II. Lærere og andre videnskabeligeTjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1926—27.
Det teologiske Fakultet.
Under 11. September 1926 meddelte Ministeriet Docent Lorenz
Bergmann Fritagelse for at holde Forelæsninger i September og
Oktober Maaned 1926 for at han kunde fuldføre nye Udgaver af sine
Bøger »Kirkehistorie for Begyndere« og »Den kirkelige Lære«.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Under 3. December 1926 medelte Ministeriet konstitueret Docent
i Retsvidenskab, Dr. jur. Poul Andersen Forlængelse af hans Konsti-
tution med 1 Aar fra den 1. December 1926 at regne. (J. Nr. 248/24).
Under 16. November 1926 beskikkede Ministeriet Kontorchef i det
statistiske Departement H. C. J. Nybølle som Lektor i Statistikens
Teori ved Universitetet foreløbig fra den 1. December 1926 til 31. Marts
1927, se nedenfor Side 15—17 og under 5. August 1927 meddelte Mini-
steriet ham Fornyelse af hans Beskikkelse som Lektor for et Tidsrum
af 3 Aar fra den 1. April 1927 at regne.
Efter at forhv. Finansminister Lektor C. V. Bramsnæs havde
meddelt, at han agtede at genoptage sine Forelæsninger over Social-
politik ved Universitetet, blev ved Undervisningsministeriets Skri-
velse til Universitetskvæsturen af 17. Januar 1927 Udbetalingen af
hans Honorar, som fra den 1. September 1924 havde været stillet i
Bero, jfr. Universitetets Aarbog 1924—25, S. 6, genoptaget fra den
1. Januar 1927 at regne (J. Nr. 88/27).
Efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium bifaldt Ministeriet under 3. Juni 1927, at der tillagdes
Lektor C. V. Bramsnæs en almindelig Bemyndigelse til at deltage i
Eksaminationen ved Eksaminerne i Nationaløkonomi under det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet. (J. Nr. 221/27).
Under 8. August 1927 blev der meddelt Lektor C. V. Bramsnæs
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra. 1. April 1927 at regne af hans
Beskikkelse som Lektor i Socialpolitik ved Universitetet, jfr. angaaende
Fornyelse af Lektorhonoraret for 3 Aar at regne, Rigsdagstidende
1926—27, Tillæg A. Sp. 1675—78. (J. Nr. 178/26).
7
Under 11. Juni 1927 beskikkedes Sekretær i Justitsministeriet,
cand. jur. O. A. Brunn under Professor Dr. Viggo Bentzons Sygdom
som Eksaminator ved den juridiske Embedseksamen Sommeren 1927
og der tillagdes ham herfor ved Undervisningsministeriets Resolution
af 16. Juli 1927 et Honorar af 500 Kr., hvilket Beløb blev afholdt af
Universitetets Udgiftspost a. 12 Vikarudgifter for Finansaaret 1927—
28. (J. Nr. 228/27).
Under 5. Februar 1927 meddelte Ministeriet Professor, Dr. polit.
L. V. Birck Forlængelse med 1 Maaned af den ham ved Ministeriets
Resolution af 3. Juni 1926 bevilgede Orlov, jfr. Universitetets Aarbog
1925—26, Side 16.
Under 20. December 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur.
Axel Møller Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1927 samt Rejsetilladelse til Udlandet i samme Tidsrum for at han
kunde fuldføre sit Værk om Folkeretten.
Under 20. December 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr.
polit. Aksel Nielsen Fritagelse for at holde Forelæsninger og Eksamen
i Foraarssemestret 1927 samt Rejsetilladelse til Udlandet i samme
Tidsrum af Hensyn til Udarbejdelsen af II Del af hans Bog om Bank-
politiken.
Sekretær, cand. polit. Svend Nielsens Ansættelse som Assistent
ved Universitetets statistiske Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra
den 1. September 1926 at regne.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Forhv. Professor i Kirurgi, Dr. med. & chir. Th. Rovsing afgik
ved Døden den 14. Januar 1927. Han var Universitetslærer fra 1899
til 1926.
Under 5. Marts 1926 blev der meddelt fungerende Professor, Dr.
med. E. Schmiegelow Afsked paa Grund af Alder i Naade og med
Pension fra den 1. November 1926 at regne.
Under 4. Oktober 1926 blev der meddelt Overkirurg ved Sundby
Hospital, konstitueret Professor i Kirurgi ved Universitetet Dr. med.
S. Kjærgaard fast Ansættelse som Professor fra den 1. Oktober 1926
at regne.
Under 15. Februar 1927 meddelte Undervisningsministeriet, at man
vilde være sindet at ansætte fast videnskabelig Assistent ved Uni-
versitetets fysiologiske Laboratorium, Dr. phil Richard Ege som Pro-
fessor i det paa Normeringsloven for 1926—27 oprettede Professorat
i biologisk (fysiologisk) Kemi, naar det nye Laboratorium for fysio-
logisk Kemi var oprettet, se nedenfor Side 17—20.
Under 23. April 1927 beskikkedes Dr. med. Anders Thornval til
Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse- og Halssyg-
domme med den dertil knyttede Poliklinik for et Tidsrum af 6 Aar
fra den 1. Maj 1927 at regne; ved kgl. Resolution af 15. April 1927 god-
kendtes Valget af Dr. Thornval ti! den nævnte Stilling, hvorhos han
8	Universitetet 1926—27.
samtidig blev udnævnt til fungerende Professor ved Universitetet fra
den 1. Maj 1927 at regne for den Tid, han maatte fungere i den oven-
nævnte Overlægestilling, se nedenfor Side 20—25.
Under 27. August 1927 beskikkedes Prosektor ved Bispebjærg
Hospital, Dr. med. Poul Møller til Lektor i patologisk Histologi ved
Universitetets patologisk-anatomiske Institut fra den 1. September
1927 til den 31. Marts 1930, jfr. nedenfor Side 129—132.
Efter at Overlæge i Hæren Dr. med. Aage Kock havde meddelt,
at han ønskede sig fritaget for sit Hverv som Censorsuppleant i
Kirurgi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen, beskikkede Mini-
steriet under 5. Januar 1927 Dr. med. Ove Wulff til det ommeldte
Hverv for Resten af Seksaaret 1. November 1921 til 31. Oktober 1927.
Efter at Lektor, Dr. phil. H. A. Kramers havde meddelt, at han
ønskede sig fritaget for sit Hverv som Censor i Fysik ved den læge-
videnskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen, udpegede
Eksaminatorerne ved den nævnte Eksamen (i Henhold til kgl. Reso-
lution af 8. Juli 1870) Direktør for den kgl. Veterinær- og Landbohøj-
skole, Professor H. O. G. Ellinger til at overtage det nævnte Hverv.
Under 9. Februar 1927 meddelte Ministeriet efternævnte Beskik-
kelse som Censorer og Censorsuppleanter ved Embedslægeeksamen
for Treaaret 1. April 1927 til 31. Marts 1930, i Mikrobiologi: Censorer,
Direktør, Dr. med. Th. Madsen, Professor, Dr. med. J. Fibiger, Censor-
suppleant, Afdelingsforstander Dr. med. Martin Kristensen; i Rets-
medicin: Censorer, Professor, Dr. med. J. Fibiger, Overlæge, Pro-
fessor, Dr. med. D. Jacobson, Censorsuppleant, Dr. med. K. Krabbe;
i Retspsykiatri: Censorer, Professor, Dr. med. Viggo Christiansen,
Overlæge, Professor, Dr. med. D. Jacobson, Censorsuppleant, Dr. med.
N. C. Borberg; i Medicinallovgivning: Censorer, Formand for Sund-
hedsstyrelsen G. Tryde, Stabslæge Gordon Norrie, Censorsuppleant,
Amtslæge V. Djørup; i Hygiejne: Censorer, Formand for Sundheds-
styrelsen G. Tryde, Direktør, Dr. med. Th. Madsen, Censorsuppleant,
Stadslæge J. P. Chrom.
Under 6. September 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
Aug. Wimmer Permission fra sin Embedsgerning i Tiden fra Slutnin-
gen af September til Slutningen af November 1926 samt Rejsetilladelse
til Udlandet i samme Tidsrum, for at han kunde holde Foredrag paa
en Lægekongres i Cleveland samt besøge forskellige nordamerikanske
Institutioner.
Under 10. Marts 1927 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
S. A. Gammeltoft Orlov fra sin Embedsgerning samt Rejsetilladelse
til Udlandet i ca. 8 Uger i September og Oktober Maaned 1927 for at
han efter Indbydelse af »American College of Surgeons« kunde rejse
til Detroit for at holde et Foredrag og modtage en Æresdoktorgrad.
Under 25. Maj 1927 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
Anders Thornval Permission fra sine Embedsforretninger og Rejse-
tilladelse til Udlandet i Tiden 15. Maj til 15. Juli 1927 for at han kunde
besøge fremmede Universitetskliniker.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
9
— Cand. med. H. M. Hou-Jensens Ansættelse som Prosektor ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1926.
Cand. med. Fritz Winthers Ansættelse som Prosektor i operativ
Kirurgi forlængedes med 1 Aar fra den 1. September 1926.
Cand. med. Skuli V. Gudjonsson ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Hygiejnisk Institut paa Prøve i 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1926.
Dr. med. Bj. Vimtrups Ansættelse som Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1926.
Cand. med. Harald Okkels' Ansættelse som Assistent ved Farma-
kologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1926.
Cand. med. Axel Vibede meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling for Næse-,
Øre- og Halssygdomme fra den 1. Oktober 1926.
Cand. med. Fru Rigmor von Magnus ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling for Næse-, Øre- og Halssygdomme paa
1 Aar fra den 1. Oktober 1926.
Cand. med. Aage Kristjansen ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme paa 1 Aar fra
den 15. Oktober 1926.
Cand. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. November
1926.
Cand. med. Frk. Oline Christensens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets medicinske Afdeling B forlængedes med 1
Aar fra den 1. November 1926.
Cand. med. Q. R. Ulrichs Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Børnesygdomme forlængedes med 1 Aar
fra den 1. November 1926.
Cand. med. Johannes Meyers Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C forlængedes med 1 Aar fra
den 1. November 1926.
Cand. med. Herbert Seemann ansattes som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme paa 1 Aar fra den 1. November
1926.
Cand. med. Lauritz Vøhtz' Ansættelse som Assistent ved Farma-
kologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Januar 1927.
Cand. med. Carsten Edmund ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme paa 1 Aar fra den 1.
Februar 1927.
Cand. med. H. Paaby ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Afdeling D paa 1 Aar fra den 1. April 1927.
Cand. med. Willy Muncks Ansættelse som Assistent ved Rets-
medicinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1927.
Universitetets Aarbog.	2
10
Cand. med. Johannes Meyer meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets kirurgiske
Afdeling C. fra den 1. Maj 1927.
Cand. med. E. M. Steenbergs Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Fødeafdeling A forlængedes med 1 Aar fra den
1. Maj 1927.
Cand. med. Chr. N. J. Grams Ansættelse som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets medicinske Afdeling A forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Maj 1927.
Cand. med. Viggo Friedenreichs Ansættelse som Assistent ved
Institutet for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1.
Maj 1927.
Cand. polyt. Erik Sadolins Ansættelse som Assistent ved Farma-
kologisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1927.
Dr. med. Poul Møller meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stil-
lingen som fast Prosektor ved Patologisk-anatomisk Institut fra den
1. Juni 1927, da han fra s. D. var blevet ansat som Prosektor ved
Bispebjærg Hospital.
Dr. med. Bj. Vimtrup ansattes som fast Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut fra den 1. Juni 1927 med Lønningsanciennitet fra
den 1. Juni 1925.
Dr. med. Svend Petri ansattes som Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Juni 1927.
Cand. med. Vilhelm Riemke ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets kirurgiske Afdeling C paa 1 Aar fra den 1. Juni 1927.
Cand. polyt. H. Dams Ansættelse som Assistent ved Fysiologisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. August 1927.
Det filosofiske Fakultet.
Forhv. Professor i Æstetik, Dr. phil. Jul. Paludan afgik ved Døden
den 3. December 1926. Han var Universitetslærer fra 1884 til 1918.
Forhv. Professor i sammenlignende Sprogvidenskab, Dr. phil.
Vilh. Thomsen afgik ved Døden den 13. Maj 1927. Han var Universi-
tetslærer fra 1871 til 1913.
Under 8. December 1926 blev Underbibliotekar ved det kgl. Biblio-
tek, Dr. phil. Carl Nissen Roos udnævnt til Professor i tysk Sprog og
Litteratur ved Universitetet fra den 1. Januar 1927 at regne, se neden-
for Side 25—31.
Under 23. December 1926 blev Inspektør ved Nationalmuseet, Dr.
phil. Knud Friis Johansen udnævnt til Professor i Arkæologi ved
Universitetet fra den 1. Januar 1927 at regne, se nedenfor Side 31—38.
Paa Normeringsloven for 1927—28, jfr. Rigsdagstidende 1926—27,
Tillæg A., Sp. 4386, blev der tillagt Professor, fil. lic. Anton Karlgren
Lønningsanciennitet fra den 1. September 1923 at regne.
Under 8. August 1927 blev der meddelt Lektor, Dr. phil. Fru Val-
frid Palmgren Munch-Petersen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra
den 1. April 1927 at regne af hendes Beskikkelse som Lektor i Svensk
11
ved Universitetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektorhonoraret for 3
Aar fra den 1. April 1927 at regne Rigsdagstidende 1926—27, Tillæg
A., Sp. 1675—76.
Paa Finansloven for 1927—28 jfr. Rigsdagstidende 1926—27, Til-
læg A., Sp. 1677—78 fornyedes den paa Universitetets Udgiftspost g. 1.
og g. 2. opførte Bevilling paa 1800 Kr. + midlertidigt Tillæg til
et Lektorat i klassisk Filologi for Rektor, Dr. phil. Karl Hude.
Under 5. Oktober 1926 meddelte Fakultetet Konsistorium, at det
havde antaget Lektor C. M. Rosenberg som Lærer i Græsk for teologi-
ske Studerende fra Efteraarssemestret 1926 at regne i Stedet for
Professor, Dr. phil. Carsten Høeg.
Under 22. Oktober 1926 meddelte Fakultetet Konsistorium, at det
havde antaget Adjunkt Aage Kragelund som Lærer i Latin for teo-
logiske, juridiske og filosofiske Studerende fra Foraarssemestret 1927
at regne i Stedet for Bibliotekar, Dr. phil. Hans Ræder, som havde
ønsket sig fritaget for det nævnte Hverv.
Under 27. April 1927 bifaldt Ministeriet, at det overdroges Dr. phil.
S. Ranulf at varetage Undervisningen i Filosofi i den tilbageværende
Del af Foraarssemestret 1927 og Eksaminationen ved den almindelige
filosofiske Prøve i Eksamensterminen Sommeren 1927 paa Grund af
Professor, Dr. phil. Frithjof Brandts Sygdom samt at der herfor til-
lagdes ham et Honorar af 1200 Kr. + midlertidigt Tillæg ialt 1320 Kr.
at afholde af Universitetets Udgiftspost a. 12. Vikarudgifter for Finans-
aaret 1927—28. (J. Nr. 200/27).
Under 28. Maj 1927 beskikkedes Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek,
Dr. phil. Poul Tuxen som Censorsuppleant ved den almindelige filo-
sofiske Prøve i Eksamensterminen Sommeren 1927.
Under 6. November 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Vald. Vedel Orlov fra sin Embedsgerning samt Rejsetilladelse til
Udlandet i Tiden 20. Marts 1927 til Afslutningen af Foraarssemestret
1927 af Hensyn til Fuldendelsen af nogle videnskabelige Arbejder.
Under 17. November 1926 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil.
Kurt Wulff Forlængelse med 1 Maaned af den ham ved Ministeriets
Resolution af 10. Juli 1926 bevilgede Orlov, jfr. Universitetets Aarbog
1925—26, Side 21.
