48 Universitetet 1913—1914. III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a) Fortegnelse over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1913 30. September 1914 er blevet immatrikulerede. Samlet Oversigt over immatrikulerede Studerende: Kra .................................. - 1!)<>7................................. - 1908 .................................. - 1909 .................................. - 1910 .................................. - 1!) 11.................................. - 1912 .................................. - 1913 .................................. - 1914 .................................. fremmede l'niversiteter ................. lait blev saaledes immatrikuleret i 1 1 2 i 2 6 31 (>30 ____ G8() Studerende fra fremmede Universiteter: Itkin, Maisey (fra Universitetet i Berlin) Kiær, Kolf lians Peter Robert (fra Universitetet i Set. 1 etersborg). Pines, Kiwa Ber \ ,jra Universitetet i Berlin). Ponuis, Aron I v . Woroschilsky, Herschon (fra Universitetet i Kdnigsberg). Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 49 Studerende, der har bestaaet Studentereksamen eller en af de anordnede Tillægsprøver i Danmark.*) Fra 1899 Vilstrup, Carl Kristian Resen. Andersen, Fritz Holger Madsen, Julius Fra 1901 Fra 1908: Fra 1909: Lyceum. Hesselager. Horsens. Rasmussen, Ove Stefan....................................Odense. Zemann, Herbert Otto Leopold Ferdinand . Sclineekloths Sk. \ Jfr. Aar'o. 1898—99. J S. 141. Jfr. Aarb. 1906-07, Side 864. Jfr. Aarb. 1907—08, Side 240. Jfr. Aarb. 1908-09, Side 699. Fra 1910: Hansen, Martha Marie Rønne. Fra 1911: Horneman, Jessy Jda Mary-Ann Biigel. Ordrup. I Kristensen, Kristian Kjær............... Eksamenskommissionen. j Fra 1912: Eskelund, Viggo Nielsen Hansen, Søren Theodor..... Hedegaard, Harry Christian . Hellmers, Villy............. Schiern, Ebba Caroline...... Stephensen, Helga Stephanie. Odense. Vejle. Henrik Madsens Sk. Sclineekloths Sk Ingrid Jespersens Sk. Fredericia. Jfr. Aarb. 1909-10, Side 1175. Jfr. Aarb. 1910—11, Side 74. Jfr. Aarb. 1911—12, Side 510—13. Fra 1913: Andersen, Svend Eisenhardt............................Eksamenskommissionen. Arnstrøm, Ellen Gerda......................................K. Kjærs Sk. Bidstrup, Hans Juul..........................................Eksamenskommissionen. Bjerre, Axel Marius Pedersen........................Eksamenskommissionen. Bugge, Aage ......................................................Sorø. Christensen, Einar ............................................Eksamenskommissionen. Gleerup, Anna Emilie Marie............................L. Wintelers Sk. Gudmundsson, Einar Baldvin............................Reykjavik. Hansen, Hans August........................................Nykjøbing. Horneman, Ida Biigel........................................Ordrup. Jensen, Poul Gregers........................................Rønne. Johansen, Karl Peter Mygind..........................Nykjøbing. *) Kun Privatisterne fra Skoler er i denne og de følgende Fortegnelser betegnede 90m Privatister; ved Studenterne fra Eksamenskommissionen er Betegnelsen Pri- vatist udeladt som overflødig. Jfr. Aarb. 1912—13, S. 1044-47. Universitetets Aårbog. 50 Universitetet 1913 —1914. Jørgensen, Ellen........................ Kristensen, Julius Ludvig Otto Niemann ... Larsen, Carl Marius Theodor............. E Lvngkjær, Svend Chrone................. Mogensen, Arne Borg.................... Nehm, Tormod Roar Sigurd.............. Nielsen, Gunnar......................... Nielsen, Karen Christiane................ Obel; Sif............................... E Randow, Thorkild Christian Nord......... Rasmussen, Martin Carl ................. F Scheel, Ove Wilhelm..................... Schultz, Jørgen August.................. Setterhcrg, Carl Victor Immanuel......... Wejkop. Svend Otto Aage................ Viborg. Frederikeberg Gymnasium, ksamenskommissionen. Borgerdydsk. i Hclgolandsgade. Metropolitansk. Efterslægtselsk. Sk. ksamenskommissionen L. Wintelers Sk. ksamenskommissionen. Borgerdydsk. i Kbh. ksamenskommissionen. Blockross Sk. Henrik Madsens Sk. Schneekloths Sk. Frederiksberg Gymnasium. Jfr. Aarb. 1912—13, Side 1044—47. Fra Januar 1914*): Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Christophersen, Gundborg Laurine Larsine. Ilancke, Lilli............................ Sørensen, Maren Fuglede. Eksamenskommissionen. N. Zahles Sk. Fksamenskommissionen. Termansen, Elong Kathrinus............. j Eksamenskommissionen 5.21 4.64 3,71 3,50 Fra Juni—Juli 1914**). Aagaard, Erik.................... Aarseth, Ellen Ingrid Bergliot...... Aastrup, Carl Hansen.............. Adamsen. Karl Robert............. Allerup, Poul Hermann............. Amby, Kristen.................... Amdisen, Svend Daugaard.......... Ammentorp. Kjeld Oluf Anker...... Ammitzbøll, Sigrid Elisabeth........ Amtoft, Søren Christian............ Andersen, Anders Johannes......... Andersen, Arthur Anders Theobald... Andersen, Carl Chiistian............ Andersen, Edith Margrethe.......... Andersen, Ejnar Vind Boberg....... Andersen, Else Gudrun............. Andersen, Felix Alf Ejgil........... Andersen, Hans Lavritz Andreas..... Andersen, Hans Peter............... Andersen, Herman Laurids Birch..... Andersen, Inger Margrethe.......... Andersen, Johannes Christian Mulvad Andersen, Kurt Matzat.............. Andersen, Martha.................. Andersen, Max Søgaard............ Aarhus. 4,89 Fredericia. 4.82 Ribe. 5.08 Nykjøbing. 5,86 Odense. 4,32 Sorø. 5,08 Kolding. 5,04 Roskilde. 5,33 N. Zahles Sk. 5,57 Eksamenskommissionen. 3,59 Schneekloths Sk. 5,08 Efterslægtselsk. Sk. 4,25 Sorø. 5,58 Vejle. 4,38 Henrik Madsens Sk. 5,25 N. Zahles Sk. 5,43 Schneekloths Sk. 4,64 Eksamenskommissionen. 3,86 Eksamenskommissionen. 3,90 Svendborg. 5,29 Eksamenskommissionen. 4,64 Schneekloths Sk. 5,54 Østersøgades 5.04 Gymnasium. Roskilde. 5,38 Roskilde. 4,75 *) Karakterfortegnelse over de 7 Studerende, som i Januar 1914 har bestaaet Studenter- eksamen, tindes i Kontorchef Frantz Dahls Studenterfortegnelse for 1914, S. 50—51 og S. 59. Studenterne fra Januar 1914 er i Oversigten ovenfor S. 48 medreg- net til Studenterne fra 1913. **) Karakterfortegnelse over de 865 Studerende, som i Juni—Juli 1914 har bestaaet Studentereksamen, findes i den af Kontorchef Frantz Dahl paa Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udgivne „Fortegnelse over Stu- denterne fra Aaret 1914" (ogsaa aftrykt i A. P. Weis: „Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark for Skoleaaret 1913—14", Kbhvn. 1914). Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 51 Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Andersen, Ottine Caroline Emilie.......... Andersen, Poul Edvard.................. Andersen, Sten Tolle.................... Andersen, Svend........................ Andresen, Ingeborg Karoline Kongsted .... Andresen, Marie Theodora Balieu.......... Backer, Gunnar Peterson................. Balle, Gerda............................ Bang, Ejnar............................ Barsøe, Axel Christian................... Bay, Niels Hansen....................... Bayer, Herman Adolf Hertz.............. Bech, Henry Wibroe..................... Bech, Holger Oluf Qvistgaard............. Bechgaard, Hans Christian ............... Beeker, Erik Emil....................... Begtrup, Frederik Lange................. Behnke, Benedikt Volmer Mikael.......... Bentzen, Inger Margrethe................ Bentzon, Jørgen Liebenberg .............. Berg, Erik Gerhard...................... Berg, Sigurd............................ Berg-Nielsen, Vagn...................... Berntsen, Helge......................... Berth, Erik Ludvig Lauritz............... Beyer. Ejnar..........................'.. Bie, Curt Emil Gotfred.................. Biering-Petersen, Astrid Johanne Marie... . Binder, Karen Margrethe................. Bindseil, Erik Johan August.............. Bindslev, Alfred Dahm................... Bistrup, Kai Ileger...................... Bjerre, Mads Kristian Andersen........... Blechiogberg, Einar...................... Blichfeldt, Steen......................... Bloch, Verner Alfred.................... Boas, Johan-Christian Christoffer iiasselberg Boesen, Carl Alfred Jørgensen............ Bolwig, Aage Conrad.................... Bonde, Jens............................. Bondesen, Svend Hammer................ Bondorff, Carl Andreas Christian.......... Borch, Sigfred........................... Boss, Ingrid............................. Bostrup, Poul Oskar..................... Boye, Henrik Anton Dolgorucki........... Brandstrup, Mogens Paah................ Brandt, Inger........................... Brasen, Ejnar ........................... Bredahl-Glud, Inger...................... Breede, Ellen........................... Bregenholm, Aage Jensenius Christian..... Brix, Lili Erna.......................... Brixen, Anna Kathrine Helene............ Bruhn, Henrik Arne..................... Bruun, Sigurd ........................... Brøcker, Hans Richard................... Buch, Olaf Gjolby....................... Bundgaard, JNiels"........................ Bækgaard, Peder Valdemar............... Bækgaard, Søren........................ Bøggild, Ellen........................... Borresen, Søren Jens Peter............... Eksamenskommissionen. 4,86 Sorø. 4,42 Aalborg. 4.71 Vejle. 5,58 Ordrup. 4,75 Eksamenskommissionen. 4,21 Østersøgades 5,25 Gymnasium. Roskilde. 5,14 Odense. 5,57 Birkerød. 4,79 Randers. 5,54 Aarhus. 5,39 Plockross Sk. 4,04 Kolding. 4,89 Aarhus. 5,04 Efterslægtselsk. Sk. 4,18 Frederiksborg. 5,00 Set. Andreas Kollegium. 4,83 Eksamenskommissionen. 4,36 Schneekloths Sk. 5,71 Aalborg. 5,57 Helsingør. 5.21 Schneekloths Sk. 4,75 Odense. 4,92 Birkerød. 4,83 Viborg. 5,92 Horsens. 5,39 M. Kruses Sk. 5,38 M. Kruses Sk. 5,04 Schneekloths Sk. 5,07 Frederiksberg 5,57 Gymnasium. Eksamenskommissionen. 3,86 Eksamenskommissionen. 4,36 Herlufsholm. 5,32 Tb. Langs Sk. 5,07 Roskilde. 5,11 Marselisborg. 4,64 Nykjøbing. 4,04 Odense. 5,32 Eksamenskommissionen. 4,64 Metropolitansk. 5,43 Eksamenskommissionen. 5,25 Rønne. 5,36 Kolding. 5,36 Rønne. 5,82 Aarhus. 4,17 Frederiksberg 5,04 Gymnasium. Ingrid Jespersens Sk. 5,00 Odense. 4,88 N. Zahles Sk. 5,39 Randers. 4,57 Eksamenskommissionen. 3,71 L. Engelhardts Sk. 4,36 Marselisborg. 5,79 Henrik Madsens Sk. 4,83 Efterslægtselsk. Sk. 4,50 Roskilde. 4,89 Roskilde. 4,57 Ribe. 5,13 Aalborg. 5,39 Eksamenskommissionen. ! 3,90 Frederiksborg. 4,89 Randers. 5,25 52 Universitetet 1913—1914. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Cail, Axel Harald........ Carlsen, Adolph Eleih Carstad*) Jørgen Christian Carstens, Johan Erik..... Carstensen, Tage Henning. Castenschiold, Tofa...................... Christensen, Ane Margrethe Birthe Ingeborg Christensen, Christen Alfred............. Christensen, Emmy...................... Christensen, Holger Robert Uve........... Christensen, Laurids Østergaard........... Christensen, Svend Aage................. Christensen, Soten Christian.............. Christiansen, Iwan Kai................... Christophersen, G undborg Laurine Larsine . Christophersen. Henry Morton Stanley..... Cohen, Helge Gudmann.................. Colding, Poul Marius Petresch......... Cordes, Harry.......................... Criiger-IIanseii, (jerua Elisabeth.......... Dahl, Sejr Torsten Frantz Granzow....... Dal, Hans Andersen ..................... Dalgaard, Knud Pedersen................. Dalgaard. Peter Agger Pedersen.......... Dan, Erik Valdemar..................... Davidsen. David BQlow ................. Davidsen, Sven Oskar.................... Deichmann, Elisabeth................... Dinesen, Jørgen Eigil Viffert............. Djørnp, Johannes ........................ Dujardin, Charles........................ Dybdal, Johannes........................ Edmund, Carsten William Zeuthen........ Egedal, Johannes........................ Eggers, Sigurd von.................... Ehlert, Carl Christian Vilhelm............ Eblert, Knud Harald..................... Eliehauge, Christian Johannes............ Elmquist, Ejnar Thorkild................. Engelstoft, Ejler Hugo................... Engsig, Svend Jørgensen................. Eriksen, Einar.......................... Esben-Petersen, Hans Peter Andreas Valde- mar .................................. Faarup, Ellen Kigmor Neergaard.......... Faber, Harry........................... Falck, Ilikard Lyneburg............... Faurholt, Axel Johannes................. Federspiel, Ejner........................ Finsen, Valgard......................... Fock, Ejnar......................... Fog, David Julius Ludvig................ Forum, Edgar Oscar..................... Fransen, Mikkel......................... Frederiksen, Adolf Frederik.............. Fricke, Henry........................... Friderichsen, Viggo Karl Salicath......... Friedenreich, Viggo...................... Friedlænder, Axel Henny................. Friis, Ebba............................. Friis, Finn Tage Blichfeldt............... Frydenlund, Asger....................... *) Ifølge Navnebevis af 30/io 1914; tidligere J. C. Petersen. Hellerup Gymnasium. 5.07 Eksamenskommissionen. 3,93 Eksamenskommissionen. 5,10 Frederiksborg. 5.54 Frederiksberg 5.43 Gymnasium. M. Kruses Sk. 5,50 N. Zahles Sk. 4,79 Viborg. 5,29 Ingrid Jespersens Sk. 5,00 Aalborg. 5,21 Hjørring. 5,86 Frederiksborg. 4,25 Aalborg. 5,33 Odense. 4,25 Eksamenskommissionen. 5,21 Efterslægtselsk. Sk. 4,(58 5,63 Schneekloths Sk. Aalborg. 5,86 Aalborg. 4,82 L. Engelhardts Sk. 5.39 Metropolitansk. 6,00 Eksamenskommissionen. 3,86 Odense. 5,61 Th. Langs Sk. 4,00 Nykjøbing. 4,61 Roskilde. •>>17 Rungsted. 4.04 M. Kruses Sk. 4,96 Herlufsholm. 3,75 Østersøgades o,51 Gymnasium. Eksamenskommissionen. 3,71 Ribe. 5,08 Birkerød 4,54 Eksamenskommissionen 4,70 Vejle. 5,39 Viborg. 5.29 Odense. 5,71 Nykjøbing. 5,93 Sorø. 4,50 Eksamenskommissionen. 3,79 Hjørring. 4,14 Metropolitansk. 5,07 Th. Langs Sk. 5,82 Esbjerg. 4,82 Odense. 5,11 H. Adlers Sk. 4,46 Metropolitansk. 5,68 Marselisborg. 4,79 Ordrup. 4,29 Schneekloths Sk. 5,25 Metropolitansk. 5,71 Schneekloths Sk. 4,82 Eksamenskommissionen. 5,42 Schneekloths Sk. 4.(54 Metropolitansk. 5,46 Ordrup. 4.71 Borgerdydsk. i Kbh. 5.25 Borgerdydsk. i Kbh. 4.86 Ingrid Jespersens Sk. 5,14 Henrik Madsens Sk. 6,00 Metropolitansk. 4,54 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 53 Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Frøik, Andreas Emanuel Hansen Funk-Hansen, Hjalmar Octavius..... Gammelgaard, Viggo............... Gantzel, Knud..................... Geill, Torben...................... Geleff, Sigurd Gjøe................ Gellert, Hans Peter Lauge.......... Gemzøe, Johannes Wilhjelm........ Germundsen, Thorbjørn........... Gjeddebæk, Harald Nielsen......... Gjerløff, Einar Møller.............. Gjørup, Marie Elisabeth............ Gleerup, Anna Emilie Marie....... Gliickstadt, Erik Julias ............ Godskesen, Wanda Agnete......... Gohr, Niels Hansen B ej snap........ Gormsen, Erik Mogens............. Gormsen, Gudrun.................. Gorrissen, Nis Jørgen.............. Gotschalk, Johan Frederik.......... Gram, Axel Georg................. Gram, Christian Niels Jacob........ Grandjean, Anne Louise............ Green, Hans Christian Edvard Oscar Gregersen, Emil................... Greve Aase...................... Gudmundsson, Asgeir.............. Gyldenhof, Jens Christian Konrad . . . Haarbo, Anders.................... Haastrup, Bertho.................. Hagedorn, Erik.................... Hagen, Carl Julius................ Halberg, Henrik................... Hancke, Lilli...................... Hansen, Bendt.................... Hansen, Carl Laurits............... Hansen, Christian.................. Hansen, Hans Marius.............. Hansen, Hans Oluf................. Hansen, Hans Oscar............... Hansen, Hans Peter Dion Alexius ... Hansen, Hans Schmidt............. Hansen, Holger Peschardt.......... Hansen, Karl Poul................. Hansen, Knud..................... Hansen, Niels..................... Hansen, Thorkild Otto Aarup....... Hansen, Villy Arne................ Hansen-Backhaus, Astrid........... Hanson, Carl Christian Johannes Hardt-Schnicker, Emmy............. Hartz, Frederik Vilhelm............ Hatt, Holger Benedikt.............. Hattensen, Alice................... Heiberg, Alma..................... Heiberg, Peter Erik................ Heiberg-Jiirgensen, Frode........... Heinberg-Petersen, Aage Holger Helle, Gudny...................... Helweg, Povl...................... Hendriksen, Carl Edward Dam...... Hennings, Paula................... Eksamenskommissionen. 3,79 Eksamenskommissionen. 4,00 Odense. 5,63 Ordrup. 4,79 Viborg. 5,58 Metropolitansk. 5,00 Borgerdydsk. i 5,43 Helgolandsgade. Viborg 5,4« Borgerdydsk. i 5,57 Helgolandsgade. Eksamenskommissionen. 3,57 Henrik Madsens Sk. 5,79 Ih. Langs Sk. 5,07 L. Wintelers Sk. 5,75 Sorø. 4.96 PTederiksborg. 4,46 Eksamenskommissionen. 4,58 Horsens. 5,21 H. Adlers Sk. 5,63 Borgerdydsk. i Kbh. 5,86 Borgerdydsk. i Kbh. 4.86 Fredericia. 5,50 Metropolitansk. 5,08 M. Kruses Sk. 4,75 Marselisborg. 5,08 Ribe. 4,96 N. Zahles Sk. 5,14 Eksamenskommissionen. 4,93 Eksamenskommissionen. 3,50 Viborg. 5.13 Vejle. 4,32 Eksamenskommissionen. 4.43 Helsingør. 5,04 Østersøgades 4,83 Gymnasium. N. Zahles Sk. 4,64 Randers. 5,58 Eksamenskommissionen. 5,67 Eksamenskommissionen. 5,25 Odense. 4,50 Eksamenskommissionen. 4.33 Marselisborg. 5,79 Sorø. 4,43 Vejle. 5,21 Vejle. 5,75 Eksamenskommissionen. 4,36 Odense. 5,25 Ribe. 5,00 Borgerdydsk. i 5,11 Helgolandsgade. Frederiksborg. 4,58 Frederiksborg. 4,79 Metropolitansk. 4,93 3,89 L. Wintelers Sk. Aalborg. Hass' Sk. 5,08 5,42 Esbjerg. 4,21 Eksamenskommissionen. 4,59 5,04 Schneekloths Sk. Efterslægtselsk. Sk. 5,58 Nykjøbing. 4,04 Ribe. 5,25 Odense. 4.32 Hass' Sk. 4,39 L. Wintelers Sk. 5,04 Universitetet 1913 — 1914. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Henriksen, Oliver.................... Herlov, Knud......................... Hestbech, lvai............ ............ Ileyman, Tage Nicolai Theodor......... Himmelstrup, Knud.................... Hintze, Karen Oline.................... Hjordt, Einer Theodor................. Hoffgaard, Ulla........................ Holbek, Helga Dorph.................. llollbøll, Knud Jean Aai'«'.............. Holm, Cai Christian.................... Holm, David Kristian Neergaarl........ Holm, Ebbe........................... Holm, Svend......................... Holm, Svend Aage..................... Holm, Viggo Andersen................. Holmgaard, Otto Christian Madsen...... Holst. Svend Mogens................... Holst. Ivar........................ Houmand, Viggo Hasmus Lassen........ Hove. Jenny Kathrine Caroline.......... iluusom. Kai Erik Marin8.............. Hvass, Frants......................... Hvidberg, Harald Ingo Christian Friis ... Ilvilsoin. John Louis Theodor........... Hvorslev. Christian Michael............ Hyldahl. Maren........................ Hauschell, Otto Hagerup.............. Høeg, Carsten...................... Høflner, Edith Johanne................. Hojme, Sylvester Øyvind Ska»........... Høst, Rigmor Bøgvad................ Høst, Thorkil....................... • Illum, Karl l'eter...................... Ingerslev, Ida Valeur................... Ingholt, Kai Harald................... Irminger-Kiær, Harald.................. Iuel, Gregers.......................... Iunior, Christian Ludvig................ Iversen, Charles Jens Emanuel.......... Iversen, Peter Langballe.............. Jacobsen, Holger...................... Jacobsen, Jutta Elise.................. Jacobsen, Jørgen Marius............... Jacobsen, Volhardt Kristian Storm...... Jarløv, Hans Christian................. Jastrau, Frantz Steinhauer............. Jennov, Cathrine Marie................ Jensen, Anders Marinus................ Jensen, Anders Marinus Sigfred Christian Jensen, André Johannes Gregers........ Jensen, Anker......................... Jensen, Anna Johanne Margrethe....... Jensen, Anton Marius.................. Jensen, Christian Emil Buch............ Jensen, Christian Vilhelm............... Jensen. Eigil.......................... Jensen, Harald Jordahn................ Jensen. Inge Haugaard.............. Jensen, Inge Margrethe Thygesen....... Jensen, Jens Anthon................... Metropolitansk. 4,92 Schneekloths Sk. 4,29 Ribe. 4.88 Borgerdydsk. i Kbh. 5,32 Odense. 5.08 M. Kruses Sk. 5,43 Aalborg. 4.33 Marselisborg. 5,25 Ordrup. 5,11 Eksamenskommissioncn. 4,00 Aarhus. 4,08 Esbjerg. 5,25 Ostersøgades 4,54 Gymnasium. Frederiksberg 5,58 Gymnasium. Frederiksberg 5,71 Gymnasium. Vejle. 5,67 Odense. 4,58 Plockross' Sk. 4,79 Sorø. 4,50 Odense. 4.57 Eksamenskommissioncn. 4,07 Ostersøgades 4,25 Gymnasium. Henrik Madsens Sk. 5.46 Frederiksberg 5,00 Gymnasium. Schneekloths Sk. 3,75 Eksamenskommissioncn. 4.17 Viborg. 5.17 Hass Sk. 4,58 Aalhorg. 5,75 Hesselager Sk. 4.75 Schneekloths Sk. 4,86 Nykjøbing. 4,75 4,96 borgerdydsk. i Kbh. Odense. 4,61 L. Wintelers Sk. 5,75 Borgerdydsk. i Kbh. 5,71 H. Adlers Sk. 4,57 Hass Sk. 5,00 Schneekloths Sk. 5,93 Odense. 5,04 Sorø. 4.54 Odense. 4,58 N. Zahles Sk. 5.39 Borgerdydsk. i Kbh. 5,75 Viborg. 4,29 Eksamenskommissionen. 4,08 Efterslægtselsk. Sk. 4,64 Horsens. 5.04 Eksamenskommissionen. 4,57 Helsingør. 4,71 Eksamenskommissionen. 5,08 Eksamenskommissionen. 3,86 N. Zahles Sk. 5,14 Randers. 5,38 Odense. 5.29 Eksamenskommissionen. 4,50 Viborg. 5,58 Kolding. 3,50 N. Zahles Sk. 4.79 Eksamenskommissionen. 3,50 5,00 Eksamenskommissionen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 55 Navn. Dimitteret ira Eksamens- resultat. Jensen, Jens Rude..................... Jensen, Kaj Løchte.................... Jensen, Knud Rée..................... Jensen, Mads Søndergaard.............. Jensen, Molly Louise Ciconi............ Jensen, Oluf Berthold].................. Jensen, Oskar Andreas................. Jensen, Svend Aage.................... Jensen, William Laurberg Frisch........ Jensen-Knudstrup, Ingrid Valborg....... Jeppesen, Aage....................... Jeppesen, Arne........................ Jermiin, Gudrun Isa................... Jespersen, Cai Tage................... Jespersen, Christian................... Jespersen, Helge Friis................. Jespersen, Jesper Jørgen ............... Jessen, Hans Jes Laurits............... Jessen, Harald Neergaard.............. Jessen, Niels.......................... Johansen, Johannes Christian Bruno..... Johnsen, Christian..................... Jonsen, Oluf .......................... Jonsson, Sveinn Helgi.................. Juel-Christensen, Magda Johanne........ Juhl, Axel Christian Frederik........... Jul-Rasmussen, Svend Gunnar.......... Jungersen, Aage Grundtvig............. Juul, Jens............................ Jiirgens, Emma........................ Jørgensen, Erik Authon................ Jørgensen, Frederik Christian........... Jørgensen, Gunnar..................... Jørgensen, lians....................... Jørgensen, Hans Jørgen Ejnar .......... Jørgensen, Holger Jacob Rasmus........ Jørgensen, Jørgen Holm................ Jørgensen, Kristine Marie.............. Jørgensen, Maria Birgitte Ingeborg Ewald Jørgensen, Oluf Ewald................. Jørgensen, Poul Anton................. Jørgensen, Theodor William Lemwigh . . . Kaarsberg, Antoinette.................. Kalom, Else Kigmor................... Kanneworff, Poul Sehested.............. Kapel, Otto Christian Anton............ Karstoft, Jacob Christian............... Kemp, Tage.......................... Iviertzner, Peter Christian Magnus...... Kiilsgaard, Erna Marie................. Kipp, Poul............................ Kistrup, Poul Vilhelm.................. Kiær, Henry Wiggers.................. Kjeldsen, Axel Louis................... Kjeldsen, Svend Hugo................. Kjær, Edith Margrethe................. Klinkby, Jens Vilhelm.................. Klintholm, Oscar Jacob .............. Knudsen, Dagmar Elisabeth............. Knudsen, Svend....................... Ribe. Eksamenskommissionen. Aarhus. Eksamenskommissionen. Rungsted. Eksamenskommissionen. Efterslægtselsk. Sk. Borgerdydsk. i Kbh. Frederiksborg. Viborg. Marselisborg. Østersøgades Gymnasium. M. Kruses Sk. Borgerdydsk. i Kbh. Vejle. Herlufsholm. Eksamenskommissionen. Efterslægtselsk. Sk. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Henrik Madsens Sk. Odense. Efterslægtselsk. Sk. Reykjavik. Ingrid Jespersens Sk. Kolding. Sorø. Herlufsholm. Eksamenskommissionen. M. Kruses Sk. Sorø. Eksamenskommissionen. Ordrup. Frederiksborg. Roskilde. Østersøgades Gymnasium. Randers. Frederiksborg. Eksamenskommissionen. Set. Andreas Kollegium. Vejle. Efterslægtselsk. Sk. Aalborg. St. Josephsøstrenes Sk. Frederiksberg- Gymnasium. Frederiksberg Gymnasium. Fredericia. Frederiksborg. Rungsted. 1 Th. Langs Sk. Sorø. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Hesselager. IfH Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Metropolitansk. 13 Roskilde. Helsingør. Plockross Sk. K. Kjærs Sk. Hellerup Gymnasium. 4,75 4,00 5,42 4.64 5,04 3,94 4,68 5,83 5,00 5,00 5,39 5,33 4.32 4,79 4,61 4,59 4.07 5,38 4,18 4,93 4,18 5.63 5.33 4,46 4,79 4,36 5,67 5,21 5,31 5.08 4,50 3.67 5,14 4,61 3,96 5,71 5.68 4,96 4,07 5,33 4,83 3,89 5,25 5,25 4,61 5.25 5.26 5,50 4.46 4.64 5,58 4,79 4,89 5,18 4,83 4,89 6,00 4,71 5.07 5,75 Universitetet 1913—1914. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Koch, Anna................. Koch, Christian..................... Koch, Claus Peter Andersen......... Koch, Inger-Lise Taarning............ Koch, Jørgen Hansen................ Koch, Olivia.................. Kofod, Svend Aage................ Kofoed, Svend Edvard................ Kokkenborg, Niels Lauge............. Kongsbak, Ebba..................... Kornerup. Bjørn Stisgaard......... Krabbe, Gregers..................... Kragelund, Hans Christian Aage.. Kramer, Henrik Vilhelm Hermann..... Krarup, Kristen...................... Krayenbtihl, Alice Johanne.......... Kretzschmer, Knud Erederik Vilhelm .. Kristensen, Esther.................... Krogh, Martin Godfred............... Krogsgaard, Svend Christian Vilhelm... Kromann. Erik Jørgensen............ Krøigaard, Svend................... Kunov*), Niels Sundbjerg ............. Lademann, Frantz Vilhelm............ Langballe, A/idreas................ Langkjær, Else..................... Larsen, Axel Høeg.................. Larsen, Frits Kornelius ............. Larsen, Johannes Emanuel Langkilde .. Larsen, Knud Andreas............... Larsen, Lars Hermod Skræntskov ... . Larsen, Ove Kristian................. Larsen, Poul Victor Thaarup....... Lassen, Ernst................... Lauridsen, Sofie Karen Marie........ Lauritzen, Martha................... Laursen, Richard Eauerskov......... Lebel, Georg Carl Julius Kaspar ..... Leistikow, Gerda Margrethe........ Lemche, Kai........................ Lerche, Carl Vilhelm Cornelius Magnus Levig**) Poul Hartvig............... Lind, Holger Christian ............... Lind, Johannes Hygum............... Lind, Sofie.......................... Linstow, Kai Frederik................ Lomborg. Erik Ejegod............... Loren/en, Hedvig Christine Marie..... Loua, Yrsa Dyveke.................. Lund, Frederik Christian............. Lund. Sigvard Peter Vilhelm.......... Lundberg, Elna Martha Kirstine...... Lunding, Anna...................... Lunding, Ib......................... Lundsgaard, Erik.................... Lunøe, Poul Petersen................ Liibbers, Edmunda Maria............. Lynge, Fleming Herman.............. Lynge, Kai Aage.................... Liitzhøft, Poul Holten................ Madsen, Holger...................... Madsen. Mathias Niels............... Madsen, Svend Fugl................. Ribe. 4,48 Odense. 4,42 Eksamenskommissionen. 4,45 N. Zahles Sk. ;~»,4G Schneekloths Sk. 4,42 Eksamenskommissionen. 4,44 Ordrup. 4.98 Rønne. 5,13 Eksamenskommissionen 4.25 Eksamenskommissionen. 4,14 Frederiksborg. 5,29 Viborg. 4,38 Sorø. 5,71 Odense. 4,82 Ribe. 5,25 M. Kruses Sk. 5,63 Schneekloths Sk. 5,54 Aarhus. 5,21 Aalborg. 4,89 Hesselager. 5,32 Eksamenskommissionen. 4,20 Herlufsholm. 4,58 Vejle. 5,18 Hellerup Gymnasium. 5,33 Marselisborg. 5,18 II. Adlers Sk. 4,75 Sorø. 4,92 Rønne. 5,38 Henrik Madsens Sk. 5,50 Frederiksborg. 5,32 Sorø. 5,61 Eksamenskommissionen. 4,79 Borgerdydsk. i Kbb. 4,83 Henrik Madsens Sk. 5.54 Eksamenskommissionen. 4,80 N. Zahles Sk. 5,36 Odense. 4,63 Schneekloths Sk. 4,79 H. Adlers Sk. 4,93 Hellerup Gymnasium. 4,39 Hass Sk. 4,46 Henrik Madsens Sk. 4,46 Herlufsholm. 5.17 Herlufsholm. 4,36 Kolding. 5,07 Metropolitansk. 5,32 Nykjøbing. 5,14 Ingrid Jespersens Sk. 4,96 L. Engelhardts Sk. 5,07 Horsens. 5,58 Plockross Sk. 4,61 Aarhus. 5,25 Vejle. 5,11 Schneekloths Sk. 4,17 Schneekloths Sk. 5,93 Schneekloths Sk. 3,96 Ingrid Jespersens Sk. 5.57 Schneekloths Sk. 5,25 Borgerdydsk. i Kbb. 5,71 Henrik Madsens Sk. 4.33 Eksamenskommissionen. 4.29 Odense. 4,43 Odense I 4,54 *) Ifølge Navnebevis af ^/o 1916; tidligere N. S. Nielsen. **) Ifølge Navnebevis af 26/r 1915 nu P. H. Lester. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 57 Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Madsen, Søren Martin Kristian............ Malling, Aksel William Theodor.......... Margolinsky, Julius..................... Markussen, Markus..................... Mathiassen, Børge Henning.............. Matthiessen, Børge Adam................ Mejlbo, Erik Gunnar.................... Melchior, Markus Lazarus............... Meyer, Helge........................... Meyer, Johannes Theodo r............... Michelsen. Knud Peder.................. Mikkelsen, Karen Marie................. Moestrup, Bengt........................ Mogensen, Michael Briirmich............. Mogensen, Svend........................ Mortensen, Christen Kold................ Munch-Petersen, Carl Julius.............. Munck, Camilla........................ Munck, Vilhelm......................... Mundt, Inga Natalie..................... Miiller, Alfred.......................... Muller, Arne........................... Miiller-Geiel, Svend Vilhelm Bendahl...... Møller Astrid........................... Møller, Christen......................... Møller, Christian August Ørum Blixenkrone Møller, Gerda Augusta................... Møller, Gertie.......................... Møller, Hellmuth Ingemann.............. Møller, Isidora.......................... Møller, Knud Ove....................... Møller, Stig............................ Mørch, Alexis.......................... Mørch, Carl Povel...................... Mørk, Elisa............................ Nedergaard, Paul Theodor............... Netterstrøm, Paul Axel Niels Gøtzsche... . Netterstrøm, Sven Erik Otto Gøtzsche .... Nielsen, Aage Carl Christian............. Nielsen, Alfred Erhard Ilugo............. Nielsen, Axel........................... Nielsen, Ellen Lebrecht................. Nielsen, Erik Hjorth.................... Nielsen, Hans Alfred.................... Nielsen, Harald Lindegaard.............. Nielsen, Henrik......................... Nielsen, Henry Ankerstjerne............. Nielsen, Jørgen......................... Nielsen, Knud Kristian.................. Nielsen, Olut' Kristian ............ ...... Nielsen, Poul Ove]....................... Nielsen, Svend Otto..................... Nyfeldt, Aage Henrik Christian........... Nygaard, Hans Hansen.................. Nyholm, Paul Christian Edvard........... Nørager, Anton Emil Herman............ Nørgaard, Otto Sørensen................. Odland, Einar.......................... Olesen, Edgar Christian Oluf............ Olesen, Ole Iversen...................... Olrik, Minni Henriette................... Olsen, Eigil Niels Lauritz................ Olsen, Ellen Margrethe.................. Universitetets Aarbog. Sorø. 4.75 Efterslægtselsk. Sk. 4,64 Borgerdydsk. i 5,11 Helgolandsgade. Kolding. 5,57 Metropolitansk. 4,38 Schneekloths Sk. 4.83 Hellerup Gymnasium. 5,11 Eksamenskommissionen. 4.17 'Metropolitansk. 5.14 H. Adlers Sk. 5,63 Eksamenskommissionen. 5.07 Randers. 5,17 Aarhus. 5,61 Schneekloths Sk. 5,83 Odense. 5,93 Eksamenskommissionen. 3.50 Schneekloths Sk. 4,68 M. Kruses Sk. 5,92 Th. Langs Sk. 4,57 N. Zahles Sk. 5,25 Odense. 4.92 Esbjerg. 4,50 Schneekloths Sk. 4,58 Eksamenskommissionen. 3.79 Odense. 4,68 Østersøgades 4,88 Gymnasium. L. Engelhardts Sk. 4,68 N. Zahles Sk. 5,89 Helsingør. 5.71 L. Wintelers Sk. 4,14 Roskilde. 5,42 Borgerdydsk. i Kbh. 4.08 Borgerdydsk. i Kbh. 5,14 Eksamenskommissionen. 4,22 Aarhus. 5,11 Sorø. 5,08 Eksamenskommissionen. 3,79 Sorø. .o,17 Birkerød. 4.00 Ordrup. 5,11 Herlufsholm. 4,54 Aalborg. 5.07 Aalborg. . 4,46 Eksamenskommissionen. 5.00 Odense. 4.83 Vejle. 5,63 Aarhus. 5,25 Efterslægtselsk. Sk. 4,96 Horsens. 5.25 Eksamenskommissionen. 4.59 Metropolitansk. 4.79 Svendborg. 5,25 Østersøgades 5,21 Gymnasium. Svendborg. 5,21 Metropolitansk. 4,75 Eksamenskommissionen. 4.64 Ribe. 4.7 Henrik Madsens Sk. 4.21 Hellerup Gymnasium. 4,33 Th. Langs Sk. 5.04 Ingrid Jespersens Sk. 5,18 Plockross Sk. 4,89 Aalborg. 5,21 58 Universitetet 1913 — 1914. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Olsen, Karl Helmuth Olsen, Mandrup Immanuel llamann..... Olsen, Nanna Elisabeth Gjedde....... Ostermann, Svend...................... Ottosen, Jakob Daviil................. Paulsen, Johan l'eter................... Pedersen, Aage Tang.................. Pedersen, Adolph Frederik County...... l'edersen, Gunnar Brandt........... l'edersen, lians........................ l'edersen, Hilbert Etlar................. l'edersen, Jens Henning Isak............ l'edersen, Johan Junge................. Pedersen, Markvard Christen............ Pedersen, Oluf Kaae................... Pedersen, Valborg Hansine Christiane.. .. Pedersen, William Bernhard I/ard....... Peschardt, Carl August Christian........ Petersen, Aage Johan Christian ......... Petersen, Aksel....................... Petersen, Bjarne Tulinius............... Petersen, Gertrud...................... PeterseD, Hans William................ Petersen, Jep Gregers ................. Petersen, Luiz Maxim i lian.............. Petersen, Marcus Basmus............... Petersen, Max Guiuler.................. Petersen. Valdemar Georg.............. Petersen-Rask, Christian................ Petersen-Westergaard, Cai Henry Carisius Petri, Svend Nicolai Gjerløff........... Pille, Axel Johannes Nielsen........... l'iper, Ellen Sophie................... Pontoppidan, Niels Ludvig Kristian..... Poulsen, Knud........................ Povlsen, Povli Harry Charles........... Raft", Emmy Karla.................... Bask, Aage p]rik..................... Rasmussen. Ellen Johanne............. Rasmussen, Fritz Ingemann............ Rasmussen, Hans Jørgen............... Rasmussen, Hans Thorning Baggesgaard Rasmussen, Johannes Louise........... Rasmussen, Knud..................... Rasmussen, Marta Vilhelmine Kristine .. Rasmussen, Octave Henrik............. Rasmussen, Peder Laurits............. Rasmussen, Sigrid.................... Basmussen, Thyra Gjertrud Fischer..... Raun Byberg, Ebba Aurelia Marie Anni Rcchendorlf, Johannes Valdemar ....... Begenburg, Anna Sophie Louise Julie... Remmer, Orla Viggo Frits............. Bendtorff. Nina Elise Emilie........... Riber, Tage Beck..........*.......... Riis, Ebba........................... Riis, Lars Otto Pedersen.............. Riising-Rasmussen, Margrethe Kristine .. Rise, Edel........................... Rising. ''Alfred Christian............... Rode, Stig........................... Roelsgaard, Jens Andreas............. Rogersen, Karl Søgaard............... Rohde, Kaj Andreas Peter............. Østersøgades Gymnasium. Nykjøbiug. Ingrid Jespersens Sk. Schneekloths Sk. Ordrup. Vejle. Ribe. Eksamenskommissiouen. Odense- Esbjerg. Aarhus. Horsens. Aalborg. Eksamenskommissionen. Efterslægtselsk. Sk. Eksamenskommissionen. Plockross Sk. Metropolitansk. Roskilde. Odense. Viborg. N. Zahles Sk. Schneekloths Sk. Rønne. Henrik Madsens Sk. Vejle. Eksamenskommissionen. Kolding. Randers. Østersøgades Gymnasium. Metropolitansk. Nykjøbiug. M. Kruses Sk. Ribe. Efterslægtselsk. Sk. Kolding. K. Kjærs Sk. Borgerdydsk. i Kbh. K. Kjærs Sk. Schneekloths Sk. Odense. Eksamenskommissionen. Aalborg. Nykjøbiug. Eksamenskommissionen. Nykjøbiug. Roskilde. L. Wintelers Sk. Eksamenskommissionen. Roskilde. Horseus. M. Kruses Sk. Metropolitansk. Rønne. Eksamenskommissionen. L. Engelhardts Sk. Th. Langs Sk. L. Wintelers Sk. Aarhus. Marselisborg. Henrik Madsens Sk. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Østersøgades Gymnasium. 4,38 5.38 o,25 4.39 4.92 4.93 4,00 3,79 5,00 5,21 5,54 5,00 5,71 4,29 5.82 3,50 4,54 4.92 5,36 4,67 4,33 4,79 5,21 4.54 4.32 4,38 4.79 5,71 4,61 3.93 4,71 4.33 5,50 4.83 4.63 5,25 4,46 5,58 5,14 4.38 4,71 4,75 5.14 5.25 4,67 5.42 5,21 5,36 3.64 4,00 5,86 5,92 5,50 5,07 4,58 5.43 4,43 4,75 5,86 4,29 5,58 4,00 4,43 5,33 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer, 5(j Navn. Dimitteret fru Eksamens- resultat. Rohmann, Aage.................... Hosenbom, Carl Adolph Onsberg..... Hosencrantz. Otto Gustav Holger Peter Rosendal, Axel Krarup.............. Rosenstand. I'oul Vilhelm............ Rosenørn, Poul Ernst................ Rud, Johan Otto Jensen............. Rugholm, Peter..................... Rørsø, Svend Helgej Rasmussen....... Sabroe, Lauritz..................... Sarp*), Erik........................ Saugman, Axel Jurgen Treschow..... Schjut.h, Hans Christian............. Schmidt, Aage John Brøndum........ Schmidt, Andreas Worsaa ...,....... Schou, Johanne Amalie.............. Schrader, Mogens Stephan........... Schultzer, Hans Poul................ Schwartz, Einar Julius.............. Schøller, Henrik.................... Siguiåsson, Pjetur................... Silcwitz-Hansen, Christian............. Silfwander, Charles Eduard Gustav Simon?, Helge Gunnar................ Simonsen, Anders Jørgen ............ Sinding-Jensen, Hugo ................ Sjallung, Grunddal................... Skou, Karl Nordahl.............. Skou, Kirstine Jakobsen.............. Skov, Catharina Dorothea Jensen...... Skriver, Anders Skaarup Jacobsen..... Skræp, Marie........................ Sodemann, Thor..................... Sommer, Helge Edvard Jørgen........ Sparck, Hakon Ragnar Gisiko......... Stage, Lorenz Carl................... Stark, Anna Margrethe............... Staugaard, Karl Kristian Svend Severin Steensen Leth, Vincens de............ Steffensen, Poul Vilhelm Meyer....... Sterndorff, Aage Kristian............. Sthyr, Henry........................ Struckmann, Kaj..................... Suhr, Johan Peter................... Sundorph, Erik Leif Stoud............ Svane, Karen Johanne............... Sveinbjarnarson, Tryggvi.............. Sveistrup, Agnete Magnella Krarup Svendsen. Gudrun Elisabeth.......... Svendsen, Hans Peter Edvard......... Svenningsen, Niels................... Svensson, Einar Svend Adolf.......... Søe, Niels Hansen.................... Søe-Pedersen, Svend ................. Sørensen,**) Aage Tholl.............. Sørensen, Anton Marinus Christian Sørensen, Dagny Eleonora............ Sørensen, Holger Mertz............... Sørensen, Inge Arnholtz.............. Sørensen, Maren Fuglede............. Rønne. Ordrup. Schneekloths Sk. Odense. Eksamenskommissionen. H ss el ager. Aarhus. Aalborg. Nykjøbing. Kanders. Henrik Madsens Sk. Vejle. Vejle. Odense. Aalborg. Birkerød. Rungsted. Metropolitansk. Borgerdydsk. i Kbh. Henrik Madsens Sk. Reykjavik. Set. Andreas Kollegium. Eksamenskommissionen. H. Adlers Sk. Eksamenskommissionen. Aarhus. Eksamenskommissionen. Aalborg. Vejle. Kolding. Randers. Hesselager. Metropolitansk. Hellerup Gymnasium. Sorø. Herlufsholm. Set. Josephsøstrenes Sk. Hass Sk. Herlufsholm. Eksamenskominissionen. Kolding. Borgerdydsk. i Kbh. Herlufsholm. Ostersøgades Gymnasium. Metropolitansk. Ordrup. Reykjavik. M. Kruses Sk. N. Zahles Sk. Østersøgades Gymnasium. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Horsens. Eksamenskommissionen. Aarhus. P]ksamenskominissionen. Ingrid Jespersens Sk. Horsens. M Kruses Sk. Eksamenskommissionen. 5, 11 4,GI 4,83 •r>,18 3,50 3.67 4,96 5,75 4,50 4,25 5.68 3,96 4,68 5.57 5,32 5.32 4.93 5.75 4,96 4,38 6,23 4,29 5,25 5,00 4.33 4,68 4.58 4,43 5,19 5,46 4.71 4,00 5,58 3,93 5,38 5,08 5,32 3,86 5,18 3,75 4,86 3.64 4.68 4,64 5,00 5,58 4.69 5,79 5,32 4,25 4.36 5,14 5,93 4.00 5,00 4,78 5,12 4,08 5,92 3,71 *) Ifølge Navuebevis af 12/5 1916, tidligere E. Sørensen *) Ifølge kgl. Bevill. af J/2 1915 nu Aage Tholl. 80 Universitetet 1913—-1914. Xnyn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Sørensen. Søren Lars ................. Sørensen, Theodor.................... Tangdal, Peder Nielsen................ Teglbjærg, Hans Peter Stubbe.......... Tegner, Erik......................... Termanscn, Elong Kathrinus........... Teudt, Emil Jørgen Andreas........... Thiesen, Knud........................ Thiim, Aksel Zeptimus............... Thisted, Axel......................... Thomasen, Carl Valdemar.............. Thomsen, Vilhelmine Marie............. Thorborg, Johannes Levinsen.......... Thorsen, Svend....................... Timm, Tage Ussiug.................... Topp, Eva............................ Topsøe-Jensen. Helge Gottlieb........ Tulinius, Birgit....................... Tulinius, Ellen Kristine................ Unmack, Augusta Marie............... Ursin, Nelly.......................... Vaug, Holger Lauridsen.............. Vedel, Gudrun Fanny................. Veibel, Eva Gudrun................... Vermehren. Henrik Nikolaj............. Vermehreu, Ruth..................... Vestergaard. Jens Eskesen............. Vieux, Harald Henri .................. Vig, Sigurd Laursen................... Villadsen. Peter ...................... Vodder, Morten Bennetsen............. Vollertseu, Edgar..................... Volqvartsen, Jens Peter............... Voss, Aage........................... Vøhtz. Agnete........................ Vøhtz, Gustav........................ Wandall, Hans Reinhard Christian...... Warhuus, Amma Margrethe............ Warhuus, Kaj........................ Wattne, Ina Marguerite............... Wenglar-1 Iansen, Paul Ferdinand August Westergaard, Hans Simon............. Westergaard, Otto Ludvig Blædel...... Westergaard, Paul Erik............... Westh, Ove Thorvald Kure............ Wichmand, Hjalmar Ernst Frederik..... Wilhjelm, Frits P>ik.................. Windfeld-Hansen, Ivar................. Winther, Jørgen Edvard............... Wissum*), Emil Peter Max Svend...... Wistoft, Knud Valdemar............... Wolfllicchel, Paul Wilhelm Martin...... Yde, Christian........................ Østerby. Poul......................... Eksamenskommissionen. 5,14 Esbjerg. 5,54 Randers 5,54 Sorø. 4,92 Borgerdydsk. i Kbli. 5,50 Eksamenskommissionen. 3,50 Eksamenskommissionen. 4,33 Eksamenskommissionen. 5,22 Eksa menskommissionen. 4,07 Borgerdydsk. i Kbh. 5,21 Henrik Madsens Sk. 3,68 Marselisborg. 4,79 Horsens. 5,08 Eksamenskommissionen. 3,79 Borgerdyi^k. i Kbh. 4,82 Th. Langs Sk. 5,39 Metropolitansk. 5,75 Ingrid Jespersens Sk. 4,82 Ingrid Jespersens Sk. 5,58 Aalborg. 5,86 L Engelhardts Sk. 5.46 Ribe. 5,08 11. Adlers Sk. 4,82 Xykjøbing. 4,96 Plockross Sk. 4,04 N. Zahles Sk. 4,43 Vejle. 4,8(5 'Rungsted 4.36 Eksamenskommissionen. 4,33 Aarhus. 5,75 Esbjerg. 5,39 Frederiksberg 4.29 Gymnasium. Eksamenskommissionen. 4,44 Schneekloths Sk. 4,64 N. Zahles Sk. 5,57 Borgerdydsk. i Kbh. 5,64 Aarhus. 5,25 Hesselager. 5,00 Hesselager. 4,59 N. Zahles Sk. 4,79 Plockross Sk. 4,71 liksamenskommissiouen. 4,67 Borgerdydsk. i Kbh. 6,00 Eksamenskommissionen. 3,57 Rønne. 4,64 Horsens. 