I. Organisation og administration
A. Beretning for året 1969-70
Den akademiske lærerforsamling har på sit møde
den 30. oktober 1969 foretaget følgende valg:
Til prorektor for universitetsåret 1969-70:
professor, dr. phil. Mogens Pihl.
Til protokolfører for den akademiske lærer-
forsamling for universitetsåret 1969-70: pro-
fessor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen.
Til medlemmer af konsistorium indtil årsfesten
1972: professorerne, dr. polit; Sven Danø og
dr. phil. Sven Henningsen.
Dekanerne har i universitetsåret 1969-70 væ-
ret: professor, dr. theol. Børge Diderichsen ved
det teologiske, professor, dr. jur. Allan Philip
ved det rets- og statsvidenskabelige, professor,
dr. phil. Frank Lundquist ved det lægeviden-
skabelige, professor, dr. phil. Eric Jacobsen ved
det filosofiske og professor, dr. phil. Thor A.
Bak ved det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet.
Til medlem af konsistoriums forretningsudvalg
valgtes den 17. december 1969 professor, dr.
phil. Sven Henningsen i stedet for professor,
dr. phil. Aksel E. Christensen.
Udvalg:
Konsistorium har i universitetsåret 1969-70 ned-
sat følgende udvalg:
Budgetprocedureudvalget: Professor, dr. jur. Al-
lan Philip, afdelingsleder, cand. theol. Per Sa-
lomonsen, professorerne, dr. med. Mogens Fa-
ber, dr. med. K. Brøchner-Mortensen, dr. phil.
Sven Henningsen, dr. phil. Thor A. Bak, stud.
jur. Børge Klemmensen (formand), stud. mag.
Mikael Waldorff.
Rektor har i universitetsåret 1969-70 nedsat føl-
gende udvalg:
Nødløsning på Amager: rektor, dr. med. Mo-
gens Fog, universitetssekretær H. Gade-Ras-
mussen, kontorchef E. Davidsen Jensen, civil-
ingeniør Jørgen Vedel, afdelingsleder, lektor
J. Rastrup Andersen, ekspeditionssekretær G.
Friis Petersen, stud. mag. Frans Gregersen og
professor, dr. phil. Sven Henningsen.
Koordineringsudvalget vedrørende forslag til ny
styreformfor Københavns universitet (Pihl-udvalget):
Professorerne, dr. phil. Mogens Pihl, dr. theol.
Børge Diderichsen, H. Winding Pedersen, dr.
med. K. Brøchner-Mortensen, dr. phil. Eric
Jacobsen, dr. phil. Morten Lange, amanuen-
serne Knud Larsen, Bent Jørgensen, Ole Ra-
faelsen, John Strange, stud. jur. Børge Klem-
mensen, Frans Gregersen, stud. scient. Niels
Busk, stud. med. Anders Fuglsang-Frederik-
sen, professor, dr. jur. Bent Christensen, kon-
torchef O. Høffding, universitetssekretær H.
Gade-Rasmussen og ekspeditionssekretær Es-
pen Hansen.
Samfundsvidenskabelig basisuddannelse: Univer-
sitetssekretær H. Gade-Rasmussen, civilinge-
niørjørgen Vedel, rektor, professor Erling Ol-
sen, afdelingsleder, lektor Sten Leth Jeppesen,
lektor Ole Espersen, stud. jur. Borge Klemmen-
sen, stud. jur. Lone Jørnow, stud. mag. Willy
Thrysøe, professor, dr. phil. Mogens Blegvad,
lektor, amanuensis Leif Christensen og stud.
mag. Frans Gregersen.
Valg af eforer m. v.
Konsistorium valgte den 17. december 1969
professor, dr. phil. Henning Sørensen til med-
lem af bestyrelsen for Studentergården i stedet
for professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard, der
ønskede at fratræde.
Til medlem af Kolie gie går dens bestyrelse er
kontorchef E. Davidsen Jensen udpeget for
perioden 1. april 1970-1. april 1972 (j. nr. 25
Kb/70).
Konsistorium valgte den 10. juni 1970 pro-
fessor, dr. polit. Sven Danø til medlem af be-
1
2
Universitetets årbog 1969-70
styrelsen for universitetets jubilæumsfond (j.
nr. 108 B/70).
Professor, dr. med. Mogens Andreasen fri-
taget for hvervet som medlem af eforatet for
Kvinderegensen fra 31. december 1969 (j. nr. 31
D/69).
Overinspektør, dr. phil. Mogens Ørsnes blev
i juli 1970 udpeget til medlem af bestyrelsen
for »Ludvig Zincks legat« i stedet for afdøde
overinspektør H. Norling Christensen (j. nr.
37 Za/70).
B. Rektors årsberetning
1. I det forløbne akademiske år er gennem-
ført en række love og udstedt bekendtgørelser,
cirkulærer m.v., som er af fundamental be-
tydning for Københavns universitets drift og
udvikling. De er alle forberedt gennem et ud-
strakt og ofte flerårigt udvalgsarbejde, dels
indenfor universitetet, dels under undervis-
ningsministeriet. Talrige professorer, andre
lærere, studenter og administrative medarbej-
dere i universitetet og i ministerier har med-
virket herunder og ofret betydelig tid og kræf-
ter på arbejdet. Det må forudses, at de nye
betingelsers overføring til brugbar og rationel
virkelighed ikke vil formindske arbejdsbyr-
derne.
Jeg vil i korte træk gennemgå og kommentere
disse nye love m.v.
a. Den 4. juni 1970 underskrev H.M. kon-
gen den nye lov om universiteternes styrelse,
som folketinget havde vedtaget d. 28. maj.
Hermed indføres en række bestemmelser,
som på afgørende måde bryder med en tradi-
tion, som for Københavns universitets ved-
kommende er næsten 500 år gammel, og som
kort kan karakteriseres: Al magt til professo-
rerne.
Styrelsesloven trådte i kraft d. 1. september
i år, men før den kan omsættes i praksis kræ-
ves en række valg og nærmere bestemmelser,
som skal fastsættes enten af undervisningsmini-
steren eller af konsistorium og fakultets- og
fagråd.
Loven forudsætter ligeledes en ændret ad-
ministrativ struktur i universitetet, som der
endnu ikke er bevillingsmæssig basis for at
virkeliggøre.
Jeg vender tilbage til en række problemer,
der beror på denne overgangsperiode, men
nævner indledningsvis, at i hvert fald på ét
punkt er den nye lov i kraft: Den akademiske
lærerforening eksisterer ikke længere — den
har på grund af sit omfang m.v. overlevet sig
selv både som debat- og som valgorgan.
Den beretning, som rektor tidligere afgav
til lærerforsamlingen om det forløbne akade-
miske år, og som de sidste år forud er udsendt
gennem »Meddelelser«, er derved bortfaldet.
En årsberetning med tilknyttede kommenta-
rer om universitetets øjeblikkelige situation og
synspunkter overfor fremtiden, afgivet af rek-
tor, - og dermed ikke nødvendigvis dækkende
alle impliceredes meninger, — udsendes hermed
forud for universitetets årsfest.
b. Styrelsesloven. Styrelsesloven af 4. juni
1970 betyder en væsentlig ændring i universi-
tetets ledelse. For det første integreres hele
lærerstaben som valgberettiget og valgbar
(bortset fra rektor-prorektorfunktionerne der
er forbeholdt professorer) i styrelsesorganerne
på alle niveauer. En gennemgang af de kandi-
datlister, der er opstillet til valg af medlemmer
i fakultets-fagråd og de lægevidenskabelige
sektionsråd viser, at integrationen er gennem-
ført uden hensyn til stillingskategorier.
For det andet giver loven studenterrepræ-
sentanter samme medbestemmelsesret og -an-
svar, som lærerne. På dette område volder
lovens integrationsprincip endnu vanskelig-
heder. Principielt kræver studenternes repræ-
sentanter en 50-procents andel i samtlige sty-
relsesorganer, mens loven fastsætter denne
paritetiske fordeling alene i studienævn, som
har den dominerende indflydelse på uddannel-
sesområdet, mens medlemsskab i fakultets- og
fagråd, konsistorium og deraf bemyndigede ud-
valg m.v. er ansat til 1/3 af medlemsantallet.
Såvel studenterråd som andre studenter-
grupper har åbenbart bøjet sig for dette prin-
Organisation og administration
3
cip udfra det praktiske hensyn, at loven skal
revideres i folketinget efter en 3-årig prøve-
periode. Det vil blive resultatet af de nærmest
kommende års samarbejde mellem studenter
og lærere, som kan skabe baggrund for even-
tuel revision af det nugældende repræsenta-
tionsprincip.
Under de sidste 2 års faktiske medvirken af
studenter som observatører i styrelsesorganerne,
har universitetet i talrige henseender modtaget
befrugtende initiativ fra de studerendes side,
uanset deres »stemmetal«. En påstand om, at
der gennem styrelseslovens legalisering af stu-
denterrepræsentationen i styrelsesorganerne,
intet reelt er opnået, er allerede efter de
sidste års erfaringer urigtig. De studerendes
medbestemmelse og medansvar er nu blevet
lovfæstet.
Det er ud fra de muligheder, styrelsesloven
rummer med hensyn til samvirke indenfor
universitetets elementer, lærere og studerende,
yderst beklageligt, at der er opstået konflikt
mellem studenterrådet og ministeriet om val-
get af studenterrepræsentanter til styrelsesor-
ganerne.
En væsentlig årsag til konflikten er — mener
jeg - at studenterrådet som de studerendes
hidtidige officielle organ i forhold til universi-
tetet ikke er optaget i styrelsesloven, således
som det var tilfældet i anordningen for Kø-
benhavns universitet af 1936, i universitetets
forslag til ny anordning afgivet d. 6. juni 1969
og i undervisningsministeriets lovforslag til
styrelsesloven, fremsat i folketinget d. 16. ja-
nuar 1970.
Også i konsistoriums henvendelse til folke-
tingsudvalget d. 9. marts 1970 er studenter-
rådet forudsat som repræsenterende studen-
terne i og overfor universitetet.
Den aktuelle situation er, at studenterrådet
har gennemført et valg efter egne regler og et
valg er forestående efter ministeriets bestem-
melser.
Det kan ikke anfægtes, at universitetet må
følge de valg, som afholdes i henhold til det
ministerielle valgcirkulære. Men jeg må have
lov at udtrykke håb om, at det lykkes at skabe
en studenterrepræsentation i universitetsledel-
sen, som kan akcepteres af alle studenter-
grupper som brugelig i prøveårene, og som
kan befrugte universitetets drift og udvikling.
c. En anden for universitetet vigtig lov,
vedtaget af folketinget d. 28. maj 1970, har
titlen: Lov om Københavns universitets placering og
universitetscentre.
