VIL Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 1. Universitetsbiblioteket. Aarsberetning 1914—15. (Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen). Biblioteket var i det akademiske Aar 1914—1915 aabent for Publikum i 265 Dage. Der udlaantes 27475 Bd. mod 23082 Laanebeviser, medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 60927 Bd. til 19567 Besøgende og 28705 Hefter benyttedes af 2730 Besøgende paa Tidsskrift-Læsesalen. Des- uden indgaves ialt 9149 Bestillinger (7963 paa Udlaanet, 1186 paa Læse- salen), som ikke kunde effektueres, fordi vedkommende Boger var udlaante eller ikke fandtes i Biblioteket. Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar af nedenstaaende Oversigter: Udlaanet (aabent Kl. 11—2). Dagetal. Laanebeviser. Udlaante Bind. September ................25 ................1909 .........2326 Oktober ....................27 ................2106 ................2444 November ................24 ................1803 ................2257 December..................20 ...............1603 ................1901 Januar......................24 ................2064 ................2557 Februar ....................24 ................2109 ................2544 Marts ........................27 ................2606 ................3118 April ........................21 ................1640 ................1925 Maj............................22 ................1594 ................1825 Juni ..........................25 ................1909 ................2297 Juli (Sommerferie) August ....................26 ................2012 ................2554 265 ........ 21355 ........ 25748 Udlaan fra Læsesalen om Eftermiddagen: 1727 ........ 1727 23082 27475 Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8). Dagetal. Besøgende. Fremtagne Bind. September ........ 25 ........ 1793 ................5115 Oktober .......... 27 ........ 2145 ................6688 November ........ 24 ........ 2207 ................7581 December ........ 20 ........ 1456 ................5309 Januar .......... 24 ........ 1684 ................5268 Februar .......... 24 ........ 1941 ................5548 Marts ............ 27 ........ 2325 ................7644 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 725 Dagetal. Besøgende. Fremtagne Bind. April ............ 21 ................1702 ................5109 Maj .............. 22 ................1521 ................3820 Juni ............. 25 ................1475 ................4935 ' Juli (Sommerferie) August .......... 26 ................1318 ................3910 265 ................21355 ................25748 Ligesom i tidligere Aar har Biblioteket modtaget en stor Del Gaver. Blandt disse kan særlig fremhæves: 1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar som i saa mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Bøger sendte til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og Enkeltmænd. 3) Fra Kommandør F. Irmingers Bo er modtaget L'Année scientifique ind- til 1913 (39. Bd.) 4) Ur. Docent R. H. Stamm har skænket et illustreret hebraisk Haandskrift (Hulle) af Esthers Bog. 5) Fra Fru Alice Wied er gennem Direktør P. Nansen modtaget Forfatteren Gustav Wieds Manu- skripter. 6) Arkitekt Fr, Levy har skænket en større Samling værdifulde Værker om Kunst og Arkitektur. 7) Fhv. Hovedkasserer Neckelmann har overladt Biblioteket hans Bedstefaders og Faders Papirer og en Del Bøger samt givet Tilsagn om at skænke Biblioteket Manuskriptet til hans Bedste- faders Livserindringer. 8) Fra Hr. Kaptajn Holm modtoges en omfangs- rig Samling af Prof., Dr. E. Holms efterladte Manuskripter og Papirer. Desuden modtog Biblioteket som sædvanligt en Del Gaver fra Insti- tutioner, lærde Selskaber og Enkeltmænd i Ind- og Udland. Krigens Virk- ninger gjorde sig dog allerede i dette Aar stærkt gældende; den internatio- nale Trafik blev jo hurtigt lammet, og alene af den Grund sank Antallet af Gaver fra fremmede Lande betydeligt mod tidligere Aar. Giverne vare: Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket i Aarhus, det theol. Fakultet, det kgl. nord. Oldskrift- selskab, de danske Statsbaners Tarifkontor, Kommissionen for den baltiske Udstilling. Zool. Museum, Univ.'s dyrefysiol. Laboratorium, Patentkommis- sionen, Biol. Station, Kommissionen for Ledelsen af de geol. og geogr. Un- dersøgelser i Grønland, Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, Svend- borg Folkebibliotek, Redaktionen af nord. Tidsskrift for Filologi. — Kirkedepartementet i Christiania, det norske Finans- og Tolddepartement, Riksforsikringsanstalten i Christiania, Videnskapsselskapet i Christiania, Universitetsbiblioteket i Christiania, det statistiske Centralbyrå i Christia- nia, det norske Kildeskriftfond, det kgl. norske Videnskapers Selskap i Trondhjem, Bergens Museum. — Kgl. Svenska Vetenskaps Akademien, Kgl. Vetenskapssocieteten i Upsala, Kgl. Biblioteket i Stockholm, det meteorol. Observatorium i Upsala, Universitetsbibliotekerne i Lund. Upsala, Stock- holm, Stadsbiblioteket i Goteborg, Karolinska Institutet i Stockholm. — Société de la Géographie (Finland). — Die kgl. såchs. stat. Landesamt, Direktion d. kgl. Hof- und Staatsbibliothek in Mtinchen. —- Commission Universitetets Aarbog. 92 Universitetet, 1914—1915. internationale des glaciers. — L'Institut internat, d'agriculture (Rome)._ Charabre de commerce (Paris). — Den britiske Legation (Kbhvn.), Liver- pool School of Tropical Medicine. — The Department of Labor, the De- partment of the Interior, the Deparlment of Commerce (Washington), Carnegie Tnstit. ol Washington, Carnegie endowment of internat, peace, the Hale Memorial Fund, Yale University. — Geol. Survey of Canada. — Direction de la statistique (Montevideo). — Federale Capitale (Melbourne), the Geological Survey of Western Australia. — Indian Research Found (Simla). Direction of the Government Press (Madras), Bureau of produc- tive industry (Formosa). Prof., Dr. Dines Andersen, Højskoleforstander J. Appel, Underbib- liotekar ir. Birket-Smith, Direktor Joh. Borch, Forstander Borup, Kreds- læge Kr. Carøe, Ingeniør C. L. Christensen (Ohio), Kontorchef Fr. Dahl, Underbibliotekar C. Dumreicher, Bibliotekar E. Elberling, Underbiblio- tekar B. Erichsen, Pastorinde M. Freuchen, Underbibliotekar, Dr. A. Gar- boe, Bogh. E. Hagerup, Underbibliotekar Ax. Halling, Inspektør Harding, Overlæge Caj Tage Hansen (Roskilde), Kantor Hansen (Nyborg), Prof., Dr. P. Heegaard. Overretssagfører P. Hennings, Kommandørinde S. 'Hov- gaard, Rektor, Dr. Hude, Underbibliotekar J. C. Kali, Bibliotekar AU'r. Krarup, cand. jur. Aage Krenchel, Læge C. A. Larsen, Skoleinspektør P. Lauridsen, Frk. Sine Lunn, Kontorchef P. Munck, Underbibliotekar Lau- ritz Nielsen, Dr. phil. Nielsen, Overlæge Dr. C. Rasch, Dr. med. K. N. Secher, Prof., Dr. H. Scharling, Dr. Gudm. Schiitte, Prof. David Simonsen, Læge J. C. Vohtz (Hellerup). Generalarzt Baumann (Miinchen), Dr. Joaquim Bensaude (Berne), Frau Emma Berger, Prof., Dr. theol. Bugge (Christiania), Prof., Dr. Ant. Cipolla (Cremona), Prof. J. C. Claudel (Zwolle, Pays Bas), Dr. Louis Chel- skyj (Ukraine), Senator Isak Fellmann (Helsingfors), Bacteriologist of the Government of India W. F. Haffkine, Don Amos Loys y Merås (Oviedo), Amtsgerichtsrat Markus, Yerlagsbuchhandler Markus & Weber (Bonn), Dr. Z. Niklewski (Hohensalza), Mrs. Oberholzer (Philadelphia), Prof. Dr. Aurelio Pelazza (Aosta), Docent Runnstrom, Mr. C. L. Redfield (Chicago), Frau Maria Schon (Berlin), Larovårksadj. N. Wapner (Skara), Prof., Dr. H. Vajhinger, Mad. Grace Raymond Wergeland. Prof., Dr. \\ inckler (Am- sterdam), Dr. Jan de Vries, Doc. Niels Wohlin (Stockholm), Attorney at law (Iowa) Barth. L. Wrieck. Det vil sikkert være forstaaeligt, at Krigen ikke blot, som ovenfor om- talt, for Bibliotekets Vedkommende betod en betydelig Formindskelse i de Gaver, det hidtil havde modtaget fra Udlandet; den forøgede ogsaa i høj Grad Bekostningen ved vore Forsendelte r, og hvad værre var: den foran- ledigede, at vi Aar igennem maatte oplagre Pakkerne til mange fremmede Universiteter og Institutioner. Endnu er denne Misere ikke afsluttet, vi gemmer stadig til bedre Tider Masser af Pakker, som Postvæsenet har afslaaet at besørge, en Del ogsaa, som vi har faaet Retur. — Som et lille Vidnesbyrd om disse endnu langt fra overstaaede Besværligheder anføres nedenstaaende Brevveksling med den belgiske Minister i Kjøbcnhavn, Hs. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 727 Excellence Mr. G. Allard. Jeg tilføjer, at det kun er ét Eksempel blandt mange. Mit Brev lød saaledes: »Je me permets par ceci d'adresser å Yotre Excellence, å cause des malheureuses suites de la guerre actuelle, la demande respectueuse si vous ,jugez que nous agissons d'accord avec les désirs du gouvernement beige en retenant provisoirement les envois annuels de notre Bibliothéque universi- taire pour les Bibliothéques des Universités de Gand et de Liége et pour celle de l'Université libre de Bruxelles. Peut-étre oserais-je attendre quelques mots de votre part, quand vous jugerez le temps convenable pour expédier les envois en question. Veuillez, Monsieur le ministre, agréer l'assurance de ma considération la plus parfaite.« Ministeren svarede: »Je suis en possession de votre lettre du 16 de ce mois et je ne puis que me rallier å votre intention de suspendre provisoirement vos envois aux Bibliothéques des Universités de Gand, de Liége et de Bruxelles. Les com- munications postales avec la Belgique, quoi qu'on en dise, sont toujours interrompues, en effet, et l'activité de nos grands établissements scienti- fiques est suspendue, presque entiérement. Je ne manquerai pas de vous faire savoir le moment ou vous pourrez utilement reprendre vos services d'envois. Agréez, Monsieur le Bibliothécaire en Chef, l'expression de ma con- sidération distinguée.« Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal følgende her omtales: Som Afslutning paa de Forhandlinger, der tidligere var indledede med Direktionen for det Classenske Fideicommis om forandret Anvendelse af de 1200 Kroner, som Fideicommisset hidtil havde ydet til Lønning af Uni- versitetsbibliotekets Funktionærer (smlgn. forrige Aarsb. og Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg B. Sp. 1059—62) modtog jeg 21. April følgende Skri- velse fra Direktionen: »Herved undlader man ikke at meddele, at Direktionen efter fra Kul- tusministeriet at have modtaget Underretning om, at det under 30. f. M. har behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde, at den ved allerhøjeste Re- solution af 2. Marts 1867 stadfæstede Overenskomst af 20. Oktober 1866 om en Forening af det Classenske Bibliothek med Universitetsbibliotheket ændres saaledes, at det i § 8 til den Classenske Bogsamlings Konservering, Vedligeholdelse og Forøgelse fastsatte Beløb af 1200 Rdlr. (2400 Kr.) aar- lig forhøjes til 3600 Kr., medens samtidig Bestemmelsen i § 9 om, at Fidei- commisset aarligt bidrager 600 Rdlr. til det forenede Bibliotheks Perso- nales Lønning udgaar, herefter fra 1. ds. at regne stiller ialt 3600 Kr. aarlig til Raadighed for Bibliotheket i førstnævnte Øjemed, hvilket Beløb er anvist til Udbetaling som hidtil ved Fideicommissets Hovedkontor mod Aflevering af de af Herr Overbibliothekaren i dette Øjemed anviste og attesterede Regninger i kvitteret Stand.« I alle de Aar, jeg havde været knyttet til Biblioteket, var der vel stadig draget Omsorg for at forøge Samlingen af Judaica, til hvilken der 728 Universitetet 1914 — 1915. ogsaa er knyttet et Legat; men Samlingens biblioteksmæssige Behandling var ingensinde gaaet Haand i Haand med dens Vækst. Derved besværlig- gjordes i høj Grad Benyttelsen, og for endelig engang at faa denne Sag, der længe havde ligget mig paa Hjertet, bragt ind i den rette Gænge, ind- sendte jeg 20. Februar 1915 følgende Forslag til Konsistorium: »Herved tillader jeg mig at henlede det høje Konsistoriums Opmærk- somhed paa en for Bibliotekets store Samling af Judaica viglig Sag og at fremsætte Forslag til dens Ordning. Grundbestanden i vor Afdeling Judaica, der efter mit Skøn udgør mellem 2 og 3000 Bind. er Universitetsbibliotekets ældre ret betydelige Samling. Omtrent fra 1860 er der til Samlingens Forøgelse — foruden den Tilgang, den paa anden Vis har haft — anvendt den aarlige Indtægt af .Tustitsraad Eibeschutz hebraiske Legat (d. v. s. 400 Kr.). Paa denne Maade er det efterhaanden lykkedes at tilvejebringe en omfattende og ret ene- staaende Samling af Værker væsentlig vedrørende Talmudica og Jødernes Historie i ældre og nyere Tid. De sværre har Samlingens rent biblioteksmæssige Behandling ingen- lunde holdt Skridt med dens Vækst. Der eksisterer over den en ældre Fortegnelse, der kun kan betegnes som fuldstændig ubrugelig, og som egentlig ikke længere burde føres å jour. Endvidere er der af nuværende Bibliotekar ved Landbohøjskolen, Raphael Meyer, medens han var knyt- tet til Universitetsbiblioteket, skrevet alfabetiske Sedler til en Del af Sam- lingens Oktaver. Men noget egentligt Katalog eksisterer ikke og har aldrig eksisteret, og det er af den Grund altid forbundet med stor Vanskelighed selv for Bibliotekets Funktionærer at finde sig til Rette i den, endskønt man efter Evne har søgt at hjælpe sig ved i vid Udstrækning at gennem- føre en alfabetisk Ordning indenfor de større Afdelinger. Udenforstaaende vil dog kun med det største Tidsspilde kunne skaffe sig Underretning om, hvad den indeholder. Saaledes har Forholdene været, saa længe jeg kan huske tilbage, og Grunden er sikkert den, at det har været umuligt at skaffe den sagkyndige Arbejdskraft, som er absolut fornoden til Udarbejdelse af et saadant Ka- talog. Videnskabsmænd med grundige Kundskaber i semitiske Sprog er sjældne Fugle herhjemme. De faa, der er eller var, har det ikke været muligt at interessere og vinde for denne Opgave, som jo ogsaa af dem vilde kræve et aldeles uforholdsmæssigt Offer af Tid, medens den rimelig- vis kun kunde honoreres mer end beskedent. Under disse Omstændigheder betragter jeg det som et gunstigt Til- fælde, at Dr. Ditlev Nielsen føler Lyst til at give sig i Kast med dette Arbejde, naar der stilles ham et rimeligt. Honorar i Udsigt. Han har faaet at mærke, at de Chancer, der herhjemme aabner sig tor Videnskabsmænd, som helliger sig til Forskninger paa de semitiske Sprogs og den semitiske Kulturs Omraade, efter Sagens Natur nødvendigvis er minimale. Om- stændighederne tvinger ham derfor, hvis man ikke nu rækker ham en hjæl- pende Haand, til om muligt at gøre sine Kundskaber trugtbringende i Udlandet, hvor Chancerne er langt større, og hvor han er fordelagtig be- kendt saa vel ved sin Disputats om de sydarabiske Indskrifter som ved flere Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 729 Afhandlinger i Zeitschrift d. deutschen morgenlåndischen Gesellschaft. For Øjeblikket har han ganske vist Carlsbergfondens Understøttelse til et større Værk om semitisk Religionshistorie, ligesom ogsaa han eller hans Hustru har lidt Formue. Men han og hans Familie kan ikke leve af de Indtægter, han oppebærer fra disse Kilder. Derfor kan han ikke binde sig til at vente og se Tiden lidt an. Den Udsigt, der maatte aabne sig til en blot nogenlunde ordentlig honoreret Stilling her eller i Udlandet, er han derfor nødt til at tage imod. Da Biblioteket saaledes indenfor en overskuelig Tidsgrænse ingen Udsigt har til overhovedet at kunne faa dette Arbejde udført, hvis der ikke gribes til nu, og da der ingen Tvivl er om, at jo længere Tid, man lader gaa, des dyrere vil det blive — ikke at tale om, at Samlingens Be- nyttelse absolut besværliggøres ved dens stadige Vækst, naar intet brugbart Katalog foreligger — tillader jeg mig herved at anmode det høje Konsi- storium om dets Støtte til at faa denne Sag bragt i Orden, medens Lejlig- hed er, saaledes at Bevillingen af Honoraret til Dr. Ditlev Nielsen kunde blive optaget paa Finanslovforslaget for 1915—1916. Jeg mener, at det vilde være baade et passende Honorar og en passende Frist til Arbejdets ordentlige Udførelse, hvis man foreslog at tilstaa ham 1500 Kr. aarlig i 3 Aar. Jeg gaar herved ud fra, at hans daglige Arbejdstid ligesom for Bibliotekets Funktionærer fastsættes til fem Timer.« I Henhold hertil blev der paa Finansloven for 1915/16, jfr. Rigsdags- tidende 1914—15, Tillæg B. Sp. 1067—68, bevilget 1200 Kr. som første Del af en 3aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Samlingens Kata- logisering og Ordning. Arbejdet blev, som foreslaaet, overdraget Dr. phil. Ditlev Nielsen. I Under 11. Marts modtog jeg fra Undervisningsministeriet følgende Skrivelse om de til Bibliotekerne og Arkiverne afgivne Eksemplarer af Aviser: »Under Overvejelserne angaaende Spørgsmaalet om den fremtidige Ordning med Hensyn til de til Bibliotekerne og Arkiverne afgivne Avis- eksemplarer er den Tanke bleven fremsat, at det kunde paalægges ved- kommende Udgivere at afgive det ene af Pligteksemplarerne ved Aarets Slutning i indbunden Stand. I denne Anledning skal man udbede sig en Udtalelse fra Hr. Over- bibliotekaren om dette Forslag, der efter Ministeriets Skøn vilde kræve en Ændring i Lov af 2. Maj 1902, samt om hvilke nærmere Bestemmelser der eventuelt maatte være at træffe angaaende Indbindingen, bl. a. om Bindenes Art og Styrke.« Herpaa afgav jeg under 23. Marts 1915 følgende Svar: »I Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 11. Marts 1915 skal jeg tillade mig tjenstligst at meddele følgende: Efter min Overbevisning vilde de Fordele, der muligvis kunde flyde af, at det ene af Pligteksemplarerne af Aviser afgaves i indbundet Stand, ikke kunde opveje de uheldige Forhold, som Gennemførelsen formentlig kunde have til Følge. 730 Universitetet 1914 — 1915. Som det i Ministeriets Skrivelse antydes, vilde en saadan Foranstalt- ning overhovedet ikke kunne gennemføres uden Ændring i Lov af 2. Maj 1902 om offentlige Bibliotekers Ret til Frieksemplarer af Tryksager, og jeg kan tilioje, at da Loven, ligesom ogsaa de til den knyttede ministerielle Bestemmelser, bestemt tilsigter, at Afleveringen til Biblioteker og Arkiver saavidt muligt ikke maa volde de Afleveringspligtige direkte Udgifter, men i sidste Instans skal bæres af Forlæggeren, d. v. s. det købende Publi- kum, eller, forsaavidt det drejer sig om Portoudgifter, af Staten (Lov af 2. Maj 1902 § 3, 2. Stk. og Bekg. ang. Gennemførelse af Lov af 2. Maj 1902 § 6) synes en Ændring i den af Ministeriet antydede Retning kun at ville harmonere daarligt med Lovens Aand. Dertil kommer, at en saadan Bestemmelse hos de paagældende For- retningsmænd utvivlsomt vil sætte meget ondt Blod, og man vil fra deres Side maaske rejse den Indvending: Hvorfor skal der indføres Undtagelses- bestemmelser for Avisudgivere? Man kunde jo ligesaa godt forlange, at alle de, der udgav f. Eks. Psalmebøger, skulde aflevere dem indbundne. Fra et rent juridisk Synspunkt vilde det jo være vanskeligt at anføre noget mod et saadant. Raisonnement, selv om der praktisk set kunde være Grunde til i denne Henseende at gøre Forskel paa Tryksagernes Art. Den Uvilje, som vil møde et saadant Paabud, vil sikkert ogsaa give sig Udslag i ivrige Forsøg paa at unddrage sig eller omgaa Lovens Bestem- melse og derved give Anledning til en overordentlig stor Mængde Politi- sager. I adskillige Tilfælde vil det sikkert heller ikke være let at finde, hvor Ansvaret for en mulig Forsømmelse falder, fordi Udgivelsen af en Avis ofte med faa Numres Mellemrum gaar over paa nye Hænder, og under saadanne Forhold er det sin egen Sag at lade Politiet tage Affære: Jeg ved af Erfaring, at er der blot den mindste Smule tvivlsomt ved saadanne Sager, løber de hurtigt ud i Sandet, og Bibliotekerne kommer til at bære Skaden. Maaske kunde det til Gunst for Forslaget hævdes, at den direkte peku- niære Udgift, som Indbindingen af det ene Pligteksemplar af Aviser vilde paaføre den enkelte Udgiver, er saa forholdsvis lille, at det ingen Betydning har for ham. Jeg tror ikke, dette som Regel er rigtigt. For en Del Udgivere vil Indbindingen naturligvis kun være en ringe Forøgelse af Fremstillings- udgifterne; men hvor det drejer sig om Smaakaarsfolk og smaa Foretagen- der, der maaske til en Begyndelse giver Underskud eller lige holdes oven Vande, kan denne Tilgift dog have sin Betydning, og den kommer i hvert Fald ud fra dette Synspunkt til at virke som en i Henseende til Beløbets Størrelse maaske temmelig ensartet, men derfor dobbelt uretfærdig Kop- skat. Udgivere paa Landet, der har langt til nærmeste Bogbinder, kan den forøvrigt ramme langt ud over Indbindingsomkostningerne ved de Transportudgifter, den under saadanne Forhold let giver Anledning til. Af disse Grunde vilde jeg ikke anse det for heldigt, om Loven ændre- des i denne Retning. Skulde Ministeriet, uagtet de Indvendinger, der kan rejses mod et saadant Forslag, alligevel af bestemte Grunde ønske at bringe det frem, vil det formentlig være nødvendigt, at der gives en nøj- agtig og udtømmende Definition af, hvad der skal forstaas ved Aviser. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 731 Ligeledes maa der naturligvis, som alt i Ministeriets Skrivelse bemærket, gives klare og detaillerede Forskrifter for. hvilken Slags Indbinding der i de forskellige Tilfælde skal komme til Anvendelse. I denne Henseende synes jeg ikke, der kan stilles større Fordringer end dem, der svarer til det Udstyr, Biblioteker og Arkiver nu giver de modtagne Aviser. For Universitetsbibliotekets Vedkommende vil dette sige, at ganske tynde faar et stift Omslag, de noget tykkere bliver stift hæftede, og de store Aviser indbundne i solidt Halvpap med stærk Lærredsryg.