249
II. Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest
den 30. August 1929.
I et Lærerraadsmøde den 1. Marts 1928 blev der nedsat et Ud-
valg til at bistaa Direktøren ved Ordningen af Læreanstaltens 100-
Aars Fest. Udvalget kom til at bestaa af Professor i Stærkstrøms-
elektroteknik A. K. Aubeck, Professor i Deskriptiv Geometri, Dr. phil.
T. Bonnesen, Professor i Bygningsstatik og Elasticitetsteori P. M.
Frandsen, Professor i Mekanisk Teknologi H. I. Hannover, Professor i
Skibsbygning C. Hansen, Professor i Stærkstrømselektroteknik Absa-
lon Larsen, Professor i Teknisk Hygiejne J. T. Lundbye, Professor i
Matematik, Dr. phil. Johs. Mollerup og Professor i Teknisk Kemi P. E.
Raaschou samt Professor i Teknisk Mekanik og Maskinlære, Dr. phil.
F. Schou, hvilken sidste imidlertid afgik ved Døden i Ffteraaret 1928,
uden at han blev erstattet af et nye Medlem.
I Sommeren 1929 skulde efter de trufne Bestemmelser det 18.
skandinaviske Naturforskermøde afholdes, og Dansk Ingeniørforening
havde besluttet samtidig med Den polytekniske Læreanstalts Jubi-
læum at afholde et nordisk ingeniørmøde, og Udvalget blev derfor
straks stillet overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt Læreanstaltens Fest
skulde fejres i Forbindelse med disse Møder. Efter at have overvejet
Sagen nærmere indstillede Udvalget til Lærerraadet, at dette skul-
de ske
Udvalgets Forslag blev derefter drøftet i et Møde i Lærerraadet
den 24. Maj s. A. og vedtaget af dette. Samtidig indvalgtes Direktøren
og Professor A. K. Aubeck i et Organisationsudvalg, der var nedsat af
Dansk Ingeniørforening til Forberedelse af det nordiske Ingeniørmøde
samt i et Fællesudvalg, nedsat af Bestyrelsen for det 18. skandina-
viske Naturforskermøde og det nordiske Ingeniørmøde.
Et andet Spørgsmaal, som Udvalget straks maatte behandle, var
Læreanstaltens Festskrift.
Paa Finanslovene for Finansaarene 1927—28 og 1928—29 var der
hvert Aar bleven bevilget 950 Kr. til Dækning af Udgifterne ved For-
beredelsen af et Festskrift i Anledning af Læreanstaltens 100-Aars
Jubilæum. Det var Meningen, at Festskriftet skulde udarbejdes af
Læreanstaltens Inspektør M. C. Harding, der som Forfatter af Fest-
skriftet ved Selskabet for Naturlærens Udbredelses's 100-Aars Jubi-
læum og paa Grund af sit øvrige Forfatterskab samt bl. a. et ret
indgaaende Kendskab til Læreanstaltens Historie, mentes at have sær-
deles gode Forudsætninger for at kunne skrive et saadant Festskrift.
Imidlertid afgik han efter at have udført visse Forarbejder ved Døden
den 15. Juli 1928. Det viste sig, at Forarbejderne var sket stenografisk
og ikke kunde læses, saaledes at en ny Forfatter kom til at staa paa
bar Bund. I et Møde i Udvalget blev Professor H. I. Hannover bragt i
Universitetets Aarbog.	32
250
Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Forslag som den nye Forfatter; men han undskyldte sig med sin
Alder og den Forpligtelse, han havde til at bringe sine Lærebøger i
Orden inden sin Afgang, og Udvalget bad derefter Professor i Teknisk
Hygiejne J. T. Lundbye om at skrive Festskriftet.
Paa Finansloven for Finansaaret 1929—30 ansøgte Læreanstalten
om og fik derefter en Bevilling paa 9000 Kr. til Udgivelse af Fest-
skriftet.
Der blev dernæst Tale om, at Læreanstalten til 100-Aars Jubilæet
burde have en ny Kantate. Ved de Aarsfester, som Læreanstalten af-
holder hvert Aar efter Afslutningen af 2. Del af Eksamen, afsynges
der en Kantate. Der var jævnligt fremkommen Udtalelser om, at denne
Kantate ikke var særlig smuk eller festlig, og at den ikke helt passede
til Formaalet, og Læreanstalten maatte derfor sætte særlig Pris paa,
at der til Jubilæet kunde fremstilles en Kantate, som fremtidig kunde
anvendes ved Aarsfesterne og bedre end den tidligere kunde bidrage
til at give disse et festligt Præg. Man tænkte sig Muligheden af at
indbyde til en Konkurrence, enten offentlig eller saaledes, at en Kreds
af Digtere kunde indbydes til Deltagelse. Som Præmie havde man
tænkt sig et Beløb paa 500 Kr. til den Forfatter, hvis Tekst blev an-
taget. Endvidere tænkte man sig at anmode en eller anden Komponist,
om hvem det kunde antages, at han besad særlige Anlæg for at kunne
komponere Musikken, om at udarbejde denne, og man ansaa et Beløb
af 1000 Kr. for passende herfor. Endelig maatte der til Trykning af
Kantaten og Udskrivning af Stemmer og til andre Udgifter beregnes
et Beløb af 1000 Kr., saaledes at hele Udgiften vilde komme op paa
2500 Kr.
Læreanstalten gjorde i Henhold hertil Indstilling paa Finansloven
for Finansaaret 1929—30. Forslaget optoges af Undervisningsministe-
riet og blev vedtaget af Rigsdagen. Imidlertid medførte Rigsdagens
Opløsning i Foraaret 1929 en Udsættelse af Bevillingens endelige
Givelse, og Læreanstalten fik kun en meget kort Frist til at gennem-
føre Planen.
Et nedsat Underudvalg, bestaaende af Professorerne A. K. Aubeck,
Dr. T. Bonnesen, H. I. Hannover, Absalon Larsen og Dr. Jolis. Molle-
rup, henvendte sig gennem Underudvalgets Formand. Professor H. I.
Hannover, og gennem Ingeniørmødets Generalsekretær, Brandinspek-
tør Povl Vinding, til Komponisten Carl Nielsen og bad ham ordne
Sagen paa den Maade, at han komponerede Musikken, udpegede en
Forfatter til at skrive Kantaten og endelig ogsaa traf de andre for-
nødne Foranstaltninger til Trykning og Nodesætning m. m. Han stil-
lede sig overordentlig imødekommende over for Lcereanstaltens Øn-
sker, som han gennemførte paa en smuk og stemningsfuld Maade.
Efter at det som nedenfor anført var bleven bestemt, at Festen
skulde afholdes i Forum, maatte Musikken i første Omgang udsættes
for Hornorkester og senere ændres saaledes, at den kunde spilles af
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.
251
et Strygeorkester, og Hr. Carl Nielsen paatog sig ligeledes velvilligst
dette uden Honorar.
Efter Hr. Carl Nielsens Forslag henvendte Læreanstaltan sig end-
videre til Forfatteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen, som paatog sig
at skrive Teksten til den nye Kantate.
Hr. Svend Metliling paatog sig efter Læreanstaltens Anmodning
Recitationen af den Del af Kantaten, som skulde fremsiges.
Kantaten er saalydende:
MØDET MED JORDEN
Digtning ved Polyteknisk Læreanstalts 100-Aars Fest
1829 30. August 1929.
I.
Mandskoret synger:
En Funke blev tændt i det mægtige Rum,
en Taage begyndte at gløde . . .
Først flød den som Morild i Stjærnernes Skum.
Saa kløved den Bølgen, der rejste sig stum
af Lufthavets væltende Øde.
En Æterens Sejler med Ildløs ombord,
med stormende Blaff fra den flammende Kærne.
Saa stilnede Branden: Født var en Jord . . .
Taagen var blevet til Stjærne!
Men Almagten aabned sit isnende Hvælv
for Stormenes unge Titaner.
De sang over Lavaens størknede Elv,
de hilste med Latter det dæmpede Skælv
fra Kimmingens røde Vulkaner.
Og Vandene tordned mod Dalenes Dyb.
Med kæmpende Floder slog Kilderne Følge . . .
Da bævede Dyndet. Thi Kimen blev Kryb, —
levende Liv i en Bølge.
Der svæver i Luften et Løvetandsfnugg . . .
Der driver en Alge i Havet . . .
Men nyfødte Kloder skal skinne af Dugg,
af Lærkestemmer og Qøgekuk,
naar vor er i Mørket begravet.
Og glider et Lyn over Kræfternes Spil,
kun eet skal du ane, før Portene lukkes:
Mens Lærkerne synger, blir Stjærnerne til.
De stiger. De straaler. De slukkes.
252
II.
En Mandsstemme taler:
Skovene sank . . .
Skæltræets grenede Lampe,
Bregnernes Vifter og Palmernes klaprende Løv
fyldte de Sumpe og Kløfter, hvor Øglernes Kampe
laa som en Krusning i Tidens forstenede Støv.
