III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1928 til 30. September 1929 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1912 ..............................................................................1 - 1915 ................................... .. 1 - 1917 ..............................................................................1 - 1919 ..............................................................2 - 1920 ................................................................................1 - 1921 ................................................................................1 - 1923 ................................................................................2 - 1924 ................................................................................3 - 1925 ................................................................................7 - 1926 ................................................................................3 - 1927 ................................................................................13 - 1928 ................................................................................84 - 1929 ................................................................................1052 fra Officersskolen ............................................................2 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier....................................12 Uden Studentereksamen ........................................................................1 ialt .... 1186 løvrigt henvises til den i Lfteraaret 1929 udkomne »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet i det akademiske Aar 1929—30« samt Tillægsliste for 1928—29 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Stu- dentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksainen i Henhold lil Anordningen af 28. Februar 1008. Januar 1929: Latin: Der indstillede sig 3 Stud, theol., som alle bestod, 4 Stud. mag., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 39 Stud. theol., hvoraf 35 bestod, 2 Stud. mag., som begge bestod. Juni 1929: Græsk: Der indstillede sig 6 Stud. theol., hvoraf 4 bestod. 94 Universitetets Aarbog 1928—29. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I 1928—29 indstillede sis 1200 Studerende, af hvilke 1071 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1929: Der indstillede sig 12 Studerende, af hvilke 7 bestod. Juni 1929: Der indstillede sig 97 Studerende, af hvilke 79 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig" 26, Sommeren 1929: — — - 42, 25 fuldendte Eksamen. 36 — — lait indstillede sig 68, 61 fuldendte Eksamen. Af disse fik 21 Laudabilis, 27 Hånd illaudabilis i mi gr. og 13 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1928—29. Andersen, Knud Adolf (1922) Laud. Beck, Frederik Hansen (1913) Haud ill. 2. Bækgaard, Jens (1923) Haud ill. 1. Christiansen, Jens Christian (1923) Laud. Gjetting, Simon John Regner (1922) Laud. Hareskov, Ankj'ær (1923) Laud. Huss, Johan Simonsen (1922) Haud ill. 1. Jensen, Viggo (1923) Haud ill. 2. Juul-Nyholm, Olav (1922) Laud. Knudsen, Rasmus Horning (1922) Haud ill. 1. Kristiansen, Johannes (1923) Haud ill. 2. Lentz, Jens Christian Henrik (1925) Haud ill. 1. Lind, Carl August (1923) Haud ill. 1. Lønborg-Jensen, Thomas (1919) Haud ill. 1. Marcussen, Kai Jørgen (1918) Haud ill. 2. Nvegaard, Harald Vilhelm Holst (1925) Haud ill. 1. Pedersen, Peter (1923) Haud ill. 2. Poulsen, Jens (1922) Haud ill. 1. Poulsen, Thorvald Oskar (1919) Haud ill. 1. Rasmussen, Georg Henry (1922) Haud ill. 1. Rasmussen, Holger (1923) Haud ill. 1. Rasmussen, Knud (1922) Laud. Rasmussen, Niels Jensen (1925) Haud ill. 2. Thastum, Bodil (1922) Laud. Torm, Axel Erland Zoega Thaulow (1923) Laud. Summeren 1929. Aarup, Christian Henning Schmidt (1922) Laud. Agersted, Svend Erik (1918) Haud ill. 2. Albrechtsen, Axel Vilhelm (1923) Haud ill. 1. Blauenfeldt, Helge Nikolai (1923) Haud ill. 1. Ebbesen, Hans (1922) Haud ill. 2. Frøkjær-Jensen, Arnold (1924) Laud. Helms, Harald Viggo (1922) Haud ill. 1. Ingerslev, Henrik Stampe Va- leur (1920) Haud ill. 1. Jacobsen, Kaj (1921) Haud ill. 1. Jensen, Johannes (1923) Haud ill. 1. Jensen, Kjeld Aage Tvermoes (1923) Laud. Johansen, Hans Laurits Daniel (1923) Haud ill. 1. Krag-Hansen, Hans Christian (1923) Haud ill. 1. Larsen, Thomas Aabye Oliver Qaarn (1923) Haud ill. 1. Lilleøre, Niels Charles Nielsen (1922) Haud ill. 2. Mikkelsen, Charles Otto (1923) Haud ill. 1. Nicolaisen, Frederik (1923) Laud. Nielsen, Johannes Juul (1923) Haud ill. 2. Nielsen, Stefan Jul (1923) Laud. Nordentoft, Iver (1916) Laud. Olsen, Jens Vilhelm Friedrich Marius (1920) Laud. Overgaard, Paul Christian Lauritsen (1920) Haud ill. 1. Pade, Viggo Anton Sophus Jan (1922) Laud. Pallesen, Thorvald (1926) Laud. Pedersen, Tage Bak (1924) Haud ill. 2. Pedersen, Viggo Schou (1922) Laud. Petersen, Christian Matthias (1924) Laud. Raagaard, Svend Aage (1922) Haud ill. 1. Salling, Edvard Hertz Peter- sen (1913) Haud ill. 1. Schultz-Lorentzen, Henning (1921) Haud ill. 2. Stevns, Aage (1923) Haud ill. 1. Universitetets Eksaminer. 95 Sørensen, Søren Møller (1922) Haud ill. 2. Thaning, Kaj Fabritius Winde (1922) Laud. Tilgaard, Peter Petersen (1923) Haud ill. 1. Vang, Jens Arnold Petersen (1923) Haud ill. 1. Widding, Johanne Louise Qlarbo (1922) Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 9 28 — 2 9. 1) Nytestamentlig Indledning: Markusevangeliets Tilblivelse og Inte- gritet. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Den galliske Kirke indtil ca. 500. b) (Minimum) Danmarks Kirkehistorie fra ca 1800 til 1825. 3) Nytestamentlig Eksegese: Kol. 2, 8—15 inclusive. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Blandt efternævnte Opgaver skrives der over den førstnævnte, der er opgivet som læst 1) Jesaja 8, 9—18 inclusive, 2) Hosea 4,1—10 inclusive, 3) Amos 3, 1—9 inclusive. b) (Maksimum) Amos 9, 1—7 inclusive. c) (Minimum) Genesis 22, 9—18 inclusive. 5) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af den augsburgske Bekendelses Lære om Kirken. 6) Religionsfilosofi: En Fremstilling og Vurdering af Schleier- machers Bestemmelse af Religionens og Kristendommens Væsen. Sommeren 1 929. 1) Hermeneutik: Hvorledes kan den historiske Baggrund for et Skrift anvendes som Hjælp til Forstaaelse af Skriftet? 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Den avignonske Pavetid og dens Betydning for Kirkelivet, b) (Minimum) Protestantismen i Nord-Amerika siden den en- gelske Kolonisation med særligt Hensyn til dens Indsats i praktisk kirkeligt Arbejde. 3) Nytestamentlig Eksegese: Lukas 7, 18—28 inclusive. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Genesis 33. 18—34,11 inclusive. b) (Maksimum) Genesis 25, 21—34 inclusive, c) (Minimum) Salme 21. 5) Dog- matik: Forholdet mellem Kristendommens og Panteismens Opfattelse af Gud. 6) Etik: En Undersøgelse af, hvorvidt den nytestamentlige etiske For- kyndelse er eudaimonistisk. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik saint juridisk Eksamen for Ustuderede. n. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 66, 57 fuldendte Eksamen. Sommeren 1929: — — - 84, 75 — — lait indstillede sig 150, 132 fuldendte Eksamen. Af disse fik 74 Første Karakter, 49 Anden Karakter 1. og 9 Anden Karakter 2. Vinteren 1928—29. Ny Ordning. Andersen, Karen Krag (1921) 173 Første Bentzen, Alfred Klaudius (1922) 168% Første Boel, Martin Kristensen (1923) 162% Anden 1. Borch, Hjalmar (1922) 159K- Anden 1. Brun, Eske (1922) 183%> Første Buch, Qerda Charlotte Nouvel (1922) 169 Vi Første Christiansen, Frode Carl (1922) 171 Første 96 Universitetets Aarbog 1928—29. Christiansen, Ingrid Elisa- beth (1920) Christophersen, Niels An- ton (1923) (se J ur. Eks. f. Ustud. Vinter 1917-18) Dahl, Kaj Vilhelm (1912) Dahl-Jensen, Thor (1921) Fonager, Hans Christian (1923) Groth-Christensen, Jens (1922) Hahn, Tage (1924) Hansborg, Axel Emil Jør- gensen (1923) Hansen, Carl Johan Krogh (1923) Hansen, Erik Valentin (1923) Hansen, Frits Nøhr (1922) Hansen, Johannes Adalbert (1919) Hansen, Kaj Axel Svend Ejgil (1924) Hansen, Ove (1921) Heiner, Knud Adam (1921) (se Eks. Vinter 1927-28) Henriksen, Poul Ejner (1920) Hoffmeyer, Helge (1920) Holt, Johannes Martin (1914) Høg-Petersen,*) Robert Arnold Henry (1920) (se Eks. Sommer 1926) Høgsbro, Harald (1923) (se Eks. Sommer 1928) Høgstrøm, Erik (1922) Illum, Knud Mynster (1924) Jensen, Poul Vilfred Kron- vald (1918) Jersild, Jens Christian (1922) Juul-Jensen, Holger (1916) Kirstein, Mogens Eduard (1921) Kryger, Ejnar Bent Børge (1923) Lasson, Tage Ejgil Kai Lauge (1922) Lindstrøm, Svend Aage Charles (1922) Molde, Karl Frederik Vor- beck (1922) Mortensen, Poul Vilhelm Eilert Hoffmann (1921) Nielsen, Knud Axel (1922) (se Eks. Vinter 1927—28) Nielsen, Olaf Holger Vil- helm (1920) Nielsen, Poul Gunnar (1923) Nielsen, Svend Aage (1923) Olsen, Asger (1922) Petersen, Theodor Ernst 153% Anden 1. (1922) 187% Første Pinholt, Jens Rosendal (1922) 177% Første 182 Første Rosendal, Erik Gustav 141 Anden 2. (1921) 153% Anden 1. 144% Anden 2. Rævskjær, Carl Christian (1922) 152% Anden 1. 177% Første Schaumburg-Muller, Mogen s Jacob (1921) 152% Anden 1. 155% Anden 1. Skeel, Albret (1921) (se 170% Første Eks. Vinter 1927—28) 164% Første Stage, Kai (1920) (se Eks. 156% Anden 1. Sommer 1927) 161% Anden 1. Stensballe, Holger (1922) 165% Første 193% Første Sølvsteen, Niels Knud Aage (1921) 150 Anden 2. 173% Første Thiesen, Poul Thorkild 162% Anden 1. (1922) 157 Anden 1. Thorup, Poul Theodor OC T Anden 2. (1922) 186% Første Unmack, Gunnar Christian 164% Første Rudolph (1920) 153% Anden 1. 168% Første Varn,*) Erik (1922) 161% Anden 1. Wiese, Knud (1923) 173% Første 157% Anden 1. 141% Sommeren 1929. Anden 2. 153% Anden 1. Gammel Ordning. Elbo,**) Hans Mortensen 155% Anden 1. (1903) 148% Haud ill. I, 162% Anden 162 % 187 202 % Anden 1. Første Første Jens Damgaard 152% Anden 157 170 Vi 184% 173% 165% 185 157% 159% 153 154 % 175 166 157'% Anden 1. Første Første Første Første Første Anden 1. Anden 1. Anden 1. Anden 1. Første Første Anden 1. Ny Ordning. Andersen, Vilhelm (1921) Andreasen, Svend Aage (1924) Antonsen, Axel Christian (1923) Bernild, (1924) Biering-Petersen, Astrid Johanne Marie (1914) Bille-Hansen, Niels Hem- ming (1-922) Boel, Martin Kristensen (1923) (se Eks. Vinter 1928—29) Brammer, Tage Johannes (1918) Broger,***) Erik (1923) Buch-Larsen, Johan Hein- rich (1920) Christensen, Harald (1919) Degn, Aage (1921) Dige-Petersen, Kaj (1917) Eigtved, Cai Ebbe (1921) Flagstad, Mogens Goos (1921) (se Eks. Sommer 1928) Frost, Mogens Andreas (1921) 150% 167% 176% 152% 164 154% Anden 2. Første Første Anden 1. Første Anden 1. 165% Første 158% 185% 159% 154% 146% 178% 165% 164 152% Anden 1. Første Anden 1. Anden 1. Anden 2. Første Første Første Anden ) Navne Bev. iHk 1926, før Petersen. *) Navne Bev. 29/s 1922, før Jørgensen. **) Navne Bev. 13/n 1903, før Hansen. ***) Navne Bev. U 1924, før Christensen. Universitetets Eksaminer. 97 Funding,*) Mogens (1922) Qleerup, Fritz (1920) Gudnitz, Sven Louis Carl (1923) Haarsbjerg, Svend Laur- sen (1923) Hansen, Albert Lindegaard (1923) Hansen, Kaj Mozart (1923) Heise, Torkil (1921) Helweg-Larsen, Jørgen Meincke (1923) Holberg, Esther (1924) Holm, Christian (1923) Holten, Sven Asbjørn (1920) Husted-Andersen,**) An- ders Stig Børge (1922) .lensen, Kristian Alf (1922) Jensen, Orla Friesendahl (1923) Johnsen, Einer Georg (1922) Koefoed, Gregers (1923) Kofod-Jensen, Jens Einar (1923) Kofoed, Egil Valdemar Munk (1918) Korch. Karl Ejnar (1921) Krag, Aksel (1923) Ladefoged, Martin Chri- stensen (1923) Larsen, Knud Aage (1923) Laursen, Thomas Christian (1922) Lemmeke, Ernst (1923) Lund, Erik (1922) Lunøe, Svend (1919) Middelboe, Henrik (1922) Miogensen, Eiler Benedikt (1923) Mollerup, Erik (1922) (se Eks. Sommer 1928) Møller, Mogens Hessel- berg (1923) Nielsen, Poul Ernst Edgar (1923) Nyegaard, Axel Elliot We- derkinck (1922) 162% Anden 1. Ohrt, Holger (1917) 152 Anden 1. 162% Anden 1. Pedersen, Carl Herman (1922) 167% Første 172% Første Pedersen, Edith Margre- the (1921) 153% Anden 1. 164 Første Petersen, Hans Peter Val- ter (1923) 164% Første 180% Første Qvist, Ejnar (1921) 164% Første 183% Første Rasmussen, Jørgen Axel 152% Anden 1. (1918) (se Eks. Sommer 1928) 148 Anden 2. 176 Første Ravn, Jens Gunnar Dau- 157% Anden 1. gaard (1922) 180% Første 177 Første Rosendahl, Philip (immatr. 1928 uden Stud.eks.) (se 155 Anden 1. Jur. Eks. f. Ustud. Som- mer 1916) 167 Første 174 Første Saxild, Knud (1923) 189% Første 164% Første Schubart, Henning (1921) 166% Første Schultzer, Mogens Bent 172% Første (1923) 166% Første Skouby, Carl Christian 154% Anden 1. Erik Nielsen (1923) 183% Første 160% Anden 1. Skouvig,*) Niels Christen- sen (1923) 174% Første 153% Anden 1. Smith, Erik Winkel (1922) 160 Anden 1. Starck-Sørensen,**) Kai 165% Første August (1922) 172% Første 154% Anden 1. Streibig, Carl Johan (1923) 170% Første (se Eks. Sommer 1928) 173% Første Thaarup, Mogens (1923) 171% Første 153% Anden 1. Ulrich, Georg Kristian 176 Første (1923) 171% Første Unsgaard, Iver Johan 176% Første (1924) 174% Første 162% Anden 1. Wandel, Jørgen Andreas 145% Anden 2. (1923) 165% Første 164% Første Varn, Erik (1922) (se Eks. 158 Anden 1. Vinter 1928—29) 164% Første Werner, William (1922) 164% Første 182% Første Vilner, Viktor Charles Vinkler (1922) 172% Første 169% Første Wøldike, Knud (1923) 153% Anden 1. Zethner - Møller, Aage 178% Første (1923) 169% Første Østergaard, Axel Marinus 168% Første (1918) 152 Anden 1. CTS 00 Første / 1>U Vllt IJV^V. /il IXJ i viinoivnov **) Navne Bev. 25/* 1929, før Sørensen. *) Navne Bev. 23/s 1927, før Hansen. **) Navne Bev. 22/n 1926, før Andersen. / 1>U Vllt IJV^V. /il IXJ i viinoivnov **) Navne Bev. 25/* 1929, før Sørensen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1928 — 2 9. 1) Den store konkrete Opgave. Savværksejer Peter Sørensen i Hor- sens købte i Juni Maaned 1927 af Gaardejer Chr. Mikkelsen af Salten et Stykke Skov, saaledes at han til delvis Afgørelse af Købesummen skulde give Mikkelsen skadesløs Transport paa en Panteobligation, stor 4000 Kr., som Huseier Mads Hansen skulde udstede til Sørensen med Pant næst efter 5000 Kr. i Ejendommen Matr. Nr. 37 uli af Tolstrup. 1 Begyndelsen af Au- gust sendte derfor Sørensens Sagfører til Mikkelsen en af Husejer Hansen for 4000 Kr. udstedt Panteobligation i Ejendommen, men da den i Strid Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetets Aarbog 1928—29. med Aftalen var udstedt direkte til Mikkelsen, uden at Sørensen havde for- synet den med Paategning om den af hans Tilsagn om skadesløs Transport flydende Kautionsforpligtelse, tilbagesendte Mikkelsen den 16. August Panteobligationen til Sagføreren med Anmodning om at skaffe den bragt i Overensstemmelse med Aftalen. Imidlertid var Mikkelsen kommet i Forbindelse med Hansen og købte ved Skøde af 28. August den pantsatte Kjendom af ham for 10,000 Kr., der skulde berigtiges ved Overtagelse af de 4000 Kr. ifølge den til Mikkelsen selv udstedte Panteobligation samt af foranstaaende Prioriteter paa til- sammen 5000 Kr., medens de overskydende 1000 Kr. angaves afgjort paa anden Maade, og Hansen selv skulde afvikle øvrig Gæld paa Ejendommen. Ifølge dette Skøde, der blev tinglyst den 20. September, skulde Ejendom men overtages den 15. September, men da Hansen kort efter Skødets Ud- stedelse fortrød Handelen og mente, at Mikkelsen havde narret ham for de 1000 Kr., nægtede han at fraflytte Ejendommen, og da Mikkelsen truede med at lade sig indsætte i Ejendommen ved Fogeden, indgav han i Begyn- delsen af Oktober Anmeldelse til Politiet mod Mikkelsen for Bedrageri. Der fremkom ikke under Politiundersøgelsen noget Bevis imod Mikkelsen, der nægtede sig skyldig, men Sagen endte dog med et Forlig, saaledes at Mikkelsen tilbageskødede Ejendommen til Hansen ved en saalydende, den 24. November dateret Paategning paa Skødet: »Da det er sket ved en Fejltagelse, at foranstaaende Skøde er tinglyst, idet Handelen atter er annulleret, tilbageskøder underskrevne Chr. Mik- kelsen af Salten herved den omhandlede Ejendom til Mads Hansen af Tol- strup----idet Parterne skal stilles, som om der ingen Handel var indgaaet ....Medunderskrevne Mads Hansen er enig i foranstaaende og forpligter mig i Overensstemmelse hermed.« Denne Tilbageskødning blev tinglyst den 14. December 1927. Den 7. s. M. havde Sørensen, der i længere Tid havde været fra- værende paa Rejse, forsynet Panteobligationen paa de 4000 Kr. med Kau- tionspaategning, hvorefter den af hans Sagfører blev tilsendt Mikkelsen. Hansen betalte ikke de i December Termin 1927 forfaldne Renter og Afdrag af denne Obligation, og Mikkelsen rettede derfor i Januar Maaned 1928 en Opfordring til Sørensen om i Egenskab af Kautionist at indfri Obligationen med paaløbne Renter m. v., idet han henstillede til ham at lade sig Obligationen tiltransportere og selv søge den inddrevet hos Han- sen. Sørfcnsen afslog dog dette, og Mikkelsen foretog derfor i Slutningen af Februar Udlæg i Ejendommen og lod den stille til Tvangsauktion. Ved Auktionen, der afholdtes den 30. Juni, blev Mikkelsen højstbydende med et Bud, der kun delvis dækkede hans Prioritet, og lod sig derefter Ejen- dommen udlægge som ufyldestgjort Panthaver. Efter endelig Opgørelse af Auktionen udkom der 2170 Kr. ti1 Dækning af Sørensens Prioritet, som med paaløbne Renter m. v. og Omkostninger androg 4255 Kr., saaledes at der manglede Dækning for 2085 Kr., og der kunde ikke faas yderligere Dækning hos Hansen personlig. Mikkelsen har nu anlagt Sag mod Sørensen og paastaar under denne Sørensen som Kautionist for den ommeldte Panteobligation dømt til Be- taling af det nævnte Beløb 2085 Kr. tillige med Renter heraf 5 pCt. aarlig fra Auktionen den 30. Juni 1928, til Betaling sker. Sørensen paastaar sig frifundet, idet han til Støtte herfor gør gæl- dende, at hans Kautionsforpligtelse er ophørt ved, at Ret og Pligt ved Mik- kelsens Erhvervelse af den til ham pantsatte Ejendom med Forpligtelse til at overtage Skylden efter Panteobligationen er faldet sammen, idet den saaledes skete Konfusion maa ligestilles med en Fyldestgørelse, og at den Omstændighed, at Handelen senere — af Aarsager, der ikke kan tilregnes 99 Kautionisten — er gaaet tilbage, maa være uden Betydning for ham som Kautionist. Endvidere har han anført, at hans Udstedelse af Kautions- erklæringen den 7. December 1927 — hvad der ogsaa maa anses ubestridt under Sagen — er sket i Uvidenhed om saavel Skødningen fra Hansen som Tilbageskødningen, der ogsaa først er tinglyst den 14. December 1927, og saaledes, som foretagen under urigtige Forudsætninger, ikke kan være bindende for ham, idet han under en modsat Forudsætning vilde have vægret sig ved at underskrive som Kautionist. Endelig anfører han, at hans Frigørelse ogsaa maa være en Følge af, at det stedfundne Sammenfald af Ret og Pligt efter Obligationen har maattet virke skadeligt for ham som Kautionist ved at borttage den oprindelige Skyldner Hansens Interesse i at betale Terminsrenter og Afdrag paa Obligationen, som Hansen efter Skødet af 28. August 1927 ikke længere hæftede for. Nogen nærmere Op- lysning om, hvorledes Konfusionen har virket paa Hansens Forhold, eller hvorvidt den særlig har svækket Hansens Evne og Vilje til at betale Ren- ter og Afdrag paa Obligationen, har lian dog ikke tilvejebragt. Subsidiært bestrider Sørensen, at Mikkelsens Tab kan bestemmes ved den ovennævnte Opgørelse, der alene er foretaget paa Grundlag af Auk- tionsbudet, som efter hans Formening ikke kan afgive nogen Maalestok for den Værdi, der ved Ejendommens Overtagelse er tilført Mikkelsen. Sørensen har herved henvist til, at Mikkelsen — hvad der er ubestridt i September Maaned 1928 har solgt Ejendommen for 11,000 Kr., og at han iøvrigt selv i August Maaned 1927 havde givet 10.000 Kr. for den. Der ønskes en Redegørelse for, hvilken Vægt der kan tillægges de forskellige af Sørensen fremsatte Indsigelser, og hvorledes Sagen rettelig bør afgøres. 2) Den almindelige Opgave. 1. At give nogle Eksempler paa Rettigheder, hvorpaa der ifølge Ægte- skabslov af 18. Marts 1925 ikke kan gives et gyldigt Afkald, eller dog kun et betinget gyldigt Afkald. 2. Har det ufødte Barn Arveret? 3. Kan Lov om Køb § 49 anvendes analogt paa andre gensidig bebyr- dende Kontraktsforhold? 4. A havde i en norsk Bank købt en Check til sin Ordre, trukket paa Handelsbanken i København, hvem den norske Trassent-Bank om- gaaende adviserede om Checkens Udstedelse. Et Par Dage senere standsede den norske Bank sine Betalinger, og da Checken derefter præsenteredes i Handelsbanken, nægtede denne at honorere den, skønt der indestod et tilstrækkeligt Beløb paa den norske Banks Konto. A krævede nu Handelsbanken dømt til at udbetale Checkbeløbet, som han hævdede at have erhvervet en Fordring paa inden den norske Banks Standsning. Handelsbanken gjorde derimod, støttet af den norske Banks Konkursbo, gældende, at Beløbet tilkom den norske Banks Bo. Hvorledes bør Sagen afgøres? 5. A har bortforpagtet sin Landejendom til B paa 24 Aar. Imellem denne Ejendom og Naboejendommens Markareal ligger et mindre Stykke Eng, som tilhører Naboejeren C. B benytter imidlertid denne Englod gennem hele sin Forpagtningstid til Græsning, Tørveskær og Høslet, uden at C gør Indsigelse, og uden at C selv i denne Tid benytter Eng- lodden til noget Formaal. Hvorvidt er der af A eller B vundet Hævd paa C's Englod? 6. A er i Besiddelse af et Parti inddragne, værdiløse tyske Nikkelpenge, som ved Tilbankning og en let Tilfiling kan gøres anvendelige til 100 Universitetets Aarbog 1928—29. Automater paa samme Maade som danske 25 Ører. Efter at have tilpasset disse Mønter anvender han nogle af dem til at skaffe sig Cigarer og Frugt fra Automater, andre til Indkøb i Forretninger, hvor de i Mørkningen af den Handlende forveksles med 25 Ører; atter andre giver han til Betlere, og Resten lægger han i Kirkebøssen. B, der har modtaget flere af Xs Mønter i sin Forretning, anvender dem til Indkøb i andre Forretninger. Hvorvidt og i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser kan A og B straffes for disse Forhold? 7. Hvorvidt har Forsøg paa en Forbrydelse Gentagelsesvirkning paa senere begaaet eller fuldbyrdet Forbrydelse? 8. Da Fogeden efter A's Begæring indfinder sig hos B for at gøre Arrest for en Fordring paa 500 Kr., afværger B Arresten ved at over- give A nogle Smykker som Sikkerhed, men 3 Dage efter tages B's Bo under Konkursbehandling. A undlader herefter at anlægge Forfølg- ningssag. Hvorvidt og eventuelt med hvilken Begrundelse kan der stilles Krav om Tilbagegiveise af Sikkerheden til Boet? 9. Hvorvidt har en Afvisningsdom materiel Retskraft? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Hvorvidt er der Grund til at paalægge Kon- traktsskyldneren Ansvar for en Misligholdelse, der ikke beror paa culpa? Tingsret: Paa hvilke Hovedpunkter adskiller den ved Tinglys- ningsloven af 31. Marts 1926 gennemførte Retsordning sig fra den tid- ligere gældende i Spørgsmaalet om Tilliden til Tingbogen og de tinglyste Dokumenter? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: At udvikle Retsreglerne om Arvingsgæld og om Arveforskudskontrakter. Strafferet: At fortolke Straffelovens § 45, 2. Stk. Retspleje: At udvikle det nærmere Forhold mellem Anklageskrift og Dom. Sommeren 192 9. 1) Den store konkrete Opgave: Den københavnske Bank »Central- banken« havde omkring i Byen forskellige Afdelinger, hvor der var an- bragt Facade-Skilte med følgende Paaskrift: »Centralbanken udsteder Akkreditiver, aabner Rembourser samt udfører alle Arter af Bankforret- ninger«. I Juni 1923 aabnedes en Afdeling i Valby, udstyret som Bankens andre Afdelinger, og i Aviserne indrykkede Banken saalydende Avertissement: »For at imødekomme vore Kunder i Valbykvarteret har vi den 3. ds. aabnet en Afdeling Valby Langgade Nr. 250. Indskud modtages og iøvrigt udføres enhver Art af Bankforretninger«. Ingen af Afdelingens Funktionærer fik Signatur-Berettigelse. Der var i Ffteraaret 1923 Tale om at udfærdige en Instruks for Afdelingen inde- holdende bl. a. Regler om det overordnede Personales Kompetence. Af- delingens Bestyrer Fjeld Hansen udarbejdede et Udkast til en saadan, men Udfærdigelse skete ikke, idet man »ønskede at se Udviklingen an«. Den 8. Oktober 1923 fik Fjeld Hansen af Banken en Skrivelse, der indeholdt Bemyndigelse for ham og en Fuldmægtig Johansen til at under- Universitetets Eksaminer. 101 skrive Kvitteringer for Ind- og Udbetalinger og til at udstede almindelige Checks til et Beløb af indtil 10,000 Kr. efter nærmere Besked fra Hoved- kontoret. Forretningen gik sin Gang, idet man bl. a. i ret stort Omfang diskon- terede Veksler og afgav Garantier, som oftest paa Grundlag af Telefon- Konferencer mellem Fjeld Hansen og Hovedkontoret. Den 13. Oktober 1926 udfærdigede Afdelingen efter Anmodning fra Grosserer H. Leth et saalydende Dokument: »Vi indestaar herved for, at den af Grosserer H. Leth afgivne Accept til A/S Øresund stor Kr. 15.000,00 vil blive indfriet ved Forfald pr. 15. Januar 1927. Centralbanken A/S Valby Afdeling. Fjeld Hansen. Johansen«. Paa Foden af Dokumentet tilføjedes: Det er for os opgivet, at Grosserer Leth har til yderligere Sikkerhed deponeret 15.000 Kr. Hafnia-Aktier hos A/S Øresund«. d. u. s. Fjeld Hansen. Den paagældende Veksel blev den 16. Januar 1927 protesteret de non solutione, og A/S Øresund affordrede Centralbanken Betaling i Henhold til Garantien. Banken nægtede imidlertid at betale under Henvisning til, at »Valby Afdelingen kun er at anse som et Afdelingskontor, gennem hvilket Publikum kan komme i Forbindelse med Hovedkontoret, hvor da Bank- forretninger ordnes og Dokumenter underskrives af de Signaturberettige- de, medens i nærværende Tilfælde Underskriverne ikke har været bemyn- diget til paa egen Haand at udstede Garantier som den afgivne«. Skønt det oplystes, at Garantien var en Fornyelse af 3 tidligere af Valby Afdelingen udfærdigede Garantier for samme Accept henholdsvis af 14. Febr., 20. April og 16. Juli 1926, fastholdt Banken sit Standpunkt, idet den henholdt sig til Lovgivningens Prokuraregler og særlig ogsaa til Banklov Nr. 541 af 4. Okt. 1919 Paragr. 9 sidste Stykke. A/S Øresund sagsøger nu Banken til Betaling af Garantiens Beløb 15.000 Kr. med Renter og Omkostninger, idet A/S paaberaaber sig, at Fjeld Hansen og Johansen som Overordnede inden for Afdelingen maa anses som havende haft Fuldmagt til den ovennævnte Retshandel, og at Banken, selv om Retshandelen maatte være en Overskridelse af Fuldmagten, i al Fald maa være nærmest til at bære det herved opstaaede Tab. Banken paastaar sig frifundet, idet den henholder sig til det af den hidtil indtagne Standpunkt, hvorhos den hævder, at den i al Fald maa frifindes, fordi det ikke ved Retsforfølgning er fastslaaet, hvorvidt eventuelt hvormeget — Grosserer Leth kan betale, og iøvrigt ogsaa, fordi det har vist sig, at de deponerede Aktier ikke, som man maatte gaa ud fra, var Aktier i det anerkendte Dampskibsselskab »Hafnia«, men Aktier i et lidet kendt jysk Teglværk »Hafnia«, der er brudt sammen i December 1926, saa at Aktierne nu er værdiløse. Under Sagen oplystes det, at der med Hensyn til Udfærdigelse og Underskrift af Garantierklæringer af den nævnte Art af de københavnske Banker forholdtes paa forskellig Maade, idet Praksis i de fleste Banker var den, at kun Hovedkontoret optraadte ved Garantiers Udfærdigelse, medens i enkelte andre Banker Afdelingerne efter Konference med Hoved- kontoret udfærdigede og underskrev Garantier. Det blev endvidere oplyst, at nærværende Sag havde givet Hovedkontoret Anledning til at udstrække Kontrollen med dens Afdelinger til ogsaa at omfatte disses Kopibøger, 102 hvorved Bankens Ledelse fik Lejlighed til at blive bekendt med alle Ga- rantierklæringer, som Afdelingen maatte have udfærdiget. Fjeld Hansen forklarede som Vidne, at han i 1926 ansaa sig bemyn- diget til at lade Garantierklæringer udfærdige som sket, men at han senere har forstaaet, at han ikke havde saadan Bemyndigelse. Yderligere forklarede han, at lian troede, at det var Aktier i Dampskibsselskabet »Hafnia«, der var deponeret, og at denne Opfattelse medvirkede til, at Bankafdelingen endnu engang fornyede Garantien. A/S Øresunds Direktør forklarede som Vidne, at da han den 13. Ok- tober 1926 modtog Bankafdelingens Garantidokument, lagde han ingen Vægt paa Fodnoten, og han gik iøvrigt ud fra, at Leth nøje havde under- rettet Bankafdelingen om Arten af de Aktier, som Øresund havde faaet overleveret. Selv kendte han intet til Teglværket, men kendte Dampskibs- selskabet som et vel anset Selskab, hvis Aktier noteredes over pari. Hvorledes skal Sagen afgøres, og hvilke Betragtninger bør lægges ti! Grund for Afgørelsen? 