Første Afsnit.
Universitetet og Kommunitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1936—37.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1936—37 holdt 3 Moder,
nemlig 1. Oktober 1936 med Dagsorden: 1) Meddelelse fra Admini-
strator vedrørende den nye Ordning om Universitetets Organisation,
2)	Valg af Udvalg til Forberedelse af Valg af Konsistorialer; 29. Ok-
tober 1936 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af
Universitetets Rektor for Universitetsaarene 1936—37 og 1937—38,
3)	Valg af Universitetets Prorektor for Universitetsaaret 1936—37,
4)	Valg af Lærerforsamlingens Protokolfører for Universitetsaaret
1936—37, 5) Valg af 15 Medlemmer af Konsistorium i Henhold til
§ 10, Stk. 1 i kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 om Københavns
Universitets Organisation, 6) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversi-
tetsudvalget, 7) Valg af Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til
Centralforeningen af Lærere ved de hojere Læreanstalter, 8) Ned-
sættelse af Udvalg til Udarbejdelse af Udkast til Forretningsorden for
den akademiske Lærerforsamling, jfr. § 9, Stk. 7 i Anordning af
5. Oktober 1936 om Københavns Universitets Organisation; 29. April
1937 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Forslag fra det i
Lærerforsamlingens Møde den 29. Oktober 1936 nedsatte Udvalg til
Forretningsorden for den akademiske Lærerforsamling.
Til Rektor for Universitetsaarene 1936—37 og 1937—38 valgte
den akademiske Lærerforsamling 29. Oktober 1936 Professor, Dr. med.
C. E. Bloch, som tiltraadte Rektoratet den 26. November 1936.
Til Prorektor for Universitetsaaret 1936—37 valgte den akade-
miske Lærerforsamling 29. Oktober 1936 Professor, Dr. theol. Jens
Nørregaard.
Til Protokolforer for den akademiske Lærerforsamling for Univer-
sitetsaaret 1936—37 valgtes 29. Oktober 1936 Docent, Dr. theol.
Flemming Hvidberg.
Dekanerne i Universitetsaaret 1936—37 har været: Professor, Dr.
theol. N. M. Plum ved det teologiske, Professor, Dr. jur. Stephan Hur-
witz ved det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. Erik
Universitetets Aarbog.	1
Universitetets Aarbog 1936—37.
Warburg ved det lægevidenskabelige, Professor, I)r. phil. Frithiof
Brandt ved det filosofiske og Professor, Dr. phil. Harald Bohr ved det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Til Medlemmer af Konsistorium for Universitetsaarene 1936—37
til 1939—40 valgte den akademiske Lærerforsamling 29. Oktober 1936
i Henhold til Bestemmelsen i kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 § 10,
2det Punktum, Professorerne, l)r. theol. Fr. Torm, Dr. theol. Jens
Nørregaard, Poul Johs. Jørgensen, Dr. jur. Poul Andersen, Docent,
Dr. polit. Carl Iversen, Professorerne, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. med.
S. Kjærgaard, Dr. med. Oluf Thomsen, Dr. phil. Johs. Brøndum-
Nielsen, Dr. phil. L. L. Hammerich, Docent, Dr. phil. O. E. Ravn,
Professorerne, Dr. phil. Poul Tuxen, Dr. phil. Einar Biilmann, O. B.
Bøggild og Dr. phil. J. Hjelmslev.
Til Medlemmer af Konsistoriums staaende Forretningsudvalg for
Universitetsaarene 1936—37 til 1939—40 valgte Konsistorium i sit
Mode 9. December 1936 i Henhold til Bestemmelsen i kgl. Anordning
;it Oktober 1936 >i 11, Stk. 3, Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm,
Poul Johs. Jørgensen, Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. phil. Johs. Bron-
dum-Nielsen og Dr. phil. Einar Biilmann.
Til Medlemmer af Konsistoriums Stipendieudvalg for Tiden
1. December 1936—30. November 1940 valgte Konsistorium i sit
Mode den 9. December 1936 i Henhold til Bestemmelsen i kgl. Anord-
ning ;it Oktober 1936 $ II, Stk. 1, Professorerne, Dr. theol. Fr.
Torm, Poul Johs. Jørgensen, Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. phil. L. L.
Hammerich og Dr. phil. Einar Biilmann og til Suppleanter for disse
Medlemmer Professorerne, Dr. theol. Jens Nørregaard, Dr. jnr. Frantz
Dahl, Dr. med. E. Lundsgaard, Dr. phil. Viggo Brøndal og Dr. phil.
H. M. Hansen.
Til Udvalget til Forberedelse aj Valg af Konsistorialer valgte
den akademiske Lærerforsamling 1. Oktober 1936 Docent, Dr. theol.
Flemming I Ividberg, Professorerne, Dr. polit. F. Zeuthen og Dr. med.
P. Flemming Møller, Docent, Dr. phil. O. E. Ravn, Professorerne, Dr.
phil. C. M. Steenberg, Poul Johs. Jørgensen og Dr. phil. Holger
Pedersen.
Medlemmer af Fakulteternes staaende Forretningsudvalg har i Uni-
versitetsaaret 1936—37 foruden Dekanerne været: i det teologiske
Fakultet: Professor, Dr. theol. Fr. Torm og Docent, Dr. theol. Flem-
ming Hvidberg, fra 1. September 1937 Professor, Dr. theol. H. Mos-
bech paa Grund af Docent Hvidbergs Forelæsningsfritagelse, i det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jorgensen
og Dr. polit. F. Zeuthen med Professor, Dr. jur. O. A. Borum som
Suppleant, i det lægevidenskabelige Fakultet: Professorerne, Dr. med.
C. E. Bloch og Dr. med. Knud Sand, i det filosofiske Fakultet: Profes-
sorerne, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og Dr. phil. Poul Tuxen,
i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Professorerne O. B.
Bøggild og Dr. phil. N. E. Nørlund.
Bestyrelse.
3
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Universitetsaaret
1936—37 været: i det teologiske Fakultet: Professorerne, Dr. theol.
Fr. Torm, Dr. theol. Jens Nørregaard og Dr. theol. N. M. Plum, i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Professorerne Poul Johs. Jør-
gensen, Dr. jur. Frantz Dahl og Jens Warming, i det lægevidenskabe-
lige Fakultet: Professorerne, Dr. med. S. Kjærgaard, Dr. med. E.
Lundsgaard og Dr. med. Erik Warburg, i det filosofiske Fakultet:
Professorerne, Dr. phil. L. L. Hammerich, Dr. phil. Viggo Brøndal og
Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen med Professor, Dr. phil. C. A. Bodel-
sen som Suppleant, i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet:
Professorerne, Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. H. M. Hansen og
Dr. phil. Knud Jessen.
Til Medlemmer af Folkeuniversitelsudvalget genvalgte den akade-
miske Lærerforsamling 29. Oktober 1936 Professorerne, Dr. phil. Hol-
ger Mosbech, Dr. jur. Frantz Dahl, Dr. phil. Viggo Brøndal, Dr. phil.
M. Vahl og nyvalgte Professor, Dr. phil. Rich. Ege.
Til Bestyrelsesmedlemmer fra Universitetet til Centralforeningen
af Lærere ved de hojere Læreanstalter genvalgte den akademiske Lærer-
forsamling 29. Oktober 1936 Professorerne, Dr. theol. Jens Nørre-
gaard, Dr. jur. Frantz Dahl, Dr. phil. H. M. Hansen og Docent, Dr.
phil. C. Elling.
Til Medlem af Udvalget for M indefester valgte Konsistorium
26. Maj 1937 Professor, Dr. phil. Knud Jessen i Stedet for fhv. Pro-
fessor, Dr. phil. Ad. S. Jensen.
Til Medlemmer af det staaende Festudvalg valgte Konsistorium
26. Maj 1937 foruden den til enhver Tid siddende Rektor, Prorektor
og Referendar Professorerne, Dr. theol. Fr. Torm, Dr. med. C. E.
Bloch, Dr. phil. V. Kuhr og Dr. phil. J. Hjelmslev.
Til Medlemmer af et Udvalg til Udarbejdelse af Udkast til Forret-
ningsorden for den akademiske Lærerforsamling valgte den akademiske
Lærerforsamling 29. Oktober 1936 foruden Rektor og Prorektor Pro-
fessorerne Poul Johs. Jørgensen, Dr. jur. Poul Andersen, Dr. phil.
Viggo Brøndal og Dr. phil. J. Hjelmslev.
Til Medlemmer af et Udvalg, med hvilket Dansk Studiefonds
Forretningsudvalg kan afholde Samraad angaaende Bevilgelsen af Laan
til Kandidater, genvalgte Konsistorium 17. Februar 1937 Professo-
rerne, Dr. theol. Fr. Torm, Dr. polit. Axel Nielsen, Dr. phil. Erik
Arup, Dr. phil. N. E. Norlund og nyvalgte Professor, Dr. med. Oluf
Thomsen.
Til Medlem af Bestyrelseskomiteen for Kobenhavns Universitets
Jubilæumsfond af 1929 valgte den akademiske Lærerforsamling
29. April 1937 Professor, Dr. phil. O. E. Ravn.
Til Medlemmer af Udvcdget til Forberedelse af Valg af Rektor, Pro-
rektor samt Medlemmer af Konsistorium valgte Fakulteterne for Aaret
1. Juni 1937—31. Maj 1938 Professorerne, Dr. theol. Ed. Geismar,
Dr. jur. Stephan Hurwitz, Dr. med. Carl Sonne, Dr. phil. O. E. Ravn
t
Universitetets Aarbog 193(5—37.
Og Dr. phil. Knud Jessen og Konsistorium i sit Møde 9. Juni 1937
Professorerne Poul Johs. Jørgensen og I)r. phil. Johs. Pedersen.
l il Formand for det filosofiske Fakultets Eksamensudvalg valgte det
filosofiske Fakultet fra 1. Februar 1937 Professor, Dr. phil. Carsten
Høeg i Stedet for Professor, I)r. phil. L. L. Hammerich.
Formanden for Grosserersocietetets Komité, Formanden for Carls-
bergfondets Direktion og Universitetets Rektor genvalgte 2. December
1936 Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. Carl S. Petersen
til Suppleant for de danske Medlemmer af Styrelsen for Clara Lach-
manns Fond for Tiden 1. Januar 1937—31. December 1940.
Som Svar paa en Anmodning fra Landsforeningen til Kræftens
Bekæmpelse til Universitetet om at lade sig repræsentere i den danske
Kræftkomité, meddelte Konsistorium, at man i sit Møde den 30. Sep-
tember 1936 havde valgt den til enhver Tid siddende Hektor som
Repræsentant.
b. 1. Del af Betænkning fra Universitetskommissionen af 1935, kgl.
Anordning af 5. Oktober 1936 om Københavns Universitets Organi-
sation samt den nærmere Gennemførelse af denne Anordning.
(J. Nr. 339/34).
Med Skrivelse af 13. Marts 1936 tilstillede Undervisningsministe-
riet Konsistorium nogle Eksemplarer af den under 6. s. M. afgivne
1. Del af en Betænkning fra den under 1. Februar 1935 nedsatte Kom-
mission om Universitetets Administration, organisationsmæssige, øko-
nomiske og undervisningsmæssige Forhold (jfr. Univers;tetets Aarbog
for 1935—36, Side 23 fT.). Ministeriets Skrivelse var saalydende:
Ved hoslagt at tilstille Konsistorium nogle Eksemplarer af 1. Del
af den af Universitetskommissionen af 1935 afgivne Betænkning, skal
man særligt henlede Opmærksomheden paa, at Betænkningen har faaet
enstemmig Tilslutning hos alle Kommissionens Medlemmer, herunder
ogsaa de 4 Repræsentanter for Universitetet.
Det tilføjes, at undertegnede Minister allerede nu af Hensyn til
det fremrykkede Tidspunkt for at kunne muliggøre Gennemførelsen af
de i Betænkningen fremsatte Forslag har stillet et Forslag til Norme-
ringsloven gaaende ud paa, at Undervisningsministeren bemyndiges
til at nedlægge den nuværende Stilling som Kvæstor for Universitetet
øg Sorø Akademi øg til i Stedet for under Universitetet at oprette en
Stilling som Kurator.
Den nævnte Betænkning udtalte — efter en Redegørelse for Kom-
missionens Nedsættelse og Sammensætning — følgende:
Bestyrelse.	5
Kommissoriet falder naturligt i 2 Afsnit:
1.	Forslag til Universitetets fremtidige administrative, organisa-
tionsmæssige og økonomiske Forhold med det Formaal at tilveje-
bringe Forenkling, Tilpasning og Besparelse.
2.	Forslag angaaende Universitetets Virksomhed som Uddannelses-
anstalt.
Man fandt det ønskeligt, at Kommissionen forst koncentrerede
sig om 1. Afsnit og færdigbehandlede dette, inden man gik over til
det i 2. Afsnit omhandlede Omraade.
I en Række Plenarmøder behandledes Universitetets administra-
tive Styrelse, hvorunder man gennemgik Mulighederne for en Forbed-
ring af den nuværende Styrelsesform, saaledes som den er fastsat ved
kgl. Anordning af 11. Maj 1921.
Efter Generaldebattens Afslutning nedsattes, med det Formaal at
soge at sætte de herunder fremkomne Tanker i Form i Skikkelse af et
Udkast til ny kgl. Anordning, et Arbejdsudvalg, bestaaende af følgende
Medlemmer:
Kommissionens Formand, Departementschef Graae.
Departementschef Kofoed.
Professor Poul Johs. Jørgensen.
Arbejdsudvalget suppleredes senere med Professor, Dr. phil. N. E.
Norlund.
Kommissionen har under sine Forhandlinger været inde paa Over-
vejelsen af forskellige økonomiske Spørgsmaal inden for Universitetets
Omraade, og man nedsatte i denne Anledning et Underudvalg til nær-
mere Behandling af disse Spørgsmaal, bestaaende af følgende Med-
lemmer:
Kontorchef Korsgaard, Formand.
Professor, Dr. C. E. Bloeh.
Hovedrevisor Herlel Wulff.
Fuldmægtig E. Dige.
Til Overvejelse af Spørgsmaalet om den kontormæssige og per-
sonalemæssige Konsekvens af Kommissionens Forslag nedsattes et
Underudvalg, bestaaende af følgende Medlemmer:
Kvæstor Goos, Formand.
Professor Poul Johs. Jørgensen.
Kontorchef M. Korsgaard.
Fuldmægtig E. Dige.
Det ovenfor nævnte Arbejdsudvalg udarbejdede et Udkast til kgl.
Anordning om Københavns Universitets Organisation, som forelagdes
for Plenarforsamlingen. Denne vedtog enstemmigt Udkastet med
enkelte nærmest formelle Ændringer. Kommissionens Forslag til kgl.
Anordning aftrykkes i nærværende Betænkning som Bilag 1.
6	Universitetets Aarhog 193H—37.
De to sidstnævnte Underudvalg har endnu ikke afsluttet deres
Overvejelser, men da man fandt det overordentlig ønskeligt at fremme
Forslaget om de organisatoriske Forhold mest muligt, har Kommis-
sionen som 1. Del af sin samlede Betænkning afgivet nærværende
Betænkning, der udelukkende beskæftiger sig med Styrelsesforholdene.
Hovedsynspunkterne i det Forslag, hvorom der er opnaaet Enig-
hed i Kommissionen, er folgende:
Universitetets overste Ledelse varetages af Rektor og Kurator,
som hver især staar direkte under Ministeriet og med selvstændigt
Ansvar leder sit Omraade af Universitetets Administration.
Universitetets videnskabelige Frihed er en Betingelse for Institu-
tionens fortsatte Betydning som Kulturfaktor. Paa hele det viden-
skabelige og undervisningsmæssige Omraade bør Universitetets Selv-
stændighed bevares.
Rektor, der vælges af Lærerforsamlingen for 2 Aar ad Gangen
med Mulighed for Genvalg, staar i Spidsen for Universitetet som viden-
skabelig Institution og Undervisningsanstalt og er paa dette Omraade
Universitetets højeste Myndighed, hvis Beslutninger og Erklæringer
er det endelige Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker paa det
faglige Omraade. Rektor varetager Universitetets Repræsentation
udadtil og leder dets interne faglige Virksomhed i alle akademiske
Anliggender. Rektor er øverste Foresat for det til Universitetet knyt-
tede videnskabelige Personale.
Under Rektors Forfald træder den af Lærerforsamlingen for 1
Aar ad Gangen valgte Prorektor i Rektors Sted, og visse af de Rektor
paahvilende repræsentative Pligter kan overdrages Prorektor.
Kurator har den overste Ledelse af Universitetets økonomiske
Administration. Han forvalter de til Universitetet, Kommunitetet og
Universitetslegaterne særligt henlagte Midler og bestyrer disse Institu-
tioners Kasse- og Regnskabsvæsen. Han har Ansvaret for de givne
Bevillingers Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet og forer
Tilsyn med de til Universitetet knyttede Instituters, Samlingers og
Laboratoriers Økonomi.
Kurator er overste Foresat for det til Universitetet knyttede ikke-
videnskabelige Personale, bortset fra det til Rektors særlige Kontor,
Fakulteternes og Stipendieudvalgets Administration knyttede Perso-
nale, der sorterer under Rektor.
Kompetencefordelingen mellem Rektor og Kurator bestemmes
nærmere i den kgl. Anordning, og hvor de to Omraader berører hin-
anden, sikres der Universitetets faglige Interesser fri Adgang til gen-
nem Rektor at gøre sig gældende over for Ministeriet paa lige Fod
med de økonomiske Interesser, der varetages af Kurator. Der tiistræ-
Bestyrelse.
7
bes et snævert Samarbejde mellem Rektor og Kurator i alle Sager af
blandet faglig-økonomisk Karakter.
Medens den hidtidige Universitetskvæsturs Kontorer og Tjeneste-
mænd stilles til Kurators Raadighed, samles til Besørgelsen af den
under Rektor horende Administration de nu under Konsistorium
horende Kontorstillinger i et særligt Kontor, der benævnes Konsisto-
rialkontoret, hvorunder tillige Ekspeditionen af de under Fakulteterne
hørende Sager kan henlægges.
Den akademiske Lærerforsamlings Kompetence indskrænkes til
Valg af Rektor, Prorektor og visse Medlemmer af Konsistorium, og
i øvrigt til raadgivende Virksomhed i principielle Sager af almindelig
Interesse for Universitetet.
I Lærerforsamlingens Sammensætning sker en mindre Ændring,
idet Lektorer kun indtræder, naar de efter Indstilling af Rektor af
Ministeriet anerkendes som Medlemmer.
Konsistorium bliver raadgivende Organ for Rektor og Kurator,
dog at dets Vedtagelser i bestemt angivne særlige Sager er bindende
for Rektor.
Sammensætningen ændres ved, at de 15 Pladser, som besættes
ved Valg af Lærerforsamlingen, fordeles fast mellem Fakulteterne i
Overensstemmelse med den for Tiden bestaaende Fordeling. Mindst 1
Medlem fra det lægevidenskabelige Fakultet og mindst 1 Medlem fra
det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet skal være Institutbesty-
rer. Alle Medlemmer skal afgaa samtidig, og den nu bestaaende Ad-
gang til at kræve Forholdstalsvalg bortfalder.
Rektor leder Forhandlingerne i Lærerforsamling og Konsistorium.
Konsistorium nedsætter et staaende Forretningsudvalg, sammen-
sat af Rektor som Formand, Prorektor og en Repræsentant for hvert
af Fakulteterne, valgt af Konsistorium blandt dets Medlemmer. Det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets Repræsentant bistaar som Refe-
rendar Rektor ved Behandlingen af de Sager, som kræver juridisk
Sagkundskab.
Kurator underrettes forud om Konsistoriums og Forretningsudval-
gets Moder og om Dagsordenen for disse. Han er berettiget til uden
Stemmeret at deltage i Møderne, for saa vidt angaar de under hans
Forretningsomraade hørende blandede Sager samt Budget- og Nor-
meringssager, og disse sidste førelægges af Kurator.
Konsistorium nedsætter et særligt Udvalg, benævnet Stipendie-
udvalget, som uddeler Stipendier og Legater under Rektors Tilsyn.
Til Stipendieudvalget kan der ogsaa vælges Medlemmer udenfor Kon-
sistorium.
Fakulteternes Funktioner bliver i alt væsentligt uforandrede.
Dekanens Tilsynspligter inden for Fakultetet er nærmere præciserede.
Han vælges som hidtil for 1 Aar ad Gangen. Der tillægges Rektor Til-
synsmyndighed, og visse af Fakulteternes Beslutninger, navnlig an-
gaaende Studie- og Timeplaner, skal forelægges Rektor til Godkendelse.
8
Universitetets Aarbog 1936—37.
En Bestemmelse, svarende til den nugældende Anordnings § 28
er ikke optaget, da de deri indeholdte Hegler for Doktordisputatsers
Vedkommende senere i afvigende Form er optaget i en særlig kgl.
Anordning (kgl. Anordning af 13. Oktober 1927 § 6) og da der med
Hensyn til Prisopgaver bor gives en lignende Anordning, som samler
Reglerne om Emnet.
Alle Forhandlinger i Lærerforsamling, Konsistorium og Fakultet
er fortrolige.
