Forelæsninger og Øvelser.
451
IV, Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer,
a. Forelæsninger, Øvelser og Ekskursioner ni. 111.
Læreanstaltens Eksaminander var i Beretningsaaret henviste til Uni-
versitetet med Hensyn til Undervisningen i organisk Kemi, Geologi samt
i Mineralogi; i nedenstaaende Tabel angives Antallet af polytekniske
Studerende, som har deltaget i Undervisningen i disse Fag.
I Efteraarshalvaaret 1913 benyttede 703 polytekniske Eksaminander
og 80 andre Deltagere Læreanstaltens Undervisning. 37 polytekniske
Eksaminander modtog praktisk Uddannelse paa forskellige Maskinværk-
steder. I Foraarshalvaaret 1914 var de tilsvarende Antal 571. 54 og 35.
Forelæsninger og Eksaminatorier.
Undervisningsfag.
Lærer.
Efteraars- Foraars-
halvaar 1913. halvaar 1914.
© v-1
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Maskin- og
Bygningsingeniører i 5.
Halvaar)................
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Elektroingeni-
ører i 5. Halvaar).......
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (6. Halvaar)..
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Bygningsinge-
niører i 7. Halvaar, der
vælger Eksamensprojekt i
Faget) .................
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (Bygningsinge-
niører i 8. Halvaar, del-
vælger Eksamensprojekt i
Faget) .................
Bygningsstatik ni. ni., Eksa-
minatorier i (Elektroin-
geniører i 5. Halvaar) . ..
Bygningsstatik m. m., Eksa-
minatorier i (Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører
i 8. og 9. Halvaar)......
Deskriptiv Geometri (1.
Halvaar)................
Deskriptiv Geometri (2.
Halvaar)................
Deskriptiv Geometri (3.
Halvaar)... ...........
Prof. A. Ostenfeld.
Prof.Y. H. Dahlstrøm.
Prof. A. Ostenfeld.
Prof.Y. H. Dahlstrøm. 2
Prof. Johs. Hjelmslev.! 4
62
12
53
16
24 ! —
ii
76	3 i 75
141
—	3 135
167	' —
452
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Undervisningsfag
Efteraars-
halvaar 1913
Foraars-
lialvaar 1914
Lærer.
1 ? =
•< cch
-.<*>■ 5 c
rt m C/2 T3
CCC - S
*< &B ' 5 £
c -o
<
Elektroteknik (for Fabrik-,
Maskin- og Bygningsinge-
niører) .................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 5. og 6. Halv-
aar) ...................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 5. og <>. Halv-
aar) ...................
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 7. Halvaar) ...
Elektroteknik (for Elektroin-
geniører i 7. og 8. Halv-
aar) ...................
Svagstrømselektroteknik ....
for
dem, der vælger Eksamens-
projekt i Faget.........
Fysik (Lys- og Varmelære)
1. Halvaar..............
Fysik (Elektricitet og Magne-
tisme) 3. Halvaar.......
Fysik (fysisk Forsøgslære)..
Eksaminatorier i....
Geologi (for Bygningsinge-
niører) .................
Husbvgning, Eksaminatorier i
Jernbeton m. m...........
Jordtryk m. m............
Bioteknisk.............
Fysisk.................
— , Eksaminatorier i
Organisk, (2. Halvaar)..
— , Eksaminatorier
i (3. Halvaar)........
Organisk (5. og 7. Halvaar)
— , analytisk.....
W
Teknisk...............
— , Eksaminatorier i
Uorganisk (for Fabrikin-
geniører) .............
Uorganisk, analytisk . . . .
— , Eksaminatorier
i (Fabrikingeniører i 2.
Halvaar).............
for Maskin-, Bygnings- og
Elektroingeniører.....
Docent E. v. Holstein-
Rathlou.
Doc. Poul Harder.
Docent Jolian Nielsen.
Docent E. Suenson.
Prof. Y. H. Dahlstrøm.
Prof. Orla-Jensen.
Prof. J. N. Brønsted.
Prof. E. Biilmann.
Asst., Cand. polyt.
V. Farsøe.
Prof. Einar Biilmann.
Asst., Cand. polyt.
V. Farsøe.
Prof. P.E. Raaschou.
Prof. Julius Petersen.
Asst., Cand. polyt.
K. Estrup.
Asst., Mag. sc. H.
Bjørn-Andersen.
Prof. J. N. Bronsted.
69
Prof. Absalon Larsen. 3 14
Prof. Wm. Rung. 2 14
Prof. Absalon Larsen. 1 21
Prof. Wm. Rung. 4 21
Prof. P. O. Pedersen. 2 22
3 13
2 13
4 21
2 21
Cand. mag. E. S.
Johansen.	l.
Prof. Martin Knudsen.	l.
Prof. K. Prytz.	— —
Prof. Martin Knudsen.	— —
— — 3 21
4 203 — —
4 220 — _
4 285
2 135
67
41
35
15
37
35
33
37
28
31
20
70
17
1	15
3 24
2	: 20
1 3il
3	69
4	133
Forelæsninger og Øvelser.	453
		Efteraars-		Foraars -	
		halvaar 1913.		halvaar1914.	
Undervisningsfag.	Lærer.	©	i <u cri «	<X> rt ^ *	3 ©
		*= S S c S <1 ® i™ ^ tcEH 3	t 0) C« f-t a> <*	c c £ d	^ d 3 ®
Kommunal-hygiejnisk Ingeni-					
ørvæsen................	Doc. J. T. Lundbye.	3	45	3	32
Landmaaling .............	Prof. P. Thygesen.	—	—	4	39
— , Eksaminato-					
rier i (8. Halvaar).......		—	—	2	28
Maskinlære for Maskin-. Byg-					
nings- og Elektroingeniører					
i 5. Halvaar............	Prof. S. C. Borch.	4	65	-	—
Maskinlære for Maskin-, Byg-					
nings- og Elektroingeniører	1 Prof. S. C. Borch. |				
i 6. Halvaar............	Cand. polyt. E. M.	—	—	4	58
Maskinlære for Maskin- og	Thomsen.				
Elektroingeniører i 6. og					
8. Halvaar..............	Prof. S. C. Borch.	—	—	1	27
Maskinlære for Maskin- og					
Elektroingeniører i 8. Halv-					
aar ....................	Cand. polyt. E. M.				
	Thomsen.	—	—	2	36
Mekanisk Varmeteori.......	Prof. H. Bache.	— •	—	2	19
Materialisere..............	Docent E. Suenson.	3	74	—	—
Matematik (yngre Hold) for					
Maskin-, Bygnings- og Elek-					
troingeniører ...........	Prof. P. C. V. Hansen.	6	147	5	125
Matematik (ældre Hold) for					
Maskin-, Bygnings- og Elek-					
troingeniører ............	Dr. Johs. Mollerup.	4	134	3	73
Matematik for Fabrikingeniø-					
rer .....................	Prof. C. Juel.	3	62	3	62
Meteorologi...............	Docent D. la Cour.	2	28	—	—
Opvarmning og Ventilation.	Prof. E. P. Bonnesen.	2	38	—	—
Bationel Mekanik (2. Halvaar)	Prof. C. Juel.	—	—	3	133
(3. - )	—	4	129	—	—
(4. - )	—	—	—	2	44
Skibsbygning .............	Prof. C. Hansen.	3	20	—	—
Skibsbygning for dem, del-					
vælger Eksamensprojekt i					
Faget..................	—	—	—	7	4
Teknologi, kemisk.........	Prof. P. E. Raaschou.	—	—	2	38
— , mekanisk I.a...	Prof. H. I. Hannover.	5	91	—	—
— , mekanisk I. b. . .	Docent E. Thaulow.	—	—	2	52
— , mekanisk II.....	Prof. H. I. Hannover.	—	—	5	55
Vandbygning (6. Halvaar)..	Prof. G. Schønweller.	—	—	4	37
(7. - )..	—	6	35	—	—
— for dem, der					
vælger Eksamensprojekt i					
Faget..................	—	—	—	3	18
Vejbygning (6. Halvaar) .. .	Prof. A, Lutken.	—	—	3	32
~ (7. - )...	—	7	44	—	—
— for dem, der væl-					
ger Eksamensprojekt i					
Faget..................	—	—	—	3	9
Økonomi og Lovgivning ....	Docent J. Lindberg.	2	14		~~
Den polytekniske Læreanstalt 1913 — 1914.
		Efteraars-		Foraara-	
		halvaar 1913.		halvaar 1914.	
Undervisningsfag.	Lærer.	© — -• . - r-	k •	© .9 •	l/j £
		^ © : a S	'3 £	s o S	^ C
		< §<?	o	C	K. - a-
Repetitionskursus i Matema-					
tik for Maskin-, Bygnings-					
og Elektroingeniører:					
1. Halraar:					
1. Hold ..............	Prof. P. C. V. Hansen.	2	46	—	—
2 _	Dr.pliilJolis. Mollerup.	2	47	—	•
3. — ..............	—	2	39	—	—
2. Halraar:					
1. Hold ..............	Prof. P. C. V. Hansen.	—		2	31
2 _	Dr.phil.Jolis.Mollerup.			2	34
3. — ..............				2	29
3. Halraar ..............	~	2	.117	—	—
4. Halraar...............		—		2	67
Repetitionskursus i Deskrip-					
tiv Geometri for Maskin-,					
Bygnings- og Elektroinge-					
niører :					
2. Halraar:					
1. Hold ..............	Prof. Johs. H jelmslev.	—		1	38
2. — ..............	Asst. H. Christensen.	—		1	39
3. — ..............	—	—	—	1	42
3. Halraar:					
1. Hold ..............	Prof. Johs. H jelmslev.	1	G 3	—	—
2. — ..............	Asst. H. Christensen.	1	59	—	-
Repetitionskursus i Kemi for					
Maskin-, Bygnings-og Elek-					
troingeniører :					
4. Halvaar:					
1. Hold ..............	Asst. Mag. sc. H.				
	Bjørn-Andersen.	—	—	3	30
2. — ..............	Asst,. Cand. polyt.				
	K. Estrup.	—	—	3	36
3. — ..............	-	—	_	3	33
4. — ..............	Asst., Cand. polyt.				
	Agnes Petersen.	—	—	3	16
5. — ..............	Asst., mag. sc.				
'	H. Rørdam.	~	—	3	37
Forelæsninger og Øvelser
455
Øvelser.
Undervisningsfag-
Lærer.
Antal
Studerende.
Efteraars- Foraars-
halvaar halvaar
1913. 1914.
Elektrotekniske Øvelser............
Svagstrømselektroteknik. Øvelser i . .
Fysiske Øvelser...................
Fysisk-kemiske Øvelser.............
Fysisk Teknik.....................
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
Kemiske Øvelser for Fabrikingeniører
Kemiske Øvelser for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører......
Bygningsstatik
Kon-
struk-
tions-
øvel-
ser i
Bygningstegning for Fabrik-
ingeniører ...............
Bygningstegning for Maskin-
og Elektroingeniører.....
Elektroteknik (Stærkstrøm) .
(Svagstrøm) . .
Fabrikudkast..............
Husby gning................
Kommunal-hygiejnisk Inge-
niørvæsen ...............
Korttegning efter Eksamens-
opmaaling og Nivellement..
Maskinkonstruktion ........
Opvarmning og Ventilation
Skibsbygning..........
Vandbygning
Vejbygning
Landmaaling, Øvelser i............
Landmaaling, Beregnings-ogKonstruk-
tionsøvelser i...................
Maskinlaboratoriet, Øvelser i.......
Materiallaboratoriet, Øvelser i......
Mikroskopi, Øvelser i..............
Mineralogi, Øvelser i ..............
Rendyrkning af Gæringsorganismer,
Øvelser i.......................
Tegning...............
Teknisk-kemiske Øvelser
Prof. Absalon Larsen.
Prof. P. O. Pedersen.
Prof. Iv. Prytz.
Prof. J. N. Brønsted.
Prof. Martin Knudsen.
Prof. Julius Petersen.
Prof. Einar Biilmann.
Prof. J. N. Brønsted.
I Prof. A. Ostenfeld, j
JHjælpedoc.
P. M. Frandsen.
Prof. Y. H. Dalilstrøm.
Docent Johan Nielsen.
Prof. Wm. Rung.
Prof. P. O. Pedersen.
Prof. P. E. Raaschou.
Docent Johan Nielsen.
Docent J. T. Lundbye.
Prof. P. Thygesen.
Prof. S. C. Borch.
Cand. polyt. E. M.
Thomsen.
Prof. E. P. Bonnesen.
Prof. C. Hansen.
I Prof. G.Schønweller.j
Hjælpedoc. }
I Munch-Petersen. J
| Prof. A. Lutken.
Hjælpedoc.
( A. R. Christensen. |
Prof. P. Thygesen.
Prof. H. Bache.
Docent E. Suenson.
Docent L. Kolderup
Rosenvinge.
Prof. O. B. Bøggild.
Docent L. Kolderup
Rosenvinge.
Prof. E. P. Bonnesen.;
Prof. P. E. Raaschou.
35
12D
4
98
20
64
25
22
36
28
5
60
42
19
44
23
58
49
17
312
29
11
88
11
17
73
18
92
78
52
19
10
44
48
17
21
18
35
80
41
—	I	38
80	30
34
24	—
—	35
17
291
10
Don polytekniske Læreanstalt 1913—1914
Ekskursioner. Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kø-
benhavn og nærmeste Omegn foretoges følgende Ekskursioner:
Ekskursion til
afholdtes
Antal
Deltagere
(Eksami-
nander)
Ekskursionens Ledere.
Anlæg i Hamborg.......
Stevns Klint (geologisk
Ekskursion)...........
Hygiejniske Anlæg i Kø-
benhavns Omegn.......
Bornholm (geologisk Eks-
kursion) ..............
Ølholm Papirfabrik......
Fabrikker i Kastrup.....
Fabrikker i Limhamn og
Malmø................
Ingeniørarbejder paa Born-
* holm .................
Fabrikker i Hoganiis.....
Goteborg, Trollhattan, Ve-
sterås og Stockholm ...
A/S L. C. Modeweg Søns
Fabrik i Brede........
Fabrikker i Stettin, Berlin
samt den baltiske l'dstil-
ling i Malmø..........
IH.—111. Septbr.
1913.
10. Maj 1914.
24.-27.	Juni
li»14.
25.—26.	Juni
1914.
28. Juni—4. Juli
1D14.
30. Juni 1914.
5 Prof. Carl Hansen.
59 Prof. Bøggild, og Doc.
Harder.
4. Juni 1914.	18	Doc. Lundbye.
9.—13. Juni	18	Prof. Bøggild, og Doc.
1914.		Harder.
11. Juni 1914.	45	Prof. Hannover.
IH. Juni 1914.	19	Prof. Raaschou.
19. Juni 1914.	Hl	Prof. Raaschou, Doc.
Suenson og Doc.
Thaulow.
20 Prof. Liitken og Prof.
Sehømveller.
23 Prof. Raasehou.
18 Prof. Rung.
23 Prof. Hannover,
5.—11. Juli 1914. 12 Doc. Thaulow.
— Ekstraordinære Forelæsninger. Over Emner af almen Interesse
blev der holdt 2 Rækker offentlige, populære Forelæsninger, nemlig af:
Assistent, Cand. polyt. K. Estrup om nogle Træk af de kemiske Un-
dersøgelsesmetoder.
Assistent, Cand. mag. E. S. Johansen 0111 Lyset og de optiske In-
strumenter.
De med disse Forelæsninger forbundne Udgifter udrededes af det af
det Reiersenske Fond til Raadighed stillede Beløb.
1 Efteraarshalvaaret 1913 holdt Professor Absalon Larsen en Række
Forelæsninger om det teoretiske Grundlag for Højspændingsteknikken.
Udgifterne herved udrededes ligeledes af det Reiersenske Fond.
Den 19. November 1913 holdt efter Læreanstaltens Indbydelse In-
geniør, Cand. polyt. S. Fiedler et Foredrag om den industrielle Udvikling
i British Ooluinbia, derunder Vancouver Land.
Afholdte Eksaminer.
457
Den 22. April 1914 holdt ligeledes efter Læreanstaltens Indbydelse
Direktør for Aktieselskabet Nielsen & Winther, Kaptajn J. Rambusch, et
Foredrag om sine Indtryk fra en Rejse i Kina.
Desuden har Assistent, Cand. poiyt. A. L. Vanggaard holdt instruk-
tive Foredrag i Forbindelse med Forevisning af den teknologiske Samling.
— Udgivelse af Lærebøger. Af det paa Finansloven for 1913 — 14
bevilgede Beløb paa 1,500 Kr. til Udgivelse af Forelæsninger eller Lære-
bøger er 200 Kr. bleven brugt til Udgivelse af Professor Juels Forelæs-
ninger over Rationel Mekanik, 1,000 Kr. til Professor Ostenfelds Fore-
læsninger over Teknisk Statik og 300 Kr. til Professor Scliønwellers
Forelæsninger over Flodregulering og Kanalbygning.
b. Eksaminer.
1. Afholdte Eksaminer.
Adgangseksamen m. m.
Til Adgangseksamen i Sommeri
gende 40 bestod Eksamen:
Brasen, Einar.
Christensen, Valdemar Poul Diderik.
Ebert, Frode.
Friis, Aage.
Grønnegaard, Knud Marius.
Hedegaard, Christian Elias Pedersen.
Heidemann. Niels Christian.
Henriksen, Axel Georg.
Holt, Christian Johannes.
Høiriis, Holger.
Jensen, Alfred Emil.
—	, Kristian Edvard Jakob.
—	, Poul Osvald.
Johannesen, Johannes Christian Tycho.
Jørgensen, Christian.
— , Einar.
Kjær, Niels Aage.
Kornbeck, Ellen Gudrun.
Kristensen, Peter Frits Nygaard.
Lehmann, Otto Schmidt.
1913 indstillede der sig 74. Føl-
Lund, Otto.
Lundberg, Hjalmar Christian.
Margolinsky, Cato Johannes.
Michaelsen, Hans Aage Møller.
Millner, Vilhelm Christopher.
Møller, Max Andreas Eskebjerg.
Nislev, Gunnar Munk.
Nyholm, Christian.
Olsen, Valdemar Hane Gottlieb.
Pedersen, Jørgen.
—	, Svend.
Petersen, Ditlev Tom.
—	, Holger Timmermann.
—	, Olaf Peter Børresen.
Rasmussen, Axel, Henning.
— , Karl Vilken.
Slengerik, Knud Ehnhuus.
Steinsen, Moritsson Steinn.
Sørensen, Jens Kristian.
Volder, Christian Pedersen.
Følgende Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev
indskrevne som polytekniske Eksaminander:
Allesø, William Ingemann Sørensen.
Andersen, Kay Ivar.
—	, Søren Anker.
—	, Svend Eisenliardt.
Andreasen, Alfred Herman Munck.
Bang, Henning Samuel Kornerup.
Bardenfleth, Henning Løvenørn.
Beyer, Frode.
Bie, Povl Hans Jacob.
Bloch, Sven Heymanu.
Bodelsen, Erik Axel.
Borre, Johannes Immanuel.
Bramson, Mogens Louis.
Bruun, Johannes.
Brøchner, Henning.
Bundgaard, Christian Andersen.
Universitetets Aarbog.
Burrau, Carl Øjvind.
Bøcher, Lars Peter Blom.
Bøgh, Carl.
Christens, Aage.
Christensen, Carl Christian Hedegaard
—	, Hans Christian Gotfred
—	, Knud Holger.
—	, Tage Christian Broen.
Dahl, Bengt Eigil.
Dalgaard, Aage Møller.
Dam, Carl Peter Henrik.
Drevsen, Erik.
Erichsen, Poul Harald Jacob.
Fergo, Svend Oluf Kristian.
Friis, Holger.
Glandt, Aage.
58
458
Pen polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Groseli, Edvin Dauritz Severin.
Grut, Asger Ryder.
Hansen, Knud Stellfeld.
Haxthausen. Einar.
Heegaard, Svend Deichmann.
Holms, Esther.
Helweg, Hannibal Theodor.
Henriques, Einar.
Hertel, Poul.
Hildebrandt, Kai Anton.
Hofman-Hang, Jacob Gunnar
Holm, Svend Aage.
Hove, Eigil Anton.
Hvorslev, Mikael Peter Juul Broberg.
Høffding, Vagn Aagesøn.
Isager, Gudrun.
Jacobsen, Jacob Birger.
— . Jacob Christian Georg.
Jensen, Elna Elisabeth.
—	, Jørgen Thorvald.
—	, Poul Gregers.
—	, Svend Christian Marius.
Jepsen, Povl.
Jespersen, Christian.
Johansen, Søren Holger.
Knudsen, Carl Alfred.
—	, Hans Peter.
—	, Svend Aage.
Krause-Jensen, Niels Paulli.
Krebs, Johanne Nathalie.
Kristensen, Julius Ludvig Otto Niemann.
Larsen, Carl Marius Theodor.
- - , Valdemar Ahrend.
Lehmann, Otto.
Lind, Svend Zacho.
Lotz, Jørgen.
Lundsteen, Hjalmar.
Lutz-Petersen, Einar Christian Gottlieb.
Madsen, Pe tr.
Matzen, KaieGuldberg.
Meyer, Helge Eugl.
—	, Wilfred Nehm.
Moe, Alfred Johannes.
Mogensen, Torkild Peter Frederik.
Møhl, Steffen.
Mølgaard, Thorvald Nielsen.
Nielsen, Anker Ring.
—	, Karl Møller.
, Hans Kristian Rasmussen.
—	, Svend.
—	, Thorkild Haastrup.
Nygaard, Anton.
Olsen, Aage Alfred.
—	, Arne Jørgen Carl.
