II. Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd
samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1936—37.
Det teologiske Fakultet.
Biskop over Haderslev Stift, fhv. Professor i Teologi med Kirke-
og Dogmehistorie som Hovedfag, Dr. theol. O. V. Ammundsen afgik
ved Doden den 1. December 1936. Han var Universitetslærer fra 1901
til 1923.
Under 6. Januar 1937 blev Dr. theol. Hans Harald Koch udnævnt
til Professor i Teologi med Kirke- og Dogmehistorie, særlig Nordens
Kirkehistorie som Hovedfag ved Universitetet fra den 1. Januar 1937
at regne, se nedenfor Side 75.
Under 1. April 1937 beskikkede Ministeriet efternævnte som faste
Censorer ved den teologiske Embedseksamen for Treaaret 1. April
1937—31. Marts 1940: Provst, Dr. theol. S. A. Becker, Forstander,
Dr. theol. L. Koch, Domprovst, Dr. phil. C. Scharling, Stiftsprovst,
Dr. theol. P. Brodersen og kgl. Konfessionarius, Provst, Dr. theol.
M. Neiiendam. Provst, Dr. theol. S, A. Becker beskikkedes tillige som
Formand for Censorerne (J. Nr. 83 d/37).
Under 11. Januar 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. theol.
H. Mosbech Fritagelse for at holde Forelæsninger i Februar og en Del
af Marts 1937 af Hensyn til en Rejse til Island dels for efter Indby-
delse at holde Forelæsninger ved Universitetet i Reykjavik, dels for
at medvirke ved Bedømmelsen af Ansogere til et Docentur i Teologi
ved nævnte Universitet (J. Nr. 3 m/36).
Under 9. Juni 1937 meddelte Ministeriet Docent, Dr. theol. Flem-
ming Hvidberg Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarsseme-
stret 1937 af Hensyn til videnskabeligt Arbejde (J. Nr. 3 g/37).
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Fhv. Professor i Statsvidenskab, Dr. polit. Harald Westergaard
afgik ved Døden den 13. December 1936. Han var Universitetslærer
fra 1883 til 1924.
Fhv. Professor i Retsvidenskab, Dr. jur. Viggo Bentzon afgik ved
Døden den 4. April 1937. Han var Universitetslærer fra 1891 til 1930.
60
Universitetets Aarbog 1930—37.
linder 3. Marts 1937 blev Cand. jur. Stig Iuul beskikket som Lek-
tor i Retsvidenskab ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. Februar 1937 at regne, se nedenfor Side 7<S.
Under 5. April 1937 blev Cand. polit. lians Winding Peder-
sen beskikket som Lektor i Nationaløkonomi ved Universitetet
for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1937 at regne, se neden-
for Side 7cS.
Under 9. Oktober 1936 fritog Ministeriet Direktør for Statsanstal-
ten for Livsforsikring, I)r. phil. Lars Iversen for Hvervet som Censor
ved Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik og beskikkede den
hidtilværende Censorsuppleant ved nævnte Eksamen, Underdirektør
Kaj Christensen til Censor og Formanden for Forsikringsraadet Sigurd
Kristensen til Censorsuppleant, begge for Tiden indtil 31. Marts 1937
(J. Nr. 83 h/36).
Under 30. November 1936 fritog Ministeriet Beregner N. P. Ber-
telsen for Hvervet som Censor ved Eksamen i Forsikringsvidenskab
og Statistik og beskikkede den hidtilværende Censorsuppleant, For-
mand for Forsikringsraadet Sigurd Kristensen til Censor og Aktuar
William Simonsen til Censorsuppleant, begge for Tiden indtil 31. Marts
1937 (83 k/36).
Under 19. Marts 1937 genbeskikkede Ministeriet ovennævnte Cen-
sorer og Censorsuppleant for Treaaret 1. April 1937—31. Marts 1940,
saaledes at de paagældende skulde udfore Censuren i Interpolations-
regning og Iagttagelseslære samt Rentesberegning ved Eksamens
1. Del og i Forsikringsmatematik ved Eksamens 2. Del (J. Nr. 83 b/37).
Under 6. November 1936 fritog Ministeriet Højesteretspræsident
Troels (i. Jørgensen for 1 Ivervet som Censor ved de juridiske Eksaminer
og beskikkede Højesteretsdommer C. V. Bohn-Rasmussen som Censor
for Resten af Treaaret 1. April 1931 til 31. Marts 1937 (.1. Nr. 83 i/36).
Under 5. Marts 1937 genbeskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer ved de juridiske Eksaminer for Treaaret 1. April 1937—
31. Marts 1910: Landsdommer Chr. Bærentsen, Retspræsident Sv. Ryt-
ter, Landsdommer Poul Hansen, Højesteretsdommer C. V. Bohn-Ras-
mussen, forhv. Professor, Dr. jur. Viggo Bentzon, Landsdommer Troels
Hoff, Dommer Gustav Heide-Jørgensen og Højesteretsdommer Jul.
Møller, den sidstnævnte tillige som Formand for Censorerne (J. Nr.
83 a/37).
Under 24. Marts 1937 beskikkede Ministeriet Departementschef
Adolph Jensen, Direktør i Bikuben Jens Toftegaard og Inspektør i
Banktilsynet Holger Koed som Censorer ved den statsvidenskabelige
Eksamen for Treaaret 1. April 1937—31. Marts 1910, Departements-
chef Adolph Jensen tillige som Formand for Censorerne; desuden be-
myndigede Ministeriet Censorformanden til i Tilfælde af Forfald blandt
Censorerne at rette Henvendelse til Nationalbankdirektør C. V. Brams-
næs og Departementschef J. C. II. Dalhoff angaaende Deltagelse i
Censuren (.1. Nr. 83 c/37).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
61
Under 14. April 1937 genbeskikkede Ministeriet autoriseret Revi-
sor J. P. Strobel som Censor ved Proven i Bogholderi for de juridiske
og statsvidenskabelige Studerende for Treaaret 1. April 1937—31. Marts
1940 (J. Nr. 83 f/37).
Under 7. Maj 1937 beskikkede Ministeriet forhv. Professor, Dr.
jur. Knud Berlin som Censor ved de juridiske Eksaminer for Treaaret
1. April 1937—31. Marts 1940 (J. Nr. 83 g/37).
Under 11. Januar 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Kr. Sindballe Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1937 af Hensyn til Arbejde med Fremstilling af den danske Soret (J.
Nr. 3 o/36).
Under 11. Januar 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. polit.
F. Zeuthen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1937 af Hensyn til Udarbejdelse af en Lærebog i Socialpolitik (J. Nr.
3 k/36).
Under 2. Juli 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. O. A.
Borum Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1937
dels af Hensyn til sit Arbejde som Formand i den den 13. Maj 1936
nedsatte Arveretskommission, dels af Hensyn til Afslutningen af sin
Familieret (J. Nr. 3 i/37).
Stud. jur. Egon Drostbys Ansættelse som Assistent ved det juri-
diske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1937 (J.
Nr. 262/37).
Cand. polit. Thorkil Kristensens Ansættelse som Assistent ved det
økonomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den
1. Februar 1937 (J. Nr. 155 a/37).
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Forhv. Professor i Fysiologi, Dr. med. V. Henriques afgik ved
Doden den 4. December 1936. Han var Universitetslærer fra 1911
til 1934.
Professor i Psykiatri, Dr. med. August Wimmer afgik ved Doden
den 19. Maj 1937. Han var Universitetslærer fra 1919 til sin Dod.
Ved kgl. Resolution af 20. August 1936 godkendtes, at Professor
i intern Medicin, Dr. med. Carl Sonne blev genansat som Overlæge
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A fra den 1. September 1936
at regne (J. Nr. 359/36).
Under 8. Juli 1936 beskikkede Ministeriet Overlæge ved Sundby
Hospital, Dr. med. H. C. Gram og Overkirurg ved Bispebjerg Hospital,
Dr. med. H. Abrahamsen til Professorer ved den kliniske Praktikant-
undervisning henholdsvis i Medicin og Kirurgi for et Tidsrum af 6 Aar
fra den 1. September 1936 at regne (J. Nr. 187/36).
Under 11. Maj 1937 meddelte Ministeriet Overkirurg ved Bispe-
bjerg Hospital, Dr. med. Carl Wessel Afsked paa Grund af Alder fra
den af ham beklædte Stilling som Professor ved den kliniske Prakti-
62
Universitetets Aarbog 193(5—37.
kantundervisning i Kirurgi fra den 30. Juni 1937 at regne (J. Nr.
276/37).
Under 3. Juli 1937 beskikkede Ministeriet Overkirurg ved Sundby
Hospital, I)r. med. Svend Hansen som Professor ved den kliniske
Praktikantundervisning i Kirurgi for et Tidsrum af 6 Aar fra den
1.	Juli 1937 at regne (J. Nr. 276/37).
I Anledning af Professor, I)r. med. Viggo Christiansens Sygdom
bifaldt Ministeriet under 20. November 1936 efter Indstilling af det
lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at der af Universitetets
Konto 6, Vikarudgifter, blev udredet et Beløb af 400 Kr. til 1. Reserve-
læge ved Rigshospitalets Afdeling for Nervesygdomme, Cand. med.
Einar Sorensen for Varetagelsen af den Professor Christiansen paa-
hvilende Undervisning i de sidste 2 Trediedele af Efteraarssemestret
1936 (J. Nr. 405/36).
I Anledning af Professor, Dr. med. Aug. Wimmers Sygdom bifaldt
Ministeriet under 18. November 1936 efter Indstilling af det læge-
videnskabelige Fakultet og Konsistorium, at der af Universitetets
Konto 6, Vikarudgifter, blev udredet et Beløb af 600 Kr. til 1. Re-
servelæge ved Rigshospitalets psykiatriske Afdeling, Cand. med. Otto
Jacobsen for Varetagelsen af den Professor Wimmer paahvilende
Undervisning i de sidste 2 Trediedele af Efteraarssemestret 1936. Un-
der 27. Februar 1937 bifaldt Ministeriet ligeledes, at der af samme
Konto blev udredet et Beløb af 1000 Kr. til Reservelæge Jacobsen
for Varetagelsen af Undervisningen i Psykiatri i Foraarssemestret 1937
under Professor Wimmers fortsatte Sygdomsforfald (J. Nr. 406/36).
Under 20. November 1936 beskikkede Ministeriet Dr. med. Fritz
Schønheyder som 1. Censorsuppleant og Dr. med. Esben Kirk som
2.	Censorsuppleant i Biokemi samt Læge Otto Nyeborg som 2. Censor-
suppleant i Obstetrik ved den lægevidenskabelige Embedseksamen for
Resten af Seksaaret 1. November 1933—31. Oktober 1939 (J. Nr.
83 g/36).
Under 30. December 1936 beskikkede Ministeriet efternævnte som
Censorer eller Censorsuppleanter ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1933—31. Oktober 1939,
i Anatomi: Dr. med. Einar Thomsen og Stadslæge, Dr. med. S. Ahrend
Larsen som Censorer, Dr. med. .J. Engelbreth-Holm og Læge Eivind
Thomasen som henholdsvis 1. og 2. Censorsuppleant, i Fysiologi: Dr.
med. Erik Jacobsen som Censor, i Medicin: Overlæge, Dr. med. Torben
Geill og Dr. med. Karen Marie Hansen som henholdsvis 3. og 4. Censor
(J. Nr. 83 j/36).
Under 16. August 1937 fritog Ministeriet Overlæge, Dr. med.
Poul Kiihnel for Hvervet som Censor i Obstetrik ved den lægeviden-
skabelige Embedseksamen for Resten af Seksaaret 1. November 1933 —
31. Oktober 1939 (J. Nr. 83 h/37).
Under 28. September 1936 meddelte Ministeriet Amanuensis, Dr.
med. Harald Okkels Orlov fra sin Stilling i Tiden 1. December 1936
63
31. August 1937 for at han som Rockefeller-Stipendiat kunde studere
ved Columbia Universitetet i New York (J. Nr. 103 b/36).
Cand. med. Preben Plum meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent under Professoratet i epidemiske Syg-
domme fra den 1. September 1936.
Cand. med. Herman Kalckars Ansættelse som Assistent ved Medi-
cinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. September
1936.
Cand. med. Stig Thomsen ansattes som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme for 1 Aar fra den 1. September
1936.
Cand. med. Poul Villumsen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling A
fra den 1. Oktober 1936.
Cand. med. Erik Uhls Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1936.
Cand. med. Benedict Westergaard ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Fødeafdeling A for 1 Aar fra den 1. Oktober 1936.
Cand. med. Gunnar Teilum meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Retsmedicinsk Institut fra 1. November
1936.
Cand. med. Preben Hansens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme forlængedes med
1 Aar fra den 1. November 1936.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1936.
Cand. med. Axel Thomsens Ansættelse som Assistent ved Medi-
cinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1936.
Cand. med. Aage Lachmanns Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C forlængedes med 1 Aar fra
fra den 1. November 1936.
Cand. med. Erling Halds Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1936.
Cand. med. Einar Foght ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme for 1 Aar fra
den 1. November 1936.
Dr. med. Mogens Thrane ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling for Øjensygdomme for 1 Aar fra den 1. November
1936.
Cand-. med. Emil Vermehren ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme for 1 Aar fra den 1. No-
vember 1936.
Universitetets Aarbog 1936—37.
Cand. med. Gunnar Jørgensen ansattes som Assistent ved Rets-
medicinsk Institut for 1 Aar Ira den 1. November 1936.
Dr. med. V. Eskelunds Ansættelse som Assistent ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1937.
Cand. med. J. Vesterdal Jørgensen ansattes som Assistent ved
Retsmedicinsk Institut for 1 Aar fra den 1. Januar 1937.
Cand. med. Axel Thomsen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut fra den
1. Februar 1937.
Cand. med. Erik Uhl meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stil-
lingen som Assistent ved Institutet for almindelig Patologi fra den
1. Februar 1937.
Dr. med. Otto Mikkelsens Ansættelse som Assistent i operativ
Kirurgi (prosector chirurgiae) forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar
1937.
Cand. med. Tage Espersens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling A forlængedes med 1 Aar fra den
1. Februar 1937.
Cand. med. Poul Vedel Marcussen ansattes som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi for 1 Aar fra den 1. Februar 1937.
('.and. med. N. Blixenkrone-Moller ansattes som Assistent ved
Medicinsk-fysiologisk Institut for 1 Aar fra den 1. Februar 1937.
Cand. mag. Frk. Margrethe Hejde Simesens Ansættelse som Assi-
stent ved Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den
1. Marts 1937.
Cand. med. Reidar Marthinsen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme fra den 1. April 1937.
Cand. med. Ejnar Roelsen meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Professoratet i intern Medicin paa
Rigshospitalets medicinske Poliklinik fra den 1. April 1937.
Cand. med. Herman Kalckar meddeltes fast Ansættelse som fast
videnskabelig Assistent ved Medicinsk-fysiologisk Institut fra 1. April
1937.
Cand. med. Gudmund Fundings Ansættelse som Assistent ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra 1. April 1937.
Cand. med. Ole Remvig ansattes som Assistent ved Medicinsk-
fysiologisk Institut for 1 Aar fra 1. April 1937.
Cand. med. T. Dalsgaard-Nielsen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Nerve- og neurokirurgiske Sygdomme
for 1 Aar fra 1. April 1937.
Cand. med. Georg Constantin Brun ansattes som Assistent ved
Biokemisk Institut for 1 Aar fra 1. April 1937.
Cand. med. K. Brøchner-Mortensen ansattes som klinisk Assistent
ved Professoratet i intern Medicin paa Rigshospitalets medicinske
Poliklinik for 1 Aar fra den 1. April 1937.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
65
Cand. med. Erik Stromgrens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets psykiatriske Afdeling forlængedes med 1 Aar fra den
1. Maj 1937.
Cand. med. Mogens Triers Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets medicinske Afdeling B forlængedes med 1 Aar fra den
1. Maj 1937.
Cand. med. Erik Landboe-Christensen ansattes som Assistent ved
Normal-anatomisk Museum for 1 Aar fra den 1. Maj 1937.
Cand. med. Aksel Richard Juuls Ansættelse som Assistent ved
Farmakologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1937.
Cand. med. Georg Constantin Brun meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som Assistent ved Biokemisk Institut fra den
1. Juli 1937.
Dr. med. Aug. Chr. Jurisch meddeltes efter Ansøgning Afsked paa
Grund af Svagelighed og med Pension fra Stillingen som fast viden-
skabelig Assistent ved Normal-anatomisk Museum fra den 31. August
1937.
Det filosofiske Fakultet.
Under 20. Marts 1937 blev der meddelt Professor i sammen-
lignende Sprogvidenskab, Dr. phil. Holger Pedersen Afsked efter
Ansøgning paa Grund af Alder med Pension Ira den 31. August 1937 at
regne (J. Nr. 180/37).
Under 5. August 1937 blev der meddelt Professor extraordinarius
i islamisk Kultur, Dr. phil. Johs. Østrup Afsked efter Ansøgning paa
Grund af Alder med Pension fra den 31. August 1937 at regne (J. Nr.
294/37).
Under 30. November 1936 blev Professor ved Aarhus Universitet,
Dr. phil. Albert Olsen udnævnt til Professor i Historie ved Universi-
tetet fra den 1. December 1936 at regne, se nedenfor Side 80.
Under 12. April 1937 blev extraordinær Docent i Assyriologi, Dr.
phil. O. E. Ravn udnævnt til Professor extraordinarius i samme Fag
ved Universitetet fra den 1. April 1937 at regne, se nedenfor Side 92.
Under 3. Juli 1937 blev Docent ved Aarhus Universitet, Dr. phil.
Louis Hjelmslev udnævnt til Professor i sammenlignende Sprogviden-
skab ved Universitetet fra den 1. September 1937 at regne, se nedenfor
Side 96.
Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. S. Blondals Beskik-
kelse som Lektor i islandsk Nutidssprog og Litteratur fornyedes for et
Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1937 at regne, jfr. angaaende For-
nyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1937 at regne, Rigs-
dagstidende for 1936—37, Tillæg A. Sp. 1555—56 (J. Nr. 211/36).
Under 3. April 1937 blev der meddelt forhv. Overbibliotekar,
Dr. phil. H. O. Lange Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor i Ægyp-
tologi ved Universitetet for Tiden 1. April til 30. Juni 1937 (J. Nr.
239/35).
Universitetets Aarbog.	9
66	Universitetets Aarbog 1936—37.
Under 28. Juni 1937 blev der meddelt Dr. phil. C. E. Sander-
Hansen Beskikkelse som Lektor i Ægyptologi ved Universitetet for
Tiden 1. Juli 1037 til 31. Marts 1938, se nedenfor Side 98.
Under 7. April 1937 blev der meddelt Lektor Viggo Forchhammer
Fornyelse for et Tidsrum af 1 Aar fra den 1. April 1937 at regne af hans
Beskikkelse som Lektor i Tale og Sang ved Universitetet, jfr. angaaende
Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar fra den 1. April 1937 at regne,
Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A. Sp. 1555—56 (.J. Nr. 460/36).
Under 21. Juni 1937 blev Mag. art. Frk. Hedvig Olsen beskikket
som Lektor i Fransk ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1937 at regne, se nedenfor Side 102.
Efter Forslag fra den italienske Regering bifaldt Undervisnings-
ministeriet under 20. Oktober 1936 ved Skrivelse til Udenrigsmini-
steriet, at Lektor ved Lunds Universitet, Dr. Carlo Diano som Koben-
havns Universitets Gæst indtil videre holdt Forelæsninger over italiensk
Litteratur (.1. Nr. 358/35).
I nder 24. April 1937 blev der efter Indstilling af det filosofiske
Fakultet tillagt Lektor i moderne Historie og Samfundskundskab,
Cand. mag. F. W. Wendt et Vederlag paa 200 Kr. af Universitetets
Konto 7, Vederlag een Gang for alle for Medvirken ved Skoleembeds-
eksamen Vinteren 1937 i Anledning af, at Professor, I)r. phil. Albert
Olsen, der var udnævnt til Professor i Historie ved Universitetet fra
1. December 1936 at regne, paa Grund af Arbejde ved Aarhus Uni-
versitet forst kunde tiltræde sit Embede ved Universitetet i Begyn-
delsen af Foraarssemestret 1937 (.1. Nr. 213/37).
Under 20. Marts 1937 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Uni-
versitetet, at der af Universitetets Konto 6, Vikarudgifter, blev afholdt
et Belob af 600 Kr. til Mag. art. Ulnes Olsen og Mag. art. Aage Madsen,
med 300 Kr. til hver, for Varetagelsen af den Docent i anvendt Psyko-
logi, Dr. phil. B. II. Pedersen paahvilende Undervisning af de Stu-
derende under dennes Sygdomsforfald i Foraarssemestret 1937 (J. Nr.
91 b/37).
Under 3. August 1937 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Uni-
versitetet, at der af Universitetets Konto 6, Vikarudgifter, blev afholdt
et Belob af 165 Kr. som Vederlag til Mag. art. F. Pullich for at afholde
religionshistoriske Øvelser med de Studerende i Foraarssemestret 1937
under Professor, Dr. phil. Vilh. Grønbechs Sygdom (.1. Nr. 91 f/37).
Under 12. April 1937 beskikkede Ministeriet Dr. phil. J. Ilimmel-
strup, Dr. phil. Sv. Ranulf og Dr. phil. S. V. Rasmussen som Censorer og
Dr. phil. B. Schultzer som Censorsuppleant ved den almindelige filo-
sofiske Prove for Treaaret 1. April 1937—31. Marts 1940. Samtidig
blev Dr. I Iimmelstrup anmodet om i det nævnte Tidsrum at ville
fungere som Formand for Censorerne (J. Nr. 83 e/37).
Under 26. August 1936 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Poul Tuxen Fritagelse for at holde Forelæsninger i l iden fra Be-
gyndelsen af December Maaned 1936 til Slutningen af April Maaned
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
67
1937, for at han kunde foretage en Studierejse til Indien (J. Nr.
3g/36).
Under 12. Februar 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Erik Arup Fritagelse for at holde Forelæsninger i Februar og Marts
Maaneder 1937, for at han kunde foretage en Studierejse til Italien
(J. Nr. 3 h/37).
Under 18. December 1936 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Knud Fabricius Fritagelse for at holde Forelæsninger i Tiden fra
1. Marts 1937 til Udgangen af Foraarssemestret 1937, for at han
kunde foretage en Studierejse til Grækenland og Italien (J. Nr.
3 n/36).
Under 12. Maj 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. N.
Bøgholm Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1937 af Hensyn til Udarbejdelsen af en Lærebog i engelsk Sproghistorie
(J. Nr. 3 d/37).
Under 21. Juni 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. V.
Brøndal Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1937, for at han kunde foretage en Studierejse til Udlandet (J. Nr.
3 f/37).
Linder 21. Juni 1937 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil. Sigfus
Bløndal Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1937,	for at han kunde foretage en Studierejse til Udlandet (J. Nr.
3 e/37).
Mag. scient. E. Tranekjær Rasmussen ansattes som fast viden-
skabelig Assistent paa Prove ved Psykologisk Laboratorium fra den
1. November 1936 (J. Nr. 428/35).
Fra 1. April 1937 fornyedes den i 1930 trufne Ordning angaaende
Oprettelsen af et Lektorat i Dansk ved LTniversitetet i Greifswald (se
Universitetets Aarbog for 1930—31, Side 47) for en ny 3-aarig Periode,
nu saaledes, at der fra tysk Side stilledes 1200 Rmk. og fra dansk Side
- indtil videre — 2000 Kr. aarlig til Raadighed og saaledes at Lektor-
stillingen fra den 1. April 1937 blev besat med Cand. mag. Henning
Einarsen (J. Nr. 286/37).
Efter at der, foruden det fra italiensk Side til Raadighed stillede
Belob, var stillet et Belob paa 2100 Kr. til Raadighed som Tilskud til
en Lektor i Dansk ved Universitetet i Rom for Tiden indtil 31. Marts
1938,	fordelt med 1200 Kr. for Finansaaret 1936—37 og 1200 Kr. for
Finansaaret 1937—38, indstillede det filosofiske Fakultet under 7. Ja-
nuar 1937 Mag. art. Knud Ferlov til den paagældende Stilling (J. Nr.
275/35).
Efter Anbefaling af det filosofiske Fakultet bevilgede Ministeriet
under 12. August 1937 et Andragende fra Lektor i nordiske Sprog ved
det czekiske Universitet i Prag, Mag. art. E. I. Dirckinck-Holmfeld
om Støtte ogsaa for Finansaaret 1937—38 til sin Virksomhed ved at
stille et Beløb af 1200 Kr. til Raadighed i det nævnte Øjemed (J. Nr.
192/35).
68
Universitetets Aarbog 1936—37.
Efter Anbefaling af det filosofiske Fakultet bevilgede Ministeriet
under 14. Oktober 1936 et Andragende fra Lektor i Dansk ved Uni-
versitetet i Krakow, mag. art. Folmer Wisti om Støtte til sin Virk-
somhed ved at stille et Beløb af 1200 Kr. til Raadighed for Finansaaret
1936—37 (.J. Nr. 316/36).
Det matematisk-nalurvidenskabelige Fakultet.
Under 6. Juni 1937 blev Amanuensis, I)r. phil. IL R. G. Spårck
udnævnt til Professor i Zoologi ved Universitetet fra den 1. Juli 1937
at regne, se nedenfor Side 103.
