III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1937 til 30. September 1938 er blevet immatrikulerede. Dimitteret i 1913..................................................................................1 i 1917..................................................................................1 i 1921..................................................................................1 i 1926..................................................................................1 i 1928..................................................................................1 i 1929..................................................................................1 i 1930..................................................................................5 i 1931..................................................................................1 i 1932..................................................................................6 i 1933..................................................................................11 i 1934..................................................................................8 i 1935..................................................................................20 i 1936..................................................................................29 i 1937..................................................................................70 i 1938..................................................................................887 fra islandske Skoler..........................................................3 Fra fremmede Universiteter eller Skoler........................................12 Officersskolens Afgangseksamen........................................................1 Uden Studentereksamen......................................................................2 lait. . . 1061 lovrigt henvises til den i Efteraaret 1938 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Ko- henhavns Universitet i det akademiske Aar 1938—39 samt Tillægs- liste for 1937—38« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 8. Februar 1908. Januar 1938: Latin: Der indstillede sig 6 Stud. theol., af hvilke 4 bestod, og 10 Stud. mag., af hvilke 8 bestod. Græsk: Der indstillede sig 38 Stud. theol., af hvilke 33 bestod, og 4 Stud. mag., som alle bestod. Universitetets Eksaminer. 77 Juni 1938: Latin. Der indstillede sig 1 Stud. theol., som bestod. Græsk: Der indstillede sig 3 Stud. theol., af hvilke 2 bestod og 9 Stud. mag., af hvilke 8 bestod. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I Aaret 1937—38 indstillede sig 849, af hvilke 747 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1938: Der indstillede sig 10 Studerende, af hvilke 7 bestod. Juni 1938: Der indstillede sig 72 Studerende, af hvilke 62 bestod. 4. Prøve i nytestamentlig Græsk. Januar 1938: Der indstillede sig 26 Studerende, af hvilke 20 bestod. Juni 1938: Der indstillede sig 60 Studerende, af hvilke 46 bestod. 5. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 33, 29 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: — — 49, 43 — lait indstillede sig 82, 72 fuldendte Eksamen. Af disse fik 19 Laudabilis, 32 Haud illaudabilis lmi gr. og 21 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1937—38. Ammitzbøll, Aage (1932).....Haud ill. 1. Basbøll, Sigurd (1931)..............Haud ill. 2. Berthelsen, Anders Christian Ditlev (1931)............................Laud. Bøss, Karl Kristian Frandsen (1933)........................................Haud ill. 2. Carlsson, Axel Viktor Emanuel (1929 )........................................Haud ill. 1. Eriksen, André Percy (1929). . Haud ill. 1. Hansen, Ejvind Richardt Køl- bæk (1930)................................Haud ill. 1. Hansen, Hans Lundbek (1932) Haud ill. 1. Hansen, Johannes Emil Trier (1930 )........................................Haud ill. 1. Iversen, Erik Sigurd (1930). . . Haud ill. 2. Krogh, Ejnar (1931)..................Haus ill. 2. Lorenzen, Nikolai Johannes (1930)........................................Haud ill. 1. Lund, Jens (1932)......................Haud ill. 1. Matthesen, Matthias (1930). . . Haud ill. 1. Moeslund, Otto Victor (1932). Haud ill. 1. Møller, Jens (1931)....................Laud. Nielsen, Alfred (1931)........Haud ill. 2. Nielsen, Johannes Frederik Vandborg (1932)......................Laud. Nielsen, Johannes Martin (1931) Haud ill. 1. Oldenburg, Gregers Valdemar Andreas (1926)............ Haud ill. 1. Overgaard, Ingvard Laurits Grube (1930).............. Haud ill. 1. Pedersen, Elmer Rahbek (1932) Laud. Pedersen, Harboe (1931)..... Haud ill. 1. Pedersen, Otto (1924)........ Haud ill. 2. Schwarz, Matthias Kragh (1931) Haud ill. 1. Schwarz, Oluf Christoph (1931) Haud ill. 1. Svarre, Johan Peder Michael (1931).................... Haud ill. 2. Sørensen, Søren Christian (1932) Haud ill. 1. Værge, Ejli (1931)........... Haud ill. 2. Sommeren 1938. Andersen, Svend Otto (1934) . Haud ill. 1. Bjerno, Aage (1932).........Haud ill. 1. Brandt, Edwin............................Laud. Buur, Ove Hans Haudrup (1931) Haud ill. 2. Christensen, Ditlev Ville (1929) Haud ill. 2. Gautier, Carl Didier (1931). . . Laud. Hanghøj, Knud Stuart (1932). Laud. Hansen, Carl Anker (1930) . . . Haud ill. 2. Heinsen, Carl (1928)..................Haud ill. 2. 78 Universitetets Aarbog 1937—38. Jensen, Bent Balslev Engel (1931).................... Laud. Jensen, Hans Magnus Anker Hakon (1932)............. Haud. ill. 2 Jensen, Jørgen (1932)........ Haud ill. 1. Jensen, Knud Erik William (1931 ).................... Haud ill. 1. Kaarsbo, Jørgen Erling (1932) . Laud. Kaas, Rudolf Harald Ditlev (1932 ).................... Haud ill. 1. Kristensen, Alfred Kristian Dam (1931)............... Haud ill. 2. Kristensen, Johan Lanng Rod- bjerg (1931)............... Haud ill. 1. Krohn, Johannes (1932)...... Haud ill. 1. Kvist-Jensen, Hans (1932).... Haud ill. 2. Kiihl, Theodor (1931)........ Haud ill. 1. Kærup, Aksel Josias (1931)... Haud ill. 2. I^arsen, Jorgen Niels Ole (1932) Laud. Madsen, Edvard (1928)...... Haud ill. 1. Mailand. Arne Andreas (1930)- Haud ill. 1. Maj vang, Arne Olfert Martin (1932).................... Haud ill. 1. Nielsen, Aage (1931)......... Haud ill. 1. Nielsen, Erik Esbjørn (1931).. Haud ill. 1. Olesen, Mathias Jonathan (1931) Haud ill. 2. Pallesen, Olaf Lund (1932) ... Laud. Pedersen, Asbjørn Fredegod Nørager (1932)............ Laud. Petersen, Axel Steen (1932) .. Haud ill. 2. Petersen, Hans Andreas (1931) Haud ill. 1. Petersen, Niels Richard Møller (1932).................... Haud ill. 1. Petri, Borge Johannes (1929) . Haud ill. 2. Puggaard, Hans Gerhard (1932) Laud. Rasmussen, Povl Erling (1932) Laud. Riisager, Vagn (1927)........ Laud. Rishede, Olav Bjerg (1931)... Laud. Rossel, Jens Jørgen Jacobsen (1931 ).................... Laud. Seerup, Kristian Rørbæk (1931) Haud ill. 2. Sørensen, Elias (1931)........ Haud ill. 2. Sørensen, Herluf Johannes Juul (1932 ).................... Laud. Sørensen, Holger (1932)......Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1937—38. 1) Nye Testamentes Bifag: Hvilke Faktorer bidrog til Dannelsen af en nytestamentlig Kanon? 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum). PTter en kortfattet Redegorelse for Konciliesystemets Oprindelse i Oldkirken gives en Skildring af Koncilianismens Indflydelse i det 15. Aarhundrede, b) (Minimum) En Redegørelse for den lutherske Ortodoksis Egenart og for dens Indflydelse i Danmark i det 17. Aarhundrede. 3) Ny Testamentes Ekse- gese: 1. Kor. 15, 16—28 incl. 4) Gamle Testamentes Eksegese: a) (GI. Ord- ning) Genesis 14, 1—9 incl., b) (Maksimum) Genesis 14, 14—24 incl., c) (Mini- mum) Genesis 16, 1—11 incl. 5) Dogmatik: Hvad forstaas ved et Naade- middel, og hvilke Naademidler lindes der efter evangelisk Opfattelse? 6) Re- ligionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af den tyske Idealismes Opfattelse af Eorholdet mellem Historie og Religiøsitet. Sommeren 1938. 1) Nye Testamentes Bifag: En Undersøgelse af, om der kan paavises Benyttelse af Kilder i Acta, og en Vurdering af Skriftets historiske Troværdig- hed. 2) Kirkehistorie: a) ((il. Ordning og Maksimum) Bodsvæsenet i Middel- alderen i Praksis og Teori, b) (Minimum) Den engelske Statskirkes Egenart belyst ud fra dens Grundlæggelse i det 16. Aarhundrede og fra dens senere Historie. 3) Ny Testamentes Eksegese: 1. Pet. 2, 15—25 incl. 4) Gamle Testa- mentes Eksegese: a) (Maksimum) Ps. 72, 1—12 incl., b) (GI. Ordning) Amos 2, 1—10 incl. eller, hvis denne Tekst ikke opgives som læst, da Jes. 5, 11—22 incl., c) (Minimum) Ps. 2, 1—10 incl. 5) Dogmatik: Evangelisk og romersk- katolsk Forstaaelse af Kirkens Katolicitet. 6) Etik: En Bedegorelse for Pro- blemet om Viljens Frihed. 79 6. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, samt Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. a. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 63, 63 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: — — 71, 70 — — lait indstillede sig 134, 133 fuldendte Eksamen. Af disse fik 104 Første Karakter, 28 Anden Karakter 1, 1 Anden Karakter 2. Vinteren 1937—38. Alkil, Niels (1932)....... 190 Første Andersen, Esther (1931).. 183 Første Andersen, Torkild Wium (1931 )................ 157 Anden 1. Arentoft, Svend Max Niels (1932 )................ 164 Første Bentsen, Ralf Julian (1932) 198 Første Boserup-Saltorp,Vera( 1931) 164 Første Bramsen, Ernst Boe (1929) 152 Anden 1. Brandt, Ove (1930)...... 154 Anden 1. Bune, Børge (1931)...... 175 Første Chidekel, Simon (1930)... 178y3 Første Elmer,HenrikBendik(1931) 165 Første Hansen, Erik (1931)..... 179 Første Hansen, Johanne (1929).. 155 Anden 1. Hartwig, Ernest Stephen (1929 )................ 182% Første Herschend, Karl Henrik (1931)................ 168 Første Holm, Stig (1930)....... 160 Anden 1. Høegh-Guldberg, Bent Ju- lius (1931)............ 180 Første Ibfelt, Palle (1931)...... 172 Første Jensen, Dagmar Alexandra (1930 )................ 171% Første Jensen, Johannes (1931).. 167 Første Jensen, Poul Jeppe Simon- sen (1931)............ 181 Første Jeppesen, Svend Aage Sandager (1932)....... 180 Første Johannsen, Valdemar Høi- riis (1928)............ 171 Første Jørgensen, Niels Jakob Feilberg (1931)........ 171 Første Kamper, Niels Baumann (1930 )................ 173 Første Kofod, Georg Anton Po- scholann (1933)........ 184 Første Korzen, Israel Harry (1929) 159% Anden 1. Krag, Frederik (1929).... 164y3 Første Krarup,ThureHåkon(1931) 167 Første Larsen, Gregers Carsten (1929)................ 168% Første Lindegaard-Petersen, Peter Tage Valdemar (1931). . 176 Første Louring, Aage (1930) .... 168 Første Maaløe, Knud Christian (1931 )................ 176 Første Madsen, Poul Oscar Krogh (1932 )................ 183 Første Mortensen, Bruno (1931) . 182 Første Møller, Asger Eyvind Quist (1931 )......'....................174 Første Møllmann, Niels Keller- mann (1931)....................182 Første Nielsen, Finn Carsten (1932) 173 Første Nielsen, Gunnar Højgaard (1932 )................................181 Første Nielsen, Hans Hjerrild (1930 )................................161% Anden 1. Nielsen, Holger Ole (1929) 173y3 Første Nielsen, Kaj Otto (1931). 176 Første Nielsen, Werner Finn (1931) 173 Første Nissen, Svend Theodor (1932)................................172 Første Nyborg, Otto Axel (1929) 174 Første Nørding, Poul Eyvind Kjøl- ner Jensen (1931)..........156 Anden 1. Olsen, Karmark (1931)... 168 Første Olsson, Kai Richard (1928) 152% Anden 1. Pedersen, Carl Bernhardt Pauli (1927)......................167% Første Pedersen,Henry Roat( 1931) 176 Første Petersen, Jørgen Henrik Giinther (1932)................200 Første Pontoppidan, Palle Bent (1931 )................................171 Første Piirschel,GustavBent(1930) 165 Første Rasmussen, Erna (1930).. 173% Første Richter, Steen (1932) .... 167 Første Sally, Henning (1933).... 177 Første Simony, Carl Frederik Bi- strup (1927)......................164 Første Sinding, Tage (1931)..........164 Første Sylvest, Niels Erik (1927) 150% Anden I. Sørensen, Max (1931) .... 192 Første Thygesen, Frants (1932).. 192 Første Tvermoes, Fridtjof Ulrik Anton (1930)....................150 Anden 1. Østergaard, Poul Erling (1932 )................................175 Første Sommeren 1938. Aaboe, Helge (1930)..........170 Første Agbo, Knud (1932)............187 Første Asmussen, Ernst Christian (1929)................................169 Første Balthazar-Christensen, Tor- ben Erik (1926)..............151% Anden 1. 80 Universitetets A Barth, Almerik Daniel Man- dahl (1931)........... 170 Første Bruhn, JensLauritzen( 1932) 156 Anden 1 Christensen, Erik Heinrich Christian Hermann (1929) 162 Anden 1 Christensen, Leo Skovgaard 168 Første Dam, Peter (1932)....... 178 Første Dyrskjøt, Harry Danielsen (1931).....:.......... 164 Første Frandsen, Peter Emanuel 150Vi Anden 1 Hansen, Axel Frederik (1926)................ 136 Anden 2 Hansen, Paul (1930)..... 1 so Første Haunsø, Inger Margrete (1932) ................ 184 Første Helweg, Steffen (1930) ... 165 Første Henriksen, Borge Fuerbo (1931)................ Anden 1 Henriques, Ib (1930)..... 154 Anden 1 Holst, Hans Poul (1929) . 170 Første Horsten, Hans Brorsen (1932) ................ 187 Første Jensen, Børge Tikiob (1930) 170 Første Jensen, Ejnar (1932)..... 182 Første Jensen, Erik Colding (1931) 176 Første Jensen, Harald (1931).... 153 Anden 1 Jensen, Olaf Waage (1931) 177 Første Jermiin, Jens Just Sommer (1926)................ 162 Anden 1 Jespersen, Otto (1932) ... 174 Første Johannsen, Walter (1932). 177 Første Jørgensen, Erik (1932)... 168 Første Jørnov, Karl Robert Jorn (1932)................ 182 Første Kampmann, Harald (1932) 177 Første Kofoed, Hans Erik Munch (1931) ................ 168 Første Kristiansen, Poul Viggo (1932)................ 172 Første Larsen, Egon Reinhold (1931) ................ 172 Første Larsen,JorgenElkjær( 1931) 168 Første Larsen, Niels Erling (1932) 172 Første Lenstrup, Gunnar Eyvind Møller (1932).......... 186 Første Leth, André Dimitri (1932) I7(i Første Lorentzen, Aage (1932)... 198 Første Løve, Torben (1931)..... lt;i; Første 1937—38. Melgaard, Niels Johan( 1930) 173 Første Merrild, Agnete Magdalene (1932)................ 152 Anden 1 Mosbech, Grethe (1932) .. 176 Første Munch-Petersen, Erik Troels (1930).......... 180 Første Mørup-Petersen, Eyvind (1927)................ 185 Første Nertman, Børge (1931)... 150 Anden 1 Nielsen, Carl Bunde (1932) 176 Første Nielsen, Jørgen Hansen (1932)................ 179 Første Nielsen, Oluf Sigfred (1932) 158 Anden 1 Norner, Svend (1932) .... 157 Anden 1 Ottosen, Niels Faaborg (1931)................ 162 Anden 1 Pedersen, Erland Bertel (1931 )................ 172 Første Pedersen, Harald Kallen- bach (1927)........... 1532 3 Anden 1 Petersen, Erik Axel Gund- lacli (1931)............ 175 Første Petersen, Thorkild (1932). 1(>9 Første Rasmussen, Henning (1932) 176 Første Rasmussen, Søren Ib Gang- sted (1929)............ 165 Første Reumert, Michael Ponsaing Flammé Vinding (1932). 165 Første Richardt, Asta (1931).... 164 Første Rothenberg, Fritz Salomon (1932 )................ 176 Første Sandholt, Jørgen Wivet (1930 )................ 164 Første Schiøler, Asger Birch (1928) 170 Første Sejersen, Mogens Peter (1926)................ 153^3 Anden 1 Simonsen, Johannes Mar- tinus (1930)........... 172 Første Sindbjerg-Hansen, Axel Ej- nar (1930)............ 159 Anden 1 Staun, Ejnar Nielsen (1932) 150 Anden 1 Solling, Niels Jakob (1932) 168 Første Sørensen, Børge Malmfred (1931 )................ 164 Første Sørensen, Knud Helge Damsgaard (1932)..... ITit Forste Weiling, Paul (1931)..... 167 Første Vinten, Christian Vilfred (1932 )................ 179 Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1937—38. Eksamens 1ste Del. 1. Hvad forstaas ved »renunciative« og »dispositive« Arvepagter, o« hvor- vidt er saadanne gyldige? 2. Under en d. 14. September 1937 hos Arbejdsmand Petersen foretaget Udlægsforretning protesterer hans Hustru mod, at der foretages Udlæg i et til 200 Kr. vurderet Radioapparat, idet hun gor gældende, at Apparatet, Universitetets Eksaminer. 81 der er givet hende som Gave af Manden, tilhorer hende som Særeje. Hun henviser til Stotte herfor til Indholdet af en d. 9. Marts 1930 mellem Ægte- fællerne oprettet Ægtepagt, hvorefter alt, hvad hun fremtidig erhvervede af Møbler og Indbogenstande, være sig ved Arv, Gave eller paa hvilken som helst anden Maade, skulde være hendes Særeje. Kreditor forlanger Forret- ningen fremmet, idet han hævder, at Gaven er ugyldig. Kan der gives Hustruen Medhold i den fremsatte Protest? 3. 1) Kan Debitor ifølge Gældsbrev modregne: a) sin Fordring paa selve Gældsbrevsindehaveren? I)) sin Fordring paa en tidligere Gældsbrevsindehaver? 2) Kan Debitor ifolge Veksel modregne sin Fordring paa Vekselejeren? 3) Kan den, der skylder noget til et Konkursbo, mxlregne sit Tilgode- havende hos Fallenten? 4. I Januar 1932 opnaaede Købmand Frederiksen hos sin Forretningsfor- bindelse, Grosserer Nielsen, et Laan paa 2000 Kr., der skulde afdrages med 200 Kr. aarlig. For Laanet kautionerede hans to Brodre samt en Svoger. Ved en Fejl fra Kreditors Side blev Købmmd Frederiksen ikke krævet for Afdraget for 1935, og da Kreditor et halvt Aar efter Forfaldstid opdagede, at Købmand Frederiksen ikke havde betalt Afdraget, viste det sig, at han nu var ganske ude af Stand til at betale noget som helst. Har Kreditor ved det passerede mistet sin Ret overfor Kautionisterne? I benægtende Fald: I hvilket Forhold hæfter disse? 5. I en Lov, der hjemler Staten Ret lil at ekspropriere forskellige Arealer, er optaget en Bestemmelse om, at den Erstatning, der i denne Anledning skal ydes de paagældende Grundejere, fastsættes af en Kommission. Det hedder herefter i Loven: »Kommissionens Fastsættelse af Erstatningen er endelig«. Hvorvidt udelukker denne Bestemmelse, at Erstatningssporgsmaal ved- rørende Ekspropriationen indbringes for Domstolene? 6. En fremmed Kvinde K. indgik d. 5. Maj 1895 her i Landet Ægteskab med en dansk Mand. Efter sit Hjemlands Lovgivning mistede K. herved sin Statsborgerret i dette Land. Ægteskabet blev imidlertid ikke lykkeligt. Alle- rede Aaret efter blev Ægtefællerne separerede og i 1899 skilte. Kort efter rejste K. til Frankrig, hvor hun sidenhen er forblevet uden at opnaa fransk eller anden fremmed Statsborgerret. Hvorledes er nu hendes statsborgerlige Stilling efter dansk Ret? 7. Hvilke er de folkeretlige Virkninger af, at Kongen i Strid med Grund- lovens § 18 har undladt at indhente Rigsdagens Samtykke til en af de der omhandlede Regeringsakter? Eksamens 2den Del. A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Hvorvidt er den af Forældrene, som i Henhold til § 21 i Lov om Umyndig- hed og Værgemaal af 30. Juni 1922 har faaet Forældremyndigheden over Barnet, berettiget til at udvandre med dette til Udlandet? Universitetets Aarbog. 11 Universitetets Aarbog 1937—38. I et af fhv. Iloker Hans Pedersen den 27. Februar 1918 lovformeligt oprettet Testamente fandtes følgende Bestemmelse: »Min mangeaarige Husholderske Anna Hansen skal, saalænge hun lever, nyde Renten af en Kapital paa 30.000 Kr., der vil være at indsætte i Overformynderiet. Ved Anna Hansens Dod skal Kapitalen udg'aa af Overformynderiet og tilfalde min afdøde Søster Nikoline Sørensens Sønner Jens og Poul, og min afdode Broder Erik Pedersens Son Aage, hver med en Trediedel; hvis nogen af dem er død, tilfalder hans Andel hans Livsarvinger eller andre Arvinger efter Loven.« Som Universalarving havde Testator, der døde i 1921, indsat Høker- stiftelsen. Jens Sørensen dode i 1935, medens hans Bo var under Konkurs- behandling. Hans nærmeste Arving var Broderen Poul Sørensen. Aage Pedersen døde i 1936 uden at efterlade sig Ægtefælle eller Slægtninge i første eller anden Arveklasse. Ved lovformeligt oprettet Testamente havde han indsat sin Kompagnon Sophus Nielsen som Ar- ving til alt, hvad han ejede. Da Anna Hansen døde i Maj 1937, opstod der Tvist mellem Poul Sørensen, Jens Sørensens Konkursbo og Sophus Nielsen angaaende For- delingen af de ovennævnte 30.000 Kr. 1 Ivorledes vil Tvisten være at afgøre? Hvorvidt kan en afdod insolvent Ægtefælles Kreditorer søge Fyldest- gørelse i hvad der paa Skiftet udlægges som afdødes Andel i den efter- levende Ægtefælles Nettobodel (hans Boslod)? B. Dansk Strafferet. F tiltaltes under en offentlig Sag til Straf efter Strfl. §267 for i en af ham udgivet trykt Piece at have fremsat grove ubevislige Sigtelser mod Justitsministeren og Politidirektøren. Piecen var udkommet med An- givelse af F's Navn som Forfatter og med Angivelse af at være trykt i li'\s Bogtrykkeri. Ved den i Sagen afsagte Dom blev F frifundet som utilregnelig paa Grund af Sindssygdom (Kværulantforrykthed). Efter denne Frifmdelsesdoms Afsigelse henvendte F sig til B med Manuskript til en ny Piece indeholdende lignende Beskyldninger mod Rigsadvokaten og anmodede li om at besørge Trykningen. Efter at have gennemlæst Manuskriptet erklærede li sig villig til at trykke Piecen, men udtalte overfor F, at han, der var bekendt med den omtalte Fri- findelsesdom, maatte fralægge sig ethvert Ansvar for Piecens Indhold og ikke vilde angive sig som Bogtrykker paa den trykte Piece. Denne udkom derefter med Navngivelse af F som Forfatter, men uden An- givelse af Bogtrykkerens Navn. Det offentlige anlagde derefter Sag mod li til Straf dels efter Strfl. § 267 dels for Overtrædelse af Presseloven. Der spørges: 1) Hvorvidt kan Dommen i den forste Sag, der frifinder for Straf, kende Sigtelserne ubeføjede? 2) Hvorvidt kan der i den sidste Sag gøres Strafansvar gældende mod Bf A har ved I lavnen i en Købstad en afsides beliggende Kulplads, der mod Landsiden er omgærdet af et tre Meter højt Plankeværk, medens den er aaben mod Søen, idet en Indhegning til denne Side vilde umulig- gøre Pladsens Benyttelse. A har anskaffet sig et Par store glubske Hunde, (ler holdes bundne om Dagen, men om Aftenen slippes løs paa Pladsen. Han er klar over, at I lundene er saa farlige, at de let kan tilføje Mennesker alvorlig Skade, men anser Foranstaltningen for nødvendig til Beskyttelse af sin Ejendom. Plankeværket er forsynet med Opslag om, at Plads- 83 hundene er løse om Aftenen og Natten, og et lignende Opslag er anbragt paa en Tavle mod Søen. a. En Kultyv B, der i Mørket ikke har bemærket Opslagene, stiger en Nat over Plankeværket og anfaldes af Hundene. b. En Matros C, som en Aften er faldet i Vandet fra et forbisejlende Skib, svømmer mod Land, redder sig op paa Kulpladsen og anfaldes af Hundene. c. En i A's Tjeneste nylig ansat Arbejder I), der ikke har været opmærksom paa Opslagene og intet har hørt om Hundene, skaffer sig en Aften ved Hjælp af den ham overleverede Nøgle Adgang til Pladsen for at hente noget Værktøj og anfaldes af Hundene. Ved alle 3 Lejligheder tilføjes der de paagældende Legemsskade, som i de to første Tilfælde, men ikke i det sidste Tilfælde, har været betydelig. Hvorvidt har A paadraget sig Strafansvar efter Straffeloven og efter Hu ndeloven? (Spørgsmaalet om Ansvar efter IIundeloven kan besvares enten efter Lov Nr. 127 af 18. April 1925 § 13 eller efter Lov Nr. 164 af 18. Maj 1937 § 13.) 3. Hvorvidt kan Ægtefæller begaa Berigelsesforbrydelser mod hinanden? Eksamens 3die Del. 1) Teoretisk Opgave: Der ønskes en Undersøgelse af, hvad der kan være Genstand for Ejendomsret, derunder en Vurdering af det traditionelle Tings- begreb. 2) Almindelig Opgave. 1. Eru Kunst havde af Guldsmed Svendsen kobt et gammelt Smykke for 10.000 Kr. Svendsen angav under Forhandlingerne, at han havde købt det paa en af Assistenshusets Auktioner. Eru Kunst lod hos en anden Guldsmed Smykket omdanne uden Tillæg af væsentlig nyt Materiale med en Bekostning af 300 Kr. Senere viste det sig, at Smykket var pantsat paa Assistenshuset af en Tyv, og den bestjaalne anlagde Vindi- kationssag mod Fru Kunst. Det oplystes, at Assistenshuset ved Salget fik 6000 Kr. ind, hvilket netop dækkede Pantefordringen. Ved Skøn er det fremdeles godtgjort, at Smykkets Værdi var 9000 Kr., og at den foretagne Ændring over- hovedet ikke havde forøget dets Værdi. Alle Parter antages at have handlet i god Tro. Hvilket Udfald maa denne Sag faa? Hvorvidt kan der i Anledning af Sagens Udfald rejses noget Krav mod Guldsmeden eller Assistens- huset? 2. B, der i 1935 opførte en Ejendom, fik Byggeriet financieret af F, som til Sikkerhed for sine Udlæg modtog et Ejerpantebrev lydende paa 120.000 Kr. til 5 % Rente p. a. Pantebrevet var tinglyst og forsynet med Paa- teg'ning om Rentebevilling. Da Bygningen var færdig, solgte F Pante- brevet for 100.000 Kr. til T, der vidste, at F's Tilgodehavende var mindre end 100.000 Kr. F afregnede med B saaledes, at han tog Dæk- ning for sine Udlæg med 90.000 Kr. og for aftalt Rente, 6% % p. a., med 5.000 Kr. og udbetalte B det resterende Beløb, 5.000 Kr. B prote- sterede imod, at F beregnede sig højere Rente end tilladt af Rentelov- givningen. Han rejste derhos Sag mod T og krævede Ejerpantebrevet nedskrevet til 100.000 Kr. under Henvisning til Rentelovgivningen. Hvorvidt bor der gives B Medhold? 81 Universitetets Aarbog 1937—38. 3. Grosserer Aksel Berg udsteder den 20. Juli 1937 til Direktør Viggo Brun som Kreditor et Pantebrev, stort 10.000 Kr., med Pant i sin Ejendom, Mtr. Nr. 7 I) af Gentofte By og Sogn. Den 2. Nov. samme Aar bliver Aksel Berg umyndiggjort. Den 1. Nov. lader Viggo Brun, der hidtil har undladt Tinglysning, Pantebrevet tinglyse. Den for Aksel Berg beskik- kede Værge nægter imidlertid at anerkende Pantebrevet som gyldigt og vægrer sig følgelig den 15. Nov. ved at betale et Afdrag paa 300 Kr., der efter Pantebrevet skal betales paa denne Dato. Viggo Brun anlægger derefter Sag til Betaling af dette Afdrag. Hvorledes skal denne Betssag afgøres? 1. Hvor langt gaar Grundejerens Ejendomsret, naar Ejendommen grænser til Havet? ."). Skal eller kan en Enkeltmand, der driver Handel, Haandværk, Fabriks- virksomhed eller Rederi, anmelde sit Firma til Handelsregisteret? (>. Sagfører .1 modtog fra Sagfører li en Fordring til Inkasso med Anmod- ning om at erhverve Dom for Beløbet. Efter at A havde faaet Dom over Skyldneren og af denne havde modtaget det Domhaveren C tilkendte Beløb, afregnede han dette med li, der kort lid efter standsede sine Betalinger uden at have afregnet med C. Er Domfældte gennem den af ham præsterede Betaling frigjort over- for C? I benægtende Fald: Kan han gøre Begres gældende overfor .4? 7. A, hvis Hustru li laa dødssyg af Lungebetændelse, gav den 24. Marts 192.3 »fuldstændigt Afkald paa enhver Arv« efter hende. Den 26. s. M. afgik B ved Døden. I Henhold til Afkaldet udlagdes hele hendes Bo, ca. ."»().(X)() Kr. til Parternes fælles Børn. I April 1924 blev A's Bo taget under Konkursbehandling, og Boet anlagde Sag mod Arvingerne til Tilbagebetaling af de Beløb, hvormed deres Arv var blevet forøget gennem Afkaldet. Det oplystes under Sagen, at A, da han meddelte det omtalte Afkald, var i betydelige Likviditetsvanskeligheder. A hævdede imidlertid, at hans Aktiver paa daværende Tidspunkt oversteg eller i hvert Fald balan- cerede med hans Passiver, hvilket Boet bestred. Sporgsmaalet henstod efter Procedurens Afslutning som uklart for Betten. Hvorvidt bør der gives Boet Medhold i dets Afkræftelsespaastand? 8. Hvorvidt kan der gives en Kreditor Udlæg i Lejeindtægter af fast Ejen- dom? 3) Konkret Opgave. Den 20. August 1932 afsendte Grosserer Knudsen fra Kobenhavns Fri- lager i toldplomberet Stand en Pakke Tobaksvarer til Købmand Petersen i X-købing. Varerne var bestemt til Videresalg i ufortoldet Stand som Skibs- proviant, og paa en Køberen s. 1). med Posten tilsendt Faktura var anført, at Forsendelsen skete for Adressatens Regning og Risiko, og at Adressaten hæftede overfor Toldvæsenet for det Tilfælde, at der blev Tale om Told- afgifter, fordi Toldplomben blev brudt her i Landet. I Overensstemmelse med Købmand Petersens Bestilling blev Pakken, hvis Indhold var angivet som Tobaksvarer, indleveret i Fragtcentralen »Nutiden«, der blev drevet af L.Larsen. Dennes Forvalter kvitterede for Modtagelsen og lagde Pakken ind paa Larsens Skrivebord, for at den senere kunde blive udleveret til Vognmand Jespersen, der kørte Fragtbil mellem København og X-købing. Samme Dag blev Pakken stjaalet af Chauffør Jørgensen, der var ansat hos en anden Fragtmand, og som dels forbrugte, dels solgte Varerne. Forholdet mellem Centralen og Fragtmændene var det, at disse for et maanedligt Vederlag havde Holdeplads med Rampe til Tilkørsel og Adgang Universitetets Eksaminer. 