Det akademiske Lærersamfund. 15 II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets Eksaminer. a. Afgang og Udnævnelser m. v.| Oversigt for Aaret 1913—14. Bet teologiske Fakultet. Under Ilte December 1913 meddelte Ministeriet Professor Lic. tlieol. .1. P. Bang Forelæsningsf rihed samt Rejsetilladelse til Udlandet, især Frankrig i Studieøjemed i Foraarshalvaaret 1914. Under 10de Marts 1914 meddelte Ministeriet Docent Lic. tlieol. Glarbo Fritagelse for at holde Forelæsninger i Maj Maaned og Tilladelse til i samme Maaned at rejse til Tyskland for at foretage Biblioteksstudier. Under 27de Maj 1914 meddelte Ministeriet Professor Lic. theol. F. E. Torm Tilladelse til fra 1ste—8de Juni at rejse til Hamborg for ved en international Missionskonference at holde Foredrag om et, teologisk Emne. Under 19de Juni 1914 meddelte Ministeriet Rektor, Professor J. Jacobsen Rejsetilladelse fra 26de Juni til Midten af August, dels til Hol- land for som Universitetets Repræsentant at deltage i Festlighederne i Anledning af 300 Aaret for Oprettelsen af Universitetet i Groningen, dels lil Syden i Rekreationsøjemed. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Docent Dr. juris H. Federspiel blev den 3die April 1914 efter Ansøg- ning afskediget fra Stillingen som Docent i Retsvidenskab fra 31te Maj 1914 at regne. Han ansattes som Docent 25de April 1903. Under 28de Februar 1914 blev Docent, Dr. jur. L. F. Vinding Kruse udnæynt til Professor i Retsvidenskab, jfr. nedenfor S. 22. Under 18de Juni 1914 blev cand. juris. Henry Blom Ussing og cand. juris. Niels Fr. Axel Møller udnævnte til Docenter i Retsvidenskab jfr. nedenfor S. 27. — Under 10de September 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. V. Bentzon en Uges Rejsetilladelse til Norge for at deltage i et Redak- tionsmøde-indenfor de nordiske Familieretskommissioner. Under 18de Oktober 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Jul. Lassen Rejsetilladelse til Norge i Slutningen af Oktober som Medlem af den i 1901 til Fremsættelse af Forslag til Forandringer i Lovgivningen med Hensyn til visse Dele af Obligationsretten nedsatte skandinaviske Kommission. Under 20de Oktober 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. H. Munch-Petersen Rejsetilladelse til Norge i Slutningen af Oktober og Begyn- delsen af November for som Danmarks Delegerede at kunne deltage i en Forhandling med Delegerede fra Norge og Sverige angaaende Tilvejebrin- gelsen af en international Veksellov. Under 8de Januar 1914 meddelte Ministeriet Professor Dr. C. Torp Rejsetilladelse til Berlin fra 2den—6te Januar for at deltage i den inter- nationale Kriminalistforenings Hovedbestyrelses Møde. 16 Universitetet 1913 — 1914. Under 4de Juni 1014 meddelte Ministeriet Docent Dr. Ernst Møller Fritagelse for at holde Øvelser i September og Oktober og Tilladelse til i dette Tidsrum at foretage en Rekreationsrejse til Sj^den. - I nder 6. April 1014 modtog Universitetet Meddelelse om, at Pro- fessor Dr. C. Torp var blevet udnævnt til Storofficer af den nederlandske Oranje-Nassau Orden. Det lægevidenskabelige Fakultet. Under 1ste Maj 1013 blev Professor i Kirurgi Dr. ined. Oscar Thor- vald Bloch efter Ansøgning afskediget fra 31te August s. A. at regne. Han udnævntes 30te Januar 1886 til ekstraordinær Docent i kirurgisk Klinik, ide Juni 1807 til Professor extraordinarius i Ivirurgn fra 1. April at regne og 0. Juli 1800 til Professor ordinarius fra 1ste September at regne. Under 16. November 1013 blev Professor i Retslægevidenskab Dr. med. K. Pontoppidan efter Ansøgning afskediget fra 31te Januar 1014 at regne. Han udnævntes 10de Juli 1001 til Professor i Retslægevidenskab og oiientlig Hygiejne. Som Overlæge ved Kommunehospitalets 6te Afde- ling varetog han Hvervet som midlertidig Docent i Psykiatri fra 1ste Januar 1888 til 31te December 1807. Under 17de November 1013 blev Professor extraordinarius i Kirurgi, l)r. med. Y. Schaldemose udnævnt til Professor ordinarius i samme Fag, jir. nedenfor S. 32. Under 2den Februar 1014 blev Dr. med. V. Ellermann udnævnt til Professor i Retslægevidenskab fra 1ste s. M. at regne, jfr. nedenfor S. 37. Under 8de April 1014 blev Docent, Dr. med. A. Erlandsen udnævnt lil Professor i Hygiejne, jfr. nedenfor S. 38. Under 8de April 1014 blev Dr. med. A. Y. Lendorf udnævnt til Pro- fessor extraordinarius i Kirurgi fra 1ste s. M. at regne og ved kgl. Resolution af 3die Juni blev det bifaldet, at han optoges som Medlem af Fakultetet, jfr. nedenfor S. 34. — Under 26. August 1013 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Alfr. Erlandsen Rejsetilladelse fra 1ste til 8de September, for som den danske Regerings Repræsentant at deltage i den 4de internationale Kongres for Bolighygiejne i Antwerpen. Under s. 1). meddelte Ministeriet Professor, Dr. Y. Henriques Tilla- delse til at rejse til Udlandet i ca. 14 Dage fra 26. August at regne for at deltage i den Ode internationale Physiologkongres i Groningen. Samme Tilladelse blev under 4de September meddelt Professor,. Dr. Johs. C. Bock. Under 2den Oktober 10.13 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Th. Rovsing Rejsetilladelse fra 13de til 24de Oktober for efter Indbydelse fra Akademie fur praktische Medizin i Diisseldorf at holde tre Foredrag. Under 27de April 1014 meddeltes der ham Rejsetilladelse til Tysk- hind fra 14de—20de April for at deltage i en Kirurgkongres, under 4de Juni 1014 Tilladelse til fra 1ste—7de Juni at rejse til Berlin for at del- lage i den internationale Urologkongres, og under 30te Juni 1014 Tilla- delse til at rejse til Holland fra 28de Juni til 4de Juli for efter Indbydelse at kunne deltage i Festlighederne i Anledning af 300-Aaret for Oprettel- Det. akademiske^Lærersarafund. 17 sen af Universitetet i Groningen, ved hvilken Lejlighed han blev promo- veret som Æresdoktor i Kirurgi ved nævnte Universitet. Under 20de Oktober 1913 meddelte Ministeriet Professor Dr. C. J. Salomonsen Rejsetilladelse fra 14de til 31te Oktober for efter Indbydelse at holde en Radtke Forelæsninger ved Alexander Universitetet i Helsingfors. Under 8de April 1914 meddelte Ministeriet Docent, Dr. Y. Maar Til- ladelse til at foretage en Studierejse til Udlandet fra Slutningen af April til Udgangen af Semestret. Under 27de April 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. K. Faber Fritagelse for Forelæsninger fra 16de April—8de Maj for at kunne afholde en Række Møder i Medicinalkommissionen og for derefter at kunne deltage i to tyske Kongresser for indre Medicin i Wiesbaden og Homburg i Slut- ningen af April. Under 12te Maj 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. Johs. Fibi- ger Rejsetilladelse fra 7de—15de Maj til Berlin og Hamborg for at deltage i et Bestyrelsesmøde, der af »1' Association internationale pour l'étude du Cancer« afholdtes i Berlin, og for at besøge patologiske Instituter samme- steds og i Hamborg. Under 27de Juni 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. E. Schmie- gelow Tilladelse til fra 25de—28de Juni at rejse til Stockholm for at del- tage i den 2den skandinaviske Otolaryngolog-Kongres. — Under 22de April 1914 blev det tilladt Professor, Dr. C. J. Salo- monsen at anlægge og bære den ham tildelte franske Dekoration som Kom- mandør af Æreslegionen. Under 13de Juni 1914 blev det tilladt Professor, Dr. L. Meyer at anlægge og bære den ham tildelte siamesiske Dekoration som Kommandør af Kroneordenen. Under 4de August 1914 blev det tilladt Professor, Dr. K. Faber at anlægge og bære den ham tildelte siamesiske Dekoration som Kommandør af Kroneordenen. — Under 17de April 1914 beskikkede Ministeriet for Resten af Seks- aaret fra 1ste April 1909 til 31te Marts 1915 Overlæge Dr. med. H. 1. Bing og Overlæge Dr. med. F. Vogelius til henholdsvis Censor i Medicin og Suppleant for Censorerne i Medicin ved den lægevidenskabelige Embeds- eksamen samt Dr. med. A. Th. Helsted og Dr. med. Axel Blad til hen- holdsvis Censor i Kirurgi og Suppleant for Censorerne i Kirurgi ved samme Eksamen. Den ved Overlæge, Dr. med. Victor Scheels Afgang ledigblevne Post som Censor i patologisk Anatomi blev foreløbig ikke besat, men skulde indtil Udgangen af det ovennævnte Tidsrum bestrides al' den i Stillingen konstituerede Dr. med. Lauritz Melchior. — Frøken Agnes Elgstrøms Ansættelse som Assistent ved Hygiejnisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra 1ste September 1913. Cand. med. Poul Møller ansattes som Prosektor ved Patalogisk-anato- misk Institut paa 1 Aar fra 1ste September 1913. Cand. med. K. E. Salomonsen ansattes som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Øre- og Halssygdomme paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1913. Cand. med. G. Fabricius-Møller ansattes som Prosektor i normal Anatomi paa 1 Aar fra den 1ste Oktober 1913. Universitetets Aarbog. 3 18 Universitetet 1913 —1914, Cand. med. M. Seedorff ansattes som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Fødeafdelinger A. og B. paa 1 Aar fra den 1ste November 1913. Dr. med V. Ellermanns Ansættelse som 1ste Assistent ved Rets- medicinsk Institut forlængedes med 3 Ma-aneder fra 1ste November 1913 til 31te Januar 1914. Cand. pharm. K. K. B. Bech-Larsens Ansættelse som klinisk Assi- stent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1ste November 1913. Dr. med. A. T. Holsteds Ansættelse som Prosector chirurgiae forlæn- gedes med 10 Maaneder Ira 1ste November 1913 til 31te August 1914. Cand. med. O. Chievitz's Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Afdeling C. forlængedes med 1 Aar fra 1ste December 1913. Cand. med. H. Larsens Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1 Aar fra 1ste Februar 1914. Cand. med. A. Jurischs Ansættelse som Prosector anatomiae forlæn- gedes med 1 Aar fra 1ste Februar 1914. Cand. med. K. Sand ansattes som 1ste Assistent ved Retsmedicinsk Institut paa 1 Aar fra 1ste Marts 1914. Cand. med. V. Friis-Mollers Ansættelse som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling A. forlængedes med 1 Aar fra 1ste April 1914. Dr. med. N. R. Christoffersens Ansættelse som Prosektor ved Patolo- gisk-anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste Maj 1914. Cand. med. A. T. B. .1 acobsens Ansa'tlelse som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling B. forlængedes med 1 Aar fra 1ste Maj 1914. Cand. med. F. Winther ansattes som klinisk Assistent ved Rigs- hospitalets Afdeling I). paa 1 Aar fra 1ste Juni 1914. Cand. med. .1. Buchholtz' Ansættelse som Assistent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra 1ste Juli 1914. Det filosofiske Fakultet. Docent i klassisk Filologi Dr. phil. O. Siesby afgik ved Døden den 16de December 1913. Han var Universitetslærer fra 1871—7(1 og fra 1881 indtil sin Død. Under 16de November 1913 blev Professor extraordinarius i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. phil. Holger Pedersen ansat som Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab fra 1ste Januar 1914 at regne, jfr. nedenfor S. 41. Under 8de April 1914 blev Docent. Dr. phil. K. Sandfehl Jensen ansat som Professor extraordinarius i romansk Filologi fra 1ste s. M. at regne, jfr. nedenfor S. 43. Ved kgl. Resolution af 6. April 1914 blev der for Finansaaret 1914 —15 af Universitetets Udgiftspost 1. h. tillagt Docent, Dr. N. Bogholm 700 Kr., Docent, Dr. Chr. Sarauw 1000 Kr. og Docent, Dr. A . Grønbech 1000 Kr. udover de dem hidtil tillagte Lønninger. — Under 2den Juni 1914 bemyndigede Ministeriet det tilosotiske Fakultet til uden speciel Tilladelse for hvert enkelt Tilfælde at tilkalde Docent i Arkæologi, Dr. phil. Chr. Blinkenberg til at medvirke ved Eks- Det akademiske Lærersamfund. 