I titlen er Københavns universitets udbyg-
ning således rykket frem som det primære i
planlægning og gennemførelse, ud fra den helt
rimelige betragtning, at Københavns universi-
tet er den største og mest folkerige blandt alle
de højere uddannelsesinstitutioner i landet, og
uden tvivl også den mest betrængte.
Imidlertid giver hverken selve loven eller
folketingsudvalgets betænkning grund til større
optimisme med hensyn til, hvorledes man på
længere sigt kan vente en forbedring af de for-
tvivlede vilkår, hvorunder Københavns uni-
versitet nu eksisterer.
I folketingsudvalgets betænkning anføres, at
de tre »humanistiske« fakulteters udbygnings-
behov skal søges foreløbig dækket ved et mid-
lertidigt byggeri på det nordlige Amager, og
at en arbejdsgruppe snarest skal nedsættes for
at gennemarbejde det forslag, København,
universitet fremsatte i en detailleret redegø-
relse for sagen i marts 1970. Jeg har imidler-
tid ikke kendskab til, at en sådan arbejds-
gruppe er nedsat.
Endnu foreligger der således ikke fra mini-
steriets side noget om, hvor og med hvilken
kapacitet og med hvilke fysiske forudsætnin-
ger, en sådan »nødløsning« skal etableres.
Dette beror bl. a. på forhandlinger mellem
statlige og kommunale myndigheder i Sam-
ejebestyrelsen angående Amager Fælled m.v.,
som åbenbart endnu ikke er afsluttede.
At sagen har hast vil være åbenlyst for en-
hver, der kender til de yderst utilfredsstil-
lende lokaleforhold, hvorunder de tre overbe-
folkede fakulteter vantrives i den indre by.
Til september 1971 kan forventes en tilgang
til disse fakulteter på ca. 3000 nye studenter.
De vil umuligt kunne finde plads i den nu-
værende lokalemasse, hvorfor der snarest må
udformes konkrete planer for deres anbringelse.
Universitetet vil en af de nærmeste dage af-
give en oversigt over de mest påtrængende be-
hov for denne tilgang.
Det vil efter alt at dømme være udelukket,
at der i september 1971 kan skabes et midler-
tidigt byggeri på Amager af en sådan stan-
dard, at det kan tjene studie- og institutformål
1*
4
Universitetets årbog 1969-70
for en længere årrække. Man må forudse, at en
nødløsning på Amager skal anvendes i op til
måske 10 år, hvorfor der for et meget stort
antal studenter og lærere må skabes rimelige
arbejdsvilkår. Det vil ikke være realistisk at
regne med, at et brugeligt byggeri kan være
etableret før 1972, og dette kun hvis forbere-
delserne iværksættes indenfor få måneder. Uni-
versitetet har medio november 1970 til under-
visningsministeriet fremsendt en dokumente-
ret oversigt over den kapacitet, der vil være
nødvendig for årene 1972 og videre. Denne
redegørelse angiver en beregning af nødven-
dige arealer til institut-, undervisnings- og op-
holdsrum med videre. Den funktionelle forde-
ling af fag, studier osv. er under behandling
og vil i løbet af få måneder blive præciseret.
På nuværende tidspunkt er det afgørende at
udpege grundarealet, få det gjort byggemo-
dent og opnå bevilling til iværksættelse af
byggeriet, - alt med henblik på færdiggørelse
inden 1. september 1972.
Hvad angår det længere perspektiv, den
permanente udbygning af de tre fakulteter,
angiver folketingsudvalget i betænkningen af
15. maj 1970, at denne bør foregå i Kalvebod-
kilen, men at en endelig stilling må afvente
den øvrige planlægning for området.
Der er foretaget et forberedende arbejde
med henblik på universitetets udbygning i
denne region. I november 1969 afgav en så-
kaldt »styringsgruppe« under undervisnings-
ministeriet en rapport om »Universitetet i
Kalvebodkilen«. Heri redegøres for en række
placeringsmuligheder og forudsætninger for
gennemførelse af planen m.v.
Også Københavns kommunes direktorat for
generalplanlægning har i betænkning af sep-
tember 1970: »Dispositionsplan for Vest-
amager« behandlet mulighederne for et uni-
versitetscenter — i om jeg må kalde det: posi-
tiv retning. Endnu afventer man Egnsplan-
rådets betænkning om Københavns egnsplan,
som forudses offentliggjort i dette efterår eller
først i det nye år. Også der vil utvivlsomt
universitetets udbygning blive behandlet.
Alle disse værdifulde forarbejder til en per-
manent løsning af universitetets humanistiske
fakulteters store vanskeligheder har imidler-
tid foreløbig kun teoretisk interesse, fordi hele
Amagers skæbne endnu er uafgjort. Det fore-
kommer ganske utroligt, at konsekvente be-
slutninger om dette væsentlige problem stadig
udsættes under spredte diskussioner, der synes
at danne en ond cirkel.
Når man ser et kort over øen, konstaterer
man, at mellem 30 og 40 pet. af dens areal,
de rømmede militærområder og inddæmmede
arealer, ligger ubenyttede hen, til trods for
deres nære relation til hovedstadens bykerne.
Valget synes på langt sigt at stå mellem at
omdanne øen til et støjhelvede, som er ube-
boeligt for både private, erhverv og institutio-
ner, eller at begrænse og efterhånden fjerne
støj- og forureningskilden, lufthavnen, og der-
ved gøre Amager lige så frugtbar for menne-
sker som den er for grøntsager.
Det dødvande, ubeslutsomhederne på flere
områder nu stander i, udsætter en lang række
foranstaltninger, som vedrører kommunale og
statlige institutioners fremtid, herunder Kø-
benhavns universitet.
På linje med kommunerne, beboerne og
andre interesserede må vi i universitetet ud-
trykke ønsket om, at der snarest træffes be-
slutninger, som muliggør en planlægning og
snarlig udnyttelse af Amagerregionen.
— Når jeg nu har hæftet mig ved de usikre
punkter i loven, må det dog ikke glemmes, at
den fastlægger et areal, hvor udbygningen af
universitetet kan finde sted på området om-
kring Nørre Fælled. Herved afstikkes græn-
serne for udviklingen af de biologiske og andre
naturvidenskabelige fag. Der arbejdes i uni-
versitetet med planer for denne udbygning,
idet der her gennem samvirke med andre
højere uddannelsesinstitutioner og beslægtede
uddannelsessteder er gode muligheder for ud-
vikling af en centerdannelse, grupperet om-
kring de biologiske emner.
I henhold til loven er forberedelserne til et
nyt universitet i Roskilde iværksat. Køben-
havns universitet må hilse dette kommende
søsteruniversitet velkommen. Ganske vist vil
der gå adskillige år, før man derved opnår en
betragtelig aflastning af hovedstadsuniversite-
tet, men vi imødeser et nært og inspirerende
samarbejde under de to universiteters samti-
dige udbygning, ikke mindst med hensyn til
en fornuftig fordeling af opgaverne i forskning
og undervisning.
Ved undervisningsministerens forelæggelse
Organisation og administration
5
af lovforslaget i folketinget d. 28. november
1969 hed det, at man i Roskilde kunne føre
nye tanker om større smidighed og kombina-
tionsfrihed under studierne ud i livet.
Dette er utvivlsomt rigtigt, men jeg må dog
fremhæve, at der i København er lige så store
muligheder for en sådan fornyelse, og i mange
henseender allerede etablerede forudsætnin-
ger. Man skal aldrig letsindigt kaste vrag på
endsige kvæle de fugle, man har i hånden.
d. Ved lov nr. 175 af 29. april 1970 blev
opførelsen af Panumins ti tuttet sikret. Det blev
ikke en udbygning af den størrelse universite-
tet havde ønsket i sin redegørelse af september
1969.	Regeringen fandt det nødvendigt at
fastlægge en øvre grænse for medarbejdersta-
ben samt at begrænse byggeriets omfang uden
ændring i den forudsatte årlige tilgang af
studerende.
Den 8. januar 1970 fremsendte universitetet
en revideret udbygningsplan, som herefter
dannede grundlaget for udarbejdelsen af
lovforslaget, der blev vedtaget den 10. april
1970.
Ifølge loven bemyndiges undervisningsmini-
steren til indtil 1. april 1984 at anvende ialt
525 millioner kr. (indeks 194) fordelt med 443
millioner kr. til egentlige byggeudgifter og 82
millioner kr. til apparatur og undervisnings-
materiel.
Den 15. september 1970 afleverede kgl. byg-
ningsinspektør, arkitekt Nils Koppel den ende-
lige generalplan. Hoveddispositionen er stort
set den samme som i det oprindelige projekt,
og en arealreduktion på ca. 80000 m- brutto
er opnået ved at udskyde opførelsen af en
række bygninger. Bebyggelsen omfatter her-
efter 91500 m2 brutto over jord og 61000 m2
brutto service- og parkeringskælder.
Detailprojekteringen og visse forberedende
arbejder på Blegdamsarealet er i gang og føl-
ger tidsplanen således at byggearbejderne kan
påbegyndes efter 1. grundovertagelse den 15.
februar 1971, idet der fortsat sigtes mod at de
første bygninger tages i brug i 1974.
Panuminstituttets planlægningsudvalg har
nu afsluttet sit arbejde og vil blive afløst af et
byggeudvalg, mens arbejdsudvalget under pro-
fessor Volkerts formandskab har indvilliget i at
fortsætte endnu nogle år. For det arbejde, disse
udvalg har udført, er universitetet meget tak-
nemmelig.
e. Ved lov af 27. maj 1970 om organisation
af den kliniske del af den lægevidenskabelige studen-
terundervisning blev der oprettet to nye kliniske
undervisningsenheder, knyttet til henholdsvis
Københavns kommunes hospitalsvæsen og Kø-
benhavns amts sygehusvæsen, sideordnet med
rigshospitalet, hvortil er knyttet Frederiksberg
hospital.
Denne glædelige nyordning befæster det
mangeårige samarbejde, som det lægeviden-
skabelige fakultet har haft med læger på de
to andre sygehuskomplekser. Forudsætningerne
for loven hviler på et af undervisningsministe-
riet i 1966 nedsat udvalg, der afgav betænk-
ning i 1968. Universitetet er udvalgsmedlem-
merne, og ikke mindst formanden, højesterets-
dommer Helga Petersen, meget taknemmelig
for den store indsats og grundige behandling
af de mangeartede problemer.
