I. Organisation og administration A. Beretning for året 1969-70 Den akademiske lærerforsamling har på sit møde den 30. oktober 1969 foretaget følgende valg: Til prorektor for universitetsåret 1969-70: professor, dr. phil. Mogens Pihl. Til protokolfører for den akademiske lærer- forsamling for universitetsåret 1969-70: pro- fessor, dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen. Til medlemmer af konsistorium indtil årsfesten 1972: professorerne, dr. polit; Sven Danø og dr. phil. Sven Henningsen. Dekanerne har i universitetsåret 1969-70 væ- ret: professor, dr. theol. Børge Diderichsen ved det teologiske, professor, dr. jur. Allan Philip ved det rets- og statsvidenskabelige, professor, dr. phil. Frank Lundquist ved det lægeviden- skabelige, professor, dr. phil. Eric Jacobsen ved det filosofiske og professor, dr. phil. Thor A. Bak ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Til medlem af konsistoriums forretningsudvalg valgtes den 17. december 1969 professor, dr. phil. Sven Henningsen i stedet for professor, dr. phil. Aksel E. Christensen. Udvalg: Konsistorium har i universitetsåret 1969-70 ned- sat følgende udvalg: Budgetprocedureudvalget: Professor, dr. jur. Al- lan Philip, afdelingsleder, cand. theol. Per Sa- lomonsen, professorerne, dr. med. Mogens Fa- ber, dr. med. K. Brøchner-Mortensen, dr. phil. Sven Henningsen, dr. phil. Thor A. Bak, stud. jur. Børge Klemmensen (formand), stud. mag. Mikael Waldorff. Rektor har i universitetsåret 1969-70 nedsat føl- gende udvalg: Nødløsning på Amager: rektor, dr. med. Mo- gens Fog, universitetssekretær H. Gade-Ras- mussen, kontorchef E. Davidsen Jensen, civil- ingeniør Jørgen Vedel, afdelingsleder, lektor J. Rastrup Andersen, ekspeditionssekretær G. Friis Petersen, stud. mag. Frans Gregersen og professor, dr. phil. Sven Henningsen. Koordineringsudvalget vedrørende forslag til ny styreformfor Københavns universitet (Pihl-udvalget): Professorerne, dr. phil. Mogens Pihl, dr. theol. Børge Diderichsen, H. Winding Pedersen, dr. med. K. Brøchner-Mortensen, dr. phil. Eric Jacobsen, dr. phil. Morten Lange, amanuen- serne Knud Larsen, Bent Jørgensen, Ole Ra- faelsen, John Strange, stud. jur. Børge Klem- mensen, Frans Gregersen, stud. scient. Niels Busk, stud. med. Anders Fuglsang-Frederik- sen, professor, dr. jur. Bent Christensen, kon- torchef O. Høffding, universitetssekretær H. Gade-Rasmussen og ekspeditionssekretær Es- pen Hansen. Samfundsvidenskabelig basisuddannelse: Univer- sitetssekretær H. Gade-Rasmussen, civilinge- niørjørgen Vedel, rektor, professor Erling Ol- sen, afdelingsleder, lektor Sten Leth Jeppesen, lektor Ole Espersen, stud. jur. Borge Klemmen- sen, stud. jur. Lone Jørnow, stud. mag. Willy Thrysøe, professor, dr. phil. Mogens Blegvad, lektor, amanuensis Leif Christensen og stud. mag. Frans Gregersen. Valg af eforer m. v. Konsistorium valgte den 17. december 1969 professor, dr. phil. Henning Sørensen til med- lem af bestyrelsen for Studentergården i stedet for professor, dr. phil. A. Noe-Nygaard, der ønskede at fratræde. Til medlem af Kolie gie går dens bestyrelse er kontorchef E. Davidsen Jensen udpeget for perioden 1. april 1970-1. april 1972 (j. nr. 25 Kb/70). Konsistorium valgte den 10. juni 1970 pro- fessor, dr. polit. Sven Danø til medlem af be- 1 2 Universitetets årbog 1969-70 styrelsen for universitetets jubilæumsfond (j. nr. 108 B/70). Professor, dr. med. Mogens Andreasen fri- taget for hvervet som medlem af eforatet for Kvinderegensen fra 31. december 1969 (j. nr. 31 D/69). Overinspektør, dr. phil. Mogens Ørsnes blev i juli 1970 udpeget til medlem af bestyrelsen for »Ludvig Zincks legat« i stedet for afdøde overinspektør H. Norling Christensen (j. nr. 37 Za/70). B. Rektors årsberetning 1. I det forløbne akademiske år er gennem- ført en række love og udstedt bekendtgørelser, cirkulærer m.v., som er af fundamental