Eksaminer. 349 Civilingeniør og Landsretssagfører Leo. Damm forsvarede den 6. April 1937 sin Afhandling »Opfinderrettens Genstand«, der var skrevet for Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad. Efter Højskolens Anmodning havde Kontorchef K. Holten og Professor ved Københavns Universitet, Dr. Vinding Kruse overtaget Oppositionen vedrørende den patentretlige og juridiske Side, medens Professor H. Bache opponerede vedrørende Afhandlingens tekniske Side. Graden meddeltes den 29. April 1937. V. Eksaminer. 1. Anden Del af Civilingeniøreksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1936—37 inklusive den afsluttende Bifagsprove for Bygnings- ingeniører i Maj 1937 177, nemlig 38 Fabrikingeniører, 33 Maskin- ingeniører, 79 Bygningsingeniører og 27 Elektroingeniører. Følgende 30 Fabrikingeniører, 30 Maskiningeniører, 64 Bygnings- ingeniører og 26 Elektroingeniører bestod Eksamen med det neden- for angivne Resultat: Fabrikingeniører. Kvotient Bardenfleth, Carl Emil Fenger.....7,46 Bernhoft, Henning Amtorp Hansen. 7,13 Bertelsen, Bjørn Johannes Siegfred. . 7,08 Bohn, Axel Otto....................................7,64 Bramsnæs, Frode..................................7,54 Christensen, Svend Børge Lintz .... 7,61 Hagnerup-Jul, Mogens..........................7,72 Hansen, Hans Valentin........................7,24 Heiberg, Helfrid Johanne..........4,85 Helsted, Inger Emilie..........................5,70 Høybye, Ove..........................................7,51 Jantzen, Eyvin Platou........................6,54 Jensen, Knud Valdemar......................7,71 Jessen, Hans Ehlern............................6,25 Johannsen, Claus..................................6,56 Jæger, Thomas Martin............7,04 Jørgsliolm, Niels Boye Holm..............7,25 Keel, Poul Ulrik Axel..........................5,66 Kjær, Poul Martin Halsted........4,65 Larsen, Inger Poula..............................5,60 Lønholdt, Hans Christian Rønnow.. 6,09 Moltke-Leth, Aage................................6,39 Møller, Ole Kastrup..............................7,46 Nielsen, Rasmus Poul..........................5,21 Ottesen, Jens Christian Meelsen .... 6,61 Pedersen, Johannes Erik......................6,85 Rasmussen, Carl Breining....................7,60 Rasmussen, Else....................................5,49 Sadolin, Aase Elisabeth........................7,28 Tillisch, Dagmar....................................6,78 Maskiningeniører. Kvotient Alsted, Bendt Jørgen............................6,64 Andersen, Poul Verner........................5,62 Boken, Johannes....................................6,15 Carstensen, Steen Christian........7,06 Christensen, Poul Alexius....................5,33 Funder-Nielsen, Svend Daa........5,91 Hansen, Aage Jens Kofoed................6,53 Hansen, Ejler Martin............................6,05 Harhorn, Poul Werner Weinholt . . . 5,81 Hee, Fritz Mogens................................5,75 Henrichsen, Knud..................................6,11 Hesselberg, Erik....................................6,38 Hougaard, Poul......................................7,28 Jensen, Johannes Herman Jakob. . . 4,52 Jørgensen, Jørgen Holger....................6,71 Kaae, Helge............................................6,50 Kobbernagel, Ejler................................6,74 Kæmpe, Erik..........................................6,14 Lund, Christopher Holten....................6,83 Maaløe, Johannes..................................7,11 Nielsen, Poul Erik Rusborg................6,55 Nord vad, Egon Holtet............5,81 Olsen, Jens Kristian............................6,28 Preisz, Axel Theodor Gilbert..............7,01 Simonsen, Søren....................................6,46 Stefani, Antonio Guiseppe Umberto. 5,82 Sylvest, Karl Jens................................6,43 Sørensen, Halvor Dahl........................6,31 Toftegaard, Niels Corfitz Nielsen . . . 5,31 Worm, Kristian Kudsk............5,41 350 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Byg n i tig s ingeniører. Kvotient Adamsen, Kjeld Bønløkke.........0,37 Andersen, Bjørn Holger......................(i,47 Bang, Vibeke..........................................7,17 Beyer, Christian Kobke........................(5,30 Binzer, Arne Johannes............7,29 Blichfeldt, Harald..................................5,74 Bolet, Gerhard Nikolaj Kjelgaard . . 7,30 Bollhorn, Herman Victor..........0,00 Broe, Frederik Axel..............................5,95 Brun, Carl Constantin..........................5,04 Christensen, Hans Buchwald.......5,34 Clausen, Kjeld I^ange.............5,93 Colsted, Helmuth Steen...........4,70 van Deurs, Otto..................5,33 Eberth, Bent Tscherning..........7,28 Frandsen, Gunner..................................0,42 Frolund, Jens Edvard..........................7,14 Grimsehl, Friedrich August........5,91 Hagemann, Ebbe..................................0,00 Hansen, Anders Peder Aksel Kolle . 