Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 193fi-37. 311
11.	Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner
i Beretningsaaret 1936—37.
Under 9. Maj 1936 tilskrev Højskolen Undervisningsministeriet
saaledes:
»Ved ministeriel Bekendtgørelse af 12. Juni 1934 blev der givet
en Række Regler vedrørende Eksamensordningen ved Den polytek-
niske Læreanstalt, Danmarks tekniske Hojskole. I denne Bekendt-
gørelses § 2 henvistes der med Hensyn til 2. Del af Civilingeniøreksamen
til Højskolens Reglement af 13. Oktober 1913, medens Bekendtgørelse
af 12. Juni 1934 iovrigt gav de nye og de siden 1. September 1934
gældende Regler for Ordningen af 1. Del af Civilingeniøreksamen.
Højskolen tillader sig nu at fremsætte Forslag til en ny Bekendt-
gørelse, hvori vil findes Reglerne for saavel 1. som 2. Del af Eksamen,
hvorved bemærkes, at man samtidig med at fremsætte Forslag om
en ændret Eksamensordning for 2. Del tillige tillader sig at fremsætte
Forslag om nogle Ændringer til de ved den ministerielle Bekendt-
gørelse af 12. Juni 1934 fastsatte Regler for 1. Del.
Den væsentlige Ændring fra den ministerielle Bekendtgørelse af
12.	Juni 1934 til den nu foreslaaede Ordning af Eksamens 1. Del for
alle Studieretninger bestaar deri, at Prøverne, der for var fordelt over
4 Terminer ved Slutningen af de forste 4 Studiehalvaar, nu er fordelt
over 2 Terminer ved Slutningen af de to første Studieaar. I Gruppe-
delingen er der kun sket den Ændring, at Mineralogi og mikroskopisk
Krystalbestemmelse for Fabrikingeniører er tlyttet fra den kemiske
til den matematisk-fysiske Faggruppe. For Elektroingeniørerne bort-
falder den ene Karakter i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner og
for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører forhøjes Antallet af
Karakterer i Geometri atter til det Antal 2, man havde under den
gamle Ordning.
Med Hensyn til de nødvendige Overgangsbestemmelser skal man
henvise til Forslagets § 18, Stk. 4, idet Højskolen i Henhold til denne
Bestemmelse skal drage Omsorg for, at der for de studerende, der skal
op til Halvaarsprøver efter den nuværende Ordning, indrettes 3. og 4.
Halvaarsprøver i Januar og Juni 1937.
De nu fremsatte Ændringsforslag med Hensyn til Indretningen
af 1. Del er fremkomne efter Forhandling med Fagraadet for de
almene Videnskaber og Polyteknikerraadet, og Sagen har derefter
inden den endelige Vedtagelse i Lærerraadet været drøftet i det af
Hojskolen i sin Tid nedsatte Udvalg til Drøftelse af eventuelle Æn-
dringer i det polytekniske Studium, i hvilket Udvalg der foruden
Repræsentanter for Lærerraadet sidder Repræsentanter, der er udpeget
af Dansk Ingeniørforening, Almindeligt Dansk Ingeniørforbund samt
Industriraadet.
.312
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
Grunden til, at man nu allerede efter to Aars Forløb ønsker en
Ændring af Eksamensordningen for 1. Del, er Resultatet af de i disse
Aar indvundne Erfaringer, som man har haft rig Lejlighed til at drøfte
baade med Højskolens Lærere og med de studerende, og man er her-
efter kommet til den Opfattelse, at det har været rigtigt, at man fore-
tog en Deling af 1. Del, men at Delingen i 4 Halvaarsprøver, der
normalt skulde tages hvert halve Aar, i nogen Grad medførte, at der
kom en ikke ønskelig Uro over Studiet, naar dette hvert halve Aar
skulde afbrydes af en Eksamen. Ved nu kun at dele 1. Del i to Aars-
prøver vil den egentlige Eksamenslæsning kunne begrænses til 1 å 2
Maaneder hvert Aar, øg Højskolen og de studerendes Paarørende faar
stadig gennem en Prøve allerede et Aar efter Studiets Begyndelse
et Middel til at bedømme, øm den optagne Eksaminand er egnet for
Ingeniørstudiet, ligesom det for Uddeling af Legater vil have Betyd-
ning, at man allerede paa dette Tidspunkt kan lære de studerendes
Standpunkt at kende.
Med Hensyn til de Fag, der er henlagt til 1. Del, har man ikke
foretaget nogen Ændring. 1. Del af Civilingeniøreksamen er for alle
4 Retninger en vanskelig Eksamen, og man har derfor ikke næret
nogen Betænkelighed ved at foreslaa, at Gennemsnitskarakteren for
at bestaa i de enkelte Faggrupper sættes ned fra mindst 5,00 til mindst
4,00, men saaledes at man stadig bibeholder Kravet om, at man af
samtlige Karakterer til hele 1. Del skal have en Kvotient af mindst
5,00. De samme Krav med Hensyn til bestaaet Eksamen for 1. Del
har man selvfølgelig ogsaa foreslaaet skal gælde for 2. De1, hvilket
altsaa betyder en Skærpelse i Forhold til nu, hvor man til 2. Del kan
bestaa med en Kvotient af 4,00.
I Forslagets § 5 har man formuleret Betingelserne for Omprøver.
De i den tilsvarende Paragraf (§ 5) i den ministerielle Bekendtgørelse
af 12. Juni 1934 fastsatte Bestemmelser, hvorefter man skulde under-
kaste sig samtlige de til 1. Del hørende Prøver, før man kunde paa-
begynde Omprøver, har ikke vist sig praktiske. Disse Bestemmelser
har medført, at enkelte af de studerende kun rent formelt er modt
op til Eksamen for ikke at gaa tabt af Retten til Omprøver, og disse
formelle Indmeldelser til Eksamen har i nogen Grad været medvir-
kende til en Del af de negative Karakterer, der 1)1. a. faldt ved den nu
i .Januar Maaned dette Aar afholdte 3. Halvaarsprøve. Højskolen
mener ikke, at man bør opretholde de i den nuværende § 5 i Bekendt-
gørelse af 12. Juni 1934 stillede Krav, og man stiller nu de studerende
frit med Hensyn til den Rækkefølge, i hvilken de vil tage Prøverne
eller Dele af Gruppeprøver, idet man nu blot kræver, at en Eksami-
nand senest indstiller sig til den første Halvgruppeprøve af en Gruppe
samtidig med Indstillingen til anden Halvgruppeprove af denne
Gruppe.
løvrigt skal man nedenfor nærmere komme ind paa Grundlaget
for de i § 5 loreslaaede Bestemmelser med Hensyn til Omprøver.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 313
Ogsaa med Hensyn til Forslaget angaaende Indretningen af 2. Del
af Civilingeniøreksamen for de 4 Retninger er der foretaget indgaaende
Drøftelser med de paagældende Fagraad og Polyteknikerraadet, lige-
som Forslaget forinden Vedtagelse i Lærerraadet har været behandlet
i det fornævnte særlige Udvalg, i hvilke der ogsaa er Repræsentanter
fra Dansk Ingeniørforening, Almindeligt Dansk Ingeniørforbund og
Industriraadet.
Forinden man i korte Træk gør Rede for Eksamensordningen for
2. Del af Civilingeniøreksamen for hver af de 4 Retninger, skal man
nævne en Række Fællesbestemmelser, der skal gælde for alle disse 4
Retninger.
Som helt nyt obligatorisk Fag indføres nu Faget: Økonomi og
Lovgivning. Der undervises allerede nu i dette Fag ved Hojskolen,
men det er frivilligt, og der afholdes ikke Eksamen i Faget. Efter det
nu fremsatte Forslag har man normalt tænkt sig det henlagt til 2. Del,
og saaledes at Eksamen tages som en Enkeltprøve, og saaledes at Faget
bliver en Faggruppe for sig selv, der i Henhold til Forslagets § 5 kan
tages om for sig selv. Der er for Hojskolen ingen Tvivl om, at man
bor optage Undervisningen i Økonomi og Lovgivning som obligatorisk
Fag. Ikke alene alle de andre skandinaviske tekniske Højskoler har
denne Undervisning — endda i udvidet Form for nogle Højskolers
Vedkommende—, men saa godt som alle europæiske tekniske Høj-
skoler har denne Undervisning i Erkendelse af den store Betydning,
som økonomisk og social Forstaaelse har for Ingeniøren.
Med Hensyn til § 5, der giver Reglerne for Omprøver baade for
1. og 2. Dels Vedkommende, skal iovrigt bemærkes, at de her fore-
slaaede Regler er baseret paa, at der baade for 1. og 2. Dels Fagene
er foretaget en Gruppedeling af Fagene. Til disse Faggrupper er hen-
lagt de Fag, der fagligt og undervisningsmæssigt danner en Enhed.
For Fabrikingeniørerne er der f. Eks. til 1. Del en Faggruppe, der
bestaar af de kemiske Fag, se Forslagets § (S, og for Elektroingeniørerne
er der f. Eks. til 2. Del en Gruppe, der omfatter skriftlig og mundtlig
Prøve i almindelig Elektroteknik, se Forslagets § 11. Delingen i Fag-
grupper sker saaledes efter andre Hensyn end Delingen af 1. Del i
Aarsprøver og 2. Del i Enkeltprøver, Forprøver og Slutprøver, og for
at være sikker med Hensyn til Terminologien kalder man disse sidst-
nævnte Afdelinger af Eksamen for Underafdelinger af Eksamen, jfr.
