II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd
samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1937—38.
Det teologiske Fakultet.
Efter Andragende fra Fakultetet stilledes der under 30. Juni 1938
et Belob af 500 Kr. lil Raadighed af Universitetets Konto 7. Veder-
lag een Gang for alle som supplerende Honorar til Assistent ved Uni-
versitetets teologiske Laboratorium, Dr. theol. Johannes Munck for
Afholdelse af Skriveøvelser med de teologiske Studerende i Foraars-
semestret 1938 (J. Nr. 174/38).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Professor i Retsvidenskab I)r. jur. Axel Møller afgik ved Døden
den 6. November 1937. Han var Universitetslærer fra 1914 il sin Død.
Ekstraordinær Professor i Retsvidenskabens Historie, Dr. jur.
Frantz Dahl afgik ved Døden den 21. December 1937. Han var Uni-
versitetslærer fra 1919 til sin Død.
Under 19. Maj 1938 blev Docent, Dr. jur. Alf Ross udnævnt til
Professor i Retsvidenskab ved Universitetet fra den 1. Maj 1938, se
nedenfor Side 40.
Under 6. August 1938 blev Lektor, cand. jur. Stig Juul udnævnt
Lil Docent i Retsvidenskab ved Universitetet, se nedenfor Side 43.
Under 23. Februar 1938 blev der meddelt Overretssagfører O. K.
Magnussen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1935
at regne af hans Beskikkelse som Lektor ved Universitetets juridiske
Laboratorium (J. Xr. 132/38).
Under 13. September 1938 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra
Fakultetet, at Docent i Retsvidenskab ved Aarhus Universitet, Dr.
jur. Knud Illum og Fuldmægtig i Justitsministeriet, Dr. jur. C. Popp-
Madsen var blevet antagne som Eksaminatorsuppleanter ved den
juridiske Embedseksamen Sommeren 1938 (J. Nr. 223/38).
Docent i Statsvidenskab, Dr. polit. Carl Iversen ansattes fra
1. August 1937 tillige som Docent i Erhvervsøkonomi ved den handels-
videnskabelige Læreanstalt (J. Nr. 373/37).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
29
Cand. polit. Thorkil Kristensens Ansættelse som Assistent ved det
økonomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den
1. Februar 1938 at regne. Samtidig meddeltes der ham Orlov fra
Stillingen for Tiden 1. Februar—31. August 1938 saaledes, at det til
Stillingen knyttede Honorar for det nævnte Tidsrum anvistes til Ud-
betaling til en Vikar (.J. Nr. 122 a/38).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Forhv. Professor i Hud- og Kønssygdomme, Dr. med. C. Rasch
afgik ved Døden den 6. Juli 1938. Han var Universitetslærer fra
1906 til 1931.
Under 13. Oktober 1937 blev Overlæge ved Sindssygehospitalet
ved Vordingborg, Dr. med. H. Helweg udnævnt til Professor i Psy-
kiatri ved Universitetet og Overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske
Afdeling fra den 1. November 1937 at regne, se nedenfor Side 45.
Under 18. Maj 1937 blev der meddelt Professor i Farmakologi,
Dr. med. J. C. Bock Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. Januar 1938 at regne (J. Nr. 253/37).
Under 4. Oktober 1937 blev Amanuensis ved Universitetet, Dr.
med. Knud Ove Møller udnævnt til Professor i Farmakologi ved Uni-
versitetet fra den 1. Februar 1938 at regne, se nedenfor Side 52.
Under 19. April 1937 blev der meddelt Professor i Neurologi, Dr.
med. Viggo Christiansen Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder
med Pension fra den 31. Januar 1938 at regne (J. Nr. 186/37).
Under 8. August 1938 blev 1. Reservelæge ved Kommunehospi-
talets neurologiske Afdeling, Dr. med. Mogens Fog udnævnt til Pro-
fessor i Neurologi ved Universitetet og Overlæge ved Rigshospitalets
Afdeling for Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme fra den 1. August
1938 at regne, se nedenfor Side 54.
Paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1937—38, Tillæg A., Sp. 4229 blev der tillagt Professor, Dr. med.
Erik Rydberg Lønningsanciennitet fra den 1. September 1935 med
tilbagevirkende Kraft fra samme Dato samt Pensionsanciennitet i
Henhold til Tjenestemandslovens § 55 fra den 1. December 1933
(J. Nr. 247/38).
Paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1937—38, Tillæg A., Sp. 4228 blev der tillagt Professor, Dr. med.
Henning Ronne Pensionsanciennitet fra den 1. August 1927 (J. Nr.
466/37).
Paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1937—38, Tillæg A., Sp. 4228—29 blev der tillagt Professor, Dr. med.
S. Kjærgaard Pensionsanciennitet fra den 1. April 1925 (J. Nr. 468/37).
Under 21. April 1938 ansatte Ministeriet Dr. med. Tage Kemp
som Leder af Universitetets nye Institut for human Arvebiologi og
Eugenik fra den 1. April 1938 at regne med Pligt til at deltage i Uni-
30	Universitetets Aarbog 1937—38.
versitetets Undervisning i Arvelighedslære. Det nærmere angaaende
denne Stillings og det nye Instituts Oprettelse vil blive meddelt i
Universitetets Aarbog for 1938—39 (J. Nr. 169/35).
Paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38
Tillæg A., Sp. 1617—18 fornyedes den under Universitetets Konto
4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. tidligere givne Bevilling paa 1500 Kr.
aarlig til et Lektorat i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi for Dr.
med. Vilh. Jensen (J. Nr. 312/37).
Under 23. Maj 1938 blev der meddelt Amanuensis ved Universi-
tetet, Dr. med. Harald Okkels Beskikkelse som Lektor i Anatomi ved
Universitetet for Tiden 1. Maj 1938 til 31. Marts 1941, se nedenfor
Side 62. I Forbindelse hermed bifaldt Ministeriet, at Dr. Okkels fra
den 1. Maj 1938 forrettede Tjeneste som Amanuensis ved Universi-
tetets normal-anatomiske Museum i Stedet for sojn hidtil ved Univer-
sitetets patologisk-anatomiske Institut.
Under 13. September 1937 meddelte Ministeriet Overkirurg ved
Kommunehospitalet, Dr. med. Jonas Collin Afsked efter Ansøgning
fra den af hans beklædte Stilling som Professor ved den kliniske
Praktikantundervisning i Kirurgi fra den 31. December 1937 at regne
(J. Nr. 398/37).
Under 13. December 1937 beskikkede Ministeriet Overkirurg ved
Københavns Amtssygehus i Gentofte, Dr. med. Poul Morville som
Professor ved den kliniske Praktikantundervisning i Kirurgi for et
Tidsrum af 6 Aar fra den 1. Januar 1938 at regne (J. Nr. 398/37).
I Anledning af Professor, Dr. med. Viggo Christiansens Sygdom
bifaldt Ministeriet under 6. Januar 1938 efter Indstilling af det læge-
videnskabelige Fakultet og Universitetets Rektor, at der af Univer-
sitetets Konto 6. Vikarudgifter blev udredet et Belob af 400 Kr. til
1. Reservelæge ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme og
neurokirurgiske Sygdomme, Dr. med. Einar Sørensen for Varetagelsen
af Undervisningen i Neurologi i visse Perioder i 1937 (J. Nr. 478/37).
I Anledning af Lektor, Dr. med. Vilh. Jensens Sygdom blev der
dels af Universitetets Konto 5. Medhjælp, dels af Universitetets Konto
6. Vikarudgifter udredet et Belob af 1000 Kr. som Vederlag til Afde-
lingsforstander ved Statens Seruminstitut, Dr. med. J. Ørskov for
Afholdelsen af Kursus i Bakteriologi med de lægevidenskabelige Stu-
derende fra Midten af April og Resten af Foraarssemestret 1938 (J.
Nr. 91 e/38).
I Anledning af Professor, Dr. med. Oluf Thomsens Sygdom bi-
faldt Ministeriet under 17. August 1938 efter Indstilling af det læge-
videnskabelige Fakultet og Universitetets Rektor, at Eksaminationen
i Almindelig Patologi (skriftlig og mundtlig) ved den lægevidenskabe-
lige Embedseksamen Sommeren 1938 blev overdraget Dr. med. Tage
Kemp mod et Vederlag af 10 Kr. pr. Kandidat ved den mundtlige
Prøve og 5 Kr. pr. Kandidat ved den skriftlige Prøve, alt foruden
5 pCt. midlertidigt Tillæg (J. Nr. 284/38).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	31
Under 18. Oktober 1937 fritog Ministeriet efter Ansøgning Over-
læge, Dr. med. A. Th. Helsted for Hvervet som Medlem af Komiteen
til Valg af Censorer ved den lægevidenskabelige Embedseksamen og
beskikkede Overlæge, Dr. med. J. P. Hartmann som Medlem af
nævnte Komité (J. Nr. 83j/37).
Under 1. December 1937 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer eller Censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamen for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—31. Oktober 1939,
i Fysiologi: Dr. phil. E. Hohwii Christensen som Censor, Dr. med. E.
Lundsteen som 2. Censorsuppleant; i Biokemi: Dr. med. Frits Schøn-
heyder som Censor, Cand. med. Herman Kalckar som 1. Censorsup-
pleant; i Farmakologi: Dr. med. Kai Roholm som 1. Censorsuppleant;
i Obstetrik: Læge Hjalmar Trier som Censor, Læge Otto Nyeborg som
1. Censorsuppleant; i Kirurgi: Dr. med. Kai Portman og Dr. med.
Svend Felding som henholdsvis 3. og 4. Censor; i Hygiejne: Amts-
læge, Dr. med. Max Christiansen og Dr. med. Vilh. Jensen som Cen-
sorer. Dr. Hohwii Christensens, Dr. Schonheyders og Cand. Kalckars
Beskikkelser gjaldt dog forst fra den 1. Februar 1938 (J. Nr. 83 i/37).
Under 8. December 1937 fritog Ministeriet efter Ansøgning Pro-
fessor, Dr. med. Soren L. Ørskov for Hvervet som Censor i Biokemi
ved den lægevidenskabelige Embedseksamen for den resterende Del
af 6-Aaret 1. November 1933—31. Oktober 1939 (J. Nr. 83 m/37).
Under 28. Februar 1938 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer eller Censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamen for Resten af 6-Aaret 1. November 1933—31. Oktober 1939;
i Otolaryngologi: Dr. med. Carl Jacobsen som Censor; i Oftalmologi:
Overlæge, Dr. med. Olaf Blegvad som Censor; i Obstetrik: Dr. med.
Svend Felding som 2. Censorsuppleant; i Farmakologi: Læge Jorgen
Ravn som 2. Censorsuppleant; i Hygiejne: Kredslæge, Dr. med. Erik
Bondo og Dr. med. Erik Uhl som henholdsvis 1. og 2. Censorsuppleant
(J. Nr. 831/37). Under 11. Maj 1938 fritog Ministeriet Læge Jørgen
Ravn efter Ansøgning for det ovennævnte Hverv som 2. Censor-
suppleant i Farmakologi (J. Nr. 83 a/38).
Under 30. Marts 1938 blev fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets retsmedicinske Institut, Dr. med. P. H. Andresen udnævnt
til Amanuensis ved Universitetet fra den 1. Marts 1938 at regne (J.
Nr. 429/37).
Mag. scient. Frk. Jytte Muus meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Biokemisk Institut fra den 1. Sep-
tember 1937.
Cand. med. Stig Thomsens Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra den
1. September 1937.
32
Cand. med Erik Stromgren meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets psykiatriske Af-
deling fra den 1. Oktober 1937.
Cand. med B. Westergaards Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fodeafdeling A forlængedes med 1 Aar fra den 1. Ok-
tober 1937.
Cand. polyt. Johannes Glavind ansattes som Assistent ved Bio-
kemisk Institut for 1 Aar fra den 1. Oktober 1937.
Cand. med. Johannes Vesterdal Jørgensen meddeltes efter Ansøg-
ning Afsked fra Stillingen som Assistent ved Retsmedicinsk Institut
fra den 1. November 1937.
Cand. med. Preben Hansens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme forlængedes med
1 Aar fra den 1. November 1937.
Cand. med. Emil Vermehrens Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlængedes med 1
Aar fra den 1. November 1937.
Cand. med. Einar Foghts Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme forlænge-
des med 1 Aar fra den 1. November 1937.
Cand. med. Aage Lachmanns Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling C forlængedes med 1 Aar fra den 1. No-
vember 1937.
Cand. med. Erling Halds Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling I) forlængedes med 1 Aar fra den 1. Novem-
ber 1937.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1937.
Cand. med. Gunnar Jørgensens Ansættelse som Assistent ved
Retsmedicinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1937.
I)r. med. Mogens Thranes Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med 1 Aar
fra den 1. November 1937.
Cand. med. Helge Faber ansattes som Assistent ved Retsmedi-
cinsk Institut for 1 Aar fra den 1. November 1937.
Cand. med. N. Blixenkrone-Møller meddeltes efter Ansøgning Af-
sked fra Stillingen som Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut
fra den 1. December 1937.
Cand. med. Frk. Karen Margrethe Simonsen ansattes som klinisk
Assistent ved Rigshospitalets psykiatriske Afdeling for 1 Aar fra den
1. December 1937.
Cand. med. Villars Lunn ansattes som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut for 1 Aar fra den 1. December 1937.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
33
Cand. med. Emil Vermehren meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Børnesygdomme fra den 1. Januar 1938.
Dr. med. Viggo Eskelunds Ansættelse som Assistent ved Patolo-
gisk-anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1938.
Cand. med. Fru Gudrun Brun ansattes som Assistent ved Bio-
kemisk Institut for 1 Aar fra den 1. Januar 1938.
Cand. med. P. W. Bræstrup ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme for 1 Aar fra den 1. Ja-
nuar 1938.
I)r. med. Mogens Thrane meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Øjen-
sygdomme fra den 1. Februar 1938.
I)r. med. Erik Husfeldt ansattes som Assistent i operativ Kirurgi
(prosector chirurgiæ) for 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Cand. med. P. V. Marcussens Ansættelse som Assistent ved Insti-
tutet for Almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1938.
Cand. med. Tage Espersens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A forlængedes med 1 Aar fra den
1. Februar 1938.
Dr. med. Frits Schønheyder ansattes som fast videnskabelig
Assistent paa Prøve ved Farmakologisk Institut fra den 1. Februar
1938.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hej de Simesens Ansættelse som Assi-
stent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den
1. Marts 1938.
Cand. med. Henning Skydsgaard ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme for 1 Aar fra den
1. Marts 1938.
Cand. med. Erling Hald meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling D fra den
1. April 1938.
Cand. med. T. Dalsgaard-Nielsens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme og neuro-
kirurgiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1938.
Dr. med. Knud Brøchner-Mortensens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Professoratet i intern Medicin paa Rigshospitalets medi-
cinske Poliklinik forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1938.
Cand. med. Gudmund Fundings Ansættelse som Assistent ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1938.
Cand. med. Ole Remvigs Ansættelse som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1938.
Cand. med. Ole Frederiksen ansattes som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi for 1 Aar fra den 1. April 1938.
Universitetets Aarbog. 5
:\\
Universitetets Aarbog 1937—38.
Cand. med. T. Dalsgaard-Nielsen meddeltes efter Ansøgning Af-
sked fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling
for Nervesygdomme og neurokirurgiske Sygdomme fra den 1. Maj
1938.
Cand. med. E. Landboe-Christensens Ansættelse som Assistent
ved Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj
1938.
Cand. med. Mogens Triers Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling B forlængedes med 1 Aar fra den
1. Maj 1938.
Cand. med. Erik Andreasen ansatttes som Assistent ved Normal-
anatomisk Museum for 1 Aar fra den 1. Maj 1938.
Dr. med. Mogens Ellermann ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme og neurokirurgiske Syg-
domme fra den 1. Maj 1938.
Cand. med. Aksel Richard Juuls Ansættelse som Assistent ved
Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni
1938.
Cand. med. Niels Riskær ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D fra den 1. Juni 1938.
l)r. med Fritz Schonheyder meddeltes efter Ansogning Afsked
fra Stillingen som fast videnskabelig Assistent paa Prove ved Farma-
kologisk Institut fra den 1. .luli 1938.
I)r. med Viggo Eskelund ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Patologisk-anatomisk Institut fra den 1. Juli 1938.
Cand. med. Gunnar Teilum ansattes som Assistent ved Patolo-
gisk-anatomisk Institut fra den 1. Juli 1938.
Cand. med. Fru Gudrun Brun meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Biokemisk Institut fra den 1. August
1938.
Cand. med. Gunnar Jørgensen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Retsmedicinsk Institut fra den 1. Au-
gust 1938.
Cand. med. Georg Constantin Brun ansattes som fast videnskabelig
Assistent paa Prove ved Farmakologisk Institut fra den 1. August
1938.
Cand. polyt. Johannes Glavinds Ansættelse som Assistent ved
Biokemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. August
1938.
Cand. med. Helge Venndt ansattes som Assistent ved Biokemisk
Institut for 1 Aar fra den 1. August 1938.
Cand. med. Ernst Trier Morell ansattes som Assistent ved Insti-
tutet for human Arvebiologi og Eugenik for 1 Aar fra den 1. August
1938.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
35
Det filosofiske Fakultet.
Fhv. Professor i islamisk Kultur, Dr. phil. Johs. Østrup afgik ved
Døden den 5. Maj 1938. Han var Universitetslærer fra 1898 til 1937.
Fhv. Professor i nordiske Sprog, Dr. phil. Verner Dahlerup afgik
ved Døden den 24. August 1938. Han var Universitetslærer fra 1899
til 1926.
