V. Akademiske Grader. a. Promotioner i 1927—28. I Aaret 1927—28 har 28 ordinære Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 2 den juridiske, 16 den medicinske og 10 den filosofiske Doktorgrad. Mag. scient. Christian Henrik Otto Poulsen (Magisterkonferens i Geologi Marts 1924) forsvarede den 9. Juni 1927 sin for den filo- sofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »The Cambrian, Ozarkian and Canadian Faunas of Northwest Greenland«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor, Dr. Ad. S. Jensen og Docent J. P. J. Ravn, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 27. Sept. 1927. Landsretssagfører Jens Hartvig Jacobsen (Juridisk Embeds- eksamen Jan. 1917) forsvarede den 15. Sept. 1927 sin for den juridiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Dokumentforbrydelserne«. Paa Em- beds Vegne opponerede Professorerne O. H. Krabbe og Dr. Frantz Dahl, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt 29. Sept. 1927. Mag. art. Astrid Friis (Magisterkonferens i Historie Decbr. 1920) forsvarede den 22. Sept. 1927 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Alderman Cockayne's Project and the Cloth Tråde«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. E. Arup og Dr. Axel Nielsen, af Tilhørerne Professor Dr. Alexander Bugge. Graden meddelt den 4. Okt. 1927. Redaktør, Cand. mag. Aage Kristian Hansen (Skoleembeds- eksamen i Dansk, Engelsk og Tysk Juni 1918) forsvarede den 27. Sept. 1927 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Bestemt og ubestemt Substantiv«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. Kr. Sandfeld og Dr. Johs. Brøndum-Nielsen, af Til- hørerne Professor Dr. Aage Brusendorff og Dr. phil. V. Brøndal. Graden meddelt den 4. Okt. 1927. Cand. med. Johannes Theodor Meyer (Lægevidenskabelig Em- bedseksamen Jan. 1922) forsvarede den 29. Sept. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Urinvejskonkre- menternes Opløselighed«. Paa Embeds Vegne opponerede Professo- rerne Dr. Axel Lendorf og Dr. Niels Bjerrum, af Tilhørerne Dr. med. Erik Warburg og Dr. med. O. Keller. Graden meddelt 19. Okt. 1927. 123 Cand. med. Arne Henri Kissmeyer (Lægevidenskabelig Embeds- eksamen Jan. 1913) forsvarede 13. Okt. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrvne Afhandling: »Etudes sur les Nævi pigmentaires de la peau humaine«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. J. Fibiger og Dr. C. Rasch, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 19. Okt. 1927. Sekretær, Cand. jur. Osear Alfred Borum (Juridisk Embeds- eksamen Juni 1919) forsvarede den 20. Okt. 1927 sin for den juridiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Personalstatutet efter dansk og fremmed Ret«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. V. Bentzon og Dr. Axel Møller, af Tilhørerne Højesteretssagfører Kar- sten Meyer. Graden meddelt den 1. Novbr. 1927. Cand. med. Poul Hjalmar Freudenthal (Lægevidenskabelig Em- bedseksamen Jan. 1920) forsvarede den 15. Novbr. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Experimental Rickets. Investigations on the growth-promoting, fat-soluble vitamin, specially elucidated by its relation to experimental rickets«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. L. S. Fridericia og Dr. C. E. Bloch, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 23. Novbr. 1927. Cand. med. Aase Henrik Christian Nyfeldt (Lægevidenskabelig Embedseksamen Jan. 1923) forsvarede den 10. Novbr. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Experimentelle Under- søgelser over den perniciøse Anæmis Pathogenese«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. K. Faber og Dr. V. Bie, af Til- hørerne Dr. med. Svend Petri og Dr. med. H. C. Gram. Graden med- delt den 24. Novbr. 1927. Cand. med. Helgi Hagbarth Tomasson (Lægevidenskabelig Em- bedseksamen Juni 1922, Dispens 2. April 1927 [ J. N. 47/1927]) forsva- rede den 24. Novbr. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over nogle af Blodets Elektrolyter (CA, K, NA, H) og det vegetative Nervesystem særlig hos Patienter med manio-depressiv Psykose«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Dr. Aug. Wimmer og Dr. phil. Rich. Ege, at Tilhørerne Afdelingslæge Dr. med. Poul Reiter. Graden meddelt den 17. Decbr. 1927. Reservelæge Kai Adolf Jensen (Lægevidenskabelig Embedseks- amen Jan. 1922) forsvarede den 15. Decbr. 1927 sin for den medicin- ske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over Colibacil- lens normale Vækstforhold«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes- sor Dr. Oluf Thomsen og Dr. med. J. Ørskov, af Tilhørerne ingen. Gra- den meddelt den 17. Decbr. 1927. Reservelæge Knud Christen Borregaard Winther (Lægeviden- skabelig Embedseksamen Juni 1918) forsvarede den 20. Decbr. 1927 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Encephalitis epi- demica med Optikusforandringer«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. K. K. K. Lundsgaard og Dr. Aug. Wimmer, af Til- 124 hørerne Dr. med. Hugo Thomsen og Reservelæge Dr. med. J. Chr. Smith. Graden meddelt den 25. Jan. 1928. Cand. polyt. Sven Palitzsch (Polyteknisk Eksamen for Fabrik- ingeniører Jan. 1905) forsvarede den 8. Decbr 1927 sin for den filo- sofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Opløsningers Overfladespænding«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Dr. J. Brønsted og Lektor Dr. I. A. Christiansen, af Tilhørerne ingen. Gra- den meddelt den 16. Febr. 1928. Cand. mag. Therkel Mathiassen (Skoleembedseksamen i Natur- historie og Geografi Juni 1917) forsvarede den 13. Decbr. 1927 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Thulekulturen og dens Stilling indenfor den eskimoiske Kultur«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Dr. M. Vahl og Lektor Dr. G. Hatt, af Til- hørerne Professor W. Thalbitzer og Mag. scient. K. Birket-Smith. Graden meddelt den 16. Febr. 1928. Adjunkt, Mag. scient. Christian Michael Hvorslev (Magisterkon- ferens i Fysik Novbr. 1923) forsvarede den 22. Decbr. 