§ 1, Stk. 3. Hensigten med at foretage en Deling i Faggrupper er at
skaffe en Lettelse for de studerende i Tilfælde af Omprøver. Medens
en studerende nu for 2. Dels Vedkommende i Tilfælde af, at han ikke
bestaar, maa tage hele Slutprøven om, selv om det kun er en enkelt
Karakter, der har medført dette Resultat, saa vil han nu efter For-
slaget kunne nojes med at tage den Faggruppe eller for 1. Dels Ved-
kommende en Del af en Gruppe om, i hvilken det er gaaet ham daar-
ligt. Højskolen nærer ingen Betænkelighed ved at foreslaa denne Let-
telse for de studerende, og man skal bortset fra de almindelige Grunde,
Universitetets Aarbog.	40
Danmarks tekniske Hoj.skole 1936—37.
der taler for, at en studerende kun læser de Fag om, som han ved
Eksamen har vist ikke at kunne tilstrækkeligt i, endvidere henvise
til, at de studerende ved de tekniske Højskoler i Sverige kan tage
hvert af Fagene om særskilt.
Medens Inddelingen i Faggrupper saaledes ved Omprøver kan
være en Lettelse for de studerende, betyder Kravet om, at hver Fag-
gruppe skal bestaas for sig paa den anden Side en Skærpelse af Eksa-
menskravene, og Højskolen har ved dette Forslag villet sikre sig, at
man undgik, at de studerende negligerede visse Fag eller Faggrupper.
Det nugældende Krav om, at der ikke maa hengaa mere end 4%
Aar mellem 1. og 2. Del, foreslaar man ikke opretholdt, idet man efter
at have foreslaaet, at man kun kan indstille sig 3 Gange til samme
Prøve, ikke mener, at et Krav om en Tidsfrist mellem 1. og 2. Del
har nogen praktisk Betydning.
Med Hensyn til Antallet af Karakterer for 2. Del har man for
alle 1 Retninger foreslaaet, at baade Tegne- og Ordenskarakteren
bortfalder som specielle Karakterer til 2. Del. Dette Forslag betyder
ikke, at man ved Bedømmelse af et Kursusarbejde eller en skriftlig
Opgave ikke vil tage Hensyn til den Omhu, den studerende har anvendt
ved Udforeisen al' en Tegning, eller til den Orden, en skriftlig Opgave
fremtræder i; men man mener blot ikke, at Bedommelsen af en Teg-
nings Udforelse eller den studerendes Orden i en skriftlig Opgave bor
give sig Udslag i specielle Karakterer paa dette Omraade; disse Ting
bør bedømmes sammen med det paagældende Arbejde og indvirke paa
Karakteren for dette.
Herefter skal man gaa over til en kort Redegørelse for de enkelte
Afvigelser, der foreslaas indfort for 2. Del af Eksamen for de 4 Ret-
ninger, idet man iøvrigt skal henvise til Forslagets §§ 8—11.
Fur Fabrikingeniørerne foreslaas der indført supplerende Fag til
det af en Eksaminand valgte Hovedfag eller Valg af Fag efter særlige
Interesser. Dette Valg kræver Højskolens Godkendelse i hvert enkelt
Tilfælde og tilsigter at give de studerende en rimelig og naturlig Fri-
hed til at følge specielle Interesser under Fagstudiet, og det er Høj-
skolens Mening at tilrettelægge og anbefale en Række Kombinationer
af Fag, der vil blive indrettet saaledes, at de studerende faar storst
muligt Udbytte af deres Eksamensarbejde i Udkast til et kemisk
Fabrikanlæg.
Den ogsaa nu gældende Deling af Eksamen i en Forprøve og en
Slutprove er opretholdt (foruden Enkeltprøven i Økonomi og Lov-
givning), og Forprøvefagenes Antal er uforandret.
Af Hensyn til Faget Mikroskopi og Mikrobiologis store Betyd-
ning for Fabrikingenioruddannelsen har man tildelt Kursusarbejderne
i dette Fag en selvstændig Karakter.
For Maskiningeniørerne foreslaas det at erstatte de tidligere For-
prøvefag med Enkeltprover, der normalt tages efter Undervisningens
Ophor i disse Fag. (Den særlige Ordning, der foreslaas for Enkelt-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 315
proven i Økonomi og Lovgivning, er omtalt ovenfor). Dette har med-
ført, at man til Forproven har kunnet henlægge en Del af de Fag, der
tidligere var henlagt til Slutprøven, og de sidste to Studiehaivaar
(normalt 8. og 9. Halvaar) skulde derfor nu kunne anvendes til en
Fordybelse i de specielle Fag, som de studerende selv har valgt. Val-
get kræver dog ligesom for Fabrikingeniørernes Vedkommende Høj-
skolens Godkendelse.
Kravet om, at Prøverne i de til 1. og 2. Gruppeprøve hørende
Fag skal være bestaaet sammen med Slutprøven, ligger i, at der til
1.	og 2. Gruppeprøve er henlagt Fag, der er en Forudsætning for at
kunne læse til Slutprøven.
For Bygningsingeniørernes Vedkommende foreslaas det, at de
studerende ogsaa fremtidigt kan vælge Eksamensarbejde i Geodæsi og
i Husbygning. Eksaminanden kan vælge sit Eksamensarbejde blandt
de paa Forslagets Pag. 9 under A. I. nævnte Fag. Valget kræver dog
ligesom for de supplerende Fag for Fabrik- og Maskiningeniørernes
Vedkommende Højskolens Godkendelse. Medens Faget Geodæsi for
Tiden vil kunne doceres af en af de ved Højskolen ansatte Lærere,
nemlig Professoren i Landmaaling, har man endnu ikke paa Grund af
det Skifte, der skal finde Sted i Lektoratet i Husbygning, kunnet til-
rettelægge Undervisningen i dette Fag ned Eksamensarbejde for Oje,
og Højskolen har med Kravet om at ville godkende de studerendes
Valg af supplerende Fag og Eksamensarbejde (se ogsaa § 11. Civil-
ingeniøreksamen for Elektroingeniører) villet sikre sig, at man i et
saadant Fag havde de fornødne Lærerkræfter og Undervisningsmidler
(Laboratorier etc.), ligesom Højskolens Godkendelse ogsaa vil være
nødvendig for bl. a. af Pladshensyn at hindre de studerende i eensidigt
at samle sig om enkelte Specialer og Fag.
Faget teknisk Hygiejne faar efter Forslaget 2 Karakterer i Stedet
for 1 Karkter, idet Karakteren for Kursusarbejderne og Karaktererne
for den mundtlige Prøve hidtil har været lagt sammen, medens der
efter Forslaget vil blive givet selvstændige Karakterer for den prak-
tiske Prove og for den mundtlige Prove i dette Fag.
Det foreslaas endvidere, at der for de mundtlige Prøver og Kur-
susarbejder i Faget Havnebygning og Fundering og i Faget praktisk
Hydrodynamik og Vandløbsregulering samt Kanalbygning gives en
selvstændig Karakter med Vægten y2 for hver af Karaktererne.
Det er desuden foreslaaet, at der gives en selvstændig Karakter
med Vægten y2 i hver af de to Nivellementsprover. Herved er der
opnaaet Ensartethed i Bedømmelse af Nivellementsopgaven ved
Landinspektøreksamen og Civilingenioreksamen, men ved eventuel
Omprøve betragtes de to Nivellementsprover som eet Fag.
Endelig er det foreslaaet, at der gives alle Bygningsingeniører en
obligatorisk Undervisning i Opvarmning og Ventilation.
Som det vil fremgaa af Forslaget er Antallet af Karakterer til
2.	Del af Eksamen for Elektroingeniører kun 17, medens de andre 3
Danmarks tekniske Hojskole 1936—37.
Retninger har over 20 Karakterer. Dette skyldes bl. a., at Faget:
Elasticitets- og Styrkelære er Hyttet til 1. Del under Benævnelse:
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, og at Faget: Elektroteknisk
Materiallære delvis er henlagt under Fagene: Almindelig Elektroteknik
og: Elektriske Maskiner. Den meget stærke Udvikling, der i de sidste
20 å 25 Aar er sket indenfor den elektrotekniske Ingeniørvidenskab,
har i det hele medfort, at man for dette Studiums Vedkommende i
væsentlig Grad har maattet lægge Vægt paa Undervisningen i de
fundamentale Hovedfag, hvilket atter har maattet medføre, at Under-
visningen i de for Faget mere perifere Fag har maattet indskrænkes.
Kravet om, at de til forste Gruppeprøve (almindelig Elektroteknik)
hørende Fag senest skal være bestaaet sammen med Slutprøven, skyl-
des, at de til denne Gruppe hørende Fag er grundlæggende for Studiet.