Der er nu bevilget en række professorater
under de to nye undervisningsenheder og med
hensyn til deres indplacering i universitetssty-
relserne er der under det lægevidenskabelige
fakultet oprettet 5 sektioner, 2 for de teoretiske
fag og 3 sideordnede for de kliniske.
Vi imødeser med forventning vore nye kol-
legers virksomhed i de nye styrelsesorganer.
2. På anlægsbudgettet var der på indeværende
års finanslov bevilget 46 mill. kr. og udover
nævnte beløb kan universitetet påregne at få
genbevilget besparelser på tidligere bevillin-
ger. Det drejer sig om ca. 11 mill. kr.
De største poster på anlægsbudgettet ved-
rører den fortsatte ombygning af Sølvgade-
annekset for de botaniske fag, opførelsen af
etape IV af det zoologiske centralkompleks,
ombygningen af Købmagergade 44-46 til brug
for bl. a. de teologiske institutter, Panum-
komplekset samt ombygningen af Haraldsgade
6 til brug for institutterne for teoretisk meteoro-
logi, fysisk oceanografi og geofysik samt for
professor Willie Dansgaards afdeling under
fysisk laboratorium II.
Budgettet omfatter 6,7 mill. kr. til foranstalt-
ninger, som skal afhjælpe universitetets lokale-
mangel m.v. Herunder kommer indretningen
af ejendommen Blegdamsvej 19 til brug for
6
Universitetets årbog 1969—70
regionalt edb-anlæg, udvidelse af Niels Bohr
Institutets Risø afdeling, påbegyndelsen af ind-
retningen af Danmarks tekniske højskoles
Østervoldkompleks til brug for sprogfagene
(1. afsnit) og indretningen af de i Rockefeller-
bygningen hidtil af institutter under det mate-
matisk-naturvidenskabelige fakultet benyttede
lokaler til brug for visse lægevidenskabelige
institutter.
Ved finansministeriets cirkulære af 20. marts
1970 blev der indført midlertidigt stop for
nye bygge- og anlægsarbejder, visse anskaffel-
ser m.v. indtil den 15. oktober 1970, og dette
stop blev senere forlænget til den 1. januar
1971. Fra dette forlængede midlertidige bygge-
stop påregnes undtaget en række presserende
arbejder, herunder indretning af undervis-
ningslokaler i lejede lokaler i city.
For de kommende års vedkommende vil der
blive tale om fortsættelse af de igangværende
større byggearbejder. Endvidere foreligger af
konkrete planer indretning af ejendommen
Linnésgade 22, Studiestræde 34 og Frederiks-
holms Kanal 4/Vandkunsten 5 til brug for de
humanistiske fag. Endvidere opførelsen af et
nyt patologisk-anatomisk og retsmedicinsk in-
stitut, etablering af parkeringsanlæg i Universi-
tetsparkens nordlige del og indretning af ejen-
dommen Sigurdsgade 41/Vermundsgade 5
(tidligere Hartmanns Maskinfabrik) til brug
for det regionale edb-center og datalogisk in-
stitut.
Under statsbudgetterne for de kommende
finanslove er der afsat følgende beløb til brug
for vort universitet med hensyn til større
byggearbejder:
1971/72 1972/73 1973/74 1974/75
mill. kr. mill. kr. mill. kr. mill. kr.
53,8	84,7	91,3	132,5
I det forløbne år har universitetet efter vel-
villig forhandling i finansudvalget kunnet er-
hverve ejendommene Studiestræde 34 og Si-
gurdsgade 41/Vermundsgade 5. Sidstnævnte
ejendom er beliggende indenfor det i lov nr.
263 af 4. juni 1970 om Københavns universi-
tets placering og universitetscentre omtalte ud-
videlsesområde nordvest for Jagtvej, begrænset
af Jagtvej, Tagensvej, Haraldsgade og Ver-
mundsgade. Indenfor samme område har un-
dervisningsministeriet i det forløbne år des-
uden erhvervet ejendommene Vermundsgade
9-11 og Jagtvej 155 D. Sidstnævnte ejendom
er indtil videre stillet til rådighed til fælles
brug for Københavns Tandlægehøjskole og
for universitetet.
Herudover har finansudvalget givet tilslut-
ning til erhvervelsen af en tidligere skolebyg-
ning ved Salten Skov i Jylland. Denne ejen-
dom skal anvendes som feltstation for de zoo-
logi- og botanikstuderende.
Universitetet har indgivet ansøgning om er-
hvervelse af ejendommen Vandkunsten 3, der
er naboejendom til det i 1969 erhvervede ejen-
domskompleks, Frederiksholms Kanal 4/Vand-
kunsten 5.
I det forløbne år har der tillige været tale
om afhændelse af visse universitetsejendomme:
Ejendommene Aabenraa 26, 28 og 30 blev
erhvervet i årene 1961 og 1962 med henblik
på ny- og ombygning til brug for det musik-
videnskabelige institut. Efter at planerne her-
om er opgivet, vil ejendommene nu blive af-
hændet ved undervisningsministeriets foran-
staltning. Ligeledes vil den sydlige del af Ny-
brogård - det drejer sig om et areal på 28-
29 ha - blive afhændet, efter at man har skrin-
lagt planerne om et universitetsbyggeri på
nævnte ejendom. Endelig er der i det forløbne
år truffet beslutning om at afhænde en Dan-
marks tekniske højskole tidligere tilhørende
karrébebyggelse i Rigensgade-kvarteret til
brug for et socialt byggeri.
For at klare det værste lokalepres for de
humanistiske fag har det også i det forløbne
år været nødvendigt at leje lokaler rundt om-
kring i byen, bl.a. et større antal undervis-
ningslokaler i Studenterforeningens bygning.
Erfaringen med hensyn til leje af lokaler viser
iøvrigt, at det stedse bliver vanskeligere at leje
egnede lokaler til en overkommelig pris i den
indre by, og det har derfor været nødvendigt
at leje lokaler i en ret betydelig afstand fra
Frue Plads. Bl.a. har vi lejet lokaler ved Saga-
biografen på Vesterbro, og denne geografiske
afstand medfører en uhensigtsmæssig spredning
af disse fag.
De i det forløbne år indgåede lejemål re-
præsenterer et areal på ca. 5000 m2 brutto og
betyder en stor belastning for universitetets
betrængte huslejekonto. For at klare disse faste
lejeudgifter og for at klare udgifterne til de
Organisation og administration
7
mere løse lejemål i forbindelse med afholdelse
af skriftlige eksaminer, har det derfor været
nødvendigt at søge huslejekontoen forhøjet
med 1,2 mill. kr. Finansudvalget har tiltrådt
forhøjelsen under forudsætning af, at der op-
nås kompenserende besparelser på andre af
universitetets driftskonti i det pågældende fi-
nansår.
Med hensyn til tilvejebringelse af studenter-
faciliteter skal omtales, at der til brug for de
studerende i området ved Universitetsparken
søges indrettet ca. 200 læsepladser i ejendom-
men, Jagtvej 155 B, og at der i den nyerhver-
vede ejendom, Jagtvej 155 D, er stillet 11 lo-
kaler til rådighed for de studerende ved Kø-
benhavns Tandlægehøjskole og universitetet
til brug for de studerendes faglige råd, for-
eninger, studievejledning m.v. Med hensyn til
kantiner skal nævnes, at der ude af universite-
tet lejede lokaler i Nørregade 7 er taget en
kantine på ca. 100 pladser i brug, og at denne
kantine nu søges udvidet. Endvidere søges kan-
tinen i Købmagergade 52 st. udvidet med
1. etagen. I forbindelse med overvejelserne om
tilvejebringelse af kantiner for studerende og
for personalet er der med repræsentanter for
de implicerede parter nedsat en arbejdsgruppe,
der har fået til opgave at foretage en nøjere
undersøgelse af kantinebehovet. Denne arbejds-
gruppe forestås af Danmarks Internationale
Studenterkomité, der fra indeværende efterår
har overtaget driften af universitetets spisestuer.
Den 12. juni 1970 foranstaltedes grundstens-
nedlæggelse og rejsegilde på Nybrogård-Kol-
legiet. På grund af indtrufne forsinkelser på
byggepladsen kan de første indflytninger på
kollegiet tidligst finde sted medio 1971.
3. For finansåret 1970/71 blev der oprinde-
lig fra undervisningsministeriet tildelt 21 mill.
kr. (pris- og lønniveau april 1968) til aktivitets-
udvidelser. I forbindelse med meddelelsen om
beløbets størrelse forelå der ikke oplysning om,
hvilken personaleudvidelse universitetet skulle
budgettere med. Man fordelte derfor det givne
beløb på sædvanlig måde og placerede herved
231 nye stillinger inden for rammen. Finans-
ministeriet tilkendegav senere et maksimum
for undervisningsministeriets samlede perso-
naleudvidelse, som lå under summen af perso-
naleudvidelsen for de under undervisnings-
ministeriet hørende institutioner. Efter for-
handlinger med finansministeriet lykkedes det
for undervisningsministeriet at få forhøjet sin
personaleramme men ikke til det søgte antal.
Der måtte derfor ske en reduktion, som for
Københavns universitets vedkommende betød
en nedskæring med 44 stillinger til 187 stil-
linger. Det herved frigjorte beløb blev ind-
draget af undervisningsministeriet, der dog til-
kendegav, at man var indstillet på at søge be-
løbet udnyttet til oprettelse af stipendiestillin-
ger. Resultatet af undervisningsministeriets
forhandlinger blev, at der etableredes en fæl-
les pulje af stipendiater på i alt 150 stillinger
til fordeling mellem de højere uddannelsesin-
stitutioner. Af denne pulje fik Københavns
universitet i alt 54 stillinger, fordelt med 30
til besættelse pr. 1. september 1970, 10 til be-
sættelse pr. 1. februar 1971 og 14 til besættelse
pr. 1. september 1971.
Under finanslovforslagets behandling i fi-
nansministeriet og lønningsrådet blev neden-
nævnte stillingsforslag og forslag om nye lek-
torater ikke fremmet:
7 stillinger som professorer,
21 stillinger som afdelingsleder,
4 stillinger som akademisk uddannet
sekretær,
24 stillinger som ikke-videnskabelig assistent,
54 lektorater med varierende grundbeløb.
Efter denne nedskæring reduceredes perso-
naleudvidelsen til i alt 131.