2) Den almindelige Opgave: 1. Hvilken retlig Betydning har § 4 i Ægteskabslov 18, Marts 1925? 2. A har efter sin Fader arvet en Kapital, der er baandlagt i Henhold til konfirmeret Testamente, hvori det hed, at Arven skulde »sættes fast, saa at han ikke kan raade over Kapitalen, men alene oppebære Renten«. Kan der i A's levende Live gøres Eksekution i Kapitalen eller dens Renter af a) Kreditorer, hvis Krav udspringer af Kontrakt, b) Kreditorer, hvis Krav udspringer af skadegørende Handling udenfor Kontraktsforhold? 3. Hvorvidt kan Modtageren af et Løfte støtte Ret derpaa, naar Løfte- giveren er død, inden Løftet kom til Modtagerens Kundskab? 4. I 1927 blev Birk ansat som Bogholder hos en Grosserer paa 3 Maa- neders Opsigelse, men saaledes at han dog tidligst kunde opsiges til 1. Maj 1932. I Oktober 1928 blev Grossererens Bo taget under Kon- kursbehandling, og den 31. i samme Maaned afskedigede Bobestyrel- sen Birk til øjeblikkelig Fratræden. Birk anmeldte nu i Boet Krav paa Løn for Tiden fra 1. Oktober 1928 — idet han ikke havde mod- taget Lønnen for Oktober — til 1. Maj 1932 med Paastand om at faa hele Beløbet eller en Del deraf anerkendt som Massekrav eller privile- geret Krav. Hvorvidt kan Birks Krav anses for berettigede? 5. Hvori bestaar Forstrandsretten, og hvem tilkommer denne i Alminde- lighed? 6. A har laant B 100 Kr., som B trods gentagne Paakrav ikke har til- bagebetalt. A beslutter saa at skræmme B til at betale Pengene ved at true ham med en Revolver, men uden at have til Hensigt virkelig at tilføje B nogen Overlast. En Nat skaffer A sig ved Hjælp af falsk Nøgle Adgang til B's Lej- lighed, hvor han træffer B i Sengen. A holder en af ham medbragt uladt Revolver frem foran B's Ansigt og truer med at skyde ham ned paa Stedet, saafremt han ikke betaler A de 100 Kr. B, der tror, at A's Revolver er ladt, udbetaler af Frygt for at blive skudt A 100 Kr., som han har liggende i en Tegnebog ved Siden af Sengen. A forlader derefter B's Lejlighed, men idet han passerer ud gen- nem Entreen, stjæler han ifølge en pludselig Indskydelse B's Over- frakke, der hang frit fremme paa en Knage i Entreen. Efter hvilke Straffebestemmelser bliver A at straffe? 103 7. Hvad forstaas efter dansk Ret ved Sammenstod af Forbrydelser? 8. Hvilken særlig Beviskraft knytter der sig til offentlige Dokumenter? 9. I et tinglyst Skadesløsbrev, hvorved der for indtil 10,000 Kr. er givet Pant i Skyldnerens faste Ejendom, er det bl. a. vedtaget, at Kreditor, naar et enkelt betinget Afdrag udebliver, uden forudgaaende Lovmaal og Dom skal kunne foretage Udlæg i Ejendommen for hele det til den Tid skyldige Beløb. Paa en Tid, da der skyldtes 6000 Kr. og Skyld- neren er udeblevet med et forfaldent Afdrag paa 1000 Kr., forlanger Kreditor Udlæg foretaget for hele Belobet, 6000 Kr. Kan dette lovlig lade sig gøre? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Hvad forstaas ved Trediemandsretshandler, og hvilken Virkning har de? Tingsret: Hvilke er de reale Grunde til Tinglysningslovens § 38, og hvilke Genstande omfatter den? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: Hvilken retlig Betydning har Tilintetgørelsen af et Testamente? Strafferet: At fortolke Straffelovens § 66, 1. Stk., og undersøge, om denne Bestemmelse kan anvendes analogisk udenfor Straffelovens Otn- raade. Retspleje: Hvorvidt lader der sig opstille almindelige Synspunk- ter til Fastsættelse af Grænserne mellem Administrationens og Retsplejens Omraade? i?. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 13, Sommeren 1929: — — - 7, lait indstillede sig 20, 12 fuldendte Eksamen. 6 18 fuldendte Eksamen. Af disse fik 10 Laudabilis, 4 Haud illaudabilis lmi gr. og 4 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 192S- Andreasen, Bodil Gertrud (1921) Bengtsson, Carl Elof (1922) Bjerke, Kjeld Haakon (1923) Bæk, Herluf Andersen (1922) Dall, Ove Holten (1916) Friis, Charles Rudolf (1920) Heiberg, Esther (1922) Holst, Rudolf (1920) Keller, Inger (1922) Kirk, Gregers (1922) Kofod, Knud Anker (1921) (se Eks. Vinter 1927-28) -29. 177 Laud. 163 Haud ill. 1. 192 Laud. 135 Haud ill. 2. 193 Laud. 179 Laud. 182 Laud. 136 Haud ill. 2. 181 Laud. 159 Haud ill. 1. Werner, Poul Oscar Viggo (1917) 147 Haud ill. 2. Sommeren 1929. Haagentoft, ) Elith Haa- gen (1923) 192 Laud. Lindberg, Niels Tornøe (1922) 191 Laud. Nielsen, Niels Peter (Cand. polyt. 1912) 164 Haud ill. 1. Nielsen, Otto Blinkenberg (1923) 196 Laud. Rasmussen, Andreas (1925) 189 Laud. Sieverts, Ejvind (1918) 149 Haud ill. 2. 166 Haud ill. 1. *) Navne Bev. 5/s 1926, før Pedersen. 104 Universitetets Aarbog 1928—29. Skriftlige Opgaver. Eksamens I. Del. Vinteren 1 9 2 8 — 2 9. 1) Nationaløkonomi: Hvorfor er visse Varers Priser mere stabile end andre Varers, belyst ved Eksempler. 2) Borgerlig Ret: Hvilken retlig Betydning har Tinglysning af Rettig- heder i fast Ejendom? Sommeren 1 929. 1) Nationaløkonomi: Hvad er Aarsagen til Kapital rentens Eksistens, og hvad bestemmer dens Højde? 2) Borgerlig Ret: Hvad forstaas ved Besiddelse, og hvilke særlige Retsvirkninger knytter der sig til dette Forhold? Eksamens 2. Del. Vinteren 1928 — 2 9. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Værdi-, Pris- og Fordelingslære: Risikoens Indflydelse paa Prisen. II. Den økonomiske Udviklings Historie: Hvorvidt er Merkantilismens Politik en Fortsættelse af Middelalderens Bypolitik? III. Socialpolitik: Frivillig og obligatorisk Sygeforsikring, Be- skrivelse og Vurdering. Den kollektive Prisaftale. IV. Finansvidenskab: I hvilket Omfang kan de større Indtægter beskattes ved Forbrugsafgifter"3 V. Trafikpolitik: Principperne for Havnetakster i Danmark, sammenlignet med Udlandejt. VI. Monopoler, Karteller og Truster: Statens Stilling over- for Monopoler, som væsentlig ledes fra Udlandet. VII. Sociale Teoriers Historie: Marxismens og den moderne Socialismes Opfattelse af Staten. VIII. Bedriftsøkonomi: Om Principperne for Afskrivninger i Erhvervslivet. 2) Nationaløkonomiens Teori: Aarsagerne til Arbejdsløshed. 3) National- økonomiens Politik: Hvilken Intensitet i Landbruget er den bedste? 4) Statistik: Forsikringsvirksomheden i Danmark (udenfor den lovpligtige Forsikring). .5) Det juridiske Fag: Hvem afgør Rigsdagsvalgs Gyldighed og hvilke Retsvirkninger kan begaaede Fejl ved Valgene medføre? Sommeren 192 9. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Renteteorier: Betydningen for Kapitalrenteteorien af Produktionsomvejene og de tekniske Trin. II. Social- politik: Arbejderne og Rationaliseringen. III. Økonomiske Teoriers Histo- rie: Den dogmehistoriske Baggrund for Wealth of Nations. IV. Prislære: Konsumentrentebegrebets praktiske Anvendelighed overfor Pris- og Skatte- problemer. V. Bankpolitik: En Værdsættelse af den Kritik, der i det sidste Tiaar er fremkommet overfor Kvantitetsteorien. VI. Monopoler, Karteller og Trusts: Hvorvidt kan man i de forskellige Lande i de sidste Aar kon- statere en ændret Opfattelse af Trustproblemet? 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvilken Betydning har Forekomsten af non-competing groups for Prisdannelsen og Fordelingen? 3) Nationaløkonomiens Politik: En Karak- teristik af den handelspolitiske Udvikling i den sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede. 4) Statistik: En Sammenligning mellem de finansielle For- hold i Frederiksberg og Gentofte Kommuner. 5) Statsret: Hvori bestaar Forskellen mellem Statsraad og Ministerraad, hvilke Sager skal behandles i Statsraadet og hvad er Betydningen af, at en Sag, der skulde være be- handlet i Statsraadet, ikke er behandlet dér? Universitetets Eksaminer. 105 y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik, I Vinteren 1928—29 indstillede sig 1 Kandidat, som fuldendte Eksamen med Haud illaudabilis lmi gr. 1 Sommeren 1929 har ingen indstillet sig. Bjornsson, 'Artii Stefan (1923) Haud. ill. 1. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 1928 — 29. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Værdien af en 30-aarig Annuitet af tredje Orden er 1331; find Rente- foden med tre paalidelige betydende Cifre. 2. 199 1 Summen X beregnes med 6 rigtige Decimaler, idet Grænsen n — ioo V n for Fejlen findes ved Restleddet. 3. En Husejer ønsker at optage et Laan i en Kreditforening; denne stiller ham Valget mellem de nedenfor anførte to Alternativer, hvorefter den nominelle Laanesum skal udbetales i Kreditforeningsobligationer til de an- førte Dagskurser. Renten er betalbar halvaarlig, og Amortiseringen fore- gaar ved en konstant halvaarlig Ydelse til Dækning af Renter og Afdrag. Desuden betales et Administrationsbidrag, som udgør i6 Øre p. a., betalbar halvaarlig, for hvert 100 Kr. af Obligationernes Paalydende. 1 °. Kr. 14 700 til Kurs 9334, Rentefod 4X> pCt., af Halvdelen af Laanet betales kun Rente og Administrationsbidrag, medens Resten amortiseres i 60 Aar. 2°. Kr. 15 600 til Kurs 86/4, Rentefod 4 pCt., af Halvdelen af Laanet betales kun Rente og Administrationsbidrag, medens Resten amortiseres i 60 Aar. Hvilket af disse Tilbud er det billigste i Henseende til den Rente, Laan- tageren kommer til at svare? Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Stats- videnskabelig Eksamens 1. Del. Som m e r e 11 1929. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Idet Rentestyrken efter Forløbet af Tiden t antages at fremstilles ved Udtrykket bt = -1 t' a -f- |3 e n findes paa den simpleste Form Værdien af en kontinuert Annuitet paa 1 aarlig, betalbar i n Aar. Universitetets Aarbog. 11 106 Universitetets Aarbog 1928—29. For a = 20, p ~j, n = 30 findes med den Nøjagtighed, der kan op- naas ved en syveifret Logaritnietavle, Værdien af Annuiteten samt Vær- dien af den akkumulerede Annuitet. Er der Mening i at benytte Udtrykket for b/ for t -> oo? 2. Der er givet følgende Tabel x: sin jc 0' 2G 0 198669 0 30 0 • 295520 0 40 0 • 389418 0 ■50 0 • 479426 Beregn cos 0 • 35 ved numerisk Differentiation i denne Tavle og under- søg ved Restleddet, hvor mange Cifre man kan stole paa i Resultatet. 3. Et Laan paa 300000 Kr. amortiseres ved en jævnt stigende Annuitet, idet de aarlige Ydelser til Dækning af Renter å 5 pCt. og Afdrag er 16000 Kr. den første Gang, og derefter voksende med 1000 Kr. hvert Aar. Find, uden at opstille Amortisationsplanen, hvor stor en Del af den 12. Ydelse der er Rente, og hvor meget Afdrag, samt Størrelsen af Restgæl- den umiddelbart efter Erlæggelsen af den 12. Ydelse. Hvor stor bliver den sidste Ydelse, og hvornaar skal den erlægges? Nationaløkonomi og Borgerlig Ret: Samme Opgaver som ved Stats- videnskabelig Eksamens 1. Del. Eksamens 2. Del. Vinteren 19 28 — 2 9. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Bevis, at der ved den kontinuerte Arverente med kontinuert Præmie- betaling i hele Forsikringstiden, naar Varigheden er endelig, nødvendigvis altid er et Tidspunkt, hvor Præmiereserven er negativ. 2. En 25-aarig Mand tegner en 35-aarig Livsforsikring med Udbetaling paa 10 000 Kr. med helaarlig Præmiebetaling i hele Forsikringstiden. Efter 20 Aars Forløb opdages det, at Alderen er blevet opgivet 3 Aar for lavt. Der stilles nu den Forsikrede Valget imellem: 1 °. At fortsætte Forsikringen uforandret, men med en tilstrækkelig forhøjet Præmie. 2 °. At fortsætte med den Præmie, der burde have været betalt, mod paa en Gang at erlægge Værdien af det for lidt betalte. 3°. At fortsætte med den faktisk betalte Præmie, men med redu- ceret Forsikringssum. Udfør de i de tre Tilfælde udkrævede Beregninger paa Grundlaget 0M 4 pCt. og uden Hensyn til Præmietillægene. 3. En Gæld paa 10 000 Kr. afvikles i Løbet af 10 Aar ved, at der ved Slutningen af hvert Aar erlægges det samme konstante Beløb, indeholdende Renter og Afdrag. For at sikre Laangiveren i det Tilfælde, at Skyldneren skulde afgaa ved Døden i Laaneperioden, tegnes der ved Laanets Stiftelse Universitetets Eksaminer. 107 en variabel ophørende Livsforsikring, der er af en saadan Størrelse, at den kan dække Restgælden ved Slutningen af det Forsikringsaar, hvori Laan- tageren dør, saaledes at alle efter Døden paa Laanet forfaldende Ydelser bortfalder. Hvor stor bliver den konstante aarlige Nettopræmie i 10 Aar for Livs- forsikringen, naar det antages, at Laanerenten er 5 pCt., og at Grundlaget for Forsikringens Vedkommende er 0M 4 pCt., samt at Alderen ved Gæl- dens Stiftelse er 30 Aar? Forsikringsmatematik (8 Timer). For en Livsforsikring med Udbetaling med Varighed 20 Aar og Præ- miebetaling i hele Forsikringstiden beregnes for Indtrædelsesaldrene 20, 30, 40, 50 den gennemsnitlige Risiko og Middelrisikoen i Tegningsøjeblik- ket for hele Forsikringens Varighed. Det undersøges derefter, om den Relation, der ved typisk Fejllov for- binder den gennemsnitlige Fejl og Middelfejlen, er tilnærmelsesvis tilfreds- stillet i det foreliggende Tilfælde. Grundlag 0M(5> 4 pCt. Nationaløkonomi: Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksa- mens 1. Del. Statistik (4 Timer): Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksa- mens 2. Del. Obligationsret: Hvilke Regler gælder der om Fortabelse af Indsigelser mod et Gældsbrev? Statistik (8 Timer): Efter en kritisk Redegørelse for Laplaces Metode til Beregning af Frankrigs Folketal 1801 og for den derved opnaaede Nøj- agtighed (jfr. Laplace, Théorie analytique des probabilités, 2. Udg. Side 391 ff.) foretages for Danmarks Vedkommende en tilsvarende Bestem- melse af Folketallet 1906 i Øernes Landdistrikter ved et repræsentativt Udsnit svarende til ca. 10 pCt. af Sognene, idet det herunder undersøges, om Fødsels- eller Vielsesstatistiken for Aarene 1905 og 1906 er bedst egnet til Bedømmelsen af Resultatets Sikkerhed. 6. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 8, 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1929: — — - 11, 6 — — lait indstillede sig 19, 13 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Første Karakter og 9 Anden Karakter. Vinteren 1928 29. Boll, Christian Harring, f. 26/4 1903 80 Anden Brodersen, lians Peter, f. 4/u 1901 91 Vi Anden Brøndberg-Jørgensen, Peter Ejnar, f. 8/io 1885 (se Eks. Sommer 1912) 101 Første Hansen, Peder Christian, f. 28/s 1904 85 Anden Jensen, Georg Vilhelm, f. 27/s 1903 86% Anden Jensen, Palme Allerth, f. 2/n 1902 (se Eks. Sommer 1928) 91 Anden Ørum, Gunnar, f. 24/i 1895 80 Vi Anden Sommeren 1929. Andersen, Johanne, f. 10/o 1906 81 Anden Brodersen, Hans Peter, f. 4/n 1901 (se Eks. Vinter 1928 — 29) 101 Første Fledelius, Helga Agnete, f. 18/e 1904 94 Første Iversen, Kristian Richardt, f. 31/io 1904 94 lA Første Jensen, Svend Ejlif, f. 10/i 1908 (se Eks. Sommer 1928) 90 Vi Anden Mandahl-Barth, Almerik Da- niel, f. Vn 1906 86 Yi Anden 108 Universitetets Aarbog 1928—29. De skriftlige Opgaver (den store konkrete og den almindelige Opgave) var de samme som ved juridisk Embedseksamen. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 46, 46 fuldendte Eksamen. Sommeren 1929: — — - 53, 53 — — lait indstillede sig 99. 99 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Laudabilis et quidum egregie, 74 Laudabilis og 23 Haud illaudabilis Imi gradus. Vinteren 1928—29. Andersen, Borghild Esther Debora (1921) 196Laud. Bjarnov, Julius Alexan- der Nicolai Rasmussen (1920) 190% Laud. Boeskov, Poul Christian Jensen (1920) 198% Laud. Bramsen, Johannes Lau- ritz (1920) 125% Haud ill. 1. Brobjerg, Petra Camilla (1918) 160/4 Haud ill. 1. Christensen, Vagn Aa- boe (1921) 208% Laud. Djurhuus, David Einar (1917) ' 160% Haud ill. 1. Dorph-Petersen, Jonas Anton Hjelm (1921) 222 % Laud. Faber, Ester (1919) 171 Haud ill. 1. Fuglsang-I )amgaard, Matthias (1922) 196% Laud. Fuhrmann, Karl Georg (1918) 193% Laud. Guldager, Axel Chri- stensen (1921) 229% Laud. Guldberg, Erik (1921) 224% Laud. Hansen, Jørgen Preben Bøttzauw (1921) 195 Laud. Hasle, Svend Aage (1921) 243 Laud. Helms, Valter (1921) 212 Laud. Hermansen, Christen Aagaard (1921) 215% Laud. Høyer, Bodil Margrethe (1920) 207% Laud. lugerslev, Poul (1920) 198 Laud. Jensen, Harald Børge (1920) 220% Laud. Juelsholt, Sigurd Finn (1921) 213% Laud. Kabell, Paul Ernst (1919) 229% Laud. Kehlet, Anders Magnus Petersen (1920) 190% Laud. Kirk, Esben (1923) 276 Laud. et quidem egregie Larsen, Hans Laurits (1920) 189% Laud. Larsen, Lars Christian (1921) 191 Laud. Lomholt, Esbern (1921) 214 Laud. Lundsgaard, Ruth (1920) 209 Laud. Mathiesen, Henry Fre- derik Bech (1921) 186% Haud ill. 1. Møller, Bruun Juul Fog (1921) 192 Laud. Nielsen, Ejnar Thvkier (1922) 208% Laud. Nordentoft, Jens Munck Nathanael (1921) 197 Laud. Ostenfeld, Ib (1920) 189% Laud. Pedersen, Hans Kristian (1922) 237% Laud. Petri, Gudrun Hedvig Elisabeth (1920) 219% Laud. Raaschou-Nielsen, Her- luf (1920) 199% Laud. Ringsted, Axel Carl Pe- der (1921) 233% Laud. Sander, Carl August (1921) 202% Laud. Siemsen, Hugo Obel (1919) 130% Haud ill. 1 Sparre-Petersen, Alf Pe- der (1917) 191% Laud. Strøyberg, Jørgen (1920) 172% Haud ill. 1 Sørensen, Søren Peter Børge (1920) 190% Laud. Teilum, Gunnar (1921) 236% Laud. Vadsten, Orla Peter Ja- cob (1921) 224 Laud. Vestergaard, Rasmus Faber (1920) 220% Laud. Villumsen, Povl Thorkild (1920) 142% Haud ill. 1 Sommeren 1929. Aalkjær, Ingvard Vil- helm (1922) 214% Laud. Ahrentecht, Kay Bruno (1921) 189 Laud. Andersen, Robert Carl Christian Bøgh (1922) 191% Laud. Universitetets Eksaminer. 109 Bindslev, Christian Ge- org (1922) 242% Laud. Bréson, Leo (1921) 158% Haud ill 1. Clausen, Henrik Johan- nes (1922) 249% Laud. Dige - Petersen, Oluf (1920) 173% Haud ill. 1. Eberholst, Frey (1922) 200% Laud. Engelbreth-Holm, Julius (1922) 265 Laud. et quidem egregie Falbe-Hanseni, Jørgen (1922) 221% Laud. Fly, Alfred (1922) 155% Haud ill. 1. Funding, Gudmund (1922) 225% Laud. Gliemann, Wilhelm (1922) 182 Haud ill. 1. Handler, Andreas Car- stensen (1921) 178 Haud ill. 1. Hansen, Johannes Timo- theus (1917) 157% Haud ill. 1. Hansen, Kristian Rikard (1920) 191% Laud. Holt, Tage (1922) 202% Laud. Hvid, Aage Lovmand (1919) 139% Haud ill. 1. Jacobsen, Charles Einar (1921) 200% Laud. Jensen, Peter Marius (1922) 235% Laud. Jonsen, Viggo (1920) 185% Haud ill. 1. Kirstein, Otto (1920) \63% Haud ill. 1. Knudsen, Karl Otto (1921) 139% Haud nr. 1. Lanzky-Otto, Kai Ewald Siegmund (1921) 230 Laud. Larsen, Esper (1922) 241% Laud. Larsen, Poul (1921) 206% Laud. Lassen, Frida Margrethe (1921) 222% Laud. Lebel, Herbert Frederik Christian (1922) 201% Laud. Løppenthin, Bernt Hart- vig Ove Fabricius (1922) Madsen, Valdemar (1921) Meyer, Arne Rothe (1922) Munck, Hans Peder Kri- stian (1922) Muller, Poul Emil (1919) Nielsen, Axel Nordentoft (1909) Nielsen, Børge Henrik Stampe (1922) Nielsen, Kristen Hansen (1922) Nielsen, Sigurd (1922) Nilsson, Lucie Bertha Marie (1921) Olsen, Aksel Peter (1921) Olsen, Orla (1922) Petersen, Christen Noe Tang (1922) Rasmussen, Find Brem holm (1922) Ravn, Jørgen Flemming (1922) Roelsen, Ejnar (1922) Rye, Vendia (1922) Schmidt, Gunner (1922) Schwalbe-Hansen, An- dreas (1922) Sebbesen, Martin Johan- nes (1922) Svendsen, Eigil Even- dorff (1922) Sørensen, Volmer (1922) Weng, Otto Theodor Kristian (1922) Voigt, Georg Kristoffer Sturup (1922) Østerbye, Knud (1921) 167 Haud ill. 1. 220 % Laud. 241% Laud. 209% Laud. 211% Laud. 168% Haud ill. 1. 189% Laud. 152% Haud ill. 1. 236% Laud. 231 Laud. 154% Haud ill. 1. 195% Laud. 166% Haud ill 1. 213% Laud. 217% Laud. 252% Laud. 229% Laud. 190% Laud. 198% Laud. 191% Laud. 200 Laud. 198% Laud. 236 Laud. 206% Laud. 216% Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1928 — 2 9. 1) Medicin: Hvad forstaas ved en comatøs Tilstand? Ved hvilke sygelige Tilstande optræder Coma og hvorledes erkendes de forskellige Former? 2) Kirurgi: Under hvilke Forhold kan der optræde et Rxsudat i Pleurahulen af betændelsesagtig Natur? Hvorledes kan man paavise et saadant Fxsudat? Hvorledes kan man diagnosticere, at Exsudatet er puru- lent? Hvilken Behandling fordrer Empyemerne? 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en Oversigt over, hvilke Infektioner, der hos Mennesker og Dyr kan findes hos Fosteret (resp. Ægget) samt en Fremstilling af den føtale Infektions Pathogenese og Forløbsejendommeligheder. Sommeren 192 9. 1) Medicin: Under hvilke Forhold og under hvilke Former findes Blod i Afføringen? Hvorledes paavises det, og hvilke diagnostiske Slutninger kan drages deraf? 2) Kirurgi: Hvad er Aarsagerne til de habituelle Hold- 110 Universitetets Aarbog 1928—29. ningsdeformiteter af Columna? Hvorledes skelnes disse Deformiteter fra andre Deformiteter af Columna? Hvorledes behandles de? 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en Oversigt over de Egenskaber, der afgrænser maligne Svulster fra benigne og en Vurdering af Argumenter for og imod maligne Svulsters mikrobielle Oprindelse. 7. Embedslægeeksamen. Maj 1929. Der indstillede sis 7, som alle bestod Eksamen. Delrnar, M. F. 822A Lauritzen, L. B. 89K« Ellern, K. 74 % Stage, L. C. 85 % Hempel-Jørgensen, E. 98 Vigholt, W. 96% Kofoed, S. E. 93% Skriftlig Opgave i Hygiejne: Hvilke Synspunkter ligger til Grund for Kravet om Ventilation af Opholdsrum for Mennesker? Hvorledes undersøges Ventilationen af et Opholdsrum? 8. Skoleembedseksamen. «. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 28, 22 fuldendte Eksamen. Sommeren 1929: — — - 37, 29 — — lait indstillede sig 66, 51 fuldendte Eksamen. Af disse fik 41 Første Karakter og 10 Anden Karakter. Tillægs- prøve bestodes af 3 Cand. theol. (Religionshistorie). Vinteren 1928—29. Andersen, Gunnar (1923) Ho- vedfag: Latin. Bifag: Græsk 106 Første Andersen, Svend Aage Ohr- harnmer (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 99 Første Andresen, Margrethe Kathrine (1923) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk 85 Anden Aradal, Aksel Charly (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendomskundskab 105 Første Arnstrøm, Ellen Gerda (1913) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 78 Anden Back, Karl Nielsen, Cand. theol. (1920) Hovedfag: Tysk 61 Første Brøgger-Jensen, Ingvar (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 98 Første Christensen, Asta (1923) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 89 Første Eriksen, Jens Henry (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 95 Første Faarup, Asta Neergaard (1918) Hovedfag: Tysk. Bifag: Fransk 107 Første Friis-Skotte, Julie Caroline (1917) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 95 Første Hansen, Hans Sigvart (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 104 Første Holbech, Asger Egil (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 99 Første Johannsen, Ove Frederik Jør- gen Christian (1920) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Tysk 88 Første Krogh, Thomas Johannes Thomsen (1920) Hovedfag: Græsk. Bifag: Latin 76 Anden Marcussen, Vagn Secher (1923) Hovedfag: Fransk. Bifag: Sang 107 Første Universitetets Eksaminer. 111 Nielsen, Holger Marius (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: I ysk 109 Første Nielsen, Palle (1923) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk 92 Første Rohde, Peter Preisler (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 88 Første Rosenmeier, Georg Kristoffer (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 107 Første Wolf, Edward Carl Johannes (1919) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 106 Første Østergaard, Søren Gunnar (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 114 Første Tillægsprøver. Bang, Knud Stjernholm, Cand. theol. Religionshistorie 6 Hansen, Emil Carl Aage, Cand. theol. Religionshistorie 8 Koch, Hans Harald, Cand. theol. Religionshistorie 9 Sommeren 1929. Afzelius, Adam Gustaf (1923) Hovedfag: Historie. Bifag: Latin 115 Første Andersen, Erik Wedell (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk 88 Første Blesky, Elsa Ingeborg (1920) Hovedfag: Tysk. Bifag: La- tin 97 Første Boisen, Harald Lauds (1920) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk 87 Anden Glædemark, Hans Juul Han- sen (1920) Hovedfag: Histo- rie. Bifag: Dansk 112 Første Holt, Jens Adolf (1923) Ho- vedfag: Græsk. Bifag: Latin 109 Første Johansen, Christian Hein (1916) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 78 Anden Jørgensen, Sven Lauge (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk . 115 Første Karlsson, Henry William (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 130 Første Kjær, Johannes (1924) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Engelsk 123 Første Koch, Hans Harald, Cand. theol. (1921) Hovedfag: Fransk 74 Første Kramp, Per Albert (1923) Klassisk Filologi 112 Første Krarup-Hansen, Else (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: En- gelsk 74 Anden Leisner, Margrethe (1924) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 116 Første Lemming, Gudrun Geltzer (1918) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 79 Anden Leth-Espensen, Ellen Gudrun (1923) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 98 Første Mossing, Vilhelm Holger (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 106 Første Møller, Poul Christian (1924) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 83 Anden Nielsen, Carl Lindberg (1922) Hovedfag: Historie. Bifag: Kristendomskundskab 92 Første Nielsen, Poul Ib (1923) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: En- gelsk 110 Første Nørgaard, Niels Regnar Ter- kelsen (1920) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 96_første Okholm, Engelline (1921) Ho- vedfag: Latin. Bifag: Kri- stendomskundskab 96 Første Petersen, Svend Aage (1924) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 113 Første Poulsen, Asger Westergaard (1921) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Kristendomskundskab 87 Anden Ranver, Carla Theodora (1921) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 79 Anden Refslund, Margrete (1922) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk 99 Første Seeberg, Ingemann (1922) Ho- vedfag: Latin. Bifag: Græsk 93 Første Storm, Elisabeth (1923) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 109 Første Willemoes, Emmy Mary d'Obry (1920) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 122 Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1928 — 2 9. Dansk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og der gøres Rede for Sprogformen. Alla mæn, thetta nærwærandis breff se æller høra iæsit. helsa wi oldenmæn ok alla inætli brøthra i skinnare cembede i Malmøghe kaerlighæ 112 Universitetets Eksaminer. mæth gwtli. Wi kungøra thet allum, at wi mæth goth wiliæ ok samthøkke annamat haffwa et æmbede i Malmøghe, som kallas skinnare æmbede, aff wort hetherlighæ ok ærlighæ rath i Malmøghe, hwilkit æmbede wi thetta forneffndæ hetherlighæ raht kærlighæ ombethit haffwa, ok tiie oss thet til glæthe ok samqwæmd ok for wor bys gagn, bestand ok bæsta skyld til ewerdelighæ tymrna vnt ok giffwit haffwa mæth swodan forordh, at wi skule thet forskreffna æmbede i alla mada æffter the artikelæ ok wilkor, som thet fornefnda hetherlighæ rath oss bebrewat ok beseylt haffwer, liolda ok gøma mæth troskap, emæthen wi ok wora æffterkommare løffwa ok thet forskreffna æmbede bliwa kan, ok besynnarlighæ thesse artikelæ. 2) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst) oversættes, og der gøres Rede for de vigtigste Sprogformer med særligt Hensyn til u-Om!yd og u-Bryd- ning. Hvi er, gull kallat mjpl Frofta? — Til {>ess er saga sjå, at Skjpldr hét sonr Oftins. er Skjoldungar eru frå koinnir; hann haf^i atsetu ok ré?> londuin, {»ar sem nu er kolluft Danmork, en J)å var kallat Gotland. Skj«»Idr åtti |jann son, er Friftleifr hét, er ltmdum ré5 eptir hann; sonr Friftleifs hét Frofti; hann tok konungdom eptir fu5ur sinn i pann ti'5, er Agustus keisari lagSi frift of heim allan; }jå var Kristr borinn. En fyrir {»vi at Frofti var al Ira konunga rikastr å NorSrlondum, j>å var honum kendr friSrinn um alla danska tungu. ok kalla menn |jat Fro^a-friS. Engi maftr grandafti oftrum, Jjott hann hitti fyrir sér fo&ur-bana eSa broSur-bana lausan eSa bundinn; j)å var ok engi tøofr eSa råns-maSr, svå at gull- hringr einn lå å JalangrsheiQi lengi. Frobi konungr keypti ambåttir ii., er hétu Fenja ok Menja; |)ær våru miklar ok sterkar. 1 [jann tima fanzk i Danmorkci kvernsteinar ii. svå miklir, at engi var svå sterkr, at dregit gæti; en su nåttura fylgfti kvernunum, at J^at molsk å kverninni, sem så mælti fyrir, er mol. Su kvern hét Grotti. Hengikjftptr er så nefndr, er Frofra konungi gaf kvernina. 3) Danmarkshistorier paa Modersmaalet. Dansk som Bifag: 1) Vokalerne i nydansk Rigssprog. 2) Oehlenschlåger og hans Medbejlere (1800—1810). Engelsk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til godt og naturligt Dansk. Der gives en indgaaende grammatisk Kommentar til alle de forskellige syntaktiske Anvendelser af Verbalformerne i Teksten, paa ikke under tre Sider. A military rebellion in Mexico, seemingly more serious than anything of the kind since the end of the Carranza regime seven years ago, has occurred as a prelude to the General Election. It was headed by two presidential candidates, Generals Serrano and Gomez, enemies of President Calles. The former was promptly seized witli thirteen of his adherents, all described as prominent politicians. Tliey were court-martialled and shot out of hand, their fate being shared by many more in other piaces, certain of the mutinous regiments being disartned. General Gomez, who directed the mutiny of two battalions at Vera Cruz, may also by this time have been captured and shot. General Obregon, the predecessor of Calles in the presidency, is vigorously co-operating witli the Government in stamping out the rebellion, and we may take it for granted that the repressive measures behind the wall of censorship that was instantly thrown up are as thoroughgoing as even Mexico has known. With an Administration more completely centralised than any since the days of Universitetets Eksaminer. 113 Diaz, and witli an air force at command, it is likely tliat tlie chances in favour of Mexican insurgents are not to be compared with those tliat prevailed up to a few years ago. Meanwhile the outside world will look for evidence of the attitude of the foreign oil interests, which are always closely concerned in presidential changes. ❖ * While these events were happening in Mexico, the Hearst Press was springing yet another mine in Washington, for the evident purpose of forcing the Coolidge Government into aggressive action against Mexico. In the Hearst papers throughout the country there was published a series of documents which, it was alleged, proved the Government of President Calles to be guilty of an elaborate plot in Nicaragua against the United States, by supplying the Nicaraguan Liberals with money and arms for the expulsion of the American troops and the establishment of a Govern- ment under Sacasa, whom the Government in Washington was determined to destroy. The documents produced a sensational effect in the American Press, the first inference being that tliey justified the statement made by Mr. Kellogg, the Secretary of State, some months ago that Mexico under Calles was airning at a Bolshevist hegemony of Central America. The Mexican Embassy in Washington, however, denounced the documents as a »gross and unequivocal forgery«, and certainly the Hearst Press has a very shady record in the matter of documentary material. The »road and rail« controversy is attracting more and more public attention in face of the coming railway application to Parliament for further road powers. This week, Sir Josiah Stamp has been explaining the railways' object. Tliey do not want, he says, to embark on any extensive scheme of competing road services; but they do want powers to round off and link up their existing services by rail with further road connections. Sir Josiah Stamp further stresses the disproportionate burden of local and national taxes on the railway companies as compared with the road transport undertakings. On the same day, the Minister of Trans- port, Col. Ashley, expressed the view that the Government would have soon to undertake the task of co-ordinating transport services by road and rail. The security of the huge capital sunk in railway undertakings is obviously a matter of national concern; and it is also evident that the cost of services in which the roads cannot compete with the railways is largely affected by their competition in otlier types of service. If short distance traffic is largely transferred to the roads, long-distance and heavy railway transport are bound to cost more. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: Dagen før Kongens Henrettelse skete der en Begivenhed, som fik David til atter at gribe sine Pensler: Lepeiletier blev myrdet, og da hans Lig blev udstillet paa den Piedestal der tidligere havde baaret Ludvig XIV's Rytterstatue paa Vendome-Pladsen, grebes David af en Smerte, som han følte Trang til at tolke i et Billed. Han malede da Lepeiletier ud- strakt paa Dødslejet med et gabende Saar i Brystet og Hovedet kranset med Laurbær, og dette Billed skænkede han i Marts 1793 til Konventet, idet han ledsagede det med en patetisk Tale. Billedet saavel som Talen, desuden hans hidsige Kamp mod Akademiet og en tilsyneladende sand Uegennytte, han derved lagde for Dagen, gjorde ham saa populær blandt de mest yderliggaaende af Jakobinerne, at han en Tid lang blev Præsident Universitetets Aarbog. 15 114 for deres Klub, og lier præsiderede han den Dag, da Meddelelsen indtraf, at Charlotte Corday havde fældet Marat. En Stennne spurgte: »Hvor er Du, David? Du har skænket Efterverdenen Billedet af Lepelletier, der dør for Fædrelandet; der er endnu et Billed for Dig at gøre.« David rejste sig: »Jeg skal gøre det,« og han skildrede nu, hvorledes han vilde male »Folkets Ven« saaledes, som han Dagen før hans Drab havde truffet ham just som han sad, da han blev myrdet: i Badekarret, og skrev, »til Folkets Frelse«. Faa Maatieder efter var Billedet færdigt, og atter var det med en Tale fuld af Pathos, han overleverede sit Værk til Republiken. Man anklagede senere David for at have været en af de værste til at plette sine Hænder med uskyldigt Blod, og man anførte som et af de mange Exempler paa hans Hjærtes forfærdelige Forhærdelse, at han under Massacrerne i September 1792 var bleven set staaende og tegne ganske koldblodigt efter de Døende, som man i Gaderne dyngede oven paa de Døde, og at han paa en Forespørgsel om, hvad han bestilte, da havde svaret: »Jeg studerer de sidste Ytringer af Liv hos disse Slyngler«. 3) Nedenstaaende Tekst oversættes paa godt og naturligt Dansk. De 15 kursiverede Udtryk kommenteres med Hensyn til Stavemaaden som Vidnesbyrd om Udtalen. Affattelsestiden bestemmes saa nøjagtig som muligt. Jhesus. An . xvj . My nowne hartely belovid Cossen Kateryn, 1 recomande me unto yow withe all the inwardnesse of myn hart. And now lately ye shall under- stond I>at I resseyvid a token ffrom you, the which was and is to me right hartely welcom, and witli glad will 1 resseyvid it; and over that I had a letter ffrom Holake, youre gentyll Sqwyer, by the which I under- stond right well bat ye be in good helth off body, and mery at hart. And 1 pray God hartely to his plesour to contenew the same: ffor it is to me veray grete comfforth bat ye so be, so helpe me Jhesu. And yff ye wold be a good etter off your mete allwaye, that ye inyght waxe and grow ffast to be a woman, ye shuld make me the gladdest man off the world, be my trouth: ffor whanne I remembre your ffavour and your sadde loffynge delynge to me wardes, ffor south ye make me evene veray glade and joyus in my hart: and on the tobersyde agayn whanne 1 remembre your yonge youthe. I praye you, gentill Cossen, comaunde me to the Cloke, and pray hym to amend his unthryffte maners: ffor lie strykes ever in undew tyme, and he will be ever affore, and that is a shrewde condiscion. Tell hym with owte he amend his condiscion that he will cause strangers to advoide and come no more there. I trust to you that lie shall amend agaynest myn commynge, the which shalbe shortely with all hanndes and all ffeete witli Godes grace. My veray ffeiStheffull Cossen, 1 trust to you bat tliowe all I have not remembred my right worshipfull maystres your modyr affore in this letter hat ye will off your gentilnesse recomaunde me to her maystresshipe as many tymes as it shall pies you: and ye may say, yff it plese you, that in Wytson Weke next 1 intend to I>e marte ward. And I trust you will praye ffor tne: ffor I shall praye ffor you, and, so it may be, none so well. And Almyghty Jhesu make you a good woman, and send you many good yeres and longe tt> lyveife in helth and vertu to his plesour. At greate Cales on this syde on the see, the ffyrst day off June, whanne every man was gone to his Dener, and the Cloke smote noynne, and all oure howsold cryed after me and badde me come down; come down to dener at ones! and what answer 1 gaveffe hein ye know it off old. Be your ffei^tlieffull Cossen and loffer Thomas Betson. I sent you this rynge ffor a token. Universitetets Eksaminer. 115 To my ffei^thefull and liartely belovid Cossen Kateryn Ryche tliis letter be delyvered in hast. 4) Shakespeare's Hamlet, III, 1, V. 83—169; John Ford's The broken Heart, II, 3 Penthea: Prithee, leave me, — — — til — — — Orgilus: You are obey'd; 'tis done. Analyse (in English) the different way, in whicli the two authors have drawn their characters, and give a general account of the difference betwen their art and style, illustrated by quotations from the above extracts. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til godt og naturligt Dansk. Der gives en fonetisk Transkription af de første Linjer, til »has disappeared« (inklusive). It is a universal instinct in our race that a great composer is neces- sarily a great man, and we mean not great in stature, great in muscle, or greatly equipped in the struggle for physical or social existence, but great in some quality (or group of qualities) which more than any other we feel to be the essence of human life as constrasted with brute or vegetable life. We have this instinct about all great artists, we feel that they represent the human spirit at its highest, that tliey are indeed the human spirit in action, and all works of art are like the material skeletons, the fossils of that activity left behind in matter after the energy which formed thein has disappeared. Some works of art are of the order of the mastodon and the great ank1); they represent by-paths, side-tracks into which the spiritual energy of the universe ran quickly and suddenly vanished, but there are others which are in the line of true succession, they possess a Strange virtue of generation, a power of increase. of spirit- ual fertilisation. These are a sign to the artist that he is not alone, and in their presence the spirit awakes—as though it heard its own voice. If this is true, what are we to think of the multifarious artistic activity of the modern world? More music has been composed in London during the year 1920 than was produced in Great Britain during many hundreds of years following the landing on these shores of Julius Cæsar, but of that large musical output of 1920 what proportion is the expression of that quintessential human acitivity, that spirit which is evolving in the universe? Not necessarily any! Just as the steam engine, the aeroplane, and the telephone, singly or in combination, with all their like can give no inkling of the moral state of mankind, though they may tell us much of certain of its intellectual developments, so the music of the concert hall, the music-hall, and the home has no spiritual meaning, being as purely a product of the vegetable senses and the animal emotions as the steam-engine is a product of the intellect. Great music, music that is an expression of the human spirit, is exceedingly rare, and it is certain that very little of it has been composed during the last fifty years, but, 011 the other hand, ous sensuous and intellectual activity has probably never been so great. *) Gejrfuglen. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Engelsk: Saa kom i Oktober de forfærdelige Regnskyl1). Hvor man kom hen, stod der Baljer) i Stuerne for at opsamle Vandet, som drev ned gennem Loftet. Paa Kroen maatte vi sidde med opslaaede Paraplyer og spise. Den første Nat faldt der to Huse, hvis Beboere næppe nok naaede at redde sig. Den næste Nat faldt hele Muren om Klostrets Have, saa den halve Have skyllede ned') og spærrede Landevejen nedenunder. Mange Familier maatte flytte ud, da deres Huse truede med at styrte sammen, 116 Universitetets Aarbog 1928—29. idet Jorden skyllede bort under Fundamentet. Kirkeklokkerne ringede uafladeligt, men lige meget hjalp det. Nede i Kampagnen var der tifold værre. Recanati, som ligger c. 1000 Fod til Vejrs paa Toppen af en Høj, laa som midt i en So. Paa den ene Side sprængte Musone sine Dæmninger, paa den anden Potenza. xVlilevide Strækninger saa man staa under Vand, og det var altsammen dyrkede Marker, frugtbare Vinhaver, som var ødelagte for lange Tider; Kornet, som lige var saaet, var skyllet bort, og over det frugtbare Land laa der et ofte alentykt Lag af goldt Sand, som var skyllet ned oppe fra Bjergene og Højderne. Adskillige Mennesker og en Mængde Dyr druknede. Huse væltede og Husgeraadet fandtes siden i Marker langt derfra. Nøden og Fortvivlelsen var ubeskrivelig. Saa greb Præsterne endelig til at ud- stille en und er gøre mie") Madonna. Dagen efter var Vejret forandret som ved et Trylleslag, Himlen saa ren som Krystal. Staklerne prisede Ma- donna, købte Vokslys for de sidste Skillinger og fattede Mod. Men det varede kun tre Dage; saa brød Uvejret atter løs, og denne Gang hjalp hverken Lysene eller Madonna. De samme Rædsler gentog sig, kun værre. Bønderne troede det var Verdens Ende. J) downpours. 2) tubs. :)) was waslied away. ") miracleworking. Tysk som Hovedfag: 1) For 3 Kandidater: Lessings Fabeln (Lacli- mann-Muncker I, 195), Buch 1, Nr. 1: Die Erscheinung, oversættes og kommenteres med særlig Henblik paa Lessings Afhandling om Fabelen. For een Kandidat: Goethes Adler und Taube oversættes og kommenteres. For een Kandidat: Lessings Hamburgische Dramaturgie S. 81 (Lachmann- Muncker X, 127,14—128,14; hele Stykket kommenteres, men der oversæt- tes kun til: Was will ich den? Ich will bloss etc. (exklusive). 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk: Den Trang til Forstaaelse af hele Tilværelsen, som var ejendommelig for Grækerne, maatte naturligt føre dem til at filosofere ogsaa over Spro- get. Fra det filosofiske Udgangspunkt naaede de til en Sprogbeskrivelse, som udvikledes videre under det videnskabelige Studium af deres gamle Litteratur. Hvad Grækerne havde skabt, overtog Romerne. Grækernes Navne paa Sproglyd, Ordklasser, Bøjningsformer blev oversatte paa Latin og gik fra Romerne over til Middelalderens og den nye Tids Furopa som et levende Vidnesbyrd om Hellas's Indsats i Sprogvidenskaben. Men naar Grækerne — eller Romerne — indlod sig paa Spørgsmaa! om Ordenes Oprindelse og Sprogenes Slægtskab, maatte de nødvendigvis gaa vild. Om Sprogenes Slægtskab kunde de ingen klare Forestillinger have, thi de havde intet Materiale til Sprogsammenligning. Vel optraadte der en Række forskellige Dialekter i den græske Litteratur; men Forskellen mellem disse Dialekter var for lille til at ægge til dybere Eftertanke. Og Studiet af fremmede Sprog var ikke Oldtidens Sag. Romerne studerede ganske vist flittigt Græsk, idet de bøjede sig for den overlegne græske Kultur; men et Studium af »Barbarernes« for en stor Del litteraturløse Sprog hørte hverken med til Grækernes eller Romernes Dannelse. Det var rent tilfældigt, om den enkelte Græker eller Romer kendte et eller andet af disse Sprog, og hans Kundskaber i denne Retning maatte under Old- tidens Vilkaar for Bogfremstilling og Boghandel nødvendigvis forblive hans Privatejendom. Da Digteren Ovid blev forvist fra sit kære Rom, hvor han havde sunget sine Elskovssange, til Egnene syd for Donau-Flodens Mun- ding (dér, hvor nu Byen Costanza ligger), fik han en Lejlighed, som han slet ikke havde ønsket sig, til grundigt at lære det derboende Folks Sprog. 117 Det var Geterne, en thrakisk Stamme, som Nutidens Videnskab meget gærne vilde have haft et nøjere sprogligt Kendskab til; det vilde have hjulpet os til at afgøre mange Spørgsmaal om Sprogovergangene mellem Balkan-Halvøen og Lilleasien. Ovid benyttede sin Sprogfærdighed til at skrive et getisk Digt til Kejser Augustus's Ære. Vi er naturligvis meget kede af, at dette Digt er gaaet tabt, men det er let at indse, at det nødven- digvis maatte gaa tabt. Hvem skulde have opbevaret og afskrevet det? Ingen Romere kunde læse det, ingen Qeter brød sig om det. 3) En Oversigt over Udviklingen af de korte og lange Vokaler i Stamstavelser fra Indogermansk til Germansk til Middelhøjtysk til Ny- højtysk. (Indogermanske Diphthonger, samt sonantiske Liquider og Nasaler medtages ikke). Støtteeksempler: axis — achse, rota — rad, pater — vater, edere — essen (edit—isst), piscis — fisch, tu — du, frater — bruder, flos — blume, sémen — same, sulnum — schwein, mus — maus. 4) Wie war das Milieu, in welchem Goethe und Schiller aufwuchsen, und inwiefern hat es den verschiedenen Character ilirer Dichtung mitbe- stimmt? (Skrives paa Tysk). Tysk som Bifag: 1) For 3 Kandidater: Lessings Minna von Barnhelm. Lachmann-Muncker: Bd. 2: 240,4—241,3 oversættes og kommenteres. For een Kandidat: Goethes Gotz von Berlichingen 1. Akt: Herberge im Walde, Slutningen. Fra: Martin: Es war ein Monch bei uns--til: Jaxthausen. Gotzens Burg, Begyndelsen: Ich bin krank--(inklusive) oversættes og kommenteres. For een Kandidat: Schillers Wallensteins Lager Vers 479— 515 oversættes og kommenteres. For een Kandidat: Kleists Prinz von Homburg Vers 971—1004 oversættes og kommenteres. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Jeg tænkte ikke paa, hvor jeg skulde gaa hen. Jeg ønskede at komme saa langt bort, at Tigeren ikke kunde naa mig. Jeg klaterede op i Træerne og vandrede i Timer gennem dem, gled fra Træ til Træ og steg aldrig ned paa Jorden. Men jeg vandrede ikke i nogen bestemt Retning, drog heller ikke bestandig fremad. Det laa ikke for mig lige saa lidt som for nogen anden af os dengang at være konsekvent. Desuden var jeg kun et Barn, og jeg standsede tit under Vejs for at lege. Hvad jeg oplevede paa denne min Vandring bort fra Hjemmet, staar ikke mere klart for mig. Det viser sig ikke igen i mine Drømme. Mit andet Jeg har glemt meget, navnlig fra dette Tidsrum, og jeg har ikke været i Stand til at sammenfatte de enkelte Drømme, saa de kunde danne en Bro over det Hul, der findes i mine Erindringer, mellem min Bortgang fra Hjemmet i Træet og min Ankomst til Hulerne. Jeg husker, at jeg gentagende kom til Lysninger i Skoven. Disse overskred jeg i stor Angst. Jeg steg ned paa Jorden og løb, alt hvad jeg kunde. Jeg husker, at der var Dage med Regn og Dage med Solskin, saa jeg maa have vandret alene i ikke saa kort en Tid. Jeg drømmer navnlig om, hvor elendig jeg var i Regnen, hvorledes jeg led Sult, og hvorledes jeg stillede den. Et Indtryk, der staar særlig klart for mig, er, hvorledes jeg en Dag gjorde Jagt paa smaa Firben højt oppe paa den højeste fritlig- gende, klippeagtige Spids af en Høj. De flygtede ind mellem Stenene, og de fleste af dem undkom; men engang imellem væltede jeg en Sten og fangede og spiste en af dem. Jeg blev fordreven fra Klippen af Slanger. De laa roligt paa de flade Sten og solede sig. Men saa stor var min 118 medfødte Rædsel for dem, at jeg skyndsomst flygtede, som om de havde været efter mig. Saa gnavede jeg Bark af de unge Træer og spiste den. Jeg mindes uklart, hvorledes jeg aad en Masse grønne Nødder med bløde Skaller og mælkeagtige Kærner, og jeg husker ogsaa ganske tydeligt, at jeg fik en frygtelig Mavepine. Om de grønne Nødder eller Firbenene var Skyld heri, ved jeg ikke. Fransk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes og kom- menteres sprogligt: Le teneur des lettres que Grand-Gousier escripvoit a Gargantua. La ferveur de tes études requeroit que de long temps ne te revocasse de cestuy philosophicque repous, sy la confiance de noz amys et anciens confederez n'eust de present frustré la seureté de ma vieillesse. Mais, puis que telle est ceste fatale destinée que par iceulx soye inquieté es quelz plus je me repousoye, force me est te rappeler au subside des gens et biens qui te sont par droict naturel affiez. Car, ainsi comme debiles sont les armes au dehors si le conseil n'est en la maison, aussi vaine est l'estude et le conseil inutile qui en temps oportun par vertus n'est executé et å son effect reduict. Ma deliberation n'est de provocquer, ains de apaiser; d'assaillir, mais defendre; de conquester, mais de guarder mes feaulx subjects et terres hereditaires, es quelles est hostillement entré Picrochole, sans cause ni occasion, et de jour en jour poursuit sa furieuse entreprinse avecques exces non tolerables å personnes liberes. Je me suis en devoir mis pour moderer sa cholere tyrannicque, luy offrent tout ce que je pensois luy povoir estre en contentenient, et par plusieurs fois ay envoyé amiablement devers luy pour entendre en quoy, par qui et comment il se sentoit oultragé; mais de luy n'ay eu responce que de voluntaire deffiance et que en mes terres pretendoit seulement droict de bienseance. Dont j'ay congneu que Dieu eternel l'a laissé au gouvernail de son franc arbitre et propre sens, qui ne peult estre que meschant sy par grace divine n'est continuellement guide, et pour le con- tenir en office et reduire å congnaissance, me l'a icy envoyé å molestes enseignes. Pour tant, mon filz bien aymé, le plus tost que faire pouras, ces lettres veues, retourne å diligence secourir, non tant moy (ce que toutes fois par pitié naturellement tu doibs) que les tiens, lesquelz, par raison, tu peuz saulver et guarder. L'exploict sera faict å moindre effusion de sang que sera possible; et, si possible est, par engins plus expediens, cauteles et ruzes de guerre, nous saulverons toutes les ames et les envoyerons joyeux å leurs domiciles. Tres chier filz, la paix de Christ, nostre redempteur, soyt avecques toy. Salue Ponocrates, Gymnaste et Eudemon de par moy. Du vingtiesme de septembre, Ton pere, Grand-Gousier. 2) De vigtigste Afledningsendelser i Fransk, deres Oprindelse og An- vendelse. 3) Le drame au XVIIle siécle. Fransk som Bilag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Fransk: En Dag red Wilhelm paa en Eng ved Borgen. Og Wilhelm han var født med Sejersskjorte1) og kunde se, hvad ikke andre kunde, og hvad han saae, det var en Dværgekonge. Og efter ham kom mange andre Dværge og bar hans Slæb og over ham en Himmel. 119 Hr. Wilhelm holdt da Hesten an og hilste, fordi han saae, det var en Dværgekonge. Og Dværgekongen sagde: Ridder Wilhelm! Jeg er i Nod og hjælp mit Kongerige, thi det er truet af en anden Konge. Og dertil saae han op paa Ridder Wilhelm, og saae hans Øjne som de syge Hundes. Thi Dværge, de har alle store Øjne og sorrigfulde som hos Dyr, der tigger. Men ellers er de hæslige at se til. Og Wilhelm spurgte Kongen, om han troede paa Gud og paa hans Søn, født af en Kvinde. Og Dværgen sagde: Paa dem bægge tror jeg og desforuden og paa Helligaanden. Da loved Wilhelm Kongen Hiælp i Nøden, og naar de næste otte Døgn var omme, saa skulde Wilhelm komme did paa Engen og til samme Tid og med de bedste Vaaben. Men Dværgen drog en Guldring af sin Finger og gav Hr. Ridder Wil- helm den og sagde: Saa længe denne bliver paa din Finger, da skal dit Fje aldrig vorde mindre. Og naar din store Heltedaad er omme, og Fjende- kongen dreven ud af Landet, skal alle mine Dværge være dine og trælle for din Lykke. De skal finde rødgyldne Aarer frem i dine Bjærge, og Vin skal blomstre over alle Skrænter og dine Heste gaa i Græs til Bugen. Og mine Dværge samler Morgenrøden, naar den i Gryet bryder frem bag Fjældet, og den er varig Ungdoms sikre Kilde. Og naar Din Hustru ligger trygt og sover, skal mine Dværge staa ved Fders Leie og aande den hen over hendes Slummer. Og da vil hendes Kinder aldrig rynkes, og hendes Øjne skal i Ungdom straale, saa længe som Dit eget Øje lever. Men dette skal Du love højt og helligt, at Du maa aldrig aabenbare nogen de Løfter, vi har givet til hinanden. Thi da er Lykken ude for os bægge! Og dermed svandt saa Dværgene af Fngen. Men Ridder Wilhelm han red hjem og skrifted. *) étre né coiffé. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes og af Stykket: »Si vous portez etc.