Det vil af ovenstaaende Bedegorelse fremgaa, at de foreslaaede
Ændringer af 2. Del af Civilingeniøreksamen ikke med Hensyn til
den normale Eksamensordning er synderlig vidtgaaende. Man har
onsket at gore Eksamensordningen mere elastisk baade ved at give
de studerende en vis Valgfrihed med Hensyn til Fag og ved at give
nogen større Frihed med Hensyn til Rækkefølgen af Proverne. Valg-
friheden med Hensyn til Fag skulde gore Studiet rumligere og derved
mere tidssvarende, idet de studerende og Højskolen derved vil være i
Stand til at lægge Vægten paa de Fag, som den praktiske Teknik
kræver. I samme Retning skulde Forslagets § 14 virke. Idet man med
Hensyn til Forudsætningen for denne Bestemmelse skal tillade sig at
henvise til § 13 i kgl. Anordning af 8. Februar 1933, skal man blot
bemærke, at Højskolen med Forslagets § 14 har villet aabne Mulig-
heder for videregaaende Studium for de Eksaminander, der under
Studiet ved Siden af Studiet under den paagældende Fagafdeling,
vilde dygtiggøre sig i et Specialfag. Som Eksempel paa et saadant
Fag skal man bl. a. nævne Produktionsteori, der formentlig efter-
haanden vil blive et uundværligt Hjælpemiddel for Ingeniører. I det
hele er man klar over, at et nyt Fags Indforelse paa den normale
Studieplan ofte vil ske ved, at der forst er undervist i det som fri-
villigt Fag, og man mener derfor, at Indførelsen af frivillige Fag vil
have overordentlig Betydning for Højskolens undervisningsmæssige og
faglige Vækst.
Herefter mener man at have gennemgaaet de til Forslaget knyt-
tede Principper og Hovedlinierne i de foreslaaede Ændringer. Man
skal blot sluttelig nævne, at man ikke har ment at burde optage Tids-
punkterne for Kursusarbejdernes Aflevering i den ministerielle Be-
kendtgørelse. Efter den nugældende Ordning, jfr. bl. a. Pag. 16 og
Pag. 18 i Højskolens Program Ira 1918, er Datoerne (1. November,
25. Juni o. s. v.) for saadanne Kursusarbejders Aflevering nævnt. Saa-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 317
danne Bestemmelser horer næppe hjemme i en ministeriel Bekendt-
gørelse, og disse Bestemmelser er afløst af Forslagets § 12 og den deraf
følgende § 13, §§ 15, 16 og 17 indeholder Regler for Undervisnings-
afgift, Fripladser og Eksamensafgifter m. v. Medens man ikke mener
Tidspunktet egnet til at røre ved det principielle Spørgsmaal om selve
Undervisningsafgiften, har man foretaget en Simplificering af de øvrige
Afgifter, der financielt vil være uden Betydning, idet Højskolens
største Indtægt fremkommer ved selve Undervisningsafgiften, som
man ikke foreslaar ændret. § 18 indeholder de nødvendige Overgangs-
bestemmelser.
Nærværende Forslag til Bekendtgørelse om Eksamensordningen
ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole, vil,
for saa vidt Ministeriet vil forsyne det med sin Godkendelse, i For-
bindelse med Anordningen af 8. Februar 1933, der omhandler Højsko-
lens Organisation, indeholder alle fundamentale Regler for Højskolens
Virksomhed.«
Efter at Hojskolens Forslag til en ny ministeriel Bekendtgørelse
vedrorende dens Eksamensvæsen m. v. var blevet behandlet i Under-
visningsministeriet, blev Forslaget Genstand for en mundtlig Drøf-
telse mellem Ministeriets Embedsmænd og Højskolens Rektor og dens
Inspektor, og under 14. November 1936 udstedte Ministeriet en Be-
kendtgørelse, der med Undtagelse af en Ændring vedrørende Betaling
for Deltagelse i Øvelserne i Landmaaling og Nivellering var i Overens-
stemmelse med Hojskolens Forslag.
Bekendtgørelsen af 14. November 1936 er saalydende:
Bekendtgørelse vedrørende Eksamensordningen m. v. ved
Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole,
udfærdiget i Henhold til kgl. Anordning af 8. Februar 1933.
Afsnit I.
Almindelige Bestemmelser.
§ I-
Inddeling af og Indstilling til Eksamen for Civilingeniører (polytekniske
Kandidater).
1. Del af Eksamen for Civilingeniører bestaar af to Aarsprøver,
nemlig 1. og 2. Aarsprove. 1. Aarsprøve aflægges normalt i Slutningen
af 2. Halvaar og 2. Aarsprove i Slutningen af 4. Halvaar. Fagene
er delt i Grupper som angivet i efterfølgende §§ 8—11; er Prøverne i
318
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
en Faggruppe fordelt paa begge Aarsprøver, betegnes de til en enkelt
Aarsprøve horende Prover i en Gruppe som en Halvgruppeprove.
Eksaminanden indstiller sig til de enkelte Gruppeprøver eller Halv-
gruppeprøver, dog skal man indstille sig til den forste Halvgruppe-
prove af en Gruppe senest samtidig med Indstillingen til den anden
Halvgruppeprove af denne Gruppe. For alle 4 Studieretninger skal
Tegnekursuset være afsluttet inden Paabegyndelsen af sidste Gruppe-
prøve eller Halvgruppeprøve i 1. og 2. Gruppe.
2. Del af Eksamen for Civilingeniører bestaar af Enkeltprøver,
en Forprøve og en Slutprøve (jfr. efterfølgende §§ 5, 8—11). For at
kunne indstille sig til disse Prøver maa Eksaminanden have bestaaet
den tilsvarende 1. Del af Civilingeniøreksamen; Prøven i Økonomi
og Lovgivning kan dog med Højskolens Billigelse aflægges for 1. Del
af Eksamen. Med de Undtagelser, der er angivet i Eksamensordningen
for de enkelte Fagafdelinger, kan de Underafdelinger, hvori 2. Del
er delt (Enkeltprøver, Forprøver og Slutprøver) tages i vilkaarlig
Rækkefølge.
Prøvernes Omfang.
Ved Eksamen underkastes Eksaminanden mundtlige, skriftlige
og praktiske Prøver; Omfanget af disse Prøver fastsættes i den normale
eller den for vedkommende Eksaminand godkendte Eksamensordning
(jfr. de efterfølgende §§ 8—11 samt Anordningens §§ 10—12) i Over-
ensstemmelse med den normale eller den for vedkommende Eksami-
nand godkendte Studieplan. Desuden bedommes de it'olge Eksami-
nandens Studieordning udførte Kursus- og Eksamensarbejder. De
mundtlige Prover er offentlige.
§ 3.
Prøvernes Fastsættelse ug Bedømmelse.
Opgaverne til de skriftlige og praktiske Prøver ved Eksamen
gives af vedkommende Lærer i Forbindelse med 2 Censorer, der
ordentligvis vælges uden for Højskolens Lærerpersonale. Ved den
mundtlige Prove eksaminerer hver Lærer i sit Fag. Ved alle Prøverne
bestemmes Karakteren af Lærer og Censorer i Forening. Til Be-
dømmelse af Tegneprøverne kan der tilkaldes liere Censorer. Ved
Censuren og ved Sammenlægning af Delkarakterer til en enkelt Eksa-
menskarakter anvendes den nedenfor anførte aritmetiske Karakter-
række, hvorimod Talværdien af de enkelte Eksamenskarakterer
fastsættes efter den ligeledes nedenfor anførte geometriske Karakter-
række.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37.
319
K ar akterer n es T aluærd i:
I den aritmetiske	I den geometriske
Karakterrække:	Karakterrække:
Udmærket godt............. .	Talværdi:	6	Talværdi: 8
Udmærket godt minus................«	5%	« 7%
Meget godt plus............................«	5%	« iy3
Meget godt....................................«	5	« 7
Meget godt minus...... ............«	4%	« 6i/3
Godt plus......................................«	4 y3	« 52/3
Godt................................................«	4	« 5
Godt minus....................................«	3%	« 3%
Temmelig godt plus....................«	'SV3	« 2y3
Temmelig godt..............................«	3	« 1
Temmelig godt minus..................«	2%	« 1%
Maadelig plus................................«	2 y3	« — 4%
Maadelig........................................«	2	« — 7
Maadelig minus............................«	1%	« —12%
Slet plus...........................«	1 y3	« —17%
Slet....................................................«	1	« —23.
§ 4.
Eksamensfordringer.
Til at bestaa Civilingeniøreksamen kræves, at man i hver af de
Grupper, hvori Proverne er delt, jfr. Bestemmelserne i de efterfølgende
§§ 8—11 angaaende de normale Eksamensordninger, har opnaaet en
Gennemsnitsværdi af mindst 4,00, samt at man af samtlige Karakterer
til hele 1. Del for sig og af samtlige Karakterer til hele 2. Del for sig
har opnaaet en Gennemsnitsværdi af mindst 5,00. Til en opnaaet
Gennemsnitsværdi for hele Eksamen af 7,50 og derover svarer 1. Ka-
rakter med Udmærkelse, til en opnaaet Gennemsnitsværdi af mindst
6,00 svarer 1. Karakter, og til en opnaaet Gennemsnitsværdi af mindst
5,00 men under 6,00 svarer 2. Karakter.
§ 5.
Omprøver.
Saavel 1. som 2. Del af Eksamen kan tages som helt eller delvist,
idet det mindste Omfang, i hvilket en Omprøve kan finde Sted, er
de til en enkelt Gruppe horende Fag (Gruppeprøve) eller for de Grupper
ved 1. Del, der er fordelt paa begge Aarsprøver, de til en enkelt Gruppe
og Aarsprove horende Fag (Halvgruppeprøve), dog kan Kursus-
arbejder og praktiske Prøver, herunder Eksamensanalyser, tages om
enkeltvis og behøver ikke at tages 0111 sammen med Resten af den
paagældende Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve. De nærmere Be-
stemmelser herom fastsættes af Højskolen.
320	Danmarks tekniske Højskole 193G—37.
Hver Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve kan tages om indtil
to Gange.
Omprøver vil normalt kun kunne tages i Hojskolens sædvanlige
Eksamensterminer; dog kan Omprøver til 2. Dels Slutprøve, naar
særlige Omstændigheder taler derfor, tages uden for den normale
Eksamenstermin.
