Første Afsnit. Universitetet og den polytekniske Lære- anstalts Forhold som Læreanstalter. A. U niversitetet. I. Bestyrelsen. a. Beretning for Aaret 1914—15. Den akademiske Lærerforsamling har i 1914—15 holdt 5 Møder, nemlig: 22. Oktober 1914 med Dagsorden: 1) Afgørelse af, hvorvidt Docen- terne Axel Moller og Henry Ussing opfylder de i Punkt c, i kgl. Resolution af 3. Juni 1913 fastsatte Betingelser for at være Medlemmer af Lærer- forsamlingen, 2) Meddelelser fra Rektor, 3) Valg af 10 Medlemmer af Kon- sistorium, 4) Valg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1914—15, 5) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for 1914—15; 17. December 1914 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Studenterraadene, 3) Skrivelse fra Ministeriet angaaende Universitetskommissionens Betænk- ning; 21. Januar 1915 (ekstraordinært Møde) med Dagsorden: Redaktions- udvalgets Forslag til Ministeriet i Kommissionssagen; 25. Marts 1915 med Dagsorden: 1) Afgørelse af, hvorvidt Docent, Dr. phil. Chr. Winther op- fylder de i Punkt c. i kgl. Resolution af 3. Juni 1913 fastsatte Betingelser for at være Medlem af Lærerforsamlingen, 2) Meddelelser fra Rektor, 3) Lønningsudvalget aflægger Beretning, 4) Ministeriets Svar paa Lærer- forsamlingens Skrivelse i Kommissionssagen; 27. Maj 1915 med Dags- orden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuni- versitetsudvalget. Som Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling optoges den 22. Oktober 1914 Docenterne Axel Møller og Henry Ussing, den 25. Marts 1915 Docent Chr. Winther. Til Hektor i Rektoratsaaret 1914—15 valgte den akademiske Lærer- forsamling 22. Oktober 1914 Professor Harald Westergaard, som tiltraadte Rektoratet den 12. November 1914. Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling valgte denne 22. Oktober 1914 Professor Dines Andersen. Dekanerne i Rektoratsaaret 1914—15 har været Professor F. E. Torm i det teologiske, Professor K. Berlin i det rets- og statsvidenskabelige, Pro- fessor J. Fibiger i det lægevidenskabelige, Professor Dines Andersen i det Universitetet« Aarbog. 67 526 Universitetet 1914— 1915. filosofiske og Professor C. Raunkiær i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Til Medlemmer uf Konsistorium valgte den akademiske Lærerforsam- ling den 22. Oktober 1914 Professorerne O. V. Ammundsen, K. Faber, J. L. Heiberg, O. Jespersen, W. Johannsen, H. F. E. Jungersen, H. Munch- Petersen og Th. Rovsing samt — efter den ved kgl. Resolution af 10. Sep- tember 1914 fastsatte Forandring i Konsistoriums Sammensætning — Do- centerne Chr. Blinkenberg og E. Schmiegelow, alle paa 4 Aar fra 15. No- vember 1914. Til samme Tid udtraadte af Konsistorium efter Ønske Pro- fessorerne V. Bentzon og M. Cl. Gertz og paa Grund af Alder Professor H. Høffding. Til Medlemmer af Bestyrelseskomitéen for Kommunitetets Stipendie- vtesen valgte Konsistorium 11. November 1914 Professor P. J. Jørgensen som juridisk Medlem i Stedet for Professor C. Torp, der fritoges for Aaret 1915. Til Formand for Aaret 1915 valgte Stipendiebestyrelsen Professor J. Fibiger 3. Marts 1915. 1 Universitetsaaret 1914—15 nedsattes følgende Udvalg: I Konsisto- riums Møde den 9. September 1914 et Udvalg bestaaende af Rektor, Refe- rendarius og Dekanerne angaaende Forhandling af Universitetstryksager. 1 Konsistoriums Møde den 14. Oktober 1914 et Udvalg bestaaende af Rek- tor, Referendarius, Professorerne Salomonsen og Bøggild samt Docent Beckett angaaende Forhandling med Professor Oscar Matthiessen om Æn- dringer i hans Forslag til Dekorationen af Mineralogisk Museums Forhal. I Konsistoriums Mode den 11. November 1914 et Byggeudvalg for Labo- ratoriebygningen bestaaende af Kvæstor, Referendarius og Professor Ers- lev. I Konsistoriums Møde den 9. December 1914 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner angaaende et Andragende fra det iuatematisk-naturvidenskabelige Fakultet om Adgangen til at tage Eksa- miner med 1ste Karakter om. I Konsistoriums Mode den 10. Marts 1915 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius, Professorerne Heiberg, Dines Andersen og P. J. Jørgensen angaaende Revision af Universitetets Tryk- ningssatser. I Konsistoriums Mode den 21. April 1915 et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner angaaende Erklæring til Mini- steriet over Normeringsbestemmelser til Lønningsloven. 1 den akademiske Lærerforsamlings Møde den 22. Oktober 1914 nedsattes et Udvalg an- gaaende Lonningssagen, bestaaende af Rektor og Referendarius samt Pro- fessorerne Salomonsen, Buhl, A. Friis og Docent Maar. Til Medlemmer af Folkenniversitetsudvalget genvalgte den akademiske Lærerforsamling den 27. Maj 1915 Professorerne A. B. Drachmann, Kr. Erslev, W. Johannsen, J. C. Bock og Cl. Wilkens. Ved det den 12. Marts 1915 afholdte Valg af Studenterraad valgtes følgende: Det teologiske Studenterraad, Medlemmer: Studiosi theol. M. Bie, Th. Ravn, Johs. Larsen (Formand), Aage Morville og Porsdal (Næstfor- mand). Suppleanter: Studiosi theol. Ch. Nedermark, E. E. Kiilerich, M. P. Nielsen, J. C. Willesen og J. C. Vinther. Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad, Medlemmer: Studiosi juris Ejnar Reinstrup (Formand, ud- traadt 1. Oktober 1915), Erik Leuning, Mogens Knudsen (Næstformand), G. Spohr (Formand fra 1. Oktober 1915) og Stud. polit. Dalgas Rasmus- sen. Suppleanter: Studiosi juris Harald Petersen (indtraadt 1. Oktober Bestyrelse. 527 1915), Christian Strøm, H. A. Gideon, L. K.H.Kjeldsen ogStud.polit.Frk. E. Heckscher. Det medicinske Studenterraad, Medlemmer: Studiosi med. Harald J. Bloch, Kaj Regnar Kjer, Mads Siggaard-Andersen (Næstfor- mand), Ludvig Christensen, Erik Johan Warburg (Formand). Supplean- ter: Studiosi med. Oliver Henriksen, Svend Yieth Pontoppidan, Knud Waage Bjerre og Johannes Frandsen. Det filosofiske Studenterraad, Med- lemmer: Studiosi mag. Holger Sandvad (Dansk) (Formand), Frk. J. K. Bolt Jørgensen (Tysk), Alf. Larsen (Engelsk), Hakon H. C. Muller (Fransk) (Næstformand), J. O. Kock (klassiske Sprog), G. Worsøe- Schmidt (Historie) og Frithjof Brandt (andre Fag). Suppleanter: Studiosi mag. M. Borup (Dansk), A. V. Nielsen (Tysk), Frk. N. Engelhardt (En- gelsk), Gunner Jensen (Fransk), K. Gyring (klassiske Sprog), Jens Klinkby (Historie) og Frk. L. Riise (andre Fag). Det matematisk-naturvidenskabe- lige Studenterraad, Medlemmer: Studiosi mag. Poul Mogensen (Matema- tik), Frk. Julie Yinter Hansen (Astronomi) (Formand), M. Jensen (Kemi), N. C. Jensen (Fysik) og L. Koch (Mineralogi) (Næstformand). For Zoo- logi, Botanik og Geografi valgtes ingen Medlemmer. Suppleanter: Studiosi mag. N. P. Y. Møller (Matematik), Lehmann (Astronomi), Glistrup (Kemi) og Rasch Nielsen (Fysik). For Zoologi, Botanik, Mineralogi og Geografi valgtes ingen Suppleanter. Til Medlemmer af det samlede Studenterraad valgtes Studiosi theol. Johs. Larsen, Porsdal, Morville, Studiosi juris E. Reinstrup (Formand til 21. September 1915), M. Knudsen (Formand fra 21. September 1915), G. Spohr og fra 21. September 1915 stud. polit. Dalgas Rasmussen, Studiosi med. H. J. Bloch, K. R. Kjer, E. J. Warburg, Studiosi mag. (fil. Fak.) H. Sandvad, H. Muller, F. Brandt, Studiosi mag. (mat.-nat. Fak.) P. Mogensen, Frk. J. Vinter Hansen, Lauge Koch (Næst- formand). b. Nedsættelse af U niversitetskommissionen af 7. Oktober 1912 og dennes Beretning. — Forslag om Nedsættelse af et Udvalg angaaende Universi- tetets Virksomhed og administrative Ordning m. v. Etter at den under 9. Decbr. 1909 nedsatte Finanslovkommission i sin under 13. Maj 1911 afgivne Betænkning, S. 28—30 (aftrykt i Aarb. 1911— 12, S. 444—46), havde udtalt som sin Mening, »at der burde ske en For- andring i de gældende Regler for Universitetets Styrelse, saaledes at der ved Siden al den videnskabelige Repræsentation skabes et administrativt Centralorgan (f. Eks. ved Ansættelsen af en Direktør eller Kansler for Universitetet). Man gaar nemlig ud fra, at der ved Tilstedeværelsen af en samlende Tilsynsmyndighed maatte kunne tilvejebringes Besparelser saavel indenfor de iorskellige Fakulteter som paa selve det administrative Om- raade«, og derefter havde henstillet til Ministeren for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet, »om der ikke eventuelt gennem et selvstændigt Udvalg af Medlemmer udenfor Universitetet kunde tilvejebringes Forslag til en saa- dan Omordning«, nedsatte Ministeriet ved Skrivelse af 7. Oktober 1912 en Kommission til Undersøgelse af Universitetets hele administrative og øko- nomiske Ordning. 528 Universitetet 1914—1915. Til Kom mission ens Formand beskikkedes Professor, Dr. ph.il. & jur. Harald Høffding. Til Medlemmer af Kommissionen beskikkedes iøvrigt Kontorchef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Frants Dahl, Medlem af Folketinget Lars Dinesen, Kvæstor K. Goos, Professor, Dr. med. & phil. TT. Johannsen, Raadmand, Medlem af Folketinget K. M. Klausen, Pastor, Medlem af Folketinget N. Johan Laursen, Professor, Dr. juris 11. Munch- Petersen og Gaardejer, Medlem af Folketinget N. Pedersen-Nyskov. Til Sekretær ved Kommissionen blev beskikket Ekspeditionssekretær i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet K. Glahn. Det overdroges Kommissionen at foretage en Undersøgelse af Univer- sitetets hele administrative Ordning, i hvilken Henseende der særlig maatte droftes, om ikke Indførelsen af et nyt Led i Universitetets Styrelse, en øko- nomisk Direktør, Kansler eller deslige — Organer, som er kendte andet- steds — maatte være ønskelig som et Mellemled mellem Universitetet og Ministeriet. I Forbindelse hermed bemyndigedes Kommissionen til at undersøge, om Tidspunktet nu ikke maatte være kommet til at skabe en ny Grundlov for Universitetets Organisation og Virksomhed, en Kodifikation, som kunde være en naturlig Afløser af Universitetsfundatsen af 7. Maj 1788 og de tal- løse siden den Tid fastsatte Retsregler. Kommissionen bemyndigedes derhos til at inddrage under sin Drøf- telse ogsaa andre Spørgsmaal, der maatte vedrøre Universitetet, samt til i enkelte specielle Tilfælde at tilkalde særlig sagkyndige. Kommissionen afgav sin Betænkning 23. Oktober 1913; denne ud- kom trykt i Bogform s. A. (IV -f- 206 Sider), til hvilken Udgave der hen- vises. Betænkningen falder i følgende 5 Afsnit: I. Universitetets Virksomhed. II. Lokaleforholdene ved Universitetet. III. Universitetets administrative Ordning. IV. Universitetets økonomiske Forhold og Styrelse. V. Lønningsforholdene ved Universitetet. Ved Skrivelse af 29. Decbr. 