B. Den polytekniske Læreanstalt. I, Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne. a. Nyt Heide ment med tilhørende Undervisningsprogram for den polytekniske Læreanstalt. 1. Ændringer i Kursus for Fa b r i k i n g e n i ø r e r. Fra Dansk Ingeniørforening modtog den polytekniske Læreanstalt under 13. Maj 1912 en Henvendelse om Ændringer i Fabrikingeniørernes Undervisning. Udtalelserne i Skrivelsen gik i det væsentligste ud paa, at Fabrikingeniørernes Uddannelse ikke var tilstrækkelig ingeniørmæssig. Medens de unge Kandidater, naar de traadte ud i Praksis, var særdeles habile Laboratorieteknikere, var det vanskeligt for dem at gøre sig gæl- dende i Fabrikkerne, idet deres Kendskab til og Interesse for Fabrik- kens maskinelle Anlæg ikke var saa stor som ønskelig; de følte sig frem- mede for Arbejdet i selve Fabrikken, for dens Konstruktion og Organi- sation, saavel som for den daglige Drift. Ingeniørforeningen foreslog nedsat et kombineret Udvalg, bestaaende af Repræsentanter for den po- lytekniske Læreanstalt og for Dansk Ingeniørforening til nærmere Over- vejelse af herhen hørende Spørgsmaal. Et saadant Udvalg, bestaaende af Direktør Wm. Millinge. Fabrikant C. F. Jarl og Laboratorieforstander Carl Jacobsen som Repræsentanter for Dansk Ingeniørforening samt Professor Dr. Einar Biilmann, Professor S. C. Borch, Professor, Dr. Orla-Jensen, Docent Johan Nielsen og Professor N. Steenberg som Repræsentanter for den polytekniske Læreanstalt, ned- sattes, og dette kombinerede Udvalg udtalte i sin Indstilling, som af- gaves i Januar 1913, at Fabrikingeniørernes Studium i Fremtiden som nu burde lægge Hovedvægten paa Kemi og teknisk Kemi, og man burde ikke indskrænke Undervisningen i de fundamentale videnskabelige Fag, der- imod burde Undervisningen udvides i Maskinisere og Bygningstegning. For indenfor den gældende Studieplan at faa Tid til denne For- øgelse var det nødvendigt at foretage nogen Indskrænkning enkelte andre Steder, og dette havde Udvalget ment at kunne opnaa dels ved at stryge det for Fabrikingeniører specielle Kursus i fysiske Øvelser, idet de Stu- derende i Faget: Fysisk Kemi fik Lejlighed til at opøve sig i eksakt fy- 318 Don polytekniske Læreanstalt 1913—1914. sisk Arbejde, og dels ved at indskrænke den elementære Tegneundervis- ning til det mindst mulige, idet den suppleredes ved den Maskinunder- visning paa Tegnestuen, der ønskedes indført. Der havde i Udvalget rejst sig stærke Stemmer for at forlange eet Aars Praksis ligesom for Maskiningeniørerne; men Flertallet havde ment, at det vilde volde uoverstigelige Vanskeligheder at faa de Studerende an- bragte, idet Araskin fabrikkerne ingen Interesse havde i at antage dem, og de kemiske Fabrikker neppe vilde være villige til at have de Stude- rende gaaende som Elever. Til Gengæld herfor havde Udvalget fore- slaaet et praktisk Kursus i Maskinlaboratoriet. Med Hensyn til de enkelte Fag fremsatte Udvalget følgende Be- mærkninger : ..Matematik. Timetallet bør ikke ændres, og Undervisningen bør, hvis det ikke allerede er Tilfældet, saavidt mulig hente sine Eksempler fra Fvsiken og Kemien. Fysik. Som allerede omtalt ønskes det specielle Kursus i fysiske Øvelser for Fabrikingeniørerne borttaget, medens det almindelige Kursus som for alle Læreanstaltens Elever bibeholdes. Fra en enkelt Side i Udvalget formenes det, at den mundtlige Un- dervisning i Fysik kan indskrænkes noget, idet Fysik nu kræves i samme Stofmængde til Adgangseksamen som til Artium. Mineralogi og Geologi. Dette Fag formenes at maatte forblive ufor- andret. Udvalget ønsker at henlede Opmærksomheden paa det formaals- tjenlige i, at de Jordarter, vi har her i Landet, og som har praktisk An- vendelse, bliver taget særlig grundigt ved Undervisningen. Kemi. Der har indenfor Udvalget været Stemning for at indlægge en Del af Læren om de kemiske Processer i den tekniske Kemi under den teoretiske Kemiundervisning; men paa den anden Side er det paa- staaet, at det ikke kan betragtes som en Opgave for Lærerne i den rene Kemi — i dette Tilfælde Universitetsprofessorerne i Kemi — ved Gen- nemgangen af de teknisk vigtige Processer ogsaa at gaa ind paa de sær- lige, tekniske Enkeltheder, som kommer til ved disse Processers Udnyt- telse i kemiske Fabrikker. Den fysiske Kemi foreslaas som et grundlæggende Fag henlagt til første Del saavel med sine Forelæsninger som med sine Øvelser. Teknisk Kemi. Fra enkelte Sider indenfor Udvalget er fremhævet Ønskeligheden af, at der burde oprettes en ny Lærerplads ved Faget: kemisk Teknologi eller Apparatlære; men fra anden Side har man be- stridt Betimeligheden af saaledes at skille en ganske væsentlig og med det øvrige uopløselig forbunden Del af den tekniske Kemi ud til et sær- ligt Fag, ligesom det ogsaa er blevet fremhævet, hvor overordentlig van- skeligt det vilde blive at finde en kompetent Docent deri. Udvalget er imidlertid enigt om, at der bør lægges særlig Vægt paa den Side af den tekniske Kemi og mener at kunne faa dette gennemført ved at aflaste Professoren i teknisk Kemi for noget Stof ved at henlægge Dele af den tekniske Kemi under andre Docenter, hvis Fag praktisk kan rumme disse Dele. Her er nærmest tænkt paa. at Professoren i landboteknisk Kemi og Gæringsfysiologi skulde overtage Doceringen af alt vedrørende Gæ- ringsindustrier og muligen andre organiske Industrier. Den tekniske Kemi er bleven et saa stort Fag, at det under de nu- Fabrikingeniørernes Undervisning 319 værende Fornier vilde va're vanskeligt at faa hele Faget doceret af en og samme Professor. Med Hensyn til Fabrikudkastet mener Udvalget, at dette stadig bør være en Hovedopgave til 2. Del af Eksamen, og ved Indførelsen af mere Undervisning i Bygningstegning, Maskintegning og Konstruktion mener man, at de Studerende i Fremtiden vil have bedre Kundskaber til at løse denne Hovedopgave tilfredsstillende. Mekanisk Teknologi. Udvalget har ment, at dette Fag bør bibe- holdes i samme Udstrækning som hidtil; men da Fabrikingeniøren ingen Undervisning har i Materialisere, bør Undervisningen i mekanisk Tekno- logi lægge Vægt paa Materialkundskab og muligvis ogsaa paa Værdien af de forskellige Materialer. Tegning. Udvalget mener, at det gælder om at lære Fabrikingeni- ørerne slet og ret Maskintegning paa Minimum af Tid, hvorved der maa ses bort fra, at Læreanstaltens Undervisning skal gives paa et teknisk- videnskabeligt Grundlag. Den grundlæggende Tegneundervisning tænkes at kunne indskrænkes til 2 Halvaar med 3 X 3 ugentlige Timer i hvert. Den Studerende maa først have en ganske kort Undervisning i dob- belt retvinklet Afbildning og dernæst i de resterende Timer uafladelig beskæftige sig med Opmaaling og Optegning af de opmaalte Genstande i det fornødne Antal Billeder. Under den første Del af dette Arbejde maa den Studerende lære at skære en Kegle og en Cylinder med en Plan, linde Skæringslinien mellem en Kegle og en Cylinder samt mellem 2 Cylindre. Skravering af Tværsnit erstattes med Farvelægning. De Genstande, der opmaales, maa i Begyndelsen være meget simple, men dog være af teknisk Art, f. Eks. 1) et Stykke Rør med Flange, eventuelt med Bolte, 2) Krumtapaksel, 3) en Remskive, 4) et Transmis- sionsleje, 5) en simpel Ventil etc., men dcg som antydet gradvis stigende i Vanskelighed. Alle Linier trækkes fra Undervisningens Begyndelse saa svære, som det almindeligt bruges paa Tegnestuer (Kalker), og alt Gevind tegnes ved Hjælp af Signatur. Paa et vist Trin af Undervisningen tages en å to Kalker, hvoraf om muligt tages Blaatryk, og et positivt Tryk paa den Studerendes Regning. Teknisk Mekanik. Dette Fag kan først doceres efter 1. Del, efter at Grundvidenskaberne, Matematik og Fysik, er doceret færdige; men det bør ogsaa doceres straks efter 1. Del, altsaa i 5. Halvaar, da det er bæ- rende for Fagene Maskinlære og Bygningstegning. Det vil derfor være nødvendigt, at Faget doceres hvert Aar, og det er tænkt at forøge Timeantallet, saaledes at der bliver 3 ugentlige Fore- læsninger i dette Halvaar. De praktiske Øvelser til dette Fag er tænkt lagt i 7. Halvaar sammen med Tegneøvelser i Maskintegning; men Ud- valget mener dog, at der er Mulighed for allerede i 5. Halvaar at paabe- gynde nogle af Øvelserne i Teknisk Mekanik, idet 5. Halvaar har en Ar- bejdsdag tilovers ved, at det fysiske Laboratoriearbejde er bortfaldet her. Maskinlære. Undervisningen i dette Fag tænkes ogsaa forøget fra 2 til 3 ugentlige Timer i et Halvaar og tænkes ligesom det foregaaende Fag lagt i 5. Halvaar og altsaa med Kursus hvert Aar. Øvelserne paa Tegne- stuen er tænkt lagt i 7. Halvaar, hvor 2 ugentlige Dage skulde reserveres til Teknisk Mekanik og Maskinlære, idet de Studerende skulde begynde Don polytekniske Læreanstalt 1913—1914. ined det første og senere gaa over til det andet, og her skulde der ikke lægges Vægt paa Detailkonstruktion, men snarere paa Arrangement af opgivne Maskiner, Projekteringer af Transmissionsforhold o. 1. med de dertil hørende simpleste Beregninger. Da Udvalget ikke har ment at kunne fremkomme med Forslag om Praksis for Fabrikingeniørerne, er det foreslaaet, dels for at give disse Studerende noget praktisk Arbejde og dels for at lære dem de vigtigste Driftsmaskiner at kende, at arrangere et praktisk Kursus i Maskinlabora- toriet, der væsentlig skulde bestaa i Pasning af Dampmaskiner, Damp- kedler, Dieselmotorer samt Adskillelse og .Sammensætning af Dele af disse. Dette Kursus er tænkt lagt mellem 5. og (i. Halvaar fra 15. December til 15. Februar, saaledes at Tiden tænkes udnyttet som paa et almindeligt Arbejdssted. Husbygning. Udvalget har været enigt om, at det er nødvendigt at bibringe de Studerende et storre Kendskab til dette Fag og har ment i t>. Halvaar at kunne anvende en ugentlig Dag paa 5 Timer paa Tegne- stuen samt fortsætte dette Kursus med tiere Dage om Ugen, naar Fore- læsningerne ophører, indtil den 9. Juli. Der skulde her lægges særlig Vægt paa Planlægning med simple Beregninger — under Anvendelse af Haandbøger — af Fabriks- og Lagerbygninger med simple Former, lige- som der skulde bibringes de Studerende en Foistaaelse af de forskellige Bygningsmaterialers økonomiske Anvendelighed, suppleret med Angivelse af gængse Dimensioner og eventuelt Fordringerne i den københavnske Byggelov. Da de Studerende faar Undervisning i Teknisk Mekanik, bør der ved Undervisningen i Bygningslære ikke lægges Vægt paa Detailbe- regninger. Elektroteknik. Elektroteknik mener Udvalget doceres passende efter den nuværende Plan. Rendyrkning uf Gær ing sorg an ismer og Mikroskopi. Disse to Fag mener Udvalget heller ikke bør ændres, idet det gaar ud fra, at Fagene doceres paa en saadan Maade, at Eksempler tages fra den tekniske Kemi og Teknologien. De forskellige foreslaaede Ændringer har Udvalget søgt indlagt paa den nuværende Timeplan med de mindst mulige Ændringer. 1 3. og 4. Halvaar bortfalder Tegneundervisningen med henholdsvis 0 og i) ugentlige Timer; til Gengæld er indlagt fysisk Kemi med 3 ugentlige Forelæsnings- timer i 3. Halvaar, 2 Eksaminatorer i 4. Halvaar og Laboratorieøvelser i Fysisk Kemi med enten 1 ugentlig Dag a 5 Timer i 3. og 4. Halvaar eller 2 ugentlige Dage a 5 Timer i 4. Halvaar. J 5. Halvaar udgaar fysiske Øve'iser, og i 5. Halvaar doceres Teknisk Mekanik og Maskinisere med hver 3 ugentlige Timer. Maskintegning er tænkt lagt i 7. Halvaar med 2 ugentlige Dage k 5 Timer, idet denne Tid er bleven fri ved Flytning af fysisk Kemi til 1. Del. Arbejdet i Maskinlaboratoriet er tænkt lagt mellem 5. og f>. Halvaar. Bygningstegning tænkes lagt med 1 ugentlig Dag i G. Halvaar samt hver Dag fra Forelæsningernes Ophør i Maj indtil 9. .luli. Den mundtlige Undervisning i teknisk Kemi vil kræve et noget større Timeantal, hvorfor dette i 6. Halvaar foreslaas forhøjet fra 4 til t> ugent- lige Timer eller i 5. Halvaar med 5 Timer i Stadet for 3 Timer." Fabrikingen i ørernes Undervisning 321 Da Lærerraadet ønskede de ovenfor nævnte Forslag nærmere drøf- tede af alle de paagældende Lærere, nedsatte det i sit Møde den 13. Fe- bruar 1913 et Udvalg, bestaaende af samtlige Lærere, som havde obliga- torisk Undervisning for Fabrikingeniører. Dette Udvalg drøftede Sagens Enkeltheder dels i Møder mellem samtlige Udvalgsmedlemmer, dels i Underudvalg og afgav under 29. April 1913 følgende Betænkning: „Undertegnede Udvalg, som nedsattes af Lærerraadet den 13. Februar d. A. for at afgive Indstilling over den Betænkning, som i Januar d. A. fremkom om eventuelle Ændringer af Fabrikingeniørernes Undervisning fra et kombineret Udvalg af Lærere og Repræsentanter for Dansk Inge- niørforening, skal herved tillade sig at stille Forslag om forskellige For- andringer i nævnte Undervisning. Udvalget er enigt med det kombinerede Udvalg i dets Hovedsyns- punkt, nemlig at Fabrikingeniørernes Undervisning i Maskinlære og Byg- ningstegning bør udvides. Derimod er Udvalget ikke ganske enigt med det kombinerede Udvalg i, hvorledes den nødvendige Tid hertil skal indvindes ved Indskrænkning i den øvrige Undervisning, idet Udvalget ikke mener det rigtigt som fore- slaaet at stryge det for Fabrikingeniører specielle Kursus i fysiske Øvelser eller at henlægge fysisk Kemi til Tiden før første Del af Eksamen. Naar det kombinerede Udvalg har tilraadet at stryge det nævnte specielle Kursus i fysiske Øvelser med den Motivering, at de Studerende i Faget „Fysisk Kemi" faar Lejlighed til at prøve sig i eksakt Arbejde, kan Udvalget ikke give det Ret heri, thi i fysisk Kemi faar de Studerende netop Brug for den eksakte Færdighed, som de har opnaaet ved fysiske Øvelser, men de lærer den ikke i fysisk Kemi. Det nævnte specielle Kursus i fysiske Øvelser bestaar i følgende Undersøgelser: 1. Termometri. a) Undersøgelse og korrekt Brug af et Kvægsølvtermometer. b) Indøvelse af Temperaturmaaling ved Termoelement i en elek- trisk Ovn. 2. Smeltepunktsbestemmelser for a) organiske Stoffer ved Termometer. b) Legeringer ved Termoelement. 3. Vejningsarbejder. a) Undersøgelse af en analytisk Vægts Paalidelighed og Følsomhed. b) Eksakt Bestemmelse af faste Legemers og Vædskers Vægtfylde. c) Undersøgelse af et Aræometer ved Mohrs Vægt. 4. Tryhnaaling. a) Gennemprøvning af et Metal-Vacuummeter. b) Gennemprøvning af et Metal-Manometer til 20 Atmosfærer; 5. Arbejder med Luftarter. a) Bestemmelse af en Luftarts Vægtfylde. b) Undersøgelse af en fremstillet Luftarts Renhed. Universitetets Aarbog. 41 322 Den polytekuiske Læreanstalt 1913—1914. 6. Spektralanalyse. a) Bølgebreddebestemmelser for Spektrallinier fra Udladningsrør, Gnistspektrer og Buespektrer. b) Absorptionsspektrer. 7. Arbejder med Mikroskop. a) Undersøgelse af, hvad der opnaas ved de forskellige Typer af Objektiver. b) Mikrofotograf! anvendt paa Trevlstoffer. c) Metalmikroskopisk Undersøgelse af Legeringer. 8. Saccharimetrets Brug. 9. Bestemmelse af Brydning s forhold. a) ved Prismemetoden. b) ved Totalreflektion. 10. Elektriske Arbejder. a) Modstandsmaaling ved Wheatstones Bro og ved Volt- og Am- peremeter. b) Kompensationsmetoden i Forbindelse med Termoelementarbejde. c) Brug af Elektrometer i Forbindelse med radioaktive Arbejder. 11. Radioaktive Arbejder. a) Maaling af et Stofs Aktivitet. b) Fremstilling og Undersøgelse af radioaktivt Nedslag. ct-Straalernes Absorption. c) Fremstilling og Undersøgelse af Emanation. Højskolen. Almindelige fysiske Øvelser. Elektro- kemi. Fysisk Kemi Fysisk Mikroskopi, Foto- grafi, Krystallografi, Elektro- tekniske Laboratorieøvelser. Hannover .... 8 4 0 Frivillige Øvelser i Mi- kroskopi, Fotografi, Kry- stallografi. Danzig ...... 8 0 4 4 elektrotekniske Laboratorieøvelser. Miinchen..... 8 0 0 4 Mikroskopi. Krystallografi. Aachen...... 15 0 1 For- middag Krystallografiske Øvelser. Braunschweig. mindst 8 0 3 2 Mikroskopi. Berlin....... mindst 9 B 4 Halv- dage 5 Mikroskopi, Fotografi. Trondhjem ... 0 3 0 København ... 12 0 10 0 Fabrikingeniørernes Undervisning 323 Den Tid, der bruges til nævnte specielle Kursus er, foruden den af det kombinerede Udvalg omtalte ugentlige Dag paa 5 Timer i 5te Halvaar, tillige 1 ugentlig Dag paa 4 Timer i 4de Halvaar, som det kombinerede Udvalg ikke synes at have bemærket. For nu at bedømme, om saaledes Fabrikingeniørerne her ved Læreanstalten anvender væsentlig større Tid paa fysiske Øvelser end i tyske tekniske Højskoler, opstilles omstaaende Sammenstilling, hvori Tallene angiver ugentlige Halvaarstimer. Af denne Tabel vil det ses, at der tilsyneladende anvendes mere Tid her end i de nævnte tyske Højskoler, naar man udelukkende betragter Tabellens 1ste Spalte. Men tager man den sidste med, bliver Forskellen næppe væsentlig, idet vore fysiske Øvelser i disse Højskoler delvis læres i Fag, som vi mangler her. Udvalget er af den Formening, at den Kække Øvelser, hvori det specielle Kursus bestaar, ikke er for stor og danner en saa vel afpasset Mængde Øvelser imellem de mange, der er mulige, at det vilde anse det for betænkeligt at foreslaa dem indskrænkede end sige helt strøgne. Naar endvidere det kombinerede Udvalg har ment at kunne hen- lægge den fysiske Kemi til 1ste Del, saa vel hvad Forelæsninger som hvad Øvelser angaar, har Udvalget ikke anset dette for muligt. At begynde Faget i 3die Halvaar vilde ikke lade sig gøre, da det kræver adskillige Forkundskaber, og i 4de Halvaar, der kun strækker sig over et ParMaa- neder, er det for sent at begynde dermed. Udvalget har derfor maattet se ad anden Vej at skaffe den for- nødne Tid til den ønskede udvidede Undervisning i Maskinlære og Byg- ningstegning. I den Hensigt har Udvalget først og fremmest anmodet Professor Bonnesen om at overveje, om ikke Fabrikingeniørernes Tegneundervisning kunde væsentlig indskrænkes, idet det syntes, som om den var betydelig større end ved de tyske tekniske Højskoler, hvad der ogsaa er blevet konstateret ved en Del fra nogle af disse direkte indhentede Oplys- ninger. Professor Bonnesen fremsendte i den Anledning følgende Skrivelse til Læreanstaltens Direktør: ,.Som omtalt i sidste Udvalgsmøde, har jeg ikke i de Oplysninger, jeg ved Programmer og ad anden Vej har kunnet fremskaffe angaaende Fabrikingeniørernes Tegneundervisning ved andre, navnlig tyske, tekni- ske Højskoler, kunnet finde nogen Motivering for hos os at bibeholde Tegneundervisningen for denne Studieretning i dens nuværende Ud- strækning (jeg skal i saa Henseende henvise til min under 1. d. M. fremsendte Oversigt); og skønt jeg personlig er af den Mening, at den, iøvrigt ikke overvældende, Dygtighed i Tegning, som vore Fabrikinge- niører hidtil have opnaaet, har været dem til Nytte i mange Forhold, maa jeg bøje mig for det af det tidligere, kombinerede Udvalg udtalte Ønske, at Tiden, der indrømmes til Tegneundervisning, nedsættes til omtrent Halvdelen, naar det anses for overflødigt at lægge videre Vægt paa fin og nøjagtig Tegning, medens man ønsker at fremelske Hurtig- hed selv paa Bekostning af Udførelsen. Jeg fremhævede, at det under disse forandrede Forhold vilde være urimeligt at bibeholde de 2 Karakterer for Tegning, som nu gives til 324 Den jjolytekniske Læreanstalt 1913 —1914. 1. Del; og, saa vidt jeg kan se, er Forholdet ogsaa andetsteds det, at der overhovedet ikke gives nogen Karakter for Tegning. Der skal vel være gennemgaaet et vist Kursus, og Øvelsesarbejderne fremsendes som Regel sammen med forskellige andre Bevisligheder ved Indmeldelsen til Proven; men der fordres kun, at de skulle være „tilfredsstillende" for at give Adgang til at tage Eksamen. Jeg anser det imidlertid dog for rettest at beholde 1 Karakter for Tegning ved Eksamens 1. Del; men da der nu ikke længer vil kunne blive Tid til at udfore egentlige Eksamensarbejder, maa det blive alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger, der bliver Genstand for Bedøm- melsen ; jeg venter i øvrigt ogsaa derved at naa, at de Studerende lægger lidt mere Vægt paa Udførelsen af deres Øvelsestegninger. Jeg skal da tillade mig at opstille følgende Program for Fabrik- ingeniørernes Tegneundervisning: 1. Halraar 3x3 Timer ugentlig. Geometrisk Tegning, Projektionstegning (dobbelt retvinklet Afbild- ning i lidt mindre Omfang end nu; Udførelsen med tynde Linier, som nu), Frihaandstegning og Skitsering som nu, Rundskrift, Farvelægning. 2. Hahaar 3x3 Timer ugentlig. Skruer, Opmaaling efter Maskindele, Redskaber og Instrumenter, Kalkering (Maskintegning og tilhørende Kalker udføres med Hoved- lineal og svære Linier. Tværsnit males). Ved Eksamen gives 1 Karakter for samtlige Kursusarbejder. Det vil ses, at jeg i Programmet vel ikke fuldt ud, men dog for en stor Del, har kunnet imødekomme de af det kombinerede Udvalg ud- talte specielle Ønsker". Professor Bonnesen har endvidere oplyst, at hvad Kalkering angaar, tager de Studerende allerede nu en å to Kalker, som af det kombinerede Udvalg foreslaaet, og hvad Blaatryk angaar, var Øvelser i at tage Skitse i sin Tid indfort, og der er Altan og Mørkekammer dertil, men det viste sig upraktisk at undervise deri, idet det var vanskeligt at fordele de Stu- derende over Tegnetiden i Øvelser i at tage Blaatryk. Udvalget har tiltraadt Professor Bonnesens Forslag til Tegneøvel- sernes Indskrænkning m. m. og indstiller det hermed til Lærerraadets Billigelse. Ved Tegnekursus'ets Indskrænkning bliver der Tid til at henlægge Øvelserne i Bygningstegning til Tiden før Eksamens 1ste Del og samtidig udvide dem til 2 ugentlige Arbejdsdage & 3 Timer i et Halvaar, som øn- sket af det kombinerede Udvalg. For Øjeblikket kræver Bygningstegning hver Dag i Januar i 5te Halvaar og 1 ugentlig Arbejdsdag å 3 Timer i tite eller 7de Halvaar. Nu tillader Udvalget sig at foreslaa, at Bygnings- tegning henlægges til 3die Halvaar med som nævnt 2 ugentlige Arbejds- dage å 3 Timer. Docent Nielsen har tiltraadt saadan en Ordning, dog paa Betingelse af, at Maskin- og Elektroingeniørernes Bygningstegning i 5te Halvaar først begynder den 15. November og varer til 1. Februar med 4 Dage om Ugen, idet han ellers faar al Undervisningen paa een Gang. Da Ma- Fabrikingeniørernes Undervisning 325 skin- og Elektroingeniørerne derved faar Tid tilovers fra den 1. Septem- ber til 15. November i 5te Halvaar. maa der søges at skaffe dem pas- sende Beskæftigelse i denne Tid. Mulig vil en Gang teknologiske Under- søgelser kunne tinde deres Plads i den ledige Tid. Men desuden bliver der ved Tegnekursus'ets Indskrænkning Tid til at henlægge Øvelserne i Rendyrkning af Gæringsorganismer til Tiden før 1ste Del af P^ksamen. Docent Kolderup Rosenvinge har kunnet tiltræde en saadan Ordning, hvorved nævnte Undervisning, som nu kræver 3 ugentlige Arbejdsdage k 3 Timer i Januar i 7de Halvaar og 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer fra 1. til 15. Februar i 8de Halvaar, henlægges til Tiden fra 7. Januar i 3die Halvaar til 21. Februar i 4de Halvaar med 3 ugentlige Arbejds- dage å 3 Timer. Øvelserne kommer derved til at følge lige efter Øvel- serne i Mikroskopi, hvilket Docenten anser for at være heldigt. Tiden for Øvelserne i Mikroskopi har været meget knap dels i og for sig og dels, fordi Tegneundervisningen tog saa lang Tid, men ved den foreslaaede Ordning kan disse Øvelser da eventuelt fortsættes lidt ind i den for Øvelser i Rendyrkning bestemte Tid, medens det hidtil for at gennemføre Øvelserne i Mikroskopi har været nødvendigt at lade Deltagerne møde en Ekstradag i Januar (eller rettere to, da de arbejder i to Hold). Da Fabrikingeniørerne arbejder med Øvelserne i Rendyrkning i to Hold, maa det Hold, der har Øvelser Mandag, Onsdag og Fredag, have fysiske Øvelser Lørdag, og det Hold, der arbejder Tirsdag, Torsdag og Lørdag, have fysiske Øvelser Fredag, — en Ordning, som Professor Prytz har kunnet tiltræde. Naar det kombinerede Udvalg i sin Indstilling ikke mener, at Om- fanget af Kursus'ene i Mikroskopi og i Rendyrkning af Gæringsorganismer bør ændres, idet det gaar ud fra, at Fagene doceres paa en saadan Maade, at Eksempler tages fra den tekniske Kemi og Teknologien, har Docent Kolderup Rosenvinge til den sidste Udtalelse for Mikroskopi- kursus'ets Vedkommende at bemærke, at han naturligvis saa vidt mulig vælger Objekter fra Tekniken, men at han, for f. Eks. at lære Eleverne om Plantecellens Bygning, maa vælge Typer, der ikke har teknisk Inter- esse. Hvad Rendyrkningskursus'et angaar, er det derimod jo ligefrem Tekniken, det gælder om at lære, og dér omhandles naturligvis særlig Bakterier og Gæringssvampe og de vigtigste Skimmelsvampe af teknisk Interesse. Det vil ved den foreslaaede Ordning blive muligt at tillægge Labora- torieøvelserne i uorganisk Kemi, hvortil Tiden hidtil har været for knap, idet Tegneundervisningen har taget for megen Tid, yderligere 1 Arbejds- dag å 5 Timer i 4de Halvaar fra den 22. Februar at regne. De 2 Arbejdsdage, der yderligere indvindes i Marts, kan de Stu- derende sikkert med Fordel anvende til Eksamenslæsning. Naar det kombinerede Udvalg, hvad Mineralogi og Geologi angaar, har henledt Opmærksomheden paa det formaalstjenlige i, at de Jordarter, vi har her i Landet, og som har praktisk Anvendelse, bliver tagne særlig grundig ved Undervisningen, er det ved Udvalgets Forhandlinger oplyst, at dette netop er Tilfældet. Hvad de øvrige 1ste Dels Fag angaar, skal Udvalget her ikke komme nærmere ind paa dem. Don polytekniske Læreanstalt 1913 —1914. Hvad 2den Dels Fur/ene angaar, har Udvalget ikke ment det heldigt nu, hvor der skal skiftes Lærer i teknisk Kemi, at foreslaa nogen For- øgelse af Timetallet i 5te eller fite Halvaar, idet det vil være rigtigt at lade dette Spørgsiuaal aabent, indtil ved Lejlighed den ny Professor mu- lig tager det op. Da Undervisningen i mekanisk Teknologi er fælles for Fabrikinge- niørstuderende og Studerende af andre Retninger, vil der ikke deri kunne lægges særlig Vægt paa Materialkundskab, derunder Materialernes Værdi, naar undtages i de ca. 8 Timers Forelæsning over Træets Struktur, Egenskaber og Anvendelse, som Docent Thaulow holder alene for Fabrik- ingeniørstuderende i Begyndelsen af 6te eller 8de Halvaar. Der har ikke været Stemning for at lade Fabrikingeniørerne høre Materialisere, hvorom Docent Suenson har stillet Forslag til Udvalget med Betoning af, at de som Kandidater let kom til at lede Byggearbejder. Men i Foredragene over teknisk Kemi og ved Øvelserne i Husbygning maa der formentlig ogsaa kunne gives Fabrikingeniørstuderende nogen supplerende Material- kundskab. Derimod er det Meningen at udvide Undervisningen i mekanisk Teknologi for Fabrikingeniører med nogle Øvelser i Værkstedsarbejde, hvorom nærmere nedenfor. Efter Anmodning fra Professor, Dr. Julius Petersen i Skrivelse af 12. April 1913 indstilles følgende Porslag vedrørende Undervisningen i kvantitativ Analyse til Lærerraadets Billigelse: „Der gives Eleverne i 5te, subsidiært i et efter Laboratorieforstan- derens Skøn dertil egnet Studiehalvaar, hver fem kvantitative Analyser, hvis Resultater bedømmes efter Laboratorieforstanderens Foranstaltning. Middeltallet af Gennemsnitskarakteren for disse fem Analyser og Karak- teren for Eksamensanalysen giver Eksamenskarakteren i kvantitativ Analyse." Angaaende Motiveringen af Professorens Anmodning henvises til følgende Udtalelser i hans Skrivelse: „I Henhold til den af Ministeriet i Skrivelse af 17. April 1(.K)7 ap- proberede Tillægsbestemmelse til Læreanstaltens Reglement indførtes alle- rede for ca. 5 Aar siden Karakterer i Kursusarbejder i saavel organisk som uorganisk kvalitativ Analyse. I de forløbne Aar har nu denne Ordning vist sig meget formaals- tjenlig. Den har bidraget betydeligt til et paalideligt Grundlag for Be- dømmelsen af Kandidaternes Præstationer, givet roligere og mere "betryg- gende Arbejdsforhold og, hvad der er det væsentligste, givet Stødet til et grundigere Arbejde under Øvelserne. 1 Sammenligning hermed har det da i de forløbne 5 Aar været Eksaminator saavel som Censorer iøjnefaldende, at Elevernes Standpunkt i kvantitativ Analyse ikke stod paa Højde med deres Udvikling i den kvalitative Analyse. En Forbedring i disse Forhold er ganske vist for nylig indført i Form af et Begynderkursus forud for det egentlige Kur- sus i kvantitativ Analyse, men jeg mener, at alle de samme Grunde, der førte, til Indførelsen af Kursusanalyser i kvalitativ Analyse, ogsaa er til Stede her og motiverer Indførelsen af Kursusarbejder i kvantitativ Ana- lyse, netop fordi Erfaringen har vist, at Princippet er rigtigt." Angaaende Undervisningen i teknisk Mekanik og Maskinlage har Ud- Fabiikingeuiørernes Undervisning 327 valget nedsat et Underudvalg, bestaaende af Professorerne Bache, Borch, Dahlstrøm, Jacobsen, Steenberg og Docent Thaulow, som d. 19. April d. A. afgav følgende Betænkning: „Da undertegnede Underudvalg, der var nedsat af Udvalget ved- rørende eventuelle Ændringer i Fabrikingeniørernes Undervisning, har fundet den af det oprindelige Udvalg fastsatte Tid af tre ugentlige Ti- mer i et Halvaar til hvert af Fagene teknisk Mekanik og Maskinisere for knapt tilmaalt, tillader vi os at foreslaa Forelæsningstiden forøget til fire ugentlige Timer for hvert af de to nævnte Fag. Samtidig tilla- der vi os at foreslaa følgende Ordning: Teknisk Mekanik doceres i 4 ugentlige Timer i 5te Halvaar, Ma- skinlæren i 4 ugentlige Timer i 6te Halvaar. Tiden fra 7. til 31. Ja- nuar incl. i 5te Halvaar anvendes til Øvelser i Teknologisk Instituts Værksteder og i Maskinlaboratoriet paa Læreanstalten. Konstruktions- øvelserne i teknisk Mekanik og Maskinisere kombineres og henlægges til 6te Halvaar i Tiden fra 9. til 30. Juni incl. samt til 7de og 8de Halvaar i Tiden fra 7. Januar til 15. Februar incl. Der forudsættes dog heri, at der til Øvelserne i Værkstederne og i Maskinlaboratoriet kan disponeres over 6 ugentlige Dage å 6 Timer, og at der til Kon- struktionsøvelserne indenfor den ovenfor anførte Tid kan disponeres over 6 ugentlige Dage a mindst 3 Timer. Der forudsættes tillige, at der til at bestride Undervisningen i teknisk Mekanik og Maskinlære ansættes en særlig Docent, da den ovennævnte Ordning kræver specielle Forelæsninger og Øvelser, for at ovennævnte Timetal kan blive tilstrækkeligt. Til Eksamen foreslaas der da at give en Karakter for en skriftlig Opgave i teknisk Mekanik og Maskinlære, medens der for Kursusopgaverne gives en Karakter, der lægges sammen med en Karakter for en mundtlig Prøve." De Øvelser, der her er Tale om af Mangel paa eget Øvelseslabora- torium at henlægge til teknologisk Institut, tænker Underudvalget sig som et Tillæg til Undervisningen i mekanisk Teknologi, idet de skal bestaa i Øvelser i Værkstedsarbejde, navnlig Brugen af Haandværktøj og Værk- tøjsmaskiner samt de almindelige Fremgangsmaader ved Maskiners Op- stilling, Reparation og Vedligeholdelse. Naturligvis maa der, for at disse Øvelser kan foregaa, kræves en Ordning med Teknologisk Institut, der imidlertid ved en foreløbig Henvendelse fra Underudvalget har stillet sig imødekommende. I Mangel af en tilfredsstillende Ordning med dette In- stitut maa det være forbeholdt Læreanstaltens Direktør at træffe en Ord- ning med en anden passende Virksomhed, indtil Læreanstalten ved Opret- telsen af et mekanisk-teknologisk Laboratorium bliver sat i Stand til selv at overtage denne Undervisning. Udvalget har kun kunnet slutte sig til, at Forelæsningerne over tek- nisk Mekanik henlægges til 5te Halvaar, naar Forelæsningerne over me- kanisk Teknologi I henflyttes fra 5te til 7de Halvaar, idet liveranden Aar- gang af Fabrikingeniørstuderende ellers vilde faa for mange Forelæsnings- timer i 5te Halvaar. Flytningen af nævnte Forelæsninger medfører den Ulempe, at Øvelserne i teknologisk Institut og Maskinlaboratoriet da falder forud baade for Forelæsningerne i mekanisk Teknologi og i Maskinlære, 328 Don poljtpkniske Læreanstalt 1913—1914. men en Henlæggen af dem til Tiden fra 7. Januar til 31. Januar i 7de Halvaar vilde splitte Fabrikingeniørernes forholdsvis faa Konstruk- tionsørelser i 3 smaa Tidsrum. Naar der i Underudvalgets Betænkning udtrykkelig udsiges som For- udsætning, at der kan disponeres over (> ugentlige Dage å H Timer i Tids- rummet fra 7. til 31. Januar til nævnte Øvelser og over 6 ugentlige Dage & mindst 3 Timer til Konstruktionsøvelser i Tiden fra 9.—30. Juni i 6te Halvaar og fra 7. Januar i 7de Halvaar til 15. Februar i 8de Halvaar, har Udvalget hertil at bemærke, at i Tidsrummet fra 1.