§ 6-
K ksamensd i pi o ni er.
Eor den, som i Overensstemmelse med nærværende Bestemmelser
har bestaaet Civilingeniøreksamen, udfærdiges et af Hojskolens
Rektor underskrevet Diplom, hvori den paagældende betegnes som
Civilingeniør (polyteknisk Kandidat — forkortet cand. polyt.) med
en af følgende Specialbetegnelser:
Fabrikingenior, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for
den kemiske Ingeniørvidenskab,
Maskiningeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for
den maskintekniske Ingeniørvidenskab,
Bygningsingeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for
den bygningstekniske Ingeniørvidenskab,
Elektroingeniør, naar Eksamen er taget under Fagafdelingen for
den elektrotekniske Ingeniørvidenskab.
§ 7.
Iirglcr for Karakteroverforing.
Ved Godkendelse af Prøver, der er aflagt enten under en anden
Fagafdeling eller ved en anden Gruppeprøve end den, der horer til
den for vedkommende Eksaminand gældende Eksamensordning, eller
af Prøver aflagt ved en anden Højskole, gælder følgende Begler for
Karakteroverføring:
Karakterer ved en ved Højskolen bestaaet Gruppeprøve under
en normal eller for vedkommende Eksaminand godkendt særlig
Eksamensordning kan med Hojskolens Billigelse overfores til en
anden normal eller for Vedkommende godkendt særlig Eksamens-
ordning for de Fags Vedkommende, der er fælles for de to Eksamens-
ordninger, under Forudsætning af 1) at de aflagte Prøver er mindst
lige saa omfattende og vanskelige som de, der kræves under den
nyvalgte Eksamensordning, og 2) at alle Karakterer fra den bestaaede
Gruppeprøve, for hvilken dette gælder, overføres.
De overforte Karakterer indgaar med uforandret Talværdi i
den nye Gruppe, for saa vidt Karakterernes Antal i den gamle og
den nye Gruppe er det samme for de enkelte Fag; i modsat Fald
overføres Gennemsnitskarakteren for de enkelte Fag.
Tilsvarende Begler gælder for Karakteroverføring for de ved
andre Højskoler i Henhold til Anordningens § 11, Stk. 1, sidste Punk-
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936 37. 321
tum, og Stk. 4 godkendte Prover, for saa vidt Karaktererne er givne
efter den geometriske Skala, jfr. § 3; i andet Fald ind fores i Karakter-
listen Bemærkningen »bestaaet«, og Karakteren medregnes ikke ved
Udregningen af Gennemsnitsværdier.
Afsnit II.
Normale Eksamensordninger.
Civilingeniør eksamen for Fabrikingeniører.
§ 8.
1. Del af Eksamen.
1. Del af Eksamen bestaar af to Aarsprøver, nemlig 1. og 2.
Aarsprøve.
Inden Paabegyndelsen af 2. Halvgruppeprove i 1. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens fysiske Laboratorium I for at have gennemgaaet de fastsatte
Øvelser for Fabrikingeniører og afgivet Rapporter derover.
Inden Paabegyndelsen af Proven i 2. Gruppe maa Eksaminanden
afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Hojskolens kemiske
Laboratorium A for at have gennemgaaet de fastsatte Ovelser og
afleveret de dertil hørende Kursusarbejder.
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse er normalt for 1. Aars-
prøve i Slutningen af 2. Halvaar og for 2. Aarsprove i Slutningen af
4. Halvaar.
Antallet af Karakterer er følgende (Skr. betegner, at Prøven er
skriftlig; M., at den er mundtlig; Prak. betegner praktisk Prøve):
1. Aarsprøve	2. Aarsprøve	lait
Matematik......................Skr. 1	Skr. 1	2
Fysik..............................Skr. og M. 2. Skr. og M. 2 eller Skr. 2. 4
Kemi, uorganisk..........—	Skr. og M. 2	2
Kemi, organisk..............—	Skr. og M. 2	2
Kemi, fysisk..................—	Skr. og M. 2	2
Mineralogi......................M. y2	— 1
Krystalbestemmelse,	1
mikroskopisk..............—	Prak. y2
Uorganisk kvalitativ
Analyse......................Prak. 1*)	—	1
Desuden gives følgende Karakter:
For Kursusarbejderne i Tegning............................ 1
lait: 15
Karakterer.
*) For de studerende, der ikke er færdige med Øvelserne i uorganisk kvalitativ Analyse,
vil der blive afholdt en Prøve efter Slutningen af 3. Halvaar.
Universitetets Aarbog.	41
Danmarks tekniske Højskole 1930—37.
Prøverne deles i følgende 3 Grupper:
1.	Matematik, Fysik samt Mineralogi og mikroskopisk Krystal-
bestemmelse.
2.	De kemiske Fag.
3.	Tegning.
Tegnekursuset skal være afsluttet inden Paabegyndelsen af sidste
Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve i 1. og 2. Gruppe.
2. Del af Eksamen.
2. Del af Eksamen bestaar af en Enkeltprøve, en Forprove og en
Slutprove.
Enkeltproven aflægges i Faget: Økonomi og Lovgivning
Forproven aflægges i Fagene Elektroteknik, Mekanisk Teknologi
samt Teknisk Mekanik og Maskinlære.
Slutproven aflægges i de kemiske Hovedfag suppleret med to
ved Højskolen repræsenterede Fag, men Eksaminandens Valg af disse
skal dog godkendes af Højskolen.
Inden Eksaminanden kan indstille sig til disse Prøver, maa han
i rette Tid have afgivet Attester fra Faglærerne for paa tilfredsstillende
Maade at have gennemgaaet de ifølge den normale Studieordning
obligatoriske Kursusarbejder og Øvelser og afgivet de dertil horende
Happorter, samt afleveret Besvarelse af de i Fagene stillede Opgaver.
Desuden maa han have afgivet Attest for at have udfort og afleveret
et Udkast til et kemisk Fabrikanlæg ved en af Afdelingerne for tek-
nisk Kemi.
Til Forproven kræves Attester for følgende Fag:
a. Øvelser*) i Mikroskopi og Mikrobiologi.
b.	—	- Bygningstegning.
c.	— - Værkstedsarbejde.
d.	—	- Teknisk Mekanik og Maskinlære.
e.	—	- Maskinlaboratoriet.
f.	— - uorganisk Kemi.
g.	— - organisk Kemi.
h.	— - fysisk Kemi.
Til Slutproven kræves Attester for følgende Fag:
i. Øvelser i de teknisk-kemiske Laboratorier,
j. Udkast til et kemisk Fabrikanlæg,
k. Øvelser i de supplerende Fag.
*) Betegnelsen »Øvelser« dækker baade Øvelser og Kursusarbejder.
I
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37.
323
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse samt Antallet af Karakterer
er følgende:
Enkellproven: Økonomi og Lovgivning. (Om
Tidspunktet for Prøvens Afholdelse, se § 1)................1 Karakter
Forprøven (normalt i Februar Maaned i 8. Halvaar).
Kursusarbejder:
Mikroskopi og Mikrobiologi..........................................1 Karakter
Skriftlig Prøve:
Teknisk Mekanik og Maskinlære................................1
Mundtlig Prøve:
Elektroteknik..................................................................1
Mekanisk Teknologi........................................................1
Teknisk Mekanik og Maskinlære (bedommes sammen
med Kursusarbejderne i Faget)..............................1
Slutprøven (normalt i December—Januar i 9. Halvaar).
Praktisk Prøve:
Kvantitativ Analyse......................................................1 Karakter
Kursusarbejder:
Organisk Analyse............................................................1
Syntese (bedømmes sammen med Eksamenssyntese)	1
Teknisk-kemiske Øvelser..............................................1
Udkast til et kemisk Fabrikanlæg..............................1
Skriftlig Prove:
Kemi (uorganisk, organisk eller fysisk)....................1
Almen teknisk Kemi......................................................1
Bioteknisk Kemi............................................................1
Mundtlig Prøve:
Uorganisk Kemi..............................................................1
Organisk Kemi................................................................1
Fysisk Kemi....................................................................1
Teknisk Kemi, almen....................................................1
Teknisk Kemi, Mortel, Glas og Keramik..................1
Bioteknisk Kemi............................................................1
Metallære..........................................................................1
Mundtlige eller skriftlige Prøver:
De supplerende Fag......................................................2 Karakterer
lait: 23 Karakterer
Prøverne deles i følgende 4 Grupper:
1.	Skriftlig og mundtlig Del af Forproven samt Kursusarbejderne
til Forprøven.
2.	Praktisk Prøve i kvantitativ Analyse, Kursusarbejder i organisk
Analyse, Syntese, samt Kursusarbejder i teknisk Kemi og Ud-
kast til et kemisk Fabrikanlæg.
324	Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
3.	I)c mundtlige og skriftlige Prøver samt Kursusarbejderne til
Slutprøven.
4.	Økonomi og Lovgivning.
C i vil ingeniøreksamen for Maskin ingen i o rer.
§ 0.
1. Del al Eksamen.
1. Del af Eksamen bestaar af to Aarsprover, nemlig 1. og 2.
Aarsprøve.
Inden Paabegyndelsen af 1. Halvgruppeprove i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens kemiske Laboratorium B for at have gennemgaaet de i Studie-
ordningen fastsatte Øvelser.
Inden Paabegyndelsen af 2. Halvgruppeprove i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens fysiske Laboratorium II for at have gennemgaaet de fast-
satte Øvelser og afgivet Happorter derover.
