III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1927 til 30. September 1928 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1918..................................................................................2 - 1920 ................................................................................1 - 1921 ................................................................................3 - 1923 ................................................................................1 - 1924 ................................................................................5 - 1925 ................................................................................6 - 1926 .........................................11 - 1927 ................................................................................55 - 1928 ................................................................................1104 fra Officersskolen (1), Kadetskolen (2), Cand. polyt. (2)............................................................................5 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier (18), Reykjavik (4) 22 Uden Studentereksamen ........................................................................5 lait .... 1220 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1928 udkommende »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet i det akademiske Aar 1928—29« samt Tillægsliste for 1927—28 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studen- tereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark.« b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1928: Latin: Der indstillede sig 4 Stud. theol., 1 Stud. jur. og 7 Stud. mag., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 45 Stud. theol., hvoraf 42 bestod, 1 Stud. jur. og 2 Stud. mag., som alle bestod. Juni 1928: Latin: Der indstillede sig 3 Stud. theol., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 8 Stud. theol., hvoraf 7 bestod. 28 Universitetet 1927—28. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Anordning af 11. April 1927. I 1927—28 indstillede sig 1140 Studerende, af hvilke 1063 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1928: Der indstillede sig 6 Studerende, af hvilke 5 bestod. Juni 1928: Der indstillede sig 93 Studerende, af hvilke 84 bestod. Vinteren 1927—28: Sommeren 1928: 4. Teologisk Embedseksamen. Der indstillede sig 33, 33 fuldendte Eksamen. - 41, 37 — — lait indstillede sig 74, 70 fuldendte Eksamen. Af disse fik 23 Laudabilis, 34 Haud illaudabilis lmi gr. og 13 Haud. illaudabilis 2di gr. Vinteren 1927—28. Andersen, Carl Viggo (1920) Haud ill. 1. Bitsch, Johannes (1920) Laud. Borris, Otto Frode (1922) Haud ill. 1. Bronno, Peder Ejnar (1924) Haud ill. 2. Qissel, Søren Peder Rasmus- sen (1923) Haud ill. 1. Hammershaimb, Erling (1922) Laud. Hansen, Alfred Johannes (1922) Haud ill. 1. Hansen, Ernst Aage (1922) Laud. Holm , Johannes Eilschou (1922) Laud. Ingerslev, Tomas Gabriel Hei- berg (1921) Haud ill. 1. Jeppesen, Jens Erner Steen- sen (1922) Haud ill. 1. Johansen, Poul Johan (1924) Haud ill. 2. Kofoed, Hans Peter (1921) Haud ill. 1. Kærup, William Peter Hin- cheli Hansen (1921) Haud ill. 2. Larsen, Axel Paul Laurits (1916) Haud ill. 1. Larsen, Villy Joachim Frimer (1922) • Haud ill. 1. Lund, Niels (1920) Haud ill. 1. Michaelsen, Karl Peder (1921) Haud ill. 1. Mikkelsen, Erik Villum (1920) Haud ill. 1. Mørch, Helmer (1921) Haud ill. 1. Nielsen, Peder Kristian (1919) Haud ill. 2. Nissen, Anker (1922) Laud. Ohrt, Andreas Nicolai Chri- stoph (1914) Haud ill. 1. Petersen, Immanuel Frederik (1921) Haud ill. 1. Preisz, Curt Otto (1923) Laud. Rasmussen, Jakob (1922) Haud ill. 1. Rasmussen, Laurits (1922) Laud. Rugholm, Thøger (1920) Laud. Skydsgaard, Kristen Ejner Buhl (1920) Laud. Sørensen, Gunnar Berg (1921) Laud. Sørensen, Søren Klitgaard (1922) Haud ill. 1. Westh, Georg Peter (1922) Laud. Vilstrup, Harald (1919) Haud ill. 1. Sommeren 1928. Andersen, Holger (1923) Haud ill. 1. Andersen, Johannes Mølgaard (1925) Laud. Carlsen, Henry Alhard (1920) Haud ill. 1. Fisker, Karlo (1924) Haud ill. 1. Fonager, Erik (1922) Haud ill. 2. Gregersen, Aage Theodor (1913) Haud ill. 2. Grønbech-Grunnet, Niels An- dreas Waldemar (1920) Haud ill. 1. Hansen, Aksel Emil (1915) Haud ill. 2. Hansen, Knud Viggo (1922) Haud ill. 1. Hedeager, Anders Mejlvang (1922) Haud ill. 1. Hjort, Oscar Rasmus Thom- sen (1921) Haud ill. 1. Jensen, Bøje Laue Heramb Bay (1917) Haud ill. 1. Jensen, Jens Peder Karl Bang (1921) Laud. Jensen, Johannes Damgaard (1920) Laud. Jørgensen, Lauge Sofus (1922) Haud ill. 1. Jørgensen, Thorvald Jørgen Andersen (1924) Haud ill. 2. Kinch, Aage Benjamin (1922) Laud. Kragbøll, Carl Frederik Lud- vig (1923) Haud ill. 1. Krause-Jensen, Svend Erik (1922) Haud ill. 1. 29 Krogh, Hakon Kristian (1917) Haud ill. 2. Olesen, Christian Ellenius Lambert-Jensen, Aage Peder (1923) Haud ill. 2. (1923) Haud ill. 2. Pedersen, Niels Kristian (1922) Laud. Lindqvist, Karl Oskar Wil- Petersen, Peter (1922) Haud ill. 1. helm (1921) Haud ill. 2. Rischel, Ejner (1918) Laud. Lund-Sørensen, Gunner (1922) Haud ill. 1. Sandager, Kristen Albert (1921) Haud ill. 2. Mathisen, Ancher Wigand Schjørring, Sigurd (1922) Laud. (1922) Laud. Schuster, Poul Løcke (1922) Laud. Nielsen, Helge Fog (1922) Haud ill. 1. Severinsen, Tage (1921) Haud ill. 1. Nielsen, Niels Frederik Lyk- Tørsleff, Jørgen Anthon kegaard (1922) Laud. (1922) Laud. Nissen, Jørgen Christian Warncke, Carl (1924) Haud ill. 1. (1922) Laud. Skriftlige Opgaver. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1927 — 2 8. 1) Nytestamentlig Indledning: Hvilke Grunde kan anføres for og imod den Opfattelse, at Johannes Evangelium og Apokalypsen stammer fra samme Forfatter? 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) De kristologiske Stridigheder i det 5. Aarhundrede og deres umiddelbare Føl- ger. b) (Minimum) Mystiken i det 14. til 15. Aarhundrede. 3) Nytestamentlig Eksegese: Jakobs Brev 1, 2—15 inclusive. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Amos 8, 4—11 inclusive. b) (Maksimum) Hosea 2, 18—25 inclu- sive. c) (Minimum) Genesis 9, 18—29 inclusive. 5) Dogmatik: En kritisk Behandling af de Vanskeligheder, som Læren om den evige Fortabelse rummer. 6) Religionsfilosofi: En Redegørelse for Erkendelsens Plads i det religiøse Sjæleliv. Sommeren 192 8. 1) Nytestamentlig Indledning: Den romerske Menigheds Tilblivelse og Udvikling indtil Romerbrevets Affattelse. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Engelske og amerikanske Kirkedannelser i det 19de Aar- hundrede paa Grundlag af Parusiforventningen. b) (Minimum) Det literære Forsvar for Kristendommen i Oldtiden. 3) Nytestamentlig Eksegese: Johan- nes Evangelium 5, 31—44 inclusive. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Salme 40, 1—10 inclusive eller, hvis denne Salme ikke er opgivet som læst, da: Salme 30. b) (Maksimum) Salme 50, 1—14 inclusive, eller, hvis denne Salme ikke er opgivet som læst, da Salme 45, 2—13 inclusive. c) (Minimum) Genesis 28, 12—22 inclusive. 5) Dogmatik: En Fremstilling af Læren om Guds Almagt. 6) Etik: Hvorledes kan Tolerance overfor ander- ledes troende forenes med Troskaben i den kristne Bekendelse? 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1927—28: Der indstillede sig 90, 77 fuldendte Eksamen. Sommeren 1928: — — 95, 79 —- lait indstillede sig 185, 156 fuldendte Eksamen. Af disse fik 100 Første Karakter, 45 Anden Karakter 1. og 11 Anden Karakter 2. 30 Jantzen, (1917) Vinteren 1926—27. Gammel Ordning. Eigil Halfdan 152 % Anden 1. Vinteren 1927—28. Ny Ordning. Agersnap, Johannes Han- sen (1921) Agersted, Aage August (1914) Alstrup, Svend (1920) Andersen, Aksel Lundkvist (1921) Andersen, Helmuth Axel Valdemar (1919) Andersen, Svend Verner (1922) Bach, Niels Andreas (1922) Behnke, Benedict Volmer Michael (1914) Bonnevie, Carl Erik (1922) Brorsen, Niels Holger (1921) Christensen, Palle Otto Michael (1922) Christiansen, Tage Richard (1920) Christoffersen, Erik Bendt (1922) se Eks. Somme- ren 1928 Dam, Frits Ulrik (1922) Folsach, von-, Hans Michael (1920) Frederiksen, Knud (1922) Friis, Niels Theodor (1921) Friis-Jespersen, Flemming (1922) Glente, Viggo Axel Munch (1922) Gormsen, Knud Valdemar (1921) Green-Andersen, Alexis (1922) Guldbrandsen, Bjørn Nor- den (1920) Haagen, Thorkil (1921) Hansen, Christian Algren (1915) Hansen, Hans Jørgen (1922) Hansen, Sigfred (1922) Hassing-Jørgensen, Kai (1920) Hedeberg,*) Otto Corne- lius (1920) Heiner, Knud Adam (1921) Henningsen, Erik Rud (1922) Hermansen, Charles (1922) Holm, Jacob Erik (1918) Ipsen, Svend Otto (1921) Jensen, Vagn Kristian Alexi (1922) 164% Første 168% Første 164% Første 168% Første 164% Første 174% Første 185% Første 174 Første 191% Første 163 Anden 1. 180% Første 144% Anden 2. 162% Anden 1. 170% Første 145 Anden 2. 166 Første 157% Anden 1. 164% Første 172 Første 154% Anden 1. 182 Første 153% Anden 1. 180 Første 147% Anden 2. 160% Anden 1. 183% Første 159% Anden 1. 178% Første 149% Anden 2. 182% Første 160% Anden 1. 152% Anden 1. 173% Første 176% Første Johannsen, Esben Ejnar Theodor Tage Just (1922) Johnsen, Poul Christian (1922) se Eks. Somme- ren 1928 Jørgensen, Asger (1921) Kaarsberg, Viggo Brøch- ner (1920) Kastel*) Henry Ludvig (1922) Kløcker, Erik Peter Chri- stian (1921) Knox, John (1922) Krag, Jørgen (1922) Krenchel, Steen Godfred (1921) se Eks. Somme- ren 1927 Larsen Gustav (1921) Larsen, Jens Karl Pog- gaard (1921) Larsen, Lars (1920) Laugesen, Jens Thorkil (1920) Lauritzen, Viggo Erling Kjeldgaard (1919) Lund, Hans Laurits (1921) se Eks. Sommeren 1927 Melbye, Jørgen (1922) Metz, Axel Mogens (1921) Mouridsen, Vagn (1922) Møller, Sigurd Lukas (1921) Nellemann, Torben Valde- mar Johannes (1921) Nielsen, Bernhard Marius Helge (1922) Nielsen, Hans Andersen (1922) Nielsen, Kay (1920), se Eks. Vinter 1926—27 Nielsen, Knud Axel (1922) Nobel, Carl (1921) Pedersen, Ingeborg Mag- dalene (1921) Preisz, Carl Heinrich (1922) Rasmussen, Jens (1922) Riis, Anker Mortensen (1919) Riis, Crhistian (1922) Sidenius, Povl (1919) Skeel, Albret (1921) Sletten, Kaj Viggo Erik (1922), se Eks. Sommer 1928 Thisted, Valdemar Gjeding (1921) Thomsen, Hans Ludvig (1921) Toft, Helge (1921) Waldorff, Knud (1922) Waltenburg, Paul Willy (1921) 174 Første 162% Anden 1. 155 Anden 1. 143% Anden 2. 165% Første 168% Første 181 Første 169% Første 170% Første 153% Anden 1. 165% Første 171 Første 162 % Anden 1. 152% Anden 1. 168% Første 179% Første 164% Første 169 Første 166% Første 166% Første 160% Anden 1. 169% Første 152% Anden 1. 147% Anden 2. 179 Første 168% Første 182% Første 182% Første 152% Anden 1. 169% Første 154 Anden 1. 159% Anden 1. 159 Anden 1. 175% Første 183% Første 171% Første 165% Første 167% Første *) Navne Bev. 25/s 1927, før Nielsen. *) Navne Bev. 7/» 1926, før Petersen. Universitetets Eksaminer. 31 Vang, Andreas Felix Le- wald (1923) Westerby, Niels Preben (1918) Windfeld, Per (1921) Worsaae, Tage (1922) Zahle, Dagny (1921) 185 Første 154% Anden 1. 173% Første 164% Første 167% Første Sommeren 1928. Gammel Ordning. Pedersen, Henry Brynjolf (1916) 159 Anden 1. Sommeren 1928. Ny Ordning. Algren-Ussing, Holger (1922) 182 Første Andersen, Egon Ulrik (1922) 174% Første Andersen, Ernst Skafte (1921) 168% Første Andersen, Iwan Willy (1920) 188% Første Andersen, Poul Angelo Helge (1918) 153 Anden 1. Bang Kaj (1922) 177% Første Bendixen, Harry Mozart (1921) 153% Anden 1. Bjarke, Alfred Pedersen (1917) 166% Første Bjerre, Niels Smedegaard (1922) 165% Første Christensen, Willy Chri- stian Bøgh (1922) 164% Første Christoffersen, Erik Bendt (1922) se Eks. Vinter 1927—28 160% Anden 1. Clement, Hakon Gad (1922) 173% Første Dahlberg, Erik (1912) 156 Anden 1. Darre, Vagn (1923) 164% Første Ditlevsen, Povl Wilquin (1921) 157% Anden 1. Engelsen, Povl Andreas (1922) 166% Første Flagstad, Mogens Goos (1921) 156% Anden 1. Fruensgaard, Emil (1922) 173 Første Glente, Knud Julius Munch (1920) 171 Første Gottlieb, Knud Vincens Ernst (1920) se Eks. Sommer 1927 160% Anden 1. Green, Johannes Carsten (1922) 175% Første Gunge, Arne Nikolai Pe- dersen (1922) 162% Anden 1. Halsteen, Karl Steenfeldt (1922) 155% Anden 1. Himmelstrup, Aage (1918) 153% Anden 1. Hoff, Truels (1922) 186% Første Holmgrecn-Olsen, Axel (1922) se Eks. Sommer 1927 157% Anden 1. Hviid, Morten Møller (1921) 175% Første Høeg, Axel (1915) Høgsbro, Harald (1923) Jakobsen, Andreas Mari- nus (1920) Jakobsen, Hans Jørgen (1923) Jensen, Bruno (1922) Jensen Eigil (1922) Jessen, Tage Bengt Eigil Fibiger (1917) Johannesen, Niels Ernst Remmer (1922) Johnsen, Poul Christian (1922) se Eks. Vinter 1927—28 Kehler, Per (1923) Korup, Poul (1923) Kraglund, Henrik Peter (1916) Langeløkke, Hans Helge Arthur Viggo Andersen (1920) Langkilde, Axel Christian (1919) Lavrsen, Julius (1922) Leifer, Vilhelm (1923) Levysohn, Alfred Cosman (1922) Lytting,*) Carl Frederik (1915) Madsen, Carl Marius (1922) Magius, von, Frits Carl Vilhelm (1922) Mathiassen, Johannes Krogh (1922) Mathiassen, Svend Johan Niels (1921) Melchior, Mogens Ivar Gustav (1922) Michaelsen, Henry John (1922) Mollerup, Erik (1922) Møller, Otto Riisberg (1921) Nielsen, Knud Richardt Erik Jahn (1921) Olrik Helge (1922) Paludan, Knud (1921) Pedersen, Axel Harald (1921) Petersen, Asger Harald (1920) Petersen, Kaj (1922) Petersen, Thorstein (1917) Petri, Erik Vilhelm (1922) Rasmussen Christian Svend (1922) Rasmussen, Jørgen Axel (1918) Schjøtt, Peter Ulrik Frede rik (1921) Sletten, Kaj (1922) se 1927—28 Viggo Erik Eks. Vinter 182 Første 159% Anden 1. 146% Anden 2. 182% Første 176% Første 161 % Anden 1. 165 % Første 170% Første 173% Første 178% Første 175% Første 155% Anden 1. 177% Første 159% Anden 1. 149% Anden 2. 180% Første 177% Første 174% Første 171% Første 173% Første 153 Anden 1. 168% Første 184 Første 164 Første 153% Anden 1. 164% Første 158 Anden 1. 171% Første 169% Første 156% Anden 1. 164 Første 186% Første 147% Anden 2. 175% Første 164% Første 142 Anden 2. 189 Første 161% Anden 1. *) Navne-Bev. % 1925, før Sørensen. 32 Universitetet 1927—28. Staal, Gunnar (1922) Stein, Torben Malling (1921) Streibig, Carl Johan (1923) Søndergaard, Kristian Lar- sen (1921) Sørensen, Torsten (1922) Thoft, Knud Lund (1923) Trolle, Jørgen (1923) 177% Første Tønnesen, Mogens Peter , , (1922) 166K Første 148/e Anden 2. Ugilt, Helge Christensen 160 Anden 1. (1922) 173% Første Wechselmann, Sigurd 184% Første (1922) 180% Første 154% Anden 1. Westerkjær, Erik (1922) 182% Første 168% Første Weywadt, Torben (1922) 172% Første 189% Første Wolf, Mogens (1922) 161% Anden Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 7 — 2 8. 1) Den store konkrete Opgave: Kristine Jensen, der i 1909 havde arvet en hendes Forældre tilhørende mindre Landejendom i Nærheden af Skive, rejste i Aaret 1913 til U. S. A. og tog Ophold hos en Broder i Chicago, Illinois, hvor hun, der er ugift, siden har boet og erhvervet amerikansk Statsborgerret i 1921. Da hun ved sin Bortrejse ikke var vis paa, om For- holdene i Amerika vilde passe for hende, udlejede hun Ejendommen til en fjernere Slægtning, Avlsbruger Niels Pedersen, som derefter havde den i Leje med et halvt Aars Opsigelse til en 1. November og med Forpligtelse til at svare Skatter og Afgifter af Ejendommen; Lejen skulde betales halv- aarsvis bagud. Lejeren sendte i Aarenes Løb Lejen til Kristine Jensen og udtalte i nogle af sine Breve til hende, at han maaske nok kunde ønske at købe Ejendommen. Paa en af ham fremsat direkte Forespørgsel svarede hun i et Brev af 8. Marts 1925: »ja, jeg kan godt sælge, hvis vi kan blive enige om Prisen«. I Begyndelsen af August s. A. tilskrev Niels Pedersen hende, at han vilde byde 9000 Kr. for Ejendommen, saaledes at han overtog Pante- gælden (der udgjorde ca. 4000 Kr.) og betalte Resten kontant, og Kristine Jensen sendte ham i den Anledning den 18. September et Brev, hvori hun bl. a. udtalte: »Angaaende Salget af Ejendommen bedes du undskylde, at jeg har været noget længe om at give dig Svar. Jo, jeg vil gerne sælge til dig og takker for det Bud, du har givet mig.....Hvad Købesummen angaar, saa vil jeg have ti tusind Kroner 10000 ____ Nu vilde jeg gerne bede dig svare saa snart du kan, saa maaske det kunde blive ordnet engang i dette Efteraar«. Niels Pedersen, der modtog dette Brev en Uges Tid ind i Oktober, paa- staar, at han allerede ca. 14 Dage derefter tilskrev Kristine Jensen, at han gik ind paa den af hende forlangte Pris. Hun benægter imidlertid at have modtaget dette Brev. Den 15. December sendte han et Brev til hende, hvori det hedder: »Jeg har rigtignok ventet paa Svar fra dig paa mit forrige Brev, jeg haaber da ikke, du har været syg. Vel, jeg handler altsaa med dig efter den Pris, du har sat, 10000 ____ Ejendommen overtager jeg fra 1. November d. A. at regne med alle Udgifter og Indtægter ----Kort sagt, som du vil forstaa, regner jeg mig som Ejer fra i Efteraaret, da vi jo er enige om Prisen____« Samtidig fremsatte han i Brevet Forslag til Ordning af de nærmere Kontraktsvilkaar. Efter Modtagelsen af dette Brev sendte Kristine Jensen den 15. Januar 1926 Niels Pedersen en Skrivelse, hvori hun — uden at indlade sig paa Spørgsmaalet om Salg af Ejendommen til ham — udtalte sin Misfornøjelse med, at hun ikke havde modtaget Lejen for Halvaaret fra 1. Maj til 1. November 1925, og opsagde Lejemaalet til 1. November 1926. Niels Pedersen protesterede i Brev af 7. Februar 1926, idet han gjorde gældende, at han jo havde købt Ejendommen af hende. Under en derefter følgende Brevveksling mellem dem hævdede Kristine Jensen imidlertid, at ingen Handel havde fundet Sted, og meddelte ham, at hun allerede lidt før Jul havde sagt ja til et Tilbud fra en anden Mand paa Skive-Egnen, der havde henvendt sig til hendes Broder i Chicago, om at købe Ejendommen for 10500 Kr. Da Niels Universitetets Eksaminer. 33 Pedersen gennem en Bank i Aalborg sendte det kontante Beløb, der efter hans Bud skulde udbetales, over til hende, nægtede hun at modtage Beløbet. Niels Pedersen fraflyttede ikke Ejendommen den 1. November 1926, og Kristine Jensen har nu anlagt Sag imod ham og paastaaet ham dømt til at fravige Ejendommen og betale hende Erstatning for Afsavn af den efter Rettens Skøn. Niels Pedersen paastaar sig frifundet. Hvad kan der af Parterne anføres til Støtte for de af dem fremsatte Paastande, og hvorledes vil Sagen rettelig være af afgøre? 2) Den almindelige Opgave: 1. En Enkemand, der har skiftet ved Konens Død, efterlader sig en ægte Søn og en Adoptivdatter. Hvor stor er hendes legale Arveret? Dersom hun var død før Adoptanten, hvorvidt vilde hendes Slægt da have legal Arveret efter Adoptanten. 2. En 17aarig Person har for rede Penge, som Værgen havde overladt ham til andet Brug, købt en Cycle. Kan Værgen mod at tilbagelevere Cyclen kræve Pengene tilbage fra Cyclehandleren? 3. Entreprenør Eriksen transporterede sin Fordring paa Bygherren, Berg, til et Teglværk, og Eriksen og Teglværket i Forening gav Berg skrift- lig Meddelelse om Transporten. Hvorvidt kan Berg til Trods herfor ved Betaling til Eriksen frigøre sig i Forhold til Teglværket? 4. Hvilke Regler gælder ved Værksleje om Risikoen for Værkets tilfæl- dige Undergang? 5. Godsejer A sælger til Tømmerhandler B af sin Skov 200 Træer paa Roden ved Købekontrakt af 5. Oktober 1927; Træerne afmærkes samme Dag i Køberens Paasyn; de fældes imidlertid først d. 22. Oktober s. A., og de bliver ogsaa derefter indtil videre liggende i Skoven. Ved Skøde af 23. Oktober s. A., lyst d. 24. s. M., sælger A hele sin Ejendom med Skoven til C. Købekontrakten af 5. Oktober er ikke blevet tinglyst, og C faar først Kendskab til den, da han d. 27. Oktober s. A. besøger Ejen- dommen og ser de fældede Træer; sidste Gang han besøgte Ejen- dommen inden Købet, var d. 3. Oktober s. A. Han forlanger derfor Købekontrakten af 5. Oktober kendt ugyldig i Forhold til sig og sig tilkendt Retten til de 200 Træer. Hvem skal Retten til Træerne til- kendes, C eller B? 6. Hvorvidt kan en her hjemmehørende Undersaat, der under en Rejse i Udlandet har gjort sig skyldig i ulovlig Jagt og herunder ved uagtsom Omgang med Skydevaaben har forvoldt et andet Menneskes Død, her i Landet straffes for disse Forbrydelser? 7. Hvad forstaas ved intellektuelt Falsk, og hvorvidt er dette Forhold strafbart efter Straffeloven? 8. Hvorvidt vil en dansk Statsborger, der er bosat i Udlandet, men som opholder sig paa Ferie her i Landet, for et almindeligt Gældskrav kunne sagsøges her, og da i Medfør af hvilken Bestemmelse? 9. Under hvilke Betingelser vil en umiddelbar Fogedforretning med Hen- syn til Løsøreting kunne finde Sted? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Under hvilke Betingelser er Kontraktsskyldneren ansvarlig for Ikke-Erlæggelse, der skyldes, at det efter Kontraktens Ind- gaaelse er blevet ham umuligt at erlægge? Tingsret: At udvikle dansk Rets I3etingelser for Stiftelsen af Haand- pant. Universitetets Aarbog. 5 34 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: At udvikle Reglerne om Baandlæggelse af Arv. Strafferet: Hvorvidt kan Domme afsagte i Henhold til en ældre Lov have Gentagelsesvirkning paa en Forbrydelse, der bliver at bedømme efter en senere Lov? Retspleje: Hvorvidt er Rettigheder efter en privat Forsørgelses- kontrakt eller en Livsforsikringskontrakt, bortset fra retsgyldig Viljesbe- stemmelse derom, undtaget fra Eksekution? Sommeren 192 8. 1) Den store konkrete Opgave: Importfirmaet Axel Hansen A/S. var kommen i Vanskeligheder, bl. a. fordi det i de økonomisk trykkede Tider var nødsaget til at indrømme en stor Del af sine Kunder langstrakt Kredit og saaledes selv kom til at mangle fornøden likvid Kapital til Betaling af sine Kreditorer. For at skaffe saadan Kapital indgik Firmaet i Sommeren 1924 — i Forstaaelse med sin Hovedkreditor, et tysk Selskab — en Overens- komst med sin Bankforbindelse, Købmandsbanken, om Oprettelsen af en særskilt Laanekonto i Banken for Firmaet, saaledes at den nærmere Ord- ning blev følgende: Firmaet transporterede efterhaanden sine udestaaende Bogfordringer paa Varedebitorer til Banken, idet Firmaet oversendte An- visninger paa vedkommende Debitorer til Banken, der paa sin Side over- førte Halvdelen af Anvisningernes Paalydende til Firmaets Foliokonto i Banken, saaledes at Banken til Stadighed havde Anvisninger for det dob- belte af det Beløb, der til enhver Tid var udlaant til Firmaet. Desuden tegnede det nævnte tyske Selskab sig som Kautionist for, hvad Firmaet til enhver Tid paa denne Maade blev Banken skyldig. Oversendelsen til Banken af de enkelte Anvisninger foregik ved en Skrivelse fra Firmaet, der i Reglen lød saaledes: »Hoslagt sender vi Dem følgende Tratter ...... og beder Dem tage disse Tratter til yderligere Dækning for det os ydede Forskud samt over- føre fra vor Kontokurantkonto til vor Foliokonto Kr........ idet vi til- transporterer og overdrager Dem vort Krav paa ovennævnte Debitorer i Henhold til medfølgende Anvisninger.« I nogle Tilfælde lød Skrivelsen dog efter samme Begyndelse som ovenfor paa, at Firmaet »til Sikkerhed for dette Forskud overdrager og tiltransporterer Dem vort Krav paa disse Debitorer i Henhold til medføl- gende Anvisninger.« Medens Banken intet selvstændigt Skridt foretog overfor de paagæl- dende Varedebitorer, sendte Firmaet dem — for hvers Vedkommende en Uges Tid før Fordringens Forfaldstid — en Skrivelse af følgende Indhold: »For vort paa nedenstaaende Specifikation anførte Tilgodehavende Kr.......tillader vi os at afgive Tratte pr.......paa Dem gennem Bank og beder Dem høfligst indløse samme ved Fremkomsten. For det Tilfælde, at De maatte ønske Regulering paa anden Maade, tilbageholder vi vor Tratte i nogle Dage og imødeser i saa Fald Deres æ/ Meddelelse.« I de Tilfælde, hvor Skyldnerne betalte direkte til Firmaet, indbetalte dette Beløbet til Banken, og udstedte Skyldnerne Veksel, indleveredes den- ne til Banken; Firmaet fik saa sin Tratte tilbageleveret. Firmaets Stilling forringedes dog stadig, og gennem en Vareoptælling, det lod foretage d. 18.—20. November s. A., og en straks derefter optaget Status, konstateredes, at Firmaet var insolvent, hvorfor der indlededes Forhandlinger om Likvidation. Banken, med hvilken der stadig førtes For- handlinger, tilskrev d. 21. November hver især af Varedebitorerne saaledes: »Vi tillader os herved at meddele Dem, at Firmaet Axel Hansen & Co. A/S., hersteds, har transporteret en paa Dem trukken Anvisning for Varer leveret Dem af Firmaet til Beløb Kr........ forfalden d.......Anvisnin- 35 gen vil ved Forfald blive præsenteret gennem en Bank i Deres By, og Be- talingen af Anvisningen er eneste gyldige Kvittering til Frigøreise af Fir- maets, respektive vort Krav paa Dem.« Endvidere anmodede Banken d. 22. s. M. Formanden i Firmaets Be- styrelse om at drage Omsorg for, at det paa de enkelte Konti i Firmaets Boger noteredes, at Beløbene var tiltransporterede Banken. D. 10. December 1924 afholdtes ekstraordinær Generalforsamling i Firmaet, hvor hele Aktiekapitalen var repræsenteret; det vedtoges enstem- mig at lade Firmaet træde i Likvidation, der skulde foregaa efter Kon- kurslovens Regler. Samme Dag afgav Banken følgende Erklæring: »Som Kreditorer overfor Axel Hansen & Co. A/S. tiltræder vi dette Selskabs Likvidation at behandle efter Konkursregler, særlig ogsaa m. 11. t. Afkræftelse, saaledes at Likvidationen i saa Henseeende anses som begyndt d. 1. d. M.« Mellem Banken og Likvidationsboet opstod der Tvist om, hvem de Beløb tilkom, der beroede hos Banken hidrørende fra de tiltransporterede Fordringer, idet Banken mente, at disse Beløb maatte komme til Afdrag paa Bankens Fordring paa Firmaet, hvad Boet bestred. Da mindelig Ord- ning ikke kunde opnaas, anlagde Boet Sag mod Banken og paastod denne tilpligtet at betale Boet Kr. 24,485, nemlig saavel de efter d. 1. December 1924 som de i Tiden fra d. 20. til d. 30. November til Banken indgaaede Beløb, henholdsvis Kr. 20,512 og Kr. 3973 med Renter heraf 6 pCt. aarlig fra Stævningens Dato. Banken paastod sig principalt frifunden i det hele og subsidiært frifunden mod Betaling af Kr. 20,512. Hvorledes skal Stridsspørgsmaalet afgøres, og hvilke Betragtninger maa lægges til Grund for Afgørelsen? 2) Den almindelige Opgave: 1. Hvorvidt kan en Arving gyldigt disponere over sin ventende eller faldne Arv? 2. At fortolke Myndighedslovens § 35, 2. Stk. 3. Hvorvidt er Sælgeren af en Fordring ansvarlig overfor Køberen, naar det viser sig, at Fordringen ikke bestod? 4. Hvorvidt maa den, der har underpantsat sit Løsøre til en Kreditor, paany underpantsætte og haandpantsætte det samme Løsøre til andre Kreditorer? 5. Kan den, der har en Fordring mod et navngivet Interessentskab, for sit Tilgodehavende: a) holde sig til en enkelt Interessent uden først at have søgt Fyldest- gørelse af Selskabets Fællesformue; b) holde sig til en Interessent, der er udtraadt af Selskabet forinden eller indtraadt i Selskabet efter Fordringens Stiftelse? 6. Den 17-aarige A og den 20-aarige B passerer en Nat i Juni 1926 forbi en Butikslejlighed i en Ejendoms Stueetage. Da de ser et Vindue staa aabent, bestemmer de sig til at begaa Tyveri i Butiken, til hvilken A derefter skaffer sig Adgang gennem det aabne Vindue, medens B bliver staaende paa Gaden for at holde Vagt. A tilvender sig en Tikroneseddel fra en aflaaset Skuffe, som han opbryder med en af ham medbragt skarpt tilslebet Mejsel. Da han derefter vil forlade Butiken gennem Vinduet, overraskes han af en af Husbeboerne C, som griber fat i ham for at anholde ham. A kaster Pengesedlen fra sig, forsvarer sig mod C ved at hugge ham i Ansigtet med Mejselen, og flygter ud paa Gaden gennem en Dør, som viser sig at have været uaflaaset, allerede da A steg ind gennem Vinduet. 36 Universitetet 1927—28. A har med Mejselen tilføjet C flere alvorlige Saar i Ansigtet og beskadiget hans ene Øje, hvis Synsevne som Følge heraf bliver bety- delig nedsat. Baade A og B har i 1925 været straffede, A for Hæleri, B ifølge betinget Dom for Tyveri. Hvorledes bliver de nu at straffe? 7. Hvorvidt kan det ved Dom bestemmes, at der skal træffes Sikkerheds- foranstaltninger overfor en farlig Indbrudstyv? 8. Hvilken Virkning har det, at begge Parter udebliver i en borgerlig Sag? 9. Hvilke Regler gælder om Værneting i Politisager? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: At fremsætte dansk Rets Regler om Vanhjem- mel ved Overdragelse af Ret over en individuelt bestemt Ting. Tingsret: Hvorledes har dansk Ret stillet sig til Handler, der ikke tjener Omsætningen, de saakaldte »Møbellaan«? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: Hvilke Retsvirkninger medfører uskiftet Bo med Livs- arvinger? Strafferet: At udvikle Indholdet af Straffelovens § 43 og gøre Rede for, hvorvidt Paragraffen kan anvendes analogisk. Retspleje: Hvorvidt kan Partsed anses for et egentligt Bevis- middel, og hvilke nærmere Betingelser gælder der, bortset fra de særlige Tilfælde i Retsplejelovens § 307, for dens Anvendelse? Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1927—28: Der indstillede sig 8, 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1928: — — - 10, 10 — — lait indstillede sig 18, 17 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Laudabilis, 8 Haud illaudabilis lmi. gr. og 3 Haud illaudabilis 2di. gr. Vinteren 1927—28. Briem, Helgi (1921) 173 Haud ill. 1. Christensen, Sigurd (1922) 199 Laud. Holten-Nielsen, Ebbe (1921) 148 Haud ill. 2. Kofod, Knud Anker (1921) 154 Haud ill. 2. Munck, Hans Ebbe (1922) 156 Haud ill. 1. Rasch, Carl Johan (1918) 160 Haud ill. 1. Veistrup, Carl Martinius (1921) 141 Haud ill. 2. Sommeren 1928. Bisgaard, Peder Kristian Kristensen (1923) 172 Haud ill. 1. Dalsgaard, Henning (1921) 166 Haud ill. 1. Frandsen, Geert Pals (1922) 188 Laud. Friis, Arne Sigurd (1922) 166 Haud ill. 1. Qodvin, Svend (1921) 185 Laud. Hansen, f. Hiort, Anna Sophie (1923) 181 Laud. Hansen, Torben (1920) 172 Haud ill. 1. Larsen, Helge Orla (1921) 177 Laud. Melchior, Otto Adolph (1922) 159 Haud ill. 1. Moltke, Ivar Christian Eiler (1922) 193 Laud. Universitetets Eksaminer. 37 Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 1927 — 2 8. 1) Nationaløkonomi: Paa hvilken Maade bør Byrderne ved Sociallovgivningen fordeles? 2) Borgerlig Ret: At fremstille de særlige Regler om Gaver og om Laan til Brug. Sommeren 192 8. 1) Nationaløkonomi: Hvad bestemmer Guldets Værdi? 2) Borgerlig Ret: At udvikle Reglerne om Underpant i Løsøre. Eksamens 2. Del. Vinteren 1 927 — 28. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Trafikpolitik og Truster: Monopol- dannelser i Skibsfarten. II. Landbrugspolitik: En kritisk Vurdering af §§ 17 og 18 i P. Borgedal: Intensitetsproblemet. III. Socialpolitik: En Vurdering af den egentlige Fattiglovgivnings Plads og Opgaver i et Socialforsikrings- system. IV. Finansvidenskab: Hvorledes paavirker udenlandske Krigsska- desforpligtelser et Lands Økonomi og Beskatning? 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvorledes paavirkes Jordrenten af Forandringer i Arbejdslønnen og omvendt? 3) Nationaløkonomiens Politik: Fondsbørsen og de Principper, der bør lægges til Grund for Noteringen paa denne. 4) Statistik: De danske Sparekassers Virksomhed og Status. 5) Statsret: Hvilken Forskel er der mellem Reglerne om Mænds og Kvinders Erhvervelse og Fortabelse af dansk Indfødsret? Sommeren 192 8. 