Første Afsnit.
Universitetets og den polytekniske Lære-
anstalts Forhold som Læreanstalter.
A.
Universitetet.
I. Bestyrelsen,
a. Beretning for Aaret 1913—14.
I)en akademiske Lærerforsamling har i 1913—14 holdt 9 Moder,
nemlig: 30. Oktober 1913 et ekstraordinært Møde med Dagsorden: Af-
gørelse af, hvilke Docenter der opfylder de i Punkt c i kgl. Resolution
af 3. Juni 1913 fastsatte Betingelser for at være Medlemmer af Lærer-
forsamlingen og et ordinært Mode med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) Yalg af Universitetets Rektor for Rektoratsaaret 1913—14,
3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolforer for 1913-—14, 4) Professor
.Jespersen ønsker at indlede en foreløbig Drøftelse om Fastsættelse af en
Aldersgrænse for Universitetslærere, 5) Forslag fra Professor Erslev om
ændret Affattelse af Bestemmelsen i Lærerforsamlingens Forretnings-
ordens § 12, 1ste Punktum om Yalg af det staaende Udvalg til For-
beredelse af Yalg af Konsistorialer*); 18. December 1913 med Dagsorden:
1) Meddelelser fra Rektor, 2) Fortsat Behandling af Professor Erslevs
Forslag om ændret Affattelse af Lærerforsamlingens Forretningsordens
§ 12, 1ste Pkt.; 15. Januar 1914 (ekstraordinært Mode) med Dagsorden:
1) Forslag dels fra Professorerne J. L. Heiberg, J. Oskar Andersen, Poul
Heegaard, Niels Nielsen, J. Paludan, Harald Westergaard og Docent L.
Kolderup Rosenvinge dels fra Professor Henrik Scharling angaaende Sa-
gen om Spir paa Frue Kirkes Taarn, 2) Universitetskommissionens Betænk-
ning; 5. Februar 1914 (ekstraordinært Møde) med Dagsorden: 1) Det af Læ-
rerforsamlingen nedsatte Redaktionsudvalg forelægger Forslag til Udtalelse
angaaende Universitetskommissionens Betænkning, 2) Den udsatte Forhand-
ling om Punkt 1 (angaaende Spir paa Frue Kirkes Taarn) paa Dagsordenen
i or Modet den 15. Januar; 19. Marts 1914 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra
Rektor, 2) De udvidede Fakulteters Erklæringer over Professor Erslevs
Forslag om Ændring i Lærerforsamlingens Forretningsordens § 12, 1ste
Punktum, 3) Forslag fra Professor Fr. C. C. Hansen om Ophævelse af
*) Se herom nedenfor S. 4 ff.
Universiteteta Aårbog
1
2
Universitetet 1913—14.
det staaende Udvalg til Forberedelse af Valg af Konsistorialer, 4) For-
slag fra Professor Fr. C. C). Hansen om, at Docenterne faar en Repræsen-
tation i Konsistorium; 23. April 1914 (ekstraordinært Mode) med Dags-
orden: Forslag fra det til at overveje og fremsætte Forslag angaaende nye
Regler om Valg til Konsistorium nedsatte Udvalg; 30. April 1914 (ekstra-
ordinært Mode) med sannne Dagsorden; 28. Maj 1914 med Dagsorden: 1)
Meddelelser fra Rektor, 2) 2den Behandling af Udvalgets paa forrige
Mode vedtagne Forslag angaaende nye Regler om Valg til Konsistorium,
3) Eventuelt: Valg af Udvalget (7 Medlemmer) til Forberedelse af Valg
af Konsistorialer, 4) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget.
Som Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling optoges den 30.
Oktober 1913 følgende Docenter, jfr. kgl. Resol. 3. Juni 1913, Aarbog
1912—13, S. 982: Dr. jur. Holger Federspiel, Kontorchef Jens Warming,
Vinding Kruse, Dr. med. A. Erlandsen, Overlæge, Professor, Dr. med. S.
F. Sorensen, Overlæge, Professor, Dr. med. A. Friedenreich, Overlæge, Dr.
med. C. Rasch, Overla-ge Professor, Dr. med. E. Schmiegelow, Overlæge,
Dr. med. C. E. Bloch, Dr. med. Vilhelm Maar, Professor, Dr. phil. Valde-
mar Schmidt, Professor. Dr. phil. Angul Hammerich, Dr. phil. J. Østrup,
Dr. phil. Vilhelm Grønbech, Dr. phil. Francis Beckett, Dr. phil. Chr.
Blinkenberg, Dr. phil. N. Bøgholm, Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge, J.
P. .1. Havn, Dr. phil. August Krogh, R. H. Stamm, Dr. phil. Harald Bohr,
Dr phil. Niels Bjerrum, Dr. phil. Niels Bohr, Inspektor (i. M. R. Levin-
sen og Inspektor \V. Lundbeck.
Til Hektor i Rektoratsaaret 1913—14 valgte den akademiske Lærer-
forsamling 30. Oktober 1913 Professor .1. C. .lacobsen, der tiltraadbe
Rektoratet den 12. November 1913.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling genvalgte
denne 30. Oktober 1913 Professor F. E. Torm.
Dekanerne i Rektoratsaaret 1913—14 har været Professor O. AT. Am-
mundsen i det teologiske, Professor Poul Johs. .Jorgensen i det rets- og
statsvidenskabelige, Professor .1. C. Bock i det lægevidenskabelige, Pro-
fessor A. B. Drachmann i det filosofiske og Professor H. P. Steensby i
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
I den akademiske Lærerforsamlings Mode den 28. Maj 1914 valgtes
Professorerne Bang, Berlin, Strømgren, Bock, F. Jonsson og Docenterne
Grønbeck og Schmiegelow i il Medlemmer al' Udvalget til Forberedelse
af Valg af Konsistorialer.
Under 13. Marts 1914 genvalgte Konsistorium Professor Cl. Wilkens
lil foret Tidsrum al' f> Aar for det filosofiske Fakultet at deltage i For-
handlingerne om Kommunitets og Hegensstipendlernes Uddeling.