Tidspunktet for Provernes Afholdelse er normalt for 1. Aars-
prøve i Slutningen af 2. Halvaar og for 2. Aarsprove i Slutningen
af 4. Halvaar.
Antallet af Karakterer er folgende (Skr. betegner, at Proven er
skriftlig; M., at den er mundtlig):
1. Aarsprove	2. Aarsprøve	lait
Matematik................ Skr. 2	Skr. 1	3
Geometri................. Skr. 1	Skr. 1	2
Rationel Mekanik......... Skr. 1	Skr. 1	2
Bygningsstatik og .Jernkon-
struktioner............................—	Skr. og M. 1 (V2+/4)
eller to Skr. 1 (1/2+1/2) 1
Fysik.................... Skr. og M. 2 Skr. og M. 2 eller Skr. 2 4
Kemi.................... Skr. 1	—	1
Desuden gives folgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning, hver 1 Karakter. . 2
lait: 15
Karakterer.
Prøverne deles i folgende 3 Grupper:
1.	Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og .Jern-
konstruktioner.
2.	Fysik og Kemi.
3.	Tegning.
Tegnekursuset skal være afsluttet inden Paabegyndelsen af sidste
Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve i 1. og 2. Gruppe.

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 325
2. Del af Eksamen.
2. Del af Eksamen bestaar af Enkeltprøver, en Forprøve og en
Slutprøve.
Enkeltprøver aflægges i Fagene: Elektroteknik, Materialisere, Tek-
nisk Forbrændingslære samt Økonomi og Lovgivning.
Furproven aflægges i Fagene: Almindelig Maskinlære og Maskin-
konstruktion, Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt Mekanisk
Teknologi.
Slutprøven aflægges i et Hovedfag suppleret med to ved Høj-
skolen repræsenterede Fag. Hovedfaget kan vælges blandt de neden-
for nævnte Hovedfag, men Valget af dette og af de supplerende Fag
skal dog godkendes af Højskolen.
Inden Eksaminanden kan indstille sig til disse Prøver, maa han
i rette Tid afgive Attester fra Faglærerne for paa tilfredsstillende
Maade at have gennemgaaet de ifolge den normale Studieordning
obligatoriske Øvelser og afgivet de dertil horende Rapporter samt
afleveret Besvarelse af de i Fagene stillede Opgaver.
Til Enkeltprøver kræves Attester for udførte Øvelser og Kursus-
arbejder i vedkommende Fag, nemlig:
a.	Øvelser i Elektroteknisk Laboratorium.
b.	— - Laboratoriet for Byggeteknik.
c.	— - Teknisk Forbrændingslære.
d.	Kursusarbejde i Elektroteknik.
Til For proven kræves Attester for:
e.	Øvelser i Maskinlaboratoriet.
f.	— - Teknologisk Laboratorium.
g.	Kursusarbejder i Maskinkonstruktion.
h.	—	- Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
Til Slutprøven kræves Attester for udførte Kursusarbejder i
Hovedfaget og de supplerende Fag. Desuden maa Eksaminanden
afgive Attest for at have udfort og rettidigt afleveret et Eksamens-
arbejde i Hovedfaget.
Endelig maa Eksaminanden, inden han kan indstille sig til Slut-
prøven, have erholdt Højskolens Godkendelse af sin praktiske Ud-
dannelse, jfr. Anordningens § 10, 2. Stykke.
Eksamensarbejdet kan med Højskolens Godkendelse vælges ud-
ført i et af følgende Hovedfag:
A. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner.
326	Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
B.	Konstruktion af Dampkraft- og Kølemaskiner.
C.	—	- Forbrændingsmotorer og Luftkompressorer.
D.	—	- Værktøjer, Værktøjsmaskiner og metalindustri-
elle Ovne.
E.	Opvarmning og Ventilation.
F.	Projektering af metalindustrielle Værksteder.
G.	Skibsbygning og Skibskonstruktion.
II. Stationærer Maskinanlæg.
I. Tekstilindustri.
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse samt Antallet af Karak-
terer er følgende:
Enkeltprovcrne (normalt umiddelbart efter Undervisningens Op-
hor i de paagældende Fag; for Okonomi og Lovgivning, se dog § 1):
Mundtlig Prøve:
Elektroteknik (bedømmes sammen med Kursusar-
bejdet) ..........................................................................1 Karakter
Materialisere....................................................................1
Teknisk Forbrændingslære............................................1
Mundtlig eller skriftlig Prove:
Okonomi og Lovgivning................................................1
Forprøven (normalt i Januar Maaned i 7. Ilalvaar).
Kursusarbejder:
Almindelig Maskinlære og Maskinkonstruktion.... 1 Karakter
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner............
Skriftlig Prøve:
Almindelig Maskinlære og Maskinkonstruktion
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........................1
Mekanisk Teknologi........................................................1
Mundtlig Prøve:
Almindelig Maskinlære og Maskinkonstruktion....	2 Karakterer
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner........................1 Karakter
Mekanisk Teknologi........................................................1
Slutproven (normalt i December—Januar i 9. Ilalvaar).
Kursusarbejder:
Hovedfaget......................................................................1 Karakter
De supplerende Fag......................................................1
Eksamensarbej de:
En Karakter, som regnes dobbelt...................2 Karakterer
At overfore...	17 Karakterer
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37.
327
Overført... 17 Karakterer
Skriftlig Prøve:
Hovedfaget . .
Mundtlig Prøve:
Hovedfaget . .
1
1 Karakter
Skriftlig eller mundtlig Prøve:
De supplerende Fag.......
2 Karakterer
lait: 21 Karakterer
Prøverne deles i følgende 5 Grupper:
1.	Kursusarbejdet i Elektroteknik og mundtlige Prøver i Elektro-
teknik, Materialisere og Teknisk Forbrændingslære.
2.	Skriftlig og mundtlig Del af Forprøven samt Kursusarbejderne
til Forprøven.
3.	Skriftlig og mundtlig Del af Slutproven samt Kursusarbejderne
til Slutproven.
4.	Eksamensarbejdet.
5.	Økonomi og Lovgivning.
Første og anden Gruppeprøve skal senest være bestaaet sammen
med Slutproven.
Civilingeniøreksamen for Bygningsingeniører.
1. Del af Eksamen bestaar af to Aarsprøver, nemlig 1. og 2.
Aarsprøve.
Inden Paabegyndelsen af 1. Halvgruppeprøve i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens kemiske Laboratorium B for at have gennemgaaet de i Studie-
ordningen fastsatte Øvelser.
Inden Paabegyndelsen af 2. Halvgruppeprøve i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens fysiske Laboratorium II for at have gennemgaaet de fastsatte
Øvelser og afgivet Rapporter derover.
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse er normalt for 1. Aarsprøve
i Slutningen af 2. Halvaar og for 2. Aarsprøve i Slutningen af 4.
Halvaar.
§ io.
1. Del af Eksamen.
328
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
Antallet af Karakterer er følgende (Skr. betegner, at Prøven er
skriftlig; M., at den er mundtlig):
1. Aarsprove	2. Aarsprove	lait
Matematik............... Skr. 2	Skr. 1	3
Geometri................ Skr. 1	Skr. 1	2
Rationel Mekanik........ Skr. 1	Skr. 1	2
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner..........................—	Skr. og M. 1 (Vo + Vo)
eller to Skr. 1 (i/2+i/2) 1
Fysik................... Skr. og M. 2 Skr. og M. 2 eller Skr. 2 4
Kemi................... Skr. 1	—	1
Geologi.................. —	M. 1	1
Desuden gives følgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning, hver 1 Karakter). . 2
lait: 16
Karakterer.
Prøverne deles i følgende 3 Grupper:
1.	Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner.
2.	Fysik, Kemi og Geologi.
3.	Tegning.
Tegnekursuset skal være afsluttet inden Paabegyndelsen af sidste
Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve i 1. og 2. Gruppe.
2. Del af Eksamen.
2. Del af Eksamen bestaar af en Enkcltprovc, en Forprove og en
Slulprove.
Enkellproven allægges i Faget: Økonomi og Lovgivning.
Inden Eksaminanden kan indstille sig til Forprøven og Slut-
prøven, maa han i rette Tid have afgivet Attest fra Faglærerne for
paa tilfredsstillende Maade at have gennemgaaet de ifolge den normale
Studieordning obligatoriske Øvelser og afgivet de dertil hørende
Rapporter, samt alleveret Besvarelse af de i Fagene stillede Opgaver.
Desuden maa han have afgivet Attest for at have udfort og afleveret
et Eksamensarbejde, der efter Eksaminandens Valg og med Høj-
skolens Godkendelse kan bestaa i at udfore:
A.	Et Arbejde i Faget: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner samt
Brobygning.
B.	—	— : Geodæsi.
C.	—	— : Havnebygning og Fundering.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37.
329
I). Et Arbejde i Faget
E.
F.
G.
H.
I.
Husbygning.
Jernbeton.
Kulturteknisk Vandbygning.
Opvarmning og Ventilation.
Teknisk Hygiejne.
Vej- og Jernbanebygning samt Byplan-
lægning.
Til Fur proven kræves Attester for Kursusarbejder i folgende Fag:
For Eksaminander med
a.	Havnebygning og Fundering ....
b.	Husbygning...................
c.	Landmaaling..................
d.	Maskinlære....................
e.	Materiallære...................
f.	Praktisk Hydrodynamik og Vand-
lobsregulering samt Kanalbygning
g.	Vej- og Jernbanebygning samt By-
planlægning ...................
h.	Opvarmning og Ventilation.....
