II. Lærere og andre videnskabeligeTjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1928—29.
Det teologiske Fakultet.
Under 21. November 1928 blev der meddelt Professor i Teologi
Dr. theol. J. C. Jacobsen Afsked efter Ansøgning med Pension fra
den 31. Januar 1929 at regne.
Under 6. Februar 1929 blev Docent i det gamle Testamente Aage
Bentzen udnævnt til Professor i Teologi ved Universitetet med det
gamle Testamente som Hovedfag fra den 1. Februar 1929 at regne,
se nedenfor Side 51—55.
Under 27. April 1929 blev Kaldskapellan, Dr. theol. Flemming
Friis Hvidberg udnævnt til Docent i Teologi ved Universitetet med
det gamle Testamente som Hovedfag fra den 1. April 1929 at regne,
se nedenfor Side 56.
Under 20. December 1928 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
theol. J. Oskar Andersen Fritagelse for at holde Forelæsninger i
Foraarssemestret 1929 for at han kunde faa en samlet Tid til endelig
Gennemarbejdelse og Udgivelse af en Lærebog i nordisk Kirkehisto-
rie, beregnet efter Studiekravene ved den teologiske Embedseksamen.
Under 2. Maj 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. theol.
Ed. Qeismar Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret
1929 af Helbredshensyn.
Under 29. Juni 1929 meddelte Ministeriet Docent, Dr. theol. Flem-
ming Hvidberg Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraars-
semestret 1929 samt Tilladelse til at foretage en Studierejse til Ud-
landet i samme Tidsrum.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 21. Februar 1929 blev der meddelt Overretssagfører O. K.
Magnussen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar
1929 at regne af hans Beskikkelse som Lektor ved det juridiske La-
boratorium. (J. Nr. 135/29).
Under 24. Juli 1929 blev cand. polit. Kai Enevold Sørensen be-
skikket som Lektor i Nationaløkonomi (Driftsøkonomi) ved Universi-
tetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Juli 1929 at regne, se nedenfor
Side 57—59.
44
Universitetets Aarbo« 1928—29.
Under 8. Juni 1929 godkendte Ministeriet, at Landsretssagfører,
Dr. jur. J. Hartvig Jacobsen var antaget til at bistaa ved den mundt-
lige Eksamination i borgerlig Ret og Strafferet ved de juridiske Eks-
aminer i Eksamensterminen Sommeren 1929. (J. Nr. 232/29).
Under 1. November 1928 fritog Ministeriet efter derom fremsat
Begæring Højesteretspræsident Cosmus Meyer for hans Hverv som
fast Censor ved Universitetets juridiske Eksaminer og beskikkede
samtidig Højesteretsdommer Julius Møller som fast Censor ved de
nævnte Eksaminer i hans Sted for Resten af Treaaret 1. April 192S
—31. Marts 1931. (J. Nr. 154/28).
Under 7. Januar 1929 meddelte Ministeriet Professor Poul Johan-
nes Jørgensen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1929 af Hensyn til hans Arbejde som Medarbejder ved Udgaven af
Danmarks gamle Landskabslove.
Under 4. Juni 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. Fr.
Vinding Kruse Fritagelse for at holde Forelæsninger og Øvelser i
Efteraarssemestret 1929 af Hensyn til videnskabelige Arbejder og
Lovgivningsarbejde.
Cand. polit. Carl Iversens Ansættelse som Assistent ved det øko-
nomisk-statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Marts 1929.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Forliv. Docent i Epidemiologi ved Universitetet, Professor, Dr.
med. S. T. Sørensen afgik ved Døden den 5. Oktober 1928. Han var
Universitetslærer fra 1891 til 1915.
Under 11. November 1928 blev Prosektor ved Bispebjerg Hospi-
tal, Dr. med. Poul Møller udnævnt til Professor i patologisk Anatomi
ved Universitetet, se nedenfor Side 59—66.
Paa Normeringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928
—29, Tillæg A. Sp. 5092, blev der tillagt Professor, Dr. med. C. Sonne
Lønnings- og Pensionsanciennitet som Professor ved Universitetet fra
den 1. Februar 1918 med tilbagevirkende Kraft fra den 1. Juli 1928
under Hensyn til hans tidligere Ansættelse som Laboratorieforstander
ved Finsens medicinske Lysinstitut. (J. Nr. 345/28).
Paa Normeringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928
—29, Tillæg A. Sp. 5077—78, tilvejebragtes Hjemmel for Oprettelse
af et Docentur i Radiologi ved Universitetet, se nedenfor Side 66—70.
Under 17. Juni 1929 blev Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling
for Nervesygdomme, Professor. Dr. med. Viggo Christiansen udnævnt
til Docent i Neurologi ved Universitetet fra den 1. Juli 1929 at regne,
sei nedenfor Side 70—74.
Under 31. Maj 1929 blev Professor, Dr. med. C. Rasch genansat
som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssyg-
domme for Tidsrummet 1. Maj 1929—28. Februar 1931. (J. Nr. 212/29).
45
Under 23. April 1928 beskikkede Fakultetet Professor, Dr. pliil.
Rich. Ege som Censor i Fysik ved den lægevidenskabelige Embeds-
eksamens Forberedelseseksamen i Stedet for Professor, Dr. med. K.
K. K. Lundsgaard, som havde ønsket sig fritaget for dette Hverv.
Under 12. Juli 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med. V.
Maar Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestret 1929
af Hensyn til hans Arbejde med Opstilling og Indretning af det me-
dicinsk-historiske Museum.
- Cand. med. H. M. Hou Jensens Ansættelse som Prosektor ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1928.
Cand. med. Skuli V. Gudjonssons Konstitution som fast viden-
skabelig Assistent ved Hygiejnisk Institut forlængedes med 1 Aar fra
den 1. September 1928.
Dr. med. Mogens Fenger ansattes som Prosektor i operativ Ki-
rurgi paa 1 Aar fra den 1. September 1928.
Dr. med. Knud Ove Møller ansattes som Assistent ved Farma-
kologisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1928.
Cand. med. E. M. Steenberg meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling
A. fra den 1. Oktober 1928.
Cand. med. O. H. Scheibel ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1928.
Cand. med. K. Barmwater ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme paa 1
Aar fra den 1. Oktober 1928.
Cand. med. Jens Buhl ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme paa 1 Aar fra den
15. Oktober 1928.
Dr. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1928.
Cand. med. Frk. Elisabeth Svensgaards Ansættelse som klinisk
Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlæn-
gedes med 1 Aar fra den 1. November 1928.
Cand. med. Frk. Oline Christensens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B. forlængedes med
1 Aar fra den 1. November 1928.
Cand. med. Lauritz Vøhtz' Ansættelse som Assistent ved Farma-
kologisk Institut forlængedes med et halvt Aar fra den 1. Januar 1929
og senere atter med et halvt Aar fra den 1. Juli 1929.
Dr. med. Bj. Vimtrup meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som fast Prosektor ved Patologisk-anatomisk Institut fra
den 1. Februar 1929.
46
Universitetets Aarbog 1928—29.
Dr. med. Svend Petri konstitueredes som fast Prosektor ved
Patologisk-anatomisk Institut for 1 Aar fra den 1. Februar 1929. Un-
der Hensyn til hans tidligere Ansættelse som honorarlønnet Pro-
sektor sammesteds meddeltes ham senere fast Ansættelse i Stil-
lingen fra den 1. Juni 1929 med Lønnings- og Pensionsanciennitet fra
den 1. Juni 1927 at regne.
Cand. med. Jens Foged ansattes som Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Februar 1929.
Cand. med. Carsten Edmunds Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme forlængedes med
1 Aar fra den 1. Februar 1929; der meddeltes ham senere Afsked fra
Stillingen fra den 1. Marts 1929.
Cand. med. Holger Ehlers ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme paa 1 Aar fra den 1.
Marts 1929.
Cand. med. Harald Paabys Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D. forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1929.
Cand. med. Søren L. Ørskovs Ansættelse som Assistent ved Me-
dicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1929.
Cand. polyt. Johan M. Thor Jørgensens Ansættelse som Assistent
ved Medicinsk-fysiologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1.
April 1929.
Cand. med. Willy Muncks Ansættelse som Prosektor ved Rets-
medicinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1929.
Cand. med. Chr. N. G. Grams Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A. forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Maj 1929.
Cand. med. Viggo Friedenreichs Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Maj 1929.
Cand. med. Vilhelm Riemkes Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C. forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Juni 1929.
Cand. med. O. H. Scheibel meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Fødeafdeling
A. fra den 1. Juli 1929.
Cand. med. E. Schiødts Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Juli 1929.
Cand. med. Kai Portman ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A. paa 1 Aar fra den 1. Juli 1929.
47
Det filosofiske Fakultet.
Forhv. Professor i klassisk Filologi, Dr. phil. M. Cl. Gertz afgik
ved Døden den 20. April 1929. Han var Universitetslærer fra 1876 til
1918.
Forhv. Professor i Filosofi, Dr. phil. Cl. Wilkens afgik ved Døden
den 7. Maj 1929. Han var Universitetslærer fra 1883 til 1918.
Under 31. Maj 1929 blev Forstander for den Arnainagnæanske
Samling, Dr. phil. Jon Helgason udnævnt til Professor i islandsk Sprog
og Litteratur ved Universitetet fra den 1. Juni 1929 at regne, se ne-
denfor Side 74—81.
Under 9. August 1929 blev Dr. phil. Paul V. Rubow udnævnt til
ekstraordinær Docent i nordisk Sprog og Litteraturforskning ved
Universitetet fra den 1. August 1929 at regne, se nedenfor Side 74—81.
Paa Normeringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928
—29, Tillæg B., Sp. 2067—68, blev der tillagt Docent i anvendt Psy-
kologi, Dr. phil. R. H. Pedersen Pensionsanciennitet fra den 8. Juni
1900. (J. Nr. 397/28).
Under 9. Marts 1929 blev der meddelt forhv. Overbibliotekar. Dr.
phil. H. O. Lange Fornyelse for et Tidsrum af 5 Aar fra den 1. April
1929 at regne af hans Beskikkelse som Lektor i Ægyptologi ved Uni-
versitetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 5 Aar fra
1. April 1929 at regne Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg A., Sp.
1647—48. (J. Nr. 301/28 og 151/29).
Under 16. Maj 1929 bifaldt Ministeriet, at Professor, Dr. phil.
Frithiof Brandt af Helbredshensyn fritoges for at eksaminere ca. en
Trediedel af de hos ham til den almindelige filosofiske Prøve i Som-
meren 1929 indtegnede Studerende og at Eksaminationen af denne Tre-
diedel overdroges Dr. phil. Svend Ranulf mod et Vederlag af 300 Kr.,
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 12. for Finansaaret 1929
—30. (J. Nr. 200/27).
Efter Indstilling fra Fakultetet og Konsistorium bifaldt Ministeriet
under 27. December 1928, at der meddeltes Frk. Dr. Martha A. Muusses
Bemyndigelse til at holde Øvelser over Hollandsk ved Universitetet i
Foraarssemestret 1929 og under 29. Juni 1929 bifaldt Ministeriet, at
den Frk. Muusses meddelte Bemyndigelse til at holde Øvelser for-
nyedes for Efteraarssemestret 1929. (J. Nr. 343/28).
Under 2. Februar 1929 beskikkede Ministeriet Adjunkt Ernst Lar-
sen som Censor i Historie ved Skoleembedseksamen for Resten af
Treaaret 1. April 1927 til 31. Marts 1930.
Under 4. Juni 1929 beskikkede Ministeriet Mag. art. Sv. Maltesen
som Censorsuppleant ved den almindelige filosofiske Prøve for Eks-
amensterminen Sommeren 1929.
Under 20. December 1928 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
phil. Aage Friis Fritagelse for at holde Forelæsninger og Øvelser i
Efteraarssemestret 1929 af Hensyn til hans Arbejde med Udgivelsen
48
af Akter vedrørende det nordslesvigske Spørgsmaals Historie og med
en Fremstilling deraf.
Under 10. Januar 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Arthur Christensen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraars-
semestret 1929 for at han kunde foretage en Rejse til Persien.
Under 2. Februar 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phi!.
Knud Fabricius Orlov fra sin Embedsgerning i Maanederne Marts og
April 1929 for at han kunde foretage en Studierejse til Syditalien og
Sicilien.
Under 29. Juni 1929 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil. ii. O.
Lange Fritagelse for sin Embedsgerning i Tiden fra midt i Oktober
1929 indtil 1. April 1930 for at han kunde foretage en længere Studie-
rejse til Ægypten.
Dr. phil. Paul V. Rubow ansattes som Lektor i Dansk ved Uni-
versitetet i Paris og Leder af det derværende danske Studieoplys-
ningskontor fra 1. August 1928 at regne. (J. Nr. 189/28).
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 17. Juni 1929 blev Underinspektør ved Nationalmuseet,
Lektor, Dr. phil. Q. Hatt udnævnt til ekstraordinær Professor i Kul-
turgeografi ved Universitetet fra den 1. April 1929 at regne, se neden-
for Side 81—85.
Under 17. Juni 1929 blev fast videnskabelig Assistent ved Univer-
sitetets histologisk-embryologiske Laboratorium, Lektor. Dr. phil. C.
M. Steenberg udnævnt til ekstraordinær Professor i sammenlignende
Anatomi ved Universitetet fra den 1. Aprii 1929 at regne, se nedenfor
Side 85—87.
Under 20. Juli 1929 blev fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets planteanatomiske Laboratorium, Lektor, Dr. phil. Hen-
ning E. Petersen udnævnt til Docent i Botanik ved Universitetet, se
nedenfor Side 87—91.
Under 3. Oktober 1928 bifaldt Ministeriet efter Indstilling af Fa-
kultetet og Konsistorium, at den af forhv. Professor, Dr. phil. L. Kolde-
rup Rosenvinge tidligere givne obligatoriske Undervisning i Krypto-
gamerne for de naturhistoriske Studerende overdroges fast viden-
skabelig Assistent ved Universitetets planteanatomiske Laboratorium,
Lektor, Dr. phil. Henning E. Petersen i Efteraarssemestret 1928 og
Foraarssemestret 1929 mod et Vederlag paa 1200 Kr. for hvert Se-
mester, se nedenfor Side 89.
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1655—56, bevilgedes under Universitetets Udgiftspost
g. 19 et Beløb af 1800 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg som Honorar
til Professor ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Dr. phil.
0. Winge for at holde Forelæsninger og Øvelser over Arveligheds-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	49
lære, inklusive Variationsstatistik for Universitetets naturhistoriske
Studerende, se nedenfor Side 91—92.
Under 21. Marts 1929 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil. J. A.
Christiansen Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor i alminde-
lige kemiske Fag ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. April 1929 at regne, idet det samtidig blev paalagt ham efter Fa-
kultetets nærmere Bestemmelse at deltage i Eksaminationen i Kemi
ved Forprøven og Forberedelseseksamen ved Skoleembedseksamen
under Fakultetet henholdsvis i den matematisk-fysiske Faggruppe og
den naturhistorisk-geografiske Faggruppe. (J. Nr. 161/29).
Under 30. Januar 1929 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil.
Oscar Klein Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor ved Univer-
sitetets Institut for teoretisk Fysik for 1 Aar fra den 1. Januar 1929
at regne. (J. Nr. 10 a/29).
Under 28. Maj 1929 beskikkede Ministeriet Lektor J. O. Bøving
Petersen som Censor i Zoologi ved Skoleembedseksamen for Resten
af Treaaret 1. April 1927—31. Marts 1930.
Under 28. Maj 1929 beskikkede Ministeriet Lektorerne Frk. Sophie
Petersen og P. Andersen som Censorsuppleanter i henholdsvis Geo-
logi og Geografi ved Skoleembedseksamen for Resten af Treaaret
1. April 1927—31. Marts 1930.
Under 28. Maj 1929 beskikkede Ministeriet Lektor, Dr. phil. Fru
Kirstine Meyer som Censor i Fysik ved Skoleembedseksamen for
Resten af Treaaret 1. April 1927—31. Marts 1930.
Under 3. Juli 1929 beskikkede Ministeriet Professor i Fysik ved
den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole A. W. Marke som Censor-
suppleant i Fysik ved Skoleembedseksamen for Resten af Treaaret
1. April 1927—31. Marts 1930.
Under 4. Juni 1929 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. C.
Hansen Ostenfeld Fritagelse for at holde Forelæsninger i September
og Oktober Maaneder 1929 for at han kunde foretage en Rejse til
Canada i videnskabeligt Øjemed.
Under 27. December 1928 meddelte Ministeriet Inspektor ved Uni-
versitetets zoologiske Museums 2. Afdeling Dr. phil. Th. Mortensen
Orlov fra sin Embedsgerning i halvandet Aar fra Februar Maaned
1929 at regne for at han kunde foretage en videnskabelig Undersøgel-
ses- og Indsamlingsrejse til Java og Syd-Afrika.
— Mag. scient. Hans Clausen ansattes som Undervisningsassi-
stent hos Professor mineralogiæ fra 1. April 1928 i Stedet for Dr. phil.
Chr. Poulsen, som havde ønsket at fratræde.
Professor Thomas R. Parsons Konstitution som fast videnskabe-
lig Assistent ved Zoofysiologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar
fra den 1. Juli 1928, saaledes at Konstitutionen udfærdigedes efter
Tjenestemandslovens § 12, Stk. 6, hvorved han som Lønning fik 9/10
af den for Stillingen normerede Grundløn med Sted-, Dyrtids- og
Universitetets Aarbog.	7
50	Universitetets Aarbog 1928—29.
Konjunkturtillæg, idet lian ikke opfyldte Betingelserne for Konstitution
efter Tjenestemandslovens § 648, da han ikke havde dansk Indfødsret.
(J. Nr. 10 g/28).
Mag. scient. Bengt Stromgrens Ansættelse som Assistent ved
Astronomisk Observatorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. No-
vember 1929.
Cand. mag. Ebbe Rasmussens Ansættelse som Assistent ved Insti-
tutet for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1929.
Dr. phil. Oscar Kleins Ansættelse som Assistent ved Institutet for
teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1929.
Mag. scient Erik Juuls Ansættelse som Undervisningsassistent hos
Professor Niels Nielsen og Bibliotekar ved Matematisk Laboratorium
forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1929.
Cand. mag. Kaj Bergs Ansættelse som Assistent ved Ferskvands-
biologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1929.
Cand. mag. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1929.
Mag. scient. J. K. Bøggilds Ansættelse som Assistent ved Bio-
fysisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. April 1929.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved Geo-
grafisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1929.
Cand. {ned. Einar Bierring konstitueredes som fast videnskabelig
Assistent ved Zoofysiologisk Laboratorium paa 1 Aar fra den 1. Juli
1929.
Mag. scient. Kaj Gram konstitueredes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Planteanatomisk Laboratorium paa 1 Aar fra den 15. August
1929.
Assistent ved det histologisk-embryologiske Laboratorium, Lektor
Dr. phil. C. M. Steenberg, meddeltes efter Ansøgning Orlov fra sin
Stilling som Assistent i Maanederne Januar, Februar og Marts 1929.
U ni ver si tetsbibliotcket.
Under 1. Maj 1929 meddelte Ministeriet Underbibliotekar, Dr. phil.
Søren Hallar Forlængelse med 3 Maaneder indtil 1. August 1929 af
den ham tidligere tilstaaede Orlov fra sin Embedsgerning af Hensyn
til et Studieophold i Frankrig (jfr. Universitetets Aarbog 1926—27,
Side 15).