Paa Normeringsloven for 1937—3cS, jfr. Rigsdagstidende for 1936
37, Tillæg A. Sp. 3513—41 og 3671—72 tilvejebragtes Hjemmel for
Udredelsen af et Bestillingstillæg paa 800 Kr. til Professor i sammen-
lignende Anatomi, l)r. phil. C. M. Steenberg for Bestyrelsen af de ham
underlagte Laboratorier, Histologisk-embryologisk Laboratorium og
Laboratoriet for sammenlignende Anatomi og zoologisk Teknik (J. Nr.
130/36).
Under 16. Oktober 1936 blev der meddelt Inspektør ved Uni-
versitetets mineralogisk-geonostiske Museum, Cand. mag J. P. J.
Ravn Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra
den 30. November 1936 at regne. I den derved ledigblevne Stilling
ansattes under 11. December 1936 fast videnskabelig Assistent ved
Museet, Dr. phil. Chr. Poulsen fra den 1. December 1936 at regne
(J. Nr. 13 c/36).
Under 14. Juni 1937 fritog Ministeriet fhv. Inspektor ved Uni-
versitetets mineralogisk-geognostiske Museum J. P. J. Ravn efter An-
søgning for det ham overdragne Hverv at holde palæontologiske Fore-
læsninger før de naturhistoriske Studerende og bifaldt, at Honoraret
for det paagældende Hverv, 1500 Kr., fra den 1. September 1937 at
regne og Finansaaret 1937—3<S ud tillagdes Inspektør ved Museet,
Dr. phil. Chr. Poulsen for Overtagelse af den paagældende Undervis-
ning i Palæontologi (J. Nr. 263/37).
Under 1. Februar 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Niels Bohr Tilladelse til i Foraarssemestret 1937 at foretage en Uden-
landsrejse for at holde videnskabelige Foredrag og deltage i Diskus-
sioner om atomfysiske Spørgsmaal ved Universiteterne i Princeton,
Berkeley og Tokio (J. Nr. 3 a/37).
Under 7. Juli 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. Ema-
nuel Hansen Fritagelse for at holde Forelæsninger i 4—6 Uger fra den
1. September 1937 at regne for i en Række europæiske Lande at
undersøge Muligheden for et internationalt Samarbejde vedrørende
det videnskabelige Grundlag for Legemsøvelser (J. Nr. 3 h/37).
Under 16. Juli 1937 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. H.
M. Hansen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Tiden fra Elteraars-
semestrets Begyndelse og indtil Midten af Oktober Maaned 1937, for
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	69
at lian kunde deltage i den 5. internationale Radiologkongres i Chicago
i Dagene 12.—17. September 1937 (J. Nr. 3 h/37).
Cand. polyt. Frk. Kirsten Volqvartz' Ansættelse som Assistent
ved Fysisk-kemisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober
1936.
Mag. scient. K. A. Thernøe ansattes som Assistent ved Astrono-
misk Observatorium for 1 Aar fra 1. Oktober 1936.
Mag. scient. Hans Clausen ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Mineralogisk Museum fra den 1. December 1936.
Dr. phil. Christian Mollers Ansættelse som Assistent ved Insti-
tutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar
1937.
Mag. scient. T. Bjerge ansattes som Assistent ved Institutet for
teoretisk Fysik for 1 Aar fra den 1. Januar 1937.
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Poul Johansens
Ansættelse som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium
forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1937.
Mag. scient. Jannik Bjerrums Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1937.
Cand. mag. Borge Baks Ansættelse som Assistent ved Kemisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1937.
Dr. phil. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1937.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Bio-
fysisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1937.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1937.
Mag. scient. Tyge Bechers Ansættelse som Assistent ved Plante-
anatomisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni
1937.
Dr. phil. Ingvald Lieberkind meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Zoologisk Studiesamling og Labora-
torium fra den 1. Juli 1937.
Cand. mag. et mag. scient. Helge Volsøe ansattes som Assistent
ved Zoologisk Studiesamling og Laboratorium for 1 Aar fra den
1. Juli 1937.
Under 4. Januar 1937 meddelte Ministeriet fast videnskabelig
Assistent ved Zoologisk Museums II. Afdeling Dr. phil. Gunnar
Thorson Orlov i Tiden 1. Januar—1. Maj 1937 for at han kunde
deltage i en videnskabelig Ekspedition til den persiske Havbugt
(J. Nr. 12 g/36).
Under 31. August 1936 ansatte Undervisningsministeriet Ama-
nuensis ved Universitetet E. Guntelberg som Lektor i fysisk Kemi ved
Den polytekniske Læreanstalt fra den 1. September 1936 at regne
(J. Nr. 326/36).
70
Universitetets Aarbog 1936—37.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/36 og 2/37).
Konsistorium har i 1936—37 bevilget følgende Bidrag af Fri-
trykskontoen: Professor, I)r. phil. Johs. Brøndum-Nielsen 50 Kr. pr.
Ark til Trykningen af Heftet: Danske Sprogtekster VI (1. Oktober
1936), Professor, I)r. phil. Carl Boos 35 Kr. pr. Ark til Trykning af
hans Bøger: Prosa og Vers og Eksamens- og Øvelsesopgaver (21.
November 1936), Professorerne, l)r. phil. Carsten Høeg og Dr. phil.
William Norvin 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af Heftet: Latinske
Eksamensstile, redigeret af Lektor K. Barr (23. Februar 1937) og
Professor, Dr. jnr. Frantz Dahl 35 Kr. pr. Ark til Trykningen af en
ny (1.) Udgave af Jul. Lassen: Lærebog i romersk Privatret (27.
August 1937).
c.	Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Den sidst under Universitetets Udgiftspost o. 2. paa Finansloven
for 1931—32 givne Bevilling til Universitetslærernes Studierejser var
i Finansaaret 1936—37 (ligesom i de fire nærmest forudgaaende Finans-
aar) af Sparehensyn midlertidigt inddraget, ligesom de øvrige Bevil-
linger til Studierejser paa Statsbudgettet.
Af Universitetets Konto 10. d. Bepræsentationsrejser blev i Finans-
aaret 1936—37 udbetalt til følgende: Professor, Dr. phil. N. E. Nor-
lund 200 Kr. (J. Nr. 185/36), Professor, Dr. phil. K. Friis Johansen
200 Kr. (J. Nr. 396/35), Professor, Dr. polit. Axel Nielsen 650 Kr.
(J. Nr. 108/35 og 160/36), Professor, Dr. phil. J. Østrup 700 Kr.
(J. Nr. 119/36) og Professor, Dr. phil. Knud Fabricius 250 Kr. (J.
Nr. 102/37).
d.	Bevilling af forøget Pensionsanciennitet for forskellige
Universitetslærere.
(J. Nr. 163/1934).
Under 18. Januar 1931 blev der i Folketinget fremsat Forslag til
en Lov om Ændringer i Tjenestemandsloven af 31. Marts 1931, hvor-
efter Erhvervelse af forøget Pensionsanciennitet for Tjenestemænd
fremtidig skulde gøres afhængig af Efterbetaling af Pensionsbidrag
svarende til den forøgede Anciennitet.
I den Anledning tilskrev Konsistorium under 24. Februar 1934
Undervisningsministeriet saaledes:
Den i Tjenestemandslovens § 55 optagne Begel, som har været
gældende lige siden Tjenestemandsloven af 1919, giver Tjenestemænd,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
71
som ved deres første Ansættelse var fyldt 35 Aar, Adgang til i særlige
Tilfælde ved Normeringslov at faa bestemt, at der efter de første 10
Aars Tjeneste, dog ikke før det fyldte 65. Leveaar, ved Pensionsbereg-
ningen skal godskrives dem et vist Antal Tjenesteaar, der fastsættes
under Hensyn til Alderen ved Ansættelsen, men i det højeste 10 Aar.
Blandt de Tjenestemænd, for hvilke denne Lovregel i særlig Grad har
Interesse, er Universitetslærerne, og den er, skønt det ikke er udtalt
i Bemærkningerne til det første Lovforslag, vistnok fremkaldt bl. a.
ved Hensynet til dem. Forholdet er nemlig det, at Universitetslærerne
er i ganske særlig Grad ugunstigt stillede i pensionsretlig Henseende,
idet Gennemsnits-Alderen for deres Ansættelse ligger ved det 42. Aar,
og kun de færreste af dem har været ansat i en med Pensionsret for-
bunden Stilling for deres Udnævnelse til Professor eller Docent. Dette
hænger paa det nojeste sammen med de ganske særlige Uddannelses-
krav, der stilles til Universitetslærerne. Medens andre Akademikere,
der efter bestaaet Embedseksamen vil gore deres Kundskaber frugt-
bringende i Statens Tjeneste, i Almindelighed ret hurtigt opnaar pen-
sionsgivende Stillinger i Administrationen, Skolen, Kirken eller andre
Steder, og derefter avancerer fra disse Stillinger, er de Videnskabs-
mænd, der arbejder med Universitetslærerstillingerne som Maal, meget
ofte ude af Stand til at tage Ansættelse i faste underordnede Stillinger,
fordi de da ikke vil kunne fortsætte det videnskabelige Arbejde, der
alene vil kunne føre dem til Maalet. De Kaar, hvorunder de unge
Videnskabsmænd arbejder, er ganske vist noget forskellige i de for-
skellige Fag. Men for Flertallet af Lærerstillingerne ved Universitetet
gælder det, at der ikke findes underordnede pensionsgivende Stillinger,
som de vordende Universitetslærere er i Stand til at varetage, sam-
tidig med at de fortsætter deres videnskabelige Uddannelse paa en
saadan Maade, at de kan gore sig Haab om at komme i Betragtning
ved Ledighed i Lærerstillingerne indenfor deres Fag. Naar hertil kom-
mer, at Professorstillingerne er meget faa og hyppigt besættes efter
Konkurrence, saaledes at det saa godt som altid er usikkert, om den
lange Uddannelse virkelig vil føre til Maalet, maa det vistnok erkendes,
at der har været god Føje til at aabne de Universitetslærere, som i en
i Forhold til de Heste andre Tjenestemænd meget sen Alder opnaar
pensionsgivende Ansættelse, Adgang til — saaledes som dette er sket
ved Tjenestemandslovens § 55 — at opnaa en Forøgelse af Pensions-
alderen, og at de ganske særlige Grunde, der fører hertil, som oftest
vil gøre det rimeligt, at de opnaar Forøgelsen uden Fradrag. Fra
Universitetets Side maa det derfor ogsaa fastholdes, at der, hvis der
gives en ny almindelig Lovregel, hvorefter der skal ydes Pensionsbidrag
for Opnaaelse af Forøgelse af Pensionsancienniteten, i hvert Fald bør
være en Mulighed for ogsaa i Fremtiden i særlige Tilfælde at give For-
øgelsen uden at afkræve Bidrag derfor.
For de allerede ansatte Universitetslæreres Vedkommende kommer
imidlertid hertil et særligt Forhold. Som det vil være Ministeriet be-
72
Universitetets Aarbog 1930—37.
kendt, har — til Trods for at ikke mindre end 18 Professorer og 4
Docenter ved Universitetet er blevet ansat i en saadan Alder, at de
ikke engang, hvis de fortsætter til deres 70. Aar, vil kunne opnaa fuld
Pensionsret — ingen af disse hidtil søgt om Anciennitets-Forhøjelse i
Henhold til § 55. Men det vil ogsaa være Ministeriet bekendt, at Grun-
den til, at ingen saadan Ansøgning hidtil er blevet indgivet, er den, at
§ 55 i Ministeriet er blevet opfattet saaledes, at Ansøgning ikke med
Nytte kunde indgives før det fyldte 65. Leveaar — en Opfattelse, der
efter hvad der er fremkommet under Forhandlingerne om det nedenfor
nævnte Lovforslag, ikke har været gældende i samtlige Ministerier.
Som Folge heraf vil de her omhandlede Professorer og Docenter,
saafremt det fremsatte Forslag til Lov om Ændringer i Lov Nr. 98
af 31. Marts 1931 om Statens Tjenestemænd bliver gennemfort, for-
inden der er truffet Bestemmelse om deres Pensionsalder, blive saa-
ledes stillede, at de ikke vil kunne opnaa nogen Forøgelse af denne
uden at betale det i Lovforslaget nævnte Pensionsbidrag, medens de,
saafremt deres Pensionsforhold ordnes efter § 55 inden den 1. April
1934, vil blive fritaget for Pensionsbidraget. At denne sidste Losning
vil være den rigtige i alle de Tilfælde, hvor det erkendes, at Bestem-
melsen i § 55 bør fore til en foroget Pensionsalder, tor man efter det
foranstaaende vente erkendt, og man har derfor henledt de paagæl-
dende Professorers og Docenters Opmærksomhed paa den foreliggende
Situation og fra <S af dem modtaget de vedlagte Ansogninger om For-
øgelse af Pensionsalderen i Henhold til Tjenestemandslovens § 55.
For samtlige disse (S Universitetslærere gælder det, at de foran
anførte Betragtninger om den særlige Stilling, som de i en sen Alder
ansatte Universitetslærere indtager i pensionsretlig Henseende, passer
paa dem. Idet man om de paagældendes Forhold i øvrigt henviser til
de Oplysninger, som findes i Andragenderne, skal man tillade sig at
indstille, at Ministeriet paa Normeringsloven for 1934—35 vil søge
gennemført for hver enkelt af dem saa stor en Forøgelse af deres
Pensionsanciennitet, som der er Mulighed for at opnaa elter Tjeneste-
mandslovens § 55.
Man henleder herved Opmærksomheden paa, at det for samtlige
Ansøgere er en udtrykkelig Forudsætning for de indgivne Ansøgninger,
at Anciennitets-Forhøjelsen opnaas, uden at der paalægges dem det i
det forelagte Lovforslag omhandlede Pensionsbidrag.
Herefter tilskrev Undervisningsministeriet under 27. August 1934
Konsistorium saaledes:
Efter at den med 1)'I lerrer Rektors og Professorers Skrivelse ai
24. Februar d. A. fremsendte Sag vedrørende Spørgsmaalet om For-
øgelse af Pensionsancienniteter for forskellige Tjenestemænd ved l ni-
versitetet har været forelagt for Lønningsraadet, har samme under
27. Juni d. A. tilskrevet Undervisningsministeriet saaledes:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
73
»Ved hoslagt at tilbagesende de med Undervisningsministeriets
Skrivelser af 27. Februar d. A. — .J. Nr. 1351/34 — og 20. April d. A.
.J. Nr. 1415/34 — fremsendte Sager angaaende Andragender fra en
Række Universitetslærere og Lærere ved den polytekniske Læreanstalt
om Tildeling af forhøjet Pensionsanciennitet med Fritagelse for Efter-
betaling af Pensionsbidrag i Henhold til Tjenestemandslovens § 50,
Stk. 4, jfr. Lov Nr. 85 af 27. Marts 1934, skal Lonningsraadet udtale
følgende:
Som af Undervisningsministeriet fremhævet er der hidtil af nævnte
Ministerium og Finansministeriet fulgt en noget forskellig Praksis med
Hensyn til Optagelse af Forslag paa de aarlige Normeringslove an-
gaaende Tildeling af forhøjet Pensionsanciennitet, idet der af Under-
visningsministeriet kun er fremsat saadanne Forslag under Iagttagelse
af den i Tjenestemandslovens § 55, jfr. Tjenestemandslovene af 1919
og 1927 § 55, Stk. 7, omhandlede Betingelse med Hensyn til Alder
(65 Aar), mens der af Finansministeriet i et mindre Antal Tilfælde er
fremsat Forslag om Pensionsanciennitetsforhøjelse, hvor vedkommende
Tjenestemand endnu ikke opfyldte den fornævnte Aldersbetingelse,
idet der dog i disse Tilfælde har været forudsat, at Anciennitetsfor-
højelsen ikke fik aktuel Betydning, før Aldersbetingelsen i § 55 var
opfyldt.
Under Hensyn hertil vil Lonningsraadet være sindet overfor Fi-
nansministeriet at anbefale en Ordning, hvorefter det, for saa vidt
angaar de Tjenestemænd ved de fornævnte Undervisningsanstalter,
som bortset fra Aldersbetingelsen i Tjenestemandslovens § 55 maatte
skønnes at opfylde Vilkaarene for Tildeling af forhøjet Pensions-
anciennitet efter nævnte Lovbestemmelse, tages op til nærmere Under-
søgelse og Overvejelse om og i hvilket Omfang der bor tillægges de
paagældende og eventuelt andre ligestillede Tjenestemænd under
Undervisningsministeriet forhøjet Pensionsanciennitet med Fritagelse
for Efterbetaling af Pensionsbidrag i Henhold til Tjenestemandslovens
§ 50, Stk. 4. Det bemærkes dog, at Lonningsraadet, naar denne
Undersøgelse har fundet Sted, maa anse dette Spørgsmaal for defini-
tivt afgjort, saaledes at der ikke fremtidig finder Tildeling af forhøjet
Pensionsanciennitet med Fritagelse for Efterbetaling Sted paa det
anforte Grundlag.
Man skal derfor, forinden videre foretages, anmode Undervisnings-
ministeriet om at ville forelægge alle Tilfælde (derunder de i nærværende
Sager omhandlede), hvor der af Hensyn til det foranførte efter Under-
visningsministeriets Opfattelse bør finde Tildeling af forhøjet Pensions-
anciennitet Sted med Fritagelse for Efterbetaling, med nærmere Angi-
velse i hvert enkelt Tilfælde af, hvilken Anciennitetsforhojelse der efter
l ndervisningsministeriets Opfattelse bor tillægges den paagældende
og med hvilken Begrundelse.«
Hvilket herved meddeles Dem, idet man skal anmode Dem om
at ville fremkomme med en Indstilling i alle de Tilfælde — derunder
Universitetets Aarbog.	10
74
Universitetets Aarbog 1930—37.
ogsaa for de allerede forelagte Sagers Vedkommende —, hvor det for-
menes, at der bor finde Tildeling af forhøjet Pensionsanciennitet Sted
med Fritagelse for Efterbetaling med nærmere Angivelse i hvert enkelt
Tilfælde af, hvilken Anciennitetsforhøjelse der efter Deres Opfattelse
bor tillægges den paagældende og med hvilken Begrundelse.
De paagældende Sager bedes forelagt Ministeriet snarest muligt,
saaledes at de kan blive forelagt Lonningsraadet, inden Udarbejdelsen
af Normeringslovforslaget for Finansaaret 1935—36 finder Sted.
Herefter fremsendte Konsistorium under 23. November 1934 en
Indstilling til Ministeriet omfattende Andragender fra nedennævnte
Universitetslærere om forøget Pensionsanciennitet dels udfra de i Kon-
sistoriums ovenciterede Skrivelse af 24. Februar anlagte Synspunkter,
dels — for nogles Vedkommende — begundet i de paagældendes tid-
ligere Ansættelser i Statstjenesten:
Professor, Dr. jur. Axel Moller.
, - med. Axel Lendorf.
, - — L. S. Fridericia.
, - — II. Hou-Jensen.
Anton Karlgren.
William Thalbitzer.
, Dr. pliil. Viggo Brondal.
, - — N. Bøgholm.
, - — Arthur Christensen.
, - — .1. F. Steffensen.
, - — C. Wesenberg-Lund.
, - — M. Vahl.
Docent L. Bergmann.
, Dr. phil. K. Wulff.
Forhv. Professor, Dr. jur. K. Berlin.
Konsistoriums Indstilling blev imidlertid forst fremmet paa Nor-
meringsloven for 1937—38, idet der paa denne Lov (jfr. Rigsdagstidende
for 1936—37, Tillæg A. Sp. 3569—70 og 3739—40) blev vedtaget en
Ændring af Tjenestemandslovens § 55, hvorefter der i visse Tilfælde
blev aabnet Adgang til Erhvervelse af foroget Pensionsanciennitet
uden Efterbetaling af Pensionsbidrag, altsaa en Indskrænkning i den
ved Lov Nr. 85 af 27. Marts 1934 fastsatte nye Bestemmelse i Tjeneste-
mandslovens § 50, hvorefter der som almindelig Regel altid skulde
kræves Efterbetaling af Pensionsbidrag ved Erhvervelsen af højere
Pensionsanciennitet. Paa Normeringsloven for 1937—38 blev der da
i Henhold til den ændrede § 55 tillagt efternævnte Universitetslærere
Pensionsanciennitet (Pensionsalder) fra den ud for hver enkelt antorte
Dato, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 3561—62 og
3712—14:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
75
Professor Axel Moller	1.	Februar	1915.
Axel Lendorf	1.	Marts	1913.
L. S. Fri deri cia	1.	—	1923.
H. Hou-Jensen	1.	Juni	1935.
Anton Karlgren	1.	Juli	1924.
William Thalbitzer	1.	—	1915.
Viggo Brøndal	1.	November	1929.
Niels Bogholm	1.	August	1912.
Arthur Christensen	1.	Februar	1917.
J. F. Steffensen	1.	Marts	1915.
C. Wesenberg-Lund	1.	April	1917.
M. Vahl	1.	August	1916.
Docent Lorenz Bergmann	1.	April	1918.
Kurt Wulff	1.	Oktober	1923.
Det fremgaar heraf, at den forhøjede Pensionsanciennitet i de fleste
Tilfælde blev bevilget med en saadan Størrelse, at den paagældende ved
Afgang i 70-Aars Alderen kunde opnaa højeste Pension, for Professo-
rerne Wesenberg-Lunds og Vahls Vedkommende, som var blevet ansat
som Professor i henholdsvis 49- og 52-Aars Alderen blev den forhøjede
Pensionsanciennitet bevilget med Lovens Maksimum (10 Aar).
e. Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersens Afgang fra Univer-
sitetet og Dr. theol. Hans Harald Kochs Udnævnelse til Professor
i Teologi med Kirke- og Dogmehistorie, særlig Nordens Kirke-
historie som Hovedfag.
(J. Nr. 249/36).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 7, blev
der under 6. Juni 1936 meddelt Professor i Teologi med Kirke- og Dogme-
historie, særlig Nordens Kirkehistorie som Hovedfag, Dr. theol. J.
Oskar Andersen Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pen-
sion fra den 31. August 1936 at regne. Paa Normeringsloven for
1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A, Sp. 3561—62
og 3711 tillagdes der ham Pensionsanciennitet fra den 1. Juli 1908.
Efter at det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling af det
teologiske Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
under 22. Juni 1936 de indkomne 3 Ansøgninger, nemlig fra Docent i
Missionshistorie ved Universitetet Lorenz Bergmann, Dr. theol. Hal
Koch og Arkivar i Rigsarkivet, Dr. theol. Bjorn Kornerup af Mini-
steriet tilstillet Universitetet til Erklæring. Under 30. s. M. tilstillede
Ministeriet Universitetet en Skrivelse af 27. s. M. fra Docent Berg-
mann, hvori han meddelte, at han trak sin Ansøgning tilbage.
7G	Universitetets Aarbog 1936—37.
Til at bedomme de to tilbageværende Ansøgninger nedsatte det
teologiske Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932
et Udvalg bestaaende af Professorerne, I)r. theol. J. Oskar Andersen
og l)r. theol. Jens Nørregaard samt Docent Lorenz Bergmann. Dette
Udvalg afgav under 24. September 1936 følgende Indstilling:
Efter at Udvalget har gjort Ansøgernes videnskabelige Arbejder
til Genstand for sin Prøvelse, skal det udtale, at alle dets Medlemmer
er enige om, at begge Ansøgerne gennem deres hidtidige — indbyrdes
meget forskelligartede — kirkehistoriske Produktion har lagt saa gode
videnskabelige Evner for Dagen, at de hver for sig maatte anses for
kvalificerede til at beklæde det ledige Professorat. Derimod har det
ikke været muligt paa det foreliggende Grundlag at opnaa Enighed
om Indstilling af en enkelt af Ansøgerne, hvorfor vi under Henvisning
lil kgl. Anordning af 15. Maj 1932 om Hegler for Ansættelse af Profes-
sorer ved Københavns Universitet § 6 foreslaar, at der bliver afholdt
en Konkurrence imellem dem. I Betragtning af den allerede ret om-
fattende Produktion, der foreligger fra begge Ansøgere, skal vi ind-
stille, at denne Konkurrence indskrænker sig til nogle offentlige Fore-
læsninger.
Under disse Omstændigheder skal Udvalget i Henhold til Anord-
ningens § 6, Stk. 2, undlade at fremsætte nogen videre Bedømmelse
af de enkelte Ansøgeres Kvalifikationer.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, 2. Stk.
1	den førnævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. theol.
Hal Koch indsendte en Svarskrivelse.
Fakultetet sluttede sig i sin Indstilling til Udvalget og indstillede
under 19. Oktober 1936, at Embedet blev besat efter afholdt Kon-
kurrence mellem de to Ansøgere, at der i Henhold til kgl. Resolution
blev nedsat en Konkurrencekomité, bestaaende af Fakultetets Deka-
nus, Docent, Dr. theol. Flemming Hvidberg som Formand, Profes-
sorerne Dr. theol. Jens Nørregaard og Dr. theol. N. M. Plum samt
Docent Lorenz Bergmann, alle valgte af Fakultetet, der tillige som
Suppleant for samtlige Medlemmer af Komiteen havde valgt Profes-
sor, Dr. theol. Fr. Torm, endvidere forhv. Professor, Dr. theol. J. Oskar
Andersen, Sognepræst til Olstykke, Provst for Horns, Ølstykke og
Lynge-Frederiksborg Herreders Provsti, Dr. theol. S. A. Becker og
Sognepræst ved Holmens Kirke, Holmens Provst, kgl. Konfessionarius,
Dr. theol. M. Neiiendam, alle valgte af Undervisningsministeriet; end-
videre al Konkurrencen for hver af Deltagerne kom til at bestaa i en
2	Timers Forelæsning over bundet Emne med 14 Dages Forberedelses-
tid samt 2 enkelte Forelæsninger over bundne Emner med tilsammen
10 Dages Forberedelsestid, saaledes at Emnerne fastsattes af Konkur-
rencekomiteen, og endelig, al det nærmere med Hensyn til Konkurren-
cen, derunder Tidspunktet for dens Afholdelse, overlodes til Konkur-
rencekomiteen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	77
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning blev der ved kgl. Resolution af 6. No-
vember 1936 nedsat en Konkurrencekomité, som foreslaaet af Fakul-
tetet, og under 7. s. M. bifaldt Ministeriet, at Konkurrencen afholdtes
efter de af Fakultetet foreslaaede Bestemmelser.