0,71 Hansen, Ejner Aage Gejl..........7,21 Hansen, Knud Aage..............5,78 Hansen, Mogens Jørgen Fogh......5,94 Hansen, Paul Soren Peter.........5,11 Hedegaard, Knud..................................7,13 Henningsen, Aage..................................0,03 Holten-Andersen, Nicolaj..........(5,08 Jensen, Christian Peder Fredtoft.... 0,08 Johannesen, Hakon..............................0,90 Kapian, Moses........................................0,20 Kirkegaard, Erling Visse......................0,53 Knudsen, Helge Ursin..........................5,53 Kolman, Knud Erik..............0,05 Kornerup, Povl......................................0,98 Krag, Hans Herluf................................(5,87 Lage, Erik Otto....................................0,80 Larsen, Johannes Peter........................5,0(5 Ludvigsen, Morten Dilou..........(5,87 Lundgren, Helge....................................7,00 Lonholdt, Jens Valdemar Rønnow. . 4,4(5 Madsen, Arthur......................................0,8(5 Madsen, Poul Kjær..............................0,04 Manicus-Hansen, Poul..........................0,40 Marcussen, Erik Adolf Jorgen......5,80 Meyer, Martin Melson..........................7,71 Mogensen, Alfred Frants......................5,89 Kvotient Møller, Hans Bertelsen............5,20 Nielsen, Lars Christian........................0,00 Pedersen, Eyvind Christian Kjærulff 0,39 Pedersen, Uffe Bennike........................7,18 Petersen, Tage Bryde..........................0,91 Pontoppidan, Jens Andreas................0,00 Raabæk, Hans Aage Frederik......4,81 Ronne, Detlev Trappaud..........6,00 Sigurdsson, Jon......................................4,57 Smith, Poul Langwithz........................5,50 von Stemann, Carl Gustav..................5,14 Straaso, Lars Erik Bernhard Larsen 0,80 Svendsen, Ole Lund..............................6,93 Sørensen, Aage Peter Stampe......6,90 Sørensen, Erik Per................................0,95 Sørensen, Knud Bech Pilgaard.....7,02 Sørensen, Poul Emil Lyshøj.......5,90 Toft, Flemming......................................0,80 Elektroingeniører. Brummer, Peder....................................7,32 Christiansen, Kaj Johannes........7,02 Clausen, Hans Evald............................5,43 Edelstein, Henrik..................................6,77 Edelstein, Johannes..............................7,04 Eliasen, Ernst Aksel Børge................6,32 Gravenhorst, Jørgen Scheel................5,62 Hansen, Jens Bautrup..........................5,12 Hauschildt, Børge..................................6,70 Hedeland, Ragnvald Nielsen.......5,13 Hougs, Ivar Borch................................0,89 Iversen, Hans Christian...........5,40 Jacobsen, Peder....................................5,00 Jantzen, Preben....................................0,51 Jørgensen, Svend..................................7,03 Knudsen, Poul LTrsin............................0,59 Kyrsting, Hjalmar................................0,62 Petersen, Aage Brix..............................6,56 Prahm, Louis Philipsen........................4,33 Rasmussen, Axel Max Nirr................6,34 Rasmussen, Niels Jørgen....................6,20 Steenstrup, Finn....................................6,61 Sørensen, Eyvind Bech........................4,91 Thomsen, Johan....................................6,79 Vester, Børge..........................................7,64 Werdelin-Larsen, Bent..........................7,11 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1936—Januar 1937. Forprove for Fabrikingeniører i September 1936. Skriftlige Prover. Mekanisk Teknologi, (liv en kortfattet Redegørelse for, hvorledes man fremstiller plane Flader paa Materialer af Metal og Sten. Der onskes saavidt muligt en Omtale af de forskellige Metoders Egnet- hed under Hensyn til den krævede Nøjagtighed, men ingen detailleret Beskri- velse af de anvendte Værktøjer og Maskiner. Besvarelsen maa være ledsaget af de for Forstaaelsen nødvendige Skitser. 351 Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Den i hosstaaende Figur viste bærende Konstruktion bestaar af en lodret Bjælke BE og en vandret Bjælke CG samt af Stængerne AI) og EF. Leddene A, B, C, D, E og F er alle friktionsløse Led. Konstruktionens Hoved- dimensioner og den paa Konstruktionen virkende Belastning fremgaar iøvrigt af Figuren. Der ønskes beregnet: 1) Beakt ionerne i A og B samt Ledtrykket i C. 2) Spændingerne i Stængerne Al) og EF. 3) Momenterne i de til Bøjning paavirkede Bjælker BE og CG (der tegnes en Momentkurve for hver af disse Bjælker). 2. Der ønskes tegnet en Skitse af en Flammer ør sdampkedel med enten et eller to Flammerør og en Skitse af Dampkedlens Indmuring ved Kedlens Bagende. Skitserne ønskes ledsaget af en kortfattet Beskrivelse. Uorganisk Syntese. Af 50 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid efter medfølgende Vejledning. Af 50 g Witherit fremstilles Baryumkromat efter medfølgende Vejled- ning. Af 1 Kilo raat Ammoniumklorid fremstilles rent Ammoniumklorid efter medfølgende Vejledning. Af 50 g Marmor fremstilles sekundært Kalciumfosfat efter medfølgende Vejledning. Af 60 g Spydglans fremstilles Kaliumantimonat efter medfølgende Vej- ledning. Af 20 g Arsentrioxyd fremstilles sekundært Natriumarsenat efter med- følgende Vejledning. Ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. 352 Efter medfølgende Vejledning fremstilles 2 Portioner Natriumkoboltini- trit, hver Portion af 50 g Koboltnitrat. Af 31 g gult Fosfor fremstilles Fosfortriklorid efter medfolgende Vej- ledning. Af 20 g Kvægsølv fremstilles Merkurioxyd efter medfolgende Vejledning. Af 250 g Soda (Na2C03 • 10 11)) fremstilles Natriumtiosulfat efter med- folgende Vejledning. Af 20 g Sølv fremstilles Sølvkromat efter medfolgende Vejledning. Af 43,5 g Brunsten fremstilles Baryumditionat efter medfolgende Vej- ledning. Af 28 g Klavertraad fremstilles vandfrit Ferriklorid efter medfolgende Vejledning. Af 35 g Zink fremstilles Zinkilte efter medfolgende Vejledning. Organisk Syntese og Analyse. Syntese. 1. a) Tiokarbanilid. b) Fenylsennepsolie. 2. a) Fenylacetamid. b) Fenylacetonitril. 3. a) Ætylenbromid. b) Ætylenrodanid. 4. a) Fenylben- zylamin. b) Benzylidenanilin. 5. a) Anisol. b) p-Jodanisol. 6. a) p-Kresol. b) p-Kresolbenzoat. 7. a) Kaliumxantogenat. b) a-Xantogenpropionsyre. 8. a) .Etylanilin. b) .Etvlbromid. 9. a) Acetylklorid, b) Eddikesyreanhydrid. 10. a) Benzil. b) Benzilsyre. 11. a) Ætyljodid. b) Ætylisoamylæter. 12. a) p-Toluidin. b) p-Klorbenzol. 13. a) Benzoesyre, b) Ætylbenzoat. 14. a) Ace- tanilid. b) p-Bromanilin. 15. a) Oxalsyre, b) Dimetyloxalat. 16. a) m-Dini- trobenzol. b) m-Nitranilin. 17. a) Benzaldehyd. b) Benzalanilin. 18. a) Ani- lin. b) Benzanilid. 19. a) Anilin, b) Tribromanilin. Analyse. 1. a) Pyrodruesyre. b) o-Klorfenol. 2. a) Acetylsalicylsyre- ætylester. b) Ætylanilin. 2. a) Krotonsyre. b) Dibrom-p-toluidin. 4. a) Aminoazobenzol. b) Propionsyreætylester. 5. a) Æblesyre. b) p-Metylaceto- fenon. G. a) Acetylsalicylsyreætylester. b) 4'rimetylaminklorhydrat. 7. a) Di- brompropionsyre. b) Dimetylanilin. 8. a) Acetylacetone, b) Difenylurinstof. 9. a) Acetanilid. b) Eddikesyre-n-propylester. 10. a) Ætylenklorhydrin. b) p- Nitrofenol. 11. a) Cyaneddikesyre. b) m-Nitrobenzaldenyd. 12. a) Dibrom- p-toluidin. b) Laurinsyre. 13. a) Dijod-p-nitranilin. b) Oxalsyre. 14. a) o-Klor- benzoesyre. b) Tetrametylammoniumjodid. 15. a) Benzhydrol. b) Glycinester- klorhydrat. 16. a) p-Bromanilin. b) Stearinsyre. 17. a) Diallylbarbitursyre. b) Kanelsyremetylester. 18. a) Anissyre. b) Adipinsyreætylester. 19. a) [3- Brompropionsyre. b) p-Nitrofenylacetonitril. 20. a) Krotonsyre. b) Fenace- tin. 21..a) Ætylaminklorhydrat. b) Resorcin. 22. a) Di-isobutylaminbrom- hydrat. b) Hippursyre. 23. a) Benzoesyreisobutylester. b) Mentol. 24. a) Borneol. b) m-Nitrokanelsyre. 25. a) Karvakrol. b) Kloreddikesyre. 26. a) Antranilsyremetylester. b) Paraldehyd. 27. a) Fumarsyrediætylester. b) o- Toluidinsulfonsyre. 28. a) Kanelalkohol, b) p-Aminobenzoesyreætylester. 29. a) Adipinsyre. b) p-Jodanilin. 30. a) Aminoazobenzol. b) Vinsyre. 31. a) Benzamid. b) Pinakonhydrat. 32. a) Benzylidenacetone. b) Fenyleddikesyre- metylester. 33. a) Asparagin. b) o-Kresol. 34. a) Pyrodruesyre. b) I lydrokinon- dimetylester. 35. a) Isobutylalkohol. b) Fenylravsyre. 36. a) Acetofenon. b) p-Nitrofenylhydrazin. Kvantitativ Analyse. 1. Bestemmelse af Jern. Adskillelse fra Kalcium. 2. Bestemmelse af Aluminium. Adskillelse fra Kalcium. 3. Bestemmelse af Kalcium. Adskillelse fra Magnium. 4. Bestemmelse af Zink. Titrering efter Cone og Cady. 5. Be- stemmelse af Antimon. Bromattitrering. 6. Bestemmelse af Kobber og Bly ved Elektrolyse. 7. Bestemmelse af Solv. Adskillelse fra Bly. 8. Bestemmelse Eksaminer. 353 af Kalium. Adskillelse fra Natrium. Perkloratmetoden. 9. Bestemmelse af Jern. Titrering med Permanganat. 10. Bestemmelse af Klorat. Reduktion og Volhardt-Titrering. 11. Bestemmelse af Kobber. Fældning som Sulfid. 12. Bestemmelse af Nikkel. Adskillelse fra Mangan. 13. Bestemmelse af Kvæl- stof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 14. Bestemmelse af Jodid. Adskillelse fra Klorid. Jodometri. 15. Bestemmelse af Tin i en Tin-Bly-Legering. 16. Be- stemmelse af Fosforsyre i en sur Kalciumfosfatopløsning. 17. Bestemmelse af Kiselsyre i Glas. 18. Bestemmelse af Kviksølv. Vejning som Merkurisulfid. 19. Bestemmelse af Nikkel. Cyanometri. 20. Bestemmelse af Karbonat. Titre- ring. 21. Bestemmelse af Kadmium. Vejning som Kadmiumoxyd. 22. Be- stemmelse af Krom. Iltning til Kromat. Fældning som Merkuro kromat. 23. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 24. Bestem- melse af Kobber. Jodometri. 25. Bestemmelse af Krom. Iltning til Kromat. Jodometri. 26. Bestemmelse af Kiselsyre i Glas. 27. Bestemmelse af Arsen. Vejning som Arsentrisullid. 28. Bestemmelse af Kalium. Adskillelse fra Bly. 29. Bestemmelse af Nitrat. Kloramin T.-Titrering. 30. Bestemmelse af Klorat. Jodometrisk. 31. Bestemmelse af Kobolt ved Elektrolyse. 32. Be- stemmelse af Fosforsyre i Apatit. 33. Bestemmelse af Kvælstof i et organisk Stof efter Kjeldahl. 34. Bestemmelse af Nitrat efter Devarda. 35. Bestem- melse af Mangan. Adskillelse fra Nikkel. 