Under 4. Februar 1929 meddelte Ministeriet Underbibliotekar, Dr.
phil. Ditlev Nielsen Orlov fra sin Embedsgerning i 3 Maaneder fra
sidste Halvdel af Februar Maaned 1929 at regne, mod at han efter sin
Tilbagekomst ydede Ekstraarbejde svarende til 1 Maaneds Tjeneste.
Under 22. April 1929 meddelte Ministeriet Underbibliotekar A. G.
Drachmann Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 1. Maj til 31. August
1929 for at han kunde foretage en Nyordning og Omkatalogisering af
den skandinaviske Forening i Roms Bibliotek.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
51
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. N. 2/1928 og 2/1929).
Konsistorium har i 1928—29 bevilget følgende Bidrag af Fritryks-
kontoen :
Professor, Dr. theol. Jens Nørregaard 35 Kr. pr. Ark til Udgivelse
af et Hefte dogmehistoriske Tilføjelser til L. Bergmanns Kirkehistorie
(22. September 1928), Professor, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen 50
Kr. pr. Ark til Udgivelsen af hans »Danske Sprogtekster til Universi-
tetsbrug III« (22. Januar 1929), Professor, Dr. phil. L. L. Hammerich
35 Kr. pr. Ark. til Udgivelse ved Dr. phil. V. Waschnitius af en Samling
tyske Eksamensstile (16. Februar 1929), Professor, Dr. theol. N. M.
Plum 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse af en Dogmatik (23. Marts 1929) og
Docent, Dr. theol. H. Mosbech 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse af hans
»Sproglig Fortolkning til Apostlenes Gerninger« (26. Juni 1929).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Universitetets Udgiftspost 1. 2. Rejseunderstøttelser for Univer-
sitetslærere blev i Finansaaret 1928—29 udbetalt til Professor, Dr. phil.
Einar Biilmann 300 Kr., Professor Dr. phil. Aage Friis 500 Kr., Pro-
fessor, Dr. phil. L. L. Hammerich 500 Kr., Professor Ed. Geismar 700
Kr., Lektor Dr. med. Vilh. Jensen 600 Kr., Docent, Dr. theol. H. Mos-
bech 500 Kr., Docent, Dr. phil. R. H. Pedersen 200 Kr., Professor. Dr.
med. Knud Sand 500 Kr., Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld 800 Kr.,
Professor, Dr. med. A. Thornval 400 Kr. og Professor, Dr. phil. M.
Vahl 600 Kr. (J. Nr. 82/28).
Af Universitetets Udgiftspost k. 1. Til Repræsentationsrejser blev
i Finansaaret 1928—29 udbetalt til Professor W. Thalbitzer 150 Kr.
(J. Nr. 105/28), Professor, Dr. phil. Arthur Christensen 300 Kr. (J. Nr.
266'27), Professor, Dr. phil. & theol. Johs. Pedersen 300 Kr. (J. Nr.
266/27), Professor Dr. med. Oluf Thomsen 600 Kr. (J. Nr. 371/27),
Professor. Dr. med. S. A. Gammeltoft 400 Kr. (J. Nr. 142/28) Professor,
Dr. phil. Poul Tuxen 125 Kr. (J. Nr. 272/28), Professor, Dr. phil. 6; theol.
Johs. Pedersen 125 Kr. (J. Nr. 272/28) og Professor, Dr. phil. J. Hjelms-
lev 700 Kr. (J. Nr. 134/29).
d. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsens Afgang fra Universitetet og Docent
Aage Bentzens Udnævnelse (il Professor i Teologi.
(J. Nr. 356/28).
Under 21. November 1928 blev Professor i Teologi, Dr. theol. J. C.
Jacobsen afskediget efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade og
med Pension fra den 31. Januar 1929 at regne.
Efter at det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling af det
teologiske Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
de indkomne tre Ansøgninger, nemlig fra Docent i Teologi ved Uni-
52
versitetet Aage Bentzen, cand. theol. Poul Bostrup og Underbibliotekar
ved Universitetsbiblioteket, Dr. phil. Ditlev Nielsen under 10. December
1928 tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det teologiske
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg
bestaaende af Professorerne Dr. theol. J. C. Jacobsen, Dr. phil. 6c
theol. Johannes Pedersen og Dr. theol. Fr. Torm. Dette Udvalg afgav
under 11. Januar 1929 følgende Indstilling til Fakultetet:
Docent i det gamle Testamente Aage Bentzen blev ansat i sit
nuværende Embede i 1923 efter Konkurrence, som kun blev gennemført
for hans Vedkommende, i det hans Medansøger, cand. theol. P.
Bostrup, paa Grund af Sygdom maatte afbryde sin Deltagelse i Kon-
kurrencen. Foruden Konkurrenceafhandlingen om »Den israelitiske
Sabbats Oprindelse og Historie« har han skrevet forskellige mindre
Afhandlinger og Anmeldelser, endvidere to mindre Skrifter, »Jahves
Gæst« (1926) og »Jahves Tjener« (1928), og en udførligere Afhandling,
»Die josianische Reform und ihre Voraussetzungen (1926, 121 Sider).
Det førstnævnte Skrift giver i populær Form en velskreven Fremstil-
ling af Tempelkultens Betydning i Israeliternes religiøse Liv, paa
Grundlag af Arbejder, der er fremkomne i nyere Tid; det andet Skrift
giver i lignende Form en Analyse af Ebed-Jahve Digtene hos Deutero-
Jesaja. I Skriftet om Josia's Reform har Ansøgeren taget et Spørgsmaal
under Behandling, som i særlig Grad har været Genstand for Diskus-
sion i de senere Aar, nemlig om Deuteronomiums Tilblivelse. Han
søger at hævde den Opfattelse, at Deuteronomium stammer fra Levi-
ter, der var knyttede til Helligdomme uden for Jerusalem, og at give
et Bidrag til disse Leviters Historie. Det er vel tvivlsomt, hvor stærk
Vægt man tør tillægge den Begrundelse, som han fremsætter for sin
Thesis om Deuteronomiums Tilblivelse; men Afhandlingen viser, at
han er fortrolig med den nyere Litteratur om det gamle Testamente
og kan tage selvstændigt Stilling til den, ligesom det ogsaa fremgaar
af hans Skrifter, at han kan behandle den hebræiske Tekst med Sik-
kerhed. Vi mener os derfor berettigede til at udtale, at Docent Bentzen
vil være i Stand til at bestride det ledige Professorat.
Cand. theol. P. Bostrup deltog som ovenfor nævnt i 1923 sammen
med den førstnævnte Ansøger i Konkurrencen om Docenturet i det
gamle Testamente, idet Sygdom dog hindrede ham i at gennemføre
Konkurrencen. Den Del af den foreskrevne Opgave om Sabbaten (63
Sider), som han naaede at faa udarbejdet, er et grundigt og lovende
Arbejde. Siden har han i en Afhandling i »Acta Orientalia« (1927, S.
257—301) behandlet nogle aramæiske Tekster i Kileskrift og derved
givet et Vidnesbyrd om god Indsigt og solid Methode inden for den
semitiske Sprogvidenskab. Men da han ikke siden 1923 — bortset fra
nogle smaa Leksikonsartikler — har skrevet noget angaaende Emner
fra det gamle Testamente, kan vi ikke mene, at han har habiliteret
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	53
sig i dette Fag paa en saadan Maade, at der er tilstrækkelig Grnnd
til for hans Skyld at foranstalte en Konkurrence.
Dr. phil. C. Ditlef Nielsen begyndte sin Produktion med et Skrift
»Danielbogens Ælde« (1899), som efterfulgtes af et nyt Skrift »Kam-
pen om Danielbogen« (1900). Disse Skrifter, der handler om den i
Daniels Bog forekommende aramæiske Dialekt, viser, at Forfatteren
ganske manglede Indsigt i det behandlede Emne og ikke havde tilegnet
sig sprogvidenskabelig Methode. Da Forfatteren i sin Ansøgning ikke
nævner disse Skrifter blandt sine Værker, tør det vel antages, at han
ikke mere ønsker at vedkende sig dem. I de Værker, som Ansøgeren
siden har offentliggjort, har han imidlertid ikke givet noget Vidnesbyrd
om Evne til med sproglig Sikkerhed og forsvarlig: Methode at behandle
en bibelsk Tekst. I »Die altarabische Mondreligion und die mosaische
Ueberlieferung« (1904) søger han at paavise en gennem sydarabiske
Indskrifter bevidnet Religion, i hvilken Maanen har spillet en væsent-
lig Rolle ved Siden af andre Himmellegemer, og han vil, væsentlig paa
Grundlag: af Egennavne, karakterisere dennes Gudsopfattelse som
»eine personliche, ethische und dreifache« (S. 45). Paa Grundlag af
den Kendsgerning, at israelitiske Stammer før Indvandringen i Kana'an
har opholdt sig i Egne, hvor Udløbere af sydarabisk Kultur har kunnet
paavises, søger han derefter at tyde den israelitiske Sabbatsinstitution
og vigtige Træk i Fortællingerne om Israels Ørkenvandring som
Udslag af denne formodede Maanereligion. Bortset fra enkelte Detail-
ler maa det imidlertid siges, at Forfatterens Tydninger er saa løst
underbyggede, at det ikke er muligt at finde nogen virkelig Belysning
af det gamle Israel gennem dem. 1906 udgav Ansøgeren »Studier over
oldarabiske Indskrifter«, der var antaget som Disputats for den filo-
sofiske Doktorgrad. En Del deraf, nemlig Behandlingen af 5 mindre
Indskrifter, er senere (1906) udkommet paa Tysk i »Mitteilungen der
Vorderasiatischen Gesellschaft«. Da dette Værk ligesom »Der sabåische
Gott Ilmukah« (1909, 71 Sider) i alt væsentligt behandler specielt
sydarabiske Spørgsmaal, anser vi det for ufornødent at udtale os
derom i nærværende Sammenhæng. I forskellige Artikler, især i »Zeit-
schrift der Deutschen Morgenlåndischen Gesellschaft«, har Ansøgeren
behandlet almen-semitiske Spørgsmaal af religionshistorisk Karakter
og har sluttelig samlet sine Studier paa dette Omraade i Værket »Der
Dreieinige Gott in religionshistorischer Beleuchtung« I (1922). For-
fatteren viser i dette Værk, at han med stor Flid har studeret den
nyere Litteratur om de semitiske Folks Religioner, og Dele af denne,
navnlig Roberison Smith's Hovedværk, refereres udførligt. Svarende
til den Betydning, som Slægt og Stamme havde hos de gamle semitiske
Folk, mener Forfatteren hos alle disse Folk at kunne paavise en Gude-
familie, Fader, Søn og Moder (S. 68 ff.), der svarer til Maane, Sol og
Venusstjerne. Den Tilstand, i hvilken Gudetreheden tilhører en begræn-
set Stamme eller et Folk, betegnes imidlertid af Forf. som en Indsnæv-
54
Universitetets Aarbog 1928—29.
ring over for en tidligere Tilstand, i hvilken Gudetreheden tilbades som
ren Naturguddom uden nationale eller andre partikularistiske Grænser
(S. 155—186). Blandt de tre Guder staar ifølge Forf. »Faderen« i
Forgrunden, hvor Stammeforholdene er herskende, d. v. s. væsentlig
hos Araberne, og han svarer til Stammens Shaikh (S. 86). Men hos
Nordsemiterne, hvor Kongedømmet er den bærende Faktor, træder
de ældste tilbage; svarende dertil indtager »Faderen« en mere tilbage-
trukken Stilling i Gudetreheden, og »Sønnen« kommer i Forgrunden
(S. 93 ff.). I dette System lader Forf. nu Israel træde ind, saaledes at
Jahve, Ba'al og Astarte udgør Treheden (S. 111 ff.). I denne Trehed
skal Ba'al være Sønnen, der optræder som Konge og Herre og iden-
tificeres med Solen, medens Jahve er Faderen. Senere Tiders Opfat-
telse af Jahve, der af Forf. karakteriseres som mere ethisk, »har
udviklet sig organisk af det primitive gammelarabiske Gudsbegreb«
(S. 185). — Der kan i denne Sammenhæng ses bort fra det, som knn
angaar de andre semitiske Folk, og ligeledes fra det Forhold, hvori
Forf. sætter den af ham konstruerede oldsemitiske Religion til Ur-
kristendommen. Men vi kan ikke erkende, at han har givet gyldig
Hjemmel for sin Konstruktion, hvorefter Forestillingen om en saadan
Gudefamilie skulde spille en saa fremtrædende Rolle i al semitisk Reli-
gion, at den ogsaa skulde kunne tillægges Israel som et fundamentalt
Træk. At Jahve, Ba'al og Astarte udgør en Trias, er ikke begrundet i
israelitisk Overlevering, hvorefter Jahve enten blev sat op imod Ba'al
eller identificeres med ham, og det maa betegnes som meget betænke-
ligt, naar Forfatteren over for denne Kendsgerning blot udtaler, at de
direkte Overleveringer derom er blevet undertrykt (S. 112). Naar
Jahve skal være Faderguden i den paastaaede Trias, er det vanskeligt
at se, hvorledes Forf. kan hævde, at Faderen træder tilbage i Israel,
da Jahve stadig har indtaget den centrale Plads i Israels Religion. Og
naar der i den Sammenhæng henvises til, at Stammen og »de Ældste«
træder tilbage, da skal vi, bortset fra Spørgsmaalet om Rigtigheden af
den Forbindelse, hvori Forf. sætter Begreberne »Stamme« og »Fader-
gud«, henvise til, at »de Ældste« ingenlunde blot i den første Tid
spillede en væsentlig Rolle i Israels sociale Ordning, og at Slægten,
selv om Stammens Betydning forringedes, stadig var en grundlæg-
gende Faktor i Samfundslivet. Naar Ba'al karakteriseres som »Søn«,
da synes det vanskeligt at forbinde nogen reel Mening hermed, lige-
som der heller ikke er givet nogen virkelig Hjemmel derfor, idet
Betegnelsen overhovedet kun kan forsvares, naar man gaar ud fra det
af Forf. opstillede Skema. — Ideer af lignende Art er fremsat i »Hand-
buch der altarabischen Altertumskunde« I (1927), som redigeres af Dr.
Nielsen. I en Artikel »The Site of the Biblical Mount Sinai« (1928)
hævder Forf., at Sinai har ligget ved Petra. For denne Tanke, der
ogsaa er antydet af andre, kan visse Grunde nævnes; men det væsent-
lige i Forfatterens Bevisførelse hviler paa den i hans tidligere Værk

Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
55
»Die altarabisclie Mondreligion« hævdede Opfattelse af Israeliterne
som oprindelige Maanedyrkere, hvorom der ovenfor er talt. — I Dr.
Ditlef Nielsens Produktion, der her kun er taget i Betragtning, for saa
vidt den berører det gamle Testamente, savner man, som det fremgaar
af det foregaaende, i betænkelig Grad kildemæssig Underbygning og
sikker Methode. I Overensstemmelse med det her fremsatte kan vi
ikke anse ham for egnet til at overtage den ledige Lærerpost.
I Henhold til foranstaaende skal vi tillade os at foreslaa, at man
indstiller Docent Bentzen til det ledige Professorat.
Det fagkyndige Udvalgs Erklæring blev af Fakultetet fremsendt
til Konsistorium med en Skrivelse af 22. Januar 1929 hvori udtaltes
følgende:
Afskrift af det fagkyndige Udvalgs Erklæring har været tilsendt
samtlige Ansøgere, og der er blevet givet dem en Frist af 8 Dage til
at fremkomme med Bemærkninger, dersom de maatte ønske dette.
Fakultetet har inden denne Frists Udløb fra de to af Ansøgerne, nemlig
fra cand. tlieol. P. Bostrup og Dr. phil. Ditlef Nielsen, modtaget hos-
lagte Udtalelser.
Efter den nævnte Frists Udløb har Fakultetet holdt et Møde, ved
hvilket Docent Bentzen ikke var tilstede, men i hvilket Professor Dr.
phil. & theol. Johs. Pedersen i sin Egenskab af Medlem af det fag-
kyndige Udvalg deltog, og i hvilket vedlagte, paa Fakultetets Anmod-
ning affattede, supplerende Erklæring om nogle enkelte Punkter i Dr.
phil. Ditlef Nielsens Skrivelse forelaa.
Naar begge de nævnte Ansøgere derudover fremfører den Ind-
vending, at det fagkyndige Udvalg har underkendt Betydningen af
Indsigt i almindelig semitisk Filologi og Religionshistorie, maa Fakul-
tetet (samtlige Medlemmer af det fagkyndige Udvalg inklusive) mene,
at de gør sig skyldige i en Misforstaaelse af Udvalgets Erklæring. De
fagkyndige har kun understreget, at en saadan Indsigt ikke kan
erstatte selvstændig Beherskelse af den videnskabelige Disciplin, som
utvivlsomt er det centrale for det her omhandlede Professorat, og har
udtalt, at Tilstedeværelse af en saadan ikke for de to Ansøgeres
Vedkommende er dokumenteret paa en saadan Maade, at man af
Hensyn til dem maatte ønske Afholdelse af en Konkurrence.
Fakultetet kan ganske slutte sig til det fagkyndige Udvalgs Ind-
stilling, saa meget mere som Docent Bentzen har doceret Faget i
halvsjette Aar paa fuldt tilfredsstillende Maade.
I Henhold til ovenstaaende skal Fakultetet enstemmig indstille, at
Docent Aage Bentzen udnævnes til Professor i Teologi med det gamle
Testamente som Hovedfag.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning var ble-
vet indsendt til Ministeriet, blev ved kgl. Resolution af 6. Februar 1929
Docent Aage Bentzen udnævnt til Professor i Teologi ved Universitetet
med det gamle Testamente som Hovedfag fra den 1. s. M. at regne.
56 .	Universitetets Aarbog 1928—29.
e. Kaldskapellan, Dr. theol. Flemming Hvidbergs Ansættelse som
Docent i Teologi.
(J. Nr. 138/29).
Efter at Docent Bentzen som ovenfor meddelt var blevet udnævnt
til Professor, blev det af ham hidtil beklædte Embede efter Indstilling
af det teologiske Fakultet og Konsistorium opslaaet ledigt og under
6. Marts 1929 blev den eneste om Embedet indkomne Ansøgning fra
Kaldskapellan, Dr. theol. Flemming Hvidberg af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Pastor Hvidberg meddelte i sin Ansøgning bl. a. følgende:
Jeg er født den 17. December 1897, blev Student fra Frederiksberg
Gymnasium i 1915 og teologisk Kandidat i Juni 1922 med Hoved-
karakteren Laudabilis (i det Gamle Testamentes Eksegese: laudabilis
et quidem egregie). Fra September 1922 til Efteraaret 1924 studerede
jeg i Udlandet (i Marburg a/L til Sommeren 1923, derefter i Oslo og
London). Fra November 1924 har jeg været ansat som Præst ved
Allehelgens Sogn i København, idet jeg dog to Gange har haft Orlov
fra mit Embede for en kortere Tid for helt at vie mig mine Studier.
Den ene Gang i Foraaret 1926 opholdt jeg mig saaledes næsten 3
Maaneder i Oxford. I 1927 fuldførte jeg en Afhandling: Menigheden
af den nye Pagt i Damascus, hvilken Afhandling jeg forsvarede for
den teologiske Doktorgrad den 4. Oktober 1928. — Min Interesse for
det hebræiske Sprog vaktes allerede stærkt i mit Rusaar, og noget
senere i min Studentertid begyndte jeg at interessere mig meget for de
gammeltestamentlige Problemer. De videnskabelige Studier, jeg har
givet mig af med, fra jeg blev teologisk Kandidat, har stadig staaet i
Forbindelse med Udforskningen af det Gamle Testamente og Sen-
jødedommen.
