VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter,
1. Universitetsbiblioteket.
a. Aarsberetning 1913—14.
(Overbibliotekar, Dr. Sofus Larsen).
Biblioteket var i det akademiske Aar 1913 — 14 aabent for Publikum
i 265 Dage. Der udlaantes 24222 Bd. mod 20468 Laanebeviser, medens
der i den almindelige Læsesal fremtoges 62602 Bd. til 19149 Besøgende
og 34504 Hefter benyttedes af 3021 Besøgende paa Tidsskrift-Læsesalen.
Desuden indgaves ialt 11880 Bestillinger (8723 paa Udlaanet, 3167 paa
Læsesalen), som ikke kunde effektueres, fordi vedkommende Bøger var
udlaante eller ikke fandtes i Biblioteket.
Hvorledes disse Tal fordeler sig paa de enkelte Maaneder, fremgaar
af nedenstaaende Oversigter:
Den almindelige Læsesal (aaben Kl. 10—8).
Dagetal Besøgende Fremtagne Bind
September............ 25 ................2035 ................6996
Oktober.............. 27 ................2295 ................7512
November............ 24 ................2225 ................6645
December............ 20 ................1568 ................5079
Januar............... 25 ................1758 ................4977
Februar.............. 24 ..............1890 ................5974
Marts................ 26 ................1999 ................7344
April................ 22 ................1569 ................4867
Maj.................. 23 ................1400 ................4604
Juni................. 23 ................1311 ................5016
Juli (Sommerferie)
August............... 26 ................1099 ................3588
265 ........ 19149 ................62602
Tidsskrift-Læsesalen (aaben Kl. 10—8).
Dagetal Besøgende Benyttede Hefter
September............ 25 ........ 340 ................5208
Oktober.............. 27 ........ 346 ................4705
November............ 24 ........ 334 ................4101
December ............ 20 ........ 263 ................3349
Januar............... 25 ........ 168 ................2284
Februar.............. 24 ........ 324 ................1430
Marts................ 26 ........ 314 ................2693
April................. 22 ........ 239 ................2779
Maj.................. 23 ........ 228 ................2543
Juni................. 23 ........ 206 ................2817
Juli (Sommerferie)
August................26 ........ 26 L ................2495
265 ........ 3021 ................34504
192
Universitetet 1913 —1914.
Udlaanet (aabent Kl. 11—2).
Dagetal Laanebeviser Udlaante Bind
September............ 2b ................2004 ................2369
Oktober.............. 27 ................2100 ................2507
November............ 24 ................1972 ................2325
December............ 20 ................1665 ................1952
Januar............... 25 ................1845 ................2243
Februar.............. 24 ................2375 ................2806
Marts................ 26 ................2010 ................2398
April................ 22 ................1628 ................1906
Maj.................. 23 ................1546 ................1825
Juni................. 23 ................1695 ................1990
Juli (Sommerferie)
August............... 26 ................1568 ................1841
265 ................20468 ................24222
Ligesom i tidligere Aar har Biblioteket modtaget adskillige Gaver.
Blandt disse kan særlig fremhæves:
1) En stor Mængde periodiske Skrifter og Enkeltværker, som det Kgl.
danske Videnskabernes Selskab afgav til Biblioteket i dette Aar som i saa
mange tidligere. 2) Et betydeligt Antal Tidsskrifter og Bøger indsendte
til Universitetet fra fremmede Universiteter, Institutioner og Enkeltmænd.
3) Fra Fru Bispinde Madsen gennem fliv. Retsformand Madvig: En Del
Silhouetter af kendte Personer fra 19. Aarb.'s Begyndelse samt enkelte
kobberstukne Portrætter. 4) Fra fhv. Retsformand Madvig: Brevveksling
mellem lians afdøde Fader og Dr. phil. O. Siesbye. 5) Fra Hr. Forfatter
C. O. Molbech: Hans Faders Brevveksling med Prof. Brøchner. 6) Fra
Dansk Tandlægeforening: Foreningens Bibliotek. 7) Fra Dr. phil. O.
Siesbyes Bo gennem Varemægler A. F. Siesbye: En Del Bøger henhø-
rende under klassisk Filologi. 8) Fra Sjællands Biskop som Depositum
det Bispestolen tilhørende Eksemplar af Mignes Patrologia Latina. 9) Fra
Gehejmeraad Vedels Bo gennem Prof. Dr. Vald. Vedel: En større Samling
historisk Literatur.
Desuden modtog Biblioteket Gaver fra følgende Institutioner, lærde
Selskaber og Enkeltmænd:
Udenrigsministeriet, Kultusministeriet, det Kgl. Bibliotek, det Kgl.
nord. Oldskriftselskab, de danske Statsbaners Trafikkontor, Lægekorpsets
Bogsamling, Zool. Museum, det internationale Katalog, Naturhist. Forening,
den internale Kommission for Havundersøgelser, Patentkommissionen,
Biologisk Station, Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geo-
grafiske Undersøgelser i Grønland, Udvalget for Folkeoplysningens Fremme,
Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Redaktionen af Moders-
maalet (Haderslev), det norske Finans- og Tolddepartement, \ idenskaps-
Selskapet i Kristiania, det statistiske Centralbyraa i Kristiania, Riksarkivet,
det norske Kildeskriftfond, det Kgl. norske Videnskapers Selskab i Trond-
hjem, Bergens Museum, Universitetsbiblioteket i Kristiania, Kgl. Svenska
Vetenskapsakademien, Kgl. Vetenskaps-Societeten i Upsala, det meteoro-
logiske Observatorium i Upsala, Universitetsbiblioteket i Lund, Stads-
biblioteket i Gøteborg, det Kgl. Bibliotek i Berlin, Verein fur mecklen-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
193
burgische Geschichte und Alterthumskunde, Fraenkelsche Stiftung in
Breslau, Gesellscbaft fur innere Medizin (Wien), Statistische Bureau der
Haupt- und Residenzstadt Budapest, Redaktionen af Revue de la Hongrie,
Universiteterne i Aberdeen, Edinburgh og Glasgow, St. Andrews Univer-
sity, tlie Bodleian Library, le Ministére de l'Instruction publique (Paris),
Université de Grénoble, Redaktionen af l'Effort libre og Cahiers de la
Quinzaine, Academia Polytechnica do Porto, l'Académie Imp. des Sciences
de St. Petersbourg, die Naturforschergesellschaft bei d. Universitåt Jurjew,
Ecole imperiale des ingénieurs (Moscou), Finske Vetenskaps-Societeten,
det finske Literaturselskab, Academia Romana (Bucarest), Universitetet i
Jassy, the Superintendent af Government Printing, Director General of
Indian Medical Service, the Department of Agriculture in India (Pusa
Bihar), the Superintendent of Government Press, the Royal Observatory
(Honkong), College of Science and Engineering (Tokyo), die medizinische
Facultåt d. kaiserl. japanischen Universitåt (Tokyo), the Government of
Formosa, de kejserlige japanske Universiteter i Tokyo og Tohoku, the
Survey Department (Ægypten), the Royal Society of Canada, the Depart-
ment of Mines, the Geol. Survey of Canada, the Department of the Interior
(Washington), the American Philosophical Society, Massachusetts General
Hospital, the Carnegie Institut of Washington, the Carnegie Foundation
for the Advancement of Teaching, the Carnegie Endowment of Inter-
national Peace, Washington University, Association of American Physicians,
den lutherske Synode i St. Louis, Universities of Nebraska, Pennsylvania,
Missouri, Michigan, Illinois, Virginia, Leland-Stanford University, Colum-
bia University, Yale University, the Jefferson Physical Laboratory, Har-
vard College (Cambridge Mass.), the John Hopkins Hospital, the
Smithsonian Institution, the Bureau of Standards, the Library of
Congress. the Clark University, the Dropsie College, Dansk Skoleforening
(Tandil, Argentina), the Geol. Survey of Western-Australia, the Trustees
of the Public Library, Museums etc. of Victoria.
Prof. theol. V. Ammundsen, Capitaine de frégate Henri Arnauld,
Pastor A. Andresen (Tandil), Dr. ph. Osk. Beck (Miinchen), Prof. Dr. J.
Boas, Forf. Kn. Bokkenheuser, Dr. R. Brandstetter (Luzern), Prof. A.
Brinkmann (Bergen), Kredslæge Clir. Carøe, Mr. John Cutts (London),
Kontorchef Fr. Dahl, Pastor H. Dahl, T. S. Denison & Co. Chicago, Under-
bibliotekar Dumreicher, Prof. C. M. Fiirst (Lund), Mr. J. Faber, M. D.
(New Jersey). Mr. Clir. Fenger M. D. (Philadelphia), Prof. Dr. phil. Hjelms-
lev, Underbibliotekar Ax. Halling, Prof. Dr. Hormuzescu (Jassy), Dr.
Charles Janet, Pastor O. Jensen, Kommunelærer Jerne, Antikvarboghand-
ler Th. Johannsen, Styrmand Chr. V. Juul, Don Pedro Jørgensen (Buenos
Ayres), cand. mag. Joh. Knudsen, Dr. phil. Adriana Krijn (Amsterdam),
Bibliotekar Alf. Krarup, Arkitekt Sv. Kristensen, Mr. C. M. Koedt (Chicago),
Mlle Lantoine (St. Germain en Laye), Læge Gust. Larsen, Mr. Aug. Laune,
Oberst Ax. Liliefalk, Dr. phil. Lundbæk, Frk. A. Lorck, Hr. Rich. Ludloff
(Erlangen), The Rev. Mr. Frank P. Manhart D. D. (Pennsylvania), Have-
brugskandidat A. Madsen, Hr. H. J. Marcussen (Rødding), Dr. med. W.
Miller (Wisconsin), Dr. med. Mygge, Hr. A. Nolte, Lektor G. Norelius,
Prof. Dr. J. Osternacker, Mr. Astrolabio Passos, fhv. Kantor Philipsen
(Viborg), Telegrafbestyrer O. V. Ritto, Mag. M. B. Ruud, Prof. E. Schmiege-
low, Frk. Schou, Prof. David Simonsen, cand. mag. K. Stephensen, Mr
Universitetets Aarbog. 25
194
Universitetet 1913 —1914.
Aug. Stetson (New York), Prof. Gomez Teixeira (Porto), Prof. Dr. Vilh.
Thomsen, Miss Kath. Tingley (Porto), Mr. G. C. Wheeler (London), Mr.
-T. T. Wainswright (Chicago), Prof. Dr. Eug. Warming, Verlagsbuchhand-
ler \ eit & Co. (Leipzig), Dr. Rich. Weiss (Freib. i. Bern), Larovårksadj.
N. A\ agner (Skara). Mr. (Jh. B. Wilson (Massachusetts), Dr. ph. Siegfried
Winckler (Freiburg i. Br.), Læge Zahrtmann, Forf. cand. pharm. H. Zchese
(Altona).
Af andre Biblioteket vedrørende Sager skal følgende her omtales:
Gennem Konsistorium modtoges under 23. April 1914 Meddelelse fra
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om, at Bibliotekets Konto
paa Finansloven for 1914 — 15 var forøget med 1000 Kr. som første Del
af en femaarig Bevilling paa ialt 5000 Kr. til Indbinding af fra ældre
Tid henstaaende Serier og Enkeltværker. Samt at 2150 Kr. var udskilt
af Bibliotekets Annuum som en særlig Brændselskonto, saaledes at muligt
overskydende Udgifter i dette Øjemed ikke faldt Bibliotekets Konto
til Last.
Paa Foranledning af Overbibliotekaren indgav Direktionen for det
Glassenske Fideicommis Forslag til Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsministeriet om en forandret Anvendelse af de 12C0 Kr., som Fidei-
commisset hidtil havde ydet til Lønning af Universitetsbibliotekets Funk-
ti ona^rer. Ministeriet fremsatte under 24. August 1914 Forslaget til Over-
bibliotekarens Erklæring og i Skrivelse af 26. August udtalte jeg mig
desangaaende saaledes:
1 Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 24. August 1914
(Journal Nr. 829 14) skal jeg tillade mig at oplyse følgende: Underteg-
nede kan paa det varmeste anbefale det af Direktionen for det Classen-
ske Fideicommis stillede Forslag om en forandret Anvendelse af de 1200
Kr., som Fideicommisset nu tilskyder til Lønning af Universitetsbiblio-
tekets Funktionærer. I Henhold til Overenskomst af 20. Oktober 1866 §
9 (trykt i Aarbog for Universitetet 1864—71 Bd. 1, S. 460 ff.) fordeltes
dette indtil Lov af 25. April 1907 som et Tillæg til disses Løn, medens
det efter den Tid realitet' er blevet inddraget i Statskassen, idet et til-
svarende Beløb afkortes i Lønningen til de Funktionærer, der oppebærer
Tillæget. Denne Ordning er (hvad ogsaa Direktionen i sin Skrivelse til
Ministeriet udtrykkelig betoner) vistnok i Strid baade med Meningen af
Overenskomsten af 20. Oktober 1866 og med den Maade, hvorpaa denne
i en Aarrække er bleven ført ud i Livet.
Ved at give dette Tillæg til Lønningen har Fideicommissets davæ-
rende Direktion formentlig end yderligere villet betone den forholdsvis
selvstændige Stilling, den ønskede, at det Classenske Bibliotek skulde ind-
tage indenfor Universitetsbibliotekets Rammer, noget der for den tydelig
nok var en nødvendig Betingelse for overhovedet at indvillige i Overens-
komsten.
Man maa ogsaa indrømme, at dette Ønske kun kan betragtes som
særdeles forstaaeligt; thi det var en efter Datidens Forhold sjælden ud-
mærket, omfattende og statelig udstyret Samling af naturvidenskabelige
og geografiske Værker, Fideicommisset lod overgaa til Universitetsbiblio-
teket, en Samling, som den Dag i Dag er til uvurderlig Nytte for dansk
naturvidenskabelig Forskning.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 195
I en lang A årrække var ogsaa det Annuum paa 2400 Kr., der i
Overenskomsten af 20. Oktober 1866 anvistes til Samlingens Forøgelse og
Indbinding, tilstrækkeligt og gjorde det muligt for de forenede Biblioteker
at indtage den ledende Stilling paa Naturvidenskabernes Omraade, som
var tiltænkt Universitetsbiblioteket allerede i Comitebetænkningen af 10.
November 1848, men som det indtil da kun indenfor meget beskedne
Grænser havde formaaet at hævde.
I Løbet af de sidste 4—5 Aar er imidlertid det Classenske Biblioteks
Stilling indenfor de forenede Biblioteker bleven aldeles forrykket. Blot
fra Begyndelsen af dette Aarhundrede er den naturvidenskabelige Produk-
tion vokset mægtig i Omfang, og samtidig er den steget betydelig i Pris;
man faar ikke paa langt nær det for sine Penge, som man fik før. Kan
der ikke skaffes større Indtægter, maa man være klar over, at den Clas-
senske Samling ubønhørlig er dømt til at sygne hen og vil tabe en stor
Del af sin Betydning for den arbejdende Forskning. En Tid lang er det
naturligvis muligt at holde Tingene gaaende ved saa godt som udeluk-
kende at rette Bestræbelserne paa at holde Tidsskriftbestanden oven Vande;
men før eller senere kommer dog det Øjeblik, da ogsaa denne sidste
Skanse maa opgives. Den samme Skæbne, der for Øjeblikket truer det
Classenske Bibliotek, som jo i Henhold til Overenskomsten skal betragtes
som en selvstændig Samling, idet Bøgerne mærkes med Slægtens Vaaben
og der føres særskilt alfabetisk Katalog over dem, truede indtil for nylig
hele Universitetsbiblioteket, og kun en større Forøgelse af Statens Tilskud
med ialt 12000 Kr., reddede (jeg kan godt sige i det yderste Øjeblik) Situa-
tionen. Naturligvis gaar en meget betydelig Del af dette Tilskud til at
dække Naturvidenskabernes stadig voksende Krav. Men det kan ikke skju-
les. at denne Ordning blot i Løbet af nogle faa Aar vil bidrage sit til
yderligere at svække Betydningen af den Classenske naturvidenskabelige
Samling i de forenede Biblioteker ved at reducere den til en lille Enklave
i et stort Rige.
Under disse for det Classenske Biblioteks fremtidige Bestand ret
truende Forhold synes Direktionen mig at have god Grund til at nære
Betænkelighed ved den bestaaende Ordning. Det Forslag, den stiller, vil
bidrage til at fjerne en Bestemmelse, der (som ovenfor udviklet) kun
daarlig harmonerer med Mening og Hensigt i Overenskomsten af 20. Ok-
tober 1866, og hvis Opretholdelse ingenlunde nødvendiggøres ved Lov af
3. Juli 1914, der hvad dette Punkt angaar kun er en ordret Gentagelse
af § 3 i Lov af 25. April 1907. Men fremfor alt vil den bevirke, at det
Classenske Bibliotek ved en saa betydelig Forøgelse af den til Nyanskaf-
felser og Indbinding bestemte Sum (fra 2400 til 3600 Kr.) igen, hvad de
naturvidenskabelige Fag angaar, vil kunne opretholde den Stilling inden-
for Universitetsbiblioteket, som var tiltænkt det ved Overenskomsten af
20. Oktober 1866.
Ved Lønningslovene af 1893 og 1907 havde kun det kongelige Bibliotek
og Universitetsbiblioteket været forenede paa samme Lønningslov. En Æn-
dring heri skete ved det af Ministeriet 11. Februar 1914 i Folketinget
fremsatte Forslag til Lønninger for Rigsarkivet, det kgl. Bibliotek, Uni-
versitetsbiblioteket, Statsbiblioteket i Aarhus og Nationalmuseet. Ogsaa i
anden Henseende afveg dette Forslag fra alle tidligere ved at foreslaa en
Universitetet 1913—1914.
Nedsættelse i Lønnen eller dog Forringelse i Vilkaar for næsten alle
højere Tjenestemænd ved de to store Biblioteker. Ved de Forhandlinger,
som Bibliotekarforeningen gennem sin virksomme og dygtige Formand,
Bibliotekar Raphael Meyer, ihærdigt førte med Folketingets Lønningsud-
valg lykkedes det imidlertid i alt væsentligt at afværge denne Fare. Da
Loven den 3. Juli 1914 forelaa, omfattede Nedsættelserne kun 400 Kr. i
de fremtidig ansatte Overbibliotekarers Begyndelsesløn.
Biblioteket havde længe følt Savnet af et eget, dekorativt Seglmærke,
der ogsaa kunde benyttes som Exlibris, hvor Anvendelsen af et saadant
var nødvendig eller dog praktisk. Jeg havde derfor alt for flere Aar siden
sat mig i Forbindelse med Hr. Arkitekt Kn. V. Engelhardt og anmodet
ham om at gøre Udkast til et saadant. Arkitekt Engelhardts Sygdom
bevirkede, at Forberedelserne trak længe ud, men da baade denne Hin-
dring var overvunden, og de Vanskeligheder, som forskellige heraldiske
Problemer voldte, ved Hr. Arkivar Thisets velvillige Støtte og overlegne
Viden lykkelig var fjærnede, kunde jeg omsider i to væsentlig enslydende
Skrivelser af 21. April 1914 indsende Forslag om denne Sags Ordning
baade til Konsistorium og til Direktionen for det Classenske Fideicommis.
Af disse aftrykkes her den til Konsistorium rettede:
Medens de allerfleste af vore større Institutioner raader over et eget
Seglmærke, har Universitetsbiblioteket indtil nu savnet et saadant, og da
der ikke kan være Tvivl om, at Seglet i repræsentativ Henseende spiller
en ret væsentlig Rolle, anmodede jeg for længere Tid siden Hr. Arkitekt
K. Engelhardt om at tegne nogle Udkast, som jeg kunde vælge imellem.
Forskellige Omstændigheder, hvorover jeg ikke var Herre, deriblandt Hr.
Engelhardts langvarige Sygdom, er Aarsagen til, at jeg først nu ser mig
i Stand til igen at tage Sagen op. Den Skizze, for hvilken jeg har bestemt
mig, vedlægges denne Skrivelse og bedes remitteret sammen med Svaret,
da den skulde benyttes under Arbejdets Udførelse.
Den Omstændighed, at Biblioteket, som dets officielle Betegnelse
viser, er dannet ved en Forening af to oprindelig selvstændige Institutioner,
har forøvrigt voldet ikke ringe Vanskeligheder, da naturligvis ogsaa dette
Forhold maa finde sit Udtryk i Seglet. Men at sammensmelte to forskellig-
artede Seglmærker, saaledes at baade en relativ Selvstændighed bevares
og de tillige danner en Enhed, er ikke nogen helt let Opgave. Efter vel-
villig Anvisning fra Hr. Arkivar Thisets Side finder Problemet i dette Til-
fælde en naturlig Løsning paa den Maade, at der til de to Sigiller føjes
Staden Københavns Vaaben som Betegnelse for Institutionens Hjemsted.
Seglet indeslutter altsaa i en dekorativ Ramme tre selvstændige Sigiller:
Øverst under den danske Kongekrone ses Universitetets gamle Segl, tre
overskaarne Leoparder. Den norske Løve, som indtil 1814 udgjorde en
integrerende Del deraf, er her naturligvis udeladt. Det vilde være mig en
stor Glæde, hvis dette smukke og karakteristiske gamle Seglmærke paa ny
kunde komme til Ære og Værdighed gennem Bibliotekets Genoptagelse
deraf, og jeg skylder Hr. Arkivar Tiliset megen Tak, fordi han har hen-
ledt min Opmærksomhed derpaa. Det til højre anbragte Skjoldmærke er
Slægten Classens Vaaben, hvis Bibliotek udgør en meget betydningsfuld
Del af hele Samlingen, og til Venstre ses som sagt Staden Kjøbenhavns
Vaaben.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
197
At der hverken i de enkelte Sigiller eller i den Maade, hvorpaa de
er sammenstillede, findes noget, som støder an mod Heraldikens Love og
Regler, har Hr. Arkivar Thiset, efter at have gjort sig bekendt med Teg-
ningen, haft den Godhed overfor mig at udtale.
