V, Akademiske Grader.
a. Promotioner i 1924—25.
1.	Æresdoktorpromotion: I Henhold til en det matematisk-natur-
videnskabelige Fakultet ved kgl. Resolution af 5. December 1924 meddelt
Bemyndigelse konfererede Fakultetet 17. s. M. Polarforskeren og For-
fatteren Knud Rasmussen den filosofiske Doktorgrad ved Æresdiplom
uden foregaaende Disputats. Fakultetets Indstilling af 25. November
1924, der indeholdt en udførlig Omtale af de store Fortjenester, Knud
Rasmussen har indlagt sig ved at tage Initiativet til og paa udmærket
Maade lede en Række Fkspeditioner, som har været til stor Gavn
for Videnskaben og i betydelig Grad har bidraget til den danske ark-
tiske Forsknings ansete Stilling, indsendtes 3. December s. A. med
Konsistoriums Tilslutning til Undervisningsministeriet. (J. Nr. 370/24).
2.	Anerkendelse af islandsk Doktorgrad. Ved kgl. Resolution af
15. Juli 1925 tilstodes der Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek Sigfus
Bløndal, der af Universitetet i Reykjavik var udnævnt til Æresdoktor
i Filosofi de til Graden som Doctor philosophiae her i Landet knyttede
Rettigheder. Dr. Bløndals Andragende om den nævnte Anerkendelse,
som var anbefalet af det filosofiske Fakultet, indsendtes med Konsisto-
riums Indstilling af 15. Juni 1925 til Ministeriet. (J. Nr. 211/25).
3.	Almindelige Promotioner. I Aaret 1924—25 har 21 ordinære
Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 1 den juridiske, 15 den
medicinske og 5 den filosofiske Doktorgrad.
Mag. art. Svend Ranulf (Magisterkonferens i Filosofi Oktober
1922) forsvarede den 11. September 1924 sin for den filosofiske Dok-
torgrad skrevne Afhandling: »Der eleatische Satz vom Wiederspruch«.
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne A. B. Drachmann og V.
Kuhr, af Tilhørerne Professor H. Høffding, Bibliotekar Dr. phil. H. Ræ-
der og Adjunkt H. Frisch. Graden meddelt den 15. Sept. 1924.
Adjunkt, Cand. mag. Niels Nielsen (Skoleembedseksamen i Natur-
historie og Geografi Juni 1917) forsvarede den 9. September 1924 sin
for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over
Jærnproduktionen i Jylland med nogle Bemærkninger om Jærnudvin-
Akademiske Grader.
177
dingens Udviklingsgang«. Paa Embeds Vegne opponerede Profes-
sorerne Chr. Blinkenberg og M. Vahl, af Tilhørerne ingen. Graden
meddelt den 22. Sept. 1924.
Cand. med. & chir. Johannes Erik Holst (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Januar 1919) forsvarede den 25. September 1924 sin fol-
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over
lette Qlykosurier med særligt Henblik paa Forløb og Prognose«. Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Chr. Lunds-
gaard, af Tilhørerne Dr. med. Hagedorn og Overlæge, Dr. med. Jacob-
sen. Graden meddelt den 30. Sept. 1924.
Fuldmægtig i Indenrigsministeriet, Cand. jur. Poul Alfred Ander-
sen (Juridisk Embedseksamen Juni 1916) forsvarede den 21. Oktober
1924 sin for den juridiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Ugyldige
Forvaltningsakter. Bidrag til Forvaltningsrettens almindelige Del«.
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne P. J. Jørgensen og K.
Berlin, af Tilhørerne Departementschef Martensen-Larsen og Amts-
assessor Smith, Haderslev. Graden meddelt den 4. Novbr. 1924.
Cand. jur. Jens Himmelstrup (Juridisk Embedseksamen Juni 1915)
forsvarede den 30. Oktober 1924 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Søren Kirkegaards Opfattelse af Sokrates. En
Studie i dansk Filosofis Historie.« Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne V. Kuhr og F. Brandt, af Tilhørerne Professor Ed. Geis-
mar. Graden meddelt den 17. Novbr. 1924.