Under 6. Maj 1938 blev Lektor i Ægyptologi, Dr. phil. C. E.
Sander-Hansen udnævnt til Docent i samme Fag ved Universitetet
fra den 1. April 1938 at regne, se nedenfor Side 64.
Under 26. Juli 1937 blev der meddelt F. Y. Thompson Fornyelse
af den ham tidligere meddelte Konstitution som Docent i Engelsk ved
Universitetet, dog uden Sæde i den akademiske Lærerforsamling, for
Halvaaret 1. September 1937—31. Januar 1938. Under 17. December
1937 forlængedes Docent Thompsons Konstitution paa samme Vilkaar
indtil 31. August 1938 (J. Nr. 252/36). Docent Thompson oppebar
desuden i det nævnte Aar et Beløb af 150 £, som af »The British
Council« var blevet stillet til Raadighed til Honorering af en indfødt
engelsk Lektor ved Universitetet, men som af Universitetet foreløbig
blev foreslaaet anvendt paa ovennævnte Maade, indtil et saadant
Lektorat kunde oprettes; herom vil blive givet Meddelelse i et senere
Hefte af Aarbogen (J. Nr. 273/36).
Under 15. Januar 1938 blev der meddelt Lektor Viggo Forch-
hammer Fornyelse for et Tidsrum af 1 Aar fra den 1. April 1938 at
regne af hans Beskikkelse som Lektor i Tale og Sang ved Universi-
tetet (J. Nr. 460/36).
Under 31. Maj 1938 blev der meddelt Adjunkt ved Frederiksborg
Statsskole Dr. phil. H. Bach Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra
den 1. April 1938 af hans Beskikkelse som Lektor i tysk Sprog ved
Universitetet, jfr. angaaende Fornyelse for 3 Aar fra den 1. April 1938
at regne og Forhøjelse af Lektorhonoraret fra 2400 Kr. aarlig til
3000 Kr. aarlig, Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A., Sp. 1615—18
(J. Nr. 184/34 og 211/38).
Under 5. Marts 1938 blev der meddelt Lektor F. W. Wendt
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juni 1938 at regne af
hans Beskikkelse som Lektor i moderne Historie og Samfundskundskab
ved Universitetet (J. Nr. 149/38).
Ved Skrivelse af 21. Oktober 1937 til Udenrigsministeriet god-
kendte Undervisningsministeriet efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Universitetets Rektor, at Dr. Carlo Izzo beskikkedes som
Lektor i italiensk Litteratur ved Universitetet, saaledes at han ad-
jungeredes Professorerne i romansk Sprog og Litteratur (.1. Nr. 410/37).
Ved Skrivelse af 21. Oktober 1937 til Udenrigsministeriet god-
kendte Undervisningsministeriet efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet og Universitetets Rektor, at et af den polske Regering frem-
sat Tilbud om Oprettelse af et Lektorat i Polsk ved Kobenhavns
36
Universitetets Aarbog 1937—38.
Universitet og dets Besættelse med Adam Egiejman blev modtaget
under Forudsætning af, at Ordningen ikke medførte Udgifter paa
Universitetets Budget, og at den polske Lektor blev adjungeret Pro-
fessoren i slavisk Filologi, se nedenfor Side 65.
Under 4. Marts 1938 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
filosofiske Fakultet og Universitetets Hektor, at der af Universitetets
Konto 6. Vikarudgifter blev afholdt et Beløb af 1000 Kr. som Vederlag
til (land. mag. .J. F. Billeskov Jansen for i Foraarssemestret 1938
under Professor, I)r. phil. Viggo Brondals Sygdomsforfald at holde
Forelæsninger, 3 Timer ugentlig, over de franske Moralister fra Mon-
taigne til Vauvenargues (J. Xr. 145/38).
Under 1. Marts 1938 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
filosofiske Fakultet og Universitetets Hektor, at det tillodes Lektor
Kaj Barr at lade en Del af sin Undervisning i Foraarssemestret 1938
(Øvelser over latinsk Stil i 3. Semester, 2 Timer ugentlig) afholde af
('and. mag. Jakob Benediktsson (J. Nr. 150/38).
Under 23. Marts 1938 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af det
filosofiske Fakultet og Universitetets Hektor, at der af Universitetets
Konto 6. Vikarudgifter blev afholdt et Beløb af 1000 Kr. som Vederlag
til Mag. art. S. A. Tordrup for i Foraarssemestret 1938 under Docent,
Dr. phil. H. II. Pedersens Sygdomsforfald at holde Forelæsninger over
Intelligens, Intelligensforskning og Intelligensmaaling i 2 ugentlige
Timer (J. Nr. 156/38).
Under 13. Oktober 1937 beskikkede Ministeriet Professor, Dr.
phil. O. E. Havn som Censor og Professor Aage Bentzen som Censor-
suppleant ved Proven i Hebraisk for teologiske Studerende for et
Tidsrum af .'S Aar fra den 1. Januar 1938 at regne (J. Xr. 296/37).
Under 13. Juni 1938 beskikkede Ministeriet Mag. art. K. Grue-
Sørensen som 2. Censorsuppleant ved den almindelige filosofiske
Prøve for Resten af .'5. Aaret 1. April 1937—31. Marts 1940 (J.
Xr. 83 b/38).
Under 15. December 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Carl Roos Orlov fra sit Universitetsarbejde i Foraarssemestret 1938
dels af Hensyn til et Ophold i Tyskland, dels af Hensyn til Udar-
bejdelsen af et Par mindre nye Læreboger for de Studerende (J. Xr.
3 j/37).
Under 6. April 1938 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Frithiof Brandt Orlov i Efteraarssemestret 1938 af Hensyn til Fuld-
førelsen af to videnskabelige Arbejder (.1. Xr. 3b/38).
Fru Annie Ilolch-Instesen ansattes som Assistent ved Universi-
tetets Undervisning i Hollandsk for eet Aar fra den 1. April 1938
(.1. Xr. 318/37).
Under 23. September 1937 meddelte Ministeriet, at det franske
Undervisningsministerium havde godkendt, at Lektor, Dr. phil. Jens
Kruuses Funktionstid som Lektor i Dansk ved Paris Universitet var
blevet fornyet for Aaret 1937—38 (J. Xr. 223/37).
37
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Forhv. Professor i Botanik, I)r. phil. C. Raunkiær afgik ved
Døden den 11. Marts 1938. Han var Universitetslærer fra 1908
til 1923.
Under 25. April 1938 blev Lektor i Kemi, Dr. phil. A. Langseth
udnævnt til ekstraordinær Professor i samme Fag ved Universitetet
fra den 1. April 1938 at regne, se nedenfor Side 66.
Under 6. Maj 1938 blev Lektor i Astronomi, Dr. phil. Bengt
Stromgren udnævnt til ekstraordinær Professor i samme Fag ved
Universitetet fra den 1. April 1938 at regne, se nedenfor Side 68.
Under 21. April 1938 blev Inspektor ved Universitetets minera-
logiske Museum, Dr. phil. Christian Poulsen beskikket som Lektor i
Palæontologi ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1938 at regne, se nedenfor Side 73.
Under 14. Maj 1938 blev Docent i Matematik ved den kgl. Vete-
rinær- og Landbohøjskole, Dr. phil. David Fog beskikket som Lektor
i Matematik og rationel Mekanik ved Universitetet for et Tidsrum
af 3 Aar fra den 1. April 1938 at regne, se nedenfor Side 71.
Under 27. December 1937 blev der meddelt Lektor, Dr. phil.
Christian Møller Fornyelse for Aaret 1938 af hans Beskikkelse som
Lektor ved Institutet for teoretisk Fysik (J. Nr. 10o/37).
Under 9. November 1937 beskikkede Ministeriet Professor, Dr.
phil. Jakob Nielsen som Censor og Professor, Dr. phil. Borge Jessen
som Censorsuppleant i Matematik ved Skoleembedseksamen under
Fakultetet for Resten af 3-Aaret 1. April 1936—31. Marts 1939 (J.
Nr. 83 k/37).
Under 9. Juni 1938 fritog Ministeriet efter Ansøgning Professor,
Dr. med. J. Lindhard for Hvervet som Forstander for Statens Gym-
nastikinstitut fra den 31. Juli 1938 at regne (J. Nr. 294/38).
Fast videnskabelig Assistent ved Universitetets planteanatomiske
Laboratorium, Dr. phil. Kaj Gram udnævntes under 13. Juli 1937
til Professor i systematisk Botanik ved den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskole fra den 1. Februar 1938 at regne (J. Nr. 452/37).
Under 16. December 1937 blev fast videnskabelig Assistent ved
Universitetets astronomiske Observatorium, Cand. mag. Jens P. Moller
udnævnt til Amanuensis ved Universitetet fra den 1. December 1937
at regne (J. Nr. 10 g/37).
Under 27. Juni 1938 blev fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets zoologiske Museum, Dr. phil. M. Degerbøl og fast viden-
skabelig Assistent ved Universitetets biofysiske Laboratorium Dr. phil.
V.Thorsen udnævnt til Amanuenser ved Universitetet fra den 1. April
1938 at regne (J. Nr. 465/37).
Mag. scient. Thorvald Sørensen meddeltes fast Ansættelse som
last videnskabelig Assistent ved Botanisk Museum fra den 1. Sep-
tember 1937.
Universitetets Aarbog 1937—38.
Docent, I)r. phil. J. Fals Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor, I)r. phil. Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk
Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1937.
Mag. scient. K. A. Thernøes Ansættelse som Assistent ved Astro-
nomisk Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1937.
Cand. polyt. Frk. Ingeborg Volqvartz' Ansættelse som Assistent
ved Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Ok-
tober 1937.
Dr. phil. Arne Noe-Nygaards Ansættelse som Assistent ved Mine-
ralogisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. December 1937.
Mag. scient. Poul Lauritz Larsen meddeltes fast Ansættelse som
fast videnskabelig Assistent ved Plantefysiologisk Laboratorium fra
den 1. Januar 1938.
Dr. phil. Anton Frederik Bruun ansattes under 27. December
1937 som fast videnskabelig Assistent paa Prøve ved Zoologisk Museum
fra den 1. Januar 1938. Paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigs-
dagstidende for 1937—38, Tillæg A., Sp. 4247, tilvejebragtes der Hjem-
mel for, at der kunde meddeles ham fast Ansættelse i Stillingen uden
forudgaaende Aspiranttjeneste med tilbagevirkende Kraft fra den
1. Januar 1938. Under 17. Maj 1938 meddeltes ham derefter fast
Ansættelse i Stillingen fra den 1. Januar 1938.
Lektor, Dr. phil. Christian Møllers Ansættelse som Assistent ved
Institutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Ja-
nuar 1938.
Mag. scient. T. Bjerges Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1938.
Cand. mag. Svend Bundgaard ansattes som Undervisningsassistent
hos Professor, Dr. phil. Harald Bohr og Bibliotekar ved Matematisk
Institut for 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Mag. scient. Tyge W. Bocher ansattes som fast videnskabelig As-
sistent ved Planteanatomisk Laboratorium fra den 1. Februar 1938.
Mag. scient. Jannik Bjerrums Ansættelse som Assistent ved
Kemisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Cand. mag. Børge Baks Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Poul Johansens An-
sættelse som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium for-
længedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Mag. scient. Mogens Køie ansattes som Assistent ved Plante-
anatomisk Laboratorium for 1 Aar fra den 1. Februar 1938.
Dr. phil. Arne Noe-Nygaard meddeltes efter Ansøgning Afsked
Ira Stillingen som Assistent ned Mineralogisk Museum fra den 1. Marts
1938.
Dr. phil. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Biofysisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1938. Samtidig
meddeltes der ham Orlov fra Stillingen i eet Aar fra den 1. April
Lærere og andre videnskabelig^ Tjenestemænd.
39
1938 af Hensyn fil et Studieophold ved California Institute of Tech-
nology, Pasadena, saaledes at han af sit Honorar i 8 Maaneder af
den Tid han var fraværende, nemlig den Tid, i hvilken der var Øvelser
paa Laboratoriet, skulde udrede 200 Kr. maanedlig til en Vikar.
Docent, Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisnings-
assistent hos Professor J. Hjelmslev forlængedes med 5 Maaneder
fra den 1. April 1938.
Mag. scient. Johannes Troelsen ansattes som Assistent ved Mine-
ralogisk Museum for 1 Aar fra den 1. April 1938.
Mag. Scient. Jannik Bjerrum ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Kemisk Laboratorium fra den 1. April 1938.
Stud. mag. Evald Egelund Pedersen ansattes som Assistent ved
Kemisk Laboratorium for 1 Aar fra den 1. April 1938.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1938.
Linder 16. Juli 1938 meddelte Ministeriet fast videnskabelig Assi-
stent ved Universitetets kemiske Laboratorium, Dr. phil. K. A. Jensen
Forlængelse indtil ca. 23. Oktober 1938 af en ham ved Ministeriets
Skrivelse af 6. Januar 1938 meddelt Orlov i Foraarssemestret 1938
(J. Nr. 14 c/37).
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/37 og 2/38).
Universitetets Rektor har i 1937—38 bevilget følgende Bidrag af
Fritrykskontoen: Professor, Dr. phil. Carl Roos 35 Kr. pr. Ark til
Trykningen af »Deutsche Texte herausgegeben von Carl Roos« Bd. 1.
Andr. Gryphius: Zwei Trauerspiele, herausgegeben von Erik Lunding,
(5. Januar 1938), Professor, Dr. phil. Emanuel Hansen 50 Kr. pr. Ark
til Trykningen af Professor, Dr. med, J. Lindhards Lærebog: Alminde-
lig Muskelfysiologi (8. Februar 1938), Lektor, Kontorchef P. P. Svei-
strup 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans Bog: Driftsøkonomi
(29. Marts 1938), Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev 75 Kr. pr. Ark
til Trykningen af en ny Udgave af Euklids Elementer, 3.—4. Bog
oversat af Thyra Eibe (31. Marts 1938), Professor, Dr. phil. P. Boysen
Jensen 50 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans Lærebog i Plantefysiologi
(27. Maj 1938) og Professor, Dr. theol. Fr. Torm 50 Kr. pr. Ark til
Trykningen af 2. Udgave af hans Bog: Nytestamentlig Hermeneutik
(5. Juli 1938).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1937—38 (ligesom i de fem nærmest forudgaaende
Finansaar) af Sparehensyn midlertidigt inddraget, ligesom de øvrige
Bevillinger til Studierejser paa Statsbudgettet.
10
Universitetets Aarbog 1937—38.
Af Universitetets Konto 10. d. Repræsentationsrejser blev i
Finansaaret 1937—38 udbetalt til følgende: Professor, I)r. phil. William
Norvin 765 Kr. (J. Nr. 185/37 og 126/38), Professor, l)r. med. Erik
Warbnrg 171,03 Kr. (J. Nr. 447/37), Professor, I)r. theol. .Jens Nørre-
gaard 500 Kr. (J. Nr. 154/37) og Professor, l)r. med. Oluf Thomsen
63,70 Kr. (J. Nr. 88/38).
d. Docent, Dr. jur. Alf Ross' Ansættelse som Professor i
Retsvidenskab efter Professor, Dr. jur. Axel Møllers Død.
(J. Nr. 458/37).
Den 6. November 1937 afgik Professor i Retsvidenskab, Dr. jur.
Axel Møller ved Døden.
Efter at det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling af det
rets- og statvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor var
blevet opslaaet ledigt, blev under 5. Januar 1938 de indkomne 4 An-
sogninger, nemlig fra Landsretssagfører Erik Briiel, Afdelingschef i
Udenrigsministeriet, Dr. jur. Georg Cohn, Dommer, l)r. jur. P. C. R.
Gædeken og Docent, Dr. jur. Alf Ross af Ministeriet tilstillet Uni-
versitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne Dr. jur. Poul Andersen, Poul Johs. Jorgensen og
Dr. jur. Fr. Vinding Kruse. Dette Udvalg afgav under 30. Marts
1938 følgende Indstilling til Fakultetet:
Landsretssagfører Briiel, der er fodt 1892, har i danske og uden-
landske Tidsskrifter offentliggjort et Antal større og mindre Afhand-
linger om Spørgsmaal fra international Ret og Politik, af hvilke de
vigtigste beskæftiger sig med de danske Stræders folkeretlige Stilling.
Dette Emne har Ansøgeren ogsaa behandlet i en Række Forelæsninger,
holdte ved Akademiet for international Ret i Haag og udgivne i
Akademiets Recueil, og han har fremdeles til Fakultetet i Manuskript
indsendt et større Arbejde om internationale Stræders Retsstilling i
det hele, hvilket Arbejde har været inddraget under Udvalgets Be-
dømmelse. Det kan endvidere nævnes, at Ansøgeren har taget Initia-
tivet til og er Udgiver og faktisk Hovedredaktør af Nordisk Tidsskrift
for international Ret, og at han i de sidste Aar, 1)1. a. som Indehaver
af et af Carnegiefondet oprettet nordisk Lektorat i international Ret
og Politik, har undervist i Folkeret ved liere af de nordiske Univer-
siteter.
Landsretssagfører Briiels litterære Arbejder viser alle indgaaende
Kendskab til de behandlede Emner og er velskrevne og oplysende,
men de kan, skønt de i det hele maa betegnes som fortjenstfulde,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
41
ikke siges at vidne om betydelige Evner i j uridisk-videnskabelig Ret-
ning. Om hans Undervisningsvirksomhed foreligger der anerkendende
Udtalelser.
l)r. Cohn, der er fodt 1887, har en stor litterær Produktion.