I Henhold til ovenstaaende Oplysninger tillader jeg mig derfor at
forespørge, om det høje Konsistorium bifalder, at jeg efter den frem-
sendte Tegning lader udføre et Segl for Universitetsbiblioteket. Jeg skal
bemærke, at samtidig med denne Forespørgsel er en lignende indsendt til
Direktionen for det Classenske Fideicommis.
Udgifterne vil efter Hr. Arkitekt Engelhardts Opgivelser til mig be-
løbe sig til ca. 250 Kr., deri medregnet hans eget Honorar. Det er min
Hensigt at udrede dem af Bibliotekets Annuum; dog vil der, efter hvad
jeg har Grund til at haabe, af Direktionen for det Classenske Fideicommis
blive stillet et passende Tilskud til Raadighed i dette Øjemed.
I Juni Maaned modtog jeg fra begge de ovennævnte Institutioner et
billigende Svar, og Direktionen for det Classenske Fideicommis gik med
sædvanlig Imødekommenhed ind paa at dække Halvdelen af Omkost-
ningerne ved Seglets Fremstilling.
Om Bibliotekets Katalogarbejder og Arbejderne ved Haandskriftsam-
lingerne i det forløbne Aar afgaves gennem Konsistorium til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 25. April 1914 nedenstaaende
Beretninger.
1) Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet
at indsende Beretning om Fremgangen af Universitetsbibliotekets Katalog-
arbejder i Finansaaret 1913—14.
Der har i dette Aar ligesom tidligere været arbejdet dels paa den
alfabetiske Katalog, dels paa Fagkatalogen. Til den første er der af Mag.
Bartholin paa Biblioteket skrevet 3452 Sedler tilhørende Afdelingerne
Medicin og Æstetik samt mindre Supplementer til andre Afdelinger. Til
Fagkatalogen har Mag. Bartholin i Bibliotekstiden skrevet 407 Realsedler.
Udenfor Bibliotekstiden har han i Fagkatalogen indført 4258 Titler.
Ordningen af Fagkatalogen er udført af Undertegnede, Bibliotekar
Krarup samt Underbibliotekarerne Halling, Kali og Høyer.
2) Undertegnede tillader sig herved gennem Konsistorium til Ministeriet
at indsende Beretning om Anvendelsen af det Universitetsbiblioteket paa
Finansloven 1913—14 bevilgede Beløb af 600 Kr. til Konservering af
Haandskriftsamlingerne.
Ligesom i forrige Finansaar er der til de nødvendige Materialer
medgaaet en ikke ringe Del af det bevilgede Beløb (ca. 179 Kr.). Det er
denne Gang især de mange Pakker med løst sammenhobede Papirer i
Additamentasamlingen, som har forvoldt Udgiften, idet de efter Opløsnin-
gen og Omordningen maatte opbevares paa mere betryggende Vis end hid-
til og foranledigede Anskaffelsen af talrige Kasser, Papper og Etiketter.
Af Additamenta har Bibliotekar Krarup paa sædvanlig Vis gennemgaaet
101—877, d. v. s. alle Kvarterne, men Bogbinderarbejdet paa disse Numre,
som af pekuniære Grunde maatte standses foreløbig, vil optage en ikke
ringe Del af Kontoens Indtægter for dette Finansaar.
Universitetet 1913—1914.
Om Arbejdet paa den orientalske Samling skal jeg i Henhold til Med-
delelser fra Underbibliotekar Eyser oplyse følgende:
Efter at Arbejdet med de paa Sanskrit affattede Haandskrifter, der-
under den langvarige Gennemtrækning med Snore, for saa vidt Haand-
skrifterne forelaa i Form af Palmeblade, var ført til Ende, blev der taget
fat paa Behandlingen af Bibliotekets ret talrige Haandskrifter i moderne
indiske og sydasiatiske Sprog, Tamulisk, Birmansk, Telugu o. ti.
l)e i Forvejen betydelige Vanskeligheder, som ethvert Arbejde med
Haandskrifter i saa fjærne og lidet tilgængelige Sprog frembyder, forøgedes
i meget høj Grad ved den yderst forsømte Tilstand, hvori denne praktisk
talt aldrig benyttede Del af Bibliotekets Haandskriftmateriale havde hen-
ligget, lige siden N. L. Westergaard, for de tamuliske Haandskrifters Ved-
kommende med Bistand af den tidligere Missionær i Trankebar K. E. Møhl,
i Midten af Fyrrerne gennemgik dem og gav en kort Beskrivelse dem.
I særdeles mange Tilfælde forefandtes de Palmeblade, paa hvilke
disse Haandskrifter for største Delen er affattede, sammenbundtede i større
Mængder uden noget som helst Hensyn til Samhørighed efter Indhold,
omsnørede med groft Sejlgarn og som Regel saa medtagne af Støv og
Smuds, at den blotte Identificering af disse Haandskrifter og den rent
ydre Samling af de til hvert Haandskrift hørende Blade særdeles ofte gav
Anledning til langvarige Overvejelser, og fuld Sikkerhed for manges Ved-
kommende kun kunde naas ved, efter at det øvrige Haandskriftmateriale
var gennemgaaet, at foretage en omhyggelig Sigtning af det tiloversblevne,
anstille Sammenligninger med de hos Westergaard meddelte Oplysninger
om de enkelte Haandskrifters Bladeantal og disses Dimensioner og paa
den Maade omsider naa et Resultat.
Af Palihaandskrifterne, som foreligger i saa godt som alle de ved
Gengivelser af Pali brugelige orientalske Alfabeter, i singhalesisk, birmansk
og Kambodja-Skrift eller for enkeltes Vedkommende affattede i den sjældne
Pali-carré eller Square Pali Skrift, var de i de gamle Kataloger først an-
førte og lettest tilgamgelige allerede tidligere bleven behandlede, bl. a. de
meget kostbare Kammavaca-Haandskrifter (paa Square-Pali), af hvilke de
to kort efter deres Nykatalogisering og Nedlægning i Kasser blev ud-
laante for længere Tid til Rusland.
En Særstilling blandt Bibliotekets Palihaandskrifter indtager jo de
dels paa Palmeblade, dels paa Papir affattede, ofte meget omfangsrige
Haandskrifter, der indeholder de saakaldte Jatakaer og for en stor Del
danner Grundlaget for Teksten i Professor V. Fausbølls Jataka-Udgave
(Bd. 1—6. København og London 1S75—96).
Megen Tid og Omhu er derfor anvendt paa disse Haandskrifter, og
det syntes da naturligt her at forsøge at nærme sig det Ideal, der op-
stilles i de store europæiske Biblioteker, nemlig at gennemkatalogisere de
enkelte Haandskrifter eller Haandskriftfragmenter saaledes, at der i dette
Tilfælde for Jatakernes Vedkommende ved Hjælp af Sedler, der indordnedes
alfabetisk under den paagældende Jatakas Navn, blev givet en samlet
Oversigt over de Redaktioner, hvori hver enkelt af de 547 Jatakaer fore-
kommer i Bibliotekets Haandskriftmateriale.
Fordelene ved et saadant System, der allerede er søgt gennemført
for de gammelpersiske Haandskrifters Vedkommende, er indlysende, da de
nævnte Seddelkataloger baade sparer de fremmede Orientalister, der ofte
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 199
kun ønsker at foretage en enkelt mindre Tekstundersøgelse, for megen
Møje og tillige, da Sedlernes Ordning foretages efter det latinske Alfabets
Rækkefølge, gør det muligt for Bibliotekets eget Personale uden særlig
Sagkundskab at færdes med nogenlunde Sikkerhed i en af Bibliotekets
Afdelinger, der nyder stor Berømmelse, og som tidligere var saa godt som
utilgængelig.
Biblioteket havde haabet, at Arbejdet med de orientalske Haand-
skrifter baade i Retning af Katalogisering og Konservering havde kunnet
naa sin fuldstændige Afslutning inden 1. April, men den over Forventning
slette Tilstand, hvori de paa moderne orientalske Sprog affattede Haand-
skrifter forefandtes, har bevirket, at der ved Katalogiseringen af disse
Haandskrifter maatte udarbejdes foreløbige Sedler, som, selv om de efter-
haanden har faaet deres endelige Redaktion, dog endnu ikke er afskrevne
paa de egentlige Katalogsedler.
Desuden har det meget detaillerede Arbejde med Palihaandskrifterne,
hvor det jo for Jatakaernes Vedkommende drejer sig om Hundreder af
Sedler, vist sig mere omfattende end fra først beregnet, og hertil kommer
endelig, at Underbibliotekar Eyser i de sidste Maaneder paa Grund af
Sygdom i Bibliotekets Personale ikke har kunnet ofre sig saa meget, som
det var ønskeligt, for sit Arbejde med de orientalske Haandskrifter.
Der er saaledes endnu en Del tilbage at gøre, men der kan ikke
være Tvivl om, at i Løbet af indeværende Aar vil alt uden Vanskelighed
kunne foreligge færdigt, og der vil da være raadet Bod paa en Tilstand,
som Biblioteket i mange Aar har set paa med den største Betænkelighed,
men som det først nu har været muligt at forbedre.
Under 20. Januar 1914 modtog Overbibliotekaren fra Komitéen for
udenlandske Udstillinger Indbydelse til at deltage i et Møde, der afholdtes
i Industriforeningens Sekretariat angaaende Organiseringen af Danmarks
Deltagelse i den internationale Udstilling for Bogliaandværk og grafisk
Kunst i Leipzig 1914.
Den 7. April besvaredes en Anmodning fra Universitetet i Gand om
at komme i Bytteforbindelse med vort Universitetsbibliotek imødekom-
mende, og de fornødne Aftaler blev sluttede; men saavel denne som over-
hovedet Størsteparten af vort Biblioteks Forbindelser blev under Verdens-
krigen fuldstændig afbrudte.
Vedrørende Bibliotekets Personale skal følgende her omtales:
Under 23. Juni, da den ny Lønningslov var vedtaget af begge Rigs-
dagens Ting tilskrev jeg Konsistorium saaledes:
Ved Lov af 25. April 1907, § 2, blev der mærkelig nok normeret en
Garderobebetjent for det Kongelige Bibliotek, men ikke for Universitets-
biblioteket, skønt dog det med en saadan Bestilling forbundne Arbejde
maatte udføres begge Steder og, da Arbejdstiden var ens, burde honoreres
efter samme Skala.
Som en Følge heraf blev det nødvendigt ogsaa efter Loven af 25.
April 1907 at fastsætte Betalingen for denne Tjeneste paa Finansloven,
og ved Finanslov for 1908—09 sattes da Honoraret derfor i Højde med
Begyndelsesgagen for Garderobebetjenten ved det Kongelige Bibliotek til
1200 Kr., men uden den i Lov af 25. April 1907 normerede Stigning
hvert 4. Aar,
200
Universitetet 1913 —1914.
Da der nu ved den ny Lønningslov for Bibliotekerne § 1 A, Stk. ti,
som simpelthen fikserer Lønningssatsen for Garderobebetjente, aabnes en
Udvej til at faa den gamle, lidet retfærdige Ordning rettet, tillader jeg
mig herved at anmode det høje Konsistorium om at foranledige, at Fru
Albertine Bruun, som med Omhu og Paapasselighed har besørget Garde-
robetjenesten her ved Biblioteket lige fra det Tidspunkt, da en saadan
Post oprettedes, fremtidig ansættes som Garderobebetjent ved Universitets-
biblioteket med den i den ny Lønningslov § 1 A, Stk. 1 normerede Løn-
ning, og for at bøde noget paa den Uretfærdighed, som Loven af 25. April
1907 paa dette Punkt indeholdt, skal jeg tillige tillade mig at henstille,
at hun ansættes med en Anciennitet af mindst 4 Aar.
Da Biblioteket er aabent uafbrudt fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 8
Aften, anser jeg det for billigt, at der ligesom hidtil gives hende Adgang
til i visse Timer daglig paa egen Bekostning, men med fornøden Kontrol
fra min Side at lade Tjenesten besørge af andre.
Ved Ministeriets velvillige Imødekommenhed lykkedes det paa den
kommende Finanslov at gennemføre Bevillingen til en Garderobebetjent
ogsaa for Universitetsbiblioteket.
Efter at Loven 3. Juli 1914 var underskrevet af H. M. Kongen, ud-
nævnte Ministeriet de hidtilværende ekstraordinære Assistenter Fr. Birket
Schmidt, Luplau-Janssen og H. A. Garboe til Underbibliotekarer fra 1.
April 1914 at regne, idet deres Tjenestetid som ekstraordinære Assisten-
ter mentes at kunne træde i Stedet for den i Loven krævede Prøvetid,
saaledes at der tillagdes dem Lønningsanciennitet fra den 1. April 1912
at regne.
Samtidig blev ekstraordinær Assistent Mag. art. Ax. Hansen, som
endnu ikke havde gjort Tjeneste i de lovbefalede to Aar konstitueret som
Underbibliotekar ved Biblioteket. Mag. Axel Hansen modtog imidlertid
allerede i Slutningen af Juli Maaned Tilbud fra Udenrigsministeriet
om Ansættelse der som Underarkivar, og da de bevægede politiske For-
hold gjorde det nødvendigt at tiltræde Posten straks, opgav han Stillingen
ved Universitetsbiblioteket og blev 30. Juli konstitueret som Underarkivar
i Udenrigsministeriet.
I hans Sted konstitueredes Cand. mag. S. Clir. Hansen som Under-
bibliotekar.
I Slutningen af Aaret 1913 blev Hr. cand. mag. Axel Garboe angre-
bet af en Blindtarmsbetændelse og maatte underkaste sig en Operation.
Knap havde han efter en længere Rekonvalescens 1. Februar 1914 optaget
sit Arbejde, før der viste sig Tegn til, at han var blevet angrebet af Tu-
berkulose, som foranledigede, at han i længere Tid helt maatte opgive
sit Arbejde.
b. Udskillelse af Brændselskontoen fra Bibliotekets øvrige Annuum.
Som foran S. 194 anført blev paa Finansloven for 1914—15 et Beløb
af 2,150 Kr. udskilt fra Annuet som en særlig Brændselskonto. Angaaende
denne Ordning, der indførtes ikke alene for Universitetsbiblioteket, men
tillige for en Række andre Instituter, udtaltes i Anmærkningerne til Fi-
nanslovforslaget, jfr. Rigsdagstid 1913—14, Tillæg A. Sp. 1309—10 følgende:
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
201
Medens der i Specialudgifterne for nogle af de under Konto c. børende
videnskabelige Samlinger og Laboratorier er foreskrevet visse Regler ved-
rørende Udgiften til Brændsel, enten saaledes, at der er fastsat et vist
Kvantum Brændsel, som ikke uden ministeriel Tilladelse maa overskrides,
eller saaledes, at der er anført et bestemt Beløb, inden for hvilket Udgif-
terne til Brændsel vil være at holde, medmindre Ministeriets Tilladelse til
Overskridelse erhverves, medens paa den anden Side en eventuel Besparelse
paa Bevillingen til Brændsel ikke vil kunne anvendes i andet Øjemed, har
det ved enkelte andre af de omhandlede Samlinger og Laboratorier været
en følelig Mangel, at en saadan Fastsættelse med Hensyn til Brændselsudgif-
terne ikke har været indført. Følgen heraf har været, at de paagældende
Samlingsbestyrere i ikke ringe Grad har følt sig hæmmede i deres Disposi-
tioner over de Samlingerne tillagte Annua, idet de først paa et langt frem-
skredent Tidspunkt af Finansaaret har været i Stand til at overse Størrel-
sen af de til Brændsel medgaaende Udgifter. Saafremt den foreslaaede
Fastsættelse af Bevillingen til Brændsel maatte blive bifaldet, vil herved
opnaas, at Samlingsbestyrerne straks ved Fmansaarets Begyndelse vil
kunne træffe deres Dispositioner paa Grundlag af de bestemt angivne
Bevillinger. Af Udskillelsen af Bevillingen til Brændsel vil tillige følge,
at dens Beløb ikke maa overskrides uden dertil erhvervet Samtykke fra
Ministeriet, medens omvendt en eventuel Besparelse paa Brændselskontoen
ikke vil kunne anvendes i andet Øjemed, men hjemfalder. Efter de derom
anstillede Undersøgelser har man ment at burde foreslaa en Udskillelse af
Brændselskontoen ved Universitetsbiblioteket, det kemiske Laboratorium
og det fysiologiske Laboratorium, saaledes at den for hvert Institut fore-
slaaede Bevilling til Brændsel er beregnet paa Grundlag af Gennemsnittet
af Brændselsudgifterne for det paagældende Institut i de 5 sidste Regn-
skabsaar. For Universitetsbiblioteket vil herefter et Beløb af 2,150 Kr.
til Brændsel være at anse for passende.
Øvelserne holdtes i Efteraarshalvaaret af 5 Lærere, i Foraarshalv-
aaret af 4 Lærere (henholdsvis 10 og 8 Timer ugentlig). Antallet af Be-
søgende var for hele Aaret 2,582.
Bogsamlingen blev i Aarets Løb forøget med 143 Værker i 217 Bind,
der fordeler sig saaledes paa de forskellige Grupper:
2. Det teologiske Laboratorium.
Aarsberetning 1913—14.
(Professor, Dr. F. E. Torm).
Fælles.............
Ny Testamente.....
Gammel Testamente
Systematik.........
Kirkehistorie.......
Værker Bind
10 30
21 24
19 23
21 23
72 117
Det til Laboratoriets Drift for Finansaaret 1913—14 bevilgede Beløb
1,400 Kr. er anvendt saaledes:
Universitetets Aarbog. 26
202
Universitetet 1913—19J4.
Bogkøb................
Indbinding.............
Rengøring og Assistance
910 Kr. 20 0.
189 — 80 —
300 — 00 —
1,400 Kr. 00 0.
3. Det juridiske Laboratorium.
Aarsberetning 1913—14.
(Professur Poul Johs. Jørgensen).
Som Forstander for Laboratoriet har fungeret Professor Poul Johs.
.Jørgensen. Adgangskort til Laboratoriet for Aaret fra 1. Septbr. 1913 til
1. Septbr. 1914 løstes af 274 Studenter og 3 Kandidater. Bogsamlingen
forøgedes med 245 Bind, deraf 100 ved Køb og 145 ved Gaver fra offent-
lige Myndigheder, Fakultetets Lærere og andre. Særlig fremhæves en
Gave paa 89 Bind, mest bestaaende af handels- og søretlig Literatur, der
modtoges fra Professor Grundtvigs Dødsbo.
Den for Finansaaret 1913—14 givne Bevilling er anvendt saaledes:
Lokale..........................................................................................1,832 Kr. 25 0.
Belysning....................................................................................120 — 46 —
Rengøring..................................................................................650 — 67 —
Assistance..................................................................................460 — 00 —
Anskaffelse af Bøger................................................................666 — 54 —
Indbinding af Bøger................................................................191 — 65 —
Papir, Skrivemateralier o. lign.............................................74 — 33 —
Porto m. m..................................................................................4 — 10 —
Tilskud til Lønning af den praktiske Docent....................500 — 00 —
Paa Finansloven for 1914—15 blev der bevilget 1,200 Kr. som aarlig
Lønning for en 3die Assistent ved Laboratoriet, jfr. Rigsdagstidende for
1913—14, Tillæg A. Sp. 1297—1300.
Bestyrerens, Professor, Dr. V. Henriques", af det lægevidenskabelige
Fakultet under 11. April 1913 anbefalede Ansøgning, der af Konsistorium
indsendtes til Ministeriet den 30. Juni 1913, var saalydende:
„Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministerium
om, at der maa blive søgt de fornødne Midler til, at der fra 1. April 1914
kan blive ansat en 3die Assistent ved Universitetets fysiologiske Labora-
torium.
Ifølge Undervisningsplanen skal de medicinske Studerende gennem-
gaa et obligatorisk Kursus i praktisk fysiologisk Kemi.
Tilsammen... 4,500 Kr. 00 0.
4. De lægevidenskabelige Instituter.
a. Det fysiologiske Laboratorium.
(Jfr. Aarbog 1912—13, S. 1213—16).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 203
Det Antal Studerende, der i de senere Aar har deltaget i det nævnte
Kursus har været over 100 aar lig, og der er ingen Udsigt til, at Antallet
i de kommende Aar vil blive mindre.
Paa Grund af dette store Antal Studerende har det været nødven-
digt at afholde fysiologiske Øvelser baade i Foraars- og i Efteraarshalv-
aaret, og ydermere har det været nødvendigt at holde Øvelserne i hvert
Semester dobbelt.
Øvelserne gennemføres saaledes, at de Studerende ikke blot gennein-
gaar de forskellige fysiologisk-kemiske Prøver, men ogsaa — efterat hvert
Afsnit er gennemgaaet — eksamineres grundigt i det gennemgaaede.
Herved faar de Studerende bele det forlangte Pensum igennem, og sam-
tidig kan Læreren overbevise sig om, at Studenten virkelig har tilegnet
sig Stoffet.
For at en saadan Undervisning virkelig skal kunne gennemføres paa
en for alle Parter blot nogenlunde tilfredsstillende Maade, er det nødven-
digt at have tilstrækkelig Assistance til Raadighed.
Desværre maa Laboratoriet i saa Henseende siges at være meget
daarlig stillet, idet der ved Laboratoriet kun findes 2 videnskabeligt ud-
dannede Assistenter, medens der ved Instituterne for almindelig Pato-
logi og Pharmakologi — hvor Antallet af Studerende er betydelig mindre
end ved det fysiologiske Laboratorium — tindes 3 Assistenter.
