Første Afsnit.
Universitetet og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
A.
Universitetet.
I. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1928—29.
Den akademiske Lærerforsamling, har i 1928—29 holdt 2 Møder,
nemlig 25. Okt. 1928 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2)
Valg af Universitetets Rektor for 1928—29, 3) Valg af Lærerforsam-
lingens Protokolfører for 1928—29, 4) Valg af 5 Medlemmer til Konsi-
storium, 5) Valg af 5 Medlemmer og 5 Suppleanter til Universitetets
Stipendiebestyrelse, 6) Valg af Udvalg til Forberedelse af Valg af
Konsistorialer, 7) Valg af 5 Medlemmer til Folkeuniversitetsudvalget,
8) Forslag vedrørende Ordningen af Universitetets Festskrifter, 9)
Udnævnelse af Æresdoktorer i Anledning af Universitetets 450-Aars
Jubilæum, 10) Forslag fra Professorerne Torm og Wimtner om Ned-
sættelse af Udvalg til at overveje Ændringer i den filosofiske Prøve,
11) Professor Bircks Forslag om Adgang til at supplere en bestaaet
Fmbedseksamen med enkelte Fag indenfor en anden Embedseksamen;
2. Maj 1929 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor, 2) Valg af
Universitetets Administrator, 3) Valg af et Medlem til Konsistorium
i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Tiden
indtil 15. Novbr. 1932, 4) Valg af et Medlem til Universitetets Stipendie-
bestyrelse i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen
for Tiden indtil 15. Novbr. 1932, 5) Valg af et Medlem til Rask Ørsted-
Fondets Komité i Stedet for forhenv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacob-
sen for Tiden indtil Efteraaret 1931, 6) Valg af et Medlem ti! Dansk
Studiefonds Repræsentantskab for 3-Aaret 1. Jan. 1929—31. Decbr.
1931, 7) Forslag fra Udvalget angaaende Filosofikum.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1928—29 valgte den akademiske
Lærerforsamling 25. Okt. 1928 Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, som
tiltraadte Rektoratet den 22. Novbr. 1928.
Universitetets Aarbog.	1
2
Universitetets Aarbog 1928—29.
Til Protokolfører for den akademiske Lærerforsamling for Rek-
toratsaaret 1928—29 valgtes 25. Okt. 1928 Docent, Dr. theol. H. Mos-
bech.
Dekanerne i Rektoratsaaret 1928—29 har været Professor, Dr.
theol. F. E. Torm i det teologiske, Professor, Dr. jur. Poul Andersen i
det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. C. Lundsgaard i
det lægevidenskabelige, Professor, Dr. phil. N. Bøgholm i det filosofiske
og Professor, Dr. phil. H. M. Hansen i det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet.
Til Universitetets Administrator genvalgte den akademiske Lærer-
forsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen for
Perioden 1. Juni 1929 til 31. Maj 1937.
Til Medlemmer af Konsistorium genvalgte den akademiske Læ-
rerforsamling 25. Okt. 1928 Professorerne, Dr. theol. J. C. Jacobsen,
Dr. jur. V. Bentzon, Dr. med. J. C. Bock og Dr. phil. Finar Biilmann
samt nyvalgte Professor, Dr. phil. Johs. Pedersen, alle for 4 Aar fra
den 15. Novbr. 1928 at regne. Den 2. Maj 1929 valgte Lærerforsamlin-
gen endvidere Professor, Dr. theol. J. Oskar Andersen til Medlem af
Konsistorium i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for
Resten af dennes Funktionstid indtil 15. Novbr. 1932.
Til Medlemmer af Universitetets Stipendiebestyrelse valgte den
akademiske Lærerforsamling 25. Okt. 1928 Professorerne, Dr. theol.
J. C. Jacobsen, Poul Johs. Jørgensen, Dr. med. V. Schaldemose, Dr.
phil. Aage Brusendørff og Dr. phil. Einar Biilmann samt som Supple-
anter for disse Professorerne, Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. Knud
Berlin, Dr. med. C. E. Bloch, Dr. phil. L. L. Hammerich og Dr. phil.
Ad. S. Jensen, alle for 4 Aar fra den 15. Novbr. 1928 at regne. Den 2.
Maj 1929 valgte Lærerforsamlingen endvidere Professor, Dr. theol.
F. E. Torm til Medlem af Stipendiebestyrelsen i Stedet for fhv. Pro-
fessor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for Resten af dennes Funktionstid
indtil 15. Novbr. 1932.
Til Medlemmer af Udvalget til Forberedelse af Valg af Konsi-
storialer valgte den akademiske Lærerforsamling 25. Okt. 1928 Pro-
fessorerne Dr. theol. F. E. Torm, Dr. jur. Poul Andersen, Dr. med.
C. Lundsgaard, Dr. phil. N. Bøgholm, Dr. phil. H. M. Hansen, Docent,
Dr. theol. H. Mosbech og Lektor, Dr. phil. J. A. Christiansen.
Til Medlemmer af Konsistoriums staaende Forretningsudvalg
valgtes 14. Novbr. 1928 Professor, Dr. phil. Kr. Sandfeld i Stedet for
fhv. Professor, Dr. phil. Finnur Jonsson og 13. Febr. 1929 Professor,
Dr. theol. F. E. Torm i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Ja-
cobsen, begge for Tiden indtil Okt. 1929.
Medlemmer af Faknlteternes staaende Forretningsudvalg har i
Rektoratsaaret 1928—29 foruden Dekanerne været: i det teologiske
Fakultet Professor, Dr. theol. N. M. Plum og Docent Aage Bentzen,
i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Professorerne Poul Johs.
Bestyrelse.
3
Jørgensen og Dr. phil. Bertil Olilin, i det lægevidenskabelige Fakultet
Professorerne, Dr. med. Fr. C. C. Hansen og Dr. med. C. tf. Bloch,
i det filosofiske Fakultet Professorerne, Dr. phil. J. Østrup og Dr. phil.
Arthur Christensen og i det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet
Professorerne O. B. Bøggild og Dr. phil. N. E. Nørlund.
Medlemmer af Fakulteternes Legatudvalg har i Rektoratsaaret
1928—29 været: i det teologiske Fakultet Professorerne, Dr. theol. J.
C. Jacobsen, Dr. theol. F. E. Torin og Docent Aage Bentzen, i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet Professorerne Poul Johs. Jør-
gensen, Dr. jur. Knud Berlin og Jens Warming, i det lægevidenskabe-
lige Fakultet Professorerne, Dr. med V. Schaldemose, Dr. med. C. E.
Bloch og Dr. med. C. Lundsgaard, i det filosofiske Fakultet Professo-
rerne, Dr. phil. Aage Brusendorff, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen og
Dr. phil. L. L. Hammerich, i det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet Professorerne, Dr. phil. Einar Biilmann, Dr. phil. Ad. S. Jensen
og Dr. phil. J. Hjelmslev.
Til Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget genvalgte den aka-
demiske Lærerforsamling 25. Okt. 1928 Professorerne, Dr. jur. Fr.
Dahl, Dr. med. L. S. Fridericia, Dr. phil. K. Fabricius, Dr. phil. Julius
Petersen og Dr. phil. M. Vahl.
Til Medlem af Bestyrelseskomitéen for Rask Ørsted Fondet valgte
den akademiske Lærerforsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. theol.
F. E. Torm i Stedet for fhv. Professor, Dr. theol. J. C. Jacobsen for
Resten af dennes Funktionstid indtil 31. Okt. 1931.
Til Suppleant for de danske Medlemmer af Styrelsen for Clara
Lachmanns Fond genvalgte Formanden for Grosserersocietetet, For-
manden for Carlsbergfondets Direktion og Universitetets Rektor, Mag.
art. H. V. Clausen for Aarene 1929—31.
Til Medlem af Dansk Studiefonds Repræsentantskab genvalgte
den akademiske Lærerforsamling 2. Maj 1929 Professor, Dr. jur.
H. Munch-Petersen for Tiden 1. Jan. 1929—31. Decbr. 1931.
Til Medlem af Komitéen for Samarbejde mellem Nordens Univer-
siteter valgte Konsistorium 14. Novbr. 1928 Professor, Dr. phil. N. E.
Nørlund i Stedet for afdøde Professor, Dr. W. Johannsen.
Under 19. Septbr. 1928 valgte Konsistorium Professor, Dr. phil.
Kr. Sandfeld til Medlem af Patronatskomitéen for franske Studerende
i København og for danske Studerende, som rejser til franske Uni-
versiteter i Stedet for fhv. Professor, Dr. phil. Kr. Nyrop. Komitéen
meddelte under 21. Okt. 1928, at den havde valgt Professor, Dr. phil.
Niels Nielsen til Formand i Stedet for Professor Nyrop. (J. Nr. 317/28).
Til Medlemmer af det Udvalg, hvis Opgave det er at planlægge
og ordne Udsendelser af Foredragsholdere over litterære og kunst-
neriske Emner til Islands Universitet valgte det filosofiske Fakultet
17. Septbr. 1928 Professor, Dr. phil. Erik Arup i Stedet for fhv. Pro-
fessor, Dr. phil. Finnur Jonsson. (J. Nr. 334/28).
4	Universitetets Aarbog 1928—29.
Til Medlemmer af Studentermusikforeningens Bestyrelse gen-
valgte Konsistorium 19. Septbr. 1928 og 19. Maj 1929 Professorerne,
Dr. jur. Viggo Bentzon og Dr. phil. V. Grønbech for henholdsvis
Aarene 1928—29 og 1929—30.
b. Studenterraadet.
Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1928
—29 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. theol. Johs. Peder-
sen, det teologiske: Stud. theol. Wagn Rasmussen, det rets- og stats-
videnskabelige: Stud. jur. S. Schroll Christensen, det lægevidenskabe-
lige: Stud. med. C. Aalkjær, det filosofiske: Stud. mag. Alf Henriques
og det matematisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Ragnar E. Norgil.
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. Fr. Vilhelm Eilschou-Holm, Stud. jur. B. P. Cohn, Stud.
med. C. Hornbech Faarup, Stud. mag. H. Jørgensen og Stud. mag.
Helge Larsen.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har
fungeret: Stud. mag. Eigil Nikolaisen og Stud. mag. Erling Asmussen.
I Henhold til derom fra Studenterraadet fremsat Andragende med-
delte Konsistorium under 6. Okt. 1928 Tilladelse til, at Raadet lod
opsætte Manuduktionsopslag mod Qebyr paa Studiegaardens Labora-
torier, idet Konsistorium samtidig meddelte Raadet, at Gebyret, som
tidligere var fastsat til 2 Kr., men af Raadet senere forhøjet til 3
Kr., ikke kunde forhøjes uden Konsistoriums Samtykke. (J. Nr. 75n/28).
Under 30. Oktbr. 1928 bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud
paa 100 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant
ved det baltiske Studentermøde i Riga fra den 16.—18. Novbr. 1928.
(J. Nr. 75 p/28).
Under 18. Juni 1929 bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud
paa 100 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant
ved Deltagelse i International Student Service's Kongres i Wien fra
den 30. Juli-—7. Aug. 1929 i Forbindelse med Confédération Internatio-
nale des Étudiants' Kongres i Budapest 10.—24. Aug. s. A. (J. Nr.
75 g/29).
Under 20. Juni 1929 bevilgede Konsistorium Raadet et Tilskud
paa 400 Kr. til Dækning af Rejseudgifter for Raadets Repræsentant
ved Confédération Internationale des Étudiants' Kongres i Budapest
i Tiden 10.—24. Aug. 1929. (J. Nr. 75 f/29).
c. Universitetets 450-Aars Jubilæum.
(J. Nr. 333/1926, 77/1928, 347/1928).
I sit den 27. Okt. 1926 afholdte Møde besluttede Konsistorium at
nedsætte et Udvalg til Overvejelse af, paa hvilken Maade man vilde
kunne fejre den i 1929 indtræffende 450-Aarsdag for Københavns
Universitets Oprettelse, og anmodede derefter 15. Novbr. s. A. hvert
Bestyrelse.
5
af Fakulteterne om at bringe et Medlem i Forslag til dette Udvalg.
Udvalget, der kom til at bestaa af Rektor, Professor, Dr. Holger Pe-
dersen, Administrator, Professor, Dr. H. Munch-Petersen og Pro-
fessorerne, Dr. J. Oskar Andersen, Dr. Vinding Kruse, Dr. Johs.
Fibiger, Dr. William Norvin og Dr. C. liansen Ostenfeld, holdt sit
første Møde den 15. Jan. 1927.
Flertallet var stemt for at fejre Jubilæet ved Festligheder, kun
Professor Vinding Kruse som Repræsentant for det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet mente, at man under Statens nuværende øko-
nomiske Situation burde afholde sig fra enhver Art af Festligheder.
Hele Udvalget var enig om at gøre Jubilæets Fejring saa beskeden
som mulig. Som eventuelle Former for Fejring af Jubilæet fremdroges
1) Doktorpromotioner (dog i meget begrænset Omfang og væsentlig
kun blandt skandinaviske Videnskabsmænd), 2) Udgivelse af et Fest-
skrift om Universitetets Historie, særlig Afsnittet fra Universitetets
Stiftelse til Reformationen (hvorved man tænkte sig dels at anvende
de til det paagældende Aars Festskrifter bevilgede Beløb, dels at
skaffe Penge til Udgivelsen fra anden Side), 3) Afholdelse i beskedne
Former af en Fest i Universitetets Festsal, 4) Tilvejebringelse af nye
Midler til Understøttelse af Studenter.
Om dette foreløbige Resultat af Udvalgets Forhandlinger aflagdes
Beretning i Konsistoriums Møde den 19. Jan. 1927, og Konsistorium
anmodede derefter 3. Febr. s. A. det filosofiske Fakultet om at ud-
pege en Videnskabsmand, der kunde paatage sig den Opgave at
udarbejde en Fremstilling af Universitetets Historie, hvis 1ste Del,
omfattende Tidsrummet fra Universitetets Stiftelse til Reformationen,
kunde udkomme som Festskrift i Anledning af Jubilæet. Fakultetet
udpegede 12. Febr. 1927 Professor, Dr. William Norvin, der erklærede
sig villig til at paatage sig Hvervet, og Konsistorium nedsatte derefter
11. April 1927 et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. Erik Arup,
Dr. Knud Fabricius, Dr. Aage Friis, Dr. J. Oskar Andersen og Poul
Johs. Jørgensen angaaende dette Festskrift, hvorom det videre vil
blive bemærket nedenfor under Afsnittet Festskriftet.
I Konsistoriums Møde den 4. Decbr. 1927 behandledes Jubilæet
paany. Man bestemte foreløbig Tiden til Begyndelsen af Juni og ned-
satte til at forberede Festen et Udvalg, bestaaende af Rektor, Professor
Dr. Martin Knudsen, Administrator, Professor, Dr. H. Munch-Petersen
samt Professorerne, Dr. Viggo Bentzon, Dr. Johs. Fibiger, Dr. Victor
Kuhr, Dr. C. Hansen Ostenfeld og Dr. Frederik Torm. Det paalagdes
Udvalget, som fik Ret til at supplere sig, ogsaa at beskæftige sig med
Oprettelsen af et Jubilæumsfond. Efter Professor Fibigers Død valgte
Konsistorium i sit Møde den 21. Marts 1928 Professor, Dr. C. E. Bloch
til Medlem af Udvalget og fastslog i samme Møde Festdagen til den
1. Juni 1929. Det foreløbige Resultat af Udvalgets Forhandlinger fore-
lagdes i Konsistoriums Møde den 25. April 1928. Udvalgets foreløbige
6
Forslag, der ligesom det tidligere Udvalgs Forslag gik ud paa Doktor-
Promotioner i begrænset Omfang, og væsentlig kun blandt skandi-
naviske Videnskabsmænd, Udgivelse af et Festskrift, en væsentlig kun
interskandinavisk Fest og Tilvejebringelse af et Jubilæumsfond, drøf-
tedes i Enkeltheder i Mødet, og det vedtoges at forelægge den aka-
demiske Lærerforsamling et Forslag om af Hensyn til Jubilæumsfest-
lighederne i 1929 at rykke Valg af Rektor og Dekaner for 1928—29
frem til Lærerforsamlingens Møde før Sommerferien. Dette Forslag
behandledes i Lærerforsamlingens Møde den 10. Maj 1928, men blev
ikke vedtaget. Derimod blev Spørgsmaalet om Betimeligheden af i det
hele taget at afholde en Jubilæumsfest taget op af Lærerforsamlingen,
der anmodede det af Konsistorium nedsatte Festudvalg om til næste
Lærerforsamlingsmøde at fremsætte et Forslag om Rammerne for
en Jubilæumsfest, som man da kunde tage Stilling til. I Lærerforsam-
lingens to følgende Møder den 16. Maj og den 25. Okt. 1928 drøftedes
derefter Spørgsmaalet om, hvorvidt der i Anledning af Jubilæet skulde
afholdes Fest eller om 450-Aarsdagen alene skulde mindes ved Dok-
tor-Promotioner og Udsendelse af Festskrift. I det første Møde blev
et af Rektor fremsat Forslag om Lærerforsamlingens Godkendelse af,
at der søgtes afholdt en 450-Aars Jubilæumsfestlighed i 1929 forkastet
(med 30 Stemmer mod 29), og efter at et af Professor, Dr. Vinding
Kruse fremsat Forslag: »Under Hensyn til de nuværende alvorlige
økonomiske' Tider for Landet beslutter Lærerforsamlingen ikke at
afholde nogen Art af Festligheder i Anledning af Universitetets 450-
Aars Jubilæum, men at indskrænke sig til at mindes Dagen ved Ud-
sendelse af et Skrift til Belysning af Universitetets Historie«, var
trukket tilbage af Forslagsstilleren, maatte et af Professor, Dr. J.