Bestyrerne af Universitetets Instituter og Samlinger indordnes
som et organisk Led i Universitetsadministrationen direkte under
Universitetets øverste Ledelse, dog at visse af Instituternes Sager
stadig passerer Fakulteterne.
Med Hensyn til Studenterraadene indfores den Hegel, at naar det
samlede Raad eller et af de laglige Raad indgiver Forslag til Rektor
eller et Fakultet og ved et Forslags Indgivelse udtaler Onsket om, at
Formanden for vedkommende Raad maa faa Adgang til, forinden
Sagen afgøres, mundtligt at begrunde Forslaget, skal Formanden til-
kaldes til det Møde i Konsistorium eller Fakultet eller det af en af
disse Forsamlinger nedsatte Udvalg, hvor Afgorelse skal finde Sted.
Af Hensyn til det større Ansvar og betydeligt forøgede Arbejde
for Rektor under den nye Ordning maa Kommissionen foreslaa, at
der tillægges denne et Bestillingstillæg paa 3000 Kr. aarligt.
Endvidere foreslaar man, at Rektors hidtidige Repræsentations-
tillæg 4000 Kr., deles mellem Rektor og Prorektor med 3000 Kr. til
førstnævnte og 1000 Kr. til sidstnævnte, samt at der tillægges Refe-
rendar et Honorar af 1200 Kr. aarlig, medens Honorarerne til Deka-
nerne forbliver som hidtil 1000 Kr. aarlig og det hidtidige Honorar
til Administrator 5000 Kr. bortfalder.
Stillingen som Kurator ved Københavns Universitet bor efter
Kommissionens Mening normeres i en Lønklasse højere end den nuvæ-
rende Kvæstorstilling, der er placeret paa 9600—10 800 Kr. Man fore-
slaar for Kuratorstillingen Lønklassen 10 800—11 700 Kr.
I Overensstemmelse med foranstaaende Synspunkter stiller Kom-
missionen det som Rilag 1 vedføjede Forslag til kgl. Anordning om
Kobenhavns Universitets Organisation.
Som Bilag 2 er optaget en i Undervisningsministeriet udarbejdet
Oversigt over Universitetets Styrelsesformer gennem Tiderne.
Betænkningens Bilag 1 var saalydende:
Bestyrelse.
9
Indledning.
§ 1.
Københavns Universitet er en Statsinstitution, der er underlagt
Undervisningsministeriet.
stk. i. Universitetets Opgave er videnskabelig Forskning og Undervis-
ning. Det paahviler Universitetslærerne at virke i begge Retninger,
stu.2. Universitetet forbereder til og afholder de til det henlagte Eksa-
miner og Prøver.
stk.3. Enhver er berettiget til at overvære Universitetets offentlige
Forelæsninger.
§ 3.
Regler for Professorers og Docenters Ansættelse og for Studen-
ternes Immatrikulation, for Doktordisputatser, Prisopgaver og de for-
skellige Eksaminer fastsættes ved særlig kongelig Anordning.
Universitetets Ledelse.
Rektor.
§ 4.
stk.i. Rektor, der vælges af den akademiske Lærerforsamling, staar i
Spidsen for Universitetet som videnskabelig Institution og hojere Lære-
anstalt. Han varetager Universitetets Repræsentation udadtil og leder
dets interne faglige Virksomhed i alle akademiske Anliggender, saasom:
Undervisningsforhold, Studieplaner, Lektionskatalog.
Eksamensordning, Censur, Dispensationssager.
Anvendelse af Festsal, Forsamlingslokaler, Auditorier, Laboratorie-
og Øvelsesrum til Forelæsninger, Ovelser, Eksaminer, Moder o. lign.
Forholdet til Studenterne og disses Repræsentation, derunder Imma-
trikulation, Aarskort, Studenterfortegnelse og akademisk Disciplin.
Stipendie- og Legatfordeling, Valg af Eforer, Anerkendelse af Pa-
troner, Denominatorer o. lign.
Opslag om og Besættelse af Universitetets Lærerposter og ovrige
videnskabelige Stillinger.
Forelæsningsfritagelser, Orlov og Rejsetilladelser for det videnskabe-
lige Personale.
Meddelelse af akademiske Grader og Prisbelønninger.
Universitetets Fester og faglige Publikationer.
Forholdet til Den Arnamagnæanske Stiftelse og til Københavns
Universitets Jubilæumsfond.
De til Universitetet knyttede Instituters, Laboratoriers og Samlin-
gers videnskabelige og undervisningsmæssige Forhold.
Anvendelsen af Universitetets Konti for Professorernes Fritryk og
Rejser.
Universitetets Aarbog.	2
10
Universitetets Aarbog 1936—37.
Universitetets Repræsentation, derunder dets Forhold til og For-
bindelse med andre videnskabelige Institutioner og hojere Lære-
anstalter i Ind- og Udland.
stk.2. 1 alle disse akademiske Anliggender staar Hektor som Universi-
tetets overste Leder direkte under Ministeriet.
stk.3. Hvis en af de i denne Paragraf omhandlede Sager indbringes for
Ministeriet, forelægges den af Hektor, der overfor Ministeriet giver
Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker.
stk.4. Hektor er overste Foresat for det til Universitetet knyttede
videnskabelige Personale.
stk.s. Under Hektors Forfald eller naar Rektoratet inden for Valg-
perioden ved Dødsfald eller paa anden Maade er ledigt, træder Pro-
rektor, der vælges af den akademiske Lærerforsamling, i Hektors Sted,
indtil Valget af ny Rektor lindes Sted. Efter Aftale med Prorektor
kan Rektor overlade denne Varetagelsen af visse af de Hektor paa-
hvilende repræsentative Pligter.
stk.6. Repræsentationstillæg og Bestillingstillæg til Hektor samt Re-
præsentationstillæg til Prorektor fastsættes paa Finansloven.
§ 5.
stk. i. Til Besørgelse af den under Hektor horende Administration op-
rettes et Kontor, der benævnes Konsistorialkontoret. Dette Kontor,
der i almindelig tjenstlig Henseende henhorer under Hektor, ledes af
Universitetssekretæren som Kontorchef. Han virker tillige som Sekre-
tær for Rektor.
stk.2. Under Kontoret kan efter Undervisningsministeriets nærmere
Bestemmelse endvidere henlægges Ekspeditionen af de under Fakulte-
terne horende Sager.
stk.3. Konsistorialkontorets Personale ansættes og afskediges af Hek-
tor eller efter Indstilling af ham. Det samme gælder om det til Fakul-
teternes eller Stipendieudvalgets Administration knyttede Personale.
K u r a t o r.
§ 6-
stk.i. Kurator, der udnævnes af Kongen og staar direkte under Mini-
steriet, har den øverste Ledelse af Universitetets økonomiske Admini-
stration. Han forvalter de til Universitetet, Kommunitetet og Univer-
sitetslegaterne særligt henlagte Midler og bestyrer disse Institutioners
Kasse- og Regnskabsvæsen. Han har Ansvaret for de givne Bevillin-
gers Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet og forer Tilsyn
med de til Universitetet knyttede Instituters, Samlingers og Labora-
toriers Økonomi.
stk.2. Angaaende hans Forhold til Budget- og Normeringssager gælder
følgende Hegler:
11
a)	Dersom Kurator rejser et Sporgsmaal, der kræver Hjemmel paa
Normeringslov eller medfører ny Bevilling eller Nedsættelse af
hidtidig Bevilling paa Finanslov eller Tillægsbevillingslov, skal
dette Forslag forelægges Rektor, der har Adgang til at lade det
behandle i Konsistoriums Forretningsudvalg, hvorfra det, dersom
det forlanges af nogen dertil berettiget (§ 13, Stk. 5) indbringes
for Konsistorium. Med Rektors Erklæring afgives Forslaget paany
til Kurator, der eventuelt udarbejder Indstilling til Ministeriet.
Rektor har Krav paa at blive gjort bekendt med Indstillingen,
før den indsendes, og at medgive den de Udtalelser, han eventuelt
maatte onske at fremsætte.
b)	Dersom et af de under a. omhandlede Sporgsmaal rejses af Rek-
tor, et Fakultet eller en Institutbestyrer, afgives det til Kurator,
der underkaster det en forberedende Behandling. Det afgives der-
efter med de af Kurator tilvejebragte Oplysninger om dets økono-
miske Virkninger etc. til Rektor, hvorefter dets videre Behand-
ling vil været som angivet under a.
Rektor kan forlange ethvert saaledes behandlet Forslag fore-
lagt Ministeriet.
c)	De enkelte Forslag af den under a. og b. nævnte Art, der ønskes
optaget paa Universitetets samlede Budget til Forslag til Finans-
lov eller Tillægsbevillingslov eller indgaar paa det aarlige Forslag
til Normeringslov, behandles af Kurator, Rektor, Konsistoriums
Forretningsudvalg og eventuelt Konsistorium som nærmere angi-
vet under a. og b. Forinden de samlede Forslag af Kurator afgives
til Ministeriet, finder der her en Forhandling Sted, hvor Kurator
og Rektor giver Møde paa Universitetets Vegne, og hvor Forsla-
gene gennemgaas og den Rækkefølge bestemmes, i hvilken For-
slagene efter deres Betydning for Universitetet bor nyde Fremme.
stk.3. Kurator er med den af Reglerne i § 5 følgende Undtagelse øverste
Foresatte for det til Universitetet knyttede ikke-videnskabelige Per-
sonale, som ansættes af ham i det Omfang, hvori Afgørelsen ikke er
henlagt til Ministeriet eller — for saa vidt angaar konjunkturlønnet
Personale — overdraget Bestyrere af Instituter, Samlinger og lignende,
stk.4. Naar en under Kurators Forretningsømraade hørende Sag fore-
lægges Ministeriet, forelægges den af Kurator, for Budget- og Norme-
ringssagers Vedkommende med Iagttagelse af de særlig om disse Sager
givne Regler.
stk. i. Der tilstræbes et snævert Samarbejde mellem Rektor og Kurator
i alle Sager af blandet faglig-økonomisk Karakter. Forhandlinger
mellem Rektor og Kurator foregaar saa vidt muligt mundtligt,
stk.2. Naar en Sag, som ifølge Reglerne i § 4 hører under Rektor, med-
fører Udgifter eller kan ventes at afføde Krav om nye Bevillinger eller
nye Stillingers Oprettelse, skal Rektor, forinden han træffer Afgørelse
eller gør Indstilling til Ministeriet, forhandle med Kurator.
12
Universitetets Aarbog 1936—37.
stk.3. Naar Kurator under Udførelsen af sit Tilsyn med Anvendelsen
af de givne Bevillinger eller med Universitetsinstituternes Økonomi
finder Anledning til at rejse Indsigelse mod trufne Dispositioner eller
til at kræve Forandringer gennemført, skal han forinden forhandle
med Hektor angaaende de Sporgsmaal af faglig Interesse, som Sagen
maatte frembyde.
stk.4. Naar en under Kurator hørende Sag paa Grund af dens Betyd-
ning eller principielle Karakter maa antages at have Interesse for
Universitetet som Institution, f. Eks. Sager vedrorende Forvaltningen
af Kommunitetets eller Universitetslegaternes Midler, hvis Afgørelse
kan paavirke det Omfang, hvori eller den Maade hvorpaa Stipendier
eller Legater uddeles, skal Sagen, forinden Afgørelse træffes, forhand-
les mellem Kurator og Rektor.
stk.o. Om Ansættelse eller Afskedigelse af det ikke-videnskabelige
Personale finder der, forinden Afgørelse træffes, eller Indstilling til
Ministeriet sker, forud Forhandling Sted mellem Kurator og Rektor,
stk.c. Rektor og Kurator kan forlange enhver Sag af blandet faglig-
økonomisk Karakter, som har været Genstand for indbyrdes Forhand-
ling, behandlet i Konsistorium, dettes Forretningsudvalg eller vedkom-
mende Fakultet og kan i Tilfælde af Uoverensstemmelse forlange Sagen
forelagt Ministeriet med henholdsvis Rektors eller Kurators Erklæring
paategnet eller vedlagt.
stk. 7. Nærmere Regler om de herhenhørende Forhold kan gives i en
af Undervisningsministeren udstedt Instruks.
Universitetets indre faglige Organer.
§ 8.
Under Udøvelsen af den Rektor paahvilende Administration bi-
staas han af følgende Universitetsorganer:
a)	Den akademiske Lærerforsamling.
b)	Konsistorium.
c)	Fakulteterne.
d)	Bestyrerne af Universitetets Instituter.
Den akademiske Lærerforsamling.
§ «;
stk. i. Den akademiske Lærerforsamling bestaar af samtlige Universi-
tetets Professorer, Docenter samt de Lektorer, som efter Indstilling
af Rektor anerkendes af Ministeriet som Medlemmer.
stk.2. Den udøver dels Valgret efter de nedenfor herom givne Bestem-
melser, dels træder den efter Rektors nærmere Bestemmelse eller i
Henhold til et af Ministeriet derom fremsat Krav sammen som raad-
givende Forsamling i principielle Sager af almindelig Interesse for
Universitetet.
Bestyrelse.
stk.3. Naar 20 Medlemmer af Lærerforsamlingen forlanger, at et Uni-
versitetsanliggende af almindelig Interesse gores til Genstand for Drøf-
telse i Forsamlingen, er Rektor forpligtet til at sammenkalde den.
stk.4. Lærerforsamlingen vælger [Rektor og Prorektor samt Medlemmer
af Konsistorium. Valgbar som Rektor og Prorektor er enhver, der har
været Medlem af Konsistorium i mindst 1 Aar. Valget af Rektor og
Prorektor sker med absolut Stemmeflerhed af de i Modet nærværende,
dog at over Halvdelen af Medlemmerne maa være til Stede, for at
Valg kan linde Sted. Valget af Rektor gælder for 2 Aar og Valget af
Prorektor for 1 Aar med Tiltrædelse ved LIniversitetets Aarsfest i No-
vember Maaned, fra hvilket Tidspunkt Universitetsaaret regnes. Gen-
valg kan finde Sted. Om Valgets Udfald sker Indberetning til Ministe-
riet og fra dette til Kongen.
stk.5. Bliver Stillingen som Rektor eller Prorektor inden for Valgperio-
den ved Dødsfald eller paa anden Maade ledig, vælger Lærerforsam-
lingen for den resterende Del af Valgperioden en ny Rektor eller Pro-
rektor.
stk.6. Dette Udfyldningsvalg kan undlades, naar Vakancen ikke vil
overstige 3 Maaneder.
stk.7. De nærmere Regler om Valg af Rektor, Prorektor og Konsisto-
riales, jl'r. § 10, Stk. 1, fastsættes i den af Lærerforsamlingen vedtagne
F orret ningsorden.
stk. s. Lærerforsamlingens Moder sammenkaldes og ledes af Rektor,
stk. 9. Over Forhandlingerne, der er fortrolige, fores en Protokol af en
af Lærerforsamlingen valgt Protokolfører. Meddelelse om Resultatet af
Forhandlingerne til ndenforstaaende maa ikke finde Sted uden Rek-
tors Tilladelse.
Konsistorium.
§ io.
stk. i. Konsistorium bestaar af Rektor, Fakulteternes Dekaner eller som
Stedfortrædere for disse de fungerende Prodekaner; naar en Dekan er
eller vælges til Konsistorial, vælger det paagældende Fakultet et Med-
lem i hans Sted. Endvidere tiltrædes Konsistorium af Prorektor, hvis
denne ikke forud er Konsistorial, og af 15 af Den akademiske Lærer-
forsamling af dennes Midte for 4 Aar valgte Medlemmer, nemlig 2
Medlemmer af det teologiske Fakultet, 3 Medlemmer af det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, 3 Medlemmer af det lægevidenskabelige
Fakultet, deraf mindst 1 Institutbestyrer, 4 Medlemmer af det filoso-
fiske Fakultet og 3 Medlemmer af det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, deraf mindst 1 Institutbestyrer. Valget sker ved aboslnt
Stemmeflerhed af de i Modet nærværende, dog at over Halvdelen af
Medlemmerne maa være til Stede, for at Valg kan finde Sted.
stk.2. Afgaar et Medlem i Tiden mellem de regelmæssige Valg, vælges
et andet Medlem i hans Sted for Resten af hans Funktionstid. Dette
14
Universitetets Aarbog 193G—37.
Valg skal linde Sted senest 3 Maaneder efter Ledighedens Indtræden,
stk.3. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned med Gyldig-
hed fra Universitetsaarets Begyndelse.
stk.4. Genvalg af Konsistoriales kan finde Sted.
§ 11.
stu.i. Konsistorium indkaldes til Mode af Hektor, saa ofte lian skøn-
ner det nødvendigt, eller det forlanges af Ministeriet eller 3 Medlemmer
af Konsistorium.
stk. 2. Hektor leder Konsistoriums Forhandlinger. Konsistorium er be-
slutningsdygtigt, naar foruden Hektor eller Prorektor mindst Halv-
delen af samtlige Medlemmer er til Stede. Konsistorium fastsætter
iovrigt selv sin Forretningsorden.
stk.3. Konsistorium nedsætter et staaende Forretningsudvalg, sammen-
sat af Hektor som Formand, Prorektor og en Repræsentant for hvert
af Fakulteterne, valgt af Konsistorium blandt dets Medlemmer. Val-
get gælder for 1 Aar under Forudsætning af, at den paagældende beva-
rer sit Sæde i Konsistorium. Genvalg kan linde Sted.
stk. t. Kurator skal forud underrettes om Konsistoriums og Forretnings-
udvalgets Møder og om Dagsordenen for disse. Han er berettiget til
uden Stemmeret at deltage i Møderne, forsaavidt angaar Budget- og
Normeringssager samt de i § 7, Stk. 6 omhandlede Sager. Budget- og
Normeringssager forelægges af Kurator.
stk.5. Eforer for Legater og Kollegier samt Formænd for staaende Uni-
versitetsudvalg kan af Hektor tilkaldes til uden Stemmeret at deltage
i Konsistoriums Forhandlinger om de dem særlig vedkommende Sager,
ligesom de i saadanne Sager selv kan fordre sig tilkaldt. Om Institut-
bestyrerne gælder Heglen i § 30, Stk. 1.
§ 12.
stk. i. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Repræsentant i For-
retningsudvalget, der benævnes Referendar, bistaar Rektor ved Be-
handlingen af Sager, som kræver juridisk Sagkundskab. De nærmere
Regler fastsættes ved Aftale mellem Rektor og vedkommende Med-
lem. Aftalen forelægges Ministeriet til Godkendelse.
stk.2. Honorar til Referendar fastsættes paa Finansloven.
§ 13.
stk.i. For Konsistorium forelægges Sager, som vedrører:
a)	Udfærdigelse af kongelige eller ministerielle Anordninger, Instruk-
ser o. lign. for Universitetet, naar Udkast til saadanne Bestem-
melser tilstilles Rektor til Erklæring eller han selv eller et Fakul-
tet rejser Spørgsmaal om Udstedelse af dem;
b)	almindelige Bestemmelser, som Rektor inden for Rammerne af
sine Beføjelser ønsker udfærdiget til Efterlevelse af Fakulteterne
eller andre under ham hørende Universitetsmyndigheder;
Bestyrelse.
c)	Indstillinger fra Fakulteterne om Besættelse af Stillinger som
Universitetslærere;
d)	Tildeling af Æresdoktorgrader;
e)	Bevillings- og Normeringssporgsmaal, for saa vidt det følger af
Beglerne i § 6;
f)	Udovelse af den akademiske Disciplin, forsaavidt der efter Bek-
tors Skon kan blive Spørgsmaal om Relegation eller andre Foran-
staltninger, der gaar ud over en blot Paatale ved Rektor;
g)	Bortgivelse af Legater eller Understøttelser, der ikke i Henhold
til særlige Bestemmelser bortgives af andre Universitetsmyndig-
heder;
h)	Afgørelser, som ved Fundatser eller lignende Bestemmelser er hen-
lagt til Konsistorium.
stk.2. I paatrængende Tilfælde saavel som naar en af de nævnte Sager
skønnes at være af mindre Betydning, kan Behandling i Forretnings-
udvalget træde i Stedet for Behandling i Konsistorium.
stk.3. Ved de ovennævnte Sagers Ekspedition er Konsistoriums Vedta-
gelse bindende for Bektor.
stk.4. Hvor det udenfor de ovenfor i Stk. 1. opregnede Tilfælde ifolge
hidtil gældende Bestemmelser tilkommer Konsistorium at afgore en
Sag, træfTes Afgørelsen af Bektor. Sager af særlig Betydning, som ikke
hører til de i Stk. 1. nævnte, skal Rektor forelægge til Drøftelse i Kon-
sistorium eller Forretningsudvalget, forinden han afgør dem. Hvis en
saadan Sag skal forelægges Ministeriet, kan Konsistorium forlange, at
dets Erklæring medfølger Rektors eller Kurators Indstilling,
stk. 5. Enhver Sag, der forelægges Forretningsudvalget, kan af to Med-
lemmer af Udvalget og, hvis den berører Kurators Forretningsom-
raade, tillige af denne forlanges henvist til yderligere Behandling i det
samlede Konsistorium.
stk.c. Konsistorium kan af egen Drift optage ethvert Spørgsmaal af
Interesse for Universitetet og dets Virksomhed og derom gøre Ind-
stilling, som det kan forlange forelagt for Ministeriet gennem Bektor
eller Kurator.