I nogle Aar har Laboratoriet af sit Annuum anvendt 400 Kr. til at
lønne en ældre medicinsk Student, der var behjælpelig dels med Under-
visningen i Laboratoriet, dels med de daglige Præparationer. Denne Form
for Assistance har ikke været benyttet det sidste Aarstid, og den har og-
saa flere Ulemper.
For det første er den Tid, der kan afses for det nævnte Vederlag,
meget for kort, og for det andet er den stadige Skiften af Assistent i høj
Grad uheldig for Undervisningen. Hertil kommer, at Laboratoriets Annuum
under ingen Omstændigheder kan bære en aarlig Udgift af 400 Kr. særlig
for Tiden, hvor en Supplering af de til Undervisningen absolut nødvendige,
ofte kostbare Instrumenter er i høj Grad ønskelig.
Men selv om Laboratoriet nu vilde anvende 400 Kr. aarlig til Assi-
stance ved de fysiologisk-kemiske Øvelser, var det ikke længere muligt at
skaffe en medicinsk Student, der kunde paatage sig dette Arbejde, nu da
Øvelserne ifølge Studieplanen skal afholdes om Morgenen fra 9—12. Ved
denne Tid er nemlig alle ældre medicinske Studerende optagne af Arbejde
paa Hospitalerne, og anden Assistance kan der ikke være Tale om at faa
for 400 Kr.
Af det anførte vil det fremgaa, at en fyldestgørende Undervisning
ved de fysiologisk-kemiske Øvelser med den nuværende Assistance ikke
lader sig gennemføre paa en for Lærer og Studenter tilfredsstillende Maade.
Jeg tillader mig derfor at andrage om. at der maa blive søgt Midler
til Ansættelse af en tredie Assistent ved Universitetets fysiologiske Labo-
ratorium med den sædvanlige Løn af 1.200 Kr. (+ 240 Kr. midlertidigt
Tillæg)."
— Paa Finansloven for 1 *>14—15 blev der under Universitetets
Udgiftspost d. 3. givet en Bevilling en Gang for alle paa 675 Kr. til Re-
paration af Laboratoriets Akkumulatorbatteri og aarlig 148 Kr. til Batte-
riets Vedligeholdelse, jfr. Rigsdagstidende 11)13—14, Tillæg B. Sp. 1167—68.
204
Universitetet 1913—1914.
Bestyrerens, af det lægevidenskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsi-
storium anbefalede Andragende, der den 13. December 1913 indsendtes
til Ministeriet, var saalydende:
„Laboratoriets Forsyning med Elektricitet foregaar saaledes, at et
Accuoiulatorbatteri oplades ved Elektricitet fra det kommunale Elektrici-
tetsva;rk. Denne Ordning er af gammel Dato, oprindelig blev Elektrici-
teten skaffet tilveje ved en Gasmaskine med tilhørende Dynamo, der
ladede et Accumulatorbatteri, men da Maskinen efterhaanden blev daarlig,
og da Kommunen tilbød at levere Elektriciteten meget billigt, ophørte
Laboratoriet med selv at frembringe Elektricitet og opladede Accumula-
torbatteriet ved Strøm fra det kommunale Værk.
Det nuværende Batteri er fornyet Aar 1905. Desværre er det den-
gang ikke ordnet saaledes, som det oftest er Tilfældet, at det Selskab, der
leverede Accumulatorerne (Fabrik Hagen-Westfalen), mod en mindre aar-
lig Sum paatog sig at holde Batteriet vedlige, og dette er nu i en saadan
Forfatning, at det snarest muligt maa repareres og de positive Plader for-
nyes. Naar dette ikke tidligere er blevet meddelt det høje Ministerium,
beror det paa, at Batteriet hvert Aar underkastes et Eftersyn af sagkyn-
dige Folk, og disse har nu erklæret, at en gennemgribende Reparation er
uundgaaelig nødvendig, hvis man skal sikre Laboratoriet for ikke pludse-
lig at staa uden Elektricitetstilførsel.
Hvis man i Stedet for Reparation af Accumulatorbatteriet indførte
Elektricitet direkte fra Kommunens Elektricitetsværk, vilde dette kræve
en fuldstændig Omlægning af alle Ledninger i Laboratoriet samt en For-
andring af en Mængde Maskiner og Apparater, da disse er indrettede til
110 Volts Spænding, og Kommunens Elektricitet er paa 220 Volt. Ud-
gifterne ved en saadan Forandring vil blive saa betydelige — flere tusinde
Kroner — hvorfor denne Udvej ikke kan tilraades, saa meget mere som
den lave Spænding i mange Henseender er langt fordelagtigere for Labo-
ratoriet end den høje Spænding.
Fabriken Hagen har givet Tilbud om at foretage den ovennævnte
Reparation og Fornyelse for 615 Kr. -f ca. 60 Kr. i Arbejdsløn, og da
det vil være ganske umuligt at afholde denne Sum af de til Laboratoriets
Raadighed staaende Midler tillader jeg mig herved at ansøge om, at den
nævnte Sum: 675 Kr. maa blive søgt bevilget, saa snart det kan lade sig
gøre.
Endvidere har Fabriken givet Tilbud om i 10 Aar for en aarlig Sum
af 148 Kr. at vedligeholde Batteriet i god Stand, men da den nævnte
Sum ikke kan afholdes af de til Raadighed værende 1,300 Kr., vil det
være nødvendigt at forhøje det aarlige Beløb til Belysning fra 1,300 Kr.
til 1,448 Kr."
— Af Laboratoriets Annuum udskiltes ved Finansloven for 1914—
15 et Beløb af 675 Kr., som Brændselskonto, jfr. foran S. 200.
b. Det hygiejniske Institut.
Som i Aarbog 1912—13, S. 1222—23, meddelt, blev et af Bestyreren
fremsat Andragende af 13. April 1912 om Forhøjelse af Institutets Annuum
med 2 100 Kr. til 3,600 Kr. og om Ansættelse af en ikke videnskabelig ud-
dannet Medhjælper kun delvis imødekommet, idet Annuet ved Finansloven
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
205
for 1913 — 14 blev forhøjet med 600 Kr. til 2.100 Kr. Bestyreren fornyede
derfor under 14. April 1913 sit Andragende, og dette blev bevilget ved
Finansloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp.
1325—26 og Tillæg B., Sp. 371 — 74, for saa vidt angaar Forhojelse af
Annuet til 3,600 Kr., medens derimod Lønningen til en ikke videnskabelig
uddannet Medhjælper forst blev bevilget fra 1. Febr. 1915, jfr. herom næste
Hefte af A årbogen.
c. De fire Instituter ved Rigshospitalet.
Som det i Aarbog 1909-10, S. 1097-98, jfr. 1910-11, S. 217-20,
1911 — 12, S. 649, 652, 660 og 1912 — 13, S. 1220—21, er meddelt, blev de
ved Udflytningen til Rigshospitalet af de paagældende Bestyrere foreslaaede
Annua, nemlig
for det patologis-anatomiske Institut..................................6,026 Kr. 16 0.
- det farmakologiske Institut..............................................6,000 — 00 —
- Institutet for almindelig Patologi....................................6,000 — 00 —
- det retsmedicinske Institut................................................2,500 — 00 —
efter Ministeriets Forslag til Finanslovforslaget for 1910—11 foreløbig skøns-
mæssig nedsatte med henholdsvis 600 Kr., 800 Kr., 260 Kr. og 500 Kr.
Ved Tillægsbevillingslovene for 1910—11, 1911 — 12, 1912 — 13 og 1913—14
blev Annuerne imidlertid ved særlige Bevillinger bragt op til de ovennævnte
af Institutbestyrerne oprindelig foreslaaede Beløb. Da det saaledes heraf
syntes at fremgaa, at Instituternes Drift ikke lod sig gennemføre med
mindre Tilskud end oprindelig foreslaaet, blev ved Finansloven for 1914—
15, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A., Sp. 1321—24, de ovenfor
nævnte Summer, fastsatte som Instituternes normale Annua.
— Ved samme Finanslov, jfr. Rigsdagstidende 1913 — 14, Tillæg A.,
Sp. 1327 — 30, blev det under Universitetets Udgiftspost d. 8., Til Varme
og varmt Vand ved disse Instituter samt disses Bidrag til Køleanlæget og
Tilsyn med Ledninger m. v., bevilgede anslaaede Beløb, 18,746 Kr. 73 0.,
jfr. Aarbog 1912 —13, S. 1221—22, paa Grundlag af en paa Rigshospitalet
foretagen Beregning, forhøjet med 1,878 Kr. 27 0. til et anslaaet. Beløb
af 20.625 Kr., der fordeler sig saaledes paa de enkelte Instituter:
a. Institutet for almindelig Patologi..............................................5,225 Kr.
b. Farmakologisk Institut................................................................5,400 —
c. Patologisk-anatomisk Institut.......................... 7,500 —
d. Retsmedicinsk Institut................................................................2,500 —
20,625 Kr.
d. Den dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet.
I Anledning af et af Bestyreren af Universitetets dermatologiske
Klinik paa Rigshospitalet, Overlæge, Dr. med. C. Rasch, indgivet, af det
lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende om 1) en Bevilling paa
1,000 Kr. aarlig til nævnte Klinik til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter
samt manuel Hjælp m. m., 2) en Bevilling paa 600 Kr. aarlig til Anskaffelse
og Vedligeholdelse af Moulager til Brug ved Undervisningen paa nævnte
Klinik; 3) en Bevilling paa 290 Kr. een Gang for alle til Refusion af et
206
Universitetet 1913—1914.
Belob af denne Størrelse, som er anvendt til Anskaffelse af Moulager, ud-
bad Konsistorium sig under 14. April 1913 en Udtalelse af Kvæstor, som i
Skrivelse af 23. Maj bl. a. udtalte:
•Paa Finansloven for Finansaaret 1903—04 bevilgedes under Univer-
sitetets l dgiftspost 7. o. et Belob af 1,000 Kr. til Udgifter ved Universi-
tetets dermatologiske Laboratorium paa Kommunehospitalet, jfr. Rigsdags-
tidende for 1902—03, Tillæg B., Sp. 337—40, og Universitetets Aarbog
for 1902 — 03, p. 545—46. Denne Bevilling paa 1,000 Kr., som senere op-
fortes paa Udgiftspost 7. n., forblev staaende paa de følgende Aars Finans-
love, indtil den udgik fra den 1. Maj 1911 at regne, paa hvilket Tidspunkt
Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme paa Rigshospitalet aabnedes, og
det til Kommunehospitalet hidtil knyttede dermatologiske Laboratorium
derfor ophørte at benyttes til Undervisning for de Studerende, jfr. Rigs-
dagstidenden for 1910—11, Tillæg B., Sp. 1175—76. Naar der ikke straks
efter Laboratoriets Flytning til Rigshospitalet blev søgt om et fornyet Til-
skud til dets Drift, havde dette, efter Dr. Raschs Oplysning, sin Aarsag i,
at man forst vilde forsøge, om man ikke kunde hjælpe sig med de Midler,
der stod til Hospitalets Raadighed. Dette har imidlertid vist sig umuligt,
og Dr. Rasch anholder derfor om, at der til Anskaffelse af Bøger og In-
strumenter samt manuel Hjælp m. m. maa blive bevilget Laboratoriet et
aarligt Tilskud af samme Størrelse som det, der var tillagt det, medens
det havde til Huse paa Kommunehospitalet. Med et saadant Tilskud paa
1,000 Kr. aarlig mener Dr. Rasch at kunne nojes, uanset at Arbejdet paa
det nye Laboratorium er blevet betydelig større end det var paa det tid-
ligere.
For at den dermatologiske Undervisning skal give de Studerende det
rette Udbytte, vil det, efter det af Dr. Rasch anførte, være nødvendigt,
at der paa Kliniken altid haves en Samling af Moulager eller farvede Voks-
afstøbninger af Hudaffektioner; en mindre Samling af saadanne Afstøb-
ninger lindes vel i Øjeblikket, men da dens Vedligeholdelse og Fornyelse
vil medføre en aarlig Udgift paa ca. 600 Ivr., anholder Dr. Rasch tillige om,
at der maa blive bevilget Laboratoriet et aarligt Belob af denne Storrelse.
Til nærmere Oplysning i saa Henseende skal det anføres, at Dr. Rasch for
Universitetskvæsturen mundtlig har oplyst, at den nuværende Samling
Moulager kun for en ringe Dele Vedkommende har kunnet anskaffes for
det tidligere Annuum for Laboratoriet. Efter det saaledes fremkomne maatte
det formentlig være særdeles ønskeligt, om de ansøgte Beløb paa ialt
1,600 Kr. aarlig kunde stilles til Laboratoriets Disposition, og man skal
derfor foreslaa en Indstilling til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet om, at der paa en ny Underkonto, enten under Universitetets Ud-
giftspost c., Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger
og Laboratorier, eller under Udgiftspost li., Til videnskabelige Formaals
Fremme, søges bevilget ordinært et Beløb af 1,600 Kr. aarlig som Tilskud
til Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet saaledes at
1,000 Kr. beregnes til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter samt til manuel
Hjælp m. m. og 600 Kr. beregnes til Anskaffelse og Vedligeholdelse af
Moulager til Brug ved Undervisningen.
For saa vidt Dr. Rasch endelig har ansøgt om en Bevilling paa 290 Kr.
een Gang for alle, fremgaar det af de hans Andragende medfølgende Bilag,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
207
at dette Beløb er medgaaet til Anskaffelse af nye Moulager til det derma-
tologiske Laboratorium i Finansaaret 1912 — 13. Rigshospitalet liar fore-
løbig udlagt Beløbet, men da Moulage-Samlingens Formaal udelukkende er
at tjene Undervisningen, synes Hospitalet at have billigt Krav paa at faa
Beløbet refunderet af Universitetet. Man kan ganske vist ikke anse det for
heldigt, at der paa Universitetets Budget søges en særlig Bevilling i saa
Henseende; men man skal derimod foreslaa, at Kirke- og Undervisnings-
ministeriets Tilladelse søges udvirket til, at Beløbet afholdes af Universi-
tetets Udgiftspost k. 5., Undervisningsmateriale, for afvigte Finansaar. Det
kan imidlertid forudses, at denne Kontos Beløb af 500 Kr. vil blive op-
brugt til andre Udgifter, og den her omhandlede Udgifts Henvisning til
Kontoen, vil derfor medføre en tilsvarende Overskridelse af denne. Man
skal derfor med Hensyn til Tilvejebringelsen af de herommeldte 290 Kr.
bringe i Forslag, at der til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
gøres Indstilling om, at et Belob af 290 Kr., som er anvendt til Anskaffelse
af Moulager til Universitetets dermatologiske Klinik, tillades afholdt som
Overskridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5., Undervisningsmateriale,
for Finansaaret 1912 —13 mod fornøden Forklaring i Regnskabsoversigten.«
I Skrivelse af 26. Maj 1913 udtalte Konsistorium, der for de to først-
nævnte Bevillingers Vedkommende ønskede Sagen underkastet en Behand-
ling i dets Bevillingsudvalg, forinden det tog Stilling til den, at det med
Hensyn til det allerede anvendte Beløb af 290 Kr, var enig med Rigshospi-
talets Direktør og Universitetets Kvæstor i, at Udgifterne til Moulage-
samlingen burde afholdes af Universitetet, og at det ligeledes kunde slutte
sig til Kvæstors Forslag om, at det anvendte Beløb afholdtes som Over-
skridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5. for afvigte Finansaar, idet
Konsistorium, der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 1. April 1894, har
Dispositionsretten over de paa denne Konto aarlig bevilgede 500 Kr., jfr.
Rigsdagstidenden 1893—94, Tillæg A., Sp. 993—94, allerede forinden Do-
cent Raschs Andragende fremkom, havde disponeret over Kontoens sam-
lede Béløb.
Ministeriet bifaldt derefter 30. Juni 1913, at et Beløb af 290 Kr.,
som var anvendt til Anskaffelse af Moulager til Brug ved Undervisningen
paa Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet, afholdtes som
eventuel Overskridelse af Universitetets Udgiftspost k. 5., Undervisnings-
materiale, for Finansaaret 1913—14 mod fornoden regnskabsmæssig For-
klaring.
Efter at den ovennævnte Udvalgs-Behandling var foretaget, ind-
stillede Konsistorium 30. Juni 3 913 de af Docent Rasch ansøgte 2 aarlige
Bevillinger til Optagelse paa Finansloven for 1914—15 og paa denne blev
der derefter under en ny Konto c. 26 optaget en Bevilling paa 1,600 Kr.
til Universitetets dermatologiske Klinik paa Rigshospitalet; hvoraf 1,000 Kr.
til Anskaffelse af Bøger og Instrumenter samt manuel Hjælp og 600 Kr.
til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Moulager (farvede Voksafstøbninger),
til Brug ved Undervisningen, jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Till. B.,
Sp. 373-74.
208
tJniversitetet 1913—1914.
">. Det filologisk-liistoriske Laboratorium.
Aarsberetning 1913—14.
(Professor, Dr. >J. L. Heiberg).
Laboratoriets Lærerraad har bestaaet af: Professorerne Steenstrup,
Erslev, Høffding, Paludan, Jespersen, Nyrop, Heiberg, Jonsson, Dahlerup,
Pedersen, Wilkens, Drachmann, V. Andersen, Olrik og Sandfeld Jensen,
samt Docenterne Sarauw, Gudmundsson og Gronbech. Som Forstander
fungerede Professor Heiberg indtil sin Afrejse til Udlandet i Midten af
Januar 1914; i den øvrige Del af Aaret fungerede Professor Dahlerup.
Om Virksomheden kan meddeles følgende: I Efteraarshalvaaret 1913
holdt 10 Lærere 11 Øvelsesrækker med 16 Timer ugentlig; i Foraarshalv-
aaret 1914 holdt 6 Lærere 7 Øvelsesrækker med 12 Timer ugentlig, desuden
O
Privatdocent, Dr. phil. Ellen Jørgensen 1 Række med 2 Timer ugentlig.
Til Laboratoriet havde ved Finansaarets Slutning 309 Studerende
Adgang, nemlig 209 Studenter, 35 Kandidater og 5 lkke-Studenter; ved
samme Tid i 1913: 267, nemlig henholdsvis 232, 29 og 6.
Over Besøget paa Læsesalen kan meddeles følgende Oversigt, ud-
draget af den sammesteds fremlagte Navne protokol (Salen er aaben Kl. 9
— 8, Lørdag dog kun 9—4):
Dagetal Besøgende
April................... Maj .................... Juni.................... ................... 25 ................... 22 ................... 24 117 77 402
Juli.................... ................... 5 43
August................. ................... 5 70
September.............. Oktober................. ................... 25 ................... 27 1,272 1,884
November............... ................... 24 1,662
December............... ................... 18 1,032
Januar.................. ................... 22 516
Februar................ ................... 24 1,238
Marts................... ................... 26 1,484
247 11,553
Laboratoriet har i Aarets Løb modtaget Boggaver fra følgende Insti-
tutioner: Universitetet, Universitetsbiblioteket, Professorernes Læseindret-
ning, Udvalget for folkelig Universitetsundervisning, Det kgl. Bibliotek.
Rigsarkivet, Det statistiske Departement, Det kgl. danske Videnskabernes
Selskab, Det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Den
danske historiske Forening, Den norske historiske Kildeskriftkommission,
Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Selskabet til historiske Kilde-
skrifters Oversættelse, Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie,
Selskab for nordisk Filologi, Direktionen for Københavns Brandforsikring,
Dansk Ingeniørforening, G. E. C. Gads Boghandel, og fra følgende enkelte
Personer: Professorerne Erslev, Paludan, Nyrop, Heiberg, Jonsson; Docent
Grønbech: Fru Mag. art. Ada Adler, Bibliotekar Alfr. Krarup, Dr. phil.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 209
s
Johs. Lindbæk, Stud. mag. Chr. Hein Nielsen, Dr. phil. G. Schiitte, Dr. phil.
0. Siesbyes Arvinger, Professor emer. Dr. phil. Vilh. Thomsen.
Komiteen for den 15. internationale Orientalistkongres i København
1908 har ved sin Sekretær, Docent, Dr. phil. Chr. Sarauw, tilstaaet Labo-
ratoriet Indtægten af Salget af Kongressens Beretning.
Fra den polytekniske Læreanstalt er som Gave modtaget 4 indram-
mede Billeder af bekendte Filosoffer.
Under 6. Marts 1914 modtog Laboratoriets Forstander fra Cand. theol.
& Stud. mag. S. V. Rasmussen følgende Henvendelse:
»I Anledning af Professor Høffdings 70-aarige Fødselsdag (11. Marts
1913) lod Deltagerne i hans Laboratorieøvelser i Foraaret 1913 Kunstner-
inden Fru Thyra Boldsen — der for øvrigt selv deltog i Øvelserne — udføre
en Marmorbuste af Professor Høffding. Busten, der nu er færdig, ønskes
skænket til Universitetets filologisk-historiske Laboratorium, og vi tillader
os paa denne Maade at forhøre os hos Laboratoriets Styrelse om, hvorvidt
Universitetet skulde være villigt til at modtage nævnte Gave«.
Efter at have anmodet Docent, Dr. phil. Fr. Beckett om en Erklæring
om, hvorvidt Busten fandtes egnet til Opstilling paa Laboratoriet, og fra
denne under 10. Marts at have modtaget en Udtalelse, der konkluderede
1, at Laboratoriet uden Betænkelighed med Tak og Paaskønnelse kunde
modtage Studenternes Tilbud, indsendte Forstanderen under 11. s. M. en
Indstilling til Konsistorium, anbefalet af det filosofiske Fakultet under
24. s. M., hvorefter Forstanderen under 30. April modtog følgende Skrivelse
fra Konsistorium:
»I Overensstemmelse med Hr. Professorens Indstilling i Skrivelse af
11. f. M. bemyndiger Konsistorium Dem herved til paa Filologisk-historisk
Laboratoriums Vegne at modtage en Laboratoriet af en Kreds af Studerende,
som Gave tilbudt Marmorbuste af Professor, Dr. Harald Høffding, dog at
Busten i Henhold til et af Professor Høffding udtalt Ønske, ikke maa op-
stilles i Laboratoriets Lokaler, saa længe han virker som Lærer ved Uni-
versitetet.
