Eksaminer. 349 Civilingeniør og Landsretssagfører Leo. Damm forsvarede den 6. April 1937 sin Afhandling »Opfinderrettens Genstand«, der var skrevet for Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad. Efter Højskolens Anmodning havde Kontorchef K. Holten og Professor ved Københavns Universitet, Dr. Vinding Kruse overtaget Oppositionen vedrørende den patentretlige og juridiske Side, medens Professor H. Bache opponerede vedrørende Afhandlingens tekniske Side. Graden meddeltes den 29. April 1937. V. Eksaminer. 1. Anden Del af Civilingeniøreksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1936—37 inklusive den afsluttende Bifagsprove for Bygnings- ingeniører i Maj 1937 177, nemlig 38 Fabrikingeniører, 33 Maskin- ingeniører, 79 Bygningsingeniører og 27 Elektroingeniører. Følgende 30 Fabrikingeniører, 30 Maskiningeniører, 64 Bygnings- ingeniører og 26 Elektroingeniører bestod Eksamen med det neden- for angivne Resultat: Fabrikingeniører. Kvotient Bardenfleth, Carl Emil Fenger.....7,46 Bernhoft, Henning Amtorp Hansen. 7,13 Bertelsen, Bjørn Johannes Siegfred. . 7,08 Bohn, Axel Otto....................................7,64 Bramsnæs, Frode..................................7,54 Christensen, Svend Børge Lintz .... 7,61 Hagnerup-Jul, Mogens..........................7,72 Hansen, Hans Valentin........................7,24 Heiberg, Helfrid Johanne..........4,85 Helsted, Inger Emilie..........................5,70 Høybye, Ove..........................................7,51 Jantzen, Eyvin Platou........................6,54 Jensen, Knud Valdemar......................7,71 Jessen, Hans Ehlern............................6,25 Johannsen, Claus..................................6,56 Jæger, Thomas Martin............7,04 Jørgsliolm, Niels Boye Holm..............7,25 Keel, Poul Ulrik Axel..........................5,66 Kjær, Poul Martin Halsted........4,65 Larsen, Inger Poula..............................5,60 Lønholdt, Hans Christian Rønnow.. 6,09 Moltke-Leth, Aage................................6,39 Møller, Ole Kastrup..............................7,46 Nielsen, Rasmus Poul..........................5,21 Ottesen, Jens Christian Meelsen .... 6,61 Pedersen, Johannes Erik......................6,85 Rasmussen, Carl Breining....................7,60 Rasmussen, Else....................................5,49 Sadolin, Aase Elisabeth........................7,28 Tillisch, Dagmar....................................6,78 Maskiningeniører. Kvotient Alsted, Bendt Jørgen............................6,64 Andersen, Poul Verner........................5,62 Boken, Johannes....................................6,15 Carstensen, Steen Christian........7,06 Christensen, Poul Alexius....................5,33 Funder-Nielsen, Svend Daa........5,91 Hansen, Aage Jens Kofoed................6,53 Hansen, Ejler Martin............................6,05 Harhorn, Poul Werner Weinholt . . . 5,81 Hee, Fritz Mogens................................5,75 Henrichsen, Knud..................................6,11 Hesselberg, Erik....................................6,38 Hougaard, Poul......................................7,28 Jensen, Johannes Herman Jakob. . . 4,52 Jørgensen, Jørgen Holger....................6,71 Kaae, Helge............................................6,50 Kobbernagel, Ejler................................6,74 Kæmpe, Erik..........................................6,14 Lund, Christopher Holten....................6,83 Maaløe, Johannes..................................7,11 Nielsen, Poul Erik Rusborg................6,55 Nord vad, Egon Holtet............5,81 Olsen, Jens Kristian............................6,28 Preisz, Axel Theodor Gilbert..............7,01 Simonsen, Søren....................................6,46 Stefani, Antonio Guiseppe Umberto. 5,82 Sylvest, Karl Jens................................6,43 Sørensen, Halvor Dahl........................6,31 Toftegaard, Niels Corfitz Nielsen . . . 5,31 Worm, Kristian Kudsk............5,41 350 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Byg n i tig s ingeniører. Kvotient Adamsen, Kjeld Bønløkke.........0,37 Andersen, Bjørn Holger......................(i,47 Bang, Vibeke..........................................7,17 Beyer, Christian Kobke........................(5,30 Binzer, Arne Johannes............7,29 Blichfeldt, Harald..................................5,74 Bolet, Gerhard Nikolaj Kjelgaard . . 7,30 Bollhorn, Herman Victor..........0,00 Broe, Frederik Axel..............................5,95 Brun, Carl Constantin..........................5,04 Christensen, Hans Buchwald.......5,34 Clausen, Kjeld I^ange.............5,93 Colsted, Helmuth Steen...........4,70 van Deurs, Otto..................5,33 Eberth, Bent Tscherning..........7,28 Frandsen, Gunner..................................0,42 Frolund, Jens Edvard..........................7,14 Grimsehl, Friedrich August........5,91 Hagemann, Ebbe..................................0,00 Hansen, Anders Peder Aksel Kolle . 0,71 Hansen, Ejner Aage Gejl..........7,21 Hansen, Knud Aage..............5,78 Hansen, Mogens Jørgen Fogh......5,94 Hansen, Paul Soren Peter.........5,11 Hedegaard, Knud..................................7,13 Henningsen, Aage..................................0,03 Holten-Andersen, Nicolaj..........(5,08 Jensen, Christian Peder Fredtoft.... 0,08 Johannesen, Hakon..............................0,90 Kapian, Moses........................................0,20 Kirkegaard, Erling Visse......................0,53 Knudsen, Helge Ursin..........................5,53 Kolman, Knud Erik..............0,05 Kornerup, Povl......................................0,98 Krag, Hans Herluf................................(5,87 Lage, Erik Otto....................................0,80 Larsen, Johannes Peter........................5,0(5 Ludvigsen, Morten Dilou..........(5,87 Lundgren, Helge....................................7,00 Lonholdt, Jens Valdemar Rønnow. . 4,4(5 Madsen, Arthur......................................0,8(5 Madsen, Poul Kjær..............................0,04 Manicus-Hansen, Poul..........................0,40 Marcussen, Erik Adolf Jorgen......5,80 Meyer, Martin Melson..........................7,71 Mogensen, Alfred Frants......................5,89 Kvotient Møller, Hans Bertelsen............5,20 Nielsen, Lars Christian........................0,00 Pedersen, Eyvind Christian Kjærulff 0,39 Pedersen, Uffe Bennike........................7,18 Petersen, Tage Bryde..........................0,91 Pontoppidan, Jens Andreas................0,00 Raabæk, Hans Aage Frederik......4,81 Ronne, Detlev Trappaud..........6,00 Sigurdsson, Jon......................................4,57 Smith, Poul Langwithz........................5,50 von Stemann, Carl Gustav..................5,14 Straaso, Lars Erik Bernhard Larsen 0,80 Svendsen, Ole Lund..............................6,93 Sørensen, Aage Peter Stampe......6,90 Sørensen, Erik Per................................0,95 Sørensen, Knud Bech Pilgaard.....7,02 Sørensen, Poul Emil Lyshøj.......5,90 Toft, Flemming......................................0,80 Elektroingeniører. Brummer, Peder....................................7,32 Christiansen, Kaj Johannes........7,02 Clausen, Hans Evald............................5,43 Edelstein, Henrik..................................6,77 Edelstein, Johannes..............................7,04 Eliasen, Ernst Aksel Børge................6,32 Gravenhorst, Jørgen Scheel................5,62 Hansen, Jens Bautrup..........................5,12 Hauschildt, Børge..................................6,70 Hedeland, Ragnvald Nielsen.......5,13 Hougs, Ivar Borch................................0,89 Iversen, Hans Christian...........5,40 Jacobsen, Peder....................................5,00 Jantzen, Preben....................................0,51 Jørgensen, Svend..................................7,03 Knudsen, Poul LTrsin............................0,59 Kyrsting, Hjalmar................................0,62 Petersen, Aage Brix..............................6,56 Prahm, Louis Philipsen........................4,33 Rasmussen, Axel Max Nirr................6,34 Rasmussen, Niels Jørgen....................6,20 Steenstrup, Finn....................................6,61 Sørensen, Eyvind Bech........................4,91 Thomsen, Johan....................................6,79 Vester, Børge..........................................7,64 Werdelin-Larsen, Bent..........................7,11 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1936—Januar 1937. Forprove for Fabrikingeniører i September 1936. Skriftlige Prover. Mekanisk Teknologi, (liv en kortfattet Redegørelse for, hvorledes man fremstiller plane Flader paa Materialer af Metal og Sten. Der onskes saavidt muligt en Omtale af de forskellige Metoders Egnet- hed under Hensyn til den krævede Nøjagtighed, men ingen detailleret Beskri- velse af de anvendte Værktøjer og Maskiner. Besvarelsen maa være ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Skitser. 351 Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Den i hosstaaende Figur viste bærende Konstruktion bestaar af en lodret Bjælke BE og en vandret Bjælke CG samt af Stængerne AI) og EF. Leddene A, B, C, D, E og F er alle friktionsløse Led. Konstruktionens Hoved- dimensioner og den paa Konstruktionen virkende Belastning fremgaar iøvrigt af Figuren. Der ønskes beregnet: 1) Beakt ionerne i A og B samt Ledtrykket i C. 2) Spændingerne i Stængerne Al) og EF. 3) Momenterne i de til Bøjning paavirkede Bjælker BE og CG (der tegnes en Momentkurve for hver af disse Bjælker). 