1913 tilstillede Ministeriet den akademiske Lærerforsamling et Eksemplar af Betænkningen med Tilføjende, at man forventede at modtage de Ytringer, som Forsamlingen maatte finde An- ledning til at fremkomme med i Anledning af det i Betænkningen frem- førte. Paa sit Mode 5. Febr. 1914 vedtog Lærerforsamlingen følgende Ud- talelse, som under s. D. blev tilstillet Ministeriet: »I Skrivelse af 29. December f. A. har det høje Ministerium tilstillet den akademiske Lærerforsamling et Eksemplar af den af Universitets- kommissionen afgivne Betænkning og udtalt Forventningen om at mod- tage de Ytringer, som Forsamlingen maatte finde Anledning til at frem- komme med i Anledning af det i Betænkningen anførte. Idet Lærerforsamlingen gaar ud fra, at Ministeriet alene har ønsket en Udtalelse af den angaaende de bestemte Forslag vedrørende Universi- tetet, der indeholdes i Betænkningen, skal den tillade sig at udtale følgende: Bestyrelse. 529 Hvad angaar det i Betænkningens Afsnit IT indeholdte Forslag til Opførelse af en Laboratoriebygning (Studiegaard) med dertil knyttet Funktionærbygning, fremgaar det af Betænkningen, at Forslaget er blevet overvejet i et Udvalg, hvori bl. a. alle vedkommende Laboratoriers For- standere har haft Sæde. Lærerforsamlingen kan da fuldt ud slutte sig til dette Forslag, og den tillader sig at tilføje en indtrængende Anmod- ning om dets snarligst mulige Gennemførelse, idet, som Universitetet ofte har udtalt overfor det høje Ministerium, Tilvejebringelsen af saadanne nye Lokaler er en absolut nødvendig Betingelse for en forsvarlig Gen- nemførelse af dets Undervisning med det stadig stigende Antal Studerende. De i Afsnit III fremsatte Forslag til Ændringer i Universitetets administrative Ordning mener Lærerforsamlingen ligeledes at kunne give sin Tilslutning. Hvad angaar de under Afsnit IV stillede Forslag til Ændringer i Universitetets Budget, kan Lærerforsamlingen fuldtud bekræfte Ud- talelsen i Betænkningen om, at Opførelse paa Finansloven af faste, aar- lige Beløb til Universitetslæreres Studie- og Repræsentationsrejser er et længe næret Ønske ved Universitetet, hvis Opfyldelse man tillægger stor Betydning til at gøre Universitetslærerne det muligt at følge med i deres Fag og at opfylde de Forpligtelser, som det internationale videnskabelige Samkvem i stadig større Omfang paalægger dem. Ogsaa Forslaget om paa Budgettet at opføre en særlig Bevilling til Udgivelse af Universitetets Festskrifter kan Lærerforsamlingen tiltræde. Hvad endelig det under Afsnit V fremsatte Forslag til Lønningslov angaar, kunde Lærerforsamlingen vel paa nogle Punkter have ønsket videregaaende Forbedringer. Men den erkender, at Lønningssatserne i Forslaget, allerede som det foreligger, indeholder meget betydningsfulde Fremskridt i Forhold til den bestaaende Ordning, og mener derfor at kunne give det sin Tilslutning. Forsamlingen finder i denne Forbindelse Anledning til at minde om, at der nu snart er forløbet 7 Aar, siden Universitetet første Gang indsendte sit Forslag til en ny Lønningslov. I den forløbne Tid har saa godt som alle Statens øvrige Embeds- og Be- stillingsmaind faaet deres Lonningsforhold ordnede og væsentligt for- bedrede, saaledes at der for Universitetets Tjenestemænd er fremkommet et skrigende Misforhold. Dette kan paa ingen Maade siges at være fjernet ved de midlertidige Lønningstillæg, der er blevet tillagt dem. Til Trods for disse befinder Universitetets Embeds- og Bestillingsmænd, navnlig Docenter, videnskabelige Assistenter og øvrige Funktionærer sig i en ligefrem Undtagelsesstilling, idet Lønningerne for alles Vedkommende er urimelig lave, og idet de nævnte Bestillingsmænd endog ganske savner den Ret til Alderstillæg og Pension, der ved de nyere Lønningslove er tillagt alle andre Tjenestemænd, — en Mangel, der kommer til at ramme de ældre, veltjente Funktionærer særlig haardt. Med den stadige Stigning at Priserne paa alle Livsfornødenheder bliver Unversitetets uheldige Lon- ningsforhold for hvert Aar mere trykkende, og Lærerforsamlingen tillader sig derfor paa det indstændigste at anmode om, at det høje Ministerium, nu da den Undersøgelse af Universitetets administrative og økonomiske Ordning, som var gjort til Forudsætning for en endelig Ordning af dets 530 Universitetet 1914— 1915. Lonningsforhold*), er tilendebragt, ikke vil vente længere med at foretage de endelige Skridt til Gennemførelse af denne l'or Universitetet og dets Trivsel saa afgørende vigtige Sag.« Under 11. December 1914 modtog Lærerforsamlingen fra Ministeriet en Skrivelse saalydende: »Den af Ministeriet under 7. Oktober 1912 nedsatte Kommission til Undersøgelse af Universitetet-s administrative Ordning og Virksomhed har i de Udtalelser, hvormed den indleder sin under 23. Oktober f. A. afgivne Betænkning, grupperet dennes Emner i følgende Afsnit: I) Universitetets Virksomhed, IT) Lokaleforholdene ved Universitetet, III) Universitetets administrative Ordning, IV) Universitetets økonomiske Forhold og Sty- relse, V) Lonningsforholdene ved Universitetet. Idet Ministeriet herved skal udtale sig overfor Lærerforsamlingen om de Spørgsmaal. til hvis særlige Overvejelse Kommissionsbetænkningens Undersøgelser med dertil knyttede Forslag giver Anledning, skal man med Hensyn til det i 1ste Afsnit behandlede Omraade, Universitetets Virksom- hed, henlede Opmærksomheden paa det Side 5, jfr. Bemærkningerne Side 113 til Lonningsforslagets § 2, behandlede Spørgsmaal om Univ er sit et s- hcrcrnes Antal, med Hensyn til hvilket man vilde sætte Pris paa at se udarbejdet en egentlig Normeringsplan med eventuel regelmæssig Revision efter et vist Aaremaals Forløb. I Forbindelse hermed kunde man ønske nærmere behandlet Spørgs- maalet om Frem f/an gsmaaden ved Ansættelsen af Universitetslærere med særlig Hensyn til det Grundlag for Universitetets Indstillinger, som kan opnaas ved en afholdt Konkurrence eller gennem Ansøgernes tidligere Ar- bejder, i begge Tilfælde bedømt af et Udvalg, i hvilket foruden Universi- tetslærere tillige udenforstaaende Videnskabsmænd have Sæde (danske eller fremmede). Med Hensyn til Universitetslærernes Afgang fra deres Em- bede bør Etableringen af en Aldersgrænse, f. Eks. 65 Aars Alderen, for deres Forbliven i Embedet tages under Overvejelse. Naar det i Kommissionsbetænkningen Side 8 er udtalt, at der »efter det Forbillede, det medicinske Fakultet har givet, ogsaa indenfor andre Fa- kulteter, saa vidt Fagene tilstede det, burde udarbejdes bestemte Studie- planer til Vejledning for de studerende«, da kan Ministeriet fuldt ud slutte sig til denne Udtalelse, idet man maa anse det for i høj Grad ønskeligt, at saadanne Arbejdsplaner foreligge for alle Fakulteters Ved- kommende. Som et andet under dette Afsnit henhørende Emne, som Ministeriet maa ønske taget under Overvejelse, skal nævnes Spørgsmaalet om, hvor- vidt og i hvilket Omfang det kan gøres til Pligt for Lærerne i Special- fagene, der ikke ere Eksamensfag eller i alt Fald kun dyrkes af enkelte Studerende, tillige at yde elementær Undervisning i andre Fag, hvor der er talrige Studerende og Trang til en Forøgelse af Lærerkræfterne. Og i Forbindelse hermed ønskes behandlet Spørgsmaalet om en almindelig For- ') Se heroim den i Aarb. 1911—12 S. 442 aftrykte Betænkning af Folketingets Lønnings- udvalg af 4. Juni 1912 og Univer&itetskommissionens Betænkning, S. 110—111. Bestyrelse. 531 pligtelse for Universitetslærere til at yde et vist Minimum af Elementær- undervisning. I Kommissionsbetænkningen er det (Side 7) oplyst, at Kommissionen har beskæftiget sig med Tanken om ved Siden af den filosofiske Prøve at indføre særlige Adgangseksaminer til de forskellige Fakulteter efter Af- slutningen af det første Universitetsaar — et Spørgsmaal, der af Kom- missionen berøres i Forbindelse med Omtalen af de fra forskellige Sider ved Universitetet fremkomne Klager over Nedgang i Gennemsnitsdannelsen og i Udviklingen af Arbejdsevnen hos de Studerende. Efter Ministeriets Opfattelse er der i det hele Grund til en nærmere Undersøgelse af Spørgs- maalet, om det første akademiske Aar efter den nugældende Ordning an- vendes paa rette Maade. Med Hensyn til de under Kommissionsbetænk- ningens Afsnit II, Lokaleforholdene ved Universitetet omhandlede Forhold kan Ministeriet begrænse sig til en Henvisning dels til den ved Lov af 1ste April d. A. givne Bevilling til Opførelse af en Laboratoriebygning ved Universitetet, dels til de Forhandlinger, som have været forte angaaende Tilvejebringelsen af Lokaler for normal-anatomisk og fysiologisk Institut. Som Forhold vedrørende Universitetets administrative Ordning, der kunde ønskes nærmere behandlede, skal Ministeriet nævne det i Kommis- sionsbetænkningen Side 89 omhandlede Spørgsmaal om Udsondring af det særligt administrative Arbejde vedrørende Universitetets Ledelse, saaledes at der i Spidsen for denne Virksomhed — under Betegnelsen Kansler, Direktør, Universitetssekretær eller lignende — sættes en af Lærerforsam- lingen dertil indstillet og af Ministeriet (Kongen) ansat Mand, der forud- sættes at staa uafhængig af Lærergerningen ved Universitetet. I Forbindelse hermed vilde være at behandle den Virkning, som Op- rettelsen af et saadant nyt Led i Administrationen vil have overfor