be- tydning for Københavns universitets drift og udvikling. De er alle forberedt gennem et ud- strakt og ofte flerårigt udvalgsarbejde, dels indenfor universitetet, dels under undervis- ningsministeriet. Talrige professorer, andre lærere, studenter og administrative medarbej- dere i universitetet og i ministerier har med- virket herunder og ofret betydelig tid og kræf- ter på arbejdet. Det må forudses, at de nye betingelsers overføring til brugbar og rationel virkelighed ikke vil formindske arbejdsbyr- derne. Jeg vil i korte træk gennemgå og kommentere disse nye love m.v. a. Den 4. juni 1970 underskrev H.M. kon- gen den nye lov om universiteternes styrelse, som folketinget havde vedtaget d. 28. maj. Hermed indføres en række bestemmelser, som på afgørende måde bryder med en tradi- tion, som for Københavns universitets ved- kommende er næsten 500 år gammel, og som kort kan karakteriseres: Al magt til professo- rerne. Styrelsesloven trådte i kraft d. 1. september i år, men før den kan omsættes i praksis kræ- ves en række valg og nærmere bestemmelser, som skal fastsættes enten af undervisningsmini- steren eller af konsistorium og fakultets- og fagråd. Loven forudsætter ligeledes en ændret ad- ministrativ struktur i universitetet, som der endnu ikke er bevillingsmæssig basis for at virkeliggøre. Jeg vender tilbage til en række problemer, der beror på denne overgangsperiode, men nævner indledningsvis, at i hvert fald på ét punkt er den nye lov i kraft: Den akademiske lærerforening eksisterer ikke længere — den har på grund af sit omfang m.v. overlevet sig selv både som debat- og som valgorgan. Den beretning, som rektor tidligere afgav til lærerforsamlingen om det forløbne akade- miske år, og som de sidste år forud er udsendt gennem »Meddelelser«, er derved bortfaldet. En årsberetning med tilknyttede kommenta- rer om universitetets øjeblikkelige situation og synspunkter overfor fremtiden, afgivet af rek- tor, - og dermed ikke nødvendigvis dækkende alle impliceredes meninger, — udsendes hermed forud for universitetets årsfest. b. Styrelsesloven. Styrelsesloven af 4. juni 1970 betyder en væsentlig ændring i universi- tetets ledelse. For det første integreres hele lærerstaben som valgberettiget og valgbar (bortset fra rektor-prorektorfunktionerne der er forbeholdt professorer) i styrelsesorganerne på alle niveauer. En gennemgang af de kandi- datlister, der er opstillet til valg af medlemmer i fakultets-fagråd og de lægevidenskabelige sektionsråd viser, at integrationen er gennem- ført uden hensyn til stillingskategorier. For det andet giver loven studenterrepræ- sentanter samme medbestemmelsesret og -an- svar, som lærerne. På dette område volder lovens integrationsprincip endnu vanskelig- heder. Principielt kræver studenternes repræ- sentanter en 50-procents andel i samtlige sty- relsesorganer, mens loven fastsætter denne paritetiske fordeling alene i studienævn, som har den dominerende indflydelse på uddannel- sesområdet, mens medlemsskab i fakultets- og fagråd, konsistorium og deraf bemyndigede ud- valg m.v. er ansat til 1/3 af medlemsantallet. Såvel studenterråd som andre studenter- grupper har åbenbart bøjet sig for dette prin- Organisation og administration 3 cip udfra det praktiske hensyn, at loven skal revideres i folketinget efter en 3-årig prøve- periode. Det vil blive resultatet af de nærmest kommende års samarbejde mellem studenter og lærere, som kan skabe baggrund for even- tuel revision af det nugældende repræsenta- tionsprincip. Under de sidste 2 års faktiske medvirken af studenter som observatører i styrelsesorganerne, har universitetet i talrige henseender modtaget befrugtende initiativ fra de studerendes side, uanset deres »stemmetal«. En påstand om, at der gennem styrelseslovens legalisering af stu- denterrepræsentationen i styrelsesorganerne, intet reelt er opnået, er allerede efter de