VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. a. Anvendelse af den for Finansaaret 1936—37 bevilgede Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter. Af Kontoens Beløb, 6000 Kr., anvendtes ialt 425,55 Kr. til An- skaffelse af Undervisningsmidler, saasom Grammofonplader til det fone- tiske Øvelseslokale, Duplikering af Tekster til Forelæsninger og Øvel- ser og lign. Den ovrige Del af Bevillingen anvendtes saaledes: til Uni- versitetets Arkiv 181,00 Kr., til Institutet for almindelig Patologi 988,25 Kr., til den kirurgiske Instrument- og Bogsamling 500,00 Kr., til det kunsthistoriske Laboratorium 728,00 Kr., til det ægyptologiske Laboratorium 670,00 Kr., til zoologisk Studiesamling og Labora- torium 200 Kr. (jfr. Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 129), til det zoologiske Museum 937,00 Kr., til Laboratoriet for sammen- lignende Anatomi 1367,20 Kr., se herom nedenfor under de enkelte Instituter. b. Universitetets Arkiv. Under 22. April 1936 modtog Konsistorium en saalydende Skri- velse fra Rigsarkivar Axel Linvald: Bibliotekar ved Universitetsbiblioteket, Universitetets Arkivar Victor Petersens Dod*) er den ydre Anledning til, at jeg tillader mig at henvende mig til Konsistorium og bede det tage et Sporgsmaal under Overvejelse, som det formentlig vil være naturligt nu at under- kaste en Provelse. Som det vil være Universitetet bekendt, opbevares dettes Arkiv for Tiden i Universitetsbiblioteket. Selv om det naturligvis her ligger under fuldt betryggende Forhold og tillige bekvemt for Universitetets Administration, mener jeg dog at burde henlede Opmærksomheden paa, — inden der træffes Bestemmelse om en Efterfølger for Biblio- tekar Petersen — om det ikke var at foretrække, at Universitetets Arkiv i Fremtiden fik sin Plads i Rigsarkivet. Jeg skal ikke rette nogen Kritik med Hensyn til Arkivets Ordning og Registrering da jeg ikke personlig kender det eller har arbejdet med det, vilde jeg være uden Kompetence dertil — men vil dog paa Forhaand mene, at Rigsarkivets Embedsmænd, som har Arkivarbejde til Livsgerning, *) 3. April 1936. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 267 dog maa siges at have særlige Forudsætninger for at behandle et saa gammelt og værdifuldt Arkiv som Universitetets. Dertil kommer, at Rigsarkivet i Forvejen ligger inde med saa godt som alle Kollegiers og Institutioners Arkiver, saaledes Danske Kancellis og Universitets- direktionens Arkiver, altsaa netop de Sager, som supplerer og er nød- vendige for at forstaa Universitetsarkivets Akter. For den videnskabe- lige Forskning vil det utvivlsomt være en Fordel, om Universitets- arkivet lindes i Rigsarkivet og kan benyttes i Sammenhæng med dettes ovrige Samlinger. Ogsaa andre Grunde taler formentlig for at hidfore en Løsning i denne Retning. Saavidt jeg forstaar, vil Universitetsbiblioteket kun i en kortere Aarrække, antagelig i ca. 10 Aar, have Plads til at opbe- vare Universitetsarkivet. For eller senere vil Spørgsmaalet saaledes alligevel melde sig. Jeg forstaar, at det kan have praktiske Ulemper, om Universitetets nyere Sager, som hyppigt anvendes af Universitets- administrationen, bliver fjernet for langt fra UniversitetskønLorerne; formentlig kan denne Mangel afhjælpes ved, at Universitetet selv eller Universitetsbiblioteket altid tilbageholder Sager for en længere eller kortere Aarrække, f. Eks. 40—50 Aar. Idet jeg beder Konsistorium tage denne Sag op til Overvejelse og særlig have Opmærksomheden henvendt paa, at Overforeisen til Rigsarkivet utvivlsomt vil være til Fordel for det videnskabelige Arbejde med Arkivet, skal jeg til Slut alene tilføje, at den foreslaaede Forandring ikke i fjerneste Grad tilsigter at forandre endsige svække Universitetets Forhold til sit Arkiv. Hvad der forandres, vil alene blive Opbevaringsstedet, men ikke Ejendomsforholdet. Skulde Uni- versitetet ønske det, er jeg selvfølgelig rede til udtrykkelig at anerkende Arkivets Modtagelse i Rigsarkivet, som