— 15. Februar falder der maaske et Par Dage bort til Fabriksbesøg. Hid- til har i dette sidstnævnte Tidsrum de Fabrikingeniørstuderende i øvrigt kun været optagne 3 Dage om Ugen i 3 Timer, idet der ved Øvelserne i Rendyrkning af Gæringsorganismer arbejdedes i to Hold, der hver var beskæftiget 3 Dage om Ugen, saa at der ved den ny Ordning lægges stærkere Beslag paa de nævnte Studerende i nævnte Tidsrum, der jo imid- lertid er meget kort. Den hele Undervisning i teknisk Mekanik, Maskinisere og de nævnte Øvelser, hvortil Underudvalget i det kommende Lærerraadsmøde vil fore- lægge Forslag til detailleret Program, vil kræve Ansættelse af en særlig Docent for Fabrikingeniørerne, da ingen af Lærerne i de nævnte Fag kan overkomme nogen Del af den. Hvad Opvarmning og Ventilation angaar, foreslaas det efter Anmod- ning af Professor Bonnesen, at den Anmærkning i Programmets Oversigt over Undervisningen bortfalder, hvorefter Forelæsningerne herover kan høres ogsaa af Fabrikingeniørerne, idet han ikke mener, at de har nogen Nytte deraf. Paa de øvrige Fag til 2den Del skal Udvalget her ikke komme nær- mere ind. Hvad Karaktererne etc. angaar, er der foruden fornævnte Forslag fra Professor Bonnesen og fra Underudvalget vedrørende Undervisningen i teknisk Mekanik og Maskinisere fremkommet det allerede nævnte Forslag fra Professor Jul. Petersen i hans Skrivelse af j2. April d. A. nemlig: „Der gives Eleverne i 5te, subsidiært i et efter Laboratoriefor- standerens Skøn dertil egnet, Studiehalvaar hver fem kvantitative Ana- lyser, hvis Resultater bedømmes efter Laboratorieforstanderens Foran- staltning. Middeltallet af Gennemsnitskarakteren for disse fem Analyser og Karakteren for Eksamensanalysen giver Eksamenskarakteren i kvan- titativ Analyse." Endvidere foreslaar Professoren følgende Ændringer og Tilføjelser til Reglementet: III. A. 1. c. ændres til „fra Bestyreren for Læreanstaltens kemiske Laboratorium A for at have gennemgaaet Øvelserne i uorganisk kvalitativ Analyse og i uorga- nisk Syntese, samt for at have gennemgaaet Begyndelseskursus'et i kvan- titativ Analyse". III. A. 2. f. 3die Linje: „senest ved Udgangen af næstsidste Halvaar før Eksamen" udgaar. III. A. 2. Kursusarbejder, næstsidste Linje: Fabrikingeniørernes Undervisning 32(J „uorganiske og organiske Æmner" o. s. v. ændres til „uorganiske og or- ganiske Æmner samt i kvantitativ Analyse, se nærmere o. s. v." III. A. 2. Praktisk Prøve. Trediesidste Linje: „Kvant. kem. Undersøgelse af et uorganisk Æmne, bedømmes sammen med Kursusarbejdet i samme Fag." — som Udvalget indstiller til Vedtagelse. Paa det kommende Lærerraadsmøde vil Professor, Dr. Orla-Jensen fremkomme med et Forslag vedrørende, hvorledes Delingen af den tekni- ske Kemi skal ske imellem de to fremtidige Lærere, og Forslag til Ka- raktergivning i dette Fag. Det er Hensigten, at Fabrikingeniørernes Undervisning efter den ny Plan skal søges paabegyndt allerede for de Studerende, der begynder Un- dervisningen til September 1913, hvorved 1ste Del af Eksamen efter den gamle Ordning formentlig kan afholdes sidste Gang i 1915 og 2den Del Del efter den gamle Ordning sidste Gang i Januar 1918, medens 1ste og 2den Del efter den nye Ordning afholdes 1ste Gang til de samme Tider." Det ovenfor nævnte Forslag til detailleret Program for Fabrikinge- niørernes Undervisning i teknisk Mekanik og Maskinisere havde følgende Ordlyd: „Særligt Foredrag for Fabrikingeniører (Teknisk Mekanik og Ma- skinisere 4 Timer ugentlig i 5te og Gte Halvaar). Der meddeles først de til simple tekniske Beregningers Udførelse nødvendige Sætninger og Formler fra den tekniske Mekanik med særligt Hensyn til Anvendelsen paa Fabriksbygninger og paa Maskiner. Derefter Maskinisere, hoved- sagelig som Maskinbeskrivelse dog med Anvendelse af Beregning til Be- stemmelse eller Kontrollering af Hoveddimensioner og Yirkemaade m. m. Der lægges særlig Vægt paa Opstilling, Montering og Prøvning af Ma- skiner, Ordning og Anbringelse af Transmissioner, .Rørledninger m. m. Foredraget omfatter: I. Tek?iisk Mekanik: Elasticitets- og Styrkelære. Gittersystemer, Murværker, Jordtryk, Vædskers Udstrømning og Bevægelse i Ledninger, Lufts og Damps Tilstandsforandring, Udstrømning under ringe Tryk, Be- vægelse i Ledninger. II. Maskinlære: Maaling af Arbejde. Dampkedler med Tilbehør. Stempeldampmaskiner. Dampturbiner. Forbrændingsmotorer. Montering af Maskiner. Prøvning af Dampmaskiner og Forbrændingsmotorer. Daglig Drift af Maskiner. Transmissioner. Enkle Hejseapparater. Maskiner til Luft- ning af Vand. Blæsere, Kompressorer og Vacuumspumper. Kuldemaskiner. Til Foredraget slutter sig Øvelser i Beregning og Konstruktion af Bygnings- og Maskinanlæg; Øvelserne holdes i 6. Halvaar fra 9. til 30. Juni incl. samt i 7.—8. Halvaar fra 7. Januar til 15. Febr. incl. Endvidere: Besøg i Fabrikker og Maskinanlæg under Lærerens Vej- ledning. Det foreslaas tillige, at sidste Sætning i det detaillerede Program over Øvelserne i Maskinlaboratoriet kommer til at lyde: „Bygningsingeniører og Fabrikingeniører gennemgaa Øvelserne Nr. 1 og 10", endvidere at dør til det detaillerede Program over mekanisk Tekno- logi tilføjes : Universitetets Aarbog. 42 330 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. „For Fabrikingeniørernes Vedkommende tillige Øvelser i Værksteds- arbejde, navnlig Brugen af Haandvæi ktøjer og Værktøjsmaskiner samt de almindelige Fremgangsmaader ved Maskiners Opstilling, Reparation og Vedligeholdelse. Disse Øvelser afholdes i 5. Halvaar fra 7. til 31. Januar incl. og [tænkes henlagte til det teknologiske Institut eller en anden passende Virksomhed efter Direktørens nærmere Bestemmelse, dog kun indtil Læreanstalten ved Oprettelse af et mekanisk-teknologisk La- boratorium bliver sat i Stand til selv at overtage denne Undervisning". Udvalgets Forslag drøftedes i Lærerraadet i flere Møder, og det vedtoges at indstille til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der foretoges følgende væsentlige Ændringer i Kursus for Fabrik- ingeniører: „Undervisningen i teknisk Mekanik og Maskmlære udvides, dels ved, at Forelæsningernes Antal foroges med 2 ugentlige Timer, saaledes at det fremtidig sættes til 4 ugentlige Timer i eet Halvaar for hvert af Fa- gene, dels ved, at der indføres Øvelser i Maskinlaboratoriet samt Kon- struktionsøvelser i begge Fag. Desuden indføres der et kort Kursus i Værkstedsarbejde som en Udvidelse af Undervisningen i mekanisk Tek- nologi. I Overensstemmelse hermed foreslaas det at optage en Bestem- melse i Reglementet om Afgivelse af Attester for at have gennemgaaet Konstruktionsøvelser i teknisk Mekanik og Maskinlære, Øvelser i Maskin- laboratoriet samt Øvelser i Værkstedsarbejde. Endvidere, at de nævnte Konstruktionsøvelser i teknisk Mekanik og Maskinlære bedømmes sammen med den mundtlige Prøve i samme Fag, og at der indføres en skriftlig Prøve i samme Fag, for hvilken der gives 1 Karakter. Undervisningen i Bygningstegning udvides fra 2 til 3 ugentlige Ar- bejdsdage i et Halvaar, hvilketikke vil medføre nogen Ændring i Regle- mentet. Tegneundervisningen formindskes til kun at optage Halvdelen af den hidtil anvendte Tid. Samtidig nedsættes Antallet af Karakterer for Teg- ning ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører til 1, og denne Ka- rakter gives for de i Kursus udførte Øvelsesarbejder. Bedømmelsen af kemiske Kursusarbejder ændres som Følge af, at der indføres lignende Kursusarbejder i kvantitativ Analyse som i kvali- tativ organisk og uorganisk Analyse. Tidsfristen for Aflevering af de kemiske Kursusarbejder udskydes til Eksamen. For yderligere at sikre de Studerende en god Tilegnelse af den kvantitative Analyse udvides La- boratorieøvelserne til at omfatte et forberedende Kursus, der er obliga- torisk for 1. Del af Eksamen. Karaktererne for teknisk Kemi ændres saaledes, at den ene Ka- rakter for skriftlig Prøve overfores til bioteknisk Kemi, hvilket Fag fremtidig omfatter Gæringsteknikken, Gæringsfysiologi og landboteknisk Kemi". Deling af Fayet Teknisk Kemi. Om Deling af Undervisningen og Eksamen i teknisk Kemi førtes der følgende særlige Forhandlinger. I Skrivelse af 2. Februar 1912 foreslog Professor N. Steenberg, idet han henviste til, at den tekniske Kemi havde udviklet sig saa stærkt, at det var uoverkommeligt for en enkelt at docere Faget tilfredsstillende, Fabrikingeniørernes Undervisning 331 at en Deling fandt Sted, saaledes at Læreren i Gæringsfysiologi overtog Undervisningen i Gæringsindustrien — Tilvirkning af gærede Drikke, Alkohol, Næringsmidlernes Teknik, Gæringseddike, Mælkesyre og Garv- ning. Heri var indbefattet Apparater og tekniske Prøvemetoder. De teknisk-kemiske Øvelser paa disse Omraader kunde da henlægges til det gæringsfysiologiske Laboratorium, og Fabriksudkastet paa disse Omraader gives og bedømmes af Læreren i dette Fag. Med denne Aflastning antog Professor N. Steenberg, at Undervisningen kunde gennemføres af en en- kelt Lærer. Om det saaledes fremsatte Forslag udtalte Professor i Gærings- fysiologi og landboteknisk Kemi, Dr. phil. S. Orla-Jensen sig i Skrivelse af 5. s. M. Skrivelsen havde følgende Ordlyd: „Idet jeg giver den af Professor Steenberg foreslaaede Deling af den tekniske Kemi min fulde Tilslutning, tinder jeg det rigtigt samtidig nær- mere at præcisere det Omraade, som min Undervisning saaledes vil komme til at strække sig over. I landboteknisk Kemi, i hvilket Fag det er paalagt mig først og fremmest at gøre Fabrikingeniørerne bekendte med Danmarks to Hoved- industrier, Tilvirkning af Mælkeriprodukter og Bacon, har jeg tillige be- nyttet Lejligheden til at bibringe Eleverne lidt Kendskab til den fysio- logiske Kemi med Hovedvægten paa Æggehvidestoffernes Egenskaber, Enzymologien og Næringsmiddelkemien, hvilket sidste Fag doceres særskilt ved de fleste tekniske Højskoler, og som ved den nyoprettede tekniske Højskole i Trondhjem doceres af Læreren i organisk teknisk Kemi. Mit naturlige Udgangspunkt for Næringsmiddelkemien har ikke blot været Foderstoffernes og Mælkeriprodukternes Analyse (de i vore Handelslabo- ratorier hyppigst forekommende Analyser), men ogsaa Produktionen af Mælk og Flæsk, d. v. s. Foderstoffernes Omdannelse til disse Produkter og deres specifike Indvirkning paa disses Kvalitet. — Ogsaa fra et enzymo- logisk Standpunkt falder det naturligt at skildre Fordøjelsesprocessen i Sammenhæng. 1 naturlig Tilslutning til Smørlavning kommer nu Fabri- kation af Margarine og andet Spisefedt, og i Tilslutning til Kødets Be- handling kommer nu Hudernes, d. v. s. Garvning. I Gæringsfysiologien, for hvilket Fag den fysiologiske Kemi, der allerede er givet under landbotekninsk Kemi, danner en nødvendig Basis, bestræber jeg mig for at aabiie Elevernes Øjne for biologiske Processer i al Almindelighed, noget der har den allerstørste Betydning, eftersom disse Processer spiller en langt større Rolle i Naturen end de rent kemiske Processer. Hovedvægten lægges imidlertid paa Principperne i Fremstil- lingen af Gæringsprodukter (hvortil ogsaa Mælkeriprodukter hører), og paa Maaden at undgaa Gæringsprocesserne paa, d. v. s. paa Konserverings- metoder (hvortil ogsaa Kødets Saltning og Hudernes Garvning hører). Efter den nye Ordning skal nu ogsaa den rent gæringstekniske Side be- handles af mig, og intet er naturligere, end at den, der f. Eks. omtaler Maltning, Mæskning og Alkoholgæring, ogsaa beskriver de i Bryggerier og Brænderier forekommende Apparater og Analyser, eller at den, der docerer Næringsmiddelkemi, ogsaa omtaler Brødtilvirkning, den utvivlsomt vigtigste Gæringsindustri. Jeg vilde gerne her slaa fast, at den foreslaaede Deling af den tek- I)cn polytekniske Læreanstalt 1913 —1914. niske Kemi ikke blot er rimelig med Henblik paa min specielle Uddan- nelse (foruden mit Kendskab til Gæringsfysiologi og Mælkeribrug har jeg været ansat 6/4 Aar paa GI. Carlsberg, og i et Aar har jeg været teknisk Leder af Københavns Oleomargarinefabrik), men i Virkeligheden er langt naturligere end en Inddeling i organisk og uorganisk teknisk Kemi. Alle- rede Betegnelsen organisk Kemi er meget misvisende, da de færreste af den Masse organiske Forbindelser, der nu kendes, er af Betydning for Organismerne, medens paa den anden Side mange rent uorganiske Salte spiller den allerstørste fysiologiske Rolle. Organisk Kemi kan derfor ikke defineres anderledes en som Kulstofforbindelsernes Kemi, og da de Pro- cesser, der anvendes ved Fremstilling af Kokes og Gas og anden tør De- stillation er ligesaa haardhændede som nogen uorganisk Proces, saa har man ogsaa i de fleste moderne tekniske Kemier helt opgivet Inddelingen i organisk og uorganisk Kemi. Vi kommer imidlertid tilbage til det, der oprindeligt laa til Grund for denne Inddeling, ved at skelne imellem de Processer, hvor Livsvirksomheden er medvirkende, og de, hvor den ikke er det, og ved de Fabrikationer, som mit Fag kommer til at omhandle — lige fra Produktionen af Mælk og Flæsk til Maltnings- og Gæringsprocesser — er selve Livsvirksomheden en medvirkende Faktor. Jeg tillader mig derfor ogsaa at foreslaa, at mit Fag benævnes biologisk teknisk Kemi. Hvad Timeantallet til mine Forelæsninger angaar, mener jeg, at man blot behøver at udvide dette fra 2 til 3 ugentlige Timer i 2 Halvaar." Forslaget tiltraadtes af Lærerraadet i dets Møde den 13. Februar 1913, hvorefter Professor, Dr. pliil. Orla-Jensen i Skrivelse af 16. Maj li) 13 fremkom med Forslag vedrørende Undervisning i og Eksamens- karakterer for bioteknisk Kemi, hvilket Fag fremtidig vilde omfatte Gæ- ringsfysiologien, den landbotekniske Kemi og de fra den tekniske Kemi udskilte Gæringsindustrier. Forslaget gik ud paa for Undervisningens Vedkommende at overføre en ugentlig Time i 2 Halvaar og for Eksamens Vedkommende 1 Karakter for en skriftlig Prøve fra teknisk Kemi til bioteknisk Kemi. De to Fags samlede Timeantal og Eksamenskarakterer vilde da forblive uforandrede. De i Undervisningsprogrammet fore- slaaede Eksaminatorier var ikke nye, men havde allerede i en Aarrække været afholdte af Professor Steenberg uden dog at være blevet optaget i Undervisningsprogrammet. Forslaget tiltraadtes af Lærerraadet i dets Møde den 22. Maj 1(J13, og de tilsvarende Bestemmelser optoges i det nye Reglement og Under- visningsprogram. 2. Ændringer i Kursus for Maskiningeniører. Indførelse af Kursusarbejde i Elektroteknik. I Skrivelse af 4. Juni 1913 foreslog Professorerne S. C. Borch, C. L. Jacobsen og W. Rung samt Docent E. v. Holstein-Rathlou, at der ind- førtes et Kursusarbejde i Elektroteknik for Maskiningeniører. Opgaven burde være ganske elementær, f. Eks. omfatte et Belysningsanlæg paa en Fabrik, et elektrisk Kraftoverføringsanlæg paa en Fabrik, enten med Jævnstrøm eller Vekselstrøm eller lignende. Ved enkelte af Opgaverne kunde man forlange Overslag over Anlægs- eller Driftudgifterne. Til Ud- Bygningsingeniørernes Undervisning 333 arbejdelsen af et saadant Kursusarbejde behøvedes der kun to Uger i 8de Halvaar. Kursusarbejdet foresloges bedømt sammen med den mundtlige Prøve i samme Fag, saaledes at der derved fremkom 1 Karakter. Hensigten med at lade Maskiningeniørerne udføre et Kursusarbejde i Elektroteknik var at opnaa, at de ved Forelæsningerne givne Begreber fæstnede sig saaledes, at Maskiningeniørerne i Praksis, hvor de uvægerligt før eller senere vilde støde paa Problemer af elektroteknisk Natur, ikke stod altfor usikre overfor de almindeligste Ting. Forslaget drøftedes af Lærerraadet, som vedtog at foreslaa at indføre en Bestemmelse i Reglementet om, at Maskiningeniørerne skal udføre et Kursusarbejde i Elektroteknik, der bedømmes sammen med den mundtlige Prøve i samme Fag, og for hvis rettidige Udførelse der skal afleveres Attest fra Læreren i Elektroteknik, forinden den paagældende kan ind- stille sig til 2den Del af Eksamen. — Ændring i Tegneundervisningen, se S. 336 flg. 3. Ændringer i Kursus for Bygningsingeniører. Forhandlinger om Indskrænkning af Eksamenspensummet for Byg- ningsingeniører. Paa Foranledning af Direktør H. I. Hannover nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 28. Marts 1912 et Udvalg, bestaaende af Professorerne LUtken, Ostenfeld og Schønweller samt Docenterne Lundbye og Suenson, til at overveje Muligheden af en Indskrænkning af Eksamenspensummet for Bygningsingeniører. Udvalget bemyndigedes til at tilkalde eller supplere sig med andre Lærere, hvis det viste sig ønskeligt. Det fremhævedes udtrykkelig i Lærerraadets Møde, at der ikke var Tale om at indskrænke Faget, men kun Eksamenspensummet. En foreløbig Beretning fra dette Udvalg behandledes i Lærerraads- mødet den 27. Februar 1913. Ved samme Lejlighed indvalgtes Direktør H. I. Hannover i Udvalget. Dette afgav under 6. Maj s. A. sin Betænk- ning, hvoraf følgende Hovedpunkter fremhæves: Udvalget havde allerede i sin foreløbige Beretning særlig haft sin Opmærksomhed henvendt paa følgende tre Punkter: I. Vilkaarlig Nedsættelse af Eksamensfordringerne ved den mundtlige Prøve. 2. En bedre Udnyttelse af den Tid, de Studerende anvender paa Forbe- redelser til 2den Del af Eksamen. 3. En ændret Tegneundervisning til 1ste Del af Eksamen, hvorved særlig Tegnefærdigheden kan forøges. Med Hensyn til det 1. Punkt udtalte Udvalget i den foreløbige Be- retning, at det allerede i visse Fag i en Række Aar havde været prakti- seret, at de Studerende i Løbet af sidste Semester eller ved Foredragene havde faaet Anvisning paa visse Afsnit, som de helt eller delvis kunde forbigaa ved Eksamenslæsningen, og at det var Udvalgets Mening, at denne Praksis skulde fortsættes og mulig udvikles videre og udstrækkes til de flest mulige af Fagene, men Udvalget tilføjede, at det troede, at det i alt Fald foreløbig maatte overlades til hver enkelt Lærer, hvor langt han vilde gaa. Endvidere udtalte Udvalget, at det næppe vilde være 334 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. praktisk forud at bekendtgøre en Liste over de Afsnit, som maatte forbi- gaas til Eksamen, dels fordi man maatte forbeholde sig Forandringer i de Afsnit, der saaledes rykkedes ned i 2. Plan, dels fordi det af Hensyn til Øvelserne kunde være betænkeligt forud at svække Interessen for dem; man vilde lettest kunne give Afkald paa Eksamination i saadanne Em- ner, hvis Forstaaelse fæstnedes gennem Øvelserne, men allerede nu'spildte de Studerende megen Tid under Øvelserne, fordi de ikke vidste, at deres Lærebøger indeholdt den Vejledning, de netop trængte til i Øjeblikket. Det var sikkert heldigt, at det fremhævedes for Lærerne, at de havde Frihed til at nedsætte Eksamensfordringerne i Forhold til Forelæsnings- pensummet, fordi Fagets Fornyelse lettedes derved, medens det maatte synes betænkeligt at gaa til et Paabud om Nedsættelse, da det let kunde gøre l ndervisningen stereotyp og medføre en Sænkning af Niveauet for Jnge- niorernes Uddannelse. Med Hensyn til det 2. Punkt mente Udvalget, at der maaske kunde skabes bedre Vilkaar for Eksamen for dem, der nogenlunde tidligt be- stemte sig til at bruge 1 Aar niere end den normale Studietid, naar der foruden den normale Studieplan af Læreanstalten bekendtgjordes en „for- længet'' Studieplan, beregnet paa f)1/2 Aars Studietid, og Udvalget ved- lagde et foreløbigt Forslag til en saadan „forlænget" Studieplan. Med Hensyn til 3. Punkt udtalte Udvalget sig for at give de Stu- derende i Tegnetiden inden 1ste Del Øvelser i at opnaa en større haand- værksmæssig Tegnefærdighed, hvorved de vilde spare Tid ved Udarbej- delsen af Tegne- og Konstruktionsarbejderne til 2den Del af Eksamen og derved faa mere Tid til Eksamenslæsningen. Hensigten med at Udvalget saaledes var fremkommet med en fore- løbig Beretning, var, at det, inden det arbejdede videre, gerne vilde høre Lærerraadets Mening om sine tre Forslag. Hvad det sidste angik, nedsatte Lærerraadet et særligt Udvalg for at undersøge Muligheden af at ændre Tegneundervisningen til 1ste Del, saa- ledes at den ønskede større, haandværksmæssige Tegnefærdighed kunde naas. Om dette Udvalgs Betænkning se S. 33(5 tig. Da Lærrerraadet havde udtalt sig imod Indførelse af en officiel „forlænget" Studiéplan, dels fordi Læreanstalten burde holde fast ved, at den ansaa 41/2 Aar for den Studietid, hvori de Studerende skulde stræbe efter at gore sig færdig, dels fordi det vilde komplicere Skemalægningen, var Sagen vist tilbage til Udvalget. I sit videre Arbejde havde Udvalget derefter dels søgt at komme det i Punkt 1. nævnte Spørgsmaal nærmere, dels søgt at erstatte Forslaget om den „forlængede" Studieplan med et andet, som det nedenfor nærmere vil blive oplyst. Hvad det i Punkt 1. nævnte Spørgsmaal angik, havde Udvalget for- handlet med et Par af de Lærere, nemlig Docent Thaulow og Professor Thygesen, i hvis Lærebøger det antog, at visse Afsnit vilde kunne udpeges en Gang for alle som liggende udenfor Eksamenspensummet. Disse havde dog ikke kunnet tiltræde en saadan Ordning. Naar det om visse Afsnit en Gang for alle bekendtgjordes, at de ikke gjordes til Genstand for Eksamination, havde der været udtalt Frygt for, at de Studerende mulig vilde svigte med at møde til Forelæsningerne derover, eller vente med at Bygningsingeniørernes Undervisning 335 læse, til Opslaget kom, og i Landmaaling vilde det ligefrem være nødven- digt for de Studerende at være inde i nævnte Afsnit for de kommende Øvelsers Skyld. Professor Thygesen vilde i øvrigt vel undlade at eksami- nere i visse Afsnit, og Docent Thaulow havde erklæret sig villig til forud for hver Eksamen at bekendtgøre, at visse skiftende Afsnit ikke vilde blive gjorte*til Genstand for Eksamination. I Reglementets I. § 14 staar: „Ved Eksamen underkastes Eksami- nanden mundtlige, skriftlige og praktiske Prøver; Omfanget af disse føl- ger af det detaillerede Undervisningsprogram". Det kunde formodes, at det da ikke var tilladt Lærerne hverken ved Opslag eller ved Forelæsninger forud for Eksamen at fremkomme med en Bekendtgørelse om, at de vilde undlade at gøre visse i det detaillerede Program anførte Afsnit til Genstand for Eksamination. Da imidlertid Lærerraadet havde det ganske i sin Magt til enhver Tid at ændre det detaillerede Program, maatte formentlig Lærerraadet ogsaa kunne bemyndige Lærerne til at fremkomme med en Bekendtgørelse som den anførte, idet Reglementets nævnte Sted da blot opfattedes saa- ledes, at Eksaminationen ikke maatte strække sig videre end til de Af- snit, der vare anførte i det detaillerede Program. Udvalget stillede derefter følgende Forslag: Lærerraadet fastslaar den Opfattelse af Reglementets § 14, S. 7, at Lærerne ikke er bundne til at betragte hele det detaillerede Program som Eksamenspensum, men er berettigede til forud ved Opslag eller i Foredragene at bekendtgøre, hvilke Afsnit eller Dele af Afsnit i det de- taillerede Program, de ikke vil gøre til Genstand for en Eksamination enten til Stadighed eller ved enkelte, kommende Eksaminer. Og endvidere følgende Forslag: Hvert Aar inden den 15. Juni oplyser samtlige Lærere Læreanstal- tens Kontor, om de er villige til at gøre Afkortninger i Eksamenspensum- met, og om de ønsker disse bekendtgjorte ved Opslag enten til Stadighed eller for den kommende 2den Dels Eksamen eller vil foretrække ved deres Foredrag at gøre Rede derfor, eller allerede ved Foredragene at have gjort Rede derfor, hvorpaa Kontoret gør et samlet Opslag om de modtagne Oplysninger. Udvalget henstillede, at disse Forslag vedtoges, saaledes at de gjaldt alle Studieretningerne og ikke Bygningsingeniørerne alene. Hvad Forslaget i den foreløbige Beretning om den „forlængede" Studieplan angik, var det bortfaldet ved den omtalte Afstemning i Læ- rerraadet. Udvalget havde da overvejet, om man ikke i Stedet for det kunde lette 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører ved at mulig- gøre de Studerende at tage Eksamen i en Række Fag for sig, hvilken Eksamen foresloges kaldt 2den Dels Forprøve, og udsætte Eksamen i de øvrige Fag til et senere Aar, hvilken Eksamen foresloges kaldt 2den Dels Slutprøve. Derved vilde vel omtrent det samme naas som ved Opstillingen af den „forlængede Studieplan", nemlig at lette Eksamen meget for dem, der'brugte 5*/2 Aar til Studiet, uden at Læreanstalten derved ligesom anbefalede en 5%-aarig Studietid ved Siden af den 41/2-aarige og uden at" komplicere Skemalægningen. Det vilde endda ikke være udelukket, at nogle af de flinke Elever, der gjorde sig færdig paa 4V2 Aar, kunde gøre 336 Den polytekniske Læreanstalt. 1913—1914. Brug af den foreslaaede Eksamensdeling og tage Forprøven efter 3 Aars Forløb, nemlig ved til Dels paa egen Haand at læse noget af Pen- summet i enkelte af Fagene til Forprøven, hvor Studieplanen ikke tillod dem at faa dem hørt færdig inden de 3% Aar. Den Ordning, hvorom Udvalget da stillede Forslag til Lærerraadet, var følgende: ,,Prøverne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygningsfagene, Yandbygningsfagene, Materialisere, derunder Jernbeton, og kommunal- hygiejnisk Ingeniørvæsen kunne efter Begæring ved Indmeldelsen til 2den Del af Eksamen for Bygningsingeniører forlanges udsat til et senere Aar, saaledes at Eksamens 2den Del falder i en Forprøve og en Slutprøve, hvilken sidste skal være fuldendt senest 4J/2 Aar efter Eksamens 1ste Del. Af dem, der vil benytte sig heraf, forlanges dog Attester for at have gennemgaaet Øvelserne i Opmaaling og Nivellement og udført Kur- susarbejderne i Landmaaling samt Maskinisere og Husbygning senest ved Indmeldelsen. Ingen kan indstille sig til Forprøven mere end én Gang, og der udstedes intet Eksamensbevis for denne Prøve alene. Udvalget foreslaar, at det vedtages at søge denne Ordning gennemført forsøgsvis, dels for at vinde Erfaring, før den gennemføres endeligt, dels fordi der ved den endelige Gennemførelse maaske er Anledning til at gennemføre en tilsvarende ogsaa for de andre Studieretninger". Ordningen vilde naturligvis medføre nogle Ændringer i Læreanstal- tens Reglement, Indførelse af nye Betalingstakster for Eksamen i Bifag og do. i Hovedfag o. s. v. Det havde i Udvalget været under Overvejelse at indføre Jernbeton som nyt Hovedfag, saaledes at der kunde tages Eksamen som Bygnings- ingeniør med dette Fag som Hovedfag. Udvalget havde imidlertid ment, at det laa udenfor den det stillede Opgave nærmere at komme ind herpaa. Udvalgets Betænkning var tiltraadt af samtlige Medlemmer, dog med den Tilføjelse, at Professor A. Ostenfeld og Docent E. Suenson tog en- kelte Forbehold angaaende den Del af Betænkningen, som vedrørte oven- nævnte Punkt. Ved den i Lærerraadets Møder den 27. Maj og 12. Juni 1913 foretagne Behandling af de fremsatte Forslag vedtoges det ikke at fastslaa den Opfattelse af Reglementets L § 14, som var gjort gældende i Udvalgets Betænkning, ej heller at give Meddelelse om Eksamenspen- summets Indskrænkning; derimod billigede Lærerraadet den foreslaaede Deling af Eksamen for Bygningsingeniører. I Henhold til den sidstnævnte Betænkning optoges der et midlertidigt Tillæg til Reglementet med Bestemmelser vedrørende en saadan Deling af Eksamen, jfr. S. 363. — Ændring i Tegneundervisningen. Dette Spørgsmaal blev gjort til Genstand for Drøftelse i et særligt Udvalg, nedsat af Lærerraadet den 27. Februar 1913 og bestaaende af Professorerne E. P. Bonnesen, Carl Hansen, Jhs. Hjelmslev, C. L. Jacobsen, Alfred Liitken og Wm. Rung samt Docent Johan Nielsen. Udvalget afgav den 3. Maj 1913 følgende Betænkning: „Saaledes som Tegneundervisningen hidtil har været ledet, er der lagt størst Vægt paa Nøjagtighed samt en saa stor Finhed i Udførelsen, som efter vedkommendes Færdighed kunde forenes med rene Linier og Klarhed i Fremstillingen. 1 Praksis vil man ofte kunne slaa noget af Bygningsingeniørernes Undervisning 337 paa disse Fordringer. Der vil derved altid kunne spares Tid, og desuden gør Anvendelsen af lidt sværere Linier i mange Tilfælde Tegningen mere overskuelig. Det er da naturligt, at en saadan mere haandværksmæssig Tegnemaade for en stor Del benyttes ved Udførelsen af Konstruktions- tegningerne til 2den Del. Det er tillige klart, at der fordres nogen Tid for at vænne sig til en saadan forandret Arbejdsmaade, som er betinget af Brugen af Hovedlinial eller lignende, hvori der ikke gives Øvelse ved den mere nøjagtige Tegning. Det kan nu vel hævdes, at det mere henhører under Øvelserne til 2den Del at bibringe de Studerende Færdighed i fagmæssig Tegning, og det maa tillige tages i Betragtning, at Tiden til 1ste Del ogsaa er kneben, saa at man ikke kan tilføje nye Øvelser uden at opgive andre. Desuden er det i Virkeligheden saa, at hvert Fag har sine særlige Krav til Frem- stillingsmaaden. Imidlertid mener Udvalget, at det med den Ordning, som er truffet ved vor Læreanstalt, og som vi anse for heldig, hvor Tegneundervisningen før 1ste Del er samlet og ikke, som almindeligt andetsteds, er stykket ud til tiere Fag, kan være meget naturligt ogsaa at medtage Tegning med Hovedlineal som Forberedelse til den følgende Fagtegning, og vi kunne anbefale, at en saadan Ordning indføres. De nuværende Øvelser maa da indskrænkes noget for at skaffe den fornødne Tid. For at bøde herpaa forøslaar Udvalget, at alle Øvelses- tegninger, der nu kun fremlægges som Bilag ved Eksamen, fremtidig tages med under Bedømmelsen. Dette vil ogsaa være i Overensstemmelse med den Ordning, som — efter hvad der er Udvalget bekendt — tænkes foreslaaet for Fabrikingeniørerne. Til de nye Øvelser i haandværksmæssig Tegning formener Udvalget, at en Tid af 2 Maaneder (med 4 ugentlige Dage å 3 Timer) vil være passende, og disse Øvelser bør lægges tilsidst. Vi skulle bemærke, at Spørgsmaalet om Forandringer i Tegneundervisningen er rejst for at skaffe Bygningsingeniørerne Lettelser til 2den Del af Eksamen. Da imid- lertid 1. Del er fælles for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, maa de foreslaaede Forandringer gælde alle tre Ketninger. I Henhold til foranstaaende tillader Udvalget sig at foreslaa til Vedtagelse i Lærerraadet: 1) Ved Tegneundervisningen til 1ste Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniørerne indføres foruden de nuværende Øvelser tillige Øvelser i mere haandværksmæssig Tegning. 2) Til nævnte Øvelser frigøres April og Maj Maaned i 4de Halvaar (med 4 ugentlige Dage å 3 Timer), idet de forudgaaende Øvelser redu- ceres i tilsvarende Grad. 3) 1 Eksamensprogrammet forandres Bestemmelsen: „Som Bilag vedlægges....." til: „Alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger fremlægges og bedømmes sammen med de tilsvarende Prøvetegninger 1 og 2. Der er fra enkelte Sider i Udvalget udtalt Ønske om at indføre en videregaaende Undervisning i Frihaandstegning og Farvelægning. For- maalet for denne skulde da være at øve Elevernes Øje og Haand til hur- tigt at kunne fremstille Skitser i nogenlunde rigtigt Maal og frit Per- spektiv til Hjælp ved deres Anskuelse under Projekteringsøvelserne, samt at give dem en saadan Øvelse i Behandlingen af Akvarelfarver, at de Universitetets Aarbog. 43 338 Don polytekniske Læreanstalt 1913 —1914 vare i Stand til hurtigt og smagfuldt at udføre en farvelagt Tegning. En saadan Undervisning kunde formentlig lægges i de to første Halvaar med 2 Dage h 3 Timer om Ugen, idet den nuværende Tegneundervisning efter Programmet kun beslaglægger de 3 Dage af Ugen. Udvalget som Helhed formener imidlertid, at en saadan Undervisning ikke bør gøres obligatorisk og ikke kan blive Genstand for Bedømmelse ved Eksamen, fordi Evnerne i den Retning ere saa ulige, men anser iøviigt en frivillig Undervisning af den Art for meget ønskelig, hvis der kan skaffes Midler til en Lærer." Udvalgets Indstilling, der som det vil ses, ogsaa vedrører Tegne- undervisningen for Maskin- og Elektroingeniører, blev tiltraadt af Læ- rerraadet i dets Mode den 12. Juni 1913 for de ovennævnte Punkter 1, 2 og 3's Vedkommende, medens det henstilledes til de Medlemmer af Udvalget, der foreslog Indførelse af videiegaaende Undervisning i Fri- haandstegning, senere at fremkomme med særligt Forslag derom. — Indførelse af Koiifitru/ctionsøvelser i Jernbeton. Under 13. Maj HUJ) tilstillede Professorerne Alfred Lutken, A.Osten- feld og G. Schønweller samt Docent J. Th. Lundbye Læreanstalten føl- gende Skrivelse: „Allerede ved Udarbejdelsen i 1909 af det nugældende Undervis- nings- og Eksamensprogram for Bygningsingeniører var det klart, at der paa visse Punkter kunde være Tale om at gaa noget videre, og naar man alligevel ikke gjorde dette, var Grunden alene den, at man først vilde indhøste Erfaringer om Virkningen af de indførte betydelige principielle Forandringer. Da imidlertid de nu fra Udvalget angaaende Eksamens- lettelser for Bygningsingeniører fremkomne Forslag vil kræve en Ændring af Eksamensprogrammet, anser undertegnede det for rigtigt med det samme at søge gennemført følgende to Ændringer: 1. Der indføres Konstrnktionsørelser i Jernbeton. Hertil skaffes der Plads (3 Uger i 8de Halvaar derved, at Fagene V andbygning, Vejbyg- ning og Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen afgive hver en Uge af deres Øvelsestider, saaledes som nærmere specificeret nedenfor. Øvelserne i Jernbetonkonstruktioner holdes af Læreren i dette Fag. og de angaar saadanne simple Konstruktions-Elementer, som henhører under Faget i den Skikkelse, hvori det nu doceres, nemlig som et forberedende Fag, hvorpaa der bl. a. bygges videre ved Eksamensprojekterne i Hovedfagene. — For Kursusarbejderne i Jernbeton gives en Karakter, der lægges sam- men med Karakteren for den mundtlige Prøve i Materialisere og Jern- beton, saaledes at hver af de to Karakterer faar samme Vægt. Forslaget medfører, at Oversigten over Undervisningen maa affattes saaledes: 8de Halvaar. Jernbeton: (i ugentlige Arbejdsdage fra 1. Februar til 21. Februar. Vejbygning: (i — •— - 22. — - 21. Marts1). Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen: 6 ugentlige Arbejdsdage fra 22. Marts til 17. April1). .... o. s. v. (uforandret). *) Hvis der paa Grund af Paaskeferien bortfalder nogle Arbejdsdage for Vandbyg- ningsøvelserne, udskydes Terminen for Paabegyndelsen af Øvelserne i Komniunal- bygiejnisk Ingeniørvæsen et tilsvarende Antal Dage. Elektroingeniørernes Undervisning 339 2. Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen skal for Fremtiden kunne vælges som Hovedfag, sideordnet med Vandbygning, Vejbygning og Byg- ningsstatik og Jernkonstruktioner. De Studerende, der vælger Eks- amensprojekt heri, skal som særligt Kursus høre de to ugentlige Timers Forelæsninger over Opvarmning og Ventilation, der holdes for Maskin- ingeniører i 7de Halvaar, og desuden to Timers videregaaende Forelæs- ninger i 8de Halvaar over Emner fra Faget Kommunal-hygiejnisk Ingeniør- væsen ; ved den mundtlige Prøve besørges Eksaminationen, ogsaa hvis den drejer sig om et Spørgsmaal angaaende Opvarmning og Ventilation, af Læreren i Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen. Til Begrundelse af disse Forslag skal vi her kuii anføre, at det med den Betydning, som Jernbetonkonstruktioner nu har paa omtrent alle Bygningsingeniør-Omraader, maa anses som paatrængende nødvendigt, at alle Bygningsingeniør-studerende faa Lejlighed til at gennemgaa nogle Øvelser heri, medens Forholdet hidtil har været det, at de alle kun har stiftet Bekendtskab dermed gennem Forelæsninger, og at enkelte (efter derom udtalt Ønske) har arbejdet videre dermed i deres Eksamensprojekt. — Og endvidere mener vi, at det efterhaanden er en saa betydelig Brøk- del af vore Bygningsingeniør-Kandidater, der senere kommer til at virke som Stadsingeniører eller i lignende Stillinger, at det maa kaldes et be- rettiget Ønske, at der indrømmes de Fag, der i Virkeligheden er Hoved- fag for Folk i de nævnte Stillinger, en Plads som Hovedfag ogsaa ved Polyteknisk Læreanstalt." I sit Møde den 22. Maj 1913 diskuterede Lærerraadet de saaledes rejste Spørgsmaal. Medens det tiltraadte Forslaget om Indførelse af Kon- struktionsøvelser i Jernbeton og anmodede Læreren i Faget, Docent E. Suenson om at fremkomme med Forslag til detailleret Program for Under- visningen heri, vedtog man foreløbig ikke at træffe nogen Afgørelse ved- rørende Forslaget om kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, men at hen- vise det til yderligere Udvalgsbehandling. 4. Ændringer i Kursus for Elektroingeniører. I dette Kursus foretages ikke andre Ændringer i Undervisningen end den S. 336—338 omtalte for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører fælles Ændring i Tegneundervisningen. 5. Andre Æ n d r i n g e r. Ændringer i Karaktergivningen. Allerede ved Forhandlingerne i 1909 om et nyt Reglement blev Spørgsmaalet om Ændring i Karakter- givningen bragt paa Bane, idet Ministeriet i Skrivelse af 6. August s. A. henstillede, at Karakterskalaen ændredes i nærmere Overensstemmelse med de ved Universitetet i den senere Tid indførte nye Regler for Ka- rakterberegning. 1 Skrivelse af 30. s. M. svarede den polytekniske Lære- anstalt, at Lærerraadet endnu ikke havde taget Stilling til dette Spørgs- maal, idet det samtidigt havde ønsket at tage Ordningen af Eksamens- prøverne under nærmere Overvejelse. Det paatænktes derfor at nedsætte et Udvalg, der skulde undersøge og udtale sig om de herhen hørende Forhold. Læreanstalten henstillede derfor at lade Karaktergivningen forblive uforandret indtil videre. 340 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. Under 17. Oktober 1911 udbad Ministeriet sig meddelt, paa hvilket Stadium Sagen befandt sig, hvorefter et af Lærerraadet nedsat Udvalg, bestaaende af Professorerne H. I. Hannover, C. Juel, Alfred Lutken, Ju- lius Petersen og Wm. Rung, under 21. November s. A. afgav følgende Betænkning: „Det er næppe muligt at følge den i Ministeriets Skrivelse af 6. Au- gust 1909 gjorte Henstilling, at ændre Karaktergivningen ved Læreanstalten i nærmere Overensstemmelse med de ved Universitetet gældende Regler, da disse Regler er saa forskellige for de forskellige Fakulteter, at der altid maa blive en temmelig stor Uoverensstemmelse. Man kunde ganske vist indføre den principielle Ændring, at de lavere Karakterers Talværdi forhøjedes, saa Intervallerne mellem de forskellige Karakterer blev lige store eller dog mindre forskellige end nu, men Udvalget er enigt om, at det ved en Eksamen med saa mange Fagkarakterer som polyteknisk Eksamen, er vigtigt, at de daarlige Karakterer faar saa stoi Vægt, at det er umuligt at faa en meget god Hovedkarakter med meget daarlige Ka- rakterer i et Hovedfag. Hvis man altsaa skulde svække Betydningen af de daarligste Karakterer ved at forhøje deres Talværdi, maatte man sam- tidig fastsætte særlige Minimumskarakterer i visse Hovedfag som nødven- dige for at bestaa, saaledes som man har ved adskillige andre Eksaminer; men Udvalget mener, at Ulemperne derved vil blive større og en daarlig Karakter i et enkelt Fag mere ødelæggende end nu. Man kunde maaske undgaa at paalægge den enkelte Faglærer det Odium, som let vil følge med en danrlig Karakter, der afskærer Kandi- daten fra at gaa videre, ved at tillade en Omprøvning næste Aar i det enkelte Fag — saaledes som det ogsaa kan tindes ved enkelte Eksaminer —, men en saadan Udstykning af Eksamen anser Udvalget ikke for heldigt. Udvalget er altsaa enigt om, at en væsentlig Forandring i Forholdet mellem Karakterernes Talværdier ikke er ønskelig. Derimod vilde det sikkert føles som en Fordel for Lærere og Censo- rer, om det fremtidig tillodes at give Mellemkarakterer, saaledes at der til ug kunde føjes et -h, til mg, g, tg og mdl et -f- eller og til slet hvorved Talværdien ændres med en Trediedel af Intervallet mellem den paagældende Karakter og nærmeste højere hele Karakter for et -f-, men nærmeste lavere hele Karakter for et -i-. Karakterberegningen vil da blive den samme som ved det mathema- tisk-naturvidenskabelige Fakultets Skoleembedseksamen, ved hvilken denne Skala saavidt os bekendt er indført i 1907. Hele Udvalget er fremdeles enigt i, at hul førelsen af bundne Karak- terer betyder en Skærpelse af Eksamen, dels fordi Fradraget ved Til- føjelse af -i- altid bliver dobbelt saa stort som Tillæget ved Tilføjelse af dels fordi der nu utvivlsomt er større Tendens til at give et helt mg, g osv., hvor Karakteren egentlig spiller imellem henholdsvis mg og g eller g og tg osv., end til at gaa ned med Karakteren til henholdsvis g, tg osv., medens der, naar bundne Karakterer indføres, i disse Til- fælde vil blive givet mg-f-, g^- osv. Denne Skærpelse virker dog kun meget svagt paa Grænsen for 1. Karakter med Udmærkelse og denne kan formentlig holdes uforandret til Ændringer i Karaktergivningen. 341 en Gennemsnitsværdi af mindst 7,5. Skærpelsen virker desto stærkere, jo lavere Middelkarakteren bliver, og det vil formentlig blive ønskeligt, at Grænsen for 1. Karakter sænkes fra 6% til 6, men navnlig vil Virk- ningen blive stor ved 2. og 3. Karakter. Da dens Størrelse imidler- tid ikke kan forudsiges, mener Udvalget, at der maa skabes en Basis for dens Ansættelse, navnlig ogsaa, da der tillige kan blive Tale om helt at ophæve 3. Karakter imod noget at sænke Fordringerne til 2. Karak- ter, hvorved man vilde undgaa at sende de Kandidater ud i Verden, der nu forlade Læreanstalten med en daarlig 3. Karakter. Udeladelsen af 3. Karakter har sit Forbillede ved Skoleembedseksamen ved det mathe- matisk-naturvidenskabelige Fakultet. Den Basis, Udvalget tilraader at skaffe tilveje, før Forslag stilles om Grænserne for 1., 2. og 3. Karakter eller eventuelt om Afskaf- felse af denne sidste Karakter, er følgende: Ved den forestaaende poly- tekniske Eksamen anmodes samtlige Lærere om. at de samtidig med Ka- rakterens Indførelse i Protokollen paa et særligt Skema indfører den Ka- rakter, der vilde være faldet, hvis der havde eksisteret bundne Karakterer. Man vil da efter Eksamen kunne bedømme, hvorledes forskellige Grænser mellem Karaktererne vilde have forandret Antallet af Kandidater med 1., 2., eventuelt 3. Karakter. Der vil herved haves et godt Grund- lag for Grænsernes Fastsættelse, og de eventuelle nye Karakterbestemmel- ser kunne dog først komme til Anvendelse for de Kandidater, som tage 1ste Del af Eksamen i Sommeren 1912. Hvad Ordenskarakteren angaar, vil Udvalget gerne benytte Lejlighe- den til at foreslaa, at den ændres til en Karakter for Stil og Orden, og at det bliver paalagt ved denne Ansættelse ogsaa at tage Hensyn til Eks- aminandens Sprog, Stavefejl etc, Udvalget foreslaar, at der ved en eventuel Forandring i Karakter- beregningen fastslaas, at hvor en Karakter skal fremkomme ved Bereg- ning af et Middeltal af flere Enkeltkarakterers Værdi, skal Enkeltkarak- tererne gives efter den arithmetiske Karakterskala, — hvilket vel hidtil har været Regel, men nu ønskes fastslaaet. Med Hensyn til Adgangseksamen foreslaas det at bibeholde den arithmetiske Skala og Fordringen om, at der ved skriftlig Prøve kræves gennemsnitlig 37a. Med Hensyn til den mundtlige Prøve foreslaas der- imod Fordringen om mindst 4 i hvert enkelt Fag ændret til miyidst 4 i Gennemsnit af alle Prøver Udvalgets Betænkning behandledes i Lærerraadets Møde den 23. No- vember 1911. Man tiltraadte Forslaget om Indførelse af brudne Karak- terer og at udsætte at fastsætte Grænserne mellem Hovedkaraktererne, indtil man ved den forestaaende Eksamen havde indhentet Erfaring om, hvil- ken Indflydelse de brudne Karakterer vilde have paa Grænsernes Belig- genhed. Efter at der ved 2den Del af Eksamen i December 1911—Januar 1912 var bleven givet brudne Karakterer ved Siden af de endnu gældende hele Karakterer, bearbejdede Udvalget det saaledes indvundne Materiale og stillede i Skrivelse af 6. Maj 1913 følgende Forslag om Fastsættelse af Grænserne for de til de forskellige Hovedkarakterer svarende Gennem- snitspointsantal: 342 I)en polytekniske Læreanstalt 1913—1914. ,.Idet man til alle de nu brugelige Karakterer slet, mdl, tg, g, mg, kan fuje et -}- °g til mdl. tg, g, mg og ug kan føje et -=r, som henholds- vis forøger og sænker Talværdien med '/3 af Intervallet til nærmeste højere eller lavere hele Karakter, og idet de nu gældende Talværdier for de hele Karakterer beholdes uforandrede, for Censorkaraktererne Skalaen 1, 2, 3, 4, 5, 6 og for de af Censorkaraktererne beregnede Eksamenska- rakterer Skalaen 23, 4- 7, -f- 1,5, 7, 8, foreslaas følgende Regler for Hovedkarakterens Bestemmelse: Den Eksaminand, som opnaar et Gen- nemsnitspointsantal = ril/2, bestaar med 1. Karakter med Udmærkelse (uforandret). Den, som opnaar et Gennemsnitspointsantal af 6, bestaar med 1. Karakter (nu 6l/a). Den. som opnaar et Gennemsnitspointsantal af 4, bestaar med 2. Karakter (nu 5). Tredie Karakter bortfalder. Til at bestaa 1ste og 2den Del af Eksamen for sig kræves et Gennem- snitspointsantal af 31 2 af alle Karakterer eksklusive Ordens- og Tegne- karakterer." For at lette Oversigten over Betydningen af denne Forandring ved- lagde Udvalget en grafisk Plan, der viste den nu gældende Karakterkurve, afsat med Abscisser efter Censorskalaen og med Ordinater efter Eksamens- skalaen og med gul, rød, blaa og brun Farve var angivet de Felter, inden for hvilke Eksaminer med 3., 2., 1., og 1. Karakter med Udm. vilde kunne bevæge sig efter Indførelsen af brudne Karakterer, nemlig: 3. Karakter mellem................-f 2,33 og 5,83 2. — — ................ 3,63 og 6,76 1. — — ................ 5,43 og 7,66 1. — med Udm. mellem...... 7 og 8 For den sandsynligste Virkning af Forandringen vilde Grænserne dog fable væsentlig nærmere sammen som angivet paa Planen ved en stærkere farvet Stribe inden for hvert Felt, nemlig: 3. Karakter mellem................. 3,65 og 4,78 2. — — ................. 4,68 og 6,18 1. — — ................. 6,10 og 7,36 1. — med Udm............... 7,30 og 8 Disse sandsynligste Værdier var beregnede under den Forudsætning, at af de nuværende Karakterer slet og ug vilde Halvdelen blive henholds- vis slet -f- og ug -r, og af de nuværende mdl, tg, g og mg vilde l/3 faa tilføjet t, l/z faa tilføjet -f og Va blive uforandrede. Til nærmere Belysning var angivet Eksamensresultaterne ved Eksa- men i Januar 1912, hvor Karaktererne ved 2den Del blev givet ved tilføjede og -i-, saaledes et Resultatet efter den gældende Ordning var angivet ved sorte Pletter, medens de tilsvarende Resultater efter Indførelsen af brudne Karakterer var angivet i røde Pletter. Under Hensyn til, at de brudne Karakterer kun var givet ved 2den Del af Eksamen, viste det anstillede Forsøg meget tydeligt, at Indførelsen af brudne Karakterer gennemgaaende vilde bevirke en Sænkning af Gen- nemsnitspointsantallet, hvorved motiveredes de foreslaaede nye Grænser mellem de forskellige Karakterer. Det vilde efter Forandringen blive vanskeligere at opnaa 1. Karakter m. Udm., hvilket Udvalget i det hele fandt heldigt. Ændringer i Karaktergivningen. 343 De bedste 2. Karakterer vilde fremtidig blive henregnede til 1. Ka- rakter, idet Grænsen for denne foresloges sænket Vio Points under den i Forhold til de nugældende Kegler sandsynligst rigtige Grænse. 3. Karakter foresloges helt slettet, fordi Feltet for 3. Karakter i saa stor Udstrækning faldt sammen med Feltet for 2. Karakter, men til Gen- gæld foresloges Grænsen for at bestaa den samlede Eksamen bibeholdt uforandret ved et Gennemsnitspointsantal af 4. At bevare samme Grænse for hver Del af Eksamen syntes dog alt for strengt; denne Grænse foresloges derfor sænket til 3J/2, men ved Be- regningen udelukkedes Ordens- og Tegnekaraktererne, medens disse efter Udvalgets Mening burde medregnes ved Beregningen af det samlede Eksamensresultat. Med Hensyn til Karaktererne for Orden med de skriftlige Eksa- mensarbejder og for Udførelsen af det med Eksamensopgaverne forbundne Tegnearbejde havde Lærerraadet anmodet Udvalget om at foreslaa Regler til ensartet Anvendelse for alle Studieretninger. Udvalget skulde i den Anledning udtale, at Begrebet Orden nødvendigvis maatte være temmelig rummeligt paa Grund af Opgavernes Uensartethed, men at man som Regel bør tage Hensyn til almindelig Renlighed, Læselighed af Skriften, ortografiske Fejl og Tegnsætning samt eventuelt til Sætningsbygning, hvor ikke Fremstillingsformen har en saadan Betydning for Emnet, at den bedømtes ved Fagkarakterer, da en mangelfuld Fremstilling næppe burde straffes baade ved Fagkarakteren og ved Ordenskarakteren. Som Regel vilde Ordenskarakteren dog kunne opfattes som en Karakter for Stil og Orden. Maskinskrevne Beskrivelser maatte tillades og bedømmes, som om de var Kandidaternes eget Arbejde. Afleveredes en Opgave blank, bort- faldt Ordenskarakteren (eventuelt Tegnekarakteren) for vedkommende enkelte Opgave. Medens det hidtil havde været Regel, at der i hvert Fag kun var givet en enkelt Ordenskarakter (Tegnekarakter), der eventuelt kunde være dannet ved Sammenlægning af Specialkarakteren for Orden (Tegning) ved en Række af Eksamensarbejder i samme Fag, saaledes at alle Fag med skriftlige og grafiske Arbejder havde haft samme Vægt ved Bereg- ningen af endelige Ordens- og Tegnekarakterer, foreslog Udvalget, at man efter Indførelsen af brudne Karakterer i de forskellige Fag gav en Or- dens- eller Tegnekarakter for hver Fagkarakter for skriftlige eller gra- fiske Arbejder, saa at Lærerne til Kontoret indsendte Lister med samtlige Ordens- og Tegnekarakterer, der alle medtages ved Sammenlægningen, hvorved Fagene fik en efter deres Betydning afstemt Indflydelse ogsaa paa Ordens- og Tegnekarakterer. De af Udvalget fremsatte Forslag vedrørende Karaktergivningen be- handledes af Lærerraadet i dets Møde den 27. Maj 1913. De fremsatte Forslag tiltraadtes af Lærerraadet, dog med den Ændring, at der til at bestaa 1ste og 2den Del af Eksamen for sig krævedes et Gennemsnitspoints- antal af 4, idet Ordenskarakteren ikke medregnedes i noget af Tilfældene, medens Tegnekaraktererne kun medregnedes ved 1ste Del af Eksamen. Det vedtoges endvidere at lade Punktet om maskinskrevne Besvarelser udgaa. 1 Henhold til de saaledes tiltraadte Ændringer redigeredes det nye Reglement I. §§ 13, 15, 16 og IH., sidste Stykke, se S. 350, 351 og 363. 344 IJpn polytekniske Læreanstalt 1913 —1914. Foruden de foran nævnte Forslag om Ændringer i Reglementet Mev der endvidere fremsat følgende i det Udkast til et nyt Reglement, som blev indsendt til Ministeriet med Skrivelse af 13. Juni 1913: I § 3 foresloges der Ændringer i Henbold til de af Ministeriet under 18. Juli 1**12 givne Meddelelser om Ændringer i de kgl. Anordninger for Overgangsprøven ved Kadetskolen og Søværnets Maskinskole. I § 5 æn- dredes Paragraffens sidste Stykke i Henhold til kgl. Resolution af 6. Juni 1912, jvfr. Univ. Aårbog f. 1911—12, S. 858—59. I § 9 indførtes den Be- stemmelse, at Læreanstaltens Reglement og Undervisningsprogram kunde erholdes mod Betaling, medens det hidtil var bleven udleveret gratis. Efter den hidtil gældende Bestemmelse skulde Studerende, der ønskede at arbejde alle 6 Ugedage paa Fysisk Laboratorium, betale 6x 10= 60 Kr. pr. Halvaar. Da et Adgangskort til fuldstændig Benyttelse af Undervis- ningen kun kostede 50 Kr., vilde det være naturligt og rimeligt at ned- sætte Betalingen i nævnte Tilfælde. 1 § 10 indførtes derfor den Bestem" melse, at der for 5 å 6 ugentlige Arbejdsdage i Fysisk Laboratorium ialt kun betaltes 40 Kr. for et Halvaar. Endelig indførtes der i § 18 en Betaling af 10 Kr. for Tillægsprøve i Geologi for saadanne. som har bestaaet 1ste Del af Eksamen for Maskin- og Elektroingeniører og ønsker at overgaa til Studiet for Bygnings- ingeniører. 6. Nyt Reglement og Undervisningsprogram. Der er i det foregaaende gjort Rede for Ændringerne i Reglementet. Med Hensyn til de mindre omfattende Ændringer i den detaillerede Undervisningsplan, som ikke er nævnte foran, henvises til selve Planen, som er aftrykt nedenfor. Ændringerne vil fremgaa ved Sammenlig- ning for de enkelte Fags Vedkommende med det hidtil gældende Under- visnings- og Eksamensprogram af 28. December 1909, som er gengivet i Univ. Aarbog for 1909—10, S. 1346—1405. Efter at Ændringerne var blevne tiltraadte af Lærerraadet, indsendte Læreanstalten under 19. Juni 1913 Forslag om et nyt Reglement til Mini- steriet. Dette tilskrev Læreanstalten under 11. August s. A. om følgende Æn- dringer i Forslaget og Omredigeringer af Reglementets enkelte Paragraffer: 1) § 3. Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Klasse burde formentlig optages under nyt Litra c. (med Forskydning af c. og d.) som givende Adgang til Læreanstalten. De under c. og d. nævnte Retsregler burde citeres ens. Hertil bemærkede Læreanstalten i sin Skrivelse af 18. s. M.: „Naar Ministeriet formener, at Adgangseksamen til Officersskolens næstældste Klasse bør optages som givende Adgang til Læreanstalten, vilde det have været ønskeligt, om Lærerraadet, subsidiært Lærerne i de til Adgangs- eksamen hørende Fag, kunde have faaet Lejlighed til at udtale sig derom. Men da dette vil forsinke den kgl. Approbation, og Studieaarets Begyn- delse er umiddelbart forestaaende, samt da den kgl. Anordning af 29. Juni 1910 stiller dem, der har bestaaet nævnte Adgangseksamen til Offi- cersskolens næstældste Klasse ens med dem, der har bestaaet de under c. og d. nævnte Overgangsprøver ved Kadetskolen og Marinens Ingeniør- elevskol® mad Hensyn til, hvilken Tillægsprøve der kræves for at blive Reglement. 345 Student paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie, antager Lærean- stalten, at Ministeriets Formening er den rette, og da Ministeriet videre ønsker, at de under c. og d. nævnte Retsregler citeres ens, tillader Lære- anstalten sig at foreslaa følgende Affattelse af Slutningen af § 3: c) Adgangsprøven til Officersskolens næstældste Klasse efter Plan af 11. Oktober 1911, d) Overgangsprøven ved Kadetskolen efter Plan af 22. April 1904 med Ændring af 14. December 1912 i Henhold til kgl. Bekendtgørelser af 23. Marts 1910 og 25. September 1912. e) Overgangsprøven ved Marinens Ingeniørelevskole efter Plan af 22. April 1904 med Ændring ved kgl. Resolution af 11. Juni 1907 og Ændring af 19. August 1910 i Henhold til kgl. Bemyndigelse af 23. Marts d. A." 2) § 5. I næstsidste Stykke rettes „udføres af" til: „sker ved". 3) § 7. Sidste Stykke. — „Til Brug ved Undervisningen har Lære- anstalten de fornødne Forelæsnings- og Tegnesale o. s. v." — udgaarsom selvfølgeligt og derfor overflødigt. 4) § 12. I næstsidste Sætning indsættes efter „der" et „tillige" og i sidste Sætning efter „han" et „kun". De under 2), 3) og 4) nævnte Ændringsforslag tiltraadtes af Lære- anstalten. 5) § 13. Opmærksomheden henledes paa, at der, hvis Ordens- og Tegnekarakteren ikke skal medregnes ved Besvarelsen af Spørgsmaalet „bestaaet" — en Bestemmelse, hvis Rigtighed Ministeriet ikke føler sig fuldt overbevist om — men derimod ved Hovedkarakteren, kan fremkomme det Tilfælde, at en Eksaminand, naar hans Ordens- og Tegnekarakter er under 4, har bestaaet Eksamen, men ikke kan faa nogen Hovedkarakter, fordi hans Karaktergennemsnit er under 4. Hertil bemærkede Læreanstalten i sin ovennævnte Skrivelse af 18. August 1919 følgende: „Det maa indrømmes, at det af Ministeriet paa- pegede Tilfælde kan tænkes, omendskønt det næppe nogensinde vil ske, idet for de daarlige Kandidater Ordens- og Tegnekaraktererne netop al- tid har været betragtet som Karakterer, der støttede Kandidaten. Det har imidlertid været Lærerraadets Mening, at der til at blive polyteknisk Kandidat skulde fordres en Middelkarakter af samtlige Karakterer ved begge Dele af Eksamen af mindst 4, naar Ordens- og Tegnekaraktererne medregnedes. For at gøre dette tydeligt, foreslaas det, at 1. Linie i Para- graffens sidste Stykke faar følgende Ordlyd: „De, som foruden at have bestaaet hver af de nævnte Dele af Eksamen som foran angivet, endvidere have opnaaet en Middelværdi af mindst 4 for samtlige erholdte Karakterer, Ordens- og Tegnekarakterer iberegnet, kaldes „polytekniske Kandidater" o. s. v." Der kommer naturligvis ved denne Affattelse det Forhold frem, at man kan bestaa hver af Eksamens tvende Dele for sig uden at blive po- lyteknisk Kandidat, men da det er efter moden Overvejelse i Lærerraadet, at det i § 13 er foreslaaet, at Tegnekarakteren, men ikke Ordenskarak- teren regnes med ved 1ste Del, nemlig for at tvinge de Studerende til at lære at tegne, og videre foreslaaet, at ingen af disse Karakterer regnes med ved 2den Del, idet begge Karakterer, naar Eleverne først have lært at tegne, som nævnt regnes for Støttekarakterer, ser Læreanstalten ikke ret- Universitetets Aarbog. 44 346 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. tere, end at der ved den her foreslaaede Affattelse af 1. Linie i § 13's sidste Stykke netop naas, hvad der er tilsigtet". 6) § 19. 2. Punktum omredigeres saaledes: 1 Spidsen for An- stalten staar en Direktør, som i Forbindelse med et Lærerraad forestaar dens indre Forvaltning. Ved Anstalten ansættes en Inspektør. Denne Ændring tiltraadtes af Læreanstalten med den Bemæikning, at Lærerraadet maaske vilde sætte Pris paa, om den hidtidige Bemærk- ning om Direktøren, nemlig at han tillige kunde være Lærer, bibeholdtes, hvilket kunde ske ved, at der i den af Ministeriet opstillede Affattelse efter Ordet Direktør indskødes „som tillige kan være Lærer". Det maatte iøvrigt indrømmes, at ved, at den nuværende Direktør tillige var Lærer, havde Spørgsmaalet i Virkeligheden ingen reel Betydning. 7) § 20. 1. Linie, „udnævnes af Kongen" rettes til „ansættes ved kgl. Resolution"; i 4. Linie sættesOrdet „foreløbig" foran „Beslutning" og i 4. og 5. Linie rettes „gøres en Meddelelse" til „bør ske ved Indstilling". Dette Ændringsforslag tiltraadtes af Læreanstalten. Under 13. Oktober 1913 opnaaedes der derefter kgl. Approbation paa nedenstaaende Reglement for den polytekniske Læreanstalt i København. I. Almindelige Bestemmelser angaaende Undervisning og Eksamen. § 1. Den polytekniske Læreanstalt, meddeler en højere teknisk Undervis- ning paa videnskabeligt Grundlag. §2. Undervisningen ved Læreanstalten er tilgængelig for enhver, saa vidt Pladsen tillader det, uafhængig af, om vedkommende tilsigter at under- kaste sig nogen Eksamen eller ikke; dog har polytekniske Eksaminander (jfr. § 6) fortrinsvis Ret til Benyttelsen af Undervisningen. §3. Ret til at indskrives som polyteknisk Eksaminand har enhver, der har bestaaet en af de efterfølgende Prøver: a) den i § 5 anordnede Adgangseksamen til den polytekniske Lærean- stalt, b) Studentereksamen paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie efter Lov af 24. April 1903, c) Adgangsprøven til Officersskolens næstældste Klasse, bestaaet i Hen- hold til den under Ilte Oktober 1911 allerhøjst stadfæstede Plan for Officersskolen, d) Ovcrgangsprøven ved Kadetskolen efter kgl. Anordning af 22. April 1904, saaledes som den er ændret ved den kgl. Resolution af 23. Marts 1910 givne Bemyndigelse, e) Overgangsprøven ved Søværnets Maskinskole (Ingeniørelevskolen) efter kgl. Anordning af 22. April 1904, saaledes som den er ændret ved den kgl. Resolution af 23. Marts 1910 givne Bemyndigelse. Reglement. 347 § 4. Ret til at indstille sig til Adgangseksamen ved den polytekniske Læreanstalt bar enbver, der bar bestaaet en af de efterfølgende Prøver: a) en af de Eksaminer, der giver Agang til at indskrives ved Universi- tetet, jvfr. § 3 b, b) den almindelige Forberedelseseksamen med 3 fremmede Sprog, en Middelkarakter af ikke under „godt" og ikke under „godt" i dansk Stil,1 c) Realeksamen eller den dermed ligestillede Pigeskoleeksamen med En- gelsk, Tysk, Fransk, praktisk Regning og Matematik med Geometri. § 5. Adgangseksamen boldes kort før Begyndelsen af ethvert af Lærean- staltens Kursus; ved denne Eksamen aflægges Prøve i Matematik, Fysik med Astronomi samt Kemi. Prøven i Matematik omfatter det for Gymnasiets matematisk-natur- videnskabelige Linie ved Anordning af 1. December 1906 fastsatte Pen- sum, dog med følgende Ændringer : I Aritmetik og Algebra forbigaas Beviset for, at et Tal kun paa een Maade kan opløses i Primfaktorer, og de derhen hørende forberedende Sætninger. 1 Stereometri medtages Formlen for Prismatoidens Volumen; end- videre de simpleste Konstruktioner, som kan udføres ved een retvinklet Projektion (Konstruktion af det tresidede Hjørne ved 3 Stykker). Af de valgfri Fag medtages Infinitesimalregning i det i Anordningen om Gymnasiets matematisk-naturvidenskabelige Linie angivne Omfang. Prøven i Fysik med Astronomi omfatter det for Gymnasiets mate- matisk-naturvidenskabelige Linie anordnede Pensum, dog med de Forbi- gaaelser, som følger af, at der ikke afholdes Prøve i følgende Afsnit: Teorien for svingende Bevægelse, derunder Pendulsvingninger; Vejning, med Hensyn taget til Vægttab i Luften; Maaling af Vægtfylde; Rum- fangsmaaling; Absorption af Luftarter i Vædsker; Diffusion, Luftarters Fortætning, Lysets Hastighed; Beregning af Lysets Afbøjning i Prismet; Spektrometret; Lysets Farvespredning, derunder Spektralanalysen; Elek- tromagnetismen ; Induktion. Prøven i Kemi omfatter det for Gymnasiets matematisk-naturviden- skabelige Linie anordnede Pensum, dog med Forbigaaelse af Afsnittene om organisk Kemi og fysisk Kemi. Prøven i Matematik bestaar af en skriftlig og en mundtlig Del. Ved den første forelægges der 4 Opgaver eller Opgavesæt, af hvilke i det mindste en af Prøverne udelukkende skal give Lejlighed til at vise Fær- dighed i praktiske Beregninger. Prøven i Fysik og Kemi er kun mundtlig. Eksaminationen og Bedømmelsen ved Adgangseksamen sker ved dertil af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Lærean- staltens Indstilling valgte Eksaminatorer og Censorer. Udfaldet af Eksamen tilkendegives ved Udtrykket „Bestaaet" eller „Ikke bestaaet", og kun den har bestaaet Eksamen, som ved den skrift- lige Prøve har opnaaet samme Gennemsnitskarakter, som erholdes af 2 „godt" og 2 „temmelig godt" i den aritmetiske Karakterrække (jvfr. § 15), Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. og derefter mindst „godt" i Gennemsnitskarakter i Matematik, idet den skriftlige og mundtlige Prøve i dette Fag regnes lige, og mindst „godt" i Gennemsnit i Fysik med Astronomi og Kemi tilsammen. § «■ Polytekniske Eksaminander er berettigede til at nyde Undervisning for den i § 1.0 fastsatte modererede Betaling og har Adgang til at søge Læreanstaltens Stipendier og Fripladser. Kun polytekniske Eksaminander har Ret til at indstille sig til Læreanstaltens fuldstændige Eksaminer. § 7. Undervisningen omfatter følgende Fag: Matematik, rationel Mekanik, deskriptiv Geometri, Fysik, Kemi, fysisk Kemi, Mineralogi og Geologi, Projektionstegning, Frihaandstegning og Tegning efter Opmaaling, teknisk Kemi og kemisk Teknologi, bioteknisk Kemi, mekanisk Teknologi, Maskinlære, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Skibsbygning, Vejbygningsfagene, Vandbygningsfagene, Landmaaling og Nivellering, Elektroteknik, Material- isere, Jernbeton, Husbygning (Bygningstegning), Opvarmning og Ventilation, kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, Meteorologi. Økonomi og Lovgivning. Til Undervisningen slutter sig Laboratorieøvelser i følgende Fag: Kemi, fysisk Kemi, Fysik, Mikroskopi og Kendyrkning af Gæringsorganismer, teknisk Kemi, bioteknisk Kemi, Maskinprøvning, Elektroteknik og Mate- rialprøvning samt Øvelser i Udkast til Fabrikanlæg, Maskinanlæg, Vej- og Vandbygningsanlæg. Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, elektrotek- niske Anlæg, i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Skibsbygning. Hus- bygning (Bygningstegning), Landmaaling, Nivellering og Korttegning, kom- munal-hygiejnisk Ingeniørvæsen samt Jernbeton. Forelæsningerne holdes saa vidt muligt efter trykte eller autogra- ferede Lærebøger. Programmer for Undervisningen i de forskellige Fag udarbejdes af Faglærerne, drøftes og vedtages af Lærerraadet (jvfr. § 21). Naar Midlerne dertil er til Stede, kan Læreranstalten tilbyde de studerende Vejledning i andre for deres Uddannelse vigtige .Retninger, uden at der dog kan kræves atiagt nogen Prøve deri. Sær- undervisningen er ordnet i 4 Kursus, nemlig: a. et Kursus for Fabrikingeniører, b. et Kursus for Maskiningeniører, c. et Kursus for Bygningsingeniører, d. et Kursus for Elektroingeniører. Hver 1ste September begynder et nyt Kursus for hver af de fire Hovedretninger af Undervisningen. Den normerede Studietid er 41/* Aar for alle 4 Studieretninger, heri dog ikke iberegnet den for Maskin- og Elektroingeniører obligatoriske, etaarige Værkstedsuddannelse. § Undervisningen fordeles for hvert Kursus paa 9 efter hinanden føl- gende Halvaar, af hvilke Foraarshalvaaret begynder den 1. Februar og ender den lJ. Juli, medens Efteraarshalvaaret begynder den 1. Sep- Reglement. 349 tember og ender den 31. Januar. Til Øvelser i Landmaaling og Nivel- lering kan dog ogsaa Tiden mellem den 9. Juli og den 1. September anvendes. Læreanstaltens Reglement og Undervisningsprogram kan erholdes mod Betaling, medens Timetabellen over Forelæsninger og Øvelser i det løbende Halvaar leveres de studerende paa Forlangende uden Betaling. § 10. Adgang til fuldstændig Benyttelse af Læreanstaltens Undervisning betales af polytekniske Eksaminander med 50 Kr. for hvert Halvaar; for de Eksaminander, som har bestaaet første Del af Eksamen, nedsættes Betalingen til 20 Kr. for hvert Halvaar. Benyttelse af enkelte Forelæsninger og Øvelser kan finde Sted mod en Betaling for hvert Halvaars Deltagelse i en Forelæsning, for hver ugentlig Time........................ 3 Kr. kemiske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag..................... 6 — fysiske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag............................................10 — for 5 h 6 ugentlige Arbejdsdage dog kun i alt................................40 — elektrotekniske Øvelser, for 1 ugentlig Arbejdsdag..............................10 — fysisk-kemiske Øvelser, for 1 Række......................................................12 — bioteknisk-kemiske Øvelser........................................................................20 — Øvelser i Maskinlaboratoriet for Maskin-, Bygnings- og Elektroin- geniører, for 1 Række............................................................................20 — Øvelser i Maskinlaboratoriet og i Værkstedsarbejde for Fabrikinge- niører ..............................................................40 — Øvelser i Mikroskopi, for 1 Række............................. G — Øvelser i Rendyrkning af Gæringsorganismer, for 1 Række....... B — Øvelser i Materialprøvning, for 1 Række........................ 6 — Øvelser i Mineralogi og Krystallografi, for 1 Række............. 