Cand. med. & chir. Otto Carl Aagaard (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni 1909) forsvarede den 6. November 1924 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Les vaisseaux lympha-
tiques du coeur chez l'homme et chez quelques mammifcres«. Paa Em-
beds Vegne opponerede Professorerne F. C. C. Hansen og A. Lendorf,
af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 21. Novbr. 1924.
Reservelæge Viggo Henrik Herman Schmidt (Lægevidenskabelig
Embedseksamen Januar 1913) forsvarede den 18. December 1924 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Hæmatologiske
Undersøgelser ved nogle Infektionstilstande i Svælget«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne C. E. Bloch og V. Bie, af Tilhørerne
Overlæge, Dr. med. E. Meulengracht. Graden meddelt den 23. Decbr.
1924,
Cand. med. & chir. Erling Dahl-Iversen (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni 1919) forsvarede den 8. Januar 1925 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Etude expérimentale de
Tinfluence de la cholécystectomie sur les voies biliaires et la sécrétion
gastrique«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Th. Rov-
sing og L. S. Fridericia, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 16.
Jan. 1925.
Universitetets Aarbog.	23
178
Universitetet 1924—25.
Cand. med. & chir. Erik Karl Bondo (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Juni 1915) forsvarede den 19. Februar 1925 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Colibakterien, dennes
Betydning som Indikatorbakterie paa fækal Forurening af Vand samt
dens Paavisning ved den hygiejniske Vandundersøgelse.« Paa Em-
beds Vegne opponerede Professorerne L. S. Fridericia og Oluf Thom-
sen, af Tilhørerne Professor Orla Jensen. Graden meddelt den 28.
Febr. 1925.
Reservelæge Mogens Harald Nielsen Norn (Lægevidenskabelig
Embedseksamen Januar 1916) forsvarede den 26. Februar 1925 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Experimentelle og
analytiske Undersøgelser over nogle Sider af Kaliums Forhold i Orga-
nismen.« Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. C. Bock og
V. Henriques, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 12. Marts
1925.
Cand. med. & chir. Niels Gerhard Carl Albert Vilhelm Wilirup
(Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni 1913) forsvarede den 5. Fe-
bruar 1925 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Undersøgelser over Elasticitetsforholdene i subcutis.« Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne V. Bie og Aug. Wimmer, af Til-
hørerne Dr. med. Warburg, Dr. med. Helweg, Professor J. Lindhard
og Dr. med, Jansen. Graden meddelt den 13. Marts 1925.
Overlæge Ivar Brink Eliassen (Lægevidenskabelig Embedseks-
amen Januar 1910) forsvarede den 12. Marts 1925 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Experimentelle Undersøgel-
ser over Skeletmuskulaturens Følsomhed overfor elektriske Irritamen-
ter med særligt Henblik paa den kvantitative Elektrodiagnostik.« Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Henriques og Aug. Wim-
mer, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 27. Marts 1925.
Reservelæge Erik Worm Begtrup (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Januar 1913) forsvarede den 19. Marts 1925 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om nogle Organers
antigene Virkninger ved Injektion paa Kaniner.« Paa Embeds Vegne
opponerede Professor Oluf Thomsen og Dr. phil. Walbum, at Til-
hørerne ingen. Graden meddelt den 2. April 1925.
Reservelæge Paul Johan Stephan Reiter (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Januar 1919) forsvarede den 7. April 1925 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Nogle Undersøgelser
over Sukkerstofskiftet ved Psykoser.« Paa Embeds Vegne opponerede
Professorerne Aug. Wimmer og Chr. Lundsgaard, af Tilhørerne Re-
servelæge, Dr. med. Jens Chr. Smith. Graden meddelt den 27. April
1925.
Mag. scient. Hakon Ragnar Gisiko Sparck (Magisterkonferens i
Naturhistorie i April 1919) forsvarede den 26. Marts 1925 sin for den
r
Akademiske Grader.	179
filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Undersøgelser over
Østersens (ostrea edulis) Biologi i Limfjorden særlig med Henblik paa
Temperaturens Indflydelse paa Kønsskiftet.« Paa Embeds Vegne op-
ponerede Professorerne Ad. S. Jensen og Aug. Krogh, af Tilhørerne
Docent R. H. Stamrn og Dr. phil. Blegvad. Graden meddelt den 29.
April 1925.