19 aminer, Doktordisputatser og- Bedømmelser af Prisafhandlinger, der falder ind under det nævnte Fag. — Under 10de December 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. J. L. Heiberg Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1914 samt Rejsetilladelse fra 14de Januar til 1ste September 1914 for at undersøge Haandskrifter i italienske Biblioteker. Under 4de Maj 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. O. Jespersen Tilladelse til at afslutte sine Forelæsninger den 5te eller 7de Maj og til i Tiden derefter indtil Skoleembedseksamen i Juni at rejse dels til England i Studieøjemed, dels til Tyskland for at deltage i en filologisk Kongres, der i Pinden afholdtes i Bremen. -- Under 7de Marts 1914 blev Professor Dr. Angul Hammerich udnævnt til Ridder af 1ste Klasse af St.. Olavs Ordenen; under 2den April fik han Tilladelse til at anlægge og bære samme Orden. — Under 9de Maj 1914 beskikkede Ministeriet Professor, Dr. med. F. C. C. Hansen og Professor, Dr. phil. K. Kroman til Censorer ved den teoreti- ske Del af Eksamen i Gymnastik ved Skoleembedseksamen for Treaaret fra 1ste April 1914 til 31te Marts 1917. Under 9de December 1913 beskikkede Ministeriet Sognepræst Dr. theol. F. C. Krarup og Professor Dr. theol. & phil. F. Buhl til Censorer ved Skoleembedseksamen i Kristendomskundskab for Tiden indtil 31te Marts 1915. Det matematish-naturvidenshabelige Fakultet. Inspektor ved Zoologisk Museums 2den Afdeling Gr. M. R. Levinsen afgik ved Døden den 9de August 1914. Han var Inspektor fra 1885 indtil sin Død. Docent i Kemi Dr. phil. N. Bjerrum blev, efter at han var blevet udnævnt til Professor i Kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fra 1ste August 1914 at regne under 17de Juli afskediget som Docent ved Universitetet fra 31te August 1914 at regne. — Under 21. Juni 1913 meddelte Ministeriet Docent Dr. Harald Bohr Fritagelse for at holde Forelæsninger samt Tilladelse til at opholde sig i Udlandet i Efteraarssemestret 1913. Til Honorar for en Vikar for Dr. Bohr i hans Arbejde paa Polyteknisk Læreanstalt blev der ialt tillagt ham et Béløb af 600 Kr., nemlig 233 Kr. 35 0. af Universitetets Udgiftspost h. 1., 166 Kr. 65 0. af Læreanstaltens Udgiftspost i. og 200 Kr. af Uni- versitetets Udgiftspost 1. Under 13. Jan. 1914 bifaldt Ministeriet efter Omstændighederne, at Dr. Bohrs ovennævnte Forelæsningsfritagelse og Rejsetilladelse forlængedes indtil Udgangen af Marts 1914 under Forud- sætning af, at hans Undervisningsarbejde ved Læreanstalten blev be- sørget af den samme Vikar som hidtil. — Under 27de August 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. P. Heegaard Tilladelse til at rejse til Sverige og Norge fra 10de August til 8de September bl. a. tor at deltage i den 3die skandinaviske Matematiker- kongres i Kristiania. Under 10de September 1913 approberede Ministeriet, at Professor N. Nielsen havde foretaget en Rejse til Kristiania fra 31te August til 7de 20 Universitetet 1913—1914. September for at kunne deltage i den 3die skandinaviske Matematiker- kongres. Under Gie, 13de og 19de September 1913 meddelte Ministeriet Docent Ur. N. Bjerrum og Professorerne Dr. .Julius Petersen og Dr. E. Biilmann Rejsetilladelse for at deltage i den internationale Sammenslutning af kemiske Selskabers Aarsmode, der afholdtes i Bryssel i s. M. Under 1ste Oktober 1913 approberede Ministeriet, at Docent J. P. J. Ravn fra 22de til 30te September havde foretaget en Rejse til Dresden for at overvære »Palåontologische Geselischaft«s Aarsmode og deltage i de dertil knyttede videnskabelige Ekskursioner. Under 13de Oktober 1913 meddelte Ministeriet Professor M. Knudsen Rejsetilladelse til Brtissel fra den 25de Oktober til den 3die November for efter Indbydelse at deltage i et Møde til Drøftelse af videnskabelige Sporgsmaal paa Fysikens Omraade samt for som Medlem af comité scienti- fique de l'institut physique Solvay at deltage i Forhandlingerne om For- delingen af Solvayfondens Aarsindtægt, under 21de April 1914 meddeltes der ham Rejsetilladelse til Sverige fra 19de til 25de April for efter Opfor- dring fra Chalmers tekniska Liiroanstalt i Goteborg som Sagkyndig at medvirke ved en Professorkonkurrence og under 24de Juni 1914 Tilladelse til at rejse til Briissel fra 22de til 28de .luni for som Medlem af fornævnte Komité at deltage i Forhandlingerne om Fordelingen af Solvayfondens Aarsindtægt. Under 24de Oktober 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. E. Strømgren Rejsetilladelse til Paris fra IGde til 29de Oktober for som Danmarks Repræsentant at deltage i den internationale Tidskonference. Under Ilte August 1914 meddeltes der ham Rejsetilladelse til Sverige fra 13de—27de August for at deltage i en Solforniorkelsesekspedition. Under 3die og 4de November 1913 approberede Ministeriet, at Pro- fessorerne Dr. J. N. Brøndsted og Dr. E. Biilmann var rejst til Lund den 25de og 2(!de Oktober for at deltage i et Mode i den svenske kemiske Forening. Under 20de November 1913 meddelte Ministeriet Professor, Dr. H. F. E. Jungersen Rejsetilladelse fra 15de til ca. 23de November for som Danmarks Repræsentant at deltage i en international Konference i Bern vedrørende Naturfredning. Under 27. Februar 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. W. Johannsen Tilladelse til fra 2(!de Februar til 3die eller 4de Marts at rejse til Stockholm for efter Indbydelse at holde Poredrag i Selskabet for Racehygiejne og i Stockholms botaniske Forening. Under 9de Juni 1914 meddeltes der ham Tilladelse til fra 27de Juni til 4de Juli at rejse til Holland for som Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Dele- gerede at overvære Festlighederne i Anledning af 300-Aaret for Oprettel- sen af Universitetet i Groningen, ved hvilken Lejlighed han blev promo- veret som Æresdoktor ved nævnte Universitet. Under 23de Maj 1914 meddelte Ministeriet Professor, Dr. J. N. Bron- sted Rejsetilladelse til Tyskland fra 20de til 30te Maj for al deltage i en Kongres for fysisk Kemi i Leipzig. Under 9de Juni 1914 meddelte Ministeriet Professor O. B. Bøggild Det akademiske Lærersamfund. 21 Tilladelse til fra 1ste—6te Juni at rejse til Tyskland for at foretage en geologisk Ekskursion til Harzen og Omegn. — Under 27de April 1914 bifaldt Konsistorium, at Inspektor ved Botanisk Museum, T)r. phil. Carl Hansen Ostenfeld erholdt Orlov i 3 Maaneder i Sommeren 1914 for efter Indbydelse al deltage i et Mode, der af »British Association for the Advancement of Science« foranstaltedes afholdt i Australien. Som Vikar i hans Fraværelse fungerede Museumsassistent Dr. O. Paulsen. — Den 8de August 1914 fik Professor, Dr. Hector Jungersen Æres- graden som Dr. se. (Doctor of science) ved Universitetet i Adelaide, Syd- Australien. — Den 28. Maj 1914 afgik Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium Mag. se. C. F. Pecliule ved Døden. Han var Observator fra 1888 til sin Død. I hans Sted ansatte Konsistorium under 10de Juni 1914 Mag. sc. Johannes Braae fra 1ste Juni at regne. — Konsistorium ansatte 22de April 1914 cand. polyt. Frk. Agnes Hoff i den nyoprettede Stilling som Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium og besatte den hidtil af hende beklædte Assistentpost ved Laboratoriet med Mag. sc. Frk. Ulla Starcke, begge fra 1ste April at regne. Konsistorium ansatte 22de April 1914 Gand. pharm. Cl. Andresen i den nyoprettede Assistentpost ved Universitetets dyrefysiologiske Labora- torium fra 1ste s. M. at regne. Konsistorium meddelte 22de April 1914 Dr. phil. A. G. Bøving Afsked efter Ansøgning fra Stillingen som Assistent ved Zoologisk Muse- ums 3die Afdeling fra 30te Juni at regne og ansatte i hans Sted under 20de Maj Mag. sc. Kaj Henriksen fra 1ste Juli at regne. Konsistorium ansatte 22de April 1914 Cand. mag. K. Stephensen i den nyoprettede Stilling som Assistent ved Zoologisk Museums 3die Afde- ling fra den lsie April at regne. Konsistorium ansatte 5te August. 1914 Cand. polyt. Frk. Johanne Bjerrum i den efter Dr. phil. N. Bjerrums Udnævnelse til Professor ved Landbohøjskolen ledigblevne Stilling som Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium fra 1ste September s. A. at regne. — - Den 1ste April 1914 afgik Professor emeritus i Kemi Dr. phil, S. M. Jørgensen ved Døden, jfr. Aarbog 1907—08 S. 201. Universitetsbiblioteket. Under 18de August 1914 meddelte Ministeriet Mag. art. Axel Hansen efter Ansøgning Afsked fra Stillingen som Underbibliotekar fra 1ste s. M. at regne. b. Universitetets Fritrykskonto. Konsistorium har i 1913—14 bevilget følgende Bidrag af Fritryks- kontoen : Professor M. Tscherning 25 Kr. pr. Ark til »Lærebog til Brug ved Undervisningen i Oftalmologi« (27de Oktober 1913), Professor H. Scharling 30 Kr. pr. Ark til sidste Hefte af »Den lutherske Dogmatik« (27de Oktober 1913), Professor O. Jespersen 30 Kr. pr. Ark til 2det Bind Universitetet 1913 —1914. af »Større engelsk Grammatik« filte December 1913), Professor Julius Petersen 30 Kr. in. Ark til »Lærebog i kvalitativ uorganisk Analyse« ("27de April 1914), Professor A. Friedenreich 25 Kr. pr. Ark til en ny, omarbejd« 1 Udgave af »Lærebog i Psykiatri« (29de Maj 1914), Professor Aage Friis 25 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af afdøde Professor J. A. Fridericias: »Udsigt over den politiske Historie fra 1848 til Nutiden, T—TI« (30te Juni 1914), Professor E. Biilmann 30 Kr. pr. Ark til en »Lærebog i uorganisk Kemi« (7de Juli 1914). c. Docent i Retsvidenskab, I)r. juris Louis Frederik Vinding Kruse udnævnes til Professor i Retsvidenskab efter Professor, l)r. juris L. A. Grundtvigs Død. (J Pr. om Professor Grundtvig Aårbog 1901—02 8. 17 og 1902—03 S. 426 og om Professor Kruse Aarbog 1910—11 S. 12 og 1911—12 S. 480.) Den 28. April 1913 afgik Professor, Dr. .juris L. A. Grundtvig ved Døden. Den 17. Maj s. A. anmodede Ministeriet Konsistorium om at ind- hente og med egne Ytringer indsende en Udtalelse fra det rets- og stats- videnskabelige Fakultet om Besættelsen af det ledige Embede, eventuelt om dette ønskedes opslaaet ledigt paa sædvanlig Miiade. Den 27. Ma.j ind- sendte Konsistorium med sin Tilslutning en Skrivelse af 24. s. M. fra Fakultetet, hvori dette indstillede, at Embedet blev opslaaet ledigt og do indkomne Ansøgninger til pin Tid tilstillede Universitetet til Erklæring. Emljedet blev opslaaet den 29. Maj 1913. De indkomne 8 Ansøgninger, nemlig fra: Docent, Dr. Federspiel. Docent. Dr. Vinding Kruse, Overrets- sagfører O. Magnussen, Cand. jur. Naphtali Colin, Cand. jur. Otto Topp, ('and. jur. X. V. Boeg, Cand. jur. H. B. Ussing, Cand. jur. Oluf Bang, blev efter Ansøgningsfristens Udløb den 12. Juni under 17. s. M. sendt til Universitetets Erklæring. Den 27. Oktober indsendte Konsistorium med sin Tilslutning følgende Erklæring af 13. s. M. fra Fakultetet: »Af de otte Ansøgere mener Fakultetet, at der alene kan blive Spørgs- maal om to, nemlig Docenterne Dr. juris Federspiel og Vinding Kruse. Der findes vel blandt do øvrige Ansøgere Mænd, al hvem man har Grund til at vente, at de med Tiden vil yde videnskabeligt Arbejde af Værdi. Men ingen af dem har efter Fakultetets Skøn hidtil præsteret tilstrækkeligt til. at der ved denne Embedsbesættelse vil kunne, tages Hensyn til dem. Der- imod foreligger der fra Docent Vinding Kruse Arbejder, særlig et Skrift om * »Arbejdets og Kapitalens Organisationer retslig bedømt«, som af Fakultetet er antaget til at forsvares for den juridiske Doktorgrad i. den nærmeste Fremtid, og som — skønt det kun udgør T Del af et større Værk vidner om afgjort Talent og videnskabelig Evne, og ogsaa Docent Federspiel har leveret literære Arbejder, som man indenfor Fakultetet til- lægger en saadan videnskabelig Værdi, at han bor kunne komme i Betragt- ning ved Besættelsen af det ledige Professorat. Man finder herefter, at der fra begge Sider foreligger saa meget, at der bør gives dem Adgang til gen- nem en Konkurrence paa væsentlig ensartet Grundlag at dokumentere, hvem der maa anses for bedst egnet til Embedet. Det akademiske Lærersamfunri. 23 For. denne Konkurrence tillader Fakultetet sig at foreslaa følgende nærmere Bestemmelser: a. Adgangen til Konkurrencen begrænses til Docent Dr. juris H. Feder- spiel og Docent Vinding Kruse. 