Den polytekniske Læreanstalt 1914—15.
II. Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold,
a. Afgang og Ansættelser.
1. Oversigt for Aaret 191 4—1 5.
1 den paa Finansloven for 1915—1G nyoprettede Stilling som Docent
i Maskinlære for Fabrikingeniører ansattes Dr. phil. Erik Schou fra 1. Maj
1915 at regne, jfr. S. 856.
Cand. polvt. P. Vinding fratraadte og Cand. polyt. C. Hemmingsen
tiltraadte Stillingen som Assistent i elektrotekniske Konstruktioner fra 1.
September 1914 at regne.
2. Besættelse af det ved Professor C. L. Jacobsens
Død ledigtblevne Professorat i Maskinlære m. m.
Efter at konst. Professor i Maskinlære C. L. Jacobsen var afgaaet ved
Døden den 17. September 1913 blev Embedet opslaaet ledigt. Undervis-
ningen varetoges under Vakancen af Assistent, cand. polyt. E.M. Thomsen,
der med Ministeriets Billigelse som Honorar for Vikartjenesten oppebar
200 Kr. maanedHg indtil Stillingens Besættelse. Med Skrivelser af 6. og 17.
November s. A. fremsendte Ministeriet til Læreanstaltens Erklæring de frem-
komne 4 Ansøgninger om Embedet, nemlig fra Ing., cand. polvt, Anton
Petersen, Ing., cand. polyt. E. M. Thomsen og Ing., cand. polyt. K. Ørum.
I sit Møde den 20. November s. A. nedsatte Lærerraadet et Udvalg, bestaa-
ende af Læreanstaltens Direktør, Professor H. I. Hannover, Professorerne
H. Bache, S. C. Borch, E. P. Bonnesen, A. Ostenfeld og W. Rung samt Do-
cent E. Thaulow, til nærmere Behandling af Sagen. Dette Udvalg afgav
under 16. December 1913 følgende Betænkning:
»Undertegnede Udvalg har ved Behandling af de foreliggende 4 Ansøg-
ninger om det ledige Professorat i Maskinlære ikke fundet nogen af de 4 An-
søgere saa kvalificerede til Stillingen, at det har ment straks at kunne acqui-
escere ved nogen af dem. Det har derfor søgt om muligt at bevæge andre til
at overtage Stillingen. Efter at en Forhandling i saa Henseende med Over-
ingeniør hos Burmeister & Wain: II. H. Blache ikke havde ført til noget Re-
sultat, har Udvalget forhandlet med en dansk Diplomingeniør fra Ziiricli
Hr. Th. E. Thomsen, som for Tiden leder Skodawerkes Konstruktionsafde-
ling for Dampturbiner. Angaaende Hr. Thomsen, som nu er c. 30 Aar og
efter Tilendebringelse af sine Studier i Ziirich i 1907 har været beskæftiget
hos Gasmotorfabriken Deutz og senere i A. E. G.'s Dampturbinafdeling i
Berlin, har Udvalget indhentet de i vedlagte Afskrifter gengivne Oplysninger
henholdsvis fra Prof. Stodola i Ziirich og Overingeniør Dahlke ved A. E. G.,
ligesom Udvalgets Medlemmer have haft Lejlighed til personlig at tale med
Hr. Thomsen.
Efter hvad der saaledes vides, anser Udvalget Hr. Thomsen for at være
velegnet til Pladsen, om end hans pædagogiske Kvalifikationer ikke kendes,
og da han for Tiden har en Gage af 12 000 Kr. østrigsk, tillader det sig herved
at anbefale
1)	at Hr. Thomsen indstilles til Ansættelse i den ledige Stilling,
2)	at Ansættelsen foreløbig sker ved Konstitution og
3)	at der søges skaffet Hr. Thomsen et saa stort personligt Tillæg som muligt.
Peisonalforhold.
851
Det skal tilføjes, at Hr. Thomsen er bunden i sin Stilling ved en længere
Kontrakt og' ikke kan søge denne hævet før til 1. September og kun vil for-
søge at gøre dette, hvis Lærerraadet tiltræder Udvalgets Forslag, men at
det derved ikke er givet, at hans Anmodning om at blive fri fra Kontrakten
vil blive imødekommet.
Udvalget anbefaler endvidere, at ved en eventuel Tiltrædelse fra Lærer-
raadets Side Indstilling til Ministeriet ikke sker, før man har sikret sig, at
Hr. Cand. polyt. E. M. Thomsen vil paatage sig Undervisningen indtil Som-
merferien 1914«.