2. Der ønskes tegnet en Skitse af en Flammer ør sdampkedel med enten et eller to Flammerør og en Skitse af Dampkedlens Indmuring ved Kedlens Bagende. Skitserne ønskes ledsaget af en kortfattet Beskrivelse. Uorganisk Syntese. Af 50 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid efter medfølgende Vejledning. Af 50 g Witherit fremstilles Baryumkromat efter medfølgende Vejled- ning. Af 1 Kilo raat Ammoniumklorid fremstilles rent Ammoniumklorid efter medfølgende Vejledning. Af 50 g Marmor fremstilles sekundært Kalciumfosfat efter medfølgende Vejledning. Af 60 g Spydglans fremstilles Kaliumantimonat efter medfølgende Vej- ledning. Af 20 g Arsentrioxyd fremstilles sekundært Natriumarsenat efter med- følgende Vejledning. Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. 352 Efter medfølgende Vejledning fremstilles 2 Portioner Natriumkoboltini- trit, hver Portion af 50 g Koboltnitrat. Af 31 g gult Fosfor fremstilles Fosfortriklorid efter medfolgende Vej- ledning. Af 20 g Kvægsølv fremstilles Merkurioxyd efter medfolgende Vejledning. Af 250 g Soda (Na2C03 • 10 11)) fremstilles Natriumtiosulfat efter med- folgende Vejledning. Af 20 g Sølv fremstilles Sølvkromat efter medfolgende Vejledning. Af 43,5 g Brunsten fremstilles Baryumditionat efter medfolgende Vej- ledning. Af 28 g Klavertraad fremstilles vandfrit Ferriklorid efter medfolgende Vejledning. Af 35 g Zink fremstilles Zinkilte efter medfolgende Vejledning. Organisk Syntese og Analyse. Syntese. 1. a) Tiokarbanilid. b) Fenylsennepsolie. 2. a) Fenylacetamid. b) Fenylacetonitril. 3. a) Ætylenbromid. b) Ætylenrodanid. 4. a) Fenylben- zylamin. b) Benzylidenanilin. 5. a) Anisol. b) p-Jodanisol. 6. a) p-Kresol. b) p-Kresolbenzoat. 7. a) Kaliumxantogenat. b) a-Xantogenpropionsyre. 8. a) .Etylanilin. b) .Etvlbromid. 9. a) Acetylklorid, b) Eddikesyreanhydrid. 10. a) Benzil. b) Benzilsyre. 11. a) Ætyljodid. b) Ætylisoamylæter. 12. a) p-Toluidin. b) p-Klorbenzol. 13. a) Benzoesyre, b) Ætylbenzoat. 14. a) Ace- tanilid. b) p-Bromanilin. 15. a) Oxalsyre, b) Dimetyloxalat. 16. a) m-Dini- trobenzol. b) m-Nitranilin. 17. a) Benzaldehyd. b) Benzalanilin. 18. a) Ani- lin. b) Benzanilid. 19. a) Anilin, b) Tribromanilin. Analyse. 1. a) Pyrodruesyre. b) o-Klorfenol. 2. a) Acetylsalicylsyre- ætylester. b) Ætylanilin. 2. a) Krotonsyre. b) Dibrom-p-toluidin. 4. a) Aminoazobenzol. b) Propionsyreætylester. 5. a) Æblesyre. b) p-Metylaceto- fenon. G. a) Acetylsalicylsyreætylester. b) 4'rimetylaminklorhydrat. 7. a) Di- brompropionsyre. b) Dimetylanilin. 8. a) Acetylacetone, b) Difenylurinstof. 9. a) Acetanilid. b) Eddikesyre-n-propylester. 10. a) Ætylenklorhydrin. b) p- Nitrofenol. 11. a) Cyaneddikesyre. b) m-Nitrobenzaldenyd. 12. a) Dibrom- p-toluidin. b) Laurinsyre. 13. a) Dijod-p-nitranilin. b) Oxalsyre. 14. a) o-Klor- benzoesyre. b) Tetrametylammoniumjodid. 15. a) Benzhydrol. b) Glycinester- klorhydrat. 16. a) p-Bromanilin. b) Stearinsyre. 17. a) Diallylbarbitursyre. b) Kanelsyremetylester. 18. a) Anissyre. b) Adipinsyreætylester. 19. a) [3- Brompropionsyre. b) p-Nitrofenylacetonitril. 20. a) Krotonsyre. b) Fenace- tin. 21..a) Ætylaminklorhydrat. b) Resorcin. 22. a) Di-isobutylaminbrom- hydrat. b) Hippursyre. 23. a) Benzoesyreisobutylester. b) Mentol. 24. a) Borneol. b) m-Nitrokanelsyre. 25. a) Karvakrol. b) Kloreddikesyre. 26. a) Antranilsyremetylester. b) Paraldehyd. 27. a) Fumarsyrediætylester. b) o- Toluidinsulfonsyre. 28. a) Kanelalkohol, b) p-Aminobenzoesyreætylester. 29. a) Adipinsyre. b) p-Jodanilin. 30. a) Aminoazobenzol. b) Vinsyre. 31. a) Benzamid. b) Pinakonhydrat. 32. a) Benzylidenacetone. b) Fenyleddikesyre- metylester. 33. a) Asparagin. b) o-Kresol. 34. a) Pyrodruesyre. b) I lydrokinon- dimetylester. 35. a) Isobutylalkohol. b) Fenylravsyre. 36. a) Acetofenon. b) p-Nitrofenylhydrazin. Kvantitativ Analyse. 1. Bestemmelse af Jern. Adskillelse fra Kalcium. 2. Bestemmelse af Aluminium. Adskillelse fra Kalcium. 3. Bestemmelse af Kalcium. Adskillelse fra Magnium. 4. Bestemmelse af Zink. Titrering efter Cone og Cady. 5. Be- stemmelse af Antimon. Bromattitrering. 6. Bestemmelse af Kobber og Bly ved Elektrolyse. 7. Bestemmelse af Solv. Adskillelse fra Bly. 8. Bestemmelse Eksaminer. 353 af Kalium. Adskillelse fra Natrium. Perkloratmetoden. 9. Bestemmelse af Jern. Titrering med Permanganat. 10. Bestemmelse af Klorat. Reduktion og Volhardt-Titrering. 11. Bestemmelse af Kobber. Fældning som Sulfid. 12. Bestemmelse af Nikkel. Adskillelse fra Mangan. 13. Bestemmelse af Kvæl- stof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 14. Bestemmelse af Jodid. Adskillelse fra Klorid. Jodometri. 15. Bestemmelse af Tin i en Tin-Bly-Legering. 16. Be- stemmelse af Fosforsyre i en sur Kalciumfosfatopløsning. 17. Bestemmelse af Kiselsyre i Glas. 18. Bestemmelse af Kviksølv. Vejning som Merkurisulfid. 19. Bestemmelse af Nikkel. Cyanometri. 20. Bestemmelse af Karbonat. Titre- ring. 21. Bestemmelse af Kadmium. Vejning som Kadmiumoxyd. 22. Be- stemmelse af Krom. Iltning til Kromat. Fældning som Merkuro kromat. 23. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 24. Bestem- melse af Kobber. Jodometri. 25. Bestemmelse af Krom. Iltning til Kromat. Jodometri. 26. Bestemmelse af Kiselsyre i Glas. 27. Bestemmelse af Arsen. Vejning som Arsentrisullid. 28. Bestemmelse af Kalium. Adskillelse fra Bly. 29. Bestemmelse af Nitrat. Kloramin T.-Titrering. 30. Bestemmelse af Klorat. Jodometrisk. 31. Bestemmelse af Kobolt ved Elektrolyse. 32. Be- stemmelse af Fosforsyre i Apatit. 33. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 34. Bestemmelse af Nitrat efter Devarda. 35. Bestem- melse af Mangan. Adskillelse fra Nikkel. 36. Bestemmelse af Tin i en Bly- Tin Legering. 37. Bestemmelse af Bly i en Bly-Tin Legering. Skriftlige Prøver. Kemi. 1. Hvorledes er et eutektisk Punkt karakteriseret? 2. Beregn Temperaturens Indflydelse paa Opløseligheden af et tungt- opløseligt fast Stof, idet dette er: 1) en Ikke-Elektrolyt, 2) en stærk, binær Elektrolyt. Hvor stor er Opløsningsvarmen i første Tilfælde, hvis Opløselig- heden stiger 2 pCt. pr. Grad ved 20° C.? 3. Hvori bestaar Iltnings-Reduktions-Funktionen i vandig Opløsning? Hvad er Udtrykket for Potentialet af en Iltnings-Reduktionselektrode? Hvorledes bestemmes Potentialet experimentelt? Bioteknisk Kemi. Ligheder og Uligheder i Ernæringen af Planter, Mikroorganismer og Dyr. Teknisk Kemi. Den Studerende kan frit vælge mellem følgende to Opgaver, idet dog Studerende med Fabriksudkast inden for Glasindustrierne skal henholde sig til Opgave 2 og Studerende med Fabriksudkast inden for Keramikindustrierne skal henholde sig til Opgave 1. Formgivningsmelhoderne inden for 1) Glasindustrien eller 2) Keramikindustrien. Mekanisk Teknologi. Om Fremstilling af Papir paa Langvirema- skinen. Papirmassens Oparbejdning til Heltøj er Opgaven uvedkommende, og der forlanges ingen Beskrivelse af Papirmaskinens Tørreparti og følgende Dele. Opgaven ønskes ledsaget af de nødvendige Skitser. Universitetets Aarbog. 45 Danmarks tekniske Højskole 15)3(5—37. Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Den i hosstaaende Figur viste hærende Konstruktion bestaar af to Bjælker AC og BC, som er understøttet ved de faste, simple Understøtnin- ger A og B, og som er sammenhængsiede i det friktionsløse Led C. Belastnin- gen bestaar af en lodret Enkeltkraft P = 6 t, der virker paa Bjælken BC og en vandret, ensformig fordelt Belastning q = 1% Bjælkelængde, der vir- ker paa Bjælken AC. C i Der ønskes bestemt: 1) Reaktionerne i A og B, samt Ledtrykket i C. 2) Momentkurverne for Bjælkerne AC og BC. De Figuren paaskrevne Maal er Meter. 2. Hvad forstaar man ved en Stempelmaskines Tangentialkraftdiagram? Hvorledes beregnes Stempelmaskinens Svinghjulsvægt udfra Tangential- kraftdiagrammet? Ved Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. En industriel Virksomhed har følgende Forbrug af Kraft og Varme: Kraftforbrug.......................... 670 KW Varmedampforbrug.................... 8000 kg/h Virksomhedens Kraftforbrug fremstilles ved Hjælp af en Modtryk- dampturbine, hvis Spildedamp anvendes til Dækning af Forbruget af Varmedamp. Spildedampens Tryk er 2,5 at. a. og Dampen er tør, mættet Damp; Dampkondensatets Temperatur er 100° C. 1) Bestem Kraftdampens Tryk og Temperatur, naar Virksomhedens Kraft- forbrug onskes fremstillet af en Kraftdampmængde, der er lig med Spildedampmængden, og naar Dampturbinens indicerede (termodyna- miske) Virkningsgrad er 0,7 og dens mekaniske Virkningsgrad er 0,90; Dynamoens Virkningsgrad er 0,95. 2) Bestem Dampkedelanlæggets Størrelse og udregn dettes Kulforbrug pr. Time, naar Brændslet er Stenkul med lavere Brændværdi 6500 kcal/kg, og naar Dampkedelanlæggets totale Virkningsgrad er 0,7; Fodevandets Eksaminer. 355 Tilgangstemperatur til Dampkedelanlægget er 50° C.; Trykfald og Tem- peraturfald i Kraftdampen fra Dampkedel til Dampturbine kan antages til henholdsvis 1 at. a. og 25° C. 3) Beregn, efter Antagelse af passende Damphastigheder, samtlige Tvær- snit af de i Anlægget anvendte Rorforbindelser mellem Dampkedelanlæg og Kraftmaskine samt Varmeanlæg. 4) Udregn Produktionsprisen pr. KWh. og Dampprisen pr. t. Varmedamp, naar følgende Oplysninger er givet: Drifttid pr. Aar (300 Dogn å 12 Timer)............... 3600 Timer Pris pr. t. Stenkul................................... 25 Kr. Priser paa Byggegrund og Bygninger. Pris pr. m2 Byggegrund.................... 35 Kr. Kedelhuse................................ 150 — m2 Grundflade Maskinhuse............................. 