36. Bestemmelse af Tin i en Bly- Tin Legering. 37. Bestemmelse af Bly i en Bly-Tin Legering. Skriftlige Prøver. Kemi. 1. Hvorledes er et eutektisk Punkt karakteriseret? 2. Beregn Temperaturens Indflydelse paa Opløseligheden af et tungt- opløseligt fast Stof, idet dette er: 1) en Ikke-Elektrolyt, 2) en stærk, binær Elektrolyt. Hvor stor er Opløsningsvarmen i første Tilfælde, hvis Opløselig- heden stiger 2 pCt. pr. Grad ved 20° C.? 3. Hvori bestaar Iltnings-Reduktions-Funktionen i vandig Opløsning? Hvad er Udtrykket for Potentialet af en Iltnings-Reduktionselektrode? Hvorledes bestemmes Potentialet experimentelt? Bioteknisk Kemi. Ligheder og Uligheder i Ernæringen af Planter, Mikroorganismer og Dyr. Teknisk Kemi. Den Studerende kan frit vælge mellem følgende to Opgaver, idet dog Studerende med Fabriksudkast inden for Glasindustrierne skal henholde sig til Opgave 2 og Studerende med Fabriksudkast inden for Keramikindustrierne skal henholde sig til Opgave 1. Formgivningsmelhoderne inden for 1) Glasindustrien eller 2) Keramikindustrien. Mekanisk Teknologi. Om Fremstilling af Papir paa Langvirema- skinen. Papirmassens Oparbejdning til Heltøj er Opgaven uvedkommende, og der forlanges ingen Beskrivelse af Papirmaskinens Tørreparti og følgende Dele. Opgaven ønskes ledsaget af de nødvendige Skitser. Universitetets Aarbog. 45 Danmarks tekniske Højskole 15)3(5—37. Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Den i hosstaaende Figur viste hærende Konstruktion bestaar af to Bjælker AC og BC, som er understøttet ved de faste, simple Understøtnin- ger A og B, og som er sammenhængsiede i det friktionsløse Led C. Belastnin- gen bestaar af en lodret Enkeltkraft P = 6 t, der virker paa Bjælken BC og en vandret, ensformig fordelt Belastning q = 1% Bjælkelængde, der vir- ker paa Bjælken AC. C i Der ønskes bestemt: 1) Reaktionerne i A og B, samt Ledtrykket i C. 2) Momentkurverne for Bjælkerne AC og BC. De Figuren paaskrevne Maal er Meter. 2. Hvad forstaar man ved en Stempelmaskines Tangentialkraftdiagram? Hvorledes beregnes Stempelmaskinens Svinghjulsvægt udfra Tangential- kraftdiagrammet? Ved Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. En industriel Virksomhed har følgende Forbrug af Kraft og Varme: Kraftforbrug.......................... 670 KW Varmedampforbrug.................... 8000 kg/h Virksomhedens Kraftforbrug fremstilles ved Hjælp af en Modtryk- dampturbine, hvis Spildedamp anvendes til Dækning af Forbruget af Varmedamp. Spildedampens Tryk er 2,5 at. a. og Dampen er tør, mættet Damp; Dampkondensatets Temperatur er 100° C. 1) Bestem Kraftdampens Tryk og Temperatur, naar Virksomhedens Kraft- forbrug onskes fremstillet af en Kraftdampmængde, der er lig med Spildedampmængden, og naar Dampturbinens indicerede (termodyna- miske) Virkningsgrad er 0,7 og dens mekaniske Virkningsgrad er 0,90; Dynamoens Virkningsgrad er 0,95. 2) Bestem Dampkedelanlæggets Størrelse og udregn dettes Kulforbrug pr. Time, naar Brændslet er Stenkul med lavere Brændværdi 6500 kcal/kg, og naar Dampkedelanlæggets totale Virkningsgrad er 0,7; Fodevandets Eksaminer. 355 Tilgangstemperatur til Dampkedelanlægget er 50° C.; Trykfald og Tem- peraturfald i Kraftdampen fra Dampkedel til Dampturbine kan antages til henholdsvis 1 at. a. og 25° C. 3) Beregn, efter Antagelse af passende Damphastigheder, samtlige Tvær- snit af de i Anlægget anvendte Rorforbindelser mellem Dampkedelanlæg og Kraftmaskine samt Varmeanlæg. 4) Udregn Produktionsprisen pr. KWh. og Dampprisen pr. t. Varmedamp, naar følgende Oplysninger er givet: Drifttid pr. Aar (300 Dogn å 12 Timer)............... 3600 Timer Pris pr. t. Stenkul................................... 25 Kr. Priser paa Byggegrund og Bygninger. Pris pr. m2 Byggegrund.................... 35 Kr. Kedelhuse................................ 150 — m2 Grundflade Maskinhuse............................. 200 — - Priser paa Anlæggets forskellige Dele. Kedelanlæg med Vandrensningsanlæg, Pumper og Skorsten, samt Montage........................................................................200 000 Kr. Maskinanlæg med Montage........................... 75 000 Borledninger og Rørledningsarmaturer................. 25 000 Udgifter til Betjening. Betjening af Dampkedelanlæg pr. Dogn.................... 50 Kr. - Maskinanlæg - — .................... 25 Forrentning og Afskrivninger. (pCt. af Anlægsudgifterne for følgende Dele). Byggegrund........................................ 6 pCt. p. a. Bygninger....................................... 10 Dampkedelanlæg, Rørledninger og Maskinanlæg....... 15 Vedligeholdelse og Reparationer. (pCt. af Anlægsudgifterne for følgende Dele). Dampkedelanlæg og Rorledninger.................... 6 pCt. p. a. Maskinanlæg....................................... 