Udvalgets Indstilling tiltraadtes af Lærerraadet i dets Møde den 18.
December 1913, idet der til ovennævnte Punkt 1 føjedes »fra 1. August 1914«.
Da Diplomingeniør Th. E. Thomsen imidlertid i Brev af 22. Januar 1914
meddelte Læreanstalten, at det ikke var lykkedes ham at fjærne de Hin-
dringer, der stod i Vejen for Tiltrædelse af Embedet fra 1. August 1914,
men at han var i Stand til at overtage Embedet fra 1. August 1915, hvis
det til den Tid endnu var vakant, indstillede Udvalget under 14. Fe-
bruar 1914:
1)	at Læreanstalten søgte at formaa Ingeniør Thomsen til at forblive i
Vikariatet til den 1. September 1915,
2)	at Læreanstalten søgte Kultusministeriets Sanktion paa denne Ord-
ning og
3)	at Læreanstalten under Forudsætning af, at den gennemførtes, indstil-
lede Diplomingeniør Th. E. Thomsen til at konstitueres i det ledige Pro-
fessorat fra den 1. September 1915 paa de tidligere af Læreanstalten
vedtagne Betingelser.
I Anledning af denne Indstilling vedtog Lærerraadet i sit Møde den 12.
Februar 1914 at søge udvirket, at Diplomingeniør Th. E. Thomsen indbødes
til at afholde et Foredrag i Dansk Ingeniørforening, saaledes at man derved
fik Lejlighed til at dømme om Ingeniør Thomsens Evner som Foredrags-
holder. Et saadant Foredrag afholdtes den 12. Maj s. A. og overværedes af
mange af Lærerraadets Medlemmer.
Sagen blev derpaa drøftet paany i Lærerraadet den 28. s. M. og vistes
tilbage til fornyet Overvejelse i det nedsatte Udvalg, der under 18. Juni
s. A. afgav følgende Indstilling:
»Undertegnede Udvalg, til hvilket Lærerraadet i sit Møde den 28. f. M.
tilbageviste Spørgsmaalet om Besættelsen af det ledige Professorat i Maskin-
lære, er i sine Overvejelser kommen til samme Resultat som i sin Indstilling
af 16. December f. A. Vel maa det erkendes, at Ingeniør Th. E. Thomsens
Foredrag i Dansk Ingeniørforening den 12. Maj i Aar lod noget tilbage at
ønske, men efter Foredraget havde nogle af Udvalgets Medlemmer Lejlighed
til Samtaler medHr. Thomsen og havde derved faaet et særdeles godt Indtryk
af ham som det bedste af de forhaandenværende Emner til den ledige Plads.
Udvalget tillader sig derfor at foreslaa, at Læreanstalten anbefaler Ministeriet,
at Pladsen besættes med Hr. Thomsen i Henhold til hans Andragende af 15.
Maj d. A. fra den 1. August 1915 at regne og paa de i Udvalgets Indstilling
af 16. December f. A. anførte Betingelser, nemlig:
1) at Hr. Thomsen indstilles til Ansættelse i den ledige Stilling, og at
Ansættelsen foreløbig sker ved Konstitution, samt
Den polytekniske Læreanstalt 1914—15.
2) at der søges skaffet Hr. Thomsen et saa stort personligt Tillæg som
muligt«.
Indstillingen vedtoges af Lærerraadet i Mødet den 17. September 1914,
og i Skrivelse af 8. Oktober s. A. gjorde Læreanstalten Indstilling til Mini-
steriet om Embedets Besættelse ved Konstitution med Ingeniør Th. E.
Thomsen paa de af Lærerraadet vedtagne Vilkaar.
Til Støtte for Forslaget om et personligt Tillæg anførtes følgende:
»Den ledige Stilling maa anses for overordentlig betydningsfuld ikke
blot for de Studerende, men ogsaa for vort Lands Industri. Den Professor,
der ved Læreanstalten underviser i Maskinkonstruktion, — og det er jo
Stillingen som Professor heri, der er ledig — lærer de Maskiningeniører at
konstruere, som bagefter skal lede Konstruktionerne paa saa godt som alle
Landets større Maskinfabrikker. Det afhænger derfor i det lange Løb af
denne Professors Dygtighed og pædagogiske Evner, hvorledes der vil blive
konstrueret Maskiner for Industri, Landbrug, Transportvæsen o. s. v. her i
Landet i en kommende Tid, og det drejer sig derfor om store Værdier, der gaar
tabt, hvis de vordende Ingeniører konstruerer uhensigtsmæssig og uøkono-
miske Maskiner.
