/ III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1926 til 30. September 1927 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1919................................................................................1 - 1920 ................................................................................1 - 1921................................................................................2 - 1922 ................................................................................1 - 1923 ................................................................................4 - 1924 ................................................................................5 - 1925 ................................................................................15 - 1926 ................................................................................71 - 1927 ................................................................................1094 fra Officersskolen (2) og Kadetskolen (1) ................3 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier (9) Reykjavik (4).. 13 Uden Studentereksamen......................................................................2 lait .... 1212 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1927 udkommende »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Køben- havns Universitet i det akademiske Aar 1927—28« samt Tillægsliste for 1926—27 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Stu- dentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark.« b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1927: Latin: Der indstillede sig 3 Stud. theol., 2 Stud. jur. og 3 Stud. mag., som alle bestod. Græsk: Der indstillede sig 48 Stud. theol. og 6 Stud. mag., som alle bestod. Juni 1927: Latin: Der indstillede sig ingen. Græsk: Der indstillede sig 4 Stud. theol., hvoraf 3 bestod, og 1 Stud. mag., som bestod. Universitetets Eksaminer. 47 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtgørelse af 8. September 1871 og Anordning af 11. April 1927. I 1926—27 indstillede sig 1075 Studerende, af hvilke 999 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1927: Der indstillede sig: 27 Studerende, af hvilke 23 bestod. Juni 1927: Der indstillede sig 86 Studerende, af hvilke 76 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1926—27: Der indstillede sig 22 19 fuldendte Eksamen. Sommeren 1927: — —_- 32 31 —__— lait indstillede sig 54 50 fuldendte Eksamen. Af disse fik 17 Laudabilis, 26 Haud illaudabilis lmi gr. og 7 liaud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1926—27. Andersen, Axel Christian Val- demar (1922) Laud. Andersen, Jens Julius Peter (1921) Haud ill. 1. Boel, Christine Dagmar Niel- sen (1906) Haud ill. 1. Christensen, Valdemar Nør- lund (1921) Haud ill. 1. Davidsen, Harald Biilow (1918) Haud ill. 2. Grøngaard, Jens Pedersen (1923) Laud. Hansen, Albert Frederik Rohde (1921) Laud. Hansen, Niels Peter (1919) Laud. Jensen, Carl Christian (1920) Haud ill. 1. Kastrup, Johannes (1918) Haud ill. 1. Knudsen, Georg Juhl (1921) Laud. Kyst, Peder (1920) Haud ill. 1. Melbye, Svend (1920) Haud ill. 1. Mollerup, Thomas (1920) Laud. Petersen, Edith Marie Bren- neche (1917) Haud ill. 1. Sigumfeldt, Hans Henrik Hoff (1920) Laud. Worm-Leonhard, Johannes (1905) Haud ill. 2. Wtirtzen, Emanuel (1919) Haud ill. 2. Østerby, Helge Ingolf (1919) Haud ill. 1. Sommeren 1927. Balle, Nicolai Edinger (1921) Haud ill. 2. Bang, Knud Stjernholm 0921) Laud. Birke, Svend (1921) Laud. (1921) Jens Viggo Haud ill. 1. ill. l. ill. 1. (1921) Jens Viggo Haud ill. 1. Dahn, Helge (1921) Laud. Detlefsen, Hans Mathias (1923) Haud Ellebjerg, Peder Laurids (1921) Haud Eliehauge, Julius Frederik (1920) Haud ill. 1. Gamrath-Hansen, Poul Henrik Hans (1921) Laud. Glarman, Niels Harald Rudoph (1923) Laud. Hamann, Erik Adolph (1919) Haud Hansen, Ejner Walther (1921) Laud. Hvas, Karl Sørensen (1921) Haud Jacobsen, Peder Johannes Lund (1921) Haud Jensen, Jens Kjeld (1919) Haud Johansen, Einar Rasmus Cor- nelius (1921) Haud ill. 1. Kelstrup, Gudmund Høgsbro (1920) Haud Kjær, Svend (1921) Haud Langhoff, Jørgen Nielsen (1916) Haud Melbye, Povl William (1920) Laud. Møller, Erik Georg Christian Wulff (1921) Laud. Nielsen, Anders Ludvig Johan- nes (1920) Laud. Nielsen, Ejnar Johannes (1921) Haud Nielsen, Niels Waldemar (kgl. Resol. 15/i 1924) Haud Olsen, Oluf Anker (1911) Haud Pedersen, Søren Alfred (1920) Haud Rudolph, Christian Poulsen (1921) Haud Sanger, Peter Ewald (1921) Haud Weltzer, Carl Immanuel (1922) Laud. Vermehren, Ruth (1914) Haud Witter, Carl Johannes (1921) Haud ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 1. ill. 2. ill. 1. ill. 2. 48 Universitetet 1926—27. Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 6—2 7. 1) Hermeneutik: En Karakteristik af det nytestamentlige Græsk i dets Forhold til græsk Litteratursprog og med Henblik paa Forekomsten af Semitismer. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum) Reforma- tionstidens »Døbere og Sværmere« indtil c. 1560. b) (Minimum) Skotlands Kirkehistorie fra Reformationstiden til vore Dage. 3 (Nytestamentlig Ekse- gese: 2. Thess. 1, 3—12 incl. 4) Det gamle Testamente: a) (GI. Ordning) Psalme 29. b) (Maksimum) Psalme 49, 1—13 incl., eller, hvis denne Psalme ikke er opgivet som læst, da Psalme 46. c) (Minimum) Psalme 19, 1—12 incl. 5) Dogmatik: Den evangeliske og den katolske Forstaaelse af Præste- embedet. 6) Etik: Forholdet imellem den Kristnes Forpligtelse som Stats- borger og som Kristen. Sommeren 192 7. 1) Nytestamentlig Indledning: Galaterbrevets Læserkreds og dennes Kristendomsopfattelse. 2) Kirkehistorie: a) (GI. Ordning eller Maksimum): En Skildring af Kirkens Syn paa og Varetagelse af Barmhjærtighedsger- ninger i Oldtid og Middelalder, b) (Minimum): Hvilken Rolle spiller Læren om den apostolske Fattigdom for Kirken i Middelalderen? 3) Nytestament- lig Eksegese: Rom. 10, 1—13 incl. 4) Det Gamle Testamente: a) (GI. Ord- ning): Gen. 14, 1—9 incl. b) (Maksimum): Gen. 14, 14—24 incl. c) (Minimum): Gen. 16, 1—11 incl. 5) Dogmatik: I hvilken Henseende har Læren om Men- neskets oprindelige Tilstand Sammenhæng med Læren om Frelsen? 6) Etik: En Undersøgelse af, hvorvidt der er Omraader af den Kristnes Liv, som ikke omfattes af Pligtbestemmelsen. 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. «. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1926—27: Der indstillede sig 62 55 fuldendte Eksamen. Sommeren 1927: - 79 68 lait indstillede sig 141 123 fuldendte Eksamen. Af disse fik 86 Første Karakter, 28 Anden Karakter 1. og 9 Anden Karakter 2. Vinteren 1926— Aabye, Fritz Hansen Fried- richsen (1920) Adolph, Flemming Tetens (1919) Andersen, Anton (1921) Baller, Viggo (1921) Berning, Sigurd Godvin (1921) Bierfreund, Poul (1921) Borring, Sverre (1920) Brix, Ernst Viktor Helve- tius (1920) Bruun, Alice (1921) Christensen, Christen Jul (1921) le Dous, Axel Dann (1922) Emborg, Oluf (1921) 27. Eriksen, Aage (1921) 172% Første Frank, Erik Valdemar 164% Første (1920) 165'As Første Freitag, Erik Siegfred Ed- 141 Anden 2. vard (1920) 152% Anden 1. 164% Første From, Ulrik Christian (1918) 165% Første 183% Første Gimsing, Thorkild Faber (1921) 187% Første 176% Første Goth, Kai Preben Juul 195% Første (1920) 152% Anden 1. 178% Første Habersaat, Asbjørn Fyhne (1920) 180% Første 164% Første Hansen, Erik Christen 176% Første (1915) 145 Anden 2. liansen, Gerhard Peter 166% Første Boe (1919) 169% Første 166% Første Hansen, Karl Ole Elle- 165% Første hauge (1922) 181% Første 49 Hanson, Vagn Georg Viggo Grimer (1920) 155 Anden 1. Hedegaard, Kristian Lar- sen (1919) 153 Anden 1. Heilmann, Erik Johan Arent (1920) 168% Første Hinrichsen, Erik (1921) 180% Første Hjejle, Bernt Ruben Han- sen (1920) 171% Første Holm, Carl Heinrich (1922) 170% Første Jensen, Holger (1919) 157% Anden 1. Jørgensen, Rudolf Martin (1921) 155% Anden 1. Klahn, Carl Christian (1921) 160% Anden 1. Krarup, Tage (1921) 160% Anden 1. Krogsgaard, Sven Rindom (1920) 174% Første Larsen, Adolf Andreas (1915) 168 Første Larsen, Vilhelm Peter (1919) 155% Anden 1. Lemming, Johannes Peter Julius Geltzer (1919) 176 Første Lorck-Madsen, Axel (1921) 189% Første Lund, Michael Henrik Kiel- der (1920) 166% Første Magnussen, Povl (1919) 165% Første Møller, Julius Verner Vium (1912) 160% Anden 1. Nielsen, Kay (1920) 145% Anden 2. Olrik, Asbjørn (1920) 175% Første Olsen, Marie Julie (1921) 165% Første Oppermann, Haldur Valde- mar Møller (1919) 152 Anden 1. Pers-Lassen, Erik Alfred Viggo (1920) 177% Første Rosenkrantz, Oluf Holger Gunde (1919) 164% Første Rosing, Niels Friis (1921) 157% Anden 1. Saunte, Edel Margareta En- rica Els Høst (1922) 169% Første Thorball, Poul (1919) 166% Første Thuesen, Jens Alfred Chri- stian (1921) 188% Første Wagner, Hugo (1921) 166 Første Wassard, Svend Aage (1920) 159 Anden 1. Wedel-Heinen, Erik Julius Theodor (1921) * 183 Første Wegener, Erik (1921) 174% Første Weile, Erik Nyrop (1921) 175% Første Sommeren 1927. Andersen, Gunnar (1919) Andersen, Kaj Bruun (1922) Asmund, Find Asmund Eduard Johannes (1921) Bang, Esther Margrethe Mynster (1920) Bang, Jørgen Christian Mathias (1921) Becher, Hans Nobel (1921) Beckett, Thomas Vilhelm (1921) Universitetets Aarbog. 143% Anden 2. 183% Første 175% Første 184% Første 181% Første 169% Første 176% Første Bendixen, Hakon Christian (1908) Bohn, Herluf (1921) Brorson, Viktor (1921) Dahl, Arthur Christian Jensen (1917) Fabricius, Charles Dudley (1921) Gade, Victor Christen Madsen (1920) Garth-Griiner, Gunnar Leon (1921) Gottlieb, Knud Vincens Ernst (1920) Graversen, Christian Dals- gaard (1921) Green, Gunnar Børge (1921) Guttier, Erich Karl Hein- rich Friedrich (1917) Haagentoft*), Asger Haa- gen (1921) Hackhe, Agnes Vibeke von Osten (1913) Hagen, Gunnar Kiihnel (1915), Cand. polit. Hansen, Gerda (1921) Hastrup, Poul Anker Faur- schou (1922) Henriksen, Asger Knud Wissing (1921) Hjortmose, Ellen (1920) Hoffmann, Henning (1922) Holm, Jørgen (1921) Holmgreen-Olsen, Axel (1922) Ipsen, Erling (1920) Iversen, Johannes Ejnar (1917) Jensen, Jens Bernhard Blegvad (1921) Jensen, Jensenius Frederik Theodor (1917) Jensen, Otto Arent (1920) Jørgensen, Ella (1920) Koch, Heinrich Emil Ernst (1906) Krenchel, Steen Godfred (1921) Kudsk, Henry Kristian Mikkelsen (1922) Lillienskiold, Carl Gustav (1916) Lind, Andreas (1920) Lund, Hans Laurits (1921) Lund-Andersen, Otto (1921) Lyngbye, Olaf (1921) Madsen, Harald Christian (1921) Marcher, Eiler Carl Frans Eigil (1922) 156% Anden 1. 176^ Første 177% Første 175% Første 177% Første 164% Første 153 Anden 1. 147 Anden 2. 177% Første 174% Første 175% Første 171 % Første 152% Anden 1. 109% Første 175 Første 169% Første 166% Første 176% Første 171% Første 185% Første 150% Anden 2. 152% Anden 1. 142% Anden 2. 174% Første 176% Første 167 Første 155 Anden 1. 169% Første 162% Anden 1. 184% Første 187% Første 186 Første 160% Anden 1. 170% Første 152% Anden 1. 152 Anden 1. 169% Første ') Navne-Bev. 5/s 1926, før Pedersen. 7 50 Universitetet 1926—27. Mathiesen, Gunnar Faur- schou (1921) Melchior, Johan Adolph (1921) Mollerup, Terje (1921) Moller, Carl Poniatowsky (1921) Nielsen, Erik (1921) Nilsson, Carl Georg Ru- dolph Wilfred (1920) Nørgaard, Jens Jensen (1921) Petersen, Anton Søren Gudmand (1921) Petersen, Halvor Alfred (1920) Petersen, Niels Kristian (1925) Preuss, Ejgil (1920) Remke*), Otto Kristian Fogtmann (1921) 166% Første 178% Første 174% Første 165 Første 146% Anden 2. 177% Første 173 Første 158% Anden 1. 158% Anden 1. 152 Anden 1. 169% Første 179% Første Rohde, Børge Axel Vol- mer (1920) Roepstorff, Thorkild Bo (1921) Salicath, Carl Victor Ha- rald (1921) Schjønning, Knud (1921) Skat-Rørdam, Karsten (1921) Stage, Kai (1920) Svendsen, Johannes An- dreas (1920) Søeborg, Louis (1912) Trojel, Hans Jørgen Im- manuel (1919) 'Vandborg, Gertrud (1920) Vest, Frida Marianna (1922) Øther*), Laurids Otto (1921) 157% Anden 1. 172% Første 167% Første 176 Første 180% Første 160 Anden 1. 153% Anden 1. 145 Anden 2. 168% Første 166 Første 177 % Første 171 % Første *) Navne-Bev. 8/i 1923, før Kristensen. ') før Pedersen. Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 6—2 7. 1) Den store konkrete Opgave: Smed Lund og Fisker Warneck, begge af Aaby, købte i Forening Aaby Kro og fik Skøde paa den, udstedt den 4. November 1924. I Skødet var bestemt, at Køberne til Berigtigelse af Købesummen, der androg 45,000 Kr., bl. a. skulde udstede en Obligation til Vinhandler-Nyborg af Randers for 5200 Kr. Samtidig med, at Skødet blev underskrevet, udfærdigede og underskrev Lund og Warneck derfor en saa- dan Obligation, hvorved de erklærede at skylde og hæfte solidarisk for sidst- nævnte Beløb med Renter deraf 6 pCt. aarlig, for hvilken Skyld de gav Pant i den købte Kroejendom med en Del dersteds beroende specificerede Løsøregenstande, hvorhos Lund ved Obligationen til yderligere Sikkerhed gav Pant i den ham alene tilhørende Ejendom Matr. Nr. 11 f af Aaby By og Sogn, og Warneck ligeledes ved Obligationen til yderligere Sikkerhed gav Pant i den ham alene tilhørende Ejendom Matr. Nr. 42 c sammesteds. Panteobligationen blev den 25. s. M. ratihaberet af Udstederne og blev sammen med Skødet tinglæst den 3. December s. A. Forinden Tinglæsnin- gen havde imidlertid Lund ved et Skøde af 26. November, der ikke blev tinglæst, overdraget Warneck sin Halvdel af Kroejendommen paa Vilkaar af, at Warneck alene overtog samtlige Forpligtelser ifølge Skødet af 4. November, herunder altsaa ogsaa Tilsvaret af Gælden efter den udstedte Panteobligation. Warneck havde derhos ved en i November oprettet Købe- kontrakt, der fuldbyrdedes ved Skøde af 1. December, tinglæst den 10. s. M., solgt den fornævnte af ham til yderligere Sikkerhed pantsatte Ejen- dom Matr. Nr. 42 c til Fisker Olsen uden ved Salget at oplyse Olsen om Hæftelsen paa 5200 Kr., hvilken Hæftelse, som før bemærket, først blev tinglæst den 3. December. Warneck er derefter forsvunden uden at efter- lade sig Dækning af sine Forpligtelser. Da Renten efter Obligationen til Vinhandler Nyborg ikke blev betalt i December Termin 1924, og Obligationen i Henhold til de i denne inde- holdte Bestemmelser dermed var forfalden til Udbetaling, blev Obligationen afkøbt Nyborg af Sagfører Krøjer som Repræsentant for en Klient, der havde Interesse for Smed Lund og derfor ønskede at hindre, at Gælden blev inddrevet i Lunds Ejendom Matr. Nr. 11 f, men derimod vilde inddrive 51 den i Kroejendommen og den af Warneck pantsatte Ejendom Matr. Nr. 42 c. Da Køberen af sidstnævnte Ejendom, den før nævnte ,Fisker Olsen, efter Skødets Erhvervelse blev bekendt med Hæftelsen paa 5200 Kr., og da Sagfører Krøjer truede med at gøre Eksekution i Ejendommen paa Grund af den omtalte Udeblivelse af Renten, tilbød Olsen ved en Henven- delse til Krøjer den 31. Januar 1925 at indfri Obligationen med paaløbne Renter og Omkostninger mod at faa Transport paa den. Dette sidste nægtede Krøjer at give, idet Øjemedet med hans Klients Køb af Obliga- tionen jo derved vilde forspildes, hvorfor Krøjer kun vilde mod Betaling som nævnt kvittere Obligationen til Udslettelse af Pantebogen. Samme Dag søgte Olsen da en Forhandling med Smed Lund og fik — uden at omtale sin Henvendelse til Sagføreren — med ham oprettet et Dokument, hvori bl. a. udtales: »Undertegnede Smed Lund, som har indfriet en Panteobliga- tion i Kroen, stor 5200 Kr., hvorfor Fisker Warneck havde givet yderligere Pantesikkerhed i Matr. Nr. 42 c af Aaby By og Sogn, erklærer herved, at jeg forpligter mig til at frigøre sidstnævnte Ejendom for nævnte Pante- hæftelse og førstkommende Tingdag lade tinglæse en Paategning paa Panteobligationen lydende paa, at jeg frafalder mit Krav paa Panteret i nævnte Ejendom, saaledes at Panteretten kan udslettes af Pantebogen«. Til Gengæld forpligtede Olsen sig i Dokumentet til ved Tvangssalg af Kro- ejendommen ikke at byde paa denne, hvis Lund vilde erhverve den. Lund indfriede imidlertid ikke Obligationen, og den 7. Februar s. A. foranledigede Olsen da afholdt en Notarialforretning hos Sagfører Krøjer, hvorunder han paany forespurgte, om Krøjer mod Betaling som før tilbudt vilde give ham Transport paa Obligationen, og da Krøjer fastholdt sin Nægtelse heraf, indfriede Olsen Obligationen ved Betaling af ialt 5436 Kr. 60 Øre, idet han samtidig fik den udleveret med Paategning om, at den som betalt kunde udslettes af Pantebogen. Den 19. s. M. afgik Smed Lund ved Døden. Hans Bo, der var insolvent, blev taget under offentlig Skiftebehandling som Gældsfragaaelsesbo. Døds- boet har derefter anlagt Retssag mod Fisker Olsen og herunder nedlagt Paastand om, at da Panteobligationen er indfriet og kvitteret til Udslettelse, skal Olsen tilpligtes at anerkende, at Panteretten ifølge Obligationen er bortfaldet i Forhold til Boet, og derfor tilpligtes at taale, at Obligationen udslettes af Pantebogen, forsaavidt angaar den Boet tilhørende Ejendom Matr. Nr. 11 f. Olsen har nedlagt Paastand om, at Boets nævnte Paastand kan tages til Følge imod, at Boet betaler ham det ved Indfrielsen af Obliga- tionen erlagte Beløb 5436 Kr. 60 Øre med nærmere angiven Rente. Til Støtte herfor gør Olsen gældende, dels at han ved under de foreliggende Omstændigheder at indfri Obligationen, uanset at han ikke har faaet den tiltransporteret, er indtraadt i Kreditors Ret efter Obligationen til at søge Dækning ogsaa i Matr. Nr. 11 f, dels at Indtrædelsesretten i hvert Fald maa følge af det af Lund i Dokumentet af 31. Januar givne Tilsagn om at frigøre Matr. Nr. 42 c for Pantebehæftelsen. Der fremkom ikke under Retssagen Oplysning om det nærmere Ind- hold af de Forhandlinger, der den 31. Januar 1925 forinden Oprettelsen af Dokumentet fandt Sted mellem Olsen og Lund. Der ønskes en Besvarelse af, hvad der fra Boets Side kan anføres overfor Olsens Paastand, og hvorledes Retstvisten bør afgøres. 