Depositum. Endelig gør jeg opmærksom paa, at jeg er klar over, at det til Arkivets Bestyrelse horende Honorar, saavel som Udgifter til Ordning etc. for Fremtiden falder bort. Om denne Skrivelse indhentede Konsistorium folgende Erklæring af 13. Maj 1936 fra Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket Svend Dahl: Ved Skrivelse af 7. ds. (J. Nr. 230/36) har Konsistorium anmo- det mig om en Udtalelse i Anledning af Rigsarkivarens Forslag om Deponering af Universitetets Arkiv eller en Del deraf i Rigsarkivet. Saaledes foranlediget tillader jeg mig at udtale folgende: Det Lokale, hvori Arkivet findes, og hvor det har været opstillet i alle de Aar, i hvilke det har haft sin Plads i Bibliotekets Bygning, er nu i den Grad fyldt, at der ikke vil kunne rummes væsentlig mere i det til Trods for, at det er monteret med meget hoje og tætstillede Reoler. Det har endda i de senere Aar været nødvendigt at anbringe en hel Del Kasser med Cirkularia ovenpaa Mellemreoler i Biblioteks- salen, hvorved Arkivets lokalemæssige Enhed altsaa er sprængt. En Universitetets Aarbog 193(>—37. yderligere Anbringelse af Arkivets Accession i Bogsalen vil kunne ske i endnu 10—15 Aar, men derefter vil Pladsspørgsmaalet blive bræn- dende. Ved de Ændringer, der sker, naar en I)el af Bibliotekets Bog- bestand om et Aars Tid flyttes til den nye Bygning, vil der næppe kunne indvindes yderligere Plads til Arkivet, med mindre en af de Institutioner, som efter Udilytningen skulde rykke ind i Bygningen i Fiolstræde, opgiver Tanken herom. 1 Løbet af de 10—15 Aar, der endnu vil kunne hengaa, inden Pladsspørgsmaalet bliver aktuelt, vil der dog formentlig være skabt Mulighed for Arkivets Anbringelse andetsteds i Universitetets umiddel- bare Nærhed, f. Eks. ved Overtagelsen af Metropolitanskolens eller Zoologisk Museums nuværende Bygninger. Det er derfor efter min Opfattelse ikke saa meget Pladsspørgsmaalet som Hensynet til Arki- vets videnskabelige Udnyttelse, der kommer i Betragtning i denne Sag, og herom foler jeg mig ikke kompetent til at udtale mig. Jeg kan dog ikke undlade i denne Forbindelse at oplyse, at det Ordnings- og Regi- streringsarbejde, som nu afdøde Bibliotekar Victor Petersen har fore- taget, vel har været af stor Betydning, for saa vidt det af den tidligere ret kaotiske Samling har skabt et overskueligt og brugbart Hele, men der kan paa den anden Side ikke være Tvivl om, at dette Arbejde ikke er udfort efter arkivalske Principper, og at en Nyordning efter saadanne Principper i Forbindelse med en mere detailleret Begistre- ring vilde kunne forøge Arkivets Brugbarhed for den videnskabelige Forskning i væsentlig Grad. Efter yderligere Forhandling med Rigsarkivaren tilskrev Konsi- storium under 17. November 1936 Undervisningsministeriet saaledes: Efter at Universitetets Arkivar, Bibliotekar ved Universitets- biblioteket Victor Petersen i afvigte Foraar var afgaaet ved Døden, modtog Konsistorium den 22. April d. A. vedlagte Skrivelse fra Bigs- arkivaren, hvori denne anmodede om, at det maatte blive nærmere undersogt, om det ikke var at foretrække, at Universitetets Arkiv, der nu opbevares i Universitetsbiblioteket, i Fremtiden fik sin Plads i Bigsarkivet, idet der til Stotte herfor anfortes, dels at Bigsarkivets Embedsmænd formentlig vilde have særlige Forudsætninger for at behandle et Arkiv som Universitetets, dels at det vilde være en Fordel, at dette opbevaredes paa et Sted, hvor det kan benyttes i Sammen- hæng med de andre Samlinger, som supplerer det, dels endelig, at Universitetsbiblioteket dog endnu kun i en kortere Aarrække vilde være i Stand til at afgive Plads for Arkivet. Efter at Overbibliotekaren ved Universitetsbiblioteket i Skrivelse af 13. Maj d. A., der ligeledes vedlægges, havde bekræftet Tilstede- værelsen af de af Rigsarkivaren omtalte Pladsvanskeligheder og iovrigt givet Tanken om en Overflytning af Arkivet til Bigsarkivet sin Til- si utning, har Konsistorium vedtaget at tiltræde Rigsarkivarens For- slag, saaledes