8 — teknisk-kemiske Øvelser, for 1 Række....................................................24 — Tegneøvelser, i alt......................................................................................15 — Konstruktionsøvelser, i alt..........................................................................20 — For Deltagelse i Øvelserne i Landmaaling og Nivellering (omtrent 1 Maaned) betales 20 Kr. Adgangskort til Deltagelse i Forelæsninger og Øvelser løses i Uni- versitetskvæsturen, men er først gyldige efter Forevisning og Paategning paa Læreanstaltens Kontor. §'11. Fritagelse for at yde den fastsatte Betaling for Forelæsninger eller Øvelser, ligesom ogsaa Nydelse af Stipendier kan tilstaas et begrænset Antal af Læreanstaltens Eksaminander, hvorom der vil ske fornøden Be- kendtgørelse (jvfr. § 21). § 12. Enhver, som benytter Læreanstaltens Undervisning, er forpligtet til at efterkomme de Bestemmelser, som af Direktøren, Inspektøren eller Lærerne udstedes med Hensyn til Ro, god Ørden og sømmelig Opførsel inden for Læreanstaltens Omraade. Forsømmelse heraf kan paadrage vedkommende en Advarsel af Direktøren, der tillige eventuelt for en Tid kan nægte ham Adgang til Læreanstalten; bestandig Udelukkelse kan kun ske med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 350 I)eu polytekniske Læreanstalt 1913—1914 § 13. Undervisningen i hvert af Læreanstaltens fire Kursus er delt i to Dele,. af hvilke den første væsentlig omfatter Grundvidenskaberne, den anden de tekniske og praktiske Fag. Undervisningen i den første Del af et Kursus varer 2 Aar og af- sluttes med en Eksamen, som aarlig holdes i Juni—Juli Maaned. Ved denne Del af Eksamen gives kun Specialkarakterer; kun den, hvis Karak- terers Middelværdi eksklusive Ordenskarakteren (jvfr. § 16) er 4 eller derover, har hestaaet Eksamen. Undervisningen i den anden Del varer 2l/t Aar. Undervisningen afsluttes med en Eksamen, der aarlig holdes i December—Januar Maaned. Kun den, hvis Karakterers Middelværdi eksklusive Ordenskarakteren og Tegnekarakteren er 4 eller derover, har hestaaet denne Del af Eksamen. Fortrinsret til Deltagelse i de til Undervisningen hørende Øvelser har de Eksaminander, som følger Undervisningsplanen. Retten til at indstille sig til anden Del af Eksamen bortfalder 4l/z Aar efter, at vedkommende har hestaaet første Del af Eksamen. Dog regnes der saadanne, der har gennemgaaet en væsentlig Del af den prak- tiske Værkstedsuddannelse mellem første og anden Del, yderligere 1 Aar til gode. De, som foruden at have hestaaet hver af de nævnte Dele af Eks- amen som foran angivet endvidere har opnaaet en Middelværdi af mindst 4 for samtlige erholdte Karakterer, Ordens- og Tegnekarakterer ibereg- nede, kaldes polytekniske Kandidater", henholdsvis Fabrikingeniører, Ma- skiningeniører, Bygningsingeniører eller Elektroingeniører, og erholde et Eksamensdiplom med Oversættelser til Fransk, Tysk og Engelsk. § 14. Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige og prak- tiske Prøver; Omfanget af disse Prøver følger af det detaillerede Under- visningsprogram ; sammen med de praktiske Prøver bedømmes de i det detaillerede Eksamensprogram (jfr. Afsnit III.) nævnte grafiske, konstruk- tive og andre Arbejder, som skal være udførte i Kursus. De mundtlige Prøver er offentlige. § 15. Op gaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved Eksamen gives af vedkommende Lærer i Forbindelse med 2 Censorer, der ordentligvis vælges udenfor Læreanstaltens Lærerpersonale. Ved den mundtlige Prøve eksaminerer hver Lærer i sit Fag. Ved alle Prøverne bestemmes Karak- teren af Lairer og Censorer i Forening. Til Bedømmelse af Tegneprø- verne kan der tilkaldes flere Censorer. Ved Censuren og ved Sammen- lægning af Karakterer ved Bedømmelsen anvendes den arithmetiske Ka- rakterrække, hvor ug =6, ug -r = 5%, mg+ = bl/3, mg = 5, mg-i- = 42/a, g+ = 4l/3, g = 4, g-r = 32/a, tg+ = 3VS, tg = 3, tg-r- = 22/3, mdl-f = 2V3, mdl = 2, mdl-r = l2/3. slet-f- = 11/3, slet = 1. § 16- Ved første og anden Del af Eksamen gives følgende Karakterer med de vedføjede Talværdier: Reglement. 351 Udmærket godt............ ..... Talværdi 8 Udmærket godt minus....... '7s Meget godt plus............ 773 Meget godt................. 7 Meget godt minus........... »Vs Godt plus. ................ 5 »/3 Godt...................... ..... — 5 Godt minus................ 37s Temmelig godt plus.......... 21/. Temmelig godt............. 1 Temmelig godt minus....... l2/ x / 3 Maadelig plus............... 41/ ^ / 3 Maadelig................... 7 Maadelig minus............. 12»/» Slet plus.................. 1 TI, Hovedkarakteren afhænger af Karakterernes Middelværdi. En Middelværdi, som ikke er under 71/2, giver Første Karakter med Udmærkelse ; er den under 71/2, men ikke under 6, giver den Første Karakter: er den under 6, men ikke under 4, giver den Anden Karakter; alt for saa vidt liver Del af Eksamen for sig er bestaaet efter de i § 13 angivne Regler. § 17- Den, som har underkastet sig en af d» fire polytekniske Eksaminer eller en Del af en af dem og dernæst indstiller sig til en af de andre, behøver ikke at prøves paa ny i de Fag, hvor han allerede tidligere har bestaaet en lige saa streng Prøve. Karaktererne overføres da fra en Eksamen til en anden med deres Middelværdi. Vil han derimod prøves paa ny i et af disse Fag, skal han underkaste sig den hele Eksamen. §18. Adgangen til Læreanstaltens Eksaminer betales forud med følgende Beløb: For Adgangseksamen........................................ 18 Kr. - første Del af Eksamen.................................. 16 — - anden Del af samme.................................... 16 — - Tillægsprøve i Geologi for saadanne, der har bestaaet første Del af Eksamen for Maskin- eller Elektroingeniører og øn- sker at overgaa til Studiet for Bygningsingeniører......... 10 — Desuden betales for Prøvning af Opmaalinger og Nivellementer . 40 — Dersom nogen Del af Eksamen, paa Grund af Eksaminandens lov- lige Forfald, ikke falder sammen med Læreanstaltens Eksamen, vil der desuden være at erlægge Betalingen for Inspektionen ved de praktiske og skriftlige Prøver. Ved Prøven i Landmaaling og Nivellering vil Læreanstalten yde Instrumenter, saa vidt Forraadet strækker til; alle andre Udgifter har Eksaminanden selv at bære. Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914 II. Bestemmelser vedrørende Administration, Lærere og øvrige Personale. § 19- Den polytekniske Læreanstalt staar nnder Overbestyrelse af Mini- steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I Spidsen for Læreanstalten staar en Direktør, som i Forbindelse med et Lærerraad forestaar dens indre Forvaltning. Ved Læreanstalten ansættes en Inspektør. § 20. Direktøren ansættes ved kgl. Resolution for et Tidsrum af 5 Aar; han er Læreanstaltens Leder og afgør som saadan alle Sager, der ikke. fordrer Beslutning af højere Autoriteter eller er forbeholdte Lærerraadets Afgørelse; tillige kan han alene fatte foreløbig Beslutning i andre Sager, som ikke taaler Opsættelse, hvorom der da snarest bør ske Indstilling henholdsvis til Ministeriet eller til Lærerraadet. Alle Ekspeditioner underskrives af Direktøren og paraferes af Inspektøren, som fører en Protokol over samtlige Ekspeditioner og Beslutninger. Direktøren har det almindelige Tilsyn med Undervisningen og det dertil bestemte Materiel og kan herom forlange de fornødne Oplysninger af Lærerne. Han kan overdrage til enkelte Lærere foreløbig at drøfte de til Læreanstaltens Betænkning indkomne Sager eller andre Læreanstalten vedrørende Spørgsmaal. Han sammenkalder og leder Lærerraadets Møder og udsteder Indtægtsordrer, Anvisninger og Eksainensdiplomer. Han kan tilstaa Universitetsstuderende samt Læreanstaltens og Uni- versitetets Assistenter Adgang uden Betaling til de for dem nødvendige Forelæsninger ved Læreanstalten og raade over fire af det kemiske og det fysiske samt to af hvert af de øvrige Laboratoriers Arbejdspladser til Fordel for saadanne studerende, efter Indstilling af det paagældende La- boratoriums Bestyrer. Efter Udløbet af hvert Undervisningsaar afgiver Direktøren til Mini- steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Beretning om Læreanstal- tens Virksomhed i det forløbne Aar og om Samlingernes Tilstand og Forøgelse. § 21. Lærerraadet bestaar af de ved Læreanstalten ansatte Lærere, Di- rektøren og Inspektøren. Direktøren sammenkalder og leder som Formand Lærerraadets Møder, der holdes mindst to Gange aarligt og iøvrigt, saa ofte Direktøren finder Anledning dertil, eller naar en Fjerdedel af Lærer- raadets Medlemmer skriftlig forlanger et nærmere angivet Emne drøftet. Over Sager, som ikke findes opførte paa Mødets Dagsorden, kan der paa Direktørens Forslag tages Beslutning, naar Lærerraadet dertil giver sit Samtykke. Lærerraadet er beslutningsdygtigt, naar Halvdelen af dets Medlem- mer er til Stede. Til en gyldig Beslutning kræves over Halvdelen af de afgivne Stemmer; staar disse lige, regnes Direktørens dobbelt. Inspek- tøren fører Lærerraadets Forhandlingsprotokol. Alle Sager vedrørende Læreanstaltens Undervisning og Eksamens- væsen forhandles i Lærerraadet, som kan nedsætte Udvalg til en Sags Drøftelse i det enkelte. Det har Ret til at udtale sig om Besættelsen af Reglement 353 de normerede Lærerposter og Inspektørstillingen og at gøre Indstilling om Valget af Lærere i de ikke normerede Pladser. Ændringer i Undervisningsprogrammet kan, efter at være behand- lede af Faglærerne, vedtages af Lærerraadet, hvorimod der til Ændringer i Eksamensprogrammet udfordres Indstilling til Ministeriet. Forslag til Ændringer i Undervisnings- eller i Eksamensprogrammet skal underkastes Behandling i to Møder, forinden Beslutning tages. Lærerraadet kan til 20 flittige studerende med udmærkede Anlæg give fri Adgang til alle Forelæsninger og Øvelser ved Læreanstalten; end- videre afgør det Ansøgninger om fri Undervisning og Stipendier. § 22. Inspektøren fører det daglige Tilsyn med Læreanstaltens Virksomhed og dens Bygninger samt vaager over Orden og Ro. Han fører Tilsyn med, at ingen uberettiget benytter Forelæsninger eller Øvelser, og har Ret til at fordre efterkommet de Bestemmelser, som i saa Henseende foreskrives. Alle Tvivlstilfælde afgøres af Direktøren, eventuelt i Sam- raad med vedkommende Lærer. Inspektøren forestaar tillige Sekretær- virksomheden, Bogholderiet og Regnskabsføringen ved Læreanstaltens Kontor. Til Udførelsen af de ovennævnte Virksomheder gives der ham den fornødne Hjælp. § 23. Lærerne i de normerede Lærerpladser og Inspektøren udnævnes af Kongen, efter at der har været givet Lærerraadet Lejlighed til at udtale sig; de øvrige Lærere ansættes af Ministeriet for Kirke-og Undervisnings- væsenet efter Lærerraadets Indstilling; Fuldmægtigen ved Læreanstalten ansættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstil- ling af Direktøren. Assistenter og Bestillingsmænd antages af Direktøren efter Indstilling af deres nærmeste Foresatte. Læreanstaltens Portner og andre Betjente ansættes af Direktøren, eventuelt efter Samraad med de Lærere, til hvis Medhjælp de maatte være bestemte. Afskedigelser sker efter de samme Regler. § 24. Lærerne er pligtige til at lede Undervisningen i Overensstemmelse med Programmerne og skal, saa vidt muligt, navnlig igennem Eksamina- torier og Øvelser, forvisse sig om de enkelte studerendes Fremgang. Det paahviler dem at give de Oplysninger angaaende Undervisningen, som Direktøren eller Lærerraadet maatte forlange. Enhver Lærer optegner i en Protokol Forelæsningernes Genstand og Tid. Ved enhver Undervisning eller Øvelse vaager Læreren selv eller hans Assistent over god Orden. Den Lærer, som er forhindret i at læse enkelte Timer, bør saa betimeligt som muligt bekendtgøre dette for Til- hørerne, men skal dog tillige give Direktøren Underretning derom. Lærerraadets Medlemmer er pligtige til at deltage i dets Møder, naar de ikke har lovligt Forfald, som da betids maa anmeldes for Di- rektøren. § 25. Læreanstaltens Indtægter oppebæres i Universitetskvæsturen; for Indtægter, som hidrører fra Benyttelsen af Læreanstaltens Undervisning Universitetets Aarbog. 45 354 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 eller dens Lokaler, udstedes de fornødne Indtægtsordrer af Direktøren. Enhver, som i Henhold til Læreanstaltens Plan og i Overensstemmelse med Finansloven skal raade over Pengemidler, hæver disse i Kvæsturen efter Anvisning af Direktøren og aflægger derover et Regnskab, der skal være indleveret til Direktøren senest 3 Uger efter Finansaarets Udløb. III. Program for polytekniske Eksaminer. Indmeldelse til Eksamen sluttes den 15. Maj eller 1. November, henholdsvis for den derpaa følgende første eller anden Del af Eksamen. Ingen kan indstille sig til nogen Eksamens anden Del uden at have be- staaet første Del af Eksamen (jvfr. §§ 13 og 17). A. Polyteknisk Eksamen for Fa brik i ngen i ører. 1. Første Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester: a. fra Læreren i Tegning for at have gennemgaaet de fastsatte Tegne- øvelser og i rette Tid afleveret de dertil hørende Øvelsesarbejder; b. fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet Fælleskursuset i fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover; c. fra Bestyreren for Læreanstaltens kemiske Laboratorium A. for at have gennemgaaet Øvelserne i uorganisk Syntese og uorganisk kvali- tativ Analyse samt det forberedende Kursus i kvalitativ Analyse; d. fra Læreren i Mineralogi og Krystalografi for at have gennemgaaet Øvelserne i disse Fag. Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende: arbejder I 1 ^ursus udførte Øvelsestegninger....... 1 Karakter. Skriftlig I Fysik......................................................................2 Prøve. \ Matematik..............................................................1 — Uorganisk Kemi..................................1 — Organisk Kemi......................................................1 Fysik........................................................................2 — Matematik..............................................................1 — Geologi ..........................................................1 — Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 — Mundtlig Prøve. I alt... 11 Karakterer. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. 2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester: Reglement 355 a. fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet de til Fabrikingeniørernes særlige Kursus hørende Arbejder i fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover; b. fra Bestyreren for det fysisk-kemiske Laboratorium for at have gen- nemgaaet de fysisk-kemiske Øvelser og afgivet Rapporter derover; c. fra Læreren i Mikroskopi og Rendyrkning af Gæringsorganismer for at have gennemgaaet de til disse Fag hørende Øvelser og afgivet Rapporter derover; d. fra Læreren i Bygningstegning for at have gennemgaaet de til dette hørende Øvelser; e. fra Bestyreren for det teknisk-kemiske eller det bioteknisk-kemiske Laboratorium for at have afleveret Udkast til et Fabrikanlæg senest den 15. September forud for Eksamen; f. fra Bestyrerne for Læreanstaltens og Universitetets kemiske Laborato- rium for at have gennemgaaet alle fordrede kemiske Øvelser og afle- veret de dertil hørende Kursusarbejder; g. fra Læreren i teknisk Mekanik og Maskinisere for at have gennem- gaaet de til disse Fag hørende Konstruktionsøvelser; h. fra de paagældende Lærere for at have gennemgaaet Øvelserne i Ma- skinlaboratoriet og Øvelserne i Værkstedsarbejde. Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende: Kursus- arbejder. Karakter. Praktisk Prøve. 1 Skriftlig Prøve. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg........... Teknisk-kemiske Øvelser.................... Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof; bedømmes sammen med den praktiske Prøve i samme Fag. Det samme gælder Kursusarbejder i uorganisk og organisk kva- litativ Analyse samt i kvantitativ Analyse efter nærmere fastsatte Regler. Konstruktionsøvelser i teknisk Mekanik og Ma- skinlære; bedømmes sammen med den mundt- lige Prøve i disse Fag. Uorganisk kvalitativ Analyse; bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Fag efter nærmere fastsatte Regler .... ............ Ørganisk kvalitativ Analyse; bedømmes sam- men med Kursusarbejder i samme Fag efter nærmere fastsatte Regler................. Kvantitativ Analyse; bedømmes sammen med Kursusarbejder i samme Fag efter nærmere fastsatte Regler.......................... Tilvirkning af et uorganisk eller organisk Stof; bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag............................. Kemi..................................... Bioteknisk Kemi........................... Teknisk Kemi.............................. Teknisk Mekanik og Maskinlære............. Mekanisk Teknologi........................ At overføre... 11 Karakterer. 1 3M Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 Overført... 11 Uorganisk Kemi........................................................1 Organisk Kemi........................................................1 Teknisk Kemi............................................................2 Bioteknisk Kemi......................................................1 Fysisk Kemi..............................................................1 Mekanisk Teknologi................................................1 Teknisk Mekanik og Maskinisere; bedømmes sammen med Kursusarbejderne i samme Fag 1 Elektroteknik............................................................1 Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 1 alt.. . 21 Mundtlig Prøve. Karakterer. Karakter. Karakterer. Til liver af de kvalitative Analyser og til Tilvirkning af et uorganisk eller et organisk Stof kan anvendes 1 Dag (12 Timer), til den kvantita- tive Analyse 20 Timer fordelte paa 2 Daee. Over hvert af disse Arbej- der gives en kort skriftlig Beretning med Oplysning om den benyttede Fremgangsmaade; det er tilladt at benytte saadanne Haandbøger og an- dre Hjælpemidler, som bestemmes af Læreren. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. B. Polyteknisk Eksmamen for Maskiningeniører. 1. Første Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen maa han afgive tilfredsstillende Attester: a. fra Læreren i Tegning for at have gennenigaaet de fastsatte Tegne- øvelser og i rette Tid afleveret de dertil hørende Kursusarbejder, nemlig: 1. en geometrisk Tegning (Projektionstegning), 2. en Tegning efter Eksaminandens egen Opmaaling af en Maskine eller lignende Genstand af passende Omfang med tilhørende Haand- croquis samt delvis Detailtegning med Kalke; Alle de i Kursus udførte Øvelsestegninger fremlægges ved Be- dømmelsen sammen med de tilsvarende Prøvetegninger 1. og 2. b. fra Bestyreren for det fysiske Laboratorium for at have gennemgaaet Fælleskursuset i fysiske Øvelser og afgivet Rapporter derover; c. fra Bestyreren for det kemiske Laboratorium B. for at have gennem- gaaet de fastsatte kemiske Øvelser. Antallet af Prøver og Karakterer ved Eksamen er følgende: Kursus- | Tegneopgaverne a. 1. og a. 2. og de dertil hø- arbejder. I rende Øvelsestegninger, hver en Karakter, i alt....................................................................2 Karakterer. Matematik................................................................2 — ..... Rationel Mekanik..................................................1 n 'g Deskriptiv Geometri..............................................1 PrWVe' Fysik........................................................................2 Kemi........................................................................1 — Reglement 357 Overført... 9 Karakterer. Mundtlig Prøve. Matematik........ Kationel Mekanik .. Deskriptiv Geometri E^ysik............. Kemi ............. 1 1 1 2 1 Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 I alt... 16 Karakterer. Til den skriftlige Prøve i deskriptiv Geometri tilstaes 6 Timer, til hver af de øvrige skriftlige Prøver 4 Timer. 2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa han afgive tilfredstillende Attester fra Læreren i Bygningstegning og fra Lederne af Maskinlaboratoriet, Materiallaboratoriet og det elektrotek- niske Laboratorium for at have gennemgaaet de herhen hørende Øvelser. Desuden maa han i omtrent et Aar have været beskæftiget ved de forefaldende praktiske Arbejder i en Maskinfabrik, Smedie eller lignende eller en Del af Tiden ved Opstilling af Maskiner eller Arbejdstjeneste i et større Maskinanlæg og maa efter Fremsendelse af et Vidnesbyrd fol- den praktiske Uddannelse, som han saaledes har modtaget, mindst 2 Maaneder forinden Eksamen indhente Læreanstaltens Godkendelse af, at den anses for tilstrækkelig. En saadan Godkendelse kan ikke ventes, naar Uddannelsen ikke anses for formaalstjenlig, eller naar den er sket med flere, større Afbrydelser. Læreanstalten vil. saa vidt muligt, være Eksaminanden behjælpelig med Ordningen af den praktiske Uddannelse efter de til enhver Tid gældende Regler. Endvidere maa han gave gennemgaaet Øvelserne i: a. Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, b. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, c. Maskinkonstruktion, d. Skibsbygning. e. Elektroteknik og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver senest den 24. Juni nærmest forud for Eksamen. Endelig maa han have udarbejdet og senest den 1. November nærmest forud for Eksamen have afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan anvendes Tiden fra tidligst 1. Juni og senest 24. Juli indtil 1. No- vember samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i et af de under c. og d. nævnte Fag og udarbejdes ligesom Øvelsesopgaverne under vedkommende Lærers Vejledning. Antallet af Prøver og Karakterer er følgende: 358 I)cn polytekniske Læreanstalt 1913 —1914 For den til Faget a. hørende Besvarelse gives 1 Karakter, der lægges sammen med Karakteren for den mundtlige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. For hver af de til Fagene b. og d. hørende Besvarelser gives 1 Karakter, i alt......... 2 Karakterer. For den til Faget c. hørende Besvarelse gives 1 Karakter, der lægges sammen med neden- nævnte Karakter for en praktisk Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. For den til Faget e. hørende Besvarelse gives 1 Karakter, der lægges sammen med neden- nævnte Karakter for en mundtlig Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. For Eksamensprojektet gives een Karakter, der regnes dobbelt .. .................... 2 — For Tegning af Kursusarbejderne a.—e. og Eks- amensprojektet ........................... 1 — 1. Udkast til et ikke meget sammensat Maskin- anlæg; bedømmes sammen med Kursusar- bejdet c................................. 2. Udarbejdelse af Detailtegning til en opgiven Del af et Maskinanlæg eller af Detailtegning til en opgiven mindre Del af et Skibsbyg- ningsprojekt, alt eftersom Eksaminanden har valgt sit Eksamensprojekt i Maskinbygning eller Skibsbygning....................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......... Mekanisk Teknologi........................ Maskinlære eller Skibsbygning, alt eftersom Eksaminanden har valgt sit Eksamensprojekt i Maskinbygning eller Skibsbygning........ Materialisere.............................. Opvarmnings- og Ventilationsanlæg; bedømmes sammen med Kursusarbejdet a............. Elektroteknik; bedømmes sammen med Kur- surarbejdet e............................. Kemisk Teknologi.......................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........ Maskinlære................................. Mekanisk Teknologi........................ Skibsbygning............................... Mekanisk Teknologi eller Skibsbygning yder- ligere 1 Karakter, alt eftersom Eksaminan- den har valgt sit Eksamensprojekt i Maskin- bygning eller Skibsbygning................ 1 — Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Arbejder 1 — I alt... 21 Karakterer Reglement 359 Til liver af de praktiske Prøver tilstaas 12 Timer; det er tilladt at bruge Bøger ved begge Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. C. Polyteknisk Eksamen for Bygningsingeniører. ]. Første Del. Ved denne Del af Eksamen stilles de samme Fordringer som ved første Del af Eksamen for Maskiningeniører, dog saaledes, at der tillige aflægges en mundtlig Prøve i Geologi, for hvilken der gives 1 Karakter, hvorved Karakterernes samlede Antal bliver 17. 2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren i Landmaaling og Nivellering og fra Lederen af Maskinlaboratoriet for at have gennem- gaaet de derhen hørende Øvelser; ligeledes maa han, naar Øvelser i Materialprøvning indføres som obligatoriske for Bygningsingeniører, afgive Attest for at have gennemgaaet disse. Desuden maa han have: a. Opmaalt et Areal paa omtrent 80 Hektar Land samt udført et Kort med aflagte Horisontalkurver paa omtrent 25 Hektar Land. 1 Grund- laget for Opmaalingen skal inddrages en Triangulation, hvis Punkter til Dels kan falde udenfor det til Opmaaling anviste Terræn. b. aflagt følgende Prøver i Nivellement: 1. Nivellement af en Linie af omtrent 2,000 Meters Længde. Der tilstaas 3 Dage til Liniens Udstikning, Maaling og Afpæling og 3 Dage til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse. 2. Dobbeltnivellement af en i Forvejen afpælet Linie i nogenlunde vandret Terræn og af omtrent 600 Meters Længde. Til Instru- mentents Verifikation og Nivellementets Udførelse indrømmes 5 Timer. Prøven udføres under Tilsyn, og umiddelbart efter Ar- bejdets Afslutning afleveres de aflæste Højder. Karakteren i Nivellementet bestemmes ved Middeltallet af Karaktererne for Prøverne 1. og 2. Endvidere maa han have gennemgaaet Øvelserne i: c. Maskinkonstruktion, d. Husbygning, e. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, f. Vejbygningsfagene, g. Vandbygningsfagene, h. Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen, i. Jernbeton og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver, for de under a.—b. hørende Fag senest den 1. Februar nærmest forud for Eksamen, for de under c.—i. hørende Fag senest den 24. Juni nærmest forud for Eksamen. 360 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 Endelig maa lian have udarbejdet og senest den 1. November nærmest forud for Eksamen have afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan anvendes Tiden fra tidligst 1. Juni og senest 24. Juni indtil 1. No- vember samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i et af de under e.—g. nævnte Fag og udarbejdes ligesom Øvelsesopgaverne under vedkommende Lærers Vejledning. Antallet af Pøver og Karakterer er følgende: For hver af de til Fagene a.—d. hørende Be- svarelser gires 1 Karakter, i alt........... 4 Karakterer. For hver af de til Fagene e.—g. hørende Be- svarelser gives 1 Karakter, der lægges sam- men med Karakteren for den praktiske Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen til- lægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. For den til Faget h. hørende Besvarelse gives 1 Karakter, der lægges sammen med Karak- teren for den mundtlige Prøve i samme Fag. Ved Sammenlægningen tillægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. P\>r den til Faget i. hørende Besvarelse gives 1 Karakter, der lægges sammen med Karak- teren for den mundtlige Prøve i Materialisere og Jernbeton. Ved Sammenlægningen til- lægges der hver af de to Karakterer samme Vægt. For Eksamensprojektet gives 2 Karakterer, nemlig 1 for Projektets generelle Løsning og 1 for Udførelsen af Detaillerne, og disse lægges sammen til l Karakter, der regnes dobbelt.................................. 2 For Tegning af Kursusarbejderne a.—i. og Eks- amensprojektet........................... 1 — 1. Udkast til en Jernkonstruktion eller Detail- tegning til en Del af en saadan; bedømmes sammen med Kursusarbejderne e.......... 1 — 2. Udkast til et Vejbygningsanlæg eller Detail- tegning til en Del af et saadant; bedømmes sammen med Kursusarbejderne f.......... 1 — 3. Udkast til et Vandbygningsanlæg eller De- tailtegning til en Del af et saadant; be- dømmes sammen med Kursusarbejderne g.. 1 Skriftlig I Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........ 1 Prøve. | vejbygningsfagene.......................... 1 Vandbygningsfagene........................ 1 — At overføre... 13 Karakterer. Reglement 361 Mundtlig Prøve. Desuden bejder Overført... Mekanisk Teknologi........................ Materialisere, herunder Jernbeton; bedømmes sammen med Kursusarbejdet i............ Elektroteknik.............................. Opmaaling eg Nivellering................... Maskinisere................................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........ V ejbygningsfagene.......................... Vand bygningsfagene........................ Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen; bedøm- mes sammen med Kursusarbejdet li....... gives for Orden med samtlige skriftlige Ar- 13 Karakterer. 1 1 1 1 — 1 — 1 — 1 — 1 — 1 I alt... 23 Karakterer. Til hver af de praktiske Prøver tilstaas 12 Timer; det er tilladt at bruge Bøger ved alle tre Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. D. Polyteknisk Eksamen for Elektroingeniører. 1. Første Del. Ved denne Del af Eksamen stilles de samme Fordringer og gives det samme Antal Karakterer som ved første Del af Eksamen for Maskin- geniører. 2. Anden Del. Forinden Eksaminanden kan indstille sig til denne Del af Eksamen, maa han afgive tilfredsstillende Attester fra Læreren i Bygningstegning for at have gennemgaaet Øvelserne i dette Fag, fra Bestyreren for det elektrotekniske Laboratorium for at have gennemgaaet Øvelserne i nævnte Laboratorium og afgivet Rapporter derover, fra Lederen af Øvelser i Svagstrømselektroteknik for at have gennemgaaet Laboratorieøvelserne i Svagstrømselektroteknik og afgivet Rapporter derover, dog kun saafremt han har valgt at udføre et Udkast til et elektrisk Svagstrømsanlæg som Eksamensprojekt; og fra Bestyreren for Maskinlaboratoriet for at have gennemgaaet Øvelserne i nævnte Laboratorium og afgivet Rapporter der- over ; ligeledes maa han, naar Øvelser i Materialprøvning og Elektrokemi indføres som obligatoriske for Elektroingeniører, afgive Attest for at have gennemgaaet disse. Desuden maa han i omtrent et Aar have været beskæftiget ved de forefaldende praktiske Arbejder i en Maskinfabrik. Dog kan det tillades, at en Del af den praktiske Uddannelse foregaar paa et mekanisk Værk- sted eller ved den daglige Drift af et elektrisk Anlæg. Eksaminanden maa, efter Fremsendelse af et Vidnesbyrd for den praktiske Uddannelse, som han saaledes har modtaget, mindst to Maaneder forinden Eksamen indhente Læreanstaltens Godkendelse af, at den erhvervede praktiske Ud- dannelse anses for tilstrækkelig. En saadan Godkendelse kan ikke ventes, naar Uddannelsen ikke anses for formaalstjenlig, eller naar den er sket Universitetets Aarbog. 46 362 Den pol) tekniske Læreanstalt 1013— 1914 med tiere, større Afbrydelser. Læreanstalten vil, saa vidt muligt, være Eksaminanden behjælpelig med Ordningen af den praktiske Uddannelse efter de til enhver Tid gældende Regler. Endvidere maa han have gennemgaaet Øvelserne i: a. elektrotekniske Konstruktioner, b. Maskinkonstruktioner, c. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner og afleveret Besvarelserne af de i Kursus stillede Opgaver senest den 24. Juni nærmest forud for Eksamen. Endelig maa han have udarbejdet og senest den 1. November nær- mest forud for Eksamen have afleveret et Eksamensprojekt, hvortil kan anvendes Tiden fra tidligst 1. Juni og senest 24. Juni indtil 1. November samme Aar. Projektet gives efter Eksaminandens Valg i Stærkstrøms- elektroteknik eller Svagstrømselektroteknik og udarbejdes ligesom Øvelses- opgaverne under vedkommende Lærers Vejledning. Antallet af Prøver og Karakterer er følgende: Kursus- arbejder a.-c. og P^ksa- menspro- jekt. 3 Karakterer. 2 — 1 Praktisk Prøve. 1 — For hver af de til Fagene a., b. og c. hørende Besvarelser gives 1 Karakter, i alt........ For Eksamensprojektet gives 1 Karakter, som regnes dobbelt, i alt..................... For Tegning af Kursusarbejderne a.—c. og Eksamensprojektet...................... (Jdkast til et ikke meget sammensat elektrisk Stærkstrømsanlæg eller til et ikke meget sammensat elektrisk Svagstrømsanlæg, alt eftersom Eksaminanden har valgt sit Eksamensprojekt i Stærkstrøms- eller Svagstrømselektroteknik. Udarbejdelse af Detailtegninger til en op- given Del af et elektrisk Stærkstrømsan- læg. Stærkstrømselektroteknik................... 2 Svagstrømselektroteknik..................... Maskinlære.............................. Mekanisk Teknologi........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner ...... Stærkstrømselektroteknik................... Svagstrømselektroteknik .................... Maskinlære................................ Mekanisk Teknologi........................