2) Den almindelige Opgave: 1. A's Ægteskab med B kan opløses saavel i Medfør af Ægteskabslov 1922 § 44 Nr. 4 som i Medfør af nævnte Lovs & 59. Hvilken retlig For- skel gør det i økonomisk Henseende for den forurettede Ægtefælle, om denne opnaar Ægteskabets Omstødelse eller Skilsmisse? 52 Universitetet 1926—27. 2. Hvilke er Betingelserne for at kunne være Testamentsvidne? 3. Kan Tilbageholdelsesret nogensinde gøres gældende overfor dem, der har erhvervet Rettigheder over Tingen, forinden Tilbageholdelsesret- ten over denne blev stiftet? 4. Til hvem kan en Gældsbrevsskyldner betale Renter med frigørende Virkning? 5. Hvorvidt har en Forsikrer, der har betalt Forsikringsbeløbet, Ret til Regres mod den, der efter Reglerne om Frstatning udenfor Kontrakts- forhold er ansvarlig for Forsikringsbegivenheden? 6. A satte Ild paa et ham selv tilhørende Automobil i den Hensigt at skaffe sig Brandforsikringssummen udbetalt. Det antændte Automobil stod i Nærheden af en A ligeledes tilhørende assureret Høstak, som antændtes fra det brændende Automobil, uden at dette var tilsigtet af A, hvorimod hans Forhold til denne sidste Brand maatte betragtes som groft uagtsomt. Brandskaden paa Automobilet androg 2000 Kr., paa Høstakken 500 Kr. A anmeldte begge Skader til Forsikringsselskaberne under Foregivende af, at de var opstaaede som Følge af en tilfældig Eksplo- sion i Automobilets Benzinbeholder. Efter at A havde faaet udbetalt det førstntevnte Beløb, men inden det sidstnævnte Beløb var udbetalt, blev Sagen opklaret. Efter hvilke Straffebestemmelser kan A straffes? 7. Hvad forstaas ved concursus necessarius, og hvilke strafferetlige Reg- ler gælder herom? 8. A har hos B gjort Udlæg bl. a. i forskellige Løsøreting, til hvilke C tror sig ejendomsberettiget. Hvorledes kan C gøre Retten til sine Ting gældende? 9. Kan Sagførere og Læger føres som Vidner med Hensyn til, hvad de har erfaret i deres Praksis? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Hvilke Retsforhold fremkommer efter nugæl- dende Ret, naar en Person lover en anden at overtage hans Gæld? Tingsret: Hvilke Fordringer stilles der i dansk Ret til god Tro hos den Erhverver, der vil fortrænge en utinglæst Ret? 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: Hvad er, naar en gift eller ugift Person er død, Gen- stand for Arv efter denne? Strafferet: Hvorvidt kan de i Straffelovens Kap. 1—8 indeholdte Bestemmelser anvendes paa Handlinger, hvis Strafbarhed beror paa en udenfor Straffeloven liggende Hjemmel? Retspleje: Hvilken processuel Virkning har en Singulærsuccession i Sagsøgerens eller Sagsøgtes Stilling? Sommeren 1 927. 1) Den store konkrete Opgave: En yngre Mand Svendsen, som var Kontorist hos Vexelererfirmaet Storm &. Co., var kommet ind paa Aktiespe- kulationer, hvilke han, da det var forbudt Personalet at spekulere, drev gennem Vexelererfirmaet Levy 6c Løwenstein. Storm & Co. negotierede et Partialobligationslaan for det bekendte og ansete Aktieselskab Fortuna. En Dag kom en Kunde og spurgte, om de nye Partialobligationer var færdig- trykt, men fik det Svar, at dette endnu vilde vare nogen Tid. Dette indgav Svendsen den Tanke at faa udfærdiget et Interimsbevis paa saadanne Obligationer og benytte dette til hos Levy & Løwenstein at skaffe sig Penge til videre Spekulationer. 53 Han angav hos sit Firma Storm 6c. Co., at en af dettes Kunder, den velhavende Rentier Andersen, som var i Familie med Svendsen, ønskede en Post paa 50,000 Kr. af de omtalte Obligationer, og han fik den med disse Forretninger beskæftigede Mand paa Kontoret til at udfylde en Blanket til et saadant Interimsbevis — disse laa hos vedkommende Mand uudfyldte, men underskrevne af Chefen —, hvorved der fremkom et Bevis lydende paa, at Firmaet Storm & Co. mod Aflevering af Beviset forpligtede sig til til Rentier Andersen at aflevere en Post af de omtalte Obligationer til Paalydende 50,000 Kr. Svendsen angav endvidere, at Andersen samme Dag vilde komme og indbetale Købesummen og samtidig afhente en Vexel stor 1000 Kr., som han skulde bruge, og som han ønskede i den Form, at den blev udstedt af Firmaet som en egen 3 Maaneders Vexel til ham (Ander- sen), men at han, som var svagelig, nødig vilde vente paa Ekspeditionen, og Svendsen opnaaede derved, at Vexlen blev udstedt som ønsket. Dagen efter meddelte han, at Andersen havde ombestemt sig og ikke ønskede Obligationerne og Vexlen, og disse blev da overgivet Svendsen til Makule- ring. Da der i de Dage herskede stor Travlhed paa Kontoret og som Følge deraf Uorden og Mangel paa Kontrol, lykkedes Svendsens Plan ubemær- ket at tilegne sig Beviset og Vexlen. Han forsynede nu falskelig Beviset med en Transport fra Andersen til sig (Svendsen) og forsynede paa samme Maade Vexlen med Andersens Blanco Endossement. Derpaa henvendte han sig til Levy Ok Løwenstein, hos hvilke han paa den Tid havde et Laan stort 8000 Kr., for hvilket han ikke havde stillet Sikkerhed, og som han frygtede skulde blive opsagt, hvad Levy 6; Løwenstein iøvrigt ikke havde tænkt at gøre, og overgav dem Beviset og Vexlen som Sikkerhed for Laanet, og nogle Dage senere fik han hos dem, mod samme Sikkerhed, yderligere et Laan paa 43,000 Kr. Levy & Løwenstein vidste, at Rentier Andersen var en velhavende Mand og i Slægt med Svendsen, og nærede ingen Mistanke til Ægtheden af Transport og Endossement, og Svendsen haabede, at han ved heldige Spekulationer skulde blive i Stand til at indløse Dokumenterne, saaledes at hans Forbrydelse ikke blev opdaget. 3 Maaneder senere opdagede Storm 6c Co. dog det skete; Svendsen blev tiltalt og straffet, og hans Bo, der blev taget under Fallitbehandling, gav ingen Dividende til de uprivilegerede Kreditorer. Levy &. Løwenstein anlagde nu Sag mod Storm &. Co. til Betaling af Vexlen og Udlevering af Obligationerne eller Betaling af disses Paalydende. Storm & Co. procederede til Frifindelse. De henviste til, at de ikke havde udgivet Beviset og Vexlen, og at Transport og Endossement var falsk. Endvidere hævdede de, at Beviset vel var et Legitimationspapir, men intet negotiabelt Dokument. Levy & Løwenstein paaberaabte sig heroverfor, at de havde modtaget saavel Beviset, der efter deres Paastand var nego- tiabelt, som Vexlen i god Tro, og hævdede endelig, at saavel Bevis som Vexel ved grov Uagtsomhed fra Storm & Co.s Side var kommet i Omsæt- ning, hvorved der, hvis deres Ret over dem ikke anerkendtes, vilde blive tilføjet dem et Tab, for hvilket Storm & Co. maatte yde dem Erstatning. Heroverfor hævdede Storm faar man for lille en i + 2 i3 Værdi af d\ og at Fejlen (i alt Fald for i < 1) er mindre end j9- 2. Et Laan paa 100,000 Kr. tilbagebetales i Løbet af 20 Aar ved en fast lialvaarlig Ydelse til Dækning af Rente og Afdrag. Rentefoden er 2XU pCt. lialvaarlig. Opstil Amortisationsplanen for det 10., 11. og 12. Aar, saaledes at den udviser Rente, Afdrag og Restgæld. 3. Find paa reel Form den fuldstændige Løsning til Differensligningen Jf(x) = 9f(x), hvor d betegner den nedstigende, (51 den centrale Differens. Nationaløkonomi og Borgerlig Ret. Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del. Sommeren 192 7. Rentesregning (4 Timer) (gi. Ordning). 1. Find almindelige og praktisk brugbare Grænser for den Fejl, der begaas ved at sætte (»o m — i aq = a^j -f ---(1 —v"). 2 m 2. Ft Laan amortiseres ved Udtrækning med lige store Beløb til en Overkurs i 70 halvaarlige Terminer. Laanerenten er 2Vj pCt. lialvaarlig. Hvilken Overkurs i hele Tal kan gives, naar Laanet skal kunne overtages til højst 95 af en Institution, der ønsker 3 pCt. halvaarlig af sine Penge- anbringelser? Hvad bliver den endelige Overtagelseskurs? 3. En Obligation til nominelt Beløb 5000 Kr. udbetales den 11. Juni 1936 med 5 pCt. Tillæg. Obligationen, der forrentes med 5 pCt. aarlig, be- talbar med 2V2 pCt. hver 11. Juni og 11. December, solgtes den 11. Sep- tember 1926 for 4750 Kr. Hvilken aarlig Rentefod opnaar Køberen af sine Penge? Interpolationsregning og Iagttagelseslære (4 Timer) (gi. Ordning). 1. A sender et Brev til B, adresseret til hans Klub, hvor B plejer at komme en Aften om Ugen paa tilfældige Dage, dog ikke om Søndagen. Brev mellem de to Steder forudsættes at ankomme Dagen efter Afsen- delsen, med mindre denne er en Søndag. Der regnes med, at 1 Brev af n gaar tabt undervejs. Find Sandsynligheden for, at A, der har bedt om omgaaende Svar, har Svaret i Hænde senest den fjerde Dag efter Brevets Afsendelse, Afsen- delsesdagen medregnet. 2. Vis at Ligningen 231 *3 — 315 + 105 £ — 5 = 0 har lutter reelle Rødder, og bestem disse med fire rigtige Decimaler ved en af Interpolationslærens Metoder. 3. Vis at det almindelige Udtryk for Halvinvarianterne ifølge Elemen- tærfejlloven er - (2a)' B, flv =---, V hvor B, betegner de Bernoulli'ske Tal, og v > 1. Interpolationsregning og Rentesregning (4 Timer) (ny Ordning). 1. Find almindelige og praktisk brugbare Grænser for den Fejl, der begaas ved at sætte (m) Ml — 1 =fl^l + ~- (1 — V . 2 m Universitetets Aarbog. 8 58 Universitetet 1926—27. 2. Et Laan amortiseres ved Udtrækning med lige store Beløb til en Overkurs i 70 halvaarlige Terminer. Laanerenten er 2th pCt. halvaarlig. Hvilken Overkurs i hele Tal kan gives, naar Laanet skal kunne overtages til højst 95 af en Institution, der ønsker 3 pCt. halvaarlig af sine Penge- anbringelser? Hvad bliver den endelige Overtagelseskurs? 3. Vis, at det Bernoulli'ske Polynomium af sjette Grad har et enkelt Nulpunkt i hvert af Intervallerne (0, V2) og (V2, 1), og bestem disse Nul- punkters Beliggenhed med fire rigtige Decimaler. Nationaløkonomi og Borgerlig Ret. Samme Opgaver som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del. Eksamens II. l)el. Vinteren 192 6—27. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Paa Grundlag af de 17 svenske Selskabers Tabeller, hele Materialet, 3V2 pCt., beregnes den selekte Aarspræmie for en Livsforsikring med Udbetaling, betalbar i Dødsøjeblikket eller ved opnaaet 65 Aars Alder, for en 30-aarig Person. Præmiebetalingens Varighed er 20 Aar, og Nettopræ- mien belastes saaledes, at Prcemien kan bære en Anskaffelsesprovision paa 4 pCt. af Forsikringssummen, en Inkassoprovision paa 5 pCt. af Brutto- præmien, og et Administrations- og Risikotillæg paa 2 °/oo af Forsikrings- summen i hele Forsikringstiden. 2. Angiv paa den simpleste Form det eksakte Udtryk, man faar for naar Dødelighedstavlen er udjævnet efter Oppermann's Formel f!X = (A + Cx)e~9x + Be Anden Jacobsen, Hugo Carl Frederik, 8/io 1904 92 Anden Pedersen, Hans Peder, f. 1900 86^ Anden Viltoft, Frode, f. 24/n 1903 96 Første De skriftlige Opgaver (den store konkrete og den almindelige Op- gave) var de samme som ved Juridisk Embedseksamen. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1926—27: Der indstillede sig 43 43 fuldendte Eksamen. Sommeren 1927: - 53 52 lait indstillede sig 96 95 fuldendte Eksamen. Af disse fik 1 Laudabilis et quidem egregie, 69 Laudabilis og 25 Haud illaudabilis lmi gradus. Vinleren 1926—27. Andersen, Albert (1920) 206r>/e Laud. Andersen, Georg Christian (19 1 9) 1945/s Laud. Andersen, Oluf (1919) 206 Laud. Andkjær, Johannes Severin (1919) 196 Laud. Bang, Olaf Christian (1919) 2231/« Laud. Bergstedt, Jens Aage (1919) 2472/3 Laud. Bolund, Henry (1918) 214^3 Laud. Christiansen, Sven Ivar (1919) 1991/« Laud. Clausen, Vilhelm Alf (1919) 2641/e Laud. et quidem egregie Eldahl, Arnold (1918) 1621/«Haud ill. 1. Faddersbøll, Henry Bruno Reinhold (1919) 2011/sLaud. Qraabek, Axel Georg (1918) 224 Laud. Hansen, Erik (1919) 2372/aLaud. Helms, Tage (1917) 196*73 Laud. Universitetets Eksaminer. 61 Henriksen, Gunnar Føns (1918) 1522U Haud ill. 1. Jacobsen, Otto (1918) 2181/sLaud. Jensen, Claus Johann- sen (1919) 2542/sLaud. Johnstad-Pedersen, Mogens Lauritz (1919) 190V3Laud. Juul-Nyholm, Bent (1918) 2\92U Laud. Jørgensen, Johannes Ve- sterdal (1919) 2222/3Laud. Kirkegaard, Niels Christian Theodor (1919) 235*73 Laud. Kjer, Lejf Ejgil (1919) 208V3Laud. Ladekarl, Peder Møller (1919) 1932/3 Laud. Larsen, Poul Kirstein (1918) 215 Laud. Lemmergaard, Kristian Emil Jensen (1919) 218 Laud. Meyer, Paul (1919) 202'Ve Laud. Mogensen, Erik (1919) 2202/.i Laud. Mynster, Frits Georg Gutzon (1919) 175V:>Haud ill. 1. Nielsen, Karen Marie (1919) 1532/s Haud. ill. 1. Nielsen, Karl Rudolf Rasmus (1919) 152r,/«Haud ill. 1. Ortmann, Karl Kristian (1917) 249V3 Laud. Osiier, Arne (1918) 128Vf.Haud ill. 1. Pedersen, Arne Kristian Gram (1919) 208'VeLaud. Pedersen, Ellen Emilie Marie (1918) 227 Laud. Rottensten, Hans Anker (1919) 1603/e Haud ill. 1. Rukov, Carl Henry Han- sen (1917) 1831/2 Haud ill. 1. Schnohr, Edgar (1919) 2335/« Laud. Schou, Knud Julius Hass (1914) 1818/« Haud ill. 1. Svendsen, Svend Kristian (1917) 1712/a Haud ill. 1. Trolle, Gustav Herman (1918) 1761/* Haud ill. 1. Tvede-Jacobsen, Mogens Bjørn (1919) 2142/3Laud. Videbech, Hemming Otto Alexis (1919) 232 Laud. Ørskov, Søren Lunds- gaard (1919) 2162/.iLaud. Sommeren 1927. Andersen, Agnes (1917) 1842/3 Haud ill. 1. Antons Kai (1915) 1192/9Haud ill. 1. Bjerre, Hans Jacobsen (1920) 246^3 Laud. Borresen, Peder Søren- sen (1920) 176V2 Haud ill 1. Brøste, Kurt Henri (1920) 2391/« Laud. Busch, Karl Frederik Bilde (1920) 2011/2Laud. Christensen, Aage (1919) 210l/2Laud. Christensen, Kristian Vilhelm (1919) 14873 Haud ill. 1. Christensen, Leo Schiøttz (1920) 2042/3 Laud. Ellern, Kay (1919) 1922/sLaud. Emanuel, Svend Aage (1920) 244 Laud. Fledelius, Mogens (1920) 225V3Laud. Geisler, Asbjørn Levin Tvede (1920) 200 Laud. Gotfredsen, Edvard Julius Hansen (1919) 2155/eLaud. Hagedorn, Knud Eskil (1920) 1705/« Haud ill. 1 Haunstrup, Ellen Agnete (1918) 2191/« Laud. Hebel, Richardt Ger- hardt Clement (19 1 3) 1727/9Haud ill. 1 Heegaard, Knud Steffen (1919) 2125/« Laud. Hels, Robert Jacob (1920) 2WU Laud. Hoff, Villiam de Svanen- skjold (1919) 171 Haud ill. 1 Jacobsen, Laust Marius (1920) 2215/« Laud. Jensen, Søren (1920) 196'VeLaud. Jerking, Ingeborg Thæ- stensen, f. Holm (1919) 212V6Laud. Jessing, Alfred Frederik Ingvardt (1920) 244-/3 Laud. Jungersen, Knud Fugl (1920) 193^ Laud. Larsen, Anker Gunnar (1919) 184 ^3 Haud ill. 1 Larsen, Holger Børge (1920) 246 Laud. Lomholt, Hans (1918) 1995/« Laud. Lund, Helge Jules Chartier (1920) 24073Laud. Lyngbye, Knud (1919) 19lV6Laud. Lønborg, Esper (1920) 203V2 Laud. Løwenham, Hilmer Se- verius (19 1 9) 1962/sLaud. Nathan, Mogens (1919) 193V6Laud. Nielsen, Paul Emil (1916) 1422/øHaud ill. 1. Obbekjær, Herman Ri- chard (1919) 21 l2/s Laud. Pedersen, Gunnar Villiam Wieth (1918) 215 Laud. Petersen, Anders Ibsen (1920) 228s/3 Laud. Petersen, Anton Christian Benjamin Gullach (1920) 1962/3 Laud. Poulsen, Svend Otto (1919) 1755/e Haud ill. 1. Ramberg, Erik Jacob (1920) 2241/s Laud. Rasmussen, Hans Jør- gen (1914) 1371/:! Haud ill. 1. Rode, Kjeld Kolling (1919) 1962/3 Laud. Rønnel, Vilhelm Gerhard (1917) 1697/« Haud ill. 1. Schultz, Anna Linnea Petrea (1919) 2492/3Laud. Schultz, Victor Alexan- der (1920) 1935/e Laud. I 62 Universitetet 1926—27. Søndergaard, Karl Ma- rinus (1918) 251V3 Laud. Thomsen, Emil Schou- strup (1920) 2155/« Laud. Thygesen, Johannes Peter (1920) 2111/« Laud. Tvermoes, Vagn (1920) 212'VeLaud. Westergaard. Harald (1918) 132V.1 Haud ill. 1. Vorbeck, Henning Carsten (1918) 1815/e Haud ill. 1. Worm, Johannes (1920) 220 Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 6—2 7. 1) Medicin: Hvilke er de væsentligste medikamentelle, fysikalske og diætetiske Hjælpemidler ved Behandlingen af de vigtigste kroniske Hjerte- lidelser? Giv en Beskrivelse af Hovedindikationerne for og Anvendelses- maaderne af de nævnte terapeutiske Midler ved disse Sygdomme. 2) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af de forskellige Metoder for Ætherinhala- tionsnarkose. Hvilke Komplikationer og farefulde Tilstande kan der optræde under Narkosen; hvorledes søges de forebygget og hvorledes behandles de? Hvilke Kontraindikationer kan der opstilles for Æthernarkose? 3) Al- mindelig Patologi: Under hvilke Forhold kan der blive Brug for Indsamling af Blod, Sekreter og Ekskreter til bakteriologisk-serologisk Diagnostik? Hvorledes skal saadant Materiale indsamles, behandles og eventuelt for- sendes til Diagnosestationen? Sommeren 192 7. 1) Medicin: Ved hvilke Sygdomme i Barnets første Leveaar er akut Diarrhoe et fremtrædende Symptom? Hvorledes erkendes disse Sygdomme og hvorledes bør Diarrhoen behandles i de forskellige Tilfælde? 2) Kirurgi: Hvilke Midler har man i Kliniken til at afgøre, om en Svulst i Mamma eller Qlandula thyreoidea er malign eller benign? 3) Almindelig Patologi: Der ønskes en ved Eksempler belyst Paavisning af, at Mennesker med Hensyn til normale Egenskaber er genotypisk forskellige, samt en — ligeledes ved Eksempler belyst — Redegørelse for, hvorledes Afkommet kan blive præget af saadan Forskellighed i Forældrenes genotypiske Anlæg. 7. Embedslægeeksamen. Maj 1927. Der indstillede sig 5, som alle fuldendte Eksamen. Børresen, S. J. P. 83 Poulsen, Kai Aa. 79 lA Frandsen, J. 99% Rohleder, S. 85% Ingerslev, G. 95Ya Skriftlig Opgave i Hygiejne: Hvilke Farer knytter sig til Spæd- børnshjem? Hvorledes bekæmpes disse Sundhedsfarer og hvilke sani- tære Krav bør der stilles til disse Institutioner? Hvorledes er Hoved- trækkene af den administrative Ordning paa dette Omraade her i Landet? 8. Skoleembedseksamen. «. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1926—27: Der indstillede sig 23 18 fuldendte Eksamen. Sommeren 1927: - 23 20 lait indstillede sig 46 38 fuldendte Eksamen. \ Universitetets Eksaminer. 63 Af disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse, 33 Første Karak- ter og 4 Anden Karakter. Tillægsprøver bestodes af 4 Cand. mag. (1 Engelsk, 1 Fransk, 2 Tysk) og 5 Cand. theol. (Religionshistorie). Vinteren 1926—27. Gammel Ordning. Bang, Niels Christian Johnsen (1918). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Tysk 47/is Anden Blinkenberg, Inger Juul (1919). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Latin 7"l*o Første Christensen, Erik Vagn Emil (1918). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 53/s Anden Ny Ordning. Balslev, Luja Andresen (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Tysk 115 Første Bang, Ellen (1919). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Kristen- domskundskab 88 Første Carstens, Karen Margrethe (1918). Hovedfag: Historie, Bifag: Kristendomskundskab 123 Første Grønbech, Kaare (1919). Ho- vedfag: Engelsk, Bifag: Tysk 125 Første Hassø, Arthur Gerhard (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk 105 Første Højberg-Pedersen, Regin (1918). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk 127 Første Jørgensen, Peter Johannes (1920). Hovedfag: Dansk, Bifag: Gymnastik 126 Første de Neergaard, Ebbe (1919). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Tysk 102 Første Nielsen, Arni Richardt (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk 87 Anden Olsen, Peter Johannes (1917). Hovedfag: Dansk, Bifag: Kristendomskundskab 90 Første Rasmussen, Rebekka Marie (1917). Hovedfag: Tysk, Bi- fag: Engelsk 89 Første Rønnow-Petersen, Kai Mogens (1919). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Tysk 103 Første Spanggaard, Kristen Dahl- gaard (1918). Hovedfag: Dansk, Bifag: Fransk 89 Første Stoltenberg, Hans Peter (1921). Hovedfag: Historie, Bifag: Engelsk 70 Anden Videbech, Bent Carl Henrik (1918). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk 96 Første Tillægsprøver. Nissen, Aaee, Cand. theol. Religionshistorie Spanggaard, Kristen Dahl- gaard, Cand. mag. Engelsk Sommeren 1927. Gammel Ordning. Bertelsen, Aage (1920). Ho- vedfag: Dansk, Bifag: Kri- stendomskundskab 75/s Første Jørgensen, Peter (1920). Ho- vedfag: Tysk, Bifag: Dansk, Engelsk 73/ic Første Knudsen, Johannes Henrik Vilstrup (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Kristen- domskundskab 5a/< Første Lund, Erik (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Engelsk, Tysk 61 16 Første Møller, Vagn Traasdahl (1919). Hovedfag: Historie, Bifag: Engelsk, Tysk 529/48 Første Mortensen, Jens Adolf Vester- gaard (1920). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk, Tysk 89/i« Første med Udmærkelse. Nedergaard, Harald Leonard (1920). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Fransk, Latin 5u/i2 Første Skov, Hans (1920). Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk, Latin 8V24 Første Stærmose, Frederik Vilhelm Hansen (1920). Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk, Engelsk 7ll/2o Første Ny Ordning. Borring-Petersen, Elisabeth Cecilie Mathilde (1919). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk 101 Første Dalgaard, Esther Johanne (1919). Hovedfag: Fransk, Bifag: Engelsk 105 Første Dybdal, Elise Thorvalde (1916). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Fransk 111 Første Fjelstrup, Ellen (1920). Ho- vedfag: Fransk, Bifag: Engelsk 95 Første Jørgensen, Oluf Christian Jo- hannes (1917). Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk 99 Første 64 Universitetet 1926—27. Nielsen, Otto Johannes (1917). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Fransk 91 Første Schibsbye, Knud (1922). Ho- vedfag: Engelsk, Bifag: Gymnastik 106 Første Sejersen, Søren Peter Alfred (1919). Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk 102 Første Simonsen, Alfred (1917). Ho- vedfag: Tysk, Bifag: Engelsk 133 Første Steen, Henry Adolf (1921). Hovedfag: Græsk, Bifag: Latin 107 Første Vedel, Erling Christian (1919). Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk 107 Første Tillægsprøver. - Borring-Petersen, Elisabeth Cecilie Mathilde, Cand. mag. Tysk 4 Davidsen, Aage Immanuel, Cand. theol. Religionshistorie 6 Dinesen, Carl Ebbe Eiler, Cand. theol. Religionshistorie 5 Holm, Søren Peter, Cand. theol. Religionshistorie 6 Sejersen, Søren Peter Alfred, Cand. mag. Tysk 2 Vi Steen, Henry Adolf, Cand. mag. Fransk 4Ve ' Christensen-Buhl, Marie Chri- stine, Cand. theol. Reli- gionshistorie 8 Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 6—2 7. Dansk som Hovedfag: 1) Lydforholdet Brydning i Dansk. 2) Håvamål B. 64—69 oversættes og tolkes med særlig redegørelse for de i de 2 første vers forekommende verbalformer. 3) Historisk Digtning og Historieskrivning i Danmark i sidste Halvdel af 19. Aarhnndred. Dansk som Bifag: 1) Redegørelse for Lydene /', v, d, 9 i Dansk samt Lydskrivning af nedenstaaende Tekststykke: O Verden! Verden! hvad er dn falsk! Ærlighed er plat forsvunden. Dyd og Ære traadt under Fødder! Dog hvorfor vil jeg beklage mig? er jeg bedre end han? Er min Synd mindre, fordi jeg troer, at min Kjærlig- hed er større? 2) Tycho Brahe og Anders Sørensen Vedel. Engelsk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til godt og naturligt Dansk: But though true worth and virtue in the mild And genial soil of cultivated life Thrive most, and may perhaps thrive only there, Yet not in cities oft: in proud, and gay. And gain-devoted cities. Thither flow, As to a common and most noisome sewer, The dregs and feculence1) of every land. In cities foul example on most minds Begets its likeness. Rank abundance breeds, In gross and pamper'd cities, sloth, and lust. And wantonness, and gluttonous excess. In cities vice is hidden witli most ease, Or seen with least reproach; and virtue, taught By frequent lapse, can hope no triumph there Beyond the achievement of successful flight. I do confess them nurseries of the arts, In which they flourish most; where, in the beams Of warm encouragement, and in the eye Of public note, they reach their perfect size. 0 Bærme. Universitetets Eksaminer. 65 Such London is, by taste and wealth proclaim'd The fairest capital of all the world, By riot and incontinence the worst. There touch'd by Reynolds, a dull blank becomes A lucid mirror. in which Nature sees All her reflected features. Bacon there Gives more than female beauty to a stone, And Chatham's eloquence to marble lips. Nor does the chisel occupy alone The powers of sculpture, but the style as much; Each province of her art her equal care. With nice incision of her guided steel She ploughs a brazen field, and clothes a soil So sterile with what charms soe'er she will, The richest scenery and the loveliest forms. Where finds Philosophy her eagle eye, With which she gazes at yon burning disk Undazzled, and detects and counts his spots? In London. Where her implements exact, With which she calculates, computes, and scans All distance, motion, magnitude, and now Measures an atom, and now girds a world? In London. Where has commerce such a mart, So rich, so throng'd, so drain'd and so supplied, As London — opulent, enlarged, and still Increasing. London? Babylon of old Not more! the glory of the earth than she, A more accomplish'd world's chief glory now. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Engelsk: Det kunde synes besynderligt, at Frants, der dog aldeles ikke var hævet over sin Stands Fordomme, var saa fast besluttet paa at forbinde sin Skæbne med Franciskas. Kærlighed alene drev ham næppe til denne Beslutning; han var nemlig opdraget ved Hoffet, hvor Forelskelse sjælden plejer at søge deres Lykke ad de Veje, som Loven og Religionen fore- skriver. Hans Optræden lod sig imidlertid temmelig let forklare; misfor- staaede Grundsætninger om, hvad der passede sig for en Adelsmand, for- enede med et naturligt Hang til Ødselhed, havde allerede i lang Tid forledt ham til Udgifter, der oversteg hans Indkomster, og uagtet han engang havde været velhavende, saa ejede han dog nu intet andet end et glimrende Skin af Rigdom. August derimod var virkelig rig, og hans Datter kunde vente en anselig Medgift, og med Tiden en betydelig Arv. Dette var Frants bekendt, og da nu Pigebarnet tillige behagede ham, saa besluttede han sig til at betvinge sin Stolthed og at finde sig i at modtage en betydelig Formue af en elskværdig Piges Haand, uagtet hun var af borgerlig Herkomst. Men Frants mødte her en Hindring, som han ikke havde ventet; med sit øvede Øje saa han snart, at den unge Theodor kunde blive ham farlig. Han var imidlertid alt for klog til udvortes at røbe det mindste Glimt af Skinsyge mod denne; han viste sig tvertimod meget artig inTDd den for- modede Medbejler, men søgte samtidig paa enhver Maade at holde ham borte fra den Elskede; saaledes kan vi ikke betvivle, at den Fægtemester Frants sendte, kom efter Aftale med ham, og ikke tilfældigen netop i de Timer, som Theodor ellers tilbragte i den unge Piges Selskab. Da Theodor imidlertid snart gav Fægtemesteren Løbepas1), betroede Frants sig til Grev- inden og forsøgte at vinde hende for sig. Hun lo højt, da han fortalte om *) to send one about one's business. Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetet 1926—27. sin farlige Rival. Dog aftalte hun med ham, at han skulde føre Familien Rosenfeld til Edinborg, for at hun der kunde se hans Udkaarne. Saavel den unge Frøken som Theodor fandt, da hun saa dem, hendes Bifald, og hun forstod nu, at den sidste, uagtet sin underordnede Stilling, ikke var nogen foragtelig Medbejler. Frants bad derpaa Grevinden, om hun vilde tage Theodor i sin Tjeneste, hvilket hun vel ogsaa var gaaet ind paa, men hvori Theodor nægtede at samtykke. Saaledes stod det til med Frants's Planer, da han en Morgen efter Sædvane besøgte Grevinden. 3) Nedenstaaende Tekst oversættes til godt og naturligt Dansk; der- efter gives en omhyggelig sproghistorisk Kommentar til de 12 kursiverede Udtryk: As hyt ys yknowe hou3 meny maner people buf> in pis ylond, per bu]> also of so meny people longages and tonges. Nopeles Walschmen and Scottes, pat bup nost ymelled wip oper nacions, holdep wel ny3 here furste longage and speche, bote 3ef Scottes, ^>at were som tyme confederat and wonede wi|) pe Pictes, drawe somwhat after here speche. Bote pe Flem- mynges pat wonep in ])e west syde of Wales habbep yleft here Strange speche, and spekep Saxonlych ynow. Also Englysch men, jjeyj hy hadde fram pe bygynning pre maner speche, Souperon, Norperon, and Myddel speche in pe myddel of pe lond, as hy come of pre maner people of Ger- mania, nopeles by commyxstion and mellyng, furst wip Dånes and after- ward wip Normans, in menye pe contray longage ys apeyred1), and som vsep Strange chyteryng. £>is apeyryng of Jje burptonge ys bycause of twey pinges. On ys for chyldern in scole, a3enes pe vsage and manere of al oper nacions, but compelled for to leue here oune longage, and for to construe here lessons and here |)inges a Freynsch, and habbefj supthe }je Normans come furst into Engelond. Also gentil men children bup ytau3t for to speke Freynsch fram tyme pat a bup yrokked in here cradel, and connep speke and playe wip a child hys brouch2); and oplondysch3) men wol lykne hamsylf to gentil men, and fondep wip gret bysynes for to speke Freynsch, for to be more ytold of. Hyt semep a gret wondur hou3 Englysch, pat ys pe burp tonge of Englysch men, and here oune longage and tonge, ys so dyuers of soon in pis ylond; and pe longage of Normandy ys comlyng of anoper lond, and hap on maner soon among al men pat spekep hyt ary3t in Engelond. 4) Describe in English how the authors of the extracts below have drawn, in their various ways, the characters of Falstaff, Sir Peter, Lady Teazle, and Christy, and in what way the speeches are fitted to the parti- cular characters. Use these remarks as the basis of a brief sketch of the development of Comedy in England since 1550. 1) S h a k e s p e a r e's Henry IV. I. 2. 4. Poins. Welsome, Jack: where hast thou been? Falstaff. A plague of all cowards, I say, and a vengeance too! marry and amen! Give me a cup of sack, boy. Ere I lead this life long, Fil sew nether stocks and rriend them and foot them too. A plague of all cowards! Give me a cup of sack, rogue. Is there no virtue extant? (Ile drinks.) Prince. Didst thou never see Titan kiss a dish of butter? pitiful- hearted Titan, that melted at the sweet tale of the sun's! if thou didst, then behold that compound. F a 1. You rogue, here's lime in this sack too: there is nothing but roguery to be found in villanous man: yet a coward is worse than a cup x) fordærvet. 2) Rangle. 3) bondsk. 67 of sack with lime in it. A villanous coward! Go thy ways, old Jack; die when thou wilt, if manhood, good manhood, be not forgot upon the face of the earth, then am I a shotten herring. There lives not three good men unhanged in England; and one of them is fat, and grows old: God help the while! a bad world, 1 say. I would I were a weaver; I could sing psalms or any thing. A plague of all cowards, I say still. Prince. How now, wool-sack! what mutter you? F a 1. A king's son! If I do not beat thee out of thy kingdom with a dagger of lath, and drive all thy subjects afore thee like a flock of wild- geese, I'll never wear hair on my face more. You Prince of Wales! Prince. Why, you whoreson round man, what's the matter? F a 1. Are not you a coward? answer me to that: and Poins there? P o i n s. 'Zounds, ye fat paunch, an ye call me coward, by thy Lord, I'll stab thee. F a 11. I call thee coward! I'll see thee damned ere I call thee coward: but I would give a thousand pound I could run as fast as thou canst. You are straight enough in the shoulders, you care not who sees your back: call you that backing of your friends? A plague upon such backing! give me them that will face me. Give me a cup of sack: I am rogue, if I drunk to-day. Prince. O villain! thy lips are scare wipedi since; thou drunkest last. Fa 1. All's one for that. (He drinks). A plague of all cowards, still say I. 2) Sheridan's School for Scan dal II. 1. Enter Sir Peter and Lady Teazle. S i r P e t e r T. Lady Teazle, Lady Teazle, I'll not bear it! L a d y T. Sir Peter, Sir Peter, you may bear it or not, as you please; but I ought to have my own way in everything, and what's more, I will, too. What! though I was educated in the country, I know very well that women of fashion in London are accountable to nobody after they are married. Sir Peter T. Very well, ma'am, very well;—so a husband is to have no influence, no authority? Lady T. Authority! No, to be sure:—if you wanted authority over me, you should have adopted me, and not married me: I am sure you were old enough. Sir Peter T. Old enough!—ayei—there it is. Well, well, Lady Teazle, though my life may be made unhappy by your temper, I'll not be ruined by your extravagance. L a d y T. My extravagance! l'm sure I'm not more extravagant than a woman of fashion ought to be. S i r P e t e r T. Oons! madam—if you had been born to this, l shouldn't wonder at your talking thus, but you forget what your situation was when I married you. Lady T. No, no, I don't; 'twas a very disagreeable one, or I should never have married you. Sir Peter T. This, madam, was your situation; and what have I done for you? I have made you a woman of fashion, of fortune, of rank; in short, I have made you my wife. L a d y T. Well, then,—and there is but one thing more you can make me to add to the obligation, and that is— S i r P e t e r T. My widow, I suppose? Lady T. Hem! hem! 68 Universitetet 1926—27. Sir Peter T. I thank you, madam—but don't flatter yourself: for though your ill conduct may disturb my peace, it shall never break my heart, I promise you: however, I am equally obliged to you for the hint. L a d y T. Then why will you endeavour to make yourself so disagree- able to me, and thwart me in every little elegant expense? Sir Peter T. 'Slife, madam, I say, had you any of these little elegant expenses when you married me? Lady T. Lud, Sir Peter! would you have me be out of the fashion? Sir Peter T. The fashion, indeed! what had you to do with the fashion before you married me? Lady T. For my part, I should think you would like to have your wife thought a woman of taste. Sir Peter T. Aye—there again—taste—Zounds! madam, you had no taste when you married me! L a d y T. That's very true indeed, Sir Peter; and after having married you, I should never pretend to taste again, I allow. 3) Synge's Playboy of the Western World: Aet II. (Christy Mahon is telling his second or third version of his supposed murder of his father.) Christy (beginning to J>e pleased). It's a long story; you'd be de- stroyed listening. W i d o w O u i n. Don't be letting on to be shy, a fine, gamey, treache- rous lad the like of you. Was it in your house beyond you cracked his skull? Christy (shy but flattered). It was not. We were digging spuds in his cold, sloping, stony, divil's patch of a field. Widow Quin. A and you went asking money of him, or making talk of getting a wife would drive! him from his farm? Christy. I did not, then; but there I was, digging and digging, and »You squinting idiot«, says be, »let you walk down now and tell the priest you'll wed the Widow Casey in a score of days.« Widow Quin. And what kind vas she? Christy (with horror). A walking terror from beyond the hills, and she two score and five years, and two hundredweights and five pounds in the weighing scales, with a limping leg on her, and a blinded eye, and she a woman of noted misbehaviour with the old and young. Qirls (clustering round him, serving him). Qlory be! W i d o w O u i n. And what did he want driving you to wed with her? (She takes a bit of the chicken). Christy (eating with growing satisfaction). He was letting on I was wanting a protector from the harshness of the world, and he without a thought the whole while but how he'd have her hut to live in and her gold to drink. W i d o w O u i n. There's maybe worse than a dry hearth and a widow woman and your glass at night. So you hit him then? Christy (getting ohnost excited). I did not. »I won't wed her,« says I, »when all knows she did suckle me for six weeks when I came into the world, and she a hag this day with a tongue on her has the crows and seabirds scattered, the way they wouldn't cast a shadow on her garden with the dread of her curse.