Konkurrencen fandt Sted i Dagene 1., 17. og 18. December 1936
og holdtes saaledes:
Forelæsning over bundet Emne med 14 Dages Forberedelsestid:
En dogmehistorisk Redegørelse for Tridentinerkonciliets Retfærdig-
gørelseslære, den 1. December 1936 Kl. 11—13: Dr. theol. Hal Koch,
Kl. 15—17: Arkivar, Dr. theol. Bjørn Kornerup.
To Forelæsninger med tilsammen 10 Dages Forberedelsestid: Gu-
stav Vasas Kirkepolitik, den 17. December 1936 Kl. 11—12: Arkivar,
Dr. theol. Bjorn Kornerup, Kl. 12—13: Dr. theol. Ilal Koch.
Hans Nielsen Hauges religiøse Udvikling, den 18. December 1936
Kl. 11—12: Arkivar, Dr. theol. Bjørn Kornerup, Kl. 12—13: Dr. theol.
Hal Koch.
Den 18. December 1936 afgav Konkurrencekomiteen følgende Ind-
stilling til Ministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til § 8 i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 har droftet og gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta, viden-
skabelige Produktion og Udfaldet af de offentlige Prover, skal Komi-
teen udtale, at den er enig om, at begge Ansøgere baade ved deres
tidligere videnskabelige Arbejder og ved deres under Konkurrencen
afholdte Forelæsninger har vist sig at være fuldt ud kvalificerede til
det ledige Professorat.
Derimod har der ikke indenfor Komiteen kunnet opnaas Enighed
om en fælles Indstilling, idet et Mindretal bestaaende af Professor, Dr.
theol. J. Oskar Andersen og Docent L. Bergmann mener at burde fore-
trække Dr. Bjorn Kornerup, medens Komiteens Flertal bestaaende af
Provst. Dr. theol. S. A. Becker, Docent, Dr. theol. Flemming Hvid-
berg, Provst, Dr. theol. Michael Neiiendam, Professor, Dr. theol. Jens
Nørregaard og Professor, Dr. theol. N. M. Plum indstiller, at Dr. theol.
H. H. Koch udnævnes til Professor i Teologi med Kirke- og Dogme-
historie, særlig Nordens Kirkehistorie som Hovedfag.
Derefter blev ved kgl. Resolution af 6. Januar 1937 Dr. theol.
Hans Harald Koch udnævnt til Professor i Teologi med Kirke- og
Dogmehistorie, særlig Nordens Kirkehistorie som Hovedfag ved Uni-
versitetet fra den 1. s. M. at regne.
Ved Undervisningsministeriets Resolutioner af 7. November 1936
og 1. Marts 1937 blev der dels af Universitetets Konto 10 e. Til Af-
holdelse af Konkurrencer, dels af Universitetets Konto 7, Vederlag een
Gang for alle, stillet et Beløb af ialt 890 Kr. til Raadighed til Dæk-
ning af de med Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
Universitetets Aarbog 1936—37.
f. Cand. jur. Stig Juuls Ansættelse som Lektor i Retsvidenskab.
(J. Nr. 292/36).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1935—36 meddelte Mini-
steriet under 3. August 1936 fung. Fuldmægtig i Justitsministeriet,
Dr. jur. C. Popp-Madsen midlertidig Beskikkelse som Lektor i Rets-
videnskab ved Universitetet for Tiden fra 1. August 1936—1. Februar
1937. Efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
og Universitetets Rektor blev dette Lektorat opslaaet ledigt fra 1. Fe-
bruar 1937 og under 25. Januar 1937 blev den eneste indkomne Ansøg-
ning, nemlig fra Land. jur. Stig Juul af Ministeriet tilstillet Universi-
tetet til Erklæring.
Under 8. Februar 1937 afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet sin Indstilling, hvori meddeltes, at Fakultetet enstemmigt
havde vedtaget at indstille Land. jur. Stig Juul til Lektoratet.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning, beskikkede Ministeriet under 3. Marts 1937
Cand. jur. Stig Juul som Lektor i Retsvidenskab ved Universitetet for
et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1937 at regne.
g. Genoprettelse af Lektoratet i Nationaløkonomi og Beskikkelse
af cand. polit. Hans Winding Pedersen som Lektor.
(J. Nr. 363/36).
Ved Oprettelsen paa Normeringsloven for 1935—36 af et nyt ordi-
nært Docentur i Statsvidenskab blev det tillige fastsat, at ved forste
Ledighed i en Stilling som Docent i Statsvidenskab ved Universitetet
skulde Stillingen nedlægges (se herom Universitetets Aarbog for 1934
35, Side 61). Denne Ledighed indtraf ved Docent i Statsvidenskab,
Dr. polit. Jørgen Pedersens Afsked fra den 31. Juli 1936 at regne af
Hensyn til hans Ansættelse som Professor i Nationaløkonomi ved Aar-
hus Universitet (jfr. Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 7), og
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium indstillede
da til Ministeriet, at det Lektorat i Nationaløkonomi, som bestod for
1. April 1935, men blev nedlagt ved Oprettelsen af det ovenfor omtalte
Docentur, maatte blive genoprettet. I Indstillingen til Ministeriet an-
forte Konsistorium, at det efter Oplysning fra Fakultetet var magt-
paaliggende af Hensyn til den for juridiske Studerende foranstaltede
Gennemgang af Nationaløkonomien, at Bevillingen til Lektoratet blev
optaget paa Tillægsbevillingsloven for 1936—37. 1 Skrivelse af 19. No-
vember 1936 meddelte Ministeriet, at der paa Finansloven for 1937—38
under Universitetets Konto 4 A. Honorarer til Lektorer m. 11. vilde
79
blive tilvejebragt Hjemmel for Optagelse af en Bevilling paa 3300 Kr.
som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 3300 Kr. aarlig til Oprettelse af
et Lektorat i Nationalokonomi ved Universitetet, og at der paa Tillægs-
bevillingsloven for 1936—37, jl'r. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg
A. Sp. 5251—5252 vilde blive stillet et maanedligt Beløb af 275 Kr. til
Raadighed til Medhjælp ved Undervisningen i Nationalokonomi for
Tiden 1. Februar—31. Marts 1937. Efter Indstilling fra det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet og Universitetets Rektor blev Stillingen
derefter opslaaet ledig med Forpligtelse for den, der blev ansat, at
virke som Medhjælper ved Undervisningen i Nationaløkonomi i Tiden
1. Februar—31. Marts 1937 mod et maanedligt Vederlag paa 275 Kr.
Efter at de 3 indkomne Ansøgninger, nemlig fra Cand. polit. Niels
Banke, Overretssagfører Johan Jacobsen og Cand. polit. Hans Winding
Pedersen, af Ministeriet var tilstillet Universitetet til Erklæring, afgav
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 8. Februar 1937 føl-
gende Udtalelse:
Paa sit Mode den 4. ds. har Fakultetet vedtaget efter enstemmig
Indstilling fra den statsvidenskabelige Afdeling at indstille Ansøgeren
Cand. polit. Hans Winding Pedersen til Lektoratet samt at indstille,
at han antages til Medhjælper ved Undervisningen i Nationaløkonomi
i Tiden 1. Februar til 1. April mod det hertil bevilgede maanedlige
Vederlag af 275 Kr.
Som Motivering for Indstillingen har Fakultetets statsvidenskabe-
lige Afdeling udtalt følgende om de 3 Ansøgeres Kvalifikationer.
Cand. polit. Niels Banke har foruden forskellige Afhandlinger,
som ikke skønnes at kunne tillægges nogen videnskabelig Betydning,
senest udgivet en mindre Bog om Konjunkturer og Kriser. Lloved-
indholdet heraf er en Sammenstilling af det vigtigste Talmateriale til
Belysning af Verdens-depressionen efter 1929. De Betragtninger, der
knyttes til Tallene, er dog paa adskillige Punkter temmelig overfladiske,
og heller ikke i et Par korte Afsnit om Konjunkturbevægelsernes Aar-
sager og Bekæmpelse spores synderlig selvstændig Indsats fra For-
fatterens Side. Sprog og Stil gor et noget ufærdigt Indtryk, og det maa
ofte betvivles, om den givne Forklaring kan forstaas af de Lægfolk,
Bogen fortrinsvis henvender sig til.
Cand. Banke har været Lærer ved Andelsskolen samt i to Perioder
Lærer ved den handelsvidenskabelige Læreanstalt (Handelshøjskolen).
Med Hensyn til Overretssagfører Johan Jacobsens Kvalifikationer
skal man henholde sig til Fakultetets tidligere og senest i 1934 indtagne
Stilling (jfr. Universitetets Aarbog 1933—34, Side 22—27), hvorefter
han ikke kan anses for egnet til den nu ledige Stilling.
Cand. polit. Hans Winding Pedersen har skrevet forskellige Af-
handlinger, som vidner om klar Fremstillingsevne samt Evne til at
behandle saavel teoretiske som praktiske økonomiske Spørgsmaal og
giver Ilaab om, at han vil kunne yde Bidrag af videnskabelig Værdi.
80
Universitetets Aarbog 1930—37.
II an har i flere Aar undervist ved den handelsvidenskabelige Lære-
anstalt og til Brug for Undervisningen der skrevet det særdeles klart
affattede og let tilgængelige nationaløkonomiske Hovedafsnit i »Almin-
delig Erhvervslære« (1931). Med Stolte af The Rockefeller Foundation
har han i Aaret 1935 36 studeret National- og Bedriftsøkonomi ved
amerikanske Universiteter. Han maa utvivlsomt anses for den bedst
kvalificerede af Ansøgerne og ogsaa anses for vel egnet til Stillingen.
Efter at denne Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning beskikkede Ministeriet under 5. April 1937
('.and. polit. lians Winding Pedersen som Lektor i Nationaløkonomi
ved Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar i'ra den 1. April
1937 at regne.
Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
og Hektor bifaldt Ministeriet under 22. Februar 1937, at der af
Universitetets Konto 7, Vederlag een Gang for alle, blev udredet
1200 Kr. til Docent, Dr. polit. Carl Iversen for Ekstraarbejde ved
Gennemgangen af Nationaløkonomien for juridiske Studerende i Efter-
aarssemestret 1936 og ved Eksaminationen al' de juridiske Studerende
i Nationaløkonomi ved 1. Del af juridisk Embedseksamen i Januar
Maaned 1937.
h. Professor ved Aarhus Universitet, Dr. phil. Albert Olsens
Udnævnelse til Professor i Historie.
(J. Nr. 330/35).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 25, blev
Professor, Dr. phil. Erik Arup under 17. Oktober 1935 udnævnt til
Professor i nordisk Historie og nordiske Antikviteter (Rostgardianus)
fra den 1. Oktober 1935 at regne.
Efter at det derved ledigtblevne Embede som Professor i Historie
efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium var blevet
opslaaet ledigt, blev de indkomne tS Ansøgninger under 28. November
1935 af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra
Bibliotekar C. O. Bøggild Andersen, Cand. mag. Povl Bagge, Lektor
Dr. phil. Vilh. la Cour, Mag. art. Vitus Gay, Arkivar, Dr. phil. Holger
Hjelholt, Mag. art. Hans Jensen, Ingeniør Vilh. Marstrand og Professor
ved Aarhus Universitet, Dr. phil. Albert Olsen.
Efter at det filosofiske Fakultet i sit Møde 2. December 1935 i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 til at bedømme de
indkomne Ansøgninger havde nedsat et Udvalg bestaaende af forhv.
Professor, Dr. phil. Aage Friis og Professorerne, Dr. phil. Erik Arup
og Dr. phil. Knud Fabricius, indsendte Professor Arup under 3. s. M.
følgende Skrivelse til Ministeriet:
81
Anordningen om Regler for Ansættelse af Professorer ved Koben-
havns Universitet af 15. Maj 1932 bestemmer i sin § 3:
Saasnart Ansøgningerne er tilstillet Fakultetet, nedsætter dette til
at bedomme Ansøgernes Kvalifikationer et Udvalg paa som Regel 3
Medlemmer, der uanset Fakultetsdelingen vælges blandt de Universi-
tetslærere, der er nærmest fagkyndige. Hvis det ikke er muligt indenfor
Universitetet at linde et tilstrækkeligt Antal fagkyndige, kan Fakul-
tetet vælge en eller under særlige Omstændigheder flere udenfor
staaende Videnskabsmænd til Medlemmer af nævnte Udvalg.
Til Medlemmer af det fagkyndige Udvalg til at bedomme de om
det ledige Professorat i moderne Historie indkomne otte Ansøgninger
har et Fakultetsflertal paa Faknltetsmode 2. December valgt Pro-
fessorerne Arnp og Fabricius samt forhenværende Professor Aage
Friis. Da sidstnævnte pr. 1. Oktober 1935 er afgaaet som Professor,
er han følgelig ikke længere Universitetslærer, men hører til de i An-
ordningen omtalte udenforstaaende Videnskabsmænds Klasse. Som
saakan kan han efter Anordningen formentlig ikke vælges, medmindre
der absolut ingen Mulighed er for at linde en tilstrækkelig fagkyndig
indenfor Universitetet uanset Fakultetsdeling. Dette er nu saa lidt
Tilfældet, at der endog findes en hel Række Lærere indenfor Universi-
tetet, der er tilstrækkelig fagkyndige. Dekanen bragte paa Fakultets-
modet selv Professor Arthur Christensen i Forslag som tredie Medlem
af Udvalget, og paa Mødet nævntes som fagkyndige foruden forskellige
Medlemmer af det filosofiske Fakultet særlig Professorerne i Rets-
historie, Kirkehistorie og økonomisk Historie.
Under disse Omstændigheder maa jeg, der i sin Tid selv som
Udvalgsmedlem har deltaget i Formuleringen af nævnte Paragraf,
formene, at Fakultetets Valg af Professor Friis ikke er overensstem-
mende med Anordningens § 3 og' følgelig ugyldig, og jeg tillader mig
herved at anmode Undervisningsministeriet om en Udtalelse om, hvor-
vidt denne min Formening er rigtig.
Under 5. s. M. udbad Ministeriet sig Konsistoriums Udtalelse i
Anledning af Professor Årups Skrivelse; efter at denne var blevet til-
stillet det filosofiske Fakultet til Erklæring, udtalte Fakultetet under
10. December 1935 følgende:
Afgørelsen af, om det er muligt blandt de Universitetslærere, der
er nærmest fagkyndige, at finde et tilstrækkeligt Antal fagkyndige, er
ved Anordningen henlagt til Fakultetet og maa bero paa et Skon.
Fakultetets store Flertal (20 Stemmer mod 5) har skønnet, at det
i det foreliggende Tilfælde ikke er muligt og man finder intet i det af
Professor Arup fremførte, som kan foranledige Fakultetet til at ændre
sit engang tagne Standpunkt.
Ovenstaaen.de Udtalelse blev vedtaget af Fakultetet med 24 Stem-
mer mod een, medens een Stemmeseddel var blank.
Universitetets Aarbog.
11
82
Ved Sagens Behandling i Konsistorium forelaa følgende fra Pro-
fessor Arup modtagne Skrivelse af 10. December 1935:
I fakultetsmødet 9. december har jeg fremsat følgende betragt-
ninger, som jeg herved tillader mig at forelægge konsistorium:
§ 3 i anordningen om regler for professorers ansættelse ved Køben-
havns universitet af 15. maj 1932 er ordret overtaget fra den tidligere
anordning herom af 20. juni 1918. Denne anordning blev formuleret
af et af konsistorium nedsat universitetsudvalg, bestaaende af pro-
fessorerne Arup, Faber, Johannsen, Munch-Petersen, Salomonsen,
Schmiegelow, Torm og Vinding Kruse.
Indenfor dette udvalg fortes der en diskussion om det principielle
sporgsmaal: om en afgaaende eller afgaaet professor bør være med-
bestemmende om, hvem der skal være hans efterfølger. Adskillige
medlemmer, deriblandt Arup og Faber, holdt paa, at den afgaaende
professor ikke burde være medlem af det fagkyndige udvalg, af den
principielle grund, at der næsten altid mellem ansøgerne, der som
regel vil være hans elever, vil være enten een, som han absolut vil
have til efterfølger, eller een, som han absolut ikke vil have — oftest
vil vel begge tilfælde foreligge. Andre medlemmer af udvalget tillagde
ikke den afgaaende professors indstilling overfor ansøgerne større be-
tydning og fremhævede, at der i alt fald var specialprofessorater, ved
hvis besættelse man overhovedet ikke kan udelukke den afgaaende
professor, fordi man derved vilde udelukke den eneste, der er virkelig
fagkyndig. Dette gælder alle specialvidenskaberne. Det er klart, at
hvis anordningen vil udelukke den afgaaede professor i iransk filologi
fra at være medbestemmende om, hvem hans efterfølger skal være,
vil man udelukke vel den eneste fagkyndige, der findes i landet.
Væsentlig ud fra disse betragtninger blev anordningen af 26. juni
1918 § 3 udformet. Udvalget var enigt om, at det fagkyndige 3-mands
udvalg, der faar ansøgningerne øm et professorat forelagt til en første
behandling, i saa stor udstrækning som muligt skulde sammensættes
af fungerende universitetslærere, idet man forudsatte, at den hidtidige
indehaver af embedet var afgaaet som professor, inden diskussionen
om nybesættelsen begyndte, og saaledes allerede derved var afskaaret
fra at komme i betragtning som medlem af det fagkyndige udvalg.
Udfra denne forudsætning bestemte anordningens § 3:
»Saasnart Ansøgningerne er tilstillede Fakultetet, nedsætter dette
til at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer et Udvalg paa som Regel
3 Medlemmer, der uanset Fakultetsdelingen vælges blandt de Uni-
versitetslærere, der er nærmest fagkyndige. Hvis det ikke er muligt
indenfor Universitetet at finde et tilstrækkeligt Antal fagkyndige, kan
Fakultetet vælge en eller under særlige Omstændigheder liere udenfor
staaende Videnskabsmænd til Medlemmer af nævnte Udvalg.«
At det er anordningens tanke, at det fagkyndige udvalg i saa
mange tilfælde som muligt skal bestaa af fungerende universitets-
lærere, fremgaar deraf, at bestemmelsen netop for at opnaa dette saa
83
skarpt fremhæver, at man ved dets nedsættelse skal se ganske bort fra
fakultetsdelingen. Fakultetet skal til medlem af det fagkyndige udvalg
vælge hellere en fungerende universitetslærer at et andet fakultet end
en udenforstaaende videnskabsmand, det vil sige: den afgaaede pro-
fessor. Dette understreges i den skrivelse, hvormed universitetet 31.
januar 1918 indsendte anordningsforslaget til undervisningsministeriets
godkendelse, thi heri siges:
Fakultetet er ved valget ikke bundet til sine egne medlemmer,
men kan vælge universitetslærere under andre fakulteter, for saa vidt
de maa anses for mere fagkyndige. Ogsaa udenfor universitetet staaende
videnskabsmænd kan tilkaldes, men i hovedsagen er dette udvalg dog
tænkt som et universitetsudvalg, der foretager den forste prøvelse af
ansøgningerne.
Denne skrivelse er efter prof. Fabers udkast formuleret af uni-
versitetets daværende administrator, prof. Munch-Petersen.
Denne anordningens klare bestemmelse har afgaaende professorer,
der vilde have indflydelse paa, hvem der blev deres efterfølger, sogt
at sabotere ved at indgive deres ansøgning om afsked saa tidligt, at
de endnu er medlemmer af fakultetet, naar det fagkyndige 3-mands
udvalg skal nedsættes. Saa kan paagældende fakultet nemlig vanskeligt
undgaa at vælge den afgaaende professor til medlem af udvalget, hvor
meget dette end strider mod anordningens tilgrundliggende tanke.
Dette gælder imidlertid ikke i det nu foreliggende tilfælde, hvor
prof. Aage Friis saa sent som 19. aug. d. A. indgav sin begæring om
afsked fra 1. oktbr. d. A., saa at man heraf tor slutte, at han i alt fald
dengang var uden interesse i sporgsmaalet om nybesættelse. Nu i
december 1935 tilhorer han altsaa den kreds, der i anordningens § 3
betegnes som udenforstaaende videnskabsmænd. Det 3-mands udvalg,
det filosofiske fakultet skal vælge til at foretage den forste prøvelse af
ansøgningerne, skal ifølge anordningens § 3 bestaa af fagkyndige fun-
gerende universitetslærere indenfor hele universitetet. Dekanen fore-
slog i overensstemmelse hermed paa fakultetsmode 2. december at
vælge professorerne Arup, Fabricius og Arthur Christensen, hvilken
sidste dekanen altsaa ansaa for fagkyndig i historie. Historie er ikke
en specialvidenskab, men vel den mest omfattende af alle, og har i
saadant omfang omraader fælles med andre videnskaber, særlig de for-
skellige filologiske videnskaber, at lærere i disse som oftest maa anses
for fagkyndige i historie i anordningens mening. Udenfor det filosofiske
fakultet er der professoren i retshistorie, de to professorer i kirkehistorie
og fremfor alle professoren i statsvidenskab og økonomisk historie Dr.
Axel Nielsen, universitetets nuværende rektor, der er redaktor og med-
forfatter af den store: Dånische Wirtschaftsgeschichte, som han har
udgivet under medarbejde af Erik Arup, Albert Olsen og O. H. Larsen.
Derfor mener jeg, at da der ved siden af de to nuværende pro-
fessorer i historie indenfor universitetet er fagkyndige lærere i historie
nok til, at en af dem kan vælges til det fagkyndige 3-mands udvalg, er
81
Universitetets Aarbog 103(5—37.
det i direkte strid med anordningens § 3, at en udenforstaaende viden-
skabsmand som den afgaaede prof. Aage Friis, ved fakultetets valg
kan blive medlem deraf.
.leg anmoder om, at denne redegorelse for mit standpunkt maa
blive vedlagt konsistoriums svar til Undervisningsministeriet.
Under 13. December 1936 afgav Konsistorium folgende Erklæ-
ring til Ministeriet:
I Skrivelse af 5. ds. har Ministeriet udbedt sig en Udtalelse fra
Konsistorium i Anledning af den hermed tilbagefolgende Skrivelse af
3. s. M. vedrørende Sammensætning af det laglige Udvalg, der skal
bedomme Ansogerne om det for Tiden ledige Professorat i Historie
ved Universitetet.
Saaledes foranlediget skal Konsistorium hoslagt fremsende en fra
det filosofiske Fakultet indhentet Erklæring af 10. ds. og dertil bemærke
folgende:
I sit Mode den 11. ds. har Konsistorium enstemmig tiltraadt det
filosofiske Fakultets Udtalelse, til hvilken man blot skal foje, at den
af Professor Arup paaklagede Beslutning efter Konsistoriums Opfattelse
ganske klart ligger indenfor Grænserne af det Skøn, som maa tilkomme
Fakultetet.
Fra Professor Arup har Konsistorium modtaget medfolgende
Skrivelse af 10. December d. A., der gengiver de Udtalelser, han har
fremsat ved Sagens Behandling i Fakultetet, og som han har ønsket
indsendt til Ministeriet.
Forsaavidt denne Skrivelse gentager Betragtninger, der allerede
indeholdes i Henvendelsen til Ministeriet af 3. December, finder Konsi-
storium ikke Anledning til at knytte nogen Bemærkning til den. For-
saavidt det derimod maatte være Professor Årups Mening at hævde,
at Fakultetets Valg af Professor Friis skulde være stridende mod An-
ordningen af 15. Maj 1932 § 3, fordi Professor Friis tidligere har beklædt
det Embede, som nu skal besættes, maa Konsistorium bestemt bestride,
at en saadan Forstaaelse af Paragraffen har nogen Hjemmel. Forarbej-
derne til Anordningen af 1932 og til den, hvad § 3 angaar, med denne
ligelydende Anordning af 26. Juni 1918 indeholder ingen Oplysninger,
der støtter den af Professor Arup hævdede Fortolkning. Det er vist
rigtigt, at der indenfor det Udvalg, som forberedte Anordningen af
1918, var delte Meninger om, hvorvidt en afgaaende eller afgaaet
Professor bor kunne øve Indflydelse paa, hvem der skal være hans
Efterfølger, men netop den principielle Uenighed om Sporgsmaalet,
som saaledes var tilstede i Udvalget, maa gore det højst usandsynligt,
at § 3 har skullet indeholde nogen Afgørelse af det, hvad da ogsaa
ganske stemmer med den Erindring, et andet Medlem af Udvalget
har om Forhandlingernes Forløb. Og afgørende maa det i hvert Fald
være, at en mulig Hensigt i saa Henseende ikke har fundet det mindste
Udtryk i Paragraffens Ordlyd, ja end ikke i de Bemærkninger, der
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
85
knyttes til den i Konsistoriums Skrivelse af 21. Januar 1918, hvormed
Sagen indsendtes til Ministeriet (citeret i Professor Årups Skrivelse,
trykt i Universitetets Aarbog 1915—20, IV. Side 23).