1) Den store Opgave i Specialet: I. Industripolitik: Aarsagerne til For- stærkelsen af Sammenslutningstendensen i Industrien i det 20. Aarhun- drede. II. Socialpolitik: Efter-Krigstidens Boligproblem. III. Finansviden- skab: Selskabsbeskatningens Overvæltning. IV. De økonomiske Teoriers Historie: Kvantitetsteoriens historiske Udvikling. V. Værdi-, Pris- og For- delingsteori: En Sammenligning mellem Grænsenytteskolens og Cassels Pristeori. VI. Landbrugspolitik: Karakteristiske Forskelligheder mellem svensk og dansk Landbrug samt en Redegørelse for, hvorvidt disse skyldes ydre Forhold eller den historiske Udvikling. VII. Public Utilities: Er der for Kommunerne Grund til at føre en forskellig Prispolitik overfor Vand, Gas og Elektricitet? VIII. Kriser og Kriseteorier. Konjunkturer: Kan det for- ventes, at Konjunkturerne fremtidig vil udvise samme karakteristiske Træk som før Krigen? Hvilke Konsekvenser har eventuelle Forandringer for Konjunkturforskningen? 2) Nationaløkonomiens Teori: Generalomkostnin- gernes Betydning for Prisdannelsen. 3) Nationaløkonomiens Politik: Kan Bankkredit erstatte Opsparing? 4) Statistik: Forsørgelsesvæsenet (her- under Hjælpekasserne) i Hovedstadskommunerne siden 1890. 5) Stats- forfatningsret: Hvilke retlige Virkninger vil en eventuel Ophævelse af den dansk-islandske Forbundslov medføre for Danmarks Stilling til Island? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. I 1927—28 har ingen indstillet sig til Eksamens 2. Del. Universitetet 1927—28. Skrittlige Opgaver. Eksamens I. Del. Vinteren 1927 — 2 8. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Vis, at Værdien af en kontinuert Annuitet er med Tilnærmelse lig Værdien af en forudbetalt Annuitet med samme Aarsbeløb og Varighed, men opsat i en halv Termin, og find praktisk brugbare Grænser for den ved denne Antagelse begaaede Fejl. 2. I nedenstaaende Tabel over Funktionen 1 f* F (x) = ---\ e 2 d t \ t y 2 J C — oo interpoleres til F (0.275), og den opnaaede Nøjagtighed undersøges ved Hjælp af Restleddet. x F (x) 0 . 20 0 . 5792597 0 . 25 0 . 5987063 0.30 0.6179114 0 . 35 0 . 6368307 3. A laaner B 20,000 Kr. i 5 Aar til 5Va pCt. aarlig Rente. B forbeholder sig Ret til at tilbagebetale Laanet ved Slutningen af et hvilketsomhelst af de 5 Aar, hvorpaa A indgaar under Forudsætning af, at der ved Tilbage- betalingen ydes et saadant Beløb, at han faktisk faar 5Va pCt. af Laanet i alle 5 Aar, selv om han anbringer det tilbagebetalte Laan til 4 pCt. betal- bar halvaarlig. Til hvilken Kurs kan Laanet tilbagebetales ved Slutningen af hvert af de 5 Aar? Nationaløkonomi og Borgerlig Ret. Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. Sommeren 192 8. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer). 1. Værdien af en i 4 Aar opsat efterbetalt helaarlig Annuitet med Varighed 21 Aar er lig Værdien af en i 5 Aar opsat efterbetalt kvartaar'iig Annuitet for samme Beløb og med Varighed 22 Aar. Find Rentefoden med 3 paalidelige betydende Cifre. 2. Idet 0 betegner Operationen a — b udledes en Formel, der indeholder de kendte Formler for A" Ux vx og <)" lix vx samt (som Grænsetilfælde) Leibnitz' Formel for Dn ux vx. (Vis f. Eks. først, at 0 uxvx — ux+a 0 vx + vx+b 0 ux). Hvad er 0n x" og f)n kx ? 3. Et Laan optoges i December Termin 1900 til en Rentefod af 21/* pCt. halvaarlig. Til Renter og Udtrækninger til Kurs 125 skulde anvendes et samlet halvaarligt Beløb paa 31/« pCt. af Laanesummen. Til hvilken Kurs kunde Restbeholdningen af Obligationer have været overtaget i Juni Ter- min 1916 af et Firma, der forlangte 3V« pCt. halvaarlig af sine Penge? Universitetets Eksaminer. 39 Nationaløkonomi og Borgerlig Ret. Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. 6. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1927—28: Der indstillede sig 14, 9 fuldendte Eksamen. Sommeren 1928: — — - 9, 5 lait indstillede sig 23, 14 fuldendte Eksamen. Af disse fik 6 Eørste Karakter og 8 Anden Karakter. Vinteren 1927—28. Andersen, Gunnar Hansen, f. 0/i2 1905 96 Første Bækgaard, Peder Buur, f. 1902 89% Anden Christensen, Albert Laurits, f. 4/io 1905 92% Anden Christensen, Jørgen, f. 13U 1902 90 % Anden Christensen, Kristian Hansen, f. 18/4 1898 95 Første Hjerrild, Harry Knudsen, f. 11 lu 1901 87 Anden Hovmand, Eyvind Frederik, f. 9/e 1904 98 Første De skriftlige Opgaver (den store konkrete og den almindelige Opgave) var de samme som ved juridisk Embedseksamen. Lund, Christen, f. 17h 1890 98 Første Rasmussen, Rasmus Marius, f. 27/2 1 898 92 Anden Sommeren 1928. Christensen, Albert Laurits, f. 4/io 1905 100% Første Hansen, Christian Regnar, f. "7 s 1902 81 Anden Jacobsen, Ragnhild Kathrine, f. 28/9 1902 98% Første Jensen, Palme Allerth, f. 2/n 1902 87% Anden Jensen, Svend Ejlif, f. 10/i 1908 82% Anden 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1927—28: Der indstillede sig 46, 46 fuldendte Eksamen. Sommeren 1928: — — 47, 47 lait indstillede sig 93, 93 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Laudabilis et quidem egregie, 71 Laudabilis og 20 Haud illaudabilis lmi gradus. Vinteren 1927—28. Andersen, Bent Nicolai (1920) 224% Askgaard, Malte (1917) 183% Banke, Jens Kai Kristian (1920) Bloch, Elisabeth Emilie (1920) Boiesen, Boie (1920) Bording, Grete (1917) Caspersen, Christian Albert Ole Severin (1920) 127% Christensen, Johannes Martin (1921) 166% Eliasen, Poul Niels Bern- hard (1920) 18334 Glaven, Poul Kjærlund (1920) Laud Hald, Ingeborg Peder- Haud ill. 1. sen (1920) Holm, Johannes Herman 210% Laud. (1920) Holm, Per (1919) Laud Isager, Jens Karsten Haud ill. 1. (1920) Haud ill. 1. Jarnum, Botli (1920) Josephsen, Gebhardt Haud ill. 1. Jens (1919) Jørgensen, Kaj Rasmus Haud ill. 1. Oscar (1919) Kjettinge, Inger Johanne Haud ill. 1. (1920) 232% mVs 157% 162% Haud. ill. 1. 190% Laud. 243 Laud. 240% Laud. 191% Laud. 204% Laud. 195% Laud. 198% Laud. 220% Laud. 40 Universitetet 1927—28. Kjær, Svend Tage Eskild (1919) 202% Laud. Kjærdal, Niels Peter Aage (1918) 133% Haud ill. 1. Kristensen, Johannes (1917) 165Vb Haud ill. 1. Lademann, Axel Peter Vilhelm (1921) 221% Laud. Lakjer, Kamma Vibeke (1920) 220% Laud. Larsen, Axel Helge Wil- liam (1919) 180% Haud ill. 1. Madsen, Knud Christian (1920) 206/6 Laud. Markvorsen.Søren (1920) 175 Haud ill. 1. Moesgaard, Jørgen Peter (1919) 225 lA Laud. Nordsted, Aksel Folmer Emil (1919) 192% Laud. Nørby, Gregers Ulrik (1920) 249% Laud. Olsen, Frantz Peter (1921) 200% Laud. Olsen, Johan Egede Budtz (1921) 238% Laud. Pedersen, Jens Karl (1920) 175% Haud ill. 1. Pedersen, Johannes Feldt- husen (1919) 144% Haud ill. 1. Pedersen, Niels Frede Feldthusen (1920) 222% Laud. Petersen, Sigurd (1920) 215% Laud. Schambye, Anna Mar- grethe Holmbo (1917) 232% Laud. Schultz, Gerda Elisabeth (1920) 216 Laud. Simonsen, Bror Carl Adolph Cederfeld de (1919) 206% Laud. Thomsen, Erik (1920) 208% Laud. Thomsen, Thomas(1920) 202 Laud. Thomsen, Viggo Peter (1919) 251% Laud. Tølbøll, Gudrun (1919) 241% Laud. Wandel, Christian Carl (1920) 190% Laud. Worsaae, Erik (1920) 193% Laud. Øllgaard, Ejnar Niels Jacob (1920) 246% Laud. Ørkild, Ejnar (1919) 200% laud. Sommeren 1928. Aaberg, Carl Biilow (1921) 244% Laud. Andersen, Clara Maria (1918) 165 Haud ill. 1. Andersen, Troels Thune (1921) 204% Laud. Andersen, Valdemar Axel Falkenberg (1921) 183 Haud ill. 1. Berg, Arne Friis (1921) 229% Laud. Biilmann, Gerda (1920) 247% Laud. Buus, Carl Emil Prip (1921) 208% Laud. Carlsen, Kai Vilhelm Juncker (1920) 205% Laud. Christensen, Peter Vil- helm Møller (1921) 208% Laud. Chrom, Svend Anker (1921) 201% Laud. Dickmeiss, Poul (1921) 254% Laud. Dybkjær, Jens Christian (1921) 234% Laud. Ebskov, Charles Evald (1919) 198% Laud. Eriksen, Hans Einar (1920) 201% Laud. Faber, William Børge (1921) 237% Laud. Foght, Einar Carl Alfred (1918) 191% Laud. Folke, Lejf (1921) 225% Laud. Germer, Kurt Helmuth Wildt (1920) 211% Laud. Hamburger, Christian (1922) 261 Laud. et quidem egregie. Hansen, Børge Andreas Rottbøl (1921) 219 Laud. Hansen, Johannes Fi- biger (1919) 233 Laud. Hansen, Sigrid Margrete Nannestad (1921) 204 Laud. Harild, Svend Aage (1922) 218 Laud. Harpøth, Harald Tang (1921) 194% Laud. Heiberg, Svend (1921) 206 Laud. Jacobsen, Erik Sophus Alexander (1921) 251 Laud. Jensen, Christian Albrecht Thomas Bjørnfeld (1921) 183% Haud ill. 1. Jensen, Hans Ærenlund (1921) 164% Haud ill. 1. Jensen, Thorkild Johannes (1921) 207 Laud. Kielberg, Sarah Elise (1921) 205% Laud. Kristensen, Svend Aage Kristian (1921) 218% Laud. Liitken, Poul Emil (1921)238% Laud. Mensberg, Kristian Øster- gaard (1921) 192% Laud. Mortensen, Alfred Willie Washington (1919) 186% Haud ill. 1. Nielsen. Oluf Lindegaard (1920) 177% Haud ill. 1. Nygart, Frode Kristian Andersen (1916) 198 Laud. Ohlsen, Axel Emil Søeborg (1920) 237% Laud. Olesen, Thorvald (1913) 170% Haud ill. 1. Paulsen, Johannes (1922) 197% Laud. Ravn, Knud Daugaard (1920) 229 Laud. Rischel, Axel (1921) 243% Laud. Roholm, Eli Kai (1921) 266% Laud. et qui- dem egregie. Smith, Knud Helge (1920) 198% Laud. Sørensen, Vagn Ejler (1920) 204% Laud. Thye, Max Egon Harald (1917) 191 Laud. Weeke, Ejgil (1919) 200% Laud. With, Sigurd (1921) 220 Laud. Universitetets Eksaminer. 41 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1927 —2 8. 1) Medicin: Ved hvilke akute Infektionssygdomme forekommer Bronchopneumoni hyppigt som Komplikation? Hvilke Symptomer vil i sær- lig Grad opfordre Lægen til at søge efter en Bronchopneumoni ved steto- skopisk Undersøgelse? Hvilke stetoskopiske Tegn finder man ved Broncho- pneumoni? Hvilken Indflydelse har den komplicerende Bronchopneumoni paa den primære Sygdoms Prognose og Behandling? 2) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af de traumatiske og betændelsesagtige Lidelser, som giver Anledning til Svulst af Scrotum og dens Indhold, deres Symptomer og Diagnose. 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en Fremstilling af de vigtig- ste af Bakterier fremkaldte Infektionssygdomme, der fra syge Pattedyr kan overføres til Mennesker, og en Udredning af, paa hvilken Maade og gennem hvilke Produkter Infektion kan finde Sted. Sommeren 192 8. 1) Medicin: Hvad forstaas ved Pupilreaktion? Hvorledes undersøges den? Hvilken diagnostisk Betydning har Pupillens Farve, Form, Størrelses- forhold og Reaktion? 2) Kirurgi: Hvorledes opstaar et Fingerpanaritium? Hvilke forskellige Former findes? Beskriv deres Symptomer, Forløb, Prog- nose og Behandling. Med hvilke Sygdomme kan Panaritier forveksles? 3) Almindelig Patologi: Ved hvilke Midler har man forsøgt at modificere levende Virus eller Toksin paa en saadan Maade, at det modificerede Pro- dukt lader sig anvende til præventiv Behandling? Fremstil gennem Eksem- pler, hvad man hidtil har kunnet opnaa ad denne Vej. 7. Embedslægeeksamen. Maj 1928. Der indstillede sig 12, som alle fuldendte. Bro, N. F. S. 90 Johannsen, E. W. 100 Bunkeflod, N. A. de Fine 97Vi Larsen, S. Ahrend 102% Christensen, L. 87K Lynge, E. 100 Hansen, A. 821A Mayer, Else H. 96K Hansen, H. J. H. 85 Nørgaard, P. 85 Holm, M. 92% With, V. 76K Skriftlig Opgave i Hygiejne: Paa hvilke Omraader kan et Sam- arbejde mellem Embedslægerne og Fabriktilsynet i særlig Qrad have Betydning for Bevarelsen af Fabrikarbejdernes Sundhed? 8. Skoleembedseksamen. «. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1927—28: Der indstillede sig 43, 36 fuldendte Eksamen. Sommeren 1928: — — - 64, 48 — — lait indstillede sig 107, 84 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Første Karakter med Udmærkelse, 63 Første Karak- ter og 19 Anden Karakter. Tillægsprøve bestodes af 4 Cand. theol. (Religionshistorie.) Hjælpefag bestodes af 1 Cand. theol. og mag. (Tysk.) Universitetets Aarbog. 6 42 Vinteren 1927—28. Gammel Ordning. Hansen, Hans Kirkeby (1919) Hovedfag' Engelsk. Bifag: Dansk. Gymnastik 419/24 Anden Hansen, Helge Ring (1920) Hovedfag: lysk. Bifag: Dansk. Engelsk 7101/i2o Første Hansen, Inge Alberta Rohde (1918) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk. Tysk 6u/eo Første Henningsen, Svend Aage (1919) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk. Tysk 5'-9iw Første Moseholm, Knud (1920) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Latin. Engelsk 63U Første Nydahl, Peter (1921) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Tysk. Dansk 647/izo Første Ny Ordning. Andersen, Chr. Harald (1921) Hovedfag: Tysk. Bifag: Dansk 96 Første Arnholtz, Arthur (1920) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 104 Første Bang, Valdemar (1917) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 89 Første Bisgaard, Nicoline Mathilde Kristensen (1921) Hoved- fag: Engelsk. Bifag: Dansk 104 Første Buch, Margrethe Gjølby (1918) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Latin 81 Anden Budtz-Jørgensen, Ejgil Ed- mund (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 81 Anden Carstens, Gudrun Elisabeth, Cand. theol. (1915) Hoved- fag: Engelsk 69 Første Christensen, Andreas Veng (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 99 Første Christensen, Hedda Elly Si- grid Wammen (1921) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Tysk 109 Første Christensen, Knud Asbjørn (1922) Hovedfag: Fransk. Bifag: Latin 117 Første Danielsen, Anders Rasmus Marius (1919) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk 101 Første Dinesen, Carl Ebbe Eiler, Cand. theol. (1915) Hoved- fag: Tysk 45 Anden Foss, Otto Villiam (1920) Hovedfag: Kl. Filologi 100 Første Hansen, Poul Flemming (1919) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Dansk (mundtlig Sygeeksamen April 1928) 104 Første Hender, Knud Valdemar (1913) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 84 Anden Holm, Søren Peter, Cand. theol. (1920) Hovedfag: Hi- storie 64 Første Jensen, Kirsten Inger Mar- grethe (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 82 Anden Kirk, Gyda Sophie (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 91 Første Larsen, Svend Sigurd (1920) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 81 Anden Laursen, Andreas Christian (1916) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 122 Første Lund, Mogens Treschow (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Fransk 132 Første Lund, Oda Helene, f. Nielsen (1921) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Fransk 90 Første Muller, Gerhard Diderich Grubbe (1921) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 88 Første Nielsen, Ellen Margrethe Kir- stine (1921) Hovedfag: En- gelsk. Bifag: Fransk 90 Første Nissen, Aage, Cand. theol. (1907) Hovedfag: Tysk 64 Første Rasmussen, Edith Elisabeth Magdalene (1923) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Tysk 104 Første Schau, Jørgen Emil (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 110 Første Schottlånder, Ulla (1922) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Fransk 107 Første Skrubbeltrang, Fridlev Sø- rensen (1920) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 120 Første Sørensen, Palle Berg (1919) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik 81 Anden Wahl, Erik (1912) Hovedfag: Fransk. Bifag: Tysk 75 Anden Tillægsprøver. Carstens, Gudrun Elisabeth, Cand. theol. Religions- historie 9 Dinesen, Carl Ebbe Eiler, Cand. theol. Religions- historie 5 Holm, Søren Peter, Cand. theol. Religionshistorie 6 Nissen, Aage, Cand. theol. Religionshistorie 8 Sommeren 1928. Gammel Ordning. Bagge, Povl (1920) Hoved- fag: Historie. Bifag: Dansk, Engelsk 83/ie Første Universitetets Eksaminer. 43 Jensen, Eleonora Petrea (1919) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 673/so Første Rossen, Andreas Peter (1922) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Dansk. Fransk 623Uo Første Steenberg, Jan (1919) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Engelsk. Dansk 63/s Første Ny Ordning. Andersen, Gerhard Holger (1917) Hovedfag: Historie. Bifag: Fransk 93 Første Andreasen, Øjvind (1917) Hovedfag: Latin. Bifag: Græsk 114 Første Bachmann, Hella (1923) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Gymnastik 78 Anden Beck, Peter Christiansen (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 88 Første Bek, Karen Margrethe (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 102 Første Berggreen, Ellen Margrethe (1918) Hovedfag: Historie. Bifag: Latin 100 Første Bork, Otto Egon (1922) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: En- gelsk 109 Første Branner, Mogens (1917) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Latin 97 Første Bruun, Henry (1921) Hoved- fag: Historie. Bifag: Fransk 127 Første Briiel, Sven (1920) Hoved- fag: Tysk. Bifag: Engelsk (mundtlig Sygeeksamen Sept.—Okt. 1928) 73 Anden Bæksted, Inger Agnete (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Gymnastik 79 Anden Bøgholm, Gerda (1919) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Kristendomskundskab 94 Første Christensen, Carl Frank (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendomskundskab 109 Første Clausen, Karen Bertha Elisa- beth (1921) Hovedfag: Tysk. Bifag: Kristendoms- kundskab 79 Anden Clausen, Karl Søren (1923) Hovedfag: Tysk. Bifag: Sang 124 Første Gjødesen, Ernst Wetzlar (1920) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 82 Anden Grove, Johan Christian Carl (1920) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 91 Første Hajslund, Niels (1922) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 98 Første Hansen, Christian (1923) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Fransk 114 Første Hansen, Gunnar Aage (1922) Hovedfag: Engelsk. Bifag: Tysk 112 Første Hasselmann, Kaj Ferdinand (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 92 Første Hemmingsen, Anton (1920) Hovedfag: Historie. Bifag: Dansk 106 Første Holm-Petersen, Anna Mar- grethe (1922) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 113 Første Hornelund, Carl (1921) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Fransk 81 Anden Højsgaard, Aage (1918) Ho- vedfag: Historie. Bifag: Tysk 75 Anden Høybye, Poul (1922) Hoved- fag: Fransk. Bifag: Tysk 125 Første Jensen, Ove Holger Kofoed (1921) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk 99 Første Jensenius, Knud Julius (1921) Hovedfag: Dansk. Bifag: Kristendomskundskab 110 Første Larsen, Kaj (1921) Hoved- fag: Dansk. Bifag: Tysk 144 Første m. Udmærkelse Laursen, Martin (1918) Ho- vedfag: Tysk. Bifag: Kri- stendomskundskab 93 Første Lunde - Christensen, Arne (1920) Hovedfag: Tysk. Bifag: Engelsk 65 Anden Munch-Petersen, Arne (1922) Hovedfag: Historie. Bifag: Tysk 80 Anden Nielsen, Karl Christian (1923) Hovedfag: Latin. Bifag: Græsk 95 Første Nordentoft, Mirjam Munck (1920) Hovedfag: Dansk. Bifag: Tysk 114 Første Nørregaard, Georg Pedersen (1922) Hovedfag: Historie Bifag: Dansk 125 Første Olesen, Arne Lundmann (1922) Hovedfag: Dansk. Bifag: Latin 138 Første m. Udmærkelse Petersen, Sigrid Agnete (1923) Hovedfag: Dansk. Bifag: Engelsk 99 Første Prytz, Signe (1923) Hoved- fag: Historie. Bifag: Gym- nastik 117 Første Rasmussen, Martin Kristian (1921) Hovedfag: Fransk. Bifag: Engelsk 100 Første Rosendal, Helga (1916) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Kri- stendomskundskab 97 Første Rosenstand, Aage (1920) Ho- vedfag: Dansk. Bifag: Tysk 117 Første 44 fag: Historie. Bifag: Kri- stendomskundskab 81 Anden 84 Anden Tillægsprøver. Qjødesen, Ernst Wetzlar, 128 Første Cand. mag. Tysk 3 % Hjælpefag. 105 Første Carstens, Gudrun Elisabeth, Cand mag. Tysk 6 Skriftlige Opgaver. Vinteren 1 92 7—2 8. Dansk som Hovedfag: 1) Tekststykket Jydske Lov 1 10—11 oversættes og kommenteres. 2) Håkonarmål v. 8—12 oversættes og tolkes med en Redegørelse for Digtets Forfatter. 3) De førromantiske Bevægelser i det 18. Aarhundredes Litteratur. Dansk som Bifag: 1) Wimmers Læsebog s. 6636—67i? oversættes og tolkes. 2) En Sammenstilling af N. F. S. Grundtvigs og S. Kierkegaards reli- giøse Standpunkter. Engelsk som Hovedfag: 1) At Langbourne Michael found a young party. His aunt and Lady Weston were the only representatives of the older generation. There were two undergraduates from Oxford, a clerk from the Foreign Office, and Mr. Geoffrey Charles, a public-school master, who was coaching Mrs. Branksome's youngest boy, George, a candidate for Eton. Mrs. Branksome had three daughters, two of whom were just out. And there was Fanny Weston. It was a hot Whitsuntide, almost too hot for the time of year. They spent the whole time out of doors, riding on ponies. The two elder Branksome girls were receiving attentions from the young men. The eldest —Margaret—exquisitely English in health and freshness, was being courted by Clive of the Foreign Office, who seemed to have every attribute except money. Alice, the second daughter, a miniature roguish replica of her elder sister, was being pursued by one of the undergraduates, Hedworth Lynne, who, being the heir to an old title and an impoverished estate, had just declared his intention of becoming a Tolstoist and leading the simple life. At present he had not yet finished with Oxford. His younger brother, Tommy, who was a huge athlete over six feet, and who had only just left Winchester, spent all his time with Mabel, the third daughter, a dark elf, who took after her father. Mrs. Branksome, who loked too young to have grown-up daughters, and whose complexion was as fair and clear as theirs, looked on approvingiy. Michael was thrown together with Fanny. He admired her. There was no doubt about that; but she was distractingly changeable, absent-minded, and altogether puzzling. At moments she would seem lifeless, listless, not entirely there. At other times, after a ride, or in the evening, she radiated light. She seemed detached and indifferent, as if nothing could ever make her strive or com- pete, as if nothing were worth her strife or her competition—and yet this gave no impression of conceit or vanity, but merely of a calm facing of faet: »I strove with none, for none was worth my strife.« /. Ovenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. 2. Give detailed English comments on the italicised expressions. 3. Det mellemste Stykke (I t was . . . with Oxford) transkriberes fonetisk. Schøning - Jepsen, Holger (1918) Hovedfag: Historie. Bifag: Engelsk Skov, Ida Marie (1921) Ho- vedfag: Engelsk. Bifag: Dansk Trier, Ester Ingeborg Emma (1922) Hovedfag: Tysk. Bi- fag: Engelsk Wernaa, Erik (1922) Hoved- 45 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk: DEN DØDE BY. (Første Kapitel.) Herman Falk kom fra et Foredrag. Ved en Udgravning i Pompeji havde man atter fundet et Lig. Det laa paa Tærskelen af et Hus, og efter at man havde taget en Afstøbning ved at hælde Gibs ned i den Fordybning, som Liget havde frembragt i Dyndet og Asken, havde man set, at det var Liget af en Mand, der i Dødsøjeblikket maatte have trykket0 en Stav elier noget lignende til sig.1) Fundet var blevet diskuteret i de store udenlandske Tidsskrifter, for- skellige Gisninger var opstaaede om, hvad Staven skulde betyde. I det Foredrag, Falk havde hørt, var den Mening blevet fremsat, at den var en Bogrulle. Denne Anskuelse beskæftigede Falk meget, mens han gik gennem de gamle Gader, der førte ud til den moderne Del af Byen. Denne Mand, som i Dødsstunden trykkede en Bogrulle til sig, satte hans Fantasi i Bevægelse. Var det en Digter? En Lærd? Eller var det blot et vanvittigt skræmt Menneske, som i afsindig Forvirring havde grebet det første det bedste, var styrtet ud af Døren — og var faldet sammen lige paa Tærskelen. Saa gik Aarhundrederne deres Gang ovei den tavse Mands Lig, indtil man langt om længe fandt det og søgte at faa det til at tale. Falk hørte saa tit Folk sige, at det, som interesserede dem ved Pompeji, var det »Indblik i Oldtidens Liv, som Byen giver.« Men alligevel var Pompeji for Falk ikke Billedet af Livet, men af Døden. Hvad havde disse Mennesker tænkt paa, da de laa dér og vidste, at de maatte dø? Havde de én eller tusinde Tanker? Havde den døende Mand, der trykkede Bogen til sig, tænkt paa, hvad han just havde læst? Eller vilde han gemme disse skrevne Ord, idet han ligesom skærmede dem for Ødelæggelsen ved at kaste sit Legeme mellem dem og Døden? Hvad nyttede det saa — Ordene var slettede ud for længe siden. Maaske rum- mede de hans bedste Tanker, og de skulde just nu have baaret hans Navn ud i Verden. Nu var han glemt, en navnløs Afstøbning, som udstilledes i et Museum. Og Verden beskæftigede sig med Værker, der er langr ringere end hans. 3) Ther was a woman that had a pie in a cage, that spake and wolde tell talys that she saw do. And so it happed that her husbonde made kepe a gret ele in a litell ponde in his gardin, to that entent to yeve it sum of his frendes that wolde come to see hym; but the wyff, whanne her husbond was oute, saide to her maide: »Late us ete the gret ele, and Y will saie to my husbond that the otour hathe eten hym;« and so it was done. And whan he god man was come, the pye began to tell hym how her maistresse had eten the ele. And he yode to the ponde, and fonde not the ele. And he asked his wiff wher the ele was become. And she wende to have excused her, but he saide her: »Excuse you not, for Y wote well ye have eten yt, for the pye hathe told me.« And so ther was gret noyse betwene the man and hys wiff for etinge of the ele. But whanne the good man was gone, the maistresse and the maide come to the pie, and plucked of all the fedres on the pyes hede, saieng: »Thou has discovered us of the ele«; and thus was the pore pye plucked. But ever after, whanne the pie sawe a balled or a pilled man, or a woman with an high forhede, the pie saide to him: »Ye spake of the ele.« And therfor here is an ensaumple that no woman shulde ete no lycorous2) morcelles in the absens and withoute weting of her hus- 1) clutched. 2) lækker. 46 Universitetet 1927—28. bond, but yef it so were that it be with folk of worshippe, to inake hem chere; for this woman was afterward mocked for the pye and tlie ele. /. Ovenstaaencle oversættes til godt og naturligt Dansk. 2. Formerne paa ildlydende -e forklares sproghistorisk. 3. Paa hvilke Punkter afviger Brugen ai hjælpeverberne her fra moderne Engelsk? 4. Der gives en indgaaende sproghistorisk Kommentar til de otte kur- siverede Former. 4) /. Compare the two scenes of proposal below, and characterise the general difference between them. 2. Describe the different characters of the man and woman in both scenes, and point out the two authors' peculiarities of representation. Samuel Richardson: Clarissa Harlowe. her family try to force Clarissa to marry Mr. Solmes instead of Mr. Lovelace. Mr. Solmes approached me as soon as I entered, cringing to the ground, a visible confusion in every feature of his face. After half a dozen choked up Madams,—He was very sorry—He was vere much concerned—It was his misfortune—And there he stopped, being unable presently to complete a sentence. This gave me a little more presence of mind. Cowardice in a foe begets courage in one's self—I see that plainly now—Yet perhaps, at bottom, the new made bravo is a greater coward than the other. I turned from him, and seated myself in one of the fire-side chairs, fanning myself. I have since recollected, that I must have looked very saucily. Could I have had any thoughts of the man, I should have despised myself for it. But what can be said in the case of an aversion so perfectly sincere? He hemmed five or six times, as I had done above; and these produced a sentence—That I could not but see his confusion. This sentence produced two or three more. I believe my aunt had been his tutoress; for it was his awe, his reverence for so superlative a Lady (I assure you!). And he lioped—he hoped—three times he hoped, before he told me what—At last it came out, that I was too generous (generosity, he said, was my character) to despise him for such—for such—for such—true tokens of his love. I do indeed see you under some confusion, Sir; and this gives me hope, that altho' I have been compelled, as I may call it, to give way to this inte- view, it may be attended with happier effects, than I had apprehended from it. He had hemmed himself into more courage. You could not, Madam, imagine any creature so blind to your merits, and so little attracted by them, as easily to forego the interest and appro- bation he was honored with by your worthy family, while he had any hope given him, that one day he might, by his perseverance and zeal, expect your favor. I am but too much aware, Sir, that it is upon the interest and appro- bation you mention, that you build such hope. It is impossible, otherwise, that a man, who has any regard for his own happiness, would persevere against such declarations as I have made, and think myself obliged to make, in justice to you, as well as to myself. He had seen many instances, he told me, and had beard of more, where Ladies had seemed as averse, and yet had been induced, some by motives of compassion, others by persuasion af friends, to change their minds; and had been very happy afterwards; and he hoped this might be the case here. Universitetets Eksaminer. 47 I have no notion, Sir, of compliment, in an article of sueh importance as this: yet am I sorry to be obliged to speak my mind so plainly, as I arn going to do.—Know then, that I have invincible objections, Sir, to your address. I have avowed them with an eariiestness that I believe is without example, and why?—because I believe it is without example that any young creature, circumstanced as I am, was ever treated as I have been tieated on your account. It is hoped, Madam, that your consent may in time be obtained—That is the hope; and I shall be a miserable man if it cannot. Better, Sir, give me leave to say, you were miserable by yourself, than that you shall make two so. Jane Austen: Pride & Prejudice. Elizabeth Bennett's mother insists upon her Ustening to a proposal by Mr. Collins, a clergyman: Elizabeth would not oppose such an injunction—and a moment's con- sideration making her also sensible that it would be wisest to get it over as soon and as quietly as possible, she sat down again, and tried to conceal by incessant employment the feelings which were divided between distress and diversion. Mrs. Bennet and Kitty walked off, and as soon as they were gone Mr. Collins began. »Believe me, my dear Miss Elizabeth, that your modesty, so far from doing you any disservice, rather adds to your other perfections. You would have been less amiable in my eyes had there not been this little unwilling- ness; but allow me to assure you that I have your respected inother's per- mission for this address. You can hardly doubt the purport of my discourse, however your natural delicacy may lead you to dissemble; my attentions have been too marked to be mistaken. Almost as soon as 1 entered the house I singled you out as the companion of my future life. But before I am run away with by my feelings on this subject, perhaps it will be advi- sable for me to state my reasons for marrying—and moreover for coming into Hertfordshire with the design of selecting a wife, as I certainly did.<- The idea of Mr. Collins, with all his solemn composure, being run away with by his feelings, made Elizabeth so near laughing that she could not use the short pause he allowed in any attempt to stop him farther, and he continued: »My reasons for marrying are, first, that I think it a right thing for every clergyman in easy circumstances (like myself) to set the example af matrimony in his parish. Secondly, that I am convinced it will add very greatly to my happiness; and thirdly—which perhaps I ought to have men- tioner earlier, that it is the particular advice and recommendation of the very noble lady whom I have the honour of calling patroness. Twice has she condescended to give me her opinion (unasked too!) 011 this subject: and it was but the very Saturday night before I left Hunsford—between our pools at quadrille, while Mrs. Jenkinsons was arranging Miss de Bourgh's foot-stool, that she said, »Mr. Collins, you must marry. A clergyman like you must marry.