« Widow Quin (tcasingly). That one should be right company. Sara (eagerly). Don't mind her. Did you kill him then? Christy. »She's too good for the like of you,« says he, »and go on now or ril fiatten you out like a crawling beast has passed under a dray.« »You will not if I can help it,« says I. »Go on,« says he, »or Fil have the Universitetets Eksaminer. 69 divil making garters of your limbs to-night«. »You will not if I can help it>« says I. observes the maxim of the ancient sage, that we should ever conduct ourselves towards our enemy as if he were one day to be our friend. He has too much good sense to be affronted at insults, he is too well employed to remember injuries, and too indolent to bear malice. He is patient, forbearing, and resigned, on philosophical principles; he submits to pain, because it is inevitable, to bereavefment, because it is irreparable, and to death, because it is his destiny. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Engelsk: Ikke i Amerika alene, men ogsaa i Asien gjorde England og Frankrig deres Fremskridt Side om Side. Ogsaa her var Frankrig den første. Det var Franskmanden Dupleix, der gjorde et Forsøg paa at skaffe Frankrig Herredømmet over Dekan, og Frankrig havde allerede betydelige Besid- delser i Indien, før England gennem det ostindiske Kompagnis Uheld blev drevet til at tage Affære1) derovre. Naar Frankrig imidlertid gennem en Række uheldige Krige blev tvunget til at vige Pladsen saa vel i Indien som i Amerika og overlade Englænderne Magten, skyldtes dette ikke alene Krigslykken, som i dette Tilfælde var Ulykke, men havde, som Seeley paaviser, sin dybere Grund i en Fejl, som den franske Politik havde til *) to intervene. 70 Universitetet 1926—27. fælles med Spaniernes. Baade Spanien og Frankrig var for stærkt ind- viklede i Europas indre Kampe, medens England anvendte hele sin Styrke paa Løsningen af de oversøiske Opgaver. Det er denne Dobbeltpolitik, der ødelægger Frankrig; det er paa en Gang optaget af sin Kolonipolitik og af europæiske Erobringskrige. Medens Frankrig saaledes øder sine Kræfter og sine Penge, nøjes Lord Chatham med at støtte Frederik den Store med Penge og saaledes fremskynde Frankrigs Udmattelse, mens dets amerikanske Besiddelser forsvarsløst gled over til Englænderne. Paa samme Maade svækker Napoleon sig ved at dele sine Kræfter mellem den ny og den gamle Verden. Han vil ydmyge England, han vil genoprette de Tab, Frankrig har lidt saa vel i Amerika som i Indien. Som Frankrig under den amerikanske Frihedskrig tager Hævn over England for dets For- drivelse fra den nye Verden, saaledes gør det under Napoleon titaniske Anstrængelser for at genvinde sin tabte Stilling. Dette er Napoleons sta- dige Synspunkt med Hensyn til England. Tysk som Bi fa c/: 1) Schiller: Wallenstein. Piccolomini I. 4. 405—443. (»Was gibt's aufs neu denn an ihm auszustellen? — — Wie viel wir iiberall noch gelten sollen!« oversættes; der gives en Indledning til Stedet samt en sproglig og real Enkeltkommentar. 2) Oversættelse fra Dansk til Tysk. Den gamle Sandhed, at de enkelte Mænd behersker Historiens Gang, er sjælden blevet saa tydelig bekræftet som i Tyskland i Aarene før 1848. Frederik Vilhelm IV. var i otte Aar Fædrelandets Skæbne: de Kræfter, han bragte til Udfoldelse, og endnu mere de Modstrømninger, han frem- kaldte, drev Folket i Favnen paa Revolutionen. Men det er ogsaa sjældent kommet saa klart frem for Dagen, at Tiden former sine Mænd. Kongens gaadefulde Karakter var en sidste fin Blomst af den lange, endnu knap overvundne æstetiske Periode. Det, som maatte gaa i Stykker under disse bløde Hænder, skulde først lykkes for de mere handlekraftige Sønner af et hærdet Slægtled, som havde set Revolutionens Rædsler rase gennem Gaderne. En saa ejendommelig Mening om Kongedømmets hele og fulde Magt, som denne Fyrste nærede i sit begejstrede Hjerte, kunde kun trives i den romantiske Verdensanskuelses Jordbund, hvor Idealet søgtes i den ubegrænsede Udfoldelse af alle Evner, i det stolte Jegs Selvsikker- hed og Nydelse af sig selv. I den snævre, trykkede Tid raabte alle paa Frihed, men ingen dog højere end Kongen. Fremfor alt vilde han selv være fri, for at leve fuldt ud paa Livets Højder, for i Gerning at kunne vise al sin kongelige Visdom og Skaberkraft. Han troede paa en hemme- lighedsfuld Oplysning, som var beskaaret Kongerne af Guds Naade frem- for alle andre Dødelige. Derfor troede han, at han kunde give sit elskede Folk langt mere sand Frihed i Kraft af sin kongelige Magt, end der kunde opnaas ved en skreven Forfatning. 3) (Sygeeksamen). Heine, »Deutschland, Ein Wintermarchen«, Kap. XIV fra »mit stochendem Athem horchte ich hin« til Slutning af dette Kap. oversættes og fortolkes sprogligt og realt. Fransk som Hoved (an: 1) Chanson de Roland v. 96—138 oversættes og kommenteres. 2) Historisk Fremstilling af Nominernes Flertalsdannelse i Fransk med særligt Hensyn til Ordene paa -1. 3) Appréciation littéraire d'Hernani. 4) (Laboratorieopgave for 1 Kandidat). Romain Rolland og Tyskland. 71 Latin som Bifag: 1) Stil: I Begyndelsen af det følgende Aar, umiddel- bart efter at de nye Konsuler havde tiltraadt deres Embeder, holdt den ene af dem, og netop han som i særlig Grad havde sine Medborgeres Til- lid, en Tale i Senatet, hvori han fremstillede Statens hele alvorlige Stilling og udtalte sin Mening om. hvad der var at gøre. At Fjenderne, ytrede han, som nu var meget talrige, stærkt truede Romerfolkets Herredømme, maatte være klart for enhver, som overhovedet havde Mod til at se Faren under Øjne; adskillige Provinser plagedes af de barbariske Nabofolks Indfald, der havde fremkaldt en Gæring, som hvad Dag, det skulde være, kunde slaa ud i aabenlyst Oprør; der kunde ikke være Tvivl om, at Styrelsen flere Steder havde været temmelig vilkaarlig, og endelig var Skatterne ofte blevne inddrevet med hensynsløs Strenghed, ogsaa i Egne, som i Forvejen var haardt hjemsøgte af Hungersnød og Sygdomme. Det var saa langt fra, at han vilde lægge de Mænd noget til Last, som hidtil havde haft Ledelsen i Staten, at han tværtimod mente, de havde indlagt sig megen Fortjeneste i deres Embedstid, men alligevel stod nu Sagerne saaledes, at der ved Forening af alle gode Kræfter maatte gøres et overordentligt Ar- bejde, for at ikke mange Aars Kampe skulde være ført forgæves. Han foreslog derfor Senatet, at der blev udskrevet tre nye Legioner, og hvis dette blev vedtaget, haabede han sikkert at kunne bringe Orden i For- holdene i Løbet af kort Tid. Da Konsulen havde endt sin Tale, indtraadte en Stilhed, idet ingen vovede at benægte Rigtigheden af, hvad han havde sagt, men snart var der dog en, der begærede Ordet, og nu udtalte flere Senatorer sig for eller imod Konsulens Forslag. Endelig foretoges Afstem- ning, der førte til en Beslutning, som stemmede med Konsulens Ønsker. Han lod Legionerne udskrive, førte hele Hæren til den Provins, hvor den største Fare truede, og i Løbet af faa Maaneder lykkedes det ham ikke blot at bringe Krigen med Nabofolkene til Ende, men ogsaa at ordne For- holdene i selve Provinsen, saaledes at han i Resten af sit Embedsaar kunde vende sig til andre Opgaver. Da Konsulen vendte tilbage til Rom, bestemte Senatet, at der skulde holdes Takkefest for Sejren og bevilgede Sejrherren en Triumf. 2) Cicero: Orator 100 (Tenemus igitur Brute til 104 incl. — infini- tumque desiderant) oversættes. Historie som, Hovedfag: l) Italiens Udenrigspolitik siden Cavours Død. 2) Dalarnes Betydning i svensk Historie. 3) En Oversigt over de republikanske Statsforfatninger siden Aar 1800. 4) Diplomatikens Historie og Grundsætninger. Historie. Modenliedsopgaver: l) Det atheniensiske Søforbund. 2) Danmarks Militærvæsen paa Christiern II's Tid. 3) Christian I.s Kongeløfte af 1. September 1448. (Vedlagt Geh. Ark.s Aarsberetning, 2. Bd.). 4) I hvilken Grad var den dansk-nationale Bevægelse i Nordslesvig mel- lem 1830—48 en Frugt af Paavirkning udefra? 5) Hvad vandt Borgerstanden ved Regeringsforandringen 1660? Sommeren 192 7. Dansk som Hovedfag: 1) Udviklingen af de tryksvage Vokaler i Dansk. 2) Uglsungakvi^a en forna prosast. 3 og v. 7—12 oversættes og tolkes. 3) Den fortællende Digtning i det 18, Aarhundredes danske Literatur. 72 Universitetet 1926—27. Dansk som Bifag: 1) Wimmers Læsebog S. 94,2(i—95,0 oversættes og tolkes. 2) M. A. Goldschmidts Forfatterskab. Engelsk som Hovedfag: 1) Franske Laaneord paa Engelsk, Lyd- og Trykforhold. 2) Politics and Men of Letters in XVIII Century England. 3) Nedenstaaende Tekst oversættes til Engelsk: »Hold Mund, Lord Nelson!« råbte den lille ivrige Villemoes, en for- voven Krabat med krollet Hår og store smukke Øjne, der, lille Søhelt som han var, flere Gange var gået sejrrig ud af Kampen med en Over- mand. »Hold Du bare Mund og lad mig komme til at styre denne ene Gang. Du husker vel nok, at Du sidst satte os på Grund ovre ved Salt- holmen, og at vi aldrig var kommen af igen, hvis ikke jeg var sprungen ud og havde arbejdet under Båden agterude; og det endda med mine nye Bukser på.« »Det er godt nok,« sagde Niels Juel. »Men hverken Du eller Englænderen skal komme til Roret; jeg vil nemlig selv sidde ved det. Niels Juel stak aldrig op for nogen, og det gør jeg heller ikke. Jeg er desuden den ældste og den stærkeste. Så vi må hellere lade det blive ved det.« Jeg, Tordenskjold, faldt her min berømmelige Forgænger i Flanken, med følgende respektstridige Tiltale: »Du kan sige så meget Du vil, at Du er den stærkeste, men jeg er ikke et Spor bange for Dig.« »Jeg heller ikke,« kom det fra Villemoes, idet han rykkede frem. »Kom Du kun an, Din Pjalt,« sagde Nelson og knyttede Næven. Det lød nok så truende, hvad han sagde. Det var lige på Nippet til, at vort revolutionære Forehavende skulde have delt Skæbne med så mange andre slige Forehavender, og være gået i Stykker ved en indbyrdes Revolution, da en af os, jeg husker ikke hvem, endnu i rette Tid mindede om, at vi ikke var kommen for at slås, men for at flygte. Det hjalp. Vi søgte først ved en rolig, historisk Undersøgelse at afgøre, hvem af de fire Søhelte, der egentlig havde været den største. Egentlig var det ikke at vente, at denne Undersøgelse skulde give noget bestemt Resultat. Det gjorde den endelig heller ikke. Men Lord Nelson, med sin praktiske Sans, fandt så på at inddele Togtet i Vagter. Den, der havde de fleste Penge på sig, skulde sidde til Rors i første Vagt, den næst-rigeste skulde så tage sin Tørn, o. s. fr. Da dette Forslag havde mødt almindeligt Bifald, undtagen hos Niels Juel, der »ingen Prisepenge havde opbebåret sidste Uge«, greb den engel- ske Søhelt med et triumferende Smil i sin Vestelomme, og fremviste for vore spændte Blikke den overvældende Sum af 1 Mark og 8 Skilling. »Den kan jeg stikke,« hoverede Villemoes, idet han med et højt Spring af Sejers- bevidsthed kastede to Markstykker i Vejret. Jeg fremviste lidt undselig en Mark og ærgrede mig i Stilhed. Jeg havde altså en Mark, men Juel havde ingen. Han rejste sig med en overlegen Mine og sagde: »Skidt med Pen- gene. Jeg har en hel Pose med Rugtvebakker.« Og dermed kastede vi los og skød ud på Dybet under en jævn, vestlig Brise, uden at agte på de mange venskabelige Råd og Formaninger, der lød ud til os fra nogle Fiskere: »1 blir skyllet overbord. Båden slår en Kolbøtte« o. lign. Dette gik for sig i Aaret 1890. 4) Nedenstaaende oversættes paa Dansk. I de første syv Linier ønskes hvert Ord kommenteret. Pes king is Jesu Crist, Godes sune, fjet al o f.isse wise u dwude ure soule, fiet fe déofien hrveden biset. And hé, ase noble wow ar e, efter monie Universitetets Eksaminer. 73 messagérs, & fcole goddéden, com vor to préoven his luve, and sclieauivede fjuruh Jcnihtscipe pet hé was luvewut pe; ase iveren sumehwiile Jcnihtes iwuned for to donne. Hé diide him ine turnement, & hefde vor his léof- mannes luve his schéld ine vihte, ase hene Tcniht, on everiche half i purled. pis schéld pet ivréih his Godhed ivas his léove liconie pet ivas ispred o rode, brod ase schéld luven in his istreihte earmes, and neruh bineofen, ase f e on vot, efter-pet me wénep, sete upon pe oper vote. pet f>is schéld navep none siden is for to bitocnen pet his deciples, pet schulden stgnden bi him, and ibéon his siden, vluwen alle vrom him, & biléfden him ase vreomede. pis schéld is ijiven ns ajean alle temptaciuns, ase Jeremie ivitnep. pis scliéld ne scliilt us nout one vrom alle iiveles, auli dép jet more; hit krunep us in heovene. lLoverdhé seif>, Davip, 'mid pe schélde of pine gode wille pu havest ikriined us\ Scheld hé sei[> of gode iville, vor ivilles hé polede al pet hé polede. Me, Loverd, pu seist, hwar-to? Ne miihte hé mid lesse gréf habben ared us? je siJcer, ful lihtliche, auh he nolde. Hware-vore? Vor te binimen us everich bitellunge, ajean him of ure luve, fet hé so déore bouhte. Me biip lihtliche a ping pet me luvep lutel. He bouhte us mid his heorte blode — déorre pris nes never — vor te ofdrawen of us ure luve touward him, pet kostnede him so déore. Ine schélde béop préo pinges, pet tréo, and pet lej er, & pe peintunge. Engelsk som Bifag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Dansk; de første 10 Linier transkriberes fonetisk. Whether this growth of power in the individual and in the state is a good or an evil thing depends on the conscience of those who wield it. The power of the overmighty subject has generally been a tyranny; and all power is distrusted by old-fashioned Liberals and philosophic Anarchists, because they have a traditional suspicion that it will fall into hostile or unscrupulous hånds. But the forces of evil cannot be overcome by laissez faire, and power is an indispensable weapon of progress. A powerless state means a helpless community; and anarchy is the worst of all forms of tyranny, because it is irresponsible, incorrigible and capri- cious. Weakness, moreover, is the parent of panic, and panic brings cruelty in its train. So long as the state was weak, it was cruel; and the hideous treason-laws of the Tudor times were due to fear. The weak cannot afford to be tolerant any more than the poor can afford to be generous. Cecil thought that the state could not afford to tolerate two forms of religion; to-day it tolerates hundreds, and it laughs at treason because it is strong. We are humanitarian, not because we are so much better than our ancestors, but because we can afford the luxury of dissent and conscien- tious objections so much better than they could. Last of all, through this power man has acquired faitli, not in miracu- lous intervention, but in his capacity to work out his own destinies by means of the weapons placed in his hånds and the dominion put under his feet. He no longer believes that the weakest must go to the wall, and the helpless be trampled under foot in the march of civilization; nature is no longer a mass of inscrutable, iron decrees, but a treasury of forces to be tamed and used in the redemption of mankind by man; and mankind is no longer a mob of blind victiins to panic and passion, but a more or less orderly host marching on to more or less definite goals. The individual, however, can do little by himself; he needs the strength of union for his herculean tasks; and he has found that union in the state. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetet 1926—27. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Engelsk. Det forbavsende Held, som fulgte England i dets Kappestrid med Nabostaterne, er ikke helt let at forklare. Det skyldes formodentlig en vis Bøjelighed i det engelske Samfundssystem og i det engelske Folks Karakter, som satte England i Stand til at tilpasse sig efter de nye Forhold. Der er i det hele taget i Englands Historie faa Vidnesbyrd om den Kon- servatisme, som almindeligvis tilskrives John Bull. Selv den Dag i Dag er det kun Irerne, som aldrig skifter Sind ved Parlamentsvalgene. I Lens- tiden var Klassedelingen ikke defineret ved Lov, og da Handelen og Kon- kurrencen begyndte at forvandle det gamle Samfund, tilpassede Adelen sig efter de nye Forhold med stor Lethed. Paa Fastlandet forhindrede Klassefordomme imidlertid Adelen i at deltage i Handel, Industri og Søfart. Derfor var de paagældende Regeringer i Reglen mindre opmærksomme paa deres Undersaatters økonomiske Interesser. Den engelske Adel var ikke adskilt fra Resten af Nationen ved en uoverstigelig Skranke, thi det var kun de ældste Sønner, som arvede Faderens Titel. De øvrige var borgerlige. Kongen havde derfor til sin Raadighed Mænd af alle Klasser, og mange af Tudortidens Statsmænd var af jævn Byrd. Tysk som Hovedfag: l) a) (for 1 Kandidat). Werther I Am 18. August »Musste denn das so sein---wimmeln die Geschlechter der mannig- faltigen Geschopfe« oversættes og fortolkes realt og sprogligt. b) (for 1 Kandidat). Luther: »Eyn newes lied wyr heben an. Strofe 3—7 ind. oversættes og fortolkes sprogligt og realt. c) (for 1 Kandidat). Goethe: Wahlverwandtschaften II 3. Aus Ottiliens Tagebuche »Eine Bemerkung des jungen Kiinstlers — — — nicht ganz finster bliebe« oversættes og fortolkes realt og sprogligt. d) (for -1 Kandidat). Goethe, Dichtung und Wahrheit X. Buch »Die deutschen Dichter — gegen den hochsten denkbaren Gegenstand« over- sættes og fortolkes. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk: Aaret før sin Død underkastede Johan Ludvig Heiberg alle sine Papirer et prøvende Gennemsyn. Medens han ved denne Lejlighed tilintetgjorde en stor Mængde især af private Breve, skaanede han alt, hvad der kunde oplyse Forholdet imellem hans Forældre, deres Ægteskab og senere Skils- misse. At ikke ogsaa disse Papirer ofredes til Luerne, Iaa sikkert deri, at han ansaa dem for noget, der hørte Offentligheden til, og som engang kunde og burde tjene til Oplysning overfor falske, selvgjorte Domme om dette Forhold. Det er nu over tyve Aar siden, at min Husbond døde, og at disse Papirer kom i mine Hænder, og ofte har de faa Venner, som jeg gjorde bekendt hermed, og som har været knyttede til Johan Ludvig Hei- berg og hans Moder med det inderligste Venskab, foruroliget mig ved at udtale, at det var min Pligt forinden min Død at samle disse Breve og tydeliggøre deres Indhold, idet jeg nu er den sidste af denne Kreds, der har Nøglen til meget, som vilde være vanskeligt at forstaa for en frem- med Læser. Jeg siger, at denne Anmodning ofte har foruroliget mig, fordi der var noget i min Følelse, der modsatte sig det, at løfte Sløret for Sam- menstødet mellem Johan Ludvig Heibergs Forældre, og offentliggøre deres indre og ydre Kampe for det store Publikum. Jeg vidste forud, at hvem af disse to der end faldt nogen Skygge paa ved Offentliggørelsen af denne sørgelige Konflikt, vilde det gaa mig lige nær til Hjerte; thi var Thomasine Gyllembourg Johan Ludvig Heibergs Moder, da var Peter Andreas Hei- berg hans Fader. Paa den anden Side er det bedre, at den fulde Sandhed om historiske Personligheder kommer frem gennem en, der har været inde i alle Forholdene, end at der fantaseres herover af fremmede, hvor- Universitetets Eksaminer. 75 ved der let vilde blive kastet falske Skygger enten over den ene eller den anden af Parterne; thi til trods for alt, hvad disse Papirer indeholder til Forstaaelse fra det Øjeblik, da Kastrofen indtraadte, mangler der dog saa meget, der var gaaet forud for denne, at en udenforstaaende vanskelig vilde kunne bedømme Sagen retfærdigt. 3) a) Verners Lov paa Højtysk. b) (Laboratorieopgave for 1 Kandidat) Morike: Idylle vom Bodensee (Komposition, Stil, Vers, Sprog, Stilling i Morikes Produktion og i tysk Literatur). 4) »Hans Sachs« (skrives paa Tysk). Tysk som Bifag: 1) Emilia Galotti 11 7 »Appiani (tritt tiefsinnig, mit vor sicli hingeschlagenen Augen, herein ____ nun mach, Emilia!«) .... over- sættes og tolkes realt og sprogligt. 2) Nedenstaaende Tekst oversættes til Tysk: Dyrebareste, evig elskede Thomasine! Med hvor megen Glæde mod- tog jeg ikke i Aftes hos Lanier paa en Gang trei Breve fra din Haand! Jeg vejede det sværeste i min Haand, som for at udregne, hvor meget behage- ligt samme kunde indeholde. Ak! jeg vidste ikke, at jeg vejede min Ulykke. Jeg ilede til mille colonnes for at meddele mine ventende Landsmænd Ny- heder fra vores fælles Fædreland. Jeg læste, som jeg altid har gjort, først sagte ved mig selv. Gud! paa hvor grusom en Maade blev ikke min Glæde forvandlet til Sorg! Man mærkede, at mine Ansigtstræk forandrede sig, man spurgte mig, jeg søgte at bevare Fatningen, det var mig umuligt. Jeg skyndte mig hastigt bort, takkede Gud, at det var mørkt, saa at jeg kunde græde paa Gaden uden at ses; jeg gik hjem, læste paa ny, turde næppe tro mine egne Øjne, kastede mig paa min Seng uden at klæde mig af, græd den hele Nat endnu mere for dig end for mig. Endelig er jeg noget roligere og tror at kunne skrive dig saaledes som jeg bør. Der skal meget til at faa mig til at græde, men der gives Tilfælde i Verden, hvor Svagheden maa sejre, og det kan vel hænde sig, at du vil finde Spor af mine Taarer paa dette Papir, inden du kommer til Ende med Læsningen. Nogle Timer før- end dette ulykkelige Brev ankom, var jeg just et Sted, hvor man beklagede mig. »Beklag mig ikke,« sagde jeg, »misund mig heller: Jeg ejer en Skat, som er uvurderlig; jeg har en Kone, der inderlig elsker mig.« Fransk som Hovedfag: l) Nedenstaaende Tekst oversættes og kom- menteres: LA HARANGUE FAICTE PAR GALLET A PICROCHOLE. .... Merveille n'est si le Roy Grand Gousier, mon maistre, est ? ta furieuse et hostile venue saisy de grand desplaisir et perturbé en son entendement. Merveille seroit si ne favoient esmu les exces incomparables qui en ses terres et subjectz ont esté par toy et tes gens commis, és quelz n'a esté obmis exemple auleun d'inhumainité; ce que luy est tant grief de soy, par la cordiale affection de laquelle tousjours a chery ses subjectz, que å mortel homme plus estre ne sgauroit. Toutes fois, sus 1'estimation humaine plus grief luy est en tant que par toy et les tiens ont esté ces griefz et tords faictz, qui de toute memoire et ancienneté aviez, toy et tes peres, une amitié avecques luy et tous ses ancestres conceu, laquelle jusques å present, comme sacrée, ensemble aviez inviolablement maintenue, guardée et entretenue, si bien que non luy seulement ny les siens, mais les nations Barbares, Poictevins, Bretons, Manseaux et ceulx qui habitent oultre les isles de Canarre et Isabella, ont estimé aussi facile demollir le firmament, et les abysmes eriger au dessus des Nues que desemparer vostre 76 Universitetet 1926—27. alliance, et tant l'ont redoubtée en leurs entreprinses que n'ont jamais auzé provoquer, irriter ny endommaiger l'ung, par craincte de l'aultre. »Plus y a. Ceste sacree amitié tant a emply ce ciel que peu de gens sont aujourd'huy, habitans par tout le continent et isles de l'Ocean, qui ne ayent ambitieusement aspiré estre receuz en icelle, å pactes par vous mesmes conditionnez; autant estimans vostre confederation que leurs propres terres et dommaines. En sorte que de toute memoire n'a esté prince ny ligue, tant efferee ou superbe, qui ait auzé courir sus, je ne dis poinct voz terres, mais celles de voz confederez. Et, si par conseil precipité ont encontre eulx attempté quelque cas de nouvelleté, le nom et tiltre de vostre alliance entendu, ont soubdain desisté de leurs entreprinses. Quelle furie doncques te esmeut maintenant, toute alliance brisee, toute amitié conculquee, tout droict trespassé, envahir hostilement ses terres, sans en rien avoir esté par luy ny les siens endommaigé, irrité ny provocqué? 2) De i nedenstaaende Tekst forekommende Verbalformer forklares lydligt og morfologisk med Hensyn til deres Oprindelse og videre Udvik- ling i moderne Fransk, samt hvor der er Anledning dertil ogsaa i syntaktisk Henseende: »Cumpainz Rollant, sunez vostre olifan! »Si l'orrat Caries ki est as porz passant. »Je vos pievis: ja returnerunt Franc.« »Ne placet Deu«, co li respunt Rollant, »Que go seit dit de nul hume vivant »Ne pur paien que ja seie cornant! »Ja n'en avrunt reproece mi parent! »Quant jo serai en la bataille grant »J: jo ferrai e mil colps .. *vii* cenz, »De Durendal verrez l'acer sanglent! »Franceis sunt bon, ci ferrunt vassalment, Ja cil d'Espaigne n'avrunt de mort guarant!« Dist Oliver: »D'ico ne sai jo blasme; »Jo ai véut les Sarrazins d'Espaigne: »Cuverz en sunt li val et les muntaignes »E li lariz et trestutes les plaignes. »Granz sunt les oz de cele gent estrange; »Nus i avum mult petite cumpaigne!« Respunt Rollant: »Mis talenz en est graigne; »Ne placet Damnedeu ne ses angles »Que ja pur mei perdet sa valur France! »Melz voeill murir que huntage me venget; »Pur ben ferir Temperere nos aimet.« Rollant est proz et Oliver est sage, Ambedui unt merveillus vasselage. Puis que il sunt as chevals et as armes, Ja pur murir n'eschiverunt bataille! Bon sunt li cunte et lur paroles haltes. Felun paien par grant irur chevalchent. Dist Oliver: »Rollant, véez en alques! »Cist nus sunt pres, mais trop nus est loinz Caries. »Vostre olifan, suner vos ne-1 deignastes; »Fust i li reis, n'i oussum damage! »Ouardez amunt devers les porz d'Espaigne! »Véeir poéz dolente (est la) rereguarde; »Kiceste fait, jamais n'en ferat altre!« Respunt Rollant: »Ne dites tel ultrage! Universitetets Eksaminer. 77 »Mal seit del coer ki el piz se cuardet! »Nus remeindrum en estal en la place; »Par nos i ert et li colps et li caples!« 3) La théåtre francais avant Corneille. Fransk som Bifag: 1) Stil: Paul-Louis Courier var hele sit liv igennem en impulsiv og lunefuld1) karakter, der intet elskede højere end sin frihed. Næppe var han bleven gift, før ægteskabet tyngede ham. Han følte trang til uafhængighed. En skønne dag rømte han bort og begav sig paa vej til Touraine. Derfra drog han til Normandiet, hvorfra han skrev følgende brev til sin kone: Le Havre, d. 25. august 1814. Jeg har lige igen læst dit brev af 14. ds., thi jeg har ikke andre fra dig. Du har sikkert skrevet nogle til mig siden da, som forhaabentlig vil komme, men jeg har kun faaet dette. Din prædiken glæder mig meget. Du prædiker for mig om nødvendigheden af at behage de mennesker, som man træffer, og at gøre sig umage2) derfor, og som om det kun kom an paa mig, op- fordrer du mig alvorligt dertil. Men jeg vil svare dig: jeg er gammel nu, jeg kan ikke mere blive anderledes. Derimod kunde du forbedre dig, hvis du manglede noget for at behage. Min levevis er ret behagelig, skønt jeg ingen kender her, eller maaske er det af den grund, at jeg befinder mig godt. Jeg spadserer, jeg skriver for at fordrive tiden, men navnlig svømmer jeg to gange om dagen. Jeg har gjort store fremskridt i den kunst. Svøm- meskolen i Paris har jeg haft megen gavn af: jeg har der gjort nye studier ved at se paa de store svømmere, og jeg er nu et helt andet menneske ligesom Rafael, da han havde set Michel Angelos malerier. For at holde mig (flydende) paa vandet behøver jeg nu at bevæge mig saa lidt, at jeg bliver der hele timer uden at blive træt eller blot at tænke paa, hvor jeg er, og at jeg har en afgrund under mig. Jeg vugges af bølgerne, og jeg glemmer mine sorger og mine dumheder, der er værre end alt det øvrige. Du skriver virkelig godt, meget bedre end de der bilder sig ind3) at skrive godt. Din udtryksmaade er altid rigtig, og du afmaler dig selv i din stil. Jeg som kender dig, ser i hvert ord dine bevægelser, dit blik, dit væsen. Der er dog noget at sige til dette brev: du taler ikke meget om dig selv. Du gaar ikke ind paa nogen enkelthed. Du fortæller mig ikke, hvad du tager dig for, hvad du oplever, og naturligvis kan du ikke sige mig alt. Jeg forestiller mig, at du en dag tager fejl af adressen, og at jeg faar et brev, der er skrevet til fru Montgolfier eller en anden af dine venner. Jeg vilde ønske det. Men nej, ved nærmere eftertanke foretrækker jeg, at det ikke sker. Naar jeg skriver, at jeg bliver her, er det blot noget jeg siger4). Jeg vender snart tilbage til Rouen, hvorfra jeg tænker at tage til Amiens. Men skriv blot til mig i Rouen, poste restante. 2) Version: Nedenstaaendc Tekst oversættes og Slutningen, fra »Ce- pendant, qu'on eut voulu ou non,« omskrives fonetisk: Ce jour-lå, Pierre, en se rendant du Transtévére au palais Farnése, ou il était attendu, fit un détour, passa par la rue des Pettinari, puis par la rue des Giubbonari, la premiere si sombre, si resserrée entre le grand mur noir de THopital et les misérables maisons d'en face, la seconde toute vivante du continuel flot populaire, tout égayée par les vitrines des bijoutiers, aux grosses chaines d'or, et par les étalages des marchands d'étoffe, ou flottent des lés immenses, bleus, jaunes, verts, rouges, d'un ton éclatant. Et le quar- *) fantasque. 2) faire les frais. 3) udtrykkes ved ordet prétention. 4) une facon ile purler. 78 Universitetet 1926—27. tier ouvrier qu'il venait de parcourir, puis ce quartier du petit commerce qu'il traversait maintenant, évoquérent en lui le quartier d'affreuse misere qu'il avait visité déjå, la masse pitoyable des travailleurs déchus, réduits par la chomage ? la mendicité, sampant parmi les constructions superbes et abandonnées des Prés du Chateau. Ah! le pauvre, le triste peuple resté enfant, maintenu dans une ignorance, dans une crédulité de sauvages par des siécles de théocratie, si accoutumé å la nuit de son intelligence, aux souffrances de son corps, qu'il reste quand méme aujourd'hui en dehors du réveil social, simplement heureux si on le laisse jouir ? l'aise de son orgueil, de sa paresse et de son soleil! Il semblait aveugle et sourd en sa déchéance, il continuait sa vie stagnante d'autrefois, au milieu des bouleversements de la Rome nouvelle, sans en éprouver autre chose que les ennuis, les vieux quartiers ou il logeait abattus, les habitudes changées, les vivres plus chers, comme si la clarté, la propreté, la santé le génaient, quand il fallait les payer de toute une crise ouvriére et financiére. Cependant, qu'on l'eut voulu ou non, c'était au fond pour lui uniquement qu'on neteoyait Rome, qu'on la rebåtissait, dans l'ideé d'en faire un grande capitale moderne; car la démo- cratie est au bout de ces transformations actuelles, c'est le peuple qui héritera demain des cités d'ou l'on chasse la saleté et la maladie, ou la loi du travail finira par s'organiser, tuant la misere. Et voilå pourquoi, si l'on maudit les ruines époussetées, tenues bourgeoisement, le Colisée débarrassé de ses Herres et de ses arbustes, de sa flore sauvage que les jeunes Anglaises rnettaient en herbier, si l'on se fåche devant les affreux murs de forteresse qui emprisonnent le Tibre, en pleurant les anciennes berges si romantiques, avec leurs verdures et leurs antiques logis trempant dans l'eau, il faut se dire que la vie nait de la mort et que demain doit forcément refleurir dans la poudre du passé. Græsk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekst oversættes til Græsk: Om Aleksandrias Grundlæggelse har vi overleveret Beretning baade hos mange andre Forfattere og hos Romeren O. Rufus, der som bekendt har skrevet 10 Bøger om Aleksander den Stores Liv, et Værk, der er mere underholdende end det er nøjagtigt med Hensyn til de faktiske Begiven- heder. Vi ønsker nu at faa en græsk Oversættelse af Stykket om denne Bys Oprindelse, men for ikke at gøre Opgaven for svær giver vi her en dansk Oversættelse af Rufus' Tekst. Da Aleksander paa Tilbagerejsen fra Ammon kom til den mareotiske Sump, der ligger tæt ved Øen Faros, besluttede han først, i Betragtning af Naturforholdene paa dette Sted, at anlægge en ny By paa selve Øen. Men da det viste sig, at Øen var for lille til en større Bebyggelse, valgte han til den By, der nu skulde rejse sig, det Sted, hvor nu Aleksandria ligger, op- kaldt efter sin Grundlægger. Han efterlod saa der nogle Folk, der skulde forestaa Arbejdet, og vendte tilbage til Memfis. Han havde egentlig megen Lyst til at besøge ikke blot Øvre-Ægypten men ogsaa Æthiopien, men den truende Krig nødsagede ham til at lade alle saadanne Forehavender fare og forlade Ægypten. Overkommandoen i Ægypten overlod han Rhodieren Aeschylus og Makedoneren Peukestes og gav dem 4000 Soldater til Beskyttelse af Landet. Libyen stillede han under Apollonius, og han gav Kleomenes Ledelsen af Skatteopkrævningen. Byen Aleksandria fik han be- folket ved at befale Folk fra de'omkringliggende Landsbyer at flytte der- hen. Rygtet fortæller, at da Aleksander ved at lade strø1) Bygmel viste, hvor Muren skulde gaa, kom der flyvende store Skarer af Fugle, der opaad Bygmelet, hvilket af de fleste opfattedes som et daarligt Varsel, men efter Spaamændenes Udsagn varslede, at Byen vilde faa mange Indbyggere og at Landet vilde kunne brødføde mange Mennesker. 1) xaTCl7ldTTCO. Universitetets Eksaminer. 79 2) Den græske Tragedies og Komedies Struktur. 3) (Laboratorieopgave for 1 Kandidat): Aristoteles 'A^.ttoAit.Kap.XLIX oversættes og fortolkes. Historie som Hoved fag: 1) Konstantinopel og Strædernes Historie. 2) Dansk Helstatspolitik. 3) Dansk Historieskrivning i det 18. Aarhundrede. 4) Kreditforeninger. Historie. Modenhedsopgaver: l) Hovedtrækkene af den danske Sprog- politik i Slesvig mellem 1850—1863. 2) Den danske Regerings holstenske Mageskiftepolitik 1766—1772. 3) Den danske Regerings politiske Ansvar for Krisen i Sommeren 1807. 4) Tidsskriftliteraturen i de sidste Tiaar af det 18. Aarhundrede, særlig- for saa vidt den beskæftiger sig med offentlige Anliggender. 5) Hvad betød Indførelsen af den fri Forfatning for den danske Kirke? 6) Hvad ved vi om Knud 2.s Karakter og Tankegang? 7) Den slesvigske Hertugs Stilling som dansk Lensmand 1230—1282. 8) Johan Rantzau. Kristendomskundskab: 1) En Analyse af Brevvekslingen mellem Plinius og Trajan med Henblik paa, hvad den oplyser om de kristne og Romer- statens Forhold til dem. 2) Jeremias' Betydning i Israels Religionshistorie. 3) Dionysoskulten og dens Betydning for den religiøse Udvikling i Grækenland. 4) Jakob 4,i—io. Religionshistorie: Samme Opgave som Kristendomskundskab 3). fi. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1926—27: Der indstillede sig 11 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1927: — — - 12 11 — Af disse fik 1 Første Karakter med Udmærkelse og 17 Første Karakter. lait indstillede sig 23 18 fuldendte Eksamen. Hovedfag: Matematik. Hovedfag: Fysik. Vinteren 1926—27. Efter kgl. Anordning 18. Maj 1917. Sidenius, Svend Voigt (1920) 717,\s Første med Speciale indenfor den teor. Fysik. Sommeren 1927. Efter kgl. Anordning 18. Maj 1917. = 1(1-S) + 2 (2 — x) +.....+ «(«-x)+..... og angiv denne Rækkes Konvergensradius og dens Forhold paa Konver- genscirklens Periferi. Efter at have dekomponeret Rækkeleddene skal man dernæst bevise Formlen /(a0 = ±fc_V J v ' x »'o 1 — t angive Betingelsen for dens Gyldighed og endelig bestemme Værdien f(?)• Vis, at Løsningen af den binome Ligning xlx — 1=0 kan reduceres til Løsningen af Ligningen af femte Grad V' ~h y4 4yz — Sy -f- 3y -f- 1 = 0, og udtryk dernæst Rødderne i denne Ligning ved Hjælp af Fnhedsrødderne. Angiv en Metode til at løse den ubestemte Ligning x2 -f- 6x + 10 — I3y2 = 0 i positive hele Tal, og find den mindste af disse Løsninger. III. I et krumt 3-dimensionalt Rum er indført et System af Koordinater x-t, a?2, og den dertil knyttede Maalbestemmelse er udtrykt ved Grund- formen ds1 — dx? + e~~iXl (dx.j -f dx?). Beregn de Christoffelske Symboler Angiv derefter, hvorledes Rummets geodætiske Kurver bestemmes. Praktisk Matematik: De mindste Kvadraters Metode. Eksamens 3. Del. (Anordning 18. Maj 1917.) I. 1. Der ønskes en kort Redegørelse for Anvendelsen af Lagranges Ligninger. 