—	, Volmer Hans Heinrich Passburg.
Overgaard, Jean Knudsen.
Pedersen, Georg William Carl Izard.
Petersen, Helge Hans Dahlerup.
—	, Carl Peter.
—	, Frederik Waare Fenger.
Rasmussen, Christian Evald.
Rinck-Hansen, Stig Ove Hugo Kai.
Rømhild, Christian Carl Emil Julius Peter.
Schnedler-Petersen, Gunnar.
Schou, Poul Einar.
Sengebusch, Hans Peter Laurits Christian,
Soelberg, Otto Carl Peter.
Soldath, Poul Christian.
Stock, Aage Theodor.
Strøyberg, Knud.
Svendsen, Svend Thorvald.
Svenningsen, Anders Patrick.
Syndergaard, Astran Villy.
Sørensen, Henrik Christian Bagger.
—	, Kristian Kirkegaard.
Taaning, Peter Irenæus.
Tranekjær, Harry Georg.
Treschou, Michael.
Ussing, Johanne Louise.
1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni—Juli 1914.
1. Del af i)olyteknisl< Eksamen. Til denne Del af Eksamen ind-
stillede der sig 16l>, nemlig 34 Fabrikingeniører, 43 Maskiningeniører,
63 Bygningsingeniører samt 2G Elektroingeniører. Desuden indstillede
der sig 7 Eksaminander til Tillægsprøve i Geologi. 117 bestod Eksamen,
nemlig 23 Fabrikingeniører, 29 Maskiningeniører, 47 Bygningsingeniører
samt 18 Elektroingeniører. 3 Fabrikingeniører og 1 Bygningsingeniør blev
sygemeldte. Navnene paa Kandidaterne er følgende:
Fabrikingeniører.
Andersen, Ole Ebbe.
Blichfeldt-Petersen, Axel Christian.
Bruun, Ella.
Christiansen, Johannes Lindskov.
Dirckinck-Ilolmfeld, Frederik Arnold.
Falkentorp, Georg Ernst.
Hald, Peder Therkelsen.
Henriksen, Plilen Astrid.
Herbst, Kaj Tobias.
Hofgaard-l'edersen, Kai.
Jensen, Robert Johannes.
Jespersen, Holger Bloch.
Johansen, Holger Jens (ieorg.
Johnsen, Thorvald Georg.
Muller, Arne Vigand Brieghel.
Nielsen, Hans Peter Karl Theodor.
— , Torkild Stig.
Nyrop, Johan Ernst.
Nøhr, Marie.
Othel, Knud Eiler Christian.
Slot, Morten Eskildsen.
Sæbye, Orla.
Ulrich, Aage.
Afholdte Eksaminer.
459
Maskiningeniører.
Hang, Morten.
Klem, Viggo Lauritz.
Christensen, Johan Frederik Volck,
Colin, Gerson.
Damm, Leopold August.
Dessau, Einar.
Ebbesen, Frederik.
Elgaard, Aksel, Peter Johannes.
Engbæk, Ejnar Nielsen.
liansen, Einar Holger Thorkild.
Helme, Carl Peter Hugo Lillelund.
Hemmingsen, Axel Evald.
Jacobsen, Aage Alex.
Jensen, Jens Verner.
Keiser-Nielsen, Torkil.
Kriiger, Svend Aage.
Lundegaard, Anders Marius Pedersen.
Mæhl, Poul Vilhelm Edvard.
Nicolaisen, Jeppe Peter Ørgaard,
Nielsen, Jakob Kristoffer.
— , Niels Einer.
Petersen, Alex Herman.
Rasmussen, Kristian.
Remmer, Jørgen Christian Hjalmar.
Schaltz, Johannes.
Steners Kaj Verner.
Svennevig, Christian.
Sørensen, Holger.
Uldall, Frits.
Bagger, Aage.
Blach, Niels Svend.
Blok, Laurits Marius.
Boeck, Victor Peter Christian.
Bondesen, Ejnar.
Bruun, Peder Leopold.
Christensen, Holger Sten.
Dam, Christian Niels Peter.
Darre, Emil Valdemar.
Friis, Hans Georg.
Glud, Christian.
Glysing, Halvor Georg Bay.
Hansen, Kaj Peter.
Hansen, Knud Volmer Frost.
Harding, Poul.
Holm, Mourits Jensen.
Holten-Nielsen, Sigurd Christian Adolph
Johannes.
Jacobsen, Thorkil.
— , Thomas Querling.
Jespersen, Paul Kern.
Johannsen, Otto Vilhelm.
Johansen, Jens.
Jørgensen, Otto Peter Juel.
jeniører.
Kampmann, Niels Sophus.
Koefoed, Svend Munch.
Kristensen, Kristian Kjær.
Krog-Meyer, Henry.
Larsen, Søren Laurids.
Meinertz, Ansgar.
Meyer, Erik Victor.
Nyrop, Louis Kristoffer.
Olsen, Alfred Rovsing.
Olsen, Svend Axel Erland.
Paustian, Henry Frederik Wulff.
Poulsen, Gustav Emil.
Prange, Ejnar Olsen,
Raabyemagle, Hans Christian.
Rahbek, Johannes Edvard.
Rasmussen, Viggo.
Ryd ah 1, Aage Brandt.
Schumacher, Philip Johan Henrik.
Steenstrup, Iver Erik.
Theilmann, Hans Christian Carl.
Weis, Christian Ferdinand Valdemar.
Winther, Aage Vilhelm.
Yde, Niels Faddersbøll.
Østergaard, Kristian.
Tillægsiirøve i Geologi for Bygningsingeniører.
Frederiksen, Holger.
Hjort, Anders Peter.
Kampmann, Christian Peter Georg.
Madsen, Regnar Johan.
Olsen, Axel Johannes Kehlet.
Pedersen. Carl Peter Vetter.
Skytte, Johannes.
Aabye, Jørgen.
Buhl, Svend Møller.
Biilow, Vilhelm.
Christensen, Christian Holger.
Christensen, Svend Hjalmar.
Christiansen, Kay Axel.
Edelsten, Benny Herman.
Ewertz, Kai.
Holm, Ernst Robert.
Elektroingeniører.
Jørgensen. Skat Harry Villiam.
Kirkerup, Carl Theodor Sofus Pedersen.
Kristensen, Knud Christian Schaumbiirg.
Larsen, Karl Marius.
Nielsen, Frederico.
Nissen, Kai Høegh.
Pedersen, Carl Robert.
— , Peter Albert.
Thorsteinsson, Hjørtur.
Den polyteknisk? Læreanstalt 1913—1914.
Eksamen for
Eksamensfag.	• § * PI Sl-s IH < W	f!l. S1 « - III « J	Knug, Cei-ilie Gyrite Bjørndal. Eksaminand (Student) 1908. Filos. l'røve 1909. 1. Del af Eksamen 1911.	Christensen, Christen. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910.	
Kursusarbejder. Geometrisk Tegning (Projektionsteg- ning) ......................... Opmaalingsteguing............... Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ... Teknisk-kemiske Øvelser............ Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursus- arbejder i kvalitativ kemisk Under- søgelse af uorganiske og organiske Emner.	mg. mg. mg. ug-	mg. mg. mg. ug-	mg. mg. ug- godt.	mg. mg. ug- ug.	
Praktisk l'røve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne, bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Fag............................ Kvalitativ kemisk Undersøgelse at et organisk Emne, bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag . Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne................ Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag .	ug- ug- godt. mg.	godt. ug- ug. ug-	mg. mg. ug- godt.	godt. godt. ug mg.	
Skriftlig Prøve. Fysik...........................J Matematik....... .............. Mekanisk Teknologi................ Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del................ Orden med skriftlige Arbejder ved	godt. godt. godt godt. godt. godt. "g- ug- ug.	godt. godt. godt. mg. tg- tg. godt. ug- ug-	godt. ug- godt. godt. mdl. mg. mg. ug- ug-	godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug- ug.	
Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del.. Uorganisk Kemi ved Eksamens 2. Del.. Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del. . Organisk Kemi ved Eksamens 2 Del. . Fysik............................| Matematik ..................... Geologi........................... Teknisk Kemi.....................J Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi Fysisk Kemi....................... Mekanisk Teknologi.............. Maskinlære og teknisk Mekanik..... Elektroteknik ....................	mg. godt. godt. mg. godt. godt. godt. tg- tg- mg. mdl. godt. godt. mg.	godt. mg. ug. godt. godt. mg. godt. tg- godt. godt godt. godt. godt. mg. mg.	tg- godt. mg. tg. mg. godt. mg. ug- mg. mg. godt. godt. mg. mg. mg.	mg. godt. mdl. godt. godt. ug. ug- ug- ug- ug- mg. mg. tg- ug-	
Hovedkarakter... J	2. Karak- ter.	2. Karak- ter.	2. Karak- ter,	2. Karak- ter.	
Fabrikingeniører.
Afholdte Eksaminer.
461
	Fenger, Carl Emil. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1910.	Hassing, Carl Valde- mar. Eksaminand (Student) 1909. 1. Del af Eksamen 1911.	Hiinsclit'11, Theodora. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1910.	Høyrup, Svend Villielm. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Jensen, Ingeborg. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Knudsen, Søncke An- dreas. Eksaminand i Student) 1909. Filos. Prøve 1910. l.Del at Eksamen 1911.	Koppel, Gerda. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.
	mg.	godt.	mg.	mg.	lig.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.	ug.	mg.
	"g-	godt.	mg.	mg.	ug-	ug.	ug.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.
	godt.	tg.	ug.	ug.	mg.	mg.	mg.
	godt.	godt.	mg.	ug.	ug.	ug.	ug-
	godt.	mg.	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.
	godt.	mg.	godt.	ug.	mg.	ug.	godt.
	tg-	mdl.	ug-	godt.	mg.	ug.	mg.
	mdl.	tg-	mg.	ug.	godt.	godt.	mg.
	tg-	godt.	mg.	godt.	ug-	mg.	godt,
	tg-	mg.	godt.	mg.	tg-	tg-	tg-
	godt.	mg.	tg-	mg.	mg.	mg.	ug.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	»g-	ug.	ug.	ug-	"g-	ug-	ug.
	ug-	"g.	ug.	ug-	ug.	ug-	ug-
	tg-	mg.	mg.	godt.	ug-	ug.	godt.
	tg-	godt.	mg.	ug-	mg.	ug-	godt.
	mdl.	mg.		mg.	ug-	godt.	ug-
		tg-	mg.	mg.	ug.	mg.	mg-
	godt.	mg.	tg-	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	godt.	godt.	tg-	mg.	mg.	mg.
	mg.	godt.	godt.	ug.	ug.	mg.	ug.
	mg.	mg.	ug-	ug-	ug.	ug-	mg.
	tg-	mg.	godt.	ug-	ug.	godt.	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	Ug-	ug.	mg.
	godt.	godt.	ug.	mg.	godt.		mg.
	tg-	tor.	godt.	godt.	ug-	godt.	tg.
	godt.	godt.	tg-	mg.	ug.	godt.	mg.
	godt.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt,	"g-	_mg.	mg.	mg.	ug-	ug.
	3. Karak- ter.	2. Karak- ter,	2. Karak- ter.	1. Karak- ter.	1. Kaiak- ter.	1. Karak- ter.	1. Karak- ter.
Den polytekniske
Læreanstalt 1913 —1914.
Eksamensfag.
1 » 2
§®
^ £
- "H'
a .2 ~ —
cl.o
« " s .
- -i o —
«2
.2 c
° ^ x • ~
5 H 2 § 2
^ 35 "
.2 • a " 3
•C g ® o s
3-2 5 ® S
= S|s«
i2|£fi
"u	§5
	V
	73 g
S	5 2
2	s
i.	s S
	e3 c«
	
	* Q
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ...........................
Opmaalingsteguing.................
Udkast til et kemisk Fabrikanlæg . ..
Teknisk kemiske Øvelser...........
Tilvirkning af et uorganisk eller et
organisk Stof bedømmes sammen
med den praktiske Prøve i samme
Fag. I>et samme gælder Kursus-
arbejder i kvalitativ kemisk Under-
søgelse af uorganiske og organiske
Emner.
Praktisk Prøve.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et
uorganisk Emne, bedømmes sam-
men med Kursusarbejder i samme
Fag............................
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et
organisk Emne, bedømmes sammen
med Kursusarbejder i samme Eag .
Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et
uorganisk Emne.................
Tilvirkning af et uorganisk eller et
organisk Stof, bedømmes sammen
med Kursusarbejdet i samme Eag..
Skriftlig Prøve.
Fysik ............................j
Matematik.......................
Kemi........................
Teknisk Kemi .. . ■.................{
Mekanisk Teknologi..............
Olden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens '2. Del................
Mundtlig Prøve.
Uorganisk Kemi ved Eksamens 1. Del..
Uorganisk Kemi ved Eksamens '2. Del..
Organisk Kemi ved Eksamens 1. Del. .
Organisk Kemi ved Eksamens 2. Del..
Fysik.........................[
Matematik....................
Geologi........................
Teknisk Kemi . ...................•!
Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi
Fysisk Kemi.....................
Mekanisk Teknologi................
Maskinlære og teknisk Mekanik....
Elektroteknik.....................
Hovedkarakter... J
godt.
ni g.
ug-
mg.
mg.
»g
mg.
Ug-
tg-
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	ug-
mg.	ug.	"g-	ug-
mg.	ug-	mg	ug
1. Karak
ter.
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
ug.
mg.
godt.
tg-
godt.
tg-
godt.
mg.
2. Karak-
ter.
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
"g-
ug-
ug-
mg.
ug-
"g-
godt.
ug.
1. Karak-
ter.
mg.	mg.	ug-	godt.
godt.	mg.	mg.	ug-
mg.	mdl.	ug-	ug-
mg.	ug-	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	ug.	mg.
mg.	godt.	ug-	godt.
ug-	mg.	ug.	ug-
mg.	godt.	godt.	mg
ug-	ug.	ug-	ug-
ug-	"g	ug.	ug-
tg.
mg.
»g.
mg.
tg-
mg.
godt.
godt,
"g.
mg."
godt.
godt.
godt.
mg.
godt.
1. Karak-
ter.
Afholdte Eksaminer.
463
	9 .s M CC O O —« o 2 c S 2 -T) C * 2 2 dig caE ® e« S S.SS »3 „	Nielsen, Alfred Emil. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Pape, Carl Holger Visby. Eksaminand 1908. 1. Del af Eks- amen 1912.	Miillcr, Anna Kegitze Koed. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1910.	Hørdam, Svend. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eks- amen 1911.	Schmidt, Povl. Eksaminand (Student) 1909 Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1912.	Slemaun, Aago. Eksaminand (Student) 1909. 1. Del af Eks- amen 1911.	Tuxen, Henry. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	ug-	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.
	"g-	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	ug.	godt.
	Ug'	ug.	mg.	"g.	Ug-	godt.	"g-	ug.
	mg.	ug.	godt.	ug.	ug.	mg.	mg.	ug.
	mg.	ug.	mg.	ug.	mg.	godt.	mg.	ug-
	mg.	Ug-	godt.	ug.	ug.	ug-	ug	ug.
	mg.	Ug-	ug.	mg.	ug.	godt.	godt.	mg.
	»g-	mg.	godt.	godt.	mg.	godt.	Ug-	ug- tg-
	Ug-	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	ug-	
	ug.	tg.	tg-	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	ug.	godt.	godt.	mg.	ug.	godt.	ug.	mg.
	tg.	godt.	mg.	mdl.	ug-	godt.	mg.	godt.
	ug.	mg.	mg.	godt.	ug-	ug-	ug-	ug.
	"g-	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg-	godt.
	Ug-	ug.	ug-	ug.	ug.	ug.	ug.	ug-
	ug.	ug-	ug.	ug.	ug-	ug.	ug.	ug-
	ug.	mg.	mdl.	mg.	ug.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	tg-	ug.	godt	ug.	ug.
		godt.	mg.		mg.	ug.	ug-	godt.
	mg.	ug-	godt.	tg.	godt.	tg-	Ug-	ug.
	ug-	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	"g-	godt.	godt.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.
	ug.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	"g-	ug.
	ug-	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.	ug.
	godt.	mg.	ug.	godt.	mg,	tg-	mg.	ug.
	mg.	mg.	ug-	mg.	ug-	godt.	mg.	mg.
	ug-	mg.	tg-	mg.	ug.	tg-	godt.	godt.
	mg.	tg-	tg- godt.	godt.	tg-	mg.	ug.	mg.
	mg.	tg-		mg.	mg.	godt.	ug i	mg.
	ug- ug.		ug.	godt.	ug-	godt.	mg.	godt.
	mg. ~ mor.		mg.	»g-	Il0" uo-	mg.	__ug- |	mg.
	1. Karak- i ter.	2. Karak- ter	2. Karak- ter.	2. Karak- ter.	5- 1 1. Karak- ter.	2. Karak- ter.	1. Karak- ter. 1	1.Karak- ter
4(i4	Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914.
Eksamen for
Eksamensfag.
Alsøe, Axel Nicolai Andreas. Eksaminand 1906. 1. Del af Eksamen 1909.	Astrup, Halvor Rasmussen. Eksaminand (Student) , 1907 Filosof. Prøve 1908. 1. Del af Eks- amen 1909.	Behrend, Axel William. Eksaminand (Student) j 1907.	Filosof. Prøve 1908.	1. Del af Eks- amen 1910.	Bjørn, Peter Frederik s Christian Hansen. Eksaminand (Student) ! 1907. 1. Del af Eks- amen 1910.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	mg.
godt.	godt.	mg	mg.
ng.	»g-	mg.	"g-
mg.1)	godt.1)	mg1)	godt.1)
ug-	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	mg.
tg-1)	godt.1)	godt.1)	mg-1)
mg.	godt.	godt.	ug.
mg.	"g-	ug-	ug-
—	ug-	ug-	mg-
godt.	mg.	mg.	ug.
mg.	godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-	mg.
godt.	"g	mg.	mg.
m dl.	mdl.	mg.	tg-
tg.	mg.	godt.	godt.
tg'	mg.	godt.	godt.
ug.	mg.	mg.	mg.
"g-	godt.	ug-	mg.
mg.	mg.	"g-	mg.
godt.8)	godt.	mg.	mg.
godt.	ug-	godt."	tg-
godt.?	»g-	"g-	godt.
tg *	mg.	mg.	godt.
godt.	godt.	ug.	tg-
godt.	ug-	ug.	ug.
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	tg-	godt.	mg.
godt.	mg.	ug.	»g-
tg-	tg-	mg.	godt.
tg-	mg.	mg.	ug-
godt.	mg.	mg.	ug.
godt.	godt.	mg.	godt.
godt.	mg.	mg.	godt.
godt.	godt.	godt.	mg.
3. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning)..........................
Opmaalingstegning..............
Hygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Skibsbygning......................
Eksamensprojekt i Maskinisere el.
Skibsbygning (regnes dobbelt).....
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt ....................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
Maskinanlæg, bedommes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag......
Udarbejdelse af Detailtegning til en
opgiven Del af et Maskinanlæg eller
et Skibsbygniugsprojekt...........
Skriftlig Prøve.
Matematik...................... •'
Rationel Mekanik.................
Deskriptiv Geometri.............
Fysik............................j
Kemi............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning.....................
Maskinlære........................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del.................
Mundtlig Prøve.
Matematik........................
Rationel Mekanik................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................(
Kemi.................... .......
Materialiære.......................
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, be-
dømmes sammen med Kursusar-
bejdet i samme Fag..............
Elektroteknik...................
Kemisk Teknologi..................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materialiære.......................f
Mekanisk Teknologi.
Skibsbygning.......
Hovedkarakter
1) Maskinkonstruktion 2) Skibsbygning. 3) Matematik efter Reglement af 23. Juli 1894.
Afholdte Eksaminer.
465
Maskiningeniører.
t s ® s
Iss S
<< "o 5o
® c fe «
2 •~
H® •
c r?
S S
= fe P
,5 £ <~
os 13 es
S;--
s- Ja S
S
.5, és S
S -S^ 2
,£oa
—	a os &J
■S JS"
—	w
,S afi
> «,
^ C/2 03 i-»
S rrj ^ *"*
Slfi s
a. s —1 s
2 'S 5
* S to
& S ®
fe 2
«
W £ O
« .2 2 a
< » c
»'5 "2 g
toJ3 g 2
« c a?
15 g-
° J3 "3
i ^ W fi
J J5 O)
T3 ^
•3 2 > S
*£S S
*< ^ g
•» C • ^
1 S SM
®IS -
73 . 4;
S o ®
fe s -J
godt.	mg.	ug-	mg.
mg.	mg.	ug.	mg.
mg.	godt.	mg.	mg.
ug-	ug-	mg.	ug-
mg.1)	mg-2)	mg.1)	mg.1)
mg.	ug.	mg.	ug.
mg	mg	mg.	tg-4)
mg.1)	mg.2)	godt.1)	godt.1)
tg-	mg.	godt.	ug-
mg.	godt.	ug.	Ug-
mg.	ug-	tg-	—
ug.	mg.	ug.	ug.
mg.	godt.	mg-	godt.
godt.	mg.	ug-	mg.
godt.	godt	godt.	ug.
godt.	tg	tg-	godt.
mg.	mg.	mg-	tg-
—	godt.	—	
fig	—	mg.	godt.
mg.	ug-	mg.	ug-
»g	Ug	mg.	mg.
godt.	tg-	mg.	mg.
ug.	mg-	mg.	mg.3)
mg.	godt.	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	ug.
mg.	godt.	ug-	mg.
godt.	mg.	mg.	mg.