I Skrivelse af 30. s. M. meddelte Ministeriet Professor Arup, at det
filosofiske Fakultets Valg af forhv. Professor Friis til Medlem af Be-
dømmelsesudvalget angaaende Ansøgerne til Professoratet i Historie
efter det i Sagen oplyste ikke efter Ministeriets Formening kunde siges
at være stridende mod Bestemmelserne i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 § 3.
Det til Bedømmelse af Ansøgerne nedsatte fagkyndige Udvalg
afgav under 13. Februar 1936 følgende Indstilling til Fakultetet efter
at Mag. art. Vitus Gay under 10. s. M. havde trukket sin Ansøgning
tilbage:
Udvalget har delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet (under-
tegnede Friis og Fabricius) udtaler følgende:
Det fagkyndige Udvalg har gjort de om det ledige Professoral i
Historie indkomne 7 Ansøgninger med Bilag samt de øvrige forelig-
gende Oplysninger om Ansøgernes vita ante acta og videnskabelige
Arbejder til Genstand for Prøvelse. Udvalgets Flertal, undertegnede
Knud Fabricius og Aage Friis, har derefter ikke ment det rigtigt at
indstille nogen af Ansøgerne til Ansættelse i Embedet uden videre,
men maa foreslaa Konkurrence afholdt. Vor Motivering herfor er, at
der i de foreliggende Oplysninger ikke findes nogen sikkes Basis for en
tilstrækkelig sammenlignende Vurdering af Ansøgernes Kvalifikationer,
saa at det ikke fremgaar, at en enkelt af dem er alle de andre afgørende
overlegen. Det ledige Professorat er et Professorat i Historie; det er op-
slaaet som saadant og er ikke et Professorat i nyere Historie eller i
nogen anden særlig afgrænset Del af Historien.
Under disse Omstændigheder skal Udvalgets Flertal efter Anord-
ningens Paabud i § 6, Stk. 2, begrænse sin Udtalelse og ikke fremsætte
nærmere Motivering eller Bedømmelse af de enkelte Ansøgeres Kvali-
fikationer, forsaavidt vi mener, at de paagældende bør deltage i en
Konkurrence.
Udvalgets Flertal indstiller, at der gives følgende 6 Ansøgere,
nemlig: Mag. art. C. O. Bøggild Andersen, Cand. mag. Povl Bagge,
Dr. phil. Villi. la Cour, Arkivar, Dr. H. Hjelholt, Mag. art. Hans
Jensen og Professor, Dr. Albert Olsen Adgang til at deltage i Kon-
kurrencen. Om den Ansøger, som efter vor Mening ikke bor deltage
i Konkurrencen, skal vi i Henhold til Anordningens § 6, Stk. 2, særlig
udtale:
Ingeniør Vilhelm Marstrand har udgivet forskellige Specialarbejder
om historiske Emner, der er paaagtelsesværdige ved de deri nedlagte
tekniske Kundskaber og Erfaringer og ogsaa med Hensyn til deres
Besultater har en vis Værdi, selvom meget deri er omtvisteligt. Men
disse Arbejder viser tillige, at Ingeniør Marstrand savner systematisk
8fi
Universitetets Aarbog 1936—37.
Bilag til Professor, Dr. Erik Årups votum (se Side 88) i det
Navn.
Alder.
Prof. Albert Olsen
Mag. art. Hans Jensen
Arkivar Dr. Hjelholt
1. Disputats.
2. Selvstændige
videnskabelige
arbejder og af-
handlinger i
videnskabelige
tidsskrifter.
3. Populære
arbejder.
1. Disputats.
2. Selvstændige
videnskabelige
arbejder og af-
handlinger.
3. Populære
arbejder.
1930: Studier over den danske
Finanslov 1850—1864.
1930: Nogle synspunkter for
dansk merkantilistisk er-
hvervspolitik. (Scandia).
1932: Bybefolkningen i Dan
mark paa merkantilismens tid.
(Acta Jutlandica).
1933: Stavnsbaandets indvirk-
ning paa byerne. (Scandia).
1933: Dilnische Wirtschaftsge-
schichte. Kap. 2 og 3.
1919: Danmarks Skibsfart og
Søhandel i 17. og 18. Aarh.
1927: Staten og Lavene. Hist.
Medd. for Kbhvn.
1928: Danmarks økonomiske
Udvikling 1903—1928. (Soc
Festskrift).
1932: Fascismens økonomiske
Politik.
1933: Antisemitisme og Race-
dogme i moderne tysk Politik.
1934: Den jødiske Race. (Arv
og Race).
1934: Det danske Socialdemo-
krati 1872—1934. (Reg. og
Rigsdag).
1935: Verdenshistorie 1890—
1935 Gyldendal Verdenshist.
1930: Verdenskrigens aarsager
(Grundrids).
1931: National- og socialrevolu-
• tionære Strømninger efter
Verdenskrigen. (Grundrids).
1934: Den økonomiske udvikling
i Danmark 1925—1935
(Grundrids).
1919: Steffen Rodes regnskabs
bog over studehandel (H. T.)
1919: Peter Nielsen Gad. (Per-
sonh. Tskr.).
1920: Soforsikring i Danmark
før Danske Lovs Tid. (Assu-
randøren).
1922: Dispachorvæsenet i Dan-
mark. (Nord. Forsikringstsk.).
1930 docent, 1934 professor i
historie ved Aarhus Univer-
sitet.
[1935 indgivet disputats om
landboreformer til 1810],
1921: Bondecirkulæret af 8
Novbr. 1845. (H. T.).
1930: Fr. Jul. Kaas og A. S. Ør-
sted i 1826. (H. T.).
1931—34: De danske Stænder-
forsamlingers Historie I—II.
1931: Landarbejderspørgsmaa-
lets Udvikling i Danmark
1870—1900.
1917: A. G. Moltkes forbedring
af agerdyrkningen paa Bre-
gentved. (Sorø Amt).
1919: Lars Bjørnbak og den
bjørnbakske bevægelse.
1920: Danmark efter 1864.
1923: Bidrag til Holbæks Amts
Historie. (Holb. Amt).
1925—29: Afsnittene 1730—66,
1814—48 og 1920—26 i Det
danske Folks Hist. V, VI og
VIII.
1927: Frankrig efter 1815.
1928: Napoleon den Store.
1933: Grundtvigianismen i dansk
Politik. (Kirkel. Samf. Fest-
skr.)
1920: Den engelske Revolutions
Historie 1603—1688.
1927 Leder af Studiekredse ved
Institut for Historie og Sam-
fundsøkonomi.
1923: Den danske Sprogordning
og det danske Sprogstyre i
Slesvig 1850—64.
1915: Frederik Christians stil-
ling til det andet sv. tron-
følgervalg. (H. T.).
1925: Den slesvigske stænder-
forsamling i 1860. (H.T.).
1929: Martensen og Sprogre-
skripterne (H. T.).
1926: Pastor Chr. Christiansen,
Medelby. (Sdj. Aarb.).
1928: Treitschke og Slesvig-Hol-
sten (tysk 1929).
1929: Mellem krigene. Dahl og
Linvald: Sønderjylland II.
1929: Fra tiden mellem krigene
(Sdj. Aarb.).
1935: Falsters Historie II (til
udg. af 18. aarh.).
1932: Ansættelsen til Mølle-
skyld i Chr. 5.s Matrikel.
(H. T.).
1934: Falsters Historie I.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	87
fagkyndige Udvalg om Ansøgningerne til Professoratet i Historie.
Lektor Dr. la Cour	Ingeniør Marstrand	Cand. mag. Povl Bagge	Bibliotekar mag. Bøggild Andersen
52	51		:$7
1913: Redaktør Jens Jessen. 1927: Sjællands ældste bygder. 1910: Hvem byggede forbindel- sesvolden mellem Hadeby nor og Danevirke sø. (H. T.). 1925: Geschichte des schleswig- schen Volkes I. 1927: Kong Gorm og Dronning Thyre. (H. T.). 1934: Adam af Bremens meddelel- ser om Svend Estridsøn. (H. T.). 1934: Kong Haralds tre Stor- værker. (Aarb. f. N 0 H.). 1927: Vort Folks oprindelse og ældste historie. Det danske Folks Hist. I. 1931: Tiden indtil 1241. Sønderjyllands Hist. I. 1931: lektor ved Birkerød kost- skole.	1922: Arsenalet i Piræus. 1933: Aabenraa.	[1935 antaget disputats om Monrads Statstanker].	[1936 antaget disputats om Statsomvæltningen 1660],
88
Universitetets Aarbog 1936—37.
historisk Skoling, og intet af dem behandler storre og betydningsfulde
historiske Emner. Han kan derfor efter vor Mening ikke komme i
Betragtning ved Besættelsen af et Professorat i Historie, hvor disse
Kvalifikationer maa være Forudsætning for en Gerning som Universi-
tetslærer.
Mindretallet (undertegnede Arup) udtaler folgende:
Til Begrundelse af, at jeg ikke har kunnet slutte mig til det For-
slag om Konkurrence, som er stillet af Flertallet indenfor det fagkyn-
dige Udvalg om Besættelse af det ledige Professorat i Historie, skal
jeg anfore:
Til Vejledning ved det fagkyndige Udvalgs Forhandlinger har jeg
ladet vedlagte Oversigt (se Side 86—87) over de otte Ansøgeres vita ante
acta udarbejde, hvori naturligvis kun er medtaget de af Ansøgernes
Arbejder, der i det hele kan komme i Betragtning som mere eller
mindre kvalificerende til en Stilling som Universitetslærer.
Oversigten viser, at to af Ansøgerne: Bagge og Bøggild Andersen
intet andet har at anføre til Støtte for deres Ansøgning, end at de har
faaet antaget en Afhandling for Doktorgraden. Da de ikke er helt unge
Forskere, men Bøggild Andersen endog har naaet 37-Aars Alderen uden
hidtil at have ydet noget videnskabeligt Arbejde, kan disse to Ansøgere
under de forhaandenværende Omstændigheder ikke komme i Betragt-
ning.
To af Ansøgerne: la Cour og Marstrand har kun ydet Arbejder
indenfor Arkæologi, Stednavneforskning og det Tidsrum, der ligger
mellem Forhistorie og Historie. Deres Arbejder er faa og kun af en vis
Betydning indenfor dette snævre Omraade. Vedrorende la Cour hen-
viser jeg Fakultetet til, at det i 1931 i Tilslutning til et sagkyndigt
Udvalgs enstemmige Indstilling udtalte, at der endnu ikke fra I)r. la
Cours Side forelaa en videnskabelig Produktion af et saadant Omfang
at den uden videre berettigede ham til en fast Universitetsstilling.
Marstrand mangler al historisk Foruddannelse. De to Ansøgeres relativt
høje Alder udelukker desuden Muligheden for, at nogen af dem skulde
kunne naa at bestride Lærergerningen i det ledige Professorat med
nogen virkelig Effektivitet indenfor den Virketid, der vil være dem
beskaaren. Heller ikke disse to Ansogere kan derfor komme i Be-
tragtning.
Om de tre Ansogere: Hjelholt, Hans Jensen og Albert Olsen, der
alene kan siges at have Betingelser for at paatage sig den ledige Lærer-
gerning, skal jeg udtale:
Hjelholts anerkendelsesværdige Arbejder ligger, bortset fra Fal-
sters Historie, alle indenfor det snævre Afsnit af dansk Historie i
19. Aarh., som han afstak som sit Særomraade ved sin Doktorafhand-
ling om Sprogreskripterne; det er den danske Politik i Slesvig i Tiden
mellem Krigene.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
89
Hans Jensens Omraade er noget videre, for saa vidt det omfatter
den danske Bondestands Historie siden de store Landboreformer og
den dermed i Forbindelse staaende Landbopolitik. Kun i sin Stænder-
historie har han dog givet en mere indgaaende Skildring af et Afsnit
af Danmarks almindelige indrepolitiske Udvikling; verdenshistoriske
Emner har han kun behandlet i meget populær Form. Hans Produk-
tion er meget omfattende, præget af en rolig Objektivitet og paa mange
Maader fortjenstfuld; men det tor dog siges, at den paa afgørende
Punkter mangler den Skarphed og Indtrængen med Hensyn til Pro-
blemstilling og Behandling, der kendemærker dyberegaaende viden-
skabelig Forskning.
Albert Olsens videnskabelige Produktion er, som Oversigten viser,
langt storre og mere varieret end enten Hjelholts eller Hans Jensens;
han har med stor videnskabelig Kraft og Klarhed behandlet en Række
Emner af dansk Historie siden 17. Aarh., og af den nyeste Verdens-
historie. Han har ved sin Disputats grundlagt et mere indtrængende
Studium af dansk Finanshistorie i 19. Aarh., han har givet en Forste-
skildring af dansk økonomisk Historie op til 1840, hvortil slutter sig
hans paa Arkivmateriale hvilende grundlæggende Studier over Mer-
kantilismen; han har nylig afsluttet en almindelig Fremstilling af
Verdenshistorien siden 1890. Dertil kommer, at Albert Olsen fremfor
de to andre er kvalificeret ved sit femaarige Arbejde som Universitets-
lærer i Aarhus.
Da det er af hojeste Vigtighed for Undervisningen i Historie ved
Københavns Universitet, at den ledige Lærerpost snarest besættes, da
en Konkurrence mellem de tre sidstnævnte Ansøgere kun vil paalægge
disse og Universitetet unødigt Besvær, og da Albert Olsen efter min
Formening er samtlige Ansøgere aldeles overlegen, skal jeg tillade mig
at indstille, at det filosofiske Fakultet uden Konkurrence indstiller
Professor i Historie i Aarhus, Dr. pliil. Albert Olsen til det ledige
Professorat i Historie ved Københavns Universitet.
Den 24. Februar 1936 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori ud-
taltes følgende:
Efter at Mag. art. Vitus Gay i den vedlagte Skrivelse af 10. ds.
har trukket sin Ansøgning tilbage, afgav det fagkyndige Udvalg om
de resterende 7 Ansøgninger den vedlagte Indstilling til Fakultetet af
13. ds., hvori et Flertal (Friis og Fabricius) indstiller, at Embedet
besættes efter afholdt Konkurrence mellem 6 af de 7 Ansogere, nemlig
alle undtagen Ingeniør Marstrand, medens Mindretallet (Arup) ind-
stiller, at en af Ansøgerne, nemlig Professor ved Aarhus Universitet,
Dr. phil. Albert Olsen ansættes i Embedet. Udvalgets Indstilling har
i Overensstemmelse med § 4, Stk. 2, i den fornævnte Anordning været
tilstillet Ansøgerne og fra 6 af disse, nemlig alle undtagen Cand.
mag. Povl Bagge har Fakultetet derefter modtaget de vedlagte
Skrivelser.
Universitetets Aarbog.
12
90
Universitetets Aarbog 1936—37.
Udvalgsindstillingen har derefter været behandlet paa Fakul-
tetets Møde den 24. ds., hvor det vedtoges at behandle Sagen paa det
foreliggende Grundlag, hvorefter der i Henhold til Anordningens § 6,
Stk. 1, Punkt 2, vil være at afholde Konkurrence. Paa Fakultetsmodet
stemte Professor, Dr. phil. Erik Arup for, at der skulde gives Ingeniør
Marstrand Adgang til at deltage i Konkurrencen, til hvilken derefter
samtlige Ansøgere har Adgang. De fra Ansogerne fremkomne Bemærk-
ninger nøjedes Fakultetet med at tage til Efterretning, da Konkur-
rencen skal finde Sted.
Med Henvisning til den oftnævnte Anordnings § 7, Stk. 1, skal
Fakultetet endvidere indstille, at der i Henhold til kgl. Resolution
nedsættes en Konkurrencekomité bestaaende af Fakultetets Dekanus,
Docent, Dr. phil. O. E. Havn som Formand, Professor, Dr. phil. Aage
Friis, Professor, Dr. phil. Erik Arup og Professor, Dr. phil. Knud
Fabricius, alle valgte af Fakultetet, fremdeles Professor i Historie ved
Gøteborgs Hogskola Curt Weibull, Professor i Historie ved Stockholms
Hogskola Niels Gabriel Ahnlund og Professor i Historie ved Oslos
Universitet Jac. Worm-Muller og endelig som Suppleant for samtlige
Medlemmer af Komiteen Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil.
Frk. Ellen Jørgensen, alle valgte af Undervisningsministeriet.
Man skal endvidere med Henvisning til Anordningens § 8, Stk. 1,
indstille, at Konkurrencen for hver af Deltagerne kommer til at bestaa
i Besvarelse indenfor et Tidsrum af 2 Maaneder af en storre skriftlig
Opgave, hvis Emne fastsættes af Konkurrcncekomiteen samt af tre
Forelæsninger, den ene over selvvalgt Emne, de to øvrige med Emner
og Forberedelsestid fastsatte af Konkurrencekomiteen.
Endvidere skal man indstille, at det nærmere vedrorende Kon-
kurrencen, derunder Tidspunktet for dens Afholdelse overlades til
Konkurrencekomiteen.
Efter at Fakultetets Indstilling under 0. Marts 1936 var blevet
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved
kgl. Resolution af 23. Marts 1936 nedsat en Konkurrencekomité som
foreslaaet af Fakultetet, og under 24. s. M. bifaldt Ministeriet, at
Konkurrencen fandt Sted mellem samtlige Ansøgere og efter de af
Fakultetet foreslaaede Bestemmelser.
I Skrivelse af 22. Marts 1936 meddelte Cand. mag. Povl Bagge,
at han ikke ønskede at deltage i Konkurrencen.
Den skriftlige Opgave blev meddelt Konkurrencedeltagerne den
23. Juni 1936 med Frist for Aflevering den 31. August 1936 og havde
følgende Ordlyd: »En kritisk Redegørelse for, hvorledes Forbindelsen
mellem Danmark og Norge i det 18. Aarlmudrede virkede paa de
to Folk.«
Konkurrencens mundtlige Del afholdtes saaledes, idet Række-
følgen af Deltagerne fastsattes ved Lodtrækning: Forelæsningen over
selvvalgt Emne: Den 22. Oktober 1936 Kl. 10—11: Dr. phil. Villi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
91
la Cour: Johann Gottlieb Fichte i Lys af den nyere tyske Historie-
forskning, Kl. 11—12: Dr. phil. C. O. Bøggild Andersen: Nation og
Nationalkarakter, Kl. 15—16: Ingeniør Vilh. Marstrand: Metode for
genealogisk Forskning, den 23. Oktober 1936 Kl. 10—11: Dr. phil.
Hans Jensen: Den tyske Kulturkamp efter 1871, Kl. 11—12: Dr. phil.
II. Hjelholt: Friedrich Meinecke. Nogle Træk i hans historiske Forfatter-
virksomhed, Kl. 15—16: Professor, Dr. phil. Albert Olsen: Det danske
Bondesamfunds Struktur under Stavnsbaandet. De to Forelæsninger
med henholdsvis 7 og 4 Dogns Forberedelsestid afholdtes i Dagene
2.-3. November og 6.—7. November 1936. Den forste af disse Fore-
læsninger, hvis Emne af Konkurrencekomiteen blev fastsat til: »Frem-
læggelse af et kildekritisk Problem efter eget Valg« afholdtes saaledes:
Den 2. November 1936 Kl. 10—11: Professor, Dr. phil. Albert Olsen:
En kritisk Vurdering af Gustav d. 2den Adolfs Kobberpolitik, Kl.
11—12: Dr. phil. H. Hjelholt: Om Dannelsen af den provisoriske
Begering i Kiel Natten mellem den 23. og 24. Marts 1848, Kl. 15—16:
Ingeniør Vilh. Marstrand: De angelsaksiske Kongestamtræers Betyd-
ning for den danske Historie, den 3. November 1936 Kl. 10—11:
Dr. phil. Hans Jensen: Forudsætninger og Baggrund for Kong Frederik
6tes Svar paa den store Trykkefrihedsadresse i Februar 1835 (»Vi
alene vide«. . .), Kl. 11—12: Dr. phil. Vilh. la Cour: Valget i Bibe 1460,
Kl. 15—16: Dr. phil. C. O. Bøggild Andersen: Baron Mohrenheims
Skildring af Danmarks ydrepolitiske Krise i 1870. Den anden Fore-
læsning, hvis Emne af Konkurrencekomiteen blev fastsat til: »Maal
og Principper for Laboratorieøvelser i Historie« afholdtes saaledes:
Den 6. November Kl. 10—11: Professor, Dr. phil. Albert Olsen,
Kl. 11—12: Dr. phil. Holger Hjelholt, Kl. 15—16: Ingeniør Vilh. Mar-
strand, den 7. November 1936 Kl 10—11: Dr. phil. Hans Jensen,
Kl. 11—12: Dr. phil. Vilh. la Cour, Kl. 15—16: Dr. phil. C. O. Bøggild
Andersen.
Den 8. November 1936 afgav Konkurrencekomiteen følgende Ind-
stilling til Ministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til § 8 i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 har drøftet og gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta, tidligere
videnskabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte offentlige Prøver,
har Komiteen delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet, nemlig
Professorerne Arup, Weibull, Worm-Muller og Docent Bavn indstiller
Professor ved Aarhus Universitet, Dr. phil. Albert Olsen. Mindretallet,
nemlig Professorerne Ahnlund, Fabricius og Friis indstiller Lektor,
Dr. phil. Vilh. la Cour til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Besolution af 30. November 1936 Pro-
fessor ved Aarhus Universitet Albert Olsen udnævnt til Professor
i Historie ved Københavns Universitet fra den 1. December 1936
at regne. Paa Normeringsloven for 1937—38, jfr. Bigsdagstidende for
1936—37, Tillæg A, Sp. 3561—62, 3573—74, 3711—12 og 3744 blev
02
Universitetets Aarbog 1936—37.
der tillagt ham Pensionsret, uagtet han ved sin første Ansættelse
som Tjenestemand var fyldt 40 Aar, hvorhos der blev tillagt ham
Lønningsanciennitet fra 1. November 1934 og — med Hjemmel i
Tjenestemandslovens § 55 — Pensionsanciennitet fra 1. Juni 1932,
dog under Forudsætning af, at den for ham som Professor ved Aar-
hus Universitet oprettede Pensionsforsikring overførtes til Staten til
delvis Dækning af Pensionsbyrden, eller at der med Hensyn til den
paagældende Pensionsforsikring blev truffet anden af Finansministe-
riet godkendt Ordning.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelser af 3. April 1936 og
25. Januar 1937 blev der af Universitetets Konto 7 og 10. e. stillet et
Beløb af ialt 4970 Kr. 44 Ore til Raadighed til Dækning af de med
Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter. Endvidere bifaldt Mini-
steriet under <S. Juni 1937 efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet
og Hektor, at der af Universitetets Konto 10e. blev stillet et Beløb
af ialt 1343 Kr. 25 Øre til Raadighed til Dækning af to Trediedele
af Udgiften ved Maskinskrivning af den skriftlige Opgave under Kon-
kurrencen for 1 af Deltagerne, som havde ansøgt om Refusion af denne
Udgift.
i. Oprettelse af et ekstraordinært Professorat i Assyriologi for
Docent, Dr. phil. O. E. Ravn.
(J. Nr. 139/30).
Under 22. Januar 1930 indsendte ekstraordinær Docent i Assyrio-
logi, Dr. phil. O. E. Ravn følgende Andragende:
Undertegnede, der ansattes i sin nuværende Stilling den 1. April
1923, fik ved sin Ansættelse bevilget den samme Lønningsanciennitet,
som jeg havde som Lektor ved Gjentofte kommunale Skolevæsen
(1. Oktober 1919), det vil sige et Løntillæg straks. Nedgangen i Løn
indskrænkedes derved til de 900 Kr., som er Forskellen i Løn mellem
de to Stillinger, men jeg saa mig dog nødsaget til at beholde en halv
Snes løse Skoletimer, som jeg imidlertid opgav i 1927, samtidigt med
min Rejse til Orienten, for efter min Hjemkomst at kunne samle mig
om større videnskabelige Arbejder. Da den Indtægt, jeg dermed gav
Afkald paa, ikke paa langt nær opvejedes ved, at jeg i 1928 naaede op
paa øverste Løntrin (den var i 1926—27 2592 Kr.), tillader jeg mig
herved at ansøge om mit Docenturs Omdannelse til et ekstraordinært
Professorat, saa snart dette maatte være gørligt.
Min Undervisning har omfattet sproglige Kursus i Akkadisk og
Sumerisk, Tolkning af historiske, religiøse og juridiske Tekster, arkæo-
logiske Øvelser, samt assyriologiske Skriveøvelser; desuden har jeg
holdt en Forelæsningsrække (babylonske Syndflodslegender) lor en
videre Kreds. En af mine forste Opgaver var at indrette en Magister-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
93
konferens for en Studerende med Assyriologi som Hovedfag; saa vidt
jeg kan skønne, er Resultatet af dette forste Forsog et saadant, at det
kan siges at staa Maal med den internationale Standard.
I 1923 var jeg Suppleant i Dommerkomiteen ved Konkurrencen
om et Docentur i Musikvidenskab. I 1926 valgtes jeg til Medlem af
Konsistorium. Jeg er for Tiden Medlem af Bestyrelsen af Foreningen
af Lærere ved Universitetet og andre hojere Læreanstalter.
