Forelæsninger. 241 Til Rengøringskone Fru Vilhelmine Hansine Johansson, der havde haft Arbejde ved Læreanstalten i 17 Aar, men var bleven fuld- stændig uarbejdsdygtig, bevilgedes der paa Finansloven for 1925—26 300 Kr. aarlig plus de til enhver Tid til en saadan Understøttelse givne Tillæg. Paa Tillægsbevillingsloven for 1924—25 bevilgedes der 150 Kr. plus midlertidigt Tillæg i samme Anledning, regnet fra 1. Oktober 1924. Jvfr. Rigsdagstidende for 1924—25, Tillæg B., Sp. 1193—96 og Sp. 1977—78. — Med ministeriel Tilladelse afholdtes følgende Udgifter paa Læreanstaltens Udgiftspost i. Overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1924—25: Bidrag til Dækning af Udgifter ved Afsendelse af en offi- ciel Delegeret for Polyteknikerraadet til Confédération Internationale des Etudiants' Kongres i Warschau fra den 5.—15. September 1924 ................................................Kr. 400. Bidrag til delvis Dækning af Udgifter ved Afsendelse af en Deputation til Bruxelles i Anledning af den der- værende L'Ecole polytechnique's 50-Aars Jubilæum.. — 700. Til Dækning af Udgifter ved Læreanstaltens Aarsfest .. — 1198.50 Til Blomster, Kranse og lign..................................................— 340. 85 Til Anskaffelse af 100 Særtryk af »Polyteknikeren« .... — 50. Til delvis Dækning af Udgifterne ved Anskaffelse af en Skrivemaskine til Polyteknikerraadet ............................— 703. 50 IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs- ninger og Øvelser henvises til Læreanstaltens korte Aarsberetning. — Ekstraordinære Foredrag af Foredragsholdere udenfor Lære- anstaltens Lærerpersonale. I Efteraarshalvaaret 1924 holdt Ingeniør, cand. polyt. Vilhelm Marstrand en Række Foredrag om »Teknik og Æstetik«. — Med Lærerraadets Billigelse afholdtes der i Foraars- halvaaret 1925 tre Rækker særlige Forelæsninger over Telefonteknik, nemlig af Ingeniør H. C. Norup: Om Drift af Telefoncentraler, Inge- niør K. A. Hald vig: Amager Central og Magister A. K. Erlang: Sand- synlighedsberegninger i Telefonien. Hver Række omfattede ca. 3 Foredrag. — Den 24. April 1925 holdt Vandbygningsdirektør C. F. Lillelund et med talrige Lysbilleder ledsaget Foredrag om Havne-, Vej- og Vandkraftanlæg paa Færøerne. Universitetets Aarbog. 31 242 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. I Efteraarshalvaaret 1924 holdt Mag. scient. H. Rørdam en Ra-kke offentlige Forelæsninger over »Nogle Hovedpunkter af Kemiens Udvikling«, medens der i Foraarshalvaaret 1925 holdtes Forelæsnin- ger af Ingeniør, cand. polyt. Stig Veibel over »Emner fra Kemiens Historie« og af Ingeniør, cand. polyt. A. L. Vanggaard om »Papirfabri- kation, Kantschuk, Chokolade og Materialprøvning«. Udgifterne ved disse Forelæsninger afholdtes af et af Den Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. Kursus i Bogholderi. I Efteraarshalvaaret 1924 afholdtes et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette Kursus talte 36 Deltagere. /. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen. Til Adgangseksamen i Sommeren 1924 indstillede der sig 44. Føl- gende 31 bestod Eksamen: Madsen, Aksel Aabye Følgende 113 Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevet som polytekniske Eksaminander: b. Eksaminer. Ainding, Eugen Maurice Andersen, Niels Andersen, Olaf Christensen, Jens Alfred Engholm, Viggo Thor Geert, Rasmus Vagn Aaris Holst, Finn Jensen, Lars Bjørn Jørgensen, Svend Jørgensen, Svend Gunnar Jørlund, Georg Valdemar Kjær, Aksel Christian Kristensen, Hans Arne Kromann Laage-Petersen, Helge Laugesen, Christen Peter Teilgaard Nielsen, Svend Aage Okholm, Knud Smidth Olesen, Jens Olsen, Kaj Alfred Petersen, Alf Asbjørn Dahlerup Petersen, Erik Maximilian Reidl, Oskar Vilhelm Giegler Riisager, Poul Ræbild, Hans Michael Svenningsen, Niels Holst Søndergaard, Niels Christian Thygesen, Jørgen Christian Torp, Leo Gerhard Tækker, Viggo Vind, Knud Damkjær Arendal, Valdemar Seier Andersen, Helge Weldingh Andersen, Svend Aage Johan Batinsgaard, Arne Christian Bentzen, Ole Hans Ditlev Berg, Oluf William Bergsøe, Christian Andreas Bertelsen, Ivar Hermann Johan Biehl, Hans Friedrich Bjørn, Arne Bloch, Birger Benedict Trepka Boeck-Hansen, Erik Bronø, Axel Georg Bønding, Andreas Christensen, Tyge Christophersen, Jakob Sander Ravn Conradsen, Knud Fagerholdt, Gunnar Rindal Fechtenburg, Frits Julius Jes Find, Jørgen Forman, Carsten Fredborg, Arne Giessing, Poul Johannes Gregersen, Bent Frederik Salomon Gyde, Carl Gustav Gørtz, Jørgen Viggo Hahn, Carl August Hansen, Cornelius Hans Jakob Hansen, Harald Eckhardt Hansen, Torben Hansen, Walther Wessel Hansson, Hans Helmuth Heerfordt, Jørgen Heger Heising, Villy Aloysius Afholdte Eksaminer. 243 Hermann, Niels Hindenburg, Holger Hoff, Ove Høegh-Guldberg Ingwar, Thorkild Oluf Ingerslev Iversen, Povl Arne Schott Jacobsen, Søren Peter Jansen, Harry Burkle Jensen, Gottfred Thæsten Skovhus Jensen, Hans Oskar Jensen, Jens Jørgen Mourits Jensen, Martin Christian Thyge Jensen, Niels Jensen, Tyge Stricker Jespersen, Holger Hannibal Jørgensen, Asger Lars Jørgensen, Børge Emil Jørgensen, Johannes Martin Kelstrup, Tue Høgsbro Kirchheiner, Christian Carl Kjeldsen, Tage Farfs Kjøller, Hans Peter Dam Knudsen, Asger Hjelm Ladegaard, Erik Bølling Larsen, Aage Kristian Lund, Georg Meng Madsen, Johannes Madsen, Kristian Mathiesen, Valdemar Hastrup Meyer, Kjeld Gunnar Meyland-Smith, Erik Mogensen, Erik Briinnich Mortensen, Gustav Mossin, Kai Børge Møller Christian Møller, Ove Christian Nørgaard, Holger Vilhelm Olsen, Tage Pedersen, Børge Pedersen, Ejnar Pedersen, Erik Munch Petersen, Børge Hans Peter Petersen, Børge Zoffmann Petersen, Paul Rasmussen, Hans Østergaard Rasmussen, Verner Rasmussen, Villy Egan Reindel, Werner Heinrich Richardt, Ole Christian Richard-Pedersen, Jørgen Holger Riemann, Paul Jerndorff Storm Roe, Walter Hans Georg Rump, Leif Rump, Povl Gotfred Rudinger, Jørgen Frederik Schmidt, Heinrich Windfeldt Schmidt, Knud Erik Andreas Schrøder, Christian Simonsen, Christian Simonsen, Kaj Krogh Skov, Alf Erik Kjeld Skov, Egil Gottlieb Steenstrup, Norman Vogelius Søe-Jensen, Svend Sørensen, Arne Teglbjerg, Johannes Thomsen, Svend Aage Thorsen, Anker Christian Samuelsen Thrane, Axel Henri Toubro, Søren Kristian Varming, Jørgen Voltelen, Jørgen Just Waltenburg, Fredrich Wilhelm Siegfried Warming, Peter Andreas Westenholz, Regnar William Søren Wester, Hans Witzansky, Erik Louis Rudolph Wulff, Erik Wiirtzen, Gustav Ørum, Svend Abel Desuden indskreves ved ministeriel Resolution: Dorofejeff, Alexei Michailovitsch, i Henhold til bestaaet Studentereksamen i Tiflis. Lund, Uffe Gowertz, i Henhold til bestaaet Studentereksamen ved »The University of London«. Rickers, Gerd, født i Abel ved Tønder, i Henhold til bestaaet Afgangseksamen fra et tysk Realgymnasium. Petersen, Otto, i Henhold til bestaaet Studentereksamen ved Flensborg Stats-Gymnasium, hvil- ken Eksamen tillod ham at blive opta- get som fast Studerende ved en tysk teknisk Højskole. I. Del af polyteknisk Eksamen i Juni — Juli 192 5. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 186, nemlig 33 Fabrik- ingeniører, 44 Maskiningeniører, 60 Bygningsingeniører og 49 Elektro- ingeniører. Desuden indstillede der sig 6 til Prøve i Geologi. Neden- nævnte 107 bestod Eksamen, nemlig 24 Fabrikingeniører, 28 Maskin- ingeniører, 32 Bygningsingeniører og 23 Elektroingeniører. 1 Eksaminand fik Udsættelse med Aflevering af Kursusarbejder, og 11 blev sygemeldte under Eksamen. 244 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. Bache, Erling Bonde, Vibeke Kruse Bramslev, Erik John Harry Rishøj Christensen, Regnar Engel, Niels Nikolaj Hald, Eigil Olkjær Hansen, Christopher Sander Heilmann, Thorbjørn Octavio Henriksen, Peder Koch Hermann, Poul Dan Jacobsen, Børge Reinholdt Jørgensen, Johan Marius Thor kingeniører. Kock-Petersen, Svend Aage Cornelius Langkjær, Poul Lehmann, Inger Nielsen, Mogens Behn Olsen, Eva Johanne Brasch Otte, Niels Christian Petersen, Tage Lynge Pundik, Chaim Selman Rasmussen, Knud Eigil Rosenstand Wøldike Poul Staal, Knud Johannes Sennels Tegner, Viggo Preben Børge Abildgaard, Svend Pedersen Ambjørn, Valdemar Andresen, Haakon Karl Herman Arnsted, Einer Andreas Bjerre, Frederik Bonne, Harry Broager, Peder Dorph Ekstrøm, Carl Bernhard Willy Hansen, Anders Gerhard Hansen, Leo Jacobsen, Jørgen Helge Jensen, Kristen Richardt Jensen, Niels Richard Grønnemose Jørgensen, Ricard Bjerge Kring,Jens Stefan Larsen, Otto Peter von der Lieth, Egon Lund, Kai Oluf Mathiesen, Erik Harald Rudolf Nissen, Jens Frederik Vilhelm Olsen, Ejner Olsen, Henning Niels Peter Paulli, Henning Petersen, Karl Staack Schilder, Axel Bernhard Siegumfeldt, Povl Hoff Sørensen, Lars Kristian Weichel, Helge Bygningsingeniører. Andreasen, Alf Back, Carl Emil Bak, Børge Rasmus Bay-Hansen, Hans Frederik von Biilow, Vagn Claussen, Otto Hjelte Dahl, Carlo Frithiof Andersson Falk, Johannes Hanghøj, Kristen Olesen Hansen, Frits Erik Hegelund Hasbo, Poul Bent Heger, Juan Frederico Gustavo Flindt Henriksen, Aage Ludvig Mathias Jensen, Arne Frejberg Jensen, Marcus Jensen, Niels Georg Vilhelm Larsen, Karl Lindhardt Marinus Larsen. Rasmus Andreas Lindbøg-Hansen, Kaj Henry Nielsen, Axel Nielsen, Niels Christian Nielsen, Ove Christian Nielsen, Richard Lykkeberg Pedersen, Erik Christen Ravn, Hans Helge Sigurdsson, Helgi Stangerup, Arne Hans Frederik Søe-Jensen, Knud Sørensen, Knud Hartvig Sørensen, Viggo Weitemeyer, Mogens Wilhjelm, Erik Aude, Christian Gregers Bruun, Henning Rudolf Hansen, Rasmus Mølgaard Holmblad, Niels Erik Jensen, Aksel Møller Jensen, Peter Eskild Jensen-Egeberg, Tage Emil Jørgensen, Alfred Larsen, Aksel Lauritzen, Svend Aage Nielsen, Niels Peder Olesen, Frans Leo Elektroingeniører. Olsen, Paul Anders Pedersen, Gunnar Villads Crumlin Rasmussen, Knud Ove Schlamowitz, Samuel David Schønau, Arent Frederik Stadeager, Carl Peder Andersen Tanggaard, Svend Aage Emanuel Uldbjerg, Poul Martin Weber, Johan Georg Christian Willumsen, Børge Østergaard, Jens Kristian Afholdte Eksaminer. 