§ 14.
stk. i. Konsistorium nedsætter et særligt Udvalg, benævnet Stipendie-
udvalget, bestaaende af 5 Medlemmer, et for hvert Fakultet, der væl-
ges paa 4 Aar. Valget er ikke bundet til Konsistoriums egne Medlem-
mer. Genvalg kan finde Sted. For hvert Medlem vælges tillige en Sup-
pleant. Stipendieudvalget vælger blandt sine Medlemmer en Formand
og en Næstformand for hele den paagældende Valgperiode. Genvalg
kan finde Sted. Til Bistand ved Forretningernes Besørgelse antages af
Rektor efter Indstilling af Udvalget en lønnet Sekretær.
stk.2. Stipendieudvalget uddeler alle under Universitetets Bestyrelse
hørende, for Studenter ved Universitetet bestemte, Stipendier og Le-
gater — herunder Kommunitetsstipendiet og Bolig paa Begensen eller
16
Universitetets Aarbog 1930—37.
de til Universitetet knyttede Kollegier, forsaavidt Uddelingsretten
ikke ifølge særlig Bestemmelse tilkommer andre.
stk.3. Udvalget fører endvidere i Overensstemmelse med de til enhver
Tid gældende Bestemmelser Tilsyn med de Studenter, der nyder Lega-
ter og Stipendier.
stk. i. Hektor fører Tilsyn med Udvalgets Virksomhed.
stk. 5. Udvalget indkaldes til Møde af Formanden saa otte det skonnes
fornødent eller det forlanges af et Medlem.
stk.g. Udvalget er beslutningsdygtigt, naar foruden Formanden — eller
i hans Forfald Næstformanden — 2 Medlemmer er til Stede.
§ 15.
Alle Forhandlinger i Konsistorium og de af dette nedsatte Udvalg
er fortrolige. Meddelelse til udenforstaaende om Resultatet af Forhand-
lingerne i Konsistorium og Forretningsudvalg maa ikke linde Sted
uden Hektors Tilladelse.
Fakulteterne.
§ 10.
stk.i. Fakulteterne, for Tiden det teologiske, det rets- og statsviden-
skabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-
naturvidenskabelige, bestaar af samtlige Professorer og Docenter. Et
Fakultet kan endvidere efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet
Bemyndigelse fra Undervisningsministeriet optage andre under det
ansatte Universitetslærere som Medlemmer.
stk.2. Hvert Fakultet vælger for 1 Aar blandt sine Medlemmer en For-
mand (Dekanus). Genvalg kan linde Sted. Om de stedfundne Valg sker
Indberetning til Ministeriet. Dekanatet tiltrædesved Universitetsaarets
Begyndelse. I Tilfælde af Dekanens Forfald udfores de ham paahvi-
lende Forretninger af den senest fungerende Dekan, der er i Stand til
at træde ind (Prodekanen).
stk.3. Honorar til Dekanus fastsættes paa Finansloven.
stk.4. Dekanus leder Fakultetets Forretninger. Han sammenkalder
Fakultetsmøder, tilrettelægger Sagerne, leder Forhandlingerne og be-
sørger Ekspeditionen af Fakultetets Sager.
stk. 5. I det filosofiske Fakultet kan Varetagelsen af de Dekanatsforret-
ninger, som vedrører Skoleembedseksamen, i det Omfang, i hvilket
det skønnes hensigtsmæssigt, overdrages det Medlem af Fakultetet, der
fungerer som Formand for Fakultetets Eksamensudvalg, uanset at han
ikke er Dekan.
stk.6. Dekanus varetager det fornødne med Hensyn til Eksaminernes
Afholdelse og leder Handlinger til Forsvar for Doktorgraden. Sidst-
nævnte Hverv kan dog ogsaa af Fakultetet overdrages andre af dets
Medlemmer.
Bestyrelse.	17
stk. 7. Dekanus drager Omsorg for, at alle til Fakultetet indkomne
Sager indfores i en Journal, og at der over Fakultetets Forhandlinger
fores en for Medlemmerne tilgængelig Protokol.
stk. 8. Til Bistand for Dekanus antages af Rektor efter Indstilling af
Fakultetet en lønnet Sekretær.
§ 17.
stk.i. Fakulteterne behandler alle Sager angaaende Fakultetets Lærere
og deres tjenstlige Forhold, derunder Oprettelse, Omdannelse samt
Besættelse af Lærerposter, Orlov, Rejsetilladelse, Sager angaaende
Fakultetets Undervisning og Forhold til Studenterne, derunder Studie-
og Timeplaner, Kursus og Manuduktionsforhold, Eksaminer og Dis-
pensationer fra Eksamensanordninger, fremdeles Sager vedrorende
Prisopgaver, Doktordisputatser og jus docendi, Legater, Forbindelser
med andre Universiteter, internationale Møder og Kongresser, Lekto-
rer i Udlandet og andre lignende Sager, som vedrører Fakultetets
videnskabelige eller undervisningsmæssige Forhold.
stk.2. Sager angaaende de under Fakulteterne horende videnskabelige
Instituter passerer kun Fakulteterne, naar de vedrører Ansættelse af
det videnskabelige Personale, eller det drejer sig om Budget- eller
Normeringssager, hvis Afgørelse kan øve Indflydelse paa Fakultetets
videnskabelige eller undervisningsmæssige Forhold.
stk.3. Studie- og Timeplaner forelægges Rektor til Godkendelse, for-
inden de udfærdiges. Ministeriet kan bestemme, at visse andre Fakul-
tetsbeslutninger paa samme Maade skal forelægges Rektor inden deres
Ekspedition.
§ IS-
stk. i. Hvert Fakultet drager ved Dekanus Omsorg for Gennemførelsen
af de af Rektor godkendte Studie- og Timeplaner, Afholdelsen af de
anordnede Eksaminer og Overholdelsen af de fastsatte Eksamenskrav
inden for de ved Anordning bestemte Grænser.
stk.2. Fakultetet drager Omsorg for, at de under det hørende Pris-
spørgsmaal stilles, og at de indkomne Afhandlinger bedommes. Det
lader de for Doktorgraden indgivne Afhandlinger bedomme og dertil
hørende Handlinger afholde samt konfererer Graden.
stk.3. Fakultetet afgiver Erklæringer og Betænkninger til Universite-
tets Rektor, Kurator eller Ministeriet om alle Spørgsmaal, der vedrører
Fakultetet eller de under det horende Institutioner samt afgiver
Responsa over Spørgsmaal, der hører til dets Fagomraade, naar saa-
danne afkræves det af Ministeriet.
stk.4. Om de Responsa vedrorende gældende dansk Ret, der afæskes
det juridiske P'akultet af andre offentlige Myndigheder, Institu-
tioner eller Private, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende
Regler.
Universitetets Aarbog.	3
18
Universitetets Aarbog 1930—37.
§ 19-
stk.i. Fakultetet indkaldes til Møde, naar det af Dekanus skonnes for-
Modent, eller naar det forlanges af tre Medlemmer eller i Anledning
af en foreliggende Sag af et Medlem, hvis særlige Fagomraade den
angaar. Indkaldelser skal, hvor ikke særlige Omstændigheder gør en
hurtigere Indvarsling nødvendig, finde Sted med mindst 8 Dages
Varsel.
stk.->. Dagsordenen for hvert Møde fastsættes af Dekanus og meddeles
Fakultetets Medlemmer om muligt mindst 5 Dage for Mødet. Deka-
nus sorger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til for Modet
at blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved at de
i Tide omsendes, eller ved at de lægges frem til Eftersyn.
§ 20.
stk. i. Fakultetsmodet er beslutningsdygtigt, naar foruden Dekanus eller
Prodekanus mindst Halvdelen af samtlige Fakultetets Medlemmer er
til Stede.
stk.2. Ethvert Medlem har Ret til at forlange ethvert paa Dagsorde-
nen opfort Sporgsmaal eller en Del af et saadant sat under Afstemning,
medmindre Fakultetet vedtager at udsætte Sagen.
stk.3. Ved Valg foregaar Afstemningen skriftligt og hemmeligt. Udvalg
kan dog vælges ved mundtlig Afstemning, hvis ikke skriftlig Afstem-
ning forlanges af mindst 3 Medlemmer.
stk.4. Vedtagelsen træffes med simpel Stemmeflerhed mellem de til-
stedeværende Medlemmer, hvor der ikke er Hjemmel for andet. Valg
af Medlemmer til Udvalg sker ved Forholdstalsvalg, naar dette begæ-
res af saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den
foreliggende Valgkvotient.
§ 21.
Hvor ikke andet udtrykkeligt er bestemt, kan Fakultetets Beslut-
ninger tages enten i Fakultetsmøde eller ved skriftlig Votering. Hvis
et Medlem ved en Sags skriftlige Cirkulation dissentierer, kan han for-
lange, at alle de andre voterende gøres bekendt med hans Votum, for-
inden Fakultetets Vedtagelse træffes, og ved Fakultetets Indstilling
eller Henvendelse til højere Myndighed kan et Mindretal kræve Lej-
lighed til inden for en fastsat Frist at formulere og motivere sit Stand-
punkt i en Udtalelse, der medfølger Flertallets Indstilling, eventuelt
ledsaget af dettes Bemærkninger.
§ 22.
stk. i. I Fakultetsmøde skal behandles alle Sporgsmaal om Ændringer
i Fakultetets Styrelse og Sammensætning, om Besættelsen af selvstæn-
dige Lærerposter samt om Oprettelsen af nye Lærerposter,
stk.2. Fremdeles behandles en Sag i Fakultetsmøde, naar Dekanus
finder det hensigtsmæssigt eller 3 Medlemmer forlanger det, jfr. end-
videre § 19, Stk. 1.
Bestyrelse.
19
§ 23.
stk.i. Der skal for hvert Fakultet nedsættes et staaende Forretnings-
udvalg paa 3 Medlemmer. Dekanus er Formand for dette Udvalg, de
to andre Medlemmer vælges for hvert Universitetsaar samtidig med
Valg af Dekanus. Genvalg kan finde Sted.
stk.2. Forretningsudvalget træffer paa Fakultetets Vegne Beslutning i
de almindelige administrative Sager, derunder navnlig alle Sager ved-
rorende de sædvanlige Fritagelser og Dispensationer i Henhold til gæl-
dende Anordning. I Forretningsudvalget forhandles, saa vidt muligt
i Forbindelse med mundtlige Forhandlinger med Kurator, alle Budget-
eller Normeringssager, som rejses af Fakultetet, eller som — efter at
være rejst af et under Fakultetet horende videnskabeligt Institut —
passerer Fakultetet, jfr. § 17.
§ 24.
Endvidere nedsættes der for hvert Fakultet et Legatudvalg paa
i Beglen 3 Medlemmer, der vælges for hvert Universitetsaar. Legat-
udvalget træffer paa Fakultetets Vegne Beslutning i alle Sager om
Studenterlegater. Inden Legatudvalget træffer Beslutning om Indstil-
ling til Legater, skal der være givet hvert enkelt Fakultetsmedlem
Lejlighed til over for Udvalget at fremsætte Bemærkninger om de
enkelte Ansogere.
§ 25.
Fakultetet kan nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling
og eventuel Afgørelse paa Fakultetets Vegne med Hensyn til enkelte
Sager eller Grupper af Sager. Disse Udvalg vælges ved det paagæl-
dende Universitetsaars Begyndelse.
§ 26.
stk.i.Et Fakultet, der omfatter flere Faggrupper, kan bestemme, at
en vis Sag eller Gruppe af Sager, der alene vedrører en enkelt Faggruppe,
kan behandles selvstændigt af den Del af Fakultetet, til hvis Fag-
omraade vedkommende Sag horer.
stk.2. En Fagafdeling af et Fakultet, af hvilken Dekanus ikke er Med-
lem, vælger selv sin Formand ved Universitetsaarets Begyndelse. Paa
Fagafdelingens Moder, Forhandlinger og Indstillinger finder de almin-
delige Fakultetsregler Anvendelse.
stk.3. Ekspeditionen sker efter Forhandling mellem Formanden og De-
kanus med sidstnævntes Underskrift og i Fakultetets Navn.
§ 27.
stk. i. Fakultetets Lærere besørger under Rektors og Dekanus' Tilsyn
den dem ifølge de paagældende Studie- og Eksamensordninger paahvi-
lende Undervisning og Eksamination og er pligtig til i passende Tid
og Omfang at gennemgaa det for Eksamensstudiet nødvendige Pen-
sum. Der indsendes gennem Rektor til Ministeriet ved hvert Semesters
20
Universitetets Aarbog 193(i—37.
Slutning Lister over de i Semestrets Løb afholdte Forelæsninger og
Ovelser.
stk.2. Naar Omstændighederne taler derfor, saaledes navnlig til Udfø-
relse af videnskabelige Arbejder eller paa Grund af Arbejde i Kom-
missioner eller andre offentlige Hverv, kan vedkommende Fakultet dog
gennem Hektor gøre Indstilling til Ministeriet om at tilstaa en Lærer
Forelæsningsfritagelse for et Semester eller en Del af et saadant.
§ 28.
stk.i. Medlemmerne af Fakultetet eller af vedkommende Faggruppe er
forpligtet til, forsaavidt de ikke har lovligt Forfald, at komme til
Stede i Fakultetsmoderne. Naar Forhandlingerne paa et Fakultets-
mode drejer sig om Besættelse af en Lærerpost, kan de Fakultetsmed-
lemmer, der er Ansøgere til den paagældende Post, ikke deltage i
Modet.
stu.2. Fakultetsinedlemmer er endvidere forpligtet til at give Mode ved
det mundtlige Forsvar til Erhvervelse af Doktorgraden, naar Dispu-
tatsens Emne vedrører deres Fagomraade.
§ 29.
Alle Forhandlinger i Fakultetet og de af dette nedsatte Udvalg
er fortrolige. Meddelelse om Hesultatet af Forhandlingerne til udenfor-
staaende maa ikke finde Sted uden Dekanens, og hvis Sagen skal gaa
videre til Rektor, uden dennes Tilladelse.
Bestyrerne af Universitetets Instituter.
§ 30.
stk.i. Bortset fra de Sager, der indsendes gennem Fakultetet, jfr. § 17,
Stk. 2, forhandler Bestyrerne af Universitetets videnskabelige Insti-
tuter og Samlinger de dem særligt vedkommende Sager direkte med
Rektor og forsaavidt angaar Sager, der berører Kurators Forretnings-
omraade, med Kurator. Forsaavidt saadanne Sager forelægges Kon-
sistorium eller dettes Forretningsudvalg, tilkaldes Institutbestyreren
til at overvære og deltage i de konsistoriale Forhandlinger.
stk.2. Indstilling angaaende Besættelse af de under Instituter og Sam-
linger horende Stillinger afgives til Rektor forsaavidt angaar viden-
skabelige Poster og iovrigt til Kurator.
Studenter raadene.
§ 31.
stk.i. Studenterraadene vælges for hvert Universitetsaar af og blandt
de ved Universitetet immatrikulerede Studerende gruppevis efter Fag-
studium. Valgret og Valgbarhed har enhver, som har akademisk Bor-
Bestyrelse.
21
gerret ved Universitetet, forudsat at han ved at melde sig til Opta-
gelse i den aarlige Liste over de immatrikulerede Studerende har
erhvervet Legitimationskort for det paagældende Aar som Studerende
under et af LTniversitetets 5 Fakulteter.
stk.2. For hvert af de 5 Fakulteter vælges et Studenterraad, bestaaende
af indtil 10 Medlemmer, hvoraf det ene vælges af det afgaaende Stu-
denterraad. Disse 5 Studenterraad, suppleret med et Medlem valgt af
de afgaaende Raads Forretningsudvalg, danner tilsammen det samlede
Studenterraad. De nærmere Bestemmelser om de 5 Raads Sammen-
sætning fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Universitetets
Myndigheder og det samlede Studenterraad.
stk.3. Studenterraadene er den af Universitetet anerkendte Repræsen-
tation for de ved Universitetet immatrikulerede Studerende. Deres
Opgave er at forhandle med Universitetet om Sager, der vedrører de
Studerendes Interesser.
stk.4. Det samlede Raad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles
Interesse for Universitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil.
stk.5. Hvert af de faglige Raad repræsenterer det paagældende Fakul-
tets Studerende i Sager vedrorende deres faglige Interesser.
stk.6. Naar det samlede Raad eller et af de faglige Raad indgiver For-
slag til Rektor eller et Fakultet og ved et Forslags Indgivelse udtaler
Onsket om, at Formanden for vedkommende Raad maa faa Adgang
til, forinden Sagen afgøres, mundtligt at begrunde Forslaget, skal For-
manden tilkaldes til det Mode i Konsistorium eller Fakultet eller det
af en af disse Forsamlinger nedsatte Udvalg, hvor Afgørelse skal finde
Sted.
stk.7. I øvrigt fastsættes de nærmere Regler om Studenterraadenes
Forretningsorden i Forhold til Universitetet af Rektor efter Forhand-
ling med det samlede Raad.
stk.8. De nærmere Regler for Studenterraadenes indre Forhold fast-
sættes af det samlede Raad.
Betænkningen blev forelagt Konsistorium og den akademiske
Lærerforsamling, og den 2. April 1936 tilskrev Konsistorium Under-
visningsministeriet saaledes:
Med Skrivelse af 13. f. M. har Ministeriet tilstillet Konsistorium
nogle Eksemplarer af 1. Del af den af Universitetskommissionen af
1935 afgivne Betænkning. Det i Betænkningen indeholdte Forslag til
kgl. Anordning om Københavns Universitets Organisation har der-
efter været drøftet i Konsistoriums Møde den 18. f. M. og i den akade-
miske Lærerforsamlings Mode den 26. f. M. Paa Grundlag af disse
Drøftelser vedtog den akademiske Lærerforsamling at udtale sin Til-
slutning til det foreliggende Kommissionsudkast og overlade Rektor
og Administrator i Forbindelse med Konsistoriums Forretningsudvalg
at overveje, om der maatte være Anledning til overfor Undervisnings-
ministeriet at udtrykke Ønsket om Ændringer paa enkelte Punkter.
Universitetets Aarhog 193(5—37.
I Henhold hertil har Konsistoriums Forretningsudvalg paa et den
31. f. M. afholdt Mode overvejet Sagen, og man skal herefter overfor
Ministeriet fremsætte følgende:
Ad § 4, Stk. 3.
Der har været udtalt Ønske om, at den ved Anordning af 11. Maj
1921 § 11, 2. Stykke hjemlede Adgang for Fakulteterne til at fremsende
visse Sager direkte til Ministeriet ikke helt skulde bortfalde, og man
foreslaar derfor, at der ved Slutningen af § 4, Stk. 3 tilføjes en saaly-
dende Bestemmelse:
»Rektor kan overlade Dekanus for et Fakultet, jfr. § 16, Stk. 5,
at forelægge visse Fakultetet vedrorende Sager for Ministeriet.
Ad § 6, Stk. 1 og § 7, Stk. 4.
Med Hensyn til Bestemmelserne i § 6, Stk. 1 og § 7, Stk. 4 om
Kurators Forvaltning af de til Universitetslegaterne særligt henlagte
Midler skal man foreslaa følgende Tilføjelser:
Til § 6, 1. Stk., 2. Pkt. »jfr. dog med Hensyn til Universitets-
legaterne § 7, Stk. 4«.
Til § 7, Stk. 4. »Konsistorium bevarer sin hidtidige Myndighed
med Hensyn til Forvaltningen af Universitetslegaternes Formue, jfr.
§ 13, Stk. 1 h«.
Til Begrundelse heraf skal man anføre følgende:
Administrationen af Universitetslegaternes Midler har altid hen-
hørt under Konsistorium. Fra først af blev Legaternes Bestyrelse,
ogsaa Formuebestyrelsen, ved Fundatserne ligefrem tillagt Professo-
rerne (Konsistorium), hvilket var en naturlig Konsekvens af, at Uni-
versitetets økonomiske Forhold — ogsaa Formuebestyrelsen — i det
Hele henhørte under Konsistorium. 1 denne Tilstand indtraadte en
Forandring, da det ved kgl. Resolution af 2. December 1836 blev
bestemt, at der skulde ansættes en Kvæstor ved Universitetet. Da han
var blevet ansat, blev det ved kgl. Resolution af 22. December 1837,
§ 1, fastsat, at »Konsistorium ved Københavns Universitet skal her-
efter være aldeles fritaget for de samme hidtil paaliggende Forret-
ninger med Hensyn til Bestyrelsen af Universitetets Jordegods og
Kapitalformue, hvilken Bestyrelse derimod skal udføres af Universite-
tets Kvæstor under Direktionens umiddelbare Overtilsyn, dog at Regn-
skaberne aarlig bliver at fremlægge i Konsistorium«, medens det ved
samme Resolution § 3 bestemtes, at »ingen Kapital, som henhorer til
den i Følge kgl. Resolution af 2. December 1836 fra den akademiske
Fond adskilte Legatmasse maa uden Konsistoriums Samtykke opsiges
eller udsættes«, jfr. endvidere kgl. Resolution 2. December 1836
§ 3 og kgl. Instruks for Universitetets Kvæstor af 5. Januar 1838
§ 6 i. f.
Bestyrelse.