"g-	mg.	ug.	godt.
mg.	mg.	godt.	mg.
ug-	ug-	mg.	ug-
ug.	ug-	godt.	mg.
mg.	godt.	godt.	mg.
ug.	godt.	ug-	godt.
mg.	mg.	godt.	mg.
"g-	godt.	godt.	tg-
mg.	—	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	godt.
—	mg-	—	— .
1.	2.	1.	1.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
4) I lleuhold til Min. Resol. at 9. Juui 1914 erholdt
frøve, da han glemte at give Møde til Prøven.
Universiteteta Aarbog.
4) I lleuhold til Min. Resol. at 9. Juui 1914 erholdt
frøve, da han glemte at give Møde til Prøven.
Universiteteta Aarbog.

mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-
godt.1)	mg.1)	mg.1)
ug-	ug-	ug-
mg.	mg.	mg.
godt.1)	mg.1)	mg.1)
tg-	mg.	godt.
mdl.	mg.	godt.
tg-	ug-	mdl.
godt.	ug.	mdl.
mg.	godt.	godt.
ug-	ug-	mg.
tg-	mg.	mg.
tg-	tg-	tg-
godt.	mg.	mg.
mg.	ug.	ug-
mg.	ug-	ug-
ug.	ug-	ug.
tg-	ug.	ug.
tg	ug-	mg.
mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	godt.
mg-	mg.	godt.
mg.	mg.	ug.
mg.	mg.	ug.
mg.	ug-	mg.
ug.	mg.	mg.
ug.	mg.	ug.
godt.	mg.	mg.
mg.	ug	Ug-
mg.	ug.	mg.
ug.	mg	mg.
ug-	mg.	mg.
mg. _	mg.	mg.
2.	1.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter.
Kandidaten „Slet" for deu praktiske
Kandidaten „Slet" for deu praktiske
. 59
40.0
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Eksamensfag.
u O
3=8
S. C Ci
<D « »
»IS
2 ® ^
3 5^2
|§S =
„13 . C
•c a ~ 2
3,	C
tJ .g • =5
i* £ 9 -*
© 22w
-2 m
w
O	X
	i*
£ o - ©	"3 o> u
^ ^ s © S Ti	^ a r ®
S = k	a a
	^ o
S ? «	u
	«
	a
-	
X ?}
: ^
i -- c»-
ri cj
*©
WQ
X ?}
: ^
i -- c»-
ri cj
*©
WQ
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionsteg-
ning) ...........................
Opmaalingstegning.................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Skibsbygning ......................
Eksamensprojekt i Maskinisere (reg-
nes dobbelt).....................
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt ....................
Praktisk Frøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
Maskinanlæg, bedømmes sammen med
Kursusarbejdet i samme Fag......
Udarbejdelse af Detailtegning til en
opgiven Del af et Maskinanlæg eller
et Skibsbygningsprojekt...........
Skriftlig Prøve.
Matematik ........................|
Kationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................)
Kemi.........................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Mekanisk Teknologi................
Skibsbygning.......................
Maskinlære........................
Orden med skrittlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del.................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del ................
Mundtlig Prøve.
Matematik.........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri................
Fysik.............................{
Kemi.............................
Materiallære.......................
Opvarmnings- og Ventilationsanlæg,
bedømmes sammen med Kursusar-
bejdet i samme Fag..............
Elektroteknik ......................
Kemisk Teknologi..................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Maskinlære...................
Mekanisk Teknologi
Skibsbygning......
Hovedkarakter.
"g
godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	ni g.	mg.
mg.	godt.	mg.	tg.
mg.	ug-	ug-	mg.
mg1)'	»g2)	mg-1)	mg1)
mg.	mg.	"g-	mg.
mg.	mg.	mg.	godt.
godt.1)	»g-2)	godt.1)	godt.1) :
mg.	mg.	mdl.	mg.
mg.	ug.	godt.	mg.
ug-	»g-	mg.	tg- 1
mg.	ug.	tg-	mdl.
mg.	mg-	mg.	godt.
ug-	ug-	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	godt.
godt.	tg-	tg-	mdl.
godt.	mg.	ug-	godt.
—	ug-		—
mg.	—	godt.	godt.
mg.	ug-	.mg.	mg.
ug-	mg.	"g-	mg.
»g
mg.
m«.
godt.
mg.
godt.
mg.
godt.
mg.	godt.	mg.	godt.
godt.	"g-	godt.	godt.
godt.	ug	godt.	mg.
mg.	mg.	ug-	»g-
mg-	tg-	mg.	tg-
godt.	ug-	"g-	godt.
mg.	ug-	ug-	tg-
mdl.	ug.	ug-	tg-
godt.	ug.	ug-	godt.
mg.	ug.	ug-	godt.
godt.	mg.	godt.	tg-
mg.	—	mg.	mg.
godt.	ug-	ug-	tg-
_	ug.	—	-
2.	1.	7 2-~	3.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
godt.
mg.
godt.
Maskinkonstruktion. 2) Skibsbygning.
Afholdte Eksaminer.
467
* p rt
* 03 S
s c r*
Ss *2 "i"
^ ^ 'o
w a
6C-,
"a>
«Sfi
oc as
o? "
O t- s
«gS S
M "* "S
2 » S
t ® -
°2 c
æ ®
H 13 S
o s
oli
s £
»- CS CS
© -±d 'a>
iSP
0®	rH*
U <=> ZJ
» 2 H
ÉH ~ |
r-73 2
•*■» £ ci
•O c« to
•s c ^
s i s
o j«
"S^fl
fl°H
5, cb o
«J ® g
5'£2E
.§«H
.2 -S S rt
^ g ^ 5
M o M
k2.
^ OS '-
flO H
2 ~ ^
S 5 ® G
^£2 S
° CL 5
fl'M«
S s ^ *
s J3 ° ^
h2h
mg.
mg.1)
ug.
ug-
ug.
ug.
mg.
ug-
mg.
ug.
godt
godt.
"g-
mg.
»g-
mg.
»g
"g.
ug.
mg.
ug-
mg.
ug
godt.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.1)
ug.
tg.
tg
tg'
tg-
ug.
godt.
tg-
godt.
godt.
ug.
mg.
mg.
godt.
godt
godt.
godt.
godt
ug.
godt.
ug-
ug.
tg-
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-
ug-	mg.	mg.
mg.	mg.-	ug-
mg.1)	Lmg.1)	mg.1)
ug.	mg.	ug
mg.
mg.
mg.
mg.
ug.1)
ug-
mg	mg.	mg.
mg.	mg	godt.
godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.
mg.2)	mg.1)	ug.1)
ug.	ug.	ug.
1.
Karakter.
2.
Karakter.
mg.	mg.	godt.	mg.	mg.
mg l)	mg.1)	mg.2)	mg1)	mg.1)
mg.	godt.	godt.	. godt.	ug.
tg-	Ug.	mg.	tg-	mg.
mg.	ug.	mg.	tg-	mg.
ug.	ug.	mg.	ug-	mg.
mg.	mg.	godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	godt.	mg.	ug.
godt.	mg.	godt.	tg-	mg.
mg	ug	mdl.	mdl.	tg-
mg.	ug-	mg.	mg.	mg.
—	—	godt.	—	godt.
mg.	mg.	—	godt.	—
ug-	ug.	ug.	mg.	mg.
ug-	ug-	"g	ug.	ug.
mg.	ug.	mg.	mg.	ug.
mg.	ug.	godt.	godt.	godt.
mg.	ug.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	"g-	ug-
mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	tg-	mg.
ug.	ug-	ug-	ug-	mg
mg.	ug-	mg.	mg.	"g-
ug.	ug-	ug.	ug-	mg.
ug-	ug.	godt.	mg.	ug-
tg	ug.	tg-	godt.	tg-
mg.	ug.	mg.	mg.	ug.
ug-	mg.	mg.	ug.	ug.
mg.	mg.	godt.	mg.	mg.
ug-	ug-	—	godt.	—
mg.	mg	mg.	mg.	mg.
—	—	godt.	—	mg.
1.	1.	2.	2.	1.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
mg.
mg.1)
ug-
2.
Karakter.
4fi8
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
ksamen for Bygningsingeniører efter kgl. Resolution af
3. Januar 190 b.
Kksamensfag
• H
ug.	mg.
ug.	mg.
mg.	mg.
ug-	mg.
mg.	godt.
mg.	mg.
ug-	godt.
Ug'	godt,
mg.	mg.
ug.	mg.
mg.	godt.
tg-	godt.
godt.	mg.
ug-	ug-
ug.	ug.
mg.	mg.
mg.	mg.
ug-	mg.
ug.	mg.
mg.	godt.
godt.	mg.
tg-	mdl.
"g-	ug-
"g-	mg.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning......................................
Opmaalingstegning........................................
Opmaaling..............................................
Nivellement............. ...............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner....................
Liniebestemmelse og detailleret Vejprojekt ..............
Vandbygning...........................................
Maskinkonstruktion.......................................
Ilusbygning..............................................
Tegning af alle Kursusopgaver.............................
Praktisk Prøve.
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller til en Del af et saadant.
Bedømmes sammen med Kursusarbejder i Brobygning......
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af
en saadan .............................................
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del
af et Vandbyguingsprojekt...............................
Skriftlig Prøve.
Matematik......................................
Deskriptiv Geometri.............................
Fysik..........................................
Uorganisk Kemi (skriftlig og praktisk).............
Vejbygningsfagene...............................
Vandbygningsfagene..........................
Maskinisere.....................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner..............
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 1. Del
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens 2. Del
Mundtlig Prøve.
Matematik.........
Deskriptiv Geometri
Fysik.............
Uorganisk Kemi...................
Geologi..........................
Vejbygningsfagene.................
Vandbygningsfagene...............
Opmaaling og Nivellering...........
Maskinlære.......................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Teknologi........................
Materialisere......................
Hovedkarakter. ..
ug-
mg.
mg.
mg.
"g-
godt.
mg.
mg.
ug-
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
1.
Karakter.
mg.
mg.
godt.
ug-
mg.
mg.
ug-
godt.
godt.
godt.
godt.
godt.
mdl.
tg-
2.
Karakter
Afholdte Eksaminer.
469
Eksamen for Bygningsingeniører efter Reglement af
2 8. December 1909.
Eksamensfag,
11
ilff
S 73 <D «
I!II
Sw
S «
1«
f!
05 s
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)...
Opmaalingstegning.......................
Landmaaling............................
Nivellcnient.............................
Maskinkonstruktion......................
Husbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) ....
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik..................................
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene <....................
Orden med skrif lige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del ...............................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik..................................j
Kemi ..................................
Geologi................................
Mekanisk Teknologi......................
Materialisere, herunder Jernbeton.........
Elektroteknik...........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinlære.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene......................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter
') Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
mg.	mg-	mg.	mg.
ug-	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	tg-	mg.
ug.	ug.	ug.	•ug.
mg.	godt.	tg-	mg.
mg.	mg.	godt.	ug-
mg-2)	godt.1)	mg.')	mg.2)
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	godt.
mg.	mg.	■ godt.	mg.
mg.	mg.	godt.	godt.
mg.	godt,	mg.	mg.
mg.	mg.	tg-	mg.
godt.	ug-	tg-	godt.
ug.	godt.	mg.	tg.
godt.	godt.	godt,	mg.
mg.	mg	tg-	tg-
mg.	mg.	godt.	godt,
mg.	tg-	tg-	mdl.
godt.	godt.	godt.	mg.
tg-	tg.	tg-	godt.
"g	mg.	mg.	"g-
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	mg.	mg.
mg.	ug.	godt.	mg.
mg.	godt.	godt.	tg-
mdl.	mg.	godt.	godt,
godt.	mg.	mg.	ug-
mdl.	»g-	godt.	godt.
tg-	ug-	godt.	ug-
mg.	mg.	ug.	mg.
ug-	godt.	mg	godt.
mg.	mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	mg.
mg.	godt.	godt.	mg.
"g-	mg.	godt.	mg.
mg.	tg.	godt.	mg.
mg.	godt.	godt.	mg.
2.	2.	2.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter
*) Vejbygning.
470
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Kksamcnsfag.
i"
S a p	i i-.	■ a 5 '
S t S 2 6 £ ° • "3 »>	iii-	! 111
tesi; C ® »rj ® c . Ci T.	* c ^ m 2 & Qj 1 si s*	i w Sa 1 .l-a o ® £ _ « © ci r*
* h ° £ «2	u •** u 20 HH	P
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaaliugstegning..................
Landmaaling.........................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion.................
Husbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt)____
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
Tdkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kuisusarbejderne i »amme Fag
l'dkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig Prøve.
Matematik..........................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik................................<
Kemi.................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vej bygningsfagene.....................
Vandbygniugsfagene......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del..............................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del ...............................
Mundtlig Prøve.
Matematik.............................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik..............................
Kemi..................................
Geologi........................
Mekanisk Teknologi.....................
Materialisere, herunder Jernbeton.........
Elektroteknik..........................
Opmaaling og Nivellering .............
Maskinlære...........................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene ....................
Kommunal-bygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter
I
■\
mg.	ug-	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	ug-
mg.	ug.	mg.	ug-
ug-	mg.	ug-	ug-
tg-	mg.	mg.	mg.
ug-	ug.	mg.	ug-
mg. 2)	mg.1)	godt.1)	mg. 3)
mg.	ug-	mg.	ug.
godt.	mg.	mg.	mg.
godt	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
tg-	mg.	mg.	tg-
godt.	mg.	ug-	tg-
tg-	mg.	godt.	mg.
mg.	ug-	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-	ug-
godt	mg.	mg.	godt.
mdl.	ug-	mg.	tg-
mg.	godt.	godt.	godt.
tg-	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	mg.	ug-
mg.	ug.	mg.	mg.
mg.	ug.	ug-	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	mg.
mg.	ug-	ug-	mg.
godt.	mg.	mg.	mg.
ug-	ug-	ug-	godt.
ug-	ug-	ug-	mg.
ug.	godt.	mg.	godt.
godt.	mg.	ug-	mg.
godt.	tg-	ug.	ug.
mg.	godt.	mg.	godt.
godt	ug-	ug-	mg.
godt.	mg.	mg.	mg.
ug.	mg.	mg.	ug-
ug-	mg.	»g-	ug-
mg.	mg.	mg.	mg
2.	1.	1.	1.
karakter	Karakter.	Karakter	Karakter
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. -i) Vejbygning. 3) Vandbygning. *) Matematik efter Regle-
Afholdte Eksaminer.
471
	Frandsen, Carl Gordon. Eksaminand 1908. , 1. Del af Eksamen 1911.	Frederiksen, l'eder Tonnisen. Eksaminand (Student) 1907. Filos | Prøve 1908. 1. Del af Eksamen 1910.	delius, Poul Rolf. Eksamiuand (Student) 1909. Filos. Prove 1910. 1. Del af Eksamen 1911.	Gottscliau, Otto. Eksaminand 1908. l.Del af Eksamen 1911.	Grove, Hans Herman Steffen. Eksaminand ; (Student) 1908. Filos. 1 Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1910.	Hansen, Frithiof Orla Techt. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910. Till.-Pr. i Geologi 1911.	Hansen, Hans. Eksaminand (Student) 1905. 1. Del af Eksamen 1909.
	mg.	"g-	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.
	mg.	mg.	mg	mg.	godt.	ug-	ug-
	mg.	mg.	godt.	godt.	godt.	"g-	mg.
	mg.	mg.	ug-	ug-	ug-	ug-	ug-
	godt.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.
	ug.	mg.	mg.	ug-	mg.	mg.	mg.
	mg-3)	mg.2)	ug-3)	godt.2)	godt.*)	godt.2)	mg. 3)
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	godt.	godt.	mg.	godt.	mg.
	godt.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	godt.	godt.	godt.	mdl.	mg.
	mg.	ug-	tg	mg.	mg.	godt.	ug-
	tg-	mg.	godt.	tg-	"g-	godt.	—
	mg.	»g-	mg.	mdl.	ug-	mg.	tg-
	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.	godt.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug-	mg.	godt.
	godt.	godt.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	m dl.	mdl.	mg.	tg-	godt.	mdl.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	godt.	godt.
	godt.	tg-	mg.	mdl.	mg.	tg-	mg.
	ug.	ug-	mg.	ug-	ug.	mg.	ug-
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.4)
	tg-	godt.	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.
	mg.	godt.	godt.	godt.	ug-	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	godt.	godt.
	godt.	tg-	tg-	mg.	godt.	godt.	godt.
	godt.	mg.	mg	ug.	ug-	ug-	ug.
	godt.	tg-	ug-	godt.	ug-	godt.	ug.
	mg.	tg-	ug-	tg-	godt.	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.	mg.
	tg-	godt.	ug-	godt.	mg.	godt.	godt.
	godt.	tg	mg.	tg-	mg.	godt.	godt.
	tg-	godt.	godt.	tg-	mg.	mdl.	mg.
	godt.	mg.	godt.	godt.	godt.	tg-	godt.
	mg.	godt.	ug-	mg.	godt.	godt.	mg.
	1 mg.	godt.	mg.	godt.	_mg.	ug^	mg.
	2. ; Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter.
ment af 23. Juli 1894.
ment af 23. Juli 1894.
472
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Eksamensfag.
-■o«
; 2 ce

2®Ow
• ® 2	2 2
B >	z 3d
= w S	S S
wc,	5 "o
""C	CO O
a 5 »	^
4> 2 o	^ .h
>5 -	u-
: c — =
;2-H
X "H £
" s «
s:
æ o*
t®~" "
ofl ;
~ 5 £
«-2 5
a» i
? -c ^
mg.	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.
ug-	godt.	godt.
Ug-	ug-	ug-
mg.	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.
mg.2)	mg.1)	mg1)
mg.	mg.	ug-
godt.	godt.	mg.
godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	ug-
tg-	ug-	ug-
mdl.	godt.	ug.
tg-	mg.	ug-
godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg
mg.	godt.	mg.
mdl.	mg.	ug-
mg.	godt.	mg
mg.	tg-	ug-
mg.	ug-	ug-
mg.	mg.	mg.
godt.	mg	ug-
godt.	tg-	mg.
godt.	tg.	mg.
godt.	tg-	godt.
godt.	tg-	mg.
godt.	mdl.	ug-
Ug-	godt.	ug-
mg.	tg-	mg.
tg-	mg.	mg.
tg-	mg.	ug-
mg.	ug-	ug
ug.	mg.	ug-
mg.	tg-	ug-
godt.	mg.	mg.
mg.	mg.	ug-
ug-	tg-	ug.
godt.3)
mg.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaalingstegning.......................
Laudmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
Husbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) ....
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
1 faktisk l*)'øve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig Prøve.
Matematik..............................j
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik................................|
Kemi..................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.....
Vej bygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene..........«............
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del ..............................
Mundtlig Prøve.
Matematik.............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri....................
Fysik.................................|
Kemi..................................
Geologi ..............................
Mekanisk Teknologi....................
Materialisere, herunder Jernbeton.........
Elektroteknik.......................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinisere................ ............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene ......................
Vandbygningsfagene.....................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter. . .
2.
Karakter.
2.
Karakter.
1.
Karakter.
mg.
mg.
mg.
godt.
godt.
godt.
godt.3)
mg.
tg-
godt.
tg-
mg.
mg.
godt.
godt.
mg.
tg-
tg-
godt.
godt.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
godt.
tg-
godt.
godt.
ug-
godt.
mg.
mg.
tg-
godt.
godt.
godt.
godt.
2.
Karakter.
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 'J) Vejbygning. 3) Vandbygniug.
Afholdte Eksaminer.
473
	Holstein, Svend j Christian. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908. 1. Del afEksamen 1911. 1	Jacobsen, Holger. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eksa- men 1911	Jensen, Jens Rudolf. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Jørsrensen, Otto Peder. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911	„ kayser, Erik Ejvind. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del afEksamen 1911.	Kierulfl", Otto Schiøtz. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.	Koefoed, Kaj Vilhelm Martin. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910 Till.-Pr. i Geologi 1911.
	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	mg.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.
mg.		ug-	mg.	mg.	mg.	Ug	ug-
	mg.	ug.	ug.	ug.	ug.	mg.	ug.
	godt.	mg.	mg-	godt.	godt.	mg.	mg.
	mg.	ug-	mg.	mg.	ug.	ug	ug.
	godt.3)	mg.2)	mg.2)	mg-1)	mg.2)	ug.1)	godt. 3)
	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	ug.	mg.
	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	godt.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	tg-	mg.	ug-	godt.	godt.	ug-	mg.
	godt.	mg.	tg-	godt	godt.	ug-	mg.
	ug.	godt.	mdl.	tg-	mdl.	ug.	ug-
	tgA	tg-	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.
	godt.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	ug-
	mg.	mg.	mdl.	ug-	mg.	ug-	ug.
	godt.	godt.	ug-	godt.	godt.	ug.	ug.
	tg-	godt.	godt.	mdl.	mg.	ug.	godt.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt	godt.	mg.	godt.	mg.	ug-	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	ug.	ug-
	godt.	ug-	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.
	ug	mg.	mg.	mg.	mg.	ug.	ug.
	godt.	"g-	godt.	ug.	mg.	ug.	mg-
	godt	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	mg.	godt.	mg.	godt.
	godt.	mg.	ug-	godt.	godt.	l'g-	mg.
	ug.	tg-	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	ug-	tg-	mg.	mg.	godt.
	mg.	mg.	mdl.	tg-	godt	ug-	mg.
	ug-	godt.	mg.	ug-	mer.	ug-	godt.
	godt.	godt.	mg.	mg.	godt.	ug.	mg.
	godt.	godt.	godt.	mg.	godt.	mg-	godt.
	godt.	godt.	mg.	mg.	godt.	ug-	tg-
	mg.	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	godt.
	ug-	mg.	godt.	mg.	ug-	ug-	godt.
	mg.	mg.	godt^	mg.	mg.	ug-	godt.