Af de nævnte forslag blev forslagene om af-
delingslederstillinger og lektorater udskudt
med henvisning til de igangværende over-
vejelser om en ændret stillingsstruktur, medens
de øvrige forslag blev endeligt afslået. I be-
tragtning af, at universitetets oprindelige fi-
nanslovforslag var udarbejdet under iagtta-
gelse af de tidligere givne rammer, er sagen
påny rejst over for undervisningsministeriet
med indstilling om oprettelse af 21 stillinger
som amanuensis og 24 lektorater med varie-
rende grundbeløb. Derudover er der fremsat
forslag om en ændret anvendelse af det herefter
uforbrugte beløb, blandt andet til dækning af
udgifterne ved den nyetablerede miljøkontrol-
linie under det matematisk-naturvidenskabe-
lige fakultet og til delvis dækning af et konsta-
teret behov for yderligere undervisningsassi-
8
Universitetets årbog 1969-70
stance ved det filosofiske fakultet. Overvejel-
serne vedrørende den sidstnævnte sag er endnu
ikke tilendebragt.
Af interesse vedrørende finansåret 1970/71
skal yderligere nævnes, at finansministeriet al-
lerede har tilkendegivet en kraftig reduktion
af de samlede bevillinger for dette finansår,
idet ministeriet ved cirkulære af 24. september
1970 har bestemt, at samtlige driftsudgifts-
konti, bortset fra lønnings- og honorarkonti,
ikke må stige mere end 5 pet. i alt, selvom
prisstigningerne kan dokumenteres at være
større.
Udover udarbejdelse af selve finanslovfor-
slaget for 1970/71 har universitetet også ud-
arbejdet budgetoverslag for perioden 1971/72
-1973/74. Ved udarbejdelsen af dette materi-
ale blev der tilkendegivet en ramme i hvert af
de første to år på 22 mill. kr. (april 1968-
niveau). For det tredje år (1973/74) blev der
ikke givet en egentlig beløbsramme, men det
blev tilkendegivet, at stigningstakten for dette
år ikke burde være for voldsom. Universitetet
fastsatte herefter selv en ramme på 25 mill. kr.
(april 1968-niveau). Universitetet respekterede
de tilkendegivne rammer, men fremhævede
samtidig meget kraftigt, at rammerne var util-
strækkelige, idet det dokumenterede behov lig-
ger væsentligt over mulighederne. De oprinde-
ligt fastsatte budgetoverslagsrammer er senere
blevet reduceret af undervisningsministeriet,
idet universitetet ved udarbejdelsen af finans-
lovforslaget for 1971/72 fik tilkendegivet en
ramme på 16,9 mill. kr. (april 1969-niveau)
for dette finansår og 18 mill. kr. (ligeledes
april 1969-niveau) for hvert af finansårene
1972/73 og 1973/74. Samtidig fastsattes perso-
naletallene til henholdsvis 150, 135 og 135.
4. Jeg gav i årsberetningen i fjor udtryk for,
at den bevillingsmæssige situation ville gøre
det endnu vanskeligere end hidtil at gennem-
føre en blot nogenlunde tilfredsstillende drift af
universitetet.
Som perspektivet tegner sig i dag med sti-
gende afstand mellem bevillinger og bevillings-
behov, må jeg anse det for tvivlsomt, om uni-
versitetet overhovedet vil være i stand til fort-
sat at leve op til sit formål.
Den omtalte reduktion af stillinger vedrører
højtkvalificeret videnskabeligt lærerpersonale.
Da undervisningen skal passes, må den i sti-
gende grad varetages af undervisningsassisten-
ter m.v., hvilket - uanset disses iver og dygtig-
hed — betyder en forringelse af uddannelsens
niveau.
Et udvalg under undervisningsministeriet
afgav i marts 1970 Betænkning om stillings-
strukturen ved universiteterne og de højere
læreanstalter.
Denne betænkning er endnu ikke færdig-
behandlet i ministerier og i regering. Dens
umiddelbare følge har derfor været, at vi ikke
efter 1. april 1970 har kunnet ansætte personer
svarende til de nuværende afdelingslederstil-
linger og kun i ufornødent ringe antal udefra
kommende lektorer, der navnlig er nødven-
dige i det rets- og statsvidenskabelige fakultet.
I det tidligere afsnit om anlægsbudgettet
gøres rede for de lejemål, der har været nød-
vendige for at skaffe lokaler til undervisningen.
Udgifterne overstiger langt den til formålet
afsete bevilling. Dertil kommer, at det er til-
fældigt og i stadig højere grad vanskeligt at
skaffe lokaler i den indre by, og at disse ofte
må ombygges bekosteligt til nødtørftigt brug.
Vore institut- og undervisningslokaler er
spredt indenfor bycentret, hvilket medfører
tidsspild og besvær. Man får kort sagt ikke
fuld valuta for de anvendte beløb. Først en
rationel midlertidig nødløsning og en snarlig
permanent udbygning vil skaffe rimelige ar-
bejdsvilkår og økonomisk udnyttelse af de
midler, universitetet kan disponere over.
Det er naturligvis rigtigt, at universiteterne
og de øvrige højere læreanstalter må være un-
derkastet de samme restriktioner, som den nu-
værende finanspolitik medfører for den offent-
lige sektors vedkommende.
Men der er dog grund til at fremhæve, at
universiteterne ikke er i stand til at indskrænke
deres virksomhed, idet adgangen er åben for
alle med studentereksamen eller tilsvarende
uddannelse. Jeg anfægter på ingen måde dette
princip, men når det findes, bør det tages i
betragtning ved ansættelse af de midler, der
stilles til vor rådighed.
5. Som omtalt i tidligere årsberetninger er
der ved kgl. anordning af 5. maj 1967 givet
uddannelsessøgende uden studentereksamen
adgang til på visse betingelser at blive im-
Organisation og administration
9
matrikuleret ved universiteterne. Gennem se-
nere cirkulærer og sidst ved anordning af 10.
oktober 1969 er denne adgang udvidet for en
række foruddannelser, der nu giver automatisk
adgang, såfremt de fagligt nødvendige tillægs-
prøver er bestået inden afslutning af 1. del.
I henhold til den oprindelige anordnings
paragraf 2 kan rektor meddele andre end de
nævnte adgang til at indskrive sig til bestemte
studier. Denne dispensationsmulighed har i
de sidste måneder været offentligt diskuteret.
Ordningen praktiseres således, at administra-
tionen i forbindelse med et immatrikulations-
udvalg bestående af to professorer forbehand-
ler ansøgningerne. Der lægges herunder vægt
på, at uddannelsen efter skolen som helhed
kan betragtes at svare til en af de adgangs-
givende eksamina, f.eks. ved påfølgende anden
fagrelevant uddannelse, evt. suppleret med ud-
talelser om studieegnethed fra personer, som
har indsigt i det universitetsstudium, som på-
gældende ansøger om at følge.
Foreligger der ikke dokumentation af denne
karakter, vil vi ofte give ansøgeren anvisning
på, hvorledes den tidligere uddannelse kan
suppleres, således at indskrivning kan finde
sted.
I tvivlstilfælde indhenter udvalget udtalel-
ser fra det pågældende studiums faglærere.
Den endelige afgørelse er, som anført, rektors,
hvilket i praksis betyder, at rektor får forelagt
tvivlstilfælde og forslag om afslag. I adskillige
tilfælde søger udvalget eller rektor gennem
personlig samtale at danne sig et skøn over,
hvilke »mangler« der må udfyldes før evt. im-
matrikulation.
Det ligger i anordningens § 2, at der ved
disse sager må udøves et skøn, da ansøgernes
forudsætninger og tidligere uddannelser er
vidt forskellige. I praksis udformes efterhån-
den for de forskellige studier visse retnings-
linjer, som giver mulighed for ensartede afgø-
relser udfra beslægtede kvalifikationer.
Siden 1967 er indtil oktober i år ca. 230 dis-
pensationer bevilget og ca. 100 afslået.
Når den nye styrelseslov er iværksat, vil sags-
behandlingen blive taget op til ny overvejelse.
Der er siden sidste årsberetning udstedt kgl.
anordning om ændring i lægevidenskabelig
embedseksamen og om teologisk embedseksa-
men ved Københavns og Århus universitet
(6.2.70 og 22.1.70), bekendtgørelse om natur-
videnskabelig embedseksamen ved Køben-
havns og Århus universitet (19.5.70) samt om
kandidateksamen og om magisterkonferens i
sociologi ved Københavns universitet
(16.10.70).
Som omtalt i sidste årsberetning blev der
den 19.8.69 udstedt kgl. anordning om ind-
førelse af licentiatgrad ved universiteterne.
I det forløbne år har et efterhånden stort
antal kandidater og magistre søgt ind i licen-
tiatstudiet, hvorved der er skabt et særdeles
ønskeligt udvidet rekrutteringsgrundlag for
kommende forskere og lærere såvel i universi-
teterne som i andre institutioner. Dette er et
stort fremskridt, men det gør en udvidelse af
kandidatstipendier og universitetsadjunkturer
udover det allerede opnåede, se afsnit 2, på-
krævet, for derved at give aspiranterne økono-
misk mulighed for gennemførelse af denne
værdifulde videreuddannelse.
Universiteterne afgav den 25.6.69 til under-
visningsministeriet forslag til nye regler for
erhvervelse af doktorgraden. Ministeriet har
nu i det store og hele tilsluttet sig forslaget,
men henstillet, at en endelig behandling af
det først finder sted, når de nye styrelsesorga-
ner er i funktion. Dette anser vi for rigtigt, og
på samme måde vil et nu færdigbehandlet
forslag om nye regler for tildeling af prisopga-
ver blive forelagt det kommende konsistorium,
før det fremsendes til ministeriet.
6. Der er i årets løb udført et meget stort
nødvendigt arbejde i en række udvalg, nedsat
af konsistorium eller af rektor efter beslutning
i konsistorium. Også indenfor fakulteter og de
forskellige fagområder har udvalgsvirksomhe-
den været særdeles udstrakt. Her skal kun re-
fereres til virksomheden indenfor fællesanlig-
gender.
Den 10.12.1969 afgav rekrutterings- og stillings-
strukturudvalget af 1968 betænkning til under-
visningsministeriet. De fremsatte betragtninger
og forslag indgik bl.a. i drøftelserne, som førte
til den forud omtalte betænkning af marts
1970 vedrørende fremtidig stillingsstruktur.