« omskrives fonetisk saa meget, som der bliver Tid til. En autotune, la colline est bleue sous un grand ciel ardoisé, dans une atmosphere pénétrée par une douce lumiére d'un jaune mirabelle. ,1'aime y monter par les jours dorés de septembre et me réjouir la-haut du silence, des heures unies, d'un ciel immense ou glissent les nuages et d'un vent perpétuel qui nous frappe de sa masse. Une église, un monastére, une auberge qui n'a de clients que les jours de pélerinage, occupent l'une des cornes du croissant: å l'autre extrémité, ie pauvre village de Vaudémont, avec les deux aiguilles de son clocher et de sa tour, se meurt dans ses débris romains et féodaux de son passé légendaire, petit point tres net et prodigieusement isolé dans un grand paysage de ciel et de terre. Au creux, et pour ainsi dire au coeur de cette colline circulaire, un troisiéme village, Saxon, rassemble ses trente maisons aux toits brunåtres qui possédent lå tous leurs moyens de vivre: champs, vignes, vergers, chéneviéres et carrés de légumes. Sur la hauteur, c'est un plateau, une promenade de moins de deux heures å travers des chaumes et des petits bois, que la vue embrasse et dépasse pour jouir d'un immense horizon et de l'air le plus pur. Mais ce qui vit sur la colline ne compte guére et ne fait rien qu'approfondir la solitude et le silence. Ce qui compte et ce que existe, ou que nous menions nos pas en suivant la ligne de fatte, c'est l'horizon et ce vaste paysage de terre et de ciel. 120 Si vous portez au loin votre regard, vous distinguez et dénombrez les ballons des Vosges et de l'Alsace; si vous le ramenez plus pres sur la vaste plaine, elle vous étonne et, selon mon gout, vous charme par ses superbes plissements, par de longs mouvements de terrains pareils å des dunes. C'est un pays sans eau en apparence, mais ou l'eau sourd et circule invisible. Des prairies qui s'égouttent un ruisselet se forme et se débrouille vivement dans les rides enchevetrées du terrain. Au fond de ravins sinueux, le Madon, l'Uvry, le Brenon développent en secret les beautés les plus touchantes, cependant qu'ils rafraichissent une multitude de champs boinbés et diversement colorés, des påturages, des vignobles clairs, des blés dorés, de petits bois, des labours bruns ou les raies de la charrue font un grave décor, des villages ramassés, parfois un cimetiére aux tombes blanches sous les peupliers élancés. Sur le tout, sur eet ensemble ou il n'est rien que d'éternel, regne un grand ciel voilé. Latinsk som Hovedfag: 1) Latinsk Stil: De ti første Vers af Hesiods »Værker og Dage« er en højtidelig An- raabelse af Muserne og Zeus, hvis Vælde besynges i kraftige og stærkt pointerede Udtryk. Om dette Proømies Ægthed diskuterede man allerede i Oldtiden. I Begyndelsen af 3. Aarhundrede f. Chr., da Kritiken begyndte at beskæftige sig med Hesiods Digte, blev det atheteret af Praxifanes, der beraabte sig paa, at han havde fundet et Haandskrift, hvor det manglede. I Følge Pausanias fandtes der i Musehelligdommen ved Helikons Fod en Blyrulle, hvor »Værker og Dage« fandtes uden Proømiet, og han har hørt om en radikal Kritik, der forkastede alle andre hesiodeiske Digte, ogsaa Theogonien. Vi har ingen Grund til at tro mere paa denne Blyrulle end paa Trefoden, som Hesiod skal have viet til Muserne efter sin Sejr over Homer i Chalkis Aar 658. Begge Dele er blevet forfærdiget, da Musehellig- dommen blev færdigbygget, netop paa den Tid da Praxifanes udtalte sin Dom over Proømiet. Ogsaa den radikale Kritik passer bedst i denne Periode. Det Eksemplar, Praxifanes kendte, er neppe det eneste, hvori disse Vers manglede. Rhapsoderne plejede nemlig at begynde deres Foredrag med en Hyldest til den Guds Ære, ved hvis Fest de optraadte. Dertil behøvede de en Samling Indledningsvers, saaledes som de foreligger i den homeriske Hymnesamling. Hesiods Proømium kunde de neppe nogensinde anvende, da Zeusfester var overtnaade sjældne. Følgelig er Praxifanes' Angivelse ikke noget Bevis mod Ægtheden. Nu staar disse Vers ingen- lunde i saa løs Forbindelse med det følgende Digt som for Eksempel de homeriske Proømier; igennem hele Digtet tales der jo nemlig om Zeus' Gerninger og om hans guddommelige Magt. Endelig tiltales Perses i Vers 11, altsaa er Versene blevet digtet som Indledning til hele Digtet, om ikke af Hesiod selv saa af en, der erstattede dennes tabte Proømium. I formel Henseende er der intet at udsætte derpaa; naar man har indvendt, at der her anvendes visse Talefigurer, som Hesiod ellers ikke kender, kan det med Rette svares, at Rhetorikkens Figurer dog har deres Oprindelse i spontant opstaaede Udtryksformer, saavist som vi f. Eks. hos Heraklit finder saadanne Vendinger og Forbindelser, som senere er blevet knæsatte af Rhetorikken, uden at nogen dog derfor vil paastaa, at Heraklit er udgaaet fra en Rhetorskole. De Antitheser og Anaphorer, der findes i Hesiods Proømium, er saa at sige givet af Tankegangen og Sammenhængen. Og- saa dette Bevis for Uægthed kan vi altsaa roligt afvise, og vi kan med fuld Ret gaa ud fra, at just det Proømium, vi nu læser i vore Haand- skrifter, er skrevet af den askræiske Digter. 121 2) Realia: Venus i romersk Religion og Poesi. 3) 10-Timers Opgave: Cicero, ad Atticum I, 12 oversættes og fortolkes. Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil: Efter at Cicero i sit Konsulatsaar havde undertrykt den store Sam- mensværgelse, som Catilina og forskellige andre fornemme Romere havde stiftet med det Formaal at tilrive sig Statsmagten, blev der i de nærmest følgende Aar rejst Anklager mod flere Mænd, som mistænktes for at have været delagtige i Planerne om Revolutionen, men som havde været saa forsigtige i Tide at trække sig tilbage. Blandt disse var P. Cornelius Sulla, en Slægtning af den bekendte Diktator. Der kan ikke være Tvivl om, at denne Mand ikke blot har kendt Sammensværgelsens Ledere, men ogsaa selv har ønsket Omvæltningen for sammen med de andre at komme til Magten og tage Flævn over sine Fjender; han havde nemlig et Par Aar forinden søgt at blive valgt til Konsul, men hans Valg var bleven forhindret ved en Anklage for Valgbestikkelse, og han var bleven dømt efter den Calpurniske Lov. Da han nu anklages for Deltagelse i Sammensværgelsen, paatager Cicero sig at forsvare ham og udtaler blandt andet: Meget er- farede jeg, medens jeg var Konsul, om de store Farer, der truede Staten, og mange Ting undersøgte jeg, men aldrig kom nogen Meddelelse til mig om Sulla, aldrig forebragtes der mig nogen Mistanke, og nogen Vægt bor vel tillægges Udtalelser af den Mand, der som Konsul ved sin Kløgt op- sporede Anslagene mod Staten og ved sin Karakterfasthed slog dem ned. Man har forklaret Ciceros mærkelige Optræden ved denne Lejlighed paa forskellig Maade; det blev sagt, at Sulla havde bestukket Cicero med en større Sum Penge, hvorfor han købte et Hus paa Palatium, men det lader sig ikke sige med Vished, om denne Beskyldning er sand. Derimod er det sikkert, at det var magtpaaliggende for Cicero at staa i et godt Forhold til Senatspartiet, hvortil Sulla hørte. 2) Horats Oder II, 20 oversættes og forsynes med Oplysninger. Græsk som Hovedfag: 1) Græsk Stil: Hvis jeg ikke var paa det rene med, høje Raad, at Anklagerne ønsker paa enhver Maade at gøre mig Fortræd, vilde ieg være dem meget tak- nemmelig for den foreliggende Anklage. Jeg mener nemlig, at de Men- nesker, der med Urette er bleven bagvasket, har meget stor Nytte af dem, der tvinger dem til at staa til Regnskab for deres Handlinger. Jeg for mit Vedkommende stoler saa fast paa mig selv, at jeg haaber, at, selv om en eller anden skulde være uvillig eller endog hadefuld stemt imod mig, han da, naar han har hørt mig tale om, hvad der er sket, vil forandre sin Opfattelse og i Fremtiden anse mig for et langt bedre Menneske, end han hidtil har gjort. For det første har jeg bortgiftet to Søstre og givet dem hver tredive Miner, skønt den Formue, der var mig efterladt, ikke var stor, baade paa Grund af min Faders Ulykke og ved Statens uheldige Forhold; med min Broder delte jeg saaledes, at han erkender at have faaet mere af Fædrenearven end jeg, og overfor alle andre har jeg forholdt mig saaledes, at der aldrig har været rejst Klage imod mig fra nogen. Saaledes har nu mine private Forhold været, men angaaende det offentlige er følgende det bedste Vidnesbyrd om min Redelighed. Der er, høje Raad, ingen, som vil være i Stand til at godtgøre, at der nogensinde imod mig har været rejst hverken nogen civil Klage, ejheller nogen offentlig, saa lidt som nogen Klage for statsfarlige Forbrydelser. Og endelig med Hensyn til Deltagelse i Krigene og deres Farer overfor Landets Fjender bør I nøje undersøge, hvorledes jeg har stillet mig til mit Fædrelands Tjeneste; til Universitetets Aarbog. 16 122 Universitetets Aarbog 1928—29. enhver Tid har jeg været blandt de første, der drog ud til Kamp, og blandt de sidste, der foretog Tilbagetog. Saaledes er jeg nu bleven tvungen til offentligt at forsvare min Handlemaade overfor Eder, høje Raad; der er nemlig ingen andre, der sidder til Doms herover, men I alene har denne Ret. 2) Realia: Platons Sjælelære. 3) 10-Timers Opgave: Aristophanes: Aves, V 227—262 (inklusive) oversættes og forsynes med Kommentar. Græsk som Bifag: 1) læst Græsk: Homers Odyssee III, 29—50 over- sættes og forsynes med Oplysninger. 2) ulæst Græsk: Arrian: Anabasis II 7, 3—6 (inklusive) oversættes. Historie som Hovedfag: 1) Spaniens indre Forhold og Stormagtsstil- ling under Ferdinand den Katolske og Karl V. 2) Danehoffet. 3) En Oversigt over dansk Haandværks historiske Udvikling og nu- værende Stilling. 4) Dansk Arkivvæsen og dets Ledere gennem Tiderne. Historie: Modenhedsopgaver. 1) Hvad var Grundlaget for Dommen over Struensee og hvilken Opfattelse har Eftertiden haft af denne Dom? 2) De vigtigste Kilder til og Fremstillinger af Arbejderbevægelsens Historie i Danmark i sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede. 3) Det aabne Brev af 1846, dets Forudsætninger og Indhold, stats- politiske og nationalpolitiske Følger. 4) Samtidens og Eftertidens Bedømmelse af Christian VIII. 5) Det almindelige Borgerskabs Indflydelse paa Købstædernes Sty- relse i det 16. og 17. Aarhundrede. 6) En Karakteristik af Kong Frederik den 2den som Menneske og Regent. Kristendomskundskab: 1) 1. Kor. 8, 1—13 inklusive. 2) Den eftereksilske Menigheds Historie inden Ezras og Nehemias Virksomhed. 3) Efter en Fremstilling af den kristne Lære om Synden undersøges, hvorvidt der er Opfattelser af Synden, som Kristendommen maa afvise. Religionshistorie: Bhagavadgitas Stilling i Indiens Religion. Sang: 1) Der ønskes en Harmonisering i Kirkestil af en medfølgende Melodi. Der ønskes et Arrangement af to (lige) Stemmer af en medfølgende Salme. 2) Giv en Fremstilling af Aandedrætsorganerne og deres Virksomhed under Tale og Sang. Sommeren 1 929. Dansk som Hovedfag: 1) Hovedtrækkene af de gammeldanske Voka- lers Kvalitetsudvikling. 2) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekst- stykke (ulæst): Universitetets Eksaminer. 123 Daufti Fjplnis konungs. Fjylnir, sonr Yngvifreys, réft |>å fyrir Svi'um ok Upsala-auft; hann var rikr ok årsæll ok friftsæll. På var FriSfrocSi at Hleiftru. I>eira i millum var heimboft ok vingan. t>å er Fjplnir for til Frofta å Selund, jiå var })ar fyrir buin mikil veizla ok boftit til vifta um lond. Frofti åtti mikinn husa-bæ; J)ar var gort ker mikit, margra ålna hatt; })at stoft i undirskemmu, en lopt var yfir uppi ok opit goltyilit, svå at Jiar var niftr helt leginum en kerit blandit fult mjaftar. 1 »ar var drykkr furftu-sterkr. Um kveldit var Fjplni fylgt til herbergis i it næsta lopt, ok hans sveit meft honum. Um nottina gekk hann ut i svalar at leita sér staftar; var hann svefnærr ok daufta-drukkinn; en er hann snerisk aptr til herbergis, fiå gekk hann fram eptir svplunum ok til annarra loptdura ok |>ar inn, misti jiå fotum ok fell i mjaftar-kerit ok tyndisk f>ar. 3) Hvorledes har den sociale Interesse ytret sig gennem Litteraturen i Tiden mellem Holberg og Georg Brandes? Dansk som Bifag: 1) Oversættelse af og sproglig Redegørelse for nedenstaaende Tekststykke: Lyngvi konungr lætr nu fara um alt sitt riki herboft, vill eigi å flotta leggjask, stefnir til sin <>llum |æim monnum, er honum vilja lift veita; kemr nu å mot Sigurfti meS allmikinn her, ok bræftr hans med honum; teksk |iar en harftasta orrosta meft |>eim; måtti fiar å lopti sjå mart spjot ok prvar margar, øxi hart reidda, skjpldu klofna ok brynjur slitnar, hjålma skiffta, hausa klofna ok margan mann steypask til jarSar. Ok er orrostan hefir svå staftit mjok langa hrift, sækir Sigurftr fram um inerkin ok hefir \ hendi sverftit Gram; hann høggr bæfti menn ok hesta ok gengr i gegnum fylkingar ok hefir båftar hendr bloftgar til axlar, ok stokk undan folk, jiar sem hann for, ok helzk hvårki vift hjålmr né brynja, ok engi maftr |)6ttisk fyrr sét hafa Jivilikan mann. £>essi orrosta stoft lengi meft miklu mannfalli ok åkafri sokn; ferr }»ar, sem sjaldnar kann henda, |>å er land- herrinn sækir til, at {»at kom fyrir ekki; fell J^ar svå mart fyrir Hund- ings sonum, at engi maftr vissi tpl å. 2) Pietismen i dansk Litteratur. Sygeeksamen for en Kandidat: 1) Nedenstaaende Stykke oversættes og forklares: Reginn gerir nu eitt sverft ok fær i hund Sigurfti. Hann tok vift sverftinu ok mælti: »jietta er ilt smifti, Reginn!» ok høggr i steftjann, ok brotnafti sverftit; hann kastar brandinum ok baft hann smifta annat betra. Reginn gerir annat sverft ok fær Sigurfti; hann leit å. >£>etta mun })ér lika, en vant mun yftr at smifta«. Sigurftr reynir {ætta sverft ok brytr sem et fyrra. t»å mælti Sigurftr til Regins: »[>u munt likr vera enum fyrrum frændum Jiinum og vera utrur«; gekk nu til moftur sinnar; hon fagnar honum vel; talask nu vift ok drekka. t>å mælti Sigurftr: »hvårt hpfum vér rét til spurt, at Sigmundr konungr seldi yftr sverftit Gram i tveim hlutum?« Hon svarar: »satt er {iat«. Sigurftr mælti: »få mér i hpnd! ek vil hafa«. Hon kvaft hann likligan til frama ok fær honum sverftit. Sigurftr nittir nu Regin ok baft hann Jiar gera af sverft eptir efnum. Reginn reiddisk ok gekk til smiftju meft sverftsbrotin, ok |iikkir SigurSr framgjarn um smiftina. 2) Det 18. Aarhundredes lyriske Digtning. Dansk som Tillægsfag: 1) og 2) samme Opgaver som i Bifag. Dansk som Hjælpefag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes, og der gøres Rede for Formerne af Stykkets adjektiviske Ord: samme Tekst- stykke som i Bifag 1. 124 Universitetets Aarbog 1928—29. 2) M. A. Goldschmidt. Engelsk som Hovedfag: 1) De engelske Diftonger ned igennem Ti- derne, deres Oprindelse og Skæbne. 2) Imaginary Travels in English Literature. 3) Nedenstaaende oversættes; de kursiverede Ord kommenteres: bis gospel tellib of be first myracle bat Crist dide in presence of his disciplis. And bus tellib be story, bat weddingis weren made in a litil dwellinge place in be contre of Qalile, and Jesus moder was bere, wib Jesus and his disciplis. For as men seyen comounly; Joon Euangelist was weddid liere, and Crist was his cosyn, and Cristis modir was his clunte; and herfore bei weren homelyer in bis weddinge of Joon. Studie we not to what womman Lbis I Joon was weddid, ne axe we not autorite to proue bat Joon was weddid now; ffor bat be gospel seib here is ynow to Cristen feib. And whan wyn failide at bis feste, Jesus modir seide to him, bei haue noo wyn. And herby bis Lady ment on curtays manere as slie durst, bat Jesus shulde helpe bis feste of wyn bi his myracle. But Jesus answeréde, strangely, What is bat to me and to bee, womman? as if he seide, Y haue not by my manhede of bee for to do siche myraclis, but berto nedib my godhede: but afterward shal tyme come whan I shal offre my bodi bat Y hadde of bee, for savynge of mankynde. And her- fore notib Austyn how Jesus Crist clepib specialy in bes two piaces his moder, womman and here he figuride his speche in his passion and to his entent. seib crist bat his hour is not 3it comen in which he shulde bi suffringe putte his bodi in werke; but his modir supposinge ay good of hir sone, saide to be mynystres to do what euer he seide. And bere were at be -feste sixe water pottis sett and ech of hem held a galloun or more. be iewes hadden a custom to waishe hem ofte, as seint mark meneb in his gospel. Jesus bade be seruantis fille be pottis wib watir and bei filliden hem alle vp to be moube and Jesus seide ban: helde out now and bere be persone; an architriclyn was he bat was clepid to blesse be feeste and principaly in in be hous bat was of bre stages as 3ii it were now a persone of a chirche. And bej baren to bis persoun be wyn bat Jesus hadde made; and whan he hadde tastid berof and wiste not how it came, he clepide be spouse of be hous and seide to him bus, i>es men bat festen ober putten first good wyn, whan ber tast is freishe, and after whan bei ben drunken, banne he puttib wers wyn, but bou doist euen be contrarie. architriclyn — Festarrangør. 4) Nedenstaaende Tekststykke oversættes til Engelsk: Efter middelalderlig Tankegang bøjes hele den haarde Retfærdigheds- ordning saa læmpelig, smelter saa blødt under Marias Haand. Røvere, der daglig, før de gik til deres »Gærning«, havde plejet at sige en Bøn for hendes Billed, hjælper hun ud af Retfærdighedens Klor, — Døgn igennem kan hun med højstegne Hænder holde de Hængtes Legemer oppe i Galgen, til de kan se Lejlighed til at slippe ned. Har en af hendes Tilbedere ind- gaaet en regulær Pagt med den Onde og solgt ham sin Sjæl, kommer hun tilhjælp og river, paa Trods af al Tro og Love, Kontrakten tversover lige for Næsen af Djævlen. Naar Sjælens onde og gode Gærninger skal vejes efter Døden, kan Madonna komme til og hjælpe sin trofaste Tjener ved med sin Finger at trykke de gode Gærningers Vægtskaal ned. Gaar hun tilfældig forbi en Sjæl, der pines i Helvede, og genkender en af sine Til- bedere, skaffer hun ham gærne — trods Djævlenes Beklagelser — visse Universitetets Eksaminer. 125 Begunstigelser og Lettelser uden for Reglerne. En af Legenderne udmaler, hvordan Maria med sine Jomfruer begiver sig til Kristus for at udvirke Naade for en saadan Synder; da Sønnen ser hende, rejser han sig ilsomt, hilser venlig og fører hende høvisk til Sæde. for derefter at spørge om hendes Ærinde. Ingen maa fortvivle, ingen Synd er saa sort, den jo kan tvættes af i Anger, og det er hverken de gode Gærnitigers eller den strænge Bods- øvelses Fortjeneste, der aabner Paradiset, men derimod den ydmyge Knæ- bøjning, den barnlige Kærlighed, den sønderknuste Uværdighedsfolelse, det er det Evangelium, Maria forkynder lige over for Klostertjenestens mange Gange saa hovmodige Selvhjælp og Klosterbodens mangen Gang saa umenneskelige Strænghed. De største Syndere, de uværdigste Synder- inder tager hun sig af, — men med kærligst Omhu omfatter hun sine Klosterbørn, hjælper og vogter dem, belønner og aver dem med en Moders lette og ømme Haand. Her er det en Munk, hun giver Lektion i at synge »Complet«, som han ikke kan finde ud af; dér er det en Nonne, der har aftalt med en Ridder ved Nattetid at fly ud af Klostret til ham, men hun gaar først ind og beder et Ave for Maria og Nat efter Nat sørger Madonna for at hun sinker sig, saa at hun kommer for sent til Stævnemødet. En Nat, da den hellige Bonitus beder flittig i Kapellet, ser han Maria med sin himmelske Skare træde ind at holde Messe; han gemmer sig knælende i et Hjørne, men da Messen skal begynde, mangler man en Forsanger til Koret, og Vor Frue sender saa en Engel at hente Bonitus frem. Med skælvende Stemme maa han synge for, og hans Sang behager hende saa meget, at hun skænker ham et prægtigt Messegevandt. Complet = Compline. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. De kursiverede Ord transkriberes fonetisk og kommenteres paa Engelsk: i Mr. Jameson had distinguished himself at Oxford, where he had been a fellow of Oriel College and a popular tutor. He was, however, far too ingenuous to make a good headmaster of a public school. Under his sway discipline declined rapidly. It would serve 110 useful purpose to dwell at length on the various forms of bullying, but it may be interesting to give one or two examples. One of the amusements of the elder boys was to hold the little ones out of the top-storey windows by their ankles. Another cheerful game was »hanging« which was carried out from the top landing of the staircase, from the banisters of which one could look straight down to the bottom floor. The prefects did nothing to stop this, but then my house may have been an exceptionally bad one. Atiy attempt to abandon laissez-faire in favour of a comprehensive reform of our present tariff system would, we believe, be attended with the same results as in 1923, when the Conservative Government was defeated on the protection issue, and Mr. Baldwins attitude towards the pressure brought to bear on him to introduce new duties seems to show that he is also of this opinion, though the enigmatical character of his pronoun- cetnents on the subject has supplied his opponents with a handle which may be useful to them on the platform. Until the end of 1926 the encroachment of wireless on the preserves of the old telegraph cable companies was limited to the service between 126 Universitetets Aarbog 1928—29. England and tlie Dominion of Canada conducted by the so-called Marconi Company. The year 1926, however, marked the advent of revolutionary improvements in wireless telegraphy. Given unrestricted competition, there is no reason to doubt tliat the wireless will ultimately reduce the revenue of the cable companies to such an extent tliat they can no longer pay an adequate return on the capital invested in tliem. 2) Oversættelse til Engelsk: To unge Mennesker, Oakwood og Lostock, mistede forleden Livet i de vallisiske Bjærgegne. De hørte til et Selskab paa fem Mand, som havde overnattet paa et Hotel ved Foden aflSnowdon, og som tidlig om Morgenen den 19. Januar begav sig afsted for at bestige dette Bjærg. Til at begynde med var det klart Vejr, og alt gik godt. Kl. 4 var det lille Selskab kun et kort Stykke Vej fra Toppen, da hele Egnen med eet blev indhyllet i en tæt Taage. Dette forsinkede dem, saa at de først naaede op ved Mørkets Frembrud og maatte tiltræde Tilbagerejsen i Mørke. Der fulgte nu en hel Række Uheld. Deres elektriske Lommelygte gik ud, og de tabte deres Kompas. Som Følge heraf for de vild og kom ud paa Natten ud paa de høje Lerskrænter, som ligger over Søen Llugwy. Pludselig begyndte Jorden at skride, og Oakwood og Lostock styrtede ned i Søen i en Lavine af Jord og Sten. Det lykkedes efter mange Anstrengelser at faa dem begge op igen, men de var da saa forslaaede og saa forkomne af Sult og Kulde, at de ikke kunde gaa. Da det tilmed blev mere og mere vanskeligt at orientere sig, besluttede man, at en af de andre skulde blive hos dem, medens to skulde gaa efter Hjælp. De to naaede Hotellet tidlig den næste Morgen, og man gav sig straks til at søge efter deres Kammerater, men da Folkene fra Hotellet naaede frem til Stedet, hvor de var blevet ladt tilbage, var Oakwood og Lostock døde, rimeligvis af Kulde og Udmattelse. Der er almindelig Enighed om, at man ikke kan bebrejde de over- levende noget, og at den eneste Mulighed for at redde deres to Kamme- rater — en Mulighed, som altsaa desværre slog fejl — var at lade dem tilbage og bringe Hjælp saa hurtigt som muligt. Derimod kan det næppe bestrides, at hele Turen var daarligt planlagt og daarligt forberedt. Folk er ikke altid klare over, hvor megen Fare, der kan være forbunden med at færdes i denne Egn om Vinteren, og det er ingenlunde første Gang, at Bjergbestigere har mistet Livet under Forsøget paa at bestige Toppe, som om Sommeren ingen Vanskeligheder frembyder. Tysk som Hovedfag: 1) Slutningen af Schillers Selvrecension af »Die Råuber« i »Wirtembergisches Repertorium« (1782) oversættes og fortolkes (Fra »Die Sprache und der Dialog —---til-----man wird ihn zu der Ode verweisen,« og fra »Aucli sollte durchgangig---til — »Aber warum haben Sie denn auch Rauber geschildert?« og fra »Endlich der Verfasser —•--og ud). Opgivet: Eineticis = Brechmittel. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk: A. S. Ørsted har næppe efter det, der var gaaet forud, følt sig skuffet over, at det ikke var ham, der blev Kaas' Efterfølger, og han var vistnok ogsaa mere egnet til Departementschef end til Minister. Hans Egenskaber pegede i Retning af Statstjeneren, ikke Statsmanden. Hans Storhed var den juridiske Genialitet, der prægede hans Indsats ikke blot som Viden- skabsmand, men ogsaa som Embedsmand. Af den største Betydning var hans Forening af disse to Virksomheder. Hos ham befrugtede Videnskab og Erfaring i sjælden Grad hinanden. 127 Det blev A. S. Ørsteds store Kald inden for dansk Retsvidenskab og Retspleje at knytte Liv og Lære sammen i en Grad, man ikke tidligere havde kendt. Naar Ørsted skulde fortolke en Lov, undgik han baade de alt for vidtsvævende Begreber og den mekaniske Bogstavdyrkelse. »Dom- stolene,« siger han et Sted, »skal ikke se paa Lovens Bogstav, heller ikke paa dens Aand, men paa dens Mening.« Det var det, han altid selv med den største Samvittighedsfuldhed bestræbte sig for at gøre. Han under- søgte omhyggeligt, hvilke Tanker der i al Almindelighed efter en fornuftig, alsidig Overvejelse maatte siges at ligge i en Lov, og dernæst, hvilken Anvendelse disse Tanker i Kraft af alle foreliggende Omstændigheder maatte faa paa det enkelte foreliggende Tilfælde. Man har ikke uden Grund talt om det Frisind og den Humanitet, som Ørsted paa flere Maader gjorde sig til Talsmand for og fik gennemført inden for dansk Retsvæsen og Statsstyrelse. Det fulgte af hans hele Respekt for Retsbegrebet, at han kom til at virke i begge disse Retninger. Men det maa stærkt fremhæves, at han dog aldrig var mere frisindet og human, end det efter hans Skøn var foreneligt med de almene Interesser. Hensynet til Staten gik hos ham forud for Hensynet til den enkelte. Han var Tilhænger af de afskrækkende Straffe uden herved at tænke paa For- brydernes Personer; han fortrød aldrig, at han som ung Dommer havde været med til at dømme en fra sin Ejer undløben Mulat, der som fri Mand havde deltaget i Slaget paa Rheden, tilbage til det vestindiske Negerslaveri. Man faar det Indtryk, at en Menneskeskæbne for A. S. Ørsted til syvende og sidst intet betød i Sammenligning med Vigtigheden af at hævde de een Gang af Staten givne Love og den dermed følgende Retsorden. 3) Die Formenlehre des Substantivums iin Mittelhochdeutschen. Bei- spiele konnen Nibelungenlied, Aventure I, 1—8 entnommen werden. Skri- ves paa Tysk. 4) Goethes to første Romaner (skrives paa Dansk). Tysk som Bifag: 1) Schiller, Die deutsche Muse (1800) oversættes og fortolkes med Hensyn til Form og Indhold (litteraturhistorisk med Hen- blik paa Udviklingen fra 1750—1800). 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk: Min tidligste Barndom gik som andre Børns. Min Broder Vilhelm var 2 Aar yngre end jeg, var skønnere skabt, større, kraftigere, havde bedre Evner. Senere gjorde han bedre Fremskridt i Skolen. En af Moders Søstre, der tidligt blev Enke og var 17 Aar ældre end Moder, valgte dog mig til Yndlingsbarn, lærte mig at læse i forbløffende tidlig Alder. Dette var næppe godt. Jeg kunde læse, hvad der stod, men forstod ofte ikke, hvad jeg læste. Dette har antagelsesvis haft afgørende Indflydelse paa min Karakter. Hvis det ikke havde været, vilde mit Overblik over meget været klarere, jeg vilde mere distinkt have forstaaet, hvad jeg læste, vilde bedre kunnet læse højt, hvad jeg aldrig har kommet til. Moder søgte at udvikle mit Fantasiliv. Hun levede selv stærkt et saa- dant. Fader tog sig meget kærligt af os Børn. Et af mine tidligste Minder er fra min tredie eller fjerde Fødselsdag. Forældrene havde presset bro- gede Levkøjblomster i graat Papir. De havde gemt dem bag en Skrive- pult. Jeg skulde lede efter dem, var for lille, derfor hjalp Fader mig med at finde dem. Siddende paa Gulvet saa jeg de fire Ark igennem, glædede mig over det spraglede røde og hvide, observerede hvorledes de alle var grønne i Midten. Bedst som jeg sad der, saa jeg Fader løfte Moder ivejret og give hende et Kys — lidt derefter gjorde Moder samme Kunststykke ved mig. 128 Universitetets Aarbog 1928—29. Moder elskede Blomster inderligere, end jeg har set nogen anden Kvinde gore. Der var i Haven to Hyacinther, som ganske betog mig. En renhvid og en hvid med rosa Midte. Moder lærte mig at tælle Klokkerne, at se deres ædle Form og Farve. — Næste Morgen, da Moder tog mig med i Haven, havde det plaskregnet, Jorden var nygravet, de skønne Blomster stærkt tilsmudsede af Jord. Fransk som Hovedfag: 1) L'Epitaphe Villon (»ballade que feit Vilion pour luy et pour ses compaignons, s'attendant estre pendu avec eulx« Marot) oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til leksikalske, semantiske og syntaktiske Afvigelser fra nyere Fransk. Opgivet: harie = importune; souldre = regler. 