4 5) Der udarbejdes paa Grundlag af vedlagte Skitser et simpelt Udkast af Anlægget i Maalestok 1 : 50. Udkastet, der kun vises i Plan, skal angive Størrelse og Beliggenhed af Kedelrum og Pumperum med Vandrensningsanlæg, samt Maskinrum. Pumperum med Vandrensningsanlæg optager ca. 30 m2 Grundflade. Dampkedel og Kraftmaskine skal kun indtegnes i Udkastet ved deres ydre Begrænsninger og vigtigste Enkeltheder. Hoveddampledning med tilhorende Armatur indtegnes og Betyd- ningen af de for Ventiler og andre Armaturdele anvendte Signaturer maa tydeligt angives paa Tegningen. Ved Opgavens Løsning anvendes med Fordel Molliers I-S Diagram til Besvarelse af Spørgsmaal 1). Skiise af Dampturbine. Maalestok 1 : 50. <§30Nn $5} Skitse af Dampkedel. Maalestok 1 : 50. Eksaminer. 357 Skriftlige Prøve. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hosstaaende Figur viste, vandrette Bjælke BCI)EF bestaar af to Halvdele forbundne med et Charnier i D. Bjælken er understøttet af to lodrette Understøtningsstænger AB og GF hver af Længde / og af to under 45° stillede Understøtningsstænger IC og HE hver af Længde / V2. Stængerne er sluttet til Bjælken og til Understøtningerne ved friktionsløse Led.' BC = CE = EF = 21. Idet Belastningen er lodret og angriber Bjælkens Punkter ønskes bestemt Influenslinierne for Stangkræfterne i Understøtningsstængerne og for Char- niertrykkets vandrette og lodrette Komposant. 2. Den i hosstaaende Figur viste plane Gitterdrager ABCD har Form som en Rhombe med Diagonalen lodret. I A og C findes faste, simple Under- 3 støtninger. Alle Stanglængder er lige store og lig /. Konturstængerne har Tværsnitsareal F og Elasticitetskoefficient É. Stangen BO har ligeledes Tværsnitsareal F, men Elasticitetskoefficient l/n • E. Idet Systemet alene belastes med en lodret Kraft P i D ønskes bestemt Stangkræfterne og den lodrette Bevægelse af Knudepunkterne B og D. Angiv særskilt de fundne Besultater for n = o, n = 1 og n = oo. 70 323. S tag 3/fi " CcrtuJ 5/nøreJiop 77 30 20 rtti/ forffa'OSArt/* -4- 37 \ f* 3.5 ZO __J IW.i" 60 -SS H so so 73 Snif D-D \7S 332 33 -r --A s -n—tf to* aes S9.S Spindeldok 360 Danmarks tekniske Højskole 193G—37. 361 Mekanisk Teknologi for Maskiningeniører. (Kun een af nedenstaaende 3 Opgaver ønskes — efter frit Valg besvaret). 1. Der ønskes en Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved Indformningen af den paa Tegningen viste Spindeldok. Materialet er Støbejærn. Der forud- sættes Fremstillinger i Serier paa 25 Stk. Beskrivelsen maa ledsages af Skitser af Model og eventuelt nødvendige Kærnekasser. Bearbejdningen i Maskinværkstedet er Besvarelsen uvedkom- mende. (Hertil horer Tegning mærket »Spindeldok«). 2. Der ønskes en Beskrivelse af Fremgangsmaaden ved Bearbejdningen i Maskinværkstedet af det paa Tegningen viste Centrifugestativ. Materialet er Støbejærn. Der forudsættes Fremstilling i hyppigt gentagne Serier, liver Serie paa 20 Stk. I Besvarelsen maa angives de benyttede normale Værktojer og Værk- tøjsmaskiner. Eventuelt nødvendige specielle Værktojer maa beskrives og skitseres. Fremstillingen af det raa Støbegods er Besvarelsen uvedkommende. Der kræves heller ikke Angivelse af Snithastigheder o. lign., ej heller Bereg- ning af Tidsforbruget. (Hertil hører Tegning mærket »Centrifugestativ«). 3. Der ønskes en Bedegorelse for Opbygningen og Fremstillingen i lobende Fabrikation af den viste Dør samt et Udkast til de tilsvarende Værksteder. (Hertil horer Tegning mærket »Dor«). Maskin lære. Regulering af en Kølemaskines Ydeevne. Skibsbygning. Et Fiskeriinspektionsfartøj ønsker man at forlænge af Hensyn til dets ringe Stabilitet. Forlængelsen foretages ved at ind- skyde et Cylinderparti med en Længde af 7 Byggespantefag å 22%" eng. = 4,00 m. Nedenstaaende Hoveddimensioner m. m. har Interesse i det følgende: Længde mellem Perpendikulærerne L................................................47,24 m St. Bredde paa Klædningens Inderside af Middelspantet B. . . . 8,38 m Middeldybgang til Kølens O. K. d......................................................3,86 m Sidehøjde til øverste Dæk II..............................................................4,80 m Deplacement paa Klædningens Y. S. A...................... 780 t Opdriftscentrum over Kølens O. K. OB............................................2,29 m Flydevandliniearealets tværskibs Inertimoment paa Klædningens I. S......................................................................................................1172 m4 Middelspantarealets nedsænkede Del..................................................28,0 m2 Denne Dels Tyngdepunkt over Kølens O. K....................................2,16 m Søvands Vægtfylde................................................................................1,025 t/m3 Universitetets Aarbog. 46 /■•/o sSnit {Lit /•/ Dør Eksaminer. 363 Deplacementet A bestaar af følgende Vægte: Staalskrog............... 235,0 t Tyngdepunkt over K. O.. . . 3,52 m Træ og Udrustning....... 125,0 t — — — ... 4,62 m Maskineri................ 198,0 t — — — ... 2,95 m Dødvægt................. 222,0 t — — — . . . 4,02 m A = 780,0 t 1. Bestem den tværskibs Metacenterhøjde GM samt M's Højde OM over Kølens O. K. 2. Efter Forlængelsen antages, at Fartøjets Egenvægt og Dødvægt er forøget saaledes, at Dybgangene er uforandret. Find det ny Metacentrum Mx's Hojde over Kølens O. K. Figuren viser Fartøjets Spanterids. Ved hvilke Ændringer i Fartøjets Spanteformer vilde en Forlængelse have medført en større Forøgelse af Meta- centrets Højdestilling? 