295 Stolesøm i Læreanstaltens store Foredragssal under en Forelæsning ........................ 10 Kr. 00 Øre Til Fremstilling af litograferede og trykte Indbydel- seskort til Læreanstaltens Jubilæumsfest i Som- meren 1929 samt af et nyt Segl, hvortil Lærean- stalten havde faaet et Udkast skænket......... 1000 — 00 — Til Polyteknikerraadet til Dækning af Udgifterne ved Afsendelsen af en Repræsentant til »La Con- fédération Internationale des Etudiants« 10. Con- seil i Paris .................................. 300 — 00 Bevilling, til Udarbejdelse af et Festskrift i Anledning af Læreanstaltens 100-Aars Jubilæum. Paa Finansloven for Finansaaret 1927—28 blev der givet en Be- villing paa 950 Kr. til Forberedelse af Udgivelsen af et Festskrift i An- ledning af nævnte Jubilæum, jfr. Universitetets Aarbog 1926—27. Paa Finansloven for Finansaaret 1928—29 blev der givet en Bevilling af samme Størrelse, 950 Kr., til samme Formaal, jfr. Universitetets Aar- bog 1927—28 pag. 214, og endelig blev der paa Finansloven for Finans- aaret 1928—29 bevilget et Beløb af 9000 Kr. til Trykning og Udgivelse af Festskriftet. Oprindeligt var det Tanken, at Inspektør, cand. polyt. M. C. Harding skulde forfatte det; efter hans Død i 1928 blev det over- draget til Professor i Teknisk Hygiejne, J. T. Lundbye, at skrive Bo- gen, der udkom umiddelbart efter Læreanstaltens Jubilæum i Efter- aaret 1929 under Titlen: J. T. Lundbye: Den polytekniske Lærean- stalt 1928—1929. V. Forelæsninger og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de Forelæsninger og Øvelser, der afholdtes af Læreanstaltens Lærere, henvises til Læreanstaltens korte Aarsberet- ning. Ekstraordinære Forelæsninger af Foredragsholdere udenfor Lære- anstaltens korte Aarsberetning. I Efteraarshalvaaret 1928 afholdtes der paa Foranledning af Polyteknikerraadet følgende Forelæsningsrække over »Tekniken og Samfundet« i Læreanstaltens store Foredragssal om Aftenen Kl. 8: 11. September Professor Karl Meyer om Ingeniøren og Industrien. 18. September Ingeniør O. Rostrup om Ingeniøren og Industrien. 25. September Sekretær Kampp om Landbruget og Industrien. 2. Oktober Direktør Percy Ipsen om Ingeniøren og Handelen. 23. Oktober og 30. Oktober Professor L. V. Birck om Real Kapital og privat Kapital. 296 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. 13. November Ingeniør V. Lundsfryd om Inegniøren og den indu- strielle Retsbeskyttelse. 27. November Professor H. M. Hansen om Teknikens Betydning for Naturvidenskaben. 11. December Brandinspektør P. Vinding om Maal og Midler for Ingeniørernes Organisation. I samme Halvaar holdt Kontorchef i Tekstilfabrikantforeningen L. Brahe Christensen efter Indbydelse af Læreanstalten for dennes Lærere og Studerende og andre interesserede Tilhørere et med en Film ledsaget Foredrag over Tekstilindustri. I Foraarshalvaaret 1929 holdt Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M. Frandsen for ældre polytekniske studerende og andre interesserede Tilhørere Fredag Aften Kl. 7—8V2 en Forelæs- ningsrække over »Beregning af Plader«. Med Understøttelse af Det Reiersenske Fond afholdtes der i Efter- aarshalvaaret 1928 af Dr. phil. Ingeniør K. Estrup en Række offentlige Forelæsninger over »De kemiske Forbindelsers Dannelse og Bygning« og i Foraarshalvaaret 1929 af cand. mag. E. K. Kriiger en Række offentlige Forelæsninger over »Lys og Stof«. Forelæsningerne led- sagedes af Lysbilleder og Demonstrationer. Kursus i Bogholderi: I Efteraarshalvaaret 1928 afholdtes et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig ved Københavns Telefon- væsen T. M. Sabroe. Dette Kursus talte 39 Deltagere. Adgangseksamen. Til Adgangseksamen indstillede sig 44. Følgende 28 bestod Eksamen: b. Eksaminer. /. Afholdte Eksaminer. Andersen, Kaj August Andersson, Erland Preben Baade, Willy Bjerre, Daniel Anker Dalgaard Bøge, Johann Mackeprang Corneliussen, Povl Ejvin Duborg, Gunnar Ellehammer, lians Fridtiof Hansen Eskesen, Arne Gjødrik-Andersen, Aage Zinklar .lensen, Axel Richard Knudsen, Jørgen Ursin Kronborg, Erik Lannung, Axel Larsen Lund, Jakob Madsen, Børge Madsen, Poul Høgholt Mortensen, Marius Christian Møller, Viggo Nielsen, Erik Gynther Nielsen, Hans Christian Thornberg Nielsen, Louis Otto Henry Sommer Rasmussen, Axel Max Nirr Rasmussen, Karl Rosenquist, Christian Schweitzer, Hubert Ernst Islef Septimius, August Thordur Stub, Emil Olaf. Følgende 127 Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Retning blev indskrevet som polytekniske Eksaminander: 297 Andersen, Fritz Martin Andersen, Svend Axel Barkhus, Axel Jørgen Carl Bekker, Karl Nielsen Berring, Svenn Aage Bertelsen, Kaj Aage Bjørklund Bing, Grete Gerda Bisgaard, Nils Finn Bispeskov, Erik Rasmus Bolt-Jørgensen, Jørgen Boserup, Erik Axel Boserup, Otto Winther Boutard, Bjørn Henry Ernest Bryhm, Poul Aage Edmund Buhl, Gunnar Juhl Buhl, Povl Børge Byskov, Arne Christensen, Carl Lauritz Vilhelm Christensen, Emily Liska Christensen, Stein Lise Christiani, Alexander Oldenburg Clausen, Peter Martin Dahl, Karl Sofus Otto Danielsen, Søren Martin Danø, Knud Dehlholm, Bent Frederik Diemer, Frode Dournonville de la Cour, Knud Asger Hoffmann Enegren, Erland Egon Fagerholt, Georg Fog, Erik Steen Balle Foged, Helge Ernst Forum, (Peter) Cyril Seymour Funder, Jacob Brønniche Garde, Peter August Gejel, Ernst Skaarup Glæsel, Arne Graae, Johan Erling Alme Grue, Ebba Dorthea Grum-Schwennsen, Christen Sofus Aage Grut, Rolf Lennartson Hansen, Hans Martinus Johan Hansen, Louis Ingemann Hansen, Torben Fabricius Hansen, Trygve Østrem Harboe, Jon Børjesen Hasselbalch, Steen Hagemann Hendil, Henning Henrichsen, Axel Prip Hjort, Werner Fritz Lange Hjorth, Jørgen Henrik Holm, Peer Holstein-Rathlou, Jens Høeg Høyrup, Carsten Johannes Iversen, Paul Viktor Fjelsted Jacobsen, Erik Lindhardt Jacobsen, Helmuth Bernhard Jantzen, Eyvin Platou Jensen, Børge Mogens Valdemar Jensen, Carl Vilhelm Jensen, Eyvind Dyre Jensen, Frantz Willy Tage Jensen, Karl Johan Severin Jensen, Niels Jensen, Poul Jensen, Svend Aage Jensen, Svend Aage Jensen, Viggo Kirstein Johansen, Viggo Jørgensen, Børge Gustav Jørgensen, Johannes Kirckheiner, Knud Knudsen, Inger Margrethe Kristensen, Volmer Damgaard Kristjansen, Aage Jens Frederik Lars Krogh, Christian Kølle, Erik Ladegaard, Ove Georg Sonne Langkilde, Niels Preben Larsen, Jens Gunnar Larsen, Kaj Laurits Laurent-Lund, Harald Laursen, Jens Anker Amdrup Laustsen, Otto Leide, Verner Blume Lindberg, Leif Fabricius Lippert, William Lund, Otto Anker Madsen, Karl-Kristian Alourier, Peter Moller, Vagn Hansen Nielsen, Jens Christian Ludvig Nielsen, Knud Vilhelm Christian Nielsen, Tage Emil Nielsen Nørregaard, Svend-Aage Olesen, Christian Knud Munk Olsen, Jørgen Kristian Frederik Olsen, Kai Rudolf Panker, Bent Jørgen Palsson, Gustaf Eli Pedersen, Dan Pedersen, Eigil Wilman Pedersen, Gustav Pedersen, Jens Henry Pedersen, Svend Reimers Petersen, Emil Hvalsø Petersen, Svend Stigsgaard Poulsen, Knud Børge Povlsen, Viggo Preetzmann, Holger Ramsing, Bendt Utke Rasmussen, Tøger Albert Mølkjær Schmith, Ole Henrik Schubert, Erik Einfeldt Sick, Børge Skotte, Kristian Toft Skousen, Emmy Agnete Smed, Poul Pedersen Sodematm, Frits Leonhard Sommer, Poul Svendsen, Jens Martin Troelsen, Tage Færch Trolle, Birger Ude-Hansen, Christian Wittrock, Enoch Daniel Østergaard, Folger Østergaard, Knud Anker Nielsen. Universitetets Aarbog. 38 298 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. Desuden indskreves Nielsen, Wilhelm Emil I. uuju^ i. Paulsen, Gustav ' der a le1/hJav<1? K'staaet Overeangspro- Stahl. Einer Poter Christian )ven ved Kadetskolen, og Nielsen, Ivan, i Henhold til ministeriel Resolution ved en russisk Studentereksamen, taget i Vologda i Rusland. 1. Del af polyteknisk Eksamen Jun i—J u 1 i 19 2 9. Til denne Eksamen indstillede sig 177, nemlig 34 Fabrikingeniør- studerende, 52 Maskiningeniørstuderende, 41 Bygningsingeniørstude- rende og 41 Elektroingeniørstuderende. Desuden indstillede der sig 8 til Tillægsprøven i Geologi. Nedennævnte 84 bestod Prøven, nemlig 22 Fabrikingeniørstuderende, 21 Maskiningeniørstuderende, 21 Byg- ningsingeniørstuderende og 20 Elektroingeniørstuderende. 