Enkelte af hans tidligere Arbejder er af filosofisk Indhold, hvad bl. a.
gælder et storre Arbejde »Etik og Sociologi« (1913, udgivet paa Grund-
låg af en Prisafhandling, som fik en meget anerkendende Bedømmelse;
ogsaa udkommet paa Tysk). Af Ansøgerens ovrige Produktion behand-
ler et Par Tidsskriftsafhandlinger juridiske Spørgsmaal af almindeligere
Karakter (den juridiske Fiktion, blandede Retsforhold), men langt
den største Del af den beskæftiger sig med Emner fra international Ret,
deriblandt især de Problemer, som samler sig om Folkeforbundet og
den nyeste Tids Krigsforhindringsbestræbelser samt disses Indflydelse
paa Neutralitetsbegrebet. Om de sidstnævnte Problemer har Dr. Cohn
bl. a. udgivet et Par storre Boger, »Kriegsverhiitung und Schuldfrage«
(1931, benyttet ved Erhvervelse af den juridiske Doktorgrad i Frank-
furt) og »Neoneutralitet, Folkeretlige Studier over Neutralitetsbegrebets
nyeste Udvikling« (1937; Afhandling for Erhvervelse af den juridiske
Doktorgrad ved Københavns Universitet). Dr. Cohn har desuden som
Tjenestemand i Udenrigsministeriet, siden 1921 som dettes Raadgiver
i Folkeret, og som dansk Delegeret paa en Række internationale Konfe-
rencer i udstrakt Grad været praktisk beskæftiget med folkeretlige
Spørgsmaal og har udarbejdet et stort Antal Redegørelser om saa-
danne, deriblandt de skriftlige Indlæg fra dansk Side i Østgrønlands-
sagen.
Gennem sin sidstomtalte Virksomhed har Dr. Cohn erhvervet et
indgaaende Kendskab til alle Sider af Folkeretten og til nyere inter-
national Politik. Foruden at hans litterære Arbejder bærer Vidnesbyrd
herom, viser de, at han er en Jurist med en alsidig videnskabelig
Dannelse, ogsaa paa almene filosofiske Omraader. Han er i Besiddelse
af stor Kundskabsfylde og Belæsthed og raader over en fortrinlig,
flydende og klar Fremstillingsform, hvis Klarhed dog ikke altid mod-
svares af en ligesaa stor Klarhed i Tanken. Han har stor Evne til at
gengive og karakterisere det væsentlige i tidligere fremsatte Anskuelser
og til at øve en skarpsindig Kritik og en omsigtsfuld og sund Vurdering
af dem. Det er i Kritiken, at Dr. Cohn især har sin videnskabelige
Styrke; dog har han i sine ovennævnte Arbejder om Krigsforhindring
og Neutralitet fremsat interessante Forslag til Videreudvikling af Folke-
rettens Regler herom.
Dr. Gædeken, der er fodt 1877, har udgivet et storre retshistorisk
Arbejde »Retsbrudet og Reaktionen derimod i gammeldansk og ger-
mansk Ret«, for hvilket han 1934 erhvervede den juridiske Doktor-
grad. Han har i dette Værk, der behandler et vigtigt Problem i ældre
germansk Ret, gjort en selvstændig videnskabelig Indsats og vist
baade Kyndighed og Skarpsindighed i Behandlingen af Kildestoffet.
I rods enkelte iøjnefaldende Mangler, bl. a. en daarlig Disposition og
Universitetets Aarbog. G
42
Universitetets Aarbog 1937—38.
deraf følgende Uoverskuelighed, maa Arbejdet derfor betegnes som
videnskabelig værdifuldt, hvad ogsaa er blevet anerkendt fra kyndig
Side i Udlandet. I)r. Gædeken har iovrigt en mangeaarig praktisk
juridisk Uddannelse i Administrationen og Domstolene.
I)r. Ross, der er født 1899, og som foruden den juridiske Doktor-
grad ved Københavns Universitet har erhvervet Graden fil. dr. ved
Universitetet i Uppsala, har ligesom Dr. Colin en meget betydelig
litterær Produktion, der bl. a. omfatter fire storre Boger. Af disse
er »Kritik der sogenannten praktischen Erkenntniss. Zugleich Prole-
gomena einer Kritik der Rechtswissenschaft« (1933) overvejende filo-
sofisk, medens to af de andre »Theorie der Rechtsquellen« (1924) og
»Virkelighed og Gyldighed i Retslæren« (1934), der behandler forskellige
centrale Problemer indenfor Retsvidenskaben, nærmest maa karak-
teriseres som retsfilosofiske, dog at navnlig det sidste ogsaa berører
Sporgsmaal fra andre juridiske Discipliner. En Række Tidsskrifts-
afhandlinger drejer sig ligeledes om retsteoretiske Emner, til Dels de
samme, som omhandles i de to nysnævnte Roger, eller bæres dog som
»Folkenes Forbund og Staternes Suverænitet« væsentlig af en rent
teoretisk Interesse. Et Emne af positiv Ret er derimod behandlet i det
fjerde af de storre Arbejder, »Ejendomsret og Ejendomsovergang med
særligt Henblik paa dansk Retspraksis« (1935). Dr. Ross har siden
sin Ansættelse som Docent 1935 forelæst over Statsforfatningsret,
Næringsret og Dele af Forvaltningsretten samt i indeværende Semester
over Folkeret. Medens hans praktiske juridiske Uddannelse i hans
første Kandidataar ikke var særlig omfattende, har han i den sidste
Tid søgt Lejlighed til at faa nærmere Føling med praktisk Retsliv.
Dr. Ross har gennem sine omfattende Studier skaffet sig et ind-
gaaende Kendskab til den udenlandske Litteratur om Retslærens
Hovedsporgsmaal. Hans Arbejder om retsfilosofiske Emner vidner alle
om udpræget Evne til at trænge ind i og med fin Forstaaelse karak-
terisere forskelligartede Anskuelser saavelsom til kritisk at vurdere
dem, ligesom han i sa^rlig Grad formaar rent tankemæssigt at belyse
juridiske Problemer. lians Fremstillingsform er i visse Afsnit for-
trinlig, medens den i andre Partier ofte er ret uklar. Dette gælder
dog især de tidligste Arbejder, medens han senere paa en heldig Maade
har arbejdet sig bort herfra. Hans Evne til at trænge ind i fremmede
Tankegange har gjort ham modtagelig for Paavirkning fra forskellig
Side, forst fra Kelsen, senere fra Hågerstrom, og lian har set det
som sin Opgave at indføre de af disse Forfattere repræsenterede i Ud-
landet indflydelsesrige Strømninger i dansk Retsvidenskab. Han har
dog herved ikke altid haft tilstrækkeligt Blik for Værdien af de Syns-
maader, som hidtil har været raadende indenfor denne, og hans Under-
søgelser er som Følge heraf blevet ensidige og kan, skont interessante
og tankevækkende, ikke overall siges at have ført til helt afklarede
og velafvejede Resultater. I sin Bog om Ejendomsretten har han vist
sig fra en anden Side. Denne Bog, der har store stilistiske Fortrin og
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	43
udmærker sig ved en klar systematisk Opbygning, lider vel af visse
Mangler, som hænger sammen med et endnu ikke tilstrækkeligt ud-
viklet praktisk Judicium, men indeholder en Række værdifulde Under-
søgelser og giver gode Lofter om Forfatterens Evne til at behandle
juridiske Spørgsmaal fra positiv Ret. Som Docent har Ur. Ross vist
udmærkede Anlæg for mundtlig Fremstilling.
For Udvalget har Valget blandt Ansøgerne kun kunnet staa
mellem Dr. Cohn og Dr. Ross. Til Fordel for Dr. Cohn kan anføres,
at han er usædvanlig godt forberedt til at overtage en Lærerstilling
i Folkeret, hvilket Fag vil falde indenfor den ny Professors Forelæs-
ningsomraade, der kan ventes fortrinsvis at ville omfatte offentlig Ret.
Naar Udvalget til Trods herfor afgjort niaa give Dr. Ross Fortrinet,
er det, fordi han har dokumenteret en langt mere alsidig retsviden-
skabelig Regavelse end Dr. Cohn. Plans systematiske Arbejde med en
Række af Retsvidenskabens grundlæggende Problemer har givet ham
et Overblik, der ligesom hans udtalte Interesse for metodiske Spørgs-
maal vil være af største Værdi for Undervisningen, og som sikkert
ogsaa i Forbindelse med hans Lethed ved at arbejde sig ind i nyt Stof
vil sætte ham i Stand til paa fuldt tilfredsstillende Maade at løse
Opgaven som Lærer ogsaa i Folkeret. Udvalget lægger ogsaa i nogen
Grad Vægt paa Dr. Ross' yngre Alder.
Udvalget indstiller da eenstemmigt, at Docent, Dr. juris Alf Ross
ansættes i det ledige Professorat i Retsvidenskab ved Københavns
Universitet.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, 2. Stk.,
i den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Landsrets-
sagfører Briiel og Afdelingschef Cohn indsendte Svarskrivelser med
Bemærkninger til Indstillingen.
Efter at Udvalgets Indstilling var blevet enstemmig tiltraadt af
Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev ved kgl. Resolution af 19. Maj 1938 Docent, Dr. jur. Alf Ross
udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Københavns Universitet
fra den 1. Maj 1938 at regne.
e. Lektor Stig Juuls Ansættelse som Docent i Retsvidenskab.
(J. Nr. 272/38).
Efter Docent, Dr. jur. Alf Ross' Udnævnelse til Professor i Rets-
videnskab (se ovenfor Side 40) blev det derved ledigblevne Docentur
i Retsvidenskab efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet og Universitetets Rektor opslaaet ledig, og under 18. Juni
1938 blev den eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra Lektor i Rets-
videnskab, Cand. jur. Stig Juul af Ministeriet tilstillet Universitetet
til Erklæring.
UnivorHitetets Aarbog 1937—38.
Under 30. Juni 1938 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
om denne Ansøgning følgende Erklæring:
Ved hermed at tilbagesende den med Hektors Skrivelse af den
23. ds. fulgte Ansøgning om det for Tiden ledige Docentur i Rets-
videnskab fra Lektor, cand. juris Stig Juul skal Fakultetet — efter
den i Skrivelsen indeholdte Anmodning — fremsætte folgende Ud-
talelse.
Ifølge kgl. Anordning om Regler for Ansættelse af Professorer ved
Kobenhavns Universitet af 15. Maj 1932 kan de i Anordningen inde-
holdte Regler efter Omstændighederne helt eller delvis finde Anven-
delse ved Besættelse af Docenturer, men der er ingen Nødvendighed
for, at det sker, og Fakultetet mener i dette Tilfælde at kunne bortse
fra Anvendelse af dem og at kunne gore umiddelbar Indstilling om
Besættelsen af det nu ledige Docentur. Man lægger herved ikke blot
Vægt paa, at Lektor Juul er eneste Ansøger, men ogsaa paa, at hans
Kvalifikationer for ikke længe siden har været Genstand for en Be-
dømmelse af Fakultetet i Forbindelse med hans Ansættelse som Lektor,
og paa Ønskeligheden af snarest at kunne faa Docenturet besat.
Angaaende Lektor Juuls Kvalifikationer til Embedet skal Fakul-
tetet udtale følgende:
Lektor Juul gjorde sig allerede i sin Studietid bemærket ved sine
udmærkede Evner og sin usædvanlig levende videnskabelige Interesse.
Hans i 1934 udgivne storre Arbejde »Fideikommissarisk Substitution«
udarbejdedes af ham i Studietiden som Besvarelse af en af Universi-
tetet udsat retsvidenskabelig Prisopgave og viste ham som en fuldt
moden videnskabelig Forfatter med udtalte Anlæg for baade juridisk
og historisk Forskning. Angaaende dette Arbejde skal man iøvrigt
henvise til den i Indbydelsesskrift til Universitetets Aarsfest 1932
Side 165 trykte Bedømmelse.
Efter at han 1933 havde bestaaet den juridiske Embedseksamen
med et udmærket Resultat, var han et Par Aar beskæftiget med prak-
lisk juridisk Arbejde som Sekretær i Justitsministeriet, men han har
iøvrigt baade da og senere, navnlig under et halvandetaarigt Ophold i
Udlandet, fortsat arbejdet paa sin videnskabelige Uddannelse særlig
indenfor Retsvidenskabens historiske Discipliner, og skønt han forst
om et Par Maaneder vil kunne afslutte den i Ansøgningen omtalte for
Doktorgraden skrevne retshistoriske Afhandling, er der indenfor Fa-
kultetet ingen Betænkelighed ved allerede paa det foreliggende Grund-
lag at erklære ham for fuldt kvalificeret til en fast videnskabelig
Lærerstilling ved Universitetet.
Man skal endnu tilfoje, at Lektor Juul, der er i Besiddelse af en
meget alsidig Dannelse og stor Belæsthed paa mange Omraader, bl. a.
har fortrinlige Kundskaber i de klassiske Sprog, hvad der er særlig
værdifuldt med Henblik paa Undervisningen i romersk Ret, som han
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
45
vil komme til at overtage, samt at han i den Tid, han har fungeret
som Lektor, har gjort udmærket Fyldest i denne Stilling.
I Henhold til det anførte skal Fakultetet enstemmigt indstille,
at Lektor ved Københavns Universitet, cand. juris Stig Juul ansættes
som Docent i Retsvidenskab.
Efter at denne Erklæring med Konsistoriums Tilslutning var
blevet indsendt til Ministeriet, blev ved kgl. Resolution af 6. August
1938 Lektor, cand. jur. Stig Juul udnævnt til Docent i Retsvidenskab
ved Københavns Universitet fra den 1. September 1938 at regne.
f, Overlæge, Dr. med. H. Helwegs Ansættelse som Professor
i Psykiatri efter Professor, Dr. med. August Wimmers Død.
Den 19. Maj 1937 afgik Professor i Psykiatri og Overlæge ved
Rigshospitalets psykiatriske Afdeling, Dr. med. August Wimmer ved
Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor var blevet op-
slaaet ledigt, blev under 24. Juni 1937 de indkomne 5 Ansøgninger,
nemlig fra Afdelingslæge, Dr. med. Carl Clemmesen, Overlæge, Dr.
med. H. Helweg, Afdelingslæge, Dr. med. Paul J. Reiter, Overlæge
Max Schmidt og Overlæge, Dr. med. Jens Chr. Smith af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedomme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professor i Psykiatri ved Karolinska Institutet i Stockholm, Dr.
med. Victor Wigert samt Professorerne, Dr. med. Viggo Christiansen
og Dr. med. Knud Sand. Dette Udvalg afgav under 6. September
1937 følgende Indstilling til Fakultetet:
Den 25. Juni 1937 nedsatte Fakultetet et Udvalg til Bedømmelse
af de indkomne Ansøgninger til Stillingen som Professor i Psykiatri
ved Københavns Universitet, bestaaende af Professoren i Psykiatri
ved Karolinska Institutet i Stockholm, Dr. V. Wigert, og fra Fakul-
tetet Professor i Neurologi, Dr. Viggo Christiansen og Professor i Rets-
lægevidenskab, Dr. Knud Sand.
Efter at dette Udvalg i en Række Moder har gennemgaaet og
drøftet Ansøgernes videnskabelige Publikationer og øvrige Kvalifika-
tioner, skal man herved til Fakultetet afgive folgende Indstilling:
Til Stillingen er indkommet 5 Ansøgninger, nemlig fra: 1) Af-
delingslæge ved Kommunehospitalets VI. Afdeling, Dr. med. C. C.
Clemmesen, 2) Overlæge ved Statens Sindssygehospital ved Vording-
borg, Dr. med. h. c. Hjalmar Helweg, 3) Afdelingslæge ved Set. Hans
Universitetets Aarbog 1937—-38.
Hospital, Dr. med. P. .T. Reiter, 4) Overlæge ved Statens Sindssyge-
hospital i Augustenborg Max Schmidt og 5) Overlæge ved Kommune-
hospitalets VI. Afdeling, I)r. med. Jens Chr. Smith.
Som Resultat af vore Overvejelser skal det straks bemærkes, at
vi anser Overlæge Helweg for at være de andre Ansøgere i saa høj
Grad overlegen, at Udvalget eenstemmigt vil foreslaa Fakultetet at
indstille ham til det ledige Embede; vi skal derfor i det følgende i
alfabetisk Orden give en Bedømmelse af samtlige Ansøgere med særlig
Henblik paa denne Afgørelse, men mener ikke, at der for de øvrige
fire Ansøgeres Vedkommende er Grund til at drage indbyrdes Sam-
menligning.
Vi finder Anledning til at bemærke, at der til Professoratet er
knyttet Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske
Klinik, og at Indehaveren af Stillingen som Undervisningsomraade
ikke alene har den almindelige, kliniske Psykiatri, men ogsaa som et
vigtigt Felt Undervisningen i Retspsykiatri af Embedslæger og Jurister.
C. C. Clemmesen er i Besiddelse af den fornødne kliniske Uddan-
nelse. Det er Udvalget bekendt, at han siden Ansøgningens Afgivelse
er udpeget til Overlæge ved den kommende psykiatriske Afdeling paa
Bispebjerg Hospital.
I Retspsykiatri har han faaet en Del Indsigt ved forskellige af
sine Ansættelser.
Clemmesens Arbejder drejer sig dels om Inanitionsbehandling ved
Epilepsi, hvor han har gjort metodiske og vederhæftige Undersøgelser,
som dog ikke rober nogen storre videnskabelig Fantasi, dels om
kliniske, væsentligst kasuistiske Meddelelser uden større Fordybelse i
Problemerne. Gennem nogle socialt- og retspsykiatriske Arbejder har
han vist Interesse for og Forstaaelse af Psykiatriens sociale Sider.
