Første Afsnit. Universitetet og Kommunitetet. I. Bestyrelse. a. Beretning for Aaret 1937—38. Den akademiske Lærerforsamling har i 1937—38 holdt eet Mode, nemlig den 14. Oktober 1937 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rek- tor, 2) Valg af Universitetets Prorektor for Universitetsaaret 1937—38, 3) Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for Universitetsaaret 1937—38, 4) Valg af et Medlem af Konsistorium i Stedet for Professor, Dr. phil. O. E. Ravn for Resten af dennes Funktionstid indtil Uni- versitetets Aarsfest 1940, 5) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversi- tetsudvalget, 6) Valg af Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen af Lærere ved de højere Læreanstalter, 7) Drøftelse af eventuelle Ændringer i Reglerne om Professorers Ansættelse, 8) Valg af et Medlem til Rask-Ørsted Fondets Komité i Stedet for forhv. Professor, Dr. phil. Holger Pedersen for Tiden 1. Januar 1938— 31. Oktober 1939. Til Prorektor for Universitetsaaret 1937—38 valgte den akademiske Lærerforsamling 14. Oktober 1937 Professor, Dr. med. Oluf Thomsen. Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Universi- tetsaaret 1937—38 valgtes 14. Oktober 1937 Docent, Dr. theol. Flem- ming Hvidberg. Dekanerne i Universitetsaaret 1937—38 har været: Docent Lorenz Bergmann ved det teologiske, Professor Hans Cl. Nybolle ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. H. Haxthausen ved det lægevidenskabelige, Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen ved det filoso- fiske og Professor, Dr. phil. Emanuel Hansen ved det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet. Til Medlem af Konsistorium i Stedet for Professor, Dr. phil. O. E. Ravn, som havde ønsket at udtræde, valgte den akademiske Lærer- forsamling 14. Oktober 1937 Profesor, Dr. phil. Carsten Høeg for Tiden indtil Universitetets Aarsfest 1940. Som Suppleant i Universitetets Stipendieudvalg i Stedet for afdøde Professor, Dr. jur. Frantz Dahl valgte Konsistorium 2. Februar 1938 Professor, Dr. jur. O. A. Borum. Universitetets Aarbog. 1 2 Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Rektor, Pro- rektor samt Medlemmer af Konsistorium valgte Fakulteterne for Tiden I. Juni 1938—31. Maj 1910 Professorerne, I)r. theol. Jens Nørregaard, l)r. jur. Stephan Hurwitz, l)r. med. Carl Sonne, I)r. phil. O. E. Ravn og l)r. phil. Knud Jessen og Konsistorium i sit Mode den 10. Juni 1938 Professorerne Poul Johs. Jørgensen og Dr. phil. Johannes Pe- dersen. Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Uni- versitetsaaret 1937—38 foruden Dekanerne været, i det teologiske Fakultet: Professorerne, I)r. theol. Fr. Torm og I)r. theol. N. M. Plum, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen og Dr. jur. Stephan Ilurwitz, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne, Dr. med. C. E. Bloch og Dr. med. Knud Sand, i det filosofiske Fakultet: Professorerne Dr. phil. Johs. Brøndum- Nielsen og Dr. phil. Poul Tuxen, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Professorerne O. B. Bøggild og Dr. phil. N. E. Nørlund. Medlemmer af Fakulteternes Legaludvalg har i Universitetsaaret 1937—38 været, i det teologiske Fakultet: Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm, Dr. theol. Jens Nørregaard og Docent Lorenz Berg- mann, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. jur. Frantz Dahl og Jens Warming, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne Dr. med. S. Kjær- gaard, Dr. med. E. Lundsgaard og Dr. med. II. Haxthausen, i det filosofiske Fakultet: Professorerne Dr. phil. Viggo Brøndal, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. phil. L. L. Hammerich med Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen som Suppleant, i det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet: Professorerne, Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. II. M. Hansen og Dr. phil. Knud Jessen. Til Medlemmer af Folkeuniversitelsudvalget genvalgte den akade- miske Lærerforsamling 14. Oktober 1937 Professorerne Dr. theol H. Mosbech, Dr. jur. Frantz Dahl, Dr. phil. Rich. Ege, Dr. phil . Viggo Brøndal og Dr. phil. M. Vahl. Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen af Lærere ved de hojere Læreanstalter genvalgte den akademiske Lærer- forsamling 14. Oktober 1937 Professorerne, Dr. theol. Jens Nørregaard, Dr. jur. Frantz Dahl, Dr. phil. II. M. Hansen og Docent, Dr. phil. C. Elling. Til Medlem af Rask-Orsted-Fondets Komité i Stedet for forhv. Professor, Dr. phil. Holger Pedersen valgte den akademiske Lærer- forsamling 14. Oktober 1937 Professor, Dr. phil. Knud Fabricius for Tiden indtil 31. Oktober 1939. Til Medlem af Bestyrelsen for Universitetets Spisestuer valgte Kon- sistorium 23. Marts 1938 Kurator M. Korsgaard (J. Nr. 24 c/38). Til Medlem af Bestyrelsen for Henriette Melchiors Stiftelse valgte Konsistorium 25. Maj 1938 Professor, Dr. theol. Jens Nørregaard i Stedet for afdøde Professor, Dr. jur. Frantz Dahl (J. Nr. 338/38). Bestyrelse. 3 Formanden for Grosserersocietetets Komité, Formanden for Carls- bergfondets Direktion og Universitetets Rektor genvalgte 28. Marts 1938 Højesteretssagfører C. B. Henriques til dansk Medlem af Styrel- sen for Clara Lachmanns Fond for Tiden 1. Januar 1938—31. Decem- ber 1941 (J. Nr. 170/38). b. 2. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen af 1935. (J. Nr. 339/34). Universitetskommissionen af 1935 afgav den 8. Juni 1937 2. Del af sin Betænkning. Kommissionens Sammensætning var som angivet i Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 27, dog at Kontorchef i Undervisningsministeriet C. Hegermann-Lindencrone var indtraadt som yderligere Repræsentant for Ministeriet og Sekretær i Undervis- ningsministeriet Torben Lund havde aflost Sekretær i Undervisnings- ministeriet G. C. C. Ulrich som Kommissionens Sekretær. Betænkningen indeholdt Resultatet af Kommissionens Overvejel- ser indenfor de Omraader, som to af Kommissionen nedsatte, i 1. Del af Betænkningen nævnte Underudvalg havde beskæftiget sig med, nemlig A) forskellige under Universitetets Omraade henhorende økono- miske Spørgsmaal; B) Universitetskontorernes organisations- og per- sonalemæssige Udbygning efter den Ændring, der var indtraadt i Universitetets Styrelse ved kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 (jfr. Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 25 ff.). Underudvalgenes Sammensætning er meddelt i Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 5. De Spørgsmaal, som det førstnævnte Underudvalg havde beskæf- tiget sig med, var følgende: 1. Placeringen paa Finansloven af Renterne af Universitetets Kapital. 2. Universitetets Spisestuer. 3. Betalingen for de Undersøgelser, der foretages af, og Responsa, der udarbejdes af Universitetsprofessorer. 4. Indtægterne ved Kursusafgifter, der betales af de Studerende for specielle Kursus. 5. Almanakprivilegiet. 6. Samlet Indkob for de forskellige Universitetsinstituter. ad 1. Kommissionen drøftede Spørgsmaalet om Placeringen paa Finansloven af Indtægterne af de fra gammel Tid til Universitetet henlagte Kapitaler; disse Indtægter indgik i Øjeblikket under Finans- lovskonto § 4, »Overskuddet af Universitetets og Statens hojere Almen- skolers Fond samt Bispetienderne« A. Universitetet. Der drøftedes Hensigtsmæssigheden af at lade Indtægterne blive under § 4 eller even- I Universitetets Aarbog 1937—38. tuelt at flytte dem, enten til Finanslovskonto § 3, Rentekonto, eller til Universitetets Driftsbudget under § 21, som en særlig Indtægts- post herunder; endelig droftedes det, hvorvidt Forvaltningen skulde forblive hos Universitetskvæsturen eller overfores til en anden Institu- tion, f. Eks. Finansministeriet. Kommissionen stillede ikke Forslag om Overforelse af disse Kapi- taler til Forvaltning i Finansministeriet, dog at to Medlemmer (K. H. Kofoed og E. Dige) bemærkede, at Finansministeriet maatte forbe- holde sig til enhver Tid at inddrage dette Sporgsmaal under Overvejel- ser angaaende en samlet Forvaltning af alle de Staten tilhorende Kapitaler, hvis Indtægter ikke er baandlagt til særlig Anvendelse. Med I lensyn til Sporgsmaalet om Indtægternes Placering paa Finans- loven mente Kommissionens Flertal (alle med Undtagelse af K. H. Kofoed og E. Dige), at Indtægten burde opfores under Universitetets