85 til Kontor og Telefon; de indleverede Varer anbragtes paa Rampen; dog blev Tobaksvarer, der var særlig udsat for at blive stjaalet, lagt ind paa Kontoret, og der, ligesom Fragtbrevene for alle Forsendelser, afhentet af Fragtmændene. Larsen betalte Købesummen for Varerne i ufortoldet Stand til Grosserer Knudsen, men fralagde sig ethvert Ansvar for Toldafgifterne. Under Straffesagen blev Chauffør Jørgensen tilpligtet at yde Told- væsenet Erstatning, men en hos ham foretaget Udlægsforretning viste sig forgæves. Ved Dom af 13. Marts 1936 blev Grosserer Knudsen dømt til at betale Toldvæsenet de ikke berigtigede Toldafgifter 970 Ivr. med Procesrenter og Sagsomkostninger. Glosserer Knudsen sagsøgte derefter Larsen, Chauffør Jørgensen, Køb- mand Petersen og Vognmand Jespersen og paastod dem dømt til in solidum at betale, hvad han havde maattet udrede i Henhold til Dommen; Larsen, fordi han som Indehaver af Centralen havde Varerne i Forvaring, da de blev stjaalet, Jørgensen paa Grund af hans Tyveri, Petersen, fordi han som Køber maatte bære Risikoen for Afgifterne fra det Øjeblik, da Pakken efter hans egen Anvisning var overgivet til Centralen, og Jespersen, fordi Varerne var overgivet til Larsen som hans befuldmægtigede. Chauffør Jørgensen gav ikke Møde under Sagen; de tre andre Sagsøgte paastod hver for sig Frifindelse. Larsen anførte: Centralen modtager kun Varerne som Fuldmægtig for Fragtmændene og har intet Mellemværende med Afsendere eller Modtagere; Varerne maa derfor i Centralen henligge paa vedkommende Fragtmands Risiko, saafremt Centralen ikke har gjort sig skyldig i nogen Forsømmelse, hvilket ikke er paavist. Selv om Centralen findes at maatte være ansvarlig for den indleverede Pakke, kan den ikke blive ansvarlig for andet og mere end dens Fakturaværdi. For de ikke betalte Toldafgifter kan han ikke hæfte, i alt Fald ikke med et saa stort Reløb, der andrager over det 1 O-dobbelte af Pakkens Fakturaværdi, idet Centralen ikke var gjort opmærksom paa, at Pakken indeholdt Cigaretpapir, paa hvilket der hviler en ekstraordinært høj Afgift; naar han har betalt Fakturaværdien, er det udelukkende af kulance- mæssige Grunde. Købmand Petersen anførte: Fragtcentralen er ikke at anse som Fragt- fører, hvorfor Varerne ikke er leveret og Risikoen for dem er ikke gaaet over paa ham ved deres Indlevering til Centralen. Fakturaens Klausul om R'sikoen er uden Betydning, idet Forsendelsen netop ikke var paabegyndt, da Varerne blev stjaalet. Men selv om Levering kunde siges at have fundet Sted, vilde dette kun medføre Pligt til at betale Fakturaprisen, ikke den ganske ube- regnelige Følge, at Sælgerens Pligt til overfor Toldvæsenet at indestaa for Toldafgifterne, hvis Varerne kom paa Afveje, gik over til ham. Sælgeren har efter hans Formening gjort sig skyldig i en ikke ringe Uforsigtighed ved ikke overfor Fragtcentralen at deklarere Pakkens Værdi. Vognmand Jespersen anførte: Centralen er en selvstændig Forretning, der modtager Forsendelserne paa eget Ansvar saaledes, at Fragtmændene først bliver ansvarlige, naar Varerne overgives til dem. Der ønskes en af Grunde ledsaget Besvarelse af, hvorledes de i Sagen foreliggende Spørgsmaal vil være at afgøre. 86 Universitetets Aarbog 1937—38. Sommeren 1938. Eksamens 1ste Del. 1. En Enkefrue, som er under Lavværgemaal, henvender sig paa egen Haand til en Vekselerer og sælger ham en Kreditforeningsobligation paa 1000 Kr. lydende paa Ihændehaveren. Endvidere sælger og tiltrans- porterer hun ham et tinglyst Pantebrev med Pant i fast Ejendom stort 2000 Kr. og en Aktie i Haandværkerbanken paa 1000 Kr., begge lydende paa hendes Navn. Kan Vekselereren tilpligtes til at tilbagelevere disse Papirer, naar han findes at have været i god Tro? Kan Dokumenterne eventuelt fordres tilbage fra dem, til hvem Vekselereren maatte have overdraget dem? 2. Viktualiehandler Petersen har paa Torvet i Odense kobt 50 Julegæs af en Landmand. Efter at alle Gæssene er solgt, oplyses det, at tie var stjaalne fra en Gaard i Omegnen; men det lykkes dog Ejeren at finde Køberne til Halvdelen af Gæssene, inden de er spist. Kan Ejeren kræve Udlevering af de stjaalne Gæs, og paahviler der Viktualiehandleren noget Erstatningsansvar over for den bestjaalne Ejer eller Køberne af Gæssene? 3. Hvilken Betydning kan det have for et Forsikringsselskabs Pligt til at erstatte en indtruffen Brandskade paa et storre Ejendomskompleks, at Ejeren ved Forsikringens Tegning i Strid med de faktiske Forhold har erklæret, at ingen af Lejerne i deres Virksomhed havde Oplag af brand- farlige Vædsker? 4. Paa Grund af Skinsyge har A dræbt sin barnløse Broder. Hvilken Ind- flydelse har denne Handling paa /l's Arveret efter Faderen og efter Broderen? Har /l's Born Arveret efter A's Fader? Efter A's Broder? 5. Kan Ekspropriation finde Sted a) ved Lov, b) i II. t. Bemyndigelse i en Lov, c) i II. t. Bestemmelser fra for Grundloven, d) i H. t. en fore- lobig Lov, e) i H. t. en kgl. Anordning eller en ministeriel Bekendt- gørelse? 6. Efter at en Del af en Landkommune var blevet indlemmet i en til- stødende Købstadkommune, overvejede Sogneraadet at nedlægge en af Kommunens Skoler. Da man herved vilde blive nodt til i 5 Aar at udrede Ventepenge til Læreren, fremkom der Forslag om at bevare Skolen i 5 Aar og derefter afskedige Læreren med Pension. Læreren var villig til at indgaa herpaa. Hvorvidt kan der gennemføres en Ordning i Overensstemmelse her- med? 7. En Malermester paa Landet, som i sit Haandværk beskæftigede to hjemmeværende Sønner, den ene, der var 25 Aar, som Svend, den anden, der var 17 Aar, som Lærling, samt en fremmed Svend, blev udsat for en saadan Konkurrence, at han paa Grund af Arbejdsmangel maatte afskedige den fremmede Svend. Han ønskede derefter, for at opretholde sin Indtægt, at aabne et mindre Udsalg af Farver, Tapeter, Bøger, Papir, Skrivemateriale o. lign. Dette Udsalg skulde passes af hans 1lustru. Hvilke Muligheder har han efter Næringsloven for helt eller delvis at kunne realisere dette Ønske? 87 Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931. A. Dansk Strafferet. 1. Den hos A ansatte Husassistent II modtager af Postbudet A's Morgen- post, som hun henlægger paa A's Skrivebord. II faar nu den Tanke, at et af Brevene kan indeholde Penge. Hun aabner derfor med Forsigtig- hed Brevet, men da det viser sig, at det ikke indeholder Penge, klæber hun det til igen. Da hun lidt senere bliver bange for, at A skal opdage, at Brevet har været aabnet, brænder hun det i Kakkelovnen. Hvorledes bor //'s Forhold bedømmes? 2. A kommer en Aften ind paa B's Værelse, hvor B ligger paa sin Seng og sover med aaben Mund. Paa et Bord i Værelset ser A en Flaske, og i den Hensigt at jage B en Skræk i Livet, men uden at gøre sig Tanke om, at Flaskens Indhold kunde være giftigt, hælder han en betydelig Del af Indholdet i B's Mund. Det viser sig, at Flasken indeholdt Salmiak- spiritus, og B faar nogle slemme Forbrændinger i Mundhulen, som dog efter nogle Ugers Sygeleje og Lægebehandling fortager sig uden at efter- lade varige Følger. Hvorledes bør A's Forhold bedømmes? 3. Hvorvidt er Strll. § 89, Stk. 1, anvendelig, naar den tidligere Straffedom er afsagt i Udlandet? B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. Bankassistent A, der er født den 12. Oktober 1917, køber i November 1937 uden sin Værges Samtykke en Radio hos Firmaet B for en Pris af 550 Kr., der skal erlægges i 11 maanedlige Afdrag å 50 Ivr. Til Sikker- hed overgiver han B et Fotografiapparat til Værdi 125 Kr., som han tidligere har købt af B og betalt af sin Gage fra Banken. Efter at A af sin Gage har betalt to Afdrag å 50 Kr. paa Radioen, fortryder han Købet og leverer i Februar 1938 Radioen tilbage til B, idet han under Henvisning til sin Umyndighed kræver de erlagte 100 Kr. og Fotografiapparatet tilbage. B vægrer sig imidlertid herved, idet Firmaet hævder at have Ret til at beholde begge Dele som en passende Erstatning. Der maa gaas ud fra, at Radioen som brugt nu højest kan sælges for 300 Kr. Hvilket Udfald maa en Retssag mellem A's Værge og B antages at faa? 2. Rentier Einer Hansen hensidder i uskiftet Bo efter sin i 1928 afdøde Hustru. I Marts 1936 meddeler hans eneste Son, Grosserer Kai Hansen, der er insolvent og forgæves har søgt at opnaa en Ordning med sine Kreditorer, Afkald paa enhver Arv efter Forældrene til Fordel for sine egne Børn, Hans og Lily Hansen. Den 16. Maj 1936 bliver Kai Hansen erklæret fallit. Under Konkursbehandlingen afgaar Rentier Hansen ved Døden, og Konkursboet bestrider nu Gyldigheden af det af Fallenten tidligere meddelte Arveafkald og forlanger Arven efter dennes Forældre inddraget i Boet. Hvorvidt vil der være at give Konkursboet Medhold heri? 3. Hvem tilhører et Adoptanten ydet Vederlag? 4. Under en Udlægsforretning i Januar 1938 hos Snedkermester Poul Peter- sen protesterer hans Hustru mod, at der foretages Udlæg i en til 100 Kr. vurderet Støvsuger, som hun i December 1936 har faaet som Gave af Manden, og som hun paastaar er hendes Særeje ifølge en før Ægteskabets Indgaaelse oprettet Ægtepagt af 11. Oktober 1929, hvori der bl. a. findes følgende Bestemmelser: 88 Universitetets Aarhog 1937—38. »Alt hvad Hustruen fremtidig niaatte erhverve ved Arv, Gave eller paa en hvilken som helst anden Maade, skal være hendes Særeje. Alle Møbler og Indbogenstande, der til enhver Tid forefindes paa vor fælles Bopæl, skal uden Hensyn til AnskafTelsestid og Anskaffelses- niaade være Hustruens Særeje.« Efter Sagens Oplysninger maa der gaas ud fra, at Støvsugeren er betalt afdragsvis af Manden med ialt 250 Kr., samt at Manden lige siden 1935 har været insolvent. Hvorvidt vil Hustruens Protest mod Udlægget være at tage til Følge? Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 13. .Juli 1937. A. Dansk Strafferet: samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter kgl. Anordning af 11. April 1931 (se ovenfor Side 87). B. Retspleje. 1. A sagsøgte H til Betaling af Erstatning i Anledning af, at B havde paakørt lu m med sin Cykle. I nder Sagen afgav C som Ojenvidne For- klaring om, at Uheldet udelukkende skyldtes A's egen Uforsigtighed, og B frifandtes. Nogle Maaneder efter tilstod C overfor .4, at han havde afgivet urigtig Forklaring, fordi han havde haabet at faa en Stilling hos B. Han ansaa det for givet, at dette maatte have staaet B klart. Kan den afsagte Dom anfægtes ved nyt Sogsmaal i første Instans? 2. Den 7. Marts 1938 begærede to Kreditorer, A og B, Arrest foretaget hos C. Denne afværgede A 's Begæring om Arrest ved at stille en af Fogeden godkendt Sikkerhed. B erholdt Arrest i en Del af Hekvisiti Indbo. Hvorvidt paahviler det A og B at anlægge Forfølgningssag, dersom C. umiddelbart efter det saaledes passerede 1) gaar fallit eller 2) afgaar ved Døden? 3. A erholdt i Oktober 1937 Udlæg hos B 1) i en denne tilhørende Pante- obligation, 2) i en Hække af B's udestaaende Bogfordringer, 3) i en Del Løsøreeffekter beroende paa B's Bopæl. I Begyndelsen af Marts 1938 erholdt han gennem Kontinuation af Fogedforretningen de sidstnævnte Effekter udbragt af Skyldnerens Besiddelse. Nogle Dage efter gik B fallit. Hvorvidt er de foretagne Udlæg beskyttede overfor /i's Konkursbo? 4. Hvorvidt kan Krav paa Sagsomkostninger i borgerlige Sager og Straffe- sager anmeldes som Konkurskrav? Eksamens 3(lie Del. 1) Teoretisk Opgave: Hvilke Betingelser kræves opfyldt, for at en for- tabelig Indsigelse imod eller en upaategnet Bet over et Gældsbrev skal blive ekstingveret? 2) Almindelig Opgave. 1. Manufakturhandler Larsen havde i 1935 af Husejer Søe lejet et Forret- ningslokale uopsigelig paa 10 Aar. Lejekontrakten var tinglyst. Lejen var 2000 Kr., der forfaldt med % forud ved hvert Kvartals Begyndelse. I Januar 1937 transporterede Soe Kravet paa den Leje, der forfaldt y4 37, til Sagfører Svendsen og gav Larsen Underretning herom. I Marts s. A. indtraf der ved Uagtsomhed fra Soe's Husassistents Side en storre Universitetets Eksaminer. 89 Vandskade i Ejendommen, og Skaden paa Larsens Varelager blev vur- deret til 5000 Kr. I Juni 1937 solgte Soe Ejendommen til Rentier Eriksen, der straks overtog den og lik sit Skide tinglyst uden at ane noget om Larsens Erstatningskrav. Larsen krævede sit Erstatningskrav modregnet dels overfor Lejen pr. % 37, der tilkom Svendsen, dels overfor Lejen pr. 1. Juli 37—1. Juli 39, der tilkom Eriksen. Kan Svendsen og Eriksen indvende noget herimod? 2. Ved Arbejdet paa »Vandstrandvejen« Ost for Skovshoved blev der for at tilvejebringe Grundlag for den nye Vejbane indpumpet store Mængder Havsand. Under den paafølgende Vinters usædvanlig haardnakkede Østenstorme lloj Sand derfra indover tilstødende Villahaver. Blandt disse var Grosserer Strandgaards Have, hvor et tykt Sandlag ødelagde mange Planter. Ved at arbejde strengt i sin Fritid og ved sin Families Hjælp lik Strandgaard i det væsentlige Sandet fjernet. Han krævede nu Erstatning af Vejbyggerne for de ødelagte Planter, hvis Værdi var 1000 Kr. Endvidere forlangte han 300 Kr., som det vilde have kostet at faa Sandet fjernet ved fremmed Arbejdskraft. Endelig krævede lian 1000 Kr. for Ærgrelse og Ulempe forvoldt ham, ved at han i tiere Uger paa Grund af Sandflugten ikke havde kunnet opholde sig i Haven, hvor han daglig plejede at tilbringe et Par Timer. Det oplystes, at Sand- flugten ikke kunde være hindret, eller dog ikke uden ganske uforholds- mæssige Bekostninger. Hvorvidt kan Strandgaard kræve Erstatning af Vejbyggerne? Hvor meget kan han i bekræftende Fald kræve? 3. Hvad forstaas ved Grundbyrder, og hvorvidt kan saadanne stiftes ved Hævd? 4. A, der bestyrede en Stiftelses Midler, der var anbragt i 1. Prioritets Pantebreve i fast Ejendom, modtog ved et saadant Pantebrevs Indfrielse Pantesummen 12.000 Kr. af Pantedebitor og kvitterede Pantebrevet til Aflysning, idet A under Kvitteringen efterskrev Navnet paa Stiftelses- bestyrelsens Formand, der alene var berettiget til at kvittere Stiftelsens Pantebreve. A forbrugte de 12.000 Kr. til egne Formaal og begik nogle Maaneder efter Pantebrevets Aflysning Selvmord, hvorved nævnte Falsk- forbrydelse blev opdaget. Da hans Dodsbo viste sig insolvent, anlagde Stiftelsen Sag mod Statskassen til Betaling af Pantesummen 12.000 Kr. under Paaberaabelse af, at Staten maatte hæfte baade for falskelig ting- lyste og falskelig aflyste Pantebreve. Hvorledes skal denne Retssag afgøres? 5. Ved Optagelse af C som Deltager i et ansvarligt Interessentskab blev en bestemt større Gældspost holdt skjult for ham. Hvorvidt kan ved- kommende Kreditor holde sig til C eller til Fællesformuen for sit Krav? 6. A sagsøgte B til Betaling af Erstatning i Anledning af, at B havde paakørt ham med sin Cykle. Under Sagen afgav C som Øjenvidne For- klaring om, at Uheldet udelukkende skyldtes A's egen Uforsigtighed, og B frifandtes. Nogle Maaneder efter tilstod C overfor A, at han havde afgivet urigtig Forklaring, fordi han havde haabet at faa en Stilling hos B. Han ansaa det for givet, at dette maatte have staaet B klart. Kan den afsagte Dom anfægtes ved nyt Søgsmaal i første Instans? 7. Den 7. Marts 1938 begærede to Kreditorer, A og B, Arrest foretaget hos C. Denne afværgede A's Begæring om Arrest ved at stille en af Fogeden godkendt Sikkerhed. B erholdt Arrest i en Del af Bekvisiti Indbo. Hvorvidt paahviler det A og B at anlægge Forfølgningssag, dersom C umiddelbart efter det saaledes passerede 1) gaar fallit eller 2) afgaar ved Doden? Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetets Aarbog 1937—38. 8. A erholdt i Oktober 1937 Udlæg hos B 1) i en denne tilhørende Pante- obligation, 2) i en Hække af /i's udestaaende Bogfordringer, 3) i en Del LøsøreefTekter beroende paa /i's Bopæl. I Begyndelsen af Marts 1938 erholdt han gennem Kontinuation af Fogedforretningen de sidstnævnte Effekter udbragt af Skyldnerens Besiddelse. Nogle Dage efter gik B fallit. Hvorvidt er de foretagne Udlæg beskyttede overfor B's Konkursbo? 3) Konkret Opgave. Ifølge notarialiter oprettet Testamente af Malermester Larsen og Hustru, dateret 8. Juni 188(i, skulde 1().(H)0 Kr. af Mødrenearven baandlægges i Over- formynderiet for deres Datter Jenny Henriette Larsen og saaledes, at de var unddraget enhver Retsforfølgning, derunder Konkurs. Ifølge Kodicil af 20. Maj 1902, oprettet af Malermester Larsen efter hans Hustrus Død, skulde for fornævnte Datter, der var gift med Annonce- ekspeditør Hansen, baandlægges alt, hvad hun arvede efter ham og saaledes, at det var undtaget fra al Retsforfølgning, derunder Konkurs. Paa de to Bestemmelser om Baandlæggelse er erhvervet kgl. Konfirma- tion den 14. September 1908, og ved Malermester Larsens Dod blev Kapi- talerne saa baandlagt som anført for Fru Hansen, født Larsen, der saaledes var Kapitalejer, men uden Raadighed over Kapitalen i levende Live. I 1925 gik Fru Hansen, der havde overtaget sin Mands Forretning, konkurs, og ved Registreringsforretningen forklarede hun, at der henstod baandlagt i Overformynderiet en hende tilhorende Arv. I Konkursboet var der ialt — bortset fra privilegeret Gæld, der blev dækket — .~)8 Kreditorer, der tilsammen havde ca. 20.800 Kr. tilgode. Divi- denden androg 3 %. Af de 58 Kreditorer var der 3, A, B og C, der tilsammen for kontante Laan ydet i 1920 og 1921 havde 0000 Kr. tilgode. De øvrige Kreditorers Krav var Hegningskrav, specielt fra Annoncebureauer. Paa Gæld- bogen, der er affattet af Inkassator, og hvortil foruden de 3 Laan var an- meldt <17 Fordringer, er den 9. Juni 1925 af Fru Hansen afgivet folgende Paategning, der er konciperet af Inkassator: »De foranstaaende i mit Konkursbo anmeldte Fordringer tilligemed de af Inkassator vedføjede Bemærkninger har jeg gennemgaaet og anerkender jeg herved Rigtigheden af Fordringerne«. Efter den 9. Juni 1925 er yderligere anmeldt 8 Fordringer, og der er derfor vedføjet en ny Paategning, paa samme Maade konciperet af Inkassator og underskrevet af Fru Hansen, saalydende: »De foran under Nr. 51—58 anmeldte Fordringer har jeg gennemgaaet, og anerkender jeg Fordringernes Anmeldelse og Gyldighed overfor Kon- kursboet«. I Regnskabet i Konkursboet har Inkassator anfort, at Boet ved Fru Hansens Dod vil være at reassumere, og at Overformynderiet formentlig nu maa have Underretning herom. Dette skete, men paa følgende Maade. Samtidig med at Boet sluttedes efter Konkurslovens § 133, tilskrev Skifte- retten den 3. Juni 1929 Overformynderiet og anmodede om, at det maatte blive noteret, at den baandlagte Kapital ved Arvingens Dod vilde være at udbetale Skifteretten, idet Arvingens Konkursbo til den lid vilde være at reassumere, og Overformynderiet svarede herpaa ved Skrivelse af 15. Juni 1929, at det var noteret, at de for Fru Jenny Henriette Hansen, fodt Larsen, under Overformynderiet bestyrede Midler ved hendes Dod vilde være at udbetale Skifteretten, der havde behandlet hendes Konkursbo. Fru Jenny Hansen, fodt Larsen, afgik ved Døden den 18. Maj 1937, og Boet behandles af Revisionschef Larsen som executor testainenti. I Over- 91 formynderiet henstod ved hendes Dod c. 20.400 Kr., men bortset herfra ejede hun intet. Hun havde nu en Gæld paa 4000 Kr. stiftet efter Konkursen. Hun efterlader sig 2 fuldmyndige Døtre. Executor udstedte Proklama i Dødsboet, der behandles som Fragaaelsesbo. Dagen for Proklamaet udløb, anmeldte Skifteretten, som umiddelbart for- inden var blevet bekendt med Udstedelsen af det, ex tuto alle Kreditorernes Krav fra Konkursboet med Executors Billigelse. Ingen af disse Kreditorer har selv foretaget nogen Anmeldelse. Executor anmodede Overformynderiet i Skrivelse af 26. November 1937 om, at den baandlagte Kapital maatte blive udbetalt ham paa Dødsboets Vegne, men herimod protesterede Skifteretten. Da Overformynderiet under disse Omstændigheder ikke mente at kunne udbetale Kapitalen, forinden det ved en særlig Retssag" var afgjort, om den skulde betales til Konkursboet eller til Dødsboet, anlagde Skifteretten paa Konkursboets Vegne Sag mod Dødsboet og paastod dette kendt pligtigt til at anerkende, at Kapitalen blev udbetalt til Skifteretten. Der blev fra Skifte- rettens Side henvist til, at den baade reelt og formelt havde været berettiget til at inddrage den baandlagte Kapital under Konkursbehandlingen, og at dens Beslutning herom, som Overformynderiet jo ogsaa havde godkendt i sin Skrivelse af 15. Juni 1929, ikke nu kunde omstødes. Executor bestred Rigtig- heden af disse Betragtninger. Hvorledes skal den saaledes opstaaede Tvist afgøres og med hvilken Begrundelse? Saafremt Dødsboet maatte faa Medhold i, at Kapitalen skal udbetales til det, agter Fru Hansens 2 Døtre dernæst at paastaa sig Boets Formue med Fradrag af Omkostninger og af de 4000 Kr. Gæld, der er stiftet efter Konkursen, udlagt som Arv, idet de bestrider, at den i Konkursboet an- meldte Gæld kan forlanges dækket af Dødsboets Midler. De vil til Støtte derfor anføre, dels at denne Gæld ikke er rettidigt anmeldt i Dødsboet, idet Skifteretten ikke har været kompetent til at anmelde paa Kreditorernes Vegne, dels at Gælden i hvert Tilfælde maa være forældet. Disse Betragt- ninger vil blive bestridt af samtlige Kreditorer, hvis Krav i sin Tid var anmeldt i Konkursboet. Hvorledes skal en saadan Sag afgøres og med hvilken Begrundelse? Hvis den i Overformynderiet staaende Kapital tilkendes Konkursboet, vil de Kreditorer, der er kommet til efter Konkursens Slutning i 1929, anmelde deres Krav, der ikke er forældet, i Boet efter dets Genoptagelse og paastaa Dækning paa lige Fod med den tidligere anmeldte Gæld. De oprindelig an- meldte og anerkendte Kreditorer vil protestere herimod og paastaa forlods Dækning af de nu fra Overformynderiet indbetalte Midler. Hvilken Gruppe Kreditorer skal man give Medhold og med hvilken Begrundelse? (3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 12, 12 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: —- — - 12, 9 lait indstillede sig 24, 21 fuldendte Eksamen. Af disse fik 12 Første Karakter, 9 Anden Karakter. Vinteren 1937—38. Jacobsen, Søren Gammel- Bonnevie, Ejvind Emanuel gaard (1931)............. 220 Eørste (1930)....................................1(38% Anden Jensen, Wilhelm Aage (1930) 191% Anden Friis, Henning Kristian ~ Madsen, Ove Henrik (1928). 187% Anden (1930)......................................193 Anden Nielsen, Johannes (1931) . . . 196% Første Grøndahl, Henning (1931) . . 197 Første Reimann, Margrethe Eugenie Hansen, Morits Ingvard Birk- (1929).................. 195% Første holm (1931)..........................189 Anden Skouboe, Esther Sofie (1931) 209 Første Hjelm-Hansen, Aage (1931). 193% Anden VilladsenViggoHougaard( 1931)211% Første 92 Universitetets Aarbog 1937—38. Sommeren 1938. Hoelgaard, Vagn Hoffmeyer Bjørnssor, Olafur (1931)---- 210 Første (1932).................. 206 Første Gelting, Jørgen Henrik (1931) 21<> Første Ravnholt, Henning (1931) .. 202 Første Glud, Troels (1931)........ 188 Anden Rosendahl, Johannes (1931). 19(5 Første Gregersen, Jørgen (1932) ... 204% Første Østergaard, Mogens Otto Hansen, Frank Erhardt (1931) 184% Anden (1930).................. 192% Anden Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1937—38. 1) Nationaløkonomi: 1) Hvorpaa beror Værdien af henholdsvis indløse- lige og uindloselige Hanksedler? 2) (iiv et Eksempel paa, hvorledes et Ind- ere!) i Indtægtsfordelingen kan ventes at paavirke Produktion og Prisdannelse. 2 Borgerlig Ret. 1. Hvorvidt kan Servitutter stiftes eller bortfalde ved Hævd, og hvad kræves der hertil? 2. A havde sammen med sine to Brodre, li og C, arvet en fast Ejendom. Kan A og li mod Cs Protest sælge Ejendommen? Kan de gaa den Vej at overdrage deres Andele til Trediemand? Hvorledes maa de to nævnte Sporgsmaal besvares, hvis der mellem A, li og C er oprettet et »ansvarligt« Interessentskab til Udnyttelse af Ejendommen? .'i. Hvad forstaas ved en Fuldmægtig og en Kommissionær, og hvorledes er, kort angivet, deres Stilling i Forhold til den Trediemand, med hvem de har indgaaet en Handel henholdsvis paa Fuldmagtsgiverens og Kom- mittentens Vegne? Sommeren 1938. 1) Nationaløkonomi: 1) En Sammenligning mellem den almindelige Ind- komstskat og Indkomstkildeskatter. 2) Fagforeningernes Indflydelse paa Løn og Beskæftigelse. 2) Borgerlig Bet. 1. Paa hvilke Hovedpunkter er Beglerne om umyndiggjorte forskellige fra de om mindreaarige gældende? 2. I August 1937 opstod der paa Grund af Lynnedslag Brand hos Køb- mand II. Nielsen. Ved Branden ødelagdes bl. a. et Badioapparat, han havde lejet, en kostbar Bog, han havde laant, og nogle Obligationer, som han havde modtaget dels som Depositum, dels til Sikkerhed for et Pengelaan, og som han foreløbig havde lagt i en Skrivebordsskuffe, medens han ellers havde sine Værdipapirer anbragt i et Pengeskab, hvis Indhold det lykkedes at redde ved Branden. Hvorvidt er han pligtig at erstatte de paagældende Ejere de ode- lagte Effekter? 3. Hvorledes bestemmes Modsætningen mellem Arving og Legatar, og hvil- ken Betydning har denne Sondring? 4. Hvorvidt kan Mangler med Hensyn til Testamentshabilitet afhjælpes ved Konfirmation? Eksamens 2(len Del. Vinteren 1937—38. 1) Nationaløkonomiens Teori: De økonomiske Virkninger af Oprustning. 2) Nationaløkonomiens Politik: 1) Socialpolitik: Hvilke Forhold er be- stemmende for den relative Løn paa de forskellige Dele af det danske Arbejds- marked? 2) Bankpolitik: Hvorvidt har Bankerne Mulighed for at bestemme Bankkredittens Anvendelse? Universitetets Eksaminer. 93 3) Statistik: Paa Grundlag af Folketællingstabelværket 1930 onskes en Fremstilling af Befolkningens Fordeling efter 1) Køn, 2) Alder, 3) ægte- skabelig Stilling i to af de i Tabelværket benyttede seks Hovedlandsdele; undersøg dernæst, hvorvidt der findes nogen Forskel mellem de Brøkdele af Befolkningen, der i de to Hovedlandsdele lever ugift, og hvorvidt en Forskel i Fordelingen efter Køn og Alder kan antages at bidrage til Fremkomsten af en saadan Forskel. 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Under hvilke Betingelser bliver en Skyldner —- ved mundtlige Fordringer, Gældsbreve eller andre skriftlige Fordringer —- frigjort ved at betale til andre end selve Fordrings- haveren? 5) For Kandidater, der har valgt Statsret: Hvorvidt kan efter dansk Bet Domstolene paakende Spørgsmaal om en Forvaltningsakts Ugyldighed? (Der bortses ved Opgavens Besvarelse fra Spørgsmaal om Sogsmaalsret og Dommens Indhold). Sommeren 1 938. 1) Nationaløkonomiens Teori: Hvilken Forbindelse er der mellem Priser- nes Højde i forskellige Lande? 2) Nationaløkonomiens Politik: 1) Told- og Traktatpolitik: Toldpolitik og internationale Karteller. 2) Finansvidenskab: Overvæltes Skatterne paa en saadan Maade, at deres Fordeling paa de forskellige Skattegrundlag er mindre væsentlig? 3) Statistik: Sammenlign for et Par større Fag Arbejdsløshedsprocen- ternes Forlob i Aarene 1931—35 og undersøg, hvorledes Sæsonsvingningerne og Konjunkturerne maa antages at have indvirket paa Forløbet. I hvilket af Fagene har Arbejdsløsheden ændret sig mest fra ultimo August 1932 til ultimo April 1934? 4) Statsret: Hvorvidt kan en Forvaltningsakt gøres betinget? Hvilken Virkning faar det, at en Forvaltningsakt ulovligt er gjort betinget? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 3, 2 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: — — 2, 2 lait indstillede sig 5, 4 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Laudabilis og 2 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1937—38. Sommeren 1938. Hansen, Niels Thorkild (1931). 244 Laud. Andersen, Arthur Rejnhardt Kaspersen, Jens Peter Magnus (1930).................... Haud ill. 2. (1931).................... 237 Laud. Rostrup, Knud (1926).......Haud ill. 2. Skriftlige Opgaver. Eksamens lsle Del. Vinteren 1937—38. Interpolationsregning og Rentesregning. (2) ... j 1) Idet i = -06, beregnes Størrelserne b og — ved Bækkeudvikling efter (2) _ b Potenser af i. Der onskes 5 betydende Cifre i Resultaterne, og Fejlgrænserne bestemmes ved Fejlkriteriet, hvis det er anvendeligt. 2) Vis, at dersom x0, .Tj og x2 er indbyrdes forskellige, er Øi e2 [*o f (-To)] = 9i [z0 02 f (*<>)]• Giv en klar Redegørelse for, hvorledes det gaar med denne Relation, dersom .r2 -•> .r0 og derefter xx .r0. 01 Universitetets Aarl>o£ 1937—38. 3) En 30-aarig Annuitet paa 1500 Kr. er solgt for 20 000 Kr. paa saa- danne Vilkaar, at Køberen har betinget sig en Overrente paa 200 Kr. i hele Annuitetens Løbetid foruden en Bonifikation paa 1000 Kr. ved Annuitetens Ophør. Find ved Kvadraturmetoden med paafølgende Kontrol den Op- gørelsesrente, Transaktionen forudsætter. Tre betydende Cifre i Resultatet er tilstrækkeligt. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamen 1ste Del (se Side 02). Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se Side 02). Sommeren 1038. Interpolationsregning og Rentesregning. 1) Ved et Serielaan, der afvikles i 30 Aar ved helaarlige Afdrag, er Laanerentefoden de første 10 Aar 5% og derefter 4% % p. a., betalbar halvaarlig. Til hvilken Kurs maa Laanet udstedes, dersom Laangiveren ønsker 5% % p. a., betalbar halvaarlig, af sine Penge? 2) Idet q> (.r) = xf(x), angives paa den simpleste Form den r,e divi- derede Differens af

