III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1936 til 30. September 1937 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1927................................................................................1 i 1928................................................................................1 i 1930................................................................................3 i 1931................................................................................3 i 1932................................................................................6 i 1933................................................................................16 i 1934................................................................................10 i 1935................................................................................26 i 1936................................................................................76 i 1937................................:..............789 Dimitterede fra islandske Skoler........................................................6 Fra fremmede Universiteter eller Skoler..........................................19 Cand. polyt..............................................................................................2 Officersskolens Afgangseksamen..........................................................1 lait... 959 lovrigt henvises til den i Efteraaret 1937 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Koben- havns Universitet i det akademiske Aar 1937—38 samt Tillægs-Liste for 1936—37« og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser an- gaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordning af 8. Februar 1908. Januar 1937: Latin: Der indstillede sig 4 Stud. theol., af hvilke 3 bestod, og 11 Stud. mag., af hvilke 10 bestod. Græsk: Der indstillede sig 26 Stud. theol., af hvilke 25 bestod, og 4 Stud. mag., af hvilke 3 bestod. Juni 1937: Latin: Der indstillede sig 1 Stud. theol., der bestod. Græsk: Der indstillede sig 4 Stud. theol., af hvilke 2 bestod, og 13 Stud. mag., af hvilke 11 bestod. 126 Universitetets Aarbog 1936—37. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af II. April 1927. I Aarct 1936—37 indstillede sig 780, af hvilke 722 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Februar 1937: Der indstillede sig 8 Studerende, af hvilke 7 bestod. Juni 1937: Der indstillede sig 51 Studerende, af hvilke 47 bestod. 4. Prøve i nytestamentlig Græsk. Januar 1937: Der indstillede sig 29 Studerende, af hvilke 18 bestod. Juni 1937: Der indstillede sig 30 Studerende, af hvilke 27 bestod. 5. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 40, 37 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — - 39, 38 — — lait indstillede sig 79, 75 fuldendte Eksamen. Af disse fik 20 Laudabilis, 33 I laud illaudabilis lmi gr. og 22 I laud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1936—37. Andersen, Ingvard Magne (1931 ).................... Haudill. 2. Andreasen, Andreas Bogebjerg (1927).................... Haud ill. 2. Balslev, Oluf (1930)......... Haud ill. 1. Bartholin, Palle Henning Cas- per (1930)................ Haud ill. 1. Bay-Hansen, Carl Frode (1931) Haud ill. 1. Bundgaard. Niels (1929)..... Haud ill. 1. Buus, Arne (liti".*).......... Haud ill. 2. ('hrist offersen, Poul Lind (1931) Haud ill. 2. Dahl, Holger (1930)......... Haud ill. 1. Dyssegaard, Elton Herbert *(1929).................... Laud. Erlandsen, Peter Gunner (1931) Haud ill. 1. Fogt, Jens Nicolai Hansen (1929 ).................... Haudill. 2. Friis, Mads Nissen (1931). . .. Haud ill. 2. Haffgaard, Tage (1930)...... Haud ill. 2. Hansen, Hans Christian Wind- feld (1930)............... Haud ill. 1. Heinsen, Helge (1930)....... Haud ill. 2. Høyrup, Hugo Hoff (1929)... Haud ill. 1. .lensen, Niels Kristian (1932). Haud ill. 1. Johannessen, John (1931) ... . Haud ill. 2. Jørgensen, Martin Sommer (1930 ).................... Haud ill. 1. Kelstrup, Mogens (1930)..... Haud ill. 1. Kien, Andreas Christiansen (1930).................... Laud. Krarup-Hansen, Vagn (1930) . Haud ill. 1. Lund, Niels (1925).......... Haud ill. 2. Maarbjerg, Poul Andreas (1930) Haud ill. 2. Mathiasen, Aksel Henry (1931) Haud ill. 1. Meidahl, Anders Lauritsen (1932 ).................... Haud ill. 1. Monrad, Gunnar (1930)...... Haud ill. 1. Nielsen, Hans Monrad (1930). Haud ill. 1. Reiss, Wilhelm Kristian (1930) Laud. Seedorff. Mogens Paludan (1928) Haud ill. 1. Sloth, Kresten Søren Gunnar (1931).................... Haudill. 1. Steenberg, Erling (1930)..... Laud. Sølling, Anker (1930)........ Haud ill. 2. Sørensen, Elo (1930)........ Haud ill. 1. Sørensen, Mads Christian Pil- gaard (1930).............. Haud ill. 1. Werge, Asger Dan (1929). . . . Haud ill. 1. Sommeren 1937. Abildtrup, Jens Holger Byskov (1930 ).................... Haud ill. 2. Arnbjerg, Hans Adolf Sørensen (1931 ).................... Haud ill. 1. Brix, Johannes (1929)....... Laud. Brondbierg, Kristen Flodgaard (1931).................... Laud. Brøste, Torkild Jul (1931) ... Haud ill. 2. Buus, Helge (1931).......... Haud ill. 1. Chrillesen, Chrilles Gert (1931) Laud. Christensen, Hans Magnus (1928).................... Haudill. 1. Christoffersen, Arne Svend Aa- ge (1929)................. Haud ill. 2. Dahl, Holger Carl Vilhelm (1931).................... Haudill. 1. Dijnes, Torben Christian Skat (1931).................... Laud. Dohn, Sigfrid (1929)*)....... Haud ill. 1. Friis, Bendt (1926).......... Laud. Friis, Kristian Hansen (1931). Laud. *) Mellemnavn Christensen bortkastet i Henhold til kgl. Bevilling 8. April 1936. 127 Gottschalck-Hansen, Niels (1929).................... Haud ill. 1. Hessellund, Kaare (1931) .... Laud. Jakobsen, Marinus (1928). . . . Haud ill. 2. Jørgensen, Johannes Christian (1929 ).................... Haud ill. 1. Jørgensen, Knud Martin (1932) Haud ill. 1. Knudsen, J ohannes Hubertz (1928).................... Haud ill. 2. Larsen, Frode Valdemar Gaarn (1931).................... Haud ill. 2. Laustsen, Jens (1931)....... Haud ill. 2. Lorenzen, Friedrich Nikolai (1930 ).................... Laud. Maarbjerg, Poul Andreas (1930) Haud ill. 2. Madsen, Hans Iver (1930) . . . Haud ill. 1. Mejdahl, Erik Christian Lau- ritsen (1931).............. Laud. Møll, Aage Jensen (1931) .... Haud ill. 1. Nicolaisen, Jørgen (1931) .... Laud. Nielsen, Tage Woetmann (1931) Laud. Paludan-Miiller, Flemming (1930 ).................... Laud. Pedersen, Poul (kgl. Res. 1932) Haud ill. 2. Råbjerg, Ivar Haakon (1929). Haud ill. 1. Roesen, Børge (1931)........ Haud ill. 1. Schjellerup, Knud (1931) .... Laud. Sommer, Kristian (1931)..... Laud. Steffensen, Harald Andreas (1931 ).................... Laud. Torp, George Gotfred Holm- bach (1930)............... Haud ill. 2. Westergaard-Nielsen, Paul (1931).................... Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1936—37. 1) Hermeneutik: Hvilke Grunde kan der gøres gældende for og imod Antagelsen af et Logia-Skrift som Kilde for Matthæus- og Lukasevangeliet? 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Erasmus fra Rotterdam, b) (Minimum) Englands Kirkehistorie i første Halvdel af det 17. Aarhundrede. 3) Det nye Testamente: Filip. 2, 1—11 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Salme 36, 1—10 incl. b) (Maksimum) Salme 90, 1—10 incl., eller, hvis denne Tekst ikke opgives som læst, da: Salme 48, 1—10 incl., c) (Minimum) Salme 6, 2—11 incl. 5) Dogmatik: Efter en Redegørelse for Det nye Testamentes Syn paa Kaldelsen undersøges dette Regrebs Plads indenfor ordo salutis. 6) Etik: En Fremstilling og Vurdering af den romersk- katolske Kirkes Lære om den dobbelte Sædelighed. Sygeeksamen Januar 1937 (2den Del). 1) Dogmatik: Skrift og Tradition i deres indbyrdes Forhold som Lære- fremstillingens Kilder. 2) Religionsfilosofi: En Fremstilling af Feuerbachs Grundtanker om Religionens Væsen og Værdi. Sommeren 1937. 1) Hermeneutik: Religionshistoriske Analogiers Retydning for Fortolk- ningen af de nytestamentlige Skrifter. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Den kristne Gudstjeneste i Oldkirken, b) (Minimum) De engelske Dissenterssamfund fra 1689 til vore Dage. 3) Det nye Testamentes Eksegese: lit. 2, 1—14 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning): Genesis 15, 1—11 incl. b) (Maksimum) Jesaja 5, 1—10 incl., eller, hvis denne Tekst ikke opgives som læst, da Amos 9, 1—10. c) (Minimum) Genesis 2, 1—10 incl. 5) Dogmatik: Hvorledes begrundes Rarnedaaben, og hvilke Følger maa denne Daabspraksis medføre? 6) Etik: Kristendommens Syn paa Lidelsen og dens Retydning for den kristelige Livsudvikling. 6. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, samt Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik a. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 76, 74 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — 66, 62 —- — lait indstillede sig 142, 136 fuldendte Eksamen. Af disse fik 105 Forste Karakter, 27 Anden Karakter 1 og 4 Anden Karakter 2. 128 Universitetets Aarbog 1930—37. Vinteren 1936—37. Andersen, Erik (1930) ... 104 Første Andersen, Johannes Før- gaard (1930).......... 188 Forste Bang, Vilhelm Teisen (1929 )................ 100 Forste Bentsen, Frants Atke (1930 )................ 104 Forste Berg, Otto Frederik Chri- stian (1931).......... 165 Første Bjerregaard, Oskar (1931) 179 Forste Bohnsen, Arvid Emil (1921)................ 164% Første Bonnesen, Joachim (1929) 100- 3 Forste Borch, Poul Voigt (1931). 195 Forste Bovsen, Marie Vilhelmine Elisabeth (1931)...... 202% Forste Bramsen, Bo Viggo (1931) 170 Forste Bruun, Emil Karl Laurits (1920)................ 157y3 Anden 1. Christensen, Christen Ove (1929 )................ 174% Forste Christensen, Knud (1930) 101 Anden 1. Coln, Gunnar Rikard (1931 )................ 170 Forste Conradt-Ebcrlin, Niels (1930 )................ 175 Første Elmenhoff, Laura Barnu- cka (1928)............ 168% Første Eyben von, William Edler (1930)................ 198 Første Falck, Ebbe (1929)...... 109 Forste Grønlund, Holger Andreas (1929)................ 101 -3 Anden 1. Hansen, Peder Krebs (1929 )................ 138 Anden 2. Hansen, Preben Volder (1927 )................ 108y3 Første Harck, Hans Otto (1931). 1(54 Forste Harhorn, Ernst Victor Weinholt (1930)....... 175 Forste Hartmann, Ellinor Rigmor Hellen (1929)......... 107% Første Henriksen, Ellen Mar- grethe (1928)......... 181% Første Hjorth-Nielsen, Henning (1930 )................ 182 Første Holm, Hans Henrik (1929) 108 Forste Holm, Torben Jacob (1930) 109 Første Holmark, Olaf (1928).... 150% Anden 1. Hove, Bertel Peter Nør- gaard (1930).......... 171% Første Høst, Niels Børge Søren Georg Roesdahl (1930). 177% Første Høyrup, Paul (1931) .... 195 Første Jacobi, Carl Adolf (1931) 175 Første Jacobsen, Bent (1931)... 201 Første Jakobsen, Frederik Ri- chard (1930).......... 104% Første Jarde, Keld Oluf Valdemar (1928 )................ 147 Anden 2. Jensen, Kai-Birger Ørum (1931 )................ 174 Første Jensen, Svend Aage Dorn (1929 )................ 170% Forste Jespersen, Henning Maa- loe (1930)............ IO21/3 Anden 1. Jespersen, Jørgen Branner (1930)................................154% Anden 1. Jørgensen, Hans Christian Frederik (1930)..............177% Første Knudsen, Erik Herman (1928 )................................130% Anden 2. Kofoed, Arne (1929)..........178 Første Kringelbach, Ole (1930).. 130% Anden 2. Kiinzel, Kurt Ejner (1928) 187% Første Larsen, Viggo Kristian Jørgen (1930)..................164% Første Lind, Erik (1931)..............108 Første Lorck, Jens Andreas (1930) 179 Første Lunoe, Ib (1931)................188 Første Lutzen, Leivur (1929) ... 170% Første Madsen, Erik Lumbye (1930)................................172 Første Marschner, Oluf (1927) . . 152% Anden 1. Mossfeldt, Arne (1920)... 170% Første Mohring-Andersen, Hell- mut Egmont Helge (1929 )................................184% Første Moller, Steen (1931)..........174 Første Moller, Viggo Hoeg (1928) 174 Første Neel, Ole Torrild (1932) . 100 Første Nor mand, Arne Rud Ulf (1930 )................................101 Anden 1. Olsen, Erik Sejro (1930) . 102 Anden 1. Pedersen, Poul Christian Brahe (1928)..................172% Første Peterslund, Peter Martinus Sørensen*) (1930)..........182 Første Poulsen, Holger Ejnar Christian Frederik Grundtvig (1930)............109 Første Povlsen, Frode (1930) ... 172% Første Hibcrholt, Emma (1924). 109% Forste Rossel, Børge Hancke (1930 )................................180 Første Sindballe, Jens Jørgen (1928)...................155% Anden 1. Sørensen, Kaj Kaae (1930) 170 Første Thomsen, Jørn (1931) ... 171 Første Thorsen, Niels Christensen (1931 )................................175 Første Wagner, Nina (1929) .... 157 Anden 1. Vestergaard, Ove Gunnar (1927)................................164% Første Vilstrup, Uffe Foss (1930) 185 Første Waetzold, Knud (1927).. 153% Anden 1. Sommeren 1937. Andersen, Aage Herman (1930 )................ 173 Forste Bonnichsen, Bonnich Chri- stian Eister (1930) .... 180 Forste Bruun, Aage (1930)..... 104 Første Bruun, Jonas (1929)..... 1^4% Første Bruun, Willy (1929)..... 155 Anden 1. Busck-Nielsen, Torben (1931 )................ 177 Første Caspersen, Eli Casper (1930)................ 180 Første *) Navnebevilling 11. December 1930, for Sørensen. Universitetets Eksaminer. 129 Christiansen, Aage (1928) 104% Første Dalberg, Borge Holger Harald Thor Sciavitsky (1929)................ 164 Første Dinesen, Gerd Carl Ludvig Adam (1931)......... 173 Første Dreyer, Jørgen Schow (1929 )................ 174 Første Drostby*), Egon Georg Halfdan Emanuel (1930) 182% Første Fog-Petersen, Ejvind (1930 )................ 1541/3 Anden 1. Futtrup, Viktor Valdemar Sofus (1929).......... 170% Første Grove, Leopold Ernst Lud- vig Tobiesen (1931) ... 157 Anden 1. Hald, Jacob (1931)...... 108 Første Hansen-Salby, Louis Emil (1930 )................ 182 Første Holm, Ernst Christen (1927)................ IO51/3 Første Hove, Niels Christian (1931 )................ 171 Første Israelsen, Jens Jørgen (1930)................ 180 Første Jacobsen, Herluf (1931).. 179 Første Jensen, Axel Erik (1929). 150% Anden 1. Jensen, Peder Skadhauge Amtoft (1928)........ 106% Første Jervig, Erik (1931)...... 180 Første Kaufholz, Edvard Andreas (1930 )................ 150% Anden 1. Kosteljanetz, Salomon (1931 )................ 102 Anden 1. Kragh, Carl Stjernholm (1930)................ 175 Første Kremer, Ove Hans (1925) 157% Anden 1. Krøldrup, Viggo Gudbrand (1930)................ 150 Anden 1. Larsen, Vibeke Poggaard (1929)................ 164%3 Første Laursen, Poul Kristian Bjørn (1928).......... 197 Første Levinsen, Frederik Chri- stian (1931).......... 174 Første Linde de, Karen, f. Schlan- busch (1931).......... 175 Første Lund, Karl Frederik Jo- hannsen (1924)........ 150 Anden 1. *) Navnebevilling 8. September 1934, før Petersen. Lund, Mikkel Jensen (1930) 157% Anden 1. Mortensen, Ellen (1929).. 170 Første Møller-Hansen, Henrik (1932)................ 184 Første Nielsen, Gregers Tage (1927)................ 167 Første Nielsen, Iver Johannes (1930)................ 154 Anden 1. Nielsen, Valdemar Svender (1930)................ 156% Anden 1. Noiesen, Niels Hans Eiler (1929 )................ 164 Første Nørgaard, Jens (1931)... 165 Første Nørregaard, Knud Anker (1930). .. ............. 172% Første Ottosen, Knud Byskov (1931 )................ 166 Første Poulsen, Niels Anton (1931)................ 196 Første Povlsen, Christian Bent (1931)................ 168 Første Rasmussen, Poul Arne Graae (1932).......... 183 Første Rendal, Erik (1930)..... 182 Første Ræbild, Volmer Stephan (1931)................ 151 Anden 1. Schultz, Erik (1931)..... 190 Første Villasen, Niels (1924). . . . 100% Anden 1. Sonne-Holm*), Kjeld (1931)................ 200 Første Steglich-Petersen, Henrik Vitus Kjeld (1931) .... 185 Første Steinø**), Carl Emil (1931) 174 Første Søager, Henning (1931) . . 188 Første Tarp-Nielsen***), Ellen Johanne (1929)....... 165% Første Waage, Erik (1930)..... 153 Anden 1. Wedel, Johannes Frederik Emmerik (1931)....... 191 Første Wenzell, Victor Frederik Martin (1932)......... 182 Første Vingsøe, Erik (1931) .... 173 Første Zahle, Jørgen (1931) .... 172 Første Zytphen-Adeler, Joachim Henrik Georg (1930) . . 194 Første *) Kgl. Bevilling 8. Februar 1936 før Holm. **) Navnebevilling 10. Marts 1937 for Hansen. ***) Kgl. Bevilling 24. Januar 1930 før Nielsen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1936—37. Eksamens 1ste Del. 1. En 20aarig, ung Mand laante et Automobil og ødelagde det ved at paa- køre en Mur, idet han mistede Herredømmet over Vognen paa Grund af et pludseligt Ildebefindende, som skyldtes, at lian flere Timer i For- vejen havde nydt et kraftigt Aftensmaaltid, uagtet han var paa Diæt for en Mavesygdom. Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetets Aarbog 1936—37. Hvorvidt og ud fra hvilke Synspunkter vil det kunne paalægges ham at erstatte Vognen? 2. En gift Arbejder havde indgaaet en Kontrakt om en Lejlighed til 1050 Kr. aarlig og med godt 4 Maaneders Opsigelsesvarsel til en Flyttedag. Hvorvidt vil hans Hustru, der ikke har underskrevet Kontrakten, kunne sagsoges til Betaling af Lejen? 3. En Mand havde, uden at nogen havde rejst Indvending derimod, i 20 Aar dyrket et (»rundstykke, om hvilket han vidste, at det var solgt til Bebyggelse. Har han under disse Omstændigheder vundet Hævd paa Grund- stykket? 4. En ugift Kvinde havde for Notarius oprettet et Testamente, der var indfort i Notarialprotokollen med den Retsvirkning, at en Udskrift af denne skulde kunne træde i Stedet for Originalen. Ved hendes Død fandtes Originalen Hænget i Stykker i en Kommodeskuffe. Fra de legale Arvingers Side blev det nu gjort gældende, at afdode havde villet til- bagekalde Testamentet ved at rive det itu, medens Testamentsarvingen hævdede, at Testamentet var blevet flænget ved at komme i Klemme i KommodeskufTen. Nærmere Oplysninger kunde ikke skaffes. Maa Testamentet anses for tilbagekaldt eller ikke? 5. En danskfødt Kvinde (I\) indgik i 1922 Ægteskab med en her bosat Franskmand, med hvem hun i Forvejen havde et i 1916 udenfor Ægte- skab født Barn (/?,). Ægtefællerne blev boende her, og straks efter at den nugældende Lov om Indfødsret var traadt i Kraft, fremsatte Hu- struen overfor Indenrigsministeriet Begæring om Generhvervelse af dansk Indfødsret. I 1920 fødtes i Ægteskabet et Barn (/i2)- Kort efter dode Manden. Enken blev boende her og indgik i 1930 nyt Ægteskab med en her bosat Italiener, saaledes at hun ved Ægteskabets Indgaaelse efter italiensk Bet erhvervede italiensk Statsborgerret. Ægtefællerne har siden haft fast Bopæl her. Hvorledes er den 1. Oktober 1936 Hustruens og Børnenes danske statsborgerlige Stilling? 6. Bygningskommissionen i X-kobing skal i Henhold til Fr. af 6. April 1832 § 1.3 og Købstadens Bygningsvedtægt bestaa af Borgmesteren som Formand, Politimesteren, Brandinspektøren samt 4 af Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf 2 skal være Medlemmer af Byraadet, medens 2 skal vælges udenfor dette. I Strid hermed havde Byraadet valgt alle de 4 sidstnævnte blandt sine egne Medlemmer. Medfører denne Ulovlighed, at Bygningskommissionens Vedtagelser bliver ugyldige? 7. En Stat A paastaar, at den økonomiske, militære eller nationale Inter- esser kræver en Grænseregulering overfor Staten li. Begge er Medlemmer af Folkeforbundet. Der sporges: a) Kan A og li frivillig foretage en Grænseforandring udenom Folkeforbundet? b) Kan A tvinge li ved Krig eller anden Magtanvendelse? c) Eller ved at fremkalde Opror i Zi? d) 1 Ivad kan A ellers gøre? Eksamens 2den Del. A. Dansk Privatrets 1. Afdeling. 1. A indgaar Ægteskab med Frk. li vidende om, at han er hendes ægte- fødte Halvbroder, medens li intet kender hertil ved Ægteskabets Ind- gaaelse. Da Forholdet tiere Aar efter kommer frem, anlægger det otTent- lige Sag til Omstødelse. Før Dom er afsagt, afgaar B ved Døden efter- Universitetets Eksaminer. 131 ladende sig 60 000 Kr., hvoraf hnn ejede 36 000 Kr. ved Ægteskabets Indgaaelse, medens Resten hidrørte fra, hvad hun under sit Ægteskab med A havde tjent i en af hende dreven Paalægsforretning. Hvorledes vil de nævnte 60 000 Kr. være at fordele, naar der gaas ud fra, at A, der selv intet ejer, begærer Skifte, at der ikke er Ægtepagt mellem A og B, at B ikke har oprettet Testamente, at B ikke efterlader sig Livsarvinger eller Forældre, men derimod to ægtefødte Helbrødre, der kræver størst mulig Andel i Arven efter deres Søster med Anven- delse af de for dem gunstigste Lovbestemmelser? 2. En ny Arvelov ændrer de hidtil gældende Regler om Testationshabili- teten, Testamenters Form og Testationskompetencen; den indeholder ikke særlige Overgangsbestemmelser. Vil den nye Lov, naar Arvefaldet er sket efter Tidspunktet for dens Ikrafttræden, være at anvende ved Bedømmelsen af Testamenter, som er oprettet forinden dette Tidspunkt? 3. At udvikle Betydningen af Ordene »erstatningspligtig for skadegørende Handlinger efter samme Regler som sjælssunde Personer« i § 64 i Lov om Umyndighed og Værgemaal af 30. Juni 1922. 4. Grosserer Søren Petersen, der var ugift, havde i sit Testamente indsat sine to Brodersønner Erik og Hans Halsted som Universalarvinger, idet han dog samtidig havde bestemt, at der af Boet vilde være at udrede forskellige Legater til et samlet Beløb af 32 000 Kr. Efter at Onklen i en Alder af 76 Aar var afgaaet ved Døden i Marts 1935, lik hans nævnte Brodersønner, der selv var Forretningsmænd og som altid havde anset Onklen for velhavende, Boet udleveret til privat Skifte. De fortsatte foreløbig Onklens Forretning, hvori denne havde hele sin Formue inde- staaende. Forretningens Status ved Udgangen af 1934 udviste et Over- skud paa 154 637 Kr. 40 Ore. Det viser sig imidlertid hurtigt, at Forretningens Bøger aldeles ikke giver noget Billede af dennes virkelige Stilling. Afdødes betroede Mand, Prokurist Tage Rasmussen, maa indrømme igennem en Aarrække at have besveget Afdøde for et Beløb, der opgøres til 95 000 Kr. Varelager og Inventar viser sig desuden at være optaget til alt for hoje Priser, ligesom der ikke har fundet behørige Afskrivninger Sted paa udestaa- ende Fordringer. Efter at en Opgørelse i Boet — naar bortses fra Legaterne — har udvist et Underskud paa 13 000 Kr., lader Arvingerne Legatarerne til- gaa Meddelelse om, at der efter Boets Status intet bliver til dem. Her- imod protesterer Legatarerne, idet de hævder, at Arvingerne maa være ansvarlige for Legaternes rigtige Udredelse. Hvorledes vil Tvisten være at afgøre? B. Dansk Strafferet. 1. Den 35 aarige ofte tidligere straffede A og den hidtil ustraffede 17 aarige B blev den 15. April 1934 dømt for to af dem i Forening begaaede Cykle- tyverier. A dømtes til Fængsel i 4 Maaneder, B tik en betinget Dom paa Fængsel i 60 Dage. Efter at A i August 1934 havde udstaaet sin Straf, genoptog han Forbindelsen med B og begik sammen med ham 20 Pulterkammer- tyverier. Under den mod dem i denne Anledning rejste Sag oplystes det, at de, inden Dommen af 15. April 1934 overgik dem, i Forening havde begaaet endnu 3 Cykletyverier foruden de to, for hvilke de blev dømte. I Januar 1935 sættes de under Tiltale for disse 3 Cykletyverier samt for de 20 Pulterkammertyverier og paastaas af Anklagemyndig- heden dømte: A til Indsættelse i Arbejdshus, B til Ungdomsfængsel. Universitetets Aarbog 193fi—37. Under Forudsætning af, at disse Paastande af Retten tages til Følge, sporges der: a) Hvorvidt bor Retten nu tage Hensyn til Dommen af 15. April 1934? b) Hvilken Indflydelse faar den nye Domfældelse paa den B over- gaaede betingede Dom? 2. Hvorvidt, eventuelt under hvilke nærmere Forudsætninger, vil Udde- leren af et trykt Skrift kunne drages til Ansvar for Skriftets strafbare Indhold? 3. Hvorvidt kan den, der som agent provocateur har forledt en anden til at foretage en strafbar Handling, undgaa selv at blive straffet for denne I Iandling? Eksamens 3rfic Del. 1) Teoretisk Opgave: Der onskes en Fremstilling af dansk Rets Regler om Ejendomsrets Erhvervelse ved Tilegnelse. 2) Almindelig Opgave. 1. Den barnløse og ugifte F tegnede i .Januar 1932 en Livsforsikring. I 193G meddelte han Selskabet, at Forsikringssummen ved hans Død skulde udbetales til hans Brodersøn B, og herom gav Selskabet Policen Paa- tegning. Kort efter belaante han Policen i Selskabet, og til Sikkerhed for et Laan, som L havde ydet F's Ven C, udstedte F yderligere et »Pantebrev«, hvori han til Sikkerhed for Laanet til C gav L Pant i Poli- cen med Bemærkning om, at den forud var belaant i Selskabet. Policen var deponeret i Selskabet, der ikke fik nogen Meddelelse om Pantsæt- ningen til L. Pantebrevet blev heller ikke tinglyst. I Oktober 1936 dode F, og hans Ro blev overtaget af hans Rroder, B's Fader, som vedgik Gælden. Det viste sig, at der paa Policen blev 1000 Kr. at udbetale, efter at Selskabets Policelaan var dækket, og saavel B som dennes Fader og L gjorde Krav paa Reløbet. Hvem af dem har Ret dertil? 2. Cyklisten A paakørte en Dag paa Gaden Fodgængeren B, der brækkede et Ren og blev uarbejdsdygtig i 2 Maaneder. Paakorslen var foranlediget ved en uagtsom Manøvre fra A's Side og en Uagtsomhed af lignende Størrelse fra 7i's Side. B, der var ansat paa Gross. C"s Kontor med en Løn af 200 Kr. om Maaneden, modtog i de to Maaneder i Overensstem- melse med Kontrakten sin fulde Løn. I Ian anlagde Sag mod A og paastod ham dømt til at betale: 1) 100 Kr. som B havde betalt for Lægebehand- ling o. 1., 2) 400 Kr. i Erstatning for 2 Maaneders Arbejdsudygtighed, 3) Godtgørelse for Svie og Smerte efter Rettens Skon. C intervenerede i Sagen og nedlagde Paastand om, at de 100 Kr. under Nr. 2 blev til- kendt ham. Det oplystes, at C havde maattet antage en anden Kontorist i de to Maaneder og havde lønnet ham med 150 Kr. om Maaneden. Efter hvilke Grundsætninger bor Sagen afgøres? 3. Under en Rejse traf K sin Ven S og afkobte ham et gammelt Stueur, som han længe havde ønsket at erhverve. S skulde levere Uret, naar han kom hjem. Uret blev imidlertid hverken leveret eller betalt, men da S G Aar senere dode, krævede K det leveret af de privatskiftende Arvin- ger. Disse rejste den Indsigelse, at Kravet var forældet. Ror der gives dem Medhold heri? Vilde 7v's Udleveringskrav kunne forældes i 20 Aar ifolge Danske Lovs 5—14—4? Universitetets Eksaminer. 13,3 4. I Aaret 1902 erholdt en Bank 3. Prioritets Panteret i Gaardejer A's Ejendom paa 20 Hektarer for et Laan stort 15000 Ivr. I 1915 indhegnede A's Nabo B en 2 Hektarer stor Englod, der oprindelig havde hørt til A's Ejendom, men som Ejerne af Naboejendommen allerede i lang Tid i det 19. Aarhundrede havde anvendt ti! Møslet. Ved en Dom af 1935 i en Sag mellem A og B statueredes, at B ialtfald efter Indhegningen i 1915 havde vundet Ilævd paa den nævnte Englod. Banken anlagde derefter Sag mod B til Anerkendelse af, at 1/10 af Pantegælden ifølge Pantebrevet paahviler den fornævnte Englod. Der var i alle Aarene fra 1902 af A svaret Renter af Bankgælden. B paastod sig frifunden. Hvorledes bør Tvisten afgøres? 5. A, der har lejet en i en skriftlig Lejekontrakt nærmere betegnet Auto- mobil af B til Foretagelse af en Forretningsrejse i Tiden fra 1. Juli til 1. August 1936, henvender sig, da B ikke vil udlevere Bilen til den aftalte Tid, til Fogden med Anmodning om at blive sat i Besiddelse af Bilen ved en umiddelbar Fogedforretning. Kan Begæringen efterkommes? 6. Kan der med bindende Virkning gives Forhaandsafkald paa 1) Vidne- fritagelse, 2) Eksekutionsfritagelse? 7. Hvad forstaas ved og hvorvidt er det tilladeligt at stille suggestive eller kaptiøse Spørgsmaal ved Afhøring af Vidner eller Parter? 3) Konkret Opgave. I 1920 indgik i København Kunstmaler Erik Hansson Ægteskab med Frøken Karen Petterson; han var da 23 Aar, hun 38 Aar gammel. De var begge svenske af Fødsel (svenske Statsborgere), men havde været fast bo- siddende i Danmark fra deres tidligste Ungdom. Nogen Ægtepagt mellem dem er aldrig blevet oprettet. Manden tjente dengang og senere kun lidt, men havde ved Vielsen en i Hovedsagen arvet Formue paa ca. 30 000 Kr. Hun besad en aarlig Benteindtægt paa ca. 1400 Kr. hidrorende fra en i Over- formynderiet som hendes Særeje (under kommende Ægteskab) for Livstid baandlagt Arv efter en i 1918 afdød dansk Slægtning. Desuden havde hun en Arv i Vente efter sin i 1850 fødte Moder; denne døde i 1930 efterladende hende ca. 50 000 Kr. I Januar 1927 oprettede Ægtefællerne Hansson for Notarius i Koge følgende Testamente, der fik sædvanlig Notarialattest: 1. Vi, som ikke har og ej heller venter at faa fælles Afkom, bestemmer herved, at den længstlevende af os skal være den førstafdødes Universalarving. 2. Nærværende Testamente skal være fuldgyldigt, selvom vi ved den forstafdødes Død skulde være separerede eller vort Ægteskab være opløst ved Skilsmisse; og kan ingen af os nogensinde ensidig tilbagekalde Testa- mentet. 3. Testamentet indfores i Notarius publicus' Protokol, og skal en Ud- skrift af denne have samme Gyldighed som Originalen. I Marts 1927 indlagde Hustruen sig paa en Nerveklinik i København. Hun følte sig nedbrudt af Nervøsitet og Søvnløshed. Efter et Aars Forlob vendte hun hjem, uagtet Nervelægen opfordrede hende til et længere Op- hold, da Kuren endnu ikke havde virket synderligt. I Efteraaret 1928 blev Ægtefællerne skilte ifølge Ægteskabslov I §§ 59 og 65. Skilsmissegrunden var Mandens Utroskab. Som Forholdene laa, idet bl. a. Mandens oprindelige 30 000 Kr. efterhaanden næsten helt var »spist op«, blev der ikke fastsat noget Underholdsbidrag. Det var under Sagen op- lyst, at Manden fra 1925 havde haft et Forhold til en anden Kvinde, hvad Hustruen forst kort før Skilsmissen havde erfaret. 134 Universitetets Aarbog 193(5—37. Kort efter Skilsmissen indlagdes Karen H. paa et Sindssygehospital. Kliniklægen, som havde behandlet hende, og som var en højtanset Nerve- og Sindssygespecialist, afgav en Erklæring ved Indlæggelsen nu om, at hun, hvis Overgangsalder (»Klimakterium«) var indtraadt allerede i 1927, eller maaske endog en Tid lang forinden, led under en Tilstand, der nærmest kunde betragtes som Sindssygdom og karakteriseredes ved Depression og en ret udpræget sjælelig Afhængighed af sine nærmestes Forslag eller Over- talelser. Fra Hospitalet blev hun udskrevet i Begyndelsen af 1931. Overlægen af- gav en Erklæring om, at hun nu var helbredet, omend hendes oprindelige, noget nervøse Tilstand stadig bestod. Han sluttede sig til Nervelægens Er- klæring om en Periode af egentlig Sindssygdom, hvis Begyndelse vel ikke nøjagtig kunde tidsfæstes, men vel nok var begyndt omkring Aaret 1925. Efter Udskrivningen fra Hospitalet og indtil hendes Død har der ikke for nogen, deriblandt Læger, som hun har konsuleret, frembudt sig noget Tegn paa Sindssygdom. Manden giftede sig kort efter Skilsmissen med den Dame, som havde været »medskyldig« i hans Utroskab. Hun ejede da meget lidt og erhvervede senere intet. Der var almindeligt Formuefællesskab og kom intet Afkom. Hun døde efter omtrent et Aars Forlob efter at have indsat Manden til sin Universalarving. Karen 1 lansson, der havde faaet at vide, at Manden havde indgaaet nyt Ægteskab, oprettede saa i Sommeren 1931 et Testamente, hvori hun, under Henvisning til, at Manden havde giftet sig paanv, tilmed med den Kvinde, han havde staaet i Forhold til, længe for det gensidige Testamente blev oprettet, indsatte sin ældste Søsterdatter Frk. Anna Sørensen som sin Universalarving. Om Oprettelsen blev der af Fru Hanssons Sagfører sendt Underretning til Kunstmaler Hansson, der skriftlig protesterede mod Be- rettigelsen deraf. I Sommeren 1931 døde Fru Hansson og efterlod sig ca. 80 000 Kr. Paa Skiftet efter hende gjorde saa vel Kunstmaler Hansson som Frk., Anna Sørensen Krav paa at betragtes som eneste Arving. Frk. Sørensen gjorde gældende, at Fru Hansson hverken ved Testamentet selv eller ved den deri indeholdte Erklæring om, at Tilbagekaldelse var udelukket, havde været afskaaret fra at oprette det nye Testamente af 1931. Hun henviste i saa Henseende for det første til, at baade Hr. og Fru Hansson var svenske Stats- borgere, og at et Testamente efter svensk Bet — hvad der var ubestridt under Sagen — ikke kunde gøres uigenkaldeligt. Allerede derfor maatte Fru Hansson efter hendes Opfattelse være berettiget til at tilbagekalde det gen- sidige Testamente. Men desuden hævdede hun, at Fru Karen Hansson paa det Tidspunkt, det gensidige Testamente blev oprettet, paa Grund af sin Nervesvækkelse i Virkeligheden ikke kunde siges at være sin Fornuft fuld- kommen mægtig. Hun kunde derfor hverken oprette Testamente eller gøre det uigenkaldeligt. Frk. Sørensen mente heller ikke, at Testamentet kunde forstaaes saaledes, at den gensidige Indsættelse eller ialt Fald Uigenkaldelig- heden skulde gælde, ogsaa hvis en af Parterne, efter at der var opnaaet Skilsmisse, indgik nyt Ægteskab, og paaberaabte sig her Fru Hanssons Bemærkninger i Indledningen til Testamentet. Endelig fremlagde hun en Erklæring fra den Sagfører, der havde oprettet Fru Hanssons Testamente i Sommeren 1931 og fra hans Fuldmægtig, en Erklæring disse senere bekræftede som Vidner under Sagen. De forklarede deri begge, at Fru Hansson, da hun ved de Forhandlinger, der gik forud for det nye Testamentes Oprettelse, blev spurgt om, hvorfor hun havde skrevet under paa Bestemmelsen i det gen- sidige Testamentes Post 2, aabenbart slet ikke var klar over denne Bestem- melses Bækkevidde. Hun havde forklaret, at hendes Mand havde lagt megen Vægt paa Bestemmelsen, som han sagde var sædvanlig i gensidige Testa- Universitetets Eksaminer. 135 menter. Da han ønskede Testamentet underskrevet snarest, fordi han skulde foretage en Rejse, havde hun føjet ham deri, og ikke, som hun oprindelig havde tænkt, først talt med sin Moders Sagfører derom. Under Henvisning til denne Erklæring og til det, der var oplyst om Ægtefællernes Alder og Formueforhold, hævdede Frk. Sørensen, at Kunstmaler Hansson havde benyttet sig af Situationen til at faa gennemført en Ordning, der udelukkende eller dog hovedsagelig var til hans Fordel, og at Fru Hansson under disse Omstændigheder ikke kunde være bundet til denne. Kunstmaler Hansson fastholdt paa sin Side, at Testamentet af 1927 var gyldigt, og at den ensidige Tilbagekaldelse af 1931 var ugyldig. Frk. Søren- sens Henvisning til, at en Bestemmelse om Uigenkaldelighed efter svensk Ret var ugyldig, mente han var uden Betydning for Sagen. Han hævdede, at Fru Hansson var sin Fornuft fuldkommen mægtig ved Oprettelsen i 1927, og nægtede at have anvendt nogen Overtalelse eller andet Pres paa hende. Testamentet var efter hans Mening skrevet med begges Interesser for Oje. Endelig paastod han, at Regelen i Post 2 baade efter sin Ordlyd og sin Mening omfattede ogsaa Tilfælde, hvor den fraskilte havde giftet sig igen. Dog er- kendte han, at han havde skildret Bestemmelserne i Post 2 for Hustruen som noget, man sædvanlig skrev i saadanne gensidige Testamenter. Der ønskes en Redegørelse for, hvorledes Tvisten vil være at afgore, det alle fremdragne Momenter behandles og vurderes. Sommeren 1937. Eksamens 1ste Del. 1. Hvorvidt kan en 17-aarig gift Kvinde forpligte sig ved Retshandel? 2. Hvilken Betydning har det, at de for Oprettelse af et Testamente fore- skrevne Former ikke er iagttaget? 3. Den 1. Maj 1936 udstedte A et Gældsbrev til B. Den 1. Juni s. A. bort- transporterede B Gældsbrevet til C. I Juni Termin henvendte A, der ikke havde hørt noget om denne Transport, sig til B for at betale den forfaldne Rente. B modtog ogsaa Rentebeløbet og udstedte for dette en Dags-Dato Kvittering til A. Hvilken Retsvirkning har den stedfundne Retaling? 4. En københavnsk Grosserer bestilte et Parti Varer hos et Firma i Chikago. Varerne naaede imidlertid ikke frem, idet det Skib, hvormed de forsendtes fra New York, gik under paa Atlanterhavet. Hvorvidt skal Køberen betale Købesummen for Varerne a. hvis Varerne er solgt cif København? b. hvis de er solgt fob New York? c. hvis de er solgt franco København? 5. En i Frankrig født og der bosat 20-aarig dansk Statsborger A gifter sig i Paris med en 21-aarig fransk Dame B. Faar Hustruen derved dansk Indfødsret? I bekræftende Fald vil hun da atter miste den derved, at hun eller Manden fylder 22 Aar? 6. Hvorledes bliver Retsstillingen for en Tjenestemand, der er sat paa Vente- penge, naar han nægter at overtage en Stilling, som i Henhold til Tjeneste- mandslovens § 59, 1. Stk., maa anses for »passende«? 7. Hvad forstaas ved Neutralitetskrænkelse, Neutralitetsbrud og Neutrali- tetserklæringer, og hvilken retlig Betydning har de? Universitetets Aarbog 1936—37. Eksamens 2den Del. A. Dansk Strafferet. Hvad forstaas ved Strafophorsgrunde i Modsætning til Straffriheds- grunde, og hvorvidt anerkendes i Lovgivningen andre Strafophørs- grunde end de i Strfl. § 92 omtalte? En Forsikringsagent A havde faaet sin Afsked fra Syge- og Ulykkes- forsikringsselskabet »Folket« og var blevet antaget som Agent for Syge- og Ulykkesforsikringsselskabet »Værnet« mod en Provision af 35 pCt. af forste Aars Præmieindbetaling for de af ham skaffede Forsikringer. For at tjene denne Provision henvendte han sig i November 1935 til Enke Marie Larsen, der i »Folket« havde lobende en Forsikring, som kunde opsiges til 1. Januar 1930, og opfordrede hende til at overflytte sin Forsikring til »Værnet«, idet han løgnagtigt foregav, at »Folket«s Præmier fra 1. Januar 1936 vilde blive forhøjede med 20 pCt., og at »Værnet« var fordelagtigere, fordi det ved indtrædende Ulykkestilfælde udbetalte Erstatninger indtil 5000 Kr., medens »Folket« hojst betalte 1000 Kr. — Forsikringsvilkaarene var i Virkeligheden de samme i begge Selskaberne, ogsaa saaledes, at Maksimumserstatningen i begge Selskaber var 5000 Kr. Enken lod sig overtale til at flytte Forsikringen og anmodede A om at ordne Sagen for hende. /I tilskrev derefter »Folket« folgende Brev: »Da jeg i den nærmeste Fremtid opgiver min Bolig her i Landet for at flytte til min Datter i Sverrig, opsiger jeg herved min Forsikring til Ophor fra 1. Januar 1936. Ærbødigst Marie Larsen.