5,25 Odense. 4.96 Plockross Sk. 5,04 Østersogades 5,08 Gymnasium. 5,4t> Metropolitansk. Aarhus. 4,39 Borgerdydsk. i Kbh. 4,75 Hesselager. 5,14 Odense. 4,71 *) Ifølge Navnebevis af 13/t 1916; tidligere E. P. M. S. Wucherpfennig-Pedersen. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Følgende 235 Studerende liar henholdsvis i Januar 1914 og Juni—Juli 1914 bestaaet Studentereksamen uden endnu den 1. Oktober s. A. at have ladet sig immatrikulere: Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Januar 1914. Ask, Jørgen ............................ Ramsing, Anna Margrethe................ Juni-Juli 1914. Abrahamsen, Sven....................... Agersted. Aage August.................. Ahlefeldt-Laurvigen, Christian William Bene- (lict ................................. Aller, Willem van....................... Andersen. Caspar Peter Andreas Christian . Andersen, Johan Andreas Hauptmann..... Andersen, Marius Oskar Andreas.......... Andersen, Peder Anton.................. Andersen, Poul.......................... Arendrup, Axel Vilken .................. Arnason, I>orhallur...................... Astrå<")sson, torstein..................... Backhaus, Julius Emil Christian.......... Ballegaard, Martin Hansen............... Belling, Ejnar.......................... Benediktsson, Gunnar Espolin............ Berg, Martha............................ Bidstrup, Valdemar Biem................ Bischoff, August Frederik................ Bloch, Karen Louise Dorothea............ Boétius, Preben Maximilian Holstein....... Bohn, Henning Eivind................... Boye, Claudius Julius.................... Brinkmann, Vilhelm ..................... Broberg, Valborg Marie.................. Brockenhuus-Schack, Knud Bille Christian Eiler ................................ Bruun, Georg........................... Buch, Peter Emil....................... Bæk, Ester Marie....................... Cederfeld de Simonsen, Hans Christian Carl Frederik............................. Christensen, Christian Schmidt............ Christensen, Thorvald Højland............ Colin, Carl Ludvig....................... Colding, Henrik Vilhelm Jtioar............. Detlefsen, Carl Adolph................... Dircks, Vera............................ Dons, Olav............................. Ege, Louis Ringstrup.............r....... Einarsson, Guåmundur Oskar............. Eltons, Tove Olivia Hulda................ Emmertsen, p]mmert..................... Engell, Poul Emil....................... Eriksen, Kaj ........................... Ernst, Einar............................ Erslev, Karen .......................... Espersen, Iver Esper.................... Faber, Aksel Fritz...................... Fabricius, Ester......................... Floor, Rudolph Zeitz.................... Eksamenskommissionen. 4,GO Eksamenskommissionen. 4,80 Ordrup. 4,88 Frederiksberg 5,43 Gymnasium. Herlufsholm. 4,93 Henrik Madsens'^Sk. 4,92 Vejle. 4.50 Nykjøbing. 4,79 Eksamenskommissionen. 4,83 Randers. 4,21 Sorø. 4,42 Odense. 4,25 Reykjavik. 4,00 Reykjavik. 5,08 Ribe. 3,88 Eksamenskommissionen. 3,70 Eksamenskommissionen. 4,92 Reykjavik. 4,38 N. Zahles Sk. 4,82 Rønne. 4,54 Th. Langs Sk. 4.71 L. Wintelers Sk. 4,43 Randers. 4,75 Schneekloths Sk. 3,54 Vejle. 5,19 Plockross Sk. 4,79 K. Kjærs Sk. 4,43 Ordrup. 4,32 Vejle. 4,50 Birkerød. 4,33 Hesselager. 4,00 Fredericia. 4,25 Aarhus. 5,00 Frederiksberg 4,71 Gymnasium. Plockross Sk. 4,29 Odense. 4,54 Plockross Sk. 4,25 Kønne. 4,50 Eksamenskommissionen. 4,00 Randers. 4,75 Reykjavik. 5,31 Ordrup. 4,32 Schneekloths Sk. 3,3G Kolding. 4,07 Eks unenskommissionen. 3,79 Efterslægtselsk. Sk. 4,42 Ingrid Jespersens Sk. 4,96 Esbjerg. 4,25 Schneekloths Sk. 4,13 Th. Langs Sk. 4,46 Henrik Madsens Sk. 4,25 Universitetet 1913 — 1914. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Folke, Knud Ejnar Gerhardt............ Foss, Erling Christian.................. Friis-Sørensen, Tage.................... From, Hans Erik....................... Fritrup, Bruno Carl Christian............ Fønss, Gunver......................... Gammelgaard, Anders................... Gandil, Alfred Johan Christian............ Gleerup, Anna Margrethe Frederikke Bo thilde Christine....................... Gleerup, Ejnar.......................... Grundtvig, Otto Gregers Mors........... Gudmundsson, Røgnvaldur (Privatist)...... Hansen, Fedder Frederik................. Hansen, Gerda Mathilde................. Hansen, Hans Peder..................... Hansen, Peder Tang Bank............... Hansen, Poul........................... Hansen, Rigmor Cecilie Mario............ Hegelund, Niels......................... Heilmann, Johan Ernst.................. Helgason, Eirikur....................... Hermansen, Henrik Audieas.............. Hinrichsen, Erik Cliristian................ Hjort, Inger............................ Holt, Johannes Martin................... Holm, Mogens Gunnar................... Ilowitz, Carl Johan...................... Hunderup, Mike Kennedy Hjort........... Hvidkjær, Axel Johannes................ Hojsgaard, Søren Johannes............... Illum, Maren Louise..................... Iversen, Albert Carlo.................... Jacobsen, Egun Valdemar................ Jacobsen, Ejnar........................ Jensen, Anton Johan.................... Jensen, Axel Georg..................... Jensen, Knud Gustav Ulrich.............. Jensen, Poul Ewald..................... Jensen, Tage Guldberg.................. Jensen Uhrenfeldt, Viggo................. Johansen, Joseph Clemens Holger llichard. Johansson, Aage Kristian................ Johnsen, Robert Jacob................... Jonsson, Jon............................ Jonsson, Sveinbjøru..................... Jørgensen, Adolf Christian Stub........... Jørgensen, Gudrun...................... Jørgensen. Thorkil Thomas Obel.......... Kildegaard, Jens Holger Andersen........ Kjartansson, Brynjolfur.................. Kjeldsen, Sigrid ......................... Kjærgaard, Magnus...................... Kjærulf, Carl Henrik Viggj............... Klausen, Arthur......................... Knudsen, Aage Munch................ Knudsen, Peter.......................... Knuth, Sigismund Ellis Frederik Victor Luttichan............................. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Kanders. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Eksamenskommissionen. Fredericia. Kolding. Hellerup Gymnasium. L. Wintelers Sk. Aalborg. Hesselager. Reykjavik. Svendborg. Viborg. Odense. Ribe. F rederiksberg Gymnasium. L. Wintelers Sk. Hjørring. Sorø. Reykjavik. Rønne. Frederiksborg. Jj. Wintelers Sk. Østersøgades Gymnasium. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Schneekloths Sk. Schneekloths Sk Marselisborg. Birkerød. L. Wintelers Sk. Randers. Helsingør. Ordrup. Aalborg. Schneekloths Sk. Henrik Madsens Sk. Frederiksberg Gymnasium. Schneekloths Sk. Randers. Odense. Aalborg. Efterslægtselsk. Sk. Reykjavik. Reykjavik. Rønne. Th. Langs Sk. Sorø. Odense. Reykjavik. Kolding. Viborg. Randers. Nykjøbing. Sorø. Eksamenskommissionen. Ilass Sk. 4,83 5,04 4.86 5,04 4,00 5.18 4,43 4,75 5.32 5,40 4,G4 4,00 4,96 4,79 454 4,75 5,79 4,71 4,93 4,57 4,31 4,54 4,54 4,82 4,50 4,50 4,00 5,08 4,04 4,88 4,50 4.13 4.38 4,82 4,50 5,79 4,00 4.79 4,25 5.80 4.33 5,57 4.79 4,54 4,08 5.17 4.29 5,13 4,36 4,85 4.30 4,71 4,50 5,25 4,96 4.57 4,50 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Navn. Dimitteret fra Eksamens- resultat. Krabbenhøft, Richard Liebmann........... Kragh, Viggo Niels Sofus Christoffer...... Kristinsson, Knutur...................... Kriiger, Heinrich Eduard Wilhelm......... Kure, Bodil............................. Kølln, Axel Vilhelm..................... Lang, Kai Ulrik Linderstrøm............. Langer, Axel Niels Ludvig Kellermanu .... Larsen, Albert.......................... Larsen, Asta Petrine.................... Larsen, Christian Magnus................ Larsen, Gunner .Johan Julius Albert....... Larsen, Jean Louis Derungs.............. Larsen, Niels Salomon................... Larsen, Otto Viktor..................... Larsen, Poul Willy Johannes............. Lårusson, SigurSur Oskar................ Lauritzen, Christian Egon Aggerbeck...... Lauritzen, Otto Werner.................. Liep, Jakobsen Aage.................... Lillienskjold, Karl Julius................. Lund, Ejnar Madsen.................... Lund, Frans Viggo Valdemar............. Lund, Frits Andreas Kjær................ Lund, Johanne Marie..................... Løfberg, Elisabeth....................... Made)ung, Poul......................... Madsen, Axel Sophus.................... Madsen, Valdemar Hovmand......... Magnusdottir. Johanna Dagmar........... Marcus, Holger......................... Ilds. kgl. Højhed Margrethe Louise Frantjoise Helene Marie, Prinsesse af Danmark .... Mellentin, Aage Christian ................ Michaelsen, Emil Hans Christian Essington. Mikkelsen, Astrid Benedikte Kolind .. .____ Mikkelsen, Marius Bernhard.............. Mortensen, Karl Johannes................ Mortensen, Peder Bak................... Muller, Bertha Eugénie.................. Muller, Svend Peder..................... Møller, Aage........................... Møller, Anders.......................... Møller, Christian Wilhelm................ Møller, Erik Kristoffer Valdemar.......... Nielsen, Agnes Eleonora................. Nielsen, Arthur Frederik ................ Nielsen, Asger Lauritz Holme............ Nielsen, Else Henriette.................. Nielsen, Hans Arthur Aage............... Nielsen, Rasmus........................ Nielsen, Viggo Emilius................... Nissen, Svend Trøst Bechmann........... Nordentoft, Einar Mygdal.............. Nordsig, Peder Georg Julius ............. Norup, Poul Mogens..................... Nygaard, Helge......................... Nørresø, Knud Kragerop Nielsen.......... Ohrt, Andreas Nikolaj Christoph.......... Olsen, Bernhard Kristian............ Esbjerg. Aalborg. Reykjavik. Eksamenskommissionen. Rønne. Vejle Frederiksberg. Gymnasium. Randers. Frederiksberg Gymnasium. L. Wintelers Sk. Schneekloths Sk. Frederiksberg Gymnasium. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Eksamenskommissionen. Rønne. Reykjavik. Th. Langs Sk. Sorø. Ordrup. Aalborg. Eksamenskommissionen. Roskilde. Th. Langs Sk. Rønne. K. Kjærs Sk. Helsingør. Schneekloths Sk. Eksamenskommissionen. Reykjavik. Efterslægtselsk. Sk. Set. Josephssøstrenes Sk. Borgerdydsk. i Kbh. Hellerup Gymnasium. Kolding. Eksamenskommissionen. Nykjøbing. Randers. Eksamenskommissionen. Borgerdydsk. i Kbh Sorø. Nykjøbing Rønne. Nykjøbing. L. Wintelers Sk. Herlufsholm. Schneekloths Sk. Rungsted. Schneekloths Sk. Eksamenskommissionen. Schneekloths Sk. Randers. Frederiksberg Gymnasium. Eksamenskommissionen. Roskilde. Sorø. Borgerdydsk. i Helgolandsgade. Randers. Efterslægtselsk. Sk. 4.25 4.54 4,92 5,42 4.57 5,25 Delt.; 2) Forelæsninger over moderne Psykoterapi, 1 T., 41 Tilh.; 3) Vejledning af Viderekomne ved Arbejder i Retsmedicinsk Institut i For- ming med 1 Assistent, Dr. V. Ellemiann. Dr. Fr. C. C. Hansen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier og Forelæsninger over systematisk deskriptiv Anatomi, 2 T.; 2) Eksaminatorisk Kursus over topografisk Anatomi, 1 T.; 3) praktisk Kursus i mikroskopisk Anatomi sammen med Prosektorerne, 3 1\; 4) ollentlige Dissektionsovelser, i Forbindelse med Prosektorerne og Assistenten, daglig fra Midten af Septbr. til 21. Decbr., Kl 9—4; 5) Holdt den anatomiske Studiesal aaben for de medicinske Studerende, 6 T.; 6) Prosektor A. Jurisch: indledende biologiske Forelæsninger, 1 T. (for de yngste Studerende), og elementær Gennemgang af Osteologien, 1 T. (for de yngste Studerende). Dr. M. Tscherninr/,, Prof. ord.: 1) Kliniske Øvelser over Øjensygdommenes Diagnose og Behandling, 4 T.; 2) Eksaminatorier over Oltalmologi, 2 T. Dr. V. Henriques,, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Fysiologi, 3 T., 222 Tilh.; 2) Demonstrationer for ældre medicinske Studerende, 1 T.; Laboratoriets Assistent, hvem det er overdraget at del- lage i Undervisningen, Cand. polyt. .1 C. Andeisen: Eksaminatorier over fysiologisk Kemi, 2 T., 74 (28) Delt. Dr. V. Schaldemose, Prof. Extr.: i) Eksaminatorier over almindelig Kirurgi, 1 T., 42 (20) Delt.; 2) Eksamina- torier over kirurgisk Patologi, 1 T., 29 (10) Delt.; 3) Kirurgisk Praktikant- Klinik, 3. T., 10 Delt.; 4) Forelæsninger og Øvelser over operativ Kirurgi, 3 T., 35 (24) Tilh. og Delt. Dr. A. Erlandsen, Docent: 1) Forelæsninger over Hygiejne med dertil knyttede Ekskursioner, 2 T., 79 (51) Tilh.; 2) Undervisning i hygiejniske Undersøgelsesmetoder paa Universitetets hy- giejniske Institut, 2 Delt. — Dr. »S. T. Sørensen, Professor, Overlæge ved Blegdamshospitalet, Docent: Vejledning i Erkendelse og Behandling af epidemiske Sygdommen, 41/2 T., 37 Delt. Dr. A. Friedenreich, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet. Docent: Forelæsninger over Sindssyg- domme, 3 T., 42 (29) Tilh. Dr. C. Rasch, Overlæge ved Rigshospitalet, Docent: 1) Kliniske Øvelser over Hudsygdomme og veneriske Sygdomme for Studerende, der har haft mindst et Halvaar medicinsk Klinik, 2 T., 27 Delt.; 2) Demonstrationer og Forelæsninger over Patienter med Hudsyg- domme og veneriske Sygdomme, 1 T., 30 Tilh.; 3) Demonstrationer over samme Emne for Viderekomne. Dr. E. Schmief/elotv, Professor, Overlæge ved rigshospitalet, Docent: 1) Kliniske Øvelser for ældre Studerende over Sygdomme i Øret, Næsen, Svælget og Struben, 4 T., 29 Delt.; 2) Forelæs- ninger over udvalgte otolarvngologiske Emner, 1 T. Dr. C. E. Bloch, Overlæge' ved Rigshospitalets Børneafdeling, Docent.: 1) Obligatorisk Kur- sus i Børnesygdomme, 25 Dell.; 2) Kliniske Forelæsninger og Demonstra- tioner over Bornesygdomme, 1 T., 22 Tilh. — Dr. II. A. Nielsen, Prof., Kredslæge, Docent: Forelæsninger over Grundvandet, dets Væsen og Egen- skaber, dets Betydning for Vandforsyning og de Farer, som kan true dets gode Egenskaber, 1 T., 10 Tilh. -/. Lindhard, Docent : 1) Fortsatte Fore- læsninger over Gymnastikteori, 2 T., 20 (13) Tilh.; 2) Eksaminatorier Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 09 over Anatomi for Studiosi magisterii med Gymnastik som Bifag, 2 T., 20 (11) Delt. Dr. Vilhelm Maar, Docent: Forelæsninger over Nervesystemets Fysiologis Historie, 2 T., 17 Tilh. Dr. E. A. Tscherning, Professor, Overkirurg ved Kommunehospitalet: Kirurgisk Praktikant-Klinik, 5 T., 8 (7) Delt. Dr. E. Israel-Rosenthai, Professor, Overlæge ved Kommune- hospil alet: Medicinsk Praktikant-Klinik, 3 T., 9 (7) Delt. Dr. A. Fløg- strup, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Praktikant- Klinik, 3 T., 10 Delt. Dr. P. N. Hansen, Overkirurg* ved Kom mn nelios p i - lalet: Kirurgisk Praktikant-Klinik, 3 T., 8 (8) Delt. — Dr. S. Monrad. Professor, Overlæge ved Dronning Louises Bornehospital: Obligatorisk Kursus i Børnesygdomme, 2 Hold å 2 T., tilsammen 3 T., da 1 T. var fælles, 30 Delt. —- Privatdocenier. Dr. Kr. Poulsen, Professor, Overlæge ved Sundby Hospital: Kirurgisk Klinik, 2 T., 17 (12) Delt. Dr. E. Engel- sen: Praktisk Vejledning i Behandling af Tændernes og" Mundhulens Syg- domme, 1 å 2 T. i 5—6 Uger, 4 Delt. Dr. •/. Kaarsberg, Professor: Øvelser i gynækologisk Diagnostik, 3 T., Dr. Chr. Jiirgensen, Professor: Diætetisk Kogekursus i Rammen af almindelig diætetisk Terapi, for Læger og ældre Lægestuderende, 10 Aftener å c. 2 T., 6 Delt. Dr. Edmund. Jensen, Pro- fessor: Kliniske Øvelser over Øjensygdommenes Erkendelse og Behandling, hver Søgnedag Kl. 2—3. Dr. Ludv. Nielsen, Overlæge ved Frederiksberg- Hospital: Klinisk Demonstration af Hud- og Kønssygdomme, paa Polikli- niken for Ubemidlede, 2 T. Dr. Fr. Tobiesen, Overlæge ved Øresundshospi- talets Tuberkuloseafdeling: Eksaminatorier over forskellige Typer af Lun- getuberkulose hos Mennesket, 1 T. Dr. Chr. F. Bentzen: de anmeldte ele- mentære kliniske Forelæsnnger over Øjensygdomme paa Kommunehospita- lets Øjenklinik blev ikke afholdt. Dr. II. C. Slomann, Professor: Demon- strationer over ortopædiske Sygdomme, 1 T., G Delt. Dr. Viggo Christian- sen, Professor: Vejledning i Diagnosen og Behandlingen af Nervesygdomme samt kliniske Forelæsninger paa Rigshospitalets neurologiske Poliklinik. Dr. V. Saxtorph Stein: Vejledning i Diagnose og Behandling af' Sygdomme i Øret og de øvre Luftveje, paa Polikliniken, 3 T., 8 Delt. Dr. F. C. V. Vogelius, Overlæge ved Set. Johannes Stiftelse, 1) Kliniske Øvelser over Patienter med medicinske Sygdomme, 2 T., 4 Delt.; 2) Vejlédning til medi- cinske Studerende, der gjorde Praktikanttjeneste paa Hospitalet, 15 T. Dr. Aksel Lendorf, Leder af Rigshospitalets kirurgiske Poliklinik; Fort- satte kirurgisk-kliniske Øvelser, 2 T. Dr. C. II. Wiirtzen, Afdelingslæge ved Øresundshospitalet: 1) Vejledning i Diagnose og Behandling af medi- cinske Sygdomme (Praktikanttjeneste); 2) Kliniske Forelæsninger (med Demonstrationer) over de almindeligst forekommende Nervesygdomme. Dr. V. Ellertnann: Vejledning i retsmedicinske Undersøgelsesmetoder, 2 T., 19 Delt. Dr. V. Bie: De anmeldte kiniske Øvelser i Rigshospitalets medicin- ske Poliklinik blev ikke afholdte. Dr. Otto V. C. E. Petersen: Propædeu- tisk medicinsk Klinik, 3 T., 18 (13) Delt. Dr. Vald. Poulsen, Reservelæge ved Dronning Louises Børnehospital: De anmeldte kliniske Øvelser over Børnesygdomme blev ikke afholdt. Dr. N. C. Borberg: Eksaminatorier over Nervesygdomme, paa Kommunehospitalets VI. Afd., 1 T., 9 Delt. 70 lTnivprsit*»t*t 1913—1914. Det filosofiske Fakultet. Dr. M. Cl. C er tg, I'ro I. ord.: Forelæsninger over Platons T h e(M te tos, 4 I0 1 illi. I)r. Johannes Steenstrup, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Etnografi og- derefter over Geografiens og Opdagelsernes Historie paa (irundlag af sine Bøger »Etnografien«- og »Kundskaben om Jorden gennem Ilderne«, 2 1\, 28 (25) Delt.; 2) Skriveøvelser for Viderekomne over den romerske Kejsertid og den ældre Middelalder (før 1400). 3 TV hver-anden l go. 14 Delt.; .'i) Øvelser over særlig studerede Punkter, 7 Delt.; 4) Øvelser i Benyttelsen af Laboratoriets Bogsamling, li (2) Delt. Dr. Kr. Erslev, Prof. ord.: 1 ) Forelæsninger over Kilderne til Danmarks Historie i Middel- alderen. 2 l1., 39 (34) Filh.: 2) Øvelser til Forstaaelse af Danmarks Sam- lundsudvikling og Statsstyrelse i l iden fra Yaldemarerne til 1060, 1 å 2 1 .. 32 (22) Delt. Dr. Harald Høffding, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Religionsfilosofi. I IV e. 250 (150) Till).; 2) 6 Forelæsninger om Henri Borgsons Filosofi, c. 250 Ti 1 li.; 3) Gennemgang af Platons »Stat«, 2 T., 37 (20) Delt. Dr. A. Kronion, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over filosofisk Propædeutik, I IV 200 (150) Till).; 2* Skriftlige Øvelser, ialt c. 20 1\, 7 (7) Delt. Dr. Hermann Moller, Prof. ord.: 1) Øvelser over Walther von der Vogelweide, 2 T., 31 Delt.; 2) Øvelser over Luthers Von der Frei- lieit eines ('hri>tennienschen 2 T., 00 Delt. Dr. -Jul. Paludan, Prof. ord.: I) Eksaminatorier over den nordiske Litteraturhistorie i Holbergtiden, 2 T., 33 (25) Delt.; 2) Læsning og Tolkning af 2. Del al Runebergs Fanrik Stal. 1 2 T.. 10 18) Delt. Dr. Otto Jespersen, Prof. ord.: 1) Kort Vejled- ning til Studiet af Engelsk, iult 5 T., tf) Ti 1 li.; 2) Forelæsninger over ny- engelsk Synlaks. 2 IV, 12") (72) Till).: 3) Øvelser over udvalgte Stykker af Cliaueer. 2 T., 35 (2!)) Delt. 4) Forelæsninger over Verdenssprogsproble- met und kort Kursus i Ido. 1 T., 51 Tilh. Dr. Kr. N yrop, Prof. ord.: Teo- retisk) og praktiske Øvelser over moderne fransk Lydlære, 2 T., 71 ^48) Tilh. og Delt.; 2) Forelæsninger og Øvelser over moderne Italiensk, 2 T., (»0 (52) Tilli. og Delt. Dr. J. L. Heiberg. Prof. ord.: 1) Latinske Stiløvelser for Viderekomne, 2 T., 20 (18) Delt.; 2) Afsluttende elementært Kursus i Græsk, 4 T.. 38 (29) Delt.; 3) Laboratorieøvelser over ældre græsk Lyrik, 2 T., 5 (4) Delt. Dr. Finnur Jonsson, Prof. ord.: 1) Fortsatte Eksamina- torier over Njåls Saga, 2 T.. 23 (18) Delt.; 2) Fortsatte Eksaminatorier over Heltekvadene i den ældre Edda, 1 T., 18 (14) Delt.; 3) Forelæsninger over norsk-islandsk Lydlære, 1 T., 25 (17) Tilh.; 4) Laboratorieøvelser over Stockholmer-Homiliebogen, 1 T., 3 Delt. Dr. Fr. Buhl, Prof. ord.: 1) Gennemgang af den hebraiske Sproglære for Begyndere, 2 T.. 39 (42) Delt.; 2) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Viderekomne, 2 T., 1 Delt.; 3) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Begyndere, 1 T., 5 Delt.; 4) Øvelser i Syrisk, 1 T., 2 Delt. Dr. Dines Andersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene i Sanskrit, 2 T., 4 (2) Tilh.; 2) Øvelser over På li for Begyndere, 1 T., 4 (4) Delt.; 3) Gennemgang af udvalgte Hymner af Rigveda, 1 T.. 5 (5) Tilh. Verner Dahlerup, Prof. ord.: l) Forelæsnin- ger over Jyske Lov, 2 T., 57 (55) Tilh.; 2) Mundtlige Øvelser over Dansk l'or Begyndere, 2 T., 52 (69) Tilh. og Delt.; 3) Skriftlige Øvelser for ældre Studerende med Dansk som Hovedfag, 3 T., hveranden Uge, 4 (7) Delt. Dr. Aage Friis, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over den almindelige pol i- Porelæsuinger, Øvelser og Eksaminer. 71 tiske Historie 1815—1848, 2 T., 51 (35) Delt.; 2) Eksaminatorier for stats- videnskabelige Studerende over Nordens politiske Historie efter 1814, 2 T., 54 (45) Delt. Dr. Cl. Wilkenk, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over den filo- sofiske Propædeutiks første Halvdel. 4 T., 186 (188) Tilh.; 2) Forelæsnin- ger over Forlu )ldet mellem Individ og Samfund, 1 T., 18 (11) Tilh. Dr. Holder Pedersen, Prof. extr.: 1) Fortsatte Øvelser over Russisk, 2 T., 9 (7) Delt.; 2) Fortsatte Øvelser over Litavisk. 1 T., 4 Delt.; 3) Øvelser over Old- og Middelirsk, 2 T., 3 Delt. Dr. /I. B. Drachmann, Prof. extr.: 1) Fortsatte Forelæsninger over romersk Litteraturhistorie, 2 T., 32 (23) Ti 11).; 2) Eksaminatorier over romersk Statsforfatning paa Grundlag af A. B. Drachmann, Den romerske Statsforfatning, Kbhvn. 1903, 2 T., 41 (26) Delt.; 3) Elementært Kursus i Græsk, 4 T., 31 (29) Delt.; 4) 5 ind- ledende Forelæsninger til Studiet af Græsk, 21 (17) Tilh. Dr. Vilh. Andersen, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over dansk (med norsk og svensk) Litteraturs Historie 1820—1840, 2 T., 74 (71) Tilh.; 2) i Tilslutning dertil Øvelser med de Studerende, 2 T., 57 Delt.; 3) Fortsatte Forelæsninger over det 19. Aarhundredes »klassiske Dannelse« i Danmark, 11/2 T., c. 20 Tilh. Dr. Alfr. Lehmann, Prof. extr.: 1) Fortsatte Eksaminatorier over Psyko- fysiologi, 4 T., 10 Delt.; 2) Øvelser i det psykofysiske Laboratorium, i Forening med Laboratoriets Assistent, Dr. phil. B. H. Pedersen, 4 Hold paa henholdsvis 2, 3, 8 og 11 T., ialt 13 Delt. Dr. Vald. Vedel, Prof. extr.: l) Gennemgang af en Række af Shakespeares Tragedier, 2 T., 84 (50) Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang' af en Række alf1 Moliéres Lystspil, 2 T., 24 (17) Tilh. og Delt. Dr. Axel Olrik, Prof. extr.: 1) Forelæsninger over den nordiske Oldtids Gudeverden, 1 T., 27 (21) Tilh.; 2) Laboratorieøvelser over Beovulfdigtet i sagnhistorisk og litterær Henseende, i Forening med Docent ved Lunds Universitet, Fil. Dr. C. W. v. Sydow, 2 T., 12 (10) Delt.; 3) Afsluttende Øvelser over den danske Litteraturs Historie i Valdemars- tiden. 2 Hold å 2 T., 10 Delt. Dr. O. Siesbye, Docent: 1) Fortsat Gen- nemgang af et Udvalg af Ciceros Breve; 2) Øvelser i ekstemporal Over- sættelse fra Latin; 3) Gennemgang- af nogle af Isokrates's Taler. Dr. Kr. Sandfeld Jensen, Docent: 1) Gennemgang af franske Tekster fra Renæs- sancetiden med Benyttelse af Darmesteter & Hatzfeld's »Le seiziéme siéele en France«, 2 T., 13 (13) Delt.; 2) Gennemgang af udvalgte vulgærlatinske Tekster. 1 T., 6 (6) Delt. Dr. Chr. Sarauw, Docent: 1) Forelæsninger over Goethes Faust, 2 T., 102 (71) Tilh.; 2) Gennemgang af Luthers geistliche Lieder, 1 T., 43 (29) Delt.; 3) Fortsatte Øvelserover Minnesangs Friihling, 1 T., 16 (13) Delt.; 4) Fortsatte F orelæsninger over Middelnedertysk, 1 T., 3 (3) Tilh. — Dr .Yalttjr Gudmunds son. Docent: Øvelser for Viderekomne over Ny-Islandsk (skriftlige og mundtlige), 2 T., 3 Delt. — Dr. Valdemar Schmidt. Professor, Docent: 1) Forelæsninger over den oldægyptiske Reli- gions Historie, 1 T., 7 (2) Tilh.; 2) Forelæsninger over Begyndelsesgrun- dene af Gammel-Ægyptisk, 2 T., 2 (2) Tilh.; Vejledning i Læsning og Tydning af Demotisk, 2 T., 1 (1) Tilli.; 4) Forelæsninger over Begyndel- sesgrundene af Assyrisk, 2 T., 2 (1) Tilh.; 5) Forelæsninger over de ægyp- tiske Kunstgenstande og Mindesmærker i Ny Carlsberg Glyptotek, 3 T., 112 (66) Tilh.; 6) Forelæsninger over Koptisk (for Begyndere), 2 T., 1 (1) Tilh.; 7) Forelæsninger over Gammel-Ægyptisk (for Viderekomne), 2 T., 1 (1) Tilh.; 8) Forelæsninger over Koptisk (for Viderekomne), 2 T., 72 Universitetet 1913—1914. 1(1) Ti 1 li. Dr. Angul Hammerich, P rofessor, Docent: Forelæsninger over Musikinstrumenternes historiske Udvikling (med musikalske Demonstratio- ner), 2 I\, 34 (33) l i 1 li. Dr. •!. Østrup, Docent: 1) fortsatte Øvelser i Ara- bisk for Begyndere, 2 T., 2 (2) Delt.: 2) Øvelser over udvalgte Afsnit af arabiske Historikere, 2 T., 2 (2) Delt.; 3) Øvelser i Vulgærarabisk (Palæ- sti na-Dialekl), 1 I 1 Delt.; 4) Øvelser over Øst-Tyrkisk (Djagatai), 1 T., I Delt. Dr. I il helm Grønbech, Docent: 1) Forelæsninger over Religions- historien (beregnet for Studerende, der forbereder sig t il Eksamen i Kri- stendomskundskab), 2 T., 17 (12) Tilh.; 2) Forelæsninger over Israels Religion. 1 1\. 24 (18) Tilh.; 3) Øvelser over religionshistorisk Forskning, 1 a 2 1\ Dr. bruncis Beckett, Docent: 1) Afsluttende Forelæsninger over hollandsk Malerkunst i det 17. Aarhundrede, 1 T., 123 (83) Tilh.; 2) Gen- nemgang af Hovedtrækkene af Malerkunstens Historie i det 14., 15. og l(j. Aarhundrede, i Kunstmuseet. 2 T., 10 Delt. Dr. Chr. Blinkenberg, Docent: Forelæsninger over Athens Akropolis og dets Mindesmærker, 2 T., 35 (25) Tilh. Dr. N. Bøf/holm. Docent: 1) engelske Stiløvelser, 1 T.. 85 (70) Delt.; 2) Gennemgang af Thackeray: Pendennis, 2 T., 78 (57) Delt. — llenri Vigter, Lektor: 1) Forelæsninger over Gustave Flaubert, 1 T.; 2) Eksaminatorier over Victor Hugo: Les contemplations, 1 T., 53 Delt. Dr. Huns Kæder: Fortsatte Øvelser i Latin for Studerende af den matematisk- naturvidenskabelige Linie, der studerede Teologi eller Jura, 4 T., 4 (2) Delt. — Privatdocenter: Dr. Alex Thorsoe: Forelæsninger over Hoved- momenter af den danske Rigsdags Historie fra 1885—1804, 1 T. Dr. C. X. Starcke: 1) Forelæsninger over Opdragelse og Undervisning, 1 T.; 2) Forelæsninger over erkendelsesteoretiske Undersøgelser med særligt Hen- blik paa de religiøse Problemer, 1 T. Dr. Arthur Christensen: 1) Fortsatte Øvelser over ny persiske Tekster, 1 T., 2 Delt.; 2) Fortsat Gennemgang af udvalgte Stykker af Bundehischn, 1 T., 2 Delt. Dr. Anton Thomsen: 1) Forelæsninger over Psykologien, beregnet i»aa de yngste Studerende, 2 „ T„ 27 I i 1 li.; 2) Gennemgang af Hobbes' Filosofi med de Fagstuderende, 2 T., 10 (10) Delt. Dr. Louis Hobe: 1) Skriftlige Øvelser i moderne Tysk. 1 T., 54 Delt.; 2) Forelæsninger paa Tysk over tysk Litteratur, med særlig Hensyntagen til dens Indflydelse paa dansk Litteratur og Aandsliv, 1 T., 3G Tilh. Dr. •/. K. Larsen: Forelæsninger over Hovedpunkter af moderne provencalsk Litteratur, 1 T., 10 (13) Tilh. Dr. P. Tuxen: 1) Forelæsninger over Cvetå(,'vatara-Upanisad, 1 T., 3 Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser over brah- mansk Polemik mod Buddhismen (Kumårilas (Jlokavårtika), 2 T.. 1 Delt. Dr. V. Kuhr: Forelæsninger over Loeke's »Thoughts concerning Educa- t ion«, 2 T., 17 Tilh. Dr. -/. Kure: Øvelser over de første Begyndelsesgrunde i Russisk, 2 T., 22 (19) Delt. Dr. Johs. Pedersen: Gennemgang* af udvalgte gammeltestamentlige Salmer, 2 T., 27 (9) Delt. Dr. C. IV. v. Sydow, Docent ved Lunds Universitet, se ovfr. under Professor Axel Olrik. — Det mu tematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Dr. Hector V. E. Jungersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Dyre- rigets Hovedgrupper, 3 T., 35 (35) Tilh.; 2) Praktisk-zoologisk Kursus paa Studiesalen med Assistance af Dr. phil. Th. Mortensen, 4 T., 15 Delt.; Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 73 3) Cand. mag. Ad. Jensen: Fortsat eksaminatorisk Vejledning af yngre naturhistoriske Studerende, 2 Hold å 2 T., ialt 39 Delt.; 4) Øvelser paa Studiesalen, 26 Delt. Dr. W. Johannsen, Prof. ord.: l) Forelæsninger over Elementerne af Læren om biologisk Korrelation og Korrelationsmaaling, 2 T.; 2) Plantefysiologiske Øvelser (2 X 3 Timer ugentlig) for Studerende, der har bestaaet 1. Del af Skoleembedseksamen, i Forening med Assisten- ten, Dr. pb.il. P. Boysen-Jensen, 6 T.; 3) Holdt Laboratoriet aabent for Viderekomne hver Søgnedag. Dr. Einar Biilmann, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over organisk Kemi for Viderekomne, 2 å 3 T., 30 Delt.; 2) Eksaminatorier over uorganisk Kemi for Begyndere ved Laboratoriets Assistenter. Dr. Chr. Winther og Dr. N. Bjer- rum, 4 Hold å 3 T., ialt 192 Delt.; 3) Øvelser i Laboratoriet, Kl. 12—3 for Begyndere, de 5 første Ugedage Kl. 10—5 for Viderekomne, med Assistance af Inspektør Aage Kirschner, Dr. Chr. Winther, Dr. N. Bjerrum og Cand. polyt. V. Farsøe, ialt 247 Deltagere med 405 Arbejds- dage. Dr. E. Strøm uren, Prof. ord.: 1) Vejledning i videnskabelige (astro- nomiske og beregningsmatematiske Regnearbejder i Observatoriets Regne- bureau, Hverdage Kl. 10—1, 9 Delt.; 2) Forelæsninger over Teorien for Kometernes Bevægelse, derefter over numeriske Beregninger paa, Tre- legemeproblemets Omraade, 2 T., 9 (11) Tilh.; 3) Forelæsninger over pro- pædeutisk Astronomi, med Regneøvelser og Demonstrationer paa Stjerne- himlen, 2 T., 39 (33) Delt.; 4) Kursus i Sekstantobservationer med Assi- stance af Stud mag. U. Boesen, 1 Hold. 3 Delt. Dr. Julius Petersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over uorganisk Kemi for Studiosi magisterii (Kemi) og Fabrikingeniører, 4 T.; 2) Øvelser i den polytekniske Lærean- stalts kemiske Laboratorium A, de 5 første Ugedage, med Assistance af Laboratoriets Assistenter: Mag. scient. II. Bjørn Andersen, Cand. polyt. K. Estrup og Cand. polyt. Inger Wulff, 25 T. Dr. J. N. Brønsted, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over fysisk Kemi for Begyndere, 3 T.; 2) Eksamina- torier over fysisk Kemi, 2 T.; 3) Øvelser i fysisk Kemi i den polytekniske Læreanstalts Laboratorium, med Assistance af Cand. pliil. E. Quntelhcrfj. 10 T.; 4) Øvelser i Kemi. 12 T. Dr. Niels Nielsen, Prof. ord.: Forelæsnin- ger over en elementær Fremstilling' af de Bernoulliske Tals Teori og vig- tigste Anvendelser, navnlig i Talteorien, 3 T., 22 (19) Tilh.; 2) Forelæs- ninger og Øvelser over Læren om Grænseværdier og Elementerne af Ana- lysen, 3 å 4 T., 43 (39) Ti lh. og Delt. ; 3) Seminarøvelser over Funktions- teori, Algebra og elementær Talteori. Dr. Poul Heegaard, Prof. ord.: Fore- læsninger over Mekanik TIT for Viderekomne med tilhorende Øvelser og Eksaminatorier, 3 T., 13 (13) Tilh.; 2) Forelæsnin ger over Anvendelse af Infinitesimalregning paa Geometri, 2 T., 27 (20) Tilli.; 3) i 3 Forelæsninger og Øvelser gennemgaa Hjælpemidlerne til Eftersøgen af matematisk Litte- ratur, 13 (14) Tilli.; 4) Forelæsninger over Anvendelser af Integrallig- ningerne, 2 T., 6 (6) Tilh. Dr. II. P. Steensby, Prof. ord.: Forelæsninger over speciel Geografi (de fremmede Verdensdele), 1 T., 14 (16) Tilh.; 2) Eksaminatorier over speciel Geografi (Europa), 2 T., 12 (9) Delt.; 3) Forelæsninger over almindelig Etnografi. 1 T., 15 (16) Tilh.; 4) Øvelser i Kartografi og Korttegning for Studerende med Geografi som Hovedfag, 2 r., 2 Delt. C. Raunkiær, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over al- mindelig Botanik, 2 T., 54 (40) Tilh. og Delt.; 2) Øvelser med ældre Stu- Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetet 1913 —1914. derende, 1 T., 7 (10) Delt.; 3) Vejledning af Begyndere i Planteanatomi, med Assistance al Mag. se. Ilcnninf/ K. Petersen, 4 T.; 4) Daglig Vejledning paa planteanatoinisk Laboratorium, der har staaet aabent for Viderekomne liver Sognedag, ogsaa i Ferierne. O. li. Høg g Ud, Prof. ord.: 1) Forelæsnin- ger over dynamisk Geologi, 2 I1.. 22 (Kl) Tilh.; 2) Holdt mineralogisk Stu- diesal aaben, 1 T.; 3) Øvelser i Mineral bestemmelse, 2 T.; 4) Øvelser i mikroskopisk Kryslalbestemmelse, -I T. Martin Knudsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over mekanisk Fysik. Lyslære og Varmelære, 4 T.; 2) Medieo-lysiske Øvelser, med Assistance af Cand. mag. Sophus Weber, 3G l\. 12") (131) Delt. - Dr. L. Kolderuj) Iiosenvinge, Docent: 1) Eksamina- torier over Sporeplanterne. 2 T.. 10 Delt.; 2) Afsluttende Øvelser over Sporeplanterne, 1 T., (I Delt.; 3) Mikroskopisk Kursus over Sporeplanterne, 4 T., 8 Delt. h. Prytz, Professor ved den polytekniske Læreanstalt: 1) Forelæsninger over videregaaende fysisk Forsogslære for Studiosi magi- sterii med Fysik eller Fysik Eksaminatorier over Fysiologi, 2 T.. 10 Delt.; 2) Holdt Labora- toriet aabent for Videregaaende, hver Søgnedag. /?. 11. Stamm, Docent: 1) Fortsal histoløgji^k Kurfttik, T.. 2$ (23) Ddt.; 2) i Embryologi, 2 T., 9 (8) Delt. Dr. Harald Holir, Docent,var medMinisterietsTilladelseiUdlandet.Dr. Niels Bjerrum, Docent: Forelæsninger over uorganisk Kemi for Medicinere og Studiosi ilaagisterii med Kemi som Bifag. 4 T., 213 (160) Tilli. Dr. Niels liohr, Docent: Kursus i Fysik (Lyslæren) for Medicinere, 3 T., 123 (1 1 .">) Delt. (i. M. R. Levinsen, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum: Bestemmelsesøvelser over Bryozoer og Echinodermer, 2 T., 5 Delt. W. Lundbeck, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, læste ikke i Halvaaret. — Privat docenter: Dr. C. Hansen: Gennemgang af Op- gaver i Matematik og rationel Mekanik med Studerende til forstc Del af Skoleembedseksamen, 2 T., 29 Delt. Dr. Poul Harder, Docent ved den poly- tekniske Læreanstalt : Forelæsninger over Afsnit af den dynamiske Geo- logi. Il, 1 T., 5 (7) Tilli. Foraarshalvaaret 1914. Det teologiske Fakultet. Dr. C. HenriI: Scharlin.fi. Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Religions- filosofi. særlig for Studerende til Skoleembedseksamen i Kristendomskund- skab, 2 T., 5 (7) Tilli.; 2) Teologiske Skriveøvelser, 3 T., 8 Delt. J. C. Jacobsen, Prof. ord.: Afsluttende eksaminatorisk Gennemgang af Genesis, 3 T. i Febr. og Beg. af Marts, 99 Delt.: 2) Eksaminatorier over Jes. 40—- 55, 3 T. efter IH. Marts, 31 (24) Delt.; 3) Eksaminatorier over de Psalmer, der sædvanlig opgives til den sproglige Prøve i Hebraisk, 1 T., 110 (81) Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 75 Delt.; 4) Laboratorieøvelser for yngre Studerende, 2 T., 15 Delt. O. V. Åmmundsen. Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Slutningen af Oldtidens og over Middelalderens Kirkehistorie, beregnede for Studerende, der agtede at tage Eksamen efter den ældre Ordning eller med Kirkehistorie som Maksimumsfag, 3 T., 121 (93) Tilh. og Delt.; 2) Gennemgang af Tekster og Afbildninger til Oplysning af Hovedpunkter i de nævnte Tidsrums Kirkehistorie, 1 T., 14 Delt.; 3) Laboratorieøvelser over den engelske. Kirke o. 1850 med særligt Hensyn til den kristelige Socialisme, 2 T., 14 Delt. Lic. F. E. Torn?, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Galaterbrevet og over Thessalonicenserbrevene, 3 T., 104 (85) Tilh. og Delt.; 2) Labora- torieøvelser over Emner fra den apostolske Tids Historie, 2 T., 2 Delt. Lic. -7. P. Bang, Prof ord.: var med Ministeriets Tilladelse i Udlandet i Halv- aaret. ■/. Oskar Andersen, Prof. extr.: 1) Eksaminatorier over den alminde- lige Kirkehistorie (IT), beregnede for teologiske Studenter, der var Begyn- dere eller havde Kirkehistorie som Minirnumsfag, samt for Studerende un- der det filosofiske Fakultet med Kristendomskundskab som Fag, 3 T., 29 Delt.; 2) Forelæsning over Danmarks Kirkehistorie i det »lutherske Tids- rum (1617—60)«, 2 T., 35 (20) Tilh. Lic. Chr. Glarbo, Docent: 1) Eks- aminatorier over 1. Peters og Judas' Breve flor Begyndere, 3 T., 54 (50) Delt.; 2) Laboratorieøvelser over Religionsfilosofi, 1 T., 8 Delt. — Pr hal- docent: Lic. Alfred Tit. J ør yennen: Eksaminatorier over Stefanus' og Pau- lus' Taler i Acta, 2 T.. 25 (19) Delt. — "Pastoralseminariet: J. Pauli?, Stiftsprovst, kgl. Konfessionarius: 1) Forelæsninger over Præstens Em- bedsgerning i den danske Folkekirke. 1 T., 14 Tilh.; 2) Homiletiske Øvel- ser. 1 T., 14 Delt. N. A. Larsen, Professor: Kateketiske Øvelser, 1 T. V. Holbøll. Fuldmægtig og Ekspeditionssekretær i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet: Forelæsninger over Kirkeretten, 2 T. Ernst lian se)?, Å'antor ved Vor Frue Kirke, Lærer i Messesang: Øvelser i Messesang, 2 T., 7 Delt. Del reis- oy s I a tsv i den s- hab eliye Fakultet. Dr. -Jul. Lassen, Prof, ord.: 1) Gennemgang af den romerske Privatret i Forelæsninger og Eksaminatorier, 5 T., 200 Tilh. og Delt.; 2) Gennem- gang af Læren om Køb, 2 T., 129 Tilh. og Delt.; 3) Gennemgang paa La- boratoriet af Obligationsret som særlig læst Afsnit, 2 T., 69 Delt,, i For- bindelse hermed er afholdt en skriftlig Øvelse. Dr. Carl Torp, Prof. ord. 1) Gennemgang af den danske Strafferets almindelige Del, 4 T.; 2) Øvel- ser paa Laboratoriet i Strafferet som særlig læst Afsnit, 1 T., 12 Delt. Dr. Harald Westeryaard, Prof. ord.: 1) Gennemgang af Statistikens Teori, 2 r., 13 Tilh.; 2) Undervisning paa Universitetets statistiske Laborato- rium, med Bistand af Fuldmægtig Joh. Balhoff, 12 T. Dr. V. Bentzon, Prof. ord.: 1) Afsluttende Eksaminatorier over Familieretten, 3 T.; 2) Eksaminatorier over Retskilderne, 2 T., 18 Delt.; 3) Skriftlige Øvelser i Familieret som særlig læst Afsnit paa Laboratoriet, 1 T. Dr. H. Munch- Petersen, Prof. ord.: 1) Gennemgang at' Skifteretten, 3 T., 55 (36) Delt,; 2) Mundtlige og skriftlige Øvelser over Processen som særlig læst Afsnit, paa Laboratoriet, 2 T., 65 Delt. Poul Johs. Jørgensen. Prof. ord.: 1) Skrift- lige Øvelser paa Laboratoriet over konkrete Retsspørgsmaal; 2) Gennem- gang aj' Forfatningsretten med de statsvidenskabelige Studerende, 2 T., Universitetet 1913—1914. <> ( I) Delt.; Dr. Axel A irisen, Prof. ord.: J) Afsluttende Gennemgang1 af Nationaløkonomi for juridiske og statsvideuskabelige Studerende, 2 T., 93 (72) I i 111.: 2 Gennemgang al Nationaløkonomiens Politik paa, Grundlag af Pliilippovich: Grundriss der politischen Oekonomie. Bd. 2: Volkswirt- seha11spolitik, I., (i I)elt.; 3) Eksaminatoiier over Nationaløkonomi for juridiske Studerende, 2 Hold i 3 1.. o!* (42) Delt.; 4) Eksaminatorier over Nationaløkonomi lor statsvidenskabelige Studerende, 2 a 3 T., 21) (12) Delt. Dr. I inding h ruse, Prof. ord.: Gennemgang af Almindelig Retslære, 2 T., '.'4 ril li. og Delt. Dr. L. V. Birek, Prof. extr.: 1) Trafikpolitik, 3 T.; 2) 6 Forelæsninger om amerikansk Told- og Bankpolitik; 3) Skriftlige Øvelser. <> 1\. Dr. hund Berlin, Prof. extr.: 1) Gennemgang af den danske Stats- I or fat ningsret, 3 I\; 2> Skriftlige Øvelser over Statsret som særlig læst Af- snit, 1 Gange; 3) De anmeldte Forelæsninger over islandsk Ret blev ikke at holdt. — J < ns 11 arm i nu. Kontorelief, Docent: Eksaminatorier over Dan- marks Statistik, 2 1G2 (21) Delt. Dr. Ernst Moller, Højesteretssagfører, Docent: Konkret Ket-undervisning (jfr. Skrift af dette Navn) ved mundt- lige Øvelser over konkrete I ingsretstil fælde med Belysning af Retsspørgs- maalenes laktiske (»rundlag og praktiske Betydning, 2 T. — Dr. Aage I'iiis. I'rol. ord. i Historie: Vejledning for de statsvidenskabelige Stude- rende til Studiet af den almindelige politiske Historie efter 1815, 2 T. — /'rivaldocenter: Dr. h. A. 11 ieth-Knudsen, Dr. Edv. Th. Mackeprang, i forbindelse med Professor, Dr. 1j. I . Birek: Seminarieovelser over Natio- naløkonomiens Hovedomraader (bl. a. Specialerne) for ^ iderekomne, sam- menhængende 2 T. liveranden Uge. Dr. K. A. Wieth-Knudsen: Forelæs- ninger over det moderne Rusland i økonomisk, politisk og kulturel Hen- seende, 2 T., 31 Tilli. Del Uegevidenskab(lige Fakultet. Br.Chr. Gram, Prof. ord.: 1) Medicinsk Praktikant-Klinik, 5 T., 11 Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger, 1 rJ\, 15 Tilh.; 3) Eksaminatorier over intern Medicin, 2 T., 38 Delt.; i) Skriveøvelser, 1 T., 34 Delt.; 5) Under- visning af de tjenestegørende Praktikanter, daglig i 2 T. Dr. C. J. Salo- monsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Eksaminatorier over almindelig Patologi, 2 T. ; 2) Parasitologiske Demonstrationer (Menneskets dyriske Snyltere), fem Formiddage i Løbet af April og Maj; i Forening med Institutets Assistenter, Dr. Vi Ih. Jensen og Dr. Johanne Christiansen, end- videre: 3) 1 Løbet af Maanederne Februar. Marts og April to praktiske Kursus i medicinsk Bakteriologi for Studerende, 12 T. Institutets Assi- stenter, Dr. Vilh. Jensen: Eksaminatorier: a. over Menneskets dyriske Snyltere, 2 T., b. over medicinsk Bakteriologi for ældre Studerende, Dr. Johanne Christiansen: Forelæsninger og Eksaminatorier over Blodets al- mindelige Patologi paa Grundlag af Krehl's pathologische Physiologie, 2 rl\ Dr. Knud Faber, Prof. ord.: 1) Eksaminatorisk Klinik og Demonstra- tioner af Patienter med medicinske Sygdomme, 4 T., 79 Tilh. og Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger, 2 T., 108 Tilh.; 3) Praktisk Kursus i kliniske Undersøgelsesmetoder, i Forbindelse med den kliniske Assistent, Cand. med. B. Jacobsen; 4) Terapeutiske Ekskursioner for ældre Studerende. Pr. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 77 Leopold Meyer, Prof. ord.: 1) Klinisk Kursus i Fødselslære og spæde Børns Sygdomme; 2) Klinik, Forelæsninger og Eksaminatorier over Fød- selsvidenskab, spæde Børns Sygdomme og Kvindesygdomme, 4 T., 124 Tilh. og Delt.; 3) Undersøgelse af Svangre, 1 T.; 4) Daglig Undervisning- al' de lægevidenskabelige Kandidater, der har gennemgaaet det anordnings- mæssige Kursus paa Rigshospitalets Fødeafdeling A. Dr. Thorkild Bov- sikr/, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over klinisk Kirurgi, 2 T., 117 Tilh.; 2) Eksaminatorisk Klinik, 4 T., 7G Tilh. og Delt. Dr. -/. C. Bock, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Farmakologi, 2 T., 84 (49) Tilh.; 2) Eksami- natorier over Farmakologi, 2 T., GI (-53) Delt.; 3) Praldisk Kursus i eks- perimentel Farmakologi i Forbindelse med Tnstilutets Assistenter, Cand. pharm. Bech Larsen og Cand. med. Buchholtz, 3 T., 40 Delt.; 4) Øvelser paa farmakologisk Studiesal, 1 T. Assistent, Cand. med. Buchholts: Fore- læsninger over Lægemidlers Tilberedelse og Recepters Affattelse, 2 T., 10 (i)) Tilh. Dr. •/. Fibiger, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over patologisk Anatomi, ledsagede af Demonstrationer, 2 T., 157 (129) Tilh.; 2) Demon- strationer, 1 å l1/2 T., 68 (25) Delt.; samt i Forbindelse med Prosektorerrie, Cand. med. N. B. Christoffersen og Cand. med. P. Moller: 3) Patologisk- histologiske Øvelser, 2 T., 39 (31) Delt.; 4) Øvelser i Sektionstekhik og Demonstration af Sektioner, naar Materiale havdes, 3 å 8 T., 42 (29) Delt. Assistenter ved pat.ologisk-anatomisk Institut, Prosektor N. B. Christof- fersen: Forelæsninger, .1 T., 51 (13) Tilh. og Demonstrationer, 1 T., 50 (,16) Delt.; Prospektor P. Møller: Demonstrationer paa Studiesamlingen og Museet, 2 T., 52 (23) Delt. Dr. Fr. C. C. liansen, Prof. ord.: 1) Eksami- natorier og Forelæsninger over systematisk deskriptiv Anatomi, 2 T.; 2) Eksaminatorisk Kursus over topografisk Anatomi, 1 T., 127 (133) Delt.; 3) Praktisk Kursus i mikroskopisk Anatomi sammen med Prosektorerne, 3 T.; 4) Offentlige Dissektionsøvelser i Forbindelse med Prosektorerne og Assistenten, daglig I\l. 9—4 fra 7. Januar til 9. Maj; 5) Den anatomiske Studiesal holdtes aaben for de medicinske Studerende, 6 T.; 6) Prosektor A. Jurisch: fortsatte Eksaminatorier over elementær Histologi, 1 T., 40 (8) Delt., over Biologi, 1 T., 12 (17) Delt., samt over Osteologi, 1 T., 38 Delt.; 7) Prosektor Fabritius Moller: anatomiske Demonstrationer paa Dissektionsmateriale, 3 T. Dr. 3/. Ts'cherning, Prof. ord.: Kliniske Demonstrationer og Øvelser over Øjensygdommenes Diagnose og Behand- ling, 4 T., 30 Delt. Dr. V. Henriques, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Fysiologi, 3 T., 197 Tilh.; 2) Demonstrationer for ældre Studerende, 1 T., 25 Delt.; 3) Fysiologiskkemiske Øvelser, i Forening med Cand. polyt. A. C. Andersen, 12 T., 41 Delt. Laboratoriets Assistent Cand. polyt. A. C. Andersen: Forelæsninger over fysiologisk Kemi, 2 T., 78 Tilh. Dr. V. Schaldemose, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over operativ Kirur- gi, 3 T., 50 (37) Delt.; 2) Kirurgisk Praktikant-Klinik, 3 T., 1G (12) Delt. Prosector chirurgiæ Ildsted: Forelæsninger over Instrumentlære med De- monstration, 2 T., 24 Tilh.; samt Operationsøvelser med de Studerende, ialt 160 T. Dr. V. Ellermann, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over legal Obduk- tion, Dødsaarsager, 1 T., 33 Tilh.; 2) Eksaminatorier over de fleste Afsnit at Retsmedicinen, 1 T., 29 Delt.; 3) Praktisk Kursus: Blodundersøgelse, Undersøgelse af Haar, Sperma, legal Opduktion af Børnelig, 1 T., 22 Delt. — Dr. A. Erlandsen, Docent: 1) Det anordningsmæssige Forelæsningskur- 78 Universitetet 1912—1913. sus over Hygiejne merl dertil knyttede Ekskursioner, 2 T., 29 (22) Delt.; i') l ndervisning i hygiejniske Undersøgelsesmetoder paa Universitetets hygiejniske Institut; 3) Vejledning af \ idereko mi ne ved Arbejder paa Inslitiltet. — I)r. S. T. Sørensen, Professor, Overlæge ved Blegdamshospi- lalct, Docent: \ ejledning i Kikendelse og Behandling af epidemiske Syg- domme, 4' I1., 23 Delt. Dr. A. Fricdenreieh, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet, Docent: Forelæsninger over Sindssygdomme, 3 T\, 21 Pi 1 li. Dr. C. Rasch, Overlæge ved Rigshospitalet, Docent: 1) Kliniske Ovelser over Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 2 T., 40 Delt.; 2) Demonstration og Forelæsning over Patienter med Hudsygdomme og vene- riske Sygdomme, 1 I .>0 1 ilh., 3) Demonstrationer over samme Emne for \ iderekomne. Dr. £. Schniiegelow, Professor, Overlæge ved Rigshospi- talel, Docenl: 1) Kliniske Øvelser og Demonstrationer over Sygdomme i Oret, Næsen, Svælget ojr Struben, 4 I , 2< Delt.; 2) Forelæsninger over udvalgte Emner vedrørende Otolaryngologien, 1 T. Dr. C. E. Bloch, Over- læge ved Rigshospitalets Børneafdeling, Docent: 1) Det obligatoriske Kur- sus i Børnesygdomme, 1 T., 20 (21) Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger og Demonstrationer over Børnesygdomme, 1 T. — Dr. 11. A. Nielsen, Prof., Kredslage, Docent: 1) Forelæsninger over Affaldsstoffernes sanitære Be- lydning og Behandling, 1 T., J Tilh.; 2^ Forelæsninger over Tropehygiejne, i a 2 T., 9 Tilh.; ./. Lindhard, Docent: 1) Eksaminatorier i Anatomi for (Jymnastikstuderende, 2 I., l/i (7) Delt.; 2) Forelæsninger over speciel Oymnastikteori, 2 T., 14 (12) Tilh. Dr. Vilhelm Maar, Docent: 1) Fore- læsninger over Læger og- Lægevidenskab i Danmark i ældre Tid, 2 T., 15 Tilh.; 2) Holdt medicinsk-historisk Museum aabent. — Dr. E. A. Tscher- ning, Professor, Overkirurg ved Kommunehospitalet; Kirurgisk Prakti- kant-Klinik, 3 T., 1") (13) Delt. Dr. E. Israel-Rosenth-al, Professor, Over- læge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Praktikant-Klinik, 3 T., 8 (9) Delt. Dr. A. Fløystrup, Professor, Overlæge ved Kommunehospitalet: Medicinsk Praktikant-Klinik, 3 T., 10 Delt. Dr. P. N. Hansen, Over- kirurg ved Kommunehospitalet: Kirurgisk Praktikant-Klinik, 3 T., 12 (10) Delt. — Dr. S. Monrad, Professor, Overlæge ved Dronning Louises Bornehospital: Kursus i Børnesygdomme, 2 T.. 15 Delt. — Pn vatdocenter. Dr. Kr. Poulsen, Professor, Overlæge ved Sundby Hospital: Kirurgisk Kli- nik, 2 T., 14 (13) Delt. Dr. E. Engelsen: Praktisk Vejledning i Behand- lingen af Tændernes og Mundhulens Sygdomme. Dr. •/. Kaarsherg, Pro- fessor: Øvelser i gynækologisk Diagnostik, 3 T., 21 (10) Delt. Dr. Chr. •/ ur gense n, Professor: Kogekursus for Læger og ældre Lægestuderende, 2 T., 6 Delt. Dr. Edmund 'Jensen, Professor: Kliniske Øvelser over Øjen- sygdommenes Erkendelse og Behandling, hver Søgnedag Kl. 2—3. Dr. Ludvig Nielsen, Overlæge ved Frederiksberg Hospital: Klinisk Demon- stration af Hud- og Kønssygdomme, paa Polikliniken for Ubemidlede, 2 T., 7 Delt. Dr. Fr. Tobiesen, Overhege ved Øresundshospitalets Tuberku- loseafdeling: Eksaminatorier over forskellige Typer af Jjungetuberkulose hos Mennesket, 1 T. Dr. Chr. F. Bentzen: De anmeldte elementåre kliniske Forelæsninger over Øjensygdomme blev ikke afholdt. Dr. A. Rahlff, Over- læge: Kliniske Øvelser og Forelæsninger over intern Medicin for ældre Studerende i Juni paa Aarhus Kommunehospital, 9 Delt. Dr. Viggo Chri- stiansen. Professor: 1) Vejledning i Diagnosen og Behandlingen af Nerve- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 79 sygdomme, 3 T., 23 Tilh.; 2) Kliniske Forelæsninger, 1 T. T)r. V. Sax'ror ph Stein: Vejledning i Diagnose og Behandling af Sygdomme i Øret og de ovre Luftveje, paa Polikliniken, 4 Delt. Dr. II. J. Bing, Overlæge ved Almindelig Hospital: Kliniske Øvelser med Studerende, 2 T., 8 Delt. Dr. Victor Scheel, Overlæge ved Bispebjerg Hospital: Medicinsk Klinik. Dr. K. K. K. Lundsgaard: Demonstrationer af Øjenpatienter, 1 T., 7 Delt. Dr. F. C. V. Vogelius, Overlæge ved Set. Johannes Stiftelse: 1) Kliniske Øvelser over Patienter med medicinske Sygdomme, 2 T., 7 (6) Delt. Dr. C. V. II. Albeck, Overlæge, Aarhus: Kliniske Øvelser og Forelæsninger over Obstetrik og Gynækologi for ældre Studerende, i .Juni Maaned. Dr. C. II. 11'urtsen, Afdelingslæge ved Øresundshospitalet: 1) Vejledning i Diagnose og Behandling af medicinske Sygdomme (Praktikanttjeneste); 2) Kliniske Forelæsninger (med Demonstrationer) over de almindeligst forekommende Nervesygdomme. Dr. V. Bie: Kliniske Øvelser i Rigshospi- talets medicinske Poliklinik. Dr. Holger Strandgaard, Overkirurg ved Kommunehospitalet i Aarhus: .1) Kirurgisk Praktikantklinik, i Juni Maa- ned, 2 T., 9 Delt.; 2) Kliniske Forelæsninger over Kirurgi, i Juni Maaned, 1 T., 8 Tilh. Dr. Laurits Melchior, Prosektor ved Kommunehospitalet: Øvelser og Demonstrationer over patologisk-anatomisk Diagnostik paa Kommunehospitalets Sektionsstue, 3 T. Dr. Otto V. C. E. Petersen: l) Medicinsk propædeutisk Klinik, 3 T., 41 (18) Delt.; 2) Forelæsninger over moderne Hjertediagnostik, 1 T., 18 (G) Tilh. Dr. Vald. Poulsen: den anmeldte Undervisning i Børnesygdomme blev ikke afholdt. Dr. Henning Rønne: 2 Demonstrationer af Præparater over Øjets patologiske Anatomi (nærmest beregnet paa Deltagerne i det obligatoriske Kursus i Øjensyg- domme), 14 Delt. Dr. Harald Boas, Reservelæge ved Rudolph Berghs Hospital: Forelæsninger og Demonstrationer over Syfilis. Dr. N. C. Bor- berg, Reservelæge ved Kommunehospitalets VI. Afdeling: Kliniske Øvel- ser over Nervesygdomme, 1 T., 4 Delt. Dr. S. A. Gammeltoft: Eksamina- toriske Øvelser i Obstetrik, 1 T., 40 Delt. Det filosofiske Fakultet. Dr. M. Cl. Gerts, Prof. ord.: .1.) Afsluttende Forelæsninger over Pla- tons Theaitetos, 4 T., 6 Tilh.; 2) Øvelser for historiske og filologiske Stu- derende i Læsning af middelalderlig latinske Historieskrivere med Benyt- telse af sin »Historisk Læsebog i Middelalders-Latin«, 2 T., 25 (18) Delt. Dr. Johannes Steenstrup, Prof. ord.: 1) Eksaminatorisk Gennemgang af Kronologien, paa Grundlag af sin Bog »Tidsregning«, 2 T., 27 Delt.; 2) Eksaminatorier over den almindelige Statsret og dens Udvikling samt de vigtigere Staters Forfatning og Styrelsesmaade i Nutiden, 2 T., 23 (6) Delt.; 3) Øvelser over særlig valgte Punkter, efter nærmere Aftale med de Studerende, 5 Delt. Dr. Kr. Erslev, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Augustenborgernes Arvekrav paa Hertugdømmerne, 2 T., 32 (24) Delt.; 2) Eksaminatorier over Revolutionstidens Historie, 1 T., 29 (26) Delt. Dr. Harald Høffding, Prof. ord.: 1) Gennemgang af Erkendelseslæren paa Grundlag af »Den menneskelige Tanke«), 2 T., 22 (16) Delt.; 2) Gennem- gang af udvalgte Afsnit af Psykologien. 2 T., 23 (19) Delt. Dr. K. Kro- 80 Universitetet 1913—1914. man, Prof. ord.: 1) Fortsættelse af Rusforelæsninger, 4 T., 127 (193) Ti 1 h.; 2) Fortsatte skriftlige Øvelser, efter nærmere Aftale med Deltagerne, 2 T., 6 Delt. Dr. Hermann Moller, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over historisk nyhøjtysk Grammatik, 2 T., 28 Till].; 2) Forelæsninger over det gamle (Jermaniens Etnografi i Forbindelse med en Forklaring af Tacitus' Ger- manias specielle etnografiske Del, 1 T.. 12 Tilh.; 3) Fortsatte Øvelser over addre Xy højtysk for Viderekomne, 1 T., 17 Delt. Dr. Jul. Paludan, Prof. ord.: 1) Eksaminatorisk Gennemgang af dansk og svensk Litteraturs Hi- storie 17.r)0—1800, 3 T., 2!) (22) Delt.; 2) De anmeldte Forelæsninger over nyere Holhergforskning blev ikke afholdte; 3) Skriveøvelser for Videre- komne (Speciale- og Afløsningsopgaver). Dr. Otto Jespersen, Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over engelsk Syntaks efter Større engelsk Grammatik II. 2 T., 70 (34) Delt.; 2) Eksaminatorier (paa Engelsk) over Hugh \\ al- ker and Mrs. Walker, Outlines of Vietorian Literature, 2 T., 79 (38) Delt. I>r. I\r. N,i/rop, Prof. ord.: 1) Eksaminatorisk Gennemgang af det franske Sprogs ydre Historie, 2 T., 50 (58) Delt.; 2) Fortsatte Øvelser over mo- derne Italiensk, 2 T., 52 (32) Delt. Dr. J. L. Heiberg, Prof. ord.: Var med Ministeriets Tilladelse i Udlandet i Halvaaret. Dr. Finnur Jonsson., Prof. ord.: 1) Eksaminatorier over Gylfaginning (Snorra Edda), 2 T., 19 Delt.; 2) Eksaminatorier over Gunnlaugssaga (Wimmers Oldnordisk Læse- bog) for Begyndere og Bifagsstuderende, 1 T., 10 Delt.; 3) Gennemgang af udvalgte Afsnit af den oldislandske Litteraturhistorie, 1 T., 22 Delt.; 4) Laboratorieøvelser over HamSismål, 2 T. hveranden Uge, 9 Delt. Dr. Fr. Buhl, Prof. ord.: 1) Fortsatte Øvelser i Hebraisk for Begyndere, 2 T., 48 (2t>) Delt.; 2) Gennemgang ai den arabiske Sproglære for Begyndere, 2 T., 3 Delt.; 3) Fortsatte Øvelser i Arabisk, 2 T., 4 Delt.; 4) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Viderekomne, 1 T., 2 Delt.; 5) Fortsatte Øvelser i Syrisk, 1 T., 2 Delt. Dr. Dines Andersen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Kursus for Begyndere i Sanskrit, 2 T., 2 Delt.; 2) I)e anmeldte Øvelser over Pali for Begyndere blev ikke afholdt; 3) Afsluttende Gennemgang af udvalgte Rigveda-Hymner, 1 T., 5 Delt.; 4) Gennemgang af udvalgte Afsnit af Bihad-Aranyaka-Upanishad. 2 T., 7 Tilh. Verner Dahlerup, Prof. ord.: 1) Fortsat Gennemgang af Jyske I^ov, 1 T., 46 (24) Delt.; 2) Gennem- gang af Skaanske Lov for Studerende med Dansk som Hovedfag, 2 T., 24 Delt.; 3) Fortsatte mundtlige Øvelser over dansk Sproghistorie for Begyn- dere, 2 T., 59 (41) Delt.; 4) Fortsatte skriftlige Øvelser for ældre Stude- rende med Dansk som Hovedfag, hveranden Uge 3 T., 7 Delt. Dr. Aage Friis, Prof. ord.: 1) Skriveøvelser over Danmarks Historie 1800—1864 for viderekomne Studerende med Historie som Hoved- og Bifag, hveranden Uge 3 T., 12 Delt.; 2) Eksaminatorisk Gennemgang af den almindelige politiske Historie efter 1848 for Studerende med Historie som Hoved- og Bifag, 2 T., 53 Delt.; 3) Vejledning for de statsvidenskabelige Studerende til Studiet af den almindelige politiske Historie efter 1815, 2 T., C9 Tilh. Dr. Holger Pedersen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Indledning til Sprogvidenskaben, 3 T., 35 Tilh.; 2) Fortsatte Øvelser over Middelirsk, 2 T., 2 Delt. Dr. Cl. Wilkens, Prof. extr.: Forelæsninger over filosofisk Propædeutik (anden Halvdel), 4 T., 209 Tilh. Dr. A. Ji. Drachmann, Prof. extr.: ]) Fortsatte Forelæsninger over den romerske Litteraturs Historie, 2 T., 28 (10) Tilh.; 2) Gennemgang* af Virgils Georgica 2den Bog i For- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 81 bindelse med Laboratorieøvelser over udvalgte Stykker af samme Skrift. Som Grundlag- benyttedes Vergils Gediehte hrsgeg. v. Ladewig-Schapér- Deuticke-Jahn, I (Berlin), 2 T., 23 (18) Delt.; 3) Fortsat Undervisning i elementært Græsk, 5 T., 35 (16) Tilh.; 4) Øvelser over Aristoteles's Etik I. Udvalgte Oder af Pindar, 2 T., 3 Delt. Dr. Vilh. Andersen, Prof. extr.: 1) Fortsat Gennemgang af og Øvelser over dansk (og nordisk) Litteratur 1 Tidsrummet 1830—1850, 4 T., 81 Delt.; 2) De anmeldte Forelæsninger over dansk Humanisme i det nittende Aarhundrede blev ikke holdt; 3) Skriveøvelser over dansk Litteratur 1800—1850 hveranden Uge. Dr. Alfr. Lehmann, Prof. extr.: 1) Fortsatte Eksaminatorier over Psykofysiologi, 2 T., 10 Delt.; 2) Øvelser i det psykofysiske Laboratorium i Forening med Laboratoriets Assistent, Dr. phil. Pedersen, 11 T., 10 Delt. Dr. Vald. Vedel, Prof. extr.: 1) Afsluttende Gennemg-ang af Elisabeth-Tidens engel- ske Litteratur, 2 T., 36 (12) Delt.; 2) Afsluttende Gennemgang af fransk Litteratur i det 17. Aarhundrede (Racine,. Boileau, Lafontaine), 2 T., 23 (15) Delt.; 3) Æstetiske og litteraturhistoriske Øvelser, 2 T., 6 Delt. Dr. Axel Olrik, Prof. extr.: 1) Afsluttende Forelæsning over den nordiske Oldtids Gudeverden (Religionens almindelige Historie), 1 T., 11 Tilh.; 2) Samtaler i Laboratoriet over Eddamytologien, 2 T., 6 Delt. Dr. Kr. Sand- feld Jensen, Docent: 1) Fortsat og afsluttende Gennemgang af franske Tekster fra det 16. Aarh., 2 T., 15 (12) Delt.; 2) Øvelser over Oldfransk, 2 T., 15 (11) Delt.; 3) Fortsat Gennemgang af »Silviæ vel potius Ætheriæ peregrinatio ad loca sancta«, 1 T., 6 Delt.; 4) Vejledning i det rumænske Sprogs Begyndelsesgrunde, 1 T., 5 Delt. Dr. Chr. Saranw, Docent:: 1) Fortsat Gennemgang af Goethes Faust, 2 T., 64 (38) Delt.; 2) Øvelser i Fortolkning af nyere tysk Litteratur, 1 T., 26 Delt.; 3) Forelæsning og Øvelser for Viderekomne i Hovedfaget over Klaus Groths Quickhorn, 1 T., 13 Tilh. og Delt.; 4) Øvelser over Nedertysk (Reinke de Vos), 1 T., 3 Delt. Dr. Valttjr Gudmundsson, Docent: Forelæsninger over Islands Historie i det 19. Aarhundrede blev ikke holdt. — Dr. Valdemar Schmidt, Professor, Docent: 1) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Ægyptisk, 2 T., 2 Tilh.; 2) Forelæsninger over Begyndelsesgrundene af Assyrisk blev ikke afholdt; 3) Forelæsninger over Demotisk blev ikke afholdt; 4) Gennem- gang af de ægyptiske Kunstværker og Mindesmærker i Ny Carlsberg Glyptothek, 2 Hold å 3 T., 57 (38); 5) Forelæsninger over den gammel- ægyptiske Religions Historie blev ikke afholdt; 6) Fortsatte Forelæsninger og Øvelser for Viderekomne over Ægyptisk, Demotisk, Koptisk og Assy- risk, 2 T., 3 Tilh. og Delt. Dr. Angul Hammerich, Docent: Fortsatte og afsluttende Forelæsninger over Musikinstrumenternes Udviklingshistorie (med musikalske Demonstrationer), 2 T., 47 (34) Tilh. Dr. >J. Østrup, Docent: 1) Fortsatte Øvelser i Arabisk for Begyndere, 2 T., 1 Delt.; 2) Fortsatte Øvelser over arabiske Historikere, 2 T., 1 Delt.; 3) Øvelser i Vulgærarabisk, 1 T., 1 Delt. Dr. Vilhelm Grønbech, Docent: 1) Don an- meldte Forelæsning over Israels Religion blev ikke holdt; 2) Religions- historiske Øvelser, 3 å 4 T., 3 Delt. Dr. Francis Beckett, Docent : 1) Gen- nemgang af Hovedtrækkene af Malerkunstens Historie i Danmark i Sta- tens Museum for Kunst, 2 T., 16 (14) Tilh.; 2) Forelæsning over Frede- riksborg og Renaissancens Kunst i Danmark, 2 T., 22 Tilh.; 3) Gennem gang i Maj Maaned af følgende Universitetet tilhorende Kirker: Gladsakse, Universitetets Aarbog. 11 82 Universitetet 1913—1914. Ledoje, Herlov og Taarnby, 5—7 Delt Dr. Chr. Blinkenberg, Docent: 1) Gennemgang af Nationalmuseets Samling af danske Oldsager med Stude- rende, 2 T., 9 Delt.; 2) Øvelser over Pausanias's Beskrivelse af Athens Akropolis, 2 T., 3 Delt. Dr. N. Bøgholm, Docent: 1) Øvelser over Old- engelsk for Begyndere (med Benyttelse af Albert Cork, First Book in Old English), 2 T., 30 (21) Delt.; 2) Engelske Taleøvelser over W. Thackeray: Pendennis (Everyman-Udgaven), 1 T., 37 (26) Delt. — Dr. Hans Hæder: Ivu rsus i Latin for Studerende af den matematisk - naturvidenskabelige Linie, 4 T., 18 (2) Delt. — Dr. Vilh. Thomsen, Professor emeritus: Fort- satte Kursus i Finsk, 2 T. — Privat docent er. Dr. Alex Thorsøe: Forelæs- ninger over Hovedmomenterne af den danske Rigsdags Historie fra 1894— 1901, 1 T. Dr. Anton Thomsen: Skriftlige Øvelser med de Fagstuderende over Emner fra den nyere Filosofis Historie blev ikke afholdt. Dr. Ellen Jørgensen: Gennemgang paa Laboratoriet af en Række Historieskrivere fra Middelalderen. Dr. O. E. liavn: 1) Vejledning for Begyndere i Læs- ning af Kileskrift, 2 T., 1 Tilh.; 2) Oversigt over den babylonisk-assyriske Litteratur med Tolkning af et Udvalg af Tekster, 1 T., 3 Tilh. Dr. Louis Bobé: Fortsættelse af skriftlige Øvelser i moderne Tysk og Fore- læsninger (med Eksaminatorium) over tysk Litteratur efter 1750 og dens Indflydelse paa dansk Litteratur og Aandsliv, 2 T., 50 Delt. Dr. J. K. Larsen: Forelæsninger over Hovedpunkter af provencalsk Litteratur efter 1850, 1 T., 14 Tilh. Dr. P. Tuxen: Øvelser over Nyayakusumånjalipraka- rana (Beviser for Guds Tilværelse). Dr. J. Kure: Fortsatte Øvelser over Russisk samt Gennemgang af nogle Afsnit af Grammatiken, 2 T., 16 Delt. Dr. Johs. Petersen: 1) Fortsættelse og Afslutning af forrige Semesters Gennemgang af gammeltestamentlige Salmer, 1 T., 7 Delt.; 2) Den an- meldte Forelæsning over syriske Salmetekster (beregnet for Begyndere) blev ikke holdt. Henri Vigier, agrégé de l'Université: 1) Forelæsninger over »Le Théåtre frangais contemporain«, 1 T.; 2) Eksaminatorier over Anatole France's »Pages choisies« (Librairie Armand Colin), 1 T., 33 Delt.; 3) Gennemgang af udvalgte Stykker af Victor Hugo (Les Contem- plations), 1 T. Det matematisk-natur videnskabelige Fakultet. Dr. Hector F. E. Jungersen, Prof. ord.: 1) Fortsatte Forelæsningerne over Dyrelivets Hovedgrupper, 3 T., 42 (37) Tilh.; 2) Praktisk-zoologisk Kursus paa Studiesalen, med Assistance af Mag. sc.Hj. Ditlevsen, 4 T., 25 Delt.; 3) Cand. mag. Ad. Jensen: Fortsat eksaminatorisk Vejledning af yngre Studerende, 17 (22) Delt.; 4) Øvelser paa Studiesalen. Dr. W. Jo- hannsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger (med Demonstrationer) over Plante- livets Faser, særlig Spiring, Modning og Hvile, 2 T., 13 (9) Tilh.; 2) Plantefysiologiske Øvelser, i Forening med Assistenten, Dr. phil. P. Boysen Jensen, (2 X 3 Timer ugentlig) for Studerende, der har be- staaet 1. Del af Skoleembedseksamen, 6 T., 6 Delt.; 3) Holdt Laboratoriet aabent for Viderekomne hver Søgnedag. Dr. Einar Biilmann, Prof. ord.: 1) Forelæsning over organisk Kemi, 3 T., 144 (123) Tilh.; 2) Afslutning af Eksaminatorierne over organisk Kemi for Viderekomne, 2 T., 35 (27) Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 83 Delt.; 3) Eksaminatorier over organisk Kemi for Begyndere, ved Labora- toriets Assistenter, Dr. Chr. Winther og Dr. N. Bjerrum, 3 T., 27 Delt.; 4) Øvelser i Laboratoriet, med Assistance af Inspektør, Cand. polyt. Aage Kirschner, Dr. Chr. Winther, Dr. N. Bjerrum, og Cand. polyt. V. Farsøe, A) i almen Kemi og B) i Titreranalyse, C) i uorganisk kvalitativ Ana- lyse, D) i organisk Kemi, 130 Delt., 226 Arbejdsdage. Dr. E. Strdmgren, Prof. ord.: 1) Videnskabelige Regnearbejder i og i Sammenhæng med Ob- servatoriets Regnebureau, 18 T., 8 Delt; 2) Forelæsning over Teorien for Planeternes Bevægelse, med Regneøvelser, 2 T., 30 (27) Tilh. og Delt.; 3) Vejledning sammen med Observator Pechille for de Studerende, der ønsker at sætte sig ind i praktisk Observationsarbejde, 1 Delt.; 4) Kort Kursus i Sekstantobservationer, med Assistance af Stud. mag. U. Boesen, 8 Delt. Dr. Julius Petersen, Prof. ord.: 1) Øvelser i den polytekniske Lære- anstalts kemiske Laboratorium A, med Assistance af Laboratoriets Assi- stenter: Mag. sc. H. Bjørn-Andersen, Cand. polyt. K. Estrup og Cand. polyt. Inger Wulff de 4 første Ugedage. 28 T., 2) Særlige Øvelser i sjeld- nere Grundstoffers Kemi. Dr. J. N. Brønsted, Prof. ord.: 1) Forelæsning over Kemi for Begyndere, 4 T; 2) Øvelser i Kemi i den polytekniske Lære- anstalts kemiskeLaboratorium B, med Assistance af Mag. sc. II. Rørdam, 12 T., 3) Øvelser i fysisk Kemi i den polytekniske Læreanstalts fysisk- kemiske Laboratorium, med Assistance af Cand. pliil. E. Giintelberg, 10 T. Dr. Niels Nielsen, Prof. ord.: 1) Forelæsninger og Øvelser over Integral- regning samt de analytiske Funktioners Teori, 3 T., 37 Tilh. og Delt.; 2) Forelæsninger og Øvelser over Algebra, 3 T., 35 (14) Delt.; 3) Semi- narøvelser ovej Funktionsteori, Algebra og elementær Talteori. Dr. Poul Heegaard, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Analytisk Geometri I for Viderekomne, 2 T., 6 Tilh.; 2) Forelæsning over Afsnit af elementær Mate- matik, 1 T., 24 (20) Tilh. og Delt.; 3) Laboratorieøvelser til 2. Del af Skoleembedseksamen, 1 T., 4 Delt.; 4) Fortsatte Forelæsninger over An- vendelser af Integralligningerne, 1 T., 3 Tilh.; 5) Gennemgang af udvalgte Afsnit Geometri og rationel Mekanik med Viderekomne, 1 T., 2 Delt. Dr. II. P. Steensby, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Kartografi, 1 T., 14 (12) Tilh.; 2) Eksaminatorier over speciel Geografi (Europa), 2 T., 18 (7) Delt.; 3) Fortsatte Forelæsninger over almindelig Etnografi og Antro- pogeografi, 1 T., 14 (.14) Tilh. C. Raunkiær, Prof. ord.: l) Forelæsninger og Øvelser over almindelig Botanik, 2 T.. 39 (30) Tilh. og Delt.; 2) Øvelser med ældre Studerende, 1 T., 7 Delt.; 3) Botaniske Ekskursioner; 4) Vej- ledning for Begyndere i Planteanatomi med Assistance af Mag. sc. Hen- ning E. Petersen, 4 T., 7 Delt.; Daglig Vejledning paa planteanatomisk Laboratorium for Viderekomne hver Søgnedag, ogsaa i Ferierne. O. B. Bøggild, Prof. ord.: 1) Forelæsninger over Vulkaner og beslægtede Fæno- mener, 2 T., 18 (11) Tilh.; 2) Øvelser i Mineralbesteinmese; 3) Holdt mineralogisk Studiesal aaben 4 T. Martin Knudsen, Prof. ord.: 1) Gen- nemgang af et Afsnit af den teoretiske Fysik for Viderekomne, 2 T., 10 Delt.; 2) Øvelser i fysisk Teknik og fysiske Demonstrationer med Assistance af Dr. phil. J. P. Jacobsen, 9 T., 17 Delt.; 3) Eksaminatorier i almindelig Fysik, 2 å 4 T. — Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Docent: 1) Eksaminatorium over Karsporeplanterne, 2 T., 6 Delt.; 2) Den anmeldte Forelæsning over Symbiose og Parasitisme i Planteriget blev ikke holdt; 84 Universitetet 1913 —1914. 3) Fortsatte mikroskopiske Kursus over Sporeplanterne, 4 T. 7 (6) Delt. K. Prytz, Professor ved den polytekniske Læreanstalt: Laboratorieøvelser for viderekomne Fysikstuderende i Læreainstaltens fysiske Laboratorium (Arbejder under Elektricitetslæren), med Assistance af Mag. sc. Jul. Hart- mann, Mag. sc. A. W. Marke og (Lyslæren) Dr. H. M. Hansen, 10 T., 4 Delt. J. P. Bavn, Docent: Gennemgang af Danmarks og den skandina- viske Halvøs mesozoiske Dannelser, 1 T., 4 (3) Tilh. Dr. Auoust Krotjh, Docent: 1) Eksaminatorier over Fysiologi, 2 T., 14 Delt.; 2) Holdt Labo- ratoriet aabent for Videregaaende, hver Søgnedag. B. II. Slamm, Docent: 1) Afsluttende Kursus i Histologi, 5 T., 22 (21) Delt.; 2) Afsluttende Kursus i Embryologi, 2 T., 9 Delt.; 3) Praktisk K ursus i mikroskopisk 1 eknik, 6 1., 7 (5) Delt. Dr. Niels Bjerrum, Docent: Fore- læsninger over Resultaterne af Nutidens atomistiske Anskuelser, 1 T., 47 (2t>) I ilh. Dr. Xiels liolir. Docent: 1) Gennemgang af den mekaniske Fysik og Varmelæren i det Omfang, som kræves til medicinsk Forberedelseseksamen, 3 T., 79 (50) Delt.; 2) Forelæsninger over Anven- delsen af Elektronteorien til Forklaring af Metallernes Egenskaber. Dr. Poul Harder, Docent ved den polytekniske Læreanstalt: Forelæsninger over Danmarks Istidsdannelser, 2 T., 12 (7) Tilh. G. M. It. Levinsen, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum: Læste ikke i Halvaaret. H'. Lundbeck, Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum: Bestem- melsesøvelser over Insekter, 2 T., 3 Delt. — Privatdocenter. Dr. C. Hansen: Gennemgang af Opgaver i Matematik og rationel Mekanik, 2 T., II) Delt. l)r. L. Iversen, Direktør i Statsanstalten for Livsforsikring: Forelæsninger over det statistiske og matematiske Grundlag for Beregningen af Livsfor- sikringer og Livrenter, 2 T., 10 Tilh. c. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordn. 28. Februar 1908. Januar 1914: I>er indstillede sig 30 Studiosi theologiæ og 4 Studiosi magisterii (filos. Fak.), der alle bestod. Juni 1914: Der indstillede sig 4 Studiosi theologiæ, af hvilke 3 bestod. Savn. Latin. Græsk. Januar 1914. Studiosi theologiæ. Arnberg, Johan Gustav Julius (1911)...... Bertelsen, Gunnar Frederik (1912)........ Bie, Max Andreas Peter (1912)........... Bisgaard, Bagge (1911)................... Brus, Johannes Otto Koefoed (1912) ...... Christiansen, Poul Svane (1912)........... Dyssegaard, Hans Herluf (1912)........... Feilberg, Carl Gunnar (1912)............. Giødesen, Erik Giøde (1912).............. Hedegaard, Laurids Peder Andersen (1912). Hein, Hans Karl (1912).................. Iiindse-Nielsen, Erik (1912) .............. Holck, Jørgen Ove (1912)................ Holst, Henrik Oluf Laursen (1912)........ 7/i 7/i 7/i li Vi 7/l 7/l 7/l Vi II 7/l I/l 'Il 7/l Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Forelæsninger, Øvelser og EkBaminer. 85 Navn. Jensen, Herluf (1912).................... Kildeberg, Ove (1912).................... Kjærsgaard, Niels Julius Nielsen (1912)---- Larsen, Aage Martensen (1912j........... Larsen, Ernst Otto (1912)................ Larsen, Kai (1911)....................... Larsen, Viktor Emanuel (1912)........... Lerche, Fritz (1912)..................... Maulund, Jens Mourits Larsen (1912)..... Morville, Aage (1912).................... Nielsen, Jakob Viggo (1912).............. Olsen, Ejnar Vilhelm Birch (1912)........ Schaumburg-Miiller, Axel Vilhelm (1911)... Steffensen, Christian Conrad Arnold Beng- hard (1912) ........................... Sørensen*), Alfred Georg (1912)........... Thorning, Just Christian Børge (1912)..... Studiosi magisterii (filos. Fak.). Andersen, Axel Casper Havgaard (1911) ... Brochmann, Dora Esther Karen (1911) .... Jørgensen, Lutharia (1912) ............... Westergaard, Harriet (1912).............. Juni 1914. Studiosi theologitr. Alsson, Emil Hobro (Jan. 1913). Bostrup, Povl Oskar (1914) ... Rasmussen, Martin Carl (1913). Latin. Bestaaet. Græsk. 7/t Bestaaet. 8h Bestaaet. 8/x Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. 8/i Bestaaet. 8/i Bestaaet. sh Bestaaet. Hh Bestaaet. 8h Bestaaet. 8/t Bestaaet. 8/i Bestaaet. 8/i Bestaaet. 8h Bestaaet. 8/i Bestaaet. 8/x Bestaaet. 7/i Bestaaet. 7/x Bestaaet. 8/i Bestaaet. lc/6 Bestaaet. 16/0 Bestaaet. w/6 Bestaaet. *) Ifølge Navnebevis af 6/8 1914 nu: A. G. Blenker. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtg. 8. September 1871, I det akademiske Aar 1913—14 har 675 Studerende indstillet sig til denne Eksamen, af hvilke 24 rejiceredes og 12 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes følgende 639 Studerende, af hvilke 7 tidligere havde bestaaet Eksamen og 29 tidligere havde indstillet sig uden at bestaa. Navn. Eksamens-1 Karak- dag. ter. Navn. Eksamens- dag. Aaby, Søren Jensen..... Abildgaard, Sigrid Elise . *Alleeø, Villiam Ingemann Sørensen ............ *Alstrup, Gunnar....... Ammentorp, Verner Emil Anker............... Andersen, Aage........ Andersen, Agnes....... Andersen, Anders Hansen Andersen, Anders Larsen *Andersen, Anders Peter (1903) ............... ♦Andersen, Emma Kristine (1912) ............... ♦Andersen, Esther...... ♦Andersen, Inger Marie Christine............. 29. Maj. 11. Juni. 23. Maj. 25. Maj 8. Juni. 4. Juni. 22. Juni. 12. Juni. 25. Juni. 24. Jan. 24. Jan. 10. Juni. 3. Juni. godt. godt. mg. godt mg. mg. tg. godt. ug. godt. mg. mg. "g- * Andersen, Johannes..... *Andersen, Kristian...... Andersen, Søren Anthoni- sen................... *Andersen, Svend Eisen- hardt ................. * Andreasen, Alfred Herman Munch................ ♦Andresen, Knud Ludvig Gad.................. Anger, Kai.............. Anthonisen, Harald Severin ♦Arup, Ove Nyquist...... *Baden, Arne Niels...... Balle, Erik Djørup...... ♦Bardenfleth, Hemming Lø- venørn ............... ♦Bardenfleth,IvarenDorthea, 20. Maj. 22. Juni. 25. Juni. 15. Juni. 18. Juni. 8. Juni. 4. Juni. 25. Juni. 20. Maj. 17. Juni. 25. Juni. 9. Juni. 20. Juni. Universitetet 1913 — 1914. Navn. Eksamens- Karak- dag. i ter. Navn. Eksamens- Karak- dag. | ter. ♦Barmwater, Knud Ferdi- nand ................ Bavnhøj, Hans Ejner ... ♦Bech, Jens............ ♦Bech, Svend (1913) Beck, Erland........... ♦Beck, Frederik Hansen. ♦Beck, Johannes Laurits. ♦Bencard, Christian Louis ♦Benediktsson, Jon..... ♦Bentzen, Aage......... Bentzon, Henrik........ ♦Berg, Carl Julius Valde- mar (1912)........... ♦♦Bergholt-IIansen, Kir- stine (1912) .......... ♦Berning, Ilngo Godwin . Bernsteen, Simon Erik Meisling............. Bertelsen, Jørgen Peter. ♦Beyer, Frode.......... ♦Bidstrup, Hans Juul ... ♦Bille, Lars Rikard..... ♦Bindslev, Marie - Louise Kristiane............ ♦Bjarnarson, Bjørn Hannes Ragnar.............. ♦Bjerre, Axel Møller.... Bjørnekær, Kaj Sørensen ♦Bjørnsson, Valgeir..... ♦Blinkenberg, Peter An- dreas ................ Blom, Ellen Augusta ... Blum, Erik (1912)...... ♦Bløndal, Sigfus llalldors- son ................. ♦Bodelsen, Carl AdolfGott- lieh................. ♦Bodelsen, Erik Axel ... ♦Boisen, Poul Peter Outzen (1912) ............... Bondesen, Jacob ....... Borre, Johannealmmanuel Boserup, Adam Vilhelm . Bovien, Prosper Louis .. Braae, Margrethe....... ♦Brandt, Caja Jensine... Brink, Abel Andreas.... Brodtkorb, Frede ....... Bruun, Johannes........ Bruun, Kaj Burman..... ♦Bruun-Rasmussen, Poul. ♦Brændegaard, Jens Ras- mus Jensen .......... Bræstrup, Andreas Tycho ♦Brøchner, Henning..... Brøndberg, Niels Anfred. ♦Bugge, Aage.......... ♦Burrau, Carl Øjvind ... Busse, Einar Rasmus An- dersen............... Bøgh, Carl............. ♦Carlsen, Karen Marie .. ♦Carstens, Ingeborg Mar- grethe (1912)......... Carstensen, Anker Herløv 22. Juni. 23. Maj. 11 Juni. IH. April. 29. Maj. 25. Maj. 19. Juni. 13. Juni. 29. Maj. 22. Maj. 29. Maj. ug- ug- ug- godt. godt. godt. mg. godt. ug- ug. godt. 18. Juni. tg. 7. April. 27. Maj. 22. Maj. 20. Mig. 17. Juni. 29. Maj. 22. Maj. mg. mg. mg. ug- mg. mg. mg. 8. Juni. ug. 4. Juni. G. Juni. 15. Juni. 29. Maj. 20. Maj. 9. Juni. 13. Juni. ug- mg. mg. godt. ug- "g- ug- 27. Maj. tg. 22. Maj. 16. Juni. 24. Jan. 26. Maj. 24 Juni. 29. Maj. 28. Maj. 17. Juni. 29. Maj. 18. Maj. 24. Juni. 18. Juni. 27. Maj. 6. Juni. 19. Maj. 23. Maj. 22. Maj. 6. Juni. 19. Juni. 9. Juni. ug- mg. mg. ug- mg. godt. godt. mg. ug. godt. mg. godt. godt. tg- godt. mg. I ug. ug- I ug. ug. 28. Maj. ug. 15. Juni. ug. 13. Juni. tg. 22. Juni. , ug. 26. Maj. I mg. Cederholm, Otto Einar Vilhelm.............. ♦Christensen, Einar..... ♦Christensen, Hugo Henrik Valdemar............ ♦Christensen, Jens Peter (1909) ............... Christensen, Karl Bollerup ♦Christensen. Knud Holger ♦♦Christensen, Laurids Bro (1911)............... Christensen,TageChristian Broen ............... Christensen, Wilfred Frank............... ♦Christiansen, Alfred Peter Christiansen, Axel Georg ♦Christiansen, Christian Lauritz.............. ♦Christiansen, Christian Niels Marius......... Christiansen, Einar Louis Christiansen, Ida Sørine. Christiansen, Jens Chri- stian ................ ♦Christiansen, Johanne .. Christiansen, Niels Peter Alexander........... ♦Christoffersen, Gundborg Laurine Larsine (Jan. 1914).......~....... 'Christophersen, PoulChri- sten................. Clausen, Georg......... ♦Clausen, Jørgen (1912). ♦♦Clemmensen, Rasmus Bundgaard (1911)..... Crone, Frits Ove....... ♦Cruusberg, Ellen Crone. Dahl, Ernst Østergaard.. Dahl,FlemmingRietzGran- zow................. *Dahl, Jens Rudolph Norup ♦Dalgaard, Aage Møller . ♦Dalhoff-Nielsen, Inger Re- gina ................. ♦Dam, Carl Peter Henrik . Darling, John Robert Eni- lington.............. ♦David, Arne Ole Jacobi. ♦Dich, Poul Henning---- Dietrichson, Fljgil Harald Oscar Hagen......... ♦Dinesen, Bengt Sophus . ♦Dolmer, Anders Peter Frede............... ♦Dragsted, Ivar......... ♦Duason, Jon Nordmann. ♦Ebbe, Arild Evald Sø- rensen............... Edlund, Frede.......... ♦Egeberg, Olaf de Hemmer Eggers, Svend Aage Carl ♦Eiriksson, llelgi Hermann Engelsen, Richard Ulstrup Eriksen, Erik Carl...... 24. Juni. 17. Juni. mg. godt. 27. Maj. ug- 18. Juni. 20. Juni. 6. Juni. godt. mg. godt. 22. Jan. mg. 28. Maj. ug- 11. Juni. 11. Juni. 18. Maj. godt. mg. mg. 16. Juni. godt. 29. Maj. 11. Juni. 19. Juni. mg. godt. mg. 25. Maj. 13. Juni. mg. godt. 4. Juni. mg. 22. Juni. ug- 13. Juni. 23. Juni. 24. Jan. godt. mg. mg. 22. Jan. 26. Maj. 12. Juni. 25. Juni. mg. mg. ug- mg. 16. Juni. 18. Juni. 29. Maj. ug- mg. mg. 29. Maj. 18. Juni. ug- godt. 23. Juni. 3. Juni. 6. Juni. godt. mg. godt. 12. Juni. 23. Maj. mg. godt. 20. Maj. 20. Juni. 12. Juni. mg. tg- ug. 20. Juni. 9. Juni. 18. Juni. 22. Maj. 15. Juni. 11. Juni. 20. Maj. ug- godt. godt. godt. ug- tg- mg. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 87 Navn. Eksamens- dag. Karak- ter. Navn. Eksamens- Karak dag. ter. Eriksen, Erik Nødager . *Erlendsson, Thorkell.. Eskelund, Viggo Nielsen (1912) ............ Faber, Henrik Axel.. Faber, Richard Frederik *Fabiansen, Andreas Mar tinus Bech........ Falck, Margrete Christiane Fenger, Vilhelm Asp.. *Fergo, SvondOluf Kristian Fjeldberg, Gudrun ... Fog, Elna Marie Johansen *Fog, Kristine (1912) .. Forum, Cecilie........ Franck, Charles Villiam Friis, Ane............ Friis, Astrid........... Friis, Poul Bentzen .... Friis, Rudolf Thorøe ... Frøkjær-Jensen, Martin Chiistian.......... *Gandrup, Jens Johannes Sørensen .......... *Gelius, Erik Rolf ... Gerhardt-Hansen, William Gideon, Henry Andreas Gjessing, Asger Bo---- Glandt, Aage.......... Golf, Benni........... Gottlieb, Harald....... *Gram, Marie Dorthea . Gram, Okke Brodersen . *Gredal, Niels Julius(1911) *Gregersen, Aage Theodor fGrosell, Edvin Dauritz Severin.............. Grøn, Alfred Rowland Ho- ward (1913).......... Gulmann, Franz Treschow *Gyring, Kai........... Haagen-Miiller, Christian Victor Kragballe...... *Haagerup, Kaj Aagesen. *Haase, Ejnar Ludvig... Haase, Ove Malmborg .. Ilackhe, Agnes Vibeke v. Osten................ Hafatrøm, Holger Imma- nuel Krusenstjerna(1912) *Halld6rsson, Snorri..... Hammerich, Oluf....... *Hancke, Lilli (Jan. 1914) Hansen, Aage Christian (1913) ............... Hansen, Aage Christian Falck Outzen........ Hansen, Aase.......... *Hansen, Aase Steenbuch Hansen, Axd Robert Eugen Hansen, Engel Christine *Hansen, Hans August .. *llansen, Hans Christian . **Hansen, Holger Bech (1912) ............... 24. Juni. 11. Juni. 18. Juni. 17. Juni. G. Juni. 3. Juni. 11. Juni. 19. Maj. 12. Juni. 1(5. Juni. 3. Juni. 16. Juni. 28. Maj. 16. Juni. 3. Juni. 9. Juni. 16. Juni. 19. Maj. 25. Maj. 16. Juni. 12. Juni. 8. Juni. 28, Maj. 27. Maj. 25. Juni. 9. Juni. 19. Maj. 11. Juni. 4. Juni. 20. Juni. 12. Juni. 19. Juni. 17. April. 20. Maj. 13. Juni. 8. Juni. 23. Maj. 20. Maj. 10. Juni. 8. Juni. 12. Juni. 4. Juni. 25. Maj, 11. Juni. 17. April. 19. Maj. 29. Maj. 3. Juni. 19. Juni. 4. Juni. 13. Juni. 12. Juni. 18. Febr. godt. tg- godt mg. ug. ug. mg. mg. godt. mg. tg- mg. mg. mg. ug- mg. ug. ug. mg. godt. mg. mg. ug- mg. mg. "g- mg. ug- mg. mg. mg. tg- mg. mg. mg. godt. tg. godt. mg. mg. mg. ug. ug. mg. godt. mg. ug- ug. tg- ug- godt. ug- godt. Hansen, Inge Louise Pe- schardt .............. Hansen*), Jakob Christian *Hansen, Knud Stellfeld. Hansen, Knud Valdemar. Hansen, Lavra......... Hansen, Max Andrew Kjær Hansen, Niels Peder .... Hansen, Peter Edvin Palle- sen.................. *Hansen, Petrus Balthasar Bøggild.............. Hansen, Robert Palle Stenstrup (1912)...... Hansen, Søren Theodor (1912)............... **Hansen, Thorkild Ingers- lev (Jan. 1913)....... Harder, Adolf.......... Hartmann, Ellen........ *Harup, Kaj Børge..... Hauerslev, Anna........ *Haugaard**), Hans Chri- stian Gotfred......... *Havnø, Ejnar Henrik .. Haxthausen, Einar...... *Heckscher, Byrge (1913) Hede, Johan Joseph Chri- stian ................ *Hedemann, Einar (1912) Heilesen, Johan........ **Hein, Hans Karl (1912). Heje, Ingvar........... Helleraas, Ole Tobiasen. Hellmers, Villy (1912)... Helms, Esther (1912) ... *Henriksen, Holger Chri- stian Devantier....... *Henriksen, Svend Harald Hess, Axel Peter Laurits Hildebrandt, Kai Anton . Hindsholm, Arne Madsen Hoeck, Knud Erik (1911). *Hofman-Bang, Jakob Gunnar.............. *Hohwy., Johannes Evald . *Holberg, Sida Kristine.. Holbøll, Svend Aage---- v. Holck, Adolphine Olga Augusta Agnete...... Holck, Tove........... *Holm, Ejvind Høgsbro.. *Holm. Vibeke Frederikke (1912) ............... Holst, Olaf Christian---- *Holt, Axel Frederik.... *Holten-Nielsen,Maja Juli- ane ................. *Hostrup, Jens Christian. **Hougaard, Torben Chri- stian Esmann (1912) .. Hundrup, Harald....... Huusom, Christian Eriksen Hvorslev, Mikael Peter Juul Broberg........ 23. Maj. 23. Maj. 13. Juni. 25. Maj. 11. Juni. 27. Maj. 24. Juni. 22. Maj. 22. Juni. 23. Juni. 10. Juni. 22. Jan. 19. Juni. 11. Juni. 23. Maj. 18. Juni. 9. Juni. 22. Juni. 15. Juni. 18. April. 28. Maj. 24. Jan. 25. Maj. 22. Jan. 25. Juni. 18. Maj. 23. Juni. 15. Juni. 17. Juni. 27. Maj. 24. Juni. 29. Maj. 19. Maj. 18. Maj. 18. Juni. 15. Juni. 8. Juni. 16. Juni. 16. Juni. 10. Juni. 9. Juni. 3. Juni. 12. Juni. 27. Maj. 29. Maj. 17. Juni. 22. Jan. 13. Juni. 22. Maj. 26. Maj. *) Ifølge Navnebevis af 30/12 1915 nu: J. C. Fosholm. **) Ifølge kgl. Bevilling af 7/„ 1914; tidligere: H. C. G. Christensen. 88 Universitetet 1913—1914. Navn. Eksamens- Karak- dag. ' ter. Navn. Eksamens- Karak- dag. ter. *IIøeg, Astrid.......... •Høffding, Vagn Aagesøn . *Høst, Else............ ♦Illum, Skat Mynster ... •Iversen, Karl Emil .... Jacobsen, Charles William Jacobsen, Erna......... •Jacobsen, Jacob Birger. Jacobsen, Johanne ...... •Jagd, Karen Helga Meta Jakobsen, Jacob Christian Georg............... •Jensen, Alex Willy Lang- seth ................. •Jensen, Carl Christian Hall................. •Jensen, Carl Martinus.. •Jensen, (Jarl Thorvald . Jensen, Ellen Margrethe. Jensen. Ellen Vibeke ... Jensen, Erode Landt.... Jensen, Hans Christian .. •Jensen*), Hans Kristian Elis................. Jensen, Henry Fabricius. •Jensen, Kai Adolf..... •Jensen, Kai Philip..... •Jensen,Karen Else Edvine •Jensen, Lauritz Løgstrup •Jensen, Magnus Anton . Jensen, Martiu......... Jensen, Niels Juul...... •Jensen, Peter Steffensen. Jensen, Poul Emil Engell Jensen, Rasmus Johannes •Jensen, Svend Christian Marius.............. Jepsen, Volmer Flemming Svanholm ............ •Jespersen, Christen .... •Jessen, Holger Tange .. •Johansen, Hans Aage .. •Johansen, Johan Aage Norlin (1913)......... •Johansen, Kjeld....... Johansen, Søren Holger . Jørgensen, Børge Teng- nagel................ Jørgensen, Carl Christian Aage................ •Jørgensen, Christian ... •Jørgensen, Ellen...... •Jørgensen, Ernst ...... •Jørgensen, Eva Louise . •Jørgensen, Inger ...... ••Jørgensen, Lutharia (1912) ............... Jørgensen, Meta Jensine Anna ............... J ørgensen**), Peter Martin Wichmann (1913)..... Kali, Einar Vilhelm..... 29. Maj. 11. Juni. 29. Maj. 23. Maj. 20. Maj. 17. Juni. 10. Juni. 17. Juni. 4. Juni. 13. Juni. »g- mg. mg. mg. godt. mg. godt. godt. mg. mg. 22. Juni. mg. 6. Juni. IH. Juni. 23. Maj. 8. Juni. G. Juni. 24. Juni. 18. Juni. 22. Maj. 12. Juni. 8. Juni. 10. Juni. 30. Juni. 9. Juni. 22. Maj. 25. Maj. 27. Maj. 18. Maj. 29. Maj. II. Juni. 10. Juni. tg- mg. mg. godt. mg. mg. mg. "g- »g- godt. godt. »g- ug. ug- mg. "g- mg. mg. mg. 4. Juni. ug. 22. Maj. mg. 11. Juni. mg. 18. Juni. mg. 27. Maj. mg. 22. April. godt. 10. Juni. ug. 23. Juni. mg. 20. Maj. ug. 11. Juui. ug. 23. Maj. godt. 4. Juni. ug. 15. Juni. mg. 11. Juni. j godt. 20. Juni. godt. 22. Jan. godt. 20. Maj. mg. 22. April. godt. 22. Juni. godt. Kamp, Jørgen AndersSimon Christian (1913)...... •Karsholt. Jens......... Kastrup, Villiam Morten. •Keiding, Kristian...... •Kier, Johanne Marie ... Kierulff, Aage Schiøtz... •Kirk, JensViggo Christen- sen (1913)........... •Kirkebjerg, Aage Ras- mussen .............. Kirketerp, Antonie...... Kirketerp, Julius August •Kjær, Else Julie Wiggers Kjærtinge, Ragnhild..... Kjølner, Axel Louis Ere- derik................ ••Klein. Ebbe Rasmus Carl (1912) ............... •Klem, Axel Johannes Ju- lius (1911) ........... •Klug, Svend Einar Chri- stian ................ •Knudsen, Aage Jørgen . •Knudsen, Hans Peter .. •Knudsen, Helge....... Koch, Anker Holm..... •Koch, Else Berritze.... •Koch, Valborg Augusta. •Kock, Johan Oluf...... Koefoed, Holger Christian •Kofoed, Vilhelm Adolf . •Kolbye, Vidar Matthias. •Korsgaard, Christian Otto •Krag, Anker Rosenstjerne Kragelund, Svend Emil.. Krarup, Harald......... Krebs, Kai Knud (1909) . Kristensen, Hans Peter.. Kristensen, Hans Peter.. Kristensen***), Kristen Bøker............... Kristiansen, Niels Kai (1913) ............... Krogh, Tage (1913)..... *Krogh, Torben Thorberg Kruse, Christian Petersen Kruuse, Fritse Jensine Marie............... Krøgholt, Jeppe Thorvald Jepsen .............. Kure, Gudrun.......... **Kyed, Johau Otto (Jan. 1913) ............... ♦Langdal, Olaf......... * Lange, Ejnar......... **Lange, Gustav Sofus (1912) ............... Langer, Erik Jensen .... Larsen, Axel Villy Fritz. *Larsen, Bjørn Valeur (1913 )............... 17. April. 16. Juni. 12. Juni. 20. Juni. 3 Juni. 22. Maj. 27. Marts. 27. Maj. 9. Juni. 9. Juni. 3. Juni. 23. Maj. 8. Juni. 22. Jan. 16. Juni. 10. Juni. 22. Maj. 16. Juni. 23. Maj. 13. Juni. 13. Juni. 22. Maj. 25. Maj. 6. Juni. 8. Juni. 8. Juni. 16. Juni. 9. Juni. 18. Juni. 4. Juni. 17. April. 18. Maj. 25. Juni. 26. Maj. 17. April. 17. April. 11. Juni. 28. Maj. 10. Juni. 28. Maj. 26. Maj. 23. Jan. 15. Juni. 25. Maj. 23. Jan. 18. Maj. 15. Juni. 22. April. *) Ifølge kgl. Bevilling af 8/4 1916 nu: 11. K. E. Heerulff. **) Ifølge Navnebevis af 5/5 1914 nu: P. M. W. Ryefelt. ***) Ifølge Navnebevis af 4/^1915 nu: K. B. K. Hillgaard. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 8!) Navn. Eksamens- Karak- dag. i ter. Navn. Eksamens- Karak- dag. ter. *Larsen*), Bruno Henry Ferring.............. *Larsen, Carl Aage..... Larsen, Haldor Lorentz . Larsen, Hartvig Græsbøll *Larsen, Jens Jakob Larsen, Jochum Andreas Larsen, Kaj Sofus...... Larsen, Ole Priitz (1911) Larsen, Svend Adolf Lølide *Larseu, Svend Unmack (1912)............... *Larsen, Valdemar..... *Larsen,Valdemar Ahrend *Lau, Holger Edvard(l 912) *Lauesen**), Jep ....... *Lauridsen, Maren Marie. Lauritsen, Viggo ....... *Laursen, Aage Christian Steffen Bernhard..... Laursen, Ellen Wegge .. *Lehmann, Karen...... Lehnsgaard, Jørgen Peter Paul................ *Lehrmann, Otto....... Leibølle, Hans Christian Jørgen Hansen ....... Lemvigh-Miiller, Aage ... Leth, Anton ........... *Leth, Ingvardt (1911) .. Leuning, Erik.......... Levinsen, Gerda Therese (1912) ............... *Licht, Anna Louise de Fine................ *Lilliequist, Inger...... Lind, Ingeborg ......... *Linderstrøm-Lang,Karen Johanne............. *Lindholm, Erik........ Lorentzen, Aage Martin . *Lund, Edmund Laurits Peter................ *Lund, Thorkil......... Lundsteen, Hjalmar..... "Lundstrøm,Carl Bernhard Lyngkjær, Svend Chrone Lyngsø, Peder Jensen... Mackeprang, OttoTolstrup * Madsen, Julius (1908) .. Madsen, Peter......... **MalliDg, Otto Kai (1912) ** Martensen- Larsen, Tyge (1912) ............... Mathiassen, Georg Ejnar . *Matzen, Kai Guldberg.. Meilgaard, Anton Christian Jacobsen ............ *Mejlbo***), Svend Eskil (1912)............... Melchior, Harald Raphael *Mellentin, Ejnar Frederik (1912)............... 15. Juni. 29. Maj. 22. Maj. 27. Maj. 4. Juni. 13. Juni. 13. Juni. 23. Juni. 27. Maj. 24. Jan. 9. Juni. 19. Juni. 24. Jan. 27. Maj. 8. Juni. 20. Juni. 17. Juni. 22. Juni. 4. Juni. 20. Maj. 19. Juni. 20. Maj. 9. Juni. 22. Maj. 24. Jan. 20. Maj. 6. Juni. 23. Maj. 10. Juni. 22. Juni. 8. Juni. 6. Juni 6. Juni. 22. Maj. 12. Juni. 20. Juui. 4. Juni. 23. Juni. 2(3. Maj. 3. Juni. 18. Juni. 9. Juni. 23. Jan. 23 Jan. 18. Juni. 9. Juni. mg. "g- mg. mg. ug- mg. tg- godt. ug. ug. mg. godt. mg. ug- godt. tg- ug. mg. ug. tg- ug. godt. ug. mg. ug- ug. godt. ug- godt »g- godt. ug- godt. godt, godt. »g- mg. godt. godt. mg. mg. ug. mg. 25. Maj. 1 mg. 12. Juni. mg. 16. Juni. mg. 24. Jan. | mg. Menck-Thygesen, Per Erik Wilhelm............. Messerschmidt,Paul André Louis................ *Meyer, Edith Dorothea Isabella............. *Meyer, Erik Emil...... *Meyer, Helge Fugl .... *Meyer, Wilfred Nehm.. Mikkelsen, Harald Emil. ^Mikkelsen, Jens Michael Mikkelsen,Johannes(19l0) Mikkelsen, Lars Christian Mogensen, Arne Borg . .. *Mogensen, Torkil Peter Frederik............. *Mohnsen, Mogens Chri- stian Emil........... *Mohr, Gunnar Theodor Busck............... Moltke, Otto........... *Morsing, Peder Kristian Munk, Anker........... Muus, Poul............ ♦Muller, Carla Elisabeth Roed................ *Miiller, Christiane Marie Roed................ Muller, Kristian........ *Miiller, Lars Henning Ludvig.............. *Mølgaard, Thorvald Niel- sen .................. *Mbl- u/0 Hansen, Robert Palle Stenstrup (1912)..............................admissus c. laude Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 11 11 ; 11 6 11 C 11 G 11 6 12>fi 12 5 12 j 12 6 12 6 12 G 12 6 12 6 12 6 12 6 12 G 12 G 12 6 13 6 13 6 13 g 13 6 13 6 13 6 13 6 13 g 13 G 13 6 Harder, Knud (1902)............................... admissus. Hein, Hans Karl (1912) ............................ ) admissi c. laude. Henriksen, Svend Harald (19131.................... ) Hindsholm, Arne Madsen (1913)..................... \ Isager, Aage Svend (1912)......................... / * Jensen, Hans Christian (1913)...................... \ admissi c. laude. Jpnsen, Herluf (1912).............................. I Johansen, Hans Ove (1912)......................... ) Jøgensen, Anders Albertsen (1910).................. , admissi. Keiding, Kristian (1913)............................ J Knudsen, Helge (1913)............................. admissus c. laude egr. Larsen, Kai (1911)................................. admissus. Larsen, Rigmor Karen Sotie (1909).................. admissa c. laude. Laursen, Aage Christian Steffen Bernhard (1913) ..... admissus. Lerche, Fritz (1912)............................... ) Magle, Hans Hansen (1912)......................... / admissi c. laude. Muller, Kristian (1913)............................. J Neiiendam, Michael Nicolaj (1913)................... \ ndmissi Nielsen, Niels Peder (1913)......................... / Petersen, Niels Christian Mathias (1913)............. admissus c. laude. Poulsen, Simon Hansen (1912)...................... ) adnmsi Rasmussen, Rasmus Holger (1913)................... ) Richter, Jens Christian (1913)....................... ( admissi c. laude egr. Schack, Egede (1913).............................. I Sparre-Petersen, Jens Thorvald (1913)............... | Stokholm, Laurits Andreas (1913)................... I Wegener, Carl Christian (1912)..................... . admissi c. lande. Willesen, Jens Christian Stockholm (1913)........... 1 Vinther, Jens Christian (1913)...................... Vinteren 1913 Sommeren 1914: 4. Teologisk Eksamen. c.. Teolotjisk Embedseksamen. 14: Der indstillede sig 23, af hvilke 22 fuldendte Eksamen. 16, — - 15 lait indstillede sig 39, af hvilke 37 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 14 Laudabilis, 16 Haud illaudabilis imi gr. og 7 Haud. illaudabilis 2di gr. Ingen af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. Navn. Xy Testa- GI. Testa- mentes- mentes Eksegese. Eksegese. Specialkarakterer. Dogmatik og Symbolik. Moral og Religions- filosofi. Kirke- og Dogme- historie. Hoved- karakter. ul i 15/i 19/i 22/. 19/ Januar 1914. Anker-Møller*), Rasmus (1908)... Blang, Levi (1909)............. Buch, Niels (1908) ............. Ehrhardt**),JensHenrySønne(1906) Gade, Poul Christian Nielsen Øster- gaard (1908)................... Gemmer, Anders Nissen (1907) .. 17/i uh Gjelstrup, Peter Christian (1907). Hansen, Carl Vilhelm Fogh (1908) Hansen, Johan Frederik Garnæs (1907)......................... Herskind, ErikLorentzPeter (1907) Juhl, Hans Oluf (1908).......... laud. h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 2 n. cont. laud. h. ill. 1 h. ill. 2 laud. h. ill. 1 h. ill. 2 laud.et laud. h. ill. 2 h. ill. 1 laud. h. ill. 1 laud.et qv.egr. qv.egr. laud. laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 1 li. ill. 2 h. ill. 1 laud. laud. laud. h. ill. 1 laud. li. ill. 1 h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 laud. li. ill. 1 h. ill. 1 laud. li. ill. 1 h. ill. 2 laud. laud. h. ill. 1 li.ill. 2 h. ill. 1 laud. *) Ifølge kgl. Bevilling af 6/10 1913 før: R. Møller. **) Ifølge kgl. Bevilling af 24/c 1911 før: .1. H. S. Hansen Khrhardt. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Laud. Laud. Haud ill. 1. Haud ill. 2. Haud ill. 2. Laud. Universitetet 1913 —1914. Navn. Ny Testa- mentes Eksegese. Specialkarakterer. GI. Testa- Dogmatik Moral og mentes og Religions- Eksegese. Symbolik filosofi Kirke- og Dogme- historie. Hoved- karakter. 23/i Jørgensen, Søren (1907)......... h. ill. 1 laud. laud. h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. w/j Koch, Knud Christian (1907) . . laud. laud. laud. h. ill. 1 laud. Laud. »Vi Kristensen*), Carl Emil (1908)... h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. 28/x Philipsen, Johannes Henrik (1904) h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. 17/i Poulsen, Ejnar Johannes (1907) . laud. laud. laud. laud. laud. Laud. 2®/i Reumert, Aage Henrik (1904)---- h. ill. 2 n. cont. h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 2 Haud ill. 2. 21/! Smith, Daniel Peter v. Huth (1907) h. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 2 Haud ill. 1. Sort, Gudmund Thomassen( 1908) laud. laud. laud.et laud. laud. Laud. qv.egr. 2°/! Steffensen, Aage (1908)......... laud. laud. laud. laud. h. ill. 1 Laud. "xli Wessel, Laurits Cornelius Lassen (1905)......................... h. ill. 2 n. cont. h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 2 Haud ill. 2. 15/i Zachariae, George William (1907) h. ill. g h. ill. 2 h. ill 1 h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. Juni 1914. 17 & 19/0 Andersen, Poul Christian (1908) h. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 2 h. ill. 2 h. ill. 2 Haud ill 2. ,:Vo Bentsen, Poul lians (1907)...... h. ill. 1 li. ill. 1 b. ill. 1 laud. h. ill. 2 Haud ill. 1. 18/c Bernov, Jens Hansen (1908)..... h. ill. 2 h. ill. 2 h. ill. 2 h. ill. 2 n.cont. Haud ill. 2. 19/e ^yrwald, Louis Carl Albert (1910) h. ill. 1 h. ill 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. 1Gøtzsche**). Krik Valdemar..... laud. h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. 17/(; Hansen, Jens Martin (190S)..... laud. laud. laud. laud. laud Laud. 10 Ilelms, Hans Jakob (1908)...... laud. laud. laud. laud. laud Laud. 10/6 Hvidt, Conrad Vilhelm (1908).... laud. laud. laud. h. ill. 1 laud. Laud. "■/e Jensen, Karl (1908)............. laud. li. ill. 1 laud. laud. laud. Laud. ,2/8 Muller. Knud Albert (1908)..... laud laud. laud. laud. laud. Laud. 15/6 Nielsen, Svend Adolph (1908)---- laud. laud. laud. laud. h. ill. 2 Laud. 17/ø Quist, Christian Marius (1908) ... h. ill. 1 laud. h. ill. 1 h. ill. 1 laud. Haud ill. 1. 13/0 Schaarup, Johannes (1908)...... h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 li. ill. 1 Haud ill. 1. ,5/6 Sparsø, Søren Christian Gunnar (1908)......................... h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 2 li. ill. 2 Haud ill. 1. ,5/(5 Vesten, Laurits Albert Hansen (1888)......................... h. ill. 2 h. ill. 2 h. ill. 1 h. ill. 1 h. ill. 1 Haud ill. 1. *) Ifølge Navnebevis af ,2/u 1915 nu: C. E. Ørberg. **) Ikke Student. Erholdt ved kgl. Resolution af 16/n 1912 Tilladelse til at indstille sig til teologisk Embedseksamen uden at have bestaaet Studentereksamen og den tilo- sotiske Prøve. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1913—14. 1) Nytestamentlig Indledning: En kritisk Fremstilling af den alle- goriske Fortolknings Metode. 2) Dogmatik: Don lutherske Lære om Om- vendelsen med særligt Hensyn til Augsburgerbekendelsens 12te Artikel. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning): De protestantiske Kirkers Forhold til Hedningemissionen før Oplysningstiden, b) (Maksimum): Jansenismens Historie og Betydning, c) (Minimum): Den zwingliske Reformation og dens For- hold til den lutherske. 4) Ny Testamentes Eksegese: Acta 10, 34—43. 5) Moral: De vigtigste nytestamentlige Udtalelser om Ægteskabets Op- hævelse ved Skilsmisse og de forskellige Opfattelser deraf. G) GI. Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): 1) Jesaja 8, 1—10. 2) Amos 2, 4 —12. b) (Maksi- mum): Jesaja 50.1—9. c) (Minimum): Genesis 35, 1—9. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 95 Sommeren 1914. 1) Nytestamentlig Indledning: Hovedtrækkene af den nytest. Kanons Historie indtil Slutningen af 2det Aarh. 2) Dogmatik: En dogmatisk Ud- vikling af det bibelske Mirakels Ejendommelighed, dets Formaal og Stilling til Naturordenen. 3) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning) Voltaire og Rousseau, deres Stilling til Kristendom og Kirke og deres kirkehistoriske Eftervirk- ninger. b) (Maksimum): En Redegørelse for Skolastiken fra Anselm til Peter Lombardus og for Oppositionen imod den. c) (Minimum): Pave- dømmets Historie mellem 962 og 1215. 4) Ny Testamentes Eksegese: I Peters Brev 1, 3—12. 5) Moral: Det kristelige Frihedsbegreb i dets Forhold til Determinismen. 6) GL Testamentes Eksegese: a) (GI. Ordning): Psalm. 95. b) (Maksimum): Psalm. 50, 1 — 14. c) (Minimum): Psalm. 19,2 — 12. (3. Praktiske Prøver. Navn. 1913-1914. I København: Albinus, Julius (20/6 04 laud)............ Blang, Levi (lr,/1 14 h. ill. 1)............ Bøgh, Svend (26 & 27/6 13 h. ill. 2)....... Ege, Einar Holstein Laurits ('}Hh 13 laud.) Engel, Frederik (19/6 06 h. ill. 1)........ Herskind, Erik Lorentz Peter (24/j 14 h. ill. 2) Jubl, Hans Oluf (Kh 14 laud).......... Lavind*), Hans Peder Hansen (22/x 13li. ill. 1) Muller, Knud Albert (12/g 14 laud.)...... Naumann, Johan Frederik (23/6 13 laud.). Pedersen. Christian Peder (19/6 13 laud.). Rasmussen, Niels Hansen (2G/i 09 laud).. Schaumburg-Miiller.HolgerAxel^'^lSlaud.) Vesten, Laurits Albert Hansen (18/614 h. ill. 1) Vestergaard, Sophus Theophilus (_26 & 27/613 b. ill. 1)............................ Udenfor København: Asschenfeldt-Hansen, Poul Julius Thorvald (25/e 09 laud.) for Fyens Biskop....... Grue, Mads (20/6 12 h. ill. 1) for Fyens Biskop.............................. lisager, Christian Julius (19h 11 laud.) for Aalborg Biskop...................... Lange, Poul 13 laud.) for Fyens Biskop Møller, Holger Axel (27/6 12 laud.) for Lol- land-Falsters Biskop................. Philipsen, Johannes Henrik (23/x 14 h. ill. 1) for Fyens Biskop.................... Philipsen, Svend Olaf Thorkild (^/g 08 laud.) for Ribe Biskop..................... Steffensen, Aage (22 og 24/i 14 laud.) for Aarhus Biskop...................... Ussing, Børge Thorlacius (23/x 04 h. ill. 2) for Aalborg Biskop.................. llomiletisk Prøve. Kateketisk Prøve. (Se 14 Bestaaet. 14 Bestaaet. 29/8 13 Kbhvn.) 14 Bestaaet. 21/10 13 Bestaaet. 22/, 19/5 20/, 26/8 14 Bestaaet. 14 Bestaaet. 14 Bestaaet, 14 Bestaaet. 5/12 13 Bestaaet. 14/u 13 Bestaaet. 30/fi 14 Bestaaet. 16h 14 Bestaaet. 3U 14 8/4 14 9/9 13 /(Se 3/6 I (Se 9/10 15/5 14 15/ 5 14 «/B 14 2/ 7 14 5/12 13 5/l2 13 5/l2 13 2/v 14 2/t 14 Bestaaet. Bestaaet Bestaaet, 13 Kbhvn.) 07 Kbhvn.) Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet, Bestaaet. Bestaaet. Bestaaet. 5/12 13 Bestaaet. 17/9 13 Bestaaet. 17/9 13 Bestaaet. 21/l 14 Bestaaet. -2h 14 Bestaaet. 14/u W/9 13 13 Bestaaet. Bestaaet. 14/u 13 Bestaaet. 19/9 13 Bestaaet. 17/l2 13 Bestaaet. 17/12 13 Bestaaet. 19/o 14 Bestaaet. 19/5 14 Bestaaet. 19/l0 13 Bestaaet. 19/10 13 Bestaaet. 2°/5 14 Bestaaet. 20/5 14 Bestaaet. 23/1 14 Bestaaet. 23/i 14 Bestaaet. ") Ifølge Navnebevis af i/i 1913; tidligere: H. P. Hansen. % Universitetet 1913—1914. 5. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen, den statsvidenskabelige Eksamen og den juridiske Eksamen for Ustuderede. et. Den fuldstændige juridiske Eksamen. Vinteren 1913—1914: Der indstillede sig fi2. af hvilke 52 fuldendte Eksamen. Sommeren 1914: — — —48, — 41 — — lait indstillede sig 110, af hvilke 93 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 53 Laudabilis, 32 Haud illaudabilis lmi gr. og 8 Haud illaudabilis 2di gr. 6 af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. (3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1913—1914: Der indstillede sig 7, af hvilke 6 fuldendte Eksamen. Sommeren 1914: — — —13, — 11 — — lait indstillede sig 20, af hvilke 17 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 11 Laudabilis, 2 Haud illaudabilis lmi gr. og 4 Haud illaudabilis 2di gr. Ingen af Kandidaterne havde tidligere fuldendt Eksamen. y. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1913 — 1914: Der indstillede sig 7, af hvilke 4 fuldendte Eksamen. Sommeren 1914: — — — 12, — 7 — — lait indstillede sig 19. af hvilke 11 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 3 Første Karakter og 8 Anden Karakter. 4 af Eksaminanderne havde tidligere beslaaet Eksamen. a. Fuldstændig juridisk Embedseksamen. 1 tniversitetets Aarbog. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi Romersk Ret. 1 Points. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Points. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig 1« indenfor Formue- retten. est Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret II. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. Januar HH4. Obligsret Procesret s/l Andersen, Carl Christian.......... i % 10 13 13 11 12 49 22 10 11 11 11 11 10 12 12 110 159 Haud ill. 1. Obligsret Procesret 2°/i Aiffmann, Svend Johan Linnemann. 29/e 10 12 13 11 12 48 24 10 13 13 11 13 12 11 12 119 167 Laudabilis. Obligsret Strafferet 19/j Begtrup-Hansen.*) Otto........... 4/2 10 12 13 13 15 50 18 11 12 12 12 13 13 12 11 114 164 Laudabilis. Obligsret Civilret 1 26/i Boeck. Holger................... 29/s 08 11 11 10 10 42 22 8 4 10 10 11 12 10 7 94 186 Haud ill. 2. Obligsret Civilret I 10/l Buchwald, Emilie v............... 13/2 11 13 12 12 10 47 24 8 4 10 11 9 11 13 11 101 148 Haud. ill. 1. Obligsret Strafferet 24/i Busch, Rudolph. Aage............ 3/2 06 13 13 11 4 41 22 11 9 8 | 9 9 10 6 2 86 127 Haud ill. 2. Obligsret Strafferet' 12/l Biilow, Einar.................... lS/6 10 12 12 13 12 49 22 12 1 Q lo 13 14 13 14 15 13 129 178 Laudabilis. Obligsret Civilret I 10/l Dahlerup. Aage Mac Dougall...... 20/610, 13 12 12 11 48 24 10 9 11 12 11 12 10 10 109 157 Haud. ill. 1. Obligsret Procesret' 2 6/x Dons, Edvard Christian Langhoff .. "/<$ 09 12 11 13 12 48 26 12 12 13 13 13 11 11 12 123 171 Laudabilis. CO Obligsret Statsret 17/l Dragsted, Arent Lauritz Frants.... 28/6 10 12 12 13 13 50 22 11 13 12 12 13 14 12 13 122 172 Laudabilis. Obligsret Statsret i T4/l Dyrlund, Ludvig Christian......... i°/s 10 12 1 12 12 13 49 22 10 6 10 10 11 11 11 12 103 152 Haud. ill. 1. *) Ifølge, kgl. Bevilling af }J7 15)13; tidligere: O. B. Hansen. *) Ifølge, kgl. Bevilling af }J7 15)13; tidligere: O. B. Hansen. Eksamens 1ste Del. Navn. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. Poiuts. 26/j Eibe, Poul Erik.................. 1 24/e 09 14 13 14 12 53 19/i Elmquist, Hjalmar Vilhelm........ 29/! 08 14 14 14 13 55 15/i Fensager*), Axel Oban Ludvig .... 22/e 10 14 15 13 13 55 29/i Garde, Andreas Peter Munk Anker 20/g 10 12 13 12 12 49 sh Gjørup, Frederik Vilhelm......... 29/e 10 14 13 12 13 52 23/j Gottlieb, Torben Carl Emil Nicolaj. 12/e 09 12 12 13 13 50 7/i Hansen. Herluf................... 8/3 10 13 13 13 13 52 13/j Hardon, Anders Christian......... V2 07 12 12 11 10 45 24/i Hastrup, Aage Nouvel............ 15/e 10 13 14 14 13 54 Hejlessen, Haakon Christian Wigh . 6/g IC 12 13 13 13 51 23/t Hergel, Hugo.................... 21/s 10 13 15 14 15 57 16/i Hilker, Georg Ludvig Breyen...... °/e 10 12 13 12 12 49 Eksamens 1ste Del. *) Ifølge Navnebevis af 19/12 1910; tidligere: A. O. L. Christensen. *) Ifølge Navnebevis af 19/12 1910; tidligere: A. O. L. Christensen. Specialkaraktererne. Eksamens 2den Del. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. | Særlig læst Afsnit «-* ■£ CJ jii £ 5 indenfor udenfor SJ S c/j S r™ c "S ^ ^ i- H Formue- Formue- £ M C5 0 s~ — C/5 T* £0 retten. retten. > 0 <55 Z-> c 3 ^ 00 Obliesret Civilret 1 9 12 11 11 13 11 11 11 Obligsret Statsret 11 14 14 13 13 12 12 13 Obligsret Procesret 11 12 12 12 13 13 12 12 Obligsret Procesret 10 : 13 13 11 13 12 11 12 Obligsret Procesret 10 13 13 13 11 14 13 12 Obligsret Strafferet 12 12 13 13 13 12 13 12 Obligsret Strafferet 7 , 11 8 8 11 10 8 5 Obligsret Statsret 12 ; 5 8 13 11 11 9 10 Obligsret Procesret 11 10 12 13 12 10 12 12 Obligsret Civilret I 13 13 13 13 12 12 13 13 Obligsret Procesret 13 15 12 15 14 14 14 13 Obligsret Civilret I 9 j 4 10 11 10 6 4 ,0 Del. — CJ O > =- s c t/ < tsl 3 - m > n Hoved- karakter. 5 92 144 10 : 101 146 110 164 126 177 132 189 135 Latidabilis. Laudabilis. Laudabilis. Laudabilis. Laudabilis. Laudabilis. Haud ill. 2. Haud il). 1. Laudabilis. Laudabilis. Laudabilis. Haud ill. 2. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter^ . Eksamens 1ste Hel. Eksamens 2den Del. ! os Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. co .5 '0 Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. in *0 Naar taget. Alm. Retslær med dansk Re encyklopædi. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig 1 indenfor Formue- retten. æst Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I. Civilret II. Strafferet. to Oi 0 0 si Oh Statsret med Folkeret. Obligsret Civilret I 7/1 Hoeck, Einar.................... 31/o 11 13 14 14 13 54 26 11 13 13 12 14 14 12 12 127 181 Laudabilis. Obligsret Procesret -°h Holm, Carl Herman Thorbjørn..... 8/211 12 12 11 11 46 24 7 9 11 10 10 12 10 11 104 150 Haud ill. 1. Obligsret Procesret 27/j Holm, Jacob..................... 9/2 10 12 12 13 13 50 22 10 9 11 12 12 11 11 8 106 156 Haud ill. 1. Obligsret Civilret I 30/i Høyer, Hans Johan Mathias Lahn . 7/e 10 14 13 13 12 52 26 9 13 12 13 12 11 10 12 118 170 Laudabilis. Tingsret Strafferet 21 h Jennov*), Johannes Gerhardt ..... 14/6 06 12 11 12 13 48 24 12 11 12 12 12 13 12 12 120 168 Laudabilis. Obligsret Civilret I 9/t Jensen, Jørgen................... 22/5 il 11 13 13 13 50 24 11 13 11 12 13 11 12 13 120 170 Laudabilis. Obligsret Procesret lih Jensen, Niels Joachim............ 16/e 10 11 12 12 13 48 16 9 11 10 11 13 10 11 10 101 149 Haud ill. 1. Obligsret Statsret l7/t Jørgensen, Ejnar................. 10/a 10: 14 11 12 12 49 22 10 10 13 11 12 13 10 14 115 164 Laudabilis. * Obligsret Strafferet 29/i Kier, Knnd...................... 10/6 08 13 14 13 11 51 22 13 12 13 13 14 12 12 13 124 175 Laudabilis. Obligsret Strafferet Kold, Jens Lassen................ 9/o 10 12 13 13 12 50 24 12 12 12 10 10 12 12 10 114 164 Laudabilis. Obligsret Civilret I 8/j Landorph, Aage Lassen........... 19/6 11 14 15 13 14 56 | 24 12 13 12 11 13 12 11 10 118 174 Laudabilis. I Obligsret Strafferet 8/i Leerbeck, Joachim Otto Carl Julius 8/o 07 13 j 1 11 12 10 46 1 22 12 12 10 10 11 10 12 11 110 156. Haud ill. 1. cr<3. *) Ifølge kgl. Bevilling af "/i 1912; tidligere: J. G. Jensen. si cr<3. W- pt- *) Ifølge kgl. Bevilling af "/i 1912; tidligere: J. G. Jensen. Navn. Specialkaraktererne. 'm_ ■—■ o, ■? > — C ti "5 -*■ w • t£ - 5 * > Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. CC O Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. V) *0 Dansk Retshistorie. National- økonomi. Store konkrete Opgave. ^ • ♦- C q} O > ' = h: ^ - -5 _-i p cl Særlig læst Afsnit indenfor udenfor Formue- Formue- retten. retten. Civilret I. Civilret 11. Strafferet. CO O O O Statsret med Folkeret. Obligsret Strafferet 17/i Lendesdorff, Knud................ 7/fi 07; 11 13 13 10 47 22 11 8 6 12 11 11 10 12 103 150 Haud ill. 1. Obligsret Statsret 16/i Levy, Povl Henrik................ 17/e 08 11 12 12 11 46 20 8 11 11 10 11 10 11 102 148 Iland ill. 1. Oblipsret Strafferet 8/j Marcus, Aage.................... 2,/6 io 12 13 13 12 50 22 9 7 9 11 10 9 5 92 142 Haud ill. 2. Obliesret Strafferet 22/x Mikkelsen, Johannes............. »/e 10 11 12 13 12 48 20 13 14 13 14 12 13 12 123 171 Laudabilis. Obligsret Civilret I 22/i Mørup, Jens Georg Lanj^e........ 21/« io 13 12 12 11 48 24 10 12 12 12 10 13 13 116 164 Laudabilis. Obligsret Civilret 1 24/j Nielsen, Aage Kristian............ s/2 10 13 13 14 12 52 20 6 13 12 13 11 12 12 13 112 164 Laudabilis. Obligsret Procesret 15/x Pedersen, Valdemar.............. 13 13 14 12 52 24 11 13 14 10 12 13 11 13 121 173 Laudabilis. Oblicsret Statsret 9/2 11 13 13 13 13 52 22 11 12 11 12 11 12 12 13 116 168 Laudabilis. Obligsret Statsret | 7/i Plum, Carl Frederik Valdemar..... 2,/G 10 13 13 12 12 50 18 11 12 11 10 12 11 11 10 106 156 Haud ill. 1. Obligsret Procesret 13/i Ravn, Axel Johan Christian....... 5/2 10 12 10 13 13 4H 20 10 10 11 11 9 11 11 104 152 Haud ill. 1. i:,/i v. Spreckelsen, Poul Lauritz Bartholo- Obligsret Statsret mæus...........................* 9/« 09 12 13 13 12 50 24 11 11 12 11 12 9 12 111 161 Haud ill. 1. 10/i v. Stemann, Paul Christian........ Obligsret Strafferet 22/2 11 13 13 13 12 51 1« 11 12 10 1 11 12 13 11 13 111 162 Haud ill. 1. 12/i Strandgaard. Knud Peter.......... Obligsret Civilret I 9/e 10 12 12 12 12 48 24 11 11 10 1 12 12 11 11 10 112 160 Haud ill. 1. » Specialkaraktererne. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Navn. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Skriftlig- Prøve. Mundtlig Prøve -CH ea o; ~ bc < ti_ (V CO Hoved- karakter. Romersk Re Dansk Retshistorie National- økonomi. Points. Store f konkrete ( Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig la indenfor Formue- retten. sst Afsnit udenfor Formue- retten. Civilret I Civilret 11. Strafferet. Proces. Statsret med Folkeret. Points. 22/6 09 | Tingsret Strafferet 30h Tange, Hans..................... I4 12 14 13 53 22 11 12 10 11 11 12 11 11 111 164 Laudabilis. Obligsret Statsret 23h Teisen, Fritze................... 31/- 10 13 14 13 14 54 24 11 12 13 13 13 13 11 12 122 176 Laudabilis. Obligsret Strafferet i°/i Thorsteinsson, Thorstein Christian.. 27/6 10 13 14 12 13 52 26 13 13 13 11 12 10 12 12 122 174 Laudabilis. Obligsret Statsret 23/i Tvermoes, Poul Carl Louis Marius. 12/e 09 12 11 10 13 46 24 11 8 11 11 13 11 13 12 114 160 Haud ill. 1. Juni—Juli 1914. Obligsret Civilret I 18/6 Albrectsen, Hans Ferdinand Leth.. 27/c 10 14 13 14 13 54 24 12 11 12 12 12 12 8 13 116 170 Laudabilis. Obligsret Procesret 3/6 Alstei*), Poul Herman Arnold..... 18/e 09 12 13 13 14 52 16 11 11 12 13 13 13 12 13 114 166 Laudabilis. Obligsret Civilret I 13/6 Andersen, Anders Karl Peder...... °/s l1 13 13 14 12 52 22 12 8 12 11 12 12 11 10 110 162 Haud ill. 1. Obligsret Strafferet 12/6 Andersen, Poul Andreas.......... 25/e 10 13 14 13 11 51 20 5 12 12 11 7 11 10 12 100 151 Haud ill. 1. Obligsret Statsret 8/ø Bardenfleth, Johan Frederik Emil.. Ve 12 13 14 13 12 52 22 11 12 13 12 13 13 12 13 121 173 Laudabilis. 23/6 Barfod, Andreas Benedikt Skak ... Obligsret Procesret 14/g 10 13 13 13 10 49 22 11 10 13 11 10 12 11 11 111 160 Haud ill. 1. 6/6 Bindslev, Oscar Dahm............ Obligsret Procesret 2/2 10 12 12 11 13 48 22 10 11 12 12 12 12 11 12 114 162 Haud ill. 1. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. *) Jfølge Navnebevis af 30/9 1911; tidligere: P. H. A. Jensen. *) Jfølge Navnebevis af 30/9 1911; tidligere: P. H. A. Jensen. / Navn. Specialkaraktererne. C/3 Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Samlet Antal Point ved begge Prøver. Naar taget. Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. Dansk Retshistorie. National- økonomi. CO S l o \ CU Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. c/i G Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. 1 Særlig læst Afsnit indenfor udenfor Formue- Formue- retten. retten. Civilret I. Civilret 11. Strafferet. co O? o o Statsret med Folkeret. Obliprsret Procesret 13/6 Christensen, Jens Christian........ 9/G 10 12 13 13 12 50 26 11 12 12 12 12 12 13 13 123 173 Laiidabilis. Obligsret Procesret 23/e Elmquist, Aage Ludvig Holberg.... 25,o 10 13 13 13 13 52 26 11 13 13 13 12 11 12 13 124 176 Laiidabilis. Obligsret Strafferet 22/e Gangsted, Niel« Erik Adolf August. 2O/6 10 14 15 12 13 54 22 12 12 13 13 13 13 12 12 122 176 Laiidabilis. 16/c Guldberg, Frede.................. Tingsret Procesret 13/2 12 14 10 12 12 48 24 11 12 10 9 12 10 11 11 110 158 Ilaud ill. 1. 22/e Hansen, Carl Johannes Morten Fre- Obligsret Strafferet derik ............................ l5/6 IO 14 15 15 15 59 24 11 13 12 14 14 14 13 14 129 188 Laiidabilis. Obligsret Statsret 12/6 Hansen, Ellen Johanne Pouline .... 13/e 10 13 13 12 12 50 22 11 10 11 11 9 10 10 11 105 155 Ilaud ill. 1. 4/'c Hansen. Hans Jørgen............. Obligsret Strafferet 28/e 10 13 13 13 14 53 24 11 13 13 13 12 14 13 13 126 179 Laiidabilis. 4/6 Heramb, Kai P'rederik Jørgen..... Obligsret Statsret 23/e 08 10 13 12 12 47 20 11 11 12 13 13 11 13 13 117 164 Laiidabilis. 19/6 Højmark. Gunnar................. Obligsret Strafferet 18/e 10 13 13 12 13 51 22 11 8 8 8 8 9 7 11 92 143 Ilaud. ill. 2. 23/6 Jensen, Jørgen Peter Valdemar.... Obligsret Procesret «/a 12 13 11 13 12 49 22 10 11 13 13 14 12 13 13 121 170 Laiidabilis 12/6 Jensen, Oscar Ludvig Bernhard.... Obligsret Strafferet 4/e 12 13 11 12 13 49 26 12 ' 12 13 14 14 12 12 13 128 177 Laudabilis. 10/6 Jespersen, Hakon................ Obligsret Strafteret 13/6 10 14 14 13 13 54 24 11 13 13 12 14 11 13 14 125 179 Laiidabilis. 2% Johannsen, Otto Birger........... Obligsret Procesret i"/6 10 13 11 12 12 48 24 9 11 9 9 11 11 12 11 , 107 155 Haud ill. 1. Navn. Specialkaraktererne. Samlet Antal Points ved begge Prøver. Hoved- karakter. Eksamens 1ste Del. Eksamens 2den Del. Naar taget. i Alm. Retslære med dansk Rets- encyklopædi. Romersk Ret. CO '0 Pi Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. cn .5 'o * Dansk Retshistorie. National- økonomi. Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Særlig læst Afsnit Civilret I. 1 Civilret II. Strafferet. C/l 09 12 10 12 10 44 18 10 11 12 5 11 9 11 9 96 140 Haud ill. 2. Obligsret Strafferet 4/e Lund, Sigfred Laurent............ 28/fi 10 14 13 13 14 54 | 24 12 13 13 13 11 13 12 12 123 177 Laudabilis. Obligsret Procesret 8/6 Lundsteen, Aage................. **/« 10 13 13 12 12 50 20 13 13 13 13 13 12 12 11 120 170 Laudabilis. Obligsret Strafferet 17/6 Mogensen, Jens Christian......... «/„ 10 14 13 13 14 54 ! 22 12 11 14 11 11 13 10 13 117 171 Laudabilis. Obligsret Procesret 9/6 Munk, Arne Bendix.............. 5/210 12 10 10 12 44 ! 22 10 5 9 11 8 3 12 11 81 125 Haud ill. 2. Tingsret Strafferet 8/6 Møller, Ejvind................... 15/, 11 13 14 15 14 56 26 10 10 14 13 14 13 15 13 128 184 Laudabilis. Obligsret Strafferet 18/6 Plovgaard*), Sigurd Madsen....... 30/5 10 12 12 12 13 49 24 11 12 11 11 , 11 9 10 11 110 159 Haud ill. 1. *) Ifølge Navnebevis af 11/'3 1912; tidligere: S. Madsen. *) Ifølge Navnebevis af 11/'3 1912; tidligere: S. Madsen. Navn. Eksamens 1ste Del. - =5-- £ — -= 3j i2 c s- Ct <— .i C ~ O Specialkaraktererne. Eksameus 2den Del. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve Særlig læst Afsnit w • Is • - - t-5 ■- O. ~ 3. . O > Ci ^ ^ c t g = j5 g indenfor udenfor j. 5? g c. j g c. Formue- Formue- > ;§ -* ~ •*w retten. retten. O ^ i£ c 55 =& s < tx Z. o- — G ^ Hoved- karakter. «/• v- Prangen, Aage................. 3/8 Rasmussen, Georg Vilhelm Andreas. 6/6 Sand, Ejler Sigurd............... 16/6 Schierning. Julie Antonie.......... 25/s Sindballe, Kristian Laursen....... 6/6 Skrike, Jacob.................... 24/e Soldenfeldt, Preben Koss......... Strøm, Poul Henrik.............. 25/6 Theisen, Poul Børge............. 3/o 10 13 2:>/e 10 12 »/e10j 15 io/2 09 13 lev fremlagt til Skifteprotokollen. Derimod mødte hendes Mand, dog uden at medbringe nogen skriftlig Fuld- magt fra hende. Han erklærede til Skifteprotokollen, at da hans Hustru aldrig havde staaet i noget nærmere Forhold til Afdøde, men vidste, at denne havde interesseret sig meget for det i Testamentet nævnte Borne- hjem, hvori Kaj havde været anbragt i Tiden mellem .Moderens Dod og Afrejsen til Amerika, vilde hans Hustru ikke rejse nogen Protest mod Testamentet, men gav Afkald paa enhver Arv efter Afdode til Fordel for Børnehjemmet. Ifan underskrev derhos Skifteprotokollen med sit eget Navn. Boets Arvemasse blev saa af Skifteretten udlagt til Bornehjemmet. Nogen Tid derefter modtog Fru Louise Hansen et Brev fra den Mand, der i sin Tid havde fungeret som Tilsynsværge for den bortrejste Rasmus Olsen, da den denne tilfaldne Arv af Skifteretten indsattes i Overformynde- riet, og i Brevet underrettedes hun om denne Arvs Eksistens, hvorom hun hidtil havde været uvidende. Fru Louise Hansen undersøgte Forholdet nærmere og lod derpaa ud- tage Stævning mod den borteblevne Rasmus Olsen i Henhold til Fdg. 11. September 1839 § 12, idet hun paastod sig som eneste Arving efter Rasmus og Charlotte Olsen tilkendt det i Overformynderiet indestaaende Beløb, der nu med Renter og Rentes Renter var vokset til noget over 6,000 Kr. Under de fornyede Undersøgelser, der anstilledes til Brug under denne Sag, oplystes det, at Rasmus Olsen allerede i Foraaret 1889 skulde være rejst fra Chicago til St. Louis, og en dansk Kvinde i sidstnævnte By forklarede for den danske Konsul dér, at hun i Efteraaret 1889 nogle Gange havde truffet sammen med Rasmus Olsen i St. Louis, men at denne i December 1889 var rejst derfra til Kalifornien; han havde omtalt for hende, at han foreløbig havde anbragt sin Son hos en amerikansk Fa- milie i Chicago, men ikke opgivet hende Familiens Navn eller Adresse. Om Ramsus Olsens eller Kajs senere Skæbne fremkom ingen Oplysninger. Under Sagen intervenerede Bestyrelsen for det før omtalte Børnehjem og paastod — uden dog at udtage nv Stævning — Bornehjemmet som Charlotte Olsens Universalarving tilkendt den i Overformynderiet inde- staaende Kapital. Herimod protesterede Fru Louise Hansen, idet hun gjorde gældende, at Charlotte Olsens Testamente overhovedet ikke havde Hensyn til det heromhandlede Beløb, at derhos hun (Louise Hansen) aldrig selv havde anerkendt Gyldigheden af Charlotte Olsens formelt mangel- fulde Testamente eller givet Afkald paa sin Arveret efter Charlotte Olsen. at hun vel levede i sædvanligt Formuefællig med sin Mand, men at hendes Mands Erklæringer om de nysnævnte Punkter var afgivne uden Bemyn- digelse fra hendes Side og derfor ikke kunde være bindende for hende, naar hensaas til den Stilling, som Loven af 7. April 1899 tillægger den myndige gifte Kvinde, saavel soin til, at der endnu ikke var forløbet et Aar siden den paagældende Skiftesamling, samt at bemeldte hendes Mands Erklæringer i hvert Fald var givne under den Forudsætning, at Arvemassen kun bestod af noget Indbo og nogle faa Hundrede Kroner. Hvad kan der anføres for og imod det, der saaledes er gjort gældende, hvorvidt kan der gives nogen af de to nedlagte Paastande Medhold, og hvilken bør i bekræftende Fald foretrøkkes? 2) Den lille konkrete Opgave: Partikulier, fhv. Grosserer Aksel Brøde- gaard, der i sine senere Aar var bleven stærkt paavirket af Katolicismen, navnlig efter at han havde lært Prioren for Set. Budolfi Kloster i Bven A., Reimarus at kende, deponerede i Januar 1913 hos Prioren 1 Stykker Damp- skibsaktier å 2,000 Kr. — der stod i en Kurs af 107 (pr. 100) — for hvis Modtagelse Prioren udstedte følgende Dokument: Forelæsninger, Øvelser og' Eksaminer. 109 Erklæring. Herved tilstaar jeg under Dags Dato at have modtaget til foreløbig Opbevaring af Hr. Partikulier, fhv. Grosserer A. Brødegaard følgende paa Ihændehaveren lydende Aktier i Dampskibsselskabet N.: Litr. A. Nr 217—220 å 2.000 Kr. Stykket. Senere vil der blive truffet en nærmere Overenskomst om, hvorledes disse deponerede Papirer skal overgaa til Klostret ved en donatio inter vivos med den Betingelse, at Hr. Brødegaard nyder de aarlige Renter, saa længe han lever. Senere udstedte Partikulier Brødegaard angaaende disse Aktier følgende 4 Aktier å 2,000 Kr. har jeg overgivet Prior Reimarus som donatio inter vivos med den Betingelse, at jeg faar 400 Kr. for det forløbne Aar 1912, for hvis Modtagelse jeg herved kvitterer. I Aaret 1913 har Prior Reimarus forpligtet sig til at betale 500 Kr. Renter, nemlig 250 Kr. i hver Termin. Denne Gave forbeholder jeg mig dog at kræve tilbage i levende Live, saafremt jeg skulde trænge dertil. Den 26. August bestemte Partikulier Brødegaard ved et for Notarius oprettet, lovformeligt Testamente, at 15,000 Kr., der indestod i Diskonto- banken i A., efter hans Død skulde tilfalde Set. Claras Stiftelse i denne By. I December 1913 blev Partikulier Brødegaard alvorlig syg og lod sig da indlægge paa Set. Elisabeths Hospital i Byen A., hvor lian afgik ved Døden paa sin 81-aarige Fødselsdag, den 21. December 1913. Om For- middagen, som han døde om Eftermiddagen, meddelte Hospitalets Priorinde ham, at han efter Overlægens Mening kun havde faa Timer tilbage at leve i, og spurgte ham derefter om han havde truffet de fornødne Dispositioner med Hensyn til sine jordiske Efterladenskaber. Derefter lod Brødegaard hente en Pakke Dokumenter, fremtog heraf 8 Stkr. Industriaktier å 2,000 Kr. Stykket — til en Kurs af 277 pr. 100 — overrakte dem til Priorinden i Nærværelse af to Nonner, som Priorinden i dette Øjemed særlig havde tilkaldt, idet han tydelig og klart udtalte, at disse Værdipapirer skænkede han til Set. Elisabeths Hospital. Da Brødegaard, der var Enkemand og sad i uskiftet Bo med sine eneste Livsarvinger, to fuldmyndige Sønnesønner, Laurits og Kaj Brøde- gaard, var død, fandtes i Boet kun Indbo og Værdipapirer til en samlet Værdi af 10 000 Kr. Angaaende en af Afdode tidligere beboet Villa til en Værdi af 11,000 Kr., fremkom Prior Reimarus paa Budolfi Klosters Vegne med et af Afdøde vidnefast, under 17. Oktober 1913, udstedt Skøde, der indeholdt en ganske ubetinget Erklæring fra Afdødes Side om Overdragelse af Villaen til Klostret fra nævnte Dato; og det oplystes ogsaa uimodsagt, at Afdøde var fraflyttet Villaen den 20. Oktober og at Klostret derefter havde taget den i Brug. Skødet var imidlertid ikke tinglæst; og det bevistes, at en god Bekendt af Prioren og af Afdøde, Grosserer C. P. Sørensen, der ligeledes var Katolik, havde bevæget Afdøde til at afstaa Villaen til Klostret ved ganske urigtige og svigagtige Anbringender om de Fordele, Afdøde til Gengæld for Overdragelsen vilde opnaa af Klostret (med Hensyn til Optagelse heri, Gravsted, Sjælemesser m. m.). Det bevistes dog, at Prior Reimarus intet som helst Kendskab havde haft til disse svigagtige An- bringender. Paa Skiftet efter Afdøde opstod der Tvist mellem de to Sønnesønner paa den ene Side og Set. Claras Stiftelse, Set. Elisabeths Hospital og Set. Budolfi Kloster paa den anden Side. Byen A., den 7. Januar 11)13. E. Reimarus, Prior for Set. Budolfi Kloster. Erklæring og Kvittering. Byen A., den 25 Maj 1913. A. Brødegaard. 110 Universitetet 1913—1914. Arvingerne bestred Gyldigheden af den testamentariske Disposition af 20. August til Fordel for Set. Claras Stiftelse. Overfor Set. Elisabeths Hospital hævdede Arvingerne, at de to Nonner, der havde været til Stede ved Dødslejet, ikke kunde anses for uvildige Vidner; og de bestred i det hele, at der forelaa nogen gyldig Livsgavedispo- sition fra Afdødes Side. Med Hensyn til de Prior Reimarus overleverede Dampskibsaktier bestred Arvingerne overfor Set. Budolfi Kloster, at der her forelaa nogen gyldig Livsgave, idet de særlig fremhævede, at Afdøde havde forbeholdt sig Udbyttet af Aktierne, saa længe han levede, og i Erklæringen af 25. Maj 1913 tillige havde forbeholdt sig at kræve selve Aktierne tilbage i levende Live, saafremt han skulde trænge dertil. — Set. Budolfi Kloster hævdede derimod, at der forelaa en fuldt gyldig Livsgave. Med Hensyn til Forbeholdet om at kræve Gaven tilbage, naar Giveren trængte dertil, hævdede Klosteret, at dette Forbehold ikke gjaldt selve Aktierne; thi alene i disses Karakter af Ihændehaverpapirer laa, at Klostret havde fri Dispo- sitionsret over dem allerede i Brodegaards levende Live; hans Forbehold gik altsaa kun ud paa at kræve selve Gaven d. v. s. Aktiernes Kursværdi tilbage. Forbeholdet var derhos begrænset til et for en formuende Mand, som Brodegaard højst usandsynligt Trangstilfælde; og Klosteret erklærede yderligere, at denne Trangsklausul aldeles ikke var indsat efter Afdødes < )nske, men alene, fordi de katolske Klosterordeners Statuter forbyder at modtage Gaver uden denne Klausul. — Heroverfor bestred Arvingerne, at der af Aktiernes Karakter af Ihændehaverpapirer kunde udledes noget om, at Klosteret havde fri Dispositionsret over Aktierne. Endvidere hævdede de, at Udtrykket »at trænge dertil« ikke efter naturlig dansk Sprogbrug kunde indskrænkes til rene Fattigtrangstilfælde. Endelig bestred Arvin- gerne vel ikke, at en Trangsklausul var paabudt i de katolske Ordeners Statuter, men de hævdede, at Klausulen i hvert Tilfælde tillige var et Ud- tryk for Afdødes personlige Ønske. Sluttelig bestred Arvingerne Gyldigheden af det under 17. Oktober udstedte Skøde. Der ønskes en begrundet Afgørelse efter dansk Ret af de foreliggende Retssporgsmaal. 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Efter en Fremstilling af de forskellige Modregnings- teorier gøres i Hovedtræk Rede for dansk Rets Stilling til disse. Tingsret: At udvikle de vigtigste for Retsforholdet mellem Nabo- ejere efter dansk Ret gældende Regler. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Civilret I: Hvilke er en Separations Retsvirkninger? Strafferet: At fremstille og vurdere Reglen i Straffelovens § 39. Proces: Hvilken Indflydelse har Indstævntes Udeblivelse den første Retsdag paa Afgørelsen af Sagens Realitet? Statsret: Hvorvidt bestaar der en almindelig Lydighedspligt overfor Øvrighedens Befalinger? (3. Statsvidenskabelig Eksamen. Navn. Specialkaraktererne. Points. Hoved- karakter. Skriftlig Prøve. Mundtlig Prøve. Laboratorie- øvelser. Store Opgave i Hovedfaget. Nationaløkonomi- ens Teori og Politik. Dansk borgerlig Ret. National- økonomiens Teori. National- økonomiens Politik. Fiuansvidenskab, derunder dansk Stats- og kommunal Finansstatistik. Danmarks Statistik (tillige skriftlig). Statistikens Teori. Statsvidenskabelig Encyklopædi. Politisk Historie. Dansk borgerlig Ret. Dansk Statsforfatningsret (tillige skriftlig). Dansk btatsforvalt- ningsret, derunder Næringsret. Folkeret. Januar 1014. 19 4) ctf tX P o s s CO Nationaløkonomi- ens Teori og Politik. Dansk borgerlig Ret. National- økonomiens Teori National- økonomiens Politik. Finansvideuskab, derunder dansk Stats- og kommunal Finansstatistik. Danmarks Statistik (tillige skriftlig). Statistikeus Teori. Statsvidenskabelig Encyklopædi. Politisk Historie. Dansk borgerlig Ret. Dansk Statsforfatningsret (tillige skriftlig). Dansk Statsforvalt- ningsret, derunder Næringsret. Folkeret. 23»fc24/g Gloerfeldt-Tarp, Bror Viggo Valfred (1908) Hovedfag: Nationaløkonomi............. 12 13 12 13 13 13 13 12 14 13 11 12 12 11 13 187 I.audabilis. 23&24/6 Grønvold, Poul Rasmus (1909) Hovedfag: NatioDaløkonomi....................... 13 13 12 11 14 14 13 13 14 13 14 12 13 13 11 193 Laudahilis. &2r,/e Johnsen, Cordius William Niels (1906) Hovedfag: Nationaløkonomi............. 11 11 11 13 13 11 12 12 12 13 8 13 12 11 13 170 Laudabilis. 25 & 26/6 Kristensen, Kristen Jørgen (1909) Hoved- fag: Nationaløkonomi.................. 13 12 13 12 13 12 14 12 13 14 14 13 13 12 13 193 Laudabilis. 27,29,30/6 Monies, Kaj Adolph (1909) Hovedfag: Na- tionaløkonomi ......................... 12 11 9 11 12 11 11 12 13 12 11 13 12 13 13 176 Laudabilis. 20&22Ir, Petersen, Knud Krejberg (1909) Hovedfag: Nationaløkonomi....................... 11 12 11 12 13 13 13 12 11 12 12 13 11 13 13 182 Laudabilis. 2".2!,,30/6 Svendsen, Niels Skriver (1908) Hovedfag: Nationaløkonomi....................... 11 11 11 11 13 11 12 13 11 13 13 12 13 14 13 182 Laudabilis. 20 & 22/6 Sødring, Vagn Hornemann (1907) Hoved- fag: Nationaløkonomi.................. 13 11 12 12 10 11 11 11 12 11 8 12 12 8 11 lGf> Haud ill. 1. -7.29,30/o Thomsen, Johannes Mollerup (1907) Hoved- fag: Nationaløkonomi.................. 9 11 9 7 5 1 •2 10 11 8 11 4 10 9 11 11 i 128 Haud ill. 2. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 113 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1913—14. 1) Store skriftlige Opgave (8 Timer): et) Kriser og Bankvæsen: Kan man ved Udstedelsen af Papirpenge eller udækkede Banknoter afbøde de værste Følger af en økonomisk Krise og i bekræftende Fald hvorfor? (3) Statistik: Med særligt Henblik paa den sidste Dødelighedstavle for det tyske Rige undersøges det, hvorvidt man ved Beregning af Dødelighedstavl bør tage Hensyn til Befolkningens Vandringer og hvorledes dette kan ske. y) Arbejderspørgsmaal: En Vurdering af Forskellen mellem den danske og engelske Arbejderforsikring. 2) Nationaløkonomiens Teori: En kritisk Frem- stilling af Marx's Lære om Merværdi og Arbejdsløn. 3) Nationaløkonomiens Politik: Forskellen mellem de danske Skattesystemer i første Halvdel af det 18de Aarh. og i det 20de Aarh. 4) Statistik (6 Timer): En Redegørelse for den sidste Folketællings O]»lysninger om Mænds og Kvinders forskellige Tilbøjelighed til at skifte Opholdssted. 5) Borgerlig Ret: Hvilke Hoved- regler gælder der om Arvingers Ansvar for den afdødes Gæld? 6) Folkeret: Der ønskes en Fremstilling af Hovedtyperne paa sammensatte Stater og Statsforbindelser og en Paavisning af, hvilken folkeretlig Betydning Son- dringen mellem disse Typer har. Sommeren 1914. 1) Store skriftlige Opgave (8 Timer): a) Arbejderspørgsmaal: Desenere Aars Bestræbelser for en Statsregulering af Arbejdslønnen. [3) Landbrugs- politik: En Fremstilling af og Bedømmelse af den engelske og irske Landbo- lovgivning. y) Handels- og Toldpolitik: Hvorvidt og under hvilke Be- tingelser kan Ind- og Udførselstold komme til at hvile paa Udlandet? b) Bankpolitik: Koncentration og Specialisering paa Bankvæsenets Om- raade i Nutiden, e) Finansvidenskab: Det undersøges med særligt Henblik paa Danmark, hvorledes Fritagelser og Fradrag med Hensyn til Skatter paa faste Ejendomme kommer til at virke. 