182 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. ste 50 Aar. Det var da Meningen at lade et passende Udtog af Steens Skrift optrykke som en Del af Festskriftet. Dette skønnedes at blive paa ialt 25—30 Ark og tænktes forsynet med Illustrationer og Planer. Til Forberedelse af et saadant Festskrift blev der paa Finansloven for 1927—28 bevilget 950 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1926—27. Til- læg A., Sp. 1705—06. — Nedsættelse af forskellige Poster paa Læreanstaltens Budget. Foruden de foran nævnte Nedsættelser af Laboratoriernes og Sam- lingernes Bevillinger blev følgende Udgiftsposter nedsatte til de an- førte Beløb paa Finansloven for 1927—28: c. 1. Bygningsudgifter 21,400 Kr. c. 2. Vedligeholdelse af Tjenesteboliger 2,000 Kr. c. 4. Vedligeholdelse af Kedelanlæget 1,550 Kr. c. 5. Skatter og Afgifter 12,900 Kr. c. 6. Brandforsikringspræmier 2,100 Kr. d. Belysning, Brændsel og Rengøring 68,000 Kr. e. Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter 14,000 Kr. f. Understøttelse til Anskaffelse af Bøger 3,500 Kr. g. Understøttelse til ikke-pensionsberettigede 2,400 Kr. h. Regnskabsoversigtens Trykning 80 Kr. i. Overordentlige Udgifter 2,800 Kr. k. Rejseunderstøttelser til Lærere 2,800 Kr. 1. Tilskud til Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander 1,350 Kr. m. Bidrag til Kvæsturudgifter 360 Kr. n. Polyteknikerraadets Administration 210 Kr. o. Leje af Gymnastiksal m. m. 1,525 Kr. p. Aarbogen 1,300 Kr. q. Godtgørelse for uformuende Doktorander 700 Kr. IV. Forelæsninger og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs- ninger og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning. — Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lære- anstaltens Lærerpersonale. Efter Indbydelse af Kunstakademiet, Dansk Ingeniørforening og Den polytekniske Læreanstalt holdt Professor Otto Linton, Stockholm, i Foraarshalvaaret 1927 3 Foredrag om 1) »En Ingeniørs Tanker om Arkitekturen«, 2) »En Brobyggers Tanker om Brobygningskunst« og 3) »Om Ingeniørers Arkitektuddannelse og Arkitekters Ingeniøruddannelse«. Det førstnævnte Foredrag holdtes paa Den polytekniske Læreanstalt, de to andre henholdsvis i Dansk Forelæsninger og Eksaminer. 183 Ingeniørforening og paa Kunstakademiet. — Efter Indbydelse af Den polytekniske Læreanstalt holdt Professor Wolrner Fellenius, Stock- holm, 2 Foredrag i Foraarhalvaaret 1927 om henholdsvis »Vandbyg- ningslaboratorier« og »Jordstatiske Beregninger«. — Ingeniør, cand. polyt. N. Chr. Hafn holdt i Foraarshalvaaret 1927 3 Foredrag om »Brandværn«. Med Lærerraadets Billigelse afholdtes der en Række særlige Forelæsninger over Telefonteknik, nemlig i Efteraarshalvaaret 1926 af Ingeniør J. K. Lund om »Automatisk Fordeling til manuelle Borde paa Telefoncentraler«, og i Foraarshalvaaret 1927 af Ingeniør, cand. polyt. Arnold Poulsen om »Forstærkere«. Kursus i Bogholderi. I Efteraarshalvaaret 1926 afholdtes et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldnuegtig T. M. Sabroe. Dette Kursus talte 36 Deltagere. Nordisk Polyteknikermøde. Paa Foranledning af Foreningen »Norden« og Den polytekniske Læreanstalt afholdtes der et Møde for Studerende ved de tekniske Højskoler i Norden i Tiden den 2.—12. Juni 1927 i København og paa Hindsgavl Slot. Formaalet med Mødet var paa et tidligt Tidspunkt at give de unge vordende Ingeniører Lejlighed til at mødes med deres Fagfæller i de andre Lande til fælles Undervisning og faglig Drøftelse under saa- danne Former, at der kunde skabes personlige Forbindelser, som senere i Livet kunde blive dem selv og det tekniske Samarbejde mel- lem de nordiske Lande til Gavn. Adgang til at deltage i Mødet stod aaben for Studerende fra de tekniske Højskoler respektive i Helsingfors, Trondhjem, Stockholm og København. Mødet begyndte med et tre Dages Ophold i København. Ved Mod- tagelsen paa Den polytekniske Læreanstalt den 2. Juni talte Direktør, Professor P. O. Pedersen, Undervisningsminister J. Byskov samt paa Foreningen »Norden«s Vegne, Generaldirektør Michael Koefoed. Dan- marksfilmen forevistes ved samme Lejlighed. Ved et Møde i Dansk Ingeniørforening den 4. Juni talte Havnebygmester G. Lorentz om »Kø- benhavns Havns Udvikling gennem Tiderne og de anvendte Bolværks- konstruktioner«. En Række industrielle Virksomheder og offentlige Institutioner besøgtes. Paa Hindsgavl Slot holdtes følgende Foredrag: Banechef H. Flensborg: Lillebæltsbroen. Besigtelse af Broanlæget m. m. under Ledelse af Banechefen og Docent, Ingeniør A. Engelund. — Professor J. Munch-Petersen: En fælles nordisk Kontinentalrute. Professor H. I. Hannover: Om Molersten, en betydningsfuld dansk Specialindustris Udvikling. — Professor P. O. Pedersen: Om Radio- bølgers Udbredelse. — Fhv. Minister I. C. Christensen: Det danske Hedeselskab. Efter Foredraget Lysbilleder ved Kontorchef C. E. Flens- borg. — Trafikminister J. Stensballe: Samarbejde mellem Jernbaner og Automobiler. — Broingeniør I. Tybjerg: Limfjordsbroen — Stads- ingeniør H. V. Rygner: Byplanlægning. — Professor J. Munch-Peter- 184 sen: Havneanlæg i Aabenraa, samt Docent A. Engelund: Broanlæg i Sønderborg. En Réekke Ingeniørarbejder — Lillebæltsbroen, Ingeniørarbejder i Aabenraa og Sønderborg m. in. — besaas. Udflugter til seværdige Steder i Omegnen indgik i Programmet. Mødets Leder var Professor J. Munch-Petersen med Stud. polyt. N. Q. Jensen som Undersekretær. Mødets Værtinde var Fru Dr. phil. Valfrid Palmgren Munch-Peter- sen. — Foreningen Nordens Sekretær: Oberstløjtnant Helge Bruhn med cand. theol. Erik Andersen som Undersekretær. Antallet af Deltagere var: fra Finland 32, under Ledelse af Pro- sektor, Professor C. E. Holmberg; fra Norge: 13, under Ledelse af Professor, Dr. S. Schmidt-Nielsen; fra Sverige: 50, under Ledelse af Professor Wolmer Fellenius og Professor Otto Linton; fra Dan- mark: 27. En betydelig Række offentlige Institutioner og Privatpersoner ydede Mødet økonomisk Støtte og viste Deltagerne stor Gæstfrihed. Efteraarsferie. Ved Skrivelse af 14. Oktober 1926 bifaldt Mini- steriet, at der indførtes en Efteraasferie ved Den polytekniske Lære- anstalt, omfattende de to første Hverdage i den Uge, i hvilken Flytte- dagen falder mod at til Gengæld Fastelavnsmandag inddroges som Feriedag. /. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen. Til Adgangseksamen i Sommeren 1926 indstillede sig 37. Følgende 22 bestod Eksamen: Hansen, Theodor Thorvald Valdemar Følgende 131 Studenter af Den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevet som polytekniske Eksaminander. b. Eksaminer. Bech, Peter Fønss Christensen, Niels Georg Christiansen, Erik Louis Davidsen, Frantz Heinrich Treugott Reitzenstein Didrichsen. Aage Friis-Mikkelsen, Robert Fritz, Peer Qalthen Bech Grundahl, Tage Frederik Hansen, Carl Gustav Peter Hansen, Kristian Herman Ove Hansen, Victor Christian Frederik Helleberg, Thomas Jacobsen, Svend Anders Richard Larsen, Tage Hannibal Werner Lykke Meyer, Hans Christian Olsen, Gudmund Olsen, Vilhelm Roost, Hans Christian Rosbjerg, Kristian Skov Sølling, Fugen Thorbjørn Torpe, Carl Frede Petersen Ainmentorp, Niels Gregers Anker Andersen, Axel Andersen, Carl Andersen, Ferdinand Alired Andersen, Kai Arnold, Viggo Asgeirsson, Torfi Asmussen, Henning Bagger, Gregers David Basbøll, Egil Bech, Ejvind Svanholm Bendtsen, Paul Henry Boesen, Viggo Brincker, Mogens Bræstrup, Knud Jakob Ferdinand Buhelt, Svend Knudsen Buske, Egon Ulrik Christensen, Walter Afholdte Eksaminer. 185 Dreyer, Flemming Efsen, Hans Bøtker Egidiussen, Georg Bruno Eiberg, Kaj Ludvig Johannes Esche, Gudrun Fisker, Anders Christian Anthon Flensboe, Henning Valdemar Rødsbjerg Flint, Axel Emil Franck, Thorkild Frandsen, Viggo Stephan Friis, Søren Frørup, Dan Gerstenberg, Arne Gestsson, Gisli Grenness, Torbiørn Grundtmann, Kai Theodor Georg Eichler Grønbek, Erik William Gøtzsche, Aksel Valdemar Hanghøj, Oluf Hansen, Erik Christian Baumann Hansen, Viggo Hasselbalch, Karl Gustav Hagemann Hersom, Mogens Hillestrøm, Arne Wilhelm Lundgreen Hjort, Mogens Hjorth, Gunnar Emil Hoffmann, Christian Bernhard Holm, Kaj Ellef Hoppe, Fredy Eigil Iversen, Kari Rikard Jacobsen, Gerhard Hiuge Jacobsen, Niels Jarvis, Alexander Cyril William .Jensen, Alex. Jensen, Ernst Gunnar Nyhegn Jensen, Gunnar Jensen, Johan Alfred Johansen, Ahlmann Carl Juhl, Erik Johannes Jønson, Wriborg Jørgensen, Bent August Jørgensen, Henning Kaae, Jens Søren Hjalmar Kierulf, Vilhelm Frederik Adam Kirchhoff, Poul Helge Klausen, Holger Arnold Kofoed, Ove Johannes Korzen, Benjamin Bajnisch Krarup, Niels Henrik Krayenbiihl, Charles Henry Kristensen, Jens Peter Krøyer, Palle Thor Langhorn, John Richard Larsen, Willy Viggo Morsing Laursen, Svend Lindegaard Leth, Henning Lichtenberg, Knud Desuden indskreves: Andersen, Svend Arnold, i Henhold til be- staaet Afgangsprøve fra Kadetskolen. Christensen, Frederik Nyborg, i Henhold til bestaaet Afgangsprøve fra Kadet- skolen. Jakobsen, Emil Rasmussen, i Henhold til ministeriel Resolution efter bestaaet Universitetets Aarbog. Lindahl, Marius Ejnar Lindhard, Sten Lykke, Ejnar Lyng, Jakob Markus Jensen Madsen, Holger Magius, Carl Gustav Wilhelm Maglekilde-Petersen, Erik Juul Mark, Knud Krogh Michelsen, Jarl Rørdam Mondrup, Hans Christen Mogens Møller, Bent Nellemann, Laurits Nicolajsen, Kaj Aage Nielsen, Carl Oluf Nielsen, Einar Jørgen Nielsen, Henrik Christian Nielsen, Hans Kristian Valdemar Nielsen, Jens Oskar Nielsen, Otto Christian Nimskov, Erik Bjørn Norden, Kai Christian Nørgaard, Knud Axel Obel, Einar Karmark Olsen, Jens Olsen, Jens Peter Dam Olsen, Mogens Partsch, Henning Pedersen, Alfred Waldemar Pedersen, Esten Edvig Pedersen, Gunnar Pedersen, Hans Henrik Pedersen, Hans Winding Petersen, Poul Asger Schacht Porse, Laurids Prip, Poul Rasmussen, Erik Rudolf Rasmussen, Hakon Julius Thorvald Regeur, Jan Reich, Erik Oluf Viking Riisbro, Jens Scherbe, Henri Hans Adler Schilling, Ernest John Schiær, Carl Julius Seidenfaden, Povl Schmeidewindt Sivertsen, Eugen Wiuf Steen-Andersen, Kai Thorkild Sørensen, Peter Karl Marius Sørensen, Poul Gert Sørensen, Svend Aksel Thomsen, Knud Erik Gad Ullidtz, Jørgen Visby, Thor Voigt, Eigil Banner Wesche, Jørgen Wilhelm Wester-Andersen, Jens Knud Wibrand, Poul Afgangsprøve fra Odense Maskintek- nikum. Myklestad, Nils Otto, i Henhold til mini- steriel Resolution efter bestaaet norsk Realartium. Otzen, Henry Eigel, i Henhold til bestaaet Afgangsprøve fra Kadetskolen. 