« Paa Foranledning af Finansudvalget modtog jeg under 8. April 1915 fra Ministeriet en Forespørgsel om, hvormeget Bibliotekets aarlige Ud- gifter til Bogbinderarbejde beløb sig til, og hvorledes dette Arbejde var ordnet. — Forespørgslen besvareuas 9. April 1915 af mig saaledes: Hr. Fuldmægtig Barfod. Som Svar paa Deres ærede Skrivelse af 8. April 1915 skal jeg her- ved oplyse: Da Bogbinderarbejde gennemgaaende betales meget dyrt her i Byen, følger Biblioteket gerne den Praksis saavidt muligt at købe Bøgerne ind- bundne og lade disse udenlandske i Almindelighed mindre solide ved Ma- skinarbejde fremstillede Bind holde, saalænge de kan. For Værker, af hvilke der ikke gaar stærkt Slid, og det er det langt overvejende Antal, er et saadant Bind fuldstændig tilstrækkeligt. Det siger sig selv, at der for de Summer, som paa denne Maade an- vendes til Indbinding, kun kan gøres Rede ved et Skøn, da Prisen for Indbindingen gaar ind i Værkets samlede Pris og derved kommer til at figurere paa Bogkøbskontoen. Dog tror jeg ikke at fejle ret meget, naar jeg anslaar Summen, der ad denne Vej medgaar til udenlandsk Bogbinder- arbejde, til ca. 1000 Ivr. aarlig. Alt det Bogbinderarbejde, Biblioteket selv lader udføre her i Landet, besørges udelukkende af Hr. Bogbindermester Ehlert, der har været knyt- tet til Biblioteket paa samme Vis, saalangt jeg kan huske tilbage, i hvert Fald altsaa under hele min Forgængers Funktionstid. For hele den danske Aflevering samt alt, hvad Biblioteket anskaffer for sit Annuum — heri medregnet alle Legater — eller modtager som Grave eller gennem sine udstrakte Bytteforbindelser, beløber Udgifterne til Indbinding sig aarlig til 10,000 Kr. — Summen overskrides ikke og kan ikke overskrides, fordi det i saa Tilfælde vilde gaa ud over den til Nyanskaffelser bestemte Sum, som i Forvejen er grumme knapt beregnet. Selvfølgelig er det den danske Aflevering, der lægger Beslag paa Broder- parten af den nævnte Sum. Desuden er der paa forrige Aars Finanslov for et Tidsrum af fem Aar bevilliget 1000 Kr. aarlig til Reparation og Ombinding af de talrige Værker, som fra gammel Tid henstaar uindbundne i Biblioteket, og som ellers vilde gaa en sikker Ødelæggelse i Møde. Ogsaa dette Arbejde udføres af Bogbinder Ehlert. Endelig medfører dels Bevillingen til Kataloget, af hvilken godt 400 Kr. anvendes til Papirskæring, Kasser, Mapper, Omslag og lignende, samt Bevillingen til Haandskriftsamlingens Reparation (600 Kr. aajlig), et Universitetet 1914—1915. yderligere Tilhug til Bogbinderudgifterne, der alt iberegnet altsaa kan anslaas til ca. 13000 Kr. om Aaret. Herai kommer dog kun ca. 12000 Kr. dansk Bogbinderarbejde til Gode. For saa vidt muligt at fordele Arbejdet jævnt over hele Aaret, hvad der baade er al Betydning ior Haandværkeren og Biblioteket, modtager Hr. Ehlert daglig et vist Antal Bøger dels fra den danske Aflevering dels al de indkøbte eller paa anden Vis erhvervede Værker, og det meddeles ham efter de desangaaende i vore Protokoller indførte Notater, hvorledes hver Bog skal behandles. Arbejdet udføres hjemme paa hans Værksted, og hver Ugedag afleverer han en passende Del af det modtagne, som kon- trolleres efter Protokollerne, og for hvilket derefter kvitteres i hans For- tegnelse. Paa Grundlag af denne Fortegnelse, hvor ogsaa Prisen for hver enkelt Bog er opført, udfærdiges Regningerne hvert Fjerdingaar, og den medfølger altid, for at disse kan kontrolleres. Det vil formentlig være klart, at baade de udenlandske Bøger og den danske Del af Tilgangen gen- nem den her skitserede Ordning hurtigst muligt indgaar i Biblioteket og stilles til Publikums Disposition — langt hurtigere, end hvis Afleveringen fra Bogbinderen fandt Sted med større Mellemrum. Paa noget anden Maade er naturligvis Reparationsarbejdet af Haand- skriftsamlingen ordnet. Det udfores nemlig altid her paa Biblioteket i et dertil indrettet Rum af en af Bogbinder Ehlerts Svende, der er særlig fortrolig med sligt, og er naturligvis underkastet særlig Kontrol. De for- beredende Arbejder er gjorte langt tidligere under Haandskrifternes Gen- nemgang og Katalogisering, og Svendens Arbejde benyttes blot en kortere Tid af Aaret, da kun en mindre Del af den ikke synderlig store Sum kan bruges hertil. Resten medgaar til Kasser, Mapper og Materiale af anden Art. I Anledning af Sikringsstyrkens Indkaldelse modtog Overbiblio- tekaren 4. September 1914 en Indbydelse fra Krigsministeriet til at del- tage i et Mode i Ministeriet om Organisation af Udlaan af Boger m. v. til Samlingsstuerne, hvor de indkaldte Værnepligtige saa kunde benytte dem. — For Universitetsbibliotekets Vedkommende gav Overbibliotekaren Tilsagn om Udlaan i dette Øjemed af en stor Mængde indbundne danske Dubletter, særlig af historisk Indhold. I den Anledning modtoges efter Sikringsstyrkens Hjemsendelse og Bøgernes Tilbagelevering en Takskri- velse fra Ministeriet. I Henhold til Betænkning til Lov af 3. Juli 1914 blev alle de hidtil værende ekstraordinære Medhjælpere ved Universitetsbiblioteket ansatte som Underbibliotekarer (se forrige Beretning). I den Anledning udtaltes der fra Lønningsudvalgets Side Forventning om, at det hidtil til Løn- ning af ekstraordinær Medhjælp ansatte Beløb vilde kunne nedsættes be- tydeligt. Som Følge deraf modtog jeg ved Skrivelse af 24. November 1914 Anmodning om at give Mode i Ministeriet den 28. November for at drøfte den fremtidige Ordning, der med Hensyn til Lønningssatsernes Størrelse jo helst skulde være ens for begge de to store offentlige Biblioteker her i Byen. Da Ministeriet ønskede Resultatet af Drøftelsen forelagt i skrift- tJniversitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 733 lig Form, fremsendtes 1. December 1914 gennem Konsistorium følgende Skrivelse: »I Betænkning til Lov af 3. Juli 1914 udtales der fra Lønningsudval- gets Side Forventning om, at Belobet til Honorering af ekstraordinær Med- hjælp ved Universitetsbiblioteket, efter at de hidtil fungerende ekstra- ordinære Medhjælpere ved Loven har opnaaet fast Ansættelse, vil kunne nedsættes væsentlig. Uagtet Bibliotekets Arbejdskraft, hvis Utilstrækkelighed jeg alt tid- ligere udforlig har paavist, aldeles ikke forøges ved den skete Ansættelse, mener jeg dog, at der ved en fornuftig Ordning fremtidig vil kunne spares en Del paa den oven anførte Konto. Under en den 28. November sted- funden Forhandling med Ministeren om denne Sag fremgik det, at der fra Ministeriets Side intet vilde være til Hinder for, at Beløbet i Overens- stemmelse med den hidtil gældende Praksis normeredes som en rund Sum. Jeg skal derfor tillade mig at foreslaa, at Kontoen fremtidig nedsættes fra 4600 Kr. til 3000 Kr. aarlig. At gaa under denne Sum mener jeg ikke vilde være forsvarligt. De Kræfter, der her skal anvendes, maa være i Besiddelse af videnskabelige Forudsætninger — andre kan overhovedet ikke bruges — og kræver, naar de skal bevares for Institutionen, et nogen- lunde passende Honorar. Det er derfor kun gennem en fuldstændig Om- lægning af den nuværende Arbejdsorden muligt at faa udført det, der nød- vendigvis skal gøres, for det nævnte Beløb. Den daglige Virksomhed i et Bibliotek har jo to Sider: den, der betinges ved Publikums Benyttelse af Biblioteket, og den, der gaar ud paa at vedligeholde Samlingens Orden og Tilgængelighed, uden hvilken den hurtig vilde blive en Bunke ubruge- lig Makulatur. Begge Dele har hidtil været besørget uden Forskel af alle de ved Biblioteket ansatte Funktionærer, hver paa sin A^is. Yed den fremtidige Ordning er det min Hensigt at udskille en meget betydelig Del af det dagliye Katalogiseringsarbejde og lade det udføre for Honorar- betaling. Da dette overhovedet kun lader sig gore, naar det meget om- fangsrige dertil knyttede skriftlige Arbejde fremtidig udføres paa Ma- skine, foreslaar jeg ligesom tidligere, at der ekstraordinært stilles et Beløb til Raadighed til Anskaffelse af Skrivemaskiner. Desuden vil Ordningen medføre et ligeledes ekstraordinært Beløb til Anskaffelse af Arbejdsborde. Overslag angaaende disse to Summer er tidligere tilstillede det høje Mini- sterium.« I Henhold hertil blev der paa Finansloven for 1915/16, jfr. Rigs- dagstidende 1914—15, Tillæg B. Sp. 289—92, til ekstraordinær Med- hjælp bevilliget 3000 Kr. aarligt, og som ekstraordinære Medhjælpere an- toges fra 1. April 1915 Frk. mag. art. Helene Crone og Frk. cand. mag. Johanne Skovgaard, hver med en Lønning af 1500 Kr. Frk. Helene Crone opgav dog meget snart (1. August 1915) sin Stilling her, da hun fik Tilbud om at blive Bibliotekar i Kvindelig Læseforening. Om Bibliotekets Katalogarbejder og Arbejdet ved Haandskriftsam- lingerne i det forløbne Aar afgaves gennem Konsistorium til Ministeriet under 27.—28. April 1915 nedenstaaende Beretninger: Universitetets Aarbog. 93 734 Universitetet 1914—J 915. »Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet at indsende Beretning om Fremgangen af Universitetsbibliotekets Katalog- arbejder i Finansaaret 1914—15. Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet dels paa den alfa- betiske Katalog, dels paa Fagkatalogen. Til den første er der af Mag. Bar- tholin paa Biblioteket skrevet 3821 Sedler tilhorende Afdelingerne Patho- logi og Therapi samt Henvisningssedler til Bind 1—20 af Journal of the College of Science, Imperial University of Tokyo, Japan. Udenfor Biblio- tekstiden har han i Fagkatalogen indført 2990 Titler. Ordningen af Fagkatalogen er udført af Undertegnede, Bibliotekar Krarup samt Underbibliotekarerne Halling. Kali og Høyer.« »Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet at indsende Beretning om Anvendelsen af det Universitetsbiblioteket paa Finansloven 1914—15 bevilgede Beløb af 600 Kr. til Konservering af Haandskriftsamlingerne. Af Additamenta har Bibliotekar Krarup paa sædvanlig Vis gennemgaaet Kvarterne fra Nr. 878 samt alle Folianterne. Bogbinderarbejdet paa en Del af disse Numre har optaget Kontoens Ind- ta'gter for dette Finansaar. Om Arbejdet paa den orientalske Samling skal jeg i Henhold til Med- delelser fra Underbibliotekar Kyser oplyse følgende: Hvad angaar Katalogiseringen af Bibliotekets orientalske Haand- skrifter, er Arbejdet med Pali-Haandskrifterne blevet fortsat. Disse Haandskrifter foreligger som bekendt baade paa Palmeblade og paa Pa- pir og er for fleres Vedkommende særdeles omfangsrige. Hvad for det første de paa Palmeblade affattede Haandskrifter angaar, er Arbejdet med dem i høj Grad blevet vanskeliggjort derved, at de i den forsømte Tilstand, hvori de i saa mange Aar har henligget, efterhaanden i mange Tilfælde var blevne saaledes tildækkede med Støv og Smuds, at det først efter en grundig Renselsesproces var muligt overhovedet at identificere dem. Des- uden var Sejlgarnssnorene, hvormed Palmebladene skulde sammenholdes, ikke sjældent sprængte, saaledes at ikke blot det enkelte Ha andskrifts Blade var komne i Uorden, men det ofte var meget vanskeligt at afgøre, til hvilket af flere saaledes opløste Haandskrifter de enkelte løsrevne Palmeblade, ofte af omtrent samme Indhold og næsten ens Udseende, var at henføre. Kataloget er udarbejdet efter de i forrige Indberetning omtalte Prin- ciper, der har vist sig ikke blot hensigtsmæssige, men ligefrem paakrævede, da f. Eks. i de yderst vigtige saakaldte Jataka-Haandskrifter Række- følgen af de enkelte Jataka'er er meget forskellig i de forskellige Haand- skrifter, hvad Affatterne af Bibliotekets ældre Kataloger paa dette Om- raade mærkeligt nok slet ikke har haft Opmærksomheden henvendt paa, saa- ledes at de gamle Kataloger, der nøjedes med at anføre de i Haand- skrifterne indeholdte Jataka'er s formentlige Numre, ikke blot i deres Knaphed var ganske utilstrækkelige, men ligefrem vildledende, en ganske uforudset Opdagelse, der selvfølgelig i høj Grad har forsinket Arbejdet og medført, at man har følt sig foranlediget til at anvende Kritik ogsaa paa andre Punkter, hvor man ellers mente at kunne stole paa de ældre Kata- loger. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 735 Der er derfor med fuldstændig- Bortseen fra de gamle Katalogers Op- givelser foretaget en selvstændig og meget forsigtig Gennemgang af de enkelte Haandskrifter Blad for Blad, og denne Gennemgang har ikke indskrænket sig til de egentlige Haandskrifter paa Palmeblad eller Papir, men har ogsaa omfattet nogle i videnskabelig Henseende meget betyd- ningsfulde Afskrifter af Haandskrifter i fremmede Biblioteker, idet disse Afskrifter ved Fastsættelsen af de paagældende Palitekster spiller en Rolle, der ikke er meget ringere end de egentlige Haandskrifters. De nye Sedler, der angiver baade Jataka'ens indiske Navn og tillige dens Nummer i Fausbølls Editio princeps, vil da, naar de er blevne ud- skilte fra de Haandskrifter, hvortil de horer, og samlede i et fælles Al- fabet, give paalidelige Oplysninger om, baade i hvilke Haandskrifter og i hvilke europæiske Afskrifter hver enkelt af de 547 Jataka'er foreligger i Bibliotekets utrykte Samlinger, og Universitetsbiblioteket har da her, tvunget af Nødvendigheden, frembragt et Haandskriftkatalog, der er saa udførligt, at næppe noget andet Bibliotek kan opvise Magen dertil, og til- lige saa overskueligt, at den fremmede Orientalist, der besøger Biblioteket og ofte kun har faa Dage til sin Raadighed, hurtigt og sikkert vil kunne samle selv meget spredte og detaillerede Oplysninger, et betydningsfuldt Fremskridt fra de gamle Katalogers yderst mangelfulde og upaalidelige Vejledning i Haandskrifternes Labyrint. Siden Afgivelsen af forrige Beretning er der udarbejdet ialt 1113 fuldt afsluttede og renskrevne Katalogsedler, medens andre, bl. a. Sedlerne til de ret utilgængelige tamuliske Haandskrifter, endnu venter paa deres endelige Redaktion. Mere har der ikke kunnet udrettes, da Underbibliotekar Eyser langt fra helt har kunnet ofre sig for den ham stillede Opgave, da han tillige har maattet fungere som Inspektør paa Læsesalen om Eftermiddagen og ogsaa ellers har taget Del i det almindelige Biblioteksarbejde. Den egentlige Gennemgang af Haandskrifterne er imidlertid nu i alt væsentligt afsluttet, ligesom ogsaa en stor Del af disse er endeligt kon- serverede og anbragte i Papkasser. Tilbage staar da foruden at give de tamuliske Katalogsedler deres endelige Form den Opgave at gennemtrække nogle af de større Palmebladshaandskrifter med Silkesnore, et lidt lang- varigt Arbejde, der imidlertid ikke frembyder nogensomhelst Vanskelig- heder, da Bladenes Rækkefølge jo i Forvejen er bestemt.« Bevillingerne til Udarbejdelsen af en alfabetisk Katalog og Forn3Telse af Realkatalogen, 1900 Kr. aarlig, og til Konserverings- og Ordningsarbej- der ved Haandskriftssamlingen, 600 Kr. aarlig, blev ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp. 1301—02, fornyede for 5 Aar. Endnu skal jeg blot minde om, at den arnamagnæanske Kommissions Medlemmer med Undtagelse af Prof. Kr. Erslev, som var bortrejst, 19. Oktober 1914 overrakte Bibliotekar Dr. Kr. Kålund en Adresse i An- ledning af hans 70aarige Fødselsdag med hjertelig Tak for hans mange- aarige udmærkede Virksomhed ved Samlingen. 736 Universitetet 1914 —1915. 2. Det teologiske Laboratorium. Aarsberetning 1914—15. (Professor, Dr. F. E. Torm.) Øvelserne holdtes i Efteraarshalvaaret af 5 Lærere, i Foraarshalvaaret af 5 Lærere (henholdsvis 9 og 10 Timer ugentlig). Antallet af Besogende var for Aaret 2478. Bogsamlingen blev i Aarets Lob foroget med 199 Værker i 262 Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper: Værker Bind Fælles ..................... 1 1 Ny Testamente.............. 15 22 Gammel Testamente.......... 22 29 Systematik ................. 47 55 Kirkehistorie ............... 114 155 199 262 Dot til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1914—15 bevilgede Beløb 1400 Kr. er anvendt saaledes: Bogkob.................. 836 Kr. 65 0. Indbinding............... 263 — 35 — Rengøring og Assistance . . 300 — 00 —- 1400 Kr. 00 0. 3. Det juridiske Laboratorium. Aarsberetning 1914—15. (Professor Poul Joks. Jørgensen). Som Forstander for Laboratoriet har fungeret Professor Poul Johs. Jørgensen. Adgangskort for Aaret fra 1. September 1914 til 1. September 1915 løstes af 241 Studenter og 3 Kandidater. Bogsamlingen forøgedes med 185 Bind, deraf 45 ved Gave fra offent- lige Myndiglieder, Fakultetets Lærere og andre. Forøgelsen fordeler sig saaledes paa de forskellige Fag: Almindelige Tidsskrifter, Love, Domssamlinger o. lign............................34 Retslære..............................................................................................................9 Retshistorie, Romerret, Retsvidenskabens Historie....................................35 Privatret..............................................................................................................34 Procesret..............................................................................................................12 Strafferet..............................................................................................................20 Stats-, Forvaltnings- og Kirkeret ..................................................................30 International Ret..............................................................................................3 Nationaløkonomi m. ni......................................................................................8 185 I de anførte Tal er ikke medregnet forskelligt Smaatryk, som ikke er indlemmet i Bogsamlingen. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 737 Den for Finansaaret 1914—15 givne Bevillinger anvendt saaledes: Lokale, Belysning, Rengøring....................................................2629 Kr. 21 0. Assistance........................................................................................472 — 00 — Anskaffelse af Bøger....................................................................487 — 09 — Indbinding......................................................................................273 — 88 — Papir, Skrivematerialier, Porto m. m......................................137 — 82 — Tilskud til Lønning af den praktiske Docent ......................500 — 00 — lait... 4500 Kr. 00 0. 4. De lægevidenskabelige Instituter. a. Bet fysiologiske Laboratorium. (Jfr. Aarbog 1913—14, S. 202—04). Forhøjelse af Annuet. Under 29. Juni 1914 indsendte Konsistorium til Ministeriet et af det lægevidenskabelige Fakultet under 7. April anbefalet Andragende af 30. Marts fra Bestyreren, Professor Dr. Y. Henriques, saalydende: »Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministerium om, at der maa blive søgt bevilget en Sum af 1275 Kr. til Forhøjelse af Uni- versitetets fysiologiske Laboratoriums aarlige Tilskud saaledes, at dette forhøjes fra 5400 Kr. (4725 Kr. -J- 675 Kr. til Brændsel) til 6675 Kr. (6000 Kr. -|- 675 Kr. til Brændsel). Som jeg allerede tidligere har haft Lejlighed til at fremføre, har Laboratoriets Annuum i en Aarrække været meget for ringe til at imøde- komme de Krav, der nutildags maa stilles til et Undervisningslabora- torium for medicinske Studerende, hvis Undervisningen skal være blot no- genlunde paa Højde med den Undervisning, der andetsteds gives i Fysiologi. Laboratoriets Status blev vel væsentlig forbedret ved, at dets Annuum fra 1ste April 1913 blev forøget med 1200 Kr., men denne Forøgelse har des- værre vist sig langt fra at være tilstrækkelig. Studenterne gennemgaar nu, foruden det anordningsmæssige Kursus i fj'siologisk Kemi, en Række Forevisninger af de almindeligste fysiologiske Eksperimenter samt af de vigtigste i Fysiologien anvendte Instrumenter. Disse Instrumenter er imidlertid som oftest kostbare Præcisionsapparater, af hvilke Laboratoriet kun ejer et meget beskedent- Udvalg, der tilmed ikke længere kan siges at være af tidssvarende Konstruktion. Saa mærkeligt det end lyder, har det endnu ikke været muligt at ud- styre Laboratoriet med et moderne Mikroskop, der nutildags benyttes ved utallige Lejligheder. Et Apparat som et Strænggalvanometer, der efter- haanden er blevet et uundværligt Universalapparat ved fysiologiske For- søg, kan der med Laboratoriets nuværende Annuum ikke være Tale om at anskaffe o. s. v. En væsentlig Forbedring i Laboratoriets hele Status vil det derfor være, hvis dette, med Hensyn til sit aarlige Tilskud, blev stillet paa lige Fod med de andre medicinske Instituter, hvis Annuum er 6000 Kr. -j- Op- varmning af Bygningerne. Hvis det fysiologiske Laboratorium fik den 738 Universitetet 1914—1915. ovenfor nævnte Forøgelse af sit Annuum, vil det utvivlsomt i Løbet af nogle Aar ved gennemfort Sparsommelighed være muligt at anskaffe de nødvendigste Instrumenter, en Anskaffelse, der vil blive af den allerstørste Betydning for Undervisningen og for det videnskabelige Arbejde ved La- boratoriet, og en nogenlunde passende aarlig Nyanskaffelse af Instrumen- ter vil da for Fremtiden være mulig.« Kvæstor anbefalede Andragendet i Skrivelse af 23. Maj 1914, og Kon- sistorium indstillede derefter til Ministeriet, at den ansøgte Forhøjelse blev optaget paa Finanslovforslaget for 1915—16. T Henhold hertil blev paa Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdags- tidende 1914—15, Till. A. Sp. 1303—06, Universitetets Udgiftspost c. 7., Det fysiologiske Laboratorium, forhøjet med et Beløb af 1275 Kr. fra 5400 Kr. til 0675 Kr., saaledes at af dette Beløb 675 Kr. kan anvendes til Brændsel. b. Det patologisk-anatomiske Institut. IJnder 2. Maj 1912 modtog Konsistorium fra Ministeriet Meddelelse om, at dette fra Tandla^ge, Professor Ernst Warming, der allerede tid- ligere havde meddelt Ministeriet, at han paatænkte at testamentere Sta- ten sine Samlinger af Ganespalte-Svælgafstøbninger, ældre og nyere Pro- teseformer samt fonografiske Stemmeoptagelser og Fotografier af Patien- ter m. m., for at de kan tjene som Hjælpemidler ved fremtidigt Studium af disse Misdannelser og deres Behandling, havde modtaget nedenstaaende testamentariske Disposition, hvorved de nævnte Samlinger testamenteres til Universitetets patologisk-anatomiske Institut. Testamente. Den 11. Marts 1907 afgav undertegnede Tandlæge, Professor Ernst Warming til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Løfte om at testamentere til Staten de mig paa nævnte Tidspunkt tilhorende Sam- linger af Ganespalte-Svælgafstøbninger, ældre og nyere Proteseformer samt fonografiske Stemmeoptagelser og Fotografier af Patienter. Det høje Ministerium modtog mit Tilbud og henviste den tilsagte Gave 1 il Universitetets patologisk-anatomiske Institut. Til Opfyldelse af dette Lofte bestemmer jeg — Professor Warming — i Forbindelse med min Hustru: Eva Johanne Hilda, f. Larsen, at be- meldte Samlinger, der siden 1907 ere blevne betydeligt forogede blandt andet ved combinerede Ansigts-Svælgafstøbninger af Ganespalte-Hare- skaars Patienter, saa at Afstøbningssamlingen alene nu udgør over 300 Numre, tilligemed de Forøgelser, som den endnu medens jeg lever maatte modtage, ved min — Warmings — Dod skal tilhøre ovenanførte Insti- tut. Endvidere skal der ved min — Warmings — Dod tilfalde samme Institut min hele Samling af Ganespalte-Obturatorer og -Proteser — tor Tiden ca. 100 Eksemplarer — af ældre og nyere Konstruktioner, samt fonografiske Optagelser af Ganespaltelidendes Tale for og efter min Be- handling med tilhørende originale Edison-Fonograf, og endelig min nu Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. « 739 c. 300 Exemplarer store Fotografi-Samling a-f saavel opererede som uope- rerede Ganespaltelidende. Det er mit Ønske, at disse siden 1895 tilvejebragte Samlinger, der altsaa nu tæller c. 800 Numre, opbevarede i glasdækkede, aflaaselige Skabe, som ere forsynede med Paaskriften: »Tilhører Universitetets patologisk-anatomiske Institut,« skulle forblive samlede under ét, og, bestandigt bærende mit Navn, tjene som Hjælpemidler ved fremtidigt Studium af disse Misdannelser og deres rationelle Behandling. Denne vor Disposition er et Taknemligheds-Udtryk mod Staten, fordi den har støttet min — Professor Warmings — Virksomhed for at hel- brede og ophjælpe Ganespaltelidende til at blive nyttige Medlemmer af det Samfund, som de ellers paa Grund af deres bristende Taleevne vilde være faldne til Byrde — en Virksomhed, som ved den Betydning, den har haft for disse Stakler, har bragt mig megen Glæde og givet mit eget Liv et rigere Indhold. Aarhus, den 15. April 1912. Hilda Warming. Ernst Warming. Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i Skrivelse af 22. Maj 1912, at det med Tak modtog den i Testamentet nævnte Samling som Gave til Universitetets patologisk-anatomiske Institut, hvor den i Overensstemmelse med Testators Ønske vil blive opbevaret som et samlet Hele og stedse vil være tilgængelig for alle interesserede, der ønsker at studere disse Misdannelser og deres Behandling. Samtidig udtalte Fakultetet et Ønske om, at der tilstilledes Professor Warming og Hustru en af Rektor og Professor Fibiger underskrevet Tak udfærdiget paa et af de ved slige Lej- ligheder benyttede litograferede Ark. Efter at der i Marts 1915 af Professor Warmings Børn var blevet afgivet fornødent Arveafkald med Hensyn til den i Testamentet nærmere betegnede Samling, blev denne Erklæring tilligemed Testamentet af Mi- nisteriet tilstillet Konsistorium, der under 12. April 1915 sendte Profes- sor Warming og Hustru et Takkediplom i sædvanlig Form underskrevet af Rektor og Bestyreren af Universitetets patologisk-anatomiske Institut. Desuden blev Testamentet tilligemed Arveafkalds-Erklæringen tilstillet Universitetskvæsturen til Opbevaring blandt Universitetets vigtige Papirer. c. Bet hygiejniske Institut. (Aarbog 1910—11 S. 218, 1911—12 S. 655, 1912—13 S. 1222, 1913—14 S. 204). Den 9. Februar 1914 fornyede Bestyreren, Professor. Dr. A. Erlandsen sine tidligere Andragender af 21. Juni 1911 og 13. April 1912 om Bevilling af Lønning til en ikke-videnskabelig x\ssistent. Han gentog sit Andra- gende under 14. April 1914, idet han i begge disse sidste Andragender henviste til, at en saadan Assistent var nødvendig, naar Laboratorieunder- visningen for Embedslægestuderende skulde tage sin Begyndelse til 1. Fe- bruar 1915. Sagen anbefaledes af Kommissionen for Embedslægeeksamen, det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium. 740 Universitetet 1914 —1915. I Skrivelser af 23. November 1914 og 20. Januar 1915 meddelte Mi- nisteriet, at da Finansudvalget havde stillet sig imødekommende overfor Ministeriets Anmodning om, at der ved Ændringsforslag til 2den Behand- ling i Folketinget af Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1915—16 maatte blive sogt bevilget et Belob af 1440 Kr. som Lønning til den paa- gældende Assistent, bifaldt Ministeriet herved, at denne Assistent ansattes som ønsket fra 1. Februar 1915, saaledes at hans Lønning for Februar og Marts ialt 240 Kr. afholdtes paa forventet Tillægsbevilling. Paa Finansloven for 1915—16 blev der under Universitetets Udgifts- post a. 4. bevilget 1200 Kr. -f- 240 Kr. som Lønningstillæg i Henhold til Lov af 8. Juni 1912 til Lønning af en ikke videnskabelig uddannet Assi- stent ved hygiejnisk Institut, jfr. Rigsdagstidende for 1914—15, Till. B. Sp. 287—90. Paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1914—15 blev der, lige- ledes under a. 4., bevilget 240 Kr. for Februar og Marts 1915, jfr. Rigs- dagstidende for 1914—15, Tillæg B. Sp. 1743—46. d. Andre Sager. Ved Finansloven for 1915—16 blev Universitetets Udgiftspost d., Sær- egne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, Underkonto 1, Til ordi- nære Udgifter, forhøjet med 800 Kr. fra 7000 Kr. til 7800 Kr., jfr. Rigs- dagstidende 1914—15, Tillæg A. Sp. 1309—10. Forhøjelsen blev givet efter et af det lægevidenskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium an- befalet Andragende fra Professor, Dr. F. C. C. Hansen og var begrundet ved den af det forøgede Studentertal bevirkede stadige Stigning i Benyt- telsen af Lokalerne i Kirurgisk Akademi og Frederieiagade 18 til den læge- videnskabelige Undervisning. For Finansaaret 1914—15 blev Kontoen over- skredet med 531 Kr. 34 Øre. — Underkonto 2., Til Rengøring og Vask m. v. blev ved Finansloven for 1915—16 ligeledes forhøjet med 800 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp. 1309—10. Penne Forhøjelse blev givet efter et af det læge- videnskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium anbefalet Andragende fra Professorerne Dr. V. Henriques og Dr. F. C. C. Hansen, der heri ud- talte følgende: »Denne Konto har i mange Aar været uforandret; men da Benyttel- sen af Lokalerne er steget særdeles betydeligt som Følge af den stadig sti- gende Undervisning, samtidig med at Priserne paa Materialer og Priserne for Arbejdsydelsen — Løn til Rengøringspersonalet — er steget, kan det ikke undre, at denne Konto i Realiteten i flere Aar har været ganske util- strækkelig, hvilket har vist sig derved, at man har maattet slaa af paa For- dringerne til Renholdelse af Lokalerne, da man ellers ikke kunde udrede den forøgede Betaling. Som det nu er, kan det ikke blive ved med at gaa, især da de gamle Lokaler som bekendt i sig selv er meget ugunstige med Hensyn til Ren- holdelse; man tillader sig derfor indtrængende at andrage om, at den søgte Forhøjelse maa blive bevilliget.