Højskolens Personaleforhold.
341
Til § 16, Stk. 1, som nyt Punktum in fine:
»En Afhandling kan betragtes som ikke tidligere offentliggjort,
selv om der foreligger foreløbige Meddelelser eller Foredragsreferater
i kortfattet Form om dens Indhold.«
Til § 25, sidste Linie:
»Undervisningsraadet« ændres til »Rektor«.
Til § 26, Stk. 1, 5. Linie:
»Lærerraadet« ændres til »Rektor«.
Paa Finansloven blev Vederlaget for Prorektor senere fastsat
til 900 Kr. og til Fagraadssekretæren til 2100 Kr.
Med Udstedelsen af den ministerielle Bekendtgørelse af 14. No-
vember 1936 var det af Lærerraadet i dets Mode den 30. Oktober 1924
nedsatte Udvalg's (se herom Aarbog 1928—33, Bind V, Pag. 163—65)
Arbejde tilendebragt, og Højskolens hidtidige Reglement af 13. Ok-
tober 1913 med talrige senere Ændringer er nu afløst af den kgl.
Anordning af 8. Februar 1933 med Ændringer af 24. April 1937, der
omfatter Højskolens Organisation, og den ministerielle Bekendtgørelse
af 14. November 1936, der vedrorer Højskolens Eksamensordninger
m. v.
III. Højskolens Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser i Aaret 1936—37.
Fra 1. September 1936 blev Arkitekt C. O. Gjerløv-Knudsen ansat
som Lektor i Husbygning. Se nedenfor under 2 a.
Det fra 1. September 1936 oprettede Lektorat i Fysisk Kemi
blev fra den nævnte Dato besat med Amanuensis ved Københavns
Universitet E. Giintelberg. Se nedenfor under 2 b.
Ved kgl. Resolution af 20. August 1936 meddeltes der Professor
i Skibsbygning C. Hansen efter hans derom indgivne Ansøgning Af-
sked i Naade og med Pension fra det af ham beklædte Embede paa
Grund af Alder fra den 31. Januar 1937 at regne. Professor Carl 'Han-
sen knyttedes fra 1. April 1901 til Den polytekniske Læreanstalt som
Lærer i Skibsbygning, hvilken Lærerstol fra 1. April 1909 blev om-
dannet til et Professorat.
342
Danmarks tekniske Højskole 193(5—37.
Den 27. Juni 1937 afgik Professor i Matematik, Dr. Johannes
Mollerup, ved Døden. Professor Mollerup havde siden 1916 virket som
Professor ved Højskolen.
Fra 1. Juli 1937 blev Civilingeniør C. W. Prohaska udnævnt til
Professor i Skibsbygning. Se nedenfor under 2. c.
2. Besættelse af Lærerstillinger m. v.
a. Besættelse af Lektoratet i Husbygning.
Efter at Lektoren i Husbygning, Docent Johan Nielsen efter sin
derom indgivne Ansøgning havde modtaget Meddelelse om, at hans
Ansøgning om Afsked fra den ham betroede Stilling var bevilget fra
31. August 1936 at regne, blev Stillingen paa sædvanlig Maade opslaaet.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte Lærerraa-
det i sit Møde den 2. Maj 1936 Fagraadet for den bygningstekniske
Ingeniørvidenskab som særligt Udvalg, og Lærerraadet bemyndigede
dette Udvalg til at afgive direkte Indstilling til Rektor, saaledes at
Sagen ikke paany behøvede at gaa tilbage til Lærerraadet, hvis der
var Enighed mellem Fagraad og Hektor.
Under 12. Juni 1936 afgav Fagraadet følgende Udtalelse:
»Det til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger om Stillingen
som Lektor i Husbygn'ng nedsatte Udvalp har paa et Mode den 9. ds.
behandlet Ansøgningerne og fremsender herved nedenstaaende For-
slag til Indstilling til Hektor:
Fagraadet før den bygningstekniske Ingeniørvidenskab har gen-
nem et Udvalg behandlet de indkomne Ansøgninger om Stillingen som
Lektor i Husbygning ved Danmarks tekniske Højskole. Der var ind-
kommet Ansøgninger fra Arkitekt G. V. Juul Frankel og fra Arkitekt
Gjerlov-Knudsen.