Cand. med. & chir. Aage Munk Plum (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni 1911) forsvarede den 23. April 1925 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Quantitative researches
concerning caloric nystagmus.« Paa Embeds Vegne opponerede Pro-
fessorerne Aug. Wimmer og E. Schmiegelow, af Tilhørerne ingen.
Graden meddelt den 1. Maj 1925.
Reservelæge David Hornsyld Bøggild (Lægevidenskabelig Em-
bedseksamen Juni 1918) forsvarede den 30. April 1925 sin for den
medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Experimentelle Under-
søgelser over Binyrernes Betydning for Blodsukkerregulationen.« Paa
Embeds Vegne opponerede Professorerne J. C. Bock og Oluf Thomsen,
af Tilhørerne Dr. med. J. E. Holst. Graden meddelt den 11. Maj 1925.
Cand. mag. Carsten Høeg (Skoleembedseksamen i Klassisk Filo-
logi i Januar 1921) forsvarede den 30. April 1925 sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Les Saracatsans. Une tribu nomade
grecque. Etude linguistique précédée d'une notice eihnographique.«
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Holger Pedersen og
K. Sandfeld, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 12. Maj 1925.
Reservelæge Jens Einar Jensen Rud (Lægevidenskabelig Embeds-
eksamen Juni 1917) forsvarede den 28. April 1925 sin for den medi-
cinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Blodundersøgelser hos Pa-
tienter med cancer colli uteri under Radiumbehandling.« Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne S. Gammeltoft og Chr. Lundsgaard,
af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 14. Maj 1925.
Reservekege Paul Oscar Kuhnel (Lægevidenskabelig Embedseks-
amen Juni 1917) forsvarede den 7. Maj 1925 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Hæmatologiske Studier i Svanger-
skabet samt under og igennem et længere Tidsrum efter Fødselen.«
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og S. A. Gam-
meltoft, af Tilhørerne Dr. med. H. C. Gram. Graden meddelt den 15.
Maj 1925.
Cand. med. & chir. Eggert Hugo Heiberg Moller (Lægevidenska-
belig Embedseksamen Januar 1919) forsvarede den 4. Juni 1925 sin
for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Kliniske Under-
søgelser over Basalstofskiftet ved Sygdomme i Skjoldbruskkirtlen.«
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Chr. Lunds-
gaard, af Tilhørerne Professor J. Lindhard. Graden meddelt den 13.
Juni 1925.
180
b. Forslag om Offentliggørelse af Bedømmelser af Doktorafhandlinger.
(J. Nr. 121/24).
I Konsistoriums Møde den 16. Januar 1924 rejste Professor Dr.
Aage Friis Spørgsmaalet om Offentliggørelse af Bedømmelsen af
Doktordisputatser. Det besluttedes, at Sagen af Rektor, Administrator
og Dekanerne skulde forberedes til eventuel Behandling i den akade-
miske Lærerforsamling. Efter at Sagen af Dekanerne var blevet gjort
til Genstand for Drøftelse i Fakulteterne med Forelæggelse i Lærer-
forsamlingen for Øje, drøftedes den i Lærerforsamlingens Møde den
10. April 1924, hvor der til dens nærmere Forberedelse til næste Møde
nedsattes et Udvalg bestaaende af Rektor, Administrator, Dekanerne
samt Professorerne Dr. theol. F. E. Torm og Dr. phil. V. Vedel.
Dette Udvalg afgav til Lærerforsamlingens Møde den 23. Oktober
1924 følgende Betænkning:
»Udvalget (Rektor, Administrator, Professorerne, Dr. F. Torm,
Dr. K. Berlin, Dr. Aa. Friis, Dr. Nørlund, Dr. Vald. Vedel og Dr. S. A.
Gammeltoft), der blev nedsat i Lærerforsamlingens Møde den 10.
April d. A., har delt sig i et Flertal og et Mindretal.