I december 1969 nedsatte rektor et koordine-
ringsudvalg vedr. forslag til ny styreform for
universitetet med repræsentanter for fakulte-
10
Universitetets årbog 1969-70
terne og studenterrådet. Prorektor, professor
Mogens Pihl var udvalgets formand. Udvalget
foretog henvendelse til folketingsudvalget vedr.
styrelsesloven og behandlede overgangsord-
ninger fra den nuværende til den fremtidige
ordning. Det var en forudsætning for udvalgs-
arbejdet, at de nærmere regler for institutråd
og -ledelse, for fakulteter og fagråd og for
konsistorium skal udarbejdes af de nyvalgte
organer under styrelsesloven. Dette vil med
de nu fastlagte terminer for valg først kunne
ske fra begyndelsen af februar 1971 og vil -
atter - pålægge lærere, studenter og admini-
stratorer et meget stort arbejde.
Det blev overladt udvalget med nogenlunde
uændret sammensætning at forestå gennem-
førelse af valgene af lærerrepræsentanter til de nye
styrelsesorganer. Disse valg er nu gennem-
ført på meget tilfredsstillende måde, idet der
i et flertal af valggrupperne blev opstillet kun
én kandidatliste. Valgdeltagelsen for de grup-
per, hvor flere lister var opstillet, var ca.
85 pet.
Som bekendt forestås valg af studenterre-
præsentanter i henhold til undervisningsmini-
steriets cirkulære af et valgudvalg på 3 perso-
ner udenfor universitetet.
Styrelsesloven forudsætter en ændring af den
hidtidige administrative organisation, først og
fremmest derved at rektors og kurators ad-
ministrationer sammenlægges under en fælles
chef, universitetsdirektøren. Denne stilling er
endnu ikke normeret, til trods for at rektor og
kurator allerede d. 17. juni henstillede til un-
dervisningsministeriet, at sagen blev fremmet,
og der d. 22. juli blev fremsendt en indstilling
om universitetsdirektørstillingen og andre nød-
vendige stillinger.
Den langsommelige behandling af sagen be-
tyder en belastende forsinkelse af den ratio-
nalisering af universitetets drift, som er forud-
sat i styrelsesloven.
Den rationalisering ved oprettelse af de nye
ledende stillinger, der er afgivet indstilling om,
vil dog ikke være tilstrækkelig til at imøde-
komme behovet for administrativ bistand hos
de mange nye kollegiale organer. Universite-
tets administration har i længere tid arbejdet
med problemerne omkring den nye struktur,
og der er i forsommeren 1970 indledt samar-
bejde med et privat firma for organisation og
rationalisering, som skal bistå med forslag til
en ny administrativ opbygning på grundlag
af en analyse af den nuværendes funktioner.
I september 1970 nedsattes efter konsistori-
ums beslutning et udvalg af fakultetsrepræsen-
tanter, administratorer og studenter med den
opgave at gennemgå den nuværende budget-
procedure ved universitetet og overveje, hvor-
ledes der kan tilvejebringes et forbedret be-
slutningsgrundlag og en mere effektiv udnyt-
telse af givne bevillinger under finansministe-
riets rammebevillingscirkulære, ligesom udval-
get skal søge tilvejebragt en forenkling af
arbejdsgangen under den fremtidige admini-
strationsstruktur. Formand for udvalget er nu
stud. jur. Børge Klemmensen, efter at profes-
sor Erling Olsen er udpeget som rektor for
Roskilde universitet.
I efteråret 1968 gennemførtes for hele uni-
versitetet en kommunikationsanalyse omfattende
den interne organisation og samspillet mellem
de mangeartede funktioner, de ansattes og de
studerendes bostæder, deres anvendelse af
transportmidler til og fra arbejdsstederne og
mellem disse, parkeringsforhold og telefon-
trafik.
Bearbejdelsen af dette meget omfattende og
alsidige datamateriale har taget lang tid, og
også tekniske vanskeligheder har forsinket
publikationen, men nu foreligger analysen i
i alt 6 delrapporter, hvoraf de sidste er udsendt
i indeværende måned.
Kommunikationsanalysen bygger på til dels
nye metoder og har til hensigt gennem en
oversigt over universitetsvirksomheden i alsi-
dig belysning under nugældende forhold at
give et rationelt grundlag for planlægning af
ikke alene udbygningen af Københavns uni-
versitet, men også af nye uddannelsescentre.
Teksten er delvis oversat til engelsk, og der
har både herhjemme og i udlandet vist sig
stor interesse for værket.
Også det såkaldte »centerudvalg«, der snarest
bør benævnes universitetets planlægningsudvalg,
har gennem arbejdsgrupper og vinderudvalg
været meget aktivt. Der er arbejdet med pla-
ner for et biologisk center omkring Nørre
Fælled, med udbygningen af de naturviden-
skabelige fag, herunder deres eventuelle rela-
tion til udbygningen af Roskildeuniversitetet,
med problemerne omkring midlertidig udbyg-
Organisation og administration
11
ning af de tre humanistiske fakulteter, plan-
lægning af nødløsninger på Amager m.v.
I hele dette kompleks af planlægningsopga-
ver har universitetet haft væsentlig støtte i
samarbejdet med civilingeniør Jørgen Vedels
planlægningsfirma. Videreførelsen af Panum-
instituttets programmering og udformning i
detailler har støttet sig på samarbejde med
arkitekter og ingeniører med afdelingsleder
John Rastrup Andersen som koordinator, un-
der ledelse af undervisningsministeriets bygge-
administration.
Når universitetet som ovenfor omtalt af eget
initiativ og i modsætning til tidligere lægger så
stor vægt på at udforme planer og forslag fer
dets udbygning, er årsagen den, at dette nød-
vendige arbejde ikke tilstrækkelig tidligt og
med sagkyndig bistand iværksættes af vore
overordnede myndigheder. Efterhånden som
vore arbejdsforhold bliver mere og mere van-
skelige indtil det umulige, må vi føle det som
en forpligtelse at tage fat på opgaverne.
- Universitetet er alle de lærere, studenter
og administratorer, som har ofret tid og slid
på deltagelse i det vidtomfattende udvalgs-
arbejde stor taknemmelighed skyldig.
7. De studenter sociale foranstaltninger skal kun
kort omtales. Vore pladsforhold og økonomi-
ske muligheder begrænser de ønskværdige og
påkrævede udvidelser på alle områder.
Der rejses således krav om flere vuggestuer
og børnehaver til studerende og ansattes brug,
- foranstaltninger som ville virke tidsbespa-
rende for dem og derved skabe dem mere ef-
fektive studie- og arbejdsvilkår.
Det har trods al positiv interesse for disse
krav ikke været os muligt at imødekomme dem,
men vi følger opmærksomt enhver udvej, der
måtte vise sig.
Den 1. september overgik driften af studen-
ternes spisestuer til Den internationale Stu-
denterkomité. Spisestuerne er en selvejende
institution under en bestyrelse med universi-
tets- og studenterrepræsentanter. Nyordningen
vil gøre det rimeligt at ændre statutterne for
bestyrelsens sammensætning.
Ved overgangen til D.I.S. tog fru Kamma
Bratting efter 45 års virksomhed ved spise-
stuerne sin afsked. Universitetet har udtrykt
sin store taknemmelighed for denne enestående
indsats og Hans Majestæt Kongen har benådet
fru Bratting med Dannebrogsordenen.
Mogens Fog.
C. Kommunikationsanalysen
Den stadig stigende tilgang til de højere
uddannelser i Danmark har forøget behovet
for en omhyggelig planlægning af såvel de
faglige som de fysiske rammer ved universite-
terne. Det er som et led i disse bestræbelser,
Københavns universitets kommunikationsana-
lyse skal ses.
»Formålet med analysen har været at få
detaljeret kendskab til universitetets nuvæ-
rende forbrug af kommunikation såvel internt
på universitetet mellem dets forskellige afde-
linger, institutter og undervisningslokaler som
externt i forhold til den øvrige bys institutio-
ner, virksomheder og boligområder.« (Rektor
Mogens Fog).
Kommunikationsanalysen er tilrettelagt og
bearbejdet af trafik- og byplankonsulent, civil-
ingeniør Jørgen Vedel.
Resultaterne er præsenteret i 6 rapporter:
DATAINDSAMLINGEN, UNIVERSITE-
TET, BOSÆTNINGEN, TRAFIKKEN,
PARKERINGEN samt TELEFONTRAFIK-
KEN.
1. Dataindsamlingen
Dataindsamlingen blev foretaget på grund-
lag af spørgeskemametoden. Det skyldes dels
et manglende forhåndskendskab til analyse-
populationen, hvilket forhindrede, at man
kunne anvende en interview-analyse af en
delpopulation, dels kunne visse af de indhen-
tede oplysninger ikke fremskaffes ved inter-
views, men forudsatte, at de adspurgte ud-
fyldte en dagbog for deres færden.
Datamaterialet består af 4 typer spørge-
skemaer, som er blevet benævnt: »Generelle
12
Universitetets årbog 1969-70
skema«, »Torsdagsskema«, »Ugeskema« og
»Telefonskema«.
I det »Generelle skema« skulle samtlige
studerende og ansatte give oplysninger om
deres bosætning, husstandsforhold, studie- og
erhvervsforhold, faglige kontakter til andre
institutioner, transportmiddelbesiddelse samt
transportvaner etc.
»Torsdagsskemaet« skulle anvendes til be-
skrivelsen af de adspurgtes færden torsdag d.
3. oktober 1968. Skemaet var udformet som et
hæfte med 20 enslydende sider, hvor der for
hver tur skulle gives oplysning om turens ud-
gangspunkt samt mål (adresser), afgangs- og
ankomsttidspunkter (time- og minuttal), tu-
rens formål samt transportmiddelanvendelsen.
Ved befordring med kollektive transportmid-
ler skulle man angive den anvendte gang- og
ventetid, og ved anvendelse af privatbil skulle
parkeringsmåde samt gangtid fra parkering til
mål angives. Endelig skulle antallet af møde-
deltagere ved universitetsfaglige møder opgi-
ves.
»Ugeskemaet« skulle tjene til at vurdere
turaktiviteten i ugen d. 30. september til d.
6. oktober 1968 (excl. torsdag d. 3. oktober).
Hver person skulle foruden en »torsdagsbog«
besvare et »ugeskema« på en af ugens øvrige
dage. »Ugeskemaet« gav oplysninger om tur-
antal, -formål samt anvendt transportmiddel
og kunne således benyttes til en vurdering af,
om torsdagen var repræsentativ set i relation
til ugens samlede trafikmønster.