	2. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter med Udm.	1. Karakter.
Universitetete Aarbog.
60
Universitetete Aarbog.
60
474
Den pol)'tekniske Læreanstalt 1913—1914
Eksamensfag.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning) ...
Opmaalingstegning .....................
Landmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion............. .......
Husbygning...........................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vejbygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) . . .
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ..............................
Praktisk P)øve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til eu Del af et saadant, bedømmes
sammon med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlig l'røve.
Matematik.........................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri .....................
Fysik .................................
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.....
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene.....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik..............................
Kemi ................................
Geologi ...............................
Mekanisk Teknologi.....................
Materialisere, herunder Jernbeton........
Elektroteknik..........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinlære.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ....
Vejbygningsfagene......................
Vandbygningsfagene .....................
Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag
Hovedkarakter.
Kornlieck, Ernst Rønne. Eksaminand 1908. l.Del af Eksamen 1911	Krarup, Erik. Eksaminand (Student) 1908. Kilos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911.	Q 9) O &| 2 2 2 < 3 ® © * .» ® s ° ? ~ & S 2 *	c • " O fl d cH 2 = r' ^ 5 Jr *	S § =5 d «2 Jp	Kaliler, Gustav Erik Adolf. Eksaminand 1909. 1. Del af Eksamen 1911.
mg.	godt.	ug.	godt.
godt.	mg.	mg	godt.
mg.	godt.	"g-	tg-
»tf	ug.	ug.	godt.
godt.	mg.	mg.	godt.
godt.	mg.	"g-	mg.
mg.3)	mg-1)	mg-1)	godt.1)
mg.	mg.	»g-!	godt.
godt.	mg.	"g-	godt.
			godt.
godt.	godt.	godt.	
mg.	mg.	ug-	godt.
godt.	ug-	tg-	godt.
tg-	tg-	tg-	"g
tg-	mg.	mg-	mg.
mg.	ug-	ug-	tg-
mg.	godt.	godt.	mg.
mg	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	mg-
godt.	mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.	godt.
mg.	mg.	mg.	godt.
mg.	ug-	"g-	mg.
ug-	mg.	"g-	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
mdl.	"g-	mg.	mg.
"g-	mg.	mg.	godt.
godt.	godt.	mg.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	godt.	godt.	mg.
mg.	godt.	l|g-	godt.
ug-	mg.	mg.	mg.
mg.	ug.	ug	godt.
ug.	godt.	ug-	ug-
mg.	godt.	mg.	godt.
»g-	mg.	mg.	godt.
mg.	godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	mg.
"g-	ug-	"g-	mg.
mg-	mg	mg.	mg.
2. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.
Hovedkarakter.
•) Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. -) Vejbygning 3) Vaudbygning.
Afholdto Eksaminer.
475
	Luuøe, Christian Frederik. Eksaminand j (Student) 1909. Filos. : Prøve 1910. 1. Del af ! Eksamen 1911. I	Liitzliøft, Hans Holten. Eksaminand (Student) 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	Markussen, Svend Nygaard. Eksaminand 1908. l.Del af Eksamen 1910. Till.-Pr. i Geologi 1911 1	Mylire, Carl Johan Waage. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910 1 Del af Eksamen 1911. Till.-Pr. 1 i Geologi 1912.	. i§22 1411? slféfi iiU	Møller, Vilhelm Leth. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Frrtve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.	Melsen, Ejnar. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1910
	mg.	mg.	ug-	mg.	ug.	mg.	ug.
	mg.	mg.	ug.	ug.	ug-	mg.	ug.
	mg.	godt.	mg.	mg.	Ug	godt.	ug.
	ug-	mg.	mg.	godt.	ug.	ug-	Ug.
	mg.	godt.	mg.	tg-	mg	mg.	mg.
	ug.	mg.	mg.	mg.	ug-	mg.	ug-
	godt.1)	mg.*)	godt.1)	godt.2)	mg.1)	mg.1)	godt.1)
	ug.	mg.	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	mg.	godt.	godt.	Ug.	ug.	godt.
	mg.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.
	mg.	godt.	godt.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	tg.	godt.	tg.	mg.	mg.	mg.
	ug-	godt.	mg.	ug.	ug-	mg.	mg.
	ug-	godt.	tg-	ug.	mg.	mg.	godt.
	ug-	godt.	ug-	mg.	ug.	ug-	»g-
	mg.	godt.	godt.	godt.	ug.	ug-	godt.
	ug-	godt.	tg	mg.	ug-	mg.	ug.
	godt.	mg.	tg-	tg-	ug.	mg.	mg.
	ug.	tg-	tg-	tg	Ug-	ug.	tg-
	mg.	godt.	tg-	godt.	godt.	godt.	mg.
	mg.	tg-	godt.	tg-	ug-	mg.	godt.
						mg.	
	mg.	mg.	ug.	mg.	ug-		mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	mg.	mg.
	ug-	tg-	mg.	godt.	ug-	mg.	godt.
	Ug	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.	godt.
	mg.	godt.	mdl.	mg.	mg.	mg-	mg.
	ug-	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.
	ug-	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	godt.
	ug-	godt.	tg-	godt.	ug-	ug-	godt.
	mg	tg-	mg.	mg.	ug.	mg.	ug.
	ug-	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	tg-
	ug-	mg.	mdl.	tg-	mg.	tg-	mg.
	mg-	mg.	mg.	ug-	ug-	mg.	mg.
	mg.	godt.	godt.	godt.	godt.	godt.	tg-
	mg.	godt.	godt.	mg.	mg.	ug-	godt.
	mg.	mg.	mdl.	godt.	mg.	mg.	mdl.
	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.	godt.	godt.
	ug-	mg.	tg-	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.
	1. Karakter.	2. Karakter.	, 3" Karakter.	2. Karakter.	1. Karakter med Udm.	1- Karakter.	2. Karakter.
478	Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914.
Eksamensfag.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)...
Opmaalingstegning.......................
Landmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
llusbygning.............................
Eksamensprojekt i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner, Vej bygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) ....
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praktisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til <'n Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Skri/'tliy Prøve.
Matematik..............................j
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik..................................(
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene.....................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik.......................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik..................................{
Kemi...................................
Geologi.................................
Mekanisk Teknologi.....................
Materialisere, herunder Jernbeton..........
Elektroteknik...........................
Opmaaling og Nivellering.................
Maskinisere.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene......................
Kommunal hygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen medKursusarbejdeti samme Fag
Hovedkarakter... |
© wi r-t | "C • O* O II i i	TJ	© O	Ol T* 1	®	£82 g OJ o 'C ^	_ c . -M © C C C 3 "S S
	S =		'S/	w	5 © G	s 5
« ^ £ - g ^ « O S g g ©	£ i	QC - ? 5	o ! 'o	c i ©	= ££ S s-o* S	
S : « •	a W o	^ eS S	O	i	•2 C ao ^ *35:2	III
	= C	rs ^	l'r		g 63	8 i"
« W H g	^ - c«	r«	J:	& oe	^ C H	" " X 23 ^ O
—• Ui			H	—		w 2
godt.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	mg.	mg.
mg.	godt.	mg.	godt.
mg.	ug.	ug-	mg.
tg-	godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	ug.	ug-
godt.1)	mg-1;	mg.1)	mg i)
mg.	mg.	mg.	mg.
tg.	ug-	mg.	mg.
godt.	godt	godt.	godt.
mg.	mg.	mg.	mg.
ug.	mg.	tg-	mg.
ug-	mg.	ug-	mdl.
mg.	ug-	godt.	tg.
mg.	godt.	ug-	ug-
mg.	godt.	mg.	mg.
mg.	ug.	mg.	godt.
godt.	godt.	godt	godt.
godt.	godt.	godt.	godt.
godt.	godt.	godt.	mg.
godt.	mg.	ug-	ug.
ug-	ug-	mg.	ug-
mg.	mg.	mg.	ug.
mg.	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	ug-	mg.
"g-	ug-	godt.	tg-
mg.	godt.	mg.	godt.
ug-	ug-	godt.	mg.
mg.	mg.	godt.	tg-
ug-	ug-	ug-	mg.
godt.	mg.	ug.	godt.
godt.	godt.	Ug-	mg.
mg .	ug.	mg.	ug-
tg-	mg.	mg.	godt.
mg.	godt.	mg.	ug-
tg-	mg.	mg.	godt.
godt.	mg.	mg.	mg.
mg.	»g-	mg.	godt.
mg.	mg	mg.	mg.
2.	1.	1.	2.
Karakter.	Karakter.	Karakter.	Karakter.
') Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 2) Vejbygning. 3) Vandbygning.
Afholdte Eksaminer.
477
	ltaMiiusseu, Rasmus Christian Georg. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909.1 1. Del af Eksamen 1911. Till -Pr. i Geologi 1912.	Kiis, Svend. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908.: 1. Del af Eksamen 1910.	Saxild, Jørgen. Eksaminand (Student) 1909. Filos Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.	Sebelieii, Harald Edvard Proscli. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eks- amen 1910. Till.-Pr. i Geologi 1911.	M & 2 5 £ 1 «N * *H & -o S S 4-1 d ^ 2: ® r " "S G ° ?• •- S 1*3 O. 7$ "3 n hfl	Steeubiieli, Christian Biilow. Eksaminand (Student) 1909. Filos. Prøve 1910. 1. Del af Eksamen 1911.	Sueuson, Eigin Erik. Eksaminand (Student) 1906. 1. Del af Eks- amen 1910.
	mg.	Ug-	Ug-	mg.	ug-	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	ug.
	mg.	godt.	mg.	ug.	mg.	mg.	ug.
	mg.	mg.	mg.	ug.	ug-	ug.	ug.
	godt.	godt.	godt.	godt.	mg.	godt.	godt.
	ug.	mg.	ug-	ug-	mg.	ug-	mg.
	godt.8)	godt.8)	ug.1)	ug-3)	ug.3)	mg.1)	mg.1)
	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	mg.	ug-
	godt.	tg-	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	godt,	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.
	mg.	godt.	mg.	mg.	ug.	mg.	mg.
	mg.	mg.	ug-	mg.	godt.	mg.	ug-
	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.
	tg-	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	ug-
	mdl.	ug-	ug.	mg.	mg.	ug.	ug-
	godt.	godt.	"g-	mg.	ug.	mg.	godt.
	mdl.	godt.	ug-	mg.	godt.	mg.	mg.
	godt.	ug.	mg.	godt.	godt.	godt.	mg.
	mdl.	tg-	mg.	godt.	godt.	ug-	godt.
	godt.	godt.	mg.	godt.	godt.	godt.	godt.
	mg.	tg-	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	ug.	ug.	mg.	mg.	ug-
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.
	"g-	godt.	mg.	godt.	mg.	ug-	mg.
	godt.	mg.	"g-	mg.	mg.	mg.	godt.
	godt.	godt.	mg.	mg.	mg.	mg.	tg-
	godt.	mg.	mg.	godt.	mg.	ug-	mg-
	ug.	mg.	ug-	mg.	mg.	mg.	mg.
	godt.	mg.	mg.	mg	godt.	mg.	godt.
	godt.	ug.	ug.	mg.	godt.	godt.	ug-
	tg-	tg-	ug-	ug.	godt.	mg.	ug-
	godt.	godt.	ug-	godt.	mg.	ug-	mg.
	mg.	mg.	ug.	ug-	"g-	godt.	mg.
	tg-	mg*	ug.	godt.	mg.	mg.	mg.
	mg.	mg.	ug-	godt.	mg.	godt.	mg.
	godt.	tg-	ug.	godt.	mg.	mg.	mg.
	godt.	godt.	godt.	godt.	mg.	godt.	godt.
	mg.	mg.	ug-	ug-	ug-	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.	ug-
	3. Karakter	2. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.	1. Karakter.
478
Ben polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Eksamensfag.
ti	»O	c* c
OS		©
O		2 S
a		O C > c«
<->		IS ■
s	C	W
	c«	o K
u	ja	
	W fe G	
H		ri
T3 ^
2 oo 2
-r c
£ 2 °
H ^ 1
i«
■S.WC
—
H_-
■- C3 CM
g S
I o tM
j- ea
e«s--

n -o ®
S 2 .
* 2 ?
is » ~
Kursum rbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)...
Opmaalingstegning.......................
Laudmaaling............................
Nivellement.............................
Maskinkonstruktion......................
Ilusbygning.............................
Eksamensprojekt i hygningssstatik og Jern-
konstruktioner, Vej bygningsfagene eller
Vandbygningsfagene (regnes dobbelt) ....
Tegning af Kursusarbejder og Eksamens-
projekt ...............................
Praldisk Prøve.
Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail-
tegning til en Del af en saadan, bedømmes
sammen med Kursusarbejderne i samme Eag
l'dkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen med Kursusarbejderne i samme Fag
Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detail-
tegning til en Del af et saadant, bedommes
sammen mod Kursusarbejderne i samme Fag
Skriftlir/ Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri......................
Fysik...................................\
Kemi...................................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene......................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
1.	Del................................
Orden med skriftlige Arbejder ved Eksamens
2.	Del................................
Mundtlig Prøve.
Matematik..............................
Rationel Mekanik........................
Deskriptiv Geometri.....................
Fysik....................;.............j
Kemi...................................
Geologi................................
Mekanisk Teknologi......................
Materiallære, herunder Jernbeton.........
Elektroteknik ...........................
Opmaaling og Nivellering ................
Maskinisere.............................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......
Vejbygningsfagene.......................
Vandbygningsfagene.....................
Kommunal-bygiejnisk Ingeniørvæsen, bedøm-
mes sammen med Kursusarbejdeti samme Fag
mg.	mg.	godt.	»g-
mg.	godt.	godt.	mg.
mg.	mg.	mg.	"g-
"g-	»g-	»g-	ug.
mdl,	godt.	mg.	mg.
mg.	»g-	mg.	mg.
godt.2) mg*)
godt. mg.
srodt.
godt.
mg.
tg-4)
godt.
tg-
tg-
godt.
"g.
godt.
mdl.
tg-
tg-
godt.
mg.
godt.
godt.
godt.
godt.3)
msr.
mg.	mg.
mg. godt.
ug.
ng.
mg.
mg.
mg.
ng-
ng.
mg.
»g-
ug.
mg.
mg.
godt.
godt,
»g
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
godt.
godt.
mg.
mg.
godt.
»g-
ng.
godt.
tg.
godt.
mg.
mg.
Hovedkarakter
3.	1.	2.
Karakter. Karakter. Karakter
mg-1)
"g-
mg.
mg.
tg-	mg.	godt.	mg.
godt.	mg.	ug.	mg.
godt.	"g-	mg.	mg.
—	mg.	godt.	mg.
godt.	mg.	tg-	godt.
tg-	»g.	mg.	godt.
tg	mg.	mg.	mg.
godt.	mg.	godt.	godt.
"g-	godt.	mdl.	godt.
m?.	mg.	godt.	mg.
godt;	mg.	godt.	mg.
ng.	ug.	mg.	»g-
godt.	»g-	mg.	Hg-
mg
godt.
mg.
godt.
godt.
godt
mg.
godt.
mg.
"g
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
1.
') BygninRNøtatik og Jernkonstruktioner,
ment af 23. Juli 1864.
2) Vejbygning. 3) Yaudbygning.
Karakter.
4) Matematik efter Begle-
Afholdte Eksaminer.
479
Eksamen for Elektroingeniører.
Eksamensfag.
% 2 '
* 5 ea
S 5 -S
g .5 s-
slfi
S co 2
4> ~ __
T3 • rH 5J
5 c« TJ |
.»52
s i IS
ro C5
° 7$
3 A
® .1 > o
s S w S I
O -S T3 . »
„ c c ® •*
4 oj c4 C M
- * fl ~ M
^ ^ 'g "3
£ Ir^-S
ia J<op
9 b2 .•
Kursusarbejder.
GeometriskTegning(Projcktionstegning)
Opmaalingstegning.................
Elektrotekniske Konstruktioner.....
Maskinkonstruktion...............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller
Svagstrømselektroteknik (regnes dob
belt).........................
Tegning af alle Kursusopgaver og Eks
amensprojekt.................
Praktisk /'røve.
Udkast til et ikke meget sammensat
elektrisk Stærkstrøms- eller Svag-
strømsanlæg .....................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strømsanlæg....................
Skriftlig /'røve.
Matematik.
Rationel Mekanik ..
Deskriptiv Geometri
Fysik..............
Kemi..............
Stærkstrømselektroteknik...........
Svagstrømselektroteknik..........
Maskinlære...................
Mekanisk Teknologi...............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del.................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 2. Del ................
Mundtlig Prøve
Matematik........................J
Rationel Mekanik........... . . .
Deskriptiv Geometri...............
Fysik...........................
Kemi .........................
Stærkstrømselektroteknik..........
Svagstrømselektroteknik.........
Maskinlære .....................
Mekanisk Teknologi..............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner
Materiallære......................
Kemisk Teknologi.................
Hovedkarakter.. .'
mg.
mg.
"g-
mg.
ng-
Hg-1)
Hg-
Hg-1)
mg.
Hg-
mg.
Hg-
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
Hg-
mg.
mg.
ug-
ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
"g-
godt.
mg.
Hg-
"g-
mg.
Hg-
mg.
ug.
Hg-
mg.
mg.
"g-
mg.
mg.
llg.l)
"g-
mg.1)
mg.
Hg-
godt.
ug.
mg.
mg.
godt.
ug-
Hg.
mg.
mg.
mg.
ug-
ng-
ug
u?.
Hg-
Hg.
Ug.
mg.
mg.
mg.
mg.
mg.
"g-
mg.
Hg.
"g.
Hg-
1.
Karakter.
1.
Karakter.
mg.
mg.
mg.
ug.
ng.
ug-2)
ng-
mg. 2)
godt,
godt.
ug.
ug.
mg.
mg.
ug.
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
ng-
ug-
Hg-
godt,
Hg.
mg.
mg.
mg.
ug.
godt.
godt.
ug.
tg-
mg.
mg.
ng.
ug.
1.
Karakter.
mg.
mg.
mg.
mg.
Iiur.
mg.1)
"g-
mg.1)
godt.
godt.
"g-
godt.
mg.
"g-
godt.
mg.
mg.
mg.
godt.
godt.
mg.
ug-
mg.
ng
mg.
tg-
mg.
godt,
ug-
mg.
godt.
mg.
Hg-
godt.
godt.
ug-
mg.
1.
Karakter.
') Stærkstrøm. 2) Svagstrøm.
480
Pen polytekniske
Læreanstalt 1913—1914.
Eksamensfag.
Kursusarbejder.
Geometrisk Tegning (Projektionstegning)
Opmaalingstegning.................
Elektrotekniske Konstruktioner......
Maskinkonstruktion................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Eksamensprojekt i Sta*rkstrøms- eller
Svagstrømselektroteknik (regnes dob-
belt)............................
Tegning af Kursusarbejder og Eks-
amensprojekt...................
Praktisk Prøve.
Udkast til et ikke meget sammensat
elektrisk Stærkstrøms- eller Svag-
strømsanlæg .....................
Udarbejdelse af Detailtegninger til en
opgiven Del af et elektrisk Stærk-
strønisanlæg.....................
Skriftlig Prøve.
Matematik ...............
Rationel Mekanik.........
Deskriptiv Geometri......
Fysik...................
Kemi...................
Stærkstrømselektroteknik..
Svagstrømselektroteknik.............
Maskinisere........................
Mekanisk Teknologi................
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens 1. Del................
Orden med skriftlige Arbejder ved
Eksamens '2. Del ................
Mundtlig Prøve.
Matematik.........................
Rationel Mekanik..................
Deskriptiv Geometri.......r........
Fysik.............................;
Kemi.............................
Stærkstrømselektroteknik ...........
Svagstrømselektroteknik.............
Maskinisere .......................
Mekanisk Teknologi ...............
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Materialisere.......................
Kemisk Teknologi..................
Hovedkarakter. ..:
mg.
mg.
mg.
ug.
ug-
ug-2)
ug.
"g-
mg.
"g-
ug-
mg.
mg.
mg.
godt.
tg-
mg.
godt.
tg-
ug.
ug-
Ug-
mg.
mg.
mg.
mg.
ug-
mg.
gocU.
godt.
tg-
mg.
mg
godt.
tg-
1.
Karakter.
W
mg.
mg.
ug.
mg.
mg.
godt1)
mg.
mg2) godt.1)
mg
mg.
tg-
mg.
mg.
mg.
mg.
godt.
mg.
mg.
godt.
mg.
ug
mg.
mg.
mg.
ug-
godt.
godt.
mg.
mg.
mg.
ug-
ug.
tg.
mg.
mg.
ug.
mg.
1.
Karakter.
ug-
ug-
mg.
ug-
ug-
ug-1)
ug-
ug-T)
mg.
ug-
ug-
ug.
mg.
ug-
ug-
"g-
mg.
ug-
"g-
mg.
ug
ug-
ug-
mg.
ug-
ug-
mg.
ug-
ug-
ug-
ug.
ug-
ug
ug.
ug-
mg.
ug-
Karakter
med Udn).
') Stwrkitrøru. i; Sy*gstr>im.
Afholdte Eksaminer.