Flertallet (hele Udvalget undtagen Prof. Vedel) finder vel ikke,
at der er Trang til en almindelig Offentliggørelse af Bedømmelser, men
kan paa den anden Side ikke anse den bestaaende Ordning for tilfreds-
stillende. Efter denne er det saaledes, at Bedømmelserne nok som
Regel hemmeligholdes, men at Fakulteterne dog mener sig berettigede
til under særlige Forhold at give Doktorander Adgang til at se den
og vel ogsaa til selv at offentliggøre den, uden dog i noget Tilfælde at
anerkende en Pligt dertil. Et saadant Mellemstandpunkt lader sig
efter Flertallets Opfattelse vanskeligt forsvare og vil heller ikke i
Længden være let at opretholde i Praksis. Bliver Offentligheden først
klar over, at Hemmeligholdelsen ikke gennemføres strængt, vil Kravene
om Adgang til at se Bedømmelserne hurtigt blive saa stærke, at det
næppe vil være muligt for et Fakultet i noget Tilfælde at afvise dem.
Efter Flertallets Mening kan Valget derfor i det højeste staa imel-
lem en absolut Gennemførelse af Hemmeligholdelsesprincippet og en
Ordning, hvorefter Fakulteterne ikke blot har en Ret til efter Omstæn-
dighederne at fravige dette, men ogsaa har en vis Pligt dertil, naar det
ønskes af Doktoranderne. Af disse Alternativer vil Flertallet ubetinget
anbefale det sidste, der ikke blot stemmer bedst med Nutidens Krav
om Offentlighed i den Art Forhold, men sikkert ogsaa i det lange Løb
vil vise sig gavnligst for selve Universitetet. En Ordning svarende til
dette Alternativ, men betydelig videregaaende er da ogsaa forlængst
gennemført i Sverige, hvor det er Reglen, at enhver kan erholde
Udskrift af de i Fakultetsprotokollerne indeholdte eller dertil som
Bilag fremlagte Vota om akademiske Afhandlinger.
Akademiske Grader.	181
Den fremtidige Ordning bør altsaa efter Flertallets Mening være
den, at der vel ligesom hidtil i Almindelighed bliver Tavshedspligt for
Fakulteternes Medlemmer med Hensyn til Voteringen, men at denne
Tavshedspligt ikke bliver absolut, idet der ikke blot anerkendes en Ret
for Fakulteterne til under særlige Omstændigheder i egen Interesse
at fravige den, f. Eks. hvor en Doktorand ved Angreb paa Fakultetet
gør Fravigelsen berettiget som Selvforsvar, men ogsaa anerkendes en
vis Ret for Doktoranderne til paa Forlangende at blive bekendte med
og tage Afskrift af Bedømmelserne og til, om de ønsker det, at offent-
liggøre dem. Sidstnævnte Ret bør dog efter Flertallets Mening kun
indrømmes med Begrænsninger. Saaledes bør den for det første kun
anerkendes ved forkastede Disputatser. Ved antagne Disputatser er
der ikke blot langt mindre Trang til den, idet der gennem den offent-
lige og mundtlige Forsvarshandling er Adgang til at lære de sag-
kyndiges Dom om Disputatsen at kende, men den vilde ogsaa her
kunne virke praktisk uheldigt, f. Eks. hvis det blev Reglen at lade
Bedømmelserne følge som Bilag med Ansøgninger, hvad de paa Grund
af den Uensartethed, som nødvendigt klæber ved dem, kun lidet egner
sig til. Men dernæst er det et Spørgsmaal om det, der skal gøres
tilgængeligt og eventuelt offentliggøres, behøver at være de oprindelige
af de enkelte sagkyndige afgivne Vota. Nogle Medlemmer af Flertal-
let vilde ikke være betænkelige ved at gaa saa vidt, men hele Flertallet
er dog enigt om ikke for Tiden at foreslaa noget saadant, men at nøjes
med at give Doktoranderne Adgang til et kortere Sammendrag af
Voteringen, nærmest af samme Omfang som de nuværende Bedøm-
melser af Prisafhandlinger. Dette Sammendrag bør da altid affattes
straks i Forbindelse med selve Bedømmelsen og vil naturligt kunne
fremtræde som de sagkyndiges Indstilling til Fakultetet, med hvilken
de udførligere Vota kan følge som Bilag. De gældende Regler om
Bedømmelse af Disputatser maa i Virkeligheden siges at lægge en
saadan Ordning ret nær, idet der ifølge Anordn, af 11. Maj 1921 § 28
altid af det sagkyndige Fakultetsudvalg, som skal nedsættes til at
foretage Bedømmelsen, skal gøres Indstilling til Fakultetet, hvem selve
Afgørelsen tilkommer, hvilken Indstilling i § 28, 2. Stykke, forudsættes
at skulle være en motiveret Indstilling. Da ifølge samme Forskrift i
Tilfælde af Uenighed indenfor Udvalget hvert Medlem (eventuelt hver
Gruppe af Medlemmer) skal afgive sin særlige Indstilling, vil mulige
afvigende Meninger ved Bedømmelsen altid finde fornødent Udtryk i
de Aktstykker, som efter Flertallets Forslag skal gøres tilgængelige.