Til at bedømme Ansøgerens Kvalifikationer nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. theol. J. C. Jacobsen, Aage Bentzen og Dr. phil.
& theol. Johs. Pedersen. Dette Udvalg afgav under 16. Marts 1929
følgende Indstilling til Fakultetet:
Vi undertegnede, der af det teologiske Fakultet er udsete til som
fagkyndigt Udvalg at afgive Erklæring om den eneste indkomne
Ansøgning om det ledige Docentur under Fakultetet, skal herved
udtale, at vi efter Ansøgerens, Dr. theol. F. F. Hvidbergs Præstationer
maa betragte ham som kvalificeret til at overtage det nævnte Embede.
Efter at denne Indstilling var blevet tiltraadt af Fakultetet og ind-
sendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl.
Resolution af 27. April 1929 Kaldskapellan, Dr. theol. Flemming Friis
Hvidberg udnævnt til Docent i Teologi ved Universitetet med det
gamle Testamente som Hovedfag fra den 1. Maj 1929 at regne.
57
f. Oprettelse af et Lektorat ved Universitetet i Nationaløkonomi (Drifts-
økonomi) og cand. polit. Kai Enevold Sørensens Ansættelse som Lektor,
(J. Nr. 171/28 og 190/29).
Under 1. Juni 1928 indgav de statsvidenskabelige Professorer føl-
gende Andragende:
De statsvidenskabelige Professorer tillader sig herved at ansøge
det høje Undervisningsministerium om at søge Bevilling af de for-
nødne Midler til Oprettelse af to Lektorater i Nationaløkonomi samt af
et Beløb til Honorering af en statsvidenskabelig Kandidat til Opgave-
retning m. v.
Under Hensyn til den økonomiske Videnskabs stærkt voksende
Omfang og Betydning har Undervisningen i Nationaløkonomi ved
Københavns L;niversitet i stigende Grad været hæmmet af det be-
grænsede Antal Lærerkræfter, man hidtil har haft til Raadighed. Det
har derfor været nødvendigt at lægge Hovedvægten paa den centrale
Teori og indskrænke sig til herudover at optage saadanne mere spe-
cielle Discipliner til Behandling, som de forhaandenværende Lærer-
kræfter i særlig Grad har behersket. Ved udenlandske Universiteter
har man gjort lignende Erfaringer og er derfor mere og mere kommet
ind paa at ansætte Lærere i særlige Grene indenfor Økonomien, som
den paagældende da i særlig Grad har kunnet vie sine Kræfter. Thi
Nationaløkonomien er ikke et Fag, men ligesom Retsvidenskaben en
Faggruppe, der ved adskillige udenlandske Universiteter er repræ-
senteret af flere Lærere end f. Eks. netop Retsvidenskaben.
I Øjeblikket ligger Forholdene saaledes herhjemme, at Finans-
videnskaben doceres af Professorerne Birck og Warming, og at in-
denfor Økonomiens Politik Bankpolitiken behandles af Professor Axel
Nielsen, Told- og Traktatpolitiken afProfessorOhlin,Landbrugspolitiken
af Professor Warming og Socialpolitiken af Lektor Bramsnæs, ligesom
disse Lærere iøvrigt efter Lejlighed gennemgaar mere specielle Em-
ner. Imidlertid har man længe savnet en mere tidssvarende Under-
visning i saa vigtige Grene af Faget som Driftsøkonomi og Trafik-og
Koncessionspolitik (offentlige eller koncessionerede Foretagender),
hvis Emner er af stor og stadig voksende Betydning; ikke mindre
end en Fjerdedel af Verdens Kapital er eksempelvis anbragt i Trafik-
midler og andre offentlige eller koncessionerede Virksomheder; det
maa ogsaa anses for at være særdeles vigtigt, at man ved Københavns
Universitet underkaster ikke blot Landbrugets, men ogsaa Industriens
og Handelens driftsøkonomiske Forhold en indgaaende Behandling,
men dette vil kun kunne ske, saafremt man hertil raader over Mænd,
som virkelig kan ofre Tid og Kræfter paa at trænge ind i de prak-
tiske Erhvervsproblemer. Med Hensyn til Driftsøkonomien skal man
tillige gøre opmærksom paa, at denne Disciplin i det Forslag til en
Nyordning af statsvidenskabelig Eksamen, som i nær Fremtid tænkes
Universitetets Aarbog.	8
58	Universitetets Aarbog 1928—29.
indsendt til det høje Ministerium, fremtræder som særskilt Eksamens-
fag: ved 1. Del. De statsvidenskabelige Professorer finder sig da under
Henvisning til det anførte foranlediget til herved at ansøge det høje
Ministerium om Bevilling til Oprettelse af to Lektorater, som under
Hensyn til den nuværende Fagfordeling mellem Professorerne indtil
videre tænkes besat med to Nationaløkonomer med særligt Kendskab
til resp. Driftsøkonomi og Trafik- og Koncessionspolitik.
Savnet af det fornødne Antal Lærerkræfter har tillige ført med
sig, at Undervisningen i Økonomi til 1. Del af statsvidenskabelig Eks-
amen har maattet indskrænkes til et ringere Omfang end ønskeligt.
Man maa dog formene, at det er af den største Betydning, at der
netop paa et saa tidligt Stadium som muligt gives de Studerende en
fyldig Undervisning i Hovedfaget, saaledes at der navnlig bliver Ad-
gang for dem til hvert Efteraarssemester straks efter deres Ankomst
til Universitetet at deltage i et almindeligt Kursus i Nationaløkonomi.
Et saadant Kursus vil imidlertid ikke hvert Aar kunne afholdes af en
af Professorerne, men man antager, at det foreløbig vil være muligt
at lade den nuværende Assistent ved statistisk Laboratorium afholde
det i de Aar, hvor det ikke kan overtages af en Professor, idet man
paatænker samtidig at indskrænke Assistentens Arbejde med de sta-
tistiske Øvelser. Foruden det nævnte Kursus i Nationaløkonomi maa
man endvidere anse det for i høj Grad ønskeligt, at der i større Ud-
strækning end nu bliver Lejlighed for de Studerende til under For-
beredelsen til 1. Del at besvare skriftlige Opgaver i Nationaløkonomi,
og i Overensstemmelse hermed er Deltagelse i mindst 6 saadanne
Skriveøvelser (eller et dertil svarende Diskussionskursus i National-
økonomi) i det ovenfor nævnte Forslag til en Nyordning af statsviden-
skabelig Eksamen gjort til en udtrykkelig Betingelse for at indstille
sig til nævnte Eksamens 1. Del. Arbejdet med Rettelse og Gennem-
gang af disse Opgaver vil imidlertid ikke kunne besørges af de nu-
værende Lærerkræfter og ej heller af den nuværende Assistent uden
en altfor stor Forøgelse af hans Arbejde. Endvidere vil det være øn-
skeligt at raade over nogen Assistance ved Gennemførelse af et prak-
tisk Kursus i danske Erhvervsforhold med Besøg i industrielle og
kommercielle Virksomheder, hvilket er et vigtigt Led i den paatænkte
Undervisning i Driftsøkonomi; navnlig ved det forberedende Arbejde
med Tilrettelægning af Besøgene vil Assistance ikke kunne undværes.
Man tillader sig derfor at andrage det høje Ministerium om, at der
foruden Oprettelsen af de to ovennævnte Lektorater maa blive stillet
et Beløb af 500 Kr. aarlig til Raadighed for Fakultetets statsviden-
skabelige Afdeling til Honorering af en statsvidenskabelig Kandidat,
der dels under Ledelse af en af Professorerne skal afholde skriftlige
Øvelser i Nationaløkonomi med de Studereride til 1. Del, dels i Sam-
arbejde med en Professor og Lektoren i Driftsøkonomi skal yde den
ovennævnte Assistance ved det praktiske Kursus i Erhvervsforhold.
59
Med Hensyn til Beløbenes Størrelse skal man anføre, at de to
foreslaaede Lektorer i Nationaløkonomi, hvis Arbejde vil omfatte to
ugentlige Forelæsningstimer i hvert Semester, tænkes lønnede paa
samme Maade som de nuværende Lektorer i Socialpolitik og i Sta-
tistikens Teori. Vedrørende de 500 Kr. til Honorar skal man oplyse, at
der vil blive Tale om Retning og Gennemgang af ca. 3 Opgaver for
c. 20 Studenter i hvert Semester, og at der tænkes afholdt et Besøg
i en industriel eller kommerciel Virksomhed i hver Maaned.
Efter at denne Indstilling under 27. Juni 1928 var blevet indsendt
til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev der paa Finans-
loven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg A.. Sp.
1647—48, under Universitetets Udgiftspost g 1 og 2 optaget en Bevil-
ling paa 2400 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg til Honorering af en
Lektor i Nationaløkonomi.
Efter at Lektoratet efter Indstilling af det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev de
indkomne fire Ansøgninger, nemlig fra cand. polit. Einar Lomholt,
Sekretær, cand. polit. Henry Stjernquist, cand. polit. P. P. Sveistrup
og cand. polit. Kai Enevold Sørensen under 7. Maj 1929 tilstillet Uni-
versitetet til Erklæring.
Om disse Ansøgninger afgav den statsvidenskabelige Afdeling af
Fakultetet under 29. Juni 1929 følgende Indstilling:
Vedrørende Besættelsen af Lektoratet i Driftsøkonomi skal den
statsvidenskabelige Afdeling udtale følgende. Der har indenfor Afde-
lingen hersket Enighed om at cand. polit. E. Lomholt og cand. polit.
K. Enevold Sørensen er de mest kompetente af de fire Ansøgere, me-
dens der har hersket delte Meninger om hvem af disse to der burde
foretrækkes. Da imidlertid cand. polit. Lomholt's Helbred i de sidste
Aar har været og, efter hvad der foreligger, stadig er vaklende, har
man fra den Side indenfor Afdelingen, der betragter ham som mest
egnet ikke ment at burde indstille ham. Afdelingen indstiller derfor
cand. polit. K. Enevold Sørensen til Lektoratet fra 1. Juli d. A. at regne.
Efter at denne Indstilling under 10. Juli 1929 var blevet indsendt
til Ministeriet med Fakultetets og Konsistoriums Tilslutning blev ved
Undervisningsministeriets Resolution af 24. Juli 1929 cand. polit. Kai
Enevold Sørensen beskikket som Lektor i Nationaløkonomi (Drifts-
økonomi) ved Universitetet for tre Aar fra den 1. s. M. at regne.
g. Prosektor ved Bispebjærg Hospital, Dr. med. Poul Mollers Ansættelse
som Professor i patologisk Anatomi efter Professor, Dr. med.
Johannes Fibigers Dod.
(J. Nr. 113/28).
Den 30. Januar 1928 afgik Professor i patologisk Anatomi, Dr.
med. Johannes Fibiger ved Døden. Under 7. Marts 1928 afgav det
lægevidenskabelige Fakultet følgende Indstilling:
60	Universitetets Aarbog 1928—29.
»Under Henvisning til Fakultetets Skrivelse af 3. f. M., hvori man
indberettede, at Professor i patologisk Anatomi Dr. med. J. Fibiger
den 30. Januar d. A. afgik ved Døden, skal Fakultetet tillade sig at
indstille, at det saaledes ledigblevne Embede opslaas ledigt. Herved
bemærkes, at man ønsker Opslaget affattet saaledes, at der bekendt-
gøres et Embede ledigt som Professor i patologisk Anatomi ved Uni-
versitetet og Prosektor ved Rigshospitalet, idet disse Stillinger i lang
Tid har været forbundne; da der i 1904 blev tillagt Professor Fibiger
et særligt Honorar for Prosektorvirksomheden, blev det fastsat, at han
tillige lejlighedsvis skulde staa til Disposition for det kgl. Frederiks
Hospitals Overlæger ved vanskeligere patologisk-histologiske Under-
søgelser, og bl. a. paa Grund af denne Forpligtelse, som man ønsker
bibeholdt, ønsker man, at Embedet tillige opslaas som Prosektor ved
Rigshospitalet.«
Fakultetet gjorde endvidere Rede for nogle Forhandlinger, der
havde været ført angaaende eventuelle Ændringer i Anvendelsen af
visse Lokaler m. v. i de to sammenbyggede Instituter: patologisk-ana-
tomisk Institut og retsmedicinsk Institut, og henstillede, at nogle her-
hen hørende Beslutninger af Fakultetet fandt Udtryk i Opslaget.
Embedet blev herefter opslaaet ledigt som indstillet af Fakultetet,
idet der blev tilføjet, at den, der blev ansat, skulde være pligtig at
finde sig i eventuelle Forandringer med Hensyn til patologisk-ana-
toinisk Instituts Lokaleforhold og den til Embedet hørende Tjeneste-
bolig.
Under 5. Maj 1928 blev de indkomne fire Ansøgninger, nemlig fra
Dr. med. Albert Fischer, Prosektor ved Bispebjerg Hospital, Dr. med.
Poul Møller, honorarlønnet Prosektor ved Universitetets patologisk-
anatomiske Institut, Dr. med. Svend Petri og fast Prosektor samme-
steds Dr. med. Bj. Vimtrup tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende
af Professor, Dr. med. Fr. C. C. Hansen, Dr. med. Oluf Thomsen og
Dr. med. Knud Sand. Dette Udvalg afgav under 19. Juni 1928 følgende
Indstilling til Fakultetet:
Professoratet er søgt af 4 Ansøgere, der nævnes i den Række-
følge, der angives af Tidspunktet, hvor Ansøgerne har bestaaet den
lægevidenskabelige Eksamen.
Dr. med. Poul Møller, f. 1884, Kandidat 1910, Dr. med. 1920. An-
søgeren har en særdeles fyldig Uddannelse i patologisk Anatomi, idet
han har været ansat som Prosektor under Professoratet ialt i 8V2
Aar. Han udnævntes i September 1927 til Lektor i patologisk Histologi
ved Universitetets patologisk-anatomiske Institut og har siden denne
Udnævnelse holdt Forelæsninger og praktiske Øvelser i Faget for
Viderekomne (Kandidater).
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
61
Hans Doktorafhandling angaar et patologisk-anatomisk Emne:
»Studier over embolisk og authochton Thrombose i Arteria pulmo-
nalis«.
Siden April 1927 har han beklædt Stillingen som Prosektor ved
Bispebjærg Hospital.
Han deltog i Juni 1925 i Konkurrencen om Professoratet i Rets-
medicin, i hvilken Konkurrence han efter Censurkomiteens enstem-
mige Udtalelse viste sig fuldt kvalificeret til at beklæde Embedet.
Af Dr. Møllers videnskabelige Produktion skal kun fremhæves
foruden Doktorafhandlingen og de til Konkurrenceforelæsninger be-
nyttede statistisk-medikolegale Undersøgelser over Forekomst af Tu-
mores, særlig som Dødsaarsag — et Arbejde over eksperimentel Frem-
kaldelse af primært Lungecarcinom hos Rotter ved Tjærepensling af
Huden samt Undersøgelser, foretaget i Forening med afdøde Professor
Fibiger, om Immunisering mod Metastasedannelse ved Hjælp af In-
jektion af Væv og Ekstrakter af Fostre.
Dr. Møllers videnskabelige Produktion maa vel siges ikke at være
særlig omfattende i kvantitativ Henseende, men viser umiskendeligt,
at Forfatteren er i Besiddelse af videnskabelig Sans og Evne til at
behandle et mangesidigt Stof paa kritisk Maade og bærer dertil Vid-
nesbyrd om, at Forfatteren er velbevandret i Litteraturen og i Besid-
delse af særdeles gode Kundskaber vedrørende Emner, der falder
indenfor den patologiske Anatomis Omraade.
Dr. med. Bjovulf Jensen Vimtrup, f. 1890, Kandidat 1918, Dr. med.
1922. Ansøgeren har i c. 53/4 Aar været ansat som Prosektor ved
Universitetets patologisk-anatomiske Institut og har herunder ogsaa
holdt Forelæsninger og Demonstrationer for Studerende.
Af Ansøgerens videnskabelige Produktion er Doktorafhandlingen:
»Beitrage zur Anatomie der Capillaren I« et værdifuldt normal-histo-
logisk Arbejde i Tilknytning til Læren om Kapillærernes Fysiologi, hvis
Fortsættelse (II) senere er fulgt.
Ansøgeren har tillige offentliggjort flere Arbejder, væsentligst af
histologisk og teknisk Natur. Enkelte af disse Arbejder indeholder dog
hovedsagelig kun supplerende Nyt til allerede kendte Forhold.
Ansøgerens videnskabelige Arbejder vidner i det Hele om stor
videnskabelig Iver og Interesse og Evne til forstandig Opstilling og
Vurdering af Problemerne. Paa visse Omraader vedrørende normal-
histologiske Emner kunde man dog have ønsket et noget fyldigere
Kendskab og større Hensyntagen til den foreliggende store normal-
histologiske Litteratur.
Dr. med. Albert Fischer, f. 1891, Kandidat 1919, Dr. med. 1925.
Ansøgeren har været ansat ved Universitetets Institut for almindelig
Patologi i c. 3V2 Aar, men mangler saa godt som helt Uddannelse i den
specielle patologiske Anatomi, ligesom hans videnskabelige Produktion
næsten ikke har beskæftiget sig med Emner indenfor denne Disciplin;
62
højest kan det siges, at enkelte af Arbejderne over Vævsdyrkning af
maligne Svulster perifert berører denne.
Ansøgerens Hovedkvalifikation ligger i den videnskabelige Pro-
duktion, hvor han saavel i kvantitativ som kvalitativ Henseende har
ydet særdeles anerkendelsesværdige og fortjenstfulde Arbejder, i alt
væsentligt dog paa et enkelt Omraade, nemlig den tekniske Side af
Vævsdyrkningen, medens han i Raisonnementer, Synspunkter og
Følgeslutninger ikke altid er uangribelig. Titlen paa hans Doktor-
afhandling er: »Tissue culture, studies in experimental morphology
and general physiology of tissue cells in vitro«.
Som en bemærkelsesværdig Kvalifikation maa anføres, at An-
søgeren i 1926 af »Kaiser Wilhelm Gesellschaft« blev kaldet til Berlin
for der — under en Ansættelse paa 3 Aar — at sætte Vcevsdyrkningen
i Gang. Han har gennem sit Arbejde vist sig i Besiddelse af et rigt
videnskabeligt Initiativ og stor teknisk Evne.
Dr. med. Svend Petri, f. 1895, Kandidat 1922, Dr. med. 1926. An-
søgeren har gjort Tjeneste i c. 2 Aar som frivillig Assistent og Vikar
paa Bispebjærg Hospitals patologiske Institut. Fra 1924 har han været
ansat først som 2. Assistent ved nævnte Institut og fra Maj 1925 til
1927 som 1. Assistent. Siden Juni 1927 har han været Prosektor ved
Universitetets Institut for patologisk Anatomi. Han er saaledes en for-
holdsvis ny Mand indenfor Faget.
Ansøgerens Doktorafhandling omhandler et anatomisk Emne:
»Undersøgelser over Wright s Blodpladeteori«, der delvis ogsaa er søgt
belyst paa eksperimentel Basis.
Han har saavel forud som efter Doktorafhandlingen leveret flere
mindre og enkelte større Afhandlinger, væsentligst vedrørende Spørgs-
maal, der angaar Blodets Elementer under normale og patologiske
Forhold.
I Formen tynges nogle af Ansøgerens Arbejder af en vis Bredde,
men alt i alt vidner hans Produktion om, at han er i Besiddelse af
en uomtvistelig videnskabelig Begavelse.