Kon- sistoriums Sammensætning og Myndighedsomraade, Rektors og Referenda- rius' Stilling o. s. v. Som vedrørende Universitetets økonomiske Forhold skal Ministeriet nævne et Forhold, der vel ikke ses at være behandlet i Kommissionen, men som man dog maatte ønske taget under Overvejelse, nemlig Oprettelsen af et samlet Legatfond gennem Forening af de forskellige bestaaende Le- gater i saa stort et Omfang, som det skønnes forsvarligt under Hensyn til Legatbestemmelserne og de Forudsætninger, hvorunder disse have været trufne, og saaledes at Renterne af den samlede Legatmasse saa vidt muligt fordeles efter den studerendes Evner, økonomiske Stilling og uden Sær- hensyn til Skole, Stand, Slægt o. s. v. Angaaende Betænkningens Afsnit V (Lønningsforholdene ved Univer- sitetet) finder Ministeriet Anledning til at udtale, at man for sit Ved- kommende vilde anse en Forbedring at disse Forhold for fuldt ud velbe- grundet. Under de foreliggende vanskelige økonomiske Forhold, der ikke tillade Gennemførelsen af Lonningslovforslag af omfattende Art, vil man dog for Tiden se sig nødsaget til at begrænse sine Bestræbelser i saa Hen- seende til Opnaaelsen af en Forbedring af Lønnen for de uheldigst stillede Bestillingsmænd og Funktionærer, hvortil Hjemmel eventuelt kunde søges paa Finansloven som en midlertidig Forhøjelse af de paagældende Løn- ninger. Medens man derfor imødeser et Forslag i denne Henseende fra Universitetet, beklager man at maatte stille Spørgsmaalet om en aiminde- 532 Universitetet 1914—-15. lig Lønningsordning for Universitetet i Bero til Forholdene i ovennævnte Retning have bedret sig. Saasnart dette er sket, vil man være villig til at fremsætte Forslag herom. De ovenangivne Forhold vedrorende Universitetets Virksomhed og ad- ministrative Ordning samt den i'oreslaaede Forening af Legatmidlerue vilde Ministeriet, forinden man i saa Henseende tager endelig Stilling, sætte Pris paa at se behandlet i et Udvalg paa syv Medlemmer, i hvilket Lærerforsamlingen er repræsenteret af et af Forsamlingen selv valgt Fler- tal af Medlemmer (4), medens Udvalget iøvrigt ønskes tiltraadt af Pro- fessor, Dr. phil. Kr. Erslev, som Formand for Udvalget, Undervisnings- inspektor, Prolessor, Dr. phil. Tuxen og Rektor ved Roskilde Katedralskole, Dr. phil. Bertelsen. Til som Sekretær at bistaa Udvalget med Protokolførsel m. m. vil Ministeriet være villigt til at udnævne en af dets Assistenter. Idet man vedlægger en kort Redegørelse for de Spørgsmaal, der i Henhold til ovenstaaende særligt onskes gjort til Genstand for Behandling i Udvalget, skal man udtrykkelig gøre opmærksom paa, at ogsaa andre, Universitetet vedrørende Forhold vil af Udvalget kunne inddrages under dets Drøftelser, eventuelt under Forhandling med Mænd udenfor Udvalget med særligt Kendskab til de paagældende Spørgsmaal. Man udbeder sig herefter Meddelelse om, hvem Lærerforsamlingen maatte udpege som dets Repræsentanter i Udvalget,« Med Ministeriets Skrivelse fulgte følgende Bilag: »Følgende Spørgsmaal ønskes særligt behandlede af det af Ministeriet ved ovennævnte Skrivelse nedsatte Udvalg: 1. Normeringspion for Univcrsilctslærernes Antal med eventuel regel- mæssig Revision efter et vist Aaremaals Forløb. 2. Fremgangsmetoden ved Universitetslæreres Ansættelse med særligt. Hensyn til det Grundlag for Universitetets Indstillinger, som kan opnaas ved en afholdt Konkurrence eller gennem Ansøgernes tidligere Arbejder, i begge Tilfælde bedømt af et Udvalg, i hvilket foruden Universitetslærere tillige udenforstaaende Videnskabsmænd have Sæde (danske eller frem- mede). 3. Aldersgrænse for Professorernes Afgang. 4. Studieplaner for alle Fakulteter. 5. Hvorvidt og i hvilket Omfang det kan gøres til Pligt for Lærerne i Specialfagene, der ikke ere Eksamensfag eller i alt Fald kun dyrkes af enkelte Studerende, tillige at yde elementær Undervisning i andre Fag, hvor der er talrige Studerende og Trang til en Forøgelse af Lærer- kræfterne. 6. En almindelig Forpligtelse for Universitetslærere til at yde et vist Minimum af Elementærundervisning. 7. Anvendelsen af det første akademiske Aar. 8. Udsondring af det særligt administrative Arbejde vedrørende Uni- versitetets Ledelse, saaledes at der i Spidsen for denne Virksomhed — un- der Betegnelsen Kansler, Direktør, Universitetssekretær eller lignende — sættes en af Lærerforsamlingen dertil indstillet og af Ministeriet (Kon- Bestyrelse. 533 gen) ansat Mand, der forudsættes at staa uafhængig af Lærergerningen ved Universitetet. 9. Den Virkning, som Oprettelsen af et saadant nyt Led i Admini- strationen vil have overfor Konsistoriums Sammensætning og Myndigheds- omraade, Rektors og Referendarius' Stilling o. s. v. 10. Oprettelsen af et samlet Legatfond.« Efter at have behandlet Sagen paa sit Mode 17. Decbr. 1914 vedtog Lærerforsamlingen paa sit Mode 21. Januar 1915 følgende Udtalelse, der under 22. s. M. blev tilstillet Ministeriet: »I Skrivelse af 11. f. M. har det høje Ministerium fremsat forskellige Udtalelser angaaende Spørgsmaal, til hvis særlige Overvejelse Ministeriet finder Anledning i den Betænkning, der er afgivet af den under 7. Ok- tober 1912 nedsatte Kommission til Undersøgelse af Universitetets admini- strative Ordning og Virksomhed. Hvad Lokaleforholdene ved Universitetet angaar, har Ministeriet be- grænset sig til en Henvisning dels til den ved Lov af 1. April f. A. givne Bevilling til Opførelse af en Laboratoriebygning ved Universitetet, dels til de Forhandlinger, som har været ført angaaende Tilvejebringelse af Lokaler for normal-anatomisk og fysiologisk Institut. Den akademiske Lærerforsamling kan derfor med Hensyn til dette Punkt indskrænke sig til at udtale dels sin Paaskønnelse af den væsentlige Forbedring af Uni- versitetets Lokaleforhold, som den nye Laboratoriebygnings Opførelse vil hidføre, dels det sikre Haab om, at Forhandlingerne angaaende de nye medicinske Instituter i en nær Fremtid maa føre til et gunstigt Resultat, idet, som det vil være det høje Ministerium bekendt, Trangen til dem er overordentlig stærk og stadig stigende. Angaaende Lønningsforholdene ved Universitetet har Ministeriet ud- talt, at det for sit Vedkommende vilde anse en Forbedring af disse Forhold for fuldt ud velbegrundet, men at det dog under de foreliggende vanske- lige Forhold maa se sig nødsaget til at begrænse sine Bestræbelser til Opnaaelsen af en midlertidig Lønningsforbedring for de uheldigst stillede Bestillingsmænd og Funktionærer og maa stille Spørgsmaalet om en al- mindelig Lønningsordning for Universitetet i Bero, til Forholdene i oven- nævnte Retning har bedret sig. Idet Lærerforsamlingen med Hensyn til Spørgsmaalet om den midlertidige Lønningsforbedring skal henvises til det tidligere med Skrivelse af 16. Jan. indsendte Forslag, finder den Anled- ning til paany stærkt at betone, at saadanne midlertidige Foranstaltninger aldrig vil kunne tilfredsstille Universitetets rimelige Krav paa en forsvarlig Ordning af dets Lønningsforhold, men at der hertil nødvendig maa kræves en samlet Lønningslov, hvorved navnlig ogsaa Docenternes og de viden- skabelige Assistenters økonomiske Forhold underkastes en gennemgribende Reform, at dertil sigtende Forslag, der — ligesom senere Kommissionens Forslag — væsentlig kun gik ud paa at stille Universitetets Embeds- og Bestillingsmænd lige med Statens øvrige Tjenestemænd, lige siden 1907 har foreligget fra Universitetet, at det ved Universitetskommissionens Ned- sættelse i 1912 var en klar og fra flere Sider udtalt Forudsætning, at disse Forslag, saa snart Kommissionen havde afsluttet sin Undersøgelse af Uni- Unjver»)tetetB Aarbog. 68 534 Univoraitotet iyi4—15. versitetets Forhold, skulde nyde Fremme, og nt netop de nuværende vanske- lige økonomiske Forhold gor den Uret, som derved, at dette hidtil ikke er sket, er blevet tilføjet Universitetet, særlig følelig. Man forstaar imidlertid det høje Ministeriums Udtalelse sabledes, at dette, saa snart den nuværende ekstraordinære Krigstilstand er ophørt, vil fremsætte Forslag til en ny Lønningslov for Universitetet, og at dette vil blive overensstemmende med Kommissionens Forslag eller i hvert Fald ikke byde Universitetet rin- gere Kaar. Om en l\a>kke andre Forhold vedrørende Universitetets Virksomhed og administrative Ordning samt angaaende Oprettelsen af et samlet Legat- fond har derimod Ministeriet udtalt, at det, forinden det i saa Henseende tog endelig Stilling, vilde sætte Pris paa at se dem behandlet i et Udvalg paa syv Medlemmer —. i hvilket Lærerforsamlingen er repræsenteret af et af Forsamlingen selv valgt Flertal af Medlemmer (4), medens Udvalget i øvrigt onskes tiltraadt af Professor, I)r. phil. Kr. Erslev som Formand for Udvalget, Undervisningsinspektør, Professor, I)r. phil. Tuxen og Rek- lor ved Roskilde Katedralskole, Dr. phil. Bertelsen — og i Forbindelse her- med udbedt sig Meddelelse om, hvem Tjærerforsamlingen maatte udpege som dets Repræsentanter i Udvalget. Forinden imidlertid Lærerforsamlingen skrider til Valget af diss^ Repræsentanter, tillader den sig at paakalde det høje Ministeriums Op- mærksomhed for følgende Forhold: Som det ogsaa fremgaar af Ministeriets Skrivelse, har adskillige af de omhandlede Spørgsmaal allerede været Genstand for indgaaende Be- handling i den endnu bestaaende Universitetskommission. Særlig viser 9aavel den Skrivelse, hvorved Kommissionen i sin Tid nedsattes, som selve Indholdet af dens Betænkning, at Sporgsmaalet, »om ikke Indførelsen af et nyt Led i Universitetets Styrelse, en økonomisk Direktør, Kansler eller deslige----maatte være ønskelig som et Mellemled mellem Universi- tetet og Ministeriet«, har dannet en Hovedgenstand for Kommissionens Overvejelser. Efter at disse var afsluttede i en Kommission, der som bestaaende, foruden af et Mindretal af Universitetslærere, af Repræsen- tanter for Lovgivningsmagten og Administrationen, derunder en af Mini- steriets egne Embedsmænd, maatte anses for særlig egnet til Behandling af dette Spørgsmaal, gav den akademiske Lærerforsamling i sin Skrivelse af 5. Februar f. A. Kommissionens Indstilling sin Tilslutning. Lærer- forsamlingen tvivler derefter om. at en fornyet Behandling af denne Sag i et Udvalg, sammensat som af Ministeriet paatænkt af nogle Universitets- lærere og Repræsentanter for det lærde Skolevæsen, hvilke sidste forment- lig ikke medbringer særlig Sagkundskab paa dette Omraade, vil kunne bringe nogen ny Belysning af dette Spørgsmaal. De yderligere Oplysnin- ger, som Ministeriet maatte ønske, forinden det paa Grundlag af Univer- sitetskommissionens Betænkning tager endelig Stilling til Sporgsmaalet, vil det jo have fuld Adgang til at forskaffe sig direkte gennem Universi- tetets officielle Organer. Tjærerforsamlingen maa herefter formene, at det under 8. opstillede Spørgsimaal om Udsondring af det særligt administra- tive Arbejde vedrørende Universitetets Ledelse, saaledes at der i Spidsen før denne Virksomhed — under Betegnelsen Kansler, Direktør, Universi- tetssekretær eller lignende — sættes en af Lærerforsamlingen dertil ind- Bostyrolse. 