—Chuse properly, chuse a gentlewoman for my sake; and for your own, let her be an active, useful sort of person, not brought up high, but able to make a small income go a good.way. This is my advice. Find such a woman as soon as you can, bring her to Hunsford, and I wil! visit her.« Allow me, by the way, to observe, my fair cousin, that I do not reckon the notice and kindness of Lady Catherine de Bourgh as among the least of the advantages in my power to offer. You will find her manners beyond any thing I can describe and your wit and vivacity I think must be acceptable to her, especially when tempered with the silence and respect which her rank will inevitably excite. Thus niuch for my general intention in favour of matrimony; it remains to be told why my views were directed 48 to Longbourn instead of my own neighbourhood, where I assure you there are many amiable young women. But the faet is, that being, as I am, to inherit this estate after the death of your honoured father, (who, however, may live many years longer,) I could not satisfy myself without resolving to chuse a wife from among his daughters, that the loss to them might be as little as possible, when the melancholy event takes place—which, however, as I have already said, may not be for several years. This has been my motive, my fair cousin, and 1 flatter myself it will not sink me in your esteem. And now nothing remains for me but to assure you in the most animated language of the violence of my affection. To fortune I am per- feetly indifferent, and shall make no demand of that nature on your father. since I am well aware that it could not be complied with; and that one thousand pounds in the 4 per cents, which will not be yours till after your mother's decease, is all that you may ever be entitled to. On that head, therefore, I shall be uniformly silent; and you may assure yourself that no ungenerous reproach shall ever pass my iips when we are married.« It was absolutely necessary to interrupt him now. »You are too hasty, Sir,« she cried. »You forget that I have made no answer. Let me do it without farther loss of time. Accept my thanks for the compliment you are paying me. I am very sensible of the honour of your proposals, but it is impossible for me to do otherwise than decline them.« »I am not now to learn,« replied Mr. Collins, with a formal wave of the hand, »that it is usual with young ladies to reject the adresses of the man whom they secretly mean to accept, when he first applies for their favour; and that sometimes the refusal is repeated a second or even a third time. I am therefore by no means discouraged by what you have just said, and shall hope to lead you to the altar ere long.« »Upon-n-ly word, Sir,« cried Elizabeth, »your hope is rather an extra- ordinary one after my declaration. I do assure you that I am not one of those young ladies (if such young ladies there are) who are so daring as to risk their happiness on the chance of being asked a second time. I am per- fectly serious in my refusal.—You could not make me happy, and I am conviced that I am the last woman in the world who would make you so.« Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De første 10 Linier transskriberes fonetisk. The same note of warning is sounded by Mr. J. M. Keynes, who has shown himself to be one of the shrewdest economists of our time. »The prosperity of Europe was based on the facts that, owing to the large exportable surplus of foodstuffs in America, she was able to purchase food at a cheap rate measured in terms of the labour required to produce her own exports, and that as the result of her previous investments of capital she was entitled to a substantial amount annually without any payment at all. The second of these factors then seemea out of danger, but as a result of the growth of population overseas, chiefly in the United States, the first was not secure. ... In short, Europe's claim on the resources of the New World was becoming precarious; the Law of Diminishing Returns was at last reasserting itself and was making it necessary year by year for Europe to offer a greater quantity of other commodities to obtain the same amount of bread; and Europe therefore could by no means afford the disorganiza- tion of any of her principal sources of supply. . . . The essential facts of the situation, as I see them, are expressed simply. Europe consists of the den- sest aggregation of population in the history of the world. This population is accustoined to a relatively high standard of life, in which even now some sections of it anticipate improvement rather than deterioration. In relation to other continents Europe is not self-sufficient; in particular it cannot feed Universitetets Eksaminer. 49 itself. The danger confronting us therefore is the rapid depression of the standard of life of the European populations to at point which will niean actual starvation for some (a point already reached in Russia and approxi- mately reached in Austria). Men will not always die quietly. . . . Some of the catastrophes of past history, which have thrown back human progress for centuries, have been due to the reactions following on the sudden termi- nation, whether in the course of nature or by the aet of man, of teinporariiy favourable conditions which have permitted the growth of population be- yond what could be provided for when the favourable conditions were at an end.« 2) Det følgende oversættes til Engelsk. Den franske Hær paa Revolutionstiden var en Hob begejstrede Civil- ister, hvis Officerer var almindelige Borgere ligesom de menige. Den kunde ikke lære at kæmpe i den vanskelige Formation, som havde bragt Maribo- roughs og Frederik den Stores Soldater Sejr. Man improviserede derfor en ny Slags Taktik. Linien blev opgivet til Fordel for den tætte Kolonne. I denne anbragtes de bedste Folk foran og paa Siderne og de mindre paa- lidelige i Centrum. Angrebet blev forberedt ved Artilleriild, og Kanonerne blev med stor Dristighed ført frem til fremskudte Stillinger. Særlig dygtige Skytter1) anbragtes paa Taget af Bondegaarde og i Toppen af Træer for at nedskyde Fjendens Officerer og saaledes frembringe Forvirring i hans Rækker. Til sidst kom Kolonnen til Syne i Røgen. Officererne løb i Spidsen med Huen paa Spidsen af Sablen; de fulgtes i nogle Skridts Afstand af de Menige, som sang Marseillaisen. Paa dette Tidspunkt plejede deres Mod- standere at vende om og flygte i Stedet for at koncentrere deres Ild mod Kolonnen, der frembød et let Maal2) for deres Kugler. Det var paa denne Maade, at Frankrig erobrede Europa. Denne Udvikling var i Virkeligheden reaktionær. Den repræsenterede Methoder, der havde været forældede i mange Aar; men de franske Sejre gav denne Taktik en saadan Anseelse, at alle europæiske Hære med Undtagelse af den engelske antog den. Det varede dog længe, før den engelske Hær kunde gøre sig gældende paa Fastlandet. Den samme Uduelighed og Bestikkelighed, som vi finder i det 18. Aarhundredes politiske Liv, mærkedes ogsaa i Hæren. 1) marksmen. 2) an easy target. Tysk som Hovedfag: 1) Klopstocks Ode Nr. 26: Fragen oversættes og fortolkes realt og sprogligt. Tekst medfølger. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Frederik Ahlefeldts Lyst til at haandhæve sin Myndighed traadte natur- ligvis stærkt frem i Forholdet til Bønderne. Men hans kommanderende Væsen var parret med Velvilje og et oprigtigt Ønske om at gøre det saa godt som muligt for de undergivne. Støtte, Hjælpsomhed, gode Raad kunde gaa Haand i Haand med en høj Grad af Brutalitet, der navnlig kom frem, naar man ikke ubetinget bøjede sig for Besidderens Autoritet, og her som paa saa mange andre Omraader havde Ahlefeldt en udpræget Tilbøjelighed til at udstrække sin Myndighed saa langt som muligt, ud over de Grænser, Loven satte. Greven holdt saaledes af at pukke paa, at alle Langelands Bønder, ogsaa *) Selvejerne og de 2) Fæstebønder, der hørte til Godser udenfor Grevskabet, var hans »Ejendomsbønder«, det retslige Standpunkt var ikke ganske klart. Frederik Ahlefeldt hævdede, at han havde samme Ret over Øens Bønder, som Lensmændene havde haft paa Kronens Vegne, inden Grevskabet oprettedes. Han hævdede derfor, at Selvejerne havde de samme Pligter til Hoveri som Fæsterne paa Grevskabet og at 3) Stavns- *) Freibauer. 2) Pachtbauer. 3) Erbuntertånigkeit. Universitetets Aarbog. 7 50 Universitetet 1927—28. baandet gjaldt saavel Selvejerne som Fæsterne. Denne Opfattelse af Spørgsmaalet gav Anledning til en lang Række Processer, der førtes helt op til Højesteret, og Spørgsmaalet naaede egentlig aldrig helt til Klaring før de store Landboreformers Indførelse. løvrigt var hverken Hoveriet eller Stavnsbaandet trykkende under Frederik Ahlefeldt Styrelse, man kom uden mange Rivninger overens om Arbejdets og Forpligtelsernes Udstræk- ning; skønt de halvthundrede Aar, Frederik Ahlefeldt sad som Besidder paa Langeland, hører til de i Bondens Historie allermest kritiske, var der en almindelig Velstand mellem Øens Bønder i Modsætning til de fleste andre Steder i Danmark, Fremgang i Driften og Indtægterne. Dette skyldes tildels Grevens personlige Initiativ. Han tog selv rundt paa Øen, opmuntrede de flittige og dadlede de forsømmelige og satte mange gode Forandringer i Gang. Det var en Slags faderlig Enevcelde i det smaa. 3) Hovedlinjer i den højtyske Anvendelse af Konjunktiv i Bisætninger (uden for indirekte Tale). 4) Von Gottsched bis Lessing (skrives paa Tysk). Tysk som Bifag: 1) Nathan der Weise III, 6—7 (Vers 349—384 inclu- sive) oversættes, indledes literaturhistorisk, kommenteres; eventuelle Afvi- gelser fra nu gældende Sprogbrug bemærkes særlig). 2) Oversættelse fra Dansk og Tysk. En Formiddag, da jeg kom hjem, fortalte Pigen, at der havde været en vis Hr. Ludvig Tieck, som vilde besøge mig. Jeg gik straks hen til Galleriet igen, i Haab om at finde ham. Der traf jeg Hr. v. Rumohr, hans Rejsefælle, som fulgte mig op i Biblioteket, hvor Tieck sad Jbøjet over et gammelt Manuskript af Heldenbuch. Han ilede mig venligt imød§'; vi talte fortroligt og aabent .med hinanden som Brødre, der har været adskilt i lang Tid. Hans smukke, karakteristiske Ansigt, hans skønne Stemme, hans beundrings- værdige Veltalenhed, hans aandfulde, brune Øjne indtog mig straks per- sonlig for ham, og jeg behagede ogsaa ham. Jeg tænkte paa det skønne Forhold mellem Frans og Sebastian i hans Sternbald; og i de faa Dage, vi var sammen her, levede vi ogsaa ganske saaledes som de to Kunstnere med hinanden. Jeg læste min Hakon Jarl, en Del af Aladdin og Aarets Evangelium for ham. Han ydede mig sit hjerteligste Bifald og beklagede, at Novalis ikke levede og kunde høre Aarets Evangelium. Jeg spiste en Middag sammen med ham og Rumohr, og han læste Holbergs Hexeri eller blind Allarm i den gamle tyske Oversættelse; jeg beundrede hans Fore- læserkunst; det morede mig, at han tog Holberg noget anderledes, end vi Danske er vant til; det lød for mig som mit Modersmaal i en dejlig frem- med Piges Mund, yndigt, skønt med en noget udenlandsk Accent. Tysk som Bifag (Sygeeksamen): 1) Schiller, Wilhelm Tell 4. Akt., 3. Scene. Forfra indtil: Komm Du hervor, Du Bringer etc. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk af: Oehlenschlågers Erindringer 4. Bind, S. 63, Da Ryge engang kom hjem fra Tydskland — S. 64----om den nu ogsaa er nok saa gammeldags. Opgivet: smøre tykt paa — iiber- treiben, stark auftragen; dagligdags = almindelig. Fransk som Hovedfag: 1) (Nedenstaaende Stykke oversættes og kom- menteres sprogligt). Plainte des protestants. Les principaux de la Religion, qui ouvroyent les yeux pour la conservation tant d'eux que d'autruy, ayant fait un gros amas de ce qui s'estoit fait contr'eux et de ce qui se brassoit encore, disoyent qu'indubitablement on les vouloit miner peu å peu, et puis tout å un coup leur donner le coup de la mort. Des causes qu'ils alleguoyent, les 51 unes estoyent manifestes et les autres secrettes. Quant aux premieres, elles consistoyent es desmantellemens d'aucunes villes, et construction de cita- delles es Iieux ou ils avoyent l'exercice public, plus es massacres qui en plusieurs endroits se commettoyent, et en assassinats de gentils hommes signalez (de quoy 011 n'avoit peu obtenir aucune justice); aux menaces ordinaires qu'en bref ils ne leveroyent pas la teste si liaut; et singuliere- inent en la venue des Suysses (combien que le duc d'Albe fust desjå passé en Flandres), lesquels n'avoyent esté levez que pour la crainte simulee de son passage. Quant aux secrettes, ils mettoyent en avant aucunes lettres interceptees, venantes de Rome et d'Espagne, ou les desseins qu'on vouloit executer se descouvrirent fort å plain, la resolution prise a Bayonne avec le duc d'Albe d'exterminer les Huguenots de France et les Gueux de Flandres; de quoy on avoit esté averty par ceux de qui 011 ne se doutoit pas. Toutes ces choses, et plusieurs autres dont je me tais resveilloyent fort ceux qui n'avoyent pas envie qu'on les prist endormis. Et me recorde que les chefs de la religion firent en peu de temps trois assemblees, tant å Valery qu'å Chastillon, ou se trouverent dix ou douse des plus signalez gentils hommes, pour deliberer sur les occurrences presentes et cercher des expediens legitimes et honnestes, pour s'asseurer entre tant de frayeur, sans venir aux derniers remedes. 2) Le participe présent og le gérondif, deres Oprindelse, Former og Anvendelse. 3) Résumé et appréciation du Cid. 4) (for 1 Kandidat) Nogle Kvindeskikkelser hos Romain Rolland; (for I Kandidat) Racine og Port-Royal; (for 1 Kandidat) De latinske Udlyds- konsonanters Skæbne i Fransk. Fransk som Bifag: 1) La France jouit tranquillement de la vie. Et elle s'amuse. Des rires, des lumiéres, un luxe éclatant et confortable, et du mouvement et de la vie, c'est l'unique réve de la jeune génération qui conduria si gaiement Napoléon III å Metz et å Sedan. Voila le Paris des Expositions universelles, véritables foires, mais foires royales et impéri- ales, ou toutes les puissances, toutes les forces productrices de la nature et de la société sont réunies en un seul lieu, et servent non pas å de grandes idées ou de grands desseins, mais au plaisir des hommes. Voila le Paris d'Haussmann et d'Alphand, avec sa régularité, sa magnificense, ses mer- veilleux jardins, ville neuve, jeune, claire, débarrassée de toute trace de vétusté ou de pauvreté, ville de santé, de iuxe et de plaisir. Et au milieu de tant de merveilles, voici le monument symbolique, le nouvel Opéra! La fougueuse improvisation! il dresse au centre méme de la cité sa masse complexe, sans style, sans netteté, sans logique, mais hardie, vivante, somp- tueuse et colorée; il s'étale, il s'épanouit, avec ses dorures et ses marbres. II est le luxe, la joie, la richesse; et tous les arts qui enchantent, qui distraient, qui égayent, y trouvent le plus beau cadre qu'on ait jamais réalisé. Cherchons maintenant les formes littéraires ou s'expriment l'armise- ment et l'universelle joie de vivre. Quelque chose de tout å fait caracté- ristique de cette époque, c'est l'esprit »boulevardier«. Il y a alors un petit nombre d'hommes qui possédent le privilége reconnu d'étre des hommes d'esprit; pour eux, l'univers va du restaurant Brébant au Café de la Madeleine, et ils considérent les Champs-Élysées comme une campagne lointaine. Ils connaissent d'ailleurs les gens et les choses; rien ne les étonne, rien ne les déconcerte; ils ont une sagesse pratique qui les met au-dessus de toute illusion; étant avec cela dénués d'ambition, n'aspirant ni å l'Académie ni å la fortune, prenant le bien comme il vient, et jouissant allégreinent de la vie, ils parlent de tout en 52 Universitetet 1927—28. toute liberté, avec un style détaché et piquant. Ils dégonflent les vanités, ils réduisent les hommes å leur juste valeur: ennemis jurés de la bana- lité, de la sottise, de la prétention et de l'hypocrisie. C'étaient NESTOR ROQUEPLAN (1804—1870), auteur de la Vie parisienne, AURÉLIEN SCHOLL (1833—1902), CHARLES MONSELET (1825—1888), et toute la rédaction du Figaro de VILLEMESSANT (1812—1879). Ils ont écrit des vers, des romans, des mémoires; ils ont été moralistes, journalistes, et bien d'autres choses encore: mais toutes leurs qualités, tous leurs aspects sont résumés pour les contemporains dans le mot de »boulevardier«. 2) Den 14. Oktober 1822 ægtede Victor-Marie Hugo, der var 20 Aar gammel og allerede Medlem af Akademiet i Toulouse, i Saint-Sulpice Kirke en ung Pige ved Navn Adéle-Julie Foucher; hun var et Aar yngre end han. Dette Qiftermaal virkeliggjorde en Forudsigelse. Omtrent 25 Aar tidligere havde Digterens Fader været Foriover ved sin Ven Pierre Foucher's Bryllup, og ved denne Lejlighed henvendte han følgende ejen- dommelige og profetiske Skaaltale til ham: »Sørg for at faa en Datter; jeg skal sørge for at faa en Søn; saa vil vi gifte dem sammen. Jeg drikker paa deres lykkelige Forening!« Det unge Par havde kendt hinanden i mere end femten Aar. De havde leget sammen som Børn i den store, vildsomme Have, der hørte til det gamle Kloster i Feuillantinergaden, som Fru Hugo havde lejet i 1808. Victor og hans to Brødre Abel og Eugéne, Adéle og hendes lille Broder Paul havde løbet, sprunget, larmet og kæmpet under deres Mødres Opsyn i denne Have, hvor tidligere fromme Nonner havde bedt deres Bønner. En skønne Dag sendte General Hugo, der var bleven Guvernør i Madrid, Bud efter sine tre Sønner. De rejste til Spanien, hvor de opholdt sig et Aar, og da de vendte tilbage til Paris, genfandt de til deres store Glæde den- gamle Have og deres lille Veninde. Den venskabelige Forbindelse mellem de to Familier blev straks gen- optaget, ligesom Børnenes Leg; men i Aaret 1813 blev Fru Hugo nødt til at flytte, fordi den gamle Feuillantiner-Have blev gennemskaaret af en ny Gade. Hun fandt en anden Lejlighed i Nærheden, i Rue du Cherche-Midi. Familien Foucher boede næsten lige overfor. Til deres Hus hørte en Have, der ikke var videre stor, men hvor Børnene fortsatte deres kære Lege. Da Restaurationen indsatte Ludvig d. XVIII paa Frankrigs Trone, glædede begge Familierne sig meget over denne Begivenhed, som de saa længe havde haabet paa. Fra et Vindu, som Hr. Foucher havde lejet, saa de det kongelige Optog drage forbi paa Vej til Notre-Dame Kirke, hvor en højtidelig Ceremoni skulde finde Sted. Familien Hugo besøgte ofte Familien Foucher, ikke blot for at adsprede sig, men ogsaa for at arbejde. Om Vinteren installerede man sig næsten hver Aften i Fru Fouchers store Soveværelse; Damerne syede og brode- rede, men de talte kun lidt, og Børnene, der var strengt opdragne, vogtede sig vel for at bryde Tavsheden. Klassisk Filologi: 1) Græsk Stil: Kære Dionysios. Jeg ved vel, at alle Mennesker plejer at være mere taknemmelige mod dem, der roser dem, end mod dem, der giver dem Raad, men da jeg vil udtale mig om vigtige Spørgsmaal, har jeg godt Haab om, at det, jeg siger, vil vise sig at være af nogen Betydning; jeg har nemlig i Sinde at frem- komme med Raad om Hellenernes Velfærd, og hvem skulde jeg da snarere søge at faa i Tale end den, der har den største Magt. Hvis jeg var yngre, vilde jeg ikke sende et Brev, men selv rejse hen at besøge Dig, ikke blot fordi det i saa vigtige Sager vel er lettere ved personlig Nærværelse at sige sin Mening, end det er at gøre den helt klar i et Brev, ej heller fordi Universitetets Eksaminer. 53 de fleste har mere Tillid til det, der siges, end til det, der skrives; men desuden, hvis under en Samtale noget af det, der bliver sagt, ikke skulde blive opfattet rigtigt eller ikke blive troet, kan man, da man er til Stede, forklare Sagen og saaledes afværge begge disse Muligheder, men hvis noget saadant skulde hænde med det, som er sendt og skrevet, er der ingen til at berigtige det, da den, som har skrevet det, jo ikke er til Stede. Ikke desto mindre vil jeg, saa vidt det er muligt under de forhaanden værende Forhold, forsøge at udtale mig klart om den Fare, hvort Hel- lenerne er stedt, og det vil sikkert ogsaa vise sig, at det ikke er ubetime- ligt, om vi erindrer disse Ting; da nemlig Barbarerne sidder inde med Herredømmet, og Lakedæmonerne er saaledes stillet, at de vil være til- freds, hvis de blot kan beholde deres eget Land, hvorledes skulde der vel saa kunne komme en bedre Lejlighed for Dig end den, der nu er. Jeg opfordrer Dig derfor til at sammenkalde alle Forbundsfællerne og hurtigst muligt drage ud at befri de græske Byer; og hvis Du nu virkelig gør dette, saa vil alle være Dig taknemmelige, Grækerne for de Velgerninger, der gøres mod dem, og alle de andre Mennesker, hvis de ved din Hjælp bliver befriet for barbarisk Voldsherredømme og opnaar at komme under græsk Styre, og Du selv vil komme til at sidde inde med en saa stor Magt, som ingen Hersker nogensinde før. Nu maa Du altsaa ikke være forundret over, at jeg, som hverken er Folketaler eller Hærfører eller paa nogen anden Maade sidder inde med nogen Magt, vil tage et saa tungt Hverv paa mig, idet jeg forsøger at løse de to mest betydningsfulde Opgaver, at tale Grækenlands Sag og at give Dig Raad. „ , .. Med venlig Hilsen Isokrates. 2) Latinsk Stil: Der er næppe nogen, som har et blot overfladisk Kendskab til romersk Litteratur, uden at han kender den romerske Satire og har læst nogle Digte af denne Art, som særlig er karakteriseret ved de to Ejendommeligheder, Aand og Vid, medens de øvrige er fælles for dens Digtere og mange andre, Klarhed i Udførelsen, stilistisk Evne og Fasthed i Versbygningen; men denne Digtnings Sjæl, om man tør udtrykke sig saaledes, er Forfølgelse af Lasterne og Tilskyndelse til Retskaffenhed, og til at naa dette Formaal bruger den Vittighed og Spøg som Vaaben. Dig- teren stemmer overens med Philosophen deri, at han behandler Moralen, men den sidste underviser, medens den første oftest revser, Philosophen undersøger de gode Egenskabers Natur og Aarsager, medens Digteren i Reglen blot dadler de lastefulde, sparsomt og sjældent roser de gode. Skønt nu de tre romerske Satiredigtere, Horats, Persius og Juvenal har det samme Maal, som ovenfor er omtalt, er der dog Forskel imellem dem, hvad jeg har i Sinde her kort at fremstille, rigtignok ikke i den Hensigt at sætte den ene over den anden, da jeg mener, at de alle er udmærkede og læseværdige og har naaet næsten den samme Berømmelse ved forskel- lige Fortrin, men jeg vil vise Ungdommen Vej til at vurdere deres For- trin efter Fortjeneste. Horats beskæftiger sig, skønt hans Fader har haft megen Omsorg for hans Opdragelse, altid med de mest almindelige Moral- forskrifter og, hvad der er langt værre, han tilstaar selv, at han er lidet fast, og at han ikke kan optræde som nogen virkelig Vejleder til Retskaf- fenhed; han gaar nemlig bestandig over til et andet Standpunkt og ikke for at undersøge det, men for at gøre det til sit, og der er ikke Tvivl om, at den Mangel paa Fasthed, vi ser i Værkerne, ogsaa har været til Stede i hans Liv. Juvenal tager i sine Digte saa overfladisk paa de moralske Forskrifter, at det let falder i Øjnene, at han har lagt mere Vægt paa rhetoriske Øvelser end paa philosophiske Studier. Persius derimod, som, efter hvad han selv siger, var bleven undervist i at skrive Satirer af Cornutus, der ligeledes havde indført ham i Stoicismen, staar i den Hen- 54 Universitetet 1927—28. seende langt over Horats, at han altid er sig selv lig, vurderer Retskaf- fenheden og er en fast og ubønhørlig Fjende af Lasterne; han glemmer endelig aldrig sin stoiske Overbevisning. Man kan altsaa forudsætte, naar man læser Persius, at han mener det, han siger; den udmærkede unge Mand havde nemlig af sin Lærer Cornutus, der var lige saa klog som lærd, lært ikke at tale mere om Moralen, end man lever efter den, og at han selv har lagt den Retskaffenhed for Dagen, som han krævede af andre, bevidner en, utvivlsomt meget gammel, Hjemmelsmand, som har skrevet hans Levned. Derfor anser jeg af al den Ros, der kan ydes Persius, dette for det vigtigste og saa at sige Grundlaget for det øvrige, at han gik til den Opgave, at give Forskrifter om Moral, udrustet med Indsigt og efter i lang Tid at være oplært i Philosophernes Leveregler. 3) Ciceros Brutus §§ 117—121 incl. (Et quoniam Stoicorum — in iudicia pacatior) oversættes. 4) Realia: Kallimachos og hans Stilling i græsk Litteratur. 5) Plautus Mostellaria Vers 904 (Quid tibi visumst mercimoni) til 932 (hunc ut hine amoverim) incl. oversættes og forsynes med Kommentarer. Historie som Hovedfag: 1) De hellenistiske Riger og deres Organi- sation. 2) Karl XI af Sverige. 3) Engelsk Told og Toldpolitik ca. 1660—1860. 4) Dansk Historieskrivning i det 15.—17. Aarh. Historie. Modenhed sopgaver: 1) De ledende Tanker hos Hvitfeld som Historieskriver. 2) Kilderne til Valdemar 4.'s Historie. 3) En Karakteristik af A. S. Ørsteds politiske Stilling i Kristian 8.'s Tid. 4) Det aabne Brev af 1846 og dets Betydning for den nationale Kamp. 5) En Karakteristik af Bismarcks Stilling til Demokratiet i det nye tyske Rige. 6) Kong Hans' Forhold til den danske Adel. 7) Hannibal Sehesteds politiske Betydning under Frederik III's Regering. 8) Cecil, Lord Burghley. Sommeren 192 8. Dansk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekststykke (ulæst Tekst) oversættes og kommenteres. Then iomfrw bradeligh theden redli, herre Ywan sare j hiertet swedh, then ridder hiolt segh ønckeligh, han war tha heller døth en qwegh, och sa longt deden kommen borth, thet jngen man fek til hanom spordh, och thet jngen man hanom kiende, hwerken wen heller frende. Han hawer nw myst all then ere, ther han j werden hawde here, och ther til widh och sinne. Slikt faar man for høwske qwinne. 2) Gylfaginning Kap. 41 Beg. »Mmælti Gangleri«: til »lagt vift hann« oversættes og tolkes med særligt Hensyn til de deri forekommende Verbal- former. 3) Opfattelsen og Udnyttelsen af Folkeviserne i den danske Litte- ratur. Universitetets Eksaminer. 55 Dansk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og kommenteres. Ragnhildr satti stæin pacnnsi oft Alla Såliva goda, wla Jiæidwerdan pegn. Alla synie gærdu Jcumbl påusi oft fadur smn duk hacns kona oft iver sinn; en Soti rceist runaR passi oft drottin sinn. Porr wlgi passi runaR! At rétta sa iverdi, es stæin pannsi ælti eda oft acnnacn dragi. 2) Chr. Winther og Holger Drachmann (En Jævnførelse). Engelsk som Hovedfag: 1) Dickens, Reade and Collins, Sensation Novelists: a Study in the Conditions and Theories of Novel-Writing in Victorian England. By Walter C. Philips, Ph.D. The inconveniences of coursing several hares at once receive frequent illustration, not merely in sport, but in other departments of life and literature. Perhaps Dr. Phillips has added a fresh instance. For he has not merely taken the so-called »sensation« novel to be his province and subjoined a very disputable leash of three particular novelists as »sensa- tional,« but has, by the latter part of his title, given himself liberty to dwell on the extension of reading in England from the later part of the eighteenth century; the prices of novels and the rewards of novelists; the theories of their art entertained by some of these latter; and a good deal else. We must discard most of this detail, only observing that though he has taken a good deal of trouble to amass information, one may some- times rather distrust his evidence, and sometimes also rather questien his judgment and his expression. Mr. Burke was a very great man; but if the estimate of the number of habitual readers in England near the close of the eighteenth century, at from eighty to ninety thousand, rests only on »what Mr. Burke said,« we should hesitate to accept it undoubtingly, and still more to build on it comparisons with the number of subscribers to the Cornhill Magazine. What is meant by saying that the term »sensa- tion novel« was felt almost as a compound? A distinctly loose sense of literary chronology, not merely-in regard to actual dates, is shown by such a sentence as »Over against the soundness of the change, as indi- cated by Dickens's earnings or Thackehay's or George Eliofs must be placed the very dissimilar experiences of, say, Meredith and Gissing.« Thackeray would have slightly raised his eyebrows if he had seen himself classed with »most other conservatives.« We were under the impression that it was Swift, not Byron, wo made a certain remark about »the pre- faces of Dryden,« and it would be interesting to know the make of the »revolver« with which Sikes battered Nancy. But this sort of desultory comment is not very edifying. Let us take Dr. Philips's main themes—the sensation novel, and Dickens, Charles Reade and Wilkie Collins as representatives of it—and say something about them. There has been rather a tendency of late to object to »tickets,« »labels,« or whatever they may be called. This objection may go too far, but it is certainly desirable that, if they are used, they should be used with precision. That desirable quality seems to be rather absent here: indeed, the absence may be obvious enough to some from the mere pre- sence of Dickens in the galley. But we shall come to that presently. /. Ovenstaaende oversættes paa godt og naturligt Dansk. 2. Give brief literary comments in English (of not less than five lines) on each of the txvelve names and phrases italicized above. 3. Giv en fonetisk Transkription af det sidste Stykke (But this sort — ud.) 56 Universitetet 1927—28. 2) Decemberdagen er kun kort, og naar Solen forsvinder bag den vest- lige Horizont, begiver man sig, vel udrustet og varmt paaklædt, paa Vej. Med lydløse Trin gaar man paa Post, ingen tørre Kviste maa knække under Foden, thi Mikkels Øre er utrolig fint, og faar han den svageste Mistanke, kan man ligesaa godt vende om. Bøssen spændes med Fingeren om Aftrækkeren, for at Hanens Knækken ikke skal høres, og nu er man parat til at tage mod den røde Herre. Saa fanger en Lyd Opmærksom- heden; det rasler i de visne Blade og lette Trin nærmer sig, medens man utydelig skimter det mørke Omrids af en gammel Raa og hendes to Lam. De er næsten lige saa store som Moderen, men endnu holder Familien trofast sammen. — De skal ned i Mosen og gnave Knopper og Kviste af de unge Aske; snart er de ude af Syne og det bliver atter stille. Pludselig farer en kogende hed Blodstrøm gennem de stive Lemmer og faar Hjertet til at hamre i Brystet, thi oven for Graven skimtes den mørke Silhuet af Mikkels slanke Krop. Nu gælder det om at staa ube- vægelig som en Billedstøtte og koldblodig benytte det rette Øjeblik. Thi Ræven har øjeblikkelig faaet Øje paa den mystiske Skikkelse ved Træet. Men ikke den ringeste Bevægelse og ikke den svageste Lugt røber Menne- skets Nærværelse, og efter nogle lange Sekunder føler den sig beroliget og drejer Hovedet for at undersøge de øvrige Omgivelser. Nu er Øjeblikket der, men ingen hastige Bevægelser. Ganske langsomt føres Bøssen til Skulderen, medens Øjet anstrenger sig for at gennemtrænge Mørket. Om egentlig Skydekunst er her ikke Tale, thi Afstanden er jo kort, og Maalet rører sig ikke, blot man er vant til at bruge Øjnene i Mørke. Nu er Piben i Linie med Rævens Skulder, og Aftrækkeren virker; en lang Ild- stribe glimter i Mørket, og Skuddet brager gennem Skoven og opskræmmer dens flyvende og løbende Beboere. Spændingen er forbi, og man kan igen bevæge sig frit; men paa samme Plet, hvor han stod, ligger Mikkel udstrakt i Sneen uden den ringeste Bevægelse. Han er død som en Sild, han har ikke engang hørt Knaldet. — »Du havde næppe ventet at møde Din Banemand her i Aften, min røde Ven, og de skumle Planer, Du har udruget dernede under Jorden, kommer aldrig til Udførelse, men Du fik en hæderlig Død, og jeg blev et Jagtminde rigere!