IV. Prisopgaver.
a. Besvarelser af Prisopgaverne for 1914
Til Besvarelse af de for Aaret 1914 udsatte 14 Prisopgaver (Aarb.
1913 — 14 S. 185) indkom i Aaret 1915 G Afhandlinger, nemlig 1 teologisk,
1 lægevidenskabelig, 1 historisk, 1 æstetisk, 1 kemisk og 1 fysisk. Af disse
fandtes den lægevidenskabelige, den æstetiske og den fysiske værdige til
Prisen. Accessit tilkendtes den teologiske og den historiske.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. med. Einar Thomsen, af den lægevidenskabelige.
Stud. mag. Henning Keliler, af den æstetiske.
Stud. mag. Jørgen Hansen Viggo Jørgensen, af den fysiske.
Af de Accessit tilkendte Afhandlinger:
Cand. theol. Johan Fr. Naumann, af den teologiske.
Forfatteren af den historiske Afhandling havde kun ønsket Navne-
sedlen aabnet, saafremt Afhandlingen opnaaede Prisen.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkomne Afhandlinger
lyder saaledes:
1. Den teologiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
teologiske Prisopgave for 1914: „Efter en Paavisning af de forskellige
Opfattelser af Gudsriget indenfor Kirken fremstilles Grundtankerne i Jesu
Moral og deres Betydning for den humane og kulturelle Samfundsudvikling"
er der indkommet én Besvarelse led Motto: „Desuagtet bliver det sandt,
at de, der stærkest har omdannet Verden, det var altid dem, der ventede
sig mindst af den, fordi de havde deres Rod i en anden og højere" (Ragaz,
Dit Rige komme, dsk. Overs. S. 309).
Afhandlingen vidner om Flid og Belæsthed, saavel som om sund
Dømmekraft og alvorlig Stræben efter at stille Problemerne klart. Bedst
er det bibelsk-teologiske Afsnit, som Forfatteren ogsaa selv har opfattet
som Hovedsagen, men selv her maatte man have ønsket en mere ind-
trængende Undersøgelse. I de kirkehistoriske Afsnit har Forfatteren ikke
paa noget Punkt leveret Bevis for virkelig selvstændige Studier. Han har
en ikke ringe Evne til at disponere klart, men hans rent systematiske
Inddeling har ført ham til at splitte det historisk sammenhørende Stof
under abstrakte Synspunkter, i Stedet for at gaa ud fra de forskellige
Tidsperioder og skildre deres Opfattelse af Gudsriget under Paavirkning
fra den herskende Kultur. Ogsaa Forfatterens Sprogbehandling og Ud-
tryksmaader lider i mange Henseender under en beklagelig Mangel paa
Omhu og Nøjagtighed. Vi kan derfor ikke tildele Forfatteren Prisen, men
mener dog paa Grund af de ovenfor nævnte Fortrin at kunne tilkende
ham et Accessit.
H. Scharling. Valdemar Ammundsen. I. P. Bang.
714
Universitetet 1914—1915.
II.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets Prisspørgsmaal i Lægevidenskab for Aaret 1914: „De i Purkinje's
Arbejde: Beobachtungen und Versuche zur Physiologie der Sinne Bd.
I u. 11 indeholdte Iagttagelser af entoptiske Fænomener ønskes kritisk
gennemgaaede paa Grundlag af egne Undersøgelser" er indkommet en om-
fangsrig Afhandling, der bærer som Motto: „Nihil est in intellectu, quod
non fuerit in sensu". Forfatteren indleder sit Arbejde med en god Frem-
stilling af Purkinje's Livs Historie, hvortil knyttes en Liste over alle
hans videnskabelige Arbejder. Forfatteren fremhæver med .Rette den store
Rolle Purkinje har spillet for Fysiologiens og Histologiens Udvikling og
bemærker, hvad der sikkert er rigtigt, at Purkinje's Berømmelse langtfra
er saa stor, som den burde være i Betragtning af hans paa saa mange
Felter banebrydende Arbejder.