Det tilføjes, at man i en Skrivelse af Dags Dato overfor Givernes
Repræsentant har udtalt Universitetets Tak for den nævnte Gave med
Bemærkning om det foran anførte Vilkaar for dennes Modtagelse«.
Busten, der er udført i Marmor fra Naxos, er i Juni Maaned 1914,
efter at have været udstillet paa Kunstudstillingen paa Charlottenborg,
blevet afleveret til Universitetet.
Under 20. Maj 1914 tillod Konsistorium, at Busten blev fotograferet
til den til Studiebrug beregnede Billedsamling i det nationalhistoriske Museum
paa Frederiksborg.
I Aarets Løb er Bogsamlingen ved Køb og Gaver forøget med 318
Bind, deraf 142 nye Værker, fordelte paa Afdelingerne saaledes:
27
Universitetets Aarbog
210 Universitetet 1913—1914.
*
Værker Bind
Fælles...........».. k........................................................4 32
Nordisk ....................................................................................27 60
Tysk...................................................................................10 20
Engelsk....................................................................................3 8
Romansk...........................................................................10 43
Klassisk....................................................................................70 95
Sprog, Alm. og sammenlign..................................................5 12
Historie....................................................................................9 28
Religionshistorie......................................................................2 6
Filosofi......................................................................................2 14
142 318
Den aarlige Bevilling paa 3,500 Kr., er anvendt saaledes:
Assistance, Rengøring m. m...............:........................Kr. 1,080.00
Papir, Porto, Inventar m. m....................................................— 438. 77
Bogindkob........................................................................................— 1,149.79
Indbinding........................................................................................— 831.44
Kr. 3,500. 00
6. Det psykofysiske Laboratorium.
Under 14. April 1914 tilbod Laboratoriets Bestyrer, Professor Alfred
Lehmann at skænke til Opsættelse i Laboratoriets Lokaler, i den nye Studie-
gaard, en nojagtig Gengivelse af den Bronze-Portrætmedaillon af Professor
W. Wundt i Leipzig, Grundlæggeren af de psykofysiske Laboratorier, som
blev opsat i Leipziger Laboratoriet af hans Elever, da han i 1902 fyldte 70
Aar, samt at lade den indfatte i grønt Marmor, i størst mulig Lighed med
Originalen.
I Skrivelse af 30. s. M. modtog Konsistorium Gaven med Tak.
7. Den botaniske Have.
a. Aarsberetniny 1914.
(Direktør, Professor Chr. Raunkiær).
A. Haven i snævrere Forstand.
(Botanisk Gartner Axel Lange)
1. Frilandsanlæget. Busketter og Kvarterer er viutergravede og ren-
holdte som sædvanlig. Stenhøjen nedenfor Væksthus Nr. 5 er helt omsat
og paany beplantet. Ved samme Lejlighed er 71 m Rendesten dels omsat,
dels ny anlagt, og 126 m2 Gang er bleven hakket op og paanv makadamiseret.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 211
Til Lyngpartiet paa Stenhøjsanlæget ved Foden af Observatoriehøjen er
føjet et mindre Stykke; her er den oprindelige Jordbund, i ca. 35 cm Dybde,
af gravet og bleven erstattet med sand- og grusblandet Mose- og Lyng jord.
1 Partiet omkring det meteorologiske Observationshus er en Del Træer
bortryddede, en Del af de tilbageblevne Planter er omplantede, og fiere
unge Planter er fra Planteskolen plantede herhen. Af Havens Træer er en
Del bortryddede; enkelte Steder er unge Planter sat i de gamles Sted.
Omkring en gammel Lind (Tilia platyphylla var. vitijolia), som led af
Mangel paa Næring, og som det var af en vis Interesse at bevare, da den
i sin Tid skal være overflyttet hertil fra den gamle botaniske Have ved
Charlottenborg, er Jorden bortgravet i en 1 m dyb og 1 m bred Grøft, og
ny næringsrig Muldjord — ialt ca. 400 Børefulde — er paakørt i Stedet.
Ligesom i Aaret 1909 har man i Aar foretaget en Optælling af, hvor
mange Personer, der i Aarets Løb passerer ind ad de 2 Laager (Gotersgade-
Laagen og Sølvgade-Laagen); Optællingen er sket den sidste Uge i hver
Maaned og har givet følgende Resultat:
Sidste Uge i Januar..................................................................18,640 Personer
— - Februar..............................................................27,255 —
• Marts..................................................................30,670
— - April............................................38,940
- Maj ....................................................................36,770
— - Juni....................................................................34,080
— - Juli....................................................................25,660
— - August................................................................29,590 —
— - September............................. 30,140
— - Oktober..............................................................22,010 —
— - November............................. 18,540
— - December..........................................................13,700
325,995
Hvilket giver et samlet Besøg af ca. 1,416,500 Personer om Aaret.
For at holde Søen i den rette Vandstandshøjde har Pumpen været
benyttet 14 Gange i 76 Timer, hvorfor der særligt i dette Øjemed maatte
fyres under Kedlerne i 29 Timer. Sammenholdes disse Tal med Opgørelserne
for tidligere Aar ses en iøjnefaldende Forskel. Søens Vandspejl begyndte
allerede i Foraaret at synke og fortsatte dermed Sommeren igennem saa
stærkt, at det hen paa Slutningen af Sommeren var ca. 30 cm under normal
Højde. Der er næppe nogen Tvivl om, at denne Formindskelse af Vand-
mængden i Søen staar i Forbindelse med den store Udgravning til Boule-
vardbanen. Om der ved dette Ingeniørarbejde er overskaaret Vandaarer,
som førte Vand til Søen, eller om Udgravningen har suget Vand til sig,
der ellers naturligt maatte søge til Søen, kan ikke siges, lige saa lidt som
det kan vides, om man fremtidig vil have denne Ulempe, eller om For-
holdene vil bedre sig, naar Banen er færdig
Efter at den Vandledning, som fører Vand fra Sortedamssøen til Søen
i Botanisk Have, og som havde fungeret utilfredsstillende hele Sommeren,
hen paa Efteraaret havde været opgravet og renset for Pilerødder og derved
atter var kommet i Orden, steg Søens Vandmængde igen til det norma le
212
Universitetet 1913—1914.
Havens Forbrug af Vandledningsvand (gennem Maaler) har i Aarets Løb
(fra 22. September 1913—24. September 1914) beløbet sig til 8,810 m3.
De stipulerede vederlagsfri 9,200 m3 er saaledes ikke naaede.
2. Som Arboret. Renholdelse mellem Planterne i Planteskolen har
fundet Sted som sædvanlig. Af de i 1904 plantede Graner i Arboretet ved
Filosofgangen, er nogle Eksemplarer (ca. 25 Stk.) bortfjernede for at give
bedre Plads til andre, medens nogle faa andre Eksemplarer er flyttede hen
paa Steder, hvor der var Betingelser for en bedre Udvikling. Fra Plante-
skolen i Botanisk Have er til Arboretet i Feldskov henflyttet 32 Eksem-
plarer af Cornus og Spiræa (4 Arter). Nummerpæle og Etiketter er eftersete
og fornyede, af de første (Egepæle med paamalet Nummer) er fornyet
70 Stykker.
3. Væksthusene. Planterne er omplantede og renholdte som sædvanlig;
13 Planter er omplantede i Ballier. I Orchidéhuset har i Aarets Løb
blomstret 92 Arter og Y'arieteter. 1 Løbet af Foraaret og Sommeren var
der i de to Væksthusafdelinger 7 a og 7 b opstillet en stor Samling af Begonia-
Arter og Varieteter, som Haven navnlig i Løbet af de sidste Aar havde
skaffet til Veje, dels gennem sine Forbindelser i Udlandet, dels ved Hjælp
fra Gartnere her i Landet. Alt i alt rummede Samlingen ca. 50 Arter m.
Varieteter og 40 Havesorter. Revisionen af disse Planter blev foretagen
af Mag. sc. C. Christensen (se under 9. Plantebestemmdsesarbejdet). Ved den
franske Kunstudstilling i Sommer udlaante Haven en Del Potteplanter til
Udsmykning af Lokalerne.
Bygningerne. I Museumsbygningen er der bleven indlagt elektrisk
Lys. Hertil var der paa Finansloven bevilget 4034 Kr.
Hallens Loft er hvidtet og Væggene ned til Galleriet er malede. Gul-
vene i Nr. 10, 11 og 13 samt Trappeopgangen er ferniserede. I Laboratoriet
er alle Gulve og Trapper ferniserede. I Portnerens Lejlighed er indlagt elek-
trisk Lys.
-5. Fro- og Plantebytningen. Fra 78 botaniske Haver og 4 Private
er i det forløbne Aar modtaget 1,864 Portioner Frø og fra 21 botaniske Haver
og 38 Private er modtaget 433 levende Planter og Stiklinger. Blandt Giverne
kan nævnes: Etatsraad Aabye, Gartner Birch (Aurehøj), Dr. Borries, Gros-
serer Chr. Erichsen, Adjunkt Ferdinand, Klostergartner Haar, kgl. Have-
selskab, Gartner Klixbiill, Prof. Jul. Lassen, Mag. art. M. Lorentzen, Apo-
teker Møller, Assistent Gram-Nielsen, S. Nielsen (Argentina), Gartner
Pallesen (Orebygaard), Gartner J. P. Pedersen (Chicago), Slotsgartner Ras-
mussen (Tranekjær), Fru Resvoll (Norge), Gartner J. S. Riis (Giesegaard),
Gartner Joh. Steenberg, Direktør Thielst, Operasanger Wiinstedt, samt af
Havens Personale Dr. Børgesen, Gartner Hultkvist, Bot. Gartner Lange,
Dr. O. Paulsen og Undergartner Ulleriks.
Fra Haven er afgivet 10,109 Portioner Frø til 98 botaniske Haver
og 73 Skoler, Institutioner og Ha ve venner. Af Stiklinger og levende Planter
er afgivet 1,617 Stkr. til 3 botaniske Haver og 62 Skoler, Institutioner og
Private. Foruden til Universitetslærernes Forelæsninger, Øvelser og Eksa-
miner samt til den pharmaceutiske Læreanstalts Undervisning i Botanik
er der af afskaarne Blomster afgivet 916 Portioner. Disse fordeler sig paa
følgende Maade: 140 Portioner til Kursus, 56 til Manuduktion, 225 til Latin-
og Realskoler, 305 til Pigeskoler, 96 til Kommuneskoler, 50 til Statens
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 213
Lærerhøjskole og 44 til Skolelærereksamen ude i Landet. Endvidere er
afgivet Blomster og andre Plantedele til den ved det Bulowske Legat opret-
holdte Tegneundervisning, og i Sommerens Løb 10 Portioner til Teknisk
Skole, ligeledes til Brug ved Tegneundervisning. Til videnskabeligt Brug
har Haven tilsendt den botaniske Have i Gottingen Eksemplarer af de
Hydrilla og Elodea-Arter, som dyrkes her, ialt 4 Arter.
Endvidere har Mag. sc. Frk. J. Hempel ligeledes til videnskabeligt
Studium fra Haven modtaget 10 Arter succulente Planter.
6. Personalet. Undergartner Madsen var i Aarets Løb sygemeldt i
13 Uger. Megen Sygdom var der i det forløbne Aar blandt Opsynsmændene
og Arbejderne, alt i alt beløb Sygedagene blandt det daglønnede Personale
sig til 375 Dage. 2den Fyrbøder, K. L. Jensen, var indkaldt til Sikrings-
styrken, som Reserveoversergent, fra Begyndelsen af August — Aaret ud,
og to af Havens Dagarbejdere var indkaldte til Tjeneste i henholdsvis 18
og 8 Uger. Som det vil ses heraf, har Havens Arbejdsstyrke i det forløbne
Aar været stærkt reduceret.
7. Forsøgshaven. Denne er benyttet af Professor C. Raunkiær, Pro-
fessor W. Johannsen, Dr. phil. C. H. Ostenfeld, Dr. O. Paulsen, Dr. H. E.
Petersen og Mag. sc. Ferdinandsen.
8. Der er udstedt Adgangskort (til Haven, ved Bibliotekaren se Side
216) ved Gartneren til 29 Manuduktører og Lærere tildels med Adgang til
Væksthusene. Adgangskort til at male i Haven og Husene er udstedt til
37 Personer.
9. Plantebestemmelsesarbejdet i 1914. I det forløbne Aar har Mag. sc.
C. Christensen tilendebragt Bestemmelsen af Væksthusenes Bregner, hvilken
paabegyndtes sidste Aar, og desuden har han bestemt Begonia-Arter; ialt
har han foretaget ca. 130 Bestemmelser. Assistenten ved Plantebestemmelsen,
Dr. phil. Ove Paulsen, har bestemt ca. 600 Planter samt revideret dansk
Kvarter to Gange og Dele af Staudekvarteret een Gang. Ca. 15 Bestem-
melser er foretagne af botanisk Gartner A. Lange, og enkelte af Prof.
Bitter i Bremen og Mrs. Agnes Chase i Washington.
B. M u s e e t.
(Museumsinspektør, Dr. pliil C. Hansen Ostenfeld).
7. Bestemmelses- og Konservatorarbejder, a. Herbarierne. Bestem-
melsesarbejder: Museumsinspektøren har bestemt grønlandske Planter
(Thule-Ekspeditionen) og forskellige mindre Samlinger af danske. Museums-
assistent, Dr. O. Paulsen har bestemt sine nordamerikanske Indsamlinger,
samt fortsat Bearbejdelsen af Dansk Vestindiens Planter (følgende Familier
er behandlede: Loranthaceæ, Aristolochiaceæ, Polygonaceæ, Chenopodiaceæ,
Amarantaceæ, Nyctaginaceæ, Batidaceæ, Phytolaccaceæ, Aizoaceæ, Portu-
lacaceæ, Basellaceæ, Caryophyllaceæ, Nymphæaceæ og Menispermaceæ).
Assistent, Mag. Ferdinandsen har bestemt en stor Mængde Planter indsendte
til den topografisk-botaniske Undersøgelse af Danmark, samt indsendte
Svampe. Bestemmelser er endvidere foretaget af Docent, Dr. L. Kolderup
Rosenvinge (danske Havalger), Bibliotekar, Dr. F. Børgesen (vestindiske
Havalger), Mag. sc. C. Christensen (Bregner), Cand. pharm. A. Hesselbo
214
Universitetet 1913 —1914.
«
(Mosser), Mag. sc. 0. Winge (Svampe). (For udenlandske Botanikeres Ar-
bejder ved vore Samlinger se Afsnittet: Benyttelse af Samlingerne).
Konservatorarbejder: 1. Dansk Herbarium: Indordning af nyt Ma-
teriale. 2. Arktisk Herbarium: Islandske Mosser bragte i fuldstændig Orden
ved Kand. Ilesselbo. 3. General herbariet: Det meste af Mosherbariet er
sorteret til Art, men den endelige Ordning ikke foretaget. Der er (efter
Forgiftning med Sublimatopløsning) opklæbet 3,488 Ark, mest med Kar-
planter.
I). Tor- og Spritsamlingen. Foranlediget ved Oppudsning og Maling
i Hallen blev alle de der opstillede store Plantepræparater nedtagne og
eftersete, hvorved en stor Del blev udskudte som værdiløse. I øvrigt som
sædvanlig Indordning af nyt Materiale.
c. Nyttesamlingen. Nyt Materiale indordnet. Undersøgelser fore-
tagne i Anledning af Forespørgsler vedrørende tekniske Planteprøver.
I*. Besletn melses- og Ordningsarbejder for den ekstraordinære Sum
til Ojiarbejdelse af Museets Samlinger. Da den i 1909 bevilgede 5-aarige
Hjælp til Oparbejdelse af Museets Samlinger sluttede i April 1914, havde
Havens Direktør søgt en nv 2-aarig, mindre Sum til Fortsættelse af denne
Bevilling. Denne Ansøgning optoges paa Finansloven for 1914 — 15, hvorfor
de paabegyndte Arbejder kunde fortsættes — ialt Fald i Hovedsagen —
igennem hele Aaret.
Assistent, Mag. C. Ferdinandsen har paabegyndt Indordningen —
efter fornyet Konservering - af afdøde Professor E. Rostrups danske Svampe-
samling, som i 1908, efter en særlig Bevilling købtes til Museet, og om
hvilken Cand. pharm. .1. Lind i 1913 har udgivet et udførligt Værk (Danish
Fungi as represented in the herbarium ol' E. Rostrup).
Dr. phil. O. Galløe har afsluttet den foreløbige Indordning i vort
Li kenherbarium af en stor Mængde Materiale, der i Tidens Lob var kommet
til: endnu mangler den endelige Ordning samt Indskydning af de i de sidste
Aar tilkomne nye Samlinger og Eksikkaterne.
2. Benyttelse af Museets Samlinger. Følgende Botanikere har i 1914
modtaget Planter til Laans (de med * mærkede er allerede tilbagesendte):
F. Bubak (Septoria nebulosa Rostr.); M. Gård, Bordeaux (Fucus ceranoides);
E. Gilg, Berlin (* forsk, afrikanske Capparidaceæ); H. Gliick, Heidelberg
(Slægterne Caltha og Hydrocotyle, danske og arktiske Utriculariæ, forsk.
Batrachium-Bastarder): Gunnarsson, Malmø (* Comarum palustre); A. S.
Hitchcock, Washington. D. C. (* Græsser fra Nord-Amerika; tropisk-ameri-
kanske Græsser); L. Roniell, Stockholm (brasilianske Polyporaceæ); L. K.
Rosenvinge, Kbhvn. (Lithothaninier); Frk. A. Seidelin, Kbhvn. (* danske
Utriculariæ); Sydow, Berlin (* Dothideaceæ); H. W. Wollenweber, Washing-
ton, D. C. (* Fusarium og * forsk. Hypocreaceæ).
Ældre Laan er i 1914 tilbagesendt af følgende Botanikere: C. Chri-
stensen, Kbhvn. (forsk, amerikanske Dryopteris); Ekman, Stockholm (Ver-
nonia fra S. Amerika og Vestindien); I. Hagen, Trondhjem (arktiske Oli-
gotrichum); O. Hagerup, Kbhvn. (Linnæa); C. Olsen, Kbhvn. (Cornus suecica
og canadensis); F. Pax, Breslau (Mercurialinæ); I. LTrban, Berlin (amerik.
Olacaceæ). Med Fradrag af disse Botanikere udestaar endnu ældre Laan
samt Laan fra 1913 hos de i Aarsberetningen for 1913 nævnte Videnskabs-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
215
mænd, og det vil være tilstrækkelig at henvise dertil fremfor at gentage
alle de der opførte Navne.
Museet har foruden af Havens og Museets eget Personale (8) været
benyttet af 15 danske Botanikere; blandt dem, der har arbejdet i længere
Perioder, kan nævnes Mag. C. Christensen, Stud. mag. O. Hagerup, Cand.
mag. K. Jessen, Prof. emer. E. Warming. Endvidere har Museet været be-
søgt af 3 udenlandske Botanikere.
3. Udsendelse af Dubletter fra Museet. Til Berliner Museet er sendt en
Del Dubletter af Ørsted'« og Liebmann's Samlinger, samt nogle arktiske
Saxifragæ. Til Danmark Lærerforenings Bureau for Samlingsgenstande er
leveret nogle Prøver af Nytteplanter.
Arbejdet med Dubletkataloget er fortsat.
4. Museets Forøgelser. Fra følgende Instituter har Museet i 1914
modtaget Planter som Gave eller i Bytte: Zoologisk Museum, Kobenhavn
(Kalkalger fra Australien); Lunds botaniske Forening (svenske Blomster-
planter); New York Botanical Garden (337 vestindiske Planter); den kejser-
lige botaniske Have i Petrograd (189 Planter); det botaniske Institut i
Utrecht (55 vestindiske Planter). — Endvidere er Museets Samlinger blevne
forøgede ved Gave eller Køb fra følgende Personer: Hr. L. Bredenberg
Andresen, Viborg; Hr. Svend Andersen, Kbhvn.; Dr. F. Børgesen,
Kbhvn,; Mag. Ditlevsen, Kbhvn.; Enkefru Enevoldsen, Kblivn.; Hr. P.
Freuchen, Thule, N. V. Grønland (46 grønl. PL); Apoteker Gunnarsson,
Malmø; Frk. Ellen Hansen, Gentofte; Dr. Helgi Jonsson, Reykjavik; Løjt-
nant C. Knauer, Kongo (Phylloclinium); bot. Gartner Axel Lange, Kbhvn.;
Adjunkt Jonathan Lange's Efterladte; Hr. O. Leonhardt, Nossen ved Berlin;
Cand. J. Lind. Lyngby; Stud. mag. Carsten Olsen; Dr. Ove Paulsen, Kbhvn.
(ca. 1,500 nordamerikanske Planter); Prof. F. Petrak, måhr. Weisskirchen
(440 Ekspl. af Flora Bohem. et Morav. exsicc.); Hr. Ernst v. d. Recke,
Kbhvn.; Mag. O. Rostrup, Kbhvn,; Frk. A. Seidelin, Kbhvn.; Prof. I. Urban,
Berlin (25 vestindiske Orkideer); Prof. E. Warming, Kbhvn.; Præparator
Weber, Berlin (479 Ekspl. af A. Stolz, Herb. Africæ orient.).
Eksikkatsamlinger. Som Gaver er modtaget: Lichenes exsicc. Nor-
vegiæ N. 451—475, fra Bergens Museum, og American Grasses N. 1—200,
fra U. S. National Herbarium, Washington. Ved Køb er erhvervet: Algæ
adriaticæ, fase. 3; Collins, Setchell & Holden, Phycotheca bor.-americ., fase.