Under 14. Januar 1927 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Carl Roos Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret
1927 samt Rejsetilladelse til Udlandet i samme Tidsrum for at han
kunde benytte denne Tid til Forberedelse til sin Virksomhed som
Universitetslærer.
Under 28. April 1927 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil. H. O.
Lange Orlov og Rejsetilladelse til Udlandet i Tiden 1. Maj til 1. Juli
1927 for at han kunde arbejde i de ægyptiske Samlinger i Torino,
Bologna og Florens.
Stud. mag Grundal Sjallungs Ansættelse sotti fast videnskabelig
Assistent paa Prøve ved det psykologiske Laboratorium forlængedes
med 1 Aar fra den 1. Juni 1927 at regne.
12
Universitetet 1926—27.
Under 7. September 1926 genbeskikkedes Dr. phil. Kort K. Kortsen
af Ministeriet som Lektor i Dansk ved Reykjaviks Universitet for det
islandske Universitetsaar 1926—27.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Under 19. Marts 1927 blev der meddelt Professor, Dr. phil. et med.
et bot. & zool. W. Johannsen Afsked paa Grund af Alder i Naade og
med Pension fra den 31. August 1927 at regne.
Under 18. Juli 1927 blev Lektor, Dr. phil. Peter Boysen Jensen
udiicevnt til Professor i Plantefysiologi ved Universitetet fra den 1.
September 1927 at regne, se nedenfor Side 41—43.
Under 26. Januar 1927 blev der meddelt Lektor ved Metropolitan-
skolen, cand. mag. J. K. Eriksen Beskikkelse som Lektor i fysiske
Undervisningsforsøg ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra den
1. Februar 1927 at regne, se nedenfor Side 43—45.
Under 10. September 1926 bifaldt Ministeriet, at det overdroges
Docent i Fysik ved den farmaceutiske Læreanstalt, Dr. phil. J. P.
Jacobsen at varetage Forretningerne som Lektor i fysiske Undervis-
ningsforsøg ved Universitetet i Tiden 1. August 1926 til 31. Januar
1927, saaledes at han oppebar det med Lektorstillingen forbundne
Honorar for det nævnte Tidsrum.
Under 20. September 1927 blev der meddelt Dr. phil. C. M. Steen-
berg Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar at regne af hans Beskikkelse
som Lektor i Zoologi ved Universitetet, jfr. angaaende Fornyelse af
Lektorhonoraret for 3 Aar at regne, Rigsdagstidende 1926—27, Tillæg
A., Sp. 1677—78.
Under 20. September 1927 blev der meddelt Dr. phil. G. Hatt For-
nyelse for et Tidsrum af 3 Aar at regne af hans Beskikkelse som Lek-
tor i Geografi ved Universitetet, jfr. angaaende Fornyelse af Lektor-
honoraret forr3 Aar at regne, Rigsdagstidende 1926—27, Tillæg A., Sp.
1677—78.
Under 5. August 1927 beskikkede Ministeriet Dr. phil. W. Heisen-
berg som Lektor ved Universitetets Institut for teoretisk Fysik fore-
løbig for Tiden 1. April 1927—31. Marts 1928, jfr. Universitetets Aar-
bog 1925—26 Side 146.
Under 9. Februar 1927 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
J. N. Brønsted Forlængelse med 1 Maaned af den ham ved Ministeriets
Resolution af 12. Juni 1926 bevilgede Orlov, jfr. Universitetets Aarbog
1925—26, Side 21.
Under 11. Juni 1927 blev honorarlønnet videnskabelig Assistent ved
Institutet for teoretisk Fysik, Dr. phil. Sven Werner udnævnt til Docent
i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt fra den 1. September 1927 at
regne, se nedenfor Side 170 ff. Under 8. Juli 1927 bifaldt Konsistorium
efter Indstilling af Institutets Bestyrer, Professor, Dr. phil. N. Bohr,
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
13
at Docent Werner vedblev at fungere soin Assistent ved Institutet ind-
til den 1. Januar 1928.
Under 10. Juni 1927 bifaldt Ministeriet, at der tillagdes fast viden-
skabelig Assistent ved fysisk Laboratorium B. cand. mag. V. Thorsen
Anciennitet i den nævnte Stilling fra 1. Januar 1924 at regne under
Hensyn til at han, der fra 1. Juli 1924 havde haft Ansættelse i den
nævnte Stilling, i Tiden 1. Januar til 30. Juni 1924 havde været ansat
som Afdelingsmeteorolog ved Meteorologisk Institut.
Stud. mag. Bengt Strømgren ansattes som Assistent ved Astrono-
misk Observatorium paa 1 Aar fra den 1. November 1926.
Cand. pharm. O. J. Rasmussen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som fast videnskabelig Assistent ved Dyrefysiologisk
Laboratorium fra den 1. Januar 1927.
Mag. scient. Erik Juels Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor, Dr. Niels Nielsen og Bibliotekar ved Matematisk Labo-
ratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Februar 1927.
Cand. mag. Frk. Inge Lehmann meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium
fra den 1. Februar 1927.
Kandidat i Forsikringsvidenskab og Statistik Kaj Christensen
ansattes som Assistent ved Forsikringsmatematisk Laboratorium fra
den 1. Februar 1927.
Cand. mag. Kaj Bergs Ansættelse som Assistent ved Ferskvands-
biologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts 1927.
Cand. mag. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor, Dr. J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1. April
1927.
Dr. phil. W. Heisenbergs Ansættelse som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1927.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved
Geografisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1927.
Professor T. R. Parsons, Cambridge, England, ansattes som fast
videnskabelig Assistent ved Dyrefysiologisk Laboratorium paa Prøve
i 1 Aar fra den 1. Juli 1927.
U niversitetsbiblioteket.
Under 4. September 1926 meddelte Ministeriet Underbibliotekar,
cand. mag. A. Q. Drachmann Orlov fra sin Embedsgerning fra Midten
af September 1926 til Midten af April 1927 for at han med Støtte af
The American Scandinavian Foundation kunde foretage en Studie-
rejse til de forenede Stater i Nordamerika.
Under 14. Januar 1927 meddelte Ministeriet Underbibliotekar, Dr.
phil. Ditlev Nielsen Orlov fra sin Embedsgerning i 4—5 Maaneder fra
Slutningen af Januar Maaned 1927 at regne for at han med Støtte af
Carlsbergfondet kunde foretage en videnskabelig Studierejse til Nord-
arabien og Palæstina.
14
Under 2. Juli 1927 meddelte Ministeriet Bibliotekar, cand. mag.
Alfr. Krarup Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 1. Marts til 30. Juni
1928 for at han med Støtte af Rask-Ørsted-Fondet kunde deltage i
fortsatte Undersøgelser i Vatikanets Arkiv angaaende middelalderlige
Breve vedrørende Norden.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1926 og 2/1927).
Konsistorium har i 1926—27 bevilget følgende Bidrag af Fri-
trykskontoen:
Professor Oluf H. Krabbe 45 Kr. pr. Ark til et nyt Optryk af
Professor, Dr. jur. C. Torps »Strafbare Angreb paa Liv og Legeme«
(16. Oktober 1926), Professor, Dr. pliil. Johs. Brøndum-Nielsen 65 Kr.
pr. Ark til Udgivelse af hans »Dialekter og Dialektforskning« (29. Ok-
tober 1926), Professor, Dr. phil. W. Norvin 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse
af en ny Udgave (ved Bibliotekar, Dr. phil. Hans Ræder) af A. B.
Drachmann og J. L. Heibergs græske Læsestykker med Noter (23.
Marts 1927), Professor, Dr. phil. Aage Brusendorff 50 Kr. pr. Ark til
Udgivelse af en Samling filologiske Øvelser til Brug for de Studerende
til Skoleembedseksamen med Engelsk som Hovedfag (4. April 1927),
Professor, Dr. jur. K. Berlin 35 Kr. pr. Ark til Trykning af hans
»Udsigt over Forfatningsudviklingen i forskellige fremmede Lande«
(12. April 1927), Lektor Hans C. Nybølle 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse
af en ny Udgave af Professor, Dr. Harald Westergaards Lærebog i
teoretisk Statistik (19. Maj 1927).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Ministeriets Udgiftspost t. Til Universitetslærernes Studierejser
blev i Finansaaret 1926—27 udbetalt til Professor, Dr. Erik Abraham-
sen 1090 Kr., Professor, Dr. Dines Andersen 450 Kr., Docent Aage
Bentzen 360 Kr., Professor, Dr. Frithjof Brandt 810 Kr., Professor Dr.
Johs. Brøndum-Nielsen 270 Kr., Professor, Dr. Arthur Christensen 630
Kr., Lektor, Dr. J. A. Christiansen 450 Kr., Professor Oluf H. Krabbe
720 Kr., Professor, Dr. Kr. Nyrop 450 Kr., Professor, Dr. Julius Peter-
sen 360 Kr., Docent, Dr. O. E. Ravn 540 Kr., Professor, Dr. Edgar Rubin
360 Kr., Professor, Dr. K. Sand 360 Kr. og Professor, Dr. Kn. Faber
350 Kr. (J. Nr. 138/26).
Af Universitetets Udgiftspost k. 1. Til Repræsentationsrejser, blev
i Finansaaret 1926—27 udbetalt til Professor William Thalbitzer 150
Kr. (J. Nr. 134/26), Professor, Dr. H. Munch-Petersen 500 Kr. (J. Nr.
1/26), Professor, Dr. Johannes Fibiger 1450 Kr. (J. Nr. 176/26 og J. Nr.
311/26), Professor, Dr. Kn. Faber 400 Kr. (J. Nr. 311/26), Professor, Dr.
Erik Abrahamsen 100 Kr. (J. Nr. 219/26), Professor, Dr. William Norvin
400 Kr. (J. Nr. 328/26) og Professor, Dr. Edgar Rubin 400 Kr. (J. Nr.
105/27).
15
d. Kontorchef i det statistiske Departement H. C. J. Nybølles Ansættelse
som Lektor i Statistikens Teori under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
(J. Nr. 223/25).
Som meddelt i Universitetets Aarbog 1925—26, Side 27 bifaldt
Undervisningsministeriet under 7. Maj 1926 efter Indstilling fra det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet og Konsistorium, at der af det
ved Lektor Henrik Pedersens Død besparede Honorarbeløb anvendtes
det fornødne Beløb til Vederlag for en Lektor i Statistikens Teori fra
1. September 1926 at regne, saaledes at Ministeriet paa Finansloven
for 1927—28 vilde tilvejebringe Hjemmel for Oprettelsen af Lektoratet.
Efter at Lektoratet derefter var blevet optaget paa Finansloven
for 1927—28, jfr. Rigsdagstidende 1926—27, Tillæg A., Sp. 1675—76
og efter at Lektoratet efter Indstilling fra det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledig, blev den
eneste indkomne Ansøgning nemlig fra Kontorchef i det statistiske
Departement H. C. J. Nybølle under 29. Juni 1926 af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Konsistorium modtog derefter under 27. September 1926 følgende
Udtalelse fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet:
»I Skrivelse til Undervisningsministeriet angaaende Oprettelsen af
et Lektorat i Statistikens Teori af 15. August 1925 har Fakultetet
udtalt, at Forholdet for Tiden er, »at ingen af Lærerne i National-
økonomi mener at kunne paatage sig paa forsvarlig Maade at lede
Undervisningen i Statistikens Teori«. I det foreliggende Forhold har
Fakultetet derfor til sin Vejledning anmodet de Herrer Professorerne
Dr. H. Westergaard, der i sin Embedstid ved Universitetet docerede
Faget, og Dr. Steffensen, hvis Fagomraade staar Statistikens Teori
nær, om en Udtalelse vedrørende Ansøgerens Kvalifikationer til at
beklæde Stillingen. Man har modtaget Udtalelser fra begge de Herrer,
og Udtalelserne følger vedlagt.
I Henhold hertil saavelsoin til det almindelige Kendskab, enkelte
af Fakultetets Medlemmer har til Kontorchef Nybølle, skal Fakultetet
herved indstille, at Kontorchef i statistisk Departement H. C. J. Nybølle
udnævnes til Lektor i Statistikens Teori foreløbig indtil 1. April 1927.«
Professor Dr. Harald Westergaards Udtalelse var følgende:
»Ansøgeren maa efter min Opfattelse anses som fuldt ud kvalifi-
ceret til den paagældende Post.
Af de af ham citerede Arbejder staar hans Afhandling om Propor-
tionalvalg, i Zeitschrift fur die gesammte Staatswissenschaft i fjernere
Forbindelse med den teoretiske Statistik, men det kan være berettiget
at nævne den, forsaavidt som den afgiver Vidnesbyrd om videnskabelig
Sans.	!	, . :,j
Til Gengæld kan jeg anføre, at den nylig afgivne Betænkning for
Aldersrentekommissionen indeholder værdifulde Undersøgelser fra
hans Haand, hvori han med Dygtighed søger at gøre Rede for de
16
finansielle Virkninger af de fremkomne Forslag, paa Grundlag af de
foreliggende statistiske Oplysninger.
I det statistiske Departement er det navnlig Befolkningsstatistiken,
han har haft til Bearbejdelse. Indledningerne til Tabelværket ved-
rørende Befolkningens Bevægelser 1916—20 og Folketællingen i Dan-
mark 1921 skyldes saaledes ham. 1 det førstnævnte Tabelværk er de
matematiske Metoder, der er anvendt til Beregning af Vielses- og
Dødelighedstavler, fremstillede i et særligt Tillæg S. 68 ff., og desuden
er en Række dermed i Forbindelse staaende Udjævnings- og Inter-
polationsopgaver behandlede. Ogsaa i Indledning til Beretninger om
Folketællingen kommer Forfatteren ind paa matematiske Undersøgel-
ser, hvorved der skabes større Klarhed over de foreliggende Problemer,
saaledes med Hensyn til Fordelingen efter Alder og ægteskabelig
Stilling, og med Hensyn til Vandringer. I Tilslutning hertil kan nævnes
en Afhandling i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1923: »Ægtebørns og
Uægtebørns Dødelighed«, i hvilken Forfatteren ligeledes er ført ind
paa teoretiske Problemer af Betydning.
I de senere Aar er Spørgsmaalet om Repræsentativtællinger
bleven Genstand for fornyet Diskussion, navnlig i det internationale
statistiske Selskab, hvor Departementschef Ad. Jensen har ført Sagen
frem. Til denne Diskussion har Kontorchef Nybølle bidraget ved en
teoretisk Udvikling af den Nøjagtighedsgrad, der kan ventes. I alle
disse Undersøgelser har han aflagt Vidnesbyrd om Fortrolighed med
den foreliggende statistiske Litteratur.
Endnu skal jeg tilføje, at jeg er i Færd med, under Samarbejde
med Kontorchef Nybølle, at udgive en omarbejdet Udgave af min
»Statistikens Teori«, der i en ret nær Fremtid vil udkomme paa dansk
og tysk under hans og mit Navn.«
Professor, Dr. J. F. Steffensens Udtalelse var følgende:
»Ansøgerens videnskabelige Produktion er ikke omfattende, og
bevæger sig hovedsagelig paa Befolkningsstatistikens Omraade. Her
er han imidlertid vel bevandret og behersker det teoretiske Apparat,
der jo i nogen Grad er fælles for mange Omraader. Selv om Ansøge-
rens hidtidige Produktion næppe tør siges at give Løfter om, at han
vil kunne tilføre den teoretiske Statistik væsentlige Impulser, er den
dog tilstrækkelig til, at jeg under Hensyn til Ansøgerens Uddannelse
i det Hele og til hans Evne til mundtlig Fremstilling, hvorom jeg har
personlig Erfaring, tør udtale, at jeg anser ham for skikket til at
beklæde et Lektorat i Statistikens Teori ved Universitetet.«
Efter at Fakultetets Indstilling under 28. September 1926 var
blevet indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning blev ved
Undervisningsministeriets Resolution af 16. November 1926 Kontorchef
i det statistiske Departement H. C. J. Nybølle beskikket som Lektor i
Statistikens Teori ved Københavns Universitet, foreløbig fra 1. Decem-
ber 1926 til 31. Marts 1927, og under 5. August 1927 meddelte Mini-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	17
steriet ham Fornyelse af Beskikkelsen for et Tidsrum af 3 Aar fra
1. April 1927 at regne.
e. Besættelse af det paa Normeringsloven for 1926—27 oprettede Profes-
sorat i biologisk (fysiologisk) Kemi under det lægevidenskabelige Fakultet
med fast videnskabelig Assistent ved Universitetets fysiologiske Labora-
torium Dr. phil. Richard Ege.