»Telefonskemaet« blev kun sendt til de uni-
versitetsansatte, der skulle gøre rede for deres
brug af telefonnettet ved angivelse af samtale-
udgangspunkt og -mål (adresseangivelser und-
tagen for private samtaler), samtaletidspunkt
og varighed. Endelig skulle de angive formålet
med samtalen (administration, undervisning,
forskning, indkøb m.m.).
Der blev udsendt spørgeskemaer til 20820
studerende og til 3134 ansatte. Antallet af
anvendte skemabesvarelser fremgår af tabel 1.
Datamaterialets behandling er i sin helhed
sket ved anvendelse af edb. Til brug for den
geografiske udplotning blev der for Køben-
havnsregionen fastlagt et koordinatnet med
1 X 1 km's maskevidde (i Central-København
dog 500x500 meter).
En grovere områdeopdeling af kvadratnet-
Tabel 1: Besvarelsesprocenterne for de enkelte skema-
typer i relation til den samlede universitetspopulation.
Antal anvendte skemabesvarelser
absolut og relativt i forhold til
20 820 studerende 3 134 ansatte
Skematype	absolut %	absolut °/o
»generelle skema«	12 813	62	2 204	70
»torsdagsskema«	11 196	53	1 912	61
»telefonskema«. . .	-	-	1 236	40
»ugeskema«.....	11 372	54	1 768	56
Antal anvendte skemabesvarelser
absolut og relativt i forhold til
20 820 studerende 3 134 ansatte
Skematype	absolut %	absolut °/o
tet er tilpasset distriktsinddelingen i Egnsplan-
rådets Trafikanalyse 1967.
2. Universitetets interne
kommunikationsstruktur
Den interne kommunikationsstruktur hæn-
ger sammen med de faglige relationer såvel i
undervisnings- som i forskningsmæssig hen-
seende. Derudover er den afhængig af en hen-
sigtsmæssig organisation af de fysiske rammer
for uddannelse og forskning.
2.1 De faglige kontakter
Af de 2204 ansatte, der besvarede kommu-
nikationsanalysen, angav 648 at have interne
forsknings- eller undervisningsmæssige kon-
takter ved Københavns universitet. Disse be-
svarelser fordelte sig på følgende måde:
	antal personer	antal kontakter
Forskning......	595	1 213
Undervisning. . .	283	521
	684	1 734
En nærmere undersøgelse af besvarelserne i
relation til de 7 stillingsgrupper, som analysen
arbejder med, viser, at såvel besvarelsespro-
centerne som kontaktfrekvenserne (antallet af
kontakter pr. besvarer) i høj grad afhænger af
disse stillingsgrupper. Besvarelsesprocenterne
ligger således på ca. 65 for professorer, ca. 50
for lektorer og amanuenser og falder endelig
til ca. 35 for andre lærere. Et tilsvarende fald
ned gennem stillingsgrupperne gør sig gæl-
dende for de ansatte under administrationen.
Der er ikke nogen nævneværdig forskel i besva-
Organisation og administration
13
relsesprocenter og kontaktfrekvenser mellem
de enkelte fakulteter.
Ser man på kontakternes fordeling mellem
institutgrupper/fakulteter, viser der sig føl-
gende billede: Af de 1 734 kontakter udveksles
568 på tværs af fakultetsgrænserne, mens 390
af kontakterne er mellem institutgrupper inden
for det enkelte fakultet. De øvrige 776 kontak-
ter udveksles internt inden for hver enkelt in-
stitutgruppe. Det største antal kontakter over
fakultetsgrænserne udveksles til og fra det
lægevidenskabelige fakultet og til og fra fæl-
lesinstitutterne (bl.a. H. C. Ørstedinstituttet,
UB 1 og UB2).
De interne kontakter viser en umiddelbar
kompleksitet i universitetsstrukturen, en kom-
pleksitet, der har to aspekter.
På den ene side sker der en vis udveksling af
lærere mellem forskellige studiefag, som iøvrigt
ikke i videnskabelig henseende har berørings-
flader - der tænkes her på undervisningen i
hjælpediscipliner. Eksempelvis kan nævnes de
lægestuderendes undervisning i elementær fy-
sik og kemi, en undervisning som stadig i et
vist omfang varetages af lærere ansat ved det
matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Den-
ne type kontakter har ingen dyberegående
funktionel betydning og er ikke nogen lokali-
seringsmæssig binding for det enkelte institut,
idet den kan substitueres gennem læreransæt-
telser.
Det andet kontaktaspekt griber mere funda-
mentalt ind i universitetsstrukturen — og der-
med i spørgsmålet om den lokaliseringsmæs-
sige frihed. Det drejer sig om grænsediscipli-
nernes betydning for forskellige fagområder.
Den kontaktflade, der opstår her, har afgø-
rende betydning for et frugtbart forsknings- og
undervisningsmiljø. Det er derfor af stor be-
tydning, bl.a. ud fra hensynet til en hensigts-
mæssig planlægning, på et så tidligt tidspunkt
som muligt at erkende tilstedeværelsen af disse
kontakter. Det her sagte gælder naturligvis i
lige så høj grad for kontakterne til institutio-
ner (specielt undervisningsinstitutioner) uden
for Københavns Universitet (jvf. omtalen af
disse kontakter i afsnit 3.1).
2.2 Lokaleanvendelser
Københavns universitet rådede i efteråret
1969 over ialt ca. 220000 m2 bruttoetageareal,
hvoraf de 210000 m2 er beliggende i Køben-
havns og Frederiksberg kommuner, 5000 m2 i
den øvrige del af Københavnsregionen og en-
delig 5000 m2 i det øvrige Danmark.
Med henblik på planlægningen opererer
man med forskellige kategorier af lokalean-
vendelser. I opgørelsen for Københavns uni-
versitet er der foretaget en opdeling på insti-
tutarealer (42000 m2 netto), biblioteksarealer
(11000), undervisningslokaler (21000), kan-
tiner og spisestuer samt studenterfaciliteter
(12000), specialarealer (50000) og endelig
centraladministrative arealer (2000).
I forbindelse med overvejelser om lokale-
normer er der foretaget en nøjere vurdering
af undervisningslokalernes udnyttelse og stør-
relse. Undersøgelsen viser, at til trods for en
lav pladsudnyttelse, nemlig 2 skematimer pr.
plads pr. dag, så udnyttes de fleste undervis-
ningslokaler meget intenst, mellem 30 og 40
timer pr. uge. Årsagen til den ringe plads-
udnyttelse må tilskrives undervisningslokaler-
nes uhensigtsmæssige størrelse i relation til de
forekommende holdstørrelser.
Biblioteksforholdene afspejler på samme
måde som undervisningslokalernes udnyttelse
den generelle lokalesituation ved universite-
tet. Det er således typisk, at bibliotekssamlin-
ger ved de tre humanistiske fakulteter ofte står
spredt over hele instituttet (på gange, i kælder-
magasiner etc.), hvilket også er forklaringen
på, at man ikke altid benytter samlingerne
efter hensigten, idet der lægges kraftige be-
grænsninger på låne- og læsemuligheden. Det
er vigtigt, at samlingerne eksisterer som en
integrerende del af de øvrige studie- og forsk-
ningsfaciliteter.
2.3 Parkeringsanlæg
Under hensyntagen til den forventede stig-
ning i bilbenyttelsen vil parkeringsanlæggene
være en af de mest pladskrævende faciliteter,
hvad enten man vælger en løsning på åben
mark eller kælderparkering. Det er derfor af
afgørende betydning at kunne fastlægge be-
hovet for parkeringspladser så nøjagtigt som
muligt. Specielt er det vigtigt at kunne udtale
sig om behovsstigningen svarende til etape-
udbygningen af et uddannelsescenter. For at
belyse disse problemer nøjere blev der i til-
14
Universitetets årbog 1969-70
knytning til spørgeskemaregistreringen fore-
taget en parkeringsanalyse på Nørre-Fælled
d. 3. oktober 1968. Området mellem Bleg-
damsvej, Tagensvej, Jagtvej og Øster Allé
blev opdelt i 6 delområder, hvoraf 2 områder
udelukkende består af uddannelsesinstitutio-
ner.
For de 2 rene universitetsområder udgør den
maksimalt tilkørende timetrafik ca. 20 pet. af
den samlede døgnbiltrafik til områderne. I
forhold til den største akkumulerede sum af
parkerede biler udgør den maksimale time-
trafik ca. 50 pet.
I forhold til de eksisterende parkerings-
muligheder på privat areal er kapacitetsud-
nyttelsen (forholdet mellem det maksimale an-
tal holdende biler og antallet af pladser) for
universitetsområderne ca. 85 pet. Medregnes
parkeringspladser på offentligt areal, dvs. kant-
stensparkeringen, fås en kapacitetsudnyttelse
på ca. 67 pet. I den forbindelse er det interes-
sant at bemærke, at ca. 10 pet. af de universi-
tetsstuderende på Nørre-Fælled, der har bil
eller hyppig adgang til bil, angav, at de ikke
benyttede bilen på grund af parkeringsbesvær.
Det tilsvarende tal er for den Indre By ca.
35 pet.
Udtrykt i forhold til antallet af universitets-
tilknyttede personer udgjorde det største antal
samtidigt holdende biler på Nørre-Fælled
0,09 parkeret personbil pr. person. I dette
område er bilbenyttelsesprocenten i dag 13
for de studerende og 40 for de ansatte. Under
forudsætning af en bilbenyttelsesprocent på
40/80 for de studerende og 80/90 for de an-
satte og besøgende i en fremtidig situation, så
kan man beregningsmæssigt skønne parkerings-
behovet pr. person til 0,28/0,47. Til sammen-
ligning kan nævnes, at man ved Panum-insti-
tuttet planlægger parkeringsforsyningen til
0,3 P-plads pr. person, medens man ved DTH
regner med 0,6 P-plads pr. person ved 1. eta-
pen.
Ved afvejningen af, hvilken P-plads norm
man skal benytte sig af ved planlægningen af
parkeringsforsyningen, indgår med særlig vægt
visse eksterne betingelser som f.eks. det for-
ventede bosætningsmønster, områdets betje-
ning med kollektive transportmidler, dvs. fak-
torer der hænger nøje sammen med politisk-
økonomiske målsætninger.