39; Dahlstedt, Taraxaca Scandinav. exsicc., fase. 4; Malmø, Lichenes suecici
exsicc., fase. 16—19; Prager, Europ. Harpidium u. Calliergon, N. 101 — 123;
F. Petrak, Cirsiotheca, Lief 1 — 14; Sydow, Fungi exotici, fase. 5—6; Myco-
theca german., fase. 25—26; Zahn, Hieraciotheca europ., cent. 9, og Zenker,
Plantæ Kamerunenses, Cent. 5—6.
Haandbiblioteket er blevet forøget med: C. Christensen, Index Fili-
cum, Supplementum; Engler u. Prantl., Naturi. Pflanzenfam., Ergånzungs-
heft 3; Rabenhorst, Kryptogamenfl., Bd. VI, Lief. 18—19, og Bd. X, Lief.
122.
o. Laan af Planter fra andre Institutioner. Museumsassistenten, Dr.
Ove Paulsen har laant nogle vestindiske Amarantaceer fra Berliner Museet.
6. Museets Personale. Museets Personale er uforandret fra i Fjor.
Under Museumsinspektørens Fraværelse (i Aarets første Maaneder i Vest-
Universitetet 1913 — 1914.
indien, i de sidste i Vest-Australien) varetog Museumsassistenten, Dr. Paulsen
og Assistent C. Ferdinandsen de lobende Forretninger.
7. Museets Lokaler. Benyttelsen er den samme som i Fjor. — Der
er foretaget en højst nødvendig Rensning og Maling af den store Hals Loft
og Vægge, hvorved der ogsaa ved Fjernelse af en Del værdiløse store Plante-
præparater blev skaffet betydeligt bedre Lysforhold.
C. Biblioteket.
(Bibliotekar, Dr. F. Burgesen).
Biblioteket har været aabent i 126 Dage, Læsestuen har været besøgt
af 1,152 Personer og Udlaan fandt Sted til 585 Personer, som laante 758
Værker i 935 Bind. Desuden har Biblioteket daglig været benyttet af Havens
og Museets Funktionærer samt til Brug ved Forelæsninger.
Biblioteket har modtaget 142 Tidsskrifter (hvoraf 46 var Gaver) og
214 Værker (af hvilke 101) var Gaver). Giverne var: Danmark: Univer-
sitetet, det kgl. Bibliotek, Zoologisk Museum, Meteorologisk Institut, det
forstlige Forsøgsvæsen, Kommissionerne for Danmarks geologiske Under-
søgelse, for Grønlands Undersøgelse, for Havundersøgelse, Danish Regional
Bureau, Conseil permanent pour Texploration de la mer, det kgl. danske
Videnskabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, det kgl. danske
Landhusholdningsselskab, Botanisk og Naturhistorisk Forening, Redak-
tionerne af Gartnertidende og »Haven«, Udvalget for Naturfredning, Dansk
Frøkontrol, Statens Planteavlsudvalg, Foreningen til Svampekundskabens
Fremme, Hr. Svend Andersen, Dr. F. Borgesen, Mag. sc. C. Christensen,
Mag. sc. C. Ferdinandsen, Oberstløjtnant Jenssen-Tusch, Professor W. Jo-
hannsen. Dr. Helgi Jonsson, Gartner A. Lange, Cand. pliarm. J. Lind, Mag.
sc. Ove Paulsen, Professor F. K. Ravn, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent
Stanim, Komponist Alfred Toft, Professor Vilh. Thomsen, Professor Eug.
Warming, Professor Fr. Weis, Dr. Wesenberg-Lund. Mag. sc. O. Winge.
Udlandet: Botanisk Museum, Hamborg; kgl. bayerische Akademie der
Wissenschaften, Miinchen; Direktion des kgl. bot. Gartens und Museums in
Dahlem (Berlin); K. k. naturh. Hofmuseuin, Wien; s'Rijks Herbarium,
Leiden; Jardin Botani^u^ de l fitat, Bruxelles; Academie imperiale des
Sciences, Petrograd; Jardin imperial, Petrograd; The botanical laboratory
of the Universitv, Birmingham; The trustees of British Museum, London;
The Superintendent of Government Printing, India; Departement de l'Agri-
culture aux Indes Néerlandaises, Buitenzorg; U. S. Department of Agri-
culture, Washington; Gray Herbarium, Harvard University; Professor Sv.
Murbeck, Lund; Professor O. Nordstedt, Professor C. S. Sargent, Jamaica
Plain, Mass.; 183 Bøger er blevne indbundne og 171 mindre Hæfter indsatte
i Kartonomslag.
Portrætsamlingen er bleven forøget med 1 Billede, skænket af Pro-
fessor O. Nordstedt i Lund.
Adgangskort til Haven er af Bibliotekaren udstedt til 62 ministerielle
og Universitetets Embedsmænd m. fl., 4 Botanikere, 32 Studd. mag., 77 Studd.
og Exam. pharm., 11 Lærere og Lærerinder, 67 Seminarieelever, 7 Landbo-
højskoleelever, 48 Elever ved Statens Lærerkursus,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
217
D. Personalia.
Dr. C. H. Ostenfeld var med Understøttelse af Carlsbergfondet i De-
cember 1913 i Nordamerika (New York og Washington) for at studere i
Museernes Samlinger, og fortsatte derfra sin Rejse til de Dansk-vestindiske
Øer, hvor han studerede Havets Plankton og gjorde Indsamlinger af Plante-
væksten til Museet. Han kom hjem i Slutningen af Marts 1914.
Efter Indbydelse af The British Association of the Advancement of
Science og den australske Unionsregering rejste han i Slutningen af Juni
1914 via Cape til Vest-Australien, hvor han paa Grund af et Ulykkes-
tilfælde blev nødt til at opholde sig i længere Tid; under den senere Del
af sit Ophold der, var han i Stajid til at foretage botaniske Studier og gøre
Indsamlinger. Efter et 14 Dages Ophold paa Java kom han hjem til Jul 1914.
E. Videnskabelige Publikationer.
1) Prof. Raunkiær: a) Sur la végétation des alluvions méditérranéennes
fran^aises. Mindeskr. f. Jap. Steenstrup, Nr. XXXIII. b) Dansk Eks-
kursionsfiora. Tredie Udgave ved C. H. Ostenfeld og C. Raunkiær. Kbhvn.
1914. — c) »Gymnospermi« hos Knowltonia vesicatoria. Bot. Tids. 33:
379, 1 f. 1914. — d) Kimdannelse uden Befrugtning hos Chondrilla juncea
L. Bot. Tids. 33: 379-381. 1914.
2) Dr. C. H. Ostenfeld: New or noteworthy aqiiatic piants. Philippine
Journ. of Sci. C. Bot. 9: 259—260. 1914.
3) Dr. F. Borgesen-, a) The species of Sargassum found along the
coast of the Danish West Indies, with remarks upon the floating forms of
the Sargasso Sea. Mindeskr. f. Jap. Steenstrup, Nr. XXXIII. 1914. —
b) The Marine Algæ of the Danish West Indies. Part II. Phæophyceæ.
Dansk Bot. Ark. 2. Nr. 2. 1914.
4) Botanisk Gartner A. Lange: Vinteren 1911 — 1912 og dens Virkning
paa Havens Planter. Gartner-Tid. 30.
5) Mag. G. Ferdinandsen og Mag. Ø.Winge: a) Mykologisk Ekskursions-
flora S. 1—80 (fortsættes). — b) Studies in the Genus Entorrhiza C. Weber.
Dansk Bot. Arkiv 2, Nr. 1. — c) Ostenfeldiella, a new genus of Plasmodio-
phoraceae. Ann. of Bot. 28. — d) Misdannelser hos Boletus. Medd. For.
Svampek. Fremme. Bot. 1, fra 67 — 80.
6) Dr. Henning E. Petersen: Indledende Studier over Polymorphien
hos Anthriscus silvestris (L.) Hoffm. Kbhvn. Dr. Disp. 1914. Ogsaa og
med fransk Rés. i Dansk Bot. Ark. 1, Nr. 6. 1915.
b. To-aarig Bevilling til Forøgelse af det botaniske Museums videnskabelige
Arbejdskraft.
(Aarbog 1908-09, S. 531-33).
Paa Finansloven for 1914—15 blev der ekstraordinært bevilget 1.600 Kr.,
som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig, til Forøgelse af
det botaniske Museums videnskabelige Arbejdskraft, jfr. Rigsdagstidende
1913-14, Tillæg A., Sp. 1315-18.
Det af Direktøren, Professor Raunkiær, om denne Bevilling under
Uuiversitetets Aarbog. 28
218
Universitetet 1913 —1914.
30. Juni 1913. med Anbefaling af Kvæstor og Konsistorium, til Ministeriet
indsendte Andragende af 7. April s. A. var saalydende:
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge det hoje Ministerium om
en midlertidig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig i 2 Aar til Forøgelse af Bo-
tanisk Museums videnskabelige Arbejdskraft.
Paa Finansloven for 1909—10 bevilgedes et Beløb paa 2,400 Kr.,
som første Del af en 5-aarig Bevilling til forøget videnskabelig Assistance
til Oparbejdelse af Museets Samlinger. Denne Bevilling udløber med inde-
værende Finansaars Udgang. Der er i det forløbne Tidsrum blevet bear-
bejdet og ordnet en betydelig Del af vore mange ældre ubearbejdede Sam-
linger, men endnu er der meget tilbage. Dette uheldige Forhold, hvorved
værdifulde Samlinger henligger i utilgængelig Tilstand, skyldes Museets
ganske utilstrækkelige videnskabelige Arbejdskraft.
Ved Samlingernes aarlige Vækst medgaar naturligvis mere og mere
af det ansatte Personales Arbejdstid til de løbende Forretninger, ligesom
Besvarelserne af det stadig voksende Antal af Forespørgsler fra Publikum
ogsaa kræver baade Tid og Arbejde. Der bliver derved efterhaanden mindre
og mindre Tid til Behandlingen af Museets ældre Samlinger, saa meget
desto niere, som Bearbejdelse af nye Samlinger ogsaa maa udfores.
I Universitetets Lønningsforslag er ogsaa Utilstrækkeligheden af Mu-
seets videnskabelige Arbejdskraft — Personalet er ikke blevet forøget i
den sidste Snes Aar — anerkendt, idet der ved den foreslaaede Lønning
for Assistenten ved Museet er tilføjet: »mod forøget Arbejde«.
For midlertidig at bøde paa dette Savn er det, at jeg tillader mig at
andrage om en toaarig Bevilling paa 1,600 Kr. aarlig i Kontinuation af
den femaarige Bevilling paa 2,400 Kr. aarlig«.
Paa Foranledning af Kvæstor havde Direktøren endvidere under
Juni 1913 meddelt følgende nærmere Forklaring dels om de for den i
Finansaarene 1909—10 til 1913—14 givne 5-aarige Bevilling paa 2,400 Kr.
aarlig udførte Arbejder med Hensyn til den museumsmæssige Bearbejdelse
af Museets ældre Samlinger, dels om det tilbagestaaende Arbejde med Hensyn
til disse Samlinger kan ventes fuldført ved Hjælp af den nu ansøgte 2-aarige
Bevilling paa 1.600 Kr. aarlig.
A. De i de 4 forløbne Aar 1909—10 t'l 1912 —13 udførte Arbejder
vedrørende denne Sag er hovedsagelig følgende:
1. Af Liebnianns og Ørsteds meget omfattende centralamerikanske Sam-
linger er det forhaandenværende Materiale af en stor Bække Plante-
familier bragt i museunismæssig Stand, nemlig de fleste Familier af
den største Plantegruppe, de Fri kronede (Linaceae, Erythroxylaceae, Myri-
caceae, Menispermaceae, Piperaceae, Ranunculaceae, Malvaceae, Ampe-
lidaceae, Araliaceae, Ceratophyllaceae, Kosaceae, Saxifragaceae, Rham-
naceae, Phlatanaceae, Nvmphaeaceae, Phytolaccaceae, Portulacaceae,
Polygalaceae, Proteaceae, Magnoliaceae, Staphyleaceae, Sabiaceae, Cor-
naceae, Chloranthaceae, Hypericaceae, Salicaceae, Loranthaceae, Cista-
ceae, Capparidaeeae, Oenotheraeeae, Cucurbitaceae, Combretaceae, Cu-
puliferae, Guttiferae, Caryophyllaceae, Vochysiaceae, Crassulaceae, Ge-
raniaceae, Juglandaceae, Lythraceae, Nyctaginiaceae, Myrtaceae, Papa-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
2 lit
veraceae, Passifloraceae, Olacaceae, Rutaceae, Simarubaceae, Turnera-
ceae, Lacistemaceae, Euphorbiaceae og Leguminosae), samt enkelte af
de Helkronede (Solanaceae) og Enkimbladede (Pontederiaceae, Naja-
daceae).
Tilbage staar endnu Hovedmassen af de Helkronede og nogle
Enkimbladede (af disse sidste er i tidligere Tid flere Familier, f. Eks.
Cyperaceae, bearbejdede).
2. Af Gaiathea-Samlingen er kun en mindre Del bestemt, nemlig Plante-
samlingerne fra Hawaji, Oahu, Manila. Tahiti, Borabora og fra Kina
(delvis), medens de mest omfattende Samlinger, nemlig fra Ostindien
og Sydamerika, endnu er ubearbejdede; dog er de omtrent alle an-
bragte i en foreløbig (geografisk) Ordning.
S. Afdøde Professor J. Langes store Herbarium er for største Delen ind-
ordnet, dog mangler endnu enkelte Partier af hans Samling fra det
middelvarme Bælte.
4. Afdøde Professor E. Rostrups danske Svanipesamling har i de forløbne
Aar været Genstand for en indgaaende videnskabelig Bearbejdelse af
(^and. Lind, der i dette Foraar har publiceret et stort Værk derom,
og har derfor hidtil ikke kunnet indordnes, medens det nu efter Linds
Bearbejdelse vil være særdeles ønskeligt og tillige let snarest at fore-
tage en Indordning. Rostrups øvrige Svampesamlinger er indordnede.
5. Endvidere er vort omfattende almindelige (d. v. s. det ikke-danske)
Svampeherbarium bragt i fuldstændig Orden.
6. Og endelig er saavel Mos- som Liken-Herbarierne under Ordning, men
endnu ikke afsluttede.
B. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal, nemlig om det tilbage-
staaende Arbejde ved-»disse Samlinger kan ventes fuldført ved Hjælp af den
ansøgte 2-aarige Bevilling, kan jeg jo ikke udtale mig med absolut Sikker-
hed, men jeg skulde dog mene, at de ovenfor under A. 3.— 6. anførte fire
Samlinger vil være bragte i endelig Orden, medens jeg vil anse det for
tvivlsomt, om vi naar til Ende med de under A. 1. —2. opførte Samlinger,
ialt Fald næppe med Galathea-Samlingerne.
Naar jeg alligevel kun har andraget om en 2-aarig Bevilling er det,
saaledes som ogsaa anført i min tidligere Skrivelse, i Forventning om, at
Museets ganske utilstrækkelige videnskabelige Arbejdskraft inden den Tid
maatte blive forøget. Skulde dette ikke ske, forbeholder jeg mig at vende
tilbage til denne Sag ad Aare.
c. Forlængelse af Arbejdernes og Funktionærernes Sommerferie.
Paa Finansloven for 1914—15 blev Botanisk Haves Konto forhøjet
med 800 Kr. under Underkonto I. 1. a.. Dagsarbejde, for at Haven kunde
blive sat i Stand til at give hver af sine Arbejdere og Funktionærer en
Sommerferie paa mindst 6 Dage, jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A.,
Sp. 1315—16, hvor der om denne Ordning udtales følgende:
»Som foran nævnt er Kontoens ordinære Beløb foreslaaet forhøjet
med 800 Kr. under Underkonto I. 1. a., for at Haven kan blive sat i Stand
til at give hver af sine Arbejdere og Funktionærer en Sommerferie paa
220
l'niversitetet 1913—1914.
mindst G Dage. Med Anbefaling af Havens Direktør, Professor C. Kamikker,
er indsendt et Andragende fra botanisk Ilaves Arbejdere, hvori de anholder
om, at den 3 Dages Sommerferie, der hidtil har været tilstaaet dem, maa
blive forlænget til en Uge. Professor Kaunkiær har i den Anledning opstillet
en Beregning over de Ferier, som han mener bør tilstaas samtlige Havens
Funktionærer og Arbejdere, og af denne Beregning fremgaar det, at Haven
vil miste ialt 295 Arbejdsdage, saafrenit disse Ferier gennemføres. Et saa-
dant Tab af Arbejdskraft vil Haven imidlertid ikke kunne taale, medmindre
den samtidig bliver sat i Stand til under Ferierne at kunne antage ekstra-
ordinær lønnet Medhjælp, og da den dermed forbundne Udgift ikke vil kunne
bæres af Havens Annuum, anholder Direktøren om, at dette maa blive
forhøjet med 800 Kr. Med Hensyn til Størrelsen af dette Beløb bemærkes,
at Havens Tab af Arbejdskraft i 205 Arbejdsdage vil, naar Daglønnen for
Arbejdere, 4 l\r., lægges til Grund, i Penge beløbe sig til 1,180 Kr., hvortil
imidlertid kommer, at de højere Funktionærers Arbejde honoreres højere
end Arbejdernes. Naar der alligevel kun søges om et Beløb af 800 Kr.,
hvilket Tal ikke hviler paa en nøjagtig Beregning, men paa et Skøn, skyldes
dette især, at en Del af de ferierende Funktionærers Arbejde vil kunne ud-
føres af almindelige Arbejdere, medens andet maa besørges af de ikke
ferierende Medhjælpere eller af Gartneren selv. Forslaget er anbefalet af
Konsistoiium og Universitetets Kvæstors.
d. A ndrc Sager.
Under 27. April 1914 bevilgede Konsistorium efter Direktørens 1 ud-
stilling Museumsinspektør, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld Orlov, mod at
stille Vikar, i 3 Maaneder i Sommeren 1914, for efter Indbydelse at kunne
deltage i et Møde, der af »British Assoeiation for'the Advancement of
Science«, agtedes afholdt i Australien.
Under 22. Juli 1913 afslog Ministeriet et af Kvæstor og Konsi-
storium anbefalet Andragende fra Direktoren om en ekstraordinær Bevilling
[)aa Finansloven for 1914—15 paa 269 Kr. 70 Ore til Stenbrolægning udfor
Museumsbygningen.
Ved Skrivelse af 2. September 1913 bifaldt Ministeriet, i Overens-
stemmelse med Konsistoriums Indstilling af 21. August s. A., at der til
Fuldførelse af den paabegyndte Hovedistandsættelse af Væksthusene i Uni-
versitetets botaniske Have afholdtes paa forventet Tillægsbevilling for Fi-
nansaaret 1913—14 et Beløb af 7,000 Kr. udover den ved Finansloven for
1912- 13 i det nævnte Øjemed paa Kommunitetets Budget givne 2-aarige
Bevilling paa ialt 28,130 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1913—14, Tillæg A.,
Sp. 3055-56.
— Paa Finansloven for 1914—15 blev Botanisk Haves Konto forhøjet
med 2,088 Kr. 50 Øre paa Grund af de stærkt forhøjede Brændselspriser,
jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 1315—16, hvorefter Brænd-
selets Kvanta er fastsat saaledes: Haven og Museet: 464,400 kg Kul, 668 hl
Kokes og 18 m3 Fyrrebrænde; Laboratoriet: 27,000 kg Kul og 7 m3 Bramde.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
221
— Paa Finansloven for 1914—15 blev Her bevilget 4,034 Kr. til Hoved-
istandsættelsesarbejder ved Botanisk Hoves Museumsbygning ved Installa-
tion af elektrisk Lys, jfr. Rigsdagtidende 1913- 14, Tillæg A., Sp. 1351—52,
hvor der om dette Installationsarbejde udtales følgende: Af Hensyn til
det i Museet opbevarede brandfarlige Materiale, har Gas kun været indlagt
paa de allernødvendigste Steder, men Arbejdet paa Museet lider i høj Grad
under denne mangelfulde Belysning. Der indlægges elektrisk Lys i samtlige
Museumslokaler, Bibliotek. Arbejdsværelser. Kontorer, Korridorer og Trappe-
rum. Installationen tænkes udført med Ledninger, saa vidt muligt lagte i
Staalrør. De nødvendige Efterreparationer foretages.
8. Det zoologiske Museum.
a. Aarsberetning 1914.
Første Afdeling.
(Prof., Dr. phil. Hector Jungersen).
Bestyreren har med Ministeriets Tilladelse været i Udlandet fra Slut-
ningen af Juni til Aarets Udgang, i hvilket Tidsrum Ledelsen af Afdelingen
og Korrespondancen med Ind- og Udland har været besørget af Viceinspector
H. Winge.
Viceinspector H. Winge har 1) varetaget de indkomne Pattedyr og de
fleste af Krybdyrene, ogsaa et Par store Samlinger af jordfundne Knogler
fra Stenalderen, fra Lyø og Aalandsøerne, 2) fuldført Bestemmelse og Ord-
ning af Levningerne af Bæltedyr fra de brasilianske Knoglehuler (Indholdet
af 19 Skuffer, en Del af et Skuebord og 1 Kasse, 3) indordnet mange Pattedyr-
Skeletter. Næsten færdigtrykt er en Afhandling om: Jordfundne og nu-
levende Gumlere fra Lagoa Santa, i E Museo Lundii, Bd. 3.
Cand. mag. A. S. Jensen har 1) bestemt de indkomne Fiske og Slanger
samt indordnet dem i Samlingerne. 2) fortsat Revisionen af Museets islandske
og grønlandske Fiskesamling.