Oskar Andersen stillet Forslag om, at der ikke skulde holdes Fest,
men at Fakulteterne skulde have Ret til at fejre Jubilæet med Pro-
motioner, anses som Udtryk for, hvad Lærerforsamlingens Flertal
ønskede. I Mødet den 25. Okt. 1928 — hvor der forelaa en Henven-
delse fra Studenterraadet om, at Lærerforsamlingen vilde tage Spørgs-
maalet om Jubilæumsfest op til fornyet Overvejelse — drejede For-
handlingerne sig herefter om, hvorledes Doktor-Promotionerne skulde
iværksættes, idet man dels til Vejledning for Fakulteterne drøftede
Principerne for Valget af Æresdoktorerne, dels drøftede Formen for
en eventuel Promotions-Højtidelighed. Om det første blev der, da
Udnævnelsen af Æresdoktorer efter Anordning af 13. Okt. 1929
tilkom Fakulteterne med Konsistoriums Samtykke, ingen Beslutning
taget. Derimod blev der med Hensyn til Promotions-Højtideligheden
stillet Forslag om Nedsættelse af et Udvalg, og efter at et af Professor
Dr. J. Oskar Andersen stillet Ændringsforslag om, at dette Udvalg
skulde stille Forslag om Promotionsfestlighederne ved eller i Forbin-
delse med Aarsfesten, var blevet forkastet, blev et af Administrator
stillet Forslag: »Der nedsættes et Udvalg, bestaaende af den nye
Bestyrelse.
7
Rektor, Administrator og de fem nye Dekaner til at overveje, hvor-
ledes Promotionerne og Proklamation af Æresdoktorer i Anledning
af Universitetets 450-Aars Jubilæum skal ske«, vedtaget. Udvalget,
der saaledes kom til at forberede Promotions-Højtideligheden, der
afholdtes den 1. Juni 1929, bestod af Rektor, Professor, Dr. Johs.
Hjelmslev, Administrator, Professor Dr. H. Munch-Petersen og De-
kanerne, Professorerne, Dr. theol. Frederik Torm, Dr. jur. Poul Ander-
sen, Dr. med. Chr. Lundsgaard, Dr. phil. N. Bøgholm og Dr. phil.
H. M. Hansen.
I Overensstemmelse med Lærerforsamlingens Forhandlinger blev
herefter Universitetets 450-Aars Jubilæum fejret ved 1) Udsendelse
af et Festsskrift, 2) Udnævnelse af Æresdoktorer og 3) Tilvejebrin-
gelse af et Jubilæumsfond. Hertil kom yderligere Akademikernes
Hyldest til Universitetet og Kommunens Fest paa Raadhuset samt
det af Akademikerne tilvejebragte Jubilæumslegat for Studenter og
3 af Private i Anledning af Jubilæet oprettede Legater samt forskellige
Dotationer fra Carlsbergfondet og Staten.
Festskriftet.
Som foran nævnt blev Professor, Dr. William Norvin af det filo-
sofiske Fakultet udpeget som Forfatter af et Festskrift, hvis Indhold
skulde være en Fremstilling af Universitetets Historie i Tidsrummet
fra dets Stiftelse til Reformationen, og der blev, efter at Professor
Norvin havde erklæret sig villig til at udarbejde Skriftet, af Konsi-
storium nedsat det ovenfor S. 5 nævnte Udvalg til at foretage det
videre fornødne med Hensyn til dette Festskrift. Medens der paa et
tidligere Tidspunkt havde været Overvejelser fremme om eventuelt
at inddrage det ene eller begge de sædvanlige Festskrifter i 1929 for
at fremskaffe de nødvendige Midler til Udsendelsen af Jubilæums-
Festskriftet, rettede Udvalget i 1927 en Henvendelse til Carlsberg-
fondet om Understøttelse til Tilvejebringelsen af Festskriftet, og dette
førte til, at Udgivelsen og Udsendelsen helt blev overtaget af Carls-
bergfondet. Skriftet »Københavns Universitet i Middelalderen« af Wil-
liam Norvin, 272 Sider 8vo, udkom som »Udgivet med Støtte af
Carlsbergfondet ved Universitetets 450-Aars Jubilæum« paa O. E. C.
Gads Forlag. Af Skriftet stilledes af Carlsbergfondet 625 Eksemplarer
til Universitetets Disposition til Udsendelse til dets Forbindelser.
Æresdoktor-Promotionerne.
Ved Jubilæet blev af de paagældende Fakulteter med Konsistori-
ums Samtykke af 21. Marts 1919 udnævnt 36 Æresdoktorer, nemlig
5 teologiske, 3 juridiske, 1 statsvidenskabelig, 10 medicinske og 17
filosofiske, hvoraf 10 under det filosofiske Fakultet og 7 under det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
8
Universitetets Aarbog 1928—29.
Æresdoktorerne var:
Det teologiske Fakultet: Sveriges Ærkebiskop, Prokansler ved
Universitetet i Upsala Lars Olof Jonathan Soderblom, Professor Hjal-
mar Holmquist, Lund, Professor Oluf Kolsrud, Oslo, Udenrigsminister,
I)r. phil. L. Moltesen, København, og Præst og Forstander for Dia-
konissestiftelsen L. J. Koch, København.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Fhv. Højesterets-
assessor Edvard Hagerup Bull, Oslo, Professor, Justitieraad Otto Hjal-
mar Granfelt, Helsingfors, og fhv. Professor og Rektor ved Lunds Uni-
versitet Dr. phil. og jur. Johan Carl Wilhelm Tliyrén, der fik tildelt den
juridiske Æresdoktorgrad, og Professor ved Handelshøjskolen i Stock-
holm, Dr. phil. Fli F. Heckscher, der fik tildelt den statsvidenskabelige
Æresdoktorgrad.
Det lægevidenskabelige Fakultet: Læge H. J. Panner, København,
Stabslæge Gordon Norrie, København, Professor i intern Medicin ved
Oslos Universitet Peter F. Holst, Professor emeritus i Anatomi ved
Upsalas Universitet J. Aug. Hammar, Professor i Radiologi ved
Karolinska Institutet i Stockholm G. Forssell, Professor i Almindelig
Patologi ved Lunds Universitet J. Forssman, Professor i Anatomi ved
Lunds Universitet Ivar Broman, Overlæge Hj. Helweg, Oringe, fhv.
Medicinaldirektør i Finland Arkiater Richard Sievers, Helsingfors, og
Professor i Hygiejne ved Universitetet i Oslo Axel Holst.
Det filosofiske Fakultet: Kommandør Gustav Holm, København,
Finansminister Niels Neergaard, København. Overbibliotekar ved det
kgl. Bibliotek Carl S. Petersen, København, Professor emer. Axel
Kock, Lund, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab med Sanskrit
Evald Lidén, Gøteborg, Professor i Fornkundskap og Antikens Historia
Martin P. Nilsson, Lund, Professor emer. H. Schiick, Upsala, Professor
i Historie Lauritz Weibull, Lund, Professor i oldnorsk og islandsk
Sprog og Litteratur Magnus Olsen, Oslo, og Professor emer. Kaarle
Krohn, Helsingfors.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Viceskoleinspek-
tør, Borgmester P. Esben-Petersen, Silkeborg, Professor og Direktør
ved den polytekniske Læreanstalt P. O. Pedersen, fhv. Professor ved
Københavns Universitet C. Raunkiær, Professor i Kemi G. Komppa,
Helsingfors, Fiskerikonsulent B. Sæmundsson, Reykjavik. Professor
i Mekanik og matematisk Fysik V. Bjerknes, Oslo, Professor i Mate-
matik A. Wiman, Upsala.
Beretning om Promotions-Højtideligheden er givet i det samtidig
med denne Aarbog udkommende Skrift »Promotionsfesten den 1. Juni
1929«, hvori Æresdoktorernes Selvbiografier er meddelt, og hvori
findes en Fortegnelse over de Gaver, Publikationer, Adresser og andre
Lykønskninger, som bragtes Universitetet i Anledning af Jubilæet.
Til Afholdelse af Udgifter ved Promotions-Højtideligheden blev
ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1929—30, jfr. Rigs-
Bestyrelse.
9
dagstidende 1928—29, Tillæg B. Sp. 1551—54, under Universitetets
Udgiftspost d., Udgifter ved Konsistorium bevilget 3500 Kr. og paa
Tillægsbevillingsloven for s. A. 1033 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1929—
30, Tillæg A. Sp. 5615—18, idet de anslaaede Udgifter ikke omfattede
de Forberedelser, som maatte træffes til Modtagelsen af Akademiker-
nes nedenfor omtalte Hyldest.
Københavns Universitets Jubilæumsfond af 192 9.
Fundatsen for dette Fond var saalydende:
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og
Island, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gøre vitterligt: At Vi efter
derom allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begæring allernaadigst
ville have Fundatsen for et i Anledning af Københavns Universitets
450-Aars Jubilæum oprettet Fond, kaldet Kobenhavns Universitets
Jubilæumsfond af 1929 i alle dens Ord, Klausuler og Punkter, saaledes
som den her vedhæftet findes, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi
og hermed konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder
at gøre.
Fundats for Kobenhavns Universitets Jubilæumsfond af 1929.
Efter at Carlsbergfondet i Anledning af Universitetets 450-Aars
Jubilæum havde givet Tilsagn om et Bidrag af 100 000 Kr. som
Grundlag for Oprettelsen af et Fond til Støtte for Universitetets Virk-
somhed, rettede Universitetets Rektor i Jubilæums-Aaret Professor,
Dr. phil Johs. Hjelmslev Henvendelse til andre Selskaber og Institu-
tioner i det danske Samfund, som kunde forventes at have Interesse
for Universitetets Gerning, om at give denne Interesse Udtryk i en
Gave til det nævnte Fond. For de efter denne Henvendelse indkomne
eller lovede Bidrag i Forening med Carlsbergfondets ovennævnte
Bidrag — tilsammen for Tiden c. 450 000 Kr. — er Københavns
Universitets Jubilæumsfond af 1929 oprettet. For dette Fond fastsætter
Konsistorium herved følgende
Givet i Vor Kongelige Residensstad.
Kobenhavn, den 1. Juni 1929.
Under Vort Kongelige Segl.
L. S.
Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling.
V r. Borgbier g.
Andr. Moller.
Universitetets Aarbog.
2
10
Universitetets Aarbog 1928—29.
Fundats.
§ 1. Fondets Navn er »Københavns Universitets Jubilæumsfond
af 1929«.
§ 2. A. Fondets Hovedopgave er at yde Støtte til Universitets-
lærerne i deres Virksomhed og Stilling som saadanne i Tilfælde, hvor
Staten eller Carlsbergfondet ikke kan forventes at ville træde til.
Fondets Midler maa ikke anvendes til Formaal, som det efter Lov-
givning eller Praksis er Statens Sag at varetage.
Af Formaal indenfor ovennævnte Hovedopgave kan nævnes
Støtte til a. Særlige videnskabelige Arbejder, b. Videnskabelige Hjælpe-
midler, f. Eks. Anskaffelse af større Værker, c. Rejser, d. Repræsen-
tation, særlig i Forhold til Udlandet.
B. For saa vidt det af enkelte af Donatorerne maatte være
bestemt, at de af dem skænkede Bidrag skal anvendes til særlige
Universitets-Fonnaal, bliver de herfor af Donatorerne fastsatte Be-
stemmelser — hvorom Oplysning vedhæftes nærværende Fundats -
at overholde.
§ 3. Fondets Kapital bestaar af de af Donatorerne skænkede
Beløb. Kapitalen forvaltes af Universitetskvæsturen som en for sig
bestaaende selvstændig Formue, der ingensinde maa formindskes, men
iøvrigt paa samme Maade som Universitetets andre Legatmidler. Hvad
der indvindes paa Kapitalen udover sædvanlig Rente — saaledes
Kursvinding ved Udtrækning af Kapitalens Obligationer — bliver at
lægge til denne. Endvidere skal til Kapitalen lægges 10 pCt. af de
aarlige Renter, jfr. § 5. a.
§ 4. Fondet bestyres af en Komité bestaaende af Rektor, Admini-
strator og 5 af den akademiske Lærerforsamling blandt dens Med-
lemmer valgte Universitetslærere — 1 fra hvert Fakultet.
§ 5. Fondets aarlige Renter anvendes saaledes: a. Til Kapitalen
henlægges 10 pCt. af det samlede Rentebeløb, b. Til Medhjælp anven-
des det efter Komitéens Skøn nødvendige Beløb. c. Til de i § 2 B.
nævnte særlige Formaal anvendes et Beløb, hvis Størrelse fastsættes
til en lige saa stor Del af den efter Afholdelsen af de under a. og b.
nævnte Udgifter resterende Del af Renten, som de til de paagældende
Formaal skænkede Bidrag til enhver Tid udgør af den samlede Kapital
bortset fra dennes Forøgelse efter § 3.
Af det derefter resterende Rentebeløb af det almindelige Fonds
Midler skal i Overensstemmelse med Fondets i § 2 A. nævnte Hoved-
opgave: d. 25 pCt. stilles til Konsistoriums Raadighed til Anvendelse
til almindelige Formaal, e. medens Resten ved Beslutning af den i § 4
nævnte Komité anvendes til Støtte for Universitetslærere. Nærmere
Regler om Udvalgets Virksomhed fastsættes af Konsistorium efter
Indstilling af Komitéen. Hvad der af de i denne Paragrafs Lit. c., d.
Bestyrelse.
11
og e. nævnte Beløb ikke anvendes i det enkelte Aar staar til Raadighed
til Anvendelse i det eller de følgende Aar.
§ 6. Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter
Indstilling fra Konsistorium, dog at Fondets Navn og Hovedopgave
ligesom ogsaa de af Donatorer bestemte Særformaal, jfr. § 2 B.,
ingensinde maa forandres.
Kobenhavn, den 1. Jnni 1929.
J. H i elm si e v.	h. Munch-Petersen.
/ Fønss.
Angaaende de i § 2 B nævnte særlige Universitetsformaal skal
anføres, at to af Donatorerne — Ny Carlsbergfondet og Nordisk
Insulinsfond — har fastsat de nedenfor anførte Bestemmelser for de af
dem skænkede Bidrag:
Af Ny Carlsbergfondets Gavebrev af 15. April 1929: I Erindring
om Brygger, Dr. phil. h. c. Carl Jacobsens levende og virksomme
Interesse for Kunstvidenskab, klassisk Arkæologi og nordisk Arkæologi
tilsiger Ny Carlsbergfondets Direktion herved Universitetets Jubi-
læumsfond, stiftet i Anledning af Universitetets 450-Aars Jubilæum,
30 000 Kr., hvis aarlige Rente skal anvendes af Universitetets Lærere
i de tre ovennævnte Discipliner til Studierejser o. lign. og til Under-
visningsformaal.
