IV, Prisopgaver. a. Besvarelser af Prisopgaverne for 1913. Til Besvarelse af de for Aaret 1913 udsatte 13 Prisopgaver (Aarb. 1912—13 S. 1190) indkom i Aaret 1914 13 Afhandlinger, nemlig 2 teo- logiske, 1 statsvidenskabelig, 1 lægevidenskabelig, 5 filosofiske, 2 tysk- filologiske, 1 matematisk og 1 kemisk. Af disse fandtes de 2 teologiske*) den lægevidenskabelige, den fjerde og femte filosofiske*), den første tysk- filologiske, den matematiske og den kemiske værdige til Prisen. Accessit tilkendtes den statsvidenskabelige, den tredie filosofiske og den anden tysk- filologiske. Forfatterne fandtes at være: Af de prisbelønnede Afhandlinger: Cand. tlieol. Chr. D. F. Schrøder, af den første teologiske. Stud. tlieol. Johannes Pedersen, af den anden teologiske. Reservelæge, II j. Helweg, af den lægevidenskabelige. Stud. mag. J. J. F. T. Jørgensen, af den fjerde filosofiske. CandL theol. S. V. Rasmussen, af den femte filosofiske. Stud. mag. L. L. Hammerich af den første tysk-filologiske. Stud. mag. A. F. Andersen af den matematiske. Cand. polyt. Agnes Hoff af den kemiske. Af de Accessit tilkendte Afhandlinger: Stud. polit. Kay Heckscher, af den statsvidenskabelige. Stud. mag. Fr. Brandt af den tredje filosofiske. Stud. mag. A. V. Nielsen af den anden tysk-filologiske. Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indkomne Afhandlinger lyder saaledes: I. I)e teologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets teo- logiske Prisspørgsmaal for 1913: »I hvilket Omfang naaede den Hallen- siske Pietisme ud i de danske Menigheder og hvilke Eftervirkninger spores efter den egentlige Vækkelsestid?« er der indkommet to Afhandlinger. Den første Afhandling med Motto I. Thess. 1.3 (715 Kvartsider) er et flittigt og særdeles omfattende Arbejde. Forfatteren har ikke nøje begræn- set sig til Opgavens Ordlyd, men tilstræbt at give en samlet Behandling af Pietismen i Danmark. Hovedvægten er lagt paa det store allerede udgivne Materiale, men Forfatteren har ogsaa fra Biskoppernes Visitatsbe- retninger i Arkivet tilvejebragt værdifuldt Stof til Belysning af Vækkel- sens Udbredelse, topografisk set. Det store Stof benytter han baade med metodiske Evner og med forstandig Kritik; særlig kan fremhæves Klar- læggelsen af Udviklingsgangen i Vækkelsen ved Udskillelse af Bevægel- *) Efter Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 19. Maj 1914, at der ud- deltes Guldmedaille for de to Besvarelser af Prisspørgsmaalet i Teologi og de to Besvarelser af Prisspørgsmaalet i Filosofi, som var fundet værdige til Prisen. 180 Universitetet, 1913—1914. sens enkelte Afsnit, Forsøget paa at udskille det Hallensiske Elements Ejendommeligheder samt Paavisningen af den særlige Indflydelse fra Jena og Wiirttemberg og den fortsatte Vækkelse efter Christian VI.s Dod. Overfor disse Fortrin kan Manglerne, saasom den altfor brede, tunge Fremstilling, Svagheden i Indledningskapitlerne, den ikke udtømmende Udnyttelse af Tidens Opbyggelseslitteratur, af og til ogsaa en manglende Skarphed i Personkarakteristiken, ikke gore det tvivlsomt, at Afhandlingen er værdig til Prisen. Den anden Afhandling med Motto: Præsens est imperfectum; perfec- tum et plusquamperfectum est futurum (se .T. Møller i Tidsskrift for Kirke og Teologi IV. 188) (533 Kvartsider) har taget Opgaven snævert. Baade Skildringen af