Men imod Solen, der gyldned de blaa Horizonter,
banede Manden paa labbende Poter sin Sti, —
knugende Haanden om Flinten, naar graa Mastodonter
drog ham som vældige, vandrende Bjærge forbi.
Stenen fik Sjæl!
Lystrede dog — som i Lænker —
Sigtet, der brændte under det laveste Bryn.
Manden var blevet til Tænker.
Tanken til Lyn!
Det ulmed. Blev borte. Det tændtes igen . . .
Det tegned sit Hugg, før det atter foer hen,
med Ildskrift i Slægtens Annaler.
Og kvaltes i Afmagt den luende Trods, —
de styrtede Tanker blev løftet ved os
til Flugt over Tidens Portaler:
En Ikarosvinge staar glitrende blank
mod Solen — og kender sin Klage forstummet.
Thi Drømme, der bristede, Luftsyn, der sank,
slynger vor flammende Tid som Triumfsang mod Rummet.
Der drager en Slægt imod Underets Land,
velsignet af Kræfternes Naade.
Men nænner sig Tanken den yderste Rand,
da standser den ensomme, søgende Mand
og smiler til Stjærnernes Qaade:
Der driver i Luften et Løvetandsfnugg
og fylder hans Verden med Sviinlen.
En Sommerskov løves til Gøgenes Kuk . . .
Og Lærkerne hæfter sig, vaade af Dugg,
som tonende Klokker, ja tonende Klokker til Himlen.
III.
Mandskoret:
Tanker skal tændes og skride . . .
Luftsyn, som Fædrene saae,
— Bro, Aquædukt, Pyramide! —
flimrer endnu mod det Blaa.
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.
253
Smuldret er Haanden og Læben,
Drømmen blev dækket af Jord.
Men om den evige Stræben
vidner et sejrende Spor.
Kaldte vi Rummet: det tomme, —
bundløst var Gavernes Kar!
Rig er den Dag, der skal komme,
vendt imod Dagen, der var.
Dette er Grublerens Naade,
rakt ham af Stjærnernes Skaal:
Rummet er Gaade bag Gaade,
Mørke bag lysende Maal.
Ind i det Mulm skal vi vandre,
ført af vort blendende Kald.
Giv os at lyse for andre,
følges end Flugten af Fald.
Skovenes Billed staar tegnet
dybt i Forgængeisens Støv.
Men for hvert Blad, som er segnet,
bruser det levende Løv!
IV.
Mel.: Du danske Mand . . .
Alle synger:
Vort lyse Land, du Drømmens Syn,
højt bryder du Bølgens Pragt, —
en Høfde, vendt mod Havets Bryn
og Stormens vaade Magt!
Det mindste Land i Norden;
men dog en Plet af Jorden
hvor Livets Flamme tændes
med Ildglimt fra Tankens Lyn.
Flyt frem din Videns Grænseskel,
drag stolt imod Rummets Port.
Giv Aandens Vagtmænd Vaabenheld,
gør Danmarks Rige stort:
Thi lidet Land skal bjærge
ved Tankens tunge Værge
sin lyse Del af Dagen,
der rinder af Lykkens Væld.
Paa et temmelig tidligt Tidspunkt kom Udvalget til at beskæftige
sig med Spørgsmaalet om, hvorvidt Læreanstalten skulde udnævne
254
Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Æresdoktorer i Anledning af Jubilæet, og om den i bekræftende Fald
skulde indskrænke sig til kun at udnævne danske Undersaatter, eller
om den ogsaa skulde udnævne skandinaviske, eventuelt ogsaa andre
fremmede Landes Undersaatter, til Æresdoktorer.
Antallet af Doktorer var i Forvejen kun ringe, og der næredes der-
for en vis Betænkelighed ved en saadati Promotion af Æresdoktorer.
Drøftelsen resulterede dog i, at Læreanstalten skulde søge kgl. Be-
myndigelse til Udnævnelse af en Række Æresdoktorer, men for at
denne Række ikke skulde blive for stor, maatte der kun medtages
nogle faa, 3 højst 4, fra hver Studieretning og et Par Forskere fra de
eksakte Videnskabers Omraade. Der var tillige Enighed om kun at
medtage Mænd uden for Læreanstaltens egen Kreds og om kun at
udnævne Danske. Udvalget og Lærerraadet vilde i og for sig gerne
have medtaget Ingeniører fra Udlandet og især fra de nordiske Lande;
men med det ringe Antal af Æresdoktorer, der kunde udpeges, og det
meget store Antal Muligheder, der forelaa, hvis man tog Udlandet med,
mente man, at et Valg let vilde blive præget af Tilfældighed eller
Formalisme.	i
Til sidst vedtog Lærerraadet en Liste, der kom til at omfatte Nav-
nene paa følgende 12 danske Ingeniører og Videnskabsmænd i Ind-
landet, og 4, som var bosiddende i Udlandet. For hver især er angi-
vet de Arbejder in. v., for hvilke de har erholdt Doktorgraden tildelt:
1.	Ingeniør ved Christiani & Nielsen's Afdeling i Buenos Aires Axel
Bendixsen for hans grundlæggende Værk »Die Methode der Alpha
Gleichungen«, i hvilket der meddeles den første systematiske Be-
handling af Formforandrings-Størrelser som overtallige ved Be-
regning af statisk ubestemte Systemer.
2.	Direktør i Akts. Burmeister & Wain, cand. polyt. Hans Henrik
Blache for hans banebrydende Arbejder vedrørende Konstruktio-
ner af Dieselmotorer, hvorved disse har faaet deres nuværende
Form som Skibsmotorer.
3.	Professor ved Københavns Universitet, Dr. phil. Niels Bohr, fordi
Læreanstalten i Hundredaaret efter dens Grundlæggelse ved H.
C. Ørsted atter ønsker at knytte en stor dansk Fysikers Navn til
sit ved at tildele ham dens Æresdoktorgrad.
4.	Diplomingeniør, Dr. Ing. Jens Lassen la Cour, Helsingborg, for
hans fremragende teoretiske og praktiske Indsats inden for Elek-
troteknikken, særlig for hans Bidrag til Udviklingen af den elek-
triske Maskines almindelige Teori.
5.	Professor ved Københavns Universitet, Dr. phil. Johannes Trolle
Hjelmslev for hans dybtgaaende geometriske Undersøgelser, af
hvilke en Del har deres Udspring fra hans Undervisning paa
Læreanstalten, og som er bleven af varig Betydning for denne
gennem hans fremragende Lærebøger.
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.
255
6.	Direktør i Aarhus Oliefabrik, cand. polyt. Malthe Conrad Holst,
fordi han paa et strengt videnskabeligt Grundlag har opbygget
en Teknik til Raffinering af Fedtstoffer til Spisebrug med det
Resultat, at den danske Spiseolieindustri i en lang Aarrække har
været den førende.
7.	Professor i Krigsskibsbygning ved Massachusetts Institute of
Technology, Kaptajn William Hovgaard for hans Afhandlinger
vedrørende Skibes Frerndrivning og hans Værk Structural Design
of Warships.
8.	Forhenværende Overingeniør ved Københavns Gasværker Johan
Otto Valdemar Irminger for hans Forsøg over Trykforholdene paa
Plader og Legemer, paavirkede af strømmende Luft.
9.	Telefondirektør, Ingeniør, cand. polyt. Frederik Ferdinand Wil-
helm Johannsen, fordi han ved Indførelsen af Københavnssyste-
inet for Telefoncentralfordelingen i Storbyer, af en gennemført
ingeniørvidenskabelig Kontrol af Telefondriften og af en systema-
tisk Anvendelse af Sandsynlighedsregningen paa Anlægs- og
Driftsproblemer inden for Telefonien har hævet Københavns Tele-
fon-Aktieselskab til at være et af de i teknisk Henseende ledende
Telefonselskaber.
10.	Fabrikant Henrik Johannes Krebs, Wihnington, Delaware, U. S. A.,
for hans Arbejder til Udvikling af Lithoponindustrien og for hans
Virken for at hævde den videnskabelige tekniske Kemis Betyd-
ning for Udviklingen af den kemiske Industri.
11.	Ingeniør, cand. polyt. Poul Sehestedt Harald Larsen for hans Ar-
bejder til Udvikling af Cementindustrien, hvorved dansk Industri
paa dette Omraade er kommen til at indtage en førende Stilling.
12.	Fhv. Borgmester, cand. polyt. Holger Christian Valdemar Møller
for hans betydningsfulde Ingeniørarbejder paa Havnebygningens
Omraade.
13.	Direktør i Akts. Burmeister 6; Wain, cand. polyt. Christen Over-
gaard for hans værkstedstekniske Arbejder, særlig hans Under-
søgelser over og Udvikling af Fræseteknikken, samt hans organi-
satoriske Arbejder ved Ordningen af Burmeister &. Wains Værk-
steder.