Af Nordisk Insulinsfond Gavebrev af 24. Juni 1929: .... har vi
herved den ære at meddele, at Nordisk Insulinfond ved sit møde i
Stockholm d. 26. Juni 1929 har besluttet at yde et bidrag til Kjøben-
havns Universitets Jubilæumsfond paa 10 000 Kr. til anvendelse i over-
ensstemmelse med Insulinfondets vedtægter § 6 a og b.
Vedtægter for Nordisk Insulinfonds af 16. Decbr. 1926 § 6: Fon-
dets Midler, efter at Administrationsudgifter er afholdt, skal — dog at
et Reservefond af passende Størrelse kan samles — anvendes til: a)
videnskabeligt Arbejde paa experimental fysiologisk Omraade. b)
klinisk videnskabeligt Arbejde indenfor organterapeutisk og endocrino-
logisk Omraade. c) Understøttelse af Diabetespatienter i de skandi-
naviske Lande.
Akademikernes Hyldest, Raadhusfesten, Jubi-
læumslegatet for Studenter og andre Legater.
I Begyndelsen af 1929 traadte Repræsentanter for de betydeligste
akademiske Organisationer sammen i en Komité med det Formaal i
Anledning af Jubilæet at bringe Universitetet en fælles Hyldest. Komi-
teens Forretningsudvalg bestod af: Erik Abrahamsen, Professor, Dr.
phil., Ledende Senior i Studenterforeningen. Flemming Allerup, Over-
retssagf., Form. f. Studenter-Sangforeningen, Komitéens Næstformand.
Hans Brøchner, Stud. jur., Sekretær i Studenterraadet, Komitéens
12
Universitetets Aarbog 1928—29.
Sekretær. Aug. Goll, Rigsadvokat, Komitéens Formand. Jørgen Jørgen-
sen, Professor, Repræsentant for Studentersamfundet. Johs. Pedersen*
Stud. theol., Formand i Studenterraadet, Komitéens Sekretær. lians
H. Sthyr, Formand for Akademisk Skytteforening og for »To Løver«,
Komitéens Kasserer. I Komitéen sad iøvrigt: Studenterraadets Forret-
ningsudvalg: H. Abrahams, Stud. mag., Studenterraadets Arkivar. P.
V. Andersen, Stud. med., S. Schroll Christensen, Stud. jur., Form. f.
Det rets- og statsvidenskabelige Studenterraad. H. Hallas-Moller.
Stud. med., Studenterraadets Næstformand. A. Henriques, Stud. mag.,
Form. f. Det filosofiske Studenterraad. H. Colding Jørgensen, Stud.
polit., Helge Larsen, Stud. mag., R. Prenter, Stud. theol., O. Warmdahl,
Stud. polit., samt følgende Repræsentanter for akademiske Organisa-
tioner m. m.: A. F. Andersen, Dr. phil.. Matematisk Forening. Fru
Aslaug-Møller, Mag. art., Form. f. Kvindelige Akademikere. Henrik
Bang, Rektor, Statsskolernes og Gymnasieskolernes Lærerforening. P.
G. K. Bentzon, Dr. med., Alm. dansk Lægeforening. E. Biilmann, Pro-
fessor, Dr. phil., Form. f. Kemisk Forening. Oluf Bøggild, Lektor,
Form. f. Alm. dansk cand. mag.-Organisation. H. Christoffersen,
Pastor, Form. f. Kristelig akademisk Forening. B. Diderichsen, Stud.
theol., Form. f. Danmarks kristelige Studenterforbund. P. Engberg,
Stud. jur., Form. f. Studenterkredsen. T. Evensen, Stud. mag., Form. f.
Hitt føroyska Studentafelagid. Holger Forchhammer, Overlæge, Form.
f. Danske Studenters Idrætsraad. A. P. Hansen, Stud. jur.. Form. f.
Sønderjydske Studenter. H. M. Hansen, Professor, Dr. phil., Form. f.
Fysisk Forening. Ellis Henriques, Overretssagf., Sekretær i Juridisk
Forening. Enoch Hjorth, Form. f. Academicum Catholicum. Høegh-
Ouldberg, Politimester, Ledende Senior i Studenterforeningen i Aar-
hus. Ad. S. Jensen, Professor, Dr. phil., Form. f. Dansk Naturhistorisk
Forening. Hal Koch, Cand. theol., Theologisk Forening. Holger Koed,
Fuldmægtig, cand. polit., Socialøkonomisk Samfund. Knud Larsen,
Stud. jur., Form. f. Danske Studerendes Nationalraad. Ernst Meyer,
Grosserer (Firma Beckett & Meyer). Ejvind Møller, Højesteretssag-
fører, Form. f. Studentersamfundet. Poul Nedergaard, Pastor, Den
danske Præsteforening. E. Spang-Hanssen, Akademiinspektør, Form.
f. Filologisk-historisk Samfund. S. Thordarson, Stud. mag., Form. f.
Fjelag islenskra Studenta i Kaupmannahofn. E. Vilner, Stud. jur.
Heimdal.
Den af Komitéen planlagte Hyldest omfattede et Fakkeltog til
Universitetet den 31. Maj om Aftenen og en derefter følgende Raad-
husfest, samt en Mindegave i Form af et Jubilæumslegat for Studenter.
Komitéen henvendte sig derfor dels til Offentligheden om Bidrag til
det nævnte Jubilæumslegat dels til Københavns Kommune med
Anmodning om, at den vilde bidrage til Festligholdelsen af Jubilæet
ved at indbyde Universitetets Lærere og Repræsentanter for Studen-
terne og de ældre Akademikere til en Raadhusfest Fredag den 31. Maj.
Bestyrelse.
13
Akademikernes Hyldest, der bragtes Universitetet den 31. Maj,
formede sig derefter saaledes:
a.	Et Fakkeltog, der gennemførtes efter følgende Program: Kl. 9
pr. samledes Fakkeltogets Deltagere i Rigsdagsgaarden og Kl. 9V2
afgik Fakkeltoget fra Rigsdagsgaarden over Højbro, Højbroplads,
Amagertorv, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade forbi Metropoli-
tanskolen til Frue Plads, hvor følgende foregik: 1. Fakkelsang af Joks.
V. Jensen (sunget af hele Forsamlingen). 2. Tale af Komitéens For-
mand, Rigsadvokat Aag. Goll (trykt i Politiken 1. Juni 1929). 3. «Hel-
lige Flamme« (sunget af Studenter-Sangforeningen). 4. Tale af Rek-
tor magnificus, Professor, Dr. phil. Johs. Hjelmslev (trykt i Berlingske
Tidende 1. Juni 1929 Aften). 5. »Vort Hjem, du danske Jord« (sunget
af hele Forsamlingen). 6. Faklerne kastes i Baal.
b.	Komitéens Formand, Rigsadvokat Aug. Goll overrakte efter
sin Tale Rektor en kunstnerisk udført Adresse, der tillige indeholdt
Gavebrev paa »Jubilæumslegatet af 1929 for Studenter«, hvis Kapi-
tal er paa 42 700 Kr. 4V2 pCt. Obligationer. Fundatsen er aftrykt
nedenfor S. 220.
c.	Efter Højtideligheden paa Frue Plads var Universitetets
Lærere, Repræsentanter for Akademikerne og Studenterne, alle med
Damer, Københavns Kommunes Gæster ved en Aftenfest paa Køben-
havns Raadhus. Programmet for denne Fest var: 1. Tale af Over-
præsidenten. 2. Studenternes Sang til Universitetet ved 450-Aars Jubi-
læet 1929. (Sunget af Studenter-Sangforeningen.) 3. Tale af Studenter-
raadets Formand, stud. theol. Johs. Pedersen. 4. »Vivat academia«.
(Sunget af hele Forsamlingen.) 5. Tale af Rektor magnificus, Pro-
fessor, Dr. phil. Johs. Hjelmslev. 6. »Hel sjelden rørtes Pen og Bog«.
(Sunget af hele Forsamlingen.) Derefter Forfriskninger og Dans.
Foruden »Københavns Universitets Jubilæumsfond af 1929«, og
»Jubilæumslegatet af 1929 for Studenter« blev i Anledning af Jubilæet
oprettet »Vexellerer Otto R. Henriques' og Hustru Elisa Henriques',
f. Bendix, Rejselegat for unge Nationaløkonomer«, »Professor Dr. theol.
J. Oskar Andersens Legat for teologiske Studenter«; Kapitalen for
»Professor Carl Torps Rejselegat for juridiske Kandidater« blev for-
øget med 10 000 Kr. 41/2 pCt. Obligationer. Fundatserne for disse
Legater er trykt nedenfor S. 217 ff.
Endvidere blev de hidtil paa Kommunitetets Budget bevilgede 2
Stipendier paa 3000 Kr. hver for unge Videnskabsmænd forøget med
2 Stipendier å 3000 Kr. og alle 4 Stipendier opført paa Universitetets
Budget, jfr. nedenfor S. 226.
Endelig blev der af Carlsbergfondet givet Tilsagn om et Beløb
af 150000 Kr. til Opførelse af et matematisk Institut og af Undervis-
ningsministeriet Tilsagn om de til dette Instituts Udstyr og Drift
nødvendige Bevillinger. Nærmere Meddelelse vil blive givet i et se^
nere Hefte af Aarbogen.
14
Universitetets Aarbog 1928—29.
Forskellige Sager.
Til Dækning af Udgifter ved Modtagelsen af Stndenterraadets
Gæster ved Jubilæet bevilgede Konsistorium 17. April 1929 Raadet et
Beløb af 1000 Kr. af Legaternes Overskudsfond (J. Nr. 75 d/1929).
Til Køb af 200 Eksemplarer af Bogen »Universitetet og Sam-
fundet« (de akademisk-sociale Foredrag, holdt paa Universitetet i
Foraarssemestret 1929) til Uddeling blandt Universitetets Studerende
bevilgede Konsistorium 15. Maj 1929 600 Kr. af Legaternes Overskuds-
fond (J. Nr. 78 e/1929).
I Anledning af Jubilæet bevilgede Konsistorium under 17. April
1929 Stiftelsesfondet for Bestillingsmænd ved Universitetet og den
Polytekniske Læreanstalt et Bidrag paa 1000 Kr., at afholde af Lega-
ternes Overskudsfond. (J. Nr. 196/1929).
d. Forslag om Støtte til cand. mag.'er og Magistre, som er ansatte i det
offentliges Tjeneste, til Fortsættelse af videnskabeligt Studium.
(J. Nr. 210/1926).
Under 4. Maj 1926 fremsendte det filosofiske Fakultet følgende
Forslag til Skrivelse til Konsistorium, som et af Fakultetet nedsat
Udvalg, bestaaende af Professorerne Knud Fabricius. Aage Friis og
L. L. Hammerich havde udarbejdet, idet Fakultetet samtidig udtalte
sin Sympati for Forslagets Hovedtanker:
»Det filosofiske Fakultet tillader sig at anmode Konsistorium om
paa passende Maade snarest at ansøge Undervisningsministeriet om
at tilvejebringe Hjemmel for, at der paa nedenfor nærmere angivne
Punkter ydes universitetsuddannede Kandidater og Magistre Støtte
til Fortsættelse af videnskabeligt Studium.
Der foreslaas følgende:
1) Reglerne om Gymnasielærernes Lønningsanciennitet ændres
saaledes, at candidati (candidatæ) magisterii og magistri (magistræ)
artium (scientiarum) ved Ansættelse i Gymnasieskolen eller i andre
tilsvarende Institutioner (Biblioteker, Arkiver, Museer, Laboratorier
og lignende) faar tillagt en højere Lønningsanciennitet, naar de doku-
menterer, at de aktivt og med væsentligt Resultat har beskæftiget sig
med videnskabeligt Arbejde. Dette bør gælde Kandidater, der har
Universitetets Doktorgrad eller en anden Udmærkelse af videnskabelig
Karakter, der kan sidestilles dermed; dernæst saadanne der har udført
eller deltaget i betydningsfulde videnskabelige Arbejder af anden Art:
endelig dem der efter Anbefaling af Københavns Universitet har virket
som Lektorer i Dansk eller i lignende Stillinger i Udlandet.
For saa vidt det drejer sig om erhvervede Doktorgrader og Pris-
belønninger, bør disse Meriter uden videre kvalificere til den højere
Lønningsanciennitet. I andre Tilfælde bør Kvalifikationen erhverves
ved motiveret Indstilling af det eller de Fakulteter, indenfor hvis Ram-
mer vedkommende Videnskab henhører.
Bestyrelse.
15
2) Candidati (candidatæ) magisterii og magistri (magistræ)
artium (scientiarum), der er Lærere i Gymnasieskolen eller ansat i
tilsvarende Stillinger og ønsker at besvare Prisopgaver, erhverve
Doktorgrader eller udføre videnskabelige Arbejder af anden Art, bør
have Adgang til
a)	ar faa nedsat deres Pligttimetal uden Tab af Lønningsanci-
ennitet, enten med forholdsvis Nedsættelse af Lønningen eller i visse
Tilfælde uden Lønningstab;
b)	at faa Orlov med saa ringe Afdrag i Lønningen til Betalingen
af Vikar som mulig.
Ønskeligt var det, om Nydelsen af større Universitetsstipendier,
saasom de Smithske, Eichelske, Regenburgske, Kommunitetets Kan-
didat- og Rejsestipendier, eventuelt større eller fleraarige Understøt-
telser af Carlsbergfondet, den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse
eller andre videnskabelige Fonds, endelig motiverede Anbefalinger fra
en bestemt videnskabelig Autoritet, f. Eks. vedkommende Fakultet eller
Videnskabernes Selskab, kunde danne Grundlaget for en Ret til de
under 2. nævnte Begunstigelser.
Det henstilles til Konsistorium at foranledige en Forhandling mel-
lem Repræsentanter for det filosofiske, matematisk-naturvidenskabe-
lige Fakultet, eventuelt for andre Fakulteter til Overvejelse af den
nærmere Udformning af ovenstaaende Forslag, saaledes at dette sna-
rest kan indgaa til Undervisningsministeriet.«
Efter at Konsistorium under 6. Maj 1926 havde udbedt sig en
Udtalelse fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, som under
7. Juni 1926 udtalte, at man »har Sympati for nogle af Tankerne i
Forslaget, og mener, at Sagen bør overvejes«, nedsattes efter Beslut-
ning i Konsistoriums Møde den 9. Juni 1926 et Udvalg, bestaaende
foruden af Rektor, Professor, Dr. med. Johannes Fibiger og Admini-
strator samt valgte af Fakulteterne Professorerne J. C. Jacobsen,
F. E. Torm, Poul Johs. Jørgensen, Axel Nielsen, C. E. Bloch, Aage
Friis, L. L. Hammerich og J. Hjelmslev.
I Overensstemmelse med Forslag fra dette Udvalg tilskrev Konsi-
storium under 21. Juli 1927 Ministeriet saaledes:
Som et Led i de Bestræbelser, der fra Universitetets Side gøres
for at fremme det videnskabelige Arbejde blandt de unge Akademikere
har Konsistorium fra det filosofiske Fakultet modtaget en Opfordring
til at søge udvirket, at der skaffes de unge cand. mag.'er og Magistre,
som tager Ansættelse i den højere Skoles Tjeneste, større Opfordring
og Lejlighed til Fortsættelse af videnskabelige Studier, end der hidtil
har været givet dem.
Det er Universitetets levende Ønske at ophjælpe Bestræbelser af
den Art, saa meget mere som de ugunstige økonomiske Kaar, der
bydes de unge Akademikere, som ønsker at fortsætte videnskabelige
Studier, betyder en alvorlig Fare for det videnskabelige Liv; Univer-
16
Universitetets Aarbog 1928—29.
sitetets Legatmidler strækker langt fra til, selv om der just ud fra de
nævnte Betragtninger fra Tid til anden oprettes nye Legater saaledes
f. Eks. for nylig Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. Sept. 1926
og de sig dertil sluttende oprettede Stipendier under Kommunitetets
Budget paa indeværende Aars Finanslov.
