Andet Afsnit.
Universitetets og Kommunitetets
økonomiske Anliggender.
I. Universitetskvæsturen.
Under 6. November 1913 bifaldt Ministeriet, at der paa forventet
Tillægsbevilling for Finansaaret 1913—14, jfr. Rigsdagstidende 1913—14,
Tillæg A. Spalte 3031—32, blev afholdt et Beløb af 208 Kr. til For-
stærkelse af Døren til Kvæsturens Lokaler til Sikring imod Indbrudstyveri.
At denne Sag rejstes skyldtes særligt et Andragende fra Professor
H. Westergaard om, at det ovenover Kvæsturens Lokaler liggende stati-
stiske Laboratoriums Læsestue maatte blive holdt aaben Tirsdag, Onsdag
og Torsdag indtil Kl. 8 Aften.
I den Anledning ønskede Kvæsturen den ovennævnte Garanti mod
Uvedkommendes Adgang til dens Lokaler, og Forslaget herom blev til-
traadt af Konsistorium i en Skrivelse af 3. Oktober 1913, hvori det bl. a.
udtaltes, at man ganske bortset fra den forlængede Aabningstid for Sta-
tistisk Laboratoriums Læsestue meget maatte anbefale, at Kvæsturens
Kassererkontor, som i Forhold til de kontante Værdier, der paa visse
Tider opbevaredes deri, lienlaa i en absolut ikke tilstrækkelig beskyttet
Tilstand, sikredes saa godt som muligt mod Indbrud.
II. Byggeforanstaltninger ved Universitetet og Kommunitetet.
a. Incllæg af elektrisk Lys i Universitetets Festsal.
Paa Finansloven for 1914—15 blev der paa Universitetets Udgiftspost
k. 2. bevilget 5.600 Kr. til Indlæg af elektrisk Lys i Universitetets Festsal,
jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg B. Sp. 377—78.
Konsistoriums Indstilling af 25. Juli 1913, i Henhold til hvilken
Bevillingen blev givet, er saalydende:
„Efter at Konsistorium fra Prof. Høffding havde modtaget den ved-
lagte Skrivelse af 14. Marts d. A., hvori foreslaas, at der indlægges elektrisk
Lys i Universitetets Festsal, har man fra den kgl. Bygningsinspektør,
Arkitekt Martin Borch indhentet det vedlagte Forslag og Overslag, lydende
paa 5.(500 Kr.
Ved at fremsende denne Sag til det høje Ministerium skal Konsi-
storium udtale, at den foreslaaede Installation er i høj Grad paakrævet.
Universitetets Aarbog.	65
Universitetet 1913—14.
92 Øre samt til Fotografier af Malerierne før og efter Istandsættelsen
1,232 Kr. 80 Øre. Af de 65,088 Kr. 92 Øre afholdtes ifølge særlig Be-
villing paa Finansloven for 1899—1900 29,500 Kr. af Universitetets
Udgiftspost 9. a. 2.. Hovedistandsættelser, og ifølge særlig Bevilling paa
Finansloven for 1902—03 29,964 Kr. 92 Øre paa Kommunitetets Budget,
medens Resten 5,624 Kr. blev afholdt af den ordinære Bevilling i Finans-
aarene 1899—1900 til 1903—04 til Dekorationsarbejder paa Universitetet.
Det siger sig selv, at en Dekoration som den, hvormed Universitetets
Forhal er udstyret, kræver et nogenlunde regelmæssigt Eftersyn med
ikke alt for mange Aars Mellemrum. At dette ogsaa var Professor Jerndorffs
Mening er mig ikke blot person'ig bekendt, men fremgaar tillige af et
Brev af 27. f. M. fra Professor Jerndorffs Medhjælper ved Restaureringen
i 1900—05, Kunstmaler Axel Johansen, til Fuldmægtig Fønss. I dette
Brev har Kunstmaler Johansen givet en Fremstilling af Dekorationernes
nuværende Tilstand, hvoraf det vil fremgaa, at det nu er paa Tide at
give dem det første almindelige Eftersyn efter Restaureringen, og udtalt,
at en Udbedring af de i den forløbne Tid fremkomne Pletter og Udslag
m. v. samt et almindeligt Eftersyn vil kunne udføres for et Beløb af
2,000 Kr. Herunder er dog ikke indbefattet nogen Istandsættelse af
Loftet, idet Hr. Johansen under Hensyn til de ved den store Restaurering
gjorte Erfaringer mener, at det ikke kan nytte at give dette et lige saa
hyppigt Eftersyn som den øvrige Dekoration.