14.	Ingeniør, Dr. phil. Valdemar Poulsen for hans banebrydende Bi-
drag til Udviklingen af den traadløse Telegrafi og Telefoni.
15.	Professor, Dr. phil. & med. Søren Peter Lauritz Sørensen for hans
Undersøgelser inden for Æggehvidestofkemiens Omraade og hans
grundlæggende Arbejder over Opløsningers Brintionkoncentra-
tion.
16.	Professor i Teoretisk og Anvendt Mekanik ved The University of
Illinois, Dr. lng., cand. polyt. Harald Malcolm Westergaard for
hans elasticitetsteoretiske Arbejder, hvori han har givet betyd-
ningsfulde Bidrag til den teoretiske Behandling af vigtige byg-
ningstekniske Problemer.
256	Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Endelig skulde Udvalget tage Stilling til Spørgsmaalet om, hvem
man skulde indbyde til Deltagelse i Festen, om man skulde indskrænke
sig til at indbyde Repræsentanter for nordiske Institutioner, eller om
man ogsaa skulde udsende Indbydelser til Institutioner i andre Lande.
Efter at have overvejet Spørgsmaalet indstillede Udvalget til Lærer-
raadet, og dette vedtog, at der skulde sendes Indbydelser til uden-
landske Universiteter og Højskoler samt enkelte andre Forsknings-
institutter og Ingeniørforeninger, og der blev derfor indbudt en stor
Mængde saadanne til at sende Repræsentanter til Festen. Fra 17 for-
skellige Lande blev der anmeldt 70—80 Repræsentanter, en Repræsen-
tation, der blev stærkt forøget ved, at de mødende meget ofte ikke
alene mødte frem som Repræsentant for deres eget Universitet eller
Højskole, men ogsaa for andre Institutioner, og endvidere ved de tal-
rige Telegrammer og andre Hilsener, som Læreanstalten modtog fra
Universiteter, tekniske Højskoler eller andre Forskningsinstitutter hele
Verden over.
Til Dækning af en Del af Udgifterne bevilgede Rigsdagen efter
Forslag af Undervisningsministeriet et Beløb paa 3500 Kr.
Den store Deltagelse bevirkede, at ikke alle de mødende Repræ-
sentanter kunde komme til at tale; det bestemtes derfor forud, at der
for de fremmede Landes Vedkommende kun maatte tale en for hvert
Land, og de indenlandske Repræsentanter ordnedes paa samme
Maade i Grupper:
1.	Statsministeren.
2.	Ordfører, Rektor, Professor, Dr. phil. &. techn. J. Hjelmslev. Universitetet:
Rektor, Professor, Dr. J. Hjelmslev. Universitetsundervisningen i Aarhus: Rektor
L. Christiansen. Den kgl. Veterinær- or Landbohøjskole: Direktør, Professor A.
W. Mørkeberg. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster: Direktør, Stadsarkitekt
Poul Holsøe. Den farmaceutiske Læreanstalt: Direktør, Professor Emil Kofoed.
Tandlægeskolen: Direktør, Professor E. R. Budtz-Jørgensen, Statens Lærerhøj-
skole: Forstander, Folketingsmand Vilh. Rasmussen. Købmandsskolen og Handels-
højskolen: Direktør Marius Vibæk.
3.	Ordfører: Ingeniør, cand. polyt. Holger Neergaard: Dansk Ingeniørforening:
Ingeniør Holger Neergaard og Ingeniør Lauritz Pedersen. Det nordiske Ingeniør-
møde: Direktør G. E. Hartz. Dansk Ingeniørforening, Aalborg og Omegn: Direktør
K. Christensen. Dansk Ingeniørforening, Aarhus og Omegn: Telefondirektør J. Wall-
mann. Dansk Ingeniørforening: Fyns Afdeling: Direktør O. A. Tuxen. Dansk Inge-
niørforening, Sønderjydsk Afdeling: Ingeniør H. Liitzhøft. Dansk Ingeniørforening,
Midtjydsk Afdeling: Direktør E. Boeck-Hansen. Dansk Ingeniørforening, Sydjydsk
Afdeling: Stadsingeniør W. Bardram. Dansk Ingeniørforening, Lolland-Falsters Af-
deling: Havne- og Digeingeniør H. M. Markersen. Ingeniørforbundene: Ingeniør Carl
L. E. Jensen, Baneingeniør Johs. Kristensen, Ingeniør H. O. Claudi-Hansen. Komi-
teen for Dansk-Amerikansk Jubilæumsfond: Ingeniør Holger Neergaard. Society of
Danish Civil Engineers in Great Britain and Ireland: Statskonsulent Harald Faber.
Stads- og Havneingeniørforeningen i Danmark: Kommunengeniør V. A. Wester-
gaard. Ingenør- og Konstruktør-Sammenslutningen: Ingeniør Will. Hansen. Dansk
Selskab for Bygningsstatik: Ingeniør Otto Kierulff. Elektroteknisk Forening: Direk-
tør A. R. Angelo. Den tekniske Forening: Professor J. Th. Lundbye. Akademisk
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.
257
Arkitektforening: Arkitekt E. Monberg. G. A. Hagemanns Kollegiesamfund: Inge-
niør, cand. polyt. Hjalmar Petersen.
4.	Ordfører Direktør, Dr. techn. Chr. Overgaard: Industriraadet: Direktør, Dr.
techn. Chr. Overgaard. Direktør Benny Dessau. Direktør P. Dorph-Broager. Di-
rektør R. Helweg. Direktør A. Holm. Fabrikant C. F. Jarl. Telefondirektør, Dr. techn.
Fr. Johannsen. Direktør, Dr. techn. Poul Larsen. Fabrikant Hjalmar Madsen. Inge-
niør Julius Madsen. Professor Karl Meyer. Maskinchef Ove Munck. Direktør H. W.
Pade. Direktør Poul C Poulsen. Fabrikant Thomas B. Thrige. Direktør G. E. Hartz.
5.	Ordfører: Fhv. Statsminister Th. Madsen-Mygdal: Landbrugsraadet: Fhv.
Statsminister Th. Madsen-Mygdal.
6.	Ordfører: Professor, Dr. phil. Martin Knudsen: Kgl. Danske Videnskabernes
Selskab: Professor, Dr. phil. Martin Knudsen. Det Skandinaviske Naturforskermøde:
Professor, Dr. phil. & techn. S. P. L. Sørensen. Fysisk Forening: Professor, Dr.
phil. H. M. Hansen. Kemisk Forening: Professor, Dr. phil. H. Baggesgaard-Rasmus-
sen. Matematisk Forening: Professor, Dr. phil. H. Bohr. Dansk Geologisk For-
ening: Professor O. B. Bøggild.
7.	Ordfører: Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann: Carlsbergfondets Direktion:
Professor, Dr. phil. A. B. Drachmann. Carlsberglaboratoriets Bestyrelse: Profes-
sor, Dr. med. V. Henriques.
8.	Ordfører: Professor H. I. Hannover: Selskabet for Naturlærens Udbredelse:
Professor H. I. Hannover.
9.	Ordfører: Telefondirektør, Dr. techn. Fr. Johannsen: Danmarks Naturviden-
skabelige Samfund: Telefondirektør, Dr. techn. Fr. Johannsen. Alex. Foss' Industri-
fond: Fabrikant C. F. Jarl. Den polytekniske Læreanstalts Fond for teknisk Kemi:
Profesor P. E. Raaschou. Bryggeriforeningen: Direktør B. Dessau.
10.	Ordfører: Borgmester, Dr. E. Kaper: Det tekniske Selskabs Skole, Koben-
havn: Forstander Barner Rasmussen. Aarhus tekniske Skole: Ingeniør, cand. polyt.
J. Wiid, Odense tekniske Skole: Forstander, cand. polyt. O. Windinge. Helsingør
tekniske Skole: Værftschef V. Jørgensen. Teknologisk Institut: Direktør Gunnar
Gregersen.
11.	Ordfører: Stud. polyt. Wilfred Christensen: Polyteknikerraadet: Stud. polyt.
Wilfred Christensen
12.	Finland: Ordfører: Rektor, Professor, Dr. A. Hjelmman: Tekniska Hog-
skolan: Rektor, Dr. A. Hjelmman. Åbo Akademi: Professor Walter Quist. Academia
Scientiarum Fennica: Generalsekretær, Professor, Dr. Ing. Gust. Komppa. Finlands
Elektroingenidrforbund: Professor B. Wuolle.
13.	Island: Ordfører: Fhv. Førsteminister, Ingeniør J. Thorlaksson: Verkfræ-
dingafjelag Islands: Ingeniør J. Thorlaksson. Islands Universitet: Professor, Dr. E.
