VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
a. Universitetsbiblioteket og Universitetets Arkiv.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1625—28, forhøjedes Bibliotekets Annuum fra 55 500
Kr., hvoraf 4500 Kr. til Brændsel, til 60 000 Kr., hvoraf 4000 Kr. til
Brændsel, saaledes at der derved blev et større Beløb til Raadighed
for Biblioteket til Bogkøb og Indbinding (J. Nr. 11 g/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1627—28, optoges under Universitetets Udgiftspost b. 1.,
Biblioteket, en overordentlig Bevilling paa 3000 Kr. til Anskaffelse af
Inventar og Kontormateriel i Forbindelse med den stedfundne Om-
bygning af forskellige Lokaler i Biblioteksbygningen.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1627—28, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost
b. 1., Biblioteket, en overordentlig Bevilling paa 370 Kr. til Anskaffelse
af en Reol til Universitetets Arkiv. (J. Nr. 11 i/28).
b. Det okonoinisk-statistiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1635—38, optoges under Universitetets Udgiftspost
b. 12., Det økonomisk-statistiske Laboratorium, en overordentlig Be-
villing paa 1000 Kr. som 1ste Del af en to-aarig Bevilling paa ialt
2000 Kr. til Anskaffelse af fire Regnemaskiner til Laboratoriet og
samtidig blev Laboratoriets Annuum forhøjet med 100 Kr. fra 2300
Kr. til 2400 Kr. til Dækning af Udgiften ved Vedligeholdelse af Regne-
maskinerne. (J. Nr. 103 a/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. det ovenfor citerede Sted i
Rigsdagstidende, blev Laboratoriets Navn ændret fra »Det statistiske
Laboratorium« til »Det økonomisk-statistiske Laboratorium« af Hen-
syn til Udvidelsen af Laboratoriearbejdet ogsaa indenfor Økonomien.
(J. Nr. 103 b/28).
184
Universitetets Aarbog 1928—29.
c. Det fysiologiske Institut.
Under 30. Oktober 1928 tilskrev Bestyrerne af Universitetets In-
stituter ok Laboratorier i Universitetets fysiologiske Institut, Profes-
sorerne V. Henriques, August Krogh, J. Lindhard, H. M. Hansen og
Rich. Ege Konsistorium saaledes:
Da det maa anses for ønskeligt, at der findes en Bestyrelse for
Universitetets fysiologiske Instituts Fællesanliggender, tillader vi os
at anmode om, at Konsistorium vil bifalde den Ordning, at disse be-
styres af et af de 5 Laboratoriers Bestyrere sammensat Bestyrelses-
raad, saaledes at dette selv vælger sin Formand, der repræsenterer
det udadtil.
Herpaa svarede Konsistorium i Skrivelse af 15. November 1928
saaledes:
I Anledning af de Herrer Professorers Skrivelse af 30. f. M. skal
man meddele, at Konsistorium bifalder, at der til Varetagelse af de
fysiologiske Instituters fælles administrative Anliggender oprettes et
Bestyrelsesraad, bestaaende af de 5 Institutbestyrere, idet tilføjes,
at dette ikke gør nogen Forandring i det Forhold, at der bestaar 5
selvstændige Instituter hver med sin særlige Bestyrelse og henhørende
under forskellige Fakulteter. (J. Nr. 281 b/28).
Efter Indstilling af Institutbestyrerne i det fysiologiske Institut
af 10. Maj 1928 bifaldt Konsistorium under 17. s. M. (J. Nr. 296/24) at
den paa Finansloven for 1928—29 under Universitetets Udgiftspost
c. 7. optagne Bevilling til Rengøring i de 5 fysiologiske Instituter og
Gadefejning ved samme paa 11 600 Kr. fordeltes saaledes mellem de
enkelte Instituter:
Det medicinsk-fysiologiske Institut ..........................................3 050 Kr.
Det zoofysiologiske Laboratorium ............................................1 700
Det gymnastikteoretiske Laboratorium ................. 550
Det biokemiske Institut ..............................................................1 800
Det biofysiske Laboratorium ....................................................1 400
Fællesarealer ................................................................................1 700 —
Gadefejning ................................................................................1400
ialt.... 11 600 Kr.
samt at den paa Finansloven for 1928—29 under Universitetets Ud-
giftspost c. 8 optagne Bevilling til Elektricitet og Gas for Instituterne
paa 6400 Kr. fordeltes saaledes mellem Instituterne:
Det	medicinsk-fysiologiske Institut ........................................1 590 Kr.
Det	zoofysiologiske Laboratorium ...................... 960
Det	gymnastikteoretiske Laboratorium ................ 330
Det	biokemiske Institut ..............................................................1 090
At overføre---- 3 970 Kr.
185
Det biofysiske Laboratorium
Fællesarealer..............
Overført____ 3 970 Kr.
............ 850 —
............ 1 580
ialt____ 6 400 Kr.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1928—29, jfr. Rigsdagstidende for
1928—29, Tillæg B., Sp. 2689—92, forhøjedes Institutets ovennævnte
Rengøringskonto (Universitetets Udgiftspost c. 7) med 1220 Kr. til
Dækning af forøgede Udgifter, navnlig ved Bortkørsel af Dagreno-
vation, og Institutets ovennævnte Konto til Elektricitet og Gas (Uni-
versitetets Udgiftspost c. 8) med 800 Kr. til Dækning af forøgede
Udgifter vedrørende Fællesarealerne. (J. Nr. 281 a/28).
Endvidere bifaldt Ministeriet under 30. Maj 1929, at Institutets
Rengøringskonto (Universitetets Udgiftspost c. 7) tillodes overskredet
med yderligere 1296 Kr. 82 Øre mod regnskabsmæssig Forklaring til
Dækning af forøgede Udgifter til Snekastning i Vinteren 1928—29.
(J. Nr. 160 b/29).
Paa Normeringsloven for 1928—29, jfr. Rigsdagstidende for 1927
—28, Tillæg A., Sp. 4948—49, optoges ved en Ændring til Tjeneste-
mandslovens § 649 et Honorar paa 800 Kr. til hver af Bestyrerne af
det gymnastik-teoretiske Laboratorium, det biofysiske Laboratorium
og det biokemiske Institut for Bestyrelse af de dem underlagte In-
stituter. (J. Nr. 296/24).
Under 21. Marts 1929 forlængede Konsistorium Mekaniker C.
Løche Persons Ansættelse paa Prøve som Portner ved Institutet med
1 Aar fra den 1. April 1929 at regne. (J. Nr. 160a,/29).
Som Følge af det stærkt stigende Antal Studerende optoges paa
Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg
A., Sp. 1619—20, under Universitetets Udgiftspost a. 2 b., Honorarer
til Ikke-Tjenestemænd, et Honorar paa 800 Kr. aarlig + midlertidigt
Tillæg til Ansættelse af endnu en Demonstrator ved Museet. (J. Nr.
278/28).
Om Udvidelse af Museets Lokaler samt om Forhøjelse af Bevil-
lingen til Konservering af Lig, se nedenfor Side 187 ff. og Side 199.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1635—36, forhøjedes Institutets Annuum (Universitetets
Udgiftspost b. 11) med 1800 Kr. fra 6700 Kr. til 8500 Kr. af Hensyn
til forøgede Driftsudgifter. (J. Nr. 185/28).
d. De lægevidenskabelige Instituter.
1. Det normal-anatomiske Museum,
2. Det farmakologiske Institut.
Universitetets Aarbog.
24
186
Universitetets Aarbog 1928—29.
Paa Normeringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928
—29, Tillæg A., Sp. 5078—79, blev den paa Finansloven for 1926—27
oprettede Stilling som honorarlønnet videnskabelig Assistent ved In-
stitutet til Udførelsen af retskemiske Forretninger (jfr. Universitetets
Aarbog for 1925—26, Side 135) omdannet til en fast videnskabelig
Assistentstilling, saaledes at Justitsministeriet refunderer Undervis-
ningsministeriet Lønningen til den paagældende Assistent. (J. Nr.
307/28).
3. Institutet for almindelig Patologi.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1637—40, forhøjedes Institutets Annuum med 2300 Kr.
fra 7200 Kr. til 9500 Kr. af Hensyn til forøgede Driftsudgifter, og sam-
tidig blev der optaget en overordentlig Bevilling paa 7396 Kr. til Dæk-
ning af Gæld, som Institutet i de sidste Aar havde paadraget sig. End-
videre blev der under Universitetets Udgiftspost a. 3. Medhjælpssum-
mer, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg A., Sp. 1621—22, op-
taget en Bevilling paa 2000 Kr. aarlig som Medhjælpssum for Institutet
til Forøgelse af den ikke-videnskabelige Assistance. (J. Nr. 252/28).
4. Retsmedicinsk Institut.
Ved Justitsministeriets Cirkulære af 19. September 1928 blev
Foretagelsen af Blodtypebestemmelser til retslig Brug henlagt til In-
stitutet, saaledes at den Betaling, soin de rekvirerende Myndigheder
skulde erlægge for Undersøgelserne, blev fastsat til 15 Kr. for indtil
3 Undersøgelser i samme Sag og 5 Kr. for hver Undersøgelse derud-
over. Efter Indstilling fra Bestyreren af Institutet, Professor, Dr. med.
Knud Sand bifaldt Undervisningsministeriet som en foreløbig Ordning,
at de for Undersøgelserne erlagte Beløb indgaar i Institutets Kasse
og dets almindelige Regnskab, dels til Bestridelse af de med Under-
søgelserne forbundne Laboratorieudgifter, dels til eventuel Honorering
af forøget Assistance. (J. Nr. 158 b/27 og 346/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1621—22, fornyedes for Finansaaret 1929—30 den paa
Finansloven for 1928—29 under Universitetets Udgiftspost a. 3, Med-
hjælpssummer, givne Bevilling paa ialt 5880 Kr. til midlertidig Med-
hjælp for Institutet (3780 Kr. til Honorering af en videnskabelig Assi-
stent og 2100 Kr. til Honorering af en ikke-videnskabelig Assistent).