« Til saaledes at benytte Marie Larsens Navn havde A ingen særlig Bemyndigelse. Opsigelsen akcepteres af »Folket«, og Enken indmeldes derefter i »Værnet«, som betaler A den kontraktmæssige Provision. A tiltales for Bedrageri og Falsk. Han forklarer under Sagen, at Grunden til, at han i Brevet til »Folket« urigtigt opgav, at Enken vilde flytte til Udlandet, var den, at han vilde afværge, at der fra »Folket«s Side blev rettet Henvendelse til hende for at formaa hende til at forblive i dette Selskab. Hvorvidt kan A straffes? En Dansker 1) og en Tysker T, der begge har fast Bopæl i Malmo, anholdes under et midlertidigt Hotelophold i København sigtede for Pasforfalsk- ning. Ved Visitation af deres Personer findes T i Besiddelse af en falsk tysk 100 Mark Seddel, og ved I lusundersøgelse i deres Hjem i Malmø forefindes et storre Parti andre falske tyske Pengesedler. I) og T tilstaar, at de begge i Forening i Malmø har fremstillet alle de nævnte falske Sedler. Det kan ikke oplyses, at nogen af de falske Sedler er udgivet, hverken her i Landet eller i Udlandet. Hvorvidt, eventuelt under hvilke nærmere Forudsætninger, kan I) og T her i Landet straffes for Falskmøntneri? Hvorvidt bor Fængsling af Domfældte, medens en Ankesag staar paa, tages i Betragtning ved Anvendelsen af Strfl. § 86? B. Dansk Privatrets 1. Afdeling. Den 16. Januar 1936 afgik Bentier Jens Tollerlund ved Døden efter at have hensiddet i uskiftet Bo med tre Sønner siden Hustruens Død i 1928. 1 Fællesboet var der en Nettoformue paa 120 000 Kr. Medens Hustruen ikke havde efterladt sig Testamente, havde Rentier Toller- lund i et den 20. August 1933 oprettet Testamente tillagt sin Hus- holderske, Frk. Karla Bodsten, »en saa stor Del af den efterladte Formue, 137 som jeg ifølge Loven kan disponere over ved mit Testamente«. I Testa- mentet var det endvidere bestemt: »I mine Sønners Arv vil følgende Beløb være at afkorte: 1) Peter Tollerlund. Det Beløb af 10 000 Ivr., som han i 1923 modtog af mig til Start af Forretning. 2) lians Tollerlund. De af mig afholdte Udgifter ved hans i 1925 afsluttede Uddannelse til Læge, hvilke ifølge mine Regnskaber udgør 15 850 Kr. 3) Søren Tollerlund. Ifolge Arveforskudsbevis af 12. August 1933 10 000 Kr.« Arveforskudsbeviset var saalydende: »Undertegnede Søren Tollerlund erkender herved af min Fader, Rentier Jens Tollerlund, at have modtaget som Arveforskud 10 000 Kr. til Køb af en Landejendom.« I Boet opstod Disput mellem Sønnerne og Husholdersken, idet sidstnævnte forlangte Testamentets Bestemmelser om Afkortning gen- nemført som Helhed, medens Sønnerne vel indrømmede at have mod- taget de af Faderen angivne Beløb, men alle tre desuagtet protesterede imod, at noget Beløb blev afkortet i deres Arv efter Forældrene, og gensidig gav Afkald paa enhver Afkortning i Forhold til hinanden. Hvorledes vil Boet være at opgøre? 2. Hvilken Bevisværdi maa der tillægges en Blodtypebestemmelse i en Alimentations- eller Paternitetssag? 3. Ved Bevilling af 5. Marts 1935 adopterer Tømrer Marius Sørensen og Hustru Ellen Margrete født Hansen et af Hustruens Søster Karen Hansen den 13. November 1934 udenfor Ægteskab født Barn. Efter at Karen Hansen i Januar 1936 er blevet gift med Barnets Fader, søger hun for- gæves at faa Adoptivforældrene til at udlevere Barnet til hende. Under en af hende derefter anlagt Retssag paastaar hun Adoptionen ophævet, idet hun gør gældende, at det af hende meddelte Samtykke til Adop- tionen er ugyldigt som Følge af de Omstændigheder, hvorunder det er meddelt. ♦ Det oplyses i saa Henseende under Retssagen, al Karen Hansens Forlovelse var hævet, da Barnet blev født, at Barnets Fader paa Grund af Sygdom var ude af Stand til at hjælpe hende, der selv var uformuende, oig at Søsteren Ellen Margrete Sørensen som Betingelse for at tage hende i Huset i Tiden før og efter Fodsien og hjælpe hende med Udgifterne ved Fødslen og Barnets Udstyr forlangte, at hun paa Forhaand indgik paa Adoptionen. Karen Hansens skriftlige Samtykke til Adoptionen er afgivet den 20. November 1931. Efter Sagens Oplysninger maa der gaas ud fra, at Adoptivfor- ældrene nærer stor Kærlighed til Adoptivbarnet, der lever under gode Forhold hos dem. De naturlige Forældre sidder i smaa Ivaar, men der er intet at udsætte paa Hjemmet. Hvorvidt vil Adoptionen kunne ophæves, og da med hvilken Hjemmel? Eksamens 3die Del. 1) Teoretisk Opgave: Under hvilke Betingelser kan urigtige eller bri- stende Forudsætninger medføre, at en Løftegiver ikke er bundet ved sit Lofte? 2) Almindelig Opgave. 1. Ved en ubevogtet Jernbaneoverskæring paakorte et Tog Vognmand \ olmers Automobil, der førtes af hans Chauffør Carlsen, som blev Universitetets Aarbog. 18 138 Universitetets Aarbog 1936—37. dræbt. Handelsrejsende Petersen, der var betalende Passager i Bilen, kom til Skade. Ulykken antoges at bero paa omtrent lige store Fejl fra Banernes og fra ChanlTorens Side. Der blev rejst Erstatningskrav mod Banerne 1) af Vognmand Volmer for Ødelæggelse af Bilen, 2) af Chauffør Carlsens Enke for Tab af Forsorger, 3) af Hejsende Petersen for Udgifter til Lægebehandling og for varig Nedsættelse af Arbejdsevnen. Banerne bestred, at der paahvilede dem Ansvar, under Henvisning til Carlsens Uagtsomhed. For Petersens Vedkommende paaberaabte de sig yderligere, at han havde været ulykkesforsikret og i Henhold til Policen oppebaaret en Invaliditetserstatning, der fuldtud dækkede hans Tab. Hvorvidt kan det af Banerne anforte bevirke, at de helt eller delvis gaar fri for Ansvar overfor de tre Sagsøgere? 2. /> havde lejet en Lejlighed for en kvartaarlig Leje af 1000 Kr., og K havde paa hans Opfordring paataget sig Selvskyldnerkaution for Lejen. I)a den Leje, der forfaldt 1. April 1936, ikke blev betalt rettidig, an- modede Udlejeren K om at indbetale Belobet, og K betalte det 15. April. 3 Dage efter — Dagen for Flyttedag — indfandt L sig hos Udlejeren og betalte samme Beløb i Uvidenhed om, at K havde betalt. Da Sammen- hængen blev opdaget, viste det sig, at Udlejeren var insolvent. K krævede 1111 det udlagte Beløb godtgjort af L. Har han Bet dertil? 3. A skylder li 500 Kr. ifolge Gældsbrev til li. li overdrager ved Aftale med C denne Ejendomsretten til Gældsbrevet. Men inden Gældsbrevet er givet C i Hænde, gaar li fallit. Samtidig gaar A fallit. Hvilken Bet har C overfor A 's og I3's Konkursboer? 4. A køber en Vare af li og aftaler med denne, at en Del af Kobesummen, nemlig 500 Kr., skal forudbetales den 1. April 1937, medens Varen forst skal leveres /I den 15. April. ^4 afsender de 500 Kr. i et Pengebrev den 27. Marts. Den 28. Marts gaar li fallit, og den 1. April kommer Pengebrevet Konkursboet i Hænde. A vil vindicere de 500 Kr. fra Konkursboet, men dette nægter at udlevere Pengene. Hvorledes afgores denne Betstvist og efter hvilken Lovbestemmelse? 5. Kan en Person, der skylder et Belob til et ansvarligt Interessentskab, men har en Fordring mod en af dettes Deltagere, bringe denne Fordring i Modregning mod Interessentskabets Fordring mod ham? 0. Under en ved Københavns Byret anlagt Sag soger K i Henhold til et Gældsbrev, hvori hurtig Betsforfolgning er vedtaget, Skyldneren til- pligtet at betale Gældsbrevets Paalydende, 4000 Kr., hvorhos han paa- staar stadfæstet som lovlig gjort og forfulgt en af ham for Gældsbrevs- belobet foretagen Arrest. Sagsøgte paastaar sig frifundet, idet han gor gældende at have et Erstatningskrav mod K paa 8000 Kr. ifolge et handelsretligt Mellemværende, og sig tilkendt det Beløb, hvormed dette Krav overstiger K's Tilgodehavende. K, der benægter at være Sag- søgte noget Belob skyldig, gor principalt gældende, at Modkravets Frem- sættelse er udelukket paa Grund af Vedtagelsen om hurtig Betsfor- folgning, subsidiært at Kravet ikke kan tages under Paakendelse af Københavns Byret, mest subsidiært at der ikke kan gives selvstændig Dom for nogen Del af Modfordringen. Hvorvidt kan der gives K Medhold i disse Anbringender? 7. I en Kassekreditkontrakt mellem Købmand S og Banken li indeholdtes folgende Passus: »Krediten kan til enhver Tid fra en af Siderne for- langet indfriet.« Et Par Uger for sin Konkurs indbetalte S et betydeligt Afdrag paa den indrømmede Kredit uden Paakrav fra 7i's Side. Bor Universitetets Eksaminer. 139 der gives Konkursboet Medhold i dets Paastand om, at denne Betaling afkræftes? 8. Hvorvidt har en Fordringshaver eller Skyldner, der har indgivet Kon- kursbegæring, Adgang til at tage denne tilbage igen? 3) Konkret Opgave. Proprietær Lars Lamp tilskodede i 1925 sin Son Peter Lamp Ejendommen »Butnæs«. Henimod 1930 viste det sig, at Peter Lamp havde paadraget sig en betydelig Gæld og ikke kunde klare sig længere. En Kreditor stillede Ejendommen til Tvangsauktion, som afholdtes i August 1930. Paa dette Tidspunkt udgjorde Prioriteterne i Ejendommen: 30 000 Ivr. til Østifternes Kreditforening, 8000 Kr. til en Grosserer Bergmann og 7000 Kr. til en Land- inspektor Schou. Proprietær Lars Lamp kobte Ejendommen paa Auktionen for 38 000 Kr. og fik Skøde. Den 7. Marts 1933 oprettede Lars Lamp derhos et den 18. s. M. paa Ejendommen tinglyst »Gavebrev«. Her stod bl. a.: »Jeg, Lars Lamp, bortskænker og overdrager herved til min Son Peter Lamp Ejendommen »Butnæs« -— af Værdi nu ifolge Vurdering af Kreditforeningens Vurderings- mænd, og for Besten ogsaa ifolge Ejendomsskyldvurderingen, 50 000 Kr. derunder alt Tilliggende og al Avling: Korn og Kartofler m. v. Overdragelsen sker, mod at Peter Lamp straks overtager Ejendommen for den paa denne hvilende Pantegæld, 38 000 Kr. Udover den Ejendommen paahvilende Pantegæld skal Ejendommen ikke af Peter Lamp, saalænge han er Ejer, kunne pantsættes, ligesom hans nu- værende Kreditorer ikke skal kunne gore Udlæg hverken i Ejendommen, Avling eller andet, som han ved Gaven herefter maatte erhverve. Min Forudsætning med denne Gave er, at den ikke paa nogen Maade skal komme min Son Peters nuværende Kreditorer til Gode. Hvis disse helt mod Forudsætningen ved Dom skulde blive kendt berettiget til at gore Udlæg i Gaven, bliver dette Gavebrev at betragte som vedrørende min anden Søn, Olaf Lamp eller den, som han bestemmer.« Peter Lamp overtog Ejendommen. Han blev nodt til i Juni Termin 1935 at udbetale 2den Prioritet, stor 8000 Kr., som Bergmann opsagde. Imidlertid opstod der et vist Børe hos Peter Lamps ældre Kreditorer. En af dem, der kun havde et Beløb af c. 300 Kr. tilgode, fik Peter Lamp dømt til at betale dette Beløb og opnaaede Udlæg i en Del Kartofler m. v. fra Ejendommens Have. Lamp havde gjort gældende, at det drejede sig om Kartofler, der ifolge Betsplejelovens § 507 maatte undtages fra Udlæg, men tik ikke Medhold heri. Nu erfarede Peter Lamp imidlertid, at en anden af de ældre Kreditorer, Jens Sørensen, hvem han skyldte 60 000 Ivr., havde henvendt sig til Sag- forer, og at det i det hele taget af forskellige ældre Kreditorer overvejedes at anlægge Sag mod Peter Lamp. Denne anlagde da efter sin Sagførers Raad ved Stævning af 15. Marts 1936 Sag ved Landsret mod Jens Sørensen med Paastand om, at det af Lars Lamp udstedte Gavebrev kendes i enhver Henseende gyldigt og bindende i Forhold til Jens Sørensen, og at denne kendes uberettiget til for sit Krav at søge Fyldestgørelse i Ejendommen. Jens Sørensen gav Møde under Sagen. Han nedlagde principalt Afvis- ningspaastand og hævdede derhos, at Sagen i al Fald maatte anses rets- kraftig afgjort ved den ovennævnte Afgørelse angaaende Udlæget i Kar- toflerne. Yderligere henledte han Bettens Opmærksomhed paa, at der for et Par Aar siden havde været indledet en — resultatlos — Undersøgelse mod ham for Mandatsvig. Denne Undersøgelse var foretaget af vedkommende Politimester, som nu var en af de 3 Landsdommere, af hvem nær- 1 10 Universitetets Aarbog 1930—37. værende Sag skulde paakendes. lian fandt, at vedkommende var inhabil som Dommer. Med Hensyn l il selve den af Lamp nedlagte I Iovedpaastand procederer Sørensen til Frifindelse, idet han gor gældende, at selv om der forelaa en (lave — hvad han bestrider under Henvisning til, at Peter Lamp som Vilkaar for Ejendommens Erhvervelse har maatte overtage Pantegælden — maa det i Overdragelsesdokumentet indeholdte Udlægsforbud være uforbindende for Kreditorerne. Endvidere gor Sorensen gældende, at Avlingen overhovedet ikke kan unddrages Kreditorerne. Subsidiært paastaar Sørensen, at i hvert Fald den Del af Ejendommens Værdi, som modsvarer de 8000 Kr., hvormed Peter Lamp har nedbragt Pantegælden, ligesom ogsaa den Værdi, hvormed Ejendommen er steget ved Forbedringer og Konjunkturstigning siden 1933, hvilken der under Proce- duren er Enighed om at sætte til henholdsvis 3000 Kr. og 6000 Kr., maa være Genstand for Udlæg fra hans Side. Overfor det af Sørensen fremførte hævder Lamp — der ikke udtaler sig om det rejste Inhabilitets-Spørgsmaal at han med Føje nu har anlagt Anerkendelsessøgsmaal, og at Afgørelsen angaaende de 300 Kr. er Sorensen uvedkommende og tilmed kun har afgjort selve Spørgsmaalet om Tvangs- fuldbyrdelsen, men ikke er trængt ind i Spørgsmaalet om Gavebrevet, saa- ledes at der ikke kan tales om res judicata for nærværende Sag. Fremdeles anfører han, at Giveren, hans Fader Lars Lamp, har en fuldt legitim Interesse i at etablere saadant Udlægsforbud, og denne Interesse er ikke efter dansk Ret unddraget Retsbeskyttelse. Det er i Gavebrevet ud- trykt som Faderens bestemte Dnske at forære Ejendommen m. m. til Peter Lamp, men ikke til de ældre Kreditorer, og samtidig som hans Onske at vanskeliggøre ny Gældsstiftelse fra Peter Lamps Side, nemlig ved Forbudet mod Ejendommens Pantsættelse. Endelig protesterer han imod, at den af Sørensen subsidiært nedlagte Paastand tages til Folge. Under Sagen intervenerede Peter Lamps Broder Olaf Lamp, der princi- palt som Hovedintervenient paastod fastslaaet, at Ejendommen nu tilhørte ham i det Tilfælde, at Retten gav Sørensens Frifindelsespaastand Medhold, medens han subsidiært som Biintervenient støttede sin Broders principale Paastand. Begge Parter protesterer mod, at Olaf Lamp indtræder i Sagen som Hovedintervenient, medens de intet har at indvende mod, at han optræder som Biintervenient. Der ønskes en Bedømmelse af de af Parterne fremsatte Hovedbetragt- ninger samt en begrundet Besvarelse af, hvorledes de i Sagen foreliggende Spørgsmaal bør afgøres. (3. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 10, 9 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — 11, 9 lait indstillede sig 21, 18 fuldendte Eksamen. Af disse fik 8 Første Karakter, 10 Anden Karakter. Vinteren 1936—37. Larssen, Fanny Julie Rolf Andersen, Niels Peter (1928) 190 Første (1929).................. 208% Første Bæksted, Birt, født Schleisner Mogensen, Poul Erik (1930). 209 Første (1928).................. 191% Første Nielsen, Niels Oluf Linde Degen, Hans Børge Vilhelm (1930).................. 195% Første (1927).................. 195% Første Pedersen, Ingrid Kierulf Egholm, Jens Sigvald (1930) 212% Første (1928).................. 187 Anden Grøn, Sigurd (1930)....... 190 Anden Universitetets Eksaminer. Sommeren 1937. Abrahamsen, Sven Axel (1931).................. 205 Første Barfod, Børge (1928)...... 176% Anden Hansen, Cari Ludvig (1929). 184 Anden Jensen, Palnatoke (1927)... 184 Anden Johansen, Børge Vigandt (1930).......'........... 1771/2 Anden Landmark, Toke Arthur Ey- vind Alrø (1921)........ Mondrup, Agnes Margrethe Cathrine (1928).......... Philip, Kield Løwenstein (1931).................. Rasmussen, Erik Selmer 141 194 Anden 189 Anden 225 Første 188 Anden Landmark, Toke Arthur Ey- vind Alrø (1921) Mondrup, Agnes Margrethe Cathrine (1928) Philip, Kield Løwenstein (1931) Rasmussen, Erik Selmer Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1936—37. 1) Nationaløkonomi: 1) Hvorledes virker Ændringer i Produktionens Omfang paa en Virksomheds Omkostninger? 2) Overvæltes en Bygningsskat? 2) Borgerlig Bet: At udvikle de særlige Begler, der gælder om Gaver og om Laan. Sommeren 1937. 1) Nationaløkonomi: 1) Fordele og Ulemper ved det danske Bealkredit- system. 2) Hvad bestemmer Udbudet af Kapital? 2) Borgerlig Bet: Der ønskes en Besvarelse af følgende Spørgsmaal: I. Den 22aarige A er umyndiggjort. Den ISaarige B er sat under Lav- værgemaal. 1) Hvorvidt kan A og B paa egen Haand raade over deres Person eller indgaa Aftaler om personligt Arbejde? 2) Kan de a) raade over deres Selverhverv eller b) faa Tilladelse til at drive Næring paa egen Haand? 3) Kan A og B indgaa Ægteskab uden Samtykke? 4) Kan de oprette Testamente? II. 1) Under hvilke Betingelser kan Køberen hæve Købet og kræve Er- statning, naar Sælgeren ikke leverer Varerne rettidig. 2) Hvorvidt skal Køberen betale Købesummen, hvis Grunden til Sælge- rens Ikke-Levering" er Tingens Undergang? Eksamens 2den Del. Vinteren 1936—37. 1) Nationaløkonomiens Teori: Hvilke Virkninger kan Ændringer i Ver- dens Høstudbytte antages at have paa den økonomiske Aktivitet henholds- vis i Landbrugs- og Industrilande? 2) Nationaløkonomiens Politik: E11 Fremstilling og Vurdering af de Normer, der kan tænkes lagt til Grund for en statslig Begulering af Arbejds- lønnen. 3) Statistik: En Belysning af de Ændringer, som Forskydninger i Be- folkningens Aldersfordeling medfører i de sædvanligt anvendte demografiske Maaltal (Fødselshyppighed, Dødelighed, Vielseshyppighed etc.). 4) For Kandidater, der har valgt Formueret: Under hvilke Betingelser har en Person -— i eller udenfor Kontraktsforhold — Pligt til at erstatte Tab, der hidføres ved andre Personers Fejl? 5) For Kandidater, der har valgt Statsret: At udvikle Hovedprincip- perne i dansk Indfødsretslovgivning til forskellige Tider. Universitetets Aarbog 1936—37. Sommeren 1937. 1) Nationaløkonomiens Teori: Risikoelementets økonomiske Virkninger. 2) Nationaløkonomiens Politik: 1) Bankpolitik: De forskellige Arter af Omsætningsmidler og deres økonomiske Funktioner. 2) Told- og Traktat- politik: En Vurdering af de forskellige Arter af Handelstraktater. 3) Trafik- politik: Hvilke Krav stiller Elektricitetsværkernes særlige Forhold til deres Prispolitik? 3) Statistik: Hvilke Tal fra Statistisk Aarbog 1936 kan man i første Række gøre Rrug af til en Oversigt over Konjunkturforløbet i Danmark i de seneste Aar, og hvorledes kan man sammenstille og benytte dem? 1) For Kandidater, der har valgt Formueret: Hvilket er det afgørende Synspunkt for, hvilke Værker der beskyttes som Forfatterværker eller Kunst- værker efter Dansk Lovgivning herom, og hvilke Momenter kan i saa Hen- seende være vejledende? 5) For Kandidater, der har valgt Statsret: Der ønskes en Fortolkning af Grundlovens § 84, 1. Pkt. ■y. Eksamen I Forsikringsvidenskab og Statistik. I Eksamensterminen Vinteren 1936—37 indstillede 1 Kandidat sig, der afmeldte sig for den mundtlige Prove. 1 Sommeren 1937 indstillede sig 3, der alle fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Laudabilis og 2 Haud illaudabilis 2di gr. c, .n.,n Kyhl, Hans Henrik Lier Sommeren 191,. '(1930)................. 209 Haud ilt. 2. Andersen, Niels Evald Schmidt, Borge Ib Theisen (1929)................. 256 Laud. (1919)................. 195 Haudill.2. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1ste Del. Vinteren 1936—37. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1) Et 1 y, pCt. Laan paa 100 000 Kr. med halvaarlig Rentebetaling, be- staaende af 100 Obligationer å 1000 Kr., amortiseres derved, at der ved Slutningen af hvert Aar udtrækkes 5 Obligationer, som indfries til Kurs 105. Efter 12 Aars Forløb staar Obligationerne i en Kurs af 102%. Hvilken hel- aarlig Rentefod opnaar en Køber til denne Kurs? Der stilles ingen Fordring om Renyttelse af en bestemt Metode, men forlanges tre paalidelige betydende Cifre i Resultatet. 2) At lose Differensligningen A2 f (r) — 5 A f (z) +4 f (.r) = (.r — 1) (2.x + 1). 3) En Formueforsikring paa 25 000 Kr. med Varighed 30 Aar og halv- aarlig Præmiebetaling i hele Forsikringstiden tegnedes den 11. Juni 1930. Hvor stor er Nettofripolicen den 1. Januar 1937, naar Rentefoden antages at være 3% pCt. p. a., betalbar halvaarlig? 1) Nationaløkonomi: 1) Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se S. 1 11). 2) Kan Værdi maales og i saa Fald hvorledes? 2) Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se S. 141). Universitetets Eksaminer. 143 Sommeren 1937. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1) Ved gentagen Summation af vn til 4 pCt., afrundet til 5 betydende Cifre, beregnes a _ og a_ 10 | 2 ' 10 | 3 | Resultaterne kontrolleres derefter baade ved direkte Reregning og ved Rékursionsf ormlen. 2) Udled forst Tilnærmelsesformlen —2)- -8f(x— 1) + &f(x+ 1)- f(x + 2)] og vis derefter, at med Tilnærmelse f (x) = f fix + 2) + 18 f(x + 1) 18 f(x - 1) -f(x — 2)]. Sammenlign Nøjagtigheden af de to Formler ved Undersøgelse af deres Restled. 3) Den 1. Juli 1922 optog nogle Kommuner i Forening et 5 pCt. Obli- gationslaan paa 2 Millioner £ til Kurs 87%, at afvikle i 35 Aar. I den første Tid betaltes kun Renter (halvaarsvis) men ingen Afdrag; derefter skulde Laanet afvikles ved en konstant halvaarlig Ydelse indeholdende Afdrag og Renter af Restgælden, saaledes at det forste Afdrag fandt Sted den 1. Juli 1932. Kommunerne forbeholdt sig Ret til at indfri Rest laanet til Pari efter de første 10 Aars Forlob. Find med 3 betydende Cifre den helaarlige Rentefod, en Køber af disse Obligationer ved Udstedelsen turde paaregne, naar Opsigelsesrettens mulige Indflydelse paa dette Spørgsmaal tages i Retragtning. 1) Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksa- mens 1ste Del (se S. 141). 2) Borgerlig Ret: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del (se S. 141). Eksamens 2den Del. Vinteren 1936 — 37. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1) Paa Grundlaget DPM beregnes følgende Størrelser: •/. j ai aa ?50' 20P30' 20P50' ^50' Z50- I Resultatet beholdes ikke flere Cifre, end der skønnes rimeligt. 2) Forklar Betydningen af følgende tre Kapitalværdier: 00 l .. ^ sU 66 — 689 + 919 + 104 — 319 — 567 — 749 + 923 + 124 — 361 + 591 + 752 — 939 + 133 — 368 + 607 762 — 943 — 179 + 385 + 608 — 763 — 953 — 187 + 403 + 614 — 803 + 954 — 196 + 419 — 615 — 828 + 959 — 197 + 443 — 633 — 853 — 965 + Nationaløkonomi: Hvilke Krav bor det offentlige stille til Fondsbørsens Indretning? Statistik (6 Timer): Samme Opgave som til Statsvidenskabelig Eksa- mens 2den Del (se S. 112). Obligationsret: De vigtigste almindelige Begler om tvungen Modregning udenfor Konkurs og deres Begrundelse. Statistik (8 Timer): Efter en Fremstilling af nogle forskellige Metoder til Udskillelse af Sæsonvariationerne i en Tidsrække onskes det ved Eks- empler fra den danske Dødsfaldsstatistik belyst, hvorledes Dødeligheden, herunder ogsaa Børnedødeligheden, ændrer sig med Aarstiderne. 147 7. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 52, 51 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — - 89, 89 — — lait indstillede sig 141, 140 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Laudabilis et quidem egregie, 98 Laudabilis og 36 Haud illaudabilis lmi gr. Vinteren 1936—37 Andersen, Aage (1929). 1605 Andersen, Børge (1927) 2011 Andreassen, Mogens Kri- stian (1929)........ 2181 Baumgarten, Inger-Mar- grethe (1926)....... 1891 Beck, Axel Guldberg (1928).............. 1591 Berg, Gustav Rudolf (1928).............. 2542 Bjerregaard, Eiler (1928 ).............. 1781 Christensen, Aage Rør- gaard (1929)........ 1791 Christensen, Børge Chri- stian (1930)........ 2501 Christensen, Ole Erik (1929 ).............. 2391 Clausen, Agnete (1924). 258 Damgaard, Ove Andreas (1928 ).............. 1501 Frantzen, Hemming Bis- gaard (1929)........ 231 Ganes, Jørgen Thorkil Petersen (1928)..... 1621 Greisen, Lauritz Chri- stian Råben (1928).. 201 Grumme, Erik Jens August (1929)...... 1991 Hansen, Ib Fabri cius (1929 ).............. 234 Hey, Alfred Christian Klifoth (1928)...... 1891 Hvidberg, Martin (1926) 1851 Høher, Axel Jørgen (1926).............. 1611 Høyer, Ejnar Georg (1928).............. 2041 Ilsøe, Jens Christian Martin Jensen (1929) 1971 Ingerslev, Mogens Vitus (1930 ).............. 2261 Jacobsen, Søren (1928). 1501 Kaibak, Kaj Algot (1928 ).............. 2011 Klan, Erik (1928)..... 200 Lindhardt, Holger Johan (1929 ).............. 2211 Lunn, Villars (1929). . . 272 Madsen, Carl Christian (1929).............. 2015 Nielsen, Gunnar Alfred Haud ill. 1. (1929).............. 2025/6 Laud. Laud. Nielsen, Johanne Marie (1928 ).............. 2002/3 Laud. Laud. Pedersen, Harald (1927) 1845/6 Haud ill. 1. Petersen, Knud Ellebæk Laud. (1929).............. 242 Laud. Poort, Ruth (1929). . . . 1821/2 Haud ill. 1. Haud ill. 1. Porse, Esben Hans Jør- gen (1929).......... 227x/3 Laud. Laud. Poulsen, Axel (1929) . . 1895/6 Laud. Prætorius, Elith (1927) 1985/6 Laud. Haud ill. 1. Rasmussen, Knud Bang (1929 ).............. 1831/3 Haud ill. 1. Haud ill. 1. Riskær, Niels Kristian (1928).............. 241V3 Laud. Laud. Roepstorff, Knud Ivar Kjeld (1928)........ 1845/G Haud ill. 1. Laud. Ronnenberg, PhilipBjer- Laud. ring (1928)......... 1901/., Laud. Sachs, Jan (1929)..... 2291/2 Laud. Haud ill. 1. Seyer-Hansen, Kjeld (1928).............. 2152/3 Laud. Laud. Sindbjerg-Hansen, Vagn (1930 ).............. 274 Laud. et Haud ill. 1. quid. egr. Smith, Oswald Friis Laud. Lunding (1928)..... 1302/3 Haud ill. 1. Sørensen, Kai Leth Laud. (1929).............. 189x/6 Laud. Thomsen, Aage Axel Jo- Laud. hannes (1928)....... 1845/s Haud ill. 1. Thorup, Christian Carl T.anrl HQ9CO 991 V T.nnrl Haud ill. 1. Tonsgaard, Svend"(1928) 1641/« Haud ill. 1. Wildt, Eigil (1929)____1621/, Haud ill. 1. Haud ill. 1. Vollertsen, Edgar (1914) 163L/3 Haud ill. 1. Laud. Sommeren 1937. Laud. Albrechtsen, Knud (1930).............. 2077b Laud. Laud. Aisbæk, Helge (1930).. 1901/-, Laud. Haud ill. 1. Andersen, Ove Corydon (1930).............. 2361/3 Laud. Laud. Andersen, Paul Harder Laud. (1930).............. 211 Laud. Andersen, Wladimir Laud. (1929).............. 131 Haud ill. 1. Laud. et Andreasen, Johannes quid. egr. Pinholt (1928)...... 2381/6 Laud. Axelsen, Holger (1928). 171 Haud ill. 1. Laud. Banke, Signe (1930). . . 1815/6 Haud ill. 1. 118 Universitetets Aarbog 1930—-37. Barteis, Erik Daniel (1930).............. 205 2/s Laud. et quid. egr. Berg, Elmar (1929).... 1933/o Laud. Biering-Sørensen, Knud (1930).............. 2551/3 Laud. Bjerre, Sven Aage (1927 ).............. 1965/„ Laud. Bloch, Arne (1930). . . . 2541/e Laud. Bolotin, W lad i m ir Euge- novitsch (1929)..... 171 !i/0 Haud i 11. 1. Borberg, Allan (1930) . 235 Laud. Brandt, Karl Anders Martin (1930)....... 2255/0 Laud. Brono, Karen Gerda (1930).............. 2292/3 Laud. Brændstrup, Poul Otto (1930).............. 2055/6 Laud. et quid. egr. Callsen, Jiirgen Georg Straub (1929)....... 187 2/3 Haud i 11. 1. Carlsen, Borge Niels Jens (1930).............. 222 Laud. Cedergreen, Helge (1930) 211'/» Laud. Christensen, Knud Tage (1930).............. 2051/, Laud. Christiansen, Vagn Aage (1923).............. 2232/3 Laud. Christoffersen, Jens Christian (1930)..... 2142/3 Laud. Curtz, Flemming Reen- berg (1930)......... 233 Laud. Deden, Carl (1927)____192'/2 Laud. Dirks, Elisabeth Erid- ricke Johanna Korn- hardt (1930)........ 2237® Laud. Eschen, Jørgen (1930) . 2151/, Laud. Eskildsen, Poul Preben (1930).............. 2207a Laud. Espersen, Einar (1930). 214'/„ Laud. Eenger, Carl Flemming (1930).............. 101 Haud i 11. 1. Flensborg, Erhard Win- ge (1930)........... 2005/« Laud. et quid. egr. From, Svend Johansen (1929 ).............. 218 Laud. Gilberg, Aage (1930) . . 2141 /6 Laud. Gottlieb, Ole (1930) ... 2187a Laud. Gregersen, Knud Alm- stok (1929)......... 141 Haud ill. 1. Gyntelberg, Ib Boutard (1930 ).............. 227 Vj Laud. Haase, Erik Bernhard (1930).............. 1891 /2 Laud. Hansen, Henrik Hart (1928 ).............. 21G7a Laud. Hansen, Jørgen Teibel (1930).............. 2187« Laud. Hansen, Niels Ansgar Hvass (1929)....... 22472 Laud. Hansen, Rasmus Peter (1928).............. 2022/3 Laud. Hartmann, Grethe Bene- dicte (1928)........ 2092/, Laud. Heintzelmann, Frantz Ludvig (1930)...... 2432/3 Laud. Hey, Gunnar Julius ('1930).............. 2012/3 Laud. Hougaard, Knud Aage (1928).. ........... . 125 Haud ill. 1. Ipsen, Einar Kindt (1929 ).............. 2057# Laud. Jacobsen, Knud Malthe (1930 ).............. 2477„ Laud. Jacobsson, Elvin August Christian (1920)..... 20573 Laud. Jensen, Christian Har- tington (1930)...... 2207e Laud. Jensen, Henning Lunds- gaard (1929)........ 21573 Laud. .Tulsgaard, Alfred (1928) 150 Haud ill. 1. Jørgensen, Rasmus Gun- nar (1930).......... 2341/3 Laud. Kjems, Helge (1928) .. 21172 Laud. Knudsen, Erling Mys- ager (1928)......... 1005/6 Haud ill. 1. Korsgaard, Julie Ettrup f. Petersen (1930) ... 2152/3 Laud. Lorentzen, Knud Aage. (1930).............. 2402/3 Laud. Lund,AxelNikolaj (1930) 2001/2 Laud. et quid. egr. Lyager, Knud Mogens Emil Flamand (1930) 243x/3 Laud. Løgstrup, Sven Børge (1928).............. 1455/6 Haud ill. 1. Mogensen, Børge Janus (1930).............. 1892/3 Laud. Neergaard, Niels Peter (1928).............. 1907g Laud. Nielsen, Aksel Langvad (1930).............. 24G76 Laud. Nielsen, Henrik Chri- stian (1920)........ 191x/2 Laud. Nielsen, Meta Christine (1920).............. 14472 Haud ill. I. Nielsen, Willy Wang (1930).............. 211 Laud. Olsen, Carl Henry (1928 ).............. 1202/3 Haud ill. 1. Ottesen, Tyra Estrid, f. Bergild (1929)...... 1715/6 Haud ill. 1. Pedersen, Edel (1930) . 1792/3 Haud ill. 1. Pedersen, Ellen Marie (1930 ).............. 1952/3 Laud. Poulsen, Henning Mol- trup (1930)......... 1892/3 Laud. Rasmussen, Gert Vagn (1929 ).............. 192 Laud. Rasmussen, Stefan Bar- ner (1931).......... 2302/3 Laud. Ryssel, Olaf Peter Lek- terius Albreiti (1929) 195 Laud. Røhlings, Sofie Johanne Jørgensen (1929). ... 1892/3 Laud. Rømeling, Tage (1930). 2397-2 Laud. Scheiby, Helge Wilhelm Barth (1930)........ 2115/« Laud- Schierbeck, Knud (1929).............. 1727, Haud ill. 1. Schlippe, Vilhelm (1928) 232 Laud. Simonsen, Aage Viktor (1931 ).............. 2045/0 Laud. Universitetets Eksaminer. 149 Sparre wohn, Uffe Reedtz (1930).............. 234V6 Laud. Steffensen, Peder (1929) 1841/,, Haud i 11. 1. Søbye, Paul (1930). . . . 21)61/6 Laud. Troest, Poul August Christian (1928)..... 2061/6 Laud. Weile, Bengt Nyrop (1929).............. 191 Laud. Veje, Jens (1930)..... 1911/2 Laud. Westerlund, Karl Erik (1930).............. 2352/3 Laud. Winther, Paul (1928) . . 2061/2 Laud. Vogensen, Vagn-Aage Christian (1930)..... 1822/3 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 936—37. 1) Medicin: Ved hvilke sygelige Tilstande — bortset fra akute Infek- tioner og traumatiske Tilstande — forekommer der Coma? Hvorledes stilles Differentialdiagnosen mellem de forskellige Former af Coma? 2) Kirurgi: Hvorledes opstaar Fistler, der forer fra Vævene (ikke fra de naturlige Cavi- teter) ud gennem Huden? Af hvilke Aarsager persisterer de? Efter hvilke Principer hor de behandles? 3) Almindelig Patologi: Der onskes en Rede- gørelse for, hvorledes de hos adskillige Dyrearter, specielt Gnavere regel- mæssigt optrædende Brunstperioder menes at fremkomme og reguleres. I Forbindelse hermed onskes besvaret: 1) Forekommer Menstruationsproces hos andre Arter end Mennesket? 2) Hvorledes antages den regelmæssige Menstruationsproces at reguleres? 3) Hvilke Lighedspunkter og hvilke For- skelligheder findes der mellem de omtalte cycliske Processer hos de nævnte Pattedyr (specielt den hunlige Organisme) og Kvinden? Sommeren 1937. 1) Medicin: Ved hvilke Sygdomme forekommer der Ikterus? Hvilken er Patogenesen af de forskellige Former af Ikterus? Hvorledes behandles Hepatitis acuta? 2) Kirurgi: Giv en Oversigt over de forskellige Former for Panaritier og deres Udbredningsveje samt en Fremstilling af Principerne for deres Aabning og Efterbehandling. 3) Almindelig Patologi: Hvad for- staas ved Bakteriers Virulens? Hvoraf antages Virulensen og dennes Grad at afhænge? Under hvilke Omstændigheder er det muligt vilkaarligt at ændre Virulensgraden? 8. Embedslægeeksamen. I Foraaret 1937 afholdtes ingen Embedseksamen. 9. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 42, 32 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — 41, 23 lait indstillede sig 83, 55 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Forste Karakter med Udmærkelse, 34 Første Ka- rakter og 19 Anden Karakter. Til Sygeeksamen indstillede sig September 1936 1, som ikke bestod. Til Tillægsfag indstillede sig Vinteren 1936—37 4, af hvilke 3 bestod, Sommeren 1937 5, der alle bestod; til Hjælpefag indstillede sig Vinteren 1936—37 1, der bestod. 150 Universitetets Aarbog 1936—37. Vinteren 1936—37. Aagesen, Elisabeth Biigel (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk..................... 70 Anden Andersen, Jørgen Peter (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk.................... 105 Forste Appel, Elin Hogsbro (1930) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Dansk 116 Forste Cedergreen, Peter Bruno (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: En- gelsk ..................... 82 Anden Christophersen.Poul Hans (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk.................... 120 Forste Dalsgaard, Aase Mølgaard f. Vam- men (1927) Hovedfag: Tysk. Bifag: Gymnastik.......... 79 Anden Dalsgaard, Johannes Due (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 78 Anden Edelstein, Asgerde (1929) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Gymna- stik....................... 85 Anden Frederiksen, Leo Villiam Hind- borg (1928) Hovedfag: Histo- rie. Bifag: Gymnastik...... 108 Første Gad, Finn (1929) Hovedfag: Hi- storie. Bifag: Dansk........ 84 Anden Hansen, Paul Arnold (1928) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Histo- rie........................ 99 Første Haraldsen, Jens Christian (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk.................... 91 Første Henrichsen, Ida Marie Catha- rina Francisea (1928) Hoved- fag: Historie. Bifag: Fransk 66 Anden Jacobsen, Harald Schodt (1930) Hovedfag:Tysk.Bifag:Dansk 139 Første med Udm. Jensen, Anders Johan (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk.................... 86 Anden Jensen, Ellen Helga Hassing (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk.................... 95 Første Kaae, Sven Bue (1929) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk. 111 Forste Langhorn, Niels Jørgen (1929) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 73 Anden Larsen, Henning Valeur (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk..................... 105 Første Lisse, Lars Kristian Rasmussen (1930) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Tysk................. 112 Første Lucas, Erik (1929) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk........ 120 Første Mondrup, Georg (1930) Hoved- fag: Klassisk Filologi...... 127 Første Møller, Nicolaus Pouf Kryger (1929) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk............ 115 Første Pedersen, Carl Peter Mariager (1926) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk.................. 126 Første Prior, Monna, f. Bøgelund (1920) Hovedfag: Fransk. Bifag: Dansk.................... 87 Anden Rasmussen, Else (1928) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Engelsk. 97 Første Remvig, Ellen (1930) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk..... 106 Første Rosholm, Gunner Nikolaj Joa- chimsen (1927) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin....... 97 Første Schepelern, Henrik Ditlev (1930) Hovedfag: Latin. Bi- fag: Græsk................ 84 Anden Sigurdsson, Agust (1928) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk................... 85 Anden Stetkær-Hansen*), Christen Pe- ter (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk............. 119 Første Volqvartz, Carsten Otto (1924) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk.................. 85 Anden Tillægsfag: Muller, Hans Sophus Bergstrøm (1928, cand. mag. Vinteren 1934—35) Engelsk........ 30 Bestaaet Simonsen, Johannes (1929, cand. mag. Sommeren 1935) Dansk.................... 33 Bestaaet Werner, Paula Hedevig Marie (1912, mag. art. 1923) En- gelsk ..................... 