(J. Nr. 202/1926).
Som omtalt i Universitetets Aarbog for 1925—26 Side 34 ff. blev
der paa Normeringsloven for 1926—27 oprettet et Professorat i bio-
logisk (fysiologisk) Kemi under det lægevidenskabelige Fakultet.
Under 28. April 1926 indstillede det lægevidenskabelige Fakultet,
at dette Professorat snarest muligt blev opslaaet ledigt paa sædvanlig
Maade, da det maatte anses for at være af største Vigtighed, at Ind-
retningen af det nye fysiologisk-kemiske Institut kunde foregaa under
den nye Professors Ledelse. Efter at denne Indstilling med Konsisto-
riums Tilslutning under 3. Maj 1926 var indsendt til Ministeriet, blev
Embedet under 18. s. M. opslaaet ledigt, idet Ministeriet i Opslaget
bemærkede, at Embedet først endelig vilde kunne oprettes, naar det
under Opførelse værende fysiologiske Institut kunde tages i Brug
men af Hensyn til Indretningen af dette Institut var det ønskeligt, at
Valget af den paagældende skete allerede nu.
Under 7. Juni 1926 blev herefter de to om Embedet indkomne
Ansøgninger, nemlig fra fast videnskabelig Assistent ved Universitetets
fysiologiske Laboratorium, Dr. phil. Richard Ege og Reservelæge ved
Bispebjærg Hospital, Dr. med. S. Aa. Holbøll tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte det læge-
videnskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni
1918 et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. med. J. C. Bock, Dr.
med. V. Henriques og Dr. med. C. Lundsgaard samt Professor i Dyre-
fysiologi under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, Dr. phil.
et jur. Aug. Krogh.
Efter at Dr. med. S. Aa. Holbøll ved Skrivelse af 6. December
1926 til Undervisningsministeriet havde trukket sin Ansøgning om
Embedet tilbage, afgav Udvalget om den tilbageværende Ansøger, Dr.
phil. Richard Ege under 3. Januar 1927 følgende enstemmige Indstilling
til Fakultetet:
»Dr. Ege har i sine Studieaar arbejdet paa Universitetets dyre-
fysiologiske Laboratorium og paa Universitetets ferskvandsbiologiske
Laboratorium og har dernæst en lang Aarrække været ansat som
Assistent ved Universitetets fysiologiske Laboratorium. Hans Uddan-
nelse hviler saaledes — hvad der ogsaa fremgaar af hans videnskabe-
lige Arbejder — paa en bred og fyldig biologisk Basis, og han har haft
rig Lejlighed til at beskæftige sig med en Række forskellige Problemer
indenfor Fysiologiens og den fysiologiske Kemis Omraader. Det havde
Universitetets Aarbog.
3
18	Universitetet 1926—27.
været ønskeligt, om Dr. Ege desuden havde haft en almindelig medi-
cinsk Uddannelse.
Dr. Ege's første Arbejde stammer fra hans Studieaar paa Dyre-
fysiologisk Laboratorium og Universitetets ferskvandsbiologiske La-
boratorium 1914—16 og omhandler Respirationsforholdene hos en Del
lavere Dyr specielt Insekter, hvortil slutter sig en Række Undersøgel-
ser over Luftens Sammensætning i Vandplanters Intercellularrum, i
Jordbunden, etc. Disse Arbejder bærer Præget af videnskabelig Dyg-
tighed og Grundighed og har bragt nye og betydningsfulde Resultater.
Dr. Ege's følgende Arbejder, der er paabegyndt efter hans Ansæt-
telse 1915 som Assistent ved Universitetets fysiologiske Laboratorium,
omhandler Undersøgelser vedrørende Blodets reducerende Stoffer.
Særlig skal fremhæves hans Efterprøvning af Bangs Sukkertitrerings-
metode med de dertil knyttede Ændringer, hans Paavisning af, at
Lepine's sucre virtuel ikke eksisterer, samt hans systematiske Under-
søgelser over Restreduktionens Størrelse.
I en senere Række Afhandlinger beskæftiger Dr. Ege sig med
Spørgsmaal vedrørende Sukkerets Fordeling mellem Blodlegemer og
Plasma saavel hos Dyr som hos Mennesker. Disse Undersøgelser er i
de sidste Aar fortsatte dels i Forbindelse med Assistent Gottlieb og
Dr. Rakestraw og navnlig med Dr. K. M. Hansen.
Af disse vigtige Undersøgelser fremgaar det, at Spørgsmaalet
om Sukkerfordelingen hos Mennesket (i Modsætning til Forholdet hos
de fleste Dyr) er meget kompliceret, idet Fordelingen vanskelig lader
sig bringe i Samklang med de simple osmotiske Forhold, der kan
tænkes at gøre sig gældende.
I Tilslutning til de her omtalte Undersøgelser fremkom en Række
Arbejder over Blodlegemernes osmotiske Forhold og Blodlegeme-
hindens Permeabilitet. I disse Afhandlinger lægges der særlig Vægt
paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Blodlegemernes Volumenændringer
under forskellige Betingelser bedst lader sig forklare ved den af
Hatnburger-Hedin og Koeppe opstillede osmotiske Teori eller ud fra
»Kolloid-kemiske« Forhold (Moore-Roaf; H. M. Fischer). Dr. Ege viser
ved sine Undersøgelser, at den første Opfattelse af disse komplicerede
Forhold maa anses for den rigtige, lian faar ved disse Arbejder Lej-
lighed til at vise, at han fuldt ud behersker disse for en fysiologisk
Kemiker meget vigtige Problemer, og at han ogsaa er i Stand til med
Sikkerhed at benytte dem ved sine teoretiske Betragtninger. Foruden
de her omtalte Arbejder har Dr. Ege søgt at bestemme den Hastighed,
hvormed de forskellige Anioner, Ampholyter og Anelektrolyter for-
maar at trænge gennem Blodlegememembranen. Af særlig interessante
Resultater ved disse Undersøgelser skal fremhæves Variationen i
Permeabilitetshastigheden indenfor homologe Rækker af organiske
Syrer, Forhold, der paa en smuk Maade støtter Overton's geniale Per-
meabilitetsteori. Af Forsøgene fremgaar f. Eks., at Permeabilitets-
hastigheden stiger meget betydeligt fra Myresyre til Eddikesyre og
19
videre op til Capronsyre (de fede Syrers Række) paa Trods af Stig-
ningen i Molekulstørrelse, men i Overensstemmelse med Stigningen i
Lipoidopløselighed.
Ogsaa indenfor den medicinske Kemi's Omraade har Dr. Ege præ-
steret Arbejder af betydelig Interesse. Af disse Undersøgelser skal
fremhæves hans lette og nøjagtige Metode til kvantitativ Pepsinbe-
stemmelse, hans Undersøgelser over fri og bunden Pepsin, Principperne
for Prøvemaaltidstitreringer samt en simpel og let kvantitativ Bestem-
melse af Mælkesyre i Maveindhold. Ved disse Undersøgelser har Dr.
Ege vist, at han er inde i den moderne Enzymforsknings Metoder og
Synspunkter (Tp-Optimums Betydning, Reaktionens Betydning for
Enzymernes Destruktion og for Adsorption og Elusion).
Af andre Arbejder (udført i Forening med V. Henriques) skal
fremhæves Undersøgelserne over Glukoseindholdet i Arterie- og Vene-
blod under forskellige Betingelser særlig efter Sukkerindgift, og Under-
søgelserne over Aandedrætscentrets Paavirkelighed af Blodets Kul-
syreindhold og Reaktion.
Siden hans Ansættelse ved Universitetets fysiologiske Laborato-
rium har Dr. Ege deltaget i Undervisningen af de Studerende, dels ved
at holde Forelæsninger over udvalgte Afsnit af Fysiologien og — i de
sidste 8 Aar — over fysiologisk Kemi, dels ved at deltage i Ledelsen
af de fysiologisk-kemiske Øvelser. Disse sidste har Dr. Ege med stor
Dygtighed gennemført i alt væsentligt paa egen Haand, ligesom han
til Brug ved disse Øvelser har udarbejdet en udmærket Vejledning, i
hvilken moderne fysisk-kemiske Synspunkter i passende Udstrækning
er draget frem. Dette er ligeledes Tilfældet i en af Dr. Ege udarbejdet
større Lærebog i fysiologisk Kemi, der i sin Form knytter sig ret nøje
til den af A. C. Andersen paa Bohr's Foranledning udarbejdede
Lærebog.
I Henhold til det her anførte skal vi udtale, at vi betragter Dr. Ege
som kvalificeret til at overtage Stillingen som Professor i fysiologisk
Kemi og anbefaler det lægevidenskabelige Fakultet at gøre Indstilling
om, at han udnævnes til at beklæde denne Stilling.«
Indstillingen blev i Overensstemmelse med § 4 i den fornævnte
kgl. Anordning tilstillet Dr. Ege som i en Svarskrivelse af 5. Januar
1927 udtalte, at han intet havde at bemærke til Indstillingen.
Under 13. Januar 1927 afgav det lægevidenskabelige Fakultet sin
Indstilling, hvori meddeltes, at Udvalgsindstillingen var blevet behand-
let paa Fakultetets Møde den 10. s. M., hvori Professor, Dr. Aug. Krogh
i Henhold til den fornævnte Anordnings § 3 havde deltaget som stem-
meberettiget Medlem. Udvalgsindstillingen var her blevet vedtaget
med samtlige tilstedeværende Medlemmers Stemmer, og Fakultetet
indstillede herefter, at Dr. Ege fik Ansættelse i Stillingen. Fakultetet
udtalte yderligere:
»Med Hensyn til Tidspunktet for Dr. Eges Ansættelse skal Fakul-
tetet under Henvisning til det af Undervisningsministeriet i Opslaget
20
Universitetet 1926—27.
om Embedet anførte, at dette først endelig: vil kunne oprettes, naar
man nærmer sig det Tidspunkt, da det under Opførelse værende fysi-
ologiske Institut kan tages i Brug, tillade sig at indstille, at Dr. Eges
Ansættelse sker fra 1. Januar 1928 at regne. Af forskellige Grunde vil
det imidlertid være praktisk, at selve Udnævnelsen kommer til at
foreligger nogen Tid forinden. Særlig vil det komme til at paahvile Dr.
Ege at indrette det nye Laboratorium for fysiologisk Kemi og Fakulte-
tet gaar ud fra, at der tillægges Dr. Ege et passende Honorar for dette
Arbejde, som han vil komme til at udføre, forinden han tiltræder Pro-
fessorstillingen og dermed Stillingen som Leder af det nye Labora-
torium.«
Efter at Indstillingen under 22. Januar 1927 var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, udtalte Ministeriet i Skri-
velse af 15. Februar 1927 til Konsistorium, at man vilde være sindet
at indstille Dr. Ege til at beklæde det nécvnte Professorat, samt at man
vilde sørge for, at Udnævnelsen af Hensyn til det nye Laboratoriums
Opretelse fandt Sted i god Tid, men at man med Hensyn til Spørgs-
maalet om Tidspunktet for hans Ansættelse vilde finde det rigtigst at
vente med at fastslaa dette, indtil det med Sikkerhed kunde vides,
hvornaar Byggearbejdet ved det fysiologiske Institut var afsluttet.
f. Professor, Dr. med. E. Schmiegelows Afgang fra Universitetet og Dr.
med. Anders Thornvals Ansættelse som Overlæge ved Rigshospitalets
Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme og i det dertil knyttede
Embede som fungerende Professor ved Universitetet.
(J. Nr. 375/25).
Under 9. Marts 1926 blev Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling
for Øre-, Næse- og Halssygdomme, fungerende Professor ved Uni-
versitetet, Dr. med. Ernst Carl Schmiegelow, der i Oktober Maaned
s. A. fyldte 70 Aar, efter Ansøgning afskediget i Naade og med Pen-
sion fra den 31. Oktober 1926 at regne.
Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsi-
storium blev det saaledes ledigt blevne Embede opslaaet ledigt og
under 19. April 1926 blev de indkomne fem Ansøgninger nemlig fra
Dr. med. O. V. Th. Borries, Dr. med. Robert Lund, Dr. med. Aage
Munk Plum, Dr. med. Viggo Schmidt og Dr. med. Anders Thornval af
Ministeriet tilstillet Direktøren for Rigshospitalet til Erklæring. Under
5. Maj 1926 afgav Rigshospitalets Direktør følgende Indstilling til
Ministeriet:
»Ved at tilbagesende de med det høje Ministeriums Skrivelse af
19. f. M. (J. Nr. 1688/1926) til Erklæring modtagne 5 Ansøgninger om
Stillingen som Overlæge ved Rigshospitalets Afdeling for Øre-, Næse-
og Halssygdomme og i Forbindelse hermed det vedlagte, fra Dansk
oto-laryngologisk Selskab modtagne Andragende om Oprettelse af
et ordinært Professorat ved Københavns Universitet i Oto-Laryngo-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	21
ologi, skal jeg tillade mig at meddele, at jeg har udbedt mig en
Udtalelse om Sagen fra Hospitalets Lægeraad, og at jeg derefter fra
Raadet har modtaget den ligeledes vedlagte Erklæring af 4. d. M.,
hvori Raadet udtaler, at da Overlægestillingen ved Rigshospitalets
oto-laryngologiske Afdeling er fast forbundet med Professoratet i dette
Fag, idet Overlægen tillige vil blive fungerende Professor ved Uni-
versitetet formener Lægeraadet, at Besættelsen bør finde Sted efter
Reglerne for Ansættelse af Professorer ved Københavns Universitet,
og at Sagen derfor bør henvises til Universitetet og det lægeviden-
skabelige Fakultet.
Mod dette Lægeraadets Standpunkt har jeg intet at indvende og
føler Rigshospitalets Interesse tilstrækkeligt betrygget ved, at Læge-
raadet jo er stærkt repréesenteret i det lægevidenskabelige Fakultet.«
Herefter blev Sagen under 19. Maj 1926 af Ministeriet tilstillet
Universitetet til Erklæring.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte det læge-
videnskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni
1918 et Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. med. E. Schmiegelow,
Dr. med. Aug. Wimmer, Professor ved »Karolinska Institutet« i Stock-
holm, Dr. med. Gunnar Holmgren og Professor ved Universitetet i
Oslo, Dr. med. Frithjof Leegaard. Dette Udvalg afgav under 10.
December 1926 følgende Indstilling til Fakultetet:
Undertegnede Gunnar Holmgren udtaler følgende, hvortil under-
tegnede Frithjof Leegaard og E. Schmiegelow har sluttet sig:
Efter att hafva tagit del af »Anordning om Regler for Ansættelse
af Professorer ved Københavns Universitet« af den 26. Juni 1918
samt de 5 till ofverlåkartjånsten vid Rigshospitalets otolaryngologiske
Afdeling och professuren i otolaryngologi sokandes ansokningshand-
lingar och vetenskapliga arbeten, har jag kommit till den ståndpunkten,
att samtliga 5 sokande aro såvåll med hansyn till utbildning som ock-
så med hånsyn till vetenskaplig produktion kompetenta till den sokta
tjånsten, och får jag, om också påtaglig skillnad i kvalifikationer fore-
ligger mellan vissa af de sokande, vordsamt foreslå, att konkurrence
anstålles mellan samtliga 5 sokande.