Til Hr. Thomsens Stilling ved Skodawerke er der foruden 9,000 Kr. i
danske Penge i Løn nu ved en Lønforbedring knyttet Tantiéme, og det vilde
altsaa for lir. Thomsen betyde en meget stor Tilbagegang i Løn, om han
skulde begynde med laveste Professorlønning 3,200 Kr. + Tillæg 800 Kr. i
Henhold til Lov af 8. Juni 1912, selv om det tages i Betragtning, at Stil-
lingen er pensionsberettiget. Da Ministeriet allerede ved tidligere Forhand-
linger om at skaffe Ingeniør Blache et personligt Tillæg viste, at det er enigt
med Læreanstalten i Vigtigheden af at faa Pladsen besat saa godt som mu-
ligt, selv om det kræver ekstra Ofre fra Statens Side, haaber Læreanstalten,
at Ministeriet vil søge at imødekomme Indstillingen om at skaffe Hr. Thomsen
et personligt Tillæg som anførte.
Ved 2. Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1915—16
stilledes Forslag om, at Ingeniør Th. E. Thomsen ved Overtagelsen af det
ledige Embede straks indtraadte paa 3. Lonningstrin, jfr. Rigsdagstidende
for 1914—15, Tillæg B. Sp. 299—302. Forslaget vedtoges af Rigsdagen,
og under 29. April 1915 meddelte Ministeriet derefter Diplomingeniør Th. E.
Thomsen Konstitution som Professor i Maskinlære ved den polytekniske
Læreanstalt fra 1. September s. A. at regne.
I Skrivelse af 12. Maj 1915 bragte Læreanstalten Ingeniør, cand. polyt.
E. M. Thomsen, der havde varetaget Undervisningen under Vakancen,
følgende Tak:
»Idet den polytekniske Læreanstalt anerkender Modtagelsen af Deres
Opsigelse af Stillingen som Assistent i Maskinkonstruktion til den 1. Sep-
tember d. A., beder den Dem modtage dens bedste Tak for det store Arbejde,
De har udført i dens Tjeneste, og navnlig fordi De under den langvarige Va-
kance i Professorembedet har hjulpet den over de dermed forbundne vanske-
lige Forhold ved at overtage det afdøde Professor C. L. Jacobsen i sin Tid
paahvilende Arbejde«.
Ligeledes anmodede Læreanstalten i Skrivelse af s. 1). Ministeriet om
at tilstille Ingeniør E. M. Thomsen en Takskrivelse.
Persona lforhold.
853
3. Udnævnelse af Docent, Dr. p h i 1. Harald Bohr til
Professor i Matematik.
Under 10. Februar 1914 ansøgte Professor P. C. V. Hansen om Afsked fra
sin Stilling som Professor i Matematik ved Læreanstalten fra den 31. August
1915 at regne paa Grund af Alder og Svagelighed. Ved at fremsende denne
Ansøgning med Lærerraadets Anbefaling til Ministeriet bemærkede Lærean-
stalten i sin Skrivelse af 18. Februar 1914, at Grund en til, at Professor Hansens
Afskedsbegæring fremkom paa et saa tidligt Tidspunkt var følgende: Oplaget
af den ved Undervisningen anvendte Lærebog i DifTerential- og Integral-
regning af Professor P. C. V. Hansen var ved at blive udsolgt, og da det var
meget ønskeligt, at der kom til at foreligge en ny Bog samtidig med, at den
nye Lærer tiltraadte, og Udarbejdelsen af en saadan Bog krævede lang Tid,
vilde det være heldigt, om Pladsens Besættelse kunde ske saa hurtigt som
Omstændighederne tillod det. Besættelsen af Stillingen kunde let medføre
længere Tids Forhandlinger, da det maatte antages for sandsynligt, at den
nuværende Docent i Matematik ved Universitetet, Dr. phil. Harald Bohr,
der underviste ved Læreanstalten, vilde søge Professorstillingen, og hvis? han
fik den, vilde saaledes hans Docentstilling yderligere være at besætte. Dr.
Bohr begyndte et nyt Kursus den 1. September 1914, og det vilde være rime-
ligt, at han fortsatte med dette Kursus, selv om han udnævntes til Professor,
men i saa Fald vilde det blive Universitetsdocenten, som skulde begynde det
nye Kursus den 1. September 1915, og som først kom til at benytte den nye
Bog. Dr. Bohr havde ønsket ikke i de første Aar at blive afbrudt i viden-
skabelige Arbejder; han vilde saaledes ikke kunne paatage sig at udarbejde
en ny Lærebog til det anførte Tidspunkt.