Baggrunden og Undersøgelsen af Pietismens Efter- virkninger, derunder Behandlingen af den pietistiske Opbyggelseslitteratur, er ufyldestgørende. Men idet Forfatteren samler sig om Opgavens Hoved- sag, den kirkelig-topografiske Undersøgelse, har han >paa dette Punkt leveret et dygtigt Arbejde, hvis Værdi navnlig beror paa, at han i langt større Udstrækning end sin Konkurrent har tilvejebragt utrykt Materiale fra Rigsarkivet og Provinsarkiverne. I en knap og klar Stil giver han livfulde og fyldige Fremstillinger af Va^kkelsen forskellige Steder i Lan- det; velskrevet er f. Eks. den sammenhængende Skildring af den køben- havnske Be\ægelse. I det hele vidner Afhandlingen paa de Omraader. hvor Forfatteren arbejder selvstændigt, om metodiskeEvner og forstandigKritik. Forfatterens Domme er gennemgaaende vel underbyggede, saaledeS ogsaa Bestemmelsen af Forholdet mellem Pietisme, Herrnhutisme og Orto- doxi. Vi er da ikke i Tvivl om, at denne Afhandling er fuldt ud værdig til Guldmedaillen. Kobenhavn i Maj 1914. Valdemar Ammundsen. Fr. Torm. .1. Oskar Andersen. II. Den stats videnskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Uni- versitetets Prisspørgsmaal i Statsvidenskab for Aaret 1913: »Hvilken Be- tydning har Koloniernes økonomiske Udvikling og Handelspolitik i vore Dage for Moderlandet?«, er der indkommet en Afhandling under Mærke: K. H. Forfatteren af denne ret omfangsrige Afhandling har rigtigt set, at det maa være Forholdet mellem de engelske Kolonier og Moderlandet, der maa afgive det væsentligste Materiale til Sporgsmaalets Besvarelse. Van- skeligheden for Forfatteren har ikke saa meget ligget i at skafle dette Ma- teriale til Veje her i Landet, som i at finde ledende Synspunkter for dets Be- arbejdelse; dette kunde dog sikkert være naaet ved en stærkere Gennem- arbejden af Stoffet. Afhandlingen er, som den foreligger, ikke tilstrække- lig alfiklaret; det er af og til ret tilfældigt, i hvilke Kapitler de enkelte Spørgsmaal er blevet behandlet — Kapitlernes Overskrifter angiver i Virkeligheden intet om Indholdet — og Overskueligheden hindres yder- ligere ved lange og vidtløftige Digressioner. De talrige Citater, der er indflettet i Afhandlingen, vidner om Belæsthed og er gennemgaaende valgt med en heldig Haand, og Afhandlingen er, hvor Forfatteren selv tager Ordet, skrevet i et livligt Sprog; men Forfatteren synes at mene, at dristige Ytringer er det samme som Aandfuldhed, og lians Forsøg paa at skabe en ny Terminologi — som ved Forskellen mellem de ekstraktive og deriva- tive Erhverv — er ikke faldet heldig ud. Forfatteren ser ikke, at Inddelin- gen af Kolonierne efter deres forskellige Art burde være el Hovedpunkt i Afhandlingen; han slaar sig hurtig til Ro med Sondringen mellem Ned- sættelses- og Eksploiteringskolonier, men ikke engang denne Systematik er udnyttet, som den burde. Prisopgaver. 181 Af disse Grunde kan vi ikke finde Afhandlingen værdig til den udsatte Pris, men da det paa den anden Side maa erkendes, at Forfatteren har gjort et alvorligt og i flere Henseender lovende Forsøg paa at lose Spørgsmaalet, mener vi, at Afhandlingen bør belønnes med et Accessit. 17. April 1914. H. Westergaard. Axel Nielsen. L. Munch. ///. Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Uni- versitetets Prisspørgsmaal i Lægevidenskab for 1913: »I Anledning af, at Hundredaarsdagen for Harald Selmer''s Fødsel indtræffer den 18. Marts 1914, ønskes en Fremstilling af Psj'kiatriens Udvikling i Danmark under særligt Hensyn til Selmers Livsværk« er indkommen en omfangsrig og grundig Afhandling, der bærer følgende Motto: »Syge ere de altsaa, syge paa Sjælen, men den Fordring, enhver Syg med Billighed kan gøre paa vor Deltagelse og Medlidenhed og paa vor kraftige Bistand, den have disse dobbelt. (Harald Selmer)«. Forfatteren begynder med selv at paapege en formentlig Uoverensstem- melse mellem Opgavens Ordlyd og den af ham valgte Afgrænsning af Em- net, idet han væsentlig har holdt sig til den praldiske Psykiatri og lagt Tyngdepunktet paa Skildringen af Sindssygeffesewefs Udvikling og Sinds- sy geanslal lernes Historie. Det skønnes imidlertid ikke, at Forfatteren derved har overskredet det Spillerum, Opgavens Formulering tillader. Heller ikke kan det betragtes som nogen væsentlig Anke mod Arbejdet, at det i Plan og Udførelse er bleven bredere end nødvendigt, selvom adskilligt af det meddelte, navnlig store Dele af den historiske Indledning, ligger udenfor en Redegørelse for det danske Sindssygevæsens Udvikling. Betydnings- fuldere er den Indvending, at det som Følge af den Plan, Forfatteren har lagt for sit Arbejde, ikke helt er lykkedes ham at give Selmer den centrale Plads i Fremstillingen, som Opgaven kræver. Det er i dennes Ordlyd for- mentlig tilstrækkelig tydeligt tilkendegivet, at man har tænkt sig et Mindeskrift. Navnlig er Forfatterens Behandling af S. som Kliniker ikke ganske udtømmende. Vel har S. kun offentliggjort meget lidt til Bedømmelse af denne Side af hans Livsgerning; men der ligger et stort Materiale i de af ham efterladte, saa beundringsværdigt affattede Sygejournaler, og disse kunde med Udbytte have været anvendte som en klinisk Kasuistik, ved hvis Hjælp der ogsaa kunde have været vundet et nærmere Kendskab til det af S. opstillede psykiatriske System og den af ham anvendte No- menklatur. En afgjort Mangel er det, at Forfatteren ikke omtaler S.s Paa- visning af de sammenløbende Øjenbryns Betydning. Selv tillagde S. sine Iagttagelser paa dette Punkt en ikke ringe Vægt, og de omtales udførligt i hans »Statistiske Meddelelser og Undersøgelser«. S.s Fortjeneste af dette kliniske Fund bliver des større, naar man erindrer, at han fik Øje for »Varulvebrynene« paa et Tidspunkt, hvor man endnu ikke skænkede de somatiske Degenerationstegn synderlig Opmærksomhed. Det vilde ogsaa have været ønskeligt, om Forfatteren noget mere havde beskæftiget sig med S. som Bets-Psykiater. Han afgav i sin lange Virk- somhed talrige, mesterligt udarbejdede Tilregnelighedserklæringer; og paa det civilretlige Omraade rager hans Skrift »Om Ægteskabsskilsmisse i Tilfælde af Sindssygdom« frem som et saa klassisk Arbejde, at det kunde fortjene en mere indgaaende Omtale end den, der er bleven det til Del. Derimod maa det erkendes, at Forfatteren paa alle andre Punkter har ydet en fortrinlig og fyldig Karakteristik af Selmer. Med Benyttelse dels af trykte og skrevne Kilder, dels af mundtlige Meddelelser er der tegnet et særdeles levende og overraskende korrekt Billede af S.s ejendommelige Personlighed. Ogsaa Forfatterens Bedømmelse af de øvrige Personer af S.s Slægtled, der har spillet en Rolle for Udviklingen af det danske Sindssygevæsen, er 1