Budget paa § 21, medens et Mindretal (K. H. Kofoed og E. Dige) fandt Indtægten hjemmehørende under § 3 (Rentekonto). Kommissionens Forslag paa dette Omraade har dog ikke senere medført nogen Ændring paa Finansloven. (id 2. Efter en kortfattet Redegørelse for Spisestuernes Økonomi og Styrelse udtalte Kommissionen, at det ikke var ganske klart, hvem der egentlig hæftede for Spisestuernes eventuelle Underskud og Gæld, og at man ikke kunde bortse fra den Tanke, at der under denne usikre juridiske Struktur vilde kunne rejses Krav overfor Universitetet. Kommissionen fandt derfor en Afklaring ønskelig. Der var Enighed i Kommissionen om at foreslaa, at Spisestuerne blev etableret som en selvejende Institution ved Oprettelse af en dertil sigtende Fundats. Det vilde derved være tilkendegivet paa den ene Side, at eventuelle Overskud ved Spisestuernes Drift ikke burde indgaa i Statskassen, men anvendes til Fordel for Studenterbespisningen, og paa den anden Side, at Spisestuerne ikke havde Krav paa Tilskud fra Statskassen. Kommissionen maatte dog finde det rimeligt, at Spisestuerne som hidtil blev støttet med gratis Lokaler, Varme og Belysning, men dette maatte finde Udtryk paa Finansloven. Som Bilag til Kommissionsbetænkningen var indføjet følgende Forslag til Fundats: § 1. Institutionens Navn er »Universitetets Spisestuer«. § 2. Institutionens Hjemsted er København. § 3. Institutionens Formaal er at fortsætte og videre udvikle den siden 1917 under Navnet »Universitetets Spisestuer« drevne Virksom- hed: Tilberedning af god og nærende Mad og denne Mads Salg til billigst mulige Pris til Studerende ved Statens højere Læreanstalter i København, der legitimerer sig som saadanne. Det skal herved stedse iagttages, at der ikke ved Virksomheden tilsigtes nogen Fortjeneste eller Opsparing af Kapital udover den for Virksomhedens Opret hol- Bestyrelse. delse nødvendige Drifts- og Reservefond, saaledes at alle ved Virksom- heden indvundne Midler udelukkende anvendes i det ovennævnte For- maals Tjeneste. § 4. Institutionen ledes af en Bestyrelse bestaaende af Kurator for Københavns Universitet samt af 2 af Konsistorium ved Koben- havns Universitet valgte Medlemmer, hvoraf i det mindste 1 skal være Universitetslærer. Bestyrelsen har den overordnede Ledelse af Institutionen. Den tager Bestemmelse om alle Anliggender, der rækker ud over Institu- tionens daglige Drift. Saaledes kræves Beslutning af Bestyrelsen til Ændring (Forhøjelse eller Nedsættelse) af Spisestuernes Priser, til Ny- anskaffelse af Maskiner og Inventar, til Ansættelse eller Afskedigelse af Køkkenchefen, til Forøgelse eller Formindskelse af Personalet og lign. Bestyrelsen ansætter en Driftsleder og fastsætter dennes Løn. Bestyrelsen har at sørge for, at Bogholderi og Regnskabsvæsen er indrettet og føres paa betryggende Maade i Overensstemmelse med de i denne Fundats fastsatte Regler. Bestyrelsen drager Omsorg for, at Regnskaberne revideres og Kasseeftersyn foretages. § 5. Driftslederen forestaar Institutionens daglige Drift, ansætter og afskediger det nødvendige Personale, jfr. dog § 4, Stk. 2. Persona- lets Lønninger fastsættes af Bestyrelsen efter Driftslederens Indstilling. Det paahviler Driftslederen at lede Spisestuerne forsvarligt i Overensstemmelse med det i § 3 angivne Formaal. § 6. Studenterraadet vælger for hvert Universitetsaar en Repræ- sentant, der kan modtage Anker fra de Besøgende og overfor Raadet fremsætte Forslag. § 7. Institutionen har for Tiden vederlagsfri Benyttelse af de for Spisestuerne i 1920—21 for Universitetets og Kommunitetets Midler indrettede Lokaler i Kommunitetsbygningen Nørregade Nr. 10 (Damp- kokken i Kælderen og Spiselokaler i Stuen) og i den senere for Midler, der er udredede dels af Spisestuerne selv, dels af Universitetets Lega- ters Reservefond, opførte Tilbygning til Kommunitetsbygningen og af det i disse Lokaler for Universitetets eller Kommunitetets Regning anbragte faste Inventar. Det øvrige til Spisestuerne horende Inventar saavel som det i Studiegaardens Kaffestue, jfr. nedenfor § 10, værende Inventar er Institutionens Ejendom. Saavel det faste Inventar som det Institutionen selv tilhorende Inventar bliver for Institutionens Regning at holde forsvarligt vedlige og at forny i det Omfang, som Spisestuernes Drift kræver. § 8. Foruden det i § 7 nævnte som Institutionens Ejendom betegnede Inventar overtager Institutionen den ved nærværende Fun- dats' Oprettelse hos Spisestuerne tilstedeværende Drifts- og Reserve- fond, der ved Afslutningen af Spisestuernes Regnskab for 1936—37 udgjorde 6846 Kr. 80 Øre, ligesom Institutionen overtager det Spise- Universitetets Aarbog 1937—38. stuerne ved Fundatsens Oprettelse tilhørende Lager af Madvarer o. a. og samtlige de Spisestuerne tilkommende Rettigheder og paahvilende Forpligtelser. Det paahviler Driftslederen at paase, at Driftsfondens Midler i storst muligt Omfang holdes indestaaende paa Konto i en af Bestyrelsen godkendt Bank, paa hvilken Konto der kun skal kunne hæves af Driftslederen og en af Bestyrelsen udpeget Person i Forening. § 9. Institutionens Begnskabsaar gaar fra 1. April til 31. Marts. Det paahviler Driftslederen til Bestyrelsen at afgive maanedlige Regn- skabsoversigter og — inden Udgangen af April — Aars-Regnskab, der skal indeholde et Driftsregnskab og en Statusopgørelse. Afskrifter heraf tilstilles Konsistorium og Undervisningsministeriet eventuelt led- saget af en kort Beretning om Institutionens Virksomhed i det for- løbne Aar. § 10. Studiegaardens KafTestue drives ligesom hidtil i Forbin- delse med »Universitetets Spisestuer«, saaledes at saavel dens Indtæg- ter som dens Udgifter indgaar paa Spisestuernes Regnskab, jfr. oven- for § 7. Om Fundatsens Oprettelse, som ikke skete i Beretningsaaret, vil blive givet Meddelelse i et senere Mefte af Aarbogen. Den formelle Ordning af Sporgsmaalet om gratis Lokaler, Varme og Belysning til Spisestuerne blev truffet derved, at der paa Univer- sitetets Konto 17 under en ny Underkonto g paa Finansloven for 1939_40, jfr. Rigsdagstidende for 1938—39, Tillæg A. Sp. 1681—82, blev bevilget et Beløb af 8000 Kr. som Slotte til Studenternes Spise- stuer og samtidig under Universitetets Konto 29 paa samme Finans- lov, jfr. det citerede Sted i Rigsdagstidende, Sp. 1687—90, opfort et Beløb af 8000 Kr. som Lejeafgift fra Spisestuerne. ad 3. Dette Spørgsmaal blev i Kommissionsbetænkningen bebu- det optaget til Behandling i Forbindelse med Sporgsmaalet om Læse- planerne i 3. Del af Betænkningen. Disse Læseplaner blev dog forst behandlet i 4. Del af Betænkningen, og det her omhandlede Sporgs- maal blev ikke senere behandlet af Kommissionen. ad 4. Herunder behandlede Kommissionen kun et enkelt Punkt, nemlig Skriveøvelserne under det teologiske Fakultet, for hvilke de Studerende erlagde Betaling, som tilfaldt Universitetslærerne, uden at Indtægten og Udgiften var opfort paa Finansloven. Kommissionen fandt, at denne Ordning stred mod Statens øvrige regnskabsmæssige og tjenestemandsmæssige Principper og mente, at den burde bort- falde. Sporgsmaalet blev bebudet optaget til Behandling i Forbindelse med Sporgsmaalet om Læseplanerne i 3. Del af Betænkningen. Disse Læseplaner blev dog først behandlet i 4. Del af Betænkningen, og det heromhandlede Spørgsmaal blev ikke senere behandlet af Kommis- sionen, men fandt sin Løsning gennem en tidligere af Universitetet 7 rejst Sag om Indforelse af Undervisningsassistenter ved det teologiske Fakultet. Denne Sag vil blive behandlet i et senere Hefte af Aarbogen. ad 5. Kommissionen gav en udforlig Redegørelse for Almanak- privilegiets Udvikling og nuværende Ordning; det udtaltes, at de for- skellige Spørgsmaal vedrørende Almanakprivilegiet havde været under- kastet Overvejelse, og at Kommissionen ikke i denne Sag ønskede at stille bestemte Forslag, men vilde have Sagen overladt til Universi- tetets nye økonomiske Ledelse. ad 6. Kommissionen udtalte herom blot, at man var enig om, at der her forelaa et Spørgsmaal, der fortjente at blive taget op til Overvejelse og henstillede, at Universitetets nye økonomiske Ledelse havde sin Opmærksomhed henvendt herpaa. Det andet Underudvalg redegjorde for Organisationen af og Ar- bejdet i: 1. Kurators Kontor. 