23
Den herved etablerede Sondring mellem Universitetets egne Mid-
ler, hvor Overbestyrelsen er hos Direktionen — nu Undervisnings-
ministeriet — og de til Universitetets Legater horende Midler, hvor
Overbestyrelsen er hos Konsistorium, er blevet opretholdt siden, se
Universitetets Retsregler § 10 b., hvorefter Konsistorium under Mini-
steriets Tilsyn forestaar Bestyrelsen af Universitetslegaternes Formue,
og § 641, hvorefter Kvæsturen med Hensyn til det almindelige Legat-
og Stipendievæsen er undergivet Konsistoriums Overbestyrelse, og
der er navnlig ikke i den sket nogen Forandring ved den nu gældende
Anordning af 11. Maj 1921 om almindelige Bestemmelser angaaende
Universitetets Organisation. Den har sin Begrundelse i det Forhold,
at Legaterne (herunder ogsaa Kollegierne) er selvejende Institutioner,
der af selve Fundatorerne er henlagte under Konsistoriums Overbesty-
relse. For de ældre Fundatsers Vedkommende folger dette ligefrem af
den foran beskrevne Tilstand, men er ogsaa udtrykkelig udtalt i ad-
skillige Fundatser, hvor ofte en Del af Legatkapitalen gives til Konsi-
storium, for at denne Dels Rente kan være Vederlag til Professorerne
for Bestyrelsen. I de nyere Fundatser er det ogsaa undertiden udtrykke-
lig udtalt, jfr. saaledes Studentergaardens Fundats af 1. September
1923 § 3 og Kvinderegensens Fundats af 23. Januar 1932 § 3. Men
som oftest er det udtrykt paa den Maade, at det om Kapitalen siges,
at den bestyres af Universitetskvæsturen som en for sig bestaaende
selvstændig Formue, men iovrigt efter de for Universitetets Legater
sædvanlig gældende Regler, jfr. de foran nævnte to §§ i Universite-
tets Retsregler.
En Ændring i dette Forhold ved at henlægge som foreslaaet i
Udkastets § 6, Stk. 1 Forvaltningen af de til Universitetslegaterne
særlig henlagte Midler til Kurator, uden at han i denne Henseende er
undergivet Konsistoriums Overbestyrelse, vil derfor ikke blot ikke
stemme med Bestemmelsen i Kommissions-Udkastets § 13 h., men
ogsaa være i Strid med selve Legatfundatsernes om Legatkapitalernes
Forvaltning givne Bestemmelser.
Ved den foreslaaede Formulering af Tilfojeiserne til § 7, Stk. 4
opretholdes den bestaaende Tilstand, saaledes at Kurator vil komme
til at forvalte Legatformuerne paa ganske samme Maade, paa hvilken
Kvæstor nu gor det. De Tilfælde, i hvilke Kurator vil blive nodt til at
forelægge Sager vedrorende den nævnte Forvaltning for Konsistorium,
er, efter at Konsistorium i 1923 har bemyndiget Universitetskvæstu-
ren til paa visse Betingelser selv at afgore Spørgsmaal om Pante-
moderation med Hensyn til Prioritetslaan, kun yderst faa, men und-
tagelsesvis kan Sager af den nævnte Art være af stor Betydning for
Legatvæsenet, hvad f. Eks. viste sig ved Overvejelserne i Anledning
af de nu opgivne Konverteringsplaner.
Ad § 10, Stk. 2.
Naar der som efter Udkastet hvert Efteraar skal afholdes et Valg-
mode af den akademiske Lærerforsamling til Valg af Prorektor eller
24
Universitetets Aarbog 193(i—37.
Hektor og Prorektor, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at forme
Heglen om Suppleringsvalg til Konsistorium mere i Overensstemmelse
med den nugældende Hegel herom, jfr. kgl. Anordning af 11. Maj 1921
§ 10, og man foreslaar derfor, at Udkastets § 10, Stk. 2, 2. Pkt. affattes
saaledes:
»Dette Valg foregaar i det forste Møde af Lærerforsamlingen, som
af anden Grund finder Sted efter Vakancens Indtræden, medmindre
Hektor i Anledning af denne finder at burde sammenkalde Lærerfor-
samlingen til et saTligt Mode. Indtræder flere Vakancer, kan Udfyld-
ning af de ledige Pladser dog hojst udsættes i 3 Maaneder efter den
anden Vakances Indtræden«.
Ad § 17, Stk. 2.
For ikke at give Indtryk af, at Universitetsinstituternes viden-
skabelige og undervisningsmæssige Forhold skulde være Fakulteterne
uvedkommende, naar de ikke har Karakteren af Budget- og Norme-
ringssager, foreslaas sidstnævnte Udtryk ændret til »Sager«.
Der har været rejst Tvivl om, hvorvidt § 18, Stk. 3, naar det taler
om, at »Fakultetet afgiver Erklæringer og Hetænkninger til Universi-
tetets Hektor, Kurator eller Ministeriet om alle Spørgsmaal, der ved-
rorer Fakultetet eller de under det horende Institutioner« er foreneligt
med den Begrænsning, der har fundet Udtryk i § 17, Stk. 2, men man
forstaar Stykket som alene angaaende Erklæringer og Hetænkninger,
som afæskes Fakultetet af de nysnævnte Myndigheder.
Ad § 23, Stk. 2.
Da Afgørelsen af Dispensationssager og beslægtede Spørgsmaal i
enkelte Fakulteter i et vist Omfang er overdraget til andre staaende
Udvalg end Forretningsudvalget, saaledes i det filosofiske Fakultet til
Eksamensudvalget og i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til
Bogholderiudvalget, foreslaas folgende Tilføjelse til § 23, Stk. 2, 1. Pkt.
i Slutningen: »dog kan Behandling og Afgørelse af enkelte af disse
Sager ogsaa henlægges til andre staaende Udvalg, jfr. § 25«.
Herefter tilskrev Undervisningsministeriet under 18. Maj 1936
Konsistorium saaledes:
I Anledning af D'Herrer Rektor og Professorers Skrivelse af 2. f. M.
(J. Nr. 339/31), indeholdende Forslag til forskellige Ændringer i det af
Universitetskommissionen af 1935 fremsatte Forslag til kgl. Anord-
ning om Københavns Universitets Organisation, skal man herved med-
dele, at Ministeriet kan tiltræde de af Konsistorium fremsatte Æn-
dringsforslag til §§ 4, 6, 10, 17 og 23, men at man ikke ser sig i Stand
til at tiltræde Forslaget om, at der i § 7, 4. Stk. indføjes: »Konsistorium
bevarer sin hidtidige Myndighed med Hensyn til Forvaltningen af
Universitetslegaternes Formue, jfr. § 13, Stk. 6«.
25
Foranlediget af, at Undervisningsministeriet ikke kunde tiltræde
Forslaget om Tilføjelsen til Anordningens § 7, 4. Stk. tilskrev Kon-
sistorium under 20. Juni 1936 Ministeriet saaledes:
Uanset at man fra Ministeriets Side under de derefter stedfundne,
mundtlige Forhandlinger om Sagen har ytret Betænkelighed ved at
fravige det i Skrivelsen af 18. f. M. indtagne Standpunkt, mener Kon-
sistorium, der tillægger Spørgsmaalet væsentlig Betydning, at burde
fastholde, at der i Anordningen bør indsættes en Bestemmelse, som i
en eller anden Form imødekommer Universitetets Ønske.
Efter den hidtil gældende Ordning har i alt Fald de vigtigste Af-
gørelser vedrørende Forvaltningen af Universitetslegaternes Formue
været forbeholdt Konsistorium, jfr. kgl. Resolution af 22. December
1837, § 3, og efter Konsistoriums Opfattelse er det allerede i juridisk
Henseende betænkeligt, at Anordningen uden Hensyn til de enkelte
Legatfundatsers Indhold og uden at Spørgsmaalet om en Ændring
af Fundatserne er taget op til Undersøgelse, indfører en afgørende
Ændring vedrorende Forvaltningen af Universitetslegaternes Formue.
Denne Ændring er derhos efter Konsistoriums Mening i sig selv
sagligt uheldigt henset til de Interesser, som Konsistorium foler sig
kaldet til at varetage, idet den rummer en Fare for, at andre Hensyn
end de, der maa være Konsistorium magtpaaliggende, kan blive be-
stemmende ved Afgørelserne vedrørende Legatmidlernes Anbringelse
og Frugtbargøreise.
Efter at fornødne Overgangsbestemmelser var udarbejdet, udsted-
tes under 5. Oktober 1936 en saalydende Anordning om Kobenhavns
Un ivers itets Organ isat ion.
Indledning.
§ 1-
Københavns Universitet er en Statsinstitution, der er underlagt
Undervisningsministeriet.
§ 2.
stk. i. Universitetets Opgave er videnskabelig Forskning og Undervis-
ning. Det paahviler Universitetslærerne at virke i begge Retninger,
stk.2. Universitetet forbereder til og afholder de til det henlagte Eksa-
miner og Prøver.
stk. 3. Enhver er berettiget til at overvære Universitetets offentlige Fore-
læsninger.
§ 3.
Regler for Professorers og Docenters Ansættelse og for Studen-
ternes Immatrikulation, for Doktordisputatser, Prisopgaver og de for-
skellige Eksaminer fastsættes ved særlig kongelig Anordning.
Universitetets Aarbog.	4
26
Universitetets Aarbog 1936—37.
U ii i vers i Ictcls Ledelse.
Rektor.
§ 4.
stk.i. Hektor, der vælges af den akademiske Lærerforsamling, staar i
Spidsen for Universitetet som videnskabelig Institution og hojere
Læreanstalt. Han varetager Universitetets Repræsentation udadtil
og leder dets interne faglige Virksomhed i alle akademiske Anliggen-
der, saasom:
Undervisningsforhold, Studieplaner, Lektionskatalog,
Eksamensordning, Censur, 1 )ispensationssager,
Anvendelse af Festsal, Forsamlingslokaler, Auditorier, Laboratorie-
og Øvelsesrum til Forelæsninger, Ovelser, Eksaminer, Møder
o. lign.,
Forholdet til Studenterne og disses Repræsentation, derunder Im-
matrikulation, Aarskort, Studenterfortegnelse og akademisk Di-
sciplin,
Stipendie- og Legatfordeling, Valg af Eforer, Anerkendelse af Pa-
troner, Denominatorer o. lign.,
Opslag om og Besættelse af Universitetets Lærerposter og ovrige
videnskabelige Stillinger,
Forelæsningsfritagelser, Orlov og Rejsetilladelser for det videnskabe-
lige Personale,
Meddelelse af akademiske Grader og Prisbelønninger,
Universitetets Fester og faglige Publikationer,
Forholdet til Den Arnamagnæanske Stiftelse og til Kobenhavns
Universitets Jubilæumsfond,
de til Universitetet knyttede Instituters, Laboratoriers og Samlingers
videnskabelige og undervisningsmæssige Forhold,
Anvendelse af Universitetets Konti for Professorernes Fritryk og
Rejser,
Universitetets Repræsentation, derunder dets Forhold til og For-
bindelse med andre videnskabelige Institutioner og hojere Lære-
anstalter i Ind- og Udland.
stk.-2. I alle disse akademiske Anliggender staar Rektor som Universi-
tetets øverste Leder direkte under Ministeriet.
stk.3. Hvis en af de i denne Paragraf omhandlede Sager indbringes for
Ministeriet, forelægges den af Rektor, der overfor Ministeriet giver
Udtryk for Universitetets Mening og Ønsker. Rektor kan med Mini-
steriers Godkendelse overlade Dekanus for et Fakultet, jfr. § 16,
Stk. 5, at forelægge visse Fakultetet vedrørende Sager for Ministeriet.
stk.4. Rektor er øverste Foresat for det til Universitetet knyttede
videnskabelige Personale.
stk. 5. Under Rektors Forfald eller naar Rektoratet inden for Valg-
perioden ved Dødsfald eller paa anden Maade er ledigt, træder Pro-
Bestyrelse.
27
rektor, der vælges af den akademiske Lærerforsamling, i Rektors Sted,
indtil Valget af ny Rektor finder Sted. Efter Aftale med Prorektor
kan Rektor overlade denne Varetagelsen af visse af de Rektor paa-
hvilende repræsentative Pligter.
stk.6. Repræsentationstillæg og Bestillingstillæg til Rektor samt Re-
præsentationstillæg til Prorektor fastsættes paa Finansloven.
§ 5.
stk.i. Til Besørgelse af den under Rektor horende Administration op-
rettes et Kontor, der benævnes Konsistorialkontoret. Dette Kontor,
der i almindelig tjenstlig Henseende henhører under Rektor, ledes af
Universitetssekretæren som Kontorchef. Han virker tillige som Sekre-
tær for Rektor.
stk.2. Under Kontoret kan efter Undervisningsministeriets nærmere
Bestemmelse endvidere henlægges Ekspedition af de under Fakul-
teterne horende Sager.
stk.3. Konsistorialkontorets Personale ansættes og afskediges af Rektor
eller efter Indstilling af ham. Det samme gælder om det til Fakul-
teternes eller Stipendieudvalgets Administration knyttede Personale.
Kurator.
§ 6.
stk.i. Kurator, der udnævnes af Kongen og staar direkte under Mini-
steriet har den øverste Ledelse af Universitetets økonomiske Ad-
ministration. Han forvalter de til Universitetet, Kommunitetet og
Universitetslegaterne særligt henlagte Midler og bestyrer disse Institu-
tioners Kasse- og Regnskabsvæsen, jfr. dog med Hensyn til Universi-
tetslegaterne § 7, Stk. 4. Han har Ansvaret for de givne Bevillingers
Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet og fører Tilsyn med
de til Universitetet knyttede Instituters, Samlingers og Laboratoriers
Økonomi.
stk.2. Angaaende hans Forhold til Budget- og Normeringssager gælder
følgende Regler:
a) Dersom Kurator rejser Spørgsmaal, der kræver Hjemmel paa
Normeringslov eller medfører ny Bevilling eller Nedsættelse af
hidtidig Bevilling paa Finanslov eller Tillægsbevillingslov, skal
dette Forslag forelægges Rektor, der har Adgang til at lade det
behandle i Konsistoriums Forretningsudvalg, hvorfra det, dersom
det forlanges af nogen dertil berettiget (§ 13, Stk. 5) indbringes
for Konsistorium. Med Rektors Erklæring afgives Forslaget paany
til Kurator, der eventuelt udarbejder Indstilling til Ministeriet.
Rektor har Krav paa at blive gjort bekendt med Indstillingen,
før den indsendes, og at medgive den de Udtalelser, han eventuelt
maatte ønske at fremsætte.
28
Universitetets Aarbog 1936—37.
b)	Dersom et af de under a. omhandlede Spørgsmaal rejses af Rektor,
et Fakultet eller en Institutbestyrer, afgives det til Kurator, der
underkaster det en forberedende Behandling. Det afgives der-
efter med de af Kurator tilvejebragte Oplysninger om dets øko-
nomiske Virkninger etc. til Hektor, hvorefter dets videre Behand-
ling vil være som angivet under a.
Rektor kan forlange ethvert saaledes behandlet Forslag fore-
lagt Ministeriet.
c)	De enkelte Forslag af den under a. og b. nævnte Art, der ønskes
optaget paa Universitetets samlede Budget til Forslag til Finanslov
eller Tillægbevillingslov eller indgaar paa det aarlige Forslag til
Normeringslov, behandles af Kurator, Rektor, Konsistoriums
Forretningsudvalg og eventuelt Konsistorium som nærmere an-
givet under a. og b. Forinden de samlede Forslag af Kurator
afgives til Ministeriet, linder der her en Forhandling Sted, hvor
Kurator og Rektor giver Mode paa Universitetets Vegne, og hvor
Forslagene gennemgaas og den Rækkefølge bestemmes, i hvilke
Forslagene efter deres Betydning for Universitetet bor nyde
Fremme.
stk.3. Kurator er med den af Reglerne i § 5 følgende Undtagelse øverste
Foresatte for det til Universitetet knyttede ikke-videnskabelige Perso-
nale, som ansættes af ham i det Omfang, hvori Afgørelsen ikke er
henlagt til Ministeriet eller — forsaavidt angaar konjunkturlønnet
Personale — overdraget Bestyrere af Instituter, Samlinger o. lign.
stk.4. Naar en under Kurators Forret ni ngsomraade hørende Sag fore-
lægges Ministeriet, forelægges den af Kurator, for Budget- og Nor-
meringssagers Vedkommende med Iagttagelse af de særlig om disse
Sager givne Regler.
§ 7.
stk.i. Der tilstræbes et snævert Samarbejde mellem Rektor og Kurator
i alle Sager af blandet faglig-økonomisk Karakter. Forhandlinger
mellem Rektor og Kurator foregaar saa vidt muligt mundtligt.
stk.2. Naar en Sag, som ifølge Reglerne i § 1 hører under Rektor, med-
fører Udgifter eller kan ventes at afføde Krav om nye Bevillinger
eller nye Stillingers Oprettelse, skal Rektor, forinden han træffer
Afgørelse eller gor Indstilling til Ministeriet, forhandle med Kurator.
stk.3. Naar Kurator under Udførelsen af sit Tilsyn med Anvendelsen
af de givne Bevillinger eller med Universitetsinstituternes Økonomi
finder Anledning til at rejse Indsigelse mod trufne Dispositioner eller
til at kræve Forandringer gennemført, skal han forinden forhandle
med Rektor angaaende de Sporgsmaal af faglig Interesse, som Sagen
maatte frembyde.
stk.4. Naar en under Kurator hørende Sag paa Grund af dens Betyd-
ning eller principielle Karakter maa antages at have Interesse for
Universitetet som Institution, f. Eks. Sager vedrorende Forvaltningen
af Kommunitetets eller Universitetslegaternes Midler, hvis Afgørelse
Bestyrelse.
29
kan paavirke det Omfang, hvori eller den Maade hvorpaa Stipendier
eller Legater ilddeles, skal Sagen, forinden Afgørelse træffes, forhandles
mellem Kurator og Rektor.
stk.5. Om Ansættelse eller Afskedigelse af det ikke-videnskabelige Per-
sonale finder der, forinden Afgørelse træffes eller Indstilling til Mini-
steriet sker, forud Forhandling Sted mellem Kurator og Rektor.
stk.6. Rektor og Kurator kan forlange enhver Sag af blandet faglig-
økonomisk Karakter, som har været Genstand for indbyrdes Forhand-
ling, behandlet i Konsistorium, dettes Forretningsudvalg eller ved-
kommende Fakultet og kan i Tilfælde af Uoverensstemmelse forlange
Sagen forelagt Ministeriet med henholdsvis Rektors eller Kurators
Erklæring paategnet eller vedlagt.
stk.7. Nærmere Regler om de herhenhørende Forhold kan gives i en af
Undervisningsministeren udstedt Instruks.
Universitetets indre faglige Organer.
§ 8.
Under Udøvelsen af den Rektor paahvilende Administration bi-
staas han af følgende Universitetsorganer:
a)	Den akademiske Lærerforsamling.
b)	Konsistorium.
c)	Fakulteterne.
d)	Bestyrerne af Universitetets Instituter.
Den akademiske Lærerforsamling.
§ 9.
stk.i.Den akademiske Lærerforsamling bestaar af samtlige LTniversi-
tetets Professorer, Docenter samt de Lektorer, som efter Indstilling
af Rektor anerkendes af Ministeriet som Medlemmer.
stk.2. Den udøver dels Valgret efter de nedenfor herom givne Bestem-
melser, dels træder den efter Rektors nærmere Bestemmelse eller i
Henhold til et af Ministeriet derom fremsat Krav sammen som raad-
givende Forsamling i principielle Sager af almindelig Interesse for
Universitetet.
stk.3. Naar 20 Medlemmer af Lærerforsamlingen forlanger, at et LTni-
versitetsanliggende af almindelig Interesse gores til Genstand for Drøf-
telse i Forsamlingen, er Rektor forpligtet til at sammenkalde den.
stk.4. Lærerforsamlingen vælger Rektor og Prorektor samt Medlemmer
af Konsistorium. Valgbar som Rektor og Prorektor er enhver, der
har været Medlem af Konsistorium i mindst 1 Aar. Valget af Rektor
øg Prorektor sker med absolut Stemmeflerhed af de i Modet nær-
værende, dog at over Halvdelen af Medlemmerne maa være til Stede,
for at Valg kan finde Sted. Valget af Rektor gælder for 2 Aar og Valget
30	Universitetets Aarbog 1936—37.
af Prorektor for 1 Aar med Tiltrædelse ved Universitetets Aarsfest i
November Maaned, fra hvilket Tidspunkt Universitetsaaret regnes.
Genvalg kan linde Sted. Om Valgets Udfald sker Indberetning til
Ministeriet og fra dette til Kongen.
stk.5. Bliver Stillingen som Hektor eller Prorektor inden for Valg-
perioden ved Dodsfald eller paa anden Maade ledig, vælger Lærer-
forsamlingen for den resterende Del af Valgperioden en ny Rektor
eller Prorektor.
stk.c. Dette Udfyldningsvalg kan undlades, naar Vakancen ikke vil
overstige 3 Maaneder.
stk.7. De nærmere Hegler om Valg af Hektor, Prorektor og Konsisto-
riales, jfr. § 10, Stk. 1, fastsættes i den af Lærerforsamlingen vedtagne
Forretningsorden.
stk.s. Lærerforsamlingens Moder sammenkaldes og ledes af Hektor,
stk. 9. Over Forhandlingerne, der er fortrolige, fores en Protokol af en
af Lærerforsamlingen valgt Protokolfører. Meddelelse om Resultatet
af Forhandlingerne til udenforstaaende maa ikke finde Sted uden
Rektors Tilladelse.