« Mikkel = Tod. Ovenstaaende oversættes til Engelsk. 3) The Boke of Cupide, god of Loue. I. The god of love, a! benedicite, How myghty and how gret a lord is he! For he can make of lowe hertys Jiie, And highe lowe, and like for to die. 5. And herde hertis be can make fre. II. And he can make, within a lytel stounde, Of seke folk ful freshe, hoole and sounde, And of hoole he can make seke; [And] he can bunde and vnbynde eke, 10. What he wol haue bounde or vnbounde. III. Shortely al that euere he wol, he may, Ayenes him ther dar no wyght sey nay; For he can glade and greve whom him lyketh, And who that he wol, other laugheth or siketh, 15. And most his myght he sheweth euer in May. Universitetets Eksaminer. 57 IV. For every trewe gentil herte fre, That with him is, or thinketh for to be, Ayenes May now shal haue som sterynge Other to joye, or elles to mornynge, 20. In 110 seson so gret, as thynketh me. V. For then they mowe here the briddes singe, And see the floures and the leves springe, That bringeth in to hertis remenbraunce A maner eese, medled with grevaunce, 25. And lusty thoghtes, ful of gret longynge. VI. And of that longyng cometh heuynesse, And therof groweth ofte gret seknesse, And LalJ for lak of that, that they desire; And thus in May ben hertys set on fire, 30. And so they brenne fortil in gret distresse. VII. I speke this of felyng trewely; For al thogh I be old and vnlusty, Yet haue I felt of that seknesse in May Bothe hote and colde, an accesse every day, 35. How sore, ywis, ther wot no wight but I. VIII. I am so shaken with the feueres white, Of al this May yet slepte I but a ly te; And also hit is vnlyk for to be That eny herte shulde slepy be, 40. In whom that Love his firy dart wol smyte. Ovenstaaerule oversættes paa Dansk, og der gives en speciel sprog- historisk Kommentar til de sex kursiverede Former samt en almindelig sproghistorisk Kommentar til Verbalformerne; paa Basis heraf bestemmes Textens Aifattelsestid og -sted. 4) Henry Fielding, Amelia, ch. II: The higher we proceed among our public officers and magistrates, the less defects will, perhaps, be observabie. Mr. Thrasher, however, the justice before whom the prisoners above mentioned were now brought, had some few imperfections in his magistratical capacity. I own, I have been sometimes inclined to think that this office of a justice of peace requires some knowledge of the law: for this simple reason; because, in every case which comes before him, he is to judge and aet according to law. Again, as these laws are contained in a great variety of books, the statutes which relate to the offices of a justice of peace making of them- selves at least two large volumes in folio; and that part of his jurisdic- tion which is founded on the common law being dispersed in above a hundred volumes, I cannot conceive how this knowledge should be acquired without reading; and yet, certain it is, Mr. Thrasher never read one syllable of the matter. The first who came upon his trial was as bioody a spectre as ever the imagination of a murderer or a tragic poet conceived. This poor wretch was charged with a battery by a much stouter man tlian himself; indeed the accused person bore about him some evidence that the had been in an Universitetets Aarbog. 8 58 Universitetet 1927—28. affray, his clothes being very bloody, but certain open sluices cm his own head sufficiently showed whence all the scarlet streain had issued: whereas the accuser had not the least mark or appearance of any wound. The justice asked the defendant, What he meant by breaking the king's peace? — To which he answered — »Upon my shoul I do love the king very well, and I have not been after breaking anything of his that I do know; but upon my shoul this man hath brake my head, and my head did break his stick; that is all.« He then offered to produce several vvitnesses against this improbable accusation; but the justice presently interrupted hiin, saying, »Sirrah, your tongue betrays your guilt. You are an Irishman, and that is always suffi- cient evidence with me.« A genteel young man and woman were then set forward, and a very grave-looking person swore he caught them in a situation which we cannot as particularly describe here as he did before the magistrate; who, having received a wink from this clerk, declared with mucli warmth that the faet was incredible and impossible. He presently discharged the accused parties, and was going, without any evidence, to commit the accuser for perjury; but this the clerk dissuaded him from, saying he doubted wnether a justice of peace had any such power. The justice at first differed in opinion, and said, »He had seen a man stand in the pillory about perjury; nay, he had known a man in gaol for it too; and how came he there if he was not com- mitted thither?« »Why that is true, sir,« answered the clerk; »and yet I have been told by a very great lawyer that a man cannot be committed for perjury before he is indicted; and the reason is, I believe, because it is not against the peace before the indictment makes it so.« »Why, that may be,« cries the justice, »and indeed perjury is but scandalous words, and I know a man cannot have a warrant for those.« The witness was now about to be discharged, when the lady whom he had accused declared she would swear the peace against hiin1), for that he had called her a whore several times. »Oho! you will swear the peace, madam, will you?« cries the justice: »Give her the peace, presently; and pray, Mr. Constable, secure the prisoner, now we have him, while a warrant is made to take him up.« All which was immediately performed, and the poor witness, for want of sureties, was sent to prison. Charles Dickens, The Pickwick Club, ch. XXV; The scene vas an impressive one, well calculated to strike terror to the hearts of culprits, and to impress thern with an adequate idea of the stern majesty of the law. In front of a big book-case, in a big chair, behind a big table, and before a big volume, sat Mr. Nupkins, looking a full size larger than any one of them, big as they were. The table was adorned with piles of papers: and above the further end of it, appeared the head and shoulders of Mr. Jinks, who was busily engaged in looking as busy as possible. The party having all entered, Muzzle carefully closed the door, and placed himself behind his master's chair to await his orders. Mr. Nup- kins threw himself back, with thrilling solemnity, and scrutinised the faces of his unwilling visitors. »What's your name, fellow?« thundered Mr. Nupkins. »Veller,« replied Sam. »A very good name for the Newgate Calendar,« said Mr. Nupkins. This was a joke; so Jinks, Grummer, Dubbley, all the specials, and Muzzle, went into fits of laughter of five minutes' duration. »Put down his name, Mr. Jinks,« said the magistrate. »Two L's, old feller,« said Sam. 1) make oath that she was in danger of bodily harm from him. 59 Here an unfortunate special Iaughed again, whereupon the magistrate threatened to commit him, instantly. It is a dangerous thing to laugh at the wrong man, in these cases. »Where do you live?« said the magistrate. »Vare-ever I can,« replied Sam. »Put down that, Mr. Jinks,« said the magistrate, who was fast rising into a rage. »Score it under,« said Sam. »He is a vagabond, Mr. Jinks,« said the magistrate. »He is a vagabond on his own statement; is he not, Mr. Jinks?« »Cetainly, sir.« »Then 1*11 commit him. I'll commit him as such,« said Mr. Nupkins. »Tilis is a wery impartial country for justice,« said Sam. »There ain't a magistrate goin' as don't commit himself, twice as often as he commits other people.« At this sally another special Iaughed, and then tried to look so super- naturally solemn, that the magistrate detected him immediately. »Grummer,« said Mr. Nupkins, reddening with passion, »how dare you select such an inefficient and disreputable person for a special constable, as that man? How dare you do it, sir?« »I am very sorry, your wash-up,« stammered Grummer. »Very sorry!« said the furious magistrate. »You shall repent of this neglect of duty, Mr. Grummer; you shall be made an example of. Take that fellow's staff away. He's drunk. You're drunk, fellow.« »I am not drunk, your worship,« said the man. »You are drunk,« returned the magistrate. »How dare you say you are not drunk, sir, when I say you are? Doesn't he smell of spirits, Grummer?« »Horrid, your wash-up,« replied Grummer, who had a vague impres- sion that there was a smell of rum somewhere. »I knew he did,« said Mr. Nupkins. »I saw he was drunk when he first came into the room, by his excited eye. Did you observe his excited eye, Mr. Jinks?« »Certainly, sir.« »I haven't touched a drop of spirits this morning,« said the man, who was as sober a fellow as need be. »How dare you tell me a falsehood?« said Mr. Nupkins. »Isn't he drunk at this moment, Mr. Jinks?« »Certainly, sir,« replied Jinks. »Mr. Jinks,« said the magistrate, »I shall commit that man, for con- tempt. Make out his committal, Mr. Jinks.« And committed the special would have been, only Jinks, who was the magistrate's adviser (having had a legal education of three years in a country attorney's office) whispered the magistrate that he thought it wouldn't do; so the magistrate made a speech, and said, that in conside- ration of the special's family, he would reprimand and discharge him. Accordingly, the special was abused vehemently, for at quarter of an hour, and sent about his business; and Grummer, Dubbley, Muzzle, and all the other specials murmured their admiration of the magnanimity of Mr. Nupkins. »Now, Mr. Jinks,« said the magistrate, »swear Grummer.« Grummer was sworn directly; but as Gruminer wandered, and Mr. Nupkin's dinner was tiearly ready, Mr. Nupkins cut the matter short, by putting leading questions to Grummer, whicli Grummer answered as nearly in the affirmative as he could. So the examination went off, all very smooth and comfortable, and two assaults were proved against Mr. Weller, and a threat against Mr. Winkle, and a push against Mr. Snodgrass. When all 60 tliis was done to the magistrate's satisfaction, the magistrate and Mr. Jinks consulted in whispers. Give an analysis in English of the similarities and dissimilarities between the above axtracts with regard to 1) character-dramng and 2) general satire. 5) (Laboratorieopgave for 1 Kandidat). En indgaaende Redegørelse for Shakespeares Brug af Plutarch i Dramaet Coriolanus. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende oversættes til Dansk. De første 10 Linier transkriberes fonetisk. If in Rome itself there might be misgivings as to the wisdom of Claudius's adventure in Britain on the ground that the turbulent Britons were likely to cause more expense than their country was worth, there was no relaxation of the imperial grip on Britannia. Peaceful organization and the various processes of Romanization continued for nearly a decade after the revolt of the Iceni had been crushed. I'he rebuilding of Londi- nium on its ash-covered site was doubtless carried out with characteristic thoroughness, the Britons seeing, perhaps for the first time, the erection of buildings with massive concrete walls, upon which they were obliged to labour under expert instruction. Town building, road-making, and the construction of forts in the frontier region between Lindum, Deva, and Isca must have gone on steadily. To what extent villa life began in the south at this early period can scarcely be judged, but there can be little doubt that the flood of officials would very soon have beeen looking out for well-placed sites for their houses shortly after the occupation of Britain was seen to be an established faet. The period af quiescence in the new province came to an end in 69, soon after the vigorous Vespasian had assumed the purpie. Cartimandua, Queen of the Brigantes, concluded a series of follies by throwing off her consort, Venusius, and taking in his place his armour-bearer, Vellocatus. Supported by the bulk of the tribe, Venusius took up arms, and the queen, discovering herself at his mercy, applied to the Roman Governor, Vettius Bolanus, for assistance. 2) Nedenstaaende oversættes til Engelsk. Det var engang moderne at sammenligne Thackeray med hans store samtidige og Rival, Dickens. I vore Dage er det heldigvis ikke længere nødvendigt at rose en af disse to store Romanforfattere paa den andens Bekostning. Thackeray var Søn af anglo-itidiske Forældre. Som Dreng blev han sat i Skole i England. Hans Løbebane i Cambridge var kort og alt andet end straalende. Han arvede en betydelig Formue, men var saa uheldig at tabe den ved daarlige Pengeanbringelser. Derefter vilde han en Tid være Kunstner, men naaede aldrig til at kunne tjene sit Brød paa denne Maade, skønt han illustrerede nogle af sine egne Romaner. Derefter blev han Medarbejder ved forskellige Tidsskrifter. Han skrev først Anmeldelser, derefter humoristiske Skitser og endelig Noveller. I lange Tider var han paa Fallittens Rand, indtil »Forfængelighedens Marked« tiltrak sig Publi- kums Opmærksomhed og med eet Slag gjorde ham til en populær Forfatter. Imidlertid havde hans Privatliv taget en tragisk Vending. Hans unge Hustru, som længe havde haft et svagt Helbred, mistede Forstanden. Frem- gang, Penge og Venner kom for sent. Thackeray var langt mere af et Hjemmemenneske1) end Dickens, men han havde aldrig noget virkeligt *) domestie character. 61 Hjem, kun sin Klub. De Erfaringer, han havde gjort, hans Ungdoms Daar- skab, hans fejlslagne Forhaabninger havde ikke gjort ham bitter, men de havde tilføjet ham et Saar, som han aldrig kom over, Tysk som Hovedfag: 1) a) Schillers »Die Teilung der Erde« oversættes og kommenteres; b) Goethes »Hans Sachsens poetische Sendung« over- sættes og kommenteres; c) Goethes »Der untreue Knabe« oversættes og kommenteres. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Men Pligten mægter kun lidet uden Kærlighed, der alene er den, der beaander Kundskab. Naar allerede den nordiske Højsang siger, at Mand er Mands Gammen, hvor meget mere maa ikke da Tanken vende sig til det Folk, i hvis Skød vi fødtes, til det Tungemaal, i hvilket vi fik Bevidsthed, til Modersmaalet i Fædrelandet, til det Folkefærd, hvis aandelige Bedrifter er nedlagte i vor Litteratur. Thi uden Nationalitet ingen Litteratur. Hvad vi nu have, have vi fra det, som noget givet, noget overleveret, noget for- plantet, og det maa nødvendig være saaiedes, førend det bliver noget erhvervet. Af dette Folks Færd afhænger vor Fremgang; og af den Maade, hvorpaa vi opfatter den, vor Udvikling. Ved at betragte denne dets Færd skuer man ind i Tiden, ikke fremad, men tilbage; og det har sit Gode, sin Tryghed, sin Fred. Nutiden, hvori Tilkomsten ligger skjult, sætter ofte de heftigste Lidenskaber i Bevægelse; Haabet og Frygten fremkalder Uro. Beskuelsen af det forgangne er derimod forbunden med en betryggende Ro. Sjælen ængstes ikke for det uvisse, den skal gaa imøde, men kun for det utilforladelige i sin Kundskab. At vinde denne Kundskab og at klare den, er den en Vederkvægelse. Saa skal vi i Sandheden selv finde dens Løn. Det Sind, som Nutiden oprører, vil finde Lise ved at beskue Fortiden, der ikke skrækker, men advarer. Men den Advarsel, den Indsigt, der vindes ved et oprigtigt og klart Billede af det forsvundne, det Haab tør vel enhver ret- sindig Forsker nære, vil heller ikke være uden Frugt for Nutid og Fremtid. Har Digterens og Granskerens Tilbageblik paa langt ældre Tider, paa Nordens ældste Poesi og Historie, ikke haft en stor og velgørende Ind- flydelse paa den nærværende Slægt? Skulde da en Fremstilling af vor egen Litteraturs Udvikling, hvor ringe og mangelfuld denne Litteratur end kan have været, og hvor ufuldkommen end den første Fremstilling maa blive, ikke i mange Henseender blive opvækkende for den yngre Slægt, for hvem denne Kundskab næsten er et ubekendt Land? Skulde et Overskue af det danske Folks litterære Virksomhed, ved hvilket der tilvejebringes en Forbindelse imellem hin Fortid og denne Nutid, blive uden Indflydelse paa hele Folkets Fremtid? 3) Beskriv Læbernes, Tungens, Ganesejlets og Stemmelæbernes Be- vægelser ved Udtaien af Ordforbindelsen die bitteren Friichte siisser Tren- den! Angiv, hvorved dansk Udtale af Ordet frygte adskiller sig fra tysk Udtale af Ordet Friichte. Hvilke ustemte Spiranter findes normalt i nuværende Tysk (Biihnen- sprache). Angiv de for dem karakteristiske Organstillinger. Fremstil ganske kort hvilken historisk Oprindelse disse Lyde har. 4) a) Shakespeare in der deutschen Litteratur bis Schlegel und Tieck (paa Tysk); b) Goethes Lyrik bis 1800; c) Die romantische Schule (paa Tysk); d) Die friiheren Minnesinger und Walter v. d. Vogelweide (paa Tysk). 5) (Laboratorieopgaver) a) Holderlins Lyrik. Dens litteraturhistoriske Forudsætninger. Dens Udviklingslinie med Hensyn til Form og Indhold; b) Heinrich v. Kleist i hans Stilling til Fædreland og Stat. 62 Universitetet 1927—28. Tysk som Bifag: 1) a) Goethes Tasso 978—1022 oversættes og for- tolkes; b) Goethes Egmont III, Klårchens Wohnung: Forfra til »O du Guter . . . Bist du da?« oversættes og fortolkes. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Med bankende Hjerte sejlede jeg en Efteraarsdag 1856 med Damp- skibet Zampa ind gennem Kobenhavns Havn. Jeg var ikke saa ung som mange andre Studenter har været, men trods mine 19 Aar var jeg grumme uerfaren. Jeg kendte intet andet af Verden end Falster, knap nok Lolland, og jeg havde altid været mit Hjem saa nær, at jeg vai baade blevet støttet og ledet derfra, og nu skulde jeg staa paa egne Ben. Havde det endnu været Skik at raabe Rus efter de nye Studenter, vilde det have passet godt paa mig, jeg var en ægte Landsbystudent. Men havde nogen den Gang sagt mig dette, vilde det ikke være blevet godt optaget. Slog mit Hjerte, var det ikke af Benovelse1) og Erkendelse af mine egne Mangler, tvært- imod, jeg har aldrig haft større Tanker om mig selv. Jeg havde hele det sidste Aar været den første i Skolen; i Virkeligheden betød det ikke ret meget; thi vi var kun tre Dimittender, men høiere kunde man nu engang ikke komme og i en lille By skaffede Stillingen en Anseelse, som man inaaske med lidt Dristighed kunde kalde en social Position. Jeg vidste godt, at jeg blev anset for at være et lyst Hovede, som man ventede sig noget af, og jeg var selv af den Mening, at der var god Grund til denne Forventning, — jeg skulde — det var der intet Spørgsmaal om — nok klare mig. Nej Hjertet bankede ved Tanken om alt det nye, der nu slog mig i Møde, om de videre Horisonter, jeg vilde finde: jeg, som nu med al Ære drog ind til Universitetet, skulde nok ogsaa her blive mellem de første. Jeg havde ingen Anelse om, at det første, der skulde læres, var at faa de store Tanker om sig selv ud af Hovedet, men det er dog ikke den ringeste af de Lærdomme, Livet giver os. Tysk som Hjælpefag: 1) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Georg Friedrich Håndel er født i Halle den 23. Februar 1685 i en jævn borgerlig Familie, Bedstefaderen var Kobbersmed og Faderen oprindelig Barber, senere fyrstelig saksisk Kammertjener. Moderen, en Præstedatter, skal have været i Besiddelse af et ualmindeligt rigt, fromt Gemyt, og mellem hende og Sønnen bestod der gennem hele Livet et særdeles inder- ligt og kærligt Forhold. Ogsaa har Moderen vel ofte maattet mægle2) mellem ham og den strenge Fader. Denne var nemlig aldeles ikke tilbøjelig til at give efter for den Opfordring, som laa i den unge Georg Frederiks meget tidlig vaagnende musikalske Begavelse; hans kæreste Ønske var, at Sønnen skulde blive en berømt Jurist. Først Forestillinger fra Fyrstehusets Side, hvor man var bleven opmærksom paa det utvivlsomme Talent, bragte ham til at forandre sin oprindelige Plan og lade Sønnen faa en ordentlig Musikundervisning, medens han dog samtidig maatte gaa den latinske Skole igennem. Saaledes gik flere Aar under Studier af forskellig Art. I 1702 besøgte han Universitetet i Halle og beklædte samtidig en Organist- plads ved en af Kirkerne dér, men kun en kort Tid: det var ikke hans Bestemmelse i Livet at leve og dø som Organist i Halle. 2) Heines Harzreise Indledningsdigtet og 2.—3. Afsats fra: »Im all- gemeinen werden die Bewohner . . .« til »Facsimile gottingischer Damen- fiisse.« oversættes til Dansk. Fransk som Hovedfag: 1) a) nedenstaaende Tekst oversættes og kom- menteres: »Hé! fait Nicolete, l'ame de ten pere et de te mere soit en benooit repos, quant si belement et si cortoisement le m'as ore dit. Se Diu plaist, je m'en garderai bien, et Dix m'en gart!« *) Befangenheit. 2) vermitteln. Universitetets Eksaminer. 63 Ele s'estraint en son mantel en l'onbre del piler, tant que cil furent passé outre; et ele prent congié a Aucassin, si s'en va tant qu'ele vint au mur del castel. Li murs fu depeciés, s'estoit rehordés, et ele monta deseure, si fist tant qu'ele fu entre le mur et le fossé; et ele garda contreval, si vit le fossé molt parfont et molt roide, s'ot molt grant paor. »Hé! Dix, fait ele, douce creature! se je me lais cai'r, je briserai le col, et se je remain ci, on me prendera demain, si m'ardera on en un fu. Encor ainme je mix que je muire ci que tos li pules me regardast demain a merveilles.« Ele segna son cief, si se laissa glacier avai le fossé, et quant ele vint u fons, si bel pié et ses beles mains, qui n'avoient mie apris c'on les blecast, furent quaissies et escorcies et li sans en sali bien en dose lius, et ne por quant ele ne santi ne mal ne doior por le gran paor qu'ele avoit. Et se ele fu en paine de l'entrer, encor fu ele en forceur de l'iscir. Ele se pensa qu'ileuc ne faisoit mie bon demorer, e trova un pel aguisié que cil dedens avoient jeté por le castel deffendre, si fist pas un avant l'autre, si monta tant a grans painnes qu'ele vint deseure. Or estoit li forés pres a deus arbalestees, qui bien duroit trente liues de lonc et de lé, si i avoit bestes sauvages et serpentine: ele ot paor que, s'ele i entroit, qu'eles ne l'ocesiscent, si se repensa que, s'on le trovoit ileuc, c'on le reinenroit en le vile por ardoir. b) nedenstaaende Tekst oversættes og kommenteres: »Francs chevalers,« dis li emperere Caries, »Car m'eslisez un barun de ma marche »Qu'å Marsili'un me portast mun message!« — Qo dist Rollant: »Qo ert Guenes, mis parastre!« — Di'ent Franceis: »Car il le poet ben faire! »Se lui lessez, n'i trametrez plus saive.« — Et li quens Guenes en fut mult anguisables, De sun col getet ses grandes pels de martre Et est remés en sun blialt de palie; Vairs out les oilz et mult fier lu visage, Gent out le cors et les costez out larges, Tant par fut bels: tuit si per l'en esguardent. Dist å Rollant: »Tut fol, pur quei t'esrages? »£o set hom ben que jo sui tis parastres: »Si as jugét qu'å Marsili'un en alge! »Se Deus co dunet que jo de lå repaire, »Jo t'en muvrai un si grant contraire »Ki durerat å trestut tun edage!« — Respunt Rollant: »Orgoill oi et folage! »Co set hom ben, n'ai cure de manace; »Mais saives hom, il deit faire message. »Si li reis voelt, prez sui, por vus le face!« Guenes respunt: »Pur mei n'iras-tu mie! Aoi. »Tu n'ies mes hom, ne jo ne sui tis sire! »Caries comandet que face sun servise: »En Sarraguce en irai å Marsilie; »Einz i ferai un poi de legerie »Que jo n'esclair ceste meie grant ire!« — Quant l'ot Rollant, si cumencat å rire. Aoi. Quant co veit Guenes que ore s'en rit Rollant, Dune ad tel doel, pur poi d'ire ne fent; A ben petit que il ne pert le sens. E dit al cunte: »Jo ne vus aim nient! »Sur mei avez turnét fals jugement! — 64 »Dreiz emperere, veiz-me-ci en present: »Ademplir voeill vostre comandement! »En Sarraguce sai ben, qu' aler m'estoet; Aoi. »Hom ki lå vait, repairer ne s'en poet! 2) Der ønskes en Redegørelse for de i nedenstaaende Tekst forekom- mende Bisætningers Syntax med særligt Henblik paa Afvigelserne fra moderne fransk Sprogbrug: Un des bergiers qui gardoient les vignes, nommé Pillot, se transporta devers luy en icelle heure et raconta entierement les exces et pillaiges que faisoit Picrochole, Roi de Lerné, en ses terres et domtnaines, et comment il avoit pillé, gasté, saccagé tout le pays, excepté le clous de Seuillé que frere Jean des Entommeures avoit sauvé å son honneur, et de present estoit le diet Roy en La-Roche-Clermauld et lå en grande instance se remparoit, luy et ses gens. »Holos, holos, dist Grand-Gousier, qu'est cecy, bonnes gens? Songe je, ou se vray est ce qu'on me diet? Picrochole, mon amy ancien, de tout temps, de toute race et alliance, me vient-il assaillir? Qui le meut? Qui le poinct? Qui le conduict? Qui l'a ainsi conseillé? Ho! ho! ho! ho! ho! Mon Dieu! mon saulveur! ayde moy, inspire moy, conseille moy å ce qu'est de faire! Je proteste, je jure davant toy — ainsi me soys tu favorable — si jamais å luy desplaisir ne a ses gens domrnaige, ne en ses terres je feis pillerie; mais, bien au contraire, je l'ay secouru de gens, d'argent, de faveur et de conseil, en tous cas que ay pu cognoistre son adventaige. Qu'il me ayt doncques en ce poinct oultragé, ce ne peut estre que par l'esprit maling. Bon Dieu! tu congnois mon couraige, car å toy rien ne peut estre celé. Si par cas il estoit devenu furieux, et que, pour luy rehabiliter son cerveau, tu me l'eusse icy envoyé, donne-moy et pouvoir et scavoir le rendre au joug de ton-sainct vouloir par bonne discipline. Ho! ho! ho! mes bonnes gens, mes amys et mes feaulx serviteurs, fauldra il que je vous empesche å me y aider? Las! ma vieillesse ne requer- roit dorenavant que repous, et toute ma vie n'ay rien tant procuré que paix, mais il fault, je le voy bien, que maintenant de harnoys je charge mes pauvres espaules lasses et foibles, et en ina main tremblante je preigne la lance et la masse pour secourir et guarantir mes pauvres subjects. La raison le veult ainsy; car de leur labeur je suis entretenu et de leur sueur je suis nourry, moy, mes enfants et ma familie. Ce non obstant, je n'entreprendray guerre que je n'aye essayé tous les ars et moyens de paix; la je me resouls.« Adonques feist convocquer son conseil et propousa l'affaire tel comme il estoit. Et fut conclud qu'on envoiroit quelque komme prudent devers Picrochole scavoir pourquoy ainsi soudainement estoit party de son repous et envahy les terres esquelles n'avoit droict quicquonques; davantaige qu'on envoyast querir Gargantua et ses gens, affin de maintenir le pays et defendre å ce besoing. Le tout pleut å Grand-Gousier, et commenda qu'ainsi feust faict. 3) Le naturalisme. 4) (Laboratorieopgave). Romain Rollands Stilling til Frankrig. Fransk som Bifag. 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Fransk: Kære Sidonia! Vi sad til bords igaar her i den store spisestue, som du kender, med døren paa vid gab ud mod haven. Jeg kedede mig lidt. Bedstefader havde været i daarligt humør hele formiddagen, og moder, den stakkel, turde ikke sige et ord af skræk for disse rynkede øjenbryn, som altid har været Universitetets Eksaminer. 65 en lov for hende. Jeg sad og tænkte paa, at det virkelig var ærgerligt at være saa ene midt om sommeren og i en saa smuk egn, og at jeg vilde være glad ved, nu da jeg er færdig med klosteret og skal tilbringe hele sommeren paa landet, ligesom i gamle dage at have en til at strejfe om- kring med mig i skoven. Georg kommer ganske vist herud en gang imellem, men han kommer altid meget sent, blot til middag, og tager afsted næste dag sammen med fader, inden jeg vaagner. Desuden er han nu en alvorsmand, samme hr. Georg. Han arbejder paa fabrikken, og forretningsbekymringer lægger panden i folder paa ham ogsaa. Saa langt var jeg kommen i mine betragtninger, da bedstefader pludse- lig vender sig om mod mig: »Hvad er der blevet af din lille Sidonia? Jeg kunde godt lide at have hende her i nogen tid!« Du kan nok tænke dig, at jeg blev lykkelig. Det skal blive en glæde at træffes igen. Hvor meget har vi ikke at fortælle hinanden! Du som var den eneste som besad evnen til at opmuntre1) den skrækkelige bedste- fader, du skal bringe os liv og muterhed, og jeg kan forsikre dig, at vi trænger til det. Her er saa øde og forladt paa det skønne Savigny! Undertiden faar jeg om morgenen et anfald af forfængelighed. Jeg tager en pæn kjole paa, pynter mig og friserer2) mig. Saa spaserer jeg rundt i alléerne, og paa een gang opdager jeg, at jeg har gjort mig al den ulejlighed3) for svanerne, ænderne, min hund Kiss og køerne, som ikke engang vender sig om paa engen, naar jeg gaar forbi. Af ærgrelse skynder jeg mig hjem og tager en lærredskjole paa og beskæftiger mig med husvæsen. Og jeg begynder min sandten at tro, at kedsomheden har gjort mig perfekt, og at jeg vil blive en udmærket husmoder. Heldigvis er jagttiden snart inde, og jeg regner med, at den vil skaffe mig lidt adspredelse. For det første vil Georg og fader, der begge to er vældige jægere, komme noget oftere herud. Og saa er du her ... for du svarer strax, at du modtager indbydelsen, ikke sandt? Risler sagde for- leden, at du var ikke rask. Luften her paa Savigny vil gøre dig godt. Vi venter dig allesammen. Og jeg for mit vedkommende er ved at forgaa af utaalmodighed. Din venjn(je Klara. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Dansk og Afsnittet: »En plus du respect . . . un souvenir oppresant« omskrives fonetisk: Chez grand'mére, au fond de ce placard aux reliques ou se tenait le livre des grandes terreurs d'Apocalypse: THistoire de la Bible, il y avait aussi plusieurs autres choses vénérables. D'abord un vieux psautier, infiniment petit entre ses fermoirs d'argent, comme un livre de poupée, et qui avait du étre utie merveille typographique a son époque. Il était ainsi en miniature, me disait-on, pour pouvoir se dissimuler sans peine; å l'époque des persécutions, des ancétres å nous avaient du souvent le porter, caché sous leurs vétements. Il y avait surtout, dans un carton, une liasse de lettres sur parchemin timbrées de Leyde ou d'Amsterdam, de 1702 å 1710, et portant de larges cachets de cire dont le chiffre était sur- monté d'une couronne de comte. Lettres d'aieux huguenots qui, å la révo- cation de l'édit de Nantes, avaient quitté leurs terres, leurs amis, leur patrie, tout au monde, pour ne pas abjurer. lis écrivaient å un vieux grand-pére, trop ågé alors pour prendre le chemin de l'exil, et qui avait pu, je ne sais comment, rester ignoré dans un coin de l'ile d'Oleron. Ils étaient soumis et respecteueux envers lui comme on ne l'est plus de nos jours; ils lui deman- daient conseil ou permission pour tout, — méme pour porter certaines 4) (lérider. 2) coiffer en frisures. a) udtrykkes ved hjælp af ordet fruis. Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetet 1927—28. perruques dont la mode venait å Amsterdam en ce temps-lå. Puis ils con- taient leurs affaires, sans un murmure jamais, avec une résignation évan- gélique; leurs biens étant confisqués, ils étaient obligés de s'occuper de commerce pour vivre lå-bas; et ils espéraient, disaient-ils, avec l'aide de Dieu, avoir toujours du pain pour leurs enfants. En plus du respect qu'elles m'inspiraient, ces lettres avaient pour moi le charme des choses tres anciennes; je trouvais si étrange de pénétrer ainsi dans cette activité d'autrefois, dans cette vie intime, déjå vieille de plus d'un siécle et demi. Et puis, en les lisant, une indignation me venait au cæur contre l'Église romaine, contre la Rome papale, souveraine de ces siécles passés et si clairement désignée, — å mes yeux du moins, — dans cette étonnante prophétie apocalyptique: ... Et la bete est une ville, et ses sept tetes sont sept collines sur lesquelles la ville est assise. Qrand'mére, toujours austére et droite dans sa robe noire, ainsi pré- cisément que l'on est convenu de se représenter les vieilles dames hugu- notes, avait été inquiétée, elle aussi, pour sa foi, sous la Restauration, et, bien qu'elle ne murmuråt jamais, elle non plus, on sentait qu'elle gardait de cette époque un souvenir oppressant. De plus, dans »l'ile«, å l'oinbre d'un petit bois enclos de murs attenant å notre ancienne habitation familiale, on m'avait montre la place ou dor- maient plusieurs de mes ancétres, exclus des cimetiéres pour avoir voulu mourir dans la religion protestante. Comment ne pas étre fidele, aprés tout ce passé? 11 est bien certain que si l'Inquisition avait été recommencée, j'aurais subi le martyre joyeuse- ment comme un petit illuminé. Ma foi était méme une foi d'avant-garde et j'étais bien loin de la résignation de mes ascendants; malgré mon éloignement pour la lecture, on me voya-it souvent plongé dans des livres de controverse religieuse; je savais par cæur des passages des Péres, des décisions des premiers con- ciles; j'aurais pu discuter sur les dogmes comme un docteur, j'étais retors en arguments contre le papisme. 3) Résumer l'Aiglon. Latin som Hovedfag: 1) Latinsk Stil: Den Livsanskuelse, som Epikur hylder, skal forsvare hans Elever imod to fejlagtige Meninger, der kan bringe Menneskets Sjælefred i den største Fare, nemlig for det første den Opfattelse, at Guderne griber ind i Verdens Gang for at belønne eller straffe Menneskene, og for det andet Frygten for at der følger et maaske kvalfuldt Liv efter Døden. Man kan forklare, siger han, de Naturfænomener, der fylder Menneskene med Undren eller Rædsel, paa hvilken Maade man vil: blot maa »Mythen« holdes udenfor, det vil sige den Forestilling, at en vred eller naadig Guddom har noget med disse Ting at gøre. Epikur nøjes ikke med at bekæmpe den almindelige folkelige Angst for Uvejr, Formørkelser1) og lignende Fænomener, der efter Hobens Mening manifesterer Guddomsmagten, men han giver sig ogsaa dristigt i Kast med Akademiets og med Aristoteles' filosofiske Systemer, der i den evige Verdensorden og i Himmellegemernes regelmæssige Bevægelser ser en Aabenbaring af det guddommelige. Med den største Omhu samler han Eksempler paa, at Sjælen er bundet til Legemet og sammen med dette opløses i Atomer, og han bliver ikke træt af at brændemærke de alminde- lige gængse Forestillinger om Underverdenen og om en Domstol for de afdødes Sjæle som den argeste Overtro. Ogsaa paa dette Punkt er hans Angreb rettet ikke blot mod Mængdens uoverlagte og taabelige Tro, men x) Formørkelser: defectiones solis et lunae. Universitetets Eksaminer. 67 ogsaa mod forskellige filosofiske Skolers Antagelser. Netop paa denne Tid var Underverdens- og Sjælevandrings/'ø/nøfléT2) i høj Grad paa Mode: Platos Yndlingselev, Heraklides Pontikos, Xenokrates, der, da Epikur var ung, ledede Akademiet, den peripatetiske Pythagoræer Dikaiarch og mange andre Filosoffer med kendte Navne havde i høj Grad bidraget til at skaffe Troen paa den ulegemlige Sjæls evige Bestaaen Fremgang. Epikur skred ikke til denne Kamp bevæget af en letkøbt3) Lyst til at oplyse Mængden, men gjorde det kun fordi han klart havde indset, at Oplysning netop om disse Punkter er af den allerstørste Betydning for alle. Hans Prædikener mod Dødsfrygten har en alvorlig, højtidelig Klang. Han lader Naturen taie til Mennesket, der er bange for Døden: »Hvorfor sukker og græder du? Hvis dit Liv har været dig til Glæde, og hvis ikke alle Goder, du har haft, er flydt fra dig som af en søndret Krukke, hvorfor rejser du dig da ikke som en mæt Gæst fra Bordet og gaar til den Hvile, som nu intet skal for- styrre? Men hvis alt, hvad du nogensinde har nydt, er flydt fra dig, og dit Liv nu kun er dig til Skade og Ulykke, hvorfor tragter du da efter nye Tab og gør ikke hellere en Ende paa dit Liv og dine Lidelser?« 2) Opgave i Realdisciplinerne: Dialogen som litterær Genre hos Romerne. 3) (Laboratorieopgaver), a) Ovids Metamorphoser I V. 151 (Neve foret terris . . .) til V. 180 (. . . sidera movit) oversættes og fortolkes; b) Plinius: Epistolae ad Traianutn (Cum Prusae ad Olympum . . .) oversættes og for- tolkes. Græsk som Bifag: 1) Oversættelse af ulæst Tekst: Xenophon: Res- publica Lacedaemoniorum: Kap. II.i (»tiyui (kvtoi---) til 5 incl. (<)>«- n/MTvvovour tm oixw) oversættes. Opgivelse: Qudtvog: slank. 2) Oversættelse af læst Tekst: Homers Iliade XVI v. 231 (ev/er 67j€nu---) til v. 256 (---(pvAuniv uivrjr) oversættes og forsynes med Oplysninger. Historie som Hovedfag: 1) Hovedtrækkene af Islands Forhold til Eng- land fra ca. 1800 til Nutiden. 2) a) Holstens statslige Stilling og Styrelse 1721—1867. b) Gottorperne og Danmark 1544—1721. 3) Prisbevægelser i 18. og 19. Aarhundrede, deres Aarsager og Betyd- ning for den historiske Udvikling. 4) a) Oversæt og giv diplomatisk og saglig Kommentar til M. C. Gertz: Historisk Læsebog i Middelalders Latin S. 181 IV 4 a. b) Oversæt og giv diplomatisk og saglig Kommentar til M. C. Gertz: Historisk Læse- bog i Middelalders Latin S. 209 XV. Historie. Modenhedsopgaver. 1) Opfattelse og Bedømmelse af Cicero som offentlig Personlighed. 2) Grundene til Chr. IV.'s Indgriben i Trediveaarskrigen. 3) Opfattelsen af Fr. I og hans Forhold til Reformationen i Sam- og Eftertid. 4) Peder Okse. 5) Struensees Stilling og Magtudøvelse i Forhold til den danske For- fatning, med særligt Hensyn til den over ham fældede Dom. -) Romaner: fabulae. s) letkøbt: levis. 68 6) Hvad betød Struenseetiden og dens Reformer for den danske Bonde- stand. 7) En Redegørelse for Hovedpunkterne i den historiske Behandling af det engelske Angreb paa Danmark i 1807. 8) Stavnsbaandet i Chr. VI.'s Tid. 9) Vornedskabet i Fr. IV.'s Tid. 10) En Karakteristik af Christian Giinther og Joachim Frederik Bern- storffs Personligheder og Politik. 11) Fæstelovgivningen i Fr. VII.'s Tid. 12) Paa hvilke Hovedpunkter sker der i sidste Halvdel af det 18. Aar- hundrede Brud med det merkantilistiske System i Danmark? 13) Hovedproblemet vedrørende Arvehyldingsakterne af 1721. 14) Valgmenighedsspørgsmaalet i 1860'erne. 15) Slaget paa Rheden som Mærkepunkt i Danmarks Udvikling. 16) Andelsbevægelsens politiske Betydning for den danske Bonde- stand i sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede. Sang som Bifag: 1) Giv en Fremstilling af Stemmelæbernes Bygning og af deres Virksomhed under Stemmefrembringelsen samt af de stemme- lige Fænomener, der skyldes Stemmelæbernes Form og Indstilling. 2) Der ønskes en firstemmig Harmonisering i streng Kirkestil af en medfølgende Melodi. Der ønskes en tostemmig Udsættelse af Gades »Knud Lavard« [Berggreen: Melodier til fædrelandshistoriske Digte S. 10l. Ud- sættelsen ønskes for Sopran og Alt. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1927—28: Der indstillede sis: 7, 6 fuldendte Eksamen Sommeren 1928: — — - 15, 13 — — lait indstillede sig 22, 19 fuldendte Eksamen. Af disse fik 2 Første Karakter med Udmærkelse, 15 Første Karak- ter og 2 Anden Karakter. Hovedfag: Matematik. Vinteren 1927—28. Efter kgl. Anordning 18. Maj 1917. Smith, Anna Lise Margrethe (1921) 5,34 Anden Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Stefånsson, Sigurkarl (1923) 6,63 Første Sommeren 1928. Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Andersen, Magdalene (1922) 6,26 Første Brudsig, Kristen Morten Al- fred (1919) 6,50 Første Christiansen, Niels Peter Alexander (1913) 7,20 Første Hammershaib, Thorolf (1921) 6,06 Første Nielsen, Harry Viggo (1923) 5,92 Anden Nyholm, Vilhelm Wiirnfeldt (1923) 7,23 Første Rubinstein, Poul Georg (1923) 7,85 Første m. Udmærkelse Hovedfag: Fysik. Vinteren 1927—28. Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Røvik, Frithiof Poul Sivert- sen (1922) 6,52 Første Svendsen, Ejvind Nordahl (1922) 6,99 Første 69 Sommeren 1928. Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Rasmussen, Rasmus Ebbe Hansen (1922) 7,87 Første m. Udmærkelse Hovedfag: Kemi. Sommeren 1928. Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Bach, Erna Virginia Friede- rike (1922) 6,91 Første Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1927—28. Efter kgl. Anordning 11. December 1916. Lorentzen, Torkil Johan Vil- liam (1920) 6,42 Første Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Ditlevsen, Povl Esben (1920) 7,33 Første Sommeren 1928. Efter kgl. Anordning 11. December 1916. Gormsen, Else Marie (1916) 767/s52 Første Kruuse, Hugo (1922) 713/84 Første Efter kgl. Anordning 13. August 1924. Asmund, Berit Charlotte Ni- koline Elisabeth (1923) 7,39 Første Foged, Niels Aage Johannes (1923) 7,39 Første Skriftlige Opgaver. Naturhistorie og Geografi. Vinteren 192 7—2 S. Eksamens 2. og 3. Del. Zoologi: Hvirveldyrørets Anlæggelse og Bygning. Botanik: De fire forelagte »Sydfrugter« beskrives og bestemmes; der ønskes tillige en kort Karakteristik af de Planter, til hvilke de hører. Geografi: Oversigt over Australiens Erhvervsliv og dets Afhængighed af Naturforholdene. Geologi: Oversigt over de britiske Øers Geologi. Speciale i Geografi: Udnyttelsen af Finlands Skove. Fysiologi: 1) Hvorledes afhænger enzymatiske Processers Hastighed af Temperaturen? 2) Hvad forstaas ved specifike og uspecifike Bestanddele af Sekreter? ,3) Hvilke specifike Stoffer findes i Spyt? 4) Hvorledes paavises Omdannelse af Kulhydrat til Fedt i Organis- men? 5) Hvorledes virker Opvarmning og Afkøling paa Hudens Blodkar? 6) Hvorledes virker rytmisk Irritation paa tværstribet Muskulatur? 7) Nævn Eksempler paa inadækvate Irritamenter, der virker paa Sanseorganer. 8) Hvad forstaas ved »Akkomodationsgebet« og »Akkomodations- bredde«? 9) Hvorledes paavirkes Akkomodationen af den statiske Refraktion? Sommeren 192 8. Eksamens 1., 2. og 3. Del. Zoologi: Der ønskes en Fremstilling af Hjernens Bygning hos Hvirvel- dyrene. Botanik: Røddernes Bygning og Udvikling. Geografi: Det tropiske Klima. I 70 Universitetet 1927—28. Geologi: Cephalopodernes Optræden i de geologiske Perioder. Specialer: Zoologi: Beskriv de hos Polycliæterne almindeligst fore- kommende Børsteformer og omtal deres Forekomst og Funktion hos rør- boende, errante og pelagiske Former. Botanik: Bladmossernes vegetative Formering. Geologi: Sejsmogrammets forskellige Afsnit og de vigtigste Slutnin- ger, der deraf kan drages om Bølgernes Gang. Fysiologi: 1) Angiv Sammensætningen af Spytkirtlernes Sekreter. 2) Hvorledes fremkaldes Mavesaftsekretion? 3) Hvor og hvorledes dannes Urinstof? 4) Hvorledes paavirkes Blodets Minutvolumen af Muskelarbejde? 5) Hvorledes maales Lungernes Residualluft hos Mennesket? 6) Hvilke Luftarter findes normalt i Arterieblod og i hvilke omtrentlige Mængder? 7) Hvad forstaas ved Kvælstofligevægt i Organismen og hvorledes be- stemmes den? 8) Hvorledes opstaar hemianopi? Gymnastikteori. Vinteren 1 92 7—2 8. Hvorledes inddeles de organiske Led? Hvorledes er de enkelte Ledtyper karakteriserede? Sommeren 1928. Følgende Spørgsmaal bedes besvarede: Hvorledes kan man bestemme Proteinstoiomsætningen i Organismen'-' Hvor og hvorledes foregaar Urinstofdannelsen i Organismen? Hvad forstaar man ved den respiratoriske Kvotient? Indenfor hvilke Grænser kan denne variere? Hvorledes foregaar Blodets Koagulation, og ved hvilke Midler kan denne forsinkes eller hindres? Hvorledes kan man bestemme Nervelednmgens Hastighed i en motorisk Nerve? Hvad forstaar man ved Astigmatisme, og hvorledes kan denne paa- vises? Hvad forstaar man ved Musklens Drejningsmoment og hvorledes kan dette bestemmes? Hvilke Muskler medvirker under den normale Hvilerespiration? Matematik. Vinteren 1 927—28. Forprøven. 1. 1. Paa to forskellige rette Linier er givet to projektive Punktræk- ker ved 3 Punkter a, b, c i den ene Række og de tilsvarende alf bt, cx i den anden. To Punkter m og m1 bevæger sig paa Linierne saaledes, at sam- tidige Stillinger stadig er sammenhørende Punkter i de givne projektive Rækker. I det Øjeblik m passerer Stillingen c, har det en Hastighed af given Størrelse. Vis, hvorledes man ved Konstruktion kan bestemme Ha- Universitetets Eksaminer. 71 stigheden for Punktet m1 i samme Øjeblik (i den tilsvarende Stilling Cj). Find tillige det Punkt, hvor Forbindelseslinien mm1 i det givne Øjeblik be- rører sin Indhyllingskurve. 2. Angiv, hvorledes man kan finde de geodætiske Kurver (Kurver, der indeholder de korteste Veje) paa det ene Net af en Omdrejningskegleflade, hvis Aksevinkel « (Vinklen mellem Akse og Frembringer) er bestemt ved sin « = b Vis, at hver af disse Kurver har et Dobbeltpunkt, og angiv Størrelsen af den Vinkel, de to Tangenter i Dobbeltpunktet danner med hinanden. II. 1. Hvad udsiger Eksistenssætningen om Integralerne til Differen- tialligningen 3 (y2 — 1) dx — (x + (y2 — 1)2) dy = 0? Find Ligningens fuldstændige Integral. 2. Af en kontinuert Funktion af 2 Variable t'(x,y) og en kontinuert Funktion af 1 Variabel gOc) dannes ved Iteration Funktionerne: £1 (*) = {bF(x,y) g(y)dy, g2(x) = [bF(y,x) g1{y)dy, ..... Ja Ja g2n(x) = {bF(y,x) g2n-i(y)dy, g2n+i(x) [bF(x,y) g2n(y)dy. Ja Ja Udfør Iterationen, naar F(x,y) = x—y, g(.v) = cosx, (a,b) = (— ~ , "). Find endvidere Grænseværdien lim n -> 00 f + 2 \ ~n (gn + lix)}2 dX ♦ 2" C + f \ 1 (s- (x>)2 dx■ Eksamens 3. Del (Anordn. 18. Maj 1917). I. Transcendente Kurver i den græske Matematik i Oldtiden. II. Grundtrækkene af Teorien for de dobbeltperiodiske Funktioner. Fagprøven. % I retvinklede Koordinater x, y, z er givet en Flade ved Parameter- fremstillingen . , . 1 x- = u {1 + —-3 il"). y = V (1 + M2 — y V2), Z = II2 — V2. 1. Man skal eftervise, at Parameterkurverne er Krumningslinier paa Fladen. Endvidere, at disse Kurver er plane unikursale algebraiske Kurver af 3. Orden. Find Stedet for Kurvernes Dobbeltpunkter. 2. Ud fra Punktet 0 bestemt ved Talsættet ( u,v) = (0,0) paa Fladen tænkes draget saadanne Kurver, som hver for sig skærer zj-Kurverne under konstant Vinkel, og paa de saaledes bestemte Kurver afsættes ud fra Punk- tet 0 Buer af samme Længde k. Find Stedet for Endepunkterne af disse Buer, og vis, at det skærer Buerne ortogonalt. 72 Universitetet 1927—28. Sommeren 1 928. Forprøven. 1. En Partikel P med Massen m kan bevæge sig paa et glat vandret Bord. En vægtløs, ustrækkelig og fuldkommen bøjelig Snor, som med sin ene Ende er knyttet til P, løber gennem et punktformet Hul (fy i Bordet og bærer i sin gennem dette Hul lodret nedhængende Ende en Partikel med Massen M. Systemet betragtes som gnidningsfrit, og Snoren antages strakt under Bevægelsen. I Tidspunktet t0 har Afstanden r fra g) til P Værdien r(J, og Partiklen P har en Hastighed v0 vinkelret paa OP. 1. Find Størrelsen af det Areal, Radius vector OP vil beskrive under Bevægelsen fra Tidspunktet tQ til t. 2. Find Differentialligningen for P's Banekurve i polære Koordinater. 3. Find Spændingen i Snoren som Funktion af r. 4. Find Krumningen af P's Banekurve i Tidspunktet t0. II. 1. Med C betegnes det ved Ulighederne x2 y2 < r2, o < z < h karakteriserede Omraade (en afskaaren, ret-cirkulær Cylinder). Af dette Omraade bortskæres to Stykker, det ene ved en Plan gaaende gennem Y-Aksen og Punktet (r, o, h), det andet ved en Plan ligeledes gen- nem Y-Aksen, men gennem Punktet (— r, o, h). Bestem Voluminet af den tilbageblevne (kileformede) Del af Omraadet C. 2. Hvad udsiger Algebraens Fundamentalsætning? Skitser Beviset for denne Sætning. Fagprøven. 1. 1. Løs Ligningen x10 + 6x8 + x7 + 13jcc + 3 x5 + 13 x4 + r' + 6x2 + 1 = 0, og bring dens imaginære Rødder paa Formen a -f- ih. 2. Idet f(x) — ax3 + bx2 + cx + d, skal man finde Summen af Rækken f(l) ~h ^(2) -j- f(3) -f-.......+ bestemme Koefficienterne a, b, c og (l, saaledes at denne Sum bliver og endelig vise, at det derved fundne Polynomium er irreduktibelt i det ratio- nale Tallegeme. oo II. 1. Idet Un betegner en uendelig Række med positive, stedse n = 1 aftagende Led, skal det vises, at Betingelsen lim n .un =0 n oo er nødvendig for Rækkens Konvergens. Er den angivne Betingelse ogsaa tilstrækkelig til at sikre Rækkens Konvergens? 2. Find ved Hjælp af Cauchy's Integralsætning q£j _x'2 e cos 2axdx (a > 0). oo [Integrer først Funktionen e~ z~ langs et Rektangel i den komplekse Plan med Vinkelspidserne — t, t, t + ai, — t -f ai, og lad dernæst t <*] 73 III. 1. I Intervallet O < * < 1 er givet følgende to Funktioner ,/ v 10 for x irrational nx) | j jor x rationaj [ 0 for x irrational | }- for x rational lig ^ (uforkortelig Brøk). Angiv for enhver af disse to Funktioner, i hvilke Punkter Funktionen er kontinuert, i hvilke Punkter den er diskontinuert. Undersøg endvidere for enhver af de to Funktioners Vedkommende, hvorvidt Funktionen er integral i Rimann'sk Forstand, eller i Lebesgue'sk Forstand, og hvilken Værdi Integralet taget over Intervallet 0 < x < 1 eventuelt har. 2. Bevis ved Hjælp af Cauchy's Integralsætning, at \°^ e ' cos 2axdx = e °Vn (a > 0). Joo [Integrer først Funktionen e~z2 langs et Rektangel i den komplekse Plan med Vinkelspidserne — t, t, t + ab — i + ah °S lad dernæst t -> oo. Det forudsættes bekendt, at foc — X* \ e dx = Vn ]. Joe IV. (4 Timer): 1. I Planen er givet 4 Punkter O, A, Ax og H beliggende paa en ret Linie f, saaledes at Punktparret OA er harmonisk forbundet med Punktparret A^M. En Centralkollineation (Homologi) tænkes indrettet saaledes, at O er Centrum, A og A} et Par homologe Punkter, medens Homologiaksen gaar gennem H og er vinkelret paa f. For den herved be- stemte Afbildning skal man angive Beliggenheden af Brændpunkterne (d. e. de Punkter, hvor Afbildningen er konform), samt de Tissot'ske Hoved- kurver. 2. En Cirkel skærer et vilkaarligt Keglesnit K i 4 Punkter A, B, C, D. Det ønskes angivet, hvorledes man ud fra en kendt almindelig projektiv- geometrisk Sætning kan indse, at modstaaende Skæringskorder (som AB og CD) danner lige store og modsatte Vinkler med enhver af Akserne i Keglesnittet K• Endvidere, hvorledes man ved at lade Cirklen variere, saa- ledes at A, B og C paa Keglesnittet konvergerer mod et Punkt af K, kan benytte den anførte Egenskab til Bestemmelse af Keglesnittets Krumnings- cirkel i dette Punkt. Endelig ønskes undersøgt, om der kan anstilles analoge Betragtninger i Rummet for en vilkaarlig Flade af 2. Orden og en skærende Kugle. Astronomi. Vinteren 192 7—2 8. Forprøven. 1. Giv Formlerne for Refraktionens (differentielle) Indvirkning paa: a) En Stjernes Timevinkel (t) og Deklination (()'). b) Tiden for en Stjernes Opgang og Nedgang. 2. Beregn Stjernetid for Københavns Meridian Kl. 4h I8m 42® 64 mellem- europæisk Tid, naar Stjernetid i Middelmiddag (00) samme Dag i Qreen- wich er: f)0 = 12h 15m 13s. 87 Hjælpemiddel: Nautical Almanac. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: da = cosC.db + cosB.dc + sinb.sinC.dA cotanga.cla + cotangB.dB = cotangb.db + cotangA.dA sina.dB = sinC.db — cosa.sinB.dc — sinb.cosC.dA dA = —cosc.dB — cosb.dC + sinb.sinC.da. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetet 1927—28. Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. Hvor mange Dage er der (for de katolske Lande) forløbet i livert Aarhundrede i vor Tidsregning? 2. Hvor stor er Forskellen mellem et Stjernedøgn og et Middelsoldøgn? 3. Hvad er Betingelsen for, at Venus samme Dag skal kunne ses baade som Morgen- og Aftenstjerne? 4. Hvilke Stjerner kulminerer i København den 15. August Kl. 9.0 Eft. mellemeuropæisk Tid (tilnærmet Regning!)? 5. Forskellen i Middelsoltid for to forskellige Meridianer er 4 Timer (J Minutter. Hvor stor er Forskellen i Stjernetid? 6. Vi regner Formiddag fra Solens Opgang til Zonemiddag (hos os altsaa Middag efter mellemeuropæisk Tid) og Eftermiddagen fra Zonemid- dag til Solens Nedgang. Vi kalder Tidsækvationen / og Lokalkonstanten R. Giv Udtrykket for: Eftermiddagens Længde minus Formiddagens Længde. Ingen Hjælpemidler! Sommeren 192 8. Forprøven. 1. Hvad er Stjernetid (0) for Københavns Meridian Kl. 8h 17m 25? 48 Eftermiddag mellemeuropæisk Tid en Dag, da Stjernetid i Middelmiddag i Greenwich (#oG) er: 5h 9m 28? 26? 2. Tolegemeproblemets Hovedformler. Hjælpemiddel: Nautical Almanac. Prøve for naturhistoriske Studerende. 1. Hvilken Ugedag var i den Gregorianske Kalender den 12. Marts Aar 1628? 2. Hvad er Grunden til, at i Almanakken Dagens Længde ved Foraars- og Efteraarsjævndøgn ikke opgives til 12h 0m, men viser sig at vare noget længere? 3. Hvilke Stjerner kulminerer i København den 8. Juni Kl. llh 0m Efter- middag mellemeuropæisk Tid? (Tilnærmet Regning!) 4. Angiv Længde (A) øg Bredde (/?) for Ækvators nordlige Pol samt Rektascension («) og Deklination (d') for Ekliptikas nordlige Pol. 5. Vi regner Formiddag fra Solens Opgang til Zonemiddag (hos os altsaa Middag efter mellemeuropæisk Tid) og Eftermiddag fra Zonemiddag til Solens Nedgang. Vi kalder Tidsækvationen / og Lokaikonstanten R. Giv Udtrykket for Eftermiddagens Længde minus Formiddagens Længde. 6. Hvilken Solrand bevæger sig paa Grund af Solens Rotation om sin Akse i Retning mod os? Angiv den almindelige Regel for Bevægelsesret- ningen i Planetsystemet. Ingen Hjælpemidler! Fysik. Vinteren 192 7—2 8. Forprøven. 1. 1. En stiv Fjeder af Længde / cm er dannet af en efter en Skrue- linie bøjet Metaltraad. To Masser mi og Gram er fæstede hver til sin 75 Ende af Fjederen, som er fastgjort i et Punkt P, der ligger i Afstand x cm fra ///,. De to Masser udfører Svingninger i Retning af Fjederens Akse. Find deres Svingningstider, naar det er givet, at Fjederen som Helhed forlænges 4 mm ved et Træk paa 500 g. Hvor stor maa x være, naar Svingningstiderne skal være ens? Hvis i dette Tilfælde de to Masser svin- ger i modsat Fase, vil Punktet P — forudsat, at vi ser bort fra Tyngden kunne forblive i Hvile uden Fastspænding, saafremt Amplituderne ax og a2 af m1 og m2 staar i et bestemt Forhold til hinanden. Find Forholdet ~ og angiv tillige Forholdet mellem Massernes Bevægelsesmængder og For- holdet mellem deres Energier. Der ses bort fra Skruefjederens egen Masse. 2. Æthylalkohol (C2//-,0//) har ved 760 mm Hg Tryk Kogepunktet 78,3" C. Beregn ved Clapeyrons Formel Kogepunktforhøjelsen ved Tryk- stigningen 10 mm Hg. Fordampningsvarmen sættes til 202 calg, Damp- rumfanget beregnes ved Tilstandsligningen, og der ses bort fra Vædske- rumfanget. 3. Find Forskellen i Entropi A S og indre Energi A U mellem 1 g Æthylalkohol i Vædskeform ved 0 C og 1 g mættet Alkoholdamp ved 78,3 C. Æthylalkoholens Varmefylde er 0,58 calgrad.g- Selve Talregningerne fordres ikke gennemført, men blot Talværdierne tydeligt indsat i Udtrykkene. II. Igennem en Solenoide, hvis Længde er 50 cm, Tværsnitsareal 10 cm2 og Vindingsantal 800, sendes en Strøm paa 2 Ampere. Solenoiden er bøjet, saa den danner en lukket Ring. Benyt Formlen y0 • 4 1928. Cand. mag. Inge Lehmann (1906). Bestaaet. Fag: Geodæsi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne J. Hjelmslev og N. E. Nørlund. Skoleembedseksamen i Matematik bestaaet i Juli 1920. Store skriftlige Opgaver (14/3—11/4 1928): Der ønskes en Rede- gørelse for de vigtigste Metoder til Bestemmelse af Epicentret for en seismisk Bevægelse. Kandidaten var fritaget for de mindre skriftlige Opgaver og den mundtlige Eksamination. fix) 1.030 1.032 1.034 1.036 1.038 1.040 1.233678 1.251071 1.268709 1.286596 1.304735 1.323130 C 1.039 84 Forelæsning C"/5 1928): Der ønskes en Redegørelse for de vig- tigste i Kartografien anvendte Projektionsmetoder. 7/c 1928. Cand. philos. Paul Johannes Holst Christensen (1921). Bestaaet. Fag: Zoologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Ad. S. Jensen og P. Boysen Jensen og Docent R. H. Stamm. 1ste Del (Fysik og Kemi) bestaaet Juni 1922, 2den Del (fysisk Kemi og Botanik) bestaaet Juni 1924. Store skriftlige Opgave (12/i—23/2 1928): Der ønskes en Be- skrivelse af de forskellige Typer af Stigmer hos Insekterne og en Fremstilling af disses Forekomst indenfor de forskellige Insektgrup- per. Dertil knyttes — saa vidt muligt — en Oversigt over, i hvor stor Udstrækning man har anvendt Stigmerne i Insektsystematikken. Mindre skriftlige Opgaver: Zoologi I (16/5 1928): Der ønskes en Drøftelse af Cyclostomatas Stilling indenfor Hvirveldyrene. Dernæst gøres Rede for, om Cyclo- stomaterne danner en ensartet Gruppe eller bør spaltes. Zoologi II (19/5 1928): Der ønskes en Skildring af Pattedyrnyrens Bygning og Udvikling. Zoologi III (LM/o 1928): Der ønskes en Fremstilling af, hvorledes Skulderbælte og Forlem hos Pattedyrene er fæstet til Kroppen; des- uden angives i Korthed, hvilke Nerver og Kar der gaar ind i For- lemmet. Forelæsning (7/c 1928): Lydorganer hos Insekter. % 1928. Cand. philos. Merete Ellinger Bang (1921). Bestaaet. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Niels Bohr og H. M. Hansen. 1ste Del (Matematik og Kemi) bestaaet i Juni 1926. Praktisk Prøve (r,/io—18/n 1927): En Vakuum-Røntgenspektro- graf af sædvanlig Type ønskes anvendt som Højvakuumspektrograf med organiske Krystaller med stor Gitterkonstant til Optagelse af langbølgede Røntgenspektrallinier, idet der lægges Vægt paa at ud- strække Undersøgelsen til saa lange Bølger som muligt. Mindre skriftlige Opgaver: Fysik I (18/5 1928): En elektrisk ladet Partikel bevæger sig i en Plan under Indvirkning af en mod et fast Punkt i Planen rettet Til- trækning, der vokser proportionalt med Afstanden til det paagældende Punkt og paavirkes endvidere af et mod Planen vinkelret Magnetfelt. Det skal eftervises, at Bevægelsesligningerne i retvinklede Koordina- ter er ækvivalente med de til den Hamiltonske Funktion E = 2:m |(^r 2c ^y+ (Py — 2*- ^x)2) 1 2 u (X hørende Hamiltonske Bevægelsesligninger, hvor m er Partiklens Mas- 85 se, H Magnetfeltets Styrke, e Partiklens Ladning og c Lyshastig- heden, alt i absolutte C. G. S. Enheder, medens « Gange Afstanden maaler Tiltrækningen til det faste Punkt. Det skal endvidere vises, at Bevægelsesligningerne kan løses ved at sætte x = a cos wt, y = b sin wt hvor a, b og w er Størrelser, der ikke afhænger af Tiden, samt at den almindelige Løsning, (hvis H ikke er for stor) vil være af dobbelt periodisk Karakter. Fysik II ("Vs 1928): 1. Med et Grammolekyle af en ideal Luftart, for hvilken r _ c 3 grad.Mol foretages følgende reversible Kredsproces 1) En Opvarmning ved det konstante Tryk 760 mm fra 20 C til 100° C, 2) En adiabatisk Sammentrykning, indtil Rumfanget bliver lig Be- gyndelsesrumfanget, 3) En Afkøling ved konstant Rumfang til Begyndelsestilstanden igen er naaet. Angiv for hver af de 3 Delprocesser: Den tilførte Varmemængde Qx Q-> O3 i gcal, Det udførte Arbejde Ax A2 Az i kgm, Ændringen i Entrapi A Si AS.> "aS3 i |^d, Ændringen i indre Energi A (/1 A U2 & U* i gcal. Talregningerne forlanges ikke udført, men blot tydeligt angivne. 2. Hvad forstaas ved den gensidige Induktionskoefficient M12 for en Ledning Ax i Forhold til en anden Ledning A2? Hvorledes bevises, at Mi2 = M2i? Find M,, naar Ax har Form som et plant Kvadrat med Siden a cm og A> er en meget lang retlinet Ledning i Kvadratets Plan, parallelt med to af Kvadratets Sider og med Afstanden b cm fra den ene af disse og (b -f a) cm fra den anden. Fysik III (~'V5 1928): Hvorledes bestemmes den virkelige Energi- fordeling i det kontinuerlige Røntgenspektrum, hvilke Vanskeligheder optræder ved saadanne Undersøgelser og hvilke Hovedresultater har de givet? Forelæsning (9/c 1928): Om Compton-Effekten. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. «. Immatrikulation af Studenter fra Udlandet. Under 10. September 1927 bifaldt Ministeriet, at en Student fra Gymnasiet i Miihlhausen maatte blive immatrikuleret (J. Nr. 72 j/27). 86 Universitetet 1927—28. Under 12. September 1927 bifaldt Ministeriet, at en Student, der var svensk Undersaat og dimitteret fra »Goteborgs Gymnasium for flickor«, maatte blive immatrikuleret med samme Rettigheder som Studenter af den klassisk-sproglige Linie (J. Nr. 72 i/27). Under 12. September 1927 bifaldt Ministeriet, at en dansk Under- saat, som havde bestaaet den svenske Studentereksamen fra Realgym- nasium med Ret til Immatrikulation ved svenske Universiteter, maatte blive immatrikuleret, saaledes at den af den paagældende aflagte sven- ske Studentereksamen regnes lige med dansk Studentereksamen paa den matematiske-naturvidenskabelige Linie (J. Nr. 72 h/27). Under 27. September 1927 bifaldt Ministeriet, at en Lærerinde, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Flensborg Oberlyzeum maatte blive immatrikuleret, saaledes at hun ligestilles med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie (J. Nr. 72 k/27). Under 11. August 1928 bifaldt Ministeriet, at en Student fra Over- realskolen i Bad Oldesloe maatte blive immatrikuleret (J. Nr. 72 f/28). p. Immatrikulation af Danske uden Studentereksamen. Ved kgl. Resol. af 9. Aug. 1927, 1. Februar 1928, 7. Marts 1928 og 13. Marts 1928 (J. Nr. 65 m/25, 71 1/27, 71 a/28 og 71 c/28) er der meddelt 4 Personer Tilladelse ti! uden forud bestaaet Studentereksamen at blive immatrikulerede for at studere Teologi og derefter indstille sig til den teologiske Embedseksamen paa Vilkaar, at de underkaster sig de sæd- vanlige Tillægsprøver i Latin og Græsk, den filosofiske Prøve og Prø- ven i Hebraisk. y. Andre Sager. I Anledning af en Forespørgsel fra École internationale, Geneve, om hvorledes Københavns Universitet vilde stille sig til Immatrikulation af Studenter med Afgangsbevis fra den nævnte Skole, svarede Konsisto- rium 18. Juni 1928, at Universitetet vilde stille sig velvilligt overfor Inde- havere af den nævnte Eksamen men maatte forbeholde sig at træffe Af- gørelse om hver enkelt Ansøgning om Immatrikulation for sig (J. Nr. 405/27). I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 21. Februar 1928 bifaldt Ministeriet 2. Marts 1928 at to czekiske Undersaatter, som begge med Stipendier studerede ved Universitetet, fritoges for at betale det for Immatrikulation fastsatte Gebyr (J. Nr. 126/28). 2. Tillægsprøver. Et Andragende fra en Studerende, som ved kgl. Resol. af 9. August 1927 havde faaet Tilladelse til at blive immatrikuleret uden forud be- staaet Studentereksamen for at studere Teologi, om at han maatte un- derkaste sig den for de teologiske Studerende anordnede Prøve i Græsk Universitetets Eksaminer. 