1 Universitetsaaret 1913—14 nedsattes folgende Udvalg: I Konsisto-
riums Møde den 9. December 1913 et Udvalg bestaaende af Rektor, Refe-
rendarius og Professorerne P. J. Jørgensen, Strømgren, Steensby, Bock og
Drachmann for at afgive Beretning til Konsistorium om Cook Sagen, samt
et Byggeudvalg, bestaaende af Professorerne Erslev og Munch-Petersen
samt Arkitekt Kampmann i Anledning af Ministeriets Tilladelse til Op-
forelse af Spir paa Vor Frue Kirkes Taarn. I Konsistoriums Møde den
11. Marts 1914 et Udvalg, bestaaende af Rektor, Referendarius, den ud-
videde Stipendiebestyrelse og Regensprovsten til at forhandle med Siri-
Bestyrelse.
3
denterraadet angaaende forskellige Spørgsmaal ved Legat- og Stipendie-
væsnet. I Konsistoriums Mode den 20. Maj 1914 et Udvalg, bestaaende
af Rektor, Referendarins, Professorerne Amnmndsen, Jørgensen, Bock,
Drachmann og Biilmann angaaende en Bevilling til forsøgsvis Indførelse
af praktisk Sprogundervisning i Tysk ved Universitetet,
I den akademiske Lærerforsamlings Møde den 15. Januar 1914 ned-
sattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Referendarins og Protokolføreren
for at formulere Svaret paa Ministeriets Forespørgsel angaaende ITniver-
sitetskommissionens Forslag. I den akademiske Lærerforsamlings Mode
den 19. Marts 1914 nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Referenda-
rins, Professorerne Erslev, F. C. C. Hansen, Johannsen og Docenterne
Bjerrum, Grønbeck og Schmiegelow til at overveje og fremsætte Forslag
angaaende Docenters Optagelse i Konsistorium og angaaende nye Regler
om Valg til Konsistorium.	»
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den akade-
miske Lærerforsamling den 28. Maj 1914 Professorerne A. B. Drachmann,
Kr. Erslev, W. Johannsen og Cl. Wilkens og valgte Professor Bock i
Stedet for Professor Salomonsen.
Ved det den 13. Marts 1914 afholdte Valg af Studenterraad valgtes
folgende: Det teologiske Studenterraad, Medlemmer: Tage Schack (For-
mand), Th. Chr. P. Jensen Aaholm (Næstformand), Ivar Lange (udtraadt
18. Maj), H. M. Rasmussen og E. Porsdal. Suppleanter: H. Larsen Hou-
mand (indtraadt som Medlem 18. Maj), Albert Rasmussen, A. V. P. Høyer-
Christensen, Axel Holt og Halfdan Høgsbro. Det rets- og statsvidenskabe-
lige Studenterraad, Medlemmer: Studiosi juris. Ejnar Krenchel (For-
mand), Ejnar Reinstrup (Næstformand), Mogens Knudsen, Y. Bro og
stud. polit. Alf Ussing. Suppleanter: Studiosi juris. A. Ernst, H. H.
Schrøder, Werner Ussing, Johan Heilesen og stud. polit. K. W. Dohn.
Det medicinske Studenterraad, Medlemmer: Erik J. Warburg (Formand),
Viggo J. With (Næstformand), Ludvig Christensen, Kaj R. Kjer og David
Bøggild. Suppleanter: Thorvald Petersen, Svend Moller og Eyvind Ros-
ling. Det filosofiske Studenterraad, Medlemmer: Holger Sandvad (Dansk),
Axel Nielsen (Tysk), Aa. Stigaard (Engelsk) (Næstformand), Hakon Mul-
ler (Fransk), Ellen Larsen (klassiske Sprog), Hans M. Jensen (Historie)
(Formand), og Palle Raunkjær (andre Fag). Suppleanter: N. C. D. Pe-
tersen (Dansk), A. B. Prip (Tysk), Nelly Engelhardt (Engelsk), H. L.
Hansen (Iransk), .1. O. Koch (klassiske Sprog), F. Gribsvad Petersen
(Historie) og Lilly Aagot Riise (andre Fag). Det matematisk-natur viden-
skabelige Studenterraad, Medlemmer: E. Torstensen Jensen (Matematik)
(Formand), Frk. J. M. Vinter Hansen (Astronomi) (Næstformand), Frk.
K. Volquartz (Kemi), N. C. Jensen (Fysik), T. Ellinger (Zoologi), N. C.
Møller (Botanik), L. Koch (Mineralogi), E. Skovgaard (Geografi). Sup-
pleanter: N. Bennedsen (Matematik), K. Lehmann (Astronomi), Martin
tlensen (Kemi), P. A. Rasch Nielsen (Fysik), P. L. Bovien (Zoologi),
(. C. Jensen (Mineralogi) og N. P. Sørensen (Geografi). For Botanik
\ algtes ingen Suppleant. Til Medlemmer af det samlede Studenterraad
valgtes Studiosi theol. Tage Schack (Næstformand), Th. Aaholm og E.
Porsdal. Studiosi juris: E. Reinstrup (Sekretær), M. Knudsen og stud.
polit. Ali], Ussing, Studiosi med. E. J. Warburg, V. J. With og D. Bog-
4
Universitetet 1913—14.
gild, Studiosi mag. (fil. Fak.) H. Sandvad, Stigaard og H. M. Jensen (For-
mand), Studiosi mag. (mat-nat. Fak.) E. Torstensen Jensen, Frk. K. Vol-
qunrtz og L. Koch.
}>. Ændret Affattelse af § (i i kyl. liesol. af (i. Sept. 1902 om Universitetets
al mindet i r/e Myndigheder og af § 12 i Forretningsordenen for den
akadem i ske Lærerforsamling.
(Docenters Optagelse i Konsistorium.)
Paa den akademiske Lærerforsamlings Mode den 30. Oktober 1913
stillede Professor Erslev et saalydende Forslag om Ændring i Lærerfor-
samlingens Forretningsordens § 12, 1ste Punktum: »Valg af Konsistorialer
forberedes af et staaende Udvalg paa 5 Medlemmer; i dette Udvalg skal
livert Fakultet være repræsenteret ved et af dets Medlemmer eller en under
det horende Lærer«.
Forslaget motiveredes ved, at Valget bør ske paa Lærerforsamlingen,
,'kke al" Fakulteterne, især efter Optagelsen af Docenterne i Lærerforsam-
lingen.
Dets Behandling udsattes til det folgende Mede den 18. December
1913, hvor det efter Professor Torps Forslag blev vedtaget, at der skulde
indhentes Erklæringer fra Fakulteterne, saaledes at disse til denne Sags
Behandling skulde tilkalde de under dem horende Docenter, der var Med-
lemmer af Lærerforsamlingen.