1). Konkurrencen falder i en skriftlig og en mundtlig Del. Den skriftlige Del bestaar i Besvarelsen af et af en Censurkomite stillet formueretligt Spørgsmaal, fælles for begge Konkurrenter. — Besvarelserne indleve- res trykte 1 il Censurkomiteens Formand indenfor en af Komiteen nær- mere fastsat Frist af ca. 3 Maaneder. Besvarelserne maa ikke offent- liggøres, førend Censurkomiteen har afgivet sin Indstilling om Em- bedets Besættelse. Den mundtlige Del bestaar i 2 Forelæsninger, den ene paa 2 Timer over et selvvalgt Emne, den anden paa 1 Time over et forud opgivet Emne med 3 Dages Forberedelse. Et nogenlunde fyl- digt Grundlag for liver Forelæsning maa afleveres umiddelbart efter den paagældende Forelæsnings Slutning. Forelæsningerne holdes paa Universitetet senest 6 Uger efter at Fristen for Afhandlingernes Af- levering er udløben. c. Under Bedømmelsen inddrages tillige de paagældendes tidligere viden- skabelige Arbejder. Angaaende Censurkomiteens Sammensætning forbeholder Fakultetet sig senere at fremkomme med Indstilling.« Foranlediget herved meddelte Ministeriet i Skrivelse af 26. Novem- ber, at det ikke kunde gaa med til en Ordning som den l'oreslaaede, hvor- efter Konkurrencen var bunden til bestemte Ansøgere, men at man, saa- fremt Konkurrence ønskedes, maatte holde for, at denne burde være fri mellem alle Ansøgerne. Herpaa svarede Fakultetet med følgende Erklæring af 8. December, indsendt af Konsistorium med dets Tilslutning den 12. December: »At der efter de for Universitetet gældende Retsregler intet er til Hinder for, at en Konkurrence begrænses til bestemte Ansøgere, maa anses for hævel over enhver Tvivl. Ikke blot vilde det være unaturligt, om den Omstændighed, at enkelte af Ansøgerne til et Professorat skønnedes at være hinanden nogenlunde jævnbyrdige, skulde give de øvrige, muligvis talrige Ansøgere, hvis Kvalifikationer var væsentlig ringere, ja maaske ganske forsvindende, Ret til at deltage i en Konkurrence, der kun ansaas I or nødvendig af Hensyn til nogle faa, men ogsaa positive Lovbestem- melser peger afgjort i denne Retning. I Universitetsfundats 7. Maj 1788 I § 13, der indeholder den gæl- dende Regel om Afholdelse af Konkurrencer, bestemmes det saaledes, at hvis der 1 il et akademisk Lærerembede er flere Ansøgere, »imellem hvilke Valget kunde være tvivlsomt, da har enhver af dem at holde offentlige Forelæsninger saavel i Modersmaalet som paa Latin over visse dem fore- lagte Materier af deres Videnskab«. Ordet »dem« synes her kun at kunne sigte til de lige foran omtalte Ansøgere, imellem hvilke Valget er tvivlsomt. Men kan der saaledes ikke efter de gældende Retsregler indvendes noget imod bun(flie Konkurrencer mellem enkelte Ansøgere, skønner Fakul- tetet paa den anden Side ikke rettere end, at der var afgørende Grunde til netop i det foreliggende Tilfælde at bringe en saadan Ordning til Anven- delse. Det ledige Embede liar, forinden Fakultetet afgav sin Indstilling, 24 Universitetet 1913-— 1914. været offentlig: opslaaet, og ingen kan sadledes beklage sig over, at lian har savnet Adgang til at faa sine Kvalifikationer taget i Betragtning ved Embedets Besættelse. Og ganske vist findes der nu — ,-om fremhævet i Fakultetets Skrivelse af 15. Oktober d. A. — foruden Docenterne Feder- spiel og Vinding Kruse, ti 1 hvem Konkurrencen foresloges begrænset, blandt Ansøgerne Mænd, af hvem man har Grund til at vente, at de med Tiden vil yde videnskabeligt Arbejde af Værdi, men den gunstige Mening, Fakultetet har dannet .sig om disse Ansøgere, bygges dog i det hele kun l>aa det smukke Udfald af" deres Embedseksaminer i Forbindelse med en- kelte Fakultetsmedlemniers Kendskab li! deres Personer tig Studier. Deres litterære Produktion paa Retsvidenskabens Omraade har derimod hidtil været saa lidet omfangsrig, al den ikke skønnes at kunne komme væsentlig i Be1 ragtning. — Ingen af dem har saaledes hidtil erhvervet den juridiske Doktorgrad eller l'aaet nogen Afhandling antaget til at forsvares for denne, <>g heller ikke er nogen af dem i Besiddelse af Universitetets Guldinedaille for Besvarelse al et retsvidenskabeligt Prisspørgsmaal. — Under disse Omstændigheder fandt Fakultetet det rimeligt, at en eventuel Konkurrence begrænsedes til Docenterne Federspiel og Vinding Kruse, idet der som i Fakultetets ovenanførte Skrivelse nærmere udviklet for deres Vedkom- mende foreligger meget sikrere Vidnesbyrd om videnskabelige Evner og Modenhed. At forlange af disse Ansøgere, at de skulde konkurrere med de andre mindre kvalificerede, kunde man ikke linde stemmende med Billig- hed, og det saa meget mindre, som en Udvidelse af Konkurrencen til at omfatte alle Ansøgere nødvendigvis inaatte fore til en Skærpelse af Betin- gelserne. hl. a. i den Retning, at der stilledes en større Opgave til skriftlig Besvarelse, end det ellers kunde anses for paakrævet, hvorved Konkurren- cens Varighed vilde forhenges betydeligt. Af de her anførte Grunde i Forbindelse med, hvad Fakultetet i sin tidligere Skrivelse har udtalt, vilde man vedblivende have anset det for ønskeligt, om Sagen kunde være ordnet som oprindelig foreslaaet, men efter at der er opstaaet Tvivl om, hvorvidt begge Docenter kan ventes at ville deltage i en Konkurrence, og en Forespørgsel, som i den Anledning har været rettet til dem, har givet til Resultat, at kun Docent Vinding Kruse tør antages at ville melde sig som Deltager, maa Fakultetet dog til sin Be- klagelse opgive den nævnte Tanke, og da det paa den anden Side bestemt inaa fraraade, at der afholdes Konkurrence mellem samtlige Ansøgere, bli- ver det nødvendigt for det nu at gøre 1 udstilling om Embedets Besættelse. At kun Docenterne Federspiel og Vinding Kruse herved kan komme i Be- tragtning, er formentlig tilstrækkelig begrundet ovenfor, og naar Spørgs- maalet da bliver om det endelige Valg mellem disse to Ansøgere, maa dette efter Fakultetets Skon falde ud til Fordel for Docent Vinding Kruse som den, der maa anses for den mest egnede, idet. baade hans retsvidenska- belige Arbejder giver rig-e Løfter, og han derhos i sin Docentgerning har vist sig som en særdeles dygtig og interesseret Lærer. Fakultetet skal der- for tillade sig at indstille, at det ledige Professorat i Retsvidenskab besæt- tes med Docent, Dr. juris Vinding Kruse. * Endnu skal Fakultetet udtale, at det, hvis Docent binding Kruse udnævnes til Professor, har til Hensigt samtidig med, at det gør Indstilling om Besættelsen af det derved ledigt blivende Docentur, at optage Spørgs- Det akademiske Lærersamfund. 25 rnaalet oin en Forbedring1 al' Docent Dr. juris Federspiels Stilling ved Uni- versitetet til nærmere Overvejelse.« I Skrivelse af 3. Januar 1914 udbad Ministeriet sig nærniere Oplys- ninger om, i hvilken Retning den paagældende nærmere Overvejelse til Forbedring af Docent Federspiels Stilling gik. Herpaa svarede Fakultet under 15. Januar følgende: »Det har ligget ganske udenfor Fakultetets Tanke at gøre den i Skri- velsen af 8. December f. A. omtalte Forbedring af Docent Federspiels Stilling til en Forudsætning for den samtidig skete Indstilling angaaende det ledige Professorat. Det er Fakultetets bestemte Opfattelse, at Docent Vinding Kruse er den til Professoratet bedst kvalificerede af Ansøgerne, hvem man derfor ubetinget ønsker foretrukken ved Besættelsen, og de i Skrivelsens Slutning nævnte Overvejelser med Hensyn til Docent Feder- spiel var følgelig tænkt foretaget uafhængigt af det nævnte Spørgsmaal som et Led i en mere almindelig Drøftelse af Docenternes Stilling. Som det af oftnævnte Skrivelse vil ses, har Sagen ikke hidtil beskæftiget Fakul- tetet nærmere, og man finder ogsaa, at man for ikke at sinke Afgørelsen med Hensyn til Professoratet bør afstaa fra nu at fremkomme med el endelig formuleret Forslag til dens Ordning. Imidlertid mener man dog efter den paa Foranledning af Ministeriets Skrivelse stedfundne foreløbige Forhandling bestemt at kunne udtale, at det Forslag til en Forbedring af Docent Federspiels Forhold, som maatte blive Resultatet af Fakultetets Overvejelser, ikke vil komme til at gaa ud over de ved hans Docent stilling' angivne Rammer. Et enkelt Medlem af Fakultetet (Professor Bentzon) maa dog bestemt forbeholde sig at stille Forslag om Oprettelse af et ekstraordinært Pro- fessorat for Docent Federspiel. Her overfor mener samtlige Fakultetets øvrige Medlemmer paany at maatte betone den ovenfor angivne Begrænsning.« Konsistorium indstillede derefter under 22. Januar paany indtræn- gende, at Docent, Dr. juris. L. Fr. Vinding Kruse blev udnævnt til Pro- fessor i Retsvidenskab. Imidlertid indsendte Docent, Dr. juris H. Federspiel under 29. Januar følgende Redegørelse til Ministeriet: »1 Anledning af Besættelsen af det ledige Professorat under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet tillader jeg, der er blandt Ansøgerne til Stillingen, mig at henlede det høje Ministeriums Opmærksomhed paa en Skrivelse, jeg i December f. A. har sendt Fakultetet som Svar paa en 3. December t. A. dateret Skrivelse fra Fakultetet, hvori man næst efter at meddele, at man havde besluttet at fastholde Indstillingen til Ministeriet om en nærmere beskreven bunden Konkurrence, forespurgte, hvorvidt jeg agtede at deltage i en saadan Konkurrence. Min ovennævnte Svarskrivelse havde følgende Ordlyd: »Til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet! Efterat jeg i 1903 havde deltaget i en Konkurrence med det Resultat, som vil være det huje Fakultet bekendt, og efterat jeg derefter paa Opfor- dring al Fakultetet havde ansøgt om og faaet overdraget det ved davæ- rende Docent Grundtvigs Udnævnelse til Professor ledigblevne Docentur, Universitetets Aarbog. 4 26 Universitetet 1913-1914. har jeg holdt Forehesninger og Øvelser over Obligationsrettens specielle Del, Søret, International Privatret, Romerret og Arveret samt afholdt skriftlige Øvelser over konkrete Retstil fæl de, hvorhos jeg har deltaget i Eksaminationen ved juridisk Embedseksamen. Denne Virksomhed i For- bindelse med de af mig udgivne litterære Arbejder tor jeg formene vil være saaledes bekendt for Fakultetet og andre Sagkyndige, at en Konkurrence al den foreslaaede Art næppe vil kunne have nogen væsentlig Indflydelse paa Dommen over mine Kvalifikationer til at bestride det ledige Professorat. Men selv bortset herfra maa jeg med mine Erfaringer fra tidligere I vejlighed for Øje anse en Konkurrence med deus overordentlige Anspæn- delse af Arbejdskraft og Nerver for en saa sundhedsfarlig Sag, at en Mand i min Alder maa nære den største Betænkelighed ved at indlade sig derpaa. Medens jeg selvfølgelig intet vil kunne indvende mod at lade mine tidligere videnskabelige Arbejder underkaste en sagkyndig Bedømmelse, maa jeg af ovennævnte Grunde anse det for lidet sandsynligt, at jeg, hvis en Konkurrence som den ønskede maatte blive endelig besluttet, skulde kunne ønske at deltage deri.« Idet jeg maa gaa ud fra, at Fakultetet enten har overset eller ialfald intet Hensyn har taget til mit i ovenciterede Skrivelse indeholdte Forslag, i i Hader jeg mig ærbødigst at anmode det høje Ministerium om, at der inden Beslutning tages om Besættelsen af Professoratet, maa gives en af Mini- steriet nedsat Bedømmelseskomite Lejlighed til at udtale sig om mine Kvalifikationer paa Grundlag af de af mig udgivne litterære Arbejder, idet jeg henviser til, at en noget lignende Fremgangsmaade, saavidt vides, for nylig ér bleven benyttet ved Besættelsen af et Professorat i Historie under det filosofiske Fakultet.« T Skrivelse af 10. Februar udbad Ministeriet sig Konsistoriums Ytrin- ger angaaende denne Sag og den 13. Februar 1!