VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter, 1. Universitetsbiblioteket. a. Aarsberetning 1913—14. (Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen). Biblioteket var i det akademiske Aar 1913 — 14 aabent for Publikum i 265 Dage. Der udlaantes 24222 Bd. mod 20468 Laanebeviser, medens der i den almindelige Læsesal fremtoges 62602 Bd. til 19149 Besøgende og 34504 Hefter benyttedes af 3021 Besøgende paa Tidsskrift-Læsesalen. Desuden indgaves ialt 11880 Bestillinger (8723 paa Udlaanet, 3167 paa Læsesalen), som ikke kunde effektueres, fordi vedkommende Bøger var udlaante eller ikke fandtes i Biblioteket. Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar af nedenstaaende Oversigter: Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8). Dagetal Besøgende Fremtagne Bind September............ 25 ................2035 ................6996 Oktober.............. 27 ................2295 ................7512 November............ 24 ................2225 ................6645 December............ 20 ................1568 ................5079 Januar............... 25 ................1758 ................4977 Februar.............. 24 ..............1890 ................5974 Marts................ 26 ................1999 ................7344 April................ 22 ................1569 ................4867 Maj.................. 23 ................1400 ................4604 Juni................. 23 ................1311 ................5016 Juli (Sommerferie) August............... 26 ................1099 ................3588 265 ........ 19149 ................62602 Tidsskrift-Læsesalen (aaben Kl. 10—8). Dagetal Besøgende Benyttede Hefter September............ 25 ........ 340 ................5208 Oktober.............. 27 ........ 346 ................4705 November............ 24 ........ 334 ................4101 December ............ 20 ........ 263 ................3349 Januar............... 25 ........ 168 ................2284 Februar.............. 24 ........ 324 ................1430 Marts................ 26 ........ 314 ................2693 April................. 22 ........ 239 ................2779 Maj.................. 23 ........ 228 ................2543 Juni................. 23 ........ 206 ................2817 Juli (Sommerferie) August................26 ........ 26 L ................2495 265 ........ 3021 ................34504 192 Universitetet 1913 —1914. Udlaanet (aabent Kl. 11—2). Dagetal Laanebeviser Udlaante Bind September............ 2b ................2004 ................2369 Oktober.............. 27 ................2100 ................2507 November............ 24 ................1972 ................2325 December............ 20 ................1665 ................1952 Januar............... 25 ................1845 ................2243 Februar.............. 24 ................2375 ................2806 Marts................ 26 ................2010 ................2398 April................ 22 ................1628 ................1906 Maj.................. 23 ................1546 ................1825 Juni................. 23 ................1695 ................1990 Juli (Sommerferie) August............... 26 ................1568 ................1841 265 ................20468 ................24222 Ligesom i tidligere Aar har Biblioteket modtaget adskillige Gaver. Blandt disse kan særlig fremhæves: 1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som det Kgl. danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar som i saa mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Bøger indsendte til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og Enkeltmænd. 3) Fra Fru Bispinde Madsen gennem fliv. Retsformand Madvig: En Del Silhouetter af kendte Personer fra 19. Aarb.'s Begyndelse samt enkelte kobberstukne Portrætter. 4) Fra fhv. Retsformand Madvig: Brevveksling mellem lians afdøde Fader og Dr. phil. O. Siesbye. 5) Fra Hr. Forfatter C. O. Molbech: Hans Faders Brevveksling med Prof. Brøchner. 6) Fra Dansk Tandlægeforening: Foreningens Bibliotek. 7) Fra Dr. phil. O. Siesbyes Bo gennem Varemægler A. F. Siesbye: En Del Bøger henhø- rende under klassisk Filologi. 8) Fra Sjællands Biskop som Depositum det Bispestolen tilhørende Eksemplar af Mignes Patrologia Latina. 9) Fra Gehejmeraad Vedels Bo gennem Prof. Dr. Vald. Vedel: En større Samling historisk Literatur. Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde Selskaber og Enkeltmænd: Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det Kgl. Bibliotek, det Kgl. nord. Oldskriftselskab, de danske Statsbaners Trafikkontor, Lægekorpsets Bogsamling, Zool. Museum, det internationale Katalog, Naturhist. Forening, den internale Kommission for Havundersøgelser, Patentkommissionen, Biologisk Station, Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geo- grafiske Undersøgelser i Grønland, Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Redaktionen af Moders- maalet (Haderslev), det norske Finans- og Tolddepartement, \ idenskaps- Selskapet i Kristiania, det statistiske Centralbyraa i Kristiania, Riksarkivet, det norske Kildeskriftfond, det Kgl. norske Videnskapers Selskab i Trond- hjem, Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Kristiania, Kgl. Svenska Vetenskapsakademien, Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, det meteoro- logiske Observatorium i Upsala, Universitetsbiblioteket i Lund, Stads- biblioteket i Gøteborg, det Kgl. Bibliotek i Berlin, Verein fur mecklen- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 193 burgische Geschichte und Alterthumskunde, Fraenkelsche Stiftung in Breslau, Gesellscbaft fur innere Medizin (Wien), Statistische Bureau der Haupt- und Residenzstadt Budapest, Redaktionen af Revue de la Hongrie, Universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Glasgow, St. Andrews Univer- sity, tlie Bodleian Library, le Ministére de l'Instruction publique (Paris), Université de Grénoble, Redaktionen af l'Effort libre og Cahiers de la Quinzaine, Academia Polytechnica do Porto, l'Académie Imp. des Sciences de St. Petersbourg, die Naturforschergesellschaft bei d. Universitåt Jurjew, Ecole imperiale des ingénieurs (Moscou), Finske Vetenskaps-Societeten, det finske Literaturselskab, Academia Romana (Bucarest), Universitetet i Jassy, the Superintendent af Government Printing, Director General of Indian Medical Service, the Department of Agriculture in India (Pusa Bihar), the Superintendent of Government Press, the Royal Observatory (Honkong), College of Science and Engineering (Tokyo), die medizinische Facultåt d. kaiserl. japanischen Universitåt (Tokyo), the Government of Formosa, de kejserlige japanske Universiteter i Tokyo og Tohoku, the Survey Department (Ægypten), the Royal Society of Canada, the Depart- ment of Mines, the Geol. Survey of Canada, the Department of the Interior (Washington), the American Philosophical Society, Massachusetts General Hospital, the Carnegie Institut of Washington, the Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching, the Carnegie Endowment of Inter- national Peace, Washington University, Association of American Physicians, den lutherske Synode i St. Louis, Universities of Nebraska, Pennsylvania, Missouri, Michigan, Illinois, Virginia, Leland-Stanford University, Colum- bia University, Yale University, the Jefferson Physical Laboratory, Har- vard College (Cambridge Mass.), the John Hopkins Hospital, the Smithsonian Institution, the Bureau of Standards, the Library of Congress. the Clark University, the Dropsie College, Dansk Skoleforening (Tandil, Argentina), the Geol. Survey of Western-Australia, the Trustees of the Public Library, Museums etc. of Victoria. Prof. theol. V. Ammundsen, Capitaine de frégate Henri Arnauld, Pastor A. Andresen (Tandil), Dr. ph. Osk. Beck (Miinchen), Prof. Dr. J. Boas, Forf. Kn. Bokkenheuser, Dr. R. Brandstetter (Luzern), Prof. A. Brinkmann (Bergen), Kredslæge Clir. Carøe, Mr. John Cutts (London), Kontorchef Fr. Dahl, Pastor H. Dahl, T. S. Denison & Co. Chicago, Under- bibliotekar Dumreicher, Prof. C. M. Fiirst (Lund), Mr. J. Faber, M. D. (New Jersey). Mr. Clir. Fenger M. D. (Philadelphia), Prof. Dr. phil. Hjelms- lev, Underbibliotekar Ax. Halling, Prof. Dr. Hormuzescu (Jassy), Dr. Charles Janet, Pastor O. Jensen, Kommunelærer Jerne, Antikvarboghand- ler Th. Johannsen, Styrmand Chr. V. Juul, Don Pedro Jørgensen (Buenos Ayres), cand. mag. Joh. Knudsen, Dr. phil. Adriana Krijn (Amsterdam), Bibliotekar Alf. Krarup, Arkitekt Sv. Kristensen, Mr. C. M. Koedt (Chicago), Mlle Lantoine (St. Germain en Laye), Læge Gust. Larsen, Mr. Aug. Laune, Oberst Ax. Liliefalk, Dr. phil. Lundbæk, Frk. A. Lorck, Hr. Rich. Ludloff (Erlangen), The Rev. Mr. Frank P. Manhart D. D. (Pennsylvania), Have- brugskandidat A. Madsen, Hr. H. J. Marcussen (Rødding), Dr. med. W. Miller (Wisconsin), Dr. med. Mygge, Hr. A. Nolte, Lektor G. Norelius, Prof. Dr. J. Osternacker, Mr. Astrolabio Passos, fhv. Kantor Philipsen (Viborg), Telegrafbestyrer O. V. Ritto, Mag. M. B. Ruud, Prof. E. Schmiege- low, Frk. Schou, Prof. David Simonsen, cand. mag. K. Stephensen, Mr Universitetets Aarbog. 25 194 Universitetet 1913 —1914. Aug. Stetson (New York), Prof. Gomez Teixeira (Porto), Prof. Dr. Vilh. Thomsen, Miss Kath. Tingley (Porto), Mr. G. C. Wheeler (London), Mr. -T. T. Wainswright (Chicago), Prof. Dr. Eug. Warming, Verlagsbuchhand- ler \ eit & Co. (Leipzig), Dr. Rich. Weiss (Freib. i. Bern), Larovårksadj. N. A\ agner (Skara). Mr. (Jh. B. Wilson (Massachusetts), Dr. ph. Siegfried Winckler (Freiburg i. Br.), Læge Zahrtmann, Forf. cand. pharm. H. Zchese (Altona). Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal følgende her omtales: Gennem Konsistorium modtoges under 23. April 1914 Meddelelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om, at Bibliotekets Konto paa Finansloven for 1914 — 15 var forøget med 1000 Kr. som første Del af en femaarig Bevilling paa ialt 5000 Kr. til Indbinding af fra ældre Tid henstaaende Serier og Enkeltværker. Samt at 2150 Kr. var udskilt af Bibliotekets Annuum som en særlig Brændselskonto, saaledes at muligt overskydende Udgifter i dette Øjemed ikke faldt Bibliotekets Konto til Last. Paa Foranledning af Overbibliotekaren indgav Direktionen for det Glassenske Fideicommis Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsministeriet om en forandret Anvendelse af de 12C0 Kr., som Fidei- commisset hidtil havde ydet til Lønning af Universitetsbibliotekets Funk- ti ona^rer. Ministeriet fremsatte under 24. August 1914 Forslaget til Over- bibliotekarens Erklæring og i Skrivelse af 26. August udtalte jeg mig desangaaende saaledes: 1 Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 24. August 1914 (Journal Nr. 829 14) skal jeg tillade mig at oplyse følgende: Underteg- nede kan paa det varmeste anbefale det af Direktionen for det Classen- ske Fideicommis stillede Forslag om en forandret Anvendelse af de 1200 Kr., som Fideicommisset nu tilskyder til Lønning af Universitetsbiblio- tekets Funktionærer. I Henhold til Overenskomst af 20. Oktober 1866 § 9 (trykt i Aarbog for Universitetet 1864—71 Bd. 1, S. 460 ff.) fordeltes dette indtil Lov af 25. April 1907 som et Tillæg til disses Løn, medens det efter den Tid realitet' er blevet inddraget i Statskassen, idet et til- svarende Beløb afkortes i Lønningen til de Funktionærer, der oppebærer Tillæget. Denne Ordning er (hvad ogsaa Direktionen i sin Skrivelse til Ministeriet udtrykkelig betoner) vistnok i Strid baade med Meningen af Overenskomsten af 20. Oktober 1866 og med den Maade, hvorpaa denne i en Aarrække er bleven ført ud i Livet. Ved at give dette Tillæg til Lønningen har Fideicommissets davæ- rende Direktion formentlig end yderligere villet betone den forholdsvis selvstændige Stilling, den ønskede, at det Classenske Bibliotek skulde ind- tage indenfor Universitetsbibliotekets Rammer, noget der for den tydelig nok var en nødvendig Betingelse for overhovedet at indvillige i Overens- komsten. Man maa ogsaa indrømme, at dette Ønske kun kan betragtes som særdeles forstaaeligt; thi det var en efter Datidens Forhold sjælden ud- mærket, omfattende og statelig udstyret Samling af naturvidenskabelige og geografiske Værker, Fideicommisset lod overgaa til Universitetsbiblio- teket, en Samling, som den Dag i Dag er til uvurderlig Nytte for dansk naturvidenskabelig Forskning. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 195 I en lang A årrække var ogsaa det Annuum paa 2400 Kr., der i Overenskomsten af 20. Oktober 1866 anvistes til Samlingens Forøgelse og Indbinding, tilstrækkeligt og gjorde det muligt for de forenede Biblioteker at indtage den ledende Stilling paa Naturvidenskabernes Omraade, som var tiltænkt Universitetsbiblioteket allerede i Comitebetænkningen af 10. November 1848, men som det indtil da kun indenfor meget beskedne Grænser havde formaaet at hævde. I Løbet af de sidste 4—5 Aar er imidlertid det Classenske Biblioteks Stilling indenfor de forenede Biblioteker bleven aldeles forrykket. Blot fra Begyndelsen af dette Aarhundrede er den naturvidenskabelige Produk- tion vokset mægtig i Omfang, og samtidig er den steget betydelig i Pris; man faar ikke paa langt nær det for sine Penge, som man fik før. Kan der ikke skaffes større Indtægter, maa man være klar over, at den Clas- senske Samling ubønhørlig er dømt til at sygne hen og vil tabe en stor Del af sin Betydning for den arbejdende Forskning. En Tid lang er det naturligvis muligt at holde Tingene gaaende ved saa godt som udeluk- kende at rette Bestræbelserne paa at holde Tidsskriftbestanden oven Vande; men før eller senere kommer dog det Øjeblik, da ogsaa denne sidste Skanse maa opgives. Den samme Skæbne, der for Øjeblikket truer det Classenske Bibliotek, som jo i Henhold til Overenskomsten skal betragtes som en selvstændig Samling, idet Bøgerne mærkes med Slægtens Vaaben og der føres særskilt alfabetisk Katalog over dem, truede indtil for nylig hele Universitetsbiblioteket, og kun en større Forøgelse af Statens Tilskud med ialt 12000 Kr., reddede (jeg kan godt sige i det yderste Øjeblik) Situa- tionen. Naturligvis gaar en meget betydelig Del af dette Tilskud til at dække Naturvidenskabernes stadig voksende Krav. Men det kan ikke skju- les. at denne Ordning blot i Løbet af nogle faa Aar vil bidrage sit til yderligere at svække Betydningen af den Classenske naturvidenskabelige Samling i de forenede Biblioteker ved at reducere den til en lille Enklave i et stort Rige. Under disse for det Classenske Biblioteks fremtidige Bestand ret truende Forhold synes Direktionen mig at have god Grund til at nære Betænkelighed ved den bestaaende Ordning. Det Forslag, den stiller, vil bidrage til at fjerne en Bestemmelse, der (som ovenfor udviklet) kun daarlig harmonerer med Mening og Hensigt i Overenskomsten af 20. Ok- tober 1866, og hvis Opretholdelse ingenlunde nødvendiggøres ved Lov af 3. Juli 1914, der hvad dette Punkt angaar kun er en ordret Gentagelse af § 3 i Lov af 25. April 1907. Men fremfor alt vil den bevirke, at det Classenske Bibliotek ved en saa betydelig Forøgelse af den til Nyanskaf- felser og Indbinding bestemte Sum (fra 2400 til 3600 Kr.) igen, hvad de naturvidenskabelige Fag angaar, vil kunne opretholde den Stilling inden- for Universitetsbiblioteket, som var tiltænkt det ved Overenskomsten af 20. Oktober 1866. Ved Lønningslovene af 1893 og 1907 havde kun det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket været forenede paa samme Lønningslov. En Æn- dring heri skete ved det af Ministeriet 11. Februar 1914 i Folketinget fremsatte Forslag til Lønninger for Rigsarkivet, det kgl. Bibliotek, Uni- versitetsbiblioteket, Statsbiblioteket i Aarhus og Nationalmuseet. Ogsaa i anden Henseende afveg dette Forslag fra alle tidligere ved at foreslaa en Universitetet 1913—1914. Nedsættelse i Lønnen eller dog Forringelse i Vilkaar for næsten alle højere Tjenestemænd ved de to store Biblioteker. Ved de Forhandlinger, som Bibliotekarforeningen gennem sin virksomme og dygtige Formand, Bibliotekar Raphael Meyer, ihærdigt førte med Folketingets Lønningsud- valg lykkedes det imidlertid i alt væsentligt at afværge denne Fare. Da Loven den 3. Juli 1914 forelaa, omfattede Nedsættelserne kun 400 Kr. i de fremtidig ansatte Overbibliotekarers Begyndelsesløn. Biblioteket havde længe følt Savnet af et eget, dekorativt Seglmærke, der ogsaa kunde benyttes som Exlibris, hvor Anvendelsen af et saadant var nødvendig eller dog praktisk. Jeg havde derfor alt for flere Aar siden sat mig i Forbindelse med Hr. Arkitekt Kn. V. Engelhardt og anmodet ham om at gøre Udkast til et saadant. Arkitekt Engelhardts Sygdom bevirkede, at Forberedelserne trak længe ud, men da baade denne Hin- dring var overvunden, og de Vanskeligheder, som forskellige heraldiske Problemer voldte, ved Hr. Arkivar Thisets velvillige Støtte og overlegne Viden lykkelig var fjærnede, kunde jeg omsider i to væsentlig enslydende Skrivelser af 21. April 1914 indsende Forslag om denne Sags Ordning baade til Konsistorium og til Direktionen for det Classenske Fideicommis. Af disse aftrykkes her den til Konsistorium rettede: Medens de allerfleste af vore større Institutioner raader over et eget Seglmærke, har Universitetsbiblioteket indtil nu savnet et saadant, og da der ikke kan være Tvivl om, at Seglet i repræsentativ Henseende spiller en ret væsentlig Rolle, anmodede jeg for længere Tid siden Hr. Arkitekt K. Engelhardt om at tegne nogle Udkast, som jeg kunde vælge imellem. Forskellige Omstændigheder, hvorover jeg ikke var Herre, deriblandt Hr. Engelhardts langvarige Sygdom, er Aarsagen til, at jeg først nu ser mig i Stand til igen at tage Sagen op. Den Skizze, for hvilken jeg har bestemt mig, vedlægges denne Skrivelse og bedes remitteret sammen med Svaret, da den skulde benyttes under Arbejdets Udførelse. Den Omstændighed, at Biblioteket, som dets officielle Betegnelse viser, er dannet ved en Forening af to oprindelig selvstændige Institutioner, har forøvrigt voldet ikke ringe Vanskeligheder, da naturligvis ogsaa dette Forhold maa finde sit Udtryk i Seglet. Men at sammensmelte to forskellig- artede Seglmærker, saaledes at baade en relativ Selvstændighed bevares og de tillige danner en Enhed, er ikke nogen helt let Opgave. Efter vel- villig Anvisning fra Hr. Arkivar Thisets Side finder Problemet i dette Til- fælde en naturlig Løsning paa den Maade, at der til de to Sigiller føjes Staden Københavns Vaaben som Betegnelse for Institutionens Hjemsted. Seglet indeslutter altsaa i en dekorativ Ramme tre selvstændige Sigiller: Øverst under den danske Kongekrone ses Universitetets gamle Segl, tre overskaarne Leoparder. Den norske Løve, som indtil 1814 udgjorde en integrerende Del deraf, er her naturligvis udeladt. Det vilde være mig en stor Glæde, hvis dette smukke og karakteristiske gamle Seglmærke paa ny kunde komme til Ære og Værdighed gennem Bibliotekets Genoptagelse deraf, og jeg skylder Hr. Arkivar Tiliset megen Tak, fordi han har hen- ledt min Opmærksomhed derpaa. Det til højre anbragte Skjoldmærke er Slægten Classens Vaaben, hvis Bibliotek udgør en meget betydningsfuld Del af hele Samlingen, og til Venstre ses som sagt Staden Kjøbenhavns Vaaben. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 197 At der hverken i de enkelte Sigiller eller i den Maade, hvorpaa de er sammenstillede, findes noget, som støder an mod Heraldikens Love og Regler, har Hr. Arkivar Thiset, efter at have gjort sig bekendt med Teg- ningen, haft den Godhed overfor mig at udtale. I Henhold til ovenstaaende Oplysninger tillader jeg mig derfor at forespørge, om det høje Konsistorium bifalder, at jeg efter den frem- sendte Tegning lader udføre et Segl for Universitetsbiblioteket. Jeg skal bemærke, at samtidig med denne Forespørgsel er en lignende indsendt til Direktionen for det Classenske Fideicommis. Udgifterne vil efter Hr. Arkitekt Engelhardts Opgivelser til mig be- løbe sig til ca. 250 Kr., deri medregnet hans eget Honorar. Det er min Hensigt at udrede dem af Bibliotekets Annuum; dog vil der, efter hvad jeg har Grund til at haabe, af Direktionen for det Classenske Fideicommis blive stillet et passende Tilskud til Raadighed i dette Øjemed. I Juni Maaned modtog jeg fra begge de ovennævnte Institutioner et billigende Svar, og Direktionen for det Classenske Fideicommis gik med sædvanlig Imødekommenhed ind paa at dække Halvdelen af Omkost- ningerne ved Seglets Fremstilling. Om Bibliotekets Katalogarbejder og Arbejderne ved Haandskriftsam- lingerne i det forløbne Aar afgaves gennem Konsistorium til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 25. April 1914 nedenstaaende Beretninger. 1) Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet at indsende Beretning om Fremgangen af Universitetsbibliotekets Katalog- arbejder i Finansaaret 1913—14. Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet dels paa den alfabetiske Katalog, dels paa Fagkatalogen. Til den første er der af Mag. Bartholin paa Biblioteket skrevet 3452 Sedler tilhørende Afdelingerne Medicin og Æstetik samt mindre Supplementer til andre Afdelinger. Til Fagkatalogen har Mag. Bartholin i Bibliotekstiden skrevet 407 Realsedler. Udenfor Bibliotekstiden har han i Fagkatalogen indført 4258 Titler. Ordningen af Fagkatalogen er udført af Undertegnede, Bibliotekar Krarup samt Underbibliotekarerne Halling, Kali og Høyer. 2) Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet at indsende Beretning om Anvendelsen af det Universitetsbiblioteket paa Finansloven 1913—14 bevilgede Beløb af 600 Kr. til Konservering af Haandskriftsamlingerne. Ligesom i forrige Finansaar er der til de nødvendige Materialer medgaaet en ikke ringe Del af det bevilgede Beløb (ca. 179 Kr.). Det er denne Gang især de mange Pakker med løst sammenhobede Papirer i Additamentasamlingen, som har forvoldt Udgiften, idet de efter Opløsnin- gen og Omordningen maatte opbevares paa mere betryggende Vis end hid- til og foranledigede Anskaffelsen af talrige Kasser, Papper og Etiketter. Af Additamenta har Bibliotekar Krarup paa sædvanlig Vis gennemgaaet 101—877, d. v. s. alle Kvarterne, men Bogbinderarbejdet paa disse Numre, som af pekuniære Grunde maatte standses foreløbig, vil optage en ikke ringe Del af Kontoens Indtægter for dette Finansaar. Universitetet 1913—1914. Om Arbejdet paa den orientalske Samling skal jeg i Henhold til Med- delelser fra Underbibliotekar Eyser oplyse følgende: Efter at Arbejdet med de paa Sanskrit affattede Haandskrifter, der- under den langvarige Gennemtrækning med Snore, for saa vidt Haand- skrifterne forelaa i Form af Palmeblade, var ført til Ende, blev der taget fat paa Behandlingen af Bibliotekets ret talrige Haandskrifter i moderne indiske og sydasiatiske Sprog, Tamulisk, Birmansk, Telugu o. ti. l)e i Forvejen betydelige Vanskeligheder, som ethvert Arbejde med Haandskrifter i saa fjærne og lidet tilgængelige Sprog frembyder, forøgedes i meget høj Grad ved den yderst forsømte Tilstand, hvori denne praktisk talt aldrig benyttede Del af Bibliotekets Haandskriftmateriale havde hen- ligget, lige siden N. L. Westergaard, for de tamuliske Haandskrifters Ved- kommende med Bistand af den tidligere Missionær i Trankebar K. E. Møhl, i Midten af Fyrrerne gennemgik dem og gav en kort Beskrivelse dem. I særdeles mange Tilfælde forefandtes de Palmeblade, paa hvilke disse Haandskrifter for største Delen er affattede, sammenbundtede i større Mængder uden noget som helst Hensyn til Samhørighed efter Indhold, omsnørede med groft Sejlgarn og som Regel saa medtagne af Støv og Smuds, at den blotte Identificering af disse Haandskrifter og den rent ydre Samling af de til hvert Haandskrift hørende Blade særdeles ofte gav Anledning til langvarige Overvejelser, og fuld Sikkerhed for manges Ved- kommende kun kunde naas ved, efter at det øvrige Haandskriftmateriale var gennemgaaet, at foretage en omhyggelig Sigtning af det tiloversblevne, anstille Sammenligninger med de hos Westergaard meddelte Oplysninger om de enkelte Haandskrifters Bladeantal og disses Dimensioner og paa den Maade omsider naa et Resultat. Af Palihaandskrifterne, som foreligger i saa godt som alle de ved Gengivelser af Pali brugelige orientalske Alfabeter, i singhalesisk, birmansk og Kambodja-Skrift eller for enkeltes Vedkommende affattede i den sjældne Pali-carré eller Square Pali Skrift, var de i de gamle Kataloger først an- førte og lettest tilgamgelige allerede tidligere bleven behandlede, bl. a. de meget kostbare Kammavaca-Haandskrifter (paa Square-Pali), af hvilke de to kort efter deres Nykatalogisering og Nedlægning i Kasser blev ud- laante for længere Tid til Rusland. En Særstilling blandt Bibliotekets Palihaandskrifter indtager jo de dels paa Palmeblade, dels paa Papir affattede, ofte meget omfangsrige Haandskrifter, der indeholder de saakaldte Jatakaer og for en stor Del danner Grundlaget for Teksten i Professor V. Fausbølls Jataka-Udgave (Bd. 1—6. København og London 1S75—96). Megen Tid og Omhu er derfor anvendt paa disse Haandskrifter, og det syntes da naturligt her at forsøge at nærme sig det Ideal, der op- stilles i de store europæiske Biblioteker, nemlig at gennemkatalogisere de enkelte Haandskrifter eller Haandskriftfragmenter saaledes, at der i dette Tilfælde for Jatakernes Vedkommende ved Hjælp af Sedler, der indordnedes alfabetisk under den paagældende Jatakas Navn, blev givet en samlet Oversigt over de Redaktioner, hvori hver enkelt af de 547 Jatakaer fore- kommer i Bibliotekets Haandskriftmateriale. Fordelene ved et saadant System, der allerede er søgt gennemført for de gammelpersiske Haandskrifters Vedkommende, er indlysende, da de nævnte Seddelkataloger baade sparer de fremmede Orientalister, der ofte Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 199 kun ønsker at foretage en enkelt mindre Tekstundersøgelse, for megen Møje og tillige, da Sedlernes Ordning foretages efter det latinske Alfabets Rækkefølge, gør det muligt for Bibliotekets eget Personale uden særlig Sagkundskab at færdes med nogenlunde Sikkerhed i en af Bibliotekets Afdelinger, der nyder stor Berømmelse, og som tidligere var saa godt som utilgængelig. Biblioteket havde haabet, at Arbejdet med de orientalske Haand- skrifter baade i Retning af Katalogisering og Konservering havde kunnet naa sin fuldstændige Afslutning inden 1. April, men den over Forventning slette Tilstand, hvori de paa moderne orientalske Sprog affattede Haand- skrifter forefandtes, har bevirket, at der ved Katalogiseringen af disse Haandskrifter maatte udarbejdes foreløbige Sedler, som, selv om de efter- haanden har faaet deres endelige Redaktion, dog endnu ikke er afskrevne paa de egentlige Katalogsedler. Desuden har det meget detaillerede Arbejde med Palihaandskrifterne, hvor det jo for Jatakaernes Vedkommende drejer sig om Hundreder af Sedler, vist sig mere omfattende end fra først beregnet, og hertil kommer endelig, at Underbibliotekar Eyser i de sidste Maaneder paa Grund af Sygdom i Bibliotekets Personale ikke har kunnet ofre sig saa meget, som det var ønskeligt, for sit Arbejde med de orientalske Haandskrifter. Der er saaledes endnu en Del tilbage at gøre, men der kan ikke være Tvivl om, at i Løbet af indeværende Aar vil alt uden Vanskelighed kunne foreligge færdigt, og der vil da være raadet Bod paa en Tilstand, som Biblioteket i mange Aar har set paa med den største Betænkelighed, men som det først nu har været muligt at forbedre. Under 20. Januar 1914 modtog Overbibliotekaren fra Komitéen for udenlandske Udstillinger Indbydelse til at deltage i et Møde, der afholdtes i Industriforeningens Sekretariat angaaende Organiseringen af Danmarks Deltagelse i den internationale Udstilling for Bogliaandværk og grafisk Kunst i Leipzig 1914. Den 7. April besvaredes en Anmodning fra Universitetet i Gand om at komme i Bytteforbindelse med vort Universitetsbibliotek imødekom- mende, og de fornødne Aftaler blev sluttede; men saavel denne som over- hovedet Størsteparten af vort Biblioteks Forbindelser blev under Verdens- krigen fuldstændig afbrudte. Vedrørende Bibliotekets Personale skal følgende her omtales: Under 23. Juni, da den ny Lønningslov var vedtaget af begge Rigs- dagens Ting tilskrev jeg Konsistorium saaledes: Ved Lov af 25. April 1907, § 2, blev der mærkelig nok normeret en Garderobebetjent for det Kongelige Bibliotek, men ikke for Universitets- biblioteket, skønt dog det med en saadan Bestilling forbundne Arbejde maatte udføres begge Steder og, da Arbejdstiden var ens, burde honoreres efter samme Skala. Som en Følge heraf blev det nødvendigt ogsaa efter Loven af 25. April 1907 at fastsætte Betalingen for denne Tjeneste paa Finansloven, og ved Finanslov for 1908—09 sattes da Honoraret derfor i Højde med Begyndelsesgagen for Garderobebetjenten ved det Kongelige Bibliotek til 1200 Kr., men uden den i Lov af 25. April 1907 normerede Stigning hvert 4. Aar, 200 Universitetet 1913 —1914. Da der nu ved den ny Lønningslov for Bibliotekerne § 1 A, Stk. ti, som simpelthen fikserer Lønningssatsen for Garderobebetjente, aabnes en Udvej til at faa den gamle, lidet retfærdige Ordning rettet, tillader jeg mig herved at anmode det høje Konsistorium om at foranledige, at Fru Albertine Bruun, som med Omhu og Paapasselighed har besørget Garde- robetjenesten her ved Biblioteket lige fra det Tidspunkt, da en saadan Post oprettedes, fremtidig ansættes som Garderobebetjent ved Universitets- biblioteket med den i den ny Lønningslov § 1 A, Stk. 1 normerede Løn- ning, og for at bøde noget paa den Uretfærdighed, som Loven af 25. April 1907 paa dette Punkt indeholdt, skal jeg tillige tillade mig at henstille, at hun ansættes med en Anciennitet af mindst 4 Aar. Da Biblioteket er aabent uafbrudt fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 8 Aften, anser jeg det for billigt, at der ligesom hidtil gives hende Adgang til i visse Timer daglig paa egen Bekostning, men med fornøden Kontrol fra min Side at lade Tjenesten besørge af andre. Ved Ministeriets velvillige Imødekommenhed lykkedes det paa den kommende Finanslov at gennemføre Bevillingen til en Garderobebetjent ogsaa for Universitetsbiblioteket. Efter at Loven 3. Juli 1914 var underskrevet af H. M. Kongen, ud- nævnte Ministeriet de hidtilværende ekstraordinære Assistenter Fr. Birket Schmidt, Luplau-Janssen og H. A. Garboe til Underbibliotekarer fra 1. April 1914 at regne, idet deres Tjenestetid som ekstraordinære Assisten- ter mentes at kunne træde i Stedet for den i Loven krævede Prøvetid, saaledes at der tillagdes dem Lønningsanciennitet fra den 1. April 1912 at regne. Samtidig blev ekstraordinær Assistent Mag. art. Ax. Hansen, som endnu ikke havde gjort Tjeneste i de lovbefalede to Aar konstitueret som Underbibliotekar ved Biblioteket. Mag. Axel Hansen modtog imidlertid allerede i Slutningen af Juli Maaned Tilbud fra Udenrigsministeriet om Ansættelse der som Underarkivar, og da de bevægede politiske For- hold gjorde det nødvendigt at tiltræde Posten straks, opgav han Stillingen ved Universitetsbiblioteket og blev 30. Juli konstitueret som Underarkivar i Udenrigsministeriet. I hans Sted konstitueredes Cand. mag. S. Clir. Hansen som Under- bibliotekar. I Slutningen af Aaret 1913 blev Hr. cand. mag. Axel Garboe angre- bet af en Blindtarmsbetændelse og maatte underkaste sig en Operation. Knap havde han efter en længere Rekonvalescens 1. Februar 1914 optaget sit Arbejde, før der viste sig Tegn til, at han var blevet angrebet af Tu- berkulose, som foranledigede, at han i længere Tid helt maatte opgive sit Arbejde. b. Udskillelse af Brændselskontoen fra Bibliotekets øvrige Annuum. Som foran S. 194 anført blev paa Finansloven for 1914—15 et Beløb af 2,150 Kr. udskilt fra Annuet som en særlig Brændselskonto. Angaaende denne Ordning, der indførtes ikke alene for Universitetsbiblioteket, men tillige for en Række andre Instituter, udtaltes i Anmærkningerne til Fi- nanslovforslaget, jfr. Rigsdagstid 1913—14, Tillæg A. Sp. 1309—10 følgende: Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 201 Medens der i Specialudgifterne for nogle af de under Konto c. børende videnskabelige Samlinger og Laboratorier er foreskrevet visse Regler ved- rørende Udgiften til Brændsel, enten saaledes, at der er fastsat et vist Kvantum Brændsel, som ikke uden ministeriel Tilladelse maa overskrides, eller saaledes, at der er anført et bestemt Beløb, inden for hvilket Udgif- terne til Brændsel vil være at holde, medmindre Ministeriets Tilladelse til Overskridelse erhverves, medens paa den anden Side en eventuel Besparelse paa Bevillingen til Brændsel ikke vil kunne anvendes i andet Øjemed, har det ved enkelte andre af de omhandlede Samlinger og Laboratorier været en følelig Mangel, at en saadan Fastsættelse med Hensyn til Brændselsudgif- terne ikke har været indført. Følgen heraf har været, at de paagældende Samlingsbestyrere i ikke ringe Grad har følt sig hæmmede i deres Disposi- tioner over de Samlingerne tillagte Annua, idet de først paa et langt frem- skredent Tidspunkt af Finansaaret har været i Stand til at overse Størrel- sen af de til Brændsel medgaaende Udgifter. Saafremt den foreslaaede Fastsættelse af Bevillingen til Brændsel maatte blive bifaldet, vil herved opnaas, at Samlingsbestyrerne straks ved Fmansaarets Begyndelse vil kunne træffe deres Dispositioner paa Grundlag af de bestemt angivne Bevillinger. Af Udskillelsen af Bevillingen til Brændsel vil tillige følge, at dens Beløb ikke maa overskrides uden dertil erhvervet Samtykke fra Ministeriet, medens omvendt en eventuel Besparelse paa Brændselskontoen ikke vil kunne anvendes i andet Øjemed, men hjemfalder. Efter de derom anstillede Undersøgelser har man ment at burde foreslaa en Udskillelse af Brændselskontoen ved Universitetsbiblioteket, det kemiske Laboratorium og det fysiologiske Laboratorium, saaledes at den for hvert Institut fore- slaaede Bevilling til Brændsel er beregnet paa Grundlag af Gennemsnittet af Brændselsudgifterne for det paagældende Institut i de 5 sidste Regn- skabsaar. For Universitetsbiblioteket vil herefter et Beløb af 2,150 Kr. til Brændsel være at anse for passende. Øvelserne holdtes i Efteraarshalvaaret af 5 Lærere, i Foraarshalv- aaret af 4 Lærere (henholdsvis 10 og 8 Timer ugentlig). Antallet af Be- søgende var for hele Aaret 2,582. Bogsamlingen blev i Aarets Løb forøget med 143 Værker i 217 Bind, der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper: 2. Det teologiske Laboratorium. Aarsberetning 1913—14. (Professor, Dr. F. E. Torm). Fælles............. Ny Testamente..... Gammel Testamente Systematik......... Kirkehistorie....... Værker Bind 10 30 21 24 19 23 21 23 72 117 Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1913—14 bevilgede Beløb 1,400 Kr. er anvendt saaledes: Universitetets Aarbog. 26 202 Universitetet 1913—19J4. Bogkøb................ Indbinding............. Rengøring og Assistance 910 Kr. 20 0. 189 — 80 — 300 — 00 — 1,400 Kr. 00 0. 3. Det juridiske Laboratorium. Aarsberetning 1913—14. (Professur Poul Johs. Jørgensen). Som Forstander for Laboratoriet har fungeret Professor Poul Johs. .Jørgensen. Adgangskort til Laboratoriet for Aaret fra 1. Septbr. 1913 til 1. Septbr. 1914 løstes af 274 Studenter og 3 Kandidater. Bogsamlingen forøgedes med 245 Bind, deraf 100 ved Køb og 145 ved Gaver fra offent- lige Myndigheder, Fakultetets Lærere og andre. Særlig fremhæves en Gave paa 89 Bind, mest bestaaende af handels- og søretlig Literatur, der modtoges fra Professor Grundtvigs Dødsbo. Den for Finansaaret 1913—14 givne Bevilling er anvendt saaledes: Lokale..........................................................................................1,832 Kr. 25 0. Belysning....................................................................................120 — 46 — Rengøring..................................................................................650 — 67 — Assistance..................................................................................460 — 00 — Anskaffelse af Bøger................................................................666 — 54 — Indbinding af Bøger................................................................191 — 65 — Papir, Skrivemateralier o. lign.............................................74 — 33 — Porto m. m..................................................................................4 — 10 — Tilskud til Lønning af den praktiske Docent....................500 — 00 — Paa Finansloven for 1914—15 blev der bevilget 1,200 Kr. som aarlig Lønning for en 3die Assistent ved Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A. Sp. 1297—1300. Bestyrerens, Professor, Dr. V. Henriques", af det lægevidenskabelige Fakultet under 11. April 1913 anbefalede Ansøgning, der af Konsistorium indsendtes til Ministeriet den 30. Juni 1913, var saalydende: „Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministerium om, at der maa blive søgt de fornødne Midler til, at der fra 1. April 1914 kan blive ansat en 3die Assistent ved Universitetets fysiologiske Labora- torium. Ifølge Undervisningsplanen skal de medicinske Studerende gennem- gaa et obligatorisk Kursus i praktisk fysiologisk Kemi. Tilsammen... 