1927 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studien iiber die Be- wegungen der Schulter«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorer- ne Dr. Aug. Krogh og Dr. J. Lindhard, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 16. Febr. 1928. Cand. med. Christian Lottrup Andersen (Lægevidenskabelig Em- bedseksamen Jan. 1907) forsvarede den 2. Februar 1928 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Blodsukkerbestemmel- ser hos Patienter med senil Corticalcataract«. Paa Embeds Vegne op- ponerede Professorerne Dr. C. Lundsgaard og Dr. K. K. K. Lunds- gaard, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 8. Marts 1928. Cand. med. Otto Moltke (Lægevidenskabelig Embedseksamen Jan. 1921) forsvarede den 1. Marts 1928 sin for den medicinske Dok- torgrad skrevne Afhandling: »Contributions to the characterisatior. and systematic classification of Bac. proteus vulgaris (Hauser)«. Paa Embeds Vegne opponerede Lektor Dr. Vilh. Jensen og Afdelingsfor- stander Dr. Martin Kristensen, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 8. Marts 1928. Reservelæge Torben Geill (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni 1921) forsvarede den 16. Febr. 1928 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Globulin og Albumin i Serum og Urin, specielt med Henblik paa deres Udsaltningsforhold. — En fysiologisk-kemisk Studie«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes- sorerne Dr. C. Lundsgaard og Dr. Rich. Ege, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 8. Marts 1928. Mag scient Carl Adolf Jørgensen (Magisterkonferens i Botanik Juni 1923) forsvarede den 9. Febr. 1928 sin for den filosofiske Doktor- grad skrevne Afhandling: »The experimentai formation of heteroploid piants in the genus »Solanum«. Paa Embeds Vegne opponerede Pro- Akademiske Grader. 125 fessorerne Ur. C. H. Ostenfeld og Dr. Øjvind Winge, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 23. April 1928. Mag. scient. Georg Detlev Christopher Miiller (Magisterkonferens i Plantefysiologi Febr. 1923) forsvarede den 23. Febr. 1928 sin fol- den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over et nyt Fnzym — Glykoseoxydase — fra Skimmelsvampe«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. E. Biilmann og Dr. P. Boysen Jensen, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 23. April 1928. Cand. mag. Jacob Christian Georg Jacobsen (Skoleembeds- eksamen i Fysik Juni 1919) forsvarede den 15. Marts 1928 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over radioaktive Stoffers Straaling og Omdannelse«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. Niels Bohr og Dr. H. M. Hansen, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 23. April 1928. Cand. med. Poul Louis Morville (Lægevidenskabelig Embeds- eksamen Juni 1919) forsvarede den 22. Marts 1928 sin for den medi- cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over Iso- hæmagglutininer hos Mødre og Nyfødte. Gruppeegenskabernes Ud- vikling i 1. Leveaar: Blodgruppens Arvelighed; dens retsmedicinske Anvendelighed i Paternitetsspørgsmaal«. Paa Embeds Vegne oppo- nerede Professorerne Dr. Oluf Thomsen og Dr. K. Sand, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 25. April 1928. Mag scient. Poul Christian Jespersen (Magisterkonferens i Natur- historie Decbr. 1917) forsvarede den 29. Marts 1928 sin for den filo- sofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Investigations of the food of the herring in Danish waters«. Paa Embeds Vegne opponerede Pro- fessor Dr. Ad. S. Jensen og Docent R. H. Stamm, af Tilhørerne Dr. phil. A. C. Johansen og Mag. scient. P. L. Kramp. Graden meddelt den 30. April 1928. Reservekirurg Carl Christian Kragh Fleischer-Hansen (Læge- videnskabelig Embedseksamen Juni 1921) forsvarede den 26. April 1928 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Blodvolumen med særligt Henblik paa Farvestofmetoderne og deres kliniske Anvendelighed«. Paa Embeds Vegne opponerede Pro- fessorerne Dr. V. Henriques og Dr. S. A. Gammeltoft, af Tilhørerne Dr. R. Fåhræus, Stockholm. Graden meddelt den 9. Maj 1928. Afdelingslæge Valdemar Hendriksen (Lægevidenskabelig Embeds- eksamen Juni 1919) forsvarede den 7. Juni 1928 sin for den medicin- ske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Spasmophilie og Epilepsi samt Bidrag til det epileptiske Anfalds Pathogenese«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. C. E. Bloch og Dr. Aug. Wimmer, af Tilhørerne Overlæge Dr. med H. J. Schou og Dr. med. P. Freuden- thal. Graden meddelt den 5. Juli 1928. Cand. med. Eli Frans Johannes Faber (Lægevidenskabelig Em- bedseksamen Jan. 1924) forsvarede den 12. Juni 1928 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over 126 Universitetet 1927—28. Serumkalken og Serumfosforet i Barnets første Leveaar«. Paa Em- bedsvegne opponerede Professorerne Dr. L. S. Fridericia og Dr. Rich. Ege, af Tilhørerne Dr. med. P. Freudenthal. Graden meddelt den 5. Juli 1928. Reservelæge lians Eyvind Rosling (Lægevidenskabelig Embeds- eksamen Juni 1918) forsvarede den 14. Juni 1928 sin for den medi- cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over Difteri- disposition og Difteriimmunitet med særligt Henblik paa Blodgrupper, Scliickreaktion og Arvelighedsforhold«. Paa Embeds Vegne oppo- nerede Professorerne Dr. V. Bie og Dr. Oluf Thomsen, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 5. Juli 1928. Cand. med. Axel Marius Clausen Hansen (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni 1910, Dispensation 1. Februar 1927 [J. Nr. 47 c/26]) forsvarede den 28. Juni 1928 sin for den medicinske Dok- torgrad skrevne Afhandling: »Om Chlorosens (den ægte Blegsots) Udbredelse i Europa gennem Tiderne. En medico-historisk Under- søgelse«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. K. Faber og Dr. V. Maar, af Tilhørerne Professor Dr. Kr. Sandfeld. Graden med- delt den 5. Juli 1928. J XX i. : b. Kgl. Anordning af 13. Oktober 1927 om Erhvervelse af Doktorgraden ved Københavns Universitet. (J. Nr. 137/25.) Som i Aarbog 1925—26 S. 3—6 anført blev der ved Forhand- lingerne om en Forenkling af Universitetets Administration af Konsi- storium under 20. Maj 1925 stillet Forslag om, at Sager om Tilladelse til at disputere for en af Universitetets Doktograder, uden at de sæd- vanlige Betingelser er til Stede, skulde henlægges til Konsistoriums Afgørelse. Ministeriet erklærede sig 14. Juli 1925 enig heri men til- føjede, at det formentlig vilde være heldigst, at der udarbejdedes Ud- kast til en ny Anordning om Adgangen til Erhvervelse af akademiske Grader til Afløsning af Forordning af 9. Januar 1824. og anmodede Konsistorium om at ville fremkomme med Forslag til en saadan An- ordning. Sagen blev forelagt for den akademiske Lærerforsamling, der i sit Møde den 29. Okt. 1925 nedsatte et Udvalg bestaaende af Rektor, Professor Fibiger, Administrator og de 5 Dekaner (Profes- sorerne Nørregaard, Aksel Nielsen, C. E. Bloch, Fabricius og Ad. S. Jensen) til dens Behandling. Udvalget indkaldte ved Skrivelse af 2. Decbr. 