Fagraadet maa anse begge Ansøgere for at være kvalificerede til
den ledige Stilling. Begge Ansøgerne har haft en lærerig Praksis. Ar-
kitekt Frankel har paa udmærket Maade deltaget i Undervisningen i
Faget i 5 Aar som Assistent hos den nuværende Lærer i Husbygning.
Arkitekt Gjerlov-Knudsen har skrevet en Hække Artikler inden for
Arkitektur og Æstetik.
I Betragtning af den Erfaring som Arkitekt Gjerlov-Knudsen
har vundet ved sit Arbejde i de sidste (S Aar ved Udvidelserne af Dan-
marks tekniske Højskole, og den Evne til klar og kultiveret Fremstil-
ling, som han gennem sine skriftlige Arbejder har vist sig at være i
Besiddelse af, vil Fagraadet indstille, at den ledige Stilling besættes
med Arkitekt Gjerlov-Knudsen.«
Højskolens Rektor tiltraadte denne Indstilling og indstillede
under 15. Juni 1936, at Lektoratet i Husbygning blev besat med
Højskolens Personaleforhold.	343
Lektor Gjerlev-Knudsen, der herefter modtog Ministeriets Udnæv-
nelse til Stillingen under 22. Juli s. A. fra 1. September 1936 at regne.
b. Besættelse af Lektoratet i Fysisk Kemi.
Paa Finansloven for 1936—37 bevilgedes der et Honorar paa
2400 Kr. fra 1. September 1936 til Oprettelse af et Lektorat i Fysisk
Kemi. — 1 sit Mode den 2. Maj 1936 vedtog Lærerraadet at indstille,
at Stillingen blev opslaaet, og at Fagraadet for den kemiske Ingeniør-
videnskab bemyndigedes til at afgive direkte Indstilling til Rektor
om Stillingens Besættelse, saaledes at Sagen ikke behøvede at sendes
tilbage til Lærerraadet. — Efter Højskolens Indstilling blev Lektora-
tet opslaaet, og Undervisningsministeriet udbad sig under 17. Juni
1936 en Udtalelse fra Rektor i Anledning af den eneste Ansøgning,
der var indkommet, nemlig fra Amanuensis ved Universitetet E.
Giintelberg.
Fagraadet afgav under 28. Juni 1936 følgende Udtalelse:
»Efter at det kemiske Fagraad fra Højskolen har modtaget den
fra Amanuensis E. Giintelberg indkomne Ansøgning om den nyopret-
tede Stilling som Lektor i fysisk Kemi, har Fagraadet i et Mode den
19. ds. behandlet Sporgsmaalet om Lektoratets Besættelse.
Fagraadet er enigt i at udtale, at lir. Giintelberg gennem sit
mangeaarige Arbejde ved Undervisningen i fysisk Kemi har udvist
fortrinlige pædagogiske Evner og ved sine Arbejder, der vel ikke er
omfattende men af meget høj Kvalitet, fuldtud har vist sig i Besid-
delse af de videnskabelige Kvalifikationer, som er ønskelige for dem,
der skal udfylde den paagældende Stilling paa tilfredsstillende Maade.
Fagraadet er derfor enigt i at anbefale I Ir. Giintelberg som sær-
deles kvalificeret til Overtagelse af det paagældende Lektorat og
anmoder derfor Rektor om at gøre Indstilling til Undervisningsmini-
steriet i Overensstemmelse hermed.«
Under 4. Juli 1936 indstillede Højskolen Amanuensis Giintelberg
til at beklæde det nyoprettede Lektorat. Under 31. August 1936 ud-
nævnte Ministeriet herefter den paagældende til Lektor i Fysisk Kemi
fra den 1. September 1936 at regne.
c. Besættelse af Professoratet i Skibsbygning.
Efter at Embedet som Professor i Skibsbygning paa sædvanlig
Maade havde været opslaaet ledigt, vedtog Lærerraadet i et den 22.