2) Nationaløkonomiens Teori: En Fremstilling af Læren om Lønningsfonden og dens Udvikling til Læren om Subsistensfonden. 3) Nationaløkonomiens Politik: De økonomiske og sociale Virkninger af Arbejdernes og Forbrugernes kooperative Produktion. 4) Borgerlig Ret: At udvikle de Regler, der gælder om Hævd med Hensyn til Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder. 5) Statistik (6 Timer): Be- folkningsforholdene paa Færøerne, Island, Grønland og de dansk-vest- indiske Øer. 6) Statsret: Hvilken er Politiets Myndighed overfor offentlige Forsamlinger? Efter Anordningen af 1. December 1913. Eksamens 1. Del. Vinteren 1913—14. 1) Nationaløkonomi: Indkomstfordelingens Indflydelse paa Varepri- serne. 2) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan en Overdragelse af andre For- dringer end Gældsbrevskrav finde Sted, og hvilke Hovedregler gælder der herom? Sommeren 1914. 1) Nationaløkonomi: Arbedslønnens Bestemmelse ved Grænsenytte- læren. 2) Borgerlig Ret: At udvikle de Regler, der gælder om Hævd med Hensyn til Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder. Universitetets Aarbog. 15 Universitetet 1913 —1914. y. .Juridisk Kksamfn for Ustuderede. Navn. Specialkaraktererne. bpJøveS j Mundtlig Prøve. Points. Hoved- karakter Store konkrete Opgave. Lille konkrete Opgave. Dansk Civilret I. Dansk Civilret II. Strafferet. Proces. _____ Statsret. Januar 1914. 9/i Clausen, Hans Jørgen Andreas 22 11 10 12 10 7 11 83 Anden. 29/1 v. Eyben, Werner.......... 22 10 10 10 10 9 11 82 Anden. -i/1 Hansen, Anders Peter....... 22 10 10 12 13 11 11 89 Anden. ,3/, Jensen, Inge Margrethe Thyge- sen........................ 24 11 11 13 13 11 12 95 Første. Juni 1914. 3/6 Boesen*), Niels Peder....... 22 12 ' 11 11 11 12 12 91 Anden. 19/6 Knudsen, Holger........... 18 9 < 4 5 9 7 59 Anden. 110 Nielsen, Joiiannes.......... 22 10 12 12 9 11 12 88 Anden. "/o Olesen, Søren.............. 20 11 10 12 10 10 10 83 Anden. M/a Olsen, Jobannes Emanuel.... 24 12 12 12 12 12 10 94 Første. 19/6 Rasmussen, Olaf Thor...... 24 11 12 13 12 12 13 97 Første. 9/0 Sørensen, Søren Marius..... 22 11 11 12 10 10 12 88 Anden. *) Ifølge kgl. Bevilling af ^/j 1908, før: N. P. Nielsen. Opgaverne (den store og den lille konkrete Opgave) var de samme som ved den fuldstændige juridiske Embedseksamen i begge de nævnte Eksamensterminer. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1913—14: Der indstillede sig 30, af hvilke 27 fuldendte Eksamen. Sommeren 1914: — — — 29, 29 lait indstillede sig 59, af hvilke 56 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt: 33 Laudabilis, 23 Haud illaudabilis lmi gr. Universitetet 1913—1914 Special- Ek samen s nye Form. kandidaternes Navne. Eksamens 1ste Del. Kemi. a> ti) CfJ ti t- as & >> U* -5 c C É 1911 llj 16 8 1911 15 16 15 1910 16 16 16 1910 13 16 + 1 1911 11] 16 9* 1911 111 16 -4-1 1911 15 1^ 15 1908 15 8 14 1911 7 16 + i 1910 13 16 13 1910 Hi 8 9s 1911 111 8 5 1910 5 16 -5i 1909 5 16 8 1910 7 16 -M 1909 13 16 16 1911 8 8 13 1911 6 16 -7- 1 1 1909 16 16 16 1911 14 16 13 1911 14 13 13 1909 8 16 15 1910 14 15 13 1906 14 16 111 1910 5 16 4-1 1911 14 16 14 1911 5 16 -M 1911 6 16 m 1911 7 16 ■ir i 1911 14 16 9S 1910 111 16 -r i 1911 9§ 16 8 Tilsammen. 35* ?°i = 6s 3 V = 14t 20| = (.b Tilsammen. Jnnnar— Februar 1914. Arnold-Larsen*, Aage (1906).... As-iraarl, Vayn (IH«»2). bang, Ku nl (1902) Hoel, Jens Jensen (1906).. Brinch, llaknn C«ri (1908)........ Under, Hans Jensen (1906)...... Dahl, Hans Broge Musaeus (1907;, Kk'lal, Cai Ornm (1902).......... Ilallas, Ellen Maiie (1906).............. Haussen. Svend Aacre (190<»............ Ilindblwrg, Carl Julian Albert Tlinrvald (1907).............................. Keller, Oito (1907).........'........... Kieler, Julius Ernst von Fyren (1907> ... Kramp, Sophus Erik (I90f>)............ Larsen, Kai Iversen (1907)............. Lassen, Poul Frederik (1906)........... Marner, Aage Mortensen (19071......... Matthiessen, Edvard Christian Wichmann (1906 ).....•......................... Mollgaard, Vilhelm Theodor Sk> el (190H). Persson, Fnttijot Emanuel (justafsson (1907 )......'...................... Rasmussen**), Kurt Andreas Adolf (1906). Sander, August Marius (19041........... Schwensen, Carl (1907;................. Stockfleth, Viggo Carl (1902)........... Svendsen, Svend Sofus Frankel (1905) ... Topp, Vif;go (1907).................... Zachariasen, Joen Gullach Michael (1907) Juni—Juli 1014. Andersen, Anders (1907)............ Appelt, Wilhelm Joseph (1907)...... Bentzon, Poul Geoi'g Kobierski (1908) Blegvad, Olaf (1907)................ Boserup, Otto Christian Haaber (1907). 35* = 11; y=15* y = 16 ^* = 9- 3 V = 12 i V=9 y=15j V = 12* ^=TS 3 V= 14 V = 9| ^ = 8l 3 O V = 9s 22* _7, 3 V— 15 V = 9f V-3* V=16 V = 14i V = 13 j- V = 13 V = 14 41J 3 = 13j ?°i = 6s 3 V = 14t 20| = (.b I9i 26 30 22i 195 28 10 28 19.] 22; 16 30 22 j 32 19i | 223 -f- i 26 28 32 28 32 I 26 30 26 30 28 14 32 HO 14 30 H 22j 16 28 16 22, 26 30 30 16 32 22| 32 26 194 10 16 26 16 22* 10 22f 26 26 11* 22 g_- - T 10 28 111 39| 1 S QJ CU 0 13 7 13 9l 9* 15 iii 9 s 14 lli 9 5 20b} Laud. 14 7 lli 9* 5 lli 9§ 9| 15 lli 8 204i Laud. 15 15 lli lli 8 13 15 7 14 -j- 5| Hi 205 Laud. 8 8 lli -T- i 8 8 lli 8 9f 13 7 157* Haud ill. 1. 8 115 93 7 8 8 14 7 8 6 lli 167f Haud ill. 1. 13 5 13 8 9* lli 13 6 8 5 9| 1671 Haud ill. l 16 8 15 13 13 14 14 lli 14 15 lli 248i Laud. lli 5 lli 5 7 8 7 8 -T- S 8 5 128i Haud ill. 1. 8 lli 6 9| lli 8 95 7 11 J 9 * 7 158# Haud ill. 1. 9 i lli 14 lli lli 13 13 13 9* 13 13 228$ Laud. % 13 lli 9 i 9 s 9# 9# 9* 8 -7- 5t 6 178j Haud ill. 1. 15 lli lli 13 9 s lli 14 lli lli lli 9# 227i Laud. 7 8 lli -T- i 9# 5 8 5 9* 15 9j 168i Haud ill. 1. lli -r- 5f lli ~r i "V* g 13 8 8 13 9| 9# 151 Haud ill. 1. m 14 13 8 9t 7 95 9f Hi 8 9j 1788- Haud ill. 1. 13 13 13 lli 7 8 13 m lli 6 lli 214 j Laud. 7 8 lli Hi 13 Hi lli 13 13 5 lli 208 Laud. 8 13 8 7 lli 9| 9 5 8 8 15 9# 163# Haud ill 1 15 9f 14 lli lli lli [5 9# 7 9| Hi 215i Laud. 13 lli lli lli 8 14 13 13 14 14 9$ 195| Laud. Hi 5 91 7 8 8 lli 8 91 9f 8 1861 Haud ill. 1. 13 -Ml 5 9f 9f lli 9f 8 lli lli 8 155 Haml ill. 1. 13 16 16 9* lli 14 13 13 13 13 lli 23 lj Laud. 6 13 7 4-5* 8 13 8 8 8 9* 6 141* Haud ill. 1. 7 7 7 5 95 lli lli 13 9* -5- i 8 15o j Haud ill. 1. lid 13 13 8 lli 9| lli lli 9# 8 5 187 Haud ill. 1. 14 -s- 5* 14 lli 9« 15 v i 8 13 lli lli 160* Haud ill. 1. 7 5 13 6 9t lli 13 lli lli lli 8 192* Laud. 8 14 lli 7 Hi 13 13 9# llj lli 5 186? Haud ill. 1. IH 14 14 14 lli 14 lli lli 14 lli Hi 227? Laud. 15 14 9| lli 9| lli 13 IH 13 13 13 199* Laud. /8 8 13 13 7 lli 7 9t lli 9f 7 l!)0j Land karaktererne. 118 l 'ni versitct et 1913—1914. Eksamens 1ste Del. Eksamens nye Form. Kemi Alm. Pa tologi. 0> bfi ct bb kandidaternes Navne. U3 « _bk> Tilsammen. c c o 6c .5? * S 5<5 J3 rt i* ro c £ 0 c« >. fe jS C/5 c 1 Ege, Alfred Ringstrup (1907)........... 1911 14 16 13 V = 14* ,ni=iOj 3 '26 32 14 13 Egede-Lassen, Vagn Ottesen (1905)...... 1909 13 7 IH 191 10 11* 9i Engelsen, Kaj Andreas Ulstrup (1907)... 1911 13 8 5 V=8| 28 30 8 U* Eskildsen. Eskild Holm (1907).......... 1911 -i- i 16 -i-i lf>*_5, T 1 V=9} 4^=13t 22; 14 9i 7 Gjellerup, Ove Christian (1906)......... 1911 1911 8 13 16 16 5 11* 14 14 22* 26 13 11* 8 15 Hansen, Evald Elmer Lyager (1908)..... 1911 16 16 13 V = 15 32 38 11* 13 Hansen, Karen Marie (1906)........... 1910 8 16 -H 23* 7a 3 26 221 11* 13 Heiberg, Andreas Vilhelm (1907)........ 1911 6 16 9i 31J=10& 3 V = 14* 28 30 13 11* Hertz, Henning Alfred Borgen (1908) .... 1911 14 16 13 30 28 9| 13 Jensen, Erik (1907).................... 1911 7 16 lll 34*_ii, 3 194 28 9 s 11* Jensen, Henry Villiam (1907)............ 1911 13 8 1 li 32i = l0* 30 22« 13 14 Jørgensen, Aage Valdemar Carl (1906)... 1911 11* 8 7 264 = 8i _ 0i li 22* 11* 14 Knudsen, Ludvig (1908)................ 1911 11* 16 14 41' = 13i 3 32 26 9s ' 9} Kofoed, Julius Peter (1906)............. 1911 13 16 5 V = 11 i 32 26 11* 11* Lange, Kai Wiborg (1906).............. 1910 lll 8 7 f-* 30, 22* 9i 11* Lassen, Harald (1907).................. 1911 -i-i 16 5 »«_6, 10 "^2f U* 11* Mårtensson, Arthur Selotes Poul Hjalmar (1907)............................... 1911 7 16 11* ~3~ 32 22} 5 14 Olsen, Thomas Christian (1907)......... Pedersen, Karen Marie Magdalene (1907). 1911 1911 14 13 16 16 5 16 V=Ht S5—15 22» 32 26 22| 11* 11* 9i 13 Petersen, Estrid Christine (1907)........ 1911 13 16 11* 4^ = 13i 22| 19* 11* 13 Poulsen, Jacob Carl (1906).............. Rydgaard*), Frode Harald (1907)........ 1911 1911 14 16 16 16 5 15 v-in V =15# 10 32 26 32 11* 13 9s 14 Sabro, Anna (1808).................... 1911 Hi 16 -j- 5| 21 s 7. _ = i 6 o 30 30 11* 11* Eksamens 1ste Del. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1913—14. Medicin: Om Epilepsi og de ved Epilepsien forekommende psykiske Forstyrrelser med særlig Hensyn til Sygdommens Diagnose og Behandling. 2) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af de almindeligt forekommende Tandsygdomme af betændelsesagtig Natur med Hensyn til deres Symp- tomer, Forløb, Diagnose og Behandling. 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas ved Anaphylaxi? Beskriv nogle af de vigtigste Dyreforsøg, der danner Grundlaget for Anaphylaxilæren og belys Anaphylaxiens praktiske Betydning gennem Eksempler hentede fra Terapiens og Diagnostikens Omraade. *) Ifølge Navnebevis af 12/a 1910; tidligere: F. H. Hansen. Forelæs muger. Øvelser og Eksaminer. 119 Eksamens 2den Del. ^ . So c Medicin. Kirurgi. Tal- .ss •§ [|I O "S ^ c "o s 1» o3 fe Retsrnedici Obstetrik bo "C C/3 mundtlig. klinisk. skriftlig. mundtlig. klinisk. operativ. værdiernes Sum. Hovedkarakter. 15 16 16 IH 13 14 15 Ill 13 16 IH 25 H Laud. 8 13 111 8 8 6 13 8 111 7 9§ 1615 Haud ill. 1. 13 13 9* IH 8 13 111 7 111 IH 9* 204 s Laud. 6 ■S" I 9f 7 6 IH 5 111 8 7 5 134* Haud ill. 1. 15 7 13 9* IH 13 13 93 9j IH IH 1911 Laud. 14 13 13 IH 8 13 IH 9# 7 8 IH 199* Laud. 14 9* 9g 8 13 15 6 7 14 IH 216# Laud. 13 5 ih 8 14 9t 14 13 13 7 IH 200| Laud. 15 13 IH 6 9* 14 13 8 9§ 15 9f 217* Laud. 111 111 13 "< 111 13 14 8 13 5 9* 21H Laud. 9i 13 IH 9# 13 14 13 9* 111 9| 14 208* Laud. 6 9| IH 8 9* 13 IH 7 13 14 13 206* Laud. - i -11 14 6 13 Qj 8 IH 95 8 13 139* Haud ill. 1. 9f IH 13 8 9j 15 13 13 5 7 205* Laud. 6 13 9| 9 i IH 13 111 9* 13 IH 9§ 209* Laud. IH 13 8 j 5 9t IH 91 8 -11 IH cn CC Haud ill. 1. 9f 8 7 14 8 IH 14 7 111 13 IH 176j Haud. ill 1. 8 13 15 91 8 14 5 7 111 IH 9* 197* Laud. IH 14 IH 9f 14 13 9. IH 8 IH IH 13 14 111 9f 9* IH 13 13 14 13 13 208 22 71 Laud. Laud. 9* 111 111 8 IH 9f 13 111 IH 9* 111 197* Laud. IH 15 -11 16 13 16 9f 111 8 14 IH 13 7 15 8 14 IH 15 9* 7 IH IH 1581 254* Haud. ill. 1. Laud. 15 14 13 13 7 9| 13 111 14 16 IH 227* Laud. Sommeren 1914. 1) Medicin: Hvilke Helminther optræder i Menneskets Tarmkanal, i det egentlige Danmark? Hvilke Symptomer kan disse Parasiter fremkalde, og hvorledes stilles Diagnosen? Hvorledes behandles de forskellige Former af Helminthiasis? 2) Kirurgi: Hvilke er Aarsagerne til Gangræn paa Foden? Hvilke Forskelligheder frembyder dens Symptomer og Forløb? Hvorledes behandles de forskellige Former? 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas ved Vattersot (Hydrops, Ødem) og hvad lærer kliniske Iagttagelser og eks- perimentelle Undersøgelser os om denne Lidelses Ætiologi og Patogenese? 120 Universitetet 1913—1914. 7. Skoleembeds a. Ved det Vinteren 11)13—14: Der indstillede sig 7, Sommeren 1914: — — - 12, lait indstillede sig 19, Af disse erholdt: 17 Første Karakter og 1 Anden Karakter. Til Tillægsprøve Karakteren: Bestaaet. Teoretisk Navn. Hovedfaget. Gennemsnitskarakter. Januar 1914. Hovedlaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Januar 1914. Briiel, Tage (1907)............... Hovedfag: Fransk. Bifag 1 : Tysk, Bifag 2: Latin. Hovedfaget: Januar 1914, Bifag 1 og 2: Juni 1911. Haarup, Jens Anker Jensen (1906). Hovedtag: Historie Bifag 1: Dansk. Bifag 2: Tysk. Hovedfaget: Januar 1914, Bifag 1: Juni 1911, Bifag 2: Januar 1914. Konradsen, Viggo Glud (1906)..... Hovedfag: Engelsk. Bifag 1: Latin, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifaget: 1. mg. 14 2. 3. 4. Speci- ale. mg.-i- mg. 6 14 mg- + 8 Ug.-5- 18 ^ = 7J X 4 = 30 8 | mg. mg. mg. 14 7 14 i mg. g.+ 7 10 = 6i X 4 = 26 o mg -r mg. mg. 12 7 14 (T * mg.-T- 12 4(> ™ = 6j X 4 «= 24i 8 Hovedfaget. 1. 2. 3. 4. 1 5. 6. Speciale. Januar 1914. Ktipferle, Friedrich Daniel Thomas (1903).......................... Hovedfag: Klassisk Filologi, Bifag: Fransk. Hovedfaget: Januar 1914, Bifaget: Januar 1912. Rosenberg, Carl Michael (1908) ... Hovedfag: Klassisk Filologi, Bifag: Dansk. Hovedfaget: Januar 1914, Bifag 1 og 2: Juni 1911. ** Tryde, Gerda (1907)............. Hovedfag: Engelsk, Bifag 1 : Dansk, Bifag 2: Fransk. mg- g- + 14 10 mg. 7 mg. 14 mg.-r- 12 fflg.-r 6 mg.-f 12 mg.-H 12 mg.-5- 12 mg.+ 8 mg. 14 »ig.+ 16 mg. 7 mg. 14 mg- + 16 mg.-f 8 Ug.-H 18 Ug.-i- 9 mg.-f 16 67 = 8i) X -1 - 331 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 121 eksamen. filosofiske Fakultet. af hvilke 6 fuldendte Eksamen. . —12 — — af hvilke 18 fuldendte Eksamen. efter kgl. Anordning af 16. Marts 1901 § 10 indstillede sig 3 Candd. tlieol., der erholdt Prøve. Bifag 1. Gennemsnits- karakter. Bifag 2. Gennemsnits- karakter. Tilsammen. Hoved- karakter. 1. 2. 3. 1. 2. 3. mg. g. 25 = 61X2=12* 14 7 g.+ mg.-r .. 10 12 mg. -T- ni -7- 12 12 22 = 5iX2 = ll 24 = 6X2 = 12 54 i _ , 8 " " Første. nig.-f- mg.+ 6 ! 8 mg. mg. 14 14 7X2= 14 4 g. g.-f- mg. 18 22 = 5j X2 = 11 48 Første. '=--4;vX2 = 9 47 Første. Gennemsnitskarakter. Bifaget. = 6j X*= 37 i II »>g. *■ 12 = 6;iX6 = 41. mg + 16 mg.v 6 ni?. 25 = 6iX2 = 12i 50 = 6: Første. mg. 14 30 = 7.:x2 = 15 561 _ 7 — • i Første. g.+ 10 ...... j = 4;x2=9 4 mg.-j- mg. + mg. 12 8 7 27 = 6i'X2 = 13.i 4 56 = 7 8 Første. Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetet I 9 13—1914. Nu VII. Hovedfaget. Gennemsnitskarakter. Juni 1014. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Balslev, Carl Frederik (1906)..... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Dansk, Bifag 2: Tysk. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Dalhoff, Viggo Nicolai (1906)..... Hovedfag: Historie, Bifag 1: Tysk. Bifag 2: Latin. Hovedfaget: Juni 1912, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Kratz, Thora Marie (1907)........ 1. ni? -T- 12 2. mg. 7 3. mg. 14 4. mg.-r- 6 Speci- ciale. mg.+ 16 6j X 4 = 27} O Ug.-i- ug^ Ug.-r g.+ 18 10 18 5 mg + 16 |7 = 8i X 4 = 33} O g- mg.-f- 8 14 48 40 = 6 X 4 = 24 O Hovedfag: Dansk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Latin. Hovedfaget: Januar 1912, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Heilinann, Vilhelm (1906)......... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Historie. Hovedfaget: Juni 1914, Bifag 1 og 2: Juni 1912. Helms, Hans Jørgen (1908)....... Hovedfag: Historie, Bifag 1: Engelsk, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Juni 1914, Bifag 1 og 2: Juni 1912. Jensen, Andreas Egeberg (1907)... Hovedfag: Historie, Bifag 1: Dansk, Bifag 2: Engelsk. Hovedfaget: Juni 1914, Bifag 1 og 2: Januar 1911. Johansen, Albertine Hansine Sørine (1904) .......................... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Latin. Hovedfaget: Juni 1914, Bifag 1 og 2: Juni 1911. Kemi>, Ida Marie (1906).......... Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Fransk. Hovedfaget: Juni 1912, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Pedersen, Niels Gerhard (1906) .. . Hovedfag: Latin, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Græsk. 12 CT, 8 rr F? • 1 g-+ g- 10 4 mg. 14 -=5X4 = 20 Ug.-r- Ug.-i- 18 9 "g--5- g- 18 4 ug.-r 18 = 8i X 4 = 33} O g- 8 s.+ 5 mg.-f- 12 mg. 7 mg.+ 16 l8 = 6x 4 - 24 8 mg--f- 12 mg + 8 mg.-4- 12 mg.+ 8 mg. 14 5q4 = 6i X 4 = 27 O £• + 10 mg.-r- 6 mg.-s- 12 mg. + 8 nig-~r 12 # 4^S = 6 X 4 = 24 g-+ 10 mg.-f- 18 mg-r 6 mg. 14 = 6 X 4 = 24 8 Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 123 Bifag 1. Gennemsnits- karakter. Bifag 2.. Gennemsnits- karakter. Tilsammen. Hoved- karakter. i+ 10 mg.-H 12 mg 14 mg.H 12 3. 1. 2. 22 = 5IX2=U m* 4 12 5 .+ nig.-r- 6 ug. "g- mg. ug.4- 7 9 30 = 7 i X 2 15 14 mg — 12 23 = X 2 — 11 i 26 = (JiX2 = 13 30 = 71X2 = 15 4 g- + 10 g- + 10 20 = 5X2 = 10 mg. 7 mg--j- ug -f- mg.-f 16 f4 8 1!) = 42X2 = 9* 33 = 81X2 = 16* tg.+ 4 mg.+ 16 tg. 12 = 3x2 = 6 »g- 34 = 8iX2 = 17 4 mg. -=- 12 24 = 6X2 = 12 12 mg. mg.-i- mg.+ 14 ; e f=7x2-14 4 g + 10 g- + 7 24 = 6x2 = 12 12 — = 5x2 = 10 4 mg.-H 12 g- I Hg. 25 = 61x2= 12 a g"+ ;g + 10 5 g- + 5 20 = 5X2 = 10 mg'V mg.H- 12 6 mg. + 8 —=61X2= 13 «•+ me-i 4 10 12 50 = 6j Første. 6U Første. 49 Fniste. 35 j = 4,v Anden. 67 = 83 Føiste. 48 =6 Første. 51 Første. 46j 8 5js Første. 22 = 51X2 = 11 48 = 6 Første. 124 Universitetet 1913—1914, Navn. Hovedfaget. Gennemsnitskarakter. Hovedfaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1914 Sønderlund*), Oluf Christian (1907>. Hovedfag: Engelsk, Bifag 1: Tysk, Bifag 2: Historie. Hovedfaget: Januar 1912, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Werner, Axel Johannes (1906) .... Hovedfag: Tysk, Bifag 1: Engelsk, Bifag 2: Historie. Hovedlaget: Januar 1913, Bifag 1 og 2: Juni 1914. Øhlenscbliiger, Vilhelm Hjalmar (1907) .......................... Hovedfag: Fransk, Bifag 1: Dansk, Bitag 2: Tysk. 1. mg. -r 12 2. 3. 4. Speci- ale. 49 = 6j X 4 = 24! 8 mg. 7 mg.+ 12 mg.-r 12 mg.-j- 12 mg-i- 12 Ug.-r 9 mg--^ 12 ug.-h 9 g- + 10 5* = 6j X 4 = 2G g + 10 g + 5 mg. 14 mg. 7 mg.-r 1-2 i8 = 6 X 4 - 24 8 Tillægsprøve efter kyl. Anordning af 16. Marts 1901 § 10. Navn. Hovedfaget. Gennem- snits- karakter. Hoved- karakter. Januar 1914. 12/i Carøc, Johannes (1900), (Cand. theol. lo/j 1907)................ Hovedfag: Tysk. 13/j Petersen, Ernst Wesenberg, (1900) (Cand. theol. &/t 1906).......... Hovedfag: Tysk. Juni 1914. u!6 Bondo, Emil (1898), (Cand. theol. 23/6 1904)...................... Hovedfag: Tysk. 1. <■> ' 3. 4. Speci- ale. 55 =« b; 8 0 Be.^aaet. mg. 14 mg. 7 g.-f 10 i"g.+ 8 mg.+ 16 mg.+ 16 mg. 7 g- + 10 "g- 10 mg. 14 l>- 11 £!«> 1 Bestaaet. mg.-f 16 mg. 7 g + 10 ug 9 g + 10 52 = 6; 8 Bestaaet. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1913—14. Dansk som Hovedfag: 1) Danmarks gamle Folkeviser Nr. 40 a, Strofe J—16 ( = Brandts gammeldanske Læsebog, S. 335, L. 9—336, L. 14) tolkes. Bemærkninger om Versformen ønskes tilføjede. 2) Loke. 3) Hvorvidt og hvorledes har norsk Indflydelse gjort sig gældende i Fælleslitteraturen indtil 1814? 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Henrik Pon- toppidan«: København i dansk Litteratur efter 1870. 5) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Henrik Pontoppidans »Ørneflugt«, sprogligt og litte- rært fortolket. *) Ifølge Navnebevis af 3/u 1910 før: O. C. Larsen. forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 125 Bifag 1. Gennemsnits- karakter. Bifag 2. Gennemsnits- karakter Tilsammen. Hoved- karakter. 1. 2. 3. 1- 2. 3. g- + mg.-j- mg + ^ = 6X2 = 12 mg. .mg.-f g- + 2'=6i!x2=13j 50 — = bj 8 Første. 10 6 8 14 8 5 mg. -7- mg. mg. 26=6iX2=13 4 mg + mg. -f mg- :'- = 7iX"2= 15 <*1 S II Første. 12 7 7 16 8 6 mg. -r- mg.+ —S = 7 X 2 = 14 A g.-r mg -f- lig. 22 = 5iX2 = U 49 . Første. ¥ ~ 1 12 16 6 10 Dansk som Bifag: 1) Eriks sjæll. Lov II, 64 og 66 ( = Brandts gammel- danske Læsebog, S. 25, L. 10 (Akær man . . .) til L. 27 (. . . . at botæ foræ) oversættes og tolkes. I Teksten foretages følgende Rettelser: L. 15 læs: at las, thær Å-an; L. 18 læs: oc ey (ma han warthæ) thet; L. 22 læs: twa (at) minztæ: L. 23 læs: oc warær them at. Sproghistoriske Bemærkninger knyttes bl. a. til følgende Ord: L. 10: hwat hældær . . . ællær; L. 10 gær, stær; L. 11: får (å'et); L. 12: fangær; L. 12: liuti; L. 15: las; L. 16: sliungæ; L. 17: warthæ; L. 19: galæn; L. 19: anti; L. 24: sæctær; L. 26: ofnæ; L. 26: fuldæ; L. 27: skyldic. 2) Skildringer af dansk Almue i Novelleform i 19. Aarh. Engelsk som Hovedfag: 1) Sir Walter Scott as a Novelist. 2) De personlige og possessive Pronominer paa Engelsk. 3) Spenser's Faerie Queene Booke Y (Indledning) 1—5 og 8—10 inkl. (i Globe edition, L. 295 og 296), omskrives til naturlig nyengelsk Prosa med Bemærkninger (paa Dansk) om de forældede Ord (ikke Stavemaader). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale »Charles Dickens«: Dickens Forhold til de nordamerikanske Fristater. (10 Timer). 5) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale »Robert Browning«: a) Kvindetyper og Kvindeskildring hos Robert Browning, b) Personlige Momenter i Brownings Digtning. 6) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale »George Eliot« : a) Gejstligheden og Kirken i George Eliots Romaner og Noveller); b) George Eliots Syn paa Ægteskab og Kønsmoral. Engelsk som Bifag: 1) Oversættelse af Nicolai: Ved Nytaarstid i Nødde- bo Præstegaard, S. 6, L. 4 (Vi tre Brødre) til S. 8, L. 8 (Ogsaa Omsorgen). Ordet Herredsfoged oversættes ikke. 2) Version: Charles Lamb: Essays of Elia (Collin's Clear Type Press, p. 42 [The Two Races] til p. 44, L. 10) [Lend therefore] oversættes og kommenteres. Tysk som Hovedfag: 1) Grimmelshausen: »Simplicissimus«, I. Kap. 19 (Ich muss den Leser ... til Obzwar nun einjeder) oversættes paa Dansk og Afvigelserne fra nugældende Sprogbrug gennemgaas. 2) Substantivernes De- klination i Nyhøjtysk, sammenlignet med ældre Tysk. 3) Stil: Walther von der Vogelweide. 4) Laboratorieopgave for 2 Kandidater med Speciale Hein- rich v. Kleist: Heinrich v. Kleists Stilling i Litteraturen. Tysk som Bifag: 1) Version: Efterfølgende Stykke oversættes og Brugen af de sammensatte Verber paa Tysk oplyses ved Hjælp af de i Teksten forekommende Eksempler: Ich habe in der Tat zwei Jahre lang Medizin studiert, hernach aber nur den philosophischen Doctorhut erlangt. Universitetet 1913—1914. Ich war em sehr armer Neffe eines selir reichen Fabrikbesitzers, der mir grossmiitig die Mittel gab, die Universitat zu beziehen. Im Grunde wiire ich am liebsten Musiker geworden; davon aber wollte der gute Oheim nichts wissen. Er hat micli wohl vor einer grossen Enttåuschung bewahrt. Nun warf ich raich mit Eifer auf die Naturwissenschaften und zumal auf die Chemie, wåhrend ich meine Fachcollegien nur pflichtmåssig absolvierte. Da starb der einzige Sohn meines Onkels, der einmal die Fabrik hatte iiber- nehmen sollen, und nun erschien meine chemische Liebhaberei als eine providentielle Fiigung. Ich gab der Anatomie und Klinik Valet und widmete mich ganz meinen geliebten Retorten. Denn es war nun ausgemacht, dass ich fur meinen armen Vetter eintreten und den Glanz der alten Firma Eber- hard und Sohn erhalten und mehren sollte. Und da meine kleine Cousine immer glosser und immer schoner v urde, kam es endlich zu dem, was allen Teilen als das Naturlichste erschien, dass sie meine liebe Frau nurde. Sie sehen, dies ist ein so glatter und sanft anschwellender Lebenslauf, wie wenn alle Måchte des Himmels und der Erde sich verbiindet hatten, einen Sterblichen »ohne alle Ereignisse und Leidenschaften«, wie einer meiner Freunde sich ausdriickt, durch diese unsic-here Welt hindurch zu escortieren. Dass ich in meinem håuslichen Behagen nicht verbauerte, dafiir sorgten sie gleichfalls. Zunåchst, indem sie mich neben den wissenschaftlichen Problenien, zu denen raein Geschåft mich immer anregte, meiner Jugend- liebe, der Musik, nie ganz untre i werden liessen. Dann habe ich, als nun- mehriger Chef der Fabrik, da meine guten Pflege- und Schwiegereltern gestorben sind, alljåhrlich eine grosse Geschaftsreise machen miissen, nach England, Frankreich, Russiand. Nur in den Siiden konnte ich noch keinen Blick tun; wir haben leider keine Geschiiftsverbindungen mit Italien, Aber ler alte Zug, der jedem richtigen Deutschen im Blute liegt, iiber die Alpen zu schauen und seine Rosse in den Wellen des Tibers zu trånken, liess mir endlich keine Ruhe. Ich hatte so sehr gern meine kleine Frau mitgenommen; es ware ihr beilsam gewesen, da sie nachgerade zu sehr in Haus- und Kinder- sorgen aufgeht. Leider war es nicht durchzusetzen. Unsere Aelteste soli zu Ostern eingesegnet werden, und in dieser Zeit wollte die Mama sie um keinen Preis verlassen. Wir eind ein wenig streng kirchlich zu Hause, setzte er mit einem leichten Seufzer hinzu. 2) Stil: Jeg kørte med en Kusk paa et offentligt Køretøj, »Fohrværk«, som det kaldes paa Als. Det var en tavs Fyr, og han var misfornøjet med sin Stilling; de Heste, man gav ham for Vognen, var for daarlige. Var det ikke for Avispakkens Skyld, som han daglig besørgede til Abonnenterne langs Vejen, og hvis Indhold han gratis kunde nyde, havde han forlængst søgt sig en anden Plads. Da jeg satte mig op hos ham en tidlig Morgen- stund i smukt Sommervejr, delte vi Avispakken imellem os og talte saa ikke yderligere sammen en god Mils Vej eller saa. Jeg fremkom da med en Ytring, hvoraf han kunde skønne, at jeg var fra Kongeriget. »Er De fra Kolding«, spurgte han? — »Nej, jeg er fra København«. Det lod til at gøre Indtryk paa ham. Han tildelte Hestene nogle — højst nødvendige — Rap, og sagde længe ikke noget, men gav mig uopfordret Tændstikker til min Cigar, og jeg kunde mærke, at vi var kommet i et venskabeligere For- hold end før. Saa talte jeg om Hestene, og da var det, at jeg fik de oven- nævnte Oplysninger; det vil sige, Halvdelen deraf maatte jeg selv slutte mig til. Vi blev ved med vor langsomme Passiar. Han var født i Sundeved og havde som Dreng i Krigens Tid hørt paa de indkvarterede Prøjsere; derfra kunde han lidt Tysk. Han snakkede om Regimentet paa Øen; det kunde være ordentligt nok, men det var ikke retfærdigt. Han havde for Resten ikke noget at klage over, han var bleven kasseret paa Sessionen, men Postbudene var Spioner, og de, der i sin Tid havde valgt at være danske Undersaatter, kunde ikke røre sig til nogen Ting. Fransk som Bifag: 1) Version: Les historiens de la littérature amé- ricaine ont observé qu'il n'a fallu guére moins de cinquante ans de vie nationale, entre l'Atlantique et le Pacifique, pour évincer de la poésie de leur pays Palouette et le rossignol. Ces deux espéces d'oiseaux n'existent pas aux Ætats-Unis; nul poéte, å moins d'un voyage en Europe, ne pouvait Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 127 se vanter de les avoir entendus; ils n'en continuaient pas moins, dans les vers lyriques et descriptifs d'outre-mer, leurs cbants traditionnels; les tire- lires de l'un, les roulades de l'autre ne font-ils point partie, de par Shakespeare, Wordsworth et Keats, de toute évocation poétique du matin ou du soir? Et la revue The Dial, vers 1834, aurait été la premiere å accueillir, au lieu de ces intrus, des représentants avérés de la faune américaine, la mésange bleue et la grive. Ce n'est qu'un détail, mais caractéristique, de la tendance humaine a adopter des formules. L'essentiel, pour les groupes sociaux, n'est pas en effet que l'art exprime la diversité des phénoménes; c'est bien plutot que sentiments, passions, objets extérieurs soient, associés å des expressions å peu prés constantes, certaines et peu variables, dont puisse user l'expé- rience journaliére, et qui permettent å l'avenir de se rattacher sans secousse au passé. Toute littérature, en conséquence, comporte une part de ritualisme: c'est-a-dire que les moyennes humaines, incarnées dans un certain nombre de types, d'anecdotes, de situations, liées å des gestes admis et å des couplets ne varietur, forment une masse plutot compacte ou la variation est ma- laisée. L'alouette stridente dans le ciel matinal, le rossignol pathétique dans nne nuit de juin: voila des »motifs« admis, desquels la réalité méme a beaucoup de mal å se déprendre. Ils s'imposent, par une signification préetablie, aux phénoménes les plus authentiques; l'allégresse de l'homme qui reprend sa tåche journaliére, la langueur des amants attardés sous les étoiles sont associées å ces comparses connus, qui ne manquent point d'appa- raitre méme en un pays ou manquent l'alouette et le rossignol: ornithologie littéraire å laquelle se pliera le poéte. Les moyennes. Gennemsnitslønner. 2) Stil: Universitetet i Paris er paa en Gang meget ungt og meget gammelt. I dets .nuværende Form skriver det sig forst fra, 1896, men dets Oprindelse gaar i Virkeligheden tilbage til det 12te og maaske til det Ilte Aarhundrede. I disse fjerne Tider havde der paa Citéøen og udenom den første Frue Kirke, den der havde afløst det gamle Æskulaptempel, dannet sig forskellige Skoler, der havde til Op- gave at lære Klerkene, hvad de skulde kunne. Man lærte dem, hvad der den Gang udgjorde hele den menneskelige Viden, baade den verdslige og den gejstlige. Først de syv frie Kunster: Grammatik, Dialektik, Retorik, Aritmetik, Musik, Geometri og Astronomi, de eneste Videnskaber, man kendte i Middelalderen. Senere Teologi, kanonisk Ret og Medicin. At grund- lægge og aabne en Skole var den Gang en meget nem Sag; det var tilstrække- ligt at have Tilladelse af Biskoppen eller af Frue Kirkes Kansler. Naar denne Tilladelse en Gang var erhvervet, havde Læreren Ret til at under- vise, og hvem der havde Lyst kunde komme og høre ham. Han talte snart under aaben Himmel1), i en Gade, paa et Torv, ved en Korsvej o. s. v., snart under Tag, i en Klostergang'1) eller i en Sal. Disse biskoppelige Skoler var i lang Tid de vigtigste Skoler i Kongeriget Frankrig. Deres Ry udbredtes snart overalt i Europa, og deres Elever taltes i tusindvis. Lykkelige Bv, skriver en Samtidig, hvor Studenterne er saa talrige, at de i Antal næsten overgaar de læge Beboere. De var næsten alle Klerke eller tilkommende Klerke, d. v. s. Gejstlige, men Gejstlige, hvis Levned i vore Dage let vilde vække Forargelse. Mange af dem var ganske vist ivrige efter at studere og videbegærlige, men mange arbejdede kun lidt og drak meget. Hvad det angaar at drikke og spise, siger en Prædikant fra den Tid, har de ikke deres Ligemænd; skal de arbejde, gaber de, men ved et Gæstebud kan de tage det op ?ned enhver3). De afskyr a^tænke over de hellige Skrifter, men de elsker at se Vinen funkle4) i deres Glas. l) en plein air. — 2) cloitre. — 3) ne le céder a personne. — 4) pétiller. Latin som Bifag: 1) Stil: Da Perseus, Macedonernes Konge, Aar 168 før Christi Fødsel, var bleven overvunden ved Pydna af den romerske Oonsul Æmilius Paulus, og i de følgende Dage næsten alle Venner havde svigtet ham, og Macedoniens Byer den ene efter den anden overgav sig til Sejrherrerne, forlod han omsider, mistvivlende om alt, sit Fædreland, og 128 Universitetet 1913—1914. flygtede bort til Samothrace, paa hvilken 0 der fandtes et berømt Tempel, ved hvis Hellighed han haabede at ville være sikret. Kun faa ledsagede ham, deriblandt Cretenseren Euander, om hvem et Rygte, der var almindelig udbredt over hele Grækenland, fortalte, at han fire Aar forud, efter Op- fordring af Perseus i Delphi, havde lagt et Baghold for Pergamums Konge Eumenes og nær havde dræbt ham. Ikke meget senere landede Prætoren Gnæus Octavius medl) den romerske Flaade ved Samothrace; og da han vidste, at Kongen var der, forsøgte han snart at skræmme ham ved Trusler, snart ved Forhaabninger at lokke ham til at overgive sig; og herved kom et Tilfælde ham til Hjælp. Da nemlig en ung Romer Atilius havde be- mærket, at Sanwthrakerne2) holdt en Folkeforsamling, bad han deres Øvrig- hedspersoner om at give ham Lejlighed til at tiltale Folket med nogle faa Ord; og da de havde tilladt ham det, sagde han: »Samothrakere, er det sandt eller usandt, hvad vi har hørt, at hele denne 0 er hellig?« Og da alle for- sikrede, at det var sandt, sagde han: »Hvorfor lader I den saa krænkes af en Mand, som har besmittet sine Hænder med Kong Eumenes' Blod«? Samothrakerne, som mente, at dette ikke uden Grund bebrejdedes3) dem, sendte da Theondas, som beklædte den højeste Øvrighedspost hos dem, til Perseus for at melde ham, at Cretenseren Euander beskyldtes for Mord; derfor skulde han, hvis han fortrøstede sig til at være uskyldig, mode jorx) de Dommere, der efter Forfædrenes Skik var indsatte hos dem til at dømme om saadanne Sager, for at tale sin Sag; men hvis han ikke vovede at betro sig til Domstolen, skulde han forlade Templet og sørge for sig selv. Da Perseus nu frygtede for, at Euander, hvis han blev domfældt, skulde nævne ham som Ophavsmanden til Forbrydelsen, søgte han at overtale ham til ikke paa nogen Maade at mode for Dommerne; der var nu intet andet til- bage, end at han maatte dø kækt. E ander lovede da at dræbe sig selv, men sagde, at han hellere vilde do ved Gift end for Sværd. Da han imidler- tid var gaaet bort fra Kongen, traf han hemmeligt Anstalter til .Flugt; og da Kongen havde erfaret dette og frygtede for at vende Samothrakernes Vrede mod sig, som om han havde unddraget den skyldige for Straffen, lod han E 'ander myrde. Men ved denne Udaad, som han havde begaaet mod sin eneste tilbageblevne Ven, fjernede5) han alles Hjærter fra sig; og saaledes maatte han da, ladt alene tilbage med sin Søn Philippus, efter faa Dages Forlob overgive sig til Octavius. •) lande med = appellere. -) Samothrax. 3) bebrejde = exprobare. 4) møde for = venire ad. ") fjærne = abalienare. 2) Version: Neronem principem orbis terrarum cum quattuordecim fere annos perpessus esset, tandem destituit; initium fecerunt Galliae duce Julio Vindice, qui tum eas provincias pro praetore obtinebat. Praedictum a Chaldaeis ei olim erat, fore, ut quandoque destitueretur; spoponderant tamen quidam destituto Orientis dominationem, plures omnis pristinae fortunae restitutionem; itaque securior erat. Neapoli de seditione Galliarum cognovit eo ipso die, quo matrem occiderat; adeoque non motus est, ut gaudentis etiam suspicionem praeberet, tamquam nata esset occasio spolian- darum jure belli opulentissimarum provinciarum; statimque in gymnasium progressus certantes athletas effusissimo studio spectavit. Cenae quoque tempore allatis tumultuosioribus litteris non ultra succensuit, quam ut malum iis, qui defecissent, minaretur. Denique per octo dies continuos nihil mandare cuiquam aut praecipere conatus rem silentio transmisit. Edictis tandem Vindicis contumeliosis et frequentibus permotus senatum epistula in ultionem sui reique publicae adhortatus est; nihil autem aeque doluit, quam a Vindice se ut malum cithardfdum esse increpitum. Urgentibus tamen aliis super alios nuntiis Romani trepidus rediit, levi quodam in itinere auspicio recreatus; nam cum animadvertisset insculptum monumento mili- tem Gallum ab equite Romano oppressum trahi crinibus, ad eam speciem exultavit gaudio caelumque adoravit. Postquam deinde etiam Galbam et Hispanias descivisse cognovit, fracto animo conlapsus diu sine voce et prope semianimis jacuit; utque resipuit, veste discissa et capite conver- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 129 berato actum de se esse pronuntiavit; consolantique liutrici et aliis quoque jam principibus similia accidisse dicenti respondit, se vero praeter ceteros inaudita pati, qui summum imperium vivus amitteret. Neque ideo tamen quicquam ex eonsuetudine luxus atquedesidiæ omisit vel imminuit. Tandem expeditionem credens necessariam consules ante tempus privavit honore atque in utriusque locum solus iniit consulatum, quasi fatale esset, non posse Gallias debellari nisi a se consule. Ac susceptis fascibus, cum post epulas e triclinio digrederetur innixus humeris familiarium, affirmavit, simul ac provinciam attigisset, inermem se in conspectum exercituum prodi- turum nec quicquam aliud quam fleturum, revocatisque ad paenitentiam defectoribus insequenti die laetum inter laetos cantaturum epinicia1), quae jam mm c sibi componi oporteret. In praeparanda expeditione primam curam habuit deligendi vehicula portandis scaenicis instrumentis, concubi- nasque, quas secum educeret, tondendi ad virilem modum et securibus peltisque2) Amazonicis instruendi. Nuntiata interim etiam ceterorum exerci- tuum defectione, litteras prandenti sibi redditas discerpsit mensamque sub- vertit; ac sumpto a Lucusta3) veneno et in auream pyxidem4) condito transiit in hortos Servilianos, ubi, praemissis libertorum fidissimis Ostiam ad classem praeparandam, tribunos centurionesque praetorii5), ut secum fugerent, per- movere conatus est. Quibus partim tergiversantibus, partim aperte neganti- bus, uno vero etiam versum Vergilianum proclamante: »Usque adeone mori miserum est?«, incertus consilii haesitavit, Parthosne an Galbam supplex peteret, an sordidatus prodiret in publicum et pro rostris veniam praeteri- torum precaretur. Sed deterritum putant metu, ne prius, quam in forum perveniret, discerperetur. !) ejnnicia = Sejrssange. 2) pelta et (mindre halvmaaneformet) Skjold. 3) en berygtet Gifiblanderske i Neros Tjeneste. 4) pi/ris en Æske (egl. af Buksbom). 5) prae- torium det kejserlige Livvagtskorps. Klassisk Filologi som Hovedfag: 1) Stil: Damon og Phintias. Diodorus Siculus har i tiende Bog af sit historiske Bibliotek følgende lille Fortælling. Medens Dionysius var Tyran i Syrakus, blev en vis Phintias, en Pytha- goreer, greben i et Anslag mod Herskeren. Da han stod i Begreb med at faa sin Straf, bad han Dionysius om en Frist1), saa at han kunde ordne2) sine Sager, førend han blev henrettet, og han sagde, at en af hans Venner vilde gaa i Borgen fors) hans Død. Da Tyrannen ijtrede Tvivl*) om, der var en Ven, der vilde give sig i Fængsel i Stedet for ham, lod Phintias en af sine Venner ved Navn Damon, ligeledes en Pytbagoreer, tilkalde, og denne lovede straks, at han selv vilde lide Døden, hvis Vennen ikke vendte til- bage. Til den fastsatte Tid løb hele Folket sammen for at se om den døds- dømte vilde holde sit Ordb)\ de vidste, at hvis han ikke kom til Stede, vilde Damon blive henrettet. Men Phintias kom i det yderste Øjeblik6), da Da- mon allerede førtes bort. I Forbavselse over en saadan Trofasthed lod Dionysius den dømte gaa fri for Straf og bad de to Venner optage7) ham som den Tredie i deres Venskab. Denne Fortæl1 ing findes ikke alene hos Diodor, men ogsaa hos andre Forfattere; ogsaa blandt Hygins Fabler læses den, skønt det er tvivlsomt, om den oprindelig har hørt til disse. Særegent for Hygin er det, at den dømte Ven beder om Frist for at gifte sin Søster bort og at han paa Til- bagevejen sinkes af en Flod, der er opsvulmet) af Regnskyl. Begge disse Omstændigheder findes hos Schiller i det berømte Digt, der har Titlen: Die Biirgschaft, og ikke hos nogen anden Forfatter; der kan derfor, skønt Schiller har forandret Navnene (hos Hygin hedder Vennerne Mørus og Selinuntius) og tilføjet Ting han selv har opfundet, ikke være Tvivl om, at han har fulgt Hygin og ikke Diodor som Kilde. Selve Diodors Fortælling oversættes paa Græsk, Resten (ogsaa den tyske Titel) paa Latin. Opgivelser: Frist, xpovoc. — ordner, bian'^ejaai. — gaar i Borgen for, eyyrdojaai — ytrer Tvivl, ftaujndKco. — holder Ord, motiv cpoAattco. — Øjeblik, xpovoii porn']. — optager, rrpoa\a|u|3dvouai. — opsvulmet udtrykkes ved : augeo. Universitetets Aarbog. 1.7 130 Universitetet 1913 —1914. 2) Græsk (læst Sted): Platons Apologi, Kap. 20, oversættes og for- synes med de til Forstaaelsen nødvendige Oplysninger. 3) Latin (ulæst Sted): Tacitus Dialogus de oratoribus, Kap. 20, over- sættes og forsynes med de til Forstaaelsen nødvendige Oplysninger. Op- givelser: Corvini: Der menes M. Valerius Messala Corvinus. — veternus: kan her oversættes ved Skimmel. — caementum: Stenbrokker. 4) Opgave i Realia: Oversigt over den elegiske Poesis Udvikling i Grækenland og Kom indtil Ovid (exkl.). 5) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale »Sofokles«: So- fokles' »Elektra«, Vers 516—551, oversættes og fortolkes. 6) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Sofokles og Herodot. 7) Laboratorieopgave for samme Kandidat: Svetons Augustus, Kap. 35, oversættes og fortolkes (10 Timer). Historie som Hovedfag: 1) Englands Forhold til Frankrig fra 1066 til Udbrudet af den fransk-engelske Hundredaarskrig. 2) Paa hvilke Maader har man i Nutidens Forfatninger (i Tiden efter 1814) søgt at danne de lov- givende Forsamlingers første Kammer? 3) Afløsningsopgaver for en Kan- didat med Speciale: »Tiden 1730—1784 i Danmarks Historie.«: a) En Fremstilling af Forhandlingerne om Mageskifte med det gottorpske Hus fra Hertug Karl Frederiks Død 1739 til 1773. b) En nøjere Redegørelse for Udviklingen af Oppositionen mod den Guldbergske Styrelse fra A. P. Bernstorffs Fald 1780 til Regeringsskiftet 1784. 4) Laboratorieopgave for samme Kandidat: Bismarcks politiske og sociale Anskuelser i Tiden 1840—1847 (8 Timer). Historie som Bifag: 1) Den romerske Kejsermagts Udvikling indtil Udgangen af det andet Aarhundrede efter Ivr. 2) Merkantilismen. Kristendomskundskab som Bifag. 1) Ny Testamente: At oversætte og fortolke 1. Kor. 15, 1—11 inkl. 2) Speciale: Hvilke Bidrag giver Frans af Assisis Testamente til Kendskab om hans Liv og Personlighed. 3) GI. Testamente: Hvorledes faas Syndsforladelse efter de gammeltestamentlige Skrifter? 4) Dogmatik: Hvorvidt kan den kirkelige Overlevering efter protestantiske Principper betragtes som dogmatisk Autoritet? Sommeren 1914. Dansk som Hovedfag: 1) De gamle danske Dyrerim, Indledning Vers 74—103 ( = Brandts Læsebog, S. 298 L. 17—299 L. 25) oversættes og tolkes. Be- mærkninger om Versbygningen tilføjes. I Teksten foretages følgende Æn- dringer: Brandt, S. 298, L. 1 f. n.: swen, læs: svvøn; S. 299, L. 14: frommer, læs: fawer; L. 16: fawer; læs: frommer; L. 20; prydhet, læs: prøygdhet; L. 22: ret theligæ, læs: rettheligæ; S. 299, L. 13: Haandskriftet har: badhe badhe! 2) Kongespejlet (ed. Brenner) S. 68, 31—69, 21 oversættes og tolkes sprogligt. 3) Tolkning af Digtet »De kørende« i »St. Hansaftenspil«. 4) Af- løsningsopgaver for en Kandidat med Speciale »Søren Kierkegaards Liv og Forfatterskab: a) Sokrates' Andel i Søren Kierkegaards Forfatterskab, b) Kommentar til Søren Kierkegaards »Skyldig? — Ikke Skyldig?« 5) Afløs- ningsopgaver for en Kandidat med Speciale: Johs. Ewald: a) Johs. Ewalds nordiske Digtning med særligt Hensyn til Forholdet til Kilderne, b) Skildring af Sprog og Stil i Johs. Ewalds prosaiske Skrifter, særlig i »Levned og Me- ninger«. 6) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale: B. S. Ingemann: a) Forudsætningerne for og Udviklingen af »Holger Danske« — Motivet i Ingemanns Digtning, b) Kan der paavises Vekselvirkning mellem Inge- manns Romantik og Atterboms? Dansk som Bifag: 1) Vafpruftnismål, V. 7—14, oversættes og tolkes. 2) Oehlenschlåger som episk Digter. Engelsk som Hovedfag: 1) Version: Nedenstaaende Stykke omskrives fonetisk og oversættes. There were more dances, and there were forfeits, and more dances, and there was cake, and there was negus, and there was a great piece of Cold Roast, and there was a great piece af Cold Boiled and there Were mince- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 131 pies and plenty of beer. But the great effect of the evening came after the Roast and Boiled, when the fiddler (an artful dog, mind! The sort af man who kneW his business better than you or I could have told it him!) s truck op »Sir Roger de Coverley«. Then old Fezziwig stood out to dance with Mrs. Fezziwig. Top couple too; With a good stifE piece of work cut out for them; three or four and twenty pair of partners; people who Were not to be trifled with; people who would dance, and had no notion af walking. But if they had been twice as many: ah, four times: Old Fezziwig would have been a match for them, and so would Mrs. Fezziwig. As to her, she was worthy to be his partner in every sense of the term. If that's not high praise, tell me higher, and I'11 use it. A positive light appeared to issue from Fezziwig's caives. They shone in every part of the dance like moons. You couldn't have predicted, at any given time, what would become of 'em next. And when old Fezziwig and Mrs. Fezziwig had gone all through the dance; advance and retire, hold hånds with your partner; bow and curtsey; corkscrew; thread - the - needle and back again to your place; Fezziwig »cut« — cut so deftly, that he appeared to wink with his legs, and came upon his feet again without a stagger. During the whole of this time, Scrooge had acted like a man out of his wits. His heart and soul were in the scene, and with his former self. He corroborated everything, remembered every thing, enjoyed every thing, and underwent the strangest agitation. 