Det er ud fra den Betragtning, at Muligheden for Fortsættelsen
af videnskabeligt Arbejde ligger særlig vanskeligt for de unge Kandi-
dater, der tager Ansættelse i den højere Skoles Tjeneste, at det filo-
sofiske Fakultet har rejst Sagen. Der bydes de unge Adjunkter et
forholdsvis ringe Vederlag for den Tjeneste, der kræves af dem: 27
Timers ugentlig Undervisning, som i sig selv er mere anstrengende
og opslidende end mange andre unge Akademikeres Arbejde, dertil
Hjemmeforberedelse til Undervisningen, Rettelse af skriftlige Arbejder
(som kun i visse Tilfælde honoreres særligt), Deltagelse i Skolens
almindelige administrative Arbejde saasom Karaktergivning, Lærer-
møder o. s. v. Konsekvensen af de beskedne Lønninger bliver Forsøg
paa ved Bibeskæftigelse at raade Bod paa den daarlige økonomiske
Stilling; men en saadan Bibeskæftigelse, som i Reglen kun kan faas i
Form af Overtimer eller anden Undervisning, udelukker i Reglen der-
med enhver Mulighed for videnskabeligt Arbejde. Men hertil kommer,
at Skolearbejdet er i høj Grad tids- og stedsbundet, saaledes at der
som oftest rejser sig Vanskeligheder for de unge Adjunkter, uden
økonomiske Ofre, der ganske overstiger deres Evne, ved given Lejlig-
hed helt eller delvis at frigøre sig for deres Skolearbejde for at kunne
hellige sig videnskabeligt Arbejde; de uheldige Konsekvenser heraf er
indlysende; det kan blandt andet paapeges, at denne Omstændighed
— hos de nævnte unge Kandidater i højere Qrad end hos andre —
hindrer en effektiv Udnyttelse af de Stipendier, der af Universitetet
og andre Institutioner kan stilles til deres Raadighed.
Konsistorium har derfor gjort Sagen til Genstand for Behandling
i et særligt Udvalg, og under Behandlingen er ogsaa Spørgsmaalet om
Støtte til videnskabeligt Arbejde for andre unge Kandidater, navnlig
de teologiske blevet rejst. Udvalget har derefter stillet det vedlagte
Forslag til forøget Lønningsanciennitet for de unge Adjunkter og
Præster, der har taget Doktorgraden eller udført andet værdifuldt
videnskabeligt Arbejde, eller for Adjunkter, der har virket i visse Læ-
rerstillinger, saaledes navnlig som videnskabelige Assistenter ved Uni-
versitetet; en saadan Virksomhed synes ganske at maatte sættes i
Klasse med Virksomhed ved Skolerne. Endvidere foreslaas fastsat
bestemte Regler for Adjunkter for Opnaaelse af Orlov paa lempelige
Vilkaar af Hensyn til Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde. Ho-
vedsynspunkterne for disse Forslag har været, dels at der skal aabnes
de unge Kandidater Mulighed for ved Ansættelse i Statstjenesten at
opnaa et haandgribeligt Udbytte af deres Beskæftigelse med viden-
skabeligt Arbejde og Undervisning, for derved at modvirke en af øko-
Bestyrelse.
17
nomiske Grunde udsprungen Tilbøjelighed til for hurtigt at gaa ind i
en Beskæftigelse, som let vil berøve dem Muligheden for fortsat vi-
denskabeligt Arbejde, dels, at der ved Forslaget om Orlov paa lempe-
lige Vilkaar skal aabnes Mulighed for Fortsættelse af det videnskabe-
lige Arbejde. Forslaget er udformet dels som en Tilføjelse til
Tjenestemandslovens § 780 som nyt Stk. efter 3. Stk. og til Lov om
Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg §
16, 6. Stk., dels som en Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet
angaaende Orlov for Adjunkter paa samme Vilkaar.
Under Sagens Behandling i det af Konsistorium nedsatte Udvalg
har som berørt ogsaa Spørgsmaalet om lignende Bestemmelser for
andre unge Kandidater været rejst. Det rets- og statsvidenskabelige
og det lægevidenskabelige Fakultet har dog ikke for Tiden ønsket at
stille tilsvarende Forslag, men ment at ville nøjes med den Bestem-
melse, der findes i Reglerne om Doktordisputatser, hvorefter Doktorer
hver i sit Fag skal komme i særlig Betragtning ved Embeder, hvortil
Kundskab i Faget udkræves, jfr. det nylig indsendte Forslags § 16*);
men disse Fakulteter forbeholder sig dog, hvis Forholdene skulde gøre
det paakrævet, senere at fremkomme med Forslag om tilsvarende
Bestemmelser for de fra disse Fakulteter udgaaende Kandidater og
Doktorer.«
De medfølgende Forslag til Tilføjelser i Tjenestemandsloven og
Lov om Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiks-
berg samt til Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet var saa-
lydende:
Forslag til Tilføjelse som nyt Stykke efter Tjenestemandslovens
§ 780, 3. Stk.:
1.	Paa lignende Maade skal den Tid, hvori han maatte have fun-
geret som fast videnskabelig Assistent ved Universitetet eller som
honorarlønnet videnskabelig Assistent sammesteds, naar Arbejdet har
været af lignende Omfang, eller som Lektor ved Universitetet, eller
efter Universitetets Anbefaling som Lektor i Dansk ved udenlandske
Universiteter, komme ham til gode ved Beregningen af hans Alders-
tillæg.
2.	En Adjunkt, som erhverver eller forud for sin Ansættelse har
erhvervet Doktorgraden ved Universitetet, optiaar derved en For-
højelse af sin Lønningsanciennnitet paa 2 Aar.
Har en Adjunkt udført anerkendt værdifulde videnskabelige Ar-
bejder af anden Art (f. Eks. gennem Deltagelse i en Professorkonkur-
rence, Besvarelse af Prisopgaver, Medarbejder ved videnskabelige
Institutioner, Deltagelse i videnskabelige Ekspeditioner eller lignende),
kan der paa Grundlag heraf efter Ansøgning til Undervisningsmini-
steriet tillægges ham en forøget Lønningsanciennitet, der efter herom
*) Kgl. Anordning af 13. Oktober 1927 § 15, jfr. Universitetets Aarbog for 1927—28,
Side 136.
Universitetets Aarbog.	3
18
Universitetets Aarbog 1928—29.
fremlagte Erklæringer fra danske videnskabelige Autoriteter kan for-
menes at staa i et rimeligt Forhold til Arbejdets Karakter og Resultat.
Den paa denne Maade for videnskabeligt Arbejde tillagte Anci-
ennitet skal være uafhængig af, om vedkommende har udført Arbejdet
i eller uden for Statstjeneste eller i eller uden for Nummer i denne.
Forslag til Tilføjelse som nyt Stykke efter § 17, 6. Stk., i Lov om
Folkekirkens Lønningsvæsen udenfor København og Frederiksberg:
»En Præst, som erhverver eller forud for sin Ansættelse har er-
hvervet Doktorgraden ved Universitetet, opnaar derved en Forhøjelse
af sin Tjenestealder med to Aar.
Har han udført anerkendt værdifulde videnskabelige Arbejder af
anden Art (f. Eks. gennem Deltagelse i en Professorkonkurrence, Be-
svarelse af Prisopgaver eller lignende), kan der paa Grundlag heraf
efter Ansøgning til Kirkeministeriet tillægges ham en Forhøjelse af
hans Tjenestealder, der efter herom fremlagte Erklæringer fra danske
videnskabelige Autoriteter kan formenes at staa i et rimeligt Forhold
til Arbejdets Karakter og Resultat.«
Forslag til Bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet:
»Adjunkter, der har taget Skoleembedseksamen eller Magister-
konferens ved Universitetet, og som ønsker at udføre videnskabeligt
Arbejde, skal, for at kunne opnaa fornøden Tid hertil, gennem An-
søgning til Undervisningsministeriet, naar Ansøgningen anbefales af
Universitetet, have Adgang til:
1)	at faa nedsat det pligtmæssige ugentlige Timetal med indtil
12 Timer uden Tab af Lønningsanciennitet mod en tilsvarende eller
mindre Nedsættelse af Lønningen, eller i ganske særlige Tilfælde uden
Nedsættelse af Lønningen;
2)	at faa Orlov paa lempelige Vilkaar.«
Herefter tilskrev Ministeriet Konsistorium under 2. Jan. 1928 saa-
ledes:
»Med Skrivelse af 21. Juli 1927 (210/26) har D'Herrer Rektor og
Professorer hertil indsendt et med Henblik paa det videnskabelige
Arbejdes Fremme blandt de unge Akademikere udarbejdet Forslag
angaaende Forøgelse af Lønningsancienniteten for unge Adjunkter og
tildels ogsaa Præster paa Grundlag af tidligere Tjeneste med viden-
skabeligt Arbejde, Erhvervelse af Doktorgraden eller andet nærmere
angivet videnskabeligt Arbejde. Henvendelsen indeholder tillige For-
slag til bestemte Regler for Adjunkters Opnaaelse af Orlov eller nedsat
Tjenestetid paa lempelige Vilkaar af Hensyn til Beskæftigelse med
videnskabeligt Arbejde.
I Anledning heraf skal man, efter om Sagen at have brevvekslet
med Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne, herved udtale
følgende med Hensyn til de foreslaaede Bestemmelser:
ad Forslagets Punkt a. 1. Medregning af tidligere Tjeneste som
videnskabelig Assistent m. v. — Ministeriet maa mene, at en Ændring
som den her omhandlede nødvendigvis maatte gøres mere vidtræk-
Bestyrelse.
19
kende end her forudsat, idet der ikke synes at være Anledning til at
begrænse Reglen til Adjunkter eller til Universitetstjeneste, men en
saadan principiel Ændring af Statstjenestemandslovens generelle
Regler, som der herved vilde blive Spørgsmaal om, vil man ikke her-
fra kunne stille Forslag om. Spørgsmaalet om en saadan Regels Gen-
nemførelse maatte eventuelt komme til Drøftelse ved en Revision af
den nævnte Lov.
ad Forslagets Punkt a. 2. Forøgelse af Ancienniteten for Adjunk-
ter, der har erhvervet Doktorgraden. — Selv om Ministeriet er klar
over den Interesse, den rent videnskabelige Kvalitet kan have for Læ-
rerstandens Niveau i det hele, maa man dog fremhæve, at Hoved-
vægten maa ligge paa det Omraade, hvor vedkommende har sin
Hovedopgave, altsaa det undervisningsmæssige. Om en Adjunkt har
taget Doktorgraden (specielt om den er taget ved Universitetet) eller
ej, behøver ikke i det enkelte Tilfælde at betyde en Forøgelse af hans
Kvalifikationer for Skolen; det er jo bl. a. ikke givet, at Disputatsen
ligger paa den paagældendes særlige Omraade ved Skolen. Men ogsaa
her gælder det, at det vilde være vilkaarligt at begrænse en saadan
Regel til Adjunkter ved Statsskolerne, ligesom det iøvrigt her drejer
sig om Indførelse af et nyt Princip, som næppe vilde kunne indføres
i Tjenestemandsloven.
torslagets Punkt b. Forøgelse af Ancienniteten for Præster i
Folkekirken. Forslaget herom er herfra tilstillet Kirkeministeriet til
Afgørelse.
ad torslagets Punkt c. 1 og 2. Tilstaaelse af Orlov eller nedsat
Tjenestetid paa lempelige Vilkaar for Adjunkter med Skoleembeds-
eksamen eller Magisterkonferens. — Ministeriet mener, at der, uanset
den Betænkelighed, der set fra Skolens Side kan være ved Indrøm-
melse af saadan Orlov eller Lempelser i Tjenesten — en Betænkelig-
hed, der ikke alene har Forbindelse med de økonomiske Hensyn, men
i særlig Grad med Hensynet til Fievernes normale Undervisning —,
i de enkelte Tilfælde tages alt tilbørligt Hensyn til den videnskabelige
Interesse. Man kan imidlertid ikke anse det for rigtigt at give nogen
almindelig Udtalelse i denne Henseende, idet Afgørelsen maatte bero
paa en Afvejelse i de enkelte Tilfælde af de forskellige Interesser.
Iøvrigt undlader man heller ikke med Hensyn til dette Punkt at be-
mærke, at det vilde forekomme irrationelt at begrænse den her om-
handlede Adgang saa snævert som til Statsskoleadjunkter, der har
taget Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens ved Universitetet.«
Tillige meddelte Ministeriet Konsistorium under 13. Marts 1928,
at Kirkeministeriet under 25. Febr. s. A. havde tilskrevet det saa-
ledes:
»I Anledning af den med Undervisningsministeriets Skrivelse af
2. f. M. (2218/27) hertil oversendte Skrivelse af 21. Juli 1927 med
Bilag fra Konsistorium, blandt andet indeholdende Forslag til Regler
om visse Begunstigelser med Hensyn til Anciennitetsberegningen for
20
Universitetets Aarbog 1928—29.
Præster, der driver videnskabelige Studier, skal man tjenstlig meddele
til Underretning, at nærværende Ministerium ikke for Tiden finder at
kunne fremsætte Forslag om en Ændring i de gældende Lovregler
om Beregning af Præsters Tjenestealder med Hensyn til Alderstillæg,
men at man ved en eventuel Revision af Præstelønningsloven vil have
sin Opmærksomhed henvendt paa det rejste Spørgsmaal.«
Herefter tilskrev Konsistorium under 26. April 1928 Ministeriet
saaledes:
»I Skrivelse af 2. Januar d. A. (J. Nr. 2218/27) har det høje
Ministerium taget Stilling til nogle Forslag, som Konsistorium har
fremsat til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt de unge Aka-
demikere. Man skal i den Anledning tillade sig at udtale:
Som almindelig Grundbetragtning skal man tillade sig at stille i
Spidsen, at det ved denne Sag mindre drejer sig om et Billighedskrav
overfor enkelte Personer end om det almindelige Hensyn til at søge
at fjerne eller lette de stadig stigende Vanskeligheder for unge Viden-
skabsdyrkere, en Sag, hvis overordentlige Betydning for hele vort
Samfund vistnok fra alle Sider turde være anerkendt, og som netop
Universitetet som Videnskabsanstalt og de Myndigheder, hvorunder
det sorterer, synes at være de nærmeste til efter al Evne at støtte
og fremme.
Med Hensyn til Ministeriets Bemærkninger til Forslagets enkelte
Punkter skal man nærmere tillade sig at fremhæve.
Ad Forslagets Punkt a. 1. Dette Forslag tilsigter nærmest kun at
afværge den Skade, som unge Mænds Beskæftigelse en vis Tid af
deres Liv med videnskabeligt Arbejde ellers let vilde kunne medføre
for dem. De unge Kandidater, der bestemmer sig til, i hvert Fald for
en Tid, at vie sig til Gerningen som videnskabelige Assistenter eller
Lektorer ved Universitetet, vil, hvis man ikke giver dem Sikkerhed
for, at denne Virksomhed vil komme dem til Gode ved deres senere
Gerning i Statens Tjeneste, med de begrænsede Udsigter, som den
akademiske Vej hos os aabner, ofte blive daarligere stillede, end om
de, uden at benytte sig af disse Muligheder for yderligere at uddanne
og dygtiggøre sig, straks var slaaet ind paa Skolevejen. Dette virker
særlig uretfærdigt, fordi det her netop ofte vil dreje sig om særlig dyg-
tige Kandidater, og fordi deres Gerning ved Universitetet for en væsent-
lig Del bestaar i Undervisning af Studerende. En saadan Undervisning
af Fremtidens Lærere synes dog ikke at burde vurderes ringere end
Undervisning af Skolebørn, og særlig vil Undervisning af Studenter
og Gymnasiaster være af en saa naturbeslægtet Karakter, at det synes
ubegrundet, lønningsmæssig at behandle dem, der besørger den først-
nævnte Art af Undervisning, paa en mindre gunstig Maade. Der kan
da heller ingen Tvivl være om, at Frygten for en saadan uretfærdig
Behandling afskrækker adskillige dygtige unge Kandidater, som ellers
kunde have ønsket, og som set fra Samfundets Synspunkt meget gerne
21
skulde have Adgang til at fortsætte deres videnskabelige Uddannelse,
fra at gøre dette.
Ministeriet udtaler vel, at en Ændring som den her omhandlede
nødvendig maatte gøres mere vidtrækkende end her forudsat, idet
der ikke synes at være Anledning til at begrænse Reglen til Adjunkter
eller til Universitetstjeneste, men en saadan principiel Ændring af
Statstjenestemandslovens generelle Regler, som der herved vilde blive
Spørgsmaal om, vil det ikke kunne stille Forslag om. Spørgsmaalet om
cn saadan Regels Gennemførelse maatte eventuelt komme til Drøftelse
ved en Revision af den nævnte Lov.