Eksamensar bej de:
A, B, C, D, E, F, G, H, I
D, G
Til Slntprovcn kræves Attester for Kursusarbejder i folgende Fag:
For Eksaminander med
Eksamensar bej de:
i. Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tiener samt Brobygning........
j. Jernbeton....................
k. Teknisk Hygiejne.............
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse samt Antallet af Karakterer
er følgende:
For Eksaminander med
Eksamensar bej de:
Enkcltproven. Økonomi og Lovgiv-
ning. (Om Tidspunktet for Pro-
vens Afholdelse, se § 1)........
A, B, C, D, E, F, G, H, I
1 Karakter
Forproven (normalt i Januar Maaned i 7. Halvaar).
Mundtlig Prøve:
Landmaaling....................................1 Karakter
Maskinlære......................................1
Materiallære....................................1
Teknologi..........................................1
Universitetets Aarbog.	42
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
Slutproven (normalt i December—Januar Maaned
For Eksaminander med
Kursusarbejder:	A> B c_ E F H ,
Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner samt Brobygning .... 1 Karakter
I lusbygning................. 1
Jernbeton................... 1
Maskinlære.................. 1
Opvarmning og Ventilation .. .
Havnebygning og Fundering .. y2
Praktisk Hydrodynamik og
Vandløbsregulering samt Ka-
nalbygning ................ i/2
Vej- og Jernbanebygning samt
Byplanlægning............. 1
Praktisk Prove: Landmaaling:
Opmaaling................ 1
Nivellering I.............. y2
Nivellering II.............. y2
Teknisk Hygiejne............ 1
Eksamensa rbej de:
En Karakter, som regnes dob-
belt ....................... 2 Karakterer
Skriftlig Prøve:
Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner samt Brobygning .... 1 Karakter
Havnebygning og Fundering el.
Praktisk Hydrodynamik og
Vandløbsregulering samt Ka-
nalbygning ................ 1
Vej- og Jernbanebygning samt
Byplanlægning............. 1
Mundtlig Prøve:
Bygningsstatik og Jernkonstruk-
tioner samt Brobygning .... 1
Elektroteknik................ 1
Jernbeton................... 1
Opvarmning og Ventilation .. .
Teknisk Hygiejne............ 1
Havnebygning og Fundering .. y2
Praktisk Hydrodynamik og
Vandløbsregulering samt Ka-
nalbygning ................ y2
Vej- og Jernbanebygning samt
Byplanlægning............. 1 —_
lait: 25 Karakterer
i 9. Halvaar).
Eksamensarbejde:
I), G
Karakter
y2
y2 -
i
i
y2
y2
i
2 Karakterer
1 Karakter
1
1
1
1
Vi
1
27 Karakterer
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37.
331
Endvidere kræves der for Eksaminander med Eksamensarbejde
A, B, C, E, F, II, I Attest for paa tilfredsstillende Maade at have
gennemgaaet et Kursus i Opvarmning og Ventilation.
Proverne deles i følgende 5 Grupper:
1.	De mundtlige Prover i Landmaaling, Maskinlære, Materialisere
og Teknologi.
2.	Alle Prover i det Fag, hvori der udfores Eksamensarbejde.
3.	De skriftlige og mundtlige Prover i alle Fag til Slutprøven und-
tagen det, hvori der er udfort Eksamensarbejde, og den praktiske
Prove i Teknisk Hygiejne samt alle Kursusarbejderne, undtagen
i det Fag, hvori der er udfort Eksamensarbejde.
4.	De praktiske Prover i Landmaaling.*)
5.	Økonomi og Lovgivning.
Civilingeniøreksamen for Elektroingeniører.
§ 11*
1. Del af Eksamen.
1. Del af Eksamen bestaar af to Aarsprover, nemlig 1. og 2.
Aarsprøve.
Inden Paabegyndelsen af 1. Halvgruppeprøve i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens kemiske Laboratorium B for at have gennemgaaet de i Studie-
ordningen fastsatte Øvelser.
Inden Paabegyndelsen af 2. Halvgruppeprove i 1. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Læreren i Bygnings-
statik og Jernkonstruktioner for at have gennemgaaet og i rette Tid
afleveret de fastsatte Kursusarbejder.
Inden Paabegyndelsen af 2. Halvgruppeprøve i 2. Gruppe maa
Eksaminanden afgive tilfredsstillende Attest fra Bestyreren af Høj-
skolens fysiske Laboratorium II for at have gennemgaaet de fastsatte
Øvelser og afgivet Rapporter derover.
Tidspunktet for Prøvernes Afholdelse er normalt for 1. Aarsprøve
i Slutningen af 2. Halvaar og for 2. Aarsprøve i Slutningen af 4.
Halvaar.
Antallet af Karakterer er følgende (Skr. betegner, at Proven er
skriftlig; M., at den er mundtlig):
*) Ved eventuel Omprøve betragtes Nivellering I og II som eet Fag.
.332
Danmarks tekniske Højskole 193(5—37.
1. Aarsprove	2. Aarsprove	lait
Matematik............... Skr. 2	Skr. 1	3
Geometri................ Skr. 1	Skr. 1	2
Rationel Mekanik........ Skr. 1	Skr. 1	2
Bygningsstatik og Jernkon-
struktioner (skriftlig Prø-
ve og Kursusarbejde)... —	y2 -f- y2	\
Fysik................... Skr. og M. 2 Skr. og M. 2 eller Skr. 2 4
Kemi................... Skr. 1	—	1
Desuden gives følgende Karakterer:
For geometrisk Tegning og teknisk Tegning (herunder den tegne-
mæssige Side af Kursusarbejderne i Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner) hver 1 Karakter, ialt...................... 2
lait: 15
Karakterer.
Prøverne deles i følgende 3 Grupper:
1.	Matematik, Geometri, Rationel Mekanik, Bygningsstatik og Jern-
konstruktioner.
2.	Fysik og Kemi.
3.	Tegning.
Tegnekursuset skal være afsluttet inden Paabegyndelsen af sidste
Gruppeprøve eller Halvgruppeprøve i 1. og 2. Gruppe.
2. Del af Eksamen.
2. Del af Eksamen bestaar af en Enkcltproue, en Forprove og en
Slulprove.
Enkellprøvcn aflægges i Faget: Økonomi og Lovgivning.
Inden Eksaminanden kan indstille sig til Forprove og Slutprøve,
maa han i rette Tid have afgivet Attester fra Faglærerne for paa til-
fredsstillende Maade at have gennemgaaet de ifølge den normale
Studieordning obligatoriske Øvelser og afgivet de dertil horende
Rapporter, samt afleveret Besvarelse af de i Fagene stillede Opgaver.
Desuden maa han have afgivet Attest for at have udført og afleveret
et Eksamensarbejde, der efter Eksaminandens Valg og med Høj-
skolens Godkendelse kan bestaa i:
A.	Et Laboratoriearbejde i Elektroteknisk Laboratorium.
B.	Projektering af et elektrisk Stærkstromsanlæg.
C.	Beregning af og Udarbejdelse af Konstruktionstegninger til en
eller flere elektriske Maskiner.
D.	Projektering af et elektrisk Svagstrømsanlæg og Udforelse af et
Arbejde i Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 333
Til Forprøven kræves Attester for folgende Fag:
For Eksaminander med
Eksam ensar be j de:
a. Bygningstegning......................
1). Elektriske Anlæg......................
c.	Maskinkonstruktion.................... A, B, C, D
d.	Øvelser i Maskinlaboratoriet...........
e.	Ovelser i Elektroteknisk Laboratorium. .
Til Slutprøven kræves Attester for folgende Fag:
f.	Elektriske Maskiner........................................A, B, C, D
g.	Særlige Ovelser i Elektroteknisk Labora-
torium ................................................................A
h.	Ovelser i Laboratoriet for Telegrafi og Tele-
foni......................................................................I)
i.	Maskinanlæg......................................................B, C
j. Eksamensarbejde....................... A, B, C, I)
Endelig maa Eksaminanden, inden han kan indstille sig til Slut-
prøven, have erholdt Højskolens Godkendelse af sin praktiske Uddan-
nelse, jfr. Anordningens § 10, 2. Stykke.
Tidspunktet for Provernes Afholdelse samt Antallet af Karakterer
er følgende:
For Eksaminander med
Eksamensarbejde:
A, B, C, I)
Enkeltprøven: Okonomi og Lovgivning. (Om
Tidspunktet for Provens Afholdelse, se § 1) 1 Karakter
For proven (normalt i Januar Maaned i 7. Halvaar).
Skriftlig Prøve:
Almindelig Elektroteknik, 2 Prover......................1 Karakter
Mundtlig Prove:
Almindelig Elektroteknik..........................................1
Metallære......................................................................1
Mekanisk Teknologi..................................................1
Materialisere................................................................1 —
Slutproven (normalt i December—Januar Maaned i 9. Halvaar).
Kursusarbejder: A, B, C	D
Maskinkonstruktion og for Retnin-
ningerne B og C tillige Maskin-
anlæg ......................... 1 Karakter 1 Karakter
Elektriske Maskiner.............. 1 —	1
At overfore... 8 Karakterer 8 Karakterer
334
Overfort... 8 Karakterer 8 Karakterer
Eksamensarbejde:
1 Karakter, som regnes dobbelt... 2
2
Skriftlig Prøve:
Maskinlære...........