481
	l'eterseu, Arthur Kløvborg. Eksamiiiaiul 1909. 1. Del af Eksamen 1911.	l'eterseu, Povl. Eksaminand (Student) 1907. Filos. Prøve 1908 1. Del af Eksamen 1910.	I'oulseu, Erik Marius. Eksaminand 1908. 1. Del af Eksamen 1911.	--—-:---1 Thisluud, Vilhelm. Eksaminand 1907. 1. Del af Eksamen 1911.	Viutlier, Robert Felix Heikel. Eksaminaud 1907. l.Del af Eksamen 1909.	Wismauu, Ernst Syver Andreas. Eksaminand (Student) 1908. Filos. Prøve 1909. 1. Del af Eksamen 1911.
	mg.	mg.	ug.	mg'.	mg.	Ug.
	ug-	mg.	mg.	mg.	mg.	ug.
	ug.	mg.	godt.	godt.	mg.	Ug.
	mg.	mg.	godt.	godt.	godt.	godt.
	mg.	mg.	tg.	mg.	ug.	ug-
	ug-1)	mg-1)	godt.2)	godt.1)	mg.1)	mg.2)
	ug-	> ug-	mg.	mg-	mg.	ug.
	mg.1)	godt.1)	godt.2)	godt.1)	mg1)	ug-2)
	mg.	ug.	godt.	ug-	ug-	mg.
	mg.	ug.	mdl.	godt.	"g-	mg.
	mg.	mg.	tg-	tg-	ug.	ug.
	mg.	ug.	godt.	godt.	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	mg.	godt.	godt.
	mg.	ug-	mg.	mdl.	mg.	mg.
	mg.	mg.	tg-	godt.	mg.	godt.
	ug-	godt.	tg-	mg.	ug-	godt. tg-
	"g-	mg.	mdl.	tg-	tg-	
	mg.	mg.	mg.	godt.	ug-	ug-
	mg.	mg.	mg.	tg-	godt.	godt.
	mg.	godt.	mg.	godt.	godt.	tg.
	mg.	mg.	ug-	ug.	ug.	mg-
	ug.	"g-	mg.	mg.	ug.	ug-
	ug-	ug.	mg.	mg.	mg.	ug.
	"g	ug.	mg.	tg-	mg.	mg.
	Ug-	mg.	mg.	ug	mg.	mg.
	mg.	mg.	mg.	godt.	mg.	mg.
	mg.	ug	mg.	godt.	godt.	godt.
	godt.	ug-	ug.	mg.	mg.	godt.
	godt.	mg.	godt.	tg-	mg.	tg-
	mg.	mg.	godt.	godt.	ug.	godt.
	mg.	mg.	tg-	godt.	mg.	tg
	mg.	"g-	mg.	godt.	ug.	mg.
	mg.	mg.	godt.	mdl.	ug-	godt.
	mg.	ug-	tg-	godt.	mg.	godt.
	mg.	mg.	mdl.	godt.	mg.	godt.
	mg.	ug-	ug	godt.	mg.	ug-
	mg.	ug-	"g-	godt.	ug.	mg.
	1. Karakter.	1. Karakter.	3. Karakter.	3. Karakter.	1. Karakter.	2. Karakter.
Universitetets Aarbog.
61
Universitetets Aarbog.
61
482
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
X. Opgaver red de praktiske og skriftlige Prøver ved
de polytekniske Eksaminer.
Eksamen i December 1913—Januar 1914.
Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. Rød Ul-
tramarin, Smalte, Manganborat. 2. Antimontrisulfid, Stannisulfid, Kupri-
sulfid, Ammoniumaluminiumsulfat, Kaliumnitrat. 3. Realgar, Merkuri-
sulfid. Kaliumaluminiumsulfat, Baryumfosfat, Mønje. 4. Kaliumjodat,
Baryumbromid, Merkuriklorid, Tinsyre, Kromioxyd. 5. Sølvnitrat, Kad-
miiunsulfat, Antimonilte, Kromjernsten, Kul. 6. Granit, Blyborat. Kul.
7. Kaliumklorat, Blyjodid. Strontiumnitrat, Kaliumnitrat, Svovl. Kul. 8.
Vismutiltehydrat, Arsenilte, Nikkelkarbonat, Baryumkromat, Aluminium-
ilte. i). Natriumthiosulfat, Baryumsulfat, Mønje, Natriumborat. 10. Mønje,
Kuprikarbonat, Kaliumtinklorid, Merkuroklorid, Antimonsyre. 11. Surt
Natriumsulfit, Kalciumsulfat, Koboltkarbouat, Magniumsulfat, Aluminium-
ilte. 12. Krudt, Kalciumsulfat, Koboltkarbonat, Manganperoxyd. 13.
Svovl, Kalciumsulfat, Blyborat, Baryumsulfat, Tinsyre. 14. Blyjodid, Ka-
liumklorat, Kromjernsten, Soda, Nikkelkarbonat. 15. Kryolitli, Baryum-
sulfat, Yismuthiltehydrat, Kaliumdikromat, Kaliumnitrat. 10. Kuprikar-
bonat, Kadmiumkarbonat, Arsensyre, Tinsyre, Svovl. 17. Kaliumalumini-
umsulfat, Baryumkromat, Kul, Manganperoxyd, Kalciumsulfat. 18. Zink-
siliciumfluorid, Nikkelkarbonat, Yismuthiltehydrat, Blyborat, Manganperoxyd.
li*. Antimonpentasultid, Kuprisulfid. Blysulfid, Kaliumaluminiumsulfat,
Vismuthilteklorid. 20. Yismuthsulfid, Antimonpentasulfid, Magniuniammo-
niumfosfat, Nikkelkarbonat, Ferrosulfat. 21. Baryumklorat, Kaliumtinklo-
rid. Kaliumtinklorid. Blyjodid, Natriumborat. 22. Baryumjodat, Blyjodid,
Ammoniumaluminumsulfat, Arsenilte, Kromioxyd. 23. Smalte, Kryolitli,
Magniumammonium fosfat.
—	Kvalitativ konisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Vinsyre,
Citronsyre, Oxalsyre, Stryknin. 2. Metylalkohol, Ætylalkokohol, Æter,
Glycerin, Anilin. 3. Æter, Kloroform, Olein, Benzol, Fenol. 4. Ferro-
cyanbly, Druesukker, Dekstrin, svovlsurt Kinin. 5. Druesukker, Rørsuk-
ker, Gummi, Stivelse, Urinsyre. (>. Vinsyre, Citronsyre, Benzoesyre, Me-
tylalkohol, Ætylalkohol, Vand. 7. Vinsyre, Citronsyre, Albumin, Rørsuk-
ker, Fosforsyre, (Natrium. Kalcium). 8. Eddikesyre, Oxalsyre, Benzoesyre,
Urinsyre, Morfin, (Kalium, Natrium). i>. Oxalsyre, Rørsukker, Stivelse,
Garvesyre, Gallussyre, (Natrium). 10. Vinsyre, Stearinsyre, Olesyre, Cyan-
brinte, Salicylsyre, (Kulsyre, Natrium, Kalium, Kalcium). 11. Vinsyre, Fer-
rocyanbrinte, Urinsyre, Benzoesyre, (Natrium, Kalium). 12. Oxalsurt og
citronsurt Natron, Dekstrin. Rørsukker, Gallussyre. 13. Vinsurt og citronsurt
Blyilte, Rørsukker, Druesukker, Stryknin, (Kalium og Kulsyre). 14. Eddike-
surt Zinkilte, benzoesurt Kali, oxalsurt Blyilte. svovlsurt Kinin. IT). Æter,
Kloroform, Stearinsyre, Benzoe, Kinin. 16. Myresurt Natron, citronsur
Kalk, benzoesurt Kali, Rørsukker, Urinsyre. 17. Eddikesyre, Vinsyre, Cy-
anbrinte, Salicylsyre. 18. Citronsyre, Ferrocyanbrinte, Druesukker, Gummi,
(Bly, Natrium, Kalcium, Kulsyre), li'. Æter, Kloroform, Eddikeæter. Ani-
lin, Ferrol. 20. Eddikesyre, Vinsyre, Urinstof, Urinsyre, Bly. 21. Oxal-
surt Blyilte, Urinstof, Lim, Stearinsyre. 22. Metyl-, Ætyl-og Amylalkohol,
Glycerin, Myresyre. 23. Eddikesyre, Stearinsyre, Salicylsyre, Druesukker,
Stivelse.
—	Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. I en
saltsur Opløsning af Kalciumklorid og Magniumklorid bestemmes Indhol-
det af Kalcium og Magnium. 2. 1 et udleveret Silikat bestemmes Ind-
holdet af Kiselsyreanhydrid, 3. I en vandig Opløsning, der indeholder
Ferriklorid, bestemmes Indholdet af Jern ved Titrering med ca. l/u n.
Kaliumpermamganatopløsning (Zimmermann—Reinhardts Metode). Der af-
leveres ca. Vs i n f den benyttede Titrervædske. 4. I en vandig Opløsning
Opgaver vod de praktiske og skriftlige Prøver.
483
af Kalium- og Sølvnitrat bestemmes Indholdet af Sølv (som Ag Cl) og
Kalium (som K Cl 04 el. K2 S04). 5. I et udleveret Raafosfat bestem-
mes Indholdet af Fosforsyreanhydrid efter Gunner Jørgensens Metode.
G. I en Blanding af Alkalinitrat og -sulfat bestemmes Indholdet af N03.
7. I en Blanding af Kaliumjodid og Kaliumklorid bestemmes ved Titre-
ring med ca. 1/,0 n. Sølvnitrat og ca. 1/10 n. Kaliumrhodanidopløsning Ind-
holdet af Halogen. Der opgives „Antal Ækvivalenter" Halogener i 100 g
Stofblanding. Der afleveres ca. i/2 1 af hver af Titrervædskerne. 8. I en
vandig Opløsning af Blynitrat og Kobbernitrat bestemmes Bly og Kobber
ved Elektrolyse, i*. I en Blanding af Alkalikromat og Ferrioxyd bestem-
mes Mængden af Cr2 07 jodometrisk. Der afleveres ca. x/2 l af den an-
vendte ca. Vio n. Thiosulfatopløsning. 10. Ved Elementæranalyse be-
stemmes Indholdet af Kulstof og Brint i et udleveret Stof. 11. 1 en ud-
leveret Foderstofprøve bestemmes Kvælstofindholdet efter Kjeldahls Metode.
Der afleveres 1/2 1 hver af de benyttede ca. '/10 n Titrervædsker. 12.
I en Blanding af Kaliumsulfat og Ferrioxyd bestemmes Indholdet af Jern
ved Titrering med Kaliumpermanganat (Zimmermann—Reinhardts Me-
tode). Stofblandingen bringes i Opløsning efter Smeltning med surt
Kaliumsulfat. Der afleveres ca. l/2 1 af den benyttede ca. 1/10 n. Titrer-
vædske. 13. I en Blanding af Kadmiumoxyd og Baryumkarbonat bestem-
mes Indholdet af Kadmium og Baryum. Kadmium fældes som Sulfid og
vejes som Sulfat. Baryum fældes og vejes som Sulfat. 14. i en Blan-
ding, der indeholder Sulfater og Dikromater af Ammonium, Kalium og
Nikkel, bestemmes Indholdet af Nikkel ved Dimethylglyoxim—Metoden
og Krom som Merkurokromat. 15. I en udleveret Cementprøve bestemmes
Indholdet af Kiselsyreanhydrid samt Glødningstabet. 16. I et Præparat,
der indeholder Mn 02, bestemmes Mængden af dette jodometrisk efter
Destillation af Præparatet med Kaliumbromid og Svovlsyre. Der afleveres
ca. 112 1 af den benyttede ca. 1/10 n Natriumthiosulfatopløsning. 17. Ved
Elementæranalyse bestemmes Indholdet af Kulstof og Brint i et udleveret
Stof. 18. I en Opløsning, der indeholder Mangano- og Zinksulfat, be-
stemmes Mangan som Mn, 04 efter Fældning med Ferrosulfat og Zink
elektrolytisk i Filtratet fra Mn 02. 19. I en udleveret Foderstofprøve be-
stemmes Indholdet af Kvælstof efter Kieldahls Metode. Der afleveres ca.
v2 1 af hver af de benyttede ca. Vi o 11 Titrervædsker. 20. I et udleveret
Raafosfat bestemmes Indholdet af Fosforsyreanhydrid efter Gunner Jør-
gensens Metode. 21. I en Blanding af Blyklorid og Kaliumnitrat bestem-
mes Klorindholdet ved Filtrering med Sølvnitrat og Kaliumrhodanid. Ti-
treringen udføres i et Udtræk af Stofblandinger med Natriumkarbonat.
Der afleveres ca. 1j2 1 af hver af de benyttede ca. 1/10 n Titrervædsker.
22. I en Blanding, der indeholder Aluminium- og Alkalisulfater bestem-
mes Indholdet af Al og S04. Aluminium bestemmes som Al2 03 efter
Fældning med Ammoniak; S04 bestemmes som Ba S04 efter van't Kruys'
Metode. 23. I en Stofblanding, der indeholder Jodoform, bestemmes Ind-
holdet af Jod efter Carius' Metode.
— Uorganisk Syntese. 1. Af l/2 g-Atom Aluminium fremstilles Al
Cl3, 6 H2 O. Præparatet vaskes til Slut med Æter, tørres ved Presning
mellem Filtrerpapir og afleveres i denne Tilstand. 2. Af Jodslumper
(hovedsagelig K J) fremstilles rent Jod ved Iltning med fortyndet Salpe-
tersyre og Ferrisalt. 3. Af 100 g Svovl fremstilles Klorsvovl. 4. Af 20
g Ca-Spaaner fremstilles Kalciumhydrid. Det færdige Præparats Brint-
indhold bestemmes, idet der afvejes 0,7—0,8 g, som behandles med Vand,
og den udviklede Brint maales. 5. Af 200 ccm Kalivandglasopløsning
fremstilles — efter nærmere Oplysninger — K2 Si F6. Dette reduceres
med Al til Silicium, som renses og afleveres, fi. Af 1 g-Mol. Na Cl 03
fremstilles gennem Na Cl 04 fri Kloroversyre efter Franck Mathers Me-
tode. 7. Af 1/8 g-Mol. Merkuriklorid fremstilles Kupromerkurijodid. 8.
Af 20 g Co C03 fremstilles Karbonatotetraminkoboltnitrat. Om Tiden
tillader det, udvindes ogsaa den i Moderluden værende Portion. 9. Af
Cu O svarende til 40 g Cu fremstilles Metallet ved Reduktion med Brint.
484
Den polytekniske Læreanstalt, 1913—ly 14.
Det benyttes til Fremstilling af Kuproklorid. 10. Af 1/8 g Mol. Kalium-
dikromat fremstilles Krom i oxyd. 11. Af 100 g Kalium ferrorvanid frem-
stilles Cyanbrinte og deraf Cyankvægsølv.
- Organisk Syntese. 1. Benzoesurt Ætyl og Trifenylkarbinol af
:">0 g Benzoesyre og 80 g Brombenzoe samt tør Æter. 2. Ætylfenylnitro-
samin og Ætvlanilin med 46,. g Anilin og fif) g Bromætyl som Udgangs-
materiale. 3. Nitrouretan af 20 g Uretan. 4. Benzoylklorid og Rtsor-
cindibenzoat af 50 g Benzoeyre og 10 g Resorcin. 5. Tolunitrit og p-
Toluylsyre af 40 g p-Toluidin. fi. Benzylaceteddikeæter, Benzylacetone
og Hydrokanelsyre af fif) g Aceteddikeæter. 7. Isoamylklorid og Thio-
mylklorid af 4.3 g Isodamylalkohol. 8. Thiokarbanilid og Fenylsenneps-
olie af 80 g Anilin og 10 g O-Toluidin. 9. Myresyre og Blyformiat af
200 g Oxalsyre. 10. Diazobenzolimid og Fenylmetyltriazolkarbonsyre af
30 g Fenylhydrazin og 22 g Aceteddikeæter. 11. Benzylmalonæter og
Benzylmalonsyre af 50 g Malonæter. 12. Acetylklorid og Aeetofenon af
75 g Iseddike.
—	Kemi. Der ønskes en Oversigt over Karbonaternes almindelige
Egenskaber samt over de vigtigste Metoder til deres Dannelse og Frem-
stilling.
Tillige ønskes Faseloven anvendt paa Karbonaternes Kulsyredisso-
ciation.
—	Uorganisk teknisk Kemi. Hvorledes oparbejdes den afbrændte
Svovlkis fra Svovlsyrefabrikerne for at vinde det deri værende Kobber
og Jern?
—	Organisk teknisk Kemi. Fremstillingen af Raasukker af Suk-
kerroer.
—	Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg mellem følgende to
Opgaver:
1)	Cellulosefabrikation. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser.
2)	Falsning og Lodning. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skit-
ser. Specielle Oplysninger om Falsning af Kobber- og Zinktage for-
langes ikke.
Ved 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører.
Udkast til et ikke meget sammensat ilfas/dnanlæg. 1 en ældre Træ-
bearbejdningsfabrik er Arrangemenent af Dampmaskin-, Kedel- og Værk-
stedsrum som vist paa nedenstaaende Skitse I. Hovedakslen er 85 mm
S n-/ T-S er T.
1-300
wfls/r/wf
210 i ■jMH/t
U Æ & \ S r £
i Diameter, gør 220 Omdr. pr. Minut og støttes i de 3 Muraabninger af
Standlejer, iøvrigt af Hængelejer. Akslen er anbragt 2750 mm over
Gulvet. Maskinen udvikler fiO E. H. K.
OpgaTer ved de praktiske og skriftlige Prøver.	485
Man ønsker nu at udvide Fabrikkens Grundareal, dels for at opnaa
bedre Pladsforhold, dels for at kunne indsætte enkelte ny Maskiner. Det
ny Arrangement er vist nedenfor paa Skitse II. Arbejdsmaskinerne er alle
S n / rSE: IT.
13OO
22 O OMDt*.
forsynet med fast og løs Remskive; i efterfølgende Tabel er angivet: Ma-
skinens Nummer svarende til Skitse II, endvidere den faste Remskives
Diameter, Bredde og Omdrejningstal pr. Minut.
Mask. Nr.	Diameter	Bredde	Oindr. pr. Min.
I	350 mm	112 mm	900
2	350	112	900
3	250	110	900
l	245	90	900
5	393	l'lO	335
6	245	90	875
7	245	90	900
8	290	J00	1000
9	360	180	520
10	415	115	500
11	240	80	515
12	200	85	750
13	230	120	550
14	225	75	660
Arbejdsmaskinernes Placering kræver 3 ny Hovedaksler a, b og c,
der alle lægges i Gruber under Gulvet. Af den gamle Aksel bibeholdes
kun den nødvendige Længde for Kraftens Overførelse til de ny Aksler.
Linierne a. b og c paa Skitse II angiver dog kun Akslernes Midterlinier,
selve Aksellængderne bestemmes først, naar Hovedtrækkene er fastlagt.
Hele Værkstedsrummet — saavel gamle som ny — overdækkes med en
ganske let Tagkonstruktion, der ikke kan bære Lejer. Ifølge Fabrikloven
skal der i \ ærkstedsrummet findes en Kobling, hvormed Akslerne kan
udrykkes under Gangen.
Af de angivne Arbejdsmaskiner ønskes Nr. I, 2 og 9 forbundne til
Hovedakslen ved Koblinger, der dog ikke skal kunne udrykkes under Gan-
gen. Ved d og e maa holdes fri Rum for Gennemkørsel med belæsset
\ ogn ca. 2,5 m bred og 3 m høj over Gulv. Ved g tindes en Døraabning,
der forbinder Kedel- og Værkstedsrum.
48G
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
Skitserne I og II var tegnede i Maalestok 1 : 300, men er i Figu-
rerne lier yderligere formindskede i Maalestok 1 : 2.
Der ønskes nu bestemt:
1)	Arrangement af Hovedtræk fra gamle Hovedaksel til 3 ny Hovedaksler.
2)	Beregning af Dimensioner for Hovedtrækkenes Tove eller Remme,
eventuelle Tov- eller Kemskiver, Lederuller, Mellemaksler, Leje-
bukke m. m.
3)	Bestemmelse af de 3 Hovedakslers Omdrejningstal og Diametre. An-
givelse af hvilke Lejetyper der anvendes, og hvor Lejerne placeres.
Angivelse af de enkelte Aksellængder, faste og udløselige Koblinger,
Stopringe, Remskiver for de enkelte Arbejdsmaskiner.
Alt optegnes i en Arrangementstegning i Maalestok l : 50.
4)	Der opstilles en Liste med tilhørende Vægttabel over de nødvendige
Dele til det ny, fuldstændige Transmissionsanlæg. Undtaget er Rem-
mene fra Hovedakslerne til de enkelte Arbejdsmaskiner.
For Tvper og Vajgte af Transmissionsdele kan henvises til Tabeller
over Transmissioner i Hi'itte, 21. Oplag.
—	Detailtegning af en opgiven Del af et Maskinanlæg: (For Ma-
ingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Maskinbygning).
Et Damp-Ankerspil er under Konstruktion. Arbejdet er saa vidt
fremskredet, at Type og vigtigste Dimensioner er bestemt. Heraf anføres
følgende:
Dampmaskinen bygges som Tvilling-Maskine med liggende Cylindre.
Hver af Cylindrene med tilhørende Gliderkasse er een Støbning, der —
uafhængig af de øvrige Muskindele — fastboltes til en Støbejerns-Funda-
mentplade, der er fælles for hele Spillet. Ledeskinnerne for Krydshove-
derne er ligeledes Støbninger for sig og fastboltet til samme Fundament-
plade. Hovedgliderne er plane Glidere; fra Gliderkasserne fører Rør til
en Skifteglider, hvormed Omstyringen iværksættes. Cylindrene forsynes
ikke med Damptrøje. Stoppebøsserne indrettes for blød Pakning.