2. En Omdrejningscylinderflade, hvis Masse man kan se bort fra, drejer sig med konstant Vinkelhastighed w om en Frembringer, der ligger fast langs en lodret Linie. Denne Linie benyttes som ø-Akse i et retvinklet Koordinatsystem. En Partikel med Masse m er bundet til at bevæge sig paa Cylinderfladen uden Gnidning og paavirkes foruden af Tyngdekraften tillige af en Tiltrækning til ø-Aksen, rettet vinkelret mod denne og propor- tional med Afstanden (og = mk2 i Afstanden 1). Man skal anvende Lagran- ges Ligninger til Bestemmelse af Bevægelsen, idet man som Parametre indfører Partiklens ø-Koordinat samt den Vinkel 0, som Partiklens Afstand fra ø-Aksen danner med en vandret Diameter, der ligger fast i Cylinderen. II. Lagranges Række efter Potenser af en given Funktion. Kursusarbejde i Specialet: Plane algebraiske Kurver af 3. Orden og Slægten 1, med særligt Hensyn til Rcalitetsegenskaber. Universitetets Eksaminer. 83 Sommeren 192 7. Forprøven. 1. En konveks Kurvebue med den naturlige Ligning s = f(0), hvor f(0) er en given Funktion (f(6) >0 for 0 > 0, /'(O) = 0), ligger i en lodret Plan med Hulheden opad. Buen begynder i et Punkt med vandret Tangent, svarende til 0 = 0. En tung Partikel, der er bundet til Kurven, udgaar fra dette Punkt med given Begyndelseshastighed v0. Kurven er ru med Gnid- ningskoefficient ft. Man skal danne en Differentialligning til Bestemmelse af Hastighedens Kvadrat som Funktion af 0. Hvor stor skal v0 være, naar Buen specielt er en Cirkelkvadrant med Radius a, og Partiklen skal naa Buens øverste Punkt med Hastigheden 0? Hvor stor er i dette Tilfælde Partiklens Tryk paa Cirkelbuen i det til en given Værdi af 0 svarende Punkt? II. 1. Hvilken Flade fremstilles ved Ligningen z — 100 = y2 — 4 x1? Bestem Voluminet af det Omraade, der ligger indenfor Cylinderfladen •^2 + 2/2 = 4 og begrænses foroven af den givne Flade, forneden af XY- Planen. 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen d2y , -f- y = x cos x. axi 3. Hvad forstaas ved, at en Følge af Funktioner fi (x), A (x)> • • • U (x) konvergerer ligeligt i et Interval ci < x <6? Konvergerer Potensrækken ya_±w zi_V n n\ / ligeligt i Intervallet 0 < x < og konvergerer den ligeligt i Intervallet 0 < x < \ ? Hvilken Funktion fremstilles ved Rækken? Fagprøven. 1. 1. Paa en Flade med konstant Krumning k2 skal man bestemme Arealet af en ligesidet geodætisk Trekant, hvis Side har Længden a. 2. I homogene Koordinater x-,, x2, x.A, x4 i et 3-dimensionalt Rum er givet en Flade med Ligningen "i JC 2 0C ^ • Paa denne Flade vælges 2 faste, retlinede Frembringere og f2 af samme Art. Til hvert Punkt P i Rummet lader man nu svare 1) det Punkt P15 der er saaledes bestemt, at Linien PP, skærer ^ og f.2 i 2 Punkter, der er har- monisk forbundne med P og P,, 2) den Plan w,, som er Polarplan for P med Hensyn til den givne Flade. Man skal undersøge den herved oprettede Korrespondance mellem Rummets Punkter og Planer, idet man lader P, og svare til hinanden. II. Find en Løsning til Differensligningen: f{x + 1 ) — f(x) = Jb angiv dennes singulære Punkter og vis hvorledes den forholder sig naar \x\ »-* oo. 84 Universitetet 1926—27. Find Betingelserne for at Rækken oo Zxn — — sin (n \'n) n = 1 er konvergent, naar x antages reel, og z betegner en komplex Variabel. Eksamens 3. Del (Anordning 1 8. Maj 1917). 1. 1. Paa Cylindroiden z (x2 y2) = a (x2 — y2) bestemmes 2 retlinede Frembringere, der danner Vinklerne henholdsvis « og /? med a--Aksen. Hver af disse Frembringere er Skrueakse for en øjeblikkelig Bevægelse. De to Skruebevægelser har Rotationshastigheder w, og w2 02 Transla- tionshastigheder henholdsvis £, og t2. Hvilken Relation skal de 4 Størrel- ser wv w2, tu 12 tilfredsstille, naar de to givne øjeblikkelige Skruebevæ- gelser skal kunne sammensættes til en enkelt øjeblikkelig Skruebevægelse med Akse paa Cylindroiden. Naar denne Relation er tilfredsstillet, hvor- ledes bestemmes da Hastigheden i den resulterende Bevægelse? 2. Tre rette Linier er Normaler til een og samme rette Linie i Rummet. Undersøg, om man altid under disse Forudsætninger vil kunne bestemme 3 øjeblikkelige Skruebevægelser, som har de 3 Linier til Akser, og som op- hæver hverandre. II. Grundtrækkene af de dobbeltperiodiske Funktioners Teori. Astronomi. . Vinteren 1926 — 2 7. Forprøven. Skriftlig Opgave for 14 Eksaminander: En Stjernes Koordinater er: Rektascension = 9h 12m 45® 6 Deklination = +5° 37' 18". Beregn Stjernens Koordinater i Ekliptiksystemet (Længde og Bredde). Ekliptikhældningen (e) er = 23° 27'.02. Femcifret Regning. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cosa = cosb cosc -{- si nb sine cosA sina sinB = sinb sinA sina cosB = cosb sine — sinb cosc cosA Hjælpemiddel: femcifret Logaritmetabel. Specialopgave for 1 Eksaminand: Tolegemeproblemets Hovedformler. Prøve for naturhistoriske Studerende: 1. Beregn ved Hjælp af Skriv- og Rejsekalenderen (den lille Udgave) Tidsækvationen den 1. Februar 1927. 2. Hvormange Dage er der (i de katolske Lande) forløbet i de forskel- lige Aarhundreder i vor Tidsregning? 3. Hvilken Ugedag havde vi den 31. December 1900? 4. Hvor paa Jorden naar Solen overhovedet ikke op over Horisonten ved Sommersolhverv? 5. Hvilke Stjerner kulminerer i København den 15. Februar Kl. 6 Eft. (mellemeuropæisk Tid)? Tilnærmet Regning. Universitetets Eksaminer. 85 6. Stjernetid i Middelsolmiddag er for en vis Meridian en vis Dag: Øo = 8h 14™ 16s 27. Hvad har vi for 0Q samme Dag for en Meridian, der ligger 1 Time vest for den førstnævnte? Hjælpemiddel: Den lille Udgave af Rejsekalenderen for 1927. Sommeren 192 7. Forprøven. 1. Hvad er Stjernetid (0) for Københavns Meridian Kl. 5h16,n0s.00 Eftm. mellemeuropæisk Tid en Dag, da Stjernetid i Middelmiddag i Greenwich er: 00 = 7h16m18s.22? 2. Vi har for en Smaaplanet Middelanomalien Kl. 12 Nat mellem den 9. og 10. Oktober 1906: Mn = 27°26.39. For Banens halve Storakse (ct) har vi: Log a = 0.54422. og for Baneexcentriciteten (e): Log e = 8.99221. Beregn for Kl. 12 Nat mellem den 18. og 19. November samme Aar: Middelanomalien (M) og den excentriske Anomali (E). Hjælpemidler: Nautical Almanac og Beckers 5-cifrede Logaritmetabel. Prøve for naturhistoriske Studerende: 1. Hvilken Ugedag var den 5. Marts 1827? 2. Hvilke Stjerner kulminerer i København den 5. September Kl. 8 Aften mellemeuropæisk Tid? Tilnærmet Regning. 3. Angiv Solens Kulminationshøjde i København ved Foraarsjævndøgn, Sommersolhverv, Efteraarsjævndøgn og Vintersolhverv. 4. Hvor kan det være, at Dagen ved Jævndøgn (se f. Eks. Skriv- og Rejsekalenderen 1927 Marts 21 og September 24) ikke er nøjagtig 12 Timer lang? 5. Stjernetid i Middelmiddag er for en vis Meridian en vis Dag: 0G= 12h13m18s.47. Hvad er 00 samme Dag for en Meridian, der ligger 3 Timer øst for den først- nævnte? 6. Hvor kan det være, at i Skriv- og Rejsekalenderen for 1927 den 22. Juni er angivet som Aarets længste Dag, medens Forskellen mellem Tiden for Solens Opgang og Nedgang synes at give den 23. Juni som 1 Minut længere end den 22. Juni? Hjælpemiddel: Den lille Udgave af Skriv- og Rejsekalenderen for 1927. Fysik. Vinteren 1926 — 2 7. Forprøven. I. 1. Den ene Ende af en meget lang cirkulær Cylinder snos ved Hjælp af et konstant Drejningsmoment med den konstante Vinkelhastighed w. Denne Vinkelhastighed udbreder sig med Hastigheden c langs Cylinderen. Ved Anvendelse af Sætningen om Bevægelsesmængdemoment og ved en Fremgangsmaade analog den, hvorved Stødforplantningshastigheden og 1 / K Lydhastigheden er udledt, skal man vise, at c — V —, idet7, og ÅT, hen- -M 86 Universitetet 1926—27. holdsvis er Inertimoment med Hensyn til Aksen og Snoningskoefficient, begge af en Længdeenhed af Cylinderen. 2. Find Dimensionen af Gnidningskoefficienten r, for en Vædske. An- vend den til at udlede Formen af Udtrykket for den Vædskemasse M, der pr. Sekund strømmer igennem en / cm lang, snæver, spalteformet Kanal, mellem hvis Ender der findes en Trykforskel px p.,. Kanalens Tværsnit er rektangulært med Bredden b cm og Tykkelsen d cm, hvor d er meget lille i Forhold til b og 1. Vædskens Tæthed er p. 3. 2 Qrammolekyler af en ideal Luftart befinder sig ved 20° Celsius i et Rum paa 5 Liter. Luften udvider sig isotermt og reversibelt til 10 Liter. Angiv Varmetilførselen Q i cal., det af Luften udførte Arbejde A i Kilogram- meter, Energitilvæksten A U i cal. og Entropitilvæksten A S i cal/grad- Hvad bliver de tilsvarende Størrelser, naar Udvidelsen sker som ved Joules første Forsøg? Talregningen fordres ikke gennemført, kun Tallene tydeligt indsat i Formlerne. II. 1. Med hvilken Kraft A", virker to retlinede, parallelle og strøm- førende Ledningstraade paa hinanden, naar hver af dem har Længden 1 cm, Strømstyrken i Amp., og naar deres indbyrdes Afstand n cm forudsættes forsvindende lille i Sammenligning med 1. Det omgivende Mediums Per- meabilitet sættes lig />• 2. En retlinet Traad har den elektriske Ladning q el. st. paa hver Længdeenhed. Med hvilken Kraft K paavirker Traaden en elektrisk En- hedsladning, der befinder sig i Afstanden o cm fra Traaden. Det forudsæt- tes, at a er forsvindende lille i Sammenligning med Traadens Længde /, og at det omgivende Mediums Dielektricitetskonstant er D. (Traaden forud- sættes strømløs). 3. Benyt det i Opgave 2 fundne Udtryk ti! at finde den Kraft K2, hvor- med de i Opgave 1 omtalte Traade virker paa hinanden, naar hver af dem har den elektriske Ladning q el. st. paa hver Længdeenhed, og naar det om- givende Mediums Dielektricitetskonstant er D. (Traadene forudsættes strømløse). 4. Hvad er i Følge de fundne Formler Betingelsen for, at K, og K.? holder hinanden i Ligevægt, naar begge Traade har Strømstyrken i Amp. og den elektrostatiske Ladning q e.l st. paa hver Længdeenhed. 5. Hvad bliver denne Betingelse, naar det antages, at q hidrører fra, at der findes AT Elektroner hver med Ladningen -i-f paa hver Længdeenhed af Traadene, samt at i hidrører fra, at disse Elektroner bevæger sig i Traa- denes Længderetning med Hastigheden u. 6. Hvilken Værdi w, faar u, naar man sætter D = 2 og /' = 50, og hvilken Værdi faar u, naar man sætter D = /u = 1. Lærerprøven. Skriftlig Prøve: 1. Der ønskes en elementær Fremstilling af Indlednin- gen til Læren om Vædsketryk. 2. Der ønskes en Oversigt over Hovedtræk- kene i den historiske Udvikling af Kendskabet til den atmosfæriske Lufts vigtigste fysiske Egenskaber. Eksamens 3. Del (Anordning 18. Maj 1917). I. Der ønskes en Redegørelse for de teoretiske Slutninger, som man har draget af de empiriske Resultater over Varmestraalingsloven. II. Om Røntgenstraalers Spredning. Speciale: Der ønskes en Oversigt over Hovedtrækkene af Kvante- teorien for Baandspektrene. 87 Sommeren 192 7. Forprøven. 1. 1. En Glasterning med Kantlængden 2 cm sammentrykkes med et Tryk P k?/cm! paa to modstaaende Sideflader. Ved et passende Tryk Px kg/cm2 paa de fire andre Sideflader forhindres Kanterne vinkelret paa Tryk- ket P i at ændre deres Længde. Find P, udtrykt ved P. Hvor stor en potentiel Fnergi i kgm er opsamlet i Terningen, naar P er lig 20 kg/cm-? Elasticitetskoefficienten E for Glasset er 0,7 . 106 Mesadyn/Cm-og Tvær- kontraktionsforholdet ^ = 0,25. (i Megadyn = 106 Dyn). 2. 1 Kilogram mættet Vanddamp ved 80" C fortættes først isotermt til Vand ved denne Temperatur, opvarmes derefter som Vand til 100 C og omdannes endelig isotermt til mættet Damp ved 100 C. Giv en Skitse af Processen i et />,v-Diagram og angiv for hver af Processens tre Dele det af Systemet udførte Arbejde A}, A2, i kgm og dets Entropitilvækst A&i, AS2, &S3 i kgcaVgrad- Vandets Fordampningsvarme i cal/g er ved 80 C 548, ved 100 C 537. 3. 1 Kilogram mættet Vanddamp ved 80 C — der har Trykket 352 mm Hg — opvarmes ved konstant holdt Tryk til 100 C og sammentrykkes der- paa isotermt ved denne Temperatur til een Atmosfæres Tryk. Giv en Skitse af Processen i et p,v-Diagram og angiv for begge Delprocesser det af Systemet udførte Arbejde A^\ A2' i kgm og dets Entropitilvækst A&i', AS2' i kgcaVgrad' Vanddamps Molekularvarme for konstant Tryk, CP, er 8,38 cal/Moi. Grad- Ved Beregningerne i 2. og 3. forudsættes den (ret grove) Tilnærmelse, at Vanddampen opfører sig som en ideal Luftart. For alle Opgaverne gæl- der, at Talregningerne ikke fordres gennemført, men blot tydeligt opstillede. II. 1. Parallelt hvidt Lys falder vinkelret ind paa den ene Sideflade af et Glasprisme. Paa den modsatte Sideflade er ridset et Gitter med Gitterkon- stant 0.oo1fi mm; Linierne er parallelle med Prismets brydende Kant. Hvor stor maa den brydende Vinkel være, for at en grøn Lysstraale med Bølge- bredde 5 . 10^5 cm skal kunne gaa ubrudt igennem, idet Glassets Bryd- ningsforhold for denne Straale er 1,5? 2. To store parallelle Metalplader med en indbyrdes Afstand paa 7 cm er adskilte ved et Olielag paa 3 cm Tykkelse og en Glasplade paa 4 cm Tykkelse. Spændingsforskellen mellem Pladerne er 23000 Volt. Find Felt- styrken udtrykt i Volt/cm i Olien og i Glasset, naar Dielektricitetskonstanten for Olien er 2 og for Glasset 5. Find Kondensatorens Energi pr. cm2 af Pladearealet udtrykt i Erg og i Joule. Der ses bort fra Virkningen af Kon- densatorens Rande. 3. En Jernring med Middeldiametren 15 cm og 75 mm2 Tværsnit er jævnt beviklet med 400 Vindinger (den danner altsaa en ringformet Sole- noide); Beviklingen er forbundet med en Strømkilde. Paa Solenoiden findes desuden jævnt fordelt 40 Vindinger, der er forbundet med et ballistisk Gal- vanometer, saaledes at Modstanden i denne Kreds er 1600 Ohm. Naar Strømmen sluttes, saa Strømkilden sender 1 Ampere gennem Primærlednin- gen, viser Galvanometret, at der gaar 2,5.10~6 Coulomb igennem det. Be- regn heraf B og fi for Jernringen. Lærerprøven. Læren om Cirkelbevægelsen, belyst ved udførlig Gennemgang af Eks- empler som: En Cyklist der kører om et Gadehjørne, Jordens Rotation, Centrifugen o. fl. 88 Universitetet 1926—27. Fagprøven. Der ønskes en Fremstilling af de invariante mekaniske Egenskaber hos enkelt- eller flerdobbelt periodiske Bevægelser af Massepunkter under dia- batiske Forandringer af Kraftfeltet. Eksamens 3. Del (Anordning 18. Maj 1917). I. Der ønskes en Fremstilling af den mekaniske Behandling af Kraft- feltet omkring en homogen isolerende Kugle med given Dielektricitetskon- stant, der indbringes i et homogent elektrisk Felt. Samtidig ønskes en til- nærmet Beregning af den Kraft, hvormed Kuglen paavirkes, naar Feltet ikke er fuldstændig homogent. II. Der ønskes en Beskrivelse af de forskellige Interferensfænomener, som iagttages i det Lys, der reflekteres fra eller gaar igennem planparallelle og kileformede Plader og gennemsigtige Stoffer, saavel for hvidt som for monokromatisk Lys og baade for meget tynde og for tykkere Plader. Hvilke Anvendelser har man gjort af saadanne Interferenser? Kemi. Vinteren 192 6—2 7. Forprøven. 1. a) Angiv Ligningen for Indvirkningen af Kaliumpermanganat paa Oksalsyre i svovlsur Opløsning. b) Ved Indstilling af en Opløsning af Kaliumpermanganat ved Hjælp af Natriumoksalat er fundet, at 26,2 cm3 af Opløsningen svarer til 0,1604 g Natriumoksalat. Beregn Kaliumpermanganatopløsningens Normalitet. 2. Angjv Ligningen for Ammoniumnitrats Sønderdeling ved Ophedning og beregn Rumfanget af de Stoffer, der opstaar ved Ophedning af 100 g Ammoniumnitrat. 3. Hvorledes forholder Blyets Ilter sig overfor Saltsyre og Salpeter- syre? 4. Opskriv Reaktionsligningerne for Dannelsen af Ætylen, Allylalkohol, Akrolein, Akrylsyre, Krotonsyre og Fumarsyre. Medfølgende Atomvægtstabel maa benyttes. Lærerprøven. 1. Hvad forstaas ved Iltning, Reduktion og Iltningstrin. 2. Beskriv Udførelsen af et Udvalg af Forsøg, der belyser de under Besvarelsen af det første Spørgsmaal omtalte Forhold. Medfølgende Atomvægtstabel maa benyttes. Sommeren 192 7. Forprøven. 1. Hvor mange Liter Brint og Kvælstof medgaar der ved syntetisk Fremstilling af 1000 g Ammoniak? 2. Til 20.00 errr af en Kaliumdikromatopløsning sættes Overskud af Kaliumjodid og Svovlsyre. Opløsningen titreres med 22.40 cnr af en Na- triumtiosulfatopløsning, der indeholder 15.80 g vandfrit Natriumtiosulfat pr. Liter. Hvor mange Gram Kaliumdikromat findes der i 1 Liter af Opløs- ningen? 3. Hvorledes omdannes Eddikesyre til Malonsyre, og hvorledes om- dannes Malonsyre til Eddikesyre? 4. Hvorledes omdannes Fenol til Salicylsyre og Salicylsyre til Fenol? Universitetets Eksaminer. 89 5. Angiv den kvantitative, procentiske Sammensætning for Mælkesyre og for Druesukker. Reaktionsligninger anføres. Til Brug ved Beregningerne udleveres Logaritmetabeller og Atom- vægtstabeller. Lærerprøven. Angiv de Hensyn, efter hvilke Grundstofferne inddeles i Metaller og Metalloider og anfør Eksempler paa Grundstoffer, der kan henføres til begge Klasser. Til Besvarelsen maa ingen Hjælpemidler benyttes. 9. Magisterkonferenser. a. Ved det filosofiske Fakultet. lait 12 Studerende har i Aaret 1926—27 taget Magisterkonferens. 4/9 1926. Cand. philos. Ejnar Thomsen (1916). Admissus Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Ægtemandens Skinsyge som dramatisk Motiv med særligt Hensyn til Shakespeare (6/i 1926). 2) Engelsk Indflydelse paa dansk Romantik (SA 1926). 3) Vignys Moi'ce, æstetisk belyst (u/i 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/7—21 /8 1926): En Sam- menligning mellem den Richardsonske og den Fieldingske Romans Livsbillede og Livssyn. Forelæsning (4/9 1926): En Drøftelse af Problemet i Oscar Wildes: The critic as artist. 18/9 1926. Cand. philos. Christian Lorenzen Christiansen (1919). Fag: Tysk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne L. L. Hammerich og Finnur Jonsson. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (u/i—22/a 1926): Hoved- punkterne af Lyd- og Formlæren i Johan Statwecks Prosakrønike (udg. af Deiter i Nieddeutsches Jahrbuch 39, 36—74). Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Carmen ad deum (Braune Akd. Lesebuch XI, 6—23) oversættes; derefter fortolkes den, saalangt Tiden rækker C/o 1926). 2) Omlyden i Oldhøjtysk og Mid- delhøjtysk under Hensyntagen til Forholdene i andre germanske Old- sprog (3/9 1926). 3) Neuniederdeutsche Dichtung (seit Joh. Heinr. Voss), skrives paa Tysk (4/0 1926). Forelæsning (18/9 1926): Der Parzival Wolframs von Eschenbach (holdes paa Tysk). 30/9 1926. Cand. philos. Martin Olaf Marius Eliehauge (1916). Admissus. Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetet 1926—27. Fag: Engelsk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Aage Brunsendorfr og N. Bøgholm og Docent C. A. Bodelsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2A—13/2 1925): Der ønskes en Bestemmelse af det engelske Problemdramas Væsen og en Frem- stilling af dets Udvikling fra Firserne indtil Aarene før Verdenskrigens Udbrud. Opgaven til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) De vigtigste lydlige Forskelligheder mellem Oldengelsk og Oldhøjtysk (10/9 1926). 2) The Literary Friendship of Wordsworth and Coleridge-to be written in English (n/9 1926). 3) Canterbury Tales A 4016—45 oversættes og kommenteres med særligt Hensyn til Dialektformerne (13/9 1926). Forelæsning (28/9 1926): A thorough investigation of the use of his sources made by Shakespeare in two of his Roman dramas. 7Ao 1926. Cand. philos. Franz Josef Blatt (1921). Admissus. Fag: Klassisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne A. B. Drachmann, William Norvin og Kr. Sandfeld. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Aristophanes: Aves V. 610—645 oversættes og fortolkes (14/o 1926). 2) Latinsk Stil (16/6 1926). 3) Realia: Folkeforsamlingen som Domstol i Rom. En Sammenligning med Forholdene i Athen ønskes (19/6 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (e/7—17Ih 1926). Tertulliani ad nationes II 12 oversættes og forsynes med kritisk, sproglig og real Kommentar. Forelæsning (7/10 1926): Atticismens Gennembrud som litterær Retning i græsk og romersk Litteratur. V4 1927. Cand. philos. Morten Lunn Bredsdorff. Admissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Sonettens Æstetik og Historie med særligt Henblik paa en af de tre Hovedlitte- raturer (10ho 1926). 2) Den digteriske Rejseskildring i nordisk Litte- ratur i det 18. Aarhundrede og dens europæiske Forudsætninger (12/10 1926). 3) Shelleys Adonais (14/io 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (~4/i—'/3 1927): Keats Betydning for den engelske Litteratur. Forelæsning (V* 1927): Den litterære Kritiks Udvikling i Eng- land i det 18. Aarhundrede. 1 4 1927. Cand. philos. Emil Lars Frederiksen (1920). Admissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel, Universitetets Eksaminer. 91 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) og 2) samme Opgaver og Tider som for Mag. M. L. Bredsdorff. 3) Chateaubriands Atala (14/10 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (24A—7/3 1927): Symbolis- men og dens Betydning for dansk Litteratur. Forelæsning (lU 1927): Den litterære Kritiks Udvikling i Frankrig i det 18. Aarhundrede. 1U 1927. Cand. philos. Gunnar Mansen (1917). Admissus. Fag: Almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) og 2) samme Opgaver og Tider som Mag. M. L. Bredsdorff. 3) Wielands Musarion (14/io 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (21/i—4/;s 1927): Heines Prosakunst. Forelæsning (x/4 1927): Den litterære Kritiks Udvikling i Tysk- land i det 18. Aarhundrede. 7Is 1927. Cand. philos. Grethe Hjort (1922). Admissa. Fag: Engelsk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Aage Brusendorff og N. Bøgholm og Docent C. A. Bodelsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Relativer og Relativsætninger fra Oldengelsk op til Nutiden (V2 1927). 2) English Memorial Poetry (Milton, Shelley and Tennyson) (zl2 1927). 3) Beowulf V. 1251—1282 oversættes og kommenteres (5/2 1927). 4) Chaucer og de af hans franske Kilder, som er før 1350 (7/2 1927). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (21/2—28/:i 1927): Neden- staaende Spørgsmaal ønskes besvarede med særligt Hensyn til Pro- fessor Maulys Teorier: I hvilke Grupper falder Overleveringen af Piers the Plowman, og hvorvidt understøttes Inddelingen af indre og ydre Kendetegn. Forelæsning (7/5 1927): Dickens and Kipling as humorists. En Kandidat, som i Maj 1927 begyndte en Konferens i Klassisk Filologi, forlod Prøven. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Oversættelse fra Dansk til Qræsk (5/5 1927). 2) Den græske Tragedies og Komedies Struktur (9/5 1927). 3) Terents Eunuchus Prologen V. 1—34 oversættes og fortolkes (12/5 1927). En Kandidat, som 2 Gange tidligere havde begyndt men ikke fuldendt en Konferens i Historie, begyndte paany i Maj 1927 men opnaaede efter Besvarelsen af de nedenstaaende Opgaver ikke Til- ladelse til at fortsætte. 92 Universitetet 1926—27. Censorer: Professorerne Erik Arup, Knud Fabricius og Aage Friis. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Byen Konstan- tinopels og Strædernes Historie (V5 1927). 2) Dansk Helstatspolitik ?/5 1927). 3) En Karakteristik af A. D. Jørgensens Historieforskning (12/5 1927). 4) Kreditforeninger (16/5 1927). Ve 1927. Cand. philos. Egon Borup Jensen (1921). Admissus. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Vilh. Andersen, Johs. Brøndum-Nielsen og Finnur Jonsson. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Lydforholdet Brydning i Dansk (4/12 1926). 2) Havamål B. 64—69 oversættes og tolkes med særlig Redegørelse for de i de 2 første Vers forekommende Verbalformer (7/12 1926). 3) Langelandsrejsen kommenteres som et Udtryk for dansk Romantik (14/i2 1926). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (4/4—16/s 1927): Dansk Kritik mellem Heiberg og Brandes. Forelæsning (Ve 1927): Helgedigtene, litterærhistorisk betragtede. 3/« 1927. Cand. philos. Thure Magnus Julius Hastrup (1921). Admissus. Fag: Klassisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Carsten Høeg og William Norvin. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Latinsk Stil (V2 1927). 2)Forum Romanum i Republikens Historie (3/2 1927). 3) Pindar Pytli. III 1—23 (Langvers) oversættes og fortolkes (6/2 1927). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (V*—ls/s 1927): Cicero de officiis I 7,20—13,41 incl. oversættes og fortolkes. Forelæsning (°7e 1927): Romersk Navneskik. 3/e 1927. Cand. philos. Niels Jakob Breitenstein (1921). Admissus. Fag: Klassisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Carsten Høeg og Wil- liam Norvin. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Qræsk Stil ('/2 1927). 2) Den attiske Prosas Form i 5.—4. Aarhundrede f. Chr. OV2 1927). 3) Propertius III 9. vers 1—34 oversættes og fortolkes (13/2 1927). Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (21/3—2/s 1927): Platon Euthydemos 288 a—293 a incl. oversættes og fortolkes. Forelæsning (3/6 1927): Herskerkulten i det Ptolemæiske Ægypten. 27/e 1927. Cand. philos. Gustav Adolf Vilhelm Liljencrantz Adeling (1911). Admissus. Fag: Filosofi. Universitetets Eksaminer. 93 Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Jørg. Jørgensen, V. Kuhr og Edgar Rubin. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (n/i—22U 1926): »Den eksistentielle Tænker« hos Kierkegaard. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Opsyn: 1) Principerne for den induktive Tænken (13/6 1927). 2) Begrebet Vilje (14/e 1927). 3) Kants Lære om den æstetiske Dømmekraft (15/r, 1927). Forelæsning (2T/e 1927): Utilitarianismen. /?. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. lait 1 Studerende har i Aaret 1926—27 taget Magisterkonferens. 12/4 1927. Cand. philos. Brynjdlfur Stefdnsson (1916). Admissus. Fag: Forsikringsmatematik. 1. Del af Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik bestaaet i Sommeren 1923. Konferensens 2. Del: Eksaminatorer og Censorer: Professorerne N. E. Nørlund, Kristian Sindballe, J. Steffensen og Jens Warming. Store skriftlige Opgave (17/6—29/7 1926): Der ønskes en Analyse af Begrebet »Korrelation« (»Baand« mellem Iagttagelser) samt en kort- fattet systematisk Fremstilling af de vigtigste Metoder, der i Teori og Praksis benyttes til Behandling af korrelerede Iagttagelser. Metoderne søges kritisk belyst i Henseende til deres teoretiske Grundlag, deres naturlige Anvendelsesomraade, praktiske Betydning og andre Momen- ter, som kan komme i Betragtning. Selvstændige numeriske Undersøgelser kræves ikke foretagne, og Undersøgelsen kan begrænses til Funktioner af to Variable. Mindre skriftlige Opgaver: Interpolationslære (s/3 1927 4 Timer): Forklar i Enkeltheder, hvor- ledes man ved numerisk Integration af Differentialligningen d2x ,dx_n dt2 dt kan konstruere en Tabel over det Gauss'iske Fejllovsintegral, idet der ved Restleddet føres Kontrol med den opnaaede Nøjagtighed. Et under Hensyn til den indrømmede Tid passende Stykke af Tabellen beregnes, idet Udgangsværdierne tages fra Pearson's Tables for Statisticians and Biometricians. Iagttagelseslære (10/3 1927 4 Timer): Nedenstaaende Materiale fremstilles ved en dertil egnet, diskontinuert eller kontinuert, Fejllov, og der anstilles en Sammenligning mellem de beregnede og de obser- verede Hyppigheder. Resultat Hyppighed 0 57 1 203 2 383 94 Universitetet 1926—27. Resultat Hyppighed 3 4 5 6 7 525 532 408 273 139 45 27 10 8 9 10 11 12 13 14 4 0 1 1 Forsikringsmatematik (12/3 1927 4 Timer): 1. Vis, at dersom Døds- intensiteten er stadig voksende i et vist Interval, er og angiv det Interval, hvorom der er Tale. 2. Angiv Udtrykket for Nettopræmiereserven efter t Aars Forløb for en Børneforsikring, der har Karakteren af en livsbetinget Kapital- forsikring paa Barnets Liv med Præmiebetaling paa Forsørgerens og Barnets Liv i hele Forsikringstiden og med Tilbagebetaling af de ind- betalte Nettopræmier ved Barnets Død før Forsikringstidens Udløb. Udtrykket opstilles saavel paa den prospektive som paa den retrospektive Form, og Identiteten af de to Udtryk paavises. Mundtlig Eksamination og 6/4 1927. Opgave ved den offentlige Forelæsning (12/4 1927): De principielle Spørgsmaal vedrørende de forskellige Begrundelser af Mindste Kvadraters Metode. c. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. a. Immatrikulation af Udlændinge. Under 13. September 1926 bifaldt Ministeriet, at en Student, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Gymnasiet i Schiedam, maatte blive immatrikuleret (J. Nr. 72 j/26). Under 4. Januar 1927 bifaldt Ministeriet, at en kvindelig Student, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Augusta Victoria Skolens Oberlyzeum i Trier, maatte blive immatrikuleret (J. Nr. 72 s/26). Under 30. April og 9. Maj 1927 bifaldt Ministeriet, at to Studen- ter, der havde bestaaet Afgangseksamen fra Staatliches Gymnasium und Realgymnasium i Flensborg, maatte blive immatrikulerede (J. Nr. 72 d og e/27). 1. Immatrikulation. 95 fi. Immatrikulation af Danske uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 30. Juni og 9. August 1927 (J. Nr. 71 h/27 og 71 g/27) er der meddelt 2 Personer Tilladelse til uden forud be- staaet Studentereksamen at blive immatrikulerede for at studere Teo- logi og derefter indstille sig til den teologiske Embedseksamen paa Vilkaar, at de underkaste sig de sædvanlige Tillægsprøver i Latin og Græsk, den filosofiske Prøve og Prøven i Hebraisk. y. Andre Sager. I Overensstemmelse med Konsistoriums Indstilling af 11. Novbr. 1926 bifaldt Ministeriet 7. Decbr. 1926, at en Studerende, der havde ladet sig immatrikulere ved Universitetet og oppebar det af den dan- ske Regering oprettede Stipendium for en czekoslovakisk Studerende i København, fritoges for Immatrikulations-Gebyr, og at det af ham allerede erlagte Gebyr tilbagebetaltes ham (J. Nr. 304/26). 2. Tillægsprøver. a. Anordning af 15. Okt. 1926 om Tillæg til kgl. Anordning af 28. Febr. 1908 angaaende Tillægsprøver til Studentereksamen. Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet af 27. April 1926 og Konsistorium af 18. Maj s. A. blev udfærdiget en saalydende Anord- ning: Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der vil indstille sig til Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet, maa sammen med Ansøgning om Tilladelse til at indstille sig til Skoleembedseksamen eller Magisterkonferens frem- lægge Bevis for at have underkastet sig en Tillægsprøve i Latin, til hvilken der maa opgives mindst 120 Sider Prosa (å 1300 Bogstaver). Det filosofiske Fakultet er dog bemyndiget til i ganske særlige Tilfælde at dispensere fra dette Krav. Disse Bestemmelser kommer første Gang til Anvendelse for dem, der har taget Studentereksamen i Sommeren 1926. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for Gennemførelsen af denne Anord- ning. I Henhold til den Undervisningsministeren ved denne Anordning givne Bemyndigelse udfærdigedes dernæst en saalydende Bekendt- gørelse af 20. Okt. 1926: Den i den nævnte kgl. Anordning af 15. Okt. 1926 omhandlede Tillægsprøve i Latin for Studenter af den matematisk-naturvidenska- belige Linie, der vil indstille sig til Skoleembedseksamen eller Magi- sterkonferens under det filosofiske Fakultet, kan aflægges enten ved Universitetet eller ved en eksamensberettiget fuldstændig højere Almenskole, som har klassisk-sproglig eller nysproglig Retning, eller ved Eksamenskommissionen for Studentereksamen for Privatister eller 96 Universitetet 1926—27. ved Universitetet for den eller de Lærere under det filosofiske Fakul- tet, som varetager Undervisningen i Latin af matematisk-naturviden- skabelige Studenter, der vil indstille sig til juridisk Embedseksamen. (J. Nr. 200/1926). /S. Anordning uf 11. April 1927 om Tillæg til kgl. Anordning af 28. Febr. 1908 angaaende Tillægsprover til Studentereksamen. Som Led i Gennemførelsen af de i Aarbog 1925—26 S. 3—6 om- talte Foranstaltninger til Forenkling af Universitetets Administration udfærdigedes følgende Anordning: Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie, der vil indstille sig til juridisk Embedseksamen efter kgl. Anordning af 19. April 1918, maa ved Indmeldelse til Eksamens 1. Del fremlægge Bevis for at have underkastet sig en Tillægsprøve i Latin, til hvilken der maa opgives mindst 120 (å 1300 Bogstaver) Sider Prosa. Naar særlige Omstændigheder taler derfor, kan Fakultetet tillade, at Prøven udsættes til efter 1. Del. Undervisningsministeriet bemyndiges til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som maatte være nødvendige for Gennemførelsen af denne Ordning. (J. Nr. 137/25). 3. Anordning af 11. April 1927 om Sygeeksaminer og Omprøver ved Universitetets Eksaminer. (J. Nr. 137/25). Som Led i Gennemførelsen af de i Aarbog 1925—26 S. 3—6 om- talte Foranstaltninger til Forenkling af Universitetets Administration udfærdigedes følgende Anordning: § 1. En Eksaminand, der har indstillet sig til og paabegyndt eller fuldendt en af de ved Universitetet fastsatte Prøver, kan ikke indstille sig paany til samme Prøve før efter et Aars Forløb. Denne Bestemmelse gælder dog ikke den filosofiske Prøve, Prø- ven i Hebraisk, Tillægsprøverne i Latin og Græsk, Bogholderiprøverne ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Eksaminer, den læge- videnskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen og Prøven i Kønssygdommenes Erkendelse og Behandling, til hvilke Prøver en Eksaminand kan indstille sig paany efter V2 Aars Forløb. De i kgl. Anordning af 18. November 1912 § 9 og 19. April 1918 § 3 fastsatte Bestemmelser om Følgerne af ikke rettidig Afmelding fra den lægevidenskabelige Embedseksamens 1. og 2. Del og fra den juri- diske Embedseksamens 1. Del forbliver uforandrede. § 2. Fra Bestemmelsen i § 1, 1. Stk., kan vedkommende Fakultet tillade Afvigelser i Sygdomstilfælde, eller hvor andre særlige Grunde skønnes at tale derfor. § 3. Tilladelse til Afholdelse af Sygeeksaminer udenfor de sæd- vanlige Eksamensterminer kan i ganske særlige Tilfælde efter Fakul- 97 tetets Indstilling meddeles af Konsistorium, der i saa Tilfælde lige- ledes efter Fakultetets Indstilling fastsætter de nærmere Regler for Prøven, derunder hvilke Fag den skal omfatte. 4. Anordning af 11. April 1927 om Begrænsning i Adgangen tii at indstille sig flere Gange til Universitetets Eksaminer. Som Led i Gennemførelsen af de i Aarbog 1925—26 S. 3—6 om- talte Foranstaltninger til Forenkling af Universitetets Administration (Dispensations-Reglerne) udfærdigedes følgende Anordning: Ingen, der tre Gange har underkastet sig (fuldført eller paa- begyndt) en Eksamen eller Del af en saadan, kan oftere indstille sig til den paagældende Prøve. Under ganske særlige Omstændigheder kan der dog meddeles Dispensation herfra af Konsistorium efter Ind- stilling fra vedkommende Fakultet. Den i Anordning af 4. September 1914 om Indretning af en Eks- amen for Embedslæger § 9 indeholdte Bestemmelse om, at ingen kan indstille sig til denne Prøve mere end 2 Gange, opretholdes. 