Svagstromselektroteknik
Elektriske Anlæg......
Elektriske Maskiner . ..
1 Karakter
2
1 Karakter
Mundtlig Prove:
Maskinlære...........
Svagstromselektroteknik
Elektriske Anlæg.......
Elektriske Maskiner
1
lait: 17 Karakterer 17 Karakterer
Prøverne deles i følgende 5 Grupper:
1.	Skriftlig og mundtlig Prove i almindelig Elektroteknik.
2.	De mundtlige Prøver i Metallære, Mekanisk Teknologi og Material-
isere.
3.	De skriftlige og mundtlige Prover i Maskinlære, Svagstroms-
elektroteknik, elektriske Anlæg og elektriske Maskiner samt
Kursusarbej derne.
4.	Eksamensarbejdet.
5.	Økonomi og Lovgivning.
Første Gruppeprøve (almindelig Elektroteknik) skal senest være
bestaaet sammen med Slutprøven.
De nærmere Bestemmelser vedrorende Prøvernes Afholdelse og
om Tidspunkterne for Aflevering af Attester samt for Indmeldelse
til Prøver lastsættes af Rektor efter Indstilling af det paagældende
Fagraad.
Sporgsmaal vedrørende Udsættelse af Tidsfrister for Aflevering
af Attester, Indmeldelse til og Afholdelse af Prøver afgøres ligeledes
af Rektor efter Indstilling af det paagældende Fagraad.
Afsnit 111.
§ 12.
Bestemmelser vedrorende Prøvernes Afholdelse.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 335
Afsnit IV.
§ 13.
Særlige for den enkelte Eksaminand godkendte Eksamensordninger.
De af en Ombytning af et eller flere Fag under de normale Eksa-
mensordninger med andre Fag (jfr. Anordningens § 11) følgende Æn-
dringer i Gruppeinddeling og i Tidsfrister for Aflevering af Attester
og Indmeldelse til Prover fastsættes af Rektor efter Indstilling af det
paagældende Fagraad.
Afsnit V.
§ 14.
Frivillige Fag.
Foruden de ved den normale eller den for vedkommende Eksa-
minand gældende Eksamensordning fastsatte obligatoriske Prover har
Eksaminanden Ret til at aflægge en eller flere af de i Fortegnelsen
over frivillige Prover opforte Prover. Lærerraadet bestemmer, hvilke
Fag og Prover der optages i denne Fortegnelse. For frivillige Prover
gives kun Karaktererne besiaaei eller ikke bestaaet. Disse Prover kan
aflægges saavel for som efter Afslutningen af Civilingeniøreksamen,
men Attest for saadanne Prover udsteder Højskolen forst efter af-
sluttet Civilingeniøreksamen. Eksaminanden kan desuden erholde
Højskolens Attest for Prover aflagt i andre Fag eventuelt ved en
anden Hojskole. En saadan Attest kan dog kun gives, for saa vidt
vedkommende Fagraad og Undervisningsraadet er enige deri. Fag-
raadet træffer i hvert enkelt Tilfælde de nærmere Bestemmelser om
Prøvernes Omfang og Bedømmelse.
Afsnit VI.
§ 15.
Betaling for Undervisning
Undervisningsafgiften for polytekniske Eksaminander udgør 50
Kr. pr. Halvaar for studerende til 1. Del og 20 Kr. pr. Halvaar for
studerende til 2. Del. Undervisningsafgiften forfalder til Betaling
forud for hvert Halvaar. Desuden betales der for Deltagelse i Øvel-
serne i Landmaaling og Nivellering 40 Kr., der erlægges ved Ind-
meldelsen til disse Øvelser.
336
Danmarks tekniske Højskole 193G—37.
Benyttelse af enkelte Forelæsninger og Øvelser kan, for saa vidt
Pladsforholdene tillader det, linde Sted mod følgende Betaling forud
pr. Halvaar:
For en ugentlig Forelæsningstime....................... 3 Kr.
en ugentlig Arbejdsdag i et Laboratorium eller paa en
Tegne- eller Konstruktionsstue: 10 Kr., maksimalt pr.
Halvaar dog...................................... 40
§ 16.
Fri Undervisning og Stipendier.
Højskolen kan give fri Adgang til 20 flittige Eksaminander med
udmærkede Anlæg.
Desuden kan Højskolen i det Omfang, de til dens Raadighed i
saa Henseende staaende Midler tillader, efter Ansøgning tilstaa poly-
tekniske Eksaminander fri Undervisning og Stipendier.
Endvidere kan Hektor tilstaa Universitetsstuderende samt Iloj-
skolens og Universitetets Assistenter Adgang uden Betaling til de for
dem nødvendige Forelæsninger ved Højskolen og raade over 4 af de
kemiske og de fysiske samt 2 af hvert af de ovrige Laboratoriers og af
Tegnestuens Arbejdspladser til Fordel for saadanne Studerende efter
Indstilling af det paagældende Laboratoriums eller Tegnestuens
Bestyrer.
§ 17.
Betaling for Prover.
Adgang til Højskolens Eksaminer betales forud med følgende
Beløb:
For Adgangseksamen....................................................................25 Kr.
1.	Del af Civilingeniøreksamen............................................20
2.	Del af Civilingeniøreksamen............................................20
Omprøver pr. Gruppeprøve..................................................20
for de praktiske Prøver i Landmaaling dog....................40
andre Prøver pr. Fag............................................................10
for Proven i Opmaaling dog..............................................30
Desuden betales for Prøvning af Opmaaling og Nivellement:
40 Kr.
Dersom nogen Del af Eksamen paa Grund af Eksaminandens
lovlige Forfald tages uden for den normale Eksamenstermin, vil der
desuden va*re at erlægge Betaling for Inspektionen ved de praktiske
og skriftlige Prover.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 337
Ved Prøven i Landmaaling og Nivellering vil Højskolen yde
Instrumenter saa vidt Forraadet strækker til; alle andre Udgifter
udredes af Eksaminanden.
Afsnit VII.
§ 18.
Ikrafttrædelses- og Overgangsbestemmelser.
De i denne Bekendtgørelse indeholdte Bestemmelser har Gyl-
dighed fra 1. Juli 1936.
1. Del af Civilingenioreksamen efter den for 1. August 1934 gæl-
dende Ordning afholdes sidste Gang i Sommeren 1937. 2. Del af Civil-
ingenioreksamen efter den hidtil gældende Ordning afholdes sidste
Gang i December—Januar 1939—40 for Fabrik- og Bygningsinge-
niører, i December—Januar 1940—41 for Maskin- og Elektroingeniører.
De nødvendige Overgangsbestemmelser fastsættes af Rektor efter
Indstilling af det paagældende Fagraad.
Efter nærværende Bestemmelsers Ikrafttræden bortfalder Mini-
steriets Bekendtgørelse af 12. Juni 1934.
Samtidig med at Lærerraadet underkastede Højskolens Eksamens-
ordning en afsluttende Behandling, blev der optaget en Drøftelse om,
hvorvidt der var nogen Grund til at foreslaa foretaget Ændringer i
den kgl. Anordning af 8. Februar 1933. — Der var Enighed om, at de
organisatoriske Bestemmelser, der var fastsat ved denne Anordning
havde virket tilfredsstillende, og at Lærerraadet ikke fandt nogen
Grund til at foretage principielle Ændringer i disse Bestemmelser.
Under Hensyn til det omfattende Arbejde, der er henlagt til Stillingen
som Rektor, sluttede Lærerraadet sig til Rektors Onske om, at der
opnaaedes Hjemmel til Valg af en Prorektor, ligesom Lærerraadet til-
traadte Forslag om, at Fagraadsformændene fik en Sekretær til Hjælp
til Udførelsen af de mangeartede Funktioner, der er henlagt til Fag-
raadene. Endvidere fandt man det ønskeligt at foreslaa forskellige
mindre redaktionelle Ændringer vedrørende Inspektorens Kompetence
og vedrorende Krav til Doktorafhandlinger, og under 7. Maj 1936 til-
skrev Højskolen derfor Ministeriet saaledes:
»Samtidig med at Højskolen tillader sig at forelægge Ministeriet
Forslag til ministeriel Bekendtgørelse vedrørende Eksamensordningen
for 1. og 2. Del af Civilingeniøreksamen tillader man sig at forelægge
Forslag til nogle mindre Ændringer i den kgl. Anordning af 8. Fe-
bruar 1933.
Universitetets Aarbog.
43
.338
Danmarks tekniske Hojskole 1930—37.
Det er Højskolens Opfattelse, at de organisatoriske Bestemmelser,
der fastsattes for Højskolen ved den kgl. Anordning af 8. Februar
1933, har virket tilfredsstillende, og at der ikke er nogen Grund til
at foretage principielle Ændringer i disse Bestemmelser. De nu fore-
slaaede Ændringer er som nævnt kun mindre Ændringer, og de har
faaet saavel det nedsatte Udvalg vedrørende Ændringer i Højskolens
Undervisning, i hvilke Udvalg der sidder Repræsentanter for baade
Industriraad og Dansk Ingeniørforening, og Lærerraadets Tilslutning.
I det man vedlægger et Eksemplar af den kgl. Anordning, i hvil-
ken man har indført de foreslaaede Ændringer, skal man bemærke
følgende:
Til § 4, Stk. 2, som nyt Punktum. Ændringen tilsigter kun, at
Ministeriet ved Højskolens Indstillinger ogsaa erfarer Rektors person-
lige Stilling til vedkommende Sag; herved skulde bl. a. være opnaaet,
at Ministeriet ikke alene faar en Udtalelse fra Rektor som Formand
i Lærerraadet, men tillige en Udtalelse fra Rektor i hans Egenskab af
Højskolens Leder.