(X) - '' b f(» (X). «L _ 1 24 5760 9b/b80 x 2 Nationaløkonomi: Mulighederne for Sikring af Indskud i Banker og Sparekasser. Statistik (6 limer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2den Del (se Side 93). Obligationsret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 2den Del (se Side 93). Statistik (8 Timer): Efter en Redegørelse for de vigtigste Maader, paa hvilke man i Tidens Løb har søgt at anvende Dødsaarsagsstatistikken ved Dødelighedsbestem- melser undersøges det, hvorvidt man af følgende Opgørelse for Aarene 1920—27 over Forekomsten af Kræftdødsfald 1) blandt Sindssygehospi- talernes Patienter og 2) i den øvrige Befolkning i Danmark (Ugeskrift for 9fi Universitetets Aarbog 1937— Læger 1931, Side 1132) kan afgøre, om Kræftdødeligheden blandt Sindssyge er mindre end blandt ikke-Sindssyge. Antal Dødsfald blandt Sindssygepatienter Øvrige Befolkning Samlet Heraf af Kræft Samlet Heraf af Kræft Antal lait pCt. Antal lait pCt. Under 35 Aar....... 100 1 — 31 627 1 095 3 35- -45 :—....... 541 15 3 15 556 2 147 14 45 55 ....... 599 33 6 21 483 4 888 23 55 65 —....... 575 58 10 34 417 8 715 25 65 —75 —....... 527 45 9 56 505 11861 21 75- 85 ....... 336 17 5 59 439 7 022 12 over 85 —....... 68 2 3 20 971 967 5 Alle Aldre.......... 3 046 171 6 239 998 36 695 15 Sommeren 1938. Forsikringsmatematik (4 limer). 1) Angiv paa en for numeriske Undersøgelser bekvem Form Betingelsen for, at Henlæggelsen til Præmiereserven for en Livsforsikring med Udbe- taling med Præmiebetaling i hele Forsikringstiden er voksende. Præmie- betalingen kan antages kontinuert. Paa et Grundlag efter eget Valg anfores et konkret Eksempel paa et Tilfælde, hvor Betingelsen ikke er opfyldt i hele Forsikringstiden. 2) En livsvarig Livsforsikring, betalbar ved Udløbet af Dodsaaret, af- tager med ' hvert Aar, indtil Forsikringssummen er eaaet ned til det halve, 30 • s s hvorefter den forbliver konstant. Præmiebetalingen er helaarlig og ophorer, naar de indbetalte Præmier, akkumulerede til Grundlagets Rentefod, har naaet Forsikringssummen paa det paagældende Tidspunkt. Paa Grundlaget 0M 4 % beregnes Nettopræmien for en 30aarig Mand, og det undersøges, om der er Betænkeligheder ved at indrette Præmie- betalingen som anført. 3) Undersøg ved hensigtsmæssigt valgte Eksempler, om den Invalide- dødelighed, der faas ved at forudsætte samme Aktivdødelighed og Invalidi- tetssandsynlighed som DPM, men almindelig Dødelighed som i Danmark s Grundtavler, er praktisk brugelig. Forsikringsmatematik (8 Timer). »Universalrenten« er en Forsikringsform, hvis Kapitalværdi åx (/ frem- stilles ved l'°° t a = \ " i> fi ti <11- x U I ' x r x+l y+t 11 vi I ke Fordele frembyder denne Forsikringsform i Sammenligning med den sædvanlige Overlevelsesrente ax (/, og hvorledes bliver det indbyrdes Præmieniveau? De numeriske Undersøgelser kan indskrænkes til Beregningen af Kapital- værdier og aarlige, kontinuerte, livsvarige Præmier for specielle, men hen- sigtsmæssigt valgte, Værdier af x, idet (//) antages 3 Aar yngre end (.r). Her- ved antages Præmien betalbar paa (.x)'s Liv alene ved Universalrenten, men paa de forbundne Liv ved Overlevelsesrenten. Grundlag 0M(5) 3?> %. Hvilket Grundlag vilde De foreslaa at benytte i Praksis? 97 Iagttagelseslære (4 Timer). 1) Til Verifikation af Buffon's Naaleproblem udfores 3408 Kast, idet Naalens Længde er 2,5 cm, Parallellernes Afstand 3 cm. Vis, at Antallet af Krydsninger kan antage en saadan Værdi, at den kendte og meget nøjagtige Tilnærmelse n = ^ ^ fremkommer som Resultat af Forsoget, og beregn med en rimelig Tilnærmelse Sandsynligheden for, at den fremkommer. 2) Funktionsværdierne f (0), f {1), f (2) og f (3) antages givet med 3 Decimaler; Afrundingsfejlene antages at være baandfri og at folge Elemen- tærfejlloven. Find Middelfejlen paa den ved Interpolation med 3. Differens fundne Værdi af f ( ^-1, idet der bortses fra den fra Bortkastelse af Restleddet hidrørende Fejl. 3) To Urner indeholder hver 25 Kugler, hvoraf 5 er rode, 5 gule, 5 gronne, 5 blaa og 5 violette. Der udtrækkes uden Tilbagelægning 1 Kugle af hver Urne og vedblives hermed, indtil Urnerne er tomme. Et udtrukket Kuglepar kaldes »ensfarvet«, naar begge de udtrukne Kugler har samme Farve. Find det forventede Antal ensfarvede Kuglepar og gør klart Rede for, hvorledes De er kommet til Resultatet. Nationaløkonomi: Forbindelsen mellem Prisdannelsen paa Varer og paa produktive Ydelser. Statistik (6 Timer): Sammenlign for et Par større Fag Arbejdsløsheds- procenternes Forløb i Aarene 1931 —35 og undersøg, hvorledes Sæsonsving- ningerne og Konjunkturerne maa antages at have indvirket paa Forløbet. I hvilket af Fagene har Arbejdsløsheden ændret sig mest fra ultimo August 1932 til ultimo April 1934. Obligationsret: Hvorvidt skaber en Aftale, hvorved en Person mod Vederlag fra en anden lover denne at erlægge en Ydelse til Trediemand, Ret for Trediemanden til at kræve Ydelsen, og hvilken nærmere Retsvirkning har en saadan Aftale? Statistik (8 Timer): Beregn ved passende valgte Forudsætninger, hvor- mange af 10.000 ved Begyndelsen af 1930 samtidigt levende Mænd der endnu ikke er døde ved Begyndelsen af hvert af de følgende Aar, naar der om disse Mænds Aldre ikke vides andet, end at de alle var over 75 Aar ved Begyn- delsen af 1930. Beregn de 10 000 Mænds Fordeling efter de Levetider, som de efter de gjorte Forudsætninger kan antages at ville opnaa, og sammenlign ved nogle forskellige Metoder denne Fordeling med den, man vilde faa, hvis man forud- satte, at de alle lige var fyldt 75 Aar ved Begyndelsen af 1930. Find endelig, hvormange Dødsfald i Alderen 80—81 Aar der indtræffer i 1930 og i hvert af de følgende Ivalenderaar samt den tilbageværende Be- stands Aldersfordeling ved Begyndelsen af 1935. 7. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 86, 85 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: — —- 82, 82 — — lait indstillede sig 168, 167 fuldendte Eksamen. Af disse fik 131 Laudabilis og 36 Haud illanclabilis lmi gr. Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetets Aarbog 1937—38. Vinteren 1937—38. Aggerbeck-Rasmussen, Ernst Iver (1929).... 1906/# Laud. Almsøe, Carl Evald (1929) 1 S0x/2 Haud ill. 1 Arlien-Søborg, Ulla Inger Schram, f. Christensen (1929).............. 2127a Laud. Bang, Jens Poul Mynster (1926).............. 2441/3 Laud. Birch-Jensen, Arne Sofus Wind (1929)........ 1286/« Haud ill. 1 Bjerrum, Erik (1928) . . 136 Haud ill. 1. Breinholt,Thorkild( 1929) 172 Haud ill. 1 Brun, Peter Christian (1931).............. 2047a Laud. Burhoj, Erik (1928)---- 1H27« Haud ill. I Bøggild, Knud (1930).. 228 Laud. Christensen, Freddy Ker- mit (1928).......... 159 Haud ill. 1. Christensen, Helge Erik (1929 ).............. 1786/, Haud ill. 1. Christensen, Poul Ager- holm (1930)......... 209'/2 Laud. Christiansen, Niels Mo- gens (1930)......... 1786/, Haud ill. I. Ellebæk, Jorgen (1928). 203 Laud. Eriksen, Birger Stalling (1930 ).............. 225 Laud. Erlendsson, Ix-if (1928). 1816/# Haud ill. 1. Pallesen, Marv Kjestine (1929 ).............. 1915/6 Laud. Federspiel, Jorgen-Ulrik (1930 ).............. 20()2/8 Laud. Fiehn, Gerhard Herman (1930).............. 1922/3 Laud. Fiil, Niels Albert Nielsen ^ (1930).............. 2(X)6/6 Laud. Freund, Vibeke Anne-Lise Marie (1929)........ 1957a Laud. Gammelgaard, Ellen, f. Hammersholt (1930) . 2221/, Laud. Gammelgaard, Peter Arne (1930)......... 22572 Laud. Gammeltoft, Allan (1931) 20876 Laud. Garming, Arne Ditlef (1929 ).............. 1636/« Haud ill. 1. Godtfredsen, Erik (1931) 2592/3 Laud. Grejs, Henning Thambo (1930 ).............. 20076 Laud. Grove-Rasmussen, Mor- ten Torup (1929)____ 198 Laud. Hansen, Jenny Emilie Franciska, f. Cordes (1926).............. 1822/3 Haud ill. 1. Hansen, Jens Laurits (1931). . ............ 2561/6 Laud. Hansen, Niels Christian Sejer (1929)......... 1902/3 Laud. Hansen, Tage (1930)... 2132/3 Laud. Hjorth, Eigil Andreas (1930).............. 20172 Laud. Holm, Nicolai (1929). .. 1S35/B Haud ill. 1. Holm, Niels Pauli (1931) 1961/6 Laud. HUbschmann, Svend (1930).............. 1977a Laud. Holund, Tage (1931)... 215 Laud. Jacobsen, Hans-Henrik Jacob (1931)........ 22376 Laud. Jacobsen, Max Vilhelm (1930).............. 2291/2 Laud. Jensen, Eyvind (1930) . 2125/6 Laud. Jensen, Harald (1930).. 2002/3 Laud. Jensen, Preben Johan Leonhard Fix (1930). 21976 Laud. Johansen, Egil Bulow (1929 ).............. 1735/6 Haud ill. 1 Kelstrup, Gunnar (1929) 173x/2 Haud ill. 1 Kiorboe, Flemming(1930) 21572 Laud. Kjær, Martha f. Peschardt (1929) .. 20373 Laud. Kjær, Mogens (1930)... 21673 Laud. Knudsen, Paul Riis (1930) 198x/6 Laud. Konow,Frantz JacobHen- ning Hesselberg (1927) 17776 Haud ill. 1 Krogh, Erling (1929)... 2222/3 Laud. Lindeburg, Bent Lange- bæk (1929).......... 198 Laud. Lorentzen, Knud (1929 ) 2 1 62/3 Laud. Lorentzen, Mogens Chri- stian (1927)......... 2061/a Laud. Lund, Erling Heinrich Mads (1930)......... 21273 Laud. Lundbæk, Knud Axel (1930)....... ....... 236 Laud. Lykke, Marie Elisabeth, f. Clausen (1930) .... 2032/s Laud. Lorring, Aage (1930)... 2332/s Laud. Mikkelsen, Aksel Vester- gaard (1930)........ 2002/3 Laud. Moller, Torsten (1930).. 2255/8 Laud. Neerborg, Grethe (1929) 2447« Laud. Nielsen, Erling (1931).. 2452/3 Laud. Nielsen, Poul Mogens Spang (1930)........ 216 Laud. Olsen, Poul Fritz Esmark (1930).............. 178 Haud ill. 1. Pedersen, Borge Niels Christian (1930)..... 1552/s Haud ill. 1. Pedersen, Einar Andreas (1927).............. 1577, Haud ill. I. Pedersen, Herman Erik Hjulmann (1930) .... 2201/, Laud. Pedersen, Jørgen (1931) 250 Laud. Permin, Wilhelm (1929) 1975/e Laud. Petersen, Erik Kristian (1927 ).............. 2082/3 Laud. Petersen, Jørgen Johan (1930).............. 23873 Laud. Poulsen, Anna Margrethe (1929 ).............. 1772/3 Haud ill. 1. Reeh, Edward Andreas Strandgaard Wolff (1928 ).............. 16073 Haud ill. 1. Roesdahl, Anna Helene Refslund, f. Thomsen (1930 ).............. 2441/6 Laud. Roesdahl, Harald Eyvind (1930).............. 20773 Laud. Schondel, Carl Anton (1929 ).............. 1975/6 Laud. Starklint, Hagbart Brock- meyer (1930)........ 2052/3 Laud. Universitetets Eksaminer. 99 Sylvest, Ole (1930) .... 1982/3 Laud. Søgaard, Peder Karkov (1930).............. I861/6 Haud i 11. 1. Tommerup, Knud Emil (1930).............. 2I6V3 Laud. Vanggaard,Thorkil(1929) 2435/6 Laud. Velling, Erik Koefoed (1929).............. 2067a Laud. Villaume, Irgens Louis Thor Conrad Niels Juul Poulsen Bouet (1929).............. 2345/6 Laud. Zahle, Vagn (1930) .... 2061/2 Laud. Zimmermann,JohanChri- stian Friedrieh (1931) 2182/3 Laud. Sommeren 1938. Abrahamsen, Peter Due (1931).............. 1991 Andersen, Henry (1931) 2001 Andersen, Jens Kors- gaard (1931)........ 192 Andersen, Poul Fogh (1931).............. 2542 Andersen, Vilhelm (1928) 1751 Antonius, Peder Marinus (1931).............. 2091 Arndal, Poul Erik Over- gaard (1929)........ 2522 Arnsfelt, Ejner Ludvig (1930 ).............. 2411 Bach, Børge Christian Julius Galster (1929). 2001 Bang, Hans Olaf (1931) 258 Banke, Christen Ejner (1931 ).............. 1755 Bechgaard, Poid Ejler (1931).............. 2301 Bjarnov, Sven Valdemar Hart (1927)......... 1911 Brendstrup, Carl Peder (Per) (1931)......... 200 Brøgger, Kaj Erederik (1931).............. 1932 Burmeister, Arne Hol- berg (1931).........212 Carstensen, Carl Fried- rich (1928).......... 1591 Christensen, Tage Wa- dum (1929)......... 1942 Clausen, Rejnar Jørgen (1930 ).............. 1675 Dyhre-Poulsen, Else Mar- grethe, f. Bergild (1929) 1901 Dvhre-Poulsen, Niels Pe- 'ter (1931)........... 2232 Egsgaard, Jens (1931).. 2561 Engelund, Gunnar (1931) 2331 Ethelberg, Sven (1931). 1941 Gerstrøm, Hans Peter (1929).............. 1242 Gertz, Tvge Clarentius (1931). "............. 2542 Hansen, Hans Peter (1929).............. 21 G1 Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1 Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Laud. Laud. Laud. Haud ill. 1. Laud. Laud. Hansen, Holger (1931). 225 Laud. Hauge, Johannes (1929) 2532/3 Laud. Henriksen, Jens David (1928).............. 1()373 Haud ill. I. Hohwy, Knud Otto (1930) 2282/3 Laud. Jacobsen, Carine Lucie Borch (1931)........ 18573 Haud ill. 1. Jacobsen, Jens Jacob (1931).............. 2431/3 Laud. Jacobsen, Roald (1931). 2291/2 Laud. Jansen, Knud Frede (1931).............. 2441/, Laud. Jensen, Edith (1931)... 228x/6 Laud. Jessen, Walter Christian Johann (1930)....... 1901/3 Laud. Johansen, Carl Axel (1930)................(1277„)Haud ill. 1. Kjeldgaard, Axel Børge Christian (1925)..... 21972 Laud. Kjerulf-Jensen, Kaj (1931).............. 232 Laud. Knudsen, Erik Oluf Er- rebo (1931)......... 21976 Laud. Kristiansen, Ib (1931).. 223 Laud. Kromann, Boy J onas (1931)............... 20072 Laud. Larsen, Alex Gunnar (1931). . ............ 2267, Laud. Larsen, Erik Hjalmar (1931).............. 238 Laud. Laustsen, Agnete Kir- stine (1931)......... 17973 Haud ill. 1. Lautrop, Hans (1931).. 242x/2 Laud. Levison, Poul Herman Diemer (1930)....... 2071/6 Laud. Lindum, Peder Emanuel Andersen (1931)..... 1577b Haud ill. 1. Linnet, Sven (1931).... 21973 Laud. Lund, Mogens Christian (1931).............. 22273 Laud. Lundh, Børge Molbech (1931).............. 222 Laud. Luneborg, Johan Preben Alexis (1927)........ 227 Laud. Mellerup, Inger Prima (1930).............. 2012/3 Laud. Mosekilde, Eyvind (1931) 24D/3 Laud. Munck, Erik (1930)____ 19773 Laud. Moller, Niels Iversen (1927).............. 1177, Haud ill. 1. Nexmand, Bodil (1931). 1912/3 Laud. Nielsen, Elmo Wilfred (1927).............. 18673 Haud ill. 1. Nielsen, Howard Aage Vincent (1930)...... 244 Laud. Nielsen, Tage Vilhelm Madelaire (1930)..... 23673 Laud. Olsen, Aksel Andreas (1930).............. 19673 Laud. Pedersen, Niels Sejer So- fus (1928)........... 1795/6 Haud ill. 1. Ramvad, Carl Emil Chri- stian Hannibal Tang- gaard (1931)........ 253 Laud. Roesgaard, Christen Ri- chard (1931)........214 Laud. 100 Rosthøj, Erik Volmer Antonsen (1930)..... 2022/3 Laud. Sahl, Niels Henry (1931) 2051/s Laud. Scherwin, Jorgen (1931) 23(»1/2 Laud. Schultz, Annelise (1931) 239 Laud. Seedorff, Heinrich Ivan (1930).............. 249 Laud. Smitt, Jarl Matthias Wagner (1930)...... 2342/s Laud. Steincke, Keld (1930) .. 201 Laud. Strange, Werner 117' Haud ill. I. Thomsen, Svend Haa- strup (1931)......... 2455/6 Laud. Thyssen, Johannes (1931) 2451/6 Laud. Varming, Troels Kristian (1930).............. 2251/, Land. Wedel-Larsen, Hans (1930).............. 2081/« Laud. Welter, Albert Robert (1929 ).............. 197 Laud. Voigt,UlrikRudolf(1931) 2461/2 Laud. Zinn, Jorgen Christian (1930 ).............. 189VS Laud. Zwergius, Erik (1930).. 2021/, Laud. Østergaard, Thorsten Emil (1930)......... 185 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1937—38. 1) Medicin: Ved hvilke medicinske Sygdomme forekommer Expectora- tion som et væsentligt Symptom? Hvad karakteriserer Expectoratet ved disse Sygdomme? Hvorledes behandles Expectorationen ved chronisk Bron- chitis? 2) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af Symptomer og objective Fund ved acut Appendicitis. Med hvilke andre Sygdomme kan acut Appen- dicitis forveksles? Hvorledes stilles Differentialdiagnosen? 3) Almindelig Pato- logi: Hvorledes antages Genesen af eenæggede og toæggede menneskelige Tvillinger at være? Hvorledes nna man soge afgjort — ved Fodsien og paa et senere Tidspunkt — om Tvillinger er een- eller toæggede? Kan Tvilling- fostre hos Mennesker eller Pattedyr paavirke hinandens Udvikling og da under hvilke Forhold? Hvorledes kan Tvillingmateriale benyttes i Arvelig- hedsforskningen til Afgørelse af den Betydning, som Arv og Kaar har for Udviklingen af en given Egenskab? Ved Besvarelse af det sidste Sporgs- maal maa selvvalgte Eksempler anføres til nærmere Belysning. Sygeeksamen for een Kandidat: Hvilke Egenskaber er karakteristiske for saakaldte ultra- visible Virusarter? Ved hvilke Midler soges afgjort, om en foreliggende Syg- dom er foraarsaget af et Virus og da hvilket? Sommeren 1938. 1) Medicin: Hvilke Symptomer bor vække Mistanke om, at en Patient har en begyndende Lungetuberkulose? Hvilke LJndersogelser bor foretages til Bekræftelse eller Afkræftning af Diagnosen? Hvilke Behandlingsformer er anvendelige mod den cavernøse Lungetuberkulose? 2) Kirurgi: Traumatiske Affektioner af Overextremitetens Nerver (undtagen Fødselslæsionerne), deres Diagnose, Forløb og Behandling. 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaar man i Arvebiologien ved Mutation? Antager man, at Mutation sædvanligvis forer til Fremkomst af recessive eller dominante Egenskaber? Hvad forstaar man ved recessive Letalgener? Hvordan kan Mutation fremkaldes eksperimentelt? Hvilken Betydning mener man, at Mutationen har for Fremkomsten af arvelige Sygdomme? 8. Embedslægeeksamen. Følgende har i Maj 1938 bestaaet Embedslægeeksamen: Faddersbøll, H............. 89 Points Nielsen, Jenny Levin..............89% Points Gørtz, Grete............... 94% — Nielsen, Johs. Chr....................89 Høncke, Poul H........... 89% — Pedersen, A. Leth....................92 Johansson, Børre.......... 102 — Rasmussen, A.Vestergaard.. 101 % Larsen, Axel.............. 94% — Stenaa, G..................................87y3 Marcussen, P. V............ 93 — Thordarson, 0..........................90 Møllenbach, C. J........... ^9% Universitetets Eksaminer. 101 Skriftlig Opgave i Hygiejne: Den hygiejniske Kontrol med Mælkens Produktion og Ordningen af Mælkekontrol paa Produktionsstedet. Vinteren 1937—38: Sommeren 1938: 9. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Der indstillede sig 63, 45 fuldendte Eksamen. — - 55, 35 — — lait indstillede sig 118, 80 fuldendte Eksamen. Af disse fik 3 Første Karakter med Udmærkelse, 59 Første Ka- rakter og 18 Anden Karakter. Til Tillægsfag indstillede sig Vinteren 1937—38 1, som bestod, Sommeren 1938 2, der begge bestod; til Hjælpefag indstillede sig Sommeren 1938 1, der bestod. Vinteren 1937—38. Aldal, Jens Ingvar (1930) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk. 96 Første Bredsdorff, Elias Lunn (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 90 Første Brøndum-Nielsen, Grete (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk..................... 125 Første Christensen, Gunner Jacobsen (1931) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Tysk................. 90 Første Christov, Else (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendoms- kundskab ................. 104 Første Dagnæs, Eva Fibiger (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk..................... 94 Første Davidsen, Karen Biilow (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk.................... 102 Første Elmquist, Harald Walther (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 112 Første Flatau, Aage Gerhard Wulff (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik.......... 77 Anden Flensborg, Inger (1931) Hoved- fag: Historie. Bifag: Engelsk 77 Anden Gulatius-Jensen, Tove (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk.................... 116 Første Grønlund, Ellen Oda Amalie (1931) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Gymnastik............ 118 Første Hansen, Einar (1928) Hoved- fag: Historie. Bifag: Tysk.. 84 Anden Hoff, Kaj Hannibal (1930) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 107 Første Holtse, Niels Marius Jensen (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk............... 114 Første Jespersen, Ejnar Mosby (1930) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk.................... 64 Anden Jørgensen, Orla René (1931) Hovedfag: Fransk, Bifag: La- tin....................... 99 Første Jørgensen, Robert Egon (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin..................... 85 Anden Koseleff, Inga Eleonora Eva, f. Jensen (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk........ 121 Første Lange, Ingeborg Kristine (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 126 Første Larsen, Carmen (1929) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk.... 110 Første Lund, Carl Christian (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 98 Første Manicus-Hansen, Axel (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 119 Første Mariegaard, Søren (1932) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 123 Første Minister, Rigmor (1928) Hoved- fag: Historie. Bifag: Kristen- domskundskab ............. 102 Første Mønsted, Per (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk....... 99 Første Mørup-Petersen, Gerda (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk.................... 82 Anden Neergaard, Marte Tholund (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.............. 109 Første Nielsen, Arne Byberg (1931) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik................ 100 Første Nielsen, Henning Buhl (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk ..................... 83 Anden Nissen, Vilhelm (1931) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Latin. . . 93 Første Nordentoft, Anna Elisabeth Munck (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk........ 122 Første Noring, Lona-Marie (1930) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Sang. 88 Første 102 Universitetets A Norrie, Gordon (1^31) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Fransk.. 104 Første Olesen, Thomas Andersen (1929) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk.................... 87 Anden Paulsen, Marie (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk...... 132 Første Petersen, Viggo (1930 Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk. 101 Forste Poulsen, Henning Christian Egeø (1930) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Fransk............... 118 Forste Rasmussen, Carl Einar (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 92 Første Kefii, Torben Lund (1931) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 85 Anden Sneskov, Ejnar (1931) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk.... 102 Forste Steining, Jørgen (1930) Hoved- fag: Historie. Bifag: Tysk.. 101 Forste Solver-Schou, Jytte Borne- manna (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tvsk........ 101 Forste Sørensen, Inga Theodora (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 122 Første Toldberg, Helge von Westen (1931) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Engelsk............... 130 Første med Udm. Tillægsfag: Jensen, Povl Johannes (1929, Cand. mag. Sommeren 1935) Engelsk................... 35 Bestaaet &'omnieren 1938. Andersson, Ida Maria (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Sang...................... 96 Første Balslev, Christian Andresen (1930) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Engelsk............... 80 Anden Christensen, Karen (1931) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Tysk 90 Forste Dam, Inger Roboe (1928) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Kri- stendomskundskab ......... 75 Anden Ferlov, Niels Jan (1931) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Latin.... 139 Første med Udm. Fledelius, Kirsten Amalie Han- sen (1932) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk............. 89 Første Frellsen, Richard (1932) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Sang. ... 75 Anden Gensmann, Poul Børge (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik................ 100 Første Hansen, Ellen (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk..... 113 Første Haugsted, Edith Lillian (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: La- tin ....................... 91 Første årbog 1937—38. Holm, Lizzie Hiibschmann (1930) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk.................... 74 Anden Hvid, Esther Flensted (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab...... 117 Første Høffding, August (1931) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk.... 80 Anden Jensen, Ellen Margrethe (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk.................... 124 Første Jensen, Hans Peder Julius (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik................ 121 Første Jørgensen, Ester Gunhild (1932) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk..................... 119 Første Knudsen, Esther (1924) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Sang..... 111 Første Koch, Johan Frederik (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kri- stendomskundskab ......... 91 Første Koch-Olsen, Ib (1932) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk. 73 Anden Kofoed, Niels Anton (1930) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Latin.. 79 Anden Larsen, Henry Jens Verner (1932) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk................ 110 Første l>omholt-Thomsen, Margrete (1930) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk................... 129 Første Lokkegaard, Ingrid Margrethe (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.............. 113 Første Marholt, Carl Frederik (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk..................... 90 Første Mogensen, Karen (1931) Hoved- fag: Historie. Bifag: Gymna- stik....................... 98 Første Nelsson, Ove Gotfred (1924) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik................ 97 Første Nissen, Christian (1933) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Fransk ... 110 Første Petersen, Henning Egon (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk..................... 87 Anden Prior, Monna, f. Bøgelund (1920) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk.................... 79 Anden Ronild, Else (1932) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk........ 90 Første Schmidt, Hans Nissenius (1932) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk..................... 100 Første Schroll, Vibeke (1930) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Gymna- stik....................... 117 Første Simonsen, Inger (1931) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Dansk. . .. 140 Første med Udm. Torm, Inger Thaulow (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Kri- stendomskundskab......... 114 Første Universitetets Eksaminer. 103 Worsøe-Andersen, Henning (1932) Hovedfag: Dansk. Bifag: Sang............ Larsen, Thordis Unmack, f. Unmack (192G, Cand. mag. 106 Første Vinteren 1931—32) Musik... 44 Bestå aet Tillægsfag: Hjælpefag: Hansen, Aage Preben Wielandt (1929, Cand. mag. Sommeren 1935) Tysk................ 37 Gravgaard, Kjeld (1929, Cand. mag. Sommeren 1935) En- gelsk ..................... mg Bestaaet Bestaaet Skriftlige Opgaver. Vinteren 1937—38. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Redegørelse for de danske Dialekter, saaledes som de til forskellige Tider fremtræder i Litteraturen, og for deres Indflydelse paa Rigssproget. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes med Kommentar til Linie 1—5. Floki VilgerSarson hét maQr; hann var vikingr mikill. Hann for at leita lands J^ess hins mikla, er menu hofdu fundit vestr i hofum. Floki hafåi hrafna |)rja me9 sér i haf. Ok er hann lét lausan hinn fyrsta, llo så aptr um stafn. Annarr 116 i lopt upp ok aptr til skips. Hinn J)ri5i 116 fram um stafn i })å ått, sem J>eir fundu landit. E>eir Floki sigldu vestr yfir Rrei5afjor5 ok toku })ar land, sem heitir VatnsfjorSr. ]=>å var fjorftrinn fullr af veiSiskap, ok gå5u J^eir eigi fyrir veidum at alla heyja, ok do allt kvikfé ]oeira um vetrinn. Vår var heldr kalt. f>å gekk Floki upp å fjall eitt hått ok så nor5r yfir fjollin fjorS fulian af hafisum. E>å kolluSu J?eir landit Island, svå sem J>at hefir si5an heitit. 3) Naturvidenskaberne i dansk Digtning i det 19. Aarhundrede. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. Substantiverne bojes i alle Kasus i Singularis og Pluralis. Velent gengr nu til smidju ok sezk til smi5ar ok gerir eitt sver5 .vii. daga, ok hinn sjaunda dag })å kom konungr sjålfr til hans, ok helir Velent nu algort eitt sver<3 ]jat er aldregi jaottisk konungr hafa sét vænna né bitrligra. Nu gengr Velent ok konungr med honum til år einnar; })å tekr Velent einn J^ofa J)jokkvan ok kastar i åna ok lætr reka fyrir straumi ok setr sver5s eggina i åna ok snyr henni nloti strauminum. Nu rekr J)6fann at sver5inu, ok tekr eggin i sundr jaofann. ^å mælti konungr: »Jjetta er gott sver5«, ok Jjetta vill hann sjålfr bera. I'å mælti Velent: »jaetta er ekki mjok gott sver5, ok miklu skal J>at betra vera å5r en ek létta«. Konungr gengr til hallar sinnar ok er hann kåtr. l'ofi] Uldtot. 2) Redegørelse for Læbernes forskellige Funktionsmaade under Artiku- lationen. Fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke. 4'orbisten kravler af mørken Hul Med fire Vinger saa prude, De to de vare som sorten Kul, De to som Glar i en Rude. 101 Universitetets Aarbog 1937—38. 3) For 1 Kandidat For 1 1 Kandidat For 1 1 Kandidat For 1 [ Kandidat For 1 1 Kandidat For 1 1 Kandidat For 1 [ Kandidat For 1 [ Kandidat For 1 1 Kandidat Fo r 1 1 Kandidat For 1 1 Kandidat For 1 1 Kandidat 3) Skuespillerne i Holbergs »Hexeri«. Oehlenschlågers »Langelandsrejsen«. Hejsen Koben- havn—Korsør. Henrik Ibsens »Samfundets Stotter«. Lona Hessel. Jeppe Aakjær: »Hugens Sange«. Herman Bangs »Haabløse Slægter«. William Høgs Afstamning og Forældre. Holbergs »Peder Paars«. 4. Hog (Skagen). Holbergs »Den Stundesløse«. Pernille og Oldfux. Leonore Kristines »Jammersminde«. Fra Skibet til Blaataarn. Henrik Ibsens »Vildanden«. Hedvig. Goldschmidts »Havnen«. Simon Levi. I. P. Jacobsens »Niels Lyhne«. Niels og Erik. Gengangerviser. De Dødes Forhistorie og dennes Betydning i Visen. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Syntaktisk og stilistisk Analyse af nedenstaaende Tekststykke. Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk! Jeg horer Vinterens Stemme; Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk, Og haver andetsteds hjemme. Mig bæres for, som ret snart i Qvel At Gitterværket vil briste; Thi qviddre vil jeg et omt Farvel; Maaskee det bliver det sidste. 2) Sønderjyske Motiver i dansk Litteratur. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921. 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Alle de kursiverede Ord kom- menteres paa Engelsk i saa stor Udstrækning som Tiden tillader det. (Begyn- delsen hentyder til Situationen ved Home Hule Forslagets Forkastelse i 188b). The Liberal split had other consequences. Hitherto, the historical parties had not been unevenly represented at all levels of soeiety, and of the two, thc Whig houses were more conspicuous than the Tory. But as they crossed the floor, the balance altered. There was a concentration of wealth, titled and untitled, on the Unionist side, and there ought to have been a correspond- ing concentration of Radicalism—or Socialism—on the Liberal side. But the chief Radical crossed the floor too. Ilistory seemed to have decided once more, as in the thirties, that while there was room for Whigs and Tories, or Liberals and konservatives, there was no room for any one else. The debates of two centuries had channelled the politicai landscape down to bedrock, and into one of the two great streams all thc minor aflluents must lind their way, or be wasted in the desert. But meanwhile, partly from the natural operation of time, and partly, no doubt, from the delicate impulsions which Disraeli gave to that operation, the relations of the Crown with Ministers and people had been subtly trans- formed. Between them, the Queen and the Prince Consorl had created a position which the Queen alone could not fill. For a while the Albertine 105 practice had kept its sway; vigilant, impartial, imperturbable. Then a character, long suppressed, gradually lifted its head: vigilant indeed, laborious, fearlessly truthful: but excitable, impassioned and self-willed: Melbournes Victoria, grown middle-aged; respected for her virtues and pitied for her sorrows, rather than loved, as she was hereafter to be loved by a people to whom her Consort had become a dim figure of their fathers' time. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Den voldsomme Harme, Skildringen af Byen Guernicas totale Ødelæg- gelse vakte, medførte, at General Franco den næste Dag udsendte et bestemt Dementi, der gik ud paa, at ingen »nationalistisk« Flyver overhovedet (som Folge af Taage) havde været paa Vingerne den foregaaende Dag — hvilket vilde udgøre et uomstødeligt Bevis, forudsat at Oplysningen var rigtig. Men det synes den ikke at have været. I »Deutsches Nachrichtenburo«s Meddelelse om Fremrykningen paa Biskaya-Fronten netop den Dag, Guernicas Udslet- telse fandt Sted, forekom følgende Linje: »Flyverne har haft en fremragende Andel i Fremrykningen.« Fra tysk Side afviste man lige saa energisk som General Franco den Fremstilling i »Times«, der hævdede, at det var lyske Flyvemaskiner, der foretog Bombardementet. I vort Telegram om den samme Begivenhed var nævnt baade tyske og italienske Maskiner, og det er dog vist ingen Hemme- lighed, at det i alt væsentligt er Flyvemaskiner af disse to nationale Typer, der anvendes af General Franco, medens Madridregeringen anvender franske og russiske Maskiner. Ikke desto mindre følte man i Berlin den stærke engelske Indignation som en Kritik, der direkte rettede sig mod Tyskland. Kort efter Ødelæggelsen blev Guernica erobret af Oprørerne, og del gjorde ikke Sagen lettere, at Beviset dermed var i den Anklagedes Hænder. Nogle Dage efter Besættelsen inviterede General Mola forskellige Pressemænd til Guernica, for at de kunde blive overbevist om, at det ikke var Oprørernes Flyvere, som havde ødelagt Byen. Der foreligger fra dette Besøg forskellige franske Telegrammer, bl. a. et Agence Havas-Telegram, der er fuldkommen i Overensstemmelse med de af General Franco udsendte Erklæringer. Den paagældende Korrespondent fortæller heri, at han har besøgt Buinerne af Guernica og undersøgt, hvorvidt Ødelæggelsen ser ud til at være foraarsaget af Bomber nedkastet fra Flyvemaskiner. Han hævder, at han kun er stødt paa faa Spor af et Luftbombardement, og støtter med andre Ord General Francos Paastand om, at det er Baskerne selv, der har sat Ild paa Byen. Hvorfor de skulde have gjort det, er ganske vist ikke let at sige, og det maa i det hele taget erindres, dels at Korrespondenterne paa denne Del af Fronten er underkastet en skarp Censur, dels at Agence Havas' Bepræsentanter over- hovedet har en Tendens til at udtrykke Myndighedernes Anskuelser. 3) Den bestemte Artikkels og de demonstrative Pronominers Historie og Hovedtrækkene at deres moderne Brug. 4) Shelley's Politicai and Beligious Ideas. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1931: Forprøve. 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Dansk og de kursiverede Ord kommenteres i saa stor Udstrækning som Tiden tillader. I his finde I write in Poesie: Ceix the king of 4>ocinie Hadde Alceone to his wif, Whieh as hire oghne hertes lif Him lovelh; and he hadde also A brother, which was cleped tho Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetets Aarbog 1!)37—38. Dedalion, and he per cas Fro kinde of man forschape was Into a goshauk of liknesse; Wherof thc king gret hevynesse Halh lake, and thoghte in his corage To gon upon a pelrinage Into a strange regioun, Wher he hath his devocioun To don his sacrifice and preie, If that he mihte in eny weie Toward the goddes finde grace His brolher hele to pourchace, .So that he mihte be reformed Of that he hadde be transformed. To this pourpos and to this ende Tilis king is redy for to wende, As he which wolde go be scliipe; And for to don him felasehipe His wif unto the see him broghte, With al liire hcrle and him besoghte 1 hat he the time liire wolde sein Whan that he thoghte coine agein: »Withinne«, he seith, »tuo monthe day«. And thus in al the haste he may He tok his leve, and fortil he seileth, Wepcnde and sche hirself beweileth, And torneth hom, tlier sche cam fro. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De forste 10 Linier transkri- beres fonetisk. Saaledes som det er, er der ingen Ho noget Sted i Evropa. I sin Bog »Twenty Five Years« skrev Viscount Grey om Forholdene i Evropa umid- delbart for 1914: »Ethvert Land havde samlet Vaaben til Bunke og forberedt Krigen. 1 livert enkelt Tilfælde havde Formaalet været Sikkerhed. Virk- ningen var lige den modsatte af, hvad man havde onsket og tilsigtet. I Stedet for en Fornemmelse af Sikkerhed blev der skabt en Fornemmelse af Frygt, som øgedes Aar for Aar. Forberedelserne til Krig skabte Frygt, og Frygt skaber Mulighed for Katastrofe.« De to Urocentrer i Øjeblikket er Spanien og Mellemeuropa. Kontrollen med Indførsel af Vaaben og Soldater til Spanien er nu begyndt at fungere, og Tiden vil vise, hvor effektiv den er. Meningen med denne Kontrol er, at den paa samme Tid skal isolere Borgerkrigen og formindske Faren for, at den skal fore til internationale Forviklinger. Hvis det første af disse Fonnaal skal opnaas, maa de Myndigheder, der har Ansvaret for Kontrollen, sorge for, at de forskellige Magter overholder de Forpligtelser til ikke at blande sig i Spaniens Sager, som de har skrevet under paa, i hojere Grad end Til- fældet har været hidtil. For at det andet Formaal skal opnaas, maa der udvises Takt af alle Parter, og det er som bekendt ikke alle, der har lige let ved at være taktfulde. Saa længe det var en Kommission i London, som skulde udøve Kon- trollen, var det lettere. Den kunde nemlig være saa taktfuld, at den lod, som om den ikke saa ubehagelige Kendsgerninger. Men nu, da Kontrollen finder Sted ved selve Spaniens Grænser, bliver det vanskeligere at lukke Øjnene for, hvad der foregaar. 3) The Reform Acts. Universitetets Eksaminer. 1(17 Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De første 3 Punktummer tran- skriberes fonetisk. Der skrives paa Engelsk Noter paa tilsammen mindst 200 Ord om mindst to engelske Premierministre i Løbet af de sidste 100 Aar. A few months before tlie Crimean war no informed person in England thought it just or necessary, and a few years after it was over it was condemned as a tragic mistake by the Times and by almost everyone else. Most historians now agree about its futility. It came as a result of confusion of policy; if Lord Aberdeen had been a stronger man England would not have backed the Turks and would not have been involved. If Palmerston had been in charge and the Tsar had known from the beginning that the British would take the same attitude that they had taken when he tried to bully the Turks four years before, he would not have moved his troops into the Balkan Principa- lities and there would have been no war. By a Strange irony the Prime Minister who led us into tliis war was himself the most determined pacifist who ever sat in a British Cabinet. Aber- deen was stifT and not unusually able, but he was particularly lionest, sen- sitive and disinterested. He said after the war had begun that he felt per- sonally responsible for every drop of blood that was spilt. If someone had been wiser or firmer or worried less about »prestige«, war for the moment would have been avoided. But in conditions of inernational anarchy war sooner or later is inevitable. Each economic clash, each diplomatic wrangle, eacli shift in the balance of power has behind it the tlireat of arms. Every diplomatic move is an effort to gain position and prestige in preparation for a war that is envisaged in the future. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: En Dag, da Vollard sad og læste i sin Butik, kom en Udlænding styr- tende ind og spurgte, hvem der var den bedste nulevende Maler i Verden: hans Billeder vilde han anbringe en stor Sum Penge i. Vollard sagde, at det var en Smagssag, men nævnede dog en Bække moderne Malere. 13a de ikke kunde blive enige om, hvem af dem der var den bedste, foreslog han, at man skulde lægge Sedler med Malernes Navne i en Hat og trække Lod. Den Frem- mede trak en Seddel med Navnet van Gogh og købte derefter kontant alt, hvad der fandtes af denne Maler, samt 30 af Cezannes Værker. Han lovede at komme igen, men Vollard saa ham aldrig mere. Et Par Aar senere kom en Hollænder ind i Butikken og fortalte: — Vi har paa Sindssygeanstalten i Haag en mærkelig Patient. Han fik for et Par Aar siden overdraget at an- bringe sin Søsters Formue i sikre Papirer i Paris, men vendte i Stedet hjem med en Mængde Kasser fyldt med Billeder. Man var klar over, at kun en gal Mand kunde have anvendt saa mange Penge paa Malerier af van Gogh og Cezanne, og indespærrede ham. Men Tiden gik, og det skete, at et af van Gogh-Billederne blev solgt for 35.000 Francs. Man skyndte sig at realisere Besten af Samlingen, som indbragte to Millioner. Hollænderen spekulerede over dette Fænomen og kom ligefrem til den Slutning, at Sindssyge maatte have en ganske særlig Sans for Kunstværker. En Gruppe Pengemænd sendte derefter en uskadelig Sindssyg til Paris for at købe Billeder paa Spekulation. Han drak Pengene op. Paa en Udstilling i København for en halv Snes Aar siden var en Sam- ling Billeder af van Gogh til Salg til Priser, der laa mellem 200 og 400 Kr. Der var imidlertid ingen, der interesserede sig for disse Billeder. Ingen kobte dem, og for saa vidt som Pressen overhovedet omtalte dem, var det for at beskrive dem som ganske dilettantiske. 108 Universitetets Aarbog 1937—-38. Som Tillægsfag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der skrives en Note paa mindst 200 Ord om »secretaries of state«. De forste 100 Ord transkriberes fonetisk. Of all the hooks l've read on prisons, Mr. Macartney's Walls Have Mouihs strikes me as the most likely to do good. It is not »sensational«; it is ahsorh- ingly interesting and generally convincing. It inight, I think, have the same kind of elTect on the mind of a sensitive Home Secretary that Galsworthy's Juslice is said to have had on Mr. Winston Churchill. It might, that is to say, show a Home Secretary how to abolish, by the simple exercise of a little intelligence, a whole mass of cjuite senseless cruelty, due usually not to malice but to an out of date theory, rigidly and stupidly applied. Let him just think over the moral of the story of the introduction of chess into Parkhurst Pri- son, the moral of the few weeks in which the food was properly cooked in Parkhurst, the explanation alleged of the Dartmoor mutiny and the picture \ve get here of a prison governor of quite unusual ability, intelligence and humanity struggling to interpret idiotic rules with a measure of sense. Mr. Macartney is surprisingly free from bitterness and pays warm tributes to those warders who remained decent human beings in spite of their jobs. On this point I was amused by a letter in the Times from a Mr. Watson. Con- stituting himself the gaoler's defender, he enters the lists to protest against the suggestion that the job of gaoler is not attractive to sensitive and ima- ginative people! 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Det begyndte i Mandag Eftermiddags. Midt i Byens Larm, mens Folk promenerede i Eftermiddagssolen paa Boulevarderne, lod pludselig den dumpe Torden af fjerne Kanoner. Men Folk havde for travlt med at snakke til at bekymre sig om det. Det var vel blot Artilleriet paa Kystforterne, som havde faaet Øje paa et fjendtligt .Skib. Senere samme Dag affyrede en Undervands- baad en Torpedo, der ramte Jernbanestationen i en lille Forstad til Barcelona. Banelinien løber her tæt langs Kysten, kun adskilt fra Middelhavet ved en smal Sandstrand, hvor Militsen er i Gang med at grave Skyttegrave til For- svar mod Francos Tropper, hvis de skulde forsoge en Landgang. Regeringens Flyvemaskiner gik straks op fra Flyvepladsen og forsøgte at ramme Under- vandsbaaden, men den var allerede forsvunden. Det var imidlertid altsammen Smaating, som ingen tog videre Notits af. Men den næste Morgen begyndte det for Alvor. Jeg havde om Aftenen været i Teatret til en Forestilling, som blev givet til Fordel for de 250.000 Flygt- ninge, som er samlet i Barcelona. Jeg sad ved Siden af Lederen af den australske Røde-Kors Afdeling, Miss Mary Lowson. Sammen med otte Syge- plejersker var hun kommet rejsende fra den anden Side af Kloden for at hjælpe de spanske Arbejdere i deres Kamp mod Fascisterne. Det havde taget dem fem Uger at komme fra Sydney til Toulon, men det varede tre Uger, inden de kunde faa noget at gøre i Barcelona, da ingen af dem kunde tale et Ord Spansk. Begeringen havde foræret dem en Hot Ambulancebil, som var blevet erobret fra Oprørerne. De havde allerede tilbragt en Maaned ved Fronten og var nu i Barcelona med Orlov. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921: 1) A: Lessing: Hamburgische Dramaturgie. St. 79 (Om Weisses Ri- chard III). (Brudstykke.) Ist dieser Jammer, der mich mit Schaudern an die Schicksale der Men- schen denken låsst, dem Murren wider die Vorsicht sich zugesellet und Ver- 109 zweiflung von weitem nachschleicht, ist er das was eine nachahmende Kunst erwecken sol 1te? Man sage nicht: erweckt ihn doch die Geschichte; grundet er sich doch auf etwas, das wirklich geschehen ist. — Das wirklich geschehen ist? Es sei! So wird es seinen guten Grund in dem ewigen unendlichen Zusammenhange aller I)inge haben. In diesem ist Weisheit und Giite, was uns in den wenigen Gliedern, die der Dichter herausnimmt, blindes Geschick nnd Grausamkeit scheinet. Aus diesen wenigen Gliedern sollte er ein Ganzes machen, das vollig sich rundet . . . Das Ganze dieses sterblichen Schopfers sollte ein Schatten- riss von dem (ianzen des ewigen Schopfers sein; sollten uns an den Gedan- ken géwohnen, wie sich in ihm alles zum besten auflose, werde es aucli in jenem geschehen .... O verschonet uns damit, Ihr, die Ihr unser Herz in eurer Gewalt habt! . . . Wenn wir noch Vertrauen und frohlichen Mut be- halten sollen, so ist es hochst notig, dass wir an die verwirrenden Beispiele solcher unverdienten schrecklichen Verhångnisse so wenig als moglich erin- nert werden. Weg mit ihnen von der Biihne! Weg, wenn es sein konnte, aus allen Biichern mit ihnen! — B: Schiller: Uber das gegenwårtige deutsche Theater. 1782. (Brud- stykke.) In England und Teutschland (doch hier nicht balder, als bis Goethe die Schleichhåndler des Geschmacks iiber den Rhein zuriickgejagt hatte) deckt man der Natur, wenn man so reden darf, ihre Scham auf, vergrossert ihre Finnen und Leberflecken unter dem Hohlspiegel eines unbåndigen Witzes, die mutwillige Phantasie gluhender Poeten lugt sie zum Ungeheuer und trom- melt von ihr die schåndlichsten Anekdoten aus. Zu Paris liebt man die glatten zierlichen Puppen von denen die Kunst alle kiihne Natur hinwegschliff. Man wågt die Empfindung nach Granen und schneidet die Speisen des Geistes diåtetisch vor, den zartlichen Magen einer schmåchtigen Markisin zu schonen, wir Teutsche muten uns, wie die starkherzigen Britten, kiihnere Dosen zu, unseré Helden gleich einem Goliath auf alten Tapeten, grob und gigantisch, fiir die Entfernung genialt. Zu einer guten Kopie der Natur gehort beides, eine edelmiitige Kuhnheit, ihr Mark auszusaugen und ihre Schwungkraft zu erreichen, aber zugleich aucli eine schiichterne Blodigkeit, um die grassen Ziige, die sie sich in grossen Wandstiicken erlaubt, bei Miniatiirgemålden zu mildern. Wir Menschen stehen vor dem Universum wie die Ameisen vor einem grossen majeståtischén Palaste. Es ist ein ungeheures Gebåude, unser Insek- tenblick verweilet auf diesem Fliigel und lindet vielleicht diese Såulen, diese Statuen iibel angebracht; das Auge eines besseren Wesens umfasst auch den gegeniiberstehenden Fliigel und nimmt dort Statuen und Såulen gewahr, die ihren Kamerådinnen hier symmetrisch entsprechen. Aber der Dichter male fiir Ameisenaugen und bringe auch die andere Hålfte in unsern Gesichtskreis verkleinert heriiber; er bereite uns von der Harmonie des Kleinen auf die Harmonie des Grossen, von der Symmetrie des Teils auf die Symmetrie des (ianzen und lasse uns letztere in der ersten bewundern. Ein Versehen in diesem Punkt ist eine Ungerechtigkeit gegen das ewige Wesen, das nach dem unendlichen Umriss der Welt, nicht nach einzelnen herausgehobenen Fragmenten beurteilt sein will. Bei der gelreusten Kopie der Natur so weit unsere Augen sie verfolgen, wird die Vorsehung verlieren, die auf das angefangene Werk in diesem Jahr- hundert vielleicht erst im folgenden das Siegel driickt. C: Nietzsche: Die Geburt der Tragodie aus dem Geiste der Musik. 1872. (Brudstykke.) Unsere Aesthetiker werden nicht miide, den Kamp des Ilelden mit dem Schicksal, den Sieg der sittlichen Weltordnung ... als das eigentlich Tragische Universitetets Aarbog 1937—38. zii charakterisieren . . . Noch nie, seit Aristoteles, ist eine Erklårung der tragischen Wirkung gegeben worden, aus der auf kiinstlerische Zustånde, auf eine åsthetische Tåtigkeit der Zuhorer geschlossen werden diirfte . . . Wer nur noch von jenen stellvertretenden Wirkungen aus ausseråsthe- tischen Sphåren zu erziihlen hat und iiber den moralischen Process sicli nicht hinausgelioben fuhit, mag nur an seiner åsthetischen Natur verzweifeln; \vo- gegen wir ihm die Interpretation Shakespeare's nach der Manier des Gervinus und das fleissige Aufspiiren der »poetischen Gerechtigkeit« als unschuldigen Ersatz anempfehlen . . . Aus derartigen »Kritikern« bestand aber bisher das Publikum; der Stu- dent, der Schulknabe, ja selbst has harmloseste weibliche Gesehopf war wider sein Wissen bereits durch Erziehung und Journale zu einer gleichen Percep- tion eines Kunstwerks vorbereitet. Die edleren Naturen unter den Kiinstlern rechneten bei einem solchen Publikum auf die Erregung moralisch-religioser Kråfte, und der Anruf der »sittlichen Weltordnung« trat vikarirend ein, wo eigentlieh ein gewaltiger Kunstzauber den echten Zuhorer entziieken sollte. Der onskes: 1) Oversættelse af B, forste Afsnit (til: Wir Mensehen stehen . . . exklusive). 2) Redegørelse for Tankegangen i A, B og C. •i) Hedegorelse for Overensstemmelse og Uoverensstem- melse i Tankegangen og den aandshistoriske Baggrund derfor. 12) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Af de forskellige germanske Folks ældste bevarede Retskilder giver Vest- goternes og Burgundernes et forholdsvis ringe Udbytte, naar man soger efter germansk Oprindelighed, da den germanske Retskultur her allerede paa afgø- rende Punkter har maattet vige for den romerske. Derimod har Langobarderne i deres Selvstændighedsperiode, til Trods for deres Kongedømmes umiskende- lige Bestræbelse for at omgærde sig med en romersk Imperators Beføjelser, endnu bevaret meget af det gammelgermanske, og i Frankernes Stammelove befinder man sig i overvejende Grad paa germansk Grund. Det samme kan siges om Angelsaksernes ældste Retskilder, saavel kentiske som vestsaksiske, og endskønt de stammebeslægtede Saksers og Frisers Betsoptegnelser forst skriver sig fra Karolingertiden, er deres ledende Principper af umiskendelig germansk Støbning, idet den nye Kultur her endnu kun er en kæmpende Forpost, der netop har aabnet Angrebet. Den lille Stammelov for Thiiringerne, der skriver sig fra samme Periode, giver i al sin Knaphed et saa levende Billede af gammelgermansk Retsliv som neppe noget andet Folks Optegnelser, maaske med Undtagelse af de islandske Slægtssagaer, om hvilke der vil blive nærmere Tale i det følgende. Til Trods for deres større Ordrigdom giver Alemannernes og Bajrernes Retskilder et langt mindre Udbytte for det germanistiske Retsstudium, idet de bærer Vidnesbyrd om en stærk klerikal Indflydelse og Stoffet navnlig for den bajerske Retsbogs Vedkommende i ikke ringe Omfang er øst fra fremmede Kilder, hvorved der er gjort udstrakt Brug af vestgotisk Ret og den i Middelalderen som Autoritet betragtede spanske Lærde Isirfors Sentenser. 3) Giv en Redegørelse for: 1) den historiske Udvikling af Formerne for det personlige Pronomen i 3. Person, samt for det refleksive Pronomen, fra Middelhøjtysk til det nuværende tyske Skriftsprog; 2) disse Pronominers Anvendelse i det nuværende tyske Skriftsprog. 4) Vorstellungen vom Norden und nordische Motive in der deutschen Literatur von Opitz bis zur jungeren Romantik. (Deutsch zu schreiben.) Universitetets Eksaminer. 111 Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve. 1) Læst Tekst. Notker, Boethius 11,17. An obliius es numerum. modumque iu$ felicitatis? Håbest tu ergézen dinero såldon. uuiolih. unde uuio månig sie uuåren? Taceo quod desolatum parenle. cura te suscepit summorum virorum. Ih uuile dés suigén. do du uuéiso uuurte. dåz tih tie hérosten in iro fliht nåmen. Delectusque in affini- latem principum civitatis. prins eoepisti esse carns. qnain proximus. quod pre- ciosissimum genus esl propinquitaiis. Unde gechornér ze déro sippo dero héroston ze romo. dåz chit ze éideme gechornér. dinemo suére simmacho. uuåre du imo liel). ér du imo uuurtist sippe. Dåz tiu forderosta sippa ist ube der mån geilet. tåz er lieb ist. Quis non praedicavit le felicissimum. cum tanlo splendore socerum. tum pudore coniugis. luin quoque oportunilate masculq prolis? Uuér nechåd tih to såligen. soliches suéres. unde solichero sniger, so chiuskero chénun. so érsåmero gomenchindo? Der onskes 1) en nøjagtig Oversættelse af hele Tekststykket (lat. og tysk), 2) en Redegørelse for Indholdet, 3) en Oversigt over Notkers Produktion. 2) Nedenstaaende ulæste Tekst (af Luther, Sendbrief vom Dolmetschen, 1530) oversættes til Dansk. Der gives sproghistoriske Bemærkninger til de kursiverede Ord, samt Oplysning om, hvem den i Teksten nævnte M. Phi- lips var. Ich hab mich des geflissen ym dolmetzschen / das ich rein vnd klar teutsch geben mochte. Vnd is vns wol olft begegnet / das wir viertzehen tage / drey . C / vier wochen haben ein einiges wort gesucht vnd gefragt / habens dennoch zu weilen nicht funden. lin Hiob erbeiten wir also / M. Philips vnd ich / das wir yn vier tagen zu weilen kaum drey zeilen kundten fertigen. Lieber / nu es verdeutscht vii bereit ist / kans ein yeder lesen vnd meistern / Laufft einer ytzt mit den augen durch drey vier bletter vnd stost nicht ein mal an / wird aber nicht gewar welche wacken1 vnd klotze da gelegen sind / da er ytzt vber hin gehet / wie vber ein gehoffelt2 bret / da wir haben massen schwitzen vh vns engsten / ehe den wir solche wacken vnd klotze aus dem wege reiimeten / e auff das man kundte so fein daher gehen. Es ist gut pllugen / wenn der acker gereinigt ist. Aber den wald vnd stocke3 aus rotten / vnd de acker zu rich- ten / da will niemandt an. Es ist bey der welt kein danck zu verdienen / Kan doch Got selbs mit der sonnen / ja mit himel vnd erden / noch mit seines eigen sons tod keinen danck verdienen / sie sey vh bleibt welt desz teuffels namen4 / weil sie ja nicht ånders will. ') feldsteine. 2) glattgehobeltes. 3) wurzelstocke. *) in des t. 11. 3) Hvad er Differentiering? Ved Redegørelsen benyttes Eksempler som: mein, Haus, Leute; geben, sagen, spielen; Feuer, Mauer, Feier; Scherge, tilgen, Farbe, Schwalbe, Strom, Hirz, Pilz, tanzen; scabere — schaben, inspicere —■ spåhen, stare — stehen, noctes — Nåchte, neptis — (oht. niftil) Nichte. 112 ruivci'sit<'t('ts Aarlto^ 1937—-38. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) A: Max von SchenkendorlT: Der Stuhl Karls des Grossen. (1815). Frei geworden ist der Strom, ist das Land am deutschen Rheine; doch der Stuhl von Felsgesteine trauert noch im Aachner Dom. Steht er wohl noch lange leer? Will sich drauf kein Kaiser setzen? Allen Volkern zum Ergotzen, der Bedrångten Schirm und Wehr. Ach die Sehnsucht wird so laut ! Wollt I lir keinen Kaiser kiihren? Kommt kein Ritter heimzufiihren Deutschland, die verlass'ne Braut? Komm' vom Himmel uns herab, den wir alle froh' begrussen; dem wir sinken zu den Fiissen, steig' empor aus tiefem Grab! Einen hat sich Gott erseh'n, dem das Erbteil zugefallen, der ein Stern wird sein vor allen, und was Gott will, mag gescheh'n! B: Joh. (ieorg Fischer: Nur einen Mann aus Millionen. (1819). Erheb dich wie aus Einem Munde, du Schrei der Not nach einem Mann! Das deutsche Fahrzeug geht zugrunde, es fjingt schon tief zu sinken an. Schon bog es hoffend um die Klippe, schon nach dem Hafen ging der Zug; da fiel auf der Bemannung Sippe1) der Wahn, wie er noch keinen schlug. Sie riss herab der Einheit Falme O unerhorte Meuterei! Und jeder schrie in seinem Wahne: »So bin ich stark, so bin ich frei!« Du herrlich Schiff, das uns getragen, ist's moglich, låsst es Gott geschehn, dass du zertriimmert und zerschlagen und rettungslos solist untergehn? Tritt aus der Fiilirer wildem Zanken kein so antiker, ganzer Mann, der den unsterblichen Gedanken der deutschen Grosse fassen kann! 1) det ved Blodels Baand forenede Mandskab. 113 Der ohne Ansehn und Erbarmen zuhauf uns treibt im Schlachtensch weiss, und dann mit unbeugsamen Armen die deutsche Mark zu runden weiss? Nur Einer aus den Millionen, soweit die deutsche Langmut haust! Zum Heil der Volker und der Thronen nur eine eisern harte Faust, die wie ein Blitz durch alle Grade empor sich zum Diktator schwingt und die Rebellen ohne Gnade ins starre Joch der Einheit zwingt! Die, nicht erwågend und nicht wåhlend, aufstelle das Kolumbusei, dass nicht der Deutschen Schmach und Elend ein Spottlied alier Volker sei. Komm, Einz'ger, wenn du schon geboren, tritt auf, wir folgen deiner Spur, du letzter alier Diktatoren, komm mit der letzten Diktatur! Der ønskes: 1) Oversættelse af B, Strofe 1—3. 2) Redegørelse for Tanken i A og B med Bemærkninger om den politiske Baggrund, jfr. Aarstallene. 3) Hovedpunkter af den politiske Lyrik fra 1812 til 1850. Det forventes ikke, at Forf. af B er kendt; han skal betragtes som Type. 2) Om Tjekoslovakiets Forhold til Tyskland sagde Krofta, at han i sin sidste Redegørelse havde erklæret, at Tyskland ikke principielt førte nogen antitjekoslovakisk Politik. Denne Paastand kunde han desværre ikke gen- tage nu, naar han tænkte paa den heftige Kampagne, den rigstyske Presse havde ført i Forbindelse med Teplitz-Affæren. Saadanne Begivenheder som i Teplitz forekommer i alle Byer, endog under langt betænkeligere Former, og alligevel er Teplitz-Affæren blevet fremdraget som Eksempel med Beskyld- ninger over for Tjekoslovakiet, som enten var helt usande eller stærkt for- tegnede. Endvidere blev der fremsat Trusler mod Tjekoslovakiet om, at Tyskerne vilde kunne benytte deres talmæssige Overvægt til at øve Pres paa Tjekoslovakiet i Mindretalsspørgsmaalet. Det var en Selvfølge, at Tjeko- slovakiet ikke kunde forbigaa dette i Tavshed, og Krofta tilbageviste derfor energisk det rigstyske Standpunkt, der hævdede, at den tjekkiske Ministers Protest mod de tyske Blades Artikler ikke var paa sin Plads. Om Tjekoslovakiets Pagt med Sovjetunionen sagde Udenrigsministeren, at Rusland paa korrekt Maade havde overholdt Grundsætningen om ikke at blande sig i Tjekoslovakiets indre Forhold, og at det russisk-tjekoslovakiske Forbund var af defensiv Karakter og ikke havde noget som helst andet Formaal end at sikre Verdensfreden og Tjekoslovakiets Uafhængighed. An- gaaende Spørgsmaalet om det tyske Mindretal inden for Tjekoslovakiet sagde Dr. Krofta, at han ikke vilde paastaa, at alt var fuldendt, men Tjekoslovakiet var stolt af at have fundet den retfærdigste og mest menneskelige Løsning af dette vanskelige Spørgsmaal, hvilket ogsaa var blevet almindeligt aner- kendt af andre evropæiske Stater. Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetets Aarbog 1937—38. Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Coment César passa les monz et conmanda a ses baillis qu'il fei'ssent nes a passer en Bretaigne. Domicius et Publius Clodius estoient consele1) en cel point, et César se parti des legions qui yvernoient, si passa les monz et ala en Italie come il fesoit toz les yvers. A son movoir il conmenda a ses baillix, en eui garde il lessoit ses legions, que fe'issent tot l'iver fere tant come il porroient de nes et les viez fei'ssent afetier2). La mesure et la forme des nes il meismes lor ensaigna, quels forme de nes seroit mieudre a corre lost, et quele a porter charge de viande et de bestes et de chevax; ce que il covenoit a armer les nes, si come de voiles et de chaables et d'autre hernois, il fesoit aporter d'Espaigne. Quant il vint outre les monz, il trova que cil d'Espire aloient robant et gastant la marche d'antor els; et por ce il manda les citez d'antor que venissent a lui, car il voudroit aler sor Espire et venchier cest forfet. Mes cil d'Espire, quant ce sorent, si envoierent lor messages a lui et li manderent que riens qui eiist esté fet de ce por quoi il voloit aler sor els n'estoit fet par lor commun conseill, et prest estoient de tot amander. César, quant il ot les messages escoutez, il lor demanda ostages et conmanda que il fussent amené a certein jor; et, se il nel fesoient ainsi, il destruroit lor cité. Li ostage furent amené a jor nomé, et César mist arbitres antre Espire et les citez qui domachiees estoient, que ce eiissent de retor les citez qui avoient eu domache, que li arbitre lor an vodroient doner. ') consuls. *) raccommoder. Oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til de fremhævede Ord og med Hedegorelse for de Tilfælde, hvor Ordstillingen afviger fra moderne Fransk. 2) Konjunktivs Tider — Oprindelse, Udvikling, Anvendelse. 3) Le roman fran^ais au XIXe siécle. Som Hovedfag efter Anordning af 1 1. Juli 1931. Forprove: 1) Jason, dist Medea, je voi bien que nus ne te poroit de ta folie retraire, si me prent mout grant pitié que je te voi si desirrer ta mort. Mes se je fusse seiire que je po'isse avoir l'amor, et que jamais ne me deiisses guerpir et me preisses a ferne, je prendroie engin coment tu vendroies a chief de ceste emprise, quar nus n'en le puet aidier fors moi. Car je sai de nigromance tant que tout m'est legier quant que est grief. Or esgarde que tu feras et me di ton cuer sans riens celer. — Dame, fait il, je vos jurerai sus tous les dieus de votre loi que je vos espouserai a feme et vos garderai loiauté, et vos henourerai comme cele qui de moi avra tous jors mais la seignourie, et vos enmenrai aveuc moi en mon pals, ou vos serés henouree de tous les plus haus hornes de la terre. Oversættes og kommenteres. For de kursiverede Ord og Ordforbindelser kræves udforlig lydlig, morfologisk eller syntaktisk Forklaring. 