Oktober 1936 afholdt Mode, at der nedsattes et særligt Udvalg til
Bedømmelse af de indkomne Ansøgeres Kvalifikationer.
344
linder 7. April 1937 afgav Bedommelsesudvalget en saalydende
Betænkning:
Til det ved Professor Carl Hansens Afgang som Professor i Skibs-
bygning fra 1. Februar 1937 ledige Professorat ved Den polytekniske
Læreanstalt, Danmarks tekniske Hojskole er der indkommet 13 An-
sogninger, nemlig Ira:
1)	Ambjørn, Gustaf Frederik, Civilingenior, Gøteborg.
2)	Fladmark, Trygve, Overingeniør ved Marinens Hovedværft i Hor-
ten, Norge.
3)	Hansen, Knud E., Ingeniør, cand. polyt.
1)	Hemmingsen, Aksel Evald, Ingeniør, cand. polyt.
5)	Koschmider, G. Diplom-Ingeniør.
(j)	Larsen, Aage Hjalmar, Overskibsingeniør ved Statens Skibstilsyn.
7)	Lundsfryd, V. E., Ingeniør, cand. polyt.
8)	Lønberg-Holm, Aage, Ingeniør, cand. polyt.
9)	Philp, John M., Ingeniør, Edinburgh.
10)	Pophanken, Erich, Dr. Ing., Overingeniør ved den tekniske Hoj-
skole i Berlin.
11)	Prohaska, C. \\\, Ingeniør, cand. polyt.
12)	Skow, J., Ingeniør, cand. polyt.
13)	Vollbrecht, Erich, Dipl. Ing.
Overingeniør Fladmark har senere meddelt Højskolen, at han har
ønsket at trække sin Ansøgning til Professoratet tilbage.
Ved et den 22. Oktober 1936 afholdt Lærerraadsmode vedtog
Lærerraadet, at der nedsattes et særligt Udvalg til Bedømmelse af
de indkomne Ansøgeres Kvalifikationer Med Ministeriets Tilslutning
har Professor ved Chalmers tekniske Institut A. Lindblad og Profes-
sor ved Norges tekniske Hojskole H. R. Morell været Medlemmer af
Bedømmelsesudvalget, hvis øvrige Medlemmer iovrigt er: Direktør for
Aktieselskabet Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri H. P. Christen-
sen, Direktør for Aktieselskabet Burmeister <k Wain G. Dithmer, Pro-
fessor P. M. Frandsen, Professor Carl Hansen, Overingeniør T. Kong-
sted, Direktør for Orlogsværftet N. K. Nielsen, Professor Th. E.
Thomsen og Højskolens Rektor, Professor, Dr. P. O. Pedersen, der har
været Udvalgets Formand.
Efter at have gjort sig bekendt med de 12 Ansøgeres Kvalifika-
tioner, saaledes som disse l'remgaar af Ansøgningerne og de med dem
fulgte Publikationer, og efter Afholdelse af nogle Moder, hvor hver
Ansøger er blevet drøftet, skal Udvalget udtale folgende:
Man bor ved Bedømmelsen af Ansøgerne i Overensstemmelse
med Højskolens Formaal tage Hensyn til, om Ansøgerne maa formodes
at have Evner til at meddele en højere teknisk Undervisning paa
345
videnskabeligt Grundlag og vist Sans for selvstændig videnskabelig
Forskning.
Yderligere er der Enighed om, at der for at komme i Betragtning
ved Besættelsen af det paagældende Professorat maa kræves, at An-
sogeren i flere Aar og helst lige op til Nutiden har været ansat som
selvstændigt arbejdende Ingeniør ved moderne indrettede større
Skibsværfter, hvor han har deltaget i og selvstændigt udført Bereg-
ning og Konstruktion af forskellige Skibstyper med godt Resultat og
herunder har vist sig i Stand til at arbejde selvstændigt paa teknisk
videnskabeligt Grundlag samt vist sig i Besiddelse af de særlige Ev-
ner, der kræves af en Skibsingeniør af Hensyn til Udformning af Ski-
bets Linier og Arkitektur.