4,500 Kr. 00 0. 4. De lægevidenskabelige Instituter. a. Det fysiologiske Laboratorium. (Jfr. Aarbog 1912—13, S. 1213—16). Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 203 Det Antal Studerende, der i de senere Aar har deltaget i det nævnte Kursus har været over 100 aar lig, og der er ingen Udsigt til, at Antallet i de kommende Aar vil blive mindre. Paa Grund af dette store Antal Studerende har det været nødven- digt at afholde fysiologiske Øvelser baade i Foraars- og i Efteraarshalv- aaret, og ydermere har det været nødvendigt at holde Øvelserne i hvert Semester dobbelt. Øvelserne gennemføres saaledes, at de Studerende ikke blot gennein- gaar de forskellige fysiologisk-kemiske Prøver, men ogsaa — efterat hvert Afsnit er gennemgaaet — eksamineres grundigt i det gennemgaaede. Herved faar de Studerende bele det forlangte Pensum igennem, og sam- tidig kan Læreren overbevise sig om, at Studenten virkelig har tilegnet sig Stoffet. For at en saadan Undervisning virkelig skal kunne gennemføres paa en for alle Parter blot nogenlunde tilfredsstillende Maade, er det nødven- digt at have tilstrækkelig Assistance til Raadighed. Desværre maa Laboratoriet i saa Henseende siges at være meget daarlig stillet, idet der ved Laboratoriet kun findes 2 videnskabeligt ud- dannede Assistenter, medens der ved Instituterne for almindelig Pato- logi og Pharmakologi — hvor Antallet af Studerende er betydelig mindre end ved det fysiologiske Laboratorium — tindes 3 Assistenter. I nogle Aar har Laboratoriet af sit Annuum anvendt 400 Kr. til at lønne en ældre medicinsk Student, der var behjælpelig dels med Under- visningen i Laboratoriet, dels med de daglige Præparationer. Denne Form for Assistance har ikke været benyttet det sidste Aarstid, og den har og- saa flere Ulemper. For det første er den Tid, der kan afses for det nævnte Vederlag, meget for kort, og for det andet er den stadige Skiften af Assistent i høj Grad uheldig for Undervisningen. Hertil kommer, at Laboratoriets Annuum under ingen Omstændigheder kan bære en aarlig Udgift af 400 Kr. særlig for Tiden, hvor en Supplering af de til Undervisningen absolut nødvendige, ofte kostbare Instrumenter er i høj Grad ønskelig. Men selv om Laboratoriet nu vilde anvende 400 Kr. aarlig til Assi- stance ved de fysiologisk-kemiske Øvelser, var det ikke længere muligt at skaffe en medicinsk Student, der kunde paatage sig dette Arbejde, nu da Øvelserne ifølge Studieplanen skal afholdes om Morgenen fra 9—12. Ved denne Tid er nemlig alle ældre medicinske Studerende optagne af Arbejde paa Hospitalerne, og anden Assistance kan der ikke være Tale om at faa for 400 Kr. Af det anførte vil det fremgaa, at en fyldestgørende Undervisning ved de fysiologisk-kemiske Øvelser med den nuværende Assistance ikke lader sig gennemføre paa en for Lærer og Studenter tilfredsstillende Maade. Jeg tillader mig derfor at andrage om. at der maa blive søgt Midler til Ansættelse af en tredie Assistent ved Universitetets fysiologiske Labo- ratorium med den sædvanlige Løn af 1.200 Kr. (+ 240 Kr. midlertidigt Tillæg)." — Paa Finansloven for 1 *>14—15 blev der under Universitetets Udgiftspost d. 3. givet en Bevilling en Gang for alle paa 675 Kr. til Re- paration af Laboratoriets Akkumulatorbatteri og aarlig 148 Kr. til Batte- riets Vedligeholdelse, jfr. Rigsdagstidende 11)13—14, Tillæg B. Sp. 1167—68. 204 Universitetet 1913—1914. Bestyrerens, af det lægevidenskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsi- storium anbefalede Andragende, der den 13. December 1913 indsendtes til Ministeriet, var saalydende: „Laboratoriets Forsyning med Elektricitet foregaar saaledes, at et Accuoiulatorbatteri oplades ved Elektricitet fra det kommunale Elektrici- tetsva;rk. Denne Ordning er af gammel Dato, oprindelig blev Elektrici- teten skaffet tilveje ved en Gasmaskine med tilhørende Dynamo, der ladede et Accumulatorbatteri, men da Maskinen efterhaanden blev daarlig, og da Kommunen tilbød at levere Elektriciteten meget billigt, ophørte Laboratoriet med selv at frembringe Elektricitet og opladede Accumula- torbatteriet ved Strøm fra det kommunale Værk. Det nuværende Batteri er fornyet Aar 1905. Desværre er det den- gang ikke ordnet saaledes, som det oftest er Tilfældet, at det Selskab, der leverede Accumulatorerne (Fabrik Hagen-Westfalen), mod en mindre aar- lig Sum paatog sig at holde Batteriet vedlige, og dette er nu i en saadan Forfatning, at det snarest muligt maa repareres og de positive Plader for- nyes. Naar dette ikke tidligere er blevet meddelt det høje Ministerium, beror det paa, at Batteriet hvert Aar underkastes et Eftersyn af sagkyn- dige Folk, og disse har nu erklæret, at en gennemgribende Reparation er uundgaaelig nødvendig, hvis man skal sikre Laboratoriet for ikke pludse- lig at staa uden Elektricitetstilførsel. Hvis man i Stedet for Reparation af Accumulatorbatteriet indførte Elektricitet direkte fra Kommunens Elektricitetsværk, vilde dette kræve en fuldstændig Omlægning af alle Ledninger i Laboratoriet samt en For- andring af en Mængde Maskiner og Apparater, da disse er indrettede til 110 Volts Spænding, og Kommunens Elektricitet er paa 220 Volt. Ud- gifterne ved en saadan Forandring vil blive saa betydelige — flere tusinde Kroner — hvorfor denne Udvej ikke kan tilraades, saa meget mere som den lave Spænding i mange Henseender er langt fordelagtigere for Labo- ratoriet end den høje Spænding. Fabriken Hagen har givet Tilbud om at foretage den ovennævnte Reparation og Fornyelse for 615 Kr. -f ca. 60 Kr. i Arbejdsløn, og da det vil være ganske umuligt at afholde denne Sum af de til Laboratoriets Raadighed staaende Midler tillader jeg mig herved at ansøge om, at den nævnte Sum: 675 Kr. maa blive søgt bevilget, saa snart det kan lade sig gøre. Endvidere har Fabriken givet Tilbud om i 10 Aar for en aarlig Sum af 148 Kr. at vedligeholde Batteriet i god Stand, men da den nævnte Sum ikke kan afholdes af de til Raadighed værende 1,300 Kr., vil det være nødvendigt at forhøje det aarlige Beløb til Belysning fra 1,300 Kr. til 1,448 Kr." — Af Laboratoriets Annuum udskiltes ved Finansloven for 1914— 15 et Beløb af 675 Kr., som Brændselskonto, jfr. foran S. 200. b. Det hygiejniske Institut. Som i Aarbog 1912—13, S. 1222—23, meddelt, blev et af Bestyreren fremsat Andragende af 13. April 1912 om Forhøjelse af Institutets Annuum med 2 100 Kr. til 3,600 Kr. og om Ansættelse af en ikke videnskabelig ud- dannet Medhjælper kun delvis imødekommet, idet Annuet ved Finansloven Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 205 for 1913 — 14 blev forhøjet med 600 Kr. til 2.100 Kr. Bestyreren fornyede derfor under 14. April 1913 sit Andragende, og dette blev bevilget ved Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp. 1325—26 og Tillæg B., Sp. 371 — 74, for saa vidt angaar Forhojelse af Annuet til 3,600 Kr., medens derimod Lønningen til en ikke videnskabelig uddannet Medhjælper forst blev bevilget fra 1. Febr. 1915, jfr. herom næste Hefte af A årbogen. c. De fire Instituter ved Rigshospitalet. Som det i Aarbog 1909-10, S. 1097-98, jfr. 1910-11, S. 217-20, 1911 — 12, S. 649, 652, 660 og 1912 — 13, S. 1220—21, er meddelt, blev de ved Udflytningen til Rigshospitalet af de paagældende Bestyrere foreslaaede Annua, nemlig for det patologis-anatomiske Institut..................................6,026 Kr. 16 0. - det farmakologiske Institut..............................................6,000 — 00 — - Institutet for almindelig Patologi....................................6,000 — 00 — - det retsmedicinske Institut................................................2,500 — 00 — efter Ministeriets Forslag til Finanslovforslaget for 1910—11 foreløbig skøns- mæssig nedsatte med henholdsvis 600 Kr., 800 Kr., 260 Kr. og 500 Kr. Ved Tillægsbevillingslovene for 1910—11, 1911 — 12, 1912 — 13 og 1913—14 blev Annuerne imidlertid ved særlige Bevillinger bragt op til de ovennævnte af Institutbestyrerne oprindelig foreslaaede Beløb. Da det saaledes heraf syntes at fremgaa, at Instituternes Drift ikke lod sig gennemføre med mindre Tilskud end oprindelig foreslaaet, blev ved Finansloven for 1914— 15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp. 1321—24, de ovenfor nævnte Summer, fastsatte som Instituternes normale Annua. — Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstidende 1913 — 14, Tillæg A., Sp. 1327 — 30, blev det under Universitetets Udgiftspost d. 8., Til Varme og varmt Vand ved disse Instituter samt disses Bidrag til Køleanlæget og Tilsyn med Ledninger m. v., bevilgede anslaaede Beløb, 18,746 Kr. 73 0., jfr. Aarbog 1912 —13, S. 1221—22, paa Grundlag af en paa Rigshospitalet foretagen Beregning, forhøjet med 1,878 Kr. 27 0. til et anslaaet. Beløb af 20.625 Kr., der fordeler sig saaledes paa de enkelte Instituter: a. Institutet for almindelig Patologi..............................................5,225 Kr. b. Farmakologisk Institut................................................................5,400 — c. Patologisk-anatomisk Institut.......................... 7,500 — d. Retsmedicinsk Institut................................................................2,500 — 20,625 Kr. d. Den dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet. I Anledning af et af Bestyreren af Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet, Overlæge, Dr. med. C. Rasch, indgivet, af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende om 1) en Bevilling paa 1,000 Kr. aarlig til nævnte Klinik til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter samt manuel Hjælp m. m., 2) en Bevilling paa 600 Kr. aarlig til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Moulager til Brug ved Undervisningen paa nævnte Klinik; 3) en Bevilling paa 290 Kr. een Gang for alle til Refusion af et 206 Universitetet 1913—1914. Belob af denne Størrelse, som er anvendt til Anskaffelse af Moulager, ud- bad Konsistorium sig under 14. April 1913 en Udtalelse af Kvæstor, som i Skrivelse af 23. Maj bl. a. udtalte: •Paa Finansloven for Finansaaret 1903—04 bevilgedes under Univer- sitetets l dgiftspost 7. o. et Belob af 1,000 Kr. til Udgifter ved Universi- tetets dermatologiske Laboratorium paa Kommunehospitalet, jfr. Rigsdags- tidende for 1902—03, Tillæg B., Sp. 337—40, og Universitetets Aarbog for 1902 — 03, p. 545—46. Denne Bevilling paa 1,000 Kr., som senere op- fortes paa Udgiftspost 7. n., forblev staaende paa de følgende Aars Finans- love, indtil den udgik fra den 1. Maj 1911 at regne, paa hvilket Tidspunkt Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme paa Rigshospitalet aabnedes, og det til Kommunehospitalet hidtil knyttede dermatologiske Laboratorium derfor ophørte at benyttes til Undervisning for de Studerende, jfr. Rigs- dagstidenden for 1910—11, Tillæg B., Sp. 1175—76. Naar der ikke straks efter Laboratoriets Flytning til Rigshospitalet blev søgt om et fornyet Til- skud til dets Drift, havde dette, efter Dr. Raschs Oplysning, sin Aarsag i, at man forst vilde forsøge, om man ikke kunde hjælpe sig med de Midler, der stod til Hospitalets Raadighed. Dette har imidlertid vist sig umuligt, og Dr. Rasch anholder derfor om, at der til Anskaffelse af Bøger og In- strumenter samt manuel Hjælp m. m. maa blive bevilget Laboratoriet et aarligt Tilskud af samme Størrelse som det, der var tillagt det, medens det havde til Huse paa Kommunehospitalet. Med et saadant Tilskud paa 1,000 Kr. aarlig mener Dr. Rasch at kunne nojes, uanset at Arbejdet paa det nye Laboratorium er blevet betydelig større end det var paa det tid- ligere. For at den dermatologiske Undervisning skal give de Studerende det rette Udbytte, vil det, efter det af Dr. Rasch anførte, være nødvendigt, at der paa Kliniken altid haves en Samling af Moulager eller farvede Voks- afstøbninger af Hudaffektioner; en mindre Samling af saadanne Afstøb- ninger lindes vel i Øjeblikket, men da dens Vedligeholdelse og Fornyelse vil medføre en aarlig Udgift paa ca. 600 Ivr., anholder Dr. Rasch tillige om, at der maa blive bevilget Laboratoriet et aarligt Belob af denne Storrelse. Til nærmere Oplysning i saa Henseende skal det anføres, at Dr. Rasch for Universitetskvæsturen mundtlig har oplyst, at den nuværende Samling Moulager kun for en ringe Dele Vedkommende har kunnet anskaffes for det tidligere Annuum for Laboratoriet. Efter det saaledes fremkomne maatte det formentlig være særdeles ønskeligt, om de ansøgte Beløb paa ialt 1,600 Kr. aarlig kunde stilles til Laboratoriets Disposition, og man skal derfor foreslaa en Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet om, at der paa en ny Underkonto, enten under Universitetets Ud- giftspost c., Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger og Laboratorier, eller under Udgiftspost li., Til videnskabelige Formaals Fremme, søges bevilget ordinært et Beløb af 1,600 Kr. aarlig som Tilskud til Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet saaledes at 1,000 Kr. beregnes til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter samt til manuel Hjælp m. m. og 600 Kr. beregnes til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Moulager til Brug ved Undervisningen. For saa vidt Dr. Rasch endelig har ansøgt om en Bevilling paa 290 Kr. een Gang for alle, fremgaar det af de hans Andragende medfølgende Bilag, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 207 at dette Beløb er medgaaet til Anskaffelse af nye Moulager til det derma- tologiske Laboratorium i Finansaaret 1912 — 13. Rigshospitalet liar fore- løbig udlagt Beløbet, men da Moulage-Samlingens Formaal udelukkende er at tjene Undervisningen, synes Hospitalet at have billigt Krav paa at faa Beløbet refunderet af Universitetet. Man kan ganske vist ikke anse det for heldigt, at der paa Universitetets Budget søges en særlig Bevilling i saa Henseende; men man skal derimod foreslaa, at Kirke- og Undervisnings- ministeriets Tilladelse søges udvirket til, at Beløbet afholdes af Universi- tetets Udgiftspost k. 5., Undervisningsmateriale, for afvigte Finansaar. Det kan imidlertid forudses, at denne Kontos Beløb af 500 Kr. vil blive op- brugt til andre Udgifter, og den her omhandlede Udgifts Henvisning til Kontoen, vil derfor medføre en tilsvarende Overskridelse af denne. Man skal derfor med Hensyn til Tilvejebringelsen af de herommeldte 290 Kr. bringe i Forslag, at der til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet gøres Indstilling om, at et Belob af 290 Kr., som er anvendt til Anskaffelse af Moulager til Universitetets dermatologiske Klinik, tillades afholdt som Overskridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5., Undervisningsmateriale, for Finansaaret 1912 —13 mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.« I Skrivelse af 26. Maj 1913 udtalte Konsistorium, der for de to først- nævnte Bevillingers Vedkommende ønskede Sagen underkastet en Behand- ling i dets Bevillingsudvalg, forinden det tog Stilling til den, at det med Hensyn til det allerede anvendte Beløb af 290 Kr, var enig med Rigshospi- talets Direktør og Universitetets Kvæstor i, at Udgifterne til Moulage- samlingen burde afholdes af Universitetet, og at det ligeledes kunde slutte sig til Kvæstors Forslag om, at det anvendte Beløb afholdtes som Over- skridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5. for afvigte Finansaar, idet Konsistorium, der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 1. April 1894, har Dispositionsretten over de paa denne Konto aarlig bevilgede 500 Kr., jfr. Rigsdagstidenden 1893—94, Tillæg A., Sp. 993—94, allerede forinden Do- cent Raschs Andragende fremkom, havde disponeret over Kontoens sam- lede Béløb. Ministeriet bifaldt derefter 30. Juni 1913, at et Beløb af 290 Kr., som var anvendt til Anskaffelse af Moulager til Brug ved Undervisningen paa Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet, afholdtes som eventuel Overskridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5., Undervisnings- materiale, for Finansaaret 1913—14 mod fornoden regnskabsmæssig For- klaring. Efter at den ovennævnte Udvalgs-Behandling var foretaget, ind- stillede Konsistorium 30. Juni 3 913 de af Docent Rasch ansøgte 2 aarlige Bevillinger til Optagelse paa Finansloven for 1914—15 og paa denne blev der derefter under en ny Konto c. 26 optaget en Bevilling paa 1,600 Kr. til Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet; hvoraf 1,000 Kr. til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter samt manuel Hjælp og 600 Kr. til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Moulager (farvede Voksafstøbninger), til Brug ved Undervisningen, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Till. B., Sp. 373-74. 208 tJniversitetet 1913—1914. ">. Det filologisk-liistoriske Laboratorium. Aarsberetning 1913—14. (Professor, Dr. >J. L. Heiberg). Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af: Professorerne Steenstrup, Erslev, Høffding, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Jonsson, Dahlerup, Pedersen, Wilkens, Drachmann, V. Andersen, Olrik og Sandfeld Jensen, samt Docenterne Sarauw, Gudmundsson og Gronbech. Som Forstander fungerede Professor Heiberg indtil sin Afrejse til Udlandet i Midten af Januar 1914; i den øvrige Del af Aaret fungerede Professor Dahlerup. Om Virksomheden kan meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1913 holdt 10 Lærere 11 Øvelsesrækker med 16 Timer ugentlig; i Foraarshalv- aaret 1914 holdt 6 Lærere 7 Øvelsesrækker med 12 Timer ugentlig, desuden O Privatdocent, Dr. phil. Ellen Jørgensen 1 Række med 2 Timer ugentlig. Til Laboratoriet havde ved Finansaarets Slutning 309 Studerende Adgang, nemlig 209 Studenter, 35 Kandidater og 5 lkke-Studenter; ved samme Tid i 1913: 267, nemlig henholdsvis 232, 29 og 6. Over Besøget paa Læsesalen kan meddeles følgende Oversigt, ud- draget af den sammesteds fremlagte Navne protokol (Salen er aaben Kl. 9 — 8, Lørdag dog kun 9—4): Dagetal Besøgende April................... Maj .................... Juni.................... ................... 