(J. Nr. 95 f/28).
Under 21. Januar 1929 forlængede Konsistorium Laboratoriebe-
tjent Aron Kristensens Ansættelse paa Prøve som Betjent ved Insti-
tutet med 1 Aar fra den 1. Marts 1929 at regne. (J. Nr. 95 c/28).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	187
5. Psykiatrisk Laboratorium.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1619—20, optoges under Universitetets Udgiftspost a. 2.
b. en Bevilling paa 1200 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til Hono-
rering af en ikke-videnskabelig Medhjælper ved Laboratoriet. (J. Nr.
197/28).
6. Det biokemiske Institut.
I Henhold til et fra Institutets Bestyrer, Professor, Dr. phil. Rich.
Ege fremkommet Andragende, bifaldt Konsistorium under 2. Marts
1929, at et Kursus i fysiologisk Kemi for Eleverne paa den Suhr'ske
Husmoderskole, ved hvilket Kursus Professor Ege var Lærer, og
hvortil de direkte Udgifter afholdtes af Skolen, blev henlagt til In-
stitutet under Forudsætning af, at Afholdelsen af det paagældende
Kursus ikke forvoldte Afbræk i Universitetsundervisningen. (J. Nr.
147 a/29).
Under 21. Marts 1929 forlængede Konsistorium August Bilberg
Jensens Ansættelse paa Prøve som Laboratoriebetjent ved Institutet
med 1 Aar fra den 1. April 1929 at regne. (J. Nr. 147 b/29).
7. Overdragelse og Indretning af ledigblevne Lokaler i Universitetets
Ejendomme, Bredgade 60—62, og Fredericiagade 18, til det medicinsk-
historiske Museum og det normal-anatomiske Museum m. v.
Under 2. November 1927 tilskrev Bestyrelsen for Universitetets
medicinsk-historiske Museum Konsistorium saaledes:
Det ved frivillige Gaver grundlagte og næsten helt ved frivilligt
Arbejde vedligeholdte Medicinsk-historiske Museum skænkedes for ca.
10 Aar siden til Universitetet. For 6V2 Aar siden maatte det ved Fre-
deriks Hospitals Salg flyttes til den tidligere Fødselsstiftelse, og for
5 Aar siden, da denne skulde benyttes til ministerielle Kontorer, blev
det nødvendigt at magasinere Museet. Da man i Undervisningsmini-
steriet udtalte, at Magasineringen kun vilde strække sig over et
Tidsrum af »et Par Maaneder«, mente Museets Bestyrelse at maatte
gaa med til, at Museet efter Undervisningsministeriets Anvisning blev
magasineret under yderlig slette Forhold i en Kælder paa det nye
Militærhospital. Museumsgenstandene tog imidlertid saa alvorlig
Skade, at Museet for ca. 3x/2 Aar siden maatte flyttes, men stadig
maatte magasineres, og største Delen af Genstandene har siden da
været magasineret i Lokaler paa Frederiksholms Kanals Kaserne.
Hvad Museet har erhvervet i de sidste Aar samt de mindre Genstande,
som lettest tager Skade af Mangel paa Konservering, er ved flere
forskellige Personers Velvillie magasineret andetsteds, saa Museums-
genstandene i Øjeblikket er spredte paa ialt 6 Steder.
188
Foranlediget ved to Begivenheder, der skal omtales nedenfor,
undlader Museets Bestyrelse ikke herved at gøre opmærksom paa
følgende:
1)	Da Undervisningen i Medicinens Historie er et frivilligt Fag
ved Universitetet, og da de Timer, der overlades Professoren i Faget,
falder sent paa Eftermiddagen, naar de Studerende allerede er trætte
efter en lang Dags Forelæsninger og Øvelser i obligatoriske Fag,
føles det som et stort Savn, at Museet er utilgængeligt. Da det var
opstillet, var det i højeste Grad i Stand til at vække de Studerendes
Interesse for Faget. Men endnu alvorligere for Undervisningen er det,
at den paagældende Professor er ganske ude af Stand til at gøre sine
Forelæsninger levende ved Hjælp af alle de forskelligartede Gen-
stande, der findes i Museet: Billeder, Bøger, Instrumenter, Amuletter
o. s. v., og som i Regelen ikke findes andre Steder, eller, hvis de maatte
findes, ikke kan medbringes til Forelæsningerne. Undervisningen i
Faget lider stærkt under de anførte Forhold. — Men ikke alene den af
Professoren i Medicinens Historie givne Undervisning lider under
disse Forhold. Ved alle de medicinske Fag er det af Betydning, at det
historiske Moment tages med ved Undervisningen, og, som det nu er,
udelukkes alle det medicinske Falkultets Professorer fra at kunne
laane fra Medicinsk-historisk Museum til Brug for deres Undervis-
ning alle de Genstande, Museet ejer, og som kunde fremvises ved de-
res Forelæsninger til største Udbytte for de Studerende.
2)	Det er imidlertid ikke alene Undervisningen ved Universitetet,
der lider ved, at Museet saaledes i en Aarrække har været, og ved-
blivende er magasineret. Gang paa Gang er det i disse Aar hændet,
at Videnskabsmænd har henvendt sig til en af Museets Bestyrelse
med Spørgsmaal om, hvorvidt Museet ejede en bestemt Genstand, og
eventuelt med Anmodning om at maatte faa den at se til Brug for
deres Arbejde. Og ligesaa ofte har man inaattet svare, at Museums-
genstandene var magasinerede. Dette Forhold har mangen Gang væ-
ret til Skade for et historisk Arbejde, og vi kan nævne, at Forfatteren
af De danske Apotekers Historie for Tiden helt har maattet standse
Udgivelsen af sit Værk, fordi de for dette nødvendige Billeder kun
findes i Medicinsk-historisk Museum og her er utilgængelige. Endnu
værre har det været de Gange, hvor de Personer, der vilde søge
noget i Museet, var de samme som dem, der Aar tilbage havde skæn-
ket de paagældende Genstande til Museet. Dettes Magasinering hai
været og er til megen Kval for mangen en Videnskabens Dyrker, og
der er faldet mange drøje Ord om, hvordan der sørgedes for denne
Statssamiing, denne Gave til Staten.
3)	Endnu uheldigere end de allerede anførte Omstændigheder er
det, at det nu i en Aarrække har været umuligt at gøre det mindste
for at vedligeholde Museumsgenstandene. Naar undtages Smaagen-
stande, der tildels, som allerede nævnt, opbevares andre Steder, er der
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	189
hidtil praktisk talt intet gjort for Museumsgenstandenes Konservering,
og kan der under de nuværende Forhold heller intet gøres. Billeder
og Bøger mugner og gulnes af Fugtighed, gamle smukke Inventarer
fra Apoteker og Sygestuer m. m. fortæres af Orm, samtidig med at
Lakering og Forgyldning springer af, og paa de mange Lædergen-
stande vokser tommelang Skimmel o. s. v., o. s. v. Ødelæggelsen til-
tager med Aarene, vel næsten efter en geometrisk Progression, og
Manglen paa Plads hindrer Konserveringen, der vel ogsaa vilde blive
af meget kortvarig Nytte i Lokaler, hvor der ikke kan opvarmes, og
Luften ikke holdes tør. Bliver Museet endnu nogle faa Aar under de
samme Forhold, vil Spørgsmaalet om dets Fremtid uden Tvivl løse
sig af sig selv.
4)	En naturlig Følge af Museets Magasinering, der jo kendes af
næsten alle medicinsk-historisk interesserede Personer her i Landet,
er, at Museet i de senere Aar saa godt som ingen Gaver har mod-
taget. Overmaade mange har i disse Aar sagt, at dette eller dette
havde de Lyst til at skænke Museet, men, som det var, foretrak
de at disponere over deres Ejendele paa anden Maade. Museet er der-
ved gaaet tabt af meget, det nu aldrig vil kunne komme i Besiddelse
af, og da dets Annuum efterhaanden er saa lille, at det ikke strækker
til til Nyanskaffelser, er dets Forøgelse i Virkeligheden afhængig af
Gaver. Hvor ødelæggende Museets nuværende Forhold er, ogsaa for
dets Fremtid, kan ses af et enkelt Eksempel: En herværende Ejer
af en meget stor og overmaade værdifuld Samling af rnedicinsk-hi-
storisk Interesse har testamenteret denne sin Samling til medicinsk-
historisk Museum, men har i de sidste Aar, som Følge af Museets ved-
blivende Magasinering, tilføjet en Betingelse, der antagelig vil ude-
lukke, at Samlingen kommer i Museets Eje.
5)	Vi skal endnu blot med to Ord nævne den Omstændighed, der
allerede er berørt i det foregaaende, at det forekommer os, at Uni-
versitetet kommer til at staa i et særdeles uheldigt Lys, naar det, 10
Aar efter at det har modtaget en Gave, stadig ikke kan anvende denne
Gave efter sin Bestemmelse, ja ikke en Gang kan vedligeholde den.
To Omstændigheder har, som anført, bevirket, at vi har følt det
som vor Pligt at fremkomme med denne Henvendelse netop nu.