2. Soro Akademis Kontor i Sorø. 3. Konsistorialkontoret. ad 1. Kommissionen foreslog ingen Ændringer indenfor dette Omraade. Allerede inden Betænkningens Afgivelse var der indført den Ændring, at de tidligere 4 Kontorer: Sekretariatet, Bogholderiet, Kassekontrolkontoret og Kassererkontoret var blevet reduceret til 3 Kontorer: Sekretariat- og Anvisningskontoret, Bogholderiet og Kasse- rerkontoret; denne Ændring medførte den nedenfor nævnte Foran- dring i Tjenestemandsstillingerne, hvorved Stillingen som Kasse- kontrollør ombyttedes med en Stilling som Ekspeditionssekretær. Kommissionen drøftede Sporgsmaalene om at henlægge Statsskoler- nes Regnskabsførelse fra Kurators Kontorer til Undervisningsmini- steriets Bogholderkontor og om at aflaste Kurators Kontorer for Regnskabsvæsenet vedrørende Polyteknisk Læreanstalt, men stillede intet Forslag i saa Henseende. Endvidere drøftedes Sporgsmaalet om en principiel Omlægning af Personalet, saaledes at man i Bogholder- og Kassererkontoret i Stedet for som hidtil i de højere Stillinger at lægge Vægt paa Ansættelse af Folk med juridisk Uddannelse søgte at faa Folk med bogholderimæssig og regnskabsmæssig Uddannelse. Kom- missionen foreslog derfor ved Ledighed i Stillingerne at ombytte 1, maaske 2, af de nuværende Sekretærstillinger med Stillinger, hvor der lagdes mere Vægt paa en saadan Uddannelse. Kommissionen frem- hævede desuden, at man fandt det ønskeligt, at der blev skaffet Per- sonalet i Kurators Kontorer rimelige Avancementsmuligheder, f. Eks. derigennem, at der i et vist Omfang, hvor det passede med Forholdene, tilstræbtes Fællesavancement mellem det overordnede Personale i Konsistorialkontoret og i Kurators Kontorer. Endelig foreslog Kom- missionen to til Almanakekspeditionen knyttede Honorarer forhøjede. 8 Universitetets Aarbog 1937—-38. ad 3. Med Hensyn til Konsistorialkontorets Arbejde og Organi- sation foreslog Kommissionen, at Arbejdet med Forhandling af Tryk- sager overgik til Kurators Kontorer, endvidere at Inspektionsforret- ningerne vedrørende Bygningerne i Universitetsfirkanten, Studiegaar- den og Universitetsan nekset, der hidtil havde henhørt under Univer- sitetssekretæren, overgik til Kurator. Endvidere udtalte Kommissio- nen, at der vel ikke kunde være Tale om nogen numerisk Indskrænk- ning af Kontorets Personale, men at der ved Konsistorialkontoret og Fakulteternes Kontorer taget under eet var en temmelig stor personale- mæssig »Overbygning«. Kommissionen foreslog da, at de nuværende Fuldmægtigstillinger, der for Tiden var underlagt de paagældende Fakulteter, blev indlagt i Konsistorialkontoret og undergivet Univer- sitetssekretærens Tilsyn, og at der toges Sigte paa følgende Normering af det overordnede Personale for det samlede Kontor: 1 Universitetssekretær (Kontorchef), 1 Fuldmægtig, 2 Sekretærer, dog saaledes, at der ved Afgørelsen af, om den ene af de nuværende Fuldmægtigstillinger skulde nedlægges allerede ved forst indtrædende Ledighed, toges Hensyn til de da foreliggende Personaleforhold. Kommissionen udtalte sig desuden for, at der ved Ledighed i Sekretærhonorarerne ved Fakulteterne m. v. og i Medhjælpssummerne fandt en Sammenlægning og bedre Udnyttelse Sted, endvidere — som ogsaa anført under Omtalen af Kurators Kontor —, at der i det Om- fang, hvor det passede med Forholdene, etableredes Fællesavancement mellem Personalerne i Konsistorialkontoret og i Kurators Kontorer. Endelig udtalte Kommissionen, at det var ønskeligt, at det læge- videnskabelige Fakultets Kontor blev flyttet fra Kirurgisk Akademi til Universitetet, saaledes at ogsaa dette Kontor kunde indordnes i Konsistorialkontoret. Med Hensyn til Gennemførelsen af Kommissionens Forslag be- mærkes følgende: Allerede inden 2. Del af Kommissionsbetænkningen var blevet udsendt, havde Undervisningsministeriet paa Grundlag af Under- udvalgets Betænkning stillet Forslag om de paagældende Ændringer i Tjenestemandsloven til Normeringslovforslaget for 1937—38, jfr. Bigs- dagstidende for 1936—37, Tillæg A. Sp. 3511—14, 3541—44, 3596—97 og 3669. De Ændringer, der vedrørte Universitetet, var følgende: Betegnelsen for Tjenestemandslovens Afdeling 5 (§§ 153—162) ændre- des fra »Universitetskvæsturen og Sorø Akademis Kontor i Soro« til »Universitetets, Kommunitetets og Sorø Akademis økonomiske For- valtning, jfr. Afdeling 22, § 574«. 1. Lønningsklasse, Kværstorstillingen (§ 152) udgik af Loven; i Stedet rykkede de øvrige Lønningsklasser et Nummer op i Bækkefolgen. Betegnelsen »Kvæsturen« udgik over- Bestyrelse. 9 alt i Lovens Tekst; ligeledes udgik den særlige Betegnelse for Fuld- mægtigstillingerne ved bestemte Kontorer. I 4. Lonningsklasse (§ 156, ny § 155) erstat tedes »Kassekontrolloren i Kvæst uren« med »Ekspedi- tionssekretæren«. Til § 159, ny § 158 føjedes »Ved Ledighed ombyttes 1, eventuelt 2, Sekretærstillinger med Kontorfuldmægtigstillinger (i 7. Lonningsklasse)«. I Tjenestemandslovens Afdeling 22 a. Universitetet og Kommuni- tetet indførtes følgende Ændringer: Kuratorstillingen, til hvis Opret- telse der var meddelt Ministeriet Bemyndigelse paa Normeringsloven for 1936—37 (se Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 41), blev indsat som 1. Lonningsklasse a, hvorved de hidtidige Klasser a) og b) ændredes til henholdsvis b) og c); Lønningen fastsattes til 10 800 Kr. aarlig, stigende efter 5 Aar til 11 700 Kr., og der indføjedes følgende Tekst: Kurator er Chef for Universitetets, Kommunitetets og Sorø Akademis økonomiske Forvaltning samt for de øvrige Forvaltnings- omraader, der maatte blive henlagt under hans Administration«. I § 575 ændredes Betegnelsen »Universitetsinspektøren« til »Universitetssekre- tæren«. 1 § 577 ændredes Betegnelsen »Universitetsfuldmægtige« til »Fuldmægtige i Konsistorialkontoret«, hvorhos der tilføjedes »En Fuldmægtigstilling ombyttes ved Ledighed med en Stilling som Sekre- tær, medmindre anderledes ved Lov bestemmes«. I § 580 ændredes Betegnelsen: »Sekretæren ved Konsistoriums Kontor« til »Sekretærer i Konsistorialkontoret«. Paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1613—14 gennemfortes endelig Kommissionens Forslag om Forhøjelse dels af Honoraret til en Kontorassistent i Kurators Kontorer for Ekspedition af Publikum i Almanaklokalet fra 360 Kr. til 600 Kr. aarlig dels af Honoraret til Budet ved Kurators Kontorer for Budtjeneste i Almanaklokalet fra 450 Kr. til 600 Kr. aarlig. c. Udvidelse af Universitetets Festsal med en Tilbygning i den østre Universitetsgaard. (J. Nr. 378/32 og 347/35). I Konsistoriums Møde den 26. Oktober 1932 forelagde Universi- tetets daværende Rektor Professor, Dr. med. C. E. Bloch et Forslag til Udvidelse af Universitetets Festsal. Professor Blochs Forslag var udsprunget dels af Onsket om at tilvejebringe bedre Plads ved Uni- versitetets Fester, dels af Onsket om at skabe Mulighed for en fuldt tilfredsstillende Ophængning af Universitetets gamle flamske Gobeliner. Paa Grundlag af et af Arkitekt Harald Lønborg-Jensen udarbejdet Udkast til en saadan Tilbygning henvendte LIniversitetet sig den 30. Januar 1933 til Ny Carlsbergfondet med Andragende om, at Fondet vilde bekoste Opførelsen af Tilbygningen, hvortil efter det af Arki- Universitetets Aarbog. 