1925 til Fakulteterne Udtalelser om, hvorvidt de for deres Ved- kommende havde følt Trang til Ændringer i den gældende Ordning, og efter at disse Erklæringer — deriblandt fra det filosofiske Fakultet et fuldstændigt Udkast til Regler om Doktorgraden — var indkomne, blev Sagen drøftet paa Lærerforsamlingens Møde den 25. Marts 1926. Forhandlingerne drejede sig her bl. a. om en i det filosofiske Fakul- tets Udkast indeholdt Bestemmelse om Retten til at disputere for Doktorgraden, idet denne Bestemmelse af et Flertal var foreslaaet for- 127 muleret saaledes: »Ret til at disputere for en af Universitetets Dok- torgrader har ved hvert enkelt Fakultet den, der har bestaaet Em- bedseksamen med første Karakter eller taget en Magisterkonferens under vedkommende Fakultet«, medens et Mindretal havde roreslaaet følgende Formulering: »Ret til at erhverve en af Universitetets Dok- torgrader har enhver, der har bestaaet en af Universitetets Embeds- eksaminer med første Karakter eller taget en Magisterkonferens samt polytekniske Kandidater med første Karakter, der har taget Filosofi- kum«. Efter Forhandlingerne paa ovennævnte Lærerforsamlings Møde, hvor der var overvejende Stemning for den af Mindretallet fore- slaaede Ordning — at lade hvilken som helst af Universitetets Em- bedseksaminer (eller polyteknisk Kandidateksamen) give Adgang til at erhverve enhver af Universitetets Doktorgrader med tilhørende almindelig jus docendi — blev der indhentet Udtalelser fra de fire andre Fakulteter, af hvilke det rnatematisk-naturvidenskabelige en- stemmig sluttede sig til den af det filosofiske Fakultets Mindretal fore- slaaede Ordning, medens det lægevidenskabelige ikke kunde slutte sig dertil, men maatte ønske, at den hidtil bestaaende Ordning bibe- holdtes, idet man navnlig maatte lægge Vægt paa, at der som Be- tingelse for Erhvervelsen af den medicinske Doktorgrad kræves, at den paagældende har aflagt lægevidenskabelig Embedseksamen. Det teologiske Fakultet forbeholdt for sine Medlemmer Adgangen til først i Lærerforsamlingen at tage endelig Stilling til Spørgsmaalet og inden- for det rets- og statsvidenskabelige var Anskuelserne om de to For- slag stærkt delte. Sagen behandledes derefter paany i Lærerforsamlingens Møde den 6. Maj 1926, og efter at Udvalget i dette Møde var blevet sup- pleret med Professor Aug. Krogh, blev der af Udvalget udarbejdet et Udkast til Anordning om Erhvervelse af Doktorgraden ved Køben- havns Universitet. Dette Udkast var forsaavidt angaar §§ 1 og 2 og 4—6 væsentlig enslydende med de samme §§ i den nedenfor aftrykte Anordning af 13. Oktober 1927 medens §§ 8—19 var væsentlig ens- lydende med §§ 7—18 i Anordningen. Udkastets § 3 var saalydende: »Adgang til at erhverve Doktorgraden paa Grundlag af en Afhand- ling for Graden har enhver, der har bestaaet en af Universitetets af- sluttende Eksaminer med første Karakter eller en Magisterkonferens samt endvidere polytekniske Kandidater med første Karakter. Dog kan Konsistorium efter vedkommende Fakultets Indstilling ogsaa til- lade andre at erhverve en bestemt Doktorgrad, naar den paagældende enten ved Prøver, aflagte ved fremmede Universiteter, eller ved tid- ligere videnskabelige Arbejder har godtgjort sin almindelige viden- skabelige Modenhed og Indsigt indenfor det paagældende Fagomraa- de. Forinden et Fakultet gør Indstilling om Meddelelse af saadan Til- ladelse, skal et af Fakultetet dertil efter Reglerne i § 6 nedsat sag- kyndigt Udvalg have udtalt sig om Sagen.« Til denne § var der af Professor C. E. Bloch stillet følgende Ændringsforslag: Paragraffens 128 Universitetet 1927—28. lste og 2det Punktum affattes saaledes: »Adgang til at erhverve Dok- torgraden paa Grundlag af en Afhandling for Graden har i hvert Fakul- tet den, der har bestaaet en af Fakultetets afsluttende Eksaminer med første Karakter eller en under Fakultetet hørende Magisterkonferens. Dog kan Konsistorium efter vedkommende Fakultets Indstilling ogsaa tillade andre at erhverve en bestemt Doktorgrad, naar den paagæl- dende enten ved Prøver, aflagte i andre Fakulteter, ved den polytek- niske Læreanstalt eller ved fremmede Universiteter, eller gennem tid- ligere videnskabelige Arbejder har godtgjort sin almindelige viden- skabelige Modenhed og Indsigt.« Professor Nørregaard havde ved Ændringsforslag foreslaaet §ens lste og 2det Punktum affattet saa- ledes: »Adgang til at erhverve Doktorgraden paa Grundlag af en Af- handling for Graden har i det teologiske, det rets- og statsviden- skabelige og det lægevidenskabelige Fakultet den, der har bestaaet en af vedkommende Fakultets afsluttende Eksaminer med første Ka- rakter, i det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakul- tet enhver, der har bestaaet en af Universitetets afsluttende Eksami- ner med første Karakter eller en Magisterkonferens samt endvidere polytekniske Kandidater med første Karakter. Dog kan Konsistorium efter vedkommende Fakultets Indstilling tillade ogsaa andre at er- hverve en bestemt Doktorgrad, naar den paagældende enten ved andre Prøver end de ovenfor nævnte, aflagte ved Københavns Uni- versitet eller fremmede Universiteter, eller ved tidligere videnskabe- lige Arbejder har godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt.« Udkastets § 7 var saalydende: Findes en indsendt Af- handling ikke egnet til Forsvar for Doktorgraden, meddeles det For- fatteren. Naar denne inden en Maaned efter Modtagelsen af Med-. delelsen fremsætter Begæring derom, skal der gives ham Afskrift af Bedømmelsesudvalgets Indstilling eller Indstillinger. Udgifterne ved Tilvejebringelse af Afskriften afholdes af Forfatteren. Indtil den fast- satte Frists Udløb tilbageholder Fakultetet Afhandlingen eller, hvis den har været indleveret i flere Eksemplarer, et af disse; derefter tilbage- leveres Afhandlingen eller Eksemplaret til Forfatteren, medmindre han har gjort Brug af sin Ret til at kræve Afskrift af Indstillingen, i hvilket Tilfælde det forbliver i Fakultetets Varetægt.« Til denne § var der af Professor Bloch stillet Ændringsforslag om at 2det, 3die og 4de Punktum skulde udgaa. Det saaledes udarbejdede Udkast med de nævnte Ændringsfor- slag kom til Behandling paa Lærerforsamlingens Møder den 28. Okt. 1926 og den 28. April 1927, hvor Forhandlingerne navnlig drejede sig om §§ 3, 4 (Spørgsmaalet om, hvorvidt en tidligere offentliggjort Af- handling kan benyttes som Doktorafhandling) og 7. § 3 blev vedtaget i den af Professor Nørregaard foreslaaede Form, § 4 blev vedtaget som den var foreslaaet af Udvalget, medens § 7 blev forkastet. For- slaget blev derefter med de nævnte Ændringer vedtaget som Helhed, idet det dog overlodes Konsistorium at foretage enkelte redaktionelle Akademiske Grader. 