2 Eksaminander blev syge under Eksamen og erholdt Tilladelse til at indstille sig til en Sygeeksamen i Efteraaret 1929. Andersen, Rolf Asmussen, Henning Astrup, Tage Bjerre-Petersen, Erik Hamm, Adolf Jaime Henry Hansen, Anker Karl Andreas Hansen, Kaj Aage Bartholin Uch Hansen, Svend Ingemann Holmblad, Steffen Krayenbiihl, Charles Henry Larsen, Svend Valdemar Lichtenberg, Knud Lund, Inger Vorndran Neesbye, Torben Emil Norden, Kai Christian Pedersen, Peter Holger Leth Raaschou, Asger Esch Rasmussen, Knud Ove Rasmussen, Svend Barding Semler-Jørgensen, Arne Søltoft, Mogens Zedeler, Jørgen Andersen, Sven Aage Bræstrup, Knud Jakob Ferdinand Buhelt, Svend Knudsen Efsen, Hans Bøtker Fjeldborg, Børge Christian Qerdil, Orla Holger Schubert Gram, Vagn Aagesen Halberg, Olaf Hansen, Victor Christian Frederik Helleberg, Thomas Jacobsen, Niels Maskiningeniører. Larsen, Helge Lichtenberg, Richard Meyer, Henning Urban Nielsen, Kurt Erik Falck Nielsen, Povl Olsen, Vilhelm Pedersen, Jens Kristian Rasmussen, Erik Rudolf Sørensen, Svend Aksel Torpe, Carl Frede Petersen Agerskov, Christian Rudolph Andersen, Axel Berthelsen, Tage Brandt, Jørgen Christensen, Henning Børge Fredborg, Ane Genefke, Folmer Jensen, Jens Adolf Juhl, Erik Johannes Lykke, Ejnar Madsen, Henning Thorvald Bygningsingeniører. Meisner-Jensen, Hans Peter Bjørn Mortensen, Knud Dam Nielsen, Hans Kristian Valdemar Olsen, Jens Peter Dam Petersen, Holger Kristian Petersen, Hans Vendelbo Poulsen, Hans Jørgen Schultz, Frederik Cristian Schiilein, Ernst Henrik Sørensen, Arne Ejnar Afholdte Eksaminer. 299 Elektroingeniører. Albertus, Gundorf Balslev, Mogens Ambt Birkmand, Svend Christensen, Walter Granø, Jens Einar Vang Hansen, Erik Holger Nannestad Hårby, Eigil Brandt Høyer, Olnf Gudmund Jensen, Edvin Karl Jordan, Vilhelm Lassen Kirchhoff, Poul Helge Madsen, Knud Engel Høst Moth, Frederik Peter Christian Nielsen, Børge Aagaard Olsen, Tage Pedersen, Hans Henrik Schou Rasmussen, Villum Benedikt Kann Rovsing, Johannes Winkler, Gunnar Witzansky, Svend. Prøve i Bendtsen, Poul Henry Harsløf, Bryner Valdemarssøn Hersom, Mogens Ingels, Gustav Adolf Outzen Geologi. Jørgensen, Carl Christian Ringe Kiihler, Viggo Niels Harald Joachim Schrøder, Christian Forprøve for Fabrikingeniører. Følgende 21 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1928: Busch, Henry Richard Engholm, Viggo Thor Fagerholt, Gunnar Rindal Frederiksen, Rudolf Richard Giersing, Poul Johannes Gørtz, Jørgen Viggo Halm, Carl August Hald, Eigil Olkjær Heising, Villy Aloysius Jacobsen, Børge Reinholdt Jensen, Frode Kjøller, Hans Peter Dam Michelsen, Annard Pentz, Poul Emil Otte, Niels Christian Pedersen, Erik Munch Pundik, Chaim Selman Richard-Pedersen, Jørgen Holger Tegner, Viggo Preben Børge Wiirtzen, Gustav Wøldike, Poul Rosenstand Forprøve for Maskiningeniører. Følgende 32 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører i September 1928: Abildgaard, Svend Pedersen Ambjørn, Valdemar Andresen, Haakon Carl Herman Aude, Christian Gregers Bjerre, Frederik Bonne, Harry Broager, Peder Dorpli Fenger, Kristen Bendt Hansen, Leo Hasselbalch. Henning Melballe Høgsbro, Jørn Jacobsen, Jørgen Helge Jensen, Kristen Richardt Jensen, Peter Eskild Jørgensen, Alfred Jørgensen, Ricard Bjerge Jørlund, Georg Valdemar Kring, Jens Stefan Krogh Jørgensen. Henning Jørgen Ejner Laage-Petersen, Helge Lendal, Folmer von der Lieth. Egon Lund, Kai Oluf Nissen, Jens Frederik Vilhelm Olsen, Henning Niels Peter Ottesen, Svend Aage Paulli, Henning Siegumfeldt, Povl Hoff Sørensen, Lars Kristian Thomassen, Esben Harder Viuff, Johannes Alfred Weichel, Helge Bifagsprøve for Bygningsingeniører. Følgende 54 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj—Juni 1928: 300 Back, Carl Emil Bak, Børge Rasmus Bay-Hansen, Hans Frederik Bentzen, Ole Hans Ditlev Bjørn, Arne von Biilow, Vagn Christensen, Hugo Evald Alfred Gregersen, Bent Frederik Salomon Hansen, Tage Guttorm Kierulff Hansen, Viggo Andreas Hasbo, Poul Bent Haug, Svend Christian Hemer, Fritz Erik Hegelund Henriksen, Anker Søren Gustaf Jensen, Hans Oskar Jensen, Marcus Jensen, Niels Georg Vilhelm Jensen-Gaard, Volmer Jeppesen, Sigurd Dam Jessen, Ernst Jørgensen, Johannes Martin Kirchheiner, Christian Carl Kjær, Thorkild Viggo Poul Lindbøg-Hansen, Kai Henry Lundgaard, Otto Ejnar Lyngbye, Lauritz Madsen, Kai Victor Thorning Meyer, Kjell Gunnar Muller, Frode Johannes Helge Muller, Jørgen Nielsen, Axel Nielsen, Svend Aage Nyborg, Henning Axel Okholm, Knud Smidt Otterstrøm, Knud Pedersen, Ejnar Pedersen, Erik Christen Rasmussen, Verner Raun, Herluf Eigil Riisager, Poul Schilder, Axel Bernhard Sigurdsson, Helgi Skovborg, Svend Biilow Steenstrup. Norman Vogelius Søchting, Poul Søren Emil Sørensen, Viggo Teglbjærg, Johannes Thorsen, Anker Christian Samuelsen Thrane, Axel Henri Toubro, Søren Kristian Weber, Olaf Weitemeyer, Mogens Wilhjelm, Erik Østergaard, Jens Kristian Forprøve for Elektroingeniører. Følgende 24 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1929: Bronøe, Axel Georg Christensen, Louis Orla Johannes Halstrøm, Helge Lind Hansson, Hans Helmuth Hansen, Walter Wessel Hindenburg, Holger Jansen, Holger Jørgensen, Asger Lars Jørgensen, Børge Emil Kjeldsen, Tage Kjær, Aksel Christian Langballe, Poul Otto Lawaetz, Jens Frederik Mogensen, Erik Briinnich Rasmussen, Knud Ove Rasmussen, Willy Egon Reidl, Oskar Wilhelm Gigler Schmidth, Henrik Wirenfeldt Schou, Knud Bertel Skov, Egil Gottlieb Søndergaard, Niels Christian Thamdrup, Immanuel Mogensen Waltenburg, Friedrich Wilhelm Siegfried Willumsen, Børge 2. Del af polyteknisk Eksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1928—29 23 Fabrikingeniørstuderende, 33 Maskiningeniørstu- derende, 43 Bygningsingeniørstuderende og 31 Elektroingeniørstu- derende, ialt 130. Følgende 23 Fabrikingeniører, 32 Maskiningeniører, 38 Bygnings- ingeniører og 28 Elektroingeniører, ialt 111, bestod Eksamen. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennem- snitskarakter af mindst 7,50, med 1. Karakter af mindst 6,00 og med 2. Karakter af mindst 4,00. Ingen Stjerne = Slut- eller Hovedfagprøve; *) = Hele Eksamen; **) = Bifags- prøve i Maj 1929. 301 Fnhri hin aøniamr Hoved- Gennemsn r UOrUvingtniØrtr. karakter Pnint karakter Point 5.78 6.18 Busch, Henry Richard .................................... Anden Kar. Engholm, Viggo Thor ...................................... Første — Fagerholt, Gunnar Rindal .................................. — — 7.46 Frederiksen, Rudolf Richard .............................. — — 7.17 Giersing, Poul Johannes .................................... — — 7.28 Gørtz, Jørgen Viggo ...................................... — — 7.46 Hahn, Carl August ........................................ — — 6.07 Hald, Eigil Olkjær ................................ Første Kar. m. Udm. 7.55 Heising, Villy Aloysius .................................... Første Kar. 7.44 Jacobsen, Børge Reinholdt.................................. — — 7.18 Jensen, Frode ............................................. Anden — 5.53 Kjøller, Hans Peter Dam .................................. Første — 6.21 Michelsen, Annard ........................................ Anden — 5.03 Otte, Niels Christian ...................................... Første — 7.13 Pedersen, Erik Munch ..................................... Anden — 5.61 Pentz, Poul Emil .......................................... __ __5.16 Pundik, Chaim Selman .................................... — — 5.18 Richard-Pedersen, Jørgen Holger .......................... Første — 7.38 Spannov, Poul Emanuel .................................... Anden — 4.61 Staal, Knud Johannes Sennels .............................. — — 5.34 Tegner, Viggo Preben Børge .............................. — — 4.98 Wiirtzen, Gustav .........................._____ Første — 7.02 Wøldike, Poul Rosenstand ................................ — — 7.45 M uskiningeniorcr. Abildgaard, Svend Pedersen ................................ Anden Kar. 5.43 Ambjørn, Valdemar ........................................ Første — 6.28 Andresen, Haakon Carl Herman ............................ — — 6.89 Aude, Christian Gregers .................................. — — 6.92 Bjerre, Frederik .......................................... Anden — 4.74 Bonne, Harry ............................................. — — 5.69 Broager, Peder Dorph ............................ Første Kar. m. Udm. 7.74 Fenger, Kristian Bendt .................................... Første Kar. 6.53 Hansen, Leo .............................................. — — 6.54 Hansen, Valdemar Kristian ................................ — — 6.38 Hasselbalch, Henning Melballe ............................ — — 6.14 Høgsbro, Jørn ............................................ — — 6.95 Jacobsen, Jørgen Helge .................................... — — 6.56 Jensen, Kristen Richardt .................................. — — 6.04 Jensen, Peter Eskild ...................................... — — 6.71 Jørlund, Georg Valdemar .................................. Anden — 5.40 Kring, Jens Stefan ........................................ — — 5.89 Krogh Jørgensen, Henning Jørg. Ejner ...................... — — 4.36 Laage-Petersen, Helge .................................... Første — 6.50 Lendal, Folmer ............................................ — — 6.80 von der Lieth, Egon ...................................... — — 7.22 Lund, Kai Oluf ............................................ — — 6.74 Nissen, Jens Frederik Vilhelm .............................. — — 7.34 Olsen, Henning Niels Peter ................................ Anden — 5.94 Ottesen, Svend Aage ...................................... — — 5.61 Paulli, Henning ............................................ Første — 6.76 Siegumfeldt, Povl Hoff .................................... — — 6.48 Sørensen, Kjeld Therard Aage ............................ Anden — 4.79 Sørensen, Lars Kristian .................................... — — 5.75 Thomassen, Esben Harder ................................ Første — 6.16 Viuff, Johannes Alfred .................................... Anden — 5.26 Weichel, Helge ............................................ — — 5.58 Bygning singeniører. **Anker, Jørgen .......................................... Anden Kar. 5.59 Bay-Hansen, Hans Frederik ................................ Første — 6.93 Bentzen, Ole Hans Ditlev ............................. .... — — 6.58 Bjørn, Arne ............................................... — — 6.44 302 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. Hoved- Gcnnemsn- karakter Point **Dahl, Carlo Frithiof Andersson .......................... Anden Kar. 5.89 Gregersen, Bent Frederik Salomon .......................... Første — 6.14 Hansen, Viggo Andreas .................................... Anden — 5.26 Haug, Svend Christian .................................... — — 5.68 Henriksen, Anker Søren Gustaf ............................ — — 5.72 Jensen, Hans Oskar ...................................... Første — 6.86 Jensen, Niels Georg Vilhelm ................................ — — 7.36 Jessen, Ernst .............................................. Anden — 5.57 Jørgensen, Johannes Martin ................................ Første — 7.33 Kirchheiner, Christian Carl ................................ — — 6.62 Kjær, Thorkild Viggo ...................................... Anden — 4.98 Meyer, Kjeld Gunnar ...................................... Første — 6.11 Muller, Frode Johannes Helge .............................. Anden — 5.15 Muller, Jørgen ............................................ — — 5.96 Nielsen, Axel .............................................. — — 5.22 Nielsen, Svend Aage ..................................... Første — 7.37 Nyborg, Henning Axel .................................... — — 7.02 Okholm, Knud Smidt ...................................... — — 7.33 Pedersen, Ejnar ........................................... — — 6.24 Pedersen, Erik Christen .................................... — — 7.35 Rasmussen, Verner ........................................ — — 6.49 Raun, Herluf Eigil ........................................ Anden — 5.90 Riisager, Poul ............................................. Første — 7.12 *<;Rudinger, Jørgen Frederik ...................... Første Kar. m. Udm. 7.82 Sigurdsson, Helgi .......................................... Første Kar. 6.92 **Stangerup, Arne Hans Frederik .......................... Anden — 4.85 Steenstrup, Norman Vogelius .............................. — — 5.38 Teglbjærg, Johannes ...................................... — — 4.59 Thorsen, Anker Christian Samuelsen ...................... — — 5.84 Thrane, Axel Henri .............................. Første Kar. m. Udm. 7.66 Toubro, Søren Kristian .................................... Første Kar. 7.35 **Walsøe, Børge .......................................... Anden -- 5.61 Weber, Olaf .............................................. — — 4.89 Østergaard, Jens Kristian .................................. Første — 6.06 Elektroingeniører. Ammitzbøll, Jan Hakon .................. 6.01 Andersen, Christian .................... __ _ 7 35 Andersen, Niels .......... _ 6 77 Boest, Jokum ..................... _ 4.73 ^Christensen, Louis Orla Johannes ......... _ . _ 5 76 Gislason, Jakob .................... _ 7.30 *Halstrøm, Helge Lind ................ _ 5.77 Hansen, Sigurd Johannes ................. __ 6.81 Holmblad, Niels Erik ......... _ 7 47 *Jansen, Holger ................. _ 5.65 .lensen, Aksel Møller ......... _ 7.28 Jensen-Egeberg, Tage Emil ............... _ _ _ 6.56 Jørgensen, Dan Ulf .................. _ 601 Kristensen, Knud Ejgil Sand ............... _ 5.8(1 Larsen, Aksel ........ _ 6.38 Lauritzen, Svend Aage ................ Udm. 7.51 Nielsen, Niels Peder ............... Kar. 6.88 Olesen, Frants Leo ................ .. _ 6,43 Olsen, Poul Anders .............. __ 5.84 Pedersen, Gunnar Villads Crumlin ......... ' 7.33 Rump, Gunnar Dyre ..................... - _ 6.88 Schlamowitz, Samuel David ............. _ 6.67 Schønau, Arent Frederik .......... _ _ 7.23 Stadeager, Carl Peter Andersen ........... Steffensen, James Frederik Jenour ....... _1 _ 7.07 _ _ 7.09 Sørensen, Ivan Byrge ..................... 5.55 Tanggaard, Svend Aage Emanuel ......... _ 7.24 Weber, Johan Georg Christian ........... — 7.01 Elektroingeniører. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 303 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1928—J anuar 192 9. Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. a) Naftylaminsulfonsyre. b) Trioxyinetylen. 2. a) Triklorfenol. b) Isoamylacetat. 3. a) Ætylenbromid. b) Toluylendiamin 1, 2, 4. 4. a) Aspara- ginsyre. b) o-Nitrotoluol. 5. a) p-Bromanisol. b) m-Fenylendiaminklorhydrat. 6. a) Monoætylanilin. b) Citronsyre. 7. a) Anisaldehyd, b) Vinsyre. 8. a) Ravsyre. b) Difenylamin. 9. a) -Naftol. b) Asparagin. 10. a) Bromsuccina- midsyre. b) m-Kresol. 11. a) Eenyleddikesyre. b) Tiokarbanilid. 12 a) Anis- aldehyd.. b) Salicylamid. 13. a) Ætylendiaminhydrobromid. b) p-Aminoazo- benzol. 14. a) Trikloreddikesyre. b) Benzylalkohol. 15. a) Kanelalkohol, b) Acetamid. 16. a) Fenylhydrazinhydroklorid. b) Bromeddikesyre. 17. a) in-Nitrobenzaldehyd. b) Ætylenbromid. 18. a) Difenylamin. b) Ravsyre. 19. a) Hippursyre. b) m-Nitrotoluol. .20. a) Ætylfenylketon. b) Tribromfenol. 21. a) Ætylmalonsurt Ætyl. b) p-Klorfenol. 22. a) Paraldehyd, b) o-Amino- benzoesyre. Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a) Benzofenon. b) Benzofenonanil. 2. a) Anilin, b) Acetanilid. 3. a) Nitrobenzol. b) Anilin. 4. a) Tiokarbanilid. b) Eenylsennepsolie. 5. a) Dibrom- p-Toluidin. b) in-Dibromtoluol. 6. a) Isopropylbromid. b) Isopropylmalon- æter. 7. a) Ætylbromid. b) Fenylætylkarbinol. 8. a) p-Toluidin. b) p-Klor- toluol. 9. a) Acetanilid. b) p-Nitranilin. 10. a) Acetylklorid, b) Eddikesyre- anhydrid. 11. a) Fenylurinstof. b) Difenylurinstof. 12. a) Sulfanilsyre. b) Heliantin. Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. Jodometrisk Bestemmelse af Mn02 i en Brunstensblanding. 2. Be- stemmelse af Kvælstof efter Kjeldahl i et organisk Stof. 3. Bestemmelse af Jern ved Permanganattitrering. 4. Bestemmelse af Clo;i v. Titrering med AgNo.j efter Reduktion af Klorat til Klorid. 5. Bestemmelse af Si02 i et Sili- kat. 6. Bestemmelse af P04 i en Opløsning af Kalciumfosfat. 7. Bestemmelse af CO;{ i et Karbonat ved Vejning af den med Syre uddrevne C02. 8. Be- stemmelse af Cr. i et Kromisalt ved Fældning som Merkurokromat og Vej- ning som Kromioxyd. 9. Elektrolytisk Bestemmelse af Cu. i en salpetersur Opløsning af et Kobber- og Blysalt. 10. Bestemmelse af Ca. i en Opløsning af Kalcium og Ferrisalt. 11. Bestemmelse af Kalium efter Perkloratmetoden i en Opløsning af Kalium- og Natriumsalt. 