2) Hvorledes findes paa normalt Oldfransk Vulgærlatinens betonede Vokaler repræsenterede henholdsvis i lukket og aaben Stavelse? .3) Le roman au XVI I le siécle. Fransk som Bifag: 1) Følgende oversættes og Stykket fra Balzac, lui ---til Slutningen omskrives med Lydskrift: Ces deux hommes, Balzac et Sainte-Beuve, se sont détestés. Les preuves de cette haine surabondent. L'article de la Revne parisienne consacré au Port-Royal, par l'auteur de la Comédie humaine, peut etre donné comme un modele de ce que l'argot brutal de la presse appelle un complet éreintement. »M. Sainte-Beuve,« commence-t-il, »a eu la pétrifiante idée de restaurer le genre ennuyeux.« Rt le reste suit, pour se terminer par la condamnation la plus féroce: »Examinons le style. Sur ce point, il suffit d'un mot, le style de M. Sainte-Beuve est intolerable... Les poésies de M. Sainte-Beuve paraissent traduites d'une langue étrangére par quelqu'un qui ne connaitrait cette langue qu'imparfaitement. 11 a la prétention de se comprendre lui-méme, inais c'est une vanité d'auteur.« Sainte-Beuve, de son coté, du vivant de son ennemi, n'a jamais perdu l'occasion de lui rendre coup pour coup. Il le confesse dans ses Poisons: »Chaque critique a son gibier favori, sur lequel il tombe, et qu'il dépece de préférence; pour moi, c'est Balzac.« Oui, ils se hai'ssaient, et cependant la raison de leur actualité présente est la méme. L'un et l'autre ont, å l'origine de leur travail littéraire, une conception et une éducation scientifiques. M. Bellessort l'a tres finement remarqué dans sa conférence sur les Lundis. »Un jour viendra,« disait Sainte-Beuve, »ou la Science sera constituée, ou les grandes families d'esprit et leurs principales divisions seront déterminées et connues.« Il reve d'établir une histoire naturelle des talents, et quand on lit Volupté, qu'il faut considérer comme la plus sincére autobiographie psychologique, on y rencontre des pages sur Lamarck qui prouvent la connaissance la plus exactement renseignée des tliéories de ce prédécesseur de Darwin. Balzac, lui, ambitionne d'appliquer å la société la doctrine de Charles Bonnet et de Qeoffroy Saint-Hilaire sur les espéces. »Il a existé, il existera de tous temps, écrit-il, des espéces sociales comme il existe des especes zoologi- ques.« La Comédie humaine devait etre, dans sa pensée, une histoire naturelle de ces espéces sociales. Ces deux génies hostiles partaient done du méme principe, celui de l'application de la méthode scientifique å la littérature, l'un dans la critique, l'autre dans le roman. 2) Oversættelse til Fransk: Af et berømt Manifest. Hele det menneskelige Samfunds Historie indtil vore Dage er en Klassekampenes Historie. Universitetets Eksaminer. Frimand og Slave, Patricier og Plebejer, Baron og Livegen, Mester1) og Svend — med eet Ord: Undertrykkere og Undertrykte, rejste mod hin- anden i uophørlig Konflikt, har ført en Kamp (der) snart (var) maskeret, snart aaben, — en Kamp der hver Gang endte med en revolutionær Om- væltning af det hele Samfund eller med Ødelæggelsen af begge de stri- dende2) Klasser. I de Tidsrum af Historien der er gaaet forud for vor Tid, ser vi næsten overalt Samfundet frembyde en forviklet Organisation af adskilte Grup- per, og vi finder en Trinfølge3) af mangfoldige Samfundsklasser. Saa- ledes4) i det gamle Rom: Patriciere, Riddere, Plebs,5) Slaver, i Middel- alderen: Lensherrer, Vassaller, Mestre, Svende, Livegne; og næsten hver af disse Klasser rummer6) igen sin særlige Rangforordning.3) Nutidens Samfund, det »borgerlige« Samfund, der er opstaaet ved Lenssamfundets Sammenbrud, har ikke ophævet Modsætningerne.7) Det har kun i deres Sted sat nye Klasser, nye Muligheder for Undertrykkelse, nye Former for Kamp. Vor Tidsalder, Borgerskabets Tidsalder, har dog sin særlige Karakter: den har forenklet Klassemodsætningerne. Mere og mere deler Samfundet sig nu i to store fjendtlige Lejre, to store, (hinanden) direkte modsatte Klasser: Borgerskab og Proletariat. Overalt hvor Borgerskabet har sat sig i Besiddelse af Magten, har det tilintetgjort alle feudale, patriarkalske og idylliske Samfundsforhold. Det har ubarmhjertigt brudt de indviklede og forskelligartede Baand, som bandt hvert Menneske til de Mennesker, som ifølge deres Fødsel stod over ham, og det har ikke villet, at der mellem Mennesker skulde bestaa andet Baand end det blotte Nytteforhold,8) hvori Følelsen ikke har nogen Del ... Det har udmøntet0) den menneskelige Personligheds Værdighed i Omsæt- ningsværdier og i Stedet for alle de ivrigt efterstræbte og dyrekøbt er- hvervede Friheder har det som eneherskende indsat Handelsomsætnin- gens10) sjælløse Frihed. Med eet Ord: i Stedet for en Udnyttelse (der var) forklædt i et Narreskjul11) af Religion og Politik, har det sat den aabenlyse, skamløse, direkte og brutale Udnyttelse. *) maitre artisan. — -') en conflit. — 3) hiérarchie. — 4) c'est. — 5) plébe. — 8) comporte. — 7) antagonismes. — s) intérét. — u) monnayé. — ,0) transactions. — ll) illusoire costume. Fransk som Hjælpefas: 1) Følgende oversættes (Lasserre, Sorel p. 157—58): L'optitniste est, en politique, un liomme inconstant et méme dangereux, parce qu'il ne se rend pas compte des grandes difficultés que présentent ses projets; ceux-ci lui semblent posséder une force propre conduisant å leur réalisation d'autant plus facilement qu'ils sont destinés, dans son esprit, å produire plus d'heureux. 11 lui parait assez souvent que de petites réformes, apportées dans la constitution politique et surtout dans le personnel gouvernemental, suffi- raient pour orienter le mouvement social de maniére å atténuer ce que le monde contemporain offre d'affreux au gré des åmes sensibles. Des que ses amis sont au pouvoir, il déclare qu'il faut laisser alier les choses, ne pas trop se håter et savoir se contenter de ce que leur suggére leur bonne volonté; ce n'est pas toujours uniquement l'intérét qui lui dicte ses paroles de satisfaction, comme on l'a cru bien des fois: l'intérét est fortetnent aidé par l'amour-propre et par les illusions d'une plate philosophie. L'optimiste passe, avec une remarquable facilité, de la colcre révolutionnaire au paci- fisme social le plus ridicule. Universitetets Aarbog. 1 ' 130 Universitetets Aarhog 1928—29. S'il est cTim tempérament exalté, et si, par malheur, il se trouve armé (Tun grand pouvoir, lui permettant de realiser un idéal qu'il s'est forgé, l'optimiste peut conduire son pays aux pires catastrophes. Il ne tarde pas å reconnaitre, en effet, que les transformations sociales ne se réalisent point avec la facilité qu'il avait escomptée; il s'en prend de ses déboires å ses contemporains, au lien d'expliquer la marche des choses par les nécessités historiques; il est tenté de faire disparaitre les gens dont la mauvaise volonté lui semble dangereuse pour le bonheur de tous. Pendant la Terreur, les hommes qui versérent le plus de sang furent ceux qui avaient le plus vif désir de faire jouir leurs semblables de l'åge d'or qu'ils avaient révé, et qui avaent le plus de sympathies pour les miseres humai- nes: optimistes, idéalistes et sensibles, ils se montraient d'autant plus inexorables qu'ils avaient une plus grande soif du bonheur universel. 2) Oversættelse til Fransk: liver Lordag blev vi ført til Skrifte. Om nogen kan sige mig hvorfor, vil han gøre mig en Glæde. Denne Sædvane indgav mig megen Ærefrygt og voldte mig stor Plage. Jeg tror ikke, at Skriftefaderen fandt nogen virkelig Interesse i at høre mine Synder; men for mig var det i alle Fald ubehageligt at sige ham dem. Vanskeligheden bestod for det første i at finde dem. I vil maaske tro mig, naar jeg tilstaar, at jeg i Tiaarsalderen ikke besad den Evne til Selvgranskning som vilde have tilladt mig paa rationel Vis at udforske min indre Samvittighed. Og dog maatte jeg have Synder; thi uden Synder, intet Skrifte. Man havde ganske vist givet mig en lille Bog, hvori de allesammen stod. Jeg behøvede blot at vælge. Men selv Valget var vanskeligt. Der var saa mange og (de var saa) dunkle: Ran og Simoni, Embedsmisbrug, Skør- levned og Kødets Lyst! Jeg læste i denne lille Bog: »Jeg anklager mig for at have fortvivlet. — Jeg anklager mig for at have hørt slet Tale.« Ogsaa det bragte mig i stor Forlegenhed. Derfor holdt jeg mig som Regel til Kapitlet Adspredthed. Adspredthed under Gudstjenesten, Adspredthed under Maaltiderne, Adspredthed i »For- samlingerne«, jeg tilstod alt og skammede mig dybt over min Samvittig- heds jammerlige Tomhed. Jeg følte mig ydmyget over ingen Synder at have. Endelig en Dag kom jeg til at tænke paa Fontanet's Kasket; jeg havde min Synd, jeg var frelst! Fra den Dag at regne aflæssede jeg hver Lørdag for Skriftefaderen den Syndebyrde, som Fontanet's Kasket havde tynget mig med. Ved den Maade, hvorpaa jeg i den beskadigede Næstens Gods, bragte denne Hue rnig hver Lørdag til i nogle Minutter at føle en levende Be- kymring for min Sjæls Frelse. Jeg fyldte Huen med Sand; jeg kastede den op i Træerne, hvorfra den maatte slaaes ned som en anden umoden Frugt; jeg rullede den sammen til en Klud og brugte den til at tørre Kridt- figurerne ud paa Tavlen; jeg kastede den gennem et Kældervindu ned i utilgængelige Kældre, og naar det ved Skoletidens Slutning lykkedes den opfindsomme Fontanet at faa fat paa den igen, var den kun en snavset Klud. Lutin som Hovedtag: 1) Latinsk Stil: Vi har oplevet, at Philosophien i vor Tid er ført ud i et saadant Uføre, at vi har ment at høre selve Ciceros indtrængende Ord om at tage Vare paa, at Staten ikke led nogen Skade; det har nemlig ikke manglet paa Mennesker, der i deres philosophiske Studier er gaaet frem paa en saadan Maade, at de i deres Glæde over Drømmebilleder ikke har skammet sig for ikke blot at skuffe Menneskene, men ogsaa at tilsløre Sandheden ved Universitetets Eksaminer. 131 tomme Forhaabninger. Det maa derfor regnes for et godt Varsel, at Studiet af de græske Philosopher i den nyeste Tid atter er begyndt at blive genoptaget. Naar jeg altsaa har søgt til disse fremfor alle andre, skyldes det dels Indtrykket af de Mænds Begavelse, som ikke kan andet end gribe den, der har hengivet sig til philosophisk Studium, ikke for at danne sig en Visdom, som det slet ikke er givet Menneskene at naa, men for at ordne det, som det er muligt at erkende, i videnskabelig Sammenhæng, der ikke blot ér nøjagtig i Begrundelsen, men ogsaa i Opbygningen, og hvis enkelte Dele altid er knyttet nøje til hinanden, saa at det er klart, at de alle ind- byrdes passer sammen og har indre Sammenhæng; dels har jeg ogsaa været tilskyndet af de mange Punkter, som endnu stod hen og trængte til Forklaring: de Vanskeligheder nemlig, som staar i Vejen for den Op- gave, jeg saaledes tager op, plejer ikke at skræmme bort fra Opgaven, men langt snarere at virke tillokkende paa de Menneskers Sind. som føler sig stærkere dragne af Søgen efter Sandheden end af Underholdning. Men hvis det bekendte Ord af Aristoteles er rigtigt, at man først da erkender den enkelte Del, naar man er bleven klar over, hvorledes den forholder sig indenfor Helheden, er det ganske vist en betænkelig Sag at behandle et enkelt Skrift af en Philosoph for sig alene, ligesom en enkelt Del, der er adskilt fra det hele Legeme. Det drejer sig altsaa om, hvad der er det virkelige Indhold af hvert enkelt Skrift, og hvilken Forbindelse det har med de øvrige; man skal nemlig altid stræbe efter, at en Tænker forstaas ud fra ham selv, hvad jeg ganske vist tilstaar er en vanskelig Sag, da dette jo ofte afgøres ikke efter Betydningen af de foreliggende Vidnesbyrd, men efter en Dom om den almindelige Tankegang, som er mere svævende. Næppe nogen Forfatter har voldt Forskerne større Vanskeligheder ved Undersøgelsen af Kilderne, hvorfra Stoffet er hentet, end Cicero, hvis Skrifter er af stor Betydning for vort Kendskab til græsk Philosophi; om disse er ganske vist fremsat hidtil mange Opfattelser, men ikke en eneste har fundet almindelig Tilslutning og Billigelse; at opregne alle disse her vilde baade føre for vidt, og det ligger udenfor mit Formaal. 2) De Frigivne og deres Stilling i det romerske Samfund i Kejsertiden. 3) 10 Timers Opgave: Vergils Æneide li, 199—221 oversættes og for- synes med Kommentar. Latin som Bifag: 1) Latinsk Stil: Hos den græske Historiker Cassius Dio finder vi følgende overleveret om Kejser Galbas Død. Det Oprør, som førte til Galbas Død, begyndte i Germanien, hvor Soldaterne, der ikke var tilfredse med deres tidligere Leders haarde Regi- mente, havde afsat denne og gjort Aulus Vitellius til deres Fører, en blød- agtig og uduelig Mand, der kun kunde takke sit fine Navn og Tilfældet for denne Velvilje fra Soldaternes Side. Da Galba hørte om dette Oprør, adopterede han den unge Adelsmand, L.Piso, og gjorde ham til Cæsar. Herover blev nu M.Otho højst forbitret, idet han nemlig selv havde ventet at blive adopteret af Kejseren, og han benyttede den første den bedste Lejlighed til at foretage et Attentat mod Galba. Da Rygtet om disse Planer kom Kejseren for Øre, blev han først meget forskrækket, men blev hurtigt beroliget, da en Soldat bragte ham det falske Budskab, at Otho var blevet dræbt. For at gøre sit Udsagn mere tillidsvækkende, kom Sol- daten løbende hen til ham med et draget, blodigt Sværd i Haanden og raabte: »Vær ved godt Mod, Herre Kejser, jeg har dræbt Otho, og ingen Fare truer dig mere.« Galba troede herpaa og drog op til Kapitolium for at ofre; men undervejs midt paa Forum mødte han en Mængde Ryttere og 132 Universitetets Aarbog 1928—29. Fodfolk og blev af dem hugget ned midt i Rom, Rigets Centrum, i Nær- værelse af mange Senatorer og Almuesfolk. Hans Lig blev ovenikøbet behandlet paa den mest vanærende Maade, idet Hovedet blev revet af Kroppen og sat paa en Stage. Bekendt er det Ord, Qalba skal have sagt, da han pludselig saa sig omringet af den fjendtlige Mængde: »Hvad ondt har jeg da gjort?« Ved samme Lejlighed blev ogsaa Centurionen Densus, Piso og adskillige andre dræbt. Dio fremhæver navnlig Densus. der her virkelig lagde et smukt Sindelag for Dagen, og som ikke har fundet den fortjente Omtale hos andre Historikere. 2) Cicero, Orator 43—46 (inclusive) oversættes. Græsk som Hovedfag: 1) Græsk Stil: Om Filosoffen Empedokles' Liv ved vi kun saare lidt. Han er født i den siciliske By Akragas, hvor han ogsaa tilbragte en stor Del af sit Liv, og hvis Forfatning han skal have indrettet. Det var som bekendt en rhodisk Koloni, hvis Indbyggere i de ældste Tider maa formodes at have levet efter de simple, doriske Sæder; paa Empedokles' Tid synes de at have hengivet sig til et blødagtigt Liv, siden han spottende siger om dem: »Akragantinerne svælger i Vellevned, som skulde de dø imorgen, men bygger sig Huse, som skulde de leve evigt.« Om hvilke Filosoffer han har været Elev af, er der stor Usikkerhed hos de senere Forfattere. Nogle hævdede, at han havde hørt Pythagoras, andre Parmenides, og atter andre Anaxagoras. Det er dog navnlig Be- retningerne om hans Død, der afviger saa meget fra hinanden. Herakleides fortæller, at Empedokles engang holdt et stort Offergilde, hvortil han havde inviteret mange af sine Venner, bl. a. ogsaa Pausanias. Efter Maaltidet lagde Gæsterne sig til at sove rundt omkring, hvor de nu havde Lyst, kun Empedokles blev liggende der, hvor han havde ligget under Maaltidet. Da det blev Dag, stod alle op; han var den eneste, man ikke kunde finde. Man spurgte saa hans Slaver ud, inen de sagde, de vidste ikke noget; kun een af dem fortalte, at han midt om Natten havde hørt en vældig Stemme, der kaldte paa Empedokles: han var saa staaet op og havde set et Lys paa Himlen og Skæret af mange Fakler, men derudover intet. Pausanias sluttede heraf, at Empedokles var blevet til en Gud. Mere bekendt er den Beretning, efter hvilken han sprang i Ætnas Krater i Ønsket om saaledes at skaffe Tiltro til Rygtet om, at han var blevet til en Gud; ondskabsfulde Mennesker fortalte, at hans menneskelige Natur var blevet røbet derved, at hans ene Sko en af de følgende Dage blev slynget ud igen af Vulkanen. Om hans Lære kan det være nok her at minde om, at han mente, at der eksisterer 4 Elementer, Ild, Luft, Vand og Jord og to Elementarkræfter, Venskab og Had, hvoraf det første virker forbindende, det sidste adskil- lende. Af Elementernes oprindelige Blanding mener han, at først Luften har udskilt sig og lagt sig som en Ring udenom de andre. Hans Forklaring paa Dagens og Nattens Vekslen gaar ud paa, at der udenom Jorden be- væger sig to Halvkugler, hvoraf den ene er helt af Ild, altsaa Dagen, den anden sammenblandet af Luft og en lille Smule Ild, denne sidste altsaa lig Natten. 1 2) Demosthenes' Stillins i attisk Politik. 3) 1 O-Timers Opgave: Pindar Isthmia oversættes og forsynes med Kommentar. Universitetets Eksaminer. 133 Græsk som Bifag: Euripides Hippolytos 373—87 oversættes og for- synes med Oplysninger. 2) Thukydides VIII, 1, oversættes. Klassisk Filologi: 1) Latinsk Stil: samme Opgave som ved Latin som Hovedfag. 2) Græsk Stil: samme Opgave som ved Græsk som Hovedfag. 3) 10-Timers Opgave: Quintilian, De Institutione oratoria XII 1,1—5, oversættes og forsynes med Kommentar. 4) Aristoteles de anirna III, 8 overséettes. 5) Plautus' Forhold til den attiske Komedie. Historie som Hovedfag: 1) Pavedømmet fra og med Pius IX. 2) Hovedtræk af Sveriges indre Udvikling i det 17. Aarliundrede. 3) Dansk Landbrugs Driftsformer og Produktionsorganisation i det 19. Aarliundrede. 4) Hvilke Udgangspunkter (Epoker) har man anvendt ved Aartæl- ling? I hvilke mindre Tidsafsnit har man delt Aaret? Hvilken Dag har man begyndt det? Sygeeksamen for een Kandidat: Oversæt og kommenter Chronicon Juticurn (Gertz: Middelalderlatin, S. 161—62). Historie. Modenhedsopgaver: 1) En almindelig Karakteristik af Form og Indhold af Brevet af 1360, 24. Maj. 2) Hvilken Stilling og Indflydelse havde Altinget i l iden 1412—1552? 3) En Redegørelse for og Vurdering af Hovedkilderne til Kendskabet om dansk Kirkeliv i første Halvdel af det 19. Aarliundrede. 4) Christoffer Gabel. 5) En Vurdering af Anders Sandø Ørsteds Skrifter, særlig hans »Mit Livs og min Tids Historie«, som Kilde til Danmarks Historie i Frederik VI's Tid. 6) De ledende Statsmænd i Danmark 1559—88. 7) En Karakteristik af Frede Bojsen og hans Politik. 8) Indfødsretsloven. Kristendomskundskab: 1) Rom. 6,1—14 (inclusive). 2) Den arianske Strid og dens Betydning for Kirkelærens Udvikling. 3) Det kristne Sindelags Gennemforelse i Forholdet mellem Mand og Kvinde. ti. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1928—29: Der indstillede sig 16, 15 fuldendte Eksamen, Sommeren 1929: — — - 27, 26 —_ lait indstillede sig 43, 41 fuldendte Eksamen. Af disse fik 4 Første Karakter med Udmærkelse, 28 Første Ka- rakter og 8 Anden Karakter. 134 Hovedfag: Matematik. Vinteren 1928—29. Glaven, Frederik Torkild (1923) 6.73 Første Nilsson, Valborg (1922) 5.68 Anden Sommeren 1929. Bøgh, Otto (1924) 6.71 Første Kristensen, Erling (1924) 7.00 Første Madsen, Anders Nordens- gaard (1925) 7.46 Første Mollerup, Kaj Valdemar (1924) 6.07 Første Nielsen, Else Damgaard (1925) 6.90 Første Olsen, Eva Johanne Brasch (1922) 6.75 Første Saxe, Niels Axel Johannes Larsen (1916) 6.58 Første Simon, Jens (1917) 7.43 Første Winding, Poul (1924) 7.36 Første Hovedfag: Fysik. Vinteren 1928—29. Hansen, Kaj Georg (1924) 6.35 Første Sommeren 1929. Abildtrup, Karl Peter (1924) 6.79 Første Jensen, Søren Sikjær (1924) 7.65 Første m. Udmærkelse Laursen, Viggo (1924) • 7.50 Første m. Udmærkelse Mortensen, Kaj Aage (1923) 7.10 Første HoVedfag: Kemi. Vinteren 1928—29. Pedersen, Valdemar (1923) 7.21 Første Hovedfag: Astronomi. Sommeren 1929. Laursen, Niels Ejnar Hede- vard Christian (1924) 6.89 Første Nielsen, Ove Møller (1924) 5.94 Anden Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1928—29. Barfod, Knud Prior (1923) 6.48 Første Beck, Halfdan Guldberg (1923) 5.91 Anden Engelstoft, Vanda Frederikke (1923) 6.94 Første Jessen, Hans Bjørn (1922) 6.64 Første Kaae, Niels Nielsen (1916) 5.00 Anden Lind, Aase Caroline Leunbach (1919) 6.94 Første Madsen, Svend Aalbæk (1923) 6.94 Første Mollerup, Gudmund Henrik Bruhn (1922) 6.61 Første Nygaard, Gunnar (1922) 6J03 Første Sørensen, Christian Frederik Friis (1923) 6.94 Første Sørensen, Svend Erik (1923) 5.21 Anden Sommeren 1929. Efter kgl. Anordning af 13. August 1924. Blem, Carl Emil (1922) 5.48 Anden Broby, Aage Kristian Møgel- berg (1922) 5.82 Anden Gry, Helge Nielsen (1924) 7.73 Første m. Udmærkelse Hellner, Villy Frits (1923) 7.12 Første Jørgensen, Peter Louis (1925) 6.67 Første Larsen, Lars Christian (1923) 7.03 Første Nielsen, Erik Tetens (1921) 5.79 Anden Weitze, Marie Jensine (1924) 7.58 Første m. Udmærkelse Vestergaard, Hans Christian Bertelsen 6.52 Første Efter kgl. Anordning af 11. Decbr. 1916. Hansen, Poul Marinus (1920) 723/s4 Første Hovedfag: Gymnastik. Linnet, Holger Markussen (1923) 7.47 Første Skrittlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 192 8—2 9. Eksamens 1. og 2. Del. Zoologi: De forelagte Dyreformer (Asterias rubens, Ophiura textu- rata) beskrives og bestemmes, og der gøres Rede for de vigtigste Træk af den indre Bygning. Botanik: Geotropisme og Fototropisme. Geografi: Oversigt over Temperaturforholdene i Europa og Hoved- aarsagerne til Temperaturens Fordeling Vinter og Sommer. Specielt ønskes en Sammenligning mellem Temperaturerne i København og Miiti- cheti (500 m over Havfladen). (Til hver Eksaminand udleveres et Kort over Europas Isotermer for Januar og Juli). 135 Geologi: Principperne for Jordskælvsmaaling, Seismogrammernes Form og de Slutninger, der kan drages deraf. Fysiologi: 1. Angiv karakteristiske Reaktioner for de fysiologisk vig- tigste Kylhydrater. 2. Hvad forstaas ved Præcipitiner og hvorvidt er de biologisk og kemisk specifike? 3. Ved hvilken Mekanisme fremkaldes extern Sekretion fra Pankreas? 4. Under hvilke Omstændigheder kan den respiratoriske Kvotient stige over 1? 5. Hvilke Symptomer fremkommer ved et stærkt Blodsukkerfald og hvorledes kan dette fremkaldes experimentelt? 6. Hvad forstaas ved en isometrisk Muskelkontraktion og hvorledes registreres den? (Skitse ønskes). S o m m e r e il 19 2 9. Eksamens 1., 2. Del samt 3. Del (gammel Ordning). Zoologi: Der ønskes en Oversigt over Hjertets Bygning hos de for- skellige Hvirveldyrklasser. Speciale i Zoologi: Aldersbestemmelse hos Fisk. Botanik: Laver (Likener). Geografi: Ku Oversigt over de vigtigste vest- og mellemeuropæiske Kulfelter og deres erhvervsgeografiske Betydning. Geologi: Kemisk Forvitring. Fysiologi: 1. Hvorledes virker Galden ved Fordøjelsen? 2. Hvorledes registreres Hjertekamrenes Volumenændringer? 3. Tegn en Kurve for Hjærtekamrenes Volumenændringer under en Kontraktionscyklus, med Markering af Tidspunkterne for de forskellige Fasers Begyndelse. 4—5. Hvorledes forholder Lungeventilationen sig under Muskelarbejde og hvorledes foregaar Regulationen? 6. Hvorledes maales Reaktionstiden paa Sanseindtryk? 7. Hvorledes viser Solspektret sig ved minimal Intensitet naar Øjet er mørkeadapteret? Gymnastik. S o in m e r e n I 9 2 9. 1. Hvad forstaas ved Øjets Accomodation? Hvorledes foregaar den, og hvorledes kan den paavises objektivt? 2. Hvad forstaar man ved Vitaminer? Hvor forekommer A-Vitaminer, og hvilke Ulemper for Organismen medfører Mangel paa disse Stoffer i Føden? 3. Udfra hvilke Synspunkter har man forsøgt en Inddeling af de organiske Led, og hvilken Inddeling er blevet den almindelige? Universitetets Aarbog 1928—29. 134 Hovedfag: Matematik. Vinteren 1928—29. Glaven, Frederik Torkild (1923) 6.73 Første Nilsson, Valborg (1922) 5.68 Anden Sommeren 1929. Bøgh, Otto (1924) 6.71 Første Kristensen, Erling (1924) 7.00 Første Madsen, Anders Nordens- gaard (1925) 7.46 Første Mollerup. Kaj Valdemar (1924) 6.07 Første Nielsen, Else Damgaard (1925) 6.90 Første Olsen, Eva Johanne Brasch (1922) 6.75 Første Saxe, Niels Axel Johannes Larsen (1916) 6.58 Første Simon, Jens (1917) 7.43 Første Winding, Poul (1924) 7.36 Første Hovedfag: Fysik. Vinteren 1928—29. Hansen, Kaj Georg (1924) 6.35 Første Sommeren 1929. Abildtrup, Karl Peter (1924) 6.79 Første Jensen, Søren Sikjær (1924) 7.65 Første m. Udmærkelse Laursen, Viggo (1924) - 7.50 Første m. Udmærkelse Mortensen, Kaj Aage (1923) 7,10 Første Hovedfag: Kemi. Vinteren 1928—29. Pedersen, Valdemar (1923) 7.21 Første Hovedfag: Astronomi. Sommeren 1929. Laursen, Niels Ejnar Hede- vard Christian (1924) 6.89 Første Nielsen, Ove Møller (1924) 5.94 Anden Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1928—29. Barfod, Knud Prior (1923) 6.48 Første Beck, Halfdan Guldberg (1923) 5,91 Anden Engelstoft, Vanda Frederikke (1923) 6.94 Første Jessen, Hans Bjørn (1922) 6.64 Første Kaae, Niels Nielsen (1916) 5.00 Anden Lind, Aase Caroline Leunbach (1919) 6.94 Første Madsen, Svend Aalbæk (1923) 6.94 Første Mollerup, Gudmund Henrik Bruhn (1922) 6.61 Første Nygaard, Gunnar (1922) 6J03 Første Sørensen, Christian Frederik Friis (1923) 6.94 Første Sørensen, Svend Erik (1923) 5.21 Anden Sommeren 1929. Efter kgl. Anordning af 13. August 1924. Blem, Carl Emil (1922) 5.48 Anden Broby, Aage Kristian Møgel- berg (1922) 5.82 Anden Gry, Helge Nielsen (1924) 7.73 Første m. Udmærkelse Hellner, Villy Frits (1923) 7.12 Første Jørgensen, Peter Louis (1925) 6,67 Første Larsen, Lars Christian (1923) 7.03 Første Nielsen, Erik Tetens (1921) 5.79 Anden Weitze, Marie Jensine (1924) 7.58 Første m. Udmærkelse Vestergaard, Hans Christian Bertelsen 6.52 Første Efter kgl. Anordning af 11. Decbr. 1916. Hansen, Poul Marinus (1920) 7'>3/s4 Første Hovedfag: Gymnastik. Linnet, Holger Markussen (1923) 7.47 Første Skrittlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 192 8—2 9. Eksamens 1. og 2. Del. Zoologi: De forelagte Dyreformer (Asterias rubens, Ophiura textu- rata) beskrives og bestemmes, og der gøres Rede for de vigtigste Træk af den indre Bygning. Botanik: Geotropisme og Fototropisme. Geografi: Oversigt over Temperaturforholdene i Europa og Hoved- aarsagerne til Temperaturens Fordeling Vinter og Sommer. Specielt ønskes en Sammenligning mellem Temperaturerne i København og Miin- chen (500 m over Havfladen). (Til hver Eksaminand udleveres et Kort over Europas Isotermer for Januar og Juli). Universitetets Eksaminer. 135 Geologi: Principperne for Jordskælvsmaaling, Seismogrammernes Form og de Slutninger, der kan drages deraf. Fysiologi: 1. Angiv karakteristiske Reaktioner for de fysiologisk vig- tigste Kylhydrater. 2. Hvad forstaas ved Præcipitiner og hvorvidt er de biologisk og kemisk specifike? 3. Ved hvilken Mekanisme fremkaldes extern Sekretion fra Pankreas? 4. Under hvilke Omstændigheder kan den respiratoriske Kvotient stige over 1? 5. Hvilke Symptomer fremkommer ved et stærkt Blodsukkerfald og hvorledes kan dette fremkaldes experiinentelt? 6. Hvad forstaas ved en isometrisk Muskelkontraktion og hvorledes registreres den? (Skitse ønskes). S o m in e r e n 19 2 9. Eksamens 1., 2. Del samt 3. Del (gammel Ordning). Zoologi: Der ønskes en Oversigt over Hjertets Bygning hos de for- skellige Hvirveldyrklasser. Speciale i Zoologi: Aldersbestemmelse hos Fisk. Botanik: Laver (Likener). Geografi: En Oversigt over de vigtigste vest- og mellemeuropæiske Kulfelter og deres erhvervsgeografiske Betydning. Geologi: Kemisk Forvitring. Fysiologi: 1. Hvorledes virker Galden ved Fordøjelsen? 2. Hvorledes registreres Hjertekamrenes Volumenændringer? 3. Tegn en Kurve for Hjærtekamrenes Volumenændringer under en Kontraktionscyklus, med Markering af Tidspunkterne for de forskellige Fasers Begyndelse. 4—5. Hvorledes forholder Lungeventilationen sig under Muskelarbejde og hvorledes foregaar Regulationen? 6. Hvorledes maales Reaktionstiden paa Sanseindtryk? 7. Hvorledes viser Solspektret sig ved minimal Intensitet naar Øjet er mørkeadapteret? Gymnastik. Sommeren 1 9 2 9. 1. Hvad forstaas ved Øjets Accomodation? Hvorledes foregaar den, og hvorledes kan den paavises objektivt? 