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner....... Materialisere............................... Kemisk Teknologi.......................... Desuden gives for Orden med samtlige skriftlige Opgaver I alt... 22 Karakterer. Til hver af de praktiske Prøver kan anvendes 12 Timer; det er til- ladt at bruge Bøger ved begge Prøver. Til hver af de skriftlige Prøver tilstaas 4 Timer. Skriftlig Prøve. Mundlig Prøve. Reglement 3(i3 Ordenskarakteren ved første Del af ovennævnte Eksaminer samt Ordens- og Tegnekaraktererne ved anden Del af samme Eksaminer frem- kommer som Gennemsnitskarakter af en Ordens- eller Tegnekarakter for hver Fagkarakter for skriftlige eller grafiske Arbejder. IV. Midlertidigt Tillæg. For forsøgsvis at lette Bygningsingeniører Eksamens 2den Del træffes for et Tidsrum af 3 Aar følgende Anordning: Prøverne i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygningsfagene, Vandbygningsfagene, Materialisere, derunder Jernbeton, og kommunal-hy- giejnisk Ingeniørvæsen kan efter Begæring ved Indmeldelsen til anden Del af Eksamen for Bygningsingeniører forlanges udsat til et senere Aar, saaledes at Eksamens anden Del falder i en Forprøve og en Slutprøve, hvilken sidste skal være fuldendt senest 41/2 Aar efter Eksamens første Del. Af dem, der vil benytte sig heraf, forlanges dog Attest for at have gennemgaaet Øvelserne i Opmaaling og Nivellement og udført Kursusar- bejde i Landmaaling samt Maskinlære og Husbygning senest ved Indmel- delsen, medens Bedømmelsen af disse Kursusarbejder først finder Sted ved Slutprøven. Ingen kan indstille sig til Forprøve mere end een Gang, og der udstedes intet Eksamensdiplom for denne Prøve alene. Tidspunktet for ovennævnte Bestemmelsers Ikrafttræden samt de fornødne Overgansbestemmelser træffes af Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet efter Lærerraadets Indstilling. Bestemmelser om Ikrafttræden af den polytekniske Læreanstalts Reglement af 13de Oktober 1913 samt Overgangsbestemmelser. (Ministeriel Resolution af 25de Oktober 1013). Ovenstaaende Bestemmelser træder i Kraft: ved Adgangseksamen i Juni—Juli 1914, ved første Del af Eksamen i Juni—Juli 1915, ved anden Del af Eksamen for Fabrikingeniører i De- cember 1917—Januar 1918, ved anden Del af Eksamen for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører i December 1914—Januar 1915, idet der dog fremdeles afholdes første og anden Del af Eksamen efter Reglement af 28. December 1909, sidste Gang til følgende Tider: Første Del af Eksamen i Juni—Juli 1915, dog kun for dem, der har begyndt Studiet før 1913. Anden Del af Eksamen for Fabrikingeniører i December 1917—Ja- nuar 1918, dog kun for dem, der har begyndt Studiet før 1913. Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914 Anden Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører i December 1914—Januar 1915, dog kun for dem, der har bestaaet første Del af Eksamen før 1913 og ikke ønsker at underkaste sig anden Del af Eksamen efter den nye Ordning. De ved Reglementets § 16 indførte Bestemmelser for Karaktergiv- ningen samt de dertil hørende øvrige Bestemmelser i §§ 13 og 16 anven- des første Gang ved første Del af Eksamen i Juni—Juli 1914 og bringes kun i Anvendelse til anden Del af Eksamen for de Kandidater, der har underkastet sig en første Del af Eksamen, ved hvilken brudne Karakterer gaves. Regler for Bedømmelsen af kemiske Kursusarbejder. (Ministeriel Resolution af 8de November 1913). I hvert af Fagene: uorganisk kvalitativ Analyse, organisk kvalitativ Analyse og kvantitativ Analyse for Fabrikingeniører gives der Eleverne i et dertil egnet Studiehalvaar hver fem Analyser, hvis Resultater bedøm- mes efter Laboratorieforstanderens Foranstaltning. Middeltallet af Gen- nemsnitskarakteren for disse fem Analyser og Karakteren for Eksamens- analysen i hvert af Fagene giver Eksamenskarakteren for Faget. De to Karakterer, hvoraf Middeltallet tages, gives efter den arith- matiske Karakterrække (§ 15). 1 Forbindelse med ovennævnte Reglement udstedtes der følgende: Detailleret Program for Undervisningen ved den polytekniske Læreanstalt. Undervisningen er bygget paa den Forudsætning, at de studerende møder med Forkundskaber, svarende til de Fordringer, som stilles ved Adgangseksamen til Læreanstalten. Undervisningen omfatter: 1. Matematik. A. Kursus for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Undervisningen er fordelt over Halvaar. Der undervises i 1., 2., 3. og 4. Halvaar henholdsvis 6, 5, 4 og 3 ugentlige Timer. Hvert Aar begynder en ny Række Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gives ugentlige Hjemmeopgaver. Forelæsningernes nærmere Indhold er følgende: Analytisk Ilangeometri. Koordinatændring. Den almindelige Lig- ning af 2. Grad. Pol og Polar ved Keglesnit. Specielle skævvinklede Koordinatsystemer for Keglesnittene. Polære Koordinater med Anvendelse paa Keglesnit og Spiraler. Program for Undervisningen Analytisk Rumgeometri. Plan og ret Linie. Koordinatændring Hovedformerne for Flader af anden Orden samt de vigtigste Læresæt- ninger om disse Flader. De vigtigste Fladetyper. Differentialregning. Funktionsbegrebet. Omvendte Funktioner; der- under cirkulære Funktioner Grænsebegrebet. Regler for Differentiation. Ændring af den ufhængige variable. Homogene Funktioner. Rækkers Sum og Konvergens. Taylors og Mac-Laurins'; Rækker for Funktioner af een og af fiere variable. Binomialforralen. Rækker for a x, sin x, cos x, 1. (1 -|— x). Anvendelse til Funktionernes Beregning. Eksponentielle Funk- tioner med imaginære Eksponenter Ubestemte Formers Grænseværdier. Maksimum og Minimum for Funktioner af een og af flere variable. Ligningernes Teori. Anvendelsen af Læren om Determinanter ved Løsningen af Ligninger af 1. Grad. Elimination imellem to Ligninger. Lige Rødder. Budans Række. Sturms Teorem. Numerisk Bestemmelse af reelle Rødder. Integralregning. Indledning. Almindelige Metoder. Integration af rationale Differentialer med Brøkers Dekomposition. Integration af irra- tionale Differentialer. Integration af transcendente Differentialer. Til- nærmet Integration. Bestemte Integraler. Dobbeltintegraler. Integration af et eksakt Differential. Trigonometriske Rækker. Differentialligningers Integration: Dannelse af Differentialligninger ved Elimination af Konstanter. Integration af Differentialligninger med 2 variable af første Orden. Differentialligninger af højere Orden, særlig de lineære. Samtidige Differentialligninger. Differential- og Intregalregningens Anvendelse paa Geometrien. Tan- gent og Normal til plane Kurver. Plane Kurvers Stilling til hinanden i Nærheden af et fælles Punkt. Oskulation. Krumning. Evolut og Evol- vent. Bestemmelse af mærkelige Punkter paa algebraiske plane Kurver. Anvendelse af polære Koordinater. Kvadratur. Rektifikation. Anvendelse paa Keglesnit, Lemniskat, Descartes' Blad, Cykloiden og den logaritmiske Spiral. Indhyllingskurver. Tangent og Normalplan til Rumkurver. Tangentplan og Normal til Flader. Indhyllingsflader. Kubatur, Kvadratur og Rektifikation. Geometriske Anvendelser af Differentialligninger. Kurver med størst Fald. Rumkurvers og Fladers Krumningsforhold. B. Kursus for Fabrikingeniører. Undervisningen er fordelt over 2 Halvaar, hvert med 2 Timers Fore- læsning og 1 Times Eksaminatorium ugentlig. Der gives ugentlige Hjemme- opgaver. Forelæsningernes Indhold er følgende: Analytisk Plangeometri. Koordinatændring. Den almindelige Lig- ning af anden Grad. Skævvinklede og polære Koordinatsystemer. Analytisk Rumgeometri. Plan og ret Linie. Koordinatændring. De vigtigste Fladetyper. Hovedformer for Flader af anden Orden. Frem- bringelse ved rette Linier. Differential og Integralregning. Reglerne for Differentiation. An- vendelse paa Bestemmelse af Maksimum og Minimum med een uafhængig 366 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 variabel samt af ubestemte Formers Grænseværdi. Geometriske Anven- delser paa plane Kurvers Tangent, Normal og Krumning samt paa Be- stemmelsen af deres Figur og mærkelige Punkter. Hovedreglerne for Integration. Geometriske Anvendelser paa Be- stemmelse af plane Arealer, Buelængder, Rumfang og simple krumme Arealer; Bestemmelse af Tyngdepunkter, Inertimomenter og Tiltrækninger. Integration af simple Differentialligninger, særlig lineære med konstante Koefficienter. Rækkeudviklinger. Rækkers Konvergens. Potensrækker. Taylors Række. Elementære Funktioners Rækkeudvikling. Trigonometriske Rækker. Ligningernes Teori. Lige Rødder. Sturms og Budans Sætninger. Numerisk Bestemmelse af reelle Rødder. 2. Rationel Mekanik. Undervisningen følges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Den er fordelt over 2., 3. og 4. Halvaar med henholdsvis 3, 4 og 2 Timer ugentlig. Der gives ugentlige Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny Række Forelæsninger, der omfatter: Ligevægtslære. Kræfter, der angriber samme Punkt. Paralelle Kræf- ter. Tyngdepunkter. Kraftpar. Kraftsystemets Reduktion. Faste Lege- mers Ligevægt med og uden Gnidning. Grafisk Statik med Læren om Diagramnier. De virtuelle Arbejders Princip. Stabilitet. Spændings- bestemmelser i et leddet System. Tovpolygoner og bøjelige Snore. Poten- tial og Tiltrækning. Flydende Legemers Ligevægt og Tryk paa faste Flader. Legemer, der svømmer paa Vædsker. Ligevægtens Stabilitet. Qeometrisk Bevægelseslære. Hastighed ; Acceleration. Et fast Legemes endelige og uendelige lille Bevægelse. Hastigliedsdiagrammet. Dynamisk Bevægelseslære. Almindelige Principper. Bevægelse af frie og bundne Punkter. Inertimomenter. D'Alemberts Princip. Tyngde- punktssætningen og Momentsætningen. Energisætningen med forskellig- artede Anvendelser. Drejning om en Akse. Læren om Stødkræfter. Carnots Sætning. Relativ Bevægelse. Stabilitet. Enheder. 3. Deskriptiv Geometri. Undervisningen følges af Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører; den er fordelt over 1., 2. og 3. Halvaar med henholdsvis 4, 3 og 3 ugentlige Timer til Forelæsninger og Eksaminatorier. Der gives ugent- lige Hjemmeopgaver. Hvert Aar begynder en ny Række af Forelæsninger, hvis Indhold er følgende : a. De forskellige Afbildningsmaader: Dobbelt retvinklet Afbildning, skraa Afbildning, aksonometrisk Afbildning, Talmaaden, Perspektiv. b. Projektivgeometri: Homologi i Planen og Rummet, projektive Rækker og Bundter Keglesnit. c. Hjullinier, Omdrejningsflader, Keglesnitsflader, Rumkurver og udfolde- lige Flader, Indhyllingsflader, vindskæve Flader, Skrueflader og topo- grafiske Flader. Program for Undervisningen 367 4. Fysik. Undervisningen bestaar dels af Forelæsninger og Eksaminatorier, dels af Øvelser i Laboratoriet. A. I orelæsninger og Eksaminatorier. Undervisningen er fælles for alle studerende; den omfatter: a. Fysisk Forsøgslære, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 4 Maaneder. b. Magnetisme og Elektricitet, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 1. Halvaar. c. Lyslære og Varmelære, som foredrages i 4 ugentlige Timer i 1 Halvaar. Foredragenes Indhold er følgende: Fysisk Forsøgslære. Efter en kortfattet Fremstilling af saadanne Sætninger fra den almindelige Fysik, som faar særlig Betydning ved Ud- førelse af fysiske Forsøg, omtales de vigtigste almindelige Maalemetoder: Maaling af Længde, Masse og Tid, Maaling af Vinkler, Undersøgelse af Bevægelser, Maaling af Kræfter og Momenter, af Varmegrader og Varme- mængder, af Tryk i flydende Legemer, af Rumfang og Vægtfylde samt af elektrisk Strømstyrke, Spændingsforskel og Ledningsmodstand. Magnetisme og Elektricitet. Magnetisme i Almindelighed, magnetiske Kræfter, Jordmagnetisme, elektriske Grundfænomener, elektrisk Potential, Elektrometri, Kondensatorer, elektrisk Gnist, Elektrisermaskiner, Berørings- elektricitet, Elektromagnetisme, Galvanometri. Ohms Lov, Jernets mag- netiske Egenskaber, Diamagnetisme, Induktion, Dynamomaskiner, elektriske Svingninger, Radioaktivitet, Elektrolyse, Akkumulatorer, galvaniske Ele- menter. Lyslære. Geometrisk Optik, Kikkert og Mikroskop, Lysmaaling, Lysets Hastighed, Interferens, Normalspektret, Spektralanalyse, Tilbage- kastning og Brydning, Polarisation, Dobbeltbrydning, Lysets Absorption og Emission, Straalevarme, Fluorescens, kemiske Virkninger. Varmelære. Kalorimetri. Varmeækvivalent, Varmeteori, Diffusion, Legemernes mekaniske og termiske Forhold, Fugtighedsmaaling, Kogning, Kontinuitet mellem Vædsker og Dampe, Smeltning, Varmeledning. Almindelig Mekanik. Tyngdeloven, Newtons Love for Bevægelsen Energiprincippet, Entropisætningen, absolute Enheder. Stationære Bevæ- gelser. B. Øvelser i Laboratoriet. Der holdes 2 forskellige Øvelseskursus : a. Et Fælleskursus, som gennemgaaes af alle studerende, og hvortil anvendes 3 ugentlige Timer i eet Halvaar. Kursuset har til Maal: 1. at lade Eleverne stifte Bekendtskab med Maaleredskaber fra den eks- perimentale Fysiks forskellige Afsnit, 2. at indøve Brugen af disse Redskaber ved simple fysiske Forsøg, 3. at lære Eleverne selv at bedømme Værdien af Maalingernes Resultat, at diskutere Metoderne og planlægge mindre sammensatte Maalinger. b. Fabrikingeniørernes Kursus, hvortil anvendes 4 ugentlige Timer 1 4. Halvaar (i 12 Uger fra 7. Januar) og 5 ugentlige Timer i 5. Halvaar. Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 U(1 fra det paa Fælleskursus vundne almindelige Grundlag fortsættes der med saadanne Arbejder, som har særlig Betydning for" Fabrikingeni- ører. saasom: Vægtens Brug. Vægtfyldemaalinger. Termometri Trykmaa- 1 i tig. Smeltepunktsbestemmelser, Kalorimetri, visse optiske, elektriske og radioaktive Arbejder, Mikroskopets Brug. 5. Kemi. Undervisningen bestaar dels af Foredrag og Eksaminatorier, dels af Øvelser i Laboratoriet. • A. Forelæsninger. For Fabrikingeniører. a. Uorycuiisk Kemi. (4 Timer ugentlig i L. Halvaar). I en kort Indledning gives en elementær Udvikling af Molekularteoriens Fundamenter: Molekul, Atom, Valens, Atom- og Molekulbetegnelse, Atomernes relative Vægt og kemiske Formler. Dernæst gennemgaas de forskellige Metalloider og de vigtigste af deres indbyrdes Forbindelser. Foredraget er nærmest at orienterende Natur og bestemt til at give et klart Begreb om kemiske Processer, hvis Natur yderligere belyses af de Foredraget ledsagende tal- rige Eksperimenter. Foredraget over Metaller er ligesom det over Metailloiderne nærmest af orienterende Natur; af det meget betydelige Stof medtages kun saa- danne Grundstoffer og Forbindelser, som har større Betydning enten i teoretisk eller praktisk Henseende. 1 direkte filknytning til dette Foredrag slutter sig et Halvaars Eks- aminatorium (3 Timer ugentlig), i hvilket Kemien gennemgaas i det Om- fang, som 1. Del af P^ksamen stiller Fordring om. Dernæst forudsæt- tes det, at Eksaminanderne imellem 1. og 2. Del af Eksamen ved Selvstudium bygger videre paa det givne Grundlag og erhverver sig grun- digt Kendskab til de vigtigste Forbindelser, idet et videregaaende Eksami- natorium (3 Timer ugentlig i 6. eller 8. Halvaar), nærmere regulerer og fastsætter Fordringerne i denne Henseende. b. Oryanislc Kemi. 1. Del af Eksamen. Forelæsning i 3 Timer ugentlig i 2. Halvaar og Eksaminatorium i 3 Timer ugentlig i 3. Halvaar. I Forelæsningerne, der i saa høj Grad som muligt ledsages af Eks- perimenter, gives en Beskrivelse af de vigtigste organiske Forbindelser, nemlig Metlianderivater (Kulbrinter og disses Halogenderivater, Alkoholer og disses Anhydrider, Aldehyder og Ketoner, Syrer og disses Halogenderi- vater og Anhydrider, Alkylsalte, enkelte Svovlforbindelser, Kulhydrater, Aminer, Amider, enkelte Ureider og Aminosyrer), karbocgkliske Forbindel- ser (aromatiske Kulbrinter, Halogenderivater og Sulfonsyrer, Fenoler, Naftoler, Kinoner, Nitroforbindelser, Aminer, enkelte A/,o- og Diazofor- bindelser, Alkoholer, Aldehyder, Ketoner og Syrer samt Derivater heraf, Terpener og Kamferarter), heterocykliske Forbindelser (herunder vigtigere Alkaloider) og endelig en kort Oversigt over Proteinstofferne. Program for Undervisningen 369 Forelæsningen skal ikke blot give en Fremstilling af visse organiske Forbindelsers Dannelse og Egenskaber, men skal ogsaa bidrage til For- staaelsen af den organiske Kemis Systematik og Metode. Eksaminatoriet slutter sig nær til Forelæsningens Pensum. 2den Del af Eksamen. Eksaminatorium: 3 å 4 Timer ugentlig i 5. eller 7. Halvaar. Den organiske Kemi gennemgaas indgaaende paa Grundlag af en udførlig Lærebog øg saaledes, at de studerende har Lejlighed til at øves i videnskabelig Tænkemaade. Pensumet fra 1. Del udvides betydeligt, ogsaa med Hensyn til Enkeltlieder. Naar det synes ønskeligt, kan 1 af de 4 Timer anvendes til Fore- læsning over et udvalgt Emne af den organiske Kemi. c. Fysisk Kemi. (3 Timer ugentlig i 5. Halvaar). Dette Fag foredrages i et saadant Omfang, som kræves for at give Tilhørerne et klart Begreb om den fysiske Kemis Grundtræk og for at vise Sammen- hængen og Lovmæssigheden i de kemiske Fænomener i det Hele. Efter en Indledning, der omhandler Grundbegreberne i den kemiske Energetik, behandles: De forskellige Aggregattilstande, den heterogene Ligevægt Blandinger og Opløsninger, homogen Ligevægt, Faselære, Saltopløsninger og elektrolytisk Dissociation, kemisk Kinetik, Termokemi og Affinitetslære samt teoretisk Elektrokemi. Stoffet gennemgaas eksaminatorisk i et se- nere Halvaar. (2 Timer ugentlig i 7de eller 9de Halvaar). Fur Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Kemi. (4 Timer ugentlig i 2det Halvaar). Foredraget omfatter dels uorganisk Kemi i væsentlig samme Omfang som for Fabrikingeniører, dels en kort Gennemgang af de organiske Forbindelser, som har særlig Betyd- ning i teknisk Henseende. Det læste Stof gennemgaas senere i et Eksami- natorium. (3 Timer ugentlig i 4de Halvaar). B. Øvelser i Laboratoriet. For Fabrikingeniører. a. Øvelser i kvalitativ uorganisk Analyse. Igennem Reaktionsøvelser, der gruppevis medtager de vigtigste uorganiske Stoffer, indøves igennem flere Halvaar (normalt 3) den analytiske Behandling af alle vigtigere Stoffer eller Stofblandinger. Til disse Øvelser slutter sig en teoretisk Gennemgang af de vigtigste Reaktioner og almindelig Vejledning i Valget af de analytiske Metoder. (1 Time ugentlig i et Halvaar). b. Øvelser i kvantitativ Undersøgelse af Forbindelser eller Blandinger, hvis Bestanddele væsentligst er af uorganisk Natur, samt Elementær- analyser. c. Øvelser i uorganisk Syntese. Disse Øvelser har til Formaal dels at give de studerende Færdighed i Udførelsen af de almindelige kemiske Operationer, dels at lære dem Tilvirkningen af uorganiske Stoffer efter bestemte Forskrifter. d. Øvelser i organisk Kemi gennemgaas efter 1ste Del af Eksamen og omfatter organisk Analyse og Syntese. De strækker sig normalt over Universitetets Aarbog. 47 370 Den polytekniske læreanstalt 1913—1914 to Semestre. De analytiske Øvelser giver Vejledning i Adskillelsen af or- ganiske Stoffer, for sig eller sammen med uorganiske Bestanddele, idet der som Øvelseseksempler anvendes Stoffer, hentede fra de vigtigere Grupper af organiske Forbindelser. Til disse Øvelser slutter sig en teo- retisk Gennemgang af de vigtigste Reaktioner og almindelig Vejledning i Valget af de analytiske Metoder (1 Time ugentlig i et Halvaar). De syn- tetiske Øvelser skal give Vejledning i almindelig Laboratoriepraksis og samtidig give de studerende Lejlighed til praktisk at gennemgaa en Kække vigtigere Reaktioner. (Af de i Kursus udførte Arbejder bliver et af uorganisk eller af or- ganisk Natur afgivet af den studerende til Bedømmelse ved Eksamens 2. Del). e. Øvelser i fysisk Kemi. Ved disse Øvelser vil de studerende stifte Bekendtskab med de vigtigere fysisk-kemiske Maalemetoder, saa- som : Bestemmelse af Molekularvægt i Opløsninger, Damptrykbestemmelse, Bestemmelse af Smelte- og Omdannelsespunkt, termokemiske Maalinger, Maaling af elektromotorisk Kraft og Aftinitetsbestemmelser, Bestemmelse af elektrolytisk Ledningsevne og Overføringstal, Maaling af Reaktions- hastighed. Til Øvelserne hører den fuldstændige teoretiske Behandling og Udnyttelse af de fundne Forsøgsresultater. For Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. f. Øvelser i kvalitativ uorganisk Analyse. Ved disse Øvelser lærer de studerende den analytiske Undersøgelse af simple uorganiske Blandin- ger. Hertil slutter sig en teoretisk Gennemgang af de Reaktioner, som tinder Anvendelse ved Øvelserne. G. Mineralogi og Geologi. For FabriTcingeniører. a. Undervisningen i Mineralogi og Krystallografi afholdes i 4 ugent- lige Timer i 2. Halvaar; den bestaar af Eksaminatorier og Øvelser; om Øvelserne maa de studerende aflægge skriftlig Rapport. Indholdet af Undervisningen er: Krystalsystemerne og deres vig- tigste Underafdelinger, Krystallernes almindelige fysiske Egenskaber, Mineralernes Dannelses- og Forekomstmaade, det vigtigste af Mineral- system atiken, Øvelser i den praktiske Bestemmelse af Mineralerne ved Hjælp af ydre Kendetegn og kemiske Prøver, derunder Blæserørsforsøg. b. Geologi. Forelæsningen holdes i 4 ugentlige Timer i Efteraars- halvaar med lige Aarstal, iberegnet Eksaminatorier. Den omfatter: Jordskorpens Bestanddele. Mineraler og Bjergarter, Eruptivbjerg- arter, Sedimentbjergarter, krystallinske Skifre. Jordskorpens Forandringer. Bevægelser i Jordens faste Masser. Vulkaner. Vandets og Luftens geologiske Virkninger. Jordskorpens Udviklingshistorie. De geologiske Perioder og deres Karakteristik i kort Omrids. Danmarks Geologi. Beskrivelse af Danmarks geologiske Bygning og Landets Tilblivelsesmaade. Af Nabolandenes Geologi medtages, hvad der Program for Undervisningen 371 har særlig Betydning for Forstaaelsen af Danmarks. Geologiske Byg- ningsforhold og Bjergarter, som frembyder Interesse i praktisk Henseende, omtales udførligst. Til Undervisningen slutter sig Øvelser i det mineralogiske Musæum samt geologiske Ekskursioner. For Bygningsingeniører. c. Geologi. Forelæsningen holdes i 4 ugentlige Timer i 1. Halv- aar, iberegnet Eksaminatorier. Den har samme Omfang som Forelæs- ningen for Fabrikingeniører (se ovenfor under b). Til Undervisningen, som gentages hvert Aar, slutter sig Øvelser i det mineralogiske Museum samt geologiske Ekskursioner. 7. Teknisk Kemi og kemisk Teknologi A. Teknisk Kemi for Fabrikingeniører. Undervisningen omfatter Forelæsninger og Øvelser. Forelæsningerne er fordelte paa 4 Halvaar med 4 ugentlige Timer i eet Halvaar og 3 ugentlige Timer i de øvrige; hvert andet Aar begynder en ny Række Forelæsninger. Disse amfatter: 1. Atmosfærisk Luft. Normale Bestanddele, Forureninger gennem Aandedræt, Forbrænding og industriel Virksomhed, Støv, Bestem- melse af de skadelige Bestanddele, Ozon. 2. Vand. Indhold af fremmede Bestanddele, Rensning til teknisk Brug, kemisk Vandanalyse. 3. Fortættede Luftarter. Kulsyre, Ilt, Kvælstof, Brint, Svovlsyrling, Klor, Kvælstofforilte. 4. Kunstig Køling. Lagring af Is, Kuldemaskiner. 5. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændværdi, Brændselsarter, fly- dende og luftformet Brændsel, Ildsteder til Husbrug og teknisk Brug, Kontrol med Forbrændinger, Røganalyser, Trækmaaling, Temperatur- maaling, Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion, Modstande mod Luftbevægelse, Varmetransmission, Thermit og elek- triske Ovne. ti. Svovl, indvinding og Rensning, Svovlkulstof, Svovlsyrling, Svovlsyre, Svovlsyreanhydrid, Analyser af Raastoffer, Driftskontrol. 7. Alkalisalte. Kogsalt, Sulfat, Saltsyre, Soda, Leblanc's Metode, Soda- rester, Ætsnatron, Ammoniaksoda, Thiosulfat, Hydrosulfit, Analyser, Kalisalte, Klorkalium, Kaliumsulfat, Potaske, Gødningssalte, Brom, Salpeter, Salpetersyre, Jod, Cyankalium, Ammoniakforbindelser, Bor- syre, Barytsalte. 8. Klor. Klorkalk, Klornatron, Klorater, elektrolytisk Fremstilling. Analyser af Produkter, Driftskontrol. 9. Kunstgødning. Mineralsk Plantenæring, Fosforsyregødninger, Kvæl- stofgødninger, Kalksalpeter, Kalkkvælstof, Affaldsstoffer, Analyser af Gødninger. 372 Don polytokniske Læreanstalt 1913—1914 10. Eksploderende Stoffer. Egenskaber og Prøver, Knaldmetaller, Sort- krudt, Salpetersyreforbindelser. Nitroforbindelser, røgsvagt Krudt, Fosfor, Tændemidler. 11. Lerjord-Forbindelser. Alun, Ultramarin, sjældne Jordarter, kunstig Korund, Karborundum. 12. Mørtel. Kalk, Cement, Gips, Kalksandsten, Prøver. 13. Lervarer. Lerets Egenskaber, danske Lerarter, Teglvarer, ildfaste Varer, Stentøj, Fajance, Porcelæn. 14. Glas. Sammensætning og Egenskaber, Smeltning, Bearbejdning, Ud- smykning. 15. Metallur gi. Bjergbygning, mekanisk Oparbejdning af Malme, Rist- ning. Udsmeltning, vaad Udvinding, Jern, Bly, Kobber, Sølv, Guld, Platin, Kvægsølv, Zink, Tin, Arsenik, Antimon, Vismut, Nikkel, Ko- bolt, Aluminium, Natrium. 16. Tør Destillation. Lysgas, Tilvirkning, Rensning og Anvendelse, Acetylen, Cinders, Stenkulstjære, Mineralier, Adskillelse, Rensning og Prøvning, Paraffin, Jordvoks, Asfalt, Eddikesyre, Træspiritus, Acetone, Analyser. 17. Fedtstoffer. Forekomst, Indvinding af Tran og Plantefedt. Oliefa- briker, Fernis og Lak. Sæber, Stearin, Glycerin, Analyser. 18 Kidhydrater. Sukker af Roer og Rør, Raffinering, Melasseoparbejd- ning, Stivelse, Stivelsesukker og Dekstrin, Cellulosens kemiske Industri, li). Harpikser. Indvinding, Kautsjuk. Forarbejdning, Anvendelser, Un- dersøgelser. 20. Farvestofler. Mineralfarver, naturlige Farvestoffer, kunstige Farver, Nitrofarver, Azofarver, Di- og Trifenylmetanfarver, Pyroninfarver, Acridinfarver, Nitrosofarver, Oxy keton farver, Indofenolfarver. Azin- og Tbiazinfarver, Thiobenzylfarver, Chinolinfarver, Indigo og Thio- indigo, Farver af ukendt Konstitution, Blegning, Farvning og Tryk- ning, kemiske og optiske Undersøgelser, kunstige Sødningsmidler, Lægemidler, kunstige Parfumer. Eksaminatorierne er fordelte paa 4 Halvaar med 2 ugentlige Timer i 2 Halvaar og 3 ugentlige Timer i de andre 2 Halvaar. Øvelserne i det teknisk kemiske Laboratorium udføres i eet Halvaar og omfatter saadanne Metoder, der i Praksis anvendes til Undersøgelse af Raastoffer og Fabrikater, hvis Værdi afhænger af Sammensætningen, og saadanne Metoder, der anvendes for at følge visse kemiske Processers Fremadskriden. Hvor fysiske Maalinger kan anvendes, indøves saadanne. Planlæggelse af Undersøgelser indøves. Eksaminanderne modtager endvidere Vejledning i Udarbejdelse af Udkast til kemiske Fabrikanlæg; et saadant Arbejde, til hvilket Læreren i teknisk eller bioteknisk Kemi stiller Opgaven, fremlægges som Kursus- arbejde til Bedømmelse ved Eksamen. B. Kemisk Teknologi for Maskin- og Elektroingeniører. Undervisningen gives i 2 ugentlige Forelæsninger i 8. Halvaar og omfatter: 1. Teknisk Varmelære. Forbrænding, Brændværdi, Brændselsarter, faste, flydende og luftformet Brændsel, Ildsteder til Husbrug og industrielle, Program for Undorvisningen 373 Kontrol med Fyringer, Røganalyser, Trækmaaling, Temperaturmaa- ling, Varmeberegninger, Skorstene, Virkning og Konstruktion, Mod- stande mod Luftbevægelsen, Varmetransmission, Pasteuriserings- apparater. 2. Apparater og Metoder, anvendte i den kemiske Industri, Pulverise- ringsapparater, Adskillelse efter Kornstørrelse og Vægtfylde, magne- tisk Separation, Transport af Pulvere, Blandingsmaskiner, Adskillelse mellem faste og flydende Legemer, Filtrering, Centrifugering, Filter- presser, Sugefiltre, Opløsning og Ekstraktion, Inddampning og Tør- ring, Krystallisation, Destillation, Reaktionsapparater for Luftarter, for Luftarter og Vædsker, Maaleapparater. 3. Elektrokemisk Industri. Tilvirkning af Lyskul og Elektrodekul, Grafit, elektriske Ovne, Anvendelse til Karbider, Silicider, Smeltning af Korund, Glas, Destillation af Fosfor, Kvælstofbinding, Elektrolyse af smeltede Masser, Fremstilling af Natrium, Calcium, Zink og Jern, Elektrolyse af Vand, af Saltopløsninger, Fremstilling af Klor, Bleg- ningsvædsker, Klorater. Udvinding af Metaller, Guld, Sølv, Kobber, Zink, Tin. Udfældning af Metalhinder, Iltning og Reduktion. 8. Bioteknisk Kemi. Undervisningen i dette Fag, der er bestemt for Fabrikingeniører, er fordelt paa to Halvaar med 3 ugentlige Timer i hvert. Heri er iberegnet Tiden til Eksaminatorier. Hvert andet Efteraar begynder ny Forelæs- ningsrække. Denne omfatter: 1. Celler og Væv. Livsytringer og Livskrav. Æggehvidestoffernes al- mindelige Egenskaber. 2. Enzymerne, deres Betydning for Organismerne og deres tekniske An- vendelse. 3. Ernæringsfysiologi. Foderstoffer. Produktion af Kød og Mælk. 4. Kødets og Mælkens Bygning og Kemi. 5. Fremstilling af Smør og Ost. 6. Fremstilling af Margarine og andet Spisefedt. 7. Fremstilling af Chocolade, Forfriskningsvande og andre Nydelses- midler. 8. Mikroorganismernes alm. Egenskaber. 9. Fedtstoffernes Omdannelse og Konservering. 10. Fremstilling af Gæringseddike. 11. De forskellige Kulhydratgæringer: Mælkesyregæringen, Alkoholgæ- ringen, Propionsyregæringen, Smørsyregæringen, Forgæring af Cellu- lose og Pektinstoffer. 12. Mælkesyregæringens Anvendelse i Brænderiet, Mejeriet og Landbruget. 13. Alkoholgæringens Anvendelse ved Fremstillingen Vin, 01, Brændevin og Brød. Nærmere Beskrivelse af disse Fabrikationer. 14. Konservering af Frugt og Grøntsager. 15. Forraadnelsesprocessen og Urinstoffets Forgæring. IB. Konservering af Æg, Kød og Mælk. Ostens Modningsproces. 17. Garvning og Limfabrikation. 371 I)en polytekniske Læreanstalt 1913 — l'J14 18. Fremskaffelse af større Vandmængder ved Gravning og Boring. Van- dets Bakteriologi. Rensning af Drikkevand og Afløbsvand. 19. ,1 ordbundsbakteriologi. Nitrificerende. denitrificerende og kvælstofsam- lende Bakterier. Næringsstoffernes naturlige Kredsløb. 1 Foraarshalvaaret staar det l)ioteknisk-kemiske Laboratorium aabent for de studerende, hvis Fabriksprojekt hører hen under de i bioteknisk Kemi behandlede Industrier. 9. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. A. For Bygningsingeniører. 1. Det almindelige Kursus (5 Timer Forelæsninger ugentlig i 5. og 6. Halvaar og 3 Timer Eksaminatorer ugentlig i 8. og 9. Halvaar). a. Indledning. Elementerne af grafisk Statik. Tovpolygoner og deres Anvendelse paa Bestemmelse af Tyngdepunkt, statiske Momenter og Inertimomenter og som Ligevægtsformer for Stangsystemer og Kæder. Inertiellipsen, Inerticirklen. b. Elasticitetslære. 1. Almindelig Indledning til Elasticitetslæren. Spændingskomposan- terne, plan Spændingstilstand, Relationer mellem Spændinger og Form- forandringer, Materialanstrengelsen. 2. l)e shnjyleste Paavirkningsmaader for lige Bjælker. Træk, Tryk, Forskydning; Vridning af en cirkulær Cylinder; Bestemmelse af Spæn- dinger og Formforandringer, Deformationsarbejdet. Bøjning, idet Kraftplanen er en Symmetriplan; Bestemmelse af Normaløpændingerne og Nedbøjningerne, Nedbøjningslinien som Tov- polygon, Anvendelse paa statisk bestemte og statisk ubestemte (ind- spændte og kontinuerlige) Bjælker med konstant Tværsnit, Bestemmelse af Forskydningsspændingerne, Dimensionsbesteiumelse; variabelt Tværsnit; Deformationsarbejdet. 3. Materialernes Elasticitets- og Styrkeforhold. Smedeligt Jern, Ar- bejdsliniens Form og mærkelige Punkter; Virkningen af en Gentagelse af Paavirkningen, af hyppigt skiftende Paavirkninger og af Paavirkningens Varighed, Stød. Tilladelig Paavirkning. Andre bløde Metaller og Lege- ringer. Slcøre Materialier (Støbejern, naturlige og kunstige Sten, Mørtel. Beton, Murværk), Arbejdsliniens Form, Styrkeforholdene i Almindelighed, Oplysninger om de enkelte Materialier, tilladelig Paavirkning. — Træ. Elasticitets- og Styrkeforhold, Paavirkning i forskellige Retninger, tilla- delig Paavirkning. 4. Mere sammensatte Paavirkninger af lige Bjælker. Skæv Bøjning, Kærne og W-Flade, ekscentrisk Tryk uden Trækmodstand, Søjler med central, ekscentrisk og direkte Bøjnings-Paavirkning. 5. Krumme Bjælker. Kort Oversigt over Forskellen i Beregnings- maaden for krumme og lige Bjælker. 6. Plader og Beholdere. Bach's Tilnærmelsesberegning for plane Plader. De simpleste Beholder-Former med tynde Vægge. Program for Undervisningen 375 c. Teknisk Statik. 1. Indledning. Almindeligt om Belastningens Art og Understøt- ningerne; lnfiuenslinier og deres Anvendelse for ensformig fordelt og Hjultryks-Belastning. 2. Simple Bjælker med hvilende og bevægelig Belastning. Momenter og Transversalkræfter for bevægelig Belastning, grafisk Konstruktion og Beregning. Bestemmelse af Spændingerne i simpelt understøttede Gitter- bjælker for hvilende og bevægelig Belastning. Særlige Former af saa- danne Gitterbjælker. 3. Almindelig Teori for bærende Konstruktioner med Anvendelse af det virtuelle Arbejde; Bestemmelse af Spændinger og Formforandringer i statisk bestemte og statisk ubestemte, massive og Gitterbjælker. Maxwells Sætning, Spændings- og Forskydnings-Elasticitetsligningerne, de Castig- liano'ske Sætninger. Nedbøjningslinien som Tovpolygon, Forskydnings- planer. Betingelser for statisk Bestemthed, kort Forklaring af Begrebet geometrisk Bestemthed. 4. Kort Oversigt over de forskellige Former af Gitterudfyldningen i plane Gitterbjælker; den sædvanlige Tilnærmelsesberegning af sammen- satte Gittere. 5. Kort Oversigt over de forskellige Dragerformer og deres Bereg- ning; Gerberdragere og kontinuerlige Dragere; Buer med 3 eller 2 eller ingen Charmerer; Hængebrodragere. 6. Kort Oversigt over rumlige Gittersystemers Beregning. d. Jernkonstruktioner. 