Undertegnede Aug. Wimmer udtaler følgende:
Efter mit Skøn maa Doktorerne G. V. Th. Borries, Robert Lund,
Anders Thornval og Viggo Schmidt siges at sidde inde med de paa-
krævede videnskabelige o. a. Kvalifikationer til at komme i Betragt-
ning ved Besættelsen af den ledige Stilling som Professor i Oto-
laryngologi ved Universitetet.
Derimod maa jeg holde for, at ingen af disse fire Ansøgere kan
siges at være de andre saa overlegen med Hensyn til videnskabelig
Produktion resp. videnskabelig Personlighed og Originalitet, at jeg
vilde finde det berettiget at foretrække ham uden videre. Det synes
mig, som om de fire Ansøgere paa de væsentlige Punkter er saa pas
jævnstillede, at man til den endelige Afgørelse af, hvem man retteligen
22
Universitetet 1926—27.
bør give Fortrinet ved Stillingens Besættelse, bør give dem Lejlighed
til ved en Konkurrence yderligere at dokumentere deres videnskabe-
lige Kvalifikationer og, om muligt, lægge for Dagen nye Træk af
deres Personlighed som Forsker og Lærer.
Den femte Ansøger, Hr. Dr. med. Aage Munk Plum, har vel præ-
steret velskrevne og gode Arbejder paa Oto-laryngologiens Omraade,
men synes mig endnu ikke i disse at have dokumenteret saadanne
videnskabelige Anlæg eller Originalitet, at han allerede nu, paa det
hidtil præsterede Arbejde, vil kunne komme i Betragtning ved Besæt-
telsen af et Professorat i denne Disciplin. Ej heller synes det mig efter
Arten og Indholdet af hans hidtidige Produktion tilstrækkeligt sand-
synligt, at han, om man gav ham Lejlighed til at deltage i den oven-
for foreslaaede Konkurrence, derved skulde faa Lejlighed til i saadan
Grad at udmærke sig, at han kunde komme op i Højde med de fire
andre Ansøgere, endsige da overgaa dem i sine Præstationer.
Jeg vil derfor tillade mig at foreslaa,
1)	at der afholdes Konkurrence og
2)	at denne indskrænkes til kun at omfatte Dr. Borries, Dr. Lund,
Dr. Schmidt og Dr. Thornval.
Udvalgets Indstilling var i Overensstemmelse med den fornævnte
kgl. Anordnings § 4 blevet meddelt Ansøgerne, fra hvilke der ikke
indløb nogen Udtalelse.
Paa sit Møde den 20. December 1926 havde Fakultetet sluttet sig
til Udvalgets Indstilling. I Skrivelse af 23. s. M. foreslog Fakultetet
derefter, at der i Henhold til kgl. Resolution nedsattes en Konkur-
rencekomité bestaaende af Fakultetets Dekanus, Professor Dr. med.
Aug. Wimmer som Formand og Professorerne Dr. V. Schaldemose,
Dr. V. Henriques, Dr. K. K. K. Lundsgaard samt Professor ved
»Karolinska Institutet« i Stockholm, Dr. Gunnar Holmgren alle valgte
af Fakultetet, der desuden som Suppleant for disse valgte Professor,
Dr. C. Lundsgaard. Endvidere indstillede Fakultetet til Ministeriet at
vælge Professor ved Oslos Universitet, Dr. med. Frithjof Leegaard og
forhv. Professor ved Københavns Universitet, Dr. med. E. Schmiege-
low, og at det overdroges Københavns medicinske Selskab at gøre
Indstilling til Ministeriet om yderligere et Medlem af Komitéen samt
en Suppleant.
Fakultetet indstillede yderligere, at Konkurrencen for hver af Del-
tagerne kom til at bestaa i 2 Forelæsninger over et selvvalgt Emne,
en klinisk Forelæsning, udarbejdet med 24 Timers Varsel, samt en
Forelæsning over et opgivet Emne, fælles for alle Konkurrenterne,
ogsaa udarbejdet med 24 Timers Varsel.
Herefter blev der ved kgl. Resolution af 23. Februar 1927 nedsat
en Konkurrencekomité af den af Fakultetet foreslaaede Sammensæt-
ning, idet Københavns medicinske Selskab for sit Vedkommende
udpegede Dr. med. H. J. Schousboe, Odense til Medlem af Dommer-
komiteen og til Suppleant for ham Læge N. Rh. Blegvad, København.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	23
Konkurrencen fandt Sted i Dagene 17. til 26. Marts 1927. Forelæs-
ningerne over selvvalgt Emne holdtes saaledes:
Dr. med. G. V. Th. Borries: Torsdag den 17. Marts 1927 Kl.
11—12 og Kl. 4—5: Om Karsystemets Betydning for Labyrinthsymp-
tomerne, særlig under sygelige Tilstande.
Dr. med. Aage M. Plum: Fredag den 18. Marts 1927 Kl. 11—12
og Kl. 4—5: Larynxtuberkulosens Behandling, med specielt Henblik
paa Prognosen ved Lysbadebehandling.
Dr. med. Anders Thornval: Lørdag den 19. Marts 1927 Kl. 11—12
og Kl. 4—5: Meniéres Sygdom.
Dr. med. Viggo Schmidt: Mandag den 21. Marts 1927 Kl. 11—12
og Kl. 4—5: Eksperimentelle Undersøgelser over Mandlernes Funktion.
Dr. med. Robert Lund: Tirsdag den 22. Marts 1927 Kl. 11—12 og
Kl. 4—5: Diagnosen og Differentialdiagnosen af den otogene Hjerne-
absces.
De kliniske Forelæsninger holdtes saaledes: Onsdag den 23. Marts
1927 Kl. 10—11 Dr. med. G. V. Th. Borries, samme Dag Kl. 11—12
Dr. med. Aage M. Plum, samme Dag Kl. 4—5 Dr. med. Anders Thorn-
val, Torsdag den 24. Marts 1927 Kl. 10—11 Dr. med. Viggo Schmidt
og samme Dag Kl. 4—5 Dr. med. Robert Lund.
Forelæsningerne over et opgivet Emne fælles for alle Konkurren-
terne, udarbejdet med 24 Timers Varsel fandt Sted Lørdag den 26.
Marts 1927 Kl. 9—12 og Kl. 2—4. Emnet var: »Om Næseblødning«;
Deltagernes Rækkefølge var: Dr. Thornval, Dr. Schmidt, Dr. Borries,
Dr. Lund og Dr. Plum.
Den 26. Marts 1926 afgav Konkurrencekomiteen følgende Ind-
stilling til Undervisningsministeriet:
»Komiteen skal enstemmig udtale, at af de fem Deltagere i Kon-
kurrencen maa Doktorerne Borries, Lund og Thornval siges at være
de bedst kvalificerede til at beklæde Embedet som Professor ved
Københavns Universitet i Oto-laryngologi baade paa Grund af deres
vita ante acta og tidligere videnskabelige Arbejder og paa Grund af
deres Forelæsninger under Konkurrencen.
Af disse mener Komiteen atter, at Dr. Borries og Dr. Thornval paa
Grund af deres videnskabelige Arbejder maa anses for de bedst kvali-
ficerede.
Paa Spørgsmaalet om, hvem af disse to der bør foretrækkes til
at beklæde den ledige Stilling som Overlæge ved Rigshospitalets oto-
laryngologiske Afdeling og den dermed forbundne Stilling som fun-
gerende Professor i Oto-laryngologi ved Københavns Universitet, har
Komiteen delt sig saaledes:
For Dr. med. G. V. Th. Borries stemte Professorerne Schmiegelow,
Henriques, Wimmer samt Overlæge, Dr. Schousboe.
For Dr. med. A. Thornval stemte Professorerne G. Holmgren,
F. Leegaard, Schaldemose og K. K. K. Lundsgaard.
24
Universitetet 1926—27.
Under Hensyn til, at der saaledes var afgivet lige mange Stem-
mer i Konkurrencekomiteen for Dr. med. G. V. Th. Borries og Dr. med.
Anders Thornval, udbad Ministeriet sig i Skrivelse af 2. April 1927 en
Udtalelse fra Rigshospitalet om hvem af de to Ansøgere, der fra
Hospitalets Side maatte foretrækkes. Rigshospitalets Direktør udbad
sig herefter en Udtalelse fra Lægeraadet, som under 4. April 1927
afgav følgende Erklæring:
»I den af Undervisningsministeriet i Anledning af Konkurrencen
angaaende det lægevidenskabelige Professorat i Otolaryngologi ned-
satte Komité var samlet den største Sagkundskab indenfor det paa-
gældende Omraade i de 3 nordiske Lande. Naar denne Komité kom til
det Resultat, at 2 af Ansøgerne, nemlig Dr. med. Borries og Dr. med.
Thornval, var lige vel kvalificerede saavel i lægelig som i videnskabe-
lig Henseende til den paagældende Stilling, kan Lægeraadet, som ikke
i samme høje Grad repræsenterer den specielle Sagkundskab, ikke
afgive nogen anden saglig begrundet Udtalelse.
Lægeraadet maa derfor lade formelle Grunde være afgørende for,
hvilken af Ansøgerne det skal anbefale til Stillingen, og følgende sin
sædvanlige Praksis ved Indstillinger om Ansættelser ved Hospitalet
fremhæve den ældste af de 2 sagligt lige kvalificerede og saaledes i
det foreliggende Tilfælde give Dr. med. Thornval Fortrinet.
Det skal tilføjes, at de 2 af Dommerne, der er Medlemmer af
Lægeraadet, ikke har deltaget i Voteringen om denne Sag.«
Under 7. April 1927 fremsendte Rigshospitalets Direktør denne
Erklæring til Ministeriet ledsaget af følgende Udtalelse:
Det tilføjes, at jeg for mit Vedkommende ganske kan slutte mig
til Lægeraadets Indstilling, idet jeg ogsaa fra administrative Syns-
punkter finder Dr. med. Thornval bedst kvalificeret til Stillingen.
Herefter tilskrev Ministeriet under 7. April 1927 Konsistorium
under Vedlæggelsen af den fra Rigshospitalet indhentede Erklæring,
at man ikke havde villet undlade at gøre Universitetet bekendt med
det nye Moment, som saaledes forelaa i Sagen og at give Konsistorium
Lejlighed til eventuelt efter den givne Anledning at fremkomme med
en Udtalelse i Sagen. Konsistorium udtalte herefter i en Skrivelse til
Ministeriet af 11. April 1927, at man efter alt i Sagen foreliggende
ligesom Rigshospitalet kunde anbefale, at Dr. med. Thornval udnævn-
tes til Stillingen.
Herefter blev under 23. April 1927 Dr. med. Anders Thornval af
Ministeriet beskikket til Overkege ved Rigshospitalets Afdeling for
Øre-, Næse- og Halssygdomme med den dertil knyttede Poliklinik for
et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. Maj 1927 at regne, og ved kgl. Resolu-
tion af 15. April 1927 godkendtes Valget af Dr. Thornval til den nævnte
Stilling for det anførte Tidsrum, hvorhos han samtidig blev udnævnt
til fungerende Professor ved Københavns Universitet fra 1. Maj 1927
at regne for den Tid, han maatte virke i den ovennævnte Overlæge-
stilling.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
25
Da Overlægestillingen ved Rigshospitalets Afdeling for Øre-,
Næse- og Halssygdomme og det dertil knyttede Embede som fungerende
Professor ved Universitetet stod ledigt i Tiden 1. November 1926 til
30. April 1927 blev det efter Indstilling fra det lægevidenskabelige
Fakultet og Konsistorium ved Undervisningsministeriets Resolution af
26. November 1926 overdraget forhv. Professor. Dr. E. Schmiegelow
at fuldføre det i Efteraarssemestret afholdte obligatoriske Kursus i
Otolaryngologi for de lægevidenskabelige Studerende. Som Vederlag
herfor blev der tillagt ham et Honorar af 205 Kr. 36 Øre af Universite-
tets Udgiftspost a. 12. Vikarudgifter for Finansaaret for 1926—27.
Endvidere blev det ligeledes efter Indstilling fra det lægevidenskabe-
lige Fakultet og Konsistorium ved Undervisningsministeriets Reso-
lution af 4. Marts 1927 overdraget 1ste Assistent ved Rigshospitalets
Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme og under Vakancen
i Overlægestillingen konstitueret Chef for Afdelingen, Læge F. Norsk
at varetage den for Studenterne obligatoriske Undervisning i Oto-
laryngologi i Foraarssemestret 1927, hvorfor der blev tillagt ham et
Honorar paa 1200 Kr. af Universitetets Udgiftspost a. 12. Vikarudgifter
for Finansaaret 1927—28.
Endelig bevilgedes ved Undervisningsministeriets Resolution af
28. April 1927 af Universitetets Udgiftspost aa. Til Ministeriets Dis-
position til Afholdelse af Konkurrencer m. m. for Finansaaret 1926—
27 et Beløb af 1925 Kr. 70 Øre til Dækning af de med Konkurrencens
Afholdelse forbundne Udgifter.
g. Underbibliotekar, Dr. phil. Carl Roos' Ansættelse i det ved Professor,
Dr. phil. Chr. Sarauws Død ledigtblevne Embede som Professor i tysk
Sprog og Litteratur.
(J. Nr. 361/25).
Den 22. November 1925 afgik Professor i tysk Sprog og Litteratur
ved Universitetet, Dr. phil. Chr. Sarauw ved Døden.
Efter at det saaledes ledigtblevne Embede efter Indstilling fra det
filosofiske Fakultet og Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev
under 21. Januar 1926 de indkomne 6 Ansøgninger, nemlig fra Lektor,
Dr. phil. Axel Martin Lindqvist, Helsingborg, cand. mag. K. Mylord
Møller, cand. mag. Christen Møller, Adjunkt, mag. art. Aksel V. Niel-
sen, Underbibliotekar, Dr. phil. Carl Roos og Bibliotekar, Dr. phil.
Poul Tuxen af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaaende
af Professorerne Dr. phil. N. Bøgholm, Dr. phil. Vilh. Grønbech, Dr,
phil. L. L. Hammerich, Dr. phil. Finnur Jonsson og Dr. phil. Vald.
Vedel. Dette Udvalg afgav om de 6 Ansøgere følgende Indstilling til
Fakultetet:
Universitetets Aarbog.
4
26
Universitetet 1926—27.
»Det af Fakultetet den 1. Februar d. A. nedsatte Udvalg til Bedøm-
melse af de indkomne 6 Ansøgninger om det ledige Professorat i tysk
Sprog og Litteratur skal om de tre af Ansøgerne udtale følgende:
Adjunkt, mag. art. Aksel V. Nielsen, der i Aaret 1914 fik accessit
for en Afhandling om Sproget i en thiiringisk Krønike, har intet offent-
liggjort og har heller ikke indsendt nogen Afhandling i Manuskript,
men blot nogle til dels ordnede Samlinger, og han vil derfor ikke kunne
komme i Betragtning.
Cand. mag. K. Mylord Moller har offentliggjort nogle mindre
Afhandlinger om Dansk og Nedertysk (nogle i Manuskript indsendte
Udkast vedrørende syntaktiske Spørgsmaal med Hensyn til Relativ-
sætningerne i Gammeldansk var ufærdige); der ses i disse Arbejder
Interesse for visse videnskabelige Spørgsmaal og stor Sans for filo-
logisk Grundighed, men savnes Fvne til at samle Enkelthederne, og
heller ikke denne Ansøger kan derfor komme i Betragtning.