Disse Krav vil kort kunne udtrykkes i folgende 3 Punkter:
1)	Vedkommende maa kunne meddele og lede en Undervisning
i Skibsbygning for polytekniske Eksaminander paa videnskabeligt
Grundlag og give Forventninger om at kunne udfore et videnskabeligt
Forskningarbejde paa dette Omraade.
2)	Han maa være en dygtig praktisk Skibsbygningsingeniør, der
selvstændigt er i Stand til at udfore Beregning og Konstruktion af
moderne Skibe af forskellige Typer.
3)	Han maa være fuldtud fortrolig med det teknisk-videnskabelige
Grundlag for Skibsbygning.
Efter de af Civilingeniør G. F. Ambjom selv givne Oplysninger
og efter de Oplysninger, der er fremkommet under Drøftelsen i Ud-
valget mener man, at Ansøgeren er fuldt ud kvalificeret til at beklæde
Professoratet i sin nuværende Form. Udvalget mener dog, at Kvalifi-
kationerne ikke fuldt staar paa Hojde med de to nedenfor nævnte
Ansøgere, nemlig Civilingeniørerne Knud E. Hansens og C. W. Pro-
haskas Kvalifikationer, og at Udvalget derfor, ogsaa under Hensyn
til hans Alder (51 Aar), bor lade ham træde tilbage for disse.
Ingeniør, cand. polyt. Aksel Evald Hemmingsen har fra 1918—
1934 været beskæftiget paa store Skibsværfter uden dog at have været
selvstændigt arbejdende Ingeniør; siden 1. April 1934 har han været
Lærer i Teknisk Mekanik og Maskinkonstruktion ved Københavns
Maskin- og Elektroteknikum. Da Ansøgeren ikke har bilagt sin An-
søgning med Publikationer og ikke har paaberaabt sig saadanne i sin
Ansøgning, og da der, saavidt det er Udvalgets Medlemmer bekendt,
ikke foreligger saadanne Publikationer, mener Udvalget bl. a. under
Hensyn til Punkt 1 og 2 at maatte se bort fra denne Ansoger som
kvalificeret til Professoratet.
Diplomingeniør G. Koschmider synes efter sin Ansøgning i alt
Fald at opfylde de under 2 nævnte Krav som praktisk Skibsbygnings-
ingeniør, og der er ifølge de Stillinger, han har indtaget og indtager
ved store tyske Værfter, næppe nogen Tvivl om, at han ogsaa opfylder
Universitetets Aarbog.	44
346
Danmarks tekniske Hojskole 1936—37.
den under 3 nævnte Betingelse, men hans Alder (over 54 Aar) maa
synes at gore det betænkeligt 1111 under nye og ukendte Forhold at
udnævne ham til en saa krævende Stilling, som der her er Tale om.
Ouerskibsingenior Aage Hjalmar Larsen opfylder paa særdeles god
Maade Kravene med Hensyn til den praktiske Skibsbygning; bl. a.
som Konstruktør af flere af Statens Skibe udfører han saaledes et stort
og fortjenstfuldt Arbejde. Udvalget mener imidlertid, at Ansøgeren
hverken vedrorende videnskabelig Uddannelse eller egentligt viden-
skabeligt Arbejde gennem Publikationer eller paa anden Maade har
godtgjort, at han fuldtud opfylder de under Punkterne 1 og 3 opstil-
lede Krav for at komme i Betragtning ved Besættelsen af Professo-
ratet.
Ingeniør, rand. polyt. V. li. Lundsfryd har gennem sin mange-
aarige Assistentvirksomhed hos Højskolens Professor i Skibsbygning
faaet Kendskab til den Undervisning, der gives de studerende. lians
med Ansøgningen medfølgende ret omfattende Produktion ligger for
flere af Publikationernes Vedkommende udenfor Faget Skibsbygning.
Afgørende for Udvalgets Stilling har det imidlertid været, at Ansøge-
ren aldrig har haft Lejlighed til at beskæftige sig med praktisk Skibs-
bygning, og alene af den Grund mener Udvalget, at man trods hans
med Dygtighed og Omhyggelighed udførte Arbejde som Assistent,
maa se bort fra denne Ansøger som kvalificeret til Professoratet.