2. Hvad forstaar man ved Vitaminer? Hvor forekommer A-Vitaminer, og hvilke Ulemper for Organismen medfører Mangel paa disse Stoffer i Føden? 3. Udfra hvilke Synspunkter har man forsøgt en Inddeling af de organiske Led, og hvilken Inddeling er blevet den almindelige? 136 Universitetets Aarbog 1928—29. 4. Hvorledes angiver man en Muskels Ydeevne? Kan Musklens funk- tionelle Betydning angives paa tilfredsstillende Maade ved et enkelt Ud- tryk? Matematik. Vinteren 1 92 8—2 9. Forprøven. 1. 1. I en Tangentplan til en Omdrejningscylinderflade med lodret Akse ligger en Parabel, hvis Akse falder langs Tangentplanens Rorings- frembringer, og hvis Hulhed vender nedad. Cylinderens Radius er a, og Parablens Parameter er p. Tangentplanen foldes om Cylinderfladen, og Parablen lægger sig derved langs en vis Kurve paa Fladen. I det Punkt af denne Kurve, der falder sammen med Parablens Toppunkt, skal man angive Stillingen af Kurvens Tangent og Oskulationsplan samt Størrelsen af den oskulerende Cirkels Radius (Krumningsradius). 2. Vis at den omtalte Kurve paa Omdrejningscylinderfladen er Bane- kurve for en tung Partikel, som er bundet til Fladen, idet Fladen forud- sættes fuldstændig glat. Find Afhængigheden mellem Tyngdens Akcelera- tion g, Parablens Parameter p og Hastigheden v0 i Banekurvens højeste Punkt. Vis, at Fladens Reaktion er konstant langs Banekurven, og find dens Størrelse, naar Partiklens Masse er //?. Ved Hjælp heraf skal man angive en Konstruktion af Oskulationsplanen i et vilkaarligt Punkt af Bane- kurven. II. 1. For hvilke Værdier af X har Ligningerne (5 — X) x} — x2 — x3 — x4 = 0 — xx + (5 — X) x2 — jc3 — x4 = 0 — Xj — x, + (5 — X) x3 — x4 = 0 Xz — X3+ (2- X) x4 = 0 egentlige Løsninger? For den største af disse Værdier af X angives et Repræsentantsystem og derved alle Løsninger. Skriver man paa højre Side, henholdsvis bu b.,, b:., b4 for 0, for hvilke Værdier af X har Lig- ningerne da en enkelt Løsning og for hvilke ikke? I sidste Tilfælde angives, svarende til den største Værdi af X, hvorvidt der er uendelig mange Løsninger eller slet ingen. 2. Find det krumlinede Integral ( ((x2 - y2) dx — + x) A ,'c\ dels naar C er den i lste Kvadrant liggende Bue af Ellipsen x2 j/2 a2 b2 ' dels naar C er Korden til den nævnte Bue, idet Integrationsvejen begge Gange begynder i {a,0) og ender i (0,b). 3. Ved Hjælp af en Potensrække skal man finde et Integral til Diffe- rentialligningen , dy n X 2 + / — y = 0, dx2 dx der indeholder Elementet (0,1,1). Ved Hjælp af dette Integral skal man finde det fuldstændige Integral og de enkelte Integralkurvers Forhold i Nærheden af V-Aksen. Universitetets Eksaminer. 137 Sygeeksamen for een Kandidat: Opgave 1: 1. I et retvinklet Koordinat- system x y z med lodret opadrettet z-Akse er givet en Cylinderflade med Ligningen x2 + y-' = a1. I Tangentplanen y = a til denne Plade ligger en Kædelinie, hvis Projektion paa .vz-Planen har Ligningen x ~~x Z = +eP) hvor p er en given positiv Konstant. Tangentplanen foldes om Cylinderfladen og Kodelinien lægger sig derved langs en vis Kurve paa Fladen. I det laveste Punkt af denne Kurve skal man angive Stillingen af Kurvens Tangent og Oskulationsplan samt Storreisen af den oskulerende Cirkels Radius (Krumningsradius). 2. Vis at den omtalte Kurve paa Cylinderfladen er Ligevægtsfigur for en tung homogen bøjelig Snor, som er bundet til Pladen og ophængt i to Punkter af denne, idet Pladen forudsættes fuldstændig glat. Vis end- videre. hvilke Udtryk man kan angive for Spændingen i Snoren og Pla- dens Reaktion i et vilkaarligt Punkt, naar Vægten af en Længdeenhed af Snoren er u, samt hvorledes man ved Hjælp heraf kan konstruere Kur- vens Oskulationsplan i et vilkaarligt Punkt. Fagprøven. Por een Kandidat: 1. To Skakmestre, C og A, spiller en Match, der skal vedblive, indtil en af dem har vundet 6 Partier. Paa et vist Tidspunkt af Matchen er Stillingen den, at af 33 spillede Partier har C vundet 3, medens A har vundet 5, og 25 er blevet remis. Idet man i Mangel af bedre anvender de observerede relative Hyp- pigheder som Sandsynligheder, findes den Sandsynlighed, hver især af Spillerne har for at vinde Matchen, samt Sandsynligheden for. at denne afgøres i Løbet af 3 Partier til. Hvilke Middelfejl maa man tillægge de observerede relative Hyppig- heder? 2. Af en Reciproktavle opgives følgende Værdier: * /(*) • 60 1 • 666667 •61 1 • 639344 ■62 1 612903 ■ 63 1 • 587302 • 64 1 •562500 • 65 1 •538462 Intervallet fra x = • 62 til x = • 63 ønskes femdelt ved Brigg's Metode. Den opnaaede Nøjagtighed kontrolleres ved Restledbetragtninger. Por een Kandidat: F.n Plade har i krumlinede Koordinater u, v Bue- elementet ds bestemt ved ds2 = du2 + (ir -f 2au + b2)dv2, hvor a og b er Konstanter. Vis, at Fladen kan udfoldes paa en Omdrejningsflade, og angiv, hvor- ledes Meridiankurven i denne kan bestemmes. Find Fladens Totalkrumning i et vilkaarligt Punkt (u, v), og angiv, om Pladen er konveks eller ukonveks. Universitetets Aarbog. 18 138 S o tn m e r e n 1 9 2 9. Forprøven. 1. En Partikel med Massen m beskriver med konstant Fart v en Skruelinie, hvis Skruegangshøjde er 2^h og hvis rektificerende Cylinder har Radius r. Man skal bestemme Bevægelsens Hodograf og i et vilkaar- ligt Banepunkt angive Retningen af den Kraft, Partiklen er paavirket af, og udtrykke denne Krafts Størrelse ved de opgivne Konstanter. Vis derefter, at en Partikel under Paavirkning af en Kraft, som i hvert Øjeblik i Størrelse og Retning angives ved det vektorielle Produkt af Hastighedsvektoren og en konstant Vektor (fri Vektor), i Almindelighed vil beskrive en Skruelinie. Hvilke specielle Baneformer kan forekomme svarende til specielle Begyndelsestilstande? II. 1. Find Volumen af det Omraade indenfor den cirkulære Cylinder (x—l)'- + (y — 2)2 = 1, der begrænses for neden af ÅV-Planen, for oven af den hyperbolske Paraboloide z — 10 = (j/ — 2)2 — ^ Oc-1)2- 2. Lad f {x, y) være en Funktion af de to Variable x og y, defineret indenfor en vis Omegn: (x— Jt0)2 + (.v — .y,,)2 (i2 af Punktet 0tn,,y0). 1) Hvad forstaas ved, at f(x,y) er differentiabel i Punktet (x0, y{,)? 2) Hvad forstaas ved, at f (x, y) har partielle Differentialkvotienter m. H. t. jc og y i et Punkt af Omraadet? 3) Formuler og bevis den Hovedsætning, der gælder om Sammen- hængen mellem de to ovenfor nævnte Begreber. 4) Vis, at den ved Ligningerne f(x, y) = x/_ly2for (x> y) ^ (°>°)> og/(0,0) = o definerede Funktion har partielle Differentialkvotienter i ethvert Punkt i Planen, men er dog ikke differentiabel i Punktet (0,0). 3. Find Grænseværdien af Funktionen xx • e~-*2 for x -> oo. Fagprøve n. For to Kandidater: 1. Den ækvianharmoniske Punktgruppe og dens Be- tydning ved forskellige geometriske Undersøgelser. 2. For den Flade, der i retvinklede Koordinater x,y,z fremstilles ved Ligningen xy = az, hvor a er en positiv Konstant, skal man danne en Differentialligning, der kan tjene til Bestemmelse af de geodætiske Kurver paa Fladen. Derefter ønskes angivet de forud kendte Løsninger, samt hvorledes man kan redu- cere Ligningen. For tre Kandidater: 1. Vis, at den trinome Ligning xn + ax + b = 0, hvor a og b er reelle, højst kan have to, henholdsvis tre reelle Rødder, eftersom n er lige eller ulige. Antages ti ulige, skal man dernæst bevise, at Ligningen virkelig har tre reelle Rødder, saafremt (^r+(nJnr<°' og endelig bestemme Fortegnene for disse tre reelle Rødder. 139 2. Idet de positive hele Tal an defineres, saaledes at Cl\ = 1 , a.2 — 1 , Qm = Om — 1 4" Qm - 2 > skal den ubestemte Ligning an + \ x — an y = 1 løses i hele Tal. For to Kandidater: 1. 1 den kornplexe Plan (z = x + iy) er givet en Kurve C ved Ligningen z2 — (z)2 — 4 i z z — (2, + 2 0 z + (2 — 2 0 z = 0. Vis, at Kurven C er en Ellipse og find det kornplexe Integral i" d z •'c 1 + •Z4 taget i positiv Omløbsretning langs denne Ellipse. 2. Undersøg, hvorvidt der findes hele Tal x, der tilfredsstiller Kon- gruensen x2 —6x=444 (tnod. 1236). For een Kandidat: 1. Konstruer den Riemannske Flade for den alge- braiske Funktion w(z), der er defineret ved Ligningen: 2 = w"' — 6 w2 + 8. 2. Idet il betegner et helt positivt Tal, skal det vises, at Integralet c* 00 /„ Ui" (2 /1+1 uif{t)dt do sin t: t eksisterer, og at 00 lim n -> x) v = 1 In saafremt man om f (x) forudsætter, at den er kontinuert for alle x > 0, 00 at Rækken / (x + v), konvergerer ligeligt i Intervallet 0 /i være to positive Tal, og lad f(z) være en i den afsluttede Cirkelring 2 paa Cirklen | z \ = r2. Vis, at der findes mindst et Punkt z0 i det Indre af Cirkelringen, hvori f(z) antager Værdien 1. II. Lad der i Intervallet 0 < x < 1 være givet en Følge af positive, i Lebesgue'sk Forstand integrable Funktioner ft (x), f2 (x),... fn(x),..., der i det nævnte Interval konvergerer mod en Grænsefunktion cp (x): lim fn (x) = cp (x) og (0 < x < 1), n -> oo kan man da slutte, 1) at 9 (x) ligeledes er integrabel i Intervallet (0,1)? 2) at litti { fn (x) d x eksisterer? n oo «-'0 3) at hvis Størrelsen \ y(x)dx og lim T fn (x) d x Jo fi ->" QQ «'0 begge eksisterer, de da er ligestore eller 4) at en bestemt af de under 3) nævnte to Størrelser er mindre end eller lig med den anden? For de Spørgsmaal, der besvares benægtende, ønskes anført Eksempler paa Funktionsfølger fn (x), der godtgør Svarets Rigtighed. (29/5 1 929). 2) Bestem (ved Hjælp af Kroneckers Sætning om diophantiske Approximationer) det afsluttede Hylster for den Punktmængde i den komplexe Plan, som bestaar af de Værdier, som den næsten-periodiske Funktion f(x) = cos x —1/2 • i ■ sin (\ 2 • x) • (1 + cos x) + anix antager i Intervallet —oo < x < oo ( :0/5 1929). Forelæsning (22/e 1929): Monotone Funktioner. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Immatrikulation af Studenter fra Udlandet. Under 28. September 1928 bifaldt Ministeriet, at en dansk Under- saat, som havde bestaaet svensk Studentereksamen fra »Tekla Åbergs hogre låroverk for flickor« i Malmo blev immatrikuleret med lige Ret- tigheder som de, der har taget dansk Studentereksamen af den ny- sproglige Retning. (J. Nr. 72q/28). 150 Universitetets Aarbog 1928—29. Under 28. September 1928 bifaldt Ministeriet, at en Student fra Gymnasiet i Oberlahnstein maatte blive immatrikuleret med li^e Ret- tigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den klas- sisksproglige Retning. (J. Nr. 72p/28). Under 21. December 1928 bifaldt Ministeriet, at en dansk Under- saat, som havde været immatrikuleret i 2 Semestre ved Universitetet i Hamborg og 2 Semestre ved Universitetet i Oreifswald med saakaldt »lille Matrikel«, maatte blive immatrikuleret dog uden Ret til at tage Eksamen. (J. Nr. 721/28). Under 19. April 1929 bifaldt Ministeriet, at en dansk Undersaat, som havde bestaaet Afgangseksamen fra »The Royal Grammar School«, Newcastle upon Tyne, maatte blive immatrikuleret. (J. N. 72e/29). Under 10. August 1929 bifaldt Ministeriet, at en dansk Undersaat, som havde bestaaet tysk Studentereksamen fra Kurschners Oberreal- schule i Berlin, maatte blive immatrikuleret med lige Rettigheder som de, der har aflagt dansk Studentereksamen af den matematisk-natur- videnskabelige Retning. (J. Nr. 72g/29). /3. Immatrikulation af Danske uclen Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 27. Maj 1929 blev der meddelt en Cand. pharm. Tilladelse til uden forud bestaaet Studentereksamen at blive immatrikuleret for at studere ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og til sin Tid at aflægge Magisterkonferens i Kemi. (J. Nr. 71 c/29). 2. Regler for Udfærdigelse af Afskrifter af Eksamensprotokollen for saa- danne, som ikke har bestaaet den paagældende Eksamen. (J. Nr. 310/28). Foranlediget ved en Forespørgsel af 4. August 1928 fra Ministeriet om hvorledes der fra Universitetets Side forholdtes med Hensyn til Begæringer fra Eksaminander, der havde indstillet sig til men ikke bestaaet en Universitetseksamen om Udfærdigelse af en Afskrift af Eksamensprotokollen, udvisende de ved Eksamen opnaaede Karakte- rer, udbad Konsistorium sig under 20. s. M. Oplysning fra Fakulteterne om disses Fremgangsmaade i saa Henseende. Efter at disse Oplysninger var indhentede besvarede Konsistorium under 2. November 1928 Ministeriets Forespørgsel saaledes: »Universitetets Fakulteter har hidtil forholdt sig noget forskelligt overfor saadanne Begæringer, idet nogle helt har afvist disse; andre derimod har i enkelte Tilfælde udstedt saadanne Attester, dog under saadanne Former, at Misbrug søgtes udelukket. Efter den givne For- anledning har Konsistorium taget Spørgsmaalet op til Drøftelse og vedtaget, at en saadan Udskrift vil kunne erholdes, naar rimelig Inter- Universitetets Eksaminer. 151 esse i at faa den oplyses, men Udskriften skal da indeholde Oplysning om samtlige erhvervede Karakterer, Opgivelse af, i hvilke Fag den paagældende eventuelt ikke er blevet eksamineret, samt udtrykkelig Meddelelse om, at Eksamen ikke er bestaaet.« 3. Den filosofiske Prøve. Under 16. November 1928 fritog Ministeriet efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium en fransk Student for at af- lægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til at den paa- gældende ved sin Studentereksamen havde aflagt Prøve i Filosofi. (J. Nr. 344/28). Under 16. November 1928 fritog Ministeriet efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium en tysk Student for at-aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til at han ved sin Studentereksamen havde aflagt Prøve i filosofisk Propædeutik og ved Universitetet i Wien havde fulgt filosofiske Forelæsninger. (J. Nr. 344/28). Under 7. December 1928 fritog Ministeriet efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium en fransk Student for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til, at den paagæl- dende ved sin Studentereksamen havde aflagt Prøve i Filosofi (J. Nr. 344b/28). Under 4. Januar 1929 fritog Ministeriet efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium en tysk Student for at aflægge den almindelige filosofiske Prøve under Hensyn til at han i Tyskland havde gennemgaaet et 2-aarigt Kursus i Filosofi (J. Nr. 344c/28). 4. Det rets- o? statsvidenskabelige Fakultet. a. Kgl- Anordning af 5. April 1929 angaaende den statsvidenskabe- lige Eksamen ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet (J. Nr. 253/28 og 171/28). Under 4. Juli 1928 fremsendte det rets- og statsvidenskabelige . Fakultets statsvidenskabelige Afdeling følgende »Udkast til Anordning om den statsvidenskabelige Eksamen ved Uni- versitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. § 1. Den statsvidenskabelige Eksamen bestaar af to Dele, 1ste og 2den Del. Begge Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Hver Del kan tages om for sig, dog kun i den anordnede Rækkefølge, saa at den Kandidat, der har fuldendt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om. 152 § 2. Den, der indstiller sig til Eksamens 1ste Del, maa 1) fremlægge Bevis for regelmæssigt og stadigt at have deltaget i et Kursus i Bogholderi og Regnskabsvæsen samt for at have under- kastet sig en skriftlig Prøve i Faget. Karakteren for denne Prøve, i hvis Bedømmelse en af de statsvidenskabelige Universitetslærere og en af Undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret Revisor deltager sammen med den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderiundervis- ningen, kommer i Betragtning ved Eksamens 1ste Del efter de i § 3 givne Regler. Fakultetet bemyndiges til at fastsætte Kursusets Varig- hed. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet fritage for Gen- nemgaaelse af Kursus, 2) fremlægge Bevis for at have deltaget i 6 Skriveøvelser eller i et dertil svarende Diskussionskursus i Nationaløkonomi. § 3. 1ste Del omfatter følgende Fag: 1) Nationaløkonomi med Finansvidenskab, 2) Danmarks Statistik, 3) Dansk borgerlig Ret i Oversigt med noget mere indgaaende Kendskab til enkelte Afsnit efter Fakultetets nærmere Anvisning, 4) økonomisk Historie i Hovedtræk med propædeutisk Sociologi, 5) almindelig Bedriftsøkonomi. Der afholdes saavel en skriftlig som en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives en Opgave i Nationaløkonomi og en Opgave i dansk borgerlig Ret. Til Besvarelsen af disse Opgaver indrømmes en Tid af 4 Timer til hver. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, for saa vidt han ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver er funden tilstrækkelig forberedt og moden, omfatter de i 1ste Stykke nævnte 5 Fag. For den skriftlige Udarbejdelse i Nationaløkonomi gives en sær- skilt Karakter, medens Karakteren for den skriftlige Udarbejdelse i dansk borgerlig Ret sammenregnes med Karakteren for den mundtlige Prøve i samme Fag til 1 Karakter. Karakteren for den skriftlige Prøve i Bogholderi og Regnskabsvæsen sammenregnes med Karakteren for den mundtlige Prøve i Bedriftsøkonomi til 1 Karakter. For hvert af Fagene Nationaløkonomi med Finansvidenskab, Danmarks Statistik og økonomisk Historie med Sociologi gives ved den mundtlige Prøve 1 Karakter. lait gives saaledes 6 Karakterer. Ved hver enkelt Prøve giver hver Bedømmer en af følgende Specialkarakterer: 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0. Det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Karakteren for den paagældende Prøve. Brøken bortkastes, hvis den er under V2, ellers tages det nærmeste højere Tal; i Tilfælde, hvor Karakteren for et Fag fremkommer ved Sammenregning af Karaktererne for to Prøver, finder Bortkastelse eller Forhøjelse af en Brøk dog først Sted ved sidste Sammenregning. Naar et Flertal stemmer for 0, bliver altid dette at anse for Karakte- ren. Den, som ikke opnaar mindst 62 Points, eller som i et Fag faar 0, har ikke bestaaet Eksamen. 153 De, der ønsker det, kan endvidere aflægge Prøve i Matematik omfattende saadanne Dele af Faget, der er af Betydning ved et dybere - gaaende Studium af Nationaløkonomi og Statistik. De nærmere For- dringer fastsættes ved Forhandling mellem det rets- og statsviden- skabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Ved Prø- ven gives ingen Karakter, men den, der har bestaaet Prøven, kan for- lange dette paaført sit Eksamensbevis. § 4. Mellem 1ste og 2den Del maa Kandidaten deltage i følgende Øvelser og Opgaver, der alle kommer i Betragtning ved Eksamens- bedømmelsen i Overensstemmelse rned § 7: 1) Kandidaten maa efter Fakultetets nærmere Anvisning have del- taget regelmæssigt i Laboratorieøvelser i Statistik og maa for den ved Øvelserne udviste Flid og Dygtighed have opnaaet mindst 10 Points. 2) Kandidaten maa paa samme Maade have deltaget i Laboratorie- øvelser i Nationaløkonomi. Disse maa afsluttes senest et Aar før Eksamen, og der maa for den ved Øvelserne udviste Flid og Dygtig- hed være opnaaet mindst 10 Points. 3) Kandidaten maa senest inden Begyndelsen af det Semester, hvori han indstiller sig til Eksamen, aflevere en selvstændig Afhand- ling om et økonomisk, sociologisk eller statistisk Emne, der aftales med Professorerne. Til Udarbejdelsen beregnes anvendt mindst 3 Maaneder. § 5. 2den Del omfatter iøvrigt følgende Fag: 1) Nationaløkono- miens Teori, 2) Statistikkens Teori, 3) Afsnit af Nationaløkonomiens Politik efter Regler som nærmere angives af Fakultetet samt enten 4) Statsforfatningsret med Folkeret eller 5) Afsnit af Dansk Formueret efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. En Kandidat, der aflægger Prøve i Statsret, har endvidere Adgang til efter frit Valg at underkaste sig Prøve i et af følgende Fag: 6) Forvaltningsret med Næringsret. 7) Sociologi med Statsteorier, 8) De økonomiske Teoriers Historie og 9) Et større Afsnit af den økonomiske Historie. Vælger Kandidaten et af de under Nr. 6—9 nævnte Fag eller Formueret, nedsættes Fordrin- gerne i Nationaløkonomiens Politik i tilsvarende Orad efter Regler, som nærmere angives af Fakultetet. § 6. 2den Del bestaar af en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives 4 Opgaver: i Nationaløkonomiens Teori, i Statistik (hvor Emnet kan hentes saavel fra konkret Statistik som fra Teorien), i Nationaløkonomiens Politik og i Statsforfatningsret med Folkeret eller i Formueret, saafremt Kandidaten har valgt dette Fag. Til Besvarelse af hver Opgave indrømmes en Tid af 4 å 6 Timer efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, forsaavidt han ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver er funden tilstrækkelig forberedt og moden, omfatter de i § 5 omhandlede Fag. Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetets Aarbog 1928—29. Prøverne i det eller de juridiske Fag kan aflægges i en tidligere Eksamenstermin end de øvrige Prøver, dog at der ikke maa hengaa mere end */2 Aar mellem Aflæggelsen af Prøverne i de juridiske Fag og de øvrige Prøver, fra hvilken sidste Bestemmelse Fakultetet kan dispensere, naar ganske særlige Grunde taler derfor. Indmeldelse til førstnævnte Prøver anses som Indmeldelse til den samlede 2den Del, men Indmeldelse kan ske, uanset at det i § 4 under 1) omhandlede Kursus endnu ikke er gennemgaaet og den sammesteds under 3) nævnte Afhandling ikke afleveret. Tidsfristen ifølge § 4 2) beregnes, naar de juridiske Prøver tages først, i Forhold til den paagældende Eksamenstermin. Den Kandidat, der har bestaaet den samlede 2den Del, kan ikke, hvis han vil tage Eksamen om, nøjes med at underkaste sig ny Prøve i den ene Gruppe af Fagene. Derimod har den, der har aflagt de juridiske Prøver alene, Adgang til særskilt at tage disse om efter de almindelige Regler, men han er da med Hensyn til Retten til fremtidig at underkaste sig de øvrige Prøver stillet, som om han tillige havde aflagt disse. § 7. Ved 2den Del gives ialt 10 Karakterer efter samme Regler som ved 1ste Del. For hver af de i § 4 nævnte 3 Grupper af Øvelser og Opgaver gives en Karakter, nemlig en for de statistiske Øvelser, en for de økonomiske Øvelser og en for den store Afhandling. Endvidere gives to Karakterer i Nationaløkonomiens Teori (en for den skriftlige Op- gave og en for den mundtlige Prøve), en Karakter i Statistik ved Sammenregning af Karaktererne for den skriftlige Opgave og den mundtlige Prøve samt en Karakter for den skriftlige Opgave i National- økonomiens Politik. Endelig gives 3 Karakterer efter følgende Regler: Saafremt Kandidaten vælger at aflægge Prøve i Statsforfatnings- ret med Folkeret, men ikke i noget af Fagene under Nr. 6—9, gives to Karakterer for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik og en Karakter for Statsforfatningsret med Folkeret, sammen- regnet af Karaktererne for den skriftlige Opgave og for den mundtlige Prøve i Faget. Vælger Kandidaten derimod at aflægge Prøve i Statsforfatnings- ret med Folkeret og i et af Fagene under Nr. 6—9, gives en Karakter for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik, hvilken forhøjes med det halve, en Karakter for den mundtlige Prøve i det frit valgte Fag, hvilken Karakter nedsættes med det halve, samt en Karak- ter i Statsforfatningsret med Folkeret, sammenregnet af Karaktererne for den skriftlige Opgave og for den mundtlige Prøve i Faget. Vælger Kandidaten endelig at aflægge Prøve i Afsnit af dansk Formueret, gives en med det halve forhøjet Karakter for den mundt- lige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik og en Karakter for Formueret, sammenregnet af Karaktererne for den skriftlige og den mundtlige Prøve i Faget og ligeledes forhøjet med det halve. 155 § 8. Ved Afslutningen af den statsvidenskabelige Eksamen gives følgende Hovedkarakterer: »1. Karakter med Udmærkelse <, hvortil fordres, at Karaktererne til 1ste Del, sammenlagt med dem til 2den Del, tilsammen udgør en "ral- værdi af mindst 235; »1. Karakter«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 190; »2. Karakter«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 360. Den, som ikke opnaar mindst 160 Points, eller som i et Fag faar 0, har ikke bestaaet Eksamen. Det samme gælder om den, der ikke op- naar 32 Points i Karaktererne for Nationaløkonomiens Teori, skriftlig og mundtlig, og for den store Afhandling. Den, der har bestaaet statsvidenskabelig Eksamen, betegnes som Kandidat i Statsvidenskab. § 9. Den, der har taget Eksamen efter disse Regler, kan tage Tillægseksamen i et eller flere af de i § 5 nævnte Fag, som han ikke har valgt ved Hovedeksamen. Der skal i saa Fald altid i hvert Fag afholdes baade skriftlig og mundtlig Prøve, der bedømmes hver for sig. Til at bestaa i et Fag kræves Karakterer, der for den skriftlige og den mundtlige Prøve tilsammen udgør mindst 20 Points. § 10. Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedseksamen efter Anordningerne af 1. December 1902 eller 19. April 1918 med Hovedkaraktererne »Laudabilis« eller »1' Karakter«, kan blive Kan- didat i Statsvidenskab efter følgende Regler: Er Eksamen taget efter Anordningen af 1902, kan Karaktererne for Nationaløkonomi, Almindelig Retslære med dansk Rets Encyklo- pædi, Retshistorie, Statsret med Folkeret eller Civilrettens anden Af- deling overføres henholdsvis som Karakterer for Nationaløkonomi ved 1. Del, mundtlig Prøve, borgerlig Ret, økonomisk Historie med Socio- logi, Statsforfatningsret med Folkeret og Afsnit af dansk Formueret. Er Eksamen taget efter Anordningen af 1918, kan Karaktererne for Nationaløkonomi, Dansk borgerlig Ret, Dansk Retshistorie samt Dansk Statsforfatningsret med Folkeret eller Dansk Privatrets anden Afdeling overføres som Karakterer for henholdsvis Nationaløkonomi ved 1ste Del, mundtlig Prøve, Dansk borgerlig Ret, Økonomisk Historie med Sociologi, Statsforfatningsret med Folkeret og Afsnit af Dansk Formueret. Der kræves ikke ny Prøve i Bogholderi, men Karakteren for Be- driftsøkonomi gælder alene som en hel Karakter. I Stedet for den skriftlige Prøve i Nationaløkonomi ved 1ste Del træder en skriftlig Prøve i Nationaløkonomiens Politik. Den skriftlige og mundtlige Prøve i Nationaløkonomiens Politik ved 2den Del bortfalder. De i § 5 under Nr. 6—9 nævnte Fag kan ikke vælges ved Siden af Statsforfatningsret, men Kandidaten har Valget mellem dette Fag og Formueret med Ret til Overførelse af Karakter som ovenfor nævnt. 156 Universitetets Aarbog 1928—29. Eksamens 1ste Del (Danmarks Statistik, Bedriftsøkonomi og skriftlige Prøve i Nationaløkonomiens Politik) og 2den Del (de sæd- vanlige Fag med Undtagelse af Nationaløkonomiens Politik og" Stats- forfatningsret eller Formueret) tages samtidigt, men iøvrigt efter for- anstaaende Regler. Der gives ialt 13 Karakterer, idet Karakteren for Statsret og dansk Formueret overføres som enkelt Karakter uden For- højelse. Til »Første Karakter med Udmærkelse« kræves 191 Points; til »Første Karakter«. 154 Points; til »Anden Karakter« 130 Points. Ønskes de i 2. og 3. Stykke nævnte Karakterer overført, maa de alle overføres, forsaavidt Kandidaten efter sit Valg af Fag skal have Karakter i vedkommende Fag. Den, der har bestaaet Eksamen, har Adgang til at underkaste sig Tillægsprøver efter Reglerne i § 9. § 11. De statsvidenskahelige Censorer medvirker efter de hidtil gældende Regler ved Bedømmelsen undtagen ved Bedømmelsen af Bogholderi, jfr. § 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at træffe nærmere Bestemmelser om Afholdelsen og Bedømmelsen af Prøven i Matematik og af Prøven i Dansk Formueret. § 12. Den, der indstiller sig til den statsvidenskabelige Eksamens 1ste Del, har at erlægge en Kendelse af 8 Kr. For at indstille sig til Eksamens 2den Del eller til den i § 10 nævnte Eksamen erlægges en Kendelse af 16 Kr. For at indstille sig til Prøve i Tillægsfag betales 4 Kr. for hvert Fag. Disse Kendelser fordeles med Halvdelen til Uni- versitetets Kasse, en Fjerdedel til Dekanus og en Fjerdedel til Notarius. § 13. 