Cylinderdiameter 225 mm, Slaglængde 300 mm, Omdrejningstal 180
pr. Min., Damptryk ved Maskinens Stoppeventil 8 at. Overtryk, mættet
Damp. Diameter af Stempelstang 50 mm, Diameter af Gliderstang 22 mm.
Der ønskes nu en fuldstændig Arbejdstegning af en Cylinder med
tilhørende Gliderkasse for Hovedglideren samt Cylinderdæksel og Stoppe-
bøsser med Brille.
Gliderkassedækslet er ikke indbefattet i Opgaven.
Dimensioner af Maskindele, der nødvendigvis maa bestemmes sam-
tidig (saasom Stempel, Glider) angives paa Maaleskitser.
—	Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibsbggningsprojekt.
(For Maskiningeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Skibsbygning)
Fig. »i3 i C. Hansen: „Moderne Skibsbygningskunst" viser det halve Mid-
delspant af en efter Mc Intyre's System bygget Lastdamper, hvis Længde
og Deplacement er henholdsvis 72 m og 3000 ts. Da Skibets Spante- og
Pladetal er angivet paa Figuren, kan eventuelle manglende Materialdimen-
sioner tindes i Germanischer Lloyd's Tabeller i ovennævnte Bog, medens
andre Dimensioner kan udmaales saa nøjagtig som mulig paa Figuren.
1)	Konstruer dette Middelspants ækvivalente Dragertværsnit under
følgende Betingelser:
a)	Der gøres 12lf., pCt. Fradrag for Nagler i Skibets strakte Dele.
b)	Alt Materiale er af blødt Staal.
c)	De enkelte Arealdele i det ækvivalente Dragertværsnit skal være rekt-
angulære. Disse Deles virkelige Dimensioner skrives paa Tegningen,
som desuden forsynes med de benyttede Maalestokke.
2)	Find ved Beregning det ækvivalente Dragertværsnits neutrale Akse
og Inertimoment m. H. t. denne Akse under Kølløftning.
3)	Find Kraftpaavirkningerne i Skibets Køl- og Dæksplader under
Kølløftning, naar Bøjningsmomentet antages at være:
x Deplacementet x Længden.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
487
Spante Nr.	Halve Spanteareal i eni2
0	0
i / / 2	11,1)
1	37.6
2	98,9
3	139,5
4	157,2
	162,8
l)	143,0
7	118,8
8	79,7
9	33,9
n	13,0
10	0
Tegningen udføres paa Papir. Alle de nødvendige Hovedberegnin-
ger udføres med Blæk eller Tuscli paa Tegnepapiret ved Siden af Tegningen.
Ovennævnte Bog med Tegninger samt Regnestok, Regnetabeller.
Tegne- og Skrivematerialier maa medbringes og benyttes.
—	Maskinlære. (For Maskiningeniører med Eksamensprojekt i Ma-
skinbygning). Giv en Beskrivelse — ledsaget af Skitser — af de for-
skellige Stempeltyper. Omtal de tilhørende Pakningsanordninger.
—	Skibsbygning. (For Maskiningeniører, der har valgt Eksamens-
projekt i Skibsbygning).
1) Linietegningen til et Skib er tegnet i Maalestok ^•
Ved Hjælp af en Integrator har man fun-
det, at paa Tegningen har de nedsænkede Arealer af
Konstruktionsspanterne de Værdier, som er angivet i
vedføjede Skema.
Skibets Længde mellem Perpendikulærerne er
67,06 m. Find dets Deplacement i Søvand af Vægt-
fylde 1,015 samt dets Opdriftscenter Afstand fra X.
2) 1 et Skib findes en 6 m bred og 12 m lang
Vandtank med vandret Bund. Fyldning af denne Tank
medfører hverken Krængning eller Styrlastigliedsfor-
andring.
Naar Tanken er tom, er Skibets Deplacement og
tværskibs Metacenterhøjde henholdsvis 1066 ts og 0,65
m; endvidere er Tankens Bund 3,25 111 under Flyde-
vandlinien.
Find den ny tværskibs Metacenterhøjde, naar
Tanken er delvis fyldt med Søvand af Vægtfylde 1,03
til en Højde af 0,5 m over Tankens Bund.
Det antages, at Skibets Differensmetacentrum
ligger i den oprindlige Flydevandlinie.
3) Et Skibs tværskibs Metacenterhøjde og Inertiarm er henholdsvis
1 m og 6 m. Naar den største Udslagsvinkel er 15°, g sættes 1 m/sek,
og Ti :> % sættes lig 1, find saa for stille Vand:
a)	Skibets Svingningsperiode T.
b)	Den Tid, som medgaar til at svinge fra den oprejste Stilling til 10 0
Krængning.
c) Skibets Vinkelacceleration ved 10° Krængning, saavel ved Hjælp af
,,	d2 0	g m 0	, d2 0	( 2 ti V2
Udtrykket (^2 = -4- —~2 80111 veci h ormlen i = -f 0 m ^—T~/
. 2 71 t
Sin pji •
Det omtalte Skib befinder sig i et givet Øjeblik i Hvile med lodret
Diametralplan paa en Bølgetop i en trochoidal Bølgebevægelse, hvis
Bevægelsesretning er vinkelret paa Diametralplanen. Denne Bølgebevæ-
gelses Periode rl\ er 24 Sekunder, og Forholdet mellem dens Bredde B og
Højde H er 50. Find Skibets Krængningsvinkel efter 54 Sekunders For-
løb ved Hjælp af Bevægelsesligningen:
jt H
0 ___B r . 2 ti t T
0 —	T 2 Sm —rp-- — rp
1 _ _ 1	1 1	-M
1 T 2
sm
2 71 t
T
4") Angiv ved en tydelig Skitse (Sidetegning med tilhørende Tvær-
snit), hvorledes en flad Pladekøl og en Staalstævn af rektangulært Tvær-
snit forbindes til hinanden i et almindeligt Handelsskib.
488
Den polytekniske Læreanstalt li) 13—1914.
—	Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. I den i hosstaaende Fi-
gur viste simpelt understøttede Paralleldrager (med Længde 6 \, Højde X)
bar man af en eller anden Grund maattet opgive at anbringe en Diagonal
i Pag 2—5, men til Gengæld er Styk-	D
ket 1—4 af Foden en sammenhæn-
gende massiv Bjælke, der ikke er af-
brudt i £ og 3.
Der ønskes: 1) opgivet Graden af
den statiske Ubestemthed; 2) for den
lodrette Kraft V i 2' bestemt Moment
og Normalkraft i det Punkt af den
massive Bjælke, der ligger midt imellem 2 og 3, samt Spændingen i Stan-
gen 2'—3' i Hovedet.
Alle Vertikaler have samme Tværsnitsareal Fv; for alle Diagonaler
er Tværsnittet Fv \r2, for alle Stænger i Hovedet 3 Fv\ Bjælken /—4 har
Inertimomentet /, medens dens Tværsnitsareal kan regnes uendelig stort.
2. En massiv Bue med konstant Tværsnit er indspændt ved A, fri
ved B (se hosstaaende Fig); Midtlinien er en Kvartcirkel med Radius r.
Buen paavirkes dels af en over hele
dens Længde ensformig fordelt Be-
lastning^ pr. Længdeenhed, virkende
normalt paa Buen og ind mod den-
nes Centrum, dels af Enkeltkraft p r,
virkende i Tangenten i i) og i den
paa Figuren angivne Retning.
Ved Anvendelse af Muller Bres-
lau's Stangpolygn-Methode skal der
tegnes en Forskydningsplan for den
angivne Belastning, og ved Hjælp af
Forskydningsplanen (i denne anven-
des en saadan Maalestok, at Forlæn-
gelser afsættes lig de tilsvarende oprindelige Længder) skal dernæst an-
gives Retning og Størrelse af Forskydningen i et vilkaarligt Punkt C (be-
stemt ved < A()C — 9), udtrykt ved p, rog 9.
—	Mekanisk Teknologi. O111 Hærdning af Værktøjer.
Ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører.
Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af et
saadant. Ved en 25 m bred Gade skal anlægges en Holdeplads for Mo-
tordrosker.
Gaden er profileret efter det nyere københavnske Profil med 15 m
bred Kørebane befæstet med Brolægning paa Sandfundament og 5 m brede
Fortove med Brolægning og 3 Rækker Betonfliser midt paa hvert Fortov.
Langs den ene Side begrænses Gaden af en 6 m høj Skraaning med
Anlæg 1,5, og den til Holdepladsen nødvendige Gadeudvidelse tænkes til-
vejebragt ved ()pfyldning paa Skraaningen indenfor en Støttemur, saaledes
at der kan fremstilles en 8 m bred og 00 m lang Holdeplads med pas-
sende Tilkørsel fra Gadens Kørebane.
Gaden ligger vandret med Kantstenene i Kote -j- 25,0 m o. dgl. Vd.,
medens det oprindelige Terræn ved Foden af Skraaningen har Koten 19,0
med et Fald af 150 (,/00 bort fra Gaden og tværs paa dennes Længderet-
ning. Paa dette skraanende Terræn er Gaden tilvejebragt ved Opfyld-
ning. Fast Lerbund, som kan belastes med 5 kg pr. cm2, findes i en
Dybde af 0,6 111 under det oprindelige Terræn.
Gaden afvandes til en 50 cm cirkulær Kloakledning m. sp. B., som
ligger midt i Gaden med Længde fald 5 °/0(). Udfor Midten af den nye
Holdeplads har Bundrenden Koten + 21,90 m.
Der udarbejdes Skitse af Holdepladsen i Maalestok 1 : 200 og Teg-
ning til Støttemuren med dens Afslutning for Enderne af Holdepladsen
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
489
med Tværsnit i Maalestok 1 : 50, samt Beskrivelse og kalkulatorisk Over-
slag over Udgiften til hele Anlægget.
Valget af Materialet, saavel til Muren som til Holdepladsens Befæ-
stelse, er frit, og ved Udarbejdelsen af Overslaget kan man benytte føl-
gende Enhedspriser:
Brolægning paa Sandfundament pr. m2 ........................................Kr.	8,00
Makadamisering — ..........................................—	2,75
Fortovsbrolægning — ..........................................—	6,00
Betonfliser — ..........................................—-	ti,25
Tjærebeton — ..........................................—	2,50
15 cm brede Kantsten pr. løb. nr ....................................................—	5,00
Murværk af Kvadere pr. m3................—	50,00
do. do. Tillæg for huggen Flade pr. m2................—	10,00
do. kløvet Granit ms................—	35,00
do. brændte Sten m3................—	28,00
do. do. Tillæg for synlig Flade m2................—	4,00
do. Beton m3................—	25,00
do. do. Tillæg for synlig Flade m2................—	5,00
—	Udkast til et Vandbygningsanlæg eller Detailtegning til en Del af
et saadant. I et Havnebassin, hvor Vanddybden skal være 5,0 m, regnet
fra daglig Vande, skal bygges en Kajmur paa et Fundament, bestaaende
af lavt Pæleværk. Muren, som skal tjene til Indfatning for en Kaj, lig-
gende i en Højde af 2,0 m over D. V., bygges i tørlagt Grube samtidig
med, at Udgravningen af Havnebassinet foretages, og skal i størst mulig
Udstrækning udføres af Brudstensmurværk; den afdækkes foroven med et
Dækskifte af Granit, 1,5 m bredt og 0,5 m højt, og forsynes paa Forfla-
den med Beklædning af kløvede Granitsten i Cyklopforbandt.
Ved Boringer har man fundet, at Grunden bestaar af løst aflejret,
fint Sand indtil en Dybde af 8,0 m nnder D. V., hvorefter følger faste
Lag af kalkholdigt Ler. og ved Prøveramninger og Belastningsforsøg er
konstateret, at der for Ruudpæle (af Træ) med Dimensioner fra 2ti cm
til 32 em kan regnes med en tilladelig Belastning for Tryk af 25 kg pr.
cm2 af Pæletværsnittet, idet Pælene rammes 3,0 m ned i Lerlaget; des-
uden har man ved Forsøg godtgjort, at den tilladelige Belastning til Op-
trækning for 2ti x 2ti cm Pæle, som rammes til samme Dybde (3,0 m ned
i Lerlaget), kan ansættes til 7000 kg pr. Stk. Pæl.
Til Brug ved den foreliggende Opgaves Løsning kan man. udover
hvad der fremgaar af ovenstaaende, forudsætte følgende: Saavel ydre
Vandspejl som Grundvandspejlet bag Kajmuren er uforanderligt og ligger
i Højden D. V.; den Fyld, som efter Opførelsen af Muren anbringes bag
denne, bestaar af Sand med Vægt: ItiOO kg pr. m3 i tør Tilstand og 1900
kg m3, naar den er mættet med Vand, medens de tilsvarende Friktions-
vinkler er henholdsvis 35° og 30°; Vinklen (|3) mellem den Retning, i
hvilken Trykket fra Fylden virker, og Normalen til Murens Bagflade an-
sættes til x/s af ovenanførte Friktionsvinkler; den tilfældige Belastning paa
Kajen er 2000 kg. pr. m2; Vægten af Brudstensmurværk: 2400 kg pr. m3,
af Beton: 2200 kg pr. ni3.
Der ønskes udarbejdet Projekt til den her omhandlede Kajmur med
tilhørende Fundament. Tegningen skal udføres i Maalestoksforhold 1 : 50,
omfatte : Tvæsnit af Muren og Fundamentet, de til Dimensionsbestemmel-
serne nødvendige Konstruktioner samt Plan af Pælefordelingen og ledsages
af Beskrivelse og Beregninger.
—	Udkast til en Jernkonstruktion eller Detailtegning til en Del af
en saadan. I Licitationsbetingelserne for en Bro-Overbygning, hvortil de
bydende Firmaer selv skal levere Projektet, hedder det:
Hoveddragerne skal være Pladejernsdragere af 20 m theoretisk
Længde. Broen skal bære en enkeltsporet Bane af 1,0 m Sporvidde, og
langs den ene Side et Trottoir (for offentlig Færdsel) af 1,50 m Bredde.
Det for Banen gældende frie Profil kræver en Afstand paa 1,75 m fra
Universitetets Aarbog.	62
490
Don polytekniske Læreanstalt 1913 — 1914.
Midte af Sporet til Kækværket mellem Bane og Trottoir; paa den bort
fra Trottoiret vendende Side behøves intet Kækværk.
Tog-Belastningen kan regnes til 2.50 t pr. m Spor, et enkelt Hjul-
tryk (ved Svelleberegningen) til 6,0 t. Paa den Del af Broen, der er for-
beholdt Banen, maa Afstanden mellem Træsvællerne højst være 70 cm
fra Midte til Midte, og der forlanges her intet som helst Dæk over Svel-
lerne, ligesom der hverken kræves Sikkerhedssveller eller Beskyttelse mod
nedfaldende Gnister. Togets Vindflade regnes at være et sammenhæn-
gende Rektangel af 2,5 m Højde fra Skinnetoppen.
Trottoiret forsynes med et enkelt Plankedæk og beregnes for en ens-
formig fordelt Belastning paa 1,0 t pr. m2. Planketykkelsen dog for et
Hjultryk paa 1,0 t.
Konstruktionshøjden er ubegrænset.
Til denne Bro ønskes udarbejdet et Skitseprojekt med Beskrivelse,
indeholdende Hovedanordningen og Hoveddimensionerne, og med en om-
trentlig Beregning af Jernvægten.
Vejbygning. Hvilke Midler anvender man sædvanlig til Sikring af
Skraaningerne ved permanente Jordværker?
— Vandby(filing. Hvorledes beregnes den Vandmængde, der gennem-
strømmer et System af Trykledninger (helt fyldte Ledninger), naar dette
forbinder to Beholdere, af hvilke den ene har sit Vandspejl liggende h
Meter højere end den anden. Systemet bestaar, som vist paa hosstaaeude
Skitse, af tre Ledningsstrækninger med Længderne lv l3 og /3 Meter og
Tværprofil-Diametrene dv d2 og Meter; h regnes at være konstant.
Hvorledes begrundes og udledes de til en saadan Beregning alminde-
lig anvendte Formler?
-TT -i -	--------	— -v		
Ht n <£bf kofdt'		i,		
				tana'fo holde*
	—i ø r C	1 W ,4 r-	ZZ? ©	
				
i				
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for
Maskiningeniører.
Ved 2. Del af Eksamen for Elektroingeniører.
Urihast fil et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrømsanlæg. (For
Elektroingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Stærkstrømselektro-
teknik). I et Elektricitetsværk, som afgiver trefaset Vekselstrøm paa
10000 Volt og 50 Perioder, findes opstillet to Dieselmotorer, hver paa 450
HK. som hver er koblet med en trefaset Vekselstrømsgenerator paa 50
K V A ; desuden findes til Overtagelse af Natdriften tillige en Dieselmotor
paa 35 HK, som er direkte koblet med en Generator 50 K V A. Samt-
lige Generatorer afgiver kun en Spænding paa 500 Volt, som optransfor-
mere til 10000 Volt ved Transformatorer, som er indkoblede mellem Ge-
nerator- og Fødeledningssamleskinnerne. Til Magnetisering af samtlige
Generatorer findes opstillet en asynkron Motor-Generator samt et mindre
Akkumulatorbatteri, hvilket sidste om Natten anvendes alene til Magneti-
sering af den lille Vekselstrømsgenerator.
Efter nogle Aars Drift er Belastningen om Dagen steget til 500 KVA
ved cos co = 0,5, saaledes at man til Dækning af dette Forbrug er nød-
saget til at holde begge de store Dieselmotorer i Drift. Aftenforbruget
andrager kun 260 KVA ved cos (o = 0,95; desuden er Ledningsnettet
blevet betydelig udvidet, saaledes at samtlige Transformatorstationers
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
491
Tomgangsforbrug er steget til 75 KV A ved cos co = 0,23. I Nattens
Løb aftages saa godt som ingen Belastning.
Der ønskes udarbejdet et Forslag, som gaar ud paa, paa billigst
mulige Maade at rette de ved Projekteringen begaaede Fejl, saaledes at
man, uden at udvide Drivmaskineriet, under Dagbelastningen kan nøjes
med en Dieselmotor i Drift, samt at den lille Dieselmotor paa 35 HK
alene er tilstrækkelig til Natdriften. Desuden udarbejdes et Fordelings-
skema af hele Anlæget i den ændrede Form, idet det antages, at der fra
Værket ialt udgaar tre Fødeledninger.
—	Udkast til et ikke meget sammensat elektrisk Svagstrømsanlæg.
(For Klektroingeniører, der har valgt Eksamensprojekt i Svagstrømselek-
troteknik).
Mellem to Byer, A og D, skal der bygges 2 Telefondobbeltledninger
følgende Linien ABCD.
Paa Strækningen AB, der har en Længde af 210 km, benyttes eksi-
sterende Luftledninger. Disse har en Karakteristik Z = 651 Ohm og
en Dæmpningskoefficient (3 = 0,0028 pr. km.
Paa Strækningen CD, der er 42 km lang, benyttes eksisterende pupi-
niseret Kabelledninger med Z = 1850 Ohm og |3 = 0,011) pr. km.
Paa Strækningen BC, der er 36 km lang skal lægges et undersøisk
Kabel. Dette tænkes bygget som et pupiniseret Guttaperkakabel.
Angiv Kablets elektrise Konstanter og dets Konstruktion under For-
udsætning af X ((3 l + p) for Strækningen AD skal ligge i Nærheden
af 1,90.
Ved Beregningen af II p tages kun Hensyn til Refleksionstabene ved
B og C, derimod ikke til eventuelle Refleksionstab ved A og D.
For at simplificere Beregningen af Refleksionstabene kan ved denne
gaas ud fra, at det pupiniserede Søkabels Karakteristik er reel.
—	Udarbejdelse af Detailtegninger til en opgiven Del af et elektrisk
Stærkstrømsanlæg. Ankeret til en Etankeromformer paa 100 Kw, 50 Pe-
rioder, 1000 Omdrejninger med en Jævnstrømsspænding paa 240 Volt har
følgende Dimensioner:
Udvendig Diameter............................................................40 cm
Indvendig Diameter............................................................22 —
Ankerlængde inkl. Luftkanaler ......................................22 —
5	Luftkanaler å 1 cm
Antal Noter........................................................................37
Notdimensioner....................................................................5,5 mm X 35 mm
6	Traade pr. Not, hver......................................................0,9 X 13 mm blank
Antal parallele Strømkredse............................................12
Akseldianieter......................................................................10 cm
Bestem Kommutatorens Dimensioner, Viklingsskridtet og Afstanden
mellem de Punkter, som skal forbindes til Kontaktringene. Endvidere
tegnes i fuld Størrelse et Længdesnit gennem Anker, Kommutator og Kon-
taktringe. Tegningen udføres med Blyant og forsynes med Maal.
—	Stcerkstrømselektroteknik I. Der gives en Fremstilling af hvor-
ledes man dels ved direkte Forsøg dels ved Tomgangs- og Kortslutnings-
forsøg i Forbindelse med Beregning kan bestemme Virkningsgrad og Spæn-
dingsfald af en 1-faset Vekselstrøinstransformator.
—	StærkstrømselektroteJcnik 11. Hvorledes beregnes Magnetiserings-
strømmen af en flerfaset asynkron Motor?
—	bvagstrømselektroteknilc. Beskriv nogle af de Metoder, der an-
vendes til Duplekstelegrafi, til Telegrafering paa Telefondobbeltledninger
og til Duplekstelefoni.
—	Maskinlære. Samme Opgaver som for Maskiningeniører.
4i»2
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
?
£
T
i
i
i
■r
Bygningsstatik o</ Jernkonstruktioner. 1. En Stang CABD med to-
tal Længde 2 li + 1 er bøjet saaledes, at dens Punkter C, A, JB og D
bliver Vinkelspidser i et Rektangel med Siderne li og 1 (1 vandret). ] A
er Stangen understøttet
ved en fast, i B ved en
paa vandret Bane bevæ-
gelig simpel Understøt-
ning.