Arnorsson.	i
14.	Norge: Ordfører: Professor, Dr. Harald Pedersen: Norges Tekniske Høj-
skole, Trondhjem: Professor, Dr. Harald Pedersen. Det kgl. Frederiks Universitet,
Oslo: Professor, Dr. Lars Vegard. Det norske Videnskaps-Akademi: Professor, Dr.
Otto Lous Mohr. Det kgl. norske Videnskabers Selskab, Trondhjem: Professor, Dr.
philos. S. Schmidt-Nielsen. Den norske Ingeniørforening: Ingeniør Frimann Dahl.
Den polytekniske Forening, Oslo: Ingeniør Peter Meinich. Den internationale elek-
trotekniske Kommission, Norsk Elektroteknisk Komité: Professor K. F. Jacobsen.
15.	Sverige: Ordfører: Rektor, Professor T. Lindmark: Kungl. Tekniska Hog-
skolan, Stockholm: Rektor, Professor T. Lindmark. Uppsala Universitet: Professor
Filip Åkerblom. Lunds Universitet: Professor Vagn Waldried Ekman. Stockholms
Hogskola: Professor, phil. Dr. C. Benedicks. Chalmers Tekniska Institut, Goteborg:
Rektor, Professor Hugo Grauers. Kungl. Svenska Vetenskaps Akademien, Stock-
holm: Professor O. Juel. Ingeniorvetenskapsakademien: Direktør, Professor Axel
F. Enstrom. Kungl. Fysiografiska Sallskapet, Lund: Professor Carl M. Fiirst. Kungl.
Universitetets Aarbog.
33
258	Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Vetenskaps Societeten, Upsala: Professor Filip Åkerblom. Svenska Teknologfor-
eningen, Stockholm: Direktør Sigurd Nauckhoff, Skanska Ingeniorsklubben, Malmo:
Direktør Harald Evers. Tekniska Samfundet, Gøteborg: Hamndirektør G. Dieden.
16.	Australien: Ordfører: Mr. W. A. Laidlaw: The University of West Australia:
Mr. W. A. Laidlaw,
17.	Belgien: Ordfører: Professor Fernand Campus: Université de Liége: Pro-
fessor Fernand Campus.
18.	Czekoslovakiet: Ordfører: Rektor, Professor Frangois Klockner: Ceského-
vysokéro uceni technichého v. Praze: Rektor, Professor F. Klockner. Ecole Supé-
rieure d'Architecture, Praze: Professor, Dr. Ing. Anthony Mendl.
19.	England: Ordfører: Professor John Leigh Smeathman Hatton, M. A.: The
University of London and East London College: Professor J. L. S. Hatton. The
University of Birmingham: Professor J. G. Smith. The Institution of Mechanical
Engineers: Captain A. C. Jarvis. International Standard Electrical Corporation: Mr.
E. A. Brofos.
20.	Frankrig: Ordfører Général Alvin: Ecole Polytechnique, Paris: Général
Alvin. Sorbonne: Professeur Gaston Julia. Ecole Centrales des Art et Manufactures:
Directeur Lens. Université de Strasbourg: Professeur J. Pommier. Ecole Nationale
des Ponts et Chaussées, Paris: Professeur M. Piatrier. Société des Ingénieurs civils
de France: Président Moutier. Bureau International des Poids et Mesures: Profes-
sor E. S. Johansen.
21.	Holland og Hollandsk Indien: Ordfører: Rektor, Professor T. K. L. Sluy-
terman: Technische Hoogeschool, Delft: Rektor, Professor T. K. L. Sluyterman.
Rijksuniversiteit te Leiden: Professor, Dr. E. Hertzsprung. Technische Hoogeschool,
Bandoeng: Professor Wreedenburgh.
22.	Irland: Ordfører: Professor Hugh Ryan: The National University of Ireland:
Professor Hugh Ryan.
23.	Italien: Ordfører: Professor Felice Garelli: R. Scuola d'Ingegneria di Torino
og Universitetet i Padua: Professor, Dr. Felice Garelli.
24.	Nordamerikas forenede Stater (U. S. A.): Ordfører: Professor J. A. C. Fag-
ginger Auer: Tuffs College, Massachusetts og Harvard University: Professor J. A.
C. Fagginger Auer. Cornell University, Ithaca: Professor H. Hermansson. Univer-
sity of Kentucky, Lexington: Professor emer. Henry Rhoads. Stanford University,
California: Mr. Robert Cuthbertson Swain. Colorado College: Mr. Andrew Douglas
Mc.Hendrie, A. B. Carnegie Institute of Technology: Mr. Frode Kjems. California
Institute of Technology, Passadena: Dr. Charles C. Lauritzen. Yale University,
New Haven Conn.: Mr. J. R. Barton. The American Society of Civil Engineers, New
York: Ingeniør, cand. polyt. M. I. Nyeboe. The American Society of Mechanical
Engineers: Ingeniør, cand. polyt. F. V. Haugsted.
25.	Palæstina: Ordfører: Professor D. Simonsen: The Hebrew University, Jeru-
salem: Professor D. Simonsen.
26.	Tyskland: Ordfører: Rektor, Professor, Dr. Ing. Karl Wulzinger: Badische
Technische Hochschule Fridericiana, Karlsruhe: Rektor, Professor Dr. K. Wulzin-
ger. Die Technische Hochschule, Aachen: Rektor, Professor H. Hoff. Die 1 ech-
nische Hochschule, Danzig: Rektor, Professor, Dr. E. Buchwald. Die Technische
Hochschule, %Braunschweig: Rektor, Professor, Dr. Ing. Ernst Terres. Die Tech-
nische Hochschule, Breslau: Rektor, Professor, Dr. K. Gottwein. Friedrich-Wilhelms
Universitåt, Berlin: Geheimer Regierungsrat, Professor, Dr. W. Nernst. Die ver-
einigten Friedrichs-Universitåt, Halle-Wittenberg: Rektor, Professor, Dr. Otto Eis-
feldt. Christian Albrechts Universitåt, Kiel: Rektor, Professor, Dr. W. Kossel. Uni-
versitåt Rostock: Rektor, Professor P. Gieseke. Albert Ludwigs-Universitåt, Frei-
burg i. Br.: Professor, Dr. H. Staudinger. Verein deutscher Ingenieure: Professor,
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.
259
Dr. Ing. A. Nagel. Siemens Laboratorium (Siemens & Halske): Diplomingeniør Ri-
chard Swinne.
27. Østrig: Ordfører: Rektor, Professor, Dr. H. Brell: Montanistische Hoch-
schule, Leoben: Rektor, Professor, Dr. H. Brell.
Enkelte af de anmeldte Repræsentanter fik Forfald inden Mødet.
Endvidere maatte Læreanstalten træffe Bestemmelse om en sær-
lig Ordning af Læreanstaltens Fest, navnlig for Begyndelsen, idet den
Omstændighed, at de fremmede Deltagere kom til midt under de
Festligheder, der afholdtes af det nordiske Ingeniørmøde og det 18.
skandinaviske Naturforskermøde, gjorde en særlig Modtagelse af dem
nødvendig. Der blev derfor lagt følgende Program for de fremmede
Gæsters Deltagelse i Festlighederne:
Torsdag den 29. August Kl. 1445: Velkomsttale af Læreanstal-
tens Direktør; Professor A. K. Aubeck (paa Tysk), Professor A.
R. Christensen (paa Fransk) og Professor P. E. Raaschou (paa En-
gelsk) gav desuden Oplysninger angaaende Mødet. Derefter
tvangfrit Samvær. — Kl. 16: Nedlæggelse af Grundsten til et nyt tek-
nisk-kemisk Institut. — Kl. 20: Festforestilling i Det kgl. Teater. Re-
pertoire: Hakon Børresen: Den kongelige Gæst. Teksten af Fir. Svend
Leopold efter Henrik Pontoppidans Fortælling. Toreadoren: Idyllisk
Ballet af August Bournonville.
Fredag den 30. August Kl. 10—12: Jubilæumsfest i Forum. Deres
Majestæter Kongen og Dronningen beærede Festen med deres Nær-
værelse. Program: 1) Præludium af Komponisten Carl Nielsen, me-
dens Deltagerne samles. 2) Kantate af Digteren Hans Hartvig Seedorff
Pedersen med Musik af Komponisten Carl Nielsen. 3) Tale af Den
polytekniske Læreanstalts Direktør. 4) Promotion af Æresdoktorer.
5) Overbringelse af Lykønskninger. 6) Slutningssang (synges af For-
samlingen). Recitation af Skuespiller Svend Methling og Medvirken
af Studentersangforeningen under Ledelse af kgl. Kapelmester Hye-
Knudsen og Den kgl. Livgardes Musikkorps i Uniform under Ledelse
af Musikdirektør Th. Dyring. — Kl. 19!0: Nordisk Ingeniørmødes og
Skandinavisk Naturforskermødes Banket i Forum.
Lørdag den 31. August Kl. 930: Ekskursion: Det nordiske Inge-
niørmødes Udflugt til Helsingør med Østasiatisk Kompagnis Motorskib
»Fionia«. — Kl. 11: The om Bord. — Kl. 11'" Ankomst til Helsingør.