1ste Del af statsvidenskabelig Eksamen efter nærværende Anordning afholdes første Gang i Sommeren 1929, 2den Del af nævnte Eksamen første Gang i Sommeren 1930. Kandidater, som har taget 1ste Del efter de hidtidige Regler, kan opnaa Adgang til at indstille sig til 2den Del efter denne Anordning ved at tage en Tillægseksamen i Nationaløkonomiens Politik; der gives ved denne Prøve, der første Gang afholdes i Vinteren 1928—29, baade skriftlig og mundtlig Op- gave i Politik; herfor gives to særskilte Karakterer. Det ved Tillægs- prøven opnaaede Pointsantal, der mindst maa udgøre 20, lægges til Pointsantallet ved 1ste Del. Den. der har taget Eksamens 1ste Del efter den hidtidige Ordning, men ikke har gennemgaaet Kursus paa Statistisk Laboratorium, skal, hvis han vil tage 2den Del efter den hidtidige Ordning, inden han indstiller sig til denne, gennemgaa saavel det statistiske som det økonomiske Laboratoriekursus i Overensstem- melse med Reglerne i nærværende Anordnings § 4, dog at den i § 4 under 2) nævnte Tidsfrist ikke behøver at iagttages og faar for det herved udførte Arbejde en fælles Karakter, der træder i Stedet for den hidtidige Karakter for statistiske Laboratorieøvelser. Bogholderiprøven efter denne Anordnings § 2 afholdes første Gang i Vinteren 1928—29. Den i § 3 nævnte Prøve i Matematik afholdes første Gang til et I ids- punkt, der fastsættes af Undervisningsministeriet. Universitetets Eksaminer. 157 lste Del af statsvidenskabelig Eksamen i sin hidtilværende Skik- kelse afholdes sidste Gang i Vinteren 1929—30; 2den Del samt den i kgl. Anordning af 1. December 1913 § 8 omhandlede Tillægseksamen afholdes sidste Gang i Sommeren 1932. Dog kan Kandidater, der enten inden disse Frister har bestaaet de nævnte Eksaminer uden at opnaa Hovedkarakteren »Første Karakter« eller, hvis Talen er om lste Del, med mindre end 48 Points, eller som ved Sygdom eller lignende For- hold har været hindrede i at underkaste sig dem, af Fakultetet erholde Tilladelse til at indstille sig til dem indtil et Aar efter Fristens Udløb. Bogholderiprøven efter de hidtil gældende Kegler afholdes sidste Gang i Sommeren 1929. § 14. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de Be- stemmelser, der iøvrigt maatte være nødvendige til Gennemførelsen af denne Anordning.« Fakultetets ovennævnte Skrivelse af 4. Juni 1928 var saalydende: »De statsvidenskabelige Professorer fremsender hermed et Udkast til en ny Anordning om den statsvidenskabelige Eksamen ved Univer- sitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet, hvilket man tillader sig at anmode det høje Ministerium om at indstille til kongelig Stad- fæstelse. Til Motivering skal man tillade sig at anføre følgende: Paa Foranledning af Socialøkonomisk Samfund, der er en Sam- menslutning af statsvidenskabelige Kandidater og Studenter, afholdtes i November 1925 to Møder til Drøftelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt der tiltrængtes Ændringer i det statsvidenskabelige Studium ved Uni- versitetet. Der var paa disse Møder Enighed mellem baade Lærere og Elever, baade Kandidater og Studenter om Ønskeligheden af en snarlig Revision af Eksamensordningen, og der fremkom ogsaa — trods store Forskelligheder m. H. t. Detailler — visse fælles Grundtræk i Kritiken af den nuværende Ordning. Socialøkonomisk Samfund anmodede der- efter alle de Kandidater og Studenter, der paa forskellig Maade havde medvirket ved Sagens Drøftelse samt de statsvidenskabelige Med- lemmer af det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad til at træde sammen i et Udvalg. Dette nedsatte to Underudvalg, det ene til Frem- skaffelse af Materiale om det nationaløkonomiske Studium i fremmede Lande, det andet til at fremkomme med Forslag til en ny Eksamens- ordning. Saavel det indsamlede Materiale fra andre Lande som selve det Forslag til en ny Eksamensordning, der sluttelig blev tiltraadt af hele det store Udvalg med Undtagelse af et enkelt Medlem, fremsendes samtidig hermed, og hertil skal man henvise om de nærmere Enkelt- heder. Paa Grundlag af det saaledes tilvejebragte Forslag har dernæst de statsvidenskabelige Professorer og Lektorer i Forbindelse med Cen- sorerne og de øvrige Professorer, der medvirker ved statsvidenskabe- lig Eksamen, behandlet Spørgsmaalet og er endelig naaet til det Ud- 158 Universitetets Aarbog 1928—29. kast til en Nyordning af den statsvidenskabelige Eksamen, som man hermed tillader sig at forelægge det høje Ministerium. Naar saavel Kandidater som Studenter har anbefalet en ændret Ordning af den statsvidenskabelige Eksamen, er dette væsentlig dik- teret af Ønsket om at skære noget bort af det positive Huskestof, der jo ganske naturligt har en Tendens til at øges, alt som Tiden gaar, for til Gengæld at give Studenten Lejlighed til i højere Grad at udvikle sin Tænkeevne og opnaa en mere selvstændig Behandling af de økono- miske Problemer. Dette Synspunkt kommer navnlig frem i de fore- slaaede Reformer af Eksamens 2. Del, idet man samtidig har tilsigtet, at 1. Del af Eksamen skulde give mere af det positive Stof, som maa være Forudsætningen for det selvstændigere Studium ved 2. Del. Blandt de Punkter, paa hvilke den foreslaaede Ordning adskiller sig fra den nuværende, skal man særlig henlede Opmærksomheden paa følgende: Ved Eksamens 1. Del bestaar Hovedforandringen i, at Faget poli- tisk Historie helt gaar ud og erstattes med økonomisk Historie. Man erkender vel, at politisk Historie er et Fag, som maa være af Interesse for de statsvidenskabelige Studerende, men mener paa den anden Side, at det samme gælder flere andre Fag, og naar hertil kommer, at Faget er af stort og stigende Omfang, har man anset det for uforsvarligt vedvarende at anvende en saa stor Del af 1. Dels Studiet dertil, og har derfor' foreslaaet det erstattet med økonomisk Historie, som mere naturligt slutter sig ind i Rækken af de andre Fag, der hører til 1. Del, og hvis almindelige Formaal kan karakteriseres som værende at give en almendannende Uddannelse, der kan være en Forberedelse til det mere selvstændige Arbejde ved 2. Dels Studiet. Ud fra denne Opfattelse af 1. Dels Studiet har man endvidere foreslaaet Sociologien overflyttet til 1. Del og tænkt sig at aabne Ad- gang for de Studerende, der maatte ønske det, til Deltagelse i et Kursus i Matematik. Saavel af Hensyn til Statistikens Teori, som fordi man i den nyere økonomiske Literatur oftere og oftere træffer paa Fremstil- linger, der forudsætter et vist Omfang af matematiske Kundskaber hos Læserne, har man anset det for værdifuldt, at de Studerende i nogen Grad bliver fortrolige med matematisk Tankegang og Udtryksmaade, men man har paa den anden Side ikke ment det nødvendigt at gaa saa vidt at gøre dette Kursus obligatorisk. Endelig indfører Ordningen af 1. Del som særskilt Fag: almindelig Beclriftsøkonomi. Hensigten hermed er at bringe de Studerende i stær- kere Kontakt med det »praktiske Liv«. Det giver lidet Udbytte at studere det økonomiske Liv uden at kende til de enkelte Virksomheder og uden at vide, hvorledes det økonomiske Liv tegner sig fra det pri- vate Erhvervslivs Synspunkt. Kendskab til almindelig Bedriftsøkonomi og praktiske Erhvervsforhold skulde ogsaa øge de statsvidenskabelige Kandidaters Anvendelsesmuligheder i Forretningslivet og Journa- listiken. 159 Eksamens 2. Del adskiller sig navnlig fra den nuværende Ord- ning ved at tildele Nationaløkonomiens Teori en mere central Plads i Studiet og samtidig i nogen Grad begrænse det store positive Huske- stof. Dette viser sig dels ved Indførelsen af økonomiske Laboratorie- øvelser sideordnede med de hidtidige statistiske Øvelser, hvis Omfang samtidig forsøgsvis tænkes noget indskrænket, dels ved Indførelse af en vis Valgfrihed overfor de politiske og juridiske Fag. De økono- miske Øvelser tænkes at skulle bestaa dels af Seminarøvelser, hvori hver Student er pligtig at deltage i mindst et Semester, dels af et Diskussionskur sus eller Eksaminatorium i Økonomiens Teori, som af- sluttes med en skriftlig Prøve, der aflægges mindst et Aar før den endelige Eksamen. Hensigten med disse Øvelser er navnlig at sikre sig, at Studenterne paa et tidligt Tidspunkt af 2. Dels Studiet virkelig kommer til at arbejde med den økonomiske Teori, thi kun derigennem opnaas det, at Teorien danner den rette Baggrund for de efterfølgende dyberegaaende Studier i Nationaløkonomiens Politik. Naar man der- næst har kunnet gaa med til at indføre en vis Valgfrihed saavel paa dette Omraade som for de juridiske Fags Vedkommende, er det be- grundet i Ønsket om at imødekomme Studentens naturlige Trang til at tilpasse sit Studium efter sin særlige Interesse og under Hensyn til den Gerning, han tænker sig at gaa ud til efter endt Eksamen, men Konse- kvensen maa selvsagt være, at der allerede til 1. Del gennem Under- visningen i Nationaløkonomi, Danmarks Statistik og Bedriftsøkonomi gives de Studerende et fyldigere Kendskab til Økonomiens Politik i Almindelighed; og desuden maa det formenes, at man ved at lade Val- get foregaa under Vejledning og Sanktion af Universitetets Lærere vil kunne skabe tilstrækkelig Garanti for, at de valgte Fag har en naturlig Forbindelse med hinanden og derigennem danner en Helhed. Da man ikke er klar over, hvor stor en Reduktion af Timetallet ved de statistiske Laboratorieøvelser, der kan gaa uden at svække Udbyttet for stærkt, har man opgivet den ældre Anordnings bestemte Angivelse af Timetallet og overladt det til Fakultetet at fastsætte Øvelsernes Omfang. I Stedet for den nuværende 8 Timers Specialopgave foreslaas det, at hver Student efter Samraad med Professorerne skal udarbejde en selvstændig Afhandling om et økonomisk, sociologisk eller statistisk Emne, paa hvilken der tænkes anvendt mindst 3 Maaneder. En saadan Opgave maa antages at give et bedre Udtryk for Studentens Kendskab til et bestemt Omraade af Faget og Evne til selvstændigt Arbejde end den nuværende 8 Timers Opgave. Desuden har man foreslaaet, at Prøven i det eller de juridiske Fag ved 2. Del kan tages et halvt Aar før den øvrige Del af denne Eksamen, idet man har ment det heldigt, at der paa denne Maade gives Studen- ten Lejlighed til i sin sidste Studietid helt at koncentrere sig om de økonomiske Fag. 160 Endelig skal man med Hensyn til Karakterberegningen blot gøre opmærksom paa de Skærpelser, der ligger ikke blot i selve Fastsæt- telsen af Minimumskarakteren 160 Points, men ogsaa i Indførelsen af bestemte Minimalkarakterer i Laboratorieøvelserne og i Nationaløko- nomiens Teori (skriftlig og mundtlig samt den store Afhandling).« Derefter fandt der en Forhandling Sted i Undervisningsministeriet om nogle Enkeltheder i Fakultetets Forslag, og under 28. Januar 1929 modtog Konsistorium følgende Skrivelse fra Fakultetet med Ændrings- forslag til det ovennævnte Udkast til Anordning: »Efter at Fakultetet paa dertil af det høje Ministerium given For- anledning har gjort det med Skrivelse herfra af 4. Juni 1928 frem- sendte Udkast til Anordning om den statsvidenskabelige Eksamen til Genstand for en fornyet Drøftelse, skal man meddele, at Fakultetet kan tiltræde følgende Ændringer i Udkastet: I § 3, 1. Stk. ændres 4) til: »økonomisk Historie (særlig i det 19. og 20. Aarhundrede) med propædeutisk Sociologi«. 1 § 3, 2. Stk., sidste Punktum, indføjes efter »Opgaver«: »og under Hensyntagen til Udfaldet af Prøven i Bogholderi og Regnskabsvæsen«. I § 3, 4. Stk., sættes: »Naar et Flertal stemmer--Karakteren« som tredje Punktum (efter »den paagældende Prøve«). »Brøken bort- kastes, hvis den er osv.« ændres til: »En eventuel Brøk bortkastes, hvis den er osv.« 1 § 5 ændres fra »enten 4« til §'ens Slutning til: »4) enten Stats- forfatnings- og Forvaltningsret med Næringsret samt Hovedpunkter af Folkeretten eller Afsnit af dansk Formueret efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. En Kandidat, der aflægger Prøve i Statsforfatningsret m. v., har endvidere Adgang til at underkaste sig Prøve i Sociologi med Statsteorier; i saa Fald nedsættes Fordringerne i Nationaløkono- miens Politik efter Regler, som nærmere angives af Fakultetet«. I § 6, 1. Stk., rettes i 5.—6. Linie »Statsforfatningsret med Folke- ret« til: »Statsforfatningsret m. v.«. I § 6, 2. Stk., tilføjes i Linie 3 efter »Opgaver«: »derunder den i § 4 3) nævnte Afhandling«. 1 § 6, 3. Stk., 1. Linie, ændres »det eller de« til »det«. 1 § 6, 3. Stk., Linie 4 ændres »de« til »det«. § 7, 1. Stk., rettes til: »Ved 2den Del gives, efter samme Regler som ved 1ste Del 10 Karakterer, svarende i Talværdi til IOV2 Karak- terer«. I Stedet for § 7, 2. Stk., sidst Pkt., og §'ens 3 sidste Stykker sæt- tes som Fortsættelse af 2. Stk.: »Endelig gives i Statsret m. v. eller Afsnit af dansk Formueret en Karakter, sammenregnet af Karaktererne for den skriftlige Opgave og for den mundtlige Prøve, hvilken Karak- ter forhøjes med det halve, og for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik to Karakterer. Saafremt Kandidaten i Hen- Universitetets Eksaminer. 161 liolcl til § 5 vælger at aflægge Prøve i Sociologi, gives dog kun en Karakter for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik, hvilken forhøjes med det halve, men desuden en Karakter for den mundtlige Prøve i Sociologi, hvilken Karakter nedsættes med det halve«. I § 8 ændres Tallene 235, 190 og 160 til henholdsvis 242, 195 og 165. § 9, 1. Pkt., 3. Linie, rettes til: »nævnte Fag, som ikke har været indbefattet under hans Hovedeksamen«. I § 10, 2. Stk., næstsidte Linie ændres »Statsforfatningsret med Folkeret« til: »Statsforfatningsret m. v.«. Tilsvarende Ændring fore- tages i § 10, 3. Stk., næstsidste Linie. Til § 10, 3. Stk., føjes: »Der kræves ikke ny Prøve i Bogholderi«. 4. Stk. begynder herefter saaledes: »Karakteren for Bedriftsøkonomi gælder osv.«. § 10, 5. Stk., rettes til: »Sociologi kan ikke vælges ved Siden af Statsforfatningsret m. v., men Kandidaten o. s. v.«. I § 13 forlænges Fristerne med 1/2 Aar, og til sidste Stykke føjes: »Den, der senest i 1928—1929 har bestaaet Bogholderiprøven efter de hidtidige Regler, kan tage 1. Del af statsvidenskabelig Eksamen efter den ny Ordning, saaledes at Karakteren i Bedriftsøkonomi gælder alene som en hel Karakter«.« Efter at denne Indstilling under 31. Januar 1930 var blevet ind- sendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, udstedtes under 5. April 1929 følgende kgl. »Anordning angaaende den statsvidenskabelige Eksamen ved Univer- sitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet: § 1. Den statsvidenskabelige Eksamen bestaar af to Dele, 1ste og 2den Del. Begge Dele af Eksamen afholdes to Gange om Aaret. Hver Del kan tages om for sig, dog kun i den anordnede Rækkefølge, saa at den Kandidat, der har fuldendt 2den Del, ikke kan nøjes med at tage 1ste Del om. § 2. Den, der indstiller sig til Eksamens 1ste Del, maa 1) fremlægge Bevis for regelmæssigt og stadigt at have deltaget i et Kursus i Bogholderi og Regnskabskritik samt for at have under- kastet sig en skriftlig Prøve i Faget. Karakteren for denne Prøve, i hvis Bedømmelse en af de statsvidenskabelige Universitetslærere og en af Undervisningsministeriet udnævnt statsautoriseret Revisor del- tager sammen med den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderi- undervisningen, kommer i Betragtning ved Eksamens 1ste Del efter de i § 3 givne Regler. Fakultetet bemyndiges til at fastsætte Kursusets Varighed. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet fritage for Qennemgaaelse af Kursus, Universitetets Aarbog. • 21 162 2) fremlægge Bevis for at have deltaget i 6 Skriveøvelser eller i et dertil svarende Diskussionskursus i Nationaløkonomi. § 3. 1ste Del omfatter følgende Fag: 1) Nationaløkonomi med Finansvidenskab, 2) Danmarks Statistik, 3) Dansk borgerlig Ret i Oversigt med noget mere indgaaende Kendskab til enkelte Afsnit efter Fakultetets nærmere Anvisning, 4) økonomisk Historie (særlig i det 19. og 20. Aarhundrede) og propædeutisk Sociologi (med Statsteorier), 5) almindelig Driftsøkonomi. Der afholdes saavel en skriftlig som en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives en Opgave i Nationaløkonomi og en Opgave i dansk borgerlig Ret. Til Besvarelsen af disse Opgaver indrømmes en Tid af 4 Timer til hver. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, for saa vidt han ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver og under Hensyntagen til Udfaldet af Prøven i Bogholderi og Regnskabs- kritik er funden tilstrækkelig forberedt og moden, omfatter de i 1ste Stykke nævnte Fag. For den skriftlige Udarbejdelse i Nationaløkonomi gives en sær- skilt Karakter, medens Karakteren for den skriftlige Udarbejdelse i dansk borgerlig Ret sammenregnes med Karakteren for den mundtlige Prøve i samme Fag til 1 Karakter. Karakteren for den skriftlige Prøve i Bogholderi og Regnskabskritik sammenregnes med Karakteren for den mundtlige Prøve i Driftøkonomi til 1 Karakter. For livert af Fagene Nationaløkonomi med Finansvidenskab, Danmarks Statistik og øko- nomisk Historie med Sociologi gives ved den mundtlige Prøve 1 Ka- rakter. lait gives saaledes 6 Karakterer. Ved hver enkelt Prøve giver hver Bedømmer en af følgende Specialkarakterer: 16, 15* 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0. Det af de saaledes givne Karakterer uddragne Middeltal bliver Karakteren for den paagældende Prøve. Naar et Flertal stemmer for 0, bliver altid dette at anse for Karakteren. Fn eventuel Brøk bortkastes, hvis den er under V2, ellers tages det nærmeste højere Tal; i Tilfælde, hvor Karakteren for et Fag frem- kommer ved Sammenregning af Karaktererne for to Prøver, finder Bortkastelse eller Forhøjelse af en Brøk dog først Sted ved sidste Sammenregning. Den, som ikke opnaar mindst 62 Points, eller som i et Fag faar 0, har ikke bestaaet Eksamen. De, der ønsker det, kan endvidere aflægge Prøve i Matematik omfattende saadanne Dele af Faget, der er af Betydning ved et dybere- gaaende Studium af Nationaløkonomi og Statistik. De nærmere For- dringer fastsættes ved Forhandling mellem det rets- og statsviden- skabelige og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Ved Prø- ven gives ingen Karakter, men den, der har bestaaet Prøven, kan for- lange dette paaført sit Eksamensbevis. § 4. Mellem 1ste og 2den Del maa Kandidaten deltage i følgende Øvelser og Opgaver, der alle kommer i Betragtning ved Eksamensbe- dømmelsen i Overensstemmelse med § 7. Universitetets Eksaminer. 163 1) Kandidaten maa efter Fakultetets nærmere Anvisning have deltaget regelmæssigt i Laboratorieøvelser i Statistik og maa for den ved Øvelserne udviste Flid og Dygtighed have opnaaet mindst 10 Points. 2) Kandidaten maa paa samme Maade have deltaget i Labora- torieøvelser i Nationaløkonomi. Disse maa afsluttes senest 1 Aar før Eksamen, og der maa for den ved Øvelserne udviste Flid og Dygtig- hed være opnaaet mindst 10 Points. 3) Kandidaten maa senest inden Begyndelsen af det Semester, hvori han indstiller sig til Eksamen, aflevere en selvstændig Afhand- ling om et økonomisk, sociologisk eller statistisk Emne, der aftales med Professorerne. Til Udarbejdelsen beregnes anvendt mindst 3 Maaneder. Fakultetet kan dispensere fra de under 2) 2det Punktum og under 3) 1ste Punktum fastsatte Tidsfrister. §. 5. 2den Del omfatter iøvrigt følgende Fag: 1) Nationaløko- nomiens Teori, 2) Statistikkens Teori, 3) Afsnit af Nationaløkonomiens Politik efter Regler, som nærmere angives af Fakultetet, samt 4) enten Statsforfatnings- og Forvaltningsret med Næringsret samt Hoved- punkter af Folkeretten eller Afsnit af Dansk Formueret efter Fakul- tetets nærmere Bestemmelse. En Kandidat, der aflægger Prøve i Statsforfatningsret m. v., har endvidere Adgang til at underkaste sig Prøve i Sociologi med Statsteorier; i saa Fald nedsættes Fordringerne i Naionaløkonomiens Politik efter Regler, som nærmere angives af Fakultetet. § 6. 2den Del bestaar af en skriftlig og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives 4 Opgaver: i Nationaløkonomiens Teori, i Statistik (hvor Emnet kan hentes saavel fra konkret Statistik som fra Teorien), i Nationaløkonomiens Politik og i Statsforfatningsret m. v. eller i Formueret, saafremt Kandidaten har valgt dette Fag. Til Be- svarelse af hver Opgave indrømmes en Tid af 4 å 6 Timer efter Fa- kultetets nærmere Bestemmelse. Den mundtlige Prøve, til hvilken Kandidaten stedes, forsaavidt han ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver, derunder den i § 4 under 3) nævnte Afhandling, er funden tilstrækkelig forberedt og mo- den, omfatter de i § 5 omhandlede Fag. Prøverne i det juridiske Fag kan aflægges i en tidligere Eksamens- termin end de øvrige Prøver, dog at der ikke maa hengaa mere end V2 Aar mellem Aflæggelsen af Prøverne i det juridiske Fag og de øvrige Prøver, fra hvilken sidste Bestemmelse Fakultetet kan dispen- sere, naar ganske særlige Grunde taler derfor. Indmeldelse til først- nævnte Prøver anses som Indmeldelse til den samlede 2den Del, men Indmeldelse kan ske, uanset at det i § 4 under 1) omhandlede Kursus endnu ikke er gennemgaaet og den sammesteds under 3) nævnte Af- handling ikke afleveret. Tidsfristen ifølge § 4, 2 beregnes, naar de juridiske Prøver tages først, i Forhold til den paafølgende Eksamens- 164 termin. Den Kandidat, der har bestaaet den samlede 2den Del, kan ikke, hvis han vil tage Eksamen om, nøjes med at underkaste sig ny Prøve i den ene Gruppe af Fagene. Derimod har den, der har aflagt de juridiske Prøver alene, Adgang til særskilt at tage disse om efter de almindelige Regler, men han er da med Hensyn ti! Retten til frem- tidig at underkaste sig de øvrige Prøver stillet, som om han tillige havde aflagt disse. §.7. Ved 2den Del gives efter samme Regler som ved 1ste Del 10 Karakterer, svarende i Talværdi til IOV2 Karakterer. For hver af de i § 4 nævnte 3 Grupper af Øvelser og Opgaver gives en Karakter, nemlig en for de statistiske Øvelser, en for de øko- nomiske Øvelser og en for den store Afhandling. Endvidere gives to Karakterer i Nationaløkomiens Teori (en for den skriftlige Opgave og en for den mundtlige Prøve), en Karakter i Statistik ved Sammen- regning af Karaktererne for den skriftlige Opgave og den mundtlige Prøve samt en Karakter for den skriftlige Opgave i Nationaløkono- miens Politik. Endelig gives i Statsret m. v. eller Afsnit af dansk For- mueret en Karakter, sammenregnet af Karaktererne for den skriftlige Opgave og for den mundtlige Prøve, hvilken Karakter forhøjes med det halve, og for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik to Karakterer. Saafremt Kandidaten i Henhold til § 5 vælger at aflægge Prøve i Sociologi, gives dog kun een Karakter for den mundtlige Prøve i Afsnit af Nationaløkonomiens Politik, hvilken for- højes med det halve, men desuden en Karakter for den mundtlige Prøve i Sociologi, hvilken Karakter nedsættes med det halve. § 8. Ved Afslutningen af den statsvidenskabelige Eksamen gives følgende Hovedkarakterer: »1. Karakter med Udmærkelse«, hvortil fordres, at Karaktererne til 1ste Del, sammenlagt med dem til 2den Del, tilsammen udgør en Tal- værdi af mindst 242; »1. Karakter«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 195; »2. Karakter«, hvortil kræves en samlet Talværdi af 165. Den, som ikke opnaar mindst 165 Points, eller som i et Fag faar 0, har ikke bestaaet Eksamen. Det samme gælder om den, der ikke opnaar 32 Points i Karaktererne for Nationaløkonomiens Teori, skrift- lig og mundtlig og for den store Afhandling. Den, der har bestaaet statsvidenskabelig Eksamen, betegnes som Kandidat i Statsvidenskab. § 9. Den, der har taget Eksamen efter disse Regler, kan tage Tillægseksamen i et eller flere af de i § 5 nævnte Fag, som ikke har været indbefattet under hans Hovedeksamen. Der skal i saa Fald altid i hvert Fag afholdes baade skriftlig og mundtlig Prøve, der be- dømmes hver for sig. Til at bestaa i et Fag kræves Karakterer, der for den skriftlige og den mundtlige Prøve tilsammen udgør mindst 20 Points. Universitetets Eksaminer. 165 § 10. Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedseksamen efter Anordningerne af 1. December 1902 elier 19. April 1918 med Hovedkaraktererne »Laudabilis« eller »1. Karakter«, kan blive Kandi- dat i Statsvidenskab efter følgende Regler: Er Eksamen taget efter Anordningen af 1902, kan Karaktererne for Nationaløkonomi, Almindelig Retslære med dansk Rets Encyklo- pædi, Retshistorie, Statsret med Folkeret eller Civilrettens anden Af- deling overføres henholdsvis som Karakterer for Nationaløkonomi ved 1ste Del, mundtlig Prøve, borgerlig Ret, økonomisk Historie med Sociologi, Statsforfatningsret m. v. og Afsnit af dansk Formueret. Er Eksamen taget efter Anordningen af 1918, kan Karaktererne for Nationaløkonomi, Dansk borgerlig Ret, Dansk Retshistorie samt Dansk Statsforfatningsret med Folkeret eller Dansk Privatrets anden Afdeling overføres som Karakterer for henholdsvis Nationaløkonomi ved 1ste Del, mundtlig Prøve, Dansk borgerlig Ret, Økonomisk Historie med Sociologi, Statsforfatningsret m. v. og Afsnit af Dansk Formueret. Der kræves ikke ny Prøve i Bogholderi. Karakteren for Driftsøkonomi gælder alene som en hel Karakter. 1 Stedet for den skriftlige Prøve i Nationaløkonomi ved 1ste Del træder en skriftlig Prøve i Nationaløkonomiens Politik. Den skriftlige og mundtlige Prøve i Nationaløkonomiens Politik ved 2den Del bort- falder. Sociologi kan ikke vælges ved Siden af Statsforfatningsret m. v., men Kandidaten har Valget mellem dette Fag og Formueret med Ret til Overførelse af Karakter som ovenfor nævnt. Eksamens 1ste Del (Danmarks Statistik, Driftsøkonomi og skrift- lig Prøve i Nationaløkonomiens Politik) og 2den Del (de sædvanlige Fag med Undtagelse af Nationaløkonomiens Politik og Statsforfat- ningsret eller Formueret) tages samtidigt, men iøvrigt efter foranstaa- ende Regler. Der gives ialt 13 Karakterer, idet Karakteren for Stats- ret og dansk Formueret overføres som en enkelt Karakter uden For- højelse. Til »Første Karakter med Udmærkelse« kræves 191 Points; til »Første Karakter« 154 Points; til »Anden Karakter« 130 Points. Ønskes de i 2. og 3. Stykke nævnte Karakterer overført, maa de alle overføres, forsaavidt Kandidaten efter sit Valg af Fag skal have Karakter i vedkommende Fag. Den, der har bestaaet Eksamen, har Adgang til at underkaste sig Tillægsprøver efter Reglerne i § 9. § 11. De statsvidenskabelige Censorer medvirker efter de hidtil gældende Regler ved Bedømmelsen undtagen ved Bedømmelsen af Bogholderi, jfr. § 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at træffe nærmere Bestemmelser om Afholdelsen og Bedømmelsen af Prøven i Matematik og af Prøven i Dansk Formueret. § 12. Den, der indstiller sig til den statsvidenskabelige Eksamens 1ste Del, har at erlægge en Kendelse af 8 Kr. For at indstille sig til 166 Universitetets Aarbog 1928—29 Eksamens 2den Del eller til den i § 10 nævnte Eksamen erlægges en Kendelse af 16 Kr. For at indstille sig til Prøve i Tillægsfag betales 4 Kr. for hvert Fag. Disse Kendelser fordeles med Halvdelen til Uni- versitetets Kasse, en Fjerdedel til Dekanus og en Fjerdedel til Notarius. § 13. 