3. Resultatet i Spørgsmaal 2 vil formentlig ikke blive synderlig tilfreds- stillende med Hensyn til Løftning af Metacentret; man maa derfor søge at sænke Metacenterhøjdens andet Endepunkt G. Cylinderpartiets Egenvægt (Staal og Træ) er 18,2 t, hvis Tyngdepunkt er 2,35 m over Kølens O. Iv. Endvidere er der i Partiets Bund indbygget en lank, som rummer 27,8 t Cement og Søvand, hvis Tyngdepunkt er 0,7 m over Kølens O. K. Med disse to Vægte indført i det forlængede Fartøj skal man finde dets ny Middeldybgang d1 samt dets ny Metacenterhøjde GXM\ naar man fra Deplacementsskalaen ved, at Vandlinierne svarende til Bæltet d og d1 har en Middel-Nedtrykningsvægt paa Klædningens Y. S. af 2,90 t/cm. Den ny Flydevandlinie anses for at være parallel med den oprindelige, fordi Bæltets Danmarks tekniske Hojskole 1930—37. Vandliniearealers Tyngdepunkter meget nær falder i Middelspantet. Ved en Beregning af det ny Vandlinieareals tværskibs Inertimoment har man fundet, at det bliver 1130 m4 i det uforlængede Fartøj. 4. Da Forlængelse af et Fartoj er en dyr Foranstaltning, er der Grund til at undersøge, om man ikke burde have valgt den langt billigere Ændring at give Skibet et Vandliniebælte af Fyrretræ fra for til agter. Bestem derfor den nødvendige Tykkelse af et saadant Bælte, naar Tyk- kelsen skal gøres jævnt aftagende fra Middelspantet mod Stævnene, og Høj- den antages at være 1 m. Bæltets Indflydelse paa alle de i Betragtning kom- mende Faktorer maa naturligvis diskuteres i Besvarelsen. Opvarmning og Ventilation. Ilvilke hygiejniske Formaal tilstræ- bes opnaaet ved opvarmnings- og ventilationstekniske Anlæg, og hvorledes anstilles Maalinger til Belysning af herhenhørende Forhold. Ved Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. Med det store og stigende Besøg i Dyrehaven bliver det nødvendigt at lægge en større Nodtorftsbygning, muligvis forbun- det med en Restauration, i Nærheden af Eremitagesletten. Da Afløbsforholdene er meget vanskelige, ønskes der udsøgt en pas- sende Beliggenhed for en saadan Bygning bilagt med Skitser af selve Af- vand i ngsa ni ægget. Geodætisk Instituts Kortblade i 1 : 20 000 Nr. 2930 (Søllerød) og 3030 (Gentofte) vedlægges. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgaver som for Maskiningeniører. Vej bygningsfagene. 1. Ilvilke Betragtninger lægges til Grund ved Bestemmelsen af Jern- baners Stigningsforhold? 2. Har Valget af Driftsmiddel Betydning for Driften af en Jernbane med givne Stigninger? Vand bygning. (Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes — efter frit Valg besvaret). 1. Det ønskes vist, hvorledes man udleder Formler til Beregning af Pælespændingerne i et Pæleværk som det i Fig. 1 angivne. Pæleværket be- staar af n Bækker indbyrdes parallelle Pæle. Pælene forudsættes alle at staa med Spidsen paa fuldstændig fast Bund. Pælelængderne i Rækkerne (1), (2), (3) . . . (n) er henholdsvis lv /2, /3 . . . ln, og Pælenes Tværsnitsarealer pr. løbende Meter i Bækkerne (1), (2), (3) . . . (n) henholdsvis fv f2, f3 . . . f„- Pæleværket paa virkes fra det paa Pæleværket staaende Bygværk af en Kraft R pr. løbende Meter (vinkelret paa Figurens Plan) af Bygværket. Kraften R er parallel med Pælene. Specielt beregnes Pælespændingerne i det i Fig. 2 viste Pæleværk, idet det her forudsættes, at alle Pælene har samme Længde og samme Tværsnit. Antallet af Pæle pr. lobende Meter (vinkelret paa Figurens Plan) er: Eksaminer. 365 _ ////////////////ZA Sypfcer/t . ///////// / /////////////////////// /// <") U) (Z) (S) i Pælerække (1): 2 Stkr. Pæle pr. m, og i hver af Pælerækkerne (2), (3) og (4): 1 Stk. Pæl pr. m. Kraften = 15' virker i Afstand 0,8 m fra Pælerække (1). \*rC/8m> //////*/' i ////"SSS/// f //(/////////S/////////ff//// <—2j0m —-/jOm -2 &-2jOm —=» (/; (Z) (3) (y; 2. Hvorledes beregnes den Vandmængde, der gennemstrømmer et Sy- stem af cirkulære Trykledninger (helt fyldte Ledninger), der forbinder to vandfyldte Beholdere A og B, af hvilke A har sit Vandspejl liggende h Meter over Å's Vandspejl? A ^- ly —^ 1 3 Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Systemet bestaar, som vist paa hosstaaende Skitse, af tre Lednings- strækninger med Længderne lv /, og /, Meter og Diametrene henholdsvis dv d2 og d3 Meter, idet d2 > f/2 > t/3; h regnes at være konstant. Hvorledes begrundes og udledes de til en saadan Beregning almindelig anvendte Formler? Ved Eksamen for Eleklroingcniorer. Skriftlige Prøver. Maskinlære for Elektroingeniører. 1. Et kulfyret Dampkedelanlæg, der er forsynet med Overheder og Ekonomiser, leverer 1200 kg mættet Damp pr. Time til industrielt Brug og leverer samtidigt 1000 kg overhedet Damp pr. Time til Drift af en Damp- maskine. Kedeldamptrykket er 10 at. a.; den overhedede Damps Temperatur er 300° C. og Fodevandets Tilgangstemperatur til Dampkedelanlægets Ekono- miser er 10° C. Anlæggets Kulforbrug er 290 kg pr. Time; Kullenes lavere Brændværdi er 6500 kcal/kg. 1) Bestem Dampkedelanlæggets termiske Virkningsgrad. 