Cand. mag. Chr. Moller har intet offentliggjort, men har i Korrek-
tur indsendt 12 Ark af en tilsyneladende næsten fuldført Afhandling
om de fra Romansk optagne Fremmedord i Dansk, Tysk, Svensk,
Hollandsk. Selvom det ses, at der her foreligger et originalt og vel
funderet Forsøg paa at klare en Række vanskelige Forhold ved et for
de nyere Sprogs Historie vigtigt Spørgsmaal, kan dog dette ene og
ensidige, ufuldendte Arbejde ikke kvalificere sin Forfatter.
Med Hensyn til de tre andre Ansøgere har Udvalget delt sig i et
Flertal, bestaaende af Professorerne F. Jonsson, V. Vedel og N. Bøg-
holm, og et Mindretal, bestaaende af Professorerne V. Grønbech og
L. L. Hammerich.
tiertallet kan ikke erkende, at nogen af de andre tre Ansøgere
i og for sig er i Besiddelse af saadanne Kvalifikationer, at de giver ham
et absolut Fortrin, saa at han kan indstilles til Professor i tysk Filologi.
Lektor Lindqvist har skrevet en Række tildels omfattende Afhand-
linger om tysk og svensk Sprog, der vidner om stor Belæsthed, Evne
til at indordne Enkeltheder under et frugtbart Synspunkt, og han har
paa flere Punkter naaet videnskabelige Resultater. Han har desuden
paa en grundig Maade behandlet og udgivet ældre tyske Tekster,
navnlig Satirikere og Epigrammatikere fra det 17. Aarh., og har vist
Evne til filologisk og litterærhistorisk Behandling af de i sig selv noget
tørre Emner.
Dr. Roos har væsentlig beskæftiget sig med Holberg og hans
Betydning for tysk Litteratur, i hvilken Henseende hans Disputats
særlig maa fremhæves. Han har desuden i Bogen Moderne tysk Litte-
ratur givet en Række Skitser om vor Tids tyske Forfatterpersonlig-
heder, som vidner om fin æstetisk Følelse og viser Forfatteren som
selvstændig Aandspersonlighed, selv om hans Ensidighed hindrer ham
i at naa til et alsidigt Overblik. Som et Arbejde af stræng viden-
skabelig Art kan denne Bog dog ikke betragtes. Endelig mener vi, at
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
27
han i Bogen om Jakob Knudsen har vist sig som en betydelig og ind-
trængende Aandshistoriker.
Dr. Tuxens Arbejder har væsentlig ligget indenfor indisk Om-
raade, og han har her, saavidt vi kan skønne, vist en fremragende
videnskabelig Begavelse og Dygtighed. Derimod har Dr. Tuxen kun
arbejdet lidet med tysk Litteratur. Her kan kun nævnes hans Bog om
Rich. Wagner, hvor han med Forstaaelse og paa en almenfattelig
Maade redegør for Wagner som Dramatiker.
Vi har udfra disse Betragtninger ikke kunnet komme til andet
Resultat end det ovenfor nævnte; som Følge deraf mener vi, at Pro-
fessoratet i Tysk maa besættes ved Konkurrence.
Vi skal til Slutning bemærke, at under vore Overvejelser angaa-
ende de 3 Ansøgeres Kvalifikationer har vi taget Hensyn til, at en af
dem er Udlænding.
Mindretallet udtaler:
Underbibliotekar, Dr. phil. Carl Roos har offentliggjort en Række
Arbejder, der dels (og overvejende) beskæftiger sig med dansk Litte-
ratur, specielt i dens Forhold til Tysk, dels med moderne tysk Litte-
ratur. Disse Afhandlinger viser Dr. Roos som en flittig og belæst
Forsker med æstetisk Finsans og megen Selvstændighed. Han har
afdækket ogsaa de lavere Lag i Holbergs Indflydelse paa tysk Litte-
ratur og kender i det hele Holbergtiden godt. Han har leveret gode
Udgaver med mange bibliografiske, kultur-, personal- og teaterhistori-
ske Oplysninger. Han har givet en smuk og indtrængende Skildring af
en dansk Aandspersonlighed (Jacob Knudsen). Han har i en Aarrække
i et Tidsskrift paa fortjenstfuld Maade gjort den danske Læseverden
bekendt med vigtige Tilsyneladelser i moderne tysk Aandsliv og sam-
menfattende opridset Grundlinier i Udviklingen. — Med den klassiske
tyske Litteratur og dens Problemer beskæftiger hans Arbejder sig der-
imod ikke, og han har ikke i noget af sine Arbejder vist, at han besidder
Evnen til at behandle Fagets sproglige Side. — Selvom Dr. Roos er en
betydelig Forsker, der er værdig til at komme i Betragtning, synes de
nys nævnte Mangler dog saa vægtige, at han ikke umiddelbart kan
indstilles til Udnævnelse.
Lektor, Dr. phil. Axel Unde/vist, der med Ære har været Docent
ved Lunds Universitet i Nordisk og Tysk, er den af Ansøgerne, hvis
Produktion er den mest omfattende og i størst Udstrækning ligger
indenfor Tyskfilologien. Naar bortses fra Skoleudgaver, falder hans
Arbejder især i følgende Grupper: For det første har han dels i Tids-
skriftartikler, dels i en betydelig Disputats behandlet vigtige Problemer
indenfor de germanske, specielt de nordiske Sprogs Verbalsyntaks. For
det andet har han i en lang Række mindre Afhandlinger behandlet
germansk Etymologi og Orddannelseslære og dér kunnet give flere
nye Forklaringer eller bestyrket ældre. For det tredie har han givet
Bidrag til Tekstkritik, saaledes af gammelsvenske Tekster, og har
udgivet (resp. nyudgivet) flere ældre tyske Tekster, deriblandt en
28
Oversættelse af Speculum humanae salvationis (for det prøjsiske
Akademie der Wissenchaften) og tre tyske Satirikere og Epigramma-
tikere fra det 17. Aarh.; til disse har han givet nogle til dels udførlige
Indledninger, der vidner om store Kundskaber i Tidens Litteratur (navn-
lig den epigrammatiske). Han er en flittig og grundig Forsker, der ikke
skyr stort Arbejde med utaknemligt Stof for at naa sikre Resultater.
At nogle af hans ordforklarende Afhandlingers Resultater kan om-
tvistes, ligger maaske mere i Disciplinens Art, men en stor Del af
hans øvrige Arbejder beskæftiger sig med Emner, der synes lidet
lønnende, og som heller ikke han har formaaet at gøre særlig interes-
sante, saaledes at man kan synes, Udbyttet ikke svarer til den anvendte
Kraft. Hvor meget man end vil anerkende hans Ufortrødenhed i at
give sig ikast med afsidesliggende Værker, kan man ikke lukke Øjnene
for, at han overhovedet ikke i disse Arbejder har givet sig af med den
klassiske tyske Litteratur og dens Problemer, ej heller har han vist
Evne til at behandle betydningsfulde litterære Spørgsmaal. — Selv hvis
Dr. Lindqvist var dansk, vilde det ikke være uden Betænkelighed at
indstille ham til Udnævnelse, og da en Udlænding formentlig kun bør
indstilles, naar han er de danske Ansøgere, der kan komme i Betragt-
ning, væsentlig overlegen, vil der i det foreliggende Tilfælde, hvor
meget det end skal anerkendes, at Dr. Lindqvist er værdig til at komme
i Betragtning, ikke kunne være Tale om at indstille ham til Udnævnelse.
Bibliotekar, Dr. phil. Poul Tuxen har indenfor Tyskfilologien kun
offentliggjort een (større) Afhandling, »Richard Wagner som Drama-
tiker«, der viser intim Forstaaelse baade af det musikalske og det
poetiske i Wagners Digtning, samtidig med at den røber, at han er
fuldt fortrolig med den Tankeverden, som ligger bagved. Hans øvrige
Arbejder er alle indologiske. Han har i sin meget dygtige og originale
Disputats og i mindre Afhandlinger givet klare og skarpe Fremstillin-
ger af indisk Tankegang, udmærkede ved indtrængende Sprogkund-
skab og Evne til at fremstille fremmede Aandsformer paa deres eget
Grundlag, uden at han lader sig hilde af sin Fortrolighed med den
europæiske, særlig den tyske Filosofis Tankegange. Han har leveret
en Række fortrinlige Oversættelser af indiske Hovedværker, frem-
ragende ved Selvstændighed og den sikreste videnskabelige Sans, og
har ogsaa paa anden Maade dokumenteret sin filologiske Evne. Selv
i lidet omfangsrige og til en vis Grad populære Afhandlinger har han
evnet at fremlægge helt nye Synspunkter (f. Eks. i Bhagavadgitaover-
sættelsen).
Selvom det er indlysende, at Forestillingen om en Indolog som
Professor i Tysk straks maa synes betænkelig, saa besidder dog Dr.
Tuxen ved sin Uddannelse, sin gennem mange Aar fortsatte Virksom-
hed som Lærer i Tysk i Gymnasier og ved Faglærerindekursus, og
først og fremmest ved sine Kundskaber i den tyske Filosofi, der er det
uomgængelige og bærende Grundlag for den klassiske tyske Litteratur,
særdeles gode Betingelser for en Universitetsvirksomhed, hvis Hoved-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
29
formaal just er den klassiske tyske Literatur, dens Tekskter og dens
Sprog; og han har i det hele vist sig som en Forsker med saa eminente
videnskabelige Evner, at vi ikke tager i Betænkning at indstille, at Dr.
Tuxen udnævnes til Professor i tysk Srog og Litteratur — hvorved vi
ikke vil undlade at gøre opmærksom paa, at en saadan Udnævnelse
vilde være en Parallel til Forgængerens: skønt Dr. Sarauw i 1908 intet
havde skrevet om tysk Filologi, blev han dog indstillet af Fakultetet,
fordi han paa andre Omraader havde vist saa fremragende videnskabe-
lige Evner, at Universitetet kunde være sikker paa i ham at vinde en
Lærer, hvis Undervisning vilde virke befrugtende.
Alle Udvalgets Medlemmer er saaledes enige om, at Adjunkt Aksel
V. Nielsen, cand. mag. K. Mylord Møller og cand. mag Clir. Møller ikke
kan komme i Betragtning ved Embedets Besættelse, men at Lektor, Dr.
phil. Axel Lindqvist, Underbibliotekar, Dr. phil. Carl Roos og Biblio-
tekar, Dr. phil. Poul Tuxen derimod alle er værdige til at komme i
Betragtning. Det angivne Flertal indenfor Udvalget mener, at Kon-
kurrence bør afholdes mellem de tre sidstnævnte Ansøgere, Mindre-
tallet indstiller, at Dr. Tuxen udnævnes uden Konkurrence.«
Denne Indstilling blev i Henhold til fornævnte kgl. Anordnings § 4
tilstillet Ansøgeren, af hvilke Dr. Poul Tuxen insendte en Svarskrivelse.
Den 19. April 1926 afgav Fakultetet derefter sin Indstilling, hvori
meddeltes at Embedet i Henhold til § 6 i den fornævnte kgl. Anordning
vilde være at besætte efter afholdt Konkurrence, da et Flertal af
Bedømmelsesudvalget havde gjort Indstilling herom, og at denne Kon-
kurrence foruden de i Udvalgsindstillingen udpegede tre Deltagere i
Henhold til Anordningens § 6, 2. Stk. tillige kom til at omfatte cand.
mag. Christen Møller, idet der paa det Fakultetsmøde, paa hvilket
Udvalgsindstillingen var blevet behandlet, var blevet stillet Forslag om
at give ham Adgang til at konkurrere, og dette Forslag var blevet
støttet af mere end en Trediedel af de tilstedeværende Fakultetsmed-
lemmer. Fakultetet indstillede endvidere, at der nedsattes en Konkur-
rencekomité, bestaaende af Fakultetets Dekanus, Professor, Dr. phil.
K. Fabricius som Formand samt som valgte af Fakultetet Professorerne
L. L. Hammerich, Finnur Jonsson, Vilh. Grønbech og Vald. Vedel og
desuden som valgte af Undervisningsministeriet Professor i germanske
Sprog ved Gøteborgs Hogskola, Dr. phil. Elis Wadstein, Professor i
germansk Filologi ved Universitetet i Oslo, Dr. phil. Hjalmar Falk og
Professor i germansk Filologi ved Universitetet i Greifswald, Dr. phil.
Paul Merker. Efter Forslag af Bedømmelsesudvalget indstillede Fakul-
tetet endvidere, at Konkurrencen kom til at bestaa af et større skrift-
ligt Arbejde med en Udarbejdelsestid paa 2 å 3 Maaneder samt af
nogle Forelæsninger, saaledes at de nærmere Bestemmelser desan-
gaaende iøvrigt blev overladt til Konkurrencekomiteen.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning under 26.
April 1926 var indsendt til Ministeriet, meddelte dette under 29. s. M.,
at Bibliotekar, Dr. Poul Tuxen i en til Ministeriet indsendt Skrivelse
30
Universitetet 1926—27.
havde udtalt, at han efter moden Overvejelse af de foreliggende
Omstændigheder ikke agtede at deltage i den foreslaaede Konkurrence
om Professoratet og under 12. Maj 1926 tilbagesendte Ministeriet
Sagen til Konsistorium med Bemærkning, at man havde »ment at
burde give Universitetet Lejlighed til at fremkomme med en ny Ud-
talelse under den saaledes foreliggende ændrede Situation.«
Efter at Sagen paany var blevet tilstillet Fakultetet, meddelte dette
under 8. Juni 1926, at man fra det tidligere nedsatte fagkyndige
Udvalg havde indhentet følgende Udtalelse:
»Flertallet (Professorerne Jonsson, Vedel og Bøgholm) fastholder
sit Forslag, at Stillingen besættes ved Konkurrence, ogsaa uden I)r.
Tuxen som Deltager i denne.
Mindretallet (Professorerne Grønbech og Hammerich) maa -
selvom det beklager, at Retsordenen synes at udelukke, at der paa noget
Tidspunkt af Sagen har kunnet eller nu kan tages Hensyn til dette
Standpunkt.hvorfor saavel dets Fremsættelse som dets Gentagelse kan
synes ørkesløs — i Henhold til tidligere Motivering fastholde sin Ind-
stilling om Dr. Tuxens Udnævnelse uden Konkurrence, idet der i den
Omstændighed, at Dr. Tuxen ikke ønsker at deltage i Konkurrence, ikke
ses nogen Grund til Fravigelse af Indstillingen om Udnævnelse uden
Konkurrence.
Udvalget finder ingen Anledning til under de nuværende Omstæn-
digheder at foreslaa yderligere Udvidelse af Konkurrencedeltagernes
Antal eller nogen Ændring af Konkurrencens Form.«
1 Tilslutning til denne Udtalelse foreslog Fakultetet, at Konkurren-
cen afholdtes paa den tidligere foreslaaede Maade mellem de tre
Ansøgere, Dr. Roos, Dr. Lindqvist og cand. mag. Christen Moller.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning under
11. Juni 1926 var indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Resolution
af 25. Juni 1926 nedsat en Konkurrencekomité med den ovennævnte
Sammensætning, dog med den senere Ændring, at Professor, Dr. phil.
Victor Kuhr, som af Fakultetet var valgt til Dekanus for Rektorats-
aaret 1926—27, ved kgl. Resolution af 18. November 1926 blev valgt
til Medlem af og Formand for Konkurrencekomiteen i Stedet for Pro-
fessor, Dr. K. Fabricius, som paa Grund af Sygdom ikke kunde vare-
tage dette Hverv.
Under 30. Juli 1926 meddelte Ministeriet, at Lektor, Dr. phil. A. M.
Lindquist ved en Skrivelse til Ministeriet af 24. s. M. havde trukket
sin Ansøgning om Embedet tilbage.