I 1927—28 var jeg, med Understøttelse af Rask-Ørsted Fondet
paa Studieophold ved Udgravningsekspeditionerne i Mesopotamien, og
besøgte, med Stotte af Carlsbergfondet Syrien, Palæstina og Ægypten.
Jeg besøgte Museerne i London, Oxford, Paris og Bruxelles i 1926, i
Berlin 1929 med Understøttelse fra Universitetet. Jeg var paa en
Sendelse fra Ny Carlsbergfondet i 1928, og besaa derunder atter
Museerne i London og Oxford.
Jeg har været Raadgiver i assyriologiske Spørgsmaal for National-
museet, Glyptoteket og Tidsskriftet »Acta Orientalia«, samt medvirket
ved Katalogiseringen af Nationalmuseets assyriologiske Samling; her-
under har jeg gjort en stor Del Forarbejder til en Publikation af dennes
Seglcylindre.
I 1926 vikarierede jeg ved det hebraiske Kursus og Eksamen
for Teologer, ligesom jeg har vikarieret som Censor ved denne Eksa-
men, — et Arbejde, som i ikke ringe Grad havde min Interesse.
Jeg har offentliggjort:
Sankerib's babylonske Politik i Buhl's Festskrift 1925.
Glyptotekets Gudea-Statuette i Kunst og Kultur 1926.
The Rise of Marduk i Acta Orientalia 1928.
En Række assyriologiske Artikler i Salmonsen's Leksikon.
7 Kroniker i »Nationaltidende« om min Rejse til Mesopotamien.
I dette Foraar vil foreligge:
Some disputed points in Babylonian Sacred Architecture
i Acta Archæologica I.
Udgravning i Mesopotamien i Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning.
Jeg tilføjer, at jeg fra 1929 er Medarbejder ved The Assyrian Dic-
tionary, udgivet af The Oriental Institute, University of Chicago, og
at jeg i 1930 deltager i Folkeuniversitetets Undervisning.
Under 22. Februar 1930 fremsendte det filosofiske Fakultet Docent
Ravns Andragende med følgende Skrivelse:
Hoslagt skal Fakultetet fremsende et Andragende, hvori Docent,
Dr. phil. Otto Emil Ravn anholder om, at det ekstraordinære Docentur
i Assyriologi, som han har beklædt siden 1923, maa blive omdannet til
et ekstraordinært Professorat.
94
Universitetets Aarbog 1936—37.
Assyriologien er i vore Dage et meget stort Fag, hvis Omraade
stadig udvides gennem nye Fund, og den har eminent Betydning for
Oldtidshistorien og for de forskellige Filologier, der beskæftiger sig
med den nærmere Orient, saaledes at den absolut kan gore Krav paa
at repræsenteres ved et Professorat ved Københavns Universitet.
Man skal tillige henlede Opmærksomheden paa, at Docent Ravn,
der var Lektor ved Gentofte kommunale Skolevæsen, indtil han i 1923
overtog Docenturet i Assyriologi, derved blev sat 900 Kr. ned i Lon,
hvilken Nedgang ikke paa langt nær opvejedes ved, at han i 1928
kom op paa overste Løntrin, og at han i de forløbne 7 Aar baade ved
sin Undervisning og ved sine videnskabelige Arbejder har gjort ud-
mærket Fyldest, hvorfor Fakultetet i høj Grad maatte ønske, at hans
ekstraordinære Docentur omdannes til et ekstraordinært Professorat.
Konsistorium indsendte under 25. Juni 1930 dette Andragende
til Ministeriet og indstillede, at der paa Finansloven for 1931—32
sogtes I Ijemmel for Omdannelse af det af Dr. phil. O. E. Ravn beklædte
ekstraordinære Docentur til et ekstraordinært Professorat.
Professoratet blev imidlertid ikke oprettet paa Finansloven for
1931—32, og Konsistorium gentog i den følgende Tid hvert Aar An-
dragendet om det paagældende Professorats Oprettelse. Den 9. Marts
1936 indsendte det filosofiske Fakultet følgende fornyede Andragende:
Docent O. E. Ravn har anmodet Fakultetet om at bringe hans
Ansøgning (1930) om Omdannelse af det af ham beklædte Docentur i
Assyriologi til et ekstraordinært Professorat i samme Fag i Erindring
over for Myndighederne. Fakultetet skal derfor under Henvisning til
de Udtalelser, hvormed det i sin Tid ledsagede Docent Ravns Ansøg-
ning, paany fremhæve, at det Omraade, som Lærestolen dækker, er
af den allerstørste Betydning for den historiske og sprogvidenskabelige
Forskning. Assyriologien er Nøglen til hele Forasiens ældste Historie
i Aartusinderne før Kristus; den er det ikke blot ved de direkte Efter-
retninger, som indeholdes i den assyrisk-babyloniske Kileskriftlittera-
tur, men ogsaa derved, at den gor det muligt at læse de Tavler, som
andre Folkeslag i tilstødende Egne har efterladt sig i Kileskrift, men i
deres eget Sprog. Fund af saadanne Tekster er i den nyeste Tid blevet
hyppigere og hyppigere. Særlig opsigtsvækkende var Udgravningerne
ved Boghazkøj i Lilleasiens Indre, hvorved Tusinder af Tavler i et
hidtil ganske ubekendt indoeuropæisk Sprog (Hittitisk) fra andet Aar-
tusinde f. Kr. kom for Dagens Lys. Det maa anses for aldeles nød-
vendigt, at ethvert Folk, som ønsker at gøre en selvstændig Indsats i
den fælleseuropæiske historiske og sprogvidenskabelige Forskning,
raader over en Lærestol i Assyriologi, saa at de unge, som af mange
forskellige Grunde ønsker at have Føling med Faget, ikke øjeblikkelig
skal være henviste til Udlandet, især da det under de nuværende
politiske Forhold bliver mere og mere umuligt at anvise vore Studenter
og unge Kandidater passende Studiecentrer i Udlandet.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
95
Docent 0. E. Ravn har lige siden 1923 under daarlige økonomiske
Vilkaar paa udmærket Maade varetaget den assyriologiske Undervis-
ning ved Københavns Universitet og tillige udført forskellige Eksa-
menshverv. Ved en Rejse til Udgravningerne i Mesopotamien i 1930,
hvorom han har aflagt Beretning i trykte Arbejder, har han yderligere
dygtiggjort sig til sin Virksomhed. Han har haft det ærefulde Hverv
at være Medarbejder ved The Chicago Oriental Institute's assyriske
Thesaurus og har i denne Egenskab bearbejdet en stor Mængde af de
vanskeligste Kileskrifttekster. Det drejer sig om Udarbejdelse af et
Manuskript paa o. 1800 Kvartsider; dette Arbejde afsluttedes 1933.
Ved sin Udgave af »Babylonske og assyriske Kongers historiske Ind-
skrifter« i selvstændig Oversættelse (1934) har han gjort den historiske
Forskning en betydelig Tjeneste. Hertil kommer foruden de Arbejder,
hvorom Oplysning findes i Ansøgningen af 1930, og foruden flere
mindre Afhandlinger efter 1930 og Arbejderne før 1930, nu desuden
et Par omtrent afsluttede, men endnu uudgivne Arbejder, særlig en
Undersøgelse om et af de interessanteste Punkter i den babylonisk-
assyriske Syntaks, forelagt i Hovedtræk ved Orientalistkongressen i
Rom 1935.
Fakultetet maa i hoj Grad ønske, at den Mand, hvem en saa om-
fattende Virksomhed paahviler, faar en ydre Stilling, som virkelig
svarer hertil, og gor det muligt for ham uforstyrret at hellige sig sit
videnskabelige Arbejde. Man skal i den Henseende ikke blot fremhæve,
hvad der allerede fremhævedes i 1930, at Docent Ravn ved sin Over-
gang fra Skolevæsenet til Universitetet i 1923 gik tilbage i Løn og
mistede nærliggende Avancementsmuligheder, men skal tillige betone,
at Docent Ravns Arbejde kræver særlig kostbare Boganskaffelser.
Fakultetet skal derfor saa indtrængende, som det er muligt, hen-
stille til det høje Ministerium at søge den af Docent Ravn ønskede
Omdannelse af Lærestolen gennemfort.
Dette Andragende indsendte Konsistorium under 20. Juni 1936
til Ministeriet og under 7. September 1936 meddelte Ministeriet, at
Finansministeriet under Forhandlingerne om Budgettet for 1937—38
havde ønsket Spørgsmaalet om Oprettelse af et ekstraordinært Pro-
fessorat for Docent Ravn sat i Forbindelse med den ved Professor,
Dr. phil. J. Østrups Afgang i 1937 forestaaende Nedlæggelse af det
ekstraordinære Professorat i islamisk Kultur. Efter at Konsistorium
derefter i Skrivelse af 16. Oktober 1936 havde anmodet det filosofiske
Fakultet om en Udtalelse om, hvorvidt dette agtede at stille Forslag
om Oprettelse af en Lærerpost for det Fagomraade, som for Tiden
dækkes af det af Professor Østrup beklædte ekstraordinære Professorat,
eller for en Del af dette Fagomraade, indsendte Fakultetet følgende
Udtalelse af 19. November 1936:
Efter at Fakultetet i Foraaret havde behandlet de forskellige
Fakultetet vedrorende Forslag om Oprettelse af nye eller Omdannelse
96
Universitetets Aarbog 1936—37.
af bestaaende Lærerstillinger, som man ønskede taget under Over-
vejelse i Forbindelse med Udarbejdelse af Forslag til Finanslov og
Normeringslov for Finansaaret 1937—38, modtog man fra Dr. phil.
K. Grønbech en Ansøgning om, at der for ham maatte søges oprettet
et ekstraordinært Docentur i Tyrkisk, hvilket Fag udgor en Del af
det Fagomraade, som hidtil har henhørt under det af Professor, Dr.
phil. Ostrup beklædte Professorat i islamisk Kultur. Denne Ansøgning
er senere taget tilbage, men vil sandsynligvis i ændret Form paany
blive indsendt til næste Foraar.
Forinden dette sker, kan Fakultetet ikke tage endelig Stilling til
Ansøgningen, men man kan allerede nu udtale, at man ikke for Tiden
vil foreslaa Oprettelse af noget nyt ekstraordinært Professorat, hverken
i islamisk Kultur eller i Tyrkisk, at man heller ikke for Tiden vil fore-
slaa oprettet et ekstraordinært Docentur i noget af disse Fag, samt at
man, uanset hvilken Stilling man iovrigt maatte finde det rigtigt at
indtage til Dr. Grønbechs Ønske om en Ansættelse ved Universitetet,
mener, at et eventuelt Forslag om en saadan Ansættelse ubetinget bor
staa tilbage for Forslaget om Oprettelse af et ekstraordinært Pro-
fessorat for Docent Ravn, for hvis Fremme det under ingen Omstændig-
heder bor danne en Hindring.
Denne Erklæring blev under 25. November 1936 indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning. Herefter blev der paa
Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg B.
Sp. 1323—26 under Universitetets Konto 2. Lønninger til ekstraordi-
nære Professorer og Docenter, tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen
af Professoratet, og ved kgl. Resolution af 12. April 1937 blev Docent,
Dr. phil. O. E. Ravn udnævnt til ekstraordinær Professor i Assyriologi
ved Københavns Universitet fra 1. April 1937 at regne.
k. Professor, Dr. phil. Holger Pedersens Afgang fra Universitetet
og Docent ved Aarhus Universitet, Dr. phil. Louis Hjelmslevs Ud-
nævnelse til Professor i sammenlignende Sprogvidenskab.
(J. Nr. 180/37).
Under 31. Marts 1937 blev der meddelt Professor i sammenlignende
Sprogvidenskab, Dr. phil. Holger Pedersen Afsked efter Ansøgning paa
Grund af Alder med Pension fra den 31. August 1937 at regne.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling af det
filosofiske Fakultet og Universitetets Rektor var blevet opslaaet ledigt,
blev under 20. April 1937 de indkomne 2 Ansøgninger af Ministeriet
tilstillet Universitetet til Erklæring, nemlig fra Lektor, mag. art. Edw.
Dirckinck-Holmfeld og Docent ved Aarhus Universitet, Dr. phil. Louis
Hjelmslev.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	97
Til at bedomme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. phil. Holger Pedersen, I)r. phil. Kr. Sandfeld
og Anton Karlgren. Dette Udvalg afgav under 11. Maj 1937 folgende
Indstilling til Fakultetet:
Undertegnede, hvem det af Fakultetet er paalagt som fagkyndigt
Udvalg at gore Indstilling til Fakultetet i Sagen om Besættelse af Pro-
fessoratet i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Univer-
sitet, skal herved udtale folgende:
Der er indkommet to Ansøgninger, fra Mag. art., Lektor Edw.
Dirckinck-Holmfeld og fra Docent, Dr. phil. Louis Hjelmslev.
Den førstnævnte Ansøger, Mag. art., Baron Edw. Dirckinck-
Holmfeld, er født den 9. December 1889. Han har taget Magister-
konferens i nordisk Filologi og desuden lagt sig efter slaviske Sprog,
ganske særligt Cechisk, som han efter alle Vidnesbyrd behersker prak-
tisk i fremragende Grad. Han har som Lektor i nordiske Sprog i Prag
indlagt sig ubestridelige Fortjenester, der imidlertid ligger i et ganske
andet Plan, end hvad der maatte kræves som Kvalifikation til det
ledige Universitetsprofessorat. Den Lærebog i Dansk under Sammen-
ligning med Tysk, ved hvilken han har samarbejdet med Professor
B. Trnka, er udelukkende at bedomme som et praktisk Hjælpemiddel.
Nogen sprogvidenskabelig Produktion foreligger der ikke fra hans
Haand. Hans Medarbejderskab ved Tidsskriftet »Indogermanisches
Jahrbuch« I—VII bestaar i en registrerende og delvis refererende
Bibliografi over Arbejder om nordiske Sprog. Hvis det i hans Ansøg-
ning nævnte Arbejde om »Brugen af Præfikset roz- i de slaviske Sprog«
(hvortil medunderskrevne Professor Holger Pedersen og Professor
Anton Karlgren har et ret indgaaende Forhaandskendskab) skulde
blive antaget som Doktorafhandling, vil det ikke forandre noget ved
hans Stilling i Forhold til det ledige Professorat; dertil kan denne Af-
handling ikke kvalificere, da den bevæger sig paa et andet Omraade
end Lærestolens. Vi maa saaledes erklære, at han ikke kan komme i
Betragtning.
Om den anden Ansøger, Docent, Dr. Louis Hjelmslev, har et Ud-
valg bestaaende af de samme Personer som nærværende Udvalg alle-
rede for tre Aar siden udtalt sig, da han søgte om sin nuværende Stil-
ling som Docent i sammenlignende Sprogvidenskab ved Aarhus Uni-
versitet. Under Henvisning til hans Uddannelse og til tre storre Ar-
bejder, hans »Principes de grammaire générale«, hans »Études baltiques«
og hans kommenterede Udgave af Rask's »Udvalgte Afhandlinger« (og
den sig dertil sluttende Afhandling »Rasmus Rask og Sverige« i Letter-
stedtske Tidsskrift 1933, Side 445—456) erklærede vi ham for kvalifi-
ceret til Læreposten i sammenlignende Sprogvidenskab i Aarhus. Da
der ikke kan stilles ringere Fordringer for Ansættelse ved Aarhus Uni-
versitet end ved Københavns Universitet, ligger der heri en Erklæring
ogsaa med Hensyn til Københavns Universitet, og vor Opgave i det
Universitetets Aarbog.	13
08
Universitetets Aarbog 1936—37.
nærværende Ojeblik maa altsaa i det væsentlige være at hedomme
den Undervisningsvirksomhed og den Produktion, som han har udfol-
det siden 1934. Vi skal da for det første udtale, at hans Universitets-
undervisning, som medunderskrevne Professor Holger Pedersen i Egen-
skal) af Censor ved en Magisterkonferens i Aarhus har haft Foling med,
har været god og forsvarlig og sikkert har været en god Forskole til
den Opgave, som det større Universitet stiller. Og vi skal yderligere
udtale, at han har udfoldet en meget flittig Produktion. Denne om-
fatter for det første et større Værk om Rask (»Hasmus Rask, Rreve
og Levned«); med Afslutningen af dette vigtige Arbejde vil l)r. Hjelms-
lev meget belejligt faa mere Tid til at mode de Krav, som Overtagel-
sen af et nyt Embede vil medføre. Desuden omfatter hans Produktion
et Antal sprogfilosofiske Arbejder, hvoriblandt »La eatégorie des cas«
(1935). Disse Arbejder tilhorer en for Tiden i Sprogvidenskaben frem-
herskende Retning, der maa antages at være et naturligt Led i Viden-
skabens Udvikling, men øjensynligt kun et Gennemgangsled. De maa
derfor siges at tilhore Undervisningsomraadets Periferi; men vi skyn-
der os at tilføje, at de er blevet meget gunstigt modtagne i den uden-
landske Fagpresse (se f. Kks. Bulletin de la Société de Linguistique de
Paris, XXXV II, Comptes rendus Side 2 IT., og Indogermanische For-
schungen, LV, Side 61 fl\). Dr. Hjelmslev er en Mand med gode Kund-
skaber i sit Fag i Forening med filologisk Akribi, i Besiddelse af megen
Dygtighed og personligt Initiativ, men tillige af aandelig Smidighed
og pædagogisk Evne.
Vi skal efter alt det anførte indstille, at Dr. Louis Hjelmslev
ansættes i det ledige Embede.
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og
indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 3. .Juli 1937 Docent ved Aarhus Universitet, Dr. phil.
Louis Hjelmslev udnævnt til Professor i sammenlignende Sprog-
videnskab ved Københavns Universitet fra den 1. September 1937
at regne.
1. Fhv. Overbibliotekar, Dr. phil. H. O. Langes Afgang fra Uni-
versitetet og Dr. phil. C. E. Sander-Hansens Beskikkelse som
Lektor i Ægyptologi.
(J. Nr. 239/35).
I en Skrivelse af 30. April 1935 rettede Lektor i Ægyptologi, Dr.
phil. H. O. Lange en Henstilling til Konsistorium om at udvirke, at
der fra 1. April 1937 blev oprettet et fast Docentur i Ægyptologi ved
Universitetet til Afløsning af Lektoratet i samme Fag.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
99
Efter at Konsistorium havde udbedt sig en Udtalelse fra det
filosofiske Fakultet om Dr. Langes Henstilling, tilskrev Fakultetet
under 27. September 1935 Konsistorium saaledes:
Det filosofiske Fakultet andrager herved om, at der maa blive
oprettet et Docentur i Ægyptologi, at besætte fra det Tidspunkt af,
da den nuværende Lektor i Faget, forhv. Overbibliotekar, Dr. H. O.
Lange, trækker sig tilbage fra sin Stilling.
Fagets videnskabelige Betydning kræver næppe nogen udførlig
Paavisning. Det er velbekendt, at enhver Forsker, som vil forfolge
dels vor Kulturs, dels vor Sprogæts Historie længer tilbage end til
Romerne og Grækerne, vil være henvist til at fæste sit Blik paa den
nærmere Orient. De to ordinære Professorater i indisk Filologi og i
semitisk Filologi kan derfor ikke undværes ved noget storre LTniversi-
tet. Men ved Siden heraf er en Lærestol for Assyrisk (Kileskriftforsk-
ning) og en Lærestol for Ægyptisk et uafviseligt Krav for ethvert
Land, som vil være videnskabelig selvstændigt paa vor Kulturhistories
Omraade. Vel er Assyrisk et semitisk Sprog og Ægyptisk længere ude
beslægtet med Semitisk. Men disse Sprogs og deres Litteraturmindes-
mærkers særlige Overleveringsform kræver nødvendigvis Specialisters
Arbejde; hertil kommer, at de Tidsrum, som disse to Litteraturer
aabner for vort Blik, for en stor Del ligger forud for de Perioder, som
den almindelige semitiske Filologi beskæftiger sig med.
Ved Københavns Universitet har Assyriologien og Ægyptologien
været repræsenterede lige siden 1883, da Valdemar Schmidt blev ansat
som Docent (efter at han allerede i en Række Aar forud derfor havde
virket som Privatdocent). Det var imidlertid allerede dengang ikke
nogen helt tilfredsstillende Ordning at lade begge Fag bestride af een
Mand; og med den Udvikling, som begge Discipliner siden da har gen-
nemgaaet, er en saadan Ordning nu overhovedet ikke længer mulig.
Fakultetet kunde derfor, da Valdemar Schmidt i 1922 tog sin Afsked,
ikke et Øjeblik tænke paa en Forening af begge Opgaver. Efter Fakul-
tetets Indstilling blev Dr. O. E. Ravn (der allerede i en Aarrække
havde virket som Privatdocent) ansat som Docent i Assyriologi. Siden
da bestaar der altsaa et Docentur i Assyriologi. Naar der derimod efter
Valdemar Schmidts Afsked ikke af Fakultetet blev gjort nogen Ind-
stilling om en Fortsættelse af den ægyptologiske Undervisning, var det
ingenlunde Lidtryk for nogen Miskendelse af Fagets Betydning, men
det beroede paa, at man ikke mente at kunne raade over en egnet
Personlighed til et Docentur i Ægyptologi. Vel havde Danmark en
Ægyptolog af internationalt Ry, nemlig den daværende Overbibliote-
kar ved det kongelige Bibliotek H. O. Lange. Men netop det høje Em-
bede, han beklædte, gjorde, at man ikke mente at kunne regne med
ham; og nogen ung Videnskabsmand, der var kvalificeret til et ægypto-
logisk Docentur, fandtes ikke. En meget lykkelig foreløbig Løsning
opnaaedes imidlertid ved, at Overbibliotekaren besluttede sig til at
tage Afsked fra sit Embede for helt at hellige sine Kræfter til sin Viden-
100
Universitetets Aarbog 193fi—37.
skab og mod et højst beskedent Lektorhonorar at bestride Undervis-
ningen i Ægyptologi ved Universitetet.
Dr. II. O. Lange har varetaget sin Universitetsundervisning med
meget stor Iver og med iøjnefaldende gode Resultater. Ikke blot har
hans Øvelser været besøgt af et betydeligt Antal Studerende, hvis
Hovedinteresse laa paa andre Omraader, men som ansaa et Kendskab
til ægyptisk Sprog og Kultur for en ønskelig eller nødvendig Udvidelse
af deres Horisont; men han har tillige uddannet flere unge Specialister;
to har taget Magisterkonferens i Faget, og tre forbereder Doktor-
disputatser. Endvidere har Dr. H. O. Lange skabt et ægyptisk Labora-
torium, der har nydt godt af testamentariske Gaver, og som ved de
betydelige Samlinger af Fotografier og Papiraftryk, det. ejer, ved de
store der opstillede (af l)r. Lange tilvejebragte) leksikografiske Sam-
linger og ved sine videnskabelige Arbejdsmidler byder udmærkede Be-
tingelser for ægyptologisk Undervisning og selvstændige ægyptologiske
Studier (og som for øvrigt, hvis der oprettes et Docentur, kan vente
en meget betydelig Forøgelse af sin Bestand ifolge Dr. H. O. Langes
Testamente).
Kobenhavns Universitet er for Tiden forende i hele Norden med
Hensyn til Ægyptologien. Dr. Lange er beskikket som Eksaminator i
Ægyptisk ved Upsala Universitet, og han har haft adskillige svenske
og norske Elever. Det maa være en Æressag at opretholde denne Posi-
tion og under tidssvarende Former at fortsætte, hvad der er grundlagt
gennem over 50 Aar og bragt til Blomstring under Dr. Langes Lektorat.
Men det er klart, at en saadan Fortsættelse ikke kan gennemføres ved
Hjælp af et Lektorat; de ganske særlige Forhold, som har gjort denne
Form mulig siden 1924, er knyttede til Dr. H. O. Langes Person og
vil ophore, saa snart han fratræder sin Stilling. Kun Oprettelsen af et
Docentur vil sikre Fagets Fremtid.
I Henhold til det anførte andrager Fakultetet om, at Ministeriet
vil gøre Skridt til at faa et ægyptologisk Docentur optaget paa Nor-
meringsloven.
Dette Andragende indsendte Konsistorium under 6. Januar 1936
til Ministeriet med sin Tilslutning og udtalte, at da Dr. Langes Beskik-
kelse som Lektor imidlertid forst udlob den 31. Marts 1937, vilde det
ikke være nødvendigt at søge den nye Lærestol oprettet for paa Nor-
meringsloven for 1937—38, men man havde ønsket allerede nu at tore-
lægge Ministeriet Sagen.
Docenturet blev imidlertid ikke oprettet paa Normeringsloven for
1937—38, hvorimod der paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdags-
tidende for 1936—37, Tillæg B., Sp. 1327—30 under Universitetets
Konto 4. A., Honorarer til Lektorer m. 11., blev bevilget 3600 Kr. til
Forhøjelse af det til Honorering af Lektoren i Ægyptologi hidtil bevil-
gede Beløb af 1200 Kr. aarlig til 4800 Kr. aarlig af Hensyn til Nybesæt-
telse af Lektoratet.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
101
For at l)r. Lange kunde fuldføre sine Øvelser i Foraarssemestret
1937 meddelte Ministeriet ham efter det filosofiske Fakultets og Kon-
sistoriums Indstilling under 3. April 1937 fornyet Beskikkelse som
Lektor i Ægyptologi ved Universitetet for Tiden 1. April 30. Juni
1937.