2) Version: Følgende Stykke oversættes og forsynes med sproghisto- risk (ogsaa syntaktisk) Kommentar: That tyme when the right happy peas flowrid for the most parte in all cristen realmes and that moche peple dyde moche peyne to gad.re and multyplye vertues, regned in Fryse a kynge of right happy fame, loued, doubted and wel obeyed of his subgettis. Ryght habundaunt of the goodes of fortune, but priuated and vovde he was of the right desyred felicite in mariage, that is to wyte, of lignage or yssue of his bodye, whereof he and the quene his wyfie were sore displesed. I leue to telle the bewayllyngis and lamentaciouns that the goode lady, the quene, made full often by her self all alone in solytary piaces of her paleys for this infortune. But she, knowyng the vertuouse effecte of deuote and holy oryson, exercysed with all her strengthe her right sorowful greuous herte to this gloriouse occu- pacion. And after this fayre passetyme, by veraye permyssion deuyne, concevued a right faire sone, whiche was named Blanchardyn. NoW it is soo that atte liis byrthe and cornyng in to this world, sourded and rose vp one not accustomed loye and gladnesse of the kynge and of the quene, of the prynces and lordes, and of all the comyn people of the lande, that judged hem self right happy of a successoure legytyme. Yf vnto you I wold recounte and telle the Joye and the myrthe that atte that day was made, I myght ouermoche lengthe oure matere. Blanchardyn, the chylde. Wos taken in to the handes of a right noble lady of the lande for to norysshe and bryngen vp. But well ye knowe that he was not hadde sore ferre from the kynge his fadre, nor fro the quene his modre, for neuer daye nor owre the childe Blanchardyn toke noo fode of none others brestis, but all onely of the quene his modres owne brestis. The childe grewe and amended sore of the grete beaulte wherof he was garnysshed, none can telle it you, by- cause that it was so grete, that god and nature had nothyng forgoten there. Blanchardyn grewe in beawte, wytte and goode maners beyonde mesure, and passed all other of his age. Thenne whan he came atte thyssue of his childhode, he was take for to be endoctryned in lytterature and in goode maners to a clerck, the whiche wythin short tyme made hym expert and able in many and dyuers sciences, that is to wyte, in gramayre, logyke and philosophie. Blanchardyn, emonge other passetymes, delyted hym self in hawkynge and huntyng, where as right moderatly and manerly mayntened hym self. Of the tables and ches playinge, and of gracious and honeste talkynge, he passed them that where his elder in age. And for to speke the trouthe, he was naturelly inclvned. and vsed alle that whiche 132 Universitetet 1913—1914. the herte of a noble man appeteth and desyreth, reserued that he neuere had borne noon armes, nor herde speke ther of, nor also had not seen the manere and thusage of Joustynge and tournoyinge. And that was for by- cause of the right expresse commandementes of the kynge his fadre doon to theym that hadde the chylde in gouernaunce. Notwythstandyng he lefte no to knowe theym, for it is sayde in comvn langage, that the goode byrde affeyteth hirself. And so dyde Blanchardyn, as ye shall mowe here heraftre. 3) Nineteenth Century Women Novelists (In English). 4) Afløsnings- opgaver for en Kandidat med Speciale »Percy Bysshe Shelly«: a) Shelly som Prosaforfatter, b) Shellys første Hustru og de Spor, hun har sat i hans Digtning. 5) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale: »Lyd- lære i Oldengelsk med særligt Hensyn til de germanske Ursprog: a) Anglo- Saxon Chronicle 897 (Sweet: Anglo-Saxon Reader, p. 40) kommenteres udelukkende med Hensyn til de i Teksten forekommende Vokaler«, b) Hvilke Midler har vi til at bestemme Udtalen (Forholdet mellem Lyd og Skrift) i den oldengelske Periode. 6) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale »Oldengelsk Lydlære«: a) Vespasian Psalter 7 ff. (Sweet: Oldest English Texts, p. 192) gennetngaas med lvdhistorisk Kommentar til hvert Ord, saa langt Tiden tillader det. b) Hvilke Lydværdier knytter sig til Bogstaverne c og g i Oldengelsk? Engelsk som Bifag: 1) Write a letter to an English friend about present- dav Danish politics, with special reference to the Constitutional question. 2) Version: Et Elskovsmøde mellem en Dryade, der dør, og en græsk Yngling: Ah! pitiful it was to hear her moan, And very pitiful to see her die Ere she had yielded up her sweets, or known The joy of passion, that dread mystery Which not to know is not to live at all And vet to know is to be held in death's most dreadly thrall. But as it hapt the Queen of Cythere, Who with Adonis all night long had lain Within some shepherd's hut in Arcady, On team of silver doves and gilded wain Was journeying Paphos-ward, high up afar From mortal ken between the mountains and the morning star, And when low down she spied the hapless pair, And heard the Oread's faint despairing cry, Whose cadence seemed to play upon the air As though it were a viol, hastily She bade her pigeons fold each straining plume, And dropt to earth, and reached the strand, and saw their dolorous doom. For as a gårdener turning back his head To catch the last notes of the linnet, mows With careless scythe too near some flower bed, And cuts the thorny pillar of the rose, And with the flower's loosened loveliness Strews the brown mould; or as some shepherd lad in wantoness, Driving his little flock along the mead Treads down two daffodils, which side by side, Have lured the lady-bird with yellow brede1) And made the ga>;dy moth forget its pride Treads down their brimming golden chalices Under light feet which vhere not made for such rude ravages; Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 133 Or as a sckoolboy tired of his book Flings himself down upon the reedy grass And plucks two water-lilies from the brook, And for a time forgets the hour-glass, Then wearies of their sweets, and goes his way, And lets the hot sun kill them, even so these lovers lay. And Venus cried, 'It is dread Artemis Whose bitter hand hath wrought this cruelty, Or else that mightier maid whose care it is To guard her strong and stainless majesty Upon the hill Athenian, — alas! That they who loved so well unloved into Death's house should pass\ Ho with soft hånds she laid the boy and girl In the great golden waggon tenderly (Her white throat whiter than a moony pearl Just threaded with a blue vein's tapestry Had not yet ceased to throb, and still her breast Swayed like a wind-stirred lily in ambiguous unrest). And then each pigeon spread its milky van2) The bright car soared into the dawning sky, And like a cloud the aerial caravan Passed over the Ægean silently, Till the faint air was troubled with the song From the wan mouths that call on bleeding Thammuz3) all night long. Opgivelser: 1) Broderi — 2) Vinge — 3) Kvinderne begræd Thammuz (Ezechiel 8, 14); jvf. figd. Linie fra Milton: In vain the Tyrian maids their wounded Thammuz mourn. Tysk som Hovedfag: 1) Schillers »Maria Stuart«, IV, 10, oversættes og kommenteres. 2) De vigtigste Forskelligheder paa Lydlærens Omraade mellem Nyhøjtysk og ældre Højtysk. 3) Goethes Faustdichtung bis zum Jahre 1808 (Paa Tysk). 4) Laboratorieopgave for en Kandidat med Speciale: Friedrich Hebbel, særligt som Dramatiker: Hebbels Niebelungedrama i For- hold til dets Hovedkilde. (10 Timer). Tysk som Bifag: a) For 6 Kandidater: Goethe: »Hermann und Doro- thea«, V. Vers 132—182, oversættes og kommenteres, b) For 3 Kandidater: Goethes »Werther«, II, 10., 12., 19. Oktober, oversættes og kommenteres, c) For 2 Kandidater: Goethes »Egmont«, IV (»Nun høre, was zu tun ist« . . . til »Egmont tritt auf«), oversættes og kommenteres, d) For 1 Kandidat: Goethes »Iphigenie auf Tauris«, II, 2. Vers, 798—866, oversættes og kom- menteres. 2) Stil: »I hele Augsburg var Agnes berømt for sin Dejlighed. Krø- nikerne roser hendes sarte og nydelige Skikkelse, hendes yndefulde Be- vægelser, hendes Ansigts line Træk, og fortæller, at hun havde langt, gyldent Haar. Hun var saa gennemsigtig af Lød, at naar hun drak rød Vin, kunde man se den løbe ned i hendes Strube, en Ejendommelighed, der skal bevise hendes Skønbeds ualmindelige Art. Og til disse ydre Betingelser svarede sikkert ædle Karakteregenskaber, en Aandens og Hjærtets Dannelse, som kunde fængsle selv en Fyrstesøn. Man kaldte hende Englen, »Engel Perne- rin« eller »Engel Bernauerin«, hvilken Benævnelse dog — som af Riezler. paavist — intet har med hendes englelige Udseende at gøre, men er et schwabisk Kælenavn for Agnes. Noget authentisk Billede af hende besidder vi naturligvis ikke. Det Portræt, der hænger i Bernauerkapeilet i Strau- bing, og som Lipowsky gengiver foran i sin Bog, er et rent Fantasifoster af en eller anden retskaffen og vindskibelig Malermester i den lille By. Heller ikke det Maleri, som findes paa Raadhuset i Augsburg, tør betragtes som 134 Universitetpt 1913—1914. et ægte Portræt af Agnes Bernauer, der levede paa en Tid, da det næppe var Sæd og Skik, at Privatpersoner forevigedes i Olie. Rimeligvis gik Agnes sin Fader til Haande i hans Forretning, der ogsaa bestod i at tilberede Bade for Folk. Enea Silvio — Pave Pius den '2den — betegner hende i sin »Cosmographia« ligefrem som Badejomfru. Badstuerne havde for hin Tid omtrent samme Betydning som Kaféer og Restauranter for senere Slægter. Her kom Bybefolkningen sammen og drøftede Dagens Begivenheder. Her lærte Agnes den Mand at kende, som skulde blive skæbnesvanger for hele hendes Liv. Det var Albrecht, den eneste ægte Søn af den regerende Fyrste af Miinchen-Bayern, Hertug Ernst. I Anledning af en stor, af Rigsstaden foranstaltet Turnering1) opholdt han sig i Augsburg ved Fastelavn 1478. Og det var sandsynligvis paa dette Tidspunkt, at han — dog ikke, som det ofte angives, paa en Fest til hans Ære, thi hvor skulde en Badskcerdatter2) have kunnet faa Adgang til de Augsburgske Patriciers Kreds? — saa Agnes Bernauer første Gang og blev grebet af lidenskabelig Kærlighed til den smukke Pige, skønt hun stod saa langt under ham i Stand«. Fransk som Bifag: 1) Medfølgende Tekst (Descartes: Discours de la méthode. Bibliotheca Romanica, 4. Strassb.) p. 53: Je serais bien aise . .. til p. 55: Ainsi premiérement . .. oversættes og koipmenteres med Hensyn til Brugen af Infinitiv. 2) Résumer »Manon Lescaut«. Latin som Bifag: 1) Stil. Efter at Cæsars Hær i to Slag paa een Dag ved Dyrrachium var bleven overvunden af Pompejanerne og havde lidt stort Tab, mente han, at han maatte opgive sine tidligere Planer og forandre Krigsførelsen1). Der- for sammenkaldte han alle sine Soldater paa een Plads, holdt en Tale til dem og opmuntrede dem til, at de ikke maatte lade sig skræmme ved det, der var hændt. Mod det ene, tilmed lidet betydende'2'), uheldige Slag, sagde lian, skulde de stiUe de mange heldige; de burde takke Lykken for, at de næsten uden Saar havde taget Italien, at de havde fredeliggjort Spanien, hvor de kyndigste Førere havde staaet i Spidsen for de mest krigerske 1" olk, at de havde bragt Sicilien og Sardinien i deres Magt; endelig burde de mindes, med hvilket Held de midt imellem Fjendernes Flaader alle uskadte var bleven førte over Havet. Det Tab, man nylig havde lidt, maatte aller- mindst lægges ham til Last: han havde givet dem et gunstigt Sted til at kæmpe paa, han havde allerede bemægtiget sig Fjendernes Lejr, overvundet og fordrevet Modstanderne. Men hvad der nu end havde været Grunden til, at den næsten allerede vundne Sejr var bleven reven dem ud af Hæn- derne, saa maatte nu alle gøre sig Umage for ved Tapperhed at raade Bod paa3) Uheldet; gjorde de -dette, vilde Tabet nok vende sig til det gode. Ved denne Tale havde Cæsar rigtignok styrket Soldaternes Mod noget; men da han endnu ikke fuldt stolede paa dem og tillige frygtede for, at Hæren, hvis den forblev paa samme Sted, skulde komme til at lide under Kornmangel, besluttede han at føre den over Bjergene ind i Thes- salien. Derhen fulgte Pompejus ham straks, og begge lejrede sig med deres Hær nærved Pharsalus. Dér prøvede Cæsar adskillige Dage igennem, om han maaske kunde lokke Pompejus, som havde slaaet Lejr paa et Bjerg, ud til at kæmpe, idet han daglig førte sin Hær ud af Lejren og efterhaanden rykkede nærmere frem til Bjerget. Men da det lod til, at Pompejus ikke vilde stige ned, besluttede han at drage bort fra det Sted og stadig være paa Marche, idet han ikke tvivlede paa, at Pompejus vilde følge efter ham, og haabede, at han saaledes vilde faa en Lejlighed til at kæmpe, og at tillige Pompejus's til Anstrengelser uvante Hær vilde trættes ved de dag- lige Marcher. Allerede havde han givet Signal til Opbrud, da man opdagede, at Pompejus' Hær mod Sædvane var rykket længere frem udenfor Lejr- volden, saa det saa' ud til, at man kunde komme til at kæmpe paa et ikke ugunstigt Sted. Thi ogsaa Pompejus havde omsider besluttet at levere Slag, særlig efter Opfordring af Labienus, som, idet han ringeagtede Cæsars Tropper, sagde til Pompejus: »Du maa ikke tro, at dette er den Hær, som har besejret Gallien og Germanien; af den er kun en meget ringe Del til- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 135 hage; de Soldater, du lier ser, er Rekruter, udskrevne i disse sidste Aar, de fleste fra det Transpadanske Gallien«. Efter at lian havde sagt dette, havde han svoret paa, at han ikke uden som Sejrherre vilde vende tilbage til Lejren, og opfordret de øvrige til at gøre det samme; og der var virkelig heller ingen, som betænkte sig paa at sværge. Opgivelser: x) Krigsførelse: belli ratio. — 2) lidet betydende: medioc-ris. — :!) raade Bod paa: sarcire. 2) Version: Oversættelse af Livius, XLI, Kap. 10 (Dum haec Romae geruntur . .. praecipiti celeritate abit). Græsk som Bifag: 1) Læst Sted: Platons Symposion, p. 220 c. xai TctOra (Liév bi} ravza — 221 c rTpoTpo:rdbr|Y cpevyovraq btcoxoum over- sættes. Kandidaten kan tilføje sproglige og reale Oplysninger, der synes ham ønskelige. 2) Ulæst Sted. Demosthenes XVIII (jrepi to£> avecpavou) § 169—173 év éxei'vr) rr\ r\|aépa, éy(o oversættes. Kandidaten kan tilføje sproglige og reale Oplysninger, som han maatte finde ønskelige. Opgivelser: yéppa er vistnok det Fletværk, hvormed Stadepladser paa Torvet adskiltes; Ordet kan her gengives ved »Stakitter«. — yPlluaTlXw forhandler. — oi rpiaxotfioc, de 300 rigeste Borgere, der stod i Forskud for Formueskatten (eiøcpopa). — éjciboc5iq, frivilligt Bidrag. Historie som Hovedfag: 1) Roms Forhold til Gallerne indtil Kejser Augusts Tid. 2) Sverigs politiske Stilling til Rusland fra 1792 til 1815. 3) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale »Frankrigs Historie 1559—1610«: a) Ligaens Forhold til Spanien i Tiden 1585—89. b) En Over- sigt over Pariserparlamentets Stilling til de kirkelige Bevægelser i Religions- kampenes Tidsalder. 4) Laboratorieopgave (8 Timer) for samme Kandidat: En Fremstilling og Fortolkning af de i Magna Charta indeholdte Regler 0111 Kongens Ret til at paalægge Skat, samt en Oversigt over, hvorledes Retten til at skatlægge senere udviklede sig i England indtil o. 1400. 5) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 1848—1866. a) En Fremstilling og Karakteristik af Sponneck som Stats- mand og Politiker i Frederik Vll's Regeringstid, b) En Fremstilling af de Forandringer, som foregik i Ordningen af Kongerigets øverste civile Ad- ministration og af Kommunernes Styrelse i Tidsrummet 1848—1866, samt af Forhandlingerne om disse Spørgsmaal i de lovgivende Forsamlinger. 6) Laboratorieopgave (8 Timer) for samme Kandidat: En Fremstilling af Reglerne om Valgretten til Eidsvoldsforsamlingen og af Forhandlingerne om Grundlovens Bestemmelser om Valgret, tillige med en Oversigt over de Forandringer, der senere er foregaaede i den politiske Valgret i Norge. Historie som Bifag: 1) Ruslands Forhold til Tyrkiet efter 1829. 2) Historieskrivningen i den ældre Middelalder. Kristendomskundskab som Bifag: 1) Ny Testamente: Matth. 16, 13 —23 inkl. 2) Speciale: En Undersøgelse af de Grunde, der gøres gældende for og imod Johannesevangeliets apostolske Affattelse udfra dets Frem- stilling af Hovedtrækkene i Jesu Liv. 3) Kirkehistorie: De vigtigste reli- giøse Bevægelser i det 14de Aarhundrede. 4) Religionshistorie: Offerets Betydning i primitive Religioner. 136 Universitetet 1913—1914. |3. Ved det matematisk-'li Vinteren 1913—li: Der indstillede sig 44 Sommeren 1914: — — -44 lait indstillede sig 8.fc Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse, 2 Første Ksb/ Til Tillægsprøve i Henhold til Bekendtgørelse 31. December 188S^ Efter kgl. Anordning Ninn. Fksamens Iste Del. Praktiske l'i t»ver. Skriftlig Prøve. MundtligilJ ' C o ® CJ * — .2 »■* i? in O > V, Cg g-^ , Fagene som ovenfor .... 6* 8 7 7 71 5 5.« 7i 7j 7 61 Iste Del: Juni 1912. ' . 1 Forelæsninger, Øveleer og Eksaminer. 137 ilnaturvidenskabelige Fakultet. saf hvilke 3 fuldendte Eksamen. flaf hvilke 7 fuldendte Eksamen. ■akter og 4 Anden Karakter. iiindstillede sig 1 Cand. theol., der erholdt Karakteren: Admissus. S23. November 1906. Kksamens 2den Del. 4Prøve. Praktiske og skriftlige Prøver. Mundtlig Prøve. Til- sammen. u V 5 ei -3 X a .22 ^ CO a CO "S u c« Matematik. a* g O etf H u fc- o> J3 **»2 < C S Kern o PH Matematik. Matematik. O &H 0) > o tn l- 2. I 1. 2. 3. Speci- ale. 1. 2. 3. ■ ug.-s- U£T-f _Ug- + mg. 95| g--j- g- g- + ug- ug--? ug- mg. 53 *48* JL ——--O 6 £ 23 Første Ug- -*• 7-5 7* 7 3f 5 5t 16 li 8 7 mg. ug- Ug mg. 112* mg.+ mg. Ug- "i" ug. Ug- ug- ug- 62 1 i 4jj rr --- I ST 23 Første m. Udm. 7 8 8 7 7i 7 7i 16 8 8 8 g- + mg. mg.-i- ug.- 85 g- g- + tg. mg. mg.+ Ug.-H mg.+ 46 S II C." Anden j 5| 7 6i 7? 5 25 1 14 . 7j 7| n mg-H mg.-v- g- + mdl. 8o; g.+ tg- ug ug. mg.+ mg.-f mg, 52 i 1?4=5H 23 Anden 6i 6i 51 -7 5! 1 8 16 7* f S 7 ( g- g- mg. g- 78f g- tg- + ug. mg.+ mg. mg.-i- mg.-r- 7 8| 23 Anden 5 5 7 5 5 2i 8 7i 7 6* 6i i mg. I 7 g- + g- + mg. 100 tg.-n g= g- ug- mg.+ g-H" ug.-r- 43 143 —fi 5 --— = 0 a H 23 Fitrste 5i 5# 7 H-li 5 5 16 7i 3i <1 Universitetets Aarbog Universitetets Aarbog 138 Universitetet 1913—1914, Efter kgl. Anordning Navn Zoo- logi. Skriftlig (og praktisk) Prøve. Bota- Geo- j Geo- Speci- F ., nik. logi. | grafi. ale. 1 ^81 Kemi. Juni 1914. Dahl, Svend (1906)........................... mg.-r- mg.-s- g-"5" mg. mg.+ 8 + Hovedfag: Naturhistorie og Geografi; Speciale: Zoologi.................................. 6i 6i 3| 7 71 6i 3| Bifag 1: Fysik, Bifag 2: Kemi. 1. Del: Juni 1911. Tillægsprifve i Henhold til Bekendtgørelse af 31. Dec. 1889. Navn. Skriltlig I'røve. Gennem- Mundtlig Prøve. Gennem- Til- Hoved- Zoo- logi. Bota- nik. Geo- grafi. snits- karakter. Zoo- logi. Bota- nik. Geo- grafi. snits- karakter. sammen. karakter. Juni 1914. Jacobæus, Aage Christian (1901). mg.-i- mg.-i- g + 18; : 3 •= 6 4 rag.-H g- mg- + 12i c ~2~ * Ad- missus. (Januar 1908: Cand. theol., Haud.ill. 1.) 6t Gi 5» 61 5 " Skriftlige Opgaver. Efter Anordn. 23. Novbr. 1906. Vinteren 1913—li. Eksamens 1ste Del. Matematik I: Elementær Matematik: Giv en analytisk og en rent geometrisk Fremstilling af Hovedsætningerne om Cirklers Radikalakser. Vis baade analytisk og rent geometrisk, at et Punkts Polarer med Hensyn til Cirklerne i et Cirkelbundt danner et Liniebundt. II: 1. Hvorledes bestemmes i Almindelighed det fuldstændige Inte- gral af den homogene lineære Differentialligning /(X) 'd r > + v ^ y = naar man kender et partikulært Integral y = ip (#)? ux Eks.f(x) — atosfix + bs'mfix, i{) (x) = e J , hvor a, b, a og /S er reelle Konstanter. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 6. December 1901. Gennem- Mundtlig Prøve Gennem- Tilsammen. Hoved- karakter. snits- karakter. Zoo- logi. Bota- nik. Geo- logi. Geo- grafi. Fysik. Kemi. snits- karakter. 40} 7 =5" mg. tg.+ mg. g- mg.-j- tg- + 30 6 "5 i°H 2 ~ 014 Haud illaud. 7 2* 7 5 6j 2i 6. December 1901. 2. Hvis a 4= O er jp-dobbelt Rod i Ligningen O.0 Xn -|- (li Xn 1 -f- .... ~f~ ttn — \ X Uri = 0, medens q (x) er et vilkaarligt helt Polynomium af r-te Grad i x, hvor r < p. skal man bevise, at « er (p — r)-dobbelt Rod i den ny algebraiske Ligning s = n 2. Hvis a 4= O er jp-dobbelt Rod i Ligningen O.0 Xn -|- (li Xn 1 -f- .... ~f~ ttn — \ X Uri = 0, medens q (x) er et vilkaarligt helt Polynomium af r-te Grad i x, hvor r < p. skal man bevise, at « er (p — r)-dobbelt Rod i den ny algebraiske Ligning s = n (n — s) cis xn ~~s — 0. S = o 3. Find Summen af den uendelige Række n — oo 2 n S i 2n (2n -f 1) (2n -f 2) III: 1. Find de ortogonale Trajektorier til et System af Cirkler i et Plan med Centrum paa ir-Aksen i et retvinklet Koordinatsystem og med Radius 1. 2. Et Punkts polære Koordinater (r, 0) er givne Funktioner af Tiden, t. Bevis, at Accelerationens Komposanter i Retning af Radius vektor og vinkelret paa denne kan udtrykkes ved henholdsvis d2 r (dQ\* 9 dr dQ , d*Q dt2 \ dt ) dt dt dt2 En materiel Partikkel (Masse 1) bevæger sig i Planet under Iaa\irk- ning af en Kraft, som stadig staar vinkelret paa Radius vektor, og saa- ledes, at den sidstes Vinkelhastighed om Polen er konstant = a. Bestem Partiklens Bane og Kraften som Funktion af r, naar Partiklen i Begvnde ses- øjeblikket har Koordinaterne r — 2, 0 = 0 og en Hastighed vinkelret paa Radius vektor. IV: Praktisk Matematik: I Ligningen for en Kurveskare indgaar en Parameter K. Koordinaterne x og y er Funktioner af samme uafhængige Variable t. Uden iøvrigt at kende Ligningen, men idet man foi de o gen c to Værdier af K har: K=U K= 13.8272 t y t x y 1 1.338026 — 0.083183 1 L602965 — £ noooS 2 1.331896 — 0.050298 2 1.617700 — 0.032856 3 1.325649 — 0.017080 3 1.633720 — 0.00-780 4 1.319257 +0.016411 4 l-65109o + 0.0J6645 5 1.312692 -1-0.050113 5 1.669910 4" 0.040325 140 Universitetet 1913 —1914. skal man bestemme den Værdi af I\, der tilhorer den Kurve, som paa Grund- lag af det foreliggende tør formodes at skære x-Aksen under ret Vinkel. Fysik I: 1. I et Punkt af Atmosfæren er Trykket givet ved den redu- cerede Barometerstand B Millimeter. Der sporges om, hvor stort Trykket da er i et Punkt, som ligger li Meter højere, naar Temperaturen i den mellem- liggende Luft er konstant lig 1° C, og naar denne Lufts Vægtfylde regnes lig Middelværdien af Vægtfylderne i de to Punkter. Der ses bort fra Luftens Indhold af Vanddamp og Kulsyre samt fra Tyngdeakcelerationens Variation med Højden. 2. Vand koger i en Kedel, som er dannet af et over 2 Meter højt, lodret, ved begge Ender lukket Rør. Paa Røret er der anbragt to Siderør med 2 Meters Højdeforskel til Udstrømning for Dampen. Et Termometers Beholder er anbragt i Dampen i Højde med det nederste Siderør. Der spørges om de Tryk, hvorunder Termometret bestemmer Kogepunktet i følgende to Tilfælde: 1) det nederste Siderør aabent, det øverste lukket, 2) det øverste aabent, det nederste lukket. Man beregner Trykkets Forandring med Hojden under samme For- udsætning som i den første Opgave; dog regnes der her konstant Vægtfylde. Det forudsættes, at Dampudstromningen ikke har nogen kendelig Ind- flydelse paa Trykket i Kedlen. For D = 7GO mm og t = 20J C beregnes en omtrentlig Værdi af For- skellen mellem de to Tryk. II: En Metaltraadsglødelampe benyttes med en Spændingsforskel paa 220 Volt og har Modstanden 800 Ohm. Bestem Traadens Temperatur t° samt Betalingen for Elektricitetsforbruget pr. Time. Man ser bort fra Varmeledning i Lampen og forudsætter, at Ud- straalingen følger Stefans Lov med Konstanten 1,28. 10~12 ^T'_ca^ Traadens Længde er 1 Meter, dens cirkulære Tværsnits Diameter 25 fi . Elektricitetsprisen er 35 Øre pr. Kilowattime. Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 3 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Manganokarbonat, Magniumsulfat og Natriumnitrat. 2. Ferrifosfat, Magniumkarbonat og Baryumkarbonat. 3. Arsentrioxyd, Ferrosulfat og Kaliumsulfat. . Matematik I: 1. Et Punkt, hvis Trekantskoordinater er (1, t, t3), beskriver med t som variabel Parameter en Kurve K. Bevis, at Summen af de Parametre, der svarer til Skæringspunkterne med en ret Linie, er 0. Find Ligningen for en Tangent til K. En variabel ret Linie gaar gennem Enhedspunktet og skærer K i to variable Punkter u og v. Find det geo- metriske Sted for Skæringspunktet mellem Tangenterne til K i xi og v. 2. Idet h er positiv hel, og logx betegner Hovedværdien, skal man finde Værdien af hvor Integrationsvejen C er sammensat af to Halvcirkler, som har Radierne K og r, det fælles Centrum i Begyndelsespunktet og er beliggende over de reelle Tals Akse samt af de Stykker af denne Akse, som afskæres mellem Halvcirklerne. Hvilke retlinede Integraler bestemmes herved, naar man lader li vokse uden Grænse og r samtidig svinde ind til Nul? II: 1. Bestem Konvergensradius for Potensrækken X,an xn, naar a0 = 1 og almindelig sec cm2 Eksamens 2. Del. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 141 an = "(" + !)•••• ("■ + n —1) • P* + 1) • ■ ■ ■ (fi 4- n — 1) 1 • 2 • 3 .... )i ' y (y 1) .... n — 1) hvor o, (i og y er reelle Konstanter og y hverken nul eller negativ hel. Undersøg endvidere hvorledes Potensrækken forholder sig paa Konvergens- cirklens Periferi. 2. Idet a og b er Konstanter, og 1 y b + eax' skal man bevise Formlen s — n n\(ab)nyn+l lasy^n — s\ S = 0 hvor Tallene C^+l er Fakultetkoefficienterne af Rangen n + 1. 3. Idet p er et Primtal, n og k positive hele og r et saadant helt Tal, at 0 < r < p, skal man bevise Kongruensen III: Et Rør, hvis indvendige Flade er glat og har Form som en Om- drejningscylinderflade med Radius 4, ligger fast med vandret Akse. Inden i dette Rør ligger der en glat homogen Omdrejningscylinder med Radius 2 og Masse m, saaledes at de to Cylinderflader berører hinanden langs Rør- fladens nederste Frembringer; paa Midten af Cylindrens Røringsfrembringer er der fastgjort en tung Partikel med samme Masse m som hele Cylindren. Fra denne Stilling fjernes Cylindren uendelig lidt, saaledes at den tunge Partikel ikke længere ligger i Rørfladen, medens Cylindren dog stadig berører denne langs en Frembringer. Under Tyngdekraftens Paavirkning udfører Cylindren derpaa smaa Svingninger, ved hvilke dens Tyngdepunkt stadig ligger i samme Normalsnit i Røret. Man skal bestemme som Funk- tioner af Tiden 1) Vinklen f) mellem det lodrette Plan gennem Rørets Akse og Planet gennem denne Akse og Cylinderaksen. • 2) Vinklen mellem det samme lodrette Plan og Planet gennem Cylinderaksen og det tunge Punkt. IV: Kursusarbejder: 1) Der ønskes en Fremstilling af Teorien for Lagranges og Burmanns Rækker. 2) Metoder til Bestemmelse af Stjerne- fordelingen i klodeformede Stjernehobe med Anvendelse paa Hoben Messier 5. 3) En historisk-kritisk Fremstilling af Firefarve-Problemet. Sommeren 1914. Eksamens 1. Del. Matematik I: Elementær Matematik: 1. Fremsæt og bevis Sætningerne til Beregning af en sfærisk Tre- kants og en sfærisk Polygons Areal. 2. Paa en Lillecirkel med sfærisk Centrum O ligger Punkterne Av B1 og C. De diametralt modsatte Punkter paa Kuglefladen til i-lj og JJ1 er henholdsvis A og B. Find de Vinkler, hvori Storcirkelbuerne (J Av O og O C deler Vinklerne i den sfæriske Trekant Ax Bx C, udtrykte ved Vink- lerne i den sfæriske Trekant yi B C. Bevis derpaa, at Arealet af A ABC vil være konstant, naar Ax og B1 ligger fast, mens C gennemløber Lille- cirklen. 142 Universitetet 1913 —1914. II: 1. Idet n og p er indbyrdes primiske, skal man finde Værdien af den til Polynomierne f (x) — xn —1 + xn ~2 -f • • • + x 1 (f (x) = XP - 1 + XP - * + ... -f x -f 1 horende Resultant. 2. Elementerne i de to uendelige Talfølger a0a1a%....an •. • •, b0 b^ bt .... bn .... er for ethvert n forbundne ved Ligningerne s = n bn =^^(—l)s us a„-s, a 4= 0; s = hvorledes kan man derved for ethvert n, udtrykke an ved ^ u, hg, bi, .... y l>n • 3. Bevis Formlen Z n i*6 i 3 2 7 2 \ log sinxdx — 3 V log sinxdx = — log 2. Fysik I: 1. Hvoraf afhænger den Nøjagtighed, hvormed et Punkts Beliggenhed bestemmes, naar man sigter til Punktet ved Kikkert eller Mikroskop; begge Seredskaber er forsynede med Traadkors. 2. En lysende ret Linie af Længden / har sit ene Endepunkt i en Linses Akse og danner en Vinkel (f med Aksen; l kan regnes uendelig lille mod Linsens Brændvidde p. Det udledes, hvorledes Billedets Form og Stil- ling til Aksen bliver, særlig i de Tilfælde, da A ligger i Afstandene oo, 2 p og 0 fra Linsens optiske Midtpunkt. Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 2 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Blyilte, Antimonylklorid og Kalciumkarbonat. 2. Antimonylklorid, Aluminiumsulfat og Kaliumklorid. Eksamens 2. Del. Matematik I: 1. Idet Potensrækken ~anxn har Konvergensradius r > 0, medens a og [i er reelle og indbyrdes forskellige Konstanter, skal man bestemme Konvergensomraadet for Rækken n =» f(x) (eaX— n = 0 og dernæst angive det almindelige Udtryk for Koefficienterne i den Potens- række, som fremstiller j\x) i Omegnen af x = 0. 2. Bevis, at Punktet (1 — Å2, 2A, 1 -f~ /.2) beskriver et Keglesnit, med Hensyn til hvilket Koordinattrekanten er selvkonjugeret, naar l varierer. To forskellige Punkter paa Keglesnittet har Parametrene X og /t. Hvad er Betingelserne for, at Punkterne ligger paa ret Linie med henholdsvis den første, anden og tredie Vinkelspids i "Koordinattrekanten. Bevis, at naar en i Keglesnittet indskrevet Trekant har to af sine Sider gaaende gennem hver sin af Koordinattrekantens Vinkelspidser, vil den tredie Side gaa gennem den tredie Vinkelspids. — Hvad udtrykker denne Sætning, naar Skæringspunkterne mellem Keglesnittet og een af Koordinat- trekantens Sider ligger i Cirkelpunkterne'? II: 1. Find Koefficienten til xr a eller x~1 i den Laurentske Række, der fremstiller (cot x)n} eftersom det positive hele n antages lige eller ulige. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 143 2. Bestem Konvergensomraadet for den uendelige Række W* (— 1)" ( _V 2n •+■ i ^ 1 — x2 J ' og find dernæst Rækkens Sum. 3. Idet a og b er indbyrdes primiske, positive hele Tal, og man for n > 1 sætter hvor Brøken paa højre Side er uforkortelig, skal man bevise, at Bn kun kan indeholde saadanne Primfaktorer, der gaar op i b. III: To Skraaplaner P og Q med lige store Heldningsvinkler til mod- satte Sider møder hinanden i en vandret Linie L. Et tungt retvinklet Pa- rallelepipedum ABCD — AlBlC1Dl hviler med Kanten AB i P og CD i Q, saa at ABCD er vandret; AD = 2 a, AAX = 2 6 og AB— 2c. Legemet drejes derpaa om AB hen i ustadig Ligevægtstilling, saa at ADX er lodret. Her, som overalt i det følgende, forudsættes Gnidnings- modstanden langs Skraaplanerne at være saa stor, at Glidning er ude- lukket. AyBy rammes i sit Midtpunkt af en tung Partikkel (Masse m), som har en vandret Hastighed v vinkelret paa A1B1. Partiklen sætter sig fast i det ramte Punkt og Parallelepipedet drejer sig om AB, indtil CD rammer Q, hvorpaa Bevægelsen fortsættes som en Drejning om CD. Bestem den Vinkelhastighed Wj, med hvilken Bevægelsen begynder, og den Vinkelhastighed co^ Legemet har i det Øjeblik, CD rammer Q. Under Forudsætning af, at Q alene optager det sidste Stød, bestemmes endelig den Vinkelhastighed w3, med hvilken Drejningen om CD begynder. IV: Kursusarbejder: la) Beregninger over det almindelige Trelegeme- problem (Masser og Distancer af samme Størrelsesorden) og b) Oversigt over de moderne numeriske Undersøgelser paa Trelegemeproblemets Omraade og de dermed sammenhængende rent teoretiske Arbejder«. 2) De Decartske Ovaler. 3 a) Beregningsarbejder til »Probléme restreint« og b) en Under- søgelse af »Curves of Zerovelocity« i dette Problem, naar til Grund for Problemets Differentialligninger lægges de Thieleske Koordinater (E og F) i Stedet for de almindelige retvinklede Koordinater i bevægeligt Koordinat- system. Fysik: 1. Hvorledes maales et Stofs Vægtfylde? 2. Om Maaling af elektrisk Ledningsmodstand. Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 7 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Bismuthylnitrat, Baryumnitrat og Zinkfosfat. 2. Kaliumaluminiumsulfat og Ferrifosfat. 3. Merkuriklorid, Ferrosulfat og Magniumkarbonat. 4. Merkurioxyd, Magniumkarbonat og Ammoniumsulfat. 5. Kobberkarbonat, Bismuthylklorid og Kaliumklorid. 6. Baryumnitrat, Magniumammoniumfosfat og Natriumnitrat, 7. Blyfosfat, Merkurioxyd og Natriumkarbonat. Efter Anordn. 6. Decbr. 1901. Vinteren 1913—14. Eksamens 1. Del. 144 Universitetet 1913—1914. Eksamens 2. Del. Zoologi: Forelagte 4 Kranier (Macacus, Cebus, Hapale og Lemur) bestemmes paa Grundlag af en beskrivende Sammenligning af Tandfor- holdene og de vigtigste Træk i Kraniebygningen. Botanik: De 2 medfølgende Planter (Crassula lactea og Cuphea platy- centra) beskrives og der gøres saa vidt muligt Rede for deres Plads i Sy- stemet. Geografi: De fremherskende danske Terrænformer og deres vigtigste geografiske Forhold. Sommeren 1914. Eksamens 1. Del. Fysik: 1. Om Anvendelse af polariseret Lys. 2. Om Varmeledning. Kemi: Praktisk Prøve (8 Timer) for 5 Kandidater: Analyse af føl- gende Blandinger: 1. Kaliumtinklorid, Blyilte og Magniumkarbonat. '2. Bismuthvlnitrat, Natriumnitrat og Ferrosulfat. 3. Merkuridklorid, Ferrosulfat og Kalciumkarbonat. 1. Kadmiumkarbonat, Baryumfosfat og Zinkilte. 5. Kaliumtinklorid. Ferrosulfat og Manganosulfat. Eksamens 2. Del. Zoologi: Horeorganets Bygning hos Hvirveldyrene. Geografi: Der ønskes en Fremstilling af Grundtrækkene i Austral- landets Klima og Plantegeografi. Geologi: Der ønskes en Oversigt over de kambriske Dannelser paa Bornholm. Medfølgende Forsteninger (Pavadoxides, Hvolithus, Olenus, Orthis og Peltura) bestemmes til Slægt og henføres til deres respektive Afdelinger af Formationsrækker. Botanik: De to medfølgende Planter (Centranthus ruber og Viscaria viscosa) beskrives, og der gøres saa vidt muligt Rede for deres Plads i Systemet. Specialet (Zoologi): Der ønskes en Fremstilling af de Grundtræk i Copepoderues Bygning, paa hvilke Giesbrechts systematiske Hovedindde- linger er baserede. 8. Magisterkonferenser. et. Ved det filosofiske Fakultet. September 1913. En Kandidat, der i Marts 1913 paabegyndte en Ma- gisterkonferens i Filosofi, opnaaede efter Besvarelsen af de mindre skriftlige Opgaver ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven, men derimod til at indstille sig paany med Bevarelse af den store skriftlige Opgave. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/3—16/4 1913): En kritisk Frem- stilling af H. Helmholtz's »Die Lehre von den Tonempfindungen« og af de senere gjorte Fremskridt paa Musikæstetikens Omraade. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Begrebet Vilje (27/o 1913). 2) En Sammenligning mellem Leibnitz og Kant (29/<) 1913). 3) Forholdet mellem individuel og social Etik (3% 1913). 14/io 1913. Cand. philos. Alexander Johannesson (1907). Admissus. Fag: Tysk. Censorer: Professor H. Møller og Docent Chr. Sarauw. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (26/5—7/7 1913): Den tredje »Verden« i Schillers Drama. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn og uden Hjælpemidler- 1) Merigarto V. 37—82 (Denkmåler3, I, S. 94 ff.) oversættes og kommen- teres (22/9 1913). 2) Grundtrækkene af Hebels Dialekt (23/9 1913). 3) Hans Sachs [paa Tysk] (25/g 1913). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Fr. v. Hardenberg (Novalis) [paa Tysk] (7/10 1913). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): F. G. Klopstock [paa Dansk] (10/io 1913). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Schillers Don Carlos, Akt III, Scene 10, oversættes og fortolkes, saa vidt Tiden rækker (14/i0 1913). Oktober 1913. En Kandidat, der i Maj 1913 havde paabegyndt en Ma- gisterkonferens i nordisk Filologi, blev efter Udfaldet af den mundtlige Prøve ved Eksamination af Censorerne og Eksaminatorerne, Professorerne Finnur Jonsson, Verner Dahlerup og Vilh. Andersen, erklæret for non admissus, hvorimod det tillodes ham at indstille sig paany med Bevarelse af den store skriftlige Opgave. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/5—^/e 1913): En Undersø- gelse af de i de ældste Helgenkvad og de ældre Rimer forekommende Ords Lyd og Bøjningsformer, samt en Paavisning af. hvorledes ægte islandske Ord i samme Digtning er blevet ændrede ved dansk Paavirkning. Kandidaten behøver kun at tage Hensyn til de udgivne Rimer. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Håkonardråpa af Hallfrædr V. 18 (Carmina Norroena S. 40—41) oversættes og tolkes (r,/i0 1913). 2) Principperne for Dannelsen af de nordiske Personnavne fra urnordisk Tid til Middelalderens Slutning (' l0 1913). 3) Hvilken Paavirkning har den islandske Litteratur i det 19. Aarhurdrede mod- taget fra de øvrige nordiske Litteraturei? (8/10 1913). December 1913. En Kandidat, der i November 1913 paabegyndte en Magisterkonferens i nordisk Filologi, opgav efter Besvarelsen af den ham til skriftlig Besvarelse hjemme (1/i1-—13 l2 1913) givne Opgave: Sprog og Stil i Grundtvigs Salmedigtning, med særligt Hensyn til Forholdet til Kilderne, paa Grund af Sygdom at fortsætte Prøven. Januar 1914. En Kandidat, der i Maj 1913 havde paabegyndt en Ma- gisterkonferens i Fransk uden at bestaa, jfr. Aarb. 1912—13 S. 1129, ind- stillede sig i Oktober 1913 atter til den nævnte Prøve, men opnaaede efter Be- svarelsen af de mindre skriftlige Opgaver ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (l%o—26/n 1913): En litterær og sproglig Vurdering af »Jeu d'Adam«. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler 1) Prose de Sainte Eulalie oversættes og fortolkes (22/x 1914). 2) Futurums- dannelsen i Fransk og Italiensk (23/i 1914). 3) Appréciation du »Génie du christianisme« (24/x 1914). 27/2 1914: Cand. philos. Lauritz Andreas Hanssen (1904). Admissus. Fag: Filosofi. Censorer: Professorerne H. Høffding, K. Kroman og Cl. Wilkens. 19 Universitetets Aarbog. 146 Universitetet 1913—1914. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/n—18/i2 1913): Der ønskes en Fremstilling af Fichtes specielle Pligtlære (se Sittenlehre 1798, 3. Haupt- stiick, 2. og 3. Absclmitt), dels i dens Sammenhæng med hans eget etiske Princip, dels i Sammenligning med den paa Velfærdsprincippet begrundede Pligtlære. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) En Karakteristik af Hovedretningerne i det 19. Aarhundredes Filosofi i deres Forhold til Kant (3l/i 1914). 2) De forskellige Omverdensopfattelser (5/2 1914). 3) Instinkt og Vane (7/2 1914). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prove ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Statens etiske Betydning med Henblik til mo- derne Teorier (20/2 1914). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Begrebet Vilje (25/2 1914). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Comte (27/2 1914). 17/3 1914. Cand. philos. Andrea Kirstine Gad (1906). Admissa. Fag: Engelsk. Censorer: Professorerne O. Jespersen og V. Vedel og Docent N. Bøg- holm. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (4/n—V12 1913): Efter en Definition af, hvad der forstaas ved Romantik i engelsk Litteraturhistorie, behandles særligt Wordsworths Forhold til Romantiken. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) De middelengelske lange Vokalers Udvikling i Nyengelsk (20/2 1914). 2) A Character-sketch of the Chief Persons in »Tom Jones« (21/2 1914). 3) Beowulf 791—818 oversættes med Kommentar (24/2 1914). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Romanticism in Shakespeare's »Midsummer Night's Dream« (12/3 1914). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): London og Londonnere i engelsk Litteratur (14/3 1914). 3) (med G Timers Forberedelses- tid): Chaucer's Canterbury Tales B. L. 1713 ff., oversættes og kommen- teres, saa langt Tiden rækker (17/3 1914). 24/g 1914: Cand. philos. Emmanuel Lorentz Larsen (1883). Admissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne J. Paludan, Cl. Wilkens og Vald. Vedel. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (1/11—13/12 1913): De ideale Kvindetyper hos Chaucer, æstetisk og litteraturhistorisk belyste. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) De græske Tragikere (25/2 1914). 2) Oversigt over Vekselvirkningen mellem engelsk og tysk Litteratur i Goethes Tidsalder (26/2 1914). 3) Hvori bestaar det nye med Hensyn til digterisk Form, og Stil ved Stjernhielms »Hercules«? [Tekst vedlagt] (27/2 1914). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Det franske Dramas Indflydelse i Danmark i det 19. Aarhundrede (18/3 1914). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): George Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 147 Eliots »Adam Bede« og den sociale Roman i England (21/3 1914). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Forskellen mellem Digterens og Skuespillerens Fantasi (24/3 1914). 24/3 1914. Cand. pliilos. Carl Gad (1908). Admisslis. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Censorer: Professorerne J. Paludan, Cl. Wilkens og Vald Vedel. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (x/n—13/12 1913): Om Forholdet mellem den moraliserende Essay- og Tidsskriftlitteratur og den psykologiske Roman i det 18. Aarhundrede. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) De græske Tragikere (25/2 1914). 2) Oversigt over Vekselvirkningen mellem engelsk og tysk Litteratur i Goethes Tidsalder (26/2 1914). 3) Hvori bestaar det nye med Hensyn til digterisk Form og Stil ved Stjernhielms »Hercules«? [Tekst vedlagt] (27/2 1914). Opgaverne til de af Kandidaten med Censorernes Samtykke i Stedet for mundtlig Prøve ved Eksamination holdte Forelæsninger var: 1) (med 8 Dages Forberedelsestid): Voltaires og Rousseaus Indflydelse paa dansk og svensk Litteratur (18/3 1914). 2) (med 2 Dages Forberedelsestid): Litterær, historisk Belysning af Grundtankerne i Grillparzers Sappho (21/3 1914). 3) (med 6 Timers Forberedelsestid): Forskellen mellem Parodi og Travesti belyst ved litterære Eksempler (24/3 1914). April 1914. En Kandidat, der i Marts 1913 havde paabegyndt en Ma- gisterkonferens i Filosofi, jfr. ovenfor S. 144, indstillede sig i April 1914 atter til den nævnte Prøve med Bevarelse af den samme Sted angivne store skriftlige Opgave, men opnaaede efter Besvarelsen af de mindre skriftlige Opgaver ikke af Censorerne, Professorerne Harald Høffding, K. Kroman og Cl. Wilkens, Tilladelse til at fortsætte Prøven. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: 1) Tænkningens Psykologi (27/4 1914). 2) Begrebet Erfaring hos Kant (-9/4 1914). 3) En Sammenligning mellem Epikuræernes og Stoikernes Etik (30/4 1914). 12/6 1914. Cand. philos. Jakob Johannesson (1908). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Censorer: Professorerne Finnur Jonsson, Verner Dahleruf og 1 ilh. Andersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/5—24/6 1913): En Undersøgelse af de i de ældste Helgenkvad og de ældre Rimer forekommende Ords Lyd- og Bøjningsformer samt en Paavisning af, hvorledes ægte islandske Ord i samme Digtning er bleven ændrede ved dansk Paavirkning. Kandidaten behøver kun at tage Hensyn til de udgivne Rimer. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidlei. 1) Håvamål V. 130—37 (Bugges Tælling), oversættes og tolkes (19/5 1914). 2) Brandts gammel-danske Læsebog, S. 66 21—6713, oversættes og tolkes sprog- 148 Universitetet 1913 —1914. ligt og realt (20/5 1914). 3) Med hvilken Ret kan der tales om en nordisk Renaissance omkring Aar 1800? (22/5 1914). Mundtlig Prove ved Eksamination (12/6 1914): 1) Stockholmer Homilie- bog, S. 4 2;}—5 12, 2) Gutalag, af bryllaupum. 3) Skandinavisme i nordisk Litteratur. (3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1010 1913. Cand. philos. Nicolaus Herman Albert Måring (1901). Admissus. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne E. Biilmann, Martin Knud- sen, Niels Nielsen, Elis Stromgren og Poul Heegaard. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (l4/s—2eU 1913): Der ønskes en Fremstilling af de Metoder, man har anvendt til Bestemmelse af luft- formige Legemers Brydningsforhold og en kritisk Vurdering af den Nøjagtig- hed, hvormed Brydningsforholdets Overskud over 1 samt Farvespredningen kan ventes at være bestemt. Til Støtte for og Prøvning af denne Vurdering udføres der en Række Maalinger med en Interferensfraktor. Endvidere ønskes der givet en Fremstilling af de vigtigste teoretiske Resultater, der er vundne paa Grundlag af de foretagne Bestemmelser af luftformige Legemers Brydningsforhold. Praktisk Prøve i Fysik I: Termoelementets Justering (23/9 1913, 8 Timer). Praktisk Prøve i Fysik II: Varmestraalingskoefficienten for Kønrøg søges bestemt i absolut Maal, idet den udstraalende Flade har Tempera- turen mellem 50° og 60° og den modtagende Flade Stuetemperatur. Newtons og Stefans Udstraalingslove prøves ved de vundne Resultater. De fornødne Justeringer foretages af det til Maaling af Sølvpladens Tem- peratur anvendte Sølvkonstantan Termoelement. Der afgives et Skøn over den Nøjagtighed, hvorved Varmeudstraalingskoefficienten kan ventes at være bestemt 1913, 8 Timer). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik I: 1. Bestem Spidskanten paa Polarfladen (Indhyllings- fladen for Normalplanerne) til Skruelinien x = acos t, y = asin t, z = bt. 2. En materiel Partikel M (Masse 1), der er bundet til at bevæge sig i et plant retvinklet Koordinatsystems Plan, tiltrækkes af et Punkt A med en Kraft, der er ligefrem proportional med Afstanden. Bestem M's Bane, naar A bevæger sig med den konstante Hastighed ak paa den rette Linie y = a\ M befinder sig i Begyndelsespunktet uden Hastighed i det Øjeblik, A passerer Y-Aksen, og Tiltrækningskraften i det paagældende Øjeblik er k2 a. Vis, at Kraften under hele Bevægelsen er konstant (27/9 1913). Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 149 Matematik II: 1. Find Værdien af det bestemte Integral ri2 y a2 cos2 x b2 sin2 x \ c2 cos2 x + d2 sin2 x( x' hvor a, b, c og d er reelle, indbyrdes forskellige Konstanter. d2 y 2. Vis, at den homogene, lineære Differentialligning (2 x + 1) + (4 x — 2) — 8 y = 0 har et partikulært Integral af Formen eax, hvor dx a er en Konstant, og find dernæst denne Lignings fuldstændige Integral (29/9 1913). Fysik: Beregn en magnetisk Plades Potential og benyt det fundne Udtryk til at bevise Maxwells Sætning. Anfør et Eksempel paa denne Sæt- nings Anvendelse (30/9 1913). Praktisk Prøve i Kemi: En Blanding af Antimonylklorid, Kalcium- karbonat og Natriumklorid (4/x0 1913, 8 Timer). 21/n 1913. Cand. philos. Johannes Fischer Petersen (1907). Admissus. Fag: Astronomi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Martin Knudsen, Elis Strømgren, Einar Biilmann, Niels Nielsen og Poul Heegaard. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22/2—7/4 1913): Om Æ-Stjerner. Praktisk Prøve i Kemi: Analyse af en Blanding, der bestod af Kobber- sulfat og Zinkfosfat (6/6 1913, 8 Timer). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Fysik: Om Bestemmelse af elektriske Modstande (10/6 1913). Matematik: 1. Integrer Differentialligningen xz — y — 9æ2 —\ + 37x ^X — 64y = x* (a -f- b log x + c (log x)2V dxz dx7, dy V " / hvor a, 6 og c er givne Konstanter. 2. Paa en vægtløs retlinet Stang er i Punkterne Ax og fastgjort to tunge materielle Partikler (Masser m1 og m2). Stangen svinger som et Pendul om en vandret Akse, som skærer Stangen under en ret Vinkel i Punktet O. Bestem den reducerede Pendullængde, naar A2 — a, O Ax = b (med Ax A2 til positiv Retning), Tyngdens Acceleration = g. Hvor skal O ligge, for at den reducerede Pendullængde skal blive Mini- mum? (13/6 1913). Astronomi: Paa Københavns Observatorium blev der den 2. Juni 1913 anstillet følgende Observation af Komet 1913 a: 0< - M. T. K. AT"" ~ ' llh 3Sm 4(> — 2m 11B. 32 + V4t". 3 Sammenligningsstjernen er: A. G. Bonn 10961. Der ønskes beregnet aapp °g <)app for Kometen samt de parallaktiske Faktorer (l6/6 1913). Praktisk Prøve i Astronomi: Der udføres en Række photometriske Maalinger af variable Stjerner med Observatoriets Zøllnerphotometer (14/io 1913). 150 Universitetet 15)13—1914. 23/j 1914. Cand. philos. Camilla Christiane Marie Langgaard (1908). Admissa. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Martin Knudsen, Niels Nielsen, Poul Heegaard, Elis Strømgren og E. Biilmann. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (27/$—8/n 1913): Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af Konvergenskriterierne for uendelige Rækker for 1890 (da Pringsheims banebrydende Arbejde publiceredes) og tillige en Oversigt over Metoderne til Transformation af Rækker for at fremskynde deres Konvergens. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler: Matematik I: 1. Man skal bestemme Konvergensomraadet for den uendelige Række hvor Eksponenten /> gennemløber alle Primta', og dernæst definere Koeffi- cienterne i den for f(x) erholdte Potensrække som talteoretiske Funk- tioner af Eksponenterne. 2. Bestem det ved Identiteten definerede hele Polynomium fn(x), udled Funktionalligningen fn (x) = (x — 2n + 1) fn - 1 (x) — (ti — 1 )8./'n- 2 (#) tt > 2, og bevis, at de algebraiske Ligninger tn(x) = 0, for n > 0, har lutter reelle Rødder (2/12 1913). Matematik II: 1. Gennem Vinkelspidsen a af en Trekant abc og et Punkt j) lægges en ret Linie; den rette Linie, som er harmonisk forbunden med den med Hensyn til Linierne ab og ac, skærer bc i y. Paa ca og ab bestemmes paa analog Maade Punkterne q og r. Bevis, at p, q og r ligger paa en ret Linie. 2. To Skraaplaner møder hinanden i en vandret Linie L, og har begge Heldningsvinkler 30°. En uelastisk, tung, homogen Cylinder (Masse M, Radius 2 1 3) ruller med vandret Akse ned ad den ene Skraaplan og efter at være stødt mod den anden Skraaplan ruller den op ad denne. I Ud- gangsstillingerne paa det første Skraaplan var Begyndelseshastigheden 0, og Røringsfrembringerens Højde over L var a. Gnidningsmodstanden er tilstrækkelig til at forhindre al Glidning. Hvilken Hastighed har et Punkt af Cylinderens Akse før og efter Stodet? Til hvilken Højde vil Røringsfrembringeren med den anden Skraaplan stige? Hvorledes vil Bevægelsen fortsættes? (5/12 1913). Astronomi: Beregn Højde og Azimut for Lunds Horisont for en Stjerne med D\ [x»e-*] = (- 1 Ye-xfn (x) Rektascension (a) = 14h 19m 27s.3 Deklination (<)) = — 8° 56'.27 i det Øjeblik man har 41' 18m 16s.5 mellemeuropæisk Tid den 20. Marts 1908. Forelæsniuger, Øvelser og Eksaminer. 151 De sfæriske trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b cos c + sin b sin c cos A sin a sin B = sin b sin A sin a cos B — cos b sin c — sin b cos c cos A Femcifret Regning (9/i2 1913). Ved Fakultetets Skrivelse af 3. November 1911 var Kandidaten fri- taget for den kemiske Analyse. 31/3 1914. Cand. pliilos. Olga Andrea Jacobsen (1907). Admissa. Fag: Naturhistorie med Fysiologi som Hovedfag og Dyrefysiologi som Speciale. Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1909 (som 1. Del af Skoleembeds- eksamen). Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. Cristensen, Jul. Petersen, K. Prytz, E. Biilmann, S. P. L. Sørensen, O. T. Christensen. Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt Kobbersulfat* Antimon- ilteklorid, Kaliumsulfat, Kalium- og Natriumklorid (23/12 1 908). Fysik I: Ohms Lov og de dertil knyttede elektriske Enheder (9/i 1909). Fysik II: Dampes Dannelse, Tryk og Fortætning (n/i 1909). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne W. Johannsen, H. Junger- sen, C. Raunkiær og Docent A. Krogh. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (11/11—23/i2 1913): Der ønskes en Fremstilling af, hvad der forstaas ved Æggehvidestoffernes specifike dyna- miske Virkning paa Organismen og en Diskussion af de Opfattelser, der har gjort sig gældende med Hensyn til denne Virknings Natur. Praktisk Prøve i Fysiologi (9/t—23h 1914): Der træffes Dispositioner til en Undersøgelse af isolerede Aminosyrers Virkning paa Stofskiftet hos Mennesket. Et enkelt Forsøg ønskes gennemført (Glykokoll). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemidler. Dyrefysiologi: Hæmoglobin og Hæmoglobinforbindelser (21/2 1914). Plantefysiologi: Hvorfra faar de grønne Planter deres Kvælstof? (26/2 1914). Plantefysiologi (eksperimenetl Opgave): Saftspændingen, resp. det osmotiske Tryk i vedlagte Plantedele (Tulipanstængler, Rødbeder) ønskes bedømt (9/3 1914). d. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Den filosofiske Prøve. Ved Skrivelse af 12. November 1913 tillod Ministeriet i Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling af 18. Oktober en Lærer N. N. at indstille sig til Filosofikum umiddelbart efter at have bestaaet Studentereksamen i Sommeren 1914 for ældre Privatister under Forudsætning af, at vedkommende filosofiske Professor var villig til at eksaminere ham til dette Tidspunkt. Under 24. November 1913 afslog Fakultetet 2 Ansøgninger fra 2 Lærere, begge Studenter fra Sommeren 1913, om af Hensyn til, at de var blevet Studenter i en senere Alder end sædvanligt, at maatte indstille sig til den filo- 152 Universitetet 1913 — 1914. sofiske Prøve i .Januar 1914. Et tilsvarende Andragende fra en 3die Lærer blev efter Fakultetets Indstilling afslaaet af Ministeriet under 25. s. M. Under 24. November 1913 afslog Fakultetet et Andragende fra en Stud. jur. N. N. fra 1913 om at maatte indstille sig til Filosofikum i April eventuelt i Februar 1914, da han agtede at indstille sig til juridisk Eksamens 1ste Del i Sommeren 1914. Et tilsvarende Andragende blev derimod under 19. s. M. bevilget under Hensyn til, at Ansøgeren først i en sen Alder havde paabegyndt Studierne. I Henhold til den ved Ministeriets Skrivelse af 27. April 1886 givne Bemyndigelse for Fakultetet, jfr. Aarbog 1885—86 S. 49, blev det tilladt 14 Studenter fra 1913 paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste at indstille sig til Prøven i Marts eller April 1914. Samme Tilladelse blev af Fakultetet desuden givet en Student, som havde faaet Ansættelse fra 1. Maj paa en Fabrik i Dresden og en Student, som agtede at gaa paa Købmandsskole i Aachen. En Stud. med. fra 1912 lik Fakultetets Tilladelse til at indstille sig til Prøven i April 1914, fordi han havde taget lægevidenskabelig Forberedelses- eksamen i Januar og saaledes hindredes i at tage Filosofikum den Gang. I Henhold til den anførte Bemyndigelse for Fakultetet blev det end- videre tilladt 4 Studenter fra Januar 1914 at indstille sig til Prøven i Som- meren 1914. 2. Forelæsninger og Øvelser under det teologiske Fakultet. Efter et Andragende fra det teologiske Studenterraad bestemte Fa- kultetet under 6. December 1913, at den mundtlige Del af teologisk Em- bedseksamen efter frit Valg skal kunne tages enten paa een Dag eller paa to ikke umiddelbart paa hinanden følgende Dage. Ved Skrivelse af 5. Maj 1914 bifaldt Ministeriet efter Fakultetets Indstilling, at Stud. theol. Louis Carl Albert Fyrwald fritoges for at aflægge den i Bekendtgørelsen af 8. November 1858 omhandlede Prøve i Hebraisk, da han for den kgl. videnskabelige Eksamenskommission i Berlin i dette Fag havde aflagt en Prøve, hvortil Fordringerne efter det teologiske Fakultets Formening i hvert Fald fuldtud ækvivalerede de ved Universitetet her stil- lede Krav, samt endvidere at han indenfor det gamle Testamentes Exegese som Maksimumsfag i Stedet for 50 Psalmer og 25 Kapitler anden digterisk Litteratur, saaledes som anordnet ved Ministeriets Bekendtgørelse af 30. Juni 1910, opgav 100 Psalmer. Ved Skrivelse af 28. Oktober 1913 meddelte Ministeriet, at det havde tilladt en teologisk Kandidat fra Juni s. A. at aflægge de praktiske Prøver i Begyndelsen af December s. A., hvis der til den Tid forelaa Attest for, at han inden Prøvernes Aflæggelse havde øvet sig i Prædiken og Katekisation. Ved Skrivelse af 4., 6. og 9. Maj 1914 meddelte Ministeriet, at det havde tilladt 4 teologiske Kandidater at indstille sig til de praktiske Prøver, uanset at de 2 slet ikke — og de andre 2 ikke et fuldt halvt Aar — havde fulgt Pastoralseminariets Undervisning. I Anledning af et af det teologiske og det filosofiske Fakultet med An- befaling til Konsistoriums Afgørelse indsendt Andragende fra en Gymnasie- elev om Tilladelse til at indstille sig til Tillægsprøven i Græsk samtidig med Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 153 Studentereksamen tilskrev Konsistorium 18. Maj 1914 de nævnte Fakulteter, at der formentlig intet vilde være til Hinder for, at Fakulteterne selv imøde- kom Andragendet. 3. Forelæsninger og Øvelser under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Kgl. Anordning af 1. December 1913 om hidretningen af den statsviden- skabelige Eksamen ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet med nogle dertil knyttede Bestemmelser. Under 18. Juni 1913 modtog Konsistorium fra Fakultetet: 1) Udkast til Anordning om Indretningen af den statsvidenskabelige Eksamen ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet; 2) nogle af de statsvidenskabelige Professorer udarbejdede Motiver til dette Udkast; 3) Udkast, dels til Anordning om Tillæg til kgl. Anordning Nr. 178 af 1. December 1902 om Indretningen af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet, dels til Bekendtgørelse, indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelsen af denne Anordning. Fakultetet udtalte i sin Følgeskrivelse, at det kunde tiltræde de stats- videnskabelige Professorers Motivering ogsaa for saa vidt angaar den ved de under 3) omhandlede Udkast indførte Adgang for statsvidenskabelige Kandidater til ved en Tillægseksamen at blive candidati juris, og indstillede, at de ommeldte Udkast blev forsynede med fornøden Stadfæstelse. Konsistorium fremsendte 27. s. M. Fakultetets Indstilling til Ministe- riet med sin Tilslutning og under 1. December 1913 blev der derefter udstedt de nedenfor aftrykte to kongelige Anordninger samt en ministeriel Bekendt- gørelse, alle i Overensstemmelse med Fakultetets Forslag. Den ovenfor- nævnte Motivering fra de statsvidenskabelige Professorer er ligeledes aftrykt nedenfor. Kgl. Anordning af 7. December 1913 om Indretningen af den statsvidenskabe- lige Eksamen ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. § I- Den, der har bestaaet statsvidenskabelig Eksamen i Overensstemmelse med de nedenfor fastsatte Regler, betegnes som Kandidat i Statsvidenskab og har den i Bekendtgørelse af 10. Juni 1851 § 5, første Punktum, statsviden- skabelige Kandidater indrømmede Adgang til saadanne Embeder i og under de forskellige Ministerier, med Hensyn til hvilke den af ham erhvervede juridiske Kundskab maa anses for fyldestgørende, herunder dog ikke medregnet Embeder, for hvis Opnaaelse fuldstændig juridisk Embedseksamen er gjort til Betingelse, ej heller Retsskriverembeder og Sagførerstillinger. Fremdeles giver denne Eksamen dem, der have erholdt første Karakter, Adgang til at erhverve akademiske Grader. § 2. Den statsvidenskabelige Eksamen bestaar af to Dele, 1ste og 2den Del. Betingelserne for at indstille sig til Eksamen er de samme som hidtil i Henhold til Plakat af 10. August 1848. Den, der indstiller sig til Eksamens 1ste Del, Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetet 1913—1914. maa fremlægge Bevis for regelmæssigt og stadigt at have deltaget i et Kursus i Bogholderi paa mindst GO Timer paa Statistisk Laboratorium eller ved en statsunderstøttet Handelsskole. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fa- kultetet dog dispensere herfra. Den, der vil underkaste sig Eksamens 2den Del, maa fremlægge Attest fra vedkommende Professor for regelmæssigt og stadigt at have deltaget i »Statistisk Laboratoriums Øvelser i det nedenfor angivne Omfang. Begge Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Hver Del kan tages om for sig. Dog kan ingen, der har enten fuldendt eller paabegvndt nogen Del af Eksamen, indstille sig paa ny til denne Del før efter et Aars Forløb, med mindre der, hvor vedkommendes Eksamen er bleven afbrudt ved Sygdom eller iovrigt under ganske særlige Omstændigheder, er givet Dispen- sation herfra af Fakultetet. § 3. 1. Del omfatter folgende Fag: 1) Nationaløkonomiens Teori og Politik i Hovedtræk, 2) Danmarks Statistik, 3) dansk borgerlig Ret i Oversigt med noget mere indgaaende Kendskab til enkelte Afsnit efter Fakultetets nærmere Anvisning, 4) den nyere Tids politiske Historie. Der afholdes saavel en skriftlig som en mundtlig Prøve. Ved den skrift- lige Prøve gives en Opgave i Nationaløkonomi og en Opgave i dansk borgerlig Ret. Til Besvarelsen af disse Opgaver indrømmes en Tid af 4 Timer til hver. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, for saa vidt han ved Be- dømmelsen af de skriftlige Opgaver er funden tilstrækkelig forberedt og mo- den, omfatter de i 1. Stykke nævnte 4 Fag. Karaktererne for de skriftlige Udarbejdelser sammenregnes med Ka- raktererne for den mundtlige Prøve i samme Fag til 1 Karakter for hvert af disse. For hvert af do andre to Fag gives ved den mundtlige Prøve 1 Ka- rakter. lait gives saaledes 4 Karakterer. Karakterberegningen foregaar efter de i Bekendtgørelse af 4. December 1902 om de juridiske Eksaminer II A., 1. membrum, givne Regler. Den, som ikke opnaar mindst 38 Points, eller som i et Fag faar Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 4. 2. Del omfatter følgende Fag: 1) Nationaløkonomiens Teori, 2) National- økonomiens Politik, 3) Finansvidenskab (derunder dansk Stats- og kommunal Finansstatistik), 4) Statistik, 5) Sociologi med Kendskab til Statsteoriernes Historie, G) dansk Statsforfatningsret med Kendskab til fremmed Stats- forfatningsret, 7) dansk Statsforvaltningsret (derunder et Omrids af Nærings- retten), 8) Folkeret. Kandidaten maa efter Samraad med Fakultetets Lærere i de paagæl- dende Fag i sit petitum som Speciale opgive et større Afsnit indenfor National- økonomiens Teori eller Politik eller indenfor Statistiken; han maa i dette Speciale have læst de af Fakultetet for hvert enkelt Afsnit anviste Bøger og godtgøre et indgaaende Kendskab til herhen hørende dansk Lovgivning og Statistik. Vanger Kandidaten et Speciale indenfor Nationaløkonomiens Teori eller Politik, maa han derhos have læst et eller flere udenlandske Systemværker efter Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 15r> Samraad med Fakultetets Lærere; vælger han et Speciale indenfor Statistiken (herunder Forsikringsvidenskab), maa han godtgøre et særligt Kendskab til Statistikens Teori og Sandsynlighedsregning og have gjort sig bekendt med nogle Værker af fremragende statistiske Forfattere efter Fakultetets nærmere Anvisning. Kandidaten maa derhos endelig — uden Hensyn til Valg af Speciale — regelmæssig have deltaget i Statistisk Laboratoriums Øvelser 2 Gange ugentlig, 3 Timer hver Gang, i to Halvaar (60 Øvelser å 3 Timer); falder det af ham valgte Speciale indenfor Statistiken. udstrækkes Øvelsestallet fra 60 til 100. De under Øvelserne udførte Arbejder kommer i Betragtning ved Eks- amensbedømmelsen i Overensstemmelse med Reglerne i § 6. § 5- 2. Del bestaar af en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives en Opgave i Nationaløkonomiens Teori, en i Nationaløkonomiens Politik eller i Finansvidenskab samt en i et af de juridiske Fag efter Fa- kultetets nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde; til disse Opgavers Besvarelse indrømmes 4 Timer til hver. Endvidere gives en Opgave i Stati- stik, hvortil indrømmes 4 å 6 Timer efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. Derhos gives i det af Kandidaten som Speciale valgte Afsnit af National- økonomien eller Statistiken en større skriftlig Opgave til Besvarelse i Labo- ratoriet med Benyttelse af de til Raadighed staaende litterære Hjælpemidler undtagen danske Lære- og Haandbøger eller Kollegiehæfter i det paagældende Fag samt andre af Fakultetet udtrykkeligt udpegede Værker; til Besvarelse indrømmes 8 Timer. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, for saa vidt han ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver er funden tilstrækkeligt forberedt og moden, omfatter de i § 4 1ste Stykke nævnte 8 Fag, for Statistikens Ved- kommende dog kun Statistikens Teori. § 6- For den større skriftlige Opgave i Specialet og for den ved Øvelserne paa Statistisk Laboratorium udviste Flid og Dygtighed gives særskilte Karak- terer, hvorhos de to Karakterer for skriftlige Udarbejdelser i Nationaløko- nomiens Teori og Nationaløkonomiens Politik eller Finansvidenskab sammen- regnes til 1 Karakter. Karaktererne for de skriftlige Udarbejdelser i Statistik og i et af de juridiske Fag sammenregnes med Karaktererne for den mundtlige Prøve i de samme Fag til 1 Karakter for hvert af disse. For hvert af de øvrige Fag gives ved den mundtlige Prøve 1 Karakter. lait gives saaledes 11 Karakterer. Angaaende Karakterberegningen gælder Reglen i § 3 sidste Stykke. § 7. Ved Afslutningen af den statsvidenskabelige Eksamen gives følgende Hovedkarakterer: »Laudabilis et quidem egregie«, hvortil fordres, at Karaktererne til 1. Del, sammenlagte med dem til 2. Del, tilsammen udgør mindst en Talværdi af 221; »Laudabilis«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 176; 156 Universitetet 1913— 1914. »Haud illaudabilis I mi gradus«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 156, og »Haud illaudabilis Udi gradus«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 121. Den, som ikke opnaar mindst 121 Points, eller som i et Fag faar Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 8. Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedseksamen efter Anord- ning af 1. December 1902 med Hovedkarakter »Laudabilis«, kan blive Kandi- dat i Statsvidenskab ved at tage en Tillægseksamen i de i § -i under Nr. 1—4 nævnte Fag. Fordringerne i de enkelte Fag er de samme som ved den stats- videnskabelige Eksamens 2. Del, dog at den mundtlige Prøve i Statistik omfatter saavel Danmarks Statistik som Statistikens Teori. Den, der vil underkaste sig Eksamen, maa i Overensstemmelse med Reglen i § 2 fremlægge Bevis for Uddannelse i Bogholderi saavel som for Deltagelse i Statistisk Laboratoriums Øvelser i det krævede Omfang. Eksamen er delt i en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives de samme Opgaver som ved statsvidenskabelig Eksamens 2. Del, dog med Undtagelse af den juridiske Opgave. Den mundtlige Prøve omfatter de i 1. Stykke nævnte Fag. Karakteren for den skriftlige Udarbejdelse i Statistik sainmenregnes med Karakteren for den mundtlige Prøve i Statisti- kens Teori til 1 Karakter. For den mundtlige Prøve i Danmarks Statistik gives 1 Karakter, løvrigt. finder med Hensyn til Karaktergivningen Reg- lerne i § 6 tilsvarende Anvendelse. Som Hovedkarakter kan opnaas: »Laudabilis et quidem egregie«, naar alle 8 Karakterer tilsammen ud- gør en Talværdi af mindst 118; »Laudabilis«, naar de tilsammen udgør en Talværdi af mindst 96; »Haud illaudabilis Imi gradus«, naar de tilsammen udgør en Talværdi af mindst 83. Den, som ikke opnaar mindst 83 Points eller i et Fag faar Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 9- De statsvidenskabelige Censorer medvirker efter de hidtil gældende Regler. § 10. Den, der indstiller sig til statsvidenskabelig Eksamens 1. Del, har at er- lægge en Kendelse af 8 Kr. For at indstille sig til Eksamens 2. Del erlægges en Kendelse af 16 Kr. Disse Kendelser fordeles lige mellem henholdsvis Univer- sitetets Kasse, Dekanus, Notarius og Universitetsped ellerne. Den juridiske Kandidat, der indstiller sig til Tillægseksamen, erlægger en Kendelse af 16 Kr., som fordeles i samme Forhold. § n. Hvor ikke andet i denne Anordning er bestemt, har det fremdeles sit For- blivende ved de hidtil gældende almindelige Regler for Embedseksaminer og de særlige Regler for de under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet hørende Eksaminer. § 12. 1. Del af statsvidenskabelig Eksamen efter nærværende Anordning Forelæsninger, Øvelser og Eksamaner. 157 afholdes første Gang i Vinteren 1913—14, 2. Del af nævnte Eksamen saavel som den i § 8 omhandlede Tillægseksamen første Gang i Vinteren 1914—15. De Kandidater, der maatte indstille sig til statsvidenskabelig Eksamens 1. Del i Vinteren 1913—14 og Sommeren 1914, behøver ikke at præstere det i § 2 omtalte Bevis for Deltagelse i et Kursus i Bogholderi, førend de ind- stille sig til 2. Del. Statsvidenskabelig Eksamen i sin hidtilværende Skikkelse saavel som den i kgl. Anordning af 5. Februar 1910 § 6 omhandlede Tillægseksamen afholdes sidste Gang i Sommeren 1917. Dog kan Kandidater, der enten inden disse Frister har bestaaet de nævnte Eksaminer uden at opnaa Hovedkarak- teren Laudabilis, eller som ved Sygdom eller lignende Forhold har være hin- drede i at underkaste sig dem, af Fakultetet erholde Tilladelse til at indstille sig til dem indtil et Aar efter Fristens Udløb. § 13. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til at træffe de Bestemmelser, der iøvrigt maatte være nødvendige til Gennemførelsen af denne Anordning. De statsvidenskabelige Professorers Motiver. Undertegnede statsvidenskabelige Professorer tillader os herved at forelægge et Udkast til en ny Ordning af den statsvidenskabelige Eksamen. Det har allerede længe været os bekendt, at de Studerende har følt Vanskelig- hed ved at overkomme hele det til den statsvidenskabelige Eksamen hørende Stof ved en samlet Eksamen. Man har vel søgt at lette dem ved, i Modsætning til, hvad der tidligere har været Tilfældet, at fordele Eksaminationen i de for- skellige Fag paa 2 Dage. Men selve Stoffet er jo ikke derved blevet formindsket, og Ønsket om at faa dette delt har nu fundet Udtryk i en Henvendelse til Fa- kultetet fra «Socialøkonomisk Samfund« om at ville tage en Deling af den statsvidenskabelige Eksamen i en første og anden Del under Overvejelse. Det er ikke udan Betænkelighed, vi er gaaet med til en saadan Deling, idet vi har været klare over, at man derved bryder den Enhed, de forskellige Fag hidtil har udgjort. Naar vi ikke desto mindre har udarbejdet det ved- lagte Forslag om en Deling af Eksamen, som vi efter Samraad med de stats- videnskabelige Censorer hermed anbefaler til Gennemførelse, er det, fordi vi har set det berettigede i, at der paa en eller anden Maade finder en Aflast- ning Sted i det stadig opsvulmende Hukommelsesstof. Yderligere kommer hertil, at Overgangen fra den bundne Skoleundervisning til den frie Univer- sitetsundervisning vil blive mindre brat, om man indfører en 1. Del i Lighed med, hvad sket er ved de fleste andre Fakulteter, for ikke at tale om, at den studerende derved opnaar at faa at vide, allerede 2 å 2% Aar efter Studenter- eksamen, om han har grebet Studiet rigtigt an, og om han egner sig for at studere; dette sidste er blevet saa meget mere nødvendigt, som Studenter- eksamen jo ikke mere er en Forberedelsesprøve til Universitetets Undervis- ning, men et Bevis for at være i Besiddelse af en vis Almendannelse. Det har været stærk Tvivl underkastet, hvilken Delingslinie man skulde anlægge. Den valgte er en saadan, at 1. Dels Fagene fortrinsvis er Hukom- melsesfag, idet man har taget Hensyn til den unge Alder, Kandidaten da sæd vanlig vil have. Vi har paa dette Punkt kunnet følge Socialøkonomisk Sam- funds Henstilling, om end med store Betænkeligheder for »Danmarks Stati- 158 Universitetet 1913—1914. stiks« N edkommende; vi finder det forkasteligt, om Konsekvensen af, at dette Fag henlægges til 1. Del, skulde blive, at Studénten derpaa helt og ganske lagde dette Fag paa Hylden, og vi har ment noget at kunne modvirke en saa- dan Konsekvens ved, i Modsætning til Socialøkonomisk Samfunds Andra- gende, at bibeholde en skriftlig Opgave i Statistik ved Eksamens 2den Del, Studenten vil derved være nodt til at følge med de nye Tabelværker etc., som udkommer, efter at han har taget 1. Del. En Eksamensopgave i Stati- stik viser maaske ikke Eksaminandens »Evne til at udarbejde en statistisk Afhandling«, men den viser dog, hvor godt Eksaminanden kender den fore- liggende trykte Statistik. \ i har kunnet slutte os til, at Sociologi udskilles som et selvstændigt Fag, medens fremmed Statsforfatningsret, der hidtil sammen med Socio- logi har dannet Faget: Statsvidenskabelig Encyklopædi, henlægges, ikke til Politisk Historie, men til Dansk Statsforfatningsret; det hører naturligst hjemme her, og Professor Berlin har allerede holdt Forelæsninger herover. Faget: Politisk Historie er i Tidernes Lob stadig kommet til at om- fatte et kortere Tidsrum, men er ikke desto mindre svulmet stærkt op. Af- døde Professor Fridericia, der docerede dette Fag, vilde allerede foregaaende Gang statsvidenskabelig Eksamen ændredes, have foreslaaet, at Politisk Hi- storie indskrænkedes til at omfatte Tiden efter 1815, men fik ikke Lejlighed hertil; det var nu efter en Udtalelse af ham hans Ønske, at denne Bestem- melse indfortes. Hans Efterfølger, Professor Aage Friis, til hvem vi har henvendt os, har erklæret, at han ganske vilde rette sig efter afdøde Pro- fessor Fridericias Anskuelser paa dette Punkt. Den største Forandring turde være sket ved, at vi alle har været enige om det ønskelige i, at samtlige statsvidenskabelige Studerende gennemgaar et Kursus i Bogholderi. Vi tvivler ikke om, at et saadant Kursus vil kunne virke befrugtende paa Forstaaelsen af de økonomiske Fag, og at statsviden- skabelige Kandidaters Brugbarhed siden hen i det praktiske Liv derved vil blive betydelig forøget. De Former, hvorunder dette Kursus skal gennem- gaas, har for os været et mere underordnet Spørgsmaal, men vi skal anvise to Veje, man kan gaa. Enten kan det bestemmes, saaledes som her foreslaaet, at den statsvidenskabelige Student selv skaffer sig en saadan Undervisning ved en statsunderstøttet Handelsskole, omfattende et Kursus paa 60 Timer, et Timetal som man har Grund til at tro vilde være fyldestgørende. Det tør antages, at Købmandsskolen vilde være tilbøjelig til at oprette et særligt Hold for statsvidenskabelige Studenter, om disse alle ønsker Undervisningen her, idet den aarlige Tilgang af statsvidenskabelige Studerende efter de se- neste Aars Erfaringer synes at maatte sættes til mindst 20 om Aaret. Eller ogsaa vil en saadan Undervisning kunne meddeles paa L'niversitetet (La- boratoriet) af en dertil ansat bogholderikyndig Assistent. —- Naar vi har foreslaaet, at Fakultetet skal kunne dispensere fra denne Bestemmelse, er det sket med Henblik paa, at undertiden Folk i saadanne praktiske Livs- stillinger, som forudsætter et ret indgaaende Kendskab til Bogholderi, ind- stiller sig til statsvidenskabelig Eksamen. Hvad de enkelte Paragrafer angaar, skal vi bemærke følgende: ad § 1. Som i Anord. af 5. Febr. 1910 § I med Undtagelse af, at sidste Stykke er bortfaldet. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 159 ad § 2. Af væsentlig samme Indhold som bemeldte Anordnings § 2, sidste Stykke, dog med tilføjende Bestemmelser om Delingen af Eksamen og om Kursus i Bogholderi. Desuden er tilføjet Bestemmelse om, at ingen Del af Eksamen kan tages om før efter et Aars Forløb; vi har anset en saadan Bestemmelse som hensigtsmæssig for derved at forhindre lignende Forhold som ved ju- ridisk Embedseksamens 1. Del. ad § 3. Yi vil anse det for formaalstj enligt, at Nationaløkonomi fordres lært i videre Udstrækning allerede ved 1. Del end Tilfældet er ved juridisk Embeds- eksamens 1. Del; vi har ment a1 kunne præcisere dette ved at tilføje Teori og Politik. For de øvrige Fags Vedkommende er der ingen Forandring sket, undtagen for Faget Politisk Historie (se ovenfor). Det foreslaas, at der kræves 38 Points for at have bestaaet Eksamen, altsaa gennemsnitlig 9% Points i hvert Fag. Dette er sket, fordi vi, som ovenfor nævnt, maa opfatte det som et af Formaalene ved en Eksamensdeling paa et nogenlunde tidligt Tidspunkt at underrette Studenten om, hvorvidt han overhovedet egner sig for at studere. ad § 4. Man vil bemærke, foruden at Sociologi er udskilt som et selvstændigt Fag, at den mundtlige Prøve i Statistikens Teori og den skriftlige Prøve i Dan- marks Statistik tilsammen er kaldt: Statistik. 2. og 3. Stykke er væsentlig af samme Indhold som Anord. af 1910 § 3, første og andet Stykke. ad § 5. Yi vil finde det hensigtsmæssigt, at der gives Adgang til en skriftlig Prøve ogsaa i Finansvidenskab; dette kan opnaas ved, at den ene af de øko- nomiske Opgaver gives i Teori, den anden enten i Politik eller Finansviden- skab. ad §§ 6—7. Karakterberegningen er den samme som ved den nu bestaaende Eks- amen, og det samme gælder det samlede Antal Karakterer ved 1. og 2. Del. ad § 8. Det har hidtil været saaledes, at de juridiske Kandidater der indstiller sig til statsvidenskabelig Eksamen, ikke er blevet prøvet i alle Fagene, men kun i Hovedfagene, idet Prøven i politisk Historie og dansk Statsforvaltnings- ret, for disses Vedkommende er faldet bort. Denne Ordning er bibeholdt, kun har man ment ogsaa at kunne se bort fra en Prøve i Sociologi. Til Gen- gæld for Lempelserne har man ment, at der maa kræves, at den, der indstiller sig til en saadan Eksamen, i Forvejen maa have godtgjort sin Modenhed ved et godt Resultat af sin juridiske Eksamen; den samme Betragtning har ført til at sætte Grænsen for »Bestaaet« til 83 (Haud I). Hidtil har statsvidenskabelige Kandidater, der indstillede sig til juri- disk Eksamen, ingen Lettelse faaet af tilsvarende Art; i hoslagte Udkast til Anordning om Tillæg til Kgl. Anordning af 1. December 1902 Nr. 78 samt Udkast til Bekendtgørelse vedrørende denne Anordning er der gjort Forslag til en saadan Ændring, idet man ogsaa for de statsvidenskabelige Kandidaters 160 Universitetet 1913—1914. Vedkommende lmr ment, at en senere juridisk Eksamen kun behøver at om- fatte Hovedfagene. ad § 9. Soru Anordn, af 1910 § 7. ad § 10. Kendelsen ved 1. Del er sat til 8 Kr. som ved juridisk Eksamens 1. Del, Kendelsen for den for Jurister anordnede Tillægseksamen til 16 Kr. løvrigt som den ældre Anordnings § 8. ad § 11. Som Anordn, af 1910 § 9. ad § 12. Da det er os bekendt, at selv ældre Studenter ønsker at tage deres Eks amen efter den live Ordning, har vi foreslaaet, at Ændringen snarest træder i Kralt. Da det vil være umuligt for Kandidater, der indstiller sig til statsviden- skabelig Eksamens første Del i Vinteren 1913—14 at afslutte et Kursus i Bogholderi inden dette Tidspunkt, foreslaas en Udsættelse af Fristen for disses Vedkommende. ad § 13. Som Anordn, af 1910 § 10. Kgl. Anordning af 1. December 1913 om Tillæg til kgl. Anordning Nr. 178 af 1. December 1902 om I udretningen af de. juridiske Eksaminer ved Universi- tetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. § i- Den, der har taget »statsvidenskabelig Eksamen« m'ed Hovedkarak- teren »Laudabilis« efter Anordningerne af 27. December 1904, 5. Februar 1910 eller den under Dags Dato udstedte Anordning, kan blive candidatus juris ved at tage en Tillægseksamen i dansk Civilret, Strafferet og Proces. Denne Tillægseksamen afholdes i Overensstemmelse med de i Anordning af 1. December 1902 § i givne Regler. § 2. Den, der indstiller sig til den i § 1 omhandlede Tillægseksamen, erlægger en Kendelse af 16 Kr., som fordeles lige mellem henholdsvis Universitetets Kasse, Fakultetets juridiske Medlemmer, Notarius og Pedellerne. § 3. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet bemyndiges til efter Fakultetets Indstilling at træffe nærmere Bestemmelser til Gennemførelsen af denne Anordning. Undervisningsministeriets Bekendtgorelse af 1. December 1913 indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af kgl. Anordning af 1. December 1913 om Tillæg til kgl. Anordning Nr. 178 af 1. December 1902 om Indretningen af de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabehge Fakultet. I Henhold til den ved § 13 i allerhøjeste Anordning af 1. December 1913 om Tillæg til kgl. Anordning Nr. 178 af 1. December 1902 om Indretningen af Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. de juridiske Eksaminer ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakul- tet givne Bemvndigelse vil Ministeriet herved have fastsat følgende nærmere Bestemmelser til Anordningens Gennemførelse: § 1- De i Bekendtgørelse Nr. 179 af 4. December 1902 I og II om den fuld- stændige juridiske Embedseksamens 2. Del givne Bestemmelser skulle ogsaa være anvendelige paa den ved kgl. Anordning af 1. December 1913 indførte Tillægseksamen, dog med den Lempelse, at der gives følgende Hovedkarak- terer: »Laudabilis et quidem egregie«, hvortil udfordres, at Karaktererne til- sammen udgør en Talværdi af 132; »Laudabilis«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 105; »Haud illaudabilis primi gradus«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 94. Den, som ikke opnaar mindst 94 Points, eller som i et Fag erholder Nul, anses for umoden. § 2. Den i § 1 omhandlede Tillægseksamen afholdes første Gang i Somme- ren 1914. Hvilket herved bekendtgøres til Efterretning og Iagttagelse for alle Ved- kommende. Under 10. Marts 1914 indsendte Konsistorium en fra det rets- og stats- videnskabelige Fakultet modtaget saalydende Indstilling af 2. s. M. »Ved Ministeriets Skrivelse til det rets- og statsvidenskabelige Fa- kultets Notarius af 29. Januar 1891 blev Honoraret for Førelsen af Protokol- lerne ved de under Fakultetet hørende Eksaminer fastsat til 16 Kr. for hver ordinær Eksamensdag med forholdsmæssig Afkortning for de Dage, der er bestemte til Eksamination af et ringere Antal Eksaminander end det ordinære. Denne Ordning blev ved Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 12. Maj 1908 for statsvidenskabelig Eksamens Vedkommende ændret saaledes, at der tillagdes Protokolføreren et Honorar af 12 Kr. for hver Kandidat, hvilken Ændring var en Følge af Anordning af 27. December 1904 om Indretningen af nævnte Eksamen. Efter at denne Anordning var traadt i Kraft, kunde den ældre Regel ikke længere anses for anvendelig, idet den samlede daglige Eks- aminationstid var bleven en Del kortere end ved de juridiske Eksaminer, hvortil kom, at det store Antal af Eksamensfag havde medført en Fordeling af de enkelte Kandidaters Eksamination paa flere Eksamensdage og saa- ledes gjort det ønskeligt at have en Regel, som var anvendelig uden Hensyn til, hvorledes Fordelingen fandt Sted. Disse Grunde gør sig imidlertid ikke længere gældende efter at statsvidenskabelig Eksamen paany er bleven om- ordnet ved Anordning af 1. December 1913, der navnlig har indført en Deling af Eksamen i Lighed med den, der bestaar ved fuldstændig juridisk Embeds- eksamen. Fremtidig maa statsvidenskabelig Eksamen antages at ville blive afholdt saaledes, at der ved 1. Del eksamineres fire og ved 2. Del to Kan- didater om Dagen, og den samlede daglige Eksaminationstid vil i begge Til- fælde blive paa det nærmeste den samme som ved de juridiske Eksaminer. Under disse Omstændigheder passer Bestemmelsen af 1908 formentlig ikke, og Fakultetet ser da ikke rettere, end at det naturligste vil være at vende Universitetets Aarbog. 21 Universitetet 1913—1914. tilbage til den for 1908 gældende Ordning. Man tillader sig derfor at indstille til det hoje Ministerium, at Honoraret for Førelsen af Protokollen ved stats- videnskabelig Eksamen paany beregnes som fastsat i Ministeriets Skrivelse af 29. Januar 1891, dog saaledes, at den nu gældende Beregningsmaade forbliver i Kraft saa længe og saa vidt Eksamen afholdes i Overensstemmelse med An- ordningen af 27. December 1904.« Ministeriet resolverede derefter under 9. Juni 1914 følgende: »I Anledning af den med D'Hrr. Rektors og Professorers Skrivelse af 10. Marts d. A. (Journal Nr. 134/14) fremsendte Indstilling fra det rets- og stats- videnskabelige Fakultet bifalder Ministeriet herved, efter om Sagen at have brevvekslet med Universitetskvæsturen, at Honoraret for Førelse af Proto- kollen ved den statsvidenskabelige Eksamen fremtidig paany beregnes som fastsat i Ministeriets Skrivelse til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet af 29. Januar 1891, altsaa med 16 Kr. for hver ordinær Eksamensdag med forholdsmæssig Afkortning for de Dage, der er bestemte til Eksamination af et ringere Antal Eksaminander end det ordinære, dog at den ved Ministe- riets Skrivelse til Konsistorium af 12. Maj 1908 fastsatte Beregningsmaade, hvorefter Honoraret udgør 12 Kr. for hver Kandidat, ogsaa fremdeles bliver at anvende, saalænge og saavidt Eksamen afholdes i Overensstemmelse med kgl. Anordning af 27. December 1904.« (i. Den fuldstændige juridiske Embedseksamen. Under 1G. September 1913 tillod Fakultetet en Stud. jur., der havde taget 1. Del i Sommeren 1913, at indstille sig til Eksamens 2. Del i Som- meren 1914 eller Vinteren 1914-—15 efter eget Valg. Under 20. September 1913 gav Fakultetet en Stud. jur., under Hensyn til hans praktiske Virksomhed, Dispensation fra Flidsattester ved Ind- stillingen til Eksamens 1. Del. Under 18. Februar 1914 tillod Fakultetet en Cand. jur., der havde bestaaet Eksamens 2. Del i Vinteren 1913—14 med Karakteren Haud illau- dabilis Udi, at indstille sig igen i Sommeren 1914 under Hensyn til, at han havde misforstaaet den ene Opgaves Ordlyd, samt hans Alder og daarlige økonomiske Forhold. Endvidere blev der af Fakultetet meddelt forskellige Studenter Dis- pensation paa Grund af Sygdom, forestaaende Militærtjeneste eller daarlige økonomiske Forhold fra Reglen om, at ingen, der har enten fuldendt eller paabegyndt 2. Del af Eksamen, kan indstille sig paany før efter et Aars Forløb. y. Statsvidenskabelig Eksamen. Under 5. Februar 1914 tillod Fakultetet en Stud. polit., der paa Grund af Sygdom var blevet afmeldt fra mundtlig Eksamen i Vinteren 1913—14, atter at indstille sig i Sommeren 1914. ()'. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Under 23. Juni 1914 tillod Fakultetet en Exam. jur., der var afmeldt fra Eksamens mundtlige Del i Sommeren 1914, atter at indstille sig i Vinteren 1914—15, under Hensyn til hans Alder og hans Hustrus Sinds- sygdom. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. Under 25. Juni 1914 tillod Fakultetet en Exam. jur. fra Sommeren 1914 atter at indstille sig i Vinteren 1914 15, under Hensyn til hans Syg- dom under skriftlig Eksamen samt hans Alder og vanskelige økonomiske Forhold. Derimod meddelte Fakultetet under 9. Juli 1914 en Exam. jur. fra Sommeren 1914, der ønskede at indstille sig paany i Vinteren 1914—15, at Dispensation ikke kunde gives paa Grund af ufyldestgørende Oplys- ninger. 