Udvalget er, efter at have underkastet de enkelte Ansøgeres Ud-
dannelse og øvrige Kvalifikationer en indgaaende Prøvelse, naaet til
det Resultat, at den ene af Ansøgerne, Dr. med. Poul Møller, er sine
Medansøgere saa overlegen i Uddannelse paa den patologiske Ana-
tomis forskellige Omraader, at dette maa veje meget til ved Bedøm-
melsen.
Hvad hans videnskabelige Produktion angaar, staar denne i Kvan-
titet vel en Del tilbage for hans Medansøgeres, navnlig naar Hensyn
tages til de forskellige Ansøgeres Alder. Paa den anden Side kan det
næppe siges, at Kvaliteten af hans Arbejder staar under de øvrige
Ansøgeres, og Udvalget tør derfor formode, at hans produktive Evne
vil give rigere Udbytte, naar der skaffes ham ydre Betingelser derfor
gennem en tilstrækkelig betrygget Stilling.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
63
Udvalget skal derfor anbefale, at Dr. med. Poul Møller indstilles
til Professoratet uden Konkurrence.
Under 6. Juli 1928 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori meddeltes
følgende:
»Fakultetet har paa sit Møde den 7. Maj i Henhold til § 3 i kgl.
Anordning af 26. Juni 1918 nedsat et Udvalg til Bedømmelse af de
indkomne Ansøgninger, bestaaende af Professorerne Fr. C. C. Han-
sen, Oluf Thomsen og Knud Sand. Dette Udvalg afgav under 19. f. M.
den vedlagte Indstilling, hvori Udvalget enstemmig indstiller, at Em-
bedet besættes med Prosektor, Dr. med. Poul Møller. Udvalgets Ind-
stilling har i Overensstemmelse med § 4 i den fornævnte kgl. Anord-
ning været tilstillet Ansøgerne, som har indsendt de vedlagte Svar-
skrivelser; af disse er Skrivelsen fra Dr. Fischer, Dr. Poul Møller og
Dr. Petri udelukkende Anerkendelse af Modtagelsen af Indstillingen,
medens Dr. Vimtrup har fremsat udførlige Bemærkninger til Indstil-
lingen; disse Bemærkninger har Fakultetet taget til Efterretning; det
bemærkes, at Professor, Dr. Fr. C. C. Hansen, mod hvem Dr. Vimtrups
Bemærkninger for den overvejende Del er rettet, i Anledning heraf
har ønsket at fremsætte en særlig Udtalelse, som Fakultetet derfor
tillige skal tillade sig at fremsende, jfr. den vedlagte Skrivelse fra
Professor Hansen af 5. ds.
Udvalgets Indstilling blev derefter behandlet paa Fakultetets Møde
den 29. f. M. Ved Afstemningen om Indstillingen stemte af de tilstede-
værende 17 Medlemmer 8 for, 9 imod, saaledes at Embedet herefter i
Henhold til § 6, Punkt 4, i den fornævnte kgl. Anordning vil være at
besætte efter afholdt Konkurrence, hvortil — ligeledes jfr. § 6 i den
fornævnte kgl. Anordning — Fakultetet da besluttede at give samtlige
fire Ansøgere Adgang.
I Henhold hertil skal Fakultetet tillade sig at indstille, at det ledige
Embede besættes efter afholdt Konkurrence mellem de fire Ansøgere,
saaledes at der i Henhold til kgl. Resolution nedsættes en Konkurrence-
komité, bestaaende af Fakultetets Dekanus som Formand samt Pro-
fessorerne Fr. C. C. Hansen, Knud Sand, S. Kjærgaard og C. Lunds-
gaard, valgte af Fakultetet, der desuden som Suppleant for disse har
valgt Professor, Dr. med. C. E. Bloch. Endvidere tillader Fakultetet
sig at indstille til Undervisningsministeriet at vælge Professor i pato-
logisk Anatomi og Retsmedicin ved Oslos Universitet Fr. Harbitz og
Professor i patologisk Anatomi og Retsmedicin ved Lunds Universitet
Einar Sjovall til Medlem af Komiteen, samt at det overdrages Køben-
havns medicinske Selskab at gøre Indstilling om yderligere et Medlem
af Komiteen.
Man tillader sig desuden at indstille, at Konkurrencen for hver af
Deltagerne kommer til at bestaa i 2 Forelæsninger over et selvvalgt
Emne, en Sektion med umiddelbart paafølgende Demonstration, en
Sektion med paafølgende Forelæsning, udarbejdet med 24 Timers Var-
64	Universitetets Aarbog 1928—29.
sel, samt endelig en Forelæsning over et opgivet Emne, fælles for alle
Konkurrenterne, ligeledes udarbejdet med 24 Timers Varsel, samt
endelig at det nærmere med Hensyn til Konkurrencens Planlæggelse,
derunder Tidspunktet for dens Afholdelse, overlades til Konkurrence-
komiteen.«
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Skrivelse af 11. Juli
1928 var blevet indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Resolution af
27. Juli 1928 nedsat en Konkurrencekomité som af Fakultetet fore-
slaaet, og under 30. August bifaldt Ministeriet de af Fakultetet fore-
slaaede Bestemmelser for Konkurrencen, og meddelte samtidigt, at
Københavns medicinske Selskab havde udpeget Prosektor ved Aarhus
Kommunes Hospitaler F. Gregersen til Medlem af Konkurrencekomi-
teen.
Under 7. Juli 1928 meddelte Dr. med. Albert Fischer, at han ikke
ønskede at deltage i Konkurrencen om Embedet. Konkurrencen fandt
derefter Sted alene mellem Prosektorerne, Dr. med. Poul Møller, Dr.
med. Svend Petri og Dr. med. Bj. Vimtrup, og holdtes i Dagene 17.—
25. Oktober 1928.
Forelæsninger over selvvalgt Emne holdtes, efter at Rækkefølgen
for disse og Sektionerne var blevet fastsat ved Lodtrækning saaledes:
Prosektor, Dr. med. Svend Petri Onsdag den 17. Oktober 1928 Kl. 11—
12 og Kl. 4—5: De arteriosclerotiske Karforandringers patologiske
Anatomi; P.rosektor, Dr. med. Bj. Vimtrup Torsdag den 18. Oktober
1928 Kl. 11—12 og Kl. 4—5: Patologisk-anatomiske Undersøgelser
over akut og kronisk Gastritis; Prosektor, Dr. med. Poul Møller Fre-
dag den 19. Oktober 1928 Kl. 11—12 og Kl. 4—5; Visse kroniske
skrumpende Forandringer i Nyrerne.
Sektionerne med umiddelbart paafølgende Demonstration hold-
tes saaledes: Prosektor, Dr. med. Svend Petri Lørdag den 20. Oktober
1928 Kl. 9—11, Prosektor, Dr. med. Bj. Vimtrup samme Dag Kl. 12'/s
—2^2 og Prosektor, Dr. med. Poul Møller samme Dag Kl. 3—5.
Sektionerne med paafølgende Forelæsning holdtes saaledes: Pro-
sektor, Dr. med. Svend Petri Mandag den 22. Oktober 1928 Kl. 9—11,
Forelæsning Tirsdag den 23. Oktober 1928 Kl. 11—12, Prosektor, Dr.
med. Bj. Vimtrup Mandag den 22. Oktober 1928 Kl. 122/2—21/2, Fore-
læsning Tirsdag den 23. Oktober 1928 Kl. 21l2—3V2 og Prosektor, Dr.
med Poul Møller Mandag den 22. Oktober 1928 Kl. 3—5, Forelæsning
Tirsdag den 23. Oktober 1928 Kl. 5—6.
Forelæsningen over opgivet Emne fælles for alle Deltagerne med
24 Timers Forberedelse havde følgende Titel: Om de patologisk-ana-
tomiske Forandringer ved Lungetuberkulosen med særligt Henblik paa
Patogenesen (Forelæsning holdt for ældre lægevidenskabelige Stu-
derende), og holdtes saaledes: Torsdag den 25. Oktober 1928 Kl. 9—10
Prosektor, Dr. med. Poul Møller, samme Dag Kl. 10—11 Prosektor,
Dr. med. Bj. Vimtrup og samme Dag Kl. 11—12 Prosektor, Dr. med.
Svend Petri.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
65
Den 25. Oktober 1928 afgav Konkurrencekomiteen følgende een-
stemmige Indstilling til Ministeriet:
»Konkurrencen har fundet Sted i Dagene 17.—25. Oktober d. A.
Professor Knud Sand har paa Grund af Sygdom ikke kunnet varetage
Hvervet som Dommer, og Suppleanten, Professor C. E. Bloch har der-
for fungeret i hans Sted.
Af de oprindelige fire Ansøgere til Embedet har Dr. med. Albert
Fischer ved Skrivelse af 7. Juli d. A. til det lægevidenskabelige Fa-
kultet meddelt, at han ikke ønskede at deltage i Konkurrencen, saaledes
at denne herefter alene har fundet Sted med Prosektorerne, Dr. med.
Poul Møller, Dr. med. Svend Petri og Dr. med. Bj. Vimtrup som Del-
tagere.
Efter i Henhold til kgl. Anordning af 26. Juni 1918 § 8 at have
gransket Ansøgernes vita ante acta, deres videnskabelige Produktion
og Udfaldet af de afholdte Prøver, skal Kommissionen udtale, at den
indstiller Dr. med. Poul Møller til Embedet, idet den samtidig ønsker
at fremhæve, at Dr. med. Bj. Vimtrup paa forskellige Omraader, bl. a.
som Docent har vist sig i Besiddelse af betydelige Kvalifikationer, og
at Dr. med. Sv. Petri har leveret Arbejder indenfor Hæmatologien af
utvivlsom videnskabelig Værdi.«
Herefter blev ved kgl. Resolution af 11. November 1928 Prosektor
ved Bispebjærg Hospital, Dr. med. Poul Møller udnævnt til Professor
i patologisk Anatomi ved Universitetet, idet der samtidig overfor
ham blev taget det i Opslaget nævnte Forbehold (jfr. foran Side 60)
angaaende patologisk-anatomisk Instituts Lokaleforhold og den til Em-
bedet knyttede Tjenestebolig.
Ved Undervisningsministeriets Resolution af 3. December 1928
blev der af Universitetets Udgiftspost m. Til Ministeriets Disposition
til Afholdelse af Konkurrencer m. v. stillet et Beløb af 1958 Kr. 28 Øre
til Raadighed til Dækning af de med Konkurrencens Afholdelse for-
bundne Udgifter.
— Da Professor, Dr. med. Oluf Thomsen havde overtaget den ved
Professor Fibigers Sygdom og Død afbrudte Eksamination i patologisk
Anatomi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen Vinteren 1928
blev der ved Undervisningsministeriets Resolution af 22. Marts 1928
tillagt ham et Vederlag paa 300 Kr. for Eksamination af 30 Kandidater,
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vederlag een Gang for
alle. Da Embedet som Professor i patologisk Anatomi stod ubesat
endnu i Eksamensterminen Sommeren 1928, blev det efter Indstilling
fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium ved Undervis-
ningsministeriets Resolution af 21. Juni 1928 overdraget Professor,
Dr. med. Oluf Thomsen at eksaminere i patologisk Anatomi, og der
tillagdes ham herfor et Vederlag paa 590 Kr. for Eksamination af 59
Kandidater, at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 4. Vederlag een
Gang for alle.
Universitetets Aarbog.	9
66
Universitetets Aarbog 1928—29.
Efter Indstilling af Fakultetet og Konsistorium blev ved Under-
visningsministeriets Resolution af 1. Marts 1928 Professor, Dr. med.
Knud Sand konstitueret som Bestyrer af patologisk-anatomisk Institut
og ved Ministeriets Resolution af 8. Marts 1929 blev det bifaldet, at
det af det Bestyreren af Institutet i Henhold til Tjenestemandslovens
§ 649 tillagte Bestillingstillæg paa 800 Kr. aarlig for Tiden fra 1. April
1928	til Professor Dr. Poul Møllers Udnævnelse besparede Beløb paa
500 Kr. udbetaltes Professor Sand som Vederlag for Bestyrelsen af
Institutet.
Efter Indstilling fra Fakultetet og Konsistorium blev ved Under-
visningsministeriets Resolution af 1. Marts, 21. Juni 1928 og 22. Februar
1929	Undervisningen af de Studerende i patologisk Anatomi i Foraars-
semestret 1928 og første Halvdel af Efteraarssemestret 1928 overdraget
fast Prosektor ved patologisk-anatomisk Institut, Dr. med. Bj. Vim-
trup, og herfor tillagt ham et Vederlag paa 1200 Kr. for Foraars-
semestret 1928 og 600 Kr. for Efteraarssemestret 1928, at afholde af
Universitetets Udgiftspost a. 4. Vederlag een Gang for alle.
Under 2. Oktober 1928 bifaldt Undervisningsministeriet i Henhold
til et derom fremsat Andragende, som var anbefalet af den konstitu-
erede Bestyrer af patologisk-anatomisk Institut, Professor, Dr. med.
Knud Sand, det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at Pro-
sektorerne ved det nævnte Institut, Dr. med. Bj. Vimtrup og Dr. med.
Svend Petr-i af Hensyn til deres Deltagelse i den forestaaende Kon-
kurrence om Embedet som Professor i patologisk Anatomi lod en Del
af det dem paahvilende Arbejde med Sektionerne m. v. udføre af en af
dem lønnet Vikar.
h. Oprettelse af et ordinært Docentur i Radiologi under det
lægevidenskabelise Fakultet.
(J. Nr. 186/24 og 217/28).
Under 31. Marts 1924 indgav det lægevidenskabelige Fakultet føl-
gende Andragende:
»Det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig herved at indgaa til
det høje Ministerium med Anmodning om, at Lederen af Rigshospi-
talets Røntgenklinik Dr. Panner bliver udnævnt til Docent i Radiologi.
Til Støtte for dette Andragende skal Fakultetet fremføre følgende:
Det kan formentlig betragtes som almindelig bekendt, at Radiologien,
d. v. s. Læren om Røntgen-, Radium- og Lysstraalernes Anvendelse i
Medicinen, i de sidste Decennier er kommet til at spille en større og
større Rolle indenfor Lægevidenskaben saavel med Hensyn til Erken-
delsen af Sygdommene som med Hensyn til deres Behandling. Det er
derfor ogsaa ganske nødvendigt, at der gives Studenter og Læger Lej-
lighed til under kyndig Vejledning at sætte sig ind i Radiologiens for-
skellige Omraader, der vedrører saa godt som alle Medicinens Grene.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	67
Ved Københavns Universitet findes der i Modsætning til For-
holdene ved forskellige andre Universiteter i Sverige, Tyskland, Frank-
rig etc. ingen ordnet Undervisning i Radiologi. Ved Undervisningen
paa de forskellige kliniske Afdelinger faar de Studerende indprentet
Betydningen af Radiologien for Diagnosen af Sygdommen og de un-
dervises ganske vist til Stadighed i Tydningen af Røntgenbillederne,
men denne Undervisning maa nødvendigvis blive meget spredt, af-
hængig af de Tilfælde, der drages frem til Undervisning. Nogen syste-
matisk Undervisning i den for Diagnosen saa vigtige Tydning af Rønt-
genbillederne kan ikke foregaa paa de kliniske Afdelinger, som hertil
mangler det nødvendige Materiale.
Hvad Radiologiens terapeutiske Side angaar, saa er den om muligt
endnu daarligere stillet. De Studerende faar ved Klinikkerne Lejlighed
til at høre om Anvendelsen af Røntgen-, Radium- og Lysbehandling og
til at se Resultaterne deraf, men der er ingen Mulighed for at sætte de
Studerende ind i de talrige Problemer, og i de tekniske Vanskelig-
heder, som den moderne Radioterapi rummer, ja der gives overho-
vedet ved Universitetet ingen Undervisning i den radiologiske Teknik.
Savnet af en ordnet Undervisning i Radiologien føles ikke alene
af de Studerende, men i endnu højere Grad af de unge Læger. Saa-
ledes som Radiologien og specielt Brugen af Røntgenstraalerne efter-
haanden har udviklet sig, kræves der de fleste Steder ved Amts-
og Bysygehusene, at Reservelægen ikke alene har en fyldig kirurgisk
og medicinsk Uddannelse, men ogsaa, at han besidder tilstrækkelig
Kundskab i Radiologi, til at han kan foretage de sædvanlige Røntgen-
undersøgelser og eventuelt ogsaa Røntgenbehandling af dertil egnede
Tilfælde.
Saaledes som Forholdene nu er, kan de hertil nødvendige Kund-
skaber kun erhverves ved, at vedkommende søger Ansættelse ved en
Røntgenklinik for paa denne Maade at sætte sig ind i Radiologien, en
Fremgangsinaade, der kun kan benyttes af et Mindretal, alene af den
Grund, at det Antal Pladser, der kan være Tale om, er stærkt be-
grænset.	-f-
Det vil derfor for hele Landets Sygehusvæsen være af Betydning,
at der gives en Undervisning særlig i Brugen af Røntgenstraalerne og
i det hele i Radiologien, og den maa gives af en Lærer, der har helliget
sig denne Gerning og er i Stand til stadig at følge dens Udvikling
baade med Hensyn til de stadig fremkommende tekniske Fremskridt og
med Hensyn til den lægevidenskabelige Benyttelse til Diagnose og
Terapi.
Fakultetet tillader sig derfor at foreslaa, at der for Lederen af
Rigshospitalets Røntgenklinik, Dr. Panner, oprettes et Docentur i Ra-
diologi. Gennem en meget lang Virksomhed paa dette Omraade har
han samlet en her i Landet enestaaende Erfaring, og han har ved sin
videnskabelige Forskning vist sig at være fuldt ud Herre over den
68
Universitetets Aarbog 1928—29.
videnskabelige Side af Faget. Han vil endvidere som Rigshospitalets
Røntgenkliniks Leder altid have et rigt Materiale, som han kan be-
nytte til Undervisningen. Denne skulde dels bestaa i at holde Demon-
strationer for de Studerende, som ønsker nærmere at sætte sig ind
i Røntgendiagnostikken, dels i at yde de unge Læger, der i deres frem-
tidige Virksomhed har Brug for radiologiske Kundskaber, en hertil
svarende Undervisning saavel i Diagnostik og Behandling som i den
tekniske Side af Virksomheden.
Fakultetet skal tilføje, at det alene skyldes økonomiske Hensyn,
naar det kun har foreslaaet Oprettelsen af et Docentur i Radiologi, me-
dens det i og for sig maatte mene, at et Professorat burde oprettes i det
nævnte Fag.
Dette Andragende blev under 16. Juni 1924 indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning til Optagelse paa Finansloven for 1925—
26, men Ministeriet meddelte under 25. Oktober 1924, at man ikke saa
sig i Stand til at søge en Bevilling i det omhandlede Øjemed.
