Porelæsninger og Øvelser. 873 Tegninger fra den tekniske Højskole i Wien, supplerende Bevilling 36 Kr. 77 0. Til Trykning af Lønningsforslag for der; polytekniske Læreanstalt 241 Kr. 48 0. Til Indkøb af 54 Eksemplarer af det af den private Ingeniørfond udgivne Værk om Læreanstaltens Samlinger og Laboratorier 135 Kr. Til Dækning af Overskridelser paa Kontoen for »Tryknings-, Kontor- og Eksamensud- gifter« 341 Kr. 60 0. Til Adgangskort til Universitetets kemiske Labora- torium for 10 polytekniske Studerendes Deltagelse i fotokemiske Øvelser 60 Kr. IY, Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a» Forelæsninger og Øvelser. Læreanstaltens Eksaminander var i Beretningsaaret henviste til Uni- versitetet med Hensyn til Undervisningen i organisk Kemi, Geologi samt i Mineralogi; i hosstaaende Tabel angives Antallet af polytekniske Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag. I Efteraarshalvaaret 1914 benyttede 729 Eksaminander og 71 andre Studerende Læreanstaltens Undervisning. 35 polytekniske Eksaminander modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværksteder. I Foraars- hal vaaret 1915 var de tilsvarende Antal 596, 60 og 30. Forelæsninger og Eksaminatorier. Undervisningsfag Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Maskin- og Bygningsingeniører i 5. Halvaar)................ Prof. A. Ostenfeld. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Elektroingeni- ører i 5. Halvaar)....... Prof.Y. H. Dahlstrøm. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (6. Halvaar).. Prof. A. Ostenfeld. Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 7. Halvaar, del- vælger Eksamensprojekt i Faget) ..................................— Bygningsstatik og Jernkon- struktioner (Bygningsinge- niører i 8. Halvaar, del- vælger Eksamensprojekt i Faget) ..................................— Bygningsstatik og Jernkon- struktioner,Eksaminatorier i (Elektroingeniører i 5. Halvaar)................ Prof.Y. H. Dahlstrøm. Efteraars- halvaar 1914. Foraars- lialvaar 1915. Lærer. Antal ugentlige Timer. Antal Stu- derende. Antal ugentlige Timer. Antal Stu- derende. 68 14 22 13 59 18 874 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Undervisningsfag. Efteraars- Foraars- halvaar 1914 halvaar 1915. Lærer. © tao . i • © © ~ SO . • 3 • 'cS ^ qJ fl £3 S C/2 T3 a 3 g S ^ txH P c a s 3 ~ o) c8 M © < Prof. Y. H. Dalilstrøm. 3 65 3 66 Prof. Jolis. Hjemslev. 4 165 — — 3 143 — 3 139 — — Docent E. v. Holstein- 2 87 _ _ Rathlou. Prof. Absalon Larsen. 3 15 3 13 Prof. Wm. Rung. 2 12 2 13 Prof. Absalon Larsen. 1 14 — Prof. Wm. Rung. 4 14 4 15 Prof. P. 0. Pedersen. 2 13 2 14 3 13 Doc. Chr. Winther. 2 29 — — Prof. Martin Knudsen. 4 256 — — Doc. E. S. Johansen. 4 168 — 290 Prof. K. Prytz. 4 Doc. E. S. Johansen. 2 109 Prof. 0. B. Bøggild. 4 91 — — Doc. Poul Harder. 4 77 — — Docent Johan Nielsen. 2 50 — — Docent E. Suenson. 2 37 — — Prof.Y.H. Dahlstrøm. 2 17 — — Prof. J. N. Brønsted. 3 47 — — Prof. E. Biilmann. — — 3 Asst., Cand. polyt. 3 33 — — V. Farsøe. 22 — — 1 Prof. P. E. Raaschou. 3 41 4 35 — 3 39 2 30 Bygningsstatik og Jernkon- struktioner, Eksaminatorier i (Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i 8. og 9. Halvaar)............. Deskriptiv Geometri (1. Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (2. Halvaar)................ Deskriptiv Geometri (3. Halvaar)................ Elektroteknik (for Fabrik-, Maskin- og Bygningsinge- niører) ................. Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5. og 6. Halv- aar) ...........X...... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 5. og ti. Halv- aar) ................... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 7. Halvaar) ... Elektroteknik (for Elektroin- geniører i 7. og 8. Halv- aar) ................... Svagstrømselektroteknik .... — for dem, der vælger Eksamens- projekt i Faget......... Fotokemi................. Fysik (Lys- og Varmelære) 1. Halvaar.............. Fysik (Elektricitet og Magne- tisme) 3. Halvaar....... Fysik (fysisk Forsøgslære).. Eksaminatorier i.... Geologi (for Fabrikingeni- ører) .................. Geologi (for Bygningsinge- niører) ................. Husbygning, Eksaminatorier i Jernbeton m. m........... Jord tryk m. m............ Fysisk................. Organisk (2. Halvaar) .. — , Eksaminatorier i (3. Halvaar) ......... £H Foraars- halvaar 1915. "S a s © V"1 s . Halvaar............ Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 6. og 8. Halvaar.............. Maskinlære for Maskin- og Elektroingeniører i 8.Halv- aar .................... Maskinlære for Fabrikinge- niører i 6. og 8. Halvaar. Mekanisk Varmeteori...... Materialisere.............. Matematik (yngre Hold) for Maskin-, Bygnings- og Elek- troingeniører............ Matematik (ældre Hold) for Maskin-, Bygnings- ogElek- troingeniører ........... Matematik for Fabrikingeni- ører.................... Meteorologi............... Opvarmning og Ventilation. Rationel Mekanik (2. Halvaar) (3. - ) - (4. - ) Skibsbygning.............. — for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.. Teknisk Mekanik.......... Prof. Julius Petersen. Asst., Cand. polyt. K. Estrup. fung. Hjælpedocent, mag. sc. H. Bjørn- Andersen. Prof. Jul. Petersen. Prof. J. N. Brønsted. Doc. J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Prof. S. C. Borch. Prof. S. C. Borch, j Cand. polyt. E. M. J Thomsen. Prof. S. C. Borch. Cand. polyt. E. M. Thomsen. Prof. S. C. Borch. Prof. H. Bache. Doc. E. Suenson. Prof. H. Bohr. Prof. P. C. V. Hansen. Prof. C. Juel. Doc. D. la Cour. Prof. E. P.Bonnesen. Prof. C. Juel. Prof. C. Hansen. Prof. S. C. Borch. t>5 41 75 — 84 183 133 80 13 59 132 20 42 870 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Efteraars- lialvaar 1914- Foraars- halvaar 1915. Undervisningsfag. Lærer. © CO T3 s c £ < §>H * 2 "S ® c a g < SE An tal derer Teknologi, kemislc......... Prof. P. E. Raaschou. 2 33 — , mekanisk 1. a. .. , mekanisk I. b. . . , mekanisk III... . Vandbygning (6. Halvaar). . - (7. - )•• — for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget.. Vejbygning (6. Halvaar).. .. (7. - ).... for dem, der vælger Eksamensprojekt i Faget. . Økonomi og Lovgivning.. . Prof. H. I. Hannover. Doc. E. Thaulow. Prof. G. Schønweller. Prof. A. LUtken. Doc. J. Lindberg. 5 6 7 2 94 41 49 2 4 4 3 3 3 83 57 49 14 44 9 Repetitionskursus i Matema- tik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører: - 1. Halvaar: 1. Hold....... Dr.phil.Johs. Mollerup. 2 73 2. — ....... 2 04 2. Halvaar: 1. Hold....... 2 54 2. — ....... _ 2 59 3. Halvaar: 1. Hold....... Prof. P. C. V. Hansen. 2 42 2. — ....... Dr.phil. Jobs. Mollerup. Prof. P. C. V. Hansen. 2 41 4. Halvaar: 1. Hold....... 1 30 2. — ....... Dr.phil. Jobs.Mollerup. _ _ 1 32 Repetitionskursus i Deskrip- tiv Geometri for Maskin-, Rygnings- og Elektroinge- niører : 2. Halvaar: 1. Hold....... Prof. Jobs. Hjelmslev. Asst. H. Christensen. _ __ 1 39 2. — ....... _ _ 1 43 3. — . _ 1 41 3 Halvaar: 1. Hold....... Prof. Jobs. Hjelmslev. Asst. H. Christensen. 1 50 2. — ....... 1 53 _ _ Repetitionskursus i Kemi for Maskin-, Bygnings-og Elek- troingeniører : 4. Halvaar: 1. Hold....... Doc. H. Bjørn- Andersen. Asst., Cand. polyt. K. Estrup. _ _ 3 25 2. — ....... 3 32 3. — ....... 3 18 4. — ....... Asst., mag. sc. H. Rørdam. Asst., Cand. polyt. Agnes Petersen. Asst., Cand. pbil. E. Giintelberg. _ _ 3 10 5. — ....... 3 22 0. — ....... 3 24 Forelæsninger og Øvelser. 877 Øvelser Undervisningsfag. Lærer. Antal Studerende. Efteraars- Eoraars- halvaar halvaar 1914. 1915. 28 33 — 11 — 24 135 165 9 12 — 9 121 92 19 28 37 37 — 94 15 48 70 12 32 — — 19 17 13 4 — 68 _ — 45 — 38 37 13 13 36 17 _ 21 23 — 54 — 52 47 — 54 _ 50 72 33 58 — 33 — — 41 54 53 313 286 — 17 Elektrotekniske Øvelser............ Svagstrømselektroteknik, Øvelser i . . Fotokemisk-fotografiske Øvelser..... Fysiske Øvelser................... Fysisk-kemiske Øvelser............. Fysisk Teknik..................... Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører...... Bygningsstatik Kon- strnk- tions- øvel- ser i Bygningstegning for Fabrik- ingeniører ............... Bygningstegning for Maskin- og Elektroingeniører..... Elektroteknik for Maskininge- niører ................... Elektroteknik (Stærkstrøm) . (Svagstrøm) .. Fabrikudkast.............. Husbygning................ Jernbeton............... Kommunal-hygiejnisk Inge- niørvæsen ............... Korttegning efter Eksamens- opmaaling og Nivellement.. Maskinkonstruktion ........ Opvarmning og Ventilation Skibsbygning............. Vandbygning Vejbygning Landmaaling, Øvelser i............ Landmaaling, Beregnings- ogKonstruk- tionsøvelser i................... Maskinlaboratoriet, Øvelser i....... Materiallaboratoriet, Øvelser i...... Mikroskopi, Øvelser i.............. Mineralogi, Øvelser i.............. Rendyrkning af Gæringsorganismer, Øvelser i....................... Tegning............... Teknisk-kemiske Øvelser Prof. Absalon Larsen. Prof. P. O. Pedersen. Doc. Clir. Winther, j Prof. K. Prytz. \ \ Doc. J. Hartmann, j Prof. J. N. Brønsted. Prof. Martin Knudsen. Prof. Julius Petersen. Prof. Einar Biilmann. Prof. J. N. Brønsted. f Prof. A. Ostenfeld, j Hjælp ed oc. | P. M. Frandsen. ) Prof. Y. H. Dahlstrøm. Docent Johan Nielsen. Doc. E. v. Holstein- Rathlou. Prof. Wm. Rung. Prof. P. O. Pedersen. Prof. P. E. Raaschou. Docent J ohan Nielsen. Docent E. Suenson. Docent J. T. Lundbye. Prof. P. Thygesen. Prof. S. C. Borch. Cand. polyt. E. M. Thomsen. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. C. Hansen. IProf. G.Schønweller.) < Hjælpedoc. > Munch-Petersen. J | Prof. A. Liitken. | Hjælpedoc. ( A. R. Christensen. ) Prof. P. Thygesen. Prof. H. Bache. Docent E. Suenson. Docent L. Kolderup Rosenvinge. Prof. O. B. Bøggild. Docent L. Kolderup Rosenvinge. Prof. E. P. Bonnesen. Prof. P. E. Raaschou. Universitetets Aarbog. 111 878 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. — Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø- benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner: Ekskursion til afholdtes Antal Deltagere (Eksami- ! nander) Ekskursionens Ledere. Fabriksvirksomheder paa Lolland samt Holmegaard Glasværk og Mosebrug Hygiejniske^ Anlæg i Kø- benhavns Omegn....... Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyg- ge" .................. Stevns Klint (geologisk Ekskursion)........... Hornholm (geologisk Eks- kursion) .............. Fabrikker i Limhamn og Malmø................ Ingeniørarbejder i Jylland Fabrikker i Kastrup..... Fabrikker i Nordsjælland samt Hoganåsværkerne . Fabrikker i Sverrig...... Elektriske Anlæg i Norge. 11.—13. Oktbr. 26 1914. 27. April 1915.; 22 G. Maj 1915. 108 13. Maj 1915. 1.—7. Juni 1915. 20.—23. Juni 1915. 23. Juni 1915. 28. Juni—3. Juli 1915. 12.—16. Juli 1915. 55 31 10. Juni 1915, 71 30 16 25.—26. Juni 42 1915. 1 l 10 Prof. Orla-Jensen og Prof. Raaschou. Doc. Lundbye. Prof. Borch, Prof. Hannover, Prof. C. Hansen og Prof. Schønweller samt Doc. Thaulow. Prof. Bøggild og Doc. Harder. Prof. Bøggild og Doc. Harder. Prof. Raaschou, Doc. Suenson og Doc. Thaulow. Prof. Llitken og Prof. Schønweller. Prof. Raaschou. Prof. Raaschou samt Doc. Schou og Doc. Suenson. Doc. Thaulow. Prof. Rung. Forelæsninger og Øvelser. 879 — Ekstraordinære Forelæsninger. Over Eraner af almen Interesse blev der holdt 3 Rækker offentlige, populære Forelæsninger, nemlig af: Docent J. Th. Lundbye om moderne hygiejniske Anlæg. Docent H. Bjørn-Andersen om Kredsløbet i Naturen og dets Kemi. Assistent, cand. polyt. Knud Rahbek om Vekselstrømsteknik. De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af et af det Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. — Med Ministeriets Billigelse afholdt Kulturinspektør for Estlands Gods- kreditforening, Ingeniør, cand. polyt. I. C. Johansen i Foraarshalvaaret 1915 en Række Forelæsninger over kulturtekniske Emner. Den 25. Februar 1915 holdt efter Læreanstaltens Anmodning Docent J. Th. Lundbye et Foredrag om sine Indtryk fra en Rejse i Amerika. Desuden har Assistent, cand. polyt. A. L. Vanggaard holdt instruktive Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling. — Udgivelse af Læreboger. Af det paa Finansloven for 1914—15 be- vilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lærebøger er 500 Kr. bleven brugt til Udgivelse af Prof. Ostenfelds Forelæsninger over Jernkonstruktioner I, 2. Udgave. — Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi. Øvelserne i disse Fag blev i Foraarshalvaaret 1915 besøgt af 24 Deltagere, hvoraf 10 var polytekniske Studerende. Deltagerne var delte i toHold, der hver arbejdede i 4 samlede Timer om Ugen, ialt 15 Gange. Kursuset omfattede følgende Øvelser: Bestemmelse af Objektivers Konstanter (Brændvidde, absolut og relativ Aabning, Skarphedsdybde). — LTndersøgelse af Objektivers Fejl (Centrering, Reflekspletter, absolut og brugbart Billedfelt, Fortegning, sfærisk Afvigelse og Koma, Astigmatisme og Billedfeltkrumning, kromatisk Afvigelse. — Bestemmelse af Øjebliks- lukkerens Hastighed. — Undersøgelse af Bromsølvpladers Følsomhed, Gradation og normale Tonskala. — Variation af Fremkaldelsen .— Bestem- melse af de rigtige Betragtningsforhold for Kopier. — Mikrofotograf!. Anti- haleringens Virkemaade. — Kopieringens Teori. — Sværtningsmaalinger paa Negativer og Positiver. — Virkningen af Afsvækning og Forstærkning. — Fremstilling af Kontrastfiltre og tonrigtige Filtre. Til Øvelserne blev anvendt en trykt Vejledning. 880 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. b. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen m. m. Til Adgangseksamen i Sommeren 1914 indstillede der sig 78. Føl- gende 62 bestod Eksamen: Andersen, Laurs Moller Andersen, Mads Kristian Andersen, Svend Erland Edvard Andreassen, Andreas Baastrup, Haas Peter Rarr, Kaj Bjørnsson, Valgeir Blume, Anna Lovise Rigmor Bruun, Hans Frederik Buus, Jens Charles Christensen, Einar Christian Bauer Christensen. Carl Oluf Hjort Christensen, Ejnar Dahl, Allan Sophus Dyekjær, Helge Rud Hagerup, Svend Asmussen Hamre, Jens Larsen Hansen, Frands Ingvar Kristian Hansen, .Teas William Hestbech, Magnus Eyvind Stroier Henningsen, Poul Højendahl, Kristian Jacobsen, David Jensen, Aksel Emil Jensen, Christian Emanuel Jensen, Johannes Jessen, Carsten Emil Josefsson, Bjarni Jorgeasen, Harald Kristian Kjeldsen, Andreas .Johannes Kjeldsen, Peter Hyberst Knudsen, Hans Kristian Lindholm Larsen, Holger Haugaard Levinsen, Henrik Alfred Madsen, Hans Lønborg Mortensen, Andreas Mortensen, Karl Johannes Emanuel Andreas Mose, Harald Ernst Eriksen Munch, Sigurd Marius Nicolaisen, Otto Nielsen, Hans Christian Nielsen, Johannes Bak Nielsen, Vilhelm Nyeborg, Poul Erik Pedersen, Aage Valdemar Pedersen, Erhard Karl Pedersen, Thomas Petersen, Johannes Snitker Petersen, Knud Niels Michael Posselt, Otto Grunth Rasmussen, Dem s Harry Ra«mussen, Harald Valdemar Rasmussen, Valdemar Saxo Sander, Carl August Schou, Jorgen Sørensen, Emil Peter Sørensen, Victor Emil Sorig, Ole Christian Thomsen Thorvaldsson, Finnbogi Rulur Wegener, Christian Ricard Wellejus, Frode Eskil Frithiof Worsing, Elith August Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevne som polytekniske Eksaminander: Astrup, Carl Hansen Abildgaard, Sigrid Elise Abrahamsen, Sven Ammentorp, Kjeld Oluf Anker Andersen, Anders .Johannes Andersen, Ejnar Broberg Vind Andersen, Marius Oskar Andreas Andersen, Poul Andersen, Peder Anton Andersen, Svend Backhaus, Julius Emil Christian Bartholdy, Sivert Francisco Bech, Henry Wibroe Bechgaard, Haas Christian Bechmann, Haas Gram Begtrup, J^rederik Lange Belling, Ejnar Berth, Erik Ludvig Laurits Bidstrup, Valdemar Blem Bruhn, Henrik Arne Carstens, Johan Erik Cohen, Helge Cudmann Cohn, Carl Ludvig Dethlefsen, Carl Adolf Davidsen, Sven Oscar Ege, Louis Ringstrup Ehlert, Carl Christian Vilhelm Faber, Aksel Fritz Folke, Knud Einar Gerhard Foss, Erling Christian Fransen, Mikkel Gren, Hans Christian Edvard Oscar Grønning, Otto Sshwartz Halberg, Henrik Hansen, Bendt Hansen, Holger Peschardt Haasen, Hans Schmidt Hansen, Peder Tang Bank Afholdte Eksaminer. Hansen, Villy Arne Hatt, Holger Benedict Holm, Ove Hundrup. Mike Kennedy Hjort Hvidkjær, Axel Johannes Højsgaard, Søren Johannes Jacobsen, Egin Valdemar Jacobsen, Ib Knnd Tvede Jacobsen, Jørgen Marius Jacobsen, Aage Liep Jensen, Axel Georg Jensen, Knud Gustav Ulrich Jensen, Knud Rée Jensen, Svend Aage Jeppesen, Arne Johansen, Johan Aage Norlin Johnsen, Christian Johnsen, Robert Jacob Jørgensen, Erik Anthon Jørgensen, Holger Jacob Rasmus Jørgensen, Poul Anton Jørgensen, Thorkil Thomas Obel Ketelsen, Aage Klintholm, Oscar Jacob Koch; Jørgen Hansen Krayenbiihl, Alice Johanne Larsen, Albert Larsen, Johannes Emmanuel Langkilde Larsen, Poul Willy Johannes Lassen, Svend Vilhelm Hald Lauritzen, Christian Egin Aggerbech Lawaetz, Otto Helmer Lind, Holger Christian Iinderstrøm-Lang, Kaj Ulrik Lund, Ejnar Madsen Lund, Erans Viggo Valdemar Madsen, Axel Sophus Madsen, Søren Martin Kristian Madsen, Valdemar Hovmand Marcus, Holger Mathiassen, Børge Henning Meding, Knud Rasmus Harboe Mogensen, Michael Brunnick Muller, Alfred Møller, Christian August Ørum Blixenkrone Nielsen> Hans Alfred Nielsen, Jørgen Nielsen, Viggo Emilius Nienstaedt, Louis Rudolf Nyholm, Peter Andreas Olesen, Edgar Christian Oluf Olsen, Bernhard Kristian Olsen, Mandrup Immanuel Hamanni Pedersen, Aage Tang Pedersen, Georg Hald Pedersen, Christian Peder Pedersen, Niels Peter Petersen, Hans Villiam Petersen, Ivar Storm Clement Petersen, Jens Schou Poulsen, Knud Poulsen, Svend Engelbrekt Rasmussen, Fritz Ingemann Rasmussen, Knud Rosencrantz, Otto Gustav Holger Peter Rosenstand, Poul Vilhelm Rousing, Niels Schack-Steenberg, Axel Schell, Ove Vilhelm Schøller, Henrik Skovby, Rasmus Karl Ejnar Hansen Sthyr, Christian Albert Viggo Suhr, Edvard Svelmøe, Carl Victor Tage Sørensen, Aage Tholl Sørensen, Hans Christian Sørensen, Inge Arnholtz Sørensen, Vilhelm Tegner, Erik Thaning, Otto Tutein, Joh. Eckardt Vermehren, Henrik Nicolai Wandall, Hans Reinhard Christian Westergaard, Otto Ludvig Blædel Wichmand, H Wilhjelm, Frits Erik Windfeld-Hansen, Ivar Winther, Jørgen Edvard Wittig, Franz Christian Johannes Desuden indskreves: Hempel, Poul, i Henh. til bestaaet Overgangsprøve ved Kadetskolen. Schmit-Jensen, Einar, i Henh. til bestaaet sproglig-historisk Artium og Tillægsprøve ved Hærens Officersskole. Oppegaard, Karl Frederik Theodor, i Henh. til Min. Resol. af 22. September 1914. I. Del af polyteknisk Eksamen i Jun i—J u 1 i 19 15. 1. Del af 'polyteknisk Eksamen. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 177, nemlig 38 Fabrikingeniører, 51 Maskiningeniører, 65 Bygnings- ingeniører samt 23 Elektroingeniører. Desuden indstillede der sig 10 Eksa- minander til Tillægsprøve i Geologi. 95 bestod Eksamen, nemlig 25 Fabrik- ingeniører, 20 Maskiningeniører, 40 Bygningsingeniører samt 10 Elektro- ingeniører. 1 BygniDgsingeniør blev sygemeldt. 1 Maskiningeniør havde Ud- sættelse. Navnene paa Kandidaterne er følgende; 882 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Andersen, Svend Eisenhardt Andreasen, Alfred Herman Munch Christensen, Axel Christian Christensen, Sofus Thorbjørn Wirenfeldt Dirckinck-Holmfred, Frederik Arnold Helweg, Hannibal Theodor Holt, Christian Johannes Jensen, Poul Gregers Jepsen, Povl Jørgensen, Christian Krebs, Johanne Nathalie Larsen, Svend Knud Lautrup Larsen, Valdemar Ahrend cingeniorcr. Lundegaard, Christian Johannes Pedersen Moller, Max Andreas Eskebjerg Nyegaard, Karl Anton Holst Olsen, Arne Jørgen Carl Olsen, Valdemar Hans Gottlieb Petersen, Frederik Kaare Fenger Petersen, Knud Julius Rasmussen, Sigurd Saabj'e, Ove Frits Spur, Bernhard Ingemann Ussing, Johanne Louise. Volder, Christian Pedersen Andersen, Hans Christian Bagger, Dirk Hansen Christens, Aage Drewes, Povl Eickhoff, Axel Oluf Eilertsen, Jean Charles Jules Fischer, Peder Hannover, Aage Holm, Svend Aage Jahnsen, Frederik Maskiningeniører Johnsen, Einar Martin Christian Jørgensen, Einar Kali, Henry Kindt, Albert Madsen, Hans Christian Mørch, Knud Einar. Nathansen, Povl Adolf Nielsen, Hans Kiistian Rasmussen Petersen, Helge Hans Dahlerup Worsøe, Kai Holten Bygningsingeniører. Andersen, Axel Christian Andersen, Anton William Bentzen, Knud Arne Bilkvist Christensen, Tage Christian Broen Cornelius, Kristian Edvard Jakob Eckardt, Sigurd Svend Egede Glahn, Kai Egede Godskesen, Oluf Grut, Asger Ryan Hagerup, Frederik Theodor Hansen, Holger Blichert Harder, Svend Henrik RolfT Harding, Poul Haunstrup, Svend Hedegaard, Christen Elias Pedersen Henriksen, Kristian Richard Hildebrandt, Kai Anton Hove, Aage Axel Tøfting Hvorslev, Mikael Peter Juul Broberg Janssen, Inuk Luplau. Jensen, Svend Christian Marius. Johannasen, Johannes Christian Tycho Lassen, Jens Rasmus Hvidkjær Buus Laursen, Leo Martinus Lund, Carl Frederik Margolinsky, Cato Johannes Mathiesen, Knud Vilhelm Vendelboe Meyer, Helge Fugl Møhl, StelTen Nielsen, Arthur Christian Lauritz Pedersen, Svend Poulsen, Peder Romliild, Christian Carl Emil Julius Peter Schouenborg, Sigurd Simonsen, Simon Laurits Skovlund, Jørgen Peter Alfred Pedersen Smidth, Erik Friedlieb Sørensen, Kristian Kirkegaard Weiss, Christian Ferdinand Valdemar Wiedcmann, Christian Peter Erik Elektroingeniører. Ahm, Marinus Jensen Christensen, Carl Georg Fischer, Olfert Gronnegaard, Knud Marinus Hansen, Knud Stellfeld Knudtzon, Jørgen Nielsen, Johan Andreas Rasmus Rump, Sigurd Alf Skov, Jens Frederik Jensen Theilmann Wucherpfennig-Pedersen, G. P. L A. G M. Biilow, Vilhelm Christoffersen, Aage Elgaard, Aksel Peter Johannes. Jacobsen, Aage Alex. Jensen, Jens Verner Tillægsprøve i Geologi, Keiser-Nielsen, Torkil Nielsen, Niels Einar Petersen, Alex. Herman Schaltz, Johannes Thorsteinsson, Hjørtur Afholdte Eksaminer. 883 Forprøve jor Bygningsingeniører. Følgende 29 Kandidater bestod i Januar 1915 Forprøven for Bygningsingeniører: Andersen, Karl Baagøe, Johan Hedemann Bendtsen, Hans Christensen, Sven Aage Thidemann Dinesen, Thomas Fasti Frederiksen, Holger Gotthardt, Karl Georg Hansen, Aage Viggo Hansen, Hans Havnø Svend Henrik Hertzum, Aage Ingerslev, Helge Jensen, Jens Rudolf Damsgaard. Johns, Hans Thorvald Pedersen Kaae, Kristian Andersen I Kampmann, Christian Peter Georg Kampmann, Christian Peter Georg (Per) Lautrup, Niels Viborg Christian Abra- movitz Lyngø, Ansgar Madsen, Regnar Johan Monrad, Knud Ditlev Møller, Axel Nielsen, Knud Nøring, Sven Hegedahl Pedersen, Carl Peter Vetter Pedersen, Peder Marius Schwensen, Christian Skytte, Johannes Veilgaard, Peder Madsen. 884 Den polytekniske Læreanstalt 1914 —15. Eksamen for Eksamensfag. 'd T3 Jt O c (T- ^ es . rH * 3 £ a 2 g ai 5 H rtH S JA £* * O M c ^ n o B fl ^ cZ g* 2 "S JS gon-s . p a © C5 < 5 fl p P .2 T3 o Ci JA < c8 ~- •81 el D — JA P w 2 §s'2 > • o> as ø "2® " " s a u -o © s 0> ^ r- > c3 § S* c S s ~. S S 5 j 2 K E q K fl « li: rt cj Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opma&lingsteguing.............. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ... Teknisk-kemiske Øvelser............ Tilvirkning nf et uorganisk eller et organisk Stof bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursus- arbejderne i kvalitativ kemisk Under- søgelse af uorganiske og organiske Emner. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Fag............................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et orgauisk Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag . Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne ... ............. Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag . Skriftlig Prøve. Fysik...........................{ Matematik...................... Kemi............................. Teknisk Kemi....................j Mekanisk Teknologi................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 2 Del.. Fysik.............................| Matematik ...................... Geologi.......................... Teknisk Kemi.....................j Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi Fysisk Kemi....................... Mekanisk Teknologi................ Maskinlære og teknisk Mekanik..... Elektroteknik .................... Hovedkarakter... | mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug- mg. mg. ug- ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug- tg- godt. mg. mg. mg. ug- mg. ug- ug mg. mg. mg. mg. tg. godt. mg. godt. ffldl. mg. ug- mg. godt tg- ug- godt. mg. mg. ug. godt. mg. godt. mg. tg- godt. mg. ug- tg- mg. godt ug. mg. ug- ug- ug. ug- ug- ug- Ug- mg. godt. ug- mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. ug- ug. ug. tg- mg. ug. godt. mg. mg. ug. godt. godt. ug- Ug- godt. godt. mg. mg. godt. ug- ug- ug- ug mg. ug- mg. ug- godt. ug- mg. ug- godt. godt. mg. tg- tg- godt ug- mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. ug- godt. mg. godt. mg. tg- 2. Karak- 1. Karak- 1. Karak- 2. Karak- ter. ter. ter m. Udm. ter. Afholdte Eksaminer. 885 Fabrikingeniører. Goldschmidt, Sven Harald. Eksaminand : (Student) 1906. Filos. Prøve 1907. I" Del af Eksamen 1909.| Høep, Harald. Eksaminand (Studont) 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Knudsen, Sigurd. Eksaminand (Student) 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1912. .. _ __________1 Madslund, Hans Adolf Laursen. Eksaminand] (Student) 1910. Filos. Prøve 1911. ■ 1. Del af Eksamen 1912. Mikkelseu-Vendsyssel, Mikael Georgonius Hansemann. Eksaminand ('Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Møller, Ponl Arne, Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 11. Del af Eksamen 1912. Tønnesen, Hans Crilleseu. Eksaminand (Student) 1909. j 1. Del af Eksamen 1912 mg. mg. mg. »g- mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. ug. Ug- ug. mg. godt. » ug. ug. ug. mg. ug- godt. ug- mg. mg. Ug- ug- mg. ug. »g- mg. ug. ug. ug. ug. ug- mg. ug. ug- ug. ug. ug- ug- ug mg. ug. mg. mg. ug. ug. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. mg. tg- ug. godt. mg. ug- ug. tg- godt. ug. mg. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. godt. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. godt. godt. ug- ug. godt. mg. mg. mg. godt. ug- ug- ug. ug. ug- ug- ug. mg. ug- ug- ug- mg. ug. mg. ug- godt. godt. mg. ug- tg- godt. - godt. godt. ug- ug- godt. mg. - godt. mg. mg. godt. mg. mg. ug. mdl. tg- ug- godt. godt. mg. ug- godt. mg. ug- mg. mg. mg. »g- tg- mg. mg. godt. godt. godt. Ug- godt. ug- ug- ug- mg mg. Ug- tg- ug- ug- mg. godt. mg. Ug- ug- mg. mg. ug. godt. mg. Ug- mg. godt. ug. mg. ug. mg. Ug, mg. mg. mg. ug- tg- mdl. mg. mdl. mdl. mg. ug- mg. godt. ug- mg. tg- mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. ug- mg. godt, mg. ug- mg. ug- mg. godt. godt. 1. Karak- ter m. Udm 2. Karak- ter. 2. Karak- ter. 1. Karak- ter m. Udm. 1. Karak- ter. 2. Karak- ter. 2. Karak- ter. Universitetets Aarbog. 112 Universitetets Aarbog. 112 886 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Eksamen for Eksamensfag. u ~ P , - C p W * ± 5 ^ T3 - r—i E 4> ^ 3 g~2 T3 S * C " = wp ; c 2 1 2 ° \ T3 9 a es ; <* 2 ' c '3 ^ S«« S -5 S * - = 1:5 cs a s o *.2 ® « j® .2 q i •« 5 r*< • -s a .5 SiS I . godt. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg.i) ug-2) mg.1) mg.2) ug- ug- "g- ug- mg. mg. godt. mg. mg.*) ug 2) mg.1) ug-2) tg- ug- godt. ug- tg- mg. ug- mg. tg- tg- mg. mdl. tg- ug- mg. mg. godt. mg. godt. tg- mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug- godt. godt. godt. godt. mg. godt. godt. tg- — mg. — godt. mg. - mg. - mg. mg. ug. ug- "g- ug- ug- ug. mg. mg. ug. ug. godt. ug mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. tg- mg. godt. godt. ug- godt. tg- godt. ug- ug- ug. tg- mg. mg. godt. godt. ug- ug- tg- mg. ug godt. mg. tg- ug- mg. godt. tg- mg. mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. mg. — godt. godt. mg. mg. godt. — mg. — godt. 2. 1. 2. 2. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) .......................... Opmaalingstegning.............. Bvgniugsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning................. Eksamensprojekt i Maskinisere el. Skibsbygning (regnes dobbelt)... . Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt .................. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg,bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag...... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt......... Skriftlig Prøve. Matematik......................j Rationel Mekanik................ Deskriptiv Geometri............ Fysik...........................| Kemi............................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning..................... Maskinisere........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................. Mundtlig Prøve. Matematik....................... Rationel Mekanik................. Deskriptiv Geometri................ Fysik............................./ Kemi............................ Materiallære....................... Opvarmning- og Ventilationsanlæg, be- dømmes sammen med Kursusar- bejdet i samme Fag.............. Elektroteknik..................... Kemisk Teknologi.................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materiallære......................j Mekanisk Teknologi................| Skibsbygning....................../ Hovedkarakter.. . j *) Maskinlære. 2) Skibsbygning. Afholdte Eksaminer. 887 Maskiningeniører. Colien, Holger. j Eksaminand 1909. l.Del af Eksamen 1911. | Eriksen, Holger. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. Hansen, Niels Henrik. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. Hendriksen, Karl Anders. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1912. --— Jørgensen, Aage Niels Andreas Jul. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. l Kristiansen, Kristian Hasle. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. ug- ug- Ug- ug. mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. Ug-2) mg.1) mg-1) mg.1) mg.1) mg.1) Ug mg. ug- ug- mg. ug- mg mg. mg. mg. godt. mg. ug-2) godt.1) mg.1) godt.1) godt.1) gødt1) godt. ug- mg mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt tg godt. godt. mg. mdl. godt. godt. mg. mg. mdl. godt. godt. godt. mg. mdl. godt. godt. ug. Ug- godt. ug- mg. mg. mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. tg- tg- godt. mg. tg- godt. godt. tg- godt. godt. tg- godt. mg. godt. mdl. mdl. godt. ug- mg. mg. ug- ug- mg. ug. mg. ug- ug- ug- ug- mg. ug- mg. ug- ug- ug- tg. godt. mdl. godt. tg- mg. mg. godt. mg. tg- mg. godt. mg mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. tg- tg- tg godt mg. ug- ug- mg. mg. ug- ug. ug. mg. godt. tg- godt. godt. godt. tg- mg. mg. godt. godt. mg. ug- godt. ug. ug- godt. ug. mg. mg. tg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. tg- mg. ug. godt. godt. godt. godt. tg- godt. godt. mg. mg. godt. tg- godt. godt. godt. godt. godt. tg- mg. godt. 1 Karakter. 