>14 afgav Fakultetet i den Anledning følgende Erklæring: »Fakultetet har naturligvis ikke overset, at Docent Federspiel i sin Skrivelse af 5. December f. A. har udtalt sin Villighed til at lade sine tidligere videnskabelige Arbejder underkaste en sagkyndig Bedømmelse, men det har ikke tillagt denne Udtalelse, der jo kun indeholder en Selv- folgelighed, nogen særlig Betydning. Hvad den nu foreliggende Henvendelse aaigaar, skal Fakultetet — mest at henpege paa det besynderlige i, at den først fremkommer ca. 7 Uger efter Fakultetets Indstilling af 8. December f. A., hvis Hovedindhold har været Docent Federspiel vel bekendt — paa det bestemteste fraraade, at den tages til Følge, idet det maa anse den for ganske ubegrundet. At Fakultetet ved Besættelsen af et Professorat i Civilret netop i særlig Grad raader over den fornødne Sagkundskab, lader sig formentlig ikke bestride, idet ikke mindre end fire af dets Medlemmer har gjort omfattende Studier i Faget og docerer eller har doceret det ved Universitetet, og det var der- for heller ikke ud fra nogen Folelse af manglende Sagkundskab, at Fakul- tetet i sin Tid foreslog Afholdelse af en bunden Konkurrence, et Forslag, der jo iøvrigt ikke vandt Ministeriets Bifald. Naar Docent Federspiel i sit Andragende henviser til, at en noget lignende Fremgangsmaade som den af ham ønskede for nylig er bleven benyttet ved Besættelsen af et Professorat i Historie, passer denne Sammenligning ikke. Som det vil Det akademiske Lærevsamfund. 27 være Ministeriet bekendt, var det i det nævnte Tilfælde det filosofiske Fakultet selv, der i Anledning' af en indenfor Fakultetet opstaaet Dissens til sin egen Vejledning tilkaldte nogle uden forstaa ende Sagkyndige, en Fremgangsmaade, der vistnok ogsaa ved andre Lejligheder er bleven an- vendt. Her drejer det sig derimod om et Tilfælde, hvor ingen saadan Dis- sens har gjort sig gældende, idet der tvertimod foreligger en enstemmig Indstilling, og ligesom Fakultetet derfor ikke har fundet Anledning til af egen Drift at supplere sig med Sagkyndige udefra,, saaledes vilde det under de nuværende Forhold kun kunne opfatte Nedsættelsen af en særlig- Bedømmelseskomite som Udtryk for en Mistillid til dets Evne eller Villie 1 il at danne sig en videnskabelig begrundet og uhildet Dom om Docent Federspiel, og til i det hele i denne Sag at handle i Overensstemmelse med dets Overbevisning om. hvad der tjener Universitetets Tarv bedst. Naar der endelig i Andragendet kun tales om Bedømmelse af de af Docent Federspiel udgivne litterære Arbejder, skal man med Hensyn hertil endnu tilføje, at foruden disse tillige hans hidtidige Docentvirksomhed bør tages i Betragtning, hvilket ogsaa er sket fra Fakultetets Side.« Den 18. Februar indsendte Konsistorium Fakultetets Erklæring med sin Tilslutning og under 28. Februar 1014 blev Docent i Retsvidenskab, Dr. juris Louis Frederik Vinding Kruse udnævnt til Professor i Rets- videnskab ved Københavns Universitet. d. Besættelse af 2 ledige Docenturer i Retsvidenskab. (.1 I r. om Professor Kruse foran S. 22 fif. og om Docent Federspiel Aårbøg 1!M)2—03 S. 42(5 og 428, 1909—10 S. 962 og foran S. 22 ff.) Under 28. Februar 1914 blev Docent, Dr. Vinding Kruse udnævnt til Professor i Retsvidenskab. Den 6. Marts 1914 indsendte Konsistorium med sin Tilslutning en Skrivelse af 5. s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvorefter dette ønskede det derved ledig blevne Docentur opslaaet, saaledes at der inden Besættelsen blev givet det Lejlighed til at udtale sig om de indkomne Ansøgninger, saavel søm om den Undervisningspligt, der vilde være at paalægge den nye Docent. Under 3. April 1914 blev Docent i Retsvidenskab Dr. jur. H. Federspiel afskediget efter Ansøgning fra 31. Maj s. A. at regne. Begge disse Embeder blev opslaaet ledige den 4. April 1914. Efter Ansøgningsfristens Udløb den 18. s. M. sendte Ministeriet de indkomne Ansøgninger fra candd. juris. Henry Blom Ussing, Georg Cohn, K. F. Hammerich. Naphtali Cohn, C. C. Heilesen, Overretssagførerne Jesper Simonsen og Ove Knud Rasmussen, Assistent i Justitsministeriet Niels Villi. Boeg, samt Fuldmægtig i Sø- og Handelsretten Axel Moller til Universitetets Erklæring og udbad sig samtidig en Erklæring fra Fakul- tetet. Den 8. Juni 1914 afgav Fakultetet følgende Erklæring: I Skrivelse af 24. April d. A. har Konsistorium ved at fremsende de hermed tilbagefølgende Ansøgninger øm de to ledige Docenturer i Rets- videnskab efter Anmodning af Ministeriet før Kirke- og Undervisnings- væsenet udbedt sig en Udtalelse af Fakultetet med Hensyn til Besættelsen af de paagældende Stillinger. Saaledes foranlediget skal Fakultetet straks fremhæve, at Valget af 28 Universitetet 1913—1914. (len ene Docent efter dets Skøn ingen Tvivl frembyder, idet cand. juris H. l:ssing ved den i hans Ansøgning omtalte, til Fakultetet indleverede Af- handling for Doktorgraden ikke blot har dokumenteret sin Adkomst til at. beklæde en juridisk Docentpost ved Universitetet, men ogsaa ubetinget hævdet Førstepladsen blandt Ansøgerne. 1 den nævnte Afhandling, hvis Titel er »Skyld og Skade«, giver Forfatteren paa Basis af et omfattende Studium af Litteraturen og de vigtigste Landes Retspraksis en meget grundig, dygtig og interessant Udredning af Spørgsmaalet om Erstat- ningspligt udenfor Tilfælde af culpa og faar herved Lejlighed til at lægge udprægede videnskabelige Evner for Dagen, ligesom han viser sig i Besid- delse af en solid almindelig retsvidenskabelig Dannelse og et sundt juridisk Blik. Under Hensyn hertil inaa Fakultetet anse det for meget ønskeligt, at Kandidat Ussing knyttes som Lærer til Universitetet, og det er derfor enigt om varmt at anbefale, at han i første Linie kommer i Betragtning ved Besættelsen af de ledige Docenturer. Hvad de øvrige Ansøgere angaar. gælder det om dem alle. nt de er begavede og dygtige Jurister med videnskabelige Interesser og gode Kund- skaber i deres Fag. men Flertallet af dem fyldestgør dog efter Fakultetets Mening ikke for Tiden Betingelserne for Ansættelse som Docenter under Fakultetet. For nogles N edkommende er den litterære Produktion saa ringe, at den. skønt i enkelte Tilfælde virkelig lovende, ikke giver til- strækkelige Vidnesbyrd om videnskabelige Evner og Modenhed, og med Hensyn til en anden, cand. juris Georg Colin, stiller Sagen sig- saaledes, at han vel har offentliggjort et Par større Afhandlinger af filosofisk Ind- hold. der efter sagkyndiges Dom fortiener Anerkendelse, men at disse falder saa langt udenfor Retsvidenskabens Omraade, at de ikke kan be- tragtes som Adkomst til en juridisk Lærerpost. Naar bortses fra Kandi- dat Ussing, er der i Virkeligheden kun tre Ansøgere, om hvis Ansættelse der paa nuværende Tidspunkt kan være Tale, nemlig cand. .iuris Naphtali Colin, Assistent, cand. juris K. Hammerich og Fuldmægtig, cand. juris Axel Moller, hvilke alle har fuldendt større videnskabelige Arbejder, Kan- didat Møller et Arbejde om Erstatningsansvaret ved Skibssaminenstød, hvis første Del af Fakultetet er funden værdig til at forsvares for den juridiske Doktorgrad (anden Del er bebudet at skulle foreligge om et Par Maaneder), Kandidat Hammerich en Bog om Forhandlingsmaksimen som Grundsætning for Sagens Oplysning i Civilprocessen, Kandidat Colin endelig en længere Tidsskriftafhandling om Trediemandsretshandler samt et andet større Arbejde, der ikke er udkommet, men som Fakultetet dog har haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med. Naar Fakultetet har skullet tra^fi'e et Valg mellem disse tre Ansø- gere, har der forholdsvis let kunnet opnaas Enighed om, at Kandidat Hammerich først kan komme i anden Række. Skont hans ovennævnte Arbejde indeholder meget af Værdi og derhos, hvad Formen angaar, er særdeles klart og velskrevet, kan Fakultetet ikke anse det for en særlig betydelig Præstation og kan navnlig ikke stille det i Klasse med Kandi- dat Møllers Disputats, der, selv om den er lovlig nøgtern og i for høj Grad viger tilbage for en Indgaaen paa mere almindelige Problemer, dog ubetinget er et dygtigt og grundigt Arbejde, der vidner om et nøje teore- tisk og praktisk Kendskab til det behandlede Emne og derhos i Besvarel- Det akademiske Lærersamfund. 29 sen af de mange Enkeltspørgsmaal er baa.ret af en sikker Retstakt og en Sund og rigtig Vurdering af alle reale Hensyn. Vanskeligere har det været at vælge mellem Kandidat Møller og Kandidat Colin, hvis Forfa.t- terindi vi dualiteter i de fleste Henseender er vidt forskellige. Kandidat Cohn er i Besiddelse af en, !kke mindst i Forhold til hans unge Alder, usædvanlig Belæsthed og Kundskabsfylde, og han raader derhos over en betydelig Skarpsindighed og logisk Evne, der giver ham gode Betingel- ser for en konstruktiv Behandling af Retsstoffet. Hans vidtspredte Inter- esser, der ikke blot strækker sig til de forskel ligste Grene af Retsviden- skaben, men endog langt udenfor denne, rummer paa den anden Side store Farer for hans Udvikling, idet de i Forbindelse med hele hans øvrige Aandsanlæg bringer ham til at binde an med Opgaver, der i hvert Fald for Tiden afgjort ligger over hans Kræfter, og derhos ofte frister ham 1il at blive staaende ved en altfor lidt dybt gaaende Behandling af Spørgsmaalene. Den nævnte Mangel paa Evne til Begrænsning er sikkeri for en Del Udtryk for en vis Umodenhed, der ogsaa paa anden Maade giver sig tydelig til Kende, f. Ex. deri, at det store Ivundskabsstof gen- nemgaaende ikke er fuldt fordøjet. Som Følge af de her fremhævede For- hold har der indenfor Fakultetet rejst sig stærke Betænkeligheder ved at ansætte Kandidat Cohn som Docent, idet man har ment, at der til en saadan Ansættelse maatte kræves større Modenhed og sikrere Vidnes- byrd om Evne til Fordybelse og Koncentration end dem, han hidtil har aflagt, og skønt ikke alle Fakultetets Medlemmer har kunnet tillægge disse Betænkeligheder lige stor Vægt, har alle dog ment til sidst at maatte bøje sig for dem. Fakultetets Overvejelser er derfor resulterede i, at det maa anse Kandidat Mollers Udnævnelse til Docent ved Siden af Kandidat Ussing som den rette Ordning af Sagen. Som det fremgaar af det ovenfor udviklede, fyldestgør Kandidat Møller ubetinget de Fordringer, som i videnskabelig Henseende maa stil- les til en Universitetslærer, og der er derfor ikke Tvivl om, at den Klar- hed og det rolige Omdomme, som udmærker ham, gør ham vel skikket lil at virke som Lærer, ligesom hans store Fortrolighed med det prak- tiskQ Retsliv paa mange Maader vil komme hans Undervisning tilgode. Hertil kommer endnu, at der, hvis Kandidat Møller beskikkes til Docent, vistnok tør siges at være nogen Udsigt til, at det paagældende Docentur i Løbet af faa Aar ved hans Overgang til anden Virksomhed paany vil blive ledigt, og der vil da rimeligvis foreligge et langt sikrere Grundlag for en Bedømmelse af Kandidat Colins og muligvis andre Ansøgeres Kva- lifikationer end det, som for Tiden haves fil Raadighed, eller som kunde tænkes tilvejebragt gennem en Konkurrence. Hvad sidst nævnte Mulighed angaar, har Tanken om Afholdelse af en Konkurrence for det her omhandlede Docenturs Vedkommende natur- ligvis været fremme under Fakultetets Overvejelser, men liair ikke vunden Tilslutning fra nogen Side. Ganske bortset fra, hvad der i Almindelig- hed kan indvendes imod Konkurrencer (at de tager lang Tid og er yderst byrdefulde for Deltagerne uden dog altid at føre til et i samme Grad sikkert Resultat), synes en Konkurrence i hvert Fald i det foreliggende Tilfælde ikke at være paa sin Plads. Dels drejer det sig kun om Besættelse af et Docentur, hvis Betydning neppe sljautr i Forhold til det store Appa<- 30 Universitetet 1913—1914. ral. en Konkurrence kræver, dels og navnlig vil en saadan ikke kunne raade Bod paa den manglende Modenhed og Udvikling, som efter Fakul- letets Skøn er en af Hovedindvendingerne mod Ansættelsen af Kandidat Colin, l inier disse Forhold vilde en Konkurrence kun være et. uforsvarligl Spild af l id og Knvfter, og del saa meget mere, som der elter det ud- viklede neppe ved Kandidat Mollers Ansættelse vil være foregrebet noget med Hensyn til senere Docent ansættelser, ligesom det følger af sig selv, at nærværende Indstilling hverken for hans eller Kandidat Ussings Ved- kommende bor opfattes som pra^judicerende Besættelsen af et Professorat i Tilfælde af Vakance i et saadant. I Henhold til foranstaaende tillader Fakultetet sig herved at ind- stille, al de to ledige Docenturer i Retsvidenskab besættes med cand. juris llssing og Fuldmægtig i So- og Handelsretten cand. juris Axel Moller, idet man med Hensyn til den Undervisningspligt, der vil være at, paa- lægge dem, forudsætter, at det ligesom hidtil vil blive gjort dem til Pligt at deltage i Undervisningen og Eksamensarbejdet efter Fakultetets nærmere Anvisning. Da det, forinden Fakultetet har kunnet tage Stilling til Sagen, bl. a. har været nødvendigt at samtlige dets juridiske Medlemmer gennemgik Kandidat Ussings meget omfangsrige Disputats, har det været ganske umuligt for det at fremkomme med ovcnstaaende Udtalelse før nu. Imid- lertid maa Fakultetet anse det for meget onskeligt. at Beskikkelsen af de n.v Docenter ikke udsættes længere end strengt nødvendigt. Allerede un- der Slutningen af den for Tiden stedfindende mundtlige Eksamen vilde det kunne blive nødvendigt at gore Brug af i hvert Fald den ene Docent, og da Forelæsningsplanen for næste Semester ikke vil kunne gennemføres uden Docenternes Medvirkning, maa man under alle Omstændigheder hen- stille, at Afgørelsen om muligt træffes saa betids, at der gives Docenter- ne den fornødne Tid til inden Semestrets Begyndelse at forberede deres Forelæsninger.