Assistenten, Mag. sc. R. Hørring har 1) ført Afdelingens Tilvækst-
journal, 2) bestemt og indordnet i Samlingen og Katalogerne de indkomne
Fugle, derimellem store Samlinger Skind fra Ecuador og Lapmarken, 3) vare-
taget Afdelingens Forbindelser med de danske Fyr og Fugleforsendelserne
derfra, 4) fortsat Gennemgang, Katalogisering og Indordning i Samlingerne
af Museets Magazin af Fugleskeletter i løse Knogler, 5) udført det biblio-
tekariske Arbejde ved Afdelingens Bogsamling og Arkiv samt som konst.
Bibliotekar ved Fællesbiblioteket varetaget dette, ført Tilsyn med Udlaan
og Bogcirkulation samt givet Meddelelse om ny tilkommen Litteratur til
Accessionskataloget. Udkommet er: Aarsberetning om Fuglene ved de
danske Fyr i 1913 i Yidensk. Medd. fra Dansk Nat. Forening, Bd. 66.
Ved Gaver har Afdelingen i 1914 modtaget følgende Forøgelser: 1)
Kontorchef C. G. Bangert har som sædvanligt med stor Liberalitet ladet
Afdelingen udvælge alt, hvad den maatte ønske af de store Samlinger, som
han har ladet opkøbe i Ecuador; Museet har herved erhvervet følgende
222
Universitetet 1913 —1914.
Dvr, hvoraf mange var ny for Samlingerne: 1 Fisk, 39 Padder,
13 Slanger, 35 Pattedyrskind med tilhørende hele Skeletter eller Kranier;
af de store Fugleskindsamlinger er udtaget mange fortrinligt konserverede
Skind af Arter, der enten var helt liv for Samlingen eller som Museet af andre
Grunde ønskede at erhverve: nøjere Redegørelse herfor vil fremkomme i
næste Aarsberetning; endvidere har han skænket 15 Skind af Fugle fra
New Guinea, derimellem et Skind af Ptilorhis mantoui cT ad. og et af Seleu-
cides ignotus cf ad.; endelig har han af Dyr fra Grønland foræret 5 Kranier
af Colymbus glacialis, 3 Fugleskind og 2 Hoveder af Cvstophora cristata.
2) Zoologisk Have har ogsaa i Aar skænket Afdelingen de bedste og sjældneste
af de i Aarets Lob i Haven døde Dyr; modtaget er af Krvbdvr: 1 Varanus
niloticus, 1 Salvator teguicin, G Iguana tuberculata, 1 Ameiva vulgaris,
1 Tropidurus hispidus, 1 Basiliscus galeritus. 1 Zonurus giganteus, 1 Tiliqua
scincoides, 1 Egernia cunninghami, 1 Trachysaurus rugosus, 1 Phrvnosoma
cornutum, 1 Chamæleon vulgaris. 1 Coluber quatuorlineatus, 2 Coluber lon-
gissimus, 1 Corallus madagascariensis, 1 Spilotes pullatus og ] Python molu-
rus; endvidere 1 Chelvdra serpentina, 2 Testudo græea, 1 Testudo pardalis,
1 Testudo elephantina (stort Ekspl.) og 1 Alligator mississipiensis. Af Fugle
er modtaget ialt 40 Stkr., nemlig 2 Cygnus atratus, 1 Acryllium vulturinuni,
2 Francolinus, 1 Callipepla squamata, 1 Caccabis saxatilis v. chukar. 1 Nu-
mida meleagris, 1 Euplocamus swinhoii. I Pavo muticus, 1 Penelope super-
ciliaris, 1 Spheniscus demersus, 1 Cariama cristata. 1 Larus glaucus, 1 Nycti-
corax griseus samt 6 Æg af samme, 1 Nvcticorax violaceus, 1 Ardea pur-
purea, 1 Pseudotantalus leueocephalus, 1 Plotus anhinga. 1 Falco gyrfalco,
1 Buteo sp., 2 Cerchneis sparveria var. isabellina, 1 Scops brasilianus, 1
Eclertus pectoralis, 1 Melopsittaeus undulatus, 1 Corvultur crassirostris,
1 Urocissa sinensis, 1 Poliospar sp., 1 Pvcnonotus leueotis, 1 Ampelis garrula,
1 Trochalopterum canorum. 1 Xanthocephalus icterocephalus, 1 Icterus
vulgaris, 1 Paroaria cucullata, 2 P. larvata, 1 Svcalis flaveola og 2 Munia
oryzivora. Endelig 36 Pattedyr, nemlig: 3 Grymæomys aff. murino, 2 Ta-
mandua tetradactyla, 2 Dolichotis patagonica, 9 ° 1 Hystrix java-
nica. I Felis tigris cf, 2 Viverra genetta, 1 Viverra malaccensis, 1 Canis
aureus variegatus, 1 Canis virginianus, ] Canis cancrivorus, 2 Lycaon pic-
tus cf, 9? 1 Gulo luscus, 2 Cystophora cristata pull., 1 Auchenia lama paco,
2 Portax tragocamelus, ad. og pull., 1 Cervulus muntjac, 1 Cervus cana-
densis cf, 1 Equus burchellii juv., 1 Hippopotamus amphibius juv., 1 Lemur
mongoz, 1 Lemur varius, 1 Lemur catta, 2 Lemur macaco, 1 Hapale iacchus,
2 Microcebus uiyoxinus? og 1 Cercopithecus patas. -- 3) Fra Hr. Skibs-
fører C. B. Clausen modtoges en Samling smukt konserverede Dvr, ind-
samlede af ham selv paa Bonin-Øerne, nemlig 33 Fiske (22 Arter), 1 Varanus
indicus, 5 Fugle og 3 Smaapattedyr. 4) Hr. A. Uhlot skænkede en Samling
Fisk og Krybdyr, indsamlet paa York Peninsula i Syd-Australien, ialt 36 Stkr.
af 18 Arter. 5) Hr. Snedker Henning Jørgensen skænkede et smukt, stort
Skelet af en Macrorhinus leoninus cf ad. og et langt mindre af en ung :
samme Art; endvidere en Del Hvalbarder (af Balænoptera borealis og B.
musculus), 1'rommeben af Balænoptera gigas samt et Foster af Balænoptera
musculus, samt endelig 3 hele Skeletter og 1 Cranium af Pygoscelis paj>ua,
alt fra Syd-Georgia.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
223
G) Hr. Skibsfører O. A. C. F. v. Clauson-Kaas forærede følgende Dvr, ind-
samlede ved Plata-Floden: 1 Loricaria vetula, 4 Frøer og 10 Slanger af 6
Arter samt en Rede af Furnarius rufus. 7) Fra Hr. Partikulier Hauschild's
Enke modtoges som Gave 17 fossile Hajtænder og 1 Hajhvirvel, alt fra
Victoria, 1 forstenet Fisk fra New South Wales. 5 Fiske i Spiritus, følgende
Krybdyr fra Kamerun: 1 Tvphlops punctatus, 2 Tropidonotus fuliginoides,
2 "Boodon olivaceus, 1 B. lineatus, 3 Simocephalus poensis, 1 Lycophidium
laterale, 3 Gastropyxis smaragdina, 1 Thrasops flavigularis, 1 Dendraspis
angusticeps; 1 Dipsadomorphus multimaculatus fra Java, 2 Delma fraseri
fra Victoria, 1 Rhineura floridana og 1 Coronella punctata fra Florida; end-
videre en Del Fugle i Spiritus, Kranier af Dacelo gigas, Diomedea exulans
og Calyptorhynchus xanthonotus, 13 Æg af forskellige Fugle, bl. a. 4 af
Dromæus novæ hollandiæ, Skind af Apteryx oweni og Strix flammea; end-
videre i Spiritus 2 Podabrus crassicaudatus, 1 Peromeles gunnii, 3 Petaurus
breviceps, 2 Acrobates pygmæus og 1 Melonycteris melanops; endelig en
udstoppet Ornitliorhynchus paradoxus, 1 udstoppet Echidna aculeata og
1 Cranium af samme, Cranium af Phascolarctus cinereus samt Skind med
Cranium af Phascolomys ursinus. 8) Gennem Hr. Ingeniør Nyboe, Comitéen
for Cap Jork-Stationen Thule modtoges følgende Dyr, indsamlede af Hr.
P. Freuchen: 23 Skind af Myodes torquatus, 3 Skind af Canis lupus, 2 af
Mustela erminea, 1 Cranium af Canis lupus samt Skind af en lille Phoca
foetida: endvidere 24 Fugleskind fra Cap Jork og Axel Heibergs Land samt
endelig 3 Fiske i Formalin. 9) Hr. Skibsfører J. Frederiksen har foræret
28 Fiske (26 Arter), indsamlede af ham selv ved Bahia og i Laguna de
Terminos, alle udmærket smukt konserverede i Formalin. 10) Hr. Post-
mester E. Holbøll har skænket et smukt udstoppet Eksemplar af den
sjældne Larus roseus, stammende fra hans Bedstefader Inspektør Holbøll i
Grønland. 11) Fra Dansk biologisk Station er gennem Hr. Cand. mag. H.
Blegvad modtaget 58 Fi^ke (ca. 8 Arter), derimellem 30 Crystallogobius
nilssoni, af hvilken Art Museet ikke før besad danske Eksemplarer. 12)
Hr. Maskinarbejder H. Nielsen har givet en Larus canus, ringmærket fra
Kielkond paa Øsel. 13) Hr. Fyrmester K. Agerskov, Hirtsholmene, 2 Am-
pelis garrula. 14) Hr. Prof., Overlæge, Dr. med. A. Fløystrup, 1 Ampelis
garrula. 15) Hr. Andresen, Vinding Højskole, en Mus sylvaticus flavicollis.
16) Hr. Mag. se. C. V. Otterstrøm 2 Agapornis cana og 3 Eksemplarer af
Atherina presbyter, fangede ved Snoghøj; Arten er nv for Danmarks Fauna.
17) Hr. Premierløjtnant Skovgaard har foræret en Mus minutus fra Amager;
Arten er i Danmark ikke tidligere truffet 0. for Store-Bælt. 18) Hr. Skole-
bestyrer, Cand. theol. H. P. Hansen har givet 6 Amadina castanotis (4 pull.
og 2 ad.), 1 Estrelda plioenicotis, 1 Amadina cantans og 1 Spermestes nana.
19) Hr. Docent R. H. Stamm har skænket 1 Leptophis liocercus Wied fra
Surinam og 1 Charadrius pluvialis fra Amager. 20) Hr. Reservelæge K.
Schåffer en Acredula caudata v. rosea fra Fakkegrav-Egnen. 21) Hr. Stud.
mag. Lauge Koch Skelet af en Numenius phæopus fra Grønland. 22) Hr..
Stud. med. K. Hammer en Alca torda fra Furesøen. 23) Hr. J. Rørbye har
givet den bageste Del af et Heste-Kranium fra en Mose ved Ringsted.
24) Hr. Elev Ejnar Petersen 2 Knogler af Castor riber fra Ermelunden.
25) Hr. G. Dinesen et Skind af Mus sylvaticus fra Island. 26) Hr. Cand. mag.
Universitetet 1913—1914.
K. Stephensen en Cyclopterus lumpus pull. fra Syd-Grønland. 27) Hr.
Cand. mag. Strubberg en Cottus 3p. pull. fra Færøerne. 28) Hr. Konsul
Lars Christensen i Sandefjord en Tachvnienis peruviana fra Chile samt
en Parachænichthys georgianus og en Harpagifer bispinis, begge fra Belgica-
Strædet, South Shetland. 29) Hr. Dr. pliil. A. Bøving har foræret en Am-
blystoma punctatum fra Washington. 30) Hr. Kaptajn Troels Schmidt har
skænket 15 Kolibrier (10 Arter) fra Ecuador. 31) Fra Nationalmuseet er
modtaget en mosefund en Hornskede af et Oksehorn fra Baandrup i Himmer-
land. 32) Hr. Fyrmester II. P. Jensen, Møen, har givet en Mustela erminea
i Overgangsdragt. 33) Hr. Mag. sc. R. Hørring et Kuld nøgne Unger (6)
af Sorex vulgaris fra Holte. 34) Hr. Professor Leuning har overladt Museet
7 Skind af eksotiske Smaafugle, stammende fra Borgerdydskolens Samling.
35) Hr. Vexellerer E. Lehn Schiøler har foræret 5 blinde Unger af Arvicola
amphibius fra Søborg Mose, 1 sort Sciurus vulgaris fra Brahetrolleborg og
1 Anas acuta fra Fanø Fuglekøjer. 36) Hr. l)r. Nørregaard en Crossopus
fodiens fra Tryggerød Mose. 1 Fringilla eoelebs fra Vedbæk og 1 Sorex
vulgaris fra Bagsværd. 37) Hr. J)r. phil. V. Nordmann har skænket en
Fulmarus glacialis, fundet død ved Nørre-Lyngby. 38) Hr. Cand. mag.
A. S. Jensen 2 Ægkapsler af Kaja hvperborea, tagne fra »Michael Sars« samt
7 Platysomatichthys hippoglossoides fra Grønland. 39) Hr. Viceinspektor
A. H. Winge en Passer montanus fra Hellerup. 40) Hr. Opsynsmand P. H.
Rimmen, Hirtshals, en Zeus faber. 41) Hr. G. Brincken, Raavaddams Fa-
briker, en Unge af Arvicola amphibius. 42) Hr. Læge Th. N. Krabbe et
smukt opstillet, næsten renhvidt Eksemplar af Nvctea nivea fra Godthaab.
13) Hr. Kommunelærer Aagaard, Skive, en Tand af en Lamnide, vistnok
fra Kridtformationen. 44) Fra d'Hrr. Kirkebye og Bremer er modtaget en
levende lille Grymæomys murinus?, fanget i en Kasse Bananer. 45) Hr.
Mejeriejer Chr. Olsen har foræret en udstoppet Parra jacana, skudt paa
hans Ejendom i Argentina. 46) Fik. Hansen. Gentofte, har givet en Rede
af Troglodytes parvulus, bygget i en Heksekost paa Birk. 47) Hr. Stud.
art. Tage Lakjer en opstillet Nucifraga caryocatactes fra Herlufmagle. 48)
Hr. E mil Jørgensen har gennem Hr. Snedker Henning Jørgensen foræret
et Foster af Megaptera boops fra South Georgia. 49) Hr. Sparekassebestyrer
J. Anthon har givet en Gallinula chloropus fra Jersi Mose. 50) Hr. Stud.
polyt. Monberg en Rallus aquaticus fra Frederiksholms Teglværk. 51) Hr.
Mag. sc. R. Hørring Skindet af en Falco subbuteo, Ynglefugl fra Sjælland.
52) Fik. E. Deichniann en Mus sylvaticus pull. fra Frederikssund. 53) Hr.
Fyrmester Wiirtz en Gadus callarias (»Mops«) fra Romsø. 54) Hr. H. Munck
2 smaa Mullus surmuletus fra Fredericia. 55) Hr. Tømrer H. Nielsen, Refs-
næs Kysthospital, en Phalacrocorax carbo. 56) Hr. Lærer Gandrup, Aarhus,
en Underkæbe af en lille Hest fra Gravens Mose ved Fjerritslev. 57) Hr.
Intendant O. Gylling har givet en Alauda arborea fra Skanor og 1 Haliaétus
albicilla fra Smaalandslen. 58) Hr. Observator Hertzsprung, Potsdam, gen-
nem Hr. Mag. sc. Hj. Ditlevsen, smaa Stykker af Pattedyr-Knogler fra en
Asfaltsø i Californien. 59) Hr. O. Larsen har foræret Underkæben af en
Hest, fundet i Kalvebodstrand. 60) Fra Nationalmuseet er modtaget en
stor Samling Knogler fra en Boplads fra Yngre Stenalder paa Lyø. 61) Hr.
Kolonibestyrer Johan Petersen, Angmagsalik, har givet et Foster af Eri-
gnathus barbatus, 2 Gadus saida, 1 Gadus callarias, 1 Brosmius brosme samt
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstaltef.
225
en Del Unger af Sebastes marinus. 62) Fra Statens Historiske Museum i
Helsingfors er gennem Mag. Cederhvarf modtaget en Række Knogler af
Phoca groenlandica, lille Race, fra en Stenalder-Boplads ved Jettbole paa
Aalandsøerne. 63) Hr. Direktør, Dr. phil. C. G. Joh. Petersen indsendte
Vinger og Ben af Larus canus, ringmærket fra Kielkond paa Øsel, skudt
ved Frederikshavn. Endelig har 64) Hr, Prof., Dr; Simon Paulli skænket
en gammel Skrivepult, poleret, med indlagte Metalornamenter, der havde
tilhørt Prof. J. Reinhardt, købt af denne i Macao 1846 paa hans Rejse med
»Gaiathea« og 65) Enkefru Marie Benthin, Enke efter Inspektør Chr. Ben-
thin, har indsendt som Gave til Afdelingen hendes Mands efterladte ornitho-
logiske Optegnelser.
Af de fra Fyrene i 1914 indsendte Fugle have 258 fundet Anvendelse
i Museet, hvori 131 er indgaaede som Skind, 19 som Skeletter og 108 er
gemte i Spiritus; særlig kunde nævnes: 2 Podicipes nigricollis, 1 Falco pere-
grin ns, 1 F. subbuteo, 2 Calidris arenaria, 1 Strepsilas interpres, 2 Procel-
laria leucorrhoa, 66 P. pelagica, 1 Mergulus alle, 1 Locustella nævia, 1 Acro-
cephalus arundinaceus, 2 Alauda arborea, 1 A. alpestris, 2 Coccothraustes
vulgaris og 2 Emberiza hortulana.
Ved Køb er følgende Ting erhvervede: En stor Samling Skind af
svenske Fugle, særlig fra Lappmarken, købtes af Konservator G. Kihlén i
Gøteborg, ialt 199 udmærket smukt præparerede Skind. —Af Konservator
Scheel købtes 45 forskellige danske Fugle, hvorimellem 1 Corvus corax,
9 grønlandske Fugle, 2 islandske Turdus iliacus, 1 Krop af en dansk Co-
racias garrulus; endvidere 2 Porphyrio madagascariensis, 1 Diphvllodes
magnificus, og 3 Æg af Catarrhactes chrysolophus, 1 Skin'1 af Surnia ulula,
1 udstoppet dansk Ræveunge samt endelig For- og Bagbens-Knogler af
Cervus elaphus c? med abnormt, stærkt udviklede 2det og 5te Mellem-
haands- og Mellemfodsk nøgler. — Af Hr. N. Bloch købtes 65 friskskudte,
velbehandlede danske Fugle, nemlig 4 Ænder, 9 Rovfugle, 34 Vadefugle,
5 Maager, 1 Fratercula arctica, 1 Uria troile, 3 Tetrao tetrix, 1 Ardea
cinerea og 8 Spurvefugle; endelig 2 Mustela erminea og 1 Hypudæus agrestis.
— Af Hr. Fyrmester K. Agerskov erhvervedes 20 danske friskskudte Fugle,
derimellem 6 Ænder, 2 Rovfulgle og 1 Colvmbus septentrionalis. — Af
forskellige købtes 3 Falco æsalon, 1 Accipiter nisus og 1 Chrysotis æstiva. —
Af Præparater G. Dinesen købtes en stor Samling islandske Fugleskind,
ialt 81 Stkr., derimellem 5 Lestris catarrhactes, 2 Lestris longicauda, 5 Cos-
monetta histrionica i Sommerdragt og 5 Sula bassana. — Paa Konserv.
Joh. Mogensens Auktion købtes overordentlig billigt 37 opstillede Fugle-
skind, hjembragte fra Argentina; endvidere opstillede Skind af Lagidium
peruvianum, 2 Lagostomus trichodactylus, 1 Felis colocolo og 1 Galictis
vittata. — Af Naturaliehandler Jacobsen købtes et udstoppet Hoved med
mægtige Horn af Ovis nivicola fra Østsibirien, en næsten fuldstændig Under-
kæbe med isiddende Tænder af Elephas primigenius fra Mandshuriet, op-
stillede Skind af Busarellus nigricollis og Bubo magellanicus samt Skindet
af Podargus strigioides fra Australien; som Gave medfulgte et Midtstykke
af en Stødtand, vistnok af Elephas primigenius jun, fundet i en Udgravning
paa Vodrofsvej i København. — Af Fisker Christiansen i Tisvilde erhvervedes
en Scyllium canicula. — Af A. Abrahamsen paa Myggenæs købtes en Fulica
atra fra Færøerne. — Af Hr. M. Olsen, Svinø, købtes, med Bistand af Hr.
Universitetets Aårbog.
29
226
Universitetet 1913—1914.
Fiskerikonsulent R. C. Effersøe, en Alepisaurus ferox fra Svinø Ejde. —
Af Hr. Gunnar Kristensen købtes 12 Macroscelides peasei, 1 Acomys sp.
og 6 Heterocephalus glaber, alt fra Di re Dawa ved Rødehavet i Østafrika. —
Af Hr. Joh. Sørensen, Kønbjerg, købtes en levende Coronella austriaca fra
Flyndersøs Omegn. — Af Hr. N. Damsgaard, Hørdum, købtes en næsten
fuldstændig Hovedrkal af en ung Sus scrofa, fundet i Harring Mose, S. for
Thisted. — Købt en Xiphias gladius 4 Alen og G Tommer lang, opskyllet i
Guldborgsund. — Af Girtanner i Clarens købtes Skind med Skelet af Lepus
variabilis fra Wallis. — Endelig købtes en Fuligula cristata i en Vildthandel
i København.