2 10 Universitetets Aarbog 1937—38. tekten da udarbejdede Udkast vilde udkræves et Beløb af 70 000 Kr. Fondet meddelte den 3. Februar 1933 Konsistorium, at det havde bevilget et Beløb af indtil 35 000 Kr. til Formaalet under Forudsæt- ning af, at Staten bevilgede et tilsvarende Beløb. I den derefter følgende Tid undersøgte Universitetet underhaanden Muligheden for at opnaa en Statsbevilling til Supplering af Ny Carls- bergfondets Bevilling. Arkitekt Lønborg-Jensen udarbejdede Planen nøjere og foretog visse Ændringer i det af ham oprindelig udarbejdede Udkast, hvorved der opnaaedes meget betydelige Fordele saavel i praktisk som kunstnerisk Henseende, men hvorved Bekostningen ved Planens Gennemførelse forøgedes til 93 343 Kr. Da det viste sig ugør- ligt at opnaa nogen Bevilling af Statskassen til Sagens Gennemførelse, androg Konsistorium paany den 23. Marts 1935 Ny Carlsbergfondet om en Bevilling paa 93 313 Kr. til Bygningens Opforelse i den af Arkitekten foreslaaede ændrede Skikkelse, og den 2. Maj 1935 meddelte Fondets Direktion, at den havde vedtaget at bevilge den ansogte Sum fordelt paa 4 Aar. Herefter tilskrev Konsistorium den 20. Juni 1935 Undervisnings- ministeriet saaledes: Universitetets Festsal er, ligesom selve Universitetsbygningen ud mod Frue Plads opfort i Aarene 1831—36, altsaa paa et Tidspunkt, hvor Universitetet kun havde ca. 1100 Studenter, hvor Lærernes Antal var ca. 35, og hvor hele den Stab af videnskabelige Tjeneste- mænd, som nu er knyttet til Universitetets siden Midten af forrige Aarhundrede oprettede Instituter, overhovedet ikke fandtes. Fest- salen, der er 34l/2 Alen lang og 22 Alen bred, afgiver kun Siddepladser til godt 500, af hvilke endda ca. 180 inaa sidde paa de i to Etager anbragte Bænke langs Salens Sider og kun ca. 330 paa Stole paa Salens Gulv. At Universitetet, der nu har over 5000 Studenter, og hvis Lærer- stab og ovrige videnskabelige Personale nu er ca. 225, allerede længe har maattet fole det som en overordentlig stor Mangel, at der ikke stod en større wSal til Raadighed for de akademiske Fester behover formentlig ingen nærmere Paavisning. Selv om det end ikke fra forst af har været Meningen, at Universitetet skulde kunne samle alle sine Studenter i Festsalen, er Forholdet dog 1111 blevet det, at Festsalen ikke en Gang har Plads til den enkelte Aargang Studenter, der skal deltage i Immatrikulationsfesten, og til Universitetets Aarsfest kan kun et ganske uforholdsmæssigt ringe Antal Studenter faa Adgang. Og for Aarsfestens Vedkommende — hvortil Universitetet efter sin Plan skal indbyde sine Venner og Velyndere — ligesom ogsaa for de ekstraordinære Fester, Universitetet fra Tid til anden afholder, volder Salens ringe Størrelse hvert Aar de største Vanskeligheder. Den Kreds, som Universitetet skylder den Opmærksomhed at indbyde til sine Bestyrelse. 11 fflfflæ □□□□□□□□ □□□□□□□□ □□□□□□□□ □□□□□□□ n=3|cz3||i OD =^IPlnlk Fig. 1. Tværsnit af Festsalen med den nye Tilbygning. Fester, er saa stor, at Pladsmanglen i Festsalen stadig forer til Forbi- gaaelser, som er overordentlig pinlige for Universitetet. Allerede gennem mange Aar har man derfor ved Universitetet overvejet, om en Udvidelse af Festsalen var mulig. Men forst i 1932 blev der af den daværende Rektor Professor, I)r. med. C. E. Bloch fremsat en Plan for Udvidelsen, som vandt almindelig Tilslutning i Konsistorium, fordi den, samtidig med at den i fuldt Maal udnytter den eneste praktiske Mulighed, der er for at udvide den gamle Sal, gor det mindst mulige Indgreb i denne, saaledes at den gamle Sal ogsaa efter Udvidelsen vil fremtræde med det Helhedspræg, den har faaet fra Arkitektens Haand. Denne Plan, hvorover Arkitekt Harald Lønborg-Jensen har ud- arbejdet den vedlagte Skitse, gaar ud paa at bygge en Tilbygning til Festsals-Bygningen i den ostre Universitets-Gaard og ved at gennem- bryde Langvæggen i Festsalen ligeoverfor Talerstolen at sætte Tilbyg- ningen i Forbindelse med Festsalen1). Om Detaillerne ved Bygge- planen, hvis Gennemforelse vil kræve Fjernelse af Festsalens Konge- loge, som vistnok efter alles Mening er den uheldigste Del af Festsalen, ») Se Fig. 1. 12 Universitetets Aarbog 1937—38. og som tænkes erstattet med et lavere Podium, henviser man til Skitsen, hvoraf det vil fremgaa, at Forbindelsen mellem de 2 Sale bliver tilvejebragt ved Gennembrydningen af den panelerede Væg under de 3 midterste Vinduer i Festsalen, men at dette — bortset fra Kongelogens Fjernelse — ogsaa er det eneste Indgreb, der gøres i den gamle Sal. Den tilbyggede Sal vil saaledes komme til at virke som en Loge eller et Sideskib til den gamle Festsal og Forbindelsen mellem de to Sale vil til enhver Tid kunne afbrydes, idet det nuværende Panel bibeholdes, men saaledes, at det, naar de to Sale skal benyttes i For- ening, kan sænkes ned i Kælderen, og, naar de skal bruges hver for sig, atter ved et Hejseværk kan bringes paa Plads1). Paa denne Maade gor man det mindst mulige Indgreb i Festsalens nuværende Udseende, idet der, naar Panelerne er paa Plads, ikke er foretaget anden Foran- dring i den, end at Kongelogen er fjernet. Man opnaar derimod ved at sænke Panelerne en Udvidelse af den gamle Festsal, der har et Gulvareal af ca. 750 Kv.-Alen, med hele den nye Sal, der er 20 Alen lang og godt 10 Alen bred, altsaa ca. 200 Kv.-Alen eller mere end en Fjerdedel af den nuværende Sal. Da der ogsaa ved Fjernelsen af Kongelogen vindes nogen Plads, vil Tilbygningen bevirke, at der, naar begge Sale er i Brug samtidig, opnaas en Udvidelse af Sidde- pladsernes Antal med ca. 200 fra ca. 500 til ca. 700. Men ved den foreslaaede Ordning er der den yderligere og meget betydelige Vinding, at den nye Sal, hvortil der bliver egen Indgang fra Universitetets For- hal, ogsaa vil kunne bruges som selvstændig Sal til Moder, Foredrag o. lign., hvortil man nu kun har de lidet festligt udstyrede Auditorier. Til den nye Sals Udsmykning er tænkt anvendt Universitetets Gobeliner. Universitetet er, som det vil være Ministeriet bekendt, i Besiddelse af 7 gamle flamske Gobeliner. Disse 7 Vægtæpper, som, siden de i forste Halvdel af forrige Aarhundrede blev fundet i en af Universitetets Kældere, kun ved enkelte Lejligheder har været hængt frem, og som derfor i en sjælden Grad har bevaret deres smukke Farver, passer fuldstændig til den nye Sals Udsmykning. En smukkere Udstyrelse vil vanskelig kunne opnaas, og der er for Konsistorium ingen Tvivl om, at den nye Sal udsmykket med Universitetets gamle Gobeliner vil blive af en sjælden smuk Virkning, fuldt ud vor gamle smukke Universitetsbygning og dens Festsal værdig. Da man under de nuværende Forhold maatte regne med, at den til denne Plans Gennemforelse nødvendige Bevilling vanskeligt vilde kunne opnaas hos Staten, rettede man i Januar 1933 en Henvendelse til Ny Carlsbergfondets Direktion om Fondets Stotte til Udførelsen, og efter forskellige Forhandlinger, under hvilke Arkitekt Lønborg-Jensens oprindelige Plan er blevet udformet til den foran beskrevne Skikkelse, saaledes som det fremgaar af den vedlagte Tegning, har man fra Ny Carlsbergfondets Direktion modtaget den vedlagte Skrivelse af 2. f. M., hvori meddeles, at Direktionen har vedtaget at bevilge hele det til l) Se Fig. 2 og 3 (Side 13 og 14). —■— Fig. 2. Den nye Sal med Gobelinerne set fra Festsalens Talerstol. Fig. 3. Panelvæggen til den nye Sal set fra Festsalens Talerstol. Bestyrelse. 15 Planens Gennemforelse nødvendige Belob, der af Arkitekt Lønborg- Jensen er opgjort til 93 343 Kr., dog saaledes at dette Beløb ikke kan udbetales paa en Gang, men maa fordeles over Aarene 1935—38, men paa den anden Side saaledes, at Fondet vil forrente de Forskudsudbe- talinger, som denne Ordning paafører Universitetet, med 4 pCt. p. a. Man har derefter — samtidig med at man meddelte Ny Carlsberg- fondets Direktion, at Konsistorium vilde søge opnaaet Ministeriets Approbation paa Sagens Gennemførelse — udbedt sig en Udtalelse fra Universitetets Kvæstor om den foreslaaede Udbetalingsordning. Idet man vedlægger denne Udtalelse af 6. d. M., hvorefter der intet er til Hinder for, at Udbetalingen ordnes som foreslaaet gennem Legaternes Reservefond, skal man under Henvisning til det foranstaaende tillade sig at indstille det bifaldet af Ministeriet, at der for en af Ny Carlsbergfondet skænket Sum af indtil 93 343 Kr. opfores en med Universitetets flamske Gobeliner smykket Tilbyg- ning til Universitetets Festsal som vist paa den af Arkitekt H. Løn- borg-Jensen udarbejdede Plan, og at de Forskuds-Udbetalinger, som den af Ny Carlsbergfondets Direktion foreslaaede Udbetalingsordning medfører, afholdes af Uni- versitetets Legaters Reservefond, imod at de af Fondet forrentes med 4 pCt. p. a. Om der som af Kvæstor foreslaaet skal ske Postering paa Finans- loven af Tilskuddet fra Ny Carlsbergfondet og af Udgiften til Tilbyg- ningens Opførelse, skal man henstille til Ministeriets Afgørelse, idet man skal bemærke, at Konsistorium maa lægge megen Vægt paa, at Tilbygningen, saafremt den approberes, kan være fuldført til Uni- versitetsbygningens 100-Aars Jubilæum i Efteraaret 1936, og at man til at varetage Universitetets Interesser og fore Tilsyn med Bygge- arbejdet har nedsat et af Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen, Professor, Dr. med. C. E. Bloch, forhv. Museumsdirektør Gustav Falck og Universitetsinspektør Povel Fønss bestaaende Byggeudvalg. Under 29. August 1935 meddelte Ministeriet Konsistorium, at man bemyndigede Universitetet til at modtage den omhandlede Gave, saaledes at Tilbygningen udfortes efter den udarbejdede Plan og saa- ledes at de Forskuds-Udbetalinger, som den af Ny Carlsbergfondets Direktion foreslaaede Udbetalingsordning medførte, blev afholdt af Legaternes Reservefond imod, at de af Fondet forrentedes med 4 pCt. p. a. Ministeriet anmodede tillige om at faa indsendt de endelige Arbejdstegninger til Godkendelse. Disse indsendtes den 1. Oktober 1935 til Ministeriet, hvis Godkendelse forelaa i Skrivelse af 17. Ok- tober 1935. Det i den ovennævnte Indstilling til Ministeriet af 20. Juni 1935 nedsatte Byggeudvalg blev nedsat i Konsistoriums Møde den 15. Maj 1935. Ny Carlsbergfondets Gave blev posteret paa Finansloven for 16 Universitetets Aarbog 1937—38. 