200 — - Priser paa Anlæggets forskellige Dele. Kedelanlæg med Vandrensningsanlæg, Pumper og Skorsten, samt Montage........................................................................200 000 Kr. Maskinanlæg med Montage........................... 75 000 Borledninger og Rørledningsarmaturer................. 25 000 Udgifter til Betjening. Betjening af Dampkedelanlæg pr. Dogn.................... 50 Kr. - Maskinanlæg - — .................... 25 Forrentning og Afskrivninger. (pCt. af Anlægsudgifterne for følgende Dele). Byggegrund........................................ 6 pCt. p. a. Bygninger....................................... 10 Dampkedelanlæg, Rørledninger og Maskinanlæg....... 15 Vedligeholdelse og Reparationer. (pCt. af Anlægsudgifterne for følgende Dele). Dampkedelanlæg og Rorledninger.................... 6 pCt. p. a. Maskinanlæg....................................... 4 5) Der udarbejdes paa Grundlag af vedlagte Skitser et simpelt Udkast af Anlægget i Maalestok 1 : 50. Udkastet, der kun vises i Plan, skal angive Størrelse og Beliggenhed af Kedelrum og Pumperum med Vandrensningsanlæg, samt Maskinrum. Pumperum med Vandrensningsanlæg optager ca. 30 m2 Grundflade. Dampkedel og Kraftmaskine skal kun indtegnes i Udkastet ved deres ydre Begrænsninger og vigtigste Enkeltheder. Hoveddampledning med tilhorende Armatur indtegnes og Betyd- ningen af de for Ventiler og andre Armaturdele anvendte Signaturer maa tydeligt angives paa Tegningen. Ved Opgavens Løsning anvendes med Fordel Molliers I-S Diagram til Besvarelse af Spørgsmaal 1). Skiise af Dampturbine. Maalestok 1 : 50. <§30Nn $5} Skitse af Dampkedel. Maalestok 1 : 50. Eksaminer. 357 Skriftlige Prøve. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hosstaaende Figur viste, vandrette Bjælke BCI)EF bestaar af to Halvdele forbundne med et Charnier i D. Bjælken er understøttet af to lodrette Understøtningsstænger AB og GF hver af Længde / og af to under 45° stillede Understøtningsstænger IC og HE hver af Længde / V2. Stængerne er sluttet til Bjælken og til Understøtningerne ved friktionsløse Led.' BC = CE = EF = 21. Idet Belastningen er lodret og angriber Bjælkens Punkter ønskes bestemt Influenslinierne for Stangkræfterne i Understøtningsstængerne og for Char- niertrykkets vandrette og lodrette Komposant. 2. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterdrager ABCD har Form som en Rhombe med Diagonalen lodret. I A og C findes faste, simple Under- 3 støtninger. Alle Stanglængder er lige store og lig /. Konturstængerne har Tværsnitsareal F og Elasticitetskoefficient É. Stangen BO har ligeledes Tværsnitsareal F, men Elasticitetskoefficient l/n • E. Idet Systemet alene belastes med en lodret Kraft P i D ønskes bestemt Stangkræfterne og den lodrette Bevægelse af Knudepunkterne B og D. Angiv særskilt de fundne Besultater for n = o, n = 1 og n = oo. 70 323. S tag 3/fi " CcrtuJ 5/nøreJiop 77 30 20 rtti/ forffa'OSArt/* -4- 37 \ f* 3.5 ZO __J IW.i" 60 -SS H so so 73 Snif D-D \7S 332 33 -r --A s -n—tf to* aes S9.S Spindeldok 360 Danmarks tekniske Højskole 193G—37. 361 Mekanisk Teknologi for Maskiningeniører. (Kun een af nedenstaaende 3 Opgaver ønskes — efter frit Valg besvaret). 1. Der ønskes en Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved Indformningen af den paa Tegningen viste Spindeldok. Materialet er Støbejærn. Der forud- sættes Fremstillinger i Serier paa 25 Stk. Beskrivelsen maa ledsages af Skitser af Model og eventuelt nødvendige Kærnekasser. Bearbejdningen i Maskinværkstedet er Besvarelsen uvedkom- mende. (Hertil horer Tegning mærket »Spindeldok«). 2. Der ønskes en Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved Bearbejdningen i Maskinværkstedet af det paa Tegningen viste Centrifugestativ. Materialet er Støbejærn. Der forudsættes Fremstilling i hyppigt gentagne Serier, liver Serie paa 20 Stk. I Besvarelsen maa angives de benyttede normale Værktojer og Værk- tøjsmaskiner. Eventuelt nødvendige specielle Værktojer maa beskrives og skitseres. Fremstillingen af det raa Støbegods er Besvarelsen uvedkommende. Der kræves heller ikke Angivelse af Snithastigheder o. lign., ej heller Bereg- ning af Tidsforbruget. (Hertil hører Tegning mærket »Centrifugestativ«). 3. Der ønskes en Bedegorelse for Opbygningen og Fremstillingen i lobende Fabrikation af den viste Dør samt et Udkast til de tilsvarende Værksteder. (Hertil horer Tegning mærket »Dor«). Maskin lære. Regulering af en Kølemaskines Ydeevne. Skibsbygning. Et Fiskeriinspektionsfartøj ønsker man at forlænge af Hensyn til dets ringe Stabilitet. Forlængelsen foretages ved at ind- skyde et Cylinderparti med en Længde af 7 Byggespantefag å 22%" eng. = 4,00 m. Nedenstaaende Hoveddimensioner m. m. har Interesse i det følgende: Længde mellem Perpendikulærerne L................................................47,24 m St. Bredde paa Klædningens Inderside af Middelspantet B. . . . 8,38 m Middeldybgang til Kølens O. K. d......................................................3,86 m Sidehøjde til øverste Dæk II..............................................................4,80 m Deplacement paa Klædningens Y. S. A...................... 780 t Opdriftscentrum over Kølens O. K. OB............................................2,29 m Flydevandliniearealets tværskibs Inertimoment paa Klædningens I. S......................................................................................................1172 m4 Middelspantarealets nedsænkede Del..................................................28,0 m2 Denne Dels Tyngdepunkt over Kølens O. K....................................2,16 m Søvands Vægtfylde................................................................................1,025 t/m3 Universitetets Aarbog. 46 /■•/o sSnit {Lit /•/ Dør Eksaminer. 363 Deplacementet A bestaar af følgende Vægte: Staalskrog............... 235,0 t Tyngdepunkt over K. O.. . . 3,52 m Træ og Udrustning....... 125,0 t — — — ... 4,62 m Maskineri................ 198,0 t — — — ... 2,95 m Dødvægt................. 222,0 t — — — . . . 4,02 m A = 780,0 t 1. Bestem den tværskibs Metacenterhøjde GM samt M's Højde OM over Kølens O. K. 2. Efter Forlængelsen antages, at Fartøjets Egenvægt og Dødvægt er forøget saaledes, at Dybgangene er uforandret. Find det ny Metacentrum Mx's Hojde over Kølens O. K. Figuren viser Fartøjets Spanterids. Ved hvilke Ændringer i Fartøjets Spanteformer vilde en Forlængelse have medført en større Forøgelse af Meta- centrets Højdestilling? 3. Resultatet i Spørgsmaal 2 vil formentlig ikke blive synderlig tilfreds- stillende med Hensyn til Løftning af Metacentret; man maa derfor søge at sænke Metacenterhøjdens andet Endepunkt G. Cylinderpartiets Egenvægt (Staal og Træ) er 18,2 t, hvis Tyngdepunkt er 2,35 m over Kølens O. Iv. Endvidere er der i Partiets Bund indbygget en lank, som rummer 27,8 t Cement og Søvand, hvis Tyngdepunkt er 0,7 m over Kølens O. K. Med disse to Vægte indført i det forlængede Fartøj skal man finde dets ny Middeldybgang d1 samt dets ny Metacenterhøjde GXM\ naar man fra Deplacementsskalaen ved, at Vandlinierne svarende til Bæltet d og d1 har en Middel-Nedtrykningsvægt paa Klædningens Y. S. af 2,90 t/cm. Den ny Flydevandlinie anses for at være parallel med den oprindelige, fordi Bæltets Danmarks tekniske Hojskole 1930—37. Vandliniearealers Tyngdepunkter meget nær falder i Middelspantet. Ved en Beregning af det ny Vandlinieareals tværskibs Inertimoment har man fundet, at det bliver 1130 m4 i det uforlængede Fartøj. 4. Da Forlængelse af et Fartoj er en dyr Foranstaltning, er der Grund til at undersøge, om man ikke burde have valgt den langt billigere Ændring at give Skibet et Vandliniebælte af Fyrretræ fra for til agter. Bestem derfor den nødvendige Tykkelse af et saadant Bælte, naar Tyk- kelsen skal gøres jævnt aftagende fra Middelspantet mod Stævnene, og Høj- den antages at være 1 m. Bæltets Indflydelse paa alle de i Betragtning kom- mende Faktorer maa naturligvis diskuteres i Besvarelsen. Opvarmning og Ventilation. Ilvilke hygiejniske Formaal tilstræ- bes opnaaet ved opvarmnings- og ventilationstekniske Anlæg, og hvorledes anstilles Maalinger til Belysning af herhenhørende Forhold. Ved Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. Med det store og stigende Besøg i Dyrehaven bliver det nødvendigt at lægge en større Nodtorftsbygning, muligvis forbun- det med en Restauration, i Nærheden af Eremitagesletten. Da Afløbsforholdene er meget vanskelige, ønskes der udsøgt en pas- sende Beliggenhed for en saadan Bygning bilagt med Skitser af selve Af- vand i ngsa ni ægget. Geodætisk Instituts Kortblade i 1 : 20 000 Nr. 2930 (Søllerød) og 3030 (Gentofte) vedlægges. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgaver som for Maskiningeniører. Vej bygningsfagene. 1. Ilvilke Betragtninger lægges til Grund ved Bestemmelsen af Jern- baners Stigningsforhold? 2. Har Valget af Driftsmiddel Betydning for Driften af en Jernbane med givne Stigninger? Vand bygning. (Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes — efter frit Valg besvaret). 1. Det ønskes vist, hvorledes man udleder Formler til Beregning af Pælespændingerne i et Pæleværk som det i Fig. 1 angivne. Pæleværket be- staar af n Bækker indbyrdes parallelle Pæle. Pælene forudsættes alle at staa med Spidsen paa fuldstændig fast Bund. Pælelængderne i Rækkerne (1), (2), (3) . . . (n) er henholdsvis lv /2, /3 . . . ln, og Pælenes Tværsnitsarealer pr. løbende Meter i Bækkerne (1), (2), (3) . . . (n) henholdsvis fv f2, f3 . . . f„- Pæleværket paa virkes fra det paa Pæleværket staaende Bygværk af en Kraft R pr. løbende Meter (vinkelret paa Figurens Plan) af Bygværket. Kraften R er parallel med Pælene. Specielt beregnes Pælespændingerne i det i Fig. 2 viste Pæleværk, idet det her forudsættes, at alle Pælene har samme Længde og samme Tværsnit. Antallet af Pæle pr. lobende Meter (vinkelret paa Figurens Plan) er: Eksaminer. 