1ste Del af statsvidenskabelig Eksamen efter nærværende Anordning afholdes første Gang i Vinteren 1929—30, 2den Del af nævnte Eksamen første Gang i Vinteren 1930—31. Kandidater, som har taget 1ste Del efter de hiditidige Regler, kan opnaa Adgang til at indstille sig til 2den Del efter denne Anordning ved at tage en Tillægs- eksamen i Nationaløkonomiens Politik; der gives ved denne Prøve baade skriftlig og mundtlig Opgave i Politik; herfor gives to særskilte Karakterer. Det ved Tillægsprøven opnaaede Pointsantal, der mindst maa udgøre 20, lægges til Pointsantallet ved 1ste Del. Den, der har taget Eksamens 1ste Del efter den hidtidige Ordning, men ikke har gennemgaaet Kursus paa Statistisk Laboratorium, skal, hvis han vil tage 2den Del efter den hidtidige Ordning, inden han indstiller sig til denne, gennemgaa saavel det statistiske som det økonomiske Labora- toriekursus i Overensstemmelse med Reglerne i nærvéerende Anord- nings § 4, dog at den i § 4 under 2) nævnte Tidsfrist ikke behøver at iagttages, og faar for det herved udførte Arbejde en fælles Karakter, der træder i Stedet for den hidtidige Karakter for statistiske Labora- torieøvelser. Bogholderiprøven efter denne Anordnings § 2 afholdes første Gang. i Sommeren 1929. Den i § 3 nævnte Prøve i Matematik afholdes første Gang til et Tidspunkt, der fastsættes af Undervisnings- ministeriet. 1ste Del af statsvidenskabelig Eksamen i sin hidtilværende Skik- kelse afholdes sidste Gang i Sommeren 1930; 2den Del samt den i kgl. Anordning af 1. December 1913 § 8 omhandlede Tillægseksamen af- holdes sidste Gang i Vinteren 1932—33. Dog kan Kandidater, der enten inden disse Frister har bestaaet de nævnte Eksaminer uden at opnaa Hovedkarakteren »Første Karakter« eller, hvis Talen er om 1ste Del, med mindre end 48 Points, eller som ved Sygdom eller lignende Forhold har været hindrede i at underkaste sig dem, af Fakultetet erholde Til- ladelse til at indstille sig til dem indtil et Aar efter Fristens Udløb. Bogholderiprøven efter de hidtil gældende Regler afholdes sidste Gang i Vinteren 1929—30. Den, der senest i 1928—29 har bestaaet Bogholderiprøven efter de hidtidige Regler, kan tage 1. Del af stats- videnskabelig Eksamen efter den ny Ordning, saaledes at Karakteren i Driftsøkonomi gælder alene som en hel Karakter. § 14. Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de Be- stemmelser, der iøvrigt maatte være nødvendige til Gennemførelsen af denne Anordning.« Universitetets Eksaminer. 167 ft. Bevilling af Medhjælp for de statsvidenskabelige Professorer til Afholdelse af skriftlige Øvelser i Nationaløkonomi og til Assistance ved det praktiske Kursus i Erhvervsforhold. I Henhold til den ovenfor Side 57 ff. aftrykte Indstilling af 1. Juni 1928 fra de statsvidenskabelige Professorer angaaende Bevilling dels af de fornødne Midler til Honorering af to Lektorer i Nationaløkonomi, dels af et Beløb til Honorering af en statsvidenskabelig Kandidat til Opgaveretning m. v. optoges paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigs- dagstidende for 1928—29, Tillæg A, Sp. 1621—22 under Universitetets Udgiftspost a. 3. Medhjælpssummer et Beløb af 500 Kr. til Opgave- rettelse ved skriftlige Øvelser i Nationaløkonomi med de statsviden- skabelige Studerende samt til Assistance ved det praktiske Kursus i Erhvervsforhold. Paa Tillægsbevillingsloven for 1928—29, jfr. Rigs- dagstidende for 1928—29, Tillæg B, Sp. 2685—86, stilledes et Beløb af 125 Kr. til Raadighed i samme Øjemed, saaledes at Ordningen kunde træde i Kraft i Foraarssemestret 1929 (J. Nr. 171/28). y. Andre Sager. Under 7. September 1928 og 29. Juni 1929 meddelte Konsistorium efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet to Per- soner Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsningen i Adgangen til at stille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer — at indstille sig for fjerde Gang til juri- disk Eksamen for ustuderede (J. Nr. 316/28 og 277/29). Foranlediget ved et Andragende fra en Landbrugskandidat om Tilladelse til efter Aflæggelse af supplerende Tillægsprøver at indstille sig til juridisk Eksamen for ustuderede, uagtet han ikke havde bestaaet Realeksamen eller almindelig Forberedelseseksamen, meddelte Mini- steriet under 22. Marts 1929 den paagældende, at man efter Mod- tagelsen af et Andragende herom, vilde være sindet at søge udvirket kgl. Resolution for, at det tillodes ham at indstille sig til almindelig Forberedelseseksamen uden at aflægge Prøve i Botanik, Zoologi og Matematik (J. Nr. 325/28). 5. Det lægevidenskabelige Fakultet. a. Kgl. Anordning af 14. Maj 1929 om Indforelse af særskilt Eksamination i Biokemi (fysiologisk Kemi) ved 1ste Hel af den læge- videnskabelige Embedseksamen (J. Nr. 361/28). Under 13. Oktober 1928 fremsendte det lægevidenskabelige Fa- kultet følgende Indstilling: »Efter at Fakultetet gentagende havde stillet Forslag om Opret- telse af et ordinært Professorat i fysiologisk (biologisk) Kemi, blev dette oprettet paa Normeringsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 168 1924—25, Tillæg A, Sp. 4736, og ved kgl. Resolution af 10. Marts d. A. besat med fast videnskabelig Assistent ved Universitetets medicinsk- fysiologiske Institut, Dr. phil. Richard Ege. Faget Biokemi (fysiologisk Kemi) er hidtil blevet doceret af Pro- fessoren i Fysiologi i Forbindelse med Assistenterne ved medicinsk- fysiologisk Institut, og ved 1ste Del af den lægevidenskabelige Em- bedseksamen har der stedse været eksamineret og eksamineres for Tiden af Professoren i Fysiologi baade i Fysiologi og i fysiologisk Kemi, og bl. a. af Hensyn til, at det drejer sig om to Fag, bliver den givne Karakter regnet dobbelt. Efter at Professor Ege er blevet ansat og fra Begyndelsen af inde- værende Semester selvstændig har overtaget Undervisningen i Bio- kemi (fysiologisk Kemi) maa Fakultetet ønske, at han ogsaa overtager Eksaminationen i Faget, saaledes at dette udskilles fra Fysiologi som et selvstændigt Fag, og den nuværende Dobbeltkarakter i Fysiologi deles i en Karakter for Fysiologi og en Karakter for Biokemi. Dette vil medføre en Ændring i § 3 i kgl. Anordning af 18. November 1912 angaaende en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen og man vedlægger Udkast til den paagældende Ændring. Desuden vil dette Forslag medføre Ansættelse af 2 Censorer og 2 Censorsuppleanter i Faget Biokemi (fysiologisk Kemi). Udgiften ved Censuren kan anslaas til ca. 2000 Kr. aarlig.« Efter at 'denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning under 25. Marts 1929 var blevet indsendt til Ministeriet, udfærdigedes derefter under 14. Maj 1929 følgende med Fakultetets Forslag enslydende Anordning om Ændring, i kongelig Anordning af 18. November 1912 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Kobenhavns Universitet: »§ 1. Kgl. Anordning af 18. November 1912 om en Omordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet § 3 affattes saaledes: I. Del af Eksamen omfatter mundtlig Prøve i 1) Anatomi, 2) Fysiologi og 3) Biokemi (fysiologisk Kemi); for at kunne indstille sig hertil, kræves fremlagt Bevis fra vedkommende Universitetslærer for, at den paagældende har gennemgaaet et Kursus saavel i Dissektion som i fysiologisk Kemi. Prøven skal tages senest 5 Aar efter, at Forberedelseseskamen er bestaaet. Der gives 1 Karakter i mundtlig Anatomi, 1 i Fysiologi og 1 i Biokemi (fysiologisk Kemi); Karakteren i Anatomi regnes dobbelt. - Undervisningsministeriet vil efter Fakultetets Indstilling som Led af Eksamens I. Del kunne paabyde en Prøve i Dissektion og fastsætter da de nærmere Bestemmelser om Karakterberegningen ved denne. 169 For at bestaa udkræves, at Karaktererne ved I. Del og Fælles- karakteren ved Forberedelseseksamen sammenlagt udgør mindst 5 X ^1'2=r 321/2 Points. § 2. Denne Ændring træder i Kraft første Gang ved den I. Dels Eksamen, som afholdes i Vinteren 1929—1930.« Andre Sager. Under 19. Oktober 1928 meddelte Konsistorium efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet en Studerende Tilladelse til uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begræns- ning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksami- ner — at indstille sig for fjerde Gang til I. Del af den lægevidenskabe- lige Embedseksamen (J. Nr. 360/28). 6. Det filosofiske Fakultet. a. Undervisningshjælp for Fakultetets Lærere. Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg A, Sp. 1653—54, optoges den siden Finansaaret 1925—26 givne Bevilling til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet som en fast aarlig Bevilling med et Beløb af 17,500 Kr. (J. Nr. 240/28, jfr. Universitetets Aarbog 1924—25, Side 163: 1925—26, Side 117; 1926—27, Side 108; 1927—28, Side 96). I Aaret 1928—29 afholdtes følgende Kurser: Efteraarssemestret 1928: Dansk: Mag. art. H. Andersen 3 Hold å 3 ugentlige Timer, Skue- spiller Fh. Roose 3 Hold å 1 Time og Mag. art. H. Sandvad 4 Hold å 3 Timer. Tysk: Dr. phil. L. Bobé 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Else Møller 2 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer og Dr. V. Waschnitius 1 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 1 Hold å 1 Time, Frøken Evelyn Heepe 3 Hold å 1 Time, Mag. art. Frk. Grethe Hjort 4 Hold å 2 Timer og Lektor K. V. Olsen 4 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 5 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 3 Hold å 2 Timer og Adjunkt O. Svanholt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Mag. art. K. Petersen 3 Hold å 2 Timer. Musikvidenskab: Mag. art. J. P. Larsen 3 Hold å 2 Timer. Foraarssemestret 1929: Dansk: Mag. art. H. Andersen 4 Hold å 3 Timer, Skuespiller Th. Roose 3 Hold å 1 Time og Mag. art. H. Sandvad 2 Hold å 3 Timer. Tysk: Dr. phil. L. Bobé 1 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer, Mag. art. Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetets Eksaminer. Frk. Else Møller 2 Hold å 1 Time og Dr. V. Wasclinitius 1 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 1 Hold å 1 Time, Erk. Evelyn Heepe 3 Hold å 1 Time, Mag. art. Erk. Grethe Hjort 3 Hold å 2 Timer og Lektor K. V. Olsen 3 Hold å 1 Time og 2 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Ellen Meyer 5 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Hedvig Olsen 3 Hold å 2 Timer og Adjunkt O. Svanliolt 4 Hold å 2 Timer. Historie: Mag. art. K. Petersen 2 Hold å 4 Timer. Musikvidenskab: Mag. art. J. P. Larsen 3 Hold å 2 Timer. Fra 1. April 1929 traadte den særlige Bevilling til den musikvidenskabelige Undervisning i Kraft, jfr. nedenfor. fi. Medhjælp til Undervisningen i Musikvidenskab (J. Nr. 384/28). Under 19. November 1928 modtog Konsistorium fra Professor, Dr. phil. Erik Abrahamsen et af det filosofiske Fakultet anbefalet Andra- gende om en Bevilling til Medhjælp ved Undervisningen i Musikviden- skab. Professor Abrahamsen androg om en Bevilling, som ved For- handling blev ansat til 2010 Kr., nærmere saaledes: Der regnes med kun 10 Timers Assistentundervisning i 30 Uger, ialt 300 Timer aarlig å 9 Kr. = 2700 Kr., hvortil Honorar for Rettelse af skriftlige Opgaver, anslaaet til* 15 Kr. pr. Uge, altsaa 450 Kr. aarlig, ialt 3150 Kr. Studen- tens Betaling skal udgøre 15 Kr. pr. Semester, altsaa 30 Kr. aarlig. Holdenes Størrelse 10, Antal Hold 5. Studenternes Betaling vil altsaa udgøre 1500 Kr. aarlig, hvorfra dog maa trækkes 300 Kr., som Mindre- indtægt ved Uddeling af Fripladser, altsaa Indtægt ialt 1200 Kr. 3150 Kr. -f- 1200 Kr. = 1950 Kr., hvortil maa lægges 60 Kr. til Administra- tionsudgifter, ialt 2010 Kr. Professor Abrahamsen afgav desuden under 31. Januar 1929 føl- gende nærmere Redegørelse for Undervisningen i Musikvidenskab til Motivering af det fremkomne Andragende: »I. Om Fagene i Almindelighed. Under Henvisning til derom fremkommet Ønske, anfører jeg nedenfor en Række Oplysninger ved- rørende Undervisningen i Faget Musikvidenskab og Faget Tale og Sang ved Universitetet. Under Lærestolen var oprindelig (paa Professor Angul Hamme- richs Tid) kun henlagt Faget Musikhistorie. Ved det ordinære Docen- turs Oprettelse i 1924 (paa hvilket Tidspunkt jeg tiltraadte mit Em- bede), ændredes Fagets Karakter, idet det udvidedes til Faget Musik- videnskab, der foruden Musikhistorie ogsaa omfatter Fagene Musik- teori og Musikæstetik, hvormed Lærestolen i Musikforskning ved Kø- benhavns Universitet stilledes paa Højde med Udlandets Universitets- Universitetets Eksaminer. 171 lærestole i samme Forskning. En ny Magisterkonferens i det saaledes udvidede Fagomraade indrettedes April 1924, atter godkendt og ved- taget af Fakultetet Maj 1927. — 1 den ved kgl. Anordning af 29. Nov. 1924 indrettede Skoleembedseksamen blev det muliggjort at tage Faget Sang som Bifag ved Skoleembedseksamen. Af Hensyn til den allerede foretagne Udvidelse af Lærestolens Omraade fra Musikhistorie ti! Musikvidenskab (jfr. ovenfor) samt af Hensyn til det forøgede Arbejde med nævnte, nyindrettede Skolembedseksamen, ændredes Docenturet (1926) til et ordinært Professorat, og der ansattes desuden (1924) en Lektor til at bestride Undervisningen i Tale og Sang, idet Bifaget Sang kom til at bestaa af Underdisciplinerne Musikhistorie, Musikteori (Un- dervisning af Professoren), Tale og Sang (Undervisning af Lektoren) samt Instrumentbrug (nu Undervisning paa Konservatoriet). Naar der nu (Nov. 1928) er indsendt Andragende om Undervisningsassistance i Faget, skyldes dette ikke nogen Art af Nyordning, men derimod den stærke Tilgang til Faget, i hvilket der i visse Underdiscipliner kun daarligt lader sig meddele Undervisning til større Hold. Til Forstaaelse af det følgende maa det allerede her være mig tilladt at fremkomme med nogle Bemærkninger om et mere specielt Punkt vedrørende Undervisningen indenfor mit Fag. Medens det vil være enhver klart, at Studenter, der senere som Adjunkter skal undervise i Sang ved de lærde Skoler, i deres Studietid maa undervises i Sang, vil det maaske ikke staa enhver klart, til hvilken Nytte der undervises i Musikteori (Harmonilære, Kontrapunkt). Harmonilæren og Kontrapunktet omfatter Undervisningen i Mu- sikens Klangverden, desuden i den kunstnerisk forsvarlige Maade at kombinere Klange og Melodier til en musikalsk Komposition. Denne Viden og Øvelse, der ogsaa tjener til en almindelig Træning af Øret i musikalsk Henseende, danner nu samtidig en Indledning (Forskole) til Studiet af Musikens Historie. Medens man nemlig tidligere i det væsentlige nøjedes med biografiske Undersøgelser indenfor den musik- historiske Forskning, er siden (rundt regnet) Aaret 1900 stilistiske Undersøgelser over Musikens Historie i stedse stigende Grad ind- draget under den musikhistoriske Forskning, endda saaledes, at disse stilistiske Undersøgelser for Tiden kan siges at være blevet Hoved- sagen i nævnte Forskning. For imidlertid at kunne arbejde med det stilistiske Moment indenfor Musiken er det nødvendigt for den Stude- rende at gennemgaa en — som det blev benævnet ovenfor — »For- skole« i de teoretiske Discipliner, for herigennem først at indleve sig i det musikalske Kunstværks Love og de tekniske Betingelser for dets Komposition. Det kan da ogsaa i denne Forbindelse eksempelvis an- føres, at samtlige vore yngre Musikvidenskabsmænd (Dr. Jeppesen, Dr. Krogh, Magistrene Wøldike, Bruun, J. P. Larsen, Hamburger, Heerup — og jeg selv medregnet) er uddannet først rent musikermæs- sigt (paa kgl. danske Musikkonservatorium eller privat) og har virket 172 (eller virker) som Musikere af Fag, inden — eller samtidig med — at vi har helliget os Studiet af Musikens Historie. Jeg har omtalt dette Punkt for at gøre det forstaaeligt, hvorfor jeg i den nuværende Univer - sitetsundervisning lægger Vægt paa Undervisningen i Harmonilære (og Kontrapunkt), ved hvilken Undervisning den Studerende altsaa først sættes i Stand til de egentlige kunstvidenskabelige (her: musik- historiske) Studier, og med hvilken Undervisning som Forudsætning Studiet af Musikvidenskab — som allerede antydet — først helt er kommet paa Højde med tilsvarende Universitetsstudier i Udlandet. II. Om Holdenes Størrelse. Imidlertid er nu Forholdet dette, at Undervisningen, saavel i Faget Tale og Sang som i Musikteori (Har- monilære og Kontrapunkt), ikke kan gives som en »Katederunder- visning«, men derimod tnaa indrettes som en mere »individuel« anlagt Undervisning, analog med Kunstakademiets og det kgl. danske Musik- konservatoriums — og modsat Universitetets øvrige Undervisning, her- under ogsaa henregnet de øvrige Discipliner under Musikvidenskaben: Musikhistorie og Musikæstetik. Ved den musikteoretiske Undervisning er Forholdene endda betydeligt vanskeligere end f. Eks. ved Akademi- undervisningen. Ved Undervisningen paa Kunstakademiet bevæger Professoren sig fra Elev til Elev, tilser og retleder i Arbejdet, alt me- dens de øvrige Elever arbejder videre paa egen Haand. Ved den musik- teoretiske Undervisning maa alt foregaa ved Flygelet. Den enkelte Elevs Arbejder i musikalsk Satsskrivning maa gennemgaas her, og de øvrige Elever paa Holdet maa følge med i denne den enkeltes Retled- ning (de skal derfor ogsaa helst alle kunne placeres om Flygelet og kunne se Noderne) og kan ikke som ved Modellering, Maling, Tegning etc. arbejde videre med egne Sager. Ved Sangundervisningen er For- holdene noget lignende, den enkelte Elev retledes, og de øvrige paa Holdet maa følge med i denne Retledning. For begge Discipliners Vedkommende gælder desuden, at det selvsagt er af den største Be- tydning, at den enkelte saa ofte som muligt modtager denne rent per- sonlige Vejledning af Universitetslæreren. Det fremgaar nu heraf, at Antallet af Studerende paa disse Hold ikke kan være ubegrænset, men tværtimod maa være forholdsvis ringe, saafremt da denne »individuelle« Undervisning skal kunne gennemføres paa forsvarlig Maade. Ved Undervisningen i disse Fag paa det kgl. danske Musikkonservatorium er Holdene i Harmonilære (og Kontra- punkt) da derfor ogsaa kun paa 6 Elever (Maximum), i Sang kun paa 4 Elever (Maximum). I Erkendelse af Nødvendigheden af en gennem- ført Sparsommelighed med Statens Midler har saavel Lektor Forchham- mer som undertegnede imidlertid indstillet os paa at udstrække Hol- denes Størrelse til 10—12 Studenter i Harmonilære og 7—8 i Tale og Sang5), altsaa til det dobbelt Antal af, hvad Konservatoriet finder forsvarligt. i) Tallet 10 i Ansøgningen af Nov. 1928 er af regnskabsmæssige Grunde ansat som Gennemsnitstal for samtlige Hold. 173 III. Vedrørende Prof. Abrahamsens Undervisning. Antallet af Stu- derende indenfor Faget var i 1924—25: 8: i 1925—26: i Musikvidenskab 13, i Sang som Bifag 17; i 1926—27: i Musikvidenskab 16, i Sang som Bifag 17; i 1927—28: i Musikvidenskab 23, i Sang som Bifag 20; i 1928—29: i Musikvidenskab 22, i Sang 37 — altsaa i Aar ialt 59 Stu- derende. Baade for Lektor Forchhammer og for mig er der ved dette Studenterantal — der betragtet ud fra almindelige Universitetsforhold ikke kan siges at være stort, men som med Henblik paa de ganske specielle Undervisningsforhold indenfor Dele af vore Fag maa siges at være overvældende — indtraadt en Nødssituation. Mine Kolleger i Fakultetet indsaa ogsaa dette nu i Efteraaret 1928 og gav mig bered- villigt en Haandsrækning, ved midlertidigt at lade Udgifterne til en Undervisningsassistent afholde af Kontoen for Undervisningshjælp ved det filosofiske Fakultet. Den elementære Undervisning i Harmonilære og Kontrapunkt overdroges da Undervisningsassistent, Mag. art. J. P. Larsen. I Harmonilære har der saaledes af Undervisningsassistenten i afvigte Efteraarssemester været undervist ialt 25 Studenter, de har været fordelt paa 2 Hold med ialt 12 (13) paa hvert Hold. Undervis- ningen har andraget 2 ugentlige Timer for hvert Hold, altsaa ialt 4 Timer. I Kontrapunkt har der været givet Undervisning af Under- visningsassistenten til 10 Studenter paa et Hold, ligeledes i 2 ugentlige Timer. Til denne Undervisning paa 6 ugentlige Timer kommer saa desuden Hjemmearbejde med Rettelse af skriftlige Opgaver, der pr. Uge har beløbet sig til ca. 35 Sæt Opgaver, bestaaende af ialt ca. 10 Detailopgaver hver — altsaa ialt pr. Uge Rettelse af ialt ca. 350 Detail- opgaver. Jeg henviser iøvrigt til Indberetning fra Undervisnings- assistenten til Sekretæren ved Kursusudvalget under det filosofiske Fakultet. Denne Hjælp fra Kursuskassen kan jeg imidlertid ikke forvente opretholdt, jeg maa tværtimod være forberedt paa, at den kan bort- falde naar som helst. Af denne Aarsag er det, at jeg har søgt om ekstraordinær Bevilling til Undervisningsassistance. Saafremt nu de her omtalte ugentlige 6 Timer var min eneste Undervisningspligt, skulde jeg selvsagt uden mindste Indsigelse vare- tage denne Undervisningsbyrde. Men Forholdet er jo dette, at mine Undervisningsforpligtelser efter min Overbevisning egentlig først be- gynder her, hvor disse elementære Kursus er fra Haanden. Jeg maa nemlig saaledes stedse have Øvelser og Forelæsninger i Musikteori for ældre Studerende (1 Time ugl. se vedr. dette og det flg. min Ind- beretning for Efteraarssemestret), hvor de Studerende, som har gen- nemgaaet Musikteoriens Elementarlære, kan fortsætte med videre- gaaende Studier. I Efteraarssemesteret er det nødvendigt at holde en kortere Forelæsningsrække over Indledning til Studiet af Musikviden- skab (1 Time ugl.). Hertil kommer saa Forelæsninger over Musikens (Stil-) Historie, der er den egentlige Kerne i Musikvidenskaben, og hvor jeg af Hensyn til stadig nytilkommende Studenter stedse maa 174 have to sideløbende Forelæsningsrækker (et yngre og et ældre Hold). Hvert af disse Hold har en Forelæsning pr. Uge paa l1/? Time, ialt altsaa svarende til 4 Forelæsninger. Desuden er det nødvendigt af Hensyn til de Magisterkonferensstuderende, der jo i særlig Qrad skal opøves i videnskabeligt Arbejde, at afholde en speciel Øvelse eller Forelæsning, der kan indstille dem paa selvstændig Forskning. Lige siden min Ansættelse har jeg derfor stedse haft en ugentlig Forelæsning eller Øvelse af denne Art. Ifølge en Tradition indenfor mit Fag, der stammer fra Prof. Hammerichs tidligste Tid som Universitetslærer, afholdes der desuden med visse Mellemrum saakaldte offentlige Fore- læsninger, i særlig Grad indrettet paa at støtte den musikhistoriske og musikæstetiske Interesse i videre Kredse. Denne Tradition har jeg fulgt og fastholdt f. Eks. baade i Efteraarssemesteret 1928 og i inde- værende Semester (men ogsaa tidligere, jvnf. Lektionskatalogerne). - Det samlede Antal Forelæsninger og Øvelser beløber sig herefter til 6 pr. Uge, og, hvis jeg medregner Indledningsforelæsningerne i Efteraaret og de offentlige Forelæsninger, til 8 pr. Uge. Saafremt jeg samtidig skulde bestride den elementære Undervisning, som en Under- visningsassistent — som meddelt — i afvigte Semester har varetaget, vilde det samlede Antal af Forelæsninger og Øvelser komme op paa 12, henholdsvis 14 ugentlige Timer. Jeg gør i denne Forbindelse op- mærksom paa, at for den videregaaende Undervisnings Vedkommende foreligger der — fordi den stilistiske Musikvidenskab er saa ung en Disciplin — ikke Lærebogsmateriale af nogen Art. Hver enkelt Fore- læsning og Øvelse maa bygges op paa et gennemført Førstehaands- arbejde. I den af mig foreslaaede Nyordning (med en ekstraordinær Be- villing til Undervisningsassistance) vil Undervisningsassistenten komme til at varetage 4 ugentlige Timer, medens jeg selv har erklæret mig villig til at bestride 8 ugentlige Forelæsninger og Øvelser — hvis September-Indledningsforelæsningen og en eventuel offentlig Forelæs- ning regnes med, endogsaa 10 ugentlige Forelæsninger. Saafremt Stu- dentertallet mindskes, bortfalder selvsagt Assistentens Øevlser i Forhold til det mindskede Antal Studerende. Hvis omvendt Studenter- tallet stedse stiger, maa jeg — paa egne og paa Lektor Forchham- mers Vegne — paa den anden Side tage Forbehold med Hensyn til den her foreslaaede Nyordning. IV. Vedrorende Lektor Forchhammers Undervisning. Til Har- monilæreundervisningen indenfor Musikvidenskaben svarer paa det nærmeste Sprog- og Stemmedannelse indenfor Faget Tale og Sang. Det er det elementære Grundlag for Studiet i denne Disciplin. De Studerende modtager straks i første Aar af Studiet 2 ugl. \ imers Un- dervisning paa dette Felt, samtidig med 1 Times ugl. Undervisning i Tale og Sangteori. I andet Studieaar fortsættes Undervisningen i Tale og Sangteori (1 Time ugl.), Sangteknik (1 Time ugl.), Oplæsning 175 (1 Time ugl.). Tredie Studieaar er udelukkende helliget Sang (1 Time ugl.). Det første Aar, Lektor Forchhammer var ansat ved Universitetet, kunde Undervisningen gennemføres med 4 Timer ugl. Men allerede i 1925 (jvnf. Lektionskatalog 1925 II o. f.) maatte det ugentlige Timetal forøges til 6. Lektor Forchhammer søgte derfor (ved den 3aarige Pe- riodes Udløb) om Forhøjelse af Lektorhonoraret. I Efteraaret 1928 var Tilgangen kommet op paa 21 nye Studerende. Denne Tilgang krævede, som tidligere forklaret, egentlig en Deling af disse nye Studerende i 3 Hold (med hver 2 ugentlige Timer). Lektor Forchhammer søgte derfor om, at denne Deling maatte finde Sted, og at de 2 af Holdene maatte blive undervist ved Undervisningsassistent (altsaa ialt 4 Timer ugl. ved Undervisningsassistent). Da denne Be- villing imidlertid ikke foreligger, har Lektor Forchhammer set sig nød- saget til i Mellemtiden at dele dette store Hold i 2 Hold å 10 (11) og at give hver af disse Hold 1 Time ugentlig — en meget lidet tilfreds- stillende Ordning. Naar nu dette (disse) Hold til September 1929 rykker op og skal have Undervisning efter 2det Aars Læseplan, er det imidlertid uom- gængeligt nødvendigt, at en Deling i mindre Hold finder Sted. Lektor Forchhammer vil da, dels ved denne kommende 2det Aars Undervis- ning med Tredeling af Tilgangen fra 1928, dels ved Undervisning af ældre Hold, dels endelig ved Undervisning i Tale og Sangteori af nyt tilkommende Hold i September 1929 (Russer) have de omtalte 6 ugent- lige Timer fuldt besat. Imidlertid skal jo det nye tilkommende Hold (Russerne) ifølge den vedtagne Læseplan have Undervisning ogsaa i det elementære Fag: Stemme- og Sprogdannelse. Jeg har da ment det forsvarligt at fore- slaa, at overlade Rusundervisningen i dette Elementærstof til en Un- dervisningsassistent. Og idet der forudsættes en lignende Tilgang til Faget som i September 1928 — altsaa ialt en Snes nye Studenter vil en Deling af dette nye Hold i 3 Hold med 2 ugentlige Timers Un- dervisning være paakrævet, hvorved Assistenttimerne altsaa menes at komme til at udgøre ialt 6 pr. Uge. Sammenlagt med de 4 Timer, som jeg ansøger om Assistance til, bliver altsaa det ansøgte Antal ugentlige Timer, som skulde bestrides ved Undervisningsassistent, ialt 10.« Efter at Sagen derefter under 8. Februar 1929 af Konsistorium var blevet indsendt til Ministeriet, optoges under Universitetets Udgifts- post b. 30. Det musikvidenskabelige Laboratorium paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg B, Sp. 1549—50, en overordentlig Bevilling paa 2010 Kr. til Medhjælp ved Undervisnin- gen i Musikvidenskab, idet man ansaa det for rettest foreløbig i eet Aar at prøve den foreslaaede Ordning. 176 Universitetets Aarbog 1928—29. y. Andre Sager. Under 18. September 1928 meddelte Konsistorium en stud. mag. Tilladelse til — uanset Bestemmelsen i kgl. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen til at indstille sig flere Gange til Univer- sitetets Eksaminer — at indstille sig for fjerde Qang i Fransk som Hovedfag ved Skoleembedseksamen, og ved Undervisningsministeriets Resolution af 25. s. M. meddeltes der den paagældende Dispensation fra Ministeriets Bekendtgørelse af 2. December 1924, § 2, saaledes at hans i Eksamensterminen Vinteren 1925 bestaaede Bifagseksamen i Tysk stadig stod ved Magt, saafremt Eksamen i Hovedfaget var be- staaet senest Sommeren 1929 (J. Nr. 326/28). 7. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Efter Indstilling fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium bifaldt Ministeriet under 21. Marts 1929, at Professor i Matematik ved den polytekniske Læreanstalt, Dr. phil. Harald Bohr, bemyndigedes til efter nærmere Aftale med Fakultetet at deltage i Eksaminationen ved Fagprøven i Matematik under Skoleembedseksa- men i den matematisk-fysiske Faggruppe samt ved Magisterkonferens med Matematik som Hovedfag (J. Nr. 155/29).