12. Bestemmelse af Svovl i en Svovlkisblanding. 13. Jodometrisk Bestemmelse af Hypoklorit i en Klor- kalkopløsning. 14. Acidemetrisk Bestemmelse af CO;! i en Karbonatblanding. 15. Bestemmelse af Nitrit v. Titrering med Permanganat. 16. Bestemmelse af Nikkel v. Titrering med Kaliumcyanid og Sølvnitrat. 17. Bestemmelse af Si02 i et Silikat. 18. Bestemmelse af P04 i en Opløsning af Kalcium- fosfat. 19. Elektrolytisk Bestemmelse af Bly i en Blanding af Bly- og Alkalikarbonat. 20. Bestemmelse af Kobber i en Opløsning af Kobbersulfat. Det fældes som Sulfid og vejes som Oxyd. 21. Bestemmelse af Mangan i en Opløsning af Mangan- og Nikkelsulfat. Manganet fældes som Overilte og 304 vejes som Sulfat. 22. Bestemmelse af Zti i en Opløsning af Zinksulfat. Det fældes som Zinkammoniumfosfat og vejes som dette eller som Pyrofosfat. 23. Bestemmelse af Jern i en Opløsning af Ferri- og Kalciumklorid. Jernet fældes v. Acetathydrolyse og vejes som Oxyd. Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 1U Qramatom Brom fremstilles Ammoniumbromid efter Biltz, Side 102. 2. Af 1/4 Qramatom Tin fremstilles Tintetraklorid efter Biltz, Side 76. 3. Efter Sv. Møller Side 7 fremstilles Sulfurylklorid. Teoretisk Udbytte af et Grammolekyle. 4. Efter medfølgende Vejledning fremstilles Ammoniumplumbiklorid ved Elektrolyse. 5. Der fremstilles to Portioner Natriumkoboltinitrit, hver af 50 gr Kobolt- nitrat, efter Biltz, Side 142. 6. Af 10 gr Blyklorid fremstilles Ammonium- plumbiklorid efter Biltz, Side 137. 7. Af gr Fosfortriklorid fremstilles Fosforoxyklorid efter Biltz, Side 72. 8. Af 50 gr Spydglans fremstilles Anti- montriklorid efter Bornemann, Side 194. 9. Af gr Fosfortriklorid frem- stilles Fosforpentaklorid efter Biltz, Side 72. 10. Af 50 gr Baryumkarbonat fremstilles Baryumklorid efter Riist, Side 10. Produktet renses ved at fælde den mættede Opløsning med Klorbrinte. 11. Af Vz Grammolekyle teknisk, vandfrit Aluminumklorid fremstilles vandholdigt Aluminiumklorid efter Vanino, Side 388. Skriftlige Prøver. Kemi. Beskriv Fremstillingen af Diazometan og dettes vigtigste Egenskaber. 2. Beskriv den saakaldte Walden'ske Omlejring. 3. Beskriv Dannelsen af Benzoin, Benzil og Benzilsyre. 4. Beskriv Benzidin- og Semi- dinomlejringen. 5. Hvilke Stoffer opstaar ved Hydrolyse af de almindelige Disakkarider? Formler og Reaktionsligninger anføres. Bioteknisk Kemi. Maltningens og Mæskningens Teori. Teknisk Kemi. I. Der ønskes en Redegørelse for de Forskellighe- der, der er mellem Gasværksdrift og Koksværksdrift med Hensyn til de anvendte Raamaterialer, Ovnenes Konstruktion og Metoderne til Rensning af Gassen. Fremgangsmaaderne til Rensning af Gassen paa Koksværker ønskes belyst ved Skitser af de paagældende Renseanlæg. II. Hvorledes raffineres og hærdes Planteolier. Beskrivelsen ønskes ledsaget af Skitser over de til Behandlingen tjenende Anlæg. Opgave I er kun for dem, som ikke har haft Projekt i Gas- og Koks- værker. Opgave II er for dem, som har haft Projekt i Gas- og Koksværker. Ved Eksamen ior Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskina n læg. Ved et Dampkraftanlæg anvendes Graderværk til Afkøling af Kondensato- rernes Svalevand. Vandets Aarsmiddeltemperatur er 25 C. og Svalevands- mængden er 2800 m3/ Tim. Anlægets Middelbelastning er 8000 KW. og Tur- binernes Dampforbrug 5,0 Kg. pr. KW. Tim. Svalevandspumperne har en man. Løftehøjde af 12 met., hvoraf 4 met. medgaar til Overvindelse af Modstandene i Kondensatorerne. Konden- sationsanlægets Pumper (Svalevandspumpen, Luftpumpen og Kondensat- pumpen) forbruger 250 KW. I en Afstand af 150 met. og 20 met. lavere end Graderværkets Bassin findes en Flod, hvis Aarsmiddeltemperatur er 15 C. og hvis Vandføring gennemsnitlig er 2500 nrVTim. 305 Ved Floden tænkes opført et Vandværk, hvorfra Vandet pumpes op til Kondensatorerne og derefter til Graderværkets Bassin. Herfra ledes Vandet tilbage til Vandværket og anvendes til Drift af Pumperne. Paa Grund af det koldere Svalevand vil der opnaas et bedre Vakuum i Kondensatorerne og Turbinernes Kulforbrug reduceres, idet en Formind- skelse af Kondensationstrykket paa 0,ol atm. medfører en Formindskelse af Kulforbruget paa 2 °/o. Anlægets Driftstid er 8000 Timer aarligt. Den samlede Anlægssum for Ombygningen andrager 100,000 Kr. og Kulprisen er gennemsnitlig 15 Kr. pr. Tons. Kullenes Brændværdi er 6000 cal./Kg. og Kedlernes Virknings- grad O,80. Der ønskes opstillet en Rentabilitetsberegning for den paatænkte For- andring af Svalevandstilførslen, idet Anlæget afskrives med 10,000 Kr. aarligt, og Vedligeholdelsen kan sættes til 1500 Kr. aarligt. Endvidere ønskes en skematisk Skitse af Rørledningsanlæget, dets Forbindelse til Vandværket, Kondensatorerne og Graderværket, idet der findes 3 Turbiner, hver med sit Kondensationsanlæg. Der forudsættes ikke Reserve for Rørbrud, hvorimod Maskinerne i Vandværket bør arrangeres saaledes, at der altid staar Halvdelen af Vandmængden til Raadighed, hvis et af Pumpeaggregaterne maa sættes ud af Drift. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. T GL Den i hosstaaende Figur viste, plane Konstruktion bestaar af en massiv, vandret Bjælke B F C, der i F er i stiv Forbindelse med den massive, lod- rette Bjælke F E. I B og C er den massive Konstruktion ved Charmerer forbundet med de viste Stænger, der løber ned til de faste Charnierer A og I). I E har Konstruktionen en bevægelig, simpel Understøtning med lodret Bane. Idet Belastningen er lodret og angriber Bjælken i B C s Punkter, ønskes bestemt a) Influenslinien for Reaktionen i E. b) Influenslinien for den lodrette Bevægelse af Punktet E. Alle Bjælker og Stænger har samme Elasticitetskoefficient E og samme konstante Tværsnitsareal F. Bjælkernes Inertimoment er konstant lig /. Universitetets Aarbog. 39 306 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. 1*— ^3^2-— 3 —*t fa Den i hosstaaende Figur viste, plane Parallel-Gitterdra- ger A B C D E A har en fast, simpel Understøtning i A og en bevægelig, simpel Understøt- ning med vandret Bane i E. Alle Flangestænger er vandrette og har Længden a, Dragerhøjden er a, og alle Diagonaler er lige lange. Alle Stænger har samme Tværsnitsareal F og Elasticitetskoefficient E. Idet Konstruktionen i I) paavirkes af en vandret Kraft 1, ønskes ved Hjælp af v-Kræfter udregnet de lodrette Nedbøjninger af Drager- fodens Knudepunkter. Mekanisk T e k n o 1 o g i for Eksaminander, der har hørt Teknologi II. Bomulds Behandling i Spinderierne fra Ballernes Modtagelse indtil Forspindingen. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Mekanisk Teknologi for Eksaminander, der har Skibs- bygning som Hovedfag, eller som har læst Teknologi For Maskiningeniører med Skibsbygning som Hovedfag. Giv en Oversigt over Montagearbejderne i en Motorfabrik. Maskiningeniører, der skal eksamineres i Teknologi IV og V, kan vælge mellem ovenstaaende Opgave og nedenstaaende. Hvad er Pladsudgifter i en Maskinfabrik, og hvorledes bestemmes de? Maskin lære. »Giv en Fremstilling af Aarsagerne til Tabene ved Udnyttelsen af Dampen i en Dampmaskine og angiv de Midler, hvorved Tabene kan mindskes«. — Skibsbygning. 1) Med et Krigsskib foretager man en Kræng- ningsprøve for at finde Højdestillingen af dets Tyngdepunkt. Til Prøven anvendes 1344 Stkr. Ballastjern å 50 kg's Vægt. De anbringes paa øverste Dæk og fordeles i Bunker, lige store og lige mange i hver Skibsside. Afstand fra Skibets Diametralplan til Bunkernes Tyngdepunkt 5,65 m. 2 Lodliner å 3,75 m Længde er ophængt i Luger for og agter. Skibets Deplacement inklusive Ballastjernene var 3815 t å 1000 kg. Ved at anbringe alle Ballastjernene i Bagbordside blev Lodlinernes Ud- slag 176,5 mm parallelt med den oprindelige Flydevandlinie. Ved dernæst at flytte alle Jernene over i Styrbordside blev Lodlinernes Udslag det samme; men begge Gange flyttede Vandet i en Hjælpekedel sig saaledes, at Ballastjernenes Krængningsmoment paa ret Køl forøgedes med 2,5 mt. Paa Deplacementsskalaen maaler man, at ved 3815 t Deplacement er det tværskibs Metacentrum Af s og Opdriftcentrum B's Højder over Kølens Underkant henholdsvis lig 7,16 m og 2,93 m. Bestem Skibets Iyngdepunkt (Vs Højde over Kølens Underkant ved den almindelige Metacentermetode. I V o g V. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 307 Nu er dette Krigsskib forsynet med et Panserbælte paa hele Længden, hvorfor dets Sider er lodrette paa det Stykke, der svarer til ca. 1 m over og under Flydevandlinien, hvilket Stykke under tværskibs Krængninger svarer til Krængningsvinkler fra 0° til 7,6°. Paa Grund af denne Egenskab er man i Stand til at bestemme Opdrifts- centerkurvens Ligning indenfor det nævnte Krængningsomraade og kan derfor ad denne Vej kontrollere Størrelsen af den Fejl i Tyngdepunktbe- stemmelsen, som man har begaaet ved at anvende den almindelige Meta- centermetode. Hvor stor er denne Fejl? Hvor stor vilde Fejlen have været, hvis man ved Krængningsprøven havde benyttet en Krængningsvinkel paa 6J? 2) En hul Ponton med samme ydre cirkulære Tværsnit overalt og en heterogen indre Vægtfordeling flyder paa Vand med horisontal Akse. Pon- tonens Metacenterhøjde og Gyrationsradius med Hensyn til dens Tyngde- punkt er henholdsvis 1 m og \/2 m. Den krænges 20 med sin oprejste Lige- vægtsstilling, hvorpaa den slipper fri. Find den Vinkelacceleration, hvormed den passerer 10 Krængning med den oprejste Ligevægtsstilling ved Hjælp af den almindelige Bevægelsesligning for Skibes Rulning. Opvarmning og Ventilation. Om Centralvarmekedler og de- res Dimensionering. Ved Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk P r o v e. Teknisk Hygiejne. Hele Afvandingen af Slagelse er ført til den lille Bæk, Skidenrende, som løber imod Nord til Tudeaa. Byen har ca. 14,000 Indbyggere, og Vandføringen i Skidenrende er meget ringe, hvorfor Forureningen efterhaanden er bleven saa stor, at Byen maa indføre en effektiv Rensning af Kloakvandet. Der ønskes Forslag til et passende Renseanlæg og udarbejdet en Skitse til et saadant, idet det bemærkes, at da Byen ligger højt, er Omegnen vandfattig, og hvad Jordbundsforholdene angaar, angives Jorderne som lermerglede, blandede med storkornet Sand. Generalstabens Maalebordsblad Slagelse er vedlagt Opgaven. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Opgave som for Maskiningeniører. Vejbygningsfagene. Hvilke Hensyn maa man tage ved Valget af en Vejs eller Gades Kørebanebelægning? Hvilke Kørebanebelægninger finder især Anvendelse her i Landet og hvorfor? V a n d b y g n i n g. (Kun den ene af nedenstaaende 2 Opgaver ønskes — efter frit Valg — besvaret.) 1. Der ønskes en Redegørelse for de Hensyn, der bør tages ved Støbning af Beton i Vand og en Beskrivelse af de almindeligst anvendte Fremgangs- maader ved Støbningen, belyst med de fornødne Skitser. 2. Der ønskes en Redegørelse for Aarsagen til Dannelse af Nedbør og for de Forhold, der begunstiger denne, endvidere en Beskrivelse af enkelte af de her tillands anvendte Apparater til Maaling af Nedbøren, ligesom der ønskes fremsat nogle almindelige Bemærkninger angaaende Nedbørens Fordeling over Aarstiden og i de forskellige Dele af Danmark. 308 Ved Eksamen for Elektroingeniører. Maskinisere. Kul og Olie, Kedler og Forbrændingsmotorer. Besvarelsen ønskes ledsaget af Skitser. Svagstrømselektroteknik. Elektronrorene med 3-Elektroder karakteriseres ofte ved Angivelse af: 1. Voltforstærkningsfaktoren k, 2. Den indre Modstand (overfor smaa Strøm- og Spændingsvariationer i Pladeløbet) o, 3. Stejlheden af Gitterspænding-Pladestrøms Kendelinien S. samt 4. Rørets Godhed som Forstærker O. Der ønskes en Fremstilling af de nævnte Størrelsers Betydning for Rørets Virkemaade og af deres indbyrdes Sammenhæng, samt Angivelse af Metoder til Maaling af k og (>. Elektriske Anlæg. I en Understation er opstillet en Etanker- omformer, som paa Jævnstrømssiden afgiver maksimalt 200 kW, samt til direkte Vekselstrømsforsyning en Transformator, hvis største Belastning er 100 kW ved coscp = 0,7. Understationen er forbundet med et Elektrici- tetsværk ved en 40 km lang Luftledning paa 3 X 35 mm2 Cu og med en indbyrdes Afstand mellem Ledningerne paa 1 m. Bestem Belastningen i kVA af den foran Omformeren anbragte Trans- formator under den Forudsætning, at Spændingen ved Understationen ved de ovenfor angivne sammenfaldende Belastninger indreguleres paa 10,000 Volt, medens Spændingen i Elektricitetsværket er 10,600 Volt. Virkningsgraden af Omformer og den tilhørende Transformator kan ansættes! til henholdsvis 96 og 98 pCt., og der kan ses bort fra det i Trans- formatoren værende Spændingsfald samt fra Ledningens Kapacitet. Elektriske Maskiner. 1) To Transformatorer a) 100 kVA, er = 1 °/°, ex = 4 %> og b) 75 kVA, er = 1,25 °/o, ex = 3,fi °/o. arbejder parallelt og afgiver tilsammen 200 kVA ved en Faseforskydning svarende til cos cp= 0,8. Hvorledes bliver Belastningsfordelingen og hvor stort (omtrent) Transformatorernes Spændingsfald ved denne Belastning? 2) En asynkron Motor med et normalt Slip paa 4°/o skal ved Indskyd- ning af en fast Rotormodstand bringes ned paa et Omdrejningstal, der ved normalt Drejningsmoment svarer til et Slip paa 50 %>. Hvor stor skal den indskudte Modstand være? Angiv det omtrentlige Forløb af Omdrejnings- karakteristikerne (n2 = f{A2)) for henholdsvis indskudt og ikke indskudt Rotormodstand. Kan begge Karakteristiker med Rette betegnes som »Shuntkarakteristiker«? 3) Til en asynkron Motor med Kortslutningsanker skal beregnes en Igangsætningstransformator (Autostarter). Motorens Kortslutningsstrøm er 5 (fem) Gange saa stor som Fuldlaststrømmen iln), og Strømstødet skal ved Autostarteren reduceres til 1,5 X ln. Hvor stort skal Autostarterens Omsætningsforhold være? Hvilke Synspunkter gør sig gældende for Valg af Induktionen i Jern- kærnen og Strømtætheden i Kobberet? Hvor stor kunde denne sidste vælges (i Afhængighed af Motorstørrel- sen), naar Starttiden anslaas til 5\/HK Sek. Kobberets Varmefylde = 0,OJ)4. 4) Hvormange Lameller vil en middelstor, 4-polet, 440 Volts Jævnstrøms- motor omtrent have og hvor mange Noter? 309 Af hvilken Art vil Viklingen sandsynligvis være og vil den under alle Omstændigheder kunne gøres fuldt symmetrisk? 5) Ved Etankeromformere kan det forekomme, at man til Magnetisering af Vendepolerne kun ønsker at anvende en Del af Jævnstrømmen. Dette kan opnaas ved at shunte Vendepolsviklingen med en Shunt, der imidlertid da hensigtsmæssig er »induktiv«, d. v. s. foruden ohmsk Modstand inde- holder en vis Reaktans. Hvorfor? Hvor stor bør denne Reaktans vælges? 6) I Stedet for en trefaset Transformator anvendes undertiden 3 en- fasede Transformatorer, hvis Primærviklinger er forbundne i Trekant (nor- mal Kobling). Borttages en af disse Transformatorer, faas den saakaldte aabne Trekant- eller V-Kobling. Hvor stor Effekt (Ydelse) kan der udtages fra denne sammenlignet med den normale Kobling, naar Transformatorernes Opvarmning i begge Tilfælde skal være den samme? Der ønskes besvaret: Af Eksaminander med Eksamensarbejde b (Projekt) og c (Maskiner) 3 af Opgaverne 1—5. Af Eksaminander med Eksamensarbejde a (Laboratoriearbejde i elek- troteknisk Laboratorium) og d (Svagstrømsprojekt) 3 af Opgaverne 1—6. F o r p r ø v e n f o r Fabrikingeniører i September 192 8. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Om Sammensmeltning, derunder navnlig autogen Svejsning; endvidere om Samling af Støbejerns Mufferør ved Sam- menstøbning samt om autogen Skæring, Lodning er Opgaven uvedkom- mende. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Teknisk Mekanik og Maskin lære. 1. Et symmetrisk Spær- fag 1 2 3 4 5 6, som er understøttet i Punkterne 1 og 5, er karakteriseret ved, at Vinklerne mellem Stæn- gerne (12) og (16) samt (26) og (16) er lige store. Hvert af Knudepunkterne 2, 3 og 4 er be- lastet med en lodret Kraft paa P kg. Man skal bestemme Stør- relsen og Arten af Spændinger- ne i alle Stængerne. 2. En Bjælke med Længden / er understøttet i sit ene Ende- punkt samt i et Punkt med Af- standen a fra dette Endepunkt. Bjælken er belastet med en Enkeltkraft, hvis Angrebspunkt kan forskydes over hele Bjælkens Længde. Man skal finde den Beliggenhed af Kraftens Angrebspunkt, som gør det bøjende Moment i det farlige Tværsnit saa stort som muligt. Eks. 1. P — 1000 kg. I = 6 m. a = 3 m. Eks. 2. P = 1000 kg. / = 6 m. a = 5 m. Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1929. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. A. (Alm. Eksamen i Januar 1929). Opgaven angaar Undersøgelse af Drosselspoler med Jernkerne og Luft- rum ved Vekselstrømsmaalinger med Amperemeter, Voltmeter og Watt- meter. Det antages i alle Tilfælde, at Spændingen er sinusfomet og at Pe- riodetallet er 50 Perioder pr. Sekund. 