Til § 4 som iiiit Slk. 6. Under Hensyn til, at Rektors Funktions-
tid er 5 Aar og jo ofte sidder i et længere Aaremaal, vil det formentlig
være rigtigt, at der udnævnes en Prorektor til Aflastning af Rektor
navnlig med Hensyn til Repræsentationsforpligtelser.
Prorektor maa selvfølgelig have sine Repræsentationsudgifter
dækket, men om dette skal ske ved en særlig Bevilling, eller om man
skal afholde det af de til Højskolens Administration givne Bevillin-
ger (Kontorkontoen, overordentlige Udgifter eller lign.), skal man
ganske henstille til Ministeriets Afgørelse. -— Udgiften til saadanne
Repræsentationsudgifter vil antagelig ligge omkring 600 Kr., og Høj-
skolen vil for saa vidt foretrække, at der kunde gives Prorektor et
fast Repræsentationsbeløb.
Ad § 5, Slk. 7. Ændringen tilsigter kun at give Lærerraadet
Adgang til ogsaa at udtale sig om Prorektorstillingen.
Ad § G, Slk. /. Prorektor bor formentlig have Sæde i Undervis-
ningsraadet, hvis han ikke forud er Medlem af delte Raad.
Ad § 7 som nyt Slk. 10. Efter at der i Henhold til Anordningen
af 8. Februar 1933 er henlagt en lang Række Funktioner til Fag-
raadene, vil det være nødvendigt, at der til Hjælp for Fagraadene
er knyttet en Sekretær. — Der er 5 Fagraad:
1.	Fagraadet for de almene Videnskaber.
2.	Fagraadet for den kemiske Ingeniørvidenskab.
Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1936-37. 339
3.	Fagraadet for den maskintekniske Ingeniørvidenskab.
4.	Fagraadet for den bygningstekniske Ingeniørvidenskab.
5.	Fagraadet for den elektrotekniske Ingeniørvidenskab.
Hvert af disse Fagraad holder Møde mindst een Gang om Maane-
den, som oftest to Gange om Maaneden og i Perioder som nu, hvor
Højskolens nye Timeplan skal lægges, endda endnu flere Gange om
Maaneden. — Der skrives Referat af Møderne, der indføres i Proto-
koller, endvidere udfærdiges der en Del skriftlige Henvendelser. Det
er saaledes et meget betydeligt Arbejde, for hvilket man foreslaar
givet et Honorar paa 2340 Kr. — Man skal i denne Forbindelse hen-
vise til, at Sekretæren ved det rets- og statsvidenskabelige og mate-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet har 1200 Kr., Sekretæren ved
det filosofiske Fakultet 1200 Kr. og Sekretæren ved det lægeviden-
skabelige Fakultet 2340 Kr. Efter Antallet af Møder i de 5 Fagraad
vil Højskolen for saa vidt mene, at Arbejdet i disse er noget større
end i det lægevidenskabelige Fakultet, men man vil dog begrænse
sig til at foreslaa et Honorar af 2340 Kr. for Fagraadenes Sekretær. —
Fagraadsformændene er ulønnede, og der udføres et meget stort Ar-
bejde af de Lærere, til hvem dette Hverv er henlagt, og ogsaa af den
Grund maa man anse det for meget ønskeligt, at Fagraadenes Sekre-
tær lønnes saaledes, at han i nogen Grad kan aflaste Fagraadsformæn-
dene. Sekretærhvervet i Fagraadene udføres, som det vil være Mini-
steriet bekendt, af Højskolens Fuldmægtig, der ved Opnaaelse af
ovenstaaende Honorar vil opgive sin Stilling i Aktieselskabsregistret.
Ad § 9. Denne Tilføjelse er kun en Codificering af de bestaaende
Tilstande, hvorefter Inspektøren paa Embeds Vegne er Rektors og
Undervisningsraadets Sekretær. Tillige virker Inspektøren som Sekre-
tær og Medlem i Højskolens øvrige Udvalg.
Ad § 16, Stk. 1. Tilføjelsen er enslydende med 3. Punktum i § 4
i kgl. Anordning af 13. Oktober 1927 om Erhvervelse af Doktorgra-
den ved Københavns Universitet. Begrundelsen for den Lempelse, der
ligger heri med Hensyn til Kravet om, at der til Erhvervelse af Doktor-
graden kræves en særlig dertil forfattet og ikke tidligere offentliggjort
Afhandling, ligger for Højskolens Vedkommende nærmest i, at Udar-
bejdelse af en Doktorafhandling ofte strækker sig over ilere Aar, og
alene af Hensyn fil Prioritetsstillingen med Hensyn til et videnskabe-
ligt Arbejde vil det have Betydning for Doktoranden, at han paa et
tidligere Tidspunkt end Afhandlingens Indsendelse kan give en fore-
løbig, kortfattet Meddelelse til Offentligheden.
Ad §§ 25—26. Ændringerne er kun en Bekræftelse af de be-
staaende Tilstande, der har udviklet sig i Praksis siden Anordningens
Gennemførelse.«
310	Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
Ministeriet kunde i det væsentlige tiltræde Ilojskolens Ændrings-
forslag og herefter udstedtes kgl. Anordning af 24. April 1937
om Ændringer i Anordning af 8. Februar 1933 fur Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske Højskole. Denne Anordning er saa-
lydende:
Til § 4, Stk. 2, som nyt Punktum:
»Hektor forelægger for Ministeriet de af Lærerraadet vedtagne
Indstillinger og Beslutninger med de Bemærkninger, han som Hoj-
skolens Leder maatte linde Anledning til at fremsætte.«
Til § 4, som nyt Stk. 6:
»Til Hjælp for Rektor ansættes ved kgl. Resolution en Prorektor.
Prorektors Funktionstid er 1 Aar. Under Hektors Forfald varetager
Prorektor Hektoratsforret ni ugerne.«
Som nyt Punktum til § 6, Stk. 1:
»Endvidere tiltrædes Undervisningsraadet af Prorektor, hvis
denne ikke forud er Medlem af Raadet.«
Til § 5, Stk. 7:
»Rektorstillingen« ændres til »Hektor- og Prorektorstillingen.«
§ 7, som nyt Stk. 10:
»Til Bistand for Fagraadene antages af Rektor efter Indstilling
fra Undervisningsraadet en Sekretær.«
§ 9 affattes saaledes:
»Stk. 1. Inspektøren forer under Hektors Overtilsyn det daglige
Tilsyn med Højskolens Virksomhed og dens Bygninger og de givne
Bevillingers Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet.
Stk. 2. Han bestyrer Højskolens Kasse- og Regnskabsvæsen
og leder dens Kontor.
Stk. 3. Han vaager over Ro og Orden og forer Tilsyn med, at
ingen uberettiget benytter Forelæsninger eller Øvelser, og han har Ret
til at fordre efterkommet de Bestemmelser, som i saa Henseende fore-
skrives. Alle Tvivlsspørgsmaal afgores af Rektor, eventuelt i Samraad
med vedkommende Lærer.
Stk. 4. I sin Egenskab af Højskolens Sekretær virker Inspektøren
som Sekretær for Hektor, Lærerraadet og Undervisningsraadet.«
Højskolens Personaleforhold.
341
Til § 16, Stk. 1, som nyt Punktum in fine:
»En Afhandling kan betragtes som ikke tidligere offentliggjort,
selv om der foreligger foreløbige Meddelelser eller Foredragsreferater
i kortfattet Form om dens Indhold.«
Til § 25, sidste Linie:
»Undervisningsraadet« ændres til »Rektor«.
Til § 26, Stk. 1, 5. Linie:
»Lærerraadet« ændres til »Rektor«.
Paa Finansloven blev Vederlaget for Prorektor senere fastsat
til 900 Kr. og til Fagraadssekretæren til 2100 Kr.
Med Udstedelsen af den ministerielle Bekendtgørelse af 14. No-
vember 1936 var det af Lærerraadet i dets Mode den 30. Oktober 1924
nedsatte Udvalg's (se herom Aarbog 1928—33, Bind V, Pag. 163—65)
Arbejde tilendebragt, og Højskolens hidtidige Reglement af 13. Ok-
tober 1913 med talrige senere Ændringer er nu afløst af den kgl.
Anordning af 8. Februar 1933 med Ændringer af 24. April 1937, der
omfatter Højskolens Organisation, og den ministerielle Bekendtgørelse
af 14. November 1936, der vedrorer Højskolens Eksamensordninger
m. v.
III. Højskolens Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1936—37.
Fra 1. September 1936 blev Arkitekt C. O. Gjerløv-Knudsen ansat
som Lektor i Husbygning. Se nedenfor under 2 a.
Det fra 1. September 1936 oprettede Lektorat i Fysisk Kemi
blev fra den nævnte Dato besat med Amanuensis ved Københavns
Universitet E. Giintelberg. Se nedenfor under 2 b.
Ved kgl. Resolution af 20. August 1936 meddeltes der Professor
i Skibsbygning C. Hansen efter hans derom indgivne Ansøgning Af-
sked i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede paa
Grund af Alder fra den 31. Januar 1937 at regne. Professor Carl 'Han-
sen knyttedes fra 1. April 1901 til Den polytekniske Læreanstalt som
Lærer i Skibsbygning, hvilken Lærerstol fra 1. April 1909 blev om-
dannet til et Professorat.