87 ved Viborg Katedralskole i Stedet for ved Universitetet, blev i Overens- stemmelse med det teologiske Fakultets og Konsistoriums Indstillinger afslaaet ved Ministeriets Skrivelse af 20. Marts 1928 (J. Nr. 385/27). I sin Indstilling af 24. Februar 1928 havde Fakultetet henholdt sig til en i Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark for Skole- aaret 1924—25 S. 129 aftrykt Skrivelse fra Undervisningsministeriet, hvorefter Græskprøven kun kan aflægges ved Universitetet. Ved kgl. Resolution af 16. Maj 1928 blev en norsk Stud. med., under Hensyn til den af hende ved Universitetet i Oslo aflagte Prøve i Latin fritaget for den ved kgl. Anordning af 28. Februar 1908 fastsatte Prøve i Latin (J. Nr. 72 o,/27). ,3. Regler for Tilbagebetaling ai Eksaniensgebyrer. (J. Nr. 255/27). I Skrivelse af 10. Juni 1927 foreslog det filosofiske Fakultet, at der ved alle Fakulteter indførtes ensartede Regler for Tilbagebetaling af Eksamensgebyrer og stillede hertil følgende Forslag: »Tilbagebetaling af erlagt Fksamensgebyr finder ordentligvis ikke Sted, men i Tilfælde af, at det ved Lægeerklæring godtgøres, at Sygdom har forhindret en til Eksamen indstillet i at paabegynde eller fuldføre Eksamen, vil Ge- byret kunne henstaa til den nærmest paafølgende Eksamenstermin (eventuelt Sygeeksamen) eller i Tilfælde af vedvarende med Læge- attest dokumenteret Sygdom til en senere Eksamenstermin. I ganske særlige Tilfælde kan der af Fakultetet bevilges Tilbagebetaling af et er- lagt Eksamensgebyr, naar Eksamen ikke fuldføres.« Konsistorium udbad sig derefter fra de 4 andre Fakulteter dels Op- lysning med Hensyn til den Praksis, der hidtil havde været fulgt, dels en Udtalelse om det filosofiske Fakultets Forslag. Efter at disse Ud- talelser var modtagne (se nedenfor), bifaldt Konsistorium under 28. September 1927, at der fra og med Eksamensterminen December 1927 - .Januar 1928 ved de under det filosofiske Fakultet hørende Eksaminer indførtes de af Fakultetet foreslaaede ovenfor aftrykte Regler. For de 4 andre Fakulteters Vedkommende blev de af dem hidtil fulgte Regler be- varede. Disse Regler er efter de fra Fakulteterne modtagne Oplysnin- ger følgende: Det teologiske Fakultet: Gebyret tilbagebetales, naar Afmeldelse er sket mindst 2 Dage før skriftlig Eksamens Begyndelse. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har gennem mange Aars Praksis fulgt den Regel, at tilbagebetale Eksamensgebyr til de Kandi- dater, der afmelder sig i rette Tid, det vil sige paa et Tidspunkt, hvor vedkommende Eksamen ikke er paabegyndt eller hvor — som ved juri- disk Eksamens 1. Del — en særlig Regel for rettidig Afmeldelse, nem- lig 8 Dage før Eksamens Begyndelse, er givet, Afmeldelse er sket inden denne Frists Udløb. Det lægevidenskabelige Fakultet har fulgt den Praksis, der er 88 foreslaaet indført af det filosofiske Fakultet. Det bemærkes dog, at man i visse — meget isolerede — Tilfælde tilbagebetaler Gebyret, nemlig hvis en Students Indmeldelse ikke paa det Tidspunkt, da Indtegningen foregaar, er formelt gyldig, f. Eks. hvis han endnu ikke har tilendebragt et Kursus, for hvilket Attest kræves ved Indmeldelse, og lian ikke senere præsterer Attesten. Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Kandidater, der har indstillet sig, men afmelder sig fra Eksamen inden dennes Begyndelse, betragtes som aldeles ikke indmeldte med den Virkning, at Gebyr be- tales tilbage; særlig Tilladelse til paany at indstille sig tii Eksamen er ikke nødvendig; Censorernes Honorar beregnes uden at de saaledes af- meldte medregnes. 4. Anordning af 20. Februar 1928 om Sygeeksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer. § 1. En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt eller fuldendt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, kan ikke indstille sig paany til samme Prøve før efter et Aars Forløb. Denne Bestemmelse gælder dog ikke den filosofiske Prøve, Prøven i Hebraisk, Tillægsprøve i Latin og Græsk, Bogholderiprøverne ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Eksaminer, den lægevidenskabe- lige Embedseksamens Forberedelseseksamen og Prøven i Kønssygdom- menes Erkendelse og Behandling samt Forberedelseseksamen til Skole- embedseksamen under den naturhistorisk-geografiske Faggruppe af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, til hvilke Prøver en Eks- aminand kan indstille sig paany efter V2 Aars Forløb. De i kgl. Anordning af 18. November 1912 § 9 og 19. April 1918 § 3 fastsatte Bestemmelser om Følgerne af ikke rettidig Afmelding fra den lægevidenskabelige Embedseksamens 1. og 2. Del og fra den juridiske Embedseksamens 1. Del forbliver uforandrede. § 2. Fra Bestemmelsen i § 1, 1. Stk., kan vedkommende Fakultet tillade Afvigelser i Sygdomstilfælde, eller hvor andre særlige Grunde skønnes at tale derfor. § 3. Tilladelse til Afholdelse af Sygeeeksaminer udenfor de sæd- vanlige Eksamensterminer kan i ganske særlige Tilfælde efter Fakulte- tets Indstilling meddeles af Konsistorium, der i saa Tilfælde ligeledes efter Fakultetets Indstilling fastsætter de nærmere Regler for Prøven, derunder hvilke Fag den skal omfatte. § 4. Hermed ophæves kgl. Anordning af 11. April 1927 om Syge- eksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer (se herom ne- denfor S. 113 (J. Nr. 330/27). 5. Den filosofiske Prøve. Under 12. Oktober 1927 meddelte Konsistorium en Lærer Tilla- delse til i Sommeren 1928 at indstille sig til den filosofiske Prøve sam- 89 tidig med at han indstillede sig til Studentereksamen, dog saaledes at det Resultat lian opnaaede ved den filosofiske Prøve kun havde Gyldig- hed, saafremt han bestod Studentereksamen i den nævnte Eksamens- termin (J. Nr. 219 b/27). Under 1. November 1927 afslog Ministeriet et Andragende fra en Student, der var blevet immatrikuleret paa Grundlag af Studenter- eksamen ved et svensk Realgymnasium, om under Hensyn til den af hende ved hendes Studentereksamen aflagte obligatoriske Prøve i Filo- sofi at blive fritaget for den filosofiske Prøve her (J. Nr. 72 h/27). Under 29. Marts 1928 gav Konsistorium en Studerende, der ved kgl. Resolution af 13. Marts 1928 havde faaet Tilladelse til uden forud bestaaet Studentereksamen at blive immatrikuleret for at studere Teo- logi, Tilladelse til at indstille sig til den filosofiske Prøve i Sommeren 1928 (J. Nr. 177 a/28). Under 18. Maj 1928 fritog Ministeriet en norsk Student, der havde aflagt den filosofiske Prøve ved Oslo Universitet, og som senere var blevet immatrikuleret her for at studere under det lægevidenskabelige Fakultet, for at aflægge den filosofiske Prøve her (J. Nr. 72 o,27). Under Hensyn til de Vanskeligheder, der i de senere Aar paa Grund af den stærke Tilstrømning af Studenter har været ved Indtegningen til det propædeutiske Kursus hos de tre filosofiske Professorer, fastsatte Konsistorium i Juni Maaned 1928 følgende Regler for Indtegningen, hvilke Regler blev udsendt til Rektorerne ved Skolerne med Anmod- ning om at uddele dem til Aarets Studenter. Indtegningen, der kan ske straks efter endt Eksamen, finder Sted ved Indsendelse til Universitets- fuldmægtigens Kontor af et Reglerne vedlagt Brevkort i udfyldt Stand. For deres Vedkommende, der indsender Brevkortet senest 15. August, vil der saa vidt muligt blive taget Hensyn til det deri udtalte Ønske om Indmeldelse hos en af Professorerne Kulir, Brandt eller Jørgensen. Ind- meldelse før 15. August giver dog ingen Ret til Indtegning hos de paa Brevkortet nævnte Professorer. Meddelelsen om Indtegningens Resul- tat sker ved Opslag paa Universitetet senest 3. September (J. Nr. 290/28). 6. Det teologiske Fakultet. Under 12. November 1927 gav Ministeriet Fakultetet Bemyndigelse til at meddele en teologisk Student Tilladelse til at indstille sig til den teologiske Embedseksamen uden forinden at have bestaaet Prøven i Hebraisk under Hensyn til, at han i 2 Aar havde studeret Hebraisk i Tiibingen og havde bestaaet en Prøve i nævnte Fag ved Gymnasiet der (J. Nr. 367/27). 7. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Efter Anbefaling af Fakultetet meddelte Konsistorium under 4. Juli 1928 efter Omstændighederne en juridisk Student Tilladelse til at ind- stille sig for fjerde Gang til den juridiskeEmbedseksamen.(J.Nr.270/28). Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetet 1927—28. 8. Det lægevidenskabelige Fakultet. u. Anordning af 5. Juli 1928 om Indforelse af en klinisk Prøve for de lægevidenskabelige Studerende i P æd i at ri og Børnepleje. (J. Nr. 259/27). Under 14. Juni 1927 udbad Ministeriet sis en Udtalelse fra Konsi- storium om følgende af »Komiteen til Bekæmpelse af Børnedødelighe- den« til Ministeriet indgivne Andragende af Marts 1927: Undertegnede »Komiteen til Bekæmpelse af Børnedødeliglieden« bar været samlet til et Møde for at drøfte aet i den senere Tid meget omtalte Forhold, at der synes at være indtraadt en Standsning i den gennem en Aarrække fortsatte Nedgang i Børnedødeligheden. Under Overvejelserne af, hvilke Skridt Komiteen kunde finde det ønskeligt at foretage eller foranledige foretaget i den Anledning, kom man ogsaa ind paa det meget uheldige i, at der ved Leegeuddannelsen ikke tages tilstrækkeligt Hensyn til, at de praktiserende Lægers Arbejde for den langt overvejende Del drejer sig om Børnesygdomme. For Tiden ligger Forholdene saaledes, at de studerende, i Følge Studieplanen efter den kgl. Anordning om den lægevidenskabelige Em- bedseksamen af 18. November 1912, kun i et enkelt Semester i to ugent- lige Timer skal følge Klinikerne i Børnesygdomme; det vil sige ialt 24—30 Timers Undervisning i dette for Befolkningen saa overordent- lig betydningsfulde Fag. Det vil bemærkes, at der ved den medicinske Embedseksamen ikke fordres aflagt nogen Prøve paa, at Kandidaterne har de til deres frem- tidige Lægegerning saa højst fornødne Kundskaber i Børnesygdomme og disses Behandling, saaledes at det aitsaa ikke bliver konstateret i hvilken Grad de behersker det Omraade, indenfor hvilket deres meste Arbejde vil komme til at ligge. Dette er saa meget uheldigere, som Kendskabet til og Behandlin- gen af Børnesygdomme er i rivende Udvikling, med nye Synsmaader og nye Metoder. Og at det har den største Betydning overfor Spørgs- maalet om Børnedødeligheden er ganske klart. Der kan tillige peges paa, at det ved Lov om Værgeraadsforsorg m. m. af 12. Juni 1922 § 48, jfr. nærmere Socialministeriets Bekendt- gørelse Nr. 332 af 19. November 1925, er paabudt, at samtlige efter Værgeraadsloven anerkendte Opdragelseshjem. f. T. omtrent 200, skal være undergivet fast Lægetilsyn, og at der ved samme Lovs § 69, jfr. Socialministeriets Bekendtgørelse Nr. 30 af 26. Januar 1925, særlig § 16, er paabudt, at ikke anerkendte Børnehjem, Optagelseshjem og lig- nende Institutioner skal have regelmæssigt Lægetilsyn med Børn un- der 1 Aar. Eksemplarer af ovennævnte Lov og Bekendtgørelse ved- lægges. Komiteen tillader sig derfor herved at henvende sig til Undervis- ningsministeriet med Anmodning om, at det maa blive taget op til Overvejelse at faa ændret dette uheldige Forhold, Spørgsmaalet vil ikke være nyt indenfor det medicinske Fakultet, idet dette tidligere har Universitetets Eksaminer. 91 drøftet det, ligesom der i Fagpressen har været ført Diskussioner om det. Da der intet Resultat er kommet af dette, er det vort Haab, at Undervisningsministeren vil tage Sagen op og til Gavn for Samfundet føre den til en lykkelig Afslutning. Konsistorium indhentede følgende Erklæring af 19. Oktober 1927 fra det lægevidenskabelige Fakultet: Saaledes foranlediget skal Fakultetet udtale, at man allerede tid- ligere gentagende har overvejet dette Spørgsinaal, og at man maa er- kende Rigtigheden af de af »Komitéen til Bekæmpelse af Børnedødelig- heden« fremsatte Betragtninger, saaledes at saavel en Udvidelse af Undervisningen i Børnesygdomme og en Eksamensprøve i dette Fag maa anses for en Nødvendighed. Den stærke Udvikling i Lægeviden- skaben, som har fundet Sted med Hensyn til Erkendelsen af Barnets Sygdomme og til disses Behandling stiller stærkt forøgede Krav til Ind- sigt og Uddannelse hos Lægen, for at han kan erkende og behandle disse Sygdomme paa en Maade, der svarer til moderne Krav. Da der her i Landet — og væsentlig i København — kun findes faa Børnehospitaler, kan kun et forholdsvis ringe Antal Læger efter den afsluttende Eksamen skaffe sig yderligere Uddannelse paa dette Om- raade. I denne Forbindelse skal man endvidere meddele, at de læge- videnskabelige Studerende gennem Studenterraadet ved en tidligere Lejlighed har andraget Fakultetet om en Udvidelse af Undervisningen i Børnesygdomme, idet de fremhævede, at det for Flertallet vilde være umuligt senere at skaffe sig større Kendskab til dette for deres frem- tidige Virksomhed som Læge saa vigtige Omraade. At man udenfor Landets Grænser tillægger den heromhandlede Sag den største Betydning turde tilstrækkelig tydeligt fremgaa deraf, at man i de fleste Lande, deriblandt de tre andre nordiske Lande, har en fyldigere Undervisning i Børnesygdomme end her, og at Eksamen i Pædiatri er indført allerede for mange Aar siden. Fakultetet skønner derfor ikke rettere end at en Udvidelse af Un- dervisningen i Pædiatri samt Indførelse af en Eksamensprøve i dette Fag maa gennemføres. Med Hensyn til det første Spørgsinaal skal man meddele, at man har vedtaget, at det af Fakultetets Lærer i Børnesyg- domme givne Kursus fremtidig skal udvides fra 2 Timer ugentlig til 3 Timer ugentlig. Med Hensyn til Indførelsen af en Eksamensprøve skal man tillade sig at indstille, at der søges udstedt en kgl. Anordning saa- ledes som det fremgaar af vedlagte Udkast. Om dette Udkast bemærkes, at det er udarbejdet med kgl. Anord- ning af 19. April 1923 om Indførelse af en klinisk Prøve i Kønssygdom- menes Erkendelse og Behandling som Forbillede; dog har man ikke skønnet det nødvendigt at optage den i § 2, sidste Stykke i nævnte An- ordning optagne Dispenseringsbemyndigelse, da Erfaringen har vist, at der næppe er Brug for en saadan; til Gengæld har man i en særlig Paragraf indsat en Bestemmelse for Ikrafttræden af Prøven m. v. Det i Fakultetets Erklæring nævnte Anordnings-Udkast var, naar 92 Universitetet 1927—28. undtages at den første Prøve i Udkastet var foreslaaet sat til Foraars- semestret 1928, enslydende med den nedenfor aftrykte Anordning af 5. Juli 1928. Efter at Konsistorium fra Universitetets Kvæstor havde indhentet en Erklæring af 7. November 1927 angaaende Censorhonoraret, i hvil- ken Erklæring indstilledes, at Teksten i Anmærkningerne til Universi- tetets Udgiftspost a. 12. e. ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1928—29 søges forandret til: »Censorer ved Prøverne for lægeviden- skabelige studerende dels i Kønssygdommes Erkendelse og Behandling dels i Pædiatri og Børnepleje« samtidig med at Beløbet søges forhøjet med 800 Kr. fra anslaaet 1000 Kr. til anslaaet 1800 Kr., blev Sagen un- der 14. November 1927 indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Til- slutning til Fakultetets og Kvæstors Forslag. Ministeriet udbad sig derefter under 8. Marts 1928 meddelt Oplys- ning om den nuværende Ordning med Hensyn til Fordelingen mellem Dronning Louises Børnehospital og Rigshospitalets pædiatriske Afde- ling af Undervisningen i Pædiatri og Børnepleje og om den paatænkte Ordning i saa Henseende. Denne Oplysning blev givet i følgende Skri- velse af 26. April 1928 fra det lægevidenskabelige Fakultet, indsendt til Ministeriet 30. s. M. Den nuværende Ordning er den, at de Studerende, som i Henhold til kgl. Anordning af 12. November 1922 § 5 forinden de indstiller sig til II. Del af den lægevidenskabelige Embedseksamen skal have gennem- gaaet et halvaarligt klinisk Kursus i Børnesygdomme, hvert Semester kan indtegne sig til denne Klinik, som omfatter 2 ugentlige Timer, eriten paa Rigshospitalets Børneafdeling eller paa Dronning Louises Børne- hospital. Fakultetet drager Omsorg for, at de fordeles til de to Hospi- taler og efter endt Kursus gives der Studenterne Attest for at have gennemgaaet Kursuset af den paagældende Lærer. Efter det Forslag, som Fakultetet har fremsat, skal denne obliga- toriske Klinik i Pædiatri vedblive at afholdes ganske som nu med to Timers ugentlig Klinik i eet Semester og Kliniken kan gennemgaas saa- vel paa Rigshospitalet som paa Dronning Louises Børnehospital, og Fakultetet har endvidere bestemt, at man vedvarende som hidtil vil gribe ind med Hensyn til Fordelingen, saafremt Antallet af de Stu- derende bliver for stort eller for ringe et af Stederne. Da der saaledes ikke har været paatænkt nogensomhelst Foran- dring med Hensyn til Undervisningen paa Dronning Louises Børne- hospital, har der ikke været nogen Grund for Fakultetet til at konferere med dette Hospital om Sagen. Den paatænkte Udvidelse af Undervisningen, som alle Studenter maa have Adgang til, skal finde Sted paa Rigshospitalet og i Tilslutning hertil skal den kliniske Prøve aflægges. Studenterne fra begge Hold kan saaledes, saafremt de ønsker det, faa Lejlighed til at følge nogle klini- ske Demonstrationer og Eksaminatorier hos den Lærer, som skal af- holde den kliniske Prøve. Deltagelse i denne Undervisning skal ikke Universitetets Eksaminer. 93 være obligatorisk, men frit Studium, ganske som der nu tilbydes alle Studenter propædeutisk klinisk Undervisning i Pædiatri paa Rigshospi- talets Borneafdeling foruden de nævnte obligatoriske Kliniker. Foranlediget ved de i Sagen fremkomne Udtalelser fra Overlægen paa Dronning Louises Bornehospital og Foi manden i dettes Bestyrelse om, at begge Docenter bør deltage i Bedømmelsen af de aflagte Prø- ver, saaledes at hver eksaminerer sine Elever, skal Fakultetet udtale følgende: Da det alene er Fakultetet, der har Ansvaret for Eksaminerne, har det lægevidenskabelige Fakultet i umindelige Tider haft den Regel, at det er Fakultetets Medlemmer, som afholder Eksamensprøverne. Und- tagelse herfra har kun fundet Sted i sjældne Tilfælde og i enkelte Pe- rioder under Vakancer, hvor Fakultetet med Undervisningsministeriets Billigelse har overdraget en udenfor Fakultetet staaende Lærer eller Læge at afholde Prøven, og den paagældende har da faaet tildelt et særligt Honorar derfor. At afvige herfra vilde ganske stride mod de ved Universitetet i Almindelighed fulgte Regler. I denne Forbindelse og iøvrigt foranlediget ved det af Overlægen paa Dronning Louises Børne- hospital anvendte Udtryk: »begge Docenter kommer til at deltage i Be- dømmelsen af de aflagte Prøver« finder man Anledning til at gøre op- mærksom paa, at den Stilling, Overlægen paa Dronning Louises Børne- hospital indtager overfor Universitetet, er ganske forskellig fra Over- lægens paa Rigshospitalets Børneafdeling. Efter at Rigshospitalets Børneafdeling var blevet aabnet og dennes Overlæge ansat som Docent i Børnesygdomme, androg Bestyrelsen for Dronning Louises Børne- hospital om, at dettes Overlæge blev ekstraordinær Docent ved Univer- sitetet, men dette Forslag blev i Overensstemmelse med Universitetets Ønske ikke gennemført, hvorimod man for ikke at bringe det gamle og veltjente Hospital betydelige økonomiske Vanskeligheder anbefalede, at det hidtidige Tilskud paa 4000 Kr. blev opretholdt, hvoraf 2000 Kr. som Honorar til Overlægen for at fortsætte den af ham givne Under- visning, da det altid maatte anses for at være af Betydning for Stu- derende og Læger, at der paa dette Hospital vedblivende kunde gives Undervisning (jfr. Universitetets Aarbog 1910—11, Side 28 ff.), iøvrigt ganske samme Standpunkt, som Fakultetet indtog i 1926, da Tilskudet til Dronning Louises Børnehospital ganske uden Foranledning fra Uni- versitetets Side og mod Fakultetets Protest blev nedsat paa Finans- loven, saaledes at det nu udgør 3100 Kr. mod tidligere 4000 Kr. Overlægen ved Dronning Louises Børnehospital er altsaa ikke Do- cent ved Universitetet end ikke i den Forstand, som var gældende før Universitetets Lønningslov af 22. April 1916, medens Overlægen ved Rigshospitalets Børneafdeling ved denne Lov blev fungerende Profes- sor og iøvrigt efter at han i 1920 tilligemed tre af de øvrige fungerende Professorer blev Medlem af Fakultetet i enhver Henseende ligestillet med Universitetets ordinære Professorer undtagen i lønningsmæssig Henseende. 94 Universitetet 1927—28. Overlægen ved Dronning Louises Børnehospital indtager med Hen- syn til Undervisningen nærmest samme Stilling overfor Universitetet som de Overlæger paa Kommunehospitalet, hvem det er overdraget mod et Honorar at afholde obligatoriske Kliniker i Medicin og Kirurgi. Med selve Eksaminationen i de paagældende Fag har disse Overlæger intet at gøre; den foretages udelukkende af Fakultetets Medlemmer og paa disses Ansvar. Man tillader sig altsaa at fastholde sin Indstilling af 7. November f. A. angaaende Indførelsen af den kliniske Prøve i Pædiatri og Børne- pleje i Overensstemmelse med det derom herfra fremsatte Forslag, dog saaledes, at Anordningsudkastets § 3 — da Prøven nu tidligst vil kunne træde i Kraft efter Afslutningen af Ffteraarssemestret 1928 — ændres i Overensstemmelse hermed. Under 5. Juli 1928 udfærdigedes derefter en saalydende Anordning om Indforelse af en klinisk Prøve for de lægevidenskabelige Studerende i Pædiatri og Børnepleje: § 1. Efter Afslutningen af det for de lægevidenskabelige Stude- rende ved § 5 i kgl. Anordning af 18. November 1912 om en Ordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Univer- sitet befalede Kursus i Børnesygdomme afholdes en offentlig Prøve i dette Fag. Ved denne Prøve, der overværes af een Censor, som deltager i Bedømmelsen, gives Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Hvis Studenten faar »Ikke bestaaet«, skal han tage Prøven om i et følgende Semester. Hvis han heller ikke bestaar Omprøven, skal han paany gennemgaa Kursuset, førend han igen kan indstille sig til Prøven. § 2. § 5 i kgl. Anordning om en Ordning af den lægevidenskabelige Embedseksamen ved Københavns Universitet af 18. November 1912 affattes saaledes: Den, der vil indstille sig til II. Del, maa ved Attester fra vedkom- mende Professorer eller Docenter godtgøre, at han har gennemgaaet et halvaarigt klinisk Kursus i 1) Medicin, 2) Kirurgi, 3) Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, 4) Oftalmologi, 5) Oto-Laryngologi, 6) Epi- demiske Sygdomme, 7) Psykiatri, 8) Børnesygdomme og endvidere Kursus i 9) Bakteriologi, 10) Hygiejne og 11) Kokoppe-Indpodning, alt i Overensstemmelse med den for disse Øvelser til enhver Tid gældende Undervisningsordning, samt godtgøre at have bestaaet de efter Afslutning af de foran under 3) og 8) nævnte Kursus afholdte kliniske Prøver i henholdsvis Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling og i Pædiatri og Børne- pleje. § 3. Den kliniske Prøve i Pædiatri og Børnepleje afholdes første Gang efter Afslutningen af det befalede Kursus i Børnesygdomme i Ffteraarssemestret 1928. Saadanne Studerende, som har Attest for at have gennemgaaet det befalede Kursus i Børnesygdomme tidligere end Universitetets Eksaminer. 95 i Efteraarsseinestret 1928, er dog fritagne for at aflægge Prøven i Pædiatri og Børnepleje. Angaaende Censor-Honorarerne se Forslaget til Finansloven for 1929—30, hvor den paagældende Konto Udgiftspost a. 12, e. blev optaget i Overensstemmelse med ovenstaaende Forslag, jfr. Rigsdags- tidende 1928—29, Till. A. Sp. 1625—26. fi. Andre Sager. Ved Skrivelse af 14. November 1927 bifaldt Konsistorium i Over- ensstemmelse med Fakultetets Indstilling, at Professor C. Lundsgaard af Helbredshensyn afholdt Eksamen i intern Medicin i December 1927 i Stedet for i Januar 1928 (J. Nr. 369/27). Ved Skrivelse af 30. April 1928 bifaldt Konsistorium en saalydende Indstilling af 25. s. M. fra Fakultetet: Fra Eksamensholdet til II. Del B. af den lægevidenskabelige Em- bedseksamen Sommeren 1928 har Fakultetet modtaget et Andragende om, at Eksaminationen i intern Medicin henlægges til Maj Maaned i Stedet for til den ordinære Eksamenstermin Juni Maaned. Det anføres, at denne Foranstaltning vil være de Studerende en Lettelse i Eks- amensarbejdet, idet der derved falder to mundtlige Fag før de skriftlige Prøver og fem efter i Stedet for et Fag før og seks efter. Fakultetet vil for sit Vedkommende intet have at erindre imod, at Andragendet imødekommes, og da man rimeligvis vil komme til at staa overfor lignende Andragender i Fremtiden (for Vintereksamens Ved- kommende om Flytning fra Januar til December) skal man tillade sig at indstille, at Eksamen i intern Medicin indtil videre henlægges til henholdsvis Maj og December Maaneder i Stedet for Januar og Juni Maaneder. (J. Nr. 201/28). Et Andragende fra en Stud. med., — der var dimitteret i 1909, som i Vinteren 1911 havde bestaaet Prøven i kvalitativ Analyse, i Somme- ren 1913 havde indstillet sig til, men ikke bestaaet, i Vinteren 1914 ind- stillet sig til, men atter afmeldt sig fra, i Sommeren 1914 indstillet sig til og bestaaet den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen, som derefter havde afbrudt sit Studium, men i 1925 genoptaget det og ved Ministeriets Resolution af 12. Marts 1926 havde faaet Tilladelse til at indstille sig for 4de Gang til den nævnte Eksamen, som han ikke bestod, da han i Henhold hertil indstillede sig i Sommeren 1927 — om at maatte indstille sig for 5te Qang blev ved Konsistoriums Skrivelse af 29. Oktober 1927 afslaaet (J. Nr. 349/27). Ved kgl. Resolution af 16. Maj 1928 blev det bifaldet, at en norsk Student under Hensyn til de af heride ved Universitetet i Oslo aflagte Prøver i Fysik og Kemi blev fritaget for at underkaste sig den læge- videnskabelige Forberedelseseksamen. Ved Ministeriets Skrivelse af 18. s. M. blev hun, der havde fremlagt Bevis for ved Universitetet i Oslo gennemgaaede Kurser i makro- og mikroskopisk Anatomi samt i 96 Universitetet 1927—28. fysiologisk-medicinsk Kemi, endvidere fritaget for de obligatoriske Kurser i Dissektion og i fysiologisk Kemi (J. Nr. 72o/27). 9. Embedslægeeksamen. I Anledning af Indførelsen af det i Aarbog 1926—27, S. 106—08 omhandlede obligatoriske Kursus i veneriske Sygdommes Diagnose og Behandling blev efter Indstilling af 7. Marts 1927 fra Kommissionen for Embedslægeeksamen, fremsendt med Konsistoriums Tilslutning under 24. s. M., udfærdiget en saalydende Anordning, af 25. Jannar 1928 om Ændring af kongelig Anordning af 4. September 1914 om Indretning af en Eksamen for Embedslæger. 1. I Anordningens Pkt. 2, 2. Linie slettes Ordet »og« mellem »Patologi« og »Psykiatri« og efter det sidstnævnte Ord tilføjes: »og Venerologi«. 2. I Anordningens Pkt. 3 e tilføjes som ny Linie efter Ordet »Epi- demiologi« i 5. Linie: »veneriske Sygdommes Behandling og Dia- gnose«. 3. 1 Anordningens Pkt. 4, 2. Stk. tilføjes efter Ordene »6. Afde- ling« som et nyt Punktum i samme Stk.: »Kursus i veneriske Sygdom- mes Behandling og Diagnose afholdes paa Rigshospitalets Afdeling H.«. (J. Nr. 115 b/26). 10. Det filosofiske Fakultet. a. Eksamens-Kurserne. (J. Nr. 178/27). Om den i Aarbog 1924—25 S. 163, 1925—26 S. 117 og 1926—27 S. 108 omtalte Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet bemærkes følgende: Den 30. Marts 1927 fremsendte det filosofiske Fakultet følgende Indstilling fra dets Kursusudvalg: Det filosofiske Fakultets Kursusudvalg tillader sig herved at an- mode Fakultetet om at ansøge Undervisningsministeriet om, at den for- søgsvis i Treaaret 1. April 1925—31. Marts 1928 indrettede Kursus- undervisning i en Række af de Fag, hvori der afholdes Skoleembeds- eksamen under Fakultetet, maa blive opretholdt efter den nævnte Tids- grænse og gjort til et fast Led i Universitetets Undervisning, samt den dertil nødvendige Bevilling tilvejebragt paa den aarlige Finanslov. Kur- susudvalget tillader sig at henvise til sin under 24. November 1926 afgivne Beretning for Kurserne i Treaarets to første Semestre, der dannede Grundlaget for et Andragende om en Forhøjelse af Bevillingen for Finansaaret 1927—28 samt til vedlagte foreløbige Beretning for Efteraarshalvaaret 1926. I Tilslutning hertil skal Udvalget bemærke følgende. Medens Antallet af Adgangskort løste i hvert af de to første Halv- aar var omtrent 400, steg det i Efteraarshalvaaret 1926 til omtrent 500 for i indeværende Foraarshalvaar, da Undervisningen som Følge af, at Universitetets Eksaminer. 97 Pladsen som Docent i Dansk ikke er blevet besat, efter Faglærernes Ønske er udvidet til ogsaa at omfatte dette Fag, yderligere at stige til omtrent 680, og en forøget Tilgang vil formentlig foreløbig kunne ven- tes. Det er dog paa den anden Side rimeligt, at Kurserne, naar de har virket i nogle Aar, og et større Antal af de Studerende har faaet gen- nemgaaet hele det Stof, som det er af Betydning for dem at faa gen- nemgaaet, vil faa en noget begrænset Tilgang i Sammenligning med Tilgangen i de første Aar af deres Bescaaen, og dette Forhold vil for- mentlig i nogen Maade opveje den Tilgang, som ellers kunde ventes, saa at man, saafremt de Studerendes Antal ikke vokser i endnu højere Grad, end Tilfældet har været i de sidste Aar, med Rimelighed tør gaa ud fra, at Antallet af Deltagere vil ligge omkring de 700. Medens der indenfor de 5 Fag, der i dette Øjeblik benytter Kurserne, meget vel kan ske nogen Ændring, Udvidelse eller Indskrænkning af Kurserne, synes det ikke rimeligt, at der i andre Fag vil være Trang til at benytte Kursusundervisningen. Under Hensyn til de indhøstede Erfaringer og den vanskelige økonomiske Stilling har Kursusudvalget nøje overvejet de Muligheder, der maatte foreligge for en Indskrænkning af Statstilskudet. At opnaa en Besparelse ved Forøgelse af Holdenes Størrelse bør der efter Udval- gets Mening absolut ikke være Tale om; tværtimod har man som Følge af det økonomiske Tryk i flere Fag hidtil arbejdet med for store Hold. Som Følge heraf kan Holdenes Antal i Fremtiden ikke indskrænkes, med mindre man vil foretage en Begrænsning af Deltagernes Antal. I denne Henseende har Udvalget fundet det rigtigt at foreslaa, at der efter hvert Fags (navnlig de sproglige Fags) Vilkaar indføres særlige Kursus for Begyndere og for Viderekomne, saaledes at Overgang til de sidste kun kan finde Sted efter en passende Standpunktprøve. Fra- regnet de Tilfælde, hvor en Studerende ikke findes egnet til at rykke op i et Fortsættelseshold, finder Udvalget det rigtigt, at det kun i sær- egne Tilfælde og efter udtrykkelig Tilladelse af vedkommende Fag- lærer tilstedes en Studerende at deltage mere end een Gang i Gennem- gangen af det samme Undervisningsstof. Fn Begrænsning af Undervisningen til bestemte Aargange af Stu- derende har været overvejet, men viste sig uigennemførlig, fordi det, da de Studerende ingenlunde altid begynder Studiet i de enkelte Fag straks efter Studentereksamen, er umuligt at give Regler for, hvorledes de Studerendes Henhøren under bestemte Studieaargange skal bereg- nes. Ej heller har man fundet det hensigtsmæssigt eller billigt at/ude- lukke Studerende, der kunde anses for at have naaet et saa fremskredet rI rin i Kundskaber eller Dygtighed, at de formentlig kunde undvære disse gennemgaaende elementære Kurser. En Indskrænkning af Udgifterne kunde endelig tænkes opnaaet ved Nedsættelse af Honorarerne til de Undervisningsassistenter, hvem Undervisningen er betroet. Det er imidlertid fra de forskellige Fag- læreres Side med Styrke fremholdt, at der allerede med den Betaling Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetet 1927—28. af 9 Kr. pr. Time, som for Tiden gives, er Vanskelighed ved at finde Lærere, der er fuldt ud kvalificerede baade i videnskabelig og i prak- tisk-pædagogisk Henseende, idet de forholdsvis faa Personer, der kan være Tale om, i Reglen vil have let ved at finde lønnende Sysselsæt- telse. Det maa ogsaa siges, at det Arbejde, der paahviler Undervis- ningsassistenterne, er anstrengende og regelmæssig kræver betydelig Forberedelse. Den Mulighed til Forbedring af Kursernes Økonomi staar da til- bage, at man kunde paalægge de Studerende at bære en større Del af Udgifterne, end de hidtil har gjort. Ganske vist er det indenfor det filosofiske Fakultet en Regel, at al Undervisning, der ydes de Stude- rende af Fakultetslærere, er gratis, saa at der heller ikke som ved andre Fakulteter eller ved udenlandske Universiteter kræves Betaling for Skriveøvelser, privat holdte Forelæsninger o. 1., og dette Forhold har Fakultetet hidtil stadig været enigt om at ville opretholde. Ved Kurser- nes Oprettelse var det derfor heller ikke Hensigten at indføre en egent- lig Betaling for Undervisningen, men man vilde, at den Kendelse af 10 Kr., som kræves for Adgangskort til hvert Kursus, nærmest skulde opfattes som en Slags Ordensafgift, der inskærpede de Studerende Pligten til aktivt og stadigt at benytte den Undervisning, hvortil Kortet gav Adgang. Disse Principper vil Udvalget meget nødig fravige, men man mener dog at kunne gaa med til en Ændring, hvorved der for den hidtil ydede Afgift af 10 Kr. udstedes Kort til Kurser paa 1 eller 2 ugentlige Timer, medens Adgangskort til Kurser paa flere, normalt 3 eller 4, ugentlige Timer betales med 15 Kr. En Beregning paa Grundlag af Kurserne i indeværende Halvaar viser, at dette vilde have forhøjet de Studerendes Bidrag med ca. 1000 Kr. i Halvaaret. For Universitets- aaret 1926—27 vilde de Studerendes Bidrag til Undervisningen i saa Fald have været ca. 13,800 Kr., overfor hvilket stod Statens Tilskud af 9300 Kr. Udvalget vil derfor henstille, at denne Ordning indføres, idet det dog forudsættes, at eventuelt Forandringer i Kendelsens Størrelse kan foretages af Fakultetet, saafremt der skulde indtræde uforudsete Sving- ninger i Deltagernes Antal og i Udgifterne til Undervisningen. Det maa dog bemærkes, at en Forøgelse af Kendelsens Størrelse uvægerlig vil medføre, at der indkommer et større Antal af Ansøgninger om Fri- pladser fra de mange Studerende, hvis økonomiske Forhold er saa vanskelige, at det næppe vilde være forsvarligt ikke at imødekomme derrui saa stor en Udstrækning, at Indtægtsforøgelsen straks vilde begrænses. Kursusudvalget tillader sig derfor at foreslaa Fakultetet at ind- stille til Ministeriet, at Eksamenskurserne i det væsentlige maa blive fortsat paa den i Treaaret forsøgte Maade, som en varig Indretning under det filosofiske Fakultet, og at der i Overensstemmelse med Beregninger, der er foretagne paa Grundlag af de indhøstede Erfarin- ger og med Hensyntagen til den Udvikling, der maa ventes i Fremtiden, Universitetets Eksaminer. 