3 Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 3. Karakter. 588 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Eksamensfag. £ ° ~ © & a> rrj "" T-J : j ^ » -T3 w 2 -i * ^ .2 3 i sS tf r ^ o 00 TJ O ® r" £ © c rs - B £ ^ . © o ^ C •-' P iWfi A u rsusa rbej der. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ........................... Opmaalingstegning................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Skibsbygning...................... Eksamensprojekt i Maskinlære (reg- nes dobbelt)..................... Tegning af Kursusarbejder og Eks- amensprojekt .................... l*raktisk Frø ve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg, bedømmessammenmed Kursusarbejdet i samme Fag...... Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller et Skibsbygningsprojekt........... Skriftlig Prøve. Matematik ........................| Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Kemi............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Mekanisk Teknologi................ Skibsbygning....................... Maskinlære........................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ................ Mundtlig Prøve. Matematik......................... Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Fysik.............................{ Kemi............................. Materiallære....................... Opvarmning- og Ventilationsanlæg, bedømmes sammen med Kursusar- bejdet i samme Fag.............. Elektroteknik.................... Kemisk Teknologi.................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Maskinlære........................| Mekanisk Teknologi................| Skibsbygning......................| Hovedkarakter... j mg. mg. ug- ug- mg.1) mg. mg. mg. godt. mg. godt mg. mg. godt. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. ug- ug. ug- mg. ug- ug- "g- mg mg. "g- ug- mg. 1. Karakter. mg. mg. mg. mg. mg.1) ug- mg. ug- ug- godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. ug. ug ug- ug- ug- mg. mg. tg- mg. mg. godt. mg mg. mg. mg mg mg. mg. mg.1) godt.1) Karakter. mg. mg. mg. mg. "g-1) ug- mg. mg.1) tg- tg- tg- mdl. godt. godt. godt. mdl. godt. mg. ug ug- godt. godt. godt. godt. mg. godt. ug- godt. tg- godt. godt. ug- mg. godt mg. mg. 2. Karakter. Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning. Afholdte Eksaminer. 889 Z 2 > a 3 -o ^ s - S ** 8 nOH © .S .75 ih .2 a * rf . r-H w -2 g N G ® ^ s O JH c8 ® s g|w £ ^ S"*® ® s p> o a © cJ a> ■g < .s -' a T3 S o '2, s • a H S c -r ^ • 2 å s w - Eksamii] 1909. Fi 1. Del af O % <|2c ^ ® rfl S o g S *.sg - s S v ce d 2 -3 ® £H« x rt- Ug- mg. ug- ug. mg.1) ug- mg. godt.i) mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug- »g- ug. ug. mg. mg. mg. mg. mg. ug- 1. Karakter. ug. ug- godt. mg. mg.i) ug- mg. godt.i) mg. tg- tg- mg. mg. tg- godt. godt. mg. mg. godt. mdl. godt. godt. godt. godt. tg. godt. tg- godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. 3. Karakter. mg. godt. mg. ug Ug1) ug. Ug- ug.1) ug. mg. mg. mg godt. mg. mg. godt. mg. ug- mg. ug- mg. ug- mg. godt. godt. mg- mg. godt. ug- mg. ug- mg. godt. mg. mg. godt. 1. Karakter. mg. mg. ug- mg. mg.1) ug- mg. mg.1) godt. ug. mg. mdl. godt. mg. godt. mg. godt. ug. ug. ug. ug. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. ug- ug. mg. mg. ug- godt. mg. 1. Karakter. mg. mg. mg. ug. mg.1) ug mg. godt.1) mg. godt. 'g- tg- mg. mg. mg. tg- godt. tg- mg. ug- godt. godt. mdl. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mdl. godt. godt. mg. mg. mg. 2. Karakter. ug. ug- mg. ug- ug.2) ug. mg. ug-2) godt. mg mg. godt. godt. tg- godt. godt. tg- godt. ug- ug- mg. tg- tg- mg. mdl. godt. godt. mg. ug- godt. tg- tg- godt. tg- mg. godt. 2. Karakter. 890 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Eksamen for Eksamensfag. C-i T3 ^ O oi • 2 ®' © > "2 55 c i § S e i B C c. fl « 3" • °oflB -fx, g S o 0/ >- w o 2 o X" a a £ S ^•0 1 * s £ a = H IS É- 'fl OD Mrf 3 5 M i-S w S S TS ci c3 2 M % 5 * a £ M < ?wn t5oQ £ ;«a O — mg. mg. ug. mg. ug. mg. ug. mg. ug. mg. mg. godt. ug- mg. "g* mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg.2) mg.1) ug-8) mg-3) ug- ug- "g. mg. mg. mg. mg godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. godt. ug. mg. mg. tg- ug. mg ug- tg. ug- godt. mdl. godt. ug. mg. ug- godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. tg- mg. mg. ug- mg. godt. tg- godt. tg- mg. godt. godt. godt godt. godt. mg. mg. ug mg. ug rag. mg. mg. ug- mg. mg. godt. ug. mg. ug- mg. mg tg- mg. godt. ug- mg. mg. godt. ug. mg. mg. godt. ug. mg. godt. godt. mg. ug- mg. ug- ug- mg. mg. mg. mg. rag. mg. godt. ug- godt. ug. mg. »g- mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- godt. mg. »g- tg- mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. mg- 1. 1. 1. 2. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning)... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................ Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) .... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Dei af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik..............................* Rationel Mekanik....................... Deskriptiv Geometri..................... Fysik.................................. Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene ..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ............................... Mundtlig Prøve. Matematik.............................. Rationel Mekanik....................... Deskriptiv Geometri..................... Fysik.................................. Kemi.................................. Geologi................................ Mekanisk Teknologi...................... Materialisere, herunder Jernbeton......... Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkon^ti uktioncr...... Vej bygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Kommunal-bygiejnisk Ingeniøi væsen, bedøm- mes sammenmed Kursusarbejdet i sammeFag Hovedkarakter. •{ 1) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. •) Vejbygning. 3) Vandbygning. Afholdte Eksaminer. 891 Bygningsingeniører. Christensen, Carl Hans Guldbrand Eksaminand (Student) 1 1908. 1. Del af Eks- amen 1912. Efseii. Axel Valdemar, i Eksaminand (Student) i 1910. 1. Del af Eksamen) 1912. Egeland, Hans Knud Thorvald Madsen. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1911. Engberg-, Jens Frederik. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Frederiksen, Frederik Marius. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1912. Hansen, Hans Fischer. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Hertz, EygU Hjalmar. Eksaminand (Student) 1908. Filos Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911. mg mg- mg. ug. ug- Ug. mg. mg. ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. godt. mg. mg- ug. mg. mg "g ug- mg. ug- ug- godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt.3) ug-1) mg-3) mg.1) godt 2) godt.3) ug.3) mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. mg. godt. godt. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. tg- godt. mg. ug- ug. mg. ug. mg. ug. ug- mg. ug. mg. ug- godt. ug- ug- godt. "g- godt. ug- godt. tg- mg. ug- ug. img. ug- godt. mg. mg. mg. ug. ug- mg. mg. mg. mg. tg- ug tg- godt. ug- mg. mg. mg. mg. ug- ug- ug- mg. mg- godt. ug- godt. ug. mg. mdl. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug- ug. ug- mg. mg. mg. ug. mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- mg. mg. mg. godt. ug. mg. mg. ug- mg. ug- mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. ug tg ug- tg- ug- godt. ug- ug. mg. godt. ug- ug- mg. mg. mg- mg. ug- godt. ug. godt. mg. godt. godt. ug- mdl. ug. ug- "g- godt. mg. godt. ug- ug. mg. mg. mg. godt. tg- godt. tg. godt. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug- mg. tg mg. godt. mdl. ug. godt. mg. godt. tg- mg. mg. godt. godt. godt. mg tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. mg. ug. mg. godt. ug- 2. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 892 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Eksamensfag. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...........'........... llusbygning ............................. Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) .... Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til eu Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vej bygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prove. Matematik..............................j Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik....... ........................\ Kemi.................................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vej bygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del ............................. Mundtlig Prøve. Matematik............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri.................... Fysik..................................| Kemi.................................. Geologi ............................. Mekanisk Teknologi ................... Materialisere, herunder Jernbeton......... Elektroteknik..................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinisere........................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene ...................... Vandbygningsfagene..................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag Hovedkarakter... | Hygoni, Harald Henry. Eksaminand (Student) 1909. Kilos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Jacobsen, Alf Lars Dreyer. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eksamen 1912. Jespersen, Svend Friis. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eks- amen 1912. Johansen, Martin Inge- mann. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. Prøve i Geo- logi 1913. mg. godt. ug- mg. mg. mg. ug- mg. ug- tg. godt. godt. mg. ug- ug- mg. mg. godt. mg. go.lt. ug- mg. godt. godt. mg.3) mg.2) mg.1) mg.3) ug- mg. ug- ug- mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug godt. ug godt. ug- ug. mg. godt. ug- tg- tg- mg. godt. ug tg- godt tg- mg godt godt. ug- godt. godt. ug- mg. mg. ug- ug. mg. godt. null. godt. ug- godt. mg mg. ug- godt. mg. mg. mg. ug. mg. ug- ug- mg. mg. ug- ug. tg- ug- ug. ug- godt. mg mg. godt. tg- mdl. mg. godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. ug- tg- godt. mg. godt. tg- mg. mg. mg. ug- godt. godt. mg. godt. ug- godt. godt. mg. tg- godt. ug- mg. godt. godt. mg. mg- mg. mg. mg. mg. mdl. godt. mg. ug- tg- godt. godt. mg. mg. tg- mg. ug- ug- godt. mg- godt. 2. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. ») Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning 3) Vandbygning. Afholdte Eksaminer. 893 Jørgensen, Anders Andreas. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1912. Kier, Otto Frederik Rasmus. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1912. LiDtlhard, HakonEjnar. Eksaminand 1908. 1. Delaf Eksamen 191?. Lindskog, Bengt Johan. Student, spr. hist. 1908. Filos. Prøve 1909. Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamen 1912 Lund, Christen Nielsen. Eksaminand 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Maekeprnug, Emil. Eksaminand (Student) 1910. Filos. Prøve 1911. 1. Del af Eksamen 1912 Marstrnud, Gunnar Emil. Eksaminand (Student) 1909. 1. Del af Eks- amen 1912 mg. Ug. mg. Ug. mg. ug- mg. mg. mg. mg. lig. mg. Ug. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug godt. ug- mg. ug. ug- ug. ug ug- godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. mg. ug. «g- "g. ug- ug. mg.s) llg.2) mg.2) mg.1) mg.3) mg.1) godt.2) mg. ug. mg. ug. »g- "g- mg. mg. mg. tg. ug. godt. godt. tg- mg. godt. godt. mg. godt. mg. godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. »g- ug- ug. ug- ug- ug. mg. ug- mg. ug- ug- mg. ug- tg- godt. godt mg. godt. ug. mg. godt. »g- tg- ug. tg- godt. mg. godt. mg. mg. godt. godt. godt. godt. tg- ug. mg. tg- godt. mg. mdl. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt godt. mg. ug- mg. tg- godt. godt. mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. ug. mg. tg- »g- ug. ug- ug- ug- ug. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. mg. mg. »g. mg. ug. ug. ug. mg. godt "g- godt. mg. mg. mdl. mg. mg. mg. godt. ug- mg. mg. ug godt. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. ug- mg. godt. mdl. mg. mg. godt. ug- mg. godt. mg. tg- godt. mg. ug- tg- mg- mg. mg. godt. ug- mg. mg. tg- mg. "g- ug- mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. tg- mg. tg- godt. godt. mg. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. godt. mg. tg- godt. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. 2. Kar?kter. 1. Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. 2. Karakter. Universitetets Aarbog. 113 Universitetets Aarbog. 113 94 Don polytekniske Læreanstalt 1914—15. Eksamensfag. •§ E * O M ^ O C5 d 21 • Q ^ O « T: 'o o . a © •*? Ph 6 Pi -å O? S £ S § § w i.a)2 !L fe •~ e '& »T3 T3 » O B-3 § S o S | .s w 3 * ° S "3 - w o i ^ s > ci d r£j ^4 o g §K2 ,j "g .S "3 2 «» ® a -> .2 fe c« ® a, ;o ;wp Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ... Opmaalingstegning ..................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion..................... Husbygning........................... Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vanilbygningsfagene (regnes dobbelt) . .. Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Eag Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik......................... " ' 1 Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri ..................... Fysik ..................................j Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................................ Mundtlig Prøve. Matematik.............................. Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik................................ •© j ^ 72 Ph ' i S I X 8. 5 ! ^ cc d »r* a!S s S * rt . 'Z S 00 2 © S Z _z oi c ^ "S i | .2 w 55 i "3 © J< o 2»o Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning)... Opmaalingstegning....................... Landmaaling............................ Nivellement............................. Maskinkonstruktion...................... Husbygning............................. Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern- konstruktioner, Vejbygningsfagene eller Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- projekt ............................... Praktisk Prøve. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Kag Udkast til et Veibygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Udkast til ct Vandbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant, bedommes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag Skriftlig Prøve. Matematik..............................I Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri..................... Fysik..................................i Kemi................................... Bygningsstatik og Jernkonstiukiiuner...... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene..................... Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens '2. Del................................ Mundtlig Prøve. Matematik.............................. Rationel Mekanik....................... Deskriptiv Geometri...................... Fysik..................................