.leg tillader mig derfor at foreslaa, at en saadan Udbedring i For-
bindelse med et almindeligt Eftersyn af Forhallens Dekoration med Und-
tagelse af Loftet foretages i indeværende Sommer, og at dette Arbejde
overdrages til Kunstmaler Axel Johansen, der — som nævnt — var Pro-
fessor Jerndorffs Medhjælper ved den store Restaurering, og om hvem
Jerndorff udtalte sig særdeles rosende. Jeg bemærker for en Fuldstæn-
digheds Skyld, at der ikke er Tale om en nogensomhelst Fornyelse af
Malerierne, der endnu alle staar fuldstændig klart, eller af den øvrige
Dekoration, og at der derfor næppe er Anledning til at foretage nogen
Henvendelse til Kunstakademiet eller andre kunstneriske Autoriteter, for-
inden Beslutning om Eftersynet fattes. At dette ønskes udført netop i
indeværende Sommer skyldes den Omstændighed, at der jo er Udsigt til,
at Kunstmaler Johansen til næste Aar og i de følgende Aar vil være
optaget af Restaureringen af Thorvaldsens Museum.
Med Hensyn til Udgiften 2,000 Kr. lader det sig, saafremt Arbejdet
skal udføres i Sommer, allerede af den Grund vanskeligt gøre at søge
Beløbet hos de sædvanlige Bevillingsmyndigheder. Jeg vilde imidlertid
ogsaa, da et Eftersyn som det nu foreslaaede bør foretages med regel-
mæssige Mellemrum, finde det rigtigst, om Udgiften kunde afholdes af
Universitetets Dekorationskonto. Denne er vel kun paa 1,200 Kr. og for
indeværende Aar er der allerede disponeret over ea. 400 Kr., men denne
Vanskelighed vil formentlig kunne overvindes derved, at Udgiften til Efter-
synet forskudsvis afholdes af Legaternes Overskudsfonds Renter, saa-
ledes at Dekorationskontoen i dette og de følgende Finansaar refunderer
Beløbet.
Universitetsbygningens Forskønnelse.
517
Saafremt Konsistorium maatte bifalde det foranstaaende tillader jeg
mig derfor at indstille,
1)	at Dekorationerne i Universitetets Forhal med Undtagelse af Loftet
i indeværende Sommer underkastes et almindeligt Eftersyn med
Udbedring af de Pletter, Udslag m. v., der er fremkomne siden
sidste Restaurering,
2)	at dette Arbejde overdrages til afdøde Professor Jerndorffs Medhjæl-
per, Kunstmaler Axel Johansen, og
3)	at Bekostningen ved dette Eftersyn m. v., 2,000 Kr., afholdes for-
skudsvis af Legaternes Overskudsfonds Renter mod Refusion af
Universitetets Dekorationskonto efter Konsistoriums nærmere Be-
stemmelse.
Dette Forslag bifaldtes af Konsistorium under 2. Juli 1914, hvorefter
Arbejdet fuldførtes i Løbet af Sommeren 1914. Den samlede Udgift ved
Istandsættelsen blev 1,992 Kr. BO 0., hvoraf 392 Kr. BO 0. til Stillads.
Under fi. Maj 1915 indsendte Kunstmaler A. Johansen til Konsistorium
følgende
Beretning vedrørende Dekorationerne i Universitetsforhallen.
Da det vil være nødvendigt stadig at være paa det rene med, hvor-
ledes Dekorationerne i Universitetsforhallen modstaar Tidens Tand, skal
jeg, saa godt det for mig lader sig gøre, give en Beskrivelse af, hvordan
Loft og Vægge viste sig ved Rensning og Udbedring i Sommeren 1914.