Ingcnior, cand. polyt. Lønberg-Holm har bilagt sin Ansøgning med
en Hække Publikationer, der omhandler Emner af Interesse for Skibs-
bygningen. Ansøgeren har imidlertid ikke siden 1923 været beskæfti-
get i praktisk Skibsbygning, og Udvalget mener derfor ikke, at han
fuldtud opfylder det under Punkt 2 stillede Krav for at komme i
Betragtning ved Besættelsen af Professoratet.
Ingcnior .John M. Philp maa efter sin Ansøgning antages at
opfylde Kravene med Hensyn til den praktiske Skibsbygning, men der
foreligger hverken i hans Ansøgning eller paa anden Maade Oplysnin-
ger før Udvalget om, at han vil kunne honorere de videnskabelige
Krav, der maa stilles for at kunne komme i Betragtning ved Besæt-
telsen af Professoratet, og man mener derfor at maatte se bort fra
denne Ansøger.
Overingeniør, Dr. Erich Pophanken har paa det teoretiske Om-
raade en særdeles god Uddannelse. Hans videnskabelige Produktion
omfatter Emner, der har stor Betydning for Skibsbygningen, og da
Ansøgeren tillige i flere Aar har været beskæftiget ved Undervisningen
paa en teknisk Højskole, maa han antages fuldtud at opfylde de
under 1 og 3 nævnte Krav. — Ansøgeren har imidlertid ikke siden
1918 været beskæftiget i praktisk Skibsbygning, og Udvalget mener
derfor ikke, at han fuldtud opfylder det under Punkt 2 stillede Krav
for at komme i Betragtning ved Besættelsen af Professoratet.
Ingcnior, cand. polyt. ./. Skow. Udvalget mener ikke, at hans
praktiske Virksomhed fuldtud er paa Højde med de under 2 nævnte
Højskolens Personaleforhold.
347
Krav, og hans Produktion har endnu ikke vist sig at være af en saa-
dan Art, at man deraf kan slutte noget med Hensyn til hans Evner
som Lærer ved en videnskabelig Hojskole.
Udvalget har ment at kunne se bort fra Ansøgningen fra Diplom-
ingeniør Erich Vollbrecht, idet denne Ansøger for sin Udnævnelse bl. a.
stiller den Betingelse, at han ikke vil have dansk Statsborgerret.
Der er i Udvalget Enighed om, at Ingeniør, cand. polyt. Knud
E. Hansen og Ingeniør, cand. polyt. C. W. Prohaska i særlig Grad er
kvalificerede til at komme i Betragtning ved Besættelsen af det ledige
Professorat. Begge har i saa godt som hele Tiden siden deres Afgangs-
eksamen — for Ingeniør Knud Hansens Vedkommende siden 1924 og
for Ingeniør Prohaskas Vedkommende siden 1928 — været knyttet
til den praktiske Skibsbygningsindustri paa en saadan Maade, at de
fuldt tilfredsstiller Punkterne 2 og 3, og begge har publiceret Arbejder
af uomtvistelig videnskabelig Værdi. Et Mindretal, bestaaende af
Direktør H. P. Christensen, Overingeniør T. Kongsted, Professor H. R.
Morch og Direktør N. K. Nielsen, foretrækker Ingeniør Knud E.
Hansen, fordi denne i sin længere praktiske Virksomhed paa udmær-
ket Maade og i højere Grad end Ingeniør Prohaska har vist at opfylde
Kravene under Pkt. 2, som man tillægger særlig stor Betydning,
medens man mener, at de to Ansøgere kan sidestilles med Hensyn
til Pkt. 1 og 3; hvorimod et Flertal, bestaaende af Direktør G. Ditli-
mer, Professor P. M. Frandsen, Professor Carl Hansen, Professor A.
Lindblad, Professor, Dr. P. O. Pedersen og Professor Th. E. Thomsen,
foretrækker Ingeniør Prohaska som Professor, idet denne efter Fler-
tallets Mening synes at være Ingeniør Knud Hansen overlegen i
teoretisk-videnskabelig Henseende og derfor menes at give rigere
Lofter for Fremtiden.