« 1 Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium 11. Juni 1914 og ved kgl. Resol. af 18. Juni 1914 blev det derefter bifaldet, at der af Universitetets Udgiftspost h. 2 udbetales Cand. juris Henry Blom Ussing og Cand. juris Niels Fr. Axel Moller hver et aarligt Honorar af 2000 Kr. med Lønningstillæg ifølge Lov af 8. Juni 1912 for at holde Fore- læsninger og Øvelser i Retsvidenskab ved Københavns Universitet. Under 19. s. M. paalagde Ministeriet derhos de paagældende efter det rets- og statsvidenskabelige Fakultets nærmere Bestemmelse at deltage i Fakul- tetets almindelige Arbejde paa samme Maa de, som det tidligere er paalagt Fakultetets andre Docenter. e. Forhøjelse af de statsvidenskabelige Censorers Honorar. (Jfr. Aarbog 1864—71 T, S. 11(1, IT, S. 97, 187G—77, S. 8—11). Den 13. Februar 1913 indsendte de faste Censorer ved statsviden- skabelig Eksamen, Kontorchef Cordt Trap og Kontorchef Adolph Jensen, følgende Andragende til Ministeriet: »Undertegnede faste Censorer ved Universitetets statsvidenskabelige Eksamen tillader sig herved at andrage om, at det, os tillagte Censor- Det akademiske Lærersamfund. 31 honorar, 300 Kr. aarlig iil liver, maa blive forhøjet tii 600 Kr. aarlig til hver. Til Stotte for dette vort Andragende tillader vi os at anføre, at det nævnte Honorar af 300 Kr. blev fastsat paa et Tidspunkt, da Antallet af Eksamenskandidater var langt mindre end nu og' da Eksamensordningen derhos var en anden end den nuværende, saaledes at der var færre Bedøm- melser pr. Kandidat end under den nugældende Ordning. For Imødekommelse af vort Andragende turde formentlig- ogsaa den Omstændighed tale, at Censorhvervet ved stats videnskabelig Eksamen nu honoreres forholdsvis langt lingere end det tilsvarende Hverv ved Uni- versitetets juridiske Eksaminer. Yi skal i saa Henseende anføre følgende Beregninger, foretagne paa Grundlag af Erfaringerne fra de sidste 6 Aar (1. September 1906—31. August 1912). Antallet af Kandidater var ved Fuldstændig juridisk Eksamen 590, ved Juridisk Embedseksamen for ustuderede 130 og ved Statsvidenskabe- lig Eksamen 56. Antallet af Bedømmelser pr. Kandidat er ved de nævnte tre Eksaminer henholdsvis 13, 7 og' 17. Det samlede Antal Bedømmelser var altsaa i aarlig Gennemsnit 1430 ved de juridiske Eksaminer og 159 ved statsvidenskabelig Eksamen. Ved de juridiske Eksaminer medvirker 8 Censorer med et aarligt Honorar af 1000 Kr. hver, ialt 8000 Kr., ved statsvidenskabelig Eksamen 2 Censorer med et Honorar af 300 Kr. hver, ialt 600 Kr. I Forhold til Antallet af Bedømmelser skulde sidstnævnte Honorarsum imidlertid være ca. 900 Kr. aarlig, for at de statsvidenskabe- lige Censorer skulde kunne siges at være honorerede paa lige Fod med de juridiske. Hertil kommer yderligere, at der i ovennævnte Beregning ikke er taget Hensyn til det store, nye Arbejde, der er paalagt de sta.tsviden- skabelige Censorer ved kgl. Anordning af 5. Februar 1910, jfr. Bekendt- gørelse af 19. Juli 1911. Ifølge sidstnævnte Bekendtgørelses § 6 skal Be- svarelserne af de skriftlige Opgaver, der gives under Øvelserne paa statistisk Laboratorium, bedømmes af Censorerne og Universitetslærerne i Forening efter de almindelige Regler for Bedømmelsen af de skriftlige Udarbejdelser ved Eksamen. Det drejer sig her om et Tillæg af 10 Be- dømmelser for hver Kandidat, og det skal tilføjes, at disse Bedømmelser er særlig tidtagende paa Grund af de paagældende Besvarelsers store Om- fang. Medregnes de 10 Laboratorieopgaver, faas ialt 27 Bedømmelser pr. Kandidat, hvorefter det aarlige Honorar beregnet i Forhold til det, der ydes Censorerne ved de juridiske Eksaminer — skulde være over 1400 Kr. eller 700 Kr. til hver Censor. Det vil herefter sikkert erkendes, at den Forhøjelse af Honoraret til 600 Kr. for hver af Censorerne, hvorom vi andrager, ikke er urimelig. For saa vidt det høje Ministerium maatte finde Anledning til at imødekomme vort Andragende, tillader vi os yderligere at henstille, at Forhøjelsen træder i Kraft fra 1. April d. A. at regne, idet Beløbet for Finansaaret 1913—14 søges bevilget enten ved Ændringsforslag til Fi- nansloven for nævnte Finansaar eller — hvis Tidspunktet hertil skønnes at være for langt fremrykket — ved Tillægsbevilling. I Forbindelse med foranstaaende skal vi yderligere tillade os at hen- lede Opmærksomheden paa det uheldige i, at der ved statsvidenskabelig Eksamen kun er beskikket to faste Censorer, som begge skal være til Stede 32 Universitetet 1913 —1914. <>g deltage i Bedømmelsen. Der vil herved kunne opstaa Vanskeligheder i det Tilfælde, at en al Censorerne er forhindret paa Grund af Sygdom. Delte uheldige Forhold vilde der kunne raades Bod paa ved at Ministeriet paa Forhaand udpegede en Suppleant. Under Forudsætning af, at Cen- sorvederlaget forhøjes som forannævnt, vilde Sagen dog formentlig ogsaa kunne ordnes paa den Maade at der beskikkedes tre faste Censorer, som hver oppebar et aarligt Honorar af 400 Kr., og som — efter nærmere Bestemmelse af Formanden for Censorerne — delte Arbejdet imellem sig, saaledes at der, ligesom hidtil, ved liver Bedømmelse medvirkede to Cen- sorer.« 1 Anledning af dette Andragende udbad Ministeriet sig 26. Juni 1913 en Erklairing ifra det rets- og stalsvidenskabelige Fakultet an- gaaende Spørgsmaalet om Forogelse af Censorernes Antal. Denne Erklæ- ring. der blev afgivet den 6. Februar 1914 og fremsendt med Konsistoriums Tilslutning den 10. s. M., var saalydende: »I Skrivelse af 28. .Juni 1913 har Konsistorium meddelt Fakultetet, at Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 26. s. M. havde anmodet »let om at indhente Fakultetets Erklæring angaaende det i det hoslagt til bage følgende Andragende omhandlede Spørgsmaal om en For- ogelse af Antallet af Censorer ved statsvidenskabelig Eksamen. Under 26. .Januar d. A. har Ministeriet derna>st bragt Sagen i Erindring, hvilket Konsistorium har meddelt Fakultetet i Skrivelse af 30. s. M. 1 denne Anledning skal Fakultetet udtale, at det vilde anse det for heldigt, om der ved Siflen at de to laste Censorer blev beskikket en Sup- pleant til under muligt Forfald at indtræde i den forhindrede Censors Sted, hvorimod man ikke foreløbig finder det paakrævet, at der beskikkes en tredie fast Censor. Angaaende Grunden til, at dette Svar forst frem- kommer nu, skal man tilføje, at den er at søge i de forst i Slutningen af forrige Aar tilendebragte Forhandlinger om en Omordning af statsviden- skabelig Eksamen, hvis Udfald Fakultetet fandt det rigtigt at afvente, inden det tog Stilling til Sagen.« Efter et af Ministeriet stillet Ændringsforslag til 3. Behandling af Forslaget til Finansloven for 1914—15 blev derefter Universitetets Ud- giftspost a. 6, Til de faste Censorer ved Universitetets Embedseksaminer, forhøjet med 400 Kr., for at Honoraret kunde forhøjes til 500 Kr. for hver Censor, jfr. Rigsdagtid. 1913—14, Tillæg B., Sp. 1165—66. Derimod blev der ikke truffet Bestemmelse med Hensyn til Spørgs- maalet om Forøgelse af Censorernes Antal. f. Professor extraordinarius i Kirurgi, Overkirurg, Dr. med. Vilhelm Schaldemose udnævnes efter Professor, Dr. med. Oscar Blochs Afgcing til Professor ordinarius i Kirurgi. (Jfr. om Professor Bloch Aarbog 188'j—86, S. 101, 1889—90, S. 19->, 1890—91, S. 525, 1892—93, S. 5, 1896—97, S. 340, 1898—99, S. 21, 1900—01, S. 817, 1901—02, S. 15, 115, 120, 1902—03, S. 409, 1903- -04, S. 852, 953, 1904—05, S. 87 og om Professor Schaldemose Aarbog 1906—- 07, S. 754, 1907—08, S. 108, 1908—09, S. 666.) Under 17. Februar 1913 indsendte det, lægevidenskabelige Fakultet en Ansøgning fra Professor, Dr. med. Osear Bloch om Afsked fra Em- Det akademiske Lærersamfund. 33 bedet som Professor i operativ Kirurgi og meddelte samtidigt, at Pro- fessor extraordinarius i Kirurgi, Overkirurg, Dr. med. V. Schaldemose med Fakultetets Anbefaling agtede at søge det ledige Embede, idet lian ønskede at bibeholde sin Stilling som Overkirurg ved Rigshospitalets Afdeling D. Da det var af siorste Vigtighed, at det ved Professor Schahlemoses Over- tagelse at Professor Blochs Professorat ledigblevne ekstraordinære Pro- fessorat i kirurgisk Patologi blev besat inden 1. September anmodede Fa- kultetet indtrængende om, at dette uundværlige Professorat uden Afbry- delse maatte blive opretholdt. Fakultetets Forslag anbefaledes varmt af Konsistorium i Skrivelse af 10. Marts, hvori det desuden med Hensyn til Beregningen af Professor Blochs Pension henviste til Universitetets Aarbog 1898—99, S. 21-— 22. Foranlediget herved meddelte Ministeriet i Skrivelse af 25. Marts 1913, at, det ikke i Tilfælde af, at Professoratet besattes med Professor extraordinarius V. Schaldemose, vilde se sig i Stand til ai skaffe finan- siel Hjemmel for Genbesættelsen af det ekstraordinære Professorat til et tidligere Tidspunkt end 1. April 1914. Forsaavidt Professor Bloch ikke maatte være villig til at forblive i sit Embede lil Udgangen af Marts Maa- ned 1914, maatte det ekstraordinære Professorat henstaa ubesat i Tiden fra 1. September 1913 til 30. Marts 1914. Under 17. April 1913 indsendte Konsistorium til Ministeriet en Skri- velse af 1. s. M. fra Professor Bloch, hvori han udtalte, at han ikke saa sig i Stand t il at opfylde det af Fakultetet overfor ham fremsatte Ønske om, at han vilde forblive i sit Embede til Udgangen af Marts 1914. 1 Til- slutning til den af Fakultetet afgivne Erklæring af 9. s. M. indstillede Konsistorium derfor, at det af Professor Bloch beklædte Embede, saa snart hans Afskedsansøgning var bevilget, maatte blive opslaaet ledig til 1. September 1913, samt at de indkomne Ansøgninger maatte blive til- stillede Universitetet til Erklæring. Ared kgl. Resolution af 19. Maj 1913 blev Professor, I)r. med. Oscar Thorvald Bloch entlediget i Naade og med Pension paa Grund af Svage- lighed fra 31. August 1913 at regne. Embedet blev opslaaet ledigt den 29. Maj 1913. Efter Ansøgningsfri- stens Udløb sendte Ministeriet 17. Juni de indkomne 7 Ansøgninger fra Dr. med. A. Blad, Dr. med. P. N. Hansen, Dr. med. Helsted, Dr. med. Jolis. Ipsen, Dr. med. Jørgen Jensen, Dr. med. A. Lendorf og Professor, Dr. med. Y. Schaldemose til Universitetets Erklæring. Den 10. September 1913 indstillede Fakultetet Professor, Dr. med. V. Schaldemose til Professoratet. Denne Indstilling tiltraadtes af Kon- sistorium under 28. Oktober og under 17. November 1913 blev Professor extraordinarius, Dr. med. Vilhelm Schaldemose udnævnt til Professor ordinarius i Kirurgi ved Københavns Universitet. I Overensstemmelse med den af Konsistorium afgivne Indstilling udtalte Ministeriet derhos 20. s. M., at Professor Schaidemoses Lønnings- og Pensionsanciennitet vilde være at regne fra 1. April 1908, dog saaledes at han med Hensyn til Adgang til at optere Fribolig eller Huslejeportion stod tilbage for de dengang ansatte normerede Professorer. — Som det nedenfor S. 42 er anført blev der ligeledes efter Konsisto- riums Indstilling ogsaa ved Professor extraord., Dr. Holger Pedersens Ud Universitetets Aarbog. 