sidste års erfaringer urigtig. De studerendes medbestemmelse og medansvar er nu blevet lovfæstet. Det er ud fra de muligheder, styrelsesloven rummer med hensyn til samvirke indenfor universitetets elementer, lærere og studerende, yderst beklageligt, at der er opstået konflikt mellem studenterrådet og ministeriet om val- get af studenterrepræsentanter til styrelsesor- ganerne. En væsentlig årsag til konflikten er — mener jeg - at studenterrådet som de studerendes hidtidige officielle organ i forhold til universi- tetet ikke er optaget i styrelsesloven, således som det var tilfældet i anordningen for Kø- benhavns universitet af 1936, i universitetets forslag til ny anordning afgivet d. 6. juni 1969 og i undervisningsministeriets lovforslag til styrelsesloven, fremsat i folketinget d. 16. ja- nuar 1970. Også i konsistoriums henvendelse til folke- tingsudvalget d. 9. marts 1970 er studenter- rådet forudsat som repræsenterende studen- terne i og overfor universitetet. Den aktuelle situation er, at studenterrådet har gennemført et valg efter egne regler og et valg er forestående efter ministeriets bestem- melser. Det kan ikke anfægtes, at universitetet må følge de valg, som afholdes i henhold til det ministerielle valgcirkulære. Men jeg må have lov at udtrykke håb om, at det lykkes at skabe en studenterrepræsentation i universitetsledel- sen, som kan akcepteres af alle studenter- grupper som brugelig i prøveårene, og som kan befrugte universitetets drift og udvikling. c. En anden for universitetet vigtig lov, vedtaget af folketinget d. 28. maj 1970, har titlen: Lov om Københavns universitets placering og universitetscentre. I titlen er Københavns universitets udbyg- ning således rykket frem som det primære i planlægning og gennemførelse, ud fra den helt rimelige betragtning, at Københavns universi- tet er den største og mest folkerige blandt alle de højere uddannelsesinstitutioner i landet, og uden tvivl også den mest betrængte. Imidlertid giver hverken selve loven eller folketingsudvalgets betænkning grund til større optimisme med hensyn til, hvorledes man på længere sigt kan vente en forbedring af de for- tvivlede vilkår, hvorunder Københavns uni- versitet nu eksisterer. I folketingsudvalgets betænkning anføres, at de tre »humanistiske« fakulteters udbygnings- behov skal søges foreløbig dækket ved et mid- lertidigt byggeri på det nordlige Amager, og at en arbejdsgruppe snarest skal nedsættes for at gennemarbejde det forslag, København, universitet fremsatte i en detailleret redegø- relse for sagen i marts 1970. Jeg har imidler- tid ikke kendskab til, at en sådan arbejds- gruppe er nedsat. Endnu foreligger der således ikke fra mini- steriets side noget om, hvor og med hvilken kapacitet og med hvilke fysiske forudsætnin- ger, en sådan »nødløsning« skal etableres. Dette beror bl. a. på forhandlinger mellem statlige og kommunale myndigheder i Sam- ejebestyrelsen angående Amager Fælled m.v., som åbenbart endnu ikke er afsluttede. At sagen har hast vil være åbenlyst for en- hver, der kender til de yderst utilfredsstil- lende lokaleforhold, hvorunder de tre overbe- folkede fakulteter vantrives i den indre by. Til september 1971 kan forventes en tilgang til disse fakulteter på ca. 3000 nye studenter. De vil umuligt kunne finde plads i den nu- værende lokalemasse, hvorfor der snarest må udformes konkrete planer for deres anbringelse. Universitetet vil en af de nærmeste dage af- give en oversigt over de mest påtrængende be- hov for denne tilgang. Det vil efter alt at dømme være udelukket, at der i september 1971 kan skabes et midler- tidigt byggeri på Amager af en sådan stan- dard, at det kan tjene studie- og institutformål 1* 4 Universitetets årbog 1969-70 for en længere årrække. Man må forudse, at en nødløsning på Amager skal anvendes i op til måske 10 år, hvorfor der for et meget stort antal studenter og