Hertil skal Konsistorium imidlertid bemærke, for det første, at
en noget beslægtet Tanke allerede har fundet Udtryk i Statstjeneste-
mandslovens § 780, Stk. 3., hvorefter der er tillagt anden Lærergerning
end den ved Statens højere Almenskoler Betydning ved Beregning af
cn Adjunkts Alderstillæg. At Tanken maaske i og for sig kan føre
videre end til de her fremsatte Forslag, skal ikke bestrides, og Uni-
versitetet skal heller ikke paa nogen Maade modsætte sig, at disse
videregaaendc Konsekvenser drages. Man tillader sig derfor paany
indtrængende at henstille til det høje Ministerium, eventuelt i det vi-
dere Omfang, hvori det maatte finde det rimeligt, at tage Spørgs-
maalet op til Overvejelse ved den snart forestaaende Revision af
Tjenestemandsloven.
Ad Forslagets Punkt a. 2. Imidlertid vil en saadan Anciennitets-
godtgørelse for videnskabelige Assistenter og Lektorer i langt over-
vejende Grad komme Kandidater under det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet til Gode, men kun i ringe Grad gavne Kandidaterne
under det filosofiske Fakultet, for hvem der kun findes et meget lille
Antal saadanne Stillinger.
Det er som en ringe Erstatning for det Tab i Tid og Penge, som
Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde ofte vil have medført ogsaa
for disse Kandidater, at man har foreslaaet den beskedne Forøgelse
af Lønningsanciennitet paa Grundlag af Doktordisputats og andre
værdifulde videnskabelige Arbejder. Ogsaa her har Hovedhensynet
været at lette Vanskelighederne ved Udførelsen af videnskabeligt Ar-
bejde, og en saadan Lettelse af Videnskabens Kaar synes i et lille
Land særlig ønskelig og paakrævet.
Konsistorium mener med desto større Styrke at kunne tage Ordet
for saadanne Foranstaltninger, som det nærer den bestemte Opfat-
telse, at de vilde komme ikke blot Videnskaben, men ogsaa Skolerne
selv til gode. Ministeriet udtaler da ogsaa, at det »er klar over den
Interesse, den rent videnskabelige Kvalitet kan have for Lærerstandens
Niveau i det hele«, men tilføjer dog nogle Begrænsninger, hvorved
det særlig fremhæves, at »det jo bl. a. ikke er givet, at Disputatsen
ligger paa den paagældendes særlige Omraade ved Skolen«. Her-
overfor mener man at maatte hævde, at den videre Horisont og dy-
22
Universitetets Aarbog 1928—29.
bere Forstaaelse, som Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde er
egnet til at give, ikke vil kunne undgaa at vise sine Virkninger langt
ud over det specielle Emne, der er Afhandlingens Genstand, og i det
hele at gøre den paagældende mere kvalificeret netop til at udøve
Lærergerning ved en højere Almenskole. Det skal ikke benægtes, at
der ogsaa her maaske kan være Grund til at give Reglen en noget
videre Anvendelse, men for Lærergerningens Vedkommende har det
vist sig at være af særlig Betydning at faa en saadan Ordning lov-
fæstet, ligesom det ogsaa synes at ligge særlig nær baade for Uni-
versitetet og Undervisningsministeriet at søge Reglen gennemført paa
dette Omraade.
Man undlader ikke i denne Forbindelse at henlede Opmærksom-
heden paa den Holdning, som Kirkeministeriet ifølge Undervisnings-
ministeriets Skrivelse af 13. ds. har indtaget over for den tilsvarende
Sag (Forslagets Punkt b.) paa dets Omraade, idet det har erklæret
ved en eventuel Revision af Præstelønningsloven at ville have sin
Opmærksomhed henvendt paa det rejste Spørgsmaal om visse Begun-
stigelser med Hensyn til Anciennitetsberegningen for Præster, der
driver videnskabelige Studier. Endvidere skal man tilføje, at man f.
Eks. i vort Naboland Sverrig i vidt Omfang anerkender »lårdoms-
fortjånsta« ved Siden af »undervisningsskicklighet« som Befordrings-
grund til de højere Lærerstillinger ved Skolerne.
Ad Forslagets Punkt c. 1 og 2. Angaaende disse Forslag til Be-
kendtgørelse fra Undervisningsministeriet om, at der vil kunne tilstaas
Adjunkter Nedsættelse af det pligtmæssige Timetal eller Orlov til
Udførelsen af videnskabeligt Arbejde, skal man i Anledning af Mini-
steriets Bemærkninger endnu tillade sig at udtale:
Det er vel Konsistorium bekendt, at der i enkelte Tilfælde har
været indrømmet Adjunkter saadan Orlov eller Lempelser i Tjenesten
af videnskabelige Grunde. Men de vil dog aldrig med nogensomhelst
Sikkerhed kunne regne herpaa, og det vilde netop være af den aller-
største, direkte og indirekte Betydning, at det mere i Almindelighed
stilledes dem i Udsigt at opnaa saadanne Lempelser, hvor Forholdene
paa nogen Maade maatte gøre det muligt.
Man tillader sig derfor paany meget indtrængende at gentage sin
Henstilling om, at der i en eller anden Form fremkommer en mere
almindelig Udtalelse fra Ministeriet, hvorved Sagens principielle Be-
tydning slaas fast, — om denne da muligvis skal tage lidt videre Sigte
end af Konsistorium foreslaaet, skal man ganske henstille til det høje
Ministeriums egen Overvejelse.«
Herefter tilskrev Ministeriet under 20. Juli 1928 Konsistorium saa-
ledes:
»Under Henvisning til tidligere Brevveksling, senest D'Herrer
Rektors og Professorers Skrivelse af 26. April d. A. (210/26) ved-
rørende de af Dem til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt
Bestyrelse.
23
unge Akademikere udarbejdede, med Skrivelse af 21. Juli f. A. hertil
indsendte Forslag angaaende Anciennitetsberegning, Adgang til at
træde udenfor Nummer m. m. skal Ministeriet herved udtale følgende
med Hensyn til Forslagets enkelte Punkter:
ad Vorslagets Punkt a. 1. Medregning af tidligere Tjeneste som
videnskabelig Assistent m. v.
Som det vil være Konsistorium bekendt, er der i Tjenestemands-
loven anvendt det Princip, at Lønningsanciennitet i en vis Lønnings-
klasse erhverves ved og er afhængig af Tjeneste i denne Klasse, dog
saaledes, at man ved Oprykning i ny Lønningsklasse straks opnaar
et lønningsmæssigt Avancement. Overførelse af Lønningsanciennitet
fra anden Tjeneste er kun hjemlet i ganske særlige Undtagelsestil-
fælde, navnlig for Lærere, men Betingelsen er her den, at den tid-
ligere Tjeneste har været af tilsvarende Art og Omfang som den nye.
Tjenestemandsloven har selv fastslaaet Forskellen mellem Adjunktens
og den videnskabelige Assistents Stilling gennem Placeringen af dem
i Lønningsklasser, der afviger fra hinanden med 600 Kr. At fremsætte
Forslag som det af Universitetet formulerede, vilde — bortset fra, at
det, som tidligere fremhævet, ikke lader sig gøre at begrænse det som
foreslaaet — paa nærværende Tidspunkt efter Ministeriets Opfattelse
ikke kunne føre til noget Resultat og kun virke uheldigt. Det maa ske
under Overvejelser om Lovens Revision, og det ønskede Maal maatte
formentlig snarest søges naaet gennem en Omklassificering. Man und-
lader iøvrigt ikke at henlede Opmærksomheden paa, at Forholdet alle-
rede nu er det, at Tjeneste i Assistentstillingen pensionsretlig kom-
mer de paagældende til gode ved senere Overgang til anden Stilling.
Som det formentlig fremgaar af Ministeriets Skrivelse af 26. April d. A.
er det Ministeriets Agt at bringe dette Spørgsmaal frem til Overvejelse
ved den forestaaende Lovrevision.
ad Forslagets Punkt a. 2. Forøgelse af Ancienniteten for Adjunkter,
der har erhvervet Doktorgraden.
Ministeriet beklager med Hensyn til Forslaget om at medgive
Lønningsanciennitet for Erhvervelse af Doktorgrad m. v. ikke at kunne
give Løfte om at gaa ind for et saadant Forslag, om end man vil
bringe det frem til Overvejelse. En videnskabelig Grads Erhvervelse
eller videnskabelig Produktionsvirksomhed forekommer ikke Mini-
steriet rationelt at burde medføre forøget Anciennitet, der er Udtryk
for Tjenestetid. Men dette betyder paa ingen Maade, at man under-
kender Værdien af den videnskabelige Virksomhed, jfr. ogsaa Bestem-
melsen i kgl. Anordning af 13. Okt. 1927 § 15, og hvad særlig angaar
Overgang i den højere Skoles Tjeneste, kan man udtale, at en viden-
skabelig Doktorgrad, naar iøvrigt Forholdene staar lige, maa give
vedkommende et Fortrin i Konkurrencen. Der kan imidlertid være an-
24
Universitetets Aarbog 1928—29.
dre Maader, hvorpaa en Lærer kan vise sin særlige Dygtighed, først
og fremmest inden for det undervisningsmæssige, eventuelt det admi-
nistrative, og at man ikke inden for Skolen kan tilsidesætte saadanne
Kvalifikationer for de rent videnskabelige, der ikke nødvendigvis føl-
ges af skolemæssige, er en Selvfølge.
ad Forslagets Punkt c. /. og 2. Tilstaaclse af Orlov eller nedsat Tjene-
stetid paa lempelige Vilkaar for Adjunkter med Skoleembeds-
eksamen eller Magisterkonferens.
Naar det af Konsistorium udtales, at det vel er Samme bekendt,
»at der i enkelte Tilfælde har været indrømmet Adjunkter Orlov eller
Lempelse af videnskabelige Grunde«, indeholder denne Udtalelse en
Forudsætning om, at dette har været en Sjældenhed eller i alt Fald en
Undtagelse. Dette er imidlertid ikke stemmende med de faktiske For-
hold; der kan næppe paapeges noget Tilfælde, hvor Ministeriet har
stillet sig afvisende, og ud fra det Hovedhensyn, som fra Konsistoriums
Side naturligt fremhæves, vil Ministeriet ogsaa i Fremtiden i paakom-
mende Tilfælde vise den størst mulige Imødekommenhed, men man
maa forbeholde sig at skønne over Forholdene i de enkelte Tilfælde
og principalt tage Hensyn til den paagældende Skoles særlige For-
hold og den Undervisnings Tarv, for hvis Skyld Stillingerne er nor-
merede. Det er ogsaa Centraladministrationens Pligt at tage Hensyn
til, at Pensionsretten er tillagt de paagæidende for Tjeneste i den
normerede Stilling, og en udstrakt Orlovstilladelse, selv mod Afgivelse
af Lønning, kan medføre, at man paa dette Punkt gaar ud over,
hvad der kan betragtes som administrativt berettiget.«
Endelig tilskrev Konsistorium under 8. Okt. 1928 Ministeriet saa-
ledes:
»I Anledning af det høje Ministeriums Skrivelse af 20. Juli d. A.
vedrørende et Forslag til Fremme af det videnskabelige Arbejde blandt
unge Akademikere, skal Konsistorium tillade sig at udtale:
ad a. /. Konsistorium maa vedblivende finde, at der er en saadan
Lighed med Hensyn til Art og Omfang mellem Stillingerne som viden-
skabelig Assistent ved Universitetet og som Lærer ved de højere Al-
menskoler, at en Overførelse af Lønningsanciennitet mellem de to
Klasser vilde være naturlig. Naar imidlertid Ministeriet anser det for
udelukket paa nærværende Tidspunkt at rejse denne Sag og mener,
at den maa vente til den snart forestaaende Revision af Tjeneste-
mandsloven, kan man ganske slutte sig til den af Ministeriet udtalte
Tanke, at Maalet herved maa være at gennemføre en Omklassificering
af de nævnte Stillinger ved Universitetet. Dette bør da efter Konsi-
storiums Mening ske paa den Maade, som er foreslaaet ved det med
Skrivelse af 7. Novbr. 1925 herfra indsendte Lønningsforslag, hvorved
der stilles Krav om fuld lonningsmæssig Ligestilling for de viden-
skabelige Assistenter med Lærerne ved de højere Almenskoler og gøres
Bestyrelse.
25
nærmere Rede for de Grunde, der gør det bydende nødvendigt, at
de ikke stilles ringere.
ad a. 2. Konsistorium beklager, at Ministeriet ikke mener at kunne
give Løfte om at gaa ind paa et Forslag om forhøjet Anciennitet paa
Grundlag af Erhvervelse af Doktorgrad eller Udførelse af andet viden-
skabeligt Arbejde. Man sætter naturligvis Pris paa den Anerkendelse
af det videnskabelige Arbejdets Betydning, som ligger i Ministeriets
Tilsagn om at ville bringe det i den kgl. Anordning af 13. Okt. 1927 § 15
udtalte Princip om Fortrinsret for Doktorer til Anvendelse ogsaa inden-
for den højere Skoles Tjeneste. Det vil imidlertid altid bero paa Om-
stændighederne, hvor stor praktisk Betydning denne Fortrinsret vil
faa, og den vil paa ingen Maade gøre Forslaget om forøget Anci-
ennitet paa Grundlag af anerkendt videnskabeligt Arbejde overflødigt.
Hovedtanken hermed er jo, som allerede i tidligere Skrivelser overfor
det høje Ministerium fremhævet, i nogen Grad at skadesløsholtle Kan-
didater, der paa Grund af Beskæftigelse med videnskabeligt Arbejde
— hvorved de blandt andet ogsaa netop vil dygtiggøre sig til en senere
Gerning i det højere Skolevæsens Tjeneste — først senere er naaet
til en fast Stilling indenfor dette, for det Tab i lønningsméessig Hen-
seende, de ellers vilde lide, og herfor synes i lige Grad Retfærdigheds-
hensyn og Hensynet til at lette Kaarene for det videnskabelige Arbejde
i vort Land at tale.
ad c. 1. os, 2. Konsistorium paaskønner meget den velvillige Stil-
ling, Ministeriet indtager til Spørgsmaalet om at tilstaa Adjunkter
Orlov eller nedsat Tjenestetid paa lempelige Vilkaar for at give dem
Lejlighed til at udføre videnskabeligt Arbejde. Man tillader sig at hen-
stille, at Ministeriets Opfattelse gøres bekendt for Almenskolernes
Rektorer og Lærere, saa at den kan blive taget til Rettesnor ved
Fiehandlingen af saadanne Henvendelser fra Lærerpersonalets Side.«
Under 12. Okt. 1919 gentog Konsistorium overfor den til Revision
af Tjenestemandsloven nedsatte Kommission det ovenanførte Forslag
til en Tilføjelse til Tjenestemandsloven § 780 efter Stk. 3.
e. Oprettelse af en Universitetsundervisning i Aarhus.
(J. Nr. 178/28).
Under 13. April 1928 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:
»I Anledning af den hoslagte Skrivelse af 23. f. M. fra Aarhus
Byraad angaaende en forsøgsvis Indførelse af Universitetsundervis-
ning i Aarhus skal man udbede sig D'Herrer Rektor og Professorers
Udtalelser med Hensyn til Spørgsmaalet om Anerkendelse af en i
Aarhus bestaaet filosofisk Prøve som givende Adgang til at indstille
sig til Embedseksamen ved Universitetet.
Man skal derhos anmode om, at der maa blive indhentet en
Udtalelse fra det filosofiske Fakultet med Hensyn til Etableringen af
Sprogundervisning m. v. paa en saadan Maade, at de, der har gennem-
Universitetets Aarbog.	4
26
Universitetets Aarbog 1928—29.
gaaet denne Undervisning, kan bygge videre derpaa ved fortsatte
Studier ved Københavns Universitet.«
Den medfølgende Skrivelse af 28. Marts 1928 fra Aarhus Byraad
var saalydende:
»I Skrivelse af 24. Jan. d. A. (J. Nr. 2516-27) har Undervis-
ningsministeriet udtalt, at Ministeriet med visse nærmere angivne
Forbehold vil kunne stille sig imødekommende overfor det fra »Uni-
versitetssamvirket i Aarhus« fremsatte Forslag til en forsøgsvis Ord-
ning, hvorefter der her i Byen med Støtte af Kommunen og af privat
indsamlede Midler paabegyndes en Undervisning for Studenter i den
første Studietid, specielt til Filosofikum med Eksamen i dette Fag, men
desuden ogsaa i sproglige Fag for studerende til Skoleembedseksamen,
hvorefter Ministeriet udtaler Forventning om, at der fra Byraadets
Side fremsættes et mermere formuleret Forslag til Planens praktiske
Gennemførelse.