129 Rettelser, og denne Vedtagelse blev, da Forsamlingen efter de ved Mødets Slutning tilstedeværende Medlemmers Antal ikke var beslut- ningsdygtig, godkendt paa et den 4. Maj 1927 afholdt Møde. Til det saaledes vedtagne Forslag blev dog afgivet det nedenfor aftrykte Votum af 6 af Lærerforsamlingens Medlemmer. Udkastet blev derefter af Konsistorium indsendt til Ministeriet med følgende Skrivelse af 17. Juni 1927: I det høje Ministeriums Skrivelse af 14. Juli 1925 (J. Nr. 1955/25) har dette blandt andet udtalt, at det formentlig vilde være heldigst, at der udarbejdedes Udkast til en ny Anordning om Adgangen til Erhvervelse af akademiske Grader til Afløsning af Forordning af 9. Januar 1824, og med Bemærkning, at Ministeriet ikke vil have noget at erindre imod, at Sager om Dispensation fra de sædvanlige Betin- gelser for at disputere for en af Universitetets Doktorgrader henlæg- ges til Konsistorium, anmodet Konsistorium om at ville fremkomme med Forslag til en saadan Anordning. Da man mente at burde benytte denne Lejlighed til at tage Stilling til forskellige Forslag til Ændringer i den bestaaende Ordning, der fra Tid til anden er fremkommet ved Universitetet, nedsatte man til Sa- gens Behandling et Udvalg, og de af dette udarbejdede Udkast har været forelagt Fakulteterne, ligesom de er blevet gjort til Genstand for Behandling paa flere akademiske Lærerforsamlinger, og det fore- liggende Udkast er blevet endelig vedtaget i Lærerforsamlingens Møde den 4. Maj d. A. Resultatet er imidlertid blevet, at man kun i ringe Omfang har ment at burde foreslaa Realitetsændringer i den nuvæ- rende Retsordning, men for den overvejende Del har indskrænket sig til at foretage en formel Revision af de gældende Retsregler, jfr. Uni- versitetets Retsregler §§ 354—373, og bringe disse i Overensstem- melse med de mange Ændringer, der har fundet Sted i det Hundrede- aar, der er forløbet, siden Anordningen kom. Det vil formentlig herefter, idet det af den akademiske Lærerforsamling vedtagne Ud- kast til Anordning om Erhvervelse af Doktorgraden ved Københavns Universitet hermed indsendes til Ministeriet, kun være nødvendigt at fremdrage de Punkter, hvor det foreliggende Forslag indeholder noget virkelig nyt af Betydning. Udkastets § 1 indeholder kun en Bekræftelse af den gældende Retstilstand. Efter § 2 skal Æresdoktorgraden, uden en særlig Af- handling som Grundlag, kunne tildeles blot efter at Konsistoriums Samtykke er indhentet, medens det hidtil har været nødvendigt dertil at indhente kgl. Resolution. De Eksamensbetingelser, der i § 3 op- stilles for at opnaa Doktorgraden indenfor de forskellige Fakulteter, stemmer ogsaa i det væsentlige med de gældende Regler, dog at det ikke anses for nødvendigt af polytekniske Kandidater at forlange, at de har taget Filosofikum. Af Bestemmelsen om, at det ogsaa indenfor det rets- og statsvidenskabelige Fakultet skal være tilstrækkeligt, at Doktoranden har bestaaet en af Fakultetets Eksaminer, følger det Universitetets Aarbog. 17 130 Universitetet 1927—28. dog, at en cand. jur. ogsaa kan erhverve den statsvidenskabelige Doktorgrad og omvendt en cand. polit. den juridiske Doktorgrad, hvad man paa Grund af Fagenes nære Forbindelse med hinanden har anset for naturligt. Dispensationsmyndigheden er overensstemmende med Ministeriets ovenberørte Udtalelse henlagt til Konsistorium, men til Styrkelse af de faglige Garantier skal et af Fakultetet nedsat sag- kyndigt Udvalg først have udtalt sig om Sagen. Ved Udkastets § 4 fastholdes det som Hovedprincip, at der til Erhvervelse af Doktorgraden kræves en særlig dertil forfattet og ikke tidligere offentliggjort Afhandling. De Lempelser, der gives heri, har allerede en vis Støtte dels i den gældende Retsordning, dels i den Praksis, der har udviklet sig indenfor enkelte Fakulteter. § 5 om Sproget i Doktordisputatser er nøje overensstemmende med den gældende Anordning af 21. Januar 1921. Ligeledes stemmer Udkastets § 6 for Doktordisputatsers Vedkommende i alt væsentligt med § 28 i den kgl. Anordning af 11. Maj 1921 om Universitetets Organisation. Kun har man ment, at altid mindst et Fakultetsmedlem bør være Med- lem af det fagkyndige Udvalg, saa at altsaa højst to Medlemmer kan vælges udenfor Fakultetet. Endvidere er der tillagt de Medlemmer af Udvalget, som ikke hører til Fakultetet, Stemmeret ved Atgørelsen paa lignende Maade, som Forholdet efter Anordning af 26. Januar 1918 § 3 er med Hensyn til Medlemmerne af det fagkyndige Udvalg, der nedsættes til Afgørelse af Spørgsmaal om Professorers Ansæt- telse. § 7 indeholder i det væsentlige kun en Kodifikation af allerede gældende Regler, der for en Del har udviklet sig gennem Praksis; dog har man anset det for rettest at fastsætte et Maksimum for det Antal Eksemplarer af Afhandlingen, som Doktoranderne skal afgive uden Vederlag. Det samme gælder de i § 8 indeholdte Regler om den mundtlige Forsvarshandling. § 9 henlægger den der omhandlede Dis- pensations-Myndighed til Konsistorium. § 10 om Forsvarshandlingens Formaal, § 11 om Doktorgradens Tildeling, § 12 om det Gebyr, der skal erlægges ved Afhandlingens Antagelse, og § 13 om Tildeling af Æresdoktorgraden stemmer ogsaa i det hele med de hidtil gældende Regler. Det samme gælder § 14 om den jus docendi, der erhverves med Doktorgraden. Bestemmelsen i § 15 om en vis Fortrinsret fol- den, der har erhvervet Doktorgraden, findes allerede i Universitets- fundatsen af 7. Maj 1788 V. § 7, men man finder, at det har en vis Betydning at fremhæve den paa dette Sted. I §§ 16 og 17 indeholdes intet nyt, ligesom § 18 for Doktordisputatsers Vedkommende i alt væsentligt stemmer med Bestemmelsen i Anordning af 11. Maj 1921 § 29, som der henvises til. Den akademiske Lærerforsamling har gentagne Gange omhyg- geligt overvejet det Spørgsmaal, om der var Grund til i Anordningen at foreslaa indsat en Bestemmelse sigtende til at give Forfatterne af forkastede Doktorafhandlinger en formel Ret til at blive gjort be- Akademiske Grader. 