24 186 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. 1. Del af polyteknisk Eksamen i Juni—Juli 1 92 7. Til denne Del af Eksamen indstillede sig 167, nemlig 26 Fabrik- ingeniører, 56 Maskiningeniører, 46 Bygningsingeniører og 39 Elektro- ingeniører. Desuden indstillede der sig 6 til Prøve i Geologi, Neden- nævnte 87 bestod Eksamen, nemlig 21 Fabrikingeniører, 26 Maskin- ingeniører, 25 Bygningsingeniører og 15 Elektroingeniører. 2 Eksaminander blev sygemeldte under Eksamen. Baunsgaard, Arne Christian Bie, Thorkild Tvergaard Buchwald, lians Kristian Hansen Giersing, Jørgen Frode lierløw, Anders Christian Jepsen, Poul Godfred Kann, Poul Christian Larsen, Henning Irgens Holck Lauridsen, Ebbe Wisgaard Mortensen, Svend Møller, Bøje Heramb ikingeniører. Pedersen, Karen Marie Pedersen, Lars Peter Pedersen, Tage Richardt, Ole Christian Rickers, Gerd von Hofe Scharnagl, Georg Skjoldborg, Poul Anders Søe-Jensen, Svend Vejhe, Jacob Dahl Westenholz, Regnar William Søren Maskiningeniører. Andersen, Axel Brix Bertelsen, Ivar Hermann Johan Bønding, Andreas Carlsen, Jens Poul Christensen, Kaj Gunnar Bastue Hansen, Harald Eckhardt Hansen, Theodor Thorvald Valdemar Ingels, Gustav Adolf Outzen Jespersen, Holger Hannibal Jochumsen, Harald Leonhard Jørgensen, Carl Peter Lachmann, Jørgen Nørgaard, Holger Vilhelm Olsen, Kaj Alfred Pedersen, Niels Hostrup Petersen, Bjørn Draminsky Rasmussen, Helge Høeg Rasmussen, Hans Østergaard Rump, Povl Gotfred Rømer, Vilhelm Christian Davitzen Skouboe, Jens Frederik Høeg Sørensen, Arne Sørensen, Lorens Christian Thiesen, Poul Ebbe Vogel, Alf Erling Christoffer Wiene, Poul Emil Algreen-Ussing, Helge Andersen, Harry Bach, Berg Peter Biehl, Hans Friedrich Boeck-Hansen, Erik Brehm, Knud Palle Carlsen, Mogens Axel Carsten Christensen, Bent Henrik Wilfred Førster, Walter Torkild Hannemann, Johan Georg Hansen, Kjeld Egmose Hartmann, Johan Hoffmann, Johan Heinrich reniører. Jensen, Jens Jørgen Mourits Jepsen, Carl Grunnet Jæger, Arne Gregers Kelstrup, Tue Høgsbro Kjær, Egon Sewel Nielsen, Svend Erik Stampe Olesen, Villy Rosholm Perregaard, Lars Thomsen, Svend Aage Topsøe-Jensen, Jørgen Bohr Trillingsgaard, Axel Regnar Øelund, Oscar Christian Alsted, Christian Sophus Andersen, Kai Christensen, Frede Forman, Carsten Jacobsen, Kjeld Jensen, Niels Jensen, Olaf Laurids Kuss, Johann Georg Elektroingeniører. Larsen, Hans Linde, Karl Axel Julius Madsen, Niels Georg Høst Meyland-Smith, Erik Mikkelsen, Jørgen Pedersen, Alfred Christian Rump, Leif Afholdte Eksaminer. 187 Kircliheiner, Christian Carl Nyborg, Henning Axel Pedersen, Ejnar Prøve i Geologi. Rasmussen, Børge Strøm Toubro, Søren Kristian Østergaard, Jens Kristian Følgende Studerende indstillede sig til 1. Del af Eksamen i Un- dervisningsaaret 1925—26, men afsluttede paa Grund af Sygdom eller Udsættelse med Kursusarbejder først Eksamen i Efteraaret 1926: Fabrikingeniører. Jensen, Frode Elektroingeniører. Heister, Hans Molte Hillebert Forprøve for Fabrikingeniører, Følgende 17 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1926: Aagaard, Jens Vilhelm Aksel Adeler, Holger Bayer, Ernst Berg, Niels Christensen, Axel Oluf Langkilde Grubb, Kjeld Tue Grut, Erling William Holbek, Hans Jørgensen, Johannes Jørgensen, Knud Arvid Genef Koefoed, Tage Bjørn Kruse, Svend Aage Lundh, Svend Erik Maegaard, Henning Pedersen, Gunnar Immanuel Voss, Hans Heinrich Wichmann, Christian Forprøve for Maskiningeniører. Følgende 32 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører i September 1926: Algreen-Ussing, Haagen Andersen, Jens Peter Alfred Borup, Knud Henry Christensen, Knud Valdemar Christiansen, Alfred Kristian Frederik Dahl, Verner Berg Gade, Aage Kristensen Grenness, Jan Haldbo, Svend Hansen, Nis Hansen, Valdemar Kristian Henriksen, Hakon Holm, Einar Johan Hvid, Ejnar Knud Rasmussen Jakobsen, Aage Vikman Jensen, Jens Peter Valdemar Jensen, Poul Henry Jensen, Tomas Hansen Johansen, Stig Justesen, Hans Anton Larsen, Thorkild Tvede Munck, Niels Nielsen, Hans Nielsen, Ove Christian Nissen, Thorkild Balslev Olsen, Rasmus Michaelsen Pedersen, Niels Marius Egon Pedersen, Sigurd Petersen, Johannes Bækkel Simonsen, Hans Simon Simonsen, Oscar Kai Thestrup, Anders Marius Bifagsprøve for Bygningsingeniører. Følgende 51 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj—Juni 1927: i Andersen, Svend Andersen, Svend Kristian Andreasen, Alf Arleth, Niels Christian Henry Behrend, Poul Gustav Schat Berg, Gerhard Jens Bollerup, Eigil Carl Christian Bye-Jørgensen, Jørgen Steen Christiansen, Martin Claussen, Otto Hjelte Diemar, Poul Herskind Falk. Johannes Hansen, Paul Gerhardt Culmse Hoffmann, Kaj Vilhelm 188 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. Hostrup-Schultz, Frederik Jørgen Eggert Højberg-Pedersen, Ove Jacobsen, Hugo Vilhelm Jensen, Arne Frejberg Jensen, Axel Martin Jensen, Carl Georg Jensen, Holger Anker Jensen, Jørgen Christian Emil Jeppesen, Sigurd Dam Johansen, Hans Aage Johansen, Johannes Petersen Knudsen, Niels Østergaard Larsen, Knud Kristian Laurits Larsen, Karl Lindhardt Marinus Larsen, Rasmus Andreas Lyngbye, Laurits Madsen, Georg Nielsen, Erik Bryde Nielsen, Niels Christian Nielsen, Ove Christian Nielsen, Richard Lykkeberg Nygaard, Frode Viggo Petersen, Erling Marstrand Poulsen, Bredo Eigil Frederik Ravn, Hans Helge Ringfelt, Kaj Valdemar Schou, Carl Christian Schultz, Erik Steensen, Niels Rasmus Steenstrup, Viggo Ambt Søbjerg, Henry Karlo Søe-Jensen, Knud Sørensen, Knud Sørensen, Knud Hartvig Terpager, Hans Julius Weber, Olaf Winther, Sofus Reinhardt Forprøve for Elektroingeniører. Følgende 42 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1927: Andersen, Christian Angelo, Henry Stein Arentzen, Holger Christian Beenfeldt, Jens Bay Bramslev, Gunnar Erik Rishøj Bruun, Harald Theilmann Carstensen, Hans Harald William Christensen, Christian Emil Skjerk Christensen, Erik Helge Bjørn Christiansen, Helge Johan Billeschou Forchhammer, Nels Bjørn Fussing, Per Gislason, Jakob Gry, Jørgen Alfrum Hansen, Carl Viggo Hansen, Ejler Boe Hansen, Hans Hansen, Hans Villiam Hansen, Rasmus Mølgaard Hassager, Henry Appleby Holmquist, Harry Otto Edvin Høgholt, Henry Arthur Jørgensen, Carl Marius Larsen, Ebbe Knud Lund, Einar Widebæk Mikkelsen, Aksel Mikkelsen, Mogens Ingvar Møller, Karl Delfs Nielsen, Aage Jens Hakon Nielsen, Frede Duelund Pedersen, Svend Adolf Christian Rasmussen, Orla Hesse Riidinger, Sophus Christian Simonsen, Valdemar Skovsted, Harald Ravn Sveistrup, Peter Theodor Tølbøll, Harald Tønnesen, Alfred Uldbjerg, Poul Martin Wendt, Carl Johann Westergaard, Bryde Westh, Helge Claudi II. Del af polyteknisk Eksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1926—27 25 Fabrikingeniører, 34 Maskiningeniører, 73 Bygnings- ingeniører og 35 Elektroingeniører. Følgende 22 Fabrikingeniører, 24 Maskiningeniører, 62 Bygnings- ingeniører og 33 Elektroingeniører bestod Eksamen. Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7.50, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. . Hoved- Gennemsn. Fabrikingeniører. karakter Point Aagaard, Jens Vilhelm Axel (1922) ........................ Første Kar. 6.77 Adeler, Holger (1920) .................................... — — 6.10 Bayer, Ernst (1921).......................... Første Kar. m. Udm. 7.50 Berg, Niels (1921) ..................................... Første Kar. 7.11 I Afholdte Eksaminer. 189 Hoved- Gennemsn. karakter Point Christensen, Axel Oluf Langkilde (1922) ........................................Første Kar. 6.88 Falck, Gunner Jensen (1918) ................................................................Anden — 5.77 Grubb, Kjeld Tue (1922) ....................................................................Første — 7.11 Hartmann, Svend Hartzack (1921) ....................................................Anden — 5.89 Holbek, Hans (1919) ..........................................................................— — 5.43 Jørgensen, Johannes (1919) .......................1..................Første — 6.52 Jørgensen, Knud Arvid Genefke (1918) ............................................Anden — 5.17 Koefoed, Tage Bjørn (1920) ................................................................— — 5.90 Kruse, Svend Aage (1922) ................................................................Første — 6.26 Larsen, Emil (1919) ..........................................................................— — 6.13 Lundh, Svend Erik (1920) ........................ Første Kar. m. Udm. 7.50 Maegaard, Henning (1922) ................................................................Første Kar. 7.31 Nielsen, Arthur Bøge Frits (1921) ....................................................— — 7.20 Olsen, Ellen Margrethe Caroline (1920) ........................................Anden — 5.48 Pedersen, Gunnar Immanuel (1922) ................................................— — 5.07 Scherfig, William Høgh Smith (1921) ............................................— _ 5.45 Voss, Hans Heinrich (1920) ................................................................— — 4.71 Wichmann, Christian (1920) ................................................................Første — 7.41 M askiningeniører. Andersen, Jens Peter Alfred (1921) ................................................Første Kar. 7.26 Borup, Knud Henry (1920) ................................................................— — 7.27 Christensen, Knud Valdemar (1921) ................................................— — 7.27 Dahl, Verner Berg (1922) ..................................................................— — 6.62 Djørup, Mogens Ursin (1920) ............................................................Anden — 5.81 Gade, Aage Kristensen (1921) ............................................................Første — 7.16 Grenness, Jan (1921) ........................................................................— — 6.11 Haldbo, Svend (1921) ............................ Første Kar. m. Udm. 7.63 Henriksen, Hakon (1919) ....................................................................Anden Kar. 4.77 Holm, Einar Johan (1920) ................................................................— — 5.41 Hvid, Ejnar Knud Rasmussen (1920) ............................................— — 5.63 Jakobsen, Asger Vikman (1921) ........................................................Første — 7.40 Jensen, Poul Henry (1921) ................................................................Anden — 4.68 Jensen, Tomas Hansen (1921) ............................................................— — 5.65 Johansen, Stig (1920) ........................................................................Første — 6.53 Justesen, Hans Anton (1920) ............................................................Anden — 4.82 Larsen, Thorkild Tvede (1920) ........................................................Første — 6.59 Munck, Niels (1920) ..........................................................................— — 6.84 Nielsen, Ove Christian (1921) ............................................................Anden — 5.42 Olsen, Rasmus Michaelsen (1920) ....................................................— — 4.55 Pedersen, Niels Marinus Egon (1921) ............................................Første — 6.17 Pedersen, Sigurd (1921) ....................................................................— — 6.80 Petersen, Johannes Bækkel (1921) ....................................................— — 7.25 Simonsen, Hans Simon (1921) ........................................................— —- 7.12 Bygningsingeniører. Andersen, Svend (1922) ........................................................................Anden Kar. 5.46 Andersen, Svend Kristian (1922) ....................................................Første — 6.18 Birkegaard, Poul Hansen (1921) .......................... — — 6.68 Bollerup Eigil Carl Christian (1919) ................................................Anden — 5.51 Christensen, Anders (1922) ................................................................Første — 7.28 Christiansen, Martin (1922) ................................................................Anden — 5.41 Dahlman, Edle Ellen (1921) ................................................................Første — 7.10 Danø, Knud Peter (1922) .................................. — — 6.31 Dtihrkop, Henry (1920) .................................. — — 6.90 Frederiksen, Thomas Christian Fuglsang (1921) ............................Anden — 5.37 Haderup, Ernst August Nachtegall (1921) ....................................Første — 6.30 Højberg-Pedersen, Ove (1919) ............................ — — 6.98 Højsteen, Christian Johannes (1921) ........................ — — 7.06 Jacobsen, Gustav (1922) ................................... — — 6.59 Jacobsen, Svend Egebjerg (1920) ....................................................Anden — 5.42 Jensen, Axel Martin (1922) ................................................................Første — 6.85 Jensen, Aage William Albert (1921) ........................ — — 7.20 ■ 190 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. Hoved- Gennemsn. karakter Point Jensen, Erik (1922) ..............................................................................Første Kar. 7.24 Jensen, Max Frithiof Holst (1920) .......................... . ..6.99 Jensen, Otto Kristian (1921) .............................. . ..7.17 Jessen, Micheli (1921) ......................................................................Anden — 5^61 Johansen, Hans Aage (1918) ............................................................— — 4.43 Johansen, Johannes Petersen (1921) ............................................Første — 6.14 Kayser, Svend Hjalmar Viggo Monrad (1922) ...... Første Kar. m. Udm. 7.52 Knudsen, Niels Østergaard (1922) ....................................................Første Kar. 6.83 Larsen, Ejgil (1922) .........................................................................._ _ 7.33 Larsen, Knud Kristian Laurits (1921) ............................................— — 7.33 Larsen, Sophus (1920)............................................................................Anden — 5.61 Laursen, Rasmus Klinke (1922) ........................................................Første — 7.07 Lehmann, Jørgen Henrik (1922) ........................................................Anden — 5.92 Mejdahl, Anders Nobertus (1918) ....................................................— — 5.50 Møgelvang, Helge Herluf (1919) ........................................................— — 4.80 Møller, Harald (1922) ........................................................................Første — 6.32 Møller, Tyge (1922) ..............................................................................— _ 6.29 Nielsen, Axel (1922) ..........................................................................— — 7.33 Nielsen, Børge (1921) ............................................................................Anden — 5.67 Nielsen, Erik Bryde (1920)..................................................................— — 5.06 Nielsen, Jørgen Winther (1922) ........................................................Første — 7.37 Olafsson, Sigurdur (1922) ..................................................................Anden — 5.27 Olsen, Johannes Morten (1922) ........................................................Første — 7.28 Pedersen, Arvid Peder (1920) ........................................................— — 6.27 Pedersen, Erling Helge (1922) ..........................................................— — 6.00 Pedersen, Frederik Peder (1922) ....................................................— — 7.21 Pedersen, Hans Frimodt (1922) ........................................................Anden — 5.31 Pedersen, Peder Christian Lang (1920) ........................................— — 4.88 Petersen, Jens Vilhelm (1921) ........................................................Første — 6.35 Petersen, Orla Christian Galschiøt (1922) ....................................Anden 5.89 Ramsby, Erik (1922) ............................................................................Første — 6.80 Rasmussen, Aage Gudmund Kann (1922) ....................................— — 6.85 Rasmussen, Kaj Viktor (1921) ..........................................................— — 6.18 Rasmussen, Ulrich Fischer (1920) ....................................................Anden — 5.40 Riis-Carstensen, Erik (1915) ............................................................— — 5.33 Schaffalitzky de Muckadell, Carl Adolf (1921) ............................Første — 6.66 Secher-Jensen, Svend Frederik Christian (1922) ........................— — 6.91 Steensen, Niels Rasmus (1922) ........................................................— — 6.72 Sveinsson, Axel (1918) ........................................................................Anden — 4.85 Sørensen, Alfred Clement Vestergaard (1918) ............................— — 4.72 Sørensen, Knud (1921) ........................................................................— — 4.82 Terpager, Hans Julius (1922) ............................................................— — 5.63 Thoroddsen, Sigurdur (1921) ............................................................— — 5.46 Winkel, Niels Caprani (1921) ............................................................Første — 6.01 Winther, Sofus Reinhardt (1922) ........................................................Anden — 4.41 Elektroingeniører. Alsted, Peter Gutzon (1921) ................................................................Første Kar. 7.09 Christensen, Robert Jean (1920) ....................................................— — 6.81 Edslev, Holger (1921) ............................ Første Kar. m. Udm. 7.72 Eriksen, Hans Ove Groule (1920) ....................................................Anden Kar. 5.85 Fussing, Per (1920) ..............................................................................— — 5.68 Garde, Fritz (1921) ................................................................................Første — 6.89 Hammershøy, Kurt Axel (1920) ................................................— — 6.74 Hansen, Ejler Boe (1920) ....................................................................Anden — 5.66 Hansen, Ejnar Skov (1920)..................................................................— — 5.51 Hansen, Hans (1920) ............................................................................— — 5.53 Hansen, Poul Eyvin Bjørn (1920) ....................................................— — 4.84 Hansen, Peter Orm (1921) ......................................................Første — 6.69 Holst, Poul Frederik Georg (1921) ................ Første Kar. m. Udm. 7.55 Huld, Kaj Arne (1921) ........................................................................Første Kar. 7.43 Jensen, Kristian Adolf Marius (1921) ..'........................................— — 6.81 Kristensen, Harald Kromann (1921) ................................................— — 7.40 Kristensen, Niels Kristian (1921) .................. Første Kar. m. Udm. 7.67 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 191 Hoved- Gennemsn. karakter Point Kruuse, Peder (1918) ............................................................................Anden Kar. 5.85 Lindberg, Niels Claudi Jensen (1921)............................................Første — 6.68 Lomholt, Lars Christian (1921) ........................................................— —- 6.01 Madsen, Harald Bernhard (1920) ........................................................— — 6.64 Mikkelsen, Mogens Ingvar (1921) ....................................................Anden — 5.25 Mollerup, Erik Worsøe (1921) ............................................................Første — 6163 Neergaard, Ove (1921) ........................................................................— — 7.26 Nielsen, August Sigfried Evald (1920) ............................................— — 7.42 Nielsen, Svend Frederik Rasmus (1920) ........................................Anden — 5.68 Rasmussen, Orla Hesse (1920) ............................................................