Hans Stil er enkel, men noget farveløs.
Hjalmar Helweg blev efter en god psykiatrisk Uddannelse allerede
i den unge Alder af 32 Aar Overlæge paa Sindssygehospitalet ved
Vordingborg. Under sin næsten 20-aarige Virksomhed her har han
med stor Energi og overordentlig Dygtighed underkastet dette gamle
Hospital en gennemgribende Reformering, ikke alene i administrativ
og omfangsmæssig Henseende, men ogsaa med Henblik paa hele Sinds-
sygeterapien, et enormt Arbejde, som har skaffet ham stor Anerken-
delse fra alle Sider. Det er selvsagt, at denne lange Funktionstid netop
i hans Manddomsaar som Overlæge ved et af Statens storste Sinds-
sygehospitaler har udrustet ham med en usædvanlig psykiatrisk Er-
faring, og ingen vil vist bestride, at han — ikke mindst blandt Psykiater
anerkendes som Psykiatriens nuværende Førstemand i Danmark.
Hans Anseelse og Autoritet er ikke begrænset til Lægestanden alene;
ogsaa blandt Jurister, indenfor Justitsvæsenet og Centraladministra-
tionen nyder han en stor og velfortjent Anseelse; herom taler bl. a.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
47
ogsaa den udstrakte Anvendelse, man har gjort af hans Viden og Er-
faring i Kommissioner og Udvalg, samt ved at knytte ham til Fæng-
selsvæsenet og Retslægeraadet. Foruden hans lange Overlægevirksom-
hed har ikke mindst hans fleraarige Funktion som Medlem af Rets-
lægeraadet forlenet ham med en meget stor retspsykiatrisk Indsigt
og Erfaring, saaledes at han ogsaa paa dette Omraade i Øjeblikket
staar som Førstemand.
Af videnskabelige Udmærkelser har Helweg 1914 faaet Universi-
tetets Guldmedaille og blev 1929 promoveret til Dr. med. h. c. ved
Københavns Universitet.
Med Hensyn til Helwegs videnskabelige Prodnktion udgøres en
særlig Gruppe af hans medicinsk-historiske Arbejder. Det første af
disse, hans Guldmedaillearbejde om »Sindssygevæsenets Udvikling i
Danmark«, vidner i lige Grad om Forfatterens Fortrolighed med Emnet,
hans store Belæsthed og hans Evne til kritisk-historisk Overblik og
giver i det hele meget mere, end den torre Titel angiver. Dette over-
legne Arbejde indeholder bl. a. en udmærket Oversigt over tidligere
Tiders Anskuelse om Sindssygepleje og Psykiatri i den civiliserede
Verden. Gennemgangen af Danmarks Sindssygevæsens Historie er i
Virkeligheden knyttet fil en dybtgaaende idehistorisk Fremstilling.
Allerede i dette Helwegs første Arbejde fremtræder hans klare og
fængslende, stilrene Fremstillingsform.
Helweg har fremdeles publiceret et Par Skrifter af retspsykiatrisk
Indhold, der viser hans Evne til indtrængende Analyse. Et rent klinisk
Arbejde er hans Afhandling om »Vandredrift hos Degenererede«, i
hvilket han gor gældende, at det paagældende Symptom fremkommer
paa Grundlag af psykogent fremkaldte Forstemninger hos disponerede,
en Opfattelse, som nu 20 Aar senere almindeligt anses for den rigtige.
Helweg har imidlertid væsentligst anvendt sin Erfaring og sine
rige Evner til Forskning af de psykopatologiske Fænomeners Ind-
flydelse paa den kunstneriske og litterære Aandsvirksomhed. Hans
Hovedarbejder paa dette Omraade er de 3 bredt anlagte Monografier
eller — om man vil — psykopatografiske Studier over Grundtvig,
H. C. Andersen og Søren Kierkegaard, blandt hvilke særlig Bogen
om Grundtvig bor fremhæves. Der er her Tale om paa psykiatrisk
Kundskab og Erfaring baserede, dybtindtrængende og indfølende Ana-
lyser af store Geniers Sjæleliv, om de psykologiske Forudsætninger
for deres Udvikling og Produktion med Klarlæggelse af saavel den
hæmmende som den stimulerende Indflydelse, som hos dem er udgaaet
fra psykopatologiske Islæt i deres Personlighed. Helwegs omfattende
Kundskaber, hans fremragende psykiatriske Viden og diagnostiske
Sans, hans Indtrængen i sit Emne, hans menneskelige Vidsyn og hans
line Indfølingsevne, hans selvstændige Tanke og sunde Omdomme,
samt ikke mindst hans rene Stilkunst giver disse Arbejder en høj
videnskabelig Værdi. De er ikke blot forbilledlige som Patografier,
som patografiske Dokumenter af personhistorisk Interesse, men Hel-
18
Universitetets Aarbog 1937—38.
wegs Arbejder er objektivt dokumenterede Bidrag af særlig Værdi for
almindeligt Kendskab lil Sammenhængen mellem psykopatologiske
Fænomener og den kunstneriske, specielt den litterære Inspiration og
Skaberkraft.
Der kendes næppe i Øjeblikket nogen psykopatografisk Produk-
tion, som i Aandfuldhed, Soliditet og videnskabelig Værdi kan maale
sig med Helwegs.
Fra mere generelle Synspunkter har Helweg behandlet lignende
Emner i et Par andre Arbejder.
Kn Del af Helwegs Skrifter (»Om Sja'lesorg«; »Om Mennesketyper«
m. 11.) bevæger sig paa Grænseomraader mellem Psykiatri og normal
Psykologi og kan i Lighed med Patografierne siges at være Udtryk
for I IelwegsTrang til at overfore den psykiatriske Erfaring paa Normal-
psykologiens Omraade. Denne Side af Helwegs Forfatterskab har ofte
en vis populær Karakter og er delvis anlagt i Foredragsform for
dannede Læsere. Men denne populære Form er for en stor Del ikke
vundet gennem Forenkling af eller Afkald paa videnskabelig Exact-
hed, men gennem Tankens og Fremstillingsformens Klarhed. I Virke-
ligheden indeholder disse Skrifter mange nye Ideer og Synspunkter,
og de udgor ogsaa virkelige Mesterprover paa didaktisk Fremstillings-
kunst.
P. .1. Reiter har den fornodne Uddannelse.
Hans retspsykiatriske Virksomhed udgøres væsentligst af nogle
Maaneders Ansættelse som Speciallæge ved Psykopatanstalterne.
Reiter har den kvantitativt storste Produktion. Denne præges
forst og fremmest af en umaadelig Arbejdskraft og stor Iver for at
udnytte sine kliniske Erfaringer og Litteraturstudier i videnskabeligt
Øjemed.
Hans videnskabelige Ambition gaar særlig ud paa at finde et
somato-biologisk Grundlag for de psykiske Forstyrrelser. Desværre
lider hans Produktion af en altfor stor Splittethed paa forskellige Om-
raader, hvad der 1)1. a. har hindret ham i virkelig Fordybelse i Pro-
blemerne. I hans Iver for at arbejde los bliver det indsamlede Primær-
materiale ofte altfor knapt, hvorhos han tit undlader at gardere sig
mod Fejlkilder.
Ganske vist har Reiter en uomtvistelig videnskabelig Fantasi, men
han udnytter ofte sit Materiale til altfor vidtgaaende »spekulativt-
biologiske« Fortolkninger, som kan være i høj Grad dubiøse. Han
benytter sig ogsaa uden tilstrækkelig Kritik af tvivlsomme Angivelser
fra andre Sider, og han er saa optaget af at bevise, hvad han gerne
vil, at han i altfor høj Grad stotter sig paa rene Hypoteser.
Tydeligst fremtræder Reiters Svagheder i hans talrige terapeutiske
Publikationer: ufuldstændigt Primærmateriale, mangelfuld Hensyn-
tagen til Fejlkilder og for vidtdreven Optimisme kommer ofte tyde-
ligt frem.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	49
Om hans lige fremkomne store Arbejde om Luther maa det siges,
at dette kun i ringe Grad er psykiatrisk præget; Hovedparten er rent
historisk, og til Luthers i Bogen ofte nævnte Psykose er Fremstillingen
ikke naaet. Skildringen af Personudviklingen, paa hvilken anlægges
psyko-analytiske Synspunkter, synes i ret stor Udstrækning at savne
den Dokumentering — (i hvert Fald er denne ikke fremlagt) — som
skulde give den en medicinsk-naturvidenskabelig Karakter. Hans ikke
ringe stilistiske Evne lider ofte af nogen Svulstighed.
Med Hensyn til hans Arbejder om Sukkerstofskiftet og Pellagra
ved visse psykiske Sygdomstilstande er hans Materiale sikkert af Værdi.
Det samme gælder Undersøgelser om de hereditære Forbindelser mellem
Diabetes, maniodepressiv Psykose og Dementia præcox.
Paa Reiters Fortjenstkonto maa skrives hans Evne til at se
Grundlinierne i Psykiatrien og en vis Evne til at give gode Oversigter,
f. Eks. hans Arbejde om Paranoia. Disse Evner og hans stilistiske
Færdighed kommer ogsaa frem i hans mere populære Arbejder.
Trods Reiters Mangesidighed, Belæsthed, Flid og Arbejdsiver
giver hans Arbejder saaledes Anledning til alvorlig Kritik, saavel i
Detailler som af mere principiel Natur.
Max Schmidt har den fornødne Uddannelse og har gennem sin
lleraarige Stilling som Læge ved Psykopatanstalterne erhvervet sig en
speciel Viden indenfor Retspsykiatrien.
Hans Hovedarbejder er hans antropologiske Guldmedailleafhand-
ling om »Legemsbygningen ved schizofrene og circulære Sindslidelser«
og hans til Erhvervelse af Doktorgraden indleverede Afhandling om
»Alkoholæmien«. Det sidstnævnte Arbejde er nylig antaget af Fakul-
tetet, men endnu ikke forsvaret, hvorfor man helst afstaar fra en
særlig Bedømmelse af dette og blot skal bemærke, at den nu frem-
komne Publikation som første Del af et aabenbart større planlagt
Arbejde væsentlig er af ren fysiologisk-kemisk Natur. Den antropo-
logiske Afhandling er et betydningsfuldt Arbejde, som foruden en
stor Energi og Omhu i Undersøgelserne viser Forfatterens Evne til at
beherske et stort Materiale og de mange Spørgsmaal, som hænger
sammen med det psykiatriske Konstitutionsproblem; maaske kunde
dog skarpere formulerede Problemopstillinger have ført til betydnings-
fuldere Resultater. Men Arbejdet er præget af sund Kritik og et godt
videnskabeligt Jugement.
Schmidts øvrige psykiatriske Arbejder er mindre betydende, men
rober god klinisk Iagttagelsesevne og Fortrolighed med forskellige
Spørgsmaal. Han har ogsaa publiceret en Del Arbejder af neurologisk
og oftalmologisk Karakter.
Jens Chr. Smith har en alsidig og solid Uddannelse. Med Rets-
psykiatri har han foruden i sine Overlægestillinger beskæftiget sig
Universitetels Aarbog. 7
Universitetets Aarbog 1937—38.
under et halvt Aars Funktionstid i Retslægeraadet som Vikar for
Professor Wimmer under dennes Sygdom.
Smiths videnskabelige Produktion er ganske omfangsrig. Han har
særlig som Arvelighedsforsker indenfor Psykiatrien udfort betydnings-
fulde Arbejder angaaende vigtige og aktuelle Spørgsmaal. Dette gælder
navnlig hans Disputatsarbejde »Atypiske Psykoser og heterologisk Be-
lastning« og hans Tvillingforskning. Han behandler i disse Arbejder
et stort og sikkert møjsommeligt sammenbragt Iagttagelsesmateriale
med videnskabelig Exacthed og drager sine Slutninger med tilbørlig
Kritik og Forsigtighed.
De nævnte Arbejder er grupperede om to Sporgsmaal: dels Ind-
flydelsen paa Afkommet af heterolog-psykopatisk Belastning (manio-
depressiv Disposition hos en af Forældrene, schizofren hos den anden),
dels Konkordansen af psykiske Sygdomme hos eenæggede Tvillinger.
Over det forste Sporgsmaal er hans Disputats bygget op. Heri
finder han, at atypiske (blandede) Psykoser ofte opstaar ved nævnte
heterologe Belastning. Gennem et kompletterende Arbejde fra 1932
har han vist, at den almindelige Hyppighed af atypiske Schizofrenier
er langt mindre, end den er i hans tidligere Materiale af heterolog
Belastning.
Selv om Smiths Problemstilling i Betragtning af, hvad man 1111
ved om Kompleksiteten af de Forhold, som han undersøger, maa
anses for at være vel enkel, er hans Resultater vigtige og betydnings-
fulde. Særlig bemærkelsesværdig er hans velmotiverede Konklusion,
at de arvelige Anlæg for Dementia præcox og for manio-depressiv
Psykose ikke er ganske uafhængige af hinanden, en Konklusion, der
er saa meget mærkeligere, som Undersøgelsen udgik fra den Antagelse,
der paa den Tid var almindelig, nemlig at der skulde være Tale om
af hinanden ganske uafhængige Sygdomsanlæg, hvad man nu til Dags
næppe vilde anerkende.
Smiths Tvillingforskning er bl. a. resulteret i, at han med denne
Metode paaviser den store Hyppighed af konkordant Aandssvaghed
hos eenæggede Tvillinger og dermed har givet stærke Holdepunkter
for Arvelighedens dominerende Indflydelse paa Aandssvaghedens Fore-
komst.
Yderligere har Smith i et senere Arbejde om Dementia præcox-
Problemet publiceret smukke Arvelighedsarbejder, bl. a. vedrørende
Frekvensen af denne Sygdom i Schizofreniprobanders Familier og ved-
rorende den hereditære Belastning ved forskellige Former af Lidelsen,
et Arbejde, som netop viser Smiths nøgterne Objektivitet og solide
Forskning.
I andre Arbejder har Smith vist sig som en god Kliniker og har
yderligere publiceret serologiske og antropologiske Undersøgelser med
pæne Resultater. Det skal ogsaa bemærkes, at han har ydet kritiske
og vederhæftige Undersøgelser om forskellige nye Behandlingsmetoder
(Argotropin, Sulfosin) imod dementia præcox.
51
Smith har saaledes været videnskabelig produktiv, præsteret gode,
sobre og interessante Arbejder; det maa dog i det hele siges, at det
mere er Grundigheden og Soliditeten, end det er Originalitet, som
giver hans Arbejder deres Værd.
Af ovenstaaende Redegørelse vil det fremgaa, at alle 5 Ansøgere
er vel uddannede Psykiatere, og hver for sig har en storre eller mindre
betydningsfuld videnskabelig Produktion bag sig.
Den givne Redegørelse viser imidlertid ogsaa, at vi, som indled-
ningsvis bemærket, maa placere Overlæge Helweg væsentlig over de
øvrige Ansøgere.
Vor Regrundelse herfor findes — som man vil have set — i Helwegs
meget lange, selvstændige psykiatriske Virke og deraf følgende over-
legne psykiatriske og retspsykiatriske Indsigt og Erfaring. Ikke alene
behersker han fuldtud den psykiatriske Disciplin, men hans Evne til
at trænge ind i og forstaa det syge Sjælelivs Mekanismer er saa frem-
trædende, at man har Ret til at betegne den som usædvanlig. Helweg
maa karakteriseres som en psykiatrisk Kulturpersonlighed af høj Rang.
Naar dertil kommer hans indgaaende Kendskab til Fagets Litteratur,
hans selvstændige, originale, beaandede og videnskabeligt exacte og
dokumenterede Forfatterskab, er det intet Under, at han nyder saa
stor Anseelse.
Med Kendskab til Helwegs klare Fremstillingsform i Skrift og
Tale maa det med Foje kunne ventes, at han paa fængslende og
frugtbar Maade vil kunne forestaa Undervisningen og vejlede de unge
i deres Forskning.
Vi finder saaledes, at Overlæge Helweg baade under Hensyn til
hans vita ante acta og Værdien af hans selvstændige og originale
Forskning, der giver gode Lofter for Fremtiden, maa anses for at være
de andre Ansøgere væsentlig overlegen og den bedst kvalificerede.
Udvalget tager derfor ikke i Betænkning enstemmigt at foreslaa
Fakultetet at indstille Helweg til at ansættes som Professor i Psykiatri
ved Københavns Universitet og som Overlæge ved Rigshospitalets
psykiatriske Klinik.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, 2. Stk.,
i den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Afdelings-
læge Reiter indsendte Svarskrivelse med Bemærkninger til Ind-
stillingen.
Efter at Udvalgets Indstilling var blevet enstemmig tiltraadt af
Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev ved kgl. Resolution af 13. Oktober 1937 Overlæge, Dr. med. H.
Helweg udnævnt til Professor i Psykiatri ved Københavns Universi-
tet samt til Overlæge ved Rigshospitalets psykiatriske Afdeling fra
den 1. November 1937 at regne.
•r)2	Universitetets Aarbog 1937—38.
Da Embedet som Professor i Psykiatri stod ledigt i en Del af
Efteraarssemestret 1937, bifaldt Ministeriet under 1. December 1937
efter Indstilling Ira det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets
Hektor, at der af Universitetets Konto 6. Vikarudgifter blev udredet et
Beløb af 700 Kr. til 1. Reservelæge ved Rigshospitalets psykiatriske
Afdeling, I)r. med. G. Sturup for Varetagelse af Undervisningen i
Psykiatri af de Studerende i det paagældende Tidsrum.
g. Professor, Dr. med. J. C. Bocks Afgang fra Universitetet
og Amanuensis, Dr. med. Knud O. Møllers Udnævnelse til
Professor i Farmakologi.