365 _ ////////////////ZA Sypfcer/t . ///////// / /////////////////////// /// <") U) (Z) (S) i Pælerække (1): 2 Stkr. Pæle pr. m, og i hver af Pælerækkerne (2), (3) og (4): 1 Stk. Pæl pr. m. Kraften = 15' virker i Afstand 0,8 m fra Pælerække (1). \*rC/8m> //////*/' i ////"SSS/// f //(/////////S/////////ff//// <—2j0m —-/jOm -2 &-2jOm —=» (/; (Z) (3) (y; 2. Hvorledes beregnes den Vandmængde, der gennemstrømmer et Sy- stem af cirkulære Trykledninger (helt fyldte Ledninger), der forbinder to vandfyldte Beholdere A og B, af hvilke A har sit Vandspejl liggende h Meter over Å's Vandspejl? A ^- ly —^ 1 3 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Systemet bestaar, som vist paa hosstaaende Skitse, af tre Lednings- strækninger med Længderne lv /, og /, Meter og Diametrene henholdsvis dv d2 og d3 Meter, idet d2 > f/2 > t/3; h regnes at være konstant. Hvorledes begrundes og udledes de til en saadan Beregning almindelig anvendte Formler? Ved Eksamen for Eleklroingcniorer. Skriftlige Prøver. Maskinlære for Elektroingeniører. 1. Et kulfyret Dampkedelanlæg, der er forsynet med Overheder og Ekonomiser, leverer 1200 kg mættet Damp pr. Time til industrielt Brug og leverer samtidigt 1000 kg overhedet Damp pr. Time til Drift af en Damp- maskine. Kedeldamptrykket er 10 at. a.; den overhedede Damps Temperatur er 300° C. og Fodevandets Tilgangstemperatur til Dampkedelanlægets Ekono- miser er 10° C. Anlæggets Kulforbrug er 290 kg pr. Time; Kullenes lavere Brændværdi er 6500 kcal/kg. 1) Bestem Dampkedelanlæggets termiske Virkningsgrad. 2) Opstil dernæst en Varmebalance for Dampkedelanlægget, naar følgende Oplysninger er givet: Brændsel (Sammensætning efter Vægt): Kulstof............................................................0,70 kg/kg Brint................................................................0,04 Ilt....................................................................0,08 Vand................................................................0,07 Aske................................................................0,11 Forbrændingsprodukter: Forbrændingen er fuldstændig og Kulsyrepro- centen er 10. Lufttemperatur paa Fyrplads.......... 30° C. Bøgtemperatur efter Ekonomiser....... 200° » Ved Begningerne anvendes følgende Talværdier: Totalvarmeindhold af tør, mættet Damp af 10 at. a........ 664,4 kcal/kg - overhedet — - 10 at. a., 300° C. 729,9 Middelvarmefylde - atmosfærisk Luft................... 0,31 mellem 0° C. og 200° C. pr. m3 ved 0° C. og 760 mm lig: af tørre Forbrændingsprodukter.......................... 0,326 - Vanddamp.......................................... 0,374 2. 1 hosstaaende Figur er vist et Indikatordiagram fra en Prøve med en sekscylindret, enkeltvirkende, liretakt Dieselmotor. Motorcylindrene er alle ens og har følgende Hoveddimensioner: Cylinderdiameter.......................................... 600 mm Slaglængde................................................. 900 Maskinens Omdrejningstal var under Proven 150 Omdrejninger pr. Minut; Indikatorens Fjedermaalestok var 2 mm/at. 1) Find det indicerede Middeltryk og det af Maskinen udviklede, indice- rede Arbejde. Eksaminer. 367 C Dieselmotorens Olieforbrug var 260 kg pr. Time og Oliens lavere Brændværdi var 10 200 kcal/kg; Motorens mekaniske Virkningsgrad var 0,80. 2) Find Maskinens effektive termiske Virkningsgrad. Elektriske Maskiner. 1. Der onskes af de for en asynkron Motor gældende Formler: udledet en Formel for Spredningskoefficienten 7 = 7! + r2. Angiv paa Grundlag af denne og de givne Formler, hvilken Indflydelse Ændringer i Poltal og Nottal har paa Motorens væsentlige Driftsegenskaber. 2. I en asynkron Motor ændres Faseantallet i Stator, idet det forud- sættes, at denne Ændring for en given Vikling kan ske ved simpel Omkob- ling af de forhaandenværende Vindinger. Hvilken Indflydelse har den fore- tagne Ændring paa Motorens væsentlige Driftsegenskaber? 3. En asynkron Motor er primært tilsluttet et Net med Periodetallet <— og sekundært (over Ivontaktringe) tilsluttet et andet Net med Periodetallet ~2- Ved hvilket eller hvilke Omdrejningstal kan Motoren antages at præ- stere Effekt? Svagstrømselektroteknik for de Eksaminander, der ikke har ud- udfort Eksamensarbejde i Faget. 1 il Karakterisering af et Elektronror med tre Elektroder angives sæd- vanligt Værdien af Rorets Voltforstærkningsfaktor ju, Værdien af Rorets indre Modstand p (overfor smaa Strom- og Spændingsvariationer), Stejl- heden af Rorets Gitterspændings-Pladestroms Karakteristik S, samt af Rørets Godhed som Forstærker G. Xk = 4 n lo Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Giv en Fremstilling af disse fire Størrelsers Betydning for Rørets Virke- maade, samt af deres indbyrdes Sammenhæng. Angiv, hvorledes man maaler |a og p. Svagstrømselektroteknik for de Eksaminander, der har udført Eksamensarbejde i Faget. Der er givet to Elektronrør, hvis Anodestrøm Ia i de her betragtede Til- fælde kan udtrykkes paa Formen la = A(Va + B• Vg), hvor A og B er Konstanter, Vg og Va henholdsvis Gitrets og Anodens Poten- tial i Forhold til Katoden. Gitterstrømmen Ig = O. 1. Angiv Definitionen af de tre Hørkonstanter: Stejlheden S, Forstærk- ningsfaktoren ja og den indre Modstand p, og beregn deres numeriske Værdier, idet for Hor 1: /I = 1,5 mA Volt, B = 5. for Hor 2: A = 0,001 mA/Volt, B = 3000. 2. Angiv den i al Almindelighed bestaaende Relation mellem de tre Hørkonstanter, og vis at den stemmer for Taleksemplerne. I Anodekredsen indskydes en ohmsk Modstand B, som vist i Strøm- skemaet. Paa Gitret virker en Vekselspænding vg = Vgo • sin tot, som fremkalder en Anodevekselstrøm ia = la * sin to/. 3. Opstil Ligningen for ia som Funktion af vg, B og Rørkonstanterne. 4. Anodevekselstrømmen fremkalder over Anodemodstanden B et Spæn- dingsfald Va — - Vao sin CO/. Find et Udtryk for Spændingsforstærkningen m = ^ao Vgo, og angiv Tilnærmelsesformler for de specielle Tilfælde 7^<

>p. 5. Bestem endvidere i det almindelige Tilfælde den Værdi af B, for hvil- ken den i R afgivne Vekselstrømseffekt W2 bliver Maksimum. 6. Lad B have Værdien 25 000 Ohm, og benyt de ovenfor fundne Re- sultater til at bestemme Spændingsforstærkningen for hvert af de Ror. De fundne Spændingsforstærkninger ønskes ogsaa angivet i Decibel. 369 7. Bestem for Ror 1 den Værdi af R, der giver maksimal Udgangseffekt W2, og beregn Forstærkerens Energiforstærkning i Neper, naar den effektive Indgangsimpedans Rg er repræsenteret ved en ohmsk Modstand Rg = 100 000 Ohm. Et Telefonkabel har de primære Konstanter R, L, G og C, der antages at være uafhængige af Frekvensen. 8. Angiv Udtrykkene for de sekundære Kabelkonstanter: Vandrings- eksponenten y = a + j 8, og den karakteristiske Impedans Z0 = a + jb. 9. Beregn Tilnærmelsesværdier for y og Z0 for følgende givne primære Konstanter: (co = 5000) _3 _3 a) R = 2 Ohm/km, L = 2 • 10 Henry/km, C = 5 • 10 Mikrofarad/km og G — O. —3 —3 b) R = 180 Ohm/km, L = 0,6 i 10 Henry/km, C = 40 • 10 Mikrofarad/km og G = O. Elektriske Anlæg. To Centraler I og II arbejder parallelt paa den Maade, at Central II skal modtage hele sin Grundbelastning fra Central I, idet der maksimalt maa overfores 4000 kW. Central II har fra sit Lednings- net en Maksimalbelastning paa 10 000 kW ved vos cp = 0,8 og en Minimal- belastning paa 500 kW og maa saaledes selv producere Spidsbelastningen, der altsaa maksimalt vil andrage 6000 kW. Under Antagelse af, at Central II aarligt skal levere 20 Mill. kWh til sit Ledningsnet, skal det undersøges, hvor stor en Del af denne Produktion, der skal leveres af Central II og hvor stor en Del fra Central I. De to Centraler er indbyrdes forbundne ved en 30 km lang trefaset Luft- ledning paa 3 x 50 mm2 og en indbyrdes Ledningsafstand paa 1,5 m. Under Antagelse af, at Spændingen paa Central II er 30 kV ved 50 Per, skal det undersøges, hvor stor Spændingen skal være paa Central I, for at Faseforskyd- ningen paa Central II ved dennes maksimale Belastning paa 10 000 kW kan ændres fra Værdien cos ep = 0,8 til cos cp = 0,95. Endvidere bestemmes Vinklen mellem de to Centralspændinger. Ledningen antages kapacitetsfri. Forprøve for Elektroingeniører i Januar 1937. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. Ved et Bremseforsog med en asynkron trefaset Motor maaler man med tre Amperemetre Strømmene Iv I2 og I3 i de tre Tilledninger, med to Watt- metre, der viser henholdsvis A\ og An, maaler man den tilførte Effekt, og med tre Voltmetre maaler man Spændingerne Ex_2, E2_3 og E1_3 imellem Motorens Klemmer. Endvidere maaler man med en Vægt Bremsestykket P og med et Tacho- meter Omdrejningstallet pr. Minut /?. Bremsearmens Længde er L, Periode- tallet pr. Sekund og Motoren har p Polpar. Opgaven gaar nu ud paa: 1. At tegne et Ledningsskema for den elektriske Del af Forsøgsopstil- lingen. 2. At bestemme den afgivne Effekt (i Kilogrammeter pr. Sekund, i HK, og i Watt), den tilførte Effekt (i Watt), Virkningsgraden, Slippet og cos ep for følgende Taleksempel. Universitetets Aarbog. 47 370 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. £'1_2 = 380 Volt £2_ 3 = 378 Ai = 3200 Watt Au = 1630 Ix = 8,4 Amp. / o = 8,5 /3 = 8,3 — E\_ j = 382 L = 0,85 m P = 3,28 kg n = 1127 ~ = 50 p = 2. Instrumenternes Egetforbrug regnes forsvindende. Bremsen er fuldkommen afbalanceret. 