Konsistorium.
§ 10.
stk.i. Konsistorium bestaar af Rektor, Fakulteternes Dekaner eller som
Stedfortrædere for disse de fungerende Prodekaner; naar en Dekan er
eller vælges til Konsistorial, vælger det paagældende Fakultet et Med-
lem i hans Sted. Endvidere tiltrædes Konsistorium af Prorektor, hvis
denne ikke forud er Konsistorial, og af 15 af Den akademiske Lærer-
forsamling af dennes Midte for 4 Aar valgte Medlemmer, nemlig 2
Medlemmer af det teologiske Fakultet, 3 Medlemmer af det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet, 3 Medlemmer af det lægevidenskabelige
Fakultet, deraf mindst 1 Institutbestyrer, 4 Medlemmer af det filo-
sofiske Fakultet og 3 Medlemmer af det matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet, deraf mindst 1 Institutbestyrer. Valget sker ved absolut
Stemmeflerhed af de i Modet nærværende, dog at over Halvdelen af
Medlemmerne maa være til Stede, for at Valg kan finde Sted.
stk.2. Algaar et Medlem i Tiden mellem de regelmæssige Valg, vælges
et andet Medlem i hans Sted for Resten af hans Funktionstid. Dette
Valg foregaar i det første Mode af Lærerforsamlingen, som af anden
Grund linder Sted efter Vakancens Indtræden, medmindre Rektor i
Anledning af denne finder at burde sammenkalde Lærerforsamlingen
til et særligt Mode. Indtræder flere Vakancer, kan Udfyldning af de
ledige Pladser dog hojst udsættes i 3 Maaneder efter den anden Va-
kances Indtræden.
stk.3. De regelmæssige Valg foregaar i Oktober Maaned med Gyldighed
fra Universitetsaarets Begyndelse.
stk.4. Genvalg af Konsistoriales kan linde Sted.
31
§ 11-
stk.i. Konsistorium indkaldes til Mode af Rektor, saa ofte han skønner
det nødvendigt eller det forlanges af Ministeriet eller 3 Medlemmer af
Konsistorium.
stk.2. Rektor leder Konsistoriums Forhandlinger. Konsistorium er be-
slutningsdygtigt, naar foruden Rektor eller Prorektor mindst Halv-
delen af samtlige Medlemmer er til Stede. Konsistorium fastsætter
iovrigt selv sin Forretningsorden.
stk.3. Konsistorium nedsætter et staaende Forretningsudvalg, sammen-
sat af Rektor som Formand, Prorektor og en Repræsentant for hvert
af Fakulteterne, valgt af Konsistorium blandt dets Medlemmer. Valget
gælder for 4 Aar under Forudsætning af, at den paagældende bevarer
sit Sæde i Konsistorium. Genvalg kan linde Sted.
stk.4. Kurator skal forud underrettes om Konsistoriums og Forretnings-
udvalgets Moder og om Dagsordenen for disse. Han er berettiget til
uden Stemmeret at deltage i Moderne, forsaavidt angaar Rudget-
og Normeringssager samt de i § 7, Stk. 6, omhandlede Sager. Rudget-
og Normeringssager forelægges af Kurator.
stk.5. Eforer for Legater og Kollegier samt Formænd for staaende
Universitetsudvalg kan af Rektor tilkaldes til uden Stemmeret at
deltage i Konsistoriums Forhandlinger om de dem særlig vedkommende
Sager, ligesom de i saadanne Sager selv kan fordre sig tilkaldt. Om
Institutbestyrerne gælder Reglen i § 30, Stk. 1.
§ 12.
stk.i. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Repræsentant i For-
retningsudvalget, der benævnes Referendar, bistaar Rektor ved Re-
handlingen af Sager, som kræver juridisk Sagkundskab. De nærmere
Regler fastsættes ved Aftale mellem Rektor og vedkommende Medlem.
Aftalen forelægges Ministeriet til Godkendelse.
stk.2. Honorar til Referendar fastsættes paa Finansloven.
§ 13.
stk. i. For Konsistorium forelægges Sager, som vedrører:
a) Udfærdigelse af kongelige eller ministerielle Anordninger, In-
strukser o. lign. for Universitetet, naar Udkast til saadanne
Restemmelser tilstilles Rektor til Erklæring eller han selv eller
et Fakultet rejser Spørgsmaal om Udstedelse af dem;
1)) almindelige Restemmelser, som Rektor inden for Rammerne af
sine Refojelser onsker udfærdiget til Efterlevelse af Fakulteterne
eller andre under ham horende Universitetsmyndigheder;
c)	Indstillinger fra Fakulteterne om Resættelse af Stillinger som
U ni versitetslærere:
d)	Tildeling af Æresdoktorgrader;
e)	Revillings- og Normeringsspørgsmaal, forsaavidt det følger af
Reglerne i § 6;
Universitetets Aarbog 1936—37.
f)	Udøvelse af den akademiske Disciplin, forsaavidt der efter
Rektors Skøn kan blive Spørgsmaal om Relegation eller andre
Foranstaltninger, der gaar ud over en blot Paatale ved Rektor;
g)	Bortgivelse af Legater eller Understøttelser, der ikke i Henhold
til særlige Bestemmelser bortgives af andre Universitetsmyndig-
heder;
h)	Afgørelser, som ved Fundatser eller lignende Bestemmelser er
henlagt til Konsistorium.
stk.2. 1 paatrængende Tilfælde saavel som naar en af de nævnte Sager
skønnes at være af mindre Betydning, kan Behandling i Forretnings-
udvalget træde i Stedet for Behandling i Konsistorium.
stk.3. Ved de ovennævnte Sagers Ekspedition er Konsistoriums Ved-
tagelse bindende for Rektor.
stk.4. Hvor det udenfor de ovenfor i Stk. 1 opregnede Tilfælde ifolge
hidtil gældende Bestemmelser tilkommer Konsistorium at afgore en
Sag, træffes Afgørelsen af Rektor. Sager af særlig Betydning, som
ikke horer til de i Stk. 1 nævnte, skal Rektor forelægge til Drøftelse
i Konsistorium eller Forretningsudvalget, forinden han afgor dem.
Hvis en saadan Sag skal forelægges Ministeriet, kan Konsistorium
forlange, at dets Erklæring medfølger Rektors eller Kurators Ind-
stilling.
stu.5. Enhver Sag, der forelægges Forretningsudvalget, kan af to Med-
lemmer af Udvalget, og hvis den berører Kurators Forretningsomraade,
tillige af denne forlanges henvist til yderligere Behandling i det samlede
Konsistorium.
stk.6. Konsistorium kan af egen Drift optage ethvert Spørgsmaal af
Interesse for Universitetet og dets Virksomhed og derom gore Ind-
stilling, som det kan forlange forelagt for Ministeriet gennem Rektor
eller Kurator.
§ 14.
stk.i. Konsistorium nedsætter et særligt Udvalg, benævnet Stipendie-
udvalget, bestaaende af 5 Medlemmer, et for hvert Fakultet, der
vælges paa 4 Aar. Valget er ikke bundet til Konsistoriums egne Med-
lemmer. Genvalg kan finde Sted. For hvert Medlem vælges tillige en
Suppleant. Stipendieudvalget vælger blandt sine Medlemmer en For-
mand og en Næstformand for hele den paagældende Valgperiode.
Genvalg kan finde Sted. Til Bistand ved Forretningernes Besørgelse
antages af Rektor efter Indstilling af Udvalget en lønnet Sekretær,
stk.2. Stipendieudvalget uddeler alle under Universitetets Bestyrelse
hørende, for Studenter ved Universitetet bestemte, Stipendier og
Legater — herunder Kommunitetsstipendiet og Bolig paa Regensen
eller de til Universitetet knyttede Kollegier, forsaavidt Uddelings-
retten ikke ifølge særlig Bestemmelse tilkommer andre,
stk.3. Udvalget fører endvidere i Overensstemmelse med de til enhver
Tid gældende Bestemmelser Tilsyn med de Studenter, der nyder
Legater og Stipendier.
Bestyrelse.
33
stk.4. Rektor forer Tilsyn med Udvalgets Virksomhed.
stk.5. Udvalget indkaldes til Mode af Formanden saa ofte det skonnes
fornødent eller det forlanges af et Medlem.
stk.6. Udvalget er beslutningsdygtigt, naar foruden Formanden — eller
i hans Forfald Næstformanden — 2 Medlemmer er til Stede.
§ 15.
Alle Forhandlinger i Konsistorium og de af dette nedsatte Udvalg
er fortrolige. Meddelelse til udenforstaaende om Resultatet af For-
handlingerne i Konsistorium og Forretningsudvalg maa ikke finde
Sted uden Rektors Tilladelse.
Fakulteterne.
§ 16.
stk.i. Fakulteterne, for Tiden det teologiske, det rets- og statsviden-
skabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske og det matematisk-
naturvidenskabelige, bestaar af samtlige Professorer og Docenter. Et
Fakultet kan endvidere efter dertil i hvert enkelt Tilfælde indhentet
Bemyndigelse fra Undervisningsministeriet optage andre under det
ansatte Universitetslærere som Medlemmer.
stk. 2. Hvert Fakultet vælger for 1 Aar blandt sine Medlemmer en For-
mand (Dekanus). Genvalg kan finde Sted. Om de stedfundne Valg
sker Indberetning til Ministeriet. Dekanatet tiltrædes ved Universitets-
aarets Begyndelse. I Tilfælde af Dekanens Forfald udføres de ham
paahvilende Forretninger af den senest fungerende Dekan, der er i
Stand til at træde ind (Prodekanen).
stk. 3. Honorar til Dekanus fastsættes paa Finansloven.
stk.4. Dekanus leder Fakultetets Forretninger. Han sammenkalder
Fakultetsmøder, tilrettelægger Sagerne, leder Forhandlingerne og be-
sørger Ekspeditionen af Fakultetets Sager.
stk.5. I det filosofiske Fakultet kan Varetagelsen af de Dekanatsforret-
ninger, som vedrører Skoleembedseksamen, i det Omfang, i hvilket
det skønnes hensigtsmæssigt, overdrages det Medlem af Fakultetet,
der fungerer som Formand for Fakultetets Eksamensudvalg, uanset
at han ikke er Dekan.
stk.6. Dekanus varetager det fornødne med Hensyn til Eksaminernes
Afholdelse og leder Handlinger til Forsvar for Doktorgraden. Sidst-
nævnte Hverv kan dog ogsaa af Fakultetet overdrages andre af dets
Medlemmer.
stk. 7. Dekanus drager Omsorg for, at alle til Fakultetet indkomne
Sager indfores i en Journal, og at der over Fakultetets Forhandlinger
føres en for Medlemmerne tilgængelig Protokol.
stk. 8. Til Bistand for Dekanus antages af Rektor efter Indstilling af
Fakultetet en lonnet Sekretær.
Universitetets Aarbog.
5
34
Universitetets Aarbog 1936—37.
§ 17.
stk.i. Fakulteterne behandler alle Sager angaaende Fakultetets Lærere
og deres tjenstlige Forhold, derunder Oprettelse, Omdannelse samt
Hesættelse af Lærerposter, Orlov, Hejsetilladelse, Sager angaaende
Fakultetets Undervisning og Forhold til Studenterne, derunder Studie-
og Timeplaner, Kursus og Manuduktionsforhold, Eksaminer og Dis-
pensationer fra Eksamcnsanordningerne, fremdeles Sager vedrorende
Prisopgaver, Doktordisputatser og jus docendi, Legater, Forbindelser
med andre Universiteter, internationale Møder og Kongresser, Lektorer
i Udlandet og andre lignende Sager, som vedrorer Fakultetets viden-
skabelige eller undervisningsmæssige Forhold.
stk.2. Sager angaaende de under Fakulteterne horende videnskabelige
Instituter passerer kun Fakulteterne, naar de vedrorer Ansættelse af
det videnskabelige Personale, eller det drejer sig om Sager, hvis Af-
gørelse kan øve Indflydelse paa Fakultetets videnskabelige eller under-
visningsmæssige Forhold.
stk.3. Studie- og Timeplaner forelægges Rektor til Godkendelse, for-
inden de udfærdiges. Ministeriet kan bestemme, at visse andre Fakul-
tetsbeslutninger paa samme Maade skal forelægges Hektor inden deres
Ekspedition.
§ 18.
stk.i. Hvert Fakultet drager ved Dekanus Omsorg for Gennemforeisen
af de af Hektor godkendte Studie- og Timeplaner, Afholdelsen af de
anordnede Eksaminer og Overholdelsen af de fastsatte Eksamenskrav
inden for de ved Anordning bestemte Grænser.
stk.2. Fakultetet drager Omsorg for, at de under det horende Pris-
sporgsmaal stilles, og at de indkomne Afhandlinger bedommes. Det
lader de for Doktorgraden indgivne Afhandlinger bedomme og dertil
hørende Handlinger afholde samt konfererer Graden.
stk.3. Fakultetet afgiver Erklæringer og Betænkninger til Universitetets
Hektor, Kurator eller Ministeriet om alle Sporgsmaal, der vedrører
Fakultetet eller de under det horende Institutioner samt afgiver Re-
sponsa over Spørgsmaal, der hører til dets Sagomraade, naar saadanne
afkræves det af Ministeriet.
stk.4. Om de Responsa vedrørende gældende dansk Ret, der afæskes
det juridiske Fakultet af andre offentlige Myndigheder, Institutioner
eller Private, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende Hegler.
§ 19.
stk.i. Fakultetet indkaldes til Møde, naar det af Dekanus skønnes for-
nødent, eller naar det forlanges af tre Medlemmer eller i Anledning af
en foreliggende Sag af et Medlem, hvis særlige Fagomraade den angaar.
Indkaldelser skal, hvor ikke særlige Omstændigheder gør en hurtigere
Indvarsling nødvendig, finde Sted med mindst 8 Dages Varsel.
stk.2. Dagsordenen for hvert Møde fastsættes af Dekanus og meddeles
Fakultetets Medlemmer om muligt mindst 5 Dage for Mødet. Dekanus
Bestyrelse.
35
sorger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til for Modet at
blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved at de i
Tide omsendes, eller ved at de lægges frem til Eftersyn.
§ 20.
stk. i. Kakultetsmødet er beslutningsdygtigt, naar foruden Dekanus
eller Prodekanus mindst Halvdelen af samtlige Fakultetets Medlemmer
er til Stede.
stk.2. Ethvert Medlem har Ret til at forlange ethvert paa Dagsordenen
opfort Sporgsmaal eller en Del af et saadant sat under Afstemning,
medmindre Fakultetet vedtager at udsætte Sagen.
stk.3. Ved Valg foregaar Afstemningen skriftligt og hemmeligt. Udvalg
kan dog vælges ved mundtlig Afstemning, hvis ikke skriftlig Afstem-
ning forlanges af mindst 3 Medlemmer.
stk.4. Vedtagelsen træffes med simpel Stemmeflerhed mellem de til-
stedeværende Medlemmer, hvor der ikke er Hjemmel for andet. Valg
af Medlemmer til Udvalg sker ved Forholdstalsvalg, naar dette begæres
af saa mange af de tilstedeværende Medlemmer, som svarer til den
foreliggende Valgkvotient.
§ 21.
Hvor ikke andet udtrykkeligt er bestemt, kan Fakultetets Beslut-
ninger tages enten i Fakultetsmøde eller ved skriftlig Votering. Hvis
et Medlem ved en Sags skriftlige Cirkulation dissentierer, kan han
forlange, at alle de andre voterende gores bekendt med hans Votum,
forinden Fakultetets Vedtagelse træffes, og ved Fakultetets Indstilling
eller Henvendelse til højere Myndighed kan et Mindretal kræve Lejlig-
hed til inden for en fastsat Frist at formulere og motivere sit Stand-
punkt i en Udtalelse, der medfølger Flertallets Indstilling, eventuelt
ledsaget af dettes Bemærkninger.
§ 22.
stk. i. I Fakultetsmøde skal behandles alle Sporgsmaal om Ændringer
i Fakultetets Styrelse og Sammensætning, om Besættelsen af selv-
stændige Lærerposter samt om Oprettelsen af nye Lærerposter,
stk.2. Fremdeles behandles en Sag i Fakultetsmøde, naar Dekanus
finder det hensigtsmæssigt eller 3 Medlemmer forlanger det, jfr. end-
videre § 19, Stk. 1.
§ 23.
stk. i. Der skal for hvert Fakultet nedsættes et staaende Forretnings-
udvalg paa 3 Medlemmer. Dekanus er Formand for dette Udvalg,
de to andre Medlemmer vælges for hvert LIniversitetsaar samtidig med
Valg af Dekanus. Genvalg kan finde Sted.
stk.2. Forretningsudvalget træffer paa Fakultetets Vegne Beslutning i
de almindelige administrative Sager, derunder navnlig alle Sager ved-
rorende de sædvanlige Fritagelser og Dispensationer i Henhold til
gældende Anordning, dog kan Behandling og Afgørelse af enkelte af
Universitetets Aarbog 193(5—37.
disse Sager ogsaa henlægges til andre staaende Udvalg, jfr. § 25. I
Forretningsudvalget forhandles, saa vidt muligt i Forbindelse med
mundtlige Forhandlinger med Kurator, alle Budget- eller Normerings-
sager, som rejses af Fakultetet, eller som — efter at være rejst af et
under Fakultetet horende videnskabeligt Institut — passerer Fakul-
tetet, jfr. § 17.
§ 24.
Endvidere nedsættes der for hvert Fakultet et Legatudvalg paa
i Heglen 3 Medlemmer, der vælges for hvert Universitetsaar. Legat-
udvalget træffer paa Fakultetets Vegne Beslutning i alle Sager om
Studenterlegater. Inden Legatudvalget træffer Beslutning om Ind-
stilling til Legater, skal der være givet hvert enkelt Fakultetsmedlem
Lejlighed til over for Udvalget at fremsætte Bemærkninger om de
enkelte Ansøgere.
§ 25.
Fakultetet kan nedsætte andre staaende Udvalg til Behandling
o	o
og eventuel Afgørelse paa Fakultetets Vegne med Hensyn til enkelte
Sager eller Grupper af Sager. Disse Udvalg vælges ved det paagældende
Universitetsaars Begyndelse.
§ 26.
stk.i.Et Fakultet, der omfatter flere Faggrupper, kan bestemme, at
en vis Sag eller Gruppe af Sager, der alene vedrører en enkelt Fag-
gruppe, kan behandles selvstændigt af den Del af Fakultetet, til hvis
Fagomraade vedkommende Sag horer.
stk. 2. En Fagafdeling af et Fakultet, af hvilken Dekanus ikke er Med-
lem, vælger selv sin Formand ved Universitetsaarets Begyndelse. Paa
Fagafdelingens Moder, Forhandlinger og Indstillinger finder de almin-
delige Fakultetsregler Anvendelse.
stk.3. Ekspeditionen sker efter Forhandling mellem Formanden og De-
kanus med sidstnævntes Underskrift og i Fakultetets Navn.
§ 27.
stk.i. Fakultetets Lærere besørger under Rektors og Dekanus1 Tilsyn
den dem ifølge de paagældende Studie- og Eksamensordninger paa-
hvilende Undervisning og Eksamination og er pligtig til i passende
Tid og Omfang at gennemgaa det for Eksamensstudiet nødvendige
Pensum. Der indsendes gennem Rektor til Ministeriet ved hvert
Semesters Slutning Lister over de i Semestrets Lob afholdte Forelæs-
ninger og Øvelser.
stk.2. Naar Omstændighederne taler derfor, saaledes navnlig til Ud-
forelse af videnskabelige Arbejder eller paa Grund af Arbejde i Kom-
missioner eller andre offentlige Hverv, kan vedkommende Fakultet
dog gennem Rektor gore Indstilling til Ministeriet om at tilstaa
en Lærer Forelæsningsfritagelse for et Semester eller en Del af et
saadant.
37
§ 28.
stk. i. Medlemmerne af Fakultetet eller af vedkommende Faggruppe er
forpligtet til, forsaavidt de ikke har lovligt Forfald, at komme til
Stede i Fakultetsmoderne. Naar Forhandlingerne paa et Fakultets-
mode drejer sig om Besættelse af en Lærerpost, kan de Fakultetsmed-
lemmer, der er Ansøgere til den paagældende Post, ikke deltage i
Modet.
stk.2. Fakultetsmedlemmer er endvidere forpligtet til at give Mode ved
det mundtlige Forsvar til Erhvervelse af Doktorgraden, naar Dispu-
tatsens Emne vedrører deres Fagomraade.
§ 29.
Alle Forhandlinger i Fakultetet og de af dette nedsatte Udvalg
er fortrolige. Meddelelse om Resultatet af Forhandlingerne til uden-
forstaaende maa ikke finde Sted uden Dekanens, og hvis Sagen skal
gaa videre til Rektor, uden dennes Tilladelse.
Bestyrerne af Universitetets Instituter.