I C og D virker de
vandrette Kræfter Pt og
P2 med den paa Figuren
viste Pilretning. Tvær-
snitsinertimomenterne
omkring en Tyngdepunkt-
akse (vinkelret paa Stan-
gens Plan) er for CA og
DB lig J2, for BB lig Ir
Naar de rette Vinkler
ved A og B stadig holder
sig rette og den vandrette
Bevægelse af skal være dobbelt saa stor som den vandrette Bevægelse af
C, ønskes bestemt Forholdet mellem 12 og 12 udtrykt ved Pn P2, h og 1.
Der ses bort fra Stangens Egenvægt og Længdeændringen af AB.
*


h------^------H
2. En lodret Aksel af Længde 1 har cirkulært Tværsnit med Ra-
dius R. Akslen er indspændt ved A, fri ved B og bliver i de vandrette
Planer gennem B, C og I) paavirket af Kraftpar
med Størrelse henholdsvis Mz, 3 Mz og 2 Mz.
Retningen af Kraftparret i C er modsat Retnin-
gen af Kraftparrene i B og D.
i
f
— I«\j
i
J-
1___
I
1
B
C
Længde.
I. Find Vridningsvinklen
for hele Akslens
D

2. Et vist Tværsnit af Akslen er i Henhold
til ovenstaaende paavirket af ct vridende Moment,
der betegnes ved Mv. Dette Tværsnit tænkes delt
i et Cirkelareal (Centrum i Aksen) med Radius
r, og en Cirkelring med Bredde R -r i\. Naar
Cirkelarealet med Radius rj skal kunne optage
- - af det vridende Moment Mv, ønskes bestemt
Størrelsen af r, udtrykt ved R og n-
— Mekanisk Teknologi. Falsning og Lodning. Opgaven ønskes led-
saget af de fornødne Skitser. Specielle Oplysninger om Falsning af Kob-
ber- og Zinktage forlanges ikke.
Ekstraordinær Eksamen (Sygeeksamen) Marts 1914.
Ved 2. Del Eksamen for Fabrikingeniører.
Kemi. En sammenlignende Oversigt over de vigtigste kemiske For-
hold, der karakteriserer Alkalimetallernes Gruppe. (Detailleret Beskrivelse
af Fremstillingsmetoden for de enkelte Forbindelser er Opgaven uved-
kommende).
— Organisk teknisk Kemi. Hvorledes oparbejdes Stenkulstjære ?
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
493
Eksamen i Juni og Juli 1914.
Ved 1. Del af Eksamen for Fabrik-ingeniører:
Matematik. 1. Man kender den krumme Overflade O af en Omdrej-
ningskegle. Find Keglens halve Toppunktsvinkel, naar Inertimomentet
af den homogene massive Kegle med Hensyn til Keglens Akse skal være
saa stor som mulig.
2. Beregn
med 7 Decimaler.
— Fysik I. Den elektriske Energi i en Kondensator, som har Ka-
paciteten i Mikrofarad og Spændingsforskellen 200 Volt mellem Belægnin-
gerne, omdannes til Varme i en Metaltraad, gennem hvilken Udladningen
foregaar. Hvormange Gramkalorier Q er den dannede Varmemængde.
Metaltraaden, i hvilken Varmeudviklingen foregaar, er anbragt i en
lukket Beholder med uforanderligt Rumfang 10 cm3. Beholderen
indeholder Brint med Temperaturen 0° Celsius og Trykket 1
Atmosfære. Hvad bliver Brinttrykket p, naar hele den dannede Varme-
mængde benyttes til Brintens Opvarmning. Brintens Molekularvarme
kal.
cv = fj	Rumfanget af et Grammolekule er 22,4 Liter ved 0 0 og 1
— Fysik II. Fra en Vægtskaals ene Arm hænger to Skaale ned,
den ene H Meter lavere end den anden; H = 2,0 m. Paa den øverste
Skaal ligger et Lod af Vægt P = 1000 Gram og Vægtfylde f = 10. Ved
Belastning paa den anden Arm er der tilvejebragt Ligevægt saaledes, at
Tungen viser paa Maalestokkens Nulpunkt. Vægtens Følsomhed er given,
ved et Tungen flytter sig 2 Inddelinger fra Nul ved 1 Milligrams Over-
vægt; Aflæsningsnøjagtighedén er x/10 Inddeling.
I Højde med den øverste Skaal er Luftens Temperatur t = 20,0 0 C.
og den reducerede Barometerstand B = 770 mm. Der ses bort fra Luf-
tens Indhold af Vanddamp og Kulsyre.
Der spørges om, hvilken Stilling Tungen vil indtage, naar Vægten
atter er kommen i Ligevægt, efter at man har flyttet Loddet ned paa den
nederste Skaal, medens Belastningen i øvrigt er uforandret,
1)	for det Tilfælde, at Luftens Temperatur ved den nederste Skaal er
den samme som ved øverste,
2)	for det Tilfælde, at Temperaturen for neden er 18,6° C.
Det almindelige Udtryk for Udslagets Størrelse beregnes, før Tal-
værdierne indsættes. Opgaven løses lettest ved Differentiation, idet de
smaa Forskelle i Tyngdeacceleration, Tryk og Temperatur, hvormed der
skal regnes, kan betragtes som Differentialer.
Ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører.
Kemi. 1. Den atmosfæriske Luft, de Metoder, som anvendes til
til kvantitativ Bestemmelse af dens Sammensætning, dens Forhold ved
meget høje Temperaturer samt de vigtigste Egenskaber hos de deri inde-
holdte „inaktive" Grundstoffer.
2. Hvor stort et Rumfang atmosfærisk Luft medgaar til Omdannelse
af 1 Gram Kobber til Kobberilte.
,0,2
0
O
Atmosfære.
Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914.
2 A3
Raiio7iel Mekanik. 1. En tung homogen kvadratisk Plade Aj
er ophængt i fire lodrette, elastiske Snore, som er fastgjort i Kvadra-
tets Vinkelspidser, og hvis øvre Ende-
punkter ligger i samme vandrette
Plan. Den fælles naturlige Længde
af Snorene er 1 og deres Elasticitets-
koefficient er E. Kvadratsidens Læng-
de er a og Pladens Vægt er P.
I et Punkt M af den ene Kvadrat-
side Aj A4. bestemt ved
A4 M : MA3 = m : n
ophænges en Vægt Q.
Find Spændingerne ri\ T2 T3 T4
i de fire Snore samt Nedføjningerne
z, z2 z:i zi Pladens Vinkelspidser.
l)et forudsættes, at Nedbøjnin-
gerne er saa smaa, at Snorene kan
betragtes som lodrette, ogsaa efter at
Vægten er hængt paa. Endvidere
forudsættes, at Hookes Lov gælder,
og at Pladen vedbliver at være plan.
( Begynd med ad geometrisk Vej at
vise, at Summen af Nedbøjningerne
af to modstaaende Vinkelspidser er
lig med Summen af Nedbøjningerne
af de to andre Vinkelspidser).
En homogen tung Plade af Form som en ligebenet Trekant ABC
med Grundlinie 2 a og Højde p
drejer sig med konstant Vinkel-
hastighed om Grundlinien AB.
der er lodret. Trekanten hviler
ved A og B i gnidningsfri Lejer.
Bestem den Vinkelhastighed,
hvormed Pladen skal dreje sig,
naar der ikke skal optræde no-
gen vandret Reaktion i det neder-
ste Leje.
Hvor stor bliver i saa Fald
den vandrette Reaktion i det
øverste Leje, naar Pladens Masse
er AJ ?
— Fysik 1 oy 11. Som ved Eksamen for Fabrikingeniører.
Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver.
495
Matematik J. 1. Man skal bestemme Værdierne af følgende to be-
stemte Integraler
jp—nx x sin x dx og Ve~nx x cos x dx,
idet n er et givet positivt Tal.
2. Man skal finde det fuldstændige Integral til Differentialligningen
x?' ^ y ■—3x2 — V ;-f| 6 x— 6 y = x.
dx3 dx2 dx
Matematik 11. 1. I et retvinklet Koordinatsystem i Rummet har
man givet en Flade, hvis Ligning er
x2—y2—2 az — 0,
og en ret Linie, hvis Ligninger er
x — 3 y — z — a.
Man skal finde Ligningerne for de Planer, som gaar gennem den
givne Linie og berører den givne Flade.
2. 1 et retvinklet Koordinatsystem i Rummet har man givet en
Cylinderflade, hvis Ligning er
x2 -(- y2 = 2 ax, (a > 0),
og en Kegleflade, hvis Ligning er
x2 y
Et Legeme af endelige Dimensioner begrænses af Cylinderfladen,
Keglefladen og xy-Planet og ligger paa den Side af ^-Planet, hvor z er
positiv. Find Volumen og Overflade af det nævnte Legeme.
Deskriptiv Geometri. 1. T Tegneplanen er givet 3 rette Linier .4.
B og Z. A og Z skærer hinanden i Punktet a. En Parabel har Akse-
retningen Z og berører Linierne A og B, og dens Røringspunkt med A
falder i Punktet a. Bestem denne Parabels Toppunkt.
2. Derefter indrettes en sædvanlig skraa Afbildning, idet man be-
nytter et retvinklet Koordinatsystem XYZ, hvor Xif-Planen falder i
Tegneplanen, medens J'-Aksen er afbildet i Y og har Projektionsforholdet l.
Den Bue af ovennævnte Parabel, som er beliggende mellem Punktet
a og Parablens Toppunkt, tænkes drejet om Z ind i I"Z-Planen saaledes,
at den kommer frem foran Tegneplanen; i denne nye Stilling betegnes
Parabelbuen med (j.
Dernæst tænkes bestemt en Cirkel, som ligger i en Plan parallel
med YZ-Planen, og hvis nederste Punkt falder i det givne Punkt n i
Tegneplanen, medens Radius i Cirklen skal være lig Afstanden fra oven-
nævnte Parabels Toppunkt til Z-Aksen. Af denne Cirkel benyttes kun
den Cirkelbue y paa 90°, som forbinder Cirklens forreste Punkt med n.
Et Fladestykke tænkes nu frembragt af et variabelt ret Liniestykke,
hvis Endepunkter gennemløber Buerne p1 og og y, medens Liniestykket
selv stadig er parallelt med Tegneplanen. Tegn det skraa Billede S' af
dette Liniestykke i den Stilling, livor Stykkets ene Endepunkt falder i
Midtpunktet af Cirkelbuen y, og find derefter det Punkt, hvor S' tangerer
Fladestykkets Omrids (Kontur) i det skraa Billede.
Ekstraordinær Eksamen.
Ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører.
Matematik. 1. Find Længden af og Tyngdepunktet for den Bue af
Kurven
y =
der begynder i (o.a) og ender i (.x,y).
Dernæst findes Arealet af og Tyngdepunktet for den Figur, der be-
grænses af den samme Bue, af Ordinaterne i dennes Endepunkter og af
det mellemliggende Stykke af X-aks en.
/ X	X \
( "	- o )
V p -	fe /
490	Pen polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
2. Find Ligningen for den Kegleflade, li vis Toppunkt ligger i Punktet
(0, 0. a) og hvis Ledelinie har Ligningerne
x1 + Z/2 =
x + z = 0
Fysik I. 1. En Vægt, fra hvis ene Vægtskaal en Kugle hænger
ned ophængt i en Traad, er bragt i Ligevægt i vandret Stilling, idet
Kuglen hænger omgiven af tør Luft af Tryk B = 700 mm og Temperatur
t = 2:')" C. Hvilken Forandring vil Vægtens Ligevægtsstilling faa, hvis
Kuglen istedetfor af den tørre Luft omgives af af fugtig Luft af samme
Tryk og Temperatur, som den tørre havde? Vanddampens Tryk er 20 mm.
Kuglens Diameter er 100 mm. Vægten gør et Udslag paa 7 Inddelinger
ved 10 mg Tillægsvægt.
—	2. Hvorledes korrigerer man ved almindelig Vejning for Lod-
dernes og det vejede Legemes Vægttal) i Luften.
—	Ft/sik II. Afskriv Kirchhoffs Ligninger for følgende Lednings-
system :
En Jævnstrømsdynamo med 200 Volts elektromotorisk Kraft og 0.1
Ohms indre Modstand oplader et størrre Akkumulatorbatteri bestaaende
af 00 Elementer, der hver har 0,005 Ohms indre Modstand*). Hvert
Element har under Ladningen en Polarisationsspænding paa 2 Volt.
Ladestrømsstyrken er 4 Ampere i det større Batteri og 1 Ampere i det
mindre, og man opnaar disse Strømstyrker ved at sætte en Modstand paa
li Ohm i Kække med Batterierne, samt ved at shunte det mindre Batteri
med r Ohm. Indsæt de opgivne Størrelser i Ligningerne og find r og
li af disse.
Adgangseksa m en HM 4.
1.	1. Man skal konstruere en Trekant, naar man har givet de tre
Punkter, i hvilke en Højde, en Vinkels Halveringslinie og en Median, som
alle tre udgaar fra samme (ikke givne) Vinkelspids i Trekanten, skærer
Trekantens omskrevne Cirkel (foruden i Vinkelspidsen).
2.	For hvilke Værdier af x vil Funktionen
xx — x2 - r 1
y	,r3 -f- x
være et Maksimum eller Minimum?
II.	1 en plan Firkant ABCD har man givet
Siden .42^ = 131,3 Meter. Siden £(7=50,5 Meter. Siden CD é= 100.2
Meter, Vinkel ABC=$0°, Vinkel BCD =t 110°.
Man skal finde Firkantens ubekendte Side, Firkantens ubekendte
Vinkler, Firkantens Diagonaler samt Firkantens Areal.
III.	1. I en Onulrejningskegle har man givet Summen a af Højden
og Grundfladens Radius samt Summen b af Højden og Sidelinien. Man
skal tinde Keglens Volumen.
2. 1 en tresidet Pyramide S-ABC har man givet Arealet af Grund-
fladen ABC lig G og Længden af den tilsvarende Højde lig H. \ ed
o, b, c betegnes tre Punkter, som ligger henholdsvis paa Kanterne SA.
tiB, SC (ikke paa deres Forlængelser). Afstandene fra Grundfladen ABC
til Punkterne a, b, c er givne at være henholdsvis h, k, l. Find \ olumen
af den mellem Planerne abc og ABC liggende Del af Pyramiden S-ABC.
IV.	1. I et retvinklet Koordinatsystem er givet en Ellipse med
Ligning
x2 , y2 _ -i
« 2 b 2
Ellipsens Centrum kaldes O| man drager to paa hinanden vinkel-
rette Halvdiametre, hvis Endepunkter paa Ellipsen kaldes A og B\ de
*) I Række med dette oplades et mindre Bfittcri bestaaende af 3(1 Elementer, der
hver har 0.02 Ohms indre Modstand.
Almindelige Bestemmelser og1 enkelte Afgørelser.
497
Tangenter, som berører Ellipsen i A og B, antages at skære hinanden i
M. Idet den rette Vinkel AOB drejer sig om O, skal man bevise, at
Produktet af de ovenfor nævnte Tangenters Retningskoefficienter er
konstant, og finde det geometriske Sted for M.
2. 1 et retvinklet Koordinatsystem har man givet en ligesidet
Hyperbel med Ligning
x2 — y2 = c2
og en ret Linie med Ligning
V = Q
Skæringspunkterne mellem den rette Linie og Hyperblen kaldes A
og B. Man skal finde det eller de Punkter, hvorfra AB ses under en ret
Vinkel for enhver Værdi af q.
Ved ekstraordinær Adgangseksamen.
Opgave III. 1. En Omdrejningskegles Volumen er given lig T7;
Arealet af Keglens hele Overflade er givet lig S. Man skal tinde Keglens
Højde og Radius i Keglens Grundflade.
2. En tresidet Pyramide har til Grundflade en ligebenet Trekant. 1
denne Trekant er den ene Side given lig a, medens hver af Trekantens
to andre Sider er given lig 2 a. Pyramidens Sidekanter er givne lige
store, hver især lig a. Find Pyramidens Volumen og Overflade samt
Vinklerne mellem Sidekanterne og Grundfladen.
3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser.
Adgangseksamen m. m.
Lærerraadet vedtog i sit Møde den 18. September 1913 ikke at an-
befale et Andragende fra N. N., der havde bestaaet Overgangsprøven mel-
lem 1. og 2. Gymnasieklasse med en Gennemsnitskarakter af 3,69, og
som ønskede Tilladelse til at indstille sig til Adgangseksamen.
—	Ved Skrivelse af 9. Oktober 1913 tillod Ministeriet, at N. N., der
var i Besiddelse af „Intermediate cert-ifieate of higher education" fra „The
Scotish Education Department", maatte indstille sig til Adgangseksamen.
—	Under 15. Maj 1914 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde be-
staaet Aarsprøven i 1. Gymnasieklasse i matematisk-naturvidenskabelig
Retning med et særdeles godt Resultat, maatte indstille sig til Adgangs-
eksamen.
—	1 Skrivelse af 29. Maj 1914 approberede Ministeriet den poly-
tekniske Læreanstalts Valg af Eksaminatorer og Censorer ved Adgangs-
eksamen i Juni—Juli 1914, nemlig i Matematik Prof., Dr. phil. C. Juel,
Prof., Dr. phil. Niels Nielsen og Dr. phil. Johs. Mollrup som Eksamina-
torer samt Dr. phil. C. Hansen og Mag. scient. C. Ette som Censorer, i
Fysik Dr. phil. F. Barmwater som Eksaminator og Docent E. S. Johan-
sen som Censor og i Kemi Prof., Dr. phil. J. N. Brønsted som Eksami-
nator og Docent H. Bjørn-Andersen som Censor.
—	Under 8. Juni 1914 bifaldt Ministeriet, at 4 Ansøgere, der havde
bestaaet almindelig Forberedelseseksamen eller Realeksamen uden Prøve
i Fransk maatte indstille sig til Adgangseksamen, naar de samtidig under-
kastede sig Tillægsprøven i Fransk. En lignende Tilladelse gaves en An-
søger. der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, naar han
han samtidig underkastede sig en Tillægsprøve i dette Fag.
Universitetets Aarbog.	63
4 DS
Ppii polytekniske Læreanstalt. 1913—1914.
—	\ ed Skrivelse af 18. Juni 11U4 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde
bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse i nysproglig Retning og
senere læst Matematik ved det tekniske Selskabs Skole samt deltaget i
Undervisningen paa Maskinistskolens Kursus til Optagelsesprøven ved Sø-
værnets Ingeniørelevskole, paa Grundlag af den af ham bestaaede Opryk-
ningsprøve til 2. Gymnasieklasse maatte indstille sig til Adgangsprøven.
—	Under 18. Juni HH 4 tillod Ministeriet, at N. N., der havde be-
staaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-natur-
videnskabelige Linie og Adgangsprøven til Kadetskolen, maatte indstille
sig til til Adgangseksaiuon.
1.	Del af polyteknisk Eksamen.
Under 14. Maj 1914 blev Generalmajor V. H. O. Madsen antaget som
Censor i Matematik ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Maskin-, Byg-
nings- og Elektroingeniører.
—	Ved Skrivelse af 18. Juni HU4 bifaldt Ministeriet, at Stud. polyt.
N. X. maatte indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen, skønt han
ikke var færdig med det obligatoriske Kursus i fysiske Øvelser, paa den
Betingelse, at Ansøgeren efter Eksamen udførte de manglende Øvelser.
2.	Del af polyteknisk Eksamen.
Efter Læreanstaltens Indstilling billigede Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet under 19. September 1913, at det overdroges Pro-
fessor N. Steenberg at afholde Eksamen i teknisk Kemi ved 2. Del af
polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører i December 1913—Januar 1914,
og at der tillagdes ham et Honorar derfor, der fastsattes efter de sæd-
vanlige Regler for Censorhonorarer, samt at dette Honorar afholdtes af
Censorhonorarkontoen.
—	Under 23. Oktober 1913 antoges Vandbygningsdirektør V. Wester-
gaard som Censor i Vandbygningsfagene ved 2. Del af polyteknisk Eksamen
for Bygningsingeniører.
Som Censor i Landmaaling og Nivellering ved samme Eksamen
antoges under 26. Oktober 1913 Landinspektør, Etatsraad P. Bentzon.
Følgende fungerede som Censorer i mekanisk Teknologi ved Eks-
amen i December 1913—Januar 1914: Ingeniør, cand. polyt. P. Gerlow,
Overingeniør O. H. Munck, Maskininspektør S. Smith, Ingeniør, cand. polyt.
C. Overgaard og Direktør E. Vølitz.
—	Under Prof., Dr. phil. O. T. Christensens Sygdom besørgedes den
Professoren paahvilende Censur af Dr. phil. X. Bjerrum.
—	Under 23. Februar 1914 bifaldt Ministeriet, at G polytekniske
Studerende, som paa Grund af Sygdom var blevne forhindrede i at fuld-
ende 2. Del af polyteknisk Eksamen i December 1913—Januar 1914,
maatte indstille sig til en afsluttende ekstraordinær Prøve i Foraarshalv-
aaret 1914.
—	Under 4. Marts 1914 bevilligede Ministeriet, at N. N., der havde
taget 1. Del af polyteknisk Eksamen i 1904, maatte indstille sig til 2. Del
af Eksamen for Bygningsingeniører i December 1904—Januar 1905 efter
de før Reglementet af 28. December 1909 gældende Regler, saaledes at
Eksamen afholdtes paa følgende Maade:
Almindelige Bestemmelser og enkplte Afgørelser.