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk: Da to drenge paa omtrent ti aar en formiddag kom gaaende nedad Friedrichstrasse i Berlin, blev de tiltalt af en mand med langt hvidt liaar, Universitetets Eksaminer. 115 der spurgte dem, om de kunde løbe hurtigt. Da begge drengene var ivrige efter at vise ham deres kunst, lovede han den af dem, der hurtigst kunde naa det næste gadehjørne, en mark, og da han havde talt til tre, begyndte drengene at løbe af alle kræfter. I samme øjeblik trykkede den gamle mand ruden ind i en juvelerbutik, der laa der, hvor væddeløbet begyndte. Med et hurtigt greb røvede han nogle kostbarheder fra det store udstillingsvindu og forsvandt i døren til det nærmeste hus. Juveleren styrtede ud paa gaden, saa drengene løbe, troede, at det var dem, der havde begaaet tyveriet, og satte efter dem. Da han havde indhentet og fanget dem, fortalte de grædende, hvad der var blevet lovet dem. Nu søgte man efter den virkelige tyv, men desværre forgæves. Denne havde hurtigt taget sin paryk af og var allerede forlængst undkommet. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Ce fut deux jours plus tard que Pierre, aprés une grande promenade qu'il fit au Transtévére, suivie d'une visite au palais Farnése, sentit se résu- mer en lui la terrible et mélancolique vérité sur Home. Plusieurs fois déjå, il avait parcouru le Transtévére, dont la population misérable l'attirait, dans sa passion navrée pour les pauvres et les souffrants. Ah! ce cloaque de misere et d'ignorance! Il avait vu, å Paris, des coins de faubourg abominables, des cités d'épouvante ou l'humanité en tas pourrissait. Mais rien n'approchait de cette stagnation dans l'insouciance et dans l'ordure. Par les plus beaux jours de ce pays du soleil, une ombre humide gla^ait les ruelles tortueuses, étrang- lées, pareilles å des couloirs de cave; et l'odeur était alfreuse surtout, une nausée qui prenait le passant å la gorge, faite des légumés aigres, des graisses rances, du bétail humain parqué lå, parmi ses fientes.1) C'étaient d'antiques masures irréguliéres, jetées dans un pélé-méle aimé des artistes romantiques, avec des portes noires et béantes qui s'enfonQaient sous terre, des escaliers exterieurs qui montaient aux étages, des balcons de bois tenus comme par miracle en équilibre sur le vide. Et des facades å demi écroulées qu'il avait fallu étayer å l'aide de poutres, et des logements sordides dont les fenétres crevées laissaient voir la crasse nue, et des boutiques d'infime commerce, toute la cuisine en plein air d'un peuple de paresse qui n'allumait pas de feu: les fritureries avec leurs morceaux de »polenta« et leurs poissons nageant dans l'huile puante, les marchands de légumes cuits étalant des navets énor- mes, des paquets de. céleris, de choux-fleurs, d'épinards, refroidis et gluants. La viande des bouchers, mal coupée, était noire. Les pains des boulangers s'entassaient sur une planche, ainsi que des pavés ronds; de pauvres fruitiéres n'avaient d'autres marchandises que des piments et des pommes de pin, å leurs portes enguirlandées de tomates séchées et enfilées; tandis que les seules boutiques alléchantes étaient celles des charcutiers, dont les salaisons et les fromages corrigeaient un peu, de leur odeur åpre, l'infection des ruisseaux. *) excréments. Teksten oversættes, og Reglerne for Participiernes Bøjning belyses ved Eksempler derfra. 2) Nedenstaaende oversættes til Fransk. Den første skrevne Kilde til Galliens Historie er en Beretning af en græsk rejsende, Posidonios, der omkring Aar 100 f. K. havde besøgt Gallien. Hans Værk er desværre gaaet tabt. Vi kender kun Posidonios' Skildringer af, hvad Cæsar og Strabo har laant fra ham. 116 Universitetets Aarbog 1937—3tf. Hvad der ligger forud for Aar 600 f. K. — da Marseille blev grundlagt af græsk-f ønikiske Købmænd. — taber sig i Forhistoriens Mørke. Men det anses for sikkert, at Gallien allerede dengang havde været beboet i 115 Aar- hundreder. Ved Aar 600 f. K. var Galliens Beboere Ligurerne og et med dem maaske beslægtet Folk Ibererne, der fra Spanien var trængt ind i Gallien og havde slaaet sig ned i Landet mellem Middelhavet og Gascognebugten. Det er Ligurerne, der med Bronze- og Jernalderens Redskaber forst har ryddet op i1) Galliens Land. De dyrkede Jorden, havde befæstede Landsbyer, dels paa Landjorden, dels endnu hyppigere paa Pæle (i Genfer- og Bourgetsøen). Ligurerne skildres som smaa, behændige, gode som Krigere og Sømænd, men aandelig sløve, tyvagtige og løgnagtige. Omkring Aar 600 f. K. begyndte den græsk-f ønikiske Kolonisation paa Middelhavskysten. Grækerne grundlagde Marseille (Massilia), Antibes (Anti- polis), Nice (Nikæa) og mange andre Kystbyer. Det er uvist, om de naaede op til Genfersøen, men de stod i Handelsforbindelse med det Indre af Gallien og indførte Brugen af Mønt. Før Aar 500 var Gallerne eller, som de selv kaldte sig, Kelterne, trængt ind i Gallien. Det var et kæmpehøjt, arisk Krigerfolk med blondt Haar og blaa Ojne. En Tid havde Gallernes Rige strakt sig lige fra Trakien til Nord- italien, Tyskland og Spanien, og paa Cæsars Tid naaede det endnu fra Seine og Loire til Bayern og Bøhmen. Gallien havde saaledes paa den Tid hverken nogen geografisk eller etno- grafisk Enhed. Ikke alle Galler var i Gallien, og der var i Gallien mange andre Folkeslag end Gallerne. Noget for Aar 400 f. K. havde der været Bestræbelser for at grunde et stort keltisk Hige med Loire som Centrum under Biturigernes Førerskab, og lige for Galliens endelige Erobring af Bo- rnerne var det lykkedes Vercingetorix at skabe en vis stor Alliance mellem Galliens Folkeslag. *) défricher. Latin. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1921: 1) Latinsk Stil: Da Bornerne i Aaret 197 for Christi Fødsel havde slaaet Kong Philip af Macedonien, afventede Grækerne med Ængstelse, hvad der videre vilde ske, og hvorledes Sejerherrerne vilde behandle de forskellige græske Stater, men der var næppe nogen, der turde haabe, at Bornerne vilde undlade ogsaa at gøre sig til Herrer over Grækenland. Ved de isthmiske Lege, der altid samlede talrige Skarer fra alle Egne, indfandt ogsaa den romerske General T. Quinctius Flamininus sig. Da alle havde taget Plads for at se paa Festlegene, traadte en Herold, som det var Skik og Brug, frem paa Skuepladsen, og da der ved Trompetfanfarer var givet Tegn til Stilhed, forkyndte han, at det romerske Senat og Feltherren Flamininus, efter at Kong Philip af Macedonien var slaaet, erklærede de græske Folk for frie med Bet til at leve efter deres egne Love og Frihed for at svare Afgifter; han opregnede alle de Folk, som havde staaet under Kong Philips Overherredømme. Da Heroldens Ord lod over Festpladsen, opstod der stor og almindelig Glæde; næppe vovede man at tro sine egne Oren, men saa med Undren paa hinanden som om et skuf- fende Drømmesyn var steget frem for Øjnene. Man raabte Gang paa Gang paa Herolden, der maatte gentage Erklæringen om den Frihed, som var alles højeste Onske, men som man ikke havde turdet haabe paa, da den var et Gode, man forlængst havde mistet. Tilsidst opstod der af Sikkerheden om, at Glæden ikke var uden Grund, en almindelig og langvarig Jubel, som tydeligt Universitetets Eksaminer. 117 viste, at Friheden var den kæreste Gave, Hellenerne kunde faa. Hurtigt blev derefter Festspillet fort igennem, men det var klart, at ingen af Tilskuernes Blik eller Tanker var optaget af, hvad de saa, men alene af Glæden over, hvad de for faa Øjeblikke siden havde hort, og da Legene var endt, stormede alle hen imod den romerske Feltherre for at hylde og takke ham. 2) Latinsk Version: Exposui fere, ut potui, quae maxime ad ornatum orationis pertinere arbitrabar. Dixi enim de singulorum laude verborum, dixi de coniunctione eorum, dixi de numero atque formå. Sed si habitum etiam orationis et quasi colorem aliquem requiritis, est et plena quaedam, sed tamen teres, et tenuis, non sine nervis ac viribus, et ea, quae particeps utriusque generis quadam mediocritate laudatur. His tribus figuris insidere quidam venustatis non fuco illitus, sed sanguine diffusus debet color. Tum denique hic nobis orator ita conformandus est et verbis et sententiis, ut, quemadmodum qui utuntur ar- mis aut palaestra, non solum sibi vitandi aut feriendi rationem esse haben- dam putant, sed etiam, ut cum venustate moveantur, sie verbis quidem ad aptam compositionem et decentiam, sententiis vero ad gravitatem orationis utatur. Formantur autem et verba et sententiae paene innumerabiliter (quod satis scio notum esse vobis ut eis qui in armorum tractatione versantur), sed inter conformationem verborum et sententiarum hoc interest, quod ver- borum tollitur, si verba mutaris, sententiarum permanet, quibuscumque ver- bis uti velis. Quod quidem vos etsi facitis, tamen admonendos puto, ne quid esse aliud oratoris putetis, quod quidem sit egregium atque mirabile, nisi in singulis verbis illa tria tenere, ut translatis utamur frequenter interdumque factis, raro autem etiam pervetustis. In perpetua autem oratione, cum et conjunctionis levitatem et numerorum, quam dixi, rationem tenuerimus, tum est quasi luminibus distinguenda et frequentanda omnis oratio sententiarum atque verborum. Græsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Græsk Stil: I Kejser Anastasios' Regeringstid gjorde Thrakeren Vitellianos Opror under et eller andet falsk Foregivende. Han indtog hele Thrakien, Skythien og Mysien og hærgede og plyndrede alle Byer der. Derefter drog han til Sykai, hvorfra man sætter over Strædet til Konstantinopel; det var nemlig hans Hensigt at indtage denne By, Rigets Hovedstad. Kejser Anastasios blev grebet af stor Skræk og sendte straks Bud efter den beromte Filosof, Athenæeren Proklos. Denne sagde til Kejseren: du skal ikke være bange, Herre Kejser; saa snart du sender nogle bevæbnede Folk ud mod Vitellianos, vil han flygte, uden at det kommer til Kamp. Kejseren glædede sig over disse Ord og bad Proklos give Officeren Marinos de fornødne Anvisninger. Proklos gav der- efter, i Kongens Nærværelse, Ordre om at lade bringe hid en stor Mængde af det saakaldte Natursvovl1); han lod det hugge ganske tint og gav det til Marinos med den Besked, at han skulde kaste det ind i de Huse,hvor Kongens Fjender opholdt sig, eller paa deres Skibe. Hvor du end kaster det, sagde han, vil der opstaa Ildebrand straks efter Solopgang, og Husene eller Skibene vil blive fortæret af Ilden. Marinos udførte, hvad der var blevet paalagt ham; han sagde til Soldaterne, at de havde slet ikke Brug for deres Vaaben, men skulde blot kaste Svovlpulveret paa de Skibe, de kunde komme i Nærheden af, og paa Vitellianos' Huse, hvis de kunde komme over paa den anden Side 118 Universitetets Aarbog 1937—38. Strædet. Alt skete som bestemt, og ved den tredie Time paa den næste Dag gik der Ild i næsten alle Vitellianos' Skibe, og de sank til Hunds med Mand og Mus. Vitellianos selv og hans Folge iagttog fra et af de Skibe, der ikke var blevet ramt, hvorledes de fleste af de andre Skibe pludselig blev antændt og ligeledes Husene inde paa Strandbredden, hvor det var lykkedes nogle af Marinos' Folk at slippe over uset. Vitellianos forblev, hvor han var, Hesten af Dagen. Den følgende Nat flygtede han med de faa Skibe, han havde tilbage, og derefter var der ingen Fjender mere tilbage, hverken i Strædet eller paa Landjorden. Saaledes vandt Kejseren paa forunderlig Maade ved Guds Hjælp over sine Modstandere. Men nogle Mennesker i Konstantinopel sagde, at Svovl- pulveret, da det er saa fint, antændes af Solens Varme, naar det bliver kastet, og at det hele var gaaet til paa ganske naturlig Maade. Froklos selv bad blot Kejseren om Tilladelse til at rejse bort og ønskede end ikke at modtage de Gaver, der blev tilbudt ham. Han fik denne Tilladelse af Kejseren og tog tilbage til Athen, hvor han kort efter dode. ') &EIOV anupov 2) Alkibiades. 3) (10 Timers Opgave): Sofokles' Filoktet V. 676 (Aoytoi juév . . .) — V. 729 (. . . untp o/tkov) oversættes og kommenteres. . Klassisk Filologi. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934. Forprove: 1) Platon's Protagoras 312 e (rotiro ouv auro . . .) —343 c (. . . |uoi coai'verai) oversættes og kommenteres. 2) Vergil's Æneide II V. 671 (Hine ferro . . .)—V. 691 (. . . omina firma) oversættes og kommenteres. 3) Latinsk Stil: Da Cicero var kaldt hjem fra Landflygtigheden og var bleven genindsat i sin tidligere borgerlige Værdighed, onskede han ogsaa at erhverve sit Hus paa Palatium, som var blevet ødelagt af P. Clodius, der havde ladet Grunden indvie til Libertas. Han anmodede derfor Senatet om, at Indvielsen maatte blive erklæret ugyldig, og Sagen blev henvist til Præsteskabet. Cicero holdt da en Tale til Præsterne, hvori han sogte at paavise, at der var begaaet Uret imod ham, og at Clodius' hele Adfærd havde været i Strid med baade menne- lige og guddommelige Love. Præsterne afsagde da ogsaa den Kendelse, at Husets Indvielse skulde være ugyldig, og at det skulde gives tilbage til Ejeren; denne Afgorelse blev derefter ogsaa stadfæstet af Senatet. Vi ved, at Ciceros Tale om denne Sag var udarbejdet med megen Omhu og stor Kunst, og der kan ikke være Tvivl om, at det er den Tale, som han holdt den 30. September Aar 57 f. Chr., der endnu er bevaret til vor Tid. Dette bekræftes af mange Steder hos de gamle Grammatikere, ligesom Talen selv tydeligt viser, at den er skrevet i Ciceros sædvanlige Stil, som vi kender fra saa mange andre Værker. Der er derfor ingen Grund til at folge de lærde Mænd, som har forsogt, mere skarpsindigt end overbevisende, at hævde, at Talen ikke er af Cicero, men snarere synes at være en Ovelsestale fra en eller anden Rhetor- skole. 119 IIislorie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det attiske Higes Grundlæggelse, Magtomraade og Undergang. 2) En Oversigt over de norske Skattelandes politiske Udvikling og For- hold til Norge og Danmark. 3) Erhvervslivets Financiering i det moderne Samfund. 4) For 5 Kandidater: Det store Kassettebrevs Historie og dets Betyd- ning som Bevismateriale i Maria Stuarts Sag. (Teksten udleveres). For 2 Kandidater: Hvilket Billede giver Cromwells Tale i Parla- mentet d. 4. Sept. 1654 af Englands Tilstand og af selve Taleren. (Teksten udleveres). For 2 Kandidater: Solons Forfatningsændring og ovrige Lovgiv- ning. (Teksten udleveres). Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Protestantismens Forsøg paa at trænge ind i de romanske Lande og Grundene til, at dette mislykkedes. 2) Kong Christiern l.s Regeringshistorie. 3) Udviklingen af Forsørgelses- og Sociallovgivningen i Danmark fra 1891 til og med Socialreformens Indførelse. Historiske Modenhedsopgaver. 1) En Vurdering af A. D. Jørgensen: Den nordiske Kirkes Grundlæggelse. 2) Matriklen og Matrikuleringen af 1688. 3) Slægten Rantzau i Slutningen af 16. og Begyndelsen af 17. Aar- hundrede. Kristendomskundskab. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det nye Testamente: Bom. 4, 1—12 (incl.). 2) Kirkehistorie: Luthers Udvikling til Beformator og Indholdet af hans reformatoriske Hovedskrifter i 1520. 3) Religionshistorie: Buddhas Stilling i Indiens religiøse Udvikling. Sang. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Giv en Fremstilling af wStemmeridsens forskellige Former, hvorledes de fremkommer, og hvilken Indflydelse de har paa Stemmefrembringelsen. 2) a) Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Melodien til: »Freut euch, freut euch all insgemein« (Das Weihnachtslied Nr. 51, Side 140). b) Der ønskes en tostemmig Udsættelse af I. A. P. Schulz: »Sig Maanen langsomt hæver« (Woldikes Koralbog Nr. 106, Side 51). 120 Universitetets Aarbog 1937—38. Musik. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1931: F o r p r o v e : 1) Hold 1. Der ønskes en Harmonisering af Melodien til: »Ak, vidste du, som gaar i Syndens Lænke«. Hold 2. Der ønskes en Harmonisering af Melodien til: »Jeg kender ham, hvem jeg har overgivet«. Hold 3. Der onskes en Harmonisering af Melodien til: »O, havde jeg dog tusind Tunger«. 2) Musikdiktat. Sommeren 1938. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes og kommenteres. Sama dagh som amicus wordh hel af sinum sot. com diæfolin i hans onda hustru oc qualde hænne sxva hardheliga at hon fiol vm cul oc blef dødh. Thær æftir samnathe amicus en hær oc rukte in i sit fædhirne af hwilko som han var forrå vtdrifvin. oc belaghdhe bericanos swa længe at the gafvo sek vndir hans hand. Han giordhe thom gaat omot ondo. tok thorn til naadh oc forgaf thom theras brode. 2) Nedenstaaende Vers oversættes og tolkes: Haft hlunngota hafra drottinn åttrunn apa utar færa; en så j9tunn sina talSi litla fysi at roa lengra. Dro meirr Hymir modugr hvali einn å å spratt I5j6stolfr upp ok tok øxi sina, Svanr mælti: »Gakk Jdu ut me5 Universitetets Eksaminer. 121 mér. Lltils mun vi5 Jjurfa«. Sidan gengu |)eir ut bå5ir. Svanr tok geitskinn eitt ok vafSi um hofuS sér ok mælti: »YerQi ])oka ok verQi skripi ok undr ollum {)eim, er eptir J)ér sækja«. Nu er frå ]wi at segja, at Jjeir Osvifr ri5u å hålsinn ok menn hans. På kom ]joka mikil 1 moti J>eim. (5svifr mælti: »f>essu mun Svanr valda. ok væri vel, ef eigi fylgSi meira ilt«. Litlu sidar sé sort i mikill fyrir augu j^eim, svå at J)eir så ekki, ok fellu Jjeir }:>å af baki ok tyndu hestunum ok gengu i fen ofan sjålfir, en sumir 1 skoginn, svå at J>eim helt vi5 meiQingar; ])eir topu5u af sér våpnunum. £>å mælti Osvifr: »Ef ek fynda hesta mina ok våpn, J)å mynda ek aptr hverfa«. Ok er hann hafQi J)etta mælt, J)å så J>eir nokkut ok fundu hesta sina ok våpn. 2) Konsonanter i Dansk med Bagtunge- og Tungerodsartikulation. Transskription: »Det mest tossede, der længe er fundet paa, er disse engelske Opslag paa Henklæderne.« »Jeg synes, det er fikst,« erklærede Inger. »Ja og det holder Folden lige,« sagde Jørgen ivrigt, han havde netop faaet denne Reform gennemfort paa sit Dagligtøj. »Men det kræver elegante Sokker,« vedblev Inger. 3) For 1 Kandidat : Italiensbilledet i H. C. Andersens »Improvisatoren«. For 1 Kandidat: Sigrid og Ingeborg i Hauchs »Marsk Stig«. Karak- teristik og Redegørelse for deres Plads i Tra- gediens Komposition. For 1 Kandidat: Moderskildringer hos Henrik Ibsen og J. P. Ja- cobsen. For 1 Kandidat: Drachmanns Dyveke-Digtning i »Ranker og Roser«, ogsaa med Hensyn til dens Plads i Samlingens Hele. (Originaludgaven af »Ranker og Roser« ud- leveres). For 1 Kandidat: Komposition og Idé i Jakob Knudsens »Et Gjensyn«. For 2 Kandidater: 4. Akt af Henrik Ibsens »Vildanden«. For 1 Kandidat: Millieuskildringen i Herman Bangs »Ved Vejen«. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. De deri forekommende Pro- nominer bøjes. Eeir Hjålmarr så, at Angantyr hefir Tyrfing i hendi, J)vi at lysti af sem af solargeisla. Hjålmarr mælti: »hvårt villtu eiga vi5 Anganty einn e9a vi5 bræ5r hans ellifu?« Oddr svarar: »ek vil berjask vi5 Anganty; hann mun gefa stor Iwgg me5 Tyrfingi, en ek trui betr skyrtu minni en brynju }:>inni til hlifdar«. Hjålmarr mælti: »hvar komu vit }>ess till orrostu, at Jm gengir fram fyrir mik? E'vi villtu berjask vid Anganty, at J)ér Jjykkir J^at meira jDrekvirki; nu em ek hofu5sma5r pessar holmgongu; hét ek o5ru konung's dottur i Svi])j65u en låta ]}ik e5a annan ganga i ]}etta einvigi fyrir mik, ok skal ek berjask vi5 Anganty«; ok brå J^å sverbinu ok gekk fram i moti Anganty; ok visabi hvårr o5rum till Valhallar. Snuask J>eir i moti Hjålmarr ok Angantyr ok låta skamt storra hoggva å milli. 2) For 1 Kandidat: N. F. S. Grundtvig og hans Virksomhed 1826—1872. For de ovrige Kandidater: N. F. S. Grundtvig og hans Forfatterskab 1808—1826. Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetets Aarbog 1937—38. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Sorgedigt over Christopher Hatton, Lord High Chan cellor of England, oversættes og de vigtigste Uoverensstemmelser med mo derne Syntax kommenteres. THE COMPLAINT OF IVSTICE. Vntoward Twins that tempers humane fate, Who from your distaffe draws the life of man Parce impartiall to the highest state, Too soone you cut what Clotho earst began, Your fatall doomes this present age may ban, For you have robd the world of such a Ivnight, As best could skil to ballance Iustice right. His eyes were seates for mercy and for law, Fauour in one, and Iustice in the other: The poore he smoth'd, the proud he kept in aw, As iust to strangers as vnto his brother. Bribes could not make him any wrong to smother, For to a Lord, or to the lowest Groome: Stil consience and the cawes set down the doome. Delaying law that picks the clients purse Ne could this knight abide to heare debated l;rom day to day (that claimes the poor mans curse) Nor might the pleas be ouer-long dilated. Much shifts of law there was by him abated. With consience carefully he heard the cause: Then gaue his doome with short dispatch of lawes. The poore mans crie he thought a holy knell, No sooner gan their suites to pearce his eares, But faire-eyed pitie in his heart did dwell. And like a father that afiection beares So tendred he the poore with inward teares. And did redresse their wrongs when they did call: But poore or ricli he still was iust to all. Oh wo is me (saith Iustice) he is dead, The knight is dead that was so iust a man: And in Astræas lap low lies his head, Who whilom wonders in the world did scan. Iustice hath lost her chiefest lim, what than. At this her sighes and sorowes were so sore: And so she wept that she could speak no more. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Forundersøgelsen1) viste, hvor vanskeligt det var at faa nøjagtige Oplys- ninger saa længe efter Dødsfaldet. Paa saa godt som alle Punkter, væsentlige som uvæsentlige, var der den største Uoverensstemmelse mellem Vidnerne, der hver for sig fastholdt deres Forklaringer. Universitetets Eksaminer. 123 Da Sagen i November 1920 kom for Retten i Carmarthen, var Sir Ed- ward Marlay Samson Anklager, medens Sir Edward Marshall Hall var Defensor. Dommer var Sir Montagu Shearman. Sagen havde vakt stor Opsigt. Folk strømmede til den lille By, hvor der ikke var et Værelse at opdrive. Selv Marshall Hall havde haft det største Besvær med at sikre sig Plads paa Byens eneste Hotel. Nævningerne blev hver Aften under stærk Politibevogtning fort til det Hus, man havde faaet indrettet til dem, og var hele Tiden under skarpt Opsyn. Nogle af dem besværede sig i høje Toner over, at man nægtede dem at gaa i Kirke om Søndagen. Anklagerens Teori var, at Anklagede havde kommet Arsenik i det Glas Rødvin, Afdøde havde drukket til Lunch, og at hun ikke, saaledes som Defensor paastod, kunde være død af at have taget for meget af den Medicin, hendes Læge, Dr. Griffith, havde ordineret hende. Dr. Griffith var det første Vidne. Han havde under Forundersøgelsen ikke færre end tre Gange forklaret, at de to Piller, han havde givet Afdøde om Natten, hver havde indeholdt % Gram Morfin. Da han nu blev afhørt af Anklageren, rettede han det til % Gram Opium, og forklarede, at det beroede paa en Misforstaaelse, naar han tidligere havde sagt Morfin. Herover blev Marshall Hall yderst forbitret. Hvordan, sagde han, var det muligt at en Læge med 25 Aars Erfaring Gang paa Gang kunde gaa ud fra, at der taltes om Opium, naar der stadig ogsaa af ham selv var benyttet Ordet Morfin? Han fandt det ganske usandsynligt, at Lægens For- klaring var rigtig, for hvad Nytte kunde saa svag en Dosis som en enkelt Morfinpille gøre? Det næste Vidne var en af Tjenestepigerne hos Greenwood. Hun for- klarede, at hun havde set Greenwood Søndag Formiddag lige for Lunch gaa ind i et lille Rum, hvor Porcelænet blev vasket af, og hvor ogsaa under- tiden de Vinkarafler, der blev skænket af, opbevaredes, og at han havde opholdt sig dér i næsten en halv Time. Dette Vidneudsagn blev bestridt af Anklagede, der paastod, at han kun havde været derinde, mens han vaskede Hænder. 1) The preliminary investignation. 3) Bortfald af Stavelser (bortset fra Endelser) og Forkortelser af Enkelt- lyd paa Oldengelsk, Middelengelsk og Nyengelsk. 4) Med Støtte af nedenstaaende Stykke af Cowper (som ikke skal over- sættes) gives paa Engelsk en Karakteristik af Cowpers Digtning med særligt Henblik paa hans Naturskildringer, samt en Bestemmelse af hans Plads i Udviklingen fra den popeske Klassicisme til den wordsworthske Romantik. How oft upon you Eminence our pace Has slackened to a pause, and we have borne The.ruffling wind, scarce consc.ious that it blew, While Admiration, feeding at the eye, And still unsated, dwelt upon the scene. Thence with what pleasure have we just discerned The distant plough slow-moving, and beside His labouring team that swerved not from the track, The sturdy swain diminished to a boy! Universitetets Aarbog 1937—38. Hero the Ouse, slow-winding through a level plairi Of spacious meads with cattle sprinklet! o'er, Conducts the eye along his sinuous course Delighted. There, fast rooted in their hank, Stand, never overlooked, our favourite elms, That screen the herdsman's solitary hut; While far beyond, and overthwait the stream, That, as with molten glass, inlays the vale, The sloping land recedes into the clouds; Displaying, on its varied side, the grace Of hedge-row beauties numberless, square tower, Tall spire, from which the sound of cheerful bells .Just undulates upon the listening ear, (iroves, heaths, and smoking villages, remote. Scenes must be beautiful which, daily viewed, Please daily, and whose novelty survives Long knowledge and the scrutiny of years: Praise justly due to those that I describe. Hark! 'tis the twanging horn! O'er yonder bridge That with its wearisome but needful length Hestrides the wintry Hood, in which the moon Sees her unwrinkled face reflected bright, He comes, the herald of a noisy world, With spattered boots, strapped waist, and frozen locks, News from all nations lumbering at his back. True to his charge, the close-packed load behind, Yet careless what he brings, his one concern Is to conduct it to the destined inn, And, having dropped the expected bag, pass on. Now stir the fire, and close the shiitters fast, Let fall the curtains, wheel the sofa round, And while the bubbling and loud-hissing urn Throws up a steamy column, and the cups That cheer but not inebriate, wait on each, So let us welcome peaceful evening in. Not such his evening, who with shilling face Sweats in the crowded theatre, and squeezed And bored with elbow-points through both his sides, Outscolds the ranting actor on the stage: Nor his, who patient stands till his feet throb And his head thumps, to feed upon the breath Of patriots bursting with heroic rage, Or placemen all tranquillity and smiles. The night was winter in his roughest mood; The morning sharp and clear. Hut now at noon Upon the southern side of the slant hills, And where the woods fence off the northern blast, The season smiles, resigning alt its rage, And has the warmth of May. The vault is blue Without a cloud, and white without a speck The dazzling splendour of the scene below. Universitetets Eksaminer. 125 Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk, og Dialektejendommelighederne analyseres. Thai [that] at the sege lay, Or it wes passit the lift day, Had maid thame syndry apparale To gang eftsonis till assale. Of gret gestis ane sow thai maid That stalward heling owth it had, With armyt men enew tharin, And instrnmentis als for to myne. Syndry scaffatis thai maid vithall That war weill hyar than the wall, And ordanit als that by the se The toune suld weill assal3eit he. And thai vithin that saw thame swa So gret apparale schap till ma, Throu Gratis consale, that ves sle, Ane cren thai haf gert dres vp hye, Rynand on quhelis, that thai mycht bring It quhar neid war of mast helping. And pik and ter als haf thai tane, And lynt [and| hardis, with brynstane, And dry treis that weill wald byrne, And mellit syne athir othir in. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: De faa rejsende, som har besøgt Byen Missolonghi, har sommetider hævdet at Byen nn til Dags ser helt anderledes ud end paa Byrons Tid. Jeg tvivler meget paa, at de har Ret heri. Mit eget Indtryk er, at den maa have set næsten ganske lige saadan ud dengang. Ganske vist ødelagde Tyr- kerne Missolonghi, da de indtog den i 1826, men efter Frihedskrigen blev den bygget op igen af de samme Materialer og efter den samme Plan som før. De fire-fem Gader, som gaar fra Nord til Syd og fra Ost til Vest, er saa snævre, at kun Fodgængere kan komme igennem dem. Uden for denne centrale Del af Byen ligger et stort, aabent Areal med nogle spredte Huse, og mellem dem flyder en mudret og halvt udtørret Flod. Mindet om Byron lever endnu til en vis Grad i den By, hvor han dode. Børnene har hørt, at den hvide Statue ved det gamle Fort er rejst til Minde om den engelske General Veeron. Fiskerne og de gamle Koner paastaar, at den omtalte Generals Hjerte er begravet i en Høj uden for Byen sammen med Ligene af de Helte, der faldt under Belejringen. Officererne ved det lokale Regiment, der sidder ved deres Vinglas under Torvets Træer, for- tæller den Rejsende, at Veeron var en berømt engelsk Soldat og var en Ven af Grækenland ligesom Lloyd George. Som bekendt tik Byron aldrig Lejlighed til at kæmpe med Tyrkerne og finde Døden paa Slagmarken, som han havde haabet. Klimaet var i høj Grad usundt, og han fik Malaria eller en lignende Sygdom og døde. Byron døde som en skuflet Mand. De græske Oprørere var ikke de Helte, han havde ventet at finde. Tropperne i Missolonghi manglede Vaaben og Ammunition, og hvad der var værre, de manglede ogsaa Disciplin. Et Angreb paa den tyrkiske Fæstning Lepanto, som Byron skulde have ledet, maatte opgives, fordi hans Soldater gjorde Mytteri. 