A) En herværende Læge har i disse Dage tilbudt medicinsk-
historisk Museum sin store og, baade pekuniært og videnskabeligt,
sjældent værdifulde Samling af historiske Røntgenapparater. Den er
utvivlsomt enestaaende i Verden og indeholder ikke blot Modeller, der
efterhaanden overhovedet ikke mere synes at eksistere, men paa flere
Punkter Rækker af Apparater, der er fuldstændige, idet der findes
alle Led fra det første til det sidste indenfor et Princips Anvendelse i
Rontgentekniken. Den paagældende Læge ønsker Svar i Løbet af
nogle Maaneder. Og skønt vi er klare over, at hans Gave vil betyde
190
en overordentlig værdifuld Forøgelse af Museet, og skønt vi særdeles
nødig vil erklære, at vi ikke er i Stand til at modtage den, ser vi dog
ikke anden Udvej end at svare, at vi anser det for ganske uforsvarligt
at modtage Tilbudet, saa længe Museet er magasineret. Qaven kræver
en Del Plads og god Vedligeholdelse, og ingen af Delene kan Museet
præstere i Øjeblikket. Men inden vi siger nej til det smukke Tilbud,
tillader vi os at henvende os til Konsistorium med Anmodning om, at
det vil interessere sig for det i høj Grad betrængte Museum.
B) 1 Løbet af det kommende Aar flytter fysiologisk Laboratorium
ud til sin nye Bygning paa Fælleden. Paa kirurgisk Akademi har
fysiologisk Laboratorium foruden Professorboligen en Del Lokaler i
Hjørnebygningen i Bredgade-Fredericiagade ogsaa den 1863 opførte
Bygning inde i Oaarden. Denne sidste er saa gammel og gammeldags,
at der i den formentlig ikke vil kunne indrettes Lokaler til videnska-
beligt Brug, eller i hvert Fald kun ved pekuniære Ofre af ganske
uforholdsmæssig Størrelse og med utilfredsstillende Resultat. Bygnin-
gen vil derimod med sine rummelige Værelser og gamle Præg egne
sig endog særdeles godt til at huse Medicinsk-historisk Museum paa
en værdig Maade. Og Museet vil kunne anbringes og benyttes der,
uden at der kræves den allerringeste Ændring eller Ombygning. Alt,
hvad der behøves, er Maling af Vægge og Hvidtning af Lofter. Saa
vidt vi skønner, vil Bygningen desuden være stor nok til at rumme
Museet. Foruden at dette her for saa godt som ingen Udgift kan an-
bringes i Lokaler, der inaa siges at være tilfredsstillende, vil der ogsaa
efter vor Formening være den betydelige Fordel ved at anbringe
Museet i det nuværende fysiologiske Laboratorium, at Rengøring,
Opvarmning og Tilsyn vil kunne overtages af Personalet paa Kirur-
gisk Akademi for en meget mindre Udgift for Museet, end Tilfældet
vil være, om det bliver anbragt et Sted ude i Byen, hvor det maa
lønne fremmede Personer højere for at paatage sig de samme Hverv.
Vi tillader os altsaa at anmode Konsistorium om at virke for, at
Medicinsk-historisk Museum snurest mulig faar overladt det nuvæ-
rende fysiologiske Laboratoriums Bygning i kirurgisk Akademis
Gaard.
Om dette Andragende udbad Konsistorium sig derefter en Ud-
talelse fra det lægevidenskabelige Fakultet, som under 8. December
1927 udtalte følgende:
Fakultetet har med denne Sag som Udgangspunkt underkastet
hele Spørgsmaalet om Anvendelsen af de Lokaler, der bliver ledige i
Ejendomskomplekset, Bredgade 60—62 og Fredericiagade 18 i den
nærmeste Fremtid, en indgaaende Drøftelse og skal herefter udtale
følgende:
Naar det fysiologiske Laboratorium fraflytter Lokalerne i Bred-
gade 60—62 og Fredericiagade 18, bliver der i disse Bygninger frem-
191
tidig kun Undervisningen i Anatomi og operativ Kirurgi med tilhørende
Universitetsinstituter tilbage.
Fakultetet maa anse de Forhold, hvorunder Undervisningen i Ana-
tomi og operativ Kirurgi foregaar, for aldeles uheldige og ufyldestgø-
rende med de nuværende Lokaler, og den ringe Udvidelse, som normal-
anatomisk Museum og den kirurgiske Instrumentsamling faar ved det
nedenfor foreslaaede, afhjælper — som det staar klart for alle — ikke
de daarlige Forhold i det Hele. Fakultetet skal derfor tillade sig at
henvise til det tidligere under 20. April 1922 indsendte Forslag til Op-
førelse af et nyt Institut for Anatomien og den operative Kirurgi paa
Nørrefælled og udtale som sin Formening, at dette maa betragtes som
den eneste fyldestgørende Løsning af Sagen og den eneste Maade,
hvorpaa de omtalte Fag kan faa ligesaa gode Forhold som de andre
Undervisningsfag under Fakultetet.
Med Hensyn til Anvendelsen af de ledigblevne Lokaler i Bredgade
60—62 og Fredericiagade 18 skal Fakultetet foreslaa følgende:
1)	Mellembygningen, som nu helt optages af det fysiologiske Labo-
ratorium, stilles — eventuelt paa nær to Værelser i Stueetagen
med Adgang fra den nordre Endetrappe — til Raadighed for det
medicinsk-historiske Museum; i Følge Museets Skrivelse vil dette
kunne anbringes der uden at der kræves nogensomhelst Ændring
og Ombygning af Lokalerne, men kun Nymaling af Vægge og
Hvidtning af Lofter. Fakultetet udtaler som sit bestemte Onske,
at de meget uheldige Forhold, hvorunder Museet har eksisteret
i de forløbne Aar, nu ved denne Lejlighed bringes til Afslutning,
og man kan fuldt ud slutte sig til de af Museets Bestyrelse frem-
satte Betragtninger angaaende det skadelige og uforsvarlige i
en vedvarende Forsømmelse af denne Samling.
2)	De faa Lokaler, som det fysiologiske Laboratorium raader over i
Bygningerne til Gaden, Fredericiagade 18 og Bredgade 60—62,
deri indbefattet den af Laboratoriebetjent Johannes Christensen
beboede Tjenestebolig og det Værelse, som for Tiden er overladt
ikke-videnskabelig Assistent Frk. Johanne Haghfeldt til Beboelse,
stilles til Raadighed dels for Undervisningen i Anatomi og normal-
anatomisk Museum, dels for Undervisningen i operativ Kirurgi og
den kirurgiske Instrumentsamling. Det vil med det nuværende
meget store og stadigt stigende Antal medicinske Studerende,
navnlig 1. Dels Studerende, være meget ønskeligt, at normal-ana-
tomisk Studiesal og Mikroskopisal med tilhørende Garderobe- og
Magasinrum kan faa en højst paakrævet Udvidelse, ligesom og-
saa Undervisningen i operativ Kirurgi lider under uheldige Lokale-
forhold. Fakultetet skal dog ikke her foreslaa nogen bestemt
Fordeling af Lokalerne, men henstille, at dette Spørgsmaal ordnes
ved nærmere Aftale mellem Professorerne Fr. C. C. Hansen og
192
S. Kjærgaard. Naar det før er nævnt, at to Værelser, nemlig et
større Værelse med et mindre Sideværelse, i Mellembygningen
ønskes holdt udenfor de Lokaler, der stilles til Raadighed for det
medicinsk-historiske Museum, skyldes det, at man her ønsker at
indrette en Frokoststue med Indretning af Haandvask og Afløb
(som let kan installeres) for de Studerende, saafremt Professor
Kjærgaard ønsker Raadighed over det nuværende Lokale i Bred-
gade 62, som nu anvendes som Frokoststue for de Studerende, og
hvor der ikke er og kun med større Bekostning kan skaffes Vand-
indlæg og Afløb.
3) Den af Professor V. Henriques nu beboede Tjenestebolig i Bred-
gade 62 stilles til Raadighed for Professoren i normal Anatomi og
Bestyrer af normal-anatomisk Museum, Dr. med. Fr. C. C. Han-
sen. Det naturlige og ønskelige i, at en Universitetslærer, som er
Leder af et stort Universitetsinstitut og en omfattende Undervis-
ning, faar Tjenestebolig i Institutet, og at Professor Hansen som
en af Universitetets ældste Professorer opnaar den økonomiske
Fordel, der følger med at bebo en Tjenestebolig, behøver forment-
lig ingen udførlig Motivering.
Herefter anmodede Konsistorium kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt
K. Varming og Formanden for Bestyrelsen af medicinsk-historisk
Museum, Professor, Dr. med. V. Maar om i Forening at udarbejde
Planer til og Overslag over Udgifterne ved en eventuel Anbringelse af
Museet i Mellembygningen, Bredgade 62.
Under 10. Februar 1928 modtog Konsistorium derefter en Skri-
velse fra Bestyrelsen af Museet, hvori udtaltes, at Bestyrelsen nærede
Betænkeligheder ved Anbringelse af Frokoststuer for Studerende i
Mellembygningen, som skulde overlades Museet, dels paa Grund af
Brandfare, dels af Hensyn til, at Museet nødig vilde give Afkald paa
de to Værelser som Miiseuinslokaler. Museets Bestyrelse foreslog der-
for, at der indrettedes Frokoststuer for de Studerende i det lille
Hus, som er beliggende paa den tidligere Fødselsstiftelses Grund, og
som danner Grænse for kirurgisk Akademis Gaard mod Øst; dette
Hus vilde efter et af kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varming
udarbejdet Overslag kunne indrettes til dette Formaal med en Bekost-
ning paa 6300 Kr. Skrivelsen indeholdt følgende Overslag over de til
Indretning af Lokaler for Museet, til dettes Flytning og med dettes
Drift forbundne Udgifter:
1)	Udgifterne til Reparation af fysiologisk Laboratoriums Bygning
og dens Indretning til Brug for medicinsk-historisk Museum er
ifølge kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K. Varmings Skrivelse til
Konsistorium af 6. Februar 1928 beregnet til 15 700 Kr.
2)	Udgifterne til Flytning af Genstandene i medicinsk-historisk Mu-
seum fra de Steder, hvor de i Øjeblikket er magasinerede, og de-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	193
res Anbringelse paa Plads vil efter de af Bestyrelsen indhentede
Oplysninger kunne anslaas til følgende:
Selve Flytningen.................................. 1150 Kr.