99 hertil maa blive bevilget en aarlig Nettosum af 18,000 Kr. Man maa dog anmode om, at saafremt det bestaaende Lektorat i Tysk, hvis Inde- haver hidtil har deltaget i Kursusundervisningen, bliver nedlagt, det dertil bevilgede Beløb maa blive overført til Kursuskassen. En Beretning om Kursernes Virksomhed vil fremtidig som hidtil aarlig blive aflagt. Efter at Konsistorium fra Fakultetet havde indhentet en den 23. April 1927 afgivet nærmere Angivelse af de Beregninger, der laa til Grund for det ovenfor nævnte Beløbs Størrelse, blev Sagen forelagt Universitetets Kvæstor, der 3. Juni 1927 udtalte følgende: I Anledning af det saaledes foreliggende Andragende skal man udtale, at man — under Forudsætning af, at det i Aarbog 1926—27 S. 110 nævnte Forslag til Forhøjelse af Udgiftspost g. 17 til 17,250 Kr. gennemføres — efter de tilstedeværende Forhold vil være tilbøjelig til at anse det for mindre formaalstjenligt, om der fra Universitetets Side nu fremkom Forslag om yderligere Forøgelse af Kontoen. Naar der af Fakultetet er ønsket en Forhøjelse af det til Undervisningshjælp dis- ponible Beløb, har dette Ønske sin egentlige Begrundelse i Fakultetets Uvilje imod at lade de Studerende betale udover en ganske ringe Ken- delse for Adgangen til de paagældende Kurser. Det forekommer imid- lertid Kvæsturen, at man ved at indtage dette Standpunkt drager for vidtgaaende Konsekvenser af den almindelige Regel, at Undervisningen ved Universitetet er gratis, idet den nye Ordning byder de Studerende saa væsentlige Fordele, at der uden Ubillighed synes at kunne paa- lægges de Studerende, der har Evne til at betale, et moderat Vederlag derfor. For Universitetskvæsturens Vedkommende maa man derfor formene, at man i nærværende Sag bør indskrænke sig til en Indstilling til Udervisningsministeriet om, at Bevillingen paa Udgiftspost g. 17. til Afholdelsen af Udgifter til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet søges optaget som permanent paa Finansloven for 1928—29, idet det iøvrigt tages under Overvejelse ved en passende Ordning af Studenternes Betaling for Deltagelse i de paagældende Kur- ser at regulere Indtægter og Udgifter vedrørende den anførte Konto saaledes, at det i hvert Fald bliver ufornødent at kræve yderligere For- højelse af Statstilskudet. Under 7. April 1927 modtog Konsistorium fra Fakultetet følgende Indstilling: Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at fremsætte Forslag om 1) at Lektoratet i Tysk nedlægges fra 31. Marts 1928, da 3 Aars- perioden udløber; 2) at det overdrages den nuværende Lektor, kgl. Ordenshistoriograf, Dr. phil. Louis Bobé at holde Øvelser i Læsning af gotisk Skrift, navnlig, men ikke udelukkende for historie- og tysk- studerende, samt efter nærmere Aftale med Professorerne i Tysk at holde enkelte Forelæsninger eller lidt videregaaende Øvelser indenfor det Omraade af tysk Literatur- og Kulturhistorie, som Dr. Bobé vides 100 Universitetet 1927—28. særlig at have beskæftiget sig med, mod et Honorar, som nærmere maatte bestemmes, men maaske passende kunde sættes til 1200 Kr. Til Begrundelse heraf skal anføres: Dr. Bobé har i en Aarrække været ansat ved Universitetet, først (fra Efteraaret 1916) som Time- lærer i Tysk, dernæst (fra 1. April 1919) som Lektor i samme Fag. Hans Forpligtelser som Lektor fremgaar af det filosofiske Fakultets Skrivelse til Ministeriet af 27. September 1918 angaaende Oprettelsen af et Lektorat i Tysk, hvorefter et saadant bevilgedes paa Finansloven for 1919—20, jvf. Univ. Aarb. 1915—20 IV, S. 246. Disse Forpligtelser medfører et ugentligt Timetal paa mindst 8 ofte 10 eller 11 Timer (med 50 til 80 ugentlige Stile), og den Betaling Dr. Bobé faar herfor, nemlig for Tiden 2970 Kr. om Aaret, er ringe i Forhold til, hvad andre til- svarende Lektorer ved Universitetet faar. En Forhøjelse af dette Hono- rar, hvor rimelig det end kunde være, skal man dog under de nu- værende Omstændigheder ikke foreslaa. Men da Dr. Bobés Undervisning i tysk Sprogfærdighed indholds- mæssigt svarer til den af Undervisningsassistenterne Dr. Waschnitius og Magister Hjejle meddelte, og da den er organiseret ganske ligesom disses Kursus — endog saaledes, at Studenterne siden Indførelsen af Undervisningsassistenterne løser Adgangskort til Dr. Bobés Timer som til Undervisningsassistenternes Kurser — vil det være naturligt, om Dr. Bobé med Hensyn til disse Timer bliver stillet paa samme Maade som Dr. Waschnitius og Magister Hjejle. Derved vil ogsaa opnaaes, hvad Dr. Bobé har ytret Ønske om, at han ikke som nu bliver tvunget til hvert Semester at læse 4 ugentlige Dobbelttimer, men, naar Hensyn til hans videnskabelige Arbejder maatte gøre det ønskeligt for ham, vilde kunne opnaa mindre Timetal i et eller flere Semestre, saaledes at de af ham afgivne Timer da kunde læses af en eller anden Lærer (Undervisningsassistent) uden Forrykkelse af Budgettet. Fremdeles vilde det for Professorerne i Tysk, der skal organisere Kursusunder- visningen i tysk Sprogfærdighed, være en stor Fordel ikke paa For- haand at være bundet til Lektorens 4 ugentlige Dobbelttimer, men at have Mulighed for andre Ordninger af Undervisningen, f. Eks. i Enkelt- timer, maaske med lejlighedsvis Overdragelse af Taleundervisningen til indfødt Assistent (som i Engelsk) el. lign. Hvis Lektoratet nedlægges og de hidtil af Dr. Bobé læste 4 ugent- lige Dobbelttimer da skal læses af Undervisningsassistent (foreløbig Dr. Bobé), maa Kursusbudgettet forhøjes med det til Di. Bobés hid- tidige Honorar svarende Beløb, 2970 Kr., idet hele denne Sum vil med- gaa til Honorar for Assistent-Undervisningen. Der skal nemlig i hvert Semester i 15 Uger læses 8 ugentlige Timer å 9 Kr., og der skal for antagelig ca. 55 Stile om Ugen betales Stileretningspenge med 50 Øre pr. Stil: 2 X 15 X 8X9 .......... 2160 Kr. 2 X 15 X 55 X 0,90 ....... 825 — 2985 Kr. Universitetets Eksaminer. 101 hvilket Beløb ses at svare nogenlunde til Lektorens hidtidige Honorar. Til nærmere Forklaring tjener, at Kursusbudgettet hidtil har haft en aarlig Indtægt paa ca. 1000 Kr. af, at de Studerende som ovenfor nævnt maa løse Adgangskort ogsaa til Dr. Bobés Timer — uden at Kursus- budgettet har været belastet med tilsvarende Udgifter til Undervisning; Kursusbudgettets Udgifter til Tysk har derfor hidtil været ekstraordi- nært lave og bliver først normale, naar alle Timer i tysk Sprogfærdig- hed læses af Assistent (ingen af Lektor); nogen Udgift for Statskassen vil der dog med Hensyn til disse Timer ikke foranlediges. Om denne nødvendige Forhøjelse af Kursusbudgettet er gjort Bemærkning i Kur- susudvalgets Ansøgning om Bevilling for Finansaaret 1928—29. Medens Dr. Bobé saaledes med Hensyn til sin hidtidige Forplig- telse til Undervisning i tysk Sprogfærdighed efter nærværende For- slag vil blive stillet ganske som de andre, der ved Universitetet med- deler saadan Undervisning, maatte der ved den foreslaaede Nedlæg- gelse af Lektoratet ydes ham et Vederlag for Opfyldelsen af de ham hidtil yderligere paahvilende Forpligtelser, nemlig til at holde Øvelse i Læsning af gotisk Skrift, samt visse Øvelser indenfor et begrænset Omraade af Faget Tysk. De Grunde, der i sin Tid bestemte Fakultetet til at andrage Ministeriet om at kunne benytte Dr. Bobés Arbejdskraft paa disse Felter, bestaar fremdeles, og man skal særlig henlede Op- mærksomheden paa, at Dr. Bobés stadig hyppigere gentagne Øvelser i Læsning af gotisk Skrift aabenbart har imødekommet en udbredt Trang, idet Deltagerantallet har været saa stort, at Holdene har maat- tet deles i to, skønt Dr. Bobé har ment normalt kun at kunne optage historie- og tyskstuderende, og har været nødt til at afslaa adskillige i og for sig fuldt berettigede Henvendelser om Optagelse fra dansk- studerende, litteratur-studerende og Jurister. Det kan hertil yderligere bemærkes, at da der ikke undervises i gotisk Skrift i Skolen, selv ikke i Gymnasiet, er Muligheden for at faa Undervisning i Læsning deraf ved Universitetet af meget stor Betydning. De specielle Kundskaber, Dr. Bobé besidder, navnlig med Hensyn til de sidst forløbne Aarhundreders dansk-tyske Skrift og Breve, kan Universitetet ikke benytte sig af uden at der ydes et rimeligt Honorar derfor, som ovenfor er foreslaaet sat til 1200 Kr. om Aaret. Ogsaa herom indhentedes en Erklæring fra Kvæstor, der 3. Juni 1927 udtalte følgende: Efter det saaledes oplyste kan man herfra tiltræde en Indstilling til Undervisningsministeriet om, at Universitetets Udgiftspost g. Til videnskabelige Formaals Fremme, Underkonto 2., ifølge særlig Bevil- ling til bestemte Personer eller Øjemed, paa Finanslovforslaget for 1928—29 nedsættes med 2700 Kr. + midlertidigt Tillæg, nemlig den med Finansaaret 1927—28 udløbende Bevilling til Honorering af Dr. L. Bobé som Lektor i Tysk, imod at der i Stedet optages Forslag om Be- villing af 1200 Kr. som 1ste Del af en 3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Honorering af Dr. Bobé for Afholdelse af Øvelser i Læsning Universitetet 1927—28. af gotisk Skrift. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Overførelse af det sparede Lektorhonorar til Udgiftspost g. 17., til Afholdelse af Udgiften til Undervisningshjælp for Lærere under det filosofiske Fakultet, skal man henvise til, hvad man i en Skrivelse herfra af D. D. vedrørende en fra det filosofiske Fakultet fremkommen Indstilling om Kontoens For- højelse, har udtalt om, at det efter Kvæsturens Formening ved denne Sags Behandling bør tages under Overvejelse, om ikke en Forhøjelse vil kunne undgaas derved, at det yderst ringe Vederlag, der nu ydes af Studenterne for Deltagelse i de paagældende Kurser, undergives en passende Forhøjelse. Efter at Fakultetet som det er nævnt i Konsistoriums nedenfor aftrykte Indstilling under 14. Juni 1927 havde ændret sit første Forslag om Studenternes Betaling, fremsendte Konsistorium 5. Juli 1927 Sagen til Ministeriet med følgende Udtalelse: Af den som Bilag til Fakultetets Skrivelse af 30. Marts d. A. ved- lagte udførlige Redegørelse af 29. s. M. fra Fakultetets Kursusudvalg fremgaar det, at Udvalget har overvejet de forskellige Muligheder, der maatte foreligge for en eventuel Indskrænkning af Statstilskuddet, som for de tre Finansaar, i hvilke Bevillingen foreløbig har været givet, har udgjort og udgør 1925—26: 10,000 Kr., 1926—27 9600 Kr. og 1927—28 17,250 Kr. Udvalget er imidlertid af den Mening, at hverken Forøgelse af Holdenes Deltagerantal eller Nedsættelse af Betalingen til Lærerne lader sig gennemføre, og man tillader sig at henvise til de af Udvalget herom fremsatte Bemærkninger. Tilbage bliver da Spørgsmaalet om en Forhøjelse af Studenternes Betaling, og skønt Udvalget og Fakultetet principielt staar paa det Standpunkt, at de Studerendes Undervisning bør være saa vidt mulig gratis, har man dog ment at kunne stille For- slag om, at Studenternes Betaling for Adgangskort til et Kursus fast- sættes til mindst 10 Kr. pr. Semester for et Kursus paa indtil 2 Timer, 15 Kr. for et Kursus paa 3 eller 4 Timer. Udvalget og Fakultetet har dog i den forannævnte Skrivelse af 14. f. M. ment at kunne ændre dette sidste, saaledes at der betales 5 Kr. pr. ugentlig Time, dog mindst 10 Kr., hvorved Betalingen for et Adgangskort til et fire Timers Kursus bliver 20 Kr. Med Fakultetets førnævnte Skrivelse af 23. April d. A. er der end- videre fremsendt et Budget for Kurserne, saaledes som de formentlig aarlig vil komme til at foreligge fra 1. August 1928. Det fremgaar heraf, at der aarlig vil blive Brug for en Sum af 33,780 Kr. til denne Under- visning og Administrationen af den; fra denne Sum kan trækkes Stu- denternes Betaling, som udgør ca. 16,000 Kr., dette Beløb vil dog blive noget større, naar man regner med den i Fakultetets Skrivelse af 14. f. M. foreslaaede Betaling af 5 Kr. pr. Time (dog mindst 10 Kr.), me- dens der paa den anden Side i Budgettet ikke synes at være regnet med de Fripladser til trængende Studerende, som det hidtil har været Skik at uddele, og som ogsaa i Fremtiden maa uddeles. Trækker man Studenternes Betaling fra den samlede Udgift faas en Sum af 17,780 103 Kr. eller rundet opad 18,000 Kr., som derefter udgør den Sum, der søges om til Kursusundervisningen. Herved er dog at bemærke, at der for Faget Tysks Vedkommende kun er beregnet en Udgift paa 5280 Kr. til 14 ugentlige Timer, medens der — ligesom for Faget Engelsks Vedkommende — vil være Brug for 22 ugentlige Timer. Hermed forholder det sig saaledes, at Universite- tets Lektor i Tysk kgl. Ordenshistoriograf Dr. phil. Louis Bobé hidtil har læst og stadig læser 8 ugentlige Timer, der er indgaaede som et regelmæssigt Led i Kursusundervisningen, saaledes at denne ikke er blevet belastet med Udgift ved de af Dr. Bobé læste Timer, medens paa den anden Side de Studerende, der har modtaget Undervisning hos Dr. Bobé, har maattet løse Adgangskort dertil ligesom til Undervis- ningsassistenterne. Dr. Bobé's Beskikkelse som Lektor udløber med Udgangen af indeværende Finansaar og Fakultetet meddeler nu i den ligeledes vedlagte Skrivelse af 7. April d. A., at man ikke vil stille Forslag om Fornyelse af Bevillingen til Lektoratet, medens man an- drager om, at det Beløb, der er til Raadighed som Honorar til Dr. Bobé, f. T. 2700 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg, f. T. 10 pCt., ialt 2970 Kr., maa blive stillet til Raadighed til Eksamenskurserne, idet det nævnte Beløb omtrentlig udgør den Udgift, 8 ugentlige Timer medfører. Den samlede Bevilling til Kurserne skulde herefter udgøre afrundet opad 21,000 Kr. aarlig, idet dog altsaa Lektoratet i Tysk samtidig nedlæg- ges. Med Hensyn til den nærmere Begrundelse af det ønskelige i denne Ændring af Dr. Bobé's Stilling baade for ham personlig og for Undervisningen i det hele skal man henvise til den udførlige Rede- gørelse i Fakultetets Skrivelse. Medens Dr. Bobé — som det fremgaar af Fakultetets Skrivelse — efter 1. April 1928 skal vedblive at under- vise som Undervisningsassistent i tysk Sprogfærdighed, mener Fakul- tetet, at der, naar Lektoratet nedlægges, maa ydes Dr. Bobé et særskilt Vederlag for de ham hidtil yderligere paahvilende Forpligtelser, nem- lig at holde Øvelser i Læsning af gotisk Skrift samt visse Øvelser in- denfor et begrænset Omraade af Faget Tysk; med Hensyn til det øn- skelige i at Dr. Bobé fortsætter denne Undervisning henviser man til Fakultetets Redegørelse herfor. Honoraret til Dr. Bobé er foreslaaet ansat til 1200 Kr., hvorved bemærkes, at man mundtlig fra Fakultetet har modtaget Meddelelse om, at det er Tanken, at Dr. Bobé skal læse gennemsnitlig 2 Timer ugentlig. Idet Konsistorium iøvrigt henviser til de udførlige Oplysninger, der findes i Sagens Akter, skal man udtale, at man ligesom Fakultetet maa finde det meget ønskeligt, at disse Kurser kan indgaa som et fast Led af Undervisningen ved det filosofiske Fakultet, idet Kurserne i de Aar, de har bestaaet, oprettet som de blev som et Led i den nye Ordning af Skoleembedseksamen, maa siges at have afhjulpet de Ulemper, der tid- ligere var til Stede for Studenterne, som nu mere intensivt kan udnytte Studietiden og dermed forkorte denne. Man tillader sig derfor i Overensstemmelse med den af Konsisto- 104 Universitetet 1927—28. riuins staaende Forretningsudvalg afgivne Indstilling og under Hen- visning til de vedlagte Erklæringer fra Universitetets Kvæstor af 3. Juni d. A. at indstille, at der under Universitetets Udgiftspost g 17 paa Finanslovforslaget for 1928—29 optages en fast aarlig Bevilling paa 21,000 Kr. til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fa- kultet, samt at Universitetets Udgiftspost g., Til videnskabelige For- maals Fremme, Underkonto 2., Ifølge særlig Bevilling til bestemte Per- soner eller Øjemed, paa Finanslovforslaget for 1928—29 nedsættes med 2700 Kr. + midlertidigt Tillæg, nemlig den med Finansaaret 1927—28 udløbende Bevilling til Honorering af Dr. L. Bobé som Lektor i Tysk, imod at der i Stedet optages Forslag om Bevilling af 1200 Kr. som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa 1200 Kr. aarlig til Honorering af I)r. Bobé for Afholdelse af Øvelser i Læsning af gotisk Skrift. Med Hensyn til de af Kvæstor fremsatte Bemærkninger om gen- nem en Forhøjelse af det Vederlag, der af Studenterne erlægges for Deltagelsen i Kurserne, at undgaa en Forhøjelse af Statstilskudet ud- over det Beløb, der bliver til Raadighed i indeværende Finansaar, skal man udtale, at Spørgsmaalet om Størrelsen af Studenternes Betaling formentlig maa gøres til Genstand for nærmere Forhandlinger mellem Universitetet og Ministeriet. Herefter udtalte Ministeriet 22. Juli 1927, at det ikke forekommer Ministeriet, at der foreligger tvingende Grunde til at foretage den fore- slaaede Ændring for Dr. Bobé's Vedkommende, hvilken Ændring jo vilde medføre en ikke ringe Forhøjelse af Udgiften. Med Hensyn til Bevillingen iøvrigt maa Ministeriet finde det paakrævet, at der nu, efter at Nedskæringen af Tjenestemandslønningerne er gennemført, foretages en Nedsættelse af Vederlaget til Undervisningsassistenterne, et Vederlag, der pr. Time ligger betydeligt over Lønningen til en Stats- skole-Lektor paa ældste Løntrin. Dernæst maa Ministeriet ønske et Forslag om nogen Forhøjelse af de studerendes eget Bidrag til de om- handlede Kursus. I Anledning heraf afgav Fakultetet 8. Oktober 1927 følgende Er- klæring: I Anledning af det høje Undervisningsministeriums Skrivelse af 22. Juli d. A. (Brev Nr. 12493/ J. Nr. 2166/27) vedrørende Fakultetets gen- nem Konsistorium indsendte Ansøgning af 7. April d. A., om en fast og forøget aarlig Bevilling til Undervisningshjælp for Lærere under det filosofiske Fakultet og en dermed i Forbindelse staaende .Ændring af Dr. L. Bobé's Stilling som Lektor i Tysk, skal Fakultetet efter Konsi- storiums Anmodning og efter at der er foregaaet mundtlige Forhandlin- ger mellem Fakultetet og Undervisningsministeriet, tillade sig at udtale følgende: I. Med Hensyn til den af Fakultetet foreslaaede Ændring i det af Dr. Bobé for Øjeblikket beklædte 3-aarige Lektorat i Tysk skal Fakul- tetet, til yderligere Støtte for det i dets Skrivelse af 7. April d. A. frem- førte, udtale, Universitetets Eksaminer. 105 a t det vil være formaalstjenligt, om den af Dr. Bobé givne Un- dervisning i tysk Sprogfærdighed betales paa samme Maade som den dermed ganske parallelle af Undervisningsassistenterne Dr. Waschni- tius og Magister Hjejle givne, da der næppe er nogen afgørende Grund til at betale Dr. Bobé's Sprogfærdighedstimer højere end de to andre Læreres, og da det vilde være indlysende urimeligt at lønne Lektoren lavere end Undervisningsassistenterne, a t det, naar alle Timer i tysk Sprogfærdighed bliver læst af Un- dervisningsassistenter (hvorved Lærer og Timetal kan afpasses efter de til enhver Tid nødvendige Krav), vil være lettere at finde den rette Fremgangsmaade med Hensyn til den bedste og billigste Organisation af Undervisningen og til Ansættelsen af Lærere, end det er muligt ved Opretholdelsen af et treaarigt Lektorat med fixeret Timetal, samt a t Afholdelsen af de hidtil af Dr. Bobé ledede Øvelser i gotisk Skriftlæsning m. m., hvortil Dr. Bobé har ganske særlige Kvalifikatio- ner, nødvendigvis maa sikres. Under Hensyntagen til det bestemt fremsatte Ønske om, at Sta- tens Udgifter til den nævnte Undervisning ikke forøges yderligere, er Sagen imidlertid paany blevet overvejet, og da det synes at være for- svarligt at opnaa en Besparelse af Udgifterne til Undervisning i tysk Sprogfærdighed ved en Indskrænkning af Samtaleøvelserne, mener Fakultetet at kunne stille følgende Forslag (der — ligesom det tidligere — er i Overensstemmelse med Dr. Bobé's Ønske): 1) Lektoratet i Tysk nedlægges som foreslaaet i Fakultetets Skri- velse af 7. April d. A. 2) Det hidtil til Lektoratet medgaaede Beløb, i Aar 2970 Kr. for- deles saaledes, at a) 1770 Kr. overføres til Bevillingen til Undervisnings- hjælp for Lærere under det filosofiske Fakultet (samtidig bortfalder 4 å 5 af de i alt 11 ugentlige Samtaletimer, som hidtil er læst af Lektoren og Undervisningsassistenterne i Tysk); medens b) de resterende 1200 Kr. overføres til en ny Bevilling til Dr. Bobé for Afholdelse af Øvelser i gotisk Skriftlæsning m. m., saa- ledes som foreslaaet i Fakultetets Skrivelse af 7. April d. A. Herved vil opnaas, at den af Fakultetet ønskede mere hensigts- mæssige Organisation af Undervisningen i tysk Sprogfærdighed samt i gotisk Skriftlæsning kan indføres uden nogen Udgift for Statskassen. II. Efter Ministeriets Henstilling om det nødvendige i, at der nu, efter at Nedskæringen af Tjenestemandslønninger er indført, foretages en yderligere Nedsættelse af Undervisningsassistenternes Honorar, hvis Størrelse i Øjeblikket er 9 Kr. pr. læst Time, har Fakultetet under- kastet dette Spørgsmaal en fornyet, meget indgaaende Undersøgelse og sammenholdt dets Undervisningsassistenters Arbejdsvilkaar og Lønning med tilsvarende andet Sted, bl. a. Statens Lærerhøjskole, hvorom man efter Anmodning har modtaget Oplysning fra Forstan- deren. Lærerne ved Statens Lærerhøjskole er kun ansat et Aar ad Gan- Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetet 1927—28. gen, men Forholdet er, som det fremgaar af den der anvendte Ancienni- tetsberegning, at Lærerne normalt fungerer en længere, ofte meget lang Aarrække. Vore Undervisningsassistenter ansættes derimod kun paa et halvt Aar ad Gangen; de fungerer vel i alt Fald i nogle Fag ofte flere Semestre i Træk, men kan, hvad der udtrykkelig tilkendegives dem, ikke regne med dette. Dette Forhold beror paa, at Fakultetet maa forbeholde sig Mulighed for at skifte Lærerkræfter, fordi Kursernes Form og Indhold kan skifte, og fordi disse Undervisningshjælpere, som Regel unge Kandidater, ikke maa tro at faa nogen Expectance paa faste Universitetslærerpladser. Men yderligere viser det sig, at medens vore Undervisningsassi- stenter kun betales for hver læst Time, altsaa ikke for Maanederne Ja- nuar, Juni, Juli, August, betales Lærerhøjskolens Lærere for hele Aaret (52 Uger) og Honoraret forøges stærkt efter 3 henholdsvis 6 Aars Lærervirksomhed. Forholdet er, at pr. læst Time betales ved Lærerhøj- skolen henholdsvis 7,82 Kr. straks, 9,30 Kr. efter 3 Aars Forløb og 10,73 Kr. efter 6 Aars Forløb. I Sammenligning hermed kan den Betaling af 9 Kr. pr. læst Time, der ydes vore Undervisningsassistenter efter Fa- kultetets Mening ikke betragtes som for høj. Den er lavere end de, visselig ikke for høje Honorarer, der betales Manuduktører under det juridiske Fakultet, og lavere end Fortjenesten ved den private Manu- duktion til Skoleembedseksamen. Ikke mindst fordi Kursusundervisningen af Besparelseshensyn maa ske i store, ofte for store Hold, er det absolut nødvendigt at have sær- lig dygtige Lærere. Men da Undervisningsassistenternes Arbejde stil- ler store Krav, bl. a. til Forberedelse, har der allerede nu gjort sig Be- tænkeligheder gældende hos egnede Lærere, til hvem man har hen- vendt sig, idet disse har været klar over, at Kursusundervisningen var mere anstrengende og mindre lønnende end den private Manuduktion, hvor der læses med smaa Hold. Forringes nu Lønningsforholdene yder- ligere, saa faar man ikke tilstrækkelige kvalificerede Undervisnings- assistenter, hvad der selvfølgelig vil gøre hele Institutionens Værdi mere end problematisk. Med Hensyn til den af det høje Ministerium ønskede Forhøjelse af de Studerendes eget Bidrag til Fakultetets Kurser mener Fakultetet, at den Ændring i Reglerne for de Studerendes Betaling for Kursusunder- visningen, der er truffet fra Begyndelsen af indeværende Halvaar, og som er meddelt Ministeriet i Skrivelse fra det filosofiske Fakultets Kur- susudvalg til Fakultetet af 13. Juni, der er fremsendt med Skrivelse fra Konsistorium af 5. Juli, opfylder de Forudsætninger, som har været mundtligt drøftet mellem Fakultetet og Undervisningsministeriet. Ved at fastsætte Betalingen for Kursusundervisningen til 5 Kr. pr. ugentlig Time, dog ikke under 10 Kr. pr. Kursuskort vil der efter Fakul- tetets Mening være indført den Forhøjelse af de Studerendes Bidrag, som Fakultetet maa anse for forsvarlig. En større Afgift vil, som Fakultetet tidligere har gjort opmærksom paa, under de Studeren- 107 des nuværende overordentlig vanskelige økonomiske Forhold uvægerlig føre til Fremkomsten af et saa stort Antal velbegrundede Ansøgninger fra meget fattige Studenter om Eftergivelsen af Afgiften, bl. a. fra Stu- derende, der nyder Universitetets Trangsstipendier, at den Merindtægt, der vilde opnaas ved større Afgift, for en væsentlig Del vilde opsluges, medens samtidig adskillige fattige og flittige Studerende vilde blive nødt til at opgive eller indskrænke deres Deltagelse i de Kurser, der skulde forkorte deres Studietid. Fakultetet tillader sig derfor indstændig at tilraade, at man lader det bero ved den nu foretagne Afgiftsforøgelse, der i indeværende Halvaar har givet en Merindtægt af c. 1000 Kr. Denne Erklæring fremsendte Konsistorium 29. November 1927 med sin Tilslutning til Ministeriet og indstillede derfor, at den paa Fi- nanslovforslaget for 1928—29 under Universitetets Udgiftspost g. 15. Til Undervisningshjælp for Lærerne under det filosofiske Fakultet op- førte Bevilling ved Ændringsforslag til Finanslovens 2. Behandling for- højes fra 17 250 Kr. til 19 000 Kr., samt a t den under Universitetets Ud- giftspost g. 2. optagne Bevilling paa ialt 2835 Kr. til et Lektorat for Dr. phil. Louis Bobé for Finansaaret 1928—29 udgaar, medens der under samme Udgiftspost optages en Bevilling paa 1200 Kr. + midlertidigt Tillæg som 1. Del af en tre-aarig Bevilling paa 1200 Kr. + midlertidigt Tillæg aarlig til Dr. phil. Louis Bobé for Afholdelse af Øvelser i Læs- ning af gotisk Skrift m. v. Ministeriet meddelte 14. Februar 1928, »at Ministeriet ved Æn- dringsforslag til Finanslovens 3. Behandling vil søge den af Konsisto- rium foreslaaede Ordning genemført, dog at man, da man ikke har kunnet undgaa at regne med den samme Nedsættelse af Timebetalin- gen paa ca. 5 pCt., som alle Honorarer og Timebetalinger, derunder ogsaa de ved Statens Lærerhøjskole anvendte, vi! faa fra 1. April 1928, har anset en Bevilling paa 17 500 Kr. for tilstrækkelig til Dækning af Udgiften ved Undervisningshjælpen«, og i Overensstemmelse hermed blev Forslagene gennemført ved 3. Behandling af Finansloven for 1928 —29, jfr. Rigsdagstid. 1927—28, Till. B. Sp. 1529—34. I Aaret 1927—28 afholdtes følgende Kurser. Efteraarssemestret 1927: Dansk: Mag. art. H. Andersen 4 Hold å 3 ugentlige Timer, Skue- spiller Th. Roose 2 Hold å 1 Time og Mag. art. H. Sandvad 3 Hold å 3 Timer. Tysk: Adjunkt E. Hjejle 2 Hold å 2 Timer og Dr. V. Waschnitius6 Hold å 2 Timer. Desuden afholdt Lektor, Dr. L.. Bobé Kursus med 4 Hold å 2 Timer. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 1 Hold å 1 Time, Lektor M. E. Cog- gin 6 Hold å 1 Time, Cand. mag. T. Dahl 7 Hold å 1 Time og Lektor K. V. Olsen 6 Hold å 1 Time. Fransk: Lektor J. Adigard des Oautries 2 Hold å 2 Timer, Dr. A. 108 Universitetet 1927—28. Blinkenberg 4 Hold å 2 Timer og Mag. ari. Frk. E. Meyer 5 Hold å 2 Timer. Historie: Adjunkt K. Kretzschmer 4 Hold å 2 Timer. Foraarssemestret 1928: Dansk: Mag. art. H. Andersen 3 Hold å 2 Timer, Skuespiller Th. Roose 2 Hold å 1 Time og Mag. art. H. Sandvad 3 Hold å 2 Timer og 2 Hold å 3 Timer. Tysk: Lektor, Dr. L. Bobé 4 Hold å 2 Timer, Adjunkt E. Hjejle 1 Hold å 1 Time og 1 Hold å 2 Timer og Dr. V. Waschnitius 2 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer. Under Lektor Bobé's Sygdom i Maanederne Februar og Marts læstes hans Timer af Adjunkt Hjejle, Cand. mag. H. Johansen og Dr. H. Winkler. Engelsk: Lektor K. Bredsdorff 1 Hold å 1 Time, Lektor M. E. Cog- gin 4 Hold å 1 Time, Cand. mag. T. Dahl 5 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer, Mag. art. Frk. Q. Hjort 1 Hold a 2 Timer og Lektor K. V. Ol- sen 2 Hold å 1 Time og 3 Hold å 2 Timer. Fransk: Lektor J. Adigard des Gautries 2 Hold å 2 Timer, Dr. A. Blinkenberg 5 Hold å 2 Timer og Mag. art. Frk. E. Meyer 5 Hold å 2 Timer. Historie: Mag. art. C. O. Bøggild Andersen 3 Hold å 4 Timer og Mag. art. A. Olsen 4 Hold å 3 Timer. /?. Undervisning i Instrumentbrug for de Sungsiuderende. (J. Nr. 353/26). (Jfr. Aarbog 1924—25 S. 148—49). Den 10. Februar 1927 fremsendte det filosofiske Fakultet med sin Anbefaling et af Fakultetets musikvidenskabelige Udvalg tiltraadt saa- lydende Forslag af 8. Januar s. A. fra Professor Erik Abrahamsen: Medens Tilrettelæggelsen af Faget Sang som Bifag ved Skole- embedseksamen under det filosofiske Fakultet iøvrigt er bragt i Orden (idet der dog erindres om, at Censorspørgsmaalet er uløst), tillader jeg mig ærbødigst at gøre opmærksom paa, at der paa et enkelt, men meget væsentligt Punkt endnu ikke er tilvejebragt en Ordning, som kan siges at være tilfredsstillende, hverken for Faget eller for de studerende under dette Fag, nemlig Spørgsmaalet om Undervisningen i Instrumentbrug. Som det vil være bekendt, bestaar Faget af ialt følgende Discipli- ner: Tale og Sang (Lektor Forchhammer), Musikhistorie og Musik- teori (i hvilke Discipliner Professoren i Musikvidenskab underviser) samt enten Klaverspil eller Violinspil (i hvilke Discipliner der ifølge Skolcembedseksamensloven eksamineres ved Eksamenens Aflæggelse). Den senest trufne Ordning med Hensyn til Undervisningen i Instru- mentbrug gik ud paa, at det i al Fald indtil videre maatte overlades til de studerende selv at skaffe sig den fornødne Undervisning paa dette sidstnævnte Felt. Universitetets Eksaminer. 