2) Opstil dernæst en Varmebalance for Dampkedelanlægget, naar følgende Oplysninger er givet: Brændsel (Sammensætning efter Vægt): Kulstof............................................................0,70 kg/kg Brint................................................................0,04 Ilt....................................................................0,08 Vand................................................................0,07 Aske................................................................0,11 Forbrændingsprodukter: Forbrændingen er fuldstændig og Kulsyrepro- centen er 10. Lufttemperatur paa Fyrplads.......... 30° C. Bøgtemperatur efter Ekonomiser....... 200° » Ved Begningerne anvendes følgende Talværdier: Totalvarmeindhold af tør, mættet Damp af 10 at. a........ 664,4 kcal/kg - overhedet — - 10 at. a., 300° C. 729,9 Middelvarmefylde - atmosfærisk Luft................... 0,31 mellem 0° C. og 200° C. pr. m3 ved 0° C. og 760 mm lig: af tørre Forbrændingsprodukter.......................... 0,326 - Vanddamp.......................................... 0,374 2. 1 hosstaaende Figur er vist et Indikatordiagram fra en Prøve med en sekscylindret, enkeltvirkende, liretakt Dieselmotor. Motorcylindrene er alle ens og har følgende Hoveddimensioner: Cylinderdiameter.......................................... 600 mm Slaglængde................................................. 900 Maskinens Omdrejningstal var under Proven 150 Omdrejninger pr. Minut; Indikatorens Fjedermaalestok var 2 mm/at. 1) Find det indicerede Middeltryk og det af Maskinen udviklede, indice- rede Arbejde. Eksaminer. 367 C Dieselmotorens Olieforbrug var 260 kg pr. Time og Oliens lavere Brændværdi var 10 200 kcal/kg; Motorens mekaniske Virkningsgrad var 0,80. 2) Find Maskinens effektive termiske Virkningsgrad. Elektriske Maskiner. 1. Der onskes af de for en asynkron Motor gældende Formler: udledet en Formel for Spredningskoefficienten 7 = 7! + r2. Angiv paa Grundlag af denne og de givne Formler, hvilken Indflydelse Ændringer i Poltal og Nottal har paa Motorens væsentlige Driftsegenskaber. 2. I en asynkron Motor ændres Faseantallet i Stator, idet det forud- sættes, at denne Ændring for en given Vikling kan ske ved simpel Omkob- ling af de forhaandenværende Vindinger. Hvilken Indflydelse har den fore- tagne Ændring paa Motorens væsentlige Driftsegenskaber? 3. En asynkron Motor er primært tilsluttet et Net med Periodetallet <— og sekundært (over Ivontaktringe) tilsluttet et andet Net med Periodetallet ~2- Ved hvilket eller hvilke Omdrejningstal kan Motoren antages at præ- stere Effekt? Svagstrømselektroteknik for de Eksaminander, der ikke har ud- udfort Eksamensarbejde i Faget. 1 il Karakterisering af et Elektronror med tre Elektroder angives sæd- vanligt Værdien af Rorets Voltforstærkningsfaktor ju, Værdien af Rorets indre Modstand p (overfor smaa Strom- og Spændingsvariationer), Stejl- heden af Rorets Gitterspændings-Pladestroms Karakteristik S, samt af Rørets Godhed som Forstærker G. Xk = 4 n lo Danmarks tekniske Højskole 1936—37. Giv en Fremstilling af disse fire Størrelsers Betydning for Rørets Virke- maade, samt af deres indbyrdes Sammenhæng. Angiv, hvorledes man maaler |a og p. Svagstrømselektroteknik for de Eksaminander, der har udført Eksamensarbejde i Faget. Der er givet to Elektronrør, hvis Anodestrøm Ia i de her betragtede Til- fælde kan udtrykkes paa Formen la = A(Va + B• Vg), hvor A og B er Konstanter, Vg og Va henholdsvis Gitrets og Anodens Poten- tial i Forhold til Katoden. Gitterstrømmen Ig = O. 1. Angiv Definitionen af de tre Hørkonstanter: Stejlheden S, Forstærk- ningsfaktoren ja og den indre Modstand p, og beregn deres numeriske Værdier, idet for Hor 1: /I = 1,5 mA Volt, B = 5. for Hor 2: A = 0,001 mA/Volt, B = 3000. 2. Angiv den i al Almindelighed bestaaende Relation mellem de tre Hørkonstanter, og vis at den stemmer for Taleksemplerne. I Anodekredsen indskydes en ohmsk Modstand B, som vist i Strøm- skemaet. Paa Gitret virker en Vekselspænding vg = Vgo • sin tot, som fremkalder en Anodevekselstrøm ia = la * sin to/. 3. Opstil Ligningen for ia som Funktion af vg, B og Rørkonstanterne. 4. Anodevekselstrømmen fremkalder over Anodemodstanden B et Spæn- dingsfald Va — - Vao sin CO/. Find et Udtryk for Spændingsforstærkningen m = ^ao Vgo, og angiv Tilnærmelsesformler for de specielle Tilfælde 7^<
>p.
5. Bestem endvidere i det almindelige Tilfælde den Værdi af B, for hvil-
ken den i R afgivne Vekselstrømseffekt W2 bliver Maksimum.
6. Lad B have Værdien 25 000 Ohm, og benyt de ovenfor fundne Re-
sultater til at bestemme Spændingsforstærkningen for hvert af de Ror. De
fundne Spændingsforstærkninger ønskes ogsaa angivet i Decibel.
369
7. Bestem for Ror 1 den Værdi af R, der giver maksimal Udgangseffekt
W2, og beregn Forstærkerens Energiforstærkning i Neper, naar den effektive
Indgangsimpedans Rg er repræsenteret ved en ohmsk Modstand Rg = 100 000
Ohm.