3. For ovenstaaende Taleksempel at bestemme den afgivne Effekt og Virkningsgrad en indirekte uden Benyttelse af det maalte Bremsetryk, idet man benytter sig af folgende Opgivelser: Gnidningstab og Jerntab tilsammen = 280 Watt. Modstand imellem to og to af de tre Statorklemmer = 2,17 SI Mekanisk Teknologi. (Om Slibning af Metaller). Der onskes en kortfattet Redegørelse over Slibningens Teori med særligt Henblik paa de Forhold, der spiller en Bolle for Valg af Slibeskiver. Slibemaskinernes Konstruktion skal ikke beskrives i Detailler og angives knn skitsemæssigt, men der onskes en Omtale af de Hensyn, der maa tages, for at opnaa stor Nøjagtighed af det fremstillede Materiale. Besvarelsen onskes ledsaget af de fornodne Skitser. PLlast i c i tets- og Styrkelære. 3 a 1. Det i hosstaaende Figur viste rorformede Tværsnit er formet som en ligesidet Trekant ABC med Sidelinierne a; Vægtykkelsen i er saa lille, at Tværsnittet kan tænkes koncentreret i Trekantens matematiske Sidelinier. Man skal for det vilkaarlige Punkt 1) paa Siden AC finde de to Iloved- inertimomentakser samt Maksimumsværdien af Centrifugalmomentet. P WlllllllllllllllllHilllHlllll TWTTTTT7........ 1 l -»» Eksaminer. 2. En lige, vandret Bjælke ABC af Længde / er belastet med en ens- formig fordelt Belastning p pr. Længdeenhed og er simpelt understøttet i Punkterne A og B. B ligger i Afstanden a fra C. Bestem a saaledes, at det numeriske Maksimumsmoment bliver saa lille som muligt. 1. Del af Civilingeniøreksamen. 3. Halvaarsprøve i Januar 1937. Matematik for Fabrikingeniører. i i i I. Find Grænseværdierne 1°* lim xex ; 2°-lim xex ; 3°- lim ex sin x; X Q 0 X 0 oc For 1°, 2°, 3°, 4° og 6° ønskes en kort, for 5° en i alle Enkeltheder gen- nemført Begrundelse af det fundne Resultat. /2^* II. Gør Rede for, at Tegnene 1°- lim ^ ' 2°- lim \/x sin (x + \/x); x-^-0 l tg X x oo 3° lim (x -f- 2y — 3z) sin (x + U) sin 2 ingen Mening har. (x, y, z) —> co III. 1°. Beregn Arealet af det ved | x2 -\- y2- — 1; x 0; 0 <; r <; 3 + xs — y3 J givne Fladestykke. 2°. Beregn Voluminet af det ved [ x2 + y2 1; x 0; 0 z 3 -f- x3 — ys J givne Legeme. Fysik. (Der medbringes Skrive- og Tegnerekvisiter, samt Logaritmetabel eller Regnestok). I. a) Hvad er magnetisk Feltstyrke? Angiv Enheden for denne. b) Hvad er magnetisk Induktion? Angiv Enheden for denne. I hvilken Sammenhæng staar den til Feltstyrken? c) Forklar, hvad der forstaas ved magnetisk Hysterese, og ved hvilke Stolfer denne forekommer. d) Tegn og forklar Ilysteresekurven. e) Hvad er remanent Induktion? f) Hvad er Koercitivkraft? g) Hvilken Betydning faar de to sidste Størrelser for permanente Magneter? h) Forklar ud fra Ilysteresekurven, hvorfor Jern og især Staal bliver varmere ved Ommagnetisering. Alle Sporgsmaal skal besvares kort og klart med de færrest mulige Ord. II. En Modstand paa 30 000 Ohm bruges som Galvanometershunt, saaledes at Endepunkterne A og B er forbundet til et Galvanometer, hvis Mod- stand er 3000 Ohm. Af de ydre Tilledninger føres den ene til A og den anden til et Punkt C paa Modstanden, saaledes at der af denne ligger r Ohm mellem A og C. 372 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. En Strom paa 10—8 Ampere gennem Galvanometret giver et Udslag paa 1 Skaladel. Hvilken Stromstyrke ./ i Tilledningerne kræves for at frembringe dette Udslag. Hvor stor bliver da Spændingsforskellen V mellem A og C, og hvor stor er den samlede Modstand X mellem A og C? Taleksempel: r = 1) 30 000; 2) 3000; 3) 300 og 4) 3,0 Ohm. Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. (Fysik samme Opgave som for Fabrikingeniører). Matematisk Analyse. (3 Timer). Vis, at Arealet af det Omraade, der begrænses af Asteroiden ,t , i i x + y = a , 3 er — n a~. 8 (Man kan benytte Parameterfremstillingen x = a cos3 /, y = a sin3 /, 0 < / < 2 n). Find Voluminet af det Omraade, der begrænses af Fladen 3 . 3,3 3 .t + y + z = a . Matematisk Analyse. (1 Timer). I. Angiv Definitionen paa, at den ved Funktionerne x = f (u, v), il = g (//, i/), z = h (u, v) fremstillede Flade er en differentiabel Flade. Opstil og bevis Sætningen om at fremstille den til en Omegn af Punktet (u0, va) i UV-Planen svarende Fladedel ved en Parameterfremstilling, hvori x og ij er uafhængige Variable, d. v. s. ved en Ligning z = F (x, y). Angiv endvidere (uden Bevis) Ligningerne for Fladens Tangentplan og Fladens Normal i Punktet PQ : (.rG, y0, zQ). Vis, at den ved Ligningerne x — eu — ev, y = euv, z = eu+v fremstillede Flade er en differentiabel Flade, samt angiv Ligningerne for Tangentplanen og Fladenormalen i det til Parameterparret (u0, vQ) = (1, 1) svarende Punkt. II. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen d2y a dy , o o — - — u - -f 9/; = é1 cos2.r. dxz (lx Geometri. Prøven omfatter Besvarelsen af begge Delopgaver. Ved Besvarelsen af 1) benyttes det med Paatryk forsynede Stykke Tegnepapir, ved Besvarelsen af 2) det andet Stykke Tegnepapir. Eksaminer. 1. Gør kortfattet Rede for, hvad der forstaas ved et plant Perspektiv (en Homologi i Planen), samt hvad der forstaas ved Perspektivets Ojepunkt, Ilomologiakse, Dobbeltforhold og Retningslinier. Angiv og begrund kort- fattet Konstruktionen af Retningslinierne, naar Ojepunktet, Homologiaksen og et Par tilsvarende Punkter er givet. Paa Papiret er i en Centralprojektion fremstillet en Kegle, hvis plane Ledekurve C som Billede har Cirklen C og hvis Toppunkt i har Billedet Paa den synlige Del af Keglens Overflade ligger Punkterne a, b og c med Billeder a', b' og c'. Gør Rede for, at C' og Billedet S' af det ved Punkterne a, b og c bestemte plane Snit S i Keglen er tilsvarende i et plant Perspektiv med i' som Øjepunkt. Paavis gennem Konstruktion af en Retningslinie, at S' er en Elipse, og konstruer Toppunkterne af S' samt de Punkter af S', der ligger paa Keglens Kontur. 2. Dobbelt retvinklet Projektion. Grundlinien lægges gennem Papirets Midtpunkt parallel med dets lange Kanter. To Omdrejningscylindre F og K med Akser foran lodret Billedplan og Radier henholdsvis 60 mm og 30 mm rører begge lodret Billedplan langs Papirets lodrette Midtlinie. Det i Højden 20 mm over vandret Billedplan beliggende Punkt af den forreste Frembringer af jR betegnes a og det i Hojden 80 mm over vandret Billedplan beliggende Punkt af den bageste Frembringer af M betegnes b. Linien ab betegnes L, dens Skæringspunkt med 22's Akse c og dens Spor i vandret Billedplan s. Idet K tænkes at rulle i F uden at glide, beskriver L (som tænkes i fast For- bindelse med K) en Flade K. a. Angiv de Baner, som beskrives af Punkterne a, b, c og s ved Rul- ningen. b. Restem de singulære Frembringere paa K. c. Bestem Hovednormalsnittene og Hovedkrumningsradierne for K i Punktet c. (Beviset for, at den betragtede Flade omfattes af den meddelte Teori for Fladekrumning, kan udelades). d. Find af Frontsnittet i K gennem c Krumningscirklen i c samt Dob- beltpunktet d med Tangenter. 4. Halvaarsprøve i Juni 1937. Matematik for Fabrikingeniører. I. Beregn Volumen af det Legeme, som begrænses af Planen 2 = 0, [ 4 - z — 0; r = \ 20; |. II. Man skal bestemme 1°. alle i hele (x, ij) — Planen to Gange differentiable Funktioner U (;v, y), som i ethvert Punkt opfylder Ligningen -— = ^ ^ ; b y b x bl] 2°. iblandt Funktionerne U (x, y) de Funktioner u (x, y), for hvilke u (0, y) = y; 3°. iblandt Funktionerne u (x, y) den Funktion u0 (x, y), for hvilken u0 (:x, 0) = x. 374 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. 1. Del af Civilingenioreksamen, 4. Halvaarsprøve samt Forproven af Skoleembedseksamen i Universitetets matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1937. Skriftlig Prove. Fysik. (Af 1 Ijælpemidler maa kun medbringes Logaritmetabel, Regnestok og Skrivematerialer). 1. a) Naar Straalingen fra et selvlysende Legeme adlyder Lamberts Lov, hvad ved man saa om dette Legemes Klarhed i forskellige Retninger? b) En plan, selvlysende Overflade har Storreisen S og Klarheden K. Ilvor stor bliver Lysstyrken / fra denne Flade i en Retning, der danner Vinklen a med Fladenormalen? c) Hvor stor bliver den Lysstrom fI\ der fra denne Overflade udstraales i alle Retninger (til en stor I lalvkuglefiade, i hvis Centrum Fladen ligger, og hvis Akse falder sammen med Fladenormalen)? d) Hvor stor bliver den storste Afstand r fra Fladen, i hvilken man kan faa Belysningen E"? e) Taleksempel: K — 20 000 ls em2, S = 25 mm2, E = 10 lx. Reregn /, <1> og r, samt angiv Knhederne i Resultatet. 2. I et Rrauns Ror (Katodestraaleoscillograf) anvendes 3000 Volt til at accelerere Elektronstraalen. Straalen afbøjes mellem to Plader (Længde 2,0 cm og Afstand 0,50 cm). 30 cm fra Midten af disse er den fluoresce- rende Skærm anbragt. Hvor stor Spændingsforskel Vp (maalt i Volt) skal de to Plader have, for at Afbøjningen, maalt paa Skærmen, bliver 1,0 cm? 3. To plane parallelle Elektroder i Vacuum har Afstanden a og Spændings- forskellen V0. Mellem dem lober en Elektronstrøm, idet Katoden ud- sender Elektroner. Det lindes, at Spændingsforskellen V mellem Kato- den og et Punkt P i Afstanden x fra denne er proportional med x . a) Hvor stor Hastighed u faar en Elektron, der kommer fra Katoden, i Punktet P? (Elektronens Ladning og Masse er henholdsvis e og m). b) Opstil et Udtryk for Størrelsen af Rumladningen q i P som Funktion af Spændingen V i samme Punkt. c) Find et Udtryk for Stromtætheden i' ved Hjælp af de fundne Udtryk for u og (>. d) Taleksempel: a = 2 cm, V() = 150 Volt, c = 4,8 • 10—10 elst, m = 0,9 • 10—27 g. Reregn i', samt angiv Enhederne i Resultatet. Uorganisk Kemi. 1. En vandig Oplosning vides kun at kunne indeholde Salte af Aluminium, Kalcium, Magnium, Kalium og Natrium. Reskriv saa kortfattet som muligt, hvorledes man heri, uden at anvende Farvereaktioner, søger efter Kalcium og Magnium. Reaktionsligninger og de teoretiske Re- mærkninger (f. Eks. Anvendelser af Massevirkningsloven), som Opgaven giver Anledning til, anfores. 