5 34 Universitetet 1913—1914. nævnelse til Professor orre blevet et saa fast og uundværligt Led i Universitetets Organisation, at det vil va>re lidet rimeligl vedblivende at opretholde det som ekstraordi- nært. Ifølge den i Aarenes Løb stedfundne Udvikling i den kirurgiske Undervisning og under Hensyn til den stadig forøgede Tilgang til det me- dicinske Studium kan man nemlig gaa ud fra, at der ingensinde vil blive Tale om, at man kan undvære den heromhandlede 3. Lærerpost i Kirurgi, og der synes derfor ikke at va're nogen Grund til at holde det udenfor de ordinære Professoraters Kreds, saameget mere som der ved Omdannelsen til ordinært Professorat ikke vil paafores Statskassen nogen Udgift. Man skal derfor efter Konference med inspectores quæsturæ i Henhold til det foranforte tjenstligst foreslaa det indstillet til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, at der — under Forudsætning af, at Professor ex- traordinarius Schaldemose beskikkes til at. beklæde det ved Professor Os- car Blochs Afsked ledigblevne Professorat i Kirurgi — til 2. Behandling i Folketinget af Forslaget til Finanslov for 1914—15 stilles Ændringsfor- slag om, at Universitetets Udgiftspost a., limninger og Honorarer, 1. Efter Lov af 12. April 1892 § 5 og Lov at 8. Juni 1912 til de normerede Professorer, forhøjes med 4500 Kr. som Lønning til en tredje normeret Professor i Kirurgi, idet der inden Linien tilføjes en saalydende An- mærkning: »Der oprettes et nyt normeret Professorat i Kirurgi«, samt at Universitetets Udgiftspost h. 15. »Overkirurg ved Rigshospitalet, I)r. med. Schaldemose som Professor extraordinarius i Kirurgi samt midlertidig Lønningsforhøjelse i Henhold til Lov af 8. Juni 1912: 5000 Kr., under Forudsfetning af Bevilgelsen af det paagældende Beløb paa 4500 Kr., ud- gaar af Universitetets Budget.« Fakultetets Andragende med Kvæstors Ytringer blev med Konsisto- riums Anbefaling tilsendt Ministeriet den 28. Oktober 1913. Ministeriet saa sig imidlertid ikke i Stand til at fremme dette Forslag, og Fakultetet stillede derfor i Skrivelse af l. December 1913 Forslag om Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Kirurgi for Lederen af den kirurgiske Poli- klinik paa Rigshospitalet, Dr. med. Axel Lendorf. Fakultetets Skrivelse var saalydende: »Det lægevidenskabelige Fakultet har med Beklagelse erfaret, at Ministeriet ikke vil se sig i Stand til paa Forslaget til Finansloven tor næste Aar at optage Oprettelsen af et ordinært Professorat i Kirurgi til Erstatning for det ved Professor Schaldemoses Overtagelse af Professor Blochs Stilling bortfaldne ekstraordinære Professorat. Denne Lærerpost, som Fakultetet i en meget lang Aårrække har været i Besiddelse af, og som — som udviklet i tidligere Skrivelser og almindelig anerkendt — er ganske uundværlig for Studiet, ser Fakultetet sig saaledes nødsaget til fremdeles at søge opretholdt som et ekstraordinært Professorat. Da) et saa- dant jo maa være knyttet til en bestemt. Person har Fakultetet derfor taget under Overvejelse, hvor vidt det var muligt blandt Kirurgerne at udpege Det akademiske Lærersamfund. 37 en enkelt som særlig kvalificeret 1 i 1 denne Stilling*. Som Resultat af disse Overvejelser har det lægevidenskabelige Fakultet enstemmigt besluttet at ansøge det høje Ministerium om ved 2. Behandling af Finansloven for næste Aar at søge bevilget et ekstraordinært Professorat i Kirurgi for Lederen af den kirurgiske Poliklinik paa Rigshospitalet Hr. Dr. med. Axel Lendorf, livem det blandt de forhaandenværende Kirurger anser for baade som Lærer og som Videnskabsmand bedst kvalificeret til at over- tage den ved Professor Schaldemoses Udnævnelse til Professor i operativ Kirurgi ledigblevne Lærervirksomhed ved Universitetet.« 1 Overensstemmelse hermed indstillede Konsistorium den 2. Decem- ber 1913 og efter at der ved Finansloven for 1914—15 under Universitetets Udgiftspost h. 14. var blevet bevilget 4T>00 Kr. til Lederen af Rigshospita- lets medicinske Klinik, Dr. med. Axel Lendorf som Professor extraordina- rius i Kirurgi samt midlertidig Lønforhøjelse i Henhold til Lov af 8. Juni 1912, jfr. Rigsdagstid. 1913 —14, Tillæg B., Sp. 375—76, blev Dr. Len- dorf under 8. April 1914 udnævnt fil Professor extraordinarius i Kirurgi fra 1. s. M. at regne. I Henhold ti i et af Konsistorium under 9. Maj fremsendt Andragende af 1. s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet blev det ved kgl. Resolu- tion af 3. Juni 1914 bifaldet, at Fakultetet bemyndigedes til at optage Professor extraordinarius, Dr. med. Axel Lendorf som Medlem af Fa- kultetet. li. Dr. med. V. Ellermann ansættes som Professor i Retslægevidenskab efter Professor, Dr. med. K. Pontoppidans Afgang fra Universitetet. (Jfr. om Professor Pontoppidan Aarbog 1887—88, S. 283, 1892—93, S. 67, 1895—96, S. 36, 1897—98, S. 726, 1900—01, S. 691, 1901—02, S. 21, 1902—03, S. 542, 1905—06, S. 466, 1906—07, S. 828.) Professor, Dr. med. K. B. Pontoppidan blev under 18. November 1913 efter Ansøgning afskediget i Naade og med Pension fra 31. Januar 1914 at regne. Embedet blev efler det lægevidenskabelige Fakultets Forslag af 25. November 1913 opslaaet ledigt. Den eneste Ansøger var Dr. med. Vil- helm Ellermann, som af det lægevidenskabelige Fakultet i Skrivelse af 16. .Januar 1914 blev erklæret for fuldtud kvalificeret til at beklæde det paa- gældende Professorat. I Overensstemmelse hermed indstillede Konsisto- rium Dr. Ellermann til Embedet og under 7. Februar 1914 blev han ud- nævnt til Professor i Retslægevidenskab fra 1. Februar at regne. Under 23. Marts 1914 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes: »Efter at der ved Københavns Universitet var bleven oprettet en Læ- rerstilling i Retslægevidenskab blev, — som det maaske vil være d'Hrr. Rektor og Professorer bekendt — de retslægelige Forretninger, der tid- ligere havde hørt under Stadslægeembedet i København, ved kgl. Reso- lution af 10. November 1866 henlagt under førstnævnte Embede. Ved en senere kgl. Resolution af 25. Juli 1888 blev Professoratet i Retslægevi- denskab lettet for en Del af dette Arbejde derved, at det blev overdraget Overlægen ved Kommunehospitalets 6. Afdeling at foretage Skøn over tvivlsomme Sindstilstande til Brug ved Retterne, mod at der herfor blev tillagt ham et Honorar, jfr. Universitetets Aarbog 1887—88, pag. 284. 38 Universitetet 1913—1914. Da Professor, Dr. med. Pontoppidan blev udnævnt til Professor i Rets- lægevidenskab ved Kobenhavns Universitet, opnaaede han, at der for Be- sorgelsen al don resterende Del af de 1 il hans Embede hørende retslægelige Forretninger blev tillagt ham et Honorar af 1000 Kr. aarlig under I niversitetete Udgiftspost h. 12. se Anmærkning til Finanslovforslag for 1904—05, Spalte 1057—GO og Universitetets Aarbog for 1902—03, Side 542—45. Under Henvisning lil foranstaaende skal man anmode d'Hrr. Rektor og Professorer om fra det lægevidenskabelige Fakultet at indhente en Ud- talelse om, hvorvidt der er nogen Grund til at stille Forslag om et lig- nende Honorar til den nuvairende Professor i Retslægevidenskab, Dr. med. Ellermann, hvorefter Sagen bedes tilbagesendt hertil ledsaget af de Yt- ringer, hvortil Konsistorium for sit Vedkommende maatte finde Anled- ning.« Fakultetet udtalte i den Anledning 8. April 1914 »at da Overlægen for G. Afdeling stadig modtager Honorar for Besvarelse af de under ham henlagte retspsychiatriske Skøn, finder Fakultetet det naturligt, at det Honorar paa 1000 Kr., som den tidligere Professor i Retsmedicin erholdt for Udforelse af retslægelige Forretninger, ogsaa maa blive tildelt hans Efterfølger. Man maa saa meget mere anbefale dette, som Antallet af Er- klæringer m. m., som forlanges af Retter og andre Autoriteter i Køben- havn. stadig har været i Stigning, ligesom en yderligere Stigning kan for- ventes. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 23. s. M. hertil og paa Finansloven for 1915—16 blev under Universitetets Udgiftspost h. 17. be- vilget 1000 Kr. som »Honorar t i 1 Professoren i Retslægevidenskab for Ud- førelsen af en Del af de retslægelige Forretninger i København«, jfr. Rigs- dagstidende 1914—15, Tillæg B., Spalte 295—98. Samme Beløb blev be- vilget ved Tillægsbevillingsloven for 1914—15, jfr. Rigsdagstidende 1914 15, Tillæg B., Sp. 1759—62. i. Docenturet i Hygiejne omdannes til et ordinært Professorat og Docent, Dr. med. A. W. E. Erlandsen udnævnes til Professor i Hygiejne. (Jfr. Aarbog 1900—01, S. 691 og 1910—11, S. 26.) Den 17. Februar 1913 indsendte det lægevidenskabelige Fakultet føl- gende Andragende af 3. Januar s. A. fra Docent, Dr. A. AV. E. Er- landsen: »Undertegnede Dr. mod. A. \V. E. Erlandsen, Docent i Hygiejne ved Universitetet og Bestyrer af Universitetets hygiejniske Institut, tillader sig herved at andrage om, at hans Stilling maa blive saaledes forandret, at han, baade hvad Ansa-ttelsesmaade, Lønning og Emolumenter angaar, ligestilles med de øvrige Universitetslærere (under det lægevidenskabelige Fakultet), som tillige er Bestyrere af videnskabelige Instituter. Det har allerede længe været min Agt at rette dette Andragende til (hit høje Ministerium, men jeg havde haabet, at det forinden var lykkedes al, l'aa mit Undervisningsfags og det hygiejniske Instituts Forhold ordnede. Dette Haab er endnu kun delvis opfyldt. Imidlertid erfarer jeg, at der til det høje Ministerium er indsendt An- søgning om Oprettelse af Professorater for 3 kliniske Specialfag, der for Det akademiske Lærersamfund. 39 Tiden doceres ;i!' Overlægerne ved 3 af Rigshospitalets Specialafdelinger. Skønt disse Docenters Stillinger er fuldstændig forskellige fra min, og der derfor i og for sig ingen Parallelisme kan bestaa mellem mine 3 Kol- legers Andragende og mit, har dette Andragendes Fremkomst dog bragt mig til den Overbevisning, at jeg ikke burde love længere med at bede Ministeriel <>m at tage min særligt uheldige Stilling i Betragtning og at yde mig Støtte til en Forbedring af de Arbejdsvilkaar, ,ieg ved min An- sættelse ved Universitetet liar opnaaet. Disse Yilkaar er baade utilfredsstillende for mit Fag og for min Person. Da jeg søgte og opnaaede Ansættelse som Docent i Hygiejne, var det min sikre Opfattelse, at jeg derved erhvervede en fast Stilling, der vel var beskedent lønnet, men ialfald stillede mig indenfor Rammerne af det faste Lærerkorps ved Universitetet. Dette blev en Skuffelse. Efter min Ansættelse erfarede jeg, at Stillingen paa Grund af den Form, hvorunder Bevillingen til den er givet, ikl'C anses for en fast Ansættelse. Denne formelle Mangel \ed Stillingen udelukker mig fra den akade- miske Lærerforsamling og den stiller mig med Hensyn til Pensionering og Sikring af Overlevelsesrente ganske som var jeg ikke indt-raadt i Stats- tjenesten. Da jeg ci Familieforsørger og har paalagt mig betydelige — ogsaa økonomiske — Ofre for at opnaa min nævnte Stilling, er dennes Usik- kerhed og Uklarhed ligesaa utilfredsstillende, som den var uventet. Fn anden Skuffelse for mig har det været, at der ikke efter min An- sættelse er aabnet mig Adgang til Deltagelse i Fakultetets Forhandlinger. Da der i 18G8 udnævntes en midlertidig Docent i Hygiejne (og Rets- medicin), blev denne kort efter paa Fakultetets Anbefaling (»som en Selv- følge«) Medlem af dette. Da der i 1892 oprettedes et Laboratorium for medicinsk Bakteriologi, blev Bestyreren, som var »midlertidig Docent« ved Universitetet gjort til Medlem af Fakultetet. Da Hygiejnisk Labora- torium blev oprettet, var dets Bestyrer Professor og derfor i Forvejen Medlem af Fakultetet. Forst i 1905, da min Forgænger blev ansat, efter at Faget var blevet adskilt Ira Retsmedicin, undlod man at optage Do- centen i Fakultetet, og dette Forhold blev ikke ændret ved min An- sættelse. Udelukkelsen fra Adgangen til Universitetslærernes Forsamlinger be- tragter jeg baade for mit Fag og mig selv som en Tilsidesættelse. Jeg har desuden det Indtryk, at Fagets Stilling, baade i Forhold til den samlede Studieplan og i det hele taget, lider derved, at jeg holdes udenfor de sam- lede Drøftelser i Fakultetet. Efter at Faget nu er blevet obligatorisk Un- dervisningsfag. er denne Udelukkelse yderligere uheldig. Hvad endelig Lønningen angaar kan jeg ikke