131 kendte med Ordlyden af de af det nedsatte Udvalg til Fakultetet afgivne Indstillinger. Sidst har Tanken været overvejet i den For- mulering, som nu er optaget af et Mindretal. Lærerforsamlingen kom imidlertid til det Resultat, at en saadan Bestemmelse ikke var øn- skelig. Naar Lærerforsamlingen er kommet til det Resultat, skyldes det ikke nogen Uvilje mod, at der gives Forfatteren til en forkastet Doktorafhandling Oplysning om Grunden til Forkastelsen. Og skønt Fakultetets Afgørelse er og efter Sagens Natur maa være inappel- label, har det ingenlunde været Lærerforsamlingens Hensigt at afvise Kravet om, at Fakultetet og Bedømmelsesudvalget i givet Fald staar til Ansvar overfor Offentligheden. Men man har af ganske bestemte Grunde ment, at en Lovbestemmelse om den Form, hvori Oplysning vilde være at give, vil være uheldig. Herved skal man bemærke, at der efter den bestaaende Ordning ikke antages at tilkomme Forfat- teren nogen egentlig Beføjelse i saa Henseende, men Fakulteterne plejer underhaanden at gøre ham bekendt med Hovedgrundene til, at man ikke har ment at kunne antage hans Afhandling, ligesom ogsaa at Fakultetet under særlige Omstændigheder kan tage Beslutning om Offentliggørelse af selve Indstillingen. Angaaende dette Spørgsmaal er der afgivet det vedlagte Votum af et Mindretal af Lærerforsamlingens Medlemmer, bestaaende af Professorerne Aage Friis og L. L. Hammerich, Docenterne O. F. Ravn og J. P. J. Ravn og Lektorerne Viggo Forchhammer og Valfrid Palmgren Munch-Petersen. Mindretallets Votum var saalydende: Undertegnede Medlemmer af den akademiske Lærerforsamling indstiller til Undervisningsministeriet i Anordning om Erhvervelse af Doktorgraden ved Københavns Universitet at give den foreslaaede § 7 følgende Affattelse, der ved Lærerforsamlingen den 28. April 1927 blev forkastet, idet 1.5 af de tilstedeværende 48 Medlemmer stemte for den, 19 mod den. Findes en indsendt Afhandling ikke egnet til Forsvar for Doktor- graden, meddeles det Forfatteren. Naar denne inden en Maaned efter Modtagelsen af Meddelelsen fremsætter Begæring derom, skal der gives ham Afskrift af Bedømmelsesudvalgets Indstilling eller Indstil- linger. Udgifterne ved Tilvejebringelse af Afskriften afholdes af For- fatteren. Indtil den fastsatte Frists Udløb tilbageholder Fakultetet Af- handlingen eller, hvis den har været indleveret i flere Eksemplarer, et af disse; derefter tilbageleveres Afhandlingen eller Eksemplaret tii Forfatteren, medmindre han har gjort Brug af sin Ret til at kræve Afskrift af Indstillingen, i hvilket Tilfælde det forbliver i Fakultetets Varetægt. Som Motivering skal Mindretallet fremføre følgende: Bedømmelse af Afhandlinger indleveret til Forsvar for Doktor- graden er af Vigtighed af Hensyn til Hævdelsen af Doktorgradens og 132 Universitetet 1927—28. Universitetets Anseelse, og fordi Antagelse eller Forkastelse ofte kan have afgørende Betydning for vedkommende Forfatters Løbebane. Der er i Tidens Løb af Forfattere til forkastede Afhandlinger ofte imod Fakultetets Afgørelse rejst en Kritik, der har givet Anledning til An- greb paa Universitetet og offentlig Polemik. I adskillige Tilfælde er der fra vedkommende Forfatteres Side rejst Anmodning om at faa meddelt de sagkyndige Udvalgs resp. Fakulteternes Bedømmelse. En Universitetsregel om dette Forhold findes ikke. I nogle Tilfælde har vedkommende Fakultet imødekommet Henvendelsen, i andre er der givet Afslag. Denne Praksis at overlade de enkelte Fakulteter Afgø- relsen i hvert enkelt Tilfælde, som efter det af Lærerforsamlingens Flertal til Ministeriet afgivne Forslag skulde bevares, forekommer Mindretallet vilkaarlig og uheldig. Mindretallet mener, at den størst mulige Aabenhed med Hensyn til Bedømmelser af Doktordisputatser er i Universitetets Interesse, naar — som i vor Formulering af § 7 udtrykt — Hemmeligholdelse sikres i de Tilfælde, hvor vedkommende Forfatter ønsker det, og mener, at den ikke vil afføde nævneværdige Vanskeligheder, men sikre, at Angreb paa Fakultetets Afgørelse, der maatte blive rejst i Offentligheden, paa fyldestgørende Maade kan tilbagevises ved at Bedømmelsen bliver bekendt. Imod en Ændring i den gældende Praksis er anført, at det vil paalægge-vedkommende Universitetslærere et urimeligt Arbejde, saa- fremt alle Indstillinger skal affattes i en Form, der gjorde dem egnet til Meddelelse til Forfatteren, eventuelt til Offentliggørelse. Mindre- tallet mener, at dette, i alt Fald efter den Praksis ved Udarbejdelsen af Indstillinger, der følges indenfor flere Fakulteter, ikke vil frembyde forøget Besvær, men mener iøvrigt, at det er Pligt for alle Bedøm- melsesudvalg at affatte Embedserklæringer i saa vigtige Sager ens, enten de er beregnet til offentlig Meddelelse eller ikke. Naar det videre er hævdet, at en Meddelelse til paagældende For- fattere af Bedømmelsesudvalgets Indstilling eller, hvor der, som Til- fældet meget ofte er, er Uenighed om Bedømmelsen, flere Indstillin- ger, vil forøge de Antal Tilfælde, i hvilke Forkastelse af Doktor- disputatser fremkalder en offentlig Polemik, der, naar den sker i Dagspressen, føres for et hovedsagelig usagkyndigt Publikum, mener Mindretallet ikke, at der bør tillægges denne Betragtning afgørende Vægt. Dels er Mindretallet af den Opfattelse, at de afgivne Bedøm- melser vil være saa saglig fyldestgørende, at de, naar de meddeles Forfatterne officielt og in extenso og ikke, som det nu i visse Tilfælde sker, under Haanden og i mere eller mindre ufuldstændige Referater, vil virke til, at paagældende Forfattere anerkender Kritikens Beret- tigelse. Men selv i Tilfælde, hvor Forfattere alligevel ønsker at offent- liggøre Bedømmelsen og gøre den til Genstand for Polemik, vil Uni- versitetet efter Mindretallets Formening ubetinget være bedst tjent med, at Bedømmelsen kan forelægges offentlig som Grundlag for Al- I Akademiske Grader. 133 menhedens Dom. Den hidtil fulgte Praksis styrker ikke Universitetets Autoritet eller Anseelse. København, i Maj 1927. Ministeriet meddelte 17. August 1927, at det vilde være villig til at nedlægge Forestilling om Stadfæstelse af en Anordning i Overens- stemmelse med Udkastet, men at man forinden videre foretages skulde udbede sig en Udtalelse, om Konsistorium ikke vilde finde det rigtigst, at der i Udkastets § 7 — eller eventuelt som særlig Paragraf — optages en Bestemmelse om, at der skulde ske Meddelelse til Forfatteren, hvis en Afhandling ikke fandtes egnet til Forsvar for Doktorgraden. Herpaa svarede Konsistorium 20. s. M., at en saadan Udtalelse formentlig ikke kunde anses for nødvendig, men at den, om det øn- skedes, kunde optages som 1ste Stykke i § 7. Under 13. Oktober 1927 udfærdigedes derefter en saalydende Anordning om Erhvervelse af Doktorgraden ved Kobenhavns Universitet. § 1. Fakulteterne har Ret til efter nedenstaaende Regler at til- dele Universitetets Doktorgrader, som er følgende: den teologiske Doktorgrad (Doctor theologiæ), der tildeles af det teologiske Fakul- tet, den juridiske Doktorgrad (Doctor juris), der tildeles af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, den