Et Telefonkabel har de primære Konstanter R, L, G og C, der antages
at være uafhængige af Frekvensen.
8. Angiv Udtrykkene for de sekundære Kabelkonstanter: Vandrings-
eksponenten y = a + j 8, og den karakteristiske Impedans Z0 = a + jb.
9. Beregn Tilnærmelsesværdier for y og Z0 for følgende givne primære
Konstanter: (co = 5000)
_3 _3
a) R = 2 Ohm/km, L = 2 • 10 Henry/km, C = 5 • 10 Mikrofarad/km og
G — O. —3 —3
b) R = 180 Ohm/km, L = 0,6 i 10 Henry/km, C = 40 • 10 Mikrofarad/km
og G = O.
Elektriske Anlæg. To Centraler I og II arbejder parallelt paa den
Maade, at Central II skal modtage hele sin Grundbelastning fra Central I,
idet der maksimalt maa overfores 4000 kW. Central II har fra sit Lednings-
net en Maksimalbelastning paa 10 000 kW ved vos cp = 0,8 og en Minimal-
belastning paa 500 kW og maa saaledes selv producere Spidsbelastningen,
der altsaa maksimalt vil andrage 6000 kW. Under Antagelse af, at Central
II aarligt skal levere 20 Mill. kWh til sit Ledningsnet, skal det undersøges,
hvor stor en Del af denne Produktion, der skal leveres af Central II og hvor
stor en Del fra Central I.
De to Centraler er indbyrdes forbundne ved en 30 km lang trefaset Luft-
ledning paa 3 x 50 mm2 og en indbyrdes Ledningsafstand paa 1,5 m. Under
Antagelse af, at Spændingen paa Central II er 30 kV ved 50 Per, skal det
undersøges, hvor stor Spændingen skal være paa Central I, for at Faseforskyd-
ningen paa Central II ved dennes maksimale Belastning paa 10 000 kW kan
ændres fra Værdien cos ep = 0,8 til cos cp = 0,95. Endvidere bestemmes
Vinklen mellem de to Centralspændinger. Ledningen antages kapacitetsfri.
Forprøve for Elektroingeniører i Januar 1937.
Skriftlige Prøver.
Almindelig Elektroteknik.
Ved et Bremseforsog med en asynkron trefaset Motor maaler man med
tre Amperemetre Strømmene Iv I2 og I3 i de tre Tilledninger, med to Watt-
metre, der viser henholdsvis A\ og An, maaler man den tilførte Effekt, og
med tre Voltmetre maaler man Spændingerne Ex_2, E2_3 og E1_3 imellem
Motorens Klemmer.
Endvidere maaler man med en Vægt Bremsestykket P og med et Tacho-
meter Omdrejningstallet pr. Minut /?. Bremsearmens Længde er L, Periode-
tallet pr. Sekund og Motoren har p Polpar.
Opgaven gaar nu ud paa:
1. At tegne et Ledningsskema for den elektriske Del af Forsøgsopstil-
lingen.
2. At bestemme den afgivne Effekt (i Kilogrammeter pr. Sekund, i HK,
og i Watt), den tilførte Effekt (i Watt), Virkningsgraden, Slippet og cos ep
for følgende Taleksempel.
Universitetets Aarbog.
47
370
Danmarks tekniske Højskole 1936—37.
£'1_2 = 380 Volt
£2_ 3 = 378
Ai = 3200 Watt
Au = 1630
Ix = 8,4 Amp.
/ o = 8,5
/3 = 8,3 — E\_ j = 382
L = 0,85 m P = 3,28 kg n = 1127 ~ = 50 p = 2.
Instrumenternes Egetforbrug regnes forsvindende. Bremsen er fuldkommen
afbalanceret.
3. For ovenstaaende Taleksempel at bestemme den afgivne Effekt og
Virkningsgrad en indirekte uden Benyttelse af det maalte Bremsetryk, idet
man benytter sig af folgende Opgivelser:
Gnidningstab og Jerntab tilsammen = 280 Watt.
Modstand imellem to og to af de tre Statorklemmer = 2,17 SI
Mekanisk Teknologi. (Om Slibning af Metaller). Der onskes en
kortfattet Redegørelse over Slibningens Teori med særligt Henblik paa de
Forhold, der spiller en Bolle for Valg af Slibeskiver.
Slibemaskinernes Konstruktion skal ikke beskrives i Detailler og angives
knn skitsemæssigt, men der onskes en Omtale af de Hensyn, der maa tages,
for at opnaa stor Nøjagtighed af det fremstillede Materiale.
Besvarelsen onskes ledsaget af de fornodne Skitser.
PLlast i c i tets- og Styrkelære.
3
a
1. Det i hosstaaende Figur viste rorformede Tværsnit er formet som
en ligesidet Trekant ABC med Sidelinierne a; Vægtykkelsen i er saa lille,
at Tværsnittet kan tænkes koncentreret i Trekantens matematiske Sidelinier.
Man skal for det vilkaarlige Punkt 1) paa Siden AC finde de to Iloved-
inertimomentakser samt Maksimumsværdien af Centrifugalmomentet.
P
WlllllllllllllllllHilllHlllll
TWTTTTT7........ 1
l -»»
Eksaminer.
2. En lige, vandret Bjælke ABC af Længde / er belastet med en ens-
formig fordelt Belastning p pr. Længdeenhed og er simpelt understøttet i
Punkterne A og B. B ligger i Afstanden a fra C. Bestem a saaledes, at det
numeriske Maksimumsmoment bliver saa lille som muligt.
1. Del af Civilingeniøreksamen.
3. Halvaarsprøve i Januar 1937.
Matematik for Fabrikingeniører.
i i i
I. Find Grænseværdierne 1°* lim xex ; 2°-lim xex ; 3°- lim ex sin x;
X Q 0 X 0