1. Elementerne af Jernkonstruktioner. Materialets Kvalitet, Tvær- snitsformer, Nitte- og Bolteforbindelser. Valsede Bjælker og nittede Plade- jernsdragere; spinkle Gitterbjælker; Lejer, Charmerer, Søjler. 2. Anvendelser i Rusbygning. Etageadskillelser, Belastning og til- ladelig Paavirkning; Bjælker, Dragere, Søjler, Fagudfyldningen. Tagkon- struktioner, Belastning og tilladelig Paavirkning; Tagdækningen, sekun- dære Spær, Aase, Vinddragere og Tværforbindelser, Hovedspærfagene; kort Oversigt over de forskellige Former af Hovedspærfag. Jernskelet- Bygninger, kort Oversigt. 3. Anvendelser i Brobygning. Overbygningens Bestanddele og Hoved- anordning, Inddeling efter Hoveddrager-Formerne; Tværprofilets Anord- ning, Antallet af Hoveddragere, Brobanens Beliggenhed. Belastning og tilladelig Paavirkning. Hoveddragernes Konstruktion/ Tværsnitsformer, Forbindelser og Stød, Knudepunkts-Nitninger og Bolteforbindelser. Brobanen: Brodækket og Brobanebjælkernes Konstruktion og Be- regning; Afslutning langs Siderne og ved Piller og Charnierer; Ræk- værket. Den bærende Hovedkonstruktion/ forskellige Anordninger af Vinddra- gere og Tværafstivninger og deres Beregning. Særlige Konstruktionsdetailler for Gerber- og kontinuerlige Dragere og for Buebroer. Understøtninger af Jern. Kort Oversigt over Monteringen, Afleveringen med Belastningsprøver og Spændingsmaalinger og Vedligeholdelsen. Til Forelæsningerne slutter sig dels de nævnte Eksaminatorier, hvor- I)cn polytekniske Læreanstalt J913—1914 under ogsaa indgaar ugentlige skriftlige Opgaver, dels Konstruktionsøvel- ser, der afholdes i G. Halvaar fra 22. Februar til 24. April og i 8. Halv- aar fra 18. April til 31. Maj. II. Det særlige Kursus (2 Timer Forelæsninger ugentlig i 2 Halvaar). a. Supplering af forskellige Afsnit, der enten er helt forbigaaede eller kun oversigtsmæssigt behandlede i det almindelige Kursus: Forskyd- ningsspændingernes Indflydelse paa Nedbøjning og Dimensionsbestemmelse for bøjede Bjælker, krumme Bjælker; lidt nærmere om Beregning og Konstruktion af Gerber- og kontinuerlige Dragere, Buedragere (herunder Afstivningsrammer og Portaler) og Hængebrodragere). b. Udførligere Behandling af enkelte udvalgte Afsnit fra Bygnings- statikens eller Jernkonstruktionernes Omraade, vekslende fra Aar til Aar. Til disse Forelæsninger slutter sig Udarbejdelsen af Eksamenspro- jektet i Tiden fra Juni til 1. November i 8.-9. Halvaar. B. For Maskiningeniører. I. Som A. I. II. Hydrodynamik, Jordtryk og Murværker (2 Timer Forelæsninger ugentlig i en Maaned). a. Hydrodynamik. Vands Udstrømning gennem Bund- og Sideaab- ninger samt Bevægelse i Rørledninger og Kanaler. b. Jordtryk. Friktion, Kohæsion, Jordtryk paa en lodret Mur ved vandret Jordoverflade, uden Friktion mod Muren. Korntryk i Siloer. c. Murværker. Beregning af Murpiller og Hvælvinger i de simp- leste Former. Til Forelæsningerne slutter sig de samme Eksaminatorier, skriftlige Opgaver og Konstruktionsøvelser som ved det almindelige Kursus for Byg- ningsingeniører; Øvelserne afholdes i 6. Halvaar fra 1. Februar til 31. Marts og i 8. Halvaar fra 15. Februar til 15. April. C. For Elektroingeniører. I. (5 Timer Forelæsninger og 2 Timer Eksaminatorier ugentlig i 5. Halvaar). a. Som A. I. a. (for Bygningsingeniører). b. Som A. I. b. ( - — ). c. Som A. I. c. 1.—2. ( - — ). Under sidstnævnte Afsnit medtages her dog for Gitterbjælkernes Vedkommende kun Spæn- dingsbestemmelsen for hvilende Belastning. d. Som A. I. d. 1. og til Dels 2. (for Bygningsingeniører). Til Forelæsningerne slutter sig dels Eksaminatorier og skriftlige Op- gaver i de nævnte to ugentlige Timer, dels Konstruktionsøvelser, der af- holdes i 6. Halvaar 2 Dage om Ugen. Program for Undervisningen 377 10. Maskinisere. A. Forelæsninger. Fælles Foredrag for Maskin-, MeTctro- og Bygningsingeniører. (Ma- skinisere a. 4 Timer ugentlig i 5. og 6. Halvaar). Maskinlæren behandles i det Omfang, som er tilstrækkelig for Byg- ningsingeniører. Foredraget omfatter: 5. Halvaar: Maaling af Kræfter og Arbejde. Hestegange, Vandmo- torer, Vindmotorer, Dampkedler, Stempeldampmaskiner, Dampturbiner, Forbrændingsmotorer. 6. Halvaar: Maskindeles Konstruktion og Beregning, Svinghjul og Regulatorer, Maskiner til Løftning af Byrder, Maskiner til Løftning af Vand, Maskiner til Bevægelse og Sammentrykning af Luft, Kuldemaskiner. Særlige Foredrag for Maskin- og Elektroingeniører. (Maskinlære b. 1 Time ugentlig fælles for 6. og 8. Halvaar, Maskinlære ca. 2 Timer ugentlig i 8. Halvaar og mekanisk Varmeteori 2 Timer ugentlig i 6. Halv- aar. Forelæsningerne i mekanisk Varmeteori er kun bestemt for de Ma- skiningeniører, som vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning). Disse Foredrag omhandler væsentlig de sanmie Emner som Maskin- lære a., saaledes at de danner et Supplement dertil ved at gennemgaa forskellige Detailkonstruktioner og Maskintyper, som enten slet ikke eller dog kun løseligt er berørte i det fælles Foredrag, saaledes Typer af Vand- turbiner, Dampkedler, Ventildampmaskiner, Dampturbiner og Forbræn- dingsmotorer. Fremdeles forskellige Teorier og Beregninger, som ikke eller dog kun delvis er meddelte i det fælles Foredrag, saaledes: den mekaniske Varmeteori med Anvendelse paa Stempeldampmaskiner, Damp- turbiner, Forbrændingsmotorer, Luftkompressorer og Kuldemaskiner, Teori og Beiegning af Svinghjul og Regulatorer, Teori og Beregning af Vand- turbiner, Centrifugalpumper, Centrifugalblæsere, Stempelpumper. Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning, følger de særlige Foredrag fuldstændigt gennem begge Halvaar, medens de Maskin- ingeniører, der vælger Eksamensprojekt i Skibsbygning, kun behøver at følge Foredragene i den første Del af hvert af de 2 Halvaar efter nærmere Angivelse af Læreren. Det samme gælder for Elektroingeniørernes Ved- kommende. Stoffet i disse Foredrag ordnes derfor saaledes, at der i hvert af Halvaarene først gennemgaas det, som ogsaa er bestemt for Elektroingeniører, dernæst Resten af det, som forlanges af alle Maskin- ingeniører og sluttelig det, som er specielt for de Maskiningeniører, der vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning. Til Forelæsningerne slutter sig Øvelser i Maskinkonstruktion. Bygnings- og Elektroingeniører udfører en Række fremadskridende Konstruktionsøvelser i ca. 8x/2 Uge, medens Maskiningeniørerne i ca. 19 Uger udfører en Række Øvelsesopgaver. Hertil kommer endvidere for de Maskiningeniørers Vedkommende, der vælger Eksamensprojekt i Maskin- bygning, Udførelsen af selve dette Projekt, hvortil kan benyttes Tiden fra 1. Juni til 1. November samme Aar. Særligt Foredrag for Fabrikingeniører. (Teknisk Mekanik og Ma- skinlære d. 4 Timer ugentlig i 5. og 6. Halvaar). Der meddeles først de Universitetets Aarbog. 48 378 Den polytekniske Læieanstalt 1913—1914 til simple tekniske Beregningers Udførelse nødvendige Sætninger og Formler fra den tekniske Mekanik med særligt Hensyn til Anvendelsen paa Fabriksbygninger og paa Maskiner. Derefter Maskinlære, hoved- sagelig som Maskinbeskrivelse dog med Anvendelse af Beregning til Be- stemmelse eller Kontrollering af Hoveddimensioner og Virkemaade m. m. Der lægges særlig Vægt paa Opstilling, Montering og Prøvning af Ma- skiner, Ordning og Anbringelse af Transmissioner, Rørledninger m. m. Foredraget omfatter: I. Teknisk Mekanik: Elasticitets- og Styrkelære. Gittersystemer, Murværker, Jordtryk, Vædskers Udstrømning og Bevægelse i Ledninger. Lufts og Damps Tilstandsforandring, Udstrømning under ringe Tryk, Be- vægelse i Ledninger. II. Maskinlære: Maaling af Arbejde, Dampkedler med Tilbehør. Stempeldampmaskiner. Dampturbiner. Forbrændingsmotorer. Montering af Maskiner. Prøvning af Dampmaskiner og Forbrændingsmotorer. Daglig Drift af Maskiner. Transmissioner. Enkle Hejseapparater. Maskiner til Løftning af Vand. Blæsere Kompressorer og Vacuumspumper. Kulde- maskiner. Til Foredraget slutter sig Øvelser i Beregning og Konstruktion af Bygnings- og Maskinanlæg; Øvelserne holdes i 6. Halvaar fra 9. til 30. Juni inkl. samt i 7.-8. Halvaar fra 7. Januar til 15. Februar inkl. Endvidere: Besøg i Fabriker og Maskinanlæg under Lærerens Vej- ledning. B. Øvelser i Maskinlaboratoriet. I. Simple Indikatorforsøg. V. Undersøgelse og Justering af forskellige Maaleapparater. 3. Varm og kold Prøve af Indikatorer. 4. Arealudmaalinger med Planimeter og efter Simpsons Formel. 5. Analysering af Gas og Forbrændingsprodukter. Kalorimetrisk Bestemmelse af Brændværdien af Gas. 7. Maaling af Damps Fugtighedsgrad. 8. Undersøgelse af Gliderstyringen paa en encylindret Dampmaskine og Konstruktion af Gliderdiagrammet. i). Paavisning af Fejl ved Gliderstyringen paa en encylindret Damp- maskine ved Hjælp af Indikatordiagrammer. 10. Øvelser med Pronys Bremse og Baandbremse. II. Simpel Økonomiprøve med en encylindret Dampmaskine og Sammenligning af Resultaterne herfra med de forud beregnede. 12. Do. med Gasmaskine. 13. Do. med en Vandturbine (herunder Maaling af Vandmængder ved Overfaldsmaaling). 14. Gennemførte Forsøg med en encylindret Dampmaskine. 15. Do. med en Gasmaskine. IB. Do. med en Dieselmotor. 17. Do. med en Petroleumsmotor. 18. Forsøg med Dampkedler. 1(.). Forsøg med en fiercylindret Dampmaskine, herunder Forsøg med overhedet Damp. Program for Undervisningen 379 20. Forsøg med Stempel- og Centrifugalpumper. 21. Forsøg med et Køleanlæg. Man forbeholder sig dog Ret til at foretage mindre Ændringer heri, saaledes at nogle af disse Øvelser lejlighedsvis kan udgaa eller erstattes af andre Forsøg. Maskiningeniørerne med Maskinlære som Hovedfag gennemgaar det fuldstændige Kursus, medens Øvelserne Nr. 14, 15, 21 samt delvis Nr. 20 udgaar for Maskiningeniørerne med Skibsbygning som Hovedfag. Elektro- ingeniørerne gennemgaar Øvelserne Nr. 1, 4, 11, 12, 18 og 19 i forkortet Form, Bygningsingeniørerne og Fabrikingeniørerne gennemgaar Øvelserne Nr. 1 og 10. 11. Mekanisk Teknologi. Undervisningen omfatter 4 forskellige Kursus: Teknologi I a, I b, 11 og III. Teknologi I a er et Fælleskursus for alle studerende. Det gentages hvert Aar med 5 ugentlige Timer fra 1. Oktober til 22. December. Teknologi I a omfatter: A. Indledning. B. Jernets Metallur gi i kort Omrids. C. Metallernes og Legeringernes Struktur — derunder Mikrostruktur —, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse. 1). Metallernes Bearbejdning: I. Apparater til Tegning og Måaling m. ni. II. a. Formgivning ved Delenes Forskydning i smeltet Tilstand: Støbning. II. b. Formgivning ved Delenes Forskydning formedelst mekanisk Bearbejdning: Valsning, Traadtrækning, Rørfabrikation, Smed- ning, Presning, Prægning, Trykning, Punsling, Roulettering, Drivning m. m. II. c. Formgivning ved Deles Fjernelse: Mejsling, Gravering, Høv- ling, Drejning, Boring, Savning, Fræsning, Skrueskæring, Fi- ling, Tilslibning, Klipning og Lokning, Skæring med Ilt. III. Metaldeles Samling: Sammenbøjning, Falsning, Presning, Krympning, Nitning, Sammenskruning, Sammenkiling, Sveis- ning, Sammensmeltning, Lodning og Kitning. IV. Fuldendelsesarbejder: Mekanisk Bearbejdning af Overfladen, kemisk do., Bedækning af Overfladen med en Metalhinde, Be- dækning med en umetallisk Hinde. Teknologi I b holdes i Foraarssemestre med ulige Aarstal i 1 ugentlig Time for Fabrik-, Bygnings- og Elektroingeniører og i For- aarssemestre med lige Aarstal i 2 ugentlige Timer i udvidet Form for Maskiningeniører, men disse 2 ugentlige Timer lægges saaledes, at ogsaa de øvrige studerende, om de ønsker det, kan høre Fore- draget i den udvidede Form. Den polytekniske Læreanstalt 1013—1914 Teknologi I b omfatter: E. Bjergværksdrift. F. Nyttige Stenarters Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse. G. Bearbejdning af Sten og lign.: I. Fremstilling af Bygningssten: Spaltning, Hugning, Knusning, Savning, Høvling, Drejning, Boring. Slibning, Polering. 11. Støbning af Gips, Cement, kunstige Sten. 111. Mekanisk Bearbejdning af Glas- og Porcelænsgenstande. Jl. Træs Fældning og Ilaadning. 1. Iræs Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse. J. Træs Bearbejdning: I. Raa Tildannelse: Hugning, Savning, Kløvning. II. Magasinering. Tørring, Udludning, Imprægnering. III. Deling og Formgivning: Savning, Hugning, Skæring, Stemning, Høvling, Drejning, Boring, Fræsning, Skrueskæring, Raspning, Slibning, Presning, Støbning af Træstuk. IV. Trædeles Samling: Lim, Kit, Søm, Stifter, Holdskruer, Træ- nagler, Træsamlinger. V. Fiildendelsesarbejder: Mekanisk Bearbejdning af Overfladen, Be- dækning med en Metalhinde, Bedækning med en umetallisk Hinde, Bejdsning, Finering, indlagt Arbejde. Da en Del af de ovenfor anførte Afsnit — nemlig Jerns og Staals, samt Stens og Træs Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse samt Træs Fældning, Magasinering, Tørring, Udludning og Imprægnering —, behandles i Foredraget over Materiallære, vil de kun finde kort Om- tale i det teknologiske Fælleskursus, hvorfor Fabrikingeniørerne, som ikke hører Materiallære, i det Foraarssemester, hvori de hører Teknologi II. vil faa Foredragene derover supplerede. Angaaende Jerns og Staals Fremstilling horer Fabrikingeniørerne supplerende Foredrag i teknisk Kemi. Teknologi II er bestemt for Fabrikingeniører og de Maskiningeniører, som vælger Eksamensprojekt i Maskinbygning. Fabrikingeniørerne skal som nedenfor anført dog kun høre en Del af de hertil hørende Afsnit. Den Del af dette Kursus, som baade er bestemt for Fabrik- og Maskin- ingeniører, foredrages i 3 ugentlige Timer, medens den Del, der kun er bestemt for Maskiningeniører, foredrages i 2 ugentlige Timer, og begge Dele kun hvert andet Foraar, nemlig i Foraar med lige Aarstal. Nogle faa Timer af førstnævnte Del af Kursuset benyttes til den nysnævnte Supplering af Teknologi 1 alene for Fabrikingeniører. I øvrigt omfatter det hele Kursus Teknologi II: K. Udvinding af Taver for Spinding. L. Tavers Struktur, teknisk vigtige Egenskaber og Anvendelse. M. Tilvirkning af Garn. N. Rebslagning. O. Strikning og Vævning, derunder Garns Forberedelse til Vævningen og Tøjets Efterbehandling. P. Syning. Q. Papir- og Papfabrikation; Prøvning af Garn og Papir. Program for Undervisningen 381 R. Grafiske Kunster: I. Bogtrykning. JI. Reproduktionsmetoder. III. Trykning af Tapeter og Tøjer. S. Mønt fabrikation. T. Laase. U. Mølleri. Afsnittene M, N, O, P, S, T og U er for Maskiningeniører alene, idet Afsnit U dog ikke gøres til Genstand for Eksamination, ligesom der af Fabrikingeniører for Bogtryknings Vedkommende til Eksamen kun forlanges Kendskab til Hurtigpressen. Teknologi III er bestemt for alle Maskin- og Elektroingeniører. Dette Kursus holdes med 4 ugentlige Forelæsningstimer hvert andet For- aar, nemlig i Foraar med ulige Aarstal, og omfatter de samme Afsnit som ovennævnte Fælleskursus (Teknologi I), som det skal tjene til at supplere. Elektroingeniørerne hører dog kun 1 af disse 4 ugentlige Timer, i hvilken der holdes Foredrag om de vigtigste Processer for Massefabrika- tion: Formning paa Maskine, Sænksmedning, Pasninger, Presning, Bore- lærer, Fræsning, Skrueskæring og Slibning. For Fabrikingeniørernes Vedkommende indføres tillige Øvelser i Værkstedsarbejde, navnlig Brugen af Haandværktøjer og Værktøjsmaskiner samt de almindelige Fremgangsmaader ved Maskiners Opstilling, Repara- tion og Vedligeholdelse. Disse Øvelser afholdes i 5. Halvaar fra 7. til 31. Januar inkl. og tænkes henlagte til det teknologiske Institut eller en anden passende Virksomhed efter Direktørens nærmere Bestemmelse, dog kun indtil Læreanstalten ved Oprettelse af et mekanisk-teknologisk Laboratorium bliver sat i Stand til selv at overtage denne Undervisning. Til samtlige Kursus slutter sig Besøg i Værksteder og Fabriker under Lærernes Vejledning. Disse Besøg finder sædvanlig Sted om Torsdagen. 12. Skibsbygning. Skibsbygning I. Dette Kursus er bestemt for alle Maskiningeniører, foregaar i Studietidens 7. Halvaar og bestaar i 3 Timer ugentlige Fore- læsninger fra 1. September til 22. December. Det omfatter: a. Skibsskroget. Kort Oversigt over Handelskibstyper. Kraftpaa- virkninger paa Skibsskroget. De enkelte Hoveddele af Handelskibes Skrog- bygning. Skibsskrogets Styrke. b. Skibets Fremdrivningsmidler. Rigningen. Drivskruen og Skov- hjulet. Akselledningen. Maskin- og Kedelfundamenter. Afvigelserne i Land- og Skibsmaskineriers Konstruktion. Skibets Hjælpemaskiner. Kun- stig Træk. c. Skibets Udrustning. Pumper og Rørledninger. Ventilation, Anker- og Varpegrejer. Dampspil. Fartøjer og Fartøjsgrejer. Aptering. d. Teoretisk Skibsbygning. Regler for Areal- og Volumenberegning. Deplacements- og Vægtberegning. Deplacementsskalaen. Metacenterbe- regning. Krængningsforsøg. Kort Oversigt over isocline og isocarene Stabilitetskur ver. 382 Den polyteknisk« Læreanstalt 1913—1914 Til Undervisningen slutter sig Øvelser, som bestaar i Konstruktion af et mindre Dampskibs Linier og Middelspant med tilhørende Deplace- ments- og Metacenterberegning, samt Besøg i Skibe og paa Skibsværfter. Skibsbygning 77. Dette Kursus er bestemt for de Maskiningeniører, som efter endt Eksamen paatænker at søge Ansættelse paa Skibsværfter, i Dampskibsselskaber etc. I ndervisningen bestaar i 7 ugentlige Halvaarstimer, foregaar i Stu- dietidens 8. Halvaar og varer fra 1. Februar til 31. Maj. Deltagerne forudsættes at være i Besiddelse af de Kundskaber, som er nævnt under Skibsbygning I. Dette Kursus omfatter: a. Praktisk Skibsbygning. Detailler ved Handelskibes Skrogbygning og Udrustning. Skibes Afløbning, Dokning og Vedligeholdelse. Træskibs- og Baadebygning. Krigsskibstyper. De enkelte Dele af Krigsskibes og Torpedofartøjers Skrogbygning. Panserets Udvikling, Fabrikation og Be- fæstelse. Artilleriets Installation. b. Teoretisk Skibsbygning. Bestemmelse af isocline og isocarene Stahilitetskurver. Vands Indførelse i Skibet. Strømlinieteori og Bølge- bevægelse. Vandets Friktions- og Hvirvelmodstand. Skibes Rulning, Duv- ning, Manøvreevne og Fremdrivning. Froude's Lov. Modelforsøg. Frem- drivningsmidlernes Teori. Maskineriets Sekundenergi. De almindelige Principper for Udarbejdelsen af et Handels- og et Krigsskibsprojekt. Til Undervisningen slutter sig Øvelser, som bestaar i selvstændig Ud- førelse af et Skibsbygningsprojekt med tilhørende Balance- og Stabilisets- beregning. Til Udførelsen af dette Projekt kan Tiden fra 1. Juni til 1. November samme Aar benyttes. 13. V e j b y g n i n g s f a g e n e. Den teoretiske Undervisning (Forelæsninger og Eksaminatorier) om- fatter et almindeligt Kursus, der er fordelt paa to Halvaar med 7 ugent- lige Timer i 5. Halvaar og 3 ugentlige Timer i ti. Halvaar. og et særligt Kursus med 3 ugentlige Timer i 8. Halvaar. Det almindelige Kursus omfatter: A. Vej- og Jernbanebygning (herunder Jordarbejde). Som Indledning gives en Oversigt over de forskellige Transportveje og deres økonomiske Betydning, et kortfattet Omrids af Vejbygningens Historie med Beskrivelse af typiske Eksempler paa moderne Vejbaner. /. Underbygningen. a. Forarbejder. Bestemmelse af Jordoverfladens Form og Jordens Beskaffenhed, interimistiske og permanente Jordarbejder, Jordværkernes Profilering, Jordmængdens Beregning og Fordeling og Flytteafstandens Bestemmelse, alt under Hensyn til de hyppigst forekommende Jordarbejder paa tørt Land. b. Udførelsen. Afsætningen i Marken; Udførelsen af Afgravninger og Gennemskæringer, Paafyldninger og Dæmninger; Jordflytningen; Sikring af Skraaningerne ; Anlæg for Vandafledningen ved permanente Jordværker. Som Tillæg en kort Oversigt over Tunnelbygning. Program for Undervisningen 383 c. Vejliniens Bestemmelse. Trækkraft og Modstande. Stigningsfor- hold og Kurver. Udarbejdelsen af Skitseprojekt og Detailprojekt. II. Overbygningen. a. Almindelige Veje. Konstruktion, Udførelse og Vedligeholdelse af Vejbanen med Tilbehør. b. Gader. Gadeplaner. Profilering af Gader, Gadekrydsninger og Torve. Projektets Udførelse. Konstruktion, Udførelse og Vedligeholdelse af Kørebane og Fortove. Gaders Afvanding. c. Jernbaner. 1. Den frie Bane. Overbygningens Konstruktion, Udførelse og Ved- ligeholdelse. Vejskæringer, Hegn og Bomme. 2. Stationer. Sporskifter, Drejeskiver, Skydeskiver. Bygninger, Vej- og Sporanlæg til Person- og Godstrafik. Sporplaner for mindre Stationer. 3. Vogne og Lokomotiver. 4. Signaler og Sikkerhedstjeneste. Som Tillæg en kortfattet Oversigt over Tandhjulsbaner, Traadtovs- baner og Sporveje i Byer. B. Brobygning. I. Brobygningens almindelige Bel. Som Indledning en Oversigt over Benævnelserne paa de forskellige Brodele. a. Grundlaget for Bestemmelsen af en Bros Hoveddimensioner. Broens Bredde; tilfældig Belastning; Vindtryk; Broaabningens Størrelse; Valget af Broens Beliggenhed; lige, skæve og krumme Broer. b. Overbygningen. Kort Oversigt over de forskellige Dragerformer og Brobanekonstruktioner; Broens Længde- og Tværprofil; Egenvægtsbe- stemmelsen. c. Underbygningen. Lejer og Understøtninger. Murværk. Bropil- lernes Form. Jordtryk. Beklædningsmure og deres Beregning. II. Stenbroer. Hvælvingers Konstruktion og Opførelse; Buestillinger; Brobanen; Rækværker; Hvælvingers Beregning. Broer af Jernbeton. III. Træbroer. Materialet og Samlingerne. Understøtninger og Overbygning for permanente Broer. Interimsbroer og Stilladser. IV. Bevægelige Broer. Klapbroer. Drejebroer, Skvdebroer og Løftebroer. Pontonbroer og Færger. Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser, som afholdes i 5. Halvaar fra 16. November—22. December, i 6. Halvaar fra 1. Februar —21. Februar og i 8. Halvaar fra 22. Februar—21. Marts. Det særlige Kursus omfatter Forelæsninger og Eksaminationer, som afholdes i 8. Halvaar med 3 ugentlige Timer. Udvalgte Dele af det almindelige Kursus gennemgaas og udvides, særlig Afsnittene om Vejbaners Konstruktion og Vedligeholdelse, om Stig- ninger og Kurver, om Jernbanestationer og om Jordtryk. En Del af Tiden benyttes til detailleret Gennemgang af særlige Emner, valgte forskelligt fra Aar til Aar. tildels med Litteraturangivelser og som Vejledning til Selvstudium. 3S4 Don polytekniske Læreanstalt 1913 —1914 Det særlige Kursus afsluttes med Udarbejdelsen af et Eksamensprojekt, hvortil Opgaven gives i 8. Halvaar tidligst den 1. Juni og senest den 24. Juni, og som skal afleveres senest den 1. November i det paafølgende Efteraar. 14. Vandbygningsfagene. Det almindelige Kursus er fordelt paa 4 ugentlige Timer i G. Halvaar og G ugentlige Timer i 7. Halvaar, det særlige Kursus paa 3 ugentlige Timer i 8. Halvaar. Det almindelige Kursus omfatter: I. Vands Bevægelse m. m. Kontraktion, Udstrømning, lukkede Led- ninger, Tværsnitsvariationer og Krumninger, Beregning af Trykledninger, aabne Ledninger, Stuvnings- og Sænkningskurver, Bølger. Vands Fore- komst: Nedbor, Grundvand, Vandløb, Havet. Materialvandring. For- arbejder: Opmaaling, Pejling, Bestemmelse af Vandløbs Vandføring. II. Fundering. De vigtigste Materialier. Grundens Beskaffenhed. Byggegruben, Tørlægning, Fangedæmninger. De forskellige Funderings- metoder: Udstøbt Beton, Slyngværk, Beton i Sække, Betonblokke. Sænke- kasser, Dykkerklokke. Opfyldning af Sten, Ral, Sand eller Faskiner. Lavt og højt Pæleværk. Murede Piller. Sænkebrønde uden og med fortættet Luft. Dykkerarbejde. III. Indre Vandveje. Vandløbs Regulering til Sejlads, Regulerings- værkernes Konstruktion. Stemmeværker, faste og bevægelige. Flodhavne. Kanaler. Kammersluser. Trugsluser. Skibsjernbaner. Løfteværker. IV. Havnebygning m. in. Skibsfart. Havne og Reder. Dækkende Værker. De forskellige Havnetyper, Mundingens Beliggenhed, Yder- molernes Konstruktion, Hovederne. Kajer: Indfatninger af Træ og Jern- beton, Kajmure, Trapper og Slæbesteder, Losseapparater, Skure, Pakhuse. Fortøjningsredskaber. Afviserværker. Havnesluser. Uddybning, Oprens- ning. Beddinger, Dokker. Sømærker. Fyr. Høfder. V. Vanding og Afvanding. Vanding: Vandets Fremskaffelse, Tilled- ning, Fordeling. Oversvømmelse, Overrisling, Infiltration. Bygnings- værker. Afvanding: Afvandingskanaler, Diger, Dæmninger, Afvandings- sluser. Kunstig Tørholdelse. Vandløbsreguleringer. Grøftning. Dræning. Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser, som afholdes i 7. Halvaar fra 1. November—22. December. Det særlige Kursus omfatter mere udvidet Undervisning i forskellige af de i det almindelige Kursus behandlede Emner, navnlig Vandløbs Re- gulering, de forskellige Havnetyper, Ydermolernes Konstruktion, Kajers Indretning, Dokker. Det afsluttes med Udarbejdelsen af et Eksamens- projekt, hvortil Opgaven gives i 8. Halvaar tidligst den 1. Juni og senest den 24. Juni, og som skal afleveres senest den 1. November i det paa- følgende Efteraar. 15. Landmaaling og Nivellering. Undervisningen i økonomisk Landmaaling og Nivellering, der er be- stemt for Bygningsingeniører, gives i et saadant Omfang, at de studerende gennem Undervisningen erholder Kendskab til de Instrumenter og Metoder, Program for Undervisningen 385 som anvendes ved Opmaalinger og Nivellementer, der udføres i økonomisk- tekniske Øjemed, og gennem de praktiske Øvelser i Forbindelse med de praktiske Eksamensarbejder en saadan Færdighed i Brugen af Instrumen- terne og Anvendelsen af Metoderne, at den paagældende, naar han træder ud i det praktiske Liv som Ingeniør, kan udføre de der forefaldende Op- maalinger og Nivellementer med behørig Nøjagtighed og med en nogen- lunde passende Anvendelse af Tid. Den teoretiske Undervisning (Forelæsninger og Eksaminatorier) gen- tages livert Aar med 4 ugentlige Timer i eet Halvaar. Undervisningen omfatter, foruden en kort Indledning samt nogle Sætninger af Fejlteorien* følgende: a. Instrumentlære. Beskrivelse af de ved Liniers Udstikning og Maaling benyttede Redskaber og Instrumenter og disses Brug. Instrumenter til Afsætning i Marken af rette Vinkler (Vinkelspejle og Glasprismer m. m.), Horisontalvinkelmaalere (Teodoliter, Boussoler og Maaleborde), nogle almindelig benyttede Spejlinstrumenter, de forskellige Arter af Nivellerinstrumenter, Tachymetre og deres Anvendelse. b. Opmaalingslære. Hovedpunkters og Hovedliniers Bestemmelse ved Triangulation, ved Polygonmaaling og ved Linietriangulation. Detail- punkters Bestemmelse. Afsætning af Punkter og Linier i Marken. Ud- arbejdelse af Kort. c. Forskellige ved Kortenes Benyttelse forefaldende Arbejder (Kopie- ring og Minorering af Kort, Arealberegning m. m.). d. Nivellementslære. Nivelleringens Udførelse og Fremstilling af Højdeforholdene i Linier og Flader. Ven praktiske Undervisning meddeles i 6. Undervisningshalvaar og omfatter: a. Beregnings- og Konstmktionsøvelser, som holdes i omtrent 2 Maa- neder (Marts og April) i 2 ugentlige Timer. b. Øvelser i Marken i Opmaaling og Nivellering samt Øvelser i de hertil hørende Beregninger og Konstruktioner. Disse Øvelser medtager omtrent 5 Uger (fra 24. Juli til 31. Juli). Adgang til Øvelserne er be- tinget af, at Eleven for Læreren godtgør, at han har de nødvendige teo- retiske Kundskaber i Faget. De praktiske Eksamensarbejder udføres i 6. og 7. Undervisningshalvaar og omfatter: 1. Udførelse af et Kort med aflagte Horisontalkurver paa omtrent 25 Hektar Land. Kortet konstrueres under Landmaalingsøvelserne og rentegnes paa Læreanstalten under Lærerens Tilsyn (fra 15. September til 31. Oktober. 2. Nivellement af en Linie af omtrent 2000 Meters Længde. Mark- arbejdet udføres i August. Der tilstaas 3 Dage til Liniens Udstik- ning, Maaling og Afpæling og 3 Dage til Instrumentets Verifikation og Nivellementets Udførelse. Umiddelbart efter Afslutningen af Arbejdet i Marken afleveres en Tabel over de nivellerede Punkters Afstande og Ko- ter, medens den fuldstændige Nivellementstabel (Maaloptegnelserne med tilhørende Koteberegning) afleveres samtidig med det under Punkt 1 nævnte Kort. Universitetets Aarbog. 49 388 I)oii polyteknisk« Læreanstalt, 1913—1914 (ca. 48 Timer). Rum- og Tidsdiagrammer, Vekselstrømsviklinger, Form- faktor og Viklingsfaktor, den elektromotoriske Kraft. Ankerreaktion og Spændingsdiagram, den synehron« Motor og dens Diagram, Beregning af Virkningsgrad og Temperatur, Beregning af en Vekselstrømsmaskine. Omformeres Teori og Beregning, de asynchrone Maskiner, behandlede ved Heylands Diagram, og deres Beregning. Grafisk Behandling af enfasede Kommutatormotorer. Transformatorer, deres Teori og Beregning. Kon- struktive Detailler. S. Halvaar. C. Elektriske Centraler (ca. 22 Timer). Jævnstrøms- centraler med og uden Akkumulatorer. Bestemmelse af Centralens Maskin- effekt. Ledningsskeniaer for Jævnstrøm. Vekselstrømscentraler, Magne- tiserings- og Synchroniseringsmetoder, Pendulsvingninger af Vekselstrøms- maskiner, Ledningsskemaer for Vekselstrøm, Understationer og Trans- formatorstationer. Centralens praktiske Udførelse. Opstilling af Overslag og Rentabilitetsberegning. Elektriske Baner (ca. 22 Timer). Bevægelses- modstandene. Hastighedsdiagrammer, grafiske Køreplaner. Bestemmelse af Centralens Størrelse. Banemotorer, Lokomotivers og Motorvognes Ind- retning, Kontrollere, Bremser. Strømaftagning. Multiple Unit Systemer. Disposition og Beregning af Ledningerne. De forskellige Banesystemer. Elektriske Apparater (ca. 11 Timer). Afbrydere for Høj-og Lavspænding. Smeltesikringer, Lynsikringer, Igangsætnings- og Regulermodstande, Kon- trollere og Celleskiftere. B. Laboratorieøvelser. Til Forelæsningerne b., B. slutter sig Laboratorieøvelser, der omfatter : u. Halvaar (1 & 2 Dage ugentlig). Indøvelse i Brugen af Maale- apparater og Maalemetoder samt indledende Forsøg med Jævnstrøms- maskiner. G. Halvaar (2 Gange ugentlig). Justering af Instrumenter. Mag- netiske Undersøgelser. Kabelmaalinger. Lysmaaling. Fuldstændig Un- dersøgelse af de forskellige Arter Jævnstrømsmaskiner. Indledende Veksel- strømsarbejder. 7. Halvaar (2 Dage ugentlig). Forsøg med Akkumulatoranlæg. Fuld- stændig Undersøgelse af Transformatorer og de forskellige Arter Veksel- strømsmaskiner. Andre Vekselstrømsarbejder. I øvrigt henvises til den særlige Fortegnelse over samtlige Øvelses- arbejder i Laboratoriet. C. Konstruktionsøvelser. Til Forelæsningerne c., C. slutter sig Konstruktionsøvelser, som hol- des i 7., 8. og 9. Halvaar, samt Besøg paa elektriske Fabrikker og Anlæg. 2. For Fabrik-, Maskin- og Bygningsingeniører. A. Den mundtlige Undervisning er fælles og bestaar i 2 Timers ugent- lig Undervisning i eet Halvaar omfattende: Maaleenhederne. Elektromagnetisme. Det magnetiske Kreds- løb i en Maskine. Vekselstrømsteori. Induktion. Kapacitet. Ohms og Kirchoffs udvidede Love. Sammensatte Vekselstrømme. Det trefasede Drejefelt. Foucaultstrømme. Elektromagneters Bæreevne. Lednings- materialerne. Isolationsmaterialerne. De magnetiske Materialer. Over- svingninger. Resonans. Program for Undervisningen 389 Jævnstrømsmaskinernes Ankerviklinger. Ankerreaktionen. Be- regning af Maskinens Magnetisering og Spænding. Virkningsgraden. En Jæviistrøinsmotors Omdrejningsretning, Drejningsmoment og Igang- sætningsstrøm. Serie, Shunt og Kompoundmaskinerne og disses Egen- skaber. Transformatorer. Vekselstrømsmaskinerne i Almindelighed. De synchrone enfasede og trefasede Generatorer og Motorer. Den tre- fasede Induktionsmotor, Pasning og Drift af elektriske Maskiner. De forskellige Typer af Glødelamper og Buelamper. Kviksølv- lampen. Belysningens Økonomi. Koge- og Varmeapparater. Beregning af aabne Ledninger, af lukkede Systemer, af Veksel- strømsledninger. Flerledersysteiner. Elektriske Installationer. Tavleinstrumenternes og Maalernes Princip. Centralanlæg: Drivkraftmaskinerne, Generatorerne, Batteriet, Tavlen. Forelæsningerne ledsages af Demonstrationer. B. For Maskiningeniørerne alene gives en lettere Kursusopgave i Pro- jektering eller Beregning af elektriske Anlæg, hvortil beregnes 2 Uger. C. Til Forelæsningerne slutter sig nogle faa Laboratorieøvelser. B. SvagstrømseleJctroteknik. Undervisningen omfatter: 1. en for alle Elektroingeniører fælles Forelæsningsrække A. 1. 2. de for Deltagerne i det specielle Kursus bestemte Forelæsninger A. 2, Laboratorieøvelser B. 1 og Konstruktions- øvelser C. 1. A. 1. Forelæsninger. Indledning (ca. 6 Timer). Galvaniske Elementer. Jernets magne- tiske Forhold, særlig overfor svage, vekslende Paavirkninger. Permanente Magneter. Hvirvelstrømme. En Vekselstrøms Fordeling over Lederens Tværsnit. Selvinduktion. Beregning af en Leders Selvinduktion. Selv- induktionens Afhængighed af Vekselstrømmens Frekvens. Kapacitet. Be- regning af en Leders Kapacitet. Telegraf- og Telefonledninger (ca. 9 Timer). Kort historisk Oversigt. Elektriske Forhold. Almindelig Behandling. Fouriers Rækkeudvikling. „Telegrafligningen". Telegraferingshastighed. „Telefonligningeir'. Over- jordiske Telefonledninger. Underjordiske Telefonkabler. Undersøiske Telefonkabler. Forøgelse af Telefonledningernes Selvinduktion. Jernbevik- ling. Pupinske Induktions-spoler. Gensidig Induktion. Formindskelse af den gensidige Induktion. Konstruktive Detailler. Overjordiske Tele- graf- og Telefonledninger. Underjordiske Telefonkabler. Undersøiske Tele- graf- og Telefonkabler. Sikring af Telegraf- og Telefonanlæg mod Stærk- strøm og atmosfæriske Udladninger. Undersøgelse af Telegraf- og Tele- fonledninger. Telegrafi (ca. 12 Timer). Kort historisk Oversigt. Et Telegraf- anlægs Hoveddele. Strømskemaer. Lydtelegrafer i Morses System. Hvile- strøm. Arbejdsstrøm. Overdragning. Det almindelige og det polariserede Relais. Konstruktive Detailler vedrørende et Telegraf anlægs Hoveddele. Wheatstones System. Undulatoren. Duplekstelegrati. Kabeltelegrafi. Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 Thomson« Syphon-Recorder. Tryktelegrafer. Billedtelegrafer. Felttele- grafer. Undersøgelse af Telegrafapparater. Kort Oversigt over Telegraf- væsenets Udvikling i Danmark. Telefoni (ca. 1*> Timer). Kort historisk Oversigt. Et Telefonanlægs Hoveddele. Strømskemaer. Lokale Batterier. Fælles Batteri. Mikrofon. Telefon. Transformator. Kort Teori for Telefonens Virkemaade, Telefon- apparat. Partstelefoner. Duplekstelefoni. Telefoncentraler. Principperne for Abonnentledningernes indbyrdes Forbindelse. Eksempler paa smaa og store Telefoncentraler. Forskellige Apparater. Telegrafonen. Felt- telefoner. Undersøgelse af Telefonanlæg. Kurt Oversigt over Telefon- væsenets Udvikling i Danmark. Kingeledninger og Hustelefoner. Radiotelegrafi og Radiotelefoni (ca. 10 Timer). Kort historisk Over- sigt. Elektromagnetiske Bølger. Almindelig Teori. Generatorer for elek- tromagnetiske Bølger. Intermitterende og kontinuerlige Bølger. Løst og fast koblede Svingningskredse. Resonans. Dæmpning. Bølgemaalere. Luftnet. L dstraaling. Retningstelegrafi. Afsenderindretninger for Radio- telegrafi og Radiotelefoni med intermitterende og kontinuerlige Bølger. Bølgedetektorer. Modtageindretninger for Radiotelegrafi og Radiotelefoni. Telegraferingshastighed. Elektriske Signal- oq Sikringsanlæg ved Jernbaner (ca. D Timer). Jernbanetelegrafer, Telefoner og Signaler. Hjælpetelegrafstationer. Blok- poster og deres elektriske Indretning. Kontrollering af Signalindstillingen ad elektrisk Vej. Automatisk, elektrisk Signalindstilling. Forelæsningerne A. 1. ledsages af Demonstrationer, visende de om- talte Apparaters Konstruktion og Virkemaade. Til Forelæsningerne A. 1. slutter sig Besøg paa Telegrafstationer, Telefoncentraler samt Telegraf- og Telefonfabrikker. A. 2. Forelæsninger. Indledning (ca. 5 Timer). Undersøgelse af galvaniske Elementer. Undersøgelse af Jernets magnetiske Forhold, særlig overfor svage, veks- lende Paavirkninger. Undersøgelse af permanente Magneter. Beregning af Tab ved Hvirvelstrømme. Beregning af en Vekselstrøms Fordeling over Lederens Tværsnit; Eksempler. Eksempler paa Beregning af Selv- induktion og Kapacitet. Telegraf- og Telefonledninger (ca. 10 limer). En videregaaende Be- handling af Telegraferingshastighed, særlig for lange Kabler. En videre- gaaende Behandling af Telefonledningers elektriske Forhold. Konstruk- tive Detailler. Telegrafi (ca. 9 Timer). De simple Telegrafapparaters Teori. Tryk- telegrafer. Konstruktive Detailler vedrørende forskellige Telegrafapparater. Telefoni (ca. 12 Timer). Telefonens og Mikrofonens Teori. Ud- valgte Afsnit af Lydlæren. Teori for et simpelt Telefonanlægs \ irke- maade. Konstruktive Detailler vedrørende Mikrofon og Telefon. Moderne Telefoncentraler. Konstruktive Detailler. Automatiske Telefoncentraler. Radiotelegrafi og Radiotelefoni (ca. 10 Timer). Forskellige Radia- torers Svingningstid og Udstraalingsevne. Maalinger vedrørende Radio- telegrafi og Radiotelefoni. Teorien for disse Maalinger. Undersøgelse af Generatorer for elektromagnetiske Bølger. Program -for Undervisningen 391 B. 1. Laboratorieøvelser (2 Dage ugentlig i ca. 9 Uger i 8. Halv- aar eller før 1. Oktober i i). Halvaar). Til Forelæsningerne A. 2. slutter sig Laboratorieøvelser, der om- fatter Forsøg med og Undersøgelse af de i Telegrafien og Telefonien be- nyttede Apparater samt Udførelse af særlige, for en saadan Undersøgelse nødvendige Maalinger. C. 1. Konstruktionsøvelser. Disse bestaar i Udarbejdelse af et Eksamensprojekt fra Svagstrømselektroteknikkens Omraade, eventuelt flere mindre Projekter. Eksamensprojektet skal udarbejdes i Tiden mellem 1., eventuelt 24. Juni (8. Halvaar) og 1. November (9. Halvaar). 17. Mate ri al lære og Jernbeton. Materiallære. Undervisningen i Materiallære er bestemt for Bygnings-, Maskin- og Elektroingeniører og gives i 3 Forelæsningstimer ugentlig i Efteraarshalv- aaret, hvortil der for Maskiningeniørernes Vedkommende slutter sig Øvel- ser i Materiallaboratoriet. Forelæsningerne omfatter: 1. Del; Styrlee- og Elasticitetsforsøg: I. Prøvemaskiner og Finmaaleinstrumenter. II. TræJcforsøg. (Arbejdslinier, elastiske og blivende Formforandrin- ger, Elastieitetslove, Kontraktion og Brudforlængelse, Arbejdsevne og Kvalitetstal, Sejghed, Prøvestængernes Form og Indspænding). III. Trykforsøg, Bøjningsforsøq, Bøjeligtedsprøver og Slagforsøg. 2. Del: De vigtigste Byggematerialer: I. Metaller: A. Jern. (De forskellige Jernsorter: Raajern, Støbejern og smede- ligt Jern, deres Fremstilling, Egenskaber, Anvendelse, Handelsformer, Leveringsbetingelser, Prøvning; Rustmidler). B. Blg, Zink, Kobber, Aluminium, Tin, Kobberlegeringer, Lejerne- taller (deres vigtigste Egenskaber og Anvendelser). II. Træ: A. Veddets Egenskaber, Træets Fældning og Tildannelse, Veddets Ødelæggelse og Bevaring. B. De rigtigste Træsorter (Skovfyr, Lærk, Rødgran, Ædelgran, Pitch- pine, Yellowpine, Eg, Elm, Ask, Rødbøg, Hvidbøg, Teak, Jarrah, Karri, Talgved, Pokkenholt, Grønved, Mahogni). C. Handelsformer og Leveringsbetingelser. III. Naturlige Sten: A. Egenskaber og Prøvning, Brydning og Tildannelse. B. De vigtigste Stenarter (Granit, Syenit, Pimpsten, Basalt, Gneis, Klæbersten, Asbest, Kridtsten, Savonniére, Ølandsten, Marmor, Flint, Tagskifer, Bremer-, Cotta-, Gotlandsk, Øwedskloster- og Neksøsandsten: Glacialsten, Ral, Sand, Grusgravmaterialer, Diatomékisel, Moler). Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 IV. Lervarer: A. Leret og dets Egenskaber, Fremstilling af Lervarer. B. Mursten, Molersten, Klinker, Tagsten, Fliser, Rør, ildfaste Sten (deres Egenskaber, Anvendelse, Prøvning og Leveringsbetingelser). V. Mørtelstoffer og deres Anvendelse til Mørtel og Beton: A. Portlandcement (Fremstilling, Prøvning, Egenskaber, Anvendelse, Cementmørtels og Betons Egenskaber). B. Slaggecement, Kalkmørtel, Blandingsmøl tel, hydraulisk Kalk, Ro- man cement, Irass, Gipsmørtel, Lermørtel, Sorels-Cement, Linotol, Papyrolit, naturlig og kunstig Asfalt. VI. Kunststen og Mørtel produkter: (Kalksandsten, Cemeritvarer, Eter- nitskifer, kunstig Granit, Sandsten og Marmor, Gipsbrædder, Svøminesten, sømbare Sten, Xylolit, Korksten, Linoleum, Glas). Til Øvelserne i Materiallaboratoriet medgaar ca. 4 X -4 Timer. Øvel- serne omfatter: Trækforsøg med blødt Staal. Bestemmelse af de totale, blivende og elasti- ske Formforandringer ved Hjælp af Spejlapparat, Optegning af Arbejdslinien. Trækforsøg med Svejsejern, Støbejern og en Kobberlegering, Maaling af de totale Formforandringer og Optegning af Arbejdslinierne. Trykforsøg med Støbejern, Cementmørtel og Træ. Bøjningsforsøg med Bjælker af Støbejern, Træ og blødt Staal, Op- tegning af Arbejdslinierne. Bøjelighedsprøver med Jern- og Kobbertraad. Bestemmelse af Tværsnittenes Form forandringer i en bøjet Bjælke ved Hjælj) af Spejlapparat. Jernbeton. Forelæsningerne over Jernbeton er bestemt for Bygningsingeniører i 7. Halvaar og afholdes 2 Timer ugentlig i Maanederne Oktober— Decem- ber. Forelæsningerne omfatter: I. Jernbetonens Egenskaber og Fremstilling, Fordringer til Faama- terialeme. II. Konstruktionselementernes Beregning og Udformning (strakte Bygningsdele; Søjler; Pæle; enkelt-, dobbelt- og krydsarmerede Plader, T-Bjælker med tyk og tynd Plade, Forskydningsspændingernes Beregning, Bøjler, Jernets Opadbøjning; Hvælvinger o. lign.). III. Arbejdets Udførelse. IV. Husbygningskonstruktioner og andre vigtige Konstruktioner, der ikke falder ind under Bro- og Vandbygning. Til Forelæsningerne slutter sig Konstruktionsøvelser. Ved Øvelserne, som afholdes fra 1. til 21. Februar i 8. Halvaar, gives der de studerende en eller flere ganske simple Opgaver, f. Eks. Projektering af en Etage- adskillelse med Søjler, en Fundering, et Pakhus, en Støttemur, en Vand- beholder, en Silo, en Tunnel o. lign. 18. H usbygning. For Bygningsingeniører gennemgaas i 2 ugentlige Timer i eet Halv- aar det vigtigste af de ved almindelige Husbygningsarbejder forefaldende Konstruktioner og Udførelsesmaader. Program for Undervisningen 393 Hertil slutter sig i Løbet af eet Halvaar Tegneøvelser og Overslags- beregning. For Fnbnk-, Maskin- og Elektroingeniører holdes Øvelser i Bygnings- tegning, hvorved de studerende gøres bekendte med de almindeligste Hus- bygningskonstruktioner. Disse Øvelser holdes for Fabrikingeniørerne 3 Dage ugentlig å 3 Timer i 3. Halvaar. For Maskin- og Elektroingeniø- rerne holdes de 4 Dage ugentlig fra 15. November til 31. Januar i 5. Halvaar. 19. Tegning. Undervisningen i Tegning omfatter: Geometrisk Tegning, Projektions- tegning, Skruer og Tandhjul, Tegning efter Opmaaling af Instrumenter, Redskaber og Maskiner, Frihaandstegning og Croquering, Skrift- og Sig- naturtegning, Skygning og Farvelægning samt Kopiering. Øvelserne er fordelte paa 4 Halvaar saaledes, at de strækker sig over hele 1. og 2. Halvaar, samt for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører tillige over Dele af 3. og 4. Halvaar. Eksamenstegningerne udføres i 3. og 4. Halvaar. 20. Opvarmning og Ventilation. Undervisningen er nærmest bestemt for Maskingeniørerne, for hvem det er et Eksamensfag; men Forelæsningerne (2 Timer ugentlig i eet Halvaar) kan ogsaa høres af Bygningsingeniørerne. De omfatter: a. Opvarmning, derunder: Beregning af Lokalernes Varmetab, af Varmefladers Størrelse og Rørledningers Dimensioner. De forskellige Ar- ter af Varmeapparater. b. Ventilation. Kilder til Luftforurening. Ventilationens Størrelse. Udluftning og naturlig Ventilation. Ventilation ved Skorstene og Maskiner. Luftens Opvarmning, Befugtning og Filtrering. c. Maate- og Kontrolapparater. Til Forelæsningerne slutter sig Øvelser (for Maskiningeniørerne) samt Besøg i udførte Anlæg. 21. Mikroskopi og Rendyrkning af Gær in g s organismer. Mikroskopi. Undervisningen bestaar i Øvelser i 3 sammenhængende ugentlige Timer i 3. Halvaar indtil 13. Januar og omfatter: Stivelse, de vigtigste anvendte Sorter; de vigtigste Typer af Plante- celler og deres Bestanddele; Maaling og Undersøgelse i polariseret Lys; Stængelbygning hos enkimbladet og tokimbladet Plante; Tykkelsevækst; Ved af Naaletræ og Løvtræ; de vigtigste Taver (Bomuld, Hør, Hamp, Jute, Uld, Silke, eventuelt tiere), Træslib, Træcellulose, Straacellulose, Papir analys er. Universitetets Aarliog. 50 3D4 Den polytekniske Læreanstalt PJ13—1 y 14 Rendyrkning af Gæringsorganismer. rndervisningen bestaar i Øvelser, der holdes fra 14. Januar til 21. Februar (3.-4. Halvaar) 3 Gange 3 Timer om Ugen og omfatter: Undersøgelse og Dyikning af forskellige Gærarter, Skimmel- og an- dre Svampe og Bakterier, særlig Eddikesyre- og Mælkesyrebakterier. Steri- lisation, Tilberedning af Næringsgelatine, Spredning, Sporekulturer af Gærarter paa Gipsblokke. Analyser af Blandinger af forskellige Organis- mer. Biologisk Analyse af Luft, Vand ni. m. Tælning. Absolut Renkultur fra en enkelt Celle. 22. Ko mm unal -liygiej n i sk Ingen i ør væ sen. Undervisningen bestaar i: Forelæsninger, der holdes med 3 ugentlige Timer i 7. og 2 ugentlige Timer i 8. Halvaar samt Øvelser i 4 Uger i 8. Halvaar og omfatter: Vandforsyning. Fordringerne til godt Drikkevand. Vandundersø- gelse. Vandforbrugets Størrelse. Forskellige Vandvindingsmaader. Bereg- ning af Vandmængden i underjordiske Lag. Konstruktion af Vandvin- dingsanlæg fra Søer og Floder. Dræn- og Samleledninger. Brønde. Rens- ningsanlæg. Vandledninger. Pumpeanlæg. Højdebeholdere. Husledninger. Kloaker. Bestemmelse af Spildevandsmængden og Regnvandsmæng- den. Forskellige Ledningssystemer. Ledningernes Beregning. Bygnings- materialer og Udførelsesmaader. Brønde og særlige Bygværker. Dykkede Ledninger. Hævertledninger. Gadenedløb. Husledninger. Vandlaase. Fedt- samlere. Faldrør. Pumpeanlæg. Udløbsledninger. Separate Kloaksystemer. Rensningsanlæg. Undersøgelse af Vandet før og efter Rensningen. Affaldsstoffer. Fæces. Gruber. Tønder. Renholdningsstationer. Gadeaffald. Husaffald. Lossepladser. Forbrændingsanstalter. Sor- tering. To- og Tredelingssystemer. Kadavere. Aadselspladser. Nedgravning. Forbrænding. Tilintetgø- relse ad kemisk Vej. Sterilisation. Destruktion. Lig. Kirkegaarde. Ligbrænding. Levnedsmidler. Kvægtorve. Slagtehuse. Kølehuse. Torvehaller. Nødtørftsanstalter. Desinfektionsanstaltcr. Dampdesinfektion. Formaldehyddesinfektion. Badeanstalter. Forskellige Badeformer. Beregning af Badeanstalter- nes Størrelse og den nødvendige Mængde Vand. Opvarmningen af Vandet Ledningerne. Gasværker. Gassens Bestanddele. Retorter. Renseanlæg. Maalere. Gasbeholdere. Trykreguleringsapparater. Vandgas. Tryktab i Lednin- gerne. Ledningsnet. Gadeledninger. Husledninger. Brændere. Bohghygiejne. Ventilationsbestemmelse. Fugtighedsmaaling. Lys- maaling. Sy gel i ase. 2 3. Meteorologi-. Undervisningen (2 Timers Forelæsninger ugentlig i eet Halvaar) i dette Fag, som ikke er obligatorisk, omfatter vekslende Emner fra Meteoro- logien og Geofysiken og er bestemt for alle studerende. Program for Undervisningen 395 2 4. Økonomi og Lovgivning. Undervisningen i dette Fag, som ikke er obligatorisk, er bestemt for alle studerende, der har afsluttet 1. Del af Eksamen. Undervisningen bestaar i Forelæsninger, der gentages hver Efteraarssemester. Der gives en Oversigt over Samfundets økonomiske Udvikling samt over visse Afsnit af Lovgivningen (Sociallovgivning, Næringsret, Patentret, Toldlovgivning, Bygningslovgivning, Afsnit af Landboretten m. v.). 2 5. Fotokemi. Undervisningen i dette Fag, som ikke er obligatorisk, bestaar i Fore- læsninger. Hvert andet Efteraarslialvaar (lige Aarstal) gives en systematisk Over- sigt over Fotokemien, med særligt Hensyn til tekniske Anvendelser. Denne Forelæsningsrække er beregnet for Fabrikingeniører i 5. og 7. Halvaar. 1 Mellemrummene afholdes lejlighedsvis kortere Forelæsningsrækker over specielle Emner vedrørende Fotokemien i videre Forstand. 3% Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 F orelæsn i ny er. Oversigt over Under visums \ Antal ugentlige Timer Matematik.................. Fysik (Lys- og Varmelære)... Kemi, uorg................. Geologi..................... Matematik.................. Fysik (fysisk Forsogslære) Kemi, uorg., Eksaminatorier i do. , org.................. do. , uorg. analytisk....... Mineralogi.................. Fysik (Elektricitet og Magnetisme) Kemi, org., Eksaminatorier i..... Geologi......................... Fysik (fysisk Forsogslære) Kemi, org.................. do. , fysisk............... do. , bioteknisk............ do. , teknisk.............. Teknisk Mekanik............ Kemi, uorg., Eksaminatorier i do. , org. analytisk........ do. , bioteknisk............ do. , teknisk.............. Mekanisk Teknologi I b..... do. do. II....... Maskinlære d................ I Aar ulige Aarstal 3 4 4 med lige Aarstal' 3 4 4 4 3 4, fra 1ste 3 3 1 4 April lise Aarstal 4 3 4 I Aar med ulige Aarstai 4 3 4, indtil 31te Marts I Aar med ulige Aarstal 3 a 4 3 3 3 4 lige Aarsåiii 3 I Aar med lige Aarstal 1 3 3 3 4 ulige Aarifci 3 i 1 4 \ 1 Program for Undervisningen 397 ^abr i k ingeniører. Øvelser. Tegning . . . Kemi, uorg. Tegning . . . Kemi, uorg. Bygningstegning............................. Kemi, uorg................................. Fysik...................................... Mikroskopi................................. Rendyrkning af Gæringsorganismer........... Rendyrkning af Gæringsorganismer.......... Kemi, uorg................................ Fvsik..................................... Øvelser i Maskinlaboratoriet og i Værksteds- arbejde ................................... Kemi, uorg................................. Fysik...................................... Kemi, arg.................................. do. , fysisk, for den ene Halvdel af Eksami- nanderne ................................. Konstruktionsøvelser i teknisk Mekanik og Ma- skinisere .................................. 3 ugentlige Arbejdsdage a 3 Timer 3 do. do. å 3 do. 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer 3 do. do. å 5 do. 2 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer 2 do. do. å 5 do. 1 ugentlig Arbejdsdag å 3 do. ] do. do. å 3 do. indtil 13de Januar 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer, fra 14de—31te Januar 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer, fra 1ste—21de Februar 2 ugentlige Arbejdsdage å 5 Timer, fra 1ste—21de Februar; derefter 3 ugentlige Arbejdsdage 1 ugentlig Arbejdsdag å 4 Timer. daglig fra 7de—31te Januar 4 ugentlige Arbejdsdage å >> Timer 1 ugentlig Arbejdsdag å 5 Timer 4 ugentlige Arbejdsdage a Tinit i 2 do. do. a 5 do. daglig fra 9de—30te Juni 3 OS Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. Forelæsninger. Halvaar Antal ugentlige Timer 7J og Lovgivning, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen od enkelte Ilalvaars Timeplaner. III. Oversigt over Undervismv Forelæsninger. Halvaar Antal ugentlige Timer 1 st.e Matematik.................................. 6 Deskriptiv Geometri......................... 4 Fysik (Lvs- og Varmelære)................... 4 Geologi..................................... 4 2det Matematik.................................. Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri......................... Kemi...................................... 5 3 3 4, fra 1ste April 4 Forelæsninger. Program for Undervisningen 403 Øvel ser. alvaar ;8(ie Elektroteknik. . . :...................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Opvarmnings- og Ventilationsanlæg ...... Fra lste Februar—I lde Februar Fra 15de Februar —15de April Fra 16de April —31te Maj Lokalet aabent Kl. 8—4 Eksamensprojekt Fabrikbesøg . . . . Fra 1 ste, eventuelt 24de Juni—9de Juli 1 Gang ugentlig i 8 Uger Ode Eksamensprojekt Fra lste September—lste November Lokalet aabent Kl. 8—4 Eksamensprojektet gives tidligst den lste Juni og senest den 24de Juni Kl. 3 Em. og everes senest den lste November Kl. 3 Em. samme Aar. Gøres Projektet ikke færdigt til Af- deling inden for den fastsatte Tid, kan det ikke overføres til et senere Aar, men der skal gives en Opgave. F>.r at faa Opgaven udleveret kræves der Furevisning af Attes for Aflevering af samt- le Øvelsesarbejder samt Opgivelse af, i hvilket af de to Fag, Maskinbygning eller Skibsbygning, Ksaminanden vælger at udfore Eksamensprojektet. r Byqn ing s ingen iorer. Øvelser. Talvaar lste Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer -2det Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage a 3 Timer 404 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 Øvelser. Halvaar Antal ugentlige Timer 3d ie 4d e 5te Gte Matematik............................... Rationel Mekanik........................ Deskriptiv Geometri...................... Fysik (Elektricitet og Magnetisme)......... Matematik................................ Rationel Mekanik........................ Fysik (fysisk Forsogslære)................. Kemi, Eksaminatorier i.................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner....... Vejbygning............................. Maskinlære a............................. Husbygning.............................. Materiallære............................ Bygningsstatik og Jernkonstruktioner....... Vejbygning.............................• Vandbygning............................. Maskinlære a............................. Landmaaling.............................. Mekanisk Teknologi I b................... 3, indtil 31te Marts 2 4, indtil 31te Marts 3 1, kun i Aar med ulige Aarstæie 7de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, for dem, der vælger Eksamensprojekt i dette Fag .... Vandbygning............................... Mekanisk Teknologi la...................... Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen.......... Materiallære (Jernbeton)..................... Elektroteknik............................... 2, fra 1ste Oktober 5 3 2 9 Program for Undervisningen Forelæsninger. 405 ialvaar Tegning Fysik...... Kemi...... Tegning .. Fysik..... Kemi ... . Husby gning, Vejbygning . Husbygning. 4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer For den ene Halv- For den anden del af Eksami- nanderne 1 ugentl. Arbejds- dag å 3 Timer Halvdel af Eks- aminanderne 2 ugentl. Arbejds- dag å 3 Timer Vejbygning................................. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......... Maskinkonstruktion.......................... Landmaaling, Beregn, og Konstrukt........... do. , Øvelser i Marken.............. Landmaaling, Nivellements- og Opmaalings- prøver i Marken............... do. , Korttegning................... Vandbygning............................... Øvelser i Maskinlaboratoriet.................. 4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer for den ene Halv- del af Eksami- nanderne 2 ugentl. Arbejds- dage å 3 Timer for den anden Halvdel af Eks- aminanderne 1 ugentl. Arbejds- dag å 3 Timer 6 ugentlige Arbejdsdage fra 1ste September—15de November 6 ugentlige Arbejdsdage fra 16de November—22de December G ugentlige Arbejdsdage fra 7de Januar—31te Januar Lokalet aabent Kl. 8—4 6 ugentlige Arbejdsdage fra 1ste Februar—21de Februar 6 ugentlige Arbejdsdage 9 fra 22de Februar—24de April ugentlige Arbejdsdage fra 25de April—23de Juni Lokalet aabent Kl. 8—4 1 Gang ugentlig å 2 Timer, fra 1ste Marts—31te April fra 24de Juni—31 t Juli 1ste August—30te September 1ste Oktober til 31te Oktober G ugentlige Arbejdsdage fra 1ste November—22de Decem x r Lokalet aabent Kl. 8—4 8 Timer 406 Den polytekniske Læreanstalt 1913—191 4 Forelæsninger. Halvaar Antal ugentlige Timer 8de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Eksami- natorier i................................. 3 2 1, kun i Aar med ulige AarstaieJ 3 3 2 2 Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for dem der vælger Eksamensprojekt i dette Fag .... Mekanisk Teknologi I b..................... Vejbygning, for dem, der vælger Eksamens- projekt i dette Fag....................... Vandbygning, for dem, der vælger Eksamens- projekt i dette Fag....................... Kommunal-hvgiejnisk Ingeniørvæsen.......... Landmaaling, Eksaminatorier i............... 9de Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Eksami- natorier i................................. 3 Forelæsninger. Forelæsninger for Bygningsingeniører i 7de Halvaai begynder 1ste Oktober. Om Forelæsninger i Opvarmning og Ventilation, Meteorologi samt Økonomi og Lowo liiug, som ikke er obligatoriske, se det detaillerede Program for Undervisningen og de enWn Halvaars Timeplaner. Øvelserne i de forskellige Fag afholdes kun til de ovenfor anførte Tider. Lykkes paa Grund af Sygdom eller anden Aarsag ikke en studerende at tilendebringe Øvelserne 9 eller Mere Fag indenfor de angivne Tidsrum, henvises han til at udføre det manglende i Jausl Maaned i 7de Halvaar og i Juni Maaned i ttde Halvaar. Øvelsesarbejderne i Landmaaling skal afleveres senest den 1ste Februar, alle andre Øvesv arbejder senest den 24de Juri nærmest forud for Eksamen; dog skal den, det* indstiller sig til li prøven, senest den 1ste November nærmest forud for Prøven have afleveret de i Eksamensrugj mentet nævnte Øvelses- og Kursusarbejder (undtagen i de under e.—i. nævnte Fag). VI. Oversujt over Undervismm Forelæsninger. Halvaar Antal ugentlige Timer 1ste Matematik.................................. >£» Ci 1 Deskriptiv Geometri......................... Fysik (Lys- og Varmelære)................... 2det Matematik.................................. 5 3 3 4, fra 1ste April 4 Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri......................... Fysik (fysisk Forsøgslære).................... Kemi...................................... Forelæsninger. Program for Undervisuiugen 407 Øvelser. ,'alvaar Jernbeton......................... Vejbygning........................ Kommunal-hygiejnisk Ingeniørvæsen . Bygningsstatik og Jernkonstruktioner Eksamensprojekt................... Eksamentprojekt................... 6 uge-itlige Arbejdsdage fra 1ste—21de Februar 6 ugentlige Arbejdsdage1) fra 22de Februar—21de Marts 6 ugentlige Arbejdsdage fra 22de Marts—17de April -f- ugentlige 2rbejdsdage fra 18de April til 31te Maj 6 ugentlige Arbejdsdage fra 1ste Juni, eventuelt 24de Juni, til 9de Jul i Lokalet aabent Kl. 8—4 Fra 1ste September—1ste November Lokalet aabent Kl. 8—4 *) Hvis der paa Grund af Paaskeferie bortfalder nogle Arbejdsdage for Vejbygningsøvelserne, udskydes Ter- nen for Paabegyndelsen af Øvelserne i Komraunal-liygicjnisk Ingeniørvæsen et tilsvarende Antal Dage. Eksamensprojektet gives tidligst den lsta Juni og senest den 24de Juni Kl. 3 Em. og afleveres nest den 1ste November Kl. 3 Em. samme Aai. Gøres Projektet ikke færdigt til Aflevering indenfor 511 fastsatte Tid, kan det ikke overføres til et senere Aar, men der skal gives en ny Opgave. For i faa Opgaven udleveret kræves der Forevisning af Attest for Aflevering af samtlige Øvelses- 'bejder samt Opgivelse af, i hvilket af de tre Fag: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vej- pgning eller Vandbygning, Eksaminanden vælger at udføre Eksamensprojektet. or Elektroingeniører. Øvelser. IHalvaar 1ste 2det Tegning Tegning 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 1 imer 3 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer •108 I)on polytekniske Læreanstalt 1913—1914 Forelæsninger Halvaar Antal ugentlige Timer. 3clie Matematik.................................. 4 4 3 4 Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri......................... Fvsik (Elektricitet og Magnetisme)............ 4de Matematik.................................. 3, indtil 31te Marts 2 4, indtil 31te Marts 3 Rationel Mekanik........................... Fvsik (fvsisk Forsøgslære).................... Kemi, Eksaminatorier i...................... 5te Elektroteknik b............................. Elektroteknik c........................... ! Mekanisk Teknologi 1 a..................... Bygningsstatik og Jernkonstruktioner......... do. do., Eksaminatorier i................ Maskinlære a................................ 3 2 5, fra 1ste Oktober 5 2 4 Gte Elektroteknik b............................. Elektroteknik e.............................. I Aar med lige Aarstal ulige Aarstatfe 3 3 2 2 — 1 — 1 4 4 1 1 Mekanisk Teknologi Ib...................... do. do. 111..................... Maskinlære a............................... Maskinlære b............................... 7de Elektroteknik............................. 1 4 2 O O Maskinlære................................. Øvelser i elektroteknisk Laboratorium......... Forelæsninger Program for Undervisningen Øvelser. 409 [alvaar Tegning............................ Fysik.............................. Kemi.............................. Tegning............................ Fysik.............................. Kemi............................. Bygningstegning.................... Øvelser i elektroteknisk Laboratorium, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner . Maskinisere........................ Øvelser i elektroteknisk Laboratorium Øvelser i Maskinlaboratoriet......... Elektroteknik B.................... Elektroteknik C.................... Svagstrømselektroteknik............. Materialisere....................... 4 ugentlige Arbej< For den ene Halv- del af Eksami- nanderne 1 ugentl. Arbejds- dag å 3 Timer sdage å 3 Timer For den anden Halvdel af Eksa- minanderne 2 ugentl. Arbejds- dage å 3 Timer 4 ugentlige Arbejdsdage å 3 Timer For den ene Halv- For den anden del af Eksami- nanderne 2 ugentl. Arbejds- dage å 3 Timer Halvdel af Eksa minanderne 1 ugentl. Arbejds- dag å 3 Timer 4 ugentlige Arbejdsdage fra 15de November til 31te Januar Lokalet aabent Kl. 8—4 1 a 2 ugentlige Arbejdsdage å 1 rimer 2 ugentlige Arbejdsdage 1 ugentlig Arbejdsdag Lokalet aabent Kl. 8—4 2 ugentlige Arbejdsdage å 4 rimer 1 ugentlig Arbejdsdag å 3 J imer 2 ugentlige Arbejdsdage 1 ugentlig Arbejdsdag Lokalet aabent Kl. 8—4 2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer Kun i Halvdelen af Halvaaret for dem, der vælger Eksamensprojekt i Svagstrømselektroteknik Universitetets Aarbog. 52 41(1 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914. F o r e 1 æ s n i n g e r. Halv&ar Antal ugentlige Timer 8de Elektroteknik C............................. Svagstromselektroteknik...................... do., særlig Forelæsning for d<>in, der vælger Eksamensprojekt i dette Fag............... Kemisk Teknologi........................... Mekanisk Teknologi 1 b..................... do. do. III...................... Maskinisere b............................... I Aai ulige Aarstal 4 2 3 2 1 1 1 2, i Begyndelsen af Haivaaret med lige Aarstal lu 4 2 3 2 1 2, i Begynd els«!' af Haivaaret9i Maskinlære c............................... 9de F o r e 1 æ s n i n g e r. Om Forelæsninger i Meteorologi samt Økonomi og Lovgivning, som ikke er obligatorihc se det detaillerede Program for Undervisningen og de enkelte llalvaars Timeplaner. Eksamensprojektet gives tidligst den 1ste Juni og senest den 24de Juni Kl. 3 Em.m afleveres senest den 1ste November Kl. 3 Em. samme Aar. Gores Projektet ikke færdigt til Atle ves/ Program for Undervisningen 411 Øvelser. [alvaar 8de Elektroteknik............................... 2 ugentlige Arbejdsdage 1 ugentlig Arbejdsdag Lokalet aabent Kl. 8—4 2 ugentlige Arbejdsdage å 4 Timer i ca. 9 Uger fra 1ste, eventuelt 24de Juni til 9de Juli Maskinisere................................. Øvelser i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni, kun obligatoriske for dem, der vælger Eksa- mensprojekt i Svagstrømselektroteknik...... Eksamensprojekt (enten Stærkstrøm eller Svag- strøm) ................................... Ode Øvelser i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni, kun obligatoriske for dem, der vælger Eksa- mensprojekt i Svagstrømselektroteknik og ikke i 8de Halvaar har afsluttet disse Øvelser...... Eksamensprojekt (enten Stærkstrøm eller Svag- strøm) ................................... 2 ugentlige Arbejdsdage a 4 Timer fra 1ste September til 1ste Oktober fra 1ste September til 1ste November Lokalet aabent Kl. 8—4 idenfor den fastsatte Tid, kan det ikke overfores til et senere Aar, men der skal gives en ny Op- ive, For at faa Opgaven udleveret kræves der Forevisning af Attest for Aflevering af samtlige velsesarbejder samt Opgivelse af, i hvilket af de to Fag, Stærkstrømselektrotelcnik eller Svag- l'ømselektroteknik, Eksaminanden vælges at udføre Eksamensprojektet. 412 Den polytekniske Læreanstalt 1913 1914. b. Omdannelse af Doceutstillingen i Fotokemi til ogsaa at omfatte videnskabelig Fotografi. I Skrivelse af 18. Februar 1914 meddelte Docent i Fotokemi, Dr. phil. C'hr. Winther Læreanstalten, at der var sket Henvendelse til ham om, en eventuel Overtagelse af et etatsmæssigt ekstraordinært Professorat i Fotokemi og videnskabelig Fotografi ved Universitetet i Leipzig, der skulde besættes til 1. April s. A. Docenten ønskede, forinden han besvarede Henvendelsen, at vide, om der var Mulighed for, at der her i Landet kunde ydes ham en saadan Forbedring af hans Stilling, at han ved at blive sat i Stand til i højere Grad end før at dyrke sin Videnskab her, kunde forsvare at afslaa Tilbudet. Foranleiliget herved henvendte Læreanstalten sig i Skrivelse af 19. Februar s. A. til Ministeriet med Forslag om en Udvidelse af Docenturet i Fotokemi til ogsaa at omfatte videnskabelig Fotografi, idet det faste Honorar samtidig forhøjedes fra GOO Kr. til 2.400 Kr. aarlig. Til Støtte for Forslaget anførte LaTeanstalten: »Docenturet i Fotokemi blev oprettet paa Finansloven for 1912—13, idet det nævnte Fag, og navnlig dets tekniske Anvendelse, havde udviklet sig saa stærkt, at Polyteknikerne ikke burde savne Adgang til at tilegne sig Kendskab dertil. Der bevilgedes GOO Kr. aarlig til en Docent i Foto- kemi; Forelæsningerne i dette Fag har uden Tvivl opfyldt de Fordringer, man stillede til dem. De har været stærkt besøgte, skønt Faget ikke er obligatorisk for nogen af Studieretningerne. Ogsaa mange udenfor Lære- anstaltens Studerende har overværet dem. Det vilde være i høj Grad beklageligt, om Dr. Winther forlod denne Docentstilling, da han er den eneste herhjemme, der har givet sig af med fotokemiske Studier, saa at Stillingen formentlig maatte ophæves ved hans Bortgang. Ved denne vilde Landet desuden blive berøvet en Kemiker, der maa regnes til vore allerdygtigste, hvilket alene tilstrækkeligt be- vises ved den for ham saa smigrende Forespørgsel fra et af Europas ældste og mest ansete Universiteter. En naturlig Maade at forbedre Docentstillingen i Fotokemi paa, vilde det være at udvide Faget til ogsaa at omfatte videnskabelig Fotografi, der efterliaanden har udviklet sig til et overordentlig vigtigt Hjælpefag paa vidt forskellige Omraader. Ved mange tekniske Undersøgelser anvender man Fotografering, saaledes ved Mikrofotografering af Taver fra Plante- og Dyreverdenen, Metaller, Stene ni. m. samt i Bakteriologien, og det er en bekendt Sag, at Fotografering anvendes i en udstrakt Maalestok i Re- produktionsteknikken og endvidere i Medicinen, Astronomien og mange andre Videnskaber. Det vilde derfor være i høj Grad ønskeligt, om den videnskabelige Fotografi doceredes eet Sted lier i Landet, og at der holdtes offentlig tilgængelige Forelæsninger i dette Fag«. Til Støtte for Forslaget vedlagde Læreanstalten en Anbefaling i Sagen fra Universitetets matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Ved 3. Behandling i Folketinget af Finanslovforslag for 1914—15 stillede Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet Forslag om For- hojelse af Honoraret for Forelæsninger i Fotokemi til 2.400 Kr., saaledes at der oprettedes et Docentur i Fotokemi og videnskabelig Fotografi. Jfr. Oprettelse af ny Docentstilling. 