Opstillet i Samlingerne er: 1 den systematiske Fiskesamling 1 Para-
chænichthys georgianus. — 1 den danske Fiskesamling G Crystallogobius
nilssoni og 1 Scyllium canicula. — I den grønlandske Fiskesamling 1 Anar-
rhichas latifrons. — 1 den systematiske Paddesamling 1 Amblystoma punc-
tatum. — I den systematiske Krybdyrsamling: 1 Tympanocryptis lineata,
1 Rhineura ttoridana, 1 Thrasops flavigularis, 1 Dendraspis angusticeps,
1 Tachymenis peruviana, 1 Spilotes pullatus, 1 Denisonia gouldii, 1 Elaps
ancoralis og 1 Lycophidium laterale. — I den danske Slangesamling: 1 Coro-
nella austriaca fra Flvndersø. — 1 den systematiske Fuglesamling: 1 Calli-
pepla squamata cf, 1 Francolinus, 1 Porphyrio madagaseariensis, 1 Parra
jacana, 1 Buteo, 1 Haliaétus albicilla, 1 Diphyllodes magnificus, 1 Manu-
codia eomrii, 1 Trochalapterum canorum, 1 Caccabis saxatilis chukar, 1 Poli-
ospar og 1 Alauda arborea; endvidere er opstillet 35 Skind af argentinske
Fugle, nemlig: 6 Tinamuer, 2 Andefugle, 1 Penelope obscura, 1 Podilymbus
podicipes, 1 Fulica leucoptera, 1 Khynchæa semicollaris, 2 Hejrefugle, 1
Phalacrocorax vigua, 11 Rovfugle, 2 Ugler, 2 Papegøjer, 1 Colaptes na-
cunda og 6 Smaafugle. — I den danske Fuglesamling er opstillet: 2 Tetrao
tetrix, 1 Fulmaru? glacialis, 1 Podicipes nigricollis og 1 Gallinula cliloropus.
I den grønlandske Fuglesamling er indsat en Larus roseus. — I Patte-
dvrsamlingerne er opstillet af Pattedyrskind: 1 Ornithorhynchus paradoxus,
1 Echidna aculeata og følgende argentinske Dyr: 1 Lagidium peruvianum.
2 Lagostomus trichodactylus, 1 Felis colocolo og 1 Galictis vittata. Af
Pattedyr i Spiritus er opstillet: 1 Blarina brevicauda, 2 Macroscelides peasei,
1 Pteropus sp., 1 Dolichotis patagonica pull., 1 Microcebus mvoxinup? og
2 Grvmæomvs murinus? samt følgende Dvr fra Hauschilds Samling: 1 Poda-
brus crassicaudatus, 1 Peromeles gunnii, 1 Petaurus breviceps, 2 Acrobates
pygmæus og 1 Melonycteris melanops. Endelig er af Pattedyrkranier indsat
i Samlingerne: 1 Underkæbe af Elephas primigenius, 2 Phascolarctus ci-
nereus, 1 Macropus ruficollis bennettii, 1 Phascolomys ursinus, 1 Chlamydo-
phorus truncatus, 2 Felis tigris, 1 Felis leo, 1 Fel's concolor, 1 Felis catus
sarda, 1 Canis magellanicus culpæus, 1 Canis lupus, 1 Canis dingo, 1 Lycaon
piotus, 1 Gulo luscus, ] Oystophora cristata, 2 Lagenorhynchus albirostris,
1 Auchenia lama paco, 1 Gazella subgutturosa, 1 Cynocephalus hamadryas,
1 0. sphinx og 1 C. mormon.
Ved en Bevilling paa Finansloven 1913—14 paa 800 Kr. blev Af-
delingen sat i Stand til at erholde en højlig tiltrængt Forøgelse af Pladsen
for den systematiske Fugleskindsamling, idet man ved Hævning af Ud-
stillingsskabene fik Plads til 80 nye, glasoverdækkede, til Dels meget store
Skuffer.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
227
Afdelingens Bibliotek er dels ved Køb, men særlig ved Gaver, forøget
med 72 Bind, samt nogle Manuskripter og Fotografier.
Fællesbiblioteket er ligeledes dels ved Køb dels ved Gaver i AaretS
Løb forøget med 199 Bind. Hertil kommer et ikke ringe Antal Bind,
stammende fra afdøde Museumsinspektor G. R. M. Levinsens Bo.
Paa Museets Aabningsdage har det været besøgt af 80,212 Mennesker;
Besøget har været fordelt paa de enkelte Maaneder paa følgende Maade:
Januar..................6,477 Maj........................7,039 September............4,995
Februar................6,057 Juni......................6,139 Oktober................7,094
Marts....................7,926 Juli........................7,879 November............7,910
April......................6,242 August..................6,202 December............6,252
Til Studerende, Lærere, Seminarister og Kunstnere er udstedt ialt
43 Adgangskort. En Del Skolers og Højskolers Elever har, ledsagede af
Lærerne, besøgt Samlingerne udenfor Aabningstiderne.
Anden Afdeling,
Den om denne Afdeling af den fungerende Bestyrer Ad. S. Jensen
afgivne Beretning findes under de Moltkeske Afdelinger.
Tredie Afdeling.
(Museumsbestyrer Will. Lundbeck),
Følgende Forandringer er foregaaede med Afdelingens Personale:
Under 1. April oprettedes en Assistentplads ved Afdelingen, og Cand. mag.
K. Stephensen ansattes i denne; Afdelingens Arbejdskraft er derved atter
bleven normal efter den Formindskelse, som skete ved Dr. H. J. Hansens
Afgang i Februar 1910. Assistent, Dr. ph.il. A. G. Bøving, der havde Orlov
fra 1. Marts 1913, søgte Afsked fra 1. Juli 1914 for at tiltræde en Stilling
i Amerika ved U. S. National Museum, Bureau of Entomology. I hans Sted
ansattes under samme Dato Mag. sc. K. L. Henriksen.
T. Samlingerne.
Insekterne.
Bestyreren har arbejdet videre paa Bearbejdelsen af den danske Fauna
af Dipterer og er naaet gennem Familien Syrphidæ; Afdelingens Samling
af denne Familie er revideret og Magasinet bestemt. Han har ført Afdelingens
Journaler, besørget Korrespondancen og givet Besvarelse paa Forespørgsler
af forskellig Art, rettede til Afdelingen, samt i øvrigt varetaget Administra-
tionsarbejdet. Desuden har han foretaget et Antal Indsamlingsekskursioner.
Assistent, Mag. sc. Henriksen har etiketteret og indordnet det ny
tilkomne Materiale af Insekterne i Spiritus, ordnet og til Dels bestemt og
228
Universitetet 1913—1914.
omstillet Samlingen af Neuroptér-Larver, foreløbig ordnet den ny tilkomne
store Hauschildske Insektsamling, samt bestemt forskelligt Materiale af
Insekter for Videnskabsmænd og Institutioner; han har endvidere passet
Afdelingens Bibliotek og katalogiseret den tilkomne Litteratur, samt ordnet
og katalogiseret samtlige Doubletter.
Konservatoren, Cand. W. Schlick har udført Præparation, Etikettering
og Indstikning i Magasinerne af et stort Materiale af Insekter af forskellige
Ordener, navnlig fra Hainan, Java, Trinidad, Argentina og Oahu; end-
videre har han systematisk ordnet og etiketteret et stort Materiale af Biller
fra Sydeuropa, skænket af Cand. polvt. E. Suenson.
Assistent i Ministeriet J. G. Worm Hansen, som har arbejdet paa
Afdelingen siden 1. Juli, har gennemgaaet og efterset den danske Bille- og
Tægesamling; prøpareret og indordnet nyt Materiale af danske Biller, Tæger
og Sommerfugle, der foreløbigt var magasinerede; præpareret ca. 1,800
eksotiske Biller (fra Administrator Ph. Prahm, Buitenzorg) og indstillet
dem i Magasinet og præpareret et større Antal Sommerfugle fra Kleins Sam-
ling, samt fra J. Skovgaard (Java) og J. Mogensen (Argentina).
Edderkopper og Tusindben.
Assistent Henriksen har etiketteret og indordnet det ny tilkomne
Materiale i Magasinerne.
Krebsdyrene.
Assistent, Cand. mag. K. Stephensen har fortsat Bearbejdelsen af
Krebsdyrene fra Dr. Johs. Schmidts Togt med »Thor<<; første Del (Isopoder,
Tanaider, Cumaceer og Amphipoder ekskl. Hyperiner) er ^fleveret til Tryk-
ning; anden Del (llvperinerne) vil formentlig foreligge færdig i Lobet af
Aaret. Han har indordnet det i Aarets Lob tilkomne nv Materiale og fortsat
den tidligere paabegyndte Indordning af Afdelingens gamle Magasiner,
saa at nu kun en ringe Del staar tilbage at indordne i Samlingen; han har
endvidere bestemt Materiale for Internationale Havundersøgelser og Dansk
Biologisk Station, og desuden katalogiseret den i Aarets Lob tilkomne Krebs-
dyr-Litteratur.
Gaver og For og eiser.
Samlingens største Forøgelse er den i September modtagne store Hau-
schildske Insektsamling. Rentier M. L. Hauschild havde allerede i 1908
testamentarisk bestemt, at Museet skulde have Ket til efter hans Dod at
udtage et å to Eksemplarer af enhver Art, det maatte ønske at komme i
Besiddelse af. Efter Hr. Hauschilds Dod besluttede hans Enke, Fru L. E.
Hauschild at skænke Museet hele Samlingen urørt, idet hun besjæledes af
det samme Ønske, der havde ledet hendes Mand, at Samlingen i størst mulige
Grad maatte komme Videnskaben til gode. Samlingen var opstillet i 400
Kasser; den indeholder Insekter af alle Ordener, og er navnlig righoldig
for Billers og Sommerfugles Vedkommende; af Billerne er mange bestemte
af Specialister, og Samlingen indeholder et stort Antal sjældne Arter og
Arter, som Museet ikke i Forvejen besad. Desuden indeholdt don lidt
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
229
Spiritusmateriale af Insektlarver og Krebsdyr. I øvrigt er større Gaver
skænkede af: Lærer I. P. Kryger, Gentofte, der liar givet en Del Bille-Ud-
viklinger, hvoraf enkelte ny for Videnskaben; klækkede Acridier med Æg
og Æg-Coconer; en dansk Fugleedderkop med Spind og Unger; en Rede af
Bombus muscorum; Typen og et Eksemplar til af den som ny Slægt og Art
beskrevne Hveps Cephalobaris Eskelundi Kryg. og et Materiale af klækkede
Eksemplarer af Salius sanguiitolentus med Æg og Larver paa Edderkopper.
Cand. polyt. E. Suenson, der har foræret en stor Samling Biller, indsamlede
af Giveren i Kroatien, Serbien, Østrumelien og Adelsberggrotten i Krain,
samt nogle af Sokolar bestemte Carabus-Varieteter. Desuden er større eller
mindre Gaver modtagne fra: Dr. J. Carl, Musée d'histoire nat. Genéve (syv
Arter Tusindben fra Østafrika, til Dels Co-Typer); Administrator L. P.
Prahm, Buitenzorg (flere Sendinger Biller fra Java); Hj. Ussing, Randers
(Æg af Gerris lacustris, Simulia sp., Ornithomyia avicularia og en Snylte-
krebs fra Lax); Dr. W. Trautmann, Fiirth (en Samling Fluer fra Siciliens
Østkyst); Kaptajn I. P. Koch (Pulex glacialis fra grønlandsk Ræv); Professor
J. Skovgaard (Insekter fra Java); Museets første Afdeling (Mallophager
og Mallophag-Æg, Telephorus-Larver, Cryptophag-Larver og Carab-Larver
fra Fugle, faldne ved Fyr); Dr. H. J. Hansen (en Del Euphausider, ialt 9
Arter, hvoraf 4 ny for Museet og 2 Co-Typer); Sløjdlærer C. Larsen (nogle
Billelarver bl. a. Notoxus, en Sommerfuglepuppe med Snyltehvepse fra
New York, Bier med Strepsiptera og en Cicade med Snyltehveps); Lærer
J. P. C. Jensen, Kallundborg (Hesperia alveus fra Refsnæs); Dr. J. Ville-
neuve, Rambouillet (nogle Fluer); Assistent Worm Hansen (en Samling
udpustede danske Sommerfuglelarver, samt nogle Sommerfugle og Sommer-
fugle-Æg); Studiesalen (en Mide fra Øret af en Kanin); Dr. A. G. Bøving,
AVashington (et Antal Billeudviklinger); Københavns Vandforsyning (Hydro-
bænus lugubris fra nordre Damhussø); Konsul Lars Christensen, Sandefjord
(en Del Biller fra Chile og Krebsdyr fra South Shetland); Kirkeby og Bremer
(Kakkerlakker og Edderkopper fra Bananlager); Stud. mag. O. Hagerup
(Sphæroma rugicauda); Viggo Hansen, Leilehua, Oahu (en Samling In-
sekter fra Oahu); Kontorchef C. G. Bangert (en Del Insekter, Edderkopper
og Tusindben samt nogle Hvepsereder, alt fra Equador); Skibsfører J. Frede-
riksen (nogle Krebsdyr og en stor Scarabæ fra Mexiko); A. Uhlott, Yorks
Peninsula (en Del Insekter, Tusindben og Edderkopper med Æg-Coconer
fra Sydaustralien); Henning Jørgensen (Balaner fra Megaptera boops fra
Sydgeorgia); A. Boucomont, Docteur en droit, Cosne (en Del bestemte
Arter af Slægterne Ateuchus og Onthophagus); Gaardejer Chr. Laursen,
Mølholm (et Antal Calandra granaria); Mag. sc. H. Hørring (en Sphinx-
Larve med Microgaster); Internationale Havundersøgelser (nogle Krebsdyr);
Mag. sc. O. Rostrup (Ægmasser af Glyphotaelius punctato-lineatus); Kaptajn
Christiansen, Store nordiske Telegr. Comp. (en Del forskellige Krebsdyr
fra Japan og Menado Bugten); Dr. phil. C. G. Joh. Petersen (en Samling
Krebsdyr); Cand. W. Schlick (Træ med Termitgnav fra St. Thomas); Koloni-
bestyrer Johan Petersen (en Havedderkop fra Angmagsalik); Stud. mag.
Bartholin (en Chionea aranoides); Peter Freuchen, Cap York (Lus fra Blaa-
ræv, Mallophager med Æg samt nogle Krebsdyr).
Erhvervet ved Kob eller Bytte: Rav med forskellige Insekter (købt af
Kunstdrejer C. F. Madsen); europæiske Bombus-Arter, afrikanske Xylocopa-
232
Universitetet 1913—1914.
De Moltkeske Afdelinger.
Studie- og Undervisningssamlingen.
(Professor, Dr. Hector Jungersen).
I Foraarshalvaaret bar Bestyreren i 3 ugentlige Timer for natur-
historiske Studerende gennemgaaet Dyrerigets Hovedtyper (Ordenerne af
Fugleklassen [med Undt. af Palæognathæ, Gallinaceæ og en Del af Laro-
Limicolæ, som var gennemgaaede i Efteraars-Halvaaret 1913] samt Patte-
dyrklassens almindelige Bygningsforhold og af dens systematiske Afdelinger
desuden Monotremerne (41 — 36 Tilhorere).
1 Efteraarshalvaaret var Bestyreren med Ministeriets Tilladelse i Ud-
landet og fritaget for Forelæsninger. De sædvanlige 3 ugentlige Fore-
læsningstimer blev lagt til den af Cand. mag. Ad. Jensen besørgede Under-
visning (se nedenfor).
I begge Halvaar afholdtes et zootomisk Kursus 2 Dage om Ugen i
2 sammenhængende Timer, i Foraarshalvaaret med Assistance af Mag. sc.
Hj. Ditlevsen, medens denne alene ledede Kursus'et i Efteraarshalvaaret.
I Foraarshalvaaret blev følgende Former gennemgaaede: Columba domestica;
Lepus cuniculus, Cavia cobaya; Rana esculenta og platyrrhina; Triton
tæniatus; Tropidonotus natrix og tessellatus; Lacerta viridis; Emys orbi-
cularis (13 Deltagere); i Efteraarshalvaaret: Amoeber, Difflugia, Arcella;
en Række ciliate Infusorier; Dactylosphærium, Actinosphærium; Gregariner;
Radiolarier og Foraminiferer; Trypanosoma; forskellige Rotatorier (som
Melicerta, Brachionus, Asplanchna; Chætonotus); Hydra; forskellige frit-
levende Nematoder (Rhabditis, Dorylaimus, Enoplus m. fl.); Ascaris mega-
locephala; forskellige Trematoder (Epibdella, Octobothrium, Polystomum,
Tristomum; Distomer); Stvlaria proboscidea; Lumbricus; Hirudo medici-
nalis; Piscicola; Branchiobdella astaci; forskellige Daphnider (Plankton- og
Bundformer); Pennatula phosphorea; Cucumaria frondosa (15 Deltagere).
Studiespmlingen har i Foraaret været benyttet af 25, i Efteraarshalv-
aaret af 18 Studerende; i begge Semestre har de Studerende, som ønskede
Adgang ud over den sædvanlige Tid om Dagen, ogsaa haft Adgang om
Aftenen indtil Kl. 8 mod et Depositum af 5 Kr. for Udlevering af Nøgle.
Cand. mag. Ad. Jensen har gennem Examinatorier ydet de Studerende
Vejledning, i Foraarssemestret 2 Hold paa henholdsvis 15 og 22 Deltagere,
hvert 2 ugentlige Timer, i Efteraarssemestret — ved Tillæg af de 3 ugentlige
Timer, som ellers benyttes af Bestyreren til Forelæsninger — 2 Hold paa
resp. 17 og 20 Deltagere i resp. 4 og 3 Timer ugentlig. Studiesamlingen
har desuden som i tidligere Aar været benyttet af Dr. W. Sørensen til Under-
visning for Eleverne fra Statens Lærerhøjskole, samt af Faglærerinder til
deres Selvstudium saavel som til deres Undervisning ved Cand. mag. Ad.
Jensen og Mag. sc. K. Henriksen.
Auditoriet og dets Lysbilledapparat har i begge Halvaar været be-
nyttet af Docent Stamm ved hans Universitetsforelæsninger, en enkelt
Gang af Prof. Steensby ved geografiske Forelæsninger.
Samlingen er i Aarets Løb bleven forøget med nogle og firsindstyve
Præparater, blandt hvilke følgende er modtagne som Gaver: 3 Stære og en
Tornirisk, visende Bræmfældning af Fjerene; Hoved af en Papegøje; Solsort,
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
233
cT og 9 ; Hud af Slanger; Hjerte af Sværdfisk; en Fjæsing og en Fløjfisk
(Museets 1ste Afdeling); Cyclostoma elegans, Pennatula phosphorea (Mu-
seets 2den Afdeling); Solenomya (K. D. Videnskabernes Selskab); Flynder
med Myxosporidier (Røgeriejer Nielsen); Crystallogobius nilssoni (Dr. C. G.
Jok. Petersen); Rede af Solsort, benyttet af Rødmus til at gnave Nødder
i (Kontorchef Bangert); Ranatra, Æggekapsel af Hydrophilus; Hydroider
paa en Snegleskal; Lepisma, Springhale, Larver af Kardinalbille, Træ med
Gravehvepselarver og deres bedøvede Foder; en Tandkarpe (Cand. mag.
Ad. Jensen); Fugle-Edderkop fra Danmark (Atypus piceus) med dens Spind
(Lærer Kryger); Argulus (Urmager Ussing); Pygopus lepidotus, Delma
impar og I), fraseri, Lygosoma punctato-vittatum, Moloch horridus, Lialis
burtonii, Æg og Unger af Calotes, Acontias meleagris; Synancidium horridum,
Phyllopteryx foliatus, Peramele? gunnii, Megaderma spasma; Cysticercus
cellulosæ, Tænia solium, Bothriocephalus latus; Gastrophilus sp. (Enkefru
Hauschild).
Blandt de ved Køb erhvervede Genstande kan nævnes en Polypterus,
Hudskelet af Tolypeutes tricinctus og en Række udstoppede Fugle af danske
Arter, som savnedes ved Undervisningen.
Til en af Bestyreren foretagen Undersøgelse af Fiskeslægten Pegasus
er bleven ham overladt 2 Ekspl. af den overordentlig sjældne Pegasus lancifer
Kaup, et af Museet i Adelaide, Syd-Australien, et andet af Museet i Mel-
bourne, Victoria.
Den i forrige Beretning omtalte Revision og Ometikettering af Studie-
samlingens Materiale er fortsat af Cand. mag. Ad. Jensen og vil ventelig
snart være afsluttet.
Bogsamlingen er bleven forøget med: Nordisches Plankton, 17. Liefer-
ung; Danmarks Fauna 15: Otterstrøm, Fisk II. Blødfinnefisk; og 16: Jensen
Haarup og K. Henriksen: Biller III. Træbukke.
Af Bestyreren er offentliggjort: Chordeuma obesuni, a new Parasitic
Copepod endoparasitic in Asteronyx Lovéni, med 2 Kobbertavler (Minde-
skrift for Japetus Steenstrup).
Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen.
(Fungerende Bestyrer: Ad. S. Jensen).
I Maj Maaned saa Afdelingens Bestyrer, Mag. sc. G. M. R. Levinsen
sig nødsaget til at tage Permission paa Grund af Sygdom, og den 9. August
afgik han ved Døden. 1 de 29 Aar, Levinsen forestod Museets 2den Afdeling,
er denne vokset overordentlig meget som Følge af, at han interesserede sig
stærkt for de ham underlagte Samlingers Forøgelse.
Under Inspektor Levinsens Sygdom og efter hans Død varetoges Af
delingens Bestyrelse af den længst fungerende Assistent, Cand. mag. Ad.
Jensen.
Videnskabeligt Bestemmelses- og Ordningsarbejde. G. M. R. Levinsen
var, inden Sygdommen tog Overhaand, beskæftiget med Bestemmelsen af
det fra Østgrønland af Danmark-Ekspeditionen hjembragte Materiale af
Bryozoer, men naaede desværre ikke at faa dette Arbejde afsluttet; 6 af
Universitetets Aarbog. 30
234
Universitetet 1913 — 1914.
ham udførte Tavler foreligger reproducerede, men 0111 Teksten lader sig
udgive, kan endnu ikke afgøres. Derimod fik Levinsen netop afsluttet to
andre Arbejder, der er trykte i »Meddelelser 0111 Grønland«, XXIII, som
Dele >Dead Space« in Breathing.