I Skrivelse af 26. Februar 1914 meddelte Ministeriet Læreanstalten,
at det for sit Vedkommende kunde tiltræde Ansøgningen og derfor var sindet
til sin Tid at nedlægge Forestilling til Hans Majestæt Kongen om Professor
Hansens Afskedigelse.
1 Lærerraadsmødet den 12. Februar 1914, i hvilket Professor Hansens
Afskedsbegæring blev behandlet, blev det overdraget det af Lærraadet ned-
satte staaende Udvalg for Undervisningen til I. Del af Eksamen at over-
veje og udtale sig om Besættelsen af Embedet, naar Professor Hansens
Afskedsbegæring var bevilget, og under 27. April s. A. afgav dette Udvalg
følgende Betænkning:
»I Anledning af Kultusministeriets Skrivelse af 20. Februar angaaende
Professor P. C. V. Hansens Ansøgning om Afsked fra 1. September 1915 at
regne skal det staaende Udvalg for 1. Dels Fagene udtale følgende:
1) Fra forskellig Side, bl. a. fra Lærerne i rationel Mekanik og deskriptiv
Geometri er fremkommet Ønske om ved given Lejlighed at faa en Revision
af den samlede matematiske Undervisning for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører, en Revision, der skulde tage Sigte paa en mere bestemt Fordeling
og Regulering af Grænseomraader for de forskellige matematiske Fag (Mate-
matik, rationel Mekanik, deskriptiv Geometri), saaledes at man derigennem
kunde opnaa større Ensartethed og en mere økonomisk Anvendelse af den
Tid, der staar til Raadighed for Undervisningen, ligesom man ogsaa kunde
ønske at drøfte Mulighederne for at opnaa en bedre Tilslutning til Gymna-
siets Undervisning. Endelig kunde ogsaa enkelte Spørgsmaal angaaende
Fordelingen af Arbejdet inden for de nævnte Fag ønskes taget op til Over-
Universitetets Aarbog.	108
854
Den polytekniske Læreanstalt 1914 —15.
vejelse; bl. a. skal vi i saa Henseende allerede her gøre opmærksom paa, at
vi vilde linde det naturligt at søge tilvejebragt en saadan Ordning, at Mate-
matikundervisningen for Fabrikingeniører fremtidig kunde blive henlagt
under Lærerne i Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører
i Stedet for som hidtil under Læreren i rationel Mekanik.
Formentlig vil den ved Professor P. C. V. Hansens Afsked indtrædende
Vakance afgive en gunstig Lejlighed til Ordning af de nævnte Forhold,
og det maa derfor anses for heldigt, at det, naar Spørgsmaalet om Embedets
Besættelse søges løst nogenlunde hurtigt, kan blive muligt for den nye Pro-
fessor at tage Stilling til eller forberede en Drøftelse af de nævnte Undervis-
ningsspørgsmaal, herunder ogsaa Spørgsmaalet om en eventuel Udarbejdelse
af en ny Lærebog, inden han skal tiltræde Embedet.
2) Blandt de Matematikere, som vilde kunne melde sig som Ansøgere
til Embedet, er vi enige om, at der kun kan være Tale om et Valg mellem to,
nemlig mellem Docent, Dr. phil. Harald Bohr og Dr. phil Johannes Mollerup.
Begge disse Herrer er allerede ved deres nuværende Virksomhed knyttede
til Læreanstaltens Undervisning, idet Dr. Bohr som Docent ved Universi-
tetet i 1910 fik overdraget det Hverv midlertidig at lede hvert andet Kursus
i Matematik for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører paa den polytek-
niske Læreanstalt, medens Dr. Mollerup i flere Aar har virket som Assi-
stent ved Læreanstaltens Repetitionskursus i Matematik, hvorhos han ogsaa
har haft Lejlighed til som Vikar selvstændigt at lede Undervisningen; i Øje-
blikket vikarierer han for Dr. Bohr, som er paa Studierejse i Udlandet.
Hver især af de nævnte Matematikere har ved den nævnte Virksomhed
udfort et saa fortjenstfuldt Arbejde, at det var ønskeligt, om de begge kunde
knyttes nærmere til Læreanstalten. Men naar man paa den anden Side staar
over for et Valg imellem dem, er vi ikke i Tvivl om, hvorledes vort Stand-
punkt maa blive.