Efter at Universitetets Rektor under 18. Marts 1937 havde udbedt
sig Indstilling fra det filosofiske Fakultet angaaende Nybesættelse af
Lektoratet fra den 1. Juli 1937 at regne, indstillede Fakultetet under
11. Maj 1937 i Tilslutning til en af Professor, Dr. phil. og theol. Johs.
Pedersen, Lektor, Dr. phil. H. O. Lange og Professor, Dr. phil. O. E.
Ravn afgiven Udtalelse af 24. April 1937 Dr. phil. C. E. Sander-Ilan-
sen til Beskikkelse som Lektor. Den paagældende Udtalelse var saa-
lydende:
I Skrivelse til Fakultetet af 1. April d. A. har medundertegnede
H. O. Lange givet en Karakteristik af de for Tiden arbejdende danske
Ægyptologer, ialt fem. Det fremgaar af denne, at C. E. Sander-
Hansen maa anses, dels for fuldt kvalificeret, dels for den blandt
danske yngre Ægyptologer bedst kvalificerede til Stillingen. Denne
Dom begrundes, dels ved det udmærkede filologiske Arbejde lian har
ydet ved sin nylig afsluttede Doktordisputats, dels ved det Arbejde
han har udfort i Berlin i Samarbejde med Professor Sethe, og efter
dennes Dod ved Arbejdet med hans efterladte Optegnelser. Denne
Skrivelse er senere suppleret med en anden, af 15. April d. A., hvori
der gores nærmere Rede for Sander-Hansens Kvalifikationer. Der næv-
nes heri udover Disputatsen to grammatiske Afhandlinger, der har
været offentliggjort i Acta Orientalia, ligesom det nævnes, at han har
fuldendt endnu en grammatisk Afhandling (om Identitetssætningen)
og forberedt en religionshistorisk Afhandling (om Gudehustruer). Alt
i alt gaar Dommen om ham ud paa, at han arbejder med sikker Metode,
at han er initiativrig og alsidig i Viden og Interesser inden for Ægyp-
tologien.
Professor Grapow i Berlin, der efter Fakultetets Anmodning op-
traadte som Opponent ved Sander-Hansens Disputats, har i en Udta-
lelse af 19. April d. A. bekræftet den ovenfor anførte Bedømmelse af
Sander-Hansens Kvalifikationer, idet han fremhæver hans kritiske
Omhu og skolede Metode, ligesom han udtaler Forvisningen om hans
Evner som Lærer.
Angaaende Sander-Hansens vita skal meddeles følgende paa
Grundlag af hans egne Opgivelser: Constantin Emil Sander-Hansen
blev fodt 1905, Student 1924, Magister 1931. Hans Disputats bærer
Titlen: Die religiosen Texte auf dem Sarg der Anchnesneferibre. Den
forsvaredes April 1937.
I Henhold til de ovenfor omtalte sagkyndige Udtalelser indstiller
vi ham til den ledige Post som Lektor i Ægyptologi.
102
Universitetets Aarbog 1936—37.
Fakultetets Indstilling blev med Konsistoriums Tilslutning under
18. Juni 1937 indsendt til Ministeriet med den Tilføjelse, at, da der
vilde blive stillet fornyet Forslag til Normeringsloven for 1938—39 om
Oprettelse af et Docentur i Ægyptologi, ønskede man, at Dr. Sander-
1 Iansen foreløbig beskikkedes som Lektor kun for Tiden 1. Juli 1937—
31. Marts 1938.
Under 28. Juni 1937 meddelte Ministeriet derefter Dr. phil. C. E.
Samler-I lansen Beskikkelse som Lektor i Ægyptologi ved Kobenhavns
Universitet for Tiden 1. .Juli 1937 til 31. Marts 1938.
m. Oprettelse af et Lektorat i Fransk ved Universitetet og Mag.
art. Frk. Hedvig Olsens Beskikkelse som Lektor.
(J. Nr. 172/35).
Under 5. Marts 1935 indsendte Professorerne, I)r. phil. Viggo
Brøndal og Dr. phil. Kr. Sandfeld folgende Andragende:
Undertegnede tillader sig herved at andrage det høje Ministerium
om Bevilling til fastlønnet Medhjælp ved Undervisningen i Fransk til
Skoleembedseksamen. Det drejer sig om Undervisningen i Gammel- og
Middelfransk. Som Forholdene har udviklet sig, har de Studerende
Krav paa, at der til enhver Tid for de stadigt nye Hold gennem tiere
Semestre gives Vejledning ved Studiet af disse Discipliner, uafhængigt
af de med visse regelmæssige Mellemrum tilbagevendende Forelæsnin-
ger og Ovelser. En saadan regelmæssig Begynderundervisning er vi
imidlertid ude af Stand til at varetage, naar det ikke skal gaa ud over
det meget andet, der paahviler os. Paa den anden Side kræver denne
Undervisning en særlig kvalificeret Arbejdskraft, og vi tillader os der-
for at andrage om, at der, i Lighed med hvad der formentlig vil blive
Tilfældet for Faget Tysks Vedkommende, maa blive oprettet en Lek-
torpost i Fransk.
Andragendet blev med det filosofiske Fakultets og Konsistoriums
Tilslutning under 15. Juni 1935 indsendt til Ministeriet til Optagelse
paa Finansloven for 1936—37, idet Konsistorium indstillede, at Lek-
torhonoraret blev fastsat til 2400 Kr. aarlig. Bevillingen blev dog ikke
gennemført paa nævnte Finanslov og under 18. Juni 1936 gentog Kon-
sistorium Andragendet til Finansloven for 1937—38.
Herefter blev der paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdags-
tidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1555—56 under Universitetets
Konto 4. A. Honorarer til Lektorer m. 11. optaget en Bevilling paa
2100 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 2400 Kr. aarlig til Op-
rettelsen af et Lektorat i Fransk ved Universitetet.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	103
Under 11. Maj 1937 indstillede det filosofiske Fakultet i Tilslut-
ning til en Udtalelse fra Professorerne, Dr. phil. Kr. Sandfeld og Dr.
phil. Viggo Brondal, at Mag. art. Frk. Hedvig Olsen blev beskikket
som Lektor i Fransk. Professorerne Sandfelds og Brøndals Udtalelse
var saalydende:
Frk. Mag. art. H. Olsen er født i København den 15. Juli 1892,
blev Student 1917 og tog Magisterkonferens i Fransk i Januar 1925
med et særlig smukt Resultat, idet navnlig hendes Besvarelse af den
store Opgave laa betydeligt over det sædvanlige Niveau. De viden-
skabelige Anlæg, hun da lagde for Dagen, har hun ogsaa vist paa et
andet Omraade i sin Afhandling om Pronominernes Svntax i Rumænsk.
(Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs historisk-filologiske Medde-
lelser). Hun har stadig siden fortsat sine Studier og navnlig erhvervet
sig et grundigt Førstehaandskendskab til Old- og Middelfransk. Siden
Foraaret 1929 har hun som Undervisningsassistent regelmæssigt under-
vist i disse Discipliner og lagt et meget stort Arbejde deri, ligesom hun
ogsaa med stor Dygtighed har holdt Skriveøvelser med Studerende.
For Fuldstændigheds Skyld skal tilføjes, at hun sammen med under-
tegnede Kr. Sandfeld har forfattet 1. Del af en storre rumænsk Syntax.
Efter at Fakultetets Indstilling med Konsistoriums Tilslutning
under 28. Maj 1937 var blevet indsendt til Ministeriet, beskikkede
Ministeriet under 21. Juni 1937 Mag. art. Frk. Hedvig Olsen som Lektor
i Fransk ved Københavns Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1937 at regne.
n. Professor, Dr. phil. Ad. S. Jensens Afgang fra Universitetet
og Amanuensis, Dr. phil. R. Spårcks Udnævnelse til Professor
i Zoologi.
(J. Nr. 178/36).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 15, blev
der under 29. April 1936 meddelt Professor i Zoologi, Dr. phil. Ad. S.
Jensen Afsked efter Ansøgning paa Grund af Alder med Pension fra
den 31. August 1936 at regne.
Forinden Embedet blev opslaaet ledigt, indsendte Bestyrerne for
Zoologisk Museums II. og III. Afdeling, Dr. phil. P. L. Kramp og Dr. phil.
Kai L. Henriksen, til Konsistorium et Forslag om Ændring af Museets
Styrelsesform. Forslaget blev sendt til det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet, og dette udtalte under 22. Maj 1936, at det ansaa
det for rigtigst, at Embedet som Professor zoologiae blev besat uaf-
hængigt af denne Sag, og at det senere agtede noje at overveje Sagen,
idet man ansaa det for at være af stor Værdi, at den nye Professor
104
Universitetets Aarbog 193<i—37.
zoologiae deltog i Drøftelserne om denne Sag. Fakultetets Erklæring
indsendtes til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning og samtidig
indstillede Fakultetet og Konsistorium, at Embedet blev opslaaet ledigt.
Efter at dette havde været opslaaet ledigt, blev under 14. .Juli 1936
de indkomne 3 Ansøgninger af Ministeriet tilstillet Universitetet til
Erklæring, nemlig fra Amanuensis, Dr. pli il. Magnus Degerbøl, Mag.
scient. Ingvald Kr. Lieberkind og Amanuensis, Dr. phil. H. R. G.
Spårck.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det mate-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anord-
ning af 15. Maj 1932 et Udvalg bestaaende af forhv. Professor, I)r.
phil. Ad. S. Jensen og Professorerne, Dr. phil. Aug. Krogh, Dr. phil.
(1. M. Steenberg og Dr. phil. Wesenberg-Lund. Dette Udvalg afgav
under 1<S. Januar 1937 følgende Indstilling:
Udvalget, der er nedsat af det matematisk-naturvidenskabeligé
Fakultet til at bedømme de indkomne Ansøgninger om det ledige Pro-
fessorat i Zoologi, kan som Resultat af dets Overvejelser afgive føl-
gende Indstilling:
De 2 af Udvalgets Medlemmer, nemlig Professorerne Ad. S. Jensen
og Aug. Krogh indstiller Dr. phil. R. Spårck til det ledige Professo-
rat, medens de 2 andre Medlemmer, Professorerne C. Wesenberg-Lund
og (1. M. Steenberg foreslaar Konkurrence imellem alle 3 Ansogere.
Med Hensyn til de enkelte Udvalgsmedlemmers Motivering hen-
vises til medfølgende 3 Rilag.
Professorerne Ad. S. Jensens og Kroghs Indstilling var saalydende:
Magister Lieberkinds offentliggjorte videnskabelige Produktion
omfatter 8 Arbejder om Echinodermer og drejer sig væsentligst om
Artssystematik (indenfor Søstjærnernes Gruppe) og om Faunistik. Ma-
terialet synes ikke at have givet Anledning til at anlægge videre Syns-
punkter. 1 to Tilfælde har den omhyggelige Undersøgelse af de konser-
verede Dyr givet Anledning til Opdagelsen af Yngelpleje hos de paa-
gældende Former, idet Yngelen er fundet i eller paa Moderdyrene. Et
lille Arbejde fra 1931 giver en foreløbig og ret ufuldstændig Beskri-
velse af Klæbeorganerne paa Hovedet af en Fiskeunge, Pterophyllum.
Medundertegnede Ad. S. Jensen har som Bedømmer gjort sig nøje
bekendt med den af Lieberkind indleverede Disputats »Sammenlignende
Studier over de larvale Klæbeorganers Morfologi og Histogenese hos
Amfibierne« og anser denne for at være et særdeles lodigt Arbejde med
Hensyn til de morfologiske og histologiske Undersogelser. Under Hen-
syntagen til dette Arbejde anser jeg Magister Lieberkind som kvalifi-
ceret, navnlig ogsaa fordi det er mig, som Lieberkinds Chef siden 1924,
bekendt, at han har udført et særdeles godt og af de Studerende paa-
skønnet Arbejde ved Ledelsen af zoologiske Ovelser.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
105
Medundertegnede A. Krogh lægger megen Vægt paa, at Magister
Lieberkinds offentliggjorte Arbejder ikke kan kvalificere ham til Em-
bedet, og det samme gælder hans offentlige Foredragsvirksomhed
(navnlig gennem Radioen) og selv under Hensyn til de af Professor
Ad. Jensen fremdragne Fortjenester, som jeg anerkender, der dets ikke
foreligger offentlig dokumenterede, dels for Disputatsens Vedkom-
mende for en væsentlig Del falder udenfor Professoratets Rammer,
mener jeg ikke at kunne betegne ham som kvalificeret.
Af Dr. Degerbøls omfattende videnskabelige Produktion (28 Af-
handlinger) angaar de fleste og vægtigste Arbejder fossile og subfossile
Pattedyr fra Danmark og Grønland. De gor Indtryk af at være baseret
paa meget omhyggelige Maalinger og øvrige Undersøgelser af Knogle-
materialet, og det intime Samarbejde med de arkæologiske og geolo-
giske Undersøgelser (herunder Pollenspektre) maa i høj Grad aner-
kendes. Der ses ogsaa at være udvist stor Skarpsindighed ved Bestem-
melsen af ret ubetydelige Knoglerester som f. Eks. af Hvalknogler fra
Vesterbygden. Biologiske Forhold er ofte paa oplysende Maade ind-
draget i Betragtningerne, og for det vestgrønlandske Materiales Ved-
kommende er der naaet Resultater, der er meget oplysende om den
samtidige Befolknings Ernæringsforhold.
Dr. Degerbøls Disputats kaster gennem indgaaende Maalinger og
Detailundersøgelser Lys over det hidtil uløste Problem, hvorledes og
i hvilken Grad Danmarks Rovdyr i Fortiden afveg fra Nutidens og
yder interessante Bidrag til Sporgsmaalet 0111 Racedannelse.
Flere andre Arbejder behandler Museumsmateriale af nulevende
Pattedyr, og det bør fremhæves, at Materialet i flere Tilfælde udnyttes
til at drage biologiske Slutninger. Fremhæves kan ogsaa den betyd-
ningsfulde Afhandling om Pattedyrene fra 5. Thule-Ekspedition, hvori
han benytter Lejligheden til at sammenligne det arktisk-amerikanske
Materiale med tilsvarende fra Grønland. Et iovrigt væsentlig statistisk
Arbejde over Tandskiftet hos københavnske Skolebørn bringer værdi-
fulde Sammenligninger med Neanderthalracen og de anthromorfe Aber.
Dr. Degerbol har personlig deltaget i en Ekspedition til Grønlands
Ostkyst og udgravet Husruiner samt studeret Fuglelivet. Udgrav-
ningsresultaterne synes at have betydelig arkæologisk Interesse.
En mindre Række Arbejder angaar biologiske Forhold, navnlig
hos Muldvarp og Mus og indeholder smukke og værdifulde Iagttagelser
over disse Dyrs Livshistorie.
I mere populært anlagte Skildringer af Danmarks Pattedyr og i
Artikler i Naturens Verden og Ymer viser Dr. Degerbol, at han raader
over en klar og fængslende Fremstillingsform. Et betydeligt Antal egne
Iagttagelser over Dyrenes Livsforhold er indflettede i disse Arbejder.
Navnlig Artiklen i Ymer om Menneskets Oprindelse og Slægtskabs-
forhold kan fremhæves som nogtern og klar, ligesom den indeholder
personlige Bidrag af Værdi.
Universitetets Aarbog.
14
Universitetets Aarbog 1936—37.
Med undertegnede A. Krogh mener at burde nævne, at Degerbøl
hvor han omtaler fysiologiske Forhold, gor sig skyldig i adskillige Mis-
iorstaaelser (sairlig i Afsnittet om Hvalerne).
Degerbøls Produktion viser, at han er udmærket paa sin Plads i
Zoologisk Museum og er en god Leder af dettes Pattedyrafdeling. Han
har betydelig Undervisningserfaring fra Gymnasier og fra Statens
Lærerhøjskole. Han har i 1934—35 holdt Specialforelæsninger for de
Studerende over Pattedyrtandsættet og vil utvivlsomt kunne bestride
den zoologiske Undervisning i Systematik, Morfologi og Biologi paa
tilfredsstillende Maade.
Medundertegnede Krogh ønsker dog at tilføje, at han forekommer
mig alt for ensidigt indstillet, idet hans Arbejder kun drejer sig om
højere Hvirveldyr (ganske overvejende Pattedyr). Mere almen-zoolo-
giske Problemer som Okologi og eksperimentel Zoologi synes at være
ham fremmende, og jeg vil anse det for yderst betænkeligt at overdrage
ham det Hovedansvar for den videnskabelige Zoologis Udvikling i
Danmark, som naturligt tilkommer Professor zoologiæ.
l)r. Spårcks Produktion er meget omfattende (ca. 60 Arbejder)
og viser ham som en all-round Zoolog, der ikke betænker sig paa at
tage meget forskelligartede Opgaver op, altid er parat til at benytte
Lejligheden til en speciel Undersøgelse, naar en saadan tilbyder sig,
og derved ofte forhindrer, at Materiale af Værdi gaar tabt for Viden-
skaben. Et betydeligt Antal af hans mindre Meddelelser, der i sig selv
ikke er særlig betydningsfulde, skal ses under denne Synsvinkel, saa-
ledes Afhandlingerne om Skovmaaren, Egernet, Knopsvanen og Eder-
fuglen i Danmark, om Flodperlemuslingen i Varde Aa, om Sepiaskal-
lerne der driver i Land ved Færoerne og Island o. s. v. I adskillige af
disse Afhandlinger er der zoogeografiske Iagttagelser og Synspunkter
af Betydning.
Andre af hans mindre Arbejder er systematisk-anatomiske eller
fysiologiske, som Undersøgelsen af den af ham opstillede nye Slægt
af snyltende Muslinger, Cycladoconcha, Stofskiftemaalingerne paa
Leptocephaler, som det lykkedes at fange i Middelhavet, og Paavis-
ningen af Fototropisme hos Mytiluslarver; og nogle viser, at han for-
staar at finde og benytte historiske og andre Kilder som i Afhandlin-
gen om Mallens Forekomst i Sorosoeriie og i Afhandlingerne om Lim-
fjordens og Ringkøbingfjords tidligere og nuværende Fauna, ligesom
hans Fremstilling af Naturhistorisk Forenings Historie er af Be-
tydning.
En større samlet Indsats har l)r. Spårck gjort paa følgende Om-
raader:
1)	Chironomidernes Naturhistorie,
2)	Havbundens Dyresamfund,
3)	Marin Okologi i Almindelighed samt
4)	Østersens Biologi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
107
De fire sammenhorende Arbejder over Chironomidernes Metamor-
fose indeholder, foruden en grundig Behandling af selve Emnet, mere
principielle systematiske Synspunkter af Vigtighed.
Dr. Spårck har viderefort og udbygget Dr. Petersens Opstilling
af Dyresamfund begrundet paa kvantitative Principer. Hans forste
Bidrag i denne Retning (publiceret sammen med Lieberkind, hvis
Andel dog er ganske underordnet) er en paakrævet og vel gennemfort
Kontrolundersøgelse ved Hjælp af 1800 Prover tagne med Bundhen-
teren over et begrænset Omraade i Limfjorden. Denne Undersøgelse
fastslaar Metodens Brugbarhed og Begrænsning og viser, at et ganske
ringe Antal Prøver er tilstrækkeligt til adskillige zoogeografiske Formaal.
Senere har Spårck benyttet enhver Lejlighed og i adskillige Til-
fælde selv tilvejebragt saadan Lejlighed (Færøerne, Island, Østgrøn-
land) til at anvende Bundhenteren til Studiet af Bundfaunaen udenfor
danske Farvande og navnlig publiceret et af alle anerkendt Arbejde
om de østgrønlandske Fjorde. I den meget vigtige Afhandling »On
the importance of quantitative investigations of the bottom fauna in
marine biology« (1935) har han fremfort nye Synspunkter og et nyt
Grundlag for Afgrænsningen af Dyresamfundene i og paa Havbunden
efter de Faktorer — Bundart, Temperatur og navnlig Næringstilfør-
sel — som her gor sig gældende. I de sidste Aar har Spårck i Erkendelse
af, at man i høj Grad savnede Oplysninger om Havbundens Mikro-
fauna, foranlediget Konstruktionen af en ny Bundhenter og med den
paabegyndt Undersøgelser, der allerede har givet Resultater af Be-
tydning.
De overvejende eksperimentalzoologiske Afhandlinger »On the food
problem in relation to marine zoogeography« (1926) og den dermed
noje forbundne »On the relation between metabolism and temperature
in some marine Lamellibranches and its zoogeographical significance«
(1936) er særdeles betydningsfulde, idet de bringer nye Synspunkter
for Betydningen af Stofskiftet og dermed af Næringskravet for den
geografiske Udbredelse af Arterne. Der ligger et meget omfattende og
maalbevidst Eksperimentalarbejde strækkende sig over en Aarrække
bag ved disse korte Publikationer.
At navnlig den sidste af disse Afhandlinger ogsaa bringer Resul-
tater, der er værdifulde fra et zoofysiologisk Synspunkt, nævnes kun
i Forbigaaende af medundertegnede A. Krogh.
I en lang Række sammenhorende Arbejder har Spårck endelig
beskæftiget sig med Østersens og Østerslarvernes Biologi og herved
givet værdifulde Bidrag til Kundskaben om Østersens Forplantnings-
forhold, Østersens og navnlig Østerslarvernes Ernæring og Vækst,
Østersbestandens naturlige Dødelighed, Østersens Fjender i Naturen
og deres Betydning og Bekæmpelse. Nogle af disse Arbejder, der angaar
Forholdene i norske Østerspoller, er publiceret i Forening med Bio-
kemikeren T. Gaarder, der har foretaget de kemiske Undersøgelser,
men i alle Tilfælde er Initiativet Spårck's.
10S	Universitetets Aarbog 193B—37.
l)r. Spårck har i mere almenfattelige, men klare og paalidelige
Fremstillinger behandlet Spørgsmaal som Havets Udforskning, Dar-
winisme og Lamarckisme, Racebegrebet o. s. \\, og ogsaa paa fyldest-
gørende Maade behandlet Sporgsmaal fra Zoologiens Historie i Dan-
mark. Han har taget Initiativet til de zoologiske Undersøgelser al
Færoerne, Island og Østgrønland og redigerer de paagældende Samle-
værker, som han har givet vigtige Bidrag til.
Han har udarbejdet Flaner for et nyt Zoologisk Museum til Brug
for Universitetets videre Arbejde med denne Sag.
Undervisningsmæssigt har l)r. Spårck kvalificeret sig ved en
Periodes Gymnasie- og Mellemskolenndervisning, men navnlig ved en
betydelig Række i det hele vel besøgte Forelæsninger for de Studerende,
omlattende saavel systematiske som zoogeografiske og mere almene
Emner. Han har undervist ved de marinbiologiske Kursus og ledet
Ekskursioner med de Studerende, og han har i sin Ansøgning gjort
rede for et Program med Hensyn til Undervisningen, der forer den
almen zoologiske og biologiske Linie videre.
Der bør lægges særlig Vægt paa, at han har vejledet en Række
yngre Zoologer, af hvilke nogle har været Medarbejdere ved visse af
hans Publikationer, med Hensyn til deres videnskabelige Arbejde, og
at han paa fortræffelig Maade for Fakultetet har deltaget i Bedøm-
melse af Disputatser og i de tilsvarende offentlige Handlinger.
Det gøres gældende imod Dr. Spårck, at han har beskæftiget sig
for lidt med Systematik og Morfologi. Der skal her overfor henvises
til, at han har ladet en af sine Elever (Søgaard-Andersen) udfore et
omfattende systematisk Arbejde over Ostgrønlands Chironomider, der
har foreligget for os i Korrektur, men det skal navnlig fremhæves, at
der baade hos os, i vore Nabolande og i den øvrige Verden er l'oregaaet
en Udvikling, hvorved Tyngdepunktet for den videnskabelige Zoologi
er Hyttet fra Museumsmaterialet til de levende Dyr, og Metoder er
taget i Anvendelse, der nærmer Zoologien til de eksperimentale og
kvantitativt maalende Videnskaber. Dr. Spårck er efter vort Skon en
udmærket Repræsentant for denne nyere Zoologi, og da Dr. Spårck
ogsaa har vist sig i Besiddelse af betydelige administrative Evner og
en usædvanlig Arbejdskraft, som der vil blive fuld Anvendelse for i
den meget krævende Stilling som Museumsleder og Professor, maa han
anses for særlig kvalificeret, idet det dog vil være nødvendigt for, at
han kan overkomme Embedsgerningen, at han opgiver et Antal af
de Hverv, han nu bestrider, hvad han ogsaa i sin Ansøgning har erklæ-
ret sig beredt til.
Professor Steenbergs Indstilling var saalydende:
Dr. phil. M. Dcgcrbul har hele sit videnskabelige Arbejdsomraade
inden for Hvirveldyrene og, paa en enkelt Undtagelse nær, endda inden
for Fugle og Pattedyr. Særlig sidste Gruppe har han behandlet udførligt
og her ydet noget ganske fortrinligt, idet den danske Pattedyrverden
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
109
gennem hans Arbejder er blevet alsidigt belyst som ingensinde for;
dette er sket dels gennem udpræget videnskabelige Værker og dels
igennem halvpopulære Arbejder, der dog dækker over mange Aars
intenst Iagttagelsesarbejde af udpræget original Karakter.