4. Forelæsninger og Eksaminer under det lægevidenskabelige Fakultet ci. Forhandlinger om Oprettelse af en systematisk Undervisning i Ortopædi for medicinske Studenter og Læger. Under 29. November 1913 tilskrev Sundhedsstyrelsen Justitsministeriet som følger: »Ved de af Sundhedsstyrelsen i Løbet af indeværende Aar i Henhold til Bevilling paa Finanslov 1913/14 foranstaltede Undersøgelser af Personer, som led af Følgerne af Børnelammelse, har det vist sig, at kun faa af disse- Patienter havde været under stadig og tilstrækkelig kyndig Lægetilsyn og Behandling i de første 1 å 2 Aar, efter at Sygdommens akute Stadium var overstaaet ■— en Periode, i hvilken den operative Behandling som Regel maa vente, fordi Lammelsen endnu i væsentlig Grad kan bedres -— og at derfor mange, som oprindelig vilde have haft gode Chancer for at opnaa et tilfredsstillende Resultat, nu led af Kontrakturer og Muskelatrofier af saa gammel Dato og med saa betydelig Misdannelse, at enten Hjælp ikke længere skønnedes mulig eller Udsigt til Udbytte af en rationel Be- handling kun var ringe. Medens de Forhold, hvorunder Lægevirksomhed under landlige For- hold ofte udøves, ganske sikkert har spillet en Rolle for dette uheldige Resultat, er der paa den anden Side heller ikke Tvivl om, at den Omstændig- hed, at Læger og medicinske Studerende her i Landet, ikke som i nogle af vore Nabolande, har Adgang til systematisk Undervisning i Ortopædi, har sin Del af Skylden. Følgen af denne Mangel paa Undervisning er nemlig, at største Delen af de danske Læger næppe har haft Lejlighed til at gøre sig bekendte med den betydelige Udvikling paa dette Omraade, hvilken Mangel er bleven særlig følelig under den hurtig voksende Ud- bredelse, som Børnelammelsen i de senere Aar har faaet her i Landet. Under Hensyn til det anførte skal Sundhedsstyrelsen (Formanden, Næstformanden i Lægeraadet og Konsulent, Dr. med. Th. Madsen) ind- stille, at Justitsministeriet som et Led i Bestræbelserne for at raade Bod paa Børnelammelsens Følger retter en indtrængende Opfordring til Mini- steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om at foranledige, at der, saa snart ske kan, skabes en Mulighed for, at danske medicinske Studerende og Læger kan erholde en systematisk Undervisning i Ortopædi«. I den Anledning anmodede Undervisningsministeriet under 30. De- cember 1913 Konsistorium om at indhente en Erklæring fra det medicinske Fakultet, som derefter under 24. Februar 1914 udtalte sig som følger: 164 Universitetet 1913—1914. »Det synes Fakultetet, at Sundhedsstyrelsens indtrængende Opfordring til netop paa dette Tidspunkt at oprette en systematisk Undervisning i Ortopædi — hvorved altsaa maa forstaas et Docentur i denne Specialitet — hviler paa Forudsætninger, der ikke forekommer Fakultetet at være over- ensstemmende med de faktiske Forhold. Forslaget motiveres med, at saa faa af de Patienter, der lider af Bornelammelsens Folger, har været under tilstrækkelig kyndig Lægetilsyn og Behandling i de første 1—2 Aar efter at Sygdommens akute Stadium er overstaaet, og ved, at man anser mangel- fuld Undervisning ved lTniversitetet i denne Sygdoms Behandling som en væsentlig Aarsag hertil. Fakultetet skal heroverfor gøre opmærksom paa, at der gives en endog meget fyldig og alsidig Undervisning netop i denne Sygdom, idet Studenterne saa vel paa Rigshospitalet som paa Dronning Louises Bornehospital ved de der stedfindende obligatoriske Kurser har Lejlighed til at se Sygdommens første Stadier og indgaaende undervises netop med Hensyn til Betydningen af den mekano-terapeutiske Behand- ling, som i de forste Aar skal institueres for at hindre Udviklingen af Misdannelser. Man skal her indskyde den Bemærkning, at Lægevidenskaben først i de allersidste Aar — samtidig med Sygdommens store epidemiske Udbred- ning — har faaet Ojet op for den store Betydning af den omtalte præven- tive Behandling. Dette forklarer, at maaske adskillige Læger har mangelfuld Kendskab til dette Spørgsmaal, men dette kan selvfølgelig ikke lægges Undervisningen ved Universitetet til Last, og det skønnes heller ikke, at denne Mangel vil kunne afhjælpes ved Udnævnelsen af en Docent i Orto- pædi. Denne vil nemlig først faa de udviklede Misdannelser til Behand- ling, og i disse Misdannelser gives der og har der i over en Menneskealder været givet en tilfredsstillende Undervisning paa de til Universitetet knyt- tede kirurgiske Kliniker. At det altid tager nogen Tid, for en ny Behandlingsmaade af en Syg- dom trænger igennem i hele den praktiserende Lægeverdens Bevidsthed, er en ganske almindelig Erfaring. Det af Sundhedsstyrelsen paaklagede For- hold vil, forekommer det Fakultetet, bedst kunne afhjælpes ved Belæring af Landets Læger ved Foranstaltninger fra Sundhedsstyrelsens Side, f. Eks. ved Cirkulærer og oplysende Smaaskrifter paa lignende Maade som Sund- hedsstyrelsen tidligere er gaaet frem, hvor Talen har været om andre epi- demiske Sygdomme, f. Eks. om Kolera«. Under 18. Juli 1914 tilstillede Ministeriet Konsistorium følgende af Sundhedsstyrelsen til Justitsministeriet afgivne fornyede Udtalelse i Sagen: »Sundhedsstyrelsen (Formanden, Næstformanden i Lægeraadet og Konsulent, Dr. med. Th. Madsen) tillader sig at bemærke, at man ved- blivende maa være af den Formening, at den Undervisning, der gives de Studerende i Ortopædi er ganske sporadisk, og at der derfor vilde være god Grund til at tilvejebringe en systematisk Undervisning i Faget, f. Eks. ved til Universitetet at knytte en speciel ortopædisk Klinik, hvor der kunde drives det nødvendige ortopædiske Studium. Efter den Stilling, det lægevidenskabelige Fakultet har taget til Sagen, skønner Sundhedsstyrelsen imidlertid, at der ikke for Tiden er Mulighed for at fremme denne«. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 165 (i. Andre Sager. I Anledning af et Andragende fra en Stud. med. om at maatte over- føre sine Karakterer i Fysik, mundtlig og praktisk-skriftlig Kemi fra 1. Del af Veterinæreksamen til lægevidenskabelig Embedseksamen meddelte Mi- nisteriet under 14. Oktober 1913, at det bevilgede det ansøgte paa Be- tingelse af, at den paagældende, forinden han indstillede sig til den læge- videnskabelige Embedseksamens 1. Del, præsterede Attest for at have gennemgaaet de obligatoriske Kursus i medico-fysiske Øvelser og Titrer- analyse. Samme Tilladelse gaves under 30. Oktober 1913 en anden medicinsk Studerende. Med Hensyn til fremtidige Tilfælde af denne Art, bemyndigede Mini- steriet under 14. Oktober 1913 Fakultetet til at fritage medicinske Studenter, der har bestaaet 1. Del af Veterinæreksamen for Aflæggelsen af den læge- videnskabelige Forberedelseseksamen, saaledes at deres Karakterer i Fysik og Kemi (praktisk og mundtlig) overføres til Embedseksamen i Overens- stemmelse med Reglerne i kgl. Anordning af 18. November 1912 §§ 2 og 3 paa Betingelse af, at de Studerende ved den lægevidenskabelige Embeds- eksamens 1. Del fremlægger Attest for at have gennemgaaet de obliga- toriske Kursus i medico-fysiske Øvelser og Titreranalyse samt et Kursus i almen-kemiske Forsøg. De Værdier, med hvilke de enkelte Karakterer overføres, fastsattes saaledes: ug= 16, ug -f- = 15, mg-f = 14, mg = 13, mg-^- = llVa, g+ = 92/3, g = 8, g-r-=7, tg+ — 6, tg = 5, mdl. = -f- 11, slet = -i- 182/3, 0 — -i- 22, og den samlede Karakter maa i Overensstemmelse med ovennævnte Anordnings § 2 ikke være under 6%. Ministeriet forbeholdt sig dog at modtage Underretning gennem Konsistorium om de Tilfælde, i hvilke den heromhandlede Tilladelse gives. En Forespørgsel af 4. September 1913 fra de medicinske Studerende, der agtede at indstille sig til Eksamens 2. Del i Vinteren 1913—14, om hvorvidt Attester for Gennemgaaelse af de før kgl. Anordning af 18. No- vember 1912 obligatoriske Kurser i topografisk Anatomi og paa Fødsels- stiftelsen vilde være ligestillede med Attester for Gennemgaaelse af de nu obligatoriske Kurser i Børnesygdomme og Hygiejne, besvarede Fakul- tetet under 10. s. M. bekræftende. Ved Skrivelse af 6. November 1913 bifaldt Ministeriet, at den skrift- lige og mundtlige Eksamen i almindelig Patologi og patologisk Anatomi afholdtes i December 1913, i Stedet for i Januar 1914. — En Stud. med., der havde taget Forberedelseseksamen i 1903, og som derefter ialt 7 Gange havde indstillet sig til 1. Del af Eksamen, men hver Gang enten havde afmeldt sig inden Eksamen, var udeblevet fra denne eller blevet rejiceret i et af de første Fag, hvori han under- kastede sig Prøve, fik under 10. September 1913 af Fakultetet Afslag paa sit Andragende om at maatte indstille sig igen til 1. Del af Eksamen i Vinteren 1913—14. Under 17. December 1913 nægtede Fakultetet en Stud. med., der havde afmeldt sig til Eksamens 1. Del 2 Dage efter Afmeldingsfristens Ud- løb, Tilladelse til paany at indstille sig i Sommeren 1914. I Februar 1914 fritog Fakultetet 3 Studd. med., som alle havde taget Universitetet 1913 — 1914. 2. Del A. i Sommeren 1913, men som paa Grund af Sygdom var forhindrede i at indstille sig til 2. Del B. i Vinteren 1913—14, for at gennemgaa det obligatoriske Kursus i Hygiejne. En Stud. med., som havde indstillet sig til Eksamens 2. Del B. i Vin- teren 1913—14, men paa Grund af sin Faders pludselige Død afmeldt si^ for sent, fik under 20. December 1913 Fakultetets Tilladelse til at indstille sig i Sommeren 1914. En Stud. med., som ved Indmeldelsen til Eksamens 2. Del, ved en Misforstaaelse ikke havde gennemgaaet de obligatoriske Kursus i Hygiejne og Bornesygdomme, maatte forpligte sig til at overvære disse Kursus i Efteraarssemestret 1914. 5. Kgl. Anordning af 25. Oktober 1913 om Optagelse af Gymnastik som Bifag ved Skoleembedseksaminerne under det filosofiske og det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet og Bekendtgørelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af s. D. angaaende Ordningen af den ved denne Anordning indførte Eksamen i Gymnastik. (Jfr. Aarbog 1908—09 S. 514—24, 1909—10 S. 965—66, 1013, 1015, 1493, 1912—13 S. 1019—21). Som det af Aarbog 1908—09 S. 514—24 og 1909—10 S. 1013 og 1015 fremgaar bifaldt Ministeriet 3. Sept. 1909, at Faget Gymnastik knyttedes til Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet paa den Maade, at der gaves Gymnastik Plads blandt de Fag, i hvilke det efter Anordn, lti. Marts 1901 er tilladt at underkaste sig Tillægsprøve til Skole- embedseksamen, og at det indordnedes som frivilligt Bifag ved Skoleembeds- eksamen under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at der for de Kandidater, der ønsker at medtage Gymnastik som Eksamens- fag, kan tilstedes af Fakultetet en nærmere 'bestemt Reduktion af de øvrige Eksamensfordringer. I December 1911 modtog det filosofiske Fakultet fra en Del Studiosi magisterii en saalydende Henvendelse: „Det er en væsentlig Forandring, der er sket med den legemlige Opdragelses Stilling i Skolen i det sidste Par Aartier. For de fleste ældre vil Ordet Gymnastik kun fremkalde Erindringen om et lidet agtet Fag, væsentlig bestaaende af nogle Kunststykker, morsomme for de Elever, der havde Anlæg for dem, kedelige for de øvrige. Indførelsen af den rationelle Gymnastik gjorde Begyndelsen til en god Forandring paa dette Omraade. Det gamle Øvelsesforraad under- kastedes en skarp Kritik, det værdiløse bortkastedes, det værdifulde bibe- holdtes, og nye Øvelser hentedes fra den Lingske Gymnastik i Sverrig. Gymnastikens Øvelser var ikke længere Kunststykker, men Øvelser, afpassede efter Køn og Alder, og først og fremmest Øvelser, hvis Betyd- ning i Hovedsagen var pædagogisk og fysiologisk begrundet. Der var hermed skabt Mulighed for en rig Udvikling, som vi nu staar midt i. Samtidig med at Forstaaelsen af den legemlige Opdragelse Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 167 er steget, er Agtelsen for den forøget. Vor Tid har forstaaet, at, naar man gennem Aarhundreder kun har tillagt den aandelige Opdragelse Be- tydning, er dette en Fejl, som bør rettes. Den Respekt for det sunde Menneskelegeme, som var saa fremher- skende i Oldtiden, er ved at komme igen, og Gymnastiken er tillige ble- ven et Led i den store Bevægelse, som har til Maal: Større Sundhed paa det aandelige saavel som paa det legemlige Omraade. Temmelig tidlig optoges Gymnastik blandt Skolens Fag; men Sko- lerne har ikke alle lige godt fulgt den stærke Udvikling indenfor Faget. Grunden hertil maa væsentlig søges hos de Lærerkræfter, til hvilke Sko- lerne overdrog Undervisningen. Disse var sædvanligvis militære Under- befalingsmænd, hvis Uddannelse ikke havde givet dem Lejlighed til at erhverve sig den Forstaaelse af Gymnastikens teoretiske Grundlag, som er nødvendig for fuldt at kunne beherske Faget, og de manglede den almene Dannelse, som enhver Lærer maa have, naar han skal kunne be- herske Eleverne pædagogisk. Ret tidlig indsaa man indenfor Folkeskolen, at det ikke er nok, at man indfører et Fag i Skolen og — som for Gymnastikens Vedkom- mende — giver det et stort Antal Timer, men at man ogsaa maa sørge for at skaffe vel uddannede Lærere til Faget, og Følgen har været, at de Institutioner, som uddanner Lærere til Folkeskolen — Seminarierne — nu giver en forholdsvis god Uddannelse i Gymnastik. Daarligere har de lærde Skoler fulgt Udviklingen indenfor Faget. Mange Steder er Læreren endnu en gammel Underofficer, en Faglærer, uden nogen som helst egentlig Forbindelse med Skolens øvrige Arbejde og dens Lærere. Mange af os mindes vore Gymnastiklærere som personligt elsk- værdige Mænd; men der var og blev mellem dem og det øvrige Lærer- personale en Kløft, som Eleverne følte, og som virkede ødelæggende paa Disciplinen, hvorved Udbyttet af Gymnastiktimerne i høj Grad forringedes. Den legemlige Opdragelse indtager i de højere Skoler en Stilling, som kan sidestilles med Religionsundervisningens. Ogsaa heri er der hid- til bleven undervist af Faglærere, der ligesom Gymnastiklærerne iøvrigt ikke har noget med Skolen at gøre; men Forholdet er her dog bedre, idet Religionslærerne sædvanligvis er teologiske Kandidater, altsaa Mænd, hvis aandelige Niveau ikke staar under det øvrige Lærerpersonales. Efter Forlydende vil Universitetet søge dette Forhold ændret saa- ledes, at der gives stud. mag.'er Lejlighed til at uddanne sig til Lærere i Religionskundskab. Det, der tiltrænges for at hæve den legemlige Opdragelse i de lærde Skoler, er altsaa Lærere, der har en bedre Uddannelse i Faget, og som ogsaa kan undervise i andre Fag, Folk, som staar paa samme aandelige Dannelsestrin som det øvrige Lærerpersonale, med andre Ord: Akademisk uddannede Gymnastiklærere. For at give stud. mag.'er Lejlighed til at uddanne sig i Gymnastik ansatte Universitetet i 1909 en Docent i Anatomi og Gymnastikteori, og det blev ordnet saaledes, at Studenter kunde gennemgaa Statens Gymna- stikinstitut i 3 til 4 Aar og der erhverve sig den praktiske Uddannelse i 168 Universitetet 1913—1914. Gymnastik. — Hermed var det første store Skridt gjort til en Forandring af Gymnastikens uheldige Stilling i de lærde Skoler; de vilde i Frem- tiden kunne faa akademisk uddannede Gymnastiklærere. Den legemlige Opdragelse vilde i de lærde Skoler komme til at indtage den Ligestilling med Skolens øvrige Fag, som den alt længe havde haft i Folkeskolen og i tiere private Skoler. At vi undertegnede gymnastikinteresserede stud. mag.'er under det tilosoliske Fakultet paa Grund af denne Ordning føler den største Taknem- lighed overfor Universitetet er naturligt. Der er nu i Principet intet i Vejen for, at vi kan følge vor Lyst og kaste os over Studiet af Gymnastik; men i Praksis er der imidlertid endnu den store Vanskelighed, at ganske rist har Universitetet — ligesom for Religionskundskabens Vedkommende — optaget vort Fag blandt dem, hvori stud. mag.'er for Fremtiden kan uddanne sig, men medens Religionskundskab efter Forlydende vil komme til at gælde for to Bifag, regnes Gymnastik kun som eet Ekstrabifag. Dette har selvfølgelig forhindret mange i at studere Gymnastik. Et Universitetsstudium er i Forvejen saa langt, at det er de færreste, som har Tid og Raad til at forlænge det med P/s Aar, tilmed naar denne Forlængelse ikke kan ventes at bringe nogen økonomisk Fordel. Og naar vi alligevel er adskillige, som har givet os til at studere Faget, har vi gjort det i Haab om, at Fakultetet, naar det saa, der var Studenter, for hvem den legemlige Opdragelses Betydning føltes saa stor, at de var rede til at gøre et betydeligt Arbejde i dens Tjeneste, at Fakultetet da vilde lade vort Fag faa Betydning ved Skoleembedseksamen, saaledes at det kan tages som et af de to Bifag, der kræves til denne, i Lighed med, hvad der efter Forlydende vil finde Sted ved det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet. Man vil maaske indvende, at Arbejdet ved Gymnastikstudiet ikke er tilstrækkelig stort til et helt Bifag; vi skal hertil svare, at den Del af Studiet, hvorover der holdes Forelæsninger ved Universitetet, gennemgaas paa 4 Semestre med 3 Timer ugentlig. Desuden omfatter den Del af Undervisningen paa Statens Gym- nastikinstitut, som Studenterne skal gennemgaa, følgende Antal Timer ugentlig i eet Aar: Da navnlig Anatomi. Fysiologi og Gymnastikteori kræver et betyde- ligt Hjemmearbejde, vil det sammenlagte Arbejde, som Faget Gymnastik kræver, ingenlunde være mindre end det Arbejde, der maa beregnes til et af de almindelige Bifag. De stud. mag.'er, der vilde vælge Gymnastik som Bifag i Haab om derved at faa en lettere Embedseksamen, vilde snart opdage deres Fejltagelse. Universitetet har optaget Gymnastik blandt sine Uddannelsesfag, og da der ikke er Tvivl om, at det Arbejde, som kræves ved Gymnastik- Gymnastikteori .... Undervisningsøvelser Praktisk Gymnastik Lege og Boldspil .. 4 5 6 41/* Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 169 studiet, er ligesaa stort som ved et hvilket som helst andet .Bifag, andra- ger vi undertegnede gymnastikinteresserede stud. mag.'er under det filoso- fiske Fakultet herved ærbødigst det høje Fakultet om, at Gymnastik maa kunne træde i Stedet for et af de to Bifag, som kræves til Skoleembeds- eksamen under det filosofiske Fakultet. Sker dette ikke, vil ikke alene de, for hvem dette er en Betingelse for overhovedet at kunne studere Gymnastik, men ogsaa flere af dem, der nu studerer Faget, praktisk set være forhindrede i at uddanne sig i Gymnastik. Det Arbejde, som er bleven gjort for paa den legemlige Opdragelses Omraade at hæve de lærde Skoler, vil lide et stort Knæk; hele den rige Udvikling indenfor Faget vil lide derved, og det vil for os, der tror paa den legemlige Opdragelses store Betydning, personligt være en dyb Skuffelse". Dette Andragende blev anbefalet af Docent J. Lindhard i følgende Skrivelse: „Da jeg ved, at de Studenter, der benytter Universitetets Undervis- ning i Gymnastik, er indgaaet til det højtærede Fakultet med et Andra- gende om, at Gymnastik maa blive ligestillet med andre Bifag til Skole- embedseksamen, tillader jeg mig herved at anbefale det nævnte Andra- gende til Fakultetets Velvilje. Det maa maaske tillige være mig tilladt ved denne Lejlighed at for- søge at fremsætte mit personlige Syn med Hensyn til denne Undervisnings Indhold og Omfang, da der, ogsaa indenfor Universitetet synes at herske divergerende Meninger angaaende dette Spørgsmaal. Undervisningen i Gymnastik falder, som bekendt, efter den fore- løbige Plan i to Dele, nemlig for det første Undervisningen i Anatomi og i Fysiologi, dels almindelig, dels anvendt paa de særlige gymnastiske For- hold (Gymnastikteori); for det andet Undervisningen i den mere specielle Gymnastikteori, den praktiske Anvendelse af det hos os benyttede gym- nastiske System, Øvelsernes Form etc., Undervisningsøvelser samt aktiv Gymnastik. Undervisningen i den første Faggruppe foregaar paa Universi- tetet, i den anden indtil videre paa Statens Gymnastikinstitut. Den Indvending er blevet rejst mod denne Ordning, at kun Fagene i den anden Gruppe skulde være nødvendige for en Gymnastiklærer, at Anatomi og Fysiologi uden Skade kunde undværes. Til denne Opfattelse maa jeg tillade mig at bemærke, at Anatomi og Fysiologi nødvendigvis maa danne Grundlaget for et hvilket som helst brugbart Gymnastiksystem. En gymnastisk Øvelse, der øver Vold mod Legemets Bygning eller som hæmmer eller hindrer Livsfunktionernes nor- male Forløb, er irrationel og derfor forkastelig. Men naar saa er, da er Kendskab til Legemets Bygning og Livsvirksomhed om ikke nødvendig saa dog i høj Grad ønskelig for en Gymnastiklærer. Man kunde tilføje, at Kendskab til disse Ting vilde være af Betydning for enhver Lærer, saa vist som den vilde forøge hans Forstaaelse af og Interesse for det levende Materiale, hvormed han arbejder. Universitetets Aarbog, 22 170 Universitetet 1913 — 1914. Men desuden forekommer det mig, at Undervisningen i disse Fag netop er Gymnastikkens „raison d'étre" som Universitetsfag. En Under- visning, der kun gaar ud paa at bibringe Eleverne visse Færdigheder samt at lære dem den rent mekaniske Benyttelse af visse Skemaer, hører afgjort ikke hjemme paa Universitetet, selv om Metoden i øvrigt var anvendelig for Formaalet. En akademisk uddannet Lærer bør ikke staa fremmed overfor det Grundlag, hvorpaa hans Fag hviler. . Det næste Spørgsmaal bliver da, hvor meget Anatomi og Fysiologi de gymnastikstuderende bør lære. Om noget indgaaende Studium kan der ikke være Tale, medmindre Faget kunde gøres til et Hovedfag; og dette Tilfælde foreligger ikke. Paa den anden Side vilde det — synes jeg — ikke stemme med den aka- demiske Undervisnings Aand blot at give en halvpopulær Oversigt over de mere iøjnefaldende Fænomener indenfor de paagældende Fag, Planen for Undervisningen maa i Grundtræk være den samme som den, der er gældende ved Undervisningen af de medicinske Studenter i disse Fag, kun Emnets Omfang maa begrænses. Nu er det altid en vanskelig Sag at begrænse Lærestoffet, endnu vanskeligere at begrænse det rigtigt, og jeg tør paa ingen Maade paastaa, at Opgaven i det foreliggende Tilfælde er lykkedes eller vil lykkes for mig; men jeg tror, at det kan lade sig gøre i den Tid, der foreløbig er ansat som Norm: i 4 Semestre å 3 ugentlige Timer, at bibringe Studenterne et Kendskab til de her omhand- lede Fag, der vil være overkommeligt for dem at tilegne sig og tillige vil være tilstrækkeligt til at give dem et virkeligt Begreb om, hvorledes man arbejder i saadanne Fag. Og jeg tænker mig, at dette omtrent maa være Meningen med Bifagene ved Skoleembedseksamen. 1 Henhold til den her fremsatte Opfattelse af Gymnastiken som Universitetsfag tillader jeg mig at anbefale Studenternes Andragende". Endvidere modtog Fakultetet 8. Jan. 1912 en saalydende Skrivelse fra Gymnastikinspektør Knudsen: „I Anledning af det af 13 studiosi magisterii til det filosofiske Fakultet fremsendte Andragende om at faa Gymnastik optaget som et af de Fag, der kan vælges som ordinært Bifag til Skoleembedseksamen, har jeg rettet en Forespørgsel til alle Rektorer og Bestyrere ved de højere Almenskoler her i Landet for at erfare deres Mening om, hvorvidt det fra Skolens Side maatte anses for ønskeligt, at Undervisning i Gymnastik med Bifag gives af Lærere, der i Uddannelse staar lige med Skolens øvrige Lærere, og som tillige underviser i andre Fag, og om det derfor maatte anses for heldigt, at Gymnastik blev indført som et ordinært Bifag ved Skole- embedseksamen under det filosofiske Fakultet. Paa denne Forespørgsel er der indkommet Svar fra 38 Rektorer og Bestyrere. Som det vil ses af hoslagte Oversigt over disse Svar, udtaler 35 sig bestemt for at faa ovennævnte Ordning indført, og adskillige af dem anfører vægtige Grunde herfor. I anden Anledning har jeg i November Maaned 1911 forespurgt Skoleinspektører og Overlærere ved Folkeskolerne i alle Landets Købstæder Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 171 (København undtaget) og paa Frederiksberg, om de efter de gjorte Er- faringer har været tilfreds med den ved Skoleloven af 1899 indførte Ordning, efter hvilken ingen Lærer kan blive fast ansat i Folkeskolens Tjeneste uden at have Lærereksamen, en Ordning, der medførte, at Gymnastik gik over fra Faglærere til Skolens almindelige Lærere. Af de indkomne 116 Svar udtaler de 91, at det maa anses for absolut heldigst, at Undervisning i Gymnastik i Folkeskolen gives af seminarieuddannede Lærere, der tillige underviser i andre Fag. IB ud- taler, at Læreren i Gymnastik bør liave mindst samme almene Uddannelse som Skolens øvrige Lærere, og at han tillige bør undervise i andre Fag, men om han har faaet sin Uddannelse paa et Seminarium eller andetsteds, anses for at være af mindre Betydning. Kun 9 udtaler sig imod at ansætte seminarieuddannede Lærere. En Oversigt over disse Svar ved- lægges. Selve Svarene kan jeg ikke fremsende, da de i Øjeblikket beror hos Københavns Borgerrepræsentation. De Erfaringer, der saaledes indenfor Folkeskolen er vundne siden 1899 paa det her omhandlede Omraade, er saa tilfredsstillende, at en Tilbagevenden til den tidligere Ordning kan anses for udelukket; de gaar i samme Retning som de af Bestyrerne for de højere Skoler udtalte Anskuelser og Ønsker og kan derfor i nogen Grad støtte dem. De Erfaringer, jeg selv har gjort baade som Lærer i Gymnastik og siden som Gymnastikinspektør, gaar ganske i samme Retning som Skole- mændenes: det er til Gavn baade for Skolen, Faget og for Læreren, at han i Uddannelse, Arbejde og social Stilling staar paa lige Fod med Skolens øvrige Lærere. Hvor megen Vægt de højere Skoler lægger paa at faa Skolens egentlige Lærere til at overtage Gymnastikundervisningen, fremgaar tydeligt af den Kendsgerning, at det langt overvejende Flertal af dem allerede i adskillige Aar kun har antaget Lærere i Gymnastik, der tillige kunde undervise i andre Fag, og naar de ikke har kunnet faa akademisk ud- dannede Lærere, har de antaget Seminarister, hvorved den tidligere uheldige Ordning kun delvis er bleven afhjulpet. Siden 1904 har Kultus- ministeriet ved Statsskolerne kun ansat Lærere i Gymnastik, der tillige kunde undervise i andre Fag, og i Løn og øvrige Vilkaar sidestillet dem helt med Skolens øvrige Lærere i Overensstemmelse med Skolernes eget Ønske. Efter de ved disse Skoler vundne Erfaringer kan det betragtes som sikkert, at Ministeriet vil fortsætte i samme Spor. Støttet af det saaledes indsamlede Materiale og egne Erfaringer om. hvad der vil tjene til de højere Skolers og den opvoksende Ungdoms Gavn paa det omhandlede Omraade, tillader jeg mig paa det varmeste at an- befale det fremsendte Andragende." Disse Skrivelser tilligemed en Oversigt over de i Gymnastikinspek- tørens Skrivelse nævnte Svar fra Rektorer og Bestyrere ved de højere Almenskoler indsendte Fakultetet 8. Febr. 1912 til Konsistorium med følgende Skrivelse: „Fakultetet har fra en Del Studerende, der forbereder eller ønsker at forberede sig til Universitetetsprøven i Gymnastik modtaget et An- 172 Universitetet 1913 —1914. dragende om, at dette Fag maa kunne være et af de to Bifag, der hører til en regelmæssig Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet og ikke blot et Ekstrafag (et 3. Bifag) i Henhold til ministeriel Resolution af 3. September 1909. Med Andragendet fulgte en Række Udtalelser om Spørgsmaalet af Rektorer og Skolebestyrere m. m. L Anledning heraf har Fakultetet underkastet denne Sag en fornyet Overvejelse og mener derefter at kunne opgive de Betænkeligheder, som Fakultetets Flertal tidligere nærede mod for Gymnastikens Skyld at give Afkald paa et af de to regelmæssige Bifag. Det viser sig jo, at Universi- tetsprøven i Gymnastik kræver en saadan Forberedelse, at Faget i Omfang godt lader sig sammenstille med et Bifag, og paa den anden Side frem- gaar det af de nævnte Udtalelser, at Skolerne lægger megen Vægt paa, at Gyninastiken kan forbindes med de almindelige Fag til Skoleembeds- eksamen. Fakultetet tillader sig derfor at anbefale det høje Ministerium at efterkomme det i Andragendet fremsatte Ønske, idet man forudsætter, at det ved den nærmere Ordning af Universitetsprøven i Gymnastik bestemmes, at der kun gives Karakterer for Fagets teoretiske Del, men at enhver, som indstiller sig til denne Prøve, fra Gymnastikinstitutet maa medbringe Attest for tilstrækkelig Dygtighed i de øvrige gymnastiske Fag, samt at et Medlem af Fakultetet bliver Censor ved nævnte teoretiske Prøve." Konsistorium indsendte 24. Febr. 1912 Sagen til Ministeriet, idet det anbefalede, at Fakultetets Indstilling blev taget til Følge. Under 19. April 1912 udbad Ministeriet sig derefter med Bemærkning, at det ikke vilde have noget mod den ommeldte Ordning at erindre, et nærmere For- slag til Anordning og Bekendtgørelse om Gymnastikens Optagelse som Bifag ved Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet. Denne Anmodning kommunicerede Konsistorium det lægevidenskabelige, det filo- sofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, og de 3 Fakul- teter i Forening fremsendte derefter 17. Juni 1913 Forslag til Anordning og Bekendtgørelse om Optagelse af Gymnastik som Bifag ved Skoleembeds- eksaminerne under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Dette Forslag, der var udarbejdet paa Grundlag af en af et Udvalg (Professorerne C. J. Salomonsen, F. C. C. Hansen og V. Henriques) indenfor det lægevidenskabelige Fakultet fremsat Plan, og som var i det væsentlige enslydende med de nedenfor aftrykte Anordning og Bekendt- gørelse af 25. Oktober 1913, indsendte Konsistorium 24. s. M. til Ministeriet. Under 25. Oktober udfærdigedes derefter Anordning om Optagelse af Gymnastik som Bifag ved Skole- embedseksaminerne under det filosofiske og det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet. § I- Ved Skoleembedseksamen under det filosofiske og det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet indgaar for Fremtiden Gymnastik som Bifag. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 173 § 2. Ved Sammensætningen af en Eksamensgruppe kan indenfor det filosofiske Fakultet Gymnastik træde i Stedet for et andet Bifag, jfr. dog § 3 i kgl. Anordning Nr. 34 af 16. Marts 1901. Indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet kan Gymnastik ikke træde i Stedet for noget andet Bifag, men der gives i visse Tilfælde i Fordringerne i Hovedfaget eller de andre Bifag Lempelser, som nærmere fastsættes af Ministeriet. § 3. Undervisningen i Gymnastik er dels teoretisk, dels praktisk. Den teoretiske Undervisning meddeles af en eller flere dertil ansatte Lærere under det lægevidenskabelige Fakultet. Den praktiske Undervisning med- deles ved Statens Gymnastik-Institut eller dog under Tilsyn af dettes Forstander. § 4. Fordringerne i Gymnastik saavelsom Karakterberegningen fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Indstilling af det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. § 5. Eksamen efter denne Anordning afholdes første Gang i Vinteren 1913—14. Bekendtgørelse angaaende Ordningen af den ved kgl. Anordning af 25. Oktober 1913 indførte Eksamen i Gymnastik som Bifag ved Skoleembeds- eksaminerne linder det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. I Henhold til den ved § 4 i allerhøjeste Anordning af 25. Oktober 1913 om Optagelse af Gymnastik som Bifag ved Skoleembedseksaminerne under det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet givne Bemyndigelse vil Ministeriet herved have fastsat følgende nærmere Be- stemmelser til Anordningens Gennemførelse: § 1. Den teoretiske Del af Gymnastik som Fag ved Skoleembedseksamen omfatter følgende Underdiscipliner: Menneskets Anatomi, Menneskets Fy- siologi, Gymnastikteori og Gymnastikhistorie. Det hele Pensum maa kunne foredrages af Læreren i højst 3 Timer ugentlig i 4 Semestre. § 2. 1 Anatomi kræves: et grundigt, om end ikke detailleret Kendskab til Knogle-, Led og Muskelsystemets Anatomi samt til Grundtrækkene af deres histologiske Bygning; Kendskab til xA.andedræts- og Kredsløbsorga- nernes og til Grundtrækkene af Hudens, Fordøjelsesorganernes, Urin- og Kønsorganernes samt Sanseorganernes Anatomi; noget Kendskab til Cen- tralnervesystemets mikroskopiske Bygning, de perifere Nervers Forløb og 174 Universitetet 1913 —1914. Ud bredning samt til Grundtrækkene af Nervesystemets Histologi; endelig til Bryst-, Bug- og Bækkenhulernes Anatomi i deres Hovedtræk. I Fysiologi kræves: et nogenlunde indgaaende Kendskab til Knoglers og Leds Egenskaber og Funktioner og til Muskelsystemets Fysiologi og Mekanik, endvidere et almindeligt Kendskab til de øvrige Organers Virk- somhed, navnlig Aandedræts- og Kredsløbsorganernes — med særligt Hen- syn til Legemsøvelsernes Indflydelse paa de paagældende Funktioner —, samt noget Kendskab til Organismens Stofskifte i Hvile og under Arbejde, til Varmeproduktion og Varmeregulation; éndelig til Hovedpunkterne af den personlige Hygiejne med særligt Hensyn til Legemsøvelser. Som Afsnit af Gymnastikteorien, i hvilken der fordres en særlig Ind- sigt, kan nævnes: de enkelte Øvelsers Form, Mekanik, Formaal og Virk- ninger; Gymnastikredskabernes Konstruktion og Anvendelse; Øvelsernes Systematisering og hensigtsmæssige Gruppering til Dagsøvelser paa ana- tomisk-fvsiologisk Grundlag; Valget af Øvelser under Hensyn til Køn og Alder; Læren om Legemets Ligevægtsforhold, Holdning og almindelige Bevægelsesformer (Gang, Løb, Spring o. s. v.). I Gymnastikhistorie kræves: Kendskab til Gymnastikens og andre Legemsøvelser historiske Udvikling med særligt Hensyn til de forskellige Systemer og Skoler (klassisk, dansk, svensk, tysk, fransk, engelsk o. s. v. Gymnastik). § 3. Den praktiske Del omfatter følgende Underdiscipliner: Praktisk Gym- nastik; Gymnastikundervisning; Boldspil; Svømning; Hugning; eventuelt tillige Skydning, Dans og Samaritergerning. § 4. Kursus i praktisk Gymnastik, Gymnastikundervisning og Boldspil skulle indtil videre gennemgaas paa Statens Gymnastik-Institut og have mindst samme Omfang som dettes etaarige Gymnastikkursus, men kunne fordeles paa indtil 3 Aar. Svømmekursuset skal have samme Omfang som de sædvanlige fem Ugers Feriekursus i Svømning. Kursuset i Hugning kan — under Forudsætning af Krigsministeriets Billigelse — gennemgaas paa Hærens Gymnastikskole. Det bortfalder for kvindelige Studerende. For saa vidt der paa Statens Gymnastik-Institut gives Undervisning i Skydning, Dans og Samaritergerning, meddeles der ogsaa dem, som for- berede sig til Skoleembedseksamen i Gymnastik, en efter deres Tarv af- passet Undervisning i disse Fag. § 5. Naar Gymnastik er Fag indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, kan ved Eksamen i Naturhistorie og Geografi det som Speciale studerede indenfor Hovedfaget bortfalde. Ved Eksamen i Matematik fri- tages for Matematik. Ved Eksamen i Fysik kan det videregaaende Stu- dium indskrænkes noget efter Aftale med Lærerne i Faget, saaledes bort- Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 175 falder højere Optik og Hydrodynamik; ligeledes kan der efter Aftale med Lærerne ske en tilsvarende Indskrænkning i Laboratorieøvelserne. Ved Eksamen i Fysik og Kemi gives ingen Indskrænkning. § 6. Enhver, der indstiller sig til Gymnastikeksamens teoretiske Del, maa forinden ved Attest fra Forstanderen for Statens Gymnastik-Institut godt- gøre, at han har modtaget den i §§ 3 og 4 fastsatte praktiske Uddannelse i Faget. For Prøverne i den praktiske Del gives ingen Karakter. Prøven i den teoretiske Del af Faget aflægges ved Eksamen under det filosofiske Fakultet samtidig med 1ste eller 2den Del af Skoleembedseksamen, ved Eksamen under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet samtidig med eller før 2den Del. § Ved Eksamen i den teoretiske Del gives en skriftlig Opgave i Gym- nastikteori eller Gymnastikhistorie. I øvrigt er Prøven mundtlig. Del- prøves i de fire ovennævnte Discipliner; dog kan den mundtlige Prøve i Gymnastikteori bortfalde, dersom der er givet skriftlig Opgave i denne Disciplin. § 8. Der gives een Karakter i Anatomi, een i Fysiologi og een i Gym- nastikteori og Gymnastikhistorie; den sidste tæller dobbelt. Karakterer- nes Pointværdi retter sig efter Reglerne i det Fakultet, under hvilket Eksamen tages. Indenfor det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet bortfalder, naar Naturhistorie og Geografi er Hovedfaget, Karakteren for Specialet, naar Matematik er Hovedfaget, to Karakterer for Matematik. Hvilket herved bekendtgøres til Efterretning og Iagttagelse for alle Vedkommende. 6. Forelæsninger og Eksaminer under det filosofiske Fakultet. Under G. Februar 1914 tillod Fakultetet en Stud. mag. paa Grund af Sygdom at indstille sig paany til 2den Del af Skoleembedseksamen i Sommeren 1914, uagtet 1ste Del var bestaaet i Januar 1911. — Under 3. Marts 1914 afslog Fakultetet et Andragende fra en Stud. mag., som havde bestaaet 1ste Del af Skoleembedseksamen i Sommeren 1911 og indstillet sig til 2den Del i December 1913, men forladt Eksamen, om at maatte indstille sig paany i Sommeren 1914, men tillod ham under 17. Marts s. A. at indstille sig i December 1914. 7. Forelæsninger og Eksaminer under det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet. a. Bestemmelser for Magisterkonferens i Naturhistorie med Fysiologi som Hovedfag og Dyrefysiologi som Speciale. 1. Magisterkonferensen omfatter praktiske, skriftlige og mundtlige Prøver i Dyrefysiologi, Plantefysiologi, Zoologi og Botanik. Universitetet 1913 —1914. 2. Fordringerne ved Magisterkonferensen er i de enkelte Fag følgende: a. Dyre fysiologi: Fyldige Kundskaber i Menneskets Fysiologi, Kund- skaber i almindelig og komparativ Fysiologi, Kendskab til Fysio- logiens Historie og indgaaende Kendskab til fysiologisk Metodik. Endelig maa et Afsnit af Fysiologien være studeret paa Grundlag af Originallitteraturen. b. Plantefysiologi: Som ved anden Del af Skoleembedseksamen i Na- turhistorie og Geografi med videregaaende Kundskaber indenfor et enkelt Afsnit. c. Zoologi: Almindelig Zoologi og Anatomi i Omfang som til Skole- embedseksamen i Naturhistorie og Geografi med Zoologi som Bifag. Grundtræk af Systematiken. d. Botanik: Grundtrækkene af den almindelige Botanik og af Syste- matiken, idet Formkendskabet i det væsentlige begrænses til almindeligere danske Planter. 3. Magisterkonferensen omfatter følgende Prøver: a. En skriftlig Hovedopgave indenfor Dyrefysiologien. Til denne kan tilstaas en Tid af 4—6 Uger. b. En praktisk Prøve i Dyrefysiologi, hvortil kan tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. Opgaven kan gives i Forbindelse med den skriftlige Hovedopgave. c. En praktisk Prøve i Plantefysiologi, hvortil kan anvendes indtil 12 Timer. d. En skriftlig Prøve i Dyrefysiologi og en i Plantefysiologi. Til hver af disse kan anvendes indtil 4 Timer. e. Mundtlige Prøver i Dyrefysiologi, Plantefysiologi, Zoologi og Botanik. 4. For at kunne indstille sig til denne Magisterkonferens.maa Kandidaten have bestaaet første Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi og opnaaet en Gennemsnitskarakter af mindst 5 i hvert af de to Fag Fysik og Kemi, samt ved Universitetet have gennemgaaet Øvelseskursu^ i: a. Fysik, som til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi. b. Kemi: Organisk Kemi (herunder Elementæranalyse og enkelte andre kvantitative Analyser) samt fysisk Kemi. Ved dette Kursus vil det kræves, at Kandidaten har Kendskab til Grundtræk af Infinitesimal- regningen. c. Zootomi. d. Planteanatomi. e. Kultur af Mikroorganismer. f. Anvendelse af Matematik paa biologiske Problemer. g. Patologisk Fysiologi. De opregnede Kursus er obligatoriske; men Fakultetet kan fritage for et eller fiere af dem, naar Kandidaten godtgør, at han ad anden Vej har erhvervet sig fyldestgørende Kendskab til det paagældende Fags Teknik. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. 177 (3. Bestemmelser for Magisterkonferens i Naturhistorie med Fysiologi som Hovedfag og Plantefysiologi som Speciale. 1. Magisterkonferensen omfatter praktiske, skriftlige og mundtlige Prøver i Plantefysiologi, Dyrefysiologi, Botanik og Zoologi. 2. Fordringerne ved Magisterkonferensen er i de enkelte Fag følgende: a. Plantefysiologi: Kendskab til Plantefysiologien i et Omfang som i Tidens bedste Lærebøger i dette Fag, Kendskab til Plantepatologi og Jordbundslære, efter mindre Lærebøger samt Kendskab til Fysiologiens Historie og indgaaende Kendskab til fysiologisk Me- todik. Endelig maa et Afsnit af Fysiologien være studeret paa Grundlag af Originallitteraturen. b. Dyrefysiologi: Som ved anden Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi med videregaaende Kundskaber indenfor et enkelt Afsnit. c. Botanik: Almindelig Botanik og Systematik i Omfang som til Skole- embedseksamen i Naturhistorie og. Geografi med Botanik som Bifag. d. Zoologi: Kendskab til Zoologien efter en mindre Lærebog med Hovedvægt paa Anatomi og almindelig Zoologi. 3. Magisterkonferensen omfatter følgende Prøver: a. En skriftlig Hovedopgave indenfor Plan^efysiologien, til denne kan tilstaas en Tid af 4—6 Uger. b. En praktisk Prøve i Plantefysiologi, hvortil kan tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. Opgaven kan gives i Forbindelse med den skriftlige Hovedopgave. c. En praktisk Prøve i Dyrefysiologi, hvortil kan anvendes indtil 12 Timer. d. En skriftlig Prøve i Plantefysiologi og en i Dyrefysiologi, til hver af disse kan anvendes indtil 4 Timer. e. Mundtlige Prøver i Plantefysiologi, Dyrefysiologi, Botanik og Zoologi. 4. For at kunne indstille sig til denne Magisterkonferens maa Kandidaten have bestaaet første Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi og opnaaet en Gennemsnitskarakter af mindst 5 i hvert af de to Fag Fysik og Kemi, samt ved Universitetet have gennemgaaet Øvelseskursus i: a. Fysik, som til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi. b. Kemi: Organisk Kemi (herunder Elementæranalyse og enkelte andre kvantitative Analyser, incl. Askeanalyse) samt fysisk Kemi. Ved dette Kursus vil det kræves, at Kandidaten har Kendskab til Grund- træk af Infinitesimalregningen. c. Planteanatomi. d. Zootomi. e. Kultur af Mikroorganismer. f. Anvendelse af Matematik paa biologiske Problemer. De opregnede Kursus er obligatoriske; men Fakultetet kan fritage for et eller liere af dem, naar Kandidaten godtgør, at han ad anden Vej har erhvervet sig fyldestgørende Kendskab til det paagældende Fags Teknik. Universitetets A årbog. 23 178 Universitetet 1913—1914. y. A ndre Sager. Under 30. September 1913 tillod Fakultetet en Stud. mag. at ind- stille sig til 2. Del af Skoleembedseksamen med Matematik som Hovedfag i Vinteren 1913—14, førend han havde gennemgaaet det obligatoriske Kursus i kemiske Undervisningsforsøg. — Under s. D. fritog Fakultetet en Stud. mag., der havde taget polyteknisk Eksamen i 1910 og 1. Del af Skoleembedseksamen i 1912, for at opgive deskriptiv Geometri til 2. Del af Skoleembedseksamen, fordi han allerede havde atlagt Prøve i det samme Pensum. — Under 24. Marts 1914 tillod Fakultetet en Stud. mag., der agtede at tage Magisterkonferens med Astronomi som Hovedfag, at erstatte sin Eksamensanalyse med Kemisk Laboratoriums korte Kursus i uorganisk Analyse og dets Kursus i almen Kemi samt Titreranalyse. — Under 4. April 1914 tillod Ministeriet i Henhold til Fakultetets Indstilling af 21. Marts en Stud. mag., som paa Grund af Sygdom forlod Skoleembedseksamens 2. Del i Naturhistorie og Geografi i Vinteren 1913 —14, paany at indstille sig i Sommeren 1914. — Under 24. April 1914 afslog Fakultetet en Ansøgning fra en Stud. mag., som forlod Skoleembedseksamens 1. Del med Naturhistorie som Hovedfag i Sommeren 1913, om at maatte bevare den af hende er- hvervede Karakter i praktisk Kemi, naar hun paany indstillede sig i Sommeren 1914.