« For Finansaaret 1914—15 blev Kontoen overskredet med 494 Kr. 58 Øre. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 741 — Underkonto 7., Til Belysning, Elektricitet. Rengøring m. v. ved de lægevidenskabelige Instituter ved Rigshospitalet, blev ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstidende 1914—15, Tillæg A. Sp. 1309—12, for at skabe Overensstemmelse med de virkelige regnskabsmæssige Forhold, an- lagt saaledes, at de for det farmakologiske Institut og det patologisk- anatomiske Institut bevilgede Beløb nedsattes med henholdsvis 460 Ivr. og 102 Kr. 75 Øre, hvilke Beløb blev tillagt de henholdsvis for Institutet for almindelig Patologi og for retsmedicinsk Institut normerede Summer. Kon- toens samlede Beløb, der forblev uforandret, fordeler sig herefter saaledes: a. Institutet for almindelig Patologi............3420 Kr. b. Farmakologisk Institut ............................2400 — c. Patologisk-anatomisk Institut ................3000 — d. Retsmedicinsk Institut ............................1410 — 10230 Kr. — Den i en Aarrække paa Universitetets Udgiftspost h. 3. givne Be- villing paa 2100 Kr. aarlig som Tilskud til Udgifter til den kliniske Un- dervisning ved Rigshospitalet udgik efter Henstilling fra Direktøren for Rigshospitalet med Finansloven for 1915—-16 af Universitetets Budget, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp. 1325—26, idet dette Tilskud, som i sin Tid var vel motiveret ved den selvejende Stiftelse, det kgl. Fre- deriks Hospitals Udgifter til Formaal, der havde Interesse ogsaa for Uni- versitetet, nu, da Universitetets Udgifter for største Delen dækkes af Statskassen, og Rigshospitalet er under ren Statsdrift, synes at have tabt sin Berettigelse. Jfr. om denne Bevilling bl. a. Aarbog 1873—75 S. 412, 1879—80 S. 1056 og 1881—82 S. 347. — Den i Aarbog 1911—12 S. 649 omhandlede Understøttelse paa 20 Kr. mdl. til Rengøringskone ved Patologisk-anatomisk Institut Otilia Linde- mann blev ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Till. A. S]i. 1313—16, forandret til en vedvarende Understøttelse af samme Stør- relse, altsaa 240 Kr. aarlig. — Paa Finansloven for 1915—16 blev under Universitetets Udgifts- post k. 2., Hovedistandsættelser, bevilget 3660 Kr. til en Hovedistand- sættelse af Boligerne ved de lægevidenskabelige Instituter ved Rigshospi- talet, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg A. Sp. 1331—32. 5. Det filologisk-historiske Laboratorium. a. Aarsberetning 1914-—15. (Professor, Dr. J. L. Heiberg). Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af: Professorerne Steenstrup, Erslev, Høffding, Paludan, Jespersen, Nyrop. Heiberg, Jonsson, Dahlerup, Pedersen, Wilkens, Drachmann, Y. Andersen, Vedel, Olrik og Sandfeld Jensen og Docenterne Sarauw, Grudmundsson og Grønbech. Som Forstander iungerede Professor Heiberg, idet dog Professor Dahlerup, jfr. Beretning Universitetets Aarbog. 94 742 Universitetet 1914—1915. for 1913—14, fungerede indtil Professor Heibergs Hjemkomst fra Ud- landet i Midten af August 1914. Om Virksomheden kan meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1914 holdt 10 Lærere 10 Øvelsesrækker med c. 19 Timer ugentlig, i Foraars- halvaaret 1915 holdt 11 Lærere 11 Øvelsesrækker med 23 Timer ugent- lig, desuden Docent ved Lunds Universitet Fil. Dr. C. W. von Sydow 1 Række med 2 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde ved Finansaarets Slutning 347 Studerende Ad- gang, nemlig 301 Studenter, 39 Kandidater og 7 Ikke-Studenter; ved samme Tid i 1914: 309, nemlig henholdsvis 269, 35 og 5. Over Besøget paa Læsesalen kan meddeles følgende Oversigt, uddraget af den sammesteds fremlagte Navneprotokol (Salen er aaben Kl. 9—8, Lørdag dog kun 9—4): Dagetal: Besøgende: April ........... ........ 20 1036 Maj............. ........ 22 993 Juni ............ ........ 23 445 Juli ............ ....... 6 58 August ......... ....... 7 105 September ....... ........ 25 1655 Oktober ......... ........ 27 2123 November ....... ........ 24 1816 Docember ....... ....... 18 1171 Januar .......... ....... 21 759 Februar ......... ........ 24 1566 Maris ........... ........ 26 1819 243 13546 Laboratoriet har i Aarets Lob modtaget Boggaver fra følgende Insti- tutioner: Universitetet, Professorernes Læseindretning, Udvalget for folke- lig Universitetsundervisning, Det kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Aarhus (en stor Samling Dubletter, stammende fra afd. Biskop, Dr. phil. Fredrik Nielsens Bibliotek), Det statistiske Departement, Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Hi- storie og Sprog, Kommissionen for det arnamagnæanske Legat. Den danske historiske Forening, Den norske historiske Kildeskriftkommission, Redak- tionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Selskabet til historiske Kilde- skrifters Oversættelse, Dansk Ingeniørforening, G. E. C. Gads Boghandel, Buchhandlung Alfr. Lorentz, Leipzig, og Verlagsbuchhandlung A. Marcus & E. Weber, Bonn, og fra følgende enkelte Personer: Professorerne Erslev, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Jonsson og Wilkens, Dr. phil. Arthur Christensen, Cand. mag. Vilh. Lorenzen, Professor emer. Dr. phil. Vilh. Thomsen. Fra Otto B. Wroblewskis Forlag er modtaget 39 Eksemplarer af Flem- mers Udvalg af Sølvalderens latinske Forfattere til Uddeling blandt de Studerende. Et Andragende af 14. Maj 1914 til det filosofiske Fakultet fra det filosofiske Studenterraad om Udvidelse af Laboratoriets Aabningstid med Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 743 Timerne Lørdag Kl. 4—8 og nogle Timer om Søndagen, samt om Til- ladelse til Tobaksrygning under de 10 Timers skriftlige Eksamensopgaver paa Laboratoriet blev i Henhold til Laboratorieforstanderens Erklæring af- slaaet af Fakultetet i dettes Møde 25. s. M. I Aarets Løb er Bogsamlingen ved Køb og Gaver forøget med 405 Bind, deraf 179 nye Værker, fordelte paa x\fdelingerne saaledes: Værker: Bind: Fælles ......................... 5 41 Nordisk ........................ 34 70 Tysk .......................... 9 23 Engelsk ........................ 28 47 Romansk ....................... 6 28 Klassisk........................ 28 66 Sprog, Alm. og sammenlign....... 3 8 Historie ........................ 25 56 Filosofi ........................ 31 53 Religionshistorie ................. 10 13 179 405 Den aarlige Bevilling paa Kr. 3500,00 er anvendt saaledes: Assistance, Rengøring m. m.......Kr. 1030,00 Papir, Porto, Inventar m. m..............» 250,42 Bogindkøb ............................................» 1452,80 Indbinding............................................» 766,78 Kr. 3500,00 b. Andre Sager. Under 30. Oktober 1914 erklærede Konsistorium sig i Tilslutning til det filosofiske Fakultets Erklæring af 26. s. M. villig til at modtage som Depositum fra den kongelige Afstøbningssamling 5 Akvareller af Frk. Marie Henriques efter polykrome Skulpturer i Akropolismuseet i Athen til Brug for det arkæologiske Laboratorium. 6. Den botaniske Have. ci. Aarsberetning 1915. (Direktør, Professor C. Raunkiær.) A. Haven i snævrere Forstand. (Botanisk Gartner Axel Lange). 1. Frilandsanlæget. Busketter, Plæner, Kvarterer og Gange er passede som sædvanligt. Stengærdet Syd for Dansk Kvarter er bleven nedrevet. Stenene er førte ned til Jordmagasinet for at anvendes ved en senere Lej- lighed; derefter er der tilkørt Jord og dannet en stejl Skrænt i Stedet for 744 Universitetet 1914—1915. Stengærdet, denne Skrænt er bleven beklædt med Græstørv; til dette Ar- bejde er medgaaet 30 Arbejdsdage. Paa »Gennemgangsstenhojen« er lavet et særligt lille Anlæg for visse Alpeplanter, som vokser paa mager, stenet Bund, der Sommeren igennem holdes vaad al nedsivende Smeltevand fra Gletscherne, medens Fugtigheden kun er ringe om Vinteren, naar ingen Afsmeltning sker fra Gletscherne. For at kunne give saadanne Planter de for dem gunstige Yoksekaar har man i England søgt at konstruere særlige Morænebede, og Anvisninger giv- ne i et engelsk Havebrugsblad har ligget til Grund for den Fremgangs- maade, vi har anvendt ved Konstruktionen af vort lille Morænebed. Ved Bortgravning er der frembragt to store Fordybninger i Stenhøjen, den ene beliggende i højere Niveau end den anden; Bunden og Siderne er bleven beklædte med et godt Lag Cement. Disse to Bassiner er derefter bleven fyldte med Granitskærver, meget grove i Bunden, mindre og mindre opefter, saaledes at Skærverne i det øverste Lag kun er faa Milimetcr lange og brede. Vandtilløb faar Bedene gennem et perforeret Blyrør anbragt paa Tryk- vandsledningen i Anlægets øverste Del; naar hele Stenmassen er gennem- sivet med Vand, løber det overskydende over Bassinranden ned i det lavere liggende Bassin og herfra videre som et lille Kildevæld over nogle frem- staaende Sten og derpaa langs Stenhøjen gennem en underjordisk Ledning ned i Soen. Ved indtrædende Vinter lukkes for Rislevandet, og nogle Af- tapningsventiler i Bunden af Bassinerne aabnes, saaledes at alt Vandet kan løbe af. Til dette Arbejdes Udførelse er medgaaet 35 Arbejdsdage. Den kommende Sommer vil forhaabentlig vise, om de Planter, som er anbragte her, og som ellers kun vanskeligt trives, vil udvikle sig tilfredsstillende. Lyngpartiet paa Gennemgangsstenhojen er bleven udvidet med c. 50 m2. Paa Observatoriebakken er plantet nogle forskellige Naaletræer; Nyplant- ning har ogsaa fundet Sted mellem Lærketræerne. Vandforbruget i Haven var fra 24. September 1914 til 24. September 1915 9940 m3; det Kvantum (70,000 Td. = 6,200 m3) filtreret A7and, som ved Kontrakt med Kommunen er afgiftsfri, er altsaa overskredet, og der vil saaledes være en Afgift at erlægge. Det store Vandforbrug skyldes for- mentlig det Forhold, at vi i 1914, da Vandstanden i Soen sank i betænkelig Grad, maatte lade Vandhanen i Springvandsbassinet staa aaben i et helt Døgn for at faa Vandstanden i Søen hævet et Par Centimeter. Søen har i Aar ikke vist saadanne Udtørringstendenser. Pumpning har endog været nødvendig nogle Gange, navnlig efter den rigelige Nedbør, som faldt i De- cember. Pumpen har været i Brug 13 Gange i tilsammen 74 Timer, af disse blev der i 60 Timer fyret under Kedlerne alene for Pumpningens Skyld. 2. Sorø Arboret. Arbejdet har i Aar været indskrænket til at omfatte Renholdelse i Planteskolen og Rensning omkring nogle af de svage Planter i Arboretet samt det almindelige Eftersyn af Etiketterne. 3. Væksthusene. Planterne er renholdte og omplantede som sædvan- ligt. 11 Planterer omplantede i Ballier. T Aarets Løb har 92 Arter af Or- chideer været i Blomst i Væksthus Nr. 14. Kakaotræet i Nr. 4, hvilket er et for Væksthuse smukt og stort Eksemplar, har i de senere Aar af og til udviklet nogle faa Frugter. I 1914 ansattes henimod 30 Stykker, som dog ikke alle naaede at udvikles fuldt, idet nogle raadnede, andre paa Grund I Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 745 af manglende Befrugtning visnede, og atter andre bortgnavedes af Utoj. Dog naaede 17 Stykker til fuldkommen Udvikling, saa at de i Juni i Aar kunde plukkes som fuldmodne. Frøene af disse Frugter blev derefter for- delte til forskellige udenlandske botaniske Haver. »Nattens Dronning« Cereus grandiflorus og den beslægtede C. nycticallus ud- viklede 47 Blomster i Sommerens Løb, de første Blomster sprang ud alle- rede 24. Juni. Da det den 1. Juli tegnede til, at mange Blomster vilde ud- folde sig om Aftenen, blev det meddelt Aftenbladene, at Kaktusliuset vilde være aabent for Publikum fra 7—81/2. 10 Blomster af C. grandiflo- rus og 2 af C. nycticallus udfoldede sig i Aftenens Løb. En Optæl- ling af de Besøgende gav til Resultat, at 1075 Personer havde benyttet sig af denne Lejlighed til at se den smukke Blomst. En Gang senere, men min- dre officielt, var der om Aftenen Adgang til Kaktushuset for de Besøgende. I Hus Nr. 13, der ellers ikke er aabent for Publikum, og hvor ellers Dyrk- ning af enaarige, exotiske Planter finder Sted om Sommeren, var i Tiden Maj—September arrangeret en Udstilling af Arter og Former af Slægten B e g o n i a. lait fandtes her c. 50 Arter og et lignende Antal Varieteter og Former repræsenterede. Huset var aabent for Publikum 5 Gange om Ugen. Forhylden i Nr. 3 (Palmehuset), som var sunken, er bleven hævet. I Kanalen under Forhylden i Palmehuset er anbragt Jærndragere til at bære Yarmerørene. Et Par Jærnrister paa Galleriet er bleven erstattede med ny. I Skuret bag Palmehuset er indlagt et System af Yarmerør, saaledes at Frøtørring nu kan finde Sted der. Snedkerværkstedets Gulv, som delvis var ødelagt af Svamp, er ble- ven repareret, og der er bleven lagt Luftkanaler under det for at gøre det mere tørt. 4. Bygningerne. I Medhjælperboligen er der hos Undergartner Mad- sen opsat en ny Kakkelovn og et nyt Komfur. I samme Lejlighed er an- bragt en Haandvask. Det ene Medhjælperværelse er bleven hvidtet, malet og ferniseret, ligeledes er den lange Gang, som. fører til de to Medhjælper- værelser, bleven istandgjort. Paa Musæet er Væggen ved Trappen fra Kælder til 1ste Sal malet. Trappen samt 2 Værelser er ferniserede. I Laboratoriet er Loftet i Studiesalen hvidtet; endvidere er i Plante- fysiologisk Laboratorium et Loft i Stuen og et paa 1ste Sal hvidtede. Trap- pen er ferniseret. 5. Frø- og Plantebytningen. Fra 41 botaniske Haver og 6 Private er modtaget 1282 Portioner Frø, og fra 11 botaniske Haver og 34 Private samt ved Køb er erhvervet 400 Eksemplarer af Planter, Stiklinger o. 1. Blandt Giverne kan nævnes: Gartner Birch, Kommunelæge Borries, Gart- ner Dorph Petersen, Grosserer Erichsen, Adjunkt Ferdinand, Dr. phil. Os- car Hansen, Haveselskabets Have, Kommunens Gartneri, Fru Kruuse (Ran- ders), Cand. pharm. Lind, Mag. art. Lorenzen, Fru Madsen (Storehedinge), Ingeniør Magnus (Gøteborg), Bot. Gartner Moe, Fuldmægtig Rasmussen og Fru Resvoll (Norge), samt af Havens Personale Dr. Børgesen, Mag. sc. Ferdinandsen, Bot. Gartner Lange og Undergartner Ulleriks. Universitetet 1914—1915. Fra Haven er afgivet til 84 botaniske Haver og til 55 Skoler, Insti- tutioner og Private 11,135 Froportioner. Af Stiklinger og levende Planter er afgivet 1024 Eksemplarer til 10 botaniske Haver og 60 Skoler og Pri- vate. Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger og Eksaminer samt den pliarmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er der af af- skaarne Blomster afgivet 930 Portioner. Disse fordeler sig saaledes: La- tinskoler og Realskoler 159, Pigeskoler 370, Kommuneskoler 105, Kursus 178, Manuduktion 41, Lærerhøjskolen 38 og til Skolelærereksamen i Pro- vinsen 39 Portioner. Endvidere er afgivet Plantedele til Brug ved den Bii- lowske Tegneundervisning og 8 Portioner Blomster til Tegneundervisning ved Teknisk Skole. 0. Personalet. I Anledning af, at Undergartner Madsen 1. November havde været ansat i Havens Tjeneste i 25 Aar, bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets Udgiftspost 1. Forskellige lobende og ekstraordinære Udgif- ter udbetaltes ham 200 Kroner. Arbejdsmand Chr. Andersen afgik ved Dø- den 2. Februar 1915; han havde været i Havens Tjeneste siden 5. April 1897, foruden en Tid i Sommeren 1896. Medhjælper Chr. Houstrup forlod Havens Tjeneste 1. Maj. I hans Sted antoges Laurs Hansen. Anden Fyr- byder. der er Reserve-Oversergeant, har hele Aaret gjort Tjeneste ved Sik- ringsstyrken; hans Arbejde er bleven udfort ved et Par af Dagarbejderne, som er kendt med Pasningen af Kedlerne. En af de faste Dagarbejdere var indkaldt til Tjeneste ved Sikringsstyrken fra 10. Martstil 30. Maj, en anden fra 3. Juni til 20. August. Da der ogsaa har været en Del Sygdom blandt Havens Personale — Portner Jakobsen har været syg i 95 Dage, medens Sygedagene blandt det daglønnede Personale beløb sig til c. 200 Dage — har det til Tider skortet stærkt paa Arbejdskraft. Den 29. April indgav Havens daglønnede Arbejdere og dens Opsyns- mænd et Andragende om Forhøjelse af Daglønnen motiveret ved de for Ti- den herskende hoje Priser paa alle Livsfornødenheder. Andragendet blev sendt til Konsistorium med Direktionens bedste Anbefaling; men da Dyr- tidslovforslaget kort efter blev fremlagt i Rigsdagen, og Konsistorium mente, at vort daglønnede Personale maatte kunne komme ind under Lo- vens Rammer, blev Andragendet lagt til Side. Den givne Forudsætning bristede dog, idet Dyrtidstillæg kun blev udbetalt til nogle enkelte maa- nedslønnede Bestillingsmænd, og Havens Direktion indsendte derlor paany — 30. November — det ovennævnte Andragende til Konsistorium. 7. Forsøgshaven. Denne har været benyttet af Professorerne C. Raun- kiær og W. Johannsen, Drr. C. H. Ostenfeld, O. Paulsen og H. E. Petersen samt Mag. se. Ferdinandsen. 8. Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedt til 61 ministe- rielle og Universitetets Embedsmænd, Venner al Haven m. fl., 3 Botani- kere, 35 Stud. mag., 94 Stud. og Exam. pharm., 11 Lærere og Lærerinder, 27 Elever ved Statens Lærerkursus, 60 Seminarieelever og 3 Landbohøj- skoleelever. Der er af Gartneren udstedt Kort til 28 Lærere og Lærerinder, til- dels med Adgang til Væksthuse, Stenhøje og Mosen. Der er udstedt Beta- lingskort til en enkelt Person. Adgangskort til at fotografere eller male i Haven er meddelt 31 Personer. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 747 9. Plantebestemmelsesarbejdet. I det forløbne Aar har Dr. phil. Ove Paulsen bestemt ca. 400 Arter samt foretaget de sædvanlige Revisioner (særlig af dansk Kvarter). Endvidere er en Del Bestemmelser foretagne af mag. sc. C. Christensen og botanisk Gartner A. Lange. 10. Forskelligt. Af Broens Planker er 13 Stk., som var delvis raadne, bleven fornyede. Paa Grund af de ved Krigen skabte ekstraordinære For- hold har Kul indkøbet til Haven fundet Sted paa én Gang, og der er købt betydelig mindre end det stipulerede Kvantum, da der fandtes nogen Be- holdning fra i Fjor. Kullene, som der ikke kunde skaffes Plads til i Kæl- deren, er lagrede paa Oplagspladsen bag Væksthusene. Til Fordrivelse af Rotter er i Aar bevilget Haven 250 Kr. Der er foreløbig udsat Ratin 2 Gange å 50 Kroner. Bestyrelsen for Thorvaldsens Musæum har forespurgt, om Haven vilde være villig til aarlig at skænke 2 »Palmegrene« til Thorvaldsens Grav. Dette har Haven besvaret bejaende. B. Museet. (Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen-Ostenfeld). 1. Bestemmelses- og Konservatorarbejder, a. Bestemmelsesarbejder, Museumsinspektøren har bestemt grønlandske Samlinger (fra P. Freuchen og M. P. Porsild) og en stor Mængde danske Planter, bl. a. de til den topo- graf isk-botaniske Undersøgelse indsendte Planter; endvidere har han paa- begyndt Bearbejdelsen af sine vest-australske Samlinger. Museumsassistent Dr. O. Paulsen har fortsat Bearbejdelsen af Dansk-Vestindiens Planter (føl- gende Familier er bearbejdede i 1915: Lauraceæ, Papaveraceæ, Capparida- ceæ, Cruciferæ, Moringaceæ, Crassulaceæ, Rosaceæ, Papilionaceæ, Oxali- daceæ, Erythroxylaceæ). Assistent Mag. sc. Ferdinandsen har bestemt en Del til Museet indsendte Svampe. Bestemmelser er endvidere foretaget af Docent Dr. L. Kolderup Rosenvinge (danske Havalger), Bibliotekar Dr. F. Børgesen (vestindiske Havalger), Mag. sc. C. Christensen (Bregner), cand. pharm. A. Hesselbo (Mosser), Mag. sc. 0. Winge (Svampe); endelig har forskellige udenlandske Botanikere foretaget Bestemmelser i Samlingerne, se Afsnit 2, Benyttelse af Samlingerne. Der er besvaret forskellige Forespørgsler og foretaget adskillige Un- dersøgelser af indsendte tekniske Planteprøver o. lign. vegetabilske an- vendte Sager, f. Eks. Plantefrø. b. Konservatorarbejder. Herbarierne. I Dansk Herbarium er indordnet nyt Materiale, ligesom i Generalherbariet. Ordningen af Mosherbariet er fortsat af Cand. pharm. Hesselbo. Afdøde Landinspektør Morch's om- fattende Samlinger er blevne gennemgaaede og det værdifuldeste udtaget til Indlemmelse i Museets Samlinger. Museumsinspektørens vest-australske Samlinger er foreløbigt ordnede. Ordning af hjemkomne Samlinger og Ud- tagning af Planter til Udlaan er som sædvanlig foretaget. Der er i Aarets Løb opklæbet 4209 Ark med Planter, som først er blevne forgiftede med Sublimatopløsning. I Tør- og Spritsamlingen og i Nyttesamlingen er nyt Materiale ind- ordnet. 748 Universitetet 1914—1915. 1*. Arbejder udførte for den ekstraordinære Sum til Oparbejdelse af Museets Samlinger. Den i Finansaarene 1914—15 og 1915—16 løbende ekstraordinære Bevilling til Oparbejdelse af Museets Samlinger er bleven udnyttet til at lønne Assistent Mag. sc. Ferdinandsen og Dr. phil. Galløe. Den første har fortsat Konserveringen og Ordningen af E. Rostrup's store danske Svampesamling og endvidere afsluttet Ordningen af Museets be- stemte Dubletter samt ordnet dets Exsikkatsamlinger. Dr. Galløe har fort- sat Arbejdet med Ordningen af Likensamlingen. 