(.1. Nr. 253/37).
Under 18. Maj 1937 blev der meddelt Professor i Farmakologi,
I)r. med. .1. (1. Bock Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med
Pension fra den 31. Januar 1938 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Hektor var blevet op-
slaaet ledigt, blev under 1 1. Juni 1937 den eneste indkomne Ansøg-
ning, nemlig fra Amanuensis, Dr. med. Knud Ove Moller, af Mini-
steriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme denne Ansøgning nedsatte Fakultetet i Henhold
til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende af Pro-
fessorerne I)r. med. J. (1. Bock, I)r. med. E. Lundsgaard og I)r. med.
Erik Warburg. Dette Udvalg afgav under 10. September 1937 føl-
gende Indstilling til Fakultetet:
Om Stillingen som Professor i Farmakologi ved Københavns
Universitet er indkommen en Ansøgning fra Amanuensis ved Koben-
havns Universitet, I)r. med. Knud Ove Moller. Det af det lægeviden-
skabelige Fakultet til Bedømmelse af Ansøgerens Kvalifikationer ned-
satte Udvalg skal overfor Fakultetet udtale følgende:
Dr. Moller er fodt den 21. Juni 1896 og har taget medicinsk
Embedseksamen Sommeren 1922 med Karakteren: Laudabilis præ
ceteris. Han har siden da ganske overvejende beskæftiget sig med
Farmakologi og nærstaaende Videnskaber som Fysiologi, fysiologisk
Kemi og Toxikologi og har en meget grundig og alsidig Uddannelse
i Farmakologi, idet han i næsten 12 Aar har været ansat som Assistent
og senere som Amanuensis ved Universitetets farmakologiske Institut,
ligesom han ved en Række Studieophold i Udlandet har uddannet sig
paa specielle Omraader af den eksperimentelle Farmakologi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	53
Foruden denne meget fyldige Uddannelse har Dr. Moller endvidere
gjort et Aars Tjeneste som Turnuskandidat paa Rigshospitalet samt
gjort Kandidattjeneste paa flere Specialafdelinger og været ansat et
Aar som 2. Reservelæge paa Kommunehospitalets III. Afdeling. Han
har saaledes en ikke ringe medicinsk Uddannelse, hvad der maa siges
at være en meget stor Fordel for Professoren i Farmakologi.
Som Assistent og Amanuensis ved farmakologisk Institut har
I)r. Moller i betydeligt Omfang deltaget i Undervisningen af de Stu-
derende og i en Aarrække holdt Forelæsninger saavel over Tilbered-
ning af Lægemidler som over den specielle Farmakologi. Han har saa-
ledes stor Erfaring og Øvelse i at undervise og har vist sig som en
særdeles dygtig Lærer.
Siden 1930 har Dr. Moller været Sekretær ved Farmakopékom-
missionen og har som saadan deltaget i Udarbejdelsen af Pharmacopea
Danica 1933 og af Dispensatorium Danicum. Han har saaledes erhver-
vet sig et meget indgaaende Kendskab til Famakopéarbejdet, et Om-
raade, som altid maa komme til at være nær knyttet til Professoren
i Farmakologi.
Det skal tilføjes, at ved Standardiseringen af det officielle Digi-
talisblad, som udfores paa Rigshospitalet og Universitetets farmakolo-
giske Institut, har den fysiologiske Værdibestemmelse af Digitalisblade
været overdraget Dr. Moller.
Dr. Møllers litterære Produktion er meget omfattende. Den om-
fatter en større Række eksperimentelle Arbejder af farmakologisk og
fysiologisk Natur, som behandler en Række forskellige Spørgsmaal
indenfor Farmakologien, og som maa siges at være af betydelig viden-
skabelig Værdi samt viser, at han er en dygtig Eksperimentator. Des-
uden har Dr. Møller skrevet en Række Oversigtsartikler over farma-
kologiske Spørgsmaal, som viser, at han har meget indgaaende Viden
indenfor Faget, samt nogle Lærebøger i Farmakologi for Tandlæger
og Farmaceuter.
Vi maa efter ovenstaaende betragte Dr. Moller som fuldt kvalifi-
ceret til at beklæde Stillingen som Professor i Farmakologi ved Køben-
havns Universitet og skal anbefale Fakultetet, at han indstilles til at
beklæde nævnte Stilling.
Efter at denne Indstilling var blevet enstemmig tiltraadt af
Fakultetet og indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning,
blev ved kgl. Resolution af 4. Oktober 1937 Amanuensis, Dr. med
Knud Ove Møller udnævnt til Professor i Farmakologi ved Koben-
havns Universitet fra den 1. Februar 1938 at regne.
54	Universitetet« Aarbog 1937—38.
h. Professor, Dr. med. Viggo Christiansens Afgang fra Univer-
sitetet og Reservelæge, Dr. med. Mogens Fogs Udnævnelse til
Professor i Neurologi.
(J. Nr. 186/37).
Under 19. April 1937 blev der meddelt Professor i Neurologi og
Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme og neuro-
kirurgiske Sygdomme, I)r. med. Viggo Christiansen Afsked efter An-
søgning paa Grund af Alder med Pension fra den 31. Januar 1938
at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet
ledigt, blev under 31. Maj 1937 de indkomne 6 Ansøgninger, nemlig
fra Afdelingslæge, Dr. med. N. C. Horberg, Dr. med. Mogens Fog,
Overlæge, Dr. med. Knud H. Krabbe, Dr. med. C. J. Munch-Petersen,
Cand. med. Einar Sørensen og Dr. med. Knud Winther af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne Dr. med. Viggo Christiansen, Dr. med. H. Hou-
Jensen, Dr. med. E. Lundsgaard, Dr. med. Eggert Moller og Dr. med.
Henning Rønne. Dette Udvalg afgav under 12. Oktober 1937 følgende
Indstilling til Fakultetet:
Efter at have gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta og viden-
skabelige Arbejder har Udvalget delt sig i et Flertal og et Mindretal.
Flertallet, bestaaende af Professorerne E. Lundsgaard, Eggert
Moller og II. Rønne, mener, at Dr. med. M. Fog uden Konkurrence
maa udpeges som den, der er bedst egnet til Embedet.
Der skal i det følgende først gives en Karakteristik af Dr. Fogs
Kvalifikationer, og dernæst af de øvrige Ansøgere, disse ordnede i
alfabetisk Rækkefølge.
Dr. Fogs videnskabelige Arbejder maa betegnes som i særlig Grad
værdifulde og personligt prægede, samtidig med at de repræsenterer
den videnskabelige Linie, som kan antages at indebære de største
Muligheder for den neurologiske Forskning i den kommende Aarrække,
nemlig kliniske Studier underbyggede af biologisk-experimentelle
Undersøgelser.
Netop dette præger de fleste af Fogs mindre Arbejder, idet han
i disse viser en ikke almindelig Evne til at se Problemerne i Klinikken
og bearbejde dem ud fra alment-biologiske Synspunkter og ved Hjælp
af experimentelle Metoder.
Fogs Disputats og de senere Arbejder, der knytter sig hertil,
bærer ikke alene Vidne om hans Evner og Færdighed som Experimen-
tator, men bringer ogsaa Resultater, der dels er afgørende for Tyd-
ningen af alle andre Undersøgeres Resultater paa dette Felt, og som
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
55
tillige er af principiel Betydning for Forstaaelsen af Regulationen af
Hjernens Kredsløb, og derfor ogsaa af betydelig Interesse for Neuro-
logien som Helhed.
Et værdifuldt Arbejde er endvidere Fogs Afhandling om Maaling
af det intraspinale Tryk. Arbejdets Værdi maa navnlig ses i, at der
her gøres et utvivlsomt berettiget Forsøg paa at forfine den simple
Trykmaaling ved at bestemme Kurven over Trykvariationerne under
Spinalvædskens Udtømmelse. Dette Arbejdes Problem har Fog, i
Samarbejde med Rasch og Stiirup, tillige i en anden Afhandling søgt
at angribe experimentelt.
Fogs videnskabelige Produktion maa, i Betragtning af hans unge
Alder, ogsaa i kvantitativ Henseende betegnes som fuldt tilfredsstil-
lende. Hans neurologiske Uddannelse er, omend mindre fyldig end de
øvrige Ansøgeres, dog tilstrækkelig, og i Virkeligheden forholdsvis
stor, naar hans Alder tages i Betragtning. Særligt skal det fremhæves,
at Fog i 2^4 Aar har haft Tilknytning til den specielle neurokirurgiske
Klinik.
Under sin Tjenestetid paa medicinsk-fysiologisk Institut og paa
Rigshospitalets Afd. N. har Fog haft Lejlighed til at tage Del i Under-
visningen og har vist gode Evner i denne Henseende.
Dr. Borberg er med sine 57 Aar den af Ansøgerne, der har den
største Anciennitet. Skønt hans bedste Arbejder ligger langt tilbage i
Tiden, virker de endnu, især den udmærkede Disputats, i forbavsende
Grad friske og moderne. Det skal særlig fremhæves, at Disputatsen
er et overvejende experimentelt Arbejde, der ligesom liere andre af
Borbergs Arbejder, viser en ikke almindelig Sans for videnskabelig
Problemstilling. Fra de sidste 10 Aar foreligger der intet videnskabe-
ligt Arbejde fra Borbergs Haand.
Dr. Krabbes Arbejder rummer en gennem en lang Aarrække
gennemført Hovedlinie, der omfatter sammenlignende anatomiske og
embryologiske Undersøgelser af corpus pineale og dettes Naboorganer
og, i naturlig Forbindelse hermed, en Række af endokrinologiske
kliniske Afhandlinger. Særlig i anatomisk-deskriptiv Flenseende har
disse Arbejder blivende Betydning.
Ved sit Forfatterskab til Lærebøger og gennem et stort Antal
neurologisk-kliniske Arbejder, har Krabbe udøvet en betydelig Ind-
flydelse i Retning af at vække Lægestandens Interesse for en Del
sjældne eller mindre kendte Sygdomsbilleder og for Neurologien i
Almindelighed.
Krabbe har opretholdt sin videnskabelige Produktion i uforandret
Omfang indtil nu, og en af hans bedste klinisk-patologisk-anatomiske
Afhandlinger, om Sturge-Webers Sygdom, stammer fra de sidste Aar.
Dr. Munch-Petersens videnskabelige Produktion, der i Forhold
til hans Alder maa betegnes som omfattende, er delvis af klinisk-
experimentel Natur. De Arbejder, der horer ind under denne Kate-
gori, bærer Vidne om en betydelig videnskabelig Fantasi, der dog
Universitetets Aarbog 1937—38.
undertiden forer Forfatteren til meget vidtgaaende Konklusioner. De
samme Forhold præger ogsaa, omend i noget mindre Grad, hans rent
kliniske Arbejder.
I)r. Einar Sorensens lidet talstærke Produktion bærer Vidne om
betydelig klinisk Evne. Dette gælder ogsaa den gode og lærerige
Disputats, som nylig er fremkommet.
Hans Arbejder er prægede af Objektivitet og antyder, at hans
Begavelse overvejende er af kritisk Natur.
Dr. Winthers videnskabelige Produktion, der i Forhold til hans
Alder er af moderat Omfang, bestaar navnlig af en Hække kliniske
Arbejder, herunder ogsaa Disputatsen, der væsentlig omhandler den
epidemiske Encefalitis. Emnevalget for denne Gruppe af Afhandlinger
har været præget af Aktualitet, et Forhold, der ikke har gavnet Arbej-
dernes blivende Værdi.
Af klinisk-experimentel Natur er de to værdifulde Arbejder over
Spinalvædskens Sukkerindhold, der er udfort i Samarbejde med
Munch-Petersen.
Endvidere er der Grund til at nævne en Række klinisk-patologisk-
anatomiske Arbejder fra de senere Aar omhandlende det Wallenberg'ske
Syndrom.
Samtlige Ansøgere maa, saavel hvad angaar deres Uddannelse
som deres videnskabelige Arbejder, anses for kvalificerede til Embedet.
Som ovenfor nævnt lægger Flertallet i ganske særlig Grad Vægt
paa den Kombination af klinisk Problemstilling og experimentel-
biologisk Arbejdsmetode, der i saa hoj Grad har præget Fogs viden-
skabelige Arbejder. Fog er den eneste af samtlige Ansøgere, der for-
maalsbevidst og i væsentligt Omfang og paa en ikke blot fuldt til-
fredsstillende, men ogsaa virkelig dygtig Maade, har fulgt denne Linie.
Flertallet mener derfor, at han er den af samtlige Ansøgere, der
paa bedste Maade vil være i Stand til i den kommende Aarrække at
præge dansk Neurologis videnskabelige Udvikling.
Mindretallet, bestaaende af Professorerne V. Christiansen og H.
Hou-Jensen, mener, at ingen af Ansøgerne kan betragtes som værende
alle de andre saa overlegen, at han bør indstilles uden Konkurrence.
Efter Mindretallets Anskuelse kan alle Ansøgerne komme i Betragt-
ning ved Embedets Besættelse. Mindretallet indstiller derfor, at der
afholdes Konkurrence mellem samtlige Ansogere.
Under 13. November 1937 afgav Fakultetet følgende Indstilling,
hvori det efter en Omtale af det fagkyndige Udvalgs Nedsættelse og
dettes Indstilling hed:
Udvalgets Indstilling har i Overensstemmelse med Anordningens
§ 4 været udsendt lil Ansøgerne, af hvilke Overlæge Borberg, Over-
læge Krabbe, Dr. Munch-Petersen og Dr. Winther derefter har ind-
sendt de vedlagte Skrivelser af 20., 18., 20. og 19. f. M., som Fakul-
tetet har gjort sig bekendt med og taget til Efterretning.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
57
Indstillingen blev derefter behandlet paa Fakultetets Mode den
25. f. M., paa hvilket samtlige Medlemmer (for Tiden 22) var til Stede
med Undtagelse af Professor Viggo Christiansen, som var sygemeldt.
Ved Afstemning om Udvalgsflertallets Indstilling faldt paa denne 5
Stemmer, hvorved den altsaa ikke opnaaede den i Anordningens § 5,
Stk. 1 krævede Majoritet. Der stilledes derefter i Henhold til Anord-
ningens § 5, Stk. 3, Forslag om, at Afgorelse i Sagen ikke blev truffet
paa Grundlag af det stedfundne Opslag, men at der finder nyt Opslag
af Embedet Sted; dette Forslag blev vedtaget med 14 Stemmer mod
5. Naar Fakultetet ikke har ment at kunne træffe Afgorelse paa det
foreliggende Grundlag, skyldes det, at Ansøgernes videnskabelige
Publikationer ogsaa spænder over et saa udstrakt rent neurologisk
Omraade, at man vilde finde det rettest at faa nedsat et Udvalg,
hvori udenlandsk neurologisk Sagkundskab kan faa Sæde.
I Henhold hertil skal Fakultetet indstille, at det fra 1. Februar
1938 ledigt blivende Embede som Professor i Neurologi paany opslaas
ledig paa sædvanlig Maade.
Fakultetets Indstilling blev under 27. November 1937 indsendt
til Ministeriet, idet Konsistorium efter Omstændighederne sluttede
sig til Fakultetets Indstilling.
Under 23. December 1937 meddelte Ministeriet Universitetets
Rektor, at man efter Omstændighederne havde tiltraadt, at nyt Op-
slag blev udstedt. I det nye Opslag meddelte Ministeriet, at Opslaget
skete efter en af Rektor for Københavns Universitet i Henhold til
kgl. Anordning af 15. Maj 1932 om Regler for Ansættelse af Profes-
sorer ved Københavns Universitet § 5, Stk. 3 afgiven Indstilling, og
at de i Henhold til det forrige Opslag af Embedet indkomne Ansøg-
ninger betragtedes som gyldige efter det nye Opslag, medmindre de
udtrykkelig tilbagetoges. Ministeriet udtalte desuden, at man efter
den Anledning, Sagen dertil gav, dog skulde tilføje, at man maatte
anse det for meget ønskeligt, at en Forhandling blev optaget om Æn-
dring i den kgl. Anordning af 15. Maj 1932, hvorved en Situation
som den foreliggende i Fremtiden kunde undgaas.
Under 17. Januar 1938 meddelte Ministeriet herefter, at der ikke
ved det andet Opslag af Stillingen var indkommet nogen ny Ansøg-
ning.
Det lægevidenskabelige Fakultet nedsatte da i Henhold til den
oftnævnte Anordnings § 3 den 17. Januar 1938 et nyt Udvalg til at
bedømme Ansøgningerne, bestaaende af Professor i Neurologi ved
Karolinska Institutet i Stockholm, Dr. med. Nils Antoni, Professor i
Neurologi ved Oslos Universitet Dr. med. G. H. Monrad-Krohn samt
Professorerne Dr. med. H. Haxthausen og Dr. med. H. Helweg.
Dette Udvalg afgav under 10. Juni 1938 følgende Indstilling til
Fakultetet:
Universitetets Aarbog. 8
f)8	Universitetets Aarhog 1937—38.
Embedet soges af følgende 6 Ansøgere: Overlæge, I)r. med. N. C.
Borberg, I)r. med. Mogens Fog, Overlæge, I)r. med. Knud Krabbe,
Dr. med. C. J. Munch-Petersen, I)r. med. Einar Sørensen og Dr. med.
Knud Winther.