De danske Pattedyr har Dr. Degerbøl belyst fra mange forskellige
Sider: systematisk, biologisk, geografisk, topografisk, og navnlig er
Danmarks forhistoriske Pattedyr indgaaende behandlet. Her skal end-
videre henvises til et Par Problemer, der i Nutiden har den største
Interesse, og som er udførligt behandlet i Dr. Degerbøls Arbejder,
nemlig Spørgsmaalet om Husdyrenes Oprindelse og Racespørgsmaalet;
det er specielt de danske Hundes Oprindelse og Slægtskabsforhold, der
har faaet en grundig Bearbejdelse. Hovedværket, der omhandler Dan-
marks Pattedyr i Fortiden med særligt Henblik paa de subfossile Rov-
dyr, er et omtrent 300 Sider stort Arbejde med 13 smukt udførte Tav-
ler og mange Tabeller med et overordentlig stort Antal Maalinger. Paa
talrige Steder i større og i mindre Arbejder tages Racespørgsmaalet
op til Behandling, og Dr. Degerbøl er for Pattedyrenes Vedkommende
den forste, der lier hjemme i stor Udstrækning har taget denne Side af
Undersøgelserne op. I »Danmarks Pattedyr«, hvoraf Dr. Degerbøl har
skrevet en meget stor Del, faar vi for første Gang en samlet og til Dels
original biologisk Behandling af store Grupper af Danmarks Pattedyr:
Insektædere, Flagermus, Rovdyr, Sæler, Gnavere og Hvaler; som
Grundlag for hans Fremstilling i Værket ligger en Del interessante
mindre Afhandlinger, der vidner om stor Iagttagelses- og Fremstillings-
evne: Undersøgelser over Muldvarp og Mus i Fangenskab illustrerer
særlig godt dette. I samme Retning gaar de betydningsfulde Under-
søgelser over Muldvarpens Vandringer i Danmark.
Et meget stort anlagt Arbejde omhandler Mennesket som biolo-
gisk Objekt, nemlig hans Undersøgelse: »Om Tandskiftets Forløb hos
københavnske Kommuneskolebørn med Henblik paa Tandskiftet hos
de ovrige Primater«. Dr. Degerbøl viser heri nye Sider af sin viden-
skabelige Indstilling: Evnen til at anvende de statistiske Metoder paa
et særdeles stort Materiale og benytte Resultaterne med Skønsomhed
og udpræget kritisk Sans.
Ikke mindst Betydning har Dr. Degerbøl som afdøde Dr. Winges
Arvtager, idet han er en ypperlig Kender af den uddøde nordiske
Pattedyr- og Fugleverdens Knogler. Han er ved sine Undersøgelser
kommet i Berøring med mange andre Discipliner og har forstaaet paa
liere Maader at skabe et Bindeled mellem Zoologien paa den ene Side
og Anthropologi, Archæologi, Kulturhistorie og Geologi paa den anden
Side.
Mit samlede Indtryk af Dr. Degerbøls videnskabelige Indsats er
da følgende:
Dr. Degerbøl har igennem sin videnskabelige Virksomhed vist, at
han har Evne til at behandle en Dyregruppe ud fra mange forskellige
Synspunkter, at han forbinder Evnen til, gennem en meget stor Mængde
110	Universitetets Aarbog 1936—37.
nøjagtigt udførte Enkeltundersøgelser, at naa frem til vigtige Resul-
tater og forstaar at gengive disse i saavel klar videnskabelig som i let-
fattelig populær Form. Desværre har vi ikke nogen Viden om Dr.
Degerbøls Kundskaber og Evne til at arbejde indenfor de andre Dyre-
grupper, f. Eks. inden for de hvirvelløse Dyr; man maa dog efter hans
Behandling af Pattedyrene formode, at han vil evne at gøre def paa
samme grundige og udbytterige Maade som for Pattedyrenes Vedkom-
mende, hvis han bliver stillet over for Arbejdet med andre Dyregrup-
per; men dette har han ikke dokumenteret.
Dr. Degerbol har beskæftiget sig meget med Undervisning under for-
skellige Former og er en god Pædagog og endvidere en udmærket Fore-
dragsholder; han har desuden i 2 Semestre virket som Privatdocent.
Som Museumsmand staar Dr. Degerbol i første Række; det betyde-
lige Arbejde, som han i en hel Del Aar har udfort for Zoologisk Museum
og andre Institutioner, viser til fulde hans store Indsigt, Dygtighed
og Arbejdsevne paa dette Omraade.
Skal man domme efter de gode Kvalifikationer, som Dr. Deger-
bol besidder, og som jeg har omtalt i det foregaaende, nærer jeg da
ikke Tvivl om, at Dr. Degerbol vil kunne bestride Embedet som Pro-
fessor i Zoologi og Museumsbestyrer ved Zoologisk Museums 1. Afde-
ling paa tilfredsstillende Maade.
Mag. /. Licberkinds videnskabelige litterære Produktion er lille og
speciel; flere Arbejder er skrevet sammen med andre Forfattere og
unddrager sig derved til en vis Grad en Bedømmelse. Dog maa man
erkende, at naar der fra Udlandets Side og fra den verdenskendte
danske Echinoderm-Specialist, Dr. Th. Mortensens Side vises ham den
Tillid at overtage Bearbejdelsen af visse Afsnit af Echinodermerne i
»Tierwelt der Nord- und Ostsee« (i Samarbejde med Dr. Th. Mortensen),
saa er dette i sig selv en Anerkendelse af Mag. Lieberkinds Dygtighed
paa Echinodermernes Omraade. 1 samme Retning taler ogsaa den Om-
stændighed, at det er betroet ham at bearbejde et ikke ringe uden-
landsk Ekspeditionsmateriale: »Echinoderms of Juan Fernandez«, samt
Asteriderne (Porcellanasteridae) i »Deutsche Tiefsee-Expedition« og i
den danske Ingolf-Ekspedition. Desuden har Mag. Lieberkind bearbej-
det Echinodermerne i det store Værk »Tierwelt Deutschlands«.
Foruden disse Ekspeditionsbearbejdelser og Samleværker har Mag.
Lieberkind skrevet et Par mindre, men meget interessente Arbejder
over usædvanlige Yngleforhold hos Søstjernerne; disse Arbejder sam-
men med Undersøgelserne af de cribriforme Organer hos Søstjerner fra
den tyske Dybhavsekspedition giver en udmærket Forestilling om For-
latterens Evne til omhyggeligt morfologisk-anatomisk og embryologisk
Arbejde.
En mindre Afhandling over Hefteorganerne hos en Akvariefisk
fører naturligt over til det store Arbejde, som Mag. Lieberkind har
indsendt til det matem.-naturv. Fakultet til Bedømmelse med even-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	111
tuel senere Forsvar for Doktorgraden for Oje, nemlig »Sammenlignende
Studier over de larvale Klæbeorganers Morphologi og Histogenese hos
Amphibierne«. Professor Ad. Jensen og jeg har haft dette til Bedøm-
melse; vi har i den Anledning blandt andet udtalt, at Arbejdet er præ-
get af den modne Forskers velovervejede Tilrettelægning, at det er
omhyggeligt udfort og illustreret med pragtfulde Tegninger og Foto-
grafier, og at det indeholder mange og betydningsfulde Resultater. Jeg
vil anse denne udmærkede Afhandling, der nu er antaget til Forsvar,
for at være et af de aller værdifuldeste blandt de af Ansøgerne indleve-
rede Arbejder.
Mag. Lieberkind har i sin Ansøgning selv givet Udtryk for, at
hans Produktion er lille og givet en Forklaring paa Aarsagen til denne
forholdsvis ringe litterære Produktion. En honorarlønnet Stilling som
Assistent ved zoologisk Studiesamling har ikke ydet ham saa meget,
at han ved Siden af sit Pligtarbejde kunde hellige sig helt til viden-
skabeligt Arbejde; han er derved for en Del bleven tvunget ind i den
store populariserende Virksomhed, som Offentligheden kun kan være
ham taknemmelig for, da han har vist sig i Besiddelse af usædvanlig
rige og særprægede Evner paa dette Omraade. Her tænker jeg ikke paa
hans Radioforedrag og Bornebøger, men paa hans Redaktionsvirksom-
hed ved »Naturens Vidundere«, hans Virksomhed ved den danske Ud-
gave af Brehms Dyreliv og navnlig paa »Farlige Gæster«, der er en
ualmindelig velskreven og fornøjelig Bog, som har været til stor Nytte
for de naturhistoriske Studerende og Folkeskolens Lærere. Disse og
hans Boger om Akvariet og Terrariet, om Vandkalven og Papegojer
giver os et godt Indtryk af hans store Viden, der er parret med prak-
tiske Anlæg.
Mag. Lieberkinds Virksomhed som Undervisningsassistent har
skaffet ham stor Popularitet blandt hans Elever, som har nydt stor
Gavn af hans alsidige Viden, der er parret med praktisk Sans og store
pædagogiske Evner. Naar man derfor tager Hensyn til den indleverede
Disputats, maa man — paa trods af den foreliggende noget begrænsede
litterære Produktion — dog sige, at hans Kvalifikationer som Univer-
sitetslærer er gode, og med mit Kendskab til Magister Lieberkinds store
Energi og utrolige Arbejdsevne, vil jeg anse det for givet, at han under
gunstige økonomiske Forhold snart vil kunne forøge sin litterære Pro-
duktion i meget betydelig Grad, saaledes som man — efter hans An-
søgning at domme — ogsaa kan se, at han allerede er i Færd med.
Musealt Arbejde er Mag. Lieberkind velkendt med, da han i flere Aar
har været ansat ved Zoologisk Museums Echinodermafdeling som hono-
rarlønnet Assistent. Jeg vil derfor — paa Grund af de ovenfor anførte
specielle Forhold — anse Mag. sc. I. Lieberkind for kvalificeret til at
beklæde Stillingen som Professor zoologiae.
Dr. phil. R. Sparcks Produktion er meget betydelig, hvad Antal
af videnskabelige Arbejder angaar (54 Numre), men mange af dem er
112	Universitetets Aarbog 193G—37.
meget smaa og liere har Karakter af foreløbige Meddelelser; dertil kom-
mer en Del Haandbøger af mere eller mindre populærvidenskabeligt
Indhold, som han har skrevet alene eller sammen med andre. Af Haand-
bøger er der Grund til at nævne »Havets Udforskning i det 19. Aar-
hundrede«, og navnlig »Nordens Dyreverden«; sidstnævnte giver en
udmærket Oversigt over Dyrene, ordnet efter Forekomststeder, og
over Dyrenes Indvandringshistorie; sidstnævnte Arbejde er en meget
benyttet Bog.
Storst Betydning har l)r. Spårck som marin Biolog; thi om den
marine Dyreverden samler Hovedparten af hans Arbejder sig. Forst
og fremmest har Dr. Spårck Fortjeneste som Ostersforsker, og han har
paa dette Omraade foruden sin Disputats skrevet en Hække større og
mindre Arbejder. I disse har han vist sig som en praktisk Biolog med
en veludviklet Iagttagelsesevne og som en god Eksperimentator, og
hans Undersøgelser har derfor vakt Opmærksomhed baade her hjemme
og ude. Med Hensyn til Billedmaterialet og særlig den morfologisk-
histologiske Side af Undersøgelserne er Sagen en anden; her har han
ikke de Evner, som f. Eks. den anden Ansøger, Mag. Lieberkind,
besidder.
Det andet marinbiologiske Omraade, som I)r. Spårck har helliget
sig, er den kvantitative Undersøgelse af Havbundens Dyreverden. Han
har her bygget videre paa (1. G. Johannes Petersens storstilede Arbejde
og faaet smukke Resultater, og hans Fremstilling af egne Undersøgel-
ser paa dette Omraade er særdeles klar og overskuelig, visende en kri-
tisk Sans og al skyldig Hensyntagen til alle de forskellige Forhold, der
kan indvirke paa de marine Samfund og deres Dyreverden; særlig
maa nævnes hans »Contributions to the aninial Ecology of the Franz
Joseph Fjord and adjacent Fast Greenland Waters«.
Paa et tredie Omraade inden for marin Biologi har Dr. Spårck
ogsaa arbejdet med Held, nemlig paa det biologisk-eksperimentelle.
Her skal jeg særlig fremhæve hans Arbejde »On the Food Problem in
Relation to Marine Zoogeography« og »On the relation between meta-
bolism and temperature in some marine Lamellibranches and its
zoogeographical significance« som noget udmærket.
For Landfaunaens Vedkommende har Dr. Spårck skrevet en Del
gode zoogeografiske og faunistiske Arbejder, der har en vis Tilknyt-
ning til hans fortjenstfulde Arbejde for Bevarelsen af den danske Dyre-
verden.
Det er væsentligst inden for den almindelige Zoologi, at Dr. Spårck
har gjort sin Indsats og ydet noget godt, og ofte noget udmærket.
Inden for den specielle Zoologi har Dr. Spårck arbejdet med et Par
Grupper, nemlig Mollusker og Tovingede.
Bortset fra Arbejderne 0111 Osters, som er omtalt i det foregaaende,
har Molluskarbejderne en mere tilfældig Karakter og er smaa Arbejder.
Herfra gør dog i nogen Grad Arbejdet over den nye commensalistiske
Musling Cycladoconsha amboinensis en Undtagelse, idet det er et noget
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
113
større Arbejde. I store Træk er der i dette gjort Rede for Muslingens
ydre og indre Bygning, men der mangler en nojere anatomisk-histolo-
gisk Gennemgang af Materialet.
Ogsaa de Tovingede, der var Ansøgerens oprindelige Speciale, har
et Par Gange været Genstand for Undersøgelse. Den litterære Gennem-
gang af Chironomidelarverne og deres Metamorfose er god, medens
den morfologiske Undersøgelse ikke udmærker sig paa nogen Maade,
navnlig savner man et godt Billedmateriale.
Paa et specielt Omraade kan man fremhæve Dr. Spårck frem for
de to Medansøgere. Han har et godt personalhistorisk Kendskab og
har skrevet flere Biografier over danske Zoologer, f. Eks. i »Danish
Scientists through the centuries«.
Som Helhed kan man om Dr. Sparcks videnskabelige Produktion
sige, at dens Tyngdepunkt baade i Omfang og Godhed ligger paa det
marinbiologiske Omraade, og hvis der var Tale om, at Dr. Spårck var
Ansøger til et marinbiologisk Professorat, vilde jeg uden Betænkning
og med Glæde anbefale ham dertil. Det, som det skorter paa hos Dr.
Sparck, er Kendskab til Systematik og navnlig til Morfologi, og i de
af hans Arbejder, hvor Morfologien og Anatomien behandles, horer
saadanne Afsnit altid til de mindst gode. For det zoologiske Studium
bør Systematik og Morfologi danne den Basis, hvorpaa alle de senere
tilkomne Discipliner bygger, og efter min Mening bor det være Profes-
sor zoologiae's første Pligt at docere disse, og det bor være et Krav,
at han føler sig hjemme her. Derfra kan da de andre Discipliner, som
Professoren i Zoologi onsker at docere, naturligt tage deres Udspring.
Som Biolog har Dr. Sparck i visse Henseender vist nogen Ensidig-
hed, idet han praktisk talt ikke har givet sig af med Land- eller Fersk-
vandsdyrenes Biologi, og endvidere har han —- bortset fra de zootopo-
grafiske og de populærvidenskabelige Arbejder — slet ikke givet sig
af med Hvirveldyr. Disse to Mangler er saa meget uheldigere som en
meget vigtig Del af Professor zoologiae's Undervisningsarbejde, 1)1. a.
til Skoleembedseksamen, falder inden for disse 2 Omraader, der er
særlig betydningsfulde for Undervisningen i Skole og Seminarium.
Med Hensyn til den pædagogiske Side af Sagen har Dr. Spårck
godt Kendskab til Undervisning i Gymnasiet og har desuden holdt
Forelæsninger i liere Aar ved Universitetet som Privatdocent. Det
snævrere Arbejde ved en Museumsafdeling kender Dr. Spårck til lige-
som de 2 andre Ansøgere, idet han gennem flere Aar har været malako-
logisk Assistent ved Zoologisk Museum.
Paa et vist Omraade er Dr. Spårck sikkert sine Medansøgere over-
legen. Gennem sit Arbejde i naturhistorisk Forening og i Naturfred-
ningsraadet, men ogsaa paa anden Vis har han vist betydelige admini-
strative og organisatoriske Evner, ligesom han har lagt for Dagen en
udpræget Forhandlingsevne, der vil kunne komme ham meget til gode
i en ledende Stilling. Ligeledes har han vist stor Interesse og Forstaaelse
af Museumssagen, som han fra zoologisk Side har taget op paa ny og
Universitetets Aarbog.	15
114
Universitetets Aarbog 1936—37.
dertil udfort et stort Arbejde for at fremme Byggeplanerne og oge
Interessen derfor.
Paa Trods af de ovenfor anforte Mangler hos Dr. Spårck som
Emne til Professorposten kan jeg ikke tænke mig andet, end at han
med sin hurtige Opfattelsesevne, sin store Energi og Arbejdsevne vil
kunne raade Bod paa det manglende og udfylde Stillingen lige saavel
som de 2 andre Ansogere.
Det vil af det ovenfor anforte fremgaa, at ingen af Ansøgerne
hæver sig over sine Medansøgere, og at jeg finder Arbejdsomraader hos
dem alle, inden for hvilke de har ydet noget fortrinligt, men at der
ogsaa er store og vigtige Felter, inden for hvilke de ikke har dokumen-
teret deres Viden og Indsigt. Det er derfor ikke muligt for mig blandt
de 3 Ansogere at udpege nogen særlig kvalificeret, .som er sine Med-
ansogere saa overlegen, at jeg uden Betænkning vil foreslaa vedkom-
mende til Professor zoologiae. Jeg kommer derfor til samme Slutning
som Professor Wesenberg-Lund, nemlig at en Konkurrence vil være
det rigtigste, idet man derved bl. a. kan faa Lejlighed til at faa at vide,
hvorledes det forholder sig med Ansøgernes Viden og Indstilling inden
for de Omraader, om hvilke deres Arbejder slet ikke eller kun i ringe
Grad giver nogen Oplysning.
Professor Wesenberg-Lunds Indstilling var saalydende:
Dr. Dcgcrbols Produktion begynder med nogle fortræffelige bio-
logiske Iagttagelser over vore Insektædere; men snart finder han det
Felt, hvor han har udfort sine betydeligste Arbejder.
I sine Arbejder over Danmarks Pattedyrfauna i Fortiden og over
Dyreknogler indsamlede i Grønland synes han, saavidt jeg har evnet
at bedomme dem, i ikke almindelig Grad at forene videnskabelig
Grundighed med betydelig Kombinationsevne. Der er over den ikke
ubetydelige Publikationsserie fra 1930—36 en tiltalende Homogenitet,
en stigende Evne til at fordybe sig i det en Gang valgte Speciale,
ligesom det i det hele forekommer mig, at Arbejderne stadig øges i
videnskabelig Lødighed. Han synes for Ojeblikket at være i en meget
stærk Produktionsperiode og maalbevidst sætte sine Kræfter ind paa
at paavise det, der for ham i alt Fald i Ojeblikket synes at være Maalet
for hans Undersøgelser: at paavise de Ændringer, vor Pattedyrfauna
er undergaaet siden den ældste og ældre Stenalder. Disse Studier kræver
et uhyre Antal af minutiøse Maalinger af jordfundne og recente Patte-
dyrformer. Det er de samme gode Egenskaber, der præger hans Ar-
bejder over Dyrelevninger fra grønlandske Bopladser, særlig Arbej-
det 1936.
Hele hans videnskabelige Produktion viser en ikke almindelig
Evne til at udnytte et for Haanden værende Materiale til det yderste
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	115
samt gennemføre et vistnok meget trættende Detailstudium, men den
viser ogsaa — og dette er for mig det vigtigste — en betydelig Kombi-
nationsevne, der løfter hans Arbejder liojt over almindeligt musealt
Arbejde.
Hertil kommer, at han ganske ubestridelig har en ikke almindelig
Evne til at lægge et stort, ikke altid let tilgængeligt Stof til Rette for
et bredere Publikum. Af det store Værk: Danmarks Pattedyr 1935 har
han skrevet langt over Halvdelen. Til Bedømmelsen af hans Produk-
tion bor dette Værk ikke forbigaas; særlig i Afsnittene over Flagermus,
Insektædere, Gnavere og Hvaler er der i udmærket populær Form ned-
lagt en meget betydelig Viden, ligesom de ogsaa rummer nye, selv-
stændige Iagttagelser.
Saavidt jeg kan skonne, leverer hans i det hele ubestridelig meget
ensartede Produktion, ikke Beviser for en stor, Zoologiens forskellige
Discipliner omfattende Aand, ikke heller for mere indgaaende Kund-
skaber ud over det af ham valgte Speciale. Han staar for mig som den
grundige, meget omhyggelige Specialforsker, men til hans Viden uden-
for hans Felt kan man af det for Haanden værende Materiale næppe
danne sig en afgørende Dom. Men ud fra den Energi, den Grundighed,
der præger hans Arbejder, hans betydelige Kombinationsevne og ikke
mindst ud fra den ubestridelige Kendsgerning, at han er en Personlig-
hed, der er i betydelig Udvikling, tor jeg godt udtale som min For-
modning, at stilles han overfor større Opgaver, vil han vel vise sig
dem voksen. Det bor vistnok ogsaa fremhæves, at hans videnskabelige
Produktion af de tre Ansøgeres er den største.
Paa Grund af hans Arbejders Ensartethed skønner jeg dog ikke
rettere, end at hans Kvalifikationer inden den endelige Afgørelse bør
prøves ved en Konkurrence.
Bortset fra Mag. Lieberkinds Disputats, som jeg skal omtale sidst,
er den øvrige mig overgivne videnskabelige Produktion meget lille,
ialt næppe 100 Sider. Med Undtagelse af en lille Afhandling om Hæfte-
apparaterne hos Pterophyllum eimeki, handler den udelukkende om
Echinodermer. Der findes i denne Produktion to smukke Afhandlinger
om Yngelpleje hos to Asterider, endvidere et Par storre Afhandlinger
om Grupper af Søstjærner fra Ingolf og Valdiviaexpeditionen. At hans
Afhandlinger tidligt vakte Opmærksomhed viser, at han som ung fik
Materiale fra Valdiviaexpeditionen og kom til at bearbejde Pighudene
i Tierwelt Deutschlands og sammen med Dr. Mortensen Echinoder-
merne i Tierwelt d. Nord- und Ostsee. Dr. Mortensen har sagt mig,
at hans Arbejder over Ingolf- og Valdiviaexpeditionen er meget om-
hyggelige Arbejder og indeholder værdifulde Oplysninger om de cribri-
forme Organer.
Det var meget vanskeligt ud fra denne Produktion at danne sig
det rigtige Billede af Mag. Lieberkind som Forsker. Han hævder, at
116
da han i en Aarrække som Assistent paa Studiesalen kun har haft
200 Kr. maanedlig, har han været tvungen til at søge anden Beskæf-
tigelse, og at dette i høj Grad har lammet hans videnskabelige Virk-
somhed. Tidlig lortes han ud i en meget stor, meget populær Produk-
tion, særlig som Børnebogsforfatter, ligesom han blev en over hele
Landet meget skattet Foredragsholder for Børn i Radioen. I det hele
har hans Virksomhed som Foredragsholder rundt om i Landet været
meget omfattende. Om end vanskelige økonomiske Kaar kan forklare
denne store Foredragsvirksomhed, tor man dog sikkert med nogen Ret
gore gældende, at havde han anlagt sit Liv med et Professorat for Øje,
kunde der, dog vistnok paa forskellig Vis, være indvundet mere Tid
til videnskabelig Forskning. Jeg kan ikke komme bort fra, at denne
over en lang Periode blev det sekundære, og at denne Forsknings Resul-
tater alt for længe mere fremtræder som en Ny- og Næproduktion end
som Udtryk for en stærk og videnskabelig Forskertrang.
Jeg maatte saa meget des mere beklage denne min Opfattelse,
som jeg ikke har kunnet frigore mig for et levende Indtryk af, at hans
Produktion ikke paa nogen Maade var det fulde Udtryk for hans
Viden, lians Grundighed som Forsker og hans betydelige Intuition.
Alt dette træder nemlig meget tydelig frem paa andre Omraader af
hans Virksomhed, særlig som Assistent ved og Lærer for de Studerende
paa Studiesalen, en Virksomhed, hvorom man kun horer Lovord. Det
er vistnok et Sporgsmaal, om han af de tre Ansogere faktisk ikke er
den, der raader over den storste Sum af samlet zoologisk Viden. Hertil
kommer, at han gennem sine talrige Foredrag har oparbejdet en ikke
almindelig oratorisk Færdighed. I sin fortræffelige halvpopulære Bog:
Farlige Gæster, der omhandler de hos Menneskene snyltende Former
og deres Livslob, har han paa et Omraade, der er ganske uafhængigt
af hans øvrige Produktion, vist en meget betydelig parasitologisk Viden
og en sjælden Evne til at gore et vanskeligt Stof tilgængeligt for et
større Publikum. Som Redaktor af Naturens Vidundere har han paa
meget fortjenstfuld Vis tilfort vor naturvidenskabelige Litteratur et
navnlig meget værdifuldt Billedstof samt mange værdifulde, populære
Afhandlinger. I denne Sammenhæng maa ogsaa nævnes hans Bearbej-
delse af de lavere Dyr i Brehm (1929).
Overmaade llittig, meget energisk, med betydelige Fremstillings-
evner, som Tegner ganske fortræffelig, skattet af de Studerende som
Lærer og utvivlsomt med langt større Kundskaber og Forskertrang
end hans Produktion viser, er jeg meget i Tvivl, om han, hvis han
havde lagt sit Liv anderledes an, ikke vilde have dokumenteret sig
som den betydeligste originale Begavelse, den Undervisningen var
bedst tjent med og muligt ogsaa den, der videnskabeligt vilde drive
det videst.