Dr. Bohr har trods sine knapt 27 Aar allerede en saa betydelig viden-
skabelig Produktion bag sig, at han inden for sit specielle Omraade maa regnes
blandt de ypperste i Europa. Hans Arbejder vidner ikke blot om stor mate-
matisk Opfindsomhed paa specielle Omraader, men ogsaa om et betydeligt
videnskabeligt Overblik, noget, der er af stor Betydning ved enhver videre-
gaaende Undervisning, ikke mindst ved en teknisk Højskole; og naar man
nu har en ledig matematisk Lærerstilling her hjemme, som han, efter hvad vi
har erfaret, kunde ønske at overtage, anser vi det for at være i liøj Grad ønske-
ligt, at man benytter denne Lejlighed til at knytte ham til Landet.
Vi tillader os derfor at udtale Ønsket om, at Dr. Harald Bohr maa faa
Tilbud om at overtage den ved Professor P. C. V. Hansens Afgang ledige
Stilling. Vi tilføjer, at det er os bekendt, at Dr. Bohr er villig til at overtage
Stillingen med Forpligtelse til, saafremt Læreanstalten maatte ønske det,
at besørge sin Del af Fabrikingeniørernes Matematikundervisning.
Samtidig maa vi dog udtale en Beklagelse af, at man ikke ogsaa ved
samme Lejlighed er i Stand til at knytte Dr. Mollerup nærmere til Lærean-
stalten; thi selv om Dr. Mollerup ikke naar Dr. Bohr med Hensyn til viden-
skabelige Kvalifikationer, har han dog ved sine Arbejder vist sig at være i
Besiddelse af betydelige, mangesidige Kundskabr, ligesom han ogsaa ved sin
anerkendte Lærerdygtighed har gjort sig fortjent til særdeles megen Paa-
Personalforkold.
855
skønnelse. Vi maa derfor udtale Ønsket om, at det ad anden Vej kan lykkes
at skaffe ogsaa kam en fast Stilling ved Læreanstalten.
3) Endelig tillader vi os at benytte denne Lejlighed til at udtale Ønsket
om, at der fra Læreanstaltens Side maa blive gjort alt for til 1. September
1915 at faa oprettet den længe ønskede nye matematiske Lærerstilling ved
Læreanstalten. Det nuværende Forhold, hvor Universitetet har Forpligtelse
til at besørge den til hvert andet Kursus for Maskin-, Bygnings- og Elektro-
ingeniører hørende Undervisning i Matematik, kan med det store Antal
polytekniske Studerende, som vi nu har, ikke anses for tidssvarende. Først
naar den matematiske Undervisning paa Læreanstalten fordeles mellem
to Lærere, der begge sættes i Stand til at ofre Læreanstalten deres fulde
Interesse og Arbejdskraft, først da vil der være skabt en fast og ensartet
Basis for en matematisk Undervisning, der kan tilfredsstille alle de særlige
Krav, der maa stilles ved vor tekniske Højskole«.
Efter at Lærerraadet i sine Møder den 28. Maj og 19. November 1911
havde diskuteret Spørgsmaalet om Stillingens Besættelse og i sidstnævnte
Møde enstemmig havde vedtaget at indstille Docent, Dr. phil. H. Bohr til
Stillingen, tilskrev Læreanstalten under 1. December s. A. Ministeriet herom,
idet der iøvrigt henvistes til ovennævnte Udvalgsbetænkning af 27. April s. A.
samtidig med, at man meddelte, at der fra et af Lærerraadet nedsat Udvalg
var fremkommet Forslag om en væsentlig Omlægning af og Forandring i
Undervisningen i Matematik, hvorfor det var af Betydning, at Meddelelsen
af Professor Hansens Afsked og Udnævnelsen af hans Efterfølger kom til at
foreligge saa hurtigt, som Omstændighederne tillod det.
I Skrivelse af 15. Januar 1915 meddelte derefter Ministeriet Lærean-
stalten, at Hs. Maj. Kongen under 13. s. M. havde bevilget Prof., Dr. phil,
P. C. V. Hansen Afsked i Naade og med Pension fra den 31. August 1915 at
regne. Samtidig meddelte det, at man havde fundet det rigtigst, at Embedet
blev opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade.
Efter Ansøgningsfristens Udløb fremsendte Ministeriet under 3. Fe-
bruar 1915 de tre indkomne Ansøgninger, nemlig fra Docent, Dr. phil. H.