lærere må skabes rimelige arbejdsvilkår. Det vil ikke være realistisk at regne med, at et brugeligt byggeri kan være etableret før 1972, og dette kun hvis forbere- delserne iværksættes indenfor få måneder. Uni- versitetet har medio november 1970 til under- visningsministeriet fremsendt en dokumente- ret oversigt over den kapacitet, der vil være nødvendig for årene 1972 og videre. Denne redegørelse angiver en beregning af nødven- dige arealer til institut-, undervisnings- og op- holdsrum med videre. Den funktionelle forde- ling af fag, studier osv. er under behandling og vil i løbet af få måneder blive præciseret. På nuværende tidspunkt er det afgørende at udpege grundarealet, få det gjort byggemo- dent og opnå bevilling til iværksættelse af byggeriet, - alt med henblik på færdiggørelse inden 1. september 1972. Hvad angår det længere perspektiv, den permanente udbygning af de tre fakulteter, angiver folketingsudvalget i betænkningen af 15. maj 1970, at denne bør foregå i Kalvebod- kilen, men at en endelig stilling må afvente den øvrige planlægning for området. Der er foretaget et forberedende arbejde med henblik på universitetets udbygning i denne region. I november 1969 afgav en så- kaldt »styringsgruppe« under undervisnings- ministeriet en rapport om »Universitetet i Kalvebodkilen«. Heri redegøres for en række placeringsmuligheder og forudsætninger for gennemførelse af planen m.v. Også Københavns kommunes direktorat for generalplanlægning har i betænkning af sep- tember 1970: »Dispositionsplan for Vest- amager« behandlet mulighederne for et uni- versitetscenter — i om jeg må kalde det: posi- tiv retning. Endnu afventer man Egnsplan- rådets betænkning om Københavns egnsplan, som forudses offentliggjort i dette efterår eller først i det nye år. Også der vil utvivlsomt universitetets udbygning blive behandlet. Alle disse værdifulde forarbejder til en per- manent løsning af universitetets humanistiske fakulteters store vanskeligheder har imidler- tid foreløbig kun teoretisk interesse, fordi hele Amagers skæbne endnu er uafgjort. Det fore- kommer ganske utroligt, at konsekvente be- slutninger om dette væsentlige problem stadig udsættes under spredte diskussioner, der synes at danne en ond cirkel. Når man ser et kort over øen, konstaterer man, at mellem 30 og 40 pet. af dens areal, de rømmede militærområder og inddæmmede arealer, ligger ubenyttede hen, til trods for deres nære relation til hovedstadens bykerne. Valget synes på langt sigt at stå mellem at omdanne øen til et støjhelvede, som er ube- boeligt for både private, erhverv og institutio- ner, eller at begrænse og efterhånden fjerne støj- og forureningskilden, lufthavnen, og der- ved gøre Amager lige så frugtbar for menne- sker som den er for grøntsager. Det dødvande, ubeslutsomhederne på flere områder nu stander i, udsætter en lang række foranstaltninger, som vedrører kommunale og statlige institutioners fremtid, herunder Kø- benhavns universitet. På linje med kommunerne, beboerne og andre interesserede må vi i universitetet ud- trykke ønsket om, at der snarest træffes be- slutninger, som muliggør en planlægning og snarlig udnyttelse af Amagerregionen. — Når jeg nu har hæftet mig ved de usikre punkter i loven, må det dog ikke glemmes, at den fastlægger et areal, hvor udbygningen af universitetet kan finde sted på området om- kring Nørre Fælled. Herved afstikkes græn- serne for udviklingen af de biologiske og andre naturvidenskabelige fag. Der arbejdes i uni- versitetet med planer for denne udbygning, idet der her gennem samvirke med andre højere uddannelsesinstitutioner og beslægtede uddannelsessteder er gode muligheder for ud- vikling af en centerdannelse, grupperet om- kring de biologiske emner. I henhold til loven er forberedelserne til et nyt universitet i Roskilde iværksat. Køben- havns universitet må hilse dette kommende søsteruniversitet