2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere har i 1915 modtaget Materiale til Laans til videnskabelig Benyttelse (det med * mær- kede er allerede tilbagesendt): S. Almquist, Djursholms Osby (*danske Rosæ); A. Brand, Sorau (*Anchusa zeylanica Vahl og forsk. Cynoglosseæ og Polemoniaceæ); L. Diels, Berlin (forsk, amerikanske Quercus); A. Eng- ler, Berlin (*nogle arktiske Saxil'ragæ); Hedlund, Alnarp (nordiske Sor- bus); A. Hitchcock, Washington, D. C. (tropisk-amerikansk Paniceæ); C. Lindmail, Stockholm (Slægten Zannichellia); Y. Norlind, Stockholm (*syd- amerik. Oxalis); H. E. Petersen, Kbhvn. (Slægten Corallina; Algæ exsicc. adriaticæ); T. Resvoll, Kristiania (arktiske Pedicularis); L. Romell, Stock- holm (*danske Polyporaceæ); O. Rostrup, Kbhvn. (*Sphærella Abietis). Ældre Laan er i 1915 tilbagesendt af følgende Botanikere: O. Beccari, Firenze (forsk. Palmer); H. Dahlstedt, Stockholm (Taraxaca fra forskel- lige Lande); H. E. Petersen, Kbhn. (spritlagte Juncaceæ); L. Romell, Stockholm (brasilianske Polyporaceæ); C. Schroeter, Ziirich (danske Be- tulæ). Endnu udestaar ældre Laan hos følgende: R. Benedict, New York (Vittarieæ); G. Bitter, Bremen (Solanum-Slægten); I. Borodin, Petrograd (nordiske Lycopodia); J. Briquet, Genéve (divers. amerikan. Labiatæ); F. Bubak, Ungarn (Leptoria nebulosa Rostr.); H. Dahlstedt, Stockholm (nogle Hieracier); U. Dammer, Berlin (nogle mexikan. Solanaceæ); O. Drude, Dresden (amerikan. Ericineæ); M. Gård, Bordeaux (Fucus ceranoides); H. Gliick, Heidelberg (forsk. Batrachium-Bastarder); Goethart, Leiden (Vel- losieæ); R. Hamet, Paris (Forskål's Crassulaceæ); W. Heering, Ham- burg (en Del af Slægten Baccharis); A. Hitchcock, Washington, D. C. (trop. amerik. Græsser); Kew Herbarium (en Del af Schmidt's Siam Sam- ling); F. Kranzlin, Berlin (Cyrtandreæ ogGesnereæ); P. Kuckuck, Helgo- land (nogle arkt. Alger i Sprit); G. Kiikenthal, Coburg (Liebman'ske Cy- peraceer); H. Lindberg, Helsingfors (nogle Potamogeton); W. R. Maxon, Washington, D.C. (trop. Lycopodium); C. Lindman, Stockholm (Poa pra- tensis); A. Mentz, Viborg( arkt. Salices); F. Niedenzu, Braunsberg (divers. Malpighiaceæ); Carsten Olsen, Kbhn. (Spritmateriale af Monotropa og Melampyrum); A. Pascher, Prag (Hyoscyamus, Scopolia); H. E. Petersen, Kbhn. (forsk, spritlagte Araliaceæ og Umbelliferæ; Pimpinella saxifraga); V. A. Poulsen, Kbhn. (diverse Planter); L. Radlkofer, Miinchen (divers. Sapjindaceæ); B. L. Robinson, Cambridge, Mass. (centralamerik. Com- positæ); L. Rose, Washington (centralamerik. Cactaceæ, Umbelliferæ); L. Kolderup Rosenvinge, Kbhn. (dives. Alger); W. Rothe, Berlin (Marsde- nia)); C. E. Salomon, Reigate, England (nogle Statice); H. G. Simmons, Ultuna (nogle arkt. Glyceriæ);. H. Schinz, Ziirich (Amarantaceæ); A Schindler, Posen (Desmodinæ); O. Warburg, Berlin (amerikan. Ficus). Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter 749 Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (8) været benyttet af 14 danske Botanikere, som for kortere eller længere Tid har ar- bejdet med Samlingerne; af disse kan særlig nævnes: Mag. sc. C. Chri- stensen (som har studeret Bregner), Cand. pharm. Hesselbo (Mosser), Cand. mag. K. Jessen (danske Ivarplanter), Dr. phil. O. Galløe (Likener), Dr. L. Kolderup Rosenvinge (Alger), Dr. H. E. Petersen (Umbelliferæ; Alger), Prof. em. E. Warming og Mag. sc. 0. Winge (Svampe). Endvidere har Museet været besøgt af 5 udenlandske Botanikere, af hvilke Amanuensis Fru Tekla Resvoll (Kristiania) har arbejdet i længere Tid med Materiale fra Museets Samlinger. 3. Udsendelse af Dubletter fra Museet. Til National Herbariet i Syd- ney (New South Wales, Dir. I. H. Maiden) er sendt 40 vest-australske Planter, til Lunds botaniske Museum 49 Planter fra Middelhavslandene og de britiske Øer og til Dr. F. L. Stevens, Univers, of Illinois, 27 vestindiske Snyltesvampe. Arbejdet med Manuskriptet til Dubletkataloget er afsluttet. 4. Museets Forøgelser. Fra følgende Institutioner har Museet mod- taget Gaver: Styrelsen for Kolonierne i Grønland (en Narhvaltand med Rødalger), New York Botanical Garden (Mosser fra Jomfruøerne) og Na- tional Herbariet i Sydney (Dir. I. H. Maiden gennem Museumsinspektøren: 200 Herbarieplanter fra New South Wales og West Australia). Fra den topografisk-botaniske Undersøgelse er en ret stor Mængde Planter skæn- kede. Endvidere er Samlingerne blevne forøgede ved Gave eller Køb fra følgende Personer: Rektor S. Almquist, Djursholm (svenske Roser), Svend Andersen, Kbhvn. (danske Planter, mest Ruderatplanter), Dr. F. Børgesen, Kbhvn. (irske Havalger), A. Brink, Minnesota (Planter fra Minnesota), Mag. sc. C. Christensen, Kbhvn. (trop. Bregner), Cas. de Candolle, Geneve (Oreomunnoa fra Costarica), F. C. Frye, Puget Sound (Hormiscia tetracili- ata), A. Hesselbo, Kbhvn. (Mosser, mest fra Kamerun), Lærer H. Jensen, Randers (Geaster minimus), bot. Gartner A. Lange, Kbhvn. (danske Plan- ter), Prof. Dr. jur. Jul. Lassen. Kbhvn. (danske Planter), Cand. pharm. Aage Karpe's Efterladte (danske og algierske Planter), Landinspektør Joh. Morch's Enke, Hobro (Joh. Morch's store danske Herbarium og Morch's omfattende Samlinger af Karplanter og især af Mosser, en meget værdifuld Forøgelse), Dr. C. H. Ostenfeld (en større Samling fra de dansk-vestindiske Øer, samt Planter fra Vest-Australien), Viceinspektør Rosling, Fredericia (Kæmpebovist), Professor C. Schroeter, Ziirich (Betula fra Schweitz), Do- cent R. Stamm, Kbhvn. (nogle Alaska Planter), Prof. Urban, Berlin (Dryopteris rupicola), Prof. E. Warming (Planter fra Karpatherne), Ope- rasanger K. Wiinstedt, Kbhvn. (danske Planter), Th. O. Weigel, Leipzig (Planter fra Vest-Australien), Weber, Berlin (A. Stoltz's Planter fra Nyassa Højland). Exsikkatsamlinger. Som Gave er modtaget: Kryptogamæ exsicc. Cent. 22 fra k. K. naturhistorisches Hofmuseum i Wien. Ved Køb er erhvervet: Collins, Setchell & Holden, Phycotheca bor.-americana, fase. 40—^41; Mal- me, Lichenes suecici exsicc., fase. 20—22; Sydow, Fungi selecti tropici, fase. 7—9. Haandbibliotekets Tilgang har været: Engler und Prautl, Naturi. Universitetets Aarbog. 95 7f)0 Universitetet 1914—1915. Pflanzenfam., Ergiinzungsheft III, 4; Rabenhorst, Kryptogamenfl., Bd. VI, Lief 20—24; Meyer's Vareleksikon, 2. Udgave; Hartwich, Handbuch der Nahrungsmitteluntersuchung, Bot. mikroskop. Teil. 5. Laan af Materiale fra andre botaniske Institutioner. Museums- inspektøren har laant et Par australske Planter fra Kew Herbarium og Havgræsser fra Berliner Museet og Stockholm. Bibliotekar Dr. Borgesen har laant Materiale af Slægten Galaxaura fra Upsala Museum og Riks- museet i Stockholm. Mag. sc. C. Christensen har haft en stor Del vest- indiske Bregner til Revision fra Berliner Museet (Herb. Krug et Urban). 6. Svampeudstilling i Museet. I Dagene 20.—22. September afholdtes der i Museet en offentlig tilgængelig Svampeudstilling, til hvilken Mate- rialet hovedsagelig var indsamlet paa Dansk botanisk Forenings Ekskursion d. 19. Sept., dog suppleret ined nye Indsamlinger. Mag. sc. Ferdinandsen og Mag. 0. Winge ledede Arrangementet bistaaet af Museets Personale. Besoget var særdeles godt; man anslog det daglige Antal af Besøgende til at variere mellem 200 og 300 Personer. 7. Museets Personale og 8. Museets Lokaler. Personalet er det samme som i Fjor, og Lokalerne benyttes paa samme Maade. C. Biblioteket. (Bibliotekar, Dr. F. Børgesen). Biblioteket har været aabent i 126 Dage, Læsestuen har været besøgt af 1007 Personer, og Udlaan fandt Sted til 492 Personer, der laante 877 Bind. Desuden har Biblioteket daglig været benyttet af Havens og Mu- seets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger. Biblioteket har modtaget 114 Tidsskrifter (hvoraf 37 er Gaver) og 297 Værker med Fortsættelser (hvoraf 297 er Gaver). Giverne var: Dan- mark: Universitetet, Universitets Biblioteket, Det kgl. Bibliotek, Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, Dansk Frøkontrol, det forstlige Forsøgs- væsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Undersøgelse, for Grøn- lands Undersøgelse og for Havundersøgelse, Danish Regional Bureau, Con- seil permanent pour l'exploration de la mer, det kgl. danske Videnskaber- nes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, det kgl. danske Landhus- holdningsselskab, Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redaktionerne af Tidsskrift for Landbrugets Planteavl, Gartnertidende og Haven, Hedesel- skabet, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Docent G. A. Becker, Dr. F. Borgesen, Mag. sc. C. Christensen, Mag. sc. C. Ferdinandsen, Prof. W.Johannsen, Gartner Axel Lange, Familien Lange, Cand. pharm. S.Lind, Stud. mag. C. Olsen, Dr. C. H. Ostenfeld, Dr. Ove Paulsen, Dr. H. E. Pe- tersen, Professor F. Kølpin Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent H. Stamm, Fru H. Tauber, Professor Vilh. Thomsen, Prof. Eug. Warming, Dr. Wesenberg-Lund, Mag. sc. 0. Winge. Ildlandet: Bergens Museum, British Museum, London; Rijks' Herbarium, Leiden; Institut flir allgem. Botanik, Hamborg; Kgl. Bayerische Akademie der Wissenschaften, Munchen; Kgl. Bot. Museum, Dahlem ved Berlin; K. k. Natur hist. Hofmuseum, Wien; Her- bier du Muséum d'hist. nat., Paris; The Superintendent of Government Printing, India; Departement de l'Agriculture aux Indes Néerlandaises; Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 751 U. S. Department of Agriculture, Washington; Gray Herbarium, Harvard University, Cambridge, Mass.; Brooklyn Botanic Garden; University of California, Berkeley; Direktør J. Holmboe, Bergen; Professor Murbech, Lund; Professor West, Birmingham. 127 Værker er blevet indbundne, og 4 smaa Hefter er forsynede med Kartonomslag. Portræt samling en er bleven forøget med 4 Billeder, deraf 3 ved Køb og 1 ved Gave fra Museumsinspektør Hintze. For at skaffe haardt tiltrængt Plads er der i Aar opstillet et Par Re- oler, hvor dette endnu er muligt. Magister C. Christensen har i Aarets Løb fortsat Interkaleringen af de af Professor Warming til Biblioteket skænkede Bøger. Arbejder fra den botaniske Have i Kobenhavn. Heraf er udkommet Nr. 78: Ostenfeld, C. H., Piants collected during the first Thule Expedi- tion to northernmost Greenland. D. Videnskabelige Publikationer. Dr. C. H. Ostenfeld: a) Various families, i Johs. Schmidt: Flora of Koh Chang. Bot. Tids. 32: 319—320. b) A list of phytoplankton from the Boeton Strait, Celebes. Dansk Bot. Ark. 2: 1—18. c) Plants collected dur- ing the first Thule expedition to northernmost Greenland. Medd. Grønl. 51: 371—381. d) On the geographical distribution og the sea-grasses. A preliminary communication. Proceedings R. Soc. Victoria 27 (New Series): 181—190. Dr. phil. Ove Paulsen: a) Den internationale plante-geografiske Eks- kursion i Amerika 1913. Geogr. Tids. 23: 83—108. b) The Salton Sea: Flo- ristics and Ecology. The Plant World 18: 16—19. c) Some remarks on the desert vegetation of America. Plant World 18: 155—161. Dr. F. Børgesen: The marine Algæ of the Danish West Indies. Vol. 2, part 1 (pp. 1—80) — (Dansk Botanisk Arkiv, Bd. 3, Nr. 1.). Dr. C. Ferdinandsen: Oversigt over de hidtil kendte danske Geaster- Arter. Medd. For. Svampek. Fr. 1: 103—107, 3f. A. Lange: Begonia. Gartn. Tid. 31. b. Lønforhøjelse til Assistenterne ved det planteanatomiske og det plante- fysiologiske Laboratorium. Paa Finansloven for 1915—16 blev der under Universitetets Udgifts- post a. 4. bevilget det fornødne Beløb til, at Lønningerne til de ovennævnte 2 Assistenter, der hidtil havde udgjort for hver 800 Kr., foruden 160 Kr. som midlertidig Lønforhøjelse i Henhold til Lov 8. Juni 1912, Post 5, jfr. Rigsdagstidende 1914—15, Tillæg B., Sp. 1065—68, kunde forhøjestil 1500 Kr. aarligt. Denne Bevilling blev givet efter de paagældende Bestyreres ne- denfor aftrykte Andragender, der var anbefalede af det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet og Konsistorium. Bestyreren af det planteanatomiske Laboratorium, Professor Chr. Raunkiærs Andragende af 4. April 1914 var saalydende: Universitetet 1914—1915. »Herved tillader jeg mig at ansøge om, at Lønningen for Assistenten ved Universitetets planteanatomiske Laboratorium maa blive forhøjet til 1500 Kr. aarligt, indtil den endelige Ordning af Universitetets Lønnings- forhold er tilvejebragt. Assistentens nuværende Lønning er 800 Kr. -j- Tillæg ifl. Lov af 8. Juni 1912: 160 Kr., ialt 9G0 Ivr.; for denne Lønning er Assistenten kun forpligtet til at være tilstede to Dage om Ugen nemlig for at assistere ved det elementære Kursus i Planteanatomi; derimod er han ikke forpligtet til daglig at være tilstede for at vejlede de Viderekomne i deres anatomiske Studier, et Arbejde, der før den nuværende Assistent, Magister H. E. Peter- sen, overtog Pladsen som Assistent ved Planteanatomien, besørgedes af Pro- fessoren i Botanik; indtil for nogle Aar siden kunde Sagen til Nød ordnes paa denne Maade, dels fordi der var færre Studerende, men navnlig fordi den videregaaende Undervisning i Planteanatomi den Gang væsentlig be- stod i at vejlede de Studerende i Anvendelsen af de ved det elementære Kur- sus lærte Metoder (f. Eks. ved Studiet af en eller anden mindre Opgave). Under de nuværende Forhold stiller Sagen sig ganske anderledes. Dels er der nu flere Studerende end tidligere; der er saaledes for Øjeblikket idet- mindste 14 naturhistoriske Studerende med Botanik som Hovedfag; heraf er der 4, som i Øjeblikket arbejder i Lokalet for Viderekomne — der kan paa samme Tid ikke være flere. Dels og især kræver Vejledningen af hver Enkelt nu langt mere Tid end tidligere og en ganske speciel Uddannelse af Vejlederen, idet den Studerende, som har Botanik som Hovedfag, ikke nu kan nøjes med blot at anvende det ved det elementære Kursus lærte, men maa gennemgaa et Kursus i den moderne Mikrotomteknik, lære de forskel- lige Fikserings-, Indsmeltnings- og Farvemetoder, o. s. v.; dette med- fører tillige, at det nu tager langt mere Tid at holde de nødvendige Ap- parater i Orden, at lave Fikserings- og Farvevædsker, at indsmelte Objek- terne o. s. v. Ikke blot kan den botaniske Professor paa Grund af hans andre Undervisningspligter slet ikke faa Tid til at gøre dette Ekstraarbejde, men Forholdet burde endog være dette, at naar Professoren ved Under- visningen eller ved videnskabelige Spørgsmaals Løsning havde Brug for at anvende den moderne Mikrotomteknik, Assistenten da besørgede det rent manuelle Arbejde, saa vidt hans Tid strakte til. Den nuværende Assistent, Magister H. E. Petersen, er af Hensyn til egne Studier daglig, og hele Dagen, paa Laboratoriet og er stadig til Tjeneste; men dette er han aldeles ikke forpligtet til; og det Tilfælde kan naarsomhelst indtræde, at Assi- stenten, f. Eks. hvis hans Fritid bliver optaget andetsteds, kun er paa Laboratoriet i den Tid, han skal være der, o: faa Timer paa to Dage. Jeg tillader mig derfor at ansøge om, at Assistentens Lønning bliver forhøjet saaledes, at han kan forpligtes til daglig at være tilstede for at assistere ved Vejledningen af de videregaaende Studerende og for saa vidt muligt tillige at assistere Professoren ved anatomiske Arbejder, der staar i Forbindelse med Undervisningen.« Bestyreren af det plantefysiologiske Laboratorium, Dr. W. Johann- sens Andragende af 2. April 1914 var saalydende: »Undertegnede Professor ved Universitetet W. Johannsen andrager herved det høje Ministerium om, at Lønningen for Assistenten ved det af Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 753 mig bestyrede plantefysiologiske Laboratorium, Dr. phil. P. Boysen Jensen maa blive forhøjet fra 800 + 160 Kr. til 1500 Kroner aarligt, indtil den endelige Ordning af Universitetets Lønningsforhold er tilvejebragt. Paa det af Universitetskommissionen udarbejdede Lønningsforslag er den nævnte Assistents Begyndelseslønning opført med 1800 Kr., idet hans Arbejdstid tænkes udvidet i Overensstemmelse med Laboratoriets Krav. Assistentens Tjeneste er for Tiden den, dels at assistere ved Tilveje- bringelsen af Demonstrationsforsøg ved Forelæsningerne, dels og især at medvirke ved Øvelserne i Laboratoriet. Denne Tjeneste giver tilsammen mindst 4X3 Timer ugentlig Arbejde. Det er klart, at det nu gældende Lønningsreglement er ganske urimeligt for en til dette Arbejde egnet, vi- denskabeligt uddannet Mand. Lønnens Størrelse blev fastsat for en længere Aarrække siden, paa et Tidspunkt (Professor Rasmus Pedersens Embeds- tid), i hvilket Øvelser saa godt som ikke holdtes, og i hvilket der ej heller bødes nogen som helst Demonstrationer ved Forelæsninger. Assistentens Virksomhed var dengang kun ringe og Honoraret passende. Forholdene ere ganske andre nu. Virksomheden ved Laboratoriet er, i Sammenligning med tidligere, ganske væsentlig forøget; og idet Assisten- tens Tjenestetid bør kunne sættes til c. 6 X 4 Timer ugentlig, vil den ønskede Lønforhøjelse ikke kunne anses for urimelig, men tvertimod højst beskeden. Kun Forventningen om et nyt Lønregulativ har betinget, at nærvæ- rende Ansøgning ikke er fremkommen tidligere, idet jeg har ment at burde afvente Universitetskommissionens Indstilling. Som det vil ses, er den Løn- forhøjelse, her andrages om som en midlertidig Ordning, langtfra saa be- tydelig som den, den nævnte Kommission anser for ønskelig.« c. Andre Sager. Under Professor C. Raunkiærs den 19. December 1914 indtrufne Syg- domsforfald overtog Professor W. Johannsen Forretningerne som Direk- tør for Universitetets botaniske Have. — Paa Tillægsbevillingsloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstid. 1914— 15, Tillæg B. Sp. 1751—54, blev Havens Annuum tilladt overskredet med 1000 Kr. Overskridelsen var navnlig foraarsaget af en nødvendig, mange Aar udskudt Anskaffelse af Porcellænsetiketter og en betydelig Udgift til Potter og Baljer. — Under 24. Marts 1915 indstillede Konsistorium, at der af Univer- sitetets Udgiftspost 1, Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, ud- betaltes Fyrbøder ved botanisk Have Søren Jensen og Opsynsmand samme- steds Hans Christensen et Gratiale paa 100 Kr. til hver i Anledning af, at de i 1914 havde været ansat i botanisk Haves Tjeneste i 40 Aar. I Skrivelse af 31. s. M. bifaldt Ministeriet, at der af den nævnte Konto ydedes Opsynsmand Hans Christensen et Gratiale paa 100 Kr., medens det med Hensyn til Fyrbøder Jensen, der var Bestillingsmand med stigende Lønning og i Henhold til det til Finanslovforslaget for 1915—16 fremsatte Ændringsforslag vilde faa en Lønforhøjelse paa 300 Kr., ikke mente, at der forelaa tilstrækkelig Anledning til Ydelse af Gratiale. 754 Universitetet 1914 —1915. 7. Det zoologiske Museum. a. A årsberetning 1915. Første Afdeling. (Professor, Dr. Hector Jungersen). Bestyreren har bestemt og indordnet de indkomne Padder og en Del af de indkomne Fiske samt besørget Afdelingens Korrespondance med Ind- og Udland. Yiceinspector A. H. Winge har 1) varetaget de indkomne PattedjTr og de fleste af Krybdyrene, ogsaa flere Samlinger jordfundne Knogler fra Stenalder og Bronzealder, deriblandt store Fund fra Nivaa og Vold- tofte, 2) ordnet de mere eller mindre ubestemmelige Levninger af Patte- dyr fra de brasilianske Knoglehuler og Prover af de forskellige Hulers Fyld, ialt Indholdet af 21 større Kasser, 3) indordnet mange Krybdyr og Pattedyr i Spiritus samt Skind og Skeletter af Pattedyr. Udkommet er en Afhandling om jordfundne og nulevende Gumlere fra Lagoa Santa, i E Museo Lundii, Bd. 3. Cand. mag. Ad. S. Jensen har 1) bestemt de indkomne Fiske og Slan- ger samt indordnet dem i Samlingerne, 2) fortsat Revisionen af Museets islandske og grønlandske Fiskesamling. Assistenten Mag. sc. TC. Hørring har 1) ført Afdelingens Tilvækstjour- nal; 2) bestemt og indordnet i Samlingen og Katalogerne de indkomi>e Fugle; 3) varetaget Afdelingens Forbindelser med de danske Fyr og Fugleforsen- delserne fra disse; 4) gennemgaaet og ordnet Museets Paddesamling; 5) fort- sat Indordningen i Samlingen af Fugleskeletter, der fra gammel Tid hen- laa i Magazinerne; 6) paabegyndt en Omordning af den opstillede danske Fuglesamling; 7) gennemgaaet og ordnet samt fuldført Katalogiseringen af Museets Papegøjer og Spætter; 8) udført det bibliotekariske Arbejde ved Afdelingens Bogsamling og Arkiv samt som konst. Bibliotekar ved Fælles- biblioteket varetaget dette samt ført Tilsyn med Bogcirkulation, Udlaan og Bytteforbindelser. Udkommet er Aarsberetning om Fugle faldne ved de danske Fyr i 1914. Ved Gaver og Indsamlinger har Afdelingen i 1915 modtaget følgende Forøgelser: 1) Zoologisk Have har, ligesom i tidligere Aar, skænket Af- delingen de bedste og sjældneste af de i Aarets Lob i Haven døde Dyr; modtaget er af Padder en meget stor Megalobatrachus maximus samt en Hyla coerulea. Af Krybdyr 1 Zonurus giganteus, 1 Varanus niloticus, 1 Iguana tuberculata, 1 Trac.hysaurus rugosus, 1 Basiliscus vittatus, 1 Ophisaurus apus, 1 Emys orbicularis, 2 Testudo græca, 1 Tropidurus hispi- dus, 2 Zamenis flagelliformis, 1 Coluber quattuorlineatus, 1 Tropidonotus tessallatus, 1 T. natrix og en meget stor Python reticulatus, 539 cm lang. Af Fugle ialt 58 Stkr., nemlig: 2 Chenalopex ægypticus, 2 Cygnus atratus ad. og pull., 1 Euplocamus swinlioii, 2 Phasianus reevesii, 1 P. ellioti, 1 Pavo cristatus, 1 Numida ptilorhyncha, 1 Francolinus granti, 2 Caccabis-Bastar- der pull., 1 Cyrtonyx montezumæ, 1 Porphyrio madagascariensis, 1 Ara- mides mangle, 1 Grus antigone, 1 G. japonensis, 1 G. australasiana, 1 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 755 Sarcogeranus leucogeranus, 1 Numenius arquatus, 1 Chauna cristata, 1 He- rodias egretta, 1 Leptoptilus dubius, 2 Ibis ruber, 2 Theristicus melanopis, 1 Platalea leucerodia, 1 Falco peregrinus, 1 Buteo raelanoleucus, 1 Aquila pennata, 1 Heterospizias meridionalis. 1 Astur nisus, 1 Sarcorhamphus gry- phus, 1 Speotyto cunicularis, 1 Otus vulgaris, 1 Nyctale funerea, 1 Goura victoriæ, 1 Rhamphastus discolorus, 1 R. ariel, 1 Alcedo ispida, 1 Cacatua sulphurea, 1 Myopsittacus monachus, 1 Urocissa occipitalis, 2 Lamprocolius chalybeus, 1 Acridotheres tristis, 1 Cittocincla tricolor, 1 Mimus polyglottis, 1 Malacias capistrata, 1 Liothrix lutea, 4 Munia oryzivora og 2 Agelæus humeralis. Endelig 31 Pattedyr, nemlig: 1 Macropus giganteus, 1 Sarcophi- lus ursinus, 2 Euphractus villosus pull. og ad., 1 Sciurus sublineatus, 1 Cy- nomys ludovicianus, 1 Hystrix hodgsoonii, 1 Equus hemionus, 1 Tragela- phus scriptus, 1 Cephalolophus maxvellei, 1 Cervulus muntjac, 1 Bos bison americanus juv., 2 Camelopardalis giraffa ad. og neon., 1 Mustela erminea, 1 Mellivora indica, 3 Gulo luscus pull., 1 Ursus arctus, 1 Ursus japonicus, 5 Felis caudata pull., 1 Arctocephalus californianus, 1 Lemur macao, 1 Cercocebus fuliginosus, 1 Macacus nemestrinus og 1 Cynocephalus hama- dryas. 2) Hr. Kontorchef C. G. Bangert har atter i Aar skænket en stor og kostbar Samling Fugleskind, indsamlede i Ecuador, ialt 257 Stkr., hvor- af en Del helt ny for Museet. 3) Fra Malmø Museum er gennem Hr. In- tendant O. Gylling modtaget følgende Fugle fra Sverrig: 1 Ardea cinerea, 2 Falco æsalon, 2 Falco peregrinus, 7 Buteo vulgaris (de 6 af var. zimmer- mannae), 2 Buteo lagopus, 2 Aquila fulva, 1 Circus cyaneus, 1 Astur nisus, 2 A. palumbarius, 2 Corvus corax, 1 Lanius excubitor, flere Kropskeletter o. a. 4) Fra Nationalmuseet er modtaget: Knogler fra et Rævebo i Jette- stuen ved Slotsbjergby ved Slagelse, en Rulle »iterdlarnat« hjembragt af G. Holm fra Østgrønland, en meget stor Samling (8 Pakkasser fulde) Knog- ler fra en Affaldsdynge fra Bronzealderen ved Voldtofte, Ø.S.Ø. for As- sens, en lignende meget stor Samling Knogler fra en ældre Stenalders Køk- kenmodding ved Nivaa, Faareknogler opsamlede ved en Jernalders Boplads ved Vinding By ved Vejle samt endelig en mindre Samling Knogler fra en Gravplads fra romersk Jernalder ved Klintegaard ved Karlslunde. 5) Fra 3dje Afdl. er modtaget en Gonatodes vittatus. 6) Hr. Uhrmager G. Ekelund har givet en Pytelia melba. 7) Hr. P. Freuchen, Thule, har skænket et helt Cranium og den forreste Del af et andet af Trichechus rosmarus. 8) Hr. Rektor H. P. Hansen en Pyromelana franciscana. 9) Hr. stud. mag. Hage- rup en Rana agilis fra Damsholte paa Møen. 10) Bestyreren. Hr. Prof. H. Jungersen har foræret 3 Pseudophryne bibronii, hjembragte fra hans Rejse i Australien i 1914. 11) Fra Hr. Docent R. H. Stamm er modtaget en Vespertilio nigricans, hjembragt fra Trinidad af Hr. Kapt. O. Chri- stiani. 12) Fru Oberstinde B. Thestrup har skænket en Chrysotis levail- lanti og en Chrysotis æstiva. 13) Lærer Asger Kristensen en Ægskal af Coturnix communis. 14) Hr. cand. mag. Ad. S. Jensen 12 Fiske fra Grøn- land. 15) Modtaget fra Hr. Dr. phil. A. C. Johansen en stor Samling Li- paris liparis fra danske Farvande. 16) Hr. Reservelæge Schåffer har givet en Acredula caudata v. rosea fra Danmark. 17) Hr. Docent R. H. Stamm en Corvus cornix. 18) Hr. Fyrassistent J. L. Westborg en Mustela erminea. 19) Hr. Konservator H. P. Hansen, Herning, Skindet af en Lagopus scoti- Universitetet 1914—I i>15 cus og en udstoppet Emberiza lapponica, hvilken sidste Art savnedes i den danske Samling. 20) 2den Afdl. en Mus decumanus. 21) Hr. Kunstmaler Joh. Th. Skovgaard har foræret Skindene af Anthracoceros convexus, Hal- cyon chloris, Dissemurus paradiseus, Oriolus maculatus, Lanius bentet og Geocichla rubecula, alle fra Java samt Skindet af 1 Galeopithecus volans Ira Borneo. 22) Hr. Læge O. P. Kralund har givet Dele af et Hestekranium fra en Torvemose ved Kolind. 23) Dr. A. C. Johansen 15 Salmo salar fra Danmark. 