109 Det inaa imidlertid om denne Ordning udtales, at der herved er paalagt de studerende i dette Fag en betydelig økonomisk Byrde. Dyg- tige Lærere i Instrumentbrug beregner betydelige Honorarer for deres Undervisning, som virker overordentlig tyngende paa de studerendes økonomiske Forhold. Det kan tilføjes, at en enkelt studerende allerede har maattet opgive Studiet, fordi det i det lange Løb viste sig økono- misk uigennemførligt for ham. For at bøde paa nævnte uheldige Forhold skal jeg tillade mig at foreslaa, at der gennem Undervisningsministeriet optages Forhandlin- ger med det kgl. danske Musikkonservatorium — der tidligere har erklæret sig villig i Sagen — om Overtagelsen af denne Del af Under- visningen. Da de tidligere Forhandlinger om denne Ordning strandede paa Fakultetets Betænkeligheder ved at indgaa paa en Ordning, der muligen kunde bringe Universitetet i for stærkt Afhængighedsforhold til Konservatoriet — som nemlig betingede sig at afgøre Spørgsmaalet om Undervisningen af de studerende i Faget paa Grundlag af en i hvert Tilfælde foranstaltet Optagelsesprøve — skal jeg som nyt Forhand- lingsgrundlag om Sagen foreslaa følgende: 1) Studerende ved Universitetet med Faget Sang som Bifag ved Skoleembedseksamen, der kunde ønske at modtage Undervisning i Instrumentbrug (Klaver, Violin) paa det kgl. danske Musikkonserva- torium, kan indstille sig til Optagelse paa Konservatoriet ved Kon- servatoriets ordinære Optagelsesprøver. Undervisningen, der strækker sig over ialt 3 Aar og foregaar paa Hold — alt efter Konservatoriets Skik og Brug — er vederlagsfri, idet der søges en Ordning med Under- visningsministeriet om Statens Overtagelse af de ekstraordinære Ud- gifter til Undervisning, som dette nye Elevkontingent paabebyrder Konservatoriet. 2) Undervisningen paa Konservatoriet er paa den anden Side ikke obligatorisk for de studerende under nævnte Universitetsfag, idet det staar enhver af de studerende frit for at søge Undervisning i Instru- mentbrug hvor som helst ellers. Til ovenstaaende Forslags økonomiske Side kan tilføjes, at Spørgs- maalet om den vederlagsfri Undervisning af Universitetets studerende paa Konservatoriet i Overensstemmelse med Undervisningsforholdene ved det filosofiske Fakultets Kurser (»Undervisningsassistenterne«) kunde ændres derhen, at de studerende ydede en mindre Kendelse for Optagelsen paa de omtalte Klaver- eller Violinhold paa Konservatoriet. Konsistorium nedsatte den 16. Februar 1927 et af Universitetets Administrator og Professorerne Erik Abrahamsen og Victor Kuhr bestaaende Udvalg til Behandling af Sagen og indstillede 28. s. M. til Ministeriet, at der optoges Forhandlinger om en Ordning paa Grund- lag af Professor Abrahamsens Forslag, ved hvilke Forhandlinger oven- nævnte Udvalg skulde repræsentere Universitetet. Forhandlingerne blev optaget under Kontorchef i Ministeriet Andreas Møllers Ledelse og førte til følgende Resultat: 1 110 Universitetet 1927—28. Musikkonservatoriet paatager sig overfor Universitetet at give et nedenfor nærmere angivet Antal af de Studerende, der er indtegnet som studerende til Skoleembedseksamen under det filosofiske Fakultet med Sang som Bifag, Undervisning i Instrumentbrug (Klaver eller Violin) paa følgende Betingelser: 1. Henvendelse fra de studerende, som ønsker at faa den nævnte Undervisning ved Konservatoriet, indgives af dem til Fakultetet, hvorfra Henvendelserne tilstilles Konservatoriets Bestyrelse, bilagt med en — efter et for hvert Tilfælde afpasset Tidsrum — af Professoren i Musikvidenskab og Lektoren i Tale og Sang afgiven Erklæring om vedkommendes Evne, henholdsvis i teoretisk og i sanglig Henseende. 2. For dem, der efter disse Erklæringer af Konservatoriet skønnes at kunne være Tale om at lade komme i Betragtning, afholder Konservatoriet en Optagelsesprøve, ved hvilken de paagældende bedømmes efter de paa Konservatoriet gældende Regler for Op- tagelse til Bifagsundervisnig. Konservatoriet afgør, om og hvor- ledes Prøven bestaas. 3. Blandt dem, der bestaar Prøven, kan til enhver Tid optages indtil 20. Saafremt der skal vælges indenfor et større Antal, træffes dette Valg efter Forhandling mellem Konservatoriet og Fakultetet under Hensyn til den aflagte Prøve og de paagældendes øko- nomiske. Forhold. 4. Undervisningen paa Konservatoriet er beregnet paa 3 Aar. Del- tagerne fordeles i Hold paa 4 Deltagere pr. Time; passer dette ikke med Deltagernes Antal, kan de overskydende anbringes i Hold med andre Elever. Hvert Hold faar 2 ugentlige Timer i Konservatoriets Undervisningstid. Konservatoriets aarlige Vidnes- byrd for de paagældende tilstilles Universitetet, medens Bestem- melsen om, at Konservatoriets Elever hvert Aar skal underkaste sig en Prøve i deres Instrumentfag,bortfalder for de heromhandlede Elevers Vedkommende. Da Konservatoriets Forpligtelse gælder overfor Universitetet, forbeholdes der Konservatoriet Ret til efter Aftale med Universitetet i givet Tilfælde at udelukke en Elev fra Undervisningen som Følge af Forsømmelighed eller andre For- hold, der skønnes at burde medføre Udelukkelse. 5. Eksamen, der er en Del af Skoleembedseksamen, afholdes paa Uni- versitetet efter de derom gældende Regler. Censorerne beskikkes af Ministeriet efter Forhandling med Universitetet og Konserva- toriet. 6. Som Vederlag for Undervisningens Meddelelse godtgør Univer- sitetet Konservatoriet 104 Kr. aarlig pr. Elev, hvilket Beløb ude- lukkende er beregnet til Dækning af selve Undervisningshonoraret til Lærerne (4 Kr. pr. Time). I Foranstaaende er kun omtalt Forholdet mellem Universitetet og Konservatoriet, herunder det Vederlag, der af Universitetet tnaa ydes Universitetets Eksaminer. 111 til Konservatoriet for den paagældende Undervisning. Derimod har man i de anførte Punkter forbigaaet Spørgsmaalet om, hvorledes det nød- vendige Beløb til Udredelsen af dette Vederlag skal tilvejebringes, idet dette Spørgsmaal er Konservatoriet uvedkommende og derfor kan overlades til Forhandling mellem Ministeriet og Universitetet. Som det fremgaar af det anførte vil Udgiften for hver Elev blive 104 Kr. aarlig, altsaa 52 Kr. pr. Semester. Beregnet efter Maksimumsantallet af Del- tagerne udgør Beløbet ialt 2080 Kr. aarlig. Konsistorium indsendte derefter, efter at en Erklæring fra Kvæstor var indhentet, 14. Juli 1927 til Ministeriet en Indstilling om, at der paa Finanslovforslaget for 1928—29 maatte blive optaget under en særlig Underkonto under Universitetets Udgiftspost b. 30. Det musikviden- skabelige Laboratorium en Bevilling paa 1330 Kr. til delvis Dækning af de Sangstuderendes Undervisning i Instrumentbrug paa det kgl. danske Musikkonservatorium, idet der herfor opstilledes følgende Beregning: Man er allerede ved den første Forhandling gaaet ud fra, at de Studerende ikke vilde kunne bidrage med et saa stort Beløb som hele den Betaling, der vil være at udrede til Konservatoriet, nemlig 104 Kr. aarlig i tre Aar, idet man har ment højest at kunne sætte de Studeren- des Betaling til 25 Kr. pr. Semester. Endvidere maa man anse det for i højeste Grad ønskeligt, at der kan tilstaas et mindre Antal særlig trængende Studerende en yderligere Nedsættelse eller eventuelt fuld Fritagelse for Betalingen. Det samlede Vederlag til Konservatoriet bliver i Henhold til Overenskomsten 2080 Kr. (104 Kr. pr. Student pr. Aar eller 52 Kr. pr. Semester) Studen- ternes Betaling vil udgøre 20 X 50 Kr. pr. Aar ialt 1000 Kr., hvorfra dog gaar en Fjerdedel Fripladser, altsaa 250 Kr. 2080 Kr. -4- 750 = 1330 Kr. Paa Finansloven for 1928—29 bevilgedes, jfr. Rigsdagstidende 1927 —28, Till. A. Sp. 1581—82, 1280 Kr., idet der kun beregnedes Friplads for Vs af Deltagerne. y. Andre Sager. Under 23. November 1927 bifaldt Ministeriet, at det tillodes en Stud. mag. i Løbet af Efteraaret og Vinteren 1928 at indstille sig til Magisterkonferens i Filosofi efter Bekendtgørelse af 8. Maj 1915 i Stedet for efter Bekendtgørelse af 16. Januar 1924 (J. Nr. 354/27). Under 18. Juni 1928 bifaldt Konsistorium, at det tillodes en Stud. mag., som havde bestaaet den skriftlige Del af Skoleembedseksamen i Tysk og Engelsk i Eksamensterminen Sommer 1928, at underkaste sig den mundtlige Del ved Syge-Eksamen i September Maaned 1928 (J. Nr. 138/28). 112 Universitetet 1927—28. 11. Det niatematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Anordning af 20. Februar 1928 om en forandret indretning af Skoleembedseksamen i den naturhistorisk - geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Bekendtgørelse af 22. s. M. (J. Nr. 330/27). Den 1. December 1927 fremsendte Konsistorium med sin Tilslut- ning følgende Indstilling af 27. September s. A. fra Fakultetet: Ved kgl. Anordning af 13. August 1924 med dertil sig sluttende ministeriel Bekendtgørelse af 20. August samme Aar blev Skoleembeds- eksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet underkastet en gennemgribende Forandring. Formaalet hermed var dels at søge Studietiden noget afkortet og dels at tilpasse Undervisningen bedre til den fremtidige Brug, som Hovedmassen af Kandidater, nemlig Gymnasielærerne, maatte faa af de erhvervede Kundskaber. 1 de tre Aar, der er gaaet siden da, har man faaet en Del Erfaringer for den nye Undervisnings Gennemførlighed, og det har da paa et enkelt, men vigtigt Punkt vist sig, at en Ændring vilde være i høj Grad ønskelig. Allerede ved de indgaaende Forhandlinger, som gik forud for den nævnte nye Form for Skoleembedseksamen, viste det sig indenforFakul- tetets naturhistorisk-geografiske Faggruppes Medlemmer, at man ikke var fuldt tilfreds med Forslaget om, at Fagene Botanik og Zoologi altid skulde-tages forud for Fagene Geologi og Geografi; men paa Grund af formentlige Vanskeligheder ved anden Ordning mente man at maatte slaa sig til Ro med den foreslaaede Ordning. I de forløbne Aar er imidlertid Ønskerne om en Ændring blevet saa stærke saavel fra de Studerendes som fra Lærernes Side, at man nu har ment det nød- vendigt at henstille til Ministeriet, at det maa blive valgfrit for de Studerende, om de vil tage Botanik og Zoologi eller Geologi og Geo- grafi forst. En saadan Bevægelighed vil være til stor Gavri for de Studerende, idet man maa regne med, at de er niere modne i deres sidste Studieaar end i de første, og Resultatet gennemgaaende vil blive, at de, der særligt interesserer sig for Botanik og Zoologi, vil tage disse Fag til sidst, medens de, der interesserer sig mest for Geologi og Geo- grafi, vil tage disse Fag til sidst. Naar Gymnastikken indgaar som Fag ved denne Skoleembeds- eksamen, er det bestemt, at den skal træde i Stedet for enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi, og det vil da være ønskeligt at det maa blive valgfrit, hvorvidt Gymnastik skal tages før det valgte Sæt af Fag eller efter. For baade det første og det andet Forslags Vedkommende er der at tilføje, at Faget Fysiologi stedse skal høre til den sidste Del af Eksamen. Ifølge den kgl. Anordning af 13. August er Eksamen delt i tre Dele, en 1ste Del, som indbefatter Kemi (eventuelt tillige Fysik) og en 2den og 3die Del, indbefattende de ovenfor omtalte Fag. Man tillader sig nu Universitetets Eksaminer. 113 at henstille, at den som 1ste Del benævnte Del af Eksamen herefter benævnes Forberedelseseksamen, idet den ganske svarer til den læge- videnskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, saaledes at i Fremtiden Skoleembedseksamen i nævnte Faggruppe kommer til at bestaa af en Forberedelseseksamen, en 1ste og en 2den Del, i Stedet for som nu af en 1ste, en 2den og en( 3die Del. Det har ofte vist sig, at en Eksaminand ikke har bestaaet den hidtil kaldte 1ste Del, altsaa Kemi-Eksamen, og da dette er en Del af en Embedseksamen, kan Eksaminanden først gaa op igen efter et Aars Forløb. Imidlertid er ifølge kgl. Anordning af 11. April 1927 om Syge- eksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer en Del forbere- dende Prøver undtagne fra denne Regel, og dertil hører bl. a. den lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen. Da denne sidste er af ganske samme Art som den hidtil kaldte 1ste Del af Skole- embedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe, vil det være rimeligt, at man, samtidig med at man indfører Betegnelsen For- beredelseseksamen for 1ste Del af Skoleembedseksamen, tillige i den nævnte kgl. Anordning af 11. April 1927 indfører den blandt de For- prøver, til hvilke en Eksaminand kan indstille sig paany efter \/2 Aars Forløb. 1 Henhold til ovenstaaende tillader Fakultetet sig herved at an- befale det høje Ministerium de her i dette Andragende foreslaaede Ændringer, saaledes at der udstedes nye kgl. Anordninger og mini- sterielle Bekendtgørelser i Tilslutning hertil. Hoslagt findes en Angivelse af de Rettelser, der i saa Tilfælde maatte være at foretage i de Sagen vedrørende kgl. Anordninger og ministerielle Bekendtgørelser. I kgl. Anordning af 13. August 1924 om forandret Indretning af Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe un- der det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet foretages følgende Rettelser: § 2 ændres saaledes: Eksamen bestaar af en Forberedelseseksa- men i Kemi (eventuelt tillige Fysik) og 2 Dele. 1. Del indbefatter efter Kandidatens eget Valg enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geo- grafi. 2. Del bestaar af Fysiologi samt det af de lige nævnte Fagpar, som ikke er taget som 1. Del. § 6 udgaar. I ministeriel Bekendtgørelse af 20. August 1924 om den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 indrettede Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-natur- videnskabelige Fakultet foretages følgende Rettelser: A. Eksamens 1. Del rettes til A. Forberedelseseksamen. Stk. 1: Eksamens 1. Del rettes til Forberedelseseksamen. B. Eksamens 2. og 3. Del rettes til Eksamens 1. os 2. Del Universitetets Aarbog. 15 114 Universitetet 1927—28. Stk. 1 ændres saaledes: Eksamens 1. Del omfatter enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi. 2. Del Fysiologi, samt det Fag- par, som ikke er taget til 1. Del. § 4: Eksamens 3. Del rettes til Eksamens 2. Del. § 5: Stk. 1 ændres til: For Studerende, der har Gymnastik som Fag, indgaar dette i Stedet for enten Zoologi og Botanik eller Geologi og Geografi, og Fysiologi bortfalder i alle Tilfælde. Eksamen betegnes som Skoleembedseksamen i Gymnastik. §7:1. Del rettes til Forberedelseseksamen. 2. og 3. Del rettes til 1. og 2. Del. §8:1. Del af Skoleembedseksamen rettes til Skoleembedseksamens Forberedelseseksamen. § 9: I 3. Linie efter Ordet Ordning indføjes: — altsaa nærmest svarende til Forberedelseseksamen —. 1 7. Linie rettes 2. og 3. Del til 1. og 2. Del. I kgl. Anordning af 11. April 1927 om Sygeeksaminer og Omprø- ver ved Universitetets Eksaminer foretages følgende Rettelser: I 2. Stykkes 6. Linie indføjes efter Ordet Behandling: samt For- beredelseseksamen til Skoleembedseksamen under den naturhistorisk- geografiske Faggruppe af det matematisk-naturvidenskabelige Fa- kultet. Tillægsbekendtgørelsen af 12. Januar 1927: Ordene 3. Del og 2. Del rettes til 2. og 1. Del. Derefter udfærdigedes 20. Februar 1928 følgende Anordning om en forandret Indretning af Skoleembedseksamen i den naturhistorisk- geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: § 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet kan der tages en Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Fag- gruppe (Botanik, Zoologi, Fysiologi, Geologi, Geografi) med Kemi (eventuelt tillige Fysik) som forberedende Fag. § 2. Eksamen bestaar af en Forberedelseseksamen i Kemi (even- tuelt tillige Fysik) og 2 Dele. 1. Del indbefatter efter Kandidatens eget Valg enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi, 2. Del be- staar af Fysiologi samt det af de lige nævnte Fagpar, som ikke er taget som 1. Del. § 3. Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelin- gen fastsættes af Undervisningsministeriet efter Indstilling fra Fakul- tetet. Paa samme Maade kan fastsættes Regler for Overførelse af visse Karakterer fra en i sin Helhed bestaaet lægevidenskabelig For- beredelseseksamen eller fra andre Eksaminer. § 4. Eksamen er dels skriftlig (eller delvis praktisk), dels mundt- lig. Den mundtlige Eksamen foregaar ved Eksamination, den skriftlige ved Besvarelse af Opgaver under Opsyn, hver med 4 Timer til at be- svare den stillede Opgave: dog kan der undtagelsesvis tilstaas indtil 8 Timer, naar Opgavens Natur maatte kræve det. Universitetets Eksaminer. 115 § 5. Gymnastik kan indgaa som Fag ved denne Skoleembeds- eksamen, og træder da i Stedet for enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi; i begge Tilfælde bortfalder Eksamen i Fysiologi som selvstændigt Fag. Eksamen betegnes i dette Tilfælde som Skole- embedseksamen i Gymnastik. Den, der indstiller sig til Skoleembedseksamen i Gymnastik, skal gennemgaa Statens Gymnastik-Instituts etaarige Kursus for Gymna- stiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. § 6. Hermed ophæves kgl. Anordning af 13. August 1924 om Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe un- der det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Under 22. Februar 1928 udfærdigedes følgende Bekendtgørelse om den ved kgl. Anordning af 20. Februar 1928 indrettede Skole- embedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Med Hensyn til den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 ind- rettede Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Fag- gruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser. A. Forberedelseseksamen. § 1. Stk. 1. Forberedelseseksamen bestaar for alle Studenter af en Prøve i Kemi i samme Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Kemi, maa han have gennemgaaet et Kursus i kvalitativ Analyse, der normalt tilendebringes i 3 ugentlige Timer i et Halvaar, samt et Kursus i kemiske Øvelser af almen Art af samme Varighed. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst g. Stk. 2. Studenter af de sproglige Linier og Studenter af den mate- matisk-naturvidenskabelige Linie, der ikke har opnaaet g i Fysik til Studentereksamen, skal tillige underkaste sig en Prøve i Fysik i samme Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. For- inden Kandidaten indstiller sig til Prøven i Fysik, maa han have gen- nemgaaet et Kursus i fysiske Eksperimentalarbejder, der normalt til- endebringes i 3 ugentlige Timer i et Halvaar. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, som ikke medreg- nes i det endelige Eksamensresultat, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst g. Prøven skal tages samtidig med Prøven i Kemi. B. Eksamens l.og 2. Del. § 2. Stk. 1. Eksamens 1. Del omfatter enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi; 2. Del Fysiologi, samt det Fagpar, som ikke er taget til 1. Del. Stk. 2. Eksamensfordringerne er følgende: 116 Universitetet 1927—28. 1. Botanik. Kendskab til Planternes Systematik, Morfologi, Ana- tomi, Biologi, Fysiologi og Genetik i et Omfang, som svarer til de større, almindelige Haand- og Lærebøgers Fremstilling. Stoffet til- egnes og indøves gennem Forelæsninger, Eksaminatorier, Laboratorie- øvelser, Ekskursioner og Studier i botanisk Haves Samlinger. De al- mindeligere i Danmark vildtvoksende Planter bør kendes. Endvidere fordres Kendskab til de vigtigere Kulturplanter og deres Betydning og Forekomst, samt til danske Plantesamfund. Forinden Kandidaten ind- stiller sig til Eksamen i Botanik, maa han have gennemgaaet et Øvel- seskursus i Planteanatomi (derunder de vigtigste Typer af Sporeplan- ter), der normalt tilendebringes i 4 ugentlige Timer i 2 Halvaar, samt et Øvelseskursus i Plantefysiologi paa normalt 3 ugentlige Timer i et Halvaar; endvidere maa han have sammenstillet og faaet godkendt et Herbarium paa mindst 200 Arter vildtvoksende, danske Pianter. 2. Zoologi. En Oversigt over Dyreriget, omfattende Anatomi, Morfologi, Systematik, Udviklingshistorie, Genetik, Biologi og geogra- fisk Udbredelse i et Omfang, som svarer til større, almindelige Haand- og Lærebøgers Fremstilling. Stoffet tilegnes gennem Forelæsninger, Eksaminatorier, Laboratorieøvelser, Studier i de zoologiske Samlinger og Ekskursioner. Der fordres endvidere et noget nærmere Kendskab til den nordiske Hvirveldyrfauna. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Zoologi, maa han have gennemgaaet et Øvelseskursus i Zootomi, der normalt tilendebringes i 4 ugentlige Timer i 2 Halvaar, samt et Øvelseskursus i Histologi paa 2 ugentlige Timer i 2 Halvaar. 3. Fysiologi. Kendskab til Pattedyrenes almindelige Fysiologi i et Omfang, der svarer til Fremstillingen i Lærebøgerne i Fysiologi for Medicinere, og til saadanne Afsnit af Menneskets specielle Fysiologi (navnlig Sansefysiologien), som finder Anvendelse ved Undervisningen i Gymnasiet. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Fysiologi, maa han have gennemgaaet et Kursus i fysiologiske Undervisnings- forsøg, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar. 4. Geologi. Kendskab til de vigtigste Mineraler og Bjergarter og til Hovedtrækkene af den dynamiske Geologi, Jordens Udviklingshi- storie og Forsteningslæren i et Omfang, som svarer til de almindelige, større Haand- og Lærebøgers Fremstilling, et nøjere Kendskab til Dan- marks og de tilgrænsende Landes Geologi. Stoffet tilegnes ved Fore- læsninger, Eksaminatorier, Studier i de mineralogiske og geologiske Samlinger og ved Ekskursioner. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Geologi, maa han have tilendebragt et Øvelseskursus i Mineralbestemmelse, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar. 5. Geografi. Kendskab til den almindelige Geografi, saavel astro- nomisk-fysisk som biologisk Geografi, og til Regionalgeografien i et Omfang, der svarer til de almindelige mellemstore Haand- og Lære- bøger. Stoffet tilegnes gennem Forelæsninger, Eksaminatorier og La- boratorieøvelser. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Geo- Universitetets Eksaminer. grafi, maa han have tilendebragt et Øvelseskursus i Kartografi, der normalt tilendebringes i 1 ugentlig Time i 1 Halvaar. § 3. I hvert af de i § 2 nævnte Fag afholdes en skriftlig (eller del- vis praktisk) og en mundtlig Prøve; for hver Prøve gives een Karakter. § 4. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamens 2. Del, maa han paa Observatoriet have gennemgaaet et Kursus i elementær Astro- nomi, der tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar, og ved en af- holdt Prøve i dette Fag have opnaaet Karakteren g eller derover. De Studerende, som jfr. denne Bekendtgørelses § 5, Stk. 1, vælger Fagkombinationen Gymnastik som 2. Del og Zoologi og Botanik som 1. Del af Eksamen, er dog fritagne for at gennemgaa Kursus og aflægge Prøve i elementær Astronomi. C. Gymnastik som Fag ved denne Eksamen. § 5. Stk. 1. For Studerende, der har Gymnastik som Fag, ind- gaar dette i Stedet for enten Zoologi og Botanik, eller Geologi og Geo- grafi, og Fysiologi bortfalder i alle Tilfælde. Eksamen betegnes som Skoleembedseksamen i Gymnastik. Stk. 2. Forinden Kandidaten indstiller sig til denne Eksamen, skal han forelægge Bevis for paa Statens Gymnastik-Institut at have gennemgaaet Istituttets etaarige Kursus for Gymnastiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. Eksamensfordringerne. a. Anatomi. Kendskab til Grundtrækkene af Menneskets Anatomi. b. Gymnastikteori. Kendskab til samtlige Hovedafsnit indenfor Fysiologien, idet der dog særlig lægges Vægt paa saadanne, der har direkte Berøring med Musklernes og Muskelarbejdets Fysiologi, samt den fysiologiske Bevægelseslære. Noget Kendskab til de vigtigste fy- siologiske Metoder og elementær fysiologisk Teknik. § 6. Eksamensordningen. 1 et Speciale, der kun kan vælges indenfor Gymnastikteorien, gives en større skriftlig eller eksperimentel Opgave, til hvis Besvarelse der tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. For denne Prøve gives 1 Dobbelt- karakter. I Gymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 Timers) skriftlig Op- gave, for hvilken gives 1 Karakter. Den ene af de nævnte Opgaver skal normalt falde inden for den fysiologiske Bevægelseslære. Der prøves mundtlig i Anatomi samt i Gymnastikteori. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. D. Almindelige Bestemmelser. § 7. Ved Eksamen benyttes følgende Karakterskala: ug = 8, ug = 7-/3, mg+ = 77s, mg = 7, mg-f- = 6XU, g+ = 52/3, g — 5, g-f- = 32/3, tg+ = 27s, tg = 1, tg-r- = l2/3, mdl+ = -MV3, mdl -t-7, mdl— = \2ll3, slet-h = -H72/„ slet = -^23. 118 Hovedkarakteren beregnes af Karakteren i Kemi til Forberedelses- eksamen og af samtlige Karakterer til 1. og 2. Del, saaledes at der ialt bliver 11, eller hvis Gymnastik er Fag, 10 Karakterer. Hovedkarakteren beregnes som Gennemsnit af samtlige Karak- terer. 7V2 eller mere giver 1. Karakter med Udmærkelse. 6 indtil 71 /2 giver 1. Karakter. 5 indtil 6 giver 2. Karakter. § 8. Fra bestaaet lægevidenskabelig Forberedelseseksamen kan i Kemi Karakteren 8 eller højere Karakterer overføres til Skoleembeds- eksamens Forberedelseseksamen, saaledes at fuldt opnaaet 8, 92/;5, li1/.:, 13, 14, 15 og 16 overføres henholdsvis som g, g-f, mg-r-, mg, mg+, ug—i- og ug. De sproglige Studenter fritages for Prøven i Fysik, hvis de ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen i dette Fag har opnaaet Karakteren 8 eller derover. Fra Forprøven af Skoleembeds- eksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe kan Karakteren i mundt- lig Kemi overføres, hvis den er g eller derover. § 9. De studerende, som har taget 1. Del af Skoleembedseksamen efter den ældre Ordning, — altsaa nærmest svarende til Forberedelses- eksamen — kan tage Resten af Eksamen efter den nye Ordning, idet i saa Fald kun den mundtlige Karakter i Kemi overføres (forudsat at den er g eller derover). løvrigt kan Fakultetet i Overgangstiden give saadanne Dispensationer fra Bestemmelsen om Fordelingen af Fagene paa 1. og 2. Del af Eksamen, som kan motiveres af et allerede paa- begyndt Studium af nogle af disse Fag. § 10. Ved Indtegnelse til Skoleembedseksamen betales en Afgift paa 24 Kr., hvoraf 20 Kr. tilfalder Universitetets Kasse, 4 Kr. Dekanus. Om den under 20. Februar 1928 udfærdigede Anordning om Syge- eksaminer og Omprøver, se foran S. 88. fi. Undervisningen i Gymnastik (J. Nr. 190/27). Den 21. Juni 1927 tilskrev Konsistorium Ministeriet saaledes: Fra Universitetets Side er tidligere gentagne Gange — saaledes navnlig i Konsistoriums Skrivelse af 18. Juli 1919 — paapeget det for- mentlig uheldige i, at Universitetets Gymnastik-Studerendes Undervis- ning er delt mellem Universitetets Lærer i Gymnastikteori og Statens Gymnastikinstitut, saaledes at Undervisningen i praktisk Gymnastik her gives paa et andet Grundlag end det, der doceres ved Universitetet. Undervisningen bliver herved spaltet paa en for Fagets Udvikling og for Gymnastik-Lærer-Uddannelsen lige uheldig Maade, medens man som ved alle andre Skolefag — burde betragte Gymnastikens Teori og Praksis som to Sider af samme Sag og søge at bringe Praksis i Overensstemmelse med Teorien. Dette uheldige Forhold, der i sine Konsekvenser ved adskillige Lej- ligheder har givet Anledning til Klager fra Studenternes Side, har Uni- versitetet flere Gange gjort Forsøg paa at faa ændret, men alle Be- Universitetets Eksaminer. 119 stræbeiser i saa Henseende er hidtil strandede. Da der imidlertid nu forestaar Ændringer indenfor Qymnastikinstitutet, mener man, at Tidspunktet er inde til paany at henlede det høje Ministeriums Op- mærksomhed paa de Gymnastik-Studerendes berettigede Krav om, at deres Undervisning ordnes paa en betryggende Maade og da navnlig saaledes, at der gives en samlet ensartet Uddannelse i deres Fag. Den simpleste og billigste Løsning vilde da formentlig være den at gøre Universitetets Lærer i Gymnastikteori til Leder at Statens Gym- nastikinstitut. Det vilde herved sikkert vise sig muligt at bringe Insti- tutets Undervisning ind under saadanne Former, at saavel Studenterne som Institutets andre Elever kunde være tjente dermed. Og derved vilde tillige opnaas, at det Modsætningsforhold, som hidtil har bestaaet mellem Teori og Praksis indenfor Gymnastik-Lærer-Uddannelsen, blev hævet ikke blot for Studenternes men ogsaa for Folkeskolelærernes Vedkommende. Men kan denne Løsning ikke gennemføres inaa hele Undervisnin- gen af Studenterne overgaa til Universitetet under Ledelse af Professo- ren i Gymnastikteori. En saadan Ordning er tidligere foreslaaet fra Universitetets Side — i den ovennævnte Skrivelse af 18. Juli 1919 og behøver derfor formentlig ikke nogen nærmere Begrundelse, idet dog den nærmere Ordning af Sagen nu maatte underkastes en fornyet Prøvelse navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Ordnin- gen mest økonomisk lod sig gennemføre. Under 9. September 1927 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det under 5. s. M. havde tilskrevet Professor Dr. med J. Lindhard saaledes: »I en hertil indsendt Skrivelse har Forstanderen for Statens Gym- nastikinstitut fremhævet det ønskelige i, at der søges tilvejebragt et Samarbejde mellem Herr Professoren som Forstander for Universite- tets gymnastikteoretiske Laboratorium og Statens Gymnastikinstitut, idet det derigennem vilde være muligt blandt andet at faa Institutets Arbejde, Øvelser og Øvelsesstof nu og fremtidig prøvet og underbyg- get ad videnskabelig Vej. For at faa et saadant Samarbejde etableret har Forstanderen for Statens Gymnastikinstitut udbedt sig Ministeriets Bemyndigelse til at give Dem Adgang til at overvære Undervisningen paa Statens Gymna- stikinstitut, for at De saaledes kan faa Lejlighed til at træde vejledende og raadgivende til under Institutets Arbejde, idet Forstanderen sam- tidig har meddelt, at De har erklæret Dem villig til at paatage Dem et saadant Hverv. Da Ministeriet er enigt med Forstanderen for Statens Gymnastik- institut i det ønskelige i, at der etableres et Samarbejde som det oven- for nævnte mellem Dem og Statens Gymnastikinstitut, og da Mini- steriet derfor for sit Vedkommende gerne ser, at De paatager Dem den ovenfor nævnte raadgivende og vejledende Virksomhed, har man ved Skrivelse af Dags Dato til Forstanderen for Statens Gymnastikinstitut 120 bifaldet, at der gives Dem Adgang til at overvære Undervisningen paa Statens Gymnastikinstitut, saaledes at De kan faa Lejlighed til over for Forstanderen eller Lærerpersonalet at give de Raad og den Vej- ledning med Hensyn til Undervisningen — specielt Undervisningen af de paa Institutet optagne Studenter — som De maatte finde Anledning til at fremkomme med.« y. Andre Sager. Af Kommunitetets Udgiftspost 9, Overordentlige Udgifter for Fi- nansaaret 1927—28 blev der ved Konsistoriums Skrivelse af 15. Maj 1928 stillet et Beløb af 420 Kr. til Raadighed for Professor, Dr. M. Valil som Tilskud til Udgifterne ved en Fællesekskursion paa to Dage af geografiske Studerende fra Københavns og Lunds Universiteter i Juni Maaned 1928 (J. Nr. 226/28). 12. Pædagogik og Skolehygiejne. Under 3. December 1927 blev udfærdiget en Anordning om Prøver i Pædagogik og Skolehygiejne samt Undervisningsfærdighed for Læ- rere ved Gymnasieskoler. Anordningen er trykt i Lovtidende for 1927 Afdelig A., S. 1466—69. (J. Nr. 310/27).