3. Universitetets eksterne
kommunikationsstruktur
Ud fra en samfundsmæssig synsvinkel griber
den eksterne kommunikationsstruktur i lige
så høj grad ind i planlægningsprocessen som
den interne kommunikationsstruktur. I den
hidtidige planlægning af uddannelsesinstitutio-
ner i Danmark har man fortrinsvis beskæftiget
sig med de interne problemer, hvilket sand-
synligvis hænger sammen med, at uddannelses-
institutionernes udbygning først er blevet ak-
tuel i det øjeblik den indre organisation ikke
længere fungerer hensigtsmæssigt, dvs. på et
tidspunkt, hvor en offentlig planlægning burde
være påbegyndt for år tilbage.
3.1	De faglige kontakter til det øvrige samfund
669 ansatte har angivet 1477 faglige kon-
takter til institutioner og virksomheder uden
for universitetet. Disse eksterne kontakter for-
deler sig med 640 til uddannelsesinstitutioner,
167 til hospitaler og behandlingshjem, 255 til
offentlige laboratorier o.l., 60 til statslige og
kommunale administrationskontorer, 277 til
biblioteker, museer og samlinger samt 78 kon-
takter til private erhvervsvirksomheder.
Den overvejende del af de eksterne kontak-
ter udveksles med institutioner og virksomhe-
der beliggende i København og Frederiksberg
kommuner. 43 pet. af de eksterne kontaktan-
givelser er registreret i det Københavnske
city-område, og inden for Københavns amts
grænser er placeret i alt 80 pet. af kontaktan-
givelserne. Kun 7 pet. er udenlandske kontakt-
adresser.
Det er ikke muligt på baggrund af analyse-
materialet at udtale sig om kontakternes af-
hængighed af den geografiske beliggenhed;
men det er f.eks. helt indlysende, at for de
fag, der i særlig grad har behov for den
hyppige adgang til biblioteker, museer og an-
dre samlinger, er den geografiske nærhed til
city en betydelig fordel - ja, muligvis en
nødvendighed.
3.2	Universitetspopulationens erhvervsarbejde
Den samme afhængighed af nærheden til
city gør sig gældende, når man ser på de stu-
derendes og ansattes erhvervsarbejde uden for
Københavns universitet.
Organisation og administration
15
4328 studerende har angivet at have er-
hvervsarbejde uden for universitetet, mens
475 studerende havde erhvervsarbejde ved
universitetet. 54 pet af de studerendes arbejds-
pladser uden for universitetet er beliggende i
Central-København. Den største arbejdsplads-
koncentration forekommer i kvadrater, der
indeholder skoler og sygehuse samt ved Slots-
holmen. For de studerende har universitetets
centrale beliggenhed således betydning gen-
nem de muligheder for erhvervsarbejde, der
tilbydes. Disse tilbud vil man imidlertid på
forskellig vis kunne kompensere for - f.eks.
gennem en forøgelse af uddannelsesstøtten -
hvorfor nærheden ikke er en absolut nødven-
dighed.
Blandt 2 192 besvarelser om de ansattes er-
hvervsforhold konstateredes det, at 440 an-
satte - svarende til 20 pet. - havde lønnet er-
hvervsarbejde uden for universitetet. 60 pet.
af disse arbejdspladser er beliggende i Central-
København og er for en stor dels vedkommende
knyttet til offentlige og halvoffentlige institu-
tioner og virksomheder. For det videnskabe-
lige personale er erhvervshyppigheden ca.
35 pet. Det er betydningsfuldt, at erhvervs-
hyppigheden ved det rets- og statsvidenskabe-
lige samt det filosofiske fakultet er helt oppe
på 40 pet. For disse fakulteter kan nærheden
til Central-København således være afgørende
af hensyn til rekrutteringen af kvalificerede
medarbejdere.
3.3 Bosætningsstrukturen
Bosætningsstrukturen er en tungtvejende
faktor ved planlægningen af et nyt uddannel-
sescenter, hvadenten det drejer sig om en ud-
flytning eller en nyetablering. Det hænger
bl.a. sammen med, at bopælsarbejdssteds-
trafikken udgør en væsentlig del af universitets-
populationens samlede transportmængde. Ud
fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil det
være relevant at søge de samlede udbygnings-
omkostninger minimeret. Det betyder bl.a., at
man for hvert lokaliseringsalternativ bør sam-
menholde bosætnings- og transportomkost-
ningerne ved alternative bosætningsstrukturer.
Gennem analysen har man fået mulighed for
at belyse spørgsmålet om, hvorledes bosæt-
ningsstrukturen vil kunne ændre sig ved alter-
native universitetslokaliseringer i hovedstads-
området.
For de studerendes vedkommende var bo-
sætningsfordelingen i regionen således: I Kø-
benhavns og Frederiksberg kommuner 61 pet.,
i vestegnen (syd for Frederikssundsvej) 9 pet.
og i nordegnen 28 pet. For de ansatte var den
tilsvarende fordeling: I Københavns og Frede-
riksberg kommuner 53 pet., i vestegnen 10 pet.
og i nordegnen 35 pet. For de ansattes ved-
kommende er der endvidere karakteristiske
forskelle i bosætningsmønsteret for akademi-
kere og ikke-akademikere. Akademikerne har
i stort omfang deltaget i den almindelige by-
spredning - dog med tyngdepunkt i nordegnen
med 45 pet. - mens ikke-akademikere i vidt
omfang stadig er bosat i de centrale bydele
(60 pet.). Det kan måske betyde, at ikke-aka-
demikerne er mere følsomme over for ændrin-
ger i bopæls-arbejdsstedsafstandene end det
akademiske personale.
I vurderingen af bosætningsstrukturen ind-
går foruden boligernes geografiske fordeling
også udbuddet af hensigtsmæssige boligtyper
samt boligområdernes trafikbetjening.
I relation til udbuddet af hensigtsmæssige
boligtyper til universitetspopulationen er den
nuværende lokalisering af universitetet yderst
favorabel. Der tænkes i denne forbindelse spe-
cielt på udbuddet af værelser, klublejligheder,
pensionater og mindre lejligheder i brokvar-
tererne, der efterhånden bliver uegnede som
familieboliger, men som kan opfylde de stu-
derendes boligbehov. Ca. 12 pet. af de stu-
derende angav, at de boede på kollegium,
mens 36 pet. af de studerende boede hos deres
forældre. Det er altså 52 pet. af de studerendes
boligbehov, der dækkes ind på anden måde.
En uhensigtsmæssig placering af universitetet
kan — set i dette perspektiv - betyde enten et
betragteligt behov for øget kollegiebyggeri el-
ler forøgede transportomkostninger for de stu-
derende.
3.4 Det trafikale mønster
Universitetets nuværende lokalisering er i
trafikal henseende gunstig i forhold til en be-
tjening med kollektive og lette individuelle
transportmidler, men uhensigtsmæssig i for-
hold til den stigende bilbenyttelse.
16
Universitetets årbog 1969-70
Biltætheden var blandt de studerende 12
pet., mens den var 43 pet. for de ansatte. End-
videre angav 11 pet. af såvel de studerende
som de ansatte, at de havde hyppig adgang
til at bruge bil.
De væsentligste faktorer, der påvirker trans-
portmiddelfordelingen i henholdsvis B/S og
B/A rejserne, har i analysen vist sig at være:
a.	Det relative antal bilejende personer.
b.	Afstanden mellem bopælen og studie-/ar-
bejdsstedet.
c.	Parkeringsfaciliteterne ved universitetsom-
rådet kombineret med den kollektive trafik-
betjening.
d.	Den kollektive trafikbetjening ved bopælene.
I planlægningsmæssig henseende er det des-
uden af betydning at kende universitetstrafik-
kens fordeling over dagen. I »Trafikken« be-
skriver en række diagrammer, hvorledes de
studerendes og de ansattes ture fordeler sig
over døgnet. Det viser sig, at en væsentlig der
af turene ikke er universitetsorienterede, og at
de universitetsorienterede ture især for de stu-
derendes vedkommende udviser et mere jævnt
fordelt mønster end normalt for andre trafi-
kanter med en største timetrafik kl. 12-13 i
retning bort fra universitetet. Dette forhold
betyder, at de studerende kun i mindre grad
belaster trafikanlæggenes kapacitet i de sæd-
vanlige myldretider, specielt i betragtning af
at ca. 2/3 af spidstimetrafikken afvikles med
lette individuelle transportmidler.
Det er således væsentligt, at man - bl.a. for
at undgå fejlinvesteringer i trafikanlæg til nye
uddannelsesinstitutioner — opbygger sin trans-
portmodel på et så realistisk grundlag som
muligt.
4. Konklusion
I de 6 rapporter, der nu foreligger, er der
givet et afrundet billede af kommunikations-
strukturen for såvel ansatte som studerende
ved Københavns universitet. Analysen har for
en afgrænset del af uddannelsessektoren åbnet
mulighed for en mere omhyggelig planlæg-
ning; men det er væsentligt for den fremtidige
uddannelsessituation, at denne sektor ses i
sammenhæng med hele spektret af uddannel-
sesinstitutioner.
Rapporterne er i al væsentlighed en præsen-
tation af data, som det så er op til de plan-
læggende organer at benytte sig af. Det er
som et redskab for den videre planlægning
analysen skal anvendes - og bliver anvendt.
Jørgen Vedel.
D. Indberetning fra lokalekontoret
Undervisningslokalerne
I forårssemestret 1970 måtte afgives 2 un-
dervisningslokaler i Museumshuset med til-
sammen 92 pladser til Data- og servicekon-
toret. Da man forventede at påbegynde om-
bygning af Linnésgadeannekset, Linnésgade
22, kunne 10 auditorier i denne bygning med
tilsammen 276 pladser ikke benyttes. Ombyg-
ningen kom dog ikke i gang. Universitetet fik
rådighed over 4 auditorier i Danmarks tekni-
ske Højskoles lokaler, Øster Voldgade 10, med
i alt 380 pladser, men i løbet af semestret viste
de sig uegnede på grund af den særlige audi-
torieopbygning. Endvidere lejedes 7 lokaler i
Vartov med tilsammen 270 pladser og 1 i
Helligåndshuset med 40 pladser. Der blev i
forårssemestret benyttet i alt 130 undervis-
ningslokaler i fællesauditorierne foruden den
undervisning, der fandt sted på institutterne.