undlade at bemærke, at 2400 Kr. (2880 Kr.) aarligt er ganske utilfredsstillende, saavel efter min Uddannelse som efter de Krav, Virksomheden stiller til mig. Stillingen som Bestyrer af det hygiejniske Institut kræver, at jeg maa leje Bolig i dettes Nærhed, hvor passende Boliger er dyre. Da det hygiejniske Laboratorium overflyttedes til de Lokaler, hvori bakteriolo- gisk Laboratorium tidligere havde været anbragt, blev der disponeret over den til Laboratoriet knyttede Embedsbolig paa anden Maade. Man opret- 40 Universitetet 1913—1914. holdt herved overfor Bestyreren af det hygiejniske Laboratorium en Af- vigelse fra den iøvrigt ved Universitetet tilstræbte Plan, at give Labora- toriebestyrerne Embedsboliger ved deres Laboratorier. De denne Plan nu er gennemfort for alle de andre biologiske Institu- ter, og der endog i de Heste er skaffet Bolig til Assistenter, er det beret- tiget at hævde, at jeg ogsaa i denne Henseende indtager en umotiveret IJndtagelsesstilling. Det maa være mig tilladt at erindre om, at vistnok alle andre Be- styrere af lægevidenskabeligt: Instituter (Laboratorier), indtil de fik Em- bedsbolig, har erholdt Huslejehjælp for at kunne bo i Laboratoriets umid- delbare Nærhed. Sluttelig skal jeg pege paa det uheldige Forhold, at jeg som Docent og Institutbest yrer har væsentlig ringet'' Lønning, end den Indtægt (Løn (tg Emoluwenter) Assistenterne ved Sasterins titiderne oppebærer! l'aa samme Tid lægger min Stilling ved Universitetet i stedse sti- gende Grad Beslag paa min Tid og Arbejdskraft. Foruden Undervisnin- gen og Institutets Administration er der i det sidste Aar paalagt mig Cen- surpligt ved lægevidenskabelig Forberedelseseksamen. Desuden skal jeg tillade mig at henvise til, at Medicinal kom missionens Forslag til Omord- ning af Landets Embedslægevæsen forudsætter Indførelsen af Embeds- lægeeksamen. ved hvilken Hygiejne vil blive et Hovedfag. Herved vil mine Undervisningspligter blive stærkt forøgede. Forarbejderne til denne nye Eksamen vil formodentlig allerede blive forlangt paabegyndt i den nærmeste Tid. • leg nærer det sikre Haab, at denne sidste Omstændighed i Forbin- delse med det ovenfor anførte maa findes at afgive tilstrækkeligt Grund- lag for Genoptagelsen af det Forslag om Oprettelsen af et normeret Pro- fessorat i Hygiejne, som det høje Ministerium (efter det lægevidenskabelige Fakultets Andragende af 2(1. November 1900) forelagde for Rigsdagen ved Finanslovbehandlingen for 11)01- 02, og som det nævnte Fakultet senere gentagne (range (24. Maj, 28. .Juni 1901i 1(5. Decbr. 1902, 1. Febr. 1904, jfr. Univ. Aarbog 1900—1901, 1905—06), har gjort sig til Talsmand for. Det er mit Haab at Ministeriet ved at undersøge Rigtigheden af, hvad jeg har anført, vil anerkende at min Stilling nu er fuldstændig uhold- bar, og at der bør ydes mit Andragende den Støtte, hvorom jeg har anmodet.« Fakultetet medgav Andragendet sin bedste Anbefaling, idet det med Hensyn til Motiveringen af dette Standpunkt for det væsentlige henviste til den Skrivelse af 16. Deebr. 1902 (Aarbog 1905—06, S. 26), i hvilken det første Gang indsendte et motiveret Forslag om Oprettelse af et Pro- fessorat i Hygiejne ved Københavns Universitet. Under 10. Marts 1913 indstillede Konsistorium, at Ministeriet paa Forslaget til Finansloven for 1914—15 vilde søge Bevilling til Oprettelsen af et ordinært Professorat i Hygiejne, hvorved den under Universitetets Udgiftspost h. 13 med 2880 Kr. opførte Bevilling til en Docent i Hygiejne, som tillige ei Bestyrer af det hygiejniske Laboratorium, vilde bortfalde. Ministeriet optog imidlertid ikke den foreslaaede Bevilling paa Finans- lovforslaget. Derimod blev der som Ændringsforslag til 3. Behandling al Finanslovforslaget stillet Forslag om Professoratets Oprettelse og Doeen Det akademiske Lærersamfund. O 41 turets Nedlæggelse i Forbindelse med et Forslug- om Bevilling af Ud- gifter ved en Prøve l'or Embedslæger, hvorom nærmere i næste Hefte af Aarbogen. Om Forslagets Begrundelse se Rigsdagstid. 1913—14, Tillæg B., Sp. 1163—66. 1 Overensstemmelse med dette Forslag blev Docenturet i Hygiejne omdannet til et ordinært Professorat, hvorefter Docent, Dr. med. A. \V. E. Erlandsen under 8. April 1914 blev udnævnt til Professor i Hygiejne ved Københavns Universitet. k. Professor extraordinarius i slavisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. pliil. Holger Pedersen udnævnes efter Professor, Dr. phil. Vilhelm L. P. Thomsens Afgang fra Universitetet til Pro- fessor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab. — Forslag om Bibeholdelse af Lærerposten i slavisk Filologi. (Jfr. om Prof. Yilli. Thomsen Aarbog 1873—75, S. 157, 1880—81, S. 1339, 1886—87, S. 17. 1890—91, S. 598, 1892—93, S. 2, 1898—99, S. 107, 1901t—02, S. 115 og 1912—13, S. 1002; om Prof. Holger Pedersen Aarbog 1908—09, S. 478.) Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. pliil. Vilhelm Thomsen blev under 16. Juni 19J3 efter Ansøgning afskediget fra 31. August 1913 at regne, se Aarbog 1912—13, S. 1O02. Derefter an- modede Ministeriet under 30. Juni Konsistorium om at ville indhente en Erklæring fra det filosofiske Fakultet, om det saaledes ledigtblevne Em- bede ønskedes opslaaet ledigt. Fakultetet udtalte i den Anledning under 16. Oktober 1913 følgende: »Til Professor Vilhelm Thomsens Efterfølger som Professor i sam- menlignende Sprogvidenskab maa Fakultetet anse Professor Holger Peder- sen for selvskreven. Prof. Pedersen har ved sine vidtstrakte og indgaaende Studier og Arbejder paa de indoeuropæiske Sprogs forskellige Omraader ' Indisk og Persisk saavelsom Græsk og Latin, Germansk og Slavisk), og specielt, ved banebrydende Behandling af vanskeligere Sproggrupper som Albanesisk, Armenisk og Keltisk forlængst erhvervet sig et Navn ogsaa udenfor Danmarks Grænser; han fik for flere Aar siden en Opfordring til at afløse en af Nutidens anseteste Sprogforskere ved et udenlandsk Uni- versitet, og- har i Aar ifølge Indbydelse fra Universitetet i Dublin holdt Forelæsninger der over Keltisk. Han har tillige en mangeaarig og betyd- ningsfuld Virksomhed bag sig som Lærer i slaviske Sprog og sammenlig- nende Sprogvidenskab ved vort Universitet. Da der desuden ikke for Tiden lindes nogen herhjemme, som kunde tænkes at foretrækkes for Professor Pedersen til det ledige Professorat, skal Fakultetet anbefale, at Professo- ratet i sammenlignende Sprogvidenskab besættes med Professor Holger Pedersen uden at opslaas vakant. Saafremt Prof. Pedersen maatte blive udnævnt til Professor i sam- menlignende Sprogvidenskab, vil der imidlertid komme til at savnes en Lærer i slaviske Sprog ved Universitetet. Lærestolen i disse Sprog er vel en personlig Plads; men den har med en kort Afbrydelse været besat siden Midten af forrige Aarhundrede; Undervisningen i slaviske Sprog søges Universitetets Aarbog. 6 42 Universitetet 1 13 —1914. al ikke faa Studerende, og med de slaviske Folks tiltagende Betydning i Xutidens Kulturudvikling k;in det antages, at Trangen til Undervisning i dues Sprog stadig vil blive storre. Fakultetet maa derfor indtrængende anbefale, al Pladsen som Lagrer i slaviske Sprog opretholdes, selv om l'rot. Pedersen maa forlade den, saa meget mere som det maa antages ai være muligt for Øjeblikket at faa den l>esat paa tilfredsstillende Maade, dersom den bevares i sin nuværende Form, som ekstraordinært Professorat. Fakultetet maa endvidere under de gi\ne Omstændigheder lægge Vægt paa, at det under en eller anden Form bliver muligt at indkalde Ansøg ninger om Pladsen, da der kan Uenkes al være flere kvalificerede Kandi- dater til den. Proi. Pedersen har overfor Fakultetet udtalt Ønsket om, dersom han udna'vnes til Professor i sammenlignende Sprogvidenskab, forst at maatte lratnede sin nuva'rende Stilling ved Udlobet af dette Aar, for paa behørig Maade at kunne afslut le sine lobende Kursus i slaviske Sprog. Fakultetet finder i <>g for sig dette Ønske særdeles berettiget; men det mener tillige at maatte regne med den Mulighed, at det kunde være af Betydning for Opretholdelsen af Lærerposten i Slavisk, om Professor Pedersen først fra- traadte den til 1. April 1914. Denne Ordning har Prof. Pedersen erklæret at kunne gaa ind paa. Idet Fakultetet forventer, at der ogsaa hos Mini- steriet vil findes Interesse for Bevarelsen af Lærerposten i Slavisk, skal tiet henstille, at Ministeriet anmodes om, saafremt Prof. Pedersen maatte blive udnævnt til Professor i sammenlignende Sprogvidenskab, at ville for- anledige hans Tiltrædelse af denne Post fastsat enten til 1. Januar eller til 1. April 1914.« Konsistorium fremsendte 2!). Okt. 1913 Fakultetets Erklæring til Ministeriet og indstillede, dels at Professor Holger Pedersen udnævntes til Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab, hvorved det henstilledes til Ministeriet, om Udnævnelsen burde finde Sted fra 1. Jan. eller 1. April 1914, dels at Professor Pedersens ekstraordinære Professorat søgtes opretholdt. Idet Konsistorium iøvrigt forudsatte, at Professor Hol- ger Pedersen medtog sin Lønnings- og Pensionsanciennitet fra 1. April 1900, jl'r. Aarbog 1908—09, S. 478, henstilledes det, at der ved hans Ud- nævnelse til Professor ordinarius forbeholdtes de allerede ansatte norme- rede Professorer deres Plads i Aldersordenen med Hensyn til Option af Fribolig eller Huslejeportion. Professor Holger Pedersen blev derefter un- der 1<>. Novbr. 1913 udnævnt til Professor ordinarius i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet fra 1. .Ian. 1914 at regne. Ved Meddelelsen om Udnævnelsen tilføjede Ministeriet i Skrivelse af 20. Novbr., at hans Lønnings- og Pensionsanciennitet vilde være at regne fra 1. April 1900, dog saaledes at han med Hensyn til Adgang til at optere Fribolig eller Huslejeportion skulde staa tilbage for de allerede ansatte normerede Professorer. Om dette Forbeholds Ophawelse ved Ministeriets Skrivelse al 18. Sept. 1914 se foran S. 33. Med Hensyn til Sporgsmaalet om Opretholdelsen af det ekstraordi- nære Professorat i slavisk Filologi udbad Ministeriet sig, forinden videre foretoges, en nærmere Udtalelse om, hvem der sigtedes til af mulige kva- lificerede Ansøgere med Angivelse af deres Kvalifikationer, litterære eller øvrige videnskabelige Virksom hed paa det omhandlede Omraade. Fakul- Det akademiske Lærersamfund. 43 tetets Erklæring1 herom vil blive meddelt i et senere Hefte af Aarbogen ved Beretningen om Oprettelsen af et ordinært Professorat i slavisk Filologi. 1. Docent, Dr. phil. Kr. Sand fe Id Jensen udnævnes til Professor extraordinarius i romansk Filologi. (Jfr. Aarbog' 1908—09, S. 480.) Den 8. Juni 1911 indsendte Docent Dr. pliil. Kr. Sandfeld Jensen til del Filosofiske Fakultet el Andragende til Ministeriet om, at det af ham beklædte Docentur maatte blive omdannet til et ekstraordinært Pro- fessorat i romansk Sprog. Han begrundede dette Ønske saaledes: »Den romanske Filologi spænder over et saa stort Omraade, at alene det at følge med Videnskabens Fremskridt er et meget betydeligt Ar- bejde og i mange Tilfælde ogsaa meget bekosteligt. Det bliver derfor i Længden pinligt for mig at skulle erhverve en ikke uvæsentlig Del af mine Indtægter ved Skolearbejde og iøvrigt være henvist til Stipendier, hvis Varighed er begrænset, medens min Løn som Docent er uden Stig- ning. Allerede nu begynder et Misforhold at vise sig mellem Indtægter og Udgifter, idet mine Børn vokser til; en fortsat Stigen i Udgifter tor hvert Aar er givet, medens Forøgelse af mine Indtægter er udelukket, da jeg ikke kan paatage mig mere Skolearbejde (og rimeligvis heller ikke op- naa det). Hertil kommer nu, at Antallet af de Franskstuderende stadig er meget betydeligt og snarest tager til, og da de efter den nj*e Skolelov mo- der med andre Forudsætningen end før, er der al mulig Udsigt til, at der vil blive lagt forøget Beslag paa mit Arbejde ved Universitetet. Det vil derfor være af stor Betydning for mig, om jeg kunde opnaa en mere be- trygget Stilling.