245 Prøve i Geologi. Anker, Jørgen Muller, Frode Johannes Helge Hansen, Hans Julius Poulsen, Bredo Eigil Frederik Højberg-Pedersen, Ove Ringfelt, Kaj Valdemar Følgende Studerende indstillede sig til 1. Del af Eksamen i Un- dervisningsaaret 1923—24, men afsluttede paa Grund af Udsættelse med visse Kursusarbejder først Eksamen i Efteraaret 1924: Fabrikingeniører. Bygningsingeniører. Holbæk, Hans Hoffmann, Kaj Vilhelm Forprøve for Fabrikingeniører. Følgende 23 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1924: Bielefeldt, Jørgen Suell Boas, Arne Holst Darling, Walter Gerson Grage, Ernst Jakob Hansen, Gerhard Hansen, Kristen Hellung, Helga Sigrid Jacobsen, Johanne Emilie Juel, Carl Ludvig Henning Emil Engelbrecht Knudsen, Aage Knud Anders Knudsen, Karen Lindholm Krabbe, Fritz Erik Hugo Larsen, Axel Lasson, Mogens Otto Lauge Leisner, Erik Lichtenberg, Niels Ernst Møller, Thomas Niels Nielsen, Anders Nielsen, Erik Rosenberg Nielsen, Hans Henrik Stevenius Rohde, Poul Møller Ruben, Erik Vinther, Mikael Kristian Forprøve for Maskiningeniører. Følgende 25 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniø- rer i September 1924: Berg, Edwin Rudolf Kai Carstensen, Harald Duer, Victor Madsen Egenfeldt-Olsen, Poul Ejnar Hansen, Kaj Edvard Hansen, Strange Ludvig Henriksen, Jens Høybye Holm, Svend Gunnar Holtorp, Curt Wilhelm Halvor Jørgensen, Viggo Harms Koefoed-Nielsen, Rudolph Lange, Christian Larsen, Mikael Ove Rosild Linetzky, Michail Madsen. Hans Marius Bjørn Mansa, Johan Ludvig Nøddelund, Holger Christian Thiem Olsen, Helge Carl Vilhelm Raaschou, Povl Rasmussen, Søren Magnus Stockholm, Svend Harald Wentzel Søgaard, Svend Thesen, Carl Aage Behrensdorff Verdier, Fritz Otto Carl Alexander Wolff, Niels Laue Collstrop Bifagsprøve for Bygningsingeniører. Følgende 77 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj 1925: Andersen, Mads Olav Peter Bruun, Hakon Gundorph Andersen, Niels Aksel Carlsen, Sven Bruno Carsten Andersen, Rasmus Oluf Christensen, Harald Emanuel Bendtsen, Bent Børge Clausen, Erik Bollerup, Eigil Carl Christian Djurhuus, Anton Oliver Sophus 246 Ellern, Henrik Olaf Engelsen, Carl Frederik Eriksen, Paul Hugo Faldborg, Harald Arup Fritsche, Harald Peter Ludvig Garn, Albert Otto Teodor Goelé, Poul Hartier, Johannes Hauglund, Eskild Nielsen Heiede, Hans Poul Jensen Hirth, Poul Honoré, Richard Karl Husted, Otto Hviid, Elg Aage Kristian Jensen, Johannes Peter Marinus Jensen, Kristen Ejnar Juel Jensen, Knud Hovgaard Jensen, Niels Henrik Jeppesen, Sigurd Dam Jespersen, Hejne Christian Frants Tejg Jessen, Micheli Johansen, Hans Aage Helge Breinholm Jørgensen, Poul Anton Kirkegård, Christian Anton Knudsen-Lyregaard, Viggo Konradsson, Magnus Kristensen, Johannes Anton Kahler, Poul Larsen, Henry Steen Lassen, Hans Ernst Lav, Halfdan Johannes Steffens Lou, Victor Henrik Lydersen, Kay Villiam Deth Løvfal, Svend Aage Gabriel Bork Maarbjerg, Karl Martin Pedersen Madsen, Thorkild Martensen, Rasmus Bjerring Møller, Poul Christian Mørch, Ole Gunner Nielsen, Ejnar Nielsen, Mikael Skade Nørrelund, Lars Christian Olsen, Marius Pagh, Erik Johannes Paulsen, Jørgen Pedersen, Peder Vilhelm Poulsen, Jens Johannes Ouistgaard, Kaj Riis-Carstensen, Erik Rode, Johannes Gotfred Rode, Jørgen Reimer Rogberg, Axel Georg Rohde, Tage Wolmar Schrøder, Svend Ove Serup, Jens Kristian Andersen Strandbygaard, Jens Broder Søgaard, Jens Sørensen, Magnus Touborg, Andreas Friis Vasegaard, Viggo Sørensen Vedel, Poul Erling Vedel, Peter Erasmus Bjørn Vedsted, Knud Frithiof Walter, Bent Valdemar Weis, Adam Henrik Zachariasen, Lauritz Marius Ørum, Karl Johan Visby Forprøve for Elektroingeniører. Følgende 24 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1925: Boberg, Bent Egede Briem. Gunnlaugar Chmielnicki, Izrael Kalma Christensen, Peder Alfred Rolighed Fritzbøger, Gustav Kasper Gudjohnsen, Jakob Hansen, Hans Frederik Bagge Hansen, Poul Flemming Heegaard, Frederik Dreier Kilberg, Laurits Knudsen, Axel Skov Lawaetz, Ferdinand Otto Vollrath Lundgreen, Sven Oscar Gunnar Madsen, Erik Henning Schouboe Møller, Jens Jensen Nielsen, Alfred Asger Rybner, Jørgen Christian Frederik Rygaard, Paul Louis Sørensen, Erik Hammer Sørensen, Kai Søren Henri Sørensen, Otto Byrge Thede. Herluf Gordon Winther, Asbjørn With, Kai Hakon Gunnar II. Del af polyteknisk Eksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1924—25 31 Fabrikingeniører, 34 Maskiningeniører, 91 Bygnings- ingeniører og 20 Elektroingeniører, Afholdte Eksaminer. 247 Følgende 29 Fabrikingeniører, 29 Maskiningeniører, 81 Bygnings- ingeniører og 19 Elektroingeniører bestod Eksamen. Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskarakter af mindst 7.50, med 1. Karakter af mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. Fabrikingeniører. Hoved- Gennemsn. karakter Point Bielefeldt, Jørgen Suell (1918) ................................................Anden Kar S 74 Boas, Arne Holst (1919)................................første — 6.52 Darling, Walter Qerson (1919)..........................................................6.63 Flach, Asger (1918) ................................................................................6T5 Grage, Ernst Jakob (1917) ...................•......................6.35 Hansen, Gerhard (1919) ....................................................................6.93 Hansen, Kristian (1920) ........................................................................7.41 Hellung, Helga Sigrid (1920) ...................................Anden — 5J8 Jacobsen, Johanne Emilie (1919) ................................................Første __7.20 Jensen, Jens Hansen (1920) ............................................................Anden____5.76 Juel, Carl Ludvig Hemming Emil Engelbrecht (1918) ............Første — 7.25 Knudsen, Aage Knud Anders (1920) ............................................Anden __5.96 Knudsen, Karen Lindholm (1917) ................................................— — 5.57 Krabbe, Fritz Erik Hugo (1920) .................. Første Kar. m. Udm. 7.63 Larsen, Axel (1920)........................................................................Første Kar. 6.68 Lasson, Mogens Otto Lange (1919) ............................................— — 6.95 Leisner, Erik (1920) ....................................................— — 7.46 Lichtenberg, Niels Ernst (1920) ....................................................— — 7.21 Lund, Svend Aage (1919) ................................................................— — 6.29 Møller, Thomas Niels (1919) ........................................................Anden — 5.26 Nielsen, Anders (1920).............................. ... Første — 6.98 Nielsen, Erik Rosenberg (1918)........................................................Anden — 5.60 Nielsen, Hans Henrik Stevenius (1920) ....................................Første — 7.33 Rohde, Poul Møller (1920) ............................................................— — 6.25 Ruben, Erik (1920) ........................................................................Anden — 5.96 Steffensen, Einar Valdemar (1920) ............................................Første — 6.36 Vinther, Mikael Kristian (1920) ....................................................— — 6.19 Zeemann, Flemming Axel Oscar Cordon (1917) ....................Anden — 5.47 Ørum, Rolf Aagesøn (1915) ............................................................Første — 6.51 M askiningertiører. Bardram, Eyvind Andreas (1917) ................................................Anden Kar. 5.29 Carstensen, Harald (1919) ............................................................Første — 6.51 Caspersen, Herberth Thorkild Johannes (1922) ........................Anden — 5.91 Christensen, Jens Olaf (1917) ........................................................— — 5.77 Christensen, Otto Johannes Winther (1922) ............................Første — 6.98 Duer, Victor Madsen (1919) ............................................................Anden — 5.58 Egenfeldt-Olsen, Poul Ejnar (1918) ............................................Første — 6.95 Glahn, Hans Egede (1922) ................................................................— — 6.67 Hansen. Kaj Edvard (1920) ............................................................— — 6.04 Hansen, Svend Børge (1919) ........................................................Anden — 5.79 Henriksen, Jens Højbye (1920)........................................................— — 5.66 Holm, Svend Gunnar (1918) ............................................................— — 4.89 Holtorph, Curt Wilhelm Halvor (1918) ........................................— — 4.83 Jørgensen, Viggo Harms (1917) .............................................Første — 6.80 Lange, Christian (1919) ..................................................................— — 6.62 Larsen, Mikael Ove Rosild (1917) ................................................— — 6.19 Madsen, Hans Marius Bjørn (1918)................................................Anden — 5.27 Mansa, Johan Ludvig (1920) .................... Første Kar. m. Udm. 7.74 Nielsen, Hans Anton (1916) ............................................................Anden Kar. 4.58 Norsker, Axel Emil (1916) ............................................................