2, Et Mineral, der indeholder Jern og Ilt, bringes i Opløsning ved Kogning med koncentreret Saltsyre uden Luftens Adgang. Man ønsker derefter at bestemme Mængden af Ferro-Jern ved Titrering med Kaliumper- manganat. 375 a) Kan Titreringen foretages i den ufortyndede Vædske? Svaret be- grundes. b) Skriv Ligningen for den Reaktion, hvorpaa Titreringen baseres. c) 493,6 mg af Forbindelsen brugte 20,68 ml (cm3) 0,1 n Perman- ganatoplosning. Hvor mange Procent Ferro-Jern indeholdt Forbin- delsen? 3. a) Hvilke Ilter danner Kvælstof? b) Angiv de nævnte Ilters Tilstandsform (20°, 1 Atm. Tryk), deres Farve i Dampform, og deres Forhold overfor Vand (Opløselighed deri, kemiske Reaktioner dermed). c) Angiv deres vigtigste laboratoriemæssige og tekniske Fremstil- lingsmaader. Reaktionsligninger og meget kortfattet Beskrivelse ønskes. d) Anvend Massevirkningsloven og le Chateliers Princip paa et Eksempel fra disse Forbindelser. Sammenlign (kun kvalitativt og kortfattet) Teoriens Konsekvenser med Erfaringen, og angiv eventuelt Betyd- ningen af Teoriens Konsekvenser for Tekniken. Organisk Kemi. 1. Hvorledes fremstilles a) Ætansulfonsyre, b) Benzolsulfonsyre. 2. Angiv Ivonstitutionsformlerne for Nitroætan og for Ætylnitrit. Hvor- ledes undersøger man, om et forelagt Stof svarer til den ene eller den anden af de to Formler? 3. En aromatisk Forbindelse, der kun bestaar af Kulstof, Brint og Klor, indeholder 52,19 pCt. C og 44,06 pCt. Cl. Molekylvægten er ca. 160. Angiv Konstitutionsformler og Navne for de Stoller, der kommer i Betragtning. 4. Hvilke Monosakkarider dannes ved Hydrolyse af a) Rørsukker, b) Mælkesukker? Gør Rede for de eksperimentelle Kendsgerninger, der benyttes ved Afgørelse af, hvilke Atomgrupper der har været medvirkende ved Anhydriddannelsen i de to nævnte Tilfælde. 5. Angiv Konstitutionsformlerne for a) Ravsyreanhydrid, b) Butyrolakton, c) Furfuran, d) Furfurol, e) Slimsyre, f) Pyroslimsyre. Fysisk Kemi. 1. Hvor stor er den kinetiske Middelenergi for luftformige Molekyler, udtrykt ved Temperaturen? 2. Vis, hvorledes det kemiske Potential kan udtrykkkes ved andre thermodynamiske Funktioner som en partiel Differentialkvotient. 3. Hvad forstaas ved det »isoelektriske Punkt« af en Amfolyt, og hvor- ledes er det sammenknyttet med Amfolytens Syre-Base-Konstanter? 376 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. (Fysik samme Opgave som for Fabrikingeniører). Matematik. 1. Bestem Fourierrækken for Funktionen y = cos (A*.r), — n - , x Z_x2—n2 n = 1 hvor x ikke er heltallig, og find derved Summen af Bækken oo z 1 •l/l2 — 1 2. Bevis, at den Afbildning, der bestemmes ved en vilkaarlig brudden lineær Funktion CZ + I) forer enhver almindelig Cirkel over i en almindelig Cirkel, idet man antager Sætningens Gyldighed for den specielle Funktion W = - • . Bestem Ligningen for den Kurve K i den komplekse W-Plan, hvori den i den komplekse Z-Plan beliggende Kurve x*-y* = 1 afbildes ved Funktionen W-I+*. 1 — Z Eftervis, at Cirklen x2 -f ij2 = 1 afbildes i Tangenten til Kurven K i Begyndelsespunktet. Bationel Mekanik. Et kileformet Legeme med Massen il/, hvis Overside danner en ru Skraa- plan med Hældningsvinklen a, er anbragt paa en vandret Plan, paa hvilken det kan forskydes uden Gnidning. En homogen Omdrejningscylinder med Massen m anbringes saaledes paa den nævnte Skraaplan, at dens Akse er vandret, og at den lodrette Plan, der indeholder Cylinderens og det kileformede Legemes Tyngde- punkter, er vinkelret paa Skraa- planens Skæringslinie med den vand- rette Plan. Systemet overlades der- efter uden Begyndelseshastighed til Tyngdens Paavirkning. Skraaplanen antages saa ru, at Cylinderen ikke glider paa den. 377 1. Vis, at det samlede Legemes Tyngdepunkt maa bevæge sig paa en lodret Linie. 2. Find Accelerationen i det kileformede Legemes Bevægelse. 3. Find den Gnidningskraft F (regnet positiv op ad Skraaplanen) og den Normalreaktion N (regnet positiv bort fra Skraaplanen), med hvilke Skraaplanen paavirker Cylinderen. 4. Vis, at den benyttede Forudsætning om ren Rulning kræver, at Gnidningskoefficienten for Berøringen mellem Cylinderen og Skraaplanen mindst har Værdien m - tg oc. m + 3 M 5. Find Trykket paa den vandrette Plan. Skriftlig Prøve i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Særprøve for Maskin- og Bygningsingeniører. 1. En lige, vandret Bjælke ABC er fast indspændt ved A og fri ved C. Bjælkens Midtpunkt, Længde B er dens Længde AC = l. Bjæl- kens Inertimoment I og Elasti- citetskoefficient E er kon- stante. Belastningen er lodret og bestaar af en Enkeltkraft P i Bjælkemidten B samt af en ensformig fordelt Belastning p pr. Længdeenhed paa Stræk- ningen mellem Bjælkemidten B hosstaaende Figur. p TIT /? 'B i* C 4 !/ —H og den frie Ende C, saaledes som vist paa For den angivne Belastning ønskes bestemt: Lklbøjningen ub ved Bjælkemidten B, udtrykt ved P, p, /, E og /; den Vterdi af P, for hvilken Ub bliver Nul (udtrykt ved p og /) samt de dertil svarende Moment- og Forskydningskraftkurver, angivne ved Skitser med paaskrevne Hovedmaal. Der tages ikke Hensyn til Bjælkens Egenvægt. 2. Bestem og tegn Kærnen for en ligesidet Trekant med Sidelængder a. Skriftlig Prøve i Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Fællesprove for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. 1. Den i hosstaaende Figur viste lige, vandrette Bjælke ABC har i A en fast simpel Understøtning, i B en bevægelig, simpel Under- i ^ støtning (med vandret Bane) og itii i I , ( I II il U h 1 11 ) i H er forlænget ud over B til C med n a ' w 1 1 ^ en overragende Ende (Hals)ÆC; A rAf 1 AB = I;BC = \I. Ys\^} f Y///^ ,/ / , Belastningen er lodret og bestaar alene af en ensformig fordelt Belastning p pr. Læng- deenhed paa en Strækning /, hvis venstre Ende ligger i Afstanden a (< \ l) fra A. Universitetets Aarbog. Danmarks tekniske Hojskole 1936—37. For don angivne Belastning onskes bestemt: Reaktionerne ved A og B; Kurverne for Moment og Forskydningskraft, angivne ved Skitser med paaskrevne Hovedmaal; Størrelsen af Bjælkens storste positive og negative Momenter samt de Snit, hvori de optræder. Der tages ikke Hensyn til Bjælkens Egenvægt. 2. Tværsnittet i en massiv Bjælke er en retvinklet, ligebenet Trekant med Hypotenuse a. Trekantens Symmetriakse ligger i Bjælkens Kraftplan. Idet Tværsnittet paavirkes til ren Bøjning af et Moment M i Kraft- planen, ønskes bestemt de storste positive og negative Normalspændinger ai °& °2 f°r Tværsnittet. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner for Elektroingeniorer. 1. En Højspændingsledning, der paavirkes af en over Horisontalpro- jektionen ensformig fordelt Belastning p, har ved Temperaturen t° en Spæn- ding o. Ledningen er ophængt i to Punkter i samme vandrette Linie, Spænd- vidden er /, og Ledningens Tværsnit F. Naar Belastningen p foroges til det dobbelte, skal man bestemme den Temperatur /, , ved hvilken Ledningen med den nye Belastning har samme Spænding som for. 2. Den viste Konstruktion bestaar af en lodret Bjælke ACB, der er fast simpelt understøttet i A og bevægelig simpelt under- støttet i B, lodret Bane. I Punkt C er Bjælken CDE ved et Charnier fastgjort til Bjælke ACB. Bjælke CDE er fri i Punkt E og i Punkt I) ophængt i den skraa Stang AD. AC = l, CB = 21, CD = DE = /. Naar Konstruktionen er paavirket af en lodret Kraft P i Punkt E, skal man bestemme Normalkraften i de forskellige Bjælkestykker og skitsere Momentkurverne med angivne Hovedmaal for Bjælkerne ACB og CDE. 1. Aarsprove. Juni 1937. Matematik for Fabrik ingeniører. I. En Terning er ophængt ved Endepunkterne A og B af en af Kanterne. A har Koordinaterne (0,0,4), B Koordinaterne (6,0,10). Find Koordinaterne for de resterende Hjørnespidser. (z-Aksen peger lodret opad). II. Skitser Kurven x y = x -f ij + 2 og beregn Arealet af den Figur, som begrænses af Kurven og den rette Linie // + 9x = 22. III. 1°. Undersøg Voksen og Aftagen af f (x) = .r3 / x. 2°. Bestem de eventuelle Vendetangenter af Kurven y = x31 x og skitser Kurven. 3°. Opgiv en i Omraadet —oo < x <. + oo to Gange differentiabel Funktion E (.t) saaledes, at E (x) = x3 / x for x > 0. Eksaminer. 379 1. Del af Civilingeniøreksamen 1937. (Gammel Ordning, 2. Halvaarsprøve og 1. Aarsprove). Skriftlig Prøve. Fysik I. 1. Et Legeme bestaaende af to Masser, hver paa m Gram, der er fæstet til Endepunkterne af en Stang af Længden / cm, kan dreje sig om Stangens Midtpunkt som et fast Punkt. Legemet roterer med konstant Vinkelhastig- hed o omkring en lodret Akse gennem det faste Punkt, idet den øverste af Masserne ved en vandret Snor er bundet til denne Akse. Stangen, der derved kommer til at beskrive en Kegleflade, danner en Vinkel a med den lodrette Akse. Idet Masserne m betragtes som punktformede og Stangen som vægtløs, skal man beregne Legemets Bevægelsesmængdemoment D med Hensyn til det faste Punkt og angive D' s Retning i en Skitse af Legemet, hvori ogsaa w er indtegnet. Endvidere skal man angive Størrelsen og Ret- ningen af det paa Legemet virkende Kraftmoment II samt Spændingen 5 i Snoren. 