1 de følgende Kapitler omtaler Forfatteren dernæst de Resultater,
han er naaet til ved at gentage en stor Mængde af de af Purkinje udførte
Forsøg; flere af Forsøgene har Forfatteren desuden ladet andre gentage
for at undersøge, om mindre øvede Personer er i Stand til at iagttage de
ejendommelige entoptiske Billeder.
I mange Tilfælde er det lykkedes Forfatteren at verificere Purkinje's
Iagttagelser, i enkelte ogsaa at konstatere Afvigelser fra disse; en Bække
gode Tegninger tjener til at illustrere de af Forfatteren sete Billeder.
Særlig Opmærksomhed har Forfatteren skænket de Fænomener, der, efter
alt at dømme, fremkaldes ved Blodlegemernes Passage gennem Nethindens
Kapillærkar.
Ved en Række nye Forsøg har Forfatteren søgt at bringe mere
Klarhed over dette interessante Spørgsmaal, men de af Forfatteren frem-
førte Forklaringer af det omtalte Fænomen er dog næppe alle lige holdbare.
Alt i alt betegner Forfatterens Arbejde en god og grundig Behandling
af det stillede Spørgsmaal, og da Afhandlingen bærer Vidnesbyrd haade
om megen Flid, videnskabelige Anlæg og experimentelle Evner, er vi ikke
i Tvivl om, at Afhandlingen er fuldt ud værdig til at belønnes med
Guldmedaillen.
Maj 1915.
M. Tscherning.	V. Henriques.
III.	Den historiske Afhandling. Om Universitetets Prisopgave i
Historie for 1914: „En kritisk Vurdering af de islandske Sagaers Efter-
retninger om Danmark i Tiden fra Svend Tveskægs Død til Erik Ejegods
Død" er der indkommet en Besvarelse med Motto: „. . . Vér viljum eigi
setja å bækr vitnislausar spgur . ." (Hkr. III. S. 129). Forfatteren med-
deler efter Tidsfølgen, hvad de islandske Sagaskrivere og Skjalde fortæller
om de enkelte Tildragelser i Danmarks Historie, og han sammenstiller
dermed Beretningerne i de andre nordiske eller i udenlandske Kilder.
Under denne Gennemgang lægger han et fortroligt Kendskab til den
islandske Litteratur for Dagen, og han er fulgt godt med i de Behand-
linger af Kilderne, som er fremkomne i Norden i nyere Tid; med megen
Skønsomhed peger han paa, hvor langt de enkelte Kilders Bevisevne rækker
og lægger ikke Skjul paa Uoverensstemmelser eller Modsigelser. Han gør
gode kritiske Bemærkninger overfor Forfattere, der har vist en altfor
ubetinget Tillid til Sagatraditionen, og følger i sine Domme gennem-
gaaende en fornuftig Middelvej mellem ukritisk Tillid og for stor Tvivle-
lyst. Til selvstændige Resultater af nogen afgørende Betydning naar For-
fatteren dog ikke; han skyder ret vilkaarlig Spørgsmaal til Side, som for-
tjente en Behandling, og lian har overset, at der, siden E. A. Freeman i
„The Norman conquest of England" behandlede dette Tidsrums Historie,
er især i England fremdraget Kildemateriale og fremkommet videnskabe-
lige Undersøgelser, som har Betydning for det her behandlede Spørgs-
maal. Især savner man dog, at Forfatteren ikke efter sin kronologiske
Gennemgang har forsøgt at uddrage nogle almindeligere Resultater om
Prisopgaver.
715
Sagaoverleveringens Karakter og de Ændringer, den er undergaaet i
Tidens Løb, ligesom han vel b1 "de have søgt nærmere at bestemme de
enkelte Sagaskriveres og Skjaldes v7ærd som Berettere om historiske For-
hold. Vi maa derfor, om vi end anerkender den Flid og Omhu, hvormed
Forfatteren har arbejdet, og den sunde Kritik, som han lader komme til
Orde, af de foran anførte Grunde formene, at lians Arbejde ikke vil kunne
belønnes med Universitetets Guldmedaille; men vi anser det fuldt værdigt
til at opnaa et Accessit.