Under 24. April 1925 fornyede Fakultetet sit Andragende, idet man
af Hensyn til Fagets almindelige Betydning androg om Oprettelse af et
normeret Docentur. Fakultetets Andragende var bilagt med en Skri-
velse af 31. Marts 1925 fra »Den almindelige danske Lægeforening« og
en Skrivelse af Februar 1925 fra »Organisationen for danske Radio-
loger«, hvoraf fremgik at baade Lægestanden i Almindelighed og de
radiologiske Specialister delte Fakultetets Anskuelse om Nødvendig-
heden af at oprette en Lærerpost i Radiologi. Sagen blev under 7. Juli
1925 indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, men der
blev ikke paa Normeringsloven for 1926—27 optaget noget Forslag om
Docenturets Oprettelse. Fakultetet gentog sit Andragende til Norme-
ringsloven for 1927—28, men det blev ikke fremmet. Efter at Fakultetet
under 19. Maj 1927 havde gentaget Andragendet og bl. a. henvist til
at der i Sverige var blevet oprettet ordinære Professorater i medicinsk
Radiologi ved Universiteterne i Uppsala og Lund samt ved Karolinska
Institutet i Stockholm, indsendte Konsistorium under 14. Oktober 1927
dette Andragende til Ministeriet, idet man dog tilføjede følgende:
Skulde det ikke være muligt paa det nuværende Tidspunkt at gen-
nemføre Oprettelsen af et Docentur, maa man indstændigt tilraade, at
der som midlertidig Foranstaltning søges oprettet et Lektorat i Faget,
idet det efter de af Fakultetet fremsatte Oplysninger maa anses for
stærkt paakrævet, at der findes en Lærer i Radiologi ved Universitetet.
Herefter tilskrev Ministeriet under 19. November 1927 Konsisto-
rium saaledes:
1 Anledning af D'Herrer Rektor og Professorers Skrivelse af 14.
f. M. (60/27), hvori bl. a. indstilles, at der paa Normeringsloven for
Finansaaret 1928—29 maa blive oprettet et Docentur i Radiologi, skal
man herved med Bemærkning, at Ministeriet ikke ser sig i Stand til at
stille Forslag til Normeringsloven om Oprettelsen af en saadan Stilling,
69
men at man vil tage under Overvejelse, om der vil være Mulighed for
at søge oprettet et f. Eks. paa 3 Aar tidsbegrænset Lektorat i nævnte
Fag, til Brug ved sine Overvejelser anmode Dem om at fremkomme
med Indstilling angaaende Størrelsen af det Honorar, der eventuelt
maatte søges bevilget som Vederlag for Lektoratet.
Fakultetet afgav herefter følgende Erklæring af 21. December 1927,
som under 3. Januar 1928 blev indsendt til Ministeriet med Konsisto-
riums Tilslutning:
En eventuel Lektor i Radiologi vil komme til at undervise 2 å 3
Timer ugentlig og han vil som Lektor komme til at repræsentere en
selvstændig Videnskabsgren ved Universitetet. Under Hensyn hertil og
til, at den, der er udset til at beklæde denne Stilling, hvis den maatte
blive oprettet, nemlig Chefen for Rigshospitalets Røntgenklinik, Læge
H. J. Panner, ikke er Tjenestemand, skal man tillade sig at indstille., at
Lektorhonoraret ansættes saa højt det efter Omstændighederne lader
sig gøre, dog saaledes, at det i hvert Fald ikke sættes under 2400 Kr.
aarlig foruden sædvanligt Tillæg.
Herefter blev der ved Ændringsforslag til 3die Behandling af
Finansloven for 1928—29, jfr. Rigsdagstideude for 1927—28, Tillæg B.
Sp. 1533—36, under Universitetets Udgiftspost g. 2. optaget en Bevilling
paa 2400 Kr. + midlertidigt Tillæg 5 pCt. ialt 2520 Kr. til Oprettelse af
et Lektorat ved Universitetet i Radiologi.
Eter at Ministeriet havde udbedt sig nærmere Indstilling angaa-
ende Besættelsen af Lektoratet, afgav det lægevidenskabelige Fakultet
under 8. Maj 1928 følgende Indstilling, som blev indsendt til Mini-
steriet med Konsistoriums Tilslutning:
Det har stedse været Fakultetets Hensigt siden Forslaget om
denne Lærerposts Oprettelse at ville foreslaa den besat med Chefen
for Rigshospitalets Røntgenklinik, Læge H. J. Panner. Imidlertid har
Fakultetet bragt i Erfaring, at Læge Panner, naar hans Beskikkelse
som Chef for Røntgenklinikken udløber den 30. Juni d. A., af Hel-
bredshensyn ikke agter at søge Forlængelse i denne Stilling, samt at
han bl. a. derfor heller ikke ønsker at overtage et Lektorat i Radiologi
ved Universitetet.
Under disse Omstændigheder skal Fakultetet tillade sig at ind-
stille, at Stillingen som Lektor i Radiologi ved Universitetet opslaas
ledig i Tilknytning til og samtidig med Stillingen som Chef for Rigs-
hospitalets Røntgenklinik med Tilføjende, at der med Lektorstillingen
er forbundet et aarligt Honorar af 2400 Kr. -f- midlertidigt Tillæg for
Tiden 5 pCt. samt med Forpligtelse for den, der ansættes, til at under-
vise medicinske Studerende i Radiologi.
Lektoratet blev herefter opslaaet ledigt i Forbindelse med Stillin-
gen som Chef for Rigshospitalets Røntgenklinik, men der meldte sig
ingen Ansøgere til Stillingen. Ministeriet modtog derefter fra For-
eningen af danske Radiologer et Andragende om, at Klinikchefstillin-
70	Universitetets Aarbog 1928—29.
gen maatte blive omdannet til en pensionsgivende Tjenestemandsstil-
ling med en Grundløn af ca. 10 000 Kr. Efter at Ministeriet om dette
Andragende havde udbedt sig en Udtalelse fra Direktøren for Rigs-
hospitalet, foreslog denne, at Lektoratet blev omdannet til et Docentur.
Rigshospitalets Lægeraad sluttede sig hertil og Sagen blev derefter
paany tilstillet Konsistorium til Erklæring. Det lægevidenskabelige
Fakultet henviste i en under 13. Oktober 1928 afgiven Erklæring til,
at man gentagende tidligere havde foreslaaet oprettet et Docentur og
udtalte, at man iøvrigt ganske kunde slutte sig til det af Rigshospitalets
Lægeraad udtalte forsaavidt angik Lærerposten i Radiologi.
Efter at denne Erklæring med Konsistoriums Tilslutning under 31.
Oktober 1928 var blevet indsendt til Ministeriet, blev der paa Nor-
meringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg
A., Sp. 5077—78, tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et Docentur
i Radiologi under det lægevidenskabelige Fakultet.
Om Docenturets Besættelse vil der blive givet Meddelelse i Uni-
versitetets Aarbog for 1929—30.
i. Oprettelse af et ordinært Docentur i Neurologi under det lægeviden-
skabelige Fakultet og Professor, Overlæge, Dr. med. Viggo Christiansens
Ansættelse som Docent.
(J. Nr. 269/28).
Efter at der var truffet Bestemmelse om, at det paa Fælleden
opførte nye Militærhospital skulde tages i Brug af Militæret, dog at
der ogsaa i Bygningerne vilde kunne skaffes Plads til en Afdeling for
Patienter med Nervesygdomme under Rigshospitalet, hvilken Afdeling
ogsaa skulde optage Patienter for Invalideretten, tilskrev Krigsmini-
steriet under 30. Maj 1928 Undervisningsministeriet saaledes:
Efter at Krigsministeriet havde anmodet Hærens Lægekorps om
at fremsætte Forslag til nærmere Bestemmelser for saa vidt angaar
den Afdeling af Kobenhavns Militærhospital, der skal stilles til Rigs-
hospitalets Raadighed, saavel i administrativ Henseende, som hvad
angaar Udstyr med og Vedligeholdelse af Inventar m. m., har Læge-
korpset i Forbindelse med Professor, Dr. med. Viggo Christiansen og
Direktør for Rigshospitalet H. F. Øllgaard som Repræsentanter for
Undervisningsministeriet og Overlæge ved Invalideforsikringsraadet,
Dr. med. N. C. Borberg som Ministeriet for Sundhedsvæsens Re-
præsentant fremsat et Forslag i saa Henseende.
Det skal tilføjes, at man ikke er kommen ind paa den Side af
Sagen, der vedrører den Undervisning, der eventuelt skal finde Sted
paa Afdelingen for Nervesygdomme, og den Stilling, som Afdelingens
Chef skal indtage i denne Henseende.
Som det vil ses i nedenstaaende Punkt 12, vil der eventuelt kunne
stilles et Auditorium til Raadighed.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
71
Skrivelsen indeholdt herefter et nærmere detailleret Forslag an-
gaaende Lægestillingerne og Sygeplejerskestillingerne ved den nye
Afdeling, Bestemmelser for Indlæggelse og Udskrivning af Patienter
etc. og sluttede saaledes:
Ved at meddele det ærede Ministerium foranstaaende anmoder
man det om at ville oplyse, hvorvidt det kunde ønske Ændringer
eller Tilføjelser i det fremsatte Forslag. Dette agtes i øvrigt til sin
Tid nærmere drøftet i et Udvalg bestaaende af de nævnte Herrer og
Generallægen, suppleret med Repræsentanter for Krigsministeriet,
eventuelt yderligere med Repræsentanter for Undervisningsministeriet
og Ministeriet for Sundhedsvæsen.
Med Henvisning til Skrivelsens sidste Stykke udbad Undervis-
ningsministeriet sig under 16. Juni 1928 en Udtalelse fra Konsistorium
med Henblik paa, om der til sin Tid maatte ønskes en Repræsentant
fra det lægevidenskabelige Fakultet indvalgt i det omhandlede Udvalg.
Herpaa svarede Konsistorium Ministeriet under 11. Juli 1928, idet
man meddelte »at det lægevidenskabelige Fakultet ønskede sig repræ-
senteret i det paagældende Udvalg ved Dekanus for 1927—28 Pro-
fessor Dr. med. Oluf Thomsen.
Herefter meddelte Ministeriet i en Skrivelse af 23. November 1928,
at man ved Skrivelse af 25. Oktober 1928 til Krigsministeriet havde
tiltraadt et af det nedsatte Udvalg bestaaende af Repræsentanter for
Ministeriet for Sundhedsvæsen, Krigsministeriet og Undervisnings-
ministeriet paa et Møde den 6. Oktober 1928 vedtaget Udkast til
Bestemmelser vedrørende Rigshospitalets Afdeling for Nervesyg-
domme paa Københavns Militærhospital og at man havde ladet Stil-
lingen som Overlæge ved Afdelingen opslaa ledig samt bemyndiget
Direktøren for Rigshospitalet til at lade de øvrige Lægestillinger der-
under Stillingen som klinisk Assistent opslaa ledige, alt under Forud-
sætning af, at den fornødne Bevilling opnaaedes. Ministeriet udtalte
endvidere følgende:
Ministeriet skal herefter tjenstligt udbede sig en Indstilling fra
D'Hrr. Rektor og Professorer om, hvorvidt der ønskes tillagt Over-
lægen ved den omhandlede Afdeling en Universitetsstilling og i bekræf-
tende Fald hvilken, idet herved bemærkes, at dette Spørgsmaal ikke
har været drøftet i det nedsatte Udvalg, der betragtede dette Spørgs-
inaal som liggende uden for dets Ressort. Ligeledes skal man udbede
sig en Udtalelse angaaende Spørgsmaalet om, hvorvidt der bør knyttes
en Post som klinisk Assistent til den nye Afdeling, hvorved bemærkes,
at dette Spørgsmaal har været drøfter i Udvalget, og at dér ikke blot
Professor, Dr. med. V. Christiansen og Overlæge, Dr. med. N. C. Bor-
berg, men ogsaa saavel Fakultetets Repræsentant Professor, Dr. med.
O. Thomsen som Rigshospitalets Lægeraads Repræsentant Professor,
Dr. med. Schaldemose hævdede, at Afdelingen nødvendigvis maatte
have en klinisk Assistent. Naar Udvalget ikke stillede positivt Forslag
72
herom, skyldes dette, at Udvalget ogsaa ansaa dette Spørgsmaal for
at falde uden for dets Ressort.
Efter at Konsistorium med denne Skrivelse havde udbedt sig en
Udtalelse fra det lægevidenskabelige Fakultet, tilskrev Fakultetet Kon-
sistorium under 3. December 1928 følgende:
I Skrivelse af 26. f. M. har Konsistorium paa Foranledning af
Undervisningsministeriet udbedt sig en Udtalelse fra Fakultetet om,
hvorvidt der ønskes tillagt Overlægen ved Rigshospitalets nyoprettede
Afdeling for Nervesygdomme paa Københavns Militærhospital en Uni-
versitetsstilling, samt om, hvorvidt der bør knyttes en Post som klinisk
Assistent til den nye Afdeling.
I Anledning heraf skal Fakultetet udtale, at det længe har haft
det Ønske, at der ansættes en Lærer i Neurologi ved Universitetet.
Ved Skrivelse til Undervisningsministeriet af 25. Februar 1924 har
Fakultetet givet dette Udtryk, idet det som den første Grund til at
anbefale Oprettelsen af en neurologisk Afdeling paa Militærhospitalet
har anført en saadan Afdelings Betydning for Undervisningen af
Studerende og Læger. Trangen er siden ingenlunde blevet mindre. En
Del af Rigshospitalets Materiale af Nervepatienter vil blive overført til
den nye Afdeling. De Studerendes Antal er stigende, og Neurologien
er stadig i Udvikling som betydningsfuld Videnskabsgren. Hidtil er
Undervisningen i Neurologi hovedsagelig foretaget paa Rigshospitalet
som Led i den almindelige Undervisning i intern Medicin. Tillige har
Professor Christiansen paa eget Initiativ under særdeles primitive For-
hold givet en ret søgt Undervisning paa den neurologiske Poliklinik.
Paa Neurologisk Afdeling paa Militærhospitalet vil der være Mulighed
for at udvide denne Undervisning og skaffe den de nødvendige Kaar.
Et Auditorium vil blive stillet til Raadighed, og der er god Adgang til
Laboratorieundersøgelser.
Fakultetet kunde principielt ønske, at en saadan Lærerstilling i
Neurologi allerede nu normeredes som et ordinært Professorat.
Herimod taler dog, at der findes andre Lærerstillinger, der af
Hensyn til Fagenes Betydning for de Studerende og Undervisningens
Omfang bør gaa forud. Fakultetet skal i denne Henseende i første
Række henlede Opmærksomheden paa de tre særlig uheldigt stillede
fungerende Professorer ved Rigshospitalet, hvis Undervisning er obli-
gatorisk for alle Studerende, hvad der i det mindste foreløbig ikke er
paatænkt med Hensyn til den neurologiske Undervisning, og af hvilke
de to endog afholder Eksamen i Faget. Fakultetet mener under disse
Omstændigheder, at Lærerstillingen i Neurologi ved Universitetet fore-
løbig bør oprettes som et Docentur i Faget, medens man indstændigt
inaa fraraade, at Gruppen: De fungerende Professorer yderligere
udvides.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om en klinisk Assistent skal Fakul-
tetet udtale, at der i alle Tilfælde bør oprettes en saadan Stilling, samt
73
at Bevillingen dertil — saafremt der oprettes en Lærerstilling ved
Universitetet i Neurologi — naturligt hører hjemme paa Universitetets
Budget.
Et Mindretal (Professor, Dr. C. E. Bloch) kan ikke for Tiden til-
træde noget Forslag om Oprettelsen af en Lærerpost ved Universitetet
i Neurologi, knyttet til Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalets
Afdeling for Nervesygdomme.
Det er en Kendsgerning, at det paa Grund af de herskende økono-
miske Forhold er overordentlig vanskeligt for Universitetet at faa gen-
nemført de — særlig til Normeringsloven — stillede Forslag om
Oprettelse af nye Lærerposter og Omnormering af allerede bestaa-
ende; ved Indsendelse paa een Gang af flere saadanne Forslag betones
derfor ogsaa fra Universitetets Side ofte en vis bestemt Rækkefølge
for Forslagene. I Betragtning heraf mener jeg, at det af Fakultetet
ikke mindre end fem Aar i Træk stillede og meget udførligt begrun-
dede Forslag om Omdannelse af i det mindste tre af de fem Stillinger
som fungerende Professorer til ordinære Professorater bør gennem-
føres, forinden man skrider til Oprettelse af en Lærerpost, som i og
for sig kunde være ønskelig, men som dog ikke kan anses for strengt
nødvendig, da der allerede af Professorerne i Medicin gives Undervis-
ning i Faget; der er da heller ikke paatænkt indført obligatorisk Klinik
eller Eksamen, ligesom Forslaget om Lærerpostens Oprettelse ikke i
første Række er dikteret af et Krav om mere Undervisning i Faget,
men af den Omstændighed, at det forekommer naturligt og ønskeligt
at knytte en Lærerpost til Overlægestillingen paa Rigshospitalets nye
Afdeling paa Militærhospitalet for Nervesygdomme paa hvilken ogsaa
skal optages Patienter for Invalideretten, en Afdeling, hvis Forhold og
Rammer næppe endnu kan siges at ligge helt fast.
Under disse Forhold mener jeg, at Forslaget om en Lærerpost i
Neurologi ved Universitetet først bør tages op til Drøftelse, naar de
fungerende Professorstillinger er omdannede til ordinære Professo-
rater.
I Tilslutning til Fakultetets Flertal indstillede Konsistorium her-
efter under 12. December 1928, at der paa Normeringsloven for 1929—
30 oprettedes en Stilling som Docent ved Universitetet i Neurologi
samt at der paa Finansloven for 1929—30 under Universitetets Ud-
giftspost a. 2. b. Honorarer til Ikke-Tjenestemænd optoges en Bevil-
ling paa 3600 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg ialt 3780 Kr. aarlig til
Honorering af en klinisk Assistent ved Rigshospitalets nye Afdeling
for Nervesygdomme paa Københavns Militærhospital.
Herefter blev der ved Ændringsforslag til Normeringslovforslaget
for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg B. Sp. 2009—10
tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af den paagældende Docent-
stilling.
Under 6. Februar 1929 meddelte Ministeriet, at det ved kgl. Reso-
Universitetets Aarbog.	10
74
Universitetets Aarbog 1928—29.
lution af s. I), var blevet godkendt, at Professor, Dr. med. Viggo
Christiansen var blevet valgt til Overlæge ved Rigshospitalets Afde-
ling for Nervesygdomme paa Københavns Militærhospital med til-
hørende Poliklinik paa Rigshospitalet for et Tidsrum af 6 Aar og
under 14. Marts 1929 meddelte Ministeriet at man, naar Normerings-
loven for Finansaaret 1929—30 var vedtaget, var sindet at ansætte
Professor Christiansen i den ovennævnte Stilling som Docent i Neuro-
logi ved Universitetet men udbad sig forinden en Udtalelse fra Kon-
sistorium med Hensyn til Professor Christiansens Ansættelse i den
nævnte Stilling.
Efter at Konsistorium under 10. Maj med sin Tilslutning havde
indsendt en fra det lægevidenskabelige Fakultet indhentet Erklæring
af 2. s. M., hvori Fakultetet udtalte, at det intet havde at erindre imod,
at Professor Christiansen ansattes i den paagældende Docentstilling,
blev ved kgl. Resolution af 17. Juni 1929 Overlæge, Professor, Dr.
med. Viggo Christiansen udnævnt til Docent i Neurologi ved Univer-
sitetet fra den 1. Juli 1929 at regne.
Bevillingen til en klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for
Nervesygdomme paa Københavns Militærhospital, hvilken Stilling
ligesom Overlægestillingen var blevet besat fra Begyndelsen af Fe-
bruar Maaned 1929, blev ikke optaget under Universitetets Budget
paa Finansloven for 1929—30 og Konsistorium indstillede derfor under
22. Juni 19^9, at den paagældende Bevilling blev optaget paa Finans-
loven for 1930—31.
k. Omordning af de af Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson og Professor,
Dr. phil. Valtyr Guftmundsson beklædte Embeder, Dr. phil. Jon Helgasons
Ansættelse som Professor i islandsk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Paul V.