Det er iøvrigt ikke Flertallets Tanke, at Sondringen mellem en kortere
Indstilling og udførligere Vota som Bilag til den skal være obligatorisk.
Der skal være fri Adgang for Bedømmerne til at gøre en Indstilling saa
udførlig, som de maatte ønske det, og hvis de foretrækker det, vil de
altsaa i Indstillingen kunne optage alt, hvad der efter deres Skøn bør
forelægges Fakultetet, men i saa Fald vil selvfølgelig ogsaa det hele
Materiale blive tilgængeligt for Doktoranden.
182
Det under Forhandlingerne i Lærerforsamlingen rejste Spørgsmaal,
om det, naar Bedømmelserne gøres tilgængelige for Doktorander, hvis
Disputatser forkastes, skal være de paagældende tilladt senere at
indlevere de samme Disputatser i omarbejdet Skikkelse, vil Flertallet
besvare bekræftende. Navnlig naar det, der gøres tilgængeligt, normalt
kun bliver et kortere Sammendrag af Voteringen, finder man ingen
Anledning til at afskære Forfatteren fra Genindlevering, idet der dog
altid, naar en Disputats indleveres paany, vil kunne tages Hensyn til,
hvad den skylder Forfatterens Kendskab til den tidligere Bedømmelse.
Idet Flertallet er af den Mening, at de nye Regler ikke bør fast-
slaas i nogen Anordning eller ministeriel Bekendtgørelse, men at
Universitetet selv bør bevare fuld Raadighed over dem, saa at de frit
kan ændres efter gjorte Erfaringer, stiller det følgende
Forslag
til
Beslutning af den akademiske Lærerforsamling.
Den akademiske Lærerforsamling finder det ønskeligt, at der ved
Bedømmelsen af Doktordisputatser fremtidig iagttages følgende:
1.	Naar et i Henhold til Anordning af 11. Maj 1921 § 28 nedsat
Udvalg til Bedømmelse af en Doktordisputats gør Indstilling til Fakul-
tetet, skal dénne Indstilling affattes saaledes, at den i givet Tilfælde vil
kunne offentliggøres. Den i Anordningen krævede Motivering skal
være mindst ligesaa indgaaende som den, der sædvanlig gives i Bedøm-
melser af Prisafhandlinger, men Indstillingen behøver ikke at optage alt
det Materiale, som Udvalget ønsker forelagt Fakultetet som Grundlag
for dets Afgørelse, idet den, naar ovennævnte Fordring blot opfyldes,
kan formes som et Sammendrag af en udførligere Udtalelse, der ved-
lægges som Bilag. I Tilfælde af Uenighed indenfor Udvalget gælder
hvad der her er bestemt om Indstillingen, om hver af de særlige Ind-
stillinger, som i saa Fald skal afgives.
2.	Saalænge ikke endelig Afgørelse om Antagelsen af en Disputats
er truffet, har Medlemmerne af det paagældende Fakultet Tavsheds-
pligt med Hensyn til Indleveringen og alt, hvad der vedrører Dispu-
tatsens Bedømmelse. Om Bedømmelsen skal med den Begrænsning,
som følger af Forsvarshandlingens Offentlighed, ogsaa iagttages Tavs-
hed, efter at Fakultetets Afgørelse er truffet. Dog skal Fakultetet, hvor
særlige Forhold, derunder navnlig offentlige Udtalelser af Doktoran-
den, retfærdiggør et saadant Skridt, kunne beslutte at offentliggøre
en af et Bedømmelsesudvalg afgiven Indstilling, og der skal derhos
altid paa Forlangende gives den, der har indleveret en Disputats, som
er blevet forkastet. Adgang til at gøre sig bekendt med og tage Afskrift
af Indstillingen. Saavel Fakultetets Ret til Offenliggørelse som den
nysnævnte Adgang for Doktoranden gælder dog kun selve Indstillin-
gen, ikke de mulig med denne følgende Bilag.