Den 22. April 1915.
Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.	Aage Friis.
IV. Den æstetiske Afhandling. Som Besvarelse af Prisspørgsmaalet
i Æstetik: „Det Ibsenske Dramas Stil og Teknik, æstetisk og litterær-
historisk belyst" er der indkommet en Afhandling med Motto: „11 n'y a pas
de don dramatique" (Zola). Det er en udførlig Behandling af Emnet,
støttet paa udstrakt Kendskab til Dramaets Historie og den store Ibsen-
litteratur, og, saavidt det kan ses, meget selvstændig; Forfatteren viser
modent æstetisk Omdømme og indtager en objektiv uhildet Stilling overfor
Digteren. Noget uligelig er ganske vist Behandlingen, og den Plan, der
følges, noget besynderlig. Først behandles det rent sproglige, navnlig
Forholdet mellem Dansk og Norsk, hvad der ligger udenfor Opgavens Om-
raade og ogsaa synes at ligge noget udenfor Forfatterens. Derefter udskilles
og bestemmes de forskellige Stilformer, det Ibsenske Drama har antaget,
indtil Ibsens Stil naar sin selvstændigste Udfoldelse i de moderne Skue-
spil; meget træffende paavises det her bl. a,, hvor stiliseret den daglige
Tale er i disse Dramaer og hvor ensartet den Ibsenske Tankestil præger
Replikerne. Forfatteren gaar derefter over til et Afsnit, han kalder
„Karakterens Teknik", som paa en vis Maade indeholder Afhandlingens
interessanteste Partier, men som gaar meget ud over Opgavens Rammer
og inddrager snart sagt hele den Ibsenske Digtnings Indhold under Un-
dersøgelsen, — ikke blot Menneskeskildringen, men ogsaa de digteriske
Handlingsmotiver, Emnerne, selve Ideerne i Ibsens Skuespil. Denne Ud-
videlse af Opgavens Omraade, som ogsaa viser sig i det tredie og sidste
Afsnit, om den egentlige dramatiske Teknik, udtrykker imidlertid den Op-
fattelse, der udgør Afhandlingens egentlige Tesis, og som Mottoet antyder,
nemlig at det er umuligt at skille Teknik ud fra Indhold. En Opfattelse,
hvori der utvivlsemt er nogen Sandhed, men ogsaa kun begrænset Sandhed,
og som Forfatteren gennemfører originalt, men ogsaa noget paradoksalt.
Træffende viser han saaledes, hvorledes den oprindelig temlig Scribeske
Opbygning af Handlingen efterhaanden helt omformes ud fra Hensynet til
de moralske Ideer, der skal belyses; noget ud over Maalet skyder han
derimod vistnok, naar han vil paavise, at den tilsyneladende realistiske
Motivering hos Ibsen ikke er fremgaaet af nogen Virkelighedsinteresse,
men kun er et teknisk Middel til at skabe Illusion. Men alt i alt er det
et lovende tankevækkende Arbejde, her er ydet. Der er ved den ydre
Form forskellige Mangler, som Forfatteren undskylder ved, at Sygdom
har hindret ham i at give Afhandlingen den sidste Udformning og Affiling;
disse Mangler vil i alt Fald ikke hindre os i, under Henblik paa det
vægtige Indhold, at erklære Arbejdet for fuldt værdigt til den udsatte Pris.
J. Paludan.	Cl. Wilkens..	Vakl. Vedel.
Vilh. Andersen.
T. Den Tcemislce Afhandling. Den stillede Opgave lød: „Den kvan-
titative Bestemmelse af Svovlsyre som Baryumsulfat vanskeliggøres som
bekendt af den Omstændighed, at Baryumsulfatet ved Fældningen har stor
Tilbøjelighed til at „rive de forskellige tilstedeværende Stoffer med ned."