Hjælp af Snedker til Opstilling af større Genstande,
til Anbringelse af Hylder, Levering af noget Ma-
teriale o. s. v................................... 300 —
Mørke Fortræksgardiner mod syd og øst i ca. 40 Vinduer 300
Anskaffelse af Genstande af forskellig Art, forskellig
Hjælp, Telefonanbringelse, uforudsete Udgifter .... 900
2650 Kr.
3) Med Hensyn til Museets hidtidige Annuum skal anføres:
Dette er for Finansaaret 1927—28 fastsat til 2755 Kr., hvoraf 380
Kr. kan anvendes til Brændsel.
Den til Brændsel disponible Sum har, saalænge Museet har været
magasineret, overhovedet ikke været brugt.
Resten, 2375 Kr., anvendes paa følgende Maade:
Leje af Lokaler................................... 1200 Kr.
Honorar som Konsulent til Læge J. W. S. Johnsson*)
(efter Fakultetets Bestemmelse) .................. 500
Opsyn .......................................... 180 —
Rest (Afholdelse af Udgifter til Nyanskaffelser, Ved-
ligeholdelse, Rengøring, Opfyring, Katalogisering
o. s. v. En saa ringe Sum til disse Udgifter har kun
været mulig, fordi de fleste af dem paa Grund af
Museets Magasinering faldt bort) ................ 495 —
lait.... 2375 Kr.
4) Skal Museet derimod være til Nytte for de Studerende og for Vi-
denskabsmænd, være tilgængeligt, og skal Genstandene tilses,
katalogiseres o. s. v., Rummene holdes rene og tildels opvarmede,
og skal der anskaffes endog blot det aller nødtørftigste, mener
Bestyrelsen, at Museets fremtidige Annuum under ingen Omstæn-
digheder kan ansættes lavere end nedenfor foreslaaet:
a) Nyanskaffelser og Vedligeholdelse af Museumsgen-
genstandene ................................... 1800 Kr.
Rensning af Kakkelovne, Indfyring, Opbæring af
Brændsel ...................................... 350 —
Belysning og Telefon ............................. 300 —
tilsammen____ 2450 Kr.
*) senere afgaaet v^ed Døden (den 4. Februar 1929).
Universitetets Aarbog.
25
194
Universitetets Aarbog 1928—29.
b) Medhjælp:
Til Læge Johnsson som Konsulent efter Fakultetets
Bestemmelse ...................................
Til en Medhjælp til Konservering. Katalogisering o. s. v.
(en uvidenskabelig Assistents Gerning) ..........
2000
500 Kr.
c) Brændsel
tilsammen.... 2500 Kr.
............. 800 Kr.
a + b + c, ialt til aarlig Drift: 5750 Kr.
(Rengøring betales af den for Kirurgisk Akademi fælles Konto.
Da denne ikke er sat ned for 1928—29, vil der ingen ny Konto blive
for medicinsk-historisk Museum).
I en Skrivelse af 15. Februar 1928 sluttede det lægevidenskabelige
Fakultet sig til Forslaget om Indretning af Frokoststuer for de Stu-
derende i det ovennævnte lille Hus, og Fakultetet anbefalede iøvrigt
varmt at de af medicinsk-historisk Museums Bestyrelse ansøgte Be-
villinger blev tilvejebragte.
Efter at Museets Bestyrelses og Fakultetets Indstillinger under
23. Februar 1928 var blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums
Anbefaling, saaledes at de ansøgte Bevillinger foresloges optagne paa
Finansloven for 1928—29 som Ændringsforslag til 3. Behandling, til-
skrev Ministeriet under 22. Maj 1928 Konsistorium saaledes:
I Anledning af D'Herrer Rektor og Professorers Skrivelse af 23.
Februar d. A. (J. Nr. 365/27) angaaende Anvendelse af de ledigblevne
Lokaler i Bredgade 60—62 og Fredericiagade 18 skal man udtale, at
Ministeriet maa finde det nødvendigt, at det undersøges, om og hvor-
ledes samt med hvilken Bekostning der paa det paagældende Sted
kunde skaffes Plads for Universitetets normal-anatomiske Museum og
Undervisningen i operativ Kirurgi med en mere permanent Placering
for Øje, eventuelt med Inddragning af den af Professor Henriques
hidtil beboede Tjenestebolig.
Saafremt en saadan Plan bør opgives, saaledes at der maa sigtes
paa den bedst mulige midlertidige Anvendelse af de disponible Lokali-
teter, kan man i Princippet tiltræde, at man med den mindst mulige
Udgift lader det normal-anatomiske Museum og den kirurgiske In-
strumentsamling samt det medicinsk-historiske Museum installere i
Lokalerne, og man har heller ikke noget imod, at den ledige Professor-
bolig overdrages til Professor Hansen, saafremt og i det Omfang den
ikke bør inddrages i Undervisningsøjemed. Med Hensyn til det frem-
satte Forslag angaaende Indretning af Frokoststue i en Indenrigs-
ministeriet tilhørende lille Ejendom, der er beliggende paa Fødsels-
stiftelsens Grund i Nærheden af kirurgisk Akademi, skal man be-
mærke, at Ministeriet ikke mener, at der vil kunne tilvejebringes det
til den nævnte Foranstaltning nødvendige Beløb paa 6300 Kr., og at
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	195
der formentlig ikke vilde være noget til Hinder for, at der bliver
Frokoststue i Stueetagen i den Bygning, hvor det medicinsk-historiske
Museum er tænkt installeret, og som maa indeholde rigelig Plads.
Man maa derhos ønske overvejet, om ikke Laboratoriet for Histologi
og Embryologi, der maa flyttes fra Stormgade, kunde finde Plads i
det omhandlede Bygningskompleks; i modsat Fald maa det overvejes,
hvor dette Laboratorium kan anbringes.
Ministeriet maa derfor ønske disse Spørgsmaal overvejet paany
og forventer at modtage en ny Udtalelse med Redegørelse for den
samlede Udgift for alle Lokalernes Vedkommende.
Herefter afgav det lægevidenskabelige Fakultet under 5. Decem-
ber 1928 følgende Udtalelse:
I Anledning af Undervisningsministeriets Skrivelse af 22. Maj
d. A. til Konsistorium (meddelt Fakultetet ved Konsistoriums Skrivelse
af 31. s. M. (Journal Nr. 365/27)) angaaende Anvendelsen af Lokalerne
i Bredgade og Fredericiagade, skal Fakultetet under Henvisning til
sine tidligere Skrivelser af 8. December 1927 og 15. Februar 1928 be-
mærke følgende:
Ministeriet har ønsket, at det undersøges, om og hvorledes samt
med hvilken Bekostning der vil kunne skaffes Plads for Universitetets
normal-anatomiske Museum og Undervisningen i operativ Kirurgi med
en mere permanent Placering for Øje, eventuelt med Inddragning af
den af Professor Henriques hidtil beboede Tjenestebolig. I den Anled-
ning anmodede Fakultetet den kgl. Bygningsinspektør, Arkitekt K.
Varming om en Udtalelse om, hvorvidt det ved Ombygninger af og
Tilbygninger til de nuværende Bygninger vilde være muligt at til-
vejebringe saadanne Forbedringer af de nuværende ganske utilfreds-
stillende og utidssvarende Forhold, at der kunde være Tale om en For-
bliven af de tilbageværende Instituter i Bredgade. Som Svar lierpaa
modtog Fakultetet den vedlagte Skrivelse af 30. Juni d. A. fra Arkitekt
Varming, som udtaler, at en Afhjælpning af selv de allermest tryk-
kende Mangler vil kræve en Bygning af saa store Dimensioner, at den
umuligt vil kunne placeres indenfor den nuværende Ejendoms Græn-
ser, selv om man inddrog det fysiologiske Laboratoriums tidligere
Bygning. Desuden har Arkitekt Varming under 25. Oktober d. A.
tilstillet Fakultetet den vedlagte Skrivelse med Bilag, hvori den Mu-
lighed undersøges, om man ved Ombygninger samt Tilbygninger paa
den Øst for kirurgisk Akademi beliggende Grund, som tilhører Inden-
rigsministeriet, kunde tilvejebringe forbedrede Lokaler. Det viser sig,
at der ved Tilbygninger kan skaffes ialt ca. 8000 m2 Etageareal
(brutto) for en samlet Bekostning af ca. 1 100 000 Kr., nemlig ca.
800 000 Kr. til Nybygninger og 300 000 Kr. til Ombygninger. Imidler-
tid vil denne Plan allerede efter Bygningsinspektørens Udtalelser være
lidet hensigtsmæssig, idet det er vanskeligere at udnytte Pladsen i en
ved Nabobygninger indkneben Bygning end i en frit beliggende, ligesom
196
Universitetets Aarhog 1928—29.
ogsaa paa dette Punkt de gamle Bygningers fredede Indre lægger Hin-
dringer i Vejen. Efter Fakultetets Mening vil et Laboratoriekornpleks
bestaaende af 6 a 8 Fløje være ganske overordentlig upraktisk, saa-
ledes at man bestemt maa fraraade den foreliggende Plan.