25 ................... 22 ................... 24 117 77 402 Juli.................... ................... 5 43 August................. ................... 5 70 September.............. Oktober................. ................... 25 ................... 27 1,272 1,884 November............... ................... 24 1,662 December............... ................... 18 1,032 Januar.................. ................... 22 516 Februar................ ................... 24 1,238 Marts................... ................... 26 1,484 247 11,553 Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra følgende Insti- tutioner: Universitetet, Universitetsbiblioteket, Professorernes Læseindret- ning, Udvalget for folkelig Universitetsundervisning, Det kgl. Bibliotek. Rigsarkivet, Det statistiske Departement, Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Den danske historiske Forening, Den norske historiske Kildeskriftkommission, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Selskabet til historiske Kilde- skrifters Oversættelse, Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, Selskab for nordisk Filologi, Direktionen for Københavns Brandforsikring, Dansk Ingeniørforening, G. E. C. Gads Boghandel, og fra følgende enkelte Personer: Professorerne Erslev, Paludan, Nyrop, Heiberg, Jonsson; Docent Grønbech: Fru Mag. art. Ada Adler, Bibliotekar Alfr. Krarup, Dr. phil. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 209 s Johs. Lindbæk, Stud. mag. Chr. Hein Nielsen, Dr. phil. G. Schiitte, Dr. phil. 0. Siesbyes Arvinger, Professor emer. Dr. phil. Vilh. Thomsen. Komiteen for den 15. internationale Orientalistkongres i København 1908 har ved sin Sekretær, Docent, Dr. phil. Chr. Sarauw, tilstaaet Labo- ratoriet Indtægten af Salget af Kongressens Beretning. Fra den polytekniske Læreanstalt er som Gave modtaget 4 indram- mede Billeder af bekendte Filosoffer. Under 6. Marts 1914 modtog Laboratoriets Forstander fra Cand. theol. & Stud. mag. S. V. Rasmussen følgende Henvendelse: »I Anledning af Professor Høffdings 70-aarige Fødselsdag (11. Marts 1913) lod Deltagerne i hans Laboratorieøvelser i Foraaret 1913 Kunstner- inden Fru Thyra Boldsen — der for øvrigt selv deltog i Øvelserne — udføre en Marmorbuste af Professor Høffding. Busten, der nu er færdig, ønskes skænket til Universitetets filologisk-historiske Laboratorium, og vi tillader os paa denne Maade at forhøre os hos Laboratoriets Styrelse om, hvorvidt Universitetet skulde være villigt til at modtage nævnte Gave«. Efter at have anmodet Docent, Dr. phil. Fr. Beckett om en Erklæring om, hvorvidt Busten fandtes egnet til Opstilling paa Laboratoriet, og fra denne under 10. Marts at have modtaget en Udtalelse, der konkluderede 1, at Laboratoriet uden Betænkelighed med Tak og Paaskønnelse kunde modtage Studenternes Tilbud, indsendte Forstanderen under 11. s. M. en Indstilling til Konsistorium, anbefalet af det filosofiske Fakultet under 24. s. M., hvorefter Forstanderen under 30. April modtog følgende Skrivelse fra Konsistorium: »I Overensstemmelse med Hr. Professorens Indstilling i Skrivelse af 11. f. M. bemyndiger Konsistorium Dem herved til paa Filologisk-historisk Laboratoriums Vegne at modtage en Laboratoriet af en Kreds af Studerende, som Gave tilbudt Marmorbuste af Professor, Dr. Harald Høffding, dog at Busten i Henhold til et af Professor Høffding udtalt Ønske, ikke maa op- stilles i Laboratoriets Lokaler, saa længe han virker som Lærer ved Uni- versitetet. Det tilføjes, at man i en Skrivelse af Dags Dato overfor Givernes Repræsentant har udtalt Universitetets Tak for den nævnte Gave med Bemærkning om det foran anførte Vilkaar for dennes Modtagelse«. Busten, der er udført i Marmor fra Naxos, er i Juni Maaned 1914, efter at have været udstillet paa Kunstudstillingen paa Charlottenborg, blevet afleveret til Universitetet. Under 20. Maj 1914 tillod Konsistorium, at Busten blev fotograferet til den til Studiebrug beregnede Billedsamling i det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. I Aarets Løb er Bogsamlingen ved Køb og Gaver forøget med 318 Bind, deraf 142 nye Værker, fordelte paa Afdelingerne saaledes: 27 Universitetets Aarbog 210 Universitetet 1913—1914. * Værker Bind Fælles...........».. k........................................................4 32 Nordisk ....................................................................................27 60 Tysk...................................................................................10 20 Engelsk....................................................................................3 8 Romansk...........................................................................10 43 Klassisk....................................................................................70 95 Sprog, Alm. og sammenlign..................................................5 12 Historie....................................................................................9 28 Religionshistorie......................................................................2 6 Filosofi......................................................................................2 14 142 318 Den aarlige Bevilling paa 3,500 Kr., er anvendt saaledes: Assistance, Rengøring m. m...............:........................Kr. 1,080.00 Papir, Porto, Inventar m. m....................................................— 438. 77 Bogindkob........................................................................................— 1,149.79 Indbinding........................................................................................— 831.44 Kr. 3,500. 00 6. Det psykofysiske Laboratorium. Under 14. April 1914 tilbod Laboratoriets Bestyrer, Professor Alfred Lehmann at skænke til Opsættelse i Laboratoriets Lokaler, i den nye Studie- gaard, en nojagtig Gengivelse af den Bronze-Portrætmedaillon af Professor W. Wundt i Leipzig, Grundlæggeren af de psykofysiske Laboratorier, som blev opsat i Leipziger Laboratoriet af hans Elever, da han i 1902 fyldte 70 Aar, samt at lade den indfatte i grønt Marmor, i størst mulig Lighed med Originalen. I Skrivelse af 30. s. M. modtog Konsistorium Gaven med Tak. 7. Den botaniske Have. a. Aarsberetniny 1914. (Direktør, Professor Chr. Raunkiær). A. Haven i snævrere Forstand. (Botanisk Gartner Axel Lange) 1. Frilandsanlæget. Busketter og Kvarterer er viutergravede og ren- holdte som sædvanlig. Stenhøjen nedenfor Væksthus Nr. 5 er helt omsat og paany beplantet. Ved samme Lejlighed er 71 m Rendesten dels omsat, dels ny anlagt, og 126 m2 Gang er bleven hakket op og paanv makadamiseret. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 211 Til Lyngpartiet paa Stenhøjsanlæget ved Foden af Observatoriehøjen er føjet et mindre Stykke; her er den oprindelige Jordbund, i ca. 35 cm Dybde, af gravet og bleven erstattet med sand- og grusblandet Mose- og Lyng jord. 1 Partiet omkring det meteorologiske Observationshus er en Del Træer bortryddede, en Del af de tilbageblevne Planter er omplantede, og fiere unge Planter er fra Planteskolen plantede herhen. Af Havens Træer er en Del bortryddede; enkelte Steder er unge Planter sat i de gamles Sted. Omkring en gammel Lind (Tilia platyphylla var. vitijolia), som led af Mangel paa Næring, og som det var af en vis Interesse at bevare, da den i sin Tid skal være overflyttet hertil fra den gamle botaniske Have ved Charlottenborg, er Jorden bortgravet i en 1 m dyb og 1 m bred Grøft, og ny næringsrig Muldjord — ialt ca. 400 Børefulde — er paakørt i Stedet. Ligesom i Aaret 1909 har man i Aar foretaget en Optælling af, hvor mange Personer, der i Aarets Løb passerer ind ad de 2 Laager (Gotersgade- Laagen og Sølvgade-Laagen); Optællingen er sket den sidste Uge i hver Maaned og har givet følgende Resultat: Sidste Uge i Januar..................................................................18,640 Personer — - Februar..............................................................27,255 — • Marts..................................................................30,670 — - April............................................38,940 - Maj ....................................................................36,770 — - Juni....................................................................34,080 — - Juli....................................................................25,660 — - August................................................................29,590 — — - September............................. 30,140 — - Oktober..............................................................22,010 — — - November............................. 18,540 — - December..........................................................13,700 325,995 Hvilket giver et samlet Besøg af ca. 1,416,500 Personer om Aaret. For at holde Søen i den rette Vandstandshøjde har Pumpen været benyttet 14 Gange i 76 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed maatte fyres under Kedlerne i 29 Timer. Sammenholdes disse Tal med Opgørelserne for tidligere Aar ses en iøjnefaldende Forskel. Søens Vandspejl begyndte allerede i Foraaret at synke og fortsatte dermed Sommeren igennem saa stærkt, at det hen paa Slutningen af Sommeren var ca. 30 cm under normal Højde. Der er næppe nogen Tvivl om, at denne Formindskelse af Vand- mængden i Søen staar i Forbindelse med den store Udgravning til Boule- vardbanen. Om der ved dette Ingeniørarbejde er overskaaret Vandaarer, som førte Vand til Søen, eller om Udgravningen har suget Vand til sig, der ellers naturligt maatte søge til Søen, kan ikke siges, lige saa lidt som det kan vides, om man fremtidig vil have denne Ulempe, eller om For- holdene vil bedre sig, naar Banen er færdig Efter at den Vandledning, som fører Vand fra Sortedamssøen til Søen i Botanisk Have, og som havde fungeret utilfredsstillende hele Sommeren, hen paa Efteraaret havde været opgravet og renset for Pilerødder og derved atter var kommet i Orden, steg Søens Vandmængde igen til det norma le 212 Universitetet 1913—1914. Havens Forbrug af Vandledningsvand (gennem Maaler) har i Aarets Løb (fra 22. September 1913—24. September 1914) beløbet sig til 8,810 m3. De stipulerede vederlagsfri 9,200 m3 er saaledes ikke naaede. 2. Som Arboret. Renholdelse mellem Planterne i Planteskolen har fundet Sted som sædvanlig. Af de i 1904 plantede Graner i Arboretet ved Filosofgangen, er nogle Eksemplarer (ca. 25 Stk.) bortfjernede for at give bedre Plads til andre, medens nogle faa andre Eksemplarer er flyttede hen paa Steder, hvor der var Betingelser for en bedre Udvikling. Fra Plante- skolen i Botanisk Have er til Arboretet i Feldskov henflyttet 32 Eksem- plarer af Cornus og Spiræa (4 Arter). Nummerpæle og Etiketter er eftersete og fornyede, af de første (Egepæle med paamalet Nummer) er fornyet 70 Stykker. 3. Væksthusene. Planterne er omplantede og renholdte som sædvanlig; 13 Planter er omplantede i Ballier. I Orchidéhuset har i Aarets Løb blomstret 92 Arter og Y'arieteter. 1 Løbet af Foraaret og Sommeren var der i de to Væksthusafdelinger 7 a og 7 b opstillet en stor Samling af Begonia- Arter og Varieteter, som Haven navnlig i Løbet af de sidste Aar havde skaffet til Veje, dels gennem sine Forbindelser i Udlandet, dels ved Hjælp fra Gartnere her i Landet. Alt i alt rummede Samlingen ca. 50 Arter m. Varieteter og 40 Havesorter. Revisionen af disse Planter blev foretagen af Mag. sc. C. Christensen (se under 9. Plantebestemmdsesarbejdet). Ved den franske Kunstudstilling i Sommer udlaante Haven en Del Potteplanter til Udsmykning af Lokalerne. Bygningerne. I Museumsbygningen er der bleven indlagt elektrisk Lys. Hertil var der paa Finansloven bevilget 4034 Kr. Hallens Loft er hvidtet og Væggene ned til Galleriet er malede. Gul- vene i Nr. 10, 11 og 13 samt Trappeopgangen er ferniserede. I Laboratoriet er alle Gulve og Trapper ferniserede. I Portnerens Lejlighed er indlagt elek- trisk Lys. -5. Fro- og Plantebytningen. Fra 78 botaniske Haver og 4 Private er i det forløbne Aar modtaget 1,864 Portioner Frø og fra 21 botaniske Haver og 38 Private er modtaget 433 levende Planter og Stiklinger. Blandt Giverne kan nævnes: Etatsraad Aabye, Gartner Birch (Aurehøj), Dr. Borries, Gros- serer Chr. Erichsen, Adjunkt Ferdinand, Klostergartner Haar, kgl. Have- selskab, Gartner Klixbiill, Prof. Jul. Lassen, Mag. art. M. Lorentzen, Apo- teker Møller, Assistent Gram-Nielsen, S. Nielsen (Argentina), Gartner Pallesen (Orebygaard), Gartner J. P. Pedersen (Chicago), Slotsgartner Ras- mussen (Tranekjær), Fru Resvoll (Norge), Gartner J. S. Riis (Giesegaard), Gartner Joh. Steenberg, Direktør Thielst, Operasanger Wiinstedt, samt af Havens Personale Dr. Børgesen, Gartner Hultkvist, Bot. Gartner Lange, Dr. O. Paulsen og Undergartner Ulleriks. Fra Haven er afgivet 10,109 Portioner Frø til 98 botaniske Haver og 73 Skoler, Institutioner og Ha ve venner. Af Stiklinger og levende Planter er afgivet 1,617 Stkr. til 3 botaniske Haver og 62 Skoler, Institutioner og Private. Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Eksa- miner samt til den pharmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik er der af afskaarne Blomster afgivet 916 Portioner. Disse fordeler sig paa følgende Maade: 140 Portioner til Kursus, 56 til Manuduktion, 225 til Latin- og Realskoler, 305 til Pigeskoler, 96 til Kommuneskoler, 50 til Statens Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 213 Lærerhøjskole og 44 til Skolelærereksamen ude i Landet. Endvidere er afgivet Blomster og andre Plantedele til den ved det Bulowske Legat opret- holdte Tegneundervisning, og i Sommerens Løb 10 Portioner til Teknisk Skole, ligeledes til Brug ved Tegneundervisning. Til videnskabeligt Brug har Haven tilsendt den botaniske Have i Gottingen Eksemplarer af de Hydrilla og Elodea-Arter, som dyrkes her, ialt 4 Arter. Endvidere har Mag. sc. Frk. J. Hempel ligeledes til videnskabeligt Studium fra Haven modtaget 10 Arter succulente Planter. 6. Personalet. Undergartner Madsen var i Aarets Løb sygemeldt i 13 Uger. Megen Sygdom var der i det forløbne Aar blandt Opsynsmændene og Arbejderne, alt i alt beløb Sygedagene blandt det daglønnede Personale sig til 375 Dage. 2den Fyrbøder, K. L. Jensen, var indkaldt til Sikrings- styrken, som Reserveoversergent, fra Begyndelsen af August — Aaret ud, og to af Havens Dagarbejdere var indkaldte til Tjeneste i henholdsvis 18 og 8 Uger. Som det vil ses heraf, har Havens Arbejdsstyrke i det forløbne Aar været stærkt reduceret. 7. Forsøgshaven. Denne er benyttet af Professor C. Raunkiær, Pro- fessor W. Johannsen, Dr. phil. C. H. Ostenfeld, Dr. O. Paulsen, Dr. H. E. Petersen og Mag. sc. Ferdinandsen. 8. Der er udstedt Adgangskort (til Haven, ved Bibliotekaren se Side 216) ved Gartneren til 29 Manuduktører og Lærere tildels med Adgang til Væksthusene. Adgangskort til at male i Haven og Husene er udstedt til 37 Personer. 9. Plantebestemmelsesarbejdet i 1914. I det forløbne Aar har Mag. sc. C. Christensen tilendebragt Bestemmelsen af Væksthusenes Bregner, hvilken paabegyndtes sidste Aar, og desuden har han bestemt Begonia-Arter; ialt har han foretaget ca. 130 Bestemmelser. Assistenten ved Plantebestemmelsen, Dr. phil. Ove Paulsen, har bestemt ca. 600 Planter samt revideret dansk Kvarter to Gange og Dele af Staudekvarteret een Gang. Ca. 15 Bestem- melser er foretagne af botanisk Gartner A. Lange, og enkelte af Prof. Bitter i Bremen og Mrs. Agnes Chase i Washington. B. M u s e e t. (Museumsinspektør, Dr. pliil C. Hansen Ostenfeld). 7. Bestemmelses- og Konservatorarbejder, a. Herbarierne. Bestem- melsesarbejder: Museumsinspektøren har bestemt grønlandske Planter (Thule-Ekspeditionen) og forskellige mindre Samlinger af danske. Museums- assistent, Dr. O. Paulsen har bestemt sine nordamerikanske Indsamlinger, samt fortsat Bearbejdelsen af Dansk Vestindiens Planter (følgende Familier er behandlede: Loranthaceæ, Aristolochiaceæ, Polygonaceæ, Chenopodiaceæ, Amarantaceæ, Nyctaginaceæ, Batidaceæ, Phytolaccaceæ, Aizoaceæ, Portu- lacaceæ, Basellaceæ, Caryophyllaceæ, Nymphæaceæ og Menispermaceæ). Assistent, Mag. Ferdinandsen har bestemt en stor Mængde Planter indsendte til den topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmark, samt indsendte Svampe. Bestemmelser er endvidere foretaget af Docent, Dr. L. Kolderup Rosenvinge (danske Havalger), Bibliotekar, Dr. F. Børgesen (vestindiske Havalger), Mag. sc. C. Christensen (Bregner), Cand. pharm. A. Hesselbo 214 Universitetet 1913 —1914. « (Mosser), Mag. sc. 0. Winge (Svampe). (For udenlandske Botanikeres Ar- bejder ved vore Samlinger se Afsnittet: Benyttelse af Samlingerne). Konservatorarbejder: 1. Dansk Herbarium: Indordning af nyt Ma- teriale. 2. Arktisk Herbarium: Islandske Mosser bragte i fuldstændig Orden ved Kand. Ilesselbo. 3. General herbariet: Det meste af Mosherbariet er sorteret til Art, men den endelige Ordning ikke foretaget. Der er (efter Forgiftning med Sublimatopløsning) opklæbet 3,488 Ark, mest med Kar- planter. I). Tor- og Spritsamlingen. Foranlediget ved Oppudsning og Maling i Hallen blev alle de der opstillede store Plantepræparater nedtagne og eftersete, hvorved en stor Del blev udskudte som værdiløse. I øvrigt som sædvanlig Indordning af nyt Materiale. c. Nyttesamlingen. Nyt Materiale indordnet. Undersøgelser fore- tagne i Anledning af Forespørgsler vedrørende tekniske Planteprøver. I*. Besletn melses- og Ordningsarbejder for den ekstraordinære Sum til Ojiarbejdelse af Museets Samlinger. Da den i 1909 bevilgede 5-aarige Hjælp til Oparbejdelse af Museets Samlinger sluttede i April 1914, havde Havens Direktør søgt en nv 2-aarig, mindre Sum til Fortsættelse af denne Bevilling. Denne Ansøgning optoges paa Finansloven for 1914 — 15, hvorfor de paabegyndte Arbejder kunde fortsættes — ialt Fald i Hovedsagen — igennem hele Aaret. Assistent, Mag. C. Ferdinandsen har paabegyndt Indordningen — efter fornyet Konservering - af afdøde Professor E. Rostrups danske Svampe- samling, som i 1908, efter en særlig Bevilling købtes til Museet, og om hvilken Cand. pharm. .1. Lind i 1913 har udgivet et udførligt Værk (Danish Fungi as represented in the herbarium ol' E. Rostrup). Dr. phil. O. Galløe har afsluttet den foreløbige Indordning i vort Li kenherbarium af en stor Mængde Materiale, der i Tidens Lob var kommet til: endnu mangler den endelige Ordning samt Indskydning af de i de sidste Aar tilkomne nye Samlinger og Eksikkaterne. 