velkommen. Ganske vist vil der gå adskillige år, før man derved opnår en betragtelig aflastning af hovedstadsuniversite- tet, men vi imødeser et nært og inspirerende samarbejde under de to universiteters samti- dige udbygning, ikke mindst med hensyn til en fornuftig fordeling af opgaverne i forskning og undervisning. Ved undervisningsministerens forelæggelse Organisation og administration 5 af lovforslaget i folketinget d. 28. november 1969 hed det, at man i Roskilde kunne føre nye tanker om større smidighed og kombina- tionsfrihed under studierne ud i livet. Dette er utvivlsomt rigtigt, men jeg må dog fremhæve, at der i København er lige så store muligheder for en sådan fornyelse, og i mange henseender allerede etablerede forudsætnin- ger. Man skal aldrig letsindigt kaste vrag på endsige kvæle de fugle, man har i hånden. d. Ved lov nr. 175 af 29. april 1970 blev opførelsen af Panumins ti tuttet sikret. Det blev ikke en udbygning af den størrelse universite- tet havde ønsket i sin redegørelse af september 1969. Regeringen fandt det nødvendigt at fastlægge en øvre grænse for medarbejdersta- ben samt at begrænse byggeriets omfang uden ændring i den forudsatte årlige tilgang af studerende. Den 8. januar 1970 fremsendte universitetet en revideret udbygningsplan, som herefter dannede grundlaget for udarbejdelsen af lovforslaget, der blev vedtaget den 10. april 1970. Ifølge loven bemyndiges undervisningsmini- steren til indtil 1. april 1984 at anvende ialt 525 millioner kr. (indeks 194) fordelt med 443 millioner kr. til egentlige byggeudgifter og 82 millioner kr. til apparatur og undervisnings- materiel. Den 15. september 1970 afleverede kgl. byg- ningsinspektør, arkitekt Nils Koppel den ende- lige generalplan. Hoveddispositionen er stort set den samme som i det oprindelige projekt, og en arealreduktion på ca. 80000 m- brutto er opnået ved at udskyde opførelsen af en række bygninger. Bebyggelsen omfatter her- efter 91500 m2 brutto over jord og 61000 m2 brutto service- og parkeringskælder. Detailprojekteringen og visse forberedende arbejder på Blegdamsarealet er i gang og føl- ger tidsplanen således at byggearbejderne kan påbegyndes efter 1. grundovertagelse den 15. februar 1971, idet der fortsat sigtes mod at de første bygninger tages i brug i 1974. Panuminstituttets planlægningsudvalg har nu afsluttet sit arbejde og vil blive afløst af et byggeudvalg, mens arbejdsudvalget under pro- fessor Volkerts formandskab har indvilliget i at fortsætte endnu nogle år. For det arbejde, disse udvalg har udført, er universitetet meget tak- nemmelig. e. Ved lov af 27. maj 1970 om organisation af den kliniske del af den lægevidenskabelige studen- terundervisning blev der oprettet to nye kliniske undervisningsenheder, knyttet til henholdsvis Københavns kommunes hospitalsvæsen og Kø- benhavns amts sygehusvæsen, sideordnet med rigshospitalet, hvortil er knyttet Frederiksberg hospital. Denne glædelige nyordning befæster det mangeårige samarbejde, som det lægeviden- skabelige fakultet har haft med læger på de to andre sygehuskomplekser. Forudsætningerne for loven hviler på et af undervisningsministe- riet i 1966 nedsat udvalg, der afgav betænk- ning i 1968. Universitetet er udvalgsmedlem- merne, og ikke mindst formanden, højesterets- dommer Helga Petersen, meget taknemmelig for den store indsats og grundige behandling af de mangeartede problemer. Der er nu bevilget en række professorater under de to nye undervisningsenheder og med hensyn til deres indplacering i universitetssty- relserne er der under det lægevidenskabelige fakultet oprettet 5 sektioner, 2 for de teoretiske fag og 3 sideordnede for de kliniske. Vi imødeser med forventning vore nye kol- legers virksomhed i de nye styrelsesorganer. 