— — 4.62 Nøddelund, Holger Christian Thiem (1919) ................................Første -— 6.76 Raaschou, Povl (1918) ....................................................................Anden — 5.29 Rasmussen, Søren Magnus (1919) ................................................Første — 6.44 ■ 248 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. Hoved- Gennemsn. karakter Point Stockholm. Svend Harald Wentzel (1918) ................ Første Kar. 6.19 Søgaard, Svend (1917) .................................. Anden — 5.05 Sørensen, Poul Ernst (1918) .............................. . ..5.34 Thesen, Carl Aage Behrensdorff (1918) .................. Første — 6.00 Verdier, Fritz Otto Carl Alexander (1918) ................ Anden — 5.93 Wolff, Niels Lane Collstrup (1918) ........................ Første — 6.11 Bygningsingeniører. Aasted, Kaj Chiistian Sofus (1917) ..............................Anden Kar. 4.76 Andersen, Niels Aksel (1916) ........................................................— — 5.50 Andersen, Rasmus Oluf (1918) ....................................................— — 5.04 Arup, Leif Christophersen (1916) ................................................— — 5.20 Bertelsen, Carl Axel (1920) ............................................................Første — 6.34 Bruun, Aage (1920) ........................................................................— — 6.87 Bruun, Hakon Qundorph (1920) ....................................................— — 6.93 Bye-Jørgensen, Arne (1920) ............................................................— — 6.79 Carlsen, Sven Bruno Carsten (1920) ............................................Anden — 5.66 Christensen, Arvid Ernst (1918) ....................................................— — 5.12 Christensen, Otto Svend Laurits (1920) ....................................Første — 7.20 Christensen, Peter Alfred (1919) ....................................................Anden — 5.80 Clausen, Erik (1919) ......................................................................Første — 6.27 Damsbo, Poul Bjarne (1919) ............................................................— — 6.67 Davidsen, Leo Agenor Lohmann 0920) ....................................— — 6.70 Djurhuus, Anton Oliver Sophus (1918) ........................................Anden — 5.50 Frandsen, Erik (1919) ....................................................................— -i. 5.94 Frantzen, Hans Christian Georg Bram (1915)............................— — 4.64 Fritsche, Harald Peter Ludvig (1918) ........................................— — 5.56 Garn, Albert Otto Theodor (1918) ................................................— — 4.89 Geismar, Aruold Frithiof (1919) ....................................................Første — 6.34 Gerhard, Jacob Erik (1919) ............................................................Anden — 5.65 Goelé, Poul (1919) ........................................................................— _ 5.72 Hauglund, Eskild Nielsen (1916) ....................................................— — 4.47 Hedman, Åke Frantz (1919) ..........................................................Første — 6.85 Hultberg, Erna Marie (1918) ............................................................— — 6.21 Husted, Otto (1920) ......................................................................— — 6.86 llsgaard, Alf Knud Kristian Carit (1920) ....................................— — 6.19 Jensen, Axel Rudolf (1920) ............................................................Anden — 4.27 Jensen, Holger Jørgen Wilhelm (1920) ........................................Første — 7.33 Jensen, Knud Hovgaard (1919) ........................................................Anden — 4.99 Jensen, Niels Henrik (1919) ............................................................Første — 6.65 Jespersen, Carsten Friis (1920) ....................................................— — 6.79 Jespersen, Hejne Christian Frants Tejg (1919) ........................Anden — 5.29 Johansen, Hans Aage Helge Breinholm (1918) ........................— — 4.81 Jonsson, Gudmundur Emil (1919) ................................................Første — 6.77 Jørgensen, Poul Anton (1914) ........................................................— — 6.49 Kerstens, Holger (1918)....................................................................Anden — 5.97 Kjærulff, Fin Wenzel (1919) ..........................................................— — 5.40 Kloch, Hans Severin Emil (1920) ....................................................Første — 6.17 Kristensen, Johannes Anton (1919) ............................................— — 6.22 Larsen, Carl Vilhelm Schledermann (1920) ............................Anden — 5.69 Larsen, Henry Steen (1920) ............................................................Første — 7.40 Larsen, Kaj Birger (1918) ................................................................Anden — 5.71 Larsen, Knud Albert Kristian (1917) ......................* — — 5.02 Larsen, Ove Christian (1920) .................... Første Kar. m. Udm. 7.59 Lauesen, Aage (1920) ......................................................................Første Kar. 6.43 Lav, Halfdan Johannes Steffens (1919) ...............................— — 6.38 Lydersen, Key Villiam Deth (1918) ............................................— — 6.07 Løvfal, Svend Aage Gabriel Bork (1919) ....................................Anden — 5.46 Maarbjerg, Karl Martin Pedersen (1919) ....................................— — 5.67 Malling, Vilhelm Carl (1919) ........................................................Første — 7.30 Meyer, Viggo (1918) ......................................................................Anden — 5.66 Mortensen, Rasmus Bjerring (1919) ............................................Første — 6.15 Mouritzen, Arthur Henry (1917) ..................................................Anden — 5.13 Afholdte Eksaminer. 249 Hoved- Gennemsn. karakter Point Mørch, Ole Gunner (1918) ............................................................Anden Kar. 5.89 Mørup, Johannes (1920) ................................................................Første — 7.17 Nielsen, Aksel (1918) ......................................................................Anden — 5.31 Nielsen, Arne Adolph Morten Damgaard (1919) ........................Første — 7.11 Nielsen, Ejnar (1920) ....................................................................— — 6.62 Nielsen, Mikael Skade (1919) ........................................................Anden — 4.87 Nielsen, Søren (1912) ......................................................................— 4.96 Olsen, Marius (1918) ......................................................................Første — 6.67 Poulsen, Jens Johannes (1919) ....................................................— _ 7.32 Preetzmann, Knud (1919) ................................................................Anden — 5.44 Quistgaard, Kaj (1919) ....................................................................Første — 6.80 Rode, Jørgen Reimer (1919) ............................................................Anden — 5.86 Rogberg, Axel Georg (1918) ............................................................Første — 7.46 Rohde, Tage Wolmar (1920) ............................................................Anden — 5.55 Sodemann, Franz (1920) ........................ Første Kar. m. Udm. 7.58 Strobell, Peter Andreas (1919) ....................................................Første Kar. 6.08 Suenson, Bent (1920) ......................................................................— — 7.17 Søgaard, Jens (1917) ......................................................................Anden 4.48 Sørensen, Jens Kristian (1913) ....................................................— _ 4.85 Tambour, Rasmus Ove Rasmussen (1920) ................................Første 6.94 Thyme, Peter Gotfred (1919) ........................................................Anden — 5.94 Vedel, Peter Erasmus Bjørn (1918) ............................................— — 5.61 Weis, Adam Henrik (1920) ............................................................Første — 6.26 Wilmers, John Joseph (1919) ........................................................— — 6.20 Wæver, Kay Victor (1919) ............................................................Anden — 5.38 Zachariasen, Lauritz Marius (1920) ............................................— — 5.41 Elektroingeniører. Andersen, Carl Viggo (1919) ........................................................Anden Kar., 5.32 Bonde, Svend Johannesen (1920) ................ Første Kar. m. Udm. 7,53 Christensen, Jørgen Valdemar (1917) ........................................Anden Kar. 5.62 Ebbesen, Aksel (1919) ....................................................................Første — 6.53 Ebbesen, Harald Kristian (1920) ....................................................— — 6.57 Grønbæk, Aksel Christen (1920) ....................................................— — 6.68 Hallund, Vagn Aagesen (1920)........................................................— — 7.07 Jensen, Hans Peder Vigard (1918) ............................................Anden — 5.82 Kaiser, Wilhelm Joseph (1919) .................. Første Kar. m. Udm. 7.69 Kjeldsen, Peter Hyberst (1914) ....................................................Anden Kar. 5.05 Mathiesen, Mogens Weinschenck (1919) ....................................— — 5.74 Muhle, Martin Simon Jørgen (1918) ............................................— — 5.29 Nordfalk, Leander Aage Evald (1919) ........................................