— — 5.80 Roos, Jørgen (1921) ............................................................................Første — 7.46 Stenbæk, Svend (1921) ........................................................................— — 6.47 Sørensen, Leo (1921) ............................................................................— — 7.26 Thygesen, Kjeld Otto (1920) ............................................................Anden — 5.85 Tønnesen, Alfred (1917) ....................................................................— — 4.76 Vestergaard, Niels Sigurd (1921) ....................................................Første — 6.53 Nedennævnte indstillede sig til Eksamen i Undervisningsaaret 1925—26. men afsluttede den først i 1926—27. n • Hoved- Gennemsn. Bygningsingeniører. karakter Point Nørrelund, Lars Christian (1918) ....................................................Anden Kar. 5.41 2. Opgaver ved (le praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. 11. Del af Eksamen i December 192 6—J a n u a r 1 9 2 7. Ved Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Ammoniumoxalat, Natriumacetat, Natriumbenzoat, Gummi, Kinin. 2. Kalciumtartrat, Kalciumcitrat, Natronsæbe, Natriumformiat, 3. Salicyl- syre, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Benzol. 4. Natriumacetat, Natrium- formiat, Kaliumferrocyanid, Rørsukker, Lim. 5. Oxalsyre, Citronsyre, Gar- vesyre, Benzoesyre, Vinsyre. 6. Gallussyre, Ætylalkohol, Anilin, Nitro- benzol, Glycerin. 7. Blytartrat, Blyformiat, Druesukker, Rørsukker, Stryk- nin. 8. Kaliumoxalat, Natriumbenzoat, Natriumsalicylat, Kaliumzinkcyanid, Urinsyre. 9. Æter, Kloroform, Fenol, Nitrobenzol, Olein. 10. Kalciumcitrat, Kalciumacetat, Kalciumbenzoat, Druesukker, Dextrin. 11. Kalciumtartrat, Garvesyre, Stearinsyre, Gummi, Urinstof. 12. Kinin, Metylalkohol, Kloro- form, Benzol, Nitrobenzol. 13. Ammoniumoxalat, Natriumacetat, Druesuk- ker, Urinstof, Urinsyre. 14. Benzoesyre, Salicylsyre, Stivelse, Urinsyre, Stryknin. 15. Urinstof, Ætylalkohol, Amylalkohol, Fenol, Benzol. 16. Kal- ciumoxalat, Kalciumtartrat, Salicylsyre, Rørsukker, Stearinsyre. 17. Bly- acetat, Blyformiat, Kaliumferrocyanid, Gallussyre, Stivelse. 18. Ætylalkohol, Kloroform, Benzol, Fenol, Anilin. 19. Blytartrat, Blyacetat, Dextrin, Stearin- syre, Kaliummerkuricyanid. 20. Druesukker, Ætylalkohol, Metylalkohol, Anilin, Nitrobenzol. 21. Kalciumtartrat, Kalciumcitrat, Rørsukker, Urinstof, Kinin. 22. Kaliumoxalat, Zinkacetat, Gallussyre, Gummi, Urinsyre. 23. Myre- syre, Amylalkohol, Glycerin, Fenol, Anilin. 24. Blycitrat, Blyformiat, Sti- velse, Urinstof, Stryknin. 25. (Ved en Sygeeksamen) Kalciumcitrat, Natri- umacetat, Natriumsalicylat, Natronsæbe, Kinin. — Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. 1 et kvælstof- 192 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. holdigt, organisk Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 2. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af Cl();> ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium efter Reduktion med Natri- umnitrit. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hve raf de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 3. 1 en Nitritopløsning bestemmes Indholdet af Nitrit (N02) ved Titrering med Permanganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyt- tede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 4. I en Brunstensblanding bestemmes Indholdet af Mn02 jodometrisk efter Destillation med Kaliumbromid og Saltsyre. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 5. I en Blanding, der indeholder Bly- og Alkalikarbonat, bestemmes Bly ved Elektrolyse. 6. I en Cementblanding bestemmes Ind- holdet af Si02. 7. 1 en Opløsning, der indeholder Kalciumnitrat, Salpeter- syre og Fosforsyre, bestemmes Indholdet af P()4. 8. 1 en Svovlkis bestem- mes Indholdet af Svovl. 9. I en Opløsning af Ammoniumnikkelsulfat og Kobbersulfat bestemmes Indholdet af Nikkel ved Dimetylglyoximmetoden, efter at Kobber er fældet ud med Svovlbrinte. 10. 1 en Blanding af Nitratef og Karbonater bestemmes Indholdet af C03 ved Vejning af den med Syre uddrevne C02. 11. I en Opløsning af Kalcium og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Udfældning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe20;!. 12. I en Opløsning af Kalium- og Sølvnitrat bestemmes Kalium som Klorid efter Udfældning af Sølv som AgCl. 13. I en Opløsning af Kal- cium- og Magniumklorid bestemmes Indholdet af Magnium som Mg2P207, idet Kalcium først fældes som Oxalat. 14. I en Blanding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af COs acidimetrisk. Der afleveres 0,5 Liter af de benyttede ca. 0,1 normale Titrervædsker. 15. I en Cyanidopløs- ning bestemmes Indholdet af CN ved Titrering med Sølvnitrat efter særlig Opskrift. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 nor- male Titrervædsker. 16. I en Opløsning, der indeholder Ferriklorid, bestem- mes Jern ved Titrering med Permanganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrærvædske. 17. I en Klorkalkprøve bestemmes Indholdet af CIO jodometrisk. Den til Analyse udleverede Vædske er fremstillet ved at ryste 10.000 g Klorkalk med Vand, fortynde til 1000 cm:! og filtrere. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 18. 1 en Opløsning af Merkuri- og Merkurosalt bestemmes Indholdet af Hg ved Elektrolyse. 19. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 20. 1 en Opløsning, der indeholder Kalciumnitrat, Salpetersyre og Fosforsyre, bestemmes Indhol- det af P04. 21. I en Blanding af Mangano- og Alkalisulfat bestemmes Ind- holdet af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat. 22. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af C10;! ved Vejning som Sølvklorid eller Sølv efter Reduktion med Natriumnitrit. 23. I en Sulfatop- løsning bestemmes Indholdet af Cu. Det fældes som Sulfid og vejes som Oxyd. 24. I en Opløsning, der indeholder Kalium, Krom og Aluminium som Nitrat og Sulfat, bestemmes Krom ved Fældning som Merkurokromat og Vejning som Kromioxyd. 25. I en Antimonopløsning bestemmes Indholdet af Sb jodometrisk. — Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Af 10 gram Sili- cium fremstilles Siliciumtetraklorid. 2. Af Vs Grammolekyl Baryumsulfat fremstilles Baryumnitrat. 3. Et Grammolekyle Kogsalt renses ved Fæld- ning med Klorbrinte. 4. Der fremstilles Ammoniuinplumbiklorid ved Elek- trolyse. 5. Der fremstilles Kaliumperklorat ved Elektrolyse. 6. Et Kilo raa Salmiak renses. 7. Der fremstilles Sulfurylklorid. Teoretisk Udbytte et 193 Grammolekyle. 8. Af K Qramatom Tin fremstilles Tintetraklorid. 9. Af K Gramatom Brom fremstilles Ammoniumbromid. — Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a) Fenyltiourinstof; b) Fenylcyanamid. 2. a) Benzoylklorid; b) Fenylbenzoat. 3. a) Ætylmalon- surt Ætyl; b) Ætylbromid. 4. a) Metyljodid; b) Anisol. 5. a) Acetanilid; b) p-Nitroanilin. 6. a) Nitrobenzol; b) Anilin. 7. a) Dibrom-p-Toluidin; b) Dibromtoluol. 8. a) p-Toluidin; b) p-KIortoluol. 9. a) Anillin; b) Benzanilid. 10. a) /?-Naftol; b) /?-Naftolmetylæter. 11. a) Oxalsyre; b) Dimetyloxalat. 12. a) Fenylbenzylamin; b) Benzylidenanilin. 13. a) Sulfanilsyre; b) Helian- tin.14. a) Benzylalkohol; b) Benzylacetat. 15. a) Benzaldehyd; b) Ben- zylidenanilin. 16. a) p-Kresol; b) p-Kresylbenzoat. Skriftlige Prøver. Kemi. 1. Beskriv Pinakonets Dannelse og Pinakonlinomlejringen. 2. Hvilke Stoffer har Formlerne C2H20, CoHoOo og C2H40? Angiv deres Konstitutionsforinler og beskriv deres Fremstilling og vigtigste Egenskaber. 3. Forklar Isomerien mellem og ^-Glukose og beskriv disse Stoffers gensidige Omdannelse. 4. Beskriv Dannelsen af Kaliumxantogenat og dettes Reaktion med Kuprisalte. 5. Beskriv Dannelsen af Pyrazol, Pyrazolin og Tartrazin. Formler og Reaktionsligninger anføres. — Bioteknisk Kemi. Mineralstoffernes Betydning for Jordens Frugtbarhed og for Planternes og Dyrenes Ernæring. — Teknisk Kemi. Massefabrikation af simple Glasflasker. Fremstillingen ønskes ledsaget af Skitser. Eksaminander, hvis Fabriksprojekt omhandler Glasværk, besvarer føl- gende Opgave: Fremstilling af Portlandcement efter Tykslammethoden. Fremstillingen ønskes ledsaget af Skitser. — Mekanisk Teknologi. Der ønskes en Beskrivelse af, hvilke Forhold ved Metallerne der spiller en Rolle ved deres Anvendelse til Støbning, samt Skitse af en moderne Kupolovn med en Redegørelse for dens Indretning. — Teknisk Mekanik ogMaskinlære. 1. En Drager paa 8 m Længde, understøttet som angivet paa Figuren, er belastet med 8000 kg, der ^rnTTt eoo° *e er fordelt som vist. Man skal beregne Reaktionerne samt det største negative og det største positive bøjende Mo- ment. Endvidere skal man bestemme det Punkt, hvor det bøjende Moment skifter Tegn. 2. Et Stangsystem ABC, som er ophængt i Punktet B, er sammensat af de to Stænger AB og B(J paa 300 cm Længde samt af Stangen AC. Sidstnævnte Stang har et Tværsnit paa 10 cm2 og Elasticitetsmodulen 10.000, og dens Længde i ubelastet Tilstand er 200 cm. Man skal finde Længden af AC, naar der i Punk- terne A og C virker lodrette Kræfter paa 10.000 kg. AB og BC antages absolut utilsrækkelige. Der tages kun Hensyn til simpel Sammentryk- ning af Stangen AC. 10.000 kg 10 000 kg Universitetefs Aarbog. 25 194 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. Ved Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. En Fabrik, der arbejder i Døgndrift, 25 Dage pr. Maatied, har for de enkelte Maaneder følgende Forbrug af Elektricitet, af Damp til Kogning og af Vand, der skal opvarmes fra 10 til 60°. Elektricitet Damp til Kogning*) Varmt Vand kWh. Tons Tons Januar ..... 180000 800 9000 Februar 170000 900 8000 Marts ...... 150000 900 8000 April....... 130000 900 8000 Maj ........ 130000 900 7000 Juni........ 130000 800 7000 Juli ........ 130000 800 6000 August..... 130000 700 6000 September .. . 130000 700 6000 Oktober 150000 600 7000 November .. . 170000 700 8000 December .. . 180000 800 9000 Til Levering af Elektriciteten samt af de nødvendige Dampmængder til Kogning og Opvarmning kan der være Tale om to forskellige Frem- gangsmaader. 