— Kl. 12: Foredrag (paa Norsk) i Riddersalen paa Kronborg af Do-
cent, Dr. Edgar B. Schieldrop om »Ingeniørens stilling i teknikkens
tidsalder«. — Kl. 14ir>: Frokost paa Marienlyst. — Kl. 1630: Afgang fra
Helsingør. — Kl. 20?,°: Modtagelse paa Københavns Raadhus.
De fremmede Gæster erholdt altsaa en særlig Modtagelse den 29.
August om Eftermiddagen Kl. 1445 paa Den polytekniske Læreanstalt,
ved hvilken Lejlighed Læreanstaltens Lærere kom til Stede.
260
Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Deltagerne samledes i Forhallen i Auditoriefløjen, hvor Gæster og
Værter havde Lejlighed til at hilse paa hverandre, hvorefter man be-
gav sig op i Læreanstaltens store Auditorium, hvor Direktøren bød
Velkommen i følgende Ord:
»Paa Den polytekniske Læreanstalts Vegne byder jeg alle vore
Gæster et hjerteligt Velkommen og bringer Dem vor Tak, fordi De har
villet ære og glæde os ved Deres Deltagelse i vor Fest.
Jeg vil gerne have Lov til at benytte denne Lejlighed til at give
forskellige Oplysninger om Festens Program og lignende.
Dansk Ingeniørforening har ønsket at understrege Betydningen af
Læreanstaltens Fest ved at foranledige, at der holdes et »Nordisk
Ingeniørmøde« samtidig med denne, og »Det 18. skandinaviske Natur-
forskermøde« er ud fra lignende Betragtninger ligeledes henlagt til
samme Tid.
Jeg skal herefter give nogle Oplysninger om Festens Forløb i
kronologisk Orden.
Efter nogle indledende Ord her vil der blive serveret en Kop The
i Forhallen og de tilstødende Auditorier her neden under. Kl. 1545 be-
giver vi os over til Byggepladsen for det teknisk-kemiske Labora-
torium, hvor Grundstensnedlæggelsen vil finde Sted. Efter Grund-
stensnedlæggelsen vil der finde en ganske enkel Servering Sted.
Kl. 20-præcis i Aften finder der en Festforestilling Sted i Det kgl.
Teater.
1 Morgen (Fredag) Formiddag finder den officielle, akademiske
Fest Sted i Kæmpehallen Forum. Dørene aabnes Kl. 9, og jeg raader
til at komme i god Tid, da der bliver stærk Trængsel. Alle maa være
paa Plads Kl. 9r>rt, da Kongefamilien ventes præcis Kl. 10, maaske
nogle Minutter før.
Ved de nævnte Festligheder er Den polytekniske Læreanstalt
Vært.
1 Morgen (Fredag) Kl. 19ao afholdes en Banket ligeledes i Kæmpe-
hallen Forum. Ved denne Lejlighed er »Det 18. skandinaviske Natur-
forskermøde« og »Det nordiske Ingeniørmøde« Værter.
Lørdag finder der en Ekskursion Sted til Helsingør, Kronborg og
Marienlyst. Ved denne Lejlighed er »Det nordiske Ingeniørmøde«
Vært.
Lørdag Aften Kl. 200,0 finder der en Reception Sted i Københavns
Raadhus, ved hvilken Lejlighed Københavns Kommunalbestyrelse er
Vært.
Jeg haaber, De og Deres Damer alle har modtaget Adgangskort
til Deltagelse i disse Festligheder, for saa vidt De har ønsket at deltage
i disse. Hvis ikke, beder jeg Dem henvende Dem paa Ingeniørmødets
Bureau, som forestaar alle Arrangementer og udsteder alle Kort, eller
i særlige Tilfælde til mig, Læreanstaltens Inspektør eller Fuldmægtig.
261
Kortene maa alle medbringes; særlig henledes Opmærksomheden
paa Adgangs- og Pladskortene til Teatret i Aften og Festen i Morgen
Formiddag og Banketten i Morgen Aften.
Det vil være os en overordentlig stor Glæde, hvis De kommer til
at befinde Dem vel hos os i disse Dage, og jeg beder Dem i alle paa-
kommende Tilfælde søge Vejledning hos os. Vi vil være lykkelige ved
eventuelt at kunne hjælpe Dem til Rette.
Desværre kan vi ikke fra vor Side benyttes Deres Modersmaal
ved Forhandlingerne, men maa anvende vort e^et. Men en stor Del
af de Udtalelser, der vil falde i Festens Forløb, vil komme til at fore-
ligge maskinskrevet paa de tre Hovedsprog.
Til Hjælp for de Gæster, der ikke behersker noget af de nordiske
Sprog, vil tre af mine Kolleger staa til Assistance, nemlig Professor
P. E. Raaschou for de engelsktalende, Professor A. R. Christensen for
de fransktalende og Professor A. K. Aubeck for de tysktalende.
On behalf of The Royal Technical College I have the honour to
express a heartly welcome to all our English speaking guests, and to
bring our thanks for the honour you have shown, and the pleasure
you have given us by coming to tilis celebration.
My colleague, Professor Raaschou, has promissed to be at your
assistance during the celebrations, and in a few minutes Professor
Raaschou will give some informations with regard to these.
Au nom de l'Ecole Royale Polytechnique, je souhaite cordialement
la bienvenue å tous nos hotes, parlant le francais, et je les remercie
d'avoir bien voulu nous faire l'honneur et le plaisir de se joindre å
nous pour cette féte.
Mon collégue, le Professeur A. R. Christensen, m'a promis de se
mettre å votre disposition pendant ces fétes. D'ailleurs, il vous donnora
lui-méme, dans quelques minutes, des explications et autres renseigne-
ments corcernant le Centénaire que nous célébrons.
Im Namen der Koniglichen Teehnischen Hochschule habe ich die
Ehre, alle unsere deutschsprechenden Gaste herzlichst willkommen zu
heissen und Ihnen unseren Dank auszusprechen, dass Sie uns durch
ihre Teilnahme an unseren Festlichkeiten haben beeliren und erfreuen
wollen.
Mein Kollega, Professor A. K. Aubeck hat versprochen, Ihnen bei
Ihrer Teilnahme an unseren Festlichkeiten behilflich zu sein, und Pro-
fessor Aubeck wird Ihnen sogleich einige Auskiinfte betreffend die-
selben erteilen.
Direktøren gav derefter Ordet til Professorerne A. K. Aubeck, A.
R. Christensen og P. E. Raaschou, der i den angivne Rækkefølge gav
tilsvarende forretningsmæssige Oplysninger om Festlighedernes For-
løb paa henholdsvis Tysk, Fransk og Engelsk.
262
Selskabet, der omfattede de fleste af Læreanstaltens udenlandske
Gæster og dens Lærere, begav sig derefter ned i Forhallen, hvor der
i Mellemtiden var dækket Thebord. Efter et tvangfrit Samvær i en
halv Times Tid begav Deltagerne sig til Byggepladsen for det nye
teknisk-kemiske Laboratorium.
Nedlægningen af Grundstenen den 29. August 1929, Kl. 16.
Ved Ankomsten af (jfr. S. 256) Gæsterne fra Modtagelsen paa Den
polytekniske Læreanstalt spillede Musikken Riberhus Marchen.
Direktøren for Den polytekniske Læreanstalt besteg derefter Ta-
lerstolen og bød Velkommen i følgende Ord:
»Højtærede Forsamling!
Paa Den polytekniske Læreanstalts Vegne byder jeg Dem alle
Velkommen til denne lille Højtidelighed, hvormed vi nedlægger den
første Sten til Læreanstaltens nye teknisk-kemiske Laboratorium.
Det vil rimeligvis falde en eller anden for Brystet, at Den polytek-
niske Læreanstalt, hvis Hovedbygning stammer fra 1890, og som i
1905 fik betydelige Udvidelser, og som endelig i Løbet af de sidste faa
Aar har faaet oprettet 3 nye Laboratorier i ældre Bygninger, nemlig i
Staldbygningen og i en Del af Depotbygningen paa Sølvgadens Kaser-
nes Terræn, i Dag lægger Grundstenen til et stort teknisk-kemisk La-
boratorium: At der ydermere ikke fra Læreanstaltens Side lægges
mindste Skjul paa, at vi har langt videregaaende Ønsker, Ønsker, som
vi endda finder saa paakrævede, at vi føler os forpligtede til af yderste
Evne at virke for deres snarlige Realisation. Og det tiltrods for, at
Ønskernes Realisation vil give os alle forøget Arbejde; det, vi beder
om, er i Virkeligheden stærkt forøgede Arbejdsmuligheder.