Loftet var meget sort, og store Partier af Friser og Aftrækning
skallede stærkt, som Følge deraf var det umuligt at rense det, der blev
saa ikke foretaget andet ved Loftet end afsat nogle Prøver, som muligvis
kan bringe Klarhed over, hvad man bør anvende næste Gang, der skal
foretages Rensning og Eftersyn i Vestibulen.
Disse Prøver er afsat paa Loftet til højre for det store Vindu, lige
oven for Lisenen, Prøven er godt og vel tilsammen 1 □ Meter stor.
Der er prøvet med graat og gult (dog ikke de hvide Ornamenter
paa den gule Bund), Halvdelen nærmest Vinduet, er undermalet med en
Blanding af Zinkhvidt udrørt i Terpentin og tilsat lidt Lak. Dagen efter
er det malet færdigt med Caseinfarver. Den anden Halvdel er malet med
samme Caseinfarver uden Undernialing; naturligvis blev det gamle Lag
skrabet omhyggelig af.
Med Hensyn til Væggene, som navnlig for oven var meget sorte,
stiller det hele sig noget bedre.
De lod sig forholdsvis let rense med Brød, dog maatte man være
yderst varsom med de store Billeder, der var Steder, hvor Farven let
vilde skalle af ved den mindste Berøring med Brødet, saa smaa Repara-
tioner paa disse, har ikke helt kunnet undgaas.
Her kom de udmærkede Fotografier godt til Nytte, som i sin Tid
blev taget af Fotograf Rise, umiddelbart før og efter den store Re-
staurering.
Paa Billedet,,Apollons og Marsyas' musikalske Væddekamp", er den
blaa Luft, som var stærkt skimlet og dryssede af ved den mindste Be-
røring, malet om med Caseinfarve, efter at være undermalet med samme
518
Universitetet 1913 —14.
Blanding, som ovenfor anført til Loftsprøven. Samme Luft blev ogsaa
malet om med Caseinfarve ved den store Restaurering, dog uden Undermaling.
Den ny Freske „Apollon og Præstinde Pytliia", som blev malet 1903
eller 1904, viste sig at holde udmærket, den er aldeles uangrebet af noget
som helst, Farverne sidder godt fast. Der blev i sin Tid muret hul Mur
paa dette Sted, hvilket jeg betragter som værende af stor Betydning for
dets Holdbarhed. (Det er nemlig Ydermur.)
1 Felterne paa Vinduesvæggen med Oliven og Laurbærtræer er den
blaa Luft ligeledes malet om med Caseinfarve og det ene Felt malet
under med samme Blanding som til Loftsprøven, nemlig Feltet tilhøjre
for Vinduet.
Paa de forskellige Friser og Lisener har der ogsaa været nogle
Reparationer, dels af Bundfarverne] og dels af selve Ornamenterne, men
det har dog gennemgaaende været Smaating.
De sorte Undervægge, som var stærkt skimlede, blev vasket med
rent, koldt Vand, hvorved de fik sin oprindelige Klarhed.
Hermed tror jeg at have beskrevet det væsentligste.
IV. Universitetets Landsbykirker.
Af Kontoen til Landsbykirkernes Forskønnelse er i 1913—14 bl. a.
anvendt 592 Kr. til Tæpper til Sæby og Gandløse Kirker, 20fi Kr. til en
udhugget Granitfod under Døbefonten i Faxe Kirke samt 100 Kr. til
Lampetter i Værløse Kirke og 100 Kr. til en Lysekrone i Egeslevmagle
Kirke.
— Paa Universitetets Udgiftspost k. 2., Hovedistandsættelser, er i
samme Finansaar anvendt 4599 Kr. 45 0. til Istandsættelse af Taarnby
Kirkes Kobbertag, der var blevet beskadiget ved en stærk Storm i Som-
meren 1913, jfr. Rigsdagstid. 1913—14, Tillæå A. Sp. 3031 — 32.