1 Modet den 19. Marts 1914 forelagdes følgende Erklæringer fra
Fakulteterne:
Det teologiske Fakultet udtalte den 17. Januar 1914: »at det over-
vejende er stemt for, at det nævnte Udvalg sammensættes ved Valg af
Fakulteterne, udvidede med de under Fakulteterne horende Lærere, som
uden at være Fakultetsmedlemmer er Medlemmer af den akademiske
Lærerforsamling«.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte den G. Marts 1914:
»at et Flertal af de under Fakultetet horende Lærere (Professorerne Las-
sen, Torp, Westergaard, Muneh-Petersen, Jørgensen, Nielsen, Birck og
Berlin samt Docent, Kontorehef Warming) mener at burde foretrække den
nu gældende Ordning, hvorefter Medlemmerne af det ovennævnte Udvalg
vælges fakultetsvis, idet man finder det rigtigt, at der sikres Fakulteterne
en væsentlig Indflydelse paa deres Repræsentation i Konsistorium, hvor-
til for et mindre Fakultet som det rets- og statsvidenskabelige endnu kom-
mer, at det, naar Lærerforsamlingen er saa talrig som nu, ikke vil have
den samme Adgang som de større Fakulteter til ved Benyttelse af For-
holdstalsvalgmaaden at gennemføre Valget af det Medlem, ved hvilket
det helst maatte ønske sig repræsenteret i Udvalget. Med Hensyn til, hvem
der bør deltage i et fakultetsvis stedfindende Valg, finder Flertallet det
selvfølgeligt, at Adgang hertil aabnes alle under Fakultetet horende Lærere,
som er Medlemmer af Lærerforsamlingen, men det kunde iøvrigt ogsaa
tænke sig Docenternes Deltagelse i Valg af Valgudvalget ordnet paa anden
Maade, uden at der gjordes Brud paa Princippet om Fakulteternes Het til
hver for sig at vælge Medlemmer af dette.
Et Mindretal (Professor Bentzon) kan ikke være enig i ovenstaaende,
Bestyrelse.
5
men inaa bifalde Professor Erslevs Forslag, særlig i Betragtning at, at
det skønnes det ene naturlige, at den Forsamling, som vælger Konsisto-
rialerne, ogsaa selv vælger Yalgudvalget.
Professor Vinding Kruse og Docent Federspiel var ikke tilstede i det
til Sagens Behandling indkaldte Møde.«
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte den 6. Marts 1914: »I An-
ledning af den ærede Lærerforsamlings Skrivelse af 8. Januar 1914 med-
deles herved, at det i Skrivelsen ønskede Møde nu er afholdt, hvortil altsaa
ogsaa de under Fakultetet hørende Lærere, som er Medlemmer af den
akademiske Lærerforsamling, var indbudt.
Det viste sig paa Mødet, at Meningerne om Professor Erslevs Forslag-
var delte, og man vedtog at udtale, at da Mødets Deltagere ønsker at staa
frit i denne Sag ved .den kommende Forhandling i den akademiske Lærer-
forsamling, ønsker man ikke at afgive nogen samlet Udtalelse om For-
slaget.«
Det filosofiske Fakultet udtalte den 3. Marts 1914: »at man ikke
nærer nogen Betænkelighed overfor den af Professor Erslev foreslaaede
Ordning af Valg af Udvalg til Forberedelse af Konsistorialvalg«.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte den 17. Marts
1914: »Med Hensyn til Spørgsmaalet, om det skal være Fakulteterne eller
Lærerforsamlingen, der vælger Udvalgsmedlemmerne, er man stemt for at
blive ved den nuværende Ordning med Valg ved Fakulteterne. Derimod
finder man det rimeligt, at dette Valg sker med Deltagelse af de under
Fakultetet hørende Lærere, der uden at være Fakultetsmedlemmer er Med-
lemmer af den akademiske Lærerforsamling«.
Desuden blev der fra Professor Erslev fremsat Forslag til en saa-
1 ydende Overgangsbestemmelse:
»Forsaavidt § 12 ændres som foreslaaet, vil et Valgudvalg være at
vælge umiddelbart efter med Gyldighed til December 1915, medens det
nu bestaaende ATalgudvalgs Mandat bortfalder«.
Derimod stillede Professor Fr. C. C. Hansen følgende Forslag om Op-
hævelse af det staaende Udvalg til Forberedelse af Valg af Konsistorialer:
»Det i Lærerforsamlingens Forretningsorden § 12, 1ste Stykke om
Forberedelse af Valget af Konsistorialer nævnte staaende Udvalg op-
hæves. I Stedet for foreslaas, at der i passende Tid (4 eller 6 Uger) før
Valget skal finde Sted sendes en trykt Meddelelse fra Konsistoriums
Kontor til samtlige Lærerforsamlingens Medlemmer, hvori disse under-
rettes om Tidspunktet for det forestaaende Konsistorialvalg og opfordres
til — enkeltvis eller gruppevis — rettidig, saavidt mulig 14 Dage før
Valget at indsende skriftlige Forslag om, hvilke a,f Lærerforsamlingens
Medlemmer de foreslaa som Kandidater til Konsistorium. De indkomne
Forslag omsendes snarest mulig til Lærerforsamlingens Medlemmer. Senere
end 8 Dage før Valget kan nye Kandidater ikke foreslaaes. § 12, sidste
Stykke ændres i Overensstemmelse med ovenstaaende«.
Til samme Møde stillede Professor Fr. C. C. Hansen følgende Forslag
om, at Docenterne faar en Repræsentation i Konsistorium: »Med Hen-
blik paa den Ændring i den akademiske Lærerforsamlings Sammensæt-
ning, der er sket ved Docenternes Optagelse i Lærerforsamlingen, og hvor-
ved de altsaa har faaet Stemmeret i denne, synes det at være en naturlig
6
Universitetet 1913 — 14.