1936—37 til Indtægt under Finanslovskonto § 26 I. A. 13 A. 1., og til Udgift under Finanslovskonto § 26 I. A. 13. B. 9., jfr. Rigsdags- tidende for 193.") 36, Tillæg A. Sp. 1963—64 og 1967—68. Da Arbejdstegningerne var udarbejdede, viste det sig, at Nybyg- ningen vilde dække Vinduet til et af Værelserne i den Kælderbolig i Hovedbygningen mod Frue Plads, som beboedes af en af Universi- tetets Fyrbødere. Da det tillige samtidig viste sig, at den paagældende Bolig var sundhedsfarlig, idet dens daværende Indehaver kort efter sin Indflytning i den var blevet syg og at hans Sygdom skyldtes eller dog paavirkedes skadeligt af de daarlige Boligforhold, blev Boligen nedlagt og der anvistes den paagældende Tjenestemand fra den 20. No- vember 1935 Bolig i en mindre Lejlighed i Kommnnitetsbygningens Tagetage, nemlig den Bolig, som indtil 1933 havde været benyttet af den ved Kommunitetsbygningen indtil nævnte Aar særlig ansatte Portner. I Kælderen under Tilbygningen til Festsalen blev Plads til Ind- retning af Toiletter for de Studerende og andre Besøgende i Universi- tetets Hovedbygning; der blev til dette Formaal paa Finansloven for 1936—37, jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg B. Sp. 1099—1100 bevilget et Beløb af 10 335 Kr. Byggearbejdet paabegyndtes i Efteraaret 1935 og fnldfortes i Sommeren 1937; Bygningsattesten udstedtes den 6. .Juli 1937. Da det under Arbejdet viste sig meget ønskeligt at forsyne den nye Sal med et i Felter inddelt Egetræspanel i samme Højde som Panelet i den gamle Sal, idet et saadant Panel vilde betyde en meget stor For- skønnelse af den nye Sal, hvis Vægge oprindelig var tænkt udfort i Puds, ansøgte Konsistorium den 23. Juni 1936 Ny Carlsbergfondet om en Tillægsbevilling paa 11 302 Kr. til dette Formaal. Bevillingen blev givet ved Direktionens Skrivelse af 29. Juni 1936. Da Bygge- arbejdet var helt fuldfort, viste det sig, at den projekterede Udgift var overskredet ved et Beløb af 9738,25 Kr. Universitetet androg den 27. November 1937 Ny Carlsbergfondet om dette Belob, som blev bevilget ved Direktionens Skrivelse af 13. December 1937. Ny Carls- bergfondets samlede Bevilling til den nye Sal udgjorde saaledes ialt 114 383,25 Kr. Til delvis Dækning af Udgiften ved Indkøb af en Lysekrone til den nye Sal anvendtes af Universitetets Konto 19. a. 17. Dekorationsarbejde for Finansaaret 1935—36 et Belob af 238,92 Kr. og af samme Konto for Finansaaret 1936—37 et Belob af 102,75 Kr. Den nye Sal blev indviet ved en Forevisning den 3. November 1937. Foruden Universitetets Lærere og Studerende og andre interes- serede blev indbudt Ny Carlsbergfondets Direktion, Bygningens Arki- tekter, Haandværkere, Embedsmænd fra Undervisningsministeriet, Repræsentanter for Pressen m. 11. Universitetets Rektor, Professor I)r. med. C. E. Bloch holdt i den gamle Festsal en Tale, i hvilken han først takkede Ny Carlsbergfondet for Gaven, dernæst Arkitekt Løn- borg-Jensen og alle, der havde medvirket ved Bygningens Opførelse. Bestyrelse. 17 Rektor omtalte derefter nærmere de Grunde, som Universitetet havde til at onske denne Udvidelse af Festsalen og gav herunder en udførlig Redegørelse for de flamske Gobeliners Skæbne og de Omstændigheder, som havde fort dem i Universitetets Eje. Efter Rektors Tale blev Panelerne sænkede og den nye Sal, hvori Gobelinerne var ophængt, forevist for de tilstedeværende. d. 100-Aaret for Universitetsbygningens Opførelse i 1836 og 400-Aaret for Universitetets Genoprettelse i 1537. (.J. Nr. 170/33 og 289/35). I Konsistoriums Mode den 15. Marts 1933 nedsattes et Udvalg til at overveje om og i bekræftende Fald paa hvilken Maade Universitetet skulde fejre 100-Aaret for Universitetsbygningens Opforelse i 1836 og 400-Aaret for Universitetets Genoprettelse i 1537. Udvalget bestod foruden af Rektor, Professor, Dr. phil. Aage Friis og Administrator, Professor Dr. jur. II. Munch-Petersen af Professorerne Dr. theol. J. Oskar Andersen, Dr. polit. Axel Nielsen, Dr. med. C. E. Rloch og Dr. phil. J. Hjelmslev. Dette Udvalg vedtog i Anledning af Universitetsbygningens 100- Aars Jubilæum at soge udgivet et Festskrift med en Fremstilling af Bygningens og dens Dekorations Historie og kunstneriske Indhold og henvendte sig herom til Docent i Kunsthistorie, Dr. phil. C. Elling, som erklærede sig villig til at udarbejde en saadan Bog. Udvalget vedtog endvidere i Anledning af 400-Aaret for Universitetets Gen- oprettelse i 1537 at soge udgivet en Fortsættelse af den Universitetets Historie, som blev paabegyndt ved det til Universitetets 450-Aars Jubilæum i 1929 udgivne, af Professor, Dr. phil. William Norvin for- fattede Festskrift: Københavns Universitet i Middelalderen. Udvalget henvendte sig til Professor Norvin, som erklærede sig villig til at for- fatte en Fremstilling af Universitetets Historie fra Reformationen til Universitetets Hensygnen under Christian V. Udvalget androg under 11. Juli 1933 Ny Carlsbergfondet og Carls- bergfondet om Bevillinger til disse Publikationer og under 24. No- vember 1933 bevilgede Ny Carlsbergfondet et Belob af 6400 Kr. til Trykningen af det Festskrift, som Docent Elling skulde forfatte, og under 11. December 1933 bevilgede Carlsbergfondet et Belob af 2000 Kr. som Honorar til Docent Elling for Udarbejdelse af det nævnte Værk og et Belob af 10000 Kr. som Honorar til Professor Norvin for Udarbejdelsen af den nævnte Fremstilling af Universitetets Hi- storie. Under 25. November 1936 bevilgede Carlsbergfondet endvidere efter Ansøgning af Udvalget et Beløb af 5000 Kr. som Tilskud til Trykningen af Professor Norvins Skrift. Under Professor Norvins Universitetets Aarbog. 3 18 Universitetets Aarbog 1937—38. Arbejde med Værket fremkom der Ønske hos ham om at ledsage dettes Udgivelse af et Bind Aktstykker og under 2. Juli 1937 bevilgede Carlsbergfondet efter Ansøgning af Udvalget et Beløb af 1800 Kr. som Tilskud til Trykningen af dette Aktstykkebind. I Konsistoriums Møde den 26. .Juni 1935 nedsattes et nyt Udvalg angaaende Universitets-Jubilæerne i 1936 og 1937 bestaaende foruden af Universitetets Hektor, Professor, I)r. phil. J. Østrup og Universi- tetets Administrator Professor Poul Johs. Jørgensen tillige af Profes- sorerne l)r. theol. Fr. Torm, Dr. polit. Axel Nielsen, I)r. med. C. E. Bloch og l)r. phil. J. Hjelmslev. Dette Udvalg afgav dog ikke noget egentlig Forslag til, hvorledes Jubilæerne skulde fejres. I Konsi- storiums Mode den 17. Februar 1937 vedtoges det, at 400-Aaret for Universitetets Genoprettelse skulde markeres dels ved Flagning paa selve Jubilæumsdagen den 9. September 1937 og Udsendelse paa denne Dag af 1. Del af Professor Norvins Værk, dels ved at Professor Norvin holdt Talen ved Aarsfesten i November 1937. 1. Del af Professor Norvins Værk udsendtes som planlagt den 9. September 1937 med Titel: Københavns Universitet i Beforma- tionens og Orthodoxiens Tidsalder. Første Bind. Kobenhavn 1937; ved Aarsfesten den 18. November 1937 holdt Professor Norvin Talen, der formede sig som en Mindetale i Anledning af 400-Aaret for Universi- tetets Genoprettelse i 1537. Det ovennævnte Bind Aktstykker til Professor Norvins Universi- tetshistorie var endnu ikke udkommet i Beretningsaaret. Det samme gjaldt Docent Ellings Bog om Universitetsbygningens Historie. e. Midlertidig Inddragning af Professorboligen i Universitets- gaarden til Anvendelse for Zoologisk Museum og Universitetets Administration, derunder Flytning af det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer fra Kirurgisk Akademi til Frue Plads. (J. Nr. 226/36). Ved Professor i Zoologi, Dr. phil. Ad. S. Jensens Afgang fra Universitetet (jfr. Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 103) frem- kom der Planer om at inddrage den af ham beboede Tjenestebolig i Villaen i Universitetsgaarden til andet Brug. Zoologisk Museums Museumsraad henvendte sig da under 17. April 1936 til Konsistorium med Anmodning om, at Museet maatte faa Raadighed over to af Boligens tre Etager, nemlig Kælderen og 1. Sal, henholdsvis til Magasin og Arbejdsværelser. Museet agtede at benytte Kælderen som Magasin- plads for sine tørrede Samlinger (Insekter, Skind etc.); i Boligens 1. Sal fandtes 6 Rum, der kunde anvendes til Arbejdsværelser for danske og fremmede Videnskabsmænd, der arbejdede med Museets Materiale, idet Museet havde stor Trang til saadanne Arbejdspladser. Bestyrelse. 19 Professor Ad. S. Jensens Efterfølger, Professor, Dr. phil. R. Spårck, som var blevet udnævnt til Professor i Zoologi fra den 1. Juli 1937 at regne, indsendte den 10. September 1937 et Andragende til Uni- versitetets Rektor, hvori han ansøgte om, at den til Professoratet i Zoologi hørende Embedsbolig midlertidig delvis maatte blive taget i Brug til Afhjælpning af den i Øjeblikket herskende, katastrofale Mangel paa Arbejdsværelser i Zoologisk Museum og Zoologisk Studie- sal, saaledes at Boligen, saasnart disse Forhold ikke længere gjorde sig gældende, atter maatte kunne tages i Brug af Embedets Inde- haver. Professor Spårck tilføjede, at det var ham bekendt, at der ogsaa fra Universitetets Administrations Side var Ønske om at benytte en Del af Boligen til administrative Formaal. Professor Spårck rede- gjorde udførligt for de Ulemper, der var forbunden med Museets store Mangel paa Arbejdsværelser. Han paapegede desuden, at det i Boligens Kælder vilde være muligt at give Museet en i Øjeblikket ganske over- ordentlig tiltrængt Udvidelse af de videnskabelige Magasiner. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte under 17. September 1937, at det, under Hensyntagen til de ganske særlige Forhold, der gjorde sig gældende i det foreliggende Tilfælde — der- under ogsaa Ønsket fra Universitetets Administration om at benytte en Del af Boligen til administrative Formaal — samt til den i Skrivel- sen indeholdte Betoning af, at det hele burde betragtes som en ganske midlertidig Foranstaltning, mente at kunne anbefale Professor Spårcks Forslag om Benyttelse af Boligen. Under 11. Marts 1938 oversendte Universitetets Rektor Professor Spårcks ovennævnte Skrivelse til Universitetets Kurator og udtalte angaaende en Del af Boligens Anvendelse for Universitetets Admini- stration følgende: Den nævnte Boligs Inddragning vil imidlertid ikke alene bidrage til at afhjælpe den for Øjeblikket herskende katastrofale Pladsmangel i Zoologisk Museum, men vil muliggøre en anden ganske nødvendig Foranstaltning, nemlig Flytning af det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer fra Kirurgisk Akademi, Bredgade 62, til Frue Plads; thi denne Foranstaltning, som i længere Tid har været ønskelig, lader sig nu ikke opsætte yderligere. For det første er der ved Udstedelsen af kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 om Københavns Universitets Orga- nisation og i Tilslutning dertil gennem en Ændring paa Normerings- loven for 1937—38 sket en Fusion af de af Universitetets Kontorer, som udfører det under Rektors Forretningsomraade henlagte Arbejde, saaledes at det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer nu faktisk ogsaa udgør en Del af Konsistorialkontoret, og man agter dels at benytte denne Fusion til en ændret Arbejdsdeling for det ved Konsi- storialkontoret ansatte Personale, dels efter indhentet Bemyndigelse i Henhold til nævnte Anordnings § 5, Stk. 2, at skabe et langt intimere Samarbejde mellem de under Rektor og Konsistorium paa den ene Side og Fakultetet paa den anden Side hørende Forretninger, og af 20 Universitetets Aarbog 1937—38. begge Grunde er det derfor nødvendigt, at det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer er anbragt samlet med de ovrige Kontorer; men for det andet — og navnlig — er Arbejdet i det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer undergaaet en saadan Stigning som Folge af det konstant stigende Studenterantal, at det 1111 er ganske ugørligt at faa Arbejdet besørget under den hidtidige Form uden i Forbindelse med Universitetets øvrige Kontorer; dette skal nærmere forstaas saa- ledes, at der til Udforelse af Fakultetskontorets Forretninger kræves langt mere Kontormedhjælp, end man 1111 har til Raadighed; forøget Bevilling dertil vil derfor i Fremtiden blive nødvendig, men Vanskelig- hederne kan ikke overvindes blot ved forøget Bevilling, da Kontor- arbejdet 1111 er af et saadant Omfang, at det ikke kan udfores fjernt fra Universitetets ovrige Kontorer og uden Tilsyn, men maa indgaa i Konsistorialkontorets øvrige Arbejde. Dertil kommer, at det nu kan forventes, at det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer alligevel i nær Fremtid maa flytte fra Kirurgisk Akademi af Hensyn til den fuldstændige Romning af dette Kompleks, naar den nye planlagte Bygning for Normal-anatomisk Museum, den kirurgiske Bog- og In- strumentsamling og Medieinsk-historisk Museum er opfort. Det er da Meningen at tlvtte det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer til Stueetagen i Professorboligen, hvor der er Plads dertil; Kontorerne vil der faa et lignende Omfang som Fakultetets nuværende Kontorer i Kirurgisk Akademi. Anvendelsen af Professorboligen paa den ovennævnte Maade vil ikke medføre nogen Ombygning og Forandring, saaledes at den til enhver Tid atter vil kunne anvendes efter det oprindelige Formaal, hvis dette skulde vise sig ønskeligt. For den Del af Boligen, som er tænkt overdraget Zoologisk Museum, er dette udtalt i Professor Spårcks Skrivelse af 10. September 1937 og for den Del af Boligen, som skal anvendes til Kontorer for det lægevidenskabelige Fakultet, gælder det samme. Det tilføjes endelig, at der, naar der engang paa Norre Fælled er rejst en Nybygning for Museet og Studiesamlingen og disse Institutioner derfor fraflytter Professorboligen, Museumsbygningen og Kommunitetsbygningen, i denne sidste vil blive Plads til det læge- videnskabelige Fakultets Kontorer, hvorved Professorboligen igen er til fri Disposition, medens der paa den anden Side for Øjeblikket ikke er nogen anden Mulighed for Anbringelse af Fakultetets Kon- torer paa Frue Plads end ved det her foreslaaede. I en supplerende Skrivelse til Kurator af 4. April 1938 fremhævede Rektor desuden, at to af de paagældende Lokaler i Boligens Stue- etage vilde kunne anvendes ikke blot af det lægevidenskabelige Fa- kultet, men tillige af Universitetets øvrige Fakulteter og Konsistorial- kontoret bl. a. til Masseekspedition af Studerende ved Indtegning til Eksaminer og Kursus og til Fornyelse af Aarskort og lign. Sagen blev af Universitetets Kurator under 11. April 1937 fore- lagt Undervisningsministeriet, som under 16. Maj 1938 bifaldt Uni- 21 versitetets Indstilling, nærmere saaledes, at den til Professoratet i Zoologi horende Tjenestebolig i Universitetsgaarden midlertidigt blev nedlagt som Tjenestebolig og i Stedet for indtil videre blev taget i Brug dels af Universitetets zoologiske Museum, dels til Brug for den under Universitetets Rektor horende Administration. I Sommeren 1938 blev Lokalerne taget i Brug som anfort; det lægevidenskabelige Fakultets Kontorer og Arkiv flyttedes den 10. Au- gust 1938 fra Kirurgisk Akademi til Frue Plads. f. Regler for Anvendelse af Universitetets Lokaler under disses Benyttelse til andre Formaal end den egentlige Universitetsundervisning. (J. Nr. 182/38). Under 26. April 1938 udsendte Universitetets Rektor følgende Cirkulære til samtlige Fakulteter og Institutbestyrere: Paa dertil given Foranledning og efter Beslutning i Konsistoriums Mode den 23. f. M. skal man henlede Institutbestyrernes og Fakul- teternes Opmærksomhed paa, at der for de til Universitets-Undervis- ningen indrettede Auditorier og Undervisningslokaler paa Universi- tetets Instituter og Laboratorier gælder samme Regler som for Audi- torierne i Universitetets Hovedbygning. Uden Rektors Tilladelse maa de følgelig kun benyttes af de ved Universitetet ansatte Lærere (Pro- fessorer, Docenter, Lektorer og