1 Anledning af et Andragende fra Bestyrelsen af Filips Kirke om,
at Universitetet som Ejer af Taarnby Sogns Kirketiende maatte blive
tilpligtet at udrede Udgiften til Brød og Vin til Filips Kirke udbad Mini-
steriet sig under 19. Januar 1914 en Udtalelse fra Konsistorium, som 10.
Marts s. A. med sin Tilslutning indsendte saalydende Erklæring af 31.
Januar fra Kvæstor:
„Universitetet har som Ejer af Taarnby Sogns Kirketiende, lige siden
Sundbyerne bleve udskilte fra Taarnby Sogn som et særligt Sogn under
Universitetets Jordebogs Udgiftspost b. 4. „Universitetets 13 Landsbykirker
udenfor de egentlige Bygningsudgifter*' aarlig efter Regning godtgjort
Sundby Kirke Udgiften til Brød og Vin til Nadverbrug. Efter at Mini-
steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Skrivelse af 18. November
1.907 til Biskoppen over Sjællands Stift havde udtalt, at det, da Natha-
naels Sogn med Sundby Sogn som Mellemled er udskilt fra Taarnby Sogn,
maatte paahvile Universitetet at afholde Udgiften ved Anskaffelse af Brød
og Vin til Nathanaelskirken efter Regning, er ogsaa denne Udgift bleven
afholdt under ovennævnte Udgiftspost efter indsendt Regning. Da Filips
Universitetets Landsbykirker.
519
Sogn ligeledes med Sundby Sogn som Mellemled er udskilt fra Taarnby
Sogn, maa der formentlig paahvile Universitetet en tilsvarende Forplig-
telse overfor Filips Kirken som overfor Nathanaelskirken til at afholde
Udgiften ved Anskaffelsen af Brød og Vin til Nadverbrug, og skal man
derfor foreslaa det tilskrevet Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet, at man fra Universitetets Side erkender at være pligtig til efter
.Regning at udrede Omkostningerne ved Anskaffelsen af Brød og Vin til
Nadverbrug til Filips Kirken i Sundbyerne."
V. Forskellige Sager,
Ved Skrivelse af 17. November 1913 tillod Konsistorium Studenter-
sangforeningen at benytte Festsalen til Afholdelse af en Koncert den
10. December s. A.
Ved Skrivelse af 17. Januar 1914 meddelte Konsistorium Folke-
universit3tsforeningen i København Tilladelse til i Universitetsannekset at
lade afholde en Forelæsningsrække i Foraaret 1914 af Dr. phil. V. Nordmann.
Ved Skrivelse af 23. Maj 1914 tillod Konsistorium den XVI. inter-
nationale Pressekongres at afholde sit Aabningsmøde i Festsalen den
12. Juni.
—	Ved Skrivelse af 6. Maj 1914 tillod Konsistorium, at de Univer-
sitetet tilhørende 8 gamle Gobeliner udlaantes til Statens Museum for
Kunst for at anvendes som Dekoration ved Udstillingen af fransk Maler-
kunst fra 7. Maj til lidt ind i Juli mod en Assurancesum af 8000 Kr. for
hvert Gobelin.
—	Under 29. Maj 1914 bifaldt Ministeriet, at Universitetets Udgiftspost
k. 1., Vedligeholdelsesudgifter, for Finansaaret 1913—14 overskredes, mod
regnskabsmæssig Forklaring, med et Beløb af 816 Kr. 69 Øre, der var
medgaaet til Udbedring af Vandskade paa Universitetets Hovedbygning.
—	Paa et Forslag fra den norske Læge P. Torgersen om en syste-
matisk Undersøgelse af den idrætsdrivende Ungdom svarede Konsistorium
1. December 1913 i Tilslutning til Erklæring fra det lægevidenskabelige
Fakultet, at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning for Universitetet til
selv at foranstalte en saadan Undersøgelse af de studerende.