1. Der opstilles en Tandem-Dampmaskine med Udtagning af Damp til Kogning fra Receiveren og Anvendelse af Spildedampen fra Lavtryk- cylindren til Opvarmning af Vandet, eventuelt, hvis Spildedampen ikke slaar til, med Supplering ved Kedeldamp. Eventuelt overskydende Spildedamp fortættes i en Kondensator. 2. Der købes Elektricitet, medens Kogning og Opvarmning sker med mættet Kedeldamp. Det gælder om at bestemme Driftsudgifterne i de to Tilfælde paa Grundlag af følgende yderligere Oplysninger. ad 1. Kedeltryk 12 kg pr. cm2 Overtryk. Damptemperatur 270 . Receivertryk 2 kg pr. cm2 Overtryk. Spildedampens Tryk 0,5 kg pr. cm2 absolut Tryk. Dampens Varmeindhold, regnet fra 0°, før Maskinen 714 Cai. pr. kg. Varme omsat i mekanisk Arbejde i Højtrykcylindren ____59 Cai. pr. kg, i Lavtrykcylindren ----42 Cai. pr. kg. Der tages ikke Hensyn til Tab i Tryk og Temperatur i Lednin- gerne samt til Tab ved Udstraaling og Varmeledning ved Maskinen. 1 kWh ækvivalent med 860 Cai. For at finde Maskinens Dampforbrug pr. Maaned å 25 Arbejds- dage benyttes de givne Oplysninger til Opstilling af en Ligning, *) Disse Dampforbrug gælder, hvis der bruges mættet Kedeldamp. Hvis der anven- des Receiverdamp, maa der foretages en Omregning. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 195 hvorved dette Dampforbrug udtrykkes ved Belastningen, maalt i kW, og Mængden af den fra Receiveren udtagne Damp. Det erindres, dels at hele Dampmængden passerer Højtrykcylindren, og dels at den Dampmængde, som gaar til Lavtrykcylindren, er lig med For- skellen mellem den samlede Dampmængde og den fra Receiveren udtagne Damp. Endvidere opstilles en Ligning til Bestemmelse af Mængden af Spildedamp. Opvarmningen af Vandet sker i Forvarmere, hvortil Spilde- dampen fra Lavtrykcylindren ledes, og hvorfra Kondensatet strøm- mer bort med en Temperatur paa 70 . Heller ikke ved Forvarmerne tages der Hensyn til Varmetabene. For hver Maaned skal det undersøges, om Mængden af Spilde- damp er tilstrækkelig, eller om det er nødvendigt at supplere med Kedeldamp, der i saa Fald benyttes som mættet Damp. Efter at An- lægets samlede Dampforbrug er bestemt for de enkelte Maaneder og dernæst for Aaret, findes Kulforbruget og Udgiften hertil, idet der gaas ud fra følgende: Kullenes Brændværdi .................. 6500 Cai. pr. kg Kulprisen ............................... 25 Kr. pr. Ton Fødevandets Temperatur............... 50 Kedelanlægets Virkningsgrad............ 73 pCt. Kedelanlæget bestaar af 3 Rørkedler å 100 m2, hvoraf den ene staar som Reserve. Ydre Maal af 2 Kedler i fælles Indmuring Længde 8 m Bredde 7 m Højde 7,5 m Ydre Maal af 1 Kedel Længde 8 m Bredde 4 m Højde 7,5 m Dimensionerne af Maskine og Dynamo fremgaar af den ved- lagte Maalskitse. Til Vandets Opvarmning anvendes 2 cylindriske Forvarmere, der opstilles i Kælderen under Maskinrummet. Diametren af en For- varmer 1,2 m, Længde 2,5 m. Kedelanlægets Pris ....................................................................60000 Kr. Pris for Dampmaskine, Dynamo og den elektriske In- stallation ..................................................................................83000 Forvarmernes Pris......................................................................8000 Rørledningernes Pris..................................................................12000 Udgift til Betjening af Kedelanlæget pr. Dag........................45 Udgift til Betjening af Dampmaskinen og den elektriske Installation ..............................................................................35 ad 2. Kedelanlæget bestaar i dette Tilfælde af 2 Rørkedler å 100 m2. Forvarmerne er de samme som før, medens Rørledningernes Pris regnes at være halvt saa stor. Elektriciteten leveres til en Pris af 10 Øre pr. kWh, transfor- meret ned til Forbrugsspændingen. Prisen for den elektriske Installation .................. 18000 Kr. Udgiften til Betjening af Kedelanlæget pr. Dag.......... 45 — Lidgiften til Betjening af den elektriske Installation...... 25 196 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. Til Afgørelse af hvilket Anlæg der er det billigste i Driften, skal der opstilles et Regnskab over Udgifterne i de to Tilfælde. Herved regnes der med Udgifterne til Brændsel, Betjening og Køb af Elektricitet og tillige med følgende Forrentning og Afskrivninger for Maskine, Kedler, elektriske Anlæg 15 pCt. af Anlægssummen for disse Dele. Forrentning og Afskrivninger for Bygningerne 10 pCt. af Anlægssummen for disse Dele. Vedligeholdelse og Reparationer af Dampmaskine og det elektriske Anlæg 3 pCt. af Anlægssummen for de paagældende Dele. Vedligeholdelse og Reparationer af Kedelanlæget 5 pCt. af Anlægssummen for de paagældende Dele. Der udarbejdes en Skitse af Anlæget, blot i saadant Omfang, at Byg- ningernes Dimensioner derefter kan bestemmes. Bygningernes Pris regnes til for Kedelhuset .............................. 150 Kr. pr. m2 Gulvflade, - Maskinrummet .......................... 190 — — — Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Det i hos- staaende Figur viste, rørformede Tværsnit har Form som en Rhombe AJ3CD med Diagonallæng- derne 6 a og 8 a. Vægtykkelsen t er saa lille, at hele Materialet kan regnes koncentreret i Midt- linierne. 1) Naar Tværsnittet er paavirket af en ekscentrisk Normalkraft, skal man bestemme det geome- triske Sted for Kraftangrebspunktet, naar de tilsvarende Nullinier skal gaa gennem Midt- punktet K af Siden AB. 2) Angiv Beliggenheden af det Kraftangrebspunkt, der svarer til, at Nullinien falder i AB. 3) Bestem og tegn Tværsnittets Kærne. 2. En massiv, vandret Bjælke AB af Længde l og med konstant Tvær- snit over hele Længden er indspændt i A og B og under Midten under- støttet af de to Skraastivere DC og GC. Skraastiverne, der i D og G har faste simple Understøtninger, er i C forbundne ved et friktionsløst Led, medens Bjælken AB gaar uafbrudt forbi C. I 1 y Idet Belastningen er lodret og angriber i.\/j) Bjælken AB.s Punkter, ønskes ved Be- nyttelse af Maxwell's Sætning bestemt In- fluenslinien for Nedbøjningen af Punktet C. Bjælken har Inertimomentet £7; Skraa- stiverne har Tværsnittet F. O er lig F.l 192 Saavel Bjælke som Skraastivere har samme Elasticitetskoefficient E. 197 Jernkonstruktioner. (Ved en Bjælke ABC med konstant Tværsnit I 2> £ t jf r 34, ^ /> --(-- Z-f I I — Bygningsstatik og Sygeeksamen.) 1. En lige vandret over hele Længden har en fast simpel Understøtning i A og en bevægelig simpel Understøtning med vandret Bane i B. Bjælken, der uden Afbrydelse passerer forbi B, er gennem Stængerne DE, DC og DB og gennem frik- tionsløse Led i D, C og B forbunden med den faste simple Understøtning E. Naar Belastningen alene bestaar af en lodret nedad- virkende Kraft P i Bjælkens frie Ende C, skal man bestemme Reaktionen A samt den lodrette Komposant af Nedbøjningen af den frie Ende C. Stængernes Tværsnit er følgende: for DE lig F, for rfP DC lig Fsec « og for DB lig h F, Bjælken har Innertimomen- tet Vi2 F l'2 og Tværsnits- arealet 4 F. 2. En lige vandret Bjælke ABDF med Længde 4 l er indspændt i A og fri i F. Gennem de vandrette uen- delige stive Arme BC, DE og FG, der er stift forbundne med Bjælken i B, D og F, og hvis Længde er henholdsvis 1/i l, 1/i l og */4 l, paavirkes Bjælken af de lodrette Kræfter 3 P opad i C, 2 P nedad i E og P nedad i G. Bjælkens Tværsnit er over hele Længden rørformigt med Middel- radius r og med Godstykkelsen t saa lille, at hele Arealet kan regnes kon- centreret i Cirklen med Radius r. Der ønskes bestemt de ideelle Spændinger (St Venant) i Endepunk- terne æ af den vandrette Diameter og i Endepunkterne ø af den lodrette Diameter af Tværsnittet ved B. — Mekanisk Teknologi. Hvorledes fremstilles Emnerne til det viste Lejeskjold ved Enkeltfremstilling og Fremstilling i Serie. 198 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. Besvarelsen maa være ledsaget af de fornødne Skitser af benyttede Hjælpemidler, dog ikke af almindeligt Formerværktøj og Formemaskiner. Maskinlære. Brændslets Tilførsel til Forbrændingsmotorer. Skibsbygning. (For Maskiningeniører, som har valgt Eks- amensprojekt i Skibsbygning). De danske Kystforsvarsskibe »Herluf Trolle«, »Olfert Fischer« og »Peder Skram« har lodrette Sider paa det Stykke, der svarer til 1 m over og under Flydevandlinien, hvilket Stykke under Kræng- ninger i tværskibs Retning svarer til Krængningsvinkler fra 0° til 7,6°. a. Find for et af disse Skibe Opdriftscentrets vandrette og lodrette Flytninger i Forhold til Skibet, naar dette krænger tværskibs med et kon- stant Deplacement gennem en Vinkel y°, som er mindre end 7,6°. b. Find Ligningerne for Opdriftscenterkurven (Æ-Kurven) og Prometa- centerkurven (den metacentriske Evolut); begge gældende fra 0° til 7,6 tværskibs Krængning. c. Naar man ogsaa anser Skibets Vægtfordeling for at være ufor- andret under Krængningen, bestem da Ligningerne for de isokarene statiske og dynamiske Stabilitetskurver; begge gældende fra 0 til 7,6° tværskibs Krængning. Ved Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. 1 det vedlagte Eksemplar af »Ingeniøren«, 1926 Nr. 44, findes Forslag til en Tunnel under Københavns Havn ved Langebro. Der ønskes udarbejdet et skitseret Forslag til Afvanding af denne Tunnel med tilhørende Ramper. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Op- gave som for Maskiningeniører. — Vej bygningsfagene. Hvilke Krav stiller Automobiltrafikken til Vejenes Tracering? — Vandbygningsfagene. Om Maaling af Vandstrømmes Ha- stighed. Ved Eksamen for Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Elektriske Anlæg. En Omformerstation, som forsynes fra et Ledningsnet for trefaset Vekselstrøm paa 10000 Volt, 50 Per. gennem to Fødeledninger og tjener til Drift af en elektrisk Sporvej med en Jævn- strømsspænding paa 550 Volt, indeholder to Etankeromformere, hver paa ca. 500 kW samt et Pufferbatteri. Der skal tegnes et komplet Lednings- skema for hele Stationen, idet der herved skal træffes saadanne Foranstalt- ninger, at de fra Sporvejen hidrørende Belastningsvariationer saavidt muligt ikke kan forplante sig til Vekselstrømsnettet. Skemaet maa ledsages af en kort Forklaring. NB! Der maa ikke medtages andre Hjælpemidler end Regnestok og Tegnerekvisitter. — Elektriske Anlæg. (Ekstraordinær Opgave.) En Transfor- matorstation indeholder to Stk. trefasede Transformatorer, hver paa ca. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 199 2000 kVA med en Primærspænding paa 50 kV og en Sekundærspænding paa 10 kV. og modtager sin Energi gennem to 50 kV Luftledninger, der udgaar fra hver sin Central A og 7i, saaledes at der i begge de ankom- mende Ledninger maa anbringes saavel Afbrydere som Maalere. Der skal desuden træffes saadanne Foranstaltninger, at de to Centraler A og 7> kan parallelkobles i Transformatorstationen, hvorhos sidstnævnte skal kunne frakobles, uden at de to ankommende Ledninger behøver at afbry- des. Under Forudsætning af, at de to Transformatorer skal kunne være samtidig i Drift, samt at der fra Stationen afgaar to Stk. 10 kV Luftled- ninger, skal der med Blyant skitseres et Ledningsskema for Stationen. Det skal desuden angives, hvilken Overstrømsbeskyttelse der bør anven- des for Ledninger og Transformatorer, idet det maa forudsættes, at Ener- gien i de to fra Centralerne A og B kommende Ledninger kan gaa i begge Retninger. NB! Der maa ikke medtages andre Hjælpemidler end Tegnerekvisitter og Regnestok. — Elektriske Maskiner. 1) En asynkron Motor viser sig ved Undersøgelse i Prøverummet at have for ringe Overbelastningsevne. Hvil- ken Forandring ved Motoren (Viklingen) vil kunne afhjælpe denne Ulempe, hvad er Betingelsen for, at den kan foretages, og hvilken Indflydelse vil den have paa Motorens øvrige væsentlige Driftsegenskaber? 2) En 4-polet asynkron Motor, der er viklet for 380 Volt, 50. cr> med stjerneforbundne Faser, ønskes sluttet til et 110 Volt Net (samme Periode- tal). Er dette muligt uden Omvikling af Motoren og i saa Tilfælde, hvilke Forandringer vil der være at foretage med den allerede eksisterende Vikling? 3) Med en given Transformatormodel som Udgangspunkt tænkes der dannet en Typerække derved, at samtlige (lineare) Dimensioner (for Kob- ber og Jern) forøges i samme Forhold a (f. Eks. a = 1,1, 1,2, 1,3 o. s. v.), medens Induktionen i Jernkærnen og Strømtætheden i Kobberet holdes konstant. Hvilken Indflydelse vil den voksende Størrelse have paa: a) det specifike Materialeforbrug (kg Kobber og Jern pr. kVA) og der- med paa Prisen (af Kobber og Jern) pr. kVA., b) de procentiske Tab og derved paa Virkningsgraden, c) den procentiske Magnetiseringsstrøm, d) det procentiske ohmske- og Reaktansspændingsfald og e) Opvarmningsforholdene? 4) Hvorledes bør man vikle Transformatorviklinger, f. Eks. alminde- lige 1-Lags Cylinderviklinger (-Spoler) for at undgaa for store Tillægstab paa Grund af Hvirvelstrømme i Kobberet? 5) En Stator-Spolevikling for en asynkron Motor er viklet med et vist Antal Ledere pr. Not. Hver Leder er opdelt i to eller flere parallelle Traade (Parter). Hvorledes bør disse parallelforbundne Parter ligge i For- hold til hinanden i Noten? Begrund Svaret! 6) Jævnstrømsviklinger kan anvendes til Frembringelse af f. Eks. tre- faset Vekselstrøm enten som »uforandrede«, »opskaarne« eller »dobbelt- opskaarne« Viklinger. Hvilke Betingelser maa saadanne Jævnstrømsviklin- ger opfylde, for at der kan opnaas fuld Symmetri mellem Vekselstrøms- faserne indbyrdes, hvor finder de enkelte af de angivne Arter af Viklinger deres naturlige Anvendelse, og hvilke er deres Fordele og Mangler? Kun tre af Spørgsmaalene 1—6 behøver at besvares. 200 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. —S vagstrø mselektroteknik. En lang homogen Telefonled- ning har de primære Konstanter 7? Ohm per km Ledning, L Henry — — — , C Farad — — — , A Siemens — — — , og følgelig de sekundære Konstanter: Karakteristik Z — \ ^ w ^ A+jw t og Vandringskonstant y = « + j fi = V (R + j w L) (A + j «> C) samt Bølgehastighed Der ønskes dels en Udledning af Betingelserne for, at Ledningen er forvrængningsfri, dels en Fremstilling af Forvrængningsforholdene: I. For en godt isoleret Ledning af tykke Kobbertraade, for hvilken man har, at R << i» L og A « m C, II. For en Kabelledning med tynde Traade, for hvilken man har, at R » uj L og A « o) C, III. For en pupiniseret Ledning. - M a s k i n 1 æ r e. Friktionens Betydning indenfor Tekniken, specielt Maskintekniken. X skal Forprøve for Fabrikingeniører i September 192 6. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Om Fremstilling af Sulfitcellulose fra Træets Ankomst til Cellulosefabrikken og indtil den kogte Masses Oppap- ning. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. — M askinlæreogTekniskMekanik. l.En skraatstillet Stang er i Ligevægt, idet den støtter sig med sine Endepunkter til en vandret og en lodret Plan. Den lodrette Plan er fuldkommen glat, medens der er Friktion mellem Stangens nederste Endepunkt og den vandrette Plan. Idet Friktionsvinklen er a, skal man bestemme den Stilling af Stangen, i hvilken denne netop er ved at glide. 2. For det viste Tværsnit man beregne: Tyngdepunktets Beliggen- hed, Inertimomentet med Hen- syn til en paa Symmetri- aksen vinkelret Akse gen nem Tyngdepunktet, Modstandsmomenterne med Hensyn til denne Akse. 3. En Drager med det i Op- gave 2 viste Tværsnit er ind- spændt med sin ene Ende og har 3 m fri Længde. Drageren skal i den frie Ende bære en Byrde paa 3000 kg, og der skal tages Hen- syn til Egenvægten, idet Vægtfylden af Dragerens Materiale, Støbejern, er 7,5. -llJt I i iZJC c. i Jt I Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 201 Bestem x, se Figuren, idet den tilladelige Spænding for Træk er 300 kg/cm2 og for Tryk 800 kg/cm2. Forprøve for Elektroingeniører i Januar 1927. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. En Jævnstrømsshuntmotor til 440 Volt 10 Hestekraft (= 7360 Watt) 1300 Omdr. pr. Minut undersøges i Overensstemmelse med Dansk Elektroteknisk Komites Normer. Ved en Række T omgangsforsøg, som foretages med Motoren i varm Tilstand, og ved hvilke Omdrejningstallet ved Regulering paa Shuntstrømmen er holdt konstant lig 1300 O. p. M., er maalt Ankerstrøm- men ved en Del forskellige Spændinger paa Ankeret. Følgende Værdier fandtes: Ankerspænding Ankerstrøm 440 Volt 1,25 Amp. 432 — 1,25 — 418 — 1,26 — 402 — 1,27 — Ved en særlig Maaling er bestemt, at Shuntstrømmen ved normal Spænding og fuld Belastning er 0,56 Amp. Ved Modstandsmaaling er fundet Modstand af Ankervikling 1,24 Ohm (varm Tilstand), Modstand af Vendepolsvikling 0,35 Ohm (varm Tilstand). 1. Del af Opgaven gaar ud paa ved Hjælp af foranstaaende Maalings- resultater at forudberegne Motorens Virkningsgrad ved fuld Belastning. 2. Del af Opgaven gaar ud paa at bestemme Ankerviklingens Tempe- ratur i den varme Tilstand, idet man ved en særlig Maaling, efter at Mo- toren var fuldstændig afkølet til Lokaletemperaturen, fandt: Modstand af Ankerviklingen 1,03 Ohm ved 17 C. — Almindelig Elektroteknik. (Ved en Sygeeksamen). Op- gaven angaar et Tomgangs- og Kortslutningsforsøg med en 3-faset Trans- formator og falder i tre Afdelinger. 1) Tegn Strømskemaer for Forsøgenes Udførelse og giv en Fremstil- ling af, hvorledes man paa Grundlag af Forsøgsresultaterne med Tilnær- melse beregner Transformatorens Spændingsfald og Virkningsgrad ved en given Belastning. Transformatoren har tre primære og tre sekundære Klemmer, og den indre Kobling er ubekendt. 2) Taleksempel. Ved Tomgangsforsøget er fundet EP = 190 Volt. 10 = 2,26 Amp. A0 = 192 Watt. r\ 4. ■ ^ t u \A !90 Volt Omsætningsforhold = Modstand mellem to og to Klemmer paa Primærsiden = 0,037 Ohm. Ved Kortslutningsforsøget udført paa Primærsiden er fundet: Ek = 7,95 Volt. Ik — 58,8 Amp. Ak = 405 Watt. Alle Maalinger er korrigerede for Instrumentfejl og Instrumenternes Egetforbrug. Beregn den sekundære Klemmespænding og Virkningsgraden, idet den primære Klemmespænding holdes konstant — 190 Volt, og den sekundære Side belastes regelmæssigt 3-faset med en Strøm paa 100 Amp. i hver Yderleder med en Faseforskydning (induktiv) svarende til cos (p = 0,8. Universitetets Aarbog. 26 202 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. P *> - Cf G 3 *2a C/ 3) Skitsér et 3-faset Vektordiagram for de primære Strømme og Spæn- dinger ved Kortslutningsforsøget med Udregning af Vinklerne i Vektordia- grammet. Elasticitets- og Styrkel'ære. 1. En lige vandret Bjælke ACDEB, der har Længde 10 a og cirkulært Tværsnit med konstant Ra- duis r, er fast indspændt ved A og B. 1 Punkterne C og ii/virker i Planer vin- kelret paa Bjælkens Længdeakse hen- holdsvis Kraftparrene Mz og 2 Mz med mod- sat Drejningsretning. I D virker gennem Centrum og normalt paa Tværsnittet Kraften P med Retning fra højre mod venstre. Beregn og tegn en Fremstilling af de vridende Momenter paa hele Bjælken og find Værdierne af Normalspænding og største Forskydningsspænding for Bjælkens forskellige Tværsnit. 2. En lige vandret sim- pelt understøttet Bjælke ACB er i A paavirket af Kraft- parret Pa med den viste Drejningsretning, og i C af den lodrette Kraft P nedad, begge virkende i Bjælkens lod- rette Symmetriplan. Find Størrelsen af det Kraftpar Z, der maa anbringes paa Tangenten i B, naar Tangenterne til Nedbøjningslinien i Punkterne A og B skal blive parallelle. Med Belastningen Pa, P og Z tegnes den resulterende Momentkurve for hele Bjælken. — Mekanisk Teknologi. Hvilke Fremgangsmaader ved Metal- bearbejdning benævnes Svejsning, og hvor og hvorledes udføres de? Be- svarelsen maa være ledsaget af de fornødne Skitser. I. Del af Eksamen i Juni — Juli 192 7. Ved Eksamen for Fabrikingeniører. Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. As2S3> CaSO„ A1P04, BaB407. 2. Ultramarin, NiHP04, HgS04. 3. Fe2(S04)3, PbF2, CuO, ZnO, SnO.,. 4. Na3AIF6, BaCr04, SrS04, NiO. 5. KMn04, MgNH4As04, Cr203.Fe0, ZnO. 6. KC108, CdBr0, BaS04, A1B03. 7. BaS, Sn02, Sb20B, MgNH4P4. 8. Krudt, CaHP04, SrS04, CuO. 9. ZnSiF(l, As20;3, MnC03, CoO.A12Os. 10. Glas, A1B03, MgNH4P04, PbO. 11. CaCr04, KoSnCl6, BaS04, Sn02. 12. Na2S203, CaB407, SrS04, A1P04. 13. Ba(JO..)2, NaJ, Cr203, CdC03. 14. Sb2SB, HgS, ZnS, S, A1P04. 15. BaS04, Na3AlF,;, CoO, Sb205. 16. BaBr2, Ag2Cr04, NiHP04, CoO, A120,. 17. CaF2, SrS04, MnC03, CuHP04. 18. Cement, SrC03, CoIiP04, MgO". 19. PbCr04, ZnHAs04, BaB407, Fe203. 20. CoO, A1203, Cr20;!, CaB407, CdBr2. 21. BioS3, CuS, Na.,SO.j, BaS04. 22. Feldspat, FeP04, CaB407, MgC03. 23. Krudt, CdS, BaB407, MnCO;;. 24. MgNH4As04, NiHP04, Fe203, CdC03. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 203 Skriftlige Prøver. Fysik I. 1. En Glasterning med Kantlængden 2 cm sammentrykkes med et Tryk V kg/cm2 paa to modstaaende Sideflader. Ved et passende Tryk P, kg/cm* paa de fire andre Sideflader forhindres Kanterne vinkelret paa Trykket P i at ændre deres Længde. Find P, udtrykt ved P. Hvor stor en potentiel Energi i kgm er opsamlet i Terningen, naar P er lig 20 kg/cm'?. Elasticitetskoefficienten E for Glasset er 0,7 • 10f> Megadyn/cm2 og Tvær- kontraktionsforholdet n\ — 0, 25. (1 Megadyn = 106 Dyn). 2. 1 Kilogram mættet Vanddamp ved 80 C fortættes først isotermt til Vand ved denne Temperatur, opvarmes derefter som Vand til 100 C og omdannes endelig isotermt til mættet Damp ved 100 C. Giv en Skitse af Processen i et p^-Diagram og angiv for liver af Processens tre Dele det af Systemet udførte Arbejde Au A.„ As i kgm og dets Entropitilvækst /\SU A S,, A S3 i kgca,/grad. Vandets Fordampningsvarme i cal/'g er ved 80 C 548, ved 100° C 537. 3. 1 Kilogram mættet Vanddamp ved 80 C — der har Trykket 352 mm Hg — opvarmes ved konstant holdt Tryk til 100 C og sammentrykkes derpaa isotermt ved denne Temperatur til een Atmosfæres Tryk. Giv en Skitse af Processen i et ;>,v-Diagram og angiv for begge Delprocesser det af Systemet udførte Arbejde Aa\ A2' i kgm og dets Entropitilvækst A#/, A$2' i kgca'/grad. Vanddamps Molekularvarme for konstant Tryk, Cv, er 8,38 cal/Moi. Grad. Ved Beregningerne i 2. og 3. forudsættes den (ret grove) Tilnærmelse, at Vanddampen opfører sig som en ideal Luftart. For alle Opgaverne gæl- der, at Talregningerne ikke fordres gennemført, men blot tydeligt opstillede. — Fysik I. (Ved en Sygeeksamen). 1. En cirkulær cylindrisk Tap med Radius r cm og l cm lang er omgivet af et koaksialt cirkulært cylin- drisk Leje med Radius r + d cm. Mellemrummet d mellem Cylinderover- fladerne er fyldt af Olie med Gnidningskoefficienten rj g/Cm Sek.s Med hvor stort et Moment M Dyn cm vil Gnidningen paavirke Tappen, naar denne drejer sig med Vinkelhastigheden w om sin Akse? d forudsættes saa lille i Forhold til r, at Gnidningen paa ethvert Sted kan regnes som foregaaende mellem plane Overvlader. Hvor stor en Varmemængde Q cal udvikles pr. Sekund i hele Olielaget? For r = 2cm., d = 0,2 cm, 1 = 5 cm, y =■ 0,02 g/cm sek. og 50 Omdrejninger pr. Sekund ønskes Momentet angivet i Kilo- grammeter og Varmemængden i Gramkalorier. Tallene indsættes i Form- lerne, men Taludregningen fordres ikke gennemført. 2. For Acetone ved 18 er Udvidelseskoefficienten 0,00131 og Sammen- trykkelighedskoefficienten 0,00011 Atm-1. Hvor stor bliver Trykstigningen i Atmosfærer ved l°'s Opvarmning, naar Rumfanget holdes konstant? 3. Giv en Beskrivelse af en Carnot's Kredsproces med en ideal Luftart og tegn en Skitse af Processen i et p,v-Diagram og i et Temperatur-Entropi- Diagram. — F y s i k 11. 1. Parallelt hvidt Lys falder vinkelret ind paa den ene Sideflade af et Glasprisme. Paa den modsatte Sideflade er ridset et Gitter med Gitterkonstant 0,0015 mm; Linierne er parallelle med Prismets bry- dende Kant. Hvor stor maa den brydende Vinkel være, for at en grøn Lys- straale med Bølgebredde 5.10~5 cm skal kunne gaa ubrudt igennem, idet Glassets Brydningsforhold for denne Straale er 1,5? 2. To store parallelle Metalplader med en indbyrdes Afstand paa 7 cm er adskilte ved et Olielag paa 3 cm Tykkelse og en Glasplade paa 4 cm Tykkelse. Spændingsforskellen mellem Pladerne er 23000 Volt. Find Felt- 204 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. styrken udtrykt iVolt/'cm i Olien og i Glasset, naar Dielektricitetskonstanten for Olien er 2 og for Glasset 5. Find Kondensatorens Energi pr. cm2 af Pladearealet udtrykt i Erg og i Joule. Der ses bort fra Virkningen af Kon- densatorens Rande. 3. En Jernring med Middeldiametren 15 cm og 75 mm2 Tværsnit er jævnt beviklet med 400 Vindinger (den danner altsaa en ringformet Sole- noide); Beviklingen er forbundet med en Strømkilde. Paa Solenoiden fin- des desuden jævnt fordelt 40 Vindinger, der er forbundet med et ballistisk Galvanometer, saaledes at Modstanden i denne Kreds er 1600 Ohm. Naar Strømmen sluttes, saa Strømkilden sender 1 Ampére gennem Primærlednin- gen, viser Galvanometret, at der gaar 2,5 . 10-6 Coulomb igennem det. Be- regn heraf B og f< for Jernringen. — Fysik II. (Ved en Sygeeksamen). 1. Hvilken Hastighed u opnaar en Elektron ved at gennemløbe Spændingsdifferencen V? 2. Der ønskes en Redegørelse for »Fotoelektricitet«. — Matematik. I. 1. Find det fuldstændige Integral til Differential- ligningen y"— 4 y -(- 5 y — 8 sin x = o, idet der benyttes det partikulære Integral y = sin x -f- cos x. 2. Bestem den partikulære Integralkurve, som gaar gennem Punkterne (0,1) og (4',0). 3. Find dernæst den partikulære Integralkurve, som gaar gennem (0,1) og sammen med Linjerne y = 0, x = 0, # — - begrænser en Figur med Areal = 3. II. 1. Tegn den Kurve, hvis Ligning i polære Koordinater er r = 1 + cos 0 + sin 6, 0 < f) < ^ > 7T' ved bl. a. at benytte Punkterne 0= fc* g,& = 0, 1, 2, 3, 4 og Tangenterne i disse Punkter. 2. Beregn dernæst det endelige Areal, som begrænses af Kurven i For- 7T bindelse med Linierne 0 = 0 og 6 = — Matematik. (Ved en Sygeeksamen). 1. Find det Punkt paa Kurven y = sin x, hvori Krumningen er størst mulig. 2. Beregn dernæst det endelige Areal, som begrænses af Kurven i For- cc — 9 , t og Planerne x = 1 og x = 2. xz + 1 9 3. I Figuren begrænset af Parablen y2 = x og Linien x—^ skal ind- skrives den størst mulige Cirkel. Ved Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Fysik I og II. Samme Opgaver som for Fabrikingeniører. — Matematik I. 1. Find det fuldstændige Integral til Differential- ligningen cos x sin2 x . —4 + (sin* x — 2 cos2 x sin x) . ~ + 2 cos3 x . y = o, dx2 dx der har det partikulære Integral y — sin x. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 205 2. Ved Ligningen W = cos Z afbildes den komplekse Z-Plan (Z == x + iy) paa den komplekse IT-Plan (W — u-\-iv). Find Afbildningen over paa IT-Planen af de rette Linjer x — a og y — b i Z-Planen. 3. Find et Andengradspolynomium, der i Begyndelsespunktet har sam- me Værdi og samme partielle Differentialkvotienter af 1ste og 2den Orden som Funktionen z = l. ((x + i)2 + (y — i)2)- — Matematik II. 1. Find Volumen af det Legeme, der begrænses af Fladen 1 1 + x2 sin2 y og de 5 Planer: n 2 = 0, x = Q, x= 1, y = 0, y = 2. Bestem en differentiabel Kurve y = f(x), 0 < x < l, der skærer l'-Aksen i Punktet (0,1), saaledes at det Volumen, der begrænses af den ved Kurvens Omdrejning om X-Aksen bestemte Omdrejningsflade, en Plan vinkelret paa X-Aksen gennem Punktet (0,0) og en Plan vinkelret paa X- Aksen gennem det variable Punkt (x, 0) (0<2;<1), udtrykkes ved Formlen: z V (x) = 2 fi - {f{x))^ • {x? — 3 x -j- 2) — 4 -n • — Deskriptiv Geometri. 1 dobbelt retvinklet Afbildning er givet to rette Linier A og B. A er lodret og har en given Afstand 2 k fra lodret Billedplan. B ligger i denne, danner en Vinkel paa 30 med Grund- linien, og Skæringspunktet mellem Al og Bl har Afstanden h fra Grund- linien. B er i Venstrestilling i Forhold til A. Gennem A og B lægges paa hinanden vinkelrette Planer, der skærer hinanden i en Linie F. Idet Planerne varierer, frembringer F en vindskæv Flade. 1. Konstruer den Frembringer F, som bestemmes ved en Plan gennem B, der danner ligestore Vinkler med Billedplanerne, og endvidere de Frem- bringere, som er parallele med lodret Billedplan. 2. Find Fladens Skæringskurve S med vandret Billedplan. Vis, at de to paa hinanden vinkelrette Planbundter er projektive, og at Fladen derfor er en Hyperboloide. Bestem dens Skæringskurver S, og S2 med vandrette Planer i Højderne k og 2 k over vandret Billedplan. 3. Bestem Hyperboloidens cirkulære Snit samt Aksernes Beliggenhed og Længde. 4. Vis, at de vandrette Billeder af Hyperboloidens Faldlinier er Cirkler med Centrer paa en Linie vinkelret paa Grundlinien gennem Av. Særlig betragtes den Faldlinie, som gaar gennem det forreste Punkt paa S. Af dennes lodrette Billede bestemmes de tre Punkter paa S, S, og S2 med Tangenter. k l-1 — Rationel Mekanik. 1. En Stangfirkant ABCD er dannet af fire vægtløse Stænger, der hver har Længden a. Stængerne er i Vinkel- spidserne forbundne ved gnidningsfrie Hængsler. Stangfirkanten ligger i en lodret Plan og støtter sig med sin nederste Vinkelspids A mod en glat vandret Plan. B er et fast Punkt i Højden b over denne vandrette Plan. I 206 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. øverste Vinkelspids C virker en lodret nedadgaaende Kraft af given Stør- relse V. Stangfirkanten holdes i Ligevægt af en i ]) virkende vandret Kraft. Hvor stor skal denne være, naar Ligevægtsfiguren skal været et Kvadrat, og hvor store er i dette Tilfælde Reaktionerne i A og B? 2. En Plan drejer sig med konstant Vinkelhastighed o> om en fast lod- ret Linie beliggende i Planen. En tung Partikel med Massen m er bundet til at bevæge sig paa en i Planen liggende glat Kurve og gennemløber denne med konstant Fart v. Vis, at Kurven er en Parabel, hvis Akse falder i Om- drejningsaksen, og. find Kurvens Reaktion som Funktion af Partiklens Af- stand fra Aksen. -Kemi. 1. Der ønskes en Oversigt over Koncentrationens Betyd- ning for Reaktionshastigheden, med Eksempler. 2. Hvor mange cm:! 0,5-normal Baryumhydroksydopløsning kræves til Titrering af 25 cm:! af en Opløsning, der indeholder 2 pro Cent Methylacetat og 1 pro Cent Klorbrinte, efter fuldstændig Hydrolyse? Hvor mange gr Ba (OH)2, 8H20 findes der i 1 Liter af Opløsningen? Den saltsure Methyl- acetatopføsnings Vægtfylde regnes = 1. Ba = 137,37 Cl =35,46 C = 12,01 H = 1,01. Adgangseksamen 192 7. 1. 1. Opløs Tæller og Nævner i Brøken _ x4— 12 æ3 + 51 æ2 — 92 x + 60 ^ — 10 x3 + 36 x2 — 56 x + 32 i Faktorer. Hvilke Værdier kan man tillægge de Variable x og y? Bestem Brøkens Grænseværdi, naar den Variable x nærmer sig til Værdien 2, og naar x nærmer sig til 4, samt naar x vokser i det uendelige. I det x og y opfattes som retvinklede Koordinater, skal man endelig finde Ligningen for Tangenten til ovennævnte Kurve i Punktet (3,0). 2. Løs den ubestemte Ligning 29 x — 74 y = 44. — I. (Ved en Sygeeksamen). 