413 Rigsdagstidende for 1913—14, Till. B., Sp. 1169—1172. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, hvorefter Docent, Dr. phil Chr. Winther ved ministeriel Skri- velse af 9. Maj 1914 ansattes som Docent i Fotokemi og videnskabelig Foto- grafi fra den 1. April s. A. at regne. — Plan for Undervisningen i Fotokemi og videnskabelig Fotografi: Efter Forslag af Docent, Dr. phil. Chr. Winther vedtog Lærerraadet i sit Mode den 28. Maj 1914 følgende Plan for Undervisningen i Fotokemi og viden- skabelig Fotografi. Fotokemi og videnskabelig Fotografi. Undervisningen, der er frivillig, bestaar i Forelæsninger og Øvelser. I. Forelæsninger. Hvert andet Efteraarshalvaar (lige Aarstal) gives i 1 ugentlig Time en systematisk Oversigt over Fotokemien, med særligt Hensyn til de tekniske Anvendelser. Denne Forelæsningsrække er beregnet for Fabrikingeniører i 5te og 7de Halvaar. Hvert andet Efteraarshalvaar (ulige Aarstal) gives i 2 ugentlige Timer en Oversigt over det almindelige Grundlag for Fotografien. Det er Hen- sigten hermed at hjælpe viderekomne Udøvere af Fotografien til en For- staaelse af de vigtigste fotografiske Metoder og Operationer. I Foraarshalvaaret afholdes som Regel kortere Forelæsningsrækker over specielle fotokemiske eller fotografiske Emner. De regulære Forelæsninger omfatter: A. Fotokemi. Indledning: De forskellige Straalearters Fremstilling, Paa visning og Maaling. Speciel Fotokemi: Isomere og polymere Omdannelser, Spaltninger og Synteser, Hydrolyser og Kondensationer, Iltnings- og Redaktionsprocesser o. s. v. Almen Fotokemi: Bølgebreddens, Koncentrationens, Lagtykkelsens, Tidens, Intensitetens og Temperaturens Betydning. Fotokemiske Love. De fotokemiske Processers Natur, Opsparing af Lysenergi. Lyselektriske Fæno- mener. Luminescens. B. Fotografi. Fotografisk Optik: Det fotografiske Objektivs Karakter og Fejl. Objek- tivtyper. Perspektivlære. Negativet: Sølvsaltenes Fotokemi. Den fotografiske Plade og Filmen. Fremkaldelse, Fiksering, Forstærkning og Afsvækning. Følsomhed og Grada tion. Farvefølsomhed og Farvefotografi. Positivet'. Almene Regler: Forskellige Positivmaterialer. Fremkaldelse og Udkopiering. Toning. Forstørrelse. II. Øvelser. I Foraarshalvaaret afholdes Øvelser over Spektrumfotografi og Ab- sorptionsmaaling, Mikrofotograf!, Lyskilders Energikurve, fotografiske Objek- tivers Konstanter og Fejl. forskellige Negativmaterialers Følsomhed, Grada- tion m. m. efter Behov. 414 Den polytekniske Læreanstalt 1913—1914 c. Oprettelse af en Docentsiilling til Dublering af Forelæsningerne'' i Fysik. I flere Skrivelser, saaledes i Skrivelse af 19. Juni 1913 henledte Pro- fessor i Fysik Martin Knudsen Opmærksomheden paa, at en Dublering af hans Forelæsninger var paatrængende nødvendig. Den nævnte .Skrivelse havde følgende Ordlyd: »Efter at jeg i et Halvaar har undervist polytekniske Studerende og stud. mag. i Fysik staar det mig klart, at en Dublering af denne Undervis- ning er paatrængende nødvendig. Det her omhandlede Kursus er toaarigt, hvoraf følger, at som Forholdene nu er, maa de Studerende af hver anden Aargang deltage i en Undervisning, som 'le vanskeligt kan følge, idet de maa begynde midt i det planmæssige Kursus og saaledes i høj Grad savner det forudgaaende Aars Undervisning i Fysik og Matematik. Desuden er der ikke Plads i Auditoriet til Studerende af to Aargange, ea. 350 Personer, idet der kun lindes 208 Siddepladser i Auditoriet. Mange af de Studerende kan ikke se Demonstrationerne og ved Eksaminatorierne kan man i et Semester langt fra naa Listen blot een Gang igennem. Det forekommer mig derfor naturligt, at et nvt Kursus i Fysik paa- begyndes hvert Aar ligesom det f. Eks. er Tilfældet med Matematik. Herved vil det her omhandlede Undervisningsarbejde blive fordoblet, hvorfor jeg tillader mig at bede Hr. Direktøren om at ville udvirke, at der ved poly- teknisk Læreanstalt ansættes en Docent med det Hverv at gennemgaa den almindelige Fysik for polytekniske Studerende og stud. mag. Hans Undervisningsarbejde for de nævnte Studerende vilde da blive af samme Omfang som mit, nemlig 3 a 4 Timer ugentlig, foruden Arbejdet med Op- gaver, Demonstrationer, Eksaminatorier o. s. v. Som et rimeligt Honorar for denne Undervisning vilde jeg anse et Beløb af 2400 Kr. aarlig«. Under 30. Juni 1913 anmodede Læreanstalten Ministeriet om paa Finanslovforslaget for 1914—15 at fremsætte Forslag om Oprettelsen af et Docentur i Fysik. Til Støtte herfor anførte Læreanstalten folgende: »Den Del af Forelæsningerne i Fysik, som omhandler Elektricitet, Magnetisme, Varme og Lydlære, danner et to-aarigt Kursus, og et nyt Kursus begynder kun hvert andet Aar. Følgen deraf er, at to Aargange Studerende skal hore de samme Forelæsninger, og at Forelæsningerne ikke for hver ny Aargang kan begynde med det samme Stof. Alene Antallet af Tilhørere, ca. 350, er nok til at motivere en Dublering af Forelæsningerne, thi der findes kun 208 Siddepladser i det paagældende Auditorium, og der er næppe Plads til, at de øvrige kan staa op, hvorved de desuden vilde spærre Udsigten for de siddende; men ogsaa den Omstændighed, at de Studerende møder med hojst forskellige Forudsætninger for at kunne følge med ved Undervisningen, gør det ønskeligt, at der ligesom i saa godt som alle de andre Fag begvnder et nyt Kursus hvert Aar. Det foreslaas derfor, at der ansættes en Docent med det Hverv at gennemgaa den almindelige Fysik for polytekniske Studerende og Studerende til Skoleembedseksamen. Docentens Løn foreslaas sat til 2400 Kr. aarlig«. T Skrivelse af 23. Juli 1913 forespurgte Ministeriet om den af Lære- anstalten paapegede Ulempe, at Forelæsningerne i Elektricitet, Magnetisme, Varme- og Lydlære samtidig hores af to Aargange Studerende med forskellige Opretteiso af ny Docentstilling. Forudsætninger, ikke vilde kunne afhjælpes ved, at den paagældende Pro- fessor afholdt to Hækker Forelæsninger i Semestret, en for Studerende af 1ste og en for Studerende af 2den Aargang, eller om det hermed forbundne Arbejde vilde være af saa stort Omfang, at man ikke med Billighed vilde kunne forlange det udført af Professoren. I Besvarelse heraf meddelte Læreanstalten i Skrivelse af 28. s. M., at Professor Martin Knudsen havde tilskrevet Læreanstalten, at den om- talte Ulempe vel vilde kunne afhjælpes paa den nævnte Maade, hvis ikke det dermed forbundne Arbejde var saa betydeligt. For ham vilde en Du- blering af den omhandlede Undervisning betyde en Arbejdsforøgelse paa 12 å 16 Timer ugentlig, og en saadan Arbejdsforøgelse mente han ikke at turde paatage sig, end ikke forsøgsvis for en kortere Tid. Læreanstalten føjede hertil: »Naar Professoren i dette Svar erklærer, at han ikke mener at turde paatage sig den nye Forelæsningsrække, end ikke forsøgsvis, er det vanskeligt for Læreanstalten at have en anden Me- ning. Professoren er jo ansat ved Universitetet og ikke ved Læreanstalten, og denne er derfor ude af Stand til at dømme om, hvor meget hans Uni- versitetsarbejde, f. Eks. Tilsyn med Medicinernes Øvelser, Undervisning til Studerende, der vil tage Magisterkonferens eller Skoleembedseksamen, samt Opposition ved Doktordisputatser etc. -—■ optager ham. Men saa meget kan Læreanstalten udtale, at da Professor Knudsen gør et udmærket viden- skabeligt Arbejde, navnlig paa den kinetiske Luftteoris Omraade, der har skaffet ham et meget anset Navn, ogsaa i Udlandet, vilde det være sær- deles beklageligt, om man ved at forlange en ekstra Forelæsningsrække af ham, der lægger Beslag paa ham i saa mange Timer, som han har an- ført, og som vilde virke trættende for ham, skulde indskrænke hans viden- skabelige Forskning«. Da der ikke paa Finanslovforslaget for 1911—15 blev optaget noget Forslag til Afhjælpning af den ovenfor nævnte Ulempe, anmodede Pro- fessor Martin Knudsen i Skrivelse af 26. September 1913 Læreanstalten om at søge udvirket, at Forslaget optoges ved Finanslovens 2. Behandling, idet han tilføjede, at den foreslaaede Forandring, som af ham tidligere motiveret, var paatrængende nødvendig, og at han maatte anse det lor uforsvarligt ikke at søge den gennemført. I Skrivelse af 30. Oktober s. A. fremsatte Læreanstalten paa ny overfor Ministeriet Forslag om Docent- stillingens Oprettelse, idet den samtidig oplyste, at Professor Knudsen i Efteraarshalvaaret 1913 paa Grund af Ulempen ved det store Antal Stu- derende, havde anset det for saa nødvendigt at bøde herpaa, at han med Lærerraadets Samtykke havde anmodet Forelæsningsassistenten ved Fysisk Samling, Cand. mag. E. S. Johansen, om at overtage Undervisningen fol- det eue Hold Studerende. Denne Ordning beslaglagde saa meget af Hr. Johansens Tid, at Professor Knudsen kun kunde anse den for midlertidig, ligesom Professoren havde maattet yde Assistent Johansen i Honorar de 900 Kr., som han havde til Raadighed for en Assistent til Medvirkning ved den ham paahvilende Undervisning, jfr. Rigsdagstidende tor 1912 13, Till. B., Sp. 959—62. Foranlediget ved Læreanstaltens sidstnævnte Skrivelse anmodede Mi- nisteriet i Skrivelse af 8. November 1913 Læreanstalten om fra Professoi Knudsen at indhente en Erklæring om det ham i det hele baade med Don polytekniske Læreanstalt 1913 — 1914. Hensyn til Polyteknisk Læreanstalt og Universitetet —■ paahvilende Under- visningsarbejde, samt om hvilken Assistance der ialt var ydet ham til Be- stridelse af dette Arbejde. Da det vel kunde forudsættes, at Afholdelsen af den paagældende Forelæsningsrække ikke vilde lægge Beslag paa den paatænkte Docents fulde Arbejdskraft, og da man som Følge deraf kunde gaa ud fra, at der samtidig med Oprettelsen af en saadan Docentstilling vilde kunne finde Besparelser Sted paa Assistancekontoen, eventuelt gennem Nedlæggelsen af en Assistent post, udbad Ministeriet sig endvidere en Ud- talelse fra Læreanstalten om — og i bekræftende Fald i hvilket Omfang — en saadan Besparelse, der vilde kunne blive af Betydning for Sagens Gen- nemforelse, vilde kunne paaregnes. Under 13. November 1913 afgav Professor Martin Knudsen følgende Erklæring: »Ved det mig paahvilende Arbejde har jeg følgende Assistance: Rn Assistent ved medico-fysisk Laboratorium med Aarsgage 1500 Kr. Kn Assistent ved Øvelserne i fysisk Teknik og fysiske Demonstra- tioner med Aarsgage (>00 Kr. Nogen Hjælp af en Forelæsningsassistent med Gage 1800 Kr. Et Beløb paa 900 Kr. til anden Assistance. En Konservator med Aarsgage 1200 Kr. og en Betjent med Aarsgage 1200 Kr. samt Huslejegodtgørelse 400 Kr. Mit Arbejde ved polyteknisk Læreanstalt bestaar i: 1) Bestyrelsen af den fysiske Instrumentsaniling og Bibliotek. 2) Afholdelse af Forelæsninger med Demonstrationer. 3) Ledelse af Ovelserne i Fysisk Teknik og fysiske Demonstrationer. 4) Afholdelse af Eksamina. Mit Arbejde ved Universitetet bestaar i: 5) Afholdelse af Forelæsninger med Demonstrationer. 6) Ledelse af de medico-fysiske Øvelser. 7) Behandling af Doktordisputatser. 8) Afholdelse af Skoleembedseksamen og Magisterkonferenser. 9) Andre Pligter, soni følger med Professorstillingen. ad 1. Den fysiske Instrumentsaniling benyttes af Hr. Professor Prvtz og mig selv og ligeledes af d'Hrr. Bohr, Johansen og Barmwater. Det paa- hviler mig at sørge for, at Apparaterne er i Orden, at der findes det for- nødne Materiel og at sørge for, at Samlingen kompletteres saa formaals- tjenligt som muligt med de forhaandenværende Midler. Til Bistand ved dette Arbejde haves en Konservator, en Forelæsningsassistent og en Be- tjent. Den Tid, som Konservatoren kan anvende paa Samlingen, medgaar helt og holdent til Afpudsning og Istandsættelse af Apparater (hvormed Betjenten ogsaa er behjælpelig), efter min Anvisning i hvert enkelt Til - fælide. Forelæsningsassistenten assisterer ved Demonstrationerne under de Forelæsninger, som afholdes med Benyttelse af Instrumentsamlingen, og assisterer desuden ved en Del af Forberedelserne til Demonstrationerne, hvilket Arbejde tager hele hans Tjenestetid. Med dette Arbejde er Be- tjenten ogsaa behjælpelig. Bogsamlingens Komplettering paahviler mig. saa vel som at paase, at der er fornøden Renlighed og Orden i Lokalerne og blandt Instrumenterne. Oprettelse af nv Docentstilling. 417 ad 2. Af Forelæsninger for Polyteknikere har jeg sædvanlig 4 om Ugen i det ene Semester og 3 om Ugen i det andet. Forberedelserne hertil tager kun meget ringe Tid for enkelte Forelæsninger, medens andre Fore- læsninger kræver mange Timers, ja undertiden Dages Arbejde til Forbe- redelse af en enkelt Forelæsning. Hvilket Arbejde man anvender herpaa, afhænger naturligvis i høj Grad af, hvilke Demonstrationer der skal ud- føres, og de Vanskeligheder, som man møder ved Udvalget og Behand- lingen af Forelæsningens Emne. ad 3. Øvelserne i Fysisk Teknik og fysiske Demonstrationer tager foruden Forberedelsen gennemsnitlig 9 Timer ugentlig i et Semester. Til Assistance ved denne Undervisning haves en Assistent. Planlæggelse og Ledelse af dette Kursus paahviler mig, idet jeg med Assistentens Hjælp maa indrette og prøve de enkelte Øvelser, før de overgives til de Studerende, og sørge for, at de fornødne Instrumenter og Materialier anskaffes. En væsentlig Del af selve Undervisningen maa Assistenten dog besørge. ad 4. Til Eksamen har jeg aarlig ca. 180 Studerende, der hver leverer en skriftlig Opgave, til hvis Besvarelse er givet 4 Timer. Den mundtlige Eksamination tager omkring y2 Time for hver foruden Censurering. ad 5. To IV)relæsninger om Ugen for viderekomne. Disse Forelæs- ninger maa hentes fra alle Fysikkens Afsnit og falder derfor kun undtagelses- vis i den Del af Fysikken, som jeg specielt har studeret, hvilket medfører, at Forberedelserne tager betydelig Tid. ad 6. De medico-fysiske Øvelser tager foruden Forberedelser 36 Timer ugentlig i et Semester. Til Assistance ved denne Undervisning haves en Assistent samt en mekanisk uddannet Medhjælper. Ledelsen af dette Kursus paahviler mig, idet jeg med Assistentens Hjælp maa planlægge og prøve de enkelte Øvelser, før de overgives til de Studerende. Selvfølgelig maa jeg være opmærksom paa at indføre Forbedringer og gøre de nødvendige Forsøg for at tillempe Øvelserne efter de Studerendes Tarv. Den væsent- ligste Del af selve Undervisningen maa Assistenten dog besørge. ad 7. I det forløbne Aar har jeg som Bedømmer og Øpponent ex officio medvirket ved tre Doktordisputatser. Da det hyppigst vil være Tilfældet, at en Doktordisputats falder udenfor det Omraade af Fysikken, som jeg specielt har studeret, kræver Bedømmelsen og Oppositionen et ret betydeligt Arbejde, idet man maa sætte sig ind i alle Afhandlingens Detailler ved Studium af en Del af den Originallitteratur, som beskæftiger sig med Afhandlingens Emne. ad 8. Ved Skoleembedseksaminer har jeg 20—-30 Kandidater aarlig. Hver Kandidat leverer to skriftlige 4 Timers Opgaver og eksamineres mundt- lig mellem 1/s og 1 Time efter Eksamenens Art. Af Magisterkonferenser har jeg i det forløbne Aar haft to med Fysik som Hovedfag. Hver af Kan- didaterne leverer en skriftlig 6 Ugers Opgave, der altsaa kan være en viden- skabelig Afhandling, som kræver et Studium. I det forløbne Aar har jeg desuden eksamineret ca. 440 Kandidater til lægevidenskabelig Forberedelses- eksamen. Dette Antal var dog usædvanlig stort paa Grund af en Forandring i Eksamensbestemmelserne og vil ikke fremtidig komme igen. ad 9. Af andre Pligter, som følger med Professorstillingen, maa jeg fremhæve den at udføre videnskabelige Arbejder i mit Fag, thi alene der- igennem kan jeg holde mig kvalificeret til Stillingen. Dernæst maa jeg lolge Universitetets Aarfoog. ^ 418 T)on polytekniske Læreanstalt 1913—1914. med i Faglitteraturen, saa jeg er nogenlunde orienteret ogsaa i de (Irene af Fysikken, der ikke er mit Speciale, og endelig kan nævnes Affattelsen af Lærebøger, der er absolut uundværlige, hvis Undervisningen skal have den tilsigtede Betydning. Paa Grund af de mange Studerende, som jeg har at undervise, kan det ikke undgaas, at der udenfor Undervisningstiden bliver rettet mange Spørgsmaal til mig, dels vedrorende selve Faget og dels vedrørende Plan- læggelsen af Studierne i det hele taget, især naar Spørgeren har faaet be- gyndt paa mindre planmæssig Maade. Ofte bliver jeg opfordret til at give Vejledning og Raad til Dyrkere af andre Videnskaber, i hvis Undersøgelser fysiske Maalinger indgaar. De urimelige Spørgsmaal og Anmodninger, som rettes til mig er heller ikke faa, og ofte maa man tænke sig vel om, for man bliver opmærksom paa, at man med Rette kan affærdige Spørgeren. Med den Assistance, som jeg har til Raadighed, har jeg trods megen Flid baade fra Assistenternes og fra min Side ikke kunnet udføre det mig paahvilende Arbejde paa en Maade, der helt tilfredsstiller mine Krav til Forsvarlighed, men jeg haaber, at dette Forhold maa bedre sig noget, naar jeg i Lobet af nogle Aar faar vænnet mig mere til Arbejdet. Under disse Forhold mener jeg, at der vanskelig kan undværes en Assistent, fordi der ansættes en ny Lærer, der skal give en Undervisning, soni ikke for har været givet, og hvorved der netop stilles forøget Krav til Assistance. Arbejdet med den paagældende Forelæsningsrække er saa betydelig og kræver en saadan videnskabelig Uddannelse og Modenhed, at jeg maa anse det Beløb, hvorom der er andraget, som et rimeligt Honorar. Hvis det høje Ministerium imidlertid anser det for nodvendigt for Sagens Gennemførelse, at der finder en Besparelse Sted paa anden Maade, er den eneste Gage, som kan komme i Betragtning i denne Sammenhæng, den, som oppebæres af Forelæsningsassistenten. I Betragtning af Sagens Vigtighed for Undervisningen er jeg villig til at forsoge at paatage mig den Arbejdsf orøgel se, som foraarsages ved, at Pladsen som Forelæsningsassistent ophæves, idet jeg dog maa andrage om, at der i saa Fald bevilges mig 1000 Kr. aarlig til Assistance, saaledes at jeg bemyndiges til at. anvende dette Beløb som Betaling for den nodvendigste Hjælp«. Med Skrivelse af 20. November 1913 tilstillede Læreanstalten Mini- steriet Professor Knudsens Erklæring, idet den tilføjede, at det af Pro- fessorens Erklæring fremgik, at. han selv udførte et meget stort Arbejde i sin Lærergerning, og at den Assistance, han hidtil havde haft, i ingen Maader havde været rigelig. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Muligheden af en Besparelse paa Assistentkontoen, eventuelt gennem Nedlæggelsen af Assistentposten, naar den paatænkte Docentstilling oprettedes, bemærkedes, at Docentstillingen vilde lægge saa meget Beslag paa Indehaveren, at han ikke vilde kunne overkomme ogsaa at udføre Forelæsningsassistenten« Ar- bejde eller en Del af samme. Størrelsen af den foreslaaede Docentgage 2400 Kr. —- umuliggjorde det forøvrigt for en Docent at ofre sin fulde Arbejdskraft i Læreanstaltens Tjeneste, idet han ikke vilde kunne under- holde sin Familie uden at søge andre Indtægter. Meden.0 det saaledes ikke var forsvarligt at overdrage den nve Docent at varetage hele eller en Del af Forelæsiiingsassistentens Arbejde, maatte man snarere søge tilvejebragt en Besparelse paa Assistentkontoen paa anden Maade, og Professor Martin Opretteiso af ny Docentstillinfr. 419 Knudsen liavde da ogsaa paa Læreanstaltens Direktørs Anmodning erklæret sig villig til at forsøge at paatage sig den Arbejdsforøgelse, der foraarsagedes ved, at Pladsen som Forelæsningsassistent ophævedes, saafremt der i saa Fald bevilgedes ham 1000 Kr. aarlig til Assistance. Læreanstalten foreslog i Henhold hertil, dels at der søgtes oprettet en Docentstilling i Fysik til Varetagelse af fysiske Forelæsninger samtidig med, at Stillingen som Assistent ved den fysiske Samling ophævedes, dels at Udgiften til Assistenten erstattedes af et Beløb paa 1000 Kr. aarlig til Assistance for Bestyreren af den fysiske Samling. Ved 2. Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1914—15 stilledes et hermed overensstemmende Forslag, jfr. Rigsdagsticlende for 1913—14, Till. B., Sp. 381—82. Forslaget vedtoges af Rigsdagen. 1 Overensstemmelse med Forslag af Professor Martin Knudsen i Skri- velse af 24. Marts 1914 blev det bestemt, at den nye Docent fik det Hverv gennem Forelæsninger, Eksaminatorier, Opgaver o. 1. at dublere den De] af Professorens Undervisning i Fysik, som var beregnet paa at følges af polytekniske Studerende, samt at Docenten ordentligvis hvert andet Aar fungerede som Eksaminator ved den polytekniske Læreanstalts Eksamen i Fysik, efter at, han i det umiddelbart forudgaaende Halvaar havde af- holdt et Repetitionskursus, hvis de Studerende maatte ønske et saadant. Af Hensyn til Undervisningens og Eksamenens Ensartethed var det ønske- ligt, om Docenten gennemgik de^ af Professoren antagne Stof og baserede sin Undervisning paa de Lærebøger, som Professoren benyttede ved den tilsvarende Undervisning. I sit Møde den 16. April s. A. vedtog derefter Lærerraadet at ind- stille til Ministeriet, at den nye Docentstilling besattes med Cand. mag. E. S. Johansen, der allerede i Efteraarshalvaaret 1913 og Foraarshalvaaret 1914 som Assistent ved Fysisk Samling havde dubleret Forelæsningerne. 1 Skrivelse af 1. Maj s. A., henstillede Ministeriet, om der ikke maatte være Anledning til ved Opslag af det nye Docentur at tilvejebringe Mulighed for, at der kunde vanges mellem flere Ansøgere ved dettes Besættelse. T denne Anledning udtalte Professor Knudsen i Skrivelse af 4. s. M.: »Ved Oprettelsen af den omtalte Docent stilling blev den Assistentpost ophævet, som Cand. Johansen nu har beklædt med stor Dygtighed i en Aarrække, saa hvis Stillingen ikke besættes med Cand. Johansen, kan man næppe undgaa at begaa en Uretfærdighed mod en veltjent Mand. For øvrigt er Cand. Johansen efter mit Skøn den, som er bedst kvalificeret til Stillingen af de Personer, som i det hele taget kan komme i Betragtning; thi ved sin hidtidige Tjeneste har han erhvervet sig indgaaende Kendskab til Instru- mentsamlingen og Øvelse i den Undervisning, som han skal give. Han er desuden en fortræffelig Lærer, og med Hensyn til videnskabelige Kvali- fikationer staar han ikke tilbage for nogen anden, som kan komme i Be- tragtning«. Det af Ministeriet rejste Spørgsmaal blev yderligere drøftet at Lærerraadet i dets Møde den 25. Maj s. A. Lærerraadet ansaa det for overflødigt at indkalde Ansøgninger, da det maatte anses for givet, al Cand. Johansen vilde blive indstillet til Stillingen. I Overensstemmelse hermed gjorde Læreanstalten i Skrivelse af 9. Juni s. A. paa ny Indstilling 420 Pen polytekniske Læreanstalt 1913—19]4. om, at Docenturet besattes med Cand. mag. E. S. Johansen, som derefter linder 22. Juni 1914 fik ministeriel Udnævnelse som Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt fra den 1. April s. A. at regne. d. Oprettelse af en Docciitstilling ved det fysiske Laboratorium. I flere Skrivelser, saaledes af 4. December 1911 og 17. Januar 1912, anmodede Bestyreren for det fysiske Laboratorium, Professor K. Prytz om, at der niaatte blive oprettet en Docentstilling ved det fysiske Labo- ratorium til Overtagelse af det 1. Assistenten ved samme Laboratorium paahvilende Arbejde. I Overensstemmelse med Professorens Motivering af den nye Stillings Oprettelse tilskrev Læreanstalten under 29. Juni 1912 og 30. Juni 1913 Ministeriet derom. 1 sidstnævnte Skrivelse motiveredes For- slaget saaledes: »Siden 187G er Lærerpersonalet i Fysik ikke bleven forøget, endskønt de Studerendes Antal er bleven langt mere end fordoblet, og end- skønt der er indført, en ret omfattende Laboratorieundervisning. Denne Laboratorieundervisning er delt i et Fælleskursus for alle Polyteknikere og et særligt Kursus for Fabrikingeniører samt flere Kursus for Universitets- studerende. Nu er der vel efterhaanden bleven ansat flere Assistenter ved denne Undervisning, men Omfanget af den har medført, dels at Labora- toriets Bestyrer under sit Overtilsyn har maattet overlade 1. Assistenten den faktiske Ledelse af Undervisningen paa Fælleskursuset for Polytek- niker«', dels at der kræves yderligere forøget Arbejdskraft. Da nu det Ar- bejde, der paahviler den nævnte Assistent, er meget stort og ansvarsfuldt og staar i Misforhold til hans Løn og hans Ansættelsesmaade, foreslaas det — saaledes som det allerede i Fjor foresloget af Læreanstaltens Direktør —, at der ansættes en Docent i Fysik, hvis Hovedopgave skal være at lede Undervisningen paa det foran nævnte for alle Polyteknikere fælles Labo- ratoriekursus under Professorens Overtilsyn, men dog saaledes at Labo- ratoriets Materiel vedbliver at sortere direkte under Professoren. Docentens Løn foreslaas sat til 2.400 Kr. aarlig. Derved vil de paa Konto a. 4. be- vilgede 400 Kr. til Assistance for Bestyreren af Læreanstaltens fysiske Laboratorium kunne bortfalde«. Da Forslaget ikke optoges paa Finanslovforslaget for 1914—15, an- modede Professor K. Prytz i Skrivelse af 24. September 1913 om, at For- slaget maatte blive sogt optaget ved 2. Behandling af Finanslovforslaget, subsidiært at der bevilgedes Assistent Hartmann et personligt Løntillæg paa 400 Kr., og at Beløbet til Assistance forhøjedes fra 400 Kr. til 800 Kr. Professor Prytz anførte til Støtte herfor: »Magister Hartmann har nn været ansat i 10 Aar som, Assistent ved Laboratoriet, og han har viet Laboratoriet saa at sige hele sin Arbejdskraft i denne Tid; som Resultat af hans Arbejde foreligger der nu et fortrinlig indrettet Øvelseslaboratorium, hvor alle Læreanstaltens Studerende og alle Stud. mag. i Fysik, Kemi og Matematik faar deres første Uddannelse i fysisk Eksperimenteren. Endvidere er Laboratoriets elektriske Afdeling ble- ven grundet ved hans Arbejde, og han maa anses for at være den, der her i Landet er mest fortrolig med Udøvelsen af fine elektriske Maalinger. Hvis Mag. Hartmann forlader Laboratoriet, vil det vare en rum Tid. Oprettelse af ny Docentstilling. 421 før en nogenlunde fyldestgørende Stedfortræder kan være bleven uddannet, og man kan ikke med nogen Sandsynlighed gøre Regning paa, at hans Eftermand, saaledes som han har gjort, vil eller vil kunne sætte et Ar- bejde, der langt overskrider, hvad der kan forlanges af en Assistent, ind paa sin Stilling. Kan Docentposten ikke faas bevilget, vil jeg, som Motivering af det ovenfor sagte, meget indtrængende anbefale, at der bevilges Assistent Hart- mann et personligt Tillæg paa mindst 400 Kr. som en Anerkendelse af det af ham udførte Arbejde og for derigennem at søge ham bevaret for Laboratoriet. H vis Mag. Hartmann bliver Docent, vil der være den fornødne Ar- bejdskraft i Laboratoriet til Bestridelse af Undervisningsarbejdet ved fysisk Fælleskursus, idet han da vil have sin Eftermand som Assistent til Hjælp. Det paa Finansloven hidtil til Assistance for Laboratoriets Bestyrer be- vilgede Beløb 400 Kr. er ikke tilstrækkeligt til, at Arbejdet i Fælleskursus, hvor der i indeværende Halvaar deltager 99 Studerende, kan bestrides blot nogenlunde forsvarligt ved Arbejdet fra Assistent Hartmann og en Hjælper, der lønnes med de nævnte 400 Kr. Hidtil er ogsaa dette Beløb bleven forøget med 300 Kr. fra Læreanstalten Konto for ekstraordinære Udgifter. Da denne Ordning formentlig maa betragtes som midlertidig, vil jeg, under Forudsætning af, at Docentposten ikke bliver oprettet, foreslaa at oven- nævnte Beløb 400 Kr., til Assistance for Laboratoriebestyreren, forhøjes fra 400 Kr. til 800 Kr. Naar jeg ikke nøjes med at foreslaa 700 Kr. er det, fordi det har vist sig vanskeligt at faa en brugelig, ikke altfor hyppig skiftende, Hjælp for 700 Kr.« I Skrivelse af 30. Oktober 1913 anmodede Læreanstalten Ministeriet om at søge Professor Prytz' principale, eller hvis dette ikke lod sig gøre, hans subsidiære Forslag gennemført. Ministeriet stillede derefter ved 2. Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1914—15 Forslag om, at er af Assistentpladserne ved det fysiske Laboratorium omdannedes til et Docentur, jfr. Rigsdags- tidende for 1913—14, Till. B., Sp. 379—80. Efter dette Forslag kunde Stil- lingen som 3. Assistent ved nævnte Laboratorium inddrages, naar Assi- stancebeløbet 400 Kr. forhøjedes med 600 Kr. til 1.000 Kr. Dette torslag vedtoges af Rigsdagen, hvorefter Magister Hartmann, efter Lærerraadets Indstilling under 24. Juni 1914, fik ministeriel Udnævnelse som Docent ved det fysiske Laboratorium fra 1. April s. A. at regne. Samtidig meddelte Ministeriet Docenten, at der var truffet følgende Bestemmelser vedrørende hans Arbejde: »Det paahviler Docenten at lede Fælleskursuset i fysiske Øvelser for de polytekniske Studerende under Tilsyn af det fysiske Laboratoriums Bestyrer. Docenten stilles til Raadighed for Laboratoriets Bestyrer ved l nder- visninger af de Universitetsstuderende, idet han vil have at overtage L ilder- visningen, omfattende saavel Laboratorieøvelser som de til disse knyttede Forelæsninger i et af Fysikkens Hovedafsnit. Denne Undervisnings Ind- hold og Omfang fastsættes af Bestyreren efter Aftale med Docenten. Der gives ikke Docenten Raadighed over noget særligt Driftsbudget. 422 Den polytekniske Læreanstalt 1913 —1914. Saafremt Forholdene i Fremtiden gøre det ønskeligt, maa Docenten fiiide sig i de Forandringer, der fra Lærerraadets Side maatte vedtages i disse Bestemmelser« II, Den polytekniske Læreanstalts Personalforhold, a. Afgang og Ansættelser. Oversigt for Aaret 191 3—1 4. Konstitueret Professor i Maskinisere, C. L. Jacobsen afgik ved Døden den 17. September 1913. Han konstitueredes i sin Stilling fra 1. April 1912. Besættelsen af det ledige Embede skete først i Beretningsaaret 1915—16, idet Undervisningsarbejdet i Mellemtiden med Ministeriets Billigelse be- sørgedes af Assistent, Cand. polyt E. M. Thomsen. Professor i teknisk Kemi, N. G. Steenberg fratraadte efter Ansøgning den 31. August 1913 sin Stilling. Cand. polyt. P. E. Raaschou udnævntes, efter afholdt Konkurrence, til Professor i teknisk Kemi fra 1. September 1913 at regne, se Aarbog f. 1912-13, S. 1356-58. Paa Finansloven for 1914—15 udvidedes Docenturet i Fotokemi til ogsaa at omfatte videnskabelig Fotografi. Under 9. Maj 1914 blev der til- lagt den hidtilværende Docent i Fotokemi, Dr. pliil. Chr. Winther, mini- steriel Udnævnelse som Docent i det saaledes udvidede Fag fra 1. April s. A. at regne; se S. 412—13. 1 to paa Finansloven for 1914—15 nyoprettede Docenturer i Fysik ansattes fra 1. April 1914 at regne Assistent ved det fysiske Laboratorium, Mag. sc. Jul. Hartmann og Assistent ved den fysiske Samling, Cand. mag. E. S. Johansen se S. 414—22. 1 Assistentstillingerne fandtes der følgende Skifter og Nyansættelser Sted: Cand. polyt. J. Witt fratraadte og Mag. sc. II. Rørdam tiltraadte Stillingen som Assistent ved det kemiske Laboratorium for Maskin-, Byg- nings- og Elektroingeniører fra 1. August 1913 at regne. — Cand. polyt. R. Johs. Jensen fratraadte og Cand. polyt. A. Teglbjærg tiltraadte Stillingen som Assistent ved det elektrotekniske Laboratorium fra 1. August 1913 at regne. — Brandinspektør, Cand. polyt. Y. Bentzon fratraadte og Ingeniør C. L. Thomsen tiltraadte Stillingen som Assistent i Maskinkonstruktion fra 1. September 1913 at regne. ■— Cand. polyt. P. Schrøder fratraadte og Cand. polyt. A. P. Hjortsø tiltraadte Stillingen som Assistent ved Maskin- laboratoriet fra 1. Oktober 1913 at regne. — Cand. polyt. P. E. Domber- nowsky fratraadte og Cand. polyt. A. I). Engelund tiltraadte Stillingen som Assistent i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner fra 1. Februar 1914 at regne. — I en paa Finansloven for 1914—15 nyoprettet Stilling som Assistent ved det kemiske Laboratorium for Fabrikingeniører ansattes Stud. polyt. E. C. Buch Andersen fra 1. April 1914 at regne. Betjent ved den fysiske Samling, N. Larsen, afgik ved Døden den 23. August 1913 efter 40 Aars trofast Virksomhed i Læreanstaltens Tjeneste. Mekaniker E. Andersen ansattes som Betjent ved den fysiske Samling fra 1. Januar 1914 at regne.