24) Hr. Læge Th. N. Krabbe nogle Unger af Sebastes marinus fra Grønland. 25) Hr. Kristiansen følgende Fisk fra Baikalsøen og Kamt- schatka: 1 Cottus kneri, 2 Cottocimephorus grewingkii, 4 Trichodon stel- leri, 2 Ammodytes alascanus, de fleste ny for Museet. 26) Hr. J. Nyekjær har indsendt Skeletdele af Bos taurus domest. fra Donnermose paa Helge- næs. 27) Hr. Gunnar Kristensen har foræret en Del Knogler af Grus cinerea fra Hesselballe Mose V. for Horsens. 28) Hr. Vexellerer E. L. Schiøler har skænket 2 Anser cinereus fra Saltbækvig, en gammel Han og en Dununge. begge smukt opstillede. 29) Hr. Dr. Nørregaard en Luscinia pkilomela pull. 30) Fra Hr. Mag. sc. M. P. Porsild, Disco, er modtaget en Tand af Trichechus rosmarus, Skind og Cranium af Phoca loetida. Fostre af Phoca groenlandica,Cystophora cristata ogDelphinapterus leucas samt 38 Fiske af 4 Arter. 31) Hr. Stud. mag. Å. Y. Tåning har for- æret 1 Iringa minuta og 1 Sterna cantiaca ,juv. fra Ringkøbing Fjord. 32) Hr. Kunstmaler Yilli. Th. Fischer en Sterna anglica juv. 33) Hr. Over- lærer H. Chr. C. Mortensen, Yiborg, en Cypselus apus juv. 34) Hr. Over- læge O. Helms Skindet af en Falco gyrfalco fra Grønland. 35) Hr. Skibs- forer J. Frederiksen paa »Agent Petersen« har hjemsendt som Gave 1 Thamnodynastes nattereri, 2 Helicops scalaris. 1 lguana tuberculata, 1 Ma- buia agilis og en usædvanlig stor »Sav« af Pristis antiquorum. 36) Hr. Elev Harald Ryder har givet et Skinneben af Alca impennis fra Klintesø Køk- kenmødding. 37) Hr. Kommunelærer C. Abrahamsen et misdannet Hønse- æg. 38) Hr. Yiceinspector A. H. Winge en Forkindtand af en Okse, om- vokset af en Trærod. 39) Hr. Hofjægermester Cederfeld de Simonsen en Machetes pugnax. 40) Hr. Læge O. F. Hørring 4 Dendrocopus major og en ung Turdus merula. 41) Aktieselskabet »Diatomee-silicium« har gen- nem Hr. Dr. phil. N. Hartz foræret Dele af Skelet af Cervus dama fra det interglaciale Lag ved Hollerup. 42) Hr. Cand. mag. H. Blegvad har for- æret 26 Fiske af 10 Arter, alle fra Christianiafjord. 43) Hr. Dr. phil. V. Nordmann Hovedet af en Mustela putorius pull. 44) Hr. Consul Lars Christensen, Sandefjord, en Parachænichthys georgianus fra South Shet- land. 45) »Kallundborg og Omegn Museum« har foræret en Samling Knogler indsamlet fra Bopladser fra Ældre Stenalder i Maglemose ved Mullerup. 46) Hr. Tandlæge Joh. Møhl, Svendbørg, har skænket en ud- stoppet Fuligula rufina skudt d. 15. Nov. 1914 paa Taasinge. 47) Hr. Con- servator Linde en Mus decumanus. 48) Hr. N. Monberg en Lestris poma- torhina fra Nivaa Bugt. 49) Hr. Dr. phil. Y. Nordmann en Arvicola agre- stis pull. 50) Hr. Inspector Ad. S. Jensen et stort Expl. af Lycodes vahlii fra Grønland. 51) Hr. Udstedsbestyrer Nielsen, Kangamiut, har foræret Skind af Cepphus grylle alb., 3 Ægskaller af Falco peregrinus anatum og 2 Fostre af Balænoptera, vistnok rostrata, samt 3 Fiske, alt fra Grønland. Universitetets vidpnskabelige Samlinger og Anstalter. 757 52) Fra Hr. I. O. Brandorff, Kolding, modtaget en stor Samling Knogler, friske og jordfundne, samlet af den 91aarige Skomager P. Martin Møller, der døde i 1914. 53) Hr. Kolonibestyrer Joh. Petersen har foræret 2 usæd- vanligt farvede Sælskind fra Grønland samt en Cyclopterus spinosus. 54) Hr. P. Dalager en Gadus saida fra Grønland, og endelig har 55) Hr. In- spector Ad. S. Jensen foræret 3 Platysomatichthys hippoglossoides fra Grønland. Af de fra Fyrene i 1915 indsendte Fugle har 183 Stkr. fundet An- vendelse i Museet, hvor de for en stor Del er henlagte som Skind; særlig kunde nævnes 1 Phalacrocorax graculus, 1 Procellaria pelagica, 1 P. leu- corrhoa, 2 Porzana maruetta, 1 Sterna nigra, 2 Acrocephalus aquaticus, 4 Locustella nævia, 1 Cyanecula suecica, 1 Motacilla flava v. rayi (ny for Faunaen), 1 Muscicapa parva og 2 Emberiza lapponica. Ved Køb og Bytning er følgende Ting erhvervede: Af Hr. N. Bloch er købt 61 Fugle skudte ved Nymindegab, nemlig: 5 Oedemia fusca, 2 O. nigra, 5 Pagonetta glacialis, 1 Anas acuta, 1 Podicipes cristatus, 1 Colym- bus arcticus, 22 forskellige Vadefugle, 1 Larus glaucus, 3 Larus marinus, 3 L. argentatus, 1 Sterna macrura, 2 Mergulus alle, 2 Circus cyaneus, 1 Accipiter nisus, 3 Otus vulgaris, 6 Otus brachyotus og 1 Strix flammea; endvidere en Mustela erminea. Af Hr. Fyrmester K. Agerskov er købt 2 Oedemia fusca, 1 Anas penelops, 5 Vadefugle, 1 Larus argentatus, 1 Uria troile, 3 Mergulus alle, 1 Otus brachyotus, 1 Colymbus arcticus, 1 C. septen- trionalis og 5 Spurvefugle. Af Hr. H. Petersen, Amager, er købt 5 Larus canus, 1 Buteo lagopus, 1 Accipiter nisus, 2 Columba oenas, 7 Corvus mone- dula og 6 Pica caudata. Alle disse forannævnte Fugle er gemte som Skind. Af Konservator Scheel er købt 9 danske Fugle, skindlagte. Af Konservator H. P. Hansen, Herning, er købt 1 Otis tetrax, 1 Turtur auritus og 2 Botaurus stellaris, alle fra Danmark. Af Hr. Allan Owston, Yokohama, er købt 1 Puffinus euneatus, 1 Podicipes minor, 1 Grus monachus, 1 G. japonensis, 1 Nipponia nipponi, 1 Rallus indicus, 1 Larus crassirostris, 1 Uria carbo, 1 Synthliborhamphus antiquus, 1 Herodias inter- media og 1 Gorsagius goisagi. Af Opkøber P. Rasmussen er købt et Elsdyr- Gevir fra Nørup Mose. Af Hr. Konservator Hamburger købtes et opstillet Skelet af Phocæna communis. Af Murer H. Petersen, Storehedinge, en Grus cinerea. Af Hr. Konservator Manniche en Gallinula chloropus. Af Hr. Kunstmaler Joh. Th. Skovgaard tilbyttet 1 Spizaétus limnaétus, Kra- nier af Buceros rhinoceros, Cranorhinus corrugatus, Corvus enca, Semnopi- thecus nasica, Pithecus satyrus, Cervulus muntjac, Pteropus edulis og Pa- radoxurus musanga. Af Hr. F. Hansen, Hjørring, er købt en mangelfuld, forhugget Hvirvel af en stor Bardehval. Af Hr. Munsterhjelm er købt 16 forskellige Fugleskind fra Sachalin og Jesso. Af Hr. Overkateket H. Motz- feldt en Stomias boa og 1 Ammodytes lancea. Af Hr. Lærer M. Martinus- sen, Telling Skole, er mod Godtgørelse af Udgifter, indsendt Dele af 2 Krondyr-Gevirer fra en Mose i Lerup Sogn. Af Hr. Conservator C. O. Roth, Stockholm, er købt Skind med Kranier af Pseudochirus lemuroides, P. herbertensis og P. archeri. Købt af Hr. Joh. Bredsdorff Dele af Kra- niet af en usædvanlig stor Urokse fra en Mose ved Lørup Hede, Ringe. Af Hr. W. Sjøberg købtes en Zeus faber fanget ved Hesselø. Købt i en Universitetets Aarbog. 96 758 Universitetet 1914—1915. Vildthandel en Mergus albellus fra Limfjorden. Af Hr. Dr. W. Kaudern, Stockholm, købtes en Samling Krybdyr, Fugle og Pattedyr indsamlede paa Madagascar, derimellem 1 Lepidolemur mustelinus rufescens, 1 Pro- pithecus verreauxi deckeni og 1 Chiromys madagascariensis, af hvilken sid- ste Kraniet dog tilhørte Studiesalen. Af Præparator O. Fritsche, Taucha ved Leipzig købtes 1 Petaurista volans, 1 Anomalurus beecrofti, 1 Idiurus macrotis, 1 Ctenomys magellanicus og 1 C. tucumanus. Opstillet i Samlingen er: I den danske Pattedyrsamling en udstoppet Canis vulpes juv. Følgende Pattedyrkranier: Cladobates pictus, Macrosce- lides peasei, Petrodromus tetradactylus, Rhynchocyon cirnei, Uropsilus sori- cipes, Condylura cristata, Scapanus townsendi, Scalops aquaticus, Croci- dura varia, Anurosorex squamipes, Soriculus nigrescens, Blarina micrura, Crossopus platycephalus, 2 Oryzoryctes tetradactylus, Macrorhinus leoni- nus, Cervulus muntjac, Portax tragocamelus, Hippopotamus amphibius, Canis lupus, Semnopithecus nasica, Pithecus satyrus, Sarcophilus ursinus, Mellivora indica, Phoca foetida, Pseudochirus lemuroides, P. herbertensis, P. archeri, Anomalurus beecroftii og Ctenomys tucumanus. Endvidere er opstillet en Idiurus macrotis i Spiritus. I Hvalkælderen er opstillet et Ske- let af Phocæna communis og Kranier af Delphinapterus leucas og Orca gladiator. I den danske Fuglesamling er opstillet 1 Anser cinereus cf ad og 1 pull., 1 Otis tetrax, 1 Calidris arenaria, 1 Lestris pomatorhina, 1 Turtur auritus og 1 Emberiza lapponica. I den udenlandske, systematiske Fugle- samling er opstillet følgende udstoppede Fugle: 1 Aramides mangle, 1 Pha- sianus ellioti, 1 Haliaétus albicilla, 1 Aquila fulva, 1 Buteo vulgaris zim- mermannae, 1 Circus cyaneus. 1 Falco peregrinus, 1 Theristieus melanopis, 1 Myopsittacus monachus, 1 Acridotheres tristis, 1 Pytelia melba og 1 Py- romelana franciscana. I Skeletsamlingen er opstillet et helt Skelet af Chauna cristata. I Krybdyrsamlingen er opstillet 1 Hoplurus sebæ, 1 Chamæleon oustaleti og 1 C. parsonsii. I Slangesamlingen er opstillet en Zamenis flagelliformis, og paa Væg- gen i Lokalet er ophængt en over 5 m 'nng Python reticulatus, udstoppet; samme Slanges Skelet er opstillet i Glasmontre i Samlingen. I den danske Fiskesamling er opstillet 3 Liparis liparis. I den uden- landske Fiskesamling 1 Cottus kneri, 2 Cottocomephorus grewingkii, 4 Tri- chodon stelleri og en »Sav« af en stor Pristis antiquorum. Afdelingens Bibliotek er dels ved Kob, dels ved Gaver blevet forøget med 63 Bind samt en Del Fotografier. Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 74,315 Personer; Besøget har været fordelt paa de enkelte Maaneder paa følgende Maader: Januar...... 6564 Maj ........ 4066 September.... 6576 Til Studerende, Lærere, Seminarister, Kunstnere o. a. er udstedt 50 Adgangskort; udenfor Aabningsdagene har Samlingerne været besøgt af mange Skolers, Seminariers og Højskolers Elever, ledsagede af deres Lærere. Februar Marts April. . 6074 Juni . 8091 Juli . 5238 August 6399 Oktober...... 6357 6691 November .... 6841 7211 December .... 4207 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 759 Af Samlingerne har været udlaant Materiale til følgende udenlandske Videnskabsmænd: Prof. Jågerskiold, Goteborg, og Intendant O. Gylling, Malmo. Foruden af disse nævnte har Samlingen været benyttet af Custos Dr. Van Giffen, Leiden, Prof. Dr. Sabro Hatta, Japan, David G. Stead, New South Wales og Prof. I. Broman, Lund. Anden Afdeling. Den om denne Afdeling af Inspector Ad. S. Jensen afgivne Beretning findes under de Moltkeske Afdelinger. Tredie Afdeling. (Afdelingens Bestyrer Will. Lundbech.) I. Samlingerne. Insekterne. Bestyreren har fortsat sin Bearbejdelse af de danske Dipterer; Fa- milien Syrphidae er gjort færdig, Arbejdet er under Trykning og vil fore- ligge i Løbet af Sommeren; nyt tilkommet Materiale af denne Familie er bestemt. Han har ført Afdelingens Journaler, besørget Korrespondancen og besvaret forskellige til Afdelingen rettede Forespørgsler, samt iøvrigt vare- taget Administrationen. Desuden har han foretaget et Antal Indsamlings- ekskursioner. Assistenten Mag. se. K. Henriksen har ordnet, etiketteret og indstillet det ny tilkomne Materiale af Insekter, ordnet, omstillet og til Dels bestemt Spiritussamlingerne af Odonater. Ephemerider, Perlider, Collembola, Thy- sanurer og Pulicider; han har bestemt forskelligt Materiale indsendt med Forespørgsel til Afdelingen; desuden har han passet Afdelingens Bibliotek og katalogiseret den ny tilkomne Litteratur. Konservatoren Cand. W. Schlick har Aaret igennem udført Præpara- tioner; han har fortsat Præparationen af Sommerfugle, indsendte fra Told- forvalter Charles Keene fra Hainan, præpareret og etiketteret en stor Sam- ling Biller fra Burgas, indsendt af Inegniør E. Suenson. Assistent i Ministeriet I. G. Worm Hansen, som har arbejdet paa Af- delingen, har præpareret, etiketteret og foreløbig opstillet ca. 1000 Hvepse samt nogle Biller og Tæger fra Mendoza (Jørgensen), ca. 1100 Insekter af forskellige Ordener fra Java (Skovgaard), ca. 300 Insekter af forskellige Ordener fra Vestaustralien, Europa (Trautmann), Equador (Bangert), Goyar, (H. P. Hansen) og Færøerne (Warming); etiketteret, opstillet og del- vis præpareret ca. 700 Insekter fra Vestindien (Faye); endelig har han præpareret og indstillet samtlige i Aarets Løb tilkomne danske Insekter, derunder 500 Sommerfuglelarver og Pupper. Desværre saa Bevillingsmyndighederne sig ikke i Stand til at yde en af Museet søgt Bevilling til Skabe til den Hauschildske Samling; dette har medført ikke ringe Vanskeligheder ved Ordningsarbejderne i Samlingen. 760 Universitetet 1914—1915. Edderkopper og Tusindben. Assistent Henriksen har etiketteret det ny tilkomne Materiale og ind- ordnet det i Magasinerne. Krebsdyrene. Assistenten Cand. mag. K. Stephensen har fortsat Bearbejdelsen af Krebsdyrene fra Dr. Johs. Schmidts Togt med »Thor«; 2den Del (Hy- perinerne) vil formentlig snarest foreligge færdig; han har bearbejdet de af ham selv i Grønland indsamlede Krebsdyr og Pycnogonider, og Arbejdet er afleveret til Trykning; endvidere ordnet og opstillet en Del ældre, be- stemt, men ikke ordnet Materiale, især Ostracoder (bl. a. Typer fra Brady) og danske Ferskvands Copepoder og Ostracoder, bestemte af Søren .Tensen; paabegyndt Udsortering af Amphipoder fra Grønland, Island og Færøerne til Brug for det kommende Arbejde over Ingolf Ekspeditionens Amphi- poder; indordnet en Del af det gamle Magasin samt det ny tilkomne Ma- teriale; endvidere har han katalogiseret den tilkomne Krebsdyr-Litteratur. Gaver otj Forogeiser. Afdelingens største Forøgelse i 1915 er Rentier J. P. Johansens store Samling af danske Biller. Kentier Johansen havde tidligere meddelt, at Samlingen efter hans Dod skiilde tilfalde Museet, og efter Giveren« Død i April 1915 modtog Museet Samlingen i Juli. Samlingen, der er opstillet i et Skab med 50 Kasser, har Interesse derved, at Materialet for største Delen stammer fra det nordlige Jylland; særlig Værdi har Staphylinerne, da Ma- terialet af disse for en Del har dannet Grundlaget for Johansens Arbejde over Danmarks Rovbiller. Lærer I. P. Kryger, Gentofte, har atter i Aar skænket Afdelingen værdifuldt Materiale, bl. a. nogle Coccider; Rede af Eumenes coarctata; Larve af Trochilium apiforme; Aphelocheirus Montan- doni med Larver fra Varde Aa; Salius sangvinolentus, klækket; Ægge- masser af Atherix ibis med spæde Larver; Larve af Cordulegaster annula- tus; Æg og Larver af forskellige Tnsekter; Otiorrhynchus rugosostriatus; Mider, Mosskorpioner, Pulicider og Podurer fra Fuglerede; forskellige Bil- leudviklinger og et Antal Edderkopper. Større og mindre Gaver ere mod- tagne fra: Dr. A. C. Johansen (Krebsdyr fra Randers Fjord, forskellige Brakvands-Insekter. Larve af Cordulegaster annulatus, Aphelocheirus Mon- tandoni og nogle Krebsdyr); Assistent Worm Hansen (en større Samling Sommerfuglelarver i Spiritus, Grantræ med Udvikling af Callidium viola- ceum, nogle Oniscer og Tusindben, nogle Billelarver, en Metoecus para- doxus); Inspector Ad. Jensen (Pulex irritans fra Grønland); Frk. Strand- gaard (Trichodes apiarius, Ebeltoft, fra hendes Faders gamle Samling); In- spektør C. H. Ostenfeldt (Insekter fra Vestaustralien, til Dels bestemte af Perth Museet); Visitator Thomsen (Sitodrepa panicea i spanske Fluer og andre Apothekervarer); Mag. se. P. Kramp (danske Krebsdyr og Pycnogo- nider); Professor A. Brinkmann, Bergen (Larven til Hypoderma tarandi og Cephenomyia trompe); Mag. sc. H. Ditlevsen (Mysis relicta); Apotheker Theilmann Fris, Nykøbing (Rav med Insektrester); Dr. W. Sørensen (Sol- puga flavescens); Mag. sc. K. Henriksen (en større Samling danske Diptér- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 7fil Galler, et Antal danske Bladhvepselarver, Døgnflue-, Vaarflue- og Guld- smedelarver, Æg og Larver af Atherix ibis, Agriotypus paa Larve af Silo); Cand. mag. Strubberg (Krebsdyr fra Færøerne); Urmager Ussing, Randers (Vaarflue-Rør, nogle danske Diptera); Cand. mag. Stephensen (Oniscer, Ed- derkopper og Galler) ; Frk. Holm, Hellerup (Skjoldlus fra Mahognibregne); Stud. mag. Th. Bartholin (Triungulinlarver); Fru A. Lundbeck (en Cetonia floricola fra Figen); Typograf Amtoft (Dicranura vinula med Puppe), Ge- nerallæge Bornemann (en Smelder fra Hawaji); Dr. I. Tragårdh, Stockholm (Ageniaspis fuscicollis i Larve af Ocnerostoma piniarella, Polyembryoni); Stud. mag. Hagerup (Triungulinlarver); Stud. mag. Maltbæk (Trichotrips pedicularia og Phyllaphis fagi); Læge Bogason, Ebeltoft (Ixodes fra en Pa- tient); Lærer Sønderup, Maribo (Edderkopper med Polysphincta-Larver); Skibsfører J. Frederiksen (en Træbukkelarve og to Edderkopper fra Mara- caibo); Bestyrer M. P. Porsild, Godhavn (Coronula diadema); Professor H. Jungersen (Materialet af Chordeuma obesum, indeholdende Typerne, paa Asteronyx Loweni; Amphiura squamata med Cancarilla; snyltende Cope- poder fra Ascidier; Lepidonotus fra Gællerne af Sepia; en Alpheus); en Skoleelev, gennem Dr. Sørensen (levende Fugleedderkop, taget i Køben- havn); Professor J. Skovgaard (Cleptes semiauratus); Konsul Lars Chri- stensen, Sandefjord (Idothea og Conclioderma fra South Shetland); Pro- fessor Boas (Larver af Hypoderma bovis og lineatum); Museets første Af- deling (Telephoruslarver fra Lærker og Stære, faldne ved Fyr); Professor W. Johannsen (Titanacris albipes fra Vestindien); Grosserer Martin Pe- dersen (Larver af Ephestia Kiihniella); H. P. Hansen, Goyar, Brasilien (en Samling Insekter fra Brasilien); Skoleinspektør R. C. Mortensen (en Edder- koppegang i Ler fra Kalifornien); Udstedsbestyrer Nielsen, Kangamiut (Sommerfuglelarver og Krebsdyr fra Grønland). Desuden er der fra Mu- seets 2den Afdeling i Aarets Lob afleveret en Del fra forskellige Ekspedi- tioner stammende Krebsdyr, som var udsorterede af Afdelingens Samlinger. Erhvervet ved Køb eller Bytte: Rav med Insekter (købt af Kunst- drejer C. F. Madsen); et Antal europæiske Eupithecia Arter (købt af Lærer Sønderup); nogle exotiske Biller (købt af E. Haugstedt); to Arter af Fugle- edderkopper (tilbyttet fra Odense kommunale Mellemskole); Nonagria nexa og Herminia cribralis (tilbyttet fra Cand. theol. Hoffmeyer); Phorodesma pustulata (tilbyttet fra Assistent Worm Hansen); et Antal amerikanske Bladhvepselarver (tilbyttet fra U. S. National Museum, Washington, ved Dr. S. H. Rohwer); en stor Samling præparerede danske Sommerfuglelarver og Pupper (købt af Assistent Worm Hansen). Afdelingen har afgivet (hovedsagelig til ovennævnte Bytninger): et Antal danske Smelderlarver og danske Bladhvepselarver, til [J. S. National Museum, Washington, gennem Dr. S. H. Rohwer; Embryoner af Idothea Sabinei og sibirica, til Dr. Sven Ekman, Jønkøping; Pandinus africanus og Heteropoda venatoria, til Odense kommunale Mellemskole; Chloantha po- lyodon og Agrotis ripae, til Cand, theol. Hoffmeyer; Selenia tetralunaria, til Assistent Worm Hansen; 8 Eksemplarer af Lygaeus equestris, til Spare- kassedirektør O. Jacobsen; Scutigera coleoptrata, til Dr. A. Krogh; nogle grønlandske og exotiske Sommerfugle, til Museets første Afdeling, til en Bytning. Universitetet 1914 — 1915. TI. Biblioteket. I Aarets Lob er iler tilkommet 138 Numre, deraf 99 som Gave; føl- gende kan nævnes: Wesenberg Lund: Insektlivet i ferske Vande. København 1915. Gave. Assmuth: Termitoxenia Assmuthi. 1913. Gave. Schlechtenda]: Unters. iiber die karbon. Ins. und Spinnen von Wettin. 1912. Gave. Hermann: Beitråge zur Kennt. der Siid. Am. Dipt. Faun. Asiliden. 1912. Gave. •Schnabl und Dziedzicki: Die Anthomyinen. 1911. Gave. Ekman: Die Bodenfauna des Vattern. 1915. Gave. Klunzinger: Die Rundkrabben (Cyclometopa) des Rothen Meeres. 1913. Gave. Afdelingen har i Aarets Lob været besøgt og benyttet af følgende For- skere: Sparekassedirektør O. Jacobsen: Danske Tæger; Lærer Knudsen, Aarhus: Danske Sommerfugle; Dr. I. C. Nielsen: Tachiner; Lektor Sven Ekman, Jonkoping: arktiske Idothea-Arter; Cand. mag. E. Gram: Bladlus; Lærer Jensen, Kallundborg: Danske Sommerfugle; Lærer Esben-Petersen, Silkeborg: Netvingede; Cand. jur. Victor Hansen: Danske Snudebiller; Læ- rer Findal, Aarhus: Danske Insekter; cand. theol. Hoffmeyer: Danske Som- merfugle; Dr. Ammitzbøll, Ystad: Danske Microlepidoptera og Diptera; H. P. Duurloo: Danske Geometrider; Kommunalrevisor E. Olsen: Danske Mi- crolepidoptera; Dr. Wesenberg-Lund: Insektreder og Gnav; E. Hayward, Helsingborg: Danske Sommerfugle; Dr. W. Sørensen: Edderkopper; Forst- kandidat C. Larsen, Faaborg: Danske Microlepidoptera. Afdelingen har desuden været benyttet af Studerende, Samlere og af Skoler. Der blev udstedt 4 Kort til Afdelingen. Afdelingen har staaet i Forbindelse med og til Dels udlaant Materiale til: Dr. I. Villeneuve, Rambouillet (laant Typen til Tachina ludio); Lektor Sven Ekman, Jonkoping (laant Idothea Sabinei); Professor Paul Mayer, Jena (laant en Caprella); Udvalget for Danmarks Fauna (laant danske Bladhvepse); Dr. I. Triidgårdh, Stockholm (laant arktiske Mider); Spare- kassedirektør O. Jacobsen (laant danske Tæger); Dr. Walter E. Collinge, St. Andrews (laant Krebsdyr Materiale); Professor A. Brinkmann, Bergen; Dr. S. H. Rohwer, Washington. Forespørgsler er besvarede fra eller Materiale bestemt for: Dr. M. Biinninger, Gieszen; Dr. A. Griffini, Milano; Dr. A. Kuntze, Niederlosz- nitz; E. Collin, Newmarket; Dr. A. C. Johansen; Mag. sc. O. Rostrup; Phar- maceutisk Visitator Thomsen; Fyrassistent Dahl, Kronborg; Landbrugs- konsulent Fru Mag. sc. S. Rostrup; Steins Laboratorium; Cand. polyt. Ot- tesen; Cand. mag. Strubberg; Professor E. Pontoppidan; Landbohøjskolen; Københavns Frihavns Aktieselskab; Dansk Biologisk Station; Læge Strodt- mann; Hj. Ussing, Randers. Følgende i Aarets Løb udkomne Publikationer er helt eller delvis grun- dede paa Afdelingens Materiale: Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 763 Joh. P. Johansen: Danmarks Rovbiller. København. 1914. J. C. Nielsen og Kai Henriksen: Danmarks Fauna 17; Træ- og Blad- hvepse. København. 1915. K. Stephensen: Isopoda, Tanaidacea, Cumacea, Amphipoda (excl. Hy- periidea). Report on the Danish ocean. Exp. 1908—10 to the Medit. and adjac. Seas II, D. 1. 1915. I. G. Worm Hansen: Amagers Sommerfuglefauna. Entom. Medd. 1914. De Moltkeske Afdelinger. Studie- og Undervisningssamlingen. (Professor, Dr. Hector Jungersen). I Foraarshalvaaret har Bestyreren i 3 ugentlige Timer i Forelæsninger for naturhistoriske Studerende gennemgaaet Pattedyrklassens Ordener (Pungdyr osv. indtil Gnaverne inkl.) (33—30 Tilhørere); i Efteraarshalv- aaret afsluttedes Forelæsningerne over Pattedyrklassen med Gennemgang af Primaterne (Halvaber, Aber, Mennesket), hvorefter Tunikaterne blev gennemgaaede i Forelæsninger, som afsluttedes i Oktober (44 Tilhørere). I den øvrige Del af Semestret afL Idtes efter de Studerendes derom frem- satte Ønske Eksaminatorier over Pattedyrenes Tandforhold og Osteologi (32 Deltagere). I begge Halvaar afholdtes et zootomisk Kursus 2 Dage om Ugen i 2 sammenhængende Timer, med Assistance af Mag. sc. Hj. Ditlevsen. I For- aarshalvaaret blev følgende Former gennemgaaede: Asterias rubens, Astro- pecten Mulleri; Amphiura texturata og A. albida; Echinus esculentus; An- tedon petasus (med ret talrige Ekspl. af Myzostoma); Mytilus edulis; Pa- tella vulgata, Buccinum undatum, Arion ater; Anodonta cygnæa (med store Mængder af Bucephalus polymorphus); Apus cancriformis, Astacus fluvia- tilis (med Branchiobdella); Helix pomatia (15 Deltagere). I Efteraars- semestret blev gennemgaaede: Eledone Aldrovandi og E. moschata, Sepia officinalis; Rhizotrogus solstitialis; Amphioxus lanceolatus; Petromyzon fluviatilis og Ammocoetes branchialis; Myxine glutinosa (19 Deltagere. Studiesamlingen har i Foraaret været benyttet af 27, i Efteraarshalv- aaret af 4.1 Studerende. I begge Halvaar har de Studerende, som ønskede Adgang ud over den sædvanlige Tid om Dagen, ogsaa haft Adgang om Af- tenen indtil Kl. 8 mod et Depositum af 5 Kr. for Udlevering af Nøgle. lait har 19 Studerende saaledes faaet udleveret Nøgle. Inspektor Ad. Jensen har gennem Eksaminatorier ydet de Stu- derende Vejledning i begge Halvaar, i 4 ugentlige Timer, i For- aarshalvaaret 2 Hold paa resp. 16 og 25 Deltagere, i Efteraarshalvaaret ligeledes 2 Hold paa resp. 20 og 38 Deltagere. Som i tidligere Aar har Studiesamlingen desuden været benyttet af Dr. W. Sørensen til Undervis- ning af Eleverne paa Statens Lærerhøjskole, samt af Faglærerinder til deres Selvstudium saavelsom til deres Undervisning ved Inspektor Ad. Jensen. Auditoriet og dets Lysbilledapparat har været benyttet af Docent Stamm og af Docent Dr. A. Krogh til deres Universitetsforelæsninger. Samlingen er i Aarets Løb bleven forøget med nogle og tredsindstyve Præparater, deriblandt følgende som Gaver: Præparat af Snyltehvepsen 764 Universitetet 1914—1915. Telenomus zygænæ, som lever i Sommerfugleæg; Birkeblade med Æggrup- per af Zygæna, inficerede med denne Snyltehveps; Larve af Odontoptera bidentata paa en Lav-bevokset Gren (Eksempel paa Mimicry); Næb af Pri- stiophorus (Lærer Kryger, Gentofte); Præparater af Hoveder af Tænia echinococcus (Læge C. Aagaard); en udstoppet Crossopus fodiens (Natu- raliehandler Jacobsen); Hvidfiskefoster i Salt (Kontorchef Bangert); en Narhvaltand (Kgl. Grønlandske Handel); en Mustela vulgaris (Veksellerer Christiansen); Kranie af Lepus variabilis fra Færøerne (Bestyreren); Lar- ver af Neureclipsis bimaculatus, af Gyrinus, Fjerlus af Hejre, nogle Sø- borrer; Larverør af Chironomus; Cryptops agilis (Inspektor Ad. Jensen); Amblystoma punctatum; Hunkønsorganerne af en Macropus giganteus (Mu- seets 1ste Afdeling); Kranier af Muldvarp, Spidsmus, Markmus og Flager- mus (Cand. mag. K. Stephensen); en Nemertin (Mag. Ditlevsen), en Poly- stomum integerrimum (stud. mag. Bovien). Blandt de ved Køb erhvervede Genstande kan fremhæves: Kranie af en tvetandet Narhval, fra Uperni- vik; en Chiromys madagascariensis (Kranie og For- og Baglem opstillede som Skeletpræparater; Skindet overladt til Museets 1ste Afdeling); Ericu- lus setosus og Centetes ecaudatus i Spiritus, samt et Kranie af sidstnævnte opstillet; Skelettet opbevaret uopstillet; Skelet af Erethizon dorsatum; Kra- nie af Hund i Tandskifte; Børhorn og Fosterhinde med Kotyledoner af Ko; Æggestok og Æggelederen, indesluttende et Æg, af Høne; en Række af 9 udstoppede Brushaner, visende Farvens Variation; en Række Skeletpræ- parater af Alligator og Salvator. Af Instrumenter er kun anskaffet et Fluoritsystem VII A, Leitz. Bogsamlingen er bleven forøget med: Nusbaum, Karsten u. Weber: Lehrbuch der Biologie. 