Bohr, Dr. phil. Jhs. Mollerup og Mag. scient. F. C. P. Elvang. hvorefter
Lærerraadet i sit Møde den 11. s. M. vedtog at henholde sig til den i Lære-
anstaltens Skrivelse af 1. December 1914 gjorte Indstilling om at besætte
Stillingen med Docent, Dr. phil. Harald Bohr og at fastholde sine Udtalelser
i samme Skrivelse om den anden af Ansøgerne, Dr. phil. Johs. Mollerup;
om den tredie af Ansøgerne, Mag. scient. F. C. P. Elvang, udtalte Lærer-
raadet, at det ikke fandt, at han havde de fornødne Kvalifikationer til at
bestride Embedet.
Under 3. Marts 1915 modtog Docent i Matematik ved Københavns
Universitet, Dr. phil. Harald August Bohr kongelig Udnævnelse som Pro-
fessor i Matematik ved den polytekniske Læreanstalt fra den 1. September
s. A. at regne.
Under 8. Juli 1915 anmodede Ministeriet om Læreanstaltens Yttringer
med Hensyn til et af Konsistorium fremsat Forslag om, at det ved Dr. Molle-
rups Udnævnelse som Docent i ren Matematik ved Købenahvns Universitet
skulde paalægges ham indtil videre at overtage det af hidtilværende Docent,
Dr. Harald Bohr indførte Arbejde ved den polytekniske Læreanstalt saavel
Forelæsninger som Eksamensarbejder.
85(5
Den polytekniske Læreanstalt 1914 — 15.
I Skrivelse af 20. s. M. meddelte Læreanstalten, at den for sit Vedkom-
mende kunde tiltræde Konsistoriums Forslag med Hensyn til Docentens
Arbejde ved Læreanstalten, dog med den Bemærkning, at det i sin Tid ifølge
Ministeriets Skrivelse af 24. Juni 1910 blev paalagt Dr. Bohr at overtage
det tidligere af Professor Zeuthen udførte Arbejde ved den polytekniske
Læreanstalt saavel Forelæsninger som Eksaminatorier og Eksamensarbejde.
Læreanstalten havde imidlertid ingen Interesse i, at Ordet »Eksaminatorier«
ogsaa nu indførtes i Ordlyden, thi Undervisningen havde for Dr. Bohrs Ved-
kommende været orduet saaledes, at han ikke selv havde afholdt Eksami-
natorier, idet alle disse var blevne udførte af Dr. Mollerup som Repetent.
Endvidere bemærkedes, at Ordningen burde være rent midlertidig,
idet det forventedes, at der paa Finansloven eller ved en ny Lønningslov
oprettedes et Professorat i Matematik ved Læreanstalten, saaledes at hele
dens Matematikundervisning kunde besørges af dens egne Lærere.
1 Skrivelse af 31. Juli 1915 meddelte Ministeriet, at Kongen under 30.
s. M. havde bifaldet, at der tillagdes Dr. pliil. Jolis. Mollerup 2 000 Kr. aar-
lig som Docent i ren Matematik ved Københavns Universitet. Ministeriet
meddelte samtidig, at det havde paalagt Docent Mollerup indtil videre om
ønskedes at overtage det hidtil af Professor Bohr udførte Arbejde ved den
polytekniske Læreanstalt saavel Forelæsninger som Eksamensarbejde.
4. Besættelse af den paa Finansloven for 191 5—1 6
oprettede Docentstilling i Maskin lære for Fa-
brikingeniører.
Efter Oprettelsen af en Docentstilling i Maskinlære for Fabrikingeniører
se S. 849 blev Stillingen opslaaet ledig. De indkomne 7 Ansøgninger, nemlig
fra Ingeniørerne, cand. polyt. Ancher Boye, E. II. Germundsson, cand. polyt.
A. P. lljortsøe, cand. polvt A. Munkebo, cand. polyt. S. J. Nørvang, Dr. phil.
Erik Schou og cand. polyt. C. M. Thomsen blev drøftede i Lærerraadets
Møder den 15. og 29. April 1915.
Man vedtog, at indstille Dr. phil. Erik Schou til Stillingen, hvorefter
Læreanstalten under 4. Maj s. A. tilskrev l)Iinisteiiet derom. I Læreanstaltens
Indstilling udtaltes følgende: »Der viste sig straks i Lærerraadets første Møde
Enighed om, at Valget burde træffes mellem Ingeniør E. M. Thomsen og Dr.
phil. Erik Schou som de bedst kvalificerede blandt Ansøgerne. Efter de frem-
komne Oplysninger om de to Ansøgere vedtog Lærerraadet derefter i sit
sidste Møde med 20 Stemmer for Dr. Schou og 9 Stemmer for Ingeniør C. M.