535 stillet og af Ministeriet (Kongen) ansat Mand, der forudsættes at staa uaf- hængig af Lærergerningen ved Universitetet, — bør udgaa af det even- tuelle Udvalgs Arbejdsprogram, og det samme maa da gælde om det dermed sammenhængende, under 9. rejste, om den Virkning, som Oprettelsen af et saadant nyt Led i Administrationen vilde have overfor Konsistoriums Sam- mensætning og Myndighedsomraade, Rektors og Referendarius' Stilling o. s. v. Hvad de øvrige i Skrivelsen berørte Spørgsmaal angaar, vil der fra Universitetets Side intet være at erindre imod, at de underkastes nær- mere Behandling i et Udvalg, hvortil Lærerforsamlingen udpeger Repræ- sentanter. Men man forstaar ikke, hvilke Grunde der har bestemt Mini- steriet til som Medlemmer af dette Udvalg at ville udpege to Repræsen- tanter for det lærde Skolevæsen, der ikke kan antages at have noget sær- ligt Kendskab til de Universitetsforhold, hvorom der her er Tale, og man tillader sig derfor indtrængende at anmode det høje Ministerium om at ville fravige denne Ordning. Hvor det til Fremme af Udvalgets Arbejde maatte være ønskeligt at modtage Oplysninger om Forhold ved de lærde Skoler, vil dette jo altid kunne ske, eventuelt under Forhandling med Mænd uden for Udvalget med særligt Kendskab til de paagældende Spørgsmaal — en Udvej, som iøvrigt ogsaa Ministeriet selv i Slutningen af sin Skrivelse giver Anvisning paa. Endelig er Lærerforsamlingen ikke klar over Be- tydningen og Rækkevidden af den i Skrivelsens Slutning indeholdte Ud- talelse om, at ogsaa andre, Universitetet vedrørende Forhold af Udvalget vil kunne inddrages under dets Drøftelser, og den vilde derfor sætte Pris paa, inden den udpeger sine Repræsentanter i Udvalget, at modtage nær- mere Oplysning i saa Henseende. Idet Lærerforsamlingen fremsender disse Bemærkninger til Mini- steriet, tillader den sig endnu at udtale den sikre Forventning, at der under alle Omstændigheder maa blive givet den Lejlighed til at udtale sig om den Betænkning, Udvalget i sin Tid maatte afgive.« Under 25. s. M. modtog Universitetets Rektor fra Professor, Dr. phil. Kr. Erslev en Kopi af en Skrivelse fra denne til Ministeren, hvori han under Henvisning til de paa Lærerforsamlingen førte Forhandlinger ud- talte, at han ikke saa sig i Stand til at efterkomme Opfordringen til at overtage Formandshvervet i den paatænkte Kommission. Fra Ministeriet modtog Lærerforsamlingen derefter under 17. Marts 1915 en Skrivelse, saalydende: »Efter at man har modtaget Lærerforsamlingens behagelige Svar paa Ministeriets Skrivelse af 11. f. M. angaaende Nedsættelsen af et Udvalg til Overvejelse af forskellige nærmere angivne Spørgsmaal vedrørende Uni- versitetets Virksomhed og administrative Ordning, finder Ministeriet for sit Vedkommende Anledning til at bemærke følgende: De Spørgsmaal, Ministeriet har ønsket drøftet i det paagældende Ud- valg, er i første Række Undervisningsforholdene ved Universitetet med særligt Hensyn til de Reformkrav, som i saa Henseende er rejst fra forskel- lig Side, dels indenfor dels udenfor Universitetet, og naar man har med- taget forskellige administrative Forhold, er det navnlig i Betragtning af 536 Universitetet 1914—1915. (len Betydning, som Ændringer paa dette Omraade kan tænkes at ville have for selve Universitetsarbejdet, i hvilken Henseende Ministeriet har fundet det naturligt at soge blandt andet yderligere overvejet det i dets Skrivelse fremdragne Spørgamaal om Udsondring af det særligt admini- strative Arbejde vedrorende Universitetets Ledelse. Efter Lærerforsamlingens Stilling til den paatænkte Fremgangs- maade agter Ministeriet imidlertid selv med fornoden Bistand at udarbejde Forslag til de Forandringer, som det maatte finde onskelige. Disse For- slag vil derefter blive forelagt Lærerforsamlingen, der saaledes — for- inden der tages endelig Bestemmelse — vil faa Lejlighed til at underkaste samtlige Forhold en indgaaende Drøftelse.« c. Anciennitetsberegning for 4 Underbibliotekarer ved Universitelsbiblioteket. (Jfr. Aarb. 1913—14, S. 9.) Efter Vedtagelsen af Txiv Nr. 181 af 3. Juli 1914 indsendte Over- biblotekar, Dr. Sofus Larsen 30. Sept. s. A. til Konsistorium et An- dragende fra Underbibliotekarerne Fr. Birket-Smith, C. Luplau .Tanssen og Axel Garboe om Beregningen af deres Anciennitet i Henhold til den nævnte Lov. Konsistorium indhentede i den Anledning en Erklæring fra Kvæstor af 10. Oktober s. A., af hvilken Andragendets Indhold vil frem- gaa, saalydende: »Efter at Lov Nr. 181 af 3. Juli 1914 var blevet vedtaget af Rigs- dagen, anmodede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet Universi- tetskvæsturen om at fremsætte Indstilling om Størrelsen af de Lønninger, som i indeværende Finansaar vilde være at tillægge Tjenestemænd ved Universitetsbiblioteket, idet Ministeriet særlig udbad sig Oplysning om hver enkelt Tjenestemands Anciennitet og Alderstillæg m. m. I Henhold hertil indsendte Universitetskvæsturen under 1. Juli d. A. til Ministeriet en her udarbejdet Fortegnelse over de paagældende Lønninger, idet man i den Fortegnelsen ledsagende Skrivelse fremhævede, at Ancienniteten for de ved Biblioteket dengang ansatte 4 ekstraordinære Assistenter, som ifølge den nye Lovs § 1. A. skulde ansættes som Underbibliotekarer, i Fortegnel- sen var beregnet fra deres Ansættelse som ekstraordinære Assistenter, idet man efter Kvæsturens Formening ikke under den nye Lovs Tavshed med Hensyn til Anciennitetsberegningen for disse Tjenestemænd vilde kunne berøve dem den dem i den hidtidige Lonningslov af 25. April 1907 § 4. 2. Stk. hjemlede Ret fil ved Beregning af Alderstillæg, naar de ansættes som Underbibliotekarer, at medregne den Tid, i hvilken de have gjort eks- traordinær Tjeneste ved Biblioteket. I Skrivelse af 27. Juli 1914, hvoraf en Afskrift vedlægges, udtalte Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet imidlertid, at denne Beregningsmaade for de paagældendes An- ciennitet ikke kunde tiltrædes, og at der kun i Overensstemmelse med § 1. 3die sidste Stk., 2det Punktum i Lov af 3. Juli 1914 kunde tillægges de paagældende 2 Aars Anciennitet, idet deres hidtidige ekstraordinære Tje- Bestyrelse. 537 neste ved Biblioteket betragtedes som trædende i Stedet for den i nævnte Lov omtalte Prøvetid af 2 Aar. Det nu foreliggende Andragende fra de 3 nyansatte Underbibliotekarer, som have gjort ekstraordinær Tjeneste ved Biblioteket i over 2 Aar, gaar ud paa, at deres Anciennitet med Hensyn til Tilstaaelsen af Alderstillæg beregnes som i Universitetskvæsturens Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 1. Juli d, A. foreslaaet. Kvæsturen kan derfor kun anbefale, at Ministeriets Afgørelse i Skrivelse af 27. Juli d. A. søges ændret i Overensstemmelse med Andragendet. Hvad dettes nærmere Indhold angaar, finder man dog Grund til at fremhæve, at det næppe er rigtigt, at de ekstraordinære Assistenter ved selve Loven af 3. Juli d. A. blev ansatte som Underbibliotekarer; naar Loven i § 1. A. udtaler: »De for Tiden ved Universitetsbiblioteket ansatte ekstraordinære Assistenter an- sættes som Underbibliotekarer«, da maa »ansættes« sikkert læses i Betyd- ningen »skulle ansættes«, hvilket ogsaa stemmer med, at Ministeriet under 27. Juli d. A. har meddelt de tre Andragere Ansættelse som Under- bibliotekarer. Om den i Andragendet citerede Højesteretsdom af 21. De- cember 1905 (U. f. R. 1906 pag. 246, jfr. U. f. R. 1905 pag. 142) maa derhos bemærkes, at det derved afgjorte Tilfælde forsaavidt er forskelligt fra det foreliggende, som den i Dommen omhandlede Tjenestemand alle- rede inden den nye Lønningslovs Emanation havde erhvervet og i Form af Alderstillæg nydt godt af den ved den ældre Lov hjemlede Anciennitet, medens de heromhandlede Personer inden den nye Lovs Emanation kun i Henhold til § 4 i Lov af 25. April 1907 havde erhvervet Udsigt til, naar de ble ve ansatte som Underbibliotekarer, at faa Ancienniteten beregnet paa den i nævnte § omhandlede Maade. Denne Forskellighed mellem Til- fældene synes imidlertid ikke større, end at den paagældende Dom efter Kvæsturens Formening maa siges at danne et vægtigt Argument for det i Andragendet hævdede Standpunkt; i hvert Fald viser Dommen, at der ikke fra § 11 i Lov af 26. Marts 1870 kan hentes nogen Indsigelse mod, at Andragernes Anciennitet beregnes som ansøgt. Da denne Beregningsmaade derhos formentlig er i god Overensstemmelse med de Bestemmelser om An- ciennitetsberegning, som indeholdes i Lovene af 25. April 1907 og 3. Juli 1914, vilde det forekomme Universitetskvæsturen rimeligt, om man i Man- gel af en udtrykkelig Lovudtalelse om Andragernes Anciennitet, beregner denne paa den ansøgte Maade, og det saa meget mere som der ved Be- stemmelsen i § 4 i Lov af 25. April 1907 hos Andragerne er vakt en berettiget Forventning om, at de ved Ansættelsen som Underbibliotekarer vilde opnaa denne Beregningsmaades Anvendelse.