N. C. Borberg (f. 1880). I en ikke stor, men kvalitativt meget
fremragende Produktion har han vist en udpræget Forskerbegavelse
med originalt Syn, Initiativrigdom saavel som nøgtern videnskabelig
Kritik. Hans største Arbejde gælder Binyremarven og dens interne
Sekretion (1912). Han har her anvendt kemiske, biologiske og histolo-
giske Arbejdsmetoder. Et af de vigtigste Led i dette Arbejde bestaar
i Gennemprøvning af Meltzer-Ehrmanns Frøøjemetode, hvorved han
har tilrettelagt de for dens praktiske Anvendelse nødvendige Betin-
gelser og fastlagt dens Folsomhedsgrænse. Det kromaffine Vævs Reak-
tion paa Farmaka og forskellige patologiske Indflydelser er studeret
paa stort Materiale. Af særlig Interesse er Paavisningen af den
kromaffine Substans' Forsvinden ved Sukkerstikket; det maa specielt
nævnes, at han herved som den forste har paavist den intime Rela-
tion mellem den kromaffine Substans og Adrenalinet. Gennem dette
sit Arbejde fra 1912 maa Borberg formentlig siges at have dokumen-
teret den største Forskerbegavelse af samtlige Ansøgere. 1 senere
Arbejder har Forfatteren med Udbytte behandlet følgende vidt for-
skellige Problemer: Accidentelle Faktorers Betydning ved Alkohol-
sygdomme, Disposition til Aortitis hos visse Luetikere, Luetinreak-
tionen (som Forfatteren har afsløret som en .lodreaktion), Forsøg paa
objektiv »Smertemaaling« med et særligt konstrueret Apparat, Cere-
brospinalvædskens Sukkerindhold og dets diagnostiske Betydning. Han
er den første, som med paalidelig Metodik systematisk har gennem-
gaaet liquor's Sukkerindhold ved Nervesygdomme af forskellig Art
(1916).
Efter 1922 er der kun kommet nogle mindre Arbejder fra hans
I Iaand.
Mogens Fog (f. 1901) har forst og fremmest koncentreret sit Ar-
bejde om den cerebrale Cirkulations Forhold under foroget intracranielt
Tryk samt under Trykvariationer i den generelle Cirkulation. Hans
fysiologiske Arbejder paa dette Omraade har bragt smukke Resulta-
ter, idet han har sandsynliggjort, at den allerede tidligere kendte
Arteriedilatation ved forøget intracranielt Tryk er af aktiv reflektorisk
Natur og udløses fra Hjernen selv, — idet han videre med omsorgs-
fuld, delvis selvstændig Metodik har paavist Piaarteriernes selvstæn-
dige reaktive Afhængighed af det intraarterielle Tryk. I denne For-
bindelse har Fog bl. a. klart paavist, at saavel Adrenalin som Irrita-
tion af de vasosensible Regioner (sinus caroticus, aorta) kun paavir-
ker Piaarterierne gennem Variationer i det intraarterielle Tryk. Fogs
Resultater er blevet et af de vigtigste Støttepunkter for Antagelsen
af et selvstændigt, aktivt, intracranielt vasomotorisk System, som nu
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	59
staar i Begreb med at afløse den gamle Opfattelse af de intracranielle
Kars overvejende Passivitet lige overfor de generelle Blodtryksvaria-
tioner.
I to endnu ikke publicerede Arbejder har han med original Tek-
nik kompletteret sine ovenfor nævnte Studier og herunder faaet yder-
ligere Bekræftelse paa sine tidligere vundne Resultater.
Fogs ovrige Publikationer er af mindre Betydning, samtlige dog
udført med god Metodik og Kritik.
Fogs kliniske Arbejder berører: Hyperventilationsspørgsmaalet,
kronisk Encephalitis, Behandling af Gasforgiftning, liquor-Trykmaa-
linger, Hyperglobulinæmi m. m. Han har bl. a. meddelt et enestaaende
Tilfælde af generel Anidrosis. Disse kliniske Arbejder naar hverken
kvantitativt eller kvalitativt op paa samme høje Plan som hans
eksperimental-fysiologiske Arbejder — og giver et noget sparsomt
Bedømmelsesgrundlag for vor Mening om hans Kvalifikationer som
Kliniker.
Knud II. Krabbe (f. 1885) har en overordentlig stor Produktion,
som omfatter Embryologi, normal Histologi, sammenlignende Anatomi,
patologisk Anatomi og Klinik (ialt 92 Arbejder). — Af hans talrige
Publikationer skal nævnes: »A New Familial, Infantile Form of Diffuse
Brain-Sclerosis«, hvori han viser sig at have været en af de første, der
har iagttaget diffus Hjernesklerose hos Smaabørn paa heriditær Basis.
Endvidere skal nævnes hans Iagttagelser over medfødt spinal Muskel-
atrofi i Relation til Amyotonia congenita, postneuritiske Muskelhyper-
trofier, Refleksundersøgelser hos et 5-Maaneders Foster, samt hans Bi-
drag til Parkes-Webers Sygdom, hvormed han har bidraget til vort
Kendskab til Lokalisationen af de cerebrale Forkalkninger, som giver
Sygdommens karakteristiske Røntgenbilleder.
Han har endvidere publiceret en Række klinisk-anatomiske Iagt-
tagelser over indre Sekretion og Vækstforstyrrelser, hvorved Forfatte-
ren har vist en forbavsende Evne og Energi til at opspore sjældent
og instruktivt Materiale. Hans klinisk-anatomiske Forskning maa
betegnes som baade omfattende og værdifuld, men bringer relativt
lidt principielt nyt.
En Plads for sig indtager hans store, rent embryologiske For-
fatterskab, hvor han særlig har koncentreret sig om corpus pineale
og andre Dannelser i den dorsale Diencephalonregion. Han har her
nedlagt et systematisk og meget omfattende Arbejde, som har gjort
ham til en internationalt kendt Autoritet paa dette Omraade.
Hans Lærebog (udkommet i 4. Udgave 1937) bærer Vidne om
hans Evne til klar og velafbalanceret didaktisk Fremstilling.
Han har i de sidste 10 Aar været Leder af en stor neurologisk
Afdeling, og har hele Tiden ved Siden heraf fundet Lejlighed til at
fortsætte sin omfattende Produktion.
Universitetets Aarbog 1937—38.
C. ./. Muiich-Pelcrscn (f. 18%) har specielt beskæftiget sig med
Spinalvædskesukkeret og har her leveret værdifulde Arbejder. Hans
»A. L. S. R. Reaktion« er interessevækkende omend maaske endnu
ikke helt gennemprøvet. Han har i Forening med Knud Winther
bidraget til Bedømmelse af Liquorsukkerets Niveau i dets Relation
til Blodsukkerets. Herunder har de nærmere klarlagt den principielle
Forskel mellem Virkningen af den alimentære og den af Adrenalin
betingede 1 lyperglykæmi.
Hans Hypernictitationsforsøg er et meget originalt og instruktivt
Hidrag til Belysning af IIyperventilationsforsøgenes Patofysiologi. -
Hans Arbejde »Encephalo-myelitis funicularis infectiosa« vidner som
hans andre Arbejder om Originalitet. Det er endnu for tidligt at tage
Standpunkt til dette Arbejdes blivende Værdi.
Einar Sorensen (f. 1896) har i en Række Arbejder vist sig som en
vel orienteret Kliniker med et godt .Indicium. Hans Hovedarbejde:
»Røntgenografiens Betydning for Diagnosen af intracranielle Svulster«
har nærmest monografisk Præg og er som saadan meget indholdsrigt.
Det vidner ogsaa om indgaaende klinisk Erfaring og kritisk Sans.
Noget principielt nyt i teknisk eller nosografisk Henseende bringer
Arbejdet ikke. Han har endvidere publiceret en Del instruktive kli-
niske Meddelelser af praktisk Værdi (f. Eks. Meddelelsen om Medinal-
forgiftning til Trods for Ipecacuanhatilsætning).
Knud Winther (f. lcS93) har leveret interessante Arbejder ved-
rorende praktisk vigtige Problemer særlig af difTerential-diagnostisk
og pathogenetisk Betydning. I Ians Hovedarbejder omhandler Opticus-
forandringer og tumorlignende Sygdomsbilleder paa encephalitisk
Basis. Hans paapasselige Indsamling og flittige Bearbejdelse af et
interessant klinisk, kun temporært tilstedeværende Materiale maa
regnes for meget fortjenstfuldt.
Ogsaa til Belysning af Spørgsmaal om sympatiske Ledningsbaner
i medulla oblongata har han bragt værdifulde Bidrag. Sammen med
Munch-Petersen har han — jfr. ovenfor — udfort fortjenstfulde Ar-
bejder over Sukkerindholdet i liquor og Blod.
Som Resultat af sine Overvejelser skal Udvalget udtale:
Der er inden for Udvalget Enighed om, at samtlige 6 Ansøgere
i og for sig er kvalificeret til Embedet. En direkte Sammenligning
mellem alle Ansøgerne lader sig imidlertid vanskelig foretage, idet de
i ikke ringe Grad er inkommensurable. De falder i to adskilte Grupper:
den ene omfattende de to ældre Ansøgere (Borberg og Krabbe), hvis
videnskabelige Udvikling og øvrige Kvalifikationer er fuldt overskue-
lige; den anden omfattende de 4 yngre Ansøgere (Fog, Munch-Peter-
sen, Sørensen og Winther), hvis Evner og Anlæg vel lader sig vurdere,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
61
men hvis Kvalifikationer for en Del bor ses i Relation til de Løfter,
de giver for Fremtiden.
Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal vælge en af den forste eller
en af den anden Gruppe er, naar der findes fuldtud kvalificerede An-
søgere i begge Grupper, et rent Principspørgsmaal, som Udvalget har
ment at maatte lægge til Grund for sine Overvejelser. Udvalget har
derfor diskuteret Ansøgerne indenfor hver af de to Grupper, men
for saa vidt angaar den førstnævnte Gruppe — de ældre Ansøgere
har Enighed ikke kunnet opnaas, idet to af Udvalgets Medlemmer
(Antoni og Haxthausen) mener at maatte foretrække Dr. Borberg,
medens de to andre Medlemmer (Monrad-Krohn og Helweg) anser
I)r. Krabbe for den bedst kvalificerede paa Grund af hans mere
mangesidige og stadig fortsatte videnskabelige Produktion.
For saa vidt angaar den anden Gruppe — de yngre Ansøgere
er der indenfor Udvalget Enighed om at anse I)r. Fog for den bedst
kvalificerede, hvorved bemærkes, at Dr. Fogs videnskabelige Hoved-
arbejder maa anses for jævnbyrdige med de bedste Arbejder fra de
to ældre Ansøgeres Haand.
Dr. Fog maa med Hensyn til videnskabelige Kvalifikationer anses
for at være de tre andre af de yngre Ansøgere saa overlegen, at Udval-
get ikke finder Anledning til nærmere at klassificere disse tre indbyrdes.
Da det altsaa ikke har været muligt at opnaa Flertal for, end-
sige Enighed om nogen af Ansøgerne i den ældre Gruppe, skal Ud-
valget indstille, at den bedst kvalificerede af den yngre Gruppe, Dr.
med. Mogens Fog ansættes i Embedet.
Af de udenlandske Udvalgsmedlemmer blev det dog hævdet, at
Dr. Fogs litterære Indsats paa det kliniske Omraade var saa begræn-
set, at det var vanskeligt paa Grundlag af den at danne sig en begrun-
det Mening om hans kliniske Erfaring og Dygtighed som Lærer. Hans
kliniske Uddannelse maatte anses for at være en Minimumsuddan-
nelse til en saa vigtig klinisk Stilling. De udenlandske Medlemmer
havde derfor oprindelig ment, at det kunde have været ønskeligt at
faa Dr. Fogs kliniske Erfaring og hans Evner som Lærer dokumen-
teret gennem en Konkurrence; men da det af de danske Medlemmer
blev fremhævet, at en Konkurrence vilde medføre store Ulemper,
fandt de udenlandske Medlemmer ikke at burde insistere herpaa.
Udvalgets Indstilling blev i Henhold til den oftnævnte Anord-
nings § 4 tilstillet Ansøgerne, af hvilke Overlægerne Borberg og Krabbe
indsendte Svarskrivelser med Bemærkninger til Indstillingen.
Under 6. Juli 1938 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori med-
deltes, at Udvalgets Indstilling havde været behandlet paa et Mode,
i hvilket 21 af Fakultetets for Tiden 22 Medlemmer havde været til
Stede, og i hvilket desuden Professorerne Antoni og Monrad-Krohn
deltog i Henhold til den oftnævnte Anordnings § 3, sidste Punktum.
02
Universitetets Aarbog 1937—38.
Udvalgsindstillingen var blevet tiltraadt med 20 Stemmer; de fra
Overlægerne Borberg og Krabbe fremkomne Bemærkninger til Ind-
stillingen tog Fakultetet til Efterretning.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af <S. August
1938 Reservelæge, I)r. med. Mogens Fog udnævnt til Professor i Neu-
rologi ved Københavns Universitet samt til Overlæge ved Rigshospi-
talets Afdeling for Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme fra den
1. August 1938 at regne.
De med Embedets Besættelse forbundne Udgifter, ialt 2023,73
I<r., blev afholdt af Universitetets Konti 10. e og 7.
Da Embedet som Professor i Neurologi stod ubesat i Foraars-
semestret 1938, bifaldt Ministeriet under 3. Juni 1938 efter Indstilling
af det lægevidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor, at der
af Universitetets Konto (). Vikarudgifter blev udredet et Belob af
1000 Kr. som Vederlag til 1. Reservelæge ved Rigshospitalets Afde-
ling for Nervesygdomme, I)r. med. Einar Sorensen for Varetagelsen
af Undervisningen af de Studerende i det paagældende Semester.
i. Oprettelse af et Lektorat i Anatomi og Amanuensis Dr. med.
Harald Okkels' Beskikkelse som Lektor.
(.T. Nr. 440/37).
Under 27. Oktober 1937 indgav det lægevidenskabelige Fakultet
følgende Andragende:
Fakultetet skal herved indstille, at der paa Finansloven for
1938—39 søges optaget en Bevilling paa 3600 Kr. aarlig foreløbig for
3 Aar som Honorar til en Lektor i Anatomi ved Universitetet og skal
til nærmere Begrundelse for dette Forslag anføre følgende:
Undervisningen i Anatomi, som er et Dobbeltfag ved I. Del af
den lægevidenskabelige Embedseksamen, har i de senere Aar ikke
kunnet bestrides saa godt som ønskeligt paa Grund af det store Antal
Studerende (ca. 900) paa den ene Side og paa Grund af de slette-
Lokaleforhold og det utilstrækkeligeAntal Lærerkræfter paa den anden
Side. Dette har bl. a. medført, at Professoren i Anatomi har set sig
nødsaget til paa 3. Aar at dublere sine Forelæsninger. Det er af Fakul-
tetet gentagende fremhævet, at Bygningen af et nyt anatomisk Insti-
tut er en tvingende Nødvendighed, men selv naar dette bliver til
Virkelighed, og man derved bl. a. faar Raadighed over et større og
bedre indrettet Auditorium end nu forefindes, vil et saadant dog ikke
kunne bygges saa stort, at samtlige Studerende til I. Del paa een
Gang kan følge Forelæsningerne med Ildbytte.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	63
Man maa derfor have flere Lærerkræfter til Raadighed, saaledes
at ikke alle de Studerende paa een Gang er tvunget til at deltage i
Undervisningen hos en og samme Lærer.
Det naturligste vilde være at ansætte endnu en Professor i Faget,
og man kan her henvise til, at der ved Sveriges Universiteter er ansat
ialt 6 Professorer i Faget, uagtet der dog ved samtlige svenske LJni-
versiteter tilsammen er færre Studerende til I. Del end ved Koben-
havns Universitet, men af forskellige Grunde mener man ikke for Øje-
blikket at burde søge et nyt Professorat gennemført; dog maa man,
naar det nye Institut er bygget, forbeholde sig at stille Forslag om et
Professorat. Et Lektorat med det ovenanførte Honorar vil kunne
knyttes til den faste videnskabelige Assistentstilling ved Normal-
anatomisk Museum. Denne Stilling er i Øjeblikket ledig, men som
Forholdene er, vil det næppe være muligt at faa den besat med en
virkelig kvalificeret Person. I sig selv byder denne Stilling, selv med
Udsigten for dens Indehaver til at avancere til Amanuensis, ingen
Tillokkelse for en dygtig Mediciner som Livsstilling paa Grund af den
lave Lønning, og den kvalificerer ikke til nogen som helst anden højere
Stilling undtagen lige Professorstillingen i Anatomi. Saafremt det paa-
gældende Lektorat oprettes, vil man paa een Gang opnaa en højst
tiltrængt Udvidelse af Lærerkræfterne og at kunne faa Normal-anato-
misk Museums faste Assistentstilling besat med en kvalificeret Person.
Det er Hensigten, at den nye Lektor skal hjælpe med til at lede det
mikroskopiske Kursus (240 Studerende aarlig), til at lede Dissektio-
nen (tilsvarende Antal), holde selvstændige Forelæsninger dels for
yngre, dels for ældre Studerende.
Det behover ingen nærmere Paavisning, at et saa stort Institut
som Normal-anatomisk Museum nødvendigvis maa have i det mindste
een Assistentstilling, i hvilken Indehaveren ikke hyppigt skifter, men
hvor man kan regne med at have en til Undervisningen fuldt kvalifi-
ceret Person, der kan virke som en Slags Souschef og kan supplere —
i givet Fald, f. Eks. i Tilfælde af Sygdom — remplacere — Professo-
rens Virksomhed saavel ved Institutarbejdet som ved Undervisningen
og Eksamen, til hvilken sidste der aarlig indtegner sig ca. 370 Stu-
derende.