Konsekvens, at Docenterne, som ilet blev fremhævet paa forrige ordinære
Møde, kunne have en Repræsentation ogsaa i Konsistorium. Jeg tillader
mig derfor at stille Forslag om, at en Diskussion af denne Sag sættes
paa Dagsordenen«, hvorhos der fra 20 Docenter blev tilstillet Lærerfor-
samlingens Medlemmer en saalydende Skrivelse: »I anledning af det for-
slag, der er fremkommet fra professor Erslev, og det, der vil fremkomme
fra professor Hansen, angående docenternes forhold til valg af medlemmer
til Konsistorium tillader vi undertegnede docenter os som grundlag for en
diskussion om valg til Konsistorium at hævde den sætning, at ethvert
medlem af Lærerforsamlingen er så vel valgberettiget som valgbart. Det
forekommer os at være en uundgaaelig konsekvens af docenternes optagelse
i Lærerforsamlingen, at de bliver ligestillede med de tidligere medlemmer
i udøvelsen af forsamlingens funktioner, og således også får adgang til at
beklæde de poster, forsamlingen besætter, idet der ellers fremkommer den
unaturlige og vistnok enestående ordning, at der i forsamlingen bliver
draget et skel mellem fuldt- og halvtberettigede medlemmer«.
Efter Professor Fabers Forslag blev det overdraget et Udvalg bestaa-
( ude af Rektor, Referendarius, Professorerne Erslev, F. C. C. Hansen,
Johannsen og Docenterne Bjerrum, (irønbeck og Schmiegelow at overveje
og stille Forslag med Hensyn til saavel Sporgsmaalet om Docenters Op-
tagelse i Konsistorium som Sporgsmaalet om Ændring i Reglerne for Valg
al Yalgudvalget. Dette Udvalg forelagde i Lærerforsamlingens Mode den
2.J. April 1914 følgende 2 Forslag:
1)	Forslag til ændret Affattelse af § 6 i kgl. Resol. af G. Sep-
tember 1902 om Universitetets almindelige Myndigheder: »Konsistorium
bestaar af 20 Medlemmer, hvortil kommer Rektor og Prorektor,
hvis disse ikke forud er Ivonsistorialer. De 5 er Dekanerne eller
de fungerende Prodekaner; naar en Dekan er eller vælges til Konsistorial,
vælger det paagældende Fakultet et Medlem i lians Sted. De 15 vælges
paa 1 Aar af Lærerforsamlingen blandt dennes Medlemmer; log er den
som inden den paafølgende 15. November luir fyldt 70 Aar, udelukket fra
Valg, med mindre Lærerforsamlingen paa det nærmeste ordentlige Mode
forud for Valget med tre Fjerdedels Stemmers Flertal har vedtaget at gore
en Undtagelse fra denne Regel. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober
Maaned med to Aars Mellemrum; den ene Gang vælges fem, en ud af
Lærerne under hvert Fakultet, den anden Gang de øvrige ti. Disse ti
vælges som Regel frit blandt alle Lærerforsamlingens Medlemmer. Dog
skal der, naar mindst Halvdelen af de tilstedeværende Labrere under det
teologiske eller det rets- og statsvidenskabelige Fakultet fordrer det, først
vælges en blandt Lærerne under det paagældende Fakultet. Naar et Fakultet
saaledes har foranlediget et bundet Valg, deltager dets Lærere ikke i Val-
get af de øvrige 8 eller 9. Valgene gælder fra den paafølgende 15. Novem-
ber. De sker med absolut Stemmeflerhed, eller, for saavidt angaar de ikke
til Fakultet bundne Valg, ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres af
mindst saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den
foreliggende Valgkvotient. Genvalg kan finde Sted. De nærmere Regler
for Valgene fastsættes i Lærerforsamlingens Forretningsorden.«
2)	Forslag til ændret Affattelse af § 12 i Forretningsordenen for den
akademiske Lærerforsamling: »Valg uf Konsistorialer forberedes af et Ud-
valg paa 7 Medlemmer, hvoriblandt mindst en af Lærerne under hvert
Bestyrelse.
7
Fakultet. Dette Udvalg vælges, liver Gang de regelmæssige Valg til Kon-
sistorium skal foregaa, i det sidste ordentlige Lærermode for disse. For
saa vidt Udfyldningsvalg maatte finde Sted, fungerer det ogsaa ved dem.
Afgaar et Medlem af Valgudvalget, vælges der paa første Lærermøde der-
efter et nyt Medlem i hans Sted.
Ved de regelmæssige Valg sender Udvalget i Begyndelsen af Sep-
tember Maaned til samtlige Lærerforsamlingens Medlemmer en Meddelelse
om det forestaaende Valg og opfordrer dem til inden Maanedens Udgang,
enkeltvis eller gruppevis, at indsende Forslag om Kandidater; de efter-
baanden indkomne Forslag er paa Konsistoriums Kontor tilgængelige
for Medlemmerne. Efter Udløbet af den nævnte Frist kan ingen nye Kan-
didater foreslaas. Ved Udfyldningsvalg skal som Regel Udvalgets Med-
delelse om Valget ske mindst 1 Maaned og Forslag om Kandidater ind-
sendes mindst 14 Dage før Valget, men disse Frister kan forkortes efter
Rektors Bestemmelse, for saa vidt Reglerne i § 7 i den kgl. Resolution
af 6. September 1902 maatte kræve det.
Efter at have modtaget Forslagene opstiller Udvalget en Kandidat-
liste, eventuelt med Ændringsforslag fra Mindretal. Udvalget er herved
som Regel bundet ved de indsendte Forslag; undtagelsesvis kan det dog
gaa udenfor disse. Denne Liste, ledsaget af de til Udvalget indsendte
Forslag, omsendes til Lærerforsamlingens Medlemmer mindst 1 Uge før
det Mode, paa hvilket Valget skal foretages.
Ved Valgets Begyndelse undersøges det først, hvorvidt nogen ønsker
udenfor Udvalgets Kandidatliste at fastholde noget af de indsendte For-
slag; i saa Fald afgøres det gennem Forhandling og Afstemning, hvorvidt
og hvorledes Listen skal ændres. Derefter afgøres i Sammenhæng, om de
forkastede Forslag genoptages af nogen, om de tilstedeværende Lærere
under det teologiske eller det rets- og statsvidenskabelige Fakultet vil be-
nytte deres Ret efter Resolution af 6. September 1902 § 6, og om For-
holdstalsvalgmaaden skal anvendes. Sluttelig skrides til den endelige Af-
stemning.«
Begge disse Forslag vedtoges enstemmigt paa den akademiske Lærer-
forsamlings Mode den 28. Maj 1914, hvorefter Lærerforsamlingen under
Henvisning til, at der ved kgl. Resol. af 3. Juni 1913 var givet Docenter
Adgang til Lærerforsamlingen, og at denne maatte anse det for en naturlig
Konsekvens heraf, at der ogsaa aabnedes Docenterne Mulighed for at blive
valgt til Medlemmer af Konsistorium, selv om de ikke er Fakultetsmed-
lemmer, under 13. Juni 1914 indstillede til Ministeriet, at dette vilde
søge udvirket en kgl. Resol. for Forslaget til Ændringen i 6. September
1902 § 6, jfr. kgl. Resol. af 1. Februar 1904. Under 10. September 1914
blev der derefter udfærdiget en kgl. Resol. i Overensstemmelse med Lærer-
forsamlingens Forslag.
c. Offentliggørelse af Konsistoriums og Fakulteternes Beslutninger.