34 Bestaaet Hjælpefag: Jensen, Povl Johannes (1929, cand. mag. Sommeren 1935), Engelsk.................. gx Bestaaet Sommeren 1937. Bernøe, Axel Holger Rørdam Kjølsen (1920) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Fransk....... Blangsted, Bjarne Andreas (1928) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk............. Dalhoff, Else Marie Munch (1930) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk............... Dyhr, Ellen (1930) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk .... G jødesen, Rigmor (1926) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Gymna- stik ...................... Gnudtzmann, Sven Boldsen (1927) Hovedfag: Historie. Bifag: Gymnastik......... Hansen, Else (1929) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk .... 79 Anden 67 Anden 143 Første med Udm. 84 Anden 91 Forste 74 Anden 77 Anden *) Navnebevilling 15. August 1930, for Hansen. [ Universitetets Eksaminer. 151 Hansen, Gustav Thomas (1930) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk..................... 108 Første Iversen, Mogens Idahl Randel (1930) Hovedfag: Dansk. Bi- fag: Tysk................. 99 Første Jensen, Erik Ottar (1928) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Fransk 102 Første Jensen, Kurt Emil Zahrtmann (1930) Hovedfag: Fransk. Bi- fag: Gymnastik........... 98 Første Johansen, Steen Asger Lorentz (1927) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk............... 94 Første Kamp, Friedrich Ernst Kristian Harald (1931) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk...... 111 Første Lindum, Olaf Nielsen (1931) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk..................... 88 Første Mogensen, Harald Christian Ve- stergaard (1931) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk........ 96 Første Morthorst, Margrethe Emilie (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 116 Første Nielsen, Axel (1929) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk........ 91 Første Nielsen, Oscar Vilhelm (1928) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk.................... 120 Første Nørgaard, Erik (1930) Hoved- fag: Historie. Bifag: Latin. . 113 Første Posselt, Kaj Holm (1930) Ho- vedfag: Historie. Bifag: En- gelsk..................... 73 Anden Richardt, Eli (1929) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk...... 98 Første Steensberg, Axel (1931) Hoved- fag: Historie. Bifag: Geografi 102 Første Vestergaard, Knud Victor (1930).................... 104 Første Tillægsfag: Knudsen, Ingeborg (1925, cand. mag. Vinteren 1930—31), Sang..................... 32 Bestaaet Pedersen, Niels Ladegaard (1927, cand. mag. Vinteren 1932—33), Historie........ 42 Bestaaet Harsberg, Erling Agner (1929, cand. mag. Vinteren 1934— 35) Tysk................. 35 Bestaaet Hyllested, Povl Kristian (1929, cand. mag. Vinteren 1934— 35), Engelsk.............. 39 Bestaaet Mondrup, Georg (1930, cand. mag. Vinteren 1936—37), Tysk..................... 38 Bestaaet Skriftlige Opgaver. Sygeeksamen September 1936. Engelsk. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes; de to forste Stanzer omskrives med Lydskrift: The feast was over in Branksome tower. And thé Ladye had gone to her secret bower; Her bower that was guarded by word and by spell, Deadly to hear, and deadly to tell — Jesu Maria, shield us well! No living wight, save the Ladye alone, Had dared to cross the threshold stone. The tables were drawn, it was idlesse all; Knight, and page, and household squire, Loiter'd through the lofty hall, Or crowded round the ample fire: The stag-hounds, weary witli the chase, Lay stretch'd upon the rushy lloor, And urged, in dreams, the forest race, From Teviot-stone to Eskdale-moor. 152 Universitetets Aarbog 1936—37. Nine-and-twenty knights of fame Hung their shields in Branksome-Hall; Nine-and-twenty s(juires of name Brought them their steeds to bower from stall; Nine-and-twenty yeomen tall Waited, duteons, on them all: They were all knights of mettle true, Kinsmen to the bold Buccleuch. Ten of them were sheathed in steel, With belted sword, and spur on lieel: They quitted not their harness bright, Neither by day, nor yet by night: They lay down to rest, With corslet1) laced, Pillow'd on buckler cold and hard; They carv'd at the meal With glo ves of steel, And they drank the red wine through the helmet barr'd. Ten squires, ten yeomen, mail-clad men, Waited the beck of the warders ten; Thirty steeds, both lleet and wighl2), Stood saddled in stable day and night, Barbed with frontlet of steel, I trow, And with Jedwood-axe at saddlebow; A hundred more fed free in stall: — Such was the custom of Branksome hall. Why do these steeds stand ready (li(/hl3)? Why watch these warriors, arm'd, by night? They watch, to liear the blood-hound baying: They watch, to liear the war-horn braying; The see St. George's red cross streaming, To see the midnight beacon gleaming: They watch, against Southern force and guile, Lest wScroop, or Howard, or Percy's powers, Threaten Branksome's lordly towers, From Warkworth, or Naworth, or merry Carlisle. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Omtrent to Timer senere blev han greben af en voldsom Bysten og klagede over Feber og rheumatiske Smerter. »Klokken 8 samme Aften«, siger Grev Gamba, »kom jeg ind i hans Værelse; han laae paa Sofaen urolig og melancholsk. Han sagde til mig: »»Jeg lider meget; Døden er jeg ikke bange for, men disse Smerter kan jeg ikke udholde««. Den følgende Dag stod han op til sædvanlig Tid, besørgede sine Forretninger, og var endog istand til at ride ud i Olivenlunden, ledsaget af sin Garde; han klagede dog over vedholdende Bysten og Mangel paa Appetit. Paa Hjemvejen sagde han til Fletcher, at han troede Sadlen fra Gaarsdagen ikke var bleven rigtig tor, og han folte sig af den Grund daarligere. Dette var sidste Gang han levende kom over Dørtærskelen. Samme Aften besøgte Finlay og Millingen ham. x) Brystpanser. — 2) tapper. — 3) udrustet. Universitetets Eksaminer. 153 »Han var i Førstningen«, siger den sidste, »muntrere end sædvanlig, men blev pludselig tankefuld«. Aftenen den Ilte April tog hans formeentlig »rheu- matiske« Feber til; den 12te holdt han Sengen og kunde hverken sove eller spise. De to følgende Dage formindskedes Feberen tilsyneladende, men han blev svagere og led af voldsom Hovedpine. Den 14de trængte hans Læge, Dr. Bruno, som uden Nytte havde an- vendt sveddrivende Midler, ind paa Byron med, at han skulde aarelades. Herom vilde Byron Intet hore: »han havde lovet sin Moder«, sagde han, »aldrig at lade sig aarelade«. Selv troede Byron der ingen Fare var, lovede sig endog gode Følger af denne Feber, »saasom den sandsynligviis vilde kurere ham for al Hang til Epilepsi. Hans Tjener Fletcher var derimod bange for, at Sygdommen var af en meget alvorligere Natur, bad derfor sin Herre indstændig om at maatte lade Dr. Thomas hente fra Øen Zante, og erholdt Indvilligelse, skjondt med den, af Høflighed mod Byrons egne Læger, Bruno og Millingen, udtalte Restriktion, at han dog forinden maatte henvende sig til disse. Men det var ugjørligt, en fuldkommen Orkan forhindrede al Kommunikation tilsøs. Det var egentlig først da, at Mr. Millingen i Egenskab af Læge aflagde Byron sine Besøg, da han, som han selv siger rimeligviis for, saavidt muligt, at fralægge sig den imod ham saavel som imod Bruno almindelige Beskyld- ning, ved Uduelighed og Uforsigtighed at have foraarsaget Byrons Død den 10de, da han var hos Byron, ikke engang havde følt hans Puls. Millingen føiede nu sine Bønner til Brunos om, at Lord Byron dog vilde give efter og lade sig aarelade, men forgjæves. Byron, irritabel, som han var og end mere var bleven ved Sygdommen, svarede vredt, at »hans Aversion for Aarelad- ning var stærkere end alle Grunde; og«, føiede han spørgende til, »har ikke Dr. Reid i sine Essays paastaaet, at der imellem Aar og Dag døe Færre for Landsen end for Lancetten, dette store Ulykkers lille Værktoi?« Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende Stykke oversættes og kommenteres sproghistorisk med særligt Hensyn til Assonanserne. Li amiraill chevalchet par cez oz. Sis lilz le siut, ki mult ad grant le cors. Li reis 4"orleus e li reis Dapamort .XXX. escheles establissent mult tost. Chevalers unt a merveillus esforz: En la menur .L. milie en out. La premere est de cels de Butentrot, E l'altre aprés de Micenes as chefs gros; Sur les eschines qu'il unt en mi les dos Cil sunt seiet ensement cume pore; AOI. E la terce est de Nubles e de Bios, E la quarte est de Bruns e d'Esclavoz, E la quinte est de Sorbres e de Sorz, E la siste est d'Ermines e de Mors, E la sedme est de cels de Jericho, E l'oitme est de Nigres e la noefme de Gros, E la disme est de Balide la fort: Co est une gent ki unches ben ne volt. AOL Li amiralz en juret quanqu'il poet De Mahumet les vertuz e le cors: »Karles de France chevalchet cume fols. Bataille i ert, se il ne s'en desto!t; Jamais n'avrat el chef corone d'or.« Universitetets Aarbog. 20 Universitetets Aarbog 1936—37. 2) De intervokaliske Konsonanters Udvikling fra Latin til Fransk. 3) La poésie lyrique å l'époque romantique. Vinteren 1936—37 Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Den gammeldanske Klusilsvækkelse. 2) Xedenslaaende Tekststykke oversættes. l)e i Stykket forekommende Ver- ber an fores i følgende Former: inf., præs. ind. 3. pers. sg. og 2. pers. ptur., præs. konj. 3. pers. sg., præt. ind. 3. pers. sg. og 3. pers. plur., præt. konj. 1. pers. sg., præt. part. neutr. Eptir ):>etta foru sættarbod fra Danakonungi ok Sviakonungi til Magnuss konungs i Noregi, at }xir vildu leggja frid milli landa, ok bådu, at hann skylcli eigi ågirnask J>eira riki. Var |)å sett konungastefna vid landamæri i Elfi; kom }ia nordan Magnus konungr, en Eirikr konungr sunnan, en Ingi konungr Steinkels sunr ofan; ok er Jxit sagt, at med svå miklum stormælum ok ofridi sem Jiessir hofdingjar komu saman, snerisk svå å litilli stundu, at ]x>ssir -iii- konungar gengu å tal ok å einmæli, ok eigi å svå langri stundu sem hålf matmålsstund, ådr en Jx'ir våru allir såttir ok oli rikin i fridi, ok skyldi hverr jx'ira eiga sina fodurleifd oskerda, en hverr Jaeira hofdingjanna skyldi bæta jiat, er brotit liafdi sjålfr vid sina landsmenn. t>å er J)essir -iii- konungar stodu allir saman å einum velli, })å mæltu lidsmenn Jjeira, at eigi myndu fåsk adrir J)rir vasklegri sjonum; var Ingi konungr elztr J>eira ok mestr bædi å hæd ok å digrleik, en Eirikr konungr liafdi fegrsta åsjon allra }>eira, en Magnus konungr var hermannligastr ok hardligastr, ok våru ]jo allir miklir menn. t>å festi Ingi konungr Magnusi konungi dottur sina Marga- rétu, ok fylgdu henni heiman jardir J>ær, er Jjeir hofdu deilt um; var J)å Margareta kollud fridkolla. 3) Skildringer af Kobenhavn i det 19. Aarhundredes danske Litteratur. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes med sproglig Kommentar til Linjerne 1—6 (til skips færa): Ingimundr for utan ok liafdi med sér bjarndyri tvau. Honum forsk greitt ok kom vid Noreg, ok er hann fann Harald konung, J)å var honum vel fagnat, ok var hann med konungi um vetrinn i mikilli sæmd. Ingimundr mælti eitt sinn vid konung: »J>at er mitt erendi mest at afla mér husavidar«. Konungr svaradi: »J)ér skal heimil vår mork, svå sem J)u vill lioggva låta, en ek mun låta til skips færa«. Ingimundr mælti: »hér måttu sjå, lierra, bjarndyri, er ek nåda å fslandi, ok vilda ek at Jiu {)ægir af mér«. Konungr kunni honum ])okk fyrir. Ok er våradi, var buit skip Ingimundar med farmi J>eim, er hann kaus, ok Jieim vidi, er beztan fekk. M mælti konungr: »Ek sé, Ingimundr, at eigi må eitt skip bera svå mikinn vid. Nu er hér annat skip, er ek vil gefa ]aér, ok er ]oat allra skipa bezt ok farsælla en hvert annarra«. heimill: som staar til ens Raadighed. 2) Redegørelse for Slodet i Dansk med særligt Hensyn til dets Forekomst i Subslanlivbøjningen. Universitetets Eksaminer. 155 Fonetisk Transskription af nedenstaaende Tekststykke: Brat af Slaget rammet, Kastet haardt til Jord, Ligger brudt og lammet, Du, vor gamle Mo'er. Ynglinger i Plade, Drenge klædt i Staal, Mænd med faste Hjerter, Det er Danmarks Maal. Kroner Lykken Enden, Har jeg forst de Tre, Drengen, Pigen, Yennen, Svinder al min Vee. Paludan-M ulier. 3) For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: For 1 Kandidat: Peer Gynt i Afrika. Langelandsrejsen: Toget til Taasinge og Hjemrejsen. Den gamle Præst: Greven og hans Problem. Baggesen: Jeppe. Axel og Valborg. 4. og 5. Akt. Marie Grubbes forste Ægteskab. Hexeri eller blind Aliarm: Leander som Hexemester. Herman Bang. Mikael: Mesterens Død. Hauch. Valdemar Atterdag: Tove og Dronningen. Som Bifag og Tillægsfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Substantivernes Kasusudvikling i Dansk. 2) Skildringer af Jøder og jodiske Forhold i dansk Litteratur. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk: Note by the waye, that it is the use in Rome, for all men whatsoever to weare their haire short: which they doo not so much for conscience sake, or anie religion they place in it, but because the extremitie of the heat is such there, that if they should not doo so, they should not have a haire left on their heads to stand upright, when they were scard with sprights. And hee is counted no Gentleman amongst them that goes not in black: they dresse their jesters and fooles onely in fresh colours, and say variable gar- ments doo argue unstayednes and unconstancie of alfections. The reason of their straight ordinaunce for carrying weapons without points is tliis. The Bandettos, which are certaine outlawes that lye betwixt Bome and Naples and besiege the passage that none can travell that way without robbing, now and then hired for some few crownes, they wil steale to Bome and doe a murther, and betake them to their heeles againe. Dis- guised as they go, they aie not knowen from strangers, sometimes they will shroude themselves under the habite of grave citizens. In this consideration neither citizen nor stranger, gentleman, knight, marques, or anie may weare anie weapon endamageable uppon paine of the strappado. I bought it out, let others buy experience of me better cheape. Universitetets Aarbog 1936—37. To tell you of tlie rare pleasures of theyr gardens, theyr baths, theyr vineyards, theyr galleries, were to write a second part of the gorgeous Gal- lerie of gallant devices. Why, you should not coine into anie mans house of account, but hee had fish-ponds and litle orchards in the top of his leads. If by rain or anie other meanes those ponds were so full they need to bee sluste or let out, even of their superfluities they made melodious use, for they had great wind instruments in stead of leaden spoutes, that went duely in consort, onely with this waters rumbling discent. I saw a summer banket- ting house belonging to a merchant, that was the mervaile of the worlde, and could not be matcht except (lod should make another paradise. It was builte rounde of greene marble, like a Theater without, within there was a heaven and earth comprehended both under one roofe, the heaven was a cleere overhanging vault of christall, wherein the Sunne and Moone, and each visible Starre had his true similitude, shine, scituation and motion, and by what enwrapped arte I cannot conceive, these spheares in their proper orbes observed their circular wheelings and turnings, making a certaine kiude of soft angelical murmuring musicke in their often windings and going about. For the earth it was counter-feited in that likenes that Adam lorded out it before his.fall. Slavemaaden af de kursiverede Ord analyseres sproghistorisk. 2) Oversættelse fra Dansk til Engelsk: Selv Tal, der betyder Ulykkestilfælde, virker i det lange Lob sløvende. Vi læser saa hyppigt om »Trafikkens Ofre«, at vi efterhaanden ikke mere gider læse, hvad Aviserne skriver om det, men nøjes med at se paa Over- skrifterne. I de store Lande er Færdselsulykkerne for længe siden holdt op med at være godt Nyhedsstof. I England kommer hvert Aar over 200 000 Mennesker til Skade paa Landevejene, og over 7000 bliver dræbt, men Stør- stedelen af disse Ulykker finder slet ikke Vej til Bladene. De er ophørt at interessere. Mennesker, der har deres Fantasi i Behold, behøver imidlertid kun at kende eet Tal herhjemmefra for at forstaa, hvor alvorligt Trafikproblemet er blevet ogsaa lier i Landet, og det er Gennemsnitstallet paa de Mennesker, der daglig bliver lemlæstede ved Færdselsulykker. Fodgængere og Cyklister bærer i Forening Ansvaret for næsten 1200 alvorlige Ulykker om Aaret, men i langt de Heste Tilfælde er det dem selv, det gaar ud over. Bilisterne har Ansvaret for ca. 1500 Ulykker, men kun en Syvendedel af disse gaar ud over dem selv. Der er sikkert almindelig Enighed om, at ikke ethvert Menneske kan placeres bag et Bilrat. Det kræver særlige Egenskaber, og til at fastslaa, om disse Egenskaber er tilstede, har vi Køreprøven (driving test). Denne Prøve har givet Anledning til megen Kritik, fordi man ofte er tilbøjelig til at glemme dens Formaal, nemlig at værne os mod uøvede og uduelige Førere. I Virkeligheden er den alvorligste Indvending, der kan rettes mod Køre- prøven, den, at den ikke er stræng nok. Gennem mangeaarige Undersøgelser er jeg kommet til det Resultat, at der lindes Grupper af Medborgere, som aldrig burde have Lov at køre en Bil. Som den første af disse Grupper vil jeg omtale de gamle, hvorved jeg forstaar Folk mellem 60 og 70. Mennesker i den Alder kan være velegnede til at udøve en Bække af Samfundets vigtigste Funktioner, men jeg tror, at de fleste af dem er for gamle til at erhverve en hel ny Færdighed, der kræver saa komplicerede Bevægelser som den at køre Bil. r Universitetets Eksaminer. 157 3) Quhen thai war passit the watir brad Suppos thai fele olT fayis had, Thai maid thaim mery, and war blyth; Nocht-for-thi ful fele sytli Thai had full gret defaut ofl mete, And tharfor venesoun to get In twa partys ar thai gayne. Dialekten, hvorfra ovenstaaende (som ikke skal oversættes) er taget, be- stemmes gennem lydlige Kriterier, endvidere gives en Fremstilling af denne Dialekts øvrige fremtrædende Træk inden for Old- og Middelengelsk. Særopgave for 1 Kandidat paa Grund af Sygdom: Efter en ganske kort Omtale af de i Middelengelsk paa Østmellemlandsk skrevne Litteraturværker nævnes Dialektens vigtigste Lydejendommeligheder. 4) Karakteriser Carlyles Fortællemaade og Stil med Slotte af nedenstaaende Prøver (som ikke skal oversætles), og giv en kort Oversigt over Carlyles filosofiske og politiske Ideer. Hele Opgaven skrives paa Engelsk. O evening sun of July, how, at this hour, thy beams fall slant on reapers amid peaceful woody fieids; on old women spinning in cottages; on ships far out in the silent main; on Balls at the Orangerie of Versailles, where high- rouged Dames of the Palace are even now dancing with double-jacketed Mussar-Officers; — and also on this roaring Hell-porch of a Hotel-de-Ville! In this way, and in such ways, howewer, has the Feast of Pikes danced itself off: gallant Federates wending homewards, towards every point of the compass, with feverish nerves, heart and head much heated; some of them, indeed, as Dampmartin's elderly respectable friend from Strasburg, quite „burnt out with liquors," and flickering towards extinction. The Feast of Pikes has danced itself olf, and become defunct, and the ghost of a Feast; nothing of it now remaining but this vision in men's memory; and the place that knew it (for the slope of that Champ-de- Mars is crumbled to half the original height) now knowing it no more. Undoubtedly one of the me- morablest National Hightides. Newer or hardly ever, as we said, was Oath sworn with such heart-effusion, emphasis and expenditure of joyance; and then it was broken irremediably within year and day. Ah, why? When the swearing of it was so heavenly-joyful, bosom clasped to bosom, and Five- and-twenty million hearts all burning together; O ye inexorable Destinies, why? — „So has it been from the beginning, so will it be to the end. Generation after generation takes to itself the Form of a Body; and forth-issuing from Gimmerian Night, on Heavens' mission appears. Wliat Force and Fire is in each he expends: one grinding in the mill of Industry; one hunterlike clim- bing the giddy Alpine heights of Science; one madly dashed in pieces on the rocks of Strife, in war with his fellow: — and then the Heaven-sent is recalled; his earthly Vesture falls away, and soon even to Sense becomes a vanished Shadow. Thus, like some wild-flaming, wild-thundering train of Heaven's Artillery, does this mysterious Mankind thunder and flame, in long-drawn, quick-succeeding grandeur, through the unknown Deep. Thus, like a God-created, fire-breathing Spirit-host, we emerge from the Inane; haste stormfully across the astonished Earth; then plunge again into the Inane. Earth's mountains are levelled, and her seas filled up, in our passage: can the Earth, which is but dead and a vision, resist Spirits which have rea- lity and are alive? On the hårdest adamant some footprint of us is stamped- in; the last Bear of the host will read traces of the earliest Van. But whence? Universitetets Aarbog 1030—37. O Heaven, whither? Sense knows not; Faitli knows not; only that it is through Mystery to Mystery, from God and to God". „We are such stuff As dreams are made of, and our little Life Is rounded with a sleep!" Hierarchy? O Heaven! If Chaos himself sat umpire, what l)etter could he do? Here are a set of human demigods, as if chosen to his hand. Ilierarchy with a vengeance; — if instead of God, a vulpine beggarly Beelzebub or swollen Mammon were our Supreme Ilicros or Holy, this would be a Hierar- chy! I say, if you want Chaos for your master, adopt this; — if you don't, I beg you make haste to adopt some other; for this is the broad way to him! The Eternal Anarch, with his old waggling addlehead full of mere windy rumour, and his old insatiable paunch full of mere hunger and indigestion tragically blended, and the hissing discord of all the Four Elements persua- sively pleading to him; — he, set to choose, would be very apt to vote for such a set of demigods to you. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1931: Forprøve 1) Nedenstaaende oversættes: Cudberhtus swaSéah on ofirum timan eallbyrnende hus ilna ahredde wi5 fyres dare mid halgum bénum, ond 5one windes blæd aweg fligde, se 9é ær for oft 5a ættrigan flan déoflicere costnunge on him sylfum adwæscte J)urh gescyldnysse sodes Drihtnes. Ile wolde geldme leodum bodian on fyrlenum lande unforhtigende. Hwæt! 9a him geu5e se ælmihtiga God fægre getingnysse 9am folce to Iilre, ond him men ne mihton heora mod behydan, ac hi eadmodlice him geandetton heora digelnyssa, ond elles ne dorston, ond be his dihte digellice gebetton. Sum éawfæst man eac swilce hæfde micele cy99e to 5am halgan CuSberhte, ond gelomlice his lare breac. t>a getimode his wife wyrs Sonne he be5orfte, Jiæt beo 9urh wodnysse micclum wæs gedreht. 1) Hvad blev æ, a, e, i, o, u, v til paa de middelengelske Hoveddialekter? 2) Boj ,,se" igennem. 3) Nævn de vigtigste Ejendommeligheder for de tre oldengelske svage Boj- ninger. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. De første 100 Ord transskriberes fonetisk. I diplomatiske Kredse har folgende Begivenhed vakt en hel Del Op- mærksomhed: Bladene bragte for nogle Dage siden den Nyhed, at den tyske Gesandt i Rumænien, Dr. Dehn-Schmidt, var traadt tilbage fra sin Stilling, og an- tagelig vilde forlade den diplomatiske Tjeneste. Aarsagen er folgende: Dr. Dehn-Schmidt havde kun været Gesandt i Rumænien i et Par Maane- der. For den Tid repræsenterede han Tyskland i den irske Fristat. Lige for han forlod Dublin for at rejse til Bukarest, gjorde hans Kolleger en Middag for ham. Blandt de tilstedeværende ved denne Middag var der ogsaa en Kar- dinal, som var blevet sendt af Paven for at forhandle med den irske Rege- ring. Ved denne Lejlighed bukkede Dr. Dehn-Schmidt dybt for Kardinalen og kyssede ham paa Haanden. I Betragtning af, at Dr. Dehn-Schmidt selv er Katolik, har han vel anset dette for en ganske naturlig Handli ng, og ingen vilde antagelig have taget Notits af den, hvis der ikke havde været en Fotograf tilstede, som fotograferede Episoden. Billedet blev offentliggjort i I Universitetets Eksaminer. 159 Bladene, og dette blev skæbnessvangert for Gesandten. Som man ved, var der dengang en Konflikt mellem den tyske Regering og Katolikkerne, og Dr. Dehn-Schmidts Overordnede blev meget vrede over hans Optræden. Man kunde ikke afskedige ham med det samme, men enhver der kendte Sagen var klar over, at han var færdig. 3) The Government of Ihe Colonial Empire apart from India. Som Bifag og Tillægsfag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De ni første Verslinier omskrives fonetisk i Henhold til naturlig Prosaudtale. ETON: AN ODE FOR THE FOUR HUNDRED AND FIFTIETH ANNIVERSARY OF THE FOUNDATION OF THE COLLEGE. I Four hundred summers and fifty have shone on the meadows of Thames and died Since Eton arose in an age that was darkness, and shone by his radiant side As a star that the spell of a wise man's word bade live and ascend and abide. And ever as time's llow brightened, a river more dark than the storm-clothed sea, And age upon age rose fairer and larger in promise of hope set free, With England Eton her child kept pace as a fostress of men to be. And ever as earth waxed wiser, and softer the beating of time's wide wings, Since fate fell dark on her father, most hapless and gentlest of star-crossed kings, Her praise has increased as the chant of the dawn that the choir of the noon outsings. II Storm and cloud in the skies were loud, and lightning mocked at the blind sun's light; War and woe on the land below shed heavier shadow than falls from night; Dark was earth at her dawn of birth as here her record of praise is bright. Clear and fair through her morning air the light first laugh of the sunlit stage Rose and rang as a fount that sprang from depths yet dark with a spent storm's rage, Loud and glad as a boy's, and bade the sunrise open on Shakespeare's age. Lords of state and of war, whom fate found strong in battle, in counsel strong, Here, ere fate had approved them great, abode their season, and thought not long: Liere too first was the lark's note nursed that filled and flooded the skies with song. III Shelley, lyric lord of England's lordliest singers, here first heard Ring from lips of poets crowned and dead the Promethean word Whence his soul took fire, and power to outsoar the sunward-soaring bird. Still the reaches of the river, still the light on field and hill, Still the memories held aloft as lamps for hope's young fire to fill, Shine, and while the light of England lives shall shine for England still. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. I Dag er det to Maaneder siden, Belejringen af Alcazar begyndte. De I ropper, som sympatiserede med Generalernes Opror, indesluttede sig bag Universitetets Aarbog 1936—37. Fortets vældige Mure for der at afvente Oprorets Sejr. De tog med sig et Antal Civile, Kvinder og Horn. Ventetiden blev længere, end de havde reg- net med, og man tor antage, at Beretningerne om, at der var Mangel paa Vand og Levnedsmidler i det belejrede Slot, er rigtige. Regeringstropperne forsøgte at sulte de belejrede ud. De havde ingen andre Midler — med min- dre de vilde gore dette Stykke spansk Historie til en Bunke Murbrokker (rubble). Deres Artilleri gjorde kun ringe Virkning, Saa sendte de Bud efter Minearbejderne og lod dem lægge Miner under Murene. Det varede længe inden Begeringen i Madrid kunde bekvemme sig til at give Ordre til at antænde Lunten, og forst tilbod de Kvinder og Børn at de kunde forlade Slottet. Men Tilbuddet blev ikke modtaget — hvad enten det nu var fordi Kvinderne ikke vilde forlade Mænd, Kærester og Brodre, eller fordi Oprorerne vilde beholde dem som et Slags Skjold. Til sidst blev Ordren givet. Og 1111 ligger storste Delen af Alcazar som en Buinhob. Den tusindaarige Borg, som Mavrerne brugte som Fæstning og Carl den Femte og Philip den Anden som Slot, som er brændt Gang paa Gang og genopbygget paa ny, er blevet et OlTer for det selvødelæggende Vanvid i Spanien. Men Forsvarerne kæmper endnu og holder Angriberne ude, og nye Miner ligger parate til Sprængning. Man gyser ved at tænke paa, hvilket Liv Kvinderne og Børnene maa føre i de underjordiske Hvælvinger mellem dode og saarede, til hvem de ingen Hjælp kan yde, og i stadig Frygt for den næste Eksplosion, som maaske vil gore det af med de sidste Forsvarere. Som Tillægsfag efter Anordning af 14. Juli 1931: 1) Nedenstaaende ouersælles til Dansk. De forste 3 Punktummer tran- skriberes fonetisk. Der skrives paa Engelsk en Kommentar paa mindst 200 Ord tilsammen om 1) lloiu is lreland governed? og 2) De Valera. The threat of the Irish Republican Army to intervene in the Dublin transport strike has compelled Mr. De Valera to aet boldly, and he has arrested forty of its leaders. What it contemplated was apparently some form of armed guerrilla action. It specially resented the use of military lorries as an emergency bus service, and the occasion seeined to it a favourable one for open revolutionary action 011 behalf of urban proletarians, who at present have a strong case against employers with a bad record, and who are displaying a very uncompromising spirit. The strike is as awkward for the orthodox Labour organisations as it is for Mr. De Valera. He has just reaffirmed his devotion to the full ideal of republican inde- pendence, but he is in 110 hurry. The people by „unity of spirit" must first show that they are ready for it. Secondly, the restoration of arable farming must go much farther than it has yet gone, for ,,lreland can never be really free politically, while our whole economy is at the mercy of a Foreign Power". All of tilis means that he is anxious about the conse- quences of his action against the Irish Republican Army. The latter has been weakened by the secession of its Communist Left Wing. Its use of quasi-Marxist language may not be popular in the villages, where its strength lies. But can the Bepublican leader crush the Bepublican Army without alienating large masses of his followers? The creation of a legal volunteer army may help lo satisfy the passion of the young men for amateur soldiering. But Mr. De Valera is, so far, fortunate that 110 alternative governing party exists. The Bight is even more sharply divided than the Left. Universitetets Eksaminer. 161 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. I)e Heste af os husker vel endnu de første Flyvere, man saa her i Landet i Aarene lige for Krigen. Hvad mig selv angaar, saa jeg en Flyve- maskine for forste Gang paa en Mark udenfor Hjørring. Dens Ejer var Poulain, en af den Tids berømteste Flyvere. Man fortalte utallige Historier om hans Mod og Behændighed. Den Dag kom han flyvende fra Frederiks- havn. Marken, som han skulde lande i, var helt omgivet af Tilskuere, og det viste sig, at der ikke var Plads til at lande. Han maatte vende Maskinen og gaa ned i en Hugmark, ellers havde han sikkert dræbt eller saaret en halv Snes Mennesker. Han var frygtelig vred, da han klatrede ud af Maskinen, og gestikulerede med Armene paa en Maade, som Bønderne aldrig havde set før. Jeg mindes ogsaa Severinsen, hvis Flyvemaskine saa ud, som om den var bundet sammen med Sejlgarn. At han ikke slog sig ihjæl, forekommer mig noget af et Mirakkel. Det vanskelige Punkt var dengang altid Vejret. Det skulde være fuld- kommen stille, og det er som bekendt sjældent Tilfældet her i Landet. Da den dengang meget berømte danske Flyver Svendsen var i Jylland, rejste jeg tre Gange forgæves til Aalborg for at se ham flyve. Hvergang meddeltes det Publikum, at Vinden var for stærk. Jeg var en fattig ung Mand dengang, og de tre Beturbilletter var en hel Formue, men jeg var saa begejstret, at jeg hellere vilde undvære Lommepenge en hel Maaned end at gaa glip af at se en Flyvemaskine starte. Nutildags skal man vel over til de fjerneste Dele af Vestjylland for at trælle en Mand, som ikke har set en Flyver. I København er selv Børnene saa vant til dem, at de knap nok ser efter dem paa Gaden. Som Hjælpefag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Oversættelse fra Engelsk til Dansk. „Wasn't I expected?" said Darrell, with a chilly smile. ,,Oh yes, sir—yes, sir!" said the Ashes' butler, as he looked distractedly round the drawing-room. ,,I believe her ladyship will be in directly. Will you kindly take a seat?" The man's air of resignation convinced Darrell tliat Lady Kitty had probably gone out without any orders to her servants, and had now for- gotten all about her luncheon party—a state of things to which the Hill Street household was no doubt well accustomed. ,,I shall claim some lunch," he thought to himself, „whatever happens. These young people want keeping in their place. Ah!" For he had observed, placed on a small easel, the print of Madame de Longueville in costume, and he put up his eyeglass to look at it. He guessed at once that its appearance there was connected with the Fancy Ball which was now filling London with its fame, and he examined it with some close- ness. „Lady Kitty will make a stir in it — no doubt of that!" he said to him- self as he turned away. ,,She has the keenest flair of them all for what pro- duces an eflect. None of the others can touch her — Mrs. Alcot — none of them!" He was thinking of the other members of a certain group at that time well known in London society — a group characterized chiefly by the beau- ty, extravagance, and audacity of the women belonging to it. It was by no means a group of mere fashionables. It contained a large amount of ability and accomplishment: some men of aristocratic family, who were also men of high character, with great futures before them; some persons from the literary or artistic worlds, who possessed besides their literary or artistic gifts a certain art of agreeable living; and some few others — especially young girls — admitted generally for some peculiar quality of beauty or manner Universitetets Aarbog. 21 162 outside the ordinary canons. Money was really presupposed by the group as a group. The life they belonged to was a life of the rich; the houses they inet in were rich houses. Hut money as such had no power whatever to buy admission to their ranks; and the members of the group were at least as impatient of the claims of mere wealth as they were of those of mere virtue. On the whole, the group was an element of ferment and growth in the society that had produced it. Its impatience of convention and restraint, the exaltation of intellectual or artistic power which prevailed in it, and even the angry opposition excited by its pretensions and its exclusiveness, were all perhaps rather profitable than harmful at that moment of our social history. 2) Oversættelse fra Dansk til Engelsk. Den standhaftige Tinsoldat. Der var engang fem og tyve Tinsoldater, de vare alle Brodre, thi de vare fødte af en gammel Tinskee. Geværet holdt de i Armen, Ansigtet satte de lige ud; rod og blaa, nok saa deilig var Uniformen. Det Allerførste, de hørte i denne Verden, da Laaget blev taget af Æsken, hvori de laae, var det Ord: »Tinsoldater!« det raabte en lille Dreng og klappede i Hænderne; han havde faaet dem, for det var hans Geburtsdag, og stillede dem nu op paa Bordet. Den ene Soldat lignede livagtig den anden, kun en eneste var lidt forskjellig; han havde eet Been, thi han var blevet støbt tilsidst, og saa var der ikke Tin nok; dog stod han ligesaa fast paa sit ene, som de andre paa deres to, og det er just ham, som bliver mærkværdig. Paa Bordet, hvor de bleve stillede op, stod meget andet Legetøi; men det, som faldt meest i Oinene, var et nydeligt Slot af Papir. Gjennem de smaa Vinduer kunde man see lige ind i Salene. Udenfor stode smaa Træer, rundtom et lille Speil, der skulde see ud som en Sø; Svaner af Vox svøm- mede derpaa og speilede sig. Det var altsammen nydeligt, men det Nyde- ligste blev dog en lille .lomfru, som stod midt i den aabne Slotsdor; hun var ogsaa klippet ud af Papir, men hun havde et Skjort paa af det klareste Stof og et lille smalt blaat Baand over Skulderen ligesom et Gevandt. Den lille Jomfru strakte begge sine Arme ud, for hun var en Dandserinde, og saa løftede hun sit ene Been saa hoit i Veiret, at Tinsoldaten slet ikke kunde linde det og troede, at hun kun havde eet Been ligesom han. »Det var en Kone for mig!« tænkte han; »men hun er meget fornem, hun boer i et Slot, jeg har kun en Æske, og den ere vi fem og tyve om, det er ikke et Sted for hende! dog jeg maa see at gjore Bekjendtskab!« og saa lagde han sig saa lang han var bag en Snuustobaksdaase, der stod paa Bor- det; der kunde han ret see paa den lille fine Dame, som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Der udleveres Tekst til: a. Andreas Gryphius: Auf seinen Geburtstag. b. Barthold Heinrich Brockes: Kirschblute bei der Nacht. c. Goethe: Herbstgefiihl. d. Gottfr. Keller: Abendlied. Der forlanges: 1) Oversættelse af a. 2) Indholdsanalyse af a med nødvendig Realkommentar. 3) Belysning paa litteraturhistorisk Baggrund af Natur- betragtningen i de fire Digte. Universitetets Eksaminer. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Den dybe Rodfæstelse i Slægtens Fortidsliv, som kendetegner Grundt- vig, har allerede sine Forudsætninger i hans Barndomstid. Baade hans Fæderne- og Møderne-Æt var temmelig ublandet danske, henholdsvis fra Sjælland og Fyn. Og hans Forældre havde, som gamle ansete Præsteslægter plejer, godt Kendskab til deres Forældre i mange Led. Især kunde han gennem sin udmærkede Moder af den Bangske Æt folge sit Stamtræ 3—400 Aar tilbage. Og hvor den paalidelige Oplysning slipper op, i Reformationstiden, havde Familien Bang spundet Traaden videre i tilbage- gaaende Retning (ligesom de gamle islandske Sagamænd) og dannet Sagn om Slægtskab med den navnkundige Hvide-Æt i Middelalderen, som de selv troede paa, skønt det ikke er historisk rigtigt. Ja, de gik endnu længer til- bage og nedledte gennem Palnatoke deres Herkomst fra Odin selv. Disse historisk-poetiske Sagn havde Grundtvigs ældste Morbroder, Præ- sten Jørgen Bang i Korsør, udformet i det attende Aarhundredes Aand til en ærefuld Stamtavle med lange Registre. Og denne havde Grundtvigs Moder taget sig saa levende til Hjerte, at det tørre Sprinkelværk skød grønne Skud i hendes poetiske Sind. — Hun fortalte i god Tro sin lille Dreng, at han var i Slægt med Absalon og Esbern Snare, og indgød ham derved fra Barndommen af en mere personlig og varm Kærlighed til Danmarks Historie, end alminde- lige danske Rorn har faaet i deres Hjem. Heraf udsprang for ham en levende Kundskab om dansk Fortid, hvor- paa man godt kan sige, at hele hans senere Livs urokkelige Kærlighed til og ilittige Granskning af »Menneskeslægtens Levnedsløb« væsentlig er grund- lagt. Selv i sine aandløse Overgangsaar var han ivrig optaget af historisk Læsning, og da han blev poetisk vakt ovre paa Langeland, fulgte det som af sig selv, at hans Digterdrømme og videnskabelige Granskning kom til at dreje sig om Nordens Oldtid. Ja, han gik saa lidenskabelig op deri, at det udartede til et Forsøg paa at glemme alt i Nutiden for at genopleve Fædre- nes Liv i »Asalærens« Gaadespejl. — Han kunde i disse Sværmeraar sige: »Kun dybt i Norden har jeg hjemme«! Fra 1808 udvidede hans aandelige Synskreds sig til hele Verdenshisto- rien. Og saa længe han levede, var Nordens Oldtid og »Menneskeslægtens Levnedsløb« skiftevis de store Emner for hans ihærdige Granskning og for hans historiske Digtning. 3) De højtyske Dialekter, deres Inddeling og deres Indflydelse paa Tale- og Skriftsprog. 4) Das literarische Biedermeier. (Deutsch zn schreiben). Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Læst Tekst. Af »Isidor«. (XXV.). Suohhemes avur wir nu ziidli dhera Christes chiburdi, hwedar ir ju quami, odho wir noh sculim siin quhemandes biidan. In dhemu heilegin Daniheles chiscribe ist umbi dhea Christes chumft ernustliihho araughit, endi jaar arzelidiu, joh offono sindun siniu zeihhan dhes bifora chichundidiu, joh dhar ist auh offanliihhost chisaghet, liweo dhero Judeo quhalm after Christes chiburdi joh after sineru martyru quheman scoldi. Dhar ist izs chiwisso so zi ernusti araughit, so dher angil Gotes zi dhemu heilegin forasagin quhad: »Danihel nim gaumun dhesses wortes endi fyrstant dhiz chisiuni. Sibunzo wehhono sindun chibrevido oba dhinem liudim, endi oba dheru dhineru heilegun bure, dliazs chiendot werdhe dhiu aboha ubarhlaupnissi, 164 Universitetets Aarbog 1936—37. endi dhazz sundono werdhe endi, nnrehd werdhe ardilet endi ewic rehd biquhime endi chisiuni joh forasagono spel werdhen arfullit, endi dhero heilegono heilego werdhe chisalbot«. Der ønskes: 1) en Oversættelse af hele Stykket. 2) en Redegørelse for Konsonantismen i det forste Punktum; dog med Undtagelse af n, m, r, l, j, w, s, 3) en kortfattet litteraturhistorisk Placering af »Isidor«. 2) Der udleveres Tekst til Niebelungenlied 1174—1178. Der ønskes: 1) en Oversættelse af hele Stykket. 2) en Angivelse af Genus og Fleksion af de i Teksten fore- kommende Substantiver. 3) I Lydskrift skrives: das schone Land des Weins und der Gesånge. Denne Ordgruppes Artikulation beskrives nøjagtigt. Som Pi fag efter Anordning af 29. November 1921. 1) Der udleveres Tekst til a. (iottfr. Keller: Jugendgedenken (1816). b. Conrad Ferd. Meyer: Lenzfahrt (c. 1880). Der forlanges: 1) Oversættelse af a, Strofe 3—6. 2) Fortolkning af a. 3) Sammenligning af Tanken i de to Digte med Bemærk- ninger om Forfatterne. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Under min Virksomhed som Professor i slaviske Sprog ved Universitetet folte jeg det bestandig som en Urimelighed, at vor Litteratur ikke ejede de nødvendigste Hjælpemidler til Studiet af Russisk. At henvise til fremmede (tyske) Hjælpemidler er ingenlunde i sin Orden, naar det gælder et af Ver- dens videst udbredte Kultursprog, der tales af et Folk, som vi staar i daglig Forbindelse med. Russisk bor ikke være noget, som man kun har Adgang til at lære, hvis man i Forvejen kan Tysk; der maa bygges en direkte Bro mellem Rusland og Danmark baade for det praktiske Liv og for den litterære Interesse. Kravet om en direkte Bro er lige saa berettiget overfor Russisk som overfor Fransk og Engelsk; her foreligger en national Opgave, som vi ikke kan afvise uden at gøre os selv til en Nation af anden Rang. Det har ogsaa altid været mit Ønske at faa Lejlighed til at bidrage mit til Løsning af denne Opgave; men det var først en Henvendelse fra Hr. For- lagsboghandler Gad i Foraaret 1915, som bragte mine Planer til at antage fast Form. Den Del af det danske Folk, som først i større Omfang har indset Nød- vendigheden af en direkte sproglig Forbindelse med Rusland, er utvivlsomt Handelsstanden. Forhaabentlig folger den akademiske Stand efter. Intet vilde være mere naturligt end at indføre Russisk som et valgfrit Fag i Gym- nasiet. Under Forudsætning af, at der i Mellemskolen har været undervist i Tysk i et saadant Omfang, at der foreligger et Grundlag for den praktiske Benyttelse af Sproget, burde Eleverne i Gymnasiet have Lov til at vælge mellem Bussisk og Tysk; denne Tanke haaber jeg andetsteds at faa Lej- lighed til at begrunde udførligt. Men indtil videre er det dog kun Handels- skolerne, som underviser i Russisk. Universitetets Eksaminer. 165 Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924. 1) .le me suys mys en ce propoz pour ce que j'ay veu beaucoup de trom- peries en ce monde, et å beaucoup de serviteurs envers leurs maistres, et plus souvent tromper les princes et seigneurs orguilleux, qui peu veullent ouyr parler les gens, que les humbles et qui vulentiers escoutent. Et entre tous ceulx que j'ay jamais congneu, le plus saige pour soy tyrer d'un mauvais pas en temps d'adversité, c'estoit le roy Loys unziesme, nostre maistre, et le plus humble en parolles et en habitz, qui plus travailloit å gaigner ung homme qui le povoit servir ou qui luy povoit nuyre. Et ne se ennuyoit point å estre relTusé une fois d'un homme qu'il pratiquoit å gaigner, mais y con- tinuoit en luy promeetant largement et donnant par effect argent et estat qu'il congnoissoit qui luy plaisoient, et ceulx qu'il avoit chasséz et deboutéz en temps de paix et de prosperité, il les rachatoit bien cher quand il en avoit besoing, et s'en servoit et ne les avoit en nulle hayne pour les choses passées. Il estoit naturellement amy des gens de moyen estat et ennemy de tous grans qui se povoient passer de luy. Nul homme ne presta jamais tant l'o- reille aux gens ny ne s'enquist de tant de choses comme il faisoit ny ne voulut congnoistre tant de gens. Car aussi veritablement il congnoissoit toutes gens d'auctorité et de valleur qui estoyent en Angleterre et en Espaigne, en Por- tugal, en Italie et seigneuries du duc de Bourgongne et en Bretaigne, ainsi comme il faisoit ses subjectz. Et ces termes et fagons qu'il tenoit, dont j'ay parlé icy dessus, luy ont saulvé la couronne, veu les ennemys qu'il s'estoit luy mesmes acquis å son advenement au royaulme. Oversættes og forsynes med sproghistorisk Kommentar. 2) De indikativiske Fortid sf ormer s Oprindelse, Udvikling og Brug i Fransk. 3) La vie et les æuvres de Boileau. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934. Forprøve: 1) Jason entant la large promesse que son oncle li fait, si en ot grant joie, et d'autre part il conu en soi tant de proesce que, puis que il s'en vodra entre- metre, il en vendra au dessus. Et il avoit grant volenté d'aler en estrange pals, quar c'est maniere de jeune home; ne vers son oncle ne repensoit il nul mal engin, ancois quidoit certeinement que tout ce li deist pour son ho- nour acroistre, si l'en mercie mout humblement: »Sire, fait il, je voi bien que mon henour amés sur toutes choses et que grant chose m'avés promise. Veez moi tout prest de l'aler a vostre servise, quar endroit de moi je n'ai cure de grant demorance faire, et, se Dieu plaist, je achevarai la besoigne a la vostre volenté et a l'onor de moi.« Oversættes og forsynes med sproghistorisk Kommentar. 2) Oversættelse fra Dansk til Fransk: Min far og mor boede i en villa paa et ret usikkert sted. En eller anden forretning nødte min far til at rejse bort i et dogn. Han vidste, at min mor var modig og lod hende faa sin revolver — for stole paa tjenestepigen og en halvdøv gartner, der desuden var en stor kujon, det turde han ikke. Min mor imodesaa1) natten med uro, men naar alt kom til alt havde huset stærke laase, og naar der to nætter i forvejen var blevet stjaalet i præstegaarden, var det en grund til at antage, at man ikke saa snart vilde forsøge et nyt Universitetets Aarbog 1936—37. kup. Da hun halvt paaklædt gik i seng, saa hun paa sit toiletbord en vældig stor edderkop2). Hun var modig overfor alt, men edderkopper indgod hende en uovervindelig afsky. Hun loftede vandfadet og indespærrede edderkop- pen under den som under en porcelænsklokke. Derpaa gik hun i seng, men tanken om edderkoppen plagede hende og hindrede hende i at falde i dyb søvn. Bare den ikke slap bort! En snes gange vaagnede hun og en snes gange blundede hun. 1 et af disse søvnløse øjeblikke hørte hun støj. Hun springer ud af sengen og lytter. Der er ingen tvivl, det er tyvene. Hun lukker modigt skodder og vinduer op, ser to skygger llygte og affyrer tre revolverskud mod dem. Næste morgen var der en blodstribe3) paa havegangen og paa muren. x) voir venir. 2) araignée. 3) Stribe: trainée. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Version: La gare neuve [de Metz] ou l'on débarque affiche la ferme volonté de créer un style de l'empire, le style colossal, comme ils disent en s'attardant sur la derniére syllabe. Elle nous étonne par son style roman et par un clocher, qu'a dessiné, dit-on, Guillaume II, mais rien ne s'élance, tout est retenu, accroupi, tassé sous un couvercle d'un prodigieux vert épinard. On y salue une ambition digne d'une cathédrale, et ce n'est qu'une tourte, un immense paté de viande. La prétention et le manque de gout apparaissent mieux encore dans les détails. N'a-t-on pas imaginé de rappeler dans chacun des motifs ornementaux la destination de l'édifice! Cette série de platitudes, produit d'une conception philosophique, vous n'en doutez pas, pourrait tant bien que mal se soutenir å coups de raisonnements, mais nul bomme de gout ne les excusera, s'il a vu leur morne réalité. Au sortir de la gare, on tombe dans un quartier tout neuf, ou des cen- taines de maisons chaotiques nous alléchent d'abord par leur couleur café au lait, chocolat ou thé, révélant chez les architectes germains une prédilec- tion pour les aspects comestibles. .Je n'y vois nulle large, franche et belle avenue qui nous méne å la ville, mais une méme folie des grandeurs déchaine d'énormes caravansérails et des villas bourgeoises, encombrées de sculptures économiques et tapageuses. En voici aux facades boisées et bariolées å l'al- sacienne, que flanquent des tourelles trop pointues pour qu'on y pénétre. En voila de tendanee Louis XVI, mais båties en pierre rouge, ornées de va- ses en fonte et couronnées de mansardes en fer-blanc. Ici du gothique d'Augs- bourg, lå quelques échantillons de ce roman qui semble toujours exciter mystérieusement la sensibilité prussienne. Enfin mille lutins, elfes et gnomes, courbés sous d'envisibles fardeaux. Ces constructeurs possédent une érudition étendue, et, par exemple, un Francais voit bien qu'ils ont copié å Versailles d'excellents morceaux, de tres bons æils-de-bæuf, des pilastres, des obélisques; mais ces motifs, juxtaposés au petit bonheur, ne sont pas réduits aux justes proportions, ni exécutés avec les matériaux convenables. Tout ce quartier neuf, qui vise å la puissance et å la richessc, n'est que mensonge, désordre et pauvreté de génie. C'est pro- prement inconcevable, sinon comme le délire d élévcs surmenés ou la farce injurieuse de rapins qui bafouent leurs maitres On croit voir, figées en sain- doux1), les folies d'étudiants architectes å la taverne d'Auerbach. *) Svinefedt. Oversættes med Redegorelse for Adjektivernes Stilling belyst ved Eksempler fra Teksten. Universitetets Eksaminer. 167 2) Stil. Den første Gang, man møder Guy de Maupassants Navn i fransk Lit- teratur, er i Flauberts Breve. Maupassants Moder var en Ungdomsveninde af Flaubert, og da hendes Son, der var begyndt at gaa Embedsvejen i et Ministerium røbede digteriske Anlæg, henviste hun ham til Flaubert. Det blev baade et Discipelforhold og et Venskab. Maupassant sammen- fatter i Dedikationen af sin første Bog sine Følelser i disse Ord: »Til Gustave Flaubert, til min berømte og faderlige Ven, som jeg elsker af hele mit Hjærte, til den ufejlbare Mester, som er den beundringsværdigste, jeg kender.« I Flauberts Breve spores Maupassant fra 1872, da han var 22 Aar gam- mel. Han har ganske vundet Flauberts Hjerte, han er aandrig, belæst, char- mant. Trods Forskellen i Alder betragter Flaubert ham som en Ven. Han véd ikke straks, om han virkelig er Digter, han synes ikke, at han arbejder rigtigt, finder ham heller ikke original, men saa snart Maupassant tager fat for Alvor, er Flaubert ved hans Side, raadende, opmuntrende, beundrende. Han proklamerer stolt Boule de Suif som et Mesterværk, og han hilser ham i 1880, da Maupassant traadte frem for Offentligheden, med de forjættelses- rige Ord: »Gid 1880 maa blive Dem let, min højt elskede Elev!« Det bedste Billede af Maupassant findes i et Brev fra Flaubert, skrevet 1878. Maupassant har beklaget sig til ham. Kvinderne er ensformige; der sker intet; Lasterne er grimme — og der er ikke Vendinger nok i Sproget. Flaubert véd, hvad der er i Vejen: Maupassant arbejder ikke nok, han har for mange Kvinder, og han tilbringer for megen Tid i sin Bobaacl og med Legemsøvelser, »det civiliserede Menneske har ikke saa megen Brug for Be- vægelse, som de Herrer Læger paastaar.« Og hvad Klagerne angaar, da har Flaubert Hjælpemidler mod dem alle: Kvinderne — lad dem være; Mangel paa Begivenheder — sé nøjere til, alt er jo Illusion, og intet eksisterer und- tagen i Forhold til os selv; de hæslige Laster — alt er hæsligt; det fattige Sprog — søg, og De skal finde! Latin. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Latinsk Stil: Det er en Kendsgerning, at man allerede paa Suetonius' Tid har kendt og læst et Skrift om den Krig, G. Julius Cæsar førte i Spanien mod Pom- pejus Tilhængere; sandsynligt er det ogsaa, at Forfatteren til dette Skrift var den samme, som havde skildret Krigene i Alexandria og i Afrika og Slut- ningen af Galliens Erobring, cler efter alle kyndiges Mening ikke kan være forfattet af Cæsar selv. Paa den anden Side er det lidet troligt, at den Bog om Krigen i Spanien, som er overleveret til vor Tid, er skrevet af Forfat- teren til de andre Bøger i den Form, hvori den nu foreligger; der er saa stor Forskel i Stilen og i den Maade, hvorpaa Begivenhederne i det enkelte be- rettes, at en saadan Antagelse støder paa uovervindelige Vanskeligheder; den lille Bog lider under saa store Mangler i Fremstillingen, at det ser ud til, at Forfatteren enten ikke har været i Stand til eller ikke har næret noget Onske om at skrive godt Latin. Nu er maaske Forfatterens Udygtighed ikke saa stor, som det synes, da Skriftets Tekst i Aarenes Løb er bleven i den Grad ødelagt, at den paa mange Steder er fuldkommen uforstaaelig, medens det ofte er meget vanskeligt at fatte Meningen, og Tekstens Læsemaade i det hele er meget usikker paa Grund af Huller og utvivlsomme Fejl. Men dette er ikke tilstrækkelig Forklaring af Bogens Karakter. Selve Fremstillingen er nemlig af den Art, at de vigtigste Ting meget ofte lades uomtalt, medens andre, som har liden Betydning, udførligt berettes, saaledes at det ser ud til at have været Forfatterens Opfattelse, at det, han selv vidste Besked Universitetets Aarbog 1936—37. med, ogsaa var Læserne bekendt, og han har endelig ikke fundet det Ulej- ligheden værd at fremstille Begivenhederne i den rette Orden eller at iklæde Fortællingen en passende Form. Det er altsaa muligt, at der af den gamle Bog om Krigen i Spanien, som Suetonius har kendt, senere er bleven gjort et kort og forvirret Uddrag, og at det er dette, som i stærkt odelagt Tilstand er bevaret til vor Tid. 2) Aeneas og Aeneassagnene. 3) (10 Timers Opgave): Plautus Curculio 187—512 oversættes og kom- menteres. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: Da M. Claudius Marcellus, en Mand af meget fornem Slægt, i Aaret 703 efter Roms Grundlæggelse beklædte Konsulatet, modsatte han sig alle de Krav, som (i. Julius Cæsar under Erobringen af Gallien stillede til Senatet, for at Cæsars Kommando ikke skulde blive forlænget, og der ej heller skulde tages Hensyn til ham ved Valgforsamlingerne til Konsulvalgene, naar han ikke personlig var til Stede; at Cæsar blev heftig forbitret over denne Mod- stand, kan man næppe undre sig over. Da siden Borgerkrigen udbrod, slut- tede Marcellus sig til Pompejus og deltog i Kampen i Slaget ved Pharsalos. Han rejste derefter til Mitylene for i Ho at arbejde med sine litterære Studier, medens hans Venner forgæves bad Cæsar om at tillade, at han vendte til- bage til Rom. I)a Diktatoren havde endt Felttoget i Afrika og atter en Dag mødte i Senatet, rejste hele Forsamlingen sig og vendte sig til ham med Forbøn for den landflygtige Marcellus, medens dennes Broder kastede sig for Cæsars Fødder og saaledes endelig opnaaede at blive bønhørt. Senato- rerne takkede Cæsar for hans Mildhed mod en overvunden Fjende, og M. Tullius Cicero, den berømte Taler, der ønskede Fred og Enighed mellem Partierne, blev saa betaget af, hvad der var sket, og af den Stilhed, der ind- traadte, efter at Senatorerne havde fremfort deres Tak, at han tog Ordet og i en længere Tale gav Udtryk for de Følelser, der besjælede de fleste Se- natorer, som ønskede, at de blodige Borgerkrige og det langvarige Fjend- skab maatte faa Ende. Siden nedskrev Cicero den Tale, han havde holdt, og udgav den; der kan derfor næppe være Tvivl om, at den Tale som er be- varet til vor Tid, er den samme Tale, der blev holdt som Taksigelse til Cæsar, da den ikke blot citeres mange Steder hos de gamle Grammatikere, men og- saa tydeligt viser den Ciceronianske Veltalenheds Karakter. 2) Latinsk Version: Fuit quoddam tempus, cum in agris homines passim bestiarum modo vagabantur et sibi victu fero vitam propagabant nec ratione animi quicquam, sed pleraque viribus corporis administrabant, nondum divinae religionis, non humani officii ratio colebat ur, nemo nuptias viderat legitimas, non certos quisquam aspexerat liberos, non, ius aequabile quid utilitatis haberet, acce- perat; ita propter errorem atque inscientiam caeca ac temeraria dominatrix animi cupiditas ad se explendam viribus corporis abutebatur, perniciosissi- mis satellitibus. quo tempore quidam magnus videlicet vir et sapiens cog- novit, (juae materia esset et quanta ad maximas res opportunitas in animis inesset hominum, si quis eam posset elicere et praecipiendo meliorem red- dere; qui dispersos homines in agros et in tectis silvestribus abditos ratione quadam conpulit unum in loeum et congregavit et eos in unam quamque rem inducens utilem atque honestam primo propter insolentiam reclamantes, Universitetets Eksaminer. 169 deinde propter rationem atque orationem studiosius audientes ex feris et inmanibus mites reddidit et mansuetos. ac mihi quidem hoc nec tacita videtur nec inops dicendi sapientia perficere potuisse, ut homines a consuetudine subito converteret et ad diversas rationes vitae traduceret. age vero urinbus constitutis, ut fidem colere et iustitiam retinere discerent et aliis parere sua voluntate consuescerent ac non modo labores excipiendos communis commodi causa, sed etiam vitam amittendam existimarent, qui tandem fieri potuit, nisi homines ea, quae ratione invenissent, eloquentia persuadere potuissent? Græsk. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Thukydides VI 10 oversættes. 2) Aiskylos: Perserne V 681 714 (Sidgwick) oversættes og forsynes med Oplysninger. Klassisk Filologi. 1) Græsk Stil: Det er endvidere temmelig let at forstaa min Tankegang, Dommere, udfra alt, hvad jeg i det foregaaende har fremfort; af det meste af det, jeg har sagt, vil det nemlig være klart, at jeg misbilliger Faamandsvældet men har Sympati for Folkeherredømmet, vel ikke i enhver Form, men naar det er fornuftigt indrettet, og der hersker Lighed og Retfærdighed. Jeg er nem- lig ganske paa det rene med, at paa den ene Side ragede vore Forfædre, Athe- naierne, op over alle andre græske Stater, og at paa den anden Side Lake- daimonerne havde en saa god Samfundsordning, fordi de i alle Forhold fast- holdt Borgernes Lighed for Lovene og saaledes ogsaa levede under en de- mokratisk Forfatning. Hvis vi vil prove de andre og mere ansete Staters Forfatninger, vil vi se, at Folkeherredomme altid har været til større Gavn end Faamandsherredømme. Selv om ogsaa nogle vilde sige, at jeg gaar uden- for mit Emne, saa vil jeg dog forsøge at gore klart for Eder, hvor meget bedre den Forfatning er, vi nu har, end den, som blev indrettet i sin Tid af de tre- dive Tyranner; det skal ikke blive nogen lang Fremstilling, ejheller er den unyttig for 441horerne. Dengang vi havde mistet Flaaden oppe ved Helles- pont, og Byen blev ramt af de noksom bekendte Ulykker, var der dog vel ingen, som ikke var klar over, at alle de Borgere, som kaldtes de mest folke- ligt sindede, var rede til at paatage sig hvadsomhelst for Statens Frelse og ansaa det for en Skændsel, hvis den By, der havde behersket Hellenerne, skulde blive odelagt, medens derimod de Borgere, som havde stræbt efter at faa indfort Faamandsvælde, var rede til at nedrive Stadens Mure og til at underkaste sig en fremmed Stats Herredømme. Alt dette fortæller jeg nu ikke for forste Gang, men jeg har sagt det ofte og til mange Mennesker, thi jeg mener, at hvis vi efterligner vore Forfædre og afskaffer uheldige For- hold, som nu hersker, vil vi atter blive ikke blot vor egen Stats, men ogsaa alle andre Helleneres Redningsmænd. 2) Latinsk Stil: Samme Opgave som ved Eksamen i Latin som Hoved- fag (se S. 167). 3) (10 Timers Opgave): Ovids Metamorphoser II 401—29 oversættes og kommenteres. 4) Samme Opgave som ved Eksamen i Latin som Hovedfag, Opgave 2 (se S. 168). Universitetels Aarbog. 22 170 Universitetets Aarbog 193G—37. Ilislorie. Som Ilovcdfdg efter Anordning af 29. November 1924. 1) Det tysk-romerske Kejserdømme fra 800 til 1313. 2) Gustav Vasa. 3) Det danske Landbrugs okonomiske Udvikling i det 20. Aarhundrede. 1) Primitiv Religion indtil Monotheismens Frembrud. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve 1) Merkantilismens Principper og deres internationale Virkninger i Tidsalderen 1650 til 1750. 2) Norge i Sverre-Slægtens 'l id. 3) Hvad forstaas ved Jordrenten; hvilke socialøkonomiske Ideer har været fremsat om den; og hvordan har disse Ideer paavirket dansk Skatte- lovgivning i det 20. Aarhundrede? Som Iiifag efter Anordning af 29. November 1924. 1) Det spanske Monarki i dets Storhedstid. 2) Dansk Adel fra 1629 til 1700. 3) Den danske Kirkes Organisation i det 19. og 20. Aarhundrede. II i stor i ske Moden li ed so/ty aver : 1) Hans Mikkelsen. 2) Peder Hiort Lorenzen. 3) Christian d. II's Stilling til de religiøse Bevægelser paa hans Tid (særlig efter 1523). 4) Den historiske Forskning over Stændermodet 1660 og dens Resultater. 5) Gennem hvilke Institutioner regulerede Staten det okonomiske Liv i de to sidste Tredjedele af det 18. Aarhundrede? (i) Gør Hede for og giv en Vurdering af Kildematerialet til Struense- Tidens Historie. 7) Giv en Vurdering af N. Neergaard: Erindringer fra Ungdoms-Aarene og mit offentlige Liv 1S54—94 som Kilde til Belysning af Danmarks Historie i Forfatningskampens Tid. Kristendomskundskab. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det nye Testamente: 1. Kor. 4, 1—10 (incl.). 2) Kirkehistorie: Den danske Kirkes Historie fra 1560—1600. 3) Dogmatik: Troens Tilblivelse og Væsen ifølge evangelisk Kristen- domsopfattelse. Sommeren 1937. Dansk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Spørgende Sætninger i Dansk. 2) Ncdenstaaende Tekststykke oversættes. Der gives en Redegorelse for den skurke Adjektivbøjning i Positiv med de Særudviklinger, hvorpaa de i Teksten forekommende Adjektiver giver Prover. t>at var einn tima, er Olafr konungr sigldi su5r me5 landi litinn hyr ok hægan, at madr stod å hamri einum ok kallaSi å J)å, bad J)å liafa til Universitetets Eksaminer. 171 litillæti at veita sér far su5r 1 land. Olåfr konungr styrdi Orminum at berginu, ])ar sem maSrinn stoft, ok sté hann ut å skipit. E>essi ma5r var mikill vexti ok ungligr, fri5r synum ok rau5skeggja5r, ok er hann kom å drekann slo hann å giens vift konungs menn ok reyndi vid J)å ymsar 1 J^rottir; jiotti Jjeim gaman at eiga vi5 hann; veittu hvårir o5rum 1 glensi håSulig ord ok athlåtr; sagåi hann at honum J>ætti konungs menn ves- lingar ok litilmagnar, ok væri Jjeir over5ugir at fylgja svå ågætum konungi e5a skipa svå fritt skip. Konungr spurSi, ef hann kynni nokkur tiSendi at segja, forn e5a ny. Hann kvezk ætla at engi ma5r myndi hann joess spyrja, er hann kynni eigi or at leysa. Konungi jDotti gaman at ræ5um hans ok Jootti hann vera heldr margfrodr. giens Spog. 3) Dansk dramatisk Digtning uden for Tragedien fra o. 1790 til 1836. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes. I)e i Stykket forekommende stærke Verber anfores i følgende Former: Infinitiv, Præs. Ind. 1. Pers. Sg., Præt. Ind. 3. Pers. Sg. og 3. Pers. Plur., Præt. Part. Otto keisari dro her saman um vårit å Saxlandi; hann hafåi mikit li5 ok fritt; helt hann ]wi til Danmerkr. Um sumarit fundusk jaeir Haraldr konungr; J>eir log5u jaegar til orrostu ok borSusk allan daginn til nætr; |:>ar fell fjolSi li5s af hvårumtveggjum, en J)6 fieira af keisaranum; en er nåtta tok, settu J)eir me5 sér ]Driggja nåtta gri5. En er J^rjår nætr våru li5nar, gengu å land hvårirtveggju ok bjuggusk til bardaga. Gengu siSan saman fylkingar, ok var5 hin harSasta atsokn; veitti keisara |?å all]oungt ok fell miklu fleira hans li5, ok er å lei5 daginn brast flotti i li5i hans, ok llySi si5an til skipa sinna. wSvå er sagt, at Otto keisari sat å hesti um daginn ok bar5isk frækiliga, ok er meginherrinn tok at flyja rei5 hann undan til skipanna. Hann haf5i i hendi mikit spjot gullrekit, ok var alblobugt upp at hondum; hann setti spjotit i sjoinn fyrir sik ok mælti hått: »j^vi skyt ek til allsvaldanda gu5s, at annan tima er ek kem til Danmerkr skal ek kristna landit, e5a låta lifit ok liggja hér daudr i Danaveldi«. ♦ 2) Nasalitet (Nasal, nasaleret Lyd). Transskription af nedenstaaende Tekststykke: »Hor nu her! Kan du sige mig, Dina, hvad der vejer mest — 140 å koma jx>ir AuBun at einu skipi fogru, ok våru menn at, at bua skipit. f>å spurSi konungr: »hversu lizk J)ér, AuQun! å £>etta skip?«, lian svarar: »vel, herra!«. Konungr mælti: »])etta skip vil ek £>ér gefa ok launa bjarndyrit«. Hann |)akkafti gjolina eptir sinni kunnustu; ok er leid stund, ok skipit var albuit, })å mælti Sveinn konungr vi5 Au5un: »})6 viltu nu å braut, |)å mun ek nu ekki letja j)ik, en {)at hefi ek spurt, at ilt er til hafna fy rir landi yftru, ok eru vida øræfi ok hætt skipum; nu brytr Jni ok tynir skipinu ok fénu; litt ser j)at |ia å, at {ni hafir fundit Svein konung ok gefit honum gørsemi«. 2) Dansk Salmedigtning i det 18. Aarhundrede. Engelsk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921. 1) A'edenstaaende oversætles lil Dansk. Der skrives paa Engelsk en kort Sole om Darwinismens Indflydelse paa Samtidens engelske Aandsliv. Comedy is a game played to throw reflections upon social life, and it deals with human nature in the drawing-room of civilized men and women, where we have no dust of the struggling outer world, no mire, no violent crasbes, to make the correctness of the representation convincing. Credulity is not wooed through the impressionable senses; nor have we recourse to the small circular glow of the watchmaker's eye to raise in bright relief minutest grains of evidence for the routing of incredulity. Now the world is possessed of a certain big book, the biggest book on earth; that might indeed be cailed the Hook of Earth; whose title is the Hook of Egoism, and it is a book full of the world's wisdom. So full of it, and of sucli dimensions is this book, in which the generations have written ever since they took to writing, that to be profitable to us the Hook needs a powerful compression. Who, says the notable humourist, in allusion to this Hook, who can studiously travel through sheets of leaves now capable of a stretch from the Lizard to the last few poor pulmonary snips and shreds of leagues dancing on their toes for cold, explorers tell us, and catching breath by good luek, like dogs at bones about a table, on the edge of the Pole? Inordinate unvaried length, sheer longinquity, staggers the heart, ages the very heart of us at a view. And how if we manage finally to print one of our pages on the crow- scalp of that solitary majestic outsider? We may with elTort get even him into the Hook; yet the knowledge we want will not be more present with us than it was when the chapters hung their end over the cliff you ken of at Dover, where sits our great lord and master1) contemplating the seas without upon the rellex of that within! In other words, as I venture to translate him (humourists are difficult: it is a piece of their humour to puzzle our wits), the inward mirror, the embracing and condensing spirit, is required to give us those interminable milepost piles of matter (extending well-nigh to the very Pole) in essence, in chosen samples, digestibly. I conceive him to indicate that the realistic method of a conscientious transcription of all the visible, and a repetition of all the audible, is mainly accountable for our present branfulness, and for that prolongation of the vasty and the noisy, out of which, as from an Universitetets Eksaminer. undrained fen, steams the malady of sameness, our modern malady. We liave the malady, whatever may be the cure or the cause. We drove in a body to Science the other day for an antidote; and Science introduced us to our o'er-hoary ancestry—them in the Oriental posture: whereupon we set up a primæval chattering to rival the Amazon forest nigh nightfall, cured, we faneied. And before daybreak our disease was hanging 011 to us again, with the extension of a tail. *) Our great lord and master, hermed menes The Constable af Dover Castle. 2) Nedenstaaende oversætles til Engelsk. Klokken lidt for 20 den 13. Oktober 1891 saa de Forbipasserende en Kvinde styrte om i Waterloo Road, South Lambeth, i London. Hun jamrede sig i voldsomme Smerter og kunde kun med Nod og Næppe faa sagt, at hun hed Ellen Donworth og boede i Nærheden, i Duke Street 45. Man fik hende bragt hjem, og en Læge blev hentet. Af de voldsomme Krampeanfald, hun havde, sluttede Lægen, at der forelaa en Stryknin-Forgiftning, og beordrede hende straks indlagt1) paa Hospitalet. Paa Vejen hertil afgik hun ved Døden. Umiddelbart forinden fik hun fortalt, at en høj, mørk, lidt skeløjet Mand, hun havde været sammen med, havde givet hende en Drik med »noget hvidt« i. Obduktionen bragte ikke nogen naturlig Dødsaarsag for Dagen, men ved en paafølgende Undersøgelse af de indre Organer fandtes ret store Mængder Stryknin. Politiet blev underrettet og foretog en Undersøgelse, men hvor den afdøde havde været den paagældende Dag, og hvem hun havde været sammen med, fik man ikke oplyst. Dagen for Afholdelsen af Ligsynet modtog the Coroner et Brev, under- skrevet A. O'Brien, hvori denne meddelte, at han vilde give fulde Oplys- ninger om Ellen Donworths Morder, dersom Regeringen vilde betale ham 300,000 (!) Lstr. derfor. Politiet fik Brevet, men det førte ikke til noget. Efter Ligsynet afholdt Politiet Afhøringer af den afdødes Bekendtskabskreds. Det viste sig at være meget vanskeligt at skalle Oplysninger om hende, da de Heste af de paa- gældende var uvillige til at melde sig, men til sidst kom man saa vidt, at man kunde skride til en Anholdelse. Det viste sig nemlig, at den afdøde havde omgaaedes en Mand, som udgav sig for Læge, og om hvem hun flere Gange havde fortalt sine Bekendte, at han havde givet hende Medicin for et Maveonde, hun led af. *) removed 3) Brugen af Konjunktiv paa Oldengelsk og Nyengelsk med en Rede- gørelse for Hjælpeverber i Konjunktivs Funktion. 4) Give an account of AI il ton's poetry with speeial reference lo his stijle, vocabulary, and artistic ideals, comparing them with those of the Elizabethan age, and illustrating with examples from the specimens printed below. (No translation ). From ,,11 Penseroso". And missing thee, I walk unseen On the dry smooth-shaven Green, To behold the wandring Moon, Riding neer her highest noon, Like one that had bin led astray 4'hrough the Heav'ns wide pathles way; 174 Universitetets Aarbog 1936—37. And oft, as if her head she bow'd, Stooping through a lleecy eloud. Oft on a Flat of rising ground, 1 hear the far-olT Curfeu sound, Over som wide-water'd shoar, Swinging slow with sullen roar; Or il the Ayr will not permit, Som still removed place will lit, Where glowing Embers through the room Teach light to counterfeit a gloom, Far from all resort of mirth, Save the Cricket on the hearth, Or the Belmans drousie charm, 'lo bless the dores from nightly harm: From „Lycidas Return Alpheus, the dread voice is past, That shrunk thy streams; Return Sicilian Muse, And call the Vales, and bid them hither cast Their Bels, and Flourets of a thousand hues. Ye valleys low where the milde whispers use, Of shades and wanton winds, and gushing brooks, On whose fresh lap the swart Star sparely looks, Throw hither all your quaint enameld eyes, That on the green terf suck the honied showres, And purpie all the ground with vernal flowres. Rring the ralhe Primrose that forsaken dies. The tufted Crow-toe, and pale Gessamine, The white Pink, and the Pansie lreakt with jeat, The glowing Violet. The Musk-rose, and the well attir'd Woodhine. With Cowslips wan that hang the pensive hed, And every flower that sad emhroidery wears: From „Par ad ise Lost Thus was tliis place, A happy rural seat of various view: Groves whose ricli Trees wept odorous Gumms and Balme, Otliers whose fruit burnisht with Golden Rinde Ilung amiable, Hesjjerian Fables true, If true, liere onely, and of delicious taste: Betwixt them Lawns, or level Downs, and Flocks Grasing the tender herb, were interpos'd, Or palmie hilloc, or the llourie lap Of som irriguous Valley spread her store, Flours of all hue, and without Thorn the Rose: Another side, umbrageous Grots and Gaves Of coole recess, o're whicli the mantling Vine Layes forth lier purpie Grape, and gently creeps Luxuriant; mean while murmuring waters fall Down tlie slope liills, disperst, or in a Lake, That to the fringed Bank with Myrtle crownd, Her chrystall mirror holds, unite tliir streams. The Rirds tliir quire apply; aires, vernal aires, Breatliing tlie smell of lield and grove, attune The trembling leaves, while Universal Pan Knit with the Graces and the llours in dance Led on th' Eternal Spring. Universitetets Eksaminer. 175 From ,,Samson Agonistes". Chor. Tilis, this is he; softly a while, Let us not break in upon him; 0 change beyond report, throught, or belief! See how he lies at random, carelessly diffus'd, With languish't head unpropt, As one past hope, abandon'd And by himself given over; In slavish habit, ill-fitted weeds O're worn and soild; Or do my eyes misrepresent? Can this be hee, That Heroic, that Renown'd, Irresistible Samson? whom unarm'd No strenth of man, or fiercest wild beast could withstand; Who tore the Lion, as the Lion tears the Kid, Ran on embattelld Armies clad in Iron, And weaponless himself, Made Arms ridiculous, useless the forgery Of brazen shield and spear, the hammer'd Cuirass, Chalybean temper'd steel, and frock of mail Adamantean Proof; But safest he who stood aloof, When insupportably his foot advanc't, In scorn of thir proud arms and warlike tools, Spurn'd them to death by Troops. The bold Ascalonile Fled from his Lion ramp, old Warriors turn'd Thir piated backs under his heel; Or grovling soild thir crested helmets in the dust. For 1 Kandidat: The English Historical Novel. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprove 1) Nedenslaaende oversættes til Dansk, og Dialektens Ejendommeligheder karakteriseres. Ethiope is departed in two princypall parties; and pat is in the Est partie, and in the Meridionall partie, the whiche partie meridionall is clept Moretane. And the folk of pat contree ben blake ynow, and more blake pan in the toper partie; and J>ei ben clept Mowres. In pat partie is a well, pat in the day it is so cold pat no man may drynke pereolfe; and in the nyght it is so hoot pat no man may sulTre hys hond perein. And begonde pat partie, toward the South, to passe by the See Occean, is a gret lond and a gret contrey. But men may not duell pere, for the feruent brennynge of the sonne, so is it passynge hoot in pat contrey. In Ethiope all the ryueres and all the watres ben trouble, and pei ben somdell salte, for the gret hete pat is pere. And the folk of pat contree ben lyghtly dronken, and han but litill appetyt to mete . . . 2) Nedenslaaende oversættes til Engelsk. De forste 100 Ord transskri- beres fonetisk. Faa gor sig klart, hvilken Udvikling Skolerne har gennemgaaet i Lobet af det sidste Aarhundrede. Denne Udvikling har faktisk været storre end Samfærdselsmidlernes og Industriens. Det er ikke saa længe siden, det store Flertal hverken kunde læse eller skrive. tJniversitetets Aarbog 1936—37. I de fleste af de Skoler, der eksisterede dengang, var alle Eleverne stuvet sammen i et enkelt Klasseværelse uden Hensyn til deres Alder eller Stand- punkt. Det var en Undtagelse, naar en Skole var saa stor at den havde flere Klasseværelser og mere end een eller to Lærere. Den Omstændighed, at der var saa faa Lærere, maatte nodvendigvis paavirke Undervisningen. Ingen kan holde ud at holde den samme Flok Horn i Aande1) i seks Timer i Træk. Læreren maatte derfor hele Tiden finde paa noget, der lik de andre Børn til at være rolige, mens han koncentrerede sig om en Del af Klassen. Han var i en lignende Situation som en middel- maadig Skakspiller, der skal spille en halv Snes Spil samtidig mod forskellige Modstandere. Saadan var Forholdene i den Skole, jeg gik i. Man kan ikke undre sig over, at det Arbejde, Hr. Morley præsterede, ganske afhang af, hvordan han tilfældigvis befandt sig den Dag. Sommetider mærkede man, at han virkelig gjorde sig Umage for at lære os noget. Men lidt efter var han aaben- bart kun optaget af at fordøje sin Middag med storre eller mindre Held. Eller han var kommet for sent op og havde ikke faaet Tid at barbere sig, og nu sad han og tænkte paa, om han kunde slippe ud af Klassen et Øjeblik og indhente det forsømte. 1 keep them up to the mark 3) English Law Courts. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) N edenstaaende oversættes til Dansk og de fursle 7 Linier transskriberes fonetisk. (Lord Ormonts Sekretær havde som Skoledreng traf]et nuværende Grevinde Ormont (daværende Browny). De lo var blevet forelskede, men den unge Piges Tante opdagede det. Tanten, der ikke aner, at hun taler med sin Nieces ungdoms- elskede, har lige fortalt Sekretæren, at hun havde faaet den Ungdomshistorie stand- set ved at tage den unge Pige ud af Skolen. Senere havde hun været Vidne ved Greveparrets Vielse i Madrid. Forholdet mellem Lorden og Grevinden forekommer Sekretæren at være noget køligt. Nedenstaaende Stykke gengiver Sekretærens Tanker.) The Countess of Ormont's manner toward him was to be read as a standing index of the course he should follow; and he thanked her. He could not quile so sincerely thank her aunt. His ingratitude for the sickly dose she had been administering to him sprang from a doubt whether Lady Ormont now thanked lier aunt on account of services performed at the British Embassy, Madrid. Certain looks of those eyes recently, when in colloquy with my lord, removed the towering nobleman to a shadowed landscape. Was it solely an effect of eyes commanding light, and having every shaft of the quiver of the rays at her disposal? Or was it a shot from a powerful individuality issuing out of bondage to some physical oppressor no longer master of the soul, in peril of the slipping away of the body? Her look on him was not liate: it was larger, more terribly divine. Those eyes had elsewhere once looked love: they had planted their object in a throbbing Eden. The man on whom they had looked shivered over the thought of it after years of blank division. Bather than have those eyes to look on him in that way, the man on whom they had once looked love would have chosen looks of wrath, the darts that kill—blest (larts of the celestial Huntress, giving sweet sudden cessation of pain, in the one everlasting last flash of life with thought that the shot was hers. Universitetets Eksaminer. 177 These were tlie outcries of the man deciding simultaneously not to ol)serve, not to think, not to feel, and husbanding calculations upon storage of gain for the future. Softness held the song below. It came of the faet that his enforced resolution, for the sake of sanity, drove his whole reflective mind backward upon his younger days, when an Evening and a Morning star in him greeted the bright Goddess Browny or sang adieu, and adored beyond all golden beams the underworld whither she had sunk, where she was hidden. Meanwhile, the worthy dame who had dosed him was out in her carriage, busy paying visits to distinguished ladies of the great world, with the best of excuses for an early call, which was gossip to impart; and two or three of them were rather amusedly interested to hear that Lord Ormont had engaged a handsome young secretary. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Alle var enige om, at Simon var en Kujon. Han var bange for sin Fader, der havde tvunget ham til at gaa ind i hans Forretning i en underordnet Stilling. Han var bange for Politibetjente, for Biler og for at hans Mave skulde komme i Uorden. Han var ogsaa bange for Larver og Bier, men maaske var han allermest bange for sin Kone. Alice var sød og kon og hjælpelos at se til, men hendes indre Struktur var Jern, og Simon, der elskede hende, var Voks i hendes Hænder. Han havde vænnet sig af med at ryge, fordi Alice sagde, at Bogen hang i Gardinerne, han bragte hende Morgenkaffe paa Sengen og lod hende se Avisen forst. Han lærte at gaa let for ikke at slide Huller i sine Sokker, og han pressede selv sine Slips. Og dog undgik han ikke i Lobet af den forste Maaned, han var gift, tre Gange at synde utilgiveligt imod hende. Han kom for sent til sidste Tog fra Boston. Forste Gang han arriverede i Bil en halv Time senere, end Alice havde ventet ham, talte hun ikke til ham i fire og tyve Timer uden lige for at for- tælle ham, at hun var overbevist om, at »der var en anden Kvinde«. Anden Gang græd hun hojt og utrøsteligt hele Natten, og tredje Gang det skete, flyttede hun hjem til sin Moder i tre Dage. Da hun, stille bedrovet, vendte hjem, sagde hun til ham, at hvis det skete mere, vilde hun tage Livet af sig, »for jeg bryder mig ikke om at leve, lille Simon, naar jeg véd, at du ikke elsker mig mere!« En mere modig Mand end Simon vilde uden Tvivl have bedt hende holde Mund og ikke opfore sig som en Idiot, men Simon svor paa, at det aldrig, aldrig skulde ske mere. Tysk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) A. Schiller, Das Gliick. (Brudstykke). Selig, welchen die Gotter, die gnådigen, vor der Geburt schon liebten, welchen als Kind Venus im Arme gewiegt, welchem Phobus die Augen, die Lippen Hermes geloset und das Siegel der Macht Zeus auf die Stirne gedriickt! Ein erhabenes Los, ein gottliches, ist ihm gefallen, schon vor des Kampfes Beginn sind ihm die Schlåfe bekranzt. Universitetets Aarbog. 23 178 Universitetets Aarbog 1930—37. Gross zwar nenn ich den Mann, der, sein eigner Bildner und Schopfer, dureh der Tugend Gewalt selber die Farze bezwingt; aber nicht erzwingt er das Gliick, und was ihm die Charis neidisch geweigert, erringt nimmer der strebende Mut. Vor Unwiirdigem kann dich der Wille, der ernste bewahren, alles I lochste, es kommt frei von den Gottern herab. Wie die Geliebte dich liebt, so kommen die himmlischen Gaben, oben in Jupiters Reich herrscht wie in Amors, die Gunst. Neigungen haben die Gotter, sie lieben der griinenden Jugend lockichte Scheitel, es zieht Freude die Frohlichen an. UngeholTt sind sie da, und tåuschen die stolze Erwartung, keines Hannes Gewalt zwinget die Freien herab. Wem er geneigt, dem sendet der Vater der Menschen und Gotter seinen Adler herab, tragt ihn zu himmlischen Hohn. Ihm zu Fussen legt sich der Leu, das brausende Delphin . steigt aus den Tiefen, und fronmi beut es den Riicken ihm an. Auf dem geschaftigen Markt, da fiihret Themis die Wage, und es messe der Lolin streng an der Miihe sich ab; aber die Freude ruft nur ein Gott auf sterbliche Wangen, wo kein Wunder geschieht, ist kein Begliickter zu sehn. Alles Menschliche muss erst werden und wachsen und reifen, und von Gestalt zu Gestalt fiihrt es die bildende Zeit; aber das Gliickliche sieliest du nicht, das Schone nicht werden, fertig von Ewigkeit her steht es vollendet vor Dir. Jede irdische Venus ersteht, wie die erste des Himmels, eine dunkle Geburt aus dem unendlichen Meer; wie die erste Minerva, so tritt, mit der Aegis geriistet, aus des Donnerers Haupt jeder Gedanke des Lichts. B. Nietzsche, Also sprach Zarathusira. Af 2. Bog: Von den Erliabenen. (Brudstykke). Einen Erliabenen sah ich heute, einen Feierlichen, einen Busser des Geistes: o wie lachte meine Seele ob seiner Håsslichkeit! Mit erhobener Brust und denen gleich, welche den Atem an sich ziehn: also stand er da, tier Erhabene, und schweigsam: Behångt mit hasslichen Wahrheiten, seiner Jagdbeute, und reich an zerrissenen Kleidern; auch viele Dornen bingen an ihm — aber nocli sah ich keine Rose. Nocli lernte er das Lachen nicht und die Schonheit. Finster kam dieser Jager zuriick aus dem Walde der Erkenntnis. Vom Kampfe kehrte er heim mit wilden Tieren: aber aus seinem Ernste blickt auch nocli ein wildes lier — ein uniiberwundenes! Wie ein Tiger steht er immer noch da, der springen will; aber ich mag diese gespannten Seelen nicht . . . Wenn er seiner Erhabenheit miide wurde, dieser Erhabene: dann erst wiirde seine Schonheit anlieben . . . Auch seinen Heldenwillen muss er nocli verlernen: ein Gehobener soli er mir sein und nicht nur ein Erhabener: — der Aetlier selber sollte ihn heben, den Willenlosen! Er bezwang Untiere, er loste Ratsel: aber erlosen sollte er auch noch seine Untiere und Ratsel, zu himmlischen Kindern sollte er sie noch ver- wandeln. f Universitetets Eksaminer. 179 Noch hat seine Erkenntnis nicht låcheln gelernt und ohne Eifersucht sein; noch ist seine stromende Leidenschaft nicht stille geworden in der Schonheit! . . . Den Arm iiber das Haupt gelegt: so sollte der Held ausruhn . . . Uner- ringbar ist das Schone allem heftigen Willen . . . Mit låssigen Muskeln stehn und mit abgeschirrtem Willen: das ist das Schwerste Euch allen, ihr Erhabenen! Wenn die Macht gnådig wird und herabkommt ins Sichtbare: Schon- heit heisse ich solches Herabkommen . . . Dies namlich ist das Geheimnis der Seele: erst, wenn sie der. Held verlassen hat, naht ihr, im Traume, — der Ueber-Held. Der onskes 1) Oversættelse af A. 2) Redegørelse for Indholdet af A og B med Paavisning af Ligheder og Forskelle. 3) Literaturhistorisk Belysning. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Naar Folk kommer til at iagttage Sprogets Lydstof, saa synes de ofte, at Ordlyden passer paafaldende godt til Ordenes Betydning — uden at tænke paa, at Forklaringen herpaa gerne ligger i, at Ordet og dets Betyd- ning nu engang horer uopløseligt sammen. »Naar jeg for Exempel siger mork«, —- siger en af Nyrop citeret For- fatter, — »faar jeg strax en umiddelbar Fornemmelse af noget mørkt, noget sort, noget truende og uhyggeligt; jeg ligesom føler Mørket omkring mig. Et andet Ord kunde umuligt paavirke mig paa samme Maade. Siger jeg derimod lys, faar jeg helt andre Fornemmelser, selve Ordet lyser og straaler for mig. Det er naturligvis ikke tilfældigt, at to Ord med saa for- skellig Betydning har en saa forskellig Form, og en Form, der saa for- træffeligt svarer til Indholdet«. (»Ordenes Liv« V. S. 1). Han syntes altsaa at mene, at disse Ord har faaet deres Form af den Grund, at netop disse Lydforbindelser allerbedst afbilder Begreberne mork og lys, at Ordenes Lydbygning kan forklares rent funktionalt. En Sprog- kyndig vil foreholde Manden, at Ordenes Form har forandret sig gennem Tiderne og at andre Sprog har andre Lydsammensætninger til Betegnelse af de samme Begreber. Og dog har ogsaa de lærde fra gammel Tid syslet med Ideer om Ordenes funktionsbestemte Oprindelse. Den romantiske Periode med dens Tro paa en Guldalder, hvorfra vi er dalet, var ogsaa paa det sproghistoriske Omraade inde paa den Tanke, at der maatte have eksisteret ældre Sprogtrin, hvor Tanke og Ordform i højere Grad end nu dannede en mystisk Enhed. Hos os repræsenteredes denne Opfattelse af N. M. Petersen, for hvem Ordet var »en naturlig Ytring, en ligefrem Følge af vor Natur, vor Byg- ning, vor Organisation, af vort hele Væsen«. Disse Anskuelser er ikke mere i Kurs. Derimod mener Jespersen og liere med ham, at vi i vor Tilbøjelighed til at søge Overensstemmelse mel- lem Ordenes Lydform og deres Betydning udnævner en Mængde Ord til Lydsymboler, saasnart de antager Former, der kan føles symbolske, saa at Bevægelsen snarere gaar i Betning af at finde nye Lydsymboler end i Bet- ning af at udviske og glemme de oprindelige. 3) Hat ein man ein wolredende vnd cleffige frawen genumen, der ist wol bekiimert vnd beschwert. Wann ir zurynnen nymmer der wort,1) als Petrarcha spricht. Derselb man hat alle tag, damit er schreyet vnd disputiert; Er hat im gesiicht ein frawen vnd hat gefunden ein meistrin, kein ding ist verdroBner dann ein fraw, die cleffig ist vnd nit schweigen kan. Apuleius 180 Universitetets Aarbog 1930—37. schreibt also, das kein leichter ding sey dann ein cleffige zunge vnd schnode pose silen: die zunge wirt von den leiiten verschmehet, vnd die posen siten verschmehen sieli selbst. Sapiens hat also geredt, das ein schlang sei giitiger dann der zoren einer cleffigen frawen: welcher man die selben hat, der hat wol ein schlangen in seiner schoB; vnd wiewol die frawen mit harnisch nit gewappent sein, so sein sie doch mit der zungen gewappent. So nun der man auch cleffig vnd mit der zungen gewappent ist, Schreibt Zeno, das in pillich wnnder neme, wie sie beide, fraw vnd man, ein hawB miigen behalten. V) Petrarca, de remediis utriusque fortunae 'liuic verba non deerunt' Ovenslaaende Tekst (af: Albrecht von Eyb, Ehebiichlein, 1472) over- sættes. De i Teksten forekommende nominale Substantiver gennemgaas ud- forligt, der gores Rede for hvert enkelts Dannelse, Genus, Bøjning, Betydning og Sammenhæng med beslægtede Ord i Tysk og andre Sprog. 4) Herders Stellung im deutschen Geistesleben. (Deutsch zu schreiben). Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Ulæst Tekst. Af Olfrids Evangeliebog. (III. 24). »Druhtin«, quad thiu suester, »ther lichamo ist ju fuler (bi thiu zelluh thir iz er), ist liardon dag bigrabaner«. »Thih deta ih mithont«,1) quad er, »wis, oba thu giloubis, thaz thu gisihis gotes kraft joh selben druhtines maht«. Sie namun thana2) thuruh not then selbon stein, so er gibot; thaz grab sie thar indatun, so sinu wort giquatun. Stuant er thar tho nidare, huab thiu ougun uf zi himile, zi tlies fater barme filu fram, thanana er hera in worolt quam. »Fater«, quad, »thir thankon mit worton joh mit werkon, thaz thu emmizen io follon irfullis minan willon«. *) mithont »lige nu« 2) thana = thanana. Der onskes 1) en Oversættelse af hele Teksten. 2) en altomfattende sproglig Kommentar til den forsle Linie (Lydlære, Formlære, Etymologi, baade med Hensyn til Fænomenernes forudgaaende og senere Skæbne). 2) Darnach kummen wir aulT den grossenn hauffen, die das viel geloben, vnd das wenig halten. Zurnet nit liebenn hern, ich meyn es warlich gut, es ist die bittere vnnd susBe warheit, vnnd ist, das man yhe nit mehr bettel Closter bawenn lasse, hilff got, er ist sehon viel zuviel. Ja wolt got sie werenn alle abe, odder yhe aulT zween odder drey ordenn haufTet. Es hat nichts guts thann, es thut auch nymmer mehr gut, yrrhe laufTenn aulT dem landt. Drumb ist meinn Radt, Man schlag zehen, odder wieuil yhr not ist, aulT einen hauffen, vn mach eynis drauss, das gnugsam vorsorgt, nit bettein durlTe. O es ist hie viel mehr antzusehen, was gemeynem haulTenn zur selickeit not ist, den was sanct Franciscus, Dominicus, Augustinus, odder yhe ein mensch gesetzt hat, besondern weyl es nit geratten ist, ylirer meynung nach. Ovenslaaende Tekst (af: Luther, An den christlichen Adel) oversættes til Dansk. Indholdet kommenteres. Universitetets Eksaminer. 181 3) Da die koniglieh serbische Regierung die Note, welche ihr vom oster- reichisch-ungarischen Gesandten in Belgrad am 23. Juli 1914 iibergeben worden war, nicht in befriedigender Weise beantwortet hat, so sieht sich die k. u. k. Regierung in die Notwendigkeit versetzt, selbst fur die Wahrung ihrer Rechte und Interessen Sorge zu tragen und zu diesem Ende an die Gewalt der Waffen zu appellieren. Osterreich-Ungarn betrachtet sieli daher von diesem Augenblicke an als im Kriegszustande mit Serbien befindlicli. 1. Ovenslaaende Tekst skrives i Lydskrift. 2. Hvorledes dannes den tyske selx-Lyd? Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Der udleveres Tekst til: A. Heine: Riickschau (Af Romanzero 1851). B. Theodor Storm: Ein Sterbender (1864), forfra og til: und driiberhin zu hoffen, zu verlangen weiss ich nichts. Der forlanges 1) Oversættelse af A. 2) Redegorelse for Motivet og dets Behandling i A og B med Paavisning af Ligheder og Forskelle. 3) Bemærkninger om Forfatterne. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk. Carter og jeg fik uden Besvær vore Pas til Universitetsbyen, og to Minu- ters Gang fra min Bolig bragte os til den forste Skildvagt. Vi vandrede gennem Gader af ufærdige Huse; Universitetsbyen, der vilde være blevet Madrids mest moderne Forstad, var langtfra fuldendt, da Borgerkrigen brod ud; nogle af Gaderne ligner Slagmarker. De ligger, som Arbejderne forlod dem: umiddelbart for Borgerkrigens Begyndelse udbrod der Strejke mellem Brolæggerne,1) og da Regeringen forudsaa, at Madrid vilde blive truet, beslut- tede man at lade Gaderne ligge, idet man regnede med, at Udgravningerne og Dyngerne af Brosten og Materialer i Nødsfald vilde frembyde Hindringer for fremtrængende Hære og Dækningsmuligheder for Forsvarerne. Hus- murene er gennembrudt af gabende Huller — nogle af dem har Fjendens Granater slaaet, andre har Forsvarerne selv frembragt for at bruge dem som Skydeskaar. I mange af Husene — helt frem til den yderste Frontlinje - bor almindelige, jævne spanske Familier endnu den Dag i Dag; det kan kun forklares ved Spaniernes utrolige Kærlighed til deres Hjem: saa længe de har et Sted, hvor de kan stille et Bord og to Stole op, synes de, at de har et Hjem, og det forlader de ikke med deres gode Vilje. Derfor maa Madrids Forsvars-Kommission gribe til drastiske Midler for at evakuere Kvinder og Born: de mest bloddryppende og haarrej sende Plakater klæbes op overalt, og de, der af Frygt for Luftangrebene om Natten soger Tilflugt i Metroen,2) liliver simpelt hen arresteret og sendt ud af Byen den næste Dag. To Dage for mit Besøg i Universitetsbyen havde Myndighederne ud- stedt Ordre til alle frugtsommelige Kvinder om at fremstille sig for For- svarskommissionen; alle de, der mødte, blev sendt ud af Byen. Men Spa- nierne holder sejgt og stædigt ved deres Hjem. Medens Carter og jeg fort- sætter frem gennem Farezonen, hvor Kuglerne nu og da hviner forbi og smælder3) ind i Muren, træffer vi f. Eks. en Skare unge Mænd, der spiller Fodbold paa en aaben Plads — et andet Sted en Klynge Born, der synger af fuld Hals paa den udødelige Melodi fra »De tre smaa Grise«: Hvor er Flyvemaskinen? Bum-bum-bum. *) Pllasterer 2) Untergrundbahn 3) klatschen 182 Universitetets Aarbog 1936—37. Som Tillægsfag efter Anordning af 14. Juli 1934: 1) Samme Opgave som Opgave Nr. 1 ved Eksamen i Tysk som Bifag, se ovenfor S. 181. 2) A. Hellere end at forhandle med de forenede Bilarbejderes Union eller nogen anden amerikansk Arbejder-Organisation vil Henry Ford, der altid har holdt sig uden for enhver Arbejdsgiver-Organisation, forhoje sine Ar- bejderes Lønninger. Der skal i Fremtiden udbetales dem en Minimumsløn paa 220 Kr. om Ugen eller 44 Kr. om Dagen. I velunderrettede Kredse i New York mener man, at dette bliver den gamle Bilkonges Svar til den energiske Arbejderfører John L. Lewis, der har været Sjælen i den ameri- kanske »Strejke-paa-StedeU'J-Bevægelse, og som gentagne Gange har vundet Sejr over Arbejdsgiverne inden for Bilindustrien. »Fagforenings-Organisationerne er noget af det værste, der nogen Sinde er blevet skabt,« siger Ford. »De har berøvet Menneskene deres Frihed. Naar hele denne Strejke-Galskab er overstaaet, vil vi vise noget, som aldrig for er blevet set. Jeg overvejer i Øjeblikket at indfore nye Produktions- metoder, der vil kræve større Dygtighed, højere Løn og flere Arbejdere. Jeg har ikke til Hensigt at anerkende Bilarbejdernes Organisationer. Jeg vil selv forhandle mig til Bette med mine egne Arbejdere.« B. Kleists Einsamkeit wird durch die GroBheit und die Stårke seiner Per- son mehr verewigt als aufgehoben und die Natur- und Geistesbilder, mit denen er seine unablåssige Spannung darstellt, die Spannung zwischen seinem einsamen Selbst und der unerreichlichen Welt, gehoren ganz seiner Lekture und Phantasie an, sind nicht wie die anderer groBer Dichter selbst zugleich welt haft, oder Ausdruck eines Zeitgeistes oder einer Gesellschaft. x) Sitzstreik Der onskes 1) en Oversullelse af A. 2) en Gengivelse i Lydskrift af B. Fransk. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921. 1) Victor Hugo et Flaubert estimaient Boileau et avaient bien raison. Sans doute il ne comprend pas exactement les anciens et il est géné dans Tapologie qu'il en fait, parce qu'en somme il croit aux mémes théories que les Perrault et les d'Aubignac et que, tout comme eux, il érige en regle uni- verselle l'esprit de son temps, s'obligeant ainsi å le retrouver jusque dans Homére. Mais c'est déjå beaucoup d'avoir senti la beauté des anciens par instinct et intuition, sans discerner les véritables raisons qui commandent l'admiration de l'antiquité. Ce sera la tåche de la critique romantique, depuis Frédéric-Auguste Wolf jusqu'å Taine et å Renan. Bien de plus faux que de considérer Perrault comme un précurseur du romantisme. II en est beaucoup plus loin que Boileau. Une seule bévue est aussi enorme, celle qui rapproche Perrault de Descartes et du dix-huitiéme siécle. Descartes combat le Moyen Age scolastique et renoue avec la Gréce, qui a inventé la raison. L'ere intellectuelle moderne date de la Benaissance, c'est-å-dire du retour å l'antique, et le dix-huitiéme siécle continue le seiziéme. L'idée du progrés ne s'applique pas, quoi qu'en dise ce niais de Perrault, aux lettres et aux arts, qui sont «la region des égaux>>. L'auteur de William Shakspeare est autrement intelligent ! Que signifient ici ces termes Universitetets Eksaminer. 183 d'anciens et de modernes? Il n'y a que des supériorités nettement définies, sans que la chronologie y soit pour rien. Au temps du miracle grec, presque toute la terre était barbare. Sous Louis XIV, il y a de grands hommes, mais ce sont ceux que Boileau exalte et que Perrault méconnait. Ce n'est pas Boileau qui leur fait tort en admirant les grands anciens, que Racine et La Fontaine admirent aussi; c'est Perrault qui lése les grands modernes en les noyant dans la tourbe des médiocres. Sempiternelle insurrection du profanum vulgus, des antipoétes, des primaires1) et des philistins! En 1830, Perrault eut été du parti classique, avec Scribe et Casimir. Plus tard, il aurait siégé au café Tortoni, sil'flé Wagner, protégé le vaudeville et le roman romanesque, brocardé Verlaine et Moréas. Actuellement, il ménerait l'offensive contre Valéry. Oversættes og kommenteres literaturhistorisk. *) »Seminarister«. 2) Brugen af subjonctif i franske Bisætninger i moderne Fransk med Sammenligning af Sprogbrugen i 17. Aarhundrede. 3) Les chansons dc geste (earactérislique, originej. Som Hovedfag efter Anordning at' 14. Juli 1934: Forprøve: 1) En Bretaigne maneit uns ber merveille l'ai oi loer. 3 Beals chevaliers e bons esteit e noblement se cunteneit. 5 Femme ot espuse mult vaillant et qui mult faiseit bel semblant. 8 II amot li et ele lui; mes d'une chose ot grant ennui, 11 qu'en la semaine le perdeit treis jurs entiers qu'el ne saveit 13 u deveneit ne u alout, ne nuls des soens niént ne sout. 15 Une feiz esteit repairiez a sa maisun joius et liez; 17 demandé li a e enquis. »Sire«, fait el, »beals, dulz amis, 19 une chose vus demandasse mult volentiers, si ieo osasse; 21 Mais ieo criem tant vostre curut que nule rien tant ne redut.« 23 quant il l'o'i, si l'acola, vers lui la traist, si la baisa: 25 »Ja tel chose ne me direz, si jo la sai, ne la vus die.« Oversættes og kommenteres sproghistorisk med særliqt Hensiin til de frem- hævede Ord. 2) En Sigøjner havde engang en Hest, men da han ikke havde noget at give den at æde og heller ikke noget til sig selv, besluttede han at sælge den. Han begav sig afsted til et Marked, og undervejs mødte han en Heste- pranger1). »Hor engang,« sagde han til denne, »kan du ikke anbefale min 181 Universitetets Aarbog 1936 i—37. Hest, saa der melder sig en Køber?« — »Hvorfor vil du sælge din Hest?« »Fordi jeg trænger til Penge.« — »Den har vist mange Fejl, din Hest?« »Ikke en eneste Fejl, saa sandt jeg er en ærlig Mand.« — »Vel, saa skal jeg prove paa at hjælpe dig.« De gik da videre sammen, og da de var kommet til Torvet, blev Hesten stillet frem2) til Salg, og der meldte sig snart en Køber. Saa begyndte Hesteprangeren at rose den: »Det er en Hest, min Ven! ikke en eneste Fejl! den er stærk som en Love, den gaar udmærket for Ploven, og saa kan den trække! Hvis Deres Vogn engang skulde blive siddende fast i Mudder3), saa skal De bare se! Den haler og haler, men den skal nok faa Vognen op, og hvis tilfældigvis en af Skaglerne4) skulde gaa i Stykker, saa vender den sig om og haler med Tænderne, til den faar Vognen op.« »Nej holdt,« afbrod Sigøjneren ham, »er den virkelig saa god, saa sælger jeg den ikke.« *) maquignon a) mettre 3) s'embourber 4) trait Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: Berlin, 11. April 1937. 1) Den tyske Note, der i Gaar blev overrakt Vatikanet som Svar paa den pavelige Encyclica1) mod Nationalsocialismen, tilbageviser de Protester der var blevet rejst af Pavestolen2). Den ser i disse en Indblanding i Tysk- lands indre Anliggender. Ifølge hvad der angives3) i autoritative Kredse udtrykker Aktstykket forst den tyske Regerings Overraskelse over at den hellige Fader ikke blot har kritiseret Tysklands indre Anliggender, men tillige rettet en Appel til Verdensopinionen for at skabe en fælles Front mod Tyskland. En saadan Appel er ikke for blevet udsendt, ikke engang i Encyelicaen1) vedrorende Mexico. Fremdeles besværer den tyske Note sig overfor4) Paven over at han vedrorende Tysklands Anliggender har fældet en Dom der hviler paa demo- kratiske og parlamentariske Synspunkter, der ikke dér kan bringes til An- vendelse. Den fremhæver ligeledes, at kun en Tredjedel af den tyske Befolk- ning er katolsk. Det tyske Aktstykke tilbageviser dernæst den Paastand i Encyclicaen1), at det tyske Rige skulde have til Hensigt at odelægge den katolske Kirke i Tyskland. Tyskland, hedder det, har bevist det modsatte ved at afslutte Konkordatet og ved gennem denne Traktat at have gjort meget vidtgaaende Indrommelser til den katolske Kirke. Desuden har det nuværende Tyskland frelst Riget fra Bolsjevismen og derved hindret Kirkens Tilintetgørelse. Det har endog bragt Kirken finan- sielle Ofre, som gaar ud over Rammen for dets juridiske Forpligtelser. Derimod kan den tyske Regering ikke tillade at Kirken danner en Stat i Staten, og at Gejstligheden udgor en særlig Kaste udenfor det nationale Fællesskab. Noten hævder som Konklusion, at Riget onsker en fredelig Udvikling af sit Forhold til den katolske Kirke og Vatikanet, men at denne Udvikling kun kan virkeliggøres, hvis Vatikanet og Kirken giver Beviser paa oprigtig Vilje til Tilpasning til de faktiske Forhold og giver Udtryk herfor i sin frem- tidige Holdning. Ovenslaaende oversættes til Fransk. 1) Encyclica: encyclique 2) Pavestolen: le Saint-Siége 3) hvad der angives: in di c at ions recueillies 4) besvære sig overfor: faire grief å Universitetets Eksaminer. 185 2) Que trouvent ces Normands en Angleterre? Un peuple de paysans, de pionniers saxons et danois, dont les communautés villageoises, séparées les unes des autres par des forets et des landes, sont groupées autour d'une église de bois et du hall de leur seigneur. Les Celtes de Galles et d'Ecosse ne font pas partie du royaume conquis par Guillaume. Comme les Romains, les Saxons ont renoncé å vaincre les tribus celtes du Nord et de l'Ouest. Beaucoup plus petit que la France, ce royaume d'Angleterre sera, pour un Roi fort, relativement facile å gouverner. Il posséde depuis longtemps une monarchie, une église, un impot foncier, le geld; une levée en masse, le fyrd. Les Rois normands se serviront de ces instruments mais ce sont eux qui donneront å l'Angleterre la plupart des institutions qui feront son originalité. Les Rois saxons ne réunissent pas de Parlement; ils ne font pas juger les criminels par des juges royaux assistés d'un jury; ils n'ont pas fondé de véritables Universités. Parmi les institutions saxonnes subsisteront seules celles qui régissent la vie locale et campagnarde. Les beaux vocables saxons qui désignent les outils du paysan, les bétes de son troupeau ou les fruits de ses récoltes garderont jusqu'å notre temps leurs formes simples et vigou- reuses. Les assemblées de villages se transformeront en assemblées de paroisse et les Anglais y continueront leur apprentissage du gouvernement par comités et compromis. Les limites de ces paroisses et celles des comtés ne changeront plus guére. Mais si les cellules villageoises dont sera fait le corps de l'Angle- terre existent des 1066, ce seront les Rois normands et angevins qui, au cours des trois siécles suivants, donneront å ce corps sa forme et ses organes. Oversættes, og der redegøres for Brugen af bestend Artikel ved geografiske Egennavne, belyst ved Eksempler fra Teksten. Latin. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Latinsk Stil: Den berømteste af alle Augurer var Nævius Attius, der paa mirakuløs Maade blev tilskyndet af Guderne selv til at vi sig Fugletydningskuristen. Nævius var Son af en meget fattig Mand, og som Barn hjalp han sin Fader saa godt han kunde, bl. a. ved at vogte Svinene. Engang faldt han i Sovn, medens han vogtede sine Svin, og da han vaagnede op, kunde han ikke finde dem allesammen. Forst gav han sig til at græde af Skræk for at faa Prygl af Faderen; da han var blevet lidt roligere, gik han hen til et lille Kapel i Nærheden og bad der Guderne om at hjælpe sig med at finde de manglende Svin: hvis han fandt dem, vilde han skænke Guderne den største Drue i hele Vinmarken. Lidt efter fandt han sine Svin, men var saa slemt i Vildrede med, hvorledes han skulde opfylde sit Løfte, da han ikke vidste, hvor den største Drue var at finde. Han bad da igen Guderne om Hjælp. Han inddelte Vinmarken i to Dele, saa at han havde den ene paa højre Haand, den anden paa venstre Haand, og iagttog derefter over hvilket af de to Stykker Fuglene Høj. Den Del der blev udpeget paa denne Maade, delte han atter paa samme Maade i to Dele, og saaledes blev han ved, indtil han gennem Fuglenes Anvisninger havde faaet afgrænset et ganske lille Stykke Jord, hvor han da ogsaa fandt en vidunderlig stor Drue. Da han var paa Vej hen til Templet med den, mødte han Faderen, der spurgte ham, hvordan han havde fundet denne pragtfulde Drue, og han fortalte ham saa hele Historien. Faderen forstod da, at Sønnen havde særlige Evner for denne Kunst, og han sendte ham i Skole hos den mest ansete af de etruskiske Fugletydere. Da Nævius derefter mestrede Kunsten ikke blot i Kraft af sine medfødte Anlæg, men ogsaa i Kraft af den bedst mulige Uddannelse, Universitetets Aarbog. 24 180 Universitetets Aarbog 1936—37. overgik han alle andre Augurer i Anseelse, og i alle vigtigere Sager søgte baade Staten og private hans Raad og Bistand. 2) Latinsk Version: Quo modo memoria locis adiuvetur. Artem memoriae primus ostendisse dicitur Simonides qui iuvari memo- riam intellexit signatis animo sedibus. Id credet e suo quisque experimento. Nam cum in loca aliqua post tempus reversi sumus, non ipsa agnoscimus tantlim, sed etiam quae in his fecerimus reminiscimur personaeque subeunt, nonnumquam tacitae quoque cogitationes in mentem revertuntur. Nata est igitur, ut in plerisque, ars ab experimento. Loca deligunt huius årtis periti quam maxime spatiosa, multa varietate signata, domum forte magnam et in multos diductam recessus. In ea quidquid notabile est animo diligenter adfigunt, ut sine cunctatione ac mora partes eius omnes cogitatio possit percurrere. Et primus hic labor est non haerere in occursu; plus enim quam firma debet esse memoria, quae aliam memoriam adiuvet. Tum quae serip- serunt vel eogitant, ratione complectuntur et aliquo signo, quo moneantur, notant, quod esse vel ex re tota potest, ut de navigatione, militia, vel ex verbo aliquo; nam etiam excidentes sensus unius admonitione verbi in memoriam reponuntur. Sit autem signum navigationis ut ancora, militiae ut aliquid ex armis. Haec ita digerunt: primum sensum vestibulo quasi adsignant, secundum, puta, atrio, tum impluvia circumeunt, nec cubiculis modo aut exedris, sed statuis etiam similibusque per ordinem committunt. Hoc facto, cum est repetenda memoria, incipiunt ab initio loca haec recen- sere, et quod cuique crediderunt reposcunt, ut eorum imagine admonentur. Ita, quamlibet multa sint, c[uorum meminisse oporteat, fiunt singula conexa (juodam corio, nec crrant coniungentes prioribus consequentia solo ediscendi labore. Historie. Som Hovedfag efter Anordning af 29. November 1921: 1) Englands indre og ydre Politik 1685—1701. 2) De danske Stændermoders forfatningsmæssige Betydning i 17. Aarli. 3) Aarsager til og Virkninger af Fluktuationer i den danske Krones Værdi. 1) Levningers Betydning som Historiens Kilder belyst ved Eksempler. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Oliver Cromvvell. 2) Den danske Landsby. 3) Under hvilke Former faar en Beslutning Lovskraft i de nordiske Lande, England og U. S. A. Som Tillægs fag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Frankrigs Udenrigspolitik 1871—1914. 2) De danske Haandfæstninger. 3) Det privatøkonomiske Monopol og Statsmagtens Stilling dertil i 19. og 20. Aarh. 11 istoriske Modenhedsopgaver. 1) Den danske Begerings Bondepolitik i det 17. Aarhundrede. 2) Christian d. IV's Beform af Købstadstyret og Baggrunden derfor. 3) Forudsætningerne for Næringsfrihedens Indførelse i Danmark. Universitetets Eksaminer. 187 Kristendomskundskab. Som Hovedfag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Det nye Testamente: Rom. 10, 1—13. 2) Det gamle Testamente: Prædikerens Bog, Kapitel 1 fortolkes. Som Bifag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Det nye Testamente: Rom. 11, 25—36 incl. 2) Det gamle Testamente: Eksilet og dets Profeter. 3) Religionshistorie: Hvilken Betydning har persiske Tanker haft for Verdensreligionernes Udvikling? Sang. Som Tillægsfag efter Anordning af 29. November 1924: 1) Der onskes en fysiologisk Forklaring paa de hyppigste Stemme fej l samt en Angivelse af deres pædagogiske Behandling. 2) Der onskes en firstemmig Udsættelse i streng Kirkestil af Melodien »Lobt Jesum, der zu dieser Zeit« (Das Weinachtslied Nr. 34) og et tostemmigt Arrangement af Henrik Rungs »Kimer I Klokker« (Bårne- kows Koralbog Nr. 27). Musik. Som Bifag efter Anordning af 14. Juli 1934: Forprøve: 1) Hold 1. Der onskes en Harmonisering af Melodien »Die giildne Sonne voll Freud und Wonne« (Das Morgenlied Nr. 31). Hold 2. Der onskes en Harmonisering af Melodien »Dem neugebornen Kindelein« (Das Weinachtslied Nr. 23). 2) Musikdiktat. (3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1936—37: Der indstillede sig 18, 12 fuldendte Eksamen. Sommeren 1937: — — - 18, 16 lait indstillede sig 36, 28 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Forste Karakter med Udmærkelse, 25 Første Karak- ter og 2 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Holtoug, Frank Louis (1932) . 6,06 Første Sommeren 1937. Jørgensen, Vilhelm Thorvald Andersen, Johannes (1930) . .. 7.06 Første (1932).................... 7,42 Første Andersen, Vagn (1928)....... 6,13 Første Krog, Annelise Carla Nielsen Hermansen, Ejnar Vilhelm (1930).................... 6,08 Første (1931).................... 7,61 Første Saxov, Svend Erik (1931). . . . 5,93 Anden med Udm. Thoft, Tage Lund Ibsen (1932) 7,39 Første 188 Universitetets Aarbog 1930—37. Hovedfag: Fysik. Vinteren 1936—<37. Asmussen. Hugo Ernst (1932). 7,28 Forste Johansen. Jørgen Prytz (1930) 7,49 Første Larsen, Ove Vilhelm (1932) .. 7.24 Forste Pedersen, Tage (1931)........ (i,88 Forste Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1936—37. Jensen, Else Johanne Lutz (1930 ).................... 7,33 Første Jensen, Peter Frimann (1931). 6,70 Første Johansen, Folke (1931)....... 6,15 Forste Jørgensen, Ellen Johanne Gud- run (1930)................ 6,42 Forste Jørgensen, Henning Pelle (1931) 6,09 Første Nikolajsen, Nikolaj Knattrup (1931 ).................... 