499
Eksaminanden faar ved de praktiske Prøver samme Opgaver som
Eksaminanderne efter den nye Ordning. For Besvarelsen af disse Opga-
ver i Fagene Vandbygning og Bygningsstatik og Jernkonstruktioner gives
en særlig Karakter i hvert af Fagene, medens Besvarelsen i Vejbygning
bedømmes sammen med Kursusarbejderne i Brobygning. Ansøgeren fri-
tages for skriftlig Prøve i Maskinisere. Den øvrige Del af Eksamen fore-
gaar efter den ældre Ordning, saaledes at Kursusarbejderne udføres efter
denne Ordning, og saaledes at Prøverne i Elektroteknik og kommunal-
hygiejnisk Ingeniørvæsen samt Jernbeton, der først blev indført ved oven-
nævnte Reglement af 28. December 1909, bortfalder.
—	Ved Skrivelse af 18. Maj 1914 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt.
N. N., der havde været ansat et halvt Aar som Kemiker i en teknisk-
kemisk Fabrik og ved udført Arbejde i Læreanstaltens teknisk-kemiske
Laboratorium havde opnaaet langt større Uddannelse og Erfaring end
den, der tilsigtedes ved de teknisk-kemiske Øvelser, maatte fritages for
at udføre disse Øvelser naar han indstillede sig til 2. Del af polyteknisk
Eksamen for Fabrikingeniører og saaledes, at den dertil hørende Karak-
ter bortfaldt, og at Middelværdien udregnedes af de øvrige Karakterer.
—	Ved Skrivelse af 3. Juni 1913 bifaldt Ministeriet, at stud. polyt.
N. N., der havde bestaaet 1. Del af polyteknisk Eksamen for Bygnings-
ingeniører i 1907, maatte indstille sig til 2. Del af samme Eksamen i
December 1913—Januar 1914. endskønt han havde overskredet den pro-
grammæssige Frist for Tiden mellem 1. og 2. Del af Eksamen. Prøven
vilde være at afholde efter den ældre Ordning, hvad Kursusarbejderne
angik. Ved de praktiske Eksamensprøver vilde der være at stille de
samme Opgaver som ved Eksamen efter den nye Ordning, idet der for
Besvarelserne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner og i Vandbygning
gaves en særlig Karakter i Fagene, medens Besvarelsen i Vejbygning be-
dømtes sammen med Kursusarbejderne i Brobygning.
—	Under 4. Juni 1913 tillod Ministeriet, at stud. polyt. N. N., der
havde bestaaet 1. Del af Eksamen for Bygningsingeniører efter den ældre
Ordning og nu havde andraget om at maatte indstille sig til 2. Del af
samme Eksamen i December 1913—Januar 1914 ligeledes efter den ældre
Ordning, maatte indstille sig til nævnte Eksamen med Fritagelse for at
afgive Attest for Øvelser i kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen og for
Øvelser i Maskinlaboratoriet, men saaledes at han iøvrigt indstillede sig
efter den nye Ordning.
—	Ved Skrivelse af 29. September 1913 tillod Ministeriet, at cand.
pharm. N. N. maatte indstille sig til 2. Del af Eksamen for Fabrikingeni-
ører uden at aflevere den i Henhold til Reglement 111 A. 2. C. obliga-
toriske Attest for at have gennemgaaet de normerede Øvelser i Mikroskopi.
—	Under samme Dato bifaldt Ministeriet, at stud. polyt. N. N. maatte
indstille sig til 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører i December 1913
—Januar 1914, endskønt den programmæssige Frist for Tiden mellem 1.
og 2. Del af Eksamen var overskredet. Tilladelsen blev givet under samme
Betingelser som de i forannævnte Skrivelse af 3. Juni 1913 anførte.
—	Under 9. Januar 1914 billigede Ministeriet, at stud. polyt. N. N.,
500
Don polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
der ved en Fejltagelse var udebleven fra den praktiske Prøve i Maskin-
konstruktion 1. Dag. ved Eksamen i December 1913, maatte fortsætte
Eksamen imod, at der gaves ham „Slet" for den manglende Prøve, der
bedømtes sammen med Kursusarbejder i samme Fag. og paa Vilkaar. at
der paa Eksamensvidnesbyrdet optoges fornøden Oplysning om den paa-
gældende Karakters Fremkomst.
4. Den aarlige Eksamemafslutning.
Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 31. Januar 1914.
Professor Carl Hansen boldt Foredrag om ,.Økonomisk Fremdrivning af
Skibe". ) Læreanstaltens Direktør. Professor H. I. Hannover holdt der-
paa følgende Tale:
r\ det Aar, der er forløbet siden sidste Eksamensafslutning, har
Antallet af Studerende omtrent været det samme som i de sidste 5 Aar.
Ved Hjælp af Universitetets nye Fortegnelse over Studerende ved
de forskellige Fakulteter kan det ses, at Læreanstalten har omtrent lige
saa mange Studerende som hvert af Universitetets to største Falkulteter:
det juridiske og det medicinske. Her indtraadte i Efteraaret 151 nye
Ekaminander imod 1(>2 ifjor. Imellem de indtrædende varder imidlertid
denne Gang 111 Studenter og kun 40 Eksaminander, medens der ifjor
var 107 Studenter og 53 Eksaminander samt 2 med andre Eksaminer.
De. der indtræder med Studentereksamen, kommer saaledes mere og mere
i Overtal. Jeg udtalte allerede ifjor, at dette var et Forhold, der maatte
hilses med Glæde, idet Studenterne uden Tvivl højner det kulturelle Ni-
veau. Hidtil har det imidlertid ikke været gjort til Genstand for nogen
Undersøgelse '*), om Studenterne eller de, der kun er Eksaminander, klarer
sig bedst ander Studiet. Jeg har derfor søgt at skaffe Oplysning herom.
Det er derved for det første fastslaaet, at af dem, der indtræder paa
Læreanstalten, naar omtrent den ene Trediedel overhovedet ikke at blive
polytekniske Kandidater. Tallet er lidt større for Studenterne end for
Eksaminanderne, idet af de Studenter, der begyndte Studiet i 1900—1907,
og som altsaa nu kunde have fuldendt det, 39,42 pCt. endnu ikke er blevet
polytekniske Kandidater, medens af Eksaminanderne af samme Aargange
kun 36,25 pCt. endnu ikke er blevet polytekniske Kandidater, hvilket lader
sig forklare derved, at Studenterne lettere kan slaa over til et andet Stu-
dium end Eksaminanderne, som jo egentlig kun har erhvervet Adgang til
en eneste Studieretning.
Men en langt større Forskel viser der sig, naar man undersøger
Eksamensresultatet for Studenter og Eksaminander. Forholdene er un-
dersøgt for de 553 Studenter og de 4t>9 Eksaminander, der begyndte deres
Studium her i 1900—1907 inkl. og altsaa nu burde have fuldendt deres
Studium.
*) Foredraget er trykt i „Ingeniøren", Nr. 49. 1914.
**) Læreanstalten er senere blevet gjort opmærksom paa, at Etatsraad P Bentzon
allerede i „Ingeniøren" 1892, S. 84, i en Artikel : Lidt Statistik over de poly-
tekniske Kandidater for 1880—1892, af l'. li, har paavist Studenternes Overle-
genhed.
Den aruiige Eksamensafslutning.
501
Af disse tik Studenterne gennemsniltig 6,46 Points til Kandidateksa-
men, men Eksaminanderne kun (i,08. Da (>,33 svarer til 1. Karakter,
vil det ses, at Studenterne gennemsnitlig opnaaede 1. Karakter, men
Eksaminanderne kun 2. Karakter. Aarsagen hertil maa uden Tvivl
søges i den mere regelrette Foruddannelse, som Studenterne er mødt op
med i Forhold til Eksaminanderne. Det viser sig saaledes at kunne do-
kumenteres med Tal, at det er ønskeligt, at saa mange som mulig af de
nye Polyteknikere er Studenter.
Efter den levende Diskussion, der i det forløbne Aar, har staaet
om, hvorvidt den nye Studentereksamen kan maale sig med den tidligere,
skal jeg her bemærke, at de betragtede Forhold gælder Studenter med
den ældre Artium, Fremtiden vil vise, om de ogsaa gælder for Studenter
med den nye. Hvad den faglige Viden angaar, som den ny Eksamen bi-
bringer Studenterne, er den forøget for Kemis og Geologis Vedkommende,
men, saa vidt det kan skønnes, formindsket for Matematiks og Fysiks
Vedkom 111 ende, dels ved at der stilles for lette matematiske Opgaver,
dels ved at ikke hele Pensumet forlanges til Studentereksamen. Man
kunde synes at de heraf flydende Ulemper simpelt hen kunde afhjælpes
ved at ændre Fordringerne til den matematisk-naturvidenskabelige Stu-
dentereksamen i de sidstnævnte Fag efter Læreanstaltens Behov; men
hertil er dog at sige, at af 303 mat.-naturvidenskabelige Studenter i Som-
mer begyndte kun 111 paa Studiet her, medens 86 begyndte andre Stu-
dier, og Resten er gaaet til Handel etc. Sagen er altsaa ikke saa simpel,
og Erfaringen er vel ogsaa endnu for ringe til at kunne bestemme, hvor-
ledes man bedst afhjælper de Ulemper, der er til Stede.
Ved Studierne paa selve Læreanstalten omtalte jeg ifjor den uhel-
dige Omstændighed, at mange Studerende mødte altfor overanstrengte
til Eksamen. Lærerraadet har i tiere Møder overvejet, hvad der derved
var at gøre; men at modvirke Ondet ved at give Lettelser med Hensyn
til Eksamenspensumet viste der sig kun ringe Stemning for. Man er da
forsøgsvis gaaet den Vej at tillade Bygningsingeniørerne, som maatte an-
ses for de mest overbebyrdede, at tage en Del af Eksamens 2. Del
det ene Aar og udsætte Resten til et senere Aar, hvis de ikke tror sig i
Stand til at underkaste sig det hele paa én Gang. Hvis denne Frem-
gangsmaade, hvorpaa der nylig er erholdt kgl. Resolution, viser sig for-
maalstjenlig, er det Hensigten at søge den indført for de andre Studie-
retninger.
1 Aarets Løb tog Professor Steenberg sin Afsked fra en højst
fortjenstfuld Virksomhed, der havde brudt Studiet af den tekniske Kemi
nye Baner, og Læreanstalten bringer ham en hjertelig Tak for hans store
Arbejde og de bedste Ønsker for hans Otium. Med Professor Steenberg
trak Driftsbestyrer Pontoppidan sig tilbage efter en næsten 20 Aars
Virksomhed som Censor, som Læreanstalten skylder ham megen Tak for.
Ogsaa Konservator Hornung, der havde været Undervisningen i Fysik til
megen Gavn i en lang Aarrække, begærede Afsked, og ogsaa til ham
bringer Læreanstalten sin bedste Tak og sine gode Ønsker.
Læreanstalten har haft den Sorg at miste Professor Jacobsen
Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
efter kun 11/2 Aars Virksomhed, der havde givet Anledning til store For-
haabninger. Ligeledes døde Læreanstaltens ældste Funktionær, Betjent
Larsen, som trofast havde virket lier i næsten 40 Aar.
For faa Uger siden bortkaldte Døden i Brygger Jacobsen en af
Læreanstaltens gumle Elever. Han havde bl. a. vist den sin Interssse
ved til dens Halvhundredaarsfest at tilbyde Halvdelen af Bekostningen
ved H. C. Ørsteds Statue paa Betingelse af, at en ligesaa stor Sum sam-
ledes ad anden Vej, og denne Statue skylder Læreanstalten saaledes for-
nemmelig hans Gavmildhed.
Siden jeg taler om denne Statue, skal jeg oplyse, at Renterne af
Legatet til Læreanstaltens Udsmykning, som Direktøren disponerer over,
den første Gang. da jeg benyttede denne Ret, er blevet brugt til Anskaf-
felse af Bundgaards Marmorbuste af Exellensen Hagemann, som var Le-
gatets anonyme (-river. Denne Anskaffelse er ikke blot en Pietetshandling,
men haade jeg og fremtidige Direktører vil have godt af altid at have
Hagemann i Direktørens Kontor som et Forbillede til Efterligning. Med
det samme kan jeg oplyse, at Hagemanns Interesse for Læreanstalten i
det forløbne Aar gav sig et nyt Udslag, idet han til Opførelse af et Hus
til Brug ved Landmaalingsøvelserne i Dyrehaven skænkede Læreanstalten
en Grund ved Hjortekjær. Denne Gave var saa meget mere kærkommen,
som den gav Stødet til den Bevilling til Huset, hvorved dette har kunnet
opføres. De tidligere Undervisningsforhold var saa knebne, at de Stu-
derende ofte maa undervises ind igennem et Vindue, naar der i det gamle
Hus ikke fandtes Plads til Professoren inden Døre. Af F. L. Smidths
Legat er i dette Aar Kenterne for de sidste Aar undtagelsesvis væsentlig
benyttede til Studierejser for Lærerne, da Statens Tilskud efter Spare-
koinmississionens Forslag desværre nu er sat saa betydelig ned, at det er
ganske utilstrækkeligt.
Den vigtigste Begivenhed turde i øvrigt være Udfærdigelsen af et
nyt Reglement og et nyt Undervisningsprogram, som begge nylig er ud-
kommet. Af Reglementets Bestemmelser kan fremhæves, at derved Eks-
amen efter ny Ordning ikke gives 3. Karakter til Eksamen, og at der
indføres brudne Karakterer, saaledes at Grænseværdierne for de forskel-
lige Hovedkarakterer samtidig Hyttes noget. I det nye Undervisningspro-
gram afhjælpes forskellige Mangler ved Undervisningen, idet der navnlig
vil blive givet Fabrikingeniørerne en udvidet Undervisning i Maskinisere
samt nogen praktisk Værkstedsuddannelse for at gøre dem mere anven-
delige i Fabriksdrift. Men efterhaanden vil man ikke kunne nøjes med
Forbedringer af Undervisningsprogrammet, thi Lokalemangler gør sig
mere og mere gældende, og der vil ikke gaa ret mange Aar, før Lære-
anstalten ikke mere er paa Højde med Tiden. Saaledes er Undervisnings-
lokalerne for Øvelser i teknisk Kemi altfor indskrænkede, og i det kemiske
Laboratorium, den elektrotekniske Samling, den teknologiske Samling, det
fysiske Auditorium og andre Steder trænges der til Plads. Læreanstal-
tens Laboratorium for Materialprøvning ligger i en fugtig Kælder i Malmø-
gade, et Laboratorium for Øvelser i Jernkonstruktioner har allerede
i tiere Aar va»ret Spørgsmaal efter, og det er vel kun et Tidsspørgsmaal,
■
Deu aarlige Eksaniensafslutning.
503
naar der behøves Laboratorier for Undersøgelse af Værktøjsmaskiner og
Motorvogne og^ for Flyveteknik, som der nu efterhaanden tindes adskil-
lige af ved andre tekniske Højskoler. Naar ved en Udvidelse af Lære-
anstalten den magasinerede historisk-teknisk Samlings Genstande og Ud-
stillingen for Arbejderbeskyttelse knyttedes til den teknologiske Samling,
vilde man her i Landet straks have et ikke uanseeligt Industrimuseum,
som kunde blive til overordentlig Nytte ikke blot for Læreanstalten, tek-
nisk Skole og teknologisk Institut, men for Mestre, Arbejdere og mange
andre.
Der rejser sig derfor snart det Spørgsmaal, hvor Læreanstalten
skal faa Plads til sin næste store Udvidelse. Af botanisk Have vil det
næppe være muligt at bortskære mere Grund, og selv 0111 Staten har Ret
til endnu en Del af Østre Anlæg, vilde det med Rette møde overordent-
lig Modstand, om dette Anlæg yderligere blev bebygget. Jeg kunde nær-
mest tænke mig, at Læreanstaltens næste store Udvidelse burde finde Sted
paa Garnisonshospitalets Grund, hvis man beslutter sig til at nedrive
dette Hospital, og jeg har tilladt mig at henlede de vedkommende Mini-
stres Opmærksomhed herpaa. Ganske vist koster det allerede nu Staten
en betydelig aarlig Sum at drive Læreanstalten; men dels er det ikke
mere, end hvad 2 å 3 større københavnske Kommuneskoler aarlig koster
Kommunen, dets gør Teknikens rivende Fremskridt utvivlsomt Lærean-
staltens Betydning større og større. Det turde da heller ikke være over-
drevent, naar Kejser Wilhelm i Sommer til sit Regeringsjubilæum ved
Modtagelsen af samtlige Rektorer for de polytekniske Læreanstalter i
Tyskland udtalte følgénde:
„Mit Livs Resultater havde jeg ikke kunnet naa, naar jeg ikke
havde haft de polytekniske Læreanstalters Hjælp. Thi det er deres Ar-
bejde og Udvikling, som har givet den tekniske Forskning det Opsving
og mig det Menneskemateriale til Disposition, der var nødvendigt til Op-
naaelsen af mine Maal"*).
Hvad en Udvidelse af Læreanstalten vilde koste, vilde da ogsaa
kun blive lidt i Forhold til, hvad der nu ofres i Udlandet. Jeg skal blot
anføre, at man i Boston nu begynder paa Nybygninger til Læreanstalten
der for ca. 25 Mill. Kr.
Med de Pladsforhold, Læreanstalten nu har, er der kun lidt at
melde om nye Installationer. En ny Installation vil De formodentlig for
kort Tid siden have bemærket i Form af nogle fra Læreanstaltens Skor-
sten udgaaende Traade. Laboratoriet for Svagstrømsteknik har derved
skaffet sig en Antenne for traadløs Telegrafering paa en meget billig
Maade. Hele Antennen har kun kostet 312 Kr. 74 Øre, men er dog til-
strækkelig til, at Laboratoriet nu f. Eks. kan tage Tidssignalerne fra
Eiffeltaarnet.
Efter at have omtalt Eksamensudfaldet sluttede Direktøren med
følgende Ord, henvendt til de unge Kandidater:
*) „Die Erfolge meines Lebens hatte ich nicht erreichen kininen, wenn ich nicht die
Ililfe der Technischen Hochschulen gchabt hatte, dren Arbeit und Entwickelung
der techuischen Forschung den Schwung verliehen ud mir das Menschenmaterial
zur Veiliigung gestellt haben, das zur Erreiclmng meine Ziele notwendig war".
Don polytekniske Læreanstalt 1913—1914.
De er nu, mine Herrer Kandidater, naaet til Maalet for Deres
Studium her, og hele Verden er Dem aaben. En Sjettedel af Dansk In-
geniørforenings Medlemmer er saaledes i Udlandet. Der er danske poly-
tekniske Kandidater i stort Antal i Tyskland, Rusland, England, Nord-
amerika, Argentina og paa Java. Danske Ingeniører bygger Havne i
Vestindien og i Marokko, bygger Stationer for Poulsens traadløse Telegraf
i Canada og for Markonis i Norge, en bryder Kryolit i Grønland, og en
anden preserverer Æg i Hankov, og saaledes kunde jeg blive længe ved *).
Jeg tror at turde sige, at de ikke har gjort Læreanstalten til
Skamme, men at tvertimod vore Kandidater nyder en god Anseelse over-
alt. Enten De, mine Herrer, nu drager ud eller bliver hjemme, liaaber
jeg, at De, naar De faar Læreanstalten paa Afstand, vil bevare et godt
Minde om Deres Studietid her. Jeg beder Dem være de gode Traditio-
ner tro og bringer Dem fra Læreanstalten en hjærtelig Lykønskning og
et Levvel!''
V, Fripladser, Stipendier og Legater,
De af Kommunitetets Midlerbevilgede 13 Stipendier å 40 Kr. maaned-
lig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for 11)13—14
tildelte følgende: Th. Brodersen, H. P. M. Christiansen, H. Cohen, S.
M. la Cour, A. J. C. Fjeldborg, H. Harboe, E. S. J Jacobsen, K. V. M.
Koefoed, E. Nielsen, J. Nielsen, P. Th. Schou, E. Thybo-Nielsen, R. F.
Heikel Vinther.
Efter endt Hovedeksamen uddelte Direktøren til tre Kandidater,
som havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, nemlig:
A. T. B. Iversen, C). S. Kierulff og L. Malchow Møller, to Præmier paa
200 Kr. af det Rønn en kam pske Legat og en Præmie paa 200 Kr. af Fru
Helene Michaelsens Legat.
— Af det af Kommunitetets Midler for 1913 — 14 bevilgede Beløb
paa 10,000 Kr., bestemt til at give trængende, flittige og dygtige Eksami-
nander fri Undervisning ved Læreanstalten i den første Del af deres
Studietid, samt til Betaling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivelle-
menter er l*,lt>0 Kr. benyttede til Fripladser (å 20 Kr. eller 50 Kr. for
hvert Halvaar, eftersom Fripladsnyderen har bestaaet 1. Del af Eksamen
eller ikke) samt 8-10 Kr. til Betaling for Prøve af Opmaalinger og Ni-
vellementer. Fripladser og fri Prøve af nævnte Kursusarbejde er tilstaaet
følgende:
*) Dansk Ingeniørforenings Kontor har godbedsfuldt opgivet, at af dens Medlemmer for
Tiden antagelig 218 opholder sig i Udlandet, deraf 16 i de forenede Stater, 27
i Tyskland, 22 i Argentina, 21 i Rusland, 19 i England, 17 paa Java, 15 i Ca-
nada, 12 i Sverrig, 7 i Dansk Vestindien, 5 i Norge, o paa Island, 4 i Kina og
de andre i Krankrig, Spanien, Grønland, Marokko, Bagindien, Siam, Australien.
Brasilien, Uruguay, Chile.