{ Kemi................................... Geologi................................. Mekanisk Teknologi..................... Materialisere, herunder Jernbeton.......... Elektroteknik........................... Opmaaling og Nivellering................. Maskinlære............................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... Vejbygningsfagene....................... Vandbygningsfagene...................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm- mes sammen med Kursusarbejdeti samme Fag Hovedkarakter. mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg-1) mg. godt. godt. ug- "g- mg. ug- mg. mg. mg. mg. godt. tg- mg. mg. ug- godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. godt. mg. mg. ') Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. ") Vejbygning. 1. Karakter. 3) Vandbygning. mg. mg. godt. mg. mg. godt. ug. mg. godt. ug. ug- ug- mg. godt. godt. ug- ug- mg. ug-1) mg.2) godt.3) »g- mg. godt. ug- godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt godt. ug. mg. ug- ug- godt. ug- godt. tg. godt. ug. tg- ug- ug- mg. ug. ug. godt. mg. mg. mg. mg. mg. tg- tg- godt. mg. godt. mg. mg. mg. ug- ug- mg. »g- ug- godt. ug- mg. mg. ug- ug- mg. ug. tg. ug. ug- godt. ug. ug- mg. godt. mg. tg- ug- ug- mg. mg. ug- mg. ug. mg. ug- mg. ug- tg- ug- mg. godt. mg. ug- mg. mg. Ug- tg- mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. ug-__ godt. mg. 1. Karakter 2. 1. med Udm. Karakter. Karakter mg-1) mg. godt. godt. 1. Karakter. Afholdte Eksaminer. 8i)7 Eksamen for E1 e k t r o i n g e n i ø r e r. Eksamensfag, V ^ Ja Slls 0) cl £5-s I s JS Ss £<* CM S o gfi « d »•s.H W *>£ S - M 03 « ■ 8 Den polytekniske Læreanstalt 1014—15. Eksamensfag. ! i 1 o; O > J3 .2" a O ^ fi a " ! s.g-4 ! © S ! W S <*> i J2 o ' w2 ■"O . o S«o) HJoh •-< W 35 M "S *+ fl W S ® 03 « S /• (O H i fc a, © S ® Sa s .«£ t! sj w i m ® Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning) Opmaalingstegning................ Elektrotekniske Konstruktioner..... Maskinkonstruktion............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Eksamensprojekt i Stærkstrøms- elle Svagstrømselektroteknik (regnes dob belt).......................... Tegning af Kursusarbejder og Eks amensprojekt............... Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrøms- eller Svag- strømsanlæg..................... Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk Stærk- strømsanlæg..................... Skriftlig Prøve. Matematik Rationel Mekanik............... Deskriptiv Geometri................ Fysik............................j Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik........... ' Svagstrømselektroteknik............ Maskinlære........................ Mekanisk Teknologi................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................ Mundtlig Prøve. Matematik......................... Rationel Mekanik.................. Deskriptiv Geometri................ Eysik.............................<{ Kemi............................. Stærkstrømselektroteknik ...........| Svagstrømselektroteknik............. Maskinlære ....................... Mekanisk Teknologi ............... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Materialisere....................... Kemisk Teknologi................. Hovedkarakter. .. | mg. ug. godt. ug- Ug- mg. mg. mg. mg. mg. godt. godt. mg. "g- mg mg. mg. ug- mg. godt. mg ») ug-1) mg.2) ug2) »g- ug- ug- ug- godt.1) mg.1) mg.2) mg-2) Ug. ug- godt. ug. godt. mg. mg. godt. mdl. godt. tg- tg- godt. godt. tg- godt. ug- godt. godt. tg- godt. godt. tg- godt. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. mg. godt. godt. tg. tg- godt. mg. godt. godt. tg- godt. tg- tg- mg. mg. mg. tg- mg. tg- mdl. tg- ug- ug- ug- ug- mg. ug- ug- ug. »g- ug. mg. mg. godt. mg. ug- godt. tg- godt. tg- godt. mg. tg. godt. godt. mg. godt. mg. tg- mg. godt. godt. mdl. mg. mg. godt. ug. mg. ug. mg. tg- ug- mg. godt. mg. mg. ug- godt. mg. mg. godt. mg. tg- mg. mg. tg- godt. ug- ug. godt. godt. godt mg. godt. mdl. 2. 1. 3. 3. Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. ') Stærkstrøm. Svagstrøm. Afholdte Eksaminer. 899 €!iimoes, Carl Vilhelm. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1912. Jakobsen, Emil Simon Jakob. Eksamiuaud 1910. 1. Del af Eksamen 1912. Klenow, Erik Wilhelm Robert. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1911 Larsen, Johannes. j Eksaminand 1905. 1. Del af Eksamen 1912.! Liunge, Paul Christian. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911. Lundbeck, Knud. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eks- amen 1912. Nielsen,Niels Frederik. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. l.Del af Eksamen 1911. mg. ug- mg. ug- mg. mg. godt. mg. ug. mg. Ug. mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt, ug- ug. mg. ug. mg. mg. godt. ug. mg. ug- ug. mg. mg. mg.1) ug.2) mg.1) ug-1) mg-1) mg.1) mg.1) ug. ug. mg. Ug- mg. mg. mg. godt.1) mg.2) mg.') mg1) mg.1) godt.1) godt.1) godt. ug ug- mg. ug- ug- ug. godt. ug- godt. godt. mg. mg. ug- mdl. ug. mg. mdl. tg- tg- mg. godt. ug- mg. godt. mg. ug. mg. godt. mg. mg. mg. godt. mg. mg. tg. ug. godt. godt. mg. mg. godt. mg. ug. tg- mg. mg. mg. mg. godt. ug- mg. ug- mg. godt. ug. mdl. ug- mg. godt. ug- godt. godt. tg- ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug- godt. mg. mg. mg. mg. godt. tg- godt. godt. mdl. ug- ug- tg- ug- mg. mg. mg. ug ug. ug. ug. ug- ug. mg. ug. mg. ug- mg. mg. ug. tg- ug. mg. mg. mg. ug- mg. mg. ug. ug- ug- godt. ug- ug- godt. mg. ug- mg. ug. mg. mg. godt. mg. mg. tg- mg. ug- godt. godt. ug- godt. mg. ug- mg. godt. tg- ug- godt. tg- mg. mg. godt. godt. godt. mg mg godt. godt. mg. godt. ug- ug- mg. tg- godt. godt. mg. ug- ug- mg. godt. ug. mg. godt. ug- mg. tg- mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. tg- tg- mg. mg. ug. mg. tg- mg. ug- mg. ug- mg. ug- godt. godt. mg. mg. "g- mg. godt. godt. godt. ug ug- 3. Karakter. 1. Karakter med Udm. 1. Karakter. 2, Karakter. 2. Karakter. 1. Karakter. 1. Karakter. Den polytekniske Lær reanstalt 1914— 15. Eksa mensfag. Pedersen, Hjalmar. Eksaminand (Student) 1909, Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.j Itavn, Hans. Eksaminand (Student) 1909. 1. Del af Eks- amen 1911. Sørensen, Jobannes Otto Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1910. Vejstrup, Carl Laurits Rasmus. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911. Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionstegning)... mg. mg. mg. ug- mg. ug- mg. mg. Elektrotekniske Konstruktioner........... mg. ug. mor. mg. Maskinkonstruktion...................... ug- ug. ug- mg. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... mg. ug. ug- mg. Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svag- strømselektroteknik (regnes dobbelt)..... mg.1) mg1) ug.1) mg-1) Tegning af Kursusarbejder og Eksamens- ug- ug- Ug- ug. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat elek- trisk Stærkstrøms- eller Svagstrømsanlæg Udarbejdelse af Detailtegninger til en op- mg.1) ug.1) mg.1) godt.1) given Del af et elektrisk Stærkstrøms- Skriftlig Prøve. godt. Matematik..............................j mg. ug. mg. mg. mg. mg. tg. Rationel Mekanik........................ godt. ug. godt. tg- Deskriptiv Geometri...................... ug- ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. ug- godt. mg. godt. godt. mg. mg. Stærkstrømselektroteknik.................| "g- ug. ug. godt. mg. ug. mg. godt. Svagstrømselektroteknik.................. mg. ug. ug- ug- ug. ug. mg. godt. Mekanisk Teknologi..................... mg. mg. mg. mg. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... ug- ug ug- godt. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................................ Ug- ug- ug- mg. Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del................................ ug. ug- ug. ug. Mundtlig Prøve. Matematik.............................. mg. ug. mg. ug- Rationel Mekanik........................ ug. mg. godt. godt. Deskriptiv Geometri...................... mg. mg. godt. mg. Fysik..................................\ mg. mg. ug- ug. tg- godt. mg. godt. Stærkstrømselektrotekuik.................\ mg. ug. tg- mg. ug. ug- ug. ug. godt. ug- godt. mg. Svagstrømselektroteknik.................. ug- ug- mg. mg. Maskinlære............................. mg. ug. ug. mg Mekanisk Teknologi..................... ug- mg- ug- mg. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner...... mg. ug- ug. ug. Materiallære............................ ug. mg. godt. mg. Kemisk Teknologi....................... »g- mg. ug. godt. Hovedkarakter... j 1. Karakter. 1. Karakter m. Udm. 1- Karakter. 1. Karakter. ') Stærkstrøm. ') Stærkstrøm. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 2. Opgaver ved de skriftlige og praktiske Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 191 4—J a n u a r 19 15. Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Kaliumjodat, Baryumklorat, Natriumklorid, Tinsyre, Ferrioxyd. 2. Smalte, Kryolit, Kalciumborat. 3. Gement, Mønje, Koboltkarbonat, Antimonilte. 4. Thé- nards Blaat, Vismuthsulfid, Kobbersulfid, Borax. 5. Natriumthiosulfat, Kalialun, Kromjernsten, Brunsten. 6. Natriumsulfit, Baryumsulfat, Blyilte, Kromioxyd. 7. Krudt, Blykromat, Nikkelkarbonat, Magniumammonium- fosfat. 8. Kaliumklorat, Blyjodid, Tinsyre, Koboltkarbonat, Baryum- fosfat. 9. Granit, Kadmiumilte, Vismuthiltehydrat. 10. Antimonpenta- suliid, Blysulfid, Ammoniumtinklorid, Lerjord. 11. Thénards Blaat. Kromi- oxyd, Sølvnitrat, Arsenilte, Mønje. — Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Kloroform, Eddikeæter, Æter, Kinin, Stearinsyre. 2. Brækvinsten, Natronsæbe, Gallus- syre, Kalciumfosfat. 3. Zinkacetat, Cyanzink, Natriumsalicylat, Natrium- oxalat. 4. Kalciumtartrat, Albumin, Urinstof, Kininsulfat. 5. Kalciumcitrat, Druesukker, Urinsyre, Garvesyre, Gallussyre. 6. Æter, Ætylalkohol, Benzol, Anilin, Fenol. 7. Stearinsyre, Rørsukker, Urinstof, Urinsyre, Kaliumbenzoat. 8. Natrium- og Kalciumsalte af Myresyre, Eddikesyre, Yinsyre og Kulsyre samt Dekstrin. 9. Kalciumoxalat, Natriumcitrat, Gummi, Stryknin. 10. Metylalkohol, Ætylalkohol, Amylalkohol, Glycerin, Benzoesyre. 11. Ferro- cvanbly, Druesukker, Rorsukker, Stivelse, Morfin. — Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. I en Blan- ding, som indeholder sjældne Jordarter som Karbonater, bestemmes Ækvi- valent-Procenten af disse. De fældes som Oxalater, og disse titreres med ca. Vio n. Kaliumpermanganatopløsning. Der afleveres ca. % 1 af den benyttede Titrer'vædske. 2. I en Blanding, som indeholder Sulfater af Zink og Kad- mium, bestemmes Indholdet af disse Metaller. Adskillelsen foretages efter Treadwell i Zeitsch. f. anal. Ch. 1913. Kadmium vejes som Kadmiumsulfat; Zink fældes som Zinkkarbonat og vejes som Zinkilte. 3. I en Blanding, der indeholder Ferro-, Kalcium- og Ammoniumsulfat, bestemmes Indholdet af Jern og Kalcium. 4. I en Blanding af Sulfater og Klorater af Alkalime- taller bestemmes Indholdet af 0*1 03 ved Destillation med Kaliumbromid og Svovlsyre o.s.v. efter Farsøes Metode. Der afleveres ca. % 1 af den benyt- tede ca. J/10 n. Natriumthiosulfatopløsning. 5. I en Blanding af Nitrater og Sulfater af Alkalimetaller bestemmes Indholdet af N03. Korrektionen be- stemmes ved Hjælp af det udleverede Kaliumnitrat. 6. I en Blanding af Urinstof og Sulfourinstof bestemmes Indholdet af Svovl efter Iltning med Brintoverilte ved Fældning som Baryumsulfat. 7. I det udleverede Silikat, der kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 8. I en vandrig Opløsning af Kuprinitrat og Blynitrat bestemmes Kobber og Bly ved Elek- trolyse. 9. I det udleverede Raafosfat bestemmes Indholdet af P205 efter Gunner Jørgensens Metode. 10. I en Blanding af Sulfater og Klorider af Alkalimetaller bestemmes Indholdet af Cl ved Titrering med Sølnitrat og Kaliumrhodanid. Der afleveres ca. Vio n- Titrervædsker. 11.1 den udleverede Foderstofprøve bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode (Gunning-Atterbergs Modif.). Der afleveres ca. % 1 af hver af de benyttede ca. i/iQ n. Titrervædsker. — Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof. 1. Af 80 g Malonæther fremstilles ætylmalonsurt Ætyl, og af 47 g af denne Æter fremstilles Ætylmalon- syre. 2. Fremstilling af Thiokarbanilid, hvoraf 40 g derefter benvttes til Frem- stilling af Fenylsennepsolie. 3. Af 25 g Blynitrat fremstilles Blyklorid ved Fældning med Saltsyre. Det benyttes til Fremstilling af Ammoniumplumbi- klorid. 4. Fremstilling af Benzoylcyanid, hvoraf 50 g derefter benyttes til Fremstilling af Fenyleddikesyre. 5. Fremstilling af Diazobenzolimid, hvoraf 20 g derefter benyttes til Fremstilling af Fenylmetyltriazolkarbonsyre. Universitetets Aarbog. 114 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. 6. Af 50 g Koboltnitrat fremstilles Natriumkoboltinitrit. 7. Fremstilling af o-Benzoylbenzolsyre med 20 g Ftalsyreanhvdrid gom Udgangspunkt. 8. Af 60 g Tin fremstilles Stannibromid. 9. Fremstilling af Benzanilid af 250 g Benzoesyre. 10. Fremstilling af Benzoefenon af 60 g Benzoylklorid samt tørt Benzol. 11. Fremstilling af p-Klortoluol af 50 g p-Toluidin. — Kemi. Ketoners og Kinoners vigtigste Egenskaber og Fremstill ings- maader. — Uorganisk teknisk Kemi. 1. En Redegørelse for Vandgasfremstillin- gens Teori. 2. En Beskrivelse med Skitser af Vandgasgeneratoranlæg. 3. En Redegørelse for Vandgassens Anvendelser. — Organisk teknisk Kemi. Træforkulning med Udvinding af Bi- produkter og disses Oparbejdning. Mekanisk Teknologi. Om Udstøbning af Staalblokke og disses videre Behandling til Fremstilling af I-jern og Jernbaneskinner. Opgaven ønskes ledsaget af de nødvendige Skitser. tfv c, em e/v r gl. K/t/>rT/i/vi./rc; J IQO Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. Paa medfølgende Plan er vist Arrangement af Kraftanlæg for et Savværk. A Kedelrum. 1 cornisk Dampkedel. B Maskinrum. 1 liggende, en- keltcyl. Damp- maskine med Indsprøjtnings- kondensation, Luftpumpen trukket af gen- nemgaaende Stempelstang. C Dynamorum. Remdreven Jævnstrøms Dy- namo. 230 Volt. 33 Amp. 1500 Omdr. pr. Min. Remskive Diam. 200 mm, Bredde 120 mm. D Gen- nemkørsel. E Værksteds- rum. S Skorsten, Lysningsareal ved Top 0,25 m, Højde 22 m. T Hovedtrans- missionsaksel. 220 Omdr. pr. Min. Akslens Højde over Gulv = 2750 mm. Transmissions- anlæget i Værk- stedrummet er paa et tidligere Tidspunkt fornyet. Akslen er nv, 90 mm Diam., fra Frik- tionskoblingen F og indtil den faste Kobling G. Ved G er en ny Aksel til- sluttet den ældre Aksel, der trækkes ved Rem fra Dampmaskinen. Over alle Rummene findes Loft af Jerndragere, hvorimellem er udstøbt Beton. Højde fra Gulv til Underkant af Jerndragere er 3800 mm. Kraftanlæget er nu for lille, idet der behøves afgivet normalt til Trans- missionsakslen ved F 75 HK, og hertil kommer Drift af Dynamoen fuldt r —+- 1 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 903 belastet. Der paatænkes følgende Forandring, hvorved større Stilstand af Driften kan undgaas: En ny Dampmaskine opstilles i Rum C (om fornødent kan højre Side- mur flyttes og Gennemkørslens Bredde formindskes indtil 3 m). Derefter fjernes den gamle Dampmaskine fra B, og en ny Kedel opstilles her. Endelig fjernes den gamle Kedel fra A, og Dynamoen opstilles i A. Transmissions- akslen fornyes fuldstændig indtil Koblingen G. For at faa et Begreb om, hvorvidt Pladsforholdene er tilstrækkelige for ovennævnte nye Arrangement, ønskes bestemt: 1) Hoveddimensioner af den nve Dampmaskine: Cylinderdiam., Slaglængde, Omdrejningstal pr. Min., største samlet Længde og Bredde af Maskinen, Diameter og Bredde af Remskiven eller af Svinghjulet, hvis dette be- nyttes som Remskive. Dampmaskinen maa som ovenfor nævnt normalt kunne afgive 75 HK ved F og desuden trække Dynamoen fuldt belastet. Maskinen maa kunne overbelastes 40 pCt. Maskinen ønskes liggende, enkelt- cylindret med Indsprøjtningskondensation. Tryk ved Maskinens Stop- ventil 11 at. Overtryk, 350° Damptemperatur. Luftpunrpe og Konden- sator maa opstilles i samme Rum, da Kælder ikke kan udgraves. Luft- pumpen trækkes ved gennemgaaende Stempelstang. 