§ 30.
stk.i. Bortset fra de Sager, der indsendes gennem Fakultetet, jfr. § 17,
Stk. 2, forhandler Bestyrerne af Universitetets videnskabelige Insti-
tuter og Samlinger de dem særligt vedkommende Sager direkte med
Rektor og forsaavidt angaar Sager, der berører Kurators Forret-
ningsomraade, med Kurator. Forsaavidt saadanne Sager forelægges
Konsistorium eller dettes Forretningsudvalg, tilkaldes Institutbestyre-
ren til at overvære og deltage i de konsistoriale Forhandlinger,
stk.2. Indstilling angaaende Besættelse af de under Instituter og Sam-
linger horende Stillinger afgives til Rektor forsaavidt angaar viden-
skabelige Poster og iovrigt til Kurator.
Studenter raadene.
§ 31.
stk. i. Studenterraadene vælges for hvert Universitetsaar af og blandt
de ved Universitetet immatrikulerede Studerende gruppevis efter Fag-
studium. Valgret og Valgbarhed har enhver, som har akademisk Bor-
gerret ved Universitetet, forudsat at han ved at melde sig til Optagelse
i den aarlige Liste over de immatrikulerede Studerende har erhvervet
Legitimationskort for det paagældende Aar som Studerende under et
af Universitetets 5 Fakulteter.
stk.2. For hvert af de 5 Fakulteter vælges et Studenterraad, bestaaende
af indtil 10 Medlemmer, hvoraf det ene vælges af det afgaaende Stu-
denterraad. Disse 5 Studenterraad, suppleret med et Medlem valgt
af de afgaaende Raads Forretningsudvalg, danner tilsammen det sam-
Universitetets Aarbog 1936—37.
lede Studenterraad. De nærmere Bestemmelser om de 5 Raads Sam-
mensætning fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Universitetets
Myndigheder og det samlede Studenterraad.
stk.3. Studenterraadene er den af Universitetet anerkendte Repræsen-
tation for de ved Universitetet immatrikulerede Studerende. Deres
Opgave er at forhandle med Universitetet om Sager, der vedrører de
Studerendes Interesser.
stk.4. Det samlede Raad raadslaar og stiller Forslag om Sager af fælles
Interesse for Universitetets Studerende og repræsenterer disse udadtil,
stk.s. Hvert af de faglige Raad repræsenterer det paagældende Fakul-
tets Studerende i Sager vedrorende deres faglige Interesser.
stu e. Naar det samlede Raad eller et af de faglige Raad indgiver For-
slag til Rektor eller et Fakultet og ved et Forslags Indgivelse udtaler
Ønsket om, at Formanden for vedkommende Raad maa faa Adgang
til, forinden Sagen afgores, mundtligt at begrunde Forslaget, skal
Formanden tilkaldes til det Mode i Konsistorium eller Fakultet eller
det af en af disse Forsamlinger nedsatte Udvalg, hvor Afgørelse skal
finde Sted.
stk.7. løvrigt fastsættes de nærmere Regler om Studenterraadenes For-
retningsorden i Forhold til Universitetet af Rektor efter Forhandling
med det samlede Raad.
stk.8. De nærmere Regler for Studenterraadenes indre Forhold fast-
sættes af det samlede Raad.
§ 32.
Denne Anordning træder i Kraft ved Universitetets Aarsfest i
November Maaned dette Aar. Forinden foretager dog Lærerforsam-
lingen i dens nuværende Sammensætning Valg af Rektor, Prorektor
og Konsistoriales efter de i §§ 9 og 10 givne Regler. Ved dette Valg
anvendes Lærerforsamlingens nugældende Forretningsorden, saaledes
at Valg af Rektor og Prorektor sker efter Bestemmelserne om Valg
af Rektor, Valg af Konsistoriales efter Bestemmelserne om Valg af de
fem Medlemmer af Konsistorium, hvis Valg er bundet til Fakulteterne.
De valgte træder i Funktion fra Aarsfesten at regne. Den paa dette
Tidspunkt fungerende Stipendiebestyrelse fungerer videre, indtil Kon-
sistorium i Henhold til § 14 har valgt et Stipendieudvalg.
Det i Ministeriets ovennævnte Skrivelse af 13. Marts 1936 nævnte
Forslag til Normeringsloven (for 1936—37) om Nedlæggelse af Kvæ-
storstillingen og Oprettelse af Kuratorstillingen fremkom ved følgende
Skrivelse fra Finansministeriet til Folketingets Lønningsudvalg al
14. Marts 1936 (jfr. Rigsdagstidende for 1935—36, Tillæg B. Sp. 1433
—38):
39
Den 1. Februar 1935 nedsatte Undervisningsministeren efter Af-
tale med Finansministeren en Kommission til nærmere at undersøge
og fremkomme med Forslag angaaende Københavns Universitets frem-
tidige administrative, organisationsmæssige og økonomiske Forhold
med det Formaal at tilvejebringe Forenkling, Tilpasning og Besparelse
samt endvidere angaaende Universitetets Virksomhed som Uddannel-
sesanstalt.
Denne Kommission har nu afgivet 1. Del af sin Betænkning, som
omhandler Universitetets administrative Styre, og Kommissionens For-
slag, der er enstemmigt, og som er tiltraadt af Undervisningsministe-
riet, betyder paa en Række Punkter en Ændring af de nugældende
Forhold.
Idet man med Hensyn til Enkeltheder skal henvise til den Rigs-
dagen tilstillede Kommissionsbetænkning og det deri indeholdte For-
slag til kgl. Anordning, skal man anføre, at den nuværende Ordning
i korte Træk er følgende:
Rektor, der vælges for 1 Aar ad Gangen af den akademiske Lærer-
forsamling, staar i Spidsen for Universitetet og repræsenterer dette
udadtil, men administrativt har han ingen selvstændig udøvende Magt.
Hans Underskrift er uden Retsvirkning, hvis den ikke ledsages af
Administrators Underskrift.
Administrator, der vælges for 8 Aar af Lærerforsamlingen blandt
de juridiske Professorer, varetager de til Universitetets Administration
horende Forretninger, men uden Rektor kan han ikke handle. Rektor
og Administrator maa optræde som en Enhed og kan i saa Fald i
mindre betydelige eller paatrængende Sager i Forening træffe Afgørel-
sen, forsaavidt Sagen ikke efter sin Beskaffenhed skønnes at burde
forelægges Konsistoriums Forretningsudvalg.
For Forretningsudvalget skal i hvert Fald forelægges alle Sager
angaaende Bevillinger. Saadanne Sager gaar med Lidvalgets Indstilling
til Konsistorium, som iovrigt træffer Beslutning i alle Sager af storre
Betydning, men —- formelt i hvert Fald — ikke som sidste Instans,
idet den akademiske Lærerforsamling, bestaaende af samtlige Profes-
sorer, Docenter og Lektorer, er den øverste Myndighed ved Universi-
tetet, saaledes at Lærerforsamlingens Beslutninger og Erklæringer be-
tragtes som det endelige Udtryk for Universitetets Mening eller Ønsker.
Der er ikke opstillet faste Regler for Kompetencefordelingen
mellem de forskellige administrative Organer og heller ingen Regler
vedrørende den meget omfattende, ogsaa økonomiske, Administration,
som udføres af Bestyrerne af de mange og i flere Tilfælde store viden-
skabelige Instituter og Samlinger, der er knyttet til Universitetet i
undervisningsmæssigt og videnskabeligt Ojemed.
Universitetets økonomiske Anliggender forvaltes af Universitets-
kvæsturen, der sorterer direkte under Undervisningsministeriet og i
Virkeligheden er et uden for Universitetet staaende selvstændigt For-
valtningsorgan. Dette betyder dog kun, at Universitetskvæsturen for-
10
Universitetets Aarbog 193(5—37.
valter Universitetets Formue og bestyrer dets Kasse- og Regnskabs-
væsen samt er Konsulent for Ministeriet med Ilensyn til Universite-
tets Økonomi. Andre Sider af den økonomiske Forvaltning, saaledes
navnlig Budgetvæsenet, hører under Konsistorium. Heraf følger, at
Universitetets Administration ledes uden Forbindelse med Universi-
tetets Regnskabsvæsen.
Med Hensyn til den af Universitetskommissionen foreslaaede Ny-
ordning skal man pege paa, al Rektorstillingen, hvis Indehaver skal
staa i Spidsen for Universitetet paa hele det videnskabelige og under-
visningsmæssige Omraade, styrkes, idet Afgorelsen i et stort Antal
Sager henlægges fra Konsistorium til Rektor, som efter Forslaget skal
vælges for en 2-aarig Periode, at visse af de Rektor paahvilende repræ-
sentative Pligter kan overdrages til Prorektor, at Administratorstillin-
gen, som har været lønnet med 5000 Kr. aarlig, nedlægges, at den aka-
demiske Lærerforsamlings Kompetence indskrænkes til Valg af Rek-
tor, Prorektor og visse Medlemmer af Konsistorium og til raadgivende
Virksomhed i principielle Sager, at det rets- og statsvidenskabelige
Fakultets Repræsentant i Konsistoriums Forretningsudvalg som Refe-
rendar bistaar Rektor ved Behandlingen af de Sager, der kræver juri-
disk Sagkundskab, at Dekanernes Tilsynspligter nærmere præciseres,
og at Bestyrerne af Universitetets Instituter og Samlinger indordnes
som et organisk Led i Universitetsadministrationen.
Ingen af disse Forslag medfører dog Ændringer i Tjenestemands-
loven, idet Kommissionen kun har foreslaaet visse I Ionorarforandrin-
ger, gaaende ud paa, at der tillægges Rektor et Bestillingstillæg paa
3000 Kr. aarlig, at Rektors hidtidige Repræsentationstillæg, 4000 Kr.,
deles mellem Rektor og Prorektor med 3000 Kr. til førstnævnte og
1000 Kr. til sidstnævnte, samt at der tillægges Referendar et Honorar
af 1200 Kr. aarlig, medens det hidtidige Honorar til Administrator,
5000 Kr., bortfalder.
Af særlig Betydning er imidlertid det af Kommissionen fremsatte
Forslag, der gaar ud paa, at den i Tjenestemandslovens § 153 omhand-
lede Kvæstorstilling med Lønning 9600 Kr.—10 800 Kr. aarlig ned-
lægges, og at der i Stedet oprettes en Kuratorstilling med Lønning
10 800 Kr.—11 700 Kr. aarlig.
Kurator skal have den øverste Ledelse af Universitetets økono-
miske Administration. Han skal forvalte de til Universitetet, Kommu-
nitetet og Universitetslegaterne særligt henlagte Midler og bestyre
disse Institutioners Kasse- og Regnskabsvæsen. Han skal have Ansva-
ret for de givne Bevillingers Anvendelse i Overensstemmelse med For-
maalet og føre Tilsyn med de til Universitetet knyttede Instituters,
Samlingers og Laboratoriers Økonomi.
Kurator er øverste foresat for det til Universitetet knyttede ikke-
videnskabclige Personale, bortset fra det til Rektors særlige Kontor,
Fakulteterne og Stipendieudvalgets Administration knyttede Perso-
nale, der sorterer under Rektor.
41
Kompetencefordelingen mellem Rektor og Kurator bestemmes
nærmere i den kgl. Anordning, og hvor de to Gmraader berører hin-
anden, sikres der Universitetets faglige Interesser fri Adgang til gen-
nem Rektor at gore sig gældende over for Ministeriet paa lige Fod med
de økonomiske Interesser, der varetages af Kurator. Der tilstræbes et
snævert Samarbejde mellem Rektor og Kurator i alle Sager af blandet
faglig-økonomisk Karakter.
Den hidtidige Universitetskvæsturs Kontorer og Tjenestemænd
stilles til Kurators Raadighed.
Kurator er berettiget til uden Stemmeret at deltage i Konsisto-
riums og Forretningsudvalgets Moder, for saa vidt angaar de under
hans Forretningsomraade horende Sager. Budget- og Normeringssager
forelægges af Kurator.
Ved denne Nyordning skabes en betydelig Forenkling i Universi-
tetets Styrelse, idet alle de økonomiske og administrative Funktioner
lægges i Hænderne paa Kurator, medens de videnskabelige og pæda-
gogiske ligger hos Rektor.
Under Hensyn til det storre Omraade og Ansvar, som tænkes til-
lagt Kurator i Forhold til den nuværende Kvæstorstilling, har man
anset det for nødvendigt, at der finder den foreslaaede Opnormering
Sted.
Nyordningen tænkes sat i Kraft fra Begyndelsen af Universitets-
aaret 1936—37 (November 1936) at regne.
I Henhold til det foran anforte tillader jeg mig at anmode det
ærede Lønningsudvalg om ved 2den Behandling i Folketinget af Forslag
til Normeringslov for Finansaaret 1936—37 paa mine Vegne at ville
stille følgende Ændringsforslag:
Til § 3. Andre Bestemmelser.
Der tilføjes som nyt Lobe-Nr. efter Nr. 355:
Undervisningsministeren bemyndiges til at nedlægge den ved Tje-
nestemandslovens § 153 normerede Stilling som Kvæstor ved Universi-
tetskvæsturen og Soro Akademi og til under Universitetet at oprette
en Stilling som Kurator.
Stillingen som Kurator lonnes med 10 800 Kr., stigende efter
5 Aar til 11 700 Kr. aarlig".
Hvervet som Kvæstor ved Soro Akademi varetages indtil videre
af Kurator.
De hidtil under Kvæstor henhørende Kontorer stilles efter Kura-
torstillingets Oprettelse til Raadighed for Kurator.
Tidspunktet for den heromhandlede Nyordnings Iværksættelse
fastsættes ved kgl. Resolution.
Ved kgl. Resolution af 28. Oktober 1936 blev der herefter meddelt
Kvæstor ved Universitetet og Soro Akademi K. Goos Afsked med
Pension fra Universitetets Aarsfest 1936 at regne og ved en kgl. Reso-
lution af samme Dato blev Kontorchef i Undervisningsministeriet,
Universitetets Aarbog,	6
42
Universitetets Aarbog 1936—37.
M. Korsgaard, udnævnt til Kurator for Kobenhavns Universitet, lige-
ledes fra Universitetets Aarsfest 1936 at regne.
Om de i Henhold til den kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 foran-
ledigede Valg (Hektor, Prorektor, Medlemmer af Konsistorium og
dettes faste Udvalg, Forretningsudvalg og Stipendieudvalg) se oven-
for Side 1—2.
I)e i Kommissionsbetænkningen foreslaaede Honorarer, nemlig
3000 Kr. som Bestillingstillæg til Hektor, 3000 Kr. som Repræsenta-
tionstillæg til Rektor, 1000 Kr. som Repræsentationstillæg til Pro-
rektor samt 1200 Kr. som Honorar til Referendaren blev optagne paa
Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg
B., Sp. 1321 '21 og paa Tillægsbevillingsloven for 1936—37, jfr.
Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 5219—52 og 5271—74,
saaledes at Restillingstillægget og Repræsentationstillæggene blev
bevilget under Universitetets Konto 1. Ordinære honninger og Hono-
raret til Referendaren med under Universitetets Konto 4. B. 1.
Honorarer til Tjenestemænd og med 1 3 under Kommunitetets Ud-
giftspost l.b. Honorarer.
Under 15. Februar 1937 forelagde Rektor Ministeriet et Udkast
til Regler for Referendarens Bistand ved Behandlingen af Sager,
som kræver juridisk Sagkundskab, jfr. kgl. Anordning af 5. Oktober
1936, $ 1 2. Stk. 1. Kit er at Ministeriet havde foreslaaet et Par mindre
Ændringer, som tiltraadtes af Rektor, blev Reglerne saaledes:
1)	Sager, til hvis Behandling af Rektor der efter dennes Skon
kræves juridisk Sagkundskab, kan af Rektor overgives Referendaren
til Erklæring.
2)	Referendarens Bistand ved Behandlingen af Sagerne ydes i
Almindelighed ved mundtlig Forhandling mellem ham og Rektor.
Referendaren har i denne Anledning paataget sig efter nærmere Af-
tale at møde til Forhandling 1 å 2 Gange om Ugen.
Hvor særlige Omstændigheder gør det ønskeligt, kan Referen-
darens Bistand ydes ved skriftlig Udtalelse.
3)	Rektor kan, bortset fra Budget- og Normeringssager, jfr.
Anordningens § 11, Stk. 4, overdrage Referendaren at forelægge de
Sager, til hvis Behandling han har været medvirkende, i Konsistorium.
Under 6. Marts 1937 udsendte Rektor og Kurator i Forening
følgende Cirkulære til Universitetets Fakulteter, Institutbestyrere,
Stipendieudvalget, Kollegieeforer og -bestyrelser m. 11. angaaende de
Forandringer, som ifølge kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 var ind-
traadt i Universitetets Administration:
Bestyrelse.
43
Idet man henviser til Bestemmelserne i kgl. Anordning af 5.
Oktober 1936 om Universitetets Organisation, skal man angaaende
de Forandringer, som Anordningen bevirker i Universitetets Admini-
stration bemærke følgende:
I.
Konsistoriums hidtidige administrative Beføjelser er ophørt og
delt mellem Rektor og Kurator, saaledes at Hektor navnlig admini-
strerer paa det videnskabelige og undervisningsmæssige Omraade,
medens Kurator administrerer paa det økonomiske Omraade.
En, dog ikke udtømmende, Opregning af de under Rektors
Forretningsomraade horende Sager lindes i Anordningens § 4, Stk. 1,
der henlægger Universitetets Repræsentation udadtil og dets interne
Virksomhed i alle akademiske Anliggender under Rektors Ledelse
og særlig nævner følgende Forhold:
Undervisningsforhold, Studieplaner, Lektionskatalog,
Eksamensordning, Censur, Dispensationssager,
Anvendelse af Festsal, Forsamlingslokaler, Auditorier, Laboratorie-
og Øvelsesrum til Forelæsninger, Ovelser, Eksaminer, Moder
o. lign.,
Forholdet til Studenterne og disses Repræsentation, derunder Im-
matrikulation, Aarskort, Studenterfortegnelse og akademisk Di-
sciplin,
Stipendie- og Legatfordeling, Valg af Eforer, Anerkendelse af Patro-
ner, Denominatorer o. lign.,
Opslag om og Besættelse af Universitetets Lærerposter og ovrige
videnskabelige Stillinger,
Forelæsningsfritagelse, Orlov og Rejsetilladelser for det videnskabe-
lige Personale,
Meddelelse af akademiske Grader og Prisbelønninger,
Universitetets Fester og faglige Publikationer,
Forholdet til den Arnamagnæanske Stiftelse og til Københavns
Universitets Jubilæumsfond,
de til LTniversitetet knyttede Instituters, Laboratoriers og Sam-
lingers videnskabelige og undervisningsmæssige Forhold,
Anvendelse af Universitetets Konti for Professorernes Fritryk og
Rejser,
Universitetets Repræsentation, derunder dets Forhold til og For-
bindelse med andre videnskabelige Institutioner og hojere Lære-
anstalter i Ind- og Udland.
Hertil kan fojes, at Rektor ifolge § 4, Stk. 4 er øverste Foresat
for det til Universitetet knyttede videnskabelige Personale.
Kurators Forretningsomraade er fastsat i § 6, Stk. 1 og 2, hvorefter
han, der har den øverste Ledelse af Universitetets økonomiske Admi-
nistration, forvalter de til Universitetet, Kommunitetet og LTniver-
sitetslegaterne særligt henlagte Midler og bestyrer disse Institutioners
Universitetets Aarbog 1936—37.
Kasse- og Regnskabsvæsen, har Ansvaret for de givne Bevillingers
Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet, forer Tilsyn med de til
Universitetet knyttede Instituters, Samlingers og Laboratoriers Øko-
nomi samt leder Behandlingen af Budget- og Normeringssager efter
de i Stk. 2 nærmere angivne Regler. Kurator er derhos ifolge Stk. 3
øverste Foresat for det til Universitetet knyttede ikke videnskabelige
Personale, som ansættes af ham i det Omfang, hvori Afgørelsen ikke
er henlagt lil Ministeriet eller overdraget Bestyrere af Instituter,
Samlinger o. lign.; en Undtagelse herfra er dog ved § 5 gjort med Hensyn
til Konsistorialkontorets Personale, der henhorer under Bektor.
Et Samarbejde mellem Bektor og Kurator skal i vidt Omfang
finde Sted; nærmere Begler herom indeholdes i § 6, Stk. 2 vedrorende
Budget- og Normeringssager og i § 7 vedrorende andre Sager.
II.
I Overensstemmelse med den saaledes etablerede Deling af Admi-
nistrationen, maa fremtidige Henvendelser til Universitetets Ledelse
i de under Rektor horende Sager ske til Rektor, i de under Kurator
hørende Sager lil Kurator.
Med Hensyn lil to særlig vigtige Grupper af Sager, Bevillings- og
Normeringssager og Personalesager, skal man fremsætte folgende vej-
ledende Udtalelser:
III.
Bevillings- og Normeringssager.
Alle Sager, der kræver Hjemmel paa Normeringslov, Finanslov
eller Tillægsbevillingslov, samt alle Sager om Overskridelse af givne
Bevillinger indsendes til Kurator paa følgende Maade:
De af et Fakultet selv rejste Sager indsendes fra Fakultetet til
Kurator.