Foranlediget heraf skal Byraadet tillade sig at meddele, at man i
Forventning om, at Undervisningen allerede vil kunne paabegyndes i
Løbet af Regnskabsaaret 1928—29, nemlig ved Begyndelsen af Efter-
aarssemestret 1928, har opført paa Kommunens Budget for nævnte
Aar et Beløb paa 30 000 Kr., der menes at kunne tilstrække til Lønning
af 1 Professor og 3 Docenter samt til Anskaffelse af Bøger, til Admini-
stration samt eventuelt til Lønning af Undervisningsassistenter.
løvrigt kan man oplyse, at Planen efter et fra Universitetssam-
virket nu foreliggende Forslag i Forbindelse med Samvirkets Rede-
gørelse af 15. Okt. f. A. gaar ud paa følgende:
1. Undervisningen.
Det er givet, at der maa ansættes en Professor i Filosofi, i hvilket
Fag det ventes, at Ministeriet vil give Ret til at afholde Eksamen, og
selvfølgelig vil det være af den allerstørste Vigtighed, at man til denne
Professorpost, foreløbig den eneste ved Universitetsundervisningen i
Aarhus, faar den bedst muligt kvalificerede Mand; man tænker sig
derfor Stillingen lønnet med 10 000 Kr. aarlig.
Som i Ministeriets Skrivelse af 24. Jan. nævnt, er det Tanken at
indrette »en Undervisning for Studenter i den første Studietid«, og
man tænker herved foruden den filosofiske Undervisning særlig paa
sproglige Fag for studerende til Skoleembedseksamen. Der tænkes
derfor ansat Docenter i moderne Sprog, foreløbig 3 å 4 med en Løn
af 6000 Kr. aarlig. Det vil ikke paa Forhaand bestemt kunne siges,
hvilke Fag man vil kunne faa Docenter i, da personlige Forhandlinger
jo ikke ret vel kan komme i Stand, inden hele Foretagendet har et
sikkert Grundlag. Det kan dog anses for tilraadeligt, at der søges
Docenter i de europæiske Flovedsprog, Tysk, Fransk og Engelsk, even-
tuelt tillige i Dansk.
Ved Siden heraf bør der arrangeres Undervisning i andre af Uni-
versitetets Hovedfag, og Studenterne maa vel i al Almindelighed selv
Bestyrelse.
27
betale for saadan Undervisning (Manuduction); men det vil dog være
rigtigt at afsætte en Sum til Manuductører eller Undervisningsassi-
stenter, idet det kan forudses, at ikke faa ubemidlede Studenter vil
have Vanskelighed ved at udrede Betalingen. Man regner til dette
Formaal 6000 Kr., idet tilføjes, at Forholdene kan komme til at ligge
saa gunstigt, naar Stillingerne som Docenter bekendtgøres ledige, at
man vil kunne faa 4 anerkendt dygtige Docenter i saadanne Fag, som
maa anses for særdeles vigtige for Formaalet, og hvis det bliver
Tilfældet, vil det rimeligvis være at foretrække at ansætte 4 Docenter
å 6000 Kr., hvorefter Posten til Undervisningsassistenter maa bort-
falde, hvormed dog paa ingen Maade skal være sagt, at man bør
opgive at søge oprettet Manuduction i Universitetets almindelige Fag.
2. Boganskaffelser og Administration.
Det er naturligvis af den største Vigtighed for hele Spørgsmaalet,
at Statsbiblioteket findes her i Byen. Det vil da ogsaa være en Selv-
følge, at man knytter en intim Forbindelse med denne Statsinstitution,
som paa sin Side forhaabentlig vil stille sig til Disposition paa bedste
Maade. Paa den anden Side er Biblioteket næppe forberedt paa at
stille det forødne Materiale i fremmede Sprog til Raadighed, og det vil
derfor være ønskeligt, at der bevilges cu. 2000 Kr. til øjeblikkelig
Anskaffelse af Haandbøger, hvortil den Biblioteket paa Finansloven
givne Bevilling næppe vil være tilstrækkelig.
Lokaler til Undervisning haaber man at kunne faa i teknisk Skoles
Filial, Nørre Allé, som ligger passende centralt og ikke for langt fra
Statsbiblioteket. 2. Sal i denne Skole er ledig om Dagen, og man kan
ikke tænke sig, at teknisk Skoles Bestyrelse vil fordre nogen Husleje
udover Betaling for Lys, Varme og Rengøring. Hertil vil der ventelig
komme nogen Udgift til Inventar, og vi anslaar derfor til Lokale m. in.
2000 Kr.
Til egentlig Administration, herunder Undervisningsmidler som
Papir, Penne, Blæk o. s. v. regnes med 2000 Kr. Universitetssamvirket
gaar ud fra, at der maa vælges en Bestyrelse, som har Ledelsen af
Institutionen. Hvorledes denne skal sammensættes, er der endnu ikke
truffet Bestemmelse om, men man kunde tænke sig, at den kom til
at bestaa, dels af Medlemmer, valgte af Byraadet, dels af Medlemmer,
valgte af Universitetssamvirkets Bestyrelse samt den filosofiske Pro-
fessor. Bestyrelsen maa have en Forretningsfører, som varetager de
daglige Forretninger.
Et fuldt Aars Driftsudgifter vil herefter blive:
Løn til en Professor...................... 10 000 Kr.
3 Docenter a 6000 Kr..........................................18 000
Undervisningsassistenter..................................6 000
Boganskaffelser..................................................2 000
Lokaler m. m..................................................2 000
Administration ....................................................2 000
lait....	40 000 Kr.
28
Universitetets Aarbog 1928—29.
4. Kollegiet.
Universitetssamvirket har erhvervet Øjenlæge Lindgreens Klinik
til en Studentergaard, hvor der vil kunne blive Bolig for ca. 25 Stu-
denter, som ikke har deres Hjem her i Byen. Der vil af de indsamlede
Midler kunne ydes Tilskud til Driften. — løvrigt venter man, at der
vil blive Tale om at skaffe en Del flere Studenter Logis og Kost i Byen,
et Punkt, som Samvirket vil interessere sig for.
1 Forventning om, at Ministeriet vil finde de her meddelte Oplys-
ninger fyldestgørende, og under Henvisning til derom ført mundtlig
Forhandling anmoder man om, at Undervisningsministeriet i Overens-
stemmelse med givet Tilsagn vil anerkende Examen philosophicum.
taget i Aarhus som givende Adgang til at indstille sig til Køben-
havns Universitets Embedsexamina, og om at Undervisningsministeriet
vil foranledige, at Københavns Universitet er Universitetssamvirket
behjælpeligt med at indrette den begyndende Universitetsundervisning
her i Aarhus, saaledes at den kan erstatte tilsvarende Undervisning
ved Københavns Universitet, samt med at udvælge de dertil egnede
Lærerkræfter.
Endvidere tilstillede Ministeriet under 2. Maj 1928 Konsistorium
følgende Skrivelse af 20. April s. A. fra Aarhus Byraad:
»I Fortsættelse af Byraadets Skrivelse af 23. f. M. angaaende det
økonomiske Grundlag og Planer for Universitetsundervisningen her i
Byen tillader man sig herved at meddele, at der nu er dannet en
Bestyrelse for Institutionen, bestaaende foreløbig af 6 Medlemmer:
Borgmester Jakob Jensen, Smed H. P. Christensen og Landsrets-
sagfører Holst-Knudsen valgt af Aarhus Byraad. Overlæge V. Albeck,
Skoledirektør Chr. Buur og Rektor L. Christiansen valgt af Univer-
sitetssamvirket.
Bestyrelsen har holdt Møde og konstitueret sig med Overlæge V.
Albeck som Formand og Landsretssagfører Holst-Knudsen som
Sekretær. Endvidere har Bestyrelsen besluttet at benævne den Institu-
tion, som den leder, »Universitetsundervisningen i Jylland«.
Som bemærket i Raadets forannævnte Skrivelse af 23. f. M. er
det Meningen, at Bestyrelsen skal supplere sig med den Mand, der
ansættes som Professor i Filosofi, saaledes at den kommer til at bestaa
af iait 7 Medlemmer.
Det vil være af stor Vigtighed for Sagens Fremme, at denne
Professor snarest muligt kan blive ansat, for at den samlede Besty-
relse gennem Forhandling kan opnaa den i Undervisningsministeriets
Skrivelse af 24. Jan. d. A. nævnte Tilslutning fra Københavns Univer-
sitets Side til den Støtteundervisning for unge Studerende, der vil
forberede sig til Filosofikum her i Aarhus, som jo er en nødvendig
Betingelse for Tilgang af unge Studenter.
Det vil jo imidlertid ikke være let for den valgte Bestyrelse at
træde i Forbindelse med Videnskabsmænd med Kvalifikationer i Filo-
Bestyrelse.
29
sofi, forinden Undervisningsministeriet har anerkendt den som Organ
for den Undervisning, som indrettes, og idet man giver foranstaaende
Meddelelser, tiliader man sig at anmode Ministeriet om at ville foran-
ledige, at der gives Bestyrelsen Ret til foreløbig for 2 å 3 Aar at
indrette Undervisning til Filosofikum her i Aarhus, saaledes at den
Professor, som ansættes, sammen med en af Ministeriet udnævnt
Censor afholder Eksamen og udsteder Vidnesbyrd.
Samtidig tillader man sig at henstille, at Forhandlingerne an-
gaaende Universitetsundervisningen i Aarhus herefter sker med den
forannævnte Bestyrelse.«
Under 25. April 1928 tilskrev Konsistorium det filosofiske Fakultet
saaledes:
»I Anledning af den fra Undervisningsministeriet under 13. ds.
modtagne Sag om Universitetsundervisning i Aarhus, jfr. det vedlagte
Bilag, skal man udbede sig en Udtalelse fra Fakultetet, om der ved en
Universitetsundervisning i Aarhus som den paatænkte er Mulighed
for at udfylde den første Studietid med filosofiske og sproglige Studier
paa en for det videregaaende Studium hensigtsmæssig Maade.
Det bemærkes, at man imødeser denne Udtalelse som Grundlag
for Forhandlingen paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den
10. n. M., medens iøvrigt den af Ministeriet fra Fakultetet forlangte
Udtalelse først forventes afgivet efter Mødet i Lærerforsamlingen.«
Denne Skrivelse besvarede det filosofiske Fakultet under S, Maj
1928 saaledes:
»I Besvarelse af Skrivelse fra Konsistorium af 25. April d. A. med
Forespørgsel om Muligheden for ved en Universitetsundervisning i
Aarhus at udfylde den første Studietid med filosofiske og sproglige
Studier paa en for det videregaaende Studium hensigtsmæssig Maade,
skal Fakultetet, efter at have gjort Sagen til Genstand for Forhandling
paa et Møde den 7. ds., ved hvilket det viste sig, at Meningerne om
Sagens pricipielle Side var stærkt delte, nøjes med at udtale, at sam-
tidig med at man beklager, at Fakultetets enkelte Medlemmer ikke
har haft Lejlighed til at gøre sig nærmere bekendt med Sagens Dos-
sier, er man dog af den Formening, at man ingenlunde kan afvise
Muligheden for, at en saadan Undervisning kan etableres, idet man
forbeholder sig at komme nærmere tilbage til Spørgsmaalet, naar dette
har været for paa Lærerforsamlingen.«
Sagen behandledes derefter paa to Møder i den akademiske
Lærerforsamling den 10. og 16. Maj 1928 og under 8. Juni 1928 tilskrev
Konsistorium Ministeriet saaledes:
»Efter Modtagelsen af det høje Ministeriums Skrivelser med
Bilag af 13. April d. A. (J. Nr. 2516/27) og 29. f. M. (samme J. Nr.)
angaaende Universitetsundervisningen i Aarhus har man forelagt
Sagen fra dens principielle Side for den akademiske Lærerforsamling,
30
Universitetets Aarbog 1928—29.
og denne har med et Flertal paa 32 Stemmer vedtaget følgende
Udtalelse:	. . Jio.
»Universitetet kan udtale, at Oprettelsen af et nyt selvstændigt
Universitet vil være af stor kulturel og videnskabelig Betydning for
vort Land og haaber, at den af Universitetskommissionen foreslaaede
Plan for Universitetets Etablering efterhaanden kan gennemføres.
Med Hensyn til de os af Ministeriet stillede Spørgsmaal skal
Universitetet udtale, at en propædeutisk Undervisning i Filosofi med
afsluttende Eksamen vil kunne gennemføres i Aarhus, ligesom det maa
betragtes som muligt at ordne en propædeutisk Undervisning i Sprog.
Betingelsen er dog, at de Lærere, der skal varetage Undervis-
ningen, vælges paa Grundlag af en sagkyndig Bedømmelse af deres
Kvalifikationer.«
Et Mindretal paa 30 Stemmer har stemt for følgende Udtalelse:
»Det stærkt stigende Studentertal gør det i mange Maader van-
skeligt for Københavns Universitet at gennemføre den akademiske
Undervisning paa tilfredsstillende Maade. Københavns Universitets
Lærerforsamling ønsker imidlertid at udtale, at en Ændring af Under-
visningskaarene kun bør ske enten ved Udvidelser indenfor Køben-
havns Universitets Rammer eller ved Oprettelsen af et nyt Universitet,
eventuelt et enkelt eller flere Fakulteter af et saadant, med tilstrække-
lige videnskabelige Hjælpemidler og med fast ansatte, fuldt kompetente
Professorer,, der kan virke selvstændigt med fuldt akademisk Ansvar.
Københavns Universitet kan ikke anbefale en Undervisning der ikke
svarer til disse Krav, ligesom det ogsaa maa befrygtes at en Begyn-
derundervisning i Aarhus for Studenter undet det filosofiske Fakultet
kun i ringe Grad vil lette den Byrde der for Tiden hviler paa Køben-
havns Universitet. Og man maa gøre opmærksom paa, at en virkelig
betryggende videnskabelig Undervisning ikke vil kunne skabes uden
betydelige Ofre fra Statens Side.«
Derefter har man fra det filosofiske Fakultet indhentet den lige-
ledes vedlagte Erklæring med Bilag af 7. ds.«
Den nævnte Erklæring fra det filosofiske Fakultet af 7. Juni og
de dermed fulgte Udtalelser fra Faglærerne — heri indbefattet Historie,
særlig Nationaløkonomi, som Universitetsundervisningen i Aarhus ved
en Skrivelse af 26. Maj til Undervisningsministeriet havde ønsket ind-
draget i Planen — var saalydende:
»1 Anledning af Undervisningsministeriets Skrivelse af 13. April
1928, hvori man efter Henvendelse fra Aarhus Byraad udbeder sig
en Udtalelse fra det filosofiske Fakultet om Etableringen af en Sprog-
undervisning under den paatænkte Universitetsundervisning i Aarhus,
samt i Besvarelse af Konsistoriums Skrivelse af 31. Maj d. A. (J. Nr.
178/28), hvori Fakultetet anmodes om ogsaa at overveje Muligheden
for at indrette en Undervisning i Historie, særlig Nationaløkonomi, i
det første Studieaar, skal det filosofiske Fakultet udtale følgende:
Bestyrelse.
31
Idet Fakultetet har taget den paa den akademiske Lærerforsam-
ling den 16. Maj stedfundne Afstemning om en Universitetsunder-
visning i Aarhus til Efterretning, ønsker det at præcisere, at en
Garanti for Undervisningens videnskabeligt fyldestgørende Karakter
kun kan opnaas, saafremt der tilsikres den i Fakultetet repræsenterede
Sagkundskab en afgørende Indflydelse paa Udvælgelsen af de Lærer-
kræfter, der tænkes anvendt, samt at Udvælgelsen bør finde Sted efter
lignende Regler som ved Københavns Universitet, og Lærerne i Aarhus
faa en tilsvarende Lærefrihed. Fakultetet kan i denne Forbindelse ikke
undlade at udtrykke en Tvivl om, hvorvidt det vil være muligt i alle
Fag at fremskaffe Lærerkræfter, der, i Betragtning af de særlige For-
hold som bydes i Aarhus, fuldt ud vil kunne tilfredsstille det her
udtrykte Krav, ligesom man mener at burde pege paa de Vanskelig-
heder, der kan være ved at sikre, at Undervisningen indrettes saa-
ledes, at den uden nogen vanskelig Overgang for de Studerende kan
fortsættes direkte ved Universitetet i København.