2) Der bestemmes Hoveddimensioner for en komisk Dampkedel med Bølge- kanal tilstrækkelig for Drift af ovennævnte Dampmaskine: Middel Diameter af Yderskal, total Længde, Diameter af Bølgekanal, Risteflade og Hedeflade. Risten indrettes til Fyring med Kul. Endvidere bestem- mes Hedeflade og ydre Dimensioner for en Overheder i Stand til at over- hede den maximale Dampmængde til 350°. 3) Beregn Diameter af den ny Trasmissionsaksel indtil Koblingen G. Angiv endvidere i Stykliste med Vægttabel alle Dele nødvendige for dette Akselstykke: Enkelte Aksellængder, faste Koblinger, Lejer, Bukke, Konsoller eller Murkamme, Stopringe, Remskiver. For Kon- struktionsformer, Størrelse og Vægte henvises til Tabeller i Hiitte, 21. Oplag. 4) Der undersøges, om den gamle Skorstens Lysningsareal og Højde er tilstrækkelig. I modsat Fald opgives Dimensioner for den ny Skorsten. 5) Maskinen faar en Fødepumpe trukket ved Ekscentrik fra Krumtap- akslen; men desuden opstilles en Duplex-Dampfødepumpe. Angiv nødvendig Dimension af Vandstemplets Diameter og Slaglængde samt Antal Dobbeltslag pr. Min. 6) Det ny Anlæg vil kræve et Graderværk, der opstilles lige foran Maskin- huset. Som Cirkulationspumpe hertil anvendes en remdreven Centri- fugalpumpe. Graderværkets Højde kan regnes = 8 m. I Tabel Hiitte II, 609 opsøges en anvendelig Pumpestørrelse. 7) Beregn Lysdiameteren for Damprør fra Kedel til Overheder, fra Overh. til Maskine, Spildedamprør, Luftpumpens Suge- og Trykrør, Cirkulationspumpens og Fødepumpens Rør, Indsprøj tningsrør. Rumindhold af Kondensator. 8) Paa det udleverede Tegnepapir gives et Arrangement (Grundplan og nødvendige lodrette Billeder) i Maalestok 1:25 af det ny Anlæg. Damp- maskine, Kedel, Overheder, ny Aksel med Lejer, Koblinger, Remskiver, Stopringe, eventuelle Forlagsaksler, Dynamo, Luftpumpe, Duplex Pumpe og Cirkulationspumpe indtegnes paa Planen. Alle Rør beregnet under 7) indtegnes ligeledes, men kun rent skematisk. — Udarbejdelse af Detailtegning til en omgiven Del af et MaaJcinanlæg. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning.) En liggende Dampmaskine er under Konstruktion. Arbejdet er saa vidt frem- skredet, at Type og vigtigste Dimensioner er bestemt. Heraf anføres føl- gende: 904 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Krumtappindens Diameter....................120 mm Længde......................180 — Stemplets Slaglængde............................620 — Stempelstangens Diameter....................85 — Omdrejningstal..........................................140 pr. Min. Største Kraft i Plejlstangen er beregnet til 14 000 kg. Der ønskes nu konstrueret et Krydshoved og en Plejlstang til denne Maskine.Plejlstangslængden regnet fra Midte af Krvdshovedpind til Midte af Krumtappind tages = 1,550 mm. Plejlstangshovedet ved Krumtappen konstrueres som et aabent Hoved, der tilspændes ved Skruebolte; ved Kryds- hovedet gøres Stangen gaffeldelt og forsynes med Gaffeltap. Stangens Tvær- snit gøres cirkulært. Krydshovedet konstrueres lukket; Pandernes Til- spænding sker ved en enkelt Kile og Skrue. Krydshovedet forsynes med een (Jlideklods, denne er i eet med Hovedet. Glideklodsen vandrer paa en plan Styreflade af Støbejern og er foroven støttet af Styreskinner. Krydshovedet forbindes til Stempelstangen ved Kile. Der gives en fuldstændig Arbejdstegning af Plejlstang og Krydshoved i Maalestok 1:2. Hver af de to Arbejdstegninger udføres for sig, nemlig hver især paa eet Ark af det udleverede Tegnepapir. Udførelsen sker i Blyant, Snittene skraveres med Blyant, og Udstyrelsen maa være en saadan, at Tegningerne er færdige til Kalkering af anden Person. Tegningerne forsynes med Stykliste. Tegningen ledsages af et skriftligt Bilag indeholdende fuld- stændig Beregning af samtlige Konstniktionselementer, heri anføres for hver enkelt Del: anvendt Materiale, Belastningsvariation, tilladelig Paavirkning, virkelige Dimensioner og virkelig Paavirkning. Henvisninger kan ske til: S. C. Borchs Maskinlære og Hiitte, 21. Oplag. — Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibs- bygnings]>rojekt. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibsbyg- ning). Paa en medfølgende Figur angives den geometriske Form af et Tvær- snit i et mindre Krigsskib, hvis Bygningsmaade er vist i en anden med- følgende Figur. Paa Tværsnittets Plads skal konstrueres et vandtæt Skod under følgende Betingelse: 1) Skoddet skal kun bygges mellem Tanktoppen og Banjerdækket; det skal have tre vandrette Pladerange samt en Pladerang i hver Side. hvis indvendige Naad er en brudt Linie, som omtrent er parallel med Skoddets ydre Kontur. Afstivningen sker ved lodrette Z-Staal med 760 mm indbyrdes Afstand. 2) Mellem Tanktoppen og Yderklædningen anbringes vandtætte Bundstokke. 3) De gennem Skoddet og Bundstokkene fortløbende Dele er: Tank- toppen, Centerdrageren, Sidedrageren, Tanksiderne og de to indvendige Vinkler af Sidestringerne. De sidstes Plads kan maales paa Fig. 2. 4) Tegningen udføres paa Papir i Maalestok 1:25. Den skal indeholde hele Tværsnittet, altsaa ogsaa den Del, der findes mellem Banjerdækket og Panserdækket, samt forsynes med de nødvendige vand- og lodrette Sektioner. Alle Plade- og Vinkelstød vises paa Tegningen. — Maskinlære. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamenspro- jekt i Maskinbvgning). Vis, hvorledes man ved den sædvanlige Krumtap- bevægelse kan bestemme, nøjagtigt eller tilnærmelsesvis, 1) Stemplets Stil- ling, 2) Stemplets Hastighed og Stemplets Akceleration for den vilkaarlige Krumtapstilling, dels ved Beregning dels ad grafisk Vej. Vis, hvorledes de med en Dampmaskines Stempel følgende Masser indvirker paa Loven for Arbejdets Overføring fra Stemplet til Krumtappen. — Skibsbygning. — (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Skibsbygning). 1) Et Flodfartøj har Form som en Pram med 30 m Længde. Tværsnittet er overalt et Rektangel med 10 m Bredde og 6 m Sidehøjde. Man ønsker at bestemme Fartøjets Tyngdepunkt ved et Krængnings- forsøg; hertil anvendes 26,3 ts Ballastjern, der flyttes gennem en vandret, tværskibs Distance paa 8 m; den maalte Krængningsvinkel er 5,7°. Find Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 905 Tyngdepunktets Højde over Kølen ved Hjælp af Metacenterliøjden, naar Fartøjets Uybgang er 0,5 m med Ballastjernene ombord. At bestemme Tyngdepunktet ved Hjælp af Metacenterliøjden giver som bekendt ikke et helt nøjagtigt Resultat; hvor mange mm er Fejlen i dette Tilfælde? 2) En Flydedok har overalt den i Figuren viste Tværsnitsform. Dokken flyder ved Vandlinie VL, ._____ k-------10 m-------> naar det midterste luft- tætte Rum ABCD er fyldt med Luft af At- mosfærens Tryk, dens Tyngdepunkt er da 0,4 m over VL. En ringe Grund- stødning medfører, at nogle Nagler i Bunden bliver utætte, hvorved 6 m V <-- -------12 m B A 6; m Sf - -> D Søvand trænger ind i R um ABCD. Find Vandhøj den i Rummet og Dokkens ny Dybgang, naar Vandets Indtrængen er standset. Undersøg dernæst Arten af Dokkens Ligevægtsstilling. Søvands Vægtfylde = 1 t/m3. Atmosfærens Tryk sættes = Trykket af 10 m Vandsøjle. 3) En Skonnert, hvis Længde i Vandlinien er 25 m, forsynes med en Gaffelsejls-Rejsning og en Motor paa 35 I HK, som ved fuld Ydelse kan give Skibet en Hastighed af 4,6 Knob i Timen. Gennem Trækforsøg har man fundet, at Skonnertens Bugsermodstand er 500 kg ved 5,5 Knob i Timen. Hvor stor er Fremdrivningskoefficienten? Ved en bestemt Lejlighed faar Skibet en frisk Brise foranfor tværs; for Sejl alene logges Farten til 4 Knob i Timen. Ved at sætte Motoren i Gang, uden at forandre Sejlføringen eller Kursen, gaar Farten op til 6,5 Knob i Timen. Hvor stor en indiceret Hestekraft repræsenterer Sejlene ved enhver af disse to Hastigheder? 4) Tegn Skitser af forskellige Stringere paa Dæksbjælker. — Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1) En lige vandret Bjælke AB med konstant Tværsnit hviler paa en fast og en paa vandret Bane bevægelig simpel Under- støtning og understøttes des- uden i Midtpunktet C ved en Hængekonstruktion, dannet af de tre Stænger CD, DE og DF; E og F er faste Punkter, hvor- om Stængerne frit kan dreje sig, D og C er ligeledes frikti- onsløse Led (Bjælken AB er ikke afbrudt ved C). I Hænge- stangen CD er der indskudt en Spiralfjeder; idet dennes Forlængelse er proportional med den derpaa virkende Kraft, og idet den til Kraften 1 t svarende For- længelse er ønskes X bestemt saaledes, at Momenterne i C og i Fjerdedels- punktet G (AG = -] I) for en ensformig Totalbelastning bliver lige store med modsat Fortegn. Stængerne DE og DF havde Længden -if l, Tværsnitsarealet F, samme Elasticitetskoefficient E som Bjælken og danne en Vinkel << med de vandrette, bestemt ved tg « = ^. Stangen CD er saa kort, at man slet ikke behøver at tage Hensyn til den i Beregningen. Bjælkens Inertimoment 7 regnes = 9 j. g Fl2. /-----_« 906 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. 2) For det i hosstaaende Figur viste vinkelformede Tværsnit er Tyk- C kelsen /)' saa lille, at hele Arealet kan reg- /y C___o,____H nes koncentreret i Fligenes Midtlinier. \i J)__| „ Tværsnittet, der ikke kan optage Træk- I * y""' xJ spændinger, antages paavirket af en entrisk Tryk-Normalkraft N, an- 1 p gribende i det paa Figuren viste Punkt ^ r P, der ligger udenfor Kærnen. Idet den ; t- 0 hertil svarende Nullinie forudsættes ^ -I / parallel med Linien AB og beliggende mellem Punkterne C og P, skal man forst bestemme Nulliniens nøjagtige Beliggenhed og den størst optrædende Trykspænding og derefter bevise, at den gjorte Forudsætning om Nulliniens Retning er rigtig. ia Ved II. Del af Fiksamen for Bygningsingeniører. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af en saadan. Paa en eksisterende Jernbindingsværks-Fabriksbygning, der paa en med- følgende Plan er vist skematisk (optrukken) i Standrids af Gavl og Facade samt i Grundrids, aisluttedes den i Standridsene viste Opbygning over Fir- kanten 1—2—3—4 (se Grundrids) oprindelig i Højden b—b med det lige herover viste Tag. I Anledning af en Omordning af Fabrikkens Transport- anlæg skal denne Ombygning nu forhøjes, som vist, til noget over Plan a—a, og dette tænkes udført, ved at forlænge Søjlerne 1, 2, 3, 4, hvilket ingen Van- skelighed volder. Paa Gulvet a—u, der kan betragtes som absolut stift i vandret Retning, skal der anbringes forskellige Lejer og Udvekslinger, hvor- for der maa regnes med, at der her kan komme til at virke en vandret Kraft paa 5 t med vilkaarlig Retning, men angribende i Gulvets Midtpunkt, og dels af Hensyn hertil, dels for at faa optaget Vindtrykket paa Taarnet maa der tilføjes en Vindafstivning, der kan overføre de vandrette Kræfter til de i Bygningens Gavl og Sidemure eksisterende Kryds. Disse er, som det ses i Standridsene, i Gavlen kun fø.te op til Højden d—d, i Sidemurene til c—c, og Murene maa betragtes som ude af Stand til at optage andre Kræfter end saadanne, der virke efter deres egen Længderetning. Paa Grund af forskellige Omstændigheder kan det nu ikke lade sig gøre at lægge nogen Del af Vindafstivningen i Taarnets Sideflader, og det er derfor valgt at bygge den ud i Luften udenfor Bygningen paa Siderne af Taarnet, som vi-it punkteret i Standridsene og i Plan b—b (se øverst paa Teg- ningen). Afstivningen dannes altsaa af de to rektangulære Fag a1—bb—b8—a4 og a2—6S—b7—a3 i skraa Planer, med krydsende slappe Diagonaler, og fort- sætter sig nedad med de lodrette Fag &5—c5—c8—b8 og b6—cG—c7—b7, der støder til Sidemurenes Kryds. Endvidere anbringes i Plan b—b den øverst paa Tegningen viste vandrette Gitterdrager (med slappe Diagonaler), og der tilføjes de to punkterede Kryds i Gavlen. Den beskrevne Afstivningskon- struktion regnes i Højden c—c understøttet paa de to Sidemure og i Højden d—d paa den ene Gavlmur; hvad der ligger under de nævnte Linier, er Op- gaven uvedkommende. Gitterdrageren i Plan b—b forsynes, ogsaa paa Stræk- ningerne b2 og b3—64, med særlige nye Flanger, der føres igennem paa Taarnvæggenes Ydersider; i Fagene b—c i Sidemurenes Planer forudsættes de vandrette Q-Jern c5—c8 og c6—c7 at være tilstrækkelige uden Forstærk- ning, og i Krydsene b—d i Gavlen kunne de eksisterende Søjler og Bjælker gøre det ud for Flanger paa Strækningerne (for Krydset til venstre): c5—d0, d^—d-, og dx—bv og de tilsvarende i højre Kryds, og alle disse eksisterende Dele betragtes ligeledes som Opgaven uvedkommende. Der ønskes udført en SpawlingsberegniDg og Dimensionsbestemmelse for Stængerne i Vindafstivningen. Vindtrykket regnes til 125 kg/m2 og Vindretningen parallel med enten Gavlen eller Sidemurene. Den ovenfor omtalte Kraft paa 5 t antages at virke i samme Retning som Vindtrykket. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 907 Taarnets Bredde regnes ved Bestemmelse af Vindfladen lig 5,2 m i begge Ret- ninger. De virkende Kræfter fordeles paa Punkterne a og b\ Vindfladen over Plan a—a er ialt 2,0 X 5,2 m2; fra den undei Plan b—b liggende Del af Taarnet regnes Trykket paa 3,0 X 5,2 m2 at blive overfort til Plan b—b. En mulig statisk Ubestemtbed behandles ikke eksakt, men efter den sæd- vanlige Tilnærmelse ved Fordeling af Belastningen paa Enkeltsystemerne. Den tilladelige Trækpaavirkning regnes til 1200 kg/cm2, Twkstænger di- mensioneres med den hertil svarende Sikkerhed. Ved Valget af Stængernes Tværsnitsform maa der naturligvis sørges for, at Forbindelserne kan udføres saa simpelt som muligt, men af disse For- bindelser ønskes forøvrigt kun Skitser for Knudepunkterne 6e og c6's Ved- kommende. I sidstnævnte Knudepunkt behøver man ikke at tage Hensyn til det eksisterende Tag, men derimod skulde det ikke gerne være nødvendigt at forandre paa Bjælken c2—c6's Nitning (ved Vinkellasker) til Søjlens Flange eller paa n-Jernet c6—c7's Forbindelse (med Vinkellasker) til Søjlens Krop. Mulige Diagrammer afleveres i Blyant paa medfølgende Plan; de om- talte Skitser af Knudepunkterne (ligeledes kun i Blyant) afleveres sammen med Beregningerne i det skiiftlige Bilag. — Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et saadant. En normalsporet, letbygget Jernbane skal paa en Længde af 1,2 km føres i Retningen N—S langs Bredden af N-Fjord, der her er udvidet til en 10 km vid Bredning. Langs Kysten strækker sig en ca. 500 m bred Strand- egn, hvis Højde over daglig Vandstand gennemsnitlig er 0,3 m, og over denne Strandegn gaar Afløbet for et c. 3,000 ha stort Opland gennem et uregelmæssigt bugtet Løb af stærkt varierende Bredde, som udmunder ved Sydsiden af Engen og der har en Dybde af 1 m ved daglig Vandstand. Grunden bestaar af dyndblandet Sand, som har god Bæreevne, men udskæres ved en Vand- hastighed af 0,5 m pr. Sek. I Banelinien, der ligger 10 m fra Strandkanten, har Terrænet Koten -j- 0,30 m, og herfra er jævnt Fald mod Vandet. Fra Strandkanten ved daglig Vandstand sænker Bunden sig jævnt til en Afstand af 100 m, hvor der findes en bred Lerrevle med spredte store Sten og en Vanddybde mellem disse af 0,5 å 1 m ved daglig Vandstand. Den daglige Vandstandsforandring ligger mellem 0,2 m o\er og under daglig Vandstand, men ved østlig Storm kan Vandet stige til 1 m over daglig Vandstand, saa at Strandengen helt oversvømmes. Jorden til Banelinien skal tages fra en gennemsnitlig 4 m dyb Side- udgravning i en Lerbakke ved Nordsiden af Strandengen grænsende op til Banelinien, der ved Kanten af Enger har Fald mod Syd af 0,01 med Planums- koten + 2,5 m. Der ønskes udarbejdet Projekt til den 1,2 km lange Banedæmning med dens Beklædning og kalkulatorisk Overslag over Bekostningen. Om- kostningerne ved det nødvendige Broanlæg medtages ikke; men Gennem- løbets Vidde og Konstruktion angives i det Omfang, som er nødvendigt for J ordberegningen. Projektet bilægges med Tegninger af Dæmningens Tværprofil i Maale- stoksforliold 1:50. Til Opgavens Løsning maa benyttes Bøger. — Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del aj et saadant. Det paa et medfølgende Kort viste, lavt liggende Areal a—b—c—d grænser mod Syd langs a—d ud til Hovedvandløbet M og gennemskæres ved den østlige Side af et mindre Vandløb a—b, som udmunder i M ved a, medens det langs Linierne b—c og c—d, henholdsvis i Nord og Vest, gennem et smalt, stærkt skraanende Bælte slutter sig til det omgivende, højere liggende Terrain; Højdeforholdene er angivet paa Planen ved Niveaukurver med 0,2 m Ækvi- distance. Arealet er vandlidende, dels som Følge af, at Vandspejlet i M til Tider kan stige saa højt, at hele Arealet oversvømmes, og dels paa Grund af, at Tilstrømningen til Vandløbet a—b fra de nord for b liggende Vandstrækninger under visse Forhold kan blive saa meget større end, hvad der kan bortføres 908 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. gennem dette Lob, at en Del af Arealet sættes under Vand samtidig med, at Afstrømningen fra den øvrige Del bliver utilfredsstillende. For at afhjælpe disse Mangler og gøre Arealet tjenligt til Dyrkning skal der bygges et Beskyttelsesdige, d—a, ud mod Hovedvandløbet M, medens samtidig det for Afvandingen utilstrækkelige Vandløb a—b erstattes med en Kanal med Udløb gennem en Afvandingssluse ved a; den lokale Afvanding for Arealet a—b—c—d ordnes ved Anlæg af Hovedgrøfter, til hvilke Nedbørsvandet ledes gennem Sugegrøfter eller Dræn. Da det ønskes undgaaet, at Vand fra Oplandet nord og vest for Græn- serne b—c og c—d strømmer ind over Arealet a—b—c—d, lægges endvidere Grøfter (Landvandskanaler) langs Nord- og Vestgrænserne til Optagning af dette Afløb og videre Bortføring af det gennem Slusen ud til M. Den foreliggende Opgave gaar ud paa at bestemme Beliggenhed, Fald og Dimensioner for 1) den Kanal, der skal træde i Stedet for Vandløbet a—b, 2) Hovedgrøfterne paa Arealet a—b—c—d samt 3) de Grøfter (Landvandskanaler), som skal optage de langs Nord- og Vest- grænserne fra det tilstødende Terrain kommende Vandmængder, idet man ved Løsningen af Opgaven kan gaa ud fra følgende Forudsætninger: Vandspejlet ved a i Vandløbet M ligger i Koten: + 0,1 m. Maximum af Vandføring for Vandløbet a—b er ved b: 6,0 m3 i Sek. Vandspejlet ved b skal holdes under Koten: + 0,75 m. De langs Nord-og Vestgrænserne, b—c og c—d, fra det tilstødende Land kommende Vandmængder udgør 1,0 m3 i Sek. pr. km af Arealets Begræns- ningslinier (b—c—d); langs Østgrænsen (a—b) kommer intet Vand fra det tilstødende Terrain. Det paa Arealet a—b—c—d faldende Nedbørsvand, som skal kunne bortledes gennem Hovedgrøfterne og Afvandingskanalen og videre gennem Slusen til M, kan regnes at være: 0,25 m3 i Sek. pr. km2. Vandhastigheden i Grøfter og Kanalen maa ingen Steder overstige 0,0 m i Sek. Den indbyrdes Afstand mellem Hovedgrøfterne maa højst være 550 m, og deres Vandspejl holdes mindst 0,4 under Jordoverfladen. Grøfter og Kanaler skal have trapezoidale Tværprofiler med Skraa- ningsanlæg: 1,5. Afvandingsslusens Tærskel ligger i Koten: -i- 0,7 m. Udstrømningskoefficienten sættes til: /i = 0,8. For Afhængigheden mellem Hastighed og Fald regnes med Eytelweins Formel og c = 7-^— 1 I J>3 V'R Paa Kortet indtegnes Kanaler og Grøfter med enkelte Linier, og Vand- spejlskoterne paaskrives; endvidere leveres Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved de foretagne Dimensionsbestemmelser. — Vejbygning. Hvorledes udføres Niveauskæringer mellem Veje og Jernbaner? — Vandbijgning. Om Dæmninger af Murværk eller Beton, der tjener til Indfatning for Vandreservoirer (Stoppedæmninger), og disse Værkers Beregning. Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører. TJdhast til et ikke meget sammensat Stærkstrømsanlæg. Et Købstads- Elektricitetsværk, som foruden at forsyne selve Byen med Jævnstrøm 2 X 220 Volt tillige afgiver trefaset Vekselstrøm paa 6000 Volt, 50 Per. til en Del af det nærmeste Opland, indeholder følgende Maskiner: To Jævnstrøms-Dampdynamoer å 1000 Kw. 450—650 Volt. Et Akkumulatorbatteri paa 1944 Amp. Timer i tre Timer. En Jævnstrøms-Vekselstrømsomformer (Motorgenerator) 500 Kw. 440—6000 Volt. Opgaver ved do praktiske og skriftlige Prøver. 909 Da man ønsker at inddrage en betydelig større Del af Oplandet under Forsyningsomraadet samt at forsyne Byens Havn og ydre Kvarterer med Vekselstrøm, har man indhentet Tilbud paa en Dampturbine med Veksel- strømsgenerator paa 1500 Kw. 6000 Volt; af de indkomne Tilbud hersker der Tvivl om, hvilket af de to nedenstaaende Tilbud der bør antages: Tilbud A. Pris paa det komplette Aggregat: 90,000 Kr. 4/t 3/4 2/4 1U Belastning. Dampforbrug pr. KwT..... 5,9 6,3 6,55 7,85 kg. Tilbud B. Pris paa det komplette Aggregat: 135,000 Kr. 4/4 3/4 2/4 1U Belastning. Dampforbrug pr. KwT........5,23 5,4 5,78 6,9 kg. Det ønskes nu undersøgt, hvilken af de to Turbiner der bør vælges under Forudsætning af, at den aarlige Driftstid ikke vil overskride 3,000 Timer, og at den af Turbinen aarlig producerede Energimængde højst andrager en Million KwT. Kulprisen andrager 16 Kr. pr. Ton, og der kan gennem- snitlig pr. kg Kul produceres 5,5 kg Damp. Til Forrentning, Afskrivning og Vedligeholdelse antages 9 pCt. Der tegnes endvidere med Blyant et komplet Fordelingsskema for hele Anlæget efter Udvidelsen, idet Omformeren da indrettes saaledes, at den kan omforme Vekselstrøm til Jævnstrøm og omvendt. Der antages at afgaa 4 Jævnstrøms- og 3 Vekselstrøms-Fødeledninger. De til Værkets egen For- syning med Lys og Kraft hørende Anlæg tegnes ik,ke. — Udkast til et ikke meget sammensat Svagstrømsanlæg. (For Elektro- ingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Svagstrømselektroteknik). Mellem to Byer, A og B, skal langs Landevej føres et underjordisk, papir- luftisoleret Telefonkabel med 30 pupiniserede Dobbeltledninger. Afstanden mellem A og B (maalt langs Kablet) er 90 km, og Dæmpningseksponenten mellem A og B maa ikke overstige 1,5 for i» = 5000. Desuden skal Kablet indeholde to Telefondobbeltledninger, der fra B føres videre som Luftledninger til C. Afstanden BC er 150 km. For disse Telefonledninger maa Dæmpningseksponenten mellem A og C (uden Hensyn til Reflektionstab ved B) ikke overstige 1,7 for a = 5000. Der ønskes en Beregning af Kablets elektriske Konstanter og dets Di- mensioner samt en Skitse af Kablets Tværsnit. For den anvendte Luftled- ning angives kun Traadtykkelse og Traadafstand samt de elektriske Kon- stanter. Til Pupinisering af de 30 Dobbeltledninger kan anvendes Spoler, for R hvilke = 500Q = y? = 65; for de to Dobbeltledninger Spoler, for hvilke w = 5000 = 45 • — Udarbejdelse aj Detailtegninger til en opgiven Del af et Stærkstrøms- anlæg. En enfaset Transformator med Luftafkøling har følgende Jerndimen- sioner: Kærnelængde................. 21 cm Kærnens Jerntværsnit.......... 85 cm2 Aagets Jerntværsnit............ 110 cm2 Vinduesbredde................. 95 cm Transformatoren skal vikles saaledes, at den ved 8 KVA og 50 Per. afgiver 6000 og 230 Volt, henholdsvis primært og sekundært. Strømtætheden i den primære og sekundære Vikling antages til ca. 2,2 Amp./mm2 og Kærne- induktionen til 11 000. Transformatoren konstrueres i fuld Størrelse, idet der tegnes et lod- ret og vandret Snit. Temperatur og Virkningsgrad skal ikke bestemmes. — Stærkstrømselektroteknik I. Om eksperimentel Bestemmelse af Virkningsgraden af Shuntmaskiner for Jævnstrøm. Universitetets Aarbog. 115 910 Den polytekniske Læreanstalt 1914—15 — Stærkstromselektroteknik II. Hvilken Afhængighed bestaar der mellem den Wattløse Strøm og Magnetise ringsstrømmen ved en Etanker- omformer, naar Jævnstrømsbelastningen er konstant? — Svagstroniselektroteknik. Der ønskes en Beskrivelse af nogle af de i Radiotelegrafien anvendte Generatorer for elektriske Svingninger med An- givelse af de enkelte Generatortypers Fordele og Mangler. — Maskinlære. Giv en Fremstilling af, hvorledes Reguleringsappa- raterne: Svinghjul og Regulator virker ved en Dampmaskine. Er for en Maskine det maximale Arbejdsoverskud bestemt til A ax kgm, Middelhastigheden for Svinghjulskransens Tyngdepunkt til V0 m pr. Sek. og Uregelmæssighedsgraden til <)'s, hvorledes beregnes da Vægten og Tværsnitsarealet af Svinghjulskransen? Hvor stor tages dy dt=x~z> dz di=y~x- Til disse Differentialligninger søges det fuldstændige System af Integraler. — Matematik. II. 1. I et retvinklet Koordinatsystem i Rummet har man givet en Ellipsoide, hvis Overflade har Ligningen x2 y2 z2 p+p+^i. og en Paraboloideflade, hvis Ligning er x2 y2 4A a2 + p=72(z+/^. 912 Don polytekniske Læreanstalt 1914—15. Find Størrelsen af de to Dele, hvori Paraboloidefladen deler Ellipsoidens Volumen. Man har givet 0. 2. I et retvinklet Koordinatsystem i Rummet har man givet en Flade, hvis Ligning er 2 z x2 y2 c a2 b2 ' og en Kurve, hvis Ligninger er x2 y2 2 o2 b2 ~m ' 2 = 0. Find Ligningen for en Flade, som frembringes af en bevægelig ret Linie, som bestandig berører den givne Flade og bestandig skærer baade den givne Kurve og Z-Aksen. Deskriptiv Geometri. I dobbelt Projektion er der givet to rette Linier A og B med bestemte positive Retninger. 1. Man skal bestemme Retningen af de vandrette Linier, som danner lige store Vinkler med de positive Retninger paa A og B. 2. Blandt disse vandrette Linier skal dernæst specielt bestemmes den, hvis korteste Afstande fra A og li begge har Størrelsen R, og som er i Højre- stilling til A og li. Rationel Mekanik. 1. Fire homogene Stænger, af hvilke enhver har Vægten P og Læng- den a, er forbundne ved friktionsløse Led A, B, C og D, og to modstaa- ende Vinkelspidser A og C i Rhomben ABCD er forbundne ved en ustrækkeligSnor af Længden b. Naar dette System ophænges i A og D saaledes, at AD er vandret, skal man finde de vertikale Kompo- nenter af Trykkene i A og C samt Spændin- gen i Snoren. 2. Til en tung homogen cirkelformet Skive med Massen m og Radius a er i et Punkt af Omkredsen fæstet en tung Partikel ligeledes med Massen m. Skiven ruller uden at glide i en lodret Plan paa en vandret Linie (der vælges til X-Akse). Naar Radius til Partiklen i Begyndelsesøjeblikket danner Vinklen u med Vertikalen (regnet positiv nedad), hvor store er da Koordi- naterne dels til Skivens Centrum dels til Partiklen i det Øjeblik, Radius til denne danner Vinklen (~) med Vertikalen? Y-Aksen lægges gennem Centrets Begyndelsesstilling. Hvilken Differentialligning findes mellem G og Tiden t, naar Skiven i Begyndelsesøjeblikket ikke har nogen Omdrejningshastighed? Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 913 Hvor stor er Skivens Omdrej ningshastighed i det Øjeblik, Partiklen er i sin laveste Stilling? — Kemi. 1. Definitionen af et Reduktionsmiddel. De vigtigste Re- duktions midler, samt deres Virkemaade, fremstillet ved en kemisk Ligning. Reduktions- og Iltningsprocesserne i vandig Oplosning, opfattet fra den elektrolytiske Dissociationsteoris Standpunkt. 2. Hvor stort et Rumfang Svovldioxyd og hvor meget Natriumjodat kræves der til Dannelse af et Kilogram Jod? Adgangseksamen 1915. 1. 1. Man skal konstruere en Trekant ABC, naar man har givet Læng- derne af Siderne AC og AB, samt at Længden af Siden BC skal være lig Læng- den af Højden paa BC. 2. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet en Kurve, hvis Ligning er x3 = a2 (x + y). Man skal først paa en Figur angive Kurvens omtrentlige Form. Naar der- efter et vilkaarligt af Kurvens Punkter kaldes M, og det antages, at den Tan- gent, som berører Kurven i Punktet M, skærer Kurven i Punktet N, saa skal man finde det geometriske Sted for Midtpunktet af Liniestykket MN, naar M og N flytter sig langs hen ad Kurven. II. 1. Siderne i en Trekant er a, b, c; de modstaaende Vinkler er hen- holdsvis A, B, C: Radius i den omskrevne Cirkel er R\ Radius i den ind- skrevne Cirkel er r. Man skal bevise, at 2 R + 2 r = a cot A + b cot B -f- c cot C. 2. En Firkant ABCD antages at være indskrivelig i en Cirkel. Fir- kantens fire Sider AB, BC, CD, DA antages i den her nævnte Rækkefølge at danne en Kvotientrække med Kvotienten q. Man skal vise, at der mellem Vinklerne ABC og BCD bestaar følgende Ligning tgh {BCD - ABC) (q* - l)2 tg [(BCD + ABC) ~ (q2 + l ) 2' 914 Don polytekniske Læreanstalt 1914 — 15. TIL En Pyramide har til Grundflade en regelmæssig Ellevekant, hvis største Radius er givet lig med 3,36 m. Pyramidens Sidekanter er lige store, hver isa^r lig med 6,25 m. Man skal beregne 1) Pyramidens Rumfang, 2) Pyramidens Overflade, 3) Radius i Pyramidens indskrevne Kugleflade, 4) Radius i Pyramidens omskrevne Kugleflade, 5) Arealerne af de to Kuglekalotter, hvori Pyramiders omskrevne Kugle- flade deles ved Pyramidens Grundflades Plan, 6) Rumfanget af de to Kuglesegmenter, som svarer til de i 5) nævnte Kalotter IV. 1. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet en Trekant, hvis Vinkelspidser ligger i følgende tre Punkter (1,-3), (3,-3), (2,-2). Find Centrum og Radius i Trekantens indskrevne Cirkel. 2. I et retvinklet Koordinatsystem har man givet to Ellipser, hvis Ligniuger er x 2 V 2 x2 y2 1 a a + iTa — a- (2) En ret Linie antages at berøre Ellipsen (2) i Punktet M og at skære Ellipsen (1) i Punkterne A og B. Vis, at M er Midtpunktet af AB. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen m. m. Under 8. August 1914 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet alm. Forberedelseseksamen med 2 fremmede Sprog og med 75 Points, men som ved denne Prøve kun opnaaede g -i- i Dansk Stil, forinden han underkastede sig Læreanstaltens Adgangseksamen maatte indstille sig til en Omprøve i Dansk Stil ved Eksamenskommissionen i Oktober Eksamenstermin s. A., dog paa Betingelse af, at han samtidig underkastede sig en Tillægsprøve i Fransk og saaledes, at Prøven i Dansk Stil kun fik Gyldighed, hvis han be- stod Prøven i Fransk. — Under 22. September 1914 tillod Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet norsk Artium paa Reallinien, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. T Skrivelse af 27. Oktober 1914 meddelte Ministeriet, at det i Over- ensstemmelse med Læreanstaltens Indstilling havde nægtet N. N., der havde bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk- naturvidenskabelige Linie paa den Betingelse, at han vilde blive flyttet til- bage, hvis Skolen efter et Kvartals Forløb ikke var tilfreds med hans Flid i alle Fag, Tilladelse til at maatte indstille sig til Adgangseksamen. — Under 23. December 1914 tillod Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet, at tre Elever paa Læreanstaltens Forberedelseskursus, der alle havde bestaaet Oprykningsprøven fra 1. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linje, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. Ministeriet tilføjede, at 1. Gymnasieklasses Aarsprøve i sig selv ikke gav tilstrækkelig Garanti for Foruddannelse, og at man derfor Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 915 vilde være tilbøjelig til ikke fremtidig at give Dispensation af denne Art, jvfr. Ministeriets Skrivelse af 11. September 1911 (trykt i K. Glahn: De til Lov om højere Almenskoler hørende Anordninger o. s. v. III., S. 117). — I Skrivelse af 25. Februar 1915 bifaldt Ministeriet, at den af N. N. bestaaede Adgangseksamen maatte betragtes som gældende, skønt han ikke i Oktober 1914 som af Ministeriet fastsat, men først i Januar 1915 havde bestaaet den manglende Tillægsprøve i Fransk. — Under 29. Marts 1915 meddelte Ministeriet, at det i Overensstem- melse med Læreanstaltens Indstilling havde tilskrevet N. N., der havde bestaaet Realafgangseksamen fra Akureyri Realskole, at han maatte tage Realeksamen og Adgangseksamen, før han kunde indskrives som poly- teknisk Eksaminand. — I Skrivelse af 22. Marts 1915 afslog Ministeriet en Ansøgning fra Ma- skinmester N. N., der havde bestaaet 1. og 2. Del af Maskinisteksamen samt Tillægsprøven i Elektroteknik og var i Besiddelse af 1. og 2. Maskin- mestercertinkat, om at maatte indstille sig til Adgangseksamen, uanset at han ikke forud havde bestaaet alm. Forberedelseseksamen eller Realeksamen. Ministeriet bemærkede, at den paagældende Fordannelse, særlig med Hen- syn til de almendannende Fag, maatte anses for at være for ringe til, at Ansøgeren paa Grundlag af de af ham bestaaede Prøver selv med Tillægs- prøver i Tysk, Engelsk og Fransk kunde indstille sig til Adgangseksamen. — Ved Skrivelse af 1. Juni 1915 bifaldt Ministeriet, at Lærerne ved Lære- anstaltens Forberedelseskursus antoges til Censorer ved Adgangseksamen s. A., nemlig Prof., Dr. phil. C. Juel, Prof., Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. phil. Johannes Mollerup i Matematik, Dr. phil. F. Barmwater i Fysik samt Prof., Dr. phil. J. N. Brønsted i Kemi. Samtidig antoges Adjunkt, Dr. phil. C. Hansen og Mag. scient. C. Ette til Censorer i Matematik, Docent E. S. Jo- hansen til Censor i Fysik og Hjælpedocent, Mag. scient. H. Bjørn-Andersen til Censor i Kemi. Ved Skrivelse af 8. Juli s. A. bifaldt Ministeriet en paa Grund af Prof., Dr. phil. J. N. Brønsteds Sygdom i Juni Maaned truffen Ordning, hvorved Hjælpedocent H. Bjorn-Andersen overtog Eksaminationen og Cand. polyt. Iv. Estrup Censuren i Kemi ved Adgangseksamen under Professor Brønsteds Sygdom. — Ved Skrivelse af 12. Juni 1915 gav Ministeriet 2 Ansøgere, der havde bestaaet den almindelige Forberedelseseksamen uden Prøve i Fransk, 1 Ansøger, der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i samme Fag, samt 5 Ansøgere, der havde bestaaet samme Eksamen uden Prøve i Geometri, Tilladelse til at indstille sig til Adgangseksamen i Eksamensterminen Juni —Juli s. A., imod at de samtidigt, eventuelt senest i Oktober s. A., under- kastede sig de manglende Tillægsprøver. — I Skrivelse af 19. Juli 1915 meddelte Ministeriet, at det efter Om- stændighederne ikke vilde modsætte sig, at N. N., der indstillede sig til Adgangseksamen i 1915, men umiddelbart før Eksaminationen i Matematik fremkom med Meddelelse om, at han ved sin Forberedelse til Eksamen, der var sket ved en privat Lærer i en Provinsby, ved en Misforstaaelse havde undladt at gennémgaa et væsentligt Afsnit af Aritmetiken og Algebraen, maatte faa godkendt Karakteren g -f-, som han opnaaede ved den mundt- lige Eksamen i Matematik ved Adgangseksamen, idet Læreanstalten, da den paagældende havde besvaret de skriftlige Opgaver i Matematik tilfreds- Den polytekniske Læreanstalt li) 14—15. stillende, ikke fandt tilstrækkelig Grund til at udsætte ham for ved den mundtlige Prøve at komme op i den Del af Faget, som han ikke havde gennem- gaaet, og derfor gav ham et Spørgsmaal i den ovrige Del samtidig med, at man tilkendegav ham, at Gyldigheden af den opnaaede Karakter var af- hængig af, at lian senere tilfredsstillende bestod en Prøve i den manglende Del af Faget, og af at Ministeriet billigede en saadan Ordning. Ministeriet tilfojede i sin Skrivelse, at man havde næret megen Betænkelighed ved at meddele en Dispensation som den her omhandlede, hvis Konsekvenser syntes Ministeriet uoverskuelige, hvorfor man ikke fremtidig vilde gaa med til noget tilsvarende. I. Del af polyteknisk Eksamen. Ved Skrivelse af 25. September 1914 tillod Ministeriet, at N. N., der var farmaceutisk Kandidat og som Ekstradeltager allerede i Under- visningsaaret 1912 —13 havde udfort en Del af Kursusarbejderne til I. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører, maatte indstille sig til sidstnævnte. Eksamen i Eksamensterminen Juni—Juli 1915 efter de Be- stemmelser, der gjaldt for denne Eksamen ved Læreanstaltens Reglement af 28. December 1908, skønt han, der var indskrevet som Eksaminand i 1913, egentlig i Henhold til det nye Reglement af 13. Oktober 1913 skulde indstille sig til nævnte Eksamen efter dette. — Ved Skrivelse af 15. Oktober 1914 bifaldt Ministeriet, at 4 poly- tekniske Studerende, som indstillede sig til I. Del af polyteknisk Eks- amen i Juni—Juli 1914, men hvoraf de 3 paa Grund af Sygdom ikke fuld- endte den, medens den ene ikke fik paabegyndt Eksamen, maatte under- kaste sig en ekstraordinær Eksamen i Efteraarshalvaaret s. A., for den sidst- nævntes Vedkommende i alle Fagene, for de øvriges Vedkommende i de manglende Fag. Det tilfojedes af Ministeriet, at Tilladelsen for en enkelts Vedkommende kun var givet med stor Betænkelighed, da den af ham præ- sterede Lægeattest ikke syntes tilstrækkelig fyldestgørende. Under 28. Januar 1915 tillod Ministeriet, at N. N., der i 1912 var bleven indskrevet og siden havde studeret ved den kgl.-kejserl. tekniske Høj- skole i Briinn, maatte fortsætte og afslutte sine Studier ved Læreanstalten og fritages for Prøver i de Fag, i hvilke han ved Højskolen i Briinn havde aflagt Prøve i omtrent samme Omfang som her, nemlig Rationel Mekanik, De- skriptiv Geometri, Tegning og en Del af Matematiken, naar han indstillede sig til I. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Under 22. Februar 1915 bifaldt Ministeriet, at N. N., der i Efter- aaret 1914 var indkaldt til Tjeneste ved Sikringsstyrken i Tiden fra 2. August til den 27. November, maatte indstille sig til I. Del af polyteknisk Eks- amen i Eksamensterminen Juni—Juli 1915 uden forud at afgive Attest for Afleveringen af de obligatoriske Kursusarbejder i Tegning og saaledes, at Bedømmelsen af nævnte Tegneopgaver først fandt Sted ved Eksamen i 1916, medens Bedømmelsen af de øvrige Prøver foregik i 1915. — Paa Grund af, at Prof, Dr. phil. J. N. Brønsted blev syg i Juni Maaned 1915, anmodede Læreanstalten Prof., Dr. phil. S. P. L.Sørensen om at eksaminere i Kemi ved I. Del af Eksamen for Maskin-,Bygnings- og Elektro- ingeniører. Ved Skrivelse af 5. Juli s. A. billigede Ministeriet, at der ydedes Almindelige Bestemmelser og- enkelte Afgørelser. 917 Professor Sørensen et Tillæg af 1 Kr. pr. Karakter til Censorhonoraret, saa- ledes at han oppebar 2 Kr. pr. Karakter for de 60 Eksaminander som han eksaminerede under Professor Brønsteds Sygdom. Beløbet afholdtes af Lære- anstaltens Udgiftskonto a. 5. Censorhonorarer. II. U el af polyteknisk Eksamen. Ved Skrivelse af 2. Oktober 1914 antages Afdelingsingeniør, Cand. polyt. J. H. Krohn som Censor i Maskinlære ved II. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Ved Skrivelse af 2. November 191-1 antoges Arkitekt E. Clemmensen som Censor i Husbygning ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Under 14. December 1914 antoges Direktør R. Koefoed og Pro- fessor Karl Meyer som Censorer i Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi (bioteknisk Kemi) ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. - Ved Skrivelse af 15. December 1914 antoges Afdelingsingeniør, Cand. polyt. O. V. Kjettinge som Censor i Opvarmning og Ventilation ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Under samme Dato antoges Ingeniør, Cand. polyt. A. E. Lund som Censor i Landmaaling og Nivellering ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Ved Skrivelse af 19. Januar 1915 anmodede Læreanstalten Ingeniør, Cand. polyt. V. E. Porsdal om i Direktør R. Koefoeds Forfald at fungere som Censor i Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi (bioteknisk Kemi) ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører i nævnte Maaned. - Ved Prøverne i mekanisk Teknologi i December 1914—Januar 1915 fungerede følgende som Censorer: Ingeniør, Cand. polyt. P. Gerlow, Direktør O. H. Munck, Maskininspektør S. Smith, Ingeniør, Cand. polyt. C. Over- gaard, Direktør E. Vøhtz og Ingeniør, Cand. polyt. Gorm-Petersen. — Under 4. Marts 1914 tillod Ministeriet, at N. N., der tog I. Del af polyteknisk Eksamen i 1904 og programmæssig havde kunnet indstille sig til II. Del af samme Eksamen i December 1905—Januar 1909, men paa Grund af videnskabeligt Arbejde samt paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet indstille sig, maatte underkaste sig II. Del af Eksamen for Bygnings- ingeniører i Eksamensterminen December 1914—Januar 1915 paa Betingelse af, at Ansøgeren ved de praktiske Prøver fik samme Opgave som Eksami- nanderne efter den gældende Ordning, at der for Besvarelsen af disse Op- gaver i Fagene Vandbygning og Bygningsstatik og Jernkonstruktioner gaves en særlig Karakter i hvert af Fagene, medens Besvarelsen i Vejbygning bedømtes sammen med Kursusarbejderne i Brobygning, at Ansøgeren fri- toges for en skriftlig Prøve i Maskinlære, og at den øvrige Del af Eksamen foregik efter den ældre Ordning og saaledes, at Prøverne i Elektroteknik og kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen samt Jernbeton, der først blev indført ved Læreanstaltens Reglement af 28. December 1909, bortfaldt. — Ved Skrivelse af 10. Juli 1914 bifaldt Ministeriet, at N. N., der be- stod I. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i 1908, og ved Skrivelse af 6. Juni 1913 fik Tilladelse til at indstille sig til II. Del af samme Eksamen i Eksamensterminen December 1914—Januar 1915, skønt han havde over- skredet den i Reglementet fastsatte længste Frist — W2 Aar — for Tiden Universitetets Aarbog. 116 Den polytekniske Læreanstalt 1(J14 —15. mellem I. og II. Del af nævnte Eksamen, maatte indstille sig til Forprøven i Januar 1915 og til Slutprøven i December 1915—Januar 1916. — Under 7. August 1911 bifaldt Ministeriet, at N. N., der paa Grund af Sygdom havde overskredet den programmæssige Frist mellem I. og II. Del af polyteknisk Eksamen, maatte indstille sig til II. Del af Eks- amen i Eksamensterminen December 1914--Januar 1915. — Under 25. September s. A. blev en lignende Tilladelse givet til en polyteknisk Student, for hvem slette økonomiske Kaar og Indkaldelse til Militærtjeneste havde været hindrende Grund. — Under samme Dato blev er lignende Tilladelse givet til N. N., der paa Grund af alvorlig Sygdom var bleven hindret i at underkaste sig II. Del af Eksamen indenfor den programmæssige Frist. — I Skrivelse af 28. November 1914 bifaldt Ministeriet, at en Del liygningsingeniørstuderende, der i August 1911 paa Grund af de da ind- trufne urolige Forhold var blevne indkaldte til Sikringsstvrken eller havde indmeldt sig i forskellige frivillige Korps og saaledes ikke havde afsluttet deres Øvelser i Landmaaling og Nivellering, maatte indstille sig til For- prøven i Januar 1915, skønt de først i Efteraaret s. A. vilde kunne præstere Attest for at have fuldendt og afleveret deres Kursusopgave i Landmaaling og Nivellering. — Under 2. December 1911 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde været indkaldt til Sikringsstyrken fra Begyndelsen af August s. A., maatte indstille sig til Forprøven ved II. Del af Rksamen for Bygningsingeniører i Januar 1915 og til samme Eksamen? Slutprøve i December 1915—Januar 191G uden at have fuldfort og afleveret Attest for de obligatoriske Kursus- arbejder i Opmaaling og Nivellering, og saaledes, at han fik Udsættelse med Afleveringen af nævnte Kursusarbejder til efter II. Del af Eksamen. Ved Skrivelse af 9. Juni 1915 fik samme tillige Udsættelse med Afleveringen af Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygning og kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen til en Frist, der nærmere skulde fast- sættes af Læreanstalten. — Ved Skrivelse af 15. Januar 1915 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde undladt at møde til en af de mundtlige Prøver ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører den 11. s. M., da han paa Grund af Træthed havde sovet over sig, maatte fortsætte sin Eksamen, men Ministeriet til- føjede, at Spørgsmaalet om, hvorvidt det kunde tillades ham at indstille sig til Eksamination ved en Sygeeksamen i Marts s. A., maatte forelægges Læreanstaltens Lærerraad, før Ministeriet vilde træffe endelig Afgørelse i Sager. Efter Læreanstaltens Indstilling bifaldt Ministeriet, at han maatte afslutte sin Eksamen ved en ekstraordinær Prøve i de manglende Fag. Under 22. Februar 1915 bifaldt Ministeriet, at N. N., der paa Grund af Sygdom blev forhindret i at afslutte II. Del af Eksamen for Bygnings- ingeniører i Januar s. A., maatte underkaste sig en ekstraordinær Prøve — saakaldt Sygeeksamen — i et enkelt resterende Fag, nemlig Bygnings- statik og Jernkonstruktioner. — Ved Skrivelser af 22. Februar og 9. Juni 1915 tillod Ministeriet, at tre polytekniske Studerende, der havde bestaaet I. Del af polyteknisk Eksamen i 1912 og vilde have kunnet indstille sig til II. Del af samme Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen December 1915 Januar 1916, da Reglementet af 28. December 1909 endnu var gældende, Den aarlige Eksamensafslutning. 