The Journal of Physiology 47, 1913.
10. A. Krogh: A Bicycle Ergometer and Respiration Apparatus for the
Experimental Study of Muscular Work. Skand. Arcli. Physiol. 30,
1913.
11. A. Krogh and J. Lindhard: The Regulation of Respiration and Circu-
lation during the Initial Stages of Muscular Work. The Journal of
Physiology 47, 1913.
12. A. Krogh: Eine einfache automatische Druckluftinstallation und einige
Anwendungen der Druckluft. Zeitschr. f. biol. Teclm. 3, 1913.
13. A.Krogh: Thermostate und Thermoregulation. Zeitschr. f. biol. Techn.
3, 1913.
Universitetet 1913—1914.
14. A. Krogh and J. Lindhard: On the Average Composition of the Alveolar
Air and its Variations diliing the Respiratory Cycle. The Journal of
Physiology 47, 1914.
15. A. Krogh und J. Lindhard: l'ber die von den Respirationsbewegungen
bedingten Schwankungen des Gaswechsels und Blutstroms in den Lungen
des Menschen. Bioch. Zeitschr. o9, 1914.
b. Oprettelse af en Assistent plads ved Laboratoriet.
Paa Finansloven for 1914—15 blev der bevilget 1,500 Kr., som aarlig
Lønning for en Assistent ved Universitetets dyrefysiologiske Laboratorium,
jfr. Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A., Sp. 1299—1302. Bevillingen
blev givet efter ét 3 Gange gentaget, hver Gang med Anbefaling af det
matematisk-natur videnskabelige Fakultet, Kvæstor og Konsistorium frem-
sendt Andragende fra Laboratoriets Bestyrer. Disse 3 Andragender var
saal ydende:
Andragendet af 13. Maj 1911:
»Undertegnede Docent, Dr. pliil. August Krogh andrager om, at der
inaa blive søgt Bevilling til Lønning af en Assistent ved Universitetets
Dyrefysiologiske Laboratorium.
1 mit første Andragende om Oprettelse af det dyrefysiologiske Labo-
ratorium ansøgte jeg om Ansættelse af en Assistent, men frafaldt af oko-
nomiske Hensyn midlertidig dette Ønske, idet jeg dels gik ud fra, at jeg i
Begyndelsen vilde kunne gøre Regning paa nogen frivillig Assistance, og
dels ønskede at se mig om efter et egnet Assistentemne. Det viser sig nu,
at en Assistent ikke længe vil kunne undværes, naar Laboratoriets Arbejde
ikke skal lide alvorligt derunder.
Ved Øvelserne med de Studerende er det paa Grund af de ofte kom-
plicerede og til Dels kostbare Apparatopstillinger, hvoraf der kun haves
enkelte Sæt, nodvendigt at dele Holdene i smaa Grupper, saa at der sam-
tidig arbejdes med en Række forskellige Ting. Dette gør det uoverkomme-
ligt for en enkelt at lede saadanne Øvelser, og allerede det i Aar afholdte
Kursus for Gymnasielærere i Fysiologi (13 Deltagere) kunde kun gennem-
føres tilfredsstillende ved at min Hustru paatog sig (uden Godtgørelse) at
deltage i Undervisningen.
Naar jeg er uden, Assistent, medgaar en ganske uforholdsmæssig Del
af den Tid, som jeg burde anvende til videnskabelige Undersøgelser, til ganske
underordnet Arbejde, Fremstilling af Reagenser og simple Hjælpemidler,
Forberedelse af Forelæsningsforsøg og Øvelser etc.
Endvidere maa jeg fremhæve, hvad jeg allerede i mit første An-
dragende gjorde opmærksom paa, at et meget stort Antal fysiologiske
Undersøgelser kræver Assistance eller Samarbejde. Der er allerede her paa
Laboratoriet to saadanne Undersøgelser i Gang, som foretages, den ene af
Docent Lindhard, den anden af min Hustru. Ved begge disse er det, saa-
ledes som Forholdene er, nødvendigt, at jeg personlig medvirker, hver
Gang der gøres Forsøg. Det følger af alt det anførte, at de Undersøgelser,
som jeg havde planlagt for mig selv, hidtil ikke har kunnet fremmes nær
saa meget, som de burde.
Sluttelig tillader jeg mig at gøre opmærksom paa, at der i lang Tid
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
257
har været ansat Assistent ved Plantefysiologisk Laboratorium og ved La-
boratoriet for Embryologi og Histologi, med hvilke Laboratorier det dyre-
fysiologiske formentlig nærmest kan sammenstilles.
Assistenten ved dette Laboratorium bor være pligtig til at være til
Stede paa Laboratoriet ca. 6 Timer daglig, idet der, som ovenfor nævnt,
maa kræves, at han ikke alene assisterer ved Undervisningen og den daglige
Drift, men ogsaa ved alle saadanne videnskabelige Undersøgelser, hvor
Assistance udkræves. Hans Pligtarbejde vil imidlertid ikke gennemsnitlig
kræve mere end Halvdelen af denne Tid, og Resten vil staa til hans Raadig-
hed til selvstændigt videnskabeligt Arbejde.
Assistentens Løn bør formentlig ikke sættes lavere end 1,400 Kr.
aarlig, under Hensyn til det krævede Arbejdes Størrelse og Lønningerne i
andre tilsvarende Stillinger, som f. Eks. Fysiologisk Laboratorium under
det medicinske Fakultet og Kemisk Laboratorium. Det bemærkes i denne
Sammenhæng, at det vil være af særlig Betydning for dette Laboratorium
at beholde samme Assistent i lang Tid, fordi der kræves mange specielle
Færdigheder og Kundskaber, som først lidt efter lidt erhverves under Ar-
bejdet«.
Andragendet af 30. Marts 1912:
»Undertegnede Docent, Dr. phil. Aug. Krogh tillader mig herved at
forny mit Andragende af 13. Maj 1911 om, at der maa blive søgt Bevilling
til Lønning af en Assistent ved Universitetets Dyrefysiologiske Laboratorium.
Som jeg i det nævnte Andragende har paapeget og begrundet er Assi-
stance fornøden saavel ved Undervisningen, naar Tallet paa de Studerende
overstiger 6 eller 8, som ved et Antal af de videnskabelige Arbejder, der
foretages paa Laboratoriet. Savnet af en Assistent har i det siden mit sidste
Andragende forløbne Aar vist sig overmaade føleligt og har ved mange Lejlig-
heder virket hemmende paa Arbejdet. Dette skal jeg tillade mig noget
udførligere at paavise.
Det videnskabelige Arbejde paa Laboratoriet i det forløbne Aar har
omfattet:
En Række Undersøgelser foretaget af min Hustru over Diffusion af
Luftarter gennem Lungerne. Herved har Assistance ret ofte været for-
nøden og jeg har i saadanne Tilfælde assisteret:
En Række Undersøgelser foretagne af Docent Lindhard og mig i
Forening over den Mængde Blod, der i Tidsenheden passerer et Menneskes
Lunger. Disse Undersøgelser har kunnet gennemføres ved Samarbejde.
Resultaterne, der formentlig har betydelig, saavel praktisk som teoretisk,
Interesse, vil meget snart foreligge trykt.
En Ra>kke Forsøg over Reguleringen af Respirationen og Blodcirku-
lationen under strengt Muskelarbejde, ligeledes foretaget af Docent Lindhard
og mig i Forening. Ved disse Forsøg har Manglen paa Hjælp været yderst
følelig. Min Hustru har imidlertid assisteret os, naar hun kunde afse Tid.
Desuden er der foretaget et Antal mindre Forsøg med Tilknytning
dels til den ovennævnte Undersøgelse, dels til andre Arbejder, som er under
Forberedelse eller Afslutning.
Undervisningsarbejdet har foruden i Forelæsninger med talrige De-
monstrationer af Forsøg (som jeg personlig har maattet træffe alle For-
Universitetets Aarbog. 33
258
Universitetet 1913—1914.
beredelser til), bestaaet i Øvelser, afholdte sidste Foraar og. i et Feriekursus
for Gymnasielærere. Ved begge disse Lejligheder har min Hustru assisteret
mig, uden hvilken Hjælp Øvelserne ikke kunde have været gennemført.
Der har hidtil kun i en meget kort Tid været Undervisning af Videre-
gaaende, som arbejder mere selvstændigt end ved Øvelser, men dog under
Tilsyn og med hyppig Vejledning. Denne Gren af Undervisningen vil imidler-
tid snart komme til at spille en større Rolle og tage betydelig Tid for mig
eller for en Assistent.
Paa visse Felter (specielt Temperaturregulering og Arbejde med Luft-
arter) raader det dyrefysiologiske Laboratorium over særlige Hjælpemidler
og over en Teknik, som i mange Tilfælde kan komme til Nytte ved Under-
søgelser, der ikke i og for sig falder indenfor Laboratoriets Arbejdsplan.
Dette har medført og medfører stadig Henvendelser udefra om Bistand
og Anvisning ved saadanne Undersøgelser eller om Samarbejde — Hen-
vendelser overfor hvilke jeg har anset det for min Pligt at være saa imøde-
kommende som muligt. I det forløbne Aar har Laboratoriet saaledes bi-
staaet
Gradmaalinger med Indretning af Termostat og Termoregulatorer til
Pendulforsøg.
Dr. Nissen med Standardisering af Apparater til Hæmoglobinbestem-
melse og med Udførelse af Kontrolforsøg.
Reservelæge, Dr. Bie med Hæmoglobinbestemmelser.
Reservelæge, Dr. Melsted med Arrangementer til Undersøgelser over
Shock og Luftanalyser i Anledning af disse Undersøgelser.
Dr. Øjgaard med Undersøgelser over en Behandlingsmaade af Hjærto-
sygdomme og Luftanalyser i Anledning af disse Undersøgelser.
Desuden er der i en Del Tilfælde ydet Bistand til Gymnasielærere
angaaeude Undervisningsforsøg.
Med Kommissionen for Havundersøgelser (Dr. phil. Johansen) har
der været Samarbejde, ifølge hvilket et stort Antal Forsøg er udført her
paa Laboratoriet, over Temperaturens og Ilttrykkets Indflydelse paa Fiske-
ægs Udvikling. Paa disse Forsøg har jeg i tre Maaneder maatt-et anvende
en til to Timer daglig.
Med Finseninstitutets Laboratorium er der paabegyndt et Samarbejde
med det Formaal at studere de klimatiske Faktorers Indflydelse paa Orga-
nismen og at konstruere et Apparat hertil.
En meget væsentlig Del af det Arbejde, som alle disse Henvendelser
har medført, kunde have været gjort af en veluddannet Assistent, og hvis
Laboratoriet vedblivende skal kunne efterkomme saadanne Anmodninger,
hvad jeg finder i høj Grad ønskeligt, maa der Hjælp til, da jeg ikke vil kunne
overkomme mere Arbejde, end jeg har.
Jeg bør udtrykkelig fremhæve, at jeg ved adskilligt af det Arbejde,
jeg har nævnt i det foregaaende, har haft Hjælp af min Hustru — en Hjælp,
for hvilken der kun i et Tilfælde (Feriekursuset), har kunnet ydes Vederlag.
Den Tid min Hustru har kunnet afse er imidlertid begrænset, thi som
Lønningsforholdene er. er det nødvendigt, at hun ved sit Arbejde fortjener
en væsentlig Del af det, vi skal leve af.
Medens jeg i Fjor androg om en Assistentlønning paa 1,400 Kr., er
jeg ved de Efterforskninger, som jeg siden har anstillet, kommet til det Re-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
259
sultat, at jeg næppe vil kunne faa er god Assistent og have Udsigt til at
beholde ham saa længe, at han kan blive uddannet til at gøre fuldstændig
Fyldest, medmindre der kan bydes en Løn af 1,800 Kr. Der vil, saa vidt
det kan ses, ikke for det første findes nogen naturhistorisk Studerende,
der har Lyst og Anlæg samt tilstrækkelig Uddannelse til en saadan Stilling.
Jeg tænker derfor nærmest paa at faa ansat en Farmaceut eller en Poly-
tekniker, men en saadan med fyldestgørende kemisk Uddannelse vil ikke
kunne faas biligere end for 1,800 Kr. aarlig«.
Andragendet af 3. April 1913:
»Undertegnede Docent A. Krogh tillader mig herved for tredie Gang
at forny mit Andragende om, at der maa blive søgt Bevilling til Ansættelse
af en Assistent ved Universitetets dyrefysiologiske Laboratorium.
Med Hensyn til Motiveringen tillader jeg mig at henvise til mine
tidligere Andragender, men skal dog tilføje følgende:
Undervisningsarbejdet er steget betydeligt og vil stige yderligere i
Fremtiden. Der er ved Fakultetet en Magisterkonferens med Dyrefysiologi
som Hovedfag, under Oprettelse, til hvilken allerede to Studerende for-
bereder sig. Disses Undervisning, der skal være meget grundig og særlig
detailleret med Hensyn til Forsøgrmetodik, kræver en uforholdsmæssig
Tid og kan ikke gennemføres paa forsvarlig Maade uden Hjælp, selv om
jeg vilde forsømme mit videnskabelige Arbejde i meget højere Grad end
jeg kan og vil.
Jeg har allerede i det nu forløbne Aar været nødt til, privat og paa
egen Bekostning, at skaffe mig Hjælp i nogle Maaneder, for ikke at for-
spilde værdifulde Forsøg, og jeg vil komme i samme Nødvendighed nu til
Efteraaret for at muliggøre Gennemforeisen af en Undersøgelsesrække over
Lungefunktionen, som jeg er bundet til at udføre saa snart som muligt,
baade af Hensyn til mine tidligere Arbejder med dette Spørgsmaal og
ifølge Aftale med udenlandske Kolleger.
Jeg tror at kunne sige, at der i dette Laboratorium er tilvejebragt
Hjælpemidler og udarbejdet Metoder (Cycleergometer, Maaling af Hjærtets
Slagvolumen hos Mennesket, etc.), som muliggør en særdeles frugtbringende
videnskabelig Virksomhed gennem længere Tid. Metoderne og Instrumen-
terne herfra optages og udnyttes i ikke ringe Udstrækning andetsteds i
Indland og Udland (Finsens Lysinstituts Laboratorium; Rigshospitalet;
The Physiological Laboratorv i Oxford; The Laboratory of Comparative
Phvsiology, Harvard Medical School. Boston: The Brigham Hospital, Bo-
ston etc.). Det er mig bekendt, at der paa andre Laboratorier arbejdes
ivrigt paa Udvikling — mulig Forbedring — af visse af disse Metoder. Det
synes mig et billigt Ønske at blive sat i Stand til selv at deltage i Ud-
nyttelsen og Udviklingen af de Muligheder, som jeg har haft en væsentlig
Andel i at tilvejebringe, ved at jeg faar fornøden Hjælp til den daglige
Undervisning og til det paa et Laboratorium uundgaaelige Rutinearbejde«.
260
Universitetet 1913—1914.
14. Universitetets marine-biologiske Kursus i Sommeren 1914.
(Professorerne, Dr. Hector Jungersen og C. Raunkiær).
Biologisk Kursus afholdtes i Hellebæk under Ledelse af Mag. sc. Hi-
Dit levsen og Dr. pliil. Henning Petersen fra 13. Juni til 4. Juli med et Hold
af naturhistoriske Studerende, nemlig Studd. mag., Frkn. Cl. Ege og H.
Grundfør, Studd. mag. Bartholin, Grøntved, C. Olsen og L. Pedersen.
Til Ophold og Arbejdslokale lejedes af Skomager Olsen Villaen »Kilde-
bakken« i Aalsgaarde, hvor man tillige indrettede sig saaledes, at Morgen-
og Aftensmaaltidet kunde indtages her, medens Frokosten og Middags-
maaltidet indtoges i et Pensionat (Frk. Benthins).
Til Ekskursionen paa Havet benyttedes en lejet Fiskerbaad, og paa
hver Ekskursion var altid to Fiskere med af Hensyn til de ofte ret vanske-
lige Strømforhold; den ene passede Ror og Sejl, den anden Skraberen. Da
Baaden — som næsten alle Baade paa denne Kyst — var af ringe Størrelse,
kunde kun 4 af Deltagerne i Kursus være med paa den enkelte Ekskursion,
hvorfor Holdet skiftede efter en bestemt Turnus. Hver anden Dag benyt-
tedes til Zoologi, hver anden til Botanik; ialt fik de Studerende 2 Dage mere
Zoologi end Botanik. Sædvanlig mødtes Kl. 8 Morgen ved Broen, hvor Fi-
skere og Baad ventede, og Kl. 11% var Skrabning og Indsamling endt. Efter
Frokost begyndte Laboratoriearbejdet Kl. 1 og sluttedes Kl. 4 V.,.
Bundfaunaen var gennemgaaende rig; navnlig paa Skalbunden og
paa Grænsen mellem denne og den bløde Bund toges altid en Mængde
Dyreformer — f. Eks. store Solastes papposus og endeca, store Cyprina is-
landica, Modiolaria og Buccinum, Dendronotus, Æolidia og Doris. Af de i
dette Farvand sjeldnere Former toges Yirgularia mirabilis og Leptochone
Steenstrnpii. En Dag, da daarligt Vejr udelukkede fra at gaa til Søs, under-
søgtes en nærliggende Skovsø, hvorfra hentedes Materiale til Undersøgelse:
forskellige Insektlarver, Krebsdyr, Paludina og Pisidier med Embryoner.
Af botaniske Baadekskursioner foretoges 7 i Farvandet Hellebæk—
Hornbæk—Kulla Gunnarstop, paa hvilke Algernes Forekomst (delvis med
Bestemmelse af Vandets Saltholdighed) blev paavist og Materiale til nær-
mere Undersøgelse indsamlet; det indsamlede Materiale blev derefter gennem-
gaaet i Laboratoriet i Ovelser (7 Gange 2% Time). Algerne bestemtes, og
der blev gjort Bede for de mere almindelig forekommende Arters For-
plantningsforhold og andre biologiske Forhold.
En 8de Ekskursion udførtes til Kullen, hvor især Klippernes Alge-
vegetation var Genstand for Undersøgelse.
15. Den Arnamagnæauske Stiftelse.
a. A årsberetning 1914.
(Eforer: Professorerne, Dr. Ludv. Wimmer og Dr. Johs. Steenstrup).
I Løbet af Aar 1914 har Kommissionen for det Arnamagnæanske
Legat kunnet udgive 2 Hæfter (II. Bind 1—2) af Professor F. Jonssons:
Den norsk-islandske Skjaldedigtning A—B
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 261
Arbejdet paa Udgivelsen af Arne Magnussons Brevskaber er blevet
fortsat af Bibliotekaren og Ordningen af de fremdragne Fragmenter, af
Gregoriansk Kirkesang, foreløbig tilendebragt.
Det Arnamagnæanske Stipendium er fra 1. Januar 1915 tildelt (paa
ny) Dr. phil. S. Nordal.
Angaaende Samlingens Benyttelse fremhæves:
Til Brug for besøgende paa Læsesalen er fremtaget 570 Voll. (141
Folianter, 285 Kvarter, 56 Oktaver, 51 af Tillægssamlingerne, 37 Diplom-
Fascikler) samt ca. 100 Aktstykker til Afskrivning. Der er af 39 besøgende
aflagt 698 Besøg; af de besøgende var 8 Udlændinge (3 Hollændere, 2 Nord-
mænd, 2 Svenskere, 1 Amerikaner). Fra Haandskriftsamlingen er i Aarets
Løb bortlaant 42 Voll. (8 Folianter, 15 Kvarter, 2 Oktaver, 1 af Tillægs-
samlingerne, 16 Diplomer) — henholdsvis 16 til det kgl. Bibliotek, 5 til
Rigsarkivet, 1 til Kristiania Universitetsbibliotek, 3 til Upsala Universitets-
bibliotek, 3 til Kiels Universitetsbibliotek, 1 til Hamburg Stadtbibliotek,
. 1 til Forevisning paa Universitetet.
b. Konrad Gislasons Fond.
I Skrivelse af 17. September 1913 indberettede Kommissionen for
den Arnamagnæanske Stiftelse, at vedkommende Skifteret til Kommis-
sionen havde udbetalt Restbeholdningen i Dødsboet efter den umyndig-
gjorte, under 28. August 1910 ved Døden afgaaede George Gislason, nemlig
en Husejer-Kreditkasseobligation, stor 50 Kr., med vedhængende Rente-
kupons fra 11. December 1911 og kontant 118 Kr. 37 Øre, til hvilken
Kapitals Modtagelse der var knyttet den Betingelse, at den anvendtes til
Erhvervelse for en længere Aarrække af hans og hans Families Gravsted
paa Assistens Kirkegaard. Med Henvisning til, at Gravstedet, hvis Vedlige-
holdelse Kommissionen havde overtaget (jfr. Univ. Aarbog 1891—92, S.
1121), var erhvervet indtil 31. December 1957, og at det vilde være øko-
nomisk urigtigt allerede nu at anvende det modtagne Belob til en For-
længelse af Gravstedsretten, indstillede Kommissionen samtidig til Kon-
sistoriums Approbation, at den omhandlede Kapital af Universitetskvæ-
sturen toges til Indtægt for Konråb Gislasons Fond under den Arnamag-
næanske Stiftelse, som en særlig Underkonto, med den Bestemmelse, at
Kapitalen anvendes, naar Gravstedet 1957 hjemfalder, til derfor at er-
hverve dette yderligere for en Aarrække, og at, indtil saadant sker, Ren-
terne af denne Kapital oplægges. — Konsistorium bifaldt under 1. No-
vember 1913 det saaledes indstillede.