— — 4.95 Rylander, Harry Johan Ernst (1919) ........................................Første — 6.70 Svenningsen, Karl (1918) ................................................................Anden — 5.22 Sørensen, Niels Peter Bernhard (1919) ....................................Første — 6.03 Valentin, Poul (1919) ....................................................................— — 6.53 Vesterdahl, Thor Møller (1918) ....................................................Anden 5.04 Voss, Erik Ditlev (1919) ................................................................Første — 6.38 Følgende indstillede sig i Undervisningsaaret 1923—24, men af- sluttede paa Grund af Udsættelse med Kursusarbejder først Eksamen i Efteraaret 1924: Fabrikingeniører. Hoved- Gennemsn. karakter Point Petersen, Jens Peter Børge (1919) ............................................Anden Kar. 5.68 Maskiningeniører. Andersen, Hans Janus Torild (1917) ............................................Anden Kar. 5.68 Bygningsingeniører. Bjørn, Mark Eyvind (1919) ............................................................Anden Kar. 5.76 Universitetets Aarbog. 32 250 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 1924 — Januar 192 5. Ved II. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Emne. 1. Ammoniumoxalat, Gallussyre, Stearinsyre, Urinsyre, Stryknin. 2. Salicylsyre, Æter, Metylalkohol, Amylalkohol, Anilin. 3. Kalciumtartrat, Natriumformiat, Natriumsalicylat, Sæbe, Rørsukker. 4. Kaliumferrocyanid, Blyacetat, Blyformiat, Gummi, Stivelse. 5. Kinin, Ætylalkohol, Kloroform, Anilin, Nitrobenzol. 6. Blycitrat, Kaliummerkuricyanid, Garvesyre, Drue- sukker, Urinsyre. 7. Oxalsyre, Vinsyre, Salicylsyre, Urinstof, Kinin. 8. Druesukker, Ætylalkohol, Glycerin, Fenol, Amylalkohol. 9. Kaliumoxalat, Stearinsyre, Kaliumzinkcyanid, Urinstof, Rørsukker. 10. Natriumacetat, Natriumbenzoat, Sæbe, Gallussyre, Stryknin. 11. Metylalkohol, Ætylalko- hol, Myresyre, Benzol, Kloroform. 12. Kaliumantimonyltartrat, Druesukker, Rørsukker, Lim, Urinstof. 13. Kaliumferrocyanid, Natriumbenzoat, Garve- syre, Sæbe, Urinsyre. 14. Benzoesyre, Æter, Kloroform, Nitrobenzol, Olein. 15. Kalciumoxalat, Kalciumcitrat, Kalciumbenzoat, Rørsukker, Kinin. 16. Blytartrat, Blyacetat, Blyformiat, Albumin, Urinsyre. 17. Ætylalkohol, Gly- cerin, Kloroform, Anilin, Nitrobenzol. 18. Natriumsalicylat, Sæbe, Kalium- zinkcyanid, Druesukker, Dextrin. 19. Blyformiat, Gallussyre, Rørsukker, Gummi, Urinstof. 20. Urinstof, Metylalkohol, Amylalkohol, Eddikeæter, Gly- cerin. 21. Ammoniumoxalat, Natriumacetat, Natriumbenzoat, Stivelse, Stryknin. 22. Rørsukker, Metylalkohol, Ætylalkohol, Anilin, Fenol. 23. Vin- syre, Citronsyre, Benzoesyre, Urinstof, Kinin. 24. Kalciumtartrat, Blyfor- miat, Gallussyre, Urinstof, Urinsyre. 25. Amylalkohol, Eddikesyre, Æter, Benzol, Nitrobenzol. 26. Oxalsyre, Natriumformiat, Natriumsalicylat, Ka- liummerkuricyanid, Rørsukker. 27. Salicylsyre, Benzoesyre, Kaliummer- kuricyanid, Druesukker, Dextrin. 28. Vinsyre, Ætylalkohol, Myresyre, Fenol, Metylalkohol. 29. Natriumcitrat, Sæbe, Rørsukker, Urinsyre, Stryknin. (Ved Sygeeksamen) 1. Kalciumacetat, Kalciumbenzoat, Druesuk- ker, Dextrin, Urinstof. 2. Kalciumferrocyanid, Stearinsyre, Garvesyre, Druesukker, Rørsukker. — Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. I en Opløsning, der indeholder tri- og pentavalent Antimon, bestemmes Sb efter Reduktion med S02 ved Titrering med Jodopløsning (særlig Opskrift). Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 2. 1 en Blanding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af COs ved Vej- ning af den med Syre uddrevne C02. 3. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 4. I en Opløsning, der inde- holder Nikkelsalt, bestemmes Nikkel ved Titrering med Kaliumcyanid og Sølvnitrat. (Særlig Opskrift). Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede Titrervædsker. 5. I en Nitritopløsning bestemmes Indholdet af N02 ved Titrering med Permanganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den anvendte, ca. 0,1 normale Titrervædske. 6. I en Opløsning, der indeholder Merkuriklorid og Nitrat, bestemmes Hg ved Elektrolyse. 7. I en Opløs- ning, der indeholder forskellige Sulfater, bestemmes SO, alkalimetrisk efter Benzidinmetoden. (Særlig Opskrift.) Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de anvendte, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 8. I en Blan- Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 251 ding af Kalium- og Kobbersulfat bestemmes Indholdet af Kobber. (Fæld- ning som Sulfid og Vejning som Oxyd). 9. I en Opløsning, der indeholder Alkaliklorid og -jodid, bestemmes Indholdet af Kalium som Perklorat. 10. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. (Iltning med Kaliumklorat. Nærmere Oplysninger gives). 11. I en Opløsning af Kalcium- og Magnium- klorid bestemmes Mg som Pyrofosfat, efter at Kalcium er udfældet som Oxalat. 12. I en Opløsning, der indeholder Kobber som Klorid, bestemmes Cu elektrolytisk i svovlsur Vædske efter Afdampning af HC1 med H2S04. 13. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Udfældning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe203. 14. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si02. 15.1 et kvælstofholdigt, organisk Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 16. I en Opløsning, der indeholder Merkurinitrat, bestemmes Kviksølv ved Titrering med Rhodanammonium og Sølvnitrat. (Særlig Opskrift). Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 17. I en Brunsten bestemmes Indholdet af MnO.> ved Titrering med Oxalsyre og Permanganat. (Særlig Opskrift.) Der afleve- res ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 18.1 en Mønnie bestemmes Indholdet af Pb02 jodometrisk efter Destillation. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, c. 0,1 normale Titrervædske. 19.1 en Aluminiumbronce bestemmes Indholdet af metallisk Aluminium luftvolume- trisk. 20. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. (Iltning med Ka- liumklorat. Nærmere Oplysninger gives). 21. I en Blanding af Nitrater og- Karbonater bestemmes Indholdet af C03 ved Vejning af den med Syre ud- drevne C02. 22. I en Opløsning, der indeholder Kalium, Krom og Alumi- nium som Nitrater og Sulfater, bestemmes Krom ved Fældning som Mer- kurokromat og Vejning som Kromioxyd. (Særlig Opskrift). 23. I en Blan- ding, der indeholder Bly- og Alkalikarbonat, bestemmes Bly ved Elektro- lyse. 24. I en Opløsning, der indeholder Ferriklorid, bestemmes Jern ved Titrering med Permanganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 25. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af ClO.j ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium efter Reduk- tion med Natriumnitrat. (Særlig Ospkrift). Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 26. I en Cement- blanding bestemmes Indholdet af Si02. 27. I en Opløsning, der indeholder Cu og Pb som Nitrater, bestemmes Cu jodometrisk. (Særlig Opskrift). Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 28. I en Opløsning, der indeholder Kalcium- og Aluminiumklorid, bestemmes Al ved Fældning som Al (OH)3 og Vejning som A120;!. (Særlig Opskrift.) 29. I en Blanding af Kalciumfosfat og Kalciumsulfat bestemmes Indholdet af P04. 30. I en Blanding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af C03 acidimetrisk. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. — Tilvirkning af et uorganisk Stof. 1. Natriumklorid. Af 1 Grammolekyle Kogsalt fremstilles rent Natriumklorid. 2. Baryum- nitrat. Af 47 g Baryumsulfat fremstilles Baryumnitrat. 3. Fosfortriklorid. Af 1/2 Gramatom Fosfor fremstilles Fosfortriklorid. 4. Ammoniumbromid. Af 50 g Brom fremstilles Brombrinte. Brombrinten omdannes til Ammo- niumbromid ved Neutralisation med Ammoniak. 5. Klorsvovl. Af Kloret fra 1 Grammolekyle Brunsten fremstilles Klorsvovl. 6. Baryumklorid. Af 50 g Baryumkarbonat fremstilles Baryumklorid. Produktet renses ved at fælde den mættede Opløsning med Klorbrinte (luftformig). 7. Stanniklorid. Af V3 Gramatom Tin fremstilles Stanniklorid. 8. Antimontriklorid. Af 100 g Antimontrisulfid fremstilles Antimontriklorid. 9. Baryumklorid. Af 1/r> 252 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. Qrammolekyle Baryumsulfat fremstilles Baryumklorid. 10. Aluminiumklo- rid, vandholdigt. Af V2 Qrammolekyle teknisk vandfrit Aluminiumklorid fremstilles vandholdigt Aluminiumklorid. 11. Ammoniumplumbiklorid. Af 20 g Blyklorid fremstilles Ammoniumplumbiklorid. 12. Sulfurylklorid. Af Kloret fra et Grammolekyle Brunsten fremstilles Sulfuryklorid. 13. Rens- ning af Ammoniumklorid. Af 1 kg raa Salmiak fremstilles rent Ammonium- klorid. 14. Natriumkoboltinitrit. Af 50 g Koboltnitrat fremstilles Natrium- koboltinitrit. 15. Mangan og Manganooxyd. Af 500 g Brunsten fremstilles Mangan aluminotermisk. Af 10 g Manganokarbonat fremstilles Mangano- oxyd. Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a. Benzoesyre af 50 g Benzylklorid; b. Ætylbenzoat af 50 g Benzoesyre. 2. a. Acetanilid af 20 g Anilin; b. p-Nitroanilin af 25 g Acetanilid. 3. a. Fluorescein af 10 g Ftalsyreanhydrid; b. Eosein af 7,5 g Fluorescein. 4. a. p-Kresol af 25 g p-Toludin; b. Kresolbenzoat af 5 g Kresol. 5. a. Kaliumbenzolsulfonat af 20 g Benzol; b. Fenol af 20 g Kaliumbenzolsulfonat. 6. a. Benzoylklorid af 30 g Benzoesyre; b. Fenylbenzoat af 10 g Benzoylklorid. 7. a. Oxalsyre af 100 g Rørsukker; b. Dimetyloxalat af 30 g Oxalsyre. 8. a. Benzoin af 50 g Benzaldehyd; b. Benzil af 10 g Benzoin. 9. a. Benzylidenanilin af 50 g Anilin; b. Fenylbenzylamin af 30 g Benzylidenanilin. 10. a. Anilin af 50 g Nitrobenzol; b. Tribromanilin af 10 g Anilin. 