« Ministeriets Skrivelse til Kvæstor af 27. Juli 1914 var saalydende: »Ved hoslagt at tilbagesende Hr. Kvæstoren det ene Eksemplar af de med Deres Skrivelse af 1. d. M. modtagne Fortegnelser indeholdende Op- gørelse over det Beløb, som i Henhold til Lov af 3. Juli 1914 om Lønninger for Tjenestemænd ved Rigsarkivet, det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblio- teket, Statsbiblioteket i Aarhus og Nationalmuseet for indeværende Fi- nansaar tilkommer de ved Universitetsbiblioteket ansatte Tjenestemænd som Lønning, Alderstillæg og personligt Tillæg, sammenholdt med de dem Universitetet 1914—1915. efter de hidtil gældende Regler tilkommende Lønninger, skal man meddele Dem, at Ministeriet ikke kan tiltræde den af Dem gjorte Beregning af den Jjønningsanciennitet, som ved Ansættelsen som Underbibliotekarer vil være at tillægge de nuværende ekstraordinære Assistenter, idet man, da de paagældende er ansatte i Henhold til ovennævnte Lov, ikke mener at kunne regne dem den tidligere Bestemmelse i Lov af 25. April 1907 § 4 til Gode. Man vil derimod efter Omstændighederne finde det forsvarligt at betragte deres Tjenestetid som ekstraordinære Assistenter som trædende i Stedet for den nu ved Lov af 3. d. M. § 1, 3die sidste Stykke befalede Prøvetid af 2 Aar. I Overensstemmelse hermed har man I). D. meddelt de ekstraordinære Assistenter, Fr. Birket-Smith, Luplau-Janssen og H. A. Garboe Ansættelse som Underbibliotekarer fra den 1. April d. A. at regne med Ijonningsanciennitet fra 1. April 1912 og altsaa med en Lonning af 2000 Kr. for indeværende Finansaar, hvorhos man har meddelt ekstra- ordinær Assistent Ax. Hansen, som endnu ikke har gjort Tjeneste i 2 Aar, at man konstituerer ham som Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket, saaledes at den Tid, i hvilken han fra 1. Februar 1913 har gjort Tjeneste som ekstraordinær Assistent, regnes ham til Gode som Prøvetid, idet man har tilføjet, at han derefter, saafremt lian efter Udløbet af 2 Aar fra denne Dato opnaar fast Ansættelse, vil kunne forvente sig tillagt Løn- ningsanciennitet fra 1. Februar 1913. I indeværende Finansaar vil der herefter, indtil han opnaar fast Ansættelse, tilkommie ham en Lønning al' 1500 Kr.« I sin Skrivelse af 19. Oktober 1914, hvormed Sagen blev indsendt til Ministeriet, udtalte Konsistorium følgende: »at man vilde finde det i høj Grad ønskeligt, om der — ganske bort- set fra de paagældende Underbibliotekarers mulige formelle Ret — kunde tilstaas dem det Alderstillæg, som de efter de tidligere gældende Bestem- melser har gjort sig Forventning om at opnaa ved deres Udnævnelse til Underbibliotekarer, og at man derfor — saafremt Ministeriet ikke mener efter Loven af 1914 at kunne tilstaa dem dette Alderstillæg — skal tillade sig at henstille, at der ved Forslaget til Tillægsbevillingsloven for 1914—15 soges tillagt dem Anciennitet for Fr. Birket-Smiths Vedkommende fra 1. Febr. 1909, for C. Luplau Janssens Vedkommende fra 1. Jan. 1911 og for Axel Garboes A^edkommende fra 1. Novbr. 1911.« Under 7. November 1914 meddelte Ministeriet Konsistorium, »at der efter Ministeriets Skøn savnes Hjemmel til at beregne deres Tjenestealder som af dem ansøgt, men at man efter Omstændighederne vil være sindet at stille Forslag om, at der ved en Anmærkning til Forslaget til Tillægsbevillingsloven for 1914—15 tillægges dem Anciennitet for Fr. Birket-Smiths Vedkommende fra 1. Februar 1909, for C. Luplau Janssens Vedkommende fra 1. Januar 1911 og for Axel Garboes Vedkommende fra 1. November 1911.« Ved Bevilling paa Tillægsbevillingsloven for 1914——15, Rigsdags- Bestyrelse. 539 tidende 1914—15, Till. A, Sp. 3113—311G, blev der skaffet Hjemmel for at tillægge de paagældende den anførte Anciennitet. Ved Skrivelse af 7. Oktober 1914 udbad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæring over et af Overbibliotekar, Dr. Larsen anbefalet Andragende fra fhv. Underbibliotekar Axel Hansen vedrørende Beregningen af Lønning som Underbibliotekar i Henhold til den nævnte Lønningslov. Konsistorium indhentede i den Anledning en Erklæring fra Kvæstor af 31. s. M., at hvilken Andragendets Indhold vil fremgaa, saalydende: »I Skrivelse af 10. d. M. har Konsistorium udbedt sig en Udtalelse fra Universitetskvæsturen i Anledning af det hoslagt tilbagefølgende Andra- gende, hvori fhv. konstitueret Underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket Mag. art. Axel Hansen anholder om, at hans Lønning ved Universitets- biblioteket for Tiden fra 1. April til 31. Juli d. A. maa blive beregnet efter en Aarsløn af 2000 Kr. Magister Axel Hansen blev fra 1. Februar 1913 at regne ansat som ekstraordinær Assistent ved Universitetsbiblioteket med en aarlig Lønning af 1100 Kr. Lov Nr. 181 af 3. Juli 1914, hvis Bestemmelser ifølge Lo- vens § 7 ere gældende fra 1. April 1914 at regne, indeholder i § 1 A. fol- gende Bestemmelse: »De for Tiden ved Universitetsbiblioteket ansatte eks- traordinære Assistenter ansættes som Underbibliotekarer.« I Overensstem- melse hermed meddelte Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet un- der 27. Juli 1914 Universitetsbibliotekets tre andre ekstraordinære Assi- stenter: Fr. Birket-Smith, Luplau-Janssen og H. A. Garboe Ansættelse som Underbibliotekarer fra den 1. April d. A. at regne, hvorhos Ministeriet sam- tidig meddelte Magister Axel Hansen Konstitution som Underbibliotekar, saaledes at den Tid, i hvilken han fra 1. Februar 1913 havde gjort Tjeneste som ekstraordinær Assistent, regnedes ham til Gode som Prøvetid, og saa- ledes at han, saafremt han efter Udløbet af 2 Aar fra nævnte Dato op- taaede last Ansættelse, vilde kunne forvente sig tillagt Lonningsanciennitet Ira 1. Februar 1913. I indeværende Finansaar vilde der herefter, indtil han opnaaede fast Ansættelse, tilkomme ham en Lønning af 1500 Kr. Denne Særstilling for Magister Axel Hansen, som endnu ikke havde gjort 2 Aars Tjeneste ved Biblioteket, skyldes sikkert Hensynet til Bestemmelsen i § 1, tredie sidste Stykke, i Lov af 3. Juli 1914 om, at ledigblivende Under- bibliotekarstillinger skulle besættes i en Prøvetid af 2 Aar og lønnes med 1500 Kr. aarlig, før fast Ansættelse finder Sted. Ligesom imidlertid denne Bestemmelse efter sin Ordlyd kun angaar fremtidige, 6: efter Lovens Emanation indtrædende Personskifter, synes denne Bestemmelse efter Kvæ- sturens Formening næppe at kunne komme i Betragtning overfor det ube- tingede Paabud i Lovens § 1. A. om, at de, der ved Lovens Emanation ar- bejdede som ekstraordinære Assistenter ved Biblioteket, skulde ansættes som Underbibliotekarer. Det maa derfor forekomme Universitetskvæsturen, at Magister Axel Hansen har kunnet nære begrundet Forventning om at opnaa fast Ansættelse som Underbibliotekar med en aarlig Lønning af 2000 Kr. fra den 1. April d. A. at regne, samt at han nu, da han fra 1. August d. A. efter Ansøgning er bleven afskediget fra sin Stilling ved Biblioteket, har Krav paa, at hans Lønning ved Universitetsbiblioteket for Tiden fra 1. April til 1. August d. A. beregnes efter en Aarsløn af 2000 Kr. og ildte 540 Universitetet 1914—191 f> som sket efter en Aarsløn af 1500 Kr., saaledes at Forskellen efterbetales ham med 4/12 af 500 Kr. = 166 Kr. 67 Øre.« Efter at Konsistorium i Skrivelse af 19. Novbr. 1914 havde tilbage- sendt Andragendet, ledsaget af Kvæstors Erklæring, til hvilken Konsi- storium for sit Vedkommende sluttede sig, meddelte Ministeriet under 10. Decbr. s. A., at det efter Omstændighederne vilde kunne imødekomme An- dragendet, saaledes at der efterbetaltes ham 4/12 af 500 Kr. med 166 Kr. 67 Øre. d. Forandringer i Grundregler for Studenterrnadene og Forretningsordenen for disse i deres Forhold til Universitetet. (Aarbog 1912—13, S. 992.) Den 10. December 1914 tilstillede det samlede Studenterraad den aka- demiske Lærerforsamling følgende Skrivelse, ledsaget af en Oversigt over Studenterraadenes Arbejde 1912—14: »I den Antagelse, at den akademiske Lærerforsamling ved sit Mode i denne Maaned vil afgore, hvorvidt den hidtil midlertidige Studenterraads- institution, for hvilken Tidsfristen udlober Marts 1914, skal have Lov til at fortsætte som en vedvarende Institution, tillader det samlede Studenter- raad sig herved a^rbødigst at henstille til den høje Forsamling, at den giver sin Billigelse dertil. — Vi tillader os i Sammenhæng hermed at frem- sende til den høje Forsamling en Redegørelse for Studenterraadenes Virk- somhed i den forløbne Tid, en Redegørelse, af hvilken det forhaabentlig vil fremgaa, at de Opgaver, de forskellige Raad har stillet sig, og det Ar- bejde, det er lykkedes dem at udrette, ikke har været ganske uden Be- tydning og mulig nok vil kunne retfærdiggøre, at der skabes Mulighed for en fortsat Virksomhed. Af de Indvendinger, der vil kunne rejses mod Raadenes fortsatte Be- staaen, forudser vi, at navnlig een ikke vil udeblive: Henvisningen til den forholdsvis ringe Deltagelse ved de hidtil stedfundne Valg som formentlig borttagende Institutionens Eksistensberettigelse. Vi tror imidlertid ikke, at det vil være ganske rigtigt at lægge altfor megen Vægt paa dette en- kelte Punkt. I Virkeligheden bor det temmelig lille Antal Stemmer, der har været afgivet ved de afholdte Studenterraadsvalg, vistnok ikke opfattes som et Vidnesbyrd om, at der i Studenterkredse i Almindelighed savnes Ønske om en faglig og standsmæssig Repræsentation eller Anerkendelse af, at en saadan vil kunne være til nogen Nytte. Vi mener, at Forholdet væsentlig kan forklares derigennem, at der ved Valgene ikke i nogen større Udstrækning har været Tale om egentlige Valgkampe. Der har gennem- gaaende vist sig at være omtrent enstemmig Tilslutning til de opstillede Kandidater eller Kandidatlister, og Grunden hertil har sikkert været den glædelige Omstændighed, at det næsten helt er lykkedes at holde uved- kommende — navnlig »studenterpolitiske« — Hensyn borte fra Valgene ved alle Fakulteter. — Naar henses til, hvad der ogsaa gentager sig i andre Forhold under lignende Omstændigheder, mener vi at turde hævde. Bestyrelse. 