2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere har i 1914 modtaget Planter til Laans (de med * mærkede er allerede tilbagesendte): F. Bubak (Septoria nebulosa Rostr.); M. Gård, Bordeaux (Fucus ceranoides); E. Gilg, Berlin (* forsk, afrikanske Capparidaceæ); H. Gliick, Heidelberg (Slægterne Caltha og Hydrocotyle, danske og arktiske Utriculariæ, forsk. Batrachium-Bastarder): Gunnarsson, Malmø (* Comarum palustre); A. S. Hitchcock, Washington. D. C. (* Græsser fra Nord-Amerika; tropisk-ameri- kanske Græsser); L. Roniell, Stockholm (brasilianske Polyporaceæ); L. K. Rosenvinge, Kbhvn. (Lithothaninier); Frk. A. Seidelin, Kbhvn. (* danske Utriculariæ); Sydow, Berlin (* Dothideaceæ); H. W. Wollenweber, Washing- ton, D. C. (* Fusarium og * forsk. Hypocreaceæ). Ældre Laan er i 1914 tilbagesendt af følgende Botanikere: C. Chri- stensen, Kbhvn. (forsk, amerikanske Dryopteris); Ekman, Stockholm (Ver- nonia fra S. Amerika og Vestindien); I. Hagen, Trondhjem (arktiske Oli- gotrichum); O. Hagerup, Kbhvn. (Linnæa); C. Olsen, Kbhvn. (Cornus suecica og canadensis); F. Pax, Breslau (Mercurialinæ); I. LTrban, Berlin (amerik. Olacaceæ). Med Fradrag af disse Botanikere udestaar endnu ældre Laan samt Laan fra 1913 hos de i Aarsberetningen for 1913 nævnte Videnskabs- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 215 mænd, og det vil være tilstrækkelig at henvise dertil fremfor at gentage alle de der opførte Navne. Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (8) været benyttet af 15 danske Botanikere; blandt dem, der har arbejdet i længere Perioder, kan nævnes Mag. C. Christensen, Stud. mag. O. Hagerup, Cand. mag. K. Jessen, Prof. emer. E. Warming. Endvidere har Museet været be- søgt af 3 udenlandske Botanikere. 3. Udsendelse af Dubletter fra Museet. Til Berliner Museet er sendt en Del Dubletter af Ørsted'« og Liebmann's Samlinger, samt nogle arktiske Saxifragæ. Til Danmark Lærerforenings Bureau for Samlingsgenstande er leveret nogle Prøver af Nytteplanter. Arbejdet med Dubletkataloget er fortsat. 4. Museets Forøgelser. Fra følgende Instituter har Museet i 1914 modtaget Planter som Gave eller i Bytte: Zoologisk Museum, Kobenhavn (Kalkalger fra Australien); Lunds botaniske Forening (svenske Blomster- planter); New York Botanical Garden (337 vestindiske Planter); den kejser- lige botaniske Have i Petrograd (189 Planter); det botaniske Institut i Utrecht (55 vestindiske Planter). — Endvidere er Museets Samlinger blevne forøgede ved Gave eller Køb fra følgende Personer: Hr. L. Bredenberg Andresen, Viborg; Hr. Svend Andersen, Kbhvn.; Dr. F. Børgesen, Kbhvn,; Mag. Ditlevsen, Kbhvn.; Enkefru Enevoldsen, Kblivn.; Hr. P. Freuchen, Thule, N. V. Grønland (46 grønl. PL); Apoteker Gunnarsson, Malmø; Frk. Ellen Hansen, Gentofte; Dr. Helgi Jonsson, Reykjavik; Løjt- nant C. Knauer, Kongo (Phylloclinium); bot. Gartner Axel Lange, Kbhvn.; Adjunkt Jonathan Lange's Efterladte; Hr. O. Leonhardt, Nossen ved Berlin; Cand. J. Lind. Lyngby; Stud. mag. Carsten Olsen; Dr. Ove Paulsen, Kbhvn. (ca. 1,500 nordamerikanske Planter); Prof. F. Petrak, måhr. Weisskirchen (440 Ekspl. af Flora Bohem. et Morav. exsicc.); Hr. Ernst v. d. Recke, Kbhvn.; Mag. O. Rostrup, Kbhvn,; Frk. A. Seidelin, Kbhvn.; Prof. I. Urban, Berlin (25 vestindiske Orkideer); Prof. E. Warming, Kbhvn.; Præparator Weber, Berlin (479 Ekspl. af A. Stolz, Herb. Africæ orient.). Eksikkatsamlinger. Som Gaver er modtaget: Lichenes exsicc. Nor- vegiæ N. 451—475, fra Bergens Museum, og American Grasses N. 1—200, fra U. S. National Herbarium, Washington. Ved Køb er erhvervet: Algæ adriaticæ, fase. 3; Collins, Setchell & Holden, Phycotheca bor.-americ., fase. 39; Dahlstedt, Taraxaca Scandinav. exsicc., fase. 4; Malmø, Lichenes suecici exsicc., fase. 16—19; Prager, Europ. Harpidium u. Calliergon, N. 101 — 123; F. Petrak, Cirsiotheca, Lief 1 — 14; Sydow, Fungi exotici, fase. 5—6; Myco- theca german., fase. 25—26; Zahn, Hieraciotheca europ., cent. 9, og Zenker, Plantæ Kamerunenses, Cent. 5—6. Haandbiblioteket er blevet forøget med: C. Christensen, Index Fili- cum, Supplementum; Engler u. Prantl., Naturi. Pflanzenfam., Ergånzungs- heft 3; Rabenhorst, Kryptogamenfl., Bd. VI, Lief. 18—19, og Bd. X, Lief. 122. o. Laan af Planter fra andre Institutioner. Museumsassistenten, Dr. Ove Paulsen har laant nogle vestindiske Amarantaceer fra Berliner Museet. 6. Museets Personale. Museets Personale er uforandret fra i Fjor. Under Museumsinspektørens Fraværelse (i Aarets første Maaneder i Vest- Universitetet 1913 — 1914. indien, i de sidste i Vest-Australien) varetog Museumsassistenten, Dr. Paulsen og Assistent C. Ferdinandsen de lobende Forretninger. 7. Museets Lokaler. Benyttelsen er den samme som i Fjor. — Der er foretaget en højst nødvendig Rensning og Maling af den store Hals Loft og Vægge, hvorved der ogsaa ved Fjernelse af en Del værdiløse store Plante- præparater blev skaffet betydeligt bedre Lysforhold. C. Biblioteket. (Bibliotekar, Dr. F. Burgesen). Biblioteket har været aabent i 126 Dage, Læsestuen har været besøgt af 1,152 Personer og Udlaan fandt Sted til 585 Personer, som laante 758 Værker i 935 Bind. Desuden har Biblioteket daglig været benyttet af Havens og Museets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger. Biblioteket har modtaget 142 Tidsskrifter (hvoraf 46 var Gaver) og 214 Værker (af hvilke 101) var Gaver). Giverne var: Danmark: Univer- sitetet, det kgl. Bibliotek, Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, det forstlige Forsøgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Under- søgelse, for Grønlands Undersøgelse, for Havundersøgelse, Danish Regional Bureau, Conseil permanent pour Texploration de la mer, det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redak- tionerne af Gartnertidende og »Haven«, Udvalget for Naturfredning, Dansk Frøkontrol, Statens Planteavlsudvalg, Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Hr. Svend Andersen, Dr. F. Borgesen, Mag. sc. C. Christensen, Mag. sc. C. Ferdinandsen, Oberstløjtnant Jenssen-Tusch, Professor W. Jo- hannsen. Dr. Helgi Jonsson, Gartner A. Lange, Cand. pliarm. J. Lind, Mag. sc. Ove Paulsen, Professor F. K. Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent Stanim, Komponist Alfred Toft, Professor Vilh. Thomsen, Professor Eug. Warming, Professor Fr. Weis, Dr. Wesenberg-Lund. Mag. sc. O. Winge. Udlandet: Botanisk Museum, Hamborg; kgl. bayerische Akademie der Wissenschaften, Miinchen; Direktion des kgl. bot. Gartens und Museums in Dahlem (Berlin); K. k. naturh. Hofmuseuin, Wien; s'Rijks Herbarium, Leiden; Jardin Botani^u^ de l fitat, Bruxelles; Academie imperiale des Sciences, Petrograd; Jardin imperial, Petrograd; The botanical laboratory of the Universitv, Birmingham; The trustees of British Museum, London; The Superintendent of Government Printing, India; Departement de l'Agri- culture aux Indes Néerlandaises, Buitenzorg; U. S. Department of Agri- culture, Washington; Gray Herbarium, Harvard University; Professor Sv. Murbeck, Lund; Professor O. Nordstedt, Professor C. S. Sargent, Jamaica Plain, Mass.; 183 Bøger er blevne indbundne og 171 mindre Hæfter indsatte i Kartonomslag. Portrætsamlingen er bleven forøget med 1 Billede, skænket af Pro- fessor O. Nordstedt i Lund. Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedt til 62 ministerielle og Universitetets Embedsmænd m. fl., 4 Botanikere, 32 Studd. mag., 77 Studd. og Exam. pharm., 11 Lærere og Lærerinder, 67 Seminarieelever, 7 Landbo- højskoleelever, 48 Elever ved Statens Lærerkursus, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 217 D. Personalia. Dr. C. H. Ostenfeld var med Understøttelse af Carlsbergfondet i De- cember 1913 i Nordamerika (New York og Washington) for at studere i Museernes Samlinger, og fortsatte derfra sin Rejse til de Dansk-vestindiske Øer, hvor han studerede Havets Plankton og gjorde Indsamlinger af Plante- væksten til Museet. Han kom hjem i Slutningen af Marts 1914. Efter Indbydelse af The British Association of the Advancement of Science og den australske Unionsregering rejste han i Slutningen af Juni 1914 via Cape til Vest-Australien, hvor han paa Grund af et Ulykkes- tilfælde blev nødt til at opholde sig i længere Tid; under den senere Del af sit Ophold der, var han i Stajid til at foretage botaniske Studier og gøre Indsamlinger. Efter et 14 Dages Ophold paa Java kom han hjem til Jul 1914. E. Videnskabelige Publikationer. 1) Prof. Raunkiær: a) Sur la végétation des alluvions méditérranéennes fran^aises. Mindeskr. f. Jap. Steenstrup, Nr. XXXIII. b) Dansk Eks- kursionsfiora. Tredie Udgave ved C. H. Ostenfeld og C. Raunkiær. Kbhvn. 1914. — c) »Gymnospermi« hos Knowltonia vesicatoria. Bot. Tids. 33: 379, 1 f. 1914. — d) Kimdannelse uden Befrugtning hos Chondrilla juncea L. Bot. Tids. 33: 379-381. 1914. 2) Dr. C. H. Ostenfeld: New or noteworthy aqiiatic piants. Philippine Journ. of Sci. C. Bot. 9: 259—260. 1914. 3) Dr. F. Borgesen-, a) The species of Sargassum found along the coast of the Danish West Indies, with remarks upon the floating forms of the Sargasso Sea. Mindeskr. f. Jap. Steenstrup, Nr. XXXIII. 1914. — b) The Marine Algæ of the Danish West Indies. Part II. Phæophyceæ. Dansk Bot. Ark. 2. Nr. 2. 1914. 4) Botanisk Gartner A. Lange: Vinteren 1911 — 1912 og dens Virkning paa Havens Planter. Gartner-Tid. 30. 5) Mag. G. Ferdinandsen og Mag. Ø.Winge: a) Mykologisk Ekskursions- flora S. 1—80 (fortsættes). — b) Studies in the Genus Entorrhiza C. Weber. Dansk Bot. Arkiv 2, Nr. 1. — c) Ostenfeldiella, a new genus of Plasmodio- phoraceae. Ann. of Bot. 28. — d) Misdannelser hos Boletus. Medd. For. Svampek. Fremme. Bot. 1, fra 67 — 80. 6) Dr. Henning E. Petersen: Indledende Studier over Polymorphien hos Anthriscus silvestris (L.) Hoffm. Kbhvn. Dr. Disp. 1914. Ogsaa og med fransk Rés. i Dansk Bot. Ark. 1, Nr. 6. 1915. b. To-aarig Bevilling til Forøgelse af det botaniske Museums videnskabelige Arbejdskraft. (Aarbog 1908-09, S. 531-33). Paa Finansloven for 1914—15 blev der ekstraordinært bevilget 1.600 Kr., som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig, til Forøgelse af det botaniske Museums videnskabelige Arbejdskraft, jfr. Rigsdagstidende 1913-14, Tillæg A., Sp. 1315-18. Det af Direktøren, Professor Raunkiær, om denne Bevilling under Uuiversitetets Aarbog. 28 218 Universitetet 1913 —1914. 30. Juni 1913. med Anbefaling af Kvæstor og Konsistorium, til Ministeriet indsendte Andragende af 7. April s. A. var saalydende: »Undertegnede tillader sig herved at ansøge det hoje Ministerium om en midlertidig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig i 2 Aar til Forøgelse af Bo- tanisk Museums videnskabelige Arbejdskraft. Paa Finansloven for 1909—10 bevilgedes et Beløb paa 2,400 Kr., som første Del af en 5-aarig Bevilling til forøget videnskabelig Assistance til Oparbejdelse af Museets Samlinger. Denne Bevilling udløber med inde- værende Finansaars Udgang. Der er i det forløbne Tidsrum blevet bear- bejdet og ordnet en betydelig Del af vore mange ældre ubearbejdede Sam- linger, men endnu er der meget tilbage. Dette uheldige Forhold, hvorved værdifulde Samlinger henligger i utilgængelig Tilstand, skyldes Museets ganske utilstrækkelige videnskabelige Arbejdskraft. Ved Samlingernes aarlige Vækst medgaar naturligvis mere og mere af det ansatte Personales Arbejdstid til de løbende Forretninger, ligesom Besvarelserne af det stadig voksende Antal af Forespørgsler fra Publikum ogsaa kræver baade Tid og Arbejde. Der bliver derved efterhaanden mindre og mindre Tid til Behandlingen af Museets ældre Samlinger, saa meget desto niere, som Bearbejdelse af nye Samlinger ogsaa maa udfores. I Universitetets Lønningsforslag er ogsaa Utilstrækkeligheden af Mu- seets videnskabelige Arbejdskraft — Personalet er ikke blevet forøget i den sidste Snes Aar — anerkendt, idet der ved den foreslaaede Lønning for Assistenten ved Museet er tilføjet: »mod forøget Arbejde«. For midlertidig at bøde paa dette Savn er det, at jeg tillader mig at andrage om en toaarig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig i Kontinuation af den femaarige Bevilling paa 2,400 Kr. aarlig«. Paa Foranledning af Kvæstor havde Direktøren endvidere under Juni 1913 meddelt følgende nærmere Forklaring dels om de for den i Finansaarene 1909—10 til 1913—14 givne 5-aarige Bevilling paa 2,400 Kr. aarlig udførte Arbejder med Hensyn til den museumsmæssige Bearbejdelse af Museets ældre Samlinger, dels om det tilbagestaaende Arbejde med Hensyn til disse Samlinger kan ventes fuldført ved Hjælp af den nu ansøgte 2-aarige Bevilling paa 1.600 Kr. aarlig. A. De i de 4 forløbne Aar 1909—10 t'l 1912 —13 udførte Arbejder vedrørende denne Sag er hovedsagelig følgende: 1. Af Liebnianns og Ørsteds meget omfattende centralamerikanske Sam- linger er det forhaandenværende Materiale af en stor Bække Plante- familier bragt i museunismæssig Stand, nemlig de fleste Familier af den største Plantegruppe, de Fri kronede (Linaceae, Erythroxylaceae, Myri- caceae, Menispermaceae, Piperaceae, Ranunculaceae, Malvaceae, Ampe- lidaceae, Araliaceae, Ceratophyllaceae, Kosaceae, Saxifragaceae, Rham- naceae, Phlatanaceae, Nvmphaeaceae, Phytolaccaceae, Portulacaceae, Polygalaceae, Proteaceae, Magnoliaceae, Staphyleaceae, Sabiaceae, Cor- naceae, Chloranthaceae, Hypericaceae, Salicaceae, Loranthaceae, Cista- ceae, Capparidaeeae, Oenotheraeeae, Cucurbitaceae, Combretaceae, Cu- puliferae, Guttiferae, Caryophyllaceae, Vochysiaceae, Crassulaceae, Ge- raniaceae, Juglandaceae, Lythraceae, Nyctaginiaceae, Myrtaceae, Papa- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 2 lit veraceae, Passifloraceae, Olacaceae, Rutaceae, Simarubaceae, Turnera- ceae, Lacistemaceae, Euphorbiaceae og Leguminosae), samt enkelte af de Helkronede (Solanaceae) og Enkimbladede (Pontederiaceae, Naja- daceae). Tilbage staar endnu Hovedmassen af de Helkronede og nogle Enkimbladede (af disse sidste er i tidligere Tid flere Familier, f. Eks. Cyperaceae, bearbejdede). 2. Af Gaiathea-Samlingen er kun en mindre Del bestemt, nemlig Plante- samlingerne fra Hawaji, Oahu, Manila. Tahiti, Borabora og fra Kina (delvis), medens de mest omfattende Samlinger, nemlig fra Ostindien og Sydamerika, endnu er ubearbejdede; dog er de omtrent alle an- bragte i en foreløbig (geografisk) Ordning. S. Afdøde Professor J. Langes store Herbarium er for største Delen ind- ordnet, dog mangler endnu enkelte Partier af hans Samling fra det middelvarme Bælte. 4. Afdøde Professor E. Rostrups danske Svanipesamling har i de forløbne Aar været Genstand for en indgaaende videnskabelig Bearbejdelse af (^and. Lind, der i dette Foraar har publiceret et stort Værk derom, og har derfor hidtil ikke kunnet indordnes, medens det nu efter Linds Bearbejdelse vil være særdeles ønskeligt og tillige let snarest at fore- tage en Indordning. Rostrups øvrige Svampesamlinger er indordnede. 5. Endvidere er vort omfattende almindelige (d. v. s. det ikke-danske) Svampeherbarium bragt i fuldstændig Orden. 6. Og endelig er saavel Mos- som Liken-Herbarierne under Ordning, men endnu ikke afsluttede. B. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal, nemlig om det tilbage- staaende Arbejde ved-»disse Samlinger kan ventes fuldført ved Hjælp af den ansøgte 2-aarige Bevilling, kan jeg jo ikke udtale mig med absolut Sikker- hed, men jeg skulde dog mene, at de ovenfor under A. 3.— 6. anførte fire Samlinger vil være bragte i endelig Orden, medens jeg vil anse det for tvivlsomt, om vi naar til Ende med de under A. 1. —2. opførte Samlinger, ialt Fald næppe med Galathea-Samlingerne. Naar jeg alligevel kun har andraget om en 2-aarig Bevilling er det, saaledes som ogsaa anført i min tidligere Skrivelse, i Forventning om, at Museets ganske utilstrækkelige videnskabelige Arbejdskraft inden den Tid maatte blive forøget. Skulde dette ikke ske, forbeholder jeg mig at vende tilbage til denne Sag ad Aare. c. Forlængelse af Arbejdernes og Funktionærernes Sommerferie. Paa Finansloven for 1914—15 blev Botanisk Haves Konto forhøjet med 800 Kr. under Underkonto I. 1. a.. Dagsarbejde, for at Haven kunde blive sat i Stand til at give hver af sine Arbejdere og Funktionærer en Sommerferie paa mindst 6 Dage, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp. 1315—16, hvor der om denne Ordning udtales følgende: »Som foran nævnt er Kontoens ordinære Beløb foreslaaet forhøjet med 800 Kr. under Underkonto I. 1. a., for at Haven kan blive sat i Stand til at give hver af sine Arbejdere og Funktionærer en Sommerferie paa 220 l'niversitetet 1913—1914. mindst G Dage. Med Anbefaling af Havens Direktør, Professor C. Kamikker, er indsendt et Andragende fra botanisk Ilaves Arbejdere, hvori de anholder om, at den 3 Dages Sommerferie, der hidtil har været tilstaaet dem, maa blive forlænget til en Uge. Professor Kaunkiær har i den Anledning opstillet en Beregning over de Ferier, som han mener bør tilstaas samtlige Havens Funktionærer og Arbejdere, og af denne Beregning fremgaar det, at Haven vil miste ialt 295 Arbejdsdage, saafrenit disse Ferier gennemføres. Et saa- dant Tab af Arbejdskraft vil Haven imidlertid ikke kunne taale, medmindre den samtidig bliver sat i Stand til under Ferierne at kunne antage ekstra- ordinær lønnet Medhjælp, og da den dermed forbundne Udgift ikke vil kunne bæres af Havens Annuum, anholder Direktøren om, at dette maa blive forhøjet med 800 Kr. Med Hensyn til Størrelsen af dette Beløb bemærkes, at Havens Tab af Arbejdskraft i 205 Arbejdsdage vil, naar Daglønnen for Arbejdere, 4 l\r., lægges til Grund, i Penge beløbe sig til 1,180 Kr., hvortil imidlertid kommer, at de højere Funktionærers Arbejde honoreres højere end Arbejdernes. Naar der alligevel kun søges om et Beløb af 800 Kr., hvilket Tal ikke hviler paa en nøjagtig Beregning, men paa et Skøn, skyldes dette især, at en Del af de ferierende Funktionærers Arbejde vil kunne ud- føres af almindelige Arbejdere, medens andet maa besørges af de ikke ferierende Medhjælpere eller af Gartneren selv. Forslaget er anbefalet af Konsistoiium og Universitetets Kvæstors. d. A ndrc Sager. Under 27. April 1914 bevilgede Konsistorium efter Direktørens 1 ud- stilling Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld Orlov, mod at stille Vikar, i 3 Maaneder i Sommeren 1914, for efter Indbydelse at kunne deltage i et Møde, der af »British Assoeiation for'the Advancement of Science«, agtedes afholdt i Australien. Under 22. Juli 1913 afslog Ministeriet et af Kvæstor og Konsi- storium anbefalet Andragende fra Direktoren om en ekstraordinær Bevilling [)aa Finansloven for 1914—15 paa 269 Kr. 70 Ore til Stenbrolægning udfor Museumsbygningen. Ved Skrivelse af 2. September 1913 bifaldt Ministeriet, i Overens- stemmelse med Konsistoriums Indstilling af 21. August s. A., at der til Fuldførelse af den paabegyndte Hovedistandsættelse af Væksthusene i Uni- versitetets botaniske Have afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for Fi- nansaaret 1913—14 et Beløb af 7,000 Kr. udover den ved Finansloven for 1912- 13 i det nævnte Øjemed paa Kommunitetets Budget givne 2-aarige Bevilling paa ialt 28,130 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp. 3055-56. — Paa Finansloven for 1914—15 blev Botanisk Haves Konto forhøjet med 2,088 Kr. 50 Øre paa Grund af de stærkt forhøjede Brændselspriser, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 1315—16, hvorefter Brænd- selets Kvanta er fastsat saaledes: Haven og Museet: 464,400 kg Kul, 668 hl Kokes og 18 m3 Fyrrebrænde; Laboratoriet: 27,000 kg Kul og 7 m3 Bramde. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 221 — Paa Finansloven for 1914—15 blev Her bevilget 4,034 Kr. til Hoved- istandsættelsesarbejder ved Botanisk Hoves Museumsbygning ved Installa- tion af elektrisk Lys, jfr. Rigsdagtidende 1913- 14, Tillæg A., Sp. 1351—52, hvor der om dette Installationsarbejde udtales følgende: Af Hensyn til det i Museet opbevarede brandfarlige Materiale, har Gas kun været indlagt paa de allernødvendigste Steder, men Arbejdet paa Museet lider i høj Grad under denne mangelfulde Belysning. Der indlægges elektrisk Lys i samtlige Museumslokaler, Bibliotek. Arbejdsværelser. Kontorer, Korridorer og Trappe- rum. Installationen tænkes udført med Ledninger, saa vidt muligt lagte i Staalrør. De nødvendige Efterreparationer foretages. 8. Det zoologiske Museum. a. Aarsberetning 1914. Første Afdeling. (Prof., Dr. phil. Hector Jungersen). Bestyreren har med Ministeriets Tilladelse været i Udlandet fra Slut- ningen af Juni til Aarets Udgang, i hvilket Tidsrum Ledelsen af Afdelingen og Korrespondancen med Ind- og Udland har været besørget af Viceinspector H. Winge. Viceinspector H. Winge har 1) varetaget de indkomne Pattedyr og de fleste af Krybdyrene, ogsaa et Par store Samlinger af jordfundne Knogler fra Stenalderen, fra Lyø og Aalandsøerne, 2) fuldført Bestemmelse og Ord- ning af Levningerne af Bæltedyr fra de brasilianske Knoglehuler (Indholdet af 19 Skuffer, en Del af et Skuebord og 1 Kasse, 3) indordnet mange Pattedyr- Skeletter. Næsten færdigtrykt er en Afhandling om: Jordfundne og nu- levende Gumlere fra Lagoa Santa, i E Museo Lundii, Bd. 3. Cand. mag. A. S. Jensen har 1) bestemt de indkomne Fiske og Slanger samt indordnet dem i Samlingerne. 2) fortsat Revisionen af Museets islandske og grønlandske Fiskesamling. Assistenten, Mag. sc. R. Hørring har 1) ført Afdelingens Tilvækst- journal, 2) bestemt og indordnet i Samlingen og Katalogerne de indkomne Fugle, derimellem store Samlinger Skind fra Ecuador og Lapmarken, 3) vare- taget Afdelingens Forbindelser med de danske Fyr og Fugleforsendelserne derfra, 4) fortsat Gennemgang, Katalogisering og Indordning i Samlingerne af Museets Magazin af Fugleskeletter i løse Knogler, 5) udført det biblio- tekariske Arbejde ved Afdelingens Bogsamling og Arkiv samt som konst. Bibliotekar ved Fællesbiblioteket varetaget dette, ført Tilsyn med Udlaan og Bogcirkulation samt givet Meddelelse om ny tilkommen Litteratur til Accessionskataloget. Udkommet er: Aarsberetning om Fuglene ved de danske Fyr i 1913 i Yidensk. Medd. fra Dansk Nat. Forening, Bd. 66. Ved Gaver har Afdelingen i 1914 modtaget følgende Forøgelser: 1) Kontorchef C. G. Bangert har som sædvanligt med stor Liberalitet ladet Afdelingen udvælge alt, hvad den maatte ønske af de store Samlinger, som han har ladet opkøbe i Ecuador; Museet har herved erhvervet følgende 222 Universitetet 1913 —1914. Dvr, hvoraf mange var ny for Samlingerne: 1 Fisk, 39 Padder, 13 Slanger, 35 Pattedyrskind med tilhørende hele Skeletter eller Kranier; af de store Fugleskindsamlinger er udtaget mange fortrinligt konserverede Skind af Arter, der enten var helt liv for Samlingen eller som Museet af andre Grunde ønskede at erhverve: nøjere Redegørelse herfor vil fremkomme i næste Aarsberetning; endvidere har han skænket 15 Skind af Fugle fra New Guinea, derimellem et Skind af Ptilorhis mantoui cT ad. og et af Seleu- cides ignotus cf ad.; endelig har han af Dyr fra Grønland foræret 5 Kranier af Colymbus glacialis, 3 Fugleskind og 2 Hoveder af Cvstophora cristata. 2) Zoologisk Have har ogsaa i Aar skænket Afdelingen de bedste og sjældneste af de i Aarets Lob i Haven døde Dyr; modtaget er af Krvbdvr: 1 Varanus niloticus, 1 Salvator teguicin, G Iguana tuberculata, 1 Ameiva vulgaris, 1 Tropidurus hispidus, 1 Basiliscus galeritus. 1 Zonurus giganteus, 1 Tiliqua scincoides, 1 Egernia cunninghami, 1 Trachysaurus rugosus, 1 Phrvnosoma cornutum, 1 Chamæleon vulgaris. 1 Coluber quatuorlineatus, 2 Coluber lon- gissimus, 1 Corallus madagascariensis, 1 Spilotes pullatus og ] Python molu- rus; endvidere 1 Chelvdra serpentina, 2 Testudo græea, 1 Testudo pardalis, 1 Testudo elephantina (stort Ekspl.) og 1 Alligator mississipiensis. Af Fugle er modtaget ialt 40 Stkr., nemlig 2 Cygnus atratus, 1 Acryllium vulturinuni, 2 Francolinus, 1 Callipepla squamata, 1 Caccabis saxatilis v. chukar. 1 Nu- mida meleagris, 1 Euplocamus swinhoii. I Pavo muticus, 1 Penelope super- ciliaris, 1 Spheniscus demersus, 1 Cariama cristata. 1 Larus glaucus, 1 Nycti- corax griseus samt 6 Æg af samme, 1 Nvcticorax violaceus, 1 Ardea pur- purea, 1 Pseudotantalus leueocephalus, 1 Plotus anhinga. 1 Falco gyrfalco, 1 Buteo sp., 2 Cerchneis sparveria var. isabellina, 1 Scops brasilianus, 1 Eclertus pectoralis, 1 Melopsittaeus undulatus, 1 Corvultur crassirostris, 1 Urocissa sinensis, 1 Poliospar sp., 1 Pvcnonotus leueotis, 1 Ampelis garrula, 1 Trochalopterum canorum. 1 Xanthocephalus icterocephalus, 1 Icterus vulgaris, 1 Paroaria cucullata, 2 P. larvata, 1 Svcalis flaveola og 2 Munia oryzivora. Endelig 36 Pattedyr, nemlig: 3 Grymæomys aff. murino, 2 Ta- mandua tetradactyla, 2 Dolichotis patagonica, 9 ° 1 Hystrix java- nica. I Felis tigris cf, 2 Viverra genetta, 1 Viverra malaccensis, 1 Canis aureus variegatus, 1 Canis virginianus, ] Canis cancrivorus, 2 Lycaon pic- tus cf, 9? 1 Gulo luscus, 2 Cystophora cristata pull., 1 Auchenia lama paco, 2 Portax tragocamelus, ad. og pull., 1 Cervulus muntjac, 1 Cervus cana- densis cf, 1 Equus burchellii juv., 1 Hippopotamus amphibius juv., 1 Lemur mongoz, 1 Lemur varius, 1 Lemur catta, 2 Lemur macaco, 1 Hapale iacchus, 2 Microcebus uiyoxinus? og 1 Cercopithecus patas. -- 3) Fra Hr. Skibs- fører C. B. Clausen modtoges en Samling smukt konserverede Dvr, ind- samlede af ham selv paa Bonin-Øerne, nemlig 33 Fiske (22 Arter), 1 Varanus indicus, 5 Fugle og 3 Smaapattedyr. 4) Hr. A. Uhlot skænkede en Samling Fisk og Krybdyr, indsamlet paa York Peninsula i Syd-Australien, ialt 36 Stkr. af 18 Arter. 5) Hr. Snedker Henning Jørgensen skænkede et smukt, stort Skelet af en Macrorhinus leoninus cf ad. og et langt mindre af en ung : samme Art; endvidere en Del Hvalbarder (af Balænoptera borealis og B. musculus), 1'rommeben af Balænoptera gigas samt et Foster af Balænoptera musculus, samt endelig 3 hele Skeletter og 1 Cranium af Pygoscelis paj>ua, alt fra Syd-Georgia. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 223 G) Hr. Skibsfører O. A. C. F. v. Clauson-Kaas forærede følgende Dvr, ind- samlede ved Plata-Floden: 1 Loricaria vetula, 4 Frøer og 10 Slanger af 6 Arter samt en Rede af Furnarius rufus. 7) Fra Hr. Partikulier Hauschild's Enke modtoges som Gave 17 fossile Hajtænder og 1 Hajhvirvel, alt fra Victoria, 1 forstenet Fisk fra New South Wales. 5 Fiske i Spiritus, følgende Krybdyr fra Kamerun: 1 Tvphlops punctatus, 2 Tropidonotus fuliginoides, 2 "Boodon olivaceus, 1 B. lineatus, 3 Simocephalus poensis, 1 Lycophidium laterale, 3 Gastropyxis smaragdina, 1 Thrasops flavigularis, 1 Dendraspis angusticeps; 1 Dipsadomorphus multimaculatus fra Java, 2 Delma fraseri fra Victoria, 1 Rhineura floridana og 1 Coronella punctata fra Florida; end- videre en Del Fugle i Spiritus, Kranier af Dacelo gigas, Diomedea exulans og Calyptorhynchus xanthonotus, 13 Æg af forskellige Fugle, bl. a. 4 af Dromæus novæ hollandiæ, Skind af Apteryx oweni og Strix flammea; end- videre i Spiritus 2 Podabrus crassicaudatus, 1 Peromeles gunnii, 3 Petaurus breviceps, 2 Acrobates pygmæus og 1 Melonycteris melanops; endelig en udstoppet Ornitliorhynchus paradoxus, 1 udstoppet Echidna aculeata og 1 Cranium af samme, Cranium af Phascolarctus cinereus samt Skind med Cranium af Phascolomys ursinus. 8) Gennem Hr. Ingeniør Nyboe, Comitéen for Cap Jork-Stationen Thule modtoges følgende Dyr, indsamlede af Hr. P. Freuchen: 23 Skind af Myodes torquatus, 3 Skind af Canis lupus, 2 af Mustela erminea, 1 Cranium af Canis lupus samt Skind af en lille Phoca foetida: endvidere 24 Fugleskind fra Cap Jork og Axel Heibergs Land samt endelig 3 Fiske i Formalin. 9) Hr. Skibsfører J. Frederiksen har foræret 28 Fiske (26 Arter), indsamlede af ham selv ved Bahia og i Laguna de Terminos, alle udmærket smukt konserverede i Formalin. 10) Hr. Post- mester E. Holbøll har skænket et smukt udstoppet Eksemplar af den sjældne Larus roseus, stammende fra hans Bedstefader Inspektør Holbøll i Grønland. 11) Fra Dansk biologisk Station er gennem Hr. Cand. mag. H. Blegvad modtaget 58 Fi^ke (ca. 8 Arter), derimellem 30 Crystallogobius nilssoni, af hvilken Art Museet ikke før besad danske Eksemplarer. 12) Hr. Maskinarbejder H. Nielsen har givet en Larus canus, ringmærket fra Kielkond paa Øsel. 13) Hr. Fyrmester K. Agerskov, Hirtsholmene, 2 Am- pelis garrula. 14) Hr. Prof., Overlæge, Dr. med. A. Fløystrup, 1 Ampelis garrula. 15) Hr. Andresen, Vinding Højskole, en Mus sylvaticus flavicollis. 16) Hr. Mag. se. C. V. Otterstrøm 2 Agapornis cana og 3 Eksemplarer af Atherina presbyter, fangede ved Snoghøj; Arten er nv for Danmarks Fauna. 17) Hr. Premierløjtnant Skovgaard har foræret en Mus minutus fra Amager; Arten er i Danmark ikke tidligere truffet 0. for Store-Bælt. 18) Hr. Skole- bestyrer, Cand. theol. H. P. Hansen har givet 6 Amadina castanotis (4 pull. og 2 ad.), 1 Estrelda plioenicotis, 1 Amadina cantans og 1 Spermestes nana. 19) Hr. Docent R. H. Stamm har skænket 1 Leptophis liocercus Wied fra Surinam og 1 Charadrius pluvialis fra Amager. 20) Hr. Reservelæge K. Schåffer en Acredula caudata v. rosea fra Fakkegrav-Egnen. 21) Hr. Stud. mag. Lauge Koch Skelet af en Numenius phæopus fra Grønland. 22) Hr.. Stud. med. K. Hammer en Alca torda fra Furesøen. 23) Hr. J. Rørbye har givet den bageste Del af et Heste-Kranium fra en Mose ved Ringsted. 24) Hr. Elev Ejnar Petersen 2 Knogler af Castor riber fra Ermelunden. 25) Hr. G. Dinesen et Skind af Mus sylvaticus fra Island. 26) Hr. Cand. mag. Universitetet 1913—1914. K. Stephensen en Cyclopterus lumpus pull. fra Syd-Grønland. 27) Hr. Cand. mag. Strubberg en Cottus 3p. pull. fra Færøerne. 28) Hr. Konsul Lars Christensen i Sandefjord en Tachvnienis peruviana fra Chile samt en Parachænichthys georgianus og en Harpagifer bispinis, begge fra Belgica- Strædet, South Shetland. 29) Hr. Dr. pliil. A. Bøving har foræret en Am- blystoma punctatum fra Washington. 30) Hr. Kaptajn Troels Schmidt har skænket 15 Kolibrier (10 Arter) fra Ecuador. 31) Fra Nationalmuseet er modtaget en mosefund en Hornskede af et Oksehorn fra Baandrup i Himmer- land. 32) Hr. Fyrmester II. P. Jensen, Møen, har givet en Mustela erminea i Overgangsdragt. 33) Hr. Mag. sc. R. Hørring et Kuld nøgne Unger (6) af Sorex vulgaris fra Holte. 34) Hr. Professor Leuning har overladt Museet 7 Skind af eksotiske Smaafugle, stammende fra Borgerdydskolens Samling. 35) Hr. Vexellerer E. Lehn Schiøler har foræret 5 blinde Unger af Arvicola amphibius fra Søborg Mose, 1 sort Sciurus vulgaris fra Brahetrolleborg og 1 Anas acuta fra Fanø Fuglekøjer. 36) Hr. l)r. Nørregaard en Crossopus fodiens fra Tryggerød Mose. 1 Fringilla eoelebs fra Vedbæk og 1 Sorex vulgaris fra Bagsværd. 37) Hr. J)r. phil. V. Nordmann har skænket en Fulmarus glacialis, fundet død ved Nørre-Lyngby. 38) Hr. Cand. mag. A. S. Jensen 2 Ægkapsler af Kaja hvperborea, tagne fra »Michael Sars« samt 7 Platysomatichthys hippoglossoides fra Grønland. 39) Hr. Viceinspektor A. H. Winge en Passer montanus fra Hellerup. 40) Hr. Opsynsmand P. H. Rimmen, Hirtshals, en Zeus faber. 41) Hr. G. Brincken, Raavaddams Fa- briker, en Unge af Arvicola amphibius. 42) Hr. Læge Th. N. Krabbe et smukt opstillet, næsten renhvidt Eksemplar af Nvctea nivea fra Godthaab. 13) Hr. Kommunelærer Aagaard, Skive, en Tand af en Lamnide, vistnok fra Kridtformationen. 44) Fra d'Hrr. Kirkebye og Bremer er modtaget en levende lille Grymæomys murinus?, fanget i en Kasse Bananer. 45) Hr. Mejeriejer Chr. Olsen har foræret en udstoppet Parra jacana, skudt paa hans Ejendom i Argentina. 46) Fik. Hansen. Gentofte, har givet en Rede af Troglodytes parvulus, bygget i en Heksekost paa Birk. 47) Hr. Stud. art. Tage Lakjer en opstillet Nucifraga caryocatactes fra Herlufmagle. 48) Hr. E mil Jørgensen har gennem Hr. Snedker Henning Jørgensen foræret et Foster af Megaptera boops fra South Georgia. 49) Hr. Sparekassebestyrer J. Anthon har givet en Gallinula chloropus fra Jersi Mose. 50) Hr. Stud. polyt. Monberg en Rallus aquaticus fra Frederiksholms Teglværk. 51) Hr. Mag. sc. R. Hørring Skindet af en Falco subbuteo, Ynglefugl fra Sjælland. 52) Fik. E. Deichniann en Mus sylvaticus pull. fra Frederikssund. 53) Hr. Fyrmester Wiirtz en Gadus callarias (»Mops«) fra Romsø. 54) Hr. H. Munck 2 smaa Mullus surmuletus fra Fredericia. 55) Hr. Tømrer H. Nielsen, Refs- næs Kysthospital, en Phalacrocorax carbo. 56) Hr. Lærer Gandrup, Aarhus, en Underkæbe af en lille Hest fra Gravens Mose ved Fjerritslev. 57) Hr. Intendant O. Gylling har givet en Alauda arborea fra Skanor og 1 Haliaétus albicilla fra Smaalandslen. 58) Hr. Observator Hertzsprung, Potsdam, gen- nem Hr. Mag. sc. Hj. Ditlevsen, smaa Stykker af Pattedyr-Knogler fra en Asfaltsø i Californien. 59) Hr. O. Larsen har foræret Underkæben af en Hest, fundet i Kalvebodstrand. 60) Fra Nationalmuseet er modtaget en stor Samling Knogler fra en Boplads fra Yngre Stenalder paa Lyø. 61) Hr. Kolonibestyrer Johan Petersen, Angmagsalik, har givet et Foster af Eri- gnathus barbatus, 2 Gadus saida, 1 Gadus callarias, 1 Brosmius brosme samt Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstaltef. 225 en Del Unger af Sebastes marinus. 62) Fra Statens Historiske Museum i Helsingfors er gennem Mag. Cederhvarf modtaget en Række Knogler af Phoca groenlandica, lille Race, fra en Stenalder-Boplads ved Jettbole paa Aalandsøerne. 63) Hr. Direktør, Dr. phil. C. G. Joh. Petersen indsendte Vinger og Ben af Larus canus, ringmærket fra Kielkond paa Øsel, skudt ved Frederikshavn. Endelig har 64) Hr, Prof., Dr; Simon Paulli skænket en gammel Skrivepult, poleret, med indlagte Metalornamenter, der havde tilhørt Prof. J. Reinhardt, købt af denne i Macao 1846 paa hans Rejse med »Gaiathea« og 65) Enkefru Marie Benthin, Enke efter Inspektør Chr. Ben- thin, har indsendt som Gave til Afdelingen hendes Mands efterladte ornitho- logiske Optegnelser. Af de fra Fyrene i 1914 indsendte Fugle have 258 fundet Anvendelse i Museet, hvori 131 er indgaaede som Skind, 19 som Skeletter og 108 er gemte i Spiritus; særlig kunde nævnes: 2 Podicipes nigricollis, 1 Falco pere- grin ns, 1 F. subbuteo, 2 Calidris arenaria, 1 Strepsilas interpres, 2 Procel- laria leucorrhoa, 66 P. pelagica, 1 Mergulus alle, 1 Locustella nævia, 1 Acro- cephalus arundinaceus, 2 Alauda arborea, 1 A. alpestris, 2 Coccothraustes vulgaris og 2 Emberiza hortulana. Ved Køb er følgende Ting erhvervede: En stor Samling Skind af svenske Fugle, særlig fra Lappmarken, købtes af Konservator G. Kihlén i Gøteborg, ialt 199 udmærket smukt præparerede Skind. —Af Konservator Scheel købtes 45 forskellige danske Fugle, hvorimellem 1 Corvus corax, 9 grønlandske Fugle, 2 islandske Turdus iliacus, 1 Krop af en dansk Co- racias garrulus; endvidere 2 Porphyrio madagascariensis, 1 Diphvllodes magnificus, og 3 Æg af Catarrhactes chrysolophus, 1 Skin'1 af Surnia ulula, 1 udstoppet dansk Ræveunge samt endelig For- og Bagbens-Knogler af Cervus elaphus c? med abnormt, stærkt udviklede 2det og 5te Mellem- haands- og Mellemfodsk nøgler. — Af Hr. N. Bloch købtes 65 friskskudte, velbehandlede danske Fugle, nemlig 4 Ænder, 9 Rovfugle, 34 Vadefugle, 5 Maager, 1 Fratercula arctica, 1 Uria troile, 3 Tetrao tetrix, 1 Ardea cinerea og 8 Spurvefugle; endelig 2 Mustela erminea og 1 Hypudæus agrestis. — Af Hr. Fyrmester K. Agerskov erhvervedes 20 danske friskskudte Fugle, derimellem 6 Ænder, 2 Rovfulgle og 1 Colvmbus septentrionalis. — Af forskellige købtes 3 Falco æsalon, 1 Accipiter nisus og 1 Chrysotis æstiva. — Af Præparater G. Dinesen købtes en stor Samling islandske Fugleskind, ialt 81 Stkr., derimellem 5 Lestris catarrhactes, 2 Lestris longicauda, 5 Cos- monetta histrionica i Sommerdragt og 5 Sula bassana. — Paa Konserv. Joh. Mogensens Auktion købtes overordentlig billigt 37 opstillede Fugle- skind, hjembragte fra Argentina; endvidere opstillede Skind af Lagidium peruvianum, 2 Lagostomus trichodactylus, 1 Felis colocolo og 1 Galictis vittata. — Af Naturaliehandler Jacobsen købtes et udstoppet Hoved med mægtige Horn af Ovis nivicola fra Østsibirien, en næsten fuldstændig Under- kæbe med isiddende Tænder af Elephas primigenius fra Mandshuriet, op- stillede Skind af Busarellus nigricollis og Bubo magellanicus samt Skindet af Podargus strigioides fra Australien; som Gave medfulgte et Midtstykke af en Stødtand, vistnok af Elephas primigenius jun, fundet i en Udgravning paa Vodrofsvej i København. — Af Fisker Christiansen i Tisvilde erhvervedes en Scyllium canicula. — Af A. Abrahamsen paa Myggenæs købtes en Fulica atra fra Færøerne. — Af Hr. M. Olsen, Svinø, købtes, med Bistand af Hr. Universitetets Aårbog. 