Grunden til, at vi beder om denne forøgede Arbejdsmulighed, er
selvfølgelig ikke, at vi nu ikke kan faa Tiden til at gaa. Vi savner saa
vist ikke Arbejde. Men Grunden er den, at vi ved, at hvis Den poly-
tekniske Læreanstalt ikke faar sine Laboratorier og øvrige Hj£elpemid-
ler bragt op paa Højde med Udlandets tekniske Højskolers, saa kan vi
ikke i Længden uddanne en Ingeniørstand, der staar paa Højde med
Udlandets.
Og kan vi ikke det, saa kan den danske Industri og andre Grene af
det danske Erhvervsliv ikke klare sig i Konkurrencen med Udlandet.
Vi er ikke begunstiget med Raamaterialer eller andre Naturrigdomme.
Vi har her i Landet kun een Mulighed for at klare os i Kampen for
Tilværelsen, nemlig at vi er lige saa dygtige og paa enkelte Punkter
dygtigere end Udlandet. Dette Forhold gælder i ganske særlig Grad
Ingeniørerne.
Det er strenge Betingelser, men der er ingen Vej udenom.
Læreanstalten har haft vanskeligt ved at følge med i denne Ud-
vikling.
263
Der er ingen Mulighed for at anbringe de store Udvidelser, som
det her drejer sig om, i umiddelbar Tilslutning til Læreanstaltens nu-
værende Bygninger. Saadanne Udvidelser vilde gribe ganske ødelæg-
gende ind i Botanisk Have eller Østre Anlæg og vilde sikkert ikke faa
alle de paagældende Myndigheders Tilslutning.
En nærmere Undersøgelse har vist, at den eneste Mulighed for at
udvide i Forbindelse med de nuværende Bygninger, er de Arealer, mel-
lem Østervoldgade—Stokhusgade— og Rigensgade, hvorpaa vi i Øje-
blikket befinder os. Læreanstalten havde tidlig sin Opmærksomhed
henvendt paa denne Løsning, hvis Militæret af andre Grunde skulde
rømme deres Besiddelser her. Det saa meget lyst ud for godt en halv
Snes Aar siden. Der byggedes et nyt Militærhospital til Afløsning af
Hospitalet i Rigensgade, og det var paa utvetydig Maade stillet Lære-
anstalten i Udsigt, at vi kunde regne med at komme til at disponere
over de ret store Grunde, der derved blev ledige langs Rigensgade.
Men der skulde jo gaa en halv Snes Aar, førend det nye Hospital toges
i Brug. Det havde vi ikke regnet med, og det var et meget haardt
Slag, der kostede os 10 trange Aar.
Ifølge Hærlovforslaget af 7. August 1922 skulde Sølvgadens Ka-
serne afgives af Militæret, medens disses bagved liggende Grunde ind-
til videre skulde forblive i Militærets Besiddelse.
Vi var meget i Tvivl om, hvilken Stilling Læreanstalten skulde
indtage med Hensyn til en eventuel Erhvervelse af de store Kaserne-
bygninger. At rive dem ned kunde der fornuftigvis ikke være Tale
om. At indrette dem til Læreanstaltens Brug vilde koste en Del og
give brugelige, men dog ikke fuldtud tilfredsstillende Lokaler for Lære-
anstaltens Øjemed.
Resultatet af Overvejelserne blev dog, at vi i Juli 1922 henstillede
til Undervisningsministeriet, at Sølvgadens Kaserne, saa snart ske
kunde, overdroges til Læreanstalten til Indretning af Laboratorier m.
m., men at Læreanstaltens Krav til Udvidelser paa ingen Maade der-
med vilde være fyldestgjort. Saa snart disse bagved liggende Arealer
maatte blive disponible, vilde der fremkomme Forslag ogsaa om disse
Arealers Anvendelse til Læreanstaltens Udvidelse.
Vi kom saa vidt med disse Planer, at vi fik alle vedkommende
Myndigheders Tilladelse til at indrette et Laboratorium for Bygnings-
statik i den nærmeste Fløj af Kasernen. Men Tilladelsen blev i sidste
Øjeblik mundtlig taget tilbage af den daværende Undervisningsmini-
ster. Laboratoriet blev saa til Gengæld kort efter anbragt i den
gamle Staldbygning sammen med Laboratoriet for Byggeteknik. Lidt
senere blev Teknologisk Laboratorium midlertidig anbragt i Depot-
bygningen. Bevillingerne til disse tre Laboratorier var givne til »mid-
lertidige« Laboratorier. Og dermed var endelig disse 3 midlertidige
Laboratorier anbragt. En Sag, der havde voldt baade min Forgænger,
Professor Hannover og mig meget store Vanskeligheder.
264	Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Saa var Banen fri til at tage fat paa Planlæggelsen af endelige
Udvidelser. Det første afgørende Skridt var her, at daværende Under-
visningsminister, Fru Nina Bang, ved Skrivelse af 3. December 1926
— det var en af hendes sidste Embedshandlinger som Minister — be-
myndigede Læreanstalten til at lade Professor Anton Rosen udarbejde
en samlet, skitsemæssig Plan for Læreanstaltens Udvidelse paa disse
Grunde mellem Østervoldgade, Stokhusgade og Rigensgade. Ifølge
de Ændringer, der foretoges i Hærlovforslaget af 1922, inden dette
Forslag blev endelig vedtaget, skulde Militæret nemlig ogsaa efter-
haanden afgive de nævnte Grunde. Læreanstalten var derfor heller
ikke særlig ked af, at selve Kasernebygningerne overtoges af Ministe-
riet for offentlige Arbejder. Dels vil den selvfølgelig hellere bygge nye
Laboratoriebygninger end indrette sig i gamle Bygninger, dels glæder
vi os over det fine Naboskab. Jeg haaber, at dette Naboskab, efter-
haanden som Læreanstaltens Laboratorium kommer i Orden, maa
virke i Retning af et endnu nøjere Samarbejde mellem Ministeriet og
Læreanstalten med Hensyn til Løsningen eller Undersøgelsen af tek-
niske Spørgsmaal.
Dette gælder iøvrigt ikke Trafikministeriet alene, men alle Mini-
sterierne. Læreanstaltens nye Forskningslaboratorier bør selvfølgelig
udnyttes saa godt som muligt. Det vil ogsaa for Læreanstalten være
af den allerstørste Betydning at medvirke ved Løsningen af det prak-
tiske Livs Erhvervsproblemer, og jeg tror tillige, at Læreanstaltens
Medvirken i mange Tilfælde vil være af Værdi for Spørgsmaalenes
rette Klaring og Løsning.
Jeg skulde ikke tro, at det vil volde Vanskelighed at finde pas-
sende Former for saadant Samarbejde.
Professor Rosens skitsemæssige Planer blev forelagt Undervis-
ningsministeriet i Foraaret 1927, og Læreanstalten fik Bemyndigelse
til at lade Professor Rosen udarbejde Planen for det teknisk-kemiske
Laboratorium saa vidt, at den kunde stille Forslag til de nødvendige
Bevillinger for denne Bygnings Vedkommende. Og omend det ikke
gik helt glat, saa lykkedes det dog paa Finansloven for 1928—29 at
faa optaget en Bevilling paa 100 000 Kr. som første Del af en treaarig
Bevilling paa ialt 1 100 000 Kr. til en Bygning for de teknisk-kemiske
Laboratorier.
Der blev derefter af Undervisningsministeriet nedsat et Byggeud-
valg bestaaende af Departementschef Graae som Formand, kgl. Byg-
ningsinspektør, Arkitekt K. Varniing, Folketingsmand, Direktør J. Chr.
Jensen samt Læreanstaltens Direktør.
Imidlertid døde Professor Rosen den 2. Juli i Fjor. Det er trist at
tænke paa, at han ikke skulde opleve at se i hvert Fald Begyndelsen
til Virkeliggørelsen af de Planer, han havde syslet saa meget med og
interesserede sig saa levende for. Efter Professor Rosens Død blev
Arkitektarbejdet ved Bygningen overdraget til hans første Medhjæl-
per, Arkitekt Gjerløv-Knudsen.
«
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.	265
Selv efter at de nødvendige Finanslovbevillinger forelaa, var Van-
skelighederne dog ikke forbi, bl. a. fordi Militæret endnu ikke havde
evakueret de nødvendige Bygninger og Arealer. Men Grundstensned-
læggelsen i Dag viser, at Vanskelighederne er blevne overvundne, og
jeg bringer en hjertelig Tak til alle, der har medvirket hertil, ogsaa ti!
Militærets Myndigheder. Nogle af de Forhandlinger, som alle disse
Vanskeligheder har medført, har paa den anden Side ogsaa ført til
saadanne Ændringer i de oprindelige Planer, som baade Læreanstal-
ten og Arkitekten med Qlæde har kunnet gaa med til.