—	1 Anledning af, at de ved de lægevidenskabelige Instituter ved Rigs-
hospitalet ansatte Betjente i Efteraaret 1913 var blevne afkrævede Arealskat
under Et for hele den Tid indtil 31. December 1912, i hvilken de havde
haft Tjenestebolig i Instituterne vedtog Konsistorium under 18. September
1913 at lade disse Beløb for Tiden indtil 31. December 1913 afholde af
Legaternes Overskudsfonds Renter, jfr. Aarbog 1912 — 13 S. 1446—50.
—	Paa en Forespørgsel af 5. Februar 1914, fra Grosserer Vil-
helm Christiansen om Universitetet vilde bidrage, eventuelt ved pekuniært
Tilskud til Fiolstrædes Asfaltering, svarede Konsistorium under 26. s. M.
efter at have konfereret med Overbibliotekaren, at det ikke nærede noget
Ønske i den Retning.
—	Den 13. April 1914 ansøgte Datter af den i 1864 afdøde Univer-
sitetspedel Muller, Frk. Caroline Amalie Muller, om en aarlig Under-
støttelse,
520
Universitetet 1913—14.
Kvæstor anbefalede Forslaget under 8. .Juni s. A. og under 27. s. M.
indstillede Konsistorium til Ministeriet, at en dertil sigtende Bevilling
blev optaget baade paa Finanslovforslaget for 1915—16 ug paa Forslaget
til Lov om Tillægsbevilling for 1914—15. Bevillingen blev optaget paa
Finanslovforslaget for 1915—16, men udgik ved 2den Behandling.
—	Under 30. September 1913 kaldede Konsistorium hidtilværende
Lærer ved Haderup Skole pr. Skive Chr. Larsen Thorø til Enelærer ved
Ledøje Skole fra 1. Oktober s. A. at regne.
—	Under 28. Marts 1914 kaldede Konsistorium hidtilværende Lærer
ved Skjern By sk ole Jesper Søndergaard Jacobsen til Førstelærer ved Ege-
slevmagle Skole fra 1. April s. A. at regne.
—	Under 28. Maj 1914 kaldede Konsistorium hidtilværende Første-
lærer ved Tybjerglille Skole Claus Niels Petersen til Førstelærer ved
Hvidovre Skole fra 1. Juni s. A. at regne.
—	Under 5. August 1914 stillede Universitetsinspektøren følgende
Forslag til Konsistorium om Nattevagt paa Universitetet:
„Til Trods for den overordentlige Brandfare, der er forbunden med
Zoologisk Museums store Samlinger af Dyr i Spiritus og til Trods for, at
der baade i Bygningerne paa Universitetsfirkanten og i Bygningerne ved
Studiestræde (Universitetskvæsturen) opbevares betydelige Værdier, hen-
ligger disse Bygninger uden nogen Bevogtning om Natten, ligesom en
Helligdagsvagt kun er etableret ved Universitetskvæsturen. At dette er
en i Længden uholdbar Tilstand siger sig selv, og jeg har derfor, lige
siden jeg tiltraadte Stillingen som Inspektør ved Universitetets og Kom-
munitetets Bygninger, ønsket at fremsætte Forslag om Etablering af en
Natte- og Helligdagsvagt. Paa Grund af de ret store Udgifter, en fast
og stadig Vagt vil medføre, hvad enten den etableres ved en særlig antaget
Vagt eller gennem et Vagtetablissement, har jeg imidlertid hidtil holdt
mit Forslag tilbage, idet jeg mente, at en Ordning af dette Forhold dels
i og for sig ikke var mere paakrævet end tidligere, dels muligvis lettest
lod sig gennemføre, naar Universitetsbygningerne var blevet forøgede med
Laboratoriebygningen, og der saa skulde træffes en Ordning af Perso-
nalet ved denne Bygning.