310 Opgaven falder i tre Afdelinger. 1. I denne Afdeling antages det, at man kan se bort fra Korrektion for Instrumenternes Egetforbrug. Man maaler Beviklingens ohmske Modstand opgivet = 0,25 Ohm. Af de foranstaaende Værdier bestemmes: Drosselspolens effektive Modstand, Drosselspolens effektive Reaktans og Selvinduktion samt Kobber- tabet og Jerntabet under Forsøget. 2. I denne Afdeling undersøges en lignende Drosselspole, som dog er viklet til en anden Spænding. Man maaler Beviklingens ohmske Modstand opgivet = 4,0 Ohm. Under Maalingen er Wattmetrets Spændingskreds og Voltmetret slut- tet direkte til Drosselspolens Klemmer. Spændingskredsen og Voltmetret har hver for sig en Modstand paa 20,000 (tyve Tusinde) Ohm og er selv- induktionsfri. Man skal nu korrigere de foranstaaende Maalinger for Instrument- forbrug og af de saaledes korrigerede Værdier beregne Drosselspolens effek- tive Modstand, effektive Reaktans og Selvinduktion samt Kobbertab og Jerntab under Forsøget. 3. Den i 2den Del af Opgaven omhandlede Drosselspole har 800 Vindin- ger i Serie. Jernkernens effektive Tværsnitareal er 25 cm2. Hvor stor er den maksimale magnetiske Induktion i Jernet under Forsøget? Det er her tilladt at regne den elektromotoriske Kraft lig Klemmespændingen. Jernkernen vejer 9,r> kg. Stemmer det fundne Jerntab med, hvad man kunde vente? Forprøven for Elektroingeniører. Almindelig Elek- troteknik B. (S y g e e k s a m e n i A p r i 1 1 9 2 9). En Jævnstrømsmotor til 220 Vol, som ved fuld Belastning afgiver 12 Hestekraft (1 HK —- 736 Watt) og gør 1300 Omdr. pr. Minut, undersøges i Overensstemmelse med Dansk Elektroteknisk Komités Normer. Maskinen har Vendepoler, hvis Vikling er serieforbundet med Ankeret. Ved en Række Tomgangsforsøg, som foretages med Motoren i varm Tilstand, og ved hvilke Omdrejningstallet ved Regulering af Shunt- strømmen er holdt konstant lig 1300 O. p. M., er maalt Ankerstrømmen ved en Del forskellige Spændinger. Følgende Værdier fandtes: Ved en særlig Maaling er fundet, at Shuntstrømmen ved normal Spæn- ding og fuld Belastning er 1,35 Amp. Ved Modstå ndsmaalin g er fundet: Modstand af Ankervikling 0,225 Ohm (varm Tilstand). Modstand af Vendepolsvikling 0,o63 Ohm (varm Tilstand). Spænding = 130 Volt Strøm = 18,0 Amp. Effekt = 120 Watt. Spænding = 520 Volt Strøm = 4,50 Amp. Effekt = 147 Watt. Spænding 220 Volt 216 — 209 201 Ankerstrøm 3,00 Amp. 311 1. Del af Opgaven gaar ud paa ved Hjælp af ovenstaaende Maa- lingsresultater at forudberegne Motorens Virkningsgrad ved to forskellige Belastninger i Nærheden af fuld Belastning. 2. Delaf Opgaven gaar ud paa at bestemme Ankerviklingens Tem- peratur i den varme Tilstand, idet man ved en særlig Maaling, efter at Motoren var fuldstændig afkølet til Lokaletemperaturen, fandt: Modstand af Ankervikling 0,183 Ohm ved 17° C. Mekanisk Teknologi. Opspændinger af Gods paa Drejebænk. Besvarelsen ønskes ledsaget af Skitser. — Elasticitets - og Styrkelære A. (Alm. Eksamen i Januar 1929). Det i Figuren viste Tov BF C, der er udspændt mellem de lodrette, forneden indspændte, lige høje Master AB og DC (Linien BEC er vandret), /o ^ /.or * 21 312 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. Den i hosstaaende Figur viste vandrette, kontinuerlige Bjælke ABCD er simpelt understøttet i /i og C o? er frit udkraget fra C til D. A B 2 l, B C = 1 og C D = 1l2l. Bjælken er belastet med en lodret Enkeltkraft P i Midtpunktet af Fa- get A B, samt af en ensformig fordelt, lodret Belastning p over hele Stræk- ningen BCD. Bjælkens Tværsnit er konstant. Bestem Forholdet mellem P og p saaledes, at Tangentvinkeldrejningen af Bjælken i Punkt B er Nul. Elasticitets Opg. 1. < Val ) *A P l ^8 -x og Styrkelære. B. (Sygeeksamen i Marts 1929. Den i hosstaaende Figur viste Bjælke ABC er indspændt i A, simpelt understøttet i B og derfra frit udkraget til C. AB = /; BC = V2 /. Bjælken, der har konstant Tværsnit, er belastet med en Enkeltkraft, P, midt i Faget AB og med en ensformig fordelt Be- lastning p pr. Længdeenhed paa P c 1/2 l Strækningen BC. Bestem Forholdet mellem P og p saaledes, at Momentet i Bjælke- tværsnittet ved A bliver det samme som Mo- mentet i Tværsnittet ved B. Det i Figuren viste Tværsnit, der kan op- tage saavel Træk- som Trykspændinger, er rektangulært med Siderne b og li. Tværsnittet er paavirket af en ekscentrisk virkende Normalkraft N, der angriber i Vinkel- spidsen B. Find den negative Akse og den største posi- tive og den største negative Normalspæn- ding. Opg- 2. 1. Del af Eksamen i Juni-Juli 1929 samt ved Syge- eksamen i Efteraaret 192 8. Ved Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. Uorganisk kvalitativ Analyse. 1. Stannisulfid, Antimon- trisulfid, Nikkelfosfat, Bariumsulfat. 2. Natriumsiliciumfluorid, Bariumkro- mat, Antimonpentoxyd, Stannioxyd. 3. Natriumaluminiumfluorid, Magnium- ammoniumfosfat, Kalciumborat, Kulstof. 4. Kalciumsulfit, Strontiumsulfat, Natriumarsenit, Jernmellemilte. 5. Kaliumklorat, Aluminiumborat, Krom- jernsten, Kuprioxyd. 6. Blyglas, Kaliumpermanganat, Strontiumkarbonat, Kromioxyd. 7. Blyjodid, Kadmiumsulfid, Manganokarbonat, Stannioxyd. 8. Natriumtiosulfat, Blyborat, Strontiumsulfat, Kulstof. 9. Labrador, Am- moniumstanniklorid, Koboltoxyd. 10, Zinksulfid, Svovl, Kadmiumsulfid, Aluminiumfosfat, Kromjernsten. 11. Smalte, Natriumarsenit, Ammonium- stanniklorid. 12. Ammoniumbromid, Blykromat, Nikkeloxyd, Thenardsblaat. 13. Kaliumjodat, Kuprifosfat, Magniumkarbonat, Stannioxyd. 14. Antimon- Opgaver ved de praktiske og skriftlige Frøver. 313 trioxyd, Zinkfosfat, Smergel, Kalciumborat. 15. Blyfluorid, Ammonium- plumbiklorid, Koboltoxyd, Nikkeloxyd. 16. Cement, Magniumkarbonat, Mon- nie, Bariumfosfat. 17. Natriumarsenit, Nikkelkarbonat, Kromjernsten, Stan- nioxyd. 18. Arsenkis, Kalciumsulfid, Strontiumsulfat. Zinkfosfat. 19. Vismut- oxyklorid, Magniumatnmoniumarseiiat, Kaliumklorat, Ferrioxyd. 20. Ultra- marin, Kuprifosfat, Merkuroklorid. 21. Kaolin, Kalciumfosfat, Strontiumkar- bonat, Sølvnitrat. 22. Blyfluorid, Zinkfosfat, Ferrisulfat, Antimonpentoxyd. 23. Kaliumjodid, Sølvnitrat, Strontiumsulfat, Koboltfosfat. 24. Kadmiumkar- bonat, Antimonpentasulfid, Aluminiumborat, Jernmellemilte. 25. Kaliumjo- dat, Bariumsulfat, Kulstof, Blykromat. 26. Zinksiliciumfluorid, Arsentrioxyd, Koboltfosfat, Kromjernsten. 27. Ultramarin, Strontiumsulfat, Blyborat. 28. Antimontrioxyd, Natriumarsenit, Kadmiumkarbonat, Bariumsulfat. Skriftlige Prøver. A. (Alm. Eksamen 1929). F y s i k I. 1. 1 g Vand ved 100 C gennemgaar en reversibel Kredsproces bestaaende af følgende 5 Delprocesser: 1) Vandet opvarmes til 120° C; 2) det omdannes ved insoterm Fordampning til mættet Damp ved denne Temperatur (Damptrykket sættes til 2 Atmosfærer); 3) Dampen udvider sig insotermt til umættet Damp af 1 Atmosfæres Tryk; 4) den afkøles ved konstant holdt Tryk til 100 C; 5) og fortættes insotermt til E3egyndelsestilstanden. Giv en Skitse af Kredsprocessen i et p v-Diagram og arigiv Entropitil- væksterne ASj, A AS3, AS5, for de enkelte Delprocesser. Vandets Fordampningsvarme ved 100 C sættes til 537 cal/g, ved 120 C til x ca,/g- Ved Beregningerne af AS- og A S4 forudsættes det, at Vanddampen op- fører sig som en ideal Luftart med Molekularvarmen Cv = 6,4 cal/Moi grad- Hvorledes lader x sig beregne af de opgivne Størrelser? Hvad bliver det samlede Arbejde, A kgm, som Systemet udfører ved Kredsprocessen? 2. I en Strøm af tør Luft af 20 C og 740 mm Hg viser det dobbelte Pi- totrør en Trykforskel paa 4,5 mm Vandtryk. Find Luftstrømmens Hastig- hed V i m/sek. Talregningen forlanges ikke gennemført; Tallene ønskes blot tydeligt indsat i Formlerne. — Fysik II. I en Wheatstones Bro bestaar de to Grene (III og IV) tilsammen af en udspændt Platintraad A—B, Længde 100,0 cm og Diameter 0,25 mm, langs hvilken en Glidekontakt med Forbindelse til Galvanometret kan bevæges. I Grenen I, der er forbundet med III i Punktet A, indsættes den søgte Modstand rlf og i Grenen II findes en fast Modstand r2 paa 1,00 Ohm. 1) Hvor stor er Modstanden r, i en Rulle Konstantantraad, dersom Glidekontakten er 82,7 cm fra A, naar Galvanometret er i Nulstillingen? 