Under 24. Februar 1914 tilskrev Ministeriet Konsistorium som følger:
»Da det i den senere Tid oftere er hændt, at der i Pressen er frem-
kommet Meddelelser om Embedsbesættelser ved Universitetet samtidig med
eller umiddelbart efter at D'Hrr. Rektor og Professorer havde afgivet Ind-
stilling om de paagældende Sager til Ministeriet, skal man henlede Op-
mærksomheden paa, at det altid her i Ministeriet overholdes, at der ikke
8
Universitetet 1913—
14.
fremkommer offentlige Medd1 lelser om Embedsbesættelser m. v. for Hans
Majestæt Kongens Underskrift foreligger og at man maa anse det som
meget ønskeligt, at en lignende Regel overholdes fra Konsistoriums Side.
Man skal derfor anmode D'Hrr. Rektor og Professorer om at ville
iagttage og paalægge de af Universitetets Embedsmænd, der har med
Ekspeditionen af disse Sager at gøre, at der ikke gives Pressen Meddelelse
om de af Konsistorium eller af Fakulteterne foretagne Indstillinger i Sager
af denne Art, før den endelige Resolution i Sagen maatte være truffet af
Hans Majestæt Kongen«.
I den Anledning udtalte Konsistorium under 24. April 1914 følgende:
»Det hoje Ministerium synes i sin Skrivelse at gaa ud fra den Forud-
sætning, at de Oplysninger, der undertiden fremkommer i Pressen om
Indstillinger vedrørende Embedsbesættelser ved Universitetet, skyldes di-
rekte Meddelelser fra Universitetets Embedsmænd til Pressen, men saa-
ledes vil Sagen sikkert meget sjældent forholde sig. Ikke blot iagttages
der fra Konsistoriums Kontors Side den strængeste Diskretion angaaende
alle Forhold, der beror paa Ministeriets Afgørelse, men Konsistorium føler
sig overbevist om, at Universitetets Embedsmænd ogsaa iovrigt som Regel
nægter at meddele Pressen Oplysninger om saadanne Forhold. Paa den
anden Side lader en fuldstændig Hemmeligholdelse ved en saa stor Institu-
tion som Universitetet sig meget vanskelig gennemføre. Ifølge den kgl.
Resolution af (J. September 1902 angaaende Universitetets almindelige
Myndigheder S 4, sidste Stykke skal baade Konsistoriums Protokol og de
til Sagerne hørende Dokumenter saa vidt muligt være tilgængelige for
samtlige Lærerforsamlingens, for Tiden 91, Medlemmer, og hvor det drejer
sig om Besættelse af Lærerposter ved Universitetet, vil det ogsaa være
mes ten umuligt at holde Universitetets Indstilling fuldstændig skjult for
Ansøgerne og andre umiddelbart interesserede. Den Mulighed er vel heller
ikke udelukket, at der ogsaa ad anden Vej vil kunne tilflyde Offentlig-
heden Oplysninger om foreliggende Indstillinger, allerede forinden der er
truffet en endelig Afgørelse med Hensyn til dem.
Det maa i det hele erindres, at der for saadanne Sporgsmaal ogsaa i
den store Almenhed plejer at vises en stærk Interesse, og den forlanger
derfor, at Aviserne skal holde den å jour med deres Gang. Aabnes der da
ikke Pressen nogen officiel Adgang til at faa Kundskab derom, henvises
den til at bringe Meddelelser, der er byggede paa løse Rygter eller anden-
og tredjehaands Oplysninger, og som derfor let bliver urigtige, ufuld-
stændige eller misvisende, noget Ministeriet lige saa lidt som Universitetet
synes at kunne være tjent med; Erfaringer netop fra den senere Tid viser,
hvor værgeløst man kan staa overfor saadanne Skriverier. Heller end saa-
ledes at opstille et Forbud mod enhver Offentliggørelse, der dog ikke lader
sig gennemføre, synes man at burde rette Bestræbelsen paa at give Offent-
ligheden klare og paalidelige Oplysninger om det virkelige Forhold.
Saadanne Hensyn har ført til, at man ved de senere Aars Konkurren-
cer om Professorater ved Universitetet (og noget lignende har vistnok
været Tilfældet ved den polytekniske Læreanstalt) har plejet, samtidig
med at man indsendte Censurkomiteens Indstilling til Ministeriet, at lade
Pressen tilflyde en Meddelelse om dens Hovedindhold, og det forekommer
Konsistorium, at i alt væsentligt de samme Hensyn gør sig gældende, hvor
Bestyrelse.
9
en Indstilling angaaende Besættelse af en Lærerpost sker uden foregaaende
Konkurrence. Ogsaa i det sidste Tilfælde har den paagældende Univer-
sitetsmyndighed i sin Egenskab af sagkyndig Autoritet taget endelig
Stilling til Sagen, og den bærer i alle Retninger det fulde Ansvar for
denne Afgørelse. Det er da kun naturligt, at den heller ikke overfor Of-
fentligheden søger at unddrage sig dette Ansvar. Med en saadan Oifent-
lighed er der endvidere forbundet den Fordel, at det derved gores klart, at
der fra Universitetets Side alene foreligger en Indstilling, paa Grundlag ai
hvilken det tilkommer de højere Myndigheder at træffe den endelige Af-
gørelse, medens dette Forhold ved de tilfældige Meddelelser, der nu paa
et eller andet Stadium kan komme frem i Pressen, ofte ganske tilsløres. I
denne Forbindelse kan ogsaa henvises til Forholdene i Sverige, hvor der
ved Besættelsen af Lærerposter ved Universitetet hersker en meget vidt-
gaaende Offentlighed.
Under Hensyn til alt det anførte kan derfor Konsistorium ikke se
rettere, end at det saavel er praktisk umuligt som lidet stemmende med
Tidsaanden at gennemføre en Hemmeligholdelse som den forlangte paa
dette Omraade, men at Bestræbelsen snarere maa gaa ud paa at retlede
Offentligheden, f. Eks. ved at Universitetets Myndigheder lader Pressen
tilflyde korte Meddelelser angaaende foretagne Indstillinger om Lærer-
posters Besættelse«.