Samtidigt anser Fakultetet det for sin Pligt at gøre opmærksom
paa de formentlig vidtrækkende økonomiske Konsekvenser, som vil
opstaa, hvis det her paa Foranledning af Aarhus Kommune og med
dens økonomiske Støtte paabegyndte Værk tidligere eller senere over-
tages af Staten. Endvidere skal man gøre opmærksom paa, dels, at de
til Undervisningsmidler beregnede 2000 Kr. maa siges at være util-
strækkelige til at anskaffe det nødvendige, dels, at den for Docenter
beregnede Qage kun i utilstrækkelig Grad kan sikre en tilfredsstillende
videnskabelig Arbejdskraft, dersom Lærerne skal have fuld akademisk
Lærervirksomhed.
Angaaende Undervisning i de tre Hovedsprog samt Dansk og
Historie med Nationaløkonomi fremsendes hoslagt Udtalelser fra de
fire førstnævnte Faggrupper samt fra to af Professorerne i Historie.
P. F. V.
J. Østrup,
Dekan.
Den engelske Faggruppe skal angaaende Spørgsmaalet om Opret-
telsen af et eventuelt Docentur i Engelsk under Universitetsbestyrelsen
i Aarhus udtale følgende:
Undervisningen i Engelsk som Led i Skoleembedseksamen ved
Københavns Universitet er indrettet saaledes, at der kun findes een
enkelt og mindre betydelig Del af Faget, der kan udskilles og gøres til
Genstand for en særlig første Aars Undervisning, nemlig Doceringen
af engelsk Samfundskundskab. Udover dette kan der naturligvis ogsaa
i Aarhus oprettes en første Aars elementær Undervisning i Lighed med
den, der i København gives gennem Undervisningsassistenter. Vi maa
32
Universitetets Aarbog 1928—29.
imidlertid gøre opmærksom paa, at et saadant Kursus vil betyde en
Forsinkelse for de studerende, idet det ikke er muligt for den even-
tuelle Docent i Aarhus som ene Mand at gennemgaa det Stof, der i
København indenfor samme Tidsrum gennemgaas af de normerede tre
Universitetslærere, og eventuelle Undervisningsassistenter i Aarhus
ikke vil kunne udrette mere end de københavnske.
Den foreslaaede Plan vil saaledes efter vort Skøn hverken kunne
siges at betyde nogen Vinding for de studerende eller en Lettelse af
Undervisningen i København, ligesom vi heller ikke finder det sand-
synligt, at det Overtal af Studenter, hvorunder Faget i Øjeblikket lider,
vil blive aflastet ved Oprettelsen af et saadant Docentur. Derimod er
det en Selvfølge, at der, hvis der ansættes en tilstrækkelig kvalificeret
Docent, i og for sig vil kunne holdes fortræffelige videnskabelige Fore-
læsninger i Aarhus allerede nu.
Aage Brusendorff.	N. Bogholm.
C. A. Bodelsen.
Angaaende den planlagte Undervisning i Aarhus for førsteaars
Studerende skal vi med Hensyn til Faget Tysk bemærke, at der for
at sikre en rimelig Gennemførelse samt naturlig Tilslutning til det
videre Studium ved Københavns Universitet inaa stilles følgende Krav
vedrørende: A. Undervisningens Indhold, B. Undervisningsmidler og
C. Lærerkraft.
Ad A. Indførelse i elementært Kendskab til Middelhøjtysk ved
Læsning af f. Eks. nogle Hundrede Strofer Nibelungenlied. Gennem-
gang af to Tekster fra det 18. Aarhundrede, 1 Lessing-tekst eller til-
svarende (f. Fks. Minna von Barnhelm eller Emilia Galotti) og 1
Sturm- und Drang-tekst (f. Eks. Werther eller Gotz), samt i Indled-
ningsforelæsninger eller paa anden Maade Vejledning til sammen-
hængende Literaturlæsning. Vejledning i tysk Sprogfærdighed.
ad B. Vi forudsætter, at der i Aarhus bliver dannet et Studie-
bibliotek, hvor den nødvendige Litteratur (d. e. Fagtidsskrifter, viden-
skabelige Ordbøger, Grammatiker, Literaturhistorier o. lign., samt de
litteraturhistorisk vigtige Forfattere i anerkendte Udgaver) er til-
gængelig for de Studerende, saaledes at disse ikke bliver henvist til
det Kongelige Bibliotek, som efter vor Erfaring allerede nu har Van-
skelighed ved at virke som Universitetsbibliotek i vore Fag, hvorfor
enhver yderligere Belastning vil ske paa Bekostning af Københavns
Universitets Studerende, som ikke finder tilstrækkelig Støtte i det
filologisk-historiske Laboratorium paa Grund af dettes Lokaleforhold
og ringe Annuum.
ad C. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Lærerkraft til at bestride
den under A skitserede Undervisning skal vi henholde os til Fakul-
33
tetets almindelige Udtalelse desangaaende og, hvad særlig Tysk
angaar, bemærke, at vi mener, det i Øjeblikket er muligt at pege paa
en dertil egnet Person.
Carl Roos.	L. L. Hammerich.
En forberedende Undervisning i Fransk i Aarhus kan efter vor
Formening etableres paa den Maade, at der gives de Studerende et
Kursus i moderne Fransk bestaaende dels i Indøvelse af moderne
fransk Lydlære (teoretisk og praktisk), dels i Tekstlæsning med ind-
gaaende Behandling af et enkelt Afsnit af Grammatikken. Desuden
kan der paa Grundlag af en Tekst fra 17. Aarhundrede gives dem en
første Vejledning i Sproghistoriens elementære Dele. En afsluttende
Prøve vil sikkert være at anbefale. En Forudsætning er det selvfølge-
ligt, at der skaffes de bedst egnede Kræfter til at varetage denne
Undervisning, men selv i saa Tilfælde vil et saadant Kursus efter vor
Mening ikke kunne veje op med de Muligheder for Kundskabstil-
egnelse, som bydes de Studerende ved Københavns Universitet.
Kr. Nyrop.	Kr. Sandfeld.
Med Hensyn til en eventuel Universitetsundervisning i Dansk i
Aarhus udtaler Faggruppen, at man maa anbefale at indrette prak-
tiske elementære Kursus saa nøje som muligt svarende til de ved
Københavns Universitet specielt for det første Studieaar indrettede
Kursus (i Oldnordisk, Fonetik, Sproghistorie og nydansk Grammatik).
Paa Faggruppens Vegne
Johs. Brøndum-Nielsen.
Naar der i Aarhus indrettes en førsteaars Undervisning til Skole-
embedseksamen ved Siden af et propædeutisk Kursus i Filosofi, vil det
være meget ønskeligt, at denne ogsaa kommer til at omfatte Historie,
da dette Fag, sammen med Dansk, Engelsk og Tysk udgør de største
Fag ved Skoleembedseksamen, d. v. s. de Fag, der vælges af langt det
overvejende Antal Studenter.
Indenfor Undervisningen heri danner Gennemgangen af den Sam-
fundsøkonomi, der kræves af Historikere, en ganske særlig afsluttet
Disciplin. Undertegnede Arup plejer at gennemgaa den eksaminatorisk
i et Semester paa Grundlag af Riis-Hansens Samfundsøkonomi, men
det har været vanskeligt at gennemføre dette indenfor et Semester,
saa meget mere som den historiestuderende har megen Brug for, at
der i Forbindelse hermed meddeles ham en Oversigt over den almin-
delige økonomiske Historie, hvortil min Varehandelshistorie har kun-
Universitetets Aarbog.	5
34
net være Grundlag. 1 det sidste Semester har mag. art. Albert Olsen
som Undervisningsassistent taget dette igennem med 4 forskellige Hold
i 4 Timer ugentlig, idet han dog tillige har benyttet Ely: Nationaløko-
nomi i Grundtræk, der nu anvendes ved Undervisningen ved det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet i Stedet for Riis-Hansen. For dem,
der begynder et historisk Studium i Aarhus, vil det derfor være meget
gavnligt at anvende de første to Semestre paa en Tilegnelse af
Samfundsøkonomi og almindelig økonomisk Historie, der for andet
Semesters Vedkommende vil kunne udvides til en bredere Gennemgang
af den økonomiske Udvikling i 19. Aarhundrede og den nyeste Tid.
En saadan Gennemgang vil spare dem for en senere Deltagelse
i et tilsvarende Kursus ved Københavns Universitet og er sikkert i sig
selv den bedste Begynderundervisning i Historie.
Erik Arup.
1 Anledning af Ministeriets Forespørgsel om, hvorledes en Historie-
undervisning i det første Studenteraar kan tilvejebringes i Aarhus,
skal jeg udtale følgende:
Det er først for et Par Dage siden ved Konsistoriums Meddelelse
til det filosofiske Fakultet blevet klart, at der foruden filosofisk og
sproglig Undervisning ogsaa paatænkes indført en Undervisning i
Historie i Aarhus, og Spørgsmaalet om, hvorledes en saadan kunde
tænkes indrettet, hvis den overhovedet er mulig, har derfor heller ikke
været Genstand for nogen Art af Forhandling mellem de tre historiske
Professorer. Af disse har Professor Aage Friis siden Begyndelsen af
Maj været borte med Orlov og ventes først tilbage hertil i Slutningen
af Juni. Jeg maa derfor principielt betegne det som det eneste rette,
at Spørgsmaalets Løsning ikke præjudiceres ved nogen Afgørelse, før
en kollegial Forhandling da hår fundet Sted mellem de historiske Pro-
fessorer, idet det tillige forekommer mig usandsynligt, at en saa kort
Udsættelse skulde have nogen afgørende Betydning, naar hele Pro-
blemet om Aarhusundervisning har staaet uløst gennem saa mange
Aar.
Angaaende det af Professor Erik Arup fremsatte Forslag om
en Undervisning i Nationaløkonomi og økonomisk Historie skal jeg
foreløbigt bemærke, at jeg anser det for meget sandsynligt, at der
her foreligger en af de Veje, som man vil kunne slaa ind paa, hvis
man overhovedet naar til det Resultat at betegne Indførelsen af en
Undervisning i Historie som ønskelig, idet det dog er meget muligt,
at der foruden denne findes andre, lige saa naturlige Veje. Særligt
skal jeg dog fremhæve den Omstændighed, at efter mit Skøn ingen
Undervisning i Historie i Aarhus kan lægges i Hænderne paa en »Under-
visningsassistent«, — hvilken Titel han end maatte bære — hvorved
efter vor Sprogbrug forstaas en Lærer, som underviser paa Ansvar og
35
under Tilsyn af vedkommende Professor i Historie, saaledes at denne
1) kontrollerer Undervisningen, og 2) deltager i Bedømmelsen af de
skriftlige Besvarelser. En propædeutisk Historieundervisning maa der-
imod ledes af en selvstændig stillet Lærer, der er udrustet med lig-
nende Kvalifikationer, som man maa kræve af en Universitetslærer,
og det følger heraf, at Besættelsen af en saadan Stilling maa foretages
ud fra lignende Synsmaader, som gøres gældende i tilsvarende Til-
fælde ved Københavns Universitet.	Knud Fabricius.
Endvidere fremsendte Konsistorium under 2. Juli 1928 følgende
Udtalelse fra Professor, Dr. phil. Aage Friis af 26. Juni s. A.:
»Efter ved min Hjemkomst fra Orlov at være gjort bekendt med
de af mine Fagkolleger afgivne Betænkninger vedrørende Planen om
eventuel Historieundervisning i Aarhus i det første Studenteraar, skal
jeg udtale følgende:
Jeg kan ubetinget tiltræde det af Professor Fabricius i Slutningen
af hans Betænkning fremhævede Synspunkt, at en propædeutisk
Undervisning for unge Studerede, der paabegynder det historiske
Universitetsstudium, alene bør og kan gives af en Historiker, der er
fuldt kvalificeret til at overtage en Universitetslærerpost. Som af
Professor Fabricius fremhævet, er det faste Princip ved den ved Uni-
versitetet indførte Undervisning i Dele af det positive Eksamensstof
ved Hjælp af Undervisningsassistenter, at disse arbejder under ved-
kommende Universitetslærers Ansvar, stadige Vejledning og Tilsyn.
Dobbelt nødvendigt er det, at de Historiestuderende i deres første
Studenteraar har Adgang til en fuldt kvalificeret Universitetslærers
Vejledning, fordi Studiets Karakter kræver, at de unge Studenter
ikke lader sig nøje med Tilegnelsen af en vis Del af det Kundskabs-
stof, der forlanges til Eksamen, men straks faar Oversigt over det
historiske Studiums Maal og Former, Vejledning til Benyttelse af den
forskelligartede historiske Litteratur, til Tilegnelsen af historisk kritisk
Metode, Øvelse i Læsning af Kilder og lignende, saaledes som det
bl. a. sker ved de af mig hvert Aar holdte Indledningsforelæsninger
og dertil knyttede Øvelser i Kildelæsning samt i tilsvarende Vejled-
ning, der paa Universitetet eller privat gives af de to andre historiske
Professorer.
Saafremt der i Aarhus indrettes en Begynderundervisning i Hi-
storie, der ikke byder de Studerende noget tilsvarende, vil disse ikke
kunne faa fuldt Udbytte af deres første Studieaar og deres hele Stu-
dium vil besværliggøres og forlænges.
Med Hensyn til det Afsnit af det positive Kundskabsstof, der
eventuelt skulde gennemgaas med de unge Studerende, mener jeg, at
et Afsnit af den almindelige Verdenshistorie, i hvilken der foreligger,
i det væsentlige, fuldt brugbare Lærerbøger, vil være hensigtsmæs-
sigst. Derimod mener jeg ikke, at det vilde være heldigt at begynde
med Gennemgang af det Pensum i Samfundslære og af Samfunds-
36
Universitetets Aarbog 1928—29.
økonomi, der efter de gældende Bestemmelser kræves til Skoleembeds-
eksamen.«
Under 25. Juni 1928 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:
»Efter Modtagelsen af D'Hrr. Rektor og Professorers Erklæring
af 8. Juni d. A. tilskrev Ministeriet under 21. s. M. Bestyrelsen for
Universitetsundervisningen i Jylland som følger:
»Med Henvisning til Skrivelser af 23. Marts og 20. April d. A.
fra Aarhus Byraad samt Bestyrelsens Skrivelse af 26. f. M. angaaende
Indretning af en Universitetsundervisning i Aarhus, skal man under
Vedlæggelse af Afskrift af en fra Konsistorium i Sagen indhentet Er-
klæring med Biiag hoslagt fremsende et i Ministeriet udarbejdet Ud-
kast til en kongelig Anordning angaaende en til den almindelige filo-
sofiske Prøve ved Københavns Universitet svarende Prøve i Aarhus,
hvorved man bemærker, at man, naar Læreren i Eilosofi er udpeget
og Valget godkendt, vil være sindet at nedlægge Forestilling om, at
han maa føre Benævnelsen »Professor«.
Med Hensyn til den paatænkte Undervisning i Sprog og Historie
maa man henvise til de foreliggende Udtalelser fra Københavns Uni-
versitet, hvorved bemærkes, at Ministeriet forstaar Forholdet saa-
ledes, at det drejer sig om at planlægge en begyndende Undervisning
saaledes, at den faktisk kan udnyttes som Grundlag for det videre
Studium ved Københavns Universitet, men ikke skal slutte med en
Prøve i Aarhus — i alt Fald ikke en Prøve af officiel Karakter. Mini-
steriet betragter derfor denne Undervisning som noget, der uden nogen
Forskrift eller Anerkendelse af Ministeriet ordnes efter Aftale mellem
Institutionen i Aarhus og Københavns Universitet.
Endelig skal man ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa
den af det filosofiske Fakultet fremsatte Tvivl om, at de til Undervis-
ningsmidler afsatte 2000 Kr. strækker til, idet man bemærker, at Stats-
biblioteket i Aarhus i Forhold til sit Annuum over for hele Landet har
meget betydelige Opgaver at løse, som ikke bør forsømmes af Hensyn
til den her omhandlede Sag.