Under de nuværende Forhold, hvor der vel er Mulighed for. at den
almindelige Sikkerhedstjeneste i København kan blive mindre effektiv end
under normale Forhold, mener jeg imidlertid ikke at kunne forsvare at
lade denne Sag ligge, og jeg tillader mig derfor at henlede Opmærk-
somheden paa de efter Forhandling med mig af A/S Vagt-Kompagniet
afgivne 2 Tilbud om Nattebevogtning af Universitetsfirkanten og Universi-
tetets Bygninger i Studiestræde og Set. Pederstræde, idet jeg for mit
Vedkommende skal tilraade, at der som foreløbig Foranstaltning træffes
Overenskomst med Aktieselskabet om en Bevogtning 4 Gange pr. Nat for
en Betaling af 55 Kr. pr. Maaned og om Opsættelse af et Kontrolur med
12 Nøgler for en Betaling en Gang for alle af 86 Kr.
Jeg skal tilføje, dels at jeg har gaaet en Kunde med Aktieselskabets
Repræsentant og derved faaet konstateret, at en tilstrækkelig effektiv
Bevogtning *af de to Bygningskomplekser kan udføres ved en Afpatrouil-
lering paa J/2 r^ime hver Gang, dels at det er mig bekendt, at saavel
Forskellige Sager.
521
Proffessor zoologiæ som Overbibliotekaren meget ønsker Nattevagt etableret
af Hensyn til den med Museets Samlinger forbundne Brandfare.
Jeg henleder Opmærksomheden paa. at Bevogtningen ogsaa vil komme
til at omfatte Kommunitetsbygningen, og at derfor formentlig en Del af
Udgiften bør udredes af Kommunitetet.
Saafremt det skulde blive anset for nødvendigt at etablere en Hellig-
dagsvagt (fra Kl. 12—10), maa jeg antage, at en Ordning maa kunne træffes
med de af Universitetets egne Folk, der har Bolig i de paagældende
Bygninger, ialt 5 Betjente, saaledes at Vagten overtages af disse paa
Omgang og mod en Betaling der formentlig passende kan sættes til 4 Kr.
pr. Dag."
I den Anledning udtalte Kvæstor sig under 8. August s. A. som følger:
„I Skrivelse af 5. d. M. har Konsistorium udbedt sig Universitets-
kvæsturens Ytringer med Hensyn til den hoslagt tilbagefølgende Skrivelse
med Bilag fra Universitetsinspektør Fønss angaaende Etablering af en
Natte- og eventuel Helligdagsvagt i Bygningerne paa Univereitetsfirkanten
ved Frue Plads og Universitetets Bygninger ved Studiestræde og Set.
Pederstræde.
Saaledes foranlediget skal man udtale, at man maa være enig i det
ønskelige i, at der etableres natlig Bevogtning i de paagældende Bygninger.
Som Forholdene nu er, ligger disse Bygninger og de i disse indeholdte
betydelige Samlinger og øvrige store Værdier faktisk ubevogtede om Natten.
Ganske vist bor der i adskillige af Bygningerne forskellige ved Univer-
sitetet ansatte Funktionærer, men der paahviler ikke disse nogen Pligt
til natligt Tilsyn, og de paagældende Boliger er saaledes beliggende, at
alvorlige Begivenheder i Bygningerne ikke let vil blive bemærkede af
Beboerne i disse Lejligheder. Det tør vistnok siges at være ret ene-
staaende, at Bygningskomplekser som de to heromhandlede hidtil have
savnet ethvert natligt Tilsyn.
Man vilde i og for sig finde det heldigst, om den paatænkte Natte-
bevogtning blev gennemført paa den Maade, at der ansattes en fast af
Universitetet antaget Nattevagt, men en saadan Foranstaltning vil ganske
vist medføre en ret stor Bekostning og maatte kræve en særlig Bevilling.
Som en midlertidig Ordning vil man kunne anbefale, at der afsluttes
Kontrakt med Aktieselskabet Vagtkompagniet i Overensstemmelse med
det fra dette fremkomne Tilbud, saaledes at dette indtil videre overtager
Bevogtningen af Bygningerne, og at denne ordnes paa den Maade, at der
4 Gange pr. Nat foretages en Afpatrouillering af samtlige de oftnævnte
Bygninger, og at hver Afpatroullering varer l/2 Time.