at den nærmere Ordning bliver den, som Rigsarkivaren Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 269 har skitseret i medfølgende Skrivelse af 23. September d. A. til Uni- versitetets Administrator. Det er herefter Tanken, at Afleveringen til Rigsarkivet foreløbig kun skal omfatte Arkivsager indtil 1890, at Arkivet skal overgives Rigsarkivet som Depositum, at Universitetet mod Kvittering skal kunne erholde alle Sager udlaant, som det maatte ønske, og at Arkivet uden særlig Tilladelse fra Universitetets Myndigheder skal være til- gængeligt for Forskningen, for saa vidt angaar Arkivalier, der ikke er yngre end 1870. Da Universitetets Kontorer kun kan afgive Plads for Arkivsager for en forholdsvis kort Aarrække, for Tiden for de sidste 7 Aar, og da der ret hyppigt er Rrug for Sager fra en noget længere tilbageliggende Periode, og det vilde være ubekvemt at skulle rekvirere disse fra det ret fjerntliggende Rigsarkiv, anser man det for umuligt at aflevere samtlige Sager, som ikke kan rummes i Kon- torerne. Uanset Overflytningen til Rigsarkivet bliver det derfor nød- vendigt vedblivende at benytte Universitetsbiblioteket som Opbeva- ringssted for den nyere Del af Arkivet, i hvilken Henseende man har ment, at 1890 vilde være en passende Tidsgrænse, saaledes at Arki- valierne for Tiden indtil 1890 afleveres nu, og saaledes at Aflevering derefter finder Sted hvert 10. Aar, i 1946 altsaa Arkivalierne fra 1890—1900 og saa fremdeles. Der mal da ogsaa stadig være en blandt Universitetsbibliotekets Personale valgt Arkivar til at passe den til- bageblivende Del af Arkivet, og det siden Finanslov for Finansaaret 1874—75 bevilgede Honorar til Universitetets Arkivar af 400 Ivr. aarligt (Universitetets Aarbog 1871—73, Side 12) synes at være et passende Honorar for Arbejdet hermed, hvorimod det yderligere Relob, som siden Finanslov for Finansaaret 1917—18 for kortere Aarrækker ad Gangen, senest for Aarene 1935—38 har været bevilget til særlige Ordningsarbejder (Universitetets Aarbog for 1915—20, Rd. III, Side 7—11 og 17—18, 1920—23, Rd. III, Side 225, 1925—26, Side 134, 1926—27, Side 126, 1929—30, Side 123 og 1931—32, Side 174) vil kunne bortfalde med Udgangen af indeværende Finansaar. Som nævnt i Rigsarkivarens Skrivelse af 22. April d. A. in fine vil der ved Arki- vets Opbevaring i Rigsarkivet ikke paalobe særlige Udgifter til Resty- relse, Ordningsarbejder etc. Konsistorium skal herefter indstille, dels at Ministeriet vil bifalde den ovenfor omtalte Ordning med Rigsarkivet, dels at det under Universitetets Konto 4. R. 1., Honorarer til Tjenestemænd, opførte Honorar af 700 Kr. aarlig for Restaurering og Registrering af Univer- sitetets Arkiv ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1937—38 udgaar af Loven. Endelig bemærkes, at selve Flytningen af Arkivet fra Universi- tetsbibliotekets Rygning til Rigsarkivets Rygning vil medføre en Ud- gift, som kan anslaas til 300 Kr. Da det er Skik og Rrng, at den Institution, som afleverer Arkivalier til Rigsarkivet, ogsaa afholder Udgiften ved Afgivelsen, vil denne Udgift paahvile Universitetet, og 270 man skal derfor samtidig indstille, at der meddeles Konsistorium Be- myndigelse til af det ovennævnte under Universitetets Konto 4. B. 1. nævnte Honorar paa 700 Kr., som ikke er kommet til Udbetaling i indeværende Finansaar, at anvendt et Beløb al indtil 300 Kr. til Dæk- ning af Flytteudgiften derunder eventuelt et mindre Honorar til den fungerende Arkivar for det ham ved Afleveringen paalagte Ekstra- Arbejde. Under 19. December 1036 bifaldt Undervisningsministeriet Kon- sistoriums Indstilling. Flytningen af Universitetets Arkiv til Rigsarki- vet fandt derefter Sted i Lobet af Foraaret 1937, og under 7. Maj 1937 bifaldt Ministeriet efter Universitetets Indstilling, at der af det under Universitetets Konto 4. B. 1., Honorarer til Tjenestemænd, for Finansaaret 1936—37 bevilgede Honorar paa 700 Kr. til Restaurering og Registrering af Universitetets Arkiv udbetaltes et Honorar paa 140 Kr. til Universitetets Arkivar, Bibliotekar ved Universitetsbiblio- teket Fr. Birket-Smith for Ekstraarbejde i Anledning af Arkivets Flytning, samt at selve Flytteomkostningerne, 164 Kr., toges til Udgift paa Universitetets Konto 10. a. Udgifter ved Konsistorium for Finans- aaret 1936—37, saaledes at den derved forvoldte Merudgift afholdtes mod regnskabsmæssig Forklaring. (.1. Nr. 230/36). c. Det økonomisk-statistiske Laboratorium. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1565—66, forhojedes Laboratoriets Annuum med 271 Kr. fra 2229 Kr. til 2500 Kr. Angaaende den nærmere Motivering for denne Forhøjelse henvises til det citerede Sted i Rigsdagstidende (.1. Nr. 169 a/36). d. Det fysiologiske Institut. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1573—74 forhojedes LJniversitetets Konto 21. r. Til Rengøring i de 5 fysiologiske Instituter og Gadefejning ved samme med 1400 Kr., hvoraf 400 Kr. som Forogelse af det til Medhjælp for Portneren bestemte Beløb og 1000 Kr. til Etablering af Nattevagt (.1. Nr. 162 b/36). e. De lægevidenskabelige Instituter. 1. Det normal-anatomiske Museum. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., S]). 1557—58 bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd et Beløb af 2100 Kr. aarlig til Hono- rering af en ikke-videnskabelig Assistent ved Museet (J. Nr. 174 a/36). Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 271 2. Det patologisk-anatomiske Institut. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1651—52 bevilgedes under Rigshospitalets Udgiftspost 10. b. 1. Aarlige Honorarer et Beløb af 3600 Kr. som Honorar til en honorarlønnet Assistent ved Institutet i dettes Egenskab af Sektions- stue for Rigshospitalet. Ansættelsen af denne Assistent var nødvendig- gjort ved det som Folge af Hospitalets Udvidelse i de senere Aar for- øgede Antal Sektioner (J. Nr. 152 c/34). Under 9. Februar 1937 bifaldt Ministeriet efter Universitetets Indstilling, at Laboratoriebetjent ved Institutet H. Bruun Petersen den 5. November 1936 var fraflyttet sin Tjenestebolig i Institutets Kælderetage, idet Boligen maatte anses for at være forbundet med Fare for Sundheden (J. Nr. 103 c/36). 3. Institutet for almindelig Patologi. Under 7. Maj 1936 og 27. Januar 1937 bevilgede Konsistorium efter Andragende af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med. Oluf Thomsen af Universitetets Konto 14., Underkonto 44. Raadigheds- sum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finansaaret 1936—37 et Beløb af 788,25 Kr. til Reparation af en Del af Institutets Mikroskoper (J. Nr. 183 a/35). Under 28. April 1937 bevilgede Universitetet efter Andragende fra Professor Thomsen af samme Konto et Belob af 200 Kr. til delvis Dækning af Udgiften ved Indbinding af Institutets Tidsskrifter fra de sidste 10 Aar (J. Nr. 235 a/37). 4. Det farmakologiske Institut. Efter Sundhedsstyrelsens Indstilling bifaldt Indenrigsministeriet under 13. Februar 1934, at den i Pharmacopea Danica 1933 fastsatte Standardisering af Digitalisblade med Hensyn til Indholdet af virk- somme Bestanddele skulde foretages paa Universitetets farmakolo- giske Institut, nærmere saaledes, at Institutet skulde foretage Bestem- melsen af Indholdet af virksomme Bestanddele i Gennemsnitsprøver af Digitalisblade, som tilsendtes af Rigshospitalets Apotek, hvor iovrigt Fremstillingen og Udleveringen af standardiserede Digitalisblade skulde foregaa. Efter Indstilling af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med J. C. Bock bifaldt Undervisningsministeriet under 4. November 1936, at Institutet paatog sig det paagældende Hverv, nærmere saaledes, at der for hver Bestemmelse af Rigshospitalets Apotek blev indbetalt til Institutet et Belob af 150 Kr., hvoraf 50 Kr. som Vederlag til den Assistent, som foretog Bestemmelsen og 100 Kr. til Dækning af Insti- tutets Udgifter til Dyremateriale, Kemikalier og Apparater. I den Anledning tilvejebragtes paa Tillægsbevillingsloven for 1936—37, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 5253—54 og paa Finans- 272 Universitetets Aarbog 1936—37. loven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg B., Sp. 239—40 gennem en Tekstanmærkning til Universitetets Konto 14. Hjemmel til Ydelse af Vederlag til Tjenestemænd ved Institutet for Arbejde ved Standardisering af Digitalisblade (J. Nr. 314/33). 