919 men først naaede at indstille sig i December 1915—Januar 1916, da der i Henhold til Reglementet af 13. Oktober 1913 krævedes udført et Kursus- arbejde i Jernbeton forud for Eksamen, maatte indstille sig til Eksamen i sidstnævnte Eksamenstermin uden at udføre det obligatoriske Kursus- arbejde i Jernbeton. Ministeriet tilføjede, at det maatte anføres paa Eks- amensbeviset, at de paagældende ikke havde gennemgaaet det nævnte Kursusarbejde. — I Skrivelse af 23. Marts 1915 tillod Ministeriet, at N. N., der ind- stillede sig til Forprøven ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Januar s. A., men paa Grund af Sygdom ikke fuldførte den, maatte af- slutte Forprøven med en ekstraordinær Prøve i det resterende Fag, Elektro- teknik, dog saaledes, at denne Prøve afholdtes samtidig med Slutprøven i Januar 1916. - Under 18. Maj 1915 bifaldt Ministeriet, at N. N., der af forskellige Grunde var bleven forhindret i at fuldende II. Del af Eksamen for Maskin- ingeniører i Eksamensterminen December 1915—Januar 1916, maatte underkaste sig de manglende Prøver. — Under 7. Juni 1915 tillod Ministeriet, at N. N., maatte indstille sig til II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamensterminen 1915—Januar 1916 og aflevere de programmæssige Kursusarbejder i Byg- ningsstatik og Jernkonstruktioner indenfor en Frist, der til sin Tid nærmere vilde blive fastsat af Lærerrraadet, da han paaGrund af Sygdom var bleven forhindret i at aflevere dem rettidig. — I Skrivelse af 10. Juni 1915 bifaldt Ministeriet, at N. N. maatte indstille sig til II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i Eksamens- terminen December 1915—Januar 1916 og aflevere det obligatoriske Kursus- arbejde i Maskinkonstruktion senest den 21. Februar 1916. i. Den aarlige Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 30. Januar 1915. Professor Absalon Larsen holdt ved denne Lejlighed Foredrag om den danske Fysiker Ludvig Lorenz og de elektriske Enheder, Foredraget er trykt i »Ingeniøren« 1915, S. 65—72. Direktør, Professor H. I. Hannover holdt følgende Tale: »I det Aar, der er forløbet siden sidste Eksamensafslutning, har Til- strømningen til det polytekniske Studium været større end nogen Sinde tidligere, idet der indtraadte 62 nve Studerende med Adgangseksamen og 129 med matematisk Studentereksamen, ialt 191, medens der i 1913 kun indtraadte ialt 151, saaledes at der er en Stigning paa det ene Aar af 26 pCt. Denne store Stigning indtraf til Trods for, at Krigen i Mellemtiden var brudt ud, hvorved jo adskillige Mennesker kom i en vanskeligere Situation, som man skulde tro kunde bestemme dem til at opgive at studere for hurtigere at komme i en Vej, hvor de selv kunde ernære sig. Tilgangen til Universitetet gik da ogsaa i 1914 ned til 623 fra at have været 660 i 1913, hvilket er en Nedgang af 6 pCt., i Forhold til hvilken Stigningen her af 26 pCt. ser mærkelig ud. Det polytekniske Studium har herefter i 1914 draget næsten 1% Gang flere unge Mennesker til sig end det juridiske Fakultet ved Universitetet, som er det, der har størst Tilgang. Den polytekniske Læreanstalt 1914—15. Det er navnlig Tilgangen af Fabrikingeniører, altsaa af Kemikere, som er taget saa overordentlig til, idet af de nyindtraadte Studerende 45 liar slaaet sig paa dette Studium imod 37 i 1913 og 24 i 1912. Tilstrømningen til Fabrikingeniørstudiet skyldes vist næppe, at det i det sidste Aar ligefrem har været vanskeligt at opdrive Fabrikingeniører, fordi der er udgaaet saa faa Kandidater af denne Retning, men snarere, at Kemi er blevet et Skole- fag i Gymnasiet, hvorved Lysten til at studere det nærmere er bleven vakt. Jeg kan ved denne Lejlighed ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa, at de, der agter at begynde at studere her i de første Par Aar, bør be- tænke sig vel, for de bestemmer sig til Fabrikingeniørstudiet; thi hvis en saa stærk Tilgang som i Aar bliver ved i endnu et Par Aar, vil der utvivlsomt blive Overproduktion. Virkningen af den stærke Tilgang til dette Studium har hurtig vist sig ved stor Pladsmangel paa det kemiske Laboratorium, hvor det har været nodvendigt at lade en Del af Undervisningzn foregaa om Aftenen, medens Læreanstaltens hele Undervisning jo ellers er henlagt til Dagen, saaledes at de Studerende har Aftenen til deres egne Studier. Pladsmangelen for Fabrikingeniørerne vil imidlertid blive meget værre seuere, idet jeg allerede ifjor fremhævede, at det teknisk-kemiske Laboratoriums Lokaler var altfor indskrænkede, og jeg ser i Øjeblikket ikke rettere, end at Læreanstalten i en nær Fremtid maa leje en Etage her i Nærheden, hvis ikke Fabrikingeni- ørernes Undervisning i deres vigtigste tekniske Fag: den tekniske Kemi, skal gaa tilbage i Stedet for at udvikles videre, som den burde. Det Spørgsmaal, som jeg ifjor berørte, om en Udvidelse af Læreanstal- tens Bygninger, bliver med den store Tilgang mere og mere aktuelt. Det er mit Haab, at den Tanke, som jeg fremkom med ifjor, at bygge et Anneks til Læreanstalten paa Garnisonshospitalets Grund, naar dette er evakueret, maa være sin Løsning nærmere end ifjor. Jeg fremhævede ifjor, at en saadan Nybygning foruden en Række delvis nye Laboratorier burde indeholde et teknisk Musæum, og et saadant turde ogsaa blive mere og mere ønskeligt. Allerede i over 20 Aar har vi haft et Kunstindustrimusæum, og der er efter- haanden oprettet Musæer for Landbrug, Postvæsen, Toldvæsen, Skolevæsen, Theatervæsen, Handel og Søfart o. s. v. For Industri og Haandværk der- imod, som i 1906 beskæftigede 315,000 Mennesker, men i 1914 346,000 Mennesker, eksisterer der foruden Kunstindustrimusæet og en Udstilling for Arbejderbeskyttelse samt en Del magasinerede Genstande, tilhørende f. Eks. liistorisk-teknisk Samling, kun Læreanstaltens teknologiske Samling, som nu er saa overfyldt, at der næsten ikke er Plads til Besøg. Tekniske Musæer findes i mange af Udlandets store Byer, saasom Miinclien, Stuttgart, Wien, Paris, London og Edinburgh, og i Kristiania er der i Aar vedtaget Ol irettelsen af et teknisk Museum, som, hvis Krigen ikke var udbrudt, formodentlig vilde have fundet et passende Lokale i Jubilæumsudstillingens Maskinhal i Stedet for, at denne nu tjener som Kornmagasin for Staten, i alt Fald saa længe Krigen varer. I de sidste Aar har i Stockholm en af Svenska Teknologforeningen nedsat Komité arbejdet paa at oprette et teknisk Musæum dér. Men der er nu, da Verdenskrigen raser, en ekstra Grund til at gøre alt for at fremme vor Industris Dygtighed. Det er ofte nok sagt i denne Tid, at Import og Eksport efter Krigen vil befinde sig under ganske nye I)pn aarlige Eksamensafslntning. 921 Forhold, og at Danmark kan vente at blive oversvømmet med Industri- produkter fra de krigsførende Lande, som ser deres Eksport ophørt til de Lande, de har ligget i Krig med. Med sin forholdsvis lave Toldbeskyttelse vil Danmark her være endnu mere udsat end f. Eks. Sverige. Spørgsmaalet om at optage Konkurrencen med Importen ved at sætte Tolden op, skal jeg ikke her komme ind paa; men der er én Vej til at møde Konkurrencen, som man skulde tro, at alle kunne enes om, og det er at dygtiggøre vor Industri. Nødvendigheden heraf ved at forbedre den lavere tekniske Under- visning har Regeringen vist sin Forstaaelse af ved at nedsætte en Kom- mission desangaaende; men den lavere tekniske Undervisnings Udvikling maa for en væsentlig Del baseres paa, at vor tekniske Højskole holdes paa Højde med Tiden. Det vil ganske vist koste flere Penge end nu; men naar Læreanstalten nu koster Staten ca. 370,000 Kr. aarlig at drive, bør man erindre, at dette langtfra er saa meget, som Staten venter at tage ind ved den Afgift, som den har af Kryolitbruddet i Grønland, hvis Drift er en Følge af en Opfindelse, som Læreanstaltens berømteste Kandidat, Professor Julius Thomsen, i sin Tid gjorde. Afgiften af Kryolitbruddet var i ca. 30 Aar tilstrækkeligt til at dække Statens Udgifter til den polytekniske Lære- anstalt, og en bedre Anvendelse af denne nu stærkt forøgede Afgift skulde man næppe tro kunde tænkes. Uddannelsen af dygtige Ingeniører kommer jo nemlig ikke blot Industrien til Gode, men ogsaa Landbruget, der for en stor Del drives industrielt, Transportvæsenet, Fiskeriet, der mere og mere bruger Motorer, og endelig de enkelte Studerende, som det aabner Udsigt til et bedre Erhverv. Der er maaske dem, som i Øjeblikket ikke ser med venlige Øjne paa Tekniken, fordi dens mest geniale Opfindelser som f. Eks. Flyvemaskiner og Undervandsbaade har faaet en saa frygtelig Anvendelse i den nu rasende Krig. Denne har jo taget Tekniken i Brug i hidtil ukendt Grad lige fra de uhyre Apparater som de store Brummere, der hurtigt gjorde det af med Li ege og Antwerpen, til de mindste Apparater som de elektriske Lommelamper, hvormed Soldaterne i Nattens Mørke studerer Landkortene. Jeg tror imidler- tid, at der ses ensidig paa den saa stærkt fremskredne Tekniks Anvendelse i Krigen, naar man kun lægger Mærke til de skrækkelige Ulykker, som, den afstedkommer, rent bortset fra, at den vel i Virkeligheden vil bidrage sit til at forkorte Krigen, der med Nutidens vældige Troppemasser sikkert let kunde blive en Trediveaarskrig, naar man kun vilde anvende Luntebøsser eller Forladegeværer. Der tales nemlig forholdsvis lidt om de store Velgerninger, som Teknikens LTdvikling bringer de krigsførende Hære. I den tyrkiske Krig hed det: Alt er roligt i Sliipkapasset, hvor Soldaterne døde i Massevis af Kulde og Hunger. Lignende Meldinger hører man nu vel højst fra Kaukasus; thi med Nutidens udmærkede Jernbane væsen og Automobiler bringes ikke blot Ammunition til Soldaterne, men ogsaa Levnedsmidler og Klæder. Felt- køkkener bringer varm Mad til Mandskabet helt ude i de forreste Løbegrave, og den vidt drevne Konservesindustri muliggør Hærenes Forsyning med l^øde i hidtil ukendt Maalestok. Og hvor mange tænker paa, hvilken mægtig Vinding det er, naar Røntgenfotograferingens højt udviklede Teknik sparer Hundredetusinder af Saarede for den smertefulde Undersøgelse med Sonden for at udfinde Kuglens Plads og Stilling, og i Stedet for tillader en fuldstændig 922 Don polytekniske Læreanstalt 1914—15. smertefri Bestemmelse af, om Kuglernes Udtagelse er nødvendig, og muliggør en langt bedre Sammenvoksning af brudte Lemmer end tidligere. Jeg kan i denne Forbindelse anføre, at en af Læreanstaltens Lærere. Docent la Cour, sammen med Ingeniør, Cand. polyt. C. V. Schou nylig har gjort en særdeles smuk Opfindelse, hvorved »Soldater i Felten og iøvrigt ogsaa forkomne Skibbrudne i en Redningsbaad let og hurtigt kan skaffe sig varme Drikke etc., naar Soldaterne eller Redningsbaadene blot er ud- styrede med et dertil bestemt Kogekar og nogle Tabletter med det hidtil især til Svejsebrug benyttede Termit, Tabletter, der ikke er større, end at de kan ligge i en Vestelomme. Ved at antændes med en Stormtændstik tilvejebringer en saadan Tablet en Temperatur af ca. 3000°, og man skulde derfor tro, at den maatte smelte alle Kogekar igennem; men dette er Op- finderne komne ud over paa en sindrig Maade. Efter min Anmodning vil Docent la Cour være saa god at demonstrere dette ved et Forsøg, som kun tager et Par Minutter. Naar man tager i Betragtning, hvorledes Tekniken i Krigen saaledes ogsaa anvendes i Humanitetens Tjeneste, og tænker paa, hvorledes det er Ingeniører, der for en væsentlig Del skal bringe Verden i Lave igen, naar Krigen er forbi, skal bygge de ødelagte Broer paany, skal opføre de ned- styrtede Fabrikker igen og sætte dem i Gang, saa tror jeg, at det vil tælle saa meget paa den tekniske Udviklings Credit-Side, at Tekniken vil kunne hævde sin Plads som den mægtige Kulturmagt, vi ikke kommer udenom. I Forhold til Teknikens Betydning er det da kun lidt, der er gjort for Læreanstaltens Fremgang i det forløbne Aar. Da Leipzigs Universitet i Foraaret var ved at berøve os Docent, Dr. Winther, henvendte jeg mig til Kultusministeren og bad ham hurtigt søge Dr. Winthers Stilling forbedret, ved at Docenturet i Fotokemi udvidedes til at omfatte videnskabelig Foto- grafi. Det lykkedes Ministeren ved Regeringens og Rigsdagens Forstaaelse af den videnskabelige Fotografis Betydning at ordne denne Sag paa faa Dage og bevare Dr. Winther for Landet, og herfor bringer jeg Ministeren Lære- anstaltens Tak. Paa den Grund, som jeg ifjor omtalte, at Hans Excellence Geheime- konferensraad Jlarjemann havde skænket Læreanstalten ved Hjortekjær, ind- viedes den 4. Juli 1914 ved en lille Festlighed det nyeHustil Øvelserne til Land- maaling, og der arbejdes nu paa disse Øvelser under bedre Forhold end før inden Døre. Det var daværende Kultusminister Appel, som for nogle Aar siden gennemførte Bevillingen, og jeg benytter Lejligheden til at bringe ham en Tak fra Læreanstalten. I den til Huset hørende Have vil formentlig i mange Aar deStuderende, som samles i deres Fritid under den dér plantede Hagemanns Lind med Taknemmelighed tænke paa ham, der gav Stødet til de bedre Forhold ved de nævnte Øvelser. Da vi har den Glæde at se Hs. Excellence her til Stede, tør jeg maaske bringe ham Læreanstaltens Lykønskning til, at han i Dag er 50 Aars poly- teknisk Kandidat, og en af de Kandidater, der har gjort Læreanstalten mest Ære. Tillige har han ikke blot ved den nys nævnte Lejlighed, men ogsaa ved en Række tidligere vist sin store Interesse for sin Højskole ved en Offervillig- hed, som Læreanstalten fra andre gamle Elevers eller store Industridrivendes Side kun sjældent har været Genstand for. Man kan vel hverken forlange eller vente, at Gaver og Legater skal strømme ind til vor Læreanstalt som Fripladser, Stipendier og Legater. 923 til de nordamerikanske, idet disse jo er private Institutioner,selvom de nyder offentlig Støtte. I 1912 — 13 erholdt 45 af Nordamerikas Universiteter, Kollegier og tekniske Skoler liver over 100,000 Dollars i Gaver, og ialt blev der skænket disse 45 Institutioner i det nævnte Aar over 18 Millioner Dollars. Men vi behøver heller ikke at gaa til Amerika for at se, hvorledes Industri- drivende interesserer sig for at støtte deres Lands polytekniske Læreanstalt, idet den ny norske tekniske Højskole den 31. Oktober 1914 ved Professor Birkeland fik overrakt 350,000 Kr. som de norske Teknikeres og Industri- drivendes Hojskolefond, medens Læreanstalten her trods sine 8G Aar næsten er blottet for Legater. I det forløbne Aar er der kun sket ringe Forandring i Læreanstaltens Personale; men af de afgaaede Lærere er Professor, Dr. S. M. Jørgensen blevet bortkaldt efter længere Tids Sygdom. Professor Jørgensen, hvis Navn er berømt ved hans udmærkede Undersøgelser, var i en lang Aarrække Be- styrer af Læreanstaltens kemiske Laboratorium, og han vil af en Mængde Elever blive mindet for sine fortrinlige Forelæsninger og store Elskværdighed, ligesom Læreanstalten, der i denne Sal ejer en Buste af ham, vil bevare ham i taknemmelig Erindring.« Efter at have omtalt Eksamensudfaldet, sluttede Direktøren saa- ledes: »Jeg sagde ifjor ved denne Lejlighed til de nye Kandidater: Hele Verden er Dem aaben, og den Sætning er ved lignende Lejligheder ofte brugt. Men i Aar passer den ikke. En stor Del af Verden er snarere lukket end aaben for Dem, og der er vel i Virkeligheden for Øjeblikket kun ét Sted, hvor en dansk Mand føler sig rigtig hjemme, og det er i Danmark. Men naar Krigen forhaabentlig inden alt for længe er forbi, har man Lov til at tro, at der vil blive fuldt op at gøre for polytekniske Kandidater baade her og i Udlandet. Det er altid med nogen Følelse af Vemod, at Den polytekniske Lære- anstalt siger sine unge Kandidater Farvel. Imellem mange af Lærerne og Eleverne har der udviklet sig et godt og fortroligt Forhold, som maaske ved Afskeden i Dag brydes for stedse. Men Uddannelsesaarene her skal jo have en Ende, og en overstaaet Eksamen betyder Opnaaelse af et Maal, hvorpaa man i mange Aar har arbejdet, og Glæden herover bør overvinde Vemodet ved Afskeden. Da det tilmed i det store og hele er gaaet Lære- anstaltens tidligere Kandidater godt, tør De vente, at det ogsaa for Dem vil lykkes at bane Vejen fremad. Læreanstalten haaber, at De medtager mange gode Minder fra Deres Studietid her og altid vil interessere Dem for dens Trivsel. Paa Læreanstaltens Vegne ønsker jeg Dem til Lykke til Deres Eksamen og byder Dem et hjerteligt Levvel.« V. Fripladser, Stipendier og Legater De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 40 Kr. for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for 1915—16 tildelt følgende: K. Andersen, A. K. Bak, A. Christoffersen, K. Ewertz, H. Trap Friis, A. E. Hemmimgsen, J. Henriksen, H. T. Johns, K. V. Jørgensen, J. J. Larsen, J. K. Nielsen, M. E. Slot, H. Sørensen.