Rubows Ansættelse som ekstraordinær Docent i nordisk Sprog- og Litte-
raturforskning og Oprettelse af et Lektorat ved Universitetet i
nordisk Arkæologi.
(J. Nr. 152/28).
Som meddelt i Universitetets Aarbog for 1927—28, Side 11, blev
der under 24. Marts 1928 meddelt Professor i nordisk Filologi, Dr.
phil. Finnur Jonsson Afsked paa Grund af Alder i Naade og med
Pension fra den 31. August 1928 at regne.
Efter at Stillingen som Forstander for den Amamagnæanske
Samling var blevet ledig ved Professor H. liermannssons Tilbagetræ-
den (jfr. Universitetets Aarbog 1926—27, Side 137 ff.) udtalte Kom-
missionen for det Arnamagnæanske Legat i en Skrivelse af 21. Januar
1927 bl. a., at den bedste Ordning vilde være om Stillingen gaves til
Indehaveren af et Embede som Universitetslærer i nordisk Filologi
og med en saadan Ordning for Øje foreslog Kommissionen, at Stil-
lingen som Forstander blev besat med Docent ved Oslos Universitet,
Dr. phil. Jon Helgason med et årligt Honorar af 5000 Kr. indtil der
75
eventuelt maatte aabne sig Udsigt for den paagældende til at opnaa
en Lærerstilling ved Københavns Universitet, medens Honoraret efter
den pa.ag£€ldendes Opnaaelse af en saadan Stilling vilde kunne sættes
noget lavere.
Hertil bemærkede Ministeriet i Skrivelse af 22. Marts 1927 bi. a.
»Da det kan forudses, at der ved Afgang i den ene af Universitetets
herhenhørende 2 Professorstillinger, der paa Grund af Indehaverens
Alder med Sikkerhed vil vides snart at blive efterfulgt af Afgang i
den anden, maa ske en samlet Overvejelse af den fremtidige Ordning
-------«. Med Henvisning hertil udbad Ministeriet sig under
13. April 1928 en Udtalelse fra Konsistorium, forinden det ved Pro-
fessor Finnur Jonssons Afgang ledigtblevne Embede opsloges ledigt.
Som Svar herpaa indsendte Konsistorium under 18. Maj 1928
med sin Tilslutning en Erklæring fra det filosofiske Fakultet, som
udtalte, at Fakultetet ikke ansaa det nuværende Øjeblik for gunstigt
til en Udredning af Sagen i dens Helhed og at Fakultetet derfor blot
henstillede, at det ledigblevne Professorat i nordisk Filologi blev op-
slaaet paa sædvanlig Vis, idet man senere bedre vilde kunne optage
en Drøftelse af det samlede Spørgsmaal.
Embedet blev derefter opslaaet ledigt og under 4. Juni 1928 blev
de indkomne 7 Ansøgninger, nemlig fra cand. mag. Jørgen Glahder,
Dr. phil. Jon Helgason, mag. art. K. B. Jensen, Lektor, Dr. phil. Jolis.
Lollesgaard, Dr. phil. Paul V. Rubow, cand. mag. Peter Skautrup
og Lektor, Dr. phil. Henrik Ussing af Ministeriet tilstillet Univer-
sitetet til Erklæring.
Det filosofiske Fakultet nedsatte herefter i Henhold til § 3 i kgl.
Anordning af 20. Juni 1918 et Udvalg til Bedømmelse af de indkomne
Ansøgninger. Dette Udvalg afgav Indstilling til Fakultetet, som imid-
lertid ikke naaede at færdigbehandle Sagen inden Sommerferien 1928.
Den 22. Juli 1928 afgik derefter Professor i islandsk Sprog og
Litteratur, Dr. phil. Valtyr GuQmundsson ved Døden og af Hensyn til
de derved forandrede Forhold afgav det filosofiske Fakultet under
25. Oktober 1928 følgende Indstilling:
»Efter at det filosofiske Fakultet har underkastet Spørgsmaalene
om de ved Prof. Finnur Jonssons Afgang og Prof. Valtyr Gufttnunds-
sons Død ledigt blevne to Professorater en indgaaende Behandling,
tillader det sig herved at opfordre Ministeriet til:
1)	at opslaa det ved Prof. Gud mundssons Død ledigt blevne Pro-
fessorat i islandsk Sprog og Litteratur til Ansøgning med sædvanlig
Frist,
2)	at meddele, at det ved Prof. Finnur Jonssons Afgang som le-
digt opslaaede Professorat i nordisk Filologi paa Grund af de ind-
traadte ændrede Forhold indtil videre ikke vil blive besat,
3)	i Stedet for det hidtil af Prof. Jonsson beklædte Professorat i
nordisk Filologi at foranledige oprettet to Lærerstillinger paa denne
76	Universitetets Aarbog 1928—29.
Videnskabs Grænseomraader. Om Genoprettelsen af det ved Prof.
Axel Olriks Død inddragne Professorat i Folkeminder ser Fakultetet
sig ikke for Tiden i Stand til at stille Forslag; derimod formener det,
at det vilde være heldigt, om der oprettedes et ekstraordinært Pro-
fessorat i nordisk Litteraturforskning og Stilistik i Tilslutning til de
bestaaende Professorater i almindelig, nordisk og dansk Litteratur-
historie samt et Lektorat i nordisk Arkæologi i Tilslutning til det ar-
kæologiske Professorat.
Fakultetet har allerede ved tidligere Lejlighed fremholdt Nød-
vendigheden af, at der ved Universitetet oprettes en særlig Lærepost
i nordisk Arkæologi til Supplering af den Undervisning i de gamle
Kulturlandes Arkæologi, som er og maa vedblive at være Hovedemnet
for det bestaaende arkæologiske Professorat. Man skal herom hen-
vise til Fakultetets Skrivelse af 20. September 1926 og den med denne
Skrivelse følgende Erklæring fra Professor Blinkenberg, hvori dette
Krav er udførligt motiveret, og hvori det tillige er begrundet, at en
saadan Lærerpost formentlig bør være et Lektorat, der kan beklædes
af en videnskabeligt fremragende Tjenestemand ved Nationalmuseet.
Berettigelsen af dette Ønske og Nødvendigheden af, at det snarest
muligt opfyldes, har i dette Semester faaet en stærk Bekræftelse,
idet en af Nationalmuseets Embedsmænd for Tiden som Privatdocent
afholder en Forelæsningsrække over dansk Arkæologi og dertil har
samlet en meget betydelig Tilhørerkreds af Studerende ved Univer
sitetet. Fakultetet maa bestemt hævde, at Universitetet ikke fortsat
kan overlade Undervisningen i denne meget vigtige Disciplin til privat
Initiativ, og man skal saa meget mere netop nu fremføre dette Krav,
som det vides, at det i Øjeblikket vilde være muligt at besætte en
saadan Lærepost paa fuldtud tilfredsstillende Maade.
I Henhold til det saaledes fremsatte skal man opfordre Ministeriet
til at foranledige oprettet et Lektorat i nordisk Arkæologi at besætte
efter Opslag.
Endvidere skal Fakultetet herved fremhæve, at medens den sprog-
lige Side af det tidligere af Professor Finnur Jonsson beklædte Pro-
fessorat i nordisk Filologi overføres til det ovenfor under Punkt 1
nævnte islandske Professorat, til Dels ogsaa til det bestaaende Pro-
fessorat i nordiske Sprog, vil Behandlingen af den oldnordiske Litte-
ratur og dens Forhold til den almindelige europæiske Litteratur na-
turligt udskille sig og sammen med et andet videnskabeligt Omraade,
den særlige Behandling af nydansk Sprog (Syntaks, Stilistik) danne
et Forelæsnings- og Forskningsomraade, der har Krav paa at blive
røgtet igennem Oprettelsen af Lærerpost i nordisk Litteraturforsk-
ning og Stilistik. Denne Stilling tænkes formet som et ekstraordinært
Professorat og besat med Dr. phil. Paul V. Rubow, idet denne da
tillige vil kunne støtte Professoren i almindelig Litteraturvidenskab
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
77
ved at deltage i Bedømmelsen af Prisafhandlinger, medvirke ved Ma-
gisterkonferenser m. m.
Dr. phil. Paul V. Rubow (f. 1896) har bag sig en meget omfat-
tende Produktion. Disputatsen »Dansk litterær Kritik« er en med sik-
ker Myndighed og indtrængende Forstaaelse gennemført Analyse og
Beskrivelse af dansk kritisk Litteratur, en Indledning til hans for-
skellige meget kyndige Undersøgelser og Vurderinger af Georg
Brandes' Kritik. »Saga og Pastiche« er en Karakteristik af dansk ar-
kaistisk Prosa, bygget op paa et betydeligt sprogligt Materiale fra
det 19. Aarhundredes danske Forfattere, med et sikkert Kendskab
til den primære Stilform som Grundlag for Bestemmelsen af Efter-
ligningens Stil. »H. C. Andersens Eventyr« skildrer Eventyrdigtnin-
gens Historie og undersøger for H. C. Andersens Vedkommende
Eventyrets Idé og Form, dets Sprog og Stil. Hertil slutter sig en be-
tydelig Række litterære Studier og nogle Undersøgelser af ældre og
nyere dansk Prosastil, hans Andel i Ordbog over det danske Sprog
in. m. Dr. Rubow har i disse forskelilge Arbejder vist en Forskerbe-
gavelse af betydelige Dimensioner. Hans Kundskabsfylde og vidt-
spændende Interessekreds, han levende Tilegnelsesevne og hans Iver
for at overføre Problemer og Metoder fra moderne evropæisk Forsk-
ning paa nordisk Stof giver Grund til at vente en videnskabelig Virk-
somhed af mere end almindelig Værdi. Hans Interesser og Evner har
hidtil overvejende ytret sig i Litterærhistorien og især paa det lidet
opdyrkede Grænseomraade mellem Litteratur- og Sprogvidenskab,
som udgøres af Stilen og dens Historie. Hans Lektorvirksomhed i
Paris og hans Undervisning (i dansk og fransk Litteraturhistorie) ved
københavnske Faglærerindekursus inaa nævnes som pædagogisk kva-
lificerende.
I Henhold til ovenstaaende skal Fakultetet da opfordre Mini-
steriet til at foranledige oprettet et ekstraordinært Professorat i nor-
disk Litteraturforskning og Stilistik for Dr. phil. Paul V. Rubow.
Hoslagt fremsendes tillige en Mindretalsudtalelse fra D'hrr. Pro-
cessorer Arup og Holger Pedersen.«
Mindretallets Udtalelse var saalydende:
»Vi Undertegnede nærer den Anskuelse, at begge de to nu ledige
Professorater henholdsvis i nordisk Filologi og i islandsk Sprog og
Litteratur, bør opretholdes i den Skikkelse, de nu har, og som de
har faaet som Følge af en halvthundredeaarig Udvikling og saaledes
genbesættes. Efter vor Formening kommer for disse Lærestoles Ved-
kommende i Betragtning baade den rent videnskabelige og undervis-
ningsmæssige Nødvendighed, og desuden Hensynet til, at Danmark
ved sin aarhundredegamle Forbindelse med Island har faaet paalagt
og har paataget sig en Pligt til i vidt Omfang at yde sin Støtte til
Studiet af saavel oldislandsk som nyislandsk Sprog, Litteratur og
Kultur.
78
Universitetets Aarbog 1928—29.
Til Professoratet i nordisk Filologi er, særlig saaledes som dette
er blevet bestridt af Prof. Finnur Jonsson i hans 40aarige Lærer-
virksomhed, knyttet den videnskabelige og aandelige Udnyttelse af
hele den gamle islandske nationale Litteratur, der ved Arne Magnus-
sons Samlerarbejde og Gave har faaet Hjemsted her i Danmark, hvem
denne islandske Nationalskat ogsaa trods de ændrede politiske For-
hold ubestridt tilhører.
Om Lærestolen i islandsk Sprog og Litteratur gælder, at den i
et halvt Aarhundrede har været opretholdt ved Københavns Univer-
sitet, i alt Fald som Docentur, og at dens Betydning netop i de senere
Aar har været stigende, idet dog adskillige Studerende ønsker at lære
islandsk Sprog i Modsætning til blot for et Par Aartier siden, da
næsten ingen eller kun meget faa danske kendte nyislandsk Sprog og
Litteratur. Vi nærer den Overbevisning, at hvis den ene af de to
Lærestole bortfalder, vil den nødvendige Universitetsundervisning og
det videnskabelige Arbejde med det i sprogvidenskabelig Henseende
saa overordentlig vigtige Oldsprog og med den oldnordiske Litteratur
i saa høj Qrad tage den ene Lærer i Beslag, at han ikke i Længden
vil kunne afse Tid til i tilstrækkeligt Omfang og med tilstrækkelig
Interesse at opretholde Studiet af nyislandsk Sprog og Litteratur ved
Universitetet. Vi anser det for en Pligt for Danmark at opretholde og
saavidt muligt udvide dette Studium og derved øge Kendskabet i
Danmark ti-1 moderne islandsk Aandsliv ikke blot som en Følge af de
stadig voksende Bestræbelser for at bringe de nordiske Folk i det hele
til bedre indbyrdes Forstaaelse, men særlig saa længe den politiske
Forbindelse mellem Danmark og Island bestaar. Og vi mener, at man
ved at lægge ogsaa den oldnordiske Undervisning over paa den Pro-
fessor, som skal varetage nyislandsk, vilde foretage et Skridt, som
maatte blive til Skade for Opfyldelsen af denne Pligt.
Desuden mener vi, at Foreningen af de to Opgaver under samme
Professor meget let med Tiden kan blive til Skade for den viden-
skabelige Dyrkning af Oldnordisk, idet det ikke er givet, at det be-
standig vil være naturligt at overdrage denne Opgave til en Islæn-
ding. Vi behøver blot at nævne de to Navne Rask og Wimmer for
at gøre det klart, at ogsaa den specielt danske Videnskab her har en
Arv, som skal løftes, og som forhaabentlig vil finde Arvtagere, der
kan løfte. Professoratet i Oldnordisk bør derfor til enhver Tid efter
Omstændighederne besættes efter rent videnskabelige Hensyn med en
Islænding eller en Dansk. Men ved Siden deraf bør der bestandig her
ved Universitetet gives en saadan Undervisning i nyislandsk, som
kun kan meddeles af en Indfødt.«
Efter at Konsistorium havde udbedt sig Oplysning fra Fakultetet
om Omfanget af den Undervisning, som den nye foreslaaede Lektor
i nordisk Arkæologi vilde faa, og hvor stort et Honorar, der derefter
tænktes tillagt den paagældende for hans. Undervisning, fremsendte
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
79
Konsistorium under 21. November 1928 Fakultetets ovennævnte Ind-
stilling af 25. Oktober 1928, idet udtaltes bl. a. følgende:
»Idet Konsistorium henviser til den udførlige Redegørelse for de
nævnte Forslag, som er givet i Indstillingen, skal man udtale, at Kon-
sistorium for sit Vedkommende slutter sig til Fakultetets Flertal, idet
man dog finder Anledning til at fremhæve, at det af Professor Finnur
Jonsson hidtil beklædte ordinære Professorat i nordisk Filologi kun
er tænkt at skulle være midlertidig hvilende, og yderligere skal til-
føje, at forsaavidt det findes nødvendigt af Hensyn til Gennemførelsen
af Forslaget om Oprettelse af et Lektorat i nordisk Arkæologi —,
hvorpaa man ved Universitetet lægger stor Vægt — at begrænse den
ekstraordinære Lærerstilling i nordisk Literaturforskning og Stilistik
for Dr. Rubow til et Docentur, vil kunne give sin Tilslutning hertil
som en rent midlertidig Ordning.
Det Honorar, som vil være at søge bevilget til den foreslaaede
Lektor i nordisk Arkæologi, skal Konsistorium efter derom ført For-
handling med Fakultetet foreslaa sat til ikke under 2400 Kr. + mid-
lertidigt Tillæg. Lektorens Undervisning er tænkt at skulle omfatte
2 ugentlige Timer; men desuden maa han have Pligt til at deltage i
Bedømmelsen af Doktorafhandlinger og Prisopgaver, og hans Virk-
somhed vil i det hele blive af selvstændig videnskabelig Karakter, saa-
ledes at Honoraret ikke bør sættes mindre en foreslaaet.«
Efter stedfundne mundtlige Forhandlinger mellem Ministeriet og
Universitetet blev der paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdags-
tidende for 1928—29, Tillæg B., Sp. 1539—42, oprettet et ekstraordi-
nært Docentur for Dr. phil. Paul V. Rubow og et Lektorat ved Uni-
versitetet i nordisk Arkæologi med en aarlig Lønning af 2400 Kr. +
midlertidigt Tillæg. Docenturet blev oprettet i Faget »Nordisk Sprog-
og Literaturforskning« i Stedet for som tidligere af Fakultetet fore-
slaaet »Nordisk Litteraturforskning og Stilistik«. Samtidig blev paa
Normeringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Til-
læg B., Sp. 2079—80, Professoratet i nordisk Filologi nedlagt saa
længe det ovennævnte ekstraordinære Docentur i nordisk Sprog- og
Litteraturforskning opretholdes.
Efter at Embedet som Profosser i islandsk Sprog og Litteratur
var blevet opslaaet ledigt, blev under 11. Marts 1929 de indkomne to
Ansøgninger, nemlig fra Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil.
Sigfus Blondal og Forstander for den Arnamagnæanske Samling, Dr.
phil. Jon Helgason af Ministeriet tilstillet Konsistorium til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte det filosofiske
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg,
bestaaende af Professor, Dr. Vilh. Andersen, Dr. Johs. Brøndum-
Nielsen, Dr. Hans Brix samt forhv. Professor, Dr. Finnur Jonsson.
Dette Udvalg afgav under 19. Marts 1929 følgende Indstilling til Fa-
kultetet:
80
Universitetets Aarbog 1928—29.
»Det af Fakultetet til Vurdering af de indkomne Ansøgninger om
det ledige Professorat i islandsk Sprog og Litteratur nedsatte Udvalg
skal herved udtale følgende:
Det paagældende Professorat blev oprettet 1920 og givet til da-
værende Docent, Dr. V. Qu&mundsson, der indtil da havde været Do-
cent i islandsk Historie og Litteratur. Fakultetets Opfattelse var, at
Indehaveren af dette Professorat skulde docere Islands Sprog og
Litteratur efter 1500, da Indehaveren af Professoratet i nordisk Filo-
logi docerede det gamle Sprog (»Oldnordisk«) og Litteratur med hvad
dertil hørte.
Fakultetet har imidlertid vedtaget at foreslaa det sidstnævnte
Professorat nedlagt indtil videre. Den nødvendige Følge heraf er den,
at Profesoratet i islandsk Sprog og Litteratur ændres saaledes, at det
ogsaa i det væsentlige kommer til at omfatte hvad Indehaveren af
det nævnte Professorat i nordisk Filologi docerede, herunder Oldnorsk
og norsk Landsmaal, samtidig med at Undervisningen i senere is-
landsk Sprog og dets Litteratur varetages.