Assistenter) samt af Doctores fra Uni- versitetet, som gør Brug af deres jus docendi. I alle andre Tilfælde, hvor Auditorier eller Undervisningslokaler ønskes benyttet af andre til Afholdelse af Forelæsninger, Foredrag, Studiekredse eller lign., skal Tilladelse til saadan Benyttelse først indhentes foruden hos den paagældende Institutbestyrer tillige hos Universitetets Rektor, og man anmoder de Herrer Institutbestyrere om at drage Omsorg for, at denne Bestemmelse nøje overholdes. Efter Aftale med Direktøren for Rigshospitalet tilføjes, at oven- nævnte Regler ogsaa gælder for de paa dette Hospital for Universitets- Undervisningen indrettede Auditorier. Dog kan de Foreninger og Selskaber med faglige og videnskabelige Formaal, som hidtil har haft Adgang til at benytte Auditorier paa Rigshospitalet og Instituterne fortsat afholde deres Møder alene med Klinikchefernes og Institut- bestyrernes Tilladelse, uden at det er fornødent at indhente Rektors Tilladelse i Forvejen. For de faglige Foreninger, d. v. s. saadanne Foreninger, der ude- lukkende har indskrevne Studerende ved Universitetet indenfor et bestemt Fag eller en bestemt Faggruppe som Medlemmer, gælder fortsat de ved Konsistoriums Afgørelse af 4. Oktober 1933 fastsatte Universitetets Aarbog 1937—38. Hegler (jfr. Universitetets Aarbog for 1933—34, Side 4) nemlig, at disse Foreninger kan afholde Medlemsmøder i Universitetets Lokaler uden forud indhentet Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde, forsaavidt de paa- gældende Møder afholdes med Foreningens egne Medlemmer eller de ved Universitetet ansatte Lærere som Foredragsholdere, medens Rek- tors Tilladelse skal indhentes forud i hvert enkelt Tilfælde, saafremt andre Personer er Foredragsholdere eller Diskussionsindledere eller saafremt andre end Foreningens Medlemmer har Adgang til Mødet. g. Studenterraadet, Studenterforeningerne m. v. Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1937—38 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. med. Otto Lund, det teologiske: Stud. theol. .Jorgen Wieck, det rets- og statsvidenskabe- lige: Stud. jur. Steen Damgaard, det lægevidenskabelige: Stud. med. Sigurd Ry Andersen, det filosofiske: Stud. mag. lians Ole Jensen, det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Armand Thierry. Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret: Stud. theol. Haakon Falcke, Stud. jur. Oluf Lind, Stud. med. Sigurd Ry Andersen, Stud. mag. Elisabeth Moller og Stud. mag. Ove Hammer Pedersen. Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har fungeret Stud. mag. I lermod Andersen og Stud. jur. Jorgen Langkilde. Under 28. Februar 1938 beskikkede Undervisningsministeriet Studenterraadets Formand Stud. med. Otto Lund som Raadets Re- præsentant i Komitéen for det danske Hus for Studerende i den inter- nationale Studenterby i Paris i Stedet for afdøde Stud. med. Karsten Hansen (J. Nr. 353/36). Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Rektor et Relob af 180 Kr. til Raadets Repræsentation (Stud. theol. Haakon Falcke) paa »Norsk Studentsamband«s Landsmøde i Trondheim 28.—30. No- vember 1937 (J. Nr. 75 m/37) og et Beløb af 300 Kr. til Raadets Repræsentation (Stud. polit. George E. Nelson) paa »International Student Service«s internationale Studiekongres i Southampton 10.—15. April 1938 (.J. Nr. 75 d/38). Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved et Antal lægeviden- skabelige Studerendes Studierejse til Stockholm i Dagene 17.—24. Oktober 1937 og til Kiel i Dagene 11.—20. Juni 1938 bevilgede Rektor henholdsvis 300 Kr. (.J. Nr. 424/37) og 90 Kr. (J. Nr. 278/38). Til Dækning af Udgifterne ved forskellige Festligheder i Anled- ning af et Resog af 35 tyske lægevidenskabelige Studerende fra Kiels Universitet i Dagene 12.—19. Februar 1938 bevilgede Rektor efter Andragende fra det lægevidenskabelige Fakultet et Beløb af 500 Kr. (J. Nr. 153/38). Bestyrelse. 23 Til Dækning af Udgifter ved et Besøg af 15 Studerende fra Ham- borgs Universitet som Studenterraadets Gæster i Dagene 4.—11. Juni 1938 bevilgede Universitetet efter Andragende fra Studenterraadet et Belob af 400 Kr. (J. Nr. 75 j/38). Som Tilskud til 5 af Deltagerne i en af Studenterraadet arrangeret Studierejse til Hamborg i Dagene 3.—9. April 1938 bevilgede Rektor efter Andragende fra Studenterraadet et Beløb af 50 Kr. pro persona (J. Nr. 75 e/38). Som Tilskud til ubemidlede Deltagere i den naturhistorisk-geo- grafiske Faggruppes Studierejse til Sverige i Dagene 26. April—7. Maj 1938 bevilgede Universitetet et Beløb af 150 Kr. (J. Nr. 75 h/38). Til forskellige ekstraordinære Udgifter bevilgede Universitetet Studenterraadet- den 15. Januar 1938 400 Kr. og den 28. Marts 1938 300 Kr. (J. Nr. 75 a/38 og 75 f/38). Paa Finansloven for 1938—39 forhøjedes Universitetets Konto 17. e. Tilskud til Studenternes Gymnastik, og Kommunitetets Udgifts- post 10. f. Tilskud til Studenternes Motionsgymnastik og Lejre, begge paa 4300 Kr. med 700 Kr. til 5000 Kr. hver, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 1637—38 og 1751—52. Samme Forhøjelse af de to Konti blev optaget paa Tillægsbevillingsloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg B. Sp. 2453—54. Om den nær- mere Motivering for disse Bevillinger henvises til de citerede Steder i Rigsdagstidende (J. Nr. 85 b/37). Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved et af Akademisk Fægteklub i Dagene 24.—26. Marts 1938 afholdt Fægtestævne med svenske Studerende som Gæster bevilgede Universitetet et Belob af 150 Kr. (J. Nr. 198 a/38). Til Fortsættelse i Universitetsaaret 1. September 1937—31. August 1938 af den i det forudgaaende Universitetsaar paabegyndte dansk- tyske Studenterudveksling (se Universitetets Aarbog for 1936—37, Side 56) bevilgede Undervisningsministeriet efter Andragende fra Studenterraadet 1000 Kr. for Finansaaret 1937—38 og 1000 Kr. for Finansaaret 1938—39, medens Universitetet bevilgede 600 Kr. og Stu- denterraadet selv afholdt 400 Kr. til det nævnte Formaal, ialt 3000 Kr., saaledes at der kunde udredes to Stipendier å 1500 Kr. til to tyske Studerende under Studier ved Kobenhavns Universitet. Paa Finans- loven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg B. Sp. 1283—84 bevilgedes efter Andragende fra Studenterraadet under Finanslovskonto § 21 VIII. C. 6. ss. et Belob af 2100 Kr. som Stipen- dium for 2 tyske Studenter under Studier ved Københavns Universitet i de indenfor ovennævnte Finansaar faldende 7 Maaneder af de paagæl- dende Studenters Studieophold, altsaa 150 Kr. maanedlig til hver. Den paagældende Bevillings Optagelse paa Finansloven var blevet anbefalet af Universitetets Rektor paa Vilkaar, at det som Betingelse for Bevillingen blev fastsat, at der blev givet Rektor Indflydelse paa Valget af de Studerende, der fremtidig herfra blev sendt til Tyskland som Led i Studenterudvekslingen (J. Nr. 363/37 og 442/37). 24 Universitetets Aarho^ 1937—38. h. Forskellige Sager. Den 15. November 1937 nedsatte Undervisningsministeriet et Byggeudvalg med den Opgave at forestaa Arbejdet med en Udvidelse af Københavns Universitet. Udvalget fik følgende Sammensætning: Departementschef i Undervisningsministeriet Fr. Graae (Formand), Folketingsmand J. Chr. Jensen, Hektor, Professor, I)r. med. C. E. Bloch og Kurator M. Korsgaard. Som Sekretær i Udvalget beskikkedes Sekretær i Undervisningsministeriet Vagn Jensen (J. Nr. 464/37). Ved de Festligheder, som blev afholdt i Bologna den 18. Oktober 1937 i Anledning af 200-Aarsdagen for Luigi Galvanos Fødsel, var Universitetet repræsenteret ved Professor, l)r. phil. Niels Bohr (J. Nr. 342/37). Til Universitetet i Coimbra, fra hvilket Universitetet havde mod- taget Indbydelse til at sende en Repræsentant i Anledning af Høj- tideligholdelsen af dette Universitets 400-Aars Jubilæum i Dagene 6. 10. December 1937, afsendtes den 6. December 1937 et Lykønsk- ningstelegram, da Universitetet ikke saa sig i Stand til at sende nogen Repræsentant til Jubilæet (J. Nr. 226/37). Den IT). Februar 1938 lod Universitetet ved Danmarks Repræsen- tation i Horn nedlægge en Krans paa Niels Steensens Grav i Krypten til S. Lorenzo Kirken i Florens. Nedlæggelsen fandt Sted som Led i en Højtidelighed ved Graven, ved hvilken Lejlighed holdtes Taler af Prioren ved S. Lorenzo-Kirken Giovanni Rosselli, Legationsraad H. Wichfeld og Forfatteren, Professor Johannes Jørgensen (J.Nr. 118/38). Ved Højtideligholdelsen af Finska Vetenskaps-Societetens 100- Aars Jubilæum i Helsingfors 28.