(/. Lov af 3. Juli 1914 om Lønninger for Tjenestemænd ved Rigsarkivet,
det kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Statsbiblioteket i Aarhus
og Nationalmuseet.
Under 14. Februar 1914 tilstillede Ministeriet for Kirke- og Under-
visn ingsvæsenet Konsistorium et Eksemplar af Ministeriets den 11. s. M.
i Folketinget fremsatte Forslag til Lov om Lønninger for de ovenfor nævnte
Tjenestemænd, hvilket Lovforslag tillige omfattede Lønninger for Tjene-
stemændene ved Statens Museum for Kunst. Lovforslaget og Bemærk-
ningerne til samme er trykt i Rigsdagstidende for 1913—14, Tillæg A,
Sp. 4075 og ff. Konsistorium afgav i den Anledning under 23. Februar
1914 en saalydende Erklæring til Ministeriet:
»Med Skrivelse af 14. d. M. har det høje Ministerium tilstillet Konsi-
storium et Eksemplar af Ministeriets for Rigsdagen forelagte Lovforslag
om Lønninger for Tjenestemænd ved Rigsarkivet, ved det kgl. Bibliotek.
Statsbiblioteket i Aarhus og Universitetsbiblioteket samt ved National-
museet og Statens Museum for Kunst.
Idet Konsistorium beklager, at der først paa dette Stadium er givet
Universitetet Lejlighed til at udtale sig i denne Sag — i Modsætning
til, hvad der var Tilfældet i 1906, hvor Konsistorium paa Sagens tidligere
Stadier fik Lejlighed til at udtale sig om et Forslag til Lønninger ved
Universitetsbiblioteket, skal man efter Konference med Overbibliotekar,
Dr. phil. Sofus Larsen med Hensyn til Forslagets Virkninger for Univer-
sitetsbiblioteket tillade sig at udtale følgende:
Med Hensyn til Overbibliotekaren indeholder Forslaget en direkte
iN edsa^ttelse af Lønningen, og for Bibliotekarernes Vedkommende, der nu
medtager 4 Aar af deres Tjenestetid som Underbibliotekarer, eller hvis
denne deres Tjenestetid ikke har udgjort 8 Aar, da Halvdelen af Tjeneste-
Universitetets Aarbog	2
10
Universitetet 1913 —
14.
tiden som Underbibliotekar, vil Bestemmelsen i Forslagets § 2, sidste
Stykke om Anciennitetens Beregning ved Forfremmelser fra en i Num-
merorden lavere til en i Nummerorden højere Lønningsklasse som Regel
medføre et Tab. For Budenes Vedkommende vil endvidere Bestemmelsen
i Forslagets § 1 om Lonningstillæg for Tjeneste som Garderobebetjent og
Bestemmelsen i § 1 i. f. om Afkortning for Bolig medføre en Indtægts-
nedgang, idet Vederlaget for Gorderobetjeneste nu er 300 Kr. og der ingen
Afkortning for Bolig, der haves af det ene Bud, finder Sted.
Som det af Universitetets Aarbog 1906—07, S. 734, vil fremgaa, har
Konsistorium med Hensyn til de i Forslaget til den nu gældende Løn-
ningslov opførte Lønninger, der endda for Overbibliotekarens Vedkom-
mende undergik en Nedsættelse i selve Loven, udtalt, at de skønnedes at
være fuldt ud passende under Henblik dels paa den paatænkte forøgede
Arbejdstid, dels paa de senere Aars Fordyrelse af Livsvilkaarene og i det
hele paa Nutidens Opfattelse af Embedslønningers passende Størrelse og
hele Indretning, og Konsistorium vilde derfor kun med største Beklagelse
kunne se en Nedsættelse af de lovhjemlede Lønninger finde Sted, dette
saa meget mere som Fordyrelsen af Livsvilkaarene i de siden Loven af
1907 forløbne Aar er steget betydelig.
Ogsaa paa et andet Punkt synes Lovforsi aget at ville gøreForandring i de
hidtil gældende Regler. Efter disse, se Universitetets Retsregler §§ 433, 435
og 43fi og de der citerede Bestemmelser har Konsistorium Ret til at vælge
Overbibliotekaren og Bibliotekarerne, saaledes at Konsistoriums Valg ind-
stilles til Approbation, der nu for begge Stillingers Vedkommende gives i
Form af kongelig Udnævnelse. Konsistorium har endvidere Udnævnelses-
ret med Hensyn til samtlige andre faste Tjenestemænd ved Biblioteket.
T disse Regler skete der ingen Forandring ved Loven af 1907. Derimod
bestemmer Lovforslagets § 3, at Overbibliotekaren udnævnes af Kongen
og alle øvrige Tjenestemænd af Ministeren for Kirke- og Undervisnings-
væsenet. Medens det muligvis kunde forudsættes, at der ingen Forandring
er tilsigtet med Hensyn til Universitetets Ret til at gøre Indstilling om
Overbibliotekarens og Bibliotekarernes Udnævnelse, vilde Lovforslagets
uforandrede Gennemførelse derimod sikkert medføre, ikke blot at Biblio-
tekarerne mistede deres kongelige Udnævnelse, men ogsaa at Universitetets
IMiiævnelsesret med Hensyn til de øvrige Tjenestemænd ved det til Uni-
versitetet knyttede Bibliotek helt bortfaldt, uden at der endog blot er givet
Universitetet Lejlighed til at udtale sig derom. Der findes ikke i Bemærk-
ningerne til Lovforslaget nogen som helst Begrundelse af denne indgribende
Forandring, og Universitetet maatte meget beklage, om dets Indflydelse
paa Ansættelser af Bibliotekets Tjenestemænd, der efter det Forhold,
hvori Universitetsbiblioteket staar og gennem Tiderne har staaet til Uni-
versitetet, maa anses for fuldt berettiget, nu skulde blive ophævet.
Sluttelig skal man henlede Ministeriets Opmærksomhed paa, at der
ikke i Lovforslaget findes nogen Bestemmelse svarende til § 3 i Loven
af 1907 angaaende Afkortning i de paagældende Lønninger af det Clas-
sensk^ Fideikommis' Tilskud — en Udeladelse der formentlig maa med-
føre, at disse Tilskud ikke, hvis Forslaget bliver Lov, fremtidig kan
bringes til Afkortning. Konsistorium kan naturligvis ikke have noget at
indvende imod, at Afkortningen ophorer, men da der intet desangaaende er
Bestyrelse.