5. Det retsmedicinske Institut. Under 2. November 1936 meddelte Ministeriet ikke-videnskabelig Assistent, Frk. Lise Lutzen-Nielsen, fast Ansættelse som ikke-viden- skabelig Assistent fra den 1. s. M. at regne (J. Nr. 11 c/36). 6. Det hygiejniske Institut. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1573—74, forhøjedes Institutets Konto for Udgifter til Opvarmning, Elektricitet, Gas, Rengøring og Vask (Universitetets Konto 21. f.) med 1200 Kr. af Hensyn til forøgede Udgifter til Op- varmning. Om Bevilling af Honorar for Pasning af Institutets og det fysisk- kemiske Instituts fælles Varmeanlæg, se nedenfor under sidstnævnte Institut (S. 280). 7. Det biokemiske Institut. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1557—58 bevilgedes under Universitetets Konto 4. B. 2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd et Beløb af 3600 Kr. aarlig til Hono- rering af en ny videnskabelig Assistent ved Institutet. Denne Bevilling var et Led i de Foranstaltninger, som var nødvendige til at imode- gaa de stadig stigende Krav til Undervisningen, dels ved den tidligere skete Overflytning af Kursuset i Titreranalyse fra kemisk Labora- torium til Biokemisk Institut, dels ved den stadige Stigning i Antallet af Studerende, jfr. Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 222 og 1935—36, Side 144 (.1. Nr. 250/34). 8. Den kirurgiske Instrument- og Bogsamling. Under 14. Februar 1936 indstillede Samlingens Bestyrer, Profes- sor, Dr. med. E. Dahl-Jensen, om en ekstraordinær Bevilling paa 1000 Kr. til Anlæggelse af en Lysbilledsamling til Brug for Undervis- ningen i operativ Kirurgi. Da det samtidig oplystes, at Fremstillin- gen af Lysbillederne agtedes overdraget en Tjenestemand ved Univer- sitetets normal-anatomiske Museum, indstillede Konsistorium under 3. Februar 1937 til Ministeriet med Bemærkning, at man foreløbig ønskede at stille et Beløb af 500 Kr. til Raadighed i det nævnte Oje- med, at der af Universitetets Konto 7. Vederlag een Gang for alle ior Finansaaret 1936—37 blev udredet 500 Kr. som Vederlag til den paa- gældende Tjenestemand for Fremstillingen af Lysbilleder imod, at Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 273 Universitetets Konto 14., Underkonto 44. Raadighedssum til Afhol- delse af særlige Udgifter for Universitetets Institnter for samme Fi- nansaar nedsattes med et tilsvarende Beløb. Under 13. Februar 1936 bifaldt Ministeriet Konsistoriums Indstilling (J. Nr. 152/36). 9. Det medicinsk-historiske Museum. Paa Normeringsloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936— 37, Tillæg A., Sp. 3671—-72 tilvejebragtes Hjemmel for Oprettelse af en ikke-videnskabelig Assistentstilling ved Museet mod, at samtidig den under Universitetets Konto 5. Medhjælp givne Medhjælpssum paa 2000 Kr. til Museet blev inddraget. Under 28. Maj 1937 meddelte Ministeriet Frk. Ida Rich Ansættelse i den nyoprettede Stilling fra den 1. April 1937 at regne (J. Nr. 173/36). 10. Universitetets Kliniker paa Rigshospitalet. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1557—58, optoges under Universitetets Konto 4. B. 2. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd en Bevilling paa 1800 Kr. aarlig til Honorering af en ikke-videnskabelig Medhjælper ved Rigshospita- lets psykiatriske Afdeling (J. Nr. 109/35). f. Det psykologiske Laboratorium. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg B., Sp. 1331—32 optoges under Universitetets Konto 5. Med- hjælp en Bevilling paa 1800 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 1800 Kr. aarlig til Assistance ved Docent, Dr. phil. R. H. Peder- sens videnskabelige Undersøgelser (J. Nr. 137 b/36). g. Det musikvidenskabelige Laboratorium. Paa Tillægsbevillingsloven for 1936—37, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg B., Sp. 2427—28 bevilgedes under Universitetets Konto 24. Overordentlige Udgifter et Beløb af 2102,83 Kr. som Over- skridelse af den paa Finansloven for 1935—36 givne Bevilling paa 5000 Kr. til Anskaffelse af Inventar til Laboratoriet i Anledning af dettes Indflytning i Kunstindustrimuseets Bygning i Bredgade (jfr. Universitetets Aarbog for 1934—35, Side 226) (J. Nr. 273/34). h. Det ægyptologiske Laboratorium. I Efteraaret 1936 flyttede Laboratoriet fra sit Lokale i Studie- gaardens Anneks til Lokaler i Kælderetagen i Universitetets Hoved- bygning, som var blevet ledige ved en Tjenestemands Fraflytning paa Universitetets Aarbog. 35 271 Universitetets Aarbog 1936—37. Grund af Afgang. Af Universitetets Konto 14, Underkonto 44. Raadig- hedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finansaaret 1936—37 stilledes i den Anledning et Beløb af 670 Kr. til Raadighed for Laboratoriet til Anskaffelse af forskelligt Inventar (J. Nr. 366/36). i. Det kunsthistoriske Laboratorium. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sj). 1567—68 forhøjedes Laboratoriets Annuum med 300 Kr. fra 900 Kr. til 1200 Kr. af Hensyn til forøgede Udgifter ved Konser- vering af Billedmateriale. Af Universitetets Konto 14., Underkonto 44., Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter for Finans- aaret 1936—37 stilledes et Beløb af 728 Kr. til Raadighed for Labo- ratoriet, deraf 630 Kr. til Anskaffelse af forskelligt Inventar og 98 Kr. til Anskaffelse af Lysbilleder (.1. Nr. 155/36). k. Den botaniske Have. Under 22. Marts 1935 indsendte Havens Direktor, Professor, Dr. phil. Knud Jessen en saalydende Skrivelse til Undervisningsministeriet: I Aaret 1916 androg Polyteknisk Læreanstalt Undervisninsmini- steriet om, at der maatte overlades den — paa et Aaremaal af 5 Aar et Stykke Jord af Botanisk Haves Grund, hvorpaa Anstalten ønskede at opføre en Pavillon til midlertidig Afhjælpning af den indenfor Læreanstalten herskende Pladsmangel.*) Botanisk Have indvilgede i at afstaa paa et saadant begrænset Aaremaal det omtalte Areal, og den er senere gaaet ind paa, at for- længe Tidsrummet for Afstaaelsen saaledes: i 1920: 2 Aar indtil August 1923, i 1923: 5 Aar indtil August 1928, i 1928: 5 Aar indtil August 1933. I det Svar, som Botanisk Have gav paa Forespørgslen i 1928, ytrede Direktionen følgende: »Den har intet at erindre imod, at Poly- teknisk Læreanstalt endnu i indtil 5 Aar faar Brugsret til det Areal af Botanisk Have, hvorpaa en af de Bygningsingeniørstuderende benyt- tet Træpavillon staar. Men den forudsætter, at det inden dette Aare- maals Udlob er lykkedes Polyteknisk Læreanstalt at finde Plads til de paagældende Tegnestuer andetsteds, eller at i al Fald Træpavillo- nen fjernes fra Botanisk Haves Grund senest Sommeren 1933«. Vor Institution har imidlertid siden da intet hørt fra Polyteknisk Læreanstalt, til Trods for at 11/2 ^ar er forløbet udover den satte *) Jfr. Universitetets Aarbog for 1915—20, Bd. III, S. 170. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 275 Termin, og eftersom Læreanstalten i de senere Aar har faaet en meget betydelig Grundudvidelse andetsteds i Byen, maa Botanisk Haves Ledelse gaa ud fra, at Læreanstalten ogsaa har sørget for at skaffe Rum for Tegneundervisningen i en saadan Udstrækning, at Pavillonen kan rømmes. Botanisk Have er nu selv i den Situation, at den i hoj Grad har Brug for overdækkede Rum dels til Opbevaring af Materiel og Plante- dele dels til Arbejdsrum, og den vilde derfor, saafremt Pavillonen fjernedes, selv soge at skaffe sig Midler til Veje til Afhjælpning af Savnet. Særlig maa det anføres, at en stor Part af Havens Mistbænkvin- duer og af Havebænkene fra Parkanlæget om Vinteren maa opbevares under Tag for at renses og males og for at skærmes mod Vind og Vejr. Hertil kræves megen