2. På anlægsbudgettet var der på indeværende års finanslov bevilget 46 mill. kr. og udover nævnte beløb kan universitetet påregne at få genbevilget besparelser på tidligere bevillin- ger. Det drejer sig om ca. 11 mill. kr. De største poster på anlægsbudgettet ved- rører den fortsatte ombygning af Sølvgade- annekset for de botaniske fag, opførelsen af etape IV af det zoologiske centralkompleks, ombygningen af Købmagergade 44-46 til brug for bl. a. de teologiske institutter, Panum- komplekset samt ombygningen af Haraldsgade 6 til brug for institutterne for teoretisk meteoro- logi, fysisk oceanografi og geofysik samt for professor Willie Dansgaards afdeling under fysisk laboratorium II. Budgettet omfatter 6,7 mill. kr. til foranstalt- ninger, som skal afhjælpe universitetets lokale- mangel m.v. Herunder kommer indretningen af ejendommen Blegdamsvej 19 til brug for 6 Universitetets årbog 1969—70 regionalt edb-anlæg, udvidelse af Niels Bohr Institutets Risø afdeling, påbegyndelsen af ind- retningen af Danmarks tekniske højskoles Østervoldkompleks til brug for sprogfagene (1. afsnit) og indretningen af de i Rockefeller- bygningen hidtil af institutter under det mate- matisk-naturvidenskabelige fakultet benyttede lokaler til brug for visse lægevidenskabelige institutter. Ved finansministeriets cirkulære af 20. marts 1970 blev der indført midlertidigt stop for nye bygge- og anlægsarbejder, visse anskaffel- ser m.v. indtil den 15. oktober 1970, og dette stop blev senere forlænget til den 1. januar 1971. Fra dette forlængede midlertidige bygge- stop påregnes undtaget en række presserende arbejder, herunder indretning af undervis- ningslokaler i lejede lokaler i city. For de kommende års vedkommende vil der blive tale om fortsættelse af de igangværende større byggearbejder. Endvidere foreligger af konkrete planer indretning af ejendommen Linnésgade 22, Studiestræde 34 og Frederiks- holms Kanal 4/Vandkunsten 5 til brug for de humanistiske fag. Endvidere opførelsen af et nyt patologisk-anatomisk og retsmedicinsk in- stitut, etablering af parkeringsanlæg i Universi- tetsparkens nordlige del og indretning af ejen- dommen Sigurdsgade 41/Vermundsgade 5 (tidligere Hartmanns Maskinfabrik) til brug for det regionale edb-center og datalogisk in- stitut. Under statsbudgetterne for de kommende finanslove er der afsat følgende beløb til brug for vort universitet med hensyn til større byggearbejder: 1971/72 1972/73 1973/74 1974/75 mill. kr. mill. kr. mill. kr. mill. kr. 53,8 84,7 91,3 132,5 I det forløbne år har universitetet efter vel- villig forhandling i finansudvalget kunnet er- hverve ejendommene Studiestræde 34 og Si- gurdsgade 41/Vermundsgade 5. Sidstnævnte ejendom er beliggende indenfor det i lov nr. 263 af 4. juni 1970 om Københavns universi- tets placering og universitetscentre omtalte ud- videlsesområde nordvest for Jagtvej, begrænset af Jagtvej, Tagensvej, Haraldsgade og Ver- mundsgade. Indenfor samme område har un- dervisningsministeriet i det forløbne år des- uden erhvervet ejendommene Vermundsgade 9-11 og Jagtvej 155 D. Sidstnævnte ejendom er indtil videre stillet til rådighed til fælles brug for Københavns Tandlægehøjskole og for universitetet. Herudover har finansudvalget givet tilslut- ning til erhvervelsen af en tidligere skolebyg- ning ved Salten Skov i Jylland. Denne ejen- dom skal anvendes som feltstation for de zoo- logi- og botanikstuderende. Universitetet har indgivet ansøgning om er- hvervelse af ejendommen Vandkunsten 3, der er naboejendom til det i 1969 erhvervede ejen- domskompleks, Frederiksholms Kanal 4/Vand- kunsten 5. I det forløbne år har der tillige været tale om afhændelse af visse universitetsejendomme: Ejendommene Aabenraa 26, 28 og 30 blev erhvervet i årene 1961 og 1962 med henblik på ny- og ombygning til brug for det musik- videnskabelige institut. Efter at planerne her- om er opgivet, vil ejendommene nu blive af- hændet ved undervisningsministeriets foran- staltning. Ligeledes vil den sydlige