2. En lille Lydgiver af 0te Orden udsender en kugleformet Tonebølge af Frekvensen 1000. I en Afstand af 10 Bølgelængder fra Lydgiverens Cen- trum er det effektive Tryk i Bølgen 1 Dyn/cm2- Angiv Størrelsen af Ampli- tuden af Forskydningen s0, af Hastigheden u0 og af Accelerationen g0 i den betragtede Afstand samt den totale fra Lydgiveren pr. Sekund udstraalede Lydenergi W. Luftens Vægtfylde sættes til 0,0012 s/cm3, Lydhastigheden til 340 m/sek. 3. Beregn ved Hjælp af Clapeyron's Formel Vandets Kogepunkt ved Trykket 764 mm Hg. De søgte Størrelser i 1. og 2. angives i c-g-s Systemet. Talregningerne fordres ikke gennemført, men Tallene maa være tydeligt indsat i Udtrykkene. 1. Del af Civilingeniøreksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører 1937. 2. Halvaarsprøve (Omprove) og 1. Aarsprove. Skriftlig Prøve. Kemi. 1. Hvorledes anvendes Faseloven paa Forvitring af vandholdige Salte? 2. Hvilke Forskelle er der paa den krystallinske og den amorfe Tilstand? 3. Hvad opnaas der ved et Overforingsforsøg i en Elektrolyt? 4. Under hvilke Forhold paavirkes den kemiske Ligevægt af Trykket? 5. Hvorledes foretages en elektrometrisk Koncentrationsbestemmelse? 6. Baryumsulfatets Opløselighedsprodukt er 5,3 • 10—8. Beregn Op- løseligheden i 0,1-normal Svovlsyre. 1. Aarsprove 19-37. Skriftlig Prøve. Geometri. Prøven omfatter Besvarelsen af begge Opgaver. Ved Besvarelsen af 1. benyttes den med Paatryk forsynede Side af Tegnepapiret, ved Besvarelsen af 2. den anden Side. 380 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. 1. Central projektion, li er Hovedpunktet og d Distancen. Liniestykket ub i Planen (PU') er Kant i en Terning, hvis ene Sideflade ligger i Planen (PU') og som ligger hag denne Plan set fra Ojepunktet; endvidere er det givet, at 0 (x + 1) 2 — cos x — 2 .x Eksaminer. 381 b) Angiv Formlen for Differentialkvotienten af den ved v = F (x, y), x = G(t) og y = H(t) indirekte givne (differentiable) Funktion af /. Bestem dernæst Grænseværdien af den ved sin (.t5 — y5 + xy — 1) ]/xy e — e , x = el og y = 1 + sin / givne Funktion m g(t) for / -> 0. Der forlanges en overskuelig Opstilling af Differentiationerne. Rationel Mekanik. I det tegnede Stangsystem, der ligger i en lodret Plan, og hvis Stænger har de paa Figuren angivne Længder, hviler Knudepunkterne 1 og 6 paa glatte vandrette Støtteflader i samme Højde, og hvert af Knudepunkterne 2 og 5 er belastet med en Vægt P. 1. Konstruer et Spændingsdiagram. 2. Find Stangspændingerne ved sukcessiv Beregning, idet man benytter sin 15c V3 1 V2 cos 15° \3 1 3. Udfor en Kontrolberegning af Spændingerne Tu og T23 ved Snit- metoden. 4. Man foretager en virtuel Forskydning, ved hvilken Knudepunkterne 1 og 6 forskydes vandret, alle Stænger med Undtagelse af 34 bevarer deres Længde, og Hældningsvinklen af 14 forøges med bcp. Find Længdeændringen af 34, og benyt denne til en Kontrolberegning af T34. Danmarks tekniske Højskole 1930—37. 1. Del af Eksamen i Juni—Juli 1937. Ved Eksamen for Fabrikingeniorer. Praktisk Prøve. Kvalitativ Analyse. Ny Ordning: la. Kaliumborfluorid, Litium- fosfat, Fosforwolframsyre, Baryumkarbonat, Strontiumkarbonat. 1 b. Ultra- marin, Kupriarsenit, Tellur, Nikkelfosfat. 2 a. Kaliumsiliciumfluorid, Mer- kurijodid, Svovl, Selen, Tellur. 2 I). Natriumsulfat, Baryumkarbonat, Kalium- borat, Kalciumfosfat, Kuprinitrat. 3 a. Strontiumkarbonat, Baryumborat, Ferrifosfat, Nikkelhexamminbromid, Kaliumjodid. 3 b. Kvarts, Merkuro- klorid, Strontiumsulfat, Titanoxyd. -1 a. Ultramarin, Kupriarsenit. 4 b. Baryumjodat, Berylliumkarbonat, Koboltkarbonat, Magniumammonium- fosfat, Fosforwolframsyre, Kalciumborat. 5 a. Tellur, Kadmiumkarbonat, Kalciumkromat, Natriumstannat, Baryumpermanganat. 5 b. Ammonium- molybdat, Wolframtrioxyd, Vanadinpentoxyd. C a. Litiumkarbonat, Kal- ciumkarbonat, Berylliumkarbonat, Ammoniumborat, Kaolin. 6 b. Zinksili- ciumfluorid, Silicowolframsyre, Merkurijodid. 7 a. Kadmiumkarbonat, Brint- guldklorid, Kaliumklorid, Litiumfosfat, Manganofosfat, Ferrosulfat. 7 b. Kvarts, Baryumsulfat, Kulstof, Svovl, Wolframtrioxyd. 8 a. Jern, Kobolt- karbonat, Natriumstannat, Bismutylklorid. 8 b. Kromjernsten, Thenards Blaat, Ultramarin, Kaliumcerosulfat. 9 a. Kaliumbortluorid, Ultramarin, Kupritetramminsulfat. 9 b. Thalloklorid, Solvjodid, Blybromid, Brintguld- klorid, Merkuroklorid. 10 a. Titanoxyd, Zirkonoxyd, Aluminiumoxyd. 10 b. Kuprioxyd, Platin, Arsentrisulfid, Litiumfosfat, Natriumborat. 11 a. Kryolit, Blyglas. 11 b. Kuprimerkurijodid, Magniumammoniumfosfat, Baryumselcnat, Strontiumkarbonat. 12 a. Smalte, Zinkpermanganat, Baryumkarbonat, Vana- dinpentoxyd. 12 b. Magniumammoniumarsenat, Natriummolybdat, surt Ka- liumpyroantimonat, Natriumklorid. 13 a. Merkuriamidklorid, Ivadmium- bromid, Blyglas. 13 b. Kaliumcerosulfat, Litiumfosfat, Koboltkarbonat, Manganoborat. 14 a. Natriumvanadat, Berylliumkarbonat, Natriumbikarbo- nat, Baryuinaluminat, Kaliumcerosulfat. 14 b. Kvarts, Kaliumperklorat. 15 a. Natriumborat, Kalciumborat, Manganoborat, Blyborat, Selen. 15 b. Litiumkarbonat, Manganodidymnitrat, Zirkonfosfat, Ferroammoniumsulfat. IGa. Kaliumaluminiumsulfat, Antimonylklorid, Natriumarsenit, Litiumkar- bonat. 16 b. Blysulfat, Baryumsulfat, Yttriumsulfat, Kalciumsulfit. 17 a. Kulstof, Kromjernsten, Magniumammoniumarsenat, Kalciumfosfat. 17 b. Jern, Koboltkarbonat, Natriumstannat, Bismutylklorid. 18 a. Solvbromid, Natriumborat, Yttriumsulfat, Kadmiumsulfid. 18 b. Kvarts, Strontiumsul- fat, Merkuroklorid, Titanoxyd. 19 a. Ultramarin, Kupriarsenit. 19 b. Baryum- bromid, Strontiumklorid, Ceriammoniumnitrat, Kalciumkarbonat, Magnium- fosfat. 20 a. Kvarts, Kulstof, Svovl, Borsyre. 20 b. Kromjernsten, Wolfram- trioxyd, Magniumoxyd, Kobber, Ammoniumnitrat. 21 a. Ammoniumtitan- lluorid, Ammoniumzirkonfluorid, Silicowolframsyre, Magniumsiliciumfluorid. 21 b. Kaliumklorat, Kaliumjodid, Magniumammoniumfosfat, Merkurioxyd, Tellur. 22 a. Natriumaluminiumsilikat, Strontiumsilikat, Koboltsilikat, Talk. 22 b. Kaliumsiliciumfluorid, Merkurijodid, Svovl, Selen, Tellur. 23 a. Sølv- nitrat, Vanadinpentoxyd, Zinkarsenit, Kupritetramminsulfat, Kadmiumkar- bonat. 23 b. Kryolit, Blyglas. 24 a. Kvarts, Selen, Tellur, Jodsyreanhydrid, Borsyre. 24 b. Tellur, Kadmiumkarbonat, Kalciumkromat, Natriumstannat, Baryumpermanganat. 25 a. Baryumpermanganat, Vanadinpentoxyd, Kobolt- fosfat, Zirkonylklorid, Kadmiumkarbonat. 25 b. Svovl, Selen, Tellur, Kvarts, Wolframtrioxyd. 26 a. Blyglas, Blykarbonat, Blyborat, Blysultid, Blysulfat, Blyfosfat. 26 b. Tellur, Kadmiumbromid, Zinkarsenit, Natriumklorid. 27 a. Blyglas, Natriumstannat, Ammoniummolybdat, Ceroammoniumsulfat. 27 b. Sølvnitrat, Brunsten. 28 a. Baryumkarbonat, Ceriammoniumnitrat, Magnium- Eksaminer. 383 ammoniumarsenat, Sølvnitrat, Kuprifosfat. 28 b. Molyl)dæntrioxyd, Anti- monpentoxyd, Aluminiumoxyd. 29 a. Smalte, Zinkpermanganat, Baryum- karbonat, Vanadinpentoxyd. 29 b. Wolframtrioxyd, Stannioxyd, Thenards Blaat, Kromjernsten. 30 a. Kaliumborfluorid, Ultramarin, Kupritetrammin- sulfat. 30 b. Strontiumsilikat, Baryumsulfat, Kaliumperklorat. 31 a. Zink- arsenit, Aluminiumborat, Kaliumkromisulfat, Nikkelhexamminbromid, Kad- miumkarbonat. 31 b. Aluminiumsiliciumfluorid, Blyglas, Smalte. 32 a. Ka- liumtitanlluorid, Baryumsiliciumfluorid, Magniumammoniumfosfat, Kalium- natriumkarbonat. 32 b. Merkuriamidklorid, Kadmiumbromid, Blyglas 33 a. Merkuroklorid, Sølvnitrat, Blybromid, Jodsyreanhydrid, Natriumbikarbonat. 33 b. Zinksiliciumfluorid, Silicowolframsyre, Merkurijodid. 34 a. Kalcium- borat, Kadmiumjodid, Blybromid, Natriumbikarbonat, Kaliumklorat. 34 b. Kvarts, Borsyre, Vanadinpentoxyd, Kromsyreanhydrid, Selendioxyd. 35 a. Kaliumborfluorid, Kaliumnatriumkarbonat, Baryumjodat, Ammoniumbro- mid, Kadmiumkarbonat. 35 b. Cement, Titanoxyd, Nikkelfosfat, Kobolt- karbonat. 36 a. Ferrioxyd, Nikkeloxyd, Koboltoxyd, Vanadinpentoxyd, Wolframtrioxyd, Aluminiumoxyd. 36 b. Strontiumsilikat, Natriumfluorid, Ammoniummolybdat. 37 a. Kromjernsten, Thenards Blaat, Magniumsili- ciumfluorid, Kulstof. 37 b. Magniumammonftmarsenat,. Natriummolybdat, surt Kaliumpyroantimonat, Natriumklorid. 38 a. Feldspat, Svovl. 38 b. Kalciumfosfat, Kaliumkromisulfat, Magnium, Sølvnitrat, Kadmiumkarbonat. 39 a. Strontiumkarbonat, Baryumborat, Ferrifosfat, Nikkelhexamminbromid, Kaliumjodid. 39 b. Natriumaluminiumsilikat, Smalte, Zirkonfosfat. 40 a. Sølvbromid, Stannioxyd, Strontiumsulfat, Kulstof, Svovl. 40 b. Baryum- sulfat, Blysulfat, Kalciumsulfit, Yttriumsulfat. 41 a. Kalciumfosfat, Magnium- ammoniumarsenat, Aluminium, Kupritetramminsulfat, Kadmiumkarbonat. 41 b. Kvarts, Baryumsulfat, Kulstof, Svovl, Wolframtrioxyd. 42 a. Am- moniumzirkonfluorid, Magniumsiliciumfluorid, Zinksiliciumfluorid, Alumi- niumsulfat. 42 b. Titanoxyd, Zirkonoxyd, Kvarts, Stannioxyd, Aluminium- oxyd, Antimonpentoxyd. 43 a. Kaliumjodat, Baryumbromid, Kaliumklorat, Kadmiumjodid, Kaliumnatriumkarbonat, Selen, Mønnie. 43 b. Sølvbromid, Blyglas, Strontiumsulfat, Zirkonoxyd. 44 a. Titanoxyd, Zirkonoxyd, Alu- miniumoxyd. 44 b. Kalciumkarbonat, Magnium, Kobber, Kadmiumsulfat, Bismutylklorid, Merkurijodid, 45 a. Magniumammoniumarsenat, Kalcium- kromat, Natriumstannat, Kaliumtellurat, Kaliumkarbobat. 45 b. Sølvnitrat, Brunsten, Manganokarbonat, Natriumaluminiumsilikat. 46 a. Kaliumbor- fluorid, Kaolin, Koboltoxyd, Nikkeloxyd, Ferrioxyd. 46 b. Natriumvanadat, Kaliumdikromat, Natriumstannat, Kaliumarsénat, Ammoniummolybdat, Kalciumkarbonat. 47 a. Solv, Kvarts, Kryolit, Kaliumfosfat. 47 b. Kalium- dikromat, Kaliumtitanfluorid, Natriumvanadat, Natriumarsenat. 48 a. Talk, Baryumsulfat, Kromjernsten, Zirkonfosfat. 48 b. Aluminiumsiliciumfluorid, Blykarbonat. 