Thomsen at indstille den førstnævnte til Stillingen. Dr. Schou betegnes
fra alle Sider som en særdeles dygtig Ingeniør, der tillige er en udmærket
Matematiker. Han har paa fortrinlig Maade knyttet Teori og Praksis sam-
men, idet han — skønt uddannet som Matematiker — i en lang Aarrække
har været i det praktiske Livs Tjeneste som projekterende og tilsynsførende
Ingeniør hos Aktieselskabet »Atlas«. Da han tilmed er en fremragende Per-
sonlighed, har Lærerraadet foretrukket ham fremfor Ingeniør Thomsen,
endskønt denne sidste er en særdeles dygtig Ingeniør, der har hjulpet
Læreanstalten i en vanskelig Periode, idet han efter Professor C. L. Jacobsens
Død har varetaget dennes Arbejde og endnu varetager det, indtil Pladsen til
1. August d. A. besættes med Ingeniør Th. E. Thomsen, der først til nævnte
Personalforhold.
857
Tidspunkt vil kunne frigøre sig fra sin nuværende Stilling som Ingeniør ved
Skodawerke i Pilsen«.
Under 15. Maj 1915 fik Dr. phil. Erik Schou ministeriel Udnævnelse
som Docent i Maskinlære for Fabrikingeniører fra den 1. s. M. at regne.
b. Andre Personalia.
1. Studierejser m. m.
Studierejser. Paa Finansloven for 1915-—16 blev der bevilget et Beløb
af 1,500 Kr. til Rejser for Lærere i de tekniske Fag. Efter Læreanstaltens
Indstilling tildelte Ministeriet under 10. Juli 1915 Professor Y. H. Dahlstrøm
500 Kr. til en Studierejse til Amerika, medens det bestemtes, at 600 Kr.
kunde anvendes til Dækning af Rejseudgifter for Lærere, der deltog i Eks-
kursioner i 1915. Da Professorerne C. Hansen og Johs. Hjelmlev paa Grund
af de daværende Forhold ikke kunde benytte de dem paa Finansloven for 1914
15 tildelte Rejseunderstøttelser paa tilsammen 700 Kr., bifaldt Ministeriet
under 2. April 1915, at P>eløbet tildeltes Professor Y. H. Dahlstrøm til hans
ovenfor nævnte Studierejse til Amerika.
—	Rejser til Udlandet. Følgende indhentede ministeriel Tilladelse til
at foretage Rejser til Udlandet i de angivne Tidsrum: Professor A. Ostenfeld
til Stockholm, fra 24.—27. Marts 1915, Professor Y. II. Dahlstrøm til Nord-
amerika fra 20. Maj—-1. September 1915, Professor Orla-Jensen til Berlin
i Maj 1915 og Professor H. Bache til Norge fra 10. Juli—31. August 1915.
2. Forskellige Sager.
Indkaldelse aj en Del af Læreanstaltens Personale til Sikrinysétyrlcen.
Ved Verdenskrigens Udbrud i August 1914 og i Løbet af dens første Aar
blev en enkelt af Læreanstaltens Docenter og flere af dens Assistenter og
øvrige Personale indkaldt til Sikringsstyrken, saaledes Docent P. M. Frandsen,
Assistent ved Fysisk Laboratorium, Dr. phil. LI. M. Hansen, Assistent ved
Kemisk Laboratorium Dr. phil., K. Estrup, Assistent i Bygningsstatik In-
geniør Engelund, Assistent ved elektroteknisk Laboratorium Ingeniør Tegl-
bjerg, Assistent i Maskinkonstruktion E. B. Thorsen. Konservator H. J.
Nielsen og Mekaniker ved Fysisk Samling E. Andersen. Efter Læreanstal-
tens Ansøgning blev de fieste af disse hjemsendt efter kortere eller længere
Tid; Maskinmester F'lamands Indkaldelse udsattes til et senere Tidspunkt,
og for de enkelte, hvis Hjemsendelse det ikke lykkedes at opnaa, bevilgedes
der — som anført nedenfor — Honorarer til Vikarer.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 25. Marts 1915 bevilgedes der 120 Kr.
niaanedlig som Honorar for en Vikar under Konservator J. H. Nielsens Ind-
kaldelse og det samme Beløb til en Vikar under Mekaniker E. Andersens
Indkaldelse til Sikringsstyrken, saafremt de ikke hjemsendtes. Paa Tillægs-
bevillingsloven for 1915—1916 bevilgedes der i den Anledning 350 Kr.