126 Universitetets Aarbog 1937—38. 3) Parliamentary Procedure as regards Finance. De første 100 Ord transkriberes fonetisk. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. Der skrives paa Engelsk en kort Note om Galsworthy (ea. 100 Ord) og en summarisk Oversigt over det engelske Skolesystem. De forste 100 Ord i Teksten transkriberes fonetisk. Nothing is more striking in Galsworthy's picture of his own generation than the suspicion which the Forsytes felt whenever they came in contact witli brilliance or originality. Galsworthy represents them as having an instinctive uneasy fear of the soul, and a belief tliat any soul that emits more light than the gentle glow of a cigar must be burning the candle at both cnds. Owing to this prejudice, the Englishman of that period who had the qualities necessary to climb to the top learned from his very earliest days at a public school to bide his intelligence under a mask of bluff heartiness or wood. To keep this up all through life needs either a lethargic nature or extreme cunning and duplicity: the wariness of a wild animal that knows it is death to be closely observed. Not everyone is endowed with this power of hiding his light under a bushel. In particular, the in- telligent man with a large number of spontaneous active interests can never assume cjuite the right protective colouring of dullness and contempt for the life of the mind, and such a tlashing ligure, who would have been the glory of any other age, rouses our pity wlien we see him against the Edwardian background. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Da Journalisterne lykønskede Baldwin til hans Udnævnelse til Premier- minister, svarede han: »Mine Herrer, jeg har mere Brug for, at De beder for mig, end for at De gratulerer mig«. Det var sikkert ment som en Spog, for Baldwin har aldrig undervurderet sig selv. Ret længe varede det imid- lertid ikke, for den nye Premierminister kom i en vanskelig Situation. Han vilde virkeliggøre sin Ungdoms politiske Drøm og gore, hvad der aldrig var lykkedes for Joseph Chamberlain: gennemføre en stor Toldreform, og i 1923 udskrev han Valg paa dette Program. »Det er politisk Vanvid,« sagde Lord Curzon, og Begivenhederne viste, at han havde Ret: ved Valget mistede Baldwin sit Flertal, og Arbejder- partiet kom til Magten. Indenfor det konservative Parti var der Uenighed og Uro, og det saa ud, som om alt var tabt. Da kom Forsynet igen Baldwin til Hjælp. Det var det berømte Sinovjev-Brev, der igen bragte de konserva- tive til Magten. Dette Hrev, som blev offentliggjort i den engelske Presse, opfordrede de engelske Arbejdere til at skabe Uro i Hæren og Flaaden. Det viste sig senere at være et Falsum, men forst efter at det havde gjort sin Virkning. Det ødelagte for en Tid Arbejderpartiets Popularitet, og ved Val- get i 1924 vandt Baldwin saa mange Mandater at han igen kunde danne Regering. Det var paa dette Tidspunkt, Baldwin-Myten opstod. 1 1923 offentlig- gjorde »Daily Telegraph« en Artikel om ham, hvori hans senere saa berømte Pibe omtaltes. Før den Tid havde ingen Fotografier af Baldwin vist ham med Pibe. Efter den Tid lod han sig altid fotografere med Pibe, og han ind- ledede gerne Samtaler — især med Journalister, med hotligt at bede om Tilladelse til at stoppe sin Pibe, eller han raadede Folk til at ryge Pibe i Stedet for Cigaretter. Universitetets Eksaminer. 127 Som Hjælpefag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk: At dinner Kitty was in her wildest spirits—a sparkling vision of dia- monds and lace, much beyond (so it seemed to Lord Grosville) what the occasion required. „Dressed out like a comedy queen at a fair!" was his inward comment, and he already rolled the phrases in which he should describe the whole party to his wife. Like the expected Lord Parham, he was there in sign of semi-reconciliation. Nothing would have induced Kitty to invite her aunt; the memory of a certain Sunday was too strong. On her side, Lady Grosville averred that nothing would have induced her to sit at Kitty's board. As to this, her husband cherished a certain scepticism. However, her resolution was not tried. It was Ashe, in faet, who had invited Lord Grosville, and Lord Grosville—who was master in his own house, and had no mind to break with William Ashe just as that gentle- man's company became even better worth having than usual—had accepted the invitation. But his patience was sorely tried by Kitty. After dinner she insisted on table-turning, and Lord Grosville was dragged breathless through the drawing-room window in pursuit of a table, that broke a chair and finally danced upon a flower-bed. His theology was harassed by these proceedings, and his digestion upset. The Dean took it with smiles. Afterwards Kitty and the Cambridge boy, Eddie Helston, performed a duologue in French for the amusement of the company. Whatever could be understood in it had better not have been understood —such, at least, was Lord Grosville's impression. He wondered how Ashe, who laughed immoderately, could allow his wife to do such things; and his only con- solation was that for once the Dean, whose fancy for Kitty was ridiculous, seemed to be disturbed. He had, at any rate, walked away to the library in the middle of the piece. Kitty was, of course, making a fool of the boy all through. Any one could see that he was head over ears in love with her. And she seemed to have all sorts of mysterious understandings with him. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Der var engang en Kone, som saa gerne vilde have sig et lille bitte Barn, men hun vidste slet ikke, hvor hun skulde faa et fra; saa gik hun hen til en gammel Heks og sagde til hende: »Jeg vilde saa inderlig gerne have et lille Barn, vil Du ikke sige mig, hvor jeg dog skal faa et fra?« »Jo, det skal vi nok komme ud af!« sagde Heksen. »Der har du et Bygkorn, det er slet ikke af den Slags, som gror paa Bondemandens Mark, eller som Hønsene faar at spise, læg det i en Urtepotte, saa skal du faa noget at se!« »Tak skal du have!« sagde Konen og gav Heksen tolv Skilling, gik saa hjem, plantede Bygkornet, og straks voksede der en dejlig stor Blomst op, den saa ganske ud som en Tulipan, men Bladene lukkede sig tæt sammen, ligesom om den endnu var i Knop. »Det er en nydelig Blomst!« sagde Konen og kyssede den paa de smukke rode og gule Blade, men lige i det hun kyssede, gav Blomsten et stort Knald og aabnede sig. Det var en virkelig Tulipan, kunde man nu se, men midt inde i Blomsten, paa den grønne Stol, sad der en lille bitte Pige, saa fin og nydelig, hun var ikke uden en Tomme lang, og derfor kaldtes hun Tommelise. En nydelig lakeret Valdnødskal fik hun til Vugge, blaa Violblade var hendes Madrasser og et Bosenblad hendes Overdyne; der sov hun om Nat- 128 Universitetets Aarbog 1937—38. ten, men om Dagen legede hun paa Bordet, hvor Konen havde sat en Tal- lerken, som hun havde lagt en hel Krans om med Blomster, der stak deres Stilke ned i Vandet; her llod et stort Tulipanblad, og paa dette maatte Tommelise sidde og sejle fra den ene Side af Tallerkenen til den anden; hun havde to hvide Hestehaar at ro med. Det saa ligefrem dejligt ud. Hun kunde ogsaa synge, oh saa fint og nydeligt, som man aldrig for havde hørt. En Nat som hun laa i sin smukke Seng, kom der en hæslig Skruptudse hoppende ind ad Vinduet; der var en Rude itu. Skruptudsen var saa styg, stor og vaad, den hoppede lige ned paa Bordet, hvor Tommelise laa og sov. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Lenau: Der Postillon. i. Lieblich war die Maiennacht, Silberwolklein flogen, ()b der holden Friihlingspracht Freudig hingezogen. 2. I Ieimlich nur das Båchlein schlich, Denn der Bluten Traume Dufteten gar wonniglich Durch die stillen Råume. 3. Rauher war mein Postillon, Liess die Geissel knallen. Ueber Berg und Thai davon Frisch sein Horn erschallen. 4. Und von flinken Rossen vier Scholl der Hufe Schlagen, Die durchs bluhende Revier Trabten mit Rehagen. 5. Mitten in dem Maiengliick Lag ein Kirchhof innen, Der den raschen Wanderblick Hielt zu ernstem Sinnen. c. Schwager ritt auf seiner Rahn Stiller jetzt und triiber; Und die Rosse hielt er an, Sah zum Kreuz hinuber: 7. »Halten muss hier Ross und Rad! Mag's Euch nicht gefåhrden; Driiben liegt mein Kamerad In der kiihlen Erden! 8. Hier ich immer halten muss, Dem dort unterm Rasen Zum getreuen Rrudergruss Sein Leiblied zu blasen!« Und dem Kirchhof sandt' er zu io. Und des Hornes heller Ton Frohe Wandersånge, Klang vom Rerge wieder, Dass es in die Grabesruh' Ob der tote Postillon Seinem Bruder drånge. Stimmt' in seine Lieder. li. Weiter ging's durch Feld und Hag Mit verhångtem Ziigel; Lang mir noch im Ohre lag .lener Klang vom Hiigel. R. Anastasius Griin: Poesie des Dampfes. i. Ich hore Lieder, ehrenwerthe, klagen, Seh' edle Angesichter sich verschleiern, Prophetisch trauernd, dasz in unsern Tagen Der Prosa Weltreich seinen Sieg will feiern; Universitetets Eksaminer'. 129 2. Dasz Poesie, cntsetzt, nun fliehen werde, Auf schnurgerader Eisenbahn entjagen, Entfiihrt auf Dampffregattcn unsrer Erde, Auf Dampfkarossen ferne fortgetragen! —- 3. Ei, wart ihr denn so hold den krummen Wegen, Dasz ihr so sehr die graden scheuen konnet? Und ist euchs Poesie, auf Holperstegen Zu kriechen, wenn zu fliegen euch vergonnet? 4. So macht euch auf, wohlan, auf alten Gleisen Der Poesie, der fluchtgen, nachzujagen, Und knebelt mit Gebisz und Strang und Eisen Das Rosz, das edle, freie, vor den Wagen! 5. Ich will indesz hinab die Bahn des Rheines Auf schwarzem Schwan, dem Dampfschiff, singend schwimmen, Den Becher schwingend voll des goldnen Weines, Dir, Menschengeist, den Siegeshymnus singen! 6. Wie dir der Feuergeist die Flammenkrone Herab vom stolzen Haupt hat reichen mussen, Wie du dem Erdengeiste, seinem Sohne, Das ehrne Herz kiihn aus der Brust gerissen; 7. Wie du zu beiden sprachst: Ihr sollt nicht rasten! Dasz fiirder Mensch nicht Menschen knechten moge, Geh Feuer du, und trage seine Lasten! Leb' Eisen du, und wandle seine Wege! C. Detlev von Liliencron: Der Blitzzug. Quer durch Europa von Westen nacli Osten Riittert und rattert die Bahnmelodie. Gilt es die Seligkeit schneiler zu kosten? Kommt er zu spat an im Himmelslogis? FortfortfortFortfortfort drehn sich die Råder Rasend dahin auf dem Schienengeåder; Rauch ist der Bestie verschwindender Schweif, Schaflnerpfiff, Lokomotivengepfeif. Lander verfliegen und Stådte versinken, Stunden und Tage verflattern im Flug, Tåler und Berge, vorbei, wenn sie winken, Traumbilder, Sehnsucht und Sinnenbetrug. Mondschein und Sonne, noch einmal die Sterne, Bald ist erreicht die begluckende Ferne, Dåmmerung, Abend und Nebel und Nacht, Stiirmisch erwartet, was gluhend gedacht. Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetets Aarbog 1937—38. Nun ist das Dunkel damonisch gewachsen, In den Kupees brennt die Gasflamme schon. FortfortfortFortfortfort, gliihende Achsen; Schrillt ein Signal, klingt ein wimmernder Ton? FortfortfortFortfortfort, steht an der Kurve, Steht da der Tod mit der Bombe zum Wurfe? I Iiiltlialt halt halt halt halt halthalthaltein Ein andrer Zug fahrt schråg hinein. Folgenden lags, unter Triimmern verloren, Finden sich zwischen verkohltem Gebein, Finden sich schuttiiberschuttet zwei Sporen, Brennscheren, Uhren, ein Aktienschein, Geld, ein Gedichtbuch: »Seraphische Tone«, Hinge, ein Notenblatt: »Meiner Camone«, Kndlieh ein Piippchen im Bettchen verbrannt Dem war ein Eselchen vorgespannt. Der ønskes: 1. Oversættelse af 5 forste Strofer af B. 2. Indholdsanalyse af A—C. 3. Litteraturhistorisk Belysning. 2) Nedenstaaende oversættes til Tysk: Udtalelser som disse, der opstiller Bodestraffens matematisk udregnede, men i Virkeligheden indbildte lige Følelighed som et selvstændigt StralTe- maal, forekommer mig at vidne om en besynderlig Mangel paa Forstaaelse af, hvad der er det væsentlige ved Udmaaling af Straf. Jeg har altid tænkt mig, at Straffen er til for — med Støtte af andre samfundsbevarende Kræfter som den fornuftige Opdragelse, den gode Presse, den almindelige Moral- opfattelse — at bidrage til Sikkerhed og Orden i Samfundet, og at Straffen for de cnkcllc Lovovertrædelser specielt tager Sigte paa præventivt at bidrage til, at disse Overtrædelser undlades, herunder at den foreliggende Over- trædelse ikke gentages af den Skyldige. Og jeg har altid tænkt mig, at Straffen for den begaaede Forseelse, saa vidt menneskelig Ufuldkommenhed er i Stand dertil, i Forhold til dette Præventionsformaal bor udmaales med en passende Størrelse, hverken overflødig strengt eller unyttig mildt. Man erkender maaske Bigtigheden af dette sidste, men mener, at Præventions- formaalet for Bødestraffens Vedkommende kun kan naas ved Hjælp af et Ligefølelighedsprincip1) som det opstillede. Eller man indser, at dette Princip i Dr. II.s Tilfælde forer ud over, hvad Præventionshensynet fornuftigvis kan gore Krav paa; men ifolge et ideelt Retfærdighedskrav eller en antikveret Gengældelsesbetragtning eller en quasi-demokratisk Indstilling finder man, at en Bode paa 10000 Kr. er vel fortjent, skønt man samtidig maa indromme, at f. Eks. 500 Kr. baade samfundsmæssig betragtet og i Forhold til Ger- ningsmandens Individualitet havde været en fuldt ud tilstrækkelig Repres- sion. Skal der da ved Udmaalingen af Bodestraf intet Hensyn tages til den Domtes Formueomstændigheder? Jo — selvfølgelig I Naar der ved Bodeansæt- telsen bor tages Hensyn til de forskellige Formueomstændigheder, er det, fordi den lille Bøde for den Ubemidlede baade samfundsmæssigt og i Forhold til den Dømte kan yde en tilstrækkelig Prævention, og fordi det af en til- svarende Grund kan blive nødvendigt at ramme den Velstillede haardt. *) Opfergleichheit. 3) Tempusbrug i Indikativ i nuværende Tysk. 4) Die deutsche Novelle. (Deutsch zu schreiben.) Universitetets Eksaminer. 131 Som Hovedfag efter Anordning af 14. .Juli 1934: Forprøve: 1) Ulæst Tekst. (Tatian IV). Elisabeth uuårlihho uuard gifullit zit zi beranne, inti gibar ira sun. In ti gihortun thaz tho ira nåhiston inti ira cundon, thaz truhtin mihhilosota sina miltida mit iru, inti gifåhun mit iru. Uuard tho in themo ahtuden tage, quåmun zi bisnidanne thaz kind, namtun inan sines fater namen Zachariam. Antlingota tho sin muoter inti quad: nio in altare, uzar sin namo scal sin Johannes. Inti quådun zi iru: nioman nist in thinemo cunne, thie thår ginemnit si thesemo namen. Bouhnitun tho sinemo fater, uuenan her uuolta inan ginemnitan uuesan? Bat tho scribsahses, screib sus quedanti: Johannes ist sin namo. Der onskes: 1) en Oversættelse af hele Stykket. 2) en Angivelse af Genus, Kasus og Fleksion af de i Teksten forekommende Substantiver. 2) Læst Tekst. Nibelungenlied 2342—44 oversættes. Der gives Kommen- tar til den syntaktiske Forbindelse i 2342,2, samt til Ordene: gadme, fliihe, zwiu, verwizet. Metrum og Rim forklares. Indholdet kommenteres. 3) Nedenstaaende oversættes til Tysk: Om end det Tidsrum, der er forløbet, siden de første sikre Spor af menneskeligt Virke efterlodes, kan synes umaadeligt langt maalt i Aar, er det dog kun ganske kortvarigt i Forhold til den Tid, der er forløbet, siden de ældste kendte, allerede højt udviklede Dyr levede. Denne de levende Væseners Periode, Jordens biologiske Alder, udgør dog kun en mindre Del af Jordens geologiske Alder, regnet fra det Tidspunkt, da Jordens yderste Skal begyndte at blive fast. Men Jordens geologiske Alder er atter væsentlig mindre end dens kosmologiske, d. v. s. selve Jordmaterialets Alder. Ved Iljælp af værdifulde, radioaktive Maalemetoder sættes Jordens kosmologiske Alder til ca. 7000 Mill. Aar og dens geologiske Alder svarende til Alderen af Grundfjældet, skulde naa op til 1600 Mill. Aar. Ved samme Metode maales f. Eks. Kultidens Alder til 340 Mill. Aar, og Tertiærtidens Begyndelse skulde være indtraadt for ca. 30 Mill. Aar siden, medens Varigheden af Kvartær- tiden, det yngste Afsnit af Jordens Historie, anslaas til ca. 1 Mill. Aar, hvad der stemmer ganske godt med Beregninger anstillede paa andet Grundlag. Det er i denne yngste Jordperiode, at Mennesket træder stærkere og stærkere frem i Forhold til Omgivelserne, om det end først i de seneste Aar- tusinder naaede til at blive Skabningens Herre. Det er denne Periodes Natur- forhold, der bestemte dets Livskaar, og det skal være vor Opgave gennem en Undersøgelse af Kvartærtidens Aflejringer at vinde Forstaaelse af det Milieu, hvori den ældste menneskelige Kultur havde at udvikle sig. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Der udleveres Tekst til: A. Heines Digt: Der Abgekiihlte (af Roman- zero, Zweites Buch, Lazarus 9) og B. Kellers Digt Abendlied. Der ønskes: 1) Oversættelse af A. 2) Indholdsanalyse af A. og B. 3) Litteraturhistorisk Belysning. 132 Universitetets Aarbog 1937—38. 2) Nedenstaaende oversættes til Tysk: Helt ualmindeligt var det ikke, at Studenterne vagabonderede i Landet. Ligeledes fra Slutningen af sekstende Aarhundrede er bevaret en Klage fra Lensmanden paa Antvorskov over, at tre Studenter strejfede om i hans Len og havde begaaet adskillige grove Forseelser i forskellige Landsbyer, indtil de til sidst var kommen op at slaas indbyrdes, hvorved den ene var blevet livsfarligt saaret. De skulde nu indsendes til Universitetet til Afstraffelse, og Lensmanden bad Universitetet være lidt mere forsigtig med, til hvem det udstedte sit Testimonium, da det var vanskeligt for Ovrigheden rundt om i Landet at straffe Vagabonder, naar de kunde fremvise et Testimonium, der viste, at de kun henhørte under Konsistorium. At slige Banditter modte op hos Bisperne ikke blot for at tigge, men ogsaa for at blive ordinerede til ledige Præsteembeder, maa jo siges at være et stift Stykke, men endnu mere utroligt er det, at de undertiden iik deres Begæring opfyldt; i 1593 anmoder det teologiske Fakultet Bisperne om ikke at ordinere nogen, med mindre de kan fremlægge behørige Testimonia for at have studeret. Professorerne havde ellers nok at gøre med at holde Orden paa dem, der virkelig studerede, og ikke mindst paa dem, der spiste i Kommunitetet. Der klages over, at Studenterne sidder i Kælderbeværtninger ved Havnen eller ombord i Skibene og spiller Tærninger og drikker i det slettest mulige Selskab, og hvad endnu værre var, det ender i Beglen med Slagsmaal enten mellem Studenterne indbyrdes eller med tilfældige Personer. Knive havde de som oftest hos sig og var aldrig bange for at bruge dem, men det maa rigtignok ikke glemmes, at Studenterne heri ikke adskilte sig fra andre Borgere. Som Tillægsfag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) og 2) Samme Opgaver som ved Eksamen i Tysk som Bifag, se ovenfor Side 131 og 132. Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: César, qui estoit ardanz et covoitex de la bataille, fesoit voie avant soi au trenchant de l'espee. Ce pesoit lui qu'il trovoit la terre vuide avant soi; mielz amasi trover Pompee et encontrer qui li contredéist le chemin et la voie, a cui il se poi'st conbatre. Plus li plesoit entrer es citez par force et brisier portes et barres que se l'en li rendist par amor. Mielz voloit gaster viles et chans par armes et par feu, que hover les sanz gent qui se defendis- sent. Ilonte li sambloit passer a pes par mi le chemin et veoir cels qui le connoissoient. Aprés, se nus ne pre'ist armes encontre lui, il ne semblast pas (jue il eiist juste cause de conbatre. Lors conmencierent les citez de Lombardie lor murs et lor fortereces a garnir et apareillier soi de defendre a lor pooir, car li plus dou pueple se tenoit a Pompee par la foi et par l'aliance que chascuns avoit a lui. Mes d'autre part la crieme de César les fesoit douter. César prist tot avant cele tere qui a non Etrure, car Libo, leur dux qui les devoit deffendre, s'en foi. Lentulus, uns pretors qui avoit une fort tor en sa garde et mout gent en un chastel, la guerpi et s'en foi et il et li soen. Que que César les encha^oit et envoioit ses chevaliers apres en divers leus, Lentulus s'en embla toz sols des autres atoz ses gonfanoniers et s'en foi come il pot. Scipions mei'smes, qui molt avoit esté renomez, guerpi une fort tor que Pompee li avoit commandee, la tor de Lucere, et s'avoit il o soi la meillor chevalérie des autres. Oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til de kursiverede Ord og til de i Stykket forekommende Infinitivkonstruktioner. Universitetets Eksaminer. 133 2) De forskellige Ord que i Fransk, hvorfra de stammer og hvordan de anvendes. 3) Rousseau et ses idées. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Maintes genz dienl que en songes N'a se fables non e menconges; 3 Mais len puet teus songes songier Qui ne sont mie mencongier, Ainz sont aprés bien aparant; 6 Si en puis bien Iraire a garant Un auctor qui ol non Macrobes, Qui ne tint pas songes a lobes1), 9 Angois escrist l'avision Qui avint au roi Scipion. Quiconques cuide ne qui die 12 Que soit folor e musardie2) De croire que songes aveigne, Qui ce voudra, por fol m'en teigne. 15 Car endroit moi ai je fiance Que songes est senefiance Des biens as genz e des enuiz; 18 Car li plusor songent de nuiz Maintes choses covertement Que l'en voit puis apertement. 21 Ou vintieme an de mon aage, Ou point qu'Amors prent le paage3) Des j uenes genz, couchiez m'estoie 24 Une nuit, si con soloie, E me dormoie mout forment; Si vis un songe en mon dormant 27 Qui mout fu biaus e mout me plot. *) tromperie. 2) bctise. 3) tribut. Oversættes og kommenteres. For de kursiverede Ords Vedkommende kræves fyldigere Oplysninger. 2) Nedenståaende oversættes til Fransk: Victor Hugo er fodt i Besancon 1803, af en gammel og tapper lothringsk Familie, der er adlet paa Valpladsen. Hans Fader, der var General i Tjeneste hos Joseph Bonaparte, dengang Konge af Neapel, blev valgt til at bekæmpe Fra Diavolo, den frygtelige Bover, som indjog de italienske Egne Skræk, og hvis Bande det lykkedes ham at splitte. General Hugo fulgte derpaa Joseph til Spanien. Der udmærkede han sig ved sin Militærkundskab og kom ikke tilbage over Pyrenæerne igen for 1814, [paaj et Tidspunkt, da Napoleon sendte ham afsted for at forsvare Thionville. Med en Haandfuld Folk forsvarede den modige Guvernør de Volde, der vare betroede til hans Bevogtning, mod hele Hære af Kosakker og Preussere. 134 Universitetets Aarbog 1937—3H. Fjorten Aar og nogle Maaneder gammel konkurrerede Victor Hugo til en akademisk Pris. Han opnaaede kun hæderlig Omtale, og det af en mær- kelig Grund. De 40 Herrer1) paastod, at Kandidaten havde holdt sine Dom- mere for Nar ved at tillægge sig denne Alder. Akademiet vilde ikke forstaa, at Poesien som Tapperheden ikke afventer Tallet af Aar. V. Hugo prote- sterede med sin Fødselsattest2) i Haanden; men det var for sent. De Herrer, der ikke mere kunde give ham en Præmie, tilstod ham deres Agtelse. l) Mcssieurs les Quarantc. *) acte de naissance. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Fransk: I et af sine breve siger Diderot folgende: »Jeg har ofte spurgt mig selv, hvor det kan være, at jeg, der dog har en blid og omgængelig1) karakter og er både munter og kundskabsrig, så lidet egner mig til selskabslivet. Grun- den hertil er, at jeg umulig kan befinde mig der på samme måde som hos mine venner, og at jeg ikke kender dette kolde og meningsløse sprog man bruger overfor folk, der er én ligegyldige. Enten siger jeg ikke noget eller jeg er indiskret.« Men Diderot havde venner, i hvis hus han kom uden at han så sig tvunget til nogen båndlæggelse af sin personlighed. Der var — foruden frk. Yolands hjem — særlig ét sted, hvor han befandt sig overmåde vel, nemlig på baron d'Holbachs landejendom Grandval. Et stort antal af Diderots breve til Sophie er daterede herfra, og vi få gennem dem et overmåde livligt billede af det muntre, utvungne liv, som førtes her. Jeg dvæler da et øjeblik ved Grandval. Livet her er en så ypperlig prove på salonlivet i det forrige år- hundredes Frankrig. Diderot kunde her leve ganske som han selv vilde. Han er ikke bundet af selskabelige formaliteter. Hans arbejdstid respekteres; Ilolbach, hans ven og beundrer, kan nok stikke hovedet ind ad hans dør i håb om at få sig en passiar, men når han ser, at Diderot er ved at studere, vinker han blot med hånden og går sin vej igen. Hvis Diderot er ubeskæftiget, sætter han sig ned og passiarer. Diderot føler sig derfor som hjemme. Han arbejder fra klokken G om morgenen til klokken 1. Så klæder han sig på og går ned i dagligstuen. Iler får han sig måske et parti skak. Han er ikke altfor ivrig |i tjenesten|, ti den dame, han spiller med, sætter pris på at vinde, og han kan godt tinde sig i at tabe. Altså vinder hun og taber han — dog ikke mere end at hun ikke aner uråd. Så går man tilbords og derefter holdes siesta. l) facile. 2) Pour que les grandes formes simples arrivent å se fixer sur la toile par la main d'un Titien et d'un Raphael, il faut qu'elles se produisent natur- ellement autour d'eux dans l'esprit des homilies; et pour qu'elles se produisent naturellement dans l'esprit des hommes, il faut que les images n'y soient pas étoutTées, ni mutilées par les idées. Laissez-moi m'arréter un instant sur ce mot, car il est capital. Le propre de l'extréme culture est d'etTacer de plus en plus les images au profit des idées. Sous I'efTort incessant de l'éducation, de la conversation, de la rétlexion et de la science, la vision primitive se déforme, se décompose et s'évanouit pour faire place å des idées nues, å des mots bien classés, å une sorte d'algébre. Le train couraut de l'esprit est désormais le raisonnement pur. S'il revient aux images, c'est avec effort, par soubresaut maladif et violent, par une Universitetets Eksaminer. 135 espéce d'hallucination désordonnée et dangereuse. — Tel est aujourd'hui notre état d'esprit. Ce n'est plus naturellement que nous sommes peintres. Notre cerveau s'est rempli d'idées mélangées, nuancées, multipliées, entre- croisées; toutes les civilisations, celle de notre pays, celles de l'étranger, celles du passé, celles du présent, y ont versé leur inondation et leurs détritus. Prononcez, par exemple, le mot arbre devant un moderne; il saura qu'il ne s'agit ni d'un chien ni d'un mouton, ni d'un meuble; il logera ce signe en sa tete, dans une case étiquetée et distincte; c'est lå ce qu'aujourd'hui nous appelons comprendre. Nos lectures et notre savoir ont peuplé notre esprit de signes abstraits; nos habitudes d'ordonnance nous conduisent réguliére- ment et logiquement de Tun å l'autre. Nous ne faisons qu'entrevoir par fragment les formes colorées; elles ne persistent pas en nous; elles s'ébauchent vaguement sur la toile intérieure, elles s'enfuient aussitot. Si nous parvenons å les retenir et å les préciser, c'est par la volonté, aprés un long exercice, aprés une contre-éducation qui violente notre éducation ordinaire; ce terrible elfort aboutit å la soulTrance et å la fiévre; nos plus grands coloristes, littérateurs ou peintres, sont des visionnaires surmenés ou détraqués. — Au contraire, les artistes de la Renaissance sont des voyants. Ce méme mot arbre, entendu par des esprits encore sains et simples leur fera voir å l'instant l'arbre tout entier, avec la masse ronde et mouvante de son feuillage lumineux, avec les angles noirs que ses branches dessinent sur le bleu du ciel, avec son trone rugueux sillonné de grosses veines, avec ses pieds enfoncés dans le sol contre le vent et l'orage, de sorte que leur pensée, au lieu de se réduire å une notation et å un chiffre, leur fournira un spectacle animé et complet. Teksten oversættes og derefter gøres der rede for de i Stykket fore- kommende Nægtelser. Lalin. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: M. Cornelius, en anset romersk Borger, havde overdraget en Jordlod til sin Hustru Sempronia, saaledes at Medgiften, som han havde faaet udbe- talt, blev anbragt i denne Ejendom. Ved sin Død nogle Aar senere indsatte Cornelius sin og Sempronias Son til Arving af alle sine Ejendomme, men bestemte tillige, da Sønnen endnu var umyndig, at Sempronia skulde nyde Udbyttet af Ejendommene, saa længe hun levede. Da senere den unge Cornelius døde for sin Moder, havde han ved Testamente bestemt, at hun skulde beholde største Delen af Ejendommene, medens han havde indsat en af sine Venner, Q. Fabius, som Arving til en større Sum Penge. Ikke ret længe efter giftede Sempronia sig med samme Q. Fabius, som var en daarlig Person, der efter at have været Prætor som Provinsbestyrer i Asien havde samlet mange Penge, som han nu ønskede at sætte i sikre Jordejen- domme, og han opkøbte derfor store Strækninger, som for største Delen var Nabojord til det Gods, som hans Hustru besad, og han overtalte hende til ved Testamente at indsætte ham til Arving. Da hun var død, rejste imidler- tid hendes første Mands Slægt Indvendinger imod, at Fabius kunde være Arving til den Jordejendom, som var betalt med den Medgift, som hun havde ført med ind i sit første Ægteskab med M. Cornelius. Sagen var vanskelig og uklar, da Jordlodden, som Sempronia havde faaet for sin Med- gift, i mange Aar havde været i hendes Besiddelse og efter Cornelius' Død var bleven forenet med det øvrige Gods, hvoraf hun oppebar Udbyttet. Hvorledes Afgørelsen blev er os ikke bekendt. Universitetets Aarbog 1937—38. 