11. a. Nitrobenzol af 30 g Benzol; b. Anilin af 50 g Nitrobenzol. 12. a. Metyljodid af 50 g Jod; b. Anisol af 40 g Metyljodid. 13. a. Ætyljodid af 50 g Jod; b. Ætylnaftylanin af 33 g Ætyljodid. 14. a. m-Dinitrobenzol af 20 g Nitrobenzol; b. m-Nitro- anilin af 25 g m-Dinitrobenzol. 15. a. Benzaldehyd af 50 g Benzalklorid; b. Benzylidenanilin af 10 g Benzaldehyd. — (Ved en Sygeeksamen): 1. a. Kaliumxantogenat af 100 g Kalium- hydroxyd; b. ct-Xantogenpropionsyre af 15,3 g ct-Brompropionsyre. Skriftlige Prøver. Kemi. Besvar to af Spørgsmaalene i hver af nedenstaaende tre Grupper. Formler og Reaktionsligninger anføres. Gruppe A. 1) Beskriv Aldehyders Reaktioner med Ammoniak, pri- mære Aminer og Hydroksylamin. 2) Beskriv Glyoksals Fremstilling og vigtigste Egenskaber. 3) Beskriv Acetylacetones Fremstilling og vigtigste Egenskaber. Gruppe B. 1) Beskriv Isomerien mellem Fumarsyre og Maleinsyre samt disse Syrers Forhold ved Forening med Brom og med Hydroksyl. 2) Kete- ner. 3) Syrekloriders kemiske Reaktioner. Gruppe C. 1) Beskriv Urinsyrens Syntese. 2) Jodo-, Jodoso- og Jodo- niumforbindelser. 3) Angiv Antracens Konstitutionsformel og beskriv Be- viset for den. Bioteknisk Kemi. Kulstoffets Kredsløb i Naturen. Der gives en Oversigt over, ved hvilke Processer og af hvilke Organismer de orga- niske (kvælstoffrie) Stoffer henholdsvis nedbrydes og opbygges. — Kemi (Ved en Sygeeksamen). Besvar to af Spørgsmaalene i hver af nedenstaaende tre Grupper. Reaktionsligninger anføres. 1. a. Beskriv Kloraluminiumprocessens Anvendelse til Fremstilling af Toluol og Benzofenon. b. Beskriv Metyl-ætyl-eddikesyrens Fremstilling ved Malonætersyntese. c. Beskriv Fremstillingen af en sekundær og en tertiær Alkohol ved Grignards Reaktion. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 253 II. a. Enol og Ketonformer, b. Isomerien mellem Fumar- og Malein- syre. c. Hvilke Stoffer har Sammensætningen C._>H402, og ved hvilke Egen- skaber hos Stofferne erkender man deres Konstitution. III. a. Sammenligning mellem Alkoholer og Fenoler, b. Sammenlig- ning mellem Ketoner og Kinoner. c. Sammenligning mellem Atniner og Amider. — Teknisk Kemi. Af de nedenstaaende 2 Opgaver er Opgave I. kun for de Studerende, som ikke har haft Projekt indenfor Fedtstofindu- strierne; Opgave II. kun for de Studerende, der har haft Projekt indenfor Fedtstofindustrierne. Opgave I. Der ønskes en Redegørelse for Fedtstoffernes kemiske Sam- mensætning og for de Egenskaber hos og de Anvendelser af Fedtstofferne, som er betinget af Sammensætningen. Hvorledes omdannes Fedtstoffer i Teknikken til saadanne af anden Art? Hvilken Betydning har saa- danne Omdannelser for Fedtstofindustrierne? Ved hvilke Midler kan Fedt- stofferne karakteriseres? Opgave II. Der ønskes en Redegørelse for de Forhold vedrørende de teknisk vigtige Sukkerarters Kemi, som har Betydning ved deres Frem- stilling. Hvilke Sukkerarter dannes i Teknikken af andre Kulhydrater, og hvorledes foregaar Fremstillingen? — Teknisk Kemi. (Ved en Sygeeksamen.) Hvorledes behandles Koksovnsgas fra det Tidspunkt, hvor den forlader Hydrauliken og indtil den skal anvendes som Brændsel under Koksovnene. Af hvilke tekniske og økonomiske Grunde har man ændret de tidligere anvendte Metoder til dem, der nu finder Anvendelse ved Rensning af Gassen. — MekaniskTeknologi. Der gives frit Valg imellem følgende to Opgaver: 1. Om Fremstilling af Thomasstaal. Staalblokkenes videre Behandling efter Støbningen er Opgaven uvedkommende. Beskrivelsen ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. 2. Om Fremstilling af Papir paa den almindelige Papirmaskine efter Passagen over Knudefanget. Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. — Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1. Find for en Halv- cirkel a) Tyngdepunktets Afstand fra den begrænsende Diameter, b) Inerti- momentet med Hensyn til en Akse gennem Tyngdepunktet parallel med den nævnte Diameter, c) Modstandsmomenterne med Hensyn til denne Akse. 2. En lodret Mast af Form som en ret Keglestub er fast indspændt med sin nederste Ende. Mastens frie Højde er 6 m, Diametren for oven 25 cm og Diametren for neden 40 cm. I Mastens Top virker der en vandret Kraft paa 500 kg. Find det Tværsnit, hvor Paavirkningen har sin største Værdi, og bestem denne. Ved II. Del af Eksamen for Maskiningeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskinanlæg. En Fabrik, der arbejder i Døgndrift med 6700 Timer om Aaret, vil anskaffe et Anlæg til Forsyning med Kraft og Opvarmning. I denne Anledning skal der anstilles en Sammenligning mellem de to Muligheder: Dampturbine og Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. Dieselmotor, idet det er fastslaaet, at Opvarmningen skal ske ved Hjælp af varmt Vand. Som Grundlag for Beregningerne tjener følgende Data: Fabrikkens Kraftforbrug, som antages at være konstant, er 100 Hesteskraft. Varmeforbruget til Opvarmningen stiller sig saaledes, og samtidig kræves der følgende Gennemsnitstemperatur af Vandet, der cirkulerer gen- nem Opvarmningssystemet: 3600 Timer ingen Opvarmning. 1500 — 300 000 Cai. pr. Time. Gennemsnitstemp. 35°. 700 — 390 000 — - — — 43°. 600 — 440 000 — - — — 49°. 300 — 525 000 — - — — 61". Fndvidere skal man gaa ud fra følgende. 1. Tilfælde. Dampturbine. Damptryk 14 kg/cm2, Overtryk, Damptemperatur 350°. Konden- satet fra Dampturbinens Kondensator anvendes som Fødevand og regnes at komme til Kedlen med en Temperatur, som ligger 5° højere end de ovenfor angivne Gennemsnitstemperaturer af Vandet til Opvarmningen, der i det følgende skal betegnes som »Cirkulationsvandet«. Under Op- varmningsperioden er det Meningen at lade Cirkulationsvandet virke som Kølevand til Kondensatoren, saa at det opvarmes af Turbinens Spildedamp. Paa de Tider, da der ikke kræves Opvarmning, bruger man derimod ude- lukkende Søvand til Kølevand og lader Turbinen arbejde med højest muligt Vakuum. Søvand haves i rigelig Mængde. For at muliggøre en Regulering af Varmeafgivelsen, bestaar Turbinens Kondensator af to Dele, Hovedkondensatoren og Hjælpekondensatoren, spildedamp som er forbundne ved en Rør- ledning med Ventil. Arrange- r / _ mentet er vist skematisk paa 1 fT HoveDfro*JDEA'S*Tcf? c, . m I I / den hosstaaende Skitse No. 1. Spildedampen strømmer først til Hovedkondensatoren, der i TU/TB/he C//?tfULP T/OMS ■ VAND ffEGUL Ef?tNGSVENT/L 3 O VANDc ^ peh-ondeass*ro* qpvarmningsper ioden gen- ' /\\ nemstrømmes af Cirkulations- li vandet. Den Dampmængde, - —j- som der eventuelt ikke er ffOA/DENSffT Brug for til Opvarmningen, ledes videre til Hjælpekondensatoren, hvortil der altid anvendes Søvand som Kølevand. Reguleringen af Opvarmningen sker ved Hjælp af Ventilen mellem de to Kondensatorer, idet man herved indstiller Trykket i Hoved- kondensatoren saaledes, at man samtidig med at opnaa en tilstrækkelig Temperatur af Cirkulationsvandet faar den rette Varmemængde overført. Paa denne Maade vil altsaa Turbinens Modtryk faa forskellige Værdier efter Varmeforbruget, og herved vil ogsaa Turbinens Dampforbrug variere. Sammenhængen mellem Cirkulationsvandets Middeltemperatur og Tur- binens Dampforbrug pr. Hestekrafttime fremgaar af hosstaaende Tabel. Cirkulationsvandets Middeltemperatur: C° 35 40 45 50 55 60 65 Turbinens Dampforbrug pr. Hestekrafttime kg 6,0 6,7 7,4 8,1 8,8 9,5 10,2 Der er regnet med, at Cirkulationsvandet opvarmes fra 5° under Gen- nemsnitstemperaturen til 5° over denne. Naar der ikke finder Opvarmning Sted, benyttes der Søvand ogsaa til Hovedkondensatoren, og Regulerings- ■ Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 255 ventilen staar fuldt aaben. Turbinens Dampforbrug vil da være 5 kg pr. Hestekrafttime. Af Hensyn til Rentabilitetsberegningen og Udarbejdelsen af en Skitse af Anlæget meddeles følgende Oplysninger. 1 Dampturbine paa 100 HK koblet gennem Tandhjulsdrev til en Dynamo. Hoveddimensioner af Turbine og Dynamo: Længde 3,5 m Bredde 2 m Hojde 2 m Pris inclusive Rørledninger, Pumper og Kondensationsanlæg Kr. 77,000 Kedelanlæget bestaaende af 2 komiske Kedler å 45 m2 Varmeflade til 14 kg/cm1'. Af de to Kedler er den ene Reserve. Ydre Maal af den fælles Indmuring til de to Kedler: Længde 7,5 m Bredde 6 m Højde 2 m Pris for de to Kedler med Overhedere, Fødepumper, Rørledninger og alt Tilbehør Kr. 62 000. Udgift til Betjeningen af Anlæget pr. Time — Kr. 5. Pris for Kul med 6500 Cai. pr. kg — Kr. 36 pr. 1000 kg. Kedelanlægets Virkningsgrad inclusive alle Tab i Ledninger for Damp og Fødevand: 70 pCt. (Alle andre Varmetab er medtaget i de opgivne Varmeforbrug). 2. Tilfælde. Dieselmotor. Til Opvarmningen opstilles der et Kedelanlæg, som leverer mættet Damp paa 10 kg/cm2 Overtryk. Fødevandets Temperatur regnes som ved Turbineanlæget. Cirkulationsvandet opvarmes i en Forvarmer, hvori Dam- pen fortættes. Dieselmotorens Olieforbrug — 0,22 kg pr. Hestekrafttime. 2 Diesel- motorer å 100 HK, hvoraf en i Reserve. Dimensionerne af en Dieselmotor med tilkoblet Dynamo Længde 3,7 m, Bredde 2,5 m, Højde 2,8 m. Pris for 2 Dieselmotorer med Tilbehør — Kr. 114,000. 2 Dampkedler å 45 m2 til 10 kg/cm2, den ene i Reserve. Dimensionerne som under Turbineanlæget. Pris med Forvarmer og Pumper samt alt Tilbehør Kr. 73,000. Kedel- anlægets Virkningsgrad inclusive Tabet i Forvarmeren og andre Tab som ovenfor 65 %. Udgift til Betjening af Anlæget pr. Time ........ Kr. 5. Oliens Pris .................................. — 137 pr. 1000 kg Pris for Kul å 6500 Cai. pr. kg ................ — 36 - — Til Afgørelse af, hvilket Anlæg der er det billigste i Driften, skal der opstilles et Regnskab for Udgifterne i de to Tilfælde. Herved regnes der ikke alene med Udgifterne til Kul og Dieselolie, men der regnes desuden med følgende: Forrentning og Afdrag samt Henlæggelser 15 % af Anlægskapitalen. Vedligeholdelse og Reparationer ved Dampturbinen ...................... 