541 at det anførte strækker til i Hovedsagen soin Forklaring af, at saa mange har anset det for mindre magtpaaliggende først — mod Erlæggelse af en Afgift! — at sikre sig en Stemme og derefter at møde paa en bestemt Dag for at afgive denne. Skønt en anden Sammensætningsmaade end den nuværende fakultets- og fagmæssige ved at give de ikke-faglige Hensyn et videre Spillerum sik- kert kunde bidrage betydeligt til at øge Valgdeltagelsen, kan vi dog ab- solut ikke ønske, at der, saafremt Institutionen kommer til at fortsætte, sker væsentlige Ændringer m. H. t. Valgordningen, hvorimod Ændringer paa visse enkelte Punkter mulig nok vilde være hensigtsmæssige. Saaledes synes det ikke ganske rimeligt, at de Studerende ved det filosofiske Fa- kultet er uden Indflydelse paa Valget af Repræsentanterne for de Fag. som de studerer som Bifag, idet de kun har Valgret indenfor deres Hoved- fag. Saafremt dette ændredes, f. Eks. saaledes at hver Studerende fik 2 Stemmer i sit Hovedfag, 1 Stemme i hvert af sine Bifag, vilde der ogsaa skabes en bedre og rimeligere Basis for navnlig Repræsentanten for Faget: klassisk Filologi, hvilket Fag kun dyrkes af meget faa som Hovedfag, medens temmelig mange studerer Latin som Bifag. — Det matematisk- naturvidenskabelige Raad kunde sikkert simplificeres betydelig i sin Sam- mensætning, idet flere Fag, for hvilke der nu vælges særskilte Repræsen- tanter, uden Tvivl meget vel kunde repræsenteres under eet. — Fremdeles nævnes, at der fra Studerende saavel med Gymnastik som med Kristen- domskundskab som Fag er blevet udtalt Ønsker om at opnaa Ret til at vælge Studenterraadsrepræsentanter. Det vilde endelig være yderst heldigt, om der kunde opnaas Ændring i et andet Forhold, der staar i Forbindelse med Valgene: vi kunde meget ønske, at det vilde blive muligt at afskaffe den Afgift paa 25 Øre, som hidtil har været betalt for Adgangen til at opnaa Stemmeret til Studenter- raadene. Vi tillader os i denne Forbindelse at udkaste den — mulig dristige — Tanke, at den Sum, Raadene maa kunne disponere over til deres Virksomhed, skaffedes tilveje derved, at der afkrævedes alle Studen- ter en Afgift paa f. Eks. blot 10 Øre ved den obligatoriske Indmeldelse til Universitetets Aarsliste. Skulde man fra Universitetslærernes Side være stemt for Ændringer i de antydede eller andre Retninger, vilde vi være taknemlige for Lejlig- hed til Deltagelse i Forhandlinger om saadanne Ændringer. — Men frem lor alt ligger det os dog paa Sinde, at den akademiske Lærerforsamling i det hele giver sin Sanktion til Studenterraadenes fortsatte Bestaaen, hvilket vi derfor endnu en Gang tillader os at henstille varmt og ind- trængende til den høje Forsamling,« Efter at Sagen var blevet behandlet paa Lærerforsamlingens Mode 17. December 1914, tilskrev d. 28. Januar 1915 Lærerforsamlingen Kon- sistorium saaledes: »At Lærerforsamlingen i sit den 17. December 1914 afholdte Møde har vedtaget, at de al Lærerlorsamlingen under 21. December 1911 forsøgs- vis for 3 Aar oprettede Studenterraad skal fortsættes i endnu 3 Aar, for- inden endelig Bestemmelse om Studenterraads-Institutionen tages, meddeles Universitetets Aurbog. 69 542 Universitetet 1914—1U15 herved Konsistorium til behagelig Efterretning med Tilføjende, at Spørgs- maal om mulige mindre Ændringer i Keglerne for Raadenes Virksomhed er henvist-e til Konsistorium.« Under 0. Februar 1015 meddelte Konsistorium det samlede Studenter- raad dette med Tilføjelse af, at den nærmere Overvejelse af de af Raadet fremførte Ønsker om Ændringer i den hidtil gældende Ordning af Studen- terraads-Institutionen var henvist til et af Konsistorium nedsat Udvalg, be staaende af Rektor, Referendarius og de 5 Dekaner, i hvis Møde den IB. s. M. Raadet anmodedes om at deltage ved Delegerede. Den 28. Januar 1915 havde det matematisk-naturvidenskabelige Fa kultet tilskrevet Konsistorium saaledes: »Det samlede Studenterraad har i Skrivelse af 17. December 1914 til den akademiske Lærerforsamling udtalt, at visse Ændringer med Hensyn til Studenterraadets Valgordning muligvis vilde være hensigtsmæssige. Ved sidste Fakultetsmøde den 26. ds. har Fakultetet haft Lejlighed til at tage nærmere Standpunkt til disse eventuelle Ændringer, og jeg skal paa Fakul- tetets Vegne herved tillade mig at meddele, at Fakultetet tilraader, at man bliver staaende ved den nuværende Ordning, hvor hvert Fag, der kan være Hovedfag, kan være repræsenteret ved en Repræsentant, samt at det fra- raader, at de Studerende faar Stemmeret udenfor deres Hovedfag. Dog kan Fakultetet gaa med til, at Gymnastik faar sin egen Repræsentation, der da maa hore under det Fakultet, som Studenterne selv bestemmer.« Forhandlingerne i Modet den 16. Februar 1915 drejede sig bl. a. om følgende Punkter: Der fremsattes Ønske om, at Studenterraadene maa blive valgt i Ok- tober, saaledes at de skifter sammen med Rektor og Dekanerne. Raadet, der vælges i Marts 1914, skulde derfor gælde for Tiden indtil Novem- ber 1916. Tanken om Stemmeret ogsaa for Bifagene indenfor det filosofiske Fa- kultet blev opgivet af Studenterraadet. Raadet fremsatte Forslag om samlet Valg af 3 Repræsentanter for de matematiske Faggrupper, nemlig 1 for Matematik, 1 for Fysik, 1 for Kemi og 2 for de naturhistoriske, nemlig 1 for Zoologi og Botanik og 1 for Geografi og Mineralogi. Tanken om særlige Repræsentanter for Gymnastik og Kristendoms- kundskab ønskedes ikke fremmet, af Raadet. Under 20. Februar tilskrev Konsistorium det samlede Studenterraad saaledes: »Under Henvisning til Raadets Skrivelse til den akademiske Lærerfor- samling af 10. December 1914 samt det under 16. Februar afholdte Møde med Delegerede for Raadet skal man meddele, at Konsistorium har vedtaget at ophæve det Bidrag al 25 Øre til Bestridelse af Studenterraadenes Ad- ministrationsudgifter, der ifølge Grundreglerne af 15. Marts 1913 skal er- lægges af de Studerende, der i hvert Aars Februar Maaned anmelder sig som stemmeberettigede og valgbare til Studenterraadet, og at Konsistorium Bestyrelse. 543 samtidig stiller et aarligt Beløb af indtil 100 Kr. til Raadighed til Ad- ministrationsudgifter. Samtidig skal man meddele, at det ved Sammenkaldelsen af Valg- møderne i næste Maaned vil blive angivet, at de Raad, der vælges paa disse Møder, eventuelt vil komme til at fungere indtil Udgangen af Rektorats- aaret 1915—16.« I Skrivelse til Kvæstor af 27. April 1915, hvori denne anmodedes om at udbetale det nævnte Beløb, meddelte Konsistorium, at de 100 Kr. for indeværende Aar vil blive afholdt af de for for sen Anmeldelse til Aars- listen 1914—15 erlagte Bøder, og at Konsistoriums Fuldmægtig Fønss var anmodet om at indbetale Beløbet i Kvæst uren paa en Depositumskonto under Legatkassen. e. Oversigt over Studenterraadenes Arbejde 1912—14, meddelt af det samlede Studenterraads Formand 10. Decbr. 1914. 1. Det samlede Studenterraad. Dette Raads første Arbejde blev at deltage i Udarbejdelsen af Reg« lerne for hele Forholdet mellem Universitetsmyndighederne og Studenter- raadene. I øvrigt fremkom Raadet i dets første Aar med Forslag til en enkelt Reform: Flidsattesternes Afskaffelse og Indførelsen af en ny Form for Kontrollen med de Studerendes Deltagelse i Universitetets Øvelser. Denne Reform lykkedes det efter en Forhandling mellem Konsistorium og Raadet at faa iværksat paa en formentlig tilfredsstillende og af de Studerende paaskønnet Maade. Fremdeles paatog Raadet sig allerede i det første Aar at forestaa et Oplysningskontor for Russer (med Aabnings- tid omkring 1. September og med et Universitetsauditorium som Lokale), der ogsaa begge følgende Aar har været holdt aabent, og har kunnet glæde sig ved en ret betydelig Tilstrømning af unge Studenter. I ATalgperioden 1913—14 tilsendte Raadet Konsistorium et Forslag om forskellige Ændringer i Stipendievæsenet, navnlig vedrørende følgende Punkter: Praktiske Forhold med Hensyn til Bekendtgørelsesmaaden m. m., Privilegierne med Hensyn til Kommunitet, Teologernes forskellige Be- gunstigelser, Kvinders Udelukkelse fra de store Stipendier, Adgang til at nyde Stipendier under Ophold i Udlandet, Reglerne for Fordelingen mel- lem de enkelte Fakulteters Studerende. Det viste sig under et senere Samraad, at Konsistorium paa nogle Punkter havde forekommet Studen- ternes Ønsker, medens de paa andre var i Stand til at stille sig meget imødekommende; ved Teologernes og Islændernes Forrettigheder kunde der imidlertid ikke røres. — Fremdeles androges om, at Konsistorium vilde ud- virke en Begrænsning af Studenternes store Antal derigennem, at Be- tingelserne for Adgang til Universitetsstudium blev skærpet. —Endelig an- drog Raadet Konsistorium om, at det vilde lade Lektionskataloget ud- komme noget tidligere end hidtil havde været Tilfældet. Kataloget for indeværende Semester udkom i Overensstemmelse hermed allerede om- kring 1. Juli. 544 Universitetet 1914—1915. Efler Valget 1914 har Raadet sammen med »Studenterhjemmet« ud- givet og redigeret 22de Aargang af »Haandbog for Studenter«, der hidtil havde været udgivet af »Studenterhjemmet« alene. Det er Aftalen, at hele Udgivelsen skal overgaa til Studenterraadet, saasnart dette er blevet en fast Institution. Bogen bliver uddelt gratis til alle Russer, og ved de Udvidelser og den næsten fuldstændige Omarbejdelse, der skyldes Raa- dets Modredaktion, er navnlig taget Sigte paa, at den kunde blive yder- ligere skikket til Vejledning for Begyndere ved Universitetet. Raadet har fremdeles i indeværende Aar tilsendt Konsistorium en Skrivelse, i hvilken det fremstillede sit — og formentlig mange Studenters — Syn paa Spørgsmaalet om Adgang til Universitetet for Eleverne fra de Brockske Handelsskoler. Denne Skrivelse er blevet sendt videre til den i Sagens Anledning nedsalte Kommission. Siden Sommerferien har iovrigt Raadet bl. a. drøftet, hvad der — evenluelt efter Eksempel fra Udlandet — mulig kunde gores for at forbedre de Studerendes Boligforhold. Mellem det samlede Studenterraads Opgaver er efter dets Regler ogsaa den, at det skal repræsentere de Studerende udadtil. Af Raadets Virksomhed i denne Henseende kan nævnes, at det i Marts 1912 foran- taltede et Fakkeltog som de Studerendes Hyldest til Professor Hoff ding, og at det ved en enkelt Lejlighed har paataget sig at forevise Universitets- bygningen for et større Selskab af udenlandske Studenter. Endelig be- mærkes, at Raadet efter Reglerne for »Dansk Studiefond« skal vælge 3 Medlemmer af dettes Bestyrelse, en Bestemmelse, der dog ikke er traadt i Kraft endnu. 