2 Aufl. 1914; Nordisches Plankton, 18 Lieferung; A. Brauer: Die Siisswasserfauna Deutschlands (Michaelsen u. Johansson: Oligochaeten u. Hirudineen); Danmarks Fauna 17 (Klockes: Sommerfugle IV; Natsommerfugle III), 18 (Nielsen og Henriksen: Træ- og Bladhvepse); Lea: Murænoid Larvæ from »Michael Sars« (Gave fra Forf.). Lysbilled- samlingen er forøget med en Række til Fremstilling af den ydre og indre Bygning af Fiskeslægten Pegasus og af Narhvalen. Af Bestyreren er offentliggjort: Some facts regarding the Anatomy of the Genus Pegasus (Report Brit. Assoc. f. the Adv. of Science 1914), og: Grønlands Alcyonaria, Anthipatharia og Madreporaria. Conspectus Faunæ Grønlandicæ (Medd. om Grønland, Bind 22 No. XIII). Færdig til Tryk- ning foreligger: The Alcyonaria of East Greenland (Medd. om Grønland, Bind 43, No. 18). Blødd yr-, Straaledyr- og Ormesamlingen. (Samlingens Bestyrer Ad. S. Jensen). Under 7. April 1915 blev Afdelingens ældste Assistent, cand. mag. Ad. S. Jensen, som under Inspector Levinsens Sygdom og efter hans Død havde varetaget Afdelingens Bestyrelse, udnævnt til Inspector ved 2den Afdeling. Den ved Inspectorudnævnelsen ledigblevne Assistentplads besattes med Mag. scient Hj. Ditlevsen, og til i dennes Sted at lønnes af den til viden- skabeligt Arbejde raadige Assistancesum antoges Mag. sc. P. L. Kramp. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 7(»f> Videnskabeligt Bestemmelses- og Ordningsarbejde. Bestyreren, cand. mag. Ad. S. Jensen, har ordnet en Del i Aarets Løb tilkommet Materiale af Mollusker, sorteret nogle fra Motorskibet »Margrethe« indsamlede Bund- prøver samt fortsat sin Bearbejdelse af de store Samlinger af marine Mol- lusker fra det nordlige Atlanterhav og Ishav. Endvidere har Bestyreren ført Tilsyn med samtlige Afdelingens Samlinger og ledet Arbejderne med deres Konservering og Ordning. I Efteraars-Halvaaret holdt Bestyreren Forelæsninger og Øvelser over Danmarks marine, recente og kvartærfossile Mollusker; i 2 ugentlige Timer blev Bivalverne gennemgaaet; Deltagernes Antal var 11. Publiceret er en Afhandling: »On some misinterpreted mark- ings in the skin of the Caaing Whale« (Vidensk. Meddel, fra Dansk natur- historisk Foren. Bd. 67). Afdelingens 1. Assistent Dr. phil. Th. Mortensen har haft Orlov hele Aaret for at foretage Studier og Indsamlinger forskellige Steder ved det Stille Ocean. Afdelingens 2. Assistent, Mag. sc. Hj. Ditlevsen har bragt en Del af det magasinerede Orme-Materiale (Nemertiner, Planarier, Cestoder og til- dels Nematoder) i Orden og anbragt det i Tuber i større og mindre Ma- gasinglas. En Del fritlevende marine Nematoder, udsorteret af Bundmate- riale, er klaret i Glycerin og monteret paa Objektglas. Bestemmelsen og Bearbejdelsen af Ingolf Ekspeditionens og Museets øvrige nordiske Anne- lidemateriale er fortsat. Endvidere har i Aarets Lob været bestemt Ma- teriale for de internationale Havundersøgelser og for Landbohøjskolen. Den videnskabelige Medhjælper, Mag. sc. P. L. Kramp har udført for- skelligt Ordningsarbejde, endvidere gennemgaaet og bestemt et stort Antal danske Hydroider og Meduser samt fortsat Bearbejdelsen af Ingolf Eks- peditionens Leptomeduser. Afdelingens 2 manuelle Medhjælpere har været beskæftiget med Sam- lingernes Konservering, Sortering af Bundprøver, Reparering af Hefterne i Afdelingens Bibliotek m. m. Forøgelse af Samlingerne. Kommissionen for Havundersøgelser har ved Dr. phil. A. C. Johansen skænket Afdelingen en meget betydelig Sam- ling Meduser, Hydroider, Bryozoer, Arachnactis og Ctenopliorer fra danske Farvande; ialt 25 store Glas, 75 Opodeldokglas og 253 Rørglas. Mag. sc. P. L. Kramp har givet en større Samling Hydroider og Me- duser, indsamlet af ham i danske Farvande, ialt 204 større og mindre Glas, samt en Del andre Havdyr (fritlevende Nematoder, Folliculina m. m.). Museumsassistent, cand. mag. K. Stephensen har givet en stor Mængde Skaller af Mollusker, ialt 145 Arter, mest danske Land-, Ferskvands- og Havmollusker (deriblandt flere Sjældenheder); endvidere en Del Forste- ninger og Foramaniferer. Gaver er desuden modtaget fra Statsgeolog, Dr. phil. Y. Madsen (Mol- luskskaller opsamlet paa Strandbredden ved Østerhamn, Mariehamn, Aa- land), Museumsinspektør, Dr. phil. C. Ostenfeld (Planorbis fra Annam, Echinolampas fra Yest-Australien), Prof., Dr. phil. H. Jungersen (Pur- pura persica fra Ceylon, en stor Lumbricide fra Victoria), Zoologisk Mu- seums 1. Afdeling (Nematoder af Bufo melanostictus, Corvus cornix og Arctocephalus californicus), Mag. sc. M. P. Porsild (Gonatus fabricii, Pecten Universitetets Aarbog. 97 Universitetet 1914 — 1915. islandicus, Chiton raarnioreus, Asterias, Psolus og Nephthys, alt fra God- havn i Gronland), Dansk Biologisk Station ved Dr. phil. C. G. Joh. Pe- tersen ( et større Antal marine Dyreformer: Cerianthus, Ascidier, Buocinum, Neptunea, Mytilus, Ostrea, Mya, Saxicava, Cyprina, Serlularella, Laornedea og Aktinier samt en værdifuld Samling Astarte fra de indre, danske Far- vande), Docent 11. H. Stamm (Petricola pholadiformis, opskyllet paa Stran- den ved Lonstrui>), Bibliotekar C. Elberling (danske Land- og Ferskvands- mollusker i 52 Arter samt udenlandske Konkylier), Generallæge, Dr. med. Bornemann (Lima Loscombii fra Kattegat), Læge C. Aagaard (mikrosko- piske Præparater af Scolices af en Ekinokok fra en Patient paa Rigshospi- talet), Dr. phil. A. C. Johansen (et meget stort og smukt Ekspl. af Pen- natula aculeata fra Skagerak samt nogle Spongier fra Randers Fjord), Adjunkt B. Sæmundsson (Primnoa resedæformis fra Island), Dr. phil. V. Nordinann (Donax vittatus var. allantica, opskyllet paa Fanø), Dr. med. Kr. Isager (Amfipeplea glutinosa fra Skærbæk), Udstedsbestyrer N. L. Nielsen (Dendronotus, Ægmasse af Buccinuin, Siphonophor, C'lepsine og Oligochæt, alt fra Sukkertoppens Distrikt i Gronland), Mag. sc. C. Peter- sen( et meget smukt Ekspl. af Mitra zonata fra den algierske Kyst). b. Andre Sager. Under 4. Maj 1915 indsendte Inspector ved 2. Afdeling Ad. S. Jensen l'nlgende Andragende til Ministeriet: »Ved Undertegnedes Tiltrædelse som Inspector ved Universitetets zoo- logiske Museums 2den Afdeling forelaa en Afdelingen paahvilende Gæld til Holmegaards Glasværk, stor 1205 Kr. 97 Øre, stiftet i Finansaarene 1912—13 og 1913—1-4 af min Forgænger, afd. Inspector Levinsen. Denne Gæld har Afdelingen hidtil ikke set sig i Stand til at betale; dens beskedne Annuum, 1330 Kr.. kan næppe forslaa til de øjeblikkelige Krav, der stilles, navnlig i Retning af Glas og Spiritus, hvilke Artikler begge er steget betydeligt i det sidste Aarstid. Ved velvillig Imødekommenhed fra Prof. Jungersen er de 600 Kr. af nævnte Gæld afdraget paa den Maade, at de Moltke'ske Legater har ydet 2den Afdeling et Tilskud af denne Størrelse. Tilbage staar imidlertid den Sum 605 Kr. 97 Øre, hvilken man herved tillader sig at andrage om maa blive optaget paa det kommende Finanslov- forslag som en ekstraordinær Bevilling, foraarsaget ved, at Afdelingen i Finansaarene 1912—13 og 1913—14 har set sig nødsaget til at overskride sit Budget og nu, paa Grund af den i Mellemtiden stedfundne Prisstig- ning paa dens vigtigste Forbrugsgenstande, vilde komme i en pinlig For- legenhed, hvis den skulde udrede dette Beløb af sit ordinære Annuum, selv om det erlagdes afdragsvis i flere Finansaar.« Denne Sag indsendte Konsistorium 30. Juni 1915 til Ministeriet, idet man i Overensstemmelse med en af Kvæstor under 28. Juni afgivet Erkla^- ring indstillede, at der under Universitetets Udgiftspost c. 3., Det zoologiske Museum paa Forslaget til Finansloven for 1916—17 søgtes bevilget ekstra- ordinært 605 Kr. 97 Øre til Dækning af en Museets 2. Afdeling paahvi- lende Gæld af tilsvarende Størrelse. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 767 Herpaa svarede Ministeriet i Skrivelse af 16. Juli 1915, at man med Hensyn til den omhandlede Gæld paa 605 Kr. 97 Øre foreløbig maatte henvise Tnspector Ad. S. Jensen til at benytte sig af den Museet paa Fi- nansloven givne Bemyndigelse til at overskride Museets Ivonto med indtil 1100 Xr. mod Refusion af Beløbet de følgende Finansaar. — Ved Skrivelse af 15. September 1914 bifaldt Ministeriet i Over- ensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 10. s. M., at der tilstodes Medhjælper ved Zoologisk Museums 2den Afdeling C. Fagerstrøm en Syge- hjælp paa 98 Kr., saaledes at Beløbet udredtes af Universitetets ekstraordi- nære Udgiftskonto. Da Medhjælper C. Fagerstrøm paa Grund af Svagelighed maatte søge sin Afsked fra 1. November 1914, indsendte han under 22. Oktober et An- dragende om en aarlig Understøttelse, hvilket Andragende anbefaledes af den fungerende Bestyrer for 2. Afdeling, Ad. S. Jensen og af Museums- raadet og med en Erklæring af 4. Decbr. 1914 fra Universitetets Kvæstor, som foreslog Understøttelsen sat til 600 Kr. aarlig, af Konsistorium under 17. December indsendtes til Ministeriet. Paa Finansloven for 1915—16 blev der bevilget ham 600 Kr. i aarlig Understøttelse og paa Tillægsbevillingsloven for 1914—15 250 Kr. for Ti- den fra 1. November 1914 til 1. April 1915, jfr. Rigsdagstid. for 1914—15, Tillæg B. Sp. 1069—70 og 1755—58. — T Skrivelse af 11. Marts 1915 bifaldt Ministeriet, at der af Uni- versitetets Udgiftspost 1, Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter tillagdes Portner og Bud ved Zoologisk Museum H. Jensen et Beløb af 213 Kr. 25 Øre til Dækning af hans Udgifter i Anledning af hans Hustrus Operation og Hospitalsophold i Tiden fra den 7. Oktober til den 2. No- vember 1914. •— Under 12. April 1915 indstillede Konsistorium i Anledning af en Skrivelse fra Bygningsinspektør, Arkitekt Martin Borch, hvori han med- delte, at Loftsgesimserne i Lokalerne i Stueetagen og paa 1ste Sal i Zoo- logisk Museums Bygning truede med Nedstyrtning og hurtigst muligt burde repareres, at der søgtes tilvejebragt en ekstraordinær Bevilling til Afholdelse af den dermed forbundne Udgift, som ansloges til 2300 Kr. Ministeriet bifaldt i Skrivelse af 21. April 1915, at dette Beløb af- holdtes paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1915—16 under Universitetets Udgiftspost k. 2. Hovedistandsættelser, jfr. Rigsdagstidende 1915—16, Tillæg A. Sp. 4011—12. — Til Linoleumsbelægning paa Gulvene i Studiesamlingen blev der paa Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. for 1914—15, Tillæg A. Sp. 1507—08, under Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 2., Hovedistand- sættelser, bevilget 1660 Kr. 768 Universitetet 1914 —1915. S. Det mineralogiske Museum. a. Aarsberetning 1915. (Professor O. B. Bøggild). I. Ordnings- og Bestemmelsesarbejder ved Museets Hoved samlin ger. Ved den mineralogisk-petrogrnfiske A [deling har Museumsassistent, Fik. Callisen, fortsat det i tidligere Aar paabegyndte Arbejde at ordne den systematiske Mineralsamling, og endvidere har hun paabegyndt en Under- søgelse af enkelte islandske og færoiske Zeoliter. Inspektør Hintze har paa- begyndt en Opstilling i Montre af Museets Samling af slebne Smykkesten under samtidig Supplering af denne, navnlig ved Indkøb af en Del af de i nyere Tid mest anvendte Typer. Bestyreren har foretaget mineralogiske Undersøgelser af forskellige grønlandske Mineraler. Ved den palæontologiske Afdeling har Inspektoren for denne, Docent Havn, med Assistance af Museumsassistent Henriksen foretaget en Revi- sion af de i den almindelige palæontologiske Samling udstillede Forste- ninger. Desuden er Samlingen af danske kvartære Hvirveldyr bleven ord- net og et Udvalg deraf udstillet i et særligt Montre i den danske Sal. Aarets palæontologiske Nyerhvervelser er indordnede paa sædvanlig Maade. De Museet tilhørende Originaler til følgende Afhandlinger er bleven registrerede og indordnede i Museets Samling af Originalstykker: A. G. Nathorst, Contribution to the Carboniferous Flora of North-Eastern Green- land; A. Hjorth, Vellengsbyleret og dets Flora; J. AV. Davis, On the fossil Fisli of the Cretaceous Formations of Scandinavia; A. G. Nathorst, Bidrag till Sveriges fossila flora. II. Floran vid Hoganas och Helsingborg; C. AYe- senberg-Lund, Studier over Søkalk, Bonnemalm og Søgytje i danske Ind- søer; F. W. Harmer, The Pliocene Mollusca of Great-Britain. Part I; AV. K. Spencer, The evolution of the Cretaceous Asteroidea; O. Mørch's ufuld- endte, af C. M. Poulsen reviderede Arbejde om Crag-Forsteningerne fra Hallbjarnarstadir. Antallet af registrerede Originalstykker er herved naaet til 1502. — Inspektør Havn har fortsat Bearbejdelsen af Faunaen i de bornholmske Kridtaflejringer. Som sædvanlig er Erhvervelsen og Bearbejdelsen af Prøver fra danske Boringer bekostet af Niels Brock's Legat. II. Afgivelse af Undervisningssamlinger og Dubletter. Til Undervisningsbrug er gratis sammenstillet og afgivet Samlinger af Mineraler, Bjærgarter og Forsteninger til følgende Skoler og Undervis- ningsanstalter: Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende i Kobenhavn, Frk. Nana Borbergs Skole i Kbh., Johannesskolen i Kbh., Døckers Kursus i Kbh.. Holstebro kommunale Mellem- og Realskole, Fod- folkets Underofficersskole paa Kronborg, Opdragelsesanstalten Godhavn i Tisvilde, Bogø Realskole og Artiumkursus, Maribo kommunale Mellem- skole, Den Brock-Bredalske Pigeskole i Randers, Aarhus tekniske Skole, Arløse Skole pr. Sandved, Flakkebjærg Institut, Slangerup Landbrugsskole, Herrestrup Skole pr. Grevinge, Horsens tekniske Skole, Olby Skole pr. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 7G9 Struer, Suhmsgades Skole i Kbh., St. Taarnby Skole pr. Vallø, Bakke- bjærg Skole pr. Sallen, Kallundborg kommunale Mellem- og Realskole, Klim Kommuneskole, Haslev Gymnasium, Ingversen og Elbrechts Skole i Kbhv., Hellerup højere Pigeskole, Kommuneskolen ved Sundholm, Ordrup Gymnasium og Aarhus Katedralskole. I Bytte er afgivet grønlandske Mineraler og Bjærgarter til Universi- tetets Mineralkabinet i Kristiania og til Mineralhandlerne Grebel og Vend- ler i Genéve og Maucher i Miinchen. III. Museets og Undervisningens Benyttelse. For Offentligheden har Museet som sædvanlig været aabent to Gange ugentlig; fra 1. Maj er Aabningstiderne, som formentlig bedre passende for Publikum, blevet ændret til Fredag 1—3 og Søndag 10—12 (i St. for 12—2 begge Dage). Antallet af Besøgende i 1915 har været 2104. Uden- for den sædvanlige Besøgstid har Museet været besøgt af forskellige uden- landske Videnskabsmænd samt indenlandske Skoler og Selskaber. Til videnskabelige Undersøgelser har Samlingerne foruden af Mu- seets Funktionærer været benyttede af Danmarks geologiske Undersøgelse og enkelte private Videnskabsmænd. Til Dr. A. C. Johansen er udlaant en Del kvartære Skaller fra Gotland og Øland; disse er atter tilbageleve- rede sammen med en Del tidligere laante. Til Udlandet er udlaant en Kryb- dyrtand og en Fuglehvirvel til Prof. G. Holm i Stockholm. I Foraarshalvaaret holdt Bestyreren Forelæsninger over Krystallo- grafi (25 Deltagere), samt for Polyteknikere Forelæsninger og Øvelser i Mineralogi (42 Deltagere) og Eksaminatorier i Geologi (32 Deltagere); endvidere Øvelser i Mineralbestemmelse (11 Deltagere); i Efteraarshalv- aaret Forelæsninger over Mineralogi (33 Deltagere) og Øvelser i Mineral- bestemmelse (10 Deltagere). Docent .7. P. .T. Ravn holdt i Foraarshalvaaret palæontologiske Øvelser for videregaaende (2 Deltagere) og i Efteraars- halvaaret Forelæsninger over de højere hvirvelløse Dyrs Palæontologi (16 Deltagere) og Øvelser for videregaaende (1 Deltager). Docent P. Harder holdt i Foraarshalvaaret Øvelser i Geologi for Naturhistorikere (5 Della- gere) og i Efteraarshalvaaret Forelæsninger i Geologi for Polyteknikere (91 Deltagere). Studiesamlingerne benyttedes i Foraarshalvaaret af G9 og i Efteraarshalvaaret af 18 studerende. Af Undervisningsekskursioner har der for Polyteknikere været af- holdt en til Stevns Klint den 13. Maj (55 Deltagere) og en til Bornholm den 2.—7. Juni (33 Deltagere), for Naturhistorikere en til Andrarum den 30. April (11 Deltagere) og en til Bornholm den 7.—11. Juli (22 Del- tagere). IV. Museets Forøgelser. M in er o Is om lin g en har i 1915 modtaget følgende Gaver: forskellige norske Mineraler fra Kontorchef F. Schrader, Gips fra Nat al fra Firmaet F. L. Smidt og Co.,, Desmin fra Norge fra stud. polyt. Nyholm, sleben Safir og slebne Topaser fra Hofjuveler P. Hertz, og forskellige australske Mineraler fra Statsgeolog, Dr. V. Madsen. Dels ved Køb, dels ved Bytte er erhvervet en Del Mineraler, hvoriblandt maa fremhæves en meget stor 770 Universitetet 1914 —1915. Feldspatkrystal fra Norge og særdeles smukke Stykker af Pyromorfit og rod Beryl; endvidere en ret stor Mængde slebne Smykkesten. Ved Indsam- ling er tilkommet enkelte bornholmske Mineraler (Bestyreren). Bjærgartsamlingen har som Gave modtaget ægyptisk Granit fra Frk. Reinhardt og en los Sten af breccieagtig Kvartsporfyr fra Dr. V. Nord- mann. Den gronlfinfiske Samling har som Gave modtaget en Del Mineraler fra Ingenior M. I. Nyeboe; endvidere en Del Mineraler fra Disko og Om- egn fra Bestyreren af den arktiske Station i Godhavn, M. Porsild, og Kal- cedon fra Nugsuak fra Medhjælper P. Dalager i Godhavn. Samlingen til dynamisk Geologi har ved Køb erhvervet nogle Ud- brudsprodukter fra Vulkanen ved Kagoshima i Japan. Den almindelige palæontologiske Samling har som Gave modtaget fra Landbrugskonsulent Harald Faber i London en større Samling Forstenin- ger fra Englands yngste Kridtaflejringer samt et Stykke af en Stigmaria fra »Det danske Kulkompagni«. — Ved Køb er Samlingen forøget med palæozoiske og mesozoiske Forsteninger fra Bolimen og Tyskland samt med en Kindtand af Elephas antiquus fra England. Den danske Samling har modtaget som Gave en større Samling born- holmske Forsteninger fra stud. theol. P. Bostrup og fra Lærer J. K. Niel- sen i Grindsted en Samling miocæne Stenarter og Forsteninger fra en ny Lokalitet i Varde Egnen. Endvidere har Museet som i tidligere Aar fra Direktør J. Rosenberg modtaget en Del Tertiærforsteninger fra Egnen ved Mariager Fjord samt en Samling Kridtforsteninger fra Cementfabriken »Kongsdal«s Kridtbrud; blandt disse sidste kan navnlig fremhæves en smukt bevaret Halepig af en Ørnerokke samt en Tand af en Mosasaurus. Andre Gaver er modtagne fra »Danmarks geologiske Undersøgelse«, Te- legrafbestyrer C. Fryd i Aalborg, Banearbejder C. C. Hansen i Esbjerg, Dr. phil. N. Hartz, Brudmester P. Jensen i Faxe, Læge C. Malling, Hr. P. Palsøe, Kommunelærer Kr. Pedersen i Viborg, stud. art. Kr. Poulsen og Docent R. Stamm. Ved Køb er Samlingen forøget med et større Stykke Rav fra Jern- baneudgravningen ved Østerbro Station, mellemoligocæne Forsteninger fra Branden Teglværk, en Sandstensblok med Krybespor samt Rav med Tu- sindben og Insekter. Ved Bytte er erhvervet en forstenet Snegl (Voluta) fra Faxe. Ved Indsamlinger er tilkommet Kridtstenarter og -forsteninger fra Midtjylland samt palæozoiske og mesozoiske Stenarter og Forsteninger fra Bornholm. Ilaandhiblioteket er i Aarets Lob blevet forøget med 408 Bind. hvoraf 168 enkelte Værker; Resten (318 Bind) fordeler sig paa 73 forskellige Tidsskrifter, hvoraf 32 er erhvervede ved Køb, 41 som Gaver. Bibliotekets samlede Bindtal er ved Aarets Slutning 14422 Bind. Den som Gave modtagne Tilvækst er sendt af følgende Institutioner og Personer: Videnskabernes Selskab, Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland, Universitetet, Zoolo- gisk Museum, Landbohojskolen, Carlsberg Laboratoriet, Kommissionen for Danmarks geologiske Undersøgelse, Det kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket i Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 771 Aarhus, Dansk geologisk Forening, Det internationale Katalog, Lundsgeolo- gisk-inineralogiska Institution. Lunds geologiska Faltklubb, Geologiska For- eningen i Stockholm. Finlands geologiske Undersøgelse, Rijksopspooring van Delfstoffen, Geologisch-mijnbouwkundig Genootschap voor Nederland en Kolonien, Portugals geologiske Undersøgelse, De forenede Staters geo- logiske Undersøgelse, Smithsonian Institution, Field Museum, Carnegie In- stitution, Canada geological Survey, Tohuku Imperial University, Prof. O. B. Bøggild, Statskonsulent Harald Faber, Statsgeolog K. A. Gronwall, Oberstløjtnant E. Harboe, Dr. P. Harder, Museumsinspektør Hintze, fil. dr. N. O. Holst, Statsgeolog Milthers, Dr. K. Briinnich Nielsen, Dr. V. Nord- mann, cand. mag. E. Nørregaard, Docent J. P. .T. Ravn, Professor K. Rør- dam, Intendant G. F. L. Sarauw, Docent H. Stamm, Dr. H. Topsøe. Til Undervisningsbrug er anskaffet 10 Mikroskoper fra Leitz, hvor- til der paa Finansloven er givet særlig Bevilling. Som Gave er modtaget et Lysbillede af Bjergsted Bakker ved Jyderup fra stud. polyt. A. Kuster. Til Ophængning i Samlingerne har Museet ved elskværdig Imødekom- menhed fra Direktionen for Det nationalhistoriske Museum paa Frederiks- borg haft den Glæde at modtage som Depot et af Hans Hansen udført Oliemaleri af Gregers Wad, den første Professor mineralogiae ved Uni- versitetet, samt et Terracotta Relief (af moderne Oprindelse) af Nicolaus Steno, købt i Italien. For egne Midler har Museet bekostet Anskaffel- sen af et stærkt forstørret Fotografi af J. G. Forchhammer, udført efter et lille Fotografi taget i et af dennes sidste Leveaar (i Prof. Warmings Eje). Y. Videnskabelige Arbejder. Af videnskabelige Arbejder, der helt eller delvis vedrører Museets Samlinger, er i Aarets Løb udkommet: O. B. Bøggild, Examination of some rocks from North-Greenland col- lected by Knud Rasmussen and P. Freuchen in the year 1913; O. B. Bog- gild, Leifit, et nyt Mineral fra Narsarsuk; O. B. Bøggild, Dahllit fra Kan- gerdluarsuk; K. Briinnich Nielsen, Rhizocrinus maximus n. sp. og nogle Bemærkninger om Bourguetocrinus danicus Br. N.; E. M. Nørregaard, Mel- lemoligocæne Blokke fra Esbjerg; .1. P. J. Ravn, Om fossile Terebellide- Rør fra Danmark. YI. Personlige og andre Forhold ved Museet. I Museets Personalforhold har der i Aarets Løb ikke fundet nogen Forandring Sted. Professor Oscar Matthiesens Udsmykning af Forhal og Trapperum, hvortil Forarbejderne begyndte 1. Maj 1912, er ved Aarets Udgang blevet fuldført for øvre Trapperums Vedkommende; tillige er en smal Frise malet langs Trapperummets Sider, medens den øvrige Del af Udsmykningen, i Trapperummet og nedre Forhal, endnu ikke er paabegyndt. Medens der allerede under Grovpudsningen af de Rum, der er under Udsmykning, i 1914 var foretaget de nødvendige elektriske Installationer (til hvilke der som nævnt i forrige Aarsberetning gaves to selvstændige Bevillinger paa forventet Tillægsbevilling), fandtes