29 226 Universitetet 1913—1914. Fiskerikonsulent R. C. Effersøe, en Alepisaurus ferox fra Svinø Ejde. — Af Hr. Gunnar Kristensen købtes 12 Macroscelides peasei, 1 Acomys sp. og 6 Heterocephalus glaber, alt fra Di re Dawa ved Rødehavet i Østafrika. — Af Hr. Joh. Sørensen, Kønbjerg, købtes en levende Coronella austriaca fra Flyndersøs Omegn. — Af Hr. N. Damsgaard, Hørdum, købtes en næsten fuldstændig Hovedrkal af en ung Sus scrofa, fundet i Harring Mose, S. for Thisted. — Købt en Xiphias gladius 4 Alen og G Tommer lang, opskyllet i Guldborgsund. — Af Girtanner i Clarens købtes Skind med Skelet af Lepus variabilis fra Wallis. — Endelig købtes en Fuligula cristata i en Vildthandel i København. Opstillet i Samlingerne er: 1 den systematiske Fiskesamling 1 Para- chænichthys georgianus. — 1 den danske Fiskesamling G Crystallogobius nilssoni og 1 Scyllium canicula. — I den grønlandske Fiskesamling 1 Anar- rhichas latifrons. — 1 den systematiske Paddesamling 1 Amblystoma punc- tatum. — I den systematiske Krybdyrsamling: 1 Tympanocryptis lineata, 1 Rhineura ttoridana, 1 Thrasops flavigularis, 1 Dendraspis angusticeps, 1 Tachymenis peruviana, 1 Spilotes pullatus, 1 Denisonia gouldii, 1 Elaps ancoralis og 1 Lycophidium laterale. — I den danske Slangesamling: 1 Coro- nella austriaca fra Flvndersø. — 1 den systematiske Fuglesamling: 1 Calli- pepla squamata cf, 1 Francolinus, 1 Porphyrio madagaseariensis, 1 Parra jacana, 1 Buteo, 1 Haliaétus albicilla, 1 Diphyllodes magnificus, 1 Manu- codia eomrii, 1 Trochalapterum canorum, 1 Caccabis saxatilis chukar, 1 Poli- ospar og 1 Alauda arborea; endvidere er opstillet 35 Skind af argentinske Fugle, nemlig: 6 Tinamuer, 2 Andefugle, 1 Penelope obscura, 1 Podilymbus podicipes, 1 Fulica leucoptera, 1 Khynchæa semicollaris, 2 Hejrefugle, 1 Phalacrocorax vigua, 11 Rovfugle, 2 Ugler, 2 Papegøjer, 1 Colaptes na- cunda og 6 Smaafugle. — I den danske Fuglesamling er opstillet: 2 Tetrao tetrix, 1 Fulmaru? glacialis, 1 Podicipes nigricollis og 1 Gallinula cliloropus. I den grønlandske Fuglesamling er indsat en Larus roseus. — I Patte- dvrsamlingerne er opstillet af Pattedyrskind: 1 Ornithorhynchus paradoxus, 1 Echidna aculeata og følgende argentinske Dyr: 1 Lagidium peruvianum. 2 Lagostomus trichodactylus, 1 Felis colocolo og 1 Galictis vittata. Af Pattedyr i Spiritus er opstillet: 1 Blarina brevicauda, 2 Macroscelides peasei, 1 Pteropus sp., 1 Dolichotis patagonica pull., 1 Microcebus mvoxinup? og 2 Grvmæomvs murinus? samt følgende Dvr fra Hauschilds Samling: 1 Poda- brus crassicaudatus, 1 Peromeles gunnii, 1 Petaurus breviceps, 2 Acrobates pygmæus og 1 Melonycteris melanops. Endelig er af Pattedyrkranier indsat i Samlingerne: 1 Underkæbe af Elephas primigenius, 2 Phascolarctus ci- nereus, 1 Macropus ruficollis bennettii, 1 Phascolomys ursinus, 1 Chlamydo- phorus truncatus, 2 Felis tigris, 1 Felis leo, 1 Fel's concolor, 1 Felis catus sarda, 1 Canis magellanicus culpæus, 1 Canis lupus, 1 Canis dingo, 1 Lycaon piotus, 1 Gulo luscus, ] Oystophora cristata, 2 Lagenorhynchus albirostris, 1 Auchenia lama paco, 1 Gazella subgutturosa, 1 Cynocephalus hamadryas, 1 0. sphinx og 1 C. mormon. Ved en Bevilling paa Finansloven 1913—14 paa 800 Kr. blev Af- delingen sat i Stand til at erholde en højlig tiltrængt Forøgelse af Pladsen for den systematiske Fugleskindsamling, idet man ved Hævning af Ud- stillingsskabene fik Plads til 80 nye, glasoverdækkede, til Dels meget store Skuffer. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 227 Afdelingens Bibliotek er dels ved Køb, men særlig ved Gaver, forøget med 72 Bind, samt nogle Manuskripter og Fotografier. Fællesbiblioteket er ligeledes dels ved Køb dels ved Gaver i AaretS Løb forøget med 199 Bind. Hertil kommer et ikke ringe Antal Bind, stammende fra afdøde Museumsinspektor G. R. M. Levinsens Bo. Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 80,212 Mennesker; Besøget har været fordelt paa de enkelte Maaneder paa følgende Maade: Januar..................6,477 Maj........................7,039 September............4,995 Februar................6,057 Juni......................6,139 Oktober................7,094 Marts....................7,926 Juli........................7,879 November............7,910 April......................6,242 August..................6,202 December............6,252 Til Studerende, Lærere, Seminarister og Kunstnere er udstedt ialt 43 Adgangskort. En Del Skolers og Højskolers Elever har, ledsagede af Lærerne, besøgt Samlingerne udenfor Aabningstiderne. Anden Afdeling, Den om denne Afdeling af den fungerende Bestyrer Ad. S. Jensen afgivne Beretning findes under de Moltkeske Afdelinger. Tredie Afdeling. (Museumsbestyrer Will. Lundbeck), Følgende Forandringer er foregaaede med Afdelingens Personale: Under 1. April oprettedes en Assistentplads ved Afdelingen, og Cand. mag. K. Stephensen ansattes i denne; Afdelingens Arbejdskraft er derved atter bleven normal efter den Formindskelse, som skete ved Dr. H. J. Hansens Afgang i Februar 1910. Assistent, Dr. ph.il. A. G. Bøving, der havde Orlov fra 1. Marts 1913, søgte Afsked fra 1. Juli 1914 for at tiltræde en Stilling i Amerika ved U. S. National Museum, Bureau of Entomology. I hans Sted ansattes under samme Dato Mag. sc. K. L. Henriksen. T. Samlingerne. Insekterne. Bestyreren har arbejdet videre paa Bearbejdelsen af den danske Fauna af Dipterer og er naaet gennem Familien Syrphidæ; Afdelingens Samling af denne Familie er revideret og Magasinet bestemt. Han har ført Afdelingens Journaler, besørget Korrespondancen og givet Besvarelse paa Forespørgsler af forskellig Art, rettede til Afdelingen, samt i øvrigt varetaget Administra- tionsarbejdet. Desuden har han foretaget et Antal Indsamlingsekskursioner. Assistent, Mag. sc. Henriksen har etiketteret og indordnet det ny tilkomne Materiale af Insekterne i Spiritus, ordnet og til Dels bestemt og 228 Universitetet 1913—1914. omstillet Samlingen af Neuroptér-Larver, foreløbig ordnet den ny tilkomne store Hauschildske Insektsamling, samt bestemt forskelligt Materiale af Insekter for Videnskabsmænd og Institutioner; han har endvidere passet Afdelingens Bibliotek og katalogiseret den tilkomne Litteratur, samt ordnet og katalogiseret samtlige Doubletter. Konservatoren, Cand. W. Schlick har udført Præparation, Etikettering og Indstikning i Magasinerne af et stort Materiale af Insekter af forskellige Ordener, navnlig fra Hainan, Java, Trinidad, Argentina og Oahu; end- videre har han systematisk ordnet og etiketteret et stort Materiale af Biller fra Sydeuropa, skænket af Cand. polvt. E. Suenson. Assistent i Ministeriet J. G. Worm Hansen, som har arbejdet paa Afdelingen siden 1. Juli, har gennemgaaet og efterset den danske Bille- og Tægesamling; prøpareret og indordnet nyt Materiale af danske Biller, Tæger og Sommerfugle, der foreløbigt var magasinerede; præpareret ca. 1,800 eksotiske Biller (fra Administrator Ph. Prahm, Buitenzorg) og indstillet dem i Magasinet og præpareret et større Antal Sommerfugle fra Kleins Sam- ling, samt fra J. Skovgaard (Java) og J. Mogensen (Argentina). Edderkopper og Tusindben. Assistent Henriksen har etiketteret og indordnet det ny tilkomne Materiale i Magasinerne. Krebsdyrene. Assistent, Cand. mag. K. Stephensen har fortsat Bearbejdelsen af Krebsdyrene fra Dr. Johs. Schmidts Togt med »Thor<<; første Del (Isopoder, Tanaider, Cumaceer og Amphipoder ekskl. Hyperiner) er ^fleveret til Tryk- ning; anden Del (llvperinerne) vil formentlig foreligge færdig i Lobet af Aaret. Han har indordnet det i Aarets Lob tilkomne nv Materiale og fortsat den tidligere paabegyndte Indordning af Afdelingens gamle Magasiner, saa at nu kun en ringe Del staar tilbage at indordne i Samlingen; han har endvidere bestemt Materiale for Internationale Havundersøgelser og Dansk Biologisk Station, og desuden katalogiseret den i Aarets Lob tilkomne Krebs- dyr-Litteratur. Gaver og For og eiser. Samlingens største Forøgelse er den i September modtagne store Hau- schildske Insektsamling. Rentier M. L. Hauschild havde allerede i 1908 testamentarisk bestemt, at Museet skulde have Ket til efter hans Dod at udtage et å to Eksemplarer af enhver Art, det maatte ønske at komme i Besiddelse af. Efter Hr. Hauschilds Dod besluttede hans Enke, Fru L. E. Hauschild at skænke Museet hele Samlingen urørt, idet hun besjæledes af det samme Ønske, der havde ledet hendes Mand, at Samlingen i størst mulige Grad maatte komme Videnskaben til gode. Samlingen var opstillet i 400 Kasser; den indeholder Insekter af alle Ordener, og er navnlig righoldig for Billers og Sommerfugles Vedkommende; af Billerne er mange bestemte af Specialister, og Samlingen indeholder et stort Antal sjældne Arter og Arter, som Museet ikke i Forvejen besad. Desuden indeholdt don lidt Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 229 Spiritusmateriale af Insektlarver og Krebsdyr. I øvrigt er større Gaver skænkede af: Lærer I. P. Kryger, Gentofte, der liar givet en Del Bille-Ud- viklinger, hvoraf enkelte ny for Videnskaben; klækkede Acridier med Æg og Æg-Coconer; en dansk Fugleedderkop med Spind og Unger; en Rede af Bombus muscorum; Typen og et Eksemplar til af den som ny Slægt og Art beskrevne Hveps Cephalobaris Eskelundi Kryg. og et Materiale af klækkede Eksemplarer af Salius sanguiitolentus med Æg og Larver paa Edderkopper. Cand. polyt. E. Suenson, der har foræret en stor Samling Biller, indsamlede af Giveren i Kroatien, Serbien, Østrumelien og Adelsberggrotten i Krain, samt nogle af Sokolar bestemte Carabus-Varieteter. Desuden er større eller mindre Gaver modtagne fra: Dr. J. Carl, Musée d'histoire nat. Genéve (syv Arter Tusindben fra Østafrika, til Dels Co-Typer); Administrator L. P. Prahm, Buitenzorg (flere Sendinger Biller fra Java); Hj. Ussing, Randers (Æg af Gerris lacustris, Simulia sp., Ornithomyia avicularia og en Snylte- krebs fra Lax); Dr. W. Trautmann, Fiirth (en Samling Fluer fra Siciliens Østkyst); Kaptajn I. P. Koch (Pulex glacialis fra grønlandsk Ræv); Professor J. Skovgaard (Insekter fra Java); Museets første Afdeling (Mallophager og Mallophag-Æg, Telephorus-Larver, Cryptophag-Larver og Carab-Larver fra Fugle, faldne ved Fyr); Dr. H. J. Hansen (en Del Euphausider, ialt 9 Arter, hvoraf 4 ny for Museet og 2 Co-Typer); Sløjdlærer C. Larsen (nogle Billelarver bl. a. Notoxus, en Sommerfuglepuppe med Snyltehvepse fra New York, Bier med Strepsiptera og en Cicade med Snyltehveps); Lærer J. P. C. Jensen, Kallundborg (Hesperia alveus fra Refsnæs); Dr. J. Ville- neuve, Rambouillet (nogle Fluer); Assistent Worm Hansen (en Samling udpustede danske Sommerfuglelarver, samt nogle Sommerfugle og Sommer- fugle-Æg); Studiesalen (en Mide fra Øret af en Kanin); Dr. A. G. Bøving, AVashington (et Antal Billeudviklinger); Københavns Vandforsyning (Hydro- bænus lugubris fra nordre Damhussø); Konsul Lars Christensen, Sandefjord (en Del Biller fra Chile og Krebsdyr fra South Shetland); Kirkeby og Bremer (Kakkerlakker og Edderkopper fra Bananlager); Stud. mag. O. Hagerup (Sphæroma rugicauda); Viggo Hansen, Leilehua, Oahu (en Samling In- sekter fra Oahu); Kontorchef C. G. Bangert (en Del Insekter, Edderkopper og Tusindben samt nogle Hvepsereder, alt fra Equador); Skibsfører J. Frede- riksen (nogle Krebsdyr og en stor Scarabæ fra Mexiko); A. Uhlott, Yorks Peninsula (en Del Insekter, Tusindben og Edderkopper med Æg-Coconer fra Sydaustralien); Henning Jørgensen (Balaner fra Megaptera boops fra Sydgeorgia); A. Boucomont, Docteur en droit, Cosne (en Del bestemte Arter af Slægterne Ateuchus og Onthophagus); Gaardejer Chr. Laursen, Mølholm (et Antal Calandra granaria); Mag. sc. H. Hørring (en Sphinx- Larve med Microgaster); Internationale Havundersøgelser (nogle Krebsdyr); Mag. sc. O. Rostrup (Ægmasser af Glyphotaelius punctato-lineatus); Kaptajn Christiansen, Store nordiske Telegr. Comp. (en Del forskellige Krebsdyr fra Japan og Menado Bugten); Dr. phil. C. G. Joh. Petersen (en Samling Krebsdyr); Cand. W. Schlick (Træ med Termitgnav fra St. Thomas); Koloni- bestyrer Johan Petersen (en Havedderkop fra Angmagsalik); Stud. mag. Bartholin (en Chionea aranoides); Peter Freuchen, Cap York (Lus fra Blaa- ræv, Mallophager med Æg samt nogle Krebsdyr). Erhvervet ved Kob eller Bytte: Rav med forskellige Insekter (købt af Kunstdrejer C. F. Madsen); europæiske Bombus-Arter, afrikanske Xylocopa- 232 Universitetet 1913—1914. De Moltkeske Afdelinger. Studie- og Undervisningssamlingen. (Professor, Dr. Hector Jungersen). I Foraarshalvaaret bar Bestyreren i 3 ugentlige Timer for natur- historiske Studerende gennemgaaet Dyrerigets Hovedtyper (Ordenerne af Fugleklassen [med Undt. af Palæognathæ, Gallinaceæ og en Del af Laro- Limicolæ, som var gennemgaaede i Efteraars-Halvaaret 1913] samt Patte- dyrklassens almindelige Bygningsforhold og af dens systematiske Afdelinger desuden Monotremerne (41 — 36 Tilhorere). 1 Efteraarshalvaaret var Bestyreren med Ministeriets Tilladelse i Ud- landet og fritaget for Forelæsninger. De sædvanlige 3 ugentlige Fore- læsningstimer blev lagt til den af Cand. mag. Ad. Jensen besørgede Under- visning (se nedenfor). I begge Halvaar afholdtes et zootomisk Kursus 2 Dage om Ugen i 2 sammenhængende Timer, i Foraarshalvaaret med Assistance af Mag. sc. Hj. Ditlevsen, medens denne alene ledede Kursus'et i Efteraarshalvaaret. I Foraarshalvaaret blev følgende Former gennemgaaede: Columba domestica; Lepus cuniculus, Cavia cobaya; Rana esculenta og platyrrhina; Triton tæniatus; Tropidonotus natrix og tessellatus; Lacerta viridis; Emys orbi- cularis (13 Deltagere); i Efteraarshalvaaret: Amoeber, Difflugia, Arcella; en Række ciliate Infusorier; Dactylosphærium, Actinosphærium; Gregariner; Radiolarier og Foraminiferer; Trypanosoma; forskellige Rotatorier (som Melicerta, Brachionus, Asplanchna; Chætonotus); Hydra; forskellige frit- levende Nematoder (Rhabditis, Dorylaimus, Enoplus m. fl.); Ascaris mega- locephala; forskellige Trematoder (Epibdella, Octobothrium, Polystomum, Tristomum; Distomer); Stvlaria proboscidea; Lumbricus; Hirudo medici- nalis; Piscicola; Branchiobdella astaci; forskellige Daphnider (Plankton- og Bundformer); Pennatula phosphorea; Cucumaria frondosa (15 Deltagere). Studiespmlingen har i Foraaret været benyttet af 25, i Efteraarshalv- aaret af 18 Studerende; i begge Semestre har de Studerende, som ønskede Adgang ud over den sædvanlige Tid om Dagen, ogsaa haft Adgang om Aftenen indtil Kl. 8 mod et Depositum af 5 Kr. for Udlevering af Nøgle. Cand. mag. Ad. Jensen har gennem Examinatorier ydet de Studerende Vejledning, i Foraarssemestret 2 Hold paa henholdsvis 15 og 22 Deltagere, hvert 2 ugentlige Timer, i Efteraarssemestret — ved Tillæg af de 3 ugentlige Timer, som ellers benyttes af Bestyreren til Forelæsninger — 2 Hold paa resp. 17 og 20 Deltagere i resp. 4 og 3 Timer ugentlig. Studiesamlingen har desuden som i tidligere Aar været benyttet af Dr. W. Sørensen til Under- visning for Eleverne fra Statens Lærerhøjskole, samt af Faglærerinder til deres Selvstudium saavel som til deres Undervisning ved Cand. mag. Ad. Jensen og Mag. sc. K. Henriksen. Auditoriet og dets Lysbilledapparat har i begge Halvaar været be- nyttet af Docent Stamm ved hans Universitetsforelæsninger, en enkelt Gang af Prof. Steensby ved geografiske Forelæsninger. Samlingen er i Aarets Løb bleven forøget med nogle og firsindstyve Præparater, blandt hvilke følgende er modtagne som Gaver: 3 Stære og en Tornirisk, visende Bræmfældning af Fjerene; Hoved af en Papegøje; Solsort, Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 233 cT og 9 ; Hud af Slanger; Hjerte af Sværdfisk; en Fjæsing og en Fløjfisk (Museets 1ste Afdeling); Cyclostoma elegans, Pennatula phosphorea (Mu- seets 2den Afdeling); Solenomya (K. D. Videnskabernes Selskab); Flynder med Myxosporidier (Røgeriejer Nielsen); Crystallogobius nilssoni (Dr. C. G. Jok. Petersen); Rede af Solsort, benyttet af Rødmus til at gnave Nødder i (Kontorchef Bangert); Ranatra, Æggekapsel af Hydrophilus; Hydroider paa en Snegleskal; Lepisma, Springhale, Larver af Kardinalbille, Træ med Gravehvepselarver og deres bedøvede Foder; en Tandkarpe (Cand. mag. Ad. Jensen); Fugle-Edderkop fra Danmark (Atypus piceus) med dens Spind (Lærer Kryger); Argulus (Urmager Ussing); Pygopus lepidotus, Delma impar og I), fraseri, Lygosoma punctato-vittatum, Moloch horridus, Lialis burtonii, Æg og Unger af Calotes, Acontias meleagris; Synancidium horridum, Phyllopteryx foliatus, Peramele? gunnii, Megaderma spasma; Cysticercus cellulosæ, Tænia solium, Bothriocephalus latus; Gastrophilus sp. (Enkefru Hauschild). Blandt de ved Køb erhvervede Genstande kan nævnes en Polypterus, Hudskelet af Tolypeutes tricinctus og en Række udstoppede Fugle af danske Arter, som savnedes ved Undervisningen. Til en af Bestyreren foretagen Undersøgelse af Fiskeslægten Pegasus er bleven ham overladt 2 Ekspl. af den overordentlig sjældne Pegasus lancifer Kaup, et af Museet i Adelaide, Syd-Australien, et andet af Museet i Mel- bourne, Victoria. Den i forrige Beretning omtalte Revision og Ometikettering af Studie- samlingens Materiale er fortsat af Cand. mag. Ad. Jensen og vil ventelig snart være afsluttet. Bogsamlingen er bleven forøget med: Nordisches Plankton, 17. Liefer- ung; Danmarks Fauna 15: Otterstrøm, Fisk II. Blødfinnefisk; og 16: Jensen Haarup og K. Henriksen: Biller III. Træbukke. Af Bestyreren er offentliggjort: Chordeuma obesuni, a new Parasitic Copepod endoparasitic in Asteronyx Lovéni, med 2 Kobbertavler (Minde- skrift for Japetus Steenstrup). Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen. (Fungerende Bestyrer: Ad. S. Jensen). I Maj Maaned saa Afdelingens Bestyrer, Mag. sc. G. M. R. Levinsen sig nødsaget til at tage Permission paa Grund af Sygdom, og den 9. August afgik han ved Døden. 1 de 29 Aar, Levinsen forestod Museets 2den Afdeling, er denne vokset overordentlig meget som Følge af, at han interesserede sig stærkt for de ham underlagte Samlingers Forøgelse. Under Inspektor Levinsens Sygdom og efter hans Død varetoges Af delingens Bestyrelse af den længst fungerende Assistent, Cand. mag. Ad. Jensen. Videnskabeligt Bestemmelses- og Ordningsarbejde. G. M. R. Levinsen var, inden Sygdommen tog Overhaand, beskæftiget med Bestemmelsen af det fra Østgrønland af Danmark-Ekspeditionen hjembragte Materiale af Bryozoer, men naaede desværre ikke at faa dette Arbejde afsluttet; 6 af Universitetets Aarbog. 