11
udtalt i Bemærkningerne til Forslaget, har man dog ikke villet undlade at
fremhæve dette Forhold«.
Om Lovforslagets Behandling i Rigsdagen se Rigsdagstidende 1913
—14, Tillæg B. Sp. 2493 og 2793, Folketingstidende Sp. 3124, 3350,
5247 og 5349, Landstingstidende Sp. 1722, 1816 og 1871 samt Tillæg C.
Sp. 1801 og 1939.
Loven, der udstedtes den 3. Juli 1914, er saalydende:
A.
Tjenestemænd ved det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket løn-
nes saaledes:
1.	Overbibliotekarer 5600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400
Kr. indtil 7200 Kr.
2.	Bibliotekarer 4000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr.
indtil 5200 Kr.
3.	Underbibliotekarer 2000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400
Kr. indtil 3600 Kr.
De for Tiden ved Universitetsbiblioteket ansatte ekstraordinære
Assistenter ansættes som Underbibliotekarer.
4.	Varmemestre 1600 Kr. aarlig, stigende hver 4de Aar med 200 Kr.
indtil 2400 Kr.
5.	Sekretæren ved det kongelige Bibliotek 1500 Kr. aarlig, stigende hvert
4de Aar med 200 Kr. indtil 2100 Kr.
6.	Gaiderobebetjente og Portnere, der ikke har Fribolig ved Institutionen.
1400 l\r., stigende hvert 4de Aar med 200 Kr., indtil 2000 Kr.
7.	Portnere, der har Fribolig ved Institutionen, Skrivere og Bude 1200
Kr., stigende hvert 4de Aar med 200 Ivr., dog ikke udover 1900 Kr.
B.
Tjenestemænd ved Rigsarkivet lønnes saaledes:
1.	Rigsarkivaren 5600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr.
indtil 7200 Kr.
2.	Arkivarer 4000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil
5200 Kr.
Landsarkivarer 3600 Kr. aarlig, stigende hvert Ide Aar med 400 Kr.
indtil 5200 Kr.
3.	Underarkivarer 2000 Kr. aarlig, stigende hvert Ide Aar med 400 Kr.
indtil 3600 Kr.
Underarkivarer træder i Stedet for de hidtil ved Rigsarkivet fast
ansatte Assistenter og Arkivsekretærer.
4.	Kustoden 1600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr.
indtil 2400 Kr.
5.	Registratorer ved Institutioner i København og paa Frederiksberg
1400 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr. indtil 2200 Kr.;
Registratorer ved Institutioner udenfor København og Frederiksberg
1300 Kr. aarlig, stigende hvert Ide Aar med 200 Kr. indtil 2100 Kr.
6.	Skrivere og Bude ved Institutioner i København og paa Frederiksberg
1200 Kr. aarlig, stigende hvert Ide Aar med 200 Kr., dog ikke udover
1900 Kr.; Skrivere og Bude ved Institutioner udenfor København og
12
Universitetet 1913 —14.
Frederiksberg 1100 Kr. aarlig, stigende livert 4de Aar med 200 Kr.,
dug ikke udover 1800 Kr.
C.
Tjenestemænd ved Nationalmuseet lønnes saaledes:
1.	Direktører 5200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. indtil
6800 Kr.
2.	Inspektører 3600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr. ind-
til 4800 Kr.
3.	Underinspektører og Konservatorer 2000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de
Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr.
Underinspektører træder i Stedet for de hidtil ved Nationalmuseet
fast ansatte Assistenter.
4.	Kustode og Varmemester 1600 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar
med 200 Kr. indtil 2400 Kr.
5.	Bude 1200 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 200 Kr., dog ikke
udover 1900 Kr.
D.
Tjenestemænd ved Statsbiblioteket i Aarhus lønnes saaledes:
1.	Overbibliotekaren 4800 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400 Kr.
indtil 6400 Kr.
2.	Bibliotekaren 3400 Kr. aarlig, stigende livert 4de Aar med 400 Kr.
indtil 4600 Kr.
3.	Underbibliotekarer 2000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med 400
Kr. indtil 3600 Kr.
4.	Bibliotekssekretæren samt Varmemesteren, der tillige er Portner, 1400
Kr. aarlig, stigende hvert. 4de Aar med 200 Kr. indtil 2000 Kr.
5.	Skrivere og Betjente 1100 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar med'
200 Kr., dog ikke udover 1800 Kr.
Naar en af de ved Institutionerne under 3. opførte Pladser bliver ledig,
besattes den i en Prøvetid af 2 Aar og lønnes med 1500 Kr. aarlig, for
fast Ansættelse finder Sted. Hvis fast Ansættelse opnaas, medregnes de to
Aars Prøvetid i Tjenestealderen.
Naar en Tjenestemand faar anvist Bolig for en Familie, afkortes der
ham Ve af Stillingens Begyndelsesløn. Hvis der tillige ydes ham Brændsel
og Lys, afkortes der ham x/5 af Begyndelseslønnen.
For saa vidt nogen af Universitetsbibliotekets Tjenestemænd oppe-
bærer Lønning fra det Classenske Fideikommis i Anledning af, at det
Classenske Bibliotek er forenet med Universitetsbiblioteket, kommer det
paagældende Beløb til Afkortning i hans Lønning efter nærværende Lov.
§ 2.
Ved Beregningen af Alderstillæg for dem, der er ansatte ved Lovens
Ikrafttræden, medtages den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har i den
paagældende Stilling.
Ved Beregningen af Tjenestealderen for en Tjenestemand ved Rigs-
arkivet, ved det kongelige Bibliotek, ved Universitetsbiblioteket eller ved
Statsbiblioteket i Aarhus medtages den Tid, i hvilken han maatte have
udført en tilsvarende Tjeneste ved nogen anden af de nævnte Institutioner.
Ved Forfremmelse fra en lavere Stilling til en højere begynder paa-
gældende med den Lønning, der er umiddelbart højere end den, han sidst
Bestyrelse.
13
oppebar, og Alderstillægene i den nye Stilling regnes fra Forfremmelses-
dagen.
§ 3.