183
3. Enhver Doktordisputats skal indleveres i mindst to Eksemplarer,
af hvilke det ene, hvad enten Disputatsen antages eller forkastes, for-
bliver i vedkommende Fakultets Besiddelse.
Mindretallet (Vedel) mener ikke, Lærerforsamlingen bør gøre Ind-
greb i det enkelte Fakultets Frihed til selv at bestemme den hensigts-
mæssige Behandlingsmaade af Afhandlinger, der indsendes for
Erhvervelse af Fakultetets Doktorgrad, og anser det for en rimelig
Følge af Forholdenes Forskellighed, naar de enkelte Fakulteter herved
ikke paa alle Punkter følger samme Praksis. At give Forfatteren og
Offentligheden en almindelig Ret til at blive bekendt med de indre
Forhandlinger, der gaar forud for Fakultetets Afgørelse angaaende en
saadan Doktorafhandling, synes baade principielt urigtigt og betænke-
ligt i sine Konsekvenser. Fakultetets Dom, som jo dog (ganske abnorme
Tilfælde undtagne) bør fastholdes som den endelige, bør derfor ogsaa
virke med Vægten af Fakultetets samlede Autoritet; men denne vil i
mange Tilfælde let forringes, hvis Brydninger, der er gaaet forud,
Modsætninger, der har gjort sig gældende —og saadanne er i det
filosofiske Fakultet ikke sjældne — breder sig mer end nødvendigt
udover de indviedes Kreds. Der vil desuden altid kun kunne udleveres
enkelte Aktstykker ( saaledes ogsaa efter Flertalsforslaget, der i høj
Grad maa egne sig til at være et »Mellemstandpunkt«), som vil give
et ufuldstændigt og ofte vildledende Billede af de Overvejelser, der
har ført til Fakultetsbeslutningen; skulde Offentlighedsprincipet føres
helt ud, maatte tilsidst alle Forhandlinger og alle Eksamensbedøm-
melser foregaa for Offentlighedens Øjne. Og navnlig angaaende
Emner, som alle almendannede mener at forstaa sig paa og hvor
Bedømmelsen for en stor Del maa have en Skøns-karakter vil Offent-
liggørelsen af ofte divergerende Enkelt-Indstillinger let hidføre vidt-
løftige Avisdiskussioner, som foruden at beslaglægge de Universitets-
læreres Tid, der drages ind i den, paa en skadelig Maade vil trække
kollegiale Meningsudvekslinger ud paa Torvet og paa en vis Maade
kegge Fakultetets Afgørelse ind under en Overdomstols Kendelse som
man ved at fremlægge de indre Forhandlinger kan siges selv at pro-
vocere. Det kan være rimeligt, at der gives Forfatteren Lejlighed til
at høre de særlig Sagkyndiges Dom over hans Arbejde (men i en
saadan mundtlig Form, at den ikke kan offentliggøres) og der kunde
maaske være Tale om at ledsage enhver Forkastelse med en kort
fælles Motivering) der kan ogsaa gives Tilfælde, hvor man vil finde
det fornuftigt at lægge alle Kortene paa Bordet. Men iøvrigt bør —
synes det — den store Offentlighed nutildags opdrages til saa megen
Autoritetssans og de enkelte Fakultetsmedlemmer til saa megen
Resignation, at man acquiescerer ved en Fakultetsafgørelse, hvor der
er taget alle Garantier for en retfærdig Afgørelse, og hvor det, naar
alt kommer til alt, jo ikke gælder en Mands borgerlige Ære, ikke
184
Universitetet 1924—25.
engang hans videnskabelige Værdsættelse, men der alene skønnes om,
hvor vidt en foreliggende Afhandling bør belønnes af Fakultetet med
en Doktorgrad og give ham Ret til eventuel Lærervirksomhed under
Fakultetet.«
Ved Afstemningen i Lærerforsamlingen vedtoges det at bevare
den bestaaende Ordning med Hensyn til Spørgsmaalet om Offentlig-
gørelse.