statsvidenskabelige Doktorgrad (Doctor politices), som tildeles af samme Fakultet, den medicinske Doktorgrad (Doctor medicinæ), som tildeles af det lægevidenskabelige Fakultet, og den filosofiske Doktorgrad (Doctor philosophiæ), der til- deles af det filosofiske Fakultet og af det matematisk-naturvidenska- belige Fakultet. § 2. Doktorgraden tildeles enten paa Grundlag af en særlig Af- handling for Graden eller som Æresdoktorgrad uden saadant Grund- lag. Tildeling af Doktorgraden paa sidst nævnte Maade kan kun ske, efter at Konsistoriums Samtykke er indhentet. § 3. Adgang til at erhverve Doktorgraden paa Grundlag af en Af- handling for Graden har i det teologiske, det rets- og statsvidenska- belige og det lægevidenskabelige Fakultet den, der har bestaaet en af vedkommende Fakultets afsluttende Eksaminer med førsie Karak- ter, i det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet enhver, der har bestaaet en af Universitetets afsluttende Eksaminer med første Karakter eller en Magisterkonferens samt endvidere po- lytekniske Kandidater med første Karakter. Dog kan Konsistorium efter vedkommende Fakultets Indstilling tillade ogsaa andre at er- hverve en bestemt Doktorgrad, naar den paagældende enten ved an- dre Prøver end de ovenfor nævnte, aflagte ved Københavns Univer- sitet eller fremmede Universiteter, eller ved tidligere videnskabelige Arbejder har godtgjort sin almindelige videnskabelige Modenhed og Indsigt. Forinden et Fakultet gør Indstilling om Meddelelse af saa- dan Tilladelse, skal et af Fakultetet dertil efter Reglerne i § 6 nedsat sagkyndigt Udvalg have udtalt sig om Sagen. 134 Universitetet 1927—28. § 4. Den, der ønsker at erhverve Doktorgraden, maa til vedkom- mende Fakultet indsende en af ham forfattet, ikke tidligere offentlig- gjort videnskabelig Afhandling over et selvvalgt Emne med Anmod- ning om at faa den bedømt som Doktorafhandling. Naar en saadan Afhandling slutter sig til tidligere offentliggjorte Afhandlinger af For- fatteren, kan disse efter Forfatterens Ønske, naar mindst et Eksem- plar af dem vedlægges, inddrages under Bedømmelsen og Forsvars- handlingen. En Afhandling kan betragtes som ikke tidligere offentlig- gjort, selv om der foreligger foreløbige Meddelelser eller Foredrags- referater i kortfattet Form om dens Indhold. Undtagelsesvis kan Kon- sistorium efter vedkommende Fakultets Indstilling tillade, at en i sin Helhed tidligere offentliggjort Afhandling indleveres som Doktoraf- handling, eller at Fakultetet indbyder en Videnskabsmand til at er- hverve Doktorgraden paa Grundlag af et eller flere tidligere offentlig- gjorte Arbejder. § 5. Afhandlinger for Doktorgraden skal i Almindelighed være affattede paa Dansk, men kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog. Hvor særlige Forhold gør sig gældende, saaledes hvor Hensynet til Emnet eller Læsekredsen taler derfor, eller naar Doktor- anden godtgør, at lian ved at offentliggøre Afhandlingen paa et frem- med Sprog kan opnaa en vaesentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Konsistorium efter Indstilling af det paagældende Fakultet kunne gives Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk eller Tysk. Meddeles en saadan Tilladelse, kan Fakultetet som Betingelse for Antagelse kræve en Erklæring af en sagkyndig om, at Sproget i Afhandlingen er tilfredsstillende. Afhand- linger, skrevne paa fremmede Sprog, skal være ledsagede af et dansk- Resumé. § 6. Til at bedømme indkomne Doktorafhandlinger nedsætter Fa- kultetet i hvert enkelt Tilfælde et Udvalg paa indtil 3 Medlemmer, der uanset Fakultetsdelingen vælges blandt de Universitetslærere, der er nærmest fagkyndige. Hvis en Universitetslærer, der tilkaldes af et andet Fakultet, ikke erkender Nødvendigheden af sin Medvirkning, af- gøres Spørgsmaalet om hans Pligt til at indtræde i Udvalget ved For- handling mellem de to Fakulteter. Er det ikke muligt blandt Univer- sitetets Lærere at finde et tilstrækkeligt Antal fagkyndige, kan Fa- kultetet vælge en eller under særlige Omstændigheder to udenfor Universitetet staaende Videnskabsmænd til Medlemmer af Udvalget. Dog skal altid mindst et Fakultetsmedlem være Medlem af dette. Udvalget afgiver til Fakultetet en motiveret skriftlig Indstilling om Afhandlingens Antagelse eller Forkastelse. Er der nogen som helst Uenighed i Udvalget om Bedømmelsen, afgiver hvert Udvalgs- medlem særskilt Indstilling. Paa Grundlag af Indstillingen eller even- tuelt Indstillingerne træffes Afgørelsen af Fakultetet. Medlemmer af Udvalget, som ikke hører til Fakultetet, har Stemmeret ved Afgørelsen. § 7. Finder et Fakultet en indsendt Afhandling egnet til Forsvar Akademiske Grader. 135 for Doktorgraden, antager det den til Forsvar, hvorefter Afhandlingen ved Forfatterens Foranstaltning bliver at trykke og offentliggøre. Af den trykte Afhandling skal Forfatteren til Universitetet afgive et af Konsistorium nærmere fastsat Antal Eksemplarer, der fordeles efter Konsistoriums Bestemmelse. Eksemplarerne afgives dels uden Vederlag, dels mod et Vederlag, der bestemmes ved Fremstillings- omkostningerne, det vil sige Udgifterne til Papir og Hæftning og den særlige Trykningsudgift for disse Eksemplarer. Konsistorium fastsæt- ter, hvor stor en Del af Eksemplarerne, der skal afgives paa hver af disse Maader. Antallet af Eksemplarer, som afgives uden Vederlag, maa ikke overstige 225. Eksemplarerne tii Universitetet skal afgives senest 3 Uger før det mundtlige Forsvar finder Sted. Udlevering af Eksemplarer til andre og Offentliggørelse maa ikke uden Konsistoriums Tilladelse ske før 5 Dage efter Afgivelsen til Universitetet. Offentliggørelsen skal have fundet Sted senest 14 Dage før Forsvaret. Med hvert Eksemplar af en Doktorafhandling skal følge et Aftryk af Fakultetets Antagelse og af de for det mundtlige Forsvar gældende Regler. Naar en tidligere offentliggjort Afhandling i Henhold ti! § 4 be- nyttes som Doktorafhandling, bestemmer Konsistorium efter vedkom- mende Fakultets Indstilling særlig for hvert enkelt Tilfælde, i hvilket Omfang Eksemplarer skal stilles til Raadighed for Universitetet, og fastsætter de øvrige nødvendige Lempelser i foranstaaende Regler. Findes en indsendt Doktorafhandling ikke egnet til Forsvar for Doktorgraden, meddeles dette Forfatteren. § 8. Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af Fakultetets Dekan eller en anden dertil af Fakuitetet udnævnt Professor. Ordstyreren giver Ordet og paaser, at Handlingen foregaar paa en værdig Maade, han kan paalægge en Opponent at høre op og i fornødent Fald af- bryde Handlingen. Ordstyreren deltager ikke selv i Forhandlingen. Til at fungere som officielle Opponenter beskikker Fakultetet to af Bedømmelsesudvalgets Medlemmer; mindst en af Opponenterne skal være Lærer under Fakultetet. Til Beskikkelse af andre kræves Konsistoriums Samtykke. Ethvert Medlem af Fakultetet, under hvis Fagomraade Afhandlingens Emne hører, og som ikke har lovligt For- fald, er forpligtet til at overvære Forsvarshandlingen. Som Opponenter ex auditorio har i Almindelighed kun akademi- ske Borgere samt polytekniske Kandidater Ret til at optræde. Dog kan Fakultetet ogsaa tillade andre, som fremsætter Ønsker derom, at opponere. Opponenter ex auditorio maa melde sig hos Ordstyreren inden Begyndelsen af Handlingen; dog kan Ordstyreren ogsaa lade senere anmeldte Opponenter faa Ordet, men uden at betage dem, der tidligere har meldt sig, Forretten. Der tilstaas i Almindelighed hver af de officielle Opponenter P/o Time og hver Opponent ex auditorio 3/4 Time, derunder indbefattet 136 Universitetet 1927—28. den Tid, Doktoranden behøver til at sive Svar; dog kan Ordstyreren, for saa vidt Antallet af de anmeldte Opponenter tillader det, tilstaa en længere Tid. Hele Handlingen maa ikke vare over 6 Timer. Efter Forsvarshandlingen indberetter de officielle Opponenter til Fakultetet, om Forsvaret har været fyldestgørende. § 9. Under ganske særlige Omstændigheder kan Konsistorium ef- ter vedkommende Fakultets Indstilling bestemme, at den mundtlige Forsvarshandling skal bortfalde. § 10. Forsvarshandlingen har ikke blot til Formaal at bringe paa det rene, om Afhandlingen er Doktorandens eget Arbejde, men ogsaa, om han er i Besiddelse af det videnskabelige Grundlag, som Doktor- graden forudsætter. Afgørelsen af, om Doktorgraden derefter skal tildeles Doktoranden, tilkommer Fakultetet i dets Helhed. §11. Finder Fakultetet efter Forsvaret, at Doktoranden er værdig til Graden, tildeler det ham denne og gør herom Indberetning til Kon- sistorium. Tildelingen sker uden mundtlig Promotion ved Udstedelse af et paa Latin affattet Diplom, hvori Rektors og vedkommende De- kans Navn samt Titlen paa Afhandlingen indføres. De i Løbet af el Universitetsaar graduerede Personer proklameres ved Universitetets Aarsfest af Rektor som Doktorer. Det paahviler dem selv at meddele deres Levnedsbeskrivelse til Optagelse i det Fest- skrift, hvori der indbydes til den paagældende Aarsfest. § 12. Ved Antagelse af en Afhandling til Forsvar for Doktorgra- den erlægges af Forfatteren en Kendelse af 160 Kr., der fordeles efter de hidtil gældende Regler. § 13. Æresdoktorgraden tildeles uden forudgaaende mundtlig Forsvarshandling. Naar ikke særlige Forhold er til Hinder derfor, til- deles den ved mundtlig Promotion, der forrettes af Fakultetets De- kan, hvis han selv har den Grad, som skal meddeles, og ellers af en anden af Fakultetet af dets egen Midte udpeget Professor, der opfyl- der nævnte Betingelse; i alle Tilfælde meddeles der derhos den paa- gældende skriftligt Doktordiplom. Reglerne i § 11, sidste Stykke, fin- der tilsvarende Anvendelse. For Tildeling af Æresdoktorgraden erlægges ingen Kendelse. § 14. Den, der har erhvervet Doktorgraden, har Ret til at holde Forelæsninger og Øvelser ved Universitetet over de Fag, som hen- hører under det Fakultet, i hvilket han har erhvervet Graden. Fore- læsningerne optages i Lektionskatalogen og bliver at anmelde efter de sædvanlige Regler, hvorhos der ved Semestrets Slutning skal gøres Indberetning om dem til Fakultetet paa samme Maade som af Univer- sitetets Lærere. § 15. Doktorer skal hver i sit Fag komme i særlig Betragtning ved Fmbeder, hvortil Kundskab i Faget udkræves. § 16. Doktorerne har Ret til som akademisk Hæderstegn at bære en Doktorring med et for alle Fakulteter fælles Stempel (et Minerva- hoved omgivet af en Laurbærkrans). Akademiske Grader. 137 Doktorer i Teologien har Ret til at bære den i Forordningen af 13. Marts 1683 I. § 5 omhandlede særlige Dragt. § 17. Akademiske Værdigheder, der erhverves ved eller fra frem- mede Universiteter, medfører ikke de til disse her i Riget knyttede Rettigheder uden særlig kongelig Bevilling. § 18. Naar et Fakultet i Henhold til Anordning om almindelige Bestemmelser angaaende Universitetets Organisation af 11. Maj 1921 § 29 er delt i flere Fagafdelinger, gælder, hvad der i § 4 og følgende Paragraffer er bestemt om Fakulteterne, om vedkommende Fagafde- linger, dog at Konferering af Doktorgrader og alle Ekspeditioner, der staar i Forbindelse med Erhvervelse af saadanne, i Overensstemmelse med nysnævnte Forskrift sker i Fakultetets Navn og med Underskrift af Dekanus. c. Regler om Doktorafhandlingers Udstyr, Aflevering, Omdeling og For- handling m. v. samt om Ordens Opretholdelse ved det offentlige Forsvar. (J. Nr. 377/27). Konsistorium vedtog 21. November 1927 de nedenstaaende Reg- ier og meddelte 5. December s. A. Fakulteterne, at disse Regler frem- tidig skulde tilstilles dem, der af Fakultetet fik antaget en Afhandling til Forsvar for Doktorgraden sammen med Fakultetets Meddelelse om Antagelsen. Endvidere henledte Konsistorium Fakulteternes Opmærk- somhed paa, at det havde ladet den tidligere Bekendtgørelse af 3. Juli 1878 om Bestemmelser for Ordens Opretholdelse ved det offentlige Forsvar udstede i en efter kgl. Anordning 13. Oktober 1927 afpasset Form, samt at denne Bekendtgørelse fremtidig i det nødvendige Antal skulde udleveres vederlagsfrit til Doktoranderne. Endelig meddelte Konsistorium 5. December 1927 Universitetsfuldmægtigene, at det maatte ønske den Skrivelse, der fra dem sendes til Doktoranderne sammen med Doktordiplomet, affattet saaledes, forsaavidt angaar Spørgsmaalet om Understøttelse til Dækning af Trykningsudgifterne: »Uformuende Doktorander vil kunne faa en Del af deres paaviselige Trykningsudgifter godtgjort. Skema til Ansøgning herom kan afhen- tes hos undertegnede Universitetsfuldmægtig.« Regler om Doktorafhandlingers Udstyr, Aflevering, Omdeling og Forhandling m. v. 1. Afhandlingerne skal afleveres i beskaaren Stand. 2. Paa Bagsiden af Titelbladet skal trykkes: Denne Afhandling er af det..................................... Fakultet antaget til offentlig at forsvares for den .................. Doktorgrad. København, den .................... 19 Universitetets Aarbog. h. a. dec. 18 138 3. Dagen for Forsvaret samt Klokkeslettet og Stedet trykkes enten nederst paa første Side af Omslaget eller paa en foran Titel- bladet fastklæbet Seddel. 4. Foran i hvert Eksemplar af Afhandlingen lægges hosfølgende Bekendtgørelse, hvoraf Doktoranden kan rekvirere det fornødne An- tal vederlagsfrit paa Universitetet. 