Fakultetet maa derfor i Overensstemmelse med sin tidligere Ind-
stilling af 8. December 1927 fremhæve, at den eneste fuldt ud tilfreds-
stillende Løsning af Spørgsmaalet om tidssvarende Lokaleforhold for
normal-anatomisk Museum og Undervisningen i operativ Kirurgi er
Opførelsen af en ny Bygning paa Nørre Fælled paa den Grund, som
i lange Tider har været udset til dette Institut mellem Københavns
Militærhospital og Statens Gymnastikinstitut. Universitetet har gen-
tagende stillet Forslag herom, senest i 1922. Under 10. Marts 1922
fremsendte Fakultetet en af daværende kgl. Bygningsinspektør, Arki-
tekt Martin Borch udarbejdet Plan til Opførelse af en ny Bygning
for de heromhandlede Instituter. Omkostningerne ved denne Plan var
beregnet efter de Licitationer, som afholdtes i Slutningen af 1921, til
1 350 000 Kr. og Fakultetet maa mene, at Bygningen paa Grund af
det i Mellemtiden indtrufne Prisfald nu vil kunne opføres for et Be-
løb, der ikke meget overstiger det, som det ifølge Bygningsinspek-
tørens Skrivelse af 25. Oktober d. A. vil koste at udføre de deri fore-
slaaede Ombygninger og Tilbygninger i Bredgade, og man tillader sig
derfor at indstille, at det snarest muligt overdrages Bygningsinspek-
tøren at undersøge dette Spørgsmaal. Ydermere vil jo Bygningerne i
Bredgade med Undtagelse af Mellembygningen blive frie til andre
Formaal, hvis det nye Institut paa Fælleden opføres, i hvilken For-
bindelse bemærkes, at de nuværende Bygninger er skyldsat til ialt
700 000 Kr., og Grunden til 500 000 Kr. Medicinsk-historisk Museum
maa Fakultetet dog i alle Tilfælde snarest muligt ønske installeret i
Mellembygningen i Bredgade. Den Udvej, der her foreligger til ende-
lig at skaffe denne Institution ordentlige Forhold, vilde det være gan-
ske uforsvarligt ikke at benytte.
Saafremt Bygningerne i Bredgade bliver helt rømmet, vil der
ogsaa blive Brug for nogle Lokaler til Fakultetets Kontor, som mulig-
vis ogsaa vilde kunne finde Plads i den nye Bygning. Endvidere be-
rører Fakultetet i sin Indstilling af 10. Marts 1922 Muligheden af at
skaffe Plads til et Haandbibliotek for de medicinsk Studerende. Ft
saadant er i Mellemtiden oprettet, men har for Øjeblikket kun eet me-
get daarligt Lokale i en Kælder i Rigshospitalets Poliklinik-Bygning,
saaledes at det vilde veere meget ønskeligt, om der kunde tilvejebrin-
ges bedre Lokaleforhold for dette Haandbibliotek. Man skal derfor til-
lade sig at indstille, at ogsaa disse Spørgsmaal overdrages den kgl.
Bygningsinspektør til Undersøgelse.
Med Hensyn til Udnyttelsen af de ledige Lokaler i Bredgade og
Fredericiagade, indtil en ny Bygning vil kunne tilvejebringes, skal
Fakultetet henholde sig ti! det i Skrivelse herfra af 8. December 1927
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	197
anførte, dog saaledes, at den for Studenterne nu indrettede Frokoststue
opretholdes, da der ikke kan tilvejebringes Bevilling til Istandsættelse
af den lille Bygning, som af Fakultetet var udset til Frokoststue.
Udgifterne til de Forandringer, som skal foretages, er endnu ikke
opgjort; kun foreligger der Opgørelse over Udgifterne ved Installation
af medicinsk-historisk Museum i det tidligere fysiologiske Laboratori-
um. Imidlertid mener Fakultetet, at man først maa have et nogen-
lunde sikkert Overblik over, hvor længe Instituterne skal forblive i
Bredgade, forinden man skrider til de foreslaaede Ændringer. Disse
vil vel ikke blive bekostelige, men dog medføre nogen Udgift. Som de
Udgifter, der i første Række vil blive nødvendige, kan nævnes Istand-
sættelse af Professor Henriques' tidligere Tjenestebolig til Brug for
Professor Hansen, Flytning af Fakultetskontorerne fra 1. Sal til Stuen
for at normal-anatomisk Museums Studiesel kan blive udvidet, hvad
den i høj Qrad trænger til.
I sin ovennævnte Skrivelse af 22. Maj 1928 ønsker Ministeriet ogsaa
den Mulighed undersøgt, hvorvidt der vil kunne skaffes Plads til det
histologisk-embryologiske Laboratorium i Bredgade. Dette vil efter
Fakultetets Mening ikke kunne lade sig gøre, saafremt ikke Lokalerne
fuldstændig rømmes af de nuværende lægevidenskabelige Instituter,
men efter hvad der er Fakultetet bekendt anser det ovennævnte La-
boratoriums Bestyrer Docent R. H. Stamm en Flytning af Laboratoriet
til Bredgade for ganske uhensigtsmæssig.
Endelig har Fakultetet fra Portner ved Kirurgisk Akademi F. V.
Nielsen modtaget det vedlagte Andragende af 27. September d. A.,
hvori han andrager om, at der for det Tilfælde, at Professor Hansen
ikke skulde ønske at overtage Professor Henriques' tidligere Tjeneste-
bolig, maa overlades Portneren en Del af Boligen som Tjenestebolig.
Om dette Andragende har Bestyreren af normal-anatomisk Museum,
Professor, Dr. Fr. C. C. Hansen udtalt sig i den ligeledes vedlagte
Skrivelse af 1. Oktober d. A. Da Professor Hansen imidlertid paa
Fakultetets Mode den 10. Oktober d. A. udtrykkelig har fastholdt sit
Ønske om at faa overladt Professor Henriques' tidligere Tjeneste-
bolig, vil Portnerens Andragende ikke kunne imødekommes, men Fa-
kultetet maa i allerhøjeste Orad anbefale, at der snarest skaffes Port-
neren en anden Bolig til Erstatning for den yderst daarlige Bolig,
han nu har, og dette Spørgsmaal vil formentlig kunne løses derved,
at Portneren faar overladt Pedel Iversens Bolig, naar Pedellen, som er
næsten 69 Aar gammel, tager sin Afsked.
Herefter fandt der den 30. Januar 1929 en Forhandling Sted i
Undervisningsministeriet om Sagen. Fra Universitetet deltog Admini-
strator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Professor, Dr. med C.
E. Bloch (der mødte for Dekanus for det lægevidenskabelige Fakultet
Professor. Dr. med. C. Lundsgaard, som var syg), Professorerne, Dr.
med. Fr. C. C. Hansen, Dr. med. S. Kjærsgaard og Dr. med. V. Maar.
198
Det meddeltes her fra Ministeriets Side, at Planen om en Nybygning paa
Fælleden for Undervisningen i Anatomi og operativ Kirurgi foreløbig
maatte opgives og der blev derefter fastsat følgende Fordeling af de
ledigblevne Lokaler: Hele Komplekset deles mellem normal-anatomisk
Museum, kirurgisk Instrumentsamling, der begge i Forvejen har til
Huse i Komplekset og medicinsk-historisk Museum, saaledes at Instru-
mentsamlingen beholder sine nuværende Lokaler uden Udvidelse, at
den tidligere fysiologiske Laboratoriebygning overlades medicinsk-
historisk Museum, samt at Resten af Lokaliteterne overtages af nor-
mal-anatomisk Museum, herunder ogsaa den tidligere Professorbolig
(som Professor Hansen tilbød at give Afkald paa, saafremt Lokalerne
kunde tilfalde normal-anatomisk Museum), fra disse Lokaler undtages
dog et Lokale paa kirurgisk Akademis 1ste Sal, der som hidtil tjener
til Frokoststue for de Studerende, samt 4 Værelser i Hjørneejendom-
mens Stueetage, som indrettes til Fakultetskontorer i Stedet for de
4 Værelser, som Fakultetet i Øjeblikket raader over paa 1ste Sal i
samme Ejendom, samt endelig nogle til den nordligste Del af den tid-
ligere af Professor Henriques beboede Lejlighed hørende Værelser,
som tænkes inddragne til Indretningen af en ny Pedelbolig.
Herefter blev der ved Ændringsforslag til 3die Behandling af
Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg B,
Sp. 1543—48 optaget følgende Bevillinger: Under Universitetets Ud-
giftspost 2. a. 3. Medhjælpssummer 2000 Kr., som Medhjælpssum til
Medicinsk-historisk Museum; under Universitetets Udgiftspost b. 27.
Det medicinsk-historiske Museum 535 Kr. til Forøgelse af Museets
Annuum fra 2715 Kr. til 3250 Kr., hvoraf 800 Kr. til Brændsel samt
ekstraordinært 2650 Kr. til Dækning af Flytteudgifterne; under Uni-
versitetets Udgiftspost c. Særlige Udgifter til det lægevidenskabelige
Fakultet in. v. 150 Kr. til Flytteudgifter ved Flytning af Fakultetskon-
torerne; under Universitetets Udgiftspost i. 3. ialt 28 850 Kr., nemlig
til nødtørftig Istandsættelse ved Maling, Flytning af de værende Instal-
lationer m. m. af medicinsk-historisk Museums Lokaler 15 700 Kr.,
nødtørftig Istandsættelse af Fakultetskontorerne og normal-anatomisk
Museums ny Lokaler 10 000 Kr., samt endelig Hovedistandsættelse af
Dissektionsstuen med Lægning af Betongulv med Terazzo og Gulvafløb
3150 Kr. Udgifterne ved Istandsættelse af Fakultetskontorerne og
Lokalerne til Normal-anatomisk Museum var af den kgl. Bygnings-
inspektør opgjort til ialt 13 760 Kr., men der blev som nævnt kun bevil-
get et Beløb af 10 000 Kr. til Istandsættelsen, da flere af de foreslaaede
Istandsættelsesarbejder faldt indenfor almindelig Vedligeholdelse og
derfor maatte afholdes af den normale Vedligeholdelseskonto. (J. Nr.
365/27).
8. Universitetets medicinske Læsestue.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1661—62, optoges under Universitetets Udgiftspost o. en
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	199
Bevilling paa 2000 Kr. som første Del af en 2-aarig Bevilling paa 2000
Kr. aarlig til Driften af en Læsestue paa Rigshospitalet for de læge-
videnskabelige Studerende. (J. Nr. 255/28).
9. Forskellige Sager.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1G19—20, optoges under Universitetets Udgiftspost a.