Medens Udvalget saaledes med Hensyn til Besættelsen af Profes-
soratet i sin nuværende Form har delt sig i et Mindretal og et Flertal,
er der i Udvalget fuld Enighed om, at det af Hensyn til den betydelige
danske Skibsbygningsindustri vilde have overmaade Betydning, 0111
der ved Højskolen var to Professorater i Skibsbygning.
Naar Højskolen faar sit nye Skibsbygningslaboratorium med den
dertil hørende Forsøgstank, vil Professoratets Omraade blive saa om-
fattende, at det ikke kan bestrides tilfredsstillende af een Mand. En
saadan Forsøgstanks Arbejdsomraade er bl. a. at betjene Skibsbyg-
ningsindustrien ved at bestemme den gunstigst mulige Form for Skibs-
skroget med den gunstigste Dimensionering af Skibsdrivskruen 111. 111.
Da vor Skibsbygningsindustri med Held og i ret stor Udstræk-
ning har været beskæftiget ved Bygningen af Specialskibe med hoj
Fart, maa Tanken forventes at ville blive benyttet af vore Skibs-
værfter, som 1111 er henvist til at faa deres Nybygninger undersøgt af
udenlandske Tankeksperter i Hamborg, Wageningen, Teddington og
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
andre Steder; men hertil kommer, at der til Faget Skibsbygning
naturligt maa henlægges Aeroplan- og Luftskibsbygning med tilho-
rende Laboratoriumsundersøgelser.
Det er derfor Udvalgets eenstemmige Opfattelse, at Lærestolen
i Skibsbygning snarest muligt maa soges delt i to Professorater, og
Udvalget vil under denne Forudsætning indstille begge de nævnte
Ansøgere til Professorer, nemlig saaledes, at Ingeniør Prohaska over-
tager det med Laboratoriet og Tanken forbundne Arbejde, derunder
den aerodynamiske Del af Skibsbygningsfaget, samt Forelæsninger og
Øvelser i Fremdrivningsteori, hvorimod Ingeniør Knud E. Hansen
overtager Forelæsningerne og Øvelserne saavel i praktisk Skibsbyg-
ning og Skibskonstruktion som i den resterende meget betydelige Del
af Skibsbygningens Teori; der maa da tillige etableres et intimt Sam-
arbejde mellem de to Professorers Fagomraader i den Periode, hvori
de studerende udarbejder deres Eksamensprojekter.
Med disse Besættelser af de to Lærestole faar Ilojskolen en Under-
visning i Faget, som i høj Grad og paa tiere Maader vil blive en Stotte
for vor hjemlige Industri.
I et den 29. April 1037 afholdt Lærerraadsmøde vedtog Lærer-
raadet med 38 af 16 tilstedeværende Medlemmer at indstille Civil-
ingenior Prohaska til at blive udnævnt til Professor i Skibsbygning,
hvorved bemærkes, at Civilingeniør Lønberg-Holm forinden Lærer-
raadsmødets Afholdelse havde meddelt Højskolen, at han trak sin
Ansøgning tilbage. Under 30. April 1937 indstillede Højskolen herefter
Civilingeniør Prohaska til det ledige Professorat, idet Ilojskolen tillige
udtalte, at den kunde tiltræde det af Bedømmelsesudvalget udtalte
med Hensyn til Ønskeligheden af, at Højskolen, naar det nye Skibs-
bygningslaboratorium med den dertil horende Forsøgstank bliver byg-
get, faar to Professorater i Skibsbygning.
Ved kgl. Resolution af 25. Juni 1937 udnævntes Civilingeniør
C. W. Prohaska herefter til Professor i Skibsbygning fra 1. Juli 1937
at regne.
IV. Akademiske Grader.
Civilingeniør Torbjørn Grenness forsvarede den 19. Marts 1937
sin Afhandling »The accelerated vulcanisation of rubber«, der var skre-
vet for Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad. Paa Embeds Vegne
opponerede Professor P. E. Raaschou og Lektor, Dr. Stig Veibel, af
Tilhørerne ingen. Graden meddeltes den 1. Maj 1937.