5. Fastsættelse af forskellige Vederlag vedrørende Eksaminer. (J. Nr. 320/1926). I Henhold til den Finansministeriet ved en Tekstanmærkning paa Finansloven for Finansaaret 1926—27 tillagte Bemyndigelse til at fore- tage en Regulering af saadanne aarlige Vederlag, som ikke er opførte med et fast Grundbeløb + midlertidigt Tillæg, fastsatte nævnte Mini- sterium forskellige Vederlag vedrørende Eksaminer som følger: Vederlaget for Censur ved den filosofiske Prøve til 1 Kr. 60 0. pr. Eksaminand + sædvanligt midlertidigt Tillæg. Vederlaget for Censur ved de juridiske og statsvidenskabelige Eks- aminer til 5 Kr. pr. Karakter for de skriftlige Prøver og — ved statsvidenskabelig Eksamen — Laboratorieopgaverne samt 3 Kr. 30 0. pr. Karakter for de mundtlige Prøver, alt med sædvanligt midlertidigt Tillæg. Vederlaget for Censur ved Eksamen i Forsikringsvidenskab og Stati- stik til 21 Kr. for Deltagelse i Affattelsen i hver af de skriftlige Op- gaver og 16 Kr. for hver Eksaminand, alt foruden sædvanligt mid- lertidigt Tillæg. Vederlaget for Censur ved den lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen til 1 Kr. 60 0. pr. indtegnet Eksaminand + sædvanligt midlertidigt Tillæg. Vederlaget til Protokolførerne ved de teologiske samt rets- og stats- videnskabelige Eksaminer til 16 Kr. for hver ordinær Eksamens- dag, med Afkortning efter de hidtil gældende Regler for Dage, hvor der møder et færre Antal Eksaminander end normeret, for- saavidt angaar de rets- og statsvidenskabelige Eksaminer til 8 Kr. Universitetets Aarbog. 13 98 og forsaavidt angaar den teologiske Eksamen forholdsmæssigt, alt med midlertidigt Tillæg. Som Supplement hertil bifaldt Undervisningsministeriet 12. Juli 1927, at der udbetales Protokolføreren ved den teologiske Eksamen 2 Kr. for hver Eksamination i kirkehistorisk Maksimum, 1 Kr. for hver Eksamination i gammeltestamentligt Maksimum samt 1 Kr. pr. Eksamination i Ekstrapensa. (J. Nr. 210/27). Vederlaget for Tilsyn ved de skriftlige Prøver til 1 Kr. 60 0. pr. Time for almindeligt Tilsyn og 2 Kr. 50 0. pr. Time, hvor Tilsynet skal føres af Kandidater, alt med sædvanligt midlertidigt Tillæg. 6. Den filosofiske Prøve. a. Anordning af 11. April 1927 om den almindelige filosofiske Prøve ved Kobenhavns Universitet. (J. Nr. 137/25 og 113/26). Som nævnt i Aarbog 1925—26 S. 5 under Sagen om Forenkling af Universitetets Administration anmodede Ministeriet 14. Juli 1925 Konsistorium om at ville komme med Forslag til en ny Anordning om Filosofikum til Afløsning af de hidtil gældende Regler efter kgl. Re- solution af 1. Sept. 1850, jfr. 8. Sept. 1871. Konsistorium indsendte der- efter 23. Marts 1926 følgende, af de filosofiske Professorer og De- kanus for det filosofiske Fakultet tiltraadte Udkast til Anordning: § 1. Enhver Studerende, der vil indstille sig til en af Universitetets Embeds-Eksaminer — herunder ogsaa den statsvidenskabelige Eks- amen og Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik — eller til en Magisterkonferens, skal forinden have bestaaet en filosofisk Prøve. Dog kan, hvor Studieplanen for det paagældende Fagstudium foreskri- ver en Prøve allerede 1 Aar efter Studiets Paabegyndelse, Aflæggelsen af den filosofiske Prøve udsættes til efter denne Prøve. Islandske Studenter, der har taget den filosofiske Prøve ved Rey- kjavik Universitet, er fritagne for den nævnte Prøve ved Københavns Universitet. § 2. Den filosofiske Prøves Genstand er filosofisk Propædeutik, saaledes som denne i et Kursus — fordelt paa det akademiske Aars 2 Semestre med 4 ugentlige Timer hver — er foredraget af en af de filosofiske Professorer. § 3. Prøven er mundtlig under Overværelse af en Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket Godt, Meget Godt, Godt eller Temmelig Godt. Temmelig Godt er Betingelse for, at Prø- ven anses for bestaaet. § 4. Prøven holdes i de to sædvanlige Eksamensterminer efter foregaaende Indtegning ved det filosofiske Fakultet. Ingen kan stedes til Prøven før et Aar efter bestaaet Studentereksamen. Dog kan det filosofiske Fakultet, hvor en Student kan godtgøre en ved særlige For- hold begrundet Interesse i at indstille sig til Prøven før et Aar efter Studentereksamen, tillade dette, men tidligst et halvt Aar efter Stu- Universitetets Eksaminer. 99 dentereksamen. Ligeledes kan Fakultetet give Tilladelse til, at Prø- ven holdes udenfor de sædvanlige Eksamensterminer samt meddele Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole Tilladelse til at indstille sig samtidig til den filosofiske Prøve og Tillægsprøven til Erhvervelse af akademisk Borgerret, dog saaledes at en eventuelt før Tillægsprø- ven bestaaet filosofisk Prøve kun beholder sin Gyldighed, saafremt Tillægsprøven bestaas i samme Eksamenstermin. Andre Dispensationer fra de for den filosofiske Prøve gældende Tidsfrister kræver Konsistoriums Afgørelse. § 5. Ved Indtegningen til Prøven betales et Gebyr af 6 Kr. Med Hensyn til dette Udkasts enkelte §§ bemærkede Konsistorium følgende: § 1, 1ste Pkt. er stemmende med de hidtil gældende Regler i Re- solution af 1850 og 1871. Reglen i 2det Pkt., hvorefter den filos. Prøve kan udsættes til efter Aflæggelsen af saadanne Fag-Prøver, som efter Studieplanen for det paagældende Studium paaregnes aflagte allerede 1 Aar efter Studiets Paabegyndelse, er en ved de paagældende Fagstudiers Udvikling nød- vendiggjort Indskrænkning i Hovedreglen i 1ste Pkt., idet ikke alle Studerende magter baade den filos. Prøve og en saadan Fagprøve samtidig, og det derunder ved Skemalægningen for de paagældende Prøver hyppig vil komme til at stille sig saaledes, at vedkommende Student maa gaa først op til Fagprøven. Reglen i sidste Stk. af § 1 om islandske Studenter er indsat, fordi en ved Reykjavik Universitet aflagt filos. Prøve i hvert Fald efter de nu bestaaende Forhold svarer til en dansk filos. Prøve, og det derfor ikke vil være tilstrækkelig Grund til at forlange den danske Prøve aflagt af dem, der allerede har bestaaet den islandske, jfr. ogsaa Mi- nisteriets Skrivelse af 26. Okt. 1917, Univ. Aarbog 1915—20, I, S. 231. §§ 2 og 3 stemmer med de nu bestaaende Regler. I § 3 er anført, at Censorer medvirker ved Prøven. I § 4 er bl. a. optaget Dispensationsbestemmelserne, dels den ved Ministeriets Skrivelser af 27. April 1886 og 5. Decbr. 1914 Fakultetet givne Beføjelse til, hvor særlige ydre Forhold gør det ønskeligt for en Student at indstille sig til Prøven før Udløbet af et Aar efter Stu- dentereksamen, da at tillade dette, dels en Beføjelse for Fakultetet — hvilken hidtil har været henlagt til Ministeriet — til at meddele Dimit- tender fra Niels Brocks Handelsskole Tilladelse til at indstille sig sam- tidig til den filos. Prøve og Tillægsprøven til Erhvervelse af akademisk Borgerret. Andre Dispensationer fra Tidsfrister, altsaa navnlig Til- ladelse til at indstille sig til Prøven tidligere end et halvt Aar efter Studentereksamen, er henlagt til Konsistoriums Afgørelse. I § 5 er angivet Eksamensgebyret saaledes som dette er fastsat efter Indførelse af Censorer. 100 Universitetet 1926—27. Under 11. April 1927 udfærdigedes derefter følgende Anordning, om den almindelige filosofiske Prøve ved Københavns Universitet: § 1. Enhver Studerende, der vil indstille sig til en af Universitetets Embeds-Eksaminer — herunder ogsaa den statsvidenskabelige Eks- amen og Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik — eller til en Magisterkonferens, skal forinden have bestaaet en filosofisk Prøve. Dog kan, hvor Studieplanen for det paagældende Fagstudium fore- skriver en Prøve allerede 1 Aar efter Studiets Paabegyndelse, Aflæg- gelsen af den filosofiske Prøve udsættes til den første Eksamenstermin efter Fagprøven. Islandske Studenter, der har taget den filosofiske Prøve ved Rey- kjavik Universitet, er fritagne for den nævnte Prøve ved Københavns Universitet. Fritagelse for Aflæggelse af den filosofiske Prøve kan efter Ind- stilling af Konsistorium meddeles af Undervisningsministeriet i ganske særlige Tilfælde, navnlig hvor en andetsteds bestaaet Prøve skønnes at kunne træde i Stedet. § 2. Den filosofiske Prøves Genstand er filosofisk Propædeutik, saaledes som denne i et Kursus — fordelt paa det akademiske Aars 2 Semestre med 4 ugentlige Timer i hvert — er foredraget af en af de filosofiske Professorer. § 3. Prøven er mundtlig under Overværelse af en Censor. Der gives for Prøven en enkelt Karakter: Udmærket Godt, Meget Godt, Godt eller Temmelig Godt. Temmelig Godt er Betingelse for, at Prø- ven anses for bestaaet. § 4. Prøven holdes i de to sædvanlige Eksamensterminer efter foregaaende Indtegning ved det filosofiske Fakultet. Fakultetet kan, naar særlige Omstændigheder taler derfor, give Tilladelse til, at der afholdes Prøve uden for Eksamensterminerne. § 5. Ingen Studerende kan uden særlig Tilladelse stedes til den filosofiske Prøve, førend der er hengaaet et Studieaar, efter at den paagældende har bestaaet Studentereksamen eller — saafremt ved- kommende er immatrikuleret uden dansk Studentereksamen — efter at Immatrikulation har fundet Sted. Dispensation fra denne Regel kan gives af Konsistorium, dog at Fakultetet kan 1) meddele Studerende, der godtgør en ved særlige Forhold begrun- det Interesse i at indstille sig til Prøven før Udløbet af Aarsfristen, Tilladelse til at indstille sig tidligst et halvt Aar efter Studenter- eksamen (Immatrikulationen), 2) meddele Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole Tilladelse tii at indstille sig samtidig til den filosofiske Prøve og Tillægsprøven til Erhvervelse af akademisk Borgerret, dog saaledes at en eventuelt før Tillægsprøven bestaaet filosofisk Prøve kun beholder sin Gyl- dighed, saafremt Tillægsprøven bestaas i samme Eksamenstermin. § 6. Ved Indtegningen til Prøven betales et Gebyr af 6 Kr. Universitetets Eksaminer. 101 /'i. Andre Sager. Under 13. April 1927 meddelte Ministeriet en Student, der i Okt. 1926 havde bestaaet fransk Filosofikum ved Universitetet i Rennes, Tilladelse til at indstille sig til Embedseksamen ved Københavns Uni- versitet uden at have bestaaet den filosofiske Prøve. (J. Nr. 156 a/27). Under 14. Maj 1927 meddelte Konsistorium en Student, der den 4. Febr. 1927 var blevet immatrikuleret paa Grundlag af en i 1914 aflagt tysk Studentereksamen, Tilladelse til at indstille sig til den filo- sofiske Prøve i Eksamensterminen Sommeren 1927. (J. Nr. 219 a/27). 7. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. a. Anordning af 11. April 1927 om Ændring af kgl. Anordning af 19. April 1918 om Indretningen af de juridiske Eksaminer ved Univer- sitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Som Led i Gennemførelsen af de i Aarbog 1925—26 S. 3—6 om- talte Foranstaltninger til Forenkling af Universitetets Administration udfærdigedes følgende Anordning: Anordningens § 2 sidste Punktum affattes saaledes: »Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakultetet meddele Dis- pensation fra Kravene om Genneingaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prøve saavel som fra førstnævnte Krav alene.« (J. Nr. 137/25). ft. Anordning af 11. April 1927 om Ændring i Anordning af 1. Decbr. 1913 om Indretningen af den statsvidenskabelige Eksamen ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet. Som Led i Gennemførelsen af de i Aarbog 1925—26 S. 3—6 om- talte Foranstaltninger til Forenkling af Universitetets Administration udfærdigedes følgende Anordning: I Stedet for § 2, 1. Stykke 2. og 3. Punktum indsættes følgende Stykke: Den, der indstiller sig til Eksamens 1. Del, maa fremlægge Bevis for regelmæssigt og stadigt at have deltaget i et Kursus i Bogholderi, samt for at have bestaaet en afsluttende Prøve, i hvis Bedømmelse en af de statsvidenskabelige Universitetslærere og en af Undervisnings- ministeriet udnævnt, statsautoriseret Revisor deltager sammen med den af Fakultetet antagne Leder af Bogholderiundervisningen. Mini- steriet bemyndiges til at fastsætte Kursusets Varighed saavel som Prø- vens nærmere Indhold. Ved Prøven gives kun Karakteren »Bestaaet« eller »Ikke bestaaet«. Hvor særlige Forhold taler derfor, kan Fakulte- tet meddele Dispensation fra Kravene om Gennemgaaelse af Kursus og Aflæggelse af Prøve saavel som fra førstnævnte Krav alene. (J. Nr. 137/25). 102 Universitetet 1926—27. y. Eksaminator-Suppleanter ved den juridiske Embedseskamen. (J. Nr. 274/27). Under 15. Juli 1927 indsendte Konsistorium til Ministeriet et saa- lydende Andragende af 1. s. M. fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet: Medens der tidligere var en aarlig Tilgang af ca. 95 Studerende til det juridiske Studium (Gennemsnittet af Aarene 1914—19), er Til- gangen i de senere Aar steget overordentlig stærkt. I 1920 var den aarlige Tilgang saaledes 113, i 1923 136 og i 1926 158; den gennem- snitlige aarlige Tilgang har i de sidste tre Aar 1924—26 været 155. Alene til sidst afholdte Sommereksamens 1. Del indstillede der sig ef- fektivt 122 (efter ca. 30 Afmeldelser). Denne overordentlig store For- øgelse vil selvsagt om ca. et Aars Tid ogsaa mærkes særdeles føleligt ved juridisk Eksamens 2. Del; og der er ingensomhelst Tegn til nogen Nedgang. Eksamensarbejdet er derved baade ved den mundtlige og skriftlige Prøve blevet langt byrdefuldere end tidligere; alene den skriftlige Prøve vil saaledes i de kommende Aar ved hver halvaarlig Eksamen komme til at omfatte flere Sæt Opgaver med Rettelser af over 100 Besvarelser. Det vil derfor være ønskeligt, at der til Hjælp for Fakultetet kunde beskikkes en eller to Eksaminator-Suppleanter, der kan være til Raadighed dels ved Eksaminer, hvor Tilgangen er ganske abnormt høj, og dels ved Eksaminer, hvor en af Fakultetets Lærere er forhindret ved Sygdom eller ved Fraværelse til nordiske eller internationale Lovgivningsmøder. En saadan Ordning vil tilmed kunne gennemføres indenfor de nuværende finansielle Rammer og ikke medføre nogensomhelst Udgiftsforøgelse for Statskassen. Under Fi- nanslovens § 20, 3 A. 2, a 3 har Fakultetet en Medhjælpskonto be- nævnt: Til Raadighed til Medhjælp ved Opgaverettelse ved de juridiske Skriveøvelser; denne Konto androg oprindelig 1500 Kr., men blev paa forrige Finanslov nedskaaret med 5 pCt. til 1425 Kr. og er paa Finans- lovforslaget for 1927—28 yderligere nedsat med 5 pCt. til 1335 Kr. Fakultetet tillader sig nu at andrage om, at denne Konto fremtidig ogsaa af Fakultetet delvis maa anvendes til Fljælp ved Eksamensarbej- det, altsaa til Honorar for en eller to Eksaminator-Suppleanter. Fa- kultetet maa dog naturligvis i Tilfælde af Sygdom og lign. ekstra- ordinære Tilfælde forbeholde sig ganske ligesom hidtil at andrage om et særligt Tilskud, saafremt ovennævnte Konto i vedkommende Fi- nansaar ikke maatte slaa til. Samtidig tillader Fakultetet sig istedenfor den hidtidige Ordning, hvorefter Fakultetet skulde søge Beskikkelse af Suppleanter i hvert enkelt Tilfælde, at foreslaa til Forenkling af Forretningsgangen og Tidsbesparelse en mere praktisk generel Ordning, hvorefter Fakultetet selv antager den fornødne Medhjælp i Form af Eksaminator-Supple- anter, eller subsidiært, at Ministeriet efter Indstilling af Fakultetet be- skikker en eller to faste Suppleanter, alt indenfor den hidtil fastlagte, ovenfor angivne finansielle Ramme. Universitetets Eksaminer. 103 Konsistorium udtalte i sin ovennævnte Skrivelse af 15. Juli 1927 bl. a. følgende: Konsistorium kan for sit Vedkommende fuldtud slutte sig til Fa- kultetets Andragende hvorved bemærkes, at man med Hensyn til det sidste Punkt angaaende Antagelsen af Eksaminator-Suppleanter maa anse den af Fakultetet foreslaaede principale Ordning for den heldig- ste, og man skal derfor tillade sig at indstille, dels at Teksten af Uni- versitetets Udgiftspost a. 3. Medhjælpssummer, Underkonto: Til Raa- dighed for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til Medhjælp ved Opgaverettelse ved de juridiske Skriveøvelser paa Finansloven for 1928—29 ændres til: Til Raadighed for det rets- og statsvidenskabe- ligeFakultet til Medhjælp ved Opgaverettelse ved de juridiske Skrive- øvelser samt til Honorering af en eller to Eksaminator-Suppleanter ved den juridiske Embedseksamen, dels at der meddeles det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Bemyndigelse til, hvor Omstændig- hederne efter det ovenanførte gør det nødvendigt, at antage en eller to Eksaminator-Suppleanter til at eksaminere ved den juridiske Em- bedseksamen. Under 18. August 1927 resolverede Ministeriet saaledes: I et med D'Hrr. Rektor og Professorers Skrivelse af 15. f. M. (J. Nr. 274/27) hertil indsendt Andragende har det rets- og statsvidenska- belige Fakultet anholdt om, at den Medhjælpssum, som under Uni- versitetets Udgiftspost a. 3. er stillet til Raadighed for Fakultetet til Opgaverettelse ved de juridiske Studerendes Skriveøvelser, tillige maa anvendes til at honorere en eller to Eksaminator-Suppleanter ved den juridiske Embedseksamen. Saaledes foranlediget skal man tjenstligt meddele, at Ministeriet efter Omstændighederne mener at kunne gaa med til, at Fakultetet faar Tilladelse til i givet Tilfælde at benytte en Eksaminatorsuppleant i saadanne Tilfælde, hvor et ganske særlig stort Antal Eksaminander, eller Fraværelse blandt de paagældende Lærere paa Grund af Sygdom eller Bortrejse i offentlige Hverv gør det nødvendigt, saaledes at Ud- giften kan afholdes af den nævnte Konto. Man maa imidlertid holde paa, at Valget maa have Ministeriets Godkendelse, men man har intet imod, at der indstilles 2 Personer til Ministeriets Godkendelse, saa- ledes at Fakultetet i givet Tilfælde uden speciel Bemyndigelse kan henvende sig til en af Suppleanterne. Naar Fakultetet dog forbeholder sig i Tilfælde af Sygdom at søge Bevillingen forhøjet, maa Ministeriet imidlertid henvise til, at dette jo netop er et af de Tilfælde, i hvilket Tilladelsen skulde kunne benyttes, saaledes at en Lærers Sygdom nor- malt ikke skulde kunne begrunde en Ekstrabevilling, men det maa efter selve Ordningen blive Fakultetets Sag at sørge for, at Bevillingen strækker til, idet Ministeriet ikke vil kunne gaa med til at søge en fast særlig Bevilling i det omhandlede Øjemed. I Overensstemmelse hermed har man paa Forslaget til Finans- loven for 1928—29 i Anmærkningerne til Universitetets Udgiftspost 104 Universitetet 1926—27. for Medhjælpssummer tilføjet, at det til Raadighed for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til Hjælp ved Opgaverettelse ved de juri- diske Skriveøvelser disponible Beløb tillige kan anvendes til Honore- ring af en Eksaminator-Suppleant ved den juridiske Embedseksamen.