I Henhold hertil skal man indstille, at der paa Finansloven
for 1938—39 søges bevilget et Belob af 3600 Kr. aarlig i 3 Aar
under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. som
første Del af en 3-aarig Bevilling til en Lektor i Anatomi ved Uni-
versitetet.
Efter at dette Andragende med Rektors og Kurators Tilslutning
var blevet indsendt til Ministeriet, blev der paa Finansloven for
1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg B., Sp. 1257- 60
under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. fl. bevilget
et Beløb af 3600 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 3600 Kr.
aarlig til Honorering af en Lektor i Anatomi.
GI
Universitetets Aarbog 1937—38.
Efter Indstilling af Fakultetet og Hektor blev Lektoratet opslaaet
ledigt med Tilføjende, at den, der blev ansat, skulde være pligtig at
deltage i Undervisningen og Eksaminationen i Anatomi efter nærmere
Bestemmelse af Professoren i Faget, og under 25. April 1938 blev den
eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra Amanuensis ved Universite-
tet, Dr. med. Harald Okkels, af Ministeriet tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Under 3. Maj 1938 indstillede Fakultetet i Tilslutning til en af
Professor i Anatomi, I)r. med. H. I Ion-Jensen afgiven Erklæring af
2. s. M., at Dr. Okkels blev beskikket som Lektor i Anatomi ved Uni-
versitetet fra den 1. Maj 1938 at regne og indtil 31. Marts 1941; i
Professor Hou-Jensens Erklæring udtaltes, at Dr. Okkels saavel ved
sin tidligere Uddannelse som ved sin videnskabelige Produktion var
fuldt kvalificeret. Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev Dr. Okkels under
23. Maj 1938 beskikket som Lektor i Anatomi ved Universitetet for
Tiden 1. Maj 1938 31. Marts 1911, og Ministeriet bifaldt samtidig,
ligeledes efter Universitetets Indstilling, at han som Amanuensis ved
Universitetet fra 1. Maj 1938 forrettede Tjeneste ved Universitetets
normal-anatomiske Museum i Stedet for ved Universitetets patologisk-
anatomiske Institut.
k. Omdannelse af Lektoratet i Ægyptologi til et Docentur og
Lektor, Dr. phil. C. E. Sander-Hansens Ansættelse som Docent.
(J. Nr. 239/35).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 98 fT.
ansøgte Universitetet i 1936 om Oprettelse af et Docentur i Ægypto-
logi til Afløsning af det af forhv. Overbibliotekar, Dr. phil. H. O.
Lange beklædte personlige Lektorat i samme Fag, at besætte fra Ud-
løbet af I)r. Langes Beskikkelse som Lektor pr. 1. April 1937. For
Finansaaret 1937—38 blev dog foreløbig kun oprettet et Lektorat i
Faget, men efter fornyet Indstilling Ira Universitetet blev Docenturet
oprettet paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for
1937—38,	Tillæg A., Sp. 4191.
Herefter indsendte det filosofiske Fakultet under 1. April 1938
følgende Indstilling:
I Anledning af, at der paa Normeringsloven for Finansaaret
1938—39	er optaget et Docentur i Ægyptologi under det filosofiske
Fakultet ved Københavns Universitet, skal Fakultetet herved ind-
stille, at dette Docentur besættes med den nuværende Lektor i Ægyp-
tologi ved Københavns Universitet, Dr. C. E. Sander-Hansen fra
1. April 1938 at regne.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
65
Da Spørgsmaalet om Nybesættelsen af Lektoratet i Ægyptologi
ved Dr. H. O. Langes Fratræden fra 1. .Juli 1937 var til Behandling
i Fakultetet, var det en Forudsætning, at dette Lektorat snarest
skulde soges omdannet til et Docentur i Overensstemmelse med det
af Fakultetet under 27. September 1935 fremsendte Andragende, hvor-
til Konsistorium havde sluttet sig i Indstilling til Undervisningsmini-
steriet af 6. Januar 1936, og at derfor den, der af Fakultetet indstille-
des til Lektoratet, skulde kunne overtage det kommende Docentur.
Fakultetet nedsatte derfor et sagkyndigt Udvalg bestaaende af Pro-
fessor, Dr. Johs. Pedersen, daværende Docent, nu Professor, Dr. O. E.
Ravn og daværende Lektor, Dr. H. O. Lange, til at afgive Indstilling
om Besættelsen af Lektoratet i Ægyptologi, og dette Udvalg afgav
efter at have taget alle de paa det daværendeTidspunkt arbejdende
danske Ægyptologer i Betragtning Indstilling om, at Dr. C. E. San-
der-Hansen baade var fuldt kvalificeret og den blandt danske yngre
Ægyptologer bedst kvalificerede til Stillingen. Fakultetet sluttede sig
til denne Indstilling, som under 11. Maj 1937 fremsendtes til Rektor;
den tiltraadtes af Rektor i Indstilling til Undervisningsministeriet af
11. Maj 1937, hvorefter Ministeriet under 28. Juni 1937 beskikkede
Dr. C. E. Sander-Hansen som Lektor i Ægyptologi ved Københavns
Universitet for Tiden 1. Juli 1937 til 31. Marts 1938.
Da der ikke i den korte Tid, der er forlobet siden Dr. Sander-
Hansens Beskikkelse som Lektor, er indtruffet noget, der ændrer det
Grundlag, hvorpaa Fakultetet byggede sin Indstilling af Dr. Sander-
Hansen i 1937, og da det blot drejer sig om Omdannelse af et Lektorat
til et Docentur, skal Fakultetet herved under Henvisning til sin under
11. Maj 1937 fremsendte Indstilling med Bilag indstille, at Dr. Sander-
Hansen udnævnes til Docent i Ægyptologi ved Københavns Univer-
sitet fra 1. April 1938 at regne, uden at Docenturet opslaas ledigt.
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 6. Maj
1938 Lektor, Dr. pliil. C. E. Sander-Hansen udnævnt til Docent i
Ægyptologi ved Københavns Universitet fra den 1. April 1938 at regne.
1. Oprettelse af et Lektorat i Polsk og Dr. Adam Egiejmans
Ansættelse som Lektor.
(J. Nr. 405/37).
Under 18. September 1937 udbad Ministeriet sig en Udtalelse fra
Universitetets Rektor i Anledning af følgende gennem Undenrigsmini-
steriet modtagne Verbalnote fra det polske Gesandtskab i København:
Faisant suite å l'entretien que le Ministre de Pologne å Copen-
hague a eu au cours du mois de mars avec Son Excellence Monsieur
Universitetets Aarbog. 9
66
Universitetets Aarbog 1937—38.
le Ministre des AfTaires Etrangéres, la Legation de Pologne a l'hon-
neur de communiquer au Ministére Royal des AfTaires Etrangéres, que
le Ministére des Cultes et de 1'Instruction Publique å Varsovie, désireux
de développer les rapports intellectuels entre la Pologne et le Dane-
mark et de hater la création d un léctorat polonais å l'Université de
Copenhague, se propose de confier sans délai å titre provisoire å Mr.
Adam Egiejman la charge des cours en question.
Monsieur Egiejman, maitre és lettres, né en 1908 å Radom, a fait
ses etudes a la faculté des lettres de l'Université de Joseph Pilsudski
a Varsovie et les a complété ensuite å Exter et å Londres. Il s'est
spécialisé en matiére de la linguistique polonaise et anglaise ainsi que
de la philologie scandinave.
La Legation de Pologne serait reconnaissante au Ministére Royal
des AfTaires Etrangéres de porter ce qui précéde å la connaissance des
Autoritts Royales compétentes et de bien vouloir 1 ni faire connaitre
aussitot que faire se pourra si la candidature de Mr. Adam Egiejman
a trouvé un accueil favorable auprés de celles-ci.
Ved Oversendelsen af denne Note til Undervisningsministeriet
oplyste Udenrigsministeriet, at Lektorens Lonning vilde blive betalt
af Polen indtil 1. April 1938.
I en om Sagen afgiven Erklæring af 7. Oktober 1937 udtalte det
filosofiske Fakultet, at det anbefalede, at det polske Tilbud blev mod-
taget, idet tilfojedes, at Fakultetet gik ud fra, at den foreslaaede
Ordning ikke medførte Udgifter paa Universitetets Budget, og at den
polske Lektor adjungeredes Professoren i slavisk Filologi.
Efter at denne Erklæring med Rektors Tilslutning var blevet
indsendt til Undervisningsministeriet, godkendte dette under 21. Ok-
tober 1937 overfor Udenrigsministeriet, at den polske Regerings Til-
bud blev modtaget paa de af Fakultetet foreslaaede Betingelser.
m. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Kemi for Lektor
Dr. phil. A. Langseth.
(J. Nr. 205/36).
Under 13. Marts 1936 indgav Professorerne, I)r. phil. Einar Biil-
mann og I)r. phil. J. A. Christiansen følgende Andragende til det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Undertegnede tillader sig herved at foreslaa, at Lektor, I)r. phil.
A. Langseth søges ansat som ekstraordinær Professor i Kemi ved
Universitetet.
Dr. Langseth er født den 7. Februar 1895; han har fra 1. No-
vember 1922 været ansat som Assistent ved Universitetets kemiske
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
67
Laboratorium og fra 1. August 1933 tillige som Lektor i Kemi ved
Universitetet.
Hans Arbejde som Lektor er efter dets Omfang og Art betyde-
ligere end naturligt for et Lektorat, idet han dels holder en stor
Eksperimentalforelæsning over uorganisk Kemi for over 200 Stude-
rende, dels eksaminerer ved Skoleembedseksamens almindelige
Prove i Kemi, altsaa et Arbejde, som naturligt varetages af en
Professor.
Som Videnskabsmand indtager Dr. Langseth en Stilling af forste
Rang. Han dyrker og er Medskaber af et nyt Arbejdsomraade inden-
for Naturvidenskaben, der sammenknytter den klassiske Kemi med
den moderne Atomfysiks Resultater, og hans Arbejder paa disse Om-
raader horer til de bedste og betydningsfuldeste, der fremkommer. Det
Arbejdsfelt, der her er aabnet, er af fundamental Betydning for Ke-
mien, idet det omfatter den detaillerede Udforskning af Molekylernes
Bygning ved Midler og Metoder, som den klassiske Kemi, der vedvarende
har sin Betydning, ikke disponerer over.
Dr. Langseths Arbejder viser, at han er i Besiddelse af en usæd-
vanlig Kombination af Forudsætninger for et frugtbart Arbejde paa
dette Omraade, idet han ved Siden af at være fuldt fortrolig med den
klassiske Kemis Problemer og Eksperimentalteknik har vist sig i Stand
til at beherske de i Forhold hertil ganske fremmedartede Dele af
Atomfysikens Teori og Teknik, som Arbejdet kræver.
' Dr. Langseth er nu Assistent ved Universitetets kemiske Labora-
torium ved Siden af, at han er Lektor ved Universitetet, og han er
derved i hoj Grad hæmmet i fuldt at udnytte sine videnskabelige
Evner, ligesom han ikke kan overkomme at anlægge en særlig Under-
visning for Studerende, der onsker Vejledning paa det vigtige Om-
raade af Naturvidenskaben, som Dr. Langseth repræsenterer med saa
stor Dygtighed.
Ud fra alle disse Betragtninger tillader vi os at foreslaa, at der
oprettes et ekstraordinært Professorat for Dr. Langseth, der da ved
Siden af at repræsentere sit specielle Fagomraade vedblivende skulde
holde Eksperimentalforelæsning over uorganisk Kemi og eksaminere
ved Skoleembedseksamen, saaledes at Lektoratet i Kemi kunde bort-
falde.
Dette Andragende blev med det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Anbefaling fremsendt til Konsistorium, som under 17. Juni
1936 indstillede til Ministeriet, at det paagældende Professorat sogtes
oprettet paa Finansloven for 1937—38. Konsistorium udtalte sam-
tidig, at det af Dr. Langseth beklædte Lektorat kunde bortfalde, saa-
fremt den nye Professorstilling blev oprettet, at Fakultetet under
Sagens Behandling havde oplyst, at Oprettelsen af Professoratet ikke
vilde medføre Udgifter til nyt Laboratorium, til Assistenter eller anden
Medhjælp, ej heller til forogede Driftsudgifter paa anden Maade, samt
68
Universitetets Aarbog 1937—38.
(il Dr. Langseth skulde arbejde som Gæst dels paa Universitetets
kemiske Laboratorium, dels paa Institutet for teoretisk Fysik.
Det paagældende Professorat blev imidlertid ikke oprettet paa
Finansloven for 1937 38, og Universitetet gentog da Andragendet om
Professoratets Oprettelse paa Finansloven for 1938—39. Herefter blev
der paa sidstnævnte Finanslov, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38,
Tillæg A., Sp. 1615—16, under Universitetets Konto A. 2. Lønninger
til ekstraordinære Professorer og Docenter optaget Bevilling til Op-
rettelse af et ekstraordinært Professorat i Kemi for Lektor, Dr. phil.
A. Langseth, og ved kgl. Resolution af 25. April 1938 blev der med-
delt Dr. Langseth Ansættelse i Embedet fra den 1. April 1938 at
regne.
n. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Astronomi for
Lektor, Dr. phil. Bengt Stromgren.
(J. Nr. 241/36).
Under 11. Marts 1936 indgav honorarlønnet videnskabelig Assi-
stent ved Universitetets astronomiske Observatorium, Lektor i Astro-
nomi ved Universitetet, Dr. phil. Bengt Stromgren følgende Andra-
gende:
1 en Skrivelse til det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
den 22. Januar har undertegnede i Anledning af en Kaldelse til Uni-
versity øf Chicago udtrykt Ønsket om, at der indenfor en nær Fremtid
kunde sikres mig en fast Stilling ved Københavns Universitet. Jeg
tillader mig herved nærmere at præcisere mit Onske.
Undertegnede har fra Foraarssemestret 1930 hvert Semester fore-
læst ved Københavns Universitet, fra 1. April 1932 som Lektor i
Astronomi med særlig Vægt paa Astrofysik. Samtidig har jeg paa
Universitetsobservatoriet udført videnskabelige Undersøgelser paa
Astronomiens og Astrofysikkens Omraade. Det har været mit Maal,
foruden i al Almindelighed at gøre et Arbejde i Astronomiens Tjeneste,
at opnaa, at Astrofysikken blev repræsenteret ved Københavns
Universitet i undervisningsmæssig saavel som i videnskabelig For-
stand.
Ved min Ansættelse som Professor i Astrofysik ved University of
Chicago, som er omtalt i min Skrivelse til Fakultetet den 4. Marts,
er jeg blevet stillet over for Udsigten til at kunne udføre et Arbejde
for Astrofysikken ved dette Universitet og de dertil knyttede rigt ud-
rustede Observatorier. Det fremgaar af de Breve, jeg har modtaget
fra Professor Struve i denne Sag (og af hvilke jeg har tilladt mig at
sende Fakultetet Afskrifter), at det er Chicago Universitetets Onske,
at jeg skal forblive ved dette.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	69
Naar jeg alligevel nærer det Ønske, at mit fremtidige Arbejde
maa blive ved Københavns Universitet, skyldes det, foruden rent per-
sonlige Hensyn, at jeg foler mig knyttet til Universitetet og Universi-
tetsobservatoriet ved mit Arbejde der, og gerne vilde fortsætte dette.
Arbejdsvilkaarene har for mig i København fra mange Synspunkter
været særdeles gode.
Som jeg har gjort Rede for i min Skrivelse af den 22. Januar,
mener jeg, at en kortere Ansættelse ved Chicago Universitetet ved Sam-
arbejdet med Yerkes og McDonald Observatorierne kan blive til stor
Nytte ogsaa for et eventuelt fremtidigt Arbejde ved Københavns
Universitet. Samtidig vil, som nærmere omtalt i min i Dag indsendte
Ansøgning om Orlov, en kortere Afbrydelse af min Undervisning ved
Københavns Universitetet ikke medfore alvorligere Vanskeligheder.
Ud fra disse Synspunkter har jeg foreløbig bundet mig til Chicago
Universitetet for 18 Maaneder.
Under Hensyn til det nævnte tillader jeg mig derfor at udtale
som mit Ønske, at der til mig maatte blive oprettet et ekstraordinært
Professorat, saaledes at jeg tiltraadte mit Arbejde April 1938.
Af flere Grunde vilde det være af Betydning for mig, hvis Af-
gørelsen i denne Sag kunde blive truffet i en ret nær Fremtid. I
Chicago vil jeg sikkert senest Oktober 1937 maatte træffe en Afgørelse
i Sporgsmaalet om at fortsætte Arbejdet derovre eller vende tilbage
til København. Endvidere vil det ved Planlæggelsen af mine viden-
skabelige Undersøgelser i Chicago og ved Yerkes og McDonald Obser-
vatorierne være væsentligt at vide, om Undersøgelserne skal udfores i
Lobet af kortere eller lang Tid.
Som Bilag tillader jeg mig at vedlægge Afskrifter af Professor
Struves Brev af 18. Februar samt af den officielle Udnævnelse fra
Chicago Universitetets Præsident.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet videresendte delte
Andragende til Konsistorium med følgende Erklæring af 24. April 1936:
Idet Fakultetet hermed fremsender en Ansøgning fra Lektor i
Astronomi, Dr. phil. Bengt Stromgren om, at der for ham oprettes
et ekstraordinært Professorat, skal man udtale følgende.
Dr. Bengt Stromgren er fodt den 21. Januar 1908, han har fra
1926 været Assistent ved Universitetets astronomiske Observatorium,
og han udnævntes i 1932 til Lektor i Astronomi ved Universitetet.