« Fakultetet anbefalede Docent Sandfeld Jensens Andragende i en saa- 1 ydende Skrivelse af 19. s. M.: »1 Anledning af den af Docent Dr. Kr. Sandfeld Jensen indsendte og hermed følgende Ansøgning om at blive ansat som Professor extra- ordinarius i romansk Sprog skal Fakultetet, idet det paa det varmeste an- befaler Andragendet, udtale følgende: Dr. Kr. Sandfeld Jensen har allerede i 11 Aar (først som Privat- docent, senere som Docent) holdt Forelæsninger og Øvelser over romanske Sprog og derved bl. a. stadig taget Hensyn til de praktiske Krav, som Universitetsundervisningen i Fransk stiller, og som Fakultetet i sin Tid i Anledning af hans Ansættelse saa stærkt fremhævede. Ved Siden heraf har han holdt Forelæsninger over forskellige andre Grene af den ro- manske Sprogvidenskab, hvilket i høj Grad maa paaskønnes, da det under A idenskabens stadige Vækst og Specialisering vil være ganske uover- kommeligt for den ordinære Professor i sine Forelæsninger at behandle alle de Sider af det vidtforgrenede Fag, som det er ønskeligt, at de Studerende fa ar Vejledning i. Ved Siden af det meget betydelige og meget dygtige Arbejde, som Dr. Sandfeld Jensen saaledes har nedlagt i sine Forelæsninger og Øvel- ser, har han tillige udfoldet en betydelig videnskabelig Forfattervirk- 44 Universitetet 1913 —1914. somlied, li vis Hovedtræk lian har antydet i sin Ansøgning. Han har ved denne Forfattervirksomhed vundet en overordentlig fin videnskabelig Po- sition; lian anerkendes almindelig som en af de grundigste Kendere af rumænsk Sprog og hans Studier over fransk Syntaks har med Rette ind- bragt ham en enstemmig og uforbeholden Ros fra udenlandske Fiag- mænds Side. Hertil kommer endelig, at Dr. Sandfeld Jensen er i Besiddelse af om futtende sproglige Kundskaber langt udover det romanske Omraade og forlængst har vist sig som en dygtig Fonetiker og en god Sprog- psykolog. Fakultetet finder saa meget mere Anledning til at fremhæve delte, da Dr. Sandfeld Jensen selv i sin Ansøgning slet ikke har nævnt noget af sine herhenhørende Arbejder (blandt hvilke man kan fremhæve Bogen »Nationalfølelsen og Sproget«, Kbhvn. 1910), ligesaalidt som han har omtalt, at ogsaa denne Side af hans Uddannelse gentagne Gange di- rekte har være! stillet i Fakultetets Tjeneste (Forelæsninger over Ny- græsk, Medvirkning ved en Magisterkonferens i slavisk Filologi.) P:ia det romanske Omraade har Fakultetet ofte set sig foranlediget til ogssia ud over Forelæsningsvirksomheden at benytte Dr. Sandfeld Jen- sens Bistand (ved Eksaminer, Magisterkonferencer, Doktordisputatser), ojr Fakultetet har derfor ogsaa allerede for henved 5 Aar siden andraget om (og opnaaet) hans Optagelse i Fakultetet. Dr. Sandfeld Jensen er overhovedet en Mand, hvis Arbejdskraft Fakultetet maa sætte overordentlig megen Pris paa at kunne disponere over i fuldt. Omfang, og det er at forudse, at dette Aar for Aar vil blive mere og mere nødvendigt. Med Rette har Dr. Sandfeld Jensen i denne Sammenhæng fremhævet de forøgede Krav til Universitetet« Undervis- ning. som den nye Skoleordning har foranlediget. Fakultetet maa derfor i fuldeste Maal gore Dr. Sandfeld Jensens Ansøgning til sin og paa. det varmeste anbefale ham til at opnaa det eks- traordinære Professorat, hvorom han soger.« Den 5. Juli 1011 indstillede Konsistorium, at Ministeriet ved Op- tagelse af den fornødne Bevilling paa Finanslovforslaget for 11)12—13 vilde soge oprettet, et ekstraordinært Professorat i romanske Sprog for Do- cent Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensen. Da Indstillingen ikke blev taget til Folge, indsendte Docent Sand- fi Id .lensen den 7. April 1013 et nyt Andragende, hvori han yderligere anholdt om, at hans Anciennitet som Professor maatte blive beregnet fra lians Ansa'ttelse som Docent. Ogsaa dette Andragende anbefalede Fakul- tetet paa det varmeste. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Anciennitetsberegningen udtalte Kvæstor i Skrivelse af 27. Maj 1913 bl. a.: »Der er i flere Tilfælde tillagt saavel Professores ordinarii som Professores extra ordinarii Anciennitet fra et tidligere Tidspunkt end det, paa hvilket deres Ansættelse som Professor har fundet Sted. For de eks- traordinære Professorers Vedkommende kan anføres 3 Tilfælde, idet der er tillagt Professor, Dr. Holger Pedesen. Professor, Dr. A. Lehmann og Professor, Dr. Berlin saadan forøget Anciennitet. 1 saa Henseende skal det næmere anføres, at der ved Finansloven for 1909—10, jfr. Rigsdagsti- dende for 1908—09, Tillæg A., Sp. 1235—38, tillagdes Professor H. Pe- Det akademiske Lærersamfund. 45 rlersen, som i Henhold til Bevilling- paa Finansloven for 1903—04 var bleven udnævnt i il Professor extraordinarius fra 1. April 1903 at regne, Anciennitet fra 1. April 1900, at der ved Finansloven for 1911—12, jfr. Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg B., Sp. 435—36, tillagdes Profes- sor A. Lehmann, der i Henhold til Bevilling paa Finansloven for 1910— 11 var bleven udnævnt til Professor extraordinarius fra 1. April 1910 at regne, Anciennitet fra 1. April 1901, og at der ved Lov om Tillægsbe- villing- for 1911—12, jfr. Rig'sdagstidende for 1911—12, Tillæg B., Sp. 2527—28, tillagdes Professor Berlin, der i Henhold fil Bevilling paa Fi- nansloven for 1911—12 var bleven udnævnt til Professor extraordinarius fra 1. April 1911 at regne, Anciennitet fra 1. April 1906. Ifølge det de ovenciterede Steder i Rigsdagstidende anførte har Grunden til Bevilgelsen af den saaledes forøgede Anciennitet været, for Professor Holger Pe- dersens Vedkommende navnlig, at man ved Indrømmelsen af Lønnings- forbedring ønskede at bevare denne Videnskabsmand, hvem der var til- budt en langt bedre lønnet Professorstilling ved et udenlandsk Universi- tet, for dansk videnskabelig-t Arbejde, for Professor Lehmanns Vedkom- mende, at man fandt det nærliggende, efterat Professor Lehmann havde virket som Docent ved Universitetet i henved 20 Aar og først i en Alder af 51 Aar var bleven Professor extraordinarius, ved en Lønningsforhøjelse at gøre det muligt for ham at opgive sit Hverv som Censor ved Lærer- og Lærerindeeksamen, og endelig for Professor Berlins Vedkommende, at lian ved Overtagelsen af Embedet som Professor extraordinarius havde opgivet en bedre lønnet Stilling i Rigsdagens Tjeneste. Det vil formentlig erkendes, at der i alle Tilfælde, i hvilke der kan blive Spørgsmaal om Indstilling til Bevillingsmyndighederne om Opnaael- sen af forøget Anciennitet for ordinære eller ekstraordinære Professo- rer, bør kunne paa vises ganske særlige Forhold, der tale for Indrømmel- sen af den af Anciennitetsforøgelsen følgende forbedrede Stilling i Hen- seende til Lønning og Pension, idet Opnaaelsen af den højere Anciennitet ikke alene har Interesse for den enkelte, hvem den paagældende Fordel kommer til Gode, men ogsaa har Betydning for Universitetets Lærerbe- stand i sin Helhed. Bevilgelsen af en Anciennitetsforøgelse, der ikke er tilstrækkelig motiveret i de faktiske Forhold, vil nemlig uundgaaelig blive følt som en Uretfærdighed overfor de ældre Lærere, der ikke have opnaaet en tilsvarende Fordel og som derfor uden Grund blive ringere- stillet i økonomisk Henseende end den yngre. Den sandsynlige Konse- kvens af en saadan Bevilgelse vil da blive en Række af Andragender fra andre Professorer om en saadan Lønforbedring, at den foreliggende Ulig- hed kan blive udjævnet, og da man vanskeligt synes at kunne nægte saa- danne Andragere, hvad der er indrømmet en ikke bedre kvalificeret yngre Kollega, kan Følgen blive ret betænkelig for Universitetets Økonomi. Ganske vist har Folketingets Finansudvalg som det fremgaar af Uni- versitetets Aarbog for 1901—02, Side 31—33, udtalt ikke at kunne til- træde et Forslag om Meddelelse af forøget Lonningsanciennitet til en Professor, der allerede i nogle Aar havde været ansat som Professor, hvorefter Forslaget forkastedes væsentlig ud fra det Synspunkt, at Spørgsmaalet om Lonningsanciennitet ordentligvis bor afgøres ved An- sættelsen, men om denne teoretiske Betragtning vil kunne fastholdes over- 46 Universitetet 1913—1914. for Andragender fra saadanne ældre Professorer som de nysommeldte er vel tvivlsomt, og under alle Omstændigheder vil en Henvisning (il det nævnte Princip ikke fjerne den Uretfærdighed, der kan søges i de ved- kommende Universitetslæreres ulige økonomiske Stilling. I den forelig- gende Sag er der vel i Andragendet om Anciennitetsforøgelse henvist til en tidligere Virksomhed som Docent, men en saadam Henvisning er i sig selv ikke tilstrækkelig Begrundelse. Der foreligger nemlig ikke nogen Praksis for, at Professorer kunne faa nogen Del af deres Funktionstid sum Docenter medtaget ved Beregningen af deres Anciennitet som Pro- fessorer; dette er tværtimod kun undtagelsesvis sket paa Grund af særlige Forhold, og det vil da ogsaa ses, at adskillige af de til Universitetet knyttede ordinære eller ekstraordinære Professorer, der endnu staa paa laveste Lonningstrin, i paa kom niende Tilfælde ville kunne paaberaabe sig, ba-ade at de først i en ret fremrykket Alder ere blevne Professorer, og at dc forinden deres Professorudnævnelse i en Aarrække have virket som Docenter ved Universitetet, uden at dette er kommet dem til Gode ved Fastsft'ttelseu af deres Anciennitet. En Henvisning i al Almindelighed til tidligere Doccntvirksomlied vil derfor næppe være tilstrækkelig Mo- tivering for et Andragende som det foreliggende, men dertil maa udkram- ves en yderligere Begrundelse udfra særlige personlige eller videnskabe- lige Forhold, om hvis Ti U*tede værelse det imidlertid ligger udenfor Uni- versitetskvæsturens Kompetence at udtale sig. Idet man. skal bemærke, at det, saafremt der efter Omstændighederne maatte findes Anledning til at søge udvirket en særlig Anciennitetsberegning for en Docent ved lians Ansættelse som Professor extraordinarius, ogsaa vil være at tage under Overvejelse, om hele hans Docenttid eller ikke snarere kun en Del af denne, f. Eks. Halvdelen, bør komme ham til Gode, skal man under Hen- visning til foranstaaende almindelige Betragtninger ganske henstille til Konsistorium, om der bor søges tillagt Dr. Sandfold Jensen forøget An- ciennitet ved hans eventuelle l dna>vnelse til Professor extraordinarius. Sluttelig skal man bemærke, at Dr. phil. Sandfeld -Jensen, der er født den 17. .Januar 1873, ved kgl. Resolution af 4. April 1905 i Hen- hold til Bevilling paa Finansloven for 1905—06, jfr. Rigsdagstidende for 1904—05, Tillæg A., Sp. 1053—56, udnævntes til Docent med et Hono- rar af 1500 Kr. aarlig. Dette Honorar blev ved Finansloven for 1908—09, jfr. Rigsdagstidende for 1907—08. Tillæg A., Sp. 1183—88, forhøjet til 2800 Kr. aarlig, hvortil i Henhold til Lov Nr. 147 af 8. Juni 1912 kom- mer et midlertidigt Tillæg af 560 Kr. aarlig, saaledes at Dr. Sandfeld Jensens Honorar som Docent nu udgør ialt 3360 Kr.« Under 30. Juni 1913 indstillede Konsistorium, at Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1914—15 under Universitetets Udgiftspost h. 2. vilde søge Hjemmel for Docent, Dr. phil. Kr. Sandfeld Jensens Ansæt- telse som Professor extraordinarius i romansk Filologi, saaledes at Kontoen foresloges forhøjet med 1140 Kr. Med Hensyn til Dr. Sandfeld Jensens Andragende, om at hans An- ciennitet som Professor maatte blive beregnet fra 1. April 1905, udtalte Konsistorium under Henvisning til Kvæstors Erklæring af 27. Maj, at man i og for sig maatte anse en saadan Anciennitetsberegning for ønske- Det akademiske Lærersamfund. 47 lig, men ikke mente at kunne se bort i'ra de af Kvæstor herimod fra et almindeligt Synspunkt udtalte Betænkeligheder. Efter at der paa Finansloven for 1914—15 under Universitetets Ud- giftspost h. 2. var optaget en saalydende Anmærkning i Teksten: »Der tillægges Docent, Dr. phil. Sandfeld .Tensen som Professor extraordina- i'ius i romansk Filologi oprykkende Professorlønning med Pensionsret« samt en Bevilling paa 1140 Kr. til det nævnte Øjemed, jfr. Rigsdags- tidende for 11)13—14, Tillæg A., Sp. 1343—44, blev Docent, Dr. phil. Kr. Sandfeld .lensen under 8. April 1014 udnævnt til Professor extra- ordinarius i romansk Filologi fra 1. s. M. at regne.