30 234 Universitetet 1913 — 1914. ham udførte Tavler foreligger reproducerede, men 0111 Teksten lader sig udgive, kan endnu ikke afgøres. Derimod fik Levinsen netop afsluttet to andre Arbejder, der er trykte i »Meddelelser 0111 Grønland«, XXIII, som Dele >Dead Space« in Breathing. The Journal of Physiology 47, 1913. 10. A. Krogh: A Bicycle Ergometer and Respiration Apparatus for the Experimental Study of Muscular Work. Skand. Arcli. Physiol. 30, 1913. 11. A. Krogh and J. Lindhard: The Regulation of Respiration and Circu- lation during the Initial Stages of Muscular Work. The Journal of Physiology 47, 1913. 12. A. Krogh: Eine einfache automatische Druckluftinstallation und einige Anwendungen der Druckluft. Zeitschr. f. biol. Teclm. 3, 1913. 13. A.Krogh: Thermostate und Thermoregulation. Zeitschr. f. biol. Techn. 3, 1913. Universitetet 1913—1914. 14. A. Krogh and J. Lindhard: On the Average Composition of the Alveolar Air and its Variations diliing the Respiratory Cycle. The Journal of Physiology 47, 1914. 15. A. Krogh und J. Lindhard: l'ber die von den Respirationsbewegungen bedingten Schwankungen des Gaswechsels und Blutstroms in den Lungen des Menschen. Bioch. Zeitschr. o9, 1914. b. Oprettelse af en Assistent plads ved Laboratoriet. Paa Finansloven for 1914—15 blev der bevilget 1,500 Kr., som aarlig Lønning for en Assistent ved Universitetets dyrefysiologiske Laboratorium, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 1299—1302. Bevillingen blev givet efter ét 3 Gange gentaget, hver Gang med Anbefaling af det matematisk-natur videnskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium frem- sendt Andragende fra Laboratoriets Bestyrer. Disse 3 Andragender var saal ydende: Andragendet af 13. Maj 1911: »Undertegnede Docent, Dr. pliil. August Krogh andrager om, at der inaa blive søgt Bevilling til Lønning af en Assistent ved Universitetets Dyrefysiologiske Laboratorium. 1 mit første Andragende om Oprettelse af det dyrefysiologiske Labo- ratorium ansøgte jeg om Ansættelse af en Assistent, men frafaldt af oko- nomiske Hensyn midlertidig dette Ønske, idet jeg dels gik ud fra, at jeg i Begyndelsen vilde kunne gøre Regning paa nogen frivillig Assistance, og dels ønskede at se mig om efter et egnet Assistentemne. Det viser sig nu, at en Assistent ikke længe vil kunne undværes, naar Laboratoriets Arbejde ikke skal lide alvorligt derunder. Ved Øvelserne med de Studerende er det paa Grund af de ofte kom- plicerede og til Dels kostbare Apparatopstillinger, hvoraf der kun haves enkelte Sæt, nodvendigt at dele Holdene i smaa Grupper, saa at der sam- tidig arbejdes med en Række forskellige Ting. Dette gør det uoverkomme- ligt for en enkelt at lede saadanne Øvelser, og allerede det i Aar afholdte Kursus for Gymnasielærere i Fysiologi (13 Deltagere) kunde kun gennem- føres tilfredsstillende ved at min Hustru paatog sig (uden Godtgørelse) at deltage i Undervisningen. Naar jeg er uden, Assistent, medgaar en ganske uforholdsmæssig Del af den Tid, som jeg burde anvende til videnskabelige Undersøgelser, til ganske underordnet Arbejde, Fremstilling af Reagenser og simple Hjælpemidler, Forberedelse af Forelæsningsforsøg og Øvelser etc. Endvidere maa jeg fremhæve, hvad jeg allerede i mit første An- dragende gjorde opmærksom paa, at et meget stort Antal fysiologiske Undersøgelser kræver Assistance eller Samarbejde. Der er allerede her paa Laboratoriet to saadanne Undersøgelser i Gang, som foretages, den ene af Docent Lindhard, den anden af min Hustru. Ved begge disse er det, saa- ledes som Forholdene er, nødvendigt, at jeg personlig medvirker, hver Gang der gøres Forsøg. Det følger af alt det anførte, at de Undersøgelser, som jeg havde planlagt for mig selv, hidtil ikke har kunnet fremmes nær saa meget, som de burde. Sluttelig tillader jeg mig at gøre opmærksom paa, at der i lang Tid Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 257 har været ansat Assistent ved Plantefysiologisk Laboratorium og ved La- boratoriet for Embryologi og Histologi, med hvilke Laboratorier det dyre- fysiologiske formentlig nærmest kan sammenstilles. Assistenten ved dette Laboratorium bor være pligtig til at være til Stede paa Laboratoriet ca. 6 Timer daglig, idet der, som ovenfor nævnt, maa kræves, at han ikke alene assisterer ved Undervisningen og den daglige Drift, men ogsaa ved alle saadanne videnskabelige Undersøgelser, hvor Assistance udkræves. Hans Pligtarbejde vil imidlertid ikke gennemsnitlig kræve mere end Halvdelen af denne Tid, og Resten vil staa til hans Raadig- hed til selvstændigt videnskabeligt Arbejde. Assistentens Løn bør formentlig ikke sættes lavere end 1,400 Kr. aarlig, under Hensyn til det krævede Arbejdes Størrelse og Lønningerne i andre tilsvarende Stillinger, som f. Eks. Fysiologisk Laboratorium under det medicinske Fakultet og Kemisk Laboratorium. Det bemærkes i denne Sammenhæng, at det vil være af særlig Betydning for dette Laboratorium at beholde samme Assistent i lang Tid, fordi der kræves mange specielle Færdigheder og Kundskaber, som først lidt efter lidt erhverves under Ar- bejdet«. Andragendet af 30. Marts 1912: »Undertegnede Docent, Dr. phil. Aug. Krogh tillader mig herved at forny mit Andragende af 13. Maj 1911 om, at der maa blive søgt Bevilling til Lønning af en Assistent ved Universitetets Dyrefysiologiske Laboratorium. Som jeg i det nævnte Andragende har paapeget og begrundet er Assi- stance fornøden saavel ved Undervisningen, naar Tallet paa de Studerende overstiger 6 eller 8, som ved et Antal af de videnskabelige Arbejder, der foretages paa Laboratoriet. Savnet af en Assistent har i det siden mit sidste Andragende forløbne Aar vist sig overmaade føleligt og har ved mange Lejlig- heder virket hemmende paa Arbejdet. Dette skal jeg tillade mig noget udførligere at paavise. Det videnskabelige Arbejde paa Laboratoriet i det forløbne Aar har omfattet: En Række Undersøgelser foretaget af min Hustru over Diffusion af Luftarter gennem Lungerne. Herved har Assistance ret ofte været for- nøden og jeg har i saadanne Tilfælde assisteret: En Række Undersøgelser foretagne af Docent Lindhard og mig i Forening over den Mængde Blod, der i Tidsenheden passerer et Menneskes Lunger. Disse Undersøgelser har kunnet gennemføres ved Samarbejde. Resultaterne, der formentlig har betydelig, saavel praktisk som teoretisk, Interesse, vil meget snart foreligge trykt. En Ra>kke Forsøg over Reguleringen af Respirationen og Blodcirku- lationen under strengt Muskelarbejde, ligeledes foretaget af Docent Lindhard og mig i Forening. Ved disse Forsøg har Manglen paa Hjælp været yderst følelig. Min Hustru har imidlertid assisteret os, naar hun kunde afse Tid. Desuden er der foretaget et Antal mindre Forsøg med Tilknytning dels til den ovennævnte Undersøgelse, dels til andre Arbejder, som er under Forberedelse eller Afslutning. Undervisningsarbejdet har foruden i Forelæsninger med talrige De- monstrationer af Forsøg (som jeg personlig har maattet træffe alle For- Universitetets Aarbog. 33 258 Universitetet 1913—1914. beredelser til), bestaaet i Øvelser, afholdte sidste Foraar og. i et Feriekursus for Gymnasielærere. Ved begge disse Lejligheder har min Hustru assisteret mig, uden hvilken Hjælp Øvelserne ikke kunde have været gennemført. Der har hidtil kun i en meget kort Tid været Undervisning af Videre- gaaende, som arbejder mere selvstændigt end ved Øvelser, men dog under Tilsyn og med hyppig Vejledning. Denne Gren af Undervisningen vil imidler- tid snart komme til at spille en større Rolle og tage betydelig Tid for mig eller for en Assistent. Paa visse Felter (specielt Temperaturregulering og Arbejde med Luft- arter) raader det dyrefysiologiske Laboratorium over særlige Hjælpemidler og over en Teknik, som i mange Tilfælde kan komme til Nytte ved Under- søgelser, der ikke i og for sig falder indenfor Laboratoriets Arbejdsplan. Dette har medført og medfører stadig Henvendelser udefra om Bistand og Anvisning ved saadanne Undersøgelser eller om Samarbejde — Hen- vendelser overfor hvilke jeg har anset det for min Pligt at være saa imøde- kommende som muligt. I det forløbne Aar har Laboratoriet saaledes bi- staaet Gradmaalinger med Indretning af Termostat og Termoregulatorer til Pendulforsøg. Dr. Nissen med Standardisering af Apparater til Hæmoglobinbestem- melse og med Udførelse af Kontrolforsøg. Reservelæge, Dr. Bie med Hæmoglobinbestemmelser. Reservelæge, Dr. Melsted med Arrangementer til Undersøgelser over Shock og Luftanalyser i Anledning af disse Undersøgelser. Dr. Øjgaard med Undersøgelser over en Behandlingsmaade af Hjærto- sygdomme og Luftanalyser i Anledning af disse Undersøgelser. Desuden er der i en Del Tilfælde ydet Bistand til Gymnasielærere angaaeude Undervisningsforsøg. Med Kommissionen for Havundersøgelser (Dr. phil. Johansen) har der været Samarbejde, ifølge hvilket et stort Antal Forsøg er udført her paa Laboratoriet, over Temperaturens og Ilttrykkets Indflydelse paa Fiske- ægs Udvikling. Paa disse Forsøg har jeg i tre Maaneder maatt-et anvende en til to Timer daglig. Med Finseninstitutets Laboratorium er der paabegyndt et Samarbejde med det Formaal at studere de klimatiske Faktorers Indflydelse paa Orga- nismen og at konstruere et Apparat hertil. En meget væsentlig Del af det Arbejde, som alle disse Henvendelser har medført, kunde have været gjort af en veluddannet Assistent, og hvis Laboratoriet vedblivende skal kunne efterkomme saadanne Anmodninger, hvad jeg finder i høj Grad ønskeligt, maa der Hjælp til, da jeg ikke vil kunne overkomme mere Arbejde, end jeg har. Jeg bør udtrykkelig fremhæve, at jeg ved adskilligt af det Arbejde, jeg har nævnt i det foregaaende, har haft Hjælp af min Hustru — en Hjælp, for hvilken der kun i et Tilfælde (Feriekursuset), har kunnet ydes Vederlag. Den Tid min Hustru har kunnet afse er imidlertid begrænset, thi som Lønningsforholdene er. er det nødvendigt, at hun ved sit Arbejde fortjener en væsentlig Del af det, vi skal leve af. Medens jeg i Fjor androg om en Assistentlønning paa 1,400 Kr., er jeg ved de Efterforskninger, som jeg siden har anstillet, kommet til det Re- Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 259 sultat, at jeg næppe vil kunne faa er god Assistent og have Udsigt til at beholde ham saa længe, at han kan blive uddannet til at gøre fuldstændig Fyldest, medmindre der kan bydes en Løn af 1,800 Kr. Der vil, saa vidt det kan ses, ikke for det første findes nogen naturhistorisk Studerende, der har Lyst og Anlæg samt tilstrækkelig Uddannelse til en saadan Stilling. Jeg tænker derfor nærmest paa at faa ansat en Farmaceut eller en Poly- tekniker, men en saadan med fyldestgørende kemisk Uddannelse vil ikke kunne faas biligere end for 1,800 Kr. aarlig«. Andragendet af 3. April 1913: »Undertegnede Docent A. Krogh tillader mig herved for tredie Gang at forny mit Andragende om, at der maa blive søgt Bevilling til Ansættelse af en Assistent ved Universitetets dyrefysiologiske Laboratorium. Med Hensyn til Motiveringen tillader jeg mig at henvise til mine tidligere Andragender, men skal dog tilføje følgende: Undervisningsarbejdet er steget betydeligt og vil stige yderligere i Fremtiden. Der er ved Fakultetet en Magisterkonferens med Dyrefysiologi som Hovedfag, under Oprettelse, til hvilken allerede to Studerende for- bereder sig. Disses Undervisning, der skal være meget grundig og særlig detailleret med Hensyn til Forsøgrmetodik, kræver en uforholdsmæssig Tid og kan ikke gennemføres paa forsvarlig Maade uden Hjælp, selv om jeg vilde forsømme mit videnskabelige Arbejde i meget højere Grad end jeg kan og vil. Jeg har allerede i det nu forløbne Aar været nødt til, privat og paa egen Bekostning, at skaffe mig Hjælp i nogle Maaneder, for ikke at for- spilde værdifulde Forsøg, og jeg vil komme i samme Nødvendighed nu til Efteraaret for at muliggøre Gennemforeisen af en Undersøgelsesrække over Lungefunktionen, som jeg er bundet til at udføre saa snart som muligt, baade af Hensyn til mine tidligere Arbejder med dette Spørgsmaal og ifølge Aftale med udenlandske Kolleger. Jeg tror at kunne sige, at der i dette Laboratorium er tilvejebragt Hjælpemidler og udarbejdet Metoder (Cycleergometer, Maaling af Hjærtets Slagvolumen hos Mennesket, etc.), som muliggør en særdeles frugtbringende videnskabelig Virksomhed gennem længere Tid. Metoderne og Instrumen- terne herfra optages og udnyttes i ikke ringe Udstrækning andetsteds i Indland og Udland (Finsens Lysinstituts Laboratorium; Rigshospitalet; The Physiological Laboratorv i Oxford; The Laboratory of Comparative Phvsiology, Harvard Medical School. Boston: The Brigham Hospital, Bo- ston etc.). Det er mig bekendt, at der paa andre Laboratorier arbejdes ivrigt paa Udvikling — mulig Forbedring — af visse af disse Metoder. Det synes mig et billigt Ønske at blive sat i Stand til selv at deltage i Ud- nyttelsen og Udviklingen af de Muligheder, som jeg har haft en væsentlig Andel i at tilvejebringe, ved at jeg faar fornøden Hjælp til den daglige Undervisning og til det paa et Laboratorium uundgaaelige Rutinearbejde«. 260 Universitetet 1913—1914. 14. Universitetets marine-biologiske Kursus i Sommeren 1914. (Professorerne, Dr. Hector Jungersen og C. Raunkiær). Biologisk Kursus afholdtes i Hellebæk under Ledelse af Mag. sc. Hi- Dit levsen og Dr. pliil. Henning Petersen fra 13. Juni til 4. Juli med et Hold af naturhistoriske Studerende, nemlig Studd. mag., Frkn. Cl. Ege og H. Grundfør, Studd. mag. Bartholin, Grøntved, C. Olsen og L. Pedersen. Til Ophold og Arbejdslokale lejedes af Skomager Olsen Villaen »Kilde- bakken« i Aalsgaarde, hvor man tillige indrettede sig saaledes, at Morgen- og Aftensmaaltidet kunde indtages her, medens Frokosten og Middags- maaltidet indtoges i et Pensionat (Frk. Benthins). Til Ekskursionen paa Havet benyttedes en lejet Fiskerbaad, og paa hver Ekskursion var altid to Fiskere med af Hensyn til de ofte ret vanske- lige Strømforhold; den ene passede Ror og Sejl, den anden Skraberen. Da Baaden — som næsten alle Baade paa denne Kyst — var af ringe Størrelse, kunde kun 4 af Deltagerne i Kursus være med paa den enkelte Ekskursion, hvorfor Holdet skiftede efter en bestemt Turnus. Hver anden Dag benyt- tedes til Zoologi, hver anden til Botanik; ialt fik de Studerende 2 Dage mere Zoologi end Botanik. Sædvanlig mødtes Kl. 8 Morgen ved Broen, hvor Fi- skere og Baad ventede, og Kl. 11% var Skrabning og Indsamling endt. Efter Frokost begyndte Laboratoriearbejdet Kl. 1 og sluttedes Kl. 4 V.,. Bundfaunaen var gennemgaaende rig; navnlig paa Skalbunden og paa Grænsen mellem denne og den bløde Bund toges altid en Mængde Dyreformer — f. Eks. store Solastes papposus og endeca, store Cyprina is- landica, Modiolaria og Buccinum, Dendronotus, Æolidia og Doris. Af de i dette Farvand sjeldnere Former toges Yirgularia mirabilis og Leptochone Steenstrnpii. En Dag, da daarligt Vejr udelukkede fra at gaa til Søs, under- søgtes en nærliggende Skovsø, hvorfra hentedes Materiale til Undersøgelse: forskellige Insektlarver, Krebsdyr, Paludina og Pisidier med Embryoner. Af botaniske Baadekskursioner foretoges 7 i Farvandet Hellebæk— Hornbæk—Kulla Gunnarstop, paa hvilke Algernes Forekomst (delvis med Bestemmelse af Vandets Saltholdighed) blev paavist og Materiale til nær- mere Undersøgelse indsamlet; det indsamlede Materiale blev derefter gennem- gaaet i Laboratoriet i Ovelser (7 Gange 2% Time). Algerne bestemtes, og der blev gjort Bede for de mere almindelig forekommende Arters For- plantningsforhold og andre biologiske Forhold. En 8de Ekskursion udførtes til Kullen, hvor især Klippernes Alge- vegetation var Genstand for Undersøgelse. 15. Den Arnamagnæauske Stiftelse. a. A årsberetning 1914. (Eforer: Professorerne, Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup). I Løbet af Aar 1914 har Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat kunnet udgive 2 Hæfter (II. Bind 1—2) af Professor F. Jonssons: Den norsk-islandske Skjaldedigtning A—B Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 261 Arbejdet paa Udgivelsen af Arne Magnussons Brevskaber er blevet fortsat af Bibliotekaren og Ordningen af de fremdragne Fragmenter, af Gregoriansk Kirkesang, foreløbig tilendebragt. Det Arnamagnæanske Stipendium er fra 1. Januar 1915 tildelt (paa ny) Dr. phil. S. Nordal. Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves: Til Brug for besøgende paa Læsesalen er fremtaget 570 Voll. (141 Folianter, 285 Kvarter, 56 Oktaver, 51 af Tillægssamlingerne, 37 Diplom- Fascikler) samt ca. 100 Aktstykker til Afskrivning. Der er af 39 besøgende aflagt 698 Besøg; af de besøgende var 8 Udlændinge (3 Hollændere, 2 Nord- mænd, 2 Svenskere, 1 Amerikaner). Fra Haandskriftsamlingen er i Aarets Løb bortlaant 42 Voll. (8 Folianter, 15 Kvarter, 2 Oktaver, 1 af Tillægs- samlingerne, 16 Diplomer) — henholdsvis 16 til det kgl. Bibliotek, 5 til Rigsarkivet, 1 til Kristiania Universitetsbibliotek, 3 til Upsala Universitets- bibliotek, 3 til Kiels Universitetsbibliotek, 1 til Hamburg Stadtbibliotek, . 1 til Forevisning paa Universitetet. b. Konrad Gislasons Fond. I Skrivelse af 17. September 1913 indberettede Kommissionen for den Arnamagnæanske Stiftelse, at vedkommende Skifteret til Kommis- sionen havde udbetalt Restbeholdningen i Dødsboet efter den umyndig- gjorte, under 28. August 1910 ved Døden afgaaede George Gislason, nemlig en Husejer-Kreditkasseobligation, stor 50 Kr., med vedhængende Rente- kupons fra 11. December 1911 og kontant 118 Kr. 37 Øre, til hvilken Kapitals Modtagelse der var knyttet den Betingelse, at den anvendtes til Erhvervelse for en længere Aarrække af hans og hans Families Gravsted paa Assistens Kirkegaard. Med Henvisning til, at Gravstedet, hvis Vedlige- holdelse Kommissionen havde overtaget (jfr. Univ. Aarbog 1891—92, S. 1121), var erhvervet indtil 31. December 1957, og at det vilde være øko- nomisk urigtigt allerede nu at anvende det modtagne Belob til en For- længelse af Gravstedsretten, indstillede Kommissionen samtidig til Kon- sistoriums Approbation, at den omhandlede Kapital af Universitetskvæ- sturen toges til Indtægt for Konråb Gislasons Fond under den Arnamag- næanske Stiftelse, som en særlig Underkonto, med den Bestemmelse, at Kapitalen anvendes, naar Gravstedet 1957 hjemfalder, til derfor at er- hverve dette yderligere for en Aarrække, og at, indtil saadant sker, Ren- terne af denne Kapital oplægges. — Konsistorium bifaldt under 1. No- vember 1913 det saaledes indstillede.