2. b. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd et Beløb af 1800 Kr. aarlig +
midlertidigt Tillæg til Honorering af ikke-videnskabelig Assistance ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. (J. Nr. 187/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1665—66, optoges under Universitetets Udgiftspost v. en
overordentlig Bevilling paa 1000 Kr. til Anskaffelse af Undervisnings-
materiel til Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssyg-
domme. (J. Nr. 186/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1643—49, forhøjedes Universitetets Udgiftspost c. 4. Til
konserverende Behandling af Lig som Materiale ved Forelæsninger
samt ved Øvelser i Dissektion og kirurgiske Operationer med 370 Kr.
fra 2780 Kr. til 3150 Kr. af Hensyn til, at det paa Kontoen opførte
Beløb var utilstrækkeligt til Konserveringen af Ligmaterialet. (J. Nr.
276/28).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1928—29, jfr. Rigsdagstidende for
1928—29, Tillæg B., Sp. 2693—96, bevilgedes et Beløb af ialt 22 300 Kr.
til en Hovedistandsættelse af Tagetagen i Universitetets Ejendom paa
Hjørnet af Bredgade og Fredericiagade, idet der havde vist sig Svamp
i Taget. (J. N. 336/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1657—58, optoges under Universitetets Udgiftspost i. 3.,
Hovedistandsættelser, en Bevilling paa 6530 Kr. til Hovedistandsæt-
telse af Facaderne paa Universitetets Ejendomme Bredgade 60—62 og
Fredericiagade 18. (J. Nr. 242 a/27).
Under 28. Februar 1929 meddelte Konsistorium Pedel ved Kirur-
gisk Akademi P. Iversen Afsked med Pension fra hans Stilling paa
Grund af Alder fra den 1. September 1929 at regne. (J. Nr. 148/29).
e. Forandret Anvendelse af Bevillingen til indledende Arbejder til
Oprettelse af en racehygiejnisk Undervisning og Forskning ved
Universitetet efter Professor W. Johannsens Død.
(J. Nr. 387/27, jfr. Universitetets Aarbog 1920—23, Bd. I. Side 171 ff.).
Under 19. November 1927 androg Den antropologiske Komité
Undervisningsministeriet om, at den Bevilling til indledende Arbejder
til Oprettelsen af en racehygiejnisk Undervisning og Forskning ved
200
Universitetets Aarbog 1928—29.
Universitetet, som hidtil havde været administreret af Professor W.
Johannsen maatte overgaa til Komiteen.
Efter at dette Andragende var tilstillet Universitetet til Erklæring,
udtalte det lægevidenskabelige Fakultet i en Erklæring af 30. Januar
1928, at man kunde anbefale Andragendet dog paa Betingelse af, at
Komiteen ved nærmere Forhandling undergik en Rekonstruktion, hvor-
ved Fakultetet kunde ønske, at Professorerne Dr. med. Oluf Thomsen
og Dr. med. Fr. C. C. Hansen blev Medlemmer af Komiteen. Hertil
sluttede det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet sig og Konsisto-
rium udtalte under 28. Februar 1928, at man ligeledes kunde slutte sig
til Forslaget som en rent midlertidig Ordning, indtil en endelig Ord-
ning af den racehygiejniske Undervisning og Forskning ved Universi-
tetet kunde finde Sted.
Ministeriet svarede imidlertid den antropologiske Komité under
12. April 1928, at Ministeriet ikke mente at have Hjemmel til at give
Tilladelse til at overføre Bevillingen til Komiteen, og tilføjede til Med-
delelsen herom til Universitetet, at Ministeriet vilde være tilbøjelig til
at mene, at Bevillingen maatte bespares, saafremt den ikke kunde
anvendes ved Universitetet efter sit Formaal.
Herefter androg Komiteen under 14. April 1928 om, at der af
Bevillingen for 1927—28 blev tilstaaet Komiteen det Beløb, som Pro-
fessor Johannsen, hvis han havde levet, vilde have udbetalt den for
udført Arbejde, idet Komiteen, der i de senere Aar havde faaet mindst
1200 Kr. aarlig for dette Arbejde, i Finansaaret 1927—28 kun havde
faaet udbetalt 200 Kr. og saaledes ved Professor Johannsens Død
havde mistet et Vederlag for allerede delvis udført Arbejde. Ministeriet
overlod til Konsistorium at træffe Bestemmelse om, hvor stort et Beløb
der af den paagældende Bevilling for Finansaaret 1927—28 vilde kunne
udbetales Komiteen og efter Forhandling med Professor Johannsens
Efterfølger, Professor, Dr. phil. P. Boysen Jensen, blev Beløbet fastsat
til 1200 Kr., idet der ved Regnskabsaarets Afslutning kun var forbrugt
et Beløb af 1195 Kr. 95 Øre og Bevillingen udgjorde 3150 Kr.
Herefter meddelte Ministeriet under 29. Maj 1928, at man forinden
Budgetlægningen for Finansaaret 1929—30 forventede at modtage Ind-
stilling med Hensyn til Spørgsmaalet om Bevillingens Opretholdelse
eller Inddragelse efter Professor Johannsens Død. Endvidere udbad
Ministeriet sig under 21. Juni 1928 en Udtalelse fra Universitetet om
et nyt Andragende fra den antropologiske Komité om Overførelse af
den paagældende Bevilling til Komiteen.
Derefter afgav det lægevidenskabelige Fakultet under 30. Juni
1928 følgende Udtalelse:
»Efter Fakultetets Mening vil det være af stor Betydning, om
Bevillingen opretholdes efter sit Formaal, saaledes at Bevillingen
anvendes til Udførelse af forberedende Arbejde med Henblik paa
Uddannelse af en kvalificeret Læge, der til sin Tid vil kunne være i
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	201
Stand til at overtage en Lærerpost i medicinsk Arveligheds- og Kon-
stitutionslære samt Racebiologi (»Racehygiejne«).
Fakultetet har herunder bestandig næret den Opfattelse, at en
saadan Lærerpost nødvendigvis maa bestrides af en Person, der har
en almen medicinsk Udannelse, bestaaende i den lægevidenskabelige
Embedseksamen samt videre Uddannelse paa den almindelige Pato-
logis forskellige Omraader.
Siden 1920 har Professoren i Almindelig Pathologi, Dr. med. Oluf
Thomsen, doceret medicinsk Arvelighedslære og Konstitutionspato-
logi for de medicinske Studenter, og ved Eksamen i Almindelig Pato-
logi eksamineret Studenterne i disse Discipliner.
Endvidere er der fra Institutet for Almindelig Patologi i Løbet
af de senere Aar udgaaet en Række Arbejder omfattende Emner ved-
rørende den medicinske Arvelighedspatologi og -biologi. Disse Arbej-
der er dels udført af Institutets Bestyrer, Professor O. Thomsen, dels
af Assistenter ved Institutet. Blandt andet er for Tiden optaget Arbej-
der over Dyrkning af Vævsceller udenfor Organismen med særligt
Henblik paa de Celleelementer (Kromosomer), der nu maa anses for
at være Bærere af Arvelighedsanlæggene.
Fakultetet vil derfor varmt anbefale, at Bevillingen gives til Pro-
fessor O. Thornsen med Pligt for denne til af de eventuelt bevilgede
Midler dels at videreføre de nævnte Arbejder, dels at uddanne en
yngre Læge, eventuelt ogsaa ved at lade ham studere ved arvebiolo-
giske Institutioner i Udlandet, saaledes at han i Løbet af en overskue-
lig Tid vil kunne være saaledes uddannet, at han kan anses for kvali-
ficeret til selv at overtage en eventuelt oprettet Lærerpost og docere
de nævnte Discipliner dels for de lægevidenskabelige Studerende, dels
for Læger og andre, der maatte ønske at skaffe sig Uddannelse inden-
for medicinsk Arvelighedslære og Racebiologi.
Fakultetet maa formene, at Bevillingen ikke bør indgaa i det Uni-
versitetets Institut for Almindelig Patologi tillagte Annuum, men maa
bevares som et Annuum for sig, der kun kan benyttes til de anførte
Formaal, og for hvilket der hvert Aar vil blive aflagt Regnskab, idet
Ansvaret for Pengenes forsvarlige Benyttelse iøvrigt overlades til
Professor O. Thomsen.
Efter at Fakultetet har vedtaget ovennævnte Indstilling, har Kon-
sistorium i Skrivelse af 21. d. M. (Journal Nr. 387/27) udbedt sig en
Udtalelse fra Fakultetet i Anledning af det hermed tilbagefølgende
Andragende af 9. s. M., hvori den antropologiske Komité paany anhol-
der om, at den heromhandlede Bevilling maa overgaa til Komiteen. Da
en saadan Anvendelse af Bevillingen efter Ministeriets tidligere Reso-
lution ikke kan gennemføres, har Fakultetet vedtaget den ovenfor
anførte Indstilling, som man ikke nu finder Anledning til at ændre.«
Efter at denne Udtalelse med det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultets og Konsistoriums Tilslutning under 3. Juli 1928 var indsendt
Universitetets Aarbog.
26
202
til Ministeriet, tilskrev Ministeriet under 16. Juli 1928 Konsistorium
saaledes:
»1 Overensstemmelse med D'Herrer Rektors og Professorers Ind-
stilling i Skrivelse af 3. d. M. (387/27) bifalder Ministeriet herved, at
den under Universitetets Udgiftspost g. 10. opførte Bevilling til ind-
ledende Arbejder til Oprettelse af en racehygiejnisk Undervisning og
Forskning ved Universitetet fremtidig anvendes efter Professor Dr.
med. Oluf Thomsens Bestemmelse, dels for at videreføre visse allerede
paa Universitetets Institut for almindelig Patologi i en Aarrække fore-
tagne Arbejder omfattende Emner vedrørende den medicinske Arve-
lighedspatologi og -biologi, dels for at uddanne en yngre Læge til
eventuelt senere at kunne overtage en Lærerpost i Arvelighedspatologi
og Arvelighedsbiologi.