6,70 Første Nørgaard, Poul (1930)....... 6,64 Første Tseherning, Carl (1931)...... 6,73 Første Sommeren 1937. Bergstedt, Jens Erik (1931) . . 7,24 Første Christensen, Finn (1931)..... 6,97 Første Halskov, Svend Aage Aleksan- der (1930)................ 5,88 Anden Koch, Inger Elise (1931)..... 6,73 Første Lange, Mogens Bredsdorff (1931) 6,45 Første Hovedfag: Gymnastik. Sommeren 1937. Eriksen, Gudrun Bøje (1930) . 7,00 Første Sander, Egon (1930)......... 6,17 Første Thomsen, Helge Engelbrekt (1928).................... 6,66 Første Skriftlige Opgaver Xalurhislorie og Geografi. Eksamens 1ste og 2den Del. Vinteren 1936—37. Zoologi: De forelagte to Dyrefornier (Ascaris megalocephala cf-Q) be- stemmes og beskrives med Hensyn til ydre og indre Bygning, der oplyses ved Tegninger (simple Skitser). Endvidere gores Hede for deres Levevis og Forplant ningsforhold. Botanik: De fire forelagte »Sydfrugter« (Mandarin, Figen, Dadel, Krak- Mandel) beskrives og bestemmes; der onskes tillige en kort Karakteristik af de Planter, til hvilke de horer. Geografi: 1) Medfølgende Kort over Australien m. m. forsynes med de vigtigste Navne. 2) Redegørelse for Sukkerrøravlens geografiske Udbredelse i Verden og en Undersøgelse af dens Betingelser i nogle af de vigtigste sukkerproduee- rende Lande. Geologi: Smeltevandsaflejringer i Danmark afsat af rindende Vand. Fysiologi: 1) Nævn de vigtigste Reaktioner for Æggehvidestoffer. 2) Hvorledes er de rode Blodlegemers Membraner byggede? 3) Hvad forstaas ved Respirationscentrets Følsomhed? 1) Hvilken Betydning har Fødens Jodindhold? 5) Hvorledes reagerer Hudens Kar paa ydre Temperaturændringer? 6) Hvorledes bestemmes Blodets kolloidosmotiske Tryk? 7) Nævn forskellige Funktioner for hvilke Blodets kolloidosmotiske Tryk spiller en Bolle. (Fn noget udførligere Fremstilling ønskes). Sommeren 1937. Eksamens 1ste og 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928: Zoologi: De forelagte 3 Kranier (Canis vulpes, Lepus europæus, mus decumanus) beskrives og bestemmes. (Kun 1 af Kranierne behøver at beskrives detailleret; for de 2 andres Vedkommende er det nok at pege paa de vigtigere Forskelligheder fra det første). Universitetets Eksaminer. 189 Botanik: Der onskes en Fremstilling af Æggets Bygning og Udvikling hos Angiospermæ fra dets Anlæg til efter Befrugtningen, samt en Bede- gorelse for de vigtigste Forskelligheder mellem Ægbvgningen hos Angiospermæ og Coniferæ. Geografi: 1) Paa medfølgende Kort indtegnes Afrikas vigtigste Havnebyer. 2) Der onskes en kort Bedegorelse for Vandforingen i forskellige Afsnit af Nilen til forskellige Aarstider og de vigtigste Aarsager til Svingningerne. 3) En Bedegorelse for Bomuldsavlen i Nil-Omraadet og dens naturlige Betingelser, jævnfort med Bomuldsavlen i U. S. A. og Indien. Geologi: Hvilke Slutninger kan man drage om Forholdene i Jordens Indre? Fysiologi: 1) Hvad forstaar man ved et Co-enzym? 2) Hvilke Stoller paavirkes af Tarmsaftens Enzymer? 3) Hvilke Næringsstoffer kan ombyttes isodynamt? 4) Hvad er en Axonrefleks? 5) Hvorledes bestemmer man Luftarternes Partialspænding i Blod? 6) Hvorledes er Trykfordelingen i Karsystemets forskellige Dele, specielt under staaende og liggende Stilling? (En noget udførligere Fremstilling ønskes). 1ste Del efter Anordning af 5. April 1935: Zoologi: Som 1ste og 2den Del efter Anordning af 20. Februar 1928 (se S. 188). Botanik: De forelagte Planter (Melica uniflora, Bromus sterilis, Poa pratensis, Secale cereale) beskrives, bestemmes saa vidt muligt, og deres Forekomst i Naturen angives. Geografi: a) Paa medfølgende Blindkort over Nordamerika forsynes U. S. A. med de vigtigste Navne paa Floder, Bjerge og Sletter. b) Mississippislettens Klima og Vegetationstyper. Specielt ønskes gjort Bede for Aarsagerne til de klimatiske Forskelligheder indenfor Sletten og deres Betydning for Vegetationen. Til hver Eksaminand udleveres et Blindkort, 5 Klimakort og 1 Vegeta- tionskort over Nordamerika. Geologi: Hvilke Slutninger kan man drage om Forholdene i Jordens Indre? Gymnastikteori. Vinteren 1936 — 37. 1) Hvor stort er Blodets kolloidosmotiske Tryk, og hvilken Betydning har det for Lymfens og Urinens Dannelse? 2) Hvilke Virkninger har en Hemisektion af medulla spinalis paa de motoriske og de sensitive Funktioner? 3) Hvorledes forklarer man Betinas Adaptation for svage Lysintensi- teter, og hvilke karakteristiske Ændringer i Synsopfattelsen giver den An- ledning til? 4) Hvilke Metoder har man til Bestemmelse af en Bevægelses Form og Hastighed? Sommeren 1937. 1) Hvorledes er det blandede Spyt sammensat, og hvilken Forskel be- staar der mellem Sekretet fra de store Spytkirtler? 2) Hvorledes bestemmes Lungernes Besidualkapacitet, hvor stor er den normalt, og under hvilke Forhold varierer dens Størrelse? 3) Hvilke er Bugmusklernes vigtigste Funktioner? 4) Hvilke Faktorer er bestemmende for Blodets Iltbindingsevne, og hvorledes ændres Dissociationskurvens Forlob under Paavirkning af disse Faktorer. (Dette Spørgsmaal onskes forholdsvis udførligt besvaret). 190 Universitetets Aarbog 1936—37. Matematik. Vinteren 1936—37. Forproven. 1. En fri Partikel med Massen m frastodes af en ret Linie med en Kraft, der er vinkelret paa Linien, proportional med Afstanden fra Linien og lig mh2 i Afstanden 1. Idet Linien tages som .r-Akse i et retvinklet .rz/r-Koordinat- system, er det givet, at Partiklen i Tidspunktet / = 0 har Koordinater 0, a, 0, og at dens Hastighed i dette Tidspunkt har Projektionerne ha cos u, 0, ha sin a paa Koordinatakserne. 1) Find Ligningerne for Banekurvens Projektioner paa de tre Koordi- natplaner. 2) Find Ligningen for Banekurvens Oskulationsplan i det til det vil- kaarlige Tidspunkt / svarende Punkt. 3) Find Kurvens Krumningsradius i Punktet (0, a, 0). ■1) Hvilke specielle Former antager Banekurven for a = 0 og for II. 1) Udregn Værdien af Integralet 2 71 l' sin2.r ^ (2 + sin2.r)2 X o 2) Bevis, at Rækken n = 1 er absolut konvergent, og at Bækken 00 1 7 „ / n \ n 1 _, l) (n + l) log (n + 1) »=i er betinget konvergent. 3) Find den fuldstændige Losning til de sammenhorende Differential- ligninger d — + z = x, dx (lZ 2 j- + y = x2. dx Sommeren 1937. Forproven. I. 1) En plan Bue er i et retvinklet Koordinatsystem givet ved Para- meterfremstillingen x = 1 — cos cp + si sin cp, Universitetets Eksaminer. 191 y = —--sin cp — \--ep J cos ep, (i-*) hvor Parametren cp gennemløber Intervallet 0 cp <1 ti. Beregn hele Buens Længde. Bestem endvidere Buens Evolut, og skitser en Figur. 2) I det ovenfor benyttede Koordinatsystem antages .r-Aksen vandret, y-Aksen lodret og positiv opad. En tung Partikel med Masse m bevæger sig paa den ovenfor givne Bue, der antages glat. Partiklen udgaar fra Origo. Hvor stor Begyndelseshastighed maa den have for at naa Buens overste Punkt med Hastigheden nul? (Tyngdens Akceleration sættes lig —. 3) Vis, at Kurvens naturlige Parameterfremstilling med s som Para- meter er x = 2 Arctg es j, 2 (-°o oo. 192 Universitetets Aarbog 1930—37. Fagprøven. I. 1) Til to forelagte kvadratiske hinære Former (ar)2 = anx% + 2 + a^, (bi)- bnx* + 2b1^c1xi -f- btfpc*, ønskes bestemt en tredje kvadratisk Form, hvis Rodpunkter er harmonisk forbundne med Hodpunkterne i enhver af de forelagte Former. Man skal angive det explicite Udtryk for denne Form samt eftervise, at den med Anven- delse af sædvanlig Symbolik kan skrives ab (ax) (bx). 2) I den projektive analytiske Plan er givet 4 rette Linier p, q, r, u. Man skal angive en fælles Form for Ligningerne for de algebraiske Kurver af 3. Orden, der har Linierne />, q, / til Vendetangenter med tilsvarende Rorings- punkter beliggende paa Linien //. Dernæst bestemmes den af de nævnte Kurver, der gaar gennem et givet Punkt a. Find Kurvens Tangent i dette Punkt, udtrykt alene ved Vektorerne />, q, r, u, a. II. For tre Kandidater: 1) Bevis ved Hjælp af Cauchys Integralsætning, at for 0 < a < 1 er (*00 eax , 71 \ , dx — .1 _oc 1 + cx sin (Integrer først langs et Rektangel med Vinkelspidserne + k, -Ji k + 2ni (k > 0)). 2) Vis, at en Jordan-Bues Endepunkter kun tilsyneladende er afhængige af den valgte Parameterfremstilling. III. For 1 Kandidat: 1) Find ved mindste Kvadraters Metode de udjævnede Værdier af 11 observerede Storrelser, naar disse skal tilfredsstille G lineære Betingelses- ligninger, hvor G < /?. Det antages, at Observationerne har forskellig Vægt. 2) I en trigonometrisk Station foretages Vinkelmaaling i alle Kombina- tioner. Vis, hvorledes man kan tinde de udjævnede Retningsværdier. Astronomi. Vinteren 1936-—37. Porprøven. Vi har for en Asteroide: log a = 0.71450 log e = 9.04713 Til Tidspunktet /0 = 1912 Aug. 9.0 er: A/„ = 1 1° 19'.02. Beregn Middelanomalien (M), den ekscentriske Anomali (E), den sande Anomali (v) og Radiusveklor (r) til Tiden t = 1912 Sept. 26.0. Femcifret Regning! Hjælpemiddel: 5-cifret Logaritmetabel. [ Universitetets Eksaminer. 193 Prøve for de naturhistoriske Studerende. 1. Angiv Ugedagen for den 28. September 1575. 2. Hvilke Stjerner kulminerer i ovre Kulmination i Kobenhavn den 10. August Kl. 21 mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Regning! 3. Deiiner Højde, Azimut, Deklination, Timevinkel, Foraarspunkt, Rekt- ascension, Stjernetid, sand Soltid, Middelsoltid, Zonetid, Tidsjævning, Lokalkonstant. 4. Reskriv Forandringen i en Stjernes Azimut og Højde paa Grund af Himlens daglige Omdrejning. 5. Et Steds Polhøjde er ep. Angiv Deklination (d) for Zenit og Nadir samt for Nord-, Syd-, Vest- og Øst-Punkterne i Horisonten. 6. Hvad er Grunden til, at Tiden fra Solens Opgang til dens Nedgang ved Jævndøgn ikke er nøjagtig 12* 0m men adskillige Minutter længere? Ingen Hjælpemidler! Sommeren 1937. Forprøven. Reregn under Hensyn til Refraktionen Tiden (mellemeuropæisk Tid) for en Stjernes Opgang og Nedgang for Københavns Observatoriums Horisont en Dag, da Stjernetid i Middelmidnat i Greenwich er: eo = 12* 15m 1GS.8 Stjernens Rektascension og Deklination er: a " 13* 20m 18s.6 8 = + 15° 23'.27 Københavns Observatoriums Koordinater er: 1 = — 50"' 18«. 69 9 = + 55° 41'.21 Femcifret Regning! Hjælpemidler: 5-cifret Logaritmetabel, Tabel til Forvandling af Tider, de sfærisk-trigonometriske Grundformler, de sfærisk-trigonometriske Differentialformler. Prøve for de naturhistoriske Studerende. 1. Angiv Ugedagen for den 14. Oktober 1541. 2. Hvilke Stjerner kulminerer i ovre Kulmination i Kobenhavn den 1. Sep- tember Kl. 20* 0m (mellemeuropæisk Tid)? Tilnærmet Regning! 3. Angiv Rektascension og Deklination for Ekliptikas Poler samt Længde og Rredde for Ækvatorpolerne. 4. En Stjerne kulminerer en vis Dag for en vis Meridian Kl. 15* 20m 16s.35. Hvornaar kulminerer samme Stjerne 12 Dage senere for samme Meridian? 5. Man finder i Skriv- og Rejsekalenderen 1937 følgende Tider for Maa- nens Nedgang: Juni 13 Kl. 23* 20'» 14 23 36 15 23 50 Hvilken Slutning med Hensyn til Maanens Deklinationsforandring kan der drages af disse Tal? 6. Hvilke er Retingelserne for, at Venus samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? Ingen Hjælpemidler! Universitetets Aarbog. 25 194 Universitetets Aarbog 1930—37. Fysik. Vinteren 1936—37. Forprøven. I. 1) En Snurre bestaar af en homogen Skive, der har Massen in Gram og Radius r cm og er anbragt vinkelret paa Midten af en Akse af Længden 21 cm, om hvilken den drejer sig med Vinkelhastigheden co. Under Paavirkning af Tyngdekraften udforer Snurreaksen en regulær Præcession i det vandrette Plan, idet den drejer sig om det ene Endepunkt af Aksen som fast Drej- ningspunkt. Find Vinkelhastigheden /> i Præcessionsbevægelsen, idet Aksens Masse betragtes som forsvindende. Tegn en Skitse, hvori Retningerne af Vinkelhastighederne og Momentvektorerne er angivet. 2) 1 alle Retninger vinkelret paa en (uendelig) lang harmonisk pulserende Cylinder udsendes en cylindrisk Lydbølge af Frekvensen 1000. I en Af- stand R cm fra Cylinderaksen er Lydbølgens Trykamplitude 1 Dyn/Cm'. Find Svingningsamplituden s0, Hastighedsamplituden og Accelerations- amplituden gy) af Luftdelene, naar man gaar ud fra, at R er saa stor, at der mellem de nævnte Størrelser finder samme Sammenhæng Sted som i en plan Lydbølge, og Lyd bevægelsen foregaar i atmosfærisk Luft af 0° og 700 mm Hg. Hvor stor en Lydenergi É udstraales pr. Sekund gennem en med Cylinderaksen concentrisk Cylinderflade med Højden 1 cm og Radius R cm? Hvor stor er Trykamplituden /> i Afstanden n • R7 3) En Beholder paa 3 Liter, der er forsynet med Hane, fyldes med Kvæl- stof ved 0° og 70 cm Hg. Beholderen lukkes og anbringes derpaa i et Vand- bad ved 25° C. Naar Beholderen med dens Luftindhold har antaget denne Temperatur, aabnes der ganske kort for Hanen, hvorved der strømmer saa meget Kvælstof ud, at Trykket i Beholderen bliver lig det ydre Tryk, som antages at være 70 cm Hg. Idet denne Udstrømning forudsættes at foregaa adiabatisk, skal man angive Kvælstoffets Temperatur t° C. i Beholderen umiddelbart ved Strømningens Slutning samt hvormange, x, Gram, der er strømmet ud. Talregningerne fordres ikke gennemfort, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. II. Der onskes en Redegørelse for de elektrostatiske og elektromag- netiske Maaleenheder og deres indbyrdes Forhold, samt for Enhederne i det praktiske System og deres Forhold til de forannævnte. Lærerprøven. 1) Giv en elementær Fremstilling af Læren om Cirkelbevægelsen, belyst ved simple Eksempler (en Cyklist der korer om et Hjørne, et Legeme ved Jordens Overflade o. 11.). 2) Induklionsloven. Fagprøven. For 3 Kandidater: Giv en Oversigt over de Fænomener, som ledsager Røntgen- og Gamma- straalers Gennemgang gennem Stof. For 1 Kandidat: Der onskes en Udledning af Lorentz-Transformationerne og en An- vendelse af disse Transformationer paa Sammensætning af Hastigheder. Universitetets Eksaminer. 195 Sommeren 1937. Forprøven. Samme Opgaver som i Fysik ved 1ste Del af Civilingeniøreksamen Sommeren 1937, se nedenfor Side 374 og 379. Lærerproven. 1) Der onskes en Fremstilling af Indledningen til Læren om Tryk i Vædsker med Udledelse af Archimedes Lov. 2) Der onskes en kortfattet Redegørelse for Gangen i Pohls Behandling af det elektriske Felt med en nærmere Udledelse af Kraften paa Enhed af Ladning paa Feltgrænsen. Kemi. Vinteren 1936 — 37. Forprøven. 1. Anfør Formlerne for Fosforets Iltsyrer samt for disse Syrers Natrium- salte. Angiv Reaktionsligningerne for de Reaktioner, som indtræder ved Ophedning af a) Fosforundersyrling, b) Fosforsyrling, c) sekundært Na- triumfosfat og d) primært Natriumfosfat. Hvorledes reagerer de vandige Oplosninger af henholdsvis normalt, sekundært og primært Natriumfosfat paa Lakmus? 2. Skriv Reaktionsligningerne for de Reaktioner, der indtræder, naar man til en vandig Opløsning af Merkuriklorid sætter a) Natriumhydroxyd, b) Ammoniakvand, c) Kaliumjodid og d) Ammoniumsulfid. 3. a) Hvad forstaar man ved »Syrerest« og »Syreradikal«? b) Hvad forstaar man ved et »Syreklorid«? c) Anfor Eksempel paa saavel et uorganisk som et organisk Syreklorid. d) Hvorledes reagerer de anførte Syreklorider med Vand? 4. Hvilke Konstitutionsformler kan svare til den empiriske Formel C3H602? Lærerprøven. 1. Gor Rede for Begreberne Iltning og Reduktion og anfor nogle Eksempler paa Iltnings- og Reduktionsmidler og deres Anvendelse. 2. Hvad forstaar man ved en Elektrolyts Opløselighedsprodukt? De mættede Oplosninger af Solvjodid og Rlyjodid har ved alminde- lig Temperatur følgende Molariteter: Solvjodid: m — 1.0 10~8 Blyjodid: m = 1.2 10~3 Beregn Oploselighedsprodukterne. Sommeren 1937. Forprøven. 1) Hvorledes kan man ud fra Arsensyrlinganhydrid fremstille a) Arsen- trisulfid og b) Arsenpentasultid? Anfør Reaktionsligningerne. 2) Ved Undersøgelse af en vandig Opløsning af en enbasisk Syre er fundet, at i 0.1-molær Oplosning er 3 pCt. af denne Syre dissocieret i Ioner. a) Hvilket pH vil den 0.1-molære Opløsning af Syren have? b) Beregn Syrens Dissociationskonstant. c) Beregn Dissociationsgraden i 0.01-molær Opløsning. 1% Universitetets Aarbog 193(5—37. 3) Hvor mange Procent Kvælstof indeholder Acetanilid? 4) Hvilke organiske StolTer kan der dannes ved Indvirkning af kone. Svovlsyre paa Ætylalkohol? Anfør Heaktionsligningerne. Medfølgende Logaritmetabel inaa benyttes. Lærerprøven. Giv en Fremstilling af Læren om Reaktionshastighed saavel for ensidigt forlobende som for reversible Frocesser. Ingen Hjælpemidler. 10. Magisterkonferenser. «. Ved det filosofiske Fakultet. lait har 3 Studerende i Aaret 1936—37 taget Magisterkonferens. 22/8 1936. lians Christian Norling-Christensen (1927). Bestaaet. Fag: Forhistorisk Arkæologi. Eksaminatorer og Censorer: Lektor, I)r. phil. J. Brøndsted og Professor, Dr. phil. I\. Friis Johansen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) En latinsk Tekst oversættes og kommenteres (3/, 1936), 2) Norditaliens Kulturhistorie i Tidsrummet fra Terramarekulturens Undergang til Bornernes Komme. Der maa gores Rede for de kronologiske Holdepunkter i Udviklingen (5/.> 1936), 3) Tysklands Broncealder (7/2 1936), 4) I)e fremlagte Old- sager, der stammer fra et Jættestuefund ved Munkebo paa Fyn, beskrives og bestemmes. Der gøres Rede for Fundets kronologiske Stilling og for de Kulturforbindelser, der kommer til Udtryk deri (9/2 1936).' Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/s—2% 1936): En jævn- forende Karakteristik af romersk Jernalders Kultur i Danmark og Norge. Forelæsning (22/9 1936): Jordfundenes Bidrag til Belysning af Danmarks Kulturforbindelser i Vikingetiden. 1/12 1936. Gudrun Margrethe Sterner Petersen (1926). Bestaaet. Fag: Slavisk Filologi med Russisk somr Hovedfag. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Anton Karlgren, I)r. phil. Holger Pedersen og Dr. phil. Kr. Sandfeld. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Oversæt medføl- gende Tekst (hentet fra Neruda, Pan Rysånek a Pan Schlegl S. 29— 30) og gor, med Eksempler fra Teksten, Bede for det cechiske Vokal- system sammenlignet med det russiske (22/2 1936), 2) Paavis de rus- siske Træk i Ostromirevangeliets Sprog, saaledes som de kommer til Syne i Udtoget i Bernekers Chrestomathie Side 36—38; giv en dansk Oversættelse af Efterskriften (Berneker, Side 38) (25/2 1 936), 3) Giv et Indholdsreferat af et russisk litterært Arbejde. Skrives paa Russisk (28/2 1936). Universitetets Eksaminer. 197 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/9—19/i0 1936): Under- søgelse af Sproget i Solochovs Podnjataja celina som Eksempel paa det moderne russiske litterære Sprog. Forelæsning (Vi2 1936): Maxim Gorki og hans Betydning for den russiske Litteratur. 9/3 1937. Erik Peter Landing (1929). Bestaaet. Fag: Tysk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Carl Boos og Dr. phil. L. L. Hammerich. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn: 1) Samme Opgave som ved Skoleembedseksamen i Tysk som Hovedfag Sommer 1936 Opgave 1 (se Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 85) (x/5 1936), 2) En latinsk Tekst oversættes. Der gives aandshistorisk Kommentar (4/5 1936), 3) Aflyd, med særligt Hensyn til Tysk (6/5 1936), 4) Der Expressionismus (Deutsch zu schreiben) (16/5 1936). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (7/12 1936—'20/i 1937). Det slesiske Kunstdrama (skrevet paa Tysk). Forelæsning (9/3 1937): Adam Muller (holdes paa Tysk). |3. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait har 4 Studerende i 1936—37 taget Magisterkonferens. 17/i2 1936. Frits Hempel Syberg Branner (1928). Bestaaet. Fag: Kemi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Einar Biil- marin, Dr. phil. J. N. Bronsted og Dr. phil. J. A. Christiansen. Konferensens 1. Del bestaaet Sommeren 1933. Store skriftlige Opgave (26/3—23/4 1936): En Oversigt over de vig- tigste monomolekulære Beaktioner og Theorien for denne Beaktions- type. Praktisk Opgave: En orienterende Undersøgelse over Aciditetens Indflydelse paa Sønderdelingen af Pelouze's Salt, K2SN205 i vandig Opløsning. Forelæsning ( 1 Vl2 1936): Kvældningsfænomenet. 19/12 1936. Ernst Wilhelm Kaiser (1932). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. phil. Ad. S. Jensen, Dr. phil. A. Krogh og Dr. phil. C. M. Steenberg. 198 Universitetets Aarbog 1936—37. Skoleembedseksamens 1. Del (Kemi) bestaaet Sommeren 1933, dens 2. Del (Botanik og Geologi) Vinteren 1933—34. Store skriftlige Opgave (ls/y—2% 1936): Hvad forstaas ved en Parasit? Indenfor hvilke Afdelinger af Dyreriget forekommer Para- siter? Hvilken Indvirkning har Parasitismen paa Parasiternes Bygning? Hvilken Indvirkning faar Parasiterne paa Værten? Praktisk Opgave: Der foretages en Undersøgelse af de Malpi- ghiske Kars Morfologi og Histologi hos nogle vigtige Typer af Guld- smede og Døgnfluer, baade Larver og Imagines undersøges og der gøres — saa vidt muligt — Rede for de Forandringer, der foregaar med disse Organer under den postembryonale Udvikling. — Der afle- veres nogle instruktive makro- og mikroskopiske Præparater af de forskellige Typer, og Teksten maa være ledsaget af de nødvendige, forklarende Tegninger. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Zoologi I (23/11 1936), Tandforhol- dene hos de forelagte Kranier (Sus, llystrix, Felis og Phoca) ønskes beskrevet og Kranierne paa Grundlag heraf henført til Slægt. Dernæst gores Rede for Tandskiftet. 2) Zoologi II (25/ii 1936): Giv nogle typiske Eksempler paa, hvorledes Embryologiens Resultater kan anvendes i Systematikkens Tjeneste. 3) Zoologi 111 (-7(11 1936) 1) Medfølgende Dyreform (Amphioxus) beskrives med særligt Henblik paa den ydre Morfologi. 2) Der gives en udførligere Fremstilling af Mundhulens Byg- ning, Begrænsning og Organer. Forelæsning (19/i2 1936): Landinsekternes Respiration. ls/6 1937. Oluf Bruhn Muller (1930). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Lektor, Dr. phil. C. Moller og Profes- sor, Dr. phil. H. M. Hansen. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1934. Store skriftlige Opgave (12/3—26/4 1937): Der ønskes en Oversigt over Positronteoriens seneste Udvikling. Mindre skriftlige Opgaver: 1) Fysik I (3/6 1937): Der ønskes en Fremstilling af Elasticitetsteoriens Grundligninger. 2) Fysik II (7/6 1937): Der ønskes en kort Fremstilling af, hvilken Rolle Heisenbergs Ubestemthedsrelationer og Bohrs Komplementaritetsprincip spiller ved Bedømmelsen af Kvantemekanikens Modsigelsesfrihed. Forelæsning (18/6 1937): Om y Straalers Spredning. 29/6 1937. Helge Lundgren (1932). Bestaaet. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne, Dr. J. Hjelmslev og Dr. phil. Harald Bohr. Forprøven til Skoleembedseksamen bestaaet Sommeren 1935. Universitetets Eksaminer. 199 Store skriftlige Opgave (17/4—29/s 1937): Variationsregningens An- vendelse til Behandling af Sturnn-Liou-Villeske Randværdiproblemer. Mindre skriftlige Opgave (7/6 1937): 1) Bevis ved Hjælp af Cauchys Integralsætning, at for 0 < a < 1 er [Integrer forst langs et Rektangel med Vinkelspidserne ± k, ± k + 2 ii i (k > 0)], 2) Idet f (x) er en positiv næstenperiodisk Funk- tion og g (x) = log f (x), skal det vises, at enhver af de to Betingelser: 1. g (x) er nedadtil begrænset, 2. der findes et positivt Tal k, saaledes at | g (.x') —g (x") | < k for | x' — x'" | < 1, er nødvendig og tilstrækkelig for, at g (;r) ligeledes bliver næsten- periodisk. Forelæsning (29/6 1937): Metriske Rum og deres Tilknytning til de næstenperiodiske Funktioners Teori. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. a. Immatrikulation af Studenter med udenlandsk Eksamen (J. Nr. 72/36 og 72/37). I Henhold til kgl. Anordning af 4. Juni 1933, § 1, Stk. 2, gav Konsistorium og Universitetets Rektor henholdsvis 11 og 5 Studerende, som tidligere havde været indskrevne ved fremmede Universiteter, Tilladelse til at blive immatrikulerede. Disse 16 Studerende, som alle havde fremmed Statsborgerskab, blev immatrikulerede med For- behold af Pladsvanskeligheder, med Adgang til kun at studere et enkelt Fag eller ved et enkelt Fakultet og uden Ret til at tage Eks- amen (Anordningens § 2, Stk. 2 og § 3 a.). I Henhold til Anordningens § 1, Stk. 3, gav Ministeriet efter henholdsvis Konsistoriums og Universitetets Rektors Indstilling 4 Studerende, som havde aflagt Studentereksamen i Udlandet (deraf een i Norge, een i Polen, een i Schweiz og een i Tyskland) men som ikke tidligere havde været immatrikuleret ved noget fremmed Uni- versitet, Tilladelse til at blive immatrikulerede. Disse 4 Studerende, som alle var danske Statsborgere, blev immatrikulerede uden Ind- skrænkning af de med Immatrikulationen almindeligt følgende Ret- tigheder; tre af dem blev af Ministeriet fritaget for at aflægge den i Anordningens § 3 b. omhandlede Prove i dansk Sprog og Kultur. Ved kgl. Resolution af 8. Februar 1936 (J. Nr. 721/35) blev det tilladt en dansk Statsborger, der havde bestaaet 1. Del af den franske Studentereksamen at blive immatrikuleret for at studere under det 1. Immatrikulation. 200 Universitetets Aarbog 1936—37. rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Den paagældende benyttede sig ikke af denne Tilladelse, men indgav under 6. September 1936 et Andragende om Tilladelse til at studere Lægevidenskab i Stedet for Jura. Dette Andragende blev med det lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Anbefaling indsendt til Undervisningsministeriet og under 9. Oktober 1936 meddelte Ministeriet den ansøgte Tilladelse paa Vilkaar, at lian bestod en Tillægsprøve i Engelsk (skriftlig og mundtlig). 2. Den filosofiske Prøve. Under 2. December 1936 gav Ministeriet en stud. mag. Fritagelse for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til, at han havde drevet filosofiske Studier ved den filosolisk-teologiske Lære- anstalt Ignatiuskolleg i Valkenburg, Holland (J. Nr. 222 b/36). Under 10. April 1937 gav Ministeriet en stud. mag. Fritagelse for at aflægge samme Prøve under Hensyn til hendes ved et Universi- tet i Ostrig erhvervede Kundskaber i Filosofi (J. Nr. 202 a/37). Under 10. Maj 1937 gav Ministeriet en stud. mag. Fritagelse for at aflægge samme Prøve under I lensyn til, at han ved Oslos Universitet havde bestaaet Prøve i Filosofi (J. Nr. 202 b/37). 3. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Kgl. Anordning af 13. Juli 1937 om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Københavns Universitets rets- og statsvidenskabelige Fakultet (.1. Nr. 3-19/37). I Konsistoriums Mode den 9. Juni 1937 forelagde det rets- og statsvidenskabelige Fakultet et Udkast til en ny Anordning og Be- kendtgørelse for Indretning af de juridiske Eksaminer ved Koben- havns Universitet med det Formaal at afhjælpe visse Mangler ved den gældende Studie- og Eksamensordning. Fakultetets Forslag, som var tiltraadt af Censorerne ved de juri- diske Eksaminer og af det juridiske Studenterraad, var saalydende: A. Ændringsforslag til Anordning Nr. 116 af 11. April 1931, saa- ledes som den er ændret ved Anordning af 13. Februar 1934 (se Universitetets Aarbog for 1930—31, Side 161 og for 1933—34, Side 118). Til § 2: Sidste Stykke udgaar. Til § 3: 4. Punkt udgaar. 5. Punkt affattes saaledes: Hver Del af Eksamen kan tages om for sig, men de tre Dele, hvoraf Eksamen bestaar, skal stedse være taget i den anordnede Række- følge. Universitetets Eksaminer. 201 Til § 5: 1. og 2. Stk. affattes saaledes: 2. Del omfatter 4 Fag: 1. Personret, Familieret og Arveret, sairit Hovedpunk- ter af den internationale og den intertemporale Privat- ret. 2. Almindelig Retslære og Ejendomsretten. 3. Læren om Aftaler og om Fordringsrettighederne, Selskabsret- ten og Søretten. 4. Efter Kandidatens Valg: enten Dansk Retshistorie eller Romersk Ret. Fakultetet kan bestemme, at dette alternative Fag erstattes af et Fællesfag: Retshistorie. Der afholdes en mundtlig Prove i hvert af de 4 Fag og en skriftlig Prove, omfattende 2 Opgaver. Den ene stilles som et teoretisk Sporgsmaal indenfor de cen- trale Afsnit af Ejendomsretten og Læren om Aftaler og om Fordringsrettighederne. Den anden skal omfatte konkrete eller abstrakte Sporgsmaal fra de i 1. Stk. under 1—3 nævnte Fag. I 3. Stk. 1. Punkt ændres Nr. 3 til Nr. 4. Til § 6: § 6 affattes saaledes: 3. Del omfatter 2 Fag: 1. Dansk Strafferet. 2. Dansk Retspleje. Der afholdes mundtlig Prove i hvert af de to Fag og en skriftlig Prove, omfattende 2 Opgaver. Den ene skal omfatte konkrete eller abstrakte Sporgsmaal fra begge de nævnte Fag. Den anden stilles saaledes, at der kræves en Betænkning over et konkret Retstilfælde, der kan omfatte Sporgsmaal fra de i § 5 under 1—3 nævnte Fag saavelsom fra Strafferet og Retspleje. Til § 7: § 7 udgaar. Til § 10: 1. Punt in fine »...... § 5 Nr. 1 og 2 nævnte Fag« ændres til »...... § 5 Nr. 1, 2 og 3 nævnte Fag«. De to sidste Punktumer erstattes med følgende: Den,' der i Medfor af § 5 i Anordningen af 1929 har aflagt Prove i Dansk Formueret, maa yderligere aflægge mundtlig Prove i det i § 4 under Nr. 2 nævnte Fag, men skal til Gengæld i de i § 5 Nr. 2 og 3 nævnte Fag kun aflægge een mundtlig Prove, ved hvilken der kan prøves i begge Fag. Eksamen afholdes iovrigt i Over- ensstemmelse med de i §§ 5—7 givne Regler, saaledes at den mundtlige Prøve omfatter 5 Eksaminationer. Fordringerne i de forskellige Fag er de samme som ved Juridisk Embedseksamen. Til§§8—13: Paragraf-Numrene ændres til: 7—12. løvrigt er der i Anordningen foretaget enkelte sprog- lige Ændringer, der tilsigter at tilvejebringe Ensartethed i Terminologi eller Tydeliggørelse. Ordet »Dansk« er saa- ledes udgaaet foran »Strafferet« og »Retspleje« i § 6, og i § 4 er der indføjet: »med Næringsret« efter: »Forvaltningsret«. Universitetets Aarbog. 26 202 Universitetets Aarbog 1936—37. B. Ændringsforslag til Bekendtgørelse AV. 126 af 16. April 1931. Til § 2: Som nyt 1. Stk. sættes følgende: Tiden for Besvarelsen af hver af de skriftlige Opgaver ved juridisk Eksamens 3 Dele er fra 5 til 7 Timer efter Fakultetets Bestem- melse. Dog gives der 8 Timer til Udarbejdelsen af den ved 3. Del af Eksamen krævede Betænkning over et konkret Retstilfælde. Nuværende 2. Stk. (der bliver 3. Stk.) affattes saaledes: Ved 2. og 3. Del af Eksamen forhøjes Karakteren for hver af de to skriftlige Opgaver, der skal omfatte flere konkrete eller abstrakte Sporgsmaal, med det halve. Først efter denne Forhøjelse anvendes Reglen om, at en fremkommen Brok bortkastes, hvis den er under y2, og at man ellers tager det nærmeste hojere Tal. Til § 4: Istedetfor Ordene: »udgør en Talværdi« og »en samlet Talværdi« med efterfølgende Tal: 206, 164, 150 og 136, sættes: »giver en Gennemsnitskvotient af mindst 14,67 og istedetfor de øvrige Tal henholdsvis: »en Gennem- snitskvotient af 11,67, 10,67 og 9,67«. Til § 5: I denne Paragraf ændres de tilsvarende Ord og Tal til: »en Gennemsnitskvotient af« henholdsvis: »14,67, 11,67 og 10,67«. Til § 7: § 7 affattes saaledes: Den hidtil værende juridiske Embedseksamens II Del afholdes sidste Gang i Somme- ren 1939. For dem, der har taget II Del efter den hidtil gældende Ordning, afholdes III Del efter de hidtil gældende Regler. Juridisk Embedseksamen efter de nye Regler af- holdes baade for II og III Dels Vedkommende forste Gang i Sommeren 1938. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater afholdes efter de hidtil gældende Regler til og med Sommeren 1939. Naar særlige Grunde taler derfor, kan Fakultetet tillade, at man indstiller sig til de i 1. og 4. Stk. nævnte Eksaminer efter de hidtil gældende Regler indtil et Aar senere end de angivne Tidspunkter. Ved Anvendelse af Reglerne om Omprøver stilles en Prøve efter de hidtil gældende Regler lige med den Prove, der har samme Benævnelse efter de ny Regler. Motiverne til Forslaget var saalydende: Den Eksamensreform, der gennemførtes i 1931, maa i det hele og store siges at folge de rigtige Retningslinjer; og de Forandringer i Universitetets Eksaminer. 203 den ældre Eksamensordning, som Eksamensreformen af 1931 ind- førte, er i det hele og store værdifulde. Dette gælder særlig: 1. De- lingen af Eksamen i 3 Dele, hvorved den tidligere aandelige Overbe- lastning er undgaaet, 2. Den generelle Indforelse af de almindelige Opgaver, der foruden at prove Kundskaberne tillige i hojere Grad end de ældre Referatopgaver (de saakaldte Specialopgaver) er egnet til at prove Modenhed og Tænkeevne hos de Studerende, 3. Forde- lingen af Fagene mellem 1., 2. og 3. Del af Eksamen, der i det hele og store maa anses for rigtig, og 4. Den samlede Behandling af Eks- amenskravene i de forskellige Fag ved det staaende Eksamensudvalg. Indenfor disse Eksamensordningen 1931 's Rammer trænges der imidlertid, som Erfaringen har vist, til nogle begrænsede, tekniske Udbedringer af denne Ordning, Udbedringer, som der formentlig vil være almindelig Enighed om. Studenterraadet udtaler saaledes, at det paa ingen Maade ønsker at rejse Sporgsmaal om gennemgribende Forandringer i den gældende Eksamensordning, som Studenterne tværtimod i det hele og store anser for tilfredsstillende, men kun at stille nogle begrænsede Forslag til visse Forbedringer af nærmest teknisk Art. 1. Der vil saaledes formentlig kunne være Enighed om en enkelt Omlægning af Fagene, nemlig den, at Personret, Familieret, Arveret m. m. flyttes sammen med den ovrige Privatret, og at Retsplejen til Gengæld flyttes sammen med Strafferetten. Det maa anses for en betydelig Fordel, at der i Studiet gives en samlet Gennemgang af hele Civilretten. Paa den anden Side vil det lige- ledes være naturligt at læse Processen sammen med Strafferet. Dels vil disse offentligretlige Fag, der begge angaar Retshaand- hævelsen i videre Forstand, blive samlet ved samme Eksamen, dels horer Straffeprocessen naturligt sammen med Strafferetten. Der vil i det hele ved en Ordning som den foreslaaede være bragt en storre Enhed ind i Eksamens forskellige Dele. Til denne Om- lægning sigter Ændringsforslagene til Anordningen §§ 5 og 6. Da Strafferetten og Retsplejen ikke med fuldt Udbytte kan tilegnes uden et forudgaaende, noje Studium af Civilretten, foreslaas denne samlet ved 2. Del, og Strafferetten henlagt til 3. Del sam- men med Retsplejen. 2. Samtidig med denne Omlægning kan et-Aars Fristen mellem II og III Del ophæves; hertil sigter Ændringsforslag til Anord- ningens § 3. 1931-Ordningen tilsigtede kun en Deling af den gamle II Del i en II Del A og B, ikke i to egentlige selvstændige Dele, hvilket navnlig fremgaar af Bestemmelsen om, at der ikke maa gaa mere end 2 Semestre mellem II og III Del. Formaalet hermed var at tvinge de Studerende til at studere Trediedelsfagene alle- rede for II Del og forst og fremmest alle Civilrettens Fag sam- tidig. Erfaringen viser imidlertid en stadig stærkere Tendens hos en stor Del af de Studerende til at gore det mindst mulige ved 204 Universitetets Aarbog 1936—37. Trediedelsfagene, for II Del er bestaaet, og det maa vistnok er- kendes, at to saa vigtige Fag i det juridiske Studium som Ejen- domsret og Obligationsret derfor hidtil er blevet tilegnet ret utilfredsstillende, medens II Dels Fagene er blevet lært grun- digere og mere detailleret. Ved Henlæggelsen af Personret, Fa- milieret og Arveret m. m. sammen med Formueretten til 2. Del er Nødvendigheden af Fristens Opretholdelse bortfaldet. 3. Dernæst stilles der Forslag om, at der fremtidig gives to Karak- terer i Formueretten, jfr. Ændringsforslag til Anordningens § 5. Der er ingen Tvivl om, at Formueretten efter Ordningen 1931 tæller for lidt karaktermæssigt ved den mundtlige Eksamen, idet dette Fag med sine ca. 3 100 Sider udgør 37 pCt. af hele Stoffet, lovrigt foreslaar man, at almindelig Hetslære eksamensmæssig tages sammen med Ejendomsretten. Der har hidtil været en vis Adgang til at eksaminere i dette Fag i Tilknytning til Fagene ved II og III Del; men faktisk er der kun blevet eksamineret i Rets- læren i Forbindelse med Ejendomsretten, hvilket for saa vidt ogsaa er naturligt, da ca. 300 Sider af dette Fag er almindelig Hetslære, nemlig vedrorende Sporgsmaalene om Formueordningen i Samfundet. Tilføjelsen af sidste Punktum i § 5, 1. Stk. 4 er sket for ikke at udelukke Muligheden af en fælles retshistorisk Prøve omfattende dansk Retshistorie og Grundtræk af den fælles europæiske Retsudvikling. 4. Endelig foreslaar man, jfr. Ændringsforslag til Anordningens § 2, at Kravet om »Overværelse af Behandlingen af et Antal Rets- sager efter nærmere Anvisning af Fakultetet« ophæves, idet der er almindelig Enighed om, at disse obligatoriske Retsbesog er uden studiemæssig Betydning. Ændringsforslaget til Anordningens § 10 har til Formaal at bringe Reglerne om juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater i Overensstemmelse med de iøvrigt foreslaaede Regler. Særligt med Hensyn til Karakterberegningen bemærkes det, at De- lingen af den mundtlige Eksamination i Formueretten nødvendiggør en Forhøjelse af de enkelte I lovedkarakterers Talværdier; men det maa herefter anses for det rette nu at gaa over til det rationelle Sy- stem: at angive Hovedkarakteren ved Kvotienter, Ændringsforslag til Bekendtgørelse §§ 4 og 5. Den uheldige Regel i § 2, 2. Stk. om, at en Forhøjelse af y2 (og derover) til 1 kan ske to Gange, er fjernet, se Ændringsforslag til Bekendtgørelse § 2. Det er ønskeligt, at Fakul- tetet har en vis Frihed til at fastsætte Tiden for Besvarelsen af de skriftlige Opgaver, jfr. Ændringsforslag til Bekendtgørelse § 2. § 7 er Overgangsbestemmelser. Universitetets Eksaminer. 