Plads, og der hvor de hidtil har været opbevaret, nemlig i den store Kældergennemkørsel, har de Aar for Aar været til større og større Gene. Endvidere maa det bemærkes, at Dele af Rum- mene i Pavillonen vil egne sig fortrinligt til Oplagring og Behandling af det i Haven høstede Frø, som nu opbevares paa en saare utilfreds- stillende Maade, et Forhold som kun kan afhjælpes, naar Haven kan faa bedre Arbejdsrum. Imidlertid vil Ledelsen af Botanisk Have finde det sandsynligt, at en Nedrivning af Pavillonen og Salg af Materialet næppe vilde give noget væsentligt Overskud, og den mener, at en bedre Løsning vilde være den, om de omtalte Pavilloner, som vor Have nu i ca. 19 Aar har givet Plads, gratis overlodes vor Institution til Eje og Afbenyttelse. For at Lokalerne skal kunne komme fuldt til Nytte, maa der dog forefindes saavel Varme- som Lysindlæg i Bygningerne, og disse alle- rede eksisterende Indlæg burde derfor forblive der. For at kunne ud- nyttes maa Ledningerne enten sættes over paa Botanisk Haves Led- ninger eller fortsat forsynes fra Polyteknisk Læreanstalts Kilder. Den sidste Løsning vilde være den bedste, eftersom Botanisk Haves Ked- ler næppe kan belastes højere, end de alt er. At Botanisk Have i det saaledes foreslaaede Tilfælde aarlig't vil refundere Læreanstalten for modtaget Varme og Lys, er at betragte som en Selvfolge. Ligeledes maa det onskes, at Afløb af Spildevand etc. fra Pavillonen ogsaa frem- tidig kan ske over Polyteknisk Læreanstalts Kloaker, der jo nu tager dette Spildevand (se Skrivelse af 2. Maj 1916, Journal Nr. 384/1916). I Resumé er Botanisk Haves Onsker disse: 1. De omtalte Pavilloner rømmes af Polyteknisk Læreanstalt og overlades til Botanisk Haves Afbenyttelse og Eje. 2. Polyteknisk Læreanstalt leverer Varme og Lys til Lokalerne efter Maaler, og Botanisk Have refunderer Anstalten Forbruget efter gældende Dagspris. 3. Spildevand fra Pavillonerne fores paa Polyteknisk Læreanstalts Kloaker. 27 C> Universitetets Aarbog 1936—37. Endnu er at bemærke, at der efter Overdragelsen til Botanisk Have nødvendigvis maa foretages visse Smaaændringer, saasom Flyt- ning af Indgange til Lokalerne, og at Haven derfor efter Samraad med Bygningsinspektoratet maa soge Bevillinger til Iværksættelse af slige Forandringer. Ogsaa maa der regnes med, at den aarlige Vedligehol- delse maa kræve visse Midler, hvorfor det muligen vil blive nødvendigt at forhøje Bygningsinspektørens Konto i denne Anledning. Botanisk Have anmoder herved det høje Ministerium om at lade denne Sag fremme, saaledes at Haven inden længe kan komme til at installere sig i disse Pavilloner.« I Anledning af denne Skrivelse meddelte den polytekniske Lære- anstalt under 18. Marts 1936, at der til Efteraaret 1936 var Udsigt til, at Læreanstalten vilde faa et saa stort Antal Konstruktionsstuer i de nye Bygninger paa Sølvgadens Kasernes Terræn, at man mente at kunne forlade Størstedelen af Pavillonerne til den Tid. Der førtes herefter Forhandling mellem Universitetet og Lære- anstalten, og under disse gik Læreanstalten ind paa, at Brugsretten over Grundstykket i Botanisk Have og de derpaa i sin Tid opførte Træbarakker skulde ophore den 1. November 1936, og at disse veder- lagsfrit skulde overlades til Botanisk Have, dog med Undtagelse af nogle Lokaler til Polyteknikerraadet og Læreanstaltens Gaardbetjent, og saaledes at en mindre Udbygning, der tog Lyset fra et Kælder- laboratorium i en af Læreanstaltens Bygninger, blev nedrevet. Under 23. Juni 1936 indstillede Læreanstalten denne Ordning til Ministeriets Godkendelse og androg samtidig om, at der som Overskridelse af Lære- anstaltens Konto for ordinære Vedligeholdelsesarbejder stilledes et Belob af 2584 Kr. til Raadighed til Dækning af Udgiften ved Istand- sættelse af Barakkerne (herunder Nedrivning af den nævnte mindre Udbygning) til Brug for Botanisk Have. Under 3. November 1936 bifaldt Ministeriet Læreanstaltens Indstilling. Under 11. Januar 1937 meddelte Læreanstalten Universitetet, at Istandsættelse af Barakkerne var tilendebragt, hvorefter disse blev overtaget af Botanisk Have (J. Nr. 15 f/35). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Bigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1563—64 forhøjedes Havens Annuum (Universitetets Konto 14., Underkonto 1.) med et Belob af 450 Kr. som Følge af For- højelse af Rengøringskonernes Lønning. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Bigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1573—74 forhøjedes Havens Konto for Brændsel og Belysning (Universitetets Konto 21. a.) med 3286 Kr. som Følge af forøgede Brændselsudgifter (J. Nr. 15 d/36). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Bigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1577—78 optoges under Universitetets Konto 24. Over- ordentlige Udgifter et Beløb af ialt 3649 Kr. til Fornyelse af Havens faste Pumpeanlæg og til Anskaffelse af et transportabelt Pumpeanlæg (J. Nr. 15 m/36). Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 277 Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg B., Sp. 1331—34 optoges under Universitetets Konto 24. Over- ordentlige Udgifter et Beløb af 1945 Kr. til Afhjælpning af Rogplage ved Anbringelse af et Røgfortæringsanlæg paa Havens Kedelanlæg (J. Nr. 15 1/36). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1575—76 optoges under Universitetets Konto 24. Over- ordentlige Udgifter en Bevilling paa 2000 Kr. som 1ste Del af en Be- villing paa ialt 6000 Kr. til Indbinding af Boger i det botaniske Cen- tralbibliotek (J. Nr. 15 d/32). Paa Normeringsloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936— 37, Tillæg A., Sp. 3669—70 forhøjedes den Havens 1ste Afdelings- gartner tillagte Lønning (Tjenestemandslovens § 579, Universitetets 6te Lønningsklasse) fra 3900 Kr. aarlig stigende hvert 3die Aar med 480 Kr. indtil 4860 Kr. til 4920 Kr. aarlig stigende hvert 3die Aar med 300 Kr. indtil 5520 Kr. (J. Nr. 15 r/36). Paa Normeringsloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 3670—71 oprykkedes de ved Haven ansatte 5 Formænd fra Universitetets 12te Lønningsklasse (Tjenestemands- lovens § 585, 2250 Kr. aarlig stigende hvert 3die Aar med 150 Kr. indtil 2700 Kr.) til Universitetets 10de Lønningsklasse (Tjenestemands- lovens § 583, 2550 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 300 Kr. indtil 3150 Kr.) (J. Nr. 15 i/35). — Under 3. Februar 1937 ansatte Universitetets Rektor Havebrugs- kandidaterne Johan Lange og Henry Nielsen som honorarlønnede Gartnerassistenter ved Haven for eet Aar fra den 1. April 1937 at regne (J. Nr. 15 v/36). 1. Det planteanatomiske Laboratorium. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1563—64 forhøjedes Universitetets Konto 14. Under- konto 1. Den botaniske Have med 888 Kr. fra 1512 Kr. til 2400 Kr. som forøget Annuum for Universitetets planteanatomiske Laborato- rium. Om den nærmere Motivering for denne Annuumsforhøjelse hen- vises til det citerede Sted i Rigsdagstidende (J. Nr. 170 a/36). m. Det zoologiske Museum. Ved Fyrbøder ved Universitetet Viggo Lagerstedts Afgang (jfr. Universitetets Aarbog for 1935—36, Side 6) blev den af ham beboede Tjenestebolig i Museets Kælderetage nedlagt for at tages i Brug som Magasinrum. Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1575—76 bevilgedes under Universitetets Konto 24. Overordentlige Udgifter et Beløb af 5375 Kr. til Montering af Maga- sinrummene med Reoler, Kasser, Skufler og lign. (J. Nr. 375/35). Universitetets Aarbog 193(5—37. Af Universitetets Konto 14., Underkonto 44. Raadighedssum til Afholdelse af særlige Udgifter for Universitetets Instituter bevilgedes efter Andragende fra Museet et Beløb af 937 Kr. til Anskaffelse af nye Gardiner (J. Nr. 12 c/35). Paa Finansloven for 1937—38, jfr. Rigsdagstidende for 1936—37, Tillæg A., Sp. 1563—61 forhøjedes den Del af Universitetets Konto 14., Underkonto 2. Det zoologiske Museum, som tjener til Annuum for Museets 3die Afdeling med 600 Kr. fra 127