2) Den samme Rulle Konstantantraad opvarmes til en 100 højere Tem- peratur, og ved Maalingen er Glidekontakten 67 cm fra A, naar Galvano- metret er i Nulstilling, hvilket ikke var at vente, da Konstantans Modstands Afhængighed af Temperaturen t er udtrykt ved rt = r0 (1 + ctt), hvor ct = -s- 5 -10-°. Idet Modstandsmaalingens tilsyneladende forkerte Resultat antages at hidrøre fra en elektromotorisk Kraft e, der er opstaaet i Grenen I, spørges om e's Størrelse og Retning. Strømmen til Broen tages fra en Akkumulator (E = 2,0 Volt) igennem en Modstand ry paa 500 Ohm. Tilledningen sker Universitetets Aarbog. 40 314 ved A og Bortledningen ved B. Platins Ledningsfylde regnes til 1,0 • 10"' (Ohm-1-cm-1). Modstanden af Forbindelsesledningerne regnes forsvin- dende. 3) Temperaturen er igen som ved 1); men Broen drives nu med Veksel- strøm, Periodetal 1000, og Galvanometret er erstattet med et Vekselstrøms- instrument. Dette bliver først strømløst ved, efter en passende Indstilling af Glidekontakten, at anbringe en Kapacitet C, paa 1,8- 106 cm i Række med Traadrullen i Gren I. De øvrige Grene betragtes som induktions- og kapa- citetsfri. Hvor stor er Traadrullens Selvinduktion I,, maalt i Henry? Matematik. A. (Alm. Eksamen 1929). 1. Idet a og b er to rette Linier, der staar vinkelret paa hinanden, og hvis korteste Afstand er et givet Liniestykke p, skal man finde: 1) det geometriske Sted for de Punkter, hvis Afstande fra a og b er lige- store; og 2) det geometriske Sted for de Punkter, hvis Afstand fra a er dobbelt saa stor, som Afstanden fra b. 2. I et retvinklet Koordinatsystem (.v y z) er givet en lukket Flade, der bestaar af efterfølgende tre Fladestykker a, b og c. Stykket a dannes af de Punkter, for hvilke man har 2 = 0 og x2 + y2 < 1; b af de Punkter, for x2 hvilke x2 + y2 = 1 og 0 < z < l + —og c bestaar af de Punkter, for *2 hvilke z = 1 + ~ og x2 + y < 1. Man skal finde: 1) Rumfanget af det Legeme, der begrænses af den givne lukkede Flade; 2) Arealet af Fladestykket b; 3) en Tilnærmelsesværdi for Arealet af c, helst saaledes, at Fejlprocenten er mindre end 8. Ved Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. F y s i k I. og II. Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Matematik I. (Alm. Eksamen 1929). 1. Find eventuelle Maksima og Minima af den i hele Planen givne Funktion u = x* + y* — 2x2 + 4xy — 2y2, og undersøg, hvorvidt Funktionen har en Størsteværdi og en Mindsteværdi. 2. a) Bestem Rangen af Determinanten 1, 2, 3, 4 2, 1, 2, -1 5, 4, 7, 2 4, 5, 8, 7 [Benyt — og bevis — den Sætning, at en Determinants Rang ikke forandres, naar man til Elementerne i en Række (eller Søjle) adderer Elementerne i en anden Række (eller Søjle), efter at disse Elemen- ter er multipliceret med en vilkaarlig Konstant|. b) Find samtlige Løsninger til Ligningerne + 2x2 + 3jc3 + 4X4 = 0 2x1 4 x+ 2xs — x4 = 0 5*! + 4x2 + 7X3 + 2x4 = 0 4x: + 5x2 + 8x3 + 7xt = 0, 315 — Matematik II. 1. Find Arealet af den Omdrejningsellipsoide, der fremkommer ved at dreje Ellipsen x = 2 cos t, y =\/3- sin t (0 0, y > 0, x < y bestemte Omraade af XY-Planen. Matematik I. (B. Sygeeksamen i Ffteraaret 1928). 1. Funktionen f Cv), der er ulige, og som i Intervallet 0 r. Inertimomentet af Akslen med den paasatte Remskive om Drejnings- aksen er /. En vægtløs og ustrækkelig Snor er med sin ene Ende viklet flere Gange om Akslen og derefter fastgjort til denne. Snorens anden Ende er lagt over Remskiven og hænger derefter lodret ned, idet der til Endepunktet er fastgjort en Partikel med Massen in. I den løse Bugt af Snoren befinder sig en frit bevægelig, homogen, cirkulær Skive med Massen M, som hele Tiden holder sig i en lodret Plan. Skivens Ra- fl + r dius er — _—» saaiedes at de Snorstyk- ker, der fra Skiven løber til Akslen og Remskiven, er lodrette. Snoren kan hverken glide paa den løse Skive eller paa Remskiven. 1) Find Betingelsen for Ligevægt. 2) Idet man antager, at Ligevægt ikke finder Sted, skal man a) vise, at Akslen og den løse Skive drejer sig med samme Vinkel- hastighed, b) finde Accelerationen for Partik- len m, c) finde Spændingen i det lodrette Snorstykke, til hvilket Partiklen m er fastgjort. — Kemi. A. (Alm. Eksamen i 1929). 1. Hvilken Indflydelse har en Ændring af den samlede Koncentration paa den kemiske Ligevægt? Der anføres enkelte Eksempler fra luftformige Systemer og Elektrolytopløs- ninger. m M 318 Den polytekniske Læreanstalt 1928—29. 2. 0,425 gr af et Stof, som kun indeholder C, ti og O, giver ved For- brænding 0,753 gr C02 og 0,316 gr ti.,O. Dampen af 0,172 gr af samme Stof fylder i tor Tilstand ved 18° og 760 mm 55,2 cm3. Find Stoffets em- piriske Formel. 0,265 gr af samme Stof forbruger ved Titrering 36,2 cm, 0,1-normal Na OH. Find Stoffets Konstitutionsformel. C = 12,00. ti = 1,01. B. (Sygeeksamen i Efteraaret 1928). 1. Der ønskes en Beskrivelse af de vigtigste Fænomener, der ledsager Iltning og Forbrænding. 2. Hvor mange Liter Acetylen kan der fremstilles af 5 Kg. Kalcium- karbid ved 20 C og 1 Atm. Tryk? Ca = 40,1 C = 12,0 ti = 1,01. Adgangseksamen 192 9. — Matematik I. (Alm. Eksamen i 1929). 1. Idet a, |3 og y er Rød- derne i Ligningen: cix3 — If x2 + 2 æ bx — 3 æ b = 0, skal Storreisen 2 ap 2 Py 2 ay 3 y 3(3 3a y a |3 a|3 ay (3y udtrykkes ved a og b. 2. Find alle Løsninger af Ligningerne cos x _ cos y V 2 _ 2 4 sin :c sin y = \/ 6. — Matematik II. 1. I en retvinklet Trekant kendes Forholdet H mellem Højden paa Hypotenusen og Radius i den indskrevne Cirkel. Find Trekantens Vinkler og Grænserne tor fi. Idet h og r er bekendte, skal man yderligere finde Siderne og konstruere Trekanten. 2. I en ligebenet sfærisk Trekant ABC, AB = AC, er Z_ B = 80 , L A — 70°. Find Trekantens Sider. Matematik III. I en Kvadrat ABCD trækkes Linien AF, idet F er BF 1 et Punkt af BC, saaledes at = —. Derved deles Kvadratet i en Fir- Lr l kant ADCF og en Trekant ABF, der begge drejes om Linien AF. Find Forholdet mellem de fremkomne Omdrejningslegemers krumme Overflader, samt Forholdet mellem Legemernes Rumfang. Matematik IV. 1. Vis at Funktionen y — sin3 Jt cos x 71 har et Maksimum for x find dernæst Arealet af det Omraade, der begrænses af Kurven, Ordinaten i det fundne Maksimumspunkt og X-Aksen. 2. Givet Cirklen x~ + y~ = 9. Find Ligningen for en Tangent til Cirklen med given Heldningskoefficient |u. Find dernæst det geometriske Sted for Skæringspunktet mellem to Tangenter til Cirklen, naar Produktet af disse Tangenters Heldningskoefficienter (Retningskoefficienter) er konstant lig 1 med - • Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 319 B. Sygeeksamen i Efteraaret 1928). Matematik I. 1. Idet x er en vil- 1 kaarlig Rod i den binoine Ligning xn = 1, skal man linde a* + —. 2. Find Maksimum og Minimum af Funktionen — 8 A: y ~ x* + 2 x + 5' tegn endvidere den tilsvarende Kurve i et retvinklet Koordinatsystem. Matematik II. 1. Konstruer en ret Linie, som er parallel med de parallelle Sider i et givet Trapez, og som halverer dets Areal. 2. En Omdrejningskegle og en Omdreiningscylinder er omskrevet om samme Kugle. Find Keglens Toppunktsvinkel, naar Kuglens, Cylinderens og Keglens Rumfang danner en Differensrække. Vis dernæst, at ogsaa Arealerne af de tre Legemers Overflader danner en Differensrække. 3. Af en Trekant er givet den ene Side a, Højden h paa een af de andre Sider og Radius R til den omskrevne Cirkel. Find Trekantens to andre Sider og Vinklerne. M a t e m a t i k I I I. En Kugle deles i 2 Dele af en Omdrejningskegle- flade, hvis Akse gaar gennem Centrum. Keglefladens Toppunktsvinkel er 42 ,25; den Del af Frembringeren, der ligger inden for Kuglen, er 3,35 cm, og den Vinkel, hvorunder dette Linjestykke ses fra Centrum, er 60J,33. Find de to Deles Volumen og deres Overflade. Matematik IV. 1. En Cirkel med Centrum C har Ligningen x2 + y2 = 2ax + 3a2. M er et løbende Punkt paa denne Cirkel og P dets Projektion paa den Diameter, der er parallel med Y-Aksen. Find det geometriske Sted for Skæringspunktet mellem CM og den Linie, der forbinder P med Punktet (-fl,0). 2. Bestem Kurven y = sin- x cos x, 0 < x < 2 tc,, ved Hjælp af Tangenterne i Kurvens Skæringspunkter med X-Aksen og Maksimum og Minimum. Beregn Arealet af en af de Figurer, som begræn- ses af Kurven og X-Aksen. 