1. Konstruer en Trekant, hvori man ken- der Radius i den omskrevne Cirkel og desuden Forholdet mellem to Sider: ^ = 3 samt Forholdet mellem den ene af disse og den mellemliggende Vin- a 4 kels Halveringslinie: — = w- o 2. I en regulær sekssidet Pyramide er Højden li og Grundfladens Side a. Find Radierne i den indskrevne og den omskrevne Kugle samt alle To- plansvinkler. — I. (Ved en Sygeeksamen). 1. Konstruer en Trekant ABC af Vink- lerne A og B, naar tillige a-z-b =d, idet d er et givet Liniestykke. Udtryk endvidere de 3 Sider ved de givne Størrelser A, B og d. 2. I en Cirkel er indskrevet en regulær Nikant ABCDEFGIII; Diame- teren gennem A er AAX. Find Forholdene mellem Arealerne af de Kugle- kalotter og Kuglebælter, der beskrives af Korderne AB, BC, CD, DE og EA1 ved Omdrejning om Diameteren AA1. — II. En Trekant har Højderne ha — 3,333, /<& = 4,444, hr= 5,555. Idet vi sætter 2 1 11 t ~ lia hi hc' Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 207 skal Trekantens Areal beregnes ved Formlen 1 T = 4 I -LfJ___LWJ_(J—_L) I t V t ha ) v t hb / v t hc) Find derefter Trekantens Sider og Vinkler. Hvorledes udledes ovenstaaende Formel? — II. (Ved en Sygeeksamen.) Fra Punkt O udgaar 4 Liniestykker i samme Plan: OA = 3,4 cm, OB = 2,1 cm, OC — 2,8 cm, OD = 2,3 cm. OA, OB, OC og OD følger hinanden i den angivne Omløbsretning. Vinklen mellem OA og OB er: « = 121 ,67; Vinklen /? mellem OB og OC er: p — 62 ,58; Vinklen y mellem OC og OD er: y = 44 ,76. Find Vinkler, Sider, Diagonaler og Areal af Firkanten ABCD. — II. (Ved en Sygeeksamen.) I Tetraedret ABCD er Z_ BAC — 65J,27, Z_ CAD = 54 ,28, Z_ I)AB = 97 ,46; endvidere er AB = 3,15 cm, AC = 3,74 cm, AD — 3,46 cm. Find Tetraedrets Overflade. — III. 1. Konstruer en Firkant ABCD, naar man kender AB, CD og Forholdet BC:AD, Vinklen mellem AB og CD og Vinklen mellem BC o g AD. 2. I den firsidede Pyramide A—BCDE er alle Kanterne lige store. Pyramiden overskæres med en Plan gennem Kanten DE og Midtpunktet F af AB. I hvilket Forhold deles derved Pyramidens Rumfang? 3. I en sfærisk Firkant ABCD er Z_ A = Z_ B = 90°. Siderne BC = a og AD = b° er givne. Endvidere skal Siderne AB og I)C være lige store. Hvorledes kan disse beregnes? Eks. a = 60, b = 30. — III. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Af 153 polytekniske Studerende skal der udtages 35 Bygningsingeniører, 34 Elektroingeniører, 42 Maskininge- niører og 42 Fabrikingeniører. Paa hvor mange Maader kan disse Stude- rende udvælges? Hvis der iblandt de 153 er 8 kvindelige Studerende, der vil være Fabrikingeniører, paa hvor mange Maader kan da de Studerende udtages? 2. Løs Ligningerne 23c2 — 3y1 — xy -f- 5 y •— 5x + 2 = 0. 2x2 -f- 3y2 -(- 5xy — 6x — ly + 4 = 0. III. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Find Maksimum og Minimum af Funk- *l0nen' y = 5,2 cos x -i- 3,4 sin x. Løs endvidere Ligningen 5,2 cos x -i- 3,4 sin x = 5,8. 2. Bevis Formlen cos nx — cos (n + 1) x 1 -f- cos x -f cos• 2 x -f- .... cos nx ved Induktion. 2(1 — cos x) IV. 1. En Ellipse x2 y a* b2 ^ har Toppunkterne A (a,0) og Ax (—a,0), samt Brændpunkterne F og Fx. Et Punkt P gennemløber Ellipsen. Find det geometriske Sted for Højdernes Skæringspunkt i Trekant APA1; find endvidere Ligningen for det geome- triske Sted for Højdernes Skæringspunkt i Trekant FPF 208 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. 2. Find Maksimum og Minimum af Funktionen y = 3cos1 x — 4sin2x -f- 2 cos x sin x og angiv, hvorledes denne Ligning, for en given Værdi af y, løses med Hensyn til x. — IV. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Givet Ellipsen x2 y1 --1- ~ — 1 a2 b* Der trækkes en vilkaarlig Halvdiameter OA og en derpaa vinkelret Halvdiameter OB. Find det geometriske Sted for Midtpunktet af AB. y = 3 cos x — 2 sin x 4- 1, skal man finde Maksimum og Minimum af y, samt de Punkter af Kurven y = 3 cos x — 2 sin x + 1, hvis Ordinat er 3. — IV. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Til Parablen y = px trækkes Tangen- ter, hvis Vinkler n og v med x-Aksen opfylder Betingelsen cot u — cot, v — a (a konstant). Find det geometriske Sted for Tangenternes Skæringspunkt. 2. Tegn Kurven x V = V 1 —3 x* og find Arealet mellem Kurven, X-Aksen og Ordinaterne i Punkterne (-1, 0) og (i 0). 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen m. m. Under 10. Juni 1927 bifaldt Ministeriet, at Lærerne paa Lære- anstaltens Forberedelseskursus antoges som Eksaminatorer ved Ad- gangseksamen 1927, nemlig i Matematik: Professor, Dr. phil. Johs. Mollerup og Professor, Dr. phil. Niels Nielsen- i Fysik: Professor, Dr. phil. H. M. Hansen og Professor E. S. Johansen og i Kemi: Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted. Endvidere, at der til Censorer ved denne Prøve antoges: i Matematik: Lektor, Dr. phil. C. Hansen og Dr. phil. Jul. Pål, i Fysik: Bibliotekar Helge Holst og Professor A. W. Marke og i Kemi: Lektor, mag. sc. H. Bjørn-Andersen. Under 27. Oktober 1926 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Fransk og derefter gen- nemgaaet 1. Gymnasieklasse og 1. Halvdel af 2. Gymnasieklasse paa den matematisk-naturvidenskabelige Linie, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen uden først at underkaste sig en Tillægsprøve i Fransk. — Under 1. December 1926 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri og gennemgaaet 1. og 2. Semester i Odense tekniske Skoles Maskinbygningsteknikum, Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 209 inaatte indstille sig til Adgangseksamen uden forst at underkaste sig den Prøve i Geometri, som han manglede ved Realeksamen. I Skrivelse af 15. Januar 1927 bifaldt Ministeriet, at det tillodes en Ansøger, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Odense Maskin- teknikum, at indskrives som polyteknisk Eksaminand. I. Del af polyteknisk Eksamen. Under 18. Marts 1927 beskikkede Ministeriet Ingeniør, cand. polyt. N. S. Borch til Censor i Kemi for Maskin-, Bygnings- og Elektro- ingeniører ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Resten af den fem- aarige Censorperiode 1. September 1925—31. August 1930 i afdøde Ingeniør, cand. polyt. H. P. Bondes Sted. Under 25. Maj 1927 beskikkedes Mag. scient. Hans Clausen som Censorsuppleant ved Prøven i Geologi og Mineralogi ved 1. Del af Eksamen Juni—Juli s. A. Under 4. Juni 1927 beskikkede Ministeriet Dr. techn. N. J. Nielsen til Censor i Tegning ved 1. Del af polyteknisk Eksamen for Resten af ovennævnte femaarige Periode i Stedet for afdøde Over- lærer, cand. polyt. P. Schrøder. II. Del af polyteknisk Eksamen. Under 18. Oktober 1926 beskikkede Ministeriet Afdelingsingeniør, cand. polyt. R. Johs. Jensen og Ingeniør, cand. polyt. A. Iversen til Censorer ved Bedømmelsen af Eksamensprojekter i Almindelig Elek- troteknik for Resten af Femaaret 1. September 1925—31. August 1930. Under 30. December 1926 beskikkede Ministeriet de neden- nævnte som Censorer og Censorsuppleanter for Resten af samme Eemaar i de for hver anførte Fag: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen som Censor i uorganisk Kemi ved 1. og 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører. Distriktsingeniør, cand. polyt. H. V. Buhl som Censor ved Bedøm- melsen af Eksamensprojekter og mundtlige Prøver i Vandbygning for de Bygningsingeniører, som vælger Eksamensprojekter i Kulturtek- nisk Vandbygning. — Distriktsingeniør, cand. polyt. E. Hertz som Censor ved Bedømmelsen af Kursusarbejder og skriftlige Prøver i Vandbygning for alle Bygningsingeniører samt i mundtlige Prøver for de Bygningsingeniører, der ikke vælger Eksamensprojekter i Vand- bygningsfag. — Vandbygningsdirektør C. F. Lillelund som Censor ved Bedømmelsen af Vandbygningsprojekter og mundtlige Prøver i Vandbygning for de Bygningsingeniørers Vedkommende, som vælger Eksamensprojekt i Havnebygning. — Ingeniør, cand. polyt. Knud Carstensen som Censor i almindelig Elektroteknik, mundtlige og skrift- lige Prøver. — Ingeniør, cand. polyt. V. Faaborg-Andersen som Censor i Elektriske Anlæg, mundtlige og skriftlige Prøver. — Direktør, cand. Universitetets rbog. 27 210 Den polytekniske Læreanstalt 1926—27. polyt. Ove Munck som Censorsuppleant i Mekanisk Teknologi for Elektroingeniører. — Overingeniør, Dr. teclm. Sig. Smith som Cen- sorsuppleant i Mekanisk Teknologi for Maskiningeniører, hvorhos Ingeniør, cand. polyt. F. C. Steenberg fritoges for Hvervet som Censor ved den polytekniske Eksamen i »Elektriske Anlæg«. Ved Skrivelse af 8. Januar 1927 beskikkede Ministeriet Arki- tekt V. Schmidt som Censorsuppleant i Husbygning ved 2. Del af Eksamen for Bygningsingeniører for Resten af ovennævnte Femaar. Under 23. Maj 1927 beskikkede Ministeriet Fuldmægtig, Land- inspektør li. T. Heering som Censorsuppleant ved Prøven i Land- maaling og Nivellering ved Bygningsingeniørernes Bifagsprøve i Maj 1927. Censor honorarer. Under 20. Oktober 1926 fastsatte Undervisningsministeriet følgen- de Honorarer for Censur ved de polytekniske Eksaminer: 4 Kr. 50 Øre pr. Time plus midlertidigt Tillæg, for Tiden 10 pCt. ved de mundtlige Prøver. 1 Kr. pr. Karakter ved de skriftlige Prøver. 10 Kr. pr. Eksamensprojekt. 5 Kr. pr. større Sæt Kursusarbejder. 1—4 Kr. pr. mindre Sæt Kursusarbejder. 4. Den uårlige Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 3. Februar 1927. Den formedes som en Aftenfest, der overværedes af Hs. Maj. Kongen og en stor Kreds af Indbudte. Festen indlededes med Sang af Poul Richardt og Chr. Richardt. Musikken og Sangen ydedes af Ingeniører og Ingeniørfruer under Ledelse af Komponist Anders Rachlew. Professor J. T. Lundbye holdt Foredrag om: »Kildernes Betyd- ning ved Valget af Bopladser i Oldtiden i Danmark«. Læreanstaltens Direktør gav en Oversigt over Resultatet af den afholdte Eksamen og uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse, 150 Kr. til hver af det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michaelsens Legat. V. Fripladser, Stipendier og Legater. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 60 Kr. maanedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for Finansaaret 1927—28 tildelt Alf Asbjørn Dahlerup-Petersen, Poul Jensen Hellegaard, Fritz Erik Hegelund Hemer, Carl Georg Jensen, Sven i Jørgensen, Georg Valdemar Jørlund, Aksel Christian Kjær,