Ved efterårssemestrets begyndelse måtte af-
gives yderligere 3 auditorier i Museumshuset
med 124 pladser til Data- og servicekontoret
og i Hovedbygningen måtte afgives 2 audito-
rier med 205 pladser til Institut for anvendt
universitetspædagogik med henblik på indret-
ning til kombineret undervisningslokale og
T.V.-studie. Lokalerne på D.t.H., Øster Vold-
gade 10, kunne heller ikke bruges. Da lokale-
kontoret desuagtet skulle skaffe 156 undervis-
ningslokaler, måtte man leje 19 lokaler i Stu-
denterforeningen med 968 pladser og skynd-
somst indrette 16 lokaler i Linnésgadeannekset
Organisation og administration
17
til undervisningsbrug, idet ombygningen her
var ramt af byggestop. Der indløb mange kla-
ger over lokalerne i Studenterforeningen, idet
adskillige lærere fandt dem uegnede til under-
visningsbrug. Der er heller ikke mulighed for
at benytte audio-visuelle hjælpemidler i de
lejede lokaler, da der ikke findes opbevarings-
muligheder. Yderligere har de lejede lokaler
det minus kun at være til rådighed en del af
dagen og slet ikke om lørdagen.
Der klages jævnligt over filmsalen i Trinita-
tisannekset. Støj herfra ved kørsel af tonefilm
umuliggør en effektiv undervisning i det til-
stødende lokale, og forsøg på at afhjælpe de-
fekten har ikke hidtil medført en bedring af
forholdet.
Såvel lærere som studenter beklager sig
jævnligt over de lange afstande, der er mellem
lokalerne. En hensigtsmæssig skemalægning vil
med den nuværende lokalemasse kunne med-
føre, at en lærer eller en student vil være nødt
til at gå 1,8 km mellem to undervisningsloka-
ler, hvilket medfører at timerne afkortes.
Eksamenslokalerne
Egentlige eksamenslokaler til afholdelse af
skriftlige eksaminer har universitetet ikke. I de
senere år er man som følge af de nye studie-
ordninger begyndt at afholde skriftlige eksami-
ner næsten hele året, og man kan derfor ikke
mere bruge undervisningslokalerne i indre by
til dette formål. I stedet har man måttet klare
sig med større rum i nyligt erhvervede ejen-
domme, hvor ombygningen ikke umiddelbart
har kunnet påbegyndes. Lokalerne har fået
en nødtørftig rengøring og der er blevet sat
ekstra lysstofarmaturer op, hvor belysningen
var særlig ringe, dog uden at opnå en tilstræk-
kelig belysning. Flere steder har det også
knebet med at få den nødvendige varme.
I vinteren 1969-70 havde vi 758 eksamens-
pladser til rådighed fordelt med 148 pladser i
Nørregade 7 H, 5. sal, og 540 pladser i Køb-
magergade 44-46 samt 70 pladser i festsalen.
Til sommereksamen 1970 kunne Købmager-
gade 44-46 ikke bruges. Bygningen skulle om-
bygges og var af den grund ryddet fra 1. april.
I stedet fik vi rigget 240 pladser til i Nørre-
gade 7 H på 3. og 4. sal. Universitetet havde
herefter rådighed over 658 eksamenspladser
fordelt med 388 i Nørregade 7 H, 120 i Studie-
stræde 34, 80 i Linnésgade 22 og 70 i festsalen.
Dette var imidlertid utilstrækkeligt og der
måtte flere dage lejes yderligere 406 eksamens-
pladser i Studenterforeningen, Grundtvigshus
og Foreningen af 1860. I maj måned begyndte
klager over støj i lokalerne i Nørregade at ind-
løbe til lokalekontoret og til rektor, og da det
ikke var muligt at få stoppet det tagarbejde,
der gav anledning til klagerne, måtte man fra
20. maj flytte eksaminerne fra Nørregade 7 til
Købmagergade 44-46, hvor ombygningsar-
bejdet endnu ikke var kommet i gang.
Ved den ved årets slutning påbegyndte vin-
tereksamen er antallet af eksamenspladser gået
ned til 658 fordelt med 388 i Nørregade 7 H,
120 i Studiestræde 34, 80 i Frederiksholms
Kanal 4, baghuset, og 70 i festsalen. Se oven-
stående illustration.
Reparations- og vedligeholdelses-
afdelingen
I 1969 etableredes under kurators bygge- og
anlægskontor en reparations- og vedligeholdel-
sesafdeling under lokaleinspektørens daglige
ledelse og hovedsageligt med virke i den indre
by. Afdelingen skulle først og fremmest tage
sig af de lejede lokaler, som indgik i de hastigt
etablerede nødløsninger til afhjælpning at den
akutte lokalemangel for de humanistiske fag.
Afdelingen havde i den første del af året en
halvdagsbeskæftiget bygningskonstruktør til
hjælp i den daglige ledelse, men blev i de
sidste 5 måneder af året ledet uden denne assi-
stance. Der er beskæftiget 7 håndværkere (5
malere, 1 snedker og 1 tømrer) ved årets slut-
ning.
Der er i det forløbne år, efter fornødne re-
parationer, nedtagning eller opsætning af skil-
levægge, fuldstændig istandsat godt 4.000 m2
etageareal.
Materialforvaltningen
Indkob af inventar gennem lokalekontoret
samt ønsket om at universitetet selv kunne
foretage småreparationer og inventarrepara-
tioner førte i marts 1968 til oprettelsen af
materialforvaltningen.
I det akademiske år 1969-70 udførte ma-
2
18
Universitetets årbog 1969-70
Skriftlig eksamen i Nørregade 7.
terialforvalteren en række reparationsarbejder
på institutter og i undervisningslokaler i indre
by, reparerede gammelt inventar, ompolstrede
en del stole og fremstillede forskelligt inventar
efter specielle behov og ønsker.
Lokalekontoret ekspederer alle inventarbe-
stillinger og foretager de nødvendige indkøb
til universitetets inventarlager, der forvaltes af
materialforvalteren. Der er i det forløbne år
fra dette lager leveret 4.042 stk. inventar eller
inventardele - hovedsageligt SKM-inventar
indkøbt gennem Christiansborg Slotsforvalt-
ning. Der er desuden leveret 9.611 dele til
stålreoler, som af materialforvalteren samles
på leveringsstedet, 182 tegnebordslamper, 4
gulvtæpper samt pålagt 210 m2 tæppetøj i sta-
tens eget mønster.
AV-centralen
Rektor nedsatte den 9. december 1968 et
udvalg, som skulle klarlægge universitetets
behov for AV-udstyr og finde frem til en hen-
sigtsmæssig måde at løse problemerne om-
kring brugen og vedligeholdelsen af dette ud-
styr.
Resultatet af udvalgets arbejde blev, at der
skønnedes at være behov for en AV-central i
den indre by, mens behovet på Nørre Fælled
mentes dækket af de stedlige institutter.
I slutningen af 1969 stilledes et mindre be-
løb til rådighed til etablering af en AV-central
og til dennes drift finansåret ud. AV-centralen
underlagdes lokaleinspektøren. En tekniker an-
sattes fra 1. januar og påbegyndte arbejdet
med at skabe en AV-central med et accepta-
belt værksted for båndoptagere, grammofoner
m.v. samtidig med, at han overtog vedlige-
holdelse og reparation af AV-udstyret i den
indre by, dog undtaget materiel i institutter,
der selv havde radioværksted.
Centralen kom først rigtig til at virke hen-
imod sommeren 1970 på grund af de lange
leveringstider for det tekniske udstyr.
Organisation og administration	19
AV-centralen har dog nået at fremstille
2.500 transparenter til brug i undervisningen,
og på udstationerede kopimaskiner i forskellige
bygninger i indre by er der yderligere frem-
stillet 3.500 transparenter. Der er desuden
brugt 700 Dentax transparenter, på hvilke
lærerne selv kan tegne eller skrive i hånden
eller på maskine, og hvor transparenten først
kan anvendes som master i en spritduplikator
inden den anvendes som transparent.
I centralens område er der i undervisnings-
lokalerne udstationeret 113 overheadprojekto-
rer, 110 borde til overheadprojektorer, 5 kopi-
maskiner til fremstilling af transparenter, 27
båndoptagere, 9 diaprojektorer, 3 epidiasko-
per, 2 episkoper, 2 kinogengivere, 2 grammo-
foner og 7 forstærkeranlæg samt ophængt 101
lærreder i specielt konstruerede vinkelbøjler.
På institutter i indre by har AV-centralen
udstationeret 11 overheadprojektorer, 8 borde
til overheadprojektorer, 1 kopimaskine til
fremstilling af transparenter, 21 båndoptagere,
1 diaprojektor, 1 epidiaskop, 1 kinogengiver,
1 grammofon, 2 mikrolæseapparater og 1 tele-
fonfordeler samt ophængt 9 lærreder.
H. Bækvig.
E. Un iver sit et et s fritrykskonto
Universitetets rektor har i 1969-70 bevilget
følgende bidrag af fritrykskontoen:
Reinhard Lund 375 kr. til udgivelse af
»Arbejdslivet, Det danske samfund«, hefte V
(januar 1970).
Børge Spang-Thomsen 150 kr. pr. ark til
udgivelse af »Fransk Fonetik 3. del« (marts
1970).
Ellen Andersen 150 kr. pr. ark til udgi-
velse af »Noter til nationaløkonomi« (marts
1970).
Hans Chr. Johansen 1.250 kr. til udgivelse
af »Udenrigshandel og betalingsbalance. Er-
hverv og samfund« (april 1970).
Thomas Henriksen 1.625 kr. til udgivelse
af »Handel og transport m.v. Erhverv og
samfund« (april 1970).
Kaare Svalastoga 250 kr. pr. ark til udgi-
velse af »Sociologisk Metodik II« (august
1970).
Til udgivelse af »Oversigt over Botanisk
Haves Plantesamling« 150 kr. pr. ark (august
1970).
Til udgivelse af «Præmedicinsk kursus i Fy-
sik. Matematikkompendium« 935 kr. (septem-
ber 1970).
Steen Leth Jeppesen 1.500 kr. til udgivelse
af »Løn og priser« (september 1970).
F. C. Matthiessen 900 kr. til udgivelse af
»Teoretisk demografi. Opgavesamling« (sep-
tember 1970).
Samme: 1.275 kr. til udgivelse af »Teore-
tisk demografi« (september 1970).
Thure Hastrup 150 kr. til udgivelse af »La-
tinsk Sprogfærdighed« (september 1970).
Søren Holm 7.000 kr. til trykning af »Reli-
gionsfilosofi«, 2. udgave (oktober 1970).
Kr. Weinholt Petersen 750 kr. til udgivelse
af »Analyse af J. S. Bach's 2-st. inventioner«
(oktober 1970).
Erik Sønderholm 4.950 kr. til udgivelse af
»Dansk Barokdigtning 1600-1750 II« (okto-
ber 1970).
2»