Universitetet 1914—1915.
Denne Nedrivning har muligvis forskellige Aarsager og kan give Anled-
ning til store saavel positive som negative Fejl.
Der ønskes nu en litterær Gennemgang af de vigtigere Arbejder, der
foreligger om dette Emne. samt en paa selvstændige Forsøg støttet Op-
klaring af Fejlenes Natur og Størrelse under forskellige Omstændigheder
og endelig en Angivelse af en almengyldig Metode til Svovlsyrebestem-
melse, hvor Analysens Svovlsyremængde til Slut haves som rent Baryum-
sulfat — eller eventuelt en Angivelse af en Metode efter andre Principer."
Herpaa er indleveret en Besvarelse, mærket: „Concomitant pre-
cipitation".
Forfatteren pointerer selv i Indledningen, at Besvarelsen som Følge
af den begrænsede Tid, der stod til hans Raadighed, ikke er bleven saa
fuldstændig, som han kunde have ønsket. Dette er da ogsaa det første
Indtryk, man faar af Afhandlingen, at den baade hvad den litterære Gen-
nemgang af de herhen hørende Arbejder og hvad Forfatterens egne Forsøg
angaar, er temmelig ufuldstændig og lidet udtømmende. Til Trods for
Afhandlingens ringe Omfang er der endda nogle Steder medtaget over-
flødige Beskrivelser af Arbejdsmetoder o lign. Naar nu hertil føjes, at
Forfatterens teoretiske Begrundelser tiere Steder er uforstaaelige eller
endog urigtige, samt at han paa nogle Steder sammenligner egne Forsøg
med tidligere Forfatteres, skønt forskelligartede Forsøgsbetingelser gør
Sammenligningen og de dermed følgende Ræsonnementer, saaledes som
de er anstillede, utilladelige, mener vi ikke at kunne indstille denne Af-
handling til nogen Belønning.
Den 3. Maj 1915.
Einar Biilmann.	Julius Petersen.
VI. Den fysiske Afhandling. Til Besvarelse af Universitetets Pris-
spørgsmaal for Aaret 1914 Nr. 13 Fysik og Kemi B er der indgaaet en
Afhandling med Titel: „Kapillardepressioner af Kvægsølv i Rør fra
10—30 mm" og med Motto: „Nogle Konstanter er variable".
Forfatteren har givet en tilfredsstillende Besvarelse af alle de i Pris-
opgaven stillede Spørgsmaal; paa et enkelt Punkt er Besvarelsen endog
ført videre end forlangt. Det eksperimentelle Arbejde er udført med stor
Omhu og Dygtighed, og den teoretiske Behandling er ført saa vidt, som
Opgaven krævede det. Der kan saaledes ikke næres Tvivl om, at de af
Forfatteren fundne Værdier for Kægsølvets Kapillardepression i Glasrør
vil gøre det muligt med betydelig større Sikkerhed end hidtil at kunne
korrigere Resultatet af en Trykmaaling, der er grundet paa Maaling af
Kvægsølvhøjder, for Kapillardepressionen.
Skønt Affattelsen af Besvarelsen i Here Henseender tyder paa, at
man har med en uøvet Forfatter at gøre, har Besvarelsen som Helhed
betragtet dog saa store Fortrin, at vi ikke tager i Betænkning at indstille,
at Guldmedaillen tilkendes Forfatteren af den her omhandlede Afhandling.
København, den 24. April 1915.
J. N. Brønsted.	Martin Knudsen.
b. Prisopgaverne for 1V15.
De for 1915 udsatte Prisspørgsmaal var:
1. Teologi. Fremstilling og Bedømmelse af nyere Forsøg paa at
paavise ikke-israelitisk Grundlag for den i det gamle Testamente forelig-
gende Eskatologi. 2. Retsvidenskab. I fremmed Lovgivning forekommer
der et Begreb, som i tysk Ret benævnes „Geschåftsfåhigkeit" (Borgerlig
Lovbog Art. 104), i schweizisk Ret „Urteilsfåhigkeit" (Civillovbog Art. 16).