49 a. Kuprimerkurijodid, Magniumammoniumfosfat, Baryum- selenat, Strontiumkarbonat. 49 b. Cement, Kromjernsten, Kulstof, Magnium- karbonat. 50 a. Antimonylklorid, Bismutylklorid, Kadmiumkarbonat, Tellur. 50 b. Strontiumsulfat, Kvarts, Stannioxyd, Kulstof. 51 a. Blyglas, Kalcium- fluorid, Arsentrioxyd. 51 b. Kromjernsten, Baryumsullid, Kaliumjodid, Am- moniumaluminiumsulfat. 52 a. Natriumfluorid, Kadmiumbromid, Blykarbo- nat, Ammoniumtitanfluorid. 52 b. Titanoxyd, Zirkonoxyd, Cement, Ferri- oxyd, Baryumsulfat. 53 a. Kromjernsten, Antimonpentoxyd, Kulstof, Svovl. 53 b. Merkuriamidklorid, Kaliumarsénat, Bismutylklorid, Kuprifosfat, Ba- ryumselenat. 54 a. Kaliumklorat, Kaliumjodat, Natriumbromid, Kalium- natriumkarbonat, Zirkonnitrat, Ceriammoniumnitrat, Ammoniummolybdat. 54 b. Blyglas, Sølvnitrat, Bismutylklorid, surt Kaliumpyroantimonat. 55 a. Blykromat, Baryumaluminat, Magniumdidymnitrat, Ferrifluorid. 55 b. Ul- tramarin, Kupritetramminsulfat, Smalte. 56 a. Koboltkarbonat, Zinkarsenit, surt Kaliumpyroantimonat, Talk. 56 b. Aluminiumfluorid, Titanoxyd. 57 a. Danmarks tekniske Hojskole 1936—37. Natriumsulfat, Baryumkarbonat, Kaliumborat, Kalciumfosfat, Kuprinitrat. 57 1). Smalte, Kromjernsten, Magnium, Kulstof. 58 a. Kuprifosfat, Kobolt- fosfat, Nikkelkarbonat, Arsentrioxyd, Selen. 58 b. Blyglas, Cerihydroxyd, Ferrilluorid, Titanoxyd, Kalciumkarbonat. 59 a. Kupritetramminsulfat, Kad- miumbromid, Kaliumnatriumkarbonat, Zinkarsenit. 59 b. Titanoxyd, Ferri- kromat, Magniumkarbonat, Thenards Blaat, Strontiumsulfat. 60 a. Sølv- nitrat, Kupriarsenit, Kadmiumkarbonat, Natriumstannat, Ammoniummolyb- dat. 60 b. Magniumsilikat, Selen, Tellur, Kalciumkarbonat, Kromioxyd. Matematik for Fabrikingeniører. (GI. Eksamensordning). I. En Terning er ophængt ved Endepunkterne A. og B. af en af Kan- terne. A. har Koordinaterne (0,0,4), B. Koordinaterne (6,0,10). Find Koordinaterne for de resterende I Ijornespidser. (z = Aksen peger lodret opad). II. Man skal bestemme 1 \ alle i hele (x, f/)-Planen to Gange differentiable Funktioner U (x, y), som • n f D u r , , , • • bU i ethvert Punkt opfylder Ligningen - = -: by bx by 2°. iblandt Funktionerne U (x, y) de Funktioner u (x, y), for hvilke u (O, y) = y* 3°. iblandt Funktionerne u (x, //) den Funktion u0 (r, y), for hvilken u0 (.r, O) = x. Gammel Ordning og 2. Ilalvaarsprovc samt 1. Aarsprove. Fysik I (samme Opgave som 1. Aarsprøve Juni 1937). Skriftlig Prøve. Fysik II. (Gammel Ordning). (Af Hjælpemidler maa kun medbrin- ges Logaritmetabel, Begnestok og Skrivematerialer. 1. a) Naar Straalingen fra et selvlysende Legeme adlyder Lamberts Lov, hvad ved man saa om dette Legemes Klarhed i forskellige Bet- ni nger? b) En plan, selvlysende Overflade har Størrelsen S og Klarheden K. Hvor stor bliver Lysstyrken I fra denne Flade i en Betning, der danner Vinklen a med Fladenormalen? c) Hvor stor bliver den Lysstrøm <1>, der fra denne Overflade udstraa- les i alle Retninger (til en stor Halvkugleflade, i hvis Centrum Fladen ligger, og hvis Akse falder sammen med Fladenormalen)? d) Ilvor stor bliver den største Afstand r fra Fladen, i hvilken man kan faa Belysningen E? e) Taleksempel: K = 20 000 Is/cm2, 5 = 20 mm2, E = 10 lx. Beregn /, (I> og r, samt angiv Enhederne i Besultatet. 2. I et Brauns Rør (Katodestraaleoscillograf) anvendes 3000 Volt til at accelerere Elektronstraalen. Straalen afbøjes mellem to Plader (Længde 2,0 cm og Afstand 0,50 cm). 30 cm fra Midten af disse er den fluoresce- rende Skærm anbragt. Hvor stor Spændingsforskel Vp (maalt i Volt) skal de to Plader have, for at Afbojningen, maalt paa Skærmen, bliver 1,0 cm? Eksaminer. 385 3. En Stangmagnet har Momentet M. En Linie tegnes gennem Magnetens Midtpunkt i en Retning, der danner Vinklen a med Magnetens Akse. a) Vis, at i stor Afstand r fra Magneten vil Feltstyrken for alle Punkter af denne Linie danne samme Vinkel (3 med Magnetens Akse. b) Hvor stor bliver a, naar |3 = 90°, og hvor stor bliver i dette Til- fælde Feltstyrken (udtrykt ved M og /)? Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Skriftlig Prove Kemi. (Gammel Ordning). 1. Der onskes en Oversigt over Opløselighedens og Opløsehastighedens Afhængighed af Tilstandsform, Temperatur, Tryk og andre Fasers Nær- værelse. 2. Hvor mange Gram Kaliumpermanganat (vandfrit) kræves til Frem- stilling af 1 Liter 0,1 -normal Opløsning? K = 39,10 Mn = 54,93 Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. 1937. Skriftlig Prøve. Geometri. (Gammel Ordning). Dobbelt retvinklet Projektion. Grundlinien lægges parallel med Papi- rets korte Kanter 70 mm over Papirets Midtpunkt m. Den lodrette Linie med vandret Spor i m betegnes A; den A skærende Sestraale i Forhold til lodret Billedplan, hvis Højde over vandret Billedplan er 60 mm, betegnes B. En Frontlinie F skærer B i Punktet b med Afstand 90 mm fra lodret Billed- plan; dens Spor c i vandret Billedplan ligger 40 mm til venstre for Bv. Det uendelig fjerne Punkt paa F betegnes u. Cirklen i vandret Billedplan med Centrum o paa Bv i Afstand 60 mm fra lodret Billedplan og gaaende gennem c betegnes C. En Plan (LV) vinkelret paa lodret Billedplan er bestemt ved, at V ligger 70 mm til venstre for Bv, og at dens Skæringspunkt med A har Højden 40 mm over vandret Billedplan. 1. A er Akse og F Frembringer for en Hyperboloide med eet Net, som skæres af Planen (LV) i en Cirkel. Konstruer vandret Spor af Hyperboloidens Asymptotekegle samt af Hyperboloiden selv. Konstruer endvidere vandret Spor for Hyperboloidens Tangentplan i b, c og u. 2. B er Ledelinie og C Ledekurve for en ret Konoide. Konstruer af dennes Skæringskurve med Planen (LV) det paa F beliggende Punkt med Tangent. Konstruer endvidere vandret Spor for Ivonoidens Tangentplan i b, c og u. 3. Konstruer de eventuelle Punkter paa F, hvor Hyperboloiden og Konoiden har samme Tangentplan. Ellipser angives ved deres Toppunkter. Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. 1937. Skriftlig Prøve. Matematik I. (Gammel Ordning). 1. Find Volumen af det Omdrej ningslegeme, der begrænses af Fladen (1 + cos2 x)2 Ti og løvrigt er beliggende mellem (VZ)-Planen og Planen x = Universitetets Aarbog. 49 38G Danmarks tekniske Hojskole 1930—37. 2. a) Find lim V 1 + x2 1. (l + — | — cos (.r2) — x2 x -+ 0 (x + l)2 — cos x — 2 x 1)) Angiv Formlen for Differentialkvotienten af den ved v = F (.r, y), x = G(t) og y = //(/) indirekte givne (differentiable) Funktion af /. Bestem dernæst Grænseværdien af den ved sin (.r5 — i/5 -f- xu — 1) , _ z = -—-x = el og y = 1 -j- sin / givne Funktion \ xy e — e - for / -> 0. 9(0 Der forlanges en overskuelig Opstilling af Differentiationerne. MaskinBygnings- og Elektroingeniører. 1937. Skriftlig Prøve. Matematik II. (Gammel Ordning). 1. Bestem Fourierrækken for Funktionen lj — cos (kx), -7t <^X <, 71, idet Konstanten k ikke er et helt Tal. Bevis (ved I Ijælp heraf) Formlen x cot (tt.t) = -- + 2xr\~ -l— -t x Z._x —il- oo 1 hvor x ikke er heltallig, og find derved Summen af Bækken oo 4/72 — 1 2. Differentialligningen sin2.r —^ — (1 + cos2.t) ii = 0 dx2 har det partikulære Integral 1 II = — — • sin x Find det fuldstændige Integral i Strimlen 0 < x < jt, og undersøg For- løbet af Integralkurverne i Nærheden af Intervallets venstre Grænse. Eksaminer. 387 Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. 1937. Skriftlig Prove. Rationel Mekanik. (Gammel Ordning). I. I et retvinklet Koordinatsystem, hvis Længdeenhed er 1 m, angriber en Kraft, hvis Størrelse er P kg, og hvis Retning er modsat Z-Aksen, i Punktet (0, a, a), en Kraft, hvis Størrelse er 2 P \/3 kg, og hvis Retning er modsat Y-Aksen, i Punktet (a, 0, 0) og en Kraft, hvis Størrelse er 4 P kg, og hvis Retning danner Vinkler paa henholdsvis 90°, 30° og 60° med X-, Y- og Z-Aksen, i Punktet (a, a, 0). Vis, at Systemet er ækvivalent med en Enkeltkraft, og bestem dennes Størrelse og Virkelinie. Find Systemets Mo- ment om Linien med Ligningerne x = a, y = z, med Angivelse af den be- nyttede Momentenhed. II. En Stang bevæger sig saaledes i XY-Planen, at dens Endepunkt gennemløber X-Aksens negative Del, og Stangen stadig tangerer Parablen _ pT> Find Ligningen for det geometriske Sted for Stangens øjeblikkelige Drejningspunkt (den faste Polkurve). III. En Partikel, hvis Vægt er V kg, er ophængt i en lodret Spiral- fjeder, hvis Spænding er proportional med Forlængelsen ud over naturlig Længde og lig P kg for 1 cm's Forlængelse. Partiklen udfører smaa Sving- ninger om Ligevægtsstillingen, der betragtes som udæmpede. Find Sving- ningstiden, naar Tyngdeaccelerationen er g m sec~2. IV. En homogen Kugle ruller ned ad Faldlinien paa en ru Skraaplan, hvis Hældningsvinkel er a. Find den Acceleration, med hvilken dens Cen- trum bevæger sig, udtrykt ved a og Tyngdeaccelerationen g. VII. Højskolens Udvidelse ved Østervoldgade. I Slutningen af Aaret 1936 og i Begyndelsen af 1937 kunde en Række Konstruktionsstuer i de nye Afdelinger ved Østervoldgade tages i Brug, og tillige blev Laboratorierne for Vejbygning, Bygge- teknik og Bygningsstatik færdige til Indflytning. Indflytningen og Indretningen af disse Laboratorier er herefter sket i Lobet af Foraaret 1937. Paa Finansloven for 1936—37 blev der bevilget et Beløb af 100 000 Kr. som 1. Del af en Bevilling paa ialt 540 000 Kr. til Opfo- relse af en Bygning for Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks tek- niske Hojskole til Brug for Laboratoriet for teknisk Fysik og Hydrau- lisk Laboratorium med Konstruktionsstuer. Opforeisen af denne Bygning blev herefter paabegyndt i Sommeren 1937.