Hvis Sagen rejses af en Institutbestyrer eller anden Enkeltperson,
indsendes den direkte til Kurator, medmindre dens Afgørelse kan øve
Indflydelse paa et Fakultets videnskabelige Arbejde eller undervis-
ningsmæssige Forhold, i hvilket Tilfælde Sagen indsendes til Kurator
gennem vedkommende Fakultet.
Som Sager, der skal indsendes gennem vedkommende Fakultet,
kan nævnes:
Sager angaaende Oprettelsen af nye Instituter, Nedlæggelse eller
Omorganisation af bestaaende Instituter, Oprettelse eller Nedlæg-
gelse af Stillinger, hvis Indehavere medvirker ved det videnskabelige
Arbejde eller ved Undervisningen, Omnormering af eller Forandring
af det faste Honorar for saadanne Stillinger, Ændringer i de til den
videnskabelige og undervisningsmæssige Drift bestemte Annua og
iovrigt alle andre Sager, der kan øve Indflydelse paa vedkommende
Fakultets videnskabelige og undervisningsmæssige Forhold.
45
Som Sager, der skal indsendes direkte til Kurator uden forud at
forelægges Fakultetet, nævnes:
Sager angaaende Bevillinger til Rengøring, Belysning, Opvarm-
ning, Anskaffelse eller Istandsættelse af almindeligt Inventar, Opret-
telse eller Nedlæggelse af Stillinger af anden Art end de i forrige
Stykke nævnte, alle Sager om Løn og Honorar samt 0111 Lønnings- og
Pensionsanciennitet med den i samme Stykke angivne Undtagelse.
Sager, der rejses af et Fakultet eller af en Institutbestyrer ind-
sendes igennem det, skal forst behandles i Fakultetets Forretnings-
udvalg, saa vidt muligt i Forbindelse med mundtlige Forhandlinger
med Kurator og afgives, efter at Fakultetet har tilendebragt Behand-
lingen af dem, med dets Indstilling til Kurator.
De til Kurator indsendte Bevillings- og Normeringssager under-
kastes af ham en forberedende Behandling, hvorefter han afgiver dem
til Rektor med de af ham tilvejebragte Oplysninger 0111 deres økono-
miske Virkninger etc. Rektor har derefter Adgang til at lade Sagerne
behandle i Konsistoriums Forretningsudvalg, hvor de forelægges af
Kurator, og de kan derfra gaa videre til Konsistorium, naar det for-
langes af nogen dertil berettiget. Med Rektors Erklæring afgives
Sagerne endelig paa ny til Kurator, der udarbejder Indstilling til
Ministeriet, hvilken Indstilling Rektor kan ledsage med de Udtalelser,
han maatte ønske at fremsætte.
Der vil fra Kurator udgaa Meddelelse 0111 de Frister, inden hvilke
Budget- og Normeringssager skal indsendes.
IV.
Personalesager, for saa vidt de ikke falder ind under de i Post II
ommeldte Tilfælde:
Sagerne om det videnskabelige Personales Ansættelse, Afskedi-
gelse, Tjenesteforhold, om Vikariater og Rejsetilladelser samt alle
andre Sager om dette Personales tjenstlige Forhold indsendes til
Rektor. Angaar Sagen Ansættelse eller Afskedigelse af Personalet
eller har den i øvrigt Indflydelse paa vedkommende Fakultets viden-
skabelige eller undervisningsmæssige Forhold indsendes den gennem
Fakultetet.
Andre Sager vedrørende det videnskabelige Personale, f. Eks.
angaaende Lønning, Pension, Tjenestebolig, Fradrag for Natural-
ydelser o. lign. samt alle Sager om det ikke videnskabelige Personale
(herunder ogsaa Begæringer 0111 Søndagsarbejdspenge) sendes til Kura-
tor. Indsendelsen sker direkte, medmindre Sagen kan øve Indflydelse
paa Fakultetets videnskabelige eller undervisningsmæssige Forhold.
Om Ansættelse eller Afskedigelse af det ikke-videnskabelige Personale
vil der altid, forinden Afgørelse træffes eller Indstilling til Ministeriet
sker, linde Forhandling Sted mellem Kurator og Rektor.
Til det videnskabelige Personale horer Professorer, Docenter, Lek-
torer, Museumsbestyrere, Amanuenser, videnskabelige Assistenter
16
Universitetets Aarbog 193G—37.
(faste eller honorarlønnede), kliniske Assistenter, Bibliotekarer, den
botaniske Gartner, Afdelingsgartnere og Gartnerassistenter.
V.
Med Hensyn til Sager, der ikke har Karakteren af Personalesager
eller Budgetsager eller Normeringssager skal blot gores opmærksom
paa, at Anvendelsen af Universitetets Konti for Professorernes Fritryk
og Rejser ifolge § 4, Stk. 1, horer under Hektor, hvorfor Sager om
Bidrag af disse Konti maa indsendes til ham.
Saafremt der opstaar Tvivl om, hvorledes en Sag rettelig skal
ekspederes, kan Oplysning herom faas ved Henvendelse underhaanden
til Rektors eller Kurators Kontor, inden Sagens Ekspedition finder
Sted.
VI.
Man skal endelig henlede Opmærksomheden paa, at alle under
Rektor hørende Sager, som indbringes for Ministeriet, forelægges Mini-
steriet af ham, jfr. § 4, Stk. 3. Den hidtidige, ifolge Anordningen af 11.
Maj 1921, § 11, Stk. 2 gæk lende Regel, hvorefter alle Responsa og alle
Sager angaaende Gennemførelsen af bestaaende Eksamensordninger
og angaaende Eksamensdispensationer, som ikke afgores af Fakulte-
terne selv, fremsendes direkte til Ministeriet af disse, er dermed bort-
faldet. Anordningens § 4, Stk. 3 har dog aabnet Adgang til, at Rektor
med Ministeriets Samtykke kan overlade Dekanus for et Fakultet, i
det filosofiske Fakultet ogsaa Formanden for Fakultetets Eksamens-
udvalg (§ 10, Stk. 5), at forelægge visse Fakultetet vedrorende Sager
direkte for Ministeriet. For saa vidt Fakulteterne maatte onske Be-
stemmelser af denne Art fastsat, maa Anmodning herom indsendes til
Rektor.
Som nævnt foran Side 3 nedsatte den akademiske Lærerforsam-
ling paa sit Mode den 29. Oktober 1936 et Udvalg til Udarbejdelse af
Udkast til en ny Forretningsorden for Lærerforsamlingen, nødvendig-
gjort ved de gennem kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 indførte Æn-
dringer i Universitetets Organisation. Udvalgets Forslag forelaa til
Behandling paa Lærerforsamlingens Mode den 29. April 1937 og blev
vedtaget med nogle mindre Ændringer. Den akademiske Lærerforsam-
lings Forretningsorden fastsattes saaledes:
§ 1.
stk. i. Den akademiske Lærerforsamlings aarlige Valgmode afholdes om-
kring Midten af Oktober Maaned og indkaldes af Rektor til en af ham
berammet Torsdag med mindst 8 Dages Varsel. Til andre Moder, der
ligeledes saa vidt muligt holdes paa en Torsdag, gives der samme Varsel,
medmindre særlige Grunde gor en hurtigere Sammenkaldelse nod-
vendig.
47
stk.2. Naar der i Medfør af Anordning af 5. Oktober 1936 om Koben-
havns Universitets Organisation § 9 Stk. 3 fremsættes Begæring om
Sammenkaldelse af Lærerforsamlingen til Drøftelse af et Universitets-
anliggende, sker Sammenkaldelsen, naar ikke en længere Frist aftales
mellem Rektor og de paagældende Medlemmer, til den forste Torsdag,
der indtræffer mindst 14 Dage efter Begæringens Fremsættelse.
§ 2.
Dagsordenen for hvert Mode fastsættes med Iagttagelse af de i
Anordning af 5. Oktober 1936 § 9 indeholdte Regler af Rektor og til-
stilles Lærerforsamlingens Medlemmer om muligt mindst 8 Dage før
Modet.
§ 3.
Rektor sorger for, at Medlemmerne faar passende Adgang til før
Modet at blive bekendt med de Sager, der skal behandles, enten ved
at de i Tide trykkes og omsendes, eller ved at de lægges frem til Efter-
syn. Naar et Forslag forelægges Lærerforsamlingen til Udtalelse, kan
Medlemmer, der ønsker at foreslaa Ændringer i Forslaget, forlange
disse omsendt i trykt Stand før Modet, naar de tilstilles Rektor senest
5 Dage for dettes Afholdelse.
§ 4.
stk. i. Lærerforsamlingens Moder ledes af Rektor. Ved Valg af Konsisto-
rialer kan Rektor bistaas af Valgudvalget (jfr. § 13).
stk.2. Opstaar der Tvivl om Forretningsordenens Fortolkning, kan Rek-
tors Afgørelse kun underkendes af Forsamlingen med to Tredjedele af
de afgivne Stemmer.
§ 5.
Lærerforsamlingens Protokolfører vælges for et Aar ad Gangen
paa Lærerforsamlingens aarlige Valgmøde; i hans Forfald sætter For-
samlingen en anden i hans Sted. Protokollen skal foruden Beslutnin-
gerne indeholde en Oversigt over Forhandlingerne og Angivelse af
Afstemningers Udfald. Den underskrives af Rektor og Protokolføreren
og kan fordres oplæst ved det følgende Modes Begyndelse; den skal
altid være tilgængelig for ethvert Medlem af Lærerforsamlingen. Der
optages i hvert Mode en Liste over de tilstedeværende Medlemmer;
denne Liste vedlægges Protokollen.
§ 6.
stk.i. Naar en Sag forelægges Lærerforsamlingen efter Begæring af
Ministeriet eller det i Anordning af 5. Oktober 1936 § 9 Stk. 3 fastsatte
Antal Medlemmer, kan Forsamlingen beslutte, at Sagen skal udsættes
til fornyet Behandling i et senere Møde; til saadan Beslutning er det
tilstrækkeligt, at et derom fremsat Forslag opnaar en Tredjedel af de
afgivne Stemmer. Samme Regel gælder, naar Rektor forelægger Lærer-
forsamlingen et Forslag til Udtalelse, ved hvilket der tilsigtes For-
andringer i Universitetets Organisation eller vigtige Ændringer i dets
18
Universitetets Aarbog 1930—37.
Virksomhed eller i dets hidtidige Optræden udadtil. I ovrigt beror det
paa Rektor, om Udsættelse til fornyet Behandling i et senere Mode skal
linde Sted. Rektor kan i alle Tilfælde selv trælTe Beslutning om saadan
Udsættelse.
stk.2. Tidspunktet for den fornyede Behandling fastsættes af Rektor,
der dog, naar en Udsættelse er besluttet af Lærerforsamlingen, kun i
paatrængende Tilfælde kan sammenkalde nyt Mode for efter en Maa-
neds Forløb.
§ '•
Naar en Sag udsættes til fornyet Behandling i et senere Mode,
kan Lærerforsamlingen nedsætte et Udvalg til nærmere Overvejelse af
Sagen og Afgivelse af en Indstilling om den ved dens fornyede Behand-
ling. Ethvert Udvalg kan begære sig Oplysninger meddelt af Rektor
eller gennem ham af Universitetets andre Myndigheder eller Tjeneste-
mænd.
§ 8.
Med Forbehold af Reglerne i § 6 om Sagers Udsættelse til fornyet
Behandling i et senere Mode kan Forhandlingerne om en Sag paa
ethvert Trin standses ved Forsamlingens Beslutning, naar Rektor eller
5 Medlemmer stiller Forslag derom.
§ 0.
Naar en af Lærerforsamlingen vedtagen Udtalelse skal fremsendes
til Ministeriet eller af Rektor agtes fremsendt enten til dette eller andre,
har Forsamlingen Ret til at lade Udtalelsen ledsage af en foreliggende
Udvalgsbetænkning eller kan overdrage den nærmere Motivering til
Rektor, alene eller i Forbindelse med Konsistorium, eller til et særligt
Udvalg. Et Mindretal kan kræve Lejlighed til indenfor en af Forsam-
lingen fastsat Frist at formulere og motivere sin Særstilling; denne
Udtalelse fremsendes da sammen med Flertallets, eventuelt ledsaget
af dettes Bemærkninger.
§ 10.
stk.i. Afstemning om en Lærerforsamlingen forelagt Sag linder for-
uden ved Valg altid Sted, naar det drejer sig om Sager af den i § 6
Stk. 1, 1. og 2. Pkt. nævnte Art, eller det begæres af 10 Medlemmer.
I ovrigt beror det paa Rektor, om Forhandlingerne om en Sag skal
afsluttes med en Afstemning.
stk.2. For at Valg af Rektor, Prorektor eller Medlemmer af Konsisto-
rium kan finde Sted, maa over Halvdelen af Medlemmerne være til
Stede. Er dette ikke Tilfældet, sammenkaldes snarest muligt nyt
Valgmøde.
§ 11.
Afstemninger, der ikke angaar Valg, sker som Regel ved Haands-
oprækning; dog kan mindst 10 Medlemmer kræve Afstemning ved
Navneopraab. Til Vedtagelse af en Beslutning kræves, hvor ikke andet
er bestemt, simpelt Stemmeflertal.
49
§ 12.
stk. i. Afstemning ved Valg af Rektor, Prorektor eller Konsistorialer
foregaar altid skriftlig. Andre Valg kan ske ved Haandsoprækning,
forsaavidt der ikke fra nogen Side forlanges skriftlig Afstemning.
Ved Valg af Udvalg maa en saadan Afstemning dog forlanges af mindst
10 Medlemmer. Ved Afstemningerne anvendes der Stemmesedler uden
Underskrift. Til blanke Stemmesedler tages der intet Hensyn. Der kan
med Gyldighed kun stemmes paa Kandidater, som er bragte i Forslag
før Afstemningen. Hvis ved et Valg nogen Stemmeseddel indeholder
Navnet paa en Person, paa hvem der ikke gyldig kan stemmes, anses
Navnet som uskrevet. Er Valget bundet til Medlemmer af bestemte
Fakulteter, og der er stemt paa flere Medlemmer af samme Fakultet,
end der kan vælges, er Stemmesedlen dog helt ugyldig. Dette gælder
ogsaa, hvor der paa Stemmesedlen er opfort liere Personer, end der i
det hele skal vælges.
stk.2. Valg sker med absolut Stemmeflertal af de i Afstemningen del-
tagende, jfr. § 19. Valg af Udvalg kan dog mindst 10 Medlemmer
begære foretaget efter Forholdstal, jfr. § 20.
§ 13.
Valg af Rektor, Prorektor samt Medlemmer af Konsistorium for-
beredes af et Udvalg paa 7 Medlemmer, hvoraf 2 vælges af Konsisto-
rium og 5 af Fakulteterne, 1 af hvert Fakultet. Disse Medlemmer
vælges inden Udgangen af Maj Maaned i de Aar, i hvilke ordinært
Rektorvalg skal finde Sted, og fungerer i to Aar, forste Gang dog inden
Udgangen af Maj 1937 og for et Aar. Afgaar et Medlem af Valgudvalget
i Lobet af Valgperioden, vælges snarest muligt et nyt Medlem i hans
Sted. Valgudvalget vælger selv sin Formand.
§ 14.
stk.i. Ved de ordinære Valg udsender det i § 13 nævnte Udvalg i Be-
gyndelsen af September Maaned til samtlige Lærerforsamlingens Med-
lemmer en Meddelelse om det eller de forestaaende Valg og opfordrer
dem til inden den 25. September enkeltvis eller gruppevis at indsende
Forslag om Kandidater. Efter Udlobet af den nævnte Frist kan ingen
nye Kandidater bringes i Forslag.
stk.2. Ethvert Forslag, som er underskrevet af flere, skal indeholde
Meddelelse om, til hvilken Underskriver Henvendelser fra Udvalgets
Side angaaende Forslaget kan rettes. Forslagene gores paa Konsistorial-
kontoret tilgængelige for Lærerforsamlingens Medlemmer, efterhaanden
som de indkommer.
stk.3. Ved Udfyldningsvalg skal Udvalgets Meddelelse om Valg som
Regel ske mindst en Maaned for Valget og Forslag om Kandidater
indkaldes til mindst 14 Dage for dette, men disse Frister kan, hvor
deres Overholdelse vilde frembyde Vanskelighed, med Rektors Sam-
tykke afkortes af Udvalget.
Universitetels Aarbog.
7
50
Universitetets Aarbog 1936—37.
§ 15.
stk.i. Efter Udløbet af Fristen for Indsendelse af Forslag opstiller
Udvalget Forslag til Valg til den eller de Stillinger, som skal besættes,
eller naar liere skal vælges, en Kandidatliste. I Tilfælde af Uenighed
indenfor Udvalget kan ethvert Medlem af dette eller enhver Gruppe af
Medlemmer stille særlige Forslag, eventuelt Ændringsforslag til en af
andre Medlemmer opstillet Kandidatliste. Ved Omsendelse af Forsla-
gene skal det meddeles, om de er stillede af hele Udvalget, eller hvilke
Medlemmer der har stillet hvert enkelt af dem.
stk.2. Er der med Hensyn til et vist Valg ikke indsendt Forslag til
Udvalget, er dette frit stillet ved Opstillingen af sit Forslag. I andre
Tilfælde danner de indsendte Forslag Grundlaget for Udarbejdelsen af
Udvalgets Forslag, men Udvalget er berettiget til at gaa udenfor dem,
naar det skonnes, at særlige Grunde taler herfor. Udvalget skal dog i
saa Fald forinden give Underskriverne af det eller de Forslag, som
tilsidesættes — ved Forslag, der er underskrevet af flere, den i § 14,
Stk. 2 nævnte Underskriver — Lejlighed til overfor Udvalget at
begrunde de indsendte Forslag. En Forhandling med Underskriverne
skal ligeledes finde Sted, naar der er indsendt forskellige Forslag ved-
rorende de samme Stillinger, selv om Udvalget ikke vil gaa udenfor
disse Forslag.
§ 16.
Udvalgets Forslag omsendes til Lærerforsamlingens Medlemmer
mindst 1 Uge for det Møde, i hvilket Valget skal foretages. Samtidig
omsendes alle til Udvalget indsendte Forslag, som ikke senere maatte
være taget tilbage.
§ 17.
Ved Valg af Rektor, Prorektor og Konsistorialer kan der kun
stemmes paa de af Valgudvalget eller af Medlemmer af dette i Forslag
bragte Personer, samt paa Personer, som har været optaget paa de til
Udvalget indsendte og ikke senere tilbagetagne Forslag, og om hvis
Valg der i Valgmødet paa ny stilles Forslag af et eller liere af Lærer-
forsamlingens Medlemmer.
§ 18-
stk.i. Hvis Rektor finder det hensigtsmæssigt, eller det af noget Medlem
begæres, foretages der, inden den endelige Afstemning finder Sted,
en Prøveafstemning om Valget til de Stillinger eller Grupper af Stil-
linger, til hvilke (lere Kandidater eller Kandidatlister er bragte i
Forslag. Den endelige Afstemning sker efter Heglerne i § 19.
stk.2. Ved de ordinære Valg til Konsistorium foretages særskilt Af-
stemning for hvert af de Fakulteter, for hvis Vedkommende forskel-
lige Forslag foreligger. I ovrigt sker Afstemningen, naar ingen forlanger
andet, under eet for alle Fakulteter, henholdsvis for alle de Fakulteter,
om hvilke særskilt Afstemning ikke efter foranstaaende Regel skal
finde Sted. Der kan i saa Fald stemmes paa hele Listen eller den paa-
gældende Del af Listen ved en af Rektor angiven fælles Betegnelse
Bestyrelse.
51
uden Anførelse af Kandidaternes Navne. Tilsvarende Regler gælder
ved Udfyldningsvalg til Konsistorium, naar der skal vælges Medlemmer
for flere Fakulteter.
§ 19.
Skal Valg foretages med absolut Stemmeflerhed, gælder følgende
Regler. Ingen er valgt, som ikke har over Halvdelen af de afgivne
Stemmer. Blanke Stemmesedler medregnes ikke ved Optællingen. Op-
naas ikke tilstrækkelig Stemmeflerhed ved forste Afstemning, foretages
paany et frit Valg. Behøves en tredie Afstemning, kan der kun stem-
mes paa dem, som har opnaaet flest Stemmer, i et Antal, der er dobbelt
saa stort som Antallet af de endnu ikke afgjorte Valg. Tvivlsomme Til-
fælde, som ved anden og tredie Afstemning maatte fremkomme ved
lige Stemmetal, afgøres ved Lodtrækning.
§ 20.
Skal Valg foretages efter Forholdstalsvalgmaaden, meddeler Rek-
tor, hvor mange stemmeberettigede der er til Stede; senere tilkomne
kan ikke deltage i Valget. Derefter gores en Pause paa mindst 15
Minutter, for at de tilstedeværende kan træffe indbyrdes Aftaler om
Stemmegivningen. Stemmesedlernes Tal deles med Antallet af de Med-
lemmer, der skal vælges, og det derved fremkomne Forholdstal, med
Bortkastelse af Broken, lægges til Grund ved Valget; hvis det derved
fremkomne Tal kan naas af flere, end der skal vælges, forhøjes det dog
med 1, hvilket vil indtræde, naar Kvotienten bliver lig med eller mindre
end Divisionsresten. Efter at Stemmesedlerne er nedlagte og blandede
i en Urne, fremtager Rektor dem en for en og oplæser det forste paa
enhver af dem anførte Navn. Saa snart et Navn er forekommet saa ofte,
at det har naaet Forholdstallet, erklæres den paagældende for valgt.