Udkastet til den kongelige Anordning forbeholder man sig til sin
Tid ogsaa at forelægge Københavns Universitet.«
Ministeriet har derefter fra Universitetsundervisningen i Jylland
modtaget følgende Skrivelse af 23. s. M.:
»I Skrivelse af 21. ds. J. N. 2516/27 Brev Nr. 11201 har det høje
Ministerium tilstillet undertegnede Bestyrelse for Universitetsunder-
visningen i Jylland Udkast til kongelig Anordning angaaende en til
den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet svarende
Prøve i Aarhus med Bemærkning, at Ministeriet forbeholder sig til sin
Tid ogsaa at forelægge Københavns Universitet Udkastet til den konge-
lige Anordning, og at Ministeriet, naar Læreren i Filosofi er udpeget
og Valget godkendt, vil være sindet at nedlægge Forestilling om, at
han maa føre Benævnelsen Professor.
Bestyrelse.
37
I den Anledning skal man herved meddele, at Bestyrelsen intet
finder at indvende imod det saaledes fremsendte Udkast til en konge-
lig Anordning og Ministeriets Bemærkninger hertil.
Bestyrelsen er derhos enig med Ministeriet i, at det med Hensyn
til den paatænkte Undervisning i Sprog og Historie drejer sig om at
planlægge en begyndende Undervisning, saaledes at den faktisk kan
udnyttes som Grundlag for det videre Studium ved Københavns Uni-
versitet, men ikke skal slutte med nogen Prøve af officiel Karakter i
Aarhus, saa at denne Undervisning er noget, der uden nogen Forskrif-
ter eller Anerkendelse af Ministeriet ordnes efter Aftale mellem Insti-
tutionen i Aarhus og Københavns Universitet.
Under Henvisning hertil tillader man sig allerærbødigst at anmode
om, at der maa blive tilstillet Københavns Universitet Underretning
herom med Anmodning om snarest at optage de nødvendige Forhand-
linger med Universitetsundervisningen i Jylland om Indretningen af
denne Undervisning.
Da man har bragt i Erfaring, at det filosofiske Fakultet afholder
sit sidste Møde før Sommerferien allerede førstkommende Mandag
den 25. ds., og da det er aldeles nødvendigt, for at Undervisningen
kan begynde den 1. September d. A., at Udnævnelsen af en Professor
og Docenter sker hurtigst muligt, vilde man meget indtrængende hen-
stille, at Skrivelsen til Universitetet allerede maatte komme det filo-
sofiske Fakultet i Héende førstkommende Mandag den 25. ds. om
Formiddagen.
Bestyrelsen har bemærket den af det filosofiske Fakultet frem-
satte Tvivl om, at det til Undervisningsmidler fastsatte Beløb 2000 Kr.
tilstrækker, og Ministeriets Tilføjende om, at Statsbiblioteket i Aarhus
ikke bør forsømme sine øvrige betydelige Opgaver af Hensyn til den
her omhandlede Sag, og skal man, saafremt Fakultetets Tvivl skal
vise sig rigtig, søge Beløbet 2000 Kr. forøget i det nødvendige Omfang.
I Anledning af, at Konsistorium i sin Skrivelse af 8. Juni 1928 ud-
taler, at det er en Betingelse for Konsistoriums Tilladelse til Sagen,
at de Lærere, der skal varetage Undervisningen, vælges paa Grundlag
af en sagkyndig Bedømmelse af deres Kvalifikationer, skal Bestyrelsen
tilføje, at man er enig med Konsistorium heri.«
Efter den saaledes givne Anledning skal man udbede sig — efter
Omstændighederne snarest belejligt — en Udtalelse om, hvorvidt der
fra Københavns Universitets Side maatte være noget at erindre imod
det medfølgende her i Ministeriet udfærdigede af Bestyrelsen for
Universitetsundervisningen tiltraadte Udkast til en kongelig Anord-
ning angaaende en til den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns
Universitet svarende Prøve i Aarhus, ligesom man skal anmode om,
at det filosofiske Fakultet — eventuelt gennem et Udvalg — maa faa
Lejlighed til at optage de nødvendige Forhandlinger med Universitets-
38
Universitetets Aarbog 1928—29.
undervisningen i Jylland angaaende den paatænkte Undervisning ved
dertil egnede Lærerkræfter, specielt Undervisning i Sprog og Historie.«
Efter at det med Ministeriets Skrivelse fulgte Udkast til en kgl.
Anordning om en filosofisk Prøve ved Universitetsundervisningen i
Jylland havde været forelagt Professorerne i Filosofi og det filosofiske
Fakultet og under 10. Juli 1928 var tilbagesendt Ministeriet med Kon-
sistoriums Tilslutning, udstedtes under 8. August 1928 følgende An-
ordning om Indretning af en almindelig filosofisk Prøve ved Institutio-
nen »Universitetsundervisningen i Jylland«:
1.
Undervisningsministeren bemyndiges til for et Tidsrum af 3 Aar
at anerkende en filosofisk Prøve for studerende, indrettet ved Institu-
tionen »Universitetsundervisningen i Jylland« paa de nedenfor an-
givne nærmere Betingelser.
2.
Valget af den Lærer eller de Lærere, der antages til at lede Un-
dervisningen og afholde Prøven, skal godkendes af Ministeren efter
forud indhentet Erklæring fra det filosofiske Fakultet ved Københavns
Universitet.
3.
Prøvens Genstand er filosofisk Propædeutik, saaledes som denne
1	et Kursus af væsentlig samme Indhold og Karakter som det ved
Københavns Universitet afholdte — fordelt paa det akademiske Aars
2	Semestre med mindst 4 ugentlige Timer i hvert — er foredraget af
vedkommende Lærer.
4.
Prøven er mundtlig under Overværelse af en af Ministeren efter
Indstilling fra det filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet be-
skikket Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket
Godt, Meget Godt, Godt eller Temmelig Godt. Temmelig Godt er Be-
tingelse for, at Prøven anses for bestaaet.
5.
Prøven afholdes i Januar og Juni Maaned. Under særlige Om-
stændigheder kan Ministeren give Tilladelse til, at der afholdes Prøve
uden for Eksamensterminerne.
6.
Eksamensbeviset udstedes af vedkommende Lærer og Censor.
7.
Udgifterne ved Undervisningen og Prøven, herunder Censuren, er
Staten uvedkommende.
8.
Ingen studerende kan stedes til Prøven, førend der er hengaaet et
Studieaar, efter at den paagældende har bestaaet Studentereksamen.
Bestyrelse.
39
Dispensation fra denne Bestemmelse kan under særlige Omstæn-
digheder gives af Ministeren efter indhentet Erklæring fra det filosofi-
ske Fakultet ved Københavns Universitet samt fra Læreren i Filosofi
ved Universitetsundervisningen i Jylland.
9.
Filosofisk Prøve, bestaaet i Henhold til foranstaaende Regler, skal
i enhver Henseende regnes lige med filosofisk Prøve, bestaaet ved
Københavns Universitet.
De paagældende Stillinger som Lærere i Filosofi, Dansk, Engelsk,
Tysk og Fransk ved Universitetsundervisningen i Jylland blev her-
efter opslaaet ledige og de indkomne Ansøgninger tilstillet Universitetet
til Erklæring. Under 14. og 31. August 1928 indstillede det filosofiske
Fakultet, at de ledige Stillinger i Dansk, Engelsk, Tysk og Fransk blev
besat med henholdsvis cand. mag. Peter Skautrup, cand. mag. Torsten
Dahl, Dr. phil. Christen Møller og Adjunkt, Dr. phil. Andreas Blinken-
berg og anbefalede, at Stillingen som Lærer i Filosofi blev besat med
Dr. phil Kort Kortsen.
Under 5. September 1928 godkendte Ministeriet Valget af Dr. phil.
K. Kortsen som Lærer i Filosofi ved »Universitetsundervisningen i Jyl-
land« og ved kgl. Resolution af 7. s. M. blev der tillagt Indehaveren af
denne Stilling Ret til at føre Benævnelsen »Professor«.
Indvielsen af den nye Universitetsundervisning fandt Sted i Aarhus
den 11. September 1928. Universitetet var repræsenteret af Rektor,
Professor, Dr. phil. Martin Knudsen, Administrator, Professor, Dr. jur.
H. Munch-Petersen samt Professor, Dr. phil. V. Kuhr.
f. Opstillins af en Buste af Vilhelm Thomsen paa Frue Plads.
(J. Nr. 114/28).
Under 15. Maj 1928 tilskrev Carlsbergfondets Direktion og Ny
Carlsbergfondets Direktion Konsistorium saaledes:
»Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet tilbyder herved Univer-
sitetet i Forening at bekoste Udførelsen og Opstillingen af en Buste af
Vilhelm Thomsen med tilhørende Sokkel til Anbringelse paa Pladsen
foran Universitetet.
Vilhelm Thomsens Betydning som Videnskabsmand er saa stor
og saa almindelig anerkendt, at Tanken om at hædre ham ved et
offentligt Mindesmærke ikke behøver nærmere Motivering. Den Form,
der her er foreslaaet, har vi fundet naturlig saavel af Hensyn til at
Vilhelm Thomsens Livsgerning udelukkende har været af rent viden-
skabelig Karakter, som til hans mangeaarige og udmærkede Virksom-
hed som Universitetslærer.«
I Anledning heraf nedsatte Konsistorium i sit Møde den 23. Maj
1928 et Udvalg, bestaaende af Rektor, Professor, Dr. phil. Martin
40
Universitetets Aarbog 1928—29.
Knudsen, Administrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersen, Deka-
nus for det filosofiske Fakultet, Professor, Dr. phil. J. Østrup, Direk-
tør, Docent, Dr. phil. Francis Beckett og Professor, Dr. med. J. C.
Bock til at stille Forslag om Valg af Buste samt om dennes Plads og
de dermed i Forbindelse staaende Forhold. Under 24. September 1928
tilskrev Konsistorium Carlsbergfondets Direktion og Ny Carlsbergfon-
dets Direktion, at man med Tak modtog Tilbudet, og at man, efter at
Sagen havde været overvejet i et af Konsistorium nedsat Udvalg, vilde
finde det rettest, at der skete Flenvendelse til Billedhuggeren Ludvig
Brandstrup om at udføre en Kolossalbuste og at man vilde sætte Pris
paa til sin l id at blive bekendt med Resultatet af Billedhuggerens Ar-
bejde, forinden endelig Bestemmelse blev truffet.
Det blev herefter overdraget Billedhugger Ludvig Brandstrup at
udføre Busten og efter at det af Konsistorium nedsatte Udvalg den 5.
December 1928 havde besigtiget Kunstnerens Lermodel, blev Busten
støbt i Bronce hos kgl. Hof-Broncestøber L. Rasmussen. Sokkelens
Udførelse blev overdraget E. Nielsens mekaniske Stenhuggeri.
Busten blev afsløret ved en Højtidelighed paa Universitetet den
2. Oktober 1929. Kl. 4 afholdtes i Universitetets Festsal et Mindefore-
drag om Vilhelm Thomsen af Professor, Dr. phil. Holger Pedersen.
Derefter gik den tilstedeværende Forsamling ud paa Frue Plads og
Formanden for Carlsbergfondets Direktion, fhv. Professor, Dr. phil. A.
B. Drachmann holdt paa Givernes Vegne en Tale, hvorved Busten
overdroges Universitetet. Rektor, Professor, Dr. phil. .1. Hjelmslev
modtog Gaven paa Universitetets Vegne og rettede en Tak til Carls-
bergfondet og Ny Carlsbergfondet og til Kunstneren.
g. Ændring i den akademiske Lærerforsamlings Vedtagelse af 30. Marts
1911 angaaende Universitetets Festskrifter.
(J. Nr. 55/28).
Paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 25. Oktober 1928
blev vedtaget en Ændring i § 3 af Lærerforsamlingens Vedtagelse af
30. Marts 1911 angaaende Universitetets Fester (jfr. Universitetets
Aarbog 1910—11, S. 197). Lærerforsamlingen tilskrev herom under
9. November 1928 Konsistorium saaledes:
Paa Lærerforsamlingens Møde den 25. f. M. blev der efter Admi-
nistrator, Professor, Dr. jur. H. Munch-Petersens Forslag vedtaget en
Ændring i de af Lærerforsamlingen 30. Marts 1911 fastsatte Regler
angaaende Universitetets Festskrifter, gaaende ud paa at man med
Hensyn til Fremskaffelse af Afhandlinger til Universitetets Festskrifter
skulde anvende den Fremgangsmaade, at man ved Udsendelsen af et
Cirkulære to Aar, forinden det paagældende Festskrift skal udkomme,
opfordrer alle Lærerforsamlingens Medlemmer til at skrive Afhand-
Bestyrelse.
41
lingen, og da, som Regel paa Grundlag af Anciennitetsprincippet, træf-
fer Valget mellem de Forfattere, som har meldt sig. Skulde ingen Til-
bud indkomme, kan man subsidiært gaa tilbage til den under 30. Marts
1911 fastsatte Ordning, dog at Delingen i to Aldersrækker bortfalder.
Dette skal man herved meddele Konsistorium, idet tilføjes, at det
desuden blev vedtaget at overlade til Konsistorium at redigere det
paagældende Cirkulære.
h. Forskellige Sager.
Ved Toulouse's Universitets 700-Aars Jubilæum 8.—10. Juni 1929
var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor, Professor, Dr.
phil. J. Hjelmslev, som overrakte en Adresse (J. Nr. 134/29).
Ved den »Nordisk-tyske Uge for Kunst og Videnskab« 15.—23.
Juni i Kiel var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor,
Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, Administrator, Professor, Dr. jur.
H. Munch-Petersen, Professor, Dr. theol. Fr. Torm, Professor, Dr. med.
Kn. Faber og Professor, Dr. phil. Holger Pedersen (J. Nr. 334/27).
Ved den polytekniske Læreanstalts 100-Aars Jubilæum den 30.
August 1929 var Københavns Universitet repræsenteret ved Rektor,
Professor, Dr. phil. J. Hjelmslev, som overrakte en Adresse (J. Nr.
285/29).
Det 18. skandinaviske Naturforskermøde holdt i Dagene 26.—31.
August 1929 en Del af sine Møder i Universitetets Festsal og i andre
af Universitetets Lokaler (J. Nr. 409/28).
Københavns Universitet har i 1928—29 været repræsenteret paa
følgende Kongresser: 23. internationale Amerikanistkongres i New
York 17.—24. September 1928 ved Professor William Thalbitzer (J. Nr.
258/27), den præliminære Konference, som 2. Kommission for den in-
ternationale Jordbundsforskningskongres havde sammenkaldt i Buda-
pest i Begyndelsen af Juli 1929 ved Professor, Dr. phil. Einar Biilmann
(J. Nr. 191/29), 5. internationale Kongres for Religionshistorie i Lund
27.—29. August 1929 ved Professorerne, Dr. phil. Poul Tuxen og Dr.
phil. Johannes Pedersen (J. Nr. 272/28).
I Anledning af en Forespørgsel fra Politidirektøren i København
af 20. April 1929 om det var af Interesse, at der vedvarende tilførtes
saadanne Politirapporter, som optoges over Studenter, ogsaa angaa-
ende blotte Politiforseelser, Oplysning om de paagældendes Dimis-
sionsaar og Studiefag, saaledes at Retten paa Grundlag heraf senere
kunde give Konsistorium Underretning om Sagen og dens Udfald, sva-
rede Konsistorium under 18. Juni 1929 Politidirektøren, at man gerne
saa den nuværende Ordning opretholdt (J. Nr. 215/29).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1617—18, forhøjedes Honoraret for Udarbejdelsen af
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetets Aarbog 1928—29.
Universitetets Aarsliste fra 240 Kr. aarlig til 360 Kr. aarlig, alt foruden
midlertidigt Tillæg (J. Nr. 53 b/28).
Paa Finansloven for 1929—30, jfr. Rigsdagstidende for 1928—29,
Tillæg A., Sp. 1645—46, forhøjedes Konsistoriums Normalsum (Uni-
versitetets Udgiftspost d. 3) med 800 Kr. fra 8400 Kr. til 9200 Kr. og
paa Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1928—29, jfr. Rigsdags-
tidende for 1928—29, Tillæg A., Sp. 4885—88, med 1600 Kr. fra 8400
Kr. til 10 000 Kr. (J. Nr. 224/28).