Prisopgaver.	717
Der ønskes en Undersøgelse af nordisk Rets Regler om tilsvarende Be-
greber paa hele Civilrettens Omraade under Sammenligning med de vig-
tigste fremmede Lovgivninger; særlig undersøges Betydningen af Sinds-
sygdom, Aandssvaghed eller forbigaaende Sindsforvirring hos den, som
afslutter en Retshandel af formueretlig eller ikke-formueretlig Art.
3. Statsvidenskab. En kritisk Redegørelse for den nyere nordamerikanske
Nationaløkonomis Stilling til Spørgsmaalet om Kapitalrentens og Arbejds-
lønnens Bestemmelse. 4. Lægevidenskab. Der ønskes en paa selvstændige
Undersøgelser støttet Fremstilling af de i Spiserøret forekommende saa-
kaldte Traktionsdivertiklers Bygning og Oprindelse. 5. Filosofi. En Un-
dersøgelse af S. Kirkegaards Opfattelse af Sokrates i Sammenligning med
den nylig af Herman Maier hævdede Opfattelse. 6. Historie. Gladstones
udenrigspolitiske Synspunkter og Ledelse af Englands Udenrigspolitik.
7.	Klassisk Filologi. Der ønskes en Redegørelse for Karaktertegningen i
Sofokles' „Philoktetes" i Forbindelse med en Oversættelse og Fortolkning
af udvalgte Partier af Dramaet i et Omfang af tilsammen mindst 500 Vers.
8.	Østerlandsk Filologi. En Kritik af de moderne Behandlinger af Omar
den Andens Regering. 9. Nordisk Filologi. De vigtigere af vore gamle
Visehaandskrifter ønskes undersøgte og sammenlignede med de svenske
(Noreen och Schiick) med Hensyn til den Del af deres Indhold, der ligger
udenfor den egentlige Folkevise. 10. Engelsk Filologi. En historisk-
kritisk Gennemgang af forskellige Sprogforskeres Opfattelse og Afgræns-
ning af Begreberne Omlyd og Brydning for Engelskens Vedkommende med
Henblik paa tilsvarende Forhold i de andre germanske Sprog og eventuelt
ogsaa Keltisk og Romansk. 11. Matematik og Astronomi. Giv en historisk
Fremstilling af det Cayley-Brillske Korrespondanceprincip og anvend dette
til en Udvidelse af H. Valentiners Undersøgelser i „Festskrift til H. G.
Zeuthen" (S. 146) til Polygoner, der paa een Gang er om- og indskrevne
i plane algebraiske Kurver med givne Pliickerske Singulariteter. 12. Fysik
og Kemi. A. En Bestemmelse af Affinitet og Varmetoning ved Omdan-
nelsen af saavel vandfrit som vandholdigt Kalciumtartrat til de tilsvarende
Kalciumvacemater. 13. Fysik og Kemi. B. Der ønskes et eksperimentelt
Bidrag til Belysning af de stereokemiske Forhold, der gør sig gældende,
naar Acetylenderivater omdannes til Ætylenderivater ved Brintning eller
ved andre Additionsprocesser. 14. Naturhistorie. Der ønskes en Rede-
gørelse for de i Danmark forekommende Arter af Myggeslægten Anopheles,
deres Livsforhold, Udbredning og indbyrdes Mængdeforhold i forskellige
Egne af Landet, baade som Imagines og i Udviklingsstadierne. Samtidig
ønskes — om muligt — oplyst, hvilke Forandringer i Forekomst eventuelt
er indtraadte i Modsætning til tidligere Tider. Besvarelsen maa være led-
saget af de nødvendige Tegninger og Præparater.
Universitetets Aajrbog,
91