5. Den anordnede Kendelse 100 Kr. er forfalden ved Antagelse af Afhandlingen. 6. Eksemplarerne til Universitetet skal afgives senest 3 Uger før det mundtlige Forsvar finder Sted. Udlevering af Eksemplarer til andre og Offentliggørelse maa ikke uden Konsistoriums Tilladelse ske før 5 Dage efter Afgivelsen til Universitetet. Offentliggørelse skal have fundet Sted senest 14 Dage før Forsvaret. 7. Angaaende Indbetaling af den anordnede Kendelse, Tid og Sted for Forsvaret, Antallet af Afhandlingerne, som skal afleveres til Universitetet, samt eventuel Paaskrift paa disse henvender Doktor- anden sig til den Universitetsfuldmægtig, under hvem det paagæl- dende Fakultets Forretninger er henlagte, for lægevidenskabelige Af- handlingers Vedkommende til Universitetsfuldmægtig E. Bech. Vedtaget af Konsistorium den 21. November 1927. Bekendtgørelse. I Henhold til kgl. Anordning af 13. Oktober 1927 er der fastsat følgende Bestemmelser til Ordens Opretholdelse ved det offentlige Forsvar af Doktorafhandlinger: 1. Forsvarshandlingen ledes af Fakultetets Dekanus eller af en anden dertil af Fakultetet udnævnt Professor. Ordstyreren giver Ordet og paaser, at Handlingen foregaar paa en værdig Maade; han kan paalægge en Opponent at høre op og i fornødent Fald afbryde Handlingen. Ordstyreren deltager ikke selv i Forhand- lingen. Foruden de officielle Opponenter er de Medlemmer af Fa- kultetet, under hvis Fagomraade Afhandlingens Emne hører, og som ikke har lovligt Forfald, forpligtede til at overvære For- svarshandlingen. 2. Som Opponenter ex auditorio har i Almindelighed kun akademi- ske Borgere samt polytekniske Kandidater Ret til at optræde. Dog kan Fakultetet ogsaa tillade andre, som fremsætter Ønske derom, at opponere. Opponenter ex auditorio maa melde sig hos Ordstyreren inden Begyndelsen af Handlingen; dog kan Ord- styreren ogsaa lade senere anmeldte Opponenter faa Ordet, men uden at betage dem, der tidligere har meldt sig, Forretten. 3. Der tilstaas i Almindelighed hver af de officielle Opponenter 1 \2 Time og hver Opponent ex auditorio 3/4 Time, derunder indbefat- tet den Tid, Doktoranden behøver til at give Svar; dog kan Ord- styreren, for saa vidt som Antallet af de anmeldte Opponenter Akademiske Grader. 139 tillader det, tilstaa en længere Tid. Handlingen maa ikke vare over 6 Timer. 4. Foranførte Bestemmelser skal indtil videre trykte medfølge en- hver Disputats. Dette bekendtgøres herved til Efterretning for alle Vedkommende. Konsistorium, den 21. November 1927. d. Andre Sager. Det filosofiske Fakultet tilskrev 29. Marts 1927 Konsistorium saaledes: »I kgl. Anordning af 21. Jan. 1921 om Sproget i Doktorafhandlin- ger hedder det efter Bestemmelsen om, at der kan gives Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog: Meddeles der saadan Tilladelse, kan Fakultetet kræve en Erklæring fra en Sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende. Da der i flere Tilfælde har hersket Uklarhed om, hvorledes denne Bestemmelse skal udføres, skal det filosofiske Fakultet udtale, ai, selv om Fremskaffelsen af en Frklæring om tilfredsstillende Sprog er en alene Doktoranden paahvilende Forpligtelse, og selv om navnlig Af- givelsen af saadanne Erklæringer maa anses for at ligge ganske uden- for den Embedspligt, der paahviler de under det filosofiske Fakultet ansatte Professorer i levende Sprog, vil det dog maaske, for at saa- danne Doktorafhandlinger kan fremtræde i saa ulasteligt Sprog som muligt, være heldigt at træffe en fast Ordning med Hensyn til den hidtil uklare Bestemmelse om, hvorledes en »sagkyndig« skal findes. Det filosofiske Fakultet skal derfor henstille, at der træffes en Ordning paa dette Punkt; og som Grundlag for Overvejelserne i denne Retning kunde man tænke sig at foreslaa følgende: Sagkyndige, der kan afgive de omtalte Erklæringer, udmeldes for hvert enkelt Tilfælde af det filosofiske Fakultet efter Henvendelse af Doktoranden. Konsistorium fastsætter efter det filosofiske Fakul- tets Indstilling Betalingen for saadanne Erklæringer. — Det filosofiske Fakultet skal ikke udtale sig om, hvorvidt Bekendtgørelsen af den trufne Ordning bedst sker gennem Konsistorium eller Ministeriet.« Konsistorium nedsatte 4. Maj 1927 et Udvalg bestaaende af Rek- tor, Administrator og Dekanerne til Behandling af denne Sag, og efter Udvalgets Forslag tilskrev Konsistorium 29. Okt. 1927 det filo- sofiske Fakultet saaledes, hvorom Meddelelse ogsaa blev givet de andre Fakulteter. »I Skrivelse af 29. Marts d. A. har det filosofiske Fakultet hen- ledet Opmærksomheden paa den Uklarhed, der formentlig knytter sig til den kgl. Anordning af 21. Januar 1921 om Sproget i Doktorafhand- linger, naar det i denne efter Bestemmelsen om, at der kan gives Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog, hedder: »Meddeles der Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog, kan Fakultetet kræve 140 Universitetet 1927—28. en Erklæring fra en sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende.« Fakultetet vilde derfor, for at saadanne Doktorafhandlinger kan frem- træde i saa ulasteligt Sprog som muligt, anse det for heldigt, om der kunde træffes en fast Ordning med Hensyn til Bestemmelsen om, hvorledes en »sagkyndig« skal findes, og har som Grundlag for Over- vejelserne i denne Retning skitseret nogle Forslag. Efter at Sagen har været overvejet i et af Fakulteternes Dekaner foruden Universitetets Rektor og Administrator bestaaende Udvalg, skal Konsistorium i den Anledning udtale: Man erkender vel, at den paagældende Passus lider af en vis Ubestemthed. Men man mener dog paa den anden Side, at den, naar den omhyggelig gennemføres, og efterhaanden som der paa Grund- lag af den udvikler sig en nærmere Praksis indenfor de enkelte Fa- kulteter, vil kunne føre til en brugbar Ordning, og maa da nære Be- tænkelighed ved gennem for faste Regler at lægge Hindringer i Vejen for en saadan Udvikling. Som Bestemmelsen er formuleret, kan der formentlig ingen Tvivl være om, at Skønnet over, om den, der af- giver Erklæring om Sprogets tilfredsstillende Karakter, er tilstrække- lig sagkyndig, paahviler det paagældende Fakultet, men dette vil selvfølgelig være glad ved, i paakommende Tilfælde ved Valget af den sagkyndige at kunne rekurrere til den sproglige Sagkundskab, der findes indenfor det filosofiske Fakultet. Derimod maa Konsisto- rium være ganske enigt med dette Fakultet i, at det ligger udenfor den Embedspligt, der paahviler dets Lærere i levende Sprog, selv at afgive Erklæring om, hvorvidt det fremmede Sprog i en Doktor- afhandling er tilfredsstillende. (J. Nr. 179/27).