2 % af Anlægskapitalen Dieselmotorerne .................... 3 - - .— jr j i , , ( til Dampturbinen ..... 5 - - - Kedelanlæget, . Diesc|an|æset ....3.. 256 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. Pumpen til Cirkulation af Vandet til Opvarmningen er den samme i begge Tilfælde, og ved Rentabilitetsberegningen tages der ikke Hensyn til dens Kraftforbrug, ej heller til dens Anskaffelsespris. A B 1: ZOO Kl "= KeJelhuS. M - ------MasKllKui. IA = " K Wl føl o. A s. ----La^lnj for C/RKUL/lTlorJSVflND u i K I i ' ! M c f/ttt c s «i \ i B 1 — J \ ' c f/ttt c s «i Desuden skal der paa Grundlag af den hosstaaende Skitse No. 2 udarbej- des en skematisk Tegning af Anlæget, idet de enkelte Hoveddele samt de vigtigste Rørledninger angives ved Signaturer og forsynes med Paaskrift. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Den i hos- staaende Figur viste massive Konstruktion, bestaaende af de tre lige Bjæl- ker AHC, BKC og HDK, har faste simple Understøtninger i A og B, be- vægelig simpel Understøtning med vandret Bane i D og Charnier i C. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 257 Bjælken AHC er i H understøttet ved en fast simpel Understøtning an- bragt i Endepunktet II af den vandrette Bjælke IIDK, paa hvis andet Ende- punkt K Bjælken BKC er understøttet ved en bevægelig simpel Understøt- ning med vandret Bane, der saavel kan overføre en lodret opadgaaende som en lodret nedadgaaende Reaktion. Alle tre Bjælker er af samme Materiale og har samme konstante Inerti- moment I omkring en Akse vinkelret paa Papirets Plan. Idet der i Beregningerne kun tages Hensyn til de af de bøjende Mo- menter bevirkede Formforandringer, ønskes bestemt Momentet i Punktet D i Bjælken IIDK, naar Understøtningen A bevæger sig Stykket A a lod- ret nedad. 2. En simpelt understøttet Søjle med konstant Tvær- snit og Længde / er paavirket af de to centralt angri- bende Kræfter P og af Belastningen q pr. Længdeenhed vinkelret paa Søjlens Længderetning. Idet Nedbøjningslinien for hele den nævnte Belast- ning tilnærmelsesvis betragtes som en 2. Grads Pa- rabel med vandret Akse og foreløbig ubekendt Pilhøjde f, ønskes angivet: 1) Pilhøjden f, 2) største Spænding i Søjlen, 3) den største Værdi, hvortil man kan lade P vokse, medens q holdes konstant, naar Sikkerheden mod Brud skal være n. P s s 'P — Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører, som har fulgt Teknologi II). Samme Opgave som for Fabrikingeniører. Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører, som har fulgt Teknologi IV og V). Raajernssorter, Støbejernsblandinger og disse sidstes Fremstilling. — Ma skinlære. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens- projekt i Maskinbygning). Om Kraftoverføring ved Rem- og Tovværk. — Skibsbygning. (For Maskiningeniører, som har valgt Eks- amensprojekt i Skibsbygning). Tonnage. Der forventes en almindelig Om- tale af Spørgsmaalets Hoveddele og derefter en fuldstændig Redegørelse for Rumtonnage. Ved II. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. (For Bygningsingeniører, som har valgt Eks- amensprojekt i Teknisk Hygiejne). Der skal anlægges et Vandværk for Gilleleje, idet Pumpestationen skal bygges Syd for Høvelte Gaard, hvor det antages, at der ved Boring er fundet rigeligt og godt Vand, som af sig selv stiger op i Terrainhøjde. Antallet af Beboere i Byen regnes til 1,500; men hertil kommer i Sommermaanederne 2,000 Badegæster. Endvidere er der Tale om at bygge et større Badeetablissement ved Gilbjerg Hoved, Universitetets Aarbog. 33 258 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. hvor der i Badesæsonen skal kunne bo 500 Mennesker; dette Etablissement skal kun holdes aabent i Badesæsonen. Der ønskes udarbejdet en skitsemæssig Dimensionering af Vandvær- kets Hovedledning, Højdebeholder og Pumpeanlæg, idet der samtidig spør- ges om, hvilken Betydning det vil have for disse Dimensioner, om det nævnte Badeetablissement forsynes fra Vandværket eller ikke. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Op- gave som for Maskiningeniører. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. (Ved en Sygeeksamen). 1. En Bjælke, hvis Normalsnit har Form som den i hosstaaende Figur viste retvink- _ lede Trekant ABC, med Katetelængder 4S 4 ^ og 6S, er i et givet Tværsnit paavirket af en Træk-Normalkraft P med Angrebspunkt A. Find Spændingerne i de tre Vinkelspidser. 2. Den i hosstaaende Figur vi- ste Konstruktion bestaar af to vin- kelbøjede Bjælker ABC og BEC, forbundne ved et Charnier i C og hvilende paa faste simple Under- støtninger i A og B. Punkterne D og E er forbundne ved en vandret Trækstang, der er sluttet til Bjælkerne ved friktionsløse Led. Man skal bestemme det Træk i Trækstangen, der fremkaldes: 1) ved en Bevægelse af Understøtningen A skraat nedad til venstre under 45°, Bevægelsens Størrelse = a; 2) ved en Temperaturvariation, hvorved Trækstangens Temperatur faar Tilvæksten tc, hele den øvrige Konstruktions Temperatur Tilvæksten 2 t°. Tværsnittet af begge Bjælker er konstant, lig F, og deres Inertimoment lig & • Fl2; Trækstangens Tværsnit er Ft = J • F. Der tages Hensyn til de Formforandringer, der bevirkes baade af Mo- menter og Normalkræfter. — Vejbygning. I Anledning af Jernbanernes 100 Aars Jubilæum i 1925 ønskes følgende Spørgsmaal besvaret: Hvori bestaar Forskellen mellem de første Jernbaner og Nutidens Jern- baner, og hvorledes har Udviklingen i store Træk formet sig? Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 259 — Vandbygning. Der ønskes en Redegørelse for de Hensyn, der bør tages ved Projektering af Vandbygningsarbejder, naar der i Vandet forekommer Pæleorme eller Pælekrebs eller begge Dele, og for de Sikker- hedsforanstaltninger, der bør træffes, naar der anvendes Træ i Vandet. Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. (GI. Ordning). Opgaven angaar et Tomgangs- og Kortslutningsforsøg med en 1-faset Transformator og fal- der i to Afdelinger. 1) Tegn Strømskemaer for Forsøgenes Udførelse og giv en Fremstil- ling af, hvorledes man paa Grundlag af Forsøgsresultaterne med Tilnær- melse beregner Transformatorens Spændingsfald og Virkningsgrad for en given Belastning. 2) Taleksempel. Ved Tomgangsforsøget er fundet: Ept = 110 Volt I0 = 3,69 Amp. Aft = 106,9 Watt. f\ * • f V, M 110 V0lt Omsætningsforhold = 227 5 Volt Modstand af 110 Volts Viklingen = 0,0394 Ohm. Ved Kortslutningsforsøget udført paa 110-Volts Siden er fundet: Ek = 4,77 Volt Ik = 30,4 Am. Ak = 89 Watt. Alle Maalinger er korrigerede for Instrumentfejl og Instrumenternes Egetforbrug. Beregn den sekundære Klemmespænding og Virkningsgraden, idet den primære Klemmespænding er 110 Volt, og den sekundære Side belastes saaledes, at der fra de sekundære Klemmer aftages en Strøm paa 14,0 Amp. med en Faseforskydning (induktiv) svarende til cos 9 = 0,7. — Elektriske Anlæg. (Ny Ordning). Fra en Central, hvis Spæn- ding holdes konstant paa 50,000 Volt ved 50 Perioder trefaset Vekselstrøm, føres en 75 km lang Ledning, der bestaar af 3 Kobbertove hver paa 50 mm2 og i en indbyrdes Afstand paa 2 Meter, til en Understation, i hvilken der direkte aftages Vekselstrøm paa 1,000 kW ved cos

a. 2. En tynd cirkulær Traadrulle med 2 cm Radius og med 50 Vindinger er i lodret Stilling ophængt i et Broncebaand saaledes, at den er midt i en lang Traadrulle (Solenoide) med 20 Vindinger pr. cm Længde og med vand- ret Akse. Ophængningsbaandet er ikke snoet, naar de to Vindingsplaner er vinkelret paa hinanden, og der skal et Drejningsmoment paa 1200 Dyncenti- 264 meter til at sno det en Vinkel paa 360°. Hvor stærk en Strøm i Ampere maa passere de to Traadruller i Række for at dreje den bevægelige Rulle en Vinkel paa 60 ? Hvor stærk en Vekselstrøm maa under de samme For- hold sendes igennem Rullerne for at frembringe samme Drejning? 3. To lange, vandrette, parallelle Metalskinner med Afstanden 1 cm be- finder sig i et homogent lodret Magnetfelt af Styrken II Gauss. Tværs over Skinnerne ligger to Metalstænger AB og C7), hver med en Ende paa hver Skinne. Til at begynde med ligger begge Stænger stille; men saa føres Stangen AB i Retning bort fra CI) med en konstant Hastighed vn. Idet Stangen CD har Massen m, opskrives de Ligninger, der bestemmer C7)'s Hastighed til enhver Tid, naar der ses bort fra Gnidningsmodstande og fra Kredsens Selvinduktion; Modstanden i Kredsløbet regnes konstant lig r Ohm. Kan man uden Løsning af Ligningerne udsige noget om, hvor- vidt v kan blive lig med v0? Matematik. 1. Find det fuldstændige Integral til Differentiallig- ningen (2x — Ay — 21/5) dx + (8y — 4x — 1/5) dy = 0, og eftervis ved passende Ændring af Koordinasystemet, at alle Integral- kurverne er Parabler. 2. Find Ligningen for Tangenten til Kurven yz + cos (x • y) — ex + y = 0 i Begyndelsespunktet, og bestem dernæst ved Anvendelse af Taylors For- mel det Polynomium af 2. Grad, y = a -)- bx -f- cx2, der i Omegnen af Begyndelsespunktet bedst approksimerer den Funktion y = f(x), der er bestemt ved den givne Ligning. 3. Bestem Konvergensradius for den reelle Potensrække oo (1 — cos 1 j X". n = 1 Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Fysik I og II. Som ved Eksamen for Fabrikingeniører. — M a t e m a t i k I. 1. Der er givet Funktionen y = 2xi e* + 4x3 — 15x2 -f 18x. Find et Polynomium P(x) saaledes, at Funktionen y — P(x) konvergerer mod 0, naar x vokser i det uendelige. 