der ingen Midler til Anskaffelse af de nødvendige Belysningslegemer (Krone og Kandelaber Universitetet 1914— 1915. m. 111.), ligesom der oprindelig, ved Prof. Matthiesens Tilbud, ikke var tænkt paa den nødvendige Marmorsokkel langs Gulvene for at beskytte Frescomalingen mod Stod. Paa Tillægsbevilling gaves hertil og til flere andre, i Forbindelse med Udsmykningen staaende mindre Arbejder en Sum af 2650 Kr., hvorefter disse forskellige Anskaffelser og Arbejder foretoges i Aarets Lob. Af Museets Midler er afholdt Udgiften til nødvendige elektriske In- stallationer i Laboratorium og Yejestue; elektrisk Lys er yderligere indlagt i det til Samlingen af slebne Ædelstene bestemte Montre. Af den normale Vedligeholdelseskonto er i Sommerens Løb foretagen en længe tiltrængt Istandsættelse af Museets Forværelse og Inspektørens tilstødende Arbejdsværelse. b. Forslag om Bevilling til palæontologiske Øvelser i Marken. Under 5. Maj J914 indsendte Docent J. P. J. Ravn, hvem det er overdraget at holde Øvelser og Forelæsninger over Forsteningslære for de naturhistoriske Studerende, følgende Andragende: »Medens det tidligere var forholdsvis sjældent, at naturhistoriske Stu- derende valgte deres Speciale i Geologi, sjrnes der i de senere Aar at være vakt en større Interesse for dette Fag, vel nærmest fordi det nu er optaget som Undervisningsfag i Gymnasiet. Denne øgede Interesse har bl. a. givet sig Udslag deri, at flere Studerende af de sidste Aargange har valgt Geologi som Speciale, og den voksende Tilgang sj'nes efter forskel- lige Meddelelser fra Skolerne at ville vedblive. Herved opstaar der imid- lertid visse Vanskeligheder for Undervisningen i Forsteningslære. Denne Undervisning har hidtil bestaaet deri, at der i de to ugentlige Timer hvert andet Halvaar, hvori det er overdraget mig at gennemgaa Forstenings- læren, er givet en kort Oversigt over de vigtigste Afsnit af dette Fag, beregnet for de naturhistoriske Studerende i det hele taget uden Hensyn til, i hvilket Fag de havde valgt deres Speciale. De faa naturhistoriske Studerende, som havde valgt et Speciale inden for den historiske Geologi, har jeg desforuden ydet Vejledning i Specialet, nærmest i Form af Be- stemmelsesøvelser, til hvilke Mineralogisk Museum efter Evne har stillet Materiale til Raadighed. Det har dog stadig været følt som et Savn, at der ikke kunde gives Vejledning ved Indsamling af Forsteninger og heller ikke i Optagelse og Tegning af geologiske Profiler. Tilmed har det un- dertiden været forbundet med Vanskelighed at skaffe upræpareret Ma- teriale til Veje til de omtalte Bestemmelsesøvelser, da de af Mineralogisk Museum erhvervede Samlinger i Reglen vil være for værdifulde i viden- skabelig Henseende til at overlades til en mindre øvet Præparator. Føl- gen heraf har været, at der ikke har kunnet gives den fornødne Vejled- ning i Forsteningens Præparering; og endnu vanskeligere i saa Henseende vil Forholdene stille sig med det voksende Antal af Elever. Paa de ovenfor omtalte Mangler ved Undervisningen vil der forment- lig kunne raades Bod derved, at der hvert Aar afholdes et 10—14 Dages Kursus paa et eller flere Steder i Nærheden af nogenlunde forsten i ngsrige Lokaliteter (f. Eks. paa Bornholm, ved Faxe, Stevns Klint, ved Mariager Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 773 og andre Steder i Jylland). Der gives her Vejledning i Indsamling og den foreløbige Behandling af Forsteningerne samt i Opmaaling og Tegning af de geologiske Profiler. T et af de følgende Halvaar benj'ttes det ind- samlede Materiale til Øvelser i Præparering og Bestemmelse af Forste- ningerne. For ikke at udelukke mindre bemidlede Elever fra dette Kursus bor formentlig alle Elever (saavelsom Lederen) have deres Udgifter til Rej- ser og Ophold godtgjorte. Ligeledes maa der gøres Regning paa en mindre Udgift til forskellige Redskaber samt til Transport. I de første Aar kan Elevernes Antal formodentlig antages at ville blive 3 eller 4, og en Sum af 400 Kr. vil derfor være tilstrækkelig til Dækning af de med det omtalte Kursus forbundne Udgifter. Skulde denne Sum i enkelte Aar ikke medgaa, vilde det være ønskeligt, om det til Rest blevne Beløb kunde tildeles en ældre Studerende eller ung Kandidat til Hjælp ved en noget mere selvstændig Undersøgelse af en Lokalitet eller af en eller anden Gruppe af Forsteninger. Efter Afbenyttelsen overlades det fremkomne Materiale til Minera- logisk Museum, som derigennem sikkert vil erholde en værdifuld For- øgelse af de palæontologiske Samlinger. En Undervisning, ordnet til Dels paa samme Maade som den ovenfor skitserede, har i mange Aar været givet ved vort Nabouniversitet i Lund, hvor Forholdene dog stiller sig ulige heldigere, fordi der i Byens Omegn findes talrige forsteningsførende Lokaliteter med Aflejringer af meget forskellig Alder, hvorimod man her maa søge saa langt bort som til Køge, Stevns Klint og Faxe, inden man træffer tilgængelige Aflejringer med et nogenlunde rigt Indhold af Forsteninger.« Professor mineralogiæ O. B. Bøggild medgav Andragendet følgende Anbefaling: »Mens de Studerende for de biologiske Fags Vedkommende længe har haft rig Lejlighed til at foretage Studier i Naturen, har noget tilsvarende endnu ikke været muligt for Geologiens Vedkommende, naar man ser bort fra Ekskursionerne, ved hvilke der dog aldrig er Lejlighed til at foretage nogen nærmere Undersøgelse. Men det gælder netop i allerhøjeste Grad for Geologien, at Studiet kun kan drives med virkeligt Udbytte ved et noget længere Ophold paa en eller flere dertil egnede Lokaliteter. Ved Docent Ravns Forslag er der vist en udmærket Vej til Afhjælpning af de værste herhen hørende Mangler.« Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede Andragen- det, og Kvæstor udtalte under 18. Juni 1914 bl. a.: »Ved Finansloven for 1902—03, jfr. Rigsdagstidende for 1901—02, Tillæg A., Sp. 1097—1100, bevilgedes der under Universitetets daværende Udgiftspost 3. d., Det mineralogisk-geognostiske Museum, et Beløb af 800 Kr. for at sætte Professor mineralogiæ i Stand til at anvende dette Beløb til Rejser, væsentlig i Indlandet i geologisk Øjemed. Disse Rejsers Formaal angaves nærmere at være dels Indsamling af danske Forstenin- ger til Museet dels at give Eleverne Lejlighed til ved Selvsyn at gøre sig bekendt med Lærestoffet, og i Overensstemmelse hermed er det paagæl- Universitetets Aarbog. 98 774 Universitetet 1914-1915. dende Belob anvendt til Rejser for de ved Museet ansatte Videnskabs- mænd og til Udflugter med de Studerende. Som det fremgaar af det foran- staaende tilsigtes det med den nu ansøgte Bevilling at opnaa en Fordel for den geologiske Undervisning, hvortil den nuværende Bevilling ikke giver Adgang, nemlig at muliggøre et langvarigt Ophold for Studenterne paa Steder, hvor der er Anledning til at foretage palæontologiske Studier, et Formaal, som ikke havdes for Ø.je ved Bevilgelsen af de ovennævnte 800 Kr., og hvortil iøvrigt den nuværende Bevilling formentlig vil være ganske utilstrækkelig. Det maa herefter forekomme Universitetskvæstu- ren særdeles ønskeligt, at Andragendet søges imødekommet, og dette bor formentlig ske ved, at det mineralogisk-geognostiske Museums Annuum paa Finanslovforslaget for 1915—16 søges forhøjet med 400 Kr. Dette Annuum, der er opført under Universitetets Udgiftspost c. 4., er ved Fi- nansloven for indeværende Finansaar fastsat til et ordinært Belob af 5732 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 1317—1320. I Henhold til det saaledes anførte skal man foreslaa det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at Universitetets Udgifts- post o. 4., Det mineralogisk-geognostiske Museum, paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1915—16 forhøjes med 400 Kr. til Bestridelse af Udgif- terne ved palæontologiske Øvelser i Marken, saaledes at Kontoens ordi- nære Belob derefter kommer til at udgøre 6132 Kr.« I Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium under 29. Juni 1914, og da Bevillingen ikke blev givet paa Finansloven for 1915—16, fornyede Docent Ravn sit Andragende under 7. April 1915, varmt anbe- falet af Fakultetet, hvorefter Konsistorium under 29. Juni 1915 indstil- lede, at Bevillingen blev optaget paa Finanslovforslaget for 1916—17. Under 15. Juli 1915 meddelte Ministeriet, at det ikke saa sig i Stand til at stille Forslag om den omtalte Bevilling. c. Andre Sager. Om Anvendelse af Dr. phil. K. J. V. Steenstrups Legat til Mineralo- gisk Museum i 1915 afgav Museets Bestyrer 5. Januar 1916 følgende Beretning: »Der er i det forløbne Aar anvendt 2569,51 Kr., af hvilke største Delen, nemlig 2136,76 Kr., er medgaaet til Indkob af forskellige Mineraler og Forsteninger hos udenlandske Mineralhandlere. Blandt de derfor er- hvervede Genstande maa særlig fremhæves en meget stor Feldspatkrystal fra Norge til 392,00 Kr. en pragtfuld Krystal al' rosa Beryl fra Mada- gaskar (Pris 500 Mk.) og et Stykke med særlig store og veludviklede Pyromorfitkrystaller fra Ems (Pris 450 Mk.). Resten af Belobet (432,75 Kr.) er medgaaet til Indkøb af forskellige slebne Ædelsten hos københavnske Handlende. Disse Indkøb er foretaget i Forbindelse med en Montreopstilling af Museets slebne Ædelsten, der udfores i denne Tid, og som sandsynligvis ogsaa i de følgende Aar vil give Anledning til betydelige Indkøb af lignende Art. Selv om saadanne slebne Sten har ringere videnskabelig Værdi end andre Museumsgenstande, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 775 finder jeg, at Museet, i Betragtning af den overvejende Interesse, der fra Publikums Side vises denne Del af Samlingen, har en Pligt til at gøre den saa fyldig og repræsentativ som mulig.« 9. Det kemiske Laboratorium. a. Aarsberetninr/ 1914—15. (Professor, Dr. E. Biilmann.) Angaaende Laboratoriets Virksomhed henvises til den almindelige Oversigt over Forelæsninger og Øvelser. Personalia. Assistent Dr. phil. N". Bjerrum fratraadte sin Stilling fra 1. September 1914 i Anledning af hans Udnævnelse til Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Assistent Frk. Mag. scient. Ulla Star- cke forfremmedes til Undervisningsassistent med 1500 Kr.s Lønning, og Frk. Cand. polyt. Johanne Bjerrum ansattes som Assistent ved Labora- toriet, begge Dele fra 1. September. Endvidere har Assistent og Docent Dr. phil. Chr. Winther efter Ansøgning modtaget Afsked fra Assistent- stillingen; Assistent Frk. Cand. polyt. Johanne Bjerrum er forfremmet til en derved ledigbleven Assistentstilling med Lonning 1500 Ivr., og Cand. polyt. J. A. Christiansen er ansat som Assistent ved Laboratoriet, alt fra 1. Februar 1915 at regne. b. Forhøjelse af den lavest lønnede Assistents Lønning. Ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagsti den de 1914—15, Til- læg B. Sp. 1065—68, blev Lønningen for den lavest lønnede Assistent, 1000 Kr., samt midlertidig Lønningsforhøjelse i Henhold til Lov af 8. Juni 1912 200 Kr., ialt 1200 Kr., forhøjet til ialt 1500 Kr. Forhøjelsen blev givet efter nedenstaaende, af det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium anbefalede Andragen- de af 15. April 1914 fra Laboratoriets Bestyrer: »Medens de ved Laboratoriet ansatte Assistenter iøvrigt er lønnede med 1500 Kr. -f- midlertidige Lønningstillæg, er en af Stillingerne endnu fra gammel Tid kun lønnet med 1000 Kr. -f- midlertidige Tillæg bereg- nede i Forhold hertil. Idet Indehaveren af den paagældende Stilling har samme Arbejdstid som de andre Assistenter, nemlig 6 Timer daglig, til- lader jeg mig at anmode om, at Stillingen maa blive lønnet ligesom de andre Assistentstillinger her ved Laboratoriet. Jeg tillader mig at erin- dre om, at i Universitetskommissionens Forslag er denne Ligestillethed tænkt gennemført, samt at bemærke, at kun Hensynet til, at den ønskede Ændring maatte forventes gennemført ved den forventede Lønningslov, hidtil har holdt mig tilbage fra at søge denne haardt tiltrængte Lønnings- forbedring indført. Imidlertid mener jeg af Hensyn til Assistentstillin- gens Indehaver ikke længere at kunne forsvare at undlade at søge Løn- ningen forhøjet, idet den nuværende Løn formentlig maa anses for et ganske utilstrækkeligt Vederlag for Assistentens Arbejde. 77l! Universitetet 1914— 1915. Jeg skal oplyse, at denne som Laboratoriets andre Assistentstillinger besættes med Magistre eller med polytekniske Kandidater.« c. Andre Sager. I Skrivelse af 14. April 1915 bifaldt Ministeriet, at et Belob af 161 Kr. 97 Øre, der var medgaaet til Pasning af Varmeværket under Fyr- boderens Sygdom i Oktober og November 1914, afholdtes af Universitetets Udgiftspost 1., Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter for Finans- aaret 1914—15. — I Skrivelse af 12. Marts 1915 bifaldt Ministeriet, at der af Labo- ratoriets Annuum udbetaltes Betjent .Tolis. Larsen et Honorar af 200 Kr. for ud forte Blikkenslager-, Gas- og Vandmesterarbejder. - I Skrivelse af 18. Marts 1915 bifaldt Ministeriet, at der af Univer- sitetets Udgiftspost 1.. Forskellige lobende og ekstraordinære Udgifter for Finansaaret 1914—15, tillagdes Enke efter forhenværende Portner og Be- tjent ved Universitetets kemiske Laboratorium N. Petersen, Margrethe Pe- tersen et Belob af 100 Kr. til Hjælp til Bestridelse af Omkostningerne ved hendes Mands Begravelse. Ved Tillægsbevillingslovene for 1914—15 og 1915—16 og ved Finans- loven for 1916—17 blev der tillagt hende en aarlig Understøttelse paa 200 Kr. fra 1. Febr. 1915 at regne. 10. Det astronomiske Observatorium. a. Forhøjelse af Annuet. (Jfr. Aarbog 1911—12, S. 761—78.) Paa Tillægsbevillingsloven for 191 '—15 og Finansloven for 1915—16 bl ev Observatoriets Annuum forhojet med 800 Kr. til 4377 Kr. 44 Øre. Denne Forhøjelse blev foreslaaet af Ministeriet efter Samraad med Pro- fessor Dr. Strømgren i en saalydende Skrivelse af 3. Decbr. 1914 til Folke- tingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstid. 1911—15, Tillæg B. Sp. 291—94: »Ved Finansloven for 1913—14, jfr. Rigsdagstidenden for 1911—12, Tillæg B. Sp. 1469—72, blev det for det astronomiske Observatorium un- der Universitetets Udgiftspost c. 6. normerede Annuum forhøjet med 700 Kr. fra 2877 Kr. 44 Øre til 3577 Ivr. 44 Øre, med hvilket Belob Annuet vedblivende er opført paa Finansloven. Af denne Forhøjelse var 450 Kr. beregnet til Afholdelsen af de forøgede Udgifter til Belysning, Brændsel og Rengøring, medens 250 Kr. budgetteredes til Udgifter ved Observato- riets Publikationer af dets videnskabelige Arbejder, Det blev herved frem- hævet, at dette Belob vilde være aldeles utilstrækkeligt til en særlig Tryk- ning af disse Arbejder, men at Professoren i Astronomi, Dr. E. Strømgren, havde truffet det overordentlig fordelagtige Arrangement med de Tids- skrifter, i hvilke Arbejderne offentliggøres, at der mod en ringe Godtgø- relse, som ansloges til nævnte Belob af 250 Kr., udfærdigedes Særtryk af de paagældende Afhandlinger. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 777 Dette Arrangement bestaar fremdeles, saaledes at Observatoriet som Regel kun behøver at bidrage med en Brøkdel af Beløbet for selve Tryk- ningen. I Finansaaret 1913—14 har Publikationerne imidlertid været saa omfattende, at den dermed forbundne Udgift har medført en Overskridelse af Annuet med 657 Kr. 25 Øre, hvoraf et Beløb af 101 Kr. 42 Øre, der ikke kunde udskilles fra de i 1912—13 betalte Regninger, med Mini- steriets Tilladelse er afholdt som Overskridelse i Regnskabet for 1913—14, medens Resten 555 Kr. 83 Øre foreløbig er overført til Regnskabet for 1914—15 som Underskud. For Finansaaret 1914—15 vil en Fortsættelse af Publikationerne i samme Omfang som hidtil medføre et Underskud paa henimod 1000 Kr., bortset fra det fornævnte fra forrige Finansaar over- forte Underskud. Da de omhandlede Publikationer anses for meget betydningsfulde for Observatoriets hele Stilling, om de ikke kunde fortsætte i det Omfang, der naturligt kræves af Hensyn til den videnskabelige Forskning ved Observa- toriet, har Ministeriet efter Samraad med Professor Strømgren besluttet at stille Forslag om, at Observatoriets Annuum ordinært forhøjes med 800 Kr. Man har derhos paa Forslaget til Tillægsbevillingslov for 1914— 15 foreslaaet, at denne Forhøjelse kommer til at gælde for indeværende Finansaar, og at der yderligere paa nævnte Tillægsbevillingslov bevilges 555 Kr. 83 Øre til Dækning af det tidligere Underskud.« Angaaende de ovennævnte Tillægsbevillinger se Rigsdagstid. 1914— 15, Tillæg A Sp. 3115—16. b. Om Flytning af Normaluret ved Nicolaj Taarn til Vestibulen i Havne- væsenets Administrationsbygning ved nordre Toldbod og om Observatoriets Overtagelse af dets Pasning. (Jfr. Aarbog 1908—09 S. 576—78.) Under 15. August 1913 meddelte Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet Konsistorium, at det fra Ministeriet for Handel og Søfart havde modtaget en Skrivelse fra Københavns Magistrat, indeholdende Med- delelse om, at det i sin Tid i Vestibulen paa Nikolaj Taarn opstillede, af Universitetets astronomiske Observatorium kontrollerede Normalur, der senere midlertidig var blevet anbragt i en af Slagterboderne ved Taarnets Fod, som Følge af den forestaaende Opførelse af en Bygning i Forbindelse med det nævnte Taarn, maatte flyttes, i alt Fald indtil den paagældende Bygning blev færdig. Med Henvisning hertil havde Ministeriet for Handel og Søfart med- delt, at det under 8. d. M. havde tilskrevet Ministeriet for offentlige Ar- bejder med Forespørgsel om, hvorvidt det ommeldte Normalur, der hoved- sagelig skal tjene til Bestemmelse af Stand og Grang for Skibskronometre, indtil videre maatte kunne anbringes i Vestibulen i Havnevæsenets Ad- ministrationsbygning paa Toldboden, og ovennævnte Ministerium havde i Forbindelse hermed forespurgt, hvorvidt der herfra maatte haves noget at erindre imod, at Normaluret anbringes paa det foreslaaede Sted. I Anledning heraf udbad Undervisningsministeriet sig en Udtalelse fra Konsistorium. 778 Universitetet 1914—1915. Den 19. August 1913 anmodede Konsistorium Bestyreren af Univer- sitetets astronomiske Observatorium, Professor, Dr. Strømgreen om at af- give en Erklæring over Sagen. Denne indsendte 25. August 1913 med sin l'ulde Tilslutning følgende Udtalelse af 23. s. M. fra Observator Pechiile, hvem det var overdraget at passe Tidtjenesten paa Observatoriet, og som havde Kontrollen med Normaluret ved Nicolai Taarn: »Efter at have gjort mig bekendt med Forholdene i Vestibulen til Havnevæsenets Administrationsbygning paa Toldboden anser jeg det for sandsynligt, at jeg vil kunne faa Normaluret til at gaa godt der, idet ogsaa Hr. Bjerring, Ranchs Efterflg., mener at kunne give det en forsvarlig Op- stilling der. Mig personlig er det ligegyldigt, om jeg kommer til at gaa til Told- boden istedetfor til Nicolaj Taarn. Men det vil sikkert vække Misnøje hos de mange, der ogsaa uden for den egentlige Søfartsstand benytte Normal- uret (Urmagere, Ur-Handlende og andre Ur-Interesserede), at det, om end kun midlertidig i 2 å 3 Aar, kommer til at staa paa et saa afsides liggende Sted som Toldboden og saa langt borte fra det Sted, hvor man nu i over 40 Aar har været vant til at søge det. Og nogen tvingende Grund dertil foreligger ikke. I sin Skrivelse af 25-7-13 siger Magistraten kun, at Normaluret ikke vil kunne komme tilbage til sin oprindelige Plads i Nicolaj Taarns Vestibule, saalænge Opførelsen af Ilentzmanns Bygning staar paa. Men dette udelukker ikke, at der kunde findes en anden Plads. Og i Virkeligheden har Prof. Amberg vist mig et passende Sted inde i selve Taarnet, hvor Uret kunde staa med Skiven ud til Gaden, ikke blot saa- længe Byggeriet staar paa, men ogsaa fremdeles, saa at en senere Tilbage- flytning af Uret til Taarnet blev undgaaet. Som et Moment imod Urets Flytning til Toldboden skal jeg ogsaa an- føre, at man i Yderhavnen allerede har Tidskuglen, efter hvilken ogsaa Søkortarkivet regulerer sine Ure. Blev nu ogsaa Normaluret flyttet derud, vilde man derude have alt, i den indre By og Havn intet.« I sin Indstilling af 29. August 1913 sluttede Konsistorium sig til Piofessor astronomiæs Anmodning om, at det maatte blive undersøgt, om denne Opstilling af Uret i selve Taarnet, der fra Observatoriets Side ansaas for den bedste, kunde iværksættes, og henviste desuden til de Op- lysninger om Urets Benyttelse af Københavns Urmagere, der indeholdes i Professor astronomiæs Erklæring af 22. Oktober 1908. (Aarbog 1908— 09 S. 577). I Skrivelse af 10. Januar 1914 meddelte Ministeriet Konsistorium, at Ministeriet for Handel og Sofart under 27. September 1913 havde til- skrevet det, at det vedblivende maatte ønske, at Uret indtil videre opstille- des i Vestibulen i Havnevæsenets Administrationsbygning paa Toldboden, hvortil Ministeriet for offentlige Arbejder havde givet Tilladelse. Mini- steriet for Handel og Søfart havde derhos henstillet, at Detaljerne vedrø- rende Urets Flytning og Genopstilling ordnedes ved direkte Forhandling mellem det og Observatoriet. Efter de foreliggende Oplysninger var Mini- steriet sindet at svare Handelsministeriet, at man ikke kunde have noget at erindre mod, at Uret flyttedes efter direkte Forhandling mellem Han- delsministeriet og Observator, idet man gik ud fra, at dennes Pasning af Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 779 Uret m. v. var et rent privat Arrangement, men at man havde fundet det rettest at give Konsistorium Lejlighed til at fremkomme med en for- nyet Udtalelse om Sagen. Paa Konsistoriums Forespørgsel af 15. Januar 1914 udtalte Professor E. Strøm gren, idet han til Konsistorium indsendte en Skrivelse fra Obser- vator Pecliiile, der under de foreliggende Forhold indskrænkede sig til at foreslaa, at Flytningen skete saa sent som muligt, under 21. s. M. føl- gende: »Fjærnelsen af Normaluret vilde ganske sikkert vække Harme i de Kredse, som til Stadighed benytter dette Ur. Gennem alle de Telefon- forespørgsler om den rigtige Tid, der stadig stilles til Observatoriet, har jeg rig Lejlighed til at se, hvor stor Trang der, ogsaa uden for disse Kredse, er til et saadant Ur paa et centralt Sted i Byen. Da det ikke er muligt at over- komme at besvare alle saadanne Forespørgsler, henviser Observatoriet til Normaluret ved Nicolai Taarn. Hvis Normaluret uden videre flyttes til et afsides liggende Sted, vilde Situationen være væsentlig vanskeligere. Siden jeg forrige Gang (d. 25. Aug. 1913) udtalte mig til Konsisto- rium i Sagen, er jo Situationen im Tertid bleven forandret ved den nu fore- liggende Oplysning, at Uret tilhører Handels- og Søfartsministeriet. Da det under disse forandrede Forhold maaske ikke er muligt at undgaa Flyt- ningen, maa jeg, under Henvisning til de anførte Grunde (smlgn. ogsaa Observator Pechules Skrivelse af d. 23/8 13) indtrængende anmode om, at der, hvis denne Flytning bliver til Virkelighed, maatte ansøges om Midler til Opstilling af et nyt Ur paa det gamle Sted. Hvorvidt disse Midler bør bevilges paa Kultusministeriets Budget eller maaske af Københavns Kom- mune, er et Spørgsmaal, som jeg ikke er kompetent til at udtale mig om.« Efter at denne Erklæring under 4. Februar var blevet indsendt til Undervisningsministeriet, meddelte dette i Skrivelse af 26. Marts 1914 Konsistorium, at det under s. D. havde tilskrevet Ministeriet for Handel og Søfart, at det intet bavde imod, at der ved direkte Forhandling mellem Ministeriet for Handel og Søfart og Observator blev truffet Afgørelse om Fremgangsmaaden m. v. vedrørende det paagældende Urs Flytning. I Skrivelse af 18. Juni 1914 udtalte Ministeriet: »Under Henvisning til tidligere Korrespondance angaaende det hid- til ved Nicolaj Taarn opstillede Normalur, der nu er genopstillet i Vesti- bulen i Havnevæsenets Administrationsbygning paa nordre Toldbod, skal man meddele, at Handelsministeriet har tilskrevet nærværende Ministe- rium, at det samtidig med, at Uret gøres tilgængeligt for Offentligheden paatænker at udsende Meddelelse til denne indeholdende fornøden Oplys- ning om Urets Genopstilling og Brug m. m., det ved samme angivne Mid- delklokkeslet og den Nøjagtighed i Angivelsen heraf, som forventes at kunne opretholdes, samt om at Kontrollen med Urets Drift som hidtil varetages af Universitetets astronomiske Observatorium. Foranlediget herved skal man anmode Konsistorium om fra Professor astronomiæ at indhente en Udtalelse, om og paa hvilke Vilkaar Observa- toriet maatte være villigt til at paatage sig den nævnte Kontrol, hvorefter Sagen forventes tilbagesendt hertil med Forslag om, paa hvilket Ministe- 7 SO Universitetet 1914 —1915. l'iums Budget et eventuelt Honorar for Pasning af Uret skulde søges og iøvrigt ledsaget af de Ytringer, hvortil Konsistorium maatte finde Anled- ning.