De i § 1 under 1. og 2. nævnte Tjenestemænd udnævnes af Kongen og
pensioneres i Overensstemmelse med Pensionsloven af 5. Januar 1851, dog
at Tjenestetid før det 25de Aar ikke medregnes ved Beregning af Pen-
sionen. Med samme Begrænsning kommer den nævnte Lov til Anven-
delse paa deres efterladte, dog at Størrelsen af mulige Børneunderstøttel-
ser fastsættes af Finansministeren. Alle øvrige i denne Lov omhandlede
Tjenestemænd udnævnes af Ministeren for Kirke- og Undervisnings væsenet
efter Indstilling af de paagældende Myndigheder.
§ 4.
Af Statskassen godskrives der de Tjenestemænd, som ikke pensio-
neres efter Pensionsloven af 5. Januar 1851, dog ikke før det fyldte 25de
Aar, et til 5 pCt. af Lønningen svarende Beløb, der med Rente og Rentes
Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse af Tjenestemanden selv. Det
saaledes opsparede Beløb inddrages til Fordel for Statskassen, naar den paa-
gældende efter de i § 5 anførte Bestemmelser bliver pensionsberettiget,
eller naar han inden dette Tidspunkt afskediges af en ham tilregnelig
Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten eller dør; dog kan der i
sidste Tilfælde, saafremt han efterlader sig umyndige Børn, af det op-
sparede Beløb tilstaas disse en Understøttelse indtil deres fyldte 18de
Aar. Saafremt Tjenestemanden er gift, afkortes der 5 pCt. i hans Lønning
for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne
Afkortning kan dog finde Sted, naar det for Finansministeren godtgøres,
at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig
Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelses-
rente i den af Staten garanterede Forsikringsanstalt, skal Tegning af saa-
dan Overlevelsesrente finde Sted under samme Yilkaar, som ifølge Lov af
5. Januar 1851 er gældende for de af Embedsmænd for deres Enker teg-
nede Overlevelsesrenter.
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler med Hensyn til Gen-
nemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser.
§ 5.
De i § 4 nævnte Tjenestemænd opnaar Pensionsret efter Reglerne i
Pensionsloven af 24. Februar 1858, naar de efter det fyldte 25de Aar har
tilbagelagt en Tjenestetid af 10 Aar, saaledes at den pensionsgivende Tjene-
stetid regnes fra dette Tidspunkt. Den af en saadan Tjenestemand opnaaede
pensionsgivende Tjenestetid kommer ham til gode, naar han gaar over i pen-
sionsberettiget Embede. De her givne Bestemmelser gælder ogsaa for de
alt ansatte Tjenestemænd saavel som for dem, der har været Tjenestemænd,
men er gaaet over i pensionsberettiget Embede. Reglerne i Pensionsloven
af 24. Februar 1858 kommer ligeledes til Anvendelse paa de pensionsberet-
tigede Tjenestemænds efterladte, dog at Børneunderstøttelsernes Beløb in-
denfor de i Pensionsloven givne Rammer fastsættes af Finansministeren.
Naar en pensioneret Tjenestemand ansættes i en af de Stillinger, hvor-
med ikke er forbundet kongelig Udnævnelse, kommer de i nærværende og
loregaaende Paragraf indeholdte Bestemmelser ikke ham eller hans efter-
ladte til gode, men han beholder sin Pension ubeskaaren.
14
Universitetet 1913—14.
§ 6.
Saafremt nogen af de i denne Lov omhandlede, nu ansatte Tjeneste-
mænd ved Lovens Ikrafttræden oppebærer eller i Fremtiden efter de hidtil
gældende Lonni ngsbestemmelser vilde have oppebaaret i samme Stilling et
storre Beløl), end der tilkommer ham i Lønning efter nærværende Lov, godt-
gøres Forskellen ham som personligt Tillæg.
§ 7.
Bestemmelserne i denne Lov er gældende fra 1. April 1914 at regne.
e. Forskellige Sager.
Under 28. Oktober 1913 bifaldt Konsistorium, at der til Professorer-
nes Læsestue anskaffedes: Berg: Gra>sk Lexikon, »Minerva«, sidste Aar-
gang, samt »Frit Vidnesbyrd«, ny Række, begyndt 1. Oktober.
Foranlediget ved et Andragende af 21. Februar 1914 fra det samlede
Studenterraad om, at Lektionskatalogen fremtidig maa blive udsendt ved
Slutning« n af det foregaaende Semester i Stedet for i Begyndelsen af
del Halvaar, hvis Forelæsninger det angiver, vedtog Konsistorium den
1 1. Marts, at Anmeldelser til Lektionskatalogen skal indgives for Foraars-
semrstrets Vedkommende inden 15. November og for Efteraarssemestrets
Vedkommende inden 1. Maj, saaledes at Lektionskatalogen kan udkomme
inden Slutningen af det foregaaende Semesters Forelæsningstid.
I nder 8. April 1914 forespurgte det samlede Studenterraad Rektor
om, hvorvidt en Tiltrædelse af en Adresse, der udtaler dansk Ungdoms
Pak til den sonderjydske Befolkning for dens Trofasthed mod dansk Sprog
<>g Kultur, samt en Medvirken ved en Indsamling til Fordel for danske
Forsamlingshuse i truede Egne, vilde kunne falde indenfor Rammen af de
Opgaver, man fra Universitetets Side har ta^nkt stillet Raadet ved Bestem-
melsen om. at det skal reprøsentere de Studerende udadtil. Herpaa svarede
Keklor 10. s. M., at Tiltræden af en Adresse som den omtalte og Medviiken
ved en Indsamling som den nævnte efter hans Skøn ikke vilde kunne falde
ind under de Opgaver, som omhandles i § 5 i Grundregler for Studenter-
raadene.
Ved Konsistoriums Skrivelse af 2. Maj 1914 forhøjedes Biblioteks-
bud Wulffs Honorar for Forsendelse af Universitetets Skrifter og Dispu-
tatser fra 30 Kr. til 40 Kr. aarlig.
Under 24. .Juni 19.14 overdrog Konsistorium kgl. Bygningsinspek-
tor, Arkitekt Martin Borch Tilsynet med Valkendorfs, Elers, Borchs og
Hassagers Kollegier mod et Honorar af 50 Kr. aarlig for hvert Kollegium.
f. Akademisk Disciplin.
Fra Københavns Politi har Konsistorium faaet Udskrift af de Sager,
der ved Københavns Kriminal- og Politiret har været anlagte mod Studen-
ter. I Aaret 1913—14 har der været 6 saadanne Sager, som alle angik Over-
trædelse af Politivedtægten.