2. Løs Ligningen sin Z = —i, og angiv Løsningernes Beliggenhed i den komplekse Plan. 3. Find det fuldstændige Integral til Ligningen ^ — 2y = e2x cos x, dx2 og bestem det partikulære Integral, der i Punktet (0,0) berører Kurven (x + 2)v +1 + (y + 2)* +1 — 4 = 0. 2 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 265 — Matematik II. 1. Der er givet Kurven 1 ^ (x2 + h) Vx2 + f Man skal finde Arealet af det Omraade, der ligger mellem Kurven og X- Aksen, og som strækker sig i det uendelige til begge Sider. 2. Vis at den rette Linie _ 2 y f 1 = 0 y + z — 1 = 0 ligger helt paa Fladen x2 — 2y~ -f- 2yz — zx — xy -f- 2x = 0, og bestem Fladens Tangentplan i et vilkaarligt Punkt af Linien. Af hvilken Art er Fladen? — Deskriptiv Geometri. Til Bestemmelse af en Hyperbel II i Tegneplanen T er givet to Tangenter P og Q med deres Røringspunkter p og q samt et tredje Punkt r. Konstruer Hyperblens Asymptomer og dens Halvakser a og b. II tages til Ledekurve for en vindskæv Flade, hvis anden Ledelinie skal være den rette Linie Z, som er vinkelret paa T i Hyperblens Centrum o. Fladens Frembringere skal danne en Vinkel paa 45 med T. Hvormange Frembringere vil der gaa gennem et Punkt af Z, og hvormange gennem et Punkt paa II. Fn Frembringer gennem r skærer Z i s. Bestem Fladens Tangentplan i Midtpunktet m af rs ved dens Spor i T. Bestem Fladens singulære Frembringere. Fladen tænkes skaaret med en Plan parallel med T i Afstanden 2a. Beskriv Skæringskurvens Udseende ved Angivelse af de forskellige (irene, hvoraf den er sammensat, disses Asymptoter og Dobbeltpunkt. Vis, at Skæringskurvens retvinklede Projektion paa T kan frembringes af H ved at forøge eller formindske dennes Radius vektor fra o med en konstant Længde. Hvorledes kan denne Frembringelse anvendes til Konstruktion af Kurvens Tangenter? — Deskriptiv Geometri. (Ved en Sygeeksamen). Skraa Af- bildning. 1 det retvinklede Koordinatsystem XYZ er XZ-Planen Tegne- plan. Y-Aksens Billede Y' danner en Vinkel paa 120 med X-Aksen, og Projektionsforholdet paa Y-Aksen er l. I XZ-Planen er givet en Cirkel C med Radius 10 cm og Centrum O i Koordinatsystemets Begyndelsespunkt. I XZ-Planen er givet en Parabel P med Z-Aksen til Symmetriakse, Toppunkt iO og gaaende gennem Punktet A med Koordinaterne (5,0,10) cm. I det følgende betragtes kun de Dele af C og P, som ligger paa de positive Sider af Akserne. En vindskæv Flade har C og P til Ledekurver og XY-Planen til Ret- riingsplan. 1. Konstruer den Frembringer F, som ligger i Afstanden 5 cm over XY-Planen. 1. Fladen tænkes skaaret med den Plan gennem Z-Aksen, som halverer Vinklen XY. Konstruer det Punkt r af Snitkurven S, som ligger paa F. 3. Konstruer Sporene for Fladens Tangentplan 7? i Punktet r. 4. Konstruer Tangenten T til S i r. 5. Konstruer det Punkt h af Fladens Kontur, som ligger paa F. Universitetets Aarbog. . 34 266 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. — RationelMekanik. 1. Et leddet Stangsystem af Form som en Rombe ABCD med Siden « ligger i en lodret Plan; Siden AB er vandret og ligger fast. Det an- angribes af to Kræf- ter P og Q begge i Rombens Plan; af disse er P vandret og angriber i et Punkt E af Siden AT), medens Q angriber i et Punkt F af Siden BC og. danner Vinklen (i med AB (se Figuren). Idet man kender AE = b og BF = c, skal man ved de virtuelle Arbejders Princip finde Vinklen BAB — a i Ligevægtsstil- lingen. Stængerne antages vægtløse, og Hængslerne i A, B, C og D er gnid- ningsfrie. 2. En homogen tung vandret cirkulær Skive med Radius a og Masse M hviler paa tre lodrette Tapper i Punkterne A, B og C af Skivens Omkreds. Idet O er Skivens Centrum, har man gi- vet < AOB = 2a, < AOC = BOC = 180° — a (a < 90 ). Find de lodrette sta- tiske Tryk i A, B og C. Pludselig borttager man Tappen i C, saa at Skiven i det første Øjeblik be- gynder sin Bevægelse med at dreje sig om AB som Akse. Find Vinkelakcelera- tionen ved Drejningens Begyndelse og Akcelerationen af Skivens Centrum ved dettes begyndende Fald samt de i A og B optrædende dynamiske Tryk lige- ledes ved Bevægelsens Begyndelse. For hvilken Værdi af a (forskellig fra 90°) vil de fundne dynamiske Tryk i A og B være lig med de oprindelige statiske? - Kemi 1. Der ønskes en Oversigt over den elektrolytiske Dissocia- tionsteori og nogle af dens Anvendelser, med Eksempler. 2. Eddikesyre har ved 18 i 0,,-w Opløsning den ækvivalente Led- ningsevne 4,60. Beregn Dissociationsgraden for denne Fortynding samt Dissociationskonstanten. Vandringshastighederne er for H+ 318 og for CH-COO 35. Adgangseksamen 192 5. I. Find samtlige Sider og Vinkler i de Trekanter, der er bestemte ved Stykkerne a— 17,5q; 6 = 37,14; A=25°,H4, og find for hver af disse Trekanter Arealet, Radierne i de ind- og om- skrevne Cirkler, samt alle Højderne. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 267 II. 1. I en Trekant ABC er paa Siden AC fældet Højden BD = hb. Konstruer Trekanten, naar man har givet CD hb = p\ AD + hb = q og a, hvor p, q og a er givne Liniestykker. 2. Find x af Ligningen sin 4x = a\ sin x cos3 x, og diskuter Løsningernes Mulighed. For a = -i- 8 findes alle Værdier for x i de 4 første Kvadranter. 3. En retvinklet Trekant med Arealet T drejer sig om sin Hypotenuse; herved dannes et Omdrejningslegeme med Volumen F. Find Trekantens Katete, og find dernæst den størst mulige Værdi af V, naar T er givet. III. 1. Ligningen x4 — 6x3 -j- 12X2 — 12x -)-4 = 0 har den komplekse Rod 1 — i. Løs Ligningen. 2. Find Betingelsen for at Andengradspolynomiet arr -f- bn -f- c for enhver Værdi af det positive hele Tal n< er Summen af de n første Led i en Differensrække. Find Rækkens første Led og Differens, naar Betingel- sen er opfyldt. 3. Bestem Konstanten a saaledes at Ligningen: 2x2 — 5xy — ly2 -\- 2x — 3y -j- a — 0 fremstiller to rette Linier. IV. 1. I en Trekant tegnes Cirkler over Medianerne som Diametre. Vis (f. Eks. ved analytiske Regninger i et hensigtsmæssigt Koordinatsystem) at disse 3 Cirklers Radikalcentrum er Højdernes Skæringspunkt. 2. For hvilke reelle Værdier af x er Udtrykket _ x2 — x 2 ^ x2 — 5^ + 6 defineret? Find Maksimum og Minimum af y. Find endvidere Ligningen for Tangenten i det Punkt, hvis Ordinat er 1. Skitser den Kurve, der frem- stilles ved Ligningen. 3. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. Adgangseksamen. Ved Skrivelse af 10. Juni 1925 bifaldt Ministeriet, at Lærerne paa Læreanstaltens Forberedelseskursus antoges som Eksaminatorer ved Adgangseksamen 1925. Lærerne var de samme som i 1924. Til Cen- sorer antoges ligeledes de samme som i 1924. Jvfr. Univ. Aarb. for 1923 —24, S. 211. 268 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. - Ved Skrivelse af 6. August 1924 meddelte Ministeriet, at det havde givet en Ansøger Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen paa Grundlag af bestaaet Mellemskoleeksamen og Oprykningsprøve til 2. Gymnasieklasse paa den nysproglige Retning. Ansøgeren havde efter nævnte Oprykningsprøve gaaet 1/2 Aar i 2. Gymnasieklasse og 1/2 Aar paa Galster og Holbølls Kursus. Under 26. August 1924 tillod Ministeriet, at en Ansøger paa Grundlag af en Eksamen, der gav ham Adgang til at studere ved Universiteter i de nordamerikanske Fristater, maatte indstille sig til Læreanstaltens Adgangseksamen paa Betingelse af, at han senest sam- tidig med, at han indstillede sig til denne Eksamen, underkastede sig og bestod en Tillægsprøve i Fransk i samme Omfang som ved Real- eksamen. Under 8. November 1924 bifaldt Ministeriet, at N. N., der havde bestaaet Studentereksamen ved »The University of London«, og som paa Grundlag af denne Eksamen i September 1923 var bleven imma- trikuleret ved Københavns Universitet og i 1924 havde bestaaet den almindelige Prøve i Filosofi, optoges som Studerende ved Den polytek- niske Læreanstalt. Ved Skrivelse af 12. November 1924 tillod Ministeriet, at en russisk Undersaat, som havde gennemgaaet et fuldt Gymnasiekursus i Tiflis, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. Ved Skrivelse af 21. Februar 1925 bifaldt Ministeriet efter Omstændighederne, at det tillodes en Ansøger, der havde bestaaet Mellemskoleeksamen fra De forenede Kirkeskoler og Maskinkonstruk- tøreksamen fra Det tekniske Selskabs Skole i København, maatte indstille sig til Adgangseksamen mod forinden at underkaste sig en Tillægsprøve i Fransk i samme Omfang som ved Realeksamen. — Under 29. April 1925 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der havde gennemgaaet 2. Gymnasieklasse og var bleven oprykket i 3. Gymnasieklasse paa Frk. Ingrid Jespersens Skole, maatte indstille sig til Adgangseksamen. — Under 29. Maj 1925 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der havde bestaaet Realeksamen uden Prøve i Geometri, og tre Ansøgere, der havde bestaaet alm. Forberedelseseksamen uden Prøve i Fransk, maatte indstille sig til Adgangseksamen i Juni—Juli Eksamenstermin 1925 paa Betingelse af, at de i samme Eksamenstermin, eventuelt i Oktober Eksamenstermin s. A. underkastede sig og bestod de manglen- de Prøver. — Under 16. Juni 1925 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, der var født i Sønderjylland, og havde bestaaet Afgangseksamen fra et tysk Realgymnasium, maatte indskrives som polyteknisk Eksaminand. — Ved Skrivelse af 25. Juni 1925 bifaldt Ministeriet, at en An- søger, der havde taget Studentereksamen ved Flensborg Stats-Gym- Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 269 nasium, hvilken Eksamen tillod ham at blive antaget som fast Stude- rende ved de tyske tekniske Højskoler, maatte indskrives som polytek- nisk Eksaminand paa Betingelse af, at han inden 15. Juli tilstillede Læreanstalten sædvanlig Indmeldelsesblanket, ledsaget af sine origi- nale Eksamensbeviser og Fødselsattest. I. Del af polyteknisk Eksamen. Efter Direktør R. Koefoeds Død antoges under 5. Januar 1925 i hans Sted Ingeniør, cand. polyt. H. P. Bonde som Censor i Uorganisk Kemi ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører og under 28. Februar s. A. som Censor i samme Fag ved 1. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. — I Stedet for Ingeniør Ad. Clément, der ønskede sig fritaget for Hvervet som Censor i Geologi i Sommeren 1925, antoges Frk. cand. mag. K. Callisen. — Ved Skrivelse af 8. Juli 1925 bifaldt Ministeriet, at en Ansøger, som paa Grund af Sygdom med efterfølgende Rekonvalescens ikke kunde indstille sig til 1. Del af polyteknisk Eksamen i den ordinære Juni—Juli Eksamenstermin s. A., maatte gaa op til samme Eksamen ved en ekstraordinær Prøve, forsaavidt der alligevel vilde blive afholdt Sygeeksamen ved Læreanstalten i September—Oktober s. A. II. Del af polyteknisk Eksamen. Efter at Professor, Dr. phil. S. P. L. Sørensen havde frasagt sig Hvervet som Censor i Kemi ved de polytekniske Eksaminer bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 24. Oktober 1924, at Censuren i Uorganisk og i Organisk Kemi ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikinge- niører i Eksamensterminen December 1924—Januar 1925 for den ene Censors Vedkommende udførtes af henholdsvis Professor, Dr. phil. Einar Biilmann og Professor, Dr. phil. Julius Petersen mod sædvan- ligt Censorhonorar. Samtidigt udtalte Ministeriet Ønske om, at Spørgsmaalet om Valg af Censorer ved de polytekniske Eksaminer toges under Overvejelse, se nærmere S. 270—272. — Under 5. og 7. November 1924 antoges henholdsvis Overinge- niør T. Kongsted og Underdirektør N. K. Nielsen som Censorer i Skibs- bygning ved 2. Del af Eksamen for Maskiningeniører i Stedet for Kammerherre, Direktør J. C. Tuxen og Direktør H. Arentz, der begge ønskede at fratræde som Censorer i nævnte Fag. — Overingeniør P. V. Christensen antoges under 17. December 1924 som Censor i Svagstrømselektroteknik ved 2. Del af Eksamen 270 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. for Elektroingeniører i Eksamensterminen December 1924—Januar 1925 i Stedet for Overingeniør J. L. W. V. Jensen. — Efter at Direktør R. Koefoed var afgaaet ved Døden antoges under 5. Januar 1925 i lians Sted Ingeniør, cand. polyt. H. P. Bonde og Overinspektør, cand. polyt. N. Hjelte Clausen som Censorer ved 2. Del af polyteknisk Eksamen for Fabrikingeniører i henholdsvis Uor- ganisk Kemi og Bioteknisk Kemi. — Under 31. August 1925 antoges Ingeniør, cand. polyt. A. Utkov som Censor i Kemisk Teknologi ved Eksamen for Maskin- og Elek- troingeniører i Stedet for Ingeniør, cand. polyt. Johannes Petersen, der ønskede at fratræde som Censor i nævnte Fag. — Under 3. Oktober 1924 fritoges en Ansøger for at aflægge Prøve i Elektroteknik samt Teknisk Mekanik og Maskinlære ved 2. Del af Eksamen for Fabrikingeniører under Hensyn til de Prøver, han havde aflagt i de nævnte Fag ved Afgangseksamen fra Officersskolens ældste Klasse. — Under 15. Oktober 1924 tillodes det 3 Marineingeniører, der havde bestaaet Afgangsprøven ved Marinens Ingeniørelevskole, efter Omstændighederne at indstille sig til Eksamen for Maskiningeniører med Fritagelse for 1. Del af Eksamen og for Prøverne i Elektroteknik og Skibsbygning ved 2. Del af Eksamen. Valg af Censorer. Som nævnt S. 269 anmodede Ministeriet i Skrivelse af 24. Okto- ber 1924 Læreanstalten om at tage Spørgsmaalet om Valg af Cen- sorer til de polytekniske Eksaminer, eventuelt Censorstillingernes Be- sættelse efter Opslag eller Kaldelse ved et Samarbejde mellem Cen- sorernes Formand og Læreanstaltens Direktør og med Beskikkelse af Ministeriet, under Overvejelse og fremkomme med Indstilling derom. Til Behandling af denne Sag nedsatte Lærerraadet i sit Møde den 26. Februar 1925 et Udvalg, bestaaende af Direktøren og Formændene for de af Lærerraadet nedsatte staaende Udvalg for de 4 Studieret- ninger samt for Undervisningen til 1. Del af Eksamen. Udvalget afgav under 27. Maj s. A. følgende Betænkning: »Valget af Censorer til 2. Del af polyteknisk Eksamen er meget vanskeligt, idet der fra Læreanstaltens Side lægges stor Vægt paa, at vedkom- mende Censor baade er i Besiddelse af den nødvendige teoretiske Ind- sigt og tillige — og det er ikke det mindst vigtige — er i Besiddelse af stor praktisk Erfaring. Dette sidste er af den største Betydning for Tilvejebringelsen og Opretholdelsen af en nøje Kontakt mellem Lære- anstaltens Undervisning og det praktiske Livs Krav. De to nævnte Betingelser sætter imidlertid ret snævre Grænser for Censorvalget, saa meget mere som en Del af de kvalificerede er Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 271 saa stærkt optaget af deres Virksomhed, at de ikke kan afse den til Censorgerningen nødvendige, meget betydelige Tid. Det ydede Veder- lag er saa uforholdsmæssigt ringe, at det i meget faa Tilfælde virker dragende. Valget af Censorer er derfor ganske overordentlig vanskeligt og kræver et indgaaende Kendskab til de personlige Forhold indenfor vedkommende Fagomraade. Det vilde derfor efter Udvalgets Opfat- telse være en ganske utilfredsstillende Ordning at besætte Censorstil- lingerne efter Opslag, idet man i saa Fald paa Forhaand i de fleste Tilfælde vilde udelukke sig fra at faa fat paa de bedst egnede Kræfter. Angaaende Censorers Kaldelse efter Forhandling mellem en For- mand for Censorerne og Læreanstaltens Direktør maa det bemærkes, at en saadan Ordning ikke vilde være nær saa betryggende som den nuværende, i hvert Fald for saa vidt som man ikke vilde gaa til An- sættelse af en Censorformand for hver af de 4 Studieretninger, og selv i saa Fald maa man finde den nuværende Ordning, hvor Cen- sorerne vælges efter Forhandling mellem vedkommende Faglærer — eventuelt Faglærergruppe — og Læreanstaltens Direktør, saglig langt mere betryggende. Udvalget er i det hele taget af den Opfattelse, at den nuværende Ordning har virket særdeles tilfredsstillende. Derimod vilde Udvalget finde det ønskeligt, om Censorerne knyt- tedes noget fastere til Læreanstalten, f. Eks. derigennem, at Censorerne efter Direktørens Indstilling beskikkedes af Ministeriet f. Eks. for 5 Aar ad Gangen. Det vilde i saa Fald ogsaa være rigtigst at udpege Sup- pleanter, der kunde træde til i paakommende Tilfælde. Selv om Forholdene ligger noget anderledes for 1. Dels Fagenes Vedkommende, vilde man dog finde den forannævnte Ordning fuldt ud tilfredsstillende ogsaa ved denne Del af Eksamen, og det vilde være meget ønskeligt ogsaa i Fremtiden at have samme Ordning for 1. og 2. Del af Eksamen. Vedlagt en Liste over de for Tiden fungerende Censorer ved 1. og 2. Del af Eksamen.« Udvalgets Betænkning tiltraadtes enstemmigt af Lærerraadet i dets Møde den 28. s. M. I Flenhold hertil indstillede Læreanstalten til Ministeriet, at Cen- sorerne ved de polytekniske Eksaminer efter Indstilling af Læreanstal- tens Direktør beskikkedes af Ministeriet for et Tidsrum af 5 Aar ad Gangen, idet Direktøren forud for Indstillingen forhandlede med den paagældende Lærer eller Lærergruppe om Valget af Censorer. I de Fag, hvor man fandt det ønskeligt, beskikkede Ministeriet, ligeledes efter Direktørens Indstilling, Suppleanter for et lignende Tidsrum. I Skrivelse af 4. Juli 1925 udtalte Ministeriet, at det maatte fore- trække en Ordning, hvorefter Direktøren forud for sin Indstilling til Ministeriet forhandlede med en af Censorerne valgt Censorformand 272 Den polytekniske Læreanstalt 1924—25. (en for liver af de 4 Studiegrene), inen at man iøvrigt kunde tiltræde, at Censorerne efter Indstilling af Direktøren beskikkedes for et Tids- rum af 5 Aar fra Studieaarets Begyndelse at regne. 4. Den uårlige Eksamensafslutning. Den aarlige Eksamensafslutning fandt Sted den 5. Februar 1925. Den formedes som en Aftenfest, der overværedes af Hs. Maj Kongen, Undervisningsministeren og en stor Kreds af Indbudte. Festen ind- lededes med Sange af Poul Richardt og Chr. Richardt. Musikken og Sangen ydedes af Ingeniører og Ingeniørfruer under Direktion af Operarepetitør S. Levysohn. Professor O. B. Bøggild holdt Foredrag om: »Grønlands Mineral- verden«, og Læreanstaltens Direktør gav en Oversigt*) over Resultatet af den afholdte Eksamen og uddelte til de Kandidater, der havde bestaaet Eksamen med første Karakter med Udmærkelse Præmier paa 150 Kr. til hver af det Rønnenkampske Legat og Fru Helene Michael- sens Legat. V. Fripladser, Stipendier og Legater. De af Kommunitetets Midler bevilgede 13 »Stipendier å 60 Kr. maanedlig for polytekniske Studerende, som ikke er Studenter, blev for Finansaaret 1925—26 tildelt Carl Holger Andersen, Bent Egede Boberg, Verner Berg Dahl, Aage Kristensen Gade, Gunnar Holst, Asger Vikman Jacobsen, Carl Georg Jensen, Niels Østergaard Knud- sen, Niels Jensen Sund Nielsen, Johannes Morten Olsen, Hans Simon Simonsen, Kaj Alfred Rasmus Sønderberg og Andreas Friis Touborg. — Af Kommunitetets Midler uddeltes der Understøttelser (»det lille Kommunitetstipendium«) i Portioner paa 50—100 Kr. halvaarlig til polytekniske Studerende, ialt i Halvaaret 1. Oktober 1923—31. Marts 1924: 2,375 Kr., i Halvaaret 1. April—30. September 1924: 1,925 Kr., i Halvaaret 1. Oktober 1924—31. Marts 1925: 2,175 Kr. og i Halvaaret 1. April—30. September 1925: 2,150 Kr. — Endelig blev der af Kommunitetets Midler for Finansaaret 1924 —25 anvendt 8,680 Kr. til at give trængende, flittige og dygtige Eksaminander fri Undervisning ved Læreanstalten og 1,320 Kr. til Be- taling for Prøve af deres Opmaalinger og Nivellementer. Af det af Det Classenske Fideikommis til Raadighed stillede Beløb (600 Kr.) blev der tildelt 6 Studerende Friplads i 2 Halvaar. *) Direktørens Tale er trykt i »Ingeniøren« 1925, S. 87—90.