2) Latinsk Version: Oratorem instituimus illum perfectum, ejni esse nisi vir bonus non potest, ideoque non dicendi modo eximiam in eo faeultatem, sed omnis animi vir- tutes exigimus. neque enim hoc concesserim, rationem rectae honestaeque vitae, ut quidam putaverunt, ad philosophos relegandam, eum vir ille vere civilis et publicarum privatarumque rerum administrationi accommodatus, qui regere eonsiliis urbes, fundare legibus, emendare iudiciis possit, non alius sit profecto quam orator, quare, tametsi me fateor usurum quibusdam cjuae philosophorum libris continentur, tamen ea iure vereque contenderim esse operis nostri proprieque ad artem oratoriam pertinere. an, si frequen- tissime de iustitia, fortitudine, temperantia ceterisque similibus disserendum est, adeo ut vix ulla possit causa reperiri, in quam non aliqua ex his in- cidat quaestio, eaque omnia inventione at (jue elocutione sunt explicanda, dubitabitur, ubicumque vis ingenii et copia dicendi postulatur, ibi partes oratoris esse praecipuas? fueruntque haec, ut Cicero apertissime colligit, quemadmodum iuncta natura, sic officio quoque copulata, ut idem sapientes atejue eloquentes haberentur. scidit deinde se studium, atque inertia fac- tum est ut artes esse plures viderentur. nam ut primum lingua esse coepit in quaestu institutumque eloquentiae bonis male ut i, curam morum qui diserti habcbantur reliquerunt: ea vero destituta infirmioribus ingeniis velut pradae fuit. inde quidam contempto bene dicendi lal>ore ad formandos ani- mos statuendasque vitae leges regressi partern quidem potiorem, si dividi posset, retinuerunt, nomen tamen sibi insolentissimum adrogaverunt, ut soli studiosi sapientiae vocarentur. Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Medicierne. 2) Stavnsbaandsløsningens Forudsætninger og Virkninger. 3) Førstekamres Sammensætning og politiske Bemyndigelser i det 20. Aarhundrede. 1) For 2 Kandidater: Adam Bremensis lib. III, cap. XV oversættes og kommenteres. For de øvrige Kandidater: Historisk Læsebog i Middelalders- Latin, udg. af (iertz, Side 248 (Henricus enim, qui . . . .)—250 (. . . . in injuriam ecclesiae mutilari) oversættes og kommenteres. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Middelhavshandelen indtil Opdagelsernes Tid. 2) Danehoffet. 3) De gældende Bestemmelser om Kommune- og Amtsraadsvalg i Dan- mark. Ilislorisk Modenhedsopgave. Sammenfat i en rent historisk-kronologisk Fremstilling Deres Opfattelse af de Naturforandringer og Kulturfremskridt, der bestemte den amagerske Befolknings Levevilkaar, og giv en Skildring af dem i det af Dem i Deres Hjemmeopgave behandlede Tidsrum af den ældre Stenalder, saavidt muligt med kronologiske Holdepunkter. Universitetets Eksaminer. 137 Kristendomskundskab. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nytestamentlig Græsk: Oversættelse og sproglig Fortolkning af Jo- hannesevangeliet 19, 31—42 (inclus.). 2) Gamle Testamente: Fortolkning af Jesaja Kap. 6. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Johannesevangeliet 11, 55—12,11 (inclus.). 2) Dommerbogen og Dommertiden. 3) Systematik: Forholdet mellem den kirkelige Etik og Jesu Kristi og Apostlenes Udtalelser om etiske Spørgsmaal. Sang. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Hvad kan man gore for at forbedre Sproglydene i klanglig og hygiej- nisk Henseende? 2) Hold 1: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Ko- ralen: »Freut euch« (Das Weihnachtslied, Nr. 51). 2. Der onskes en tostemmig Udsættelse af I. P. E. Hart- manns: »Blomst kan visne«. Hold 2: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Koralen: »Das neugeborne Kindelein« (Das Weihnachtslied, Nr. 68). 2. Der onskes en tostemmig Udsættelse af Weyses: »Dejlig er den Himmel blaa«. Hold 3: 1. Der ønskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Ko- ralen: »Der Tag der ist vergangen« (Das Abendlied, Nr. 43). 2. Der onskes en to-stemmig Udsættelse af Weyses: »Den skonne Jordens Sol gik ned«. Musik. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Hold 1: Der ønskes en Harmonisering af Koralen: »O heiliger Geist« (Choralbuch der evangelischen Briidergemeinen 1799). Hold 2: Der ønskes en Harmonisering af Koralen: »Die Macht der Wahrheit« (Choralbuch der evangelischen Briidergemeinen 1799). 2) Musikdiktat. Som Tillægs fag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Samme Opgave som ved Sang som Bilag Opgave 1. 2) 1. Der onskes en Harmonisering i streng Kirkestil af Koralen: »Der Tag der ist vergangen« (Das Abendlied, Nr. 43). 2. Der onskes udarbejdet et Kontrapunkt (2-stemmig Sats) til ved- lagte Cantus firmus. |3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1937—38: Der indstillede sig 18, 15 fuldendte Eksamen. Sommeren 1938: — — 13, 9 lait indstillede sig 31, 24 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Første Karakter med Udmærkelse, 16 Første Ka- rakter og 4 Anden Karakter. Universitetets Aarbog. 18 138 Hovedfag: Matematik. Vinteren 1937—38. Nielsen, Aksel Sofus (1929)... 6,78 Første Schmidt, Olaf Henrik (1932) . 7.79 Forste med Udm. Sommeren 1938. Biilow, Stig (1933).......... 7,77 Første med Udm. Hovedfag: Fysik. Vinteren 1937—38. Holm, Magnus Beier (1931) .. 6,60 Første Jørgensen, Magnus Møller (1932) Første Kofoed, Erik Ecksteen (1932) 7,39 Første Lassen, Niels Ove (1932)..... 7,92 Forste med Udm. Madsen, Frits Erhard Aage (1931).................... 6,83 Forste Sommeren 1938. Barfod, Hans Peter Tang (1931) <>,83 Første Overgaard, Kaj Ivan (1931).. 6,18 Forste Hovedfag: Teoretisk Fysik og Astrofysik med Stellarastronomi. Vinteren 1937—38. Nielsen, Inger (1932)........ 7,28 Forste Hovedfag: Astronomi og teoretisk Fysik. Vinteren 1937—38. Hjerting, Frode Knudsen (1932) 7,53 Første med Udm. Hovedfag: Kemi. Sommeren 1938. Pedersen, Evald Egelund (1931) 7,39 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1937—38. Bohn, Else Constance (1930).. 6,06 Første Graversen, Christian Berg (1928) 5,94 Anden Kluwer,ThvgeRasmussen(1930) 6,24 Første Sporring, Svend Hofman (1931) 6,18 Første Sommeren 1938. Christensen, Hugo (1922)..... 5,45 Anden Hansen, Viggo Olav (1932)... 6,36 Første Jensen, Gudrun Dagmar Jo- hanne (1932).............. 7,18 Første Lundby, Kaj (1932)......... 6,48 Første Sørensen, Harry (1932)...... 5,58 Anden Hovedfag: Gymnastik. Vinteren 1937—38. Christensen, Egil Erik Collatz (1932).................... 6,97 Første Gyring, Germund (1928)..... 5,47 Anden Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Eksamens 1ste og 2den Del. Vinteren 1937—38. Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Zoologi: l)e foreliggende Dyreformer (Antedon og Ophiura) beskrives i Henseende til ydre Morfologi. De bestemmes til Klasse, eventuelt til Slægt. Der gives en kortfattet Sammenligning mellem de to Klasser, hvortil de horer, og om muligt en kortfattet Redegørelse for Hovedtrækkene i de to Slægters Biologi. Botanik: Vandkulturforsøg. Geografi: Fiskeriet i det nordlige Stillehav og i Floder, som udmunder heri. Fiskeriets Betydning for Kystfolkene ved det nordlige Stillehav i ældre og nyere Tid. Geologi: Pattedyrenes geologiske Udvikling. Fysiologi: 1) Hvorledes er Spytkirtlerne innerverede og hvad er de enkelte Nervers Betydning? 2) Hvad forstaas ved sfærisk Abberation og hvilken Bolle spiller den i Øjet? 3) 11 vilke er de vigtigste C-Vitaminkilder og hvad er C-VitaminetsBetydning? 1) Hvad forstaas ved Lungernes Diffusionskonstant? 5) Hvor ligger 2det Neurons Ganglieceller i det kranio-sakrale System? G) Hvorledes er Energiomsætningen afhængig af Muskelarbejde? (En noget udførligere Fremstilling onskes). Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: Samme Opgave som ved Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928, se ovenfor. 139 Botanik: Der ønskes en Beskrivelse af Skudbygningen (Grene og Kogler) hos de udleverede Planter (Grene af Pinus silvestris med Kogler fra 1937 og 1936 og af Picea excelsa, Larix leptolepis samt Juniperus communis, alle med Kogler). Geografi: 1) Paa medfølgende Blindkort over Asien forsynes Forindien, Bagindien og de ostindiske Øer med Navne paa Lande, de vigtigste Øer, Floder og Byer. 2) En Skildring af Bagindiens Klima. Specielt ønskes en Redegørelse for Nedbørens Mængde og Fordeling paa Aarstiderne i de forskellige Lands- dele samt Hovedaarsagerne til disse Forhold. Til hver Eksaminand udleveres 1 Blindkort over Asien, 5 Klimakort over Asien. Geologi: Mineraludskillelser under Grundvandstanden. Sommeren 1938. Eksamens 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Geografi: 1) Oversigt over Jernproduktionen i Europa og dens naturlige Forudsæt- ninger. 2) De vigtigste Produktionsomraader for Jernmalm og Jern angives paa medfølgende Blindkort over Europa. Geologi: Danske Søaflejringer. Fysiologi: 1) Hvorledes er Enzymprocesser afhængige af Temperaturen? 2) Hvorledes kan man forhindre Blod i at koagulere? 3) Hvorledes kan man hos Mennesker bestemme Blodmængden? 4) Hvorledes bestemmes det skadelige Rum? 5) Hvad er »Weber's Lov«? 6) Fortæl om Bugspyttets Sekretion og Betydning. (En noget udførligere Besvarelse ønskes). Eksamens 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: De forelagte Fisk (Torsk, Aalekvabbe, Kutling) beskrives i Henseende til ydre Morfologi og bestemmes. Derpaa gives der med Udgangs- punkts de tre foreliggende Former en kort Oversigt over Forplantningsfor- holdene hos Benfiskene. Botanik: Hovedtrækkene af den bladbærende Generations Bygning hos Bladmosser og Lycopodiaceer samt en Sammenligning mellem et Bladmos- sporangium og Sporangiet hos Lycopodiaceerne med særligt Hensyn til deres Stilling og indre Differentiering. Geografi: Cycloner og Varmetordenvejr og deres Betydning for Ned- børen i Danmark. Geologi: Bjergenes Dannelse. Gymnastikteori. Vinteren 1937—38. 1) Hvad forstaar man ved Gliden i Led med stærkt begrænset Fladekontakt? Hvorledes afhænger Vinkelbevægelsens Størrelse og Retning af Led- fladernes Form under Gliden i Led med lineær Fladekontakt? (Dette Spørgsmaal ønskes forholdsvis udførligt besvaret). 110 Universitetets Aarbog 1937—38. 2) I Ivilke Synsforstyrrelser kan opstaa ved Læsion af Synsbanerne? 3) Hvorledes kan Luftvejenes »skadelige Hum« bestemmes, og hvor stort er det gennemsnitlig? 1) 1 Ivilke Ændringer fremkaldes i Musklens Elasticitetsforhold, naar Musklen irriteres, og hvorledes kan disse Ændringer paavises? Matematik. Vinteren 1937—38. Forpro ven. I. 1. I dobbelt retvinklet Projektion er givet en Vinkel med Top- punktet f> og Benene A og li samt en Linie C. Find paa C et Punkt, saa- ledes at en Centralprojektion fra dette Punkt ind paa vandret Billedplan forer Vinklen over i en ret Vinkel. Nedenstaaende Figur kan passende benyttes ved Konstruktionens Ud- forelse. 2. a) Konstruer Centrum og Radius i en Cirkel, der har en forelagt 'b Trekant AUC som Polartrekant (d. v. s. hver Trekantside er Polar for den modstaaende Vin- kelspids i Forhold til Cirklen). h) Hvilken Betingelse maa en Trekant op- fylde, for at den nævnte Opgave skal være mulig? c) I Trekant ABC's Vinkelspidser tænkes anbragt 3 Kræfter, der er proportionale med Tangenserne af de tilsvarende Trekant vinkler og rettet vinkelret paa Trekantens Plan (til den ene eller den anden Side af Planen, svarende til Tangensernes Fortegn). Vis, at de 3 Kræfter har en Enkelt- resultant yen nem den nævnte Cirkels Centrum. 111 II. 1. a) Giv en begrundet Fremstilling af, hvorledes man bestemmer den eventuelle Størsteværdi af en kontinuert Funktion y = f(x), der er givet i et aabent Interval a < x < b. b) Bestem de Værdier af ci og (3, for hvilke Ligningen a.x2 + 2a ij2 + 2a |3xy = 1 fremstiller en Ellipse, og undersøg, om der er nogen af disse Ellipser, der har større Ekscentricitet end alle de andre. 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen n 2\(]2 y d!l <> (1 — x2) - —- — x — = 2 (I x d x i Intervallet — 1 < x < 1. Bestem dernæst den Potensrække, som frem- stiller det partikulære Integral, der indeholder Linieelementet (0,0,1). Fagprøven. 1. For hvilke Primtal p kan Kongruensen x2 + 6 x + 2 = 0 (mod. p3) løses'? 2. Bestem Residuet i Punktet z = 2 i af Funktionen fV> = (Z2 + 4)„ (" P°Sit'V hel)' og benyt det fundne Resultat til at udregne Integralet I'00 dx «' (.t2 + 4)r —oo Sommeren 1938. Forprøven. 1. 1. Der er forelagt en Rumkurve med Parameterfremstillingen x = cos t, y ----- sin /, z = é, hvor Parametren i gennemløber alle reelle Tal. a) Bevis, at Retningskeglen skæres af en Plan parallel med .xy-Planen i en logaritmisk Spiral, og vis dernæst, at naar / begrænses til et Interval mindre end jt, vil det tilsvarende Stykke af Rumkurven være en simpel Bue. b) Bestem Kurvens Krumning og Torsion for en vilkaarlig Værdi af /. c) Vis, at Kurvens Tangentflade skærer Æt/-Planen i en Cirkel. d) Vis, at Kurven kan fores over i sig selv ved forskellige rette Affini- teter, der har ry-Planen som Homologiplan, og angiv de tilsvarende For- vandlingstal. 2. En Partikel med Masse in er bundet til en glat Omdrejningscylinder- flade med Ligningen x2 + U2 = «2 og paavirkes af en Kraft parallel med Cylindrens Akse (men ikke af Tyngden). Bestem denne Kraft som Funktion af 2, saaledes at Partiklen — for en passende Start — vil bevæge sig i Over- ensstemmelse med Ligningerne x — a cos at, y — a sin a t, z = b e «l, Universitetets Aarbog 1937—-38. hvor / betyder Tiden. Find Cylinderfladens Reaktion paa Partiklen i et vilkaarligt Øjeblik under denne Bevægelse. II. 1. Find, udtrykt ved en Potensrække, et Integral y = f(x) til D i fle r e n t i a 11 ign i nge n d2tj du XT~* + 2t + W = °' «.rz dx saaledes at [(()) — 1 og f'(0) = 0. Hvilken Funktion fremstilles ved den fundne Hække? Find dernæst det fuldstændige Integral til Differentiallig- ningen i de to Halvplaner x > 0 og x < 0. 2. I hvilket Omraade af XV-Planen er Funktionen z — 2 x2 + 3 if + /. (1 — .t2 — y2) defineret? Bestem de Punkter, hvori den ved Ligningen fremstillede Flade har sin Tangentplan parallel med (eller sammenfaldende med) XV-Planen, og under- sog, hvorvidt Funktionen z har Maksimum eller Minimum i de fundne Punkter. Find Funktionens Størsteværdi inden for Definitionsomraadet. Udregn sluttelig Planintegralet \ r da, hvor co er det Omraade af CD XV-Planen, der ligger inden for Cirklen .x2 + y2 = p2, p < 1, og bestem derefter Planintegralets Grænseværdi for p 1. Fagprøven. 1. K betegner et Primlegeme af Karakteristik Nul, e dettes Et-Element og A et vilkaarligt saadant Udvidelseslegeme af K, at Polynomiet f(l) = /3 + /2 + t — e i Integritetsomraadet af Polynomier over A kan spaltes til Bunds i Linear- faktorer. 1°. Vis, at f(l) er irreducibel over K. 2°. Vis, at /"(/) betragtet som Polynomium over K indenfor A har tre Stamlegemer, som to og to er forskellige. 2. Bestem Værdien af det komplekse Integral zz \ 2 z2_z — 2 — i oo taget langs den imaginære Akse. (Del Integranden og anvend Cauchy's Sætning paa hver af de to frem- komne Intergraler). Astronomi. Vinteren 1937—38. Forprøven. En Stjerne har Koordinaterne: a = 6;' 40'" 48s,3 b = 17° 15'. 82 143 Beregn dens Højde og Azimut Kl. 21'' 10m 37s.8 M. E.T. en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich (00 Grw) er \h 44m 48". 1 og for et Sted, der har de geografiske Koordinater: Østlig Længde fra Greenwich = O7' 48m 26s.6 Nordlig Bredde = 56° 2'.42 Femcifret Regning! Hjælpemidler: a) femcifret Logaritmetabel, b) Tabel til Forvandling af Tider, c) de sfærisk-trigonometriske Grundformler. Prøve for de naturhistoriske Studerende 1. Hvilken Ugedag er i vor Kalender den 12. Januar 1750? 2. Hvilke Stjerner kulminerer i ovre Kulmination i København Kl. 23?i 0m mellemeuropæisk Tid den 3. Oktober? (tilnærmet Regning). 3. Definer Begreberne: Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraars- punkt, Rektascension, Stjernetid, Sand Soltid, Middelsoltid, Lokalkon- stant. 4. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 16'4 14w 15s.32 mellemeuropæisk Tid. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 10 Dage senere for samme Meridian? 5. Beskriv Forandringen i en Stjernes Azimut og Højde under Himlens daglige Omdrejning. 6. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde og Bredde for Ækvatorpolerne. Ingen Hjælpemidler. Sommeren 1938. Forprøven. 1. Beregn Stjernetid for Københavns Observatoriums Meridian Kl. 15^ 17m 48s.67 M.E.T. en Dag, da Q0Grw (Stjernetid i Middelmidnat for Greenwich) er 6fc 44m 50s.91. Københavns Meridian ligger 0h 50'" 18s.69 øst for Greenwich. 2. En Stjernes Ækvatorkoordinater er ci = 20;i 25m 16s.l b = — 18° 1'.39 Beregn Ekliptikkoordinaterne A og (3 for denne Stjerne, naar Ekliptik- hældningen (e) er 23° 26'.85. Femcifret Regning! Hjælpemidler: a) de sfærisk-trigonometriske Grundformler, b) fabel til Forvandling af Tider, c) femcifret Logaritmetabel. Prøve for de naturhistoriske Studerende. 1. Angiv Ugedagen for den 25. Maj 1783. 2. Hvilke Stjerner kulminerer i øvre Kulmination i København Kl. 19^ 0m M.E.T. den 8. December? Tilnærmet Regning! 144 Universitetets Aarbog 1937—38. 3. Hvad er Grunden til, at Tiden fra Solens Opgang til dens Nedgang ved Jævndøgn ikke er nøjagtig \2h 0m, men adskillige Minutter længere? 4. Et Steds Polhøjde er ep. Angiv Deklinationen (b) for Zenit og Nadir samt for Nord-, Syd-, Vest- og Ostpunkterne i Horisonten. ."). Angiv Højden i nedre Kulmination for en Stjerne med Deklination ! 79 50' for et Sted med nordlig Bredde 42° 23'. (>. Vi regner Formiddag fra Solens Opgang til Zonemiddag (hos os altsaa Middag efter mellemeuropæisk Tid) og Eftermiddag fra Zonemiddag til Solens Nedgang. Vi kalder Tidsækvationen I og Lokalkonstanten R. Alled Udtrykket for Eftermiddagens Længde minus Formiddagens Længde (E — F). Ingen Hjælpemidler! Teoretisk Fysik og Astrofysik med Stellarastronomi. Vinteren 1937—38. Fagprøven. Der ønskes en Fremstilling af den kanoniske Fordeling og dens fysiske Betydning. Astronomi og teoretisk Fysik. Vinteren 1937—38. Fagprøven. Sekulære Perturbationer. Fysik. Vinteren 1937—38. Forprøven. I. 1) En udstrakt plan vandret Flade udfører lodrette harmoniske Svingninger med Frekvensen 1000 sek-1 og Amplituden s0 cm. Find Amplituden af Hastigheden (u0) og Accelerationen ( eller derover forhøjedes til det nærmeste højere hele Tal, medens en Brøk under l/> bortkastedes (J. Nr. 177 i/37). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Universitetets Hektor blev det ved kgl. Resolution af 4. Oktober 1937 bifaldet, at det tillodes en Cand. polit. at indstille sig til den i kgl. Anordning af 13. .Juli 1937 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Københavns Universitets rets- og statsvidenskabelige Fakultet omhandlede juridiske Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandi- dater, uagtet han ikke opfyldte den i nævnte Anordnings § 9 indeholdte Bestemmelse om, at der udkræves 1. Karakter til statsvidenskabelig Eksamen for at faa Adgang til at tage juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater (.1. Nr. 177 e/37). 6. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Gennemforelse af Undervisningen i Overgangstiden efter kgl. Anordning af 25. September 1930 om den lægevidenskabelige Embeds- eksamen (J. Nr. 283/34). Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 251, blev der ved Undervisningsministeriets Skrivelse af 26. Oktober 1936 stillet et Beløb af 5550 Kr. til Dækning af Udgifter til Ekstraassistance i Tiden 1. September 1937—3l. August 1939 ved de lægevidenskabelige Iustituter, ved hvilke der blev givet Undervisning til 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen. Af dette Beløb udbetaltes for Tiden 1. September—30. November 1937 og for Tiden 1. Februar—30. April 1938 henholdsvis 200 Kr. og 100 Kr. pr. Maaneri til to ekstra antagne Assistenter ved de biokemiske Ovelser og for Tiden 1. Oktober 1937—31. Maj 1938 et Beløb af 66 Kr. 67 Øre pr. Maaned til en ekstra antaget Demonstrator ved Universi- tetets normal-anatomiske Museum. Desuden blev der i Foraarsseme- stret 1938 afholdt et Beløb af 1000 Kr. som Vederlag til Overkirurg ved Finseninstitutet Ole Chievitz for Afholdelsen af kirurgisk Over- lægeklinik med de Studerende. Hjemmel for Afholdelsen af disse Be- løb blev tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigs- dagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5747—48. [1. Bevilling af Vederlag til Ekstraassistance ved det obligatoriske Kursus i Bakteriologi (J. Nr. 201/38). Under 25. Marts 1938 indgav det lægevidenskabelige Fakultet et Andragende om forskellige Bevillinger til Ansættelse af nye Lærere m. m. som Følge af det store Antal lægevidenskabelige Studerende. Universitetets Eksaminer. 165 Om disse Bevillinger, som alle paa een nær traadte i Kraft fra 1. Sep- tember 1938 eller senere, vil blive givet Meddelelse i næste Hefte af Aarbogen. Fakultetet androg i den ovennævnte Skrivelse om, at der maatte blive stillet et Beløb af 800 Kr. til Raadighed til Antagelse af en af Seruminstitutets Bakteriologer til Afholdelse af Kursus i Bak- teriologi i Juni Maaned 1938, idet det ved Hjælp af det forhaanden- værende Personale paa Institutet for almindelig Patologi vilde være umuligt at afholde dette Kursus under Hensyn til, at der i Foraars- semestret 1938 foruden 4 Kursus i Bakteriologi for lægevidenskabelige Studerende ogsaa skulde holdes Kursus i Bakteriologi for Embedslæge- studerende. Belobet blev stillet til Raadighed paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1938—39 og Hjemmel for Afholdelsen tilvejebragt paa Tillægsbevillingsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A., Sp. 5747—48. y. Praktikanttjenesten paa Rigshospitalets Fødeafdeling A (J. Nr. 432a/37). Efter Indstilling fra Professor, l)r. med. Erik Rydberg gennem Direktøren for Rigshospitalet, til hvilken Indstilling det lægeviden- skabelige Fakultet og Rektor sluttede sig, bifaldt Ministeriet den 23. Marts 1938, at de lægevidenskabelige Studerendes Praktikant- tjeneste paa Fødeafdeling A blev udvidet fra een Dag til en Uge og at der blev givet Deltagerne i Praktikanttjenesten Adgang til at faa deres Kost paa Hospitalet i denne Uge mod Betaling af 1 Kr. pr. Dag, saaledes at Betalingen 7 Kr. pr. Kursus blev afkrævet de Studerende forud og maatte være betalt, forinden de mødte til Uddannelsen. d. Andre Sager. Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Universi- tetets Rektor blev der ved kgl. Resolution af 1. November 1937 med- delt en dansk Statsborger, som havde bestaaet den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Universitetet i Konigsberg, Tilladelse til at ind- stille sig til II. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet i Henhold til kgl. Anordning af 18. November 1912 uden forinden at have bestaaet den almindelige filosofiske Prøve og de i Henhold til ovennævnte Anordnings § 2 og 3 fastsatte Eksaminer, nemlig Forberedelseseksamen og I. Del, saaledes at Resul- tatet af hans Eksamen alene beregnedes efter de 13 Karakterer ved II. Del af Eksamen, men iøvrigt efter Reglerne i Anordningens § 11 med Hensyn til Udregning af Hovedkarakteren efter de der fastsatte Gennemsnitstal (J. Nr. 292/37). Under 8. Oktober 1937 og 11. Marts 1938 meddelte Universitetets Rektor efter det lægevidenskabelige Fakultets Indstilling to Studerende Tilladelse til at indstille sig til I. Del af den lægevidenskabelige Em- bedseksamen for 4. Gang (J. Nr. 177 f/37 og 82 a/38). 166 Universitetets Aarbog 1937—38. 7. Embedslægeeksamen. (J. Nr. 93/134). Under 12. November 1937 afgav Kommissionen for Embedslæge- eksamen følgende Indstilling, som under 19. s. M. blev indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning: I Skrivelse af 1. December 1933 fremstillede Kommissionen for Undervisningsministeriet, hvorledes Indførelsen af Socialreformen havde forrykket Grundlaget for Bestemmelserne i Anordning af 17. Februar 1933 om Eksamen for Embedslæger paa de Punkter, der vedrørte Undervisningen og Eksamen i Medicinaladministration og social-hygiejnisk Lovgivning, og Kommissionen foreslog at udsætte Gennemførelsen af Anordningens Bestemmelser saaledes, at Medicinal- administration og social-hygiejnisk Lovgivning ikke blev et Eksamens- fag, og at Undervisningen i Faget deltes saaledes, at Medicinaldirektør, l)r. med. Johs. Frandsen holdt Forelæsninger over social-hygiejnisk Lovgivning, og Læreren i Medicinallovgivning, I lojesteretsdommer Chr. M. Jespersen, overtog Undervisningen i Medicinaladministration foruden Undervisningen i Medicinallovgivning. I Skrivelse af 26. Februar 1934, Brev Nr. 2961—63, Journal Nr. 1677/32 meddelte Undervisningsministeriet Kommissionen for Embedslægeeksamen, at det under 19. Februar 1934 havde behaget Hans Majestæt Kongen at bifalde Afvigelser fra den kongelige An- ordning af 17. Februar 1933 i Overensstemmelse med Kommissionens Ønsker.1) Disse Ændringer er: »Undervisningen i Medicinaladministration varetages af en Jurist i Stedet for — som i Anordningens Punkt 2 forudsat — af en Læge; den mundtlige Prove i Medicinaladministration og social-hygiej- nisk Lovgivning, der er forudsat i Anordningens Punkt 5 e., udgaar; Kandidaten erholder ialt 7 Karakterer og har bestaaet Prøven, naar han har erholdt mindst 56 Points ialt.« I Skrivelse af 21. December 1935 oplyste Kommissionen for Em- bedslægeeksamen, at den trufne Ordning havde virket tilfredsstillende og indstillede, at Ordningen atter kom til at gælde for Embedslæge- eksamen i Foraarssemestret 1936. I Skrivelse af 20. Januar 1936 meddelte Undervisningsministeriet (Brev Nr. 835, Journal Nr. 1206/36) Kommissionen, at det ved kgl. Resolution af 14. Januar 1936 var bifaldet, at der indførtes samme Afvigelser fra Anordningen af 17. Februar 1933 i Foraarssemestret 1936, som havde fundet Sted i 1934. I)a denne Ordning nu har været prøvet ved 2 Kurser og har virket — undervisningsmæssigt — fuldt tilfredsstillende, tillader Kom- *) jfr. Universitetets Aarbog for 1933-3-1, Side 120. Universitetets Eksaminer. 167 missionen for Embedslægeeksamen sig at henstille til Undervisnings- ministeriet, at den nævnte Ordning gores permanent, og at Faget altsaa deles saaledes, at Chefen for Sundhedsstyrelsen, Medicinal- direktør, Dr. med. Johs. Frandsen i Fremtiden holder Forelæsninger angaaende social-hygiijnisk Lovgivning, og Lærer i Medicinallovgiv- ning, Højesteretsdommer Chr. M. Jespersen, holder Forelæsninger over Medicinaladministration, medens Anordningens Bestemmelse om Ind- førelse af Eksamensprøve i Faget udgaar, saaledes at hver Kandidat erholder ialt 7 Karakterer og bestaar Prøven, naar han erholder mindst 56 Points ialt. Begge de nævnte Lærere har erklæret sig villige til at paatage sig Undervisningen i de paagældende Fag, saaledes at de arbejder i nøje Kontakt med hinanden og deler Timerne imellem sig efter nærmere Aftale, ligesom det er Kommissionens Mening, at det 1 Skrivelse af 9. Maj 1932 ommeldte Honorar (Kr. 900) vedrørende Faget deles mellem de to Lærere paa samme Maade som i 1934 og 1936. Kommissionen skal derfor indstille dette Forslag til Ministeriets Billigelse, idet man tilføjer, at man gaar ud fra, at Medicinaldirektøren ligesom i 1934 fortsætter sin Virksomhed som Censor i Hygiejne og Medicinallovgivning ved Eksamen, hvilket maa anses af særlig Betyd- ning for hans personlige Kendskab til de Læger, der senere skal være Embedslæger. Herefter blev der udstedt følgende kgl. Anordning af 25. April 1938 om Ændringer i kgl. Anordning af 17. Februar 1933 om Eksamen for Embedslæger1): I Anordningens Stk. 2 ændres Ordene: »og som Lærer i Medicinal- administration og social-hygiejnisk Lovgivning en Læge, hvilke sidste 2 Lærere« til »som Lærer i Medicinaladministration en Jurist eller Læge og som Lærer i social-hygiejnisk Lovgivning en Læge eller Jurist, hvilke sidste 3 Lærere« .... Anordningens Stk. 5 e udgaar. I Anordningens Stk. 7 ændres »8 Karakterer« til »7 Karakterer« og »64 Points« til »56 Points«. 8. Det filosofiske Fakultet. a. Hegler for Meddelelse af Censur over de skriftlige Prover ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen (J. Nr. 462/37). Under 23. November 1937 tilskrev det filosofiske Fakultet Uni- versitetets Rektor saaledes: I det filosofiske Fakultets Eksamensudvalg er der blevet forelagt nedenstaaende Forslag angaaende Meddelelse af Censur over de skrift- lige Prøver ved sproglig-historisk Skoleembedseksamen. Eksamens- l) jfr. Universitetets Aarbog for 1932—33, Side 101. Universitetets Aarbog l!)37—3H. udvalget har vedtaget dette Forslag under Forudsætning af Hektors Godkendelse. 1. Der meddeles de Kandidater, der ikke kan gaa videre, fordi de rejiceres i eet Fag, Censur over den skriftlige Prøve i de andre Fag, i hvilke de samtidig har fuldført den skriftlige Prove. 2. Ved Censuren over den skriftlige Eksamen meddeles der Kan- didaterne et foreløbigt Skøn over det samlede Udfald af Proven samt de Karakterer, der fastsættes endeligt paa Grundlag af den skriftlige Prove. Kun de Kandidater, der ikke faar Tilladelse til at gaa op til den mundtlige Prove, faar Meddelelse om samtlige Karakterer. Som Begrundelse for disse to Forslag skal anføres følgende. ad 1. Ifølge den hidtil gældende Tofagsordning af sproglig-histo- risk Skoleembedseksamen skal Kandidaterne normalt indstille sig til to Fag samtidig. Dette har medført den Praksis, at de Kandidater, der paa Grundlag af den skriftlige Prove er blevet rejiceret i eet Fag, ikke har faaet nogen Meddelelse om Udfaldet af Proven i det andet Fag. Denne Praksis vil være ganske urimelig ved Trefagsordningen, ifølge hvilken en Kandidat f. Kks. kan indstille sig til Eksamen i det ene Bifag samtidig med Hovedfaget, i det andet Bifag i en anden Eksamenstermin. I begge Tilfælde har Eksamen i hvert enkelt Fag en fuldt selvstændig Karakter, og det er derfor ganske naturligt, at Kandidaterne, hvordan de end kombinerer Fagene ved Eksamen, bor have Besked om Udfaldet af Proven i hvert enkelt Fag. ad 2. Denne Bestemmelse vedrører kun Trefagsordningen af sproglig-historisk Skoleembedseksamen. I den ministerielle Bekendt- gørelse af 19. Juli 1934 om denne Eksamen staar der i II § 7 (Regler for sproglig-historisk Skoleembedseksamen under det filosofiske Fa- kultet efter kgl. Anordning af 14. Juli 1934, Kbhvn. 