205 Efter at dette Forslag under 29. Juni 1937 var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning blev der under 13. Juli 1937 udstedt følgende Kgt. Anordning om Indretning af de juridiske Eksaminer ved Kobenhavns Universitets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. § 1. Ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet afholdes følgende juridiske Eksaminer: 1. Juridisk Embedseksamen; 2. Juri- disk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater. I. Juridisk Embedseksamen. § 2. Betingelserne for at indstille sig til juridisk Embedseksamen bliver uforandrede. Ingen skal kunne indstille sig til 3die Del af denne Eksamen, medmindre han fremlægger Bevis for, at han regelmæssig og stadig har deltaget i et Kursus i Bogholderi og Regnskabskritik hos den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderiundervisningen samt bestaaet en afsluttende Prøve i Faget, der aflægges for Lederen af Undervisningen i Forbindelse med en af de juridiske Universitets- lærere og en af Undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret Revisor. Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte Kur- susets Varighed saavel som Provens nærmere Indhold. Ved Proven gives kun Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke-bestaaet«. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet meddele Dispensation fra Kra- vene om Gennemgaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prove saavel som fra førstnævnte Krav alene. § 3. Juridisk Embedseksamen bestaar af 3 Dele, 1ste, 2den og 3die Del. Alle Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Det er tilladt at underkaste sig 2den og3dieDel paa eenGang. 3dieI)el kan ikke tages senere end 3 Aar efter 2den Del, medmindre der af ganske særlige Grunde er givet Dispensation herfra af Fakultetet. Med den heraf flydende Be- grænsning kan iovrigt hver Del af Eksamen tages om for sig, men de tre Dele, hvoraf Eksamen bestaar, skal stedse være taget i den anordnede Rækkefølge. Med Hensyn til den Tid, der skal hengaa, inden Omprøve finder Sted, gælder de almindelige Regler om Om- prøver ved Universitetets Eksaminer, for Tiden kongelig Anordning af 20. Februar 1928 om Sygeeksaminer og Omprøver ved Universite- tets Eksaminer § 1, 1ste Stykke, og § 2. Dog skal den, der har paabegyndt 1ste Del, men enten forlader den skriftlige Prøve eller efter at have fuldendt denne afmelder sig inden en af Fakultetet fastsat Frist for den første Eksamensdag ved den mundtlige Prøve, have Adgang til uden Fakultetets Tilladelse paany at indstille sig efter et halvt Aars Forløb. Universitetets Aarbog 1936—37. § 4. 1ste Del omfatter følgende Fag: 7. Borgerlig Ret i Hovedtræk, 2. Statsforfatningsret, Forvaltningsret med Næringsret samt Grund- træk af Folkeret, 3. Nationaløkonomi i Hovedtræk. Der afholdes mundtlig Prøve i samtlige Fag og een skriftlig Prøve, der skal omfatte konkrete eller abstrakte Sporgsmaal fra de under 1 og 2 nævnte Fag. § 5. 2den Del omfatter 3 Fag: /. Strafferet, 2. Retspleje, 3. Efter Kandi- datens Valg: enten Dansk Retshistorie eller Romersk Ret. Fakultetet kan bestemme, at dette alternative Fag afløses af et Fællesfag: Rets- historie. Der afholdes en mundtlig Prøve i hvert af de 3 Fag og en skrift- lig Prøve, bestaaende af 1 Opgave, der skal omfatte konkrete eller abstrakte Sporgsmaal fra de i 1ste Stykke under 1—2 nævnte Fag. I Stedet for at aflægge Prøve i et af de i 1ste Stykke under Nr. 3 nævnte Fag kan Kandidater, der onsker det, udarbejde en selvstændig skrift- lig Afhandling om et af vedkommende Universitetslærer godkendt Emne, der kan tages fra et hvilketsomhelst af de juridiske Fag ved enhver af Eksamens tre Dele. Hvis en afleveret Afhandling ikke findes antagelig, maa Kandidaten paa sædvanlig Maade underkaste sig Prøve i et af de valgfri Fag. Fakultetet træffer nærmere Bestem- melser om Tidspunktet for Afleveringen, hvilket dog skal ligge saa længe forud for Indtegningen til 2den Del, at Bedømmelsen kan være meddelt Kandidaten forinden. Naar Emnet for Afhandlingen tages fra et af Fagene ved Eksamens 3die Del, kan Fakultetet tillade, at Afleveringen sker efter de øvrige Prøver ved 2den Del, og det kan da tillige tillades en Kandidat, hvis Afhandling ikke antages, at aflægge Prove i et af de valgfri Fag i Forbindelse med 3die Del. § 6. 3. Del omfatter 3 Fag: /. Personret, Familieret og Arveret samt Hovedpunkter af den internationale og den intertemporale Privatret. 2. Almindelig Retslære pg Ejendomsretten. 3. Læren om Aftaler og om Fordringsrettighederne, Selskabsretten og Søretten. Der afholdes mundtlig Prove i hvert af de 3 Fag og en skriftlig Prove, omfattende 3 Opgaver. Den ene stilles som et teoretisk Sporgs- maal indenfor de centrale Afsnit af Ejendomsretten og Læren om Aftaler og om Fordringsrettighederne. Den anden skal omfatte kon- krete eller abstrakte Sporgsmaal fra alle 3 Fag. Den tredie stilles saaledes, at der kræves en Betænkning over et konkret Retstilfælde, der kan omfatte Sporgsmaal saavel fra de i § 5 under 1 og 2 nævnte Fag som fra Fagene ved 3die Del. Universitetets Eksaminer. 207 § 7. Ved Besvarelsen af de skriftlige Opgaver er det ikke tilladt at benytte andre Hjælpemidler end Lovsamlingerne. Ved Udarbejdelsen af Betænkningen over et konkret Retstilfælde maa Kandidaterne dog ogsaa benytte Lærebøgerne samt, naar Fakultetet bestemmer saadant, andre litterære Hjælpemidler. § 8. Den, der har bestaaet Juridisk Embedseksamen efter foran- nævnte Regler, betegnes som candidatus juris og har som saadan de Rettigheder, der efter de hidtil gældende Regler har været knyttet til Juridisk Embedseksamen. II. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater. § 9. Den, der har taget statsvidenskabelig Eksamen med Hoved- karakteren Laudabilis efter Anordningerne af 27. December 1904, 5. Februar 1910 eller 1. December 1913 eller 1. Karakter efter An- ordningen af 5. April 1929, kan blive candidatus juris med de en saadan tilkommende Rettigheder ved at tage en Tillægseksamen, der ligesom juridisk Embedseksamen afholdes to Gange om Aaret, i de i § 5 under Nr. 1 og 2 og i § 6 Nr. 1, 2 og 3 nævnte Fag. Den, der i Medfor af § 5 i Anordningen af 1929 har aflagt Prøve i Dansk For- mueret, maa yderligere aflægge mundtlig Prøve i det i § 4 under Nr. 2 nævnte Fag, men skal til Gengæld i de i § 6 Nr. 2 og 3 nævnte Fag kun aflægge een mundtlig Prove, ved hvilken der kan prøves i begge Fag. Eksamen afholdes iøvrigt i Overensstemmelse med de i §§ 5—7 givne Regler, saaledes at den mundtlige Prove omfatter 5 Eksamina- tioner. Fordringerne i de forskellige Fag er de samme som ved Juridisk Embedseksamen. Almindelige Bestemmelser. § io. De juridiske Censorer medvirker ved forannævnte juridiske Eksaminer efter de hidtil gældende Regler; Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe særlige Bestemmelser om Bedømmelsen af Proven i Nationaløkonomi og af den i § 5, sidste Stykke, nævnte skriftlige Afhandling. § 11- Hvor ikke andet følger af denne Anordning, har det sit For- blivende ved de hidtil gældende almindelige Regler om Embeds- eksaminer og de særlige Regler om de under det rets- og statsviden- skabelige Fakultet horende Eksaminer. Universitetets Aarbog 193(5—37. § 12. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter Fakultetets Ind- stilling at træffe nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af denne Anordning, særlig vedrorende Eksaminernes Indretning, Eksamens- kravene, Karakterberegningen, Eksamenskendelserne, Tidspunkterne for den nye Ordnings Ikrafttræden og den ældre Ordnings Ophor samt de i Anledning af Anordningen nødvendige Overgangsbestem- melser. og følgende Bekendtgørelse af 20. Juli 1937 om Indretning af de juri- diske Eksaminer ned Kobenhavns Universitets rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet. I. Bogholderi undervisningen. § 1. Det i kongelig Anordning af 13. Juli 1937 § 2 omhandlede Bog- holderikursus Varighed sættes til 60 Timer. Den sammesteds fore- skrevne Prøve er skriftlig. Til Besvarelsen af de stillede Spørgsmaal indrømmes en Tid af 1 Timer. Ved Prøven maa de Studerende godt- gøre, dels at de har Kendskab til Regnskabsteknikken i Almindelig- hed samt til de i det praktiske Forretningsliv hyppigst forekommende tekniske Handelsudtryk og de hyppigst benyttede Dokumenter, dels at de er i Stand til at skønne over sund og usund Forretningsforelse ved kritisk Gennemgang af foreliggende Regnskabsredegorelser for større Aktieselskaber samt kan gøre Bede for Betydningen af Reserve- og andre Fonds, for Rentabilitets- og Risikoforhold og lign. Proven kan tillige omfatte Forhold vedrorende Statsregnskabet og kommu- nale Regnskabsredegorelser. II. Tiden for de skriftlige Opgaver og Karaktergivningen. § 2. Tiden for Besvarelsen af hver af de skriftlige Opgaver ved juri- disk Eksamens 3 Dele er fra 5 til 7 Timer efter Fakultetets Bestem- melse. Dog gives der 8 Timer til Udarbejdelsen af den ved 3die Del af Eksamen krævede Betænkning over et konkret Retstilfælde. Ved juridisk Embedseksamen giver hver Bedømmer særskilt for hver skriftlig Opgave og hver mundtlig Eksamination en af følgende Fagkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 4, 1 og 0. Det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Karakteren for den paagældende Opgave eller Eksamination. Broken bortkastes, hvis den er under y2, ellers tages det nærmeste højere Tal. Naar et Flertal stemmer for Nul, bliver dog altid dette at anse for Karakteren. Ved 2den og 3die Del af Eksamen forhøjes Karakteren for hver af de to skriftlige Opgaver, der skal omfatte liere konkrete eller ab- 209 strakte Sporgsmaal, med det halve. Forst efter denne Forhøjelse anvendes Reglen om, at en fremkommen Brok bortkastes, hvis den er under y2, og at man ellers tager det nærmeste højere Tal. § 3. For at bestaa juridisk Embedseksamens 1. Del kræves en samlet Talværdi af 44 Points. Den Kandidat, der ved 2. og 3. Del ikke opnaar mindst 43 Points for de skriftlige Prøver tilsammen, tilstedes der ikke Adgang til den mundtlige Prøve ved 3. Del. En i Henhold til Anordningens § 5, 3die Stykke, udarbejdet Af- handling antages kun, naar Karakteren er mindst 12. Den, der ved nogen Prøve, være sig skriftlig eller mundtlig, erholder Karakteren Nul, har ikke bestaaet Eksamen. § 4. Ved Afslutningen af juridisk Embedseksamen gives følgende I lo vedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse; hertil udfordres, at Karak- tererne til 1ste, 2den og 3die Del tilsammen giver en Gennemsnits- kvotient af mindst 14,67. Forste Karakter; hertil kræves en Gennemsnitskvotient af 11,67. Anden Karakter af forste Grad; hertil kræves en Gennemsnits- kvotient af 10,67. Anden Karakter af anden Grad; hertil kræves en Gennemsnits- kvotient af 9,67. Den, der ikke opnaar en Gennemsnitskvotient af mindst 9,67, har ikke bestaaet. § 5. De i § 2 og § 3, 2det og 4de Stykke, givne Bestemmelser skal ogsaa være anvendelige ved juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater. Der gives folgende Hovedkarakterer: Første Karakter med Udmærkelse, hvortil udfordres, at Karak- tererne tilsammen giver en Gennemsnitskvotient af 14,67. Første Karakter, hvortil kræves en Gennemsnitskvotient af 11,67. Anden Karakter af forste Grad, hvortil kræves en Gennemsnits- kvotient af 10,67. Den, der ikke opnaar en Gennemsnitskvotient af mindst 10,67, har ikke bestaaet. III. Eksamenskendelser. § 6. Den, der indstiller sig til juridisk Embedseksamens 1ste, 2den eller 3die Del, har at erlægge for hver Del en Kendelse af 10 Kr. For at indstille sig til den i Anordning af 13. Juli 1937 § 9 omhandlede Universitetets Aarbog. 27 210 ■Universitetets Aarbog 193G—37. juridiske Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater erlægges en Kendelse af 20 Kr. IV. Overgangsbestemmelser. § 7. Den hidtilværende juridiske Embedseksamens 2den Del afholdes sidste Gang i Sommeren 1939. For dem, der har taget 2den Del efter den hidtil gældende Ordning, afholdes 3die Del efter de hidtil gældende Hegler, dog at den hidtil gældende 1 Aars Frist mellem 2den og 3die Del forlænges til 3 Aar. Juridisk Embedseksamen efter de nye Regler afholdes baade for 2den og 3die Dels Vedkommende forste Gang i Sommeren 1938. Juridisk Tillægseksamen for statsvidenskabelige Kandidater af- holdes efter de hidtil gældende Regler til og med Sommeren 1939. Naar særlige Grunde taler derfor, kan Fakultetet tillade, at man indstiller sig til de i 1. og 4. Stk. nævnte Eksaminer efter de hidtil gældende Regler indtil et Aar senere end de angivne Tidspunkter. Ved Anvendelsen af Reglerne om Omprover stilles en Prøve efter de hidtil gældende Regler lige med den Prove, der har samme Be- nævnelse efter de nye Regler. V. Vejledning for de Studerende. § Der skal af Fakultetet udgives en trykt Vejledning for de juri- diske Studerende, indeholdende den kongelige Anordning om Indret- ning af de juridiske Eksaminer, nærværende ministerielle Bekendt- gørelse, de af Fakultetet fastsatte Regler om mundtlig og skriftlig Eksamen og en af Fakultetet udarbejdet Studieplan. Et Eksemplar af denne Vejledning skal altid kunne faas paa Universitetsfuldmæg- tigens Kontor af enhver, der har indskrevet sig ved Fakultetet som juridisk Studerende. Vejledningen optrykkes, med de fornødne Ændringer, mindst hvert tredie Aar. [i. Andre Sager. Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet meddelte Konsistorium under 8. September 1936 en stud. jur. Til- ladelse til at indstille sig for 4. Gang til den for juridiske Studerende obligatoriske Prove i Bogholderi paa Vilkaar, at han paany gennem- gik Universitetets Kursus i Bogholderi (J. Nr. 113 o/36). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet meddelte Universitetets Rektor under 1. December 1936 en stud. jur., der havde indstillet sig til 3. Del af juridisk Embedseksamen i 211 Eksamensterminen Vinteren 1937, og som paa Grund af Sygdom blev forhindret i at besvare den sidste af de skriftlige Opgaver (den kon- krete Opgave) Tilladelse til at gaa op til den mundtlige Prove i nævnte Eksamenstermin og derefter besvare den manglende skriftlige Op- gave i Eksamensterminen Sommeren 1937 og saaledes, at han ikke ansaas for at have bestaaet juridisk Embedseksamen, forinden han havde besvaret den nævnte Opgave og herfor havde erholdt en Ka- rakter, der fyldestgjorde Kravene efter § 3 i Bekendtgørelse af 11. April 1931 om Indretningen af de juridiske Eksaminer (J. Nr. 113 u/36). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet meddelte Universitetets Rektor under 1. Marts 1937 en stud. jur. Tilladelse til at indstille sig for 4. Gang til 2. Del af den juridiske Embedseksamen, efter at han havde faaet Afslag paa en til Fakul- tetet indgivet Ansøgning om at indstille sig paany til 3. Del paa Grundlag af den af ham i Eksamensterminen Vinteren 1936 bestaaede 2. Del (J. Nr. 177 a/37). Efter Indstilling af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet meddelte Universitetets Rektor under 7. Marts 1937 en stud. jur., der paa Grund af Sygdom havde maattet afbryde 3. Del af den juri- diske Embedseksamen i Eksamensterminen Vinteren 1937 efter den skriftlige Prøve, Tilladelse til at indstille sig til den mundtlige Prove i Eksamensterminen Sommeren 1937 (.J. Nr. 177 b/37). 4. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Nyordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen (J. Nr. 315/29, 259/31 og 283/34). Den 21. Juni 1929 nedsatte det lægevidenskabelige Fakultet et Udvalg paa 7 Medlemmer til at forberede en Nyordning af det læge- videnskabelige Studium og den lægevidenskabelige Embedseksamen*). Under 13. August 1929 androg »Universitetsundervisningen i .Jylland« Undervisningsministeriet om Tilladelse til at oprette en første Aars Undervisning for lægevidenskabelige Studerende ved »Universitetsundervisningen i Jylland«, en Undervisning, som kunde afsluttes med lægevidenskabelig Forberedelseseksamen. Andragendet var ledsaget af Planer og Tegninger til et Institut for Fysik og Kemi og en propaideutisk Undervisning i Anatomi. I en om denne Sag afgiven Erklæring af 8. Oktober 1929 udtalte det lægevidenskabe- lige Fakultet sin Tilslutning til Planen »under den nuværende Eks- amensordning«. Foranlediget af denne Udtalelse forespurgte Ministe- riet under 15. November s. A. Konsistorium, hvorvidt det paatænktes at foretage Ændringer i Planen for Uddannelsen af de lægevidenskabe- lige Studerende ved Københavns Universitet, om Overvejelser i denne Henseende maatte være saa langt fremskredne, at man kunde *) Om Udvalgets Sammensætning, se nedenfor Side 217. 212 Universitetets Aarbog 1930—37. skønne over, hvilke Forandringer der kunde blive Tale om ved Be- gyndelsen af Studiet, og i bekræftende Fald om saadanne Foran- dringer vilde medføre Ændringer paa de Punkter, der havde været Forudsætningen ved Udarbejdelsen af det fra »Universitetsundervis- ningen i Jylland« foreliggende Forslag. I en Erklæring af 3. December 1929 svarede Fakultetet følgende: Fakultetet har den 21. Juni 1929 nedsat et Udvalg med det For- maal at forberede Forslag til Fakultetet om en ny Undervisnings- plan og Eksamensordning; Udvalgets Arbejde er ikke tilendebragt. Der har ved Udvalgets foreløbige Forhandlinger vist sig Stem- ning for en Udvidelse af den nuværende Forberedelseseksamen, og der er saaledes i Udvalget fremkommet Forslag om at henlægge Biokemi samt visse indledende Afsnit af Anatomien og visse biolo- giske Afsnit af den almindelige Patologi til denne Eksamen. Sporgsmaalet om Forandringer i den nuværende lægevidenskabe- lige Forberedelseseksamen har hidtil overhovedet ikke været til Be- handling i Fakultetet. Efter Udstedelsen af Lov Nr. 119 af 28. April 1931 om Aner- kendelse af og Tilskud til Universitetsundervisningen i Aarhus, hvori Undervisningsministeren bemyndigedes til at anerkende bl. a. Under- visning og Prøve i Fag og Discipliner til den lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, tilskrev Ministeriet under 28. Maj 1931 Konsistorium saaledes: Efter at Loven om Anerkendelse af og Tilskud til Universitets- undervisningen i Aarhus er gennemført, er det af afgørende Betyd- ning for at kunne sætte Undervisningen i Aarhus i Gang i Henhold til Loven at have Klarhed over Eksamenskravene til den medicinske Forberedelseseksamen, og man maa derfor indtrængende anmode om, at Fakultetets og Universitetets Overvejelser angaaende den paa- gældende Eksamens nye Ordning fremmes og afsluttes saa hurtigt som overhovedet muligt. Derefter fremsendte Konsistorium under 13. Juli 1931 med Til- slutning en saalydende Skrivelse af 3. s. M. fra det lægevidenskabelige Fakultet: I Skrivelse af 2. Juni d. A. har Konsistorium meddelt Fakultetet en Skrivelse af 28. Maj d. A. fra Undervisningsministeriet, som an- moder om, at Fakultetets og Universitetets Overvejelser angaaende Forberedelseseksamen efter en ny lægevidenskabelig Studieordning maa blive fremmet og afsluttet saa hurtigt som muligt af Hensyn til den planlagte Indforelse af en tilsvarende Eksamen ved Uni- versitetsundervisningen i Aarhus, jfr. § 4, Stk. 1 i Loven af 28. April 1931 om Anerkendelse af og Tilskud til Universitetsundervisningen i Aarh us. Universitetets Eksaminer. 213 Saaledes foranlediget skal Fakultetet meddele følgende: I det af Fakultetet under 21. Juni 1929 nedsatte Udvalg og ogsaa i hele Fakultetet har været fort mange og langvarige Forhandlinger om Indretningen af en Forberedelseseksamen (og 1. Del) under en ny Studieordning. Der har baade i Udvalget og i Fakultetet været Enighed om visse ledende Synspunkter for Ændringer i de bestaaende Forhold, nemlig dels, at den Tid, Studenterne for Øjeblikket an- vender paa de teoretiske Fag skal indskrænkes noget, saaledes at der indenfor en Studietid af en tilsvarende Længde som den nuværende kan blive mere Plads til de kliniske Fag, dels at man har ønsket at indrette en Eksamen i Begyndelsen af Studietiden, en Eksamen, hvorved de til Studiet mindre egnede kunde skilles ud, hvad man for Øjeblikket ikke opnaar ved Forberedelseseksamen, men ved 1. Del, som Studenterne forst tager 3!/2 å 4 Aar efter Studentereksamen, og hvor Procenten af ikke-bestaaede ligger paa 35—40 i hver Ter- min. Erfaringen viser, at mange Studerende, som ved Forberedelses- eksamen opnaar et godt Resultat, ikke har tilstrækkelige Evner eller Flid til at gennemføre 1. Del; eksempelvis kan nævnes, at af de 54, som ikke bestod Vinteren 1931, havde de 23 ved Forberedelseseksamen en Hovedkarakter af 13 (rent mg) eller derover. Der har derfor været Enighed i Fakultetet om, at man, saa- fremt man i Begyndelsen af Studietiden skulde have en Eksamen, som kan skille de uegnede fra, da maatte henlægge nogle flere og vanskeligere Fag end Fysik og Kemi til denne Eksamen. Der har derimod været forskellige Anskuelser om, hvilke Fag man skulde lægge til Forberedelseseksamen; navnlig har man droftet Muligheden af en Deling af det største af 1. Dels Fagene, nemlig Anatomien, saaledes at en Del deraf kunde lægges til Forberedelseseksamen, f. Eks. Histologien eller en Del af den makroskopiske Anatomi; men sluttelig har man alligevel haft Betænkeligheder herved dels paa Grund af Modstand fra Faglæreren, som har anset en Deling af Faget for uhensigtsmæssig, dels fordi man frygtede, at Faget i saa Fald vilde blive større og dermed stille sig hindrende i Vejen for et af de Hovedsynspunkter, man har anlagt for Ændringer i den bestaaende Ordning: at indskrænke de teoretiske Fag til Fordel for de kliniske. Der har ogsaa været Tale om eventuelt at lægge Biokemi til For- beredelseseksamen, men ogsaa her er der visse Vanskeligheder, idet en Eksamen bestaaende af Fysik, Kemi og Biokemi ikke vil kunne tages paa to Semestre, fordi Undervisningen i Biokemi forudsætter Kundskaber i Kemi, og idet en Tid af 3 Semestre til disse 3 Fag efter de flestes Mening vilde blive for rigelig, og der i saa Fald maatte lægges yderligere et Fag eller en Del deraf til denne Eksamen. Fakultetet er da sluttelig paa sine Moder den 22. og 29. f. M. enedes om (med 15 Stemmer mod 2) at stille Forslag om, at den nye Studieordning indrettes med en 1. Del A., bestaaende af Fagene Fysik, Kemi og Anatomi, beregnet paa at skulle tages paa fire Se- Universitetets Aarbog 193(5—37. mestre. Derefter er tænkt at skulde følge en 1. Del B., omfattende Fagene Fysiologi, Biokemi og Almindelig Patologi, beregnet paa at skulle tages paa yderligere 2 — eller saafremt der skal indfores et halvt Aars Volontørtjeneste lige efter 1. Del A. — 3 Semestre. Naar der til den første Eksamen henlægges Anatomi, vil det være irratio- nelt at kalde denne »Forberedelseseksamen«, da den jo omfatter mere end de rent forberedende Fag, og man maa derfor foretrække Be- nævnelsen »1. Del A.«. Med Hensyn til de enkelte Fag bemærkes følgende: Undervis- ningen og Eksamensfordringerne i Kemi tænkes bibeholdt som nu, ligeledes de dertil knyttede Øvelser. Udfra den Betragtning, at Stu- denter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie moder med bedre Forudsætninger for Studiet end Studenter af de sproglige Linier, indfores for disse sidste et Støttekursus i Kemi i Begyndelsen af 1. Semester paa ea. 12 Timer f. Eks. tre Timer ugentlig i en Maaned, hvorefter Undervisningen i Kemi fortsættes fælles for Studenter af alle Retninger igennem de følgende Semestre. Hvad angaar Faget Fysik, saa er Forskellen paa de Kundskaber, de sproglige og Mate- matikerne moder med større end ved Kemi, og der foreslaas derfor i hele første Semester et indledende Kursus udelukkende for de sprog- lige; dette Kursus sluttes med en Prøve; i 2. Semester holdes derefter et videregaaende Kursus fælles for de sproglige og Matematikerne; derved kan Fordringerne ved Eksamen i Fysik til 1. Del A. ned- sættes til mellem Halvdelen og 2 Trediedele af det nuværende. De medico-fysiske Øvelser bibeholdes som nu. Med Hensyn til Anatomi bemærkes, at Fakultetet har ønsket Fordringerne i dette Fag væsentlig nedsat, og Faglæreren (Professor Fr. C. C. Hansen) har ogsaa erklæret sig villig til at foretage en saa- dan Nedsættelse; denne bliver ogsaa nødvendig, saafremt Studiet skal kunne gennemføres paa 4 Semestre af en flittig Student. Medens man for Øjeblikket henviser til en Lærebog paa ca. 1400 Sider (Cun- ningham), er det Meningen fremtidig at henvise til en kortere Lærebog paa ca. 800—900 Sider. Det obligatoriske Dissektionskursus tænkes bibeholdt som nu, ligesaa Kursuset i Mikroskopi. Det bemærkes, at man ikke nærmere har vedtaget Regler for Karaktergivning etc., men at dette Spørgsmaal maa vente, indtil Forslaget om en ny fuldstændig Eksamensordning er vedtaget af Fakultetet. Man skal heller ikke i nærværende Redegørelse gaa nær- mere ind paa Ordningen af 1. Del B., om end denne jo kun kan ordnes i nær Tilknytning til 1. Del A.; med Ordningen af 1. Del B. har jo endnu ikke Interesse for Universitetsundervisningen i Aarhus. En Gennemførelse af den ovenfor foreslaaede Ordning af Studiets Begyndelse og Eksamen 1. Del A. støder dog i Øjeblikket paa den Universitetets Eksaminer. 215 Vanskelighed, at Universitetets normal-anatomiske Museum ikke kan paatage sig en forsvarlig Undervisning af Studenterne under de nu- værende Lokale- og Personaleforhold. Antallet af Studerende har i de senere Aar været i uafbrudt Stigning, medens Undervisningsloka- lerne paa Museet, bortset fra Studiesalen, som i 1929 fik en mindre Udvidelse, har været ganske de samme i de sidste 30 Aar. Til Belys- ning af Stigningen af de Studerendes Antal skal anfores Antallet af dem, der i de sidste 6 Aar har bestaaet Forberedelseseksamen: 1926 Vinter........................34 Sommer....................104 1927 Vinter........................36 Sommer....................121 1928 Vinter........................33 Sommer....................136 1929 Vinter........................37 Sommer....................133 1930 Vinter........................63 Sommer....................145 1931 Vinter........................46 Sommer....................163 138 157 169 170 208 209 Efter statistisk Undersøgelse, som er foretaget, forlader ca. 17 pCt. af de Studerende, som paabegynder det lægevidenskabelige Studium, dette enten for eller under Forberedelseseksamen; efter den foreslaaede Nyrodning inaa man derfor regne med endnu flere Studenter som Deltagere i Undervisningen i Anatomi end efter den nugældende Ordning. Saafremt Staten da ikke vil skride til en stærk Begrænsning i Adgangen til at studere Medicin, maa det være en Forudsætning for den foreslaaede Nyordning, at der gennemføres betydelige Forbed- ringer for det anatomiske Studium, herunder en Nybygning for Uni- versitetets normal-anatomiske Museum, saaledes som Fakultetet og Universitetet lige siden 1912 talrige Gange har foreslaaet og ind- stillet stadig uden Resultat. Faglæreren, Professor anatomiæ Fr. C. C. Hansen har da ogsaa i de seneste Moder paany hævdet den absolutte Nødvendighed af, at et nyt Institut nu opføres, og heri faaet varm Tilslutning fra Fakultetet. Man henviser i denne Forbindelse til Fa- kultetets Skrivelse af 19. Juni 1930, hvori man har fremsendt et detailleret Forslag til Nybygningen ledsaget af Planer for og Overslag Universitetets Aarbog 1036—37. over Bekostningen ved Nybygningen samt Beregning over Drifts- udgifterne. Denne Nyordning af Forberedelseseksamen (1. Del A.) kan ikke sættes i Gang for en ny fuldstændig Eksamensordning er vedtaget af Fakultetet og bifaldet af Undervisningsministeriet, og det vil derfor kunne forventes, at den nye Institutbygning — saafremt de til denne nødvendige Midler stilles til Raadighed i nær Fremtid — vil kunne være færdig sammen med Ikrafttræden af den nye fuldstændige Eksamensordning. Det maa siges saa tydeligt som muligt, at Universi- tetet ikke kan vente længere paa denne Nybygning til Normal-ana- tomisk Museum, og at Fakultetet ikke rolig kan se paa, at et for den medicinske Videnskab saa grundlæggende Fag vedvarende lider under de ydre ugunstige Kaar. Oprettelsen af en Undervisning i Anatomi i Aarhus under fuldt gunstige ydre Forhold for ca. 72 Studerende ændrer jo — til Trods for den mindre Aflastning, den betyder for Universitetets normal- anatomiske Museum — intet i de slette Forhold for de her ved Uni- versitetet studerende, som — saaledes som Forholdene i Øjeblikket er — ikke kan undervises bedre, fordi de bliver lidt færre, men vil kun medføre den uholdbare Tilstand, at en Brokdel af Landets læge- videnskabelige Studerende faar en langt bedre Uddannelse end de øvrige. Man maa derfor sluttelig paany fremhæve, at Gennemforeisen af den ovenfor angivne Ordning af Studiets Begyndelse er nødvendig sammenhørende med Opforeisen af den forlængst planlagte nye Byg- ning for Universitetets normal-anatomiske Museum. Man undlader ikke at tilføje, at den vedtagne Ordning ogsaa medfører, at Universitetets biokemiske Institut ikke herefter kan paa- tage sig at afholde Kursuset i Titreranalyse til 1. Del A. Dette Kursus, som har vist sig at være meget byrdefuldt for Institutet, havde man tænkt sig at indrette i nær Tilknytning til de fysiologisk-kemiske Øvelser, saafremt Biokemi skulde have været Fag ved 1. Del A. Kun ved den derved indtraadte Lettelse vilde man kunne fortsætte med Kursuset i Titreranalyse paa Biokemisk Institut. Da Biokemi efter den vedtagne Ordning skal ligge ved 1. Del B., vil Biokemisk Institut ikke kunne paatage sig dette Kursus, som derfor maa lægges tilbage til Universitetets kemiske Laboratorium. Under 22. Juni 1934 afgav Fakultetet følgende Indstilling, som med Konsistoriums Tilslutning under 30. s. M. blev indsendt til Ministeriet: Hermed fremsender Fakultetet Forslag til Indforelse af en ny Studie- og Eksamensordning for den lægevidenskabelige Embeds- eksamen, bestaaende af 1) Udkast til kgl. Anordning om den lægevidenskabelige Embeds- eksamen, 217 2) Udkast til Bekendtgørelse, indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af Anordningen, 3) Bemærkninger til Udkastene til Anordning og Bekendtgørelse. Den foreslaaede Nyordning er fremgaaet af Arbejdet i et Ud- valg, som Fakultetet nedsatte den 21. Jnni 1929, bestaaende af 7 af Fakultetets Medlemmer, hvoraf senere 3 er afgaaet ved Døden. Det oprindelige Udvalg bestod af afdode Professor, Dr. med. C. Lunds- gaard som Formand samt af de afdøde Professorer Fr. C. C. Hansen og Vilh. Schaldemose samt af Professorerne Henriques, Bloch, Fride- ricia og Thomsen. Afdøde Professor Fr. C. C. Hansen var dog allerede i 1931 efter eget Ønske udtraadt af Udvalget. Efter Professor C. Lundsgaards Dod den 15. Juni 1930 valgte Fakultetet Professor Carl Sonne til Medlem af Udvalget i hans Sted og beskikkede Professor C. E. Bloch til Formand i Udvalget. Efter Professor Hansens Ud- træden i 1931 og efter Professor Schaldemoses Død den 4. December 1933 valgtes ingen nye Medlemmer til Udvalget. Som Sekretær for Udvalget har i hele Perioden Fakultetets Sekretær fungeret. Alle Fakultetets Medlemmer og de Faglærere under det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet, som underviser til og eksaminerer ved Forberedelseseksamen, har været tilkaldt til Udvalgets Forhand- linger, lige med LTndtagelse af Professor, Dr. med. S. A. Gammeltoft, som dog har deltaget i en længere Bække Moder i Fakultetet i Efter- aaret 1933, hvor alle Enkeltheder i Forslaget blev gennemgaaet. Ligeledes har Studenterraadet, navnlig i Begyndelsen af Udvalgets Arbejde, haft Lejlighed til at gore sine Synspunkter gældende. Med Hensyn til Forslagets økonomiske Konsekvenser skal man forst gore opmærksom paa, at Bestemmelserne om den kliniske Under- visning i Medicin og Kirurgi vil kræve, at der ansættes endnu to Overlæger paa større københavnske Hospitalsafdelinger til at holde obligatorisk Praktikantklinik med de Studerende. Udgiften til Cen- sorer vil ogsaa stige noget navnlig ved Afholdelsen af de i Anord- ningens § 5 foreslaaede nye kliniske Prover i Øjensygdomme og i Øre-, Næse- og Halssygdomme. Ved 2. Del A. erstattes den skriftlige Prove i almindelig Patologi af en skriftlig Prøve i Hygiejne; Ud- giften bliver altsaa her den samme. Ved 2. Del B. afskaffes den særlige Prove i kirurgiske Operationer; ny er klinisk Eksamen i Pædiatri, men da der i Forvejen er een Censor ved den kliniske Prove i Pædiatri og Børnepleje og saaledes kun skal beskikkes een ny Censor ved den nye Eksamen i Pædiatri ved 2. Del B., medens der paa den anden Side spares to Censorer i Kirurgi, vil der ikke her fremkomme nogen Merudgift. Herudover finder Fakultetet Anledning til at anføre, at man nu anser Tidspunktet for inde til, at Docenturerne i Badiologi og Neurologi omdannes til Professorater. Hertil er der for det første den Grund, at der ved den nye Studieordning indføres obligatorisk Undervisning i Fagene, men desuden maa min finde, at Docentlønningerne kun Universitetets Aarbog 28 218 Universitetets Aarbog 1936—37. lidet svarer til Omfanget og Betydningen af det Arbejde, de paa- gældende Universitetslærere udforer og kun slet stemmer med, at de paagældende er Landets forste Autoriteter og eneste Repræsentanter ved Universitetet paa deres Fagomraade. Fagenes voksende Betyd- ning har medført, at der rundt om i Landet — dette gælder navnlig Radiologi og Rontgenologi — oprettes Overlægestillinger, som er økonomisk betydelig mere tillokkende end Stillingerne ved Rigs- hospitalet, hvor dog de vigtigste Uddannelsescentrer for Landets øvrige Specialister paa disse Omraader findes og altid vil findes. Fakultetet maa derfor indtrængende henstille, at disse Docenturer omdannes til Professorater. Merudgiften vil blive forholdsvis ringe lige i Ojeblikket, da de til Stillingerne knyttede Overlægehonorarer vil blive mindre, naar Stillingerne bliver Professorater. Endelig skal man bemærke, at man maa onske, at Formanden for Udvalget, af hvis Arbejde den nye Studieordning er fremgaaet, Professor, Dr. med. C. E. Bloch, maa blive tilkaldt til eventuelle Forhandlinger om Forslaget. Fakultetets Forslag til kgl. Anordning var saalydende: § 1. Den lægevidenskabelige Embedseksamen bestaar af 3 Dele, en For- beredelseseksamen, en 1. Del og en 2. Del; 2. Del er atter delt i 2 Dele, 2. Del A. og 2. Del B. § 2. Forberedelseseksamen omfatter mundtlige Prover i Fysik og Kemi samt en praktisk Prøve i sidstnævnte Fag. Den, der vil indstille sig til Forberedelseseksamen, maa ved Attester fra vedkommende Universitetslærere godtgore, at han har gennemgaaet et Kursus i medico-fysiske Ovelser og et Kursus i al- mene kemiske Forsøg. Der gives 3 Karakterer, een for hver af de ovennævnte 3 Prover. Karakteren i praktisk Kemi medregnes ikke ved Beregningen af den endelige Eksamenskarakter, men der kræves mindst 5 for at bestaa Prøven. Resultatet af Eksamen udtrykkes ved en Fælleskarakter, der uddrages af de 2 Karakterer i mundtlig Kemi og i Fysik ved at dividere med 2. For at bestaa kræves mindst 8 Points. Prøven i praktisk Kemi kan tages særskilt saaledes, at den kan aflægges i den Eksamenstermin, som ligger et halvt Aar forud for den Termin, i hvilken den paagældende bestaar Forberedelseseksamen. Fra denne Tidsfrist kan det lægevidenskabelige Fakultet dispensere under særlige Omstændigheder, ligesom Fakultetet i Tilfælde, hvor Forberedelseseksamen skal tages om, fordi den i § 4 nævnte Tidsfrist er overskredet, kan fritage en Studerende for paany at aflægge Prove i praktisk Kemi, saafremt særlige Omstændigheder taler derfor. Universitetets Eksaminer. 219 Den, der har indstillet sig til Prøven i praktisk Kemi særskilt, betragtes med Hensyn til Bestemmelserne i kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer som indstillet til Forberedelseseksamen. § 3. Det lægevidenskabelige Fakultet bemyndiges til at meddele de Studerende Tilladelse til at overfore Karakterer i Fysik og Kemi til Forberedelseseksamen fra Eksaminer, som er aflagt enten ved Universitetet eller ved andre Læreanstalter, hvor de nævnte Fag har et lignende Omfang som ved den lægevidenskabelige Embedseksamen. De nærmere Regler for Overforelse fastsættes i hvert enkelt Til- fælde af Undervisningsministeriet efter Indstilling af Fakultetet. § 4. 1. Del omfatter mundtlige Prover i 1) makroskopisk Anatomi og Histologi, 2) Fysiologi og 3) Biokemi. For at kunne indstille sig her- til skal den Studerende ved Attester fra vedkommende Universitets- lærere godtgøre, at han har gennemgaaet folgende Kurser: 1) Biokemi og Titreranalyse, 2) Dissektion, 3) Histologi. Prøven skal tages senest 3 Aar efter at Forberedelseseksamen er bestaaet. Der gives en samlet Karakter for Prøven i makroskopisk Ana- tomi og Histologi; denne Karakter regnes dobbelt; der gives desuden een Karakter for hver af de øvrige 2 Prover. For at bestaa hele Proven udkræves, at Karaktererne ved 1. Del og Fælleskarakteren ved For- beredelseseksamen sammenlagt udgør mindst 5 X 8: 40 Points. § 5. Efter 1. Del og forinden den Studerende indstiller sig til 2. Del A. kræves følgende obligatorisk Undervisning fulgt: 1) Volontørtjeneste i et halvt Aar paa de Hospitaler, hvortil denne Tjeneste efter Fakultetets nærmere Bestemmelse er henlagt. 2) Kursus i Bakteriologi. 3) halvaarlige kliniske Kursus i a) Medicin, b) Kirurgi og c) Pædiatri (Overlægeklinikker). For at kunne melde sig til de under 3) nævnte Kursus skal Studenten fremlægge Bevis for gennemgaaet Volontørtjeneste og Kursus i Bakteriologi. 4) et halvaårligt klinisk Kursus i a) Radiologi, b) Neurologi, c) epidemiske Sygdomme, d) Psykiatri og e) Kokoppeindpodning. 