del af Ny- brogård - det drejer sig om et areal på 28- 29 ha - blive afhændet, efter at man har skrin- lagt planerne om et universitetsbyggeri på nævnte ejendom. Endelig er der i det forløbne år truffet beslutning om at afhænde en Dan- marks tekniske højskole tidligere tilhørende karrébebyggelse i Rigensgade-kvarteret til brug for et socialt byggeri. For at klare det værste lokalepres for de humanistiske fag har det også i det forløbne år været nødvendigt at leje lokaler rundt om- kring i byen, bl.a. et større antal undervis- ningslokaler i Studenterforeningens bygning. Erfaringen med hensyn til leje af lokaler viser iøvrigt, at det stedse bliver vanskeligere at leje egnede lokaler til en overkommelig pris i den indre by, og det har derfor været nødvendigt at leje lokaler i en ret betydelig afstand fra Frue Plads. Bl.a. har vi lejet lokaler ved Saga- biografen på Vesterbro, og denne geografiske afstand medfører en uhensigtsmæssig spredning af disse fag. De i det forløbne år indgåede lejemål re- præsenterer et areal på ca. 5000 m2 brutto og betyder en stor belastning for universitetets betrængte huslejekonto. For at klare disse faste lejeudgifter og for at klare udgifterne til de Organisation og administration 7 mere løse lejemål i forbindelse med afholdelse af skriftlige eksaminer, har det derfor været nødvendigt at søge huslejekontoen forhøjet med 1,2 mill. kr. Finansudvalget har tiltrådt forhøjelsen under forudsætning af, at der op- nås kompenserende besparelser på andre af universitetets driftskonti i det pågældende fi- nansår. Med hensyn til tilvejebringelse af studenter- faciliteter skal omtales, at der til brug for de studerende i området ved Universitetsparken søges indrettet ca. 200 læsepladser i ejendom- men, Jagtvej 155 B, og at der i den nyerhver- vede ejendom, Jagtvej 155 D, er stillet 11 lo- kaler til rådighed for de studerende ved Kø- benhavns Tandlægehøjskole og universitetet til brug for de studerendes faglige råd, for- eninger, studievejledning m.v. Med hensyn til kantiner skal nævnes, at der ude af universite- tet lejede lokaler i Nørregade 7 er taget en kantine på ca. 100 pladser i brug, og at denne kantine nu søges udvidet. Endvidere søges kan- tinen i Købmagergade 52 st. udvidet med 1. etagen. I forbindelse med overvejelserne om tilvejebringelse af kantiner for studerende og for personalet er der med repræsentanter for de implicerede parter nedsat en arbejdsgruppe, der har fået til opgave at foretage en nøjere undersøgelse af kantinebehovet. Denne arbejds- gruppe forestås af Danmarks Internationale Studenterkomité, der fra indeværende efterår har overtaget driften af universitetets spisestuer. Den 12. juni 1970 foranstaltedes grundstens- nedlæggelse og rejsegilde på Nybrogård-Kol- legiet. På grund af indtrufne forsinkelser på byggepladsen kan de første indflytninger på kollegiet tidligst finde sted medio 1971. 3. For finansåret 1970/71 blev der oprinde- lig fra undervisningsministeriet tildelt 21 mill. kr. (pris- og lønniveau april 1968) til aktivitets- udvidelser. I forbindelse med meddelelsen om beløbets størrelse forelå der ikke oplysning om, hvilken personaleudvidelse universitetet skulle budgettere med. Man fordelte derfor det givne beløb på sædvanlig måde og placerede herved 231 nye stillinger inden for rammen. Finans- ministeriet tilkendegav senere et maksimum for undervisningsministeriets samlede perso- naleudvidelse, som lå under summen af perso- naleudvidelsen for de under undervisnings- ministeriet hørende institutioner. Efter for- handlinger med finansministeriet lykkedes det for undervisningsministeriet at få forhøjet sin personaleramme men ikke til det søgte antal. Der måtte derfor ske en reduktion, som for Københavns universitets vedkommende betød en nedskæring med 44 stillinger til 187 stil- linger. Det herved frigjorte beløb blev ind- draget af