1935 S. 44) om dette Punkt følgende: »Efter Eksamens skriftlige Del fastsættes de Karakterer, der alene beror paa skriftlig Prøve, og det afgøres, om Eksaminanden har udvist en saadan Modenhed og saadanne Kund- skaber, at han kan gaa op til den mundtlige Del af Eksamen«. Denne Bestemmelse gælder baade Forprøve og endelig Eksamen. Endvidere gælder herom følgende Fakultetsbestemmelse (Regler S. 76—77): »Bestemmelsen om Censuren over skriftlig Prove (Min. Bek. II § 7) skal forstaas saaledes, at det i Almindelighed kun vil blive tilladt en Eksaminand at gaa op til den mundtlige Del, hvis Gennemsnitsværdien af hans skriftlige Præstationer er mindst g. . . . Ved den endelige Eksamen meddeles foreløbige Karakterer ikke. De ved Forproven opnaaede Karakterer meddeles paa sædvanlig Maade«. Den ministerielle Bekendtgørelses Regel ønsker Eksamensudvalget udført paa den Maade, at Kandidaterne ved Censuren over den skrift- lige Prove skal have Meddelelse om de Karakterer, der udelukkende bestemmes paa Grundlag af den skriftlige Prove, og det er formentligt Universitetets Eksaminer. 169 rimeligt, at alle Kandidater i saa Henseende staar ens. Men dette kan medføre, som man nu har erfaret det ved Forprøven, at en Kandi- dat kan faa Meddelelse om, at han er rejiceret, skønt de. enkelte Karak- terer, der meddeles ham, er fuldtud tilfredsstillende. Det er klart, at dette Forhold er uheldigt. Vanskeligheden kan undgaas ved at be- stemme, enten at de Kandidater, der rejiceres efter den skriftlige Prøve, i Modsætning til de andre. Kandidater, overhovedet ikke faar meddelt de fastsatte endelige Karakterer, eller at de faar alle Karak- tererne meddelt. Eksamensudvalget er af den Opfattelse, at den sidste Løsning er den rimeligste og den mest hensigtsmæssige. Endvidere formener Eksamensudvalget, at det er nødvendigt at fastholde den Regel, at der ikke gives de Kandidater, der gaar op til den mundtlige Prøve, Meddelelse om de Karakterer, der virkelig for deres Vedkommende kun er foreløbige, da man ved Fastsættelsen af den endelige Karakter i de enkelte Discipliner bør kunne skønne ganske frit i hvert enkelt Tilfælde, om den indbyrdes Værdi af Bedømmelsen af den skriftlige Prøve og af den mundtlige Præstation. Endelig mener Eksamensudvalget, at det i alle Tilfælde er rime- ligt at fastsætte, de samme Regler for Forprøve og for den endelige Eksamen. Ovenstaaende Forslag er affattet paa Grundlag af disse Betragt- ninger. Det vil ses, at det ikke medfører nogen Ændring i den kgl. An- ordning eller i den ministerielle Bekendtgørelse, men kun tilsigter at fastsætte en bestemt Fremgangsmaade i Praksis. Imidlertid har man ment det rigtigt at forelægge Rektor Sagen, da det andet Punkt i Forslaget har en vis principiel Betydning. Hvis Forslaget billiges af Rektor, vil det blive oversendt til Aarhus Universitets humanistiske Fakultet i Overensstemmelse med den i Reglerne Side 49 fastsatte Praksis (»Fakultetsbestemmelserne, forsaavidt de vedrører Fag, hvori der kan tages Eksamen ogsaa ved Aarhus Universitet, er fælles for det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet og det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet«). Ved Skrivelse af 29. November 1937 til Fakultetet bifaldt Uni- versitetets Rektor det paagældende Forslag angaaende Meddelelse af Censuren over de skriftlige Prøver ved sproglig-historisk Skoleembeds- eksamen. fi. Forhøjelse af Censorhonoraret i Hovedfagene ved sproglig- historisk Skoleembedseksamen (J. Nr. 408/36). Under 21. Oktober 1936 indsendte det filosofiske Fakultet følgende Andragende: Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at andrage om en For- højelse af Censorhonoraret i Hovedfagene ved sproglig-historisk Skole- embedseksamen. Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetets Aarbog 1937—3K. I)e nugældende Censorhonorarer ved sproglig-historisk Skoleembeds- eksamen beror i Virkeligheden paa de Takster, der fastsattes i ministeriel Bekendtgørelse af 21. April 1881 § 4, hvorefter der ydedes Censorerne et Vederlag paa 5 Kr. for hver Specialkarakter (undtagen Karakteren for Behandlingen af Modersmaalet); efter Specialkarakterernes Antal blev saaledes Censorhonoraret ved et Hovedfag 40 Kr. og for et Bifag 20 Kr. Ved Ændringen af Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet ved kgl. Anordning af 1(5. Marts 1901 og ministeriel Bekendt- gørelse af 26. Marts 1901 udvidedes den skriftlige Eksamen i Hoved- fagene til at omfatte 1 eller 2 større og henholdsvis 3 eller 2 mindre Opgaver, mens den tidligere kun havde omfattet 4 mindre Opgaver, og der indførtes et Speciale, hvori der aflagdes Prøve ved en 10 Timers skriftlig Opgave, der eventuelt kunde erstattes med Laboratorieopgaver skrevne i Studietiden; samtidig ændredes Beregningsmaaden for Cen- sorhonorarerne, idet man gik over til at fastsætte dem til et bestemt Belob pr. Fag, og under Hensyn til den Forøgelse, som Eksamens- ændringen havde medført, af Censorernes Arbejde i Hovedfagene, forhøjedes ved ministeriel Bekendtgørelse af 26. Marts 1901 § 11 Censorhonorarerne til 50 Kr. for et Hovedfag med Speciale og 40 Kr. for et Hovedfag uden Speciale; for Censuren i et Bifag, hvor Eksamens- ændringen ikke havde medført nogen Forøgelse af Censorernes Arbejde, fastsattes et Honorar paa 20 Kr., hvilket svarede til den hidtil ydede Godtgørelse. Disse Takster gælder stadig, og Censorhonorarerne ved de Prøver, der er indfort ved de senere Ændringer af Skoleembeds- eksamen, er alle fastsatte ved en skønsmæssig Beregning ud fra disse (jfr. Ministeriets Skrivelser af 14. Januar 1926, 28. Maj 1927, 26. Maj 1928 og 29. December 1934). Den betydelige Ændring, der siden 1884 er sket i Prisforholdene, vilde efter Fakultetets Mening i sig selv motivere en Revision af de Takster, der ligger til Grund for Beregningen af Honorarerne til Cen- sorerne ved Skoleembedseksamen, men navnlig maa Fakultetet gore opmærksom paa, at der ved de nugældende Takster ydes Censo- rerne et ganske urimeligt lavt Honorar for Specialebedømmelsen. Ved Indførelsen af Specialet i 1901 regnede man med, at Prøven i det sædvanligt vilde blive aflagt ved en 10 Timers Eksamensopgave, mens det nu er Regel, at Kandidaterne afløser denne med en større Hjemme- opgave, hvis Omfang naturligvis kan variere en Del, men gennem- snitligt kan anslaas til 75—100 Sider; Censureringen af en saadan Afløsningsopgave koster naturligvis Censorerne betydeligt længere Tid baade paa Grund af dens større Omfang og paa Grund af Stoffets vanskeligere tilgængelige Karakter, hvorfor den Forhøjelse af Censor- honoraret, som indførtes 1901 ved Hovedfagene, blev altfor lav. Da man i indeværende Aar indførte en ny Ordning med Hensyn til Specialebedømmelsen, som medførte, at Honoraret for Censuren af Specialet maatte fastsættes og udbetales for sig, foreslog Fakultetet, at dette Honorar sattes til 20 Kr., mens Honoraret for Censuren ved 171 den øvrige Del af Eksamen fastsattes til 30 Kr., hvilket blev bifaldet af Ministeriet i Skrivelse af 20. Februar 1936 (Brev Nr. 2500, Journal Nr. 1327/36); denne Forhøjelse af Honoraret for Specialebedømmelsen er altsaa kun opnaaet ved en tilsvarende Nedsættelse af Honoraret for Censuren ved den øvrige Del af Eksamen, der jo oprindeligt var sat til 40 Kr. For at Censorerne ved Skoleembedseksamen kan opnaa et rime- ligt Vederlag for deres betydningsfulde og meget krævende Arbejde, foreslaar Fakultetet derfor: 1) at Honoraret for Bedømmelse af Hovedfag fraregnet Specialet atter ansættes til 40 Kr., saaledes som det var for Hovedfag uden Speciale ifølge ministeriel Bekendtgørelse af 21. April 1884 § 4 og 26. Marts 1901, og 2) at Honoraret for Bedømmelse af Specialet ligeledes ansættes til 40 Kr., idet Specialeopgaven i et Hovedfag ved Skoleembeds- eksamen maa ligestilles med den selvstændige skriftlige Opgave, som ifølge kgl. Anordning af 11. April 1931 § 5 ved juridisk Embedseksamens 2. Del kan træde i Stedet for Prøve i Dansk Retshistorie eller Romersk Ret, og for hvis Bedømmelse der ved Ministeriets Skrivelse af 18. Juni 1932 er fastsat et Vederlag til Censor paa 8 Gange Vederlaget for Bedømmelsen af en almindelig skriftlig Opgave, eller efter de nugældende Satser 40 Kr. for hver Afhandling. Det tilføjes, at Forslaget har været forelagt det humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet og er blevet godkendt af dette. Efter at dette Andragende var blevet behandlet i Konsistoriums Forretningsudvalg og i Konsistorium og gjort til Genstand for nær- mere Forhandling mellem Universitetets Rektor og Kurator, ind- stillede Rektor under 12. Oktober 1937 til Ministeriet, at Honoraret for Censur af Hovedfagsprøverne ved sproglig-historisk Skoleembeds- eksamen blev fastsat til 70 Kr. pr. Kandidat, deraf 40 Kr. for Bedøm- melse af Specialet og 30 Kr. for Bedømmelse af de øvrige Prøver. Under 18. November 1937 bifaldt Ministeriet Universitetets Ind- stilling. y. Bevilling til Honorering af Assistance ved Undervisningen i Hollandsk (J. Nr. 318/37). Under 24. Marts 1937 tilskrev Professor i germansk Filologi, Dr. phil. L. L. Hammerich det filosofiske Fakultet saaledes: I Erkendelsen af den Betydning det har, at man her i Danmark beskæftiger sig med hollandsk Kultur (navnlig ogsaa i Sammenhæng med den frisiske og saksiske Nordsøkysts sproglige og kulturelle Pro- blemer) begyndte jeg efter særlige. Studier, herunder et Ophold i Hol- land (1925) at holde Forelæsninger over nederlandsk Sproghistorie 1926, samt at holde Øvelser for Begyndere i 1927 (senere ogsaa for Videre- komne) over det hollandske Sprog. Disse Øvelser og Forelæsninger har 172 Universitetets Aarbog 1!)37—38. jeg gentaget liere Gange siden, ligesom jeg har holdt Forelæsninger over Afsnit af den nederlandske Litteraturs Historie. Til Iljælp for mig fik i Aarene 1928 og derefter hollandsk l)r. phil. Martha Muusses Konsisto- riums (senere ogsaa Ministeriets) Bemyndigelse til at holde Øvelser i Hollandsk for Begyndere og Viderekomne — uden Vederlag. Dette op- horte i 1931. Fra Efteraaret 1934 og til Dato har med Konsistoriums Tilladelse den hollandske Filolog Fru Annie Holch-Justesen som min Assistent og efter mine Anvisninger holdt Øvelser i Hollandsk for Be- gyndere og Viderekomne — ligeledes uden Vederlag. Disse Forelæsninger og Øvelser har vundet ikke ringe Tilslutning. Ved Forelæsninger og Begynderøvelser har Tilhørertallet været 25—50, ved Ovelser for viderekomne i 2. Semester gerne 20—25, i 3. Semester 10 15. Foruden ved Magisterkonferens er Undervisningen i Hollandsk nn blevet knyttet organisk til det beslægtede Fag Tysk, idet det ved Skoleembedseksamen i Tysk er tilladt at erstatte det foreskrevne Pen- sum Dialekt med Hollandsk — en Tilladelse, som et stigende Antal Studenter benytter sig af, i rigtig Erkendelse af Værdien ved gennem hollandsk Sprog at faa Kendskab til en hel selvstændig Litteratur. Og- saa paa anden Maade har denne Undervisning — som det fremgaar af mange Tilkendegivelser virket til Glæde. Den har fort til danske Stu- denters Ophold i I lolland og vice versa. Der har til Skoleembedseksamen i Tysk været skrevet Specialer med hollandsk Emne; der er ogsaa viden- skabelige Arbejder under Forberedelse. Der er blevet givet ikke ube- tydelige hollandske Boggaver til det filologisk-historiske Laboratorium, og der er grundet 1 laab om at skaffe flere — navnlig af sprog- og littera- turvidenskabelig Art, paa hvilket Omraade den hollandske Bogbestand i Kobenhavn stadig er utilfredsstillende. Ogsaa et »Linguaphone«- grammofonpladekursus er blevet givet til Universitetet og har været overmaade nyttigt. Denne Undervisning, der altid linder Tilslutning, og hvortil jeg altid opfordres, naar den undtagelsesvis ikke har fundet Sted, er gen- nemfort saa at sige uden Udgift for Statskassen — naar bortses fra 70 Kr. i 1936 til hollandske Recitationplader. Baade Dr. Frk. Muusses og Fru Holch-Justesen har undervist gratis. Kun, da jeg i 1930 til Brug for denne Undervisning skrev en hollandsk Grammatik, bevilgede Bask- Ørsted-Fondet 400 Kr., som Dr. Frk. Muusses fik for at samarbejde med mig. Naar jeg har sogt og været glad ved det udmærkede Medarbejder- skab, som Dr. Frk. Muusses og Fru Holch-Justesen har givet mig gratis, er Grunden den selvfølgelige, at det er meget svært for mig at faa Tid til denne Undervisning, der ligger ud over mine Hovedforpligtelser, men er i naturlig Sammenhæng med disse. Dette Forhold vil ikke ændres, mens det paa den anden Side ikke forekommer mig tilbørligt at blive ved med i Aarevis at benytte saadant Medarbejderskab gratis. Det vil heller ikke synes unaturligt, om der fra dansk Side blev stillet Statsmidler til Baadighed til Universitetsundervisning i Hol- Universitetets Eksaminer. 173 landsk, naar henses til, hvad der i Holland ydes af offentlige Midler til Undervisning i Dansk. Ved det kommunale Universitet i Amsterdam er der en Docent i Nordisk, der særlig ogsaa underviser i Dansk og til dette Formaal et Aar havde en dansk Lektor som Medhjælper og nu har en (betalt!) hollandsk Assistent. Desuden er der ved Statsuniversi- tetet i Leiden en hollandsk Lektor i Dansk og ligeledes ved Statens Handelshøjskole i Rotterdam. Jeg har Grund til at tro, at jeg foreløbig vedvarende vil kunne benytte Fru Holch-Justesen som Assistent, og at hun vil være tilfreds med et beskedent Honorar. Imidlertid kan jeg ikke være sikker paa, hvor længe hun bliver her i Byen, men vil kunne regne med, at jeg altid vil kunne faa fornoden filologisk uddannet hollandsk Assistance, dersom der blot kan bydes noget Vederlag. Jeg tillader mig da at foreslaa, at der søges en treaarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Medhjælp for Professoren i germansk Filologi ved Undervisning i Hollandsk. Denne Ansøgning fremkommer med Tilslutning af min Kollega, Professor Roos. Det filosofiske Fakultet tiltraadte Professor Hammerichs Andra- gende, og efter at dette var blevet indsendt til Ministeriet, blev der paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A., Sp. 1621—22 under Universitetets Konto 4. B. 2. Honorarer til Ikke- Tjenestemænd optaget en Bevilling paa 1200 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Honorering af Assistance ved Undervisningen i Hollandsk. Om Ansættelse i Stillingen se foran Side 36. b. Andre Sager. Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet meddelte Universitetets Rektor under 10. December 1937 en stud. mag. Tilladelse til at ind- stille sig for 4. Gang til Magisterkonferens i Fransk (J. Nr. 177j/37). Om de Kursus, som er afholdt for Bevillingen til Undervisnings- hjælp for Fakultetets Lærere, henvises til Lektionskatalogen. 9. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Undervisningen i Arvelighedslære (J. Nr. 281 /34,286/34og221/35). Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1928—29, Side 91—92, blev der paa Finansloven for 1929—30 bevilget et Honorar af 1800 Kr. + midlertidigt Tillæg som 1. Del af en treaarig Bevilling af den an- førte Størrelse til Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøj- skole, Dr. phil. O. Winge for at holde Forelæsninger over Arveligheds- lære, inclusive Variationsstatistik for de naturhistoriske Studerende. Bevillingen blev, jfr. Universitetets Aarbog for 1931—32, Side 35, fornyet paa Finansloven for 1932—33 for en ny treaarig Periode, dog at Honoraret blev nedsat til 1500 Kr. aarlig. Da Bevillingen saaledes udlob med Udgangen af Finansaaret 174 Universifetets Aarbog 1037—38. 1934—35 indstillede Konsistorium den 20. Juni 1934 til Ministeriet, at Bevillingen paa Finansloven for 1935—36 blev fornyet for en ny treaarig Periode. Imidlertid udbad Undervisningsministeriet sig under 22. Juni 1934 en Udtalelse fra Konsistorium om en Skrivelse af 20. s. M. fra Land- brugsministeriet, hvoraf fremgik, at den kgl. Veterinær- og Landbo- højskole havde rejst Sporgsmaalet om Muligheden af at overdrage Inspektør ved Universitetets Botaniske Museum, I)r. phil. C. A. Jør- gensen Undervisningen af Universitetets Studerende i Arvelighedslære uden særskilt Vederlag, saafremt han blev udnævnt til Professor i dette Fag ved Højskolen. Højskolens Direktør oplyste, at l)r. Jør- gensen havde erklæret sig villig hertil og at han havde rejst dette Sporgsmaal overfor I)r. Jørgensen, fordi han ad denne Vej vilde soge at imødekomme et af de Synspunkter, der var fremført i Spareudvalgets Betænkning, paa en saadan Maade, at en Udnævnelse af I)r. Jørgensen ikke kom til at volde Vanskelighed for en eventuel senere Ordning.1) Under 30. Juni 1934 indsendte Konsistorium til Ministeriet en fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet indhentet Erklæring af 28. s. M., hvori erindredes om, at den nævnte Undervisning efter Fakul- tetets Andragende i 1928 fra og med Finansaaret 1929—30 blev over- draget til Professor 0. Winge som den, der efter W. Johannsens Død af Fakultetet enstemmig blev udpeget til Overtagelse af denne Under- visning, og Fakultetet udtalte med Henvisning til det lige indgivne, ovenfor nævnte Andragende om Fornyelse af Bevillingen til Professor Winge paa Finansloven for 1935—36, at Professor Winge, der havde erhvervet sig internationalt Hy paa Arvelighedsforskningens forskel- lige Omraader og allerede i sin hidtidige Virksomhed som Professor havde ydet en betydelig pædagogisk Indsats, bl. a. som Lærer- bogsforfatter, i Henseende til Kvalifikationer til Varetagelse af den paagældende Undervisning afgjort var alle andre, der eventuelt kunde komme i Betragtning, overlegen, og at man maatte anse det for et stort Tab for Universitetet, om Professor Winge af en eller anden Grund blev nødt til at opgive denne Undervisning. Fakultetet maatte derfor fastholde sit eenstemmige Onske om, at den paagældende Un- dervisning ogsaa i Fremtiden blev varetaget af Professor Winge. Kon- sistorium sluttede sig i sin Erklæring til Fakultetet, idet Konsistorium ligesom dette indtrængende fraraadede, at der skete nogen Forandring i de bestaaende Forhold med Hensyn til Varetagelsen af Universitetets Undervisning i Arvelighedslære. Under 12. September 1934 modtog Konsistorium fra Undervis- ningsministeriet Meddelelse om, at Inspektør ved Universitetets bota- 1) Om dette »Spareudvalg« forelaa der for Universitetet intet officielt. Ifolge Bladmeddelelser havde Folketingets Finansudvalg i Juni 1932 nedsat et Underudvalg vedrørende Muligheden af Bespa- relser indenfor en Del af Statsbudgettet, og i Marts 1934 havde dette Underudvalg fremsat en Række Forslag, derunder om I'ligt for Lærerne ved de højere Læreanstalter til uden Vederlag at undervise ved andre Læreanstalter. Ligeledes ifølge Bladmeddelelser var Sammenlægning af l n- dervisningen i Arvelighedslære ved Universitetet og Landbohøjskolen udtrykkelig nævnt i l dval- gets Betænkning. Universitetets Eksaminer. 175 niske Museum, Dr. phil. C. A. Jørgensen efter Landbrugsministeriets derom nedlagte Forestilling ved kgl. Resolution af 26. August 1934 var blevet udnævnt til Professor i Arvelighedslære ved den kgl. Vete- rinær- og Landbohøjskole fra den 1. September 1934 at regne med Forpligtelse til eventuelt tillige vederlagsfrit at paatage sig Undervis- ning i Arvelighedslære ved Københavns Universitet. Da Bevillingen til Professor Winge ikke blev fornyet paa Finanslovforslaget for 1935—36, androg Fakultetet under 16. April 1935 om, at Bevillingen maatte blive søgt paa Finansloven for 1936—37. Fakultetet meddelte samtidig, at man da indtil videre maatte henvise de Studerende til at tilegne sig Stoffet paa Grundlag af den af Professor Winge udgivne Lærebog, medens Professor Winge havde erklæret sig villig til ogsaa efter 1. April 1935 indtil videre vederlagsfrit at ville medvirke ved Gennemførelsen af Eksaminerne. Da den ansøgte Bevilling imidlertid heller ikke blev optaget paa Finanslovforslaget for 1936—37, rettede Fakultetet under 16. Januar 1936 en Henvendelse til Professor C. A. Jørgensen om at overtage Undervisningen i Arvelighedslære ved Kobenhavns Universitet. Pro- fessor C. A. Jørgensen svarede under 4. Februar 1936, at han var rede til at opfylde den Forpligtelse hertil, som han var gaaet ind paa ved sin Ansættelse ved Landbohøjskolen, men at denne Forpligtelse efter hans Skou kun omfattede Arvelighedslære og ikke tillige Varia- tionsstatistik, og at Forpligtelsen næppe heller kunde være bindende for ham med Hensyn til Undervisning i væsentlig større Omfang end ved hans Udnævnelse; herom var han dog rede til nærmere For- handling. Professor C. A. Jørgensen gav samtidig Tilsagn om at holde Forelæsninger i Genetik for Universitetets Studerende i April og Maj 1936, men udtalte som sin Forventning, at Fakultetet ad officiel Vej lod ham tilgaa en Henvendelse herom. Fakultetet anmodede da i en Skrivelse af 7. Marts 1936 Ministeriet om at rette Henvendelse til Professor C. A. Jørgensen om at overtage Undervisningen i Arvelig- hedslære og Variationsstatistik ved Universitetet. Denne Undervis- ning blev af Fakultetet samtidig angivet at omfatte følgende: 1) Forelæsning i Arvelighedslære. 2 ugentlige Timer i April og Maj Maaned hvert Aar. Ifølge Bestemmelserne for den nye Skole- embedseksamen udvides disse Forelæsninger fra 1937 til 2 ugent- lige Timer i hvert andet Semester. 2) Undervisning i matematisk Behandling af biologiske Problemer (hvert andet Aar). 3) Eksamination i Arvelighedslære ved 2. Del samt Undervisning og Eksamination til 3. Del af den nye Skoleembedseksamen, forsaa- vidt der er Studerende, der vælger Plantefysiologi eller Genetik til Speciale. 4) Eksamination i Arvelighedslære ved de Magisterkonferenser, hvor dette Fag er obligatorisk. 176 Universitetets Aarbog 1937—38. 5) Undervisning af videregaaende Studerende, der forbereder sig til Magisterkonferens i botanisk Genetik. Den 29. Januar 1937 tilstillede Ministeriet Universitetets Rektor til Erklæring en fra Ministeriet for Landbrug og Fiskeri indhentet, gennem den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole indsendt Redegørelse af 11. Januar 1937 fra Professor C. A. Jørgensen, hvori denne i Over- ensstemmelse med Forpligtelsen i hans Ansættelsesbrev erklærede sig villig til at varetage Undervisningen i Arvelighed og Variationsstatistik i dens nuværende Omfang saa længe det ønskedes, men at der, under Hensyn til at hans Undervisningspligt ved Landbohøjskolen var vokset betydeligt, næppe med Rette kunde stilles Krav til ham om at over- tage ogsaa den udvidede Undervisning, som var en Følge af den Ny- indretning af Skoleembedseksamen, som blev indfort ved kgl. Anord- ning af 5. April 1935. Professor C. A. Jørgensen udtalte tillige Onske om at faa Lejlighed til at øve Indflydelse paa de Spørgsmaal, der ved- rørte Arvelighedsundervisningen og om at faa et Annuum paa 100 Kr. til den paagældende Undervisning. Hertil bemærkede Fakultetet i en Erklæring af 3. Marts 1937, at det maatte kræve, at den, der skulde varetage Undervisningen, var villig til at gøre det i det Omfang, som udkrævedes til Skoleembeds- eksamen efter kgl. Anordning af 5. April 1935, og udtalte som sin Formening, at Sporgsmaalet om Professor C. A. Jørgensens Pligt til at overtage Undervisningen i det paakrævede Omfang forst maatte afgøres, saaledes at der kun i det Tilfælde, at Ministeriet maatte mene, at Professor C. A. Jørgensen havde denne Pligt, var Anledning til at behandle de øvrige i hans ovennævnte Redegørelse berørte Punkter. Fakultetet udtalte sluttelig, at det lagde den allerstørste Vægt paa, at der snarest blev truffet en Ordning af den paagældende Undervisning, hvad enten dette skulde ske ved, at det blev paalagt Professor C. A. Jørgensen at varetage Undervisningen i det nødvendige Omfang eller ved at der optoges en Bevilling paa Finansloven for 1938—39 til Bestridelse af den nævnte Undervisning. Efter at Fakultetets Erklæring var blevet indsendt til Ministeriet, tilskrev dette under 1. Juni 1937 Universitetets Rektor saaledes: Under Henvisning til tidligere Brevveksling, senest Ur. Rektorens Skrivelse af 10. Marts d. A. (J. Nr. 221/35) vedrørende Bestridelsen af Undervisningen i Arvelighedslære ved Københavns Universitet skal man efter stedfunden Brevveksling med Finansministeriet herved med- dele, at man efter Forholdene ikke ser sig i Stand til at søge nogen Bevilling til Oprettelse af et Lektorat i det nævnte Fag ved Koben- havns Universitet, men at man maa ønske den nuværende Ordning opretholdt, saaledes at Professor ved Den kgl. Veterinær- og Landbo- højskole C. A. Jørgensen paatager sig den nødvendige Undervisning ved Universitetet. Derimod vil man kunne tiltræde, at der tillægges Professor Jørgensen et passende Annuum til Undervisningen i Arvelig- hedslære, ligesom man vil finde det rimeligt, at Professor Jørgensens Universitetets Eksaminer. 177 Ønske om at faa Indflydelse paa Tilrettelæggelsen af Undervisningen paa Universitetet imødekommes. I Anledning af Ministeriets Skrivelse indstillede Fakultetet under 23. Juni 1937, at der af Ministeriet blev meddelt Professor Jørgensen Beskikkelse til at varetage den paagældende Undervisning i det nød- vendige Omfang i Henhold til de til enhver Tid gældende Bestem- melser. Fakultetet udtalte samtidig, at man ikke saa sig i Stand til at indstille, at Professor C. A. Jørgensen blev optaget som Medlem af Fakultetet, men at man saavidt mulig skulde drage Omsorg for, at der blev givet ham Lejlighed til at udtale sig i Spørgsmaal, der ved- rørte Undervisningen i Arvelighedslære og Variationsstatistik. Fakul- tetet udtalte endelig, at det kunde anbefale, at der til Undervisningen blev givet et Annuum paa 100 Kr., som Fakultetet foreslog bevilget paa Finansloven for 1938—39. Som det fremgaar af det foregaaende, overtog Professor C. A. Jørgensen Undervisningen fra Foraaret 1936 og medvirkede desuden fra dette Tidspunkt ved Eksaminer og Magisterkonferenser. Det an- søgte Annuum paa 100 Kr. til Undervisningen i Arvelighedslære ved Universitetet blev bevilget paa Finansloven for 1938—-39, jfr. Rigs- dagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1627—-28 under Universitetets Konto 14, Driftsudgifter ved Laboratorier og Samlinger. Underkonto 1. Den botaniske Have- Forhandlingerne om det endelige Omfang af Professor C. A. Jør- gensens Undervisningspligt ved Universitetet var i Beretningsaaret endnu ikke tilendebragt. [1. Fornyelse af Bevillingen til Kursus i praktisk Skoleregning og Radioteknik (J. Nr. 322/37). Paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1633—36, optoges under Universitetets Konto 15. Kur- susudgifter under en ny Underkonto f. en Bevilling paa 765 Kr. som 1. Del af en to-aarig Bevilling af den anførte Størrelse til Afholdelse af Kursus i praktisk Skoleregning og Radioteknik. Bevillingen var en Fortsættelse af en tidligere periodisk Bevilling, som sidst var optaget paa Finansloven for 1934—35 for 2 Aar med 765 Kr. aarlig til Af- holdelse af Kursus i praktisk Skoleregning, Maskinlære og Radioteknik, jfr. Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 205. y. Andre Sager. I Anledning af en Indstilling af 10. Juni 1937 fra det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet om, at der blev stillet et Vederlag paa 150 Kr. til Raadighed for Docent i Geologi ved den polytekniske Læreanstalt Alfred Rosenkrantz for Medvirken ved to Magisterkonfe- renser i Geologi, udbad Universitetets Rektor sig oplyst, om det ikke fremtidig maatte være muligt at afholde Magisterkonferenser alene under Medvirken af Fakultetets egne Medlemmer, saaledes som det skete i det filosofiske Fakultet selv i Tilfælde, hvor der kun var een Universitetets Aarbog. 23 178 Universitetets Aarbog 1937—38. Lærer i det paagældende Fag. Fakultetet udtalte i en Erklæring af 17. September 1037, at man var ganske indforstaaet med Rektors Ønske og skulde søge dette gennemført i videst mulig Udstrækning. Dog maatte man tage visse Forbehold, saaledes for Fag som f. Eks. Meteorologi, hvor Fakultetet ikke blandt sine Medlemmer havde nogen Lærer i Faget. Endvidere vilde man bestræbe sig for i de særlige Til- fælde, hvor andre end Fakultetsmedlemmer skulde medvirke ved Magi- sterkonferenser — og særlig, hvor det drejede sig om Lærere ved den polytekniske Læreanstalt —, at denne Medvirken ikke skulde komme til at medfore nogen Udgift for Universitetet. Det paagældende Vederlag til Docent Rosenkrantz blev derefter stillet til Raadighed af Universitetets Konto 7. Vederlag een Gang for alle (J. Xr. 326/37). lifter Indstilling af Professor i Zoologi, Dr. phil. R. Sparck, hvortil Universitetets Rektor og Kurator sluttede sig, bifaldt Ministeriet under 1. April 1938, at der foranlediget ved en ekstraordinær stor Indtegning til de obligatoriske zootomiske Øvelser i Foraarssemestret 1938 blev stillet et ekstraordinært Beløb af 500 Kr. til Raadighed til Medhjælp ved disse Øvelser, at afholde af Universitetets Konto 5. Medhjælp (J. Nr. 142/38). Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor bifaldt Ministeriet under 28. September 1937, at det tillodes en Stud. mag. at overføre de af ham opnaaede Karak- terer i matematisk Analyse ved 1. Del af Eksamen i Forsikringsviden- skab og Statistik til Forproven ved Skoleembedseksamen i den mate- mat isk-fysiske Faggruppe (.1. Nr. 353 37). Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor meddelte Ministeriet under 25. Oktober 1937 en Stud. mag. Dispensation fra Bestemmelsen i § 3, Stk. 3, 2. Punktum i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 18. Februar 1925 med senere Ændring i Bekendtgørelse af 30. Juli 1930 om Magisterkonfe- renser under Fakultetet, saaledes at det tillodes den paagældende at udskyde Fortsættelsen af en i Januar Maaned 1937 paabegyndt Magi- sterkonferens i Plantefysiologi til Januar Maaned 1938 (J. Nr. 177g/37). Under 12. November 1937 meddelte Universitetets Rektor efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet en Stud. mag. Tilladelse til at indstille sig til Forprøven ved Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe for 4. Gang (J. Nr. 177 h/37). Efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor bifaldt Ministeriet under 29. Juni 1938, at det tillodes en Stud. mag. — uanset Bestemmelsen i Undervisnings- ministeriets Bekendtgørelse af 10. April 1935, Afsnit F, næstsidste Stykke — at indstille sig til Skoleembedseksamen efter kgl. Anord- ning af 20. Februar 1928, dog at Indstilling til 1. Del maatte ske senest i Eksamensterminen Januar 1940 (J. Nr. 82 b/38).