5) et halvaarligt klinisk Kursus i a) Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, b) Øjensygdomme og c) Øre-, Næse- og Halssyg- domme. 220 For at kunne deltage i de under 4) og 5) nævnte Kurser skal Studenten fremlægge Bevis for at have gennemgaaet Volontortjeneste og medicinsk Overlægeklinik. De under 5) nævnte Kurser afsluttes med en klinisk Prove, ved hvilken gives Karakteren »bestaaet« eller »ikke bestaaet«. Den, der erholder Karakteren »ikke bestaaet« skal i det efterfolgende Semester paany gennemgaa Kursuset. Hele den i denne § nævnte obligatoriske Undervisning og Tjene- ste aflægges i Overensstemmelse med den derfor til enhver Tid gæl- dende Undervisningsordning. § 6. 2. Del A. omfatter følgende Prøver: 1) Skriftlig Prove i Hygi- ejne samt mundtlig Prøve i 2) Almindelig Patologi, 3) Patologisk Anatomi og 1) Farmakologi; for hver af disse Prøver gives een Ka- rakter. For at kunne indstille sig til 2. Del A. kræves Attester for, at den i § 5 nævnte obligatoriske Undervisning er gennemgaaet. § 7. 2. Del B. omfatter følgende Prøver: Skriftlig Prøve i 1) Kirurgi og 2) Medicin; praktiske Prøver i 3) medicinsk Klinik, 4) kirurgisk Klinik og 5) pædiatrisk Klinik samt mundtlig Prove i 6) Retsmedicin, 7) Kirurgi, —37. visningen er udarbejdet, er klar over, at det nævnte Forslag til en 1. Del A. er et i saglig Henseende mindre heldigt Forslag. Men Ind- sendelsen af dette Forslag i sin Tid maa ses paa Baggrund, dels af det stærke Ønske, Ministeriet dengang gav Udtryk for, om af Hensyn til Universitetet i Aarhus at faa Klarhed over, hvorledes Begyndelsen af det medicinske Studium efter en Nyordning vilde forme sig, dels af Ønsket om at skabe en tidlig Sigte-Eksamen, et Krav som den- gang var — og stadig er — stærkt i Forgrunden, og som blev rejst fra forskellige Sider. Af Hensyn til den samlede Studieordning er Forslaget af 1931 mindre rationelt, og der er alligevel ved 1934-For- slaget — selv om dette i sine grovere Træk ikke adskiller sig meget fra den nuværende Ordning med Hensyn til 1. Dels Studiet — opnaaet at skabe en tidligere Sigte-Eksamen, idet 1. Del, dels ved nogen Nedsættelse af Fordringerne i Anatomi, dels ved Henlæggelsen af Volontortjenesten til efter 1. Del, kan tages paa 2y2 å 3 Aar efter Studentereksamen. Skulde Ministeriet mene, at Fakultetet er bundet af sit Forslag fra 1931, maa man dog nu indtrængende fraraade denne Ordning. Som Fakultetet har skrevet den 3. Juli 1931 — og gentaget den 28. Juni 1932 — kan en saadan Ændring dog næppe finde Sted, forend Kobenhavns Universitet har faaet sit nye Anatomi-Institut. Angaaende denne Betingelses Uafviselighed maa man sondre mellem 1) Forholdene efter Overgangstiden, og 2) Forholdene i Overgangstiden fra nuværende Ordning til Ord- ningen af 1931. Hvad 1) angaar hersker der almindelig Enighed om, at et nyt anatomisk Institut i København under alle Forhold er absolut paa- krævet. Naar det fra Universitetet i Aarhus gøres gældende, at Ord- ningen af 1931 lettere maa kunne gennemføres med de nuværende fortvivlede Pladsforhold paa Kobenhavns anatomiske Institut end den nuværende, vil dette Synspunkt efter Fakultetets Mening ikke kunne opretholdes. 1931-Ordningen vil medføre ca. 20 pCt. større aarlige Hold end den nuværende (da Frasigtning ved Forberedelseseksamen og anden naturlig Afgang ikke finder Sted), og tilmed bliver de Studenter, der skal undervises væsentlig yngre og mere umodne, og det er tvivl- somt, om disse Forhold paa alle Punkter kan opvejes af den Atlast- ning, som Indførelsen af Anatomiundervisningen i Aarhus vil kunne medføre for Københavns Universitets Vedkommende. At Ordningen af 1931 kun medfører, at 2 Aargange Studenter samtidig studerer Anatomi, medens 1111 og 1931-Ordningen har ca. 3 Aargange, er af underordnet Betydning, idet det ikke mindst er ved Dissektionsøvelser og Mikroskopikurser at Pladsmangelen melder Universitetets Eksaminer. 241 sig, og der maa man skaffe Plads til en hel Aargang, hvad enten Studiet er lagt an paa en 2- eller 3-aarig Undervisning. 2) Mere afgørende er det imidlertid, at i Tilfælde af, at man gaar over fra den nuværende Ordning til Ordningen af 1931 vil der i Overgangstiden ske en Sammenhobning af de Studenter, der stu- derer efter den gamle Ordning, og de der skal paabegynde Studierne efter den nye. Dette vil ganske svare til, at man i Overgangstiden faar dobbelt saa mange Studenter som ellers, og disse Studenter er det ganske umuligt at modtage til Undervisning i Anatomi; der kan hverken skaffes Plads i Auditorier eller Kursussale, ej heller skaffes tilstrække- ligt Materiale til Dissektionskurset, ligesom Normal-anatomisk Mu- seum ikke raader over tilstrækkeligt Personale til Undervisning af saa mange Studerende paa een Gang. Fakultetet maa derfor fastholde, at onskes Ordningen af 1931 gennemført, kan dette tidligst ske, naar der staar et nyt anatomisk Institut til Raadighed for Københavns Universitet, og selv da vil Overgangstiden medføre en ganske usædvanlig Belastning af saavel dette Institut som af det anatomiske Institut i Aarhus. At indfore Ordningen af 1931 som en midlertidig Foranstaltning maa vel efter dette synes at være uden Interesse, da ogsaa dette tidligst vil kunne ske efter ca. 5 Aar. Fakultetet vil derfor gerne anbefale, at man søger Ordningen af 1934 gennemført snarest muligt, da dette ikke vil medføre nogen Vanskelighed for Forberedelseseksamen ved Aarhus og Københavns Universitet. Sigte-Eksamen bliver rykket y2—1 Aar frem i Studiet, og denne Sigte-Eksamen bliver en effektiv Sigtning i Modsætning til 1. Del A. efter 1931-Ordningen. Endelig skal man forsaavidt angaar den af Fakultetet fore- slaaede Maksimaltid af 3 Aar mellem Forberedelseseksamen og 1. Del, som er indeholdt i Udkastet til kgl. Anordning § 4, 2. Stk., og som har vakt Betænkeligheder fra Aarhus Universitets Side, meddele, at dette Forslag er fremsat, dels fordi man regnede med, at det af Universi- tetet indsendte Forslag om, at Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer begrænsedes til 2 Gange, vilde blive til Virkelighed, dels fordi Studietiden mellem Forberedelseseksamen og 1. Del forkortes ved, at Volontørtjenesten flyttes til efter 1. Del og Fordringerne i Faget Anatomi nedsættes noget. Der vil saaledes efter den nye Ordning næppe blive Brug for mere Tid end de foreslaaede 3 Aar. Saafremt det ovennævnte Forslag om Adgangsbegrænsningen ikke bliver til Virkelighed, vil Fakultetet dog foreslaa Maksimaltiden udvidet til 4 Aar. Naar der i Aarhus bliver bygget Institutter for Fysiologi og Bio- kemi, hvad Fakultetet meget gerne imødeser, vil Universitetet i Aarhus kunne overtage Undervisning til 1. Del efter 1934-Ordningen Universitetets Aarbog. 31 242 Universitetets Aarbog 1936—37. og da hidføre en Aflastning af væsentlig Betydning for Københavns Universitet. Derefter tilskrev Ministeriet nnder 18. Maj 1936 Konsistorium saaledes: Hoslagt fremsendes i 1. Korrektur Udkast til kgl. Anordning om den lægevidenskabelige Embedseksamen samt Bekendtgørelse, inde- holdende nærmere Bestemmelser til Gennemforelse af denne k^l. Anordning. I Forhold til det fra Konsistorium modtagne Udkast til Anord- ning og Bekendtgørelse er der foretaget følgende Ændringer: I Anordningens § 1 er optaget den i § 4 i det modtagne Udkast til Bekendtgørelse indeholdte Regel om, at samtlige Eksaminer af- holdes 2 Gange aarlig. Optagelsen af denne Regel i Anordningen er i Overensstemmelse med Praksis ved andre Embedseksaminer. I § 4 er Fristen mellem Forberedelseseksamen og 1. Del ændret fra 3 til 4 Aar. Forslaget om en 3-aarig Frist var sammenkædet med Forslaget om, at der kun skulde være Adgang til at indstille sig til Eksaminerne 2 Gange i Stedet for 3, og til dette Forslag har Mini- steriet endnu ikke taget Stilling. I Anordningens § 12 er indføjet den i den nuværende Anordnings § 9 indeholdte Regel om, at de, der ikke har afmeldt sig behørigt, først efter 1 Aar kan indstilles paany. Den af Konsistorium foreslaaede § 16 i Anordningen er udeladt, da den formentlig er overflødig. Ligeledes er § 17 udeladt, da den efter Udtalelser fra Sundheds- styrelsen er overflødig efter den nye Lægelov. Den i Bekendtgørelsens § 5 foreslaaede Regel om, at den, der indstiller sig for 2. Gang eller mere til 1. Del knn erlægger halvt Gebyr, er udtaget, da man finder det rettest, at der paa dette Omraade gælder ensartede Regler ved de forskellige Fakulteter. Idet man skal anmode om, at Korrekturerne maa blive gennem- gaaet, skal man udbede sig D'Herrer Rektor og Professorers even- tuelle Bemærkninger i Anledning af foranstaaende, hvorhos man sam- tidig forventer at modtage Forslag med Hensyn til Fastsættelsen af de nødvendige Overgangsbestemmelser. Som Svar herpaa afgav det lægevidenskabelige Fakultet nnder 4. .Juli 1936 følgende Indstilling, som under 8. s. M. af Konsistorium blev indsendt til Ministeriet med Tilslutning: I Skrivelse af 23. Maj d. A. (J. Nr. 283/34) har Konsistorium ud- bedt sig en Udtalelse fra Fakultetet i Anledning af et samtidig frem- sendt og hermed tilbagefølgende Korrekturaftryk af Udkast til en ny kgl. Anordning og Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige Em- Universitetets Eksaminer. 243 bedseksamen, idet Ministeriet heri har indfort nogle Ændringer i Forhold til det af Fakultetet i Juni 1934 indsendte Udkast. I Anledning heraf skal man meddele, at Fakultetet intet har at erindre imod de foreslaaede Ændringer undtagen mod den, at Ge- byret for Indtegning til 1. Del af den lægevidenskabelige Embeds- eksamen fastsættes til 40 Ivr. hver Gang en Studerende melder sig. I det af Fakultetet indsendte Udkast er den nugældende Regel fore- slaaet opretholdt, nemlig at Gebyret udgor 40 Ivr. forste Gang en Studerende melder sig, 20 Ivr. anden Gang eller ved de efterfølgende Indmeldelser. Denne Ordning er meget gammel og gaar helt tilbage til 1838, hvor det kirurgiske Akademi og det lægevidenskabelige Fakultet blev slaaet sammen. Det hoje Gebyr stammer fra, at Eksa- men i Anatomi voldte særlige Udgifter for Staten; ved dette Fag fandtes en praktisk Prove i Dissektion, som dog kun skulde aflægges een Gang, altsaa ikke af saadanne, som gentagende indstillede sig, hvorfor Gebyret for disse Studerende nedsattes til 20 Kr. Da der ikke længere er og ikke i lang Tid har været Prove i Dissektion ved 1. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen, vilde det langt snarere være rimeligt at nedsætte Gebyret til 20 Kr. ved alle Indmeldelser; den af Ministeriet foreslaaede Forhøjelse maa man i hvert Fald ind- stændigt fraraade ogsaa af den Grund, at Gebyret ved alle Universi- tetets øvrige Embedseksaminer ligger lavere. Med Hensyn til Tidspunktet for Anordningens Ikrafttræden be- mærkes følgende: Den nye Undervisning og Eksamensordning bor træde i Kraft straks ved Anordningens Udstedelse, som bor ske omkring den 1. Oktober d. A. Dette Tidspunkt er noje valgt som bestemt af For- holdene for derved i størst mulig Udstrækning at undgaa de Ulemper, der følger med Overgangen til den nye Studieordning. Man skal i Henhold hertil indstille, at Bekendtgørelsens § 5 affattes saaledes: »Anordningen træder i Kraft straks, dog at saadanne, som har bestaaet 1. Del i Henhold til kgl. Anordning af 18. November 1912 Sommeren 1936 eller tidligere, kan indstille sig til 2. Del efter samme Anordning, dog kun indenfor de i Anordningens § 4 fastsatte Frister. 2. Del A. og 2. Del B. efter kgl. Anordning af 18. November 1912 afholdes sidste Gang henholdsvis Sommeren 1941 og Somme- ren 1942. Studerende, som indstiller sig til 2. Del efter den nye Ordning, er fritagne for at aflægge Volontørtjeneste i Henhold til Anordningens § 5, saafremt de tidligere har gennemgaaet Volontørtjeneste i det hidtil foreskrevne Omfang.« De Vanskeligheder, som vil opstaa i Overgangstiden, er følgende: Efter den nye Ordning skal Studenterne ikke forrette Volontør- tjeneste for efter bestaaet 1. Del af Eksamen, i Modsætning til nu, 244 Universitetets Aarbog 1930—37. hvor de aflægger Volontørtjeneste lige efter Forberedelseseksamen. Denne Ordning vil medføre, at der i ca. 2 Aar ikke findes Volontorer paa Rigshospitalet, Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital. Mangelen paa Volontører vil sikkert medføre, at Hospitalerne paa anden Maade maa søge besørget det Arbejde, som Volontørerne nu udfører, og det er derfor rimeligt, at Nyordningen træder i Kraft med rimeligt Varsel paa dette Punkt. Fakultetet har derfor ladet de Stu- denter, som har bestaaet Forberedelseseksamen Sommeren 1936, ind- tegne sig som Volontører efter den gamle Ordning; forst det Hold, som bestaar Forberedelseseksamen Vinteren 1937, skal ikke have Volontortjeneste. Vinterholdene ved Forberedelseseksamen er altid ganske smaa og tæller derfor ikke meget ved Volontørfordelingen; Hospitalerne vil altsaa i Tiden 1. September 1936—31. August 1937 have som Volontorer det store Hold med Forberedelseseksamen Som- meren 1936. Naar Volontørtjenesten udsættes til efter 1. Del, vil det ske - sandsynligvis i Aaret 1. September 1937—31. August 1938 — at 2 Aargange af 1. Dels Studerende stoder sammen ved Undervisningen til 1. Del, idet de Studerende, som tager Forberedelseseksamen Som- meren 1937 og som ikke skal have Volontørtjeneste, stoder sammen med de Studerende, som har taget Forberedelseseksamen Sommeren 1936 og gennemgaar Volontørtjeneste 1. September 1936—31. August 1937 og derfor forst efter Sommeren 1937 kan tage rigtig fat paa 1. Dels Studiet med de dertil hørende Kurser. Dette dobbelte Antal Studerende kan Universitetet ikke undervise uden at der bevilges en Medhjælpssum til Dækning af Ekstraassistance ved Undervisningen. Noget vil det hjælpe, at Aarhus Universitet begynder sin Virksomhed med Undervisning til 1. Dels Studiet i fuldt Omfang den 1. September 1937, altsaa lige til det Tidspunkt, hvor det dobbelte Hold kan ventes at begynde, men da Aarhus Universitet kun kan undervise op til ca. 100 Studerende, er denne Aflastning langtfra tilstrækkelig i Over- gangsaarene. Det ligger i Forholdene, at det ikke aldeles bestemt kan siges, naar disse mange Studerende stoder sammen; for Fysiologiens og Biokemiens Vedkommende vil det rimeligvis ske 1937—38, for Anatomiens Vedkommende vil det ske 1937—38 forsaavidt angaar Forelæsningerne og maaske ogsaa det histologiske Kursus; forsaavidt angaar Dissektionskursuset sandsynligvis forst 1938—39. Til at imøde- gaa denne Vanskelighed maa de 3 Instituter, hvor Undervisningen til 1. Del foregaar, have følgende Ekstraassistance: 1) Biokemisk Institut 1 honorarlønnet Laboratoriebetjent i 8 Maane- der (beregnet efter 2400 Kr. aarlig); det forudsættes tillige, at den nye honorarlønnede videnskabelige Assistent, som Institutet gennem flere Aar har ansøgt om, er bevilget til den Tid. 2) Medicinsk-fysiologisk Institut 450 Kr. til Ekstraassistance. Universitetets Eksaminer. 245 3) Normal-anatomisk Museum en honorarlønnet Prosektor (beregnet efter 3600 Kr. aarlig) og en Demonstrator (beregnet efter 800 Kr. aarlig), begge i 8 Maaneder, altsaa 2700 Kr. + 600 Kr. = 3300 Kr. Den samlede Medhjælpssum hertil bliver altsaa 5550 Kr.; som det for er nævnt, er det ikke muligt at angive nøjagtigt, hvornaar den kommer til Anvendelse; det vil være i Tiden 1. September 1937— 31. August 1939. Endelig vil der blive Vanskeligheder ved den kirurgiske Overlæge- klinik i Overgangstiden, idet de, der skal tage 1. Del efter den nye Ordning, skal have den kirurgiske Overlægeklinik for 2. Del A. (eller rettere i 3. Semester efter 1. Del), og dette vil falde sammen med den Del af Studenterne, som tager Eksamen efter den gamle Ordning, og som forst tager kirurgisk Overlægeklinik efter 2. Del A. Saavidt det er muligt at beregne forud, vil der derfor i Foraarshalvaaret 1938, Efteraarshalvaaret 1938 og Foraarshalvaaret 1939 blive dobbelt saa mange til den kirurgiske Overlægeklinik som ellers. Dette store Antal kan det nuværende Antal Lærere ikke tage. Der maa derfor antages 1 det mindste een Overkirurg i de 3 Semestre til at give Praktikant- klinikker, hvilket vil medføre en Udgift paa i det mindste 1000 Kr. pr. Semester. Den nærmere Ordning heraf mener Fakultetet at burde udskyde indtil Sporgsmaalet bliver aktuelt, men har ment det rigtigst allerede nu at henlede Opmærksomheden paa Sagen. Herefter udstedtes kgl. Anordning af 25. September 1936 om den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet, som var saalydende: § I- Den lægevidenskabelige Embedseksamen bestaar af 3 Dele, en Forberedelseseksamen, en I. Del og en II. Del; II. Del er atter delt i 2 Dele, II. Del A. og II. Del B. Samtlige Eksaminer afholdes 2 Gange aarlig. § 2. Forberedelseseksamen omfatter mundtlige Prøver i Fysik og Kemi samt en praktisk Prøve i sidstnævnte Fag. Den, der vil indstille sig til Forberedelseseksamen, maa ved At- tester fra vedkommende Universitetslærere godtgøre, at han har gennemgaaet et Kursus i medico-fysiske Øvelser og et Kursus i Titrer- analyse og et Kursus i almene kemiske Forsøg. Der gives 3 Karakterer, een for hver af de ovennævnte 3 Prøver. Karakteren i praktisk Kemi medregnes ikke ved Beregningen af den endelige Eksamenskarakter, men der kræves mindst 5 for at bestaa Proven. Resultatet af Eksamen udtrykkes ved en Fælleskarakter, der uddrages af de 2 Karakterer i mundtlig Kemi og i Fysik ved at dividere med 2. For at bestaa kræves mindst 8 Points, Universitetets Aarbog 1936—37. Proven i praktisk Kemi kan tages særskilt saaledes, at den kan aflægges i den Eksamenstermin, som ligger et halvt Aar forud for den Termin, i hvilken den paagældende bestaar Forberedelseseksamen. Fra denne Tidsfrist kan det lægevidenskabelige Fakultet dispensere under særlige Omstændigheder, ligesom Fakultetet i Tilfælde, hvor Forberedelseseksamen skal tages om, fordi den i § 4 nævnte Tidsfrist er overskredet, kan fritage en Studerende for paany at aflægge Prove i praktisk Kemi, saafremt særlige Omstændigheder taler derfor. Den, der har indstillet sig lil Proven i praktisk Kemi særskilt, betragtes med Hensyn til Bestemmelserne i kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer som indstillet til Forberedelseseksamen. § 3. Det lægevidenskabelige Fakultet bemyndiges til at meddele de Studerende Tilladelse lil at overfore Karakterer i Fysik og Kemi til Forberedelseseksamen fra Eksaminer, som er aflagt enten ved Uni- versitetet eller ved andre Læreanstalter, hvor de nævnte Fag har et lignende Omfang som ved den lægevidenskabelige Embedseksamen. De nærmere Hegler for Overforelse fastsættes i hvert enkelt Til- fælde af Undervisningsministeriet efter Indstilling af Fakulteter. § 4. I. Del omfatter mundtlige Prøver i 1) makroskopisk Anatomi og Histologi, 2) Fysiologi og 3) Biokemi. For at kunne indstille sig her- til skal den Studerende ved Attester fra vedkommende Universitets- lærere godtgore, at han har gennemgaaet folgende Kurser: 1) Biokemi, 2) Dissektion, 3) Histologi. Proven skal tages senest 4 Aar efter, at Forberedelseseksamen er bestaaet. Der gives en samlet Karakter for Proven i makroskopisk Anatomi og Histologi; denne Karakter regnes dobbelt; der gives desuden een Karakter for liver af de ovrige 2 Prøver. For at bestaa hele Prøven udkræves, at Karaktererne ved I. Del og Fælleskarakteren ved For- beredelseseksamen sammenlagt udgør mindst 5 x 8: 40 Points. § 5. Efter I. Del, og forinden den Studerende indstiller sig til II. Del A., kræves folgende obligatorisk Undervisning fulgt: 1) Volontørtjeneste i et halvt Aar paa de Hospitaler, hvortil denne Tjeneste efter Fakultetets nærmere Bestemmelse er henlagt, 2) Kursus i Bakteriologi, Universitetets Eksaminer. 247 3) halvaarlige kliniske Kursus i a) Medicin, b) Kirurgi og c) Pædiatri (Overlægeklinikker). For at kunne melde sig til de under 3) nævnte Kursus skal Studenten fremlægge Bevis for gennemgaaet Volontørtjeneste og Kursus i Bakteriologi, 4) et halvaarligt klinisk Kursus i a) Radiologi, b) Neurologi, c) epi- demiske Sygdomme, d) Psykiatri og e) Kokoppeindpodning, 5) et halvaarligt klinisk Kursus i a) Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, b) Øjensygdomme og c) Øre-, Næse- og Halssyg- domme. For at kunne deltage i de under 4) og 5) nævnte Kurser skal Studenten fremlægge Bevis for at have gennemgaaet Volontørtjeneste og medicinsk Overlægeklinik. De under 5) nævnte Kurser afsluttes med en klinisk Prøve, ved hvilken gives Karakteren »bestaaet« eller »ikke bestaaet«. Den, der er- holder Karakteren »ikke bestaaet«, skal i det efterfølgende Semester paany gennemgaa Kursuset. Hele den i denne § nævnte obligatoriske Undervisning og Tjene- ste aflægges i Overensstemmelse med den derfor til enhver Tid gæl- dende Undervisningsordning. § 6. II. Del A. omfatter folgende Prøver: 1) Skriftlig Prøve i Hygiejne samt mundtlig Prøve i 2) Almindelig Patologi, 3) Patologisk Anatomi og 4) Farmakologi; for hver af disse Prøver gives een Karakter. For at kunne indstille sig til II. Del A. kræves Attester for, at den i § 5 nævnte obligatoriske Undervisning er gennemgaaet. § 7. II. Del B. omfatter følgende Prover: Skriftlig Prove i 1) Kirurgi og 2) Medicin; praktiske Prover i 3) medicinsk Klinik, 4) kirurgisk Klinik og 5) pædiatrisk Klinik samt mundtlig Prøve i 6) Retsmedicin, 7) Kirurgi, 8) Medicin, 9) Fodselsvidenskab; for hver af disse Prover gives een Karakter. § 8. For at kunne indstille sig til II. Del B. kræves fremlagt Attest for gennemgaaet Kursus i operativ Kirurgi og mindst 6 Maaneders Praktikanttjeneste, deraf som Regel 2 Maaneders medicinsk og 2 Maaneders kirurgisk Praktikanttjeneste paa Hospitalsafdelinger, samt 1 Maaneds Tjeneste paa medicinsk Poliklinik og 1 Maaneds Tjeneste paa kirurgisk Poliklinik. Praktikanttjenesten kan udføres paa alle efter Fakultetets Mening hertil egnede Sygehuse og Poliklinikker. § 9. Det lægevidenskabelige Fakultet er bemyndiget til efter derom indgivet Ansøgning i hvert enkelt Tilfælde at godkende Kurser eller 248 Universitetets Aarbog 193G—37. Hospitalstjeneste, aflagt i de øvrige skandinaviske Lande, saalcdes at disse Kurser kan træde i Stedet for de i nærværende Anordnings §§ 4, 5 og 8 nævnte obligatoriske Kurser eller Praktikanttjeneste. § 10. Ingen kan indstille sig til II. Del A. senere end 6 Aar efter at I. Del er bestaaet. Tages II. Del A. og II. Del B. samtidig, kan der hengaa 7 Aar efter I. Del. Mellem II. Del A. og II. Del B. kan hojst hengaa eet Aar. Enhver af Eksamens lire Dele kan tages om for sig, dog kun i den for enhver Del anordnede Rækkefølge. § n. Fakultetet er bemyndiget til, naar ganske særlige Omstændig- heder foreligger, at meddele Dispensation med Hensyn til de i nær- værende Anordnings §§ 1 og 10 fastsatte Regler for det længste Tids- rum, der maa være mellem Eksamens forskellige Dele. § 12. De Kandidater, som har indmeldt sig til Eksamen, vil kun, hvis Afmeldingen foreligger senest 8 Dage for Eksamens Begyndelse, kunne indstille sig til den nærmest paafolgende Eksamen. De, der efter den nævnte Termin afmelder sig eller ikke giver Mode ved Eksamen uden herfor at kunne anfore Grunde, som god- kendes af Fakultetet, vil først efter 1 Aars Forlob atter kunne indstille sig til den paagældende Eksamen. § 13. Ved de mundtlige, skriftlige og praktiske Prover medvirker 2 Censorer i hvert Fag; ved de i § 5, Stk. 5, nævnte kliniske Prover medvirker een Censor ved hver Prove. Censorerne i Fysik og Kemi ved Forberedelseseksamen, af hvilke den ene skal have de specielt faglige, den anden de lægevidenskabelige Kvalifikationer, beskikkes af Ministeriet efter forud indhentet Erklæring fra det lægevidenskabe- lige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Censorerne i de ovrige Fag beskikkes af Undervisningsministeriet efter Indstilling af en Kommission bestaaende af 2 af Ministeriet valgte Medlemmer blandt afgaaende Censorer, som ikke ønsker Genbeskikkelse, 2 Med- lemmer valgt af Københavns medicinske Selskab samt Fakultetets Dekanus. § 14. For hvert Eksaminationsfag giver Eksaminator og de to Censorer hver en Specialkarakter, der betegnes med Laudabilis præ ceteris, Laudabilis, I laud illaudabilis Imi Gradus, Haud illaudabilis Udi Gradus, Non contemnendus og Nul. Hver af disse Specialkarakterer har den nedenfor angivne Talværdi; det af de saaledes givne Karak- Universitetets Eksaminer. 249 terer uddragne Middeltal bliver Specialkarakter for Faget. Særlige Hovedkarakterer gives ikke for de enkelte Dele af Eksamen, hvor- imod Hovedkarakteren for den hele Eksamen beregnes af Summen af Karaktererne for Forberedelseseksamen, I. Del, II. Del A. og II. Del B. efter folgende nærmere Regler: 1) Hovedkarakteren bliver en af følgende: Laudabilis et qvidem egregie, Laudabilis, Haud illaudabilis Imi Gradus, Haud illauda- bilis Ildi Gradus. 2) Specialkarakterernes Talværdi er folgende: Laudabilis præ ceteris..............................16 Laudabilis....................................................13 Haud illaudabilis Imi Gradus..................8 Haud illaudabilis Udi Gradus................5 Non contemnendus....................................-Ml Nul................................................................^-22 3) Minimurnssummen for den af de enkelte Specialkarakterer be- regnede Hovedkarakter er for Laudabilis et qvidem egregie 18 X 14% = 261, for Laudabilis 18 x 10% = 189, for Haud illau- dabilis Imi Gradus 18 X 6i/2 = 1 17, for Haud illaudabilis Ildi Gradus 40 + (13 X 5) = 105. Den Kandidat, som kun opnaar et Pointsantal under 105 eller som uanset Pointsantallet ved I. Del ikke opnaar mindst 65 Points ved II. Del A. og II. Del B. tilsammen, har ikke bestaaet Eksamen. 4) Fra Reglen under 3) gælder dog den Undtagelse, at den Kandidat, som for nogen Prove erholder en Karakter = -i- 22 (enstemmig Nul), derved straks er rejiceret. § 15. De, der har bestaaet den lægevidenskabelige Embedseksamen, af- lægger overfor Dekanus et Lofte i den hidtil anvendte Formulering om samvittighedsfuld Udovelse af Lægekaldet. § 16. Undervisningsministeriet bemyndiges til efter Fakultetets Ind- stilling at træffe nærmere Bestemmelser til Gennemførelse af denne Anordning, derunder de i Anledning af Anordningen nødvendige Over- gangsbestemmelser. I Tilslutning hertil udstedte Ministeriet folgende Bekendtgørelse af 28. September 1936 indeholdende nærmere Bestemmelser til Gennem- forelse af kgl. Anordning af 25. September 1936 om den lægevidenskabe- lige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet. § I- Det lægevidenskabelige Fakultet fastsætter nærmere Bestemmel- ser for de i kgl. Anordning af 25. September 1936 §§ 2, 4 og 5 fastsatte Universitetets Aarbog. 32 Universitetets Aarbog 1936—37. obligatoriske Kurser, for de i § 2 nævnte efter Forhandling med de paagældende Faglærere under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. § 2. Den skriftlige Opgave i Hygiejne gives af Professoren i Faget; Proven bestaar af en Hække Spørgsmaal indenfor Faget, som kræver en kortere Besvarelse; den stillede Opgave skal godkendes af Fakul- tetet og Censorerne. De skriftlige Opgaver i Kirurgi og Medicin fore- slaas som Hegel af Professorerne i Medicin og Kirurgi; der forelægges tre Opgaver, af hvilke det samlede Fakultet og samtlige de ved den paagældende Eksamenstermin fungerende Censorer efter Forhandling og eventuel Afstemning udvælger en, der bliver at stille som Opgave. § 3. Fakultetet bestemmer, hvilken Tid der indrømmes Kandidaten til Besvarelse af de praktiske og skriftlige Prøver og fastsætter Hegler til Ordenens Opretholdelse under de skriftlige Prover. Enhver, der indstiller sig til den lægevidenskabelige Embeds- eksamen, erlægger et Gebyr af G Kr. til Forberedelseseksamen, 20 Ivr. til I. Del og til II. Del A. Gebyrerne tilfalder Statskassen. § 5. Anordningen træder i Kraft straks, dog at saadanne, som har bestaaet I. Del i Henhold til kgl. Anordning af 18. November 1912 Sommeren 1936 eller tidligere, kan indstille sig til 2. Del efter samme Anordning, dog kun indenfor de i Anordningens § 4 fastsatte Frister. 11. I)el A. o, II. I)el B. efter kgl. Anordning af 18. November 1912 afholdes sidste Gang henholdsvis Sommeren 1941 og Sommeren 1942. Studerende, som indstiller sig til II. Del efter den nye Ordning, er fritagne for at aflægge Volontørtjeneste i Henhold til Anordningens § 5, saafremt de tidligere har gennemgaaet Volontørtjeneste i det hid- til foreskrevne Omfang. § 6. Der skal af Fakultetet udgives en trykt Vejledning for de Stu- derende, indeholdende den kgl. Anordning om den lægevidenskabe- lige Embedseksamen, nærværende ministerielle Bekendtgørelse, de almindelige fælles Bestemmelser for Universitetets Eksaminer, de af Fakultetet trufne Bestemmelser, til hvis Fastsættelse der er meddelt Fakultetet Bemyndigelse enten i Anordningen eller i nærværende Be- kendtgørelse, samt endelig en af Fakultetet udarbejdet Studieplan. Vejledningen optrykkes, saa ofte det er nødvendigt, med de for- nødne Ændringer. Universitetets Eksaminer. 251 Endelig bemyndigede Ministeriet under 26. Oktober 1936 Uni- versitetets biokemiske Institut, Universitetets medicinsk-fysiologiske Institut og Universitetets normal-anatomiske Museum til at antage den fornødne Ekstraassistance i Overgangstiden mellem den gamle og den nye Studieordning i det Omfang, som blev nødvendigt, dog indenfor den Ramme, der var angivet i Fakultetets ovennævnte Skri- velse af 4. Juli 1936. Nærmere herom vil blive meddelt i et senere Hefte af Aarbogen. Med Hensyn til de af Fakultetet fremsatte Forslag om nye Lærer- kræfter i Forbindelse med Nyordningen bemærkes, at der allerede fra 1. April 1935 var blevet ansat endnu to Overlæger til at holde Praktikantklinik med de Studerende, se herom Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 71 IT. Omdannelse af Docenturet i Neurologi til et Professorat fandt Sted den 1. April 1935, jfr. Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 69 ff., Omdannelse af Docenturet i Radiologi til et Professorat fandt Sted fra 1. April 1936, jfr. Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 23 ff. Den af Fakultetet foreslaaede Nyordning af Undervisningen og Eksamen i medicinsk og kirurgisk Klinik til 2. Del R. af Embeds- eksamen, hvorefter Studenterne skulde deles mellem de to Professorer i de nævnte Fag, som tillige er Overlæger ved Rigshospitalet (se foran Side 231), blev for Medicinens Vedkommende gennemført allerede fra Sommeren 1934. Den tilsvarende Ordning kunde for Kirurgiens Ved- kommende ikke forelobig gennemføres, saalænge der var Studerende efter den ældre Eksamensordning, som skulde eksamineres i tre Disci- pliner i Kirurgi (klinisk Kirurgi, operativ Kirurgi og mundtlig Kirurgi). /?. Andre Sager. Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet meddelte Universitetets Rektor under 22. April 1937 en stud. med., som tid- ligere havde været indstillet 3 Gange til 1. Del af den lægevidenskabe- lige Embedseksamen, men som paa Grund af Sygdom maatte afbryde Eksamen 3. Gang han var indstillet, Tilladelse til at indstille sig til 1. Del for 4. Gang (J. Nr. 177 c/37). 5. Det filosofiske Fakultet. a. Nyordning med Hensyn til Censuren ved Proven i Hebraisk (J. Nr. 296/37). Under 26. Maj 1937 afgav det filosofiske Fakultet følgende Ind- stilling: Det filosofiske Fakultet skal herved tillade sig at foreslaa, at der gennemføres en Nyordning med Hensyn til Censuren ved Prøven i Hebraisk. Universitetets Aarbog 193(>—37. Proven i Hebraisk for de teologiske Studerende afholdes under det filosofiske Fakultet 2 Gange aarlig (sædvanlig i Januar (Februar) og Juni Maaned) med Professoren i semitisk-osterlandsk Filologi som Eksaminator (jfr. min. Bek. af (S. November 1858), medens Censuren siden 1898 har været besorget af Professor, I)r. Johs. Østrup. Da I)r. Johs. Østrup i Henhold til kgl. Resolution af 30. Marts 1898 blev ansat som Docent i semitisk Sprog og Litteratur, paalagdes der ham Forpligtelse til i Forening med Professoren i semitiske Sprog at af- holde Eksamen for Teologer i Hebraisk (jvf. Universitetets Aarbog for 1897—98, Side 654 og 727), og uagtet denne Forpligtelse bort- faldt, da I)r. Østrup udnævntes til Professor ekstraordinarius i is- lamisk Kultur fra 1. April 1918, paatog han sig dog fortsat uden Vederlag Hvervet som Censor ved Hebraicum. Med indeværende Semesters Udgang vil Professor, I)r. Johs. Østrup imidlertid paa Grund af Alder træde tilbage og det af ham beklædte ekstraordinære Professorat bortfalde, saaledes at man da vil staa uden Censor ved Hebraicum, og Fakultetet skal heraf tage Anledning til at stille For- slag om, at der gennemfores en Nyordning med Hensyn til Censuren ved Proven i Hebraisk. Fakultetet foreslaar følgende Ordning, svarende til den, der findes ved andre Universitetseksaminer: Efter Indstilling fra det fdosofiske Fakultet beskikker Undervis- ningsministeriet en i Hebraisk kompetent Censor ved Proven i He- braisk for Teologer for et Tidsrum af 3 Aar ad Gangen, og der fast- sættes et Honorar paa Kr. 2,00 pr. Eksaminand til Censor for Vare- tagelsen af dette Hverv. Det kan oplyses, at der ved Prøven eksamineres gennemsnitlig 4 Kandidater i Timen, og at der i de sidste 5 Aar gennemsnitlig har været ca. 80 Studerende 0111 Aaret oppe til Hebraicum (ca. 10 i Januar (Februar) og ca. 70 i Juni). Man henstiller, at Nyordningen gennem- fores uden Forhøjelse af de Studerendes Eksamensgebyr, der 1111 an- drager: Kr. 3,33. Efter at denne Indstilling under 28. Juni 1937 med Rektors Til- slutning var blevet indsendt til Ministeriet, bifaldt Ministeriet under 8. Juli 1937, at der beskikkedes en Censor ved Prøven i Hebraisk for teologiske Studerende for 3 Aar ad Gangen, samt at Honoraret fast- sattes til 2 Kr. pr. Eksaminand. /3. Fornyelse af Bevillingen lil Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab (J. Nr. 301/36). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1559—60 bevilgedes under Universitetets Konto 5. Medhjælp et Beløb af 1800 Kr. som 1. Del af en ny 2-aarig Bevilling til Medhjælp ved Undervisningen i Musikvidenskab. Universitetets Eksaminer. 253 y. Fornyelse af Bevillingen til praktiske Kursus i Stemme- og Sprogdannelse for alle Universitetets Studerende (J. Nr. 300/36). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1569—70 fornyedes den tidligere givne Bevilling under Universitetets Konto 15. Kursusudgifter, Underkonto e. Tilskud til en rationel Taleundervisning for alle Universitetets Studerende med 600 Kr. som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa 600 Kr. aarlig. S. Under visning shjælp for Fakultetets Lærere (J. Nr. 488/37). I Aaret 1936—37 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemes tret 1936: Dansk: Mag. art. Fru Ulla Albeck 1 Hold å 3 ugentlige Timer, Dr. phil. H. Andersen 5 Hold å 3 Timer foruden Skriveøvelser, Mag. art. P. Andersen 2 Hold å 1 Time og 4 Hold å 2 Timer, Cand. mag. F. J. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer og Dr. phil. E. Rostrup 2 Hold å 1 Time. Tysk: Cand. mag. J. Hendriksen 2 Hold å 2 Timer, Lektor E. Hjejle 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jørgensen 8 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer, Cand. mag. K. Jensen 1 Hold å 1 Time, Cand. mag. S. Steffensen 1 Hold å 2 Timer og Dr. phil. G. Zuntz 2 Hold å 1 Time. Engelsk: Frk. E. Heepe 1 Hold å 1 Time, Dr. phil. Iv. Schibsbye 4 Hold å 1 Time og 4 Hold å 2 Timer, H. J. Uldall, M. A. 1 Hold å 2 Timer og Cand. mag. E. Wolf, M. A. 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 1 Hold å 1 Time og 4 Hold å 2 Timer, Cand. mag. F. J. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 3 Timer samt Skrive- øvelser og Lektor O. Svanholt 3 Hold å 2 Timer. Foraarssemestret 1937: Dansk: Mag. art. Fru Ulla Albeck 1 Hold å 2 ugentlige Timer, Dr. phil. H. Andersen 5 Hold å 3 Timer foruden Skriveøvelser, Mag. art. P. Andersen 4 Hold å 1 Time, Mag. art. P. Diderichsen 2 Hold å 3 Timer og Cand. mag. F. J. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer. Tysk: Cand. mag. J. Hendriksen 1 Hold å 2 Timer, Lektor E. Hjejle 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. P. Jorgensen 9 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. E. Lunding Skriveøvelser, Cand. mag. S. Steffensen 1 Hold å 2 Timer og Dr. phil. G. Zuntz 2 Hold å 1 Time. Engelsk: Frk. E. Heepe 1 Hold å 1 Time, Dr. phil. K. Schibsbye 4 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer, IL J. Uldall, M. A. 1 Hold å 1 Time og Cand. mag. E. Wolf, M. A. 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. 254 Universitetets Aarbog 1936—37. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 1 Hold å 1 Time og 1 Ilold å 2 Timer, Cand. mag. F. J. Billeskov Jansen 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. E. Meyer 4 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. H. Olsen 1 Hold å 2 Timer og 1 Hold å 3 Timer samt Skriveøvelser og Lektor O. Svanholt 2 Hold å 2 Timer. Historie: Dr. phil. A. Afzelius har holdt Skriveøvelser. e. Andre Sager. Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet meddelte Konsi- storium under 30. September 1936 en stud. mag. Tilladelse til at indstille sig for 4. Gang til Skoleembedseksamen under Fakultetet (.1. Xr. 113 (j 36). Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet meddelte Rektor under 19. Juni 1937 en stud. mag. Tilladelse til at underkaste sig Syge- eksamen ved Forprøven i Tysk til Skoleembedseksamen under Fakul- tetet i September Maaned 1937 (J. Xr. 333/37).