Foranlediget af den i det lægevidenskabelige Fakultets Skrivelse
af 30. f. M. in fine fremsatte Udtalelse, hvorefter den paagældende
Bevillings Overførelse til den antropologiske Komité ifølge den af Mini-
steriet trufne Afgørelse skulde være udelukket, skal man ikke undlade
at henlede Opmærksomheden paa, at Ministeriet i sin Skrivelse af 12.
April d. A. vel udtalte, at man ikke havde Hjemmel til at overlade den
paa Universitetets Budget da bevilgede Sum til den antropologiske
Komité, idet en saadan Overførelse maatte siges at ligge udenfor
Administrationens Kompetence, medens der derved intet var udtalt
med Hensyn til Muligheden for paa en senere Finanslov at lade Bevil-
lingen udgaa af Universitetets Budget for at søge den bevilget for
nævnte Komité andetsteds under Budgettet.
Idet man tilføjer, at man foreløbig vil lade Bevillingen opføre paa
Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1929—30 i Overensstemmelse
med Universitetets Forslag, skal man herefter ikke undlade at udbede
sig en fornyet Udtalelse i Sagen efter Forhandling med det lægeviden-
skabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.«
Som Svar herpaa indsendte Konsistorium under 22. Oktober 1928
en fra det lægevidenskabelige Fakultet indhentet Erklæring af 4. s. M.,
hvortil det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet sluttede sig, og
hvori udtaltes følgende:
»Fakultetet finder dog heller ikke herefter Anledning til at ændre
sin Indstilling af 30. Juni d. A. angaaende den fremtidige Anvendelse
af Bevillingen. Man undlader dog ikke at tilføje, at man intet finder at
erindre imod, at der paa en Konto udenfor Universitetets Budget søges
bevilget et Beløb til Støtte for den antropologiske Komités Virksomhed
af samme Størrelse som det, Komiteen tidligere sædvanlig har oppe-
baaret af den Professor Johannsen givne Bevilling, f. Eks. 1200 Kr.
aarlig.«
Efter at Ministeriet under 6. November 1928 havde givet Komiteen
Meddelelse om Bevillingens fremtidige Anvendelse i Overensstemmelse
med ovenstaaende udtalte Komiteen under 12. s. M. i et Andragende
til Ministeriet:
203
»Komiteen tillægger hele denne Sag saa stor Betydning, at den
gerne ser den fremmet ogsaa ved de af Universitetet paatænkte For-
anstaltninger, men den har for sit Vedkommende allerede arbejdet
med den i en saa lang Aarrække, at den mener at have billigt Krav
paa at beholde ialfald den Del af Bevillingen — 1200 Kr. —, som
Professor Johannsen har udbetalt Komiteen efter eget Initiativ i Erken-
delse af, at det omfattende Registreringsarbejde, som Komiteen udfører
har sin store og blivende Betydning for al Arvelighedspatologi og
Arvelighedsbiologi. Man tillader sig derfor at andrage om, at der,
saafremt dette Beløb ikke vedblivende kan tilstaas Komiteen af den
løbende Bevilling, under alle Omstændigheder maa blive tilstaaet
Komiteen en tilsvarende Forhøjelse af dens aarlige Tilskud til race-
biologiske Undersøgelser, indtil det maatte være muligt at gennemføre
Komiteens principale Ønske om et væsentlig større Tilskud.«
Efter at Ministeriet under 28. November 1928 havde udbedt sig en
Udtalelse om dette Andragende fra Konsistorium, udtalte det læge-
videnskabelige Fakultet under 21. Januar 1929 følgende:
»Fakultetet vil finde det i høj Grad ønskeligt, at der ydes den
antropologiske Komité Støtte til dens Virksomhed, men efter Bevillin-
gens nye Anvendelse ved Universitetet i Forbindelse med Bevillingens
ringe Størrelse er det forbundet med stor Vanskelighed aarligt at yde
den antropologiske Komité 1200 Kr. af den. Bevillingens Størrelse og
Udbetalingerne til den antropologiske Komité har i Aarene 1922—29
været følgende:
Finansaar	Bevillingens	Tilskud
hinansaar	Størrelse	til Komitéen
1922—23	................................................5000	Kr.	intet
1923—24	..............................................4500	—	1950 Kr.
1924—25	..............................................4500	—	1200
1925—26	..............................................4500	—	1200
1926—27	..............................................4050	—	1400
1927—28	..............................................3150	—	1200
1928—29	..............................................3150	—	intet
Fakultetet maa antage, at Professor Johannsen har udbetalt Komi-
teen hvert Aar et saadant Beløb, som det alt efter hans egen Anven-
delse af Bevillingen har været ham muligt, idet han, som det vil ses,
ved Udbetalingen til Komiteen slet ikke har taget Hensyn til de gen-
tagende betydelige Nedsættelser af den samlede Bevilling.
Da Bevillingen imidlertid som nævnt er ret beskeden til sit nye
Formaal, vil man i alt Fald finde det rimeligt, at et eventuelt Tilskud
til Komiteen blev reduceret i Forhold til den i de sidste Aar stedfundne
Reduktion af hele Bevillingen. Professor Thomsen har, saafremt der
ikke iøvrigt vil kunne skaffes Komiteen et Tilskud til dens Registre-
ringsarbejde, eller de allerede Komiteen ydede offentlige Tilskud, dels
204
1500 Kr. aarlig under Sundhedsministeriets Budget til Registrering af
døvstumme eller aandssvage, dels 2160 Kr. aarlig under Undervis-
ningsministeriets Budget til racebiologiske Undersøgelser kan under-
gaa en passende Forhøjelse, erklæret sig villig til vedvarende at yde
Komiteen et Tilskud af Bevillingen under Universitetets Udgiftspost
g. 10. og Tilskudets Størrelse vil man efter det anførte kunne foreslaa
til f. Eks. 800 Kr. aarlig. Herved bemærkes dog, at Professor Thomsen,
forinden Komiteens Andragende af 12. November 1928 kom Fakultetet i
Hænde, havde disponeret over hele Bevillingen for indeværende
Finansaar, saaledes at der ikke af det for dette Finansaar til Raadig-
hed stående Beløb vil kunne udbetales noget til den antropologiske
Komité.«
Efter at denne Udtalelse under 24. Januar 1929 var indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, meddelte Ministeriet under
25. Februar 1929, at man havde tilskrevet Komiteen saaledes:
»Ministeriet kan ikke søge nogen Forhøjelse af det paa Finans-
loven bevilgede Tilskud til Komiteen, men man har anmodet Konsi-
storium om en Udtalelse — efter forud indhentet Erklæring fra det
lægevidenskabelige Fakultet — med Hensyn til det af Komiteen frem-
satte Ønske om vedblivende at faa tilstaaet et aarligt Beløb af 1200 Kr.
af Bevillingen under Universitetets Budget; man har derefter gennem
Konsistorium modtaget den i Afskrift hosfølgende Skrivelse af 21.
f. M. fra Fakultetet. Mod den i denne Skrivelse omtalte Ordning finder
Ministeriet intet at indvende.«
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1651—54 tilvejebragtes Hjemmel for den forandrede
Anvendelse af Bevillingen (Universitetets Udgiftspost g. 10.).
f. Det filologisk-historiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1929—20, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1639—40, forhøjedes Laboratoriets Annuum med 1800
Kr. fra 4400 Kr. til 6200 Kr., saaledes at aer af dette Beløb stilledes et
Beløb af 1200 Kr. til Raadighed til Forøgelse og Vedligeholdelse af den
arkæologiske Studiesals Bibliotek og øvrige Studiemateriale.. (J. Nr.
112/28).
Foranlediget ved den i Bibliotekskommissionens Betænkning fore-
slaaede Ændring i Universitetsbibliotekets Fagomraade (jfr. Universi-
tetets Aarbog for 1926—27, Side 123 ff.) modtog Konsistorium under
9. Januar 1929 følgende med det filosofiske Fakultets Anbefaling frem-
sendte Forslag fra Laboratoriets Forstander, Professor, Dr. phil. Kr.
Sandfeld angaaende Anvendelsen af visse Universitetsbiblioteket til-
hørende Legater:
»Undertegnede Forstander for det filologisk-historiske Labora-
torium tillader sig herved med Lærerraadets Tilslutning at anmode
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
205
Konsistorium om at bifalde følgende Overenskomst med Universitets-
bibliotheket:
For Renterne af Moltkes filologiske Legat (ca. 400 Kr.), Moltkes
historiske Legat (ca. 200 Kr.) og Ehlert's Legat til Filologi (ca. 187
Kr.) — ialt ca. 800 Kr. — anskaffer Universitetsbiblioteket Bøger
efter Laboratoriets Indstilling, og disse Bøger overgaar indtil videre til
Laboratoriets Bibliotek, idet det nærmere bliver at fastsætte, paa
hvad Maade de skal mærkes som Universitetsbibliotekets Ejendom.
Fn lignende Ordning søges truffet i Forbindelse med det teologiske
Fakultet med Hensyn til Biskop Trellunds Legat til Køb af teologisk
og filologisk Litteratur (465 Kr.), enten saaledes, at Beløbet fordeles
efter nærmere Aftale mellem det teologiske og det filologisk-histo-
riske Laboratorium, eller saaledes, at de to Laboratorier skiftevis faar
Raadighed over Legatet.
Ordningen tænkes iværksat fra den 1. Januar 1929 at regne.«
Under 14. Februar 1929 bifaldt Konsistorium ved Skrivelser til
det filosofiske og det teologiske Fakultet og Overbibliotekaren for
Universitetsbiblioteket den foreslaaede Ordning, saaledes at af Biskop
Trellunds Legat et Beløb af 235 Kr. anvendes til Køb af filologisk
Litteratur og et Beløb af 230 Kr. anvendes til Køb af teologisk Litte-
ratur og saaledes at den nærmere Ordning af Bogindkøbene sker efter
Forhandling mellem Overbibliotekaren for Universitetsbiblioteket og
Forstanderne for det teologiske og det filologisk-historiske Labora-
torium. (J. Nr. 88 a/29).
g. Den botaniske Have.