3. Almindelige Bestemmelser og andre Afgørelser. Adgangseksamen m. ni. Under 7. Jnni 1929 bifaldt Undervisningsministeriet, at Lærerne paa Læreanstaltens Forberedelseskursus antoges som Eksaminatorer ved Adgangseksamen s. A., nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. Johs. Mollerup og Professor, Dr. phil. Niels Nielsen, i Fysik: Profes- sor, Dr. phil. H. M. Hansen og Professor E. S. Johansen og i Kemi: Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted. Endvidere, at der til Censorer ved denne Prøve antoges: I Matematik: Lektor ved Metropolitanskolen, Dr. phil. C. Hansen og Docent, Dr. phil. Jul. Pål, i Fysik: Bibliotekar, cand. mag. Helge Holst og Professor i Fysik ved Den kgl. Veterinær- 320 og Landbohøjskole A. W. Marke og i Kemi: Lektor, mag. sc. li. Bjørn- Andersen. — Under 6. Juni 1929 bifaldt Undervisningsministeriet, at en An- søger, som havde bestaaet Almindelig Forberedelseseksamen uden Prøve i Fransk, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksa- men mod samtidig, eventuelt senest i-Oktober Eksamenstermin s. A. at bestaa en Tillægsprøve i dette Fag. — Under 30. Maj 1929 bifaldt Undervisningsministeriet, at en Ansøger, der havde bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie paa Prøve og senere søgt Undervisning hos private Manuduktører, indstillede sig til Lære- anstaltens Adgangseksamen mod senest i Oktober Eksamenstermin s. A. at underkaste sig en Prøve i Fransk i samme Omfang som ved Realeksamen, idet denne Tillægsprøve dog kunde bortfalde, saafremt Ansøgeren i Sommerens Løb samme Aar bestod en Tillægsprøve, bl. a. i Sprog, der gav ham Adgang til Kadetskolen. Under 7. Juni 1929 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, som havde bestaaet Oprykningsprøven til 2. Gymnasieklasse paa den matematisk- naturvidenskabelige Linie og senere deltaget 3/4 Aar i denne Klasses Undervisning, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. — Under 7. Juli 1929 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der har gennemgaaet 1. og 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturviden- skabelige Klasse, indstiller sig til Læreanstaltens Adgangseksamen. —• Under 17. April 1929 bifaldt Undervisningsministeriet, at det tillodes en Ansøger at underkaste sig Læreanstaltens Adgangseksamen ved Sygeeksamen i Efteraaret s. A. — Under 28. September 1928 bifaldt Undervisningsministeriet, at en Ansøger, der havde bestaaet en Studentereksamen i Rusland, men har danskfødte Forældre, indskrives som Eksaminand ved denne Eksamen. 1. Del af polyteknisk Eksamen. — Under 6. November 1928 bifaldt Ministeriet, at det tillades en Ansøger at indstille sig til en Tillægsprøve i Geologi for derved at erhverve sig samme Ret som Bygningsingeniørstuderende til at under- kaste sig 2. Del af polyteknisk Eksamen paa denne Studieretning, uanset at han ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Elektroingeniør- studerende kun havde opnaaet en Gennemsnitskarakter af 4.85, medens han i Henhold til Bestemmelserne i kgl. Anordning af 17. Februar 1927 skulde have opnaaet en Gennemsnitskarakter af 5.00 for at kunne indstille sig til denne Tillægsprøve. — Under 16. November s. A. meddelte Ministeriet en Ansøger samme Tilladelse, uanset at han ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Elektroingeniører kun havde opnaaet Gennemsnitskarakteren 4.92. 321 — Under 23. Januar 1929 meddelte Formanden for Censorerne ved 1. Del af polyteknisk Eksamen, Professor ved Københavns Univer- sitet, Dr. phil. C. Hjelmslev, at han ønskede at trække sig tilbage fra dette Hverv og fra Hvervet som Censor i Matematik ved nævnte Eksamen. Under 21. Marts s. A. beskikkede Undervisningsministeriet derefter Professor einer. i Matematik (spec. Rationel Mekanik), Dr. phil. C. Juel til Censor i dette Fag for Resten af den femaarige Censor- periode 1. September 1925—31. August 1930. Under 13. Maj s. A. med- delte Professor C. Juel, at lian ikke kunde fungere som Censor ved 1. Del af polyteknisk Eksamen paa Grund af en Øjensvaghed, og Mini- steriet bifaldt derefter, at Docent, Dr. phil. Jul. Pål fungerede som Censor i Faget i Sommeren 1929. — Censorerene i 1. Dels Fagene valgte i et Møde den 11. April 1929 fhv. Professor i Fysik ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole H. O. G. Ellinger til Censorformand. — Undervisningsministeriet beskikkede under 22. Maj 1929 Assi- stent ved Universitetet, Dr. phil. David Fog til at fungere som Censor i Deskriptiv Geometri under den faste Censor, Frk. Thyra Eibes For- fald ved 1. Del af polyteknisk Eksamen i 1929. — Under 25. Juni 1929 beskikkede Undervisningsministeriet, efter at Læreanstaltens hidtidige Censor i Geologi, cand. mag. Olaf Kayser var afgaaet ved Døden, mag. sc. Hans Clausen til Censor i dette Fag for Resten af den femaarige Censorperiode 1. September 1925—31. August 1930. — Under 28. Juni 1929 bifaldt Undervisningsministeriet under ganske særlige Forhold og paa Grund af den paagældende Ansøgers Helbredstilstand, at en Ansøger erholdt Tilladelse til at indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen ved at supplere de Karakterer, han Aaret tidligere erhvervede ved samme Eksamen, med Prøver i de Fag, han ved denne Lejlighed ikke blev eksamineret i. — Læreanstalten tilstod i Henhold til dertil given ministeriel Be- myndigelse under 20. Februar 1929 en Ansøger, der havde bestaaet Overgangsprøven ved Kadetskolen, som paa dette Grundlag var ble- ven indskrevet som Eksaminand, og som senere havde gennemgaaet yderligere Uddannelse paa Søofficerskolen samt som Søofficer, at ind- stille sig til 2. Del af polyteknisk Eksamen for Maskiningeniører imod, at han forinden underkastede sig Prøver i Rationel Mekanik og De- skriptiv Geometri i samme Omfang og paa samme Vilkaar som ved I. Del af denne Eksamen, saaledes at Resultatet af hele Eksamen be- stemmes ved Gennemsnittet af alle Karaktererne ved 2. Del af Eksa- men i Forbindelse med Karaktererne ved nævnte 1. Dels Fag, derunder ogsaa Ordenskaraktererne for de skriftlige Prøver ved disse sidste. En Betingelse for denne Tilladelse var det dog. at Ansøgeren efter Aftale Universitetets Aarbog. 41 322 med de paagældende Faglærere supplerede sine Kundskaber i Mate- matik, Fysik og Kemi samt Tegning paa en saadan Maade, at Lærerne maatte formene, at han med Udbytte kunde deltage i 2. Dels Studiet. II. Del af polyteknisk Eksamen. — Undervisningsministeriet beskikkede under 31. Oktober 1928, efter at hidtidig Censor i kulturteknisk Vandbygning, Ingeniør, cand. polyt. Karl Thalbitzer var afgaaet ved Døden, Amtsvejinspektør i Ran- ders, cand. polyt. K. K. Tylvad til Censor i dette Fag for Resten af den 5-aarige Censorperiode 1. September 1925—31. August 1930. — Under 21. Marts 1929 bifaldt Ministeriet, at Inspektør, cand. polyt. A. Kirschner i et enkelt Tilfælde ved 2. Del af Eksamen 1928—29 havde fungeret som Censor i Organisk Kemi for Fabrikingeniører. — Under 17. Oktober 1928 bifaldt Undervisningsministeriet, at stud. polyt. Chaim Selman Pundik i Henhold til fremskaffet Lægeattest erholdt Tilladelse til at indstille sig 2. Gang til Forprøven ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører, uanset at dette efter de gældende i Læreanstaltens Reglement, Afsnit VIi indeholdte Regler ikke er tilladt. • 4. Den uårlige Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 5. Februar 1929. Den overværedes af de nye Kandidater, Læreanstaltens Lærere, Cen- sorer og Assistenter og enkelte indbudte. Professor i Teknisk Hygiejne J. T. Lundbye holdt Foredrag om »Oprettelsen af Den polytekniske Læreanstalt«, og Læreanstaltens Direktør, Professor P. O. Pedersen, gav derefter en Oversigt over de Begivenheder, der var indtruffet i Aarets Løb og over Resultatet af den afholdte Eksamen samt uddelte til de Kandidater, der havde be- staaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, 200 Kr. til hver af Det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michaelsens Legat. Vi. Fripladser, Stipendier og Legater. 13 Stipendier å 60 Kr. maanedlig, der af Kommunitetets Midler er bevilget til polytekniske studerende, som ikke er Studenter, blev for Finansaaret 1929—30 tildelt Axel Brix Andersen, Berg Peter Bach, Jens Alfred Christensen, Theodor Thorvald Valdemar Hansen, Erik Mule Henningsen, Olaf Laurids Jensen, Lars Bjørn Jensen, Aksel Kri- stian Kjær, Kay Alfred Olsen, Kristian Skov Rosbjerg, Oskar Wilhelm Gregers Reidl, Niels Chr. Søndergaard og Knud Damkjær Vind.