Om de to Ansøgere skal vi udtale følgende:
Dr. S. Blondal, der nu er 54 Aar, er klassisk Filolog, men har
bl. a. tillige vist Interesse for nyere litterære Fænomener (jfr. hans
Ansøgning). At han som født Islænder behersker sit Modersmaal til-
fulde, er en Selvfølge. Han kender senere, især det 19. og 20. Aar-
hundredes islandske Litteratur godt, og han har udgivet et Par Me-
moireværker fra lidt ældre Tid. Hans Hovedværk er den store Ord-
bog over nyere Islandsk, et i det hele meget fortjenstfuldt og dygtigt
Arbejde. Oldtidens Litteratur har han ikke hidtil i sin Produktion
givet sig synderlig af med. Heller ikke har han beskæftiget sig med
det gamle Sprog og Sproghistorie eller sammenlignende germansk-
nordisk Sprogvidenskab. Hvis det paagældende Professorat kun
skulde omfatte senere islandsk Sprog og Litteratur, maatte man er-
klære Dr. S. Blondal for kvalificeret. Naar derimod Indehaveren af
nævnte Stilling hovedsagelig skal undervise i det gamle Sprog og
dets Litteratur, kan vi ikke finde, at Dr. S. Blondal har de nødvendige
Kvalifikationer.
Dr. Jon Helgason, der er henved 30 Aar gammel, har her ved
Universitetet taget Magisterkonferens i nordisk Filologi med et smukt
Resultat. Han har siden været hovedsagelig sysselsat med den ældre
Litteratur og Sprog. Efter at have disputeret for den filosofiske Dok-
torgrad i Reykjavik (med en paa litteraturhistorisk Grundlag udført
Monografi over Jon Olafssons Liv og Skrifter) fik han Ansættelse som
Docent ved Oslo Universitet. Derfra blev han kaldt her til København
for at overtage Stillingen som Forstander for den Arnamagnæanske
Samling og som Sekretær ved Kommissionen. Han har med stor Dyg-
tighed besørget en Udgave af en vanskelig Fornaldarsaga (Heidreks-
saga), og han er Hovedudgiveren af den store Olaf den Helliges Saga,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
81
der udgives paa norsk Foranstaltning. Endvidere har han skrevet
nogle mindre Afhandlinger, Anmeldelser og Kritiker (jfr. hans An-
søgning). Han er fortrolig med de andre nordiske Sprog og har grun-
digt Kendskab til færøsk Sprog og Litteratur. Han har udarbejdet
en stor Afhandling om Sproget i den ældste islandske Oversættelse
af det nye Testamente (fra 1540), hvoraf 14 Ark er forelagt Udvalget.
Han har ved sin Virksomhed vist omfattende Kundskaber, kritisk vi-
denskabelig Sans og Evne til at behandle Spørgsmaalene med Besin-
dighed og Grundighed. Som Docent ved Oslo Universitet har han
holdt Øvelser over Nyislandsk og oldnordiske Sagatekster.
Idet vi iøvrigt kan henholde os til vore Udtalelser om Dr. J. Hel-
gasons Ansøgning om Professoratet i nordisk Filologi, erklærer vi
ham for fuldt ud kvalificeret til at overtage et Professorat i islandsk
Sprog og Litteratur i det ovenfor angivne Omfang, og foreslaar, at
han bliver udnævnt til Professor i det ledige Professorat.«
Denne Indstilling blev i Henhold til den fornævnte kgl. Anordnings
§ 4 tilstillet Ansøgerne, som begge indsendte Svarskrivelser.
Under 27. April 1929 afgav Fakultetet sin Indstilling, i hvilken
Fakultetet enstemmigt sluttede sig til Bedømmelsesudvalgets Indstil-
ling. Ffter at Sagen under 30. April 1929 var blevet indsendt til Mini-
steriet med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 31.
Maj 1929 Forstander for den arnamagnæanske Samling, Dr. phil. Jon
Helgason udnævnt til Professor i islandsk Sprog og Litteratur fra
den 1. Juni 1929 at regne, idet der dog ved Udnævnelsen af Ministe-
riet blev taget det Forbehold, at han skulde være pligtig at underkaste
sig de Forandringer med Hensyn til Embedets Benævnelse og Virk-
somhedsomraade, som senere maatte blive fastsatte.
Endvidere blev Dr. phil. Paul V. Rubow ved kgl. Resolution ai 9.
August 1929 udnævnt til ekstraordinær Docent i nordisk Sprog- og Lit-
teraturforskning ved Universitetet fra den 1. August 1929 at regne.
Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet blev der ved Ministeriets
Resolution af 4. Oktober 1929 meddelt Fakultetet Bemyndigelse til
at optage Docent Rubow som Medlem.
Om Besættelsen af Lektoratet i nordisk Arkæologi vil blive givet
Meddelelse i Aarbogen for 1929—30.
I. Underinspektør, Lektor, Dr. phil. G. Hatts Udnævnelse til Professor
extraordinarius i Kulturgeografi.
(J. Nr. 221/25 og 146/26).
Under 29. Januar 1926 indgav Professor i Geografi, Dr. phil. M.
Vahl følgende Andragende:
»Undertegnede Professor Martin Vah! tillader sig herved at an-
drage om, at der paa Finansloven for 1927—28 maa blive søgt oprettet
Universitetets Aarbog.	11
82
Universitetets Aarbog 1928—29.
et ekstraordinært Professorat i Kulturgeografi for Lektor, Dr. phil.
Gudmund Hatt.
Som Motivering herfor skal henvises til, dels at Geografien er et
saa stort og omfattende Fag, at det er umuligt for en enkelt Mand
paa tilfredstillende Maade at følge med i alle dets Discipliner, dels at
Dr. Hatt maa anses for at være ganske særlig kvalificeret til at over-
tage den omhandlede Stilling.
Universitetet har allerede gentagne Gange udtalt Ønsket om, at
Geografien maatte blive reprécsenteret ved to Lærerposter, saaledes
som det allerede i længere Tid har været Tilfældet ved de fleste eu-
ropæiske Kulturlandes Universiteter. Første Gang skete dette efter
Professor Løfflers Afgang (1910), idet Universitetet sluttede sig til den
Indstilling, som blev afgivet af Censurkomiteen for den i den Anled-
ning afholdte Konkurrence, hvilken gik ud paa at omdanne Profes-
soratet til to Docenturer, hvis Ihændehavere kunde supplere hinanden.
Senere (1911, 1914, 1919) er der fra Universitetets Side blevet anholdt
dels om Bevilling til Honorar for Forelæsninger, dels om Oprettelse
af et Docentur til Supplering af Professorens Arbejde. Endelig i 1922
androg Universitetet om Oprettelsen af et Docentur, som tænktes be-
sat med en Docent i Kulturgeografi. Dette Andragende anbefaledes
saavel af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet som af den
statsvidenskabelige Afdeling af det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet. Docenturet blev imidlertid ikke oprettet, men i 1923 blev Dr.
Hatt ansat som Lektor i Geografi. Dr. Hatt var i Forvejen Under-
inspektør ved Nationalmuseet og blev saaledes Indehaver af to Stillin-
ger, som i Virkeligheden omfatter to Videnskaber, der ligger ret fjernt
fra hinanden og derfor ikke lader sig beherske i lige Grad af samme
Mand. Som Museumsmand er han Etnograf og Arkæolog, som Univer-
sitetslærer Kulturgeograf, og disse Fag har, trods Berøringspunkter,
sine Emner paa meget forskellige Omraader. Denne Stilling er i
Længden uholdbar. Dr. Hatt har opgivet en Tredjedel af sin Gage ved
Nationalmuseet for at have fri to Dage af Ugen til Universitetsarbejdet
og til kulturgeografiske Arbejder, hvilket optager den største Del af
hans Tid. For hans videnskabelige Udvikling vilde det imidlertid være
af største Betydning helt at kunne koncentrere sig paa Geografien
uden at være hindret af Museumsarbejdets Krav. Han ønsker derfor
at opgive sin Stilling ved Nationalmuseet, men kan selvfølgelig ikke
gøre dette som Lektor. Den anden Udvej, at opgive Universitetsstil-
lingen, vilde være utilfredsstillende for Dr. Hatt og til stor Skade for
Universitetets Undervisning i Geografi.
Dr. Hatts Betydning for den geografiske Videnskab vil fremgaa
af følgende.
Allerede som Student besøgte han Cherokee Indianerne i Indianer-
territoriet (1906) og studerede derefter Etnografi ved Harvard Uni-
versitetet (1906—07). Han fortsatte Studiet ved Københavns Univer-
83
sitet og tog 1911 Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi
(egregie). 1 de følgende Aar foretog han Studierejser til de etno-
grafiske Museer i Skandinavien, Finland og Rusland, tog derefter
Doktorgraden ved Københavns Universitet (1914), studerede ved Co-
lumbia Universitet i New York (1914—15) og besøgte forskellige
Museer i U. S. A. og Canada. 1919 ansattes han som Underinspektør
ved Nationalmuseet og 1923 som Lektor ved Universitetet. 1922—23
foretog han Gravninger paa Jomfruøerne og paa Santo Domingo til
Belysning af de uddøde Kulturer i Vestindien. Fra denne Rejse med-
bragte han meget store Samlinger til Nationalmuseet. Af den foreløbige
Meddelelse ved Amerikanistkongressen i Haag fremgaar, at det lyk-
kedes Dr. Hatt at give nye Bidrag til Belysning af Forholdet mellem
Taino-Kulturen og den caraibiske Kultur i deres Grænseomraade. og
at han endelig paa St. Thomas har fundet Levninger fra en endnu
ældre, primitiv og hidtil ukendt Kultur.
Dr. Hatt har søgt at forene Etnografi og Kulturgeografi, idet han
har behandlet forskellige kulturgeografiske Problemer dels gennem
typologisk Analyse af de paagældende Kulturformer, dels gennem
Undersøgelse af Kulturformernes geografiske Udbredelse og Afhæn-
gighed af Naturforholdene. Den geografiske Udbredelse har han med
Held anvendt til Bestemmelse af Kulturfænomenernes relative Alder.
Ved denne Metode lykkedes det ham bl. a. at paavise en ældre »Kyst-
kultur« og en yngre »Indlandskultur« i de arktiske Egne. I Wissler's
Haandbog over de amerikanske Kulturer: The american Indian. New
York 1917, omtales den af Dr. Hatt anvendte Metode og de med Hen-
syn til de arktiske Kulturer opnaaede Resultater paa en særdeles ro-
sende Maade.
Dr. Hatt har publiceret følgende Arbejder:
Om Brugen af Garvemidler hos Naturfolkene. Geogr. Tidsskr. 1912.
Om den kunstige Formning af Barnehovedet hos de skandinaviske
Lapper. Geogr. Tidsskr. 1913.
Lappiske Slædeformer. Geogr. Tidsskr. 1913.
Mokkasiner. Geogr. Tidsskr. 1914.
Arktiske Skinddragter i Eurasien og Amerika. Kbhvn. 1914. Disputats.
Artificial moulding of the infants head among the Scandinavian Lapps.
American Anthropologist 1915.
Agervandingen i Gudbrandsdalen. Geogr. Tidskr. 1915.
1 dette Arbejde har Dr. Hatt paavist Sammenhængen mellem Plo-
vens primitive Former og Vandingskulturen og fremsat en Hypo-
tese om Plovens Opstaaen som et Hjælpemiddel ved Vandingen.
Kyst- og Indlandskulturer i det arktiske. Geogr. Tidsskr. 1916.
Moccasins and tlieir relation to arctic footweed. Mem. of the Amer.
Anthropol. Assoc. 1916.
Rensdyrkulturen. Geogr. Tidsskr. 1918.
Notes on Reindeer Nomadism. Mem. of the Amer. Anthropol. Assoc.
1919.
84
I disse Arbejder paaviser Dr. Hatt, at Rensdyrnomadismen ikke,
som tidligere almindelig antaget, kan være opstaaet som Efterligning
af sydligere Folks Kvægavl, men oprindelig bunder i en udpræget
Jægerkultur, og først senere Udviklingstrin har modtaget Paavirknin-
ger fra sydligere Former af Kvægavl. Dette Resultat er af vidtræk-
kende Betydning for Problemet om Kvægavlens Oprindelse. I den
store Haandbog i Kulturgeografi af Koppers og Schmidt: Volker und
Kulturen, hvoraf Bind I er udkommen 1925, lægges Dr. Hatts Opfat-
telse til Grund for Behandlingen af Rensdyrnomadismen.
Endelig har Dr. Hatt i de senere Aar samarbejdet med Under-
tegnede paa vor Haandbog i Geografi: Jorden og Menneskelivet, af
hvis fire Bind de tre er udkommet, og for hvis kulturgeografiske Afsnit
Dr. Hatt bærer Ansvaret. Selv om denne Haandbog er beregnet paa
at kunne forstaas af en videre Læsekreds, har dens Udarbejdelse dog
adskillige Gange stillet os overfor Løsningen af videnskabelige Op-
gaver. For Dr. Hatts Vedkommende skal særlig fremhæves Opstil-
lingen af et System over Kulturens Hovedtyper og et Kort over disses
Udbredelse (Bind I) og ved de øvrige Verdensdele mere detaillerede
Kort over Kulturformernes Udbredelse. Endelig har Dr. Hatt paavist,
hvorledes Grænserne for Kulturtypernes Udbredelse meget ofte falder
sammen med Grænserne for plantegeografiske Regioner, og han har
gjort Rede saavel for Aarsagerne hertil som for Aarsagerne til de Af-
vigelser herfra, som findes. Ved dette Arbejde er Dr. Hatts Studier
fra de primitive Kulturformer mere og mere gaaet over til den euro-
pæiske Kultur, nemlig Erhvervsgeografi og politisk Geografi, hvilket
har fjernet ham endnu mere fra Etnografien.
Af denne Redegørelse fremgaar, at Dr. Hatt besidder ganske
særlige Kvalifikationer for at overtage et Professorat i Kulturgeografi,
og at det maa anses for at vécre af den største Betydning, at hans
videnskabelige Produktionsevne ikke længere hæmmes ved at spredes
over altfor heterogene Omraader, saaledes som der er Fare for, at
det vil ske ved hans dobbelte Stilling.«
Andragendet, som var anbefalet af det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet, indsendtes under 15. Juni 1926 til Ministeriet med
Forslag om Optagelse paa Finansloven for 1927—28, men Sagen blev
ikke fremmet.
Andragendet blev gentaget i 1927, og under 1. November 1927
meddelte Ministeriet, at den til Professoratets Oprettelse nødvendige
Bevilling vilde blive optaget paa Finansloven for 1929—30.
Herefter blev der paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdags-
tidende for 1928—29, Tillæg A., Sp. 1649—50, under Universitetets
Udgiftspost g 1 og 2 optaget den fornødne Bevilling til Professoratets
Oprettelse, og under 17. Juni 1929 blev Underinspektør ved National-
museet, Lektor, Dr. phil. Aage Gudmund Hatt udnævnt til ekstra-

Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	85
ordinær Professor i Kulturgeografi ved Universitetet fra den 1. April
1929 at regne.
Efter Indstilling fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
meddelte Ministeriet under 19. Juli 1929 Fakultetet Bemyndigelse til at
optage Professor G. Hatt som Medlem.
in. Lektor, Dr. phil. C. M. Steenbergs Udnævnelse til Professor
extraordinarius i sammenlignende Anatomi.
(J. Nr. 145/26).
Under 30. Januar 1926 indgav Professor i Zoologi, Dr. phil. Ad.
S. Jensen følgende Andragende:
»Undertegnede tillader sig herved at ansøge det høje Ministerium
om, at der oprettes et ekstraordinært Professorat i sammenlignende
Anatomi for Universitetslektor, Dr. phil. C. M. Steenberg.
Lektor Carl Marinus Steenberg har siden April 1908 været knyt-
tet til Universitetet. 1 alle disse Aar har han været Assistent ved
Universitetets histologisk-embryologiske Laboratorium og dér til Sta-
dighed deltaget i de Studerendes Undervisning i Histologi, Embry-
ologi og histologisk Teknik. 1 1918 ansattes han tillige ved Zoologisk
Studiesamling, hvor han ledede et specielt Kursus i Anatomi, Mikro-
dissektion og Laboratorieteknik for de Studerende, der skulde tage
Magisterkonferens i Zoologi. Denne Stilling opgav han i April 1923,
da han udnævntes til Lektor i Zoologi, og som saadan har han i de
sidste 21/2 Aar holdt Forelæsninger over Hvirveldyrenes sammenlig-
nende Anatomi med tilhørende Kursus, Forelæsninger over Menne-
skets Anatomi samt vejledet Viderekomne paa det zoologiske Labora-
torium (bl. a. i Mikrodissektion og Laboratorieteknik). Da de fleste af
de Emner, hvorover han har holdt Forelæsninger og Kursus, her for
første Gang er behandlede ved Københavns Universitet, har han ud-
rettet et meget stort Arbejde, som det vil være af største Betydning
for den zoologiske, videnskabelige Undervisning, at han faar Lov til
at fortsætte og udvide under gunstigere Betingelser. Saaledes som
Forholdene nu er, kan han ikke vedblive at holde det store Arbejde i
Gang, samtidig med, at han har en Assistentplads ved histologisk-
embryologisk Laboratorium, og paa den anden Side kan han ikke ofre
den Tid paa de zoologiske Studerendes Arbejde, som disse kunde
have nødig. Kun ved at tage en Del af Natten og al sin Fritid til
Hjælp har han kunnet yde det nævnte Arbejde og samtidig præstere
videnskabelig Forfattervirksomhed, og det er kun et Tidsspørgsmaal,
hvor længe dette forcerede Arbejde kan fortsættes, naar det tillige
tages i Betragtning, at han ikke længere er nogen helt ung Mand (43
Aar).
Til Trods for den sparsomme Fritid har Lektor Steenberg fuld-
ført betydelige Arbejder og — som det vil ses af følgende Forteg-
nelse over hans videnskabelige Produktion — navnlig i de sidste Aar
86
Universitetets Aarbog 1928—29.
udfoldet en rig Forfattervirksomhed, der har gjort lians Navn kendt
og anset baade i Ind- og Udland:
Landsnegle, Danmarks Fauna. 10. 1911.
Anatomie des Clausilies danoises. Mindeskrift for .lapetus Steen-
strup. 1914.
Furesøens Molluskfauna i C. Wesenberg-Lund: Furesøstudier. I).
Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, nat. og mat. Afd., 8. Række III.
1. 1917.
Anatomie des Acanthinula et des Vallonia. Vidensk. Medd. fra
Dansk naturh. Forening. Bd. 69. 1917.
Etude sur deux espéces de Phronia dont les larves se forment de
leurs excréments une couche protectrice: La Phronia strenua Winn.
et la Phronia johannae n. sp., sammesteds. Bd. 78. 1924.
Etudes sur l'anatomie et la systématique des Maillots (Fam. Pupil-
lidae s. lat.) sammesteds. Bd. 80. 1925. Disputats.
Anatomiske Tavler. Menneskets Øje. Menneskets Øre. 1925.
Lektor Steenberg har særdeles gode Betingelser for at være Uni-
versitetslærer, ikke alene for de unge Videnskabsmænd, men ogsaa
for de Studerende, der vil tage Skoleembedseksamen. Igennem en
Række Aar har han undervist Personer i alle Aldre og i flere forskel-
lige Fag. Han har været Lærer ved Krebs Skole (Naturhistorie). I.
Jespersens Skole (Kemi og Naturfag), den danske Realskoles Semi-
narium (Naturhistorie), ved Triers og Zahles Faglærerkursus (Fysio-
logi, Præparation, Kemi), nogle Aar ved Statens Lærerhøjskoles Som-
merkursus og desuden vikarieret ved dettes Aarskursus. I de to sidste
Aar har han været Censor-Assistent ved Lærereksamen i Natur-
historie, flere Aar Censor i Zoologi paa Landbohøjskolen og er nu
ogsaa Censor i Gymnastikteori ved Universitetet.