Det teknisk-kemiske Laboratorium kommer til at rumme de 3 nu
eksisterende teknisk-kemiske Laboratorier, nemlig Afdelingen for al-
men teknisk Kemi og for Bioteknisk Kemi, der begge har til Huse i
Kemisk Fløj i den gamle Læreanstalt, og Afdelingen fo*- Mørtel, Glas
og Keramik, der for Tiden bor til Leje i en Kælder i Malmøgade.
Men Tekniken staar jo ikke stille, og det maa forudses, at der
snart vil komme Krav om nye Afdelinger. Jeg skal nævne nogle saa-
danne Muligheder: Metallære, Havbrugsindustri og den kemiske Side
af Tekstilindustrien. Men saadanne Krav kan, i hvert Fald i en an-
tagelig langAarrække, imødekommes indenfor de Rammer, som denne
Bygning skaber.
De teknisk-kemiske Laboratorier har hidtil haft trange Kaar, men
naar denne Bygning staar færdig og vel udrustet, vil den komme til
at høre blandt de bedste af de teknisk-kemiske Højskolelaboratorier.
Jeg haaber og tror, at de Midler, der vil blive anvendt hertil, vil kom-
me til at bære rig Frugt for vor tekniske Kultur og for vort Lands Er-
hvervsliv.
Til Slut vil jeg gerne takke Bevillingsmyndighederne, fordi de er
gaaet med til Bevillingen af denne Laboratoriebygning.
Ligeledes vil jeg gerne have Lov til at bringe Undervisningsmini-
steriet en hjertelig Tak for den Forstaaelse og Interesse, jeg altid har
mødt hos Ministeriet for Læreanstaltens Forhold. Jeg vi! gerne adres-
sere denne Tak til Departementschefen. Men en ganske særlig Tak
skylder jeg de tre Ministre, med hvem jeg har forhandlet om denne
Sag: Fru Nina Bang, der gav Bemyndigelse til Planens Udarbejdelse
den forrige Minister, Seminarieforstander Byskov, der gennemførte
Bevillingen, og den nuværende Undervisningsminister, der fik de sid-
ste Vanskeligheder ryddet af Vejen. Læreanstalten staar i Taknem-
melighedsgæld til dem alle tre for den levende Interesse, hvormed de
har omfattet dens Forhold og søgt at fremme dens Udvikling.«
Musikken spillede derefter: »I Danmark er jeg født...«.
Byggeudvalgets Formand, Departementschef Graae oplæste der-
efter Grundstensdokumentet, der var oversat paa Engelsk, Fransk og
Tysk til Underretning for de fremmede Gæster, og som havde følgende
Ordlyd:
Universitetets Aarbog.	34
266
Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
»Aar 1929 i Kong Christian den Xendes 17. Regeringsaar, da
Folketingsmand F. J. Borgbjerg var Undervisningsminister og Pro-
fessor, Dr. phil. P. O. Pedersen Direktør for Den polytekniske Lære-
anstalt, blev Grundstenen lagt til Læreanstaltens teknisk-kemiske La-
boratorium, indeholdende Laboratorier for
Almen teknisk Kemi, hvis Leder paa den Tid var Professor P. E.
Raaschou,
Bioteknisk Kemi, hvis Leder var Professor, Dr. phil. & sc. S. Orla
Jensen,
Mørtel, Glas og Keramik, hvis Leder var Professor, Dr. techn. A. H. M.
Andreasen.
Bygningen blev opført ved Øster Voldgade paa Grunden Matr. Nr.
421 B m. fl. i Set. Annæ Vester Kvarter i København, og Midlerne
hertil blev bevilget af den danske Stat paa Finanslovene for Aarene
1928—29, 1929—30 og 1930—31.
Det af Undervisningsministeriet nedsatte Byggeudvalg, i hvis
Hænder Tilsynet med Laboratoriets Opførelse var lagt, bestod af De-
partementschef Fr. Graae, Direktøren for Den polytekniske Lærean-
stalt, Professor P. O. Pedersen, kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K.
Varming og Direktør, Medlem af Folketinget J. Chr. Jensen.
Professor Anton Rosen gav det første Udkast til Laboratoriet, og
efter dennes Død den 2. Juli 1928 blev Arkitekt C. O. Gjerløv-Knudsen
dets Bygmester. Ingeniørarbejderne lededes af Professor E. Suenson
og Docent F. C. Becker.
Den første Sten i Bygningen blev i Undervisningsministerens For-
fald indmuret af Statsminister Th. Stauning for Danmark, dets Kultur
og dets Fremtids Lykke; den anden Sten af Den polytekniske Lære-
anstalts Direktør, Professor P. O. Pedersen, for den videnskabelig tek-
niske Forsknings Fremme til Gavn og Hæder for det danske Folk; den
tredie Sten af Professor Orla-Jensen for Ungdommens lykkelige Ar-
bejde indenfor Laboratoriets Mure, til dens egen Udvikling og til Ære
for Den polytekniske Læreanstalt.«
Statsminister Th. Stauning indmurede derefter den første Sten for
Danmark, dets Kultur og dets Fremtids Lykke.
Direktøren for Den polytekniske Læreanstalt indmurede derefter
den anden Sten for den videnskabelig tekniske Forsknings Fremme til
Gavn og Hæder for det danske Folk, og Professor, Dr. phil. & sc. Orla-
Jensen den tredie Sten for Ungdommens lykkelige Arbejde indenfor
Laboratoriets Mure, til dens egen Udvikling og til Ære for Den poly-
tekniske Læreanstalt.
Efter den sidste Stens Indmuring spillede Musikken en Fanfare og
derpaa »Der er et yndigt Land«.
Man begav sig derefter over i den nærliggende Gymnastiksal, der
ved Velvilje fra Militærmyndighedernes Side var stillet til Raadighed,
og hvor der serveredes Vin og Kage.
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.	267
Departementschef Graae udtalte som Byggeudvalgets Formand
en Tak til alle Gæsterne, fordi de havde efterkommet Indbydelsen til
at være til Stede ved denne for Den polytekniske Læreanstalt saa be-
tydningsfulde Lejlighed og en Tak til Statsministeren, fordi han i Un-
dervisningsministerens Fraværelse personligt havde villet deltage i
Ceremonierne og derigennem havde bidraget til at kaste Glans over
disse. Sluttelig udtalte han til de udenlandske Gæster følgende:
»Comme président du comité administratif de ce travail de con-
struction je me permet d'adresser nos remerciements sincéres å nos
visiteurs eminents parce qu'ils ont voulu nous faire Phonneur d'arriver
å cette occasion, par laquelle la pose de la premiere pierre des labora-
toires techniques de Pacadémie polytechnique å Copenliague a eu lieu.
La concession de la construction de ces laboratoires est le don
jubilaire de l'état Pacadémie polytechnique.
En commengant cette construction nous en mettons Pespoir, que
ga doit etre Pintroduction d'un agrandissement considérable de Pacadé-
mie, ainsi que le coté pratique de Penseignement et de recherche sera de
niveau avec la régle théorique et scientifique de Pacadémie polytech-
nique, pendant tous les ans et de tous cotés appréciée.
C'est pourquoi que ce jour et d'une haute portée, c'est pourquoi que
votre presence nous fait particuliérement plaisir.
Mesdames Messieurs, soyez les bienvenus!«
Derefter bad Fabrikant C. F. Jarl om Ordet og udtalte følgende:
»Maa jeg have Lov til at sige et Par Ord dels paa Industriraadets
og den samlede Industris Vegne og dels paa egne Vegne som gammel
Flev og Arbejdsgiver for en Del Fabrikingeniører.
Det forbavsede mig i Professor P. O. Pedersens Tale at høre, at
det havde voldet store Vanskeligheder at faa bevilget Pengene til
denne Institution og i det hele til Læreanstaltens Udvikling.
Det er jo saaledes, at Statens Indtægter strømmer fra mange Kil-
der, og Skattene betales af alle, hvad enten de er producerende,
Lærere, Embedsmænd til at passe paa os andre og alle de andre Men-
nesker, der er nødvendige for et Samfund. Men alle disse Mennesker
lever dog af Produktionen, og det er den, der i Virkeligheden betinger
alle andres og Landets Eksistens og Økonomi. Det er derfor en af
Statens fornemste Opgaver at støtte Produktionen; derved kommer
Pengene hurtigst tilbage til Statskassen og til de ideelle Formaal, en
Stat har.
Vi har her i Landet to store Produktionsomraader: Landbruget og
Industrien, og det er i og for sig ligegyldigt, hvilken af disse to, der
eksporterer mest; det kommer mere an paa, hvorledes Landets Befolk-
ning kan beskæftiges i disse Erhverv, og her melder Landbruget Pas
for yderligere Beskæftigelse, medens Industrien endnu kan udvikles.
268	Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Landbruget har naaet et meget højt Udviklingstrin her i Landet,
og det er navnlig takket være danske Fabrikingeniører udgaaet fra
Polyteknisk Læreanstalt; jeg kan blot nævne de to Navne Fjord og
Segelcke, der har industrialiseret Landbruget.