Dr. Stromgren begyndte meget tidligt sin videnskabelige Løbebane,
og han har i en Alder af kun 28 Aar publiceret en lang Række over-
ordentlig værdifulde Arbejder, der berører næsten alle Astronomiens
forskellige Omraader.
Han erhvervede den filosofiske Doktorgrad ved en Afhandling
med Titlen: »Formeln und Tafeln zur Bestimmung parabolischer
Bahnen«, der indeholder en elegant og meget grundig Behandling af
et klassisk Problem, som Forfatteren har formaaet at kaste nyt Lys
70
Universitetets Aarbog 1937—38.
over ved en hensigtsmæssig Anvendelse af Vektorregningens Methoder.
Dette og liere følgende Arbejder viser ogsaa en udmærket Evne til
numerisk Behandling af matematiske Problemer. I en Afhandling om
Perturbationsteori giver l)r. Stromgren nye og praktiske Formler til
Beregning af specielle Perturbationer med Hegnemaskine, og i et
andet Arbejde anvender han Thieles Halvinvarianter til Oplosning af
en given Hyppighedskurve i to typiske Fejllove ved Hjælp af for-
skellige Tabeller og Diagrammer.
En Afhandling med Titlen »Das Schmidtsche Spiegelteleskop«
indeholder en interessant Fremstilling af Teorien for Konstruktion af
optiske Systemer uden Billedfejl af tredie Orden.
Den vigtigste Del af Dr. Stromgrens videnskabelige Undersøgelser
i de sidste Aar falder indenfor Astrofysiken. Afhandlingen: »The pos-
sible solutions of the Equations of l it on the Standard Model« giver
et for Bedømmelsen af den af den engelske Astrofysiker E. A. Milne
fremsatte Teori for Stjernernes indre Bygning betydningsfuldt Resul-
tat. Denne Undersøgelse udvides i en følgende Afhandling ved numerisk
Behandling af Problemets Differentialligninger. Forfatteren har end-
videre udviklet en Methode til Beregning af en Stjernes Brintindhold
og vist, at Masse og Brintindhold er bestemmende for Stjernernes Egen-
skaber. Herved er der fundet et vigtigt Udgangspunkt for stellar-
statistiske Undersøgelser og for Undersøgelser over Energiproduktion
og GrundstofTorvandling i Stjernernes Indre. Endnu skal nævnes to
lige udkomne sammenfattende Oversigter over Stjernernes Termo-
dynamik og Pulsationsteori og over Ionisationen i Himmellegemernes
Atmosfære.
Af det anførte fremgaar, at Dr. Bengt Stromgren har beriget
Astronomien med en Hække dybtgaaende og meget forskelligartede
Undersøgelser. Han har da ogsaa vundet stor Anseelse langt uden for
vort Lands Grænser.
Dr. Bengt Stromgren har modtaget en Kaldelse til Universitetet
i Chicago fra 1. Oktober d. A. at regne, og i den medfølgende Ansøg-
ning har han udtalt et Onske om at genoptage sit Arbejde ved Koben-
havns Universitet i April 1938. Fakultetet maa lægge stor Vægt paa,
at hans værdifulde Arbejdskraft bevares for vort Universitet. Man
skal derfor varmt anbefale, at der oprettes et ekstraordinært Pro-
fessorat i Astronomi fra 1. April 1938 at regne. Stillingen som Lektor
i Astronomi vil samtidigt kunne nedlægges.
Under Hensyn til det i Ansøgningen anførte vil det være meget
ønskeligt, at der træffes Afgørelse i denne Sag i indeværende Finansaar.
Under 22. Juni 1936 blev Sagen af Konsistorium forelagt Mini-
steriet til Afgørelse, idet man varmt anbefalede Professoratets Op-
rettelse. Konsistorium tilføjede, at det af Dr. Stromgren beklædte
Lektorat kunde bortfalde, saafremt det nye Professorat blev oprettet,
at Fakultetet under Sagens Behandling havde oplyst, at Oprettelsen
af Professoratet ikke vilde medføre Udgifter til et nyt Institut, til
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	/ 1
Assistenter eller anden Medhjælp, ej heller forøgede Driftsudgifter paa
anden Maade, at Dr. Stromgren, saafremt han blev Professor, skulde
arbejde som Gæst paa Universitetets allerede eksisterende Instituter,
samt at det ikke var Fakultetets Tanke, at- dette ekstraordinære
Professorat i Astronomi skulde bortfalde ved Ledighed i Universitetets
ordinære Professorat i Astronomi, en Udtalelse, der dog efter hvad
der var oplyst for Konsistorium, ikke betød, at saadant Bortfald
skulde være udelukket, men alene var begrundet i, at man ikke allerede
nu mente at kunne tage Stilling til Sporgsmaalet om den fremtidige
Besættelse af Professoratet i Astronomi.
Under 2. Oktober 1936 meddelte Undervisningsministeriet Konsi-
storium, at man efter derom med Finansministeriet fort Brevveksling
vilde være sindet under Forbehold af Tilslutning fra Folketingets
Finansudvalg ved Ændringsforslag til Finansloven for 1937—38 at
stille Forslag om det paagældende Professorats Oprettelse under den
udtrykkelige Forudsætning, at Professoratet bortfaldt ved den senest
i Januar 1940 indtrædende Ledighed i det nuværende ordinære Pro-
fessorat i Astronomi. Under 9. December 1936 meddelte Ministeriet
Universitetets Bektor, at Folketingets Finansudvalg havde givet sin
Tilslutning til, at Professoratet blev oprettet paa Finansloven for
1938—39 under den ovennævnte udtrykkelige Forudsætning.
Herefter blev der paa Finansloven for 1938—39, jfr. Bigsdags-
tidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1615—16, under Universitetets
Konto A. 2. Lønninger til ekstraordinære Professorer og Docenter
optaget Bevilling til Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat i
Astronomi for Lektor, Dr. pliil. Bengt Stromgren og ved kgl. Besolu-
tion af 17. Maj 1938 blev der meddelt Dr. Stromgren Ansættelse i
Embedet fra den 1. April 1938 at regne.
o. Omdannelse af Lektoratet i Matematik til et Lektorat i
Matematik og rationel Mekanik, Forhøjelse af Lektor-
honoraret og Dr. phil. David Fogs Beskikkelse (Gen-
beskikkelse) som Lektor.
(J. Nr. 338/37 og 209/38).
Under 12. Februar 1937 indgav Professorerne i Matematik, Dr.
phil. J. Hjelmslev, Dr. phil. N. E. Nørlund og Dr. phil. Harald Bohr
følgende Andragende:
Undertegnede Professorer i Matematik ved Københavns Universi-
tet tillader sig herved at andrage om en Bevilling paa 1200 Kr. aarlig
til Forøgelse af Lønningen for Lektor, Dr. phil. David Fog for derved
at muliggøre, at det Arbejdsomraade, der er henlagt under hans
Lektorat, og som for Tiden omfatter Undervisning i Geometri og
72
Universitetets Aarbog 1937—38.
Øvelser i geometrisk Tegning med dertil horende Eksaminer ved For-
prøven ved Skoleembedseksamen, for hvilket Arbejde han oppebærer
en aarlig Lønning af 2400 Kr. udvides saaledes, at det fremtidig fra
1. September 1038 at regne, ogsaa omfatter Rationel Mekanik til
Forprøven ved nævnte Eksamen.
Sidstnævnte Undervisning er hidtil foregaaet paa den Maade, at
Universitetets Studerende har haft Adgang til som Gæster at deltage i
Forelæsninger og Øvelser over Rationel Mekanik paa den polytekniske
Læreanstalt, samtidig med at Professoren i nævnte Fag ved Lærer-
anstalten velvilligst uden Honorar har paataget sig at afholde Eksamen
i Faget ved Forprøven ved Skoleembedseksamen. Ved de i de senere
Aar foretagne Omlægninger af Læreanstaltens Undervisning har der
imidlertid vist sig saadanne praktiske Vanskeligheder ved at faa Uni-
versitetets Læseplan til at passe ind i Læreanstaltens Læseplan, at det
i Øjeblikket ikke lader sig gøre at fortsætte planmæssigt med den an-
forte hidtidige Ordning. Hertil kommer, at Indretning af en særlig
Universitetsundervisning i det paagældende Fag med de særlige Krav
ved Uddannelsen til Skoleembedseksamen for Øje sammen med den
allerede bestaaende særlige Undervisning i Geometri ogsaa er faglig stærkt
begrundet. En Forening af Undervisningen i Geometri og Mekanik
paa een Lærers Haand vil give værdifulde Muligheder for en langt
mere tilfredsstillende Ordning af det samlede Undervisningsstof inden
for de to. Fag, samtidig med at der for de Studerende vil kunne ventes
betydelige Fordele med Hensyn til Arbejdstidens Økonomi.
Undervisningen i Rationel Mekanik paa Polyteknisk Læreanstalt
omfatter for Tiden 4 Semestre med henholdsvis 2, 2, 3 og 2 Timer,
hvortil yderligere kommer 1 Time til Opgavegennemgang i hvert af
de 4 Semestre. Den særlige Universitetsundervisning, som tænkes
indrettet i Henhold til ovenstaaende Andragende, vil kunne gennem-
føres i 2 Semestre med ialt 3 Timer i hvert Semester. Den tænkes
henlagt til det sidste af de to Aar, der efter Studieplanerne udgør
den samlede Studietid til Forprøven, saaledes at den l'orste Gang
gennemføres for de Studerende, der paabegynder deres Studium 1. Sep-
tember 1937 i et Kursus, der paabegyndes 1. September 1938.
I Henhold til ovenstaaende Motivering tillader vi os da at andrage
om, at Lønningen til Lektor, Dr. phil. David Fog fra 1. September
1938 at regne forhøjes med 1200 Kr. aarlig fra 2400 Kr. til 3600 Kr.
Efter at dette Andragende, som var anbefalet af det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, var blevet indsendt til Ministeriet med
Tilslutning af Universitetets Rektor og Kurator, blev der paa Finans-
loven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A.
Sp. 1617—18, under Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lek-
torer ni. 11. optaget en Revilling paa 3600 Kr. som 1. Del af en 3-aarig
Bevilling paa 3600 Kr. aarlig til et Lektorat i Matematik og rationel
Mekanik ved Universitetet til Afløsning af det tidligere Lektorat i
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
73
Matematik med aarligt Honorar af 2100 Kr., og under 14. Maj 1938
blev Docent ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Dr. phil.
David Fog beskikket (genbeskikket) som Lektor i Matematik og
rationel Mekanik ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1938 at regne.
p. Oprettelse af et Lektorat i Palæontologi ved Universitetet og
Inspektør ved Universitetets mineralogiske Museum, Dr. phil.
Christian Poulsens Beskikkelse som Lektor.
(J. Nr. 263/37 og 210/38).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 68,
fritog Ministeriet under 14. Juni 1937 forhv. Inspektør ved Universi-
tetets mineralogiske Museum J. P. J. Ravn efter Ansøgning for det
ham overdragne Hverv at holde palæontologiske Forelæsninger for de
naturhistoriske Studerende, og bifaldt, at Honoraret for det paa-
gældende Hverv, 1500 Kr., fra den 1. September 1937 at regne og
Finansaaret 1937—38 ud tillagdes Inspektør ved Museet, Dr. phil.
Christian Poulsen for Overtagelse af den paagældende Undervisning
i Palæontologi.
Dette skete paa Grundlag af følgende Indstilling af 17. Maj 1937
fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
I Anledning af, at Inspektor J. P. J. Ravn har indsendt An-
modning om fra Udgangen af dette Semester at blive fritaget for den
af ham besørgede Undervisning i Palæontologi skal Fakultetet udtale
følgende:
I 1904 tilstodes Inspektør Ravn et Honorar paa 600 Kr. for at
holde palæontologiske Forelæsninger i to ugentlige Timer livert andet
Halvaar. Dette Honorar er senere flere Gange blevet forhøjet og om-
reguleret og er nu 1500 Kr. Foruden de nævnte Forelæsninger indbe-
fatter Undervisningen ogsaa Ovelser i Bestemmelse af Forsteninger,
hvorved Timetallet, da Eleverne maa deles i flere Hold, bliver væsentlig
storre end det nævnte, og hertil kommer endda, at Ravn ogsaa holder
specielle Øvelser for Hovedfagsfolk.
Hele denne Undervisning er et integrerende og nødvendigt Led
i de naturhistoriske og geologiske Studerendes Uddannelse, og Fakul-
tetet maa derfor lægge Vægt paa, at den kan fortsættes uden Af-
brydelse. Inspektør, Dr. phil. Chr. Poulsen er i alle Henseender fuldt
ud kvalificeret til at besorge denne Undervisning, da han har særdeles
fyldige Kundskaber i Palæontologi, ligesom ogsaa hans videnskabelige
Produktion er meget betydelig og almen anerkendt.
Universitetets Aarbog 10
74
Universitetets Aarbog 1937—38.
Fakultetet skal derfor, i Henhold til ovenstaaende, anmode om,
at I Ionoraret for Afholdelse af palæontologiske Forelæsninger, 1500 Kr.,
fra 1. September d. A. overdrages lil I)r. phil. Chr. Poulsen.
Foranlediget ved denne Indstilling fra Fakultetet androg Uni-
versitetet tillige om, at der paa Finansloven for 1938—39 blev oprettet
et Lektorat i Palæontologi ved Universitetet med et aarligt Hono-
rar af 1500 Kr. Herefter blev der paa Finansloven for 1938—39,
jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1617—18, under
Universitetets Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. ti. optaget en
Bevilling paa 1500 Kr. aarlig til Honorering af en Lektor i Palæontologi
ved Universitetet og under 21. April 1938 beskikkede Ministeriet efter
Universitetets Indstilling Inspektor, Dr. phil. Christian Poulsen som
Lektor i Palæontologi ved Universitetet for 3 Aar fra den 1. April
1938 at regne.
q. Oprettelse af to nye Amanuensisstillinger ved Universitetet.
(J. Nr. 165/37).
Under 25. November 1937 tilskrev Universitetets Hektor Uni-
versitetets Kurator saaledes:
Som det vil være I Ir. Kuratoren bekendt, blev der paa Tjeneste-
mandsloven af 31. Marts 1931 i Universitetets Afsnit under § 577
oprettet en ny Lønningsklasse, betegnet som Amanuenser ved Uni-
versitetet med Lønning 1800 Kr. aarlig, stigende hvert 3. Aar med
600 Kr. indtil 6600 Kr. (Amanuenser fandtes dog allerede tidligere
ved Museerne og Botanisk Have, men med en lavere Lønning). Den
nye Lønningsklasse, som ligeledes blev indført ved tiere andre hojere
Læreanstalter i København, blev oprettet som Avancementstilling for
de faste videnskabelige Assistenter, (derunder Prosektorer), foruden at
den var bestemt til at absorbere de tidligere Stillinger som Amanuenser,
og hermed blev et fra Universitetets Side længe næret Onske om for-
bedrede Forhold for Assistenterne gennemført, selvom man ikke
hvad man gerne havde set — opnaaede fuldstændig Ligestilling med
tilsvarende Stillinger ved Statsskolerne.
Da Lonuingskommissionen af 11. Maj 1929 begyndte sit Arbejde,
fandtes der ved Universitetet 9 Amanuenser ved Museerne, 3 Prosek-
torer og 21 faste videnskabelige Assistenter ved Instituterne; disse ialt
33 Tjenestemænd samledes under een Betegnelse: faste videnskabelige
Assistenter, og af disse Stillinger foresloges i Kommissionsbetænkningen
10 oprykket til den nye Avancementsklasse: Amanuensisstillingen, jfr.
Rigsdagstidende for 1930—31, Tillæg A. Sp. 7271—74. Dette betød,
at man heller ikke med Hensyn til Forholdet mellem Antallet af
75
Assistenter og Antallet af Amanuenser opnaaede Ligestilling med
Statsskolerne, idet Antallet af Lektorer ifolge den almindelig fulgte
Praksis udgør 40 pCt. af det samlede Antal Adjunkter og Lektorer,
medens Antallet af Amanuenser kun blev fastsat til lidt over 30 pCt.
af det samlede Antal Assistenter og Amanuenser.
Medens man nu siden 1931 paa de aarlige Normeringslove har
reguleret Antallet af Lektorstillinger ved Statsskolerne efter Antallet
af Adjunktstillinger, som har været stigende, saaledes at Forholdet
2/5 og 3/5 er blevet bevaret, har ingen tilsvarende Regulering fundet
Sted, for saa vidt angaar Forholdet mellem Assistent- og Amanuensis-
stillinger ved Universitetet. Det samlede Antal af disse Stillinger er
siden 1931 blevet forøget fra 33 til 40, hvoraf stadig kun 10, altsaa
nu kun 25 pCt., er Amanuensisstillinger. I Henhold til det anforte
maa man betragte dette som en Urimelighed og i det mindste onske,
at det oprindelig fastsatte Forhold 3/10 og 7/10 bevares. Man skal derfor
foreslaa, at der sker Indstilling til Normeringsloven for Finansaaret
1938—39 om, at Antallet af Amanuenser ved Universitetet (Tjeneste-
mandslovens § 577 a) forhøjes med 2 fra 10 til 12, og at Antallet af
faste videnskabelige Assistenter (Tjenestemandslovens § 578) ned-
sættes med 2 fra 30 til 28.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet, blev
der paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937
—38, Tillæg A. Sp. 4191, foretaget en Regulering af de paagældende
Stillinger, saaledes at Antallet af Amanuensisstillinger blev forhøjet
med 2 fra 10 til 12 og Antallet af faste videnskabelige Assistentstil-
linger nedsat med 2 fra 30 til 28.
Om Ansættelse i de nye Amanuensisstillinger se foran Side 37.