Paa Grund af hans mangesidige Virksomhed gennem Aarene
baade som Lærer og paa det videnskabelige Omraade og paa Grund af
hans omfattende Viden yder han de unge en Vejledning, der har den
allerstørste Betydning for deres Udvikling, saaledes at de baade kan
faa den brede, solide Basis for Studiet og den mest moderne og
specielle tekniske og litterære, zoologiske Undervisning, der dog aldrig
taber Forbindelse med de nærliggende Discipliner og stadig staar i
Vekselvirkning dermed.
Jeg kan derfor paa det allervarmeste anbefale, at der for Lektor
Steenberg oprettes et ekstraordinært Professorat i den Gren af Zoo-
logien, hvormed han særlig har arbejdet, nemlig den sammenlignende
Anatomi.
Dette Fag har sin Oprindelse i Danmark, idet det som bekendt
var vor berømte Landsmand Steno, der først foretog sammenlignende
Undersøgelser paa det anatomiske Omraade og derved — foruden paa
andre Omraader — vandt Ry og Anerkendelse i Europa. Ejendomme-
ligt forekommer det derfor, at Danmark er et af de faa Lande, hvor
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	87
der ikke findes nogen Lærestol i dette Fag. Ved de fleste andre Uni-
versiteter doceres Faget enten af en særlig Lærer eller af en af
Lærerne i Zoologi, idet Fagets Selvstændighed dog i saa Tilfælde
understreges i vedkommende Lærers Titel: Professor i Zoologi og
Sammenlignende Anatomi.
Der er derfor al Grund til at søge Disciplinen bragt frem ogsaa
her i Landet, og Tidspunktet til at oprette en Lærerpost i Faget maa
siges at være gunstigt, da vi i Øjeblikket har den dertil særligt
kvalificerede Videnskabsmand.«
Andragendet, som var anbefalet af det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet, indsendtes under 14. Juni 1926 til Ministeriet til
Optagelse paa Finansloven for 1927—28, men Sagen blev ikke fremmet.
Andragendet blev gentaget i 1927 og under 1. November 1927
meddelte Ministeriet, at den til Professoratets Oprettelse nødvendige
Bevilling vilde blive optaget paa Finansloven for 1929—30.
Herefter blev der paa Finansloven for 1929—30. jfr. Rigsdags-
tidende for 1928—29, Tillæg A., Sp. 1649—50 under Ministeriets Ud-
giftspost g. 1. og 2. optaget den fornødne Bevilling til Professoratets
Oprettelse og under 17. Juni 1929 blev fast videnskabelig Assistent
ved Universitetets histologisk-embryologiske Laboratorium, Lektor,
Dr. phil. Carl Marinus Steenberg udnævnt til ekstraordinær Professor
i sammenlignende Anatomi ved Universitetet fra den 1. April 1929
at regne.
Ffter Indstilling fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
meddelte Ministeriet under 19. Juli 1928 Fakultetet Bemyndigelse til
at optage Professor C. M. Steenberg som Medlem.
n. Oprettelse af et ordinært Docentur i Botanik under det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet og Assistent, Lektor, Dr. phil. Henning E.
Petersens Udnævnelse til Docent.
(J. Nr. 144/28 og 266/29).
Efter at ekstraordinær Professor i Botanik, Dr. phil. L. Kolderup
Rosenvinge som meddelt i Universitetets Aarbog for 1927—28, Side
14 havde søgt Afsked fra sin Stilling fra den 31. August 1928 at regne,
tilskrev Professor Rosenvinge og Professor i Botanik, Dr. phil. C.
Hansen Ostenfeld under 26. April 1928 det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet saaledes:
»Undertegnede Lærere i Botanik tillader sig herved at anmode det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet om at indsende et Forslag
til Undervisningsministeriet om, at den Docentplads, som blev oprettet
i 1898, og hvis Indehaver gennem de 30 Aar har været medunder-
tegnede Kolderup Rosenvinge, siden 1916 Professor extraordinarius,
maa blive opført som et normeret Docentur i Botanik.
88
Efter i 3 Aar at have holdt Forelæsninger ved særlig Bevilling
paa Finansloven blev Dr. Kolderup Rosenvinge i 1898 ansat som
Docent med Forpligtelse til at holde Forelæsninger og Øvelser over
Kryptogamerne (Sporeplanterne), og i 1916 ændredes hans Stilling
til Professor extraordinarius i Botanik. Da han nu i denne Maaned
efter 30 Aars Arbejde indgav sin Afskedsansøgning, idet han i inde-
værende Aar fylder 70 Aar, var han i den Tro, at Docenturet i Botanik
var normeret i Overensstemmelse med Konsistoriums Skrivelse af 6.
Juli 1915 til Undervisningsministeriet. Det har imidlertid vist sig, at
de i denne Skrivelse indeholdte Forslag til Normeringsbestemmelser
ikke er approberede af Ministeriet, og at Docenturet i Botanik (det
extraordinære Professorat) ikke indbefattes under de i Lov af 12. Sep-
tember 1919 opførte 3 normerede Docenturer under vort Fakultet.
Heraf mener vi følger, at den 30-aarige Lærerpost i Botanik, som
Kolderup Rosenvinge varetager, bortfalder ved hans Afgang. Da denne
Lærerpost aldeles ikke kan undværes, tillader vi os at foreslaa, at den
genoprettes som et normeret Docentur.
Oprindelig var Lærerposten oprettet med særlig Forpligtelse til
at holde Forelæsninger og Øvelser over Kryptogamerne (Sporeplan-
terne), og der har siden da til Stadighed været holdt faste Kursus over
disse Planter saavel Forelæsninger som Øvelser; de indgaar i de for
alle naturhistoriske Studerende obligatoriske Kursus og kan absolut
ikke undværes. Desuden har der ogsaa stadig været holdt videre-
gaaende Kursus for dem, der har Botanik som Hovedfag.
Nødvendigheden af disse Kursus ligger klart for Dagen; de udgør
et vigtigt Led i Universitetets Botanikundervisning, ikke alene fordi
der ved dem meddeles Kundskab om disse store, vigtige og formrige
Plantegrupper, men ogsaa fordi Studiet af disse har den allerstørste
Betydning for mange almene Problemer som Cytologi, Forplantnings-
lære, Generationsskifte, Parasitisme, Symbiose, og fordi mange af dem
har stor praktisk Betydning (f. Eks. Bakterier, Qærsvampe, Snylte-
svampe).
Det maa endvidere fremhæves, at det ikke kan ventes, at en
enkelt Mand skal kunne beherske Botanikens forskellige Grene i er
saadant Omfang, at han paa fyldestgørende Maade kan docere baade
de højere og de lavere Planter udover det elementære. Det kunde til
Nød finde Sted for et Par Menneskealdre siden; men nu er vor bota-
niske Viden saa omfattende, at det langt overstiger en enkelt Mands
Kræfter at være hjemme i alle dens Afdelinger.
Oprindelig var som nævnt Stillingen betegnet som særligt bereg-
net paa Undervisning i Kryptogamerne, men ved Ændringen til ekstra-
ordinært Professorat blev denne Særbetegnelse strøget ud fra den
naturlige og rigtige Betragtning, at det vel kunde hænde, at det ordi-
nære Professorat blev besat med en Videnskabsmand, som var Speci-
alist i Kryptogamerne, og i saa Tilfælde burde Indehaveren af Docen-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	89
turet, resp. det extraordinære Professorat, være særlig hjemme i de
højere Planter, idet Fakultetet blev frit stillet med Hensyn til For-
delingen af Undervisningen mellem de to Lærerposter. Der kan ogsaa
tænkes andre Fordelinger, f. Eks. saaledes, at den ene Lærerpost
særlig er viet til Systematik, den anden særlig til den almindelige
Botanik (Cellelære, Anatomi, Morfologi og Økologi), alt ordnet efter
de til Raadighed værende Lærerkræfter.
Det følger heraf, at Botaniken ikke kan undvære denne Lærerpost,
som nu har bestaaet saa længe; dens Bortfald vilde betyde et alvor-
ligt Tilbageskridt. Tillige kan anføres, at den store Tilgang af Stu-
derende i ikke ringe Qrad har øget Lærernes Arbejde, særlig derved,
at forskellige obligatoriske Øvelseskursus er blevne fordoblede. Vi maa
saaledes paa det mest indtrængende ønske, at den ved Professor L.
Kolderup Rosenvinges Fratræden bortfaldende Lærerplads oprethol-
des. Egentlig var der god Grund til at søge oprettet et nyt ordinært
Professorat i Botanik, da det i Virkeligheden drejer sig om en Pro-
fessorgerning (se Univ. Aarbog 1915—20 IV, 25); naar vi indskrænker
os til at foreslaa et normeret Docentur, er det nærmest Hensynet til
de nuværende vanskelige økonomiske Forhold, som kan forsvare en
saadan Holdning.«
De nævnte Professorer foreslog endvidere i et andet Andragende
af samme Dato, at den af Professor Kolderup Rosenvinge hidtil givne
Undervisning, som var, obligatorisk for de Studerende, og som bestod
i Forelæsninger og Øvelser over Kryptogamerne, søgtes midlertidig
opretholdt ved at anvende et Beløb, der svarede til en Del af den
ekstraordinære Professorlønning, der var bevilget til Udgangen af
Marts 1929, til Honorar til en midlertidig Stedfortræder.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet fremsendte under
28. April 1928 begge Andragender med sin Anbefaling og efter at Kon-
sistorium havde forespurgt Fakultetet, hvem Undervisningen af de
Studerende i Kryptogamerne tænktes overdraget i Efteraarssemestret
1928 og Foraarssemestret 1929 samt hvor mange ugentlige Timer Un-
dervisningen skulde omfatte og i Forbindelse dermed hvor stort et
Honorar, der tænktes tillagt den paagældende, tilskrev Fakultetet
under 15. Maj 1928 Konsistorium saaledes:
»I Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse til Fakultetet af 5. Maj
d. A., i hvilken Konsistorium udbeder sig Oplysning om, hvem det
tænkes overdraget midlertidig at varetage den Undervisning, der hid-
til er blevet givet af Professor Kolderup Rosenvinge, i riden 1. Sep-
tember d. A. til 31. Marts n. A., skal Fakultetet efter at have indhentet
en Udtalelse fra D'Herrer Professorer L. Kolderup Rosenvinge og
C. Hansen Ostenfeld tillade sig at foreslaa, at denne Undervisning over-
drages Assistent, Dr. phil. Henning E. Petersen.
Den Undervisning, det drejer sig om, er 1) et obligatorisk Kursus
over Kryptogamerne for de naturhistoriske Studerende i et Semester
Universitetets Aarbog.	12
90
Universitetets Aarbog 1928—29.
med 2 Gange 2 Timer ugentlig (2 Hold, altsaa 4 Qange 2 Timer), 2) et
videregaaende Kursus over Kryptogamerne for Studerende med Bota-
nik som Hovedfag (Laver, Mosser og Karsporeplanter), 2 Semestre
med 2 Gange 2 Timer om Ugen. Derimod mener Fakultetet, at det ikke
vil være nødvendigt, at der afholdes specielle Forelæsninger af ved-
kommende Stedfortræder i det nævnte korte Tidsrum.
Dr. Henning E. Petersen, som har været Assistent ved den bota-
niske Undervisning siden 1. Oktober 1909, og som i dette Tidsrum har
varetaget Undervisningen i Planteanatomi, har de sidste to Aar assi-
steret Professor Kolderup Rosenvinge ved det førstnævnte af disse
Kursus og er derfor fuldt fortrolig med det, og han maa ogsaa anses
for at være kompetent til at bestride det andet mere indgaaende Kur-
sus, da der er et betydeligt Undervisningsmateriel, og da hans viden-
skabelige Arbejder ogsaa for en Del har haft Kryptogamer til Gen-
stand.
Da Undervisningstimernes Antal er betydeligt, tillader man sig at
foreslaa, at der tillægges ham et Honorar af 300 Kr. om Maaneden.«
Efter at Konsistorium under 13. Juni havde indstillet til Ministeriet
at den obligatoriske Undervisning i Kryptogamerne blev opretholdt i
Efteraarssemestret 1928 og i Foraarssemestret 1929 som foreslaaet af
Fakultetet, bifaldt Ministeriet under 3. Oktober 1928 Konsistoriums
Indstilling, saaledes at Honoraret til Dr. Henning E. Petersen blev
fastsat til *1200 Kr. for hvert Semester at afholde af Universitetets
Udgiftspost a. 4. Vederlag een Gang for alle.
Efter at Konsistorium under 31. Oktober 1928 havde indstillet om
Oprettelse af det foreslaaede Docentur i Botanik, blev der paa Nor-
meringsloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29, Tillæg
A. Sp. 5077—78, tilvejebragt Hjemmel for Docenturets Oprettelse.
Efter at Embedet havde været opslaaet ledigt, blev den eneste
indkomne Ansøgning, nemlig fra fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets planteanatomiske Laboratorium, Lektor ved den polytek-
niske Læreanstalt, Dr. phil. Henning E. Petersen under 20. Juni 1929
af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme Ansøgerens Kvalifikationer nedsatte det mate-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning
af 26. Juni 1918 et fagkyndigt Udvalg, bestaaende af Professorerne,
Dr. phil. C. Hansen Ostenfeld, Dr. phil. P. Boysen Jensen og Dr. phil.
Ad. S. Jensen. Dette Udvalg afgav følgende Indstilling til Fakultetet.
»Ansøgeren Dr. Henning E. Petersen maa siges at være godt kvali-
ficeret til at overtage Embedet som Docent i Botanik. Han har i 20
Aar været og er ansat som Assistent ved det planteanatomiske Labo-
ratorium og har som saadan, efterhaanden selvstændigt, undervist de
Studerende i Planteanatomi og Plantecytologi. Desuden har han været
ansat i omtrent samme Tidsrum, senest som Lektor i Mikrobiologi og
anvendt Planteanatomi, ved den polytekniske Læreanstalt. I den Tid,
91
der levnes ham fra hans Assistent- og Lektorarbejde, har lian udfoldet
en omfattende videnskabelig Produktion (se Bilaget til hans Ansøg-
ning) over ret forskellige Emner indenfor Botaniken: Havalger (Cera-
mium), Phycomyceter, anatomiske Studier over Grupper af Blomster-
planter, Studier over Polymorfien hos Blomsterplanter o. s. v. Alt hans
videnskabelige Arbejde bærer Præget af Omhu, Forsigtighed og Grun-
dighed, saavel som af stor og omfattende Viden. Maaske kan der
bebrejdes ham, at han til Tider er for forsigtig og har vanskeligt ved
at indtage et klart og fast Standpunkt; men denne Ubeslutsomhed
skyldes hans overmaade store Forsigtighed og hans Trang til at se
en Sag fra alle Sider. Han er respekteret og vel lidt af de Studerende
og giver sig meget af med dem. I det hele er lian en Mand, som, uegen-
nyttig og optaget af sit Fag, ofrer al sin Tid til Fremme af sin specielle
Videnskab og af Undervisningen deri. Da han saaledes ved sin mange-
aarige Virksomhed baade som Lærer og Videnskabsmand har ydet en
stor Indsats til Botanikens Fremme lier i Landet, forekommer han os,
idet vi iovrigt henviser til hans egen udførlige Ansøgning, selvskrevet
til at rykke op til det botaniske Docentur.«
Det fagkyndige Udvalgs Indstilling blev i Overensstemmelse med
§ 4 i den fornævnte kgl. Anordning tilstillet Ansøgeren, som meddelte,
at han ingen Bemærkning havde at gøre til Indstillingen.
Efter at denne Indstilling med det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultets og Konsistoriums Tilslutning var blevet fremsendt til Mini-
steriet, blev ved kgl. Resolution af 20. Juli 1929 Assistent, Lektor Dr.
phil. Henning Eiler Petersen udnævnt til Docent i Botanik ved Uni-
versitetet.
o. Honorar til Professor i Arvelighedslære ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, Dr. phil. 0. Winge for at holde Forelæsninger over
Arvelighedslære ved Universitetet.
(J. Nr. 141/28).
Under 25. Februar 1928 indgav det matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet følgende Andragende:
»Da Professor W. Johannsen i 1927 paa Grund af Alder søgte og
modtog sin Afsked som Professor i Plantefysiologi, anmodede Fakul-
tetet Konsistorium om at foreslaa Ministeriet, at han opfordredes til
at holde Forelæsninger over Arvelighedslære, for at dette Fag ved-
blivende kunde blive doceret ved vort Fakultet. Konsistorium indstil-
lede til Ministeriet, at han midlertidig ansattes som Lektor i Faget, men
Ministeriet nærede Betænkelighed ved at udnævne ham til Lektor efter
hans Bortgang paa Grund af Alder, derimod var det villigt til at give
ham et Honorar for midlertidig at docere Faget. Paa Grund af Pro-
fessor Johannsens Sygdom og Død traadte denne Ordning dog aldrig
i Kraft.
92
Universitetets Aarbog 1928—29,
Nu staar Fakultetet overfor Spørgsmaalet, hvorledes den nødven-
dige Undervisning i Arvelighedslære skal blive doceret. Det drejer sig
dels om elementære Forelæsninger og Øvelser (ogsaa i Variationsstati-
stik), som hører med til Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geo-
grafi og til visse Magisterkonferenser, og dels om Forelæsninger og
Undervisning for naturhistoriske Studerende, der ønsker et mere ind-
gaaende Kendskab til Faget.
Alle de af Fakultetets Léerere, der har med den biologiske Under-
visning at gøre, anser det for ganske nødvendigt, at der undervises i
Faget. Det bedste vilde selvfølgelig være, at der som tidligere paa-
tænkt oprettedes et Professorat i dette særdeles vigtige, moderne Fag,
men selvom en saadan Løsning i Længden er den eneste forsvarlige,
kan man vel gaa ud fra, at det ikke kan lykkes straks at faa den reali-
seret, og Undervisningen kræver, at en ialt Fald foreløbig Ordning af
Sagen ikke udskydes, thi den Nødhjælp, som er ordnet i dette Semester
ved, at Professor Boysen Jensen, der er Plantefysiolog, men ikke
Arvelighedsforsker, bibringer de Studerende den allernødtørftigste
Undervisning, kan ikke opretholdes.
Nu findes der ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole en
Professor i Arvelighedslære, Dr. phil. 0. Winge, som er en meget
anerkendt Videnskabsmand paa dette Omraade, og Fakultetet tillader
sig derfor meget varmt at henstille til Ministeriet, at der sker Hen-
vendelse til- Professor Winge med Forespørgsel, om han for et pas-
sende Honorar (f. Eks. 2000 Kr.) vil være villig til — forudsat han
faar sin Højskoles Tilladelse — midlertidig at holde Forelæsninger og
Øvelser over Arvelighedslære, inklusive Variationsstatistik, for de
naturhistoriske Studerende.«
Dette Andragende blev af Konsistorium indsendt til Ministeriet
under 27. Juni 1928, idet Konsistorium udtalte, at man varmt kunde
anbefale Fakultetets Forslag som en foreløbig Ordning og meddelte,
at Professor Winge havde erklæret sig villig til at overtage den nævnte
Undervisning, saafremt der ikke fra den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskoles Side fandtes noget derimod at erindre.
Herefter blev der paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdags-
tidende for 1928—29, Tillæg A., Sp. 1655—56, under Universitetets
Udgiftspost g. 19. optaget en Bevilling paa 1800 Kr. aarlig + midler-
tidigt Tillæg som Honorar til Professor ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, Dr. phil. 0. Winge for Varetagelsen af Undervisningen
i Arvelighedslære.