Ikke des mindre, i Kraft af hele denne ubestridelig meget lille
Produktion, vilde man maaske alligevel med nogen Ret kunne hævde,
at den ikke kunde berettige Forfatteren til at komme i Betragtning
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
117
ved Besættelsen af Professoratet. Ved sin Disputats bliver Mag. Lieber-
kind øjensynlig hævet op i et helt andet Plan.
At jeg i den Opfattelse af ham, som jeg, uden at kende Disputatsen
gjorde mig til Talsmand for under de forste Forhandlinger, har haft
Ret, viser med al ønskelig Tydelighed den Dom, hans to Dommere
har fældet over den. Efter at der senere blev givet mig Lejlighed til
ogsaa at drage Mag. Lieberkinds Disputats med ind i Bedømmelsen,
har det været mig en stor Glæde at se, at denne Dom ganske dækker
den Anskuelse, jeg selv er kommet til. Der er for mig ingen Tvivl
om, at Arbejdet er mellem de allerbedste af alle de af de tre Ansøgere
indleverede Arbejder. Det viser ham, som ogsaa hans Dommere siger,
som den modne Forsker. Det, der saa vidt jeg kan se, i forste Linie
karakteriserer Arbejdet er paa den ene Side Grundigheden, der træder
tydelig frem i den gennemførte Teknik, de udmærkede Tegninger og
det store Litteraturstudium, paa den anden Side Alsidigheden og viden-
skabelig Forskertrang.
Som Opgavens Titel lyder beskæftiger Arbejdet sig jo ikke alene
med de larvale Klæbeorganers Histogenese, men ogsaa med deres
Morfologi. Med Rette fremhæver Afhandlingens Dommere de omfat-
tende Undersøgelser over Gællernes Genese hos Padderne, og at Resul-
taterne herover stilles i Relation til alt, hvad vi ved om Klæbeorganerne
hos Fiskene. Idet Forf. samtidig har søgt Sporgsmaalet belyst paa
experimentel embryologisk Basis og gennem sine Studier skaber Be-
tingelser for at kunne bestemme de undersøgte Arters Larver i alle
Stadier med fuld Sikkerhed, har Forf. ud over de histologisk embryo-
nale Fakta gennem sit Arbejde vist, at han kan behandle et Stof
saavel fra et ontogenetisk phyllogenetisk og systematisk Synspunkt.
Intet af de mig overgivne Arbejder viser en saa stor Alsidighed;
ej heller rammer nogen af de andre Ansogere med samme maalbevidste
Grundighed det centrale i saa mange af Zoologiens forskellige Discipliner
som Mag. Lieberkind i dette sit Arbejde.
Det er hans meget store, i mine Øjne ud fra et videnskabeligt
Synspunkt meget lidet heldige populære Virksomhed, hvortil han har
givet en uforholdsmæssig stor Del af sit Liv, der bevirker, at jeg ikke
mener at kunne indstille ham som Nr. 1, men mener, at en Konkurrence
til Bedømmelse af hans Kvalifikationer alligevel er en Nødvendighed.
Dr. phil. Spårcks Produktion turde være den af de tre Ansøgeres,
der er vanskeligst at bedomme.
I Sammenligning med de andre Ansøgeres imponerer den straks
ved sit store Antal Numre, langt flere end de andre Ansøgeres; men ser
man nojere til, vil man se, at Dr. Degerbols samlede, videnskabelige
Produktion, hvad Sideantal angaar, dog er større. Dette skyldes, at
Dr. Spårcks Produktion ganske overvejende bestaar af meget smaa
118
Afhandlinger, omtrent Halvdelen er under 10 Sider, ca. 20 under 5.
l)r. Degerbøl har sin Produktion samlet i storre, til Dels store Afhand-
linger. Splittelsen af Dr. Spårcks Produktion letter ikke Bedømmelsen,
men Vanskelighederne for den korrekte Bedømmelse ligger alligevel
paa helt andre Punkter. En betydelig Del af den samlede Produktion
er udarbejdet sammen med andre; ej heller dette letter Bedømmelsen
og er et andet af de Træk, der stærkt karakteriserer Dr. Spårcks
Produktion.
Flere af Afhandlingerne er intet udover en iøvrigt fortræffelig
Litteraturgennemgang, men den belærer os kun lidt om Forfatterens
Kvalifikationer.
Den største Vanskelighed ved at fælde en uangribelig Dom over
Publikationerne er formentlig dog den, at et meget stort Antal efter
Forfatterens eget Udsagn fremtræder som foreløbige Meddelelser, eller
som Publikationer, hvoraf det fremgaar, at enten har Undersøgelses-
materialet eller Tiden, der stod til Raadighed, været utilstrækkelig.
Ikke des mindre har Forf. jo altid ment, at Materialet kunde bære
en Publikation; i ikke mindre end 8 af Afhandlingerne angives det, at
de er opbygget paa »casual observations« eller er af »preliminary«
Karakter; alle er smaa eller meget smaa Afhandlinger.
En Bække Afhandlinger væsentlig beskæftigende sig med nordisk
Zoogeografi, men som iøvrigt behandler de mest forskellige Emner:
Svaner, Edderfugle, Skovmaarens Udbredelse, Egernets Udbredelse,
Mallen i Soroso, Perlemuslingen i Vestjylland, Narhvalens Stodtand,
Korsnæbets Næb, og hvoraf intet Arbejde er over 10 Sider, og ad-
skillige endnu mindre, viser Forfatterens Lydhorhed overfor aktuelt
Stof og Evnen til at gribe, hvad Nuet byder. Selvom denne Produk-
tionsserie byder paa adskilligt værdifuldt, særlig maaske Perlemus-
lingerne i Vestjylland, viser den det, der karakteriserer store Dele af
hele Forfatterens Publikation: Splittelsen, Forjagetheden, manglende
Koncentrationsevne og Mangel paa videnskabelig Trang til at trænge
til Bunds i en Sag.
Udover en beundringsværdig Evne til hurtigt at sætte sig ind i et
Stof, Evne til at beherske Litteraturen, viser disse talrige Smaaafhand-
linger, saa vidt jeg kan se, kun lidet, der kvalificerer Forfatteren som
Ansøger til Professoratet i Zoologi.
Bortset fra et Par Ungdomsarbejder over Chironomider, hvori han
aldeles overvejende paa Basis af andres Indsamlinger beskriver et
Antal Arter, kan jeg ikke se, at han har beskæftiget sig med syste-
matiske Studier. Ikke heller viser Forfatteren i den ovennævnte lange
Publikationsserie saa lidt som andetsteds nævneværdigt Kendskab til
Organismernes Anatomi og Morfologi.
Ligesom Dr. Degerbøl og Mag. Lieberkind har Dr. Spårck en
betydelig populær Produktion, men jeg kan ikke se rettere, end at
ogsaa her er Dr. Spårck i Lødighed og i Originalitet Dr. Degerbøl og
Mag. Lieberkind underlegen. Bedst er sikkert hans store fortjenstfulde
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
119
»Nordens Dyreverden, 1926—28«; hvad han har publiceret over Arve-
lighed er vistnok i hoj Grad Hastværksarbejde.
Dr. Spårcks værdifuldeste Indsats ligger utvivlsomt paa Om-
raadet marin Økologi og Biologi; hans Studier over Havbundens Dyre-
samfund, over Stofskiftet og Temperaturforhold hos forskellige marine
Muslinger, samt disse to Faktorers zoogeografiske Betydning, horer
utvivlsomt til de fortjenstfuldeste af Forfatterens Arbejder. Særlig
maa maaske ogsaa fremhæves den meget smukke Undersøgelse: Con-
tributions to the animal ecology of the Fr. Josephs Fjord 1933; de
forskellige Dyresamfund, deres Udbredelse, Afhængighed af de hydro-
grafiske Forhold, Samfundenes Fattigdom, betinget af den ringe Pro-
duktionsmængde, er alt meget smukt udredet.
I disse Arbejder træder Forfatterens bedste Egenskaber, hans
skarpe Intelligens, hans Kendskab til de nordiske Haves Dyreliv, til
de oceanografiske Faktorer, der betinger Dyresamfundenes Livsvilkaar
og deres geografiske Udbredelse tydeligst for Dagen.
I nær Tilknytning til disse Studier staar Dr. Spårcks Undersøgelser
over nordiske Mollusker, overvejende meget smaa Afhandlinger, af
hvilke særlig Arbejdet over Blaamuslingens Yngleforhold maaske maa
nævnes.
Indenfor dette Omraade er det jo ganske særlig Østersen, som
Dr. Spårck gennem en Aarrække og gennem en lang Serie af Arbejder
(13) har studeret. Gennem sin Disputats, det eneste storre Arbejde,
hans Produktion rummer, øges vort Kendskab til Limfjordsøstersens
Biologi, særligt dens Forplantningsforhold, betydeligt; utvivlsomt inde-
holder den efterfølgende lange Serie til Studiet af Østersens Liv, Sving-
ninger i Produktion, mange værdifulde Enkeltheder, men det vil paa
den anden Side, saa vidt jeg kan se, næppe kunne nægtes, at netop
denne Serie, hvis enkelte Afhandlinger saa ofte bærer Prædikatet
»preliminary reports«, bærer Ufærdighedens Præg. Betydningsfuldest
er sikkert de sammen med Prof. Gaarder udførte Undersøgelser over
Østerspollerne ved Bergen og den smukke Undersøgelse over Filtra-
tionsevnen hos Østersen 1933.
Om hele denne Serie vedrørende Østersen maa jeg dog hævde, at
den, saa vidt jeg kan se, i Lødighed, i Evne og Trang til at trænge til
Bunds i Stoffet, særlig i de anatomiske Forhold, staar langt tilbage for
den omfattende, samtidige navnlig engelske og amerikanske Litteratur,
ligesom man ikke kan undlade at undre sig over, hvor lidt man, saavidt
jeg kan se, har taget og tager Hensyn til disse Undersøgelser.
Hans Interesse for og Evne til at udføre experimentel zoologiske
Studier træder meget smukt frem i et af hans betydningsfuldeste Ar-
bejder; om Forholdet mellem Stofskifte og Temperaturen hos marine
Muslinger og dets geografiske Betydning, et Arbejde, der formentlig
har blivende Værdi (1936).
120
Universitetets Aarbog 1936—37.
Der kan næppe være Tvivl om, at det er indenfor den marine
Økologi, at man snarest maa vente, at Dr. Spiircks Evner, hans Energi,
hans Intuition og hans Kombinationsevne vil gore sin betydeligste
Indsats.
Hvis Sagen havde drejet sig om Oprettelsen af et marint biologisk
Laboratorium med Hovedvægten lagt paa experimentel Zoologi, vilde
jeg, uden nogen som helst Art af Betænkning paa Basis af Dr. Spårcks
Publikationer paa det varmeste have indstillet ham til Direktørposten.
Men Sagen drejer sig om noget ganske andet, Professoratet i Zoologi,
og da stiller Sagen for mig sig anderledes.
Ud fra min Livserfaring maa jeg fastholde, at det centrale i
Zoologien altid har været og altid maa forblive Udredelsen af Dyrenes
Slægtskabsforhold, deres Anatomi og deres Morfologi; Kendskabet
hertil er Basis for alle de Specialretninger: Arvelighedsstudier, experi-
mentel Zoologi, Zoofysiologi, alm. Biologi, som i Tidens Løb har af-
spaltet sig fra Hovedstudiet. Ud fra denne min Opfattelse maa jeg
efter meget nøje Overvejelse fastholde, at Dr. Spårck, at domme efter
hans Publikationer, er meget lidt kvalificeret til at overtage Professo-
ratet i Zoologi. Der er i hans Publikationsserie yderst lidt, der viser
systematisk, anatomisk, morfologisk Kendskab til en eneste Dyre-
gruppe. I saa Henseende staar Mag. Lieberkind i sin Disputats saavel
som Dr. Degerbol langt over ham. At ansætte en Personlighed, der
ikke paa en eneste Dyregruppe har vist indgaaende Kendskab til disse
Zoologiens Grundpiller, er i mine Ojne uforsvarligt.
Intet Sted vises endvidere indgaaende Kendskab til Hvirveldyr,
den Dyregruppe, som Prof. zoologiæ, ikke mindst som Forholdene i
Øjeblikket er, i høj Grad nødvendigvis maa komme til at beskæftige
sig med. Paa alle disse Omraader er Dr. Spårck efter mit Skou baade
Mag. Lieberkind og Dr. Degerbol langt underlegen.
Man kan mulig gaa ud fra, at Dr. Spårck, om han ansættes, i Kraft
af sin Evne .til at sætte sig ind i et Stof, hurtigt kunde indhente det
forsømte, men her bevirker netop bl. a. Dr. Spårcks Publikationsmasse,
over hvilken man for store Deles Vedkommende efter mit Skøn maa
sætte Mottoet: ikke meget, men mangt, at jeg ogsaa i saa Henseende
har mine Tvivl.
Medens jeg saaledes, hvad de tre Ansøgeres litterære Kvalifika-
tioner angaar, maa sætte Dr. Degerbol og Mag. Lieberkind foran Dr.
Spårck, erkender jeg, at han paa andre Omraader har vist Evner,
der i høj Grad kunde komme et Professorat til gode. Det gælder forst
og fremmest hans Initiativ, hans betydelige Administrationsevner, hans
store Forhandlingsdygtighed og betydelige oratoriske Evner. Disse
Egenskaber træder tydelig frem i hans Virksomhed som Redaktør af
Videnskabelige Meddelelser, som Medlem af Naturfredningsraad, som
Formand for Naturhistorisk Forening o. m. a. Han har, saavidt jeg
har forstaaet, taget Initiativet til de store Undersøgelser over Island
og Færoerne og staar som Redaktør af de herhenhørende Publikationer.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
121
Han har i en Aarrække holdt Forelæsninger ved Universitetet, og han
kan, naar Tiden har tilladt ham at forberede sig, være en fortrinlig
Foredragsholder.
I Retning af Initiativ, Administrationsevne og Forhandlingsdyg-
tighed er han sine Konkurrenter overlegen, omend Mag. Lieberkind
paa adskillige af disse vistnok omtrent er ham jævnbyrdig; dog er
Dr. Spårcks smidige Forhandlingsdygtighed sikkert storre.
Ingen af de tre Ansøgeres Kvalifikationer er af den Natur, at de
uden al Tvivl kan indstilles til det ledige Professorat.
I videnskabelig Henseende staar efter mit Skon Dr. Degerbol og
Mag. Lieberkind omtrent lige, medens Dr. Spårck paa andre Om-
raader, som ved Embedets Besættelse efter mit Skon dog bor komme
i anden Række, vistnok i hvert Fald er Dr. Degerbol overlegen.
Ud fra denne min Opfattelse kan jeg ikke se, at der for mig er
nogen anden Mulighed, end at henstille til Fakultetet, at Kandidaterne
prøves ved en Konkurrence.
Naar jeg bestemt maa holde paa Konkurrence, er det ganske særlig
af Hensyn til Dr. Spårck. Jeg tror ikke, jeg har Uret i min Dom over
ham, og ud fra min Erfaring og Indstilling kan jeg ikke fælde anden,
end den, jeg har. Om den er rigtig, kan kun en Konkurrence afgøre.
Den Konkurrence skulde iovrigt vise Dr. Degerbols Viden udenfor
det dog meget specielle Omraade, hvorpaa han hidtil har arbejdet,
godtgøre eller svække min Formodning om, at Mag. Lieberkind af de
tre Kandidater er den, der saavel i Grundighed som i Alsidighed staar
hojst, men forst og fremmest gore klart for os alle de Kvalifikationer,
Dr. Spårck maatte sidde inde med.
Tyngdepunktet i Dr. Spårcks Produktion: marin Biologi, i stigende
Grad med Vægten lagt paa experimentelle Studier, ligger meget langt
fra de Omraader, der altid har været og altid bor være det centrale
i Zoologien: Systematik, Anatomi og Morfologi; yderst lidt i hans
Produktion viser Fingerpeg i saa Henseende; for Undervisning for
Lærerne er Kundskaber i Hvirveldyr, til Landfauna og Ferskvands-
fauna langt betydningsfuldere end Kendskabet til Havfauna, og ogsaa
paa disse Omraader tror jeg, at Dr. Spårcks Kundskaber i høj Grad
skorter.
Saalænge vi intet marin biologisk Laboratorium har, intet Institut
for experimentel Zoologi, saalænge Professoratet i Zoologi er knyttet
sammen med zoologisk Museum, og der ikke for Ojeblikket synes
nogen Mulighed for Ændring i saa Henseende, naar endvidere Professor
i Zoologi erfaringsmæssigt set er født Formand i Museumsbestyrelsen,
Universitetets Aarbog.	16
122
Universitetets Aarbog 193(5—37.
bor man af Hensyn til Fremtidsprojekter ikke uden nærmere Prøvelse,
hvor store Evner en Ansøger end maatte menes at have til at føre
disse Projekter ud i Livet, og hvor betydningsfulde og momentant
paakrævede de end maatte synes at være, ansætte en Personlighed,
som kun i yderst ringe Grad har dokumenteret sin Viden paa de Om-
raader, der ved Besættelsen af Professoratet i Zoologi altid har været
og altid bor være de afgørende.
Idet jeg mener, at jeg kun kan foreslaa Fakultetet en Konkurrence,
lægger jeg ikke Skjul paa, at der meget ofte, medens jeg i disse Maa-
neder har arbejdet med denne Sag, er opstaaet den Opfattelse hos mig,
at ingen af de tre Kandidater egentlig kan siges at være vel skikkede
til at overtage et Professorat. Der er i mine Øjne hos hver enkelt
Egenskaber, der diskvalificerer dem til Stillingen; hos den ene Ensidig-
hed, hos den anden en uvidenskabelig Stræben efter Popularitet, hos
den tredie Overfladiskhed i Behandling, og Mangel paa Kendskab til
Zoologiens centrale Discipliner af et givet Stof. Det er Dr. Degerbøls
Grundighed, Mag. Lieberkinds Disputats og Dr. Sparcks ubestridelige
Initiativrigdom, der har faaet mig til at frafalde dette Standpunkt.
Kun maa jeg med al den Styrke, jeg raader over og ene dikteret af
Kærlighed til mit Fag hævde, at uden Konkurrence bor ingen af
Kandidaterne ansættes.
Udvalgets Indstilling blev i Overensstemmelse med § 4, Stk. 2 i
den fornævnte Anordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. phil. M.
Degerbol og Dr. phil. B. Spiirck indsendte Svarskrivelser. Indstillin-
gen blev derefter behandlet paa Fakultetets Mode den 2. Februar 1937,
1	hvilket forhv. Professor Ad. S. Jensen deltog i Henhold til den oft-
nævnte Anordnings § 3, sidste Punktum. Ved en Afstemning om Ind-
stillingen stemte 13 for at følge Professorerne Steenbergs og Wesen-
bergs-Lunds Forslag om Afholdelse af Konkurrence; mod dette For-
slag stemte 3. Herefter indstillede Fakultetet, at der i Henhold til
kgl. Besolution blev nedsat en Konkurrencekomité, bestaaende af Fa-
kultetets Dekanus, Professor, Dr. phil. Harald Bohr som Formand,
Professorerne, Dr. phil. Aug. Krogh, Dr. phil. C. M. Steenberg, Dr.
phil. C. Wesenberg-Lund og Professor i Zoologi ved Oslos Universitet,
Dr. phil. Frk. Kirstine Bonnevie, alle valgte af Fakultetet, fremdeles
forhv. Professor i Zoologi ved Københavns Universitet, Dr. phil. Ad.
S. Jensen, Professor i Zoologi ved Lunds Universitet, Dr. phil. Bertil
Hanstrom øg Professor i sammenlignende Anatomi ved Upsalas Uni-
versitet, Dr. phil. N. G. E. von Hofsten, valgte af Undervisningsmini-
steriet, at Konkurrencen for hver af Deltagerne kom til at omfatte
2	Forelæsninger, deraf een over selvvalgt Emne og een, hvis Emne
øg Forberedelsestid skulde fastsættes af Konkurrencekomiteen og være
fælles for alle Deltagerne og endelig, al det nærmere vedrorende Kon-
kurrencen derunder Tidspunktet for dens Afholdelse skulde overlades
til Konkurrencekomiteen.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	123
Efter at Fakultetets Indstilling var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev der ved kgl. Resolution af 10.
Marts 1937 nedsat en Konkurrencekomité som foreslaaet af Fakul-
tetet, og under 18. s. M. bifaldt Ministeriet, at Konkurrencen fandt
Sted mellem de tre Ansøgere og efter de af Fakultetet foreslaaede
Bestemmelser.
Konkurrencen fandt Sted den 21. og 28. Maj 1937 og holdtes,
efter at Lodtrækning havde bestemt Deltagernes Rækkefolge, saaledes:
Forelæsninger over selvvalgt Emne: Den 21. Maj 1937, Kl. 9—10:
Dr. phil. R. Spårck: Om de særlige Brakvandsformers Betydning for
Artsdannelsesproblemet; Kl. 11—12: Dr. phil. I. Lieberkind*): Varia-
tioner i Dyreriget og deres videnskabelige og praktiske Betydning;
Kl. 15—16: Dr. phil. M. Degerbol: Nogle Træk fra Grænseomraadet
mellem Krybdyr og Pattedyr med særligt Henblik paa Pattedyrenes
Afstamning.
Forelæsningen over bundet Emne blev afholdt med 4 Dogns For-
beredelsestid, og Emnet af Konkurrencekomiteen fastsat til: »Statiske
Organer, deres Bygning og Funktion belyst ved Eksempler fra de vig-
tigste Grupper af hvirvelløse Dyr«; Forelæsningerne afholdtes den
28. Maj 1937 saaledes: Kl. 9—10: Dr. phil. R. Spårck, Kl. 11—12:
Dr. phil. I. Lieberkind og Kl. 15—16: Dr. phil. M. Degerbol.
Den 28. Maj 1937 afgav Konkurrencekomiteen følgende Indstilling
til Ministeriet:
Efter at Komiteen i Henhold til § 8 i kgl. Anordning af 15. Maj
1932 om Regler for Ansættelse af Professorer ved Københavns Uni-
versitet har drøftet og gennemgaaet Ansøgernes vita ante acta, viden-
skabelige Produktion og Udfaldet af de afholdte offentlige Prøver, har
Komiteen delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet (undertegnede
Bohr, Hanstrom, von Hofsten, Ad. S. Jensen og Krogh) indstiller Dr.
phil. R. Spårck, Mindretallet (undertegnede Bonnevie, Steenberg og
Wesenberg-Lund) indstiller Dr. phil. M. Degerbol til det ledige Embede.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 8. Juni 1937 Amanuensis,
Dr. phil. R. Spårck udnævnt til Professor i Zoologi ved Københavns
Universitet fra den 1. Juli 1937 at regne.
Ved Undervisningsministeriets Skrivelser af 18. Marts 1937 og
19. Juli 1937 blev der dels af Universitetets Konto 10. e. Til Afholdelse
af Konkurrencer m. v., dels af Universitetets Konto 7. Vederlag een
Gang for alle stillet et Belob af ialt 3000 Kr. 56 Ore til Raadighed
til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
Af Hensyn til Vakancen i Professoratet i Zoologi i Tiden 1. Sep-
tember 1936—1. Juli 1937 bifaldt Ministeriet under 16. September
1936 efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
og Konsistorium, at det blev overdraget Professor, Dr. phil. C. M.
*) Magister Lieberkind havde disputeret for Doktorgraden den 18. Marts 1937.
124
Universitetets Aarbog 1930—37.
Steenberg at varetage Forretningerne som Bestyrer af Universitetets
zoologiske Studiesamling og Laboratorium, saaledes at han i dette
Tidsrum oppebar det i Henhold til Tjenestemandslovens § 590 Pro-
fessor zoologiæ tilkommende Bestillingstillæg paa 800 Kr. aarlig, samt
at det blev overdraget Inspektor ved Zoologisk Museum, Mag. scient
R. Ilorring at varetage Forretningerne som Bestyrer af Museets 1. Afd.
Samtidig anmodede Konsistorium Museumsbestyrer ved Museets
II. Afdeling, I)r. phil. P. L. Kramp om at varetage Forretningerne
som Formand for Museets Museumsraad fra den 1. September 1936
og indtil videre. Endvidere bifaldt Ministeriet under 3. Oktober 1936
ligeledes efter Indstilling af det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet og Konsistorium, at det blev overdraget forhv. Professor i
Zoologi, l)r. phil. Ad. S. Jensen at varetage Undervisningen i Zoologi
i Efteraarssemestret 1936 og at deltage i det forefaldende Eksamens-
arbejde mod et Vederlag paa 1000 Kr. at afholde af Universitetets
Konto 6, Vikarudgifter, og under 21. April og 7. Juli 1937, at det blev
overdraget Museumsbestyrer ved Zoologisk Museum, Dr. phil. K. L.
Henriksen henholdsvis at varetage Undervisningen i Zoologi i Foraars-
semestret 1937 mod et Vederlag paa 1000 Kr. at afholde af Univer-
sitetets Konto 6, Vikarudgifter, og at medvirke ved Skoleembeds-
eksamen Sommeren 1937 og ved Magisterkonferencer mod et Veder-
lag af 650 Kr. at afholde af Universitetets Konto 7, Vederlag een
Gang for alle.