Derpaa fortsættes med Oplæsningen af de tilbagestaaende Stemme-
sedler, saaledes at, hvor paa nogen af disse den allerede valgtes Navn
forekommer som det forste, udslettes det, og det næste Navn betragtes
da som forst skrevet. Naar paa ny Forholdstallet er opnaaet for nogen,
afbrydes og fortsættes Oplæsningen paa den for beskrevne Maade,
indtil det hele Antal, der skal vælges, er valgt. Ilvis ikke alle Valg
er afgjorte ved den første Gennemlæsning af Stemmesedlerne, blandes
disse igen og gennemgaas atter paa samme Maade som forste Gang.
Henstaar derefter endnu Valg uafgjorte, foretages de med absolut
Stemmeflerhed.
§ 21.
Forandringer i denne Forretningsorden skal underkastes Behand-
ling paa to Møder med mindst en Maaneds Mellemrum. Dog er Be-
handling paa et enkelt Møde tilstrækkelig, naar Forslaget vedtages
med et Stemmetal, der udgør mindst 35 pCt. af Lærerforsamlingens
Medlemstal.
52
Universitetets Aarbog 1930—37.
Under 15. Juli 1937 tilskrev Universitetets Hektor Undervisnings-
ministeriet saaledes:
I I lenhold til kgl. Anordning af 5. Oktober 1936 om Kobenhavns
Universitets Organisation § 9, Stk. 1, bestaar den akademiske Lærer-
forsamling af samtlige Universitetets Professorer, Docenter samt af
de Lektorer, som efter Indstilling af Rektor anerkendes af Undervis-
ningsministeriet som Medlemmer.
I Henhold hertil skal man indstille,
1)	at samtlige de Lektorer, som var Medlemmer af den akademiske
Lærerforsamling ved den ovennævnte Anordnings Udstedelse, og
som endnu er ansat som Lektorer, anerkendes som Medlemmer af
den akademiske Lærerforsamling, nemlig:
Lektor ved det juridiske Laboratorium O. K. Magnussen,
Lektor i Driftsøkonomi P. P. Sveistrup,
Lektor i Retsvidenskab, Dr. jur. Erwin Munch-Petersen,
Lektor i Parasitologi og medicinsk Bakteriologi, Dr. med. Yilh.
Jensen,
Lektor i Svensk, Dr. phil. Fru Valfrid Palmgren Munch-Petersen,
Lektor i Tale og Sang Viggo Forchhammer,
Lektor i nordisk Arkæologi, Dr. phil. .J. Brøndsted,
Lektor i islandsk Nutidssprog og Litteratur, Dr. phil. Sigfus
Bløndal,
Lektor i klassisk Filologi Kai Barr,
Lektor i moderne Historie og Samfundskundskab Frantz Wil-
helm Wendt,
Lektor i tysk Sprog II. Bach,
Lektor i Færøsk, Dr. phil. Chr. Matras,
Lektor i fysiske Undervisningsforsøg .1. K. Eriksen,
Lektor i Kemi, Dr. phil. A. Langseth,
Lektor i Matematik, Dr. phil. David I7°g,
Lektor i Zoofysiologi, Dr. phil. P. Brandt Hehberg;
2)	at følgende af de Lektorer, som er blevet ansat efter den oven-
nævnte Anordnings Udstedelse anerkendes som Medlemmer af den
akademiske Lærerforsamling:
Lektor i Retsvidenskab Stig Iuul,
Lektor i Nationaløkonomi II. Winding Pedersen,
Lektor i Ægyptologi, Dr. phil. C. E. Sander-Hansen.
Herefter meddelte Ministeriet i Skrivelse af 26. Juli 1937, at det
anerkendte de af Universitetets Rektor indstillede Lektorer som Med-
lemmer af den akademiske Lærerforsamling.
53
Om forskellige Ændringer i Tjenestemandsstillingerne ved Univer-
sitetets Administration paa Normeringsloven for 1937—38 vil blive
givet Meddelelse i Universitetets Aarbog for 1937—38 i Forbindelse
med Omtalen af 2. Del af Universitetskommissionens Betænkning.
c. Nedsættelse af et Udvalg til Varetagelse af de Interesser,
der knytter sig til de danske Lektorater i Udlandet.
(J. Nr. 114/35).
Under 24. November 1936 tilskrev Konsistorium Undervisnings-
ministeriet saaledes:
Efter at det for nogen Tid siden er blevet oplyst for Konsisto-
rium, at det filosofiske Fakultet i Foraaret har nedsat et Lektorats-
udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. Brøndum-Nielsen og Dr.
Hammerich med den forste som Formand og den sidste som Sekretær,
der som saadan skal fore Forhandlingerne udadtil, og har givet dette
Udvalg en Række Opgaver med Hensyn til de danske Lektorater i
Udlandet, har Spørgsmaalet om Københavns Universitets Forhold til
disse Lektorater været Genstand for Forhandling i Konsistorium.
Under denne Forhandling er der blevet rejst Betænkelighed ved
den for Tiden bestaaende Ordning, hvorefter Fakultetet ikke blot som
sagkyndig Autoritet officielt udtaler sig om Besættelsen af de Lekto-
rater, der sorterer under danske Myndigheder, men ogsaa uofficielt
gennem vedkommende Fagprofessor besvarer Forespørgsler fra frem-
mede Universiteter om Besættelsen af de øvrige Lektorater. Der paa-
byrdes herved faktisk Universitetet et Ansvar for Forhold, der ikke
vedkommer det, og som Universitetets almindelige Myndigheder, netop
fordi de paagældende Sager ikke behandles officielt, ingen officiel Viden
kan have om og ikke kan kontrollere, og dette Ansvar vil naturligvis
særlig let kunne blive gjort gældende mod Universitetet, naar de
omtalte Forespørgsler besvares efter Samraad med et af Fakultetet
nedsat Udvalg, og dette Udvalg, saaledes som det nu er Tilfældet,
ogsaa paa anden Maade træder i Forbindelse med Lektoraterne i
Udlandet.
Paa den anden Side er man klar over, at et Udvalg som det af
Fakultetet nedsatte kan være nyttigt, da man selvfølgelig fra dansk
Side maa være interesseret i, hvorledes de nævnte Lektorater besættes,
saavel som i Maaden, hvorpaa Lektorerne udforer deres Virksomhed,
og i det Syn, man har paa denne i Udlandet. Man finder imidlertid,
at der her foreligger en Opgave, som falder udenfor Rammen af, hvad
der naturligt henhører under Universitetet, og man vilde derfor finde
det rimeligere, om Undervisningsministeriet selv nedsatte et Udvalg,
som kunde varetage de Interesser, der fra dansk Side er knyttede til
Universitetets Aarbog 1936—37.
de paagældende Lektorater, og saaledes træde i Stedet for det af det
filosofiske Fakultet nedsatte Udvalg. Man skal ogsaa gore opmærksom
paa, at der nu i Danmark findes to Universiteter, der begge kan tæn-
kes at besvare Forespørgsler om Besættelse af Lektorater og paa anden
Maade befatte sig med disse, hvorved der vil kunne fremkommme uhel-
dige Forhold. Ogsaa under Hensyn hertil vilde det være ønskeligt, om
alt vedrørende Lektoraterne kunde samles under et af Ministeriet selv
nedsat Udvalg.
Idet Konsistorium henstiller til Ministeriet at tage det her frem-
satte Forslag under Overvejelse, skal man endnu oplyse, at Forslaget
fuldtud billiges af det filosofiske Fakultet.
Herefter tilskrev Undervisningsministeriet under 28. Maj 1937
Universitetets Rektor saaledes:
I Anledning af den fra Konsistorium ved Københavns Universitet
modtagne Skrivelse af 24. November 1036 (J. Nr. 114/35) vedrorende
Forholdet til de danske Lektorater i Udlandet har man brevvekslet
med Udenrigsministeriet paa følgende Grundlag:
Der nedsættes et staaende Udvalg for Lektoratssporgsmaal be-
staaende af:
1	Repræsentant for Kobenhavns Universitet,
1	Repræsentant for Aarhus Universitet,
1	Repræsentant for Udenrigsministeriet og
1	Repræsentant for Undervisningsministeriet.
Til dette Udvalg henvises alle Lektoratssager til Behandling og
Erklæring til Brug for Universiteterne og Ministeriet.
Udvalget skal være berettiget til i paakommende Tilfælde at til-
kalde specielt sagkyndige blandt de 2 Universiteters Professorer i de
Sprog og de Landes Kultur, hvorom der er Tale.
Intet af de 2 Universiteter kan herefter træde i officiel eller uoffi-
cial Forhandling med Udlandet angaaende disse Spørgsmaal, for Ud-
valget har haft Lejlighed til overfor Ministeriet at gore Indstilling, og
Ministeriet derpaa efter Forhandling med vedkommende Universitet
har truffet nærmere Bestemmelse angaaende Formen for Universite-
ternes eller Ministeriets, eventuelt Udvalgets videre Forhandling med
Udlandet.
Udenrigsministeriet har derefter i Skrivelse af 9. f. M. meddelt,
at det kan tiltræde Tanken om Nedsættelse af et Udvalg med de an-
givne Retningslinier, samt at det ønsker sig repræsenteret i dette ved
Ekspeditionssekretær Hans Jakob Hansen.
Man har derefter ved Skrivelse af Dags Dato anmodet Bestyrel-
sen for Aarhus Universitet om at ville udpege en Repræsentant for
Aarhus Universitet til at indtræde i Udvalget.
55
Ved at meddele dette skal man herved anmode Hr. Rektoren om
en Udtalelse om, hvorvidt Københavns Universitet kan give sin Til-
slutning til, at Professor, Dr. phil. L. Hammerich udpeges til at repræ-
sentere Universitetet i det omhandlede Udvalg.
Under 9. August 1937 meddelte Undervisningsministeriet der-
efter Universitetets Rektor, at det under samme Dato havde nedsat
et Udvalg til Varetagelse af de Interesser, der knytter sig til de danske
Lektorater i Udlandet og beskikket Professor, Dr. phil. L. L. Hamme-
rich til Medlem af Udvalget som Repræsentant for Kobenhavns Uni-
versitet. Udvalgets øvrige Medlemmer blev Kontorchef Cai Heger-
mann-Lindencrone som Repræsentant for Undervisningsministeriet,
Ekspeditionssekretær Hans Jacob Hansen som Repræsentant for
Udenrigsministeriet og Professor, Dr. phil. P. A. Blinkenberg som Re-
præsentant for Aarhus Universitet.
d. Studenterraadet, Studenterforeningerne m. v.
Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1936—37
fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. med. Karsten Hansen, det
teologiske: Stud. theol. Aage Bjerno, det rets- og statsvidenskabelige:
Stud. jur. Ole Olsen, det lægevidenskabelige: Stud. med. Otto Lund,
det filosofiske: Stud. mag. Hans Otto Jensen, det matematisk-natur-
videnskabelige: Stud. mag. Tage Thoft. Efter Formanden, Stud. med.
Karsten Hansens Dod den 25. Maj 1937 valgtes den hidtidige Næst-
formand, Stud. theol. Haakon Falcke til Formand.
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. Haakon Falcke, Stud. jur. Knud Fich, Stud. med. Otto
Lund, Stud. mag. Elisabeth Møller og Stud. mag. Thøger Bang.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har
fungeret Stud. mag. Valdemar Pedersen og Stud. med. Erik Knudsen.
Paa Foranledning af Komiteen for det danske Hus for Studerende
i »Cité LTniversitaire« i Paris anmodede Undervisningsministeriet under
21. August 1936 Konsistorium om at foranledige, at Studenterraadet
bragte en Repræsentant i Forslag til at tage Sæde i Komiteen, i hvilken
en Plads dengang var ubesat. Studenterraadet valgte hertil Stud. med.
Karsten Hansen (J. Nr. 353/36).
Studenterraadets 25-Aars Jubilæum fejredes 2. April 1937 Kl. 15
ved en Fest i Universitetets Festsal, hvor Universitetets Rektor, Pro-
fessor, Dr. med. C. E. Bloch, Professor Hans Cl. Nybølle og Studenter-
raadets Formand, Stud. med. Karsten Hansen talte. Repræsentanter
for skandinaviske Studenterraad og Studenterforeninger bragte Stu-
denterraadet Lykønskninger fra deres respektive Organisationer.
Universitetets Aarbog 1936—37.
Festen indlededes og sluttedes med Sange sungne af Studentersang-
foreningen. Om Aftenen indbød Konsistorium Studenterraadets Præ-
sidium, Formændene for de faglige Raad, Studenterraadets og de
faglige Raads Formænd i Aarene 1012—37, Repræsentanter for de
skandinaviske Studenterraad m. 11. til Middag i Lærerforsamlings-
salen i Kommunitetsbygningen.
Efter Ansøgning fra Studenterraadet bevilgede Rektor et Relob
af 250 Kr. til Raadets Repræsentation (Stud. polit. Søren Gammel-
gaard Jacobsen) ved en international studenterstatistisk Kongres i
Paris 15.—18. December 1(.)36 (J. Nr. 457/36) og et Relob af 350 Kr.
til Cand. mag. (i. Rosholms Deltagelse i International Student Service's
Aarskongres i Nizza 28. Juli—4. August 1937 (.J. Nr. 75h/37).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved et Antal lægeviden-
skabelige Studerendes Studierejse til Stockholm i Dagene 1.—8. No-
vember 1936 og til Kiel i Dagene 23. Januar—2. Februar 1937 bevilgede
Universitetet henholdsvis 300 Kr. (J. Nr. 75 i/36) og 135 Kr. (J. Nr.
123/37).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved et Antal svenske
lægevidenskabelige Studerendes Studiebesøg i København i Dagene
7. —1.3. Marts 1937 bevilgede Universitetet et Relob af 300 Kr. (J.
Nr. 170/37).
Som Tilskud til ubemidlede Deltagere i den naturhistorisk-geo-
grafiske Faggruppes Studierejse til Rerlin og Harzen i Dagene 14.—23.
Marts 1937 bevilgede Universitetet 100 Kr. (J. Nr. 171/37).
Som Tilskud til Studentersangforeningens Rejse til Liibeck og
Berlin 18. 26. Juni 1937 bevilgede Universitetet 200 Kr. (J. Nr.
305/37).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Afholdelsen af en
Tennismatch mellem Studenter fra Lunds og Københavns Universi-
teter den 28. Februar 1937 i København bevilgede Universitetet
Akademisk Roldklub 300 Kr. (.J. Nr. 136/37).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Akademisk Rokse-
klubs Deltagelse i et Roksestævne i Februar 1937, hvortil Klubben
havde modtaget Indbydelse fra Universiteterne i Rerlin og Marburg,
bevilgede Universitetet 150 Kr. (J. Nr. 159a/37).
Som Tilskud til Dækning af Udgifterne ved Udsendelse af en
Repræsentation af danske studerende Idrætsfolk til »Jeux universi-
taires internationaux« i Paris 21.—29. August 1937 bevilgede Uni-
versitetet Danske Studenters Idrætsraad 600 Kr. (J. Nr. 159d/37).
Efter at den tyske Institution Deutscher Akademischer Austausch-
dienst i Januar 1936 havde henvendt sig til Studenterraadet med en
Opfordring til at soge en dansk-tysk Studenterudveksling tilvejebragt
under faste Former, og efter at der fra tysk Side gennem nævnte
Institution var stillet to Stipendier å 120 Rink. maanedlig i det aka-
demiske Aar 1936—37 til Raadighed for to danske Studenter til Studier
i Tyskland, anmodede Studenterraadet i Skrivelse af 2. September
Bestyrelse.
57
1936 Undervisningsministeriet om, at der fra dansk Side maatte blive
stillet 3000 Kr. til Raadighed for Aaret 1936—37, d. v. s. to Stipendier
å 150 Kr. maanedlig i 10 Maaneder for to tyske Studerende under
Studier ved Københavns Universitet. Efter Forhandling mellem Un-
dervisningsministeriet og Konsistorium blev der stillet 2000 Kr. til
Raadighed fra Undervisningsministeriet fordelt med 1400 Kr. for
Finansaaret 1936—37 og 600 Kr. for Finansaaret 1937—38 og 1000 Kr.
fra Universitetet til nævnte Formaal (J. Nr. 369/36).
e. Forskellige Sager.
Ved Harvard Universitetets 300 Aars Jubilæum i Cambridge,
Massachusetts 16.—18. September 1936 var Universitetet repræsen-
teret ved Professor, Dr. phil. Aug. Krogh, som overrakte en Adresse
(J. Nr. 133/35).
Ved Athens Universitets 100 Aars Jubilæum i Dagene 17.—24.
April 1937 var Universitetet repræsenteret ved Professor, Dr. phil.
Knud Fabricius, som overrakte en Adresse (J. Nr. 102/37).
Ved Lausannes Universitets 400 Aars Jubilæum i Dagene 3.—5.
Juni 1937 var Universitetet repræsenteret ved Professor, Dr. phil.
William Norvin, som overrakte en Adresse (J. Nr. 185/37).
Ved Gottingens Universitets 200 Aars Jubilæum i Dagene 25.—
30. Juni 1937 var Universitetet repræsenteret ved Prorektor, Pro-
fessor, Dr. theol. Jens Norregaard, som overrakte en Adresse (J. Nr.
154/37).
Københavns Universitet har i 1936—37 været repræsenteret paa
følgende Kongresser: 3. internationale Kongres for sammenlignende
Patologi i Athen 15.—18. April 1936 ved Professor, Dr. med. Poul
Moller (J. Nr. 327/35), 14. internationale Kunsthistorie-Kongres i
Schweiz 31. August—9. September 1936 ved Docent, Dr. phil. C.
Elling (J. Nr. 195/36), 5. internationale Kongres for byzantinske
Studier i Rom 20.—27. September 1936 ved Professor, Dr. phil. Car-
sten Høeg (J. Nr. 255/36), 5. internationale Kongres for romansk
Sprogvidenskab i Nice 31. Marts—4. April 1937 ved Professor, Dr.
phil. Viggo Brondal (J. Nr. 165/37), 11. internationale Aktuarkongres
i Paris 17.—24. Juni 1937 ved Professor, Dr. phil. J. F. Steffensen
(.J. Nr. 105/37), 1. internationale Kongres for europæisk Folklore og
Etnologi i Edinburgh 14.—21. Juli 1937 ved Professor William Thal-
bitzer (J. Nr. 308/37), den 11. internationale Kongres for Psykologi
i Paris 25.—31. Juli 1937 ved Professor, Dr. phil. Edgar Rubin, den
internationale Kongres for hojere Undervisning i Paris 26.—28. Juli
1937 ved Professor, Dr. phil. Viggo Brondal (J. Nr. 128/37), den
internationale Descartes-Kongres i Paris 1.—6. August 1937 ved Pro-
fessor Jørgen Jørgensen (J. Nr. 249/35), den baltiske Historikerkongres
Universitetets Aarbog.	8
58
Universitetets Aarbog 1936—37.
i Riga 15.—20. August 1937 ved Professor, Dr. phil. Albert Olsen
(J. Nr. 247/37).
Efter Anmodning fru Landbrugsraadet udpegede Konsistorium
17. Februar 1937 Rektor, Professor, I)r. med. C. E. Bloch til at ind-
træde i Ærespræsidiet for Landbrugsudstillingen i Kobenhavn i Juni
1938 i Anledning af 150-Aaret for Stavnsbaandets Løsning (.J. Nr.
141/37).
Den 3. Oktober 1936 var Kobenhavns Universitets Lærere Lunds
Universitets Læreres Gæster ved en Sammenkomst i Lund (J. Nr.
283/36).
I Anledning af Hans Majestæt Kong Christian X's 25-Aars Re-
geringsjubilæum den 15. Maj 1937 lod Konsistorium præge en Guld-
Medalje, der af Rektor overraktes Mans Majestæt Kongen som Uni-
versitetets Jubilæumsgave. Af Medaljen blev desuden fremstillet 2
Eksemplarer i Sølv som Gave til Deres kgl. Højheder Kronprins
Frederik og Prins Knud og endelig et Antal Eksemplarer i Bronce,
bestemt for den akademiske Lærerforsamlings Medlemmer og enkelte
andre Universitetet nærstaaende Personer. Udgiften blev afholdt af
den til Raadighed for Konsistorium staaende Del af Renterne af
Københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929 (J. Nr. 284/36).
Frk. Lise Ingerslev ansattes som Aspirant i en Kontoriststilling
ved Konsistorialkontoret fra den 1. April 1937 at regne (J. Nr. 149/36).
Under 16. September 1936 meddelte Undervisningsministeriet
Montør Vilhelm Hesselvig fast Ansættelse som Varmemester ved Ko-
benhavns Universitet fra den 1. s. M. at regne (J. Nr. 244/34).
Under 11. September 1936 meddelte Konsistorium Fru Nikoline
Thomsen fast Ansættelse som Garderobebetjent ved Studiegaarden
fra den 1. s. M. at regne (J. Nr. 249/34).