Konkurrencen fandt derefter Sted alene mellem Dr. phil. Carl
Roos og cand. mag. Christen Møller og til det større skriftlige Arbejde
med en Afleveringsfrist af ca. 2 Maaneder blev der stillet dem følgende
Opgave: »En Sammenligning mellem Lessings og Wielands Sprog
og Stil« (skrevet paa Tysk). Konkurrencens mundtlige Del fandt Sted
i Dagene 23. til 27. November 1926, nærmere saaledes:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
31
Tirsdag den 23. November 1926 Kl. 10 Dr. phil. Carl Roos, Kl. 11
caiid. mag. Christen Møller, Forelæsning paa Dansk over bundet sprog-
ligt Emne: »En historisk Udredning af den højtyske Infinitivs An-
vendelse i dens Konkurrence med andre Verbalformer«.
Fredag den 26. November 1926, Kl. 10 cand. mag. Christen Møl-
ler, Kl. 11 Dr. phil. Carl Roos, Forelæsning paa Tysk over bundet
litterært Emne: »Literarhistorische Erlauterung der Tabulae votivae
Nr. 53—62 inclus.«.
Lørdag den 27. November 1926, Forelæsning paa Dansk over
selvvalgt Emne, Kl. 10 Dr. phil. Carl Roos: »En Udviklingslinie i tysk
Litteraturhistorie«, Kl. 11 cand. mag. Christen Møller: »Lyd og Fore-
stilling (en Analyse af Begreberne Lyd og Forestilling ud fra Tysk
i Forbindelse med visse Retningslinier for Sprogforskningen).
Den 27. November 1926 afgav Konkurrencekomiteen herefter føl-
gende Indstilling:
»Under Hensyn til de to Konkurrenter Dr. phil. Carl Roos og
cand. mag. Chr. Møllers vita ante acta og videnskabelige Arbejder
samt til Udfaldet af de offentlig afholdte Prøver skal den ved kgl.
Resolutioner af 25. Juni og 18. November 1926 nedsatte Konkurrence-
komité til Besættelse af det ledige Professorat i tysk Sprog og Littera-
tur ved Københavns Universitet hermed enstemmigt indstille, at Dr.
phil. Carl Roos bliver udnævnt til at beklæde det nævnte Professorat.«
Herefter blev ved kgl. Resolution af 8. December 1926 Underbiblio-
tekar, Dr. phil. Carl Nissen Roos udnævnt til Professor i tysk Sprog
og Litteratur ved Københavns Universitet fra den 1. Januar 1927 at
regne.
— Ved Undervisningsministeriets Resolutioner af 19. November
og 22. December 1926 blev der af Universitetets Udgiftspost aa. for
Finansaaret 1926—27 Til Ministeriets Disposition til Afholdelse af Kon-
kurrencer in. m. bevilget et Beløb af ialt 22^1^Kx^43,^e til Dækning
af de med Konkurrencens Afholdelse forbundne Udgifter.
h. Professor, Dr. phil. Chr. Blinkenbergs Afgang fra Universitetet og
Museumsinspektør, Dr. phil. K. Friis Johansens Ansættelse som Professor
i Arkæologi.
(J. Nr. 226/26).
Ved kgl. Resolution af 19. Juni 1926 blev der meddelt Professor i
Arkæologi ved Universitetet, Dr. phil. Christian Sørensen Blinkenberg
Afsked paa Grund af Svagelighed i Naade og med Pension fra den
31. August 1926 at regne, jfr. Universitets Aarbog 1925—26, Side 20.
Herefter indstillede Konsistorium under 6. Juli 1926 i Tilslutning
til det filosofiske Fakultet, at det saaledes ledigt blivende Embede blev
opslaaet ledigt paa sædvanlig Maade, men under 25. August 1926 til-
skrev Undervisningsministeriet Konsistorium saaledes:
32
Universitetet 1926—27.
»I Anledning af D'Hrr. Rektor og Professorers Indstilling af 6.
f. M. (J. Nr. 226/26) om Opslag af det ved Professor, Dr. phil. Chr.
Blinkenbergs Afskedigelse ledigt blivende Professorat skal man med
Bemærkning, at Ministeriet maa ønske taget under Overvejelse, om
dette Embede ikke maatte kunne nedlægges og erstattes af et Lektorat,
tjenstligt udbede sig en Udtalelse efter indhentet Erklæring fra det
filosofiske Fakultet.«
Herefter modtog Konsistorium under 20. September 1926 følgende
Skrivelse fra Fakultetet:
»1 Anledning af Undervisningsministeriets Skrivelse af 25. August
d. A. der er oversendt til Fakultetet under 30. August med Anmodning
om, at Fakultetet vilde udtale sig om hvorvidt Professoratet i Arkæo-
logi ikke maatte kunne nedlægges og erstattes af et Lektorat, skal
Fakultetet udtale, at det anser det for absolut nødvendigt, at det be-
staaende ordinære Professorat ved Københavns Universitet bevares.
Som Begrundelse skal Fakultetet tillade sig at henvise til ved-
lagte Redegørelse for den arkæologiske Videnskabs Udvikling, for de
Forudsætninger ud fra hvilke det bestaaende ordinære Professorat i
Arkæologi her ved Universitetet i sin Tid blev oprettet, samt for det
til dette knyttede Arbejde, som Professor Chr. Blinkenberg efter Fa-
kultetets Anmodning har afgivet.
Fakultetet kan i et og alt tiltræde Prof. Blinkenbergs Redegørelse
og Synspunkter, men ønsker i Tilslutning dertil særlig at understrege,
at det til Professoratet knyttede Arbejde kræver en Mands fulde Ar-
bejdskraft ogsaa af den Grund, at hvert Aars Udgravninger og dertil
knyttede nye Publikationer bringer nye Momenter frem, der udvider
Arkæologiens Horisont og kræver en stadig fornyet Prøvelse og Revi-
sion af de tidligere Synspunkter. At omdanne Professoratet til et Lek-
torat vil derfor efter Fakultetets Mening være ganske uforsvarligt.
Yderligere ønsker Fakultetet at fremhæve det af Prof. Blinken-
berg paapegede Forhold med Hensyn til den nordiske Arkæologi. Det
er almen kendt, hvilken Betydning dansk arkæologisk Forskning har
haft for Undersøgelsen af Nordeuropas Fortid saavel som for Arkæo-
logien som Helhed, og hvorledes danske Videnskabsmænds Arbejde
i Forbindelse med folkelig Interesse har ført til, at Danmark ejer en
saa enestaaende rig og enestaaende dygtigt ordnet Samling af Old-
tidsmindesmærker. Det vilde findes lidet stemmende med den Inter-
esse, hvormed Nationen omfatter Nationalmuseet og den Stilling, Dan-
marks forhistoriske Oldtid indtager i Folkebevidstheden og hele vor
Undervisning, om de Studerende ved Københavns Universitet ikke
blot kunde finde almindelig Vejledning i de gamle Kulturlandes Arkæo-
logi, men ogsaa særlig Vejledning i nordisk Arkæologi. Ud fra denne
Betragtning er det alene af Hensyn til de nuværende vanskelige øko-
nomiske Forhold, at Fakultetet paa Grundlag af de af Professor Blin-
kenberg udviklede Betragtninger endnu ikke har villet fremsætte For-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	33
slag om Oprettelsen af et Lektorat i nordisk Arkæologi, et Forslag,
som Fakultetet imidlertid forbeholder sig senere at fremkomme med.
Fakultetet tillader sig derfor indtrængende at henstille, at det be-
staaende ordinære Professorat i Arkæologi bevares og at det opslaas
ledigt snarest muligt, idet som af Professor Blinkenberg fremholdt,
Universitetets Eksamensforhold kræver, at der snarest paabegyndes
Kurser for de Studerende, og der yderligere i Øjeblikket foreligger to
under Professor Blinkenbergs Sygdom indsendte Afhandlinger for
Doktorgraden, hvis Bedømmelse først og fremmest kræver den arkæo-
logiske Professors Medvirkning.«
Den af Professor Blinkenberg afgivne Redegørelse lød som følger:
»I Anledning af den til mig rettede Henvendelse skal jeg herved
afgive følgende Udtalelse om Arkæologiens Stilling som Universi-
tetsfag.
Fra Midten af forrige Aarhunderede repræsenteredes Arkæologien
ved vort Universitet gennem en lang Aarrække af J. L. Ussing, der
1850 udnævntes til Professor i klassisk Filologi og Arkæologi. At disse
to Fag kunde doceres af een Mand ligger i Arkæologiens daværende
Stilling som Videnskab: dens Arbejdsstof var kun af ringe Omfang,
den opfattedes og behandledes nærmest som et Tillæg til den klassiske
Filologi, forfulgte ikke egne Maal og havde ikke endnu uddannet sin
egen Metode.
En Forandring indtraadte paa alle disse Punkter navnlig fra Halv-
fjerdserne i forrige Aarhundrede, da de store Udgravninger (Troja,
Mykenai, Olympia o. s. v.) tog deres Begyndelse, og da de store Kul-
turlande oprettede selvstændige arkæologiske Instituter, ledede af
fremragende Videnskabsmænd, i Athen og efterhaanden ogsaa andre
Steder. Arkæologiens arbejdsstof naaede et hidtil uanet Omfang. Den
fik sit eget Formaal, at studere de jordfundne eller jordfaste Oldtids-
minder væsentlig paa Grundlag af deres egne indre Kriterier og at
tyde og frugtbargøre dem som Midler til at bringe Oplysning om den
menneskelige Udviklings Historie baade paa specielle Omraader og
i den store Helhed vi betegner med Ordet Kultur. Til Løsningen af
denne Opgave uddannede Arkæologien sin egen Metode. Den blev
selvstændig Iagttagelsesvidenskab, hvis Metode var stærkt forskellig
fra de filologiske Fags og til en vis Grad mere beslægtet med Natur-
fagenes. Ved sit Formaal og sin Opgave skilte Arkæologien sig der-
imod helt ud fra disse og var nøje knyttet til de historisk-filologiske
Fag.
Ved den videnskabelige Behandling blev det rige arkæologiske
Stof en Kilde til Oplysning om Menneskets Fortid, der for de histo-
riske Tider ikke blot supplerer de litterære Kilder, men paa mange
Omraader (f. Eks. Kunstens, Industriens og Handelens Historie, det
religiøse Liv o. a.) er af fuldt saa stor Betydning. Men yderligere har
man kun ad arkæologisk Vej vundet Kendskab til store og vigtige
Universitetets Aarbog.
5
34
Universitetet 1926—27.
Perioder af Menneskets Udvikling (saaledes hele den mykeniske Kul-
tur o. m. a.), hvorom alle litterære Kilder tav.
Kun indenfor ganske snævre Grænser kunde Fagets Repræsen-
tant ved vort Universitet tage Hensyn til hele denne Udvikling. Det
paahvilede Professorer i klassisk Filologi og Arkæologi først og frem-
mest at give Filologerne (det maa erindres at den højere Lærerstab
ved alle Landets »Latinskoler« dengang bestod af og rekrutteredes af
dem) den nødvendigste Vejledning i Studiet af Sprog og Litteratur.
Og efter at Ussing 1895 i en høj Alder havde taget sin Afsked, fandtes
ingen Lærestol i Arkæologi ved Universitetet.
Under det arkæologiske Studiefags stigende Betydning indenfor
den Kreds af Fag, der har til Opgave at belyse Menneskehedens kul-
turelle Udvikling, gjorde det paapegede Misforhold sig efterhaanden
stærkere og stærkere gældende. I alle Kulturlande var der, selv ved
mindre Universiteter, faste Professorater i Arkæologi. Herhjemme
maatte ikke blot de Mænd, hvis Hovedinteresse gik i arkæologisk Ret-
ning, hjælpe sig selv og siden om muligt søge Vejledning i Udlandet,
men ogsaa mange andre, hvis Studier førte dem ind paa arkæologisk
Omraade, maatte savne enhver Vejledning deri fra Universitetets Side.
At Københavns Universitet heller ikke, som de tilsvarende Læreanstal-
ter i andre Lande, kunde yde noget Bidrag til Arkæologiens viden-
skabelige Udvikling, maatte ogsaa føles beskæmmende, saa meget
mere som det paa andre Omraader indtog en ærefuld Plads i den
videnskabelige Forskning.
Paa disse Misforhold søgte Fakultetet at raaxle Bod ved i 1910
at udvirke oprettet en Docentpost i Arkæologi. Der savnedes ikke
Studerende som ønskede Vejledning i dette Fag; foruden de faa, der
vilde gøre Arkæologien til deres Hovedstudium, meldte sig adskillige
andre: Filologer, hvis Interesse ikke alene gik i sproglig eller litterær
Retning, Historikere, der særlig studerede Oldtidens Historie, Kunst-
historikere o. fl. Det viste sig snart, at en Docentpost ikke var til-
strækkelig til at opfylde de Krav, som Forholdene stillede, Universitetet
maatte have en Lærer, som helt kunde ofre sig for sit Fag, og i 1916
omdannedes Docenturet derfor til et ordinært Professorat. Om de
Motiver, som førte hertil, kan bl. a. henvises til Universitetets Aarbog
for de akademiske Aar 1915—20, IV. Del, Side 195.
Af de Studerende, som søgte den arkæologiske Undervisning, har
en enkelt taget Magisterkonferens i Faget, flere har bestaaet en
Eksamen, hvorved deres Hovedfag (Speciale) har været af arkæolo-
gisk Art, for andre har, selv om de tog Eksamen i anden Retning, Ar-
kæologien dog været deres egentlige Hovedstudium, hvorved de vilde
uddanne sig til deres Gerning i Livet. De yngre Tjenestemænd, der er
blevet ansatte ved Nationalmuseet siden Professoratets Oprettelse, har
uddannet sig hertil ved at følge den arkæologiske Undervisning ved
Universitetet; det samme gælder om de yngre Gymnasielærere, som
underviser i Oldtidskundskab ved Skolerne, Kunsthistorikere o. a. Pro-
35
fessoren i Arkæologi har ydet sin Medvirkning ved Bedømmelsen og
Behandlingen af indsendte Afhandlinger for Doktorgraden (ogsaa et
Par Gange som tilkaldt af det matematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet), ved Eksaminer, ved Udsættelse og Bedømmelse af Prisopgaver
o. a. 1 de nyeste Eksamensanordninger er der forStudiet af Oltidsfagene
Latin og Græsk optaget Bestemmelser, som ved Undervisningen kræ-
ver Medvirkning af Professoren i Arkæologi. Jeg var paa det Tids-
punkt, da Sygdom nødte mig til at træde tilbage, i Færd med at plan-
lægge de herved nødvendiggjorte Kurser. Der er ved Universitetet
skabt et arkæologisk Laboratorium, hvor der stadig (ogsaa uden for
de faste, i Lektionskataloget anførte Øvelser og Forelæsninger) af
Universitetslæreren er ydet Raad og Vejledning ved Studiet af arkæo-
logiske Spørgsmaal, og dette er ikke blot blevet søgt og benyttet af
unge Studerende, men ogsaa af andre Interesserede, som herved har
høstet Gavn og Belæring deraf. At der ogsaa fra Institutioner her-
hjemme og ved flere Lejligheder fra Udlandet er blevet kaldt paa Pro-
fessoren i Arkæologi (ikke blot til videnskabelige Stævner eller Del-
tagelse i videnskabelige Fællesforetagender, men ogsaa for som Sag-
kyndig at bistaa ved Besættelsen af Professorat) skal kun lige næv-
nes. Endelig har Fagets Art naturlig ført med sig, at en Del arkæolo-
giske Æmner er blevet udarbejdede til Forelæsninger, der ikke blot
kunde følges af Studerende, men ogsaa af en videre historisk, kunst-
historisk eller specielt arkæologisk interesseret Kreds. Disse Fore-
læsninger har været stærkt besøgte. I den forløbne Aarrække har Pro-
fessoren i Arkæologi endelig, som det paahviler ham ifølge Universite-
tets almindelige Bestemmelser (§ 1), ydet sit Bidrag til Fagets Udvik-
ling ved en Række Arbejder, for største Delen skrevne paa et af Ver-
denssprogene paa forskellige Omraader af Arkæologien.