Med Hensyn til Afholdelsen af de med Bygningernes Bevogtning om
Natten forbundne Udgifter, der efter det fra Vagtkompagniet modtagne
Tilbud vil andrage 55 Kr. maanedlig, skal man bemærke, at det vil være
naturligt at fordele Udgiften mellem Universitetets og Kommunitetets
Budgetter, idet Bygningerne hører under begge disse Institutioner, ganske
vist væsentlig under Universitetet. Man skal derfor foreslaa, at 2/3 af
Udgiften atholdes af Universitetets og '/s Kommunitetets Kasse. • Ud-
gifterne vil naturligst kunne afholdes af Universitetets Udgiftskonto k. 3.,
Univereiteteta Aarbog.	66
Universitetet 1913—14.
Skatter og Afgifter m. v. og af Kommunitetets Udgiftskonto 7. b. 1.,
Skatter og Afgifter. Af disse Konti udredes allerede nu Udgiften til
Forsikring mod Indbrud og til Bevogtning af Kvæsturbygningen om Søn-
dagen. Da de paagældende Konti ere kalkulatoriske, vil Udgifterne kunne
afholdes saaledes, at en eventuel Overskridelse sker mod regnskabsmæssig
Forklaring. Det vil dog, hvis Natbevogtningen bliver en vedvarende
Foranstaltning, være rigtigt at søge de paagældende Konti forhøjede i
denne Anledning.
Forsaavidt angaar det i Slutningen af Universitetsinspektørens Skrivelse
rejste Spørgsmaal om Etablering af Bygningernes Bevogtning paa Søn- og
Helligdage (fra Kl. 12 Middag til Kl. 10 Aften) skal man oplyse, at
Kvæsturbygningen i Studiestræde allerede nu er undergivet en saadan
Bevogtning ved Overenskomst med Vagtkompagniet. Udgiften til denne
Bevogtning andrager c. 275 Kr. aarlig. Man vil finde det ønskeligt, at
denne Bevogtning udstrækkes til samtlige Universitetets Bygninger i Kom-
plekset ved Frueplads og til Bygningen i Set. Pederstræde. Man kan dog
ikke allerede nu udtale sig om Muligheden af at lade denne Bevogtning
udføre ved de af Universitetets Funktionærer, der have Bolig i de paa-
gældende Bygninger, og man maa derfor anbefale, at dette Spørgsmaal
gøres til Genstand for en nærmere Overvejelse.
I Henhold til det anførte skal man tjenstligst anbefale, at det ind-
stilles til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at det tillades,
„at der indtil videre etableres natlig Bevogtning af Bygningerne paa
Universitetsfirkanten ved Frue Plads og af Universitetets Bygninger ved
Studiestræde og Set. Pederstræde, saaledes, at de til denne Bevogtning
medgaaende Udgifter, 660 Kr. aarlig og 86 Kr. en Gang for alle afholdes
med 2 3 af Universitetets Udgiftspost k. 3., Skatter og Afgifter m. v.
og med 1/3 af Kommunitetets Udgiftskonto 7. b. 1., Skatter og Afgifter."
Konsistorium indstiller derefter 12. s. M., at Nattevagten etableredes
og at Udgifterne afholdtes som af Kvæstor foreslaaet, og dette blev bifaldet
af Ministeriet den 19. s. M. Derimod blev der ikke etableret nogen
Helligdagsvagt.
Ved Finansloven for 1902—03 bevilgedes under Kommunitetets
Udgiftspost J9 et Beløb af 300 Kr., som Bidrag til Akademisk Roklub,
hvorhos det ved en Anmærkning inden Linien i Finanslovens Tekst tilføjedes,
at Bidraget kun blev at udbetale i de Aar, i hvilke der finder en Match Sted
imellem de skandinaviske akademiske Roklubber, jfr. Aarbog 1901—02
S. 323. Ved Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Til-
læg B., Sp. 451—52, blev dette Bidrag efter et af Roklubben indgivet, af
Kvæstor og Konsistorium anbefalet, Andragende, forhøjet til 000 Kr., og
Anmærkningen i Teksten omredigeret saaledes: >>T de Aar, i hvilke der ikke
finder et Match Sted mellem de skandinaviske akademiske Roklubber,
bliver kun Halvdelen af Bidraget at udbetale«. Roklubbens Andragende
af 3. Juni 1913 var saalydende:
»Som det vil være Konsistorium bekendt, er der nu gennem en Aar-
række ydet »akademisk Roklub« en Understøttelse af Kommunitetets Midler
paa 300 Kr. til Deltagelse i den aarlige Kaproning mellem »Studenter fra
de nordiske Universiteter.