Til Industriens Fremgang hører flere Ting, et Marked, Kapital,
Arbejdere, af hvilke der skulde være nok i hvert Fald i Følge den offi-
cielle Statistik, og saa endelig Ledere, d. v. s. dygtige Teknikere.
Disse Teknikere, der skal bære Danmark frem, bør have den bedst
mulige Uddannelse; efter min Mening sker dette bedst ved en god
Uddannelse i de rent teoretiske Fag og saa Uddannelse i at anvende
den teoretiske Viden i Praksis nemlig ved Fag som Teknisk Kemi og
Teknisk Fysik. Det glæder mig derfor i høj Grad, at der nu er oprettet
et Professorat i dette sidste vigtige Fag, og at dette meget snart maa
efterfølges af et Laboratorium, og det glæder mig i høj Grad, at det
teknisk-kemiske Laboratorium nu med den Bygning, hvortil Grund-
stenen er lagt i Dag, vil faa gode Arbejdsvilkaar.
Jeg lykønsker Landet hertil og udtaler mine bedste Ønsker for det
nye Laboratoriums Trivsel.«
Formanden for Svenska Teknologforeningen, Civilingenieur, Di-
rektør S. Nauckhoff, udtalte derefter;
»Det ar helt visst ett viktigt steg i sin utveckling, som Polyteknisk
Læreanstalt-tager i samband med sitt 100-årsjubileum, då den nu lag-
ger grunden till en ny institutionsbyggnad, en laboratoriebyggnad for
den tekniska kemien.
Allt från Julius Thomsens dagar har ju den kemiska forskningen
intagit en mycket framstående stallning vid denna laroanstalt och be-
tydelsen av den utbildning som har bibragts unga danska kemister, kan
helt såkert ej overskattas.
Sarskilt på tvenne speciella omraden har den danska kemiska
industrien kommit att intaga en ledande, ja, man kan val saga domi-
nerande stallning. Jag tanker på den keramiska industrien, och den
dårmed nårbeslaktade cementindustrien samt på livsmedelindustrien
och specieilt bryggeri-, mejeri- och oljeindustriområdena.
Det intima sambandet mellan teknisk-vetenskaplig forskning och
de nåmnda industriernas frammarsch i Danmark ar åven for en utlan-
ning lått att skonja.
Då jag nu uttalar de har i Kopenhamn samlade nordiska ingeniorer-
nas lyckonskningar till Polyteknisk Læreanstalt for denna viktiga till-
dragelse, ber jag att sarskilt få rikta denna til min gamle van Profes-
sor Raaschou, som jag vet lange arbetat på dessa viktiga frågors los-
ning och nu nått sina onskningars mål. Jag har vid olika tillfållen kun-
net iakttaga att denna institution hår vid anstalten haft det mycket
trångt och besvårligt och kan diirfor val forstå Professor Raaschou's
och hans kollegors gliidje over vad som nu sker.
Den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Fest.	269
Men jag vill också begagna tillfållet at från Kungl. I ekniska Hog-
skolan i Stockholm i egenskap av ledamot av dess direktion ocli på
uppdrag av dess har nårvarende rektor, framfora hjårtliga lyckonsk-
ningar til Polyteknisk Læreanstalt.
Av egen erfarenhet veta vi liemma i Sverige vad goda laboratorier
betyda for teknisk forskning och gedigen utbildning inom alla om-
raden och ej minst inom kemien, och det var också da nor som den
kemiska industriens representanter på sin tid med stor gladje hålsade
tillkomsten av den nya kemiska institutionsbyggnaden i Stockholm.
Vi rakna med, att den kemiska industrien och dårmed landet i sin
lielhet inom en nara framtid skail kunna borja skorda frukterna av de
uppoffringar som då gjordes.
Helt visst kommer utvecklingen åven hår i landet att visa det-
samtna och till denna utveckling lyckonska vi av fullaste hjårta den
Polytekniske Læreanstalt på denna dag.«
Dernæst holdt Geheimer Regierungsrat, Professor, Dr. W. Nernst
fra Berlins Universitet følgende Tale:
»Der freundlichen an mich ergangenen Aufforderung folgend habe
ich die hohe Ehre, im Namen der Berliner Universitåt der Polytech-
nischen Hochschule zu Kopenhagen die wårmsten Gliickwiinsche zu
der Feier, deren Zeugen wir soeben waren, zu iibermitteln. Mit der
Berliner Universitåt steht in enger Beziehung die Kaiser Wilhelm-Ge-
sellschaft, die geråde in den letzten Jahren neue Forschungsinstitute
errichtet hat, die in derselben Richtung sich betåtigen sollen, wie die
Abteilungen Ihres neuen technisch-chemischen Laboratoriums. Gegen-
wårtig, wo es den Anschein gewinnt, als ob durch quantentheoretische
Untersuchungen, ganz im Sinne Ihres grossen Physikers N. Bohr, das
Råtsel der chemischen Affinitåt immer mehr entschleiert werden wird,
darf ich als Physiker wohl wiinschen, dass auch ein guter physikali-
scher Geist iiber den neuen Arbeitsståtten der Chemie schweben moge,
wie ja auch zu den Begriindern Ihrer Technischen Hochschule der
grosse Physiker gehorte, dessen Denkmal wir soeben betrachten konn-
ten. Und noch eine kleine historische Reminenz vvollen Sie mir gestat-
ten; hier in Kopenhagen wurde kiirzlich, und zwar angeregt durch we-
sentlich physikalische Betrachtungen, eine neue seltene Erde, die nacli
Ihrer Stadt benannt wurde, entdeckt. Ich aber mochte lhnen wiinschen,
dass der Boden, auf dem sich demnåchst die neue Heimståtte chemi-
scher Arbeit erheben wird, kein Stiick »seltener Erde« bleiben mochte,
dass vielmehr in den kommenden Jahrzehnten zahlreiche Junger der
Chemie ans Kopenhagen und Dånemark dann aber auch aus allen nor-
dischen Staaten, ja schliesslich aus der ganzen Welt dieses Stiickchen
Erde in reichlichstem Masse beleben mochten, ganz im Sinne eines
schonen rheinischen Liedes, das mit den Worten beginnt: »Stromt her-
bei Ihr Volkerscharen«.«
270	Den polytekniske Læreanstalt 1928—29.
Præsidenten for »Société des Ingénieurs civils de France«, M.
Moutier, udtalte derpaa:
»Le Président des Ingénieurs Civils de France est tres heureux de
prendre ici la parole au nom de la délégation frangaise, au cours de
rune des fetes grandioses, qui se déroulent si magnifiquement, du Cen-
tenaire de l'Ecole Polytechnique de Copenhague.
11 se réjouit, en méme temps, d etre l,interpréte d,une nation soeur,
suivant la demande qui lui en a été faite expressément par Monsieur le
Professeur Campus, délégué de la Belgique.
La pose de la premiere pierre du nouvel édifice pour la grand Etab-
lissement d'instruction donne bien la preuve que ses dirigeants et les
pouvoirs publics entendent mettre les moyens å la hauteur d'une no-
toriété, å laquelle nous sommes venus précisement rendre ici un hom-
mage particulier.
Nous souhaitons que la nouvelle expansion que prend l'Ecole Poly-
technique de Copenhague lui menage un nouveau succes, digne des pré-
cédents, dans cette atmosphére de Paix Universelle qui nous pousse
vers les plus grands ideals«.
Endelig udtalte Statsminister Th. Stauning følgende:
»Jeg vil ikke undlade at lykønske Polyteknisk Læreanstalt til den
Udvidelse af Virksomheden, hvortil Grunden nu er lagt.
For dansk Erhvervsliv og dermed for hele Samfundet har Lære-
anstalten igennem Aarene ydet en værdifuld Indsats, og jeg haaber,
at den paabegyndte Udvidelse, der sikkert maa følges af anden Ud-
videlse, i forøget Grad vil bidrage tf! Fremme af Landets Erhvervs-
muligheder og dermed til Formindskelse af den Arbejdsløshed, der saa
længe har været Landets Ulykke.
Udviklingen af det videnskabelige Arbejde til intimt Samvirken
med det praktiske Liv maa være Maalet for den nye Virksomhed som
tor den gamle, og idet jeg udtaler Haabet om, at det nye Institut, lige-
som det gamle, vil øve Gerning til Held og til Ære for vort Folk og
vort Land, udbringer jeg et Leve for vort Fædreland: Leve Danmark.«
Mellem Talerne spillede Musikken.
Angaaende Forløbet af Læreanstaltens 100-Aars Fest skal iøvrigt
henvises til den særlige Beretning, der er udkommet herom.
III. Den polytekniske Læreanstalts Personaleforhold.
1. Oversigt over Afgang og Ansættelser
i Beretning s aaret 192 8—2 9.
Den polytekniske Læreanstalt maa blandt de Begivenheder, der er
indtraadt i Aarets Løb, dybt beklage Tabet af Professor i Teknisk