40 0. til Vikarhonorarer.
—	I Skrivelse af 22. September 1914 meddelte Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet, at de i Anledning af Docent P. M. Frandsens
Indkaldelse til Militærtjeneste foranledigede Udgifter til Antagelse af cand.
polyt. N. J. Nielsen som Vikar, ialt 550 Kr. — heraf 200 Kr. som Honorar
for September og Oktober Maaneder og 350 Kr. som Vederlag for Arbejde
858
Den polytekniske Læreanstalt 1914—15.
ved Gennemgang af Eksamensopgaver — vilde kunne afholdes af Lære-
anstaltens Honorarkonto (2. a. 4.) paa forventet Tillægsbevilling for Fi-
nansaaret 1914—15. Da Docent Frandsen hjemsendtes omkring 1. November
1914, blev den samlede Udgift 334 Kr., jfr. Ridsdagstidende f. 1914—15, Till.
B. Sp. 1765—08.
I Skrivelse af 12. Marts 1915 godkendte Handelsministeriet Lære-
anstaltens Genvalg af Docent E. Suenson som Medlem af Statsprøveanstal-
tens Bestyrelse.
III, Laboratorier, Samlinger m. m.
ii. Det kemiske Laboratorium.
Anskaffelser til det kemiske Laboratorium jor Fabrikingeniorer m. fl.
Et Apparat til Demonstration af Gasfabrikation.
—	Indtægt for Ikke-Polyteknikeres Deltagelse i de kemiske Øvelser. I
Skrivelse af 18. Januar 1915 bifaldt Ministeriet, at det Belob, 342 Kr., som
i 1914 indkom for Adgang for Ikke Politeknikere til Øvelserne i det kemiske
Laboratorium for Fabrikingeniorer, maatte overføres til dette Laborato-
riums særlige Konto; men det føjede til, at det vilde være betænkelig ved i
Fremtiden at give denne Tilladelse, saa at Beløbet herefter burde anføres
som Indtægt for den polytekniske Læreanstalt. Under 10. April s. A. blev
en lignende Tilladelse givet til det kemiske Laboratorium for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører vedrørende et Beløb paa 210 Kr., som var ind-
kommet for Adgang for Ikke-Polyteknikere til Øvelserne i Laboratoriet.
Det tilføjedes ligeledes, at saadan Indtægt fremtidig burde opføres paa Lære-
anstaltens Indtægtspost 1 b.
—	Indforelse af et Aftenkursus i Uorganisk kvalitativ Analyse for Fabrik-
ingeniorer. I Skrivelse af 19. Oktober 1913 foreslog Prof., Dr. phil. Julius
Petersen paa Grund af det store Antal Fabrikingeniørstuderende, som skulde
deltage i det kemiske Laboratoriums Øvelser, at indrette et Aftenkursus
een Aften om Ugen Kl. 6—9, for dem, der ikke kunde finde Plads i Labo-
ratoriet fra Kl. 12—3. Under 30. Oktober s. A. tilskrev Læreanstalten Mi-
nisteriet herom, idet den oplyste, at medens der tidligere indmeldtes ca. 25
aarlig til Fabrikingeniørstudiet, steg Tilgangen i 1911 til 38, i 1912 til 31
og i 1913 til 36, og Sandsynligheden talte for, at der fremtidig maatte regnes
med en aarlig Tilgang af mindst 35. Aarsagen laa muligvis dels i, at Fabrik-
ingeniørernes Hovedfag Kemi ved den nye Skoleordning var indført i Gym-
nasiet, saaledes at Eleverne tidlig fik deres Interesse for Kemistudiet vakt,
dels i. at der i de senere Aar nærmest havde været Mangel paa Fabrikinge-
niører. Den stærke Tilgang i tre paa hinanden følgende Aar havde imidlertid
medført, at Læreanstaltens kemiske Laboratorium A, der væsentligst var
indrettet til Undervisning for Fabrikingeniørerne, led stærkt af Pladsmangel.
Denne var allerede nu meget følelig, da Laboratoriet skulde rumme tre store
Aargange, men vilde blive det endnu mere, hvis Tilgangen ikke blev mindre
i 1914. Endskønt den af Laboratoriets Bestyrer foreslaaede Aftenundervisning
ikke var heldig for de Studerende, da disse gerne skulde have Eftermiddags-
og Aftentimerne til Raadighed til Hjemmearbejde, fandt Læreanstalten
det dog forsvarligt rent foreløbig at indrette sig saaledes. Den foreslaaede