Forskellige Sager.
523
Dette Bidrag har været af overordentlig stor Betydning for Klubben.
Den er derved blevet sat i Stand til at deltage i mange udmærkede Stævner,
og Medlemmerne er kommet i Forbindelse med mange Kammerater fra de
øvrige nordiske Universiteter. Ogsaa for Rosporten herhjemme har Stu-
denterkaproningerne været af Betydning, idet de har bidraget til at Outrigger-
roningen har vundet Fremgang, og endelig har Studentersammenslutningen
været et Foregangsled for det nordiske Roforbund, der omfatter Danmark,
Finland, Norge og Sverige.
Bestyrelsen for »akademisk Roklub« tillader sig at henvende sig til
Konsistorium med Bon om. at Konsistorium vil anbefale, at der af Univer-
sitetets Midler, foruden de 300 Kr. til Deltagelsen i Studenterkaproningerne,
maa bevilges »akademisk Roklub« det samme Beløb aarligt til Klubbens
egentlige Formaal, nemlig at skaffe saa mange Akademikere som muligt
Adgang til at øve Rosport.
»Akademisk Roklub« befinder sig i Øjeblikket i stærk Fremgang, og
den er 1111 en af de største Roklubber i Landet (130- 140 Medlemmer). I
sidste Saison blev der ialt roet 4,567 Ture, hvoraf det ses, at Medlemmerne
i udstrakt Grad benytter Baadene. Klubben vandt 3 Løb ved Kapro-
ningerne i 1912.
Naar Bestyrelsen, trods Klubbens Fremgang, tillader sig at henvende
sig til Konsistorium med denne Ansøgning 0111 Understøttelse, saa beror
det paa, at Klubben trods alt arbejder under vanskelige Forhold. Kontin-
gentet maa nemlig af Hensyn til Medlemmernes økonomiske Stilling holdes
lavt: 2 Kr. mod andre Klubber 3 og 314 Kr. pr. Maaned. Hertil kommer
at Materiellet i de senere Aar er blevet fordyret i en væsentlig Grad. Klubben
trænger stærkt til flere nye Baade, som det kniber stærkt med at skaffe
Midlerne til. Da det i Aar var nødvendigt at faa en ny Outrigger til Stu-
denterkaproningen, maatte der iværksættes en Indsamling mellem ældre
og forhenværende Medlemmer, for at skaffe Belobet til Veje; Klubbens
egne Midler kunde ikke strække til.
Ogsaa Anskaffelsen af en ganske nødvendig Træningsbaad har maattet
løses ved privat Initiativ.
Foruden Anskaffelsen af nyt Materiel staar Klubben overfør Udvidelser
og Omforandringer i Baadehuset, nødvendiggjort ved den stærke Vækst
af Klubben.
Naar vi fremkommer med denne Ansøgning er det i Overbevisningen
0111 den Nytte en Roklub gør mellem Studenterne. Der gives gennem
Klubben Medlemmerne Adgang til gavnlig Motion ved Roning, og 0111 Vin-
teren Gymnastik; Klubben holder sin egen Badebaad til Medlemmernes
Disposition. Dernæst er Klubben et Samlingssted for de unge Studenter
1 deres Fritid, ikke mindst 0111 Søndagene, hvor Medlemmerne foretager
lange Ture til Sundets Kyster, dyrker Badning, Fodbold og anden Idræt.
Den Sum, som Bestyrelsen herved tillader sig at ansøge om, vil i
væsentlig Grad hjælpe til Fremme af dette Friluftsliv blandt Studenterne,
til Gavn for deres Arbejde«.