« Denne Sag blev af Konsistorium 22. s. M. sendt Prof. astron. til Er- klæring. Prof. Strømgrens Svar fremkom først den 9. Oktober, idet han ønskede ved personlig Erfaring at skaffe sig en sikker Opfattelse i Sagen. Efter at Observator Pechule, hvis Pasning af Uret havde haft en privat Ka- rakter og været Observatoriet som saadant uvedkommende, var afgaaet ved Døden den 28. Maj 1914, overtog Observatoriet ved Mag. sc. (senere Observator) Braae ganske midlertidigt fra d. 30. s. M. Pasningen af Uret, der den 21. Juli 1914 blev afdækket. Paa Grundlag af de herefter ind- vundne Erfaringer udtalte Prof. Strømgren i sin ovennævnte Skr. af 9. Oktober 1914: »Observatoriet maa af følgende Grunde stille sig ganske afvisende til Tanken om for Fremtiden at overtage Pasningen af Normaluret: 1. Den hidtil anvendte Metode at kontrollere og korrigere Normal- uret maa, naar det drejer sig om saadanne Afstande som Afstanden fra Observatoriet til Toldboden, i vore Dage betegnes som i høj Grad utidsva- rende, idet den fordrer et ganske uforholdsmæssigt Tidsspild. En rationelt ordnet Tidstjeneste kontrollerer og regulerer Normalure ved Hjælp af elek- triske Ledninger fra et Hovedur paa et Observatorium, en Fremgangs- maade, hvorved der kan opnaas en meget stor Nøjagtighed ved et ringe Ar- bejde. Pasningen af det her omhandlede Norinalur har i den nu forløbne Tid af Hr. Braae normalt fordret ugentlig 3, under særlige Forhold (ved stærke Forandringer i Temperaturen) daglig 1 Besøg i Havnevæsenets Ad- ministrationsbygning. Herved er at mærke, at den forløbne Tid med Hen- syn til Temperaturforholdene har været en relativt gunstig. I Yinter- maanederne vil Arbejdet sandsynligvis være endnu større. Besøgene kræ- ver i Gennemsnit 3/4 til 1 Time. At denne Gerning for Observator i det lange Løb vilde være meget generende, er indlysende, og allerede af denne Grund vilde jeg bestemt fraraade at paalægge Observator en saa- dan Forpligtelse. 2. Pasningen af Uret er et Arbejde, der ikke paa nogen Maade forud- sætter astronomiske Kundskaber eller Færdigheder, men kan udføres af enhver Urmagersvend eller overhovedet af enhver, der kun har den Egen- skab at være personlig paalidelig. Den astronomiske Tidstjeneste besørges paa Observatoriet ved Ob- servationer af Stjernerne og derefter følgende Beregning af Korrektioner for Observatoriets Hovedur samt Regulering af dets Signalur. Som Obser- vatoriets Repræsentant maa jeg som Princip hævde, at Observatoriets For- pligtelse m. H. t. Tidstjeneste bør være begrænset til dette astronomiske Arbejde, der i og for sig kræver megen Omhu og koster megen Tid, og at det maa overlades til enhver — Institution eller privat — der ønsker at faa Tiden fra Observatoriet, selv at afhente den, enten ved personlige Be- søg eller ved Hjælp af elektrisk Ledning. Det synes mig at være ganske urimeligt, hvis man vilde paalægge Observatoriet at udfore et tidsspildende Arbejde med at regulere Ure ude i Byen, et Arbejde, der ikke har noget med Astronomi at gøre, men som vilde være en tung Byrde for Observa- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 781 toriets stærkt begrænsede Personale med dets mange naturlige Opgaver med videnskabeligt Arbejde, Undervisning, Beregning af Almanakken og med den interne Tidstjeneste. Af ovennævnte Grunde mener jeg at burde udtale, at Observatoriet principielt bør være frit for den Slags Opgaver, som der lier er Tale om, ogsaa hvis der — mod Formodning — fra ældre Tid skulde kunne frem- drages noget, der kunde tydes, som om Observatoriet havde nogen saadan Forpligtelse. Det er mig saa meget mere magtpaaliggende at hævde dette Princip, som det er mig bekendt, at der for Tiden fores Forhandlinger om Opstillingen af endnu et Normalur i Byen, og den Mulighed aldeles ikke er udelukket, at der i Fremtiden kan rejses Krav paa endnu flere saadanne Ure. Med Hensyn til den i Øjeblikket foreliggende Situation tillader jeg mig som den mest praktiske Udvej at foreslaa, at Handelsministeriet træf- fer Aftale med Søkortarkivet, der ved Hjælp af det fra Observatoriet diri- gerede Tidssignal i Frihavnen stadig kontrollerer sine Kronometre og vilde være i Stand til, fra sin umiddelbart indtil Havnevæsenets Administra- tionsbygning beliggende Bygning med en til Formaalet fuldt tilstrække- lig Nøjagtighed og med meget lidt Besvær at regulere paagældende Nor- malur. Hvis dette ikke lader sig gennemføre, kunde Handelsministeriet træffe Aftale med en Urmager e. lign. om Urets Regulering ved Hjælp af Frihavnssignalet eller, hvis det ønskes, ved Hjælp af det paa Observa- toriet opstillede Signalur og saa eventuelt træffe Foranstaltninger til senere Indretning af elektrisk Synchronisering med et Ur paa Observatoriet.« Denne Erklæring indsendte Konsistorium 19. Oktober 1914 til Mini- steriet, idet det med Professor Stromgren erklærede sig enig i, at det nævnte Hverv ikke burde paalægges Observatoriet. I Skrivelse af 7. Juni 1915 udbad Undervisningsministeriet sig der- efter en Erklæring fra Prof. astron. og Konsistorium om nedenstaaende Skr. af 29. Maj s. A. fra Handelsministeriet: »I Forbindelse med tidligere Brevveksling, senest Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets Skrivelse af 3. November f. A. betræf* fende en eventuel Kontrol fra Universitetets astronomiske Observatoriums Side med det i Havnevæsenets Administrations-Bygning paa Toldboden opsatte Normalur, undlader man ikke at meddele, at man i Overensstem- melse med den med velbemeldte Ministeriums derom trufne mundtlige Af- tale har ført Underhaandsforhandlinger med Bestyreren for bemeldte Ob- servatorium Hr. Professor Strømgren om denne Sag og med samme er bleven enig om, at Pasningen af det ommeldte Ur indtil videre kan be- sørges af en af Observatoriets videnskabelige Medarbejdere paa de i ved- lagte Udkast fastsatte Betingelser, samt at man — for den hidtidige Pas- ning af Uret fra dets Henflyttelse til Toldboden — betaler Observator Braa, der velvilligst har besørget denne, et Honorar af 300 Ivr. Forinden man imidlertid gør Skridt til at søge finansiel Hjemmel til denne midlertidige Ordning, skulde man tjenstlig udbede sig en Udtalelse fra oftnævnte Ministerium, om der fra sammes Side maatte findes noget mod den paatænkte Ordning at erindre.« Universitetets Aarbog. ' 99 Universitetet 1914—1915. Udkastet var saalydende: 1) Pasningen af det Handelsministeriet tilhørende Normalur i Hav- nevæsenets Administrationsbygning paa nordre Toldbod overdrages fra 1. Juni 1915 midlertidig til det astronomiske Observatorium og besørges af en af dettes videnskabelige Medarbejdere efter Bestyrerens nærmere Be- stemmelse. Normaluret angiver Middelklokkeslettet paa 15 0' 0" 0. Lgd., og dets Gang holdes saaledes reguleret, at Urets Stand mod det nævnte Klok- keslet ordentligvis ligger indenfor Grænserne -f- ls. Som Vederlag for Urets Pasning tillægges der af Handelsministeriet den paagældende videnskabelige Medarbejder et maanedligt Honorar af 25 Kr., der udbetales gennem Observatoriets Bestyrer. 2) Den under Pkt. 1 ommeldte Ordning forpligter alene den nuværende Bestyrer af det astronomiske Observatorium og kan iøvrigt med tre Maa- neders Varsel opsiges saavel af denne som af Handelsministeriet. Ministeriet forudsætter, at Observatoriet fortsætter sin Undersøgelse af Spørgsmaalet om en endelig Ordning af den paagældende Tidstjeneste ved en eventuel Indretning af elektrisk Synkronisering mellem Handels- ministeriets Normalur og et Ur paa Observatoriet. I Skrivelser af henholdsvis 1G. og 22. Juni 1915 erklærede Prof. astron. og Konsistorium, at de tiltraadte Udkastet, idet Prof. astron. moti- verede sin Tiltræden saaledes: »Det er Konsistorium bekendt, at jeg ved Sagens tidligere Behand- ling har modsat mig enhver Ordning, der vilde paalægge nogen af Obser- vatoriets Embedsmænd Pasningen af dette Ur som Embedspligt, fremfor alt fordi denne Pasning vilde lægge Beslag paa en altfor stor Brøkdel af vedkommende Embedsmands Tid. Derimod har jeg gerne tiltraadt det nu 1 oreliggende Udkast til Overenskomst mellem Handelsministeriet og Ob- servatoriet, som paa ingen Maade indvirker paa Observatoriets Arbejde men bereder en af de yngre Astronomer en velkommen Indtægt. Som det vil sos al vedlagte Udkast, er Overenskomsten fra begge Sider opsigelig med 3 Maaneders Varsel. For Observatoriets Vedkommende vil den nu planlagte Ordning af Sagen altid være afhængig af, hvorvidt der findes nogen yngre Astronom, der vil paatage sig Arbejdet og egner sig dertil.« c. A ndre Sager. Ved Finansloven for 1915—1G blev der under Universitetets Udgifts- post k. 2., Hovedistandsættelser, bevilget 5529 Kr. 95 Øre til Istandsættel- sesarbejder og Forandringer ved den Fløj af Observatoriet, hvori Obser- vator, Assistenten og Budet har deres Boliger, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg B Sp. 297—300. Istandsættelsen omfattede, foruden en almindelig haardt tiltrængt Hovedreparation, Indlæg af elektrisk Lys og Ringelednin- ger samt Indretning af Badeværelse med Haandvask i Observators Lejlig- hed. Denne blev formindsket med et Værelse i Stuen, der blev afgivet til Observatoriet til Bibliotek, og et Loftsrum, der blev omdannet til Værelse og afgivet til Budets Lejlighed. Samtidig blev det andet af de 2 til Observatorbol ig<^| horende Loftsrum omdannet til Værelse. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 783 Ved Skrivelse af 20. November 1914 bifaldt Ministeriet, at den afdøde Observator Pechiile tillagte Bolig paa Observatoriet tilligemed Brændsels- og Belysningsgodtgørelse blev tillagt Observator Braae. 11. Det histologisk-embryologiske Laboratorium. Aarsberetning 1915. (Docent R. II. Stamm). I Foraarshalvaaret paabegyndtes og i Efteraarshalvaaret fortsattes et Kursus i Histologi, som var besøgt af 22 Deltagere, fordelte i 2 Hold; dernæst afsluttedes i Foraarshalvaaret en Forelæsning over Cellen og de enkelte Væv (6—2 Deltagere); endelig har Laboratoriet været benyttet af 3 Medicinere og 1 Dyrlæge, som alle ønskede at sætte sig ind i den mikroskopiske Teknik. I Anledning af Forelæsningerne fremstilledes 36 nye Diapositiver, saåledes at der af saadanne i alt forefindes 539 Stk. Samlingen af mikroskopiske Præparater er, tildels ved Assistenten, Mag. sc. Steenbergs Arbejde, blevet stærkt forøget; baade af Mangel paa Tid — hvad der navnlig skyldes Bestyrerens Indkaldelse i 21/2 Maaned til Sikringstjeneste — og særlig af Mangel paa Plads i det Skuffemøbel, hvori Samlingen opbevares, har det dog foreløbig maattet opgives at faa disse nye Sager indordnede i Hovedsamlingen. Haandbibliotekets Tilvækst udgøres af de sædvanlige Subskriptioner — af hvilke der dog gennemgaaende er udkommet langt mindre end sæd- vanligt —, af et Par større Værker: Sobotta: Atlas der Histologie, 2den Udg. og Stein: Organismus der Infusionsthiere I—III, hvilket sidste til- fældigt var at faa til meget rimelig Pris, samt af 17 mindre Bøger og Sær- tryk. Ordningen af Biblioteket er samtidig skredet godt fremad, idet saa at sige alt, hvad der af større Sager endnu lienlaa i uindbundet og ret ubrugbar Stand, er blevet gennemgaaet og sendt til Indbinding; desuden er Revisionen af Særtrykkene i Kvartformat fuldstændig tilendebragt og yderligere 4 Kasser Særtryk i Oktavformat bragt i Orden. Portrætsamlingen er forøget med et enkelt Billede, Clemens' smukke Stik efter Juels Maleri af Charles Bonnet. Med Hensyn til Lokalerne fortjener at bemærkes, at — navnlig ved Velvilje fra Husværten o: Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæse- net — et længe savnet Vaske- og Materialværelse er blevet indrettet i det gamle Køkken paa 3die Sal. De i dette Rum for mange Aar siden ind- rettede Kaninbure, som baade var højst uhensigtsmæssigt byggede, og som navnlig paa Grund af den med et saadant Dyrehold forbundne Stank over- hovedet ikke kunde benyttes, blev derved nedtagne; samtidig blev Borde, Skabe o. s. v. fornyede, Gas indlagt og den gamle Jernvask ombyttet med en stor hvidemaljeret Vask; endelig blev hele Rummet oliemalet. Med denne langvarige og, saalænge den stod paa, meget generende Istandsæt- telse er nu alle de af Laboratoriet benyttede Lokaler bragt i sømmelig Stand. 784 Universitetet 1914—1915. Sluttelig maa jeg, som tidligere, kun gore opmærksom paa, at Labora- toriets Annuum ikke blot i Øjeblikket, men selv under normale Forhold, ikke formaar at dække de absolut nødvendige Udgifter; forhaabentlig vil det dog, inden altfor lang Tid, kunne lykkes at opnaa et hojere aarligt Tilskud, saaledes at det dels undgaas, at der samler sig et større Under- skud, dels bliver muligt at indføre nogle af de Forbedringer, som haardest tiltrænges. 12. Det dyrefysiologiske Laboratorium. Aarsberetning 1914—15. (Docent, l)r. August Krogh.) Laboratoriets Instrumentarium forøgedes i Aarets Lob især med et Bergonié Apparat til elektrisk induceret Muskelarbejde, i Hovedsagen ud- fort paa Laboratoriets eget Værksted, samt med den sidste forbedrede Mo- del af Laboratoriets Cycle-ergometer med automatisk Regulering, der sam- tidig byggedes til et udenlandsk Laboratorium. Ved Salg af Instrumenter fra Værkstedet indkom 1500 Kr. Af det beregnede Overskud tilfaldt en Trediedel Mekanikeren, medens Hesten, ca. 400 Ivr., kom Laboratoriets Drift tilgode. Biblioteket forøgedes især ved Bytteforbindelserne. I Aarets Lob traadte Laboratoriet i ny Bytteforbindelse med The Johnston Laboratory (University of Liverpool) og The Biochemical Laboratory (University of Chicago). Som Collected Papers III udsendtes Laboratoriets Publikatio- ner Xr. 12—22. Personale. Fra 1ste April 1914 ansattes Cand. pharm. K. Gad-An- dresen som Assistent ved Laboratoriet. Laboratorieundervisningen. I Efteraaret 1914 afholdtes et Kursus i fysiologiske Undervisningsforsøg. To Hold Deltagere, hver med 2 ugl. Timer. Videregaaende Laboratorieundervisning gaves til to Studerende med Dyrefysiologi som Hovedfag. I Laboratoriet arbejdedes videnskabeligt af følgende Gæster: Dr. med. Fru M. Krogh, Docent I. Lindhard, Dr. med. L. Fridericia, Dr. I. Kleiner (Rockefeller Institute, New York), stud. mag. R. Ege, stud. mag. Ellinger og stud. med. Uttenreitter. Det videnskabelige Arbejde omfattede: Undersøgelser over Respira- tion, Kredslob og Stofskifte under elektrisk induceret og vilkaarligt Mu- skelarbejde (Krogh og Lindhard). Orienterende Studier til Maaling af Blo- dets Iltspænding ved Kuliltemetoden (A. Krogh, M. Krogh, G. Andresen), Udarbejdelse af Metode til Kuliltebestemmelse i Blod (G. Andresen). Orienterende Forsøgover Luftarters Invasion i Væsker og Diffusion gen- nem dyriske Membraner (A. Krogh). Undersøgelser over Spændingen af Luftarter i Urin (Krogh, Kleiner, Uttenreitter). Maalinger af Lunge- veneblodets Ilt- og Kulsyrespændinger, med Bestemmelser af Iltbindings- kurver til Sammenligning med Kredsløbsmaalinger (Fridericia assisteret af Krogh og Andresen). Undersøgelser over Kuliltens formodede Omsæt- ning i Organismen (M. Krogh). Fortsatte Undersøgelser over Insekters Respiration i Vand (Ege). Maniinger af Hvilestofskiftet og dets Tempera- turkurve hos Myg (Ellinger). Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 785 Videnskabelige Publikationer: Marie Krogh: En klinisk Metode til Kvælstofbestemmelse i Urin. Hosptd. 1914. Marie Krogh: Luftdiffusionen gennem Menneskets Lunger. Disputats. 1914. Marie Krogh: Om Hæmoglobinbestemmelser og Standardisering nf Hæ- moglobinometre. Ugeskrift for Læger. 1914. 16. A. C. Johansen and A. Krogh: The influence of temperature and cer- tain other factors upon the rate of development of the eggs of fishes. Com. Internat, pour l'explor. de la mer. Publ. de circonstance No. 68, 1914. 17. A. Krogh: The inl'luence of the temperature on the rate of embryonic development. Zeitschr. f. allg. Physiol. 16. 1914. 18. A. Krogh: On the rate of development and C 02 production of chry- salides of Tenebrio molitor at different temperatures. Zeitschr. f. allg. Physiol. 16. 1914. 19. A. Krogh: Ein Mikrorespirationsapparat und einige damit ausgeftihrte Versuche iiber die Temperatur-Stoffwechselkurve von Insekten- puppen. Bioch. Zeitschr. 62. Berichtigung ibid. 66. 1914. 20. A. Krogh: Ethyl Urethane as a Narcotic for Aquatic Animals. Inter- nat. Revue fiir Hydrobiol. 6. 1914. 21. R. Ege and A. Krogh: On the Relation between the Temperature and the respiratory Exchange in Fishes. Internat. Revue f. Hydrobiol. 6, 1914. 22. A. Krogh: The quantitative relation between temperature and standard metabolism in animals. Internat. Zeitschr. f. physik.-chem. Biologie. 1. 1914. A. Krogh: Die Mikroluftanalyse und ihre Anwendungen. Abderhal- dens Handb. der bioch. Arbcitsmethoden 8. 1914. A. Krogh: tlber Mikrorespirometrie. Ibid. A. Krogh: Funktionsuntersuchungen an den Lungen des Menschen mittelst gasanalytischer Methoden Ibid. 13. Universitetets marine-biologiske Kursus i Sommeren 1915. (Professorerne, Dr. Hector Jungersen og C. Raunkiær). Det biologiske Kursus afholdtes i Hellebæk fra den 7. Juni til den 3. Juli under Ledelse af Mag. sc. IIj. Ditlevsen og Cand. mag. J. Boye Peter- sen, med eet Hold af naturhistoriske Studerende, nemlig stud. mag. An- ker, Bartholin, Brondsted, Hagerup, Jespersen, Kayser, Nielsen og Schwærter. Som i foregaaende Sommer havde man lejet Skomager Olsens Villa »Kildebakken« i Aalsgaarde til Arbejdslokale og Bolig, og Arrangementet med Kosten, Fiskerbaad og Fiskere til Hjælp saavelsom Arbejdsanordnin- gen var i Hovedsagen som da; dog deltes Undervisningen saaledes, at Tiden fra 7. til 21. Juni anvendtes til Botanik, den øvrige Tid til Zoologi. Paa den botaniske Del af Kursus undersøgtes 93 Arter af Havalger. Da Vejret imidlertid i nogle Dage var saa ugunstigt, at det var umuligt Universitetet 1914—1915. at skaffe Materiale fra Sundet, gjordes en Exkursion til Smaasøerne i Teglstrup Hegn, hvor der ialt indsamledes 31 Arter af Ferskvandsalger. Havalgerne erhvervedes dels ved Skrabning fra Baad, dels ved Indsam- ling af Opskyl paa Stranden. Herved fandtes bl. a. Chorda tomentosa. Der var rig Lejlighed til at studere de forskellige Forplantningsf ormer hos Algerne i saaledes iagttoges Sværmsporerne hos Urospora mirabilis, Befrugtningsprocessen hos Fueus vesiculosus, ligesom flere Typer af Rod- alger fandtes smukt udstyrede med Forplantningsorganer. Paa en Dags Exkursion til Kullen erhvervedes Ascophyllum nodosum og flere andre Alger, som ikke fandtes paa Sjællands Side af Sundet. Under den zoologiske Del af Kursus var Vejret forsaavidt tilfreds- stillende, som det tillod hver Dag at komme paa Søen. Enkelte Gange viste det sig dog umuligt at naa ud paa Skalbunden; men saadanne Dage benyttedes til enten at sejle ned i Julebæksbugten, hvor der arbejdedes med Tobisvaad. eller til Undersøgelse af Stene og Pæle langs Kysten. Tobis- vaadet gav som Regel udmærket Udbytte; ialt 28 forskellige Fiskearter toges dermed; enkelte Fiske toges med Skraber, saaledes 2 Gange Nero- phis lumbriciformis, medens et Par Arter (Anarrhichas lupus, Trigla og Baja radiata) skaffedes af Fiskerne. Ialt saas 32 Arter af Fiske, som be- stemtes af Deltagerne; bl. a. alle danske Arter af Naalefisk (en stor Syngnathus ncus blev taget i Yaad). Unger af Hornfisk, Torsk og Sild blev tagne, Crenilabrus melops, Ctenolabrus, rupestris Liparis liparis, Cottus bubalis, Agonus, Gobius niger, G.flavescens, G.minutus og Aphya pellu- cida. Af Anarrhichas undersøgtes Fordøjelseskanalen og dens Indhold (Skalfragmenter af Buccinum, Aporrhais, Littorina, forsk. Muslinger og Enpagurus Bernhardus). Cnttus scorpius undersøgtes for Bothriocephalus punctatus, der viste sig til Stede i alle Eksemplarer, ofte i ret stort Tal i Tarmens forreste Del og Appendices pyloricæ. Hos Gobius flavesceus paa- vistes Distomum flavesccns i stort Antal i Tarmens bageste Del. Hos unge Individer af Pleuronectis platessa og P.fiesus fandtes Argulus foliaceus ret almindelig paa Huden. Af Naalefiskene undersøgtes Ungerne, der fandtes i forskellige Udviklingsstadier i Hannernes Rugeposer. Af Ascidier fandtes kun Styelopsis grossularia, konstant af den flade Form i Modsætning til Lillebelts høje Form. Af Mollusker bestemtes ialt 41 Arter, deriblandt af Snegle Tritonia TIombergi, Dcndronotus arborescens, Polycera quadrilineata, nogle Æoli- dia- og Dom-Arter; Aet æon tornatilis, Velutina lævigata, Neptunea an- tiqua og Philine aperta. Af Muslinger toges Cyprina islandica i Mængde og i alle Størrelser ned til Individer paa ea. 1 1/2 ctm i Gennemsnit. Mala- cobdella grossa. fandtes konstant; den varierede i Størrelse med Vækst- dyret: i de mindste Cypriner maaltes Eksemplarer paa ca. 1 mm Længde. Af andre Muslinger blev der Lejlighed til at se f. Eks. Anomia, Leda mi- nut a og L.parvula, Niæula tennis, Venus gallina, Saxicava rugosa, Do- sinia, Cultellus, Maetra m. fl. Modiola modiolus undersøgtes for Pinnothe- res men stadig med negativt Resultat i Modsætning til Forholdet ved Frederikshavn. Peltogastor paguri var ret almindelig paa Krabber. Af andre Krebsdyr bestemtes ialt 37 Arter, deriblandt Ilyas eoaretatus og (tranens, Portunus depurator og areuatus, Astaeilla longieornis, Crangon Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 787 vulgaris og Almanni m. il. Annelidefaunaen ved Hellebæk er ret rig. Den ydre Morfologi studeredes paa talrige Typer, og af mindre Former, der paa Grund af Gennemsigtighed egner sig til Studium af den indre Bygning, studeredes især Vectinaria Korenii og Flabelligera affinis. Af mindre almindelige Arter fandtes N otophyllum foliosum. Vhascolion strombi, der er almindelig i Pectinaria-Rør, Skaller af Aporrhais og Tur- ritella osv., studeredes under binokulært Mikroskop. Et Par Solaster en- deca toges ogsaa i Aar, derimod ingen Sol.papposus. Ophiothrix fragilis fandtes i Mængde paa Suberites albidus. Til Studium af Neldeceller og Randlegemer benyttedes Cyanen capil- lata, medens Aurelia ikke blev set. Lucemaria toges i Aar i stort Antal ved Yaaddragning i -Tulebæksbugten. Planktonet var noget bedre i Aar end i Fjor, navnlig naar Nettet sænkedes saa dybt, at det fiskede i den langs Bunden lobende nordlige Strøm. Det lykkedes derved at faa en Del Echinodermlarver, Bipinnaria og Auricularia, ogsaa Larver af Annelider, Snegle og Muslinger; Sagitta og Appendicularier var heller ikke sjældne. Hos Sagitta iagttoges en Trematode. Vadon og Evadne fandtes konstant, ligesom der saas en Del Fiske-Æg og Unger. I Løbet af de 3 sidste Aar har det været muligt at forøge Kursus'ets Instrumenter med 2 binokulære Mikroskoper og dets Bogsamling med nogle højst nødvendige Haandbøger til Hjælp ved Studiet af Havalgerne samt med Meyer u. Moebius' Fauna der Kielerbucht og 4 af Liverpool Marine Biolog. Committee's saa nyttige Memoirs, hvis Række nu haves komplet, saa langt som den er naaet (til Nr. 22). 14. Den Arnamagnæanske Stiftelse. Aarsberetning 1915. (Eforer: Professorerne Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup). I Løbet af Aar 1915 har Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat afsluttet Udgivelsen af Professor F. Jonssons Den norsk-islandske Skjaldedigtning A-B med II. Binds 3. Hefte. Bibliotekaren har paa Carls- bergfondets Bekostning tilendebragt Trykningen af to Bind af Arne Mag- nussons Brevskaber. Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves: Til Brug for besøgende paa Læsesalen er fremtaget 352 Yol. (90 Fo- lianter, 142 Kvarter. 44 Oktaver, 29 af Tillægssamlingerne og 47 Diplo- mer eller Diplomfascikler). Der er af 40 Besøgere aflagt 466 Besøg, af de besøgende var 7 Udlændinge (5 Nordmænd, 1 Svensker, 1 T3'sker). Fra Haandskriftsamlingen er i Aarets Lob bortlaant 46 Voll. (9 Fo- lianter, 13 Kvarter, 2 Oktaver, 22 Diplomer eller Diplomfascikler) — hen- holdsvis 16 til det kgl. Bibliotek, 4 til Rigsarkivet, 5 til Kristiania Uni- versitetsbibliotek, 7 til norske Rigsarkiv, 1 til Stockholms kgl. Bibliotek, I til Riksdagens Bibliotek i Stockholm, 1 til Lunds Universitetsbibliotek, II til Brug paa Universitetet.