2. D e t t e o 1 o g i s k e Studenterraad. Af dettes Virksomhed fremhæves: Man har opnaaet at faa den mundtlige Del af Embedseksamen for- delt, forst paa to hinanden folgende Dage, derefter paa to Dage, der ikke behover at følge efter hinanden, og man har faaet en enkelt Reform gennemført med Hensjm til de Hjælpemidler, det tillades at benytte ved den skriftlige Del af Eksamen. Raadet har arbejdet for, at det kunde blive tilladt at tage et Speciale i de systematiske Fag, især Religions- filosofi, men Fakultetet har endnu ikke ment at kunne gaa ind derpaa, da der savnes tilstrækkelig Erfaring om Virkningen af Eksamensordningen af 1910. Raadet har fremdeles arbejdet for en Deling af Embedseksamen i to Dele, hvilken Sag tidligere har været taget op af Fakultetet og derfor har kunnet regne med stor Imødekommenhed fra dettes Side. Den sidste større Sag, der er rejst af Raadet, drejer sig om en Omordning af Pastoral- seminariets Undervisning; angaaende denne Sag har Raadet foranstaltet et almindeligt teologisk Studentermode. 3. Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad. a. Den juridiske Afdeling. Denne har arbejdet for en Række mindre Reformer med Hensyn til Studie- og Eksamensordningen, af hvilke det er lykkedes den at gennemfore: adskillige Lempelser i Fordringerne i Rets- historie og i Specialerne, Udgivelse af en Række Forelæsninger og Sam- linger af Noter (ligesom Raadet har udgivet et nyt Oplag af Retshistoriens Bostyrolso. 545 II. Hefte, der var udsolgt) m. ra. Andre Forslag er det ikke lykkedes at faa gennemført, saaledes ikke et om, at den latinske Tekst af de romerske Retskilder skulde bortfalde ved Eksamens 1. Del. b. Ben statsvidenskabelige Afdeling. Dennes vigtigste Arbejde har været at medvirke ved Udarbejdelsen af Forslaget til Eksamensdelingen, der nu foreligger som Lov. Desuden er der blevet udvirket Udgivelse af forskellige Noter, Overspringelseslister m. m. Og fremdeles er Repræsen- tanterne i flere Spørgsmaal vedrørende Studieplan o. lign. taget med paa Raad og har ofte i saa Henseende faaet gennemført bestemte Ønsker fra de Studerendes Side. Det maa bemærkes, at Afdelingen stadig har arbejdet Haand i Haand med Bestyrelsen for »Socialøkonomisk Samfund«. Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad har som Helhed ud- givet et Hefte, indeholdende Fortegnelse over samtlige Overspringelser i de juridiske Lærebøger, der lægges til Grund ved begge Fakultetets Eksaminer. Fremdeles har Raadet indgivet en Protestskrivelse mod, at Handelsskoleelever fik Adgang til Fakultetet. 4. Det medicinske Studenterraad. Raadet har udvirket nogle Forbedringer i de rent praktiske Forhold, som de Studerende til daglig maa arbejde under, saaledes har det faaet oprettet en Frokoststue paa Kirurgisk Akademi, og det har opnaaet, at farmakologisk Studiesal og patologisk-anatomisk Studiesal holdes aabne i Sommertiden; ogsaa en Forbedring af Forholdene paa Kirurgisk Akademis Dissektionsstue er det lykkedes at gennemføre. Raadet har endvidere for- anlediget enkelte Forelæsningsrækker, ligesom Udgivelsen af forskellige Forelæsninger og Noter. Det har fremdeles overtaget Fordelingen af de medicinske Doktordisputatser. Paa Opfordring fra Hærens Lægekorps har Raadet udarbejdet et Forslag om en ny Ordning af Medicineres Militær- tjeneste; som der underliaanden senere er blevet det meddelt, har Korpset i sin Indstilling til Ministeriet i det væsentlige fulgt dette Forslag. Under Arbejdet for den ny Eksamensordning var Raadets Formand i Audiens i Kultusministeriet for at fremme dens Vedtagelse, og der er med Fakultetets Tilladelse sket gentagne Henvendelser til Direktøren for Kommunens Ho- spitaler om visse Forbedringer af Forholdene ved disse. 5. Det filosofiske Studenterraad. Dette har navnlig arbejdet for, at Fakultetets Undervisning kunde blive mere tilgængelig, navnlig for de yngre Studerende med de Forud- sætninger, som disse i Reglen møder med, og ogsaa bedre svarende til Lærervirksomhedens Behov. Man er paa mange Punkter kommet Raadet i Mode; der er opnaaet en bedre Timeplan, og der er efter Raadets For- slag blevet afholdt orienterende Forelæsninger for Begyndere. Af størst Betydning er det dog, at der er blevet udgivet trykte Vejledninger for Studiet af alle Fag ved Skoleembedseksamen. Under Udarbejdelsen af disse Studieplaner havde Repræsentanterne Lejlighed til at fremkomme med Ønsker og Forslag. Raadet har fremdeles haft en Forhandling med Fakultetet angaaende en Omordning af Magisterkonferensen, og det har opnaaet Ændringer i Reglerne for, hvorledes denne kan suppleres med Universitetet 1914 — 1915. Eksamen i andre Fag. Et Andragende oin forbedrede Laboratorieforhold er, saa vidt vides, blevet sendt videre til Lovgivningsmagten, da denne beskæftigede sig med Sporgsmaalet om den ny Laboratoriebygning. For- slag, der i indeværende Valgperiode har været stillet om udvidet Aabnings- tid for Laboratoriet og om en Ændring ved Lektionskataloget, har ikke fundet Fakultetets Billigelse, hvorimod man har stillet sig imødekommende overfor et Forslag om en ændret Fordelingsmaade med Hensyn til Disputat- ser og Festskrifter. — I øvrigt har de enkelte Repræsentanter arbejdet hver indenfor sit Fag, og paa denne Maade er mange Ønsker fra de Studeren- des Side kommet til Orde. 6. Det matematisk-naturvidensk abelige Studenterraad. Dette Raad har af de forskellige Fakultetsraad udfoldet den mindste Virksomhed, hvilket sikkert skyldes de særegne Forhold ved dette Fakul- tet, hvis Studenterantal er saa ringe. Den vigtigste Sag, man har taget op, vedrørte Delingen af Skoleembedseksamen og en af de Studerende ønsket Oprettelse af Eksaminer med dobbelte Hovedfag og reducerede Bi- fags fordringer. — Det bemærkes i Tilknytning til ovenstaaende Redegørelse for Stu- denterraadenes Virksomhed, at Repræsentanterne og navnlig Formændene — ganske særlig Formanden for det samlede Raad — jævnlig modtager Henvendelser og Forespørgsler navnlig fra yngre Studerende, men ogsaa fra udenfor staaende, angaaende mangfoldige akademiske Forhold. Stu- dcnterraadsinstitut ionen kan sikkert ikke mindst løse en Opgave derved, at de valgte Repræsentanter maa fole sig forpligtet til efter Evne at være rede med Underretning og Vejledning, særlig faar de ganske unge Stu- derende, der erfaringsmæssig i mange Ting langt hellere henvender sig til ældre Kammerater end til Universitetslærere eller paa Universitetets Kon- torer. f. Midlertidig Lønforbedring for nogle af de uheldigst stillede Bestillingsmænd og Funktionærer ved Universitetet. Som meddelt i Aarbog 1913—14 S. 425 blev der paa Finansloven for 1914—15 optaget en Bevilling paa 1240 Ivr. til personlige Løntillæg til de 5 Funktionærer ved den polytekniske Læreanstalt (Betjente og Port- nere), hvis Lønninger var lavere end 1200 Kr. Bevillingen blev foreslaaet paa Finanslovforslaget for at hæve det Misforhold, at enkelte, tidligere an- satte Betjente havde en Lønning af mindre end 1200 Kr., medens alle de øvrige havde opnaaet denne Løn. Da saadanne lave Lønforhold i endnu højere Grad fandtes ved Universitetet, idet der der var ansat et stort Antal Betjente med 1000 Kr. eller 1100 Kr. i Løn, stillede Konsistorium under 2. Febr. 1914 Forslag om, at der ved Ændringsforslag til 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1914—15 søgtes bevilget det fornødne Belob ((>145 Kr. under Universitetets Udgiftspost a. 4. og 250 Kr. under Kommuni- tetets Udgiftspost 4. b.) til at der kunde gives ialt 33 Funktionærer per- sonlige Løntillæg af en saadan Størrelse, at den normale Betjention —lige- som ved den polytekniske Læreanstalt — kunde blive 1200 Kr. med Tillæg efter Loven af 8. Juni 1912, altsaa 1440 Kr. eller 1500 Kr. Bostyrolso. 547 Ministeriet meddelte imidlertid i Skrivelse af 12. Februar 1914. at det ikke paa det daværende Tidspunkt saa sig i Stand til al stille Forslag om en Bevilling som den søgte. T den foran S. 530-—32 aftrykte Skrivelse af 11. Decbr. 