Jeg skønner saaledes ikke rettere, end at Arkæologien som Uni-
versitetsfag i det sidste Tiaar har udviklet sig ganske som forudsat
ved de Forhandlinger, der i 1916 førte til Oprettelsen af det ordinære
Professorat. Faget har krævet og kræver fremdeles den Mands fulde
Arbejdskraft, som skal repræsentere det ved Universitetet. Det vilde
være et skæbnesvangert Tilbageskridt nu at nedlægge Professoratet
og paa dette Punkt stille Københavns Universitet ringere end mindre
tyske Universiteter (som Rostock, Greifswald o. a.) og end Universi-
teterne i vort Naboland Sverige.
Ved den givne Anledning maatte det være mig tilladt at tilføje
nogle Udtalelser, der dog ikke tager Sigte paa en Indskrænkning, men
tværtimod paa en Udvidelse af det arkæologiske Studiums Repræsen-
tation ved Universitetets Studiefag. Disse Udtalelser har jeg i Aarenes
Løb flere Gange fremsat overfor Kolleger, men hidtil ikke haft Lej-
lighed til at fremføre skriftlig.
Paa Grund af de Krav, der stilles fra de Studerendes Side efter
deres Studiefags Art og deres videnskabelige Interesser — har jeg ved
min Virksomhed som Universitetslærer maattet lægge Hovedvægten
36
paa at behandle de gamle Kulturlandes, Orientens, Grækenlands, Ita-
liens Arkæologi baade for de historiske og de forhistoriske Tidsrums
Vedkommende. Da jeg overtog min Stilling ved Universitetet erklæ-
rede jeg mig for kompetent til ogsaa at repræsentere den forhistoriske
nordiske Arkæologi, navnlig ved Bedømmelse af eventuelle Opgaver
og Doktordisputatser. Dette har jeg ogsaa gjort ved de Lejligheder,
hvor der har været Brug derfor. Endvidere har jeg et enkelt Semester,
efter et Ønske fra de Studerendes Side, holdt Øvelser over dansk for-
historisk Arkæologi.
Naar jeg har kunnet paatage mig dette, skyldes det min tidligere
Virksomhed som Museumsmand, idet jeg lige fra 1892 havde deltaget
i alt Arbejdet ved Nationalmuseets I. Afdeling og derved erhvervede
mig førstehaands Kendskab, baade praktisk og teoretisk, til nordisk
Arkæologi, ligesom jeg ogsaa havde skrevet enkelte Afhandlinger om
dette Fag. Men i de senere Aar, efter at jeg havde ophørt med min
Virksomhed i Museets Tjeneste, har jeg ikke kunnet undgaa en Følelse
af efterhaanden at staa den nordiske Arkæologi fjernere.
I den sidste Menneskealder har den nordiske og specielt den dan-
ske forhistoriske Arkæologi taget en saadan Udvikling, at den efter
mit Skøn bør have en Repræsentant ved Universitetet. Men den nordi-
ske Arkæologi har ikke saa stort et Omfang eller som Universitetsfag
en saa almen Betydning eller saa almen Værdi for de øvrige Studier
som den klassiske Arkæologi med alle dens Forgreninger. Der vilde
ikke være Trang til saa mange Forelæsninger og Øvelser, ej heller til
Behandling af Emner af saa stærkt varierende Art. Efter mit Skøn
behøver Lærestolen i nordisk Arkæologi derfor ikke at være et Pro-
fessorat; det vilde tilmed være heldigere om det bliver et Lektorat,
som kan beklædes af en videnskabelig fremragende og dygtig Tjene-
stemand ved Nationalmuseet. Saaledes vil Universitetet faa en fuldgod
Repræsentant for Faget, der vedblivende vil kunne tage Del i den
endnu unge Videnskabs netop for Tiden hurtig fremskridende Ud-
vikling.
Hvis ikke Sygdom havde nødt mig til brat at tage min Afsked,
vilde jeg i en nær Fremtid have bragt Forslag om Oprettelsen af et
Lektorat i nordisk Arkæologi paa Bane, og jeg tillader mig herved at
anbefale denne Tanke, der er bygget paa min Erfaring baade som
Museumsmand og Universitetslærer, til velvillig Overvejelse.«
Efter at Fakultetets Indstilling under 23. September 1926 var ind-
sendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, blev Embedet af
Ministeriet opslaaet ledigt, og under 20. November 1926 blev den eneste
indkomne Ansøgning, nemlig fra Inspektør ved Nationalmuseet, Dr.
phil. K. Friis Johansen, tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte det filosofiske
Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg
bestaaende af forhv. Professor, Dr. phil. Chr. Blinkenberg, Professor,

Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	37
Dr. phil. W. Norvin og Docent, Dr. phil. Francis Beckett. Dette Ud-
valg afgav under 26. November følgende Indstilling til Fakultetet:
»Vi maa efter Dr. Friis Johansens hidtidige Løbebane anse ham
for vel forberedt og fuldt egnet til at overtage Professoratet. Lige fra
lians Studietid ved Universitetet har Interessen for arkæologisk Forsk-
ning været Drivkraften i hans Arbejde, en Interesse, der bares oppe
af udpræget videnskabelig Evne. Under flere længere Studierejser har
Dr. Friis Johansen studeret de betydeligste Museer i Europa og har
vundet et udstrakt førstehaands Kendskab til det Stof, hvormed Ar-
kæologien arbejder, deriblandt særlig til Oldtidens Mindesmærker og
Kunstskatte i vor Kulturs gamle Hovedlande, Grækenland og Italien,
lian har herved ikke blot fulgt de banede Hovedveje, som enhver
Arkæolog maa være fortrolig med, men har ogsaa inddraget Felter af
Arkæologien, som ikke var tilstrækkelig oplyste, under sine Første-
haandsundersøgelser. Haand i Haand hermed er stadig gaaet en om-
fattende Tilegnelse af den tidligere Forsknings Resultater, der har ført
til et baade udstrakt og grundigt Kendskab til den arkæologiske Fag-
litteratur.
Den herved vundne Kundskabsfylde har i høj Grad præget Dr.
Friis Johansens Arbejde i hans Stilling som Inspektør ved National-
museet og Leder af Antiksamlingen. Tillige har hans mangeaarige Del-
tagelse i Museets Udgravninger og andre Undersøgelser her i Landet
yderligere bidraget til hans videnskabelige Udvikling; han er fuldtud
fortrolig baade med den praktiske og de teoretiske Side af den for-
historiske Arkæologi.
Dr. Friis Johansens Studier har givet sig Udslag i en Række vi-
denskabelige Arbejder, dels i nordisk-forhistorisk, dels i klassisk-
arkæologisk Retning. De viser, at hans Kundskaber og Forskerevner
spænder over et vidt Felt, fra de Minder et primitivt Jæger- og Fisker-
folks Liv har efterladt, til klassisk græsk Kunst. De nævnte arkæo-
logiske Arbejder er dels af meget speciel, dels af mere almindelig Art
og vidner om Forfatterens Evne baade i Detailundersøgelsen og i den
sammenfattende Fremstilling.
Dr. Friis Johansen er efter vor Opfattelse en fuldt skolet Viden-
skabsmand, en fremragende Dygtighed, der ved sine Arbejder allerede
har ydet en betydelig selvstændig Indsats paa flere Omraader af sit
Studiefag. Vi anser ham for fuldt kvalificeret til det ledige Professorat
og anbefaler enstemmig Fakultetet at indstille ham dertil.«
Indstillingen var i Henhold til den fornævnte kgl. Anordnings § 4
blevet tilstillet Ansøgeren, som i en Svarskrivelse udtalte, at han intet
havde at bemærke til Indstillingen.
Efter at Fakultetet enstemmig havde tiltraadt Udvalgsindstillingen
og denne under 13. December 1926 var blevet indsendt til Ministeriet
med Konsistoriums Tilslutning, blev ved kgl. Resolution af 22. Decem-
ber 1926 Inspektør ved Nationalmuseet, Dr. phil. Knud Friis Johansen
38
Universitetet 1926—27.
udnævnt til Professor i Arkæologi ved Københavns Universitet fra den
1. Januar 1927 at regne.
i. Midlertidig Nedlæggelse af Docenturet i nordiske Sprog.
(J. Nr. 250/26).
Efter at Docent, Dr. phil. Johs. Brøndum-Nielsen ved kgl. Resolu-
tion af 3. Maj 1926 var blevet udnævnt til Professor ordinarius i nor-
diske Sprog efter Professor, Dr. Verner Dahlerups Afgang fra Univer-
sitetet (jfr. Universitets Aarbog 1925—26, Side 41—42), indstillede et
Flertal indenfor det filosofiske Fakultet under 25. Juni 1926, at det
saaledes ledig blevne Docentur i nordiske Sprog blev opslaaet ledigt
paa sædvanlig Maade, medens et Mindretal indenfor Fakultetet, be-
staaende af Professorerne V. Grønbech og W. Norvin udtalte følgende:
»Et Mindretal indenfor Fakultetet mener, at der er Grund til at
overveje, om Docenturet i Dansk under de nuværende Forhold bør
opretholdes. I og for sig kan det ikke hævdes, at det nuværende Antal
Lærere i Dansk er for stort, men paa den anden Side kan det ikke
nægtes, at nordisk Sprog og Litteratur, med sine 6 Professorer og
Docenter samt en Lektor, har en stor Repræsentation i Forhold til
andre vigtige Fag (f. Eks. Historie, indisk Sprog og Litteratur). Hertil
komme-r, at mange Forskningsfelter, som er af største Betydning for
Videnskaben og Kulturlivet, ikke har nogen Lærestol ved Københavns
Universitet; man behøver blot at nævne saadanne Omraader som
Folkeminder, finsk Sprog og Litteratur, østasiatisk Sprog og Kultur,
Kulturhistorie. Mindretallet holder for, at man ved Ansættelsen af Do-
center indenfor et saa faatalligt Lærerkorps som det filosofiske Fakul-
tet raader over, bør paase, at der kommer et naturligt Forhold mellem
de forskellige Videnskaber, saaledes at de givne Muligheder udnyttes
saa alsidigt, som det er gørligt.
Mindretallet mener ogsaa, at man ved Drøftelsen af Spørgsmaalet
om hvorvidt en Lærerpost bør besættes eller ikke, bør tage Hensyn
til, om der i Landet findes en Videnskabsmand, som ikke blot er kvalifi-
ceret til at overtage Lærergerningen i det paagældende Fag, men og-
saa kan formodes at sidde inde med Muligheder for at udføre et Forsk-
ningsarbejde, som vil være en Berigelse for dansk Videnskab.«
Herefter udbad Konsistorium sig, forinden Sagen indsendtes til
Undervisningsministeriet, i Skrivelse af 2. Juli 1926 en ny Udtalelse
fra Fakultetet, idet man fandt det fornødent,^ at Fakultetets Flertal tog
Stilling til Mindretalsudtalelsen.
Konsistorium modtog da under 7. September 1926 følgende Skri-
velse fra Fakultetet.
»Idet det filosofiske Fakultet herved tillader sig at anmode det
høje Ministerium om at opslaa det ved nuværende Professor Brøndum-
Nielsens Udnævnelse ledigt blevne Docentur i nordiske Sprog, skal
man, foranlediget af medfølgende Mindretalsudtalelse, fremhæve, at
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	39
alle de i Fakultetets Skrivelse af 7. Juni 1918 (se Universitetets Aarbog,
IV. Del, 1915—1920, Side 259) anførte Motiver, der begrundede denne
Stillings Oprettelse, endnu i alt væsentligt staar ved Magt: Antallet af
Dansk-Studerende er stadig voksende (jfr. sidste Studentermatrikel
240 mod 159 i 1918) og Nødvendigheden af mangeartede Forelæsnin-
ger og Øvelser den samme som da, dels paa Grund af Fagets omfat-
tende Art, dels paa Grund af, at sproglige Hjælpebøger ved Studiet af
Dansk i fremtrædende Grad fattes, saa at Forelæsninger og Eksamina-
torier maa træde i Stedet, indtil Hjælpemidler kan foreligge i trykt
Form. Det kan yderligere fremhæves, at den af praktiske Krav ved den
nye Eksamensordning gennemførte Deling af Universitetsforelæsnin-
ger og Øvelser i Dansk i en mere elementær og en videregaaende Af-
deling medfører øget Undervisningsvirksomhed fra Universitetslærer-
nes Side. Nu ved det nye Semesters Begyndelse er det da en følelig
Mangel, at Docentpladsen er ubesat, saa at navnlig visse for Universi-
tetsundervisningen som Helhed væsentlige Øvelser af fortrinsvis ele-
mentær Art har maattet bortfalde, ligesom ogsaa visse Dele af Vej-
ledningen for de ældre Studerende har maattet udskydes.
Fakultetets Flertal tillader sig derfor paa det varmeste at anbefale,
at denne Docentplads beholdes og paa ny besættes.«
Efter at Sagen dernæst med Konsistoriums Tilslutning til Fakul-
tetsflertallet under 24. September 1926 var blevet indsendt til Ministe-
riet, tilskrev dette under 11. November 1926 Konsistorium saaledes:
»I Skrivelse af 24. September d. A. (250/26) har D'Herrer Rektor
og Professorer i Overensstemmelse med en Flertalsbeslutning inden-
for det filosofiske Fakultet indstillet, at det ved Docent i nordiske
Sprog ved Universitetet, Dr. phil. Brøndum-Nielsens Udnævnelse til
Professor i samme Fag ledigblevne Docentur opslaas.
Saaledes foranlediget skal Ministeriet bemærke, at man maa anse
det for nødvendigt under den forhaandenværende økonomiske Situa-
tion at søge Besparelser, hvor saadanne kan gennemføres paa forsvar-
lig Maade. Et saadant Tilfælde maa formentlig siges at foreligge her,
idet Forholdene forekommer Ministeriet at muliggøre Nedlæggelse af
Docenturet, naar der gennem en mindre Forøgelse af Bevillingen til
Undervisningsassistenter sikres fornøden Hjælp ved Undervisningen i
Dansk.
Man maa derfor, forinden videre foretages, ønske en Udtalelse
herom fra Fakultetet, hvis Erklæring bedes indsendt med de Ytringer,
som Konsistorium maatte finde Anledning til.«
Herefter modtog Konsistorium under 7. December 1926 følgende
Skrivelse fra Fakultetet:
»Som Svar paa Ministeriets Skrivelse af 11. f. M. om Muligheden
og Ønskeligheden af at afløse Docenturet i nordiske Sprog med Un-
dervisningsassistenter i samme Fag skal Fakultetet udtale følgende i
Fortsættelse af sin Indstilling om Docenturets Opretholdelse af 6. Sep-
tember d. A., hvori henvises til den nærmere Begrundelse af denne Læ-
40
rerstillings Nødvendighed, som Fakultet angav ved sidste Lærerskifte
7. Juni 1918 (Universitetets Aarbog 1915—1920, IV Del, Side 259 ff.).
Fakultetet skønner ikke rettere, end at der med det hidtilværende
Antal Lærere i nordiske Sprog — en Professor og en Docent, som
især arbejder med Dansk, og to Professorer, hvis særlige Fag er hen-
holdsvis Oldnordisk og Islandsk, maa kunne gives en forsvarlig Un-
dervisning ogsaa i Studiets Begyndelsesgrunde, saaledes at den Ud-
talelse, som i sin Tid afgaves af alle sproglige og litterære Lærere
indenfor Faggruppen Nordisk Filologi imod Indførelsen af Undervis-
ningsassistenter i dette Fag, endnu maa have sin Gyldighed.
Fakultetet fraraader Ophævelsen af en Lærerstilling, der i mange
Aar har været til stor Hjælp for Universitetsarbejdet baade ved Un-
dervisning og Eksaminer og ved Bedømmelsen af akademiske Arbej-
der. Det vil ikke findes urimeligt, at der ved Danmarks eneste Univer-
sitet opretholdes to videnskabelige Lærerstillinger i dansk Sprog, og
at der ogsaa for det store Antal af yngre Videnskabsmænd, der dyrker
Modersmaalet, fremdeles vil være en Plads ved Universitetet at stræbe
efter.