I Anledning af et Andragende til Ministeriet fra den polytekniske
Læreanstalt af 19. November 1928 om forlænget Brugsret for 5 Aar
fra den 1. August 1928 at regne af et Haven tilhørende Grundstykke
udtalte Direktøren for Haven, Professor, Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld
i en Erklæring af 3. December 1928, at man intet havde at erindre
imod, at Læreanstalten endnu i indtil 5 Aar fik Brugsret til det Areal
af Botanisk Have, hvorpaa stod en af de Bygningsingeniørstuderende
benyttet Træpavillon. Men man forudsatte, at det inden dette Aare-
maals Udløb var lykkedes Læreanstalten at finde Plads til de paa-
gældende Tegnestuer andetsteds eller at i alt Fald Træpavillonen
fjernedes fra Botanisk Haves Grund senest i Sommeren 1933. Herefter
bifaldt Ministeriet i Skrivelse af 28. December 1928, at Brugsretten
forlængedes for det nævnte Tidsrum, idet Ministeriet tilføjede, at man
herefter forudsatte, at der ikke kunde blive Tale om yderligere For-
længelse. (J. Nr. 391/28).
Under 22. Februar 1928 forlængede Konsistorium Havebrugskan-
didat Lauritz Nielsens Ansættelse som honorarlønnet Gartnermed-
hjælper ved Haven med 1 Aar fra den 1. April 1929 at regne og ansatte
206
Universitetets Aarbog 1928—29.
samtidig Gartner Ejner Christensen som honorarlønnet Gartnermed-
hjælper ved Haven ligeledes for 1 Aar fra den 1. April 1929 at regne.
(J. Nr. 15 a/29).
h. Det plantefysiologiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1627—30, forhøjedes Laboratoriets Annuum med 1425
Kr. fra 1575 Kr. til 3000 Kr., idet samtidig den i en Aarrække givne
Bevilling til plantefysiologiske Undersøgelser, som for Finansaaret
1928—29 udgjorde 950 Kr., og som i de senere Aar havde været an-
vendt til Dækning af Laboratoriets Udgifter, bortfaldt, idet der ikke
blev stillet Forslag om dens Fornyelse (jfr. Universitetets Aarbog for
1927—28, Side 171). Samtidig blev der optaget en overordentlig Be-
villing paa 1500 Kr. til Anskaffelse af en Fotometeibænk. (J. Nr.
135/28).
i. Det zoologiske Museum.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1629—32, forhøjedes Museets Annuum med 1400 Kr.
fra 20 160 Kr. til 21 560 Kr., saaledes at Museets Konto for Fælles-
udgifter til litterære Hjælpemidler og Bogbinderarbejde, Transport og
Porto, Kontorudgifter, almindelige og uforudsete Udgifter derved blev
forhøjet fra 2772 Kr. til 3000 Kr. og Kontoen for Rengøring og Rengø-
ringsudgifter blev forhøjet fra 5025 Kr. til 6200 Kr., medens Brænd-
selskontoen blev nedsat fra 3960 Kr. til 3950 Kr. (J. Nr. 12 d/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1631—32, fornyedes den under Museets Annuum i en
Aarrække givne overordentlige Bevilling paa 2100 Kr. aarlig + mid-
lertidigt Tillæg til midlertidig Medhjælp til Museets 1ste Afdeling med
det nævnte Beløb som 1ste Del af en ny to-aarig Bevilling til det an-
førte Øjemed. (J. Nr. 12 c/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1631—32, optoges under Universitetets Udgiftspost b. 3,
Det zoologiske Museum, en Bevilling paa 2000 Kr. som 2. Del af en
3-aarig Bevilling til Anskaffelse af nye Skabe og Forandring af ældre
til Afhjælpning af Pladsmangel i Museets 3die Afdeling. (J. Nr. 12 c/26).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1633—34, optoges under Universitetets Udgiftspost b. 3,
Det zoologiske Museum, en Bevilling paa 1070 Kr. til Anskaffelse af
nye Skabe til Værelserne 3 og 4 i Museets 2den Afdeling. (J. Nr.
12 c/27).
k. Zoologisk Studiesamling og Laboratorium.
Under 11. Februar 1929 meddelte Konsistorium Laboratoriebetjent
ved Samlingen Johs. Malling Afsked efter Ansøgning fra sin Stilling
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	207
fra den 1ste s. M. at regne og ansatte under 30. April 1929 Gaard-
og Auditoriebetjent ved Universitetet H. Frederiksen i den saaledes
ledigblevne Stilling, foreløbig paa Prøve i 1 Aar, fra den 1ste Maj 1929
at regne. (J. Nr. 12 b/29).
I. Det mineralogisk-geognostiske Museum.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1633—34, optoges under Universitetets Udgiftspost b. 4.
Det inineralogisk-geognostiske Museum, en overordentlig Bevilling
paa 1300 Kr. som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa ialt 2600 Kr.
til Anskaffelse af et Magasinskab. (J. Nr. 13 b/28).
m. Det kemiske Laboratorium.
Af Hensyn til den overordentlig store Tilgang af Studerende op-
toges paa Tillægsbevillingsloven for 1928—29, jfr. Rigsdagstidende for
1928—29, Tillæg B., Sp. 2687—90, under Universitetets Udgiftspost
b. 5, Kemisk Laboratorium, en overordentlig Bevilling paa 1950 Kr.,
og paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29.
Tillæg B., Sp. 1547—48, under samme Udgiftspost, en overordentlig
Bevilling paa 1050 Kr., altsaa ialt 3000 Kr., nemlig dels 1800 Kr. som
Tilskud til Laboratoriets Drift i Foraarssemestret 1929 og dels 1200 Kr.
til Antagelse af Ekstrahjælp ved Undervisningen i Maanederne Februar
til Maj (inclusive) 1929. (J. Nr. 14 c/28).
n. Det astronomiske Observatorium.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1633—36, forhøjedes Observatoriets Annuum (Univer-
sitetets Udgiftspost b. 6.) med 560 Kr. fra 6940 Kr. til 7500 Kr. af
Hensyn tii forøgede Driftsudgifter, navnlig med Hensyn til Indbinding
af Bøger og Beregningshjælp. (J. Nr. 16 a/28).
Af Universitetets Udgiftspost k. 2, Overordentlige Udgifter, for
Finansaaret 1928—29 bevilgedes et Beløb af 297 Kr. 90 Øre til Dæk-
ning af Udgiften ved Rydning af Popler og andre Træer m. v. paa
Observatoriets Grund. (J. Nr. 16 a/29).
o. Det biofysiske Laboratorium.
Under 15. Marts 1929 meddelte Konsistorium Mekaniker Viktor
Thygesen fast Ansættelse i Stillingen som Betjent ved Laboratoriet
fra den 1ste April 1929 at regne. (J. Nr. 158 a/29).
208
Universitetets Aarbog 1928—29.
p. Det zoofysiologiske Laboratorium.
Under 21. Marts 1929 forlængede Konsistorium Kai Reinhold
Jørgensens Ansættelse paa Prøve som Betjent ved Laboratoriet med
1 Aar fra den 1ste April 1929 at regne. (J. Nr. 333 b/27).
q. Det geografiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1639—40, optoges under Universitetets Udgiftspost b. 17,
Det geografiske Laboratorium, en overordentlig Bevilling paa 700 Kr.
som 2den Del af en 2-aarig Bevilling paa ialt 1000 Kr. til Indbinding
af Bøger og Tidsskrifter. (J. Nr. 141/27).
r. Det histologisk-embryologiske Laboratorium.
Da Laboratoriets hidtidige Lokaler i Undervisningsministeriets
Ejendom, Stormgade Nr. 5, maatte fraflyttes, da Bygningen skuide
nedrives af Hensyn til Nationalmuseets Udvidelse, flyttede Labora-
toriet i Maj 1929 til nye Lokaler i Undervisningsministeriets Ejendom,
Vestervoldgade Nr. 101 paa 2den Sal.
s. Institutet for teoretisk Fysik.
Efter Indstilling fra Institutets Bestyrer, Professor, Dr. phil. Niels
Bohr, bifaldt Ministeriet under 8. Maj 1929, at der fra 1ste April s. A.
blev tillagt Institutets Betjent, August Jensen, et Honorar paa 480 Kr.
aarlig + midlertidigt Tillæg som Vederlag for Pasning af Institutets
Opvarmningsanlæg og Eftersyn af Laboratoriets Lokaler efter Ar-
bejdstidens Ophør. Samtidig bifaldt Ministeriet, at der fra samme
Dato indeholdtes Boligfradrag for Betjenten i Overensstemmelse med
Reglerne i Tjenestemandsloven for Benyttelsen af den ham tillagte
Tjenestebolig, som han siden sin Ansættelse havde beboet uden Fra-
drag. (J. Nr. 390 b/28).
Ved Institutets Udvidelse i 1924 biev der indrettet en mindre Lej-
lighed i Institutets lagetage for Institutets ikke-videnskabelige Assi-
stent. Efter Indstilling fra Konsistorium bifaldt Ministeriet under 22.
Marts 1929, at Boligfradraget for denne Lejlighed fastsattes til 200
Kr. aarlig -f 40 Kr. for Varme. (J. Nr. 390 b/28).
t. Det havbiologiske Kursus.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1649—52, optoges under Universitetets Udgiftspost g. 3.
Til Universitetets halvbiologiske Station og det halvbiologiske Kur-
sus, en overordentlig Bevilling paa 3000 Kr. til Anskaffelse af forskel-
ligt Inventar og Materiel til Kursuset. (J. Nr. 257/27).