1914 angaaende Universitetskommissionens Betænkning meddelte Ministeriet dernæst, at det under de foreliggende vanskelige økonomiske Forhold, der ikke tillod Gen- nemførelsen af Lønningsforslag af omfattende Art, vilde se sig nødsaget lil at begrænse sine Bestræbelser for Forbedring af LønningsforhoLdene ved Universitetet til Øpnaaelsen af en Forbedring af Lonnen for de uheldigst stillede Bestillingsmænd og Funktionærer, hvortil Hjemmel eventuelt kunde søges paa Finansloven som en midlertidig Forhøjelse af de paagældende Lønninger. Ministeriet udbad sig derfor Forslag i saa Henseende fra Uni- versitetet. Det af Lærerforsamlingen den 22. Okt. 1914 nedsatte Udvalg an- gaaende Lønningssagen, jfr. foran S. 526, udarbejdede derefter et Forslag, som det, efter at det var tiltraadt af Kvæstor i Skrivelse af 13. Jan. 1915, under 16. s. M. indsendte til Ministeriet. Udvalgets Forslag var saalydende: »I det høje Ministeriums Skrivelse af 11. f. M. — paa hvis Indhold iovrigt den akademiske Lærerforsamling selv i en nær Fremtid vil afgive Svar — har det bl. a. udtalt, at det imødeser et Forslag til midlertidig Forbedring af de uheldigst stillede Bestillingsmænds og Funktionærers Løn- ningsforhold. Udarbejdelsen af et hertil sigtende Forslag har Lærerforsam- lingen henvist til det af den nedsatte Lønningsudvalg. Tdet dette Udvalg hermed fremsender et saadant Forslag — i hvilket man har ment at maatte begrænse sig til de ikke videnskabeligt uddannede Bestillingsmænd, uagtet der ogsaa blandt de videnskabelige Assistenter og Docenterne findes ad- skillige, der med Føje kan henregnes til de uheldigst stillede — skal det til- lade sig at ledsage dette med følgende Bemærkninger: Udvalget maa stærkt fremhæve, saaledes som ogsaa udtalt i Kvæstors vedlagte Erklæring af 13. d. M., at en saadan midlertidig Lønforbedring paa ingen Maade vil være i Stand til at fyldestgøre de af Forslaget om- fattede Tjenestemænds Krav paa en rimelig og retfærdig Ordning af deres Lønningsforhold. Navnlig vil ikke derigennem den Uret imod dem fjernes, at der i Modsætning til saa godt som alle Statens andre Tjenestemænd hverken tilkommer dem "Ret til Alderstillæg eller Pensionsret. Denne ITnd- tagelsesstilling vil alene kunne ophæves ved selve Lonningsloven, og den- nes Vedtagelse vilde vel heller ikke under de nuværende vanskelige økono- miske Forhold være udelukket, selv om man paa Grund af disse maatte se sig nødsaget til ikke at lade hele den nye Lønningsordning træde i Kraft paa een Gang, men f. Eks. for Finansaaret 1915—16 indskrænkede sig lil at lade det ske for de heromhandlede Bestillingsmænds og Funktionærers Vedkommende. Udgifterne hertil vilde, jfr. Kvæstors Beregninger, beløbe sig til 20538 Kr. 75 Øre. For saa vidt imidlertid Ministeriet maatte fastholde Nødvendigheden af at indskrænke sig til paa Finansloven at søge en midlertidig Forhøjelse af de paagældende Lønninger, maa Udvalget bestemt udtale sig imod at lade dette ske blot gennem en procentvis Forhøjelse af disse. Et saaledes beregnet Tillæg kan nemlig ikke andet end virke i høj Grad tilfældigt og Universitetet 1«.»14—191"). uretfærdigt, idet det navnlig gennemgaaende vil stille de yngre Funktio- nærer torlioldsvis for godt og de ældre, veltjente for daarligt, og det vil saaledes virke stærkt præjudicerende ind paa den endelige Lønningsordning. Dette er allerede ved Loven af 8. Juni 1912 i flere Retninger sket — jfr. ogsaa Kvæstors Beregninger, hvoraf det vil ses, at Lonforkøjelsen efter denne Lov i enkelte Tilfælde har stillet Bestillingsmændene gunstigere, end en gennemfort Lonningslov vilde have gjort — og hvis man nu fortsætter paa denne Vej, vil de betænkelige Konsekvenser heraf i endnu langt højere Grad vise sig. Udvalget tillader sig derfor meget indtrængende at anbefale den her loreslaaede A ej, ved denne midlertidige Lonningsforbedring at tage Hensyn til de i det foreliggende Kommissionsudkast fastslaaede Løn- satser, selv om der under Hensyn til Lonningsforhøjelsens midlertidige Ka- rakter foretages visse Begrænsninger, saaledes at man kun tillægger de paa- gældende Funktionærer 2 Tredjedele af den Lønforhøjelse, de vilde opnaa ved K ommissionsudkastet, og fastsætter en Maksimumsgrænse for Forhøjel- sen af 300 Kr. T Overensstemmelse med disse Synspunkter er det nedenstaaende For- slag, der er anbefalet af Universitetets Kvæstor i den foran nævnte Skri- velse af 13. d. M., udarbejdet. Dette Forslag, der er beregnet at skulle søges gennemfort paa Finansloven, gaar ud paa følgende: Samtlige ved Universitetet ansatte Bestillingsmænd og Funktionærer, I il hvis Stillinger ikke kræves videnskabelig Uddannelse — med Undtagelse af Universitetsinspektoren og Universitetspedellerne — samt Regensportne- ren tillægges der en midlertidig Lonningsforhøjelse, der beregnes til 2 Tredjedele af Forskellen mellem deres nuværende Lønning (Tillæget efter Lov 8. Juni 1912 medregnet) og den Lønning, de vilde have efter Universi- tetskommissionens Betænknings Lønningsforslag. Dog kan denne midler- tidige Lonningsforhøjelse i intet Tilfælde overstige 300 Kr. Dette Forslags Gennemførelse vil, som det fremgaar af de Kvæstors ovennævnte Erklæring vedlagte Beregninger, for Finansaaret 1915—16 medføre en Udgift paa 10902 Kr. 00 Øre.« I Overensstemmelse hermed blev der paa Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg B. Sp. 1063—66, bevilget under Uni- versitetets Udgiftspost a. 4. 10602 Kr. og under Kommunitetets Udgiftspost 4. b. 300 Kr. til den af Udvalget foreslaaede Lonforbedring. En tilsvarende Lønforbedring blev tillagt de ved Universitetskvæsturen og Soro Akademis Kontor i Sorø ansatte Bestillingsmænd og Funktionærer, idet der ved Finansloven for 1915—16, jfr. Rigsdagstid. 1914—15, Tillæg B. Sp. 1061—64, blev bevilget under Universitetets Udgiftspost a. 4. 531 Kr. 67 Øre, under Kommunitetets Udgiftspost 4. b. 531 Kr. 67 Øre og under Sorø Akademis Udgiftspost 1. a. 4. 531 Kr. 66 Øre. Angaaende Lønforbedring til Assistenten ved det planteanatomiske Laboratorium, Assistenten ved det plantefysiologiske Laboratorium og den lavest lønnede Assistent ved det kemiske Laboratorium se nedenlor under Afsnit VTT 7. b. og 9. b. Bestyrelse. 549 g. Akademisk Disciplin. Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet Udskrift af de Sager, der ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte mod Studenter. T Aaret 1914—1915 har der været 2 saadanne Sager, som begge angik Overtrædelse af Politivedtægten. li. Andre Sager. Rud ved Konsistorium, Stipendiebestyrelsen og for Pedellerne C. IT. S. Boesen afgik ved Doden 24. Novbr. 1914 efter længere Tids Sygdom. Til Dækning af Udgifterne ved et Hospitalsophold i F or aaret 1914 tilstod Konsistorium ham under 28. April 1914 et Beløb af 35 Kr. af Legaternes Overskudsfonds Renter. Til Vikarudgifter under hans Sygdom bemyndigede Ministeriet under 26. Novbr. s. A. Konsistorium til at udrede et Beløb af 25 Kr. ugentlig i 3 Maaneder paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1914—15. Ved Tillægsbevillingsloven for 1914—15, Rigsdagstidende 1914—15, Tillæg B. Sp.1755—56, blev der under Universitetets Udgiftsposte., Til Udgifter ved Konsistorium, bevilget 1200 Kr., hvoraf 785 Kr. til Vikarudgifter i Anled- ning af Budets Sygdom og i Anledning af Indkaldelse til Sikringsstyrken af en af Kontorets faste Medhjælpere. Ved Skrivelse af 22. Januar 1915 bifaldt Ministeriet, at der af Uni- versitetets Udgiftspost 1., Forskellige løbende og ekstraordinære Udgifter, udbetaltes Bud Boesens Enke, Marie Boesen, 100 Kr. til Begravelseshjælp. Ved Finansloven for 1915—16, jl'r. Rigsdagstidende 1914—15, Till. B., Sp. 807—08 og 817—18, blev der paa Universitetets Udgiftspost g. 3.. Understøttelser til Universitetets Bestillingsmænd og deres Efterladte, be- vilget 225 Kr. og paa Kommunitetets Udgiftspost 5., Pensioner og Under- støttelser, 25 Kr. som aarlig Understøttelse til Bud Boesens Enke, samt ved Tillægsbevillingsloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1914—15, Till. B., Sp. 1757—58, paa de nævnte Udgiftsposter henholdsvis 75 Kr. og 8 Kr. 33 Øre som Understøttelse for Finansaaret 1914—15. Understøttelsen blev givet i Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 5. Februar 1915, ledsaget af en Erklæring fra Kvæstor af 23. Jan. s. A. M. H. t. Understøttelsens Størrelse, der af Kvæstor var foreslaaet til 225 Kr. aarlig, nemlig 200 Kr. paa Universitetets og 25 Kr. paa Kommu- nitetets Budget, var i Konsistoriums Indstilling udtalt følgende: »Med Hensyn til, at Konsistorium, som det vil ses, har indstillet, at Understøttelsen sættes til et 25 Kr. hojere Beløb end af Kvæstor foreslaaet, skal man bemærke, at de af Andragerindens Mand ved Siden af hans faste Løn oppebaarne uvisse Indtægter ikke er tagne i Betragtning i den blandt Bilagene værende af Universitetskvæsturens Bogholderkontor opstillede Beregning over Størrelsen af hans aarlige Indkomst efter de sidste 5 Aars Gennemsnit, idet der ikke for Bogholderen har foreligget saadanne Oplys- ninger om disse Indtægters Størrelse, at han har ment at kunne medtage dem i sin Beregning. Ligesom imidlertid Indtægter af sidstnævnte Art gentagne Gange tidligere er medtagne ved Fastsættelse af Understøttelse til algaaede Universitets-Tjenestemænd — saaledes ved Beregningen af Bud Universitetets Aarbog. 70 550 Universitetet 1914 —1915. Roesens Formand, fhv. Bud Widriksens Understøttelse, jfr. Ministeriets Skrivelse af 15. Decbr. 1910, i hvilken Beregning de medregnedes med 180 Kr. — saaledes maa det formentlig ogsaa findes billigt, at der forholdes paa lignende Maade i nærværende Tilfælde, selv om det ikke vil være muligt nu efter Bud Boesens Dod nøjagtigt at konstatere Størrelsen af hans Ekstra- Indtægter. Da nu tilmed Enkens Kaar bliver saare smaa, idet hun foruden den her omhandlede Understøttelse kun faar en Overlevelsesrente paa 388 Kr., har man ment at burde foreslaa en Forhøjelse af det af Kvæstor ind- stillede Belob med 25 Kr. Dette Beløb foreslaar man lagt til Understøttel- sen paa Universitetets Budget, fordi Bud Boesens Ekstra-Indtægter alene har været for Arbejde ved Universitetet.« — Under 9. December ansatte Konsistorium Universitetsbud M. V. Bech som Bud ved Konsistorium og Bud for Pedellerne fra 1. s. M. at regne. Under s. D. ansatte Konsistorium C. C. Wahl som Universitetsbud fra 1. December 1914 at regne. - Lektionskatalogets Afsnit: Samlinger og videnskabeligt Apparat blev i Kataloget for Foraarshalvaaret 1915 fuldstændiggjort og udvidet, saaledes at det nu omfatter alle herhen horende Institutioner med deres Adresser. Aabningstider m. v. samt Meddelelser om Forstandere og Per- sonale. Kataloget var tidligere, i Efteraarshalvaaret 1914, udvidet med Reglementet for Optagelse i Aarslisten, Aarb. 1911—12. S. 462; det er senere, i Foraarshalvaaret 1918, udvidet med en Fortegnelse over Studen- terraadenes Medlemmer.