Fakultetet er overbevist om, at hvis Ministeriet imødekommer
dets Ønske ved at opslaa Docenturet i nordiske Sprog som ledig, vil
det uden Vanskelighed kunne udpege en yngre Videnskabsmand, som
i en saadan Stilling vil kunne være Universitetet og Videnskaben til
Nytte.
Et Mindretal bestaaende af Professorerne Dines Andersen, J.
Brøndum-Nielsen, Aage Friis, V. Grønbech, Valtyr Gudmundsson, L. L.
Hammerich, V. Kuhr, Holger Pedersen, Johs. Pedersen, Sandfeld og
Østrup samt Docent Ravn, har ønsket at fremsætte følgende Udtalelse:
Et Mindretal indenfor Fakultetet mener at maatte anse det for
fuldt forsvarligt at imødekomme Ministeriets Ønske om af økonomiske
Grunde midlertidig at nedlægge Docenturet i nordiske Sprog
imod en Forøgelse af Bevillingen til Undervisningsassistenter, saaledes
at der ogsaa kan ansættes Assistenter til Undervisning indenfor sprog-
lig Dansk.
En saadan tilfredsstillende midlertidig Ordning mener Mindre-
tallet vil kunne opnaas, naar der i hvert Semester afholdes dels et
sproghistorisk Kursus (Oldnordisk i Efteraarssemestret, dansk Sprog-
historie i Foraarssemestret), dels et nydansk Kursus (Fonetik i Efter-
aarssemestret, nydansk Grammatik i Foraarssemestret). Efter en af
Professor Brøndum-Nielsen anstillet Beregning vil denne Ordning
kræve tilsammen 6 ugentlige Timer, og efter de Studerendes nu-
værende Antal maa det antages, at der til hvert Kursus vil blive 3
Hold å 25 Deltagere. De hermed forbundne Udgifter (med 18 ugentlige
Timer i 30 Uger) vil for et Aar beløbe sig til 5400 Kr., hvortil yder-
ligere kommer for (fonetiske) Stile paa det ene nydanske Kursus
(med 5 Stile pr. Deltager) ca. 200 Kr., hvorved den samlede Udgift
vil blive ca. 5600 Kr. (med Fradrag af 10 pCt.). Aarsindtægten af de
41
ovenfor beregnede Deltageres Betaling af Adgangskort vil kunne an-
slaas til 3000 Kr. (hvorfra dog vil fraga.a et Beløb til Frikort), og den
samlede Udgift til Undervisningsassistenters Deltagelse i Undervisnin-
gen i Dansk inaa derefter anslaas til 2600 Kr., med hvilket Beløb den
til Undervisningskurserne iøvrigt bevilgede Sum i Tilfælde af Docen-
turets Nedlæggelse maa forøges.«
Denne Indstilling blev under 18. December 1926 indsendt til Un-
dervisningsministeriet idet Konsistorium for sit Vedkommende udtaite,
at man under Hensyn til, at et betydeligt Antal af Fakultetets Med-
lemmer ansaa en midlertidig Nedlæggelse af Docenturet mod en sam-
tidig Forhøjelse paa 2600 Kr. af Undervisningshjælpen for forsvarlig,
ikke mente at turde fastholde sin tidligere Tilslutning til Ønsket om
Docenturets Opretholdelse, men som en ren midlertidig Ordning kunde
slutte sig til Fakultetsmindretallets Forslag.
Om Forhøjelse af Bevillingen til Undervisningsassistenterne, se
nedenfor Side 108—110.
k. Professor, Dr. phil. et med. et bot. & zool. W. Johannsens Afgang fra
Universitetet og Lektor, Dr. phil. Peter Boysen Jensens Ansættelse som
Professor i Plantefysiologi.
(J. Nr. 143/27).
Under 19. Marts 1927 blev Professor i Plantefysiologi ved Uni-
versitetet, Dr. phil. et med. et. bot. 6; zool. Wilhelm Ludvig Johannsen,
der i Februar Maaned s. A. fyldte 70 Aar, afskediget i Naade og med
Pension fra den 31. August 1927 at regne.
Efter at det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling fra det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Konsistorium var blevet
opslaaet ledigt, idet der efter Fakultetets Indstilling i Opslaget blev
bemærket, at den paagældende maatte være pligtig at underkaste sig
eventuelle Forandringer i Embedets Forretningsomraade, blev den
eneste indkomne Ansøgning, nemlig fra fast videnskabelig Assistent ved
Universitetets plantefysiologiske Laboratorium og Lektor ved Universi-
tetet, Dr. phil. Peter Boysen Jensen under 7. Juni 1927 tilstillet Univer-
sitetet til Erklæring.
Til at bedømme den indkomne Ansøgning nedsatte det matematisk-
naturvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af
26. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. W. Johann-
sen, Dr. L. Kolderup Rosenvinge og Dr. C. Hansen Ostenfeld. Dette
Udvalg afgav under 13. Juni 1927 følgende Indstilling til Fakultetet:
»Undertegnede, der af Fakultetet er nedsat som Udvalg til at give
Indstilling angaaende Ansøgerne til det ordinære Professorat i Plante-
fysiologi, skal herved fremkomme med følgende Indstilling.
Der foreligger kun een Ansøgning, nemlig fra Lektor, Dr. phil. P.
Boysen Jensen. Om denne Ansøger kan vi udtale:
Universitetets Aarbog.	6
42	Universitetet 1926—27.
Dr. Boysen Jensen er født 1883, blev Mag. scient. 1908 og Dr. phil.
1910. Fra 1907 har han været, ansat som Assistent ved Universitetets
plantefysiologiske Laboratorium; fra 1922 har han tillige virket som
Lektor i Plantefysiologi. 1 Tidsrummet 1909—1919 var han ogsaa
knyttet til Biologisk Station i Samarbejde med Dr. phil. C. O. Joh.
Petersen. Hans videnskabelige Arbejder bærer Præg af megen Selv-
stændighed og Originalitet. De falder i tre Hovedgrupper 1) Kemisk
Fysiologi, 2) Stofproduktion m. in. herunder Hydrobiologi samt 3)
Ledning af Pirring af Planterne.
Boysen Jensens Doktordisputats syslede navnlig med Spørgs-
maalet om Mellem-Produkter ved Alkoholgæring. Dette Spørgsmaal
har imidlertid vist sig at være mere indviklet, end man tidligere troede,
idet der kræves en hel Række Komponenter, for at Gæringen kan
finde Sted. 1 Afhandlingen »Die Kinetik der Zymase-Garung« søger
Boysen Jensen at gøre Rede for Sammenspillet.
Om Stofproduktionen handler en Række Arbejder, blandt hvilke
her særlig kan fremhæves »Produktion of matter in light and shadow
piants.« 1 denne Afhandling er der, vistnok for første Gang, saavel for
Lys- som Skygge-Planter, konstrueret Kurver over Assimilationens
Afhængighed af Lysstyrken ved Atmosfærens Kulsyrespænding. Disse
Kurver har en noget anden Form, end man tidligere kunde antage.
Med Udgangspunkt i den nævnte Afhandling har Boysen Jensen
forsket over Stofproduktionen i Skove, særlig med Hensyn til Udhug-
ningens Betydning. De paagældende Spørgsmaal har vakt stor
Interesse i Skovbrugskredse. — Hydrobiologiske Studier, som For-
fatteren har udført tildels i Forbindelse med Dr. Petersen, f. Eks. om
Havets Bonitering, over Fiskeføden i Limfjorden o. a., kan nærmest
anføres her.
Sudierne over Pirrings-Ledning er maaske Boysen Jensens
interessanteste og betydeligste Arbejder. De har da ogsaa vakt meget
stor Opmærksomhed i Plantefysiologernes Kreds og dannet Udgangs-
punkt for en Række udenlandske Forskeres Arbejde. Allerede i 1909
fandt Boysen Jensen, at den fototropiske Pirrings-Ledning i Havrens
Kimbladskede — der er et klassisk Objekt for slige Studier — kunde
foregaa tværs over en Saarflade. Thi han kunde afskære og fjerne
Spidsen af denne Skede, atter sætte den paa (ved at skyde den ned
over det første unge Løvblad) og alligevel, trods Afbrydelsen af den
organiske Forbindelse, ved ensidig Belysning af Spidsen, fremkalde
fototropisk Krumning i Skedens basale Del. Rigtigheden af dette over-
ordentlig interessante Forsøg er fra forskellig Side blevet bekræftet
adskillige Gange; og der foreligger nu en ret betydelig Litteratur om
denne i almen fysiologisk Henseende vigtige Sag. Af Forsøg, som
det skematisk skildrede, kan man drage den Slutning, at Pirrings-
Ledningen her bestaar i, eller dog hænger sammen med en Stofvan-
dring fra den pirrede Spids til (den afbrudte) Basaldel. Ved smukke
Forsøg, der senere er bleven bekræftede af Miss Purdy, er det vist, at
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	43
den paagældende Stof-Bevægelse foregaar paa Bagsiden af Kimblad-
Skeden, og Krumningen ved det paagældende Stofs Acceleration af
Væksten paa Skedens Bagside. Dette Resultat er senere blevet fuldtud
bekræftet ved Arbejder af Niels Nielsen.
Dr. Boysen Jensen har foruden diverse populære Skrifter, udar-
bejdet et klart Grundrids over Plantefysiologien til Brug ved Forelæs-
ningerne. Hans Virksomhed som Lærer har været særdeles tilfreds-
stillende og er meget paaskønnet af Studenterne. Han vil utvivlsomt
ogsaa paa dette Omraade gøre god Fyldest som Professor.
Vi maa altsaa betragte Dr. Boysen Jensen som fuldt ud kvalificeret
baade som Forsker og som Lærer — til at overtage Professoratet i
Plantefysiologi.«
Denne Indstilling blev i Henhold til den fornævnte kgl. Anordnings
§ 4 tilstillet Ansøgeren, som derefter skriftlig udtalte, at han intet havde
at bemærke til Indstillingen.
Efter at Fakultetet og Konsistorium havde sluttet sig til denne
Indstilling blev ved kgl. Resolution af 18. Juli 1927 Lektor, Dr. phil.
Peter Boysen Jensen udnævnt til Professor i Plantefysiologi ved
Københavns Universitet fra den 1. September 1927 at regne.
I. Lektor ved MetropoUtanskolen J. K. Eriksens Ansættelse som Lektor i
fysiske Undervisningsforsøg efter Lektor Th. Sundorphs Død.
(J. Nr. 282/26).
Den 8. Juli 1926 afgik Lektor i fysiske Undervisningsforsøg ved
Universitetet Th. Sundorph ved Døden.
I Henhold til en fra Bestyreren af Universitetets fysiske Labora-
torium A, Professor, Dr. phil. Martin Knudsen modtagen Indstilling,
som var blevet tiltraadt af det mateinatisk-naturvidenskabelige
Fakultet, indstillede Konsistorium under 28. August 1926 til Undervis-
ningsministeriet, dels at det overdroges Docent i Fysik ved den farma-
ceutiske Læreanstalt, Dr. phil. J. P. Jacobsen at varetage Forretnin-
gerne som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg ved Universitetet i
Tiden 1. August 1926 til 31. Januar 1927, saaledes at han oppebar det
med Lektorstillingen forbundne Honorar for det nævnte Tidsrum, dels
at Stillingen som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg ved Universi-
tetet blev opslaaet ledig fra 1. Februar 1927 at regne.
Efter at denne Indstilling under 10. September 1926 var blevet
bifaldet af Undervisningsministeriet og Lektoratet derefter opslaaet
ledig, blev under 4. Oktober 1926 de indkomne to Ansøgninger, nemlig
fra Lektor ved Metropolitanskolen J. K. Eriksen og Adjunkt, senere
Lektor ved Nørre Gymnasium Poul Jørgensen tilstillet Universitetet
til Erklæring.
Professor, Dr. Martin Knudsen afgav herefter under 24. November
1926 følgende Indstilling til det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet:
44
Universitetet 1926—27.
»Efter at jeg nøje har overvejet Sagen og raadført mig bl. a. med
Undervisningsinspektør Bertelsen og lians faglige Medhjælper, Fru
Dr. Kirstine Meyer, tillader jeg mig at indstille Hr. Lektor Eriksen
som den efter min Mening bedst kvalificerede. Jeg vedlægger en skrift-
lig Udtalelse fra Undervisningsinspektøren, af hvilken det fremgaar, at
han og Fru Meyer hælder til at holde Ansættelsen af Lektor Eriksen
for mest ønskelig.
Af det oplyste har jeg faaet det Indtryk, at lir. Eriksen ikke staar
tilbage for Hr. Jørgensen som Lærer og Pædagog, og at han i væsent-
lig højere Grad end Hr. Jørgensen har Evne til at sætte sig ind i nye
Emner ogsaa af videnskabelig Art. Dette mener jeg at burde lægge
særlig Vægt paa, naar det drejer sig om en Universitetsvirksomhcd,
og dette er Hovedmotivet for min Indstilling.
Hvis det af almindelige Universitetshensyn maatte ønskes, at den
omhandlede Stilling som Lektor ved Universitetet forandres til en Stil-
ling som Lektor ved det af mig bestyrede: Universitetets fysiske
Laboratorium A, vil der formentlig nu være et belejligt Tidspunkt til
at foretage denne Forandring. 1 denne Sammenhæng kan jeg oplyse,
at Stillingen oprindelig var en Assistentstilling, der kun fik en forandret
Betegnelse, fordi den daglige Undervisning ved Kursuset bør gives af
en dygtig og prøvet Fysiklærer, for hvem Assistentbenævnelsen ikke
passer. Jeg har spurgt Hr. Lektor Eriksen, om han maatte være villig
til at overtage Stillingen, hvis den forandres som anført, og han har
erklæret sig villig dertil, efter at jeg har forklaret ham Forskellen,
saavidt den er mig bekendt.«
Under 24. November 1926 fremsendte det matematisk-naturviden-
skabelige Fakultet Professor Martin Knudsens Indstilling med Tilslut-
ning og bemærkede desuden følgende:
»Med Hensyn til det af Professor Knudsen fremdragne Spørgs-
maal om en mulig Ændring i Betegnelsen skal Fakultetet udtale, at
man efter Arten af det med denne Stilling forbundne Arbejde maa
finde det rigtigst, at Indehaveren fremtidig betegnes som Lektor i
fysiske Undervisningsforsøg ved Universitetets fysiske Labora-
torium A.«
I Tilslutning hertil indstillede Konsistorium under 13. December
1926, at Lektor ved Metropolitanskolen J. K. Eriksen blev beskikket
som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg ved Universitetets fysiske
Laboratorium A for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. Februar 1927 at
regne, idet Konsistorium samtidig udtalte følgende:
I Overensstemmelse med det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultets Indstilling er det foreslaaet, at Lektorens Beskikkelse som
nævnt kommer til at lyde paa Lektor ved Universitetets fysiske Labo-
ratorium A og ikke ved Universitetet i Almindelighed, da den heroin-
handlede Undervisning nærmest svarer til en Assistents Undervisning

Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	45
og Lektoren i fysiske Undervisningsforsøg saaledes ikke kan siges
selvstændig at repræsentere en Videnskabsgren ved Universitetet.
Herefter blev ved Undervisningsministeriets Resolution af 26.
Januar 1927 Lektor ved Metropolitanskolen J. K. Eriksen beskikket
som Lektor i fysiske Undervisningsforsøg ved Universitetet for et Tids-
rum af 3 Aar fra den 1. Februar 1927 at regne, idet Ministeriet ikke
tiltraadte Universitetets Indstilling med Hensyn til Ordlyden af Lek-
torens Beskikkelse.