—29. April 1938 var Universitetet repræsenteret ved Professor, Dr. phil. Elis Stromgren (J. Nr. 155/38). Ved Afsløringen af en Mindestatue af Anders Sandoe Orsted i Rudkøbing den 25. Maj 1938 var det rets- og statsvidenskabelige Fakultet repræsenteret ved Professorerne Dr. jur. Stephan Hurwitz og l)r. jur. Knud Berlin (.1. Nr. 282 38). Ved Kolns Universitets 550-Aars Jubilæum i Dagene 24.—26. Juni 1938 var Universitetet repræsenteret ved Professor, Dr. theol. J. Nørre- gaard, som overrakte en Adresse. En af Kolns Universitet i Anledning af Jubilæet præget Mindemedaille, som blev tilsendt Universitetet, blev afgivet til den kgl. Mønt- og Medaillesamling (J. Nr. 177/38). Københavns Universitet har i 1937—38 været repræsenteret paa følgende Kongresser: 15. internationale Oftalmologkongres i Kairo 8.—14. December 1937 ved Professor, Dr. med. Henning Rønne (J. Nr. 313/36), Association Guillaume Budé's 3. Kongres i Strasbourg 19.—24. April 1938 ved Professor, Dr. phil. William Norvin (.J. Nr. 126/38), en international Kongres for Obstetrik og Gynækologi i Amsterdam 4.—8. Maj 1938 ved Professor, Dr. med. Erik Rydberg (J. Nr. 359/37), den 10. internationale Kemi-Kongres i Rom 16.—21. Maj 1938 ved Professor, Dr. phil. Einar Biilmann (J. Nr. 380/37), den 9. internatio- Bestyrelse. 25 nåle Ornitologkongres i Rouen og Paris 9.—19. Maj 1938 ved Professor, I)r. pliil. R. Spårck (J. Nr. 147/38), en Kongres i Forbindelse med »Linnean Society of London«s 150-Aars Jubilæum den 24. Maj 1938 ved Professor, Dr. phil. R. Spårck (J. Nr. 194/38), den 3. internatio- nale Kongres for fonetiske Videnskaber i Gent 18.—22. Juli 1938 ved Professor, Dr. phil. Louis Hjelmslev (J. Nr. 499/37), en international Geografkongres i Amsterdam 18.—28. Juli 1938 ved Lektor, Dr. phil. Niels Nielsen (J. Nr. 194/37), den 2. internationale Kongres for antropo- logiske og etnologiske Videnskaber i København 1.—6. August 1938 ved Professor, Dr. theol. J. Nørregaard (J. Nr. 162/37), den 7. inter- nationale Kongres for Entomologi i Berlin 15.—20. August 1938 ved Museumsbestyrer ved Zoologisk Museums 3. Afdeling, Dr. phil. K. L. Henriksen (J. Nr. 146/38). I Begyndelsen af September Maaned 1937 havde Universitetet Besøg af nogle engelske Universitetslærere fra »Association of Univer- sity Teachers«, som ønskede at gøre sig bekendt med Studieforholdene ved Kobenhavns Universitet. Rektor gav den 6. September 1937 en Frokost til Ære for Gæsterne (J. Nr. 366/37). Foranlediget ved en derom fremsat Henvendelse bestemte Konsi- storium den 22. September 1937, at fremtidig Universitetets Privat- docenter, Censorer og andre, som havde Tilknytning til Universitetet, efter Anmodning kunde faa tilsendt Indbydelse til Universitetets Aars- fest, ligesom de paagældende ved Henvendelse til Konsistorialkontoret fremtidig skulde kunne faa tilsendt Universitetets Aarbøger og Fest- skrifter mod Betaling af Fremstillings- og Forsendelsesomkostningerne (J. Nr. 394/37). I April Maaned 1938 udkom en af Professor, Dr. phil. C. A. Bodelsen og Sekretær, Cand. mag. Olaf Waage i Forening med nogle Medarbejdere forfattet Oversigt paa Engelsk om Universitetets Orga- nisation og Virksomhed med Titel: »The University of Copenhagen. A brief survey of its organisation and activities«. Bogen var udarbej- det og bestemt til Brug ved Besvarelse af Forespørgsler fra Udlandet vedrørende Universitetet, og dens Udgivelse blev bekostet dels af Rask-Ørsted Fondet, dels af Konsistoriums Andel i Kobenhavns Universitets Jubilæumsfond af 1929 (J. Nr. 171/38). Ved Konsistoriums Beslutning af 14. December 1938 blev fire Studerende relegeret fra Københavns Universitet, nemlig to juridiske Studerende for 2 Aar fra 14. December 1938 at regne, fordi de ved den skriftlige Del af juridisk Embedseksamen havde benyttet sig af ikke tilladte Hjælpemidler, og to andre Studerende paa Grund af nogle dem overgaaede Straffedomme (J. Nr. 396/38). Paa Finansloven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, 4'illæg A. Sp. 2093—94 bevilgedes under Finanslovskonto § 26 I. B. 12. B. 14. et Beløb af 4010 Kr. til Installation af Centralvarme og varmt Vand i den Universitetet tilhørende Ejendom Set. Peder- Universitetets Aarbog. 4 Universitetets Aarbog 1937—38. stræde 5 indeholdende Tjenesteboliger for nogle af Universitetets Tjenestemænd (J. Nr. 271/36). Professor, ])r. phil. Erik Abrahamsen opsagde den 19. April 1937 den af ham i Professorgaarden, St. Kannikestræde 11 beboede Lejlig- hed paa 1. Sal til Fraflytning til Oktober Flyttedag 1937. I Konsi- storiums Mode den 26. Maj 1937 blev det vedtaget at udleje den paa- gældende Lejlighed til Professor, I)r. phil. Paul V. Rubow (J. Nr. 248/37). Bibliotekar ved Universitetsbiblioteket Fr. Birket-Smith fratraadte den 1. Februar 1938 Stillingen som Universitetets Arkivar, da han fra nævnte Dato blev knyttet til Bibliotekets Afdeling II i Norre Allé. I hans Sted ansatte Konsistorium den 8. Februar 1938 Bibliotekar ved Universitetsbiblioteket Alfred Krarup som Universitetets Arkivar fra den 1. Februar 1938 at regne (J. Nr. 471/37). Ved kgl. Resolution af 10. Marts 1938 blev der meddelt Fuld- mægtig ved Konsistorialkontoret Erik Bech Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder og med Pension fra den 31. August 1938 at regne. Under Hensyn til den ovenfor Side 9 nævnte Ændring paa Normerings- loven for 1937—38 af Tjenestemandslovens § 577, hvorefter den af Fuldmægtig Bech beklædte Stilling ved hans Afgang skulde ombyttes med en Sekretærstilling, medmindre anderledes blev bestemt ved Lov, indstillede Universitetet med Henvisning til Anmærkningerne i Rigs- dagstidende til den nævnte Ændring, at der paa Normeringsloven for 1938—39 blev oplaget folgende Tekstanmærkning til Tjenestemands- lovens § 577 b: »Ombytningen af en Fuldmægtigstilling ved Konsi- storialkontoret med en Stilling som Sekretær udskydes, indtil begge de Tjenestemænd, der paa Tidspunktet for Udstedelsen af Normerings- loven for 1937—38 var ansatte som Fuldmægtige paa Konsistorial- kontoret, er afgaaede fra deres Stillinger«. Efter at dette Forslag var blevet gennemfort paa Normeringsloven for 1938—39, jfr. Rigsdags- tidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 4099—4100 og 4192, blev Sekretær ved Konsistorialkontoret Olaf Waage ved kgl. Resolution af 2. Maj 1938 udnævnt til Fuldmægtig ved Konsistorialkontoret fra den 1. September 1938 at regne (J. Nr. 387/37). Under 18. August 1938 ansatte Ministeriet Cand. jur. Bernhard Daugaard som Sekretær paa Prove ved Konsistorialkontoret fra den 1. September 1938 at regne. Under 23. August 1938 ansatte Universi- tetets Rektor Sekretær Daugaard tillige som Sekretær ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet med det for denne Stilling fastsatte Honorar af 1200 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg (J. Nr. 273/38). Kontorchef i Universitetskvæsturens Bogholderkontor H. E. S. Falck afgik ved Døden den 1. September 1937. Ved Skrivelse af 10. Sep- tember 1937 konstituerede Ministeriet Fuldmægtig i Kvæsturens Bog- holderkontor, Ekspeditionssekretær C. G. R. Fenger som Chef for det nævnte Kontor indtil videre. Ved kgl. Resolution af 3. November Bestyrelse. 27 1937 meddeltes der Ekspeditionssekretær Fenger Afsked efter An- søgning i Naade fra hans Stilling som Fuldmægtig fra den 1. Januar 1938 at regne; ved Ministeriets Skrivelse af 8. Januar 1938 forlængedes hans Konstitution som Chef for Kvæsturens Bogholderkontor til Ud- gangen af Januar Maaned 1938. Ved kgl. Resolution af 18. Januar 1938 udnævntes Bogholder i Undervisningsministeriet Ove Carl Vilhelm Christiansen til Kontorchef i Universitetskvæsturens Bogholderi fra den 1. Februar 1938 at regne (J. Nr. 397/37). Efter Indstilling fra Universitetet omdannedes paa Normerings- loven for 1938—39, jfr. Rigsdagstidende for 1937—38, Tillæg A. Sp. 4099—4100 og 4193 Stillingen som Portner ved Universitets- annekset til en Stilling som Laboratoriebetjent, og under 8. April 1938 meddeltes der Portner ved Universitetsannekset Frederik Petersen Ansættelse som Laboratoriebetjent fra den 1. April 1938 at regne (J. Nr. 467/37 og 212/38).