undervisningsministeriet, der dog til- kendegav, at man var indstillet på at søge be- løbet udnyttet til oprettelse af stipendiestillin- ger. Resultatet af undervisningsministeriets forhandlinger blev, at der etableredes en fæl- les pulje af stipendiater på i alt 150 stillinger til fordeling mellem de højere uddannelsesin- stitutioner. Af denne pulje fik Københavns universitet i alt 54 stillinger, fordelt med 30 til besættelse pr. 1. september 1970, 10 til be- sættelse pr. 1. februar 1971 og 14 til besættelse pr. 1. september 1971. Under finanslovforslagets behandling i fi- nansministeriet og lønningsrådet blev neden- nævnte stillingsforslag og forslag om nye lek- torater ikke fremmet: 7 stillinger som professorer, 21 stillinger som afdelingsleder, 4 stillinger som akademisk uddannet sekretær, 24 stillinger som ikke-videnskabelig assistent, 54 lektorater med varierende grundbeløb. Efter denne nedskæring reduceredes perso- naleudvidelsen til i alt 131. Af de nævnte forslag blev forslagene om af- delingslederstillinger og lektorater udskudt med henvisning til de igangværende over- vejelser om en ændret stillingsstruktur, medens de øvrige forslag blev endeligt afslået. I be- tragtning af, at universitetets oprindelige fi- nanslovforslag var udarbejdet under iagtta- gelse af de tidligere givne rammer, er sagen påny rejst over for undervisningsministeriet med indstilling om oprettelse af 21 stillinger som amanuensis og 24 lektorater med varie- rende grundbeløb. Derudover er der fremsat forslag om en ændret anvendelse af det herefter uforbrugte beløb, blandt andet til dækning af udgifterne ved den nyetablerede miljøkontrol- linie under det matematisk-naturvidenskabe- lige fakultet og til delvis dækning af et konsta- teret behov for yderligere undervisningsassi- 8 Universitetets årbog 1969-70 stance ved det filosofiske fakultet. Overvejel- serne vedrørende den sidstnævnte sag er endnu ikke tilendebragt. Af interesse vedrørende finansåret 1970/71 skal yderligere nævnes, at finansministeriet al- lerede har tilkendegivet en kraftig reduktion af de samlede bevillinger for dette finansår, idet ministeriet ved cirkulære af 24. september 1970 har bestemt, at samtlige driftsudgifts- konti, bortset fra lønnings- og honorarkonti, ikke må stige mere end 5 pet. i alt, selvom prisstigningerne kan dokumenteres at være større. Udover udarbejdelse af selve finanslovfor- slaget for 1970/71 har universitetet også ud- arbejdet budgetoverslag for perioden 1971/72 -1973/74. Ved udarbejdelsen af dette materi- ale blev der tilkendegivet en ramme i hvert af de første to år på 22 mill. kr. (april 1968- niveau). For det tredje år (1973/74) blev der ikke givet en egentlig beløbsramme, men det blev tilkendegivet, at stigningstakten for dette år ikke burde være for voldsom. Universitetet fastsatte herefter selv en ramme på 25 mill. kr. (april 1968-niveau). Universitetet respekterede de tilkendegivne rammer, men fremhævede samtidig meget kraftigt, at rammerne var util- strækkelige, idet det dokumenterede behov lig- ger væsentligt over mulighederne. De oprinde- ligt fastsatte budgetoverslagsrammer er senere blevet reduceret af undervisningsministeriet, idet universitetet ved udarbejdelsen af finans- lovforslaget for 1971/72 fik tilkendegivet en ramme på 16,9 mill. kr. (april 1969-niveau) for dette finansår og 18 mill. kr. (ligeledes april 1969-niveau) for hvert af finansårene 1972/73 og 1973/74. Samtidig fastsattes perso- naletallene til henholdsvis 150, 135 og 135. 4. Jeg gav i årsberetningen i fjor udtryk for, at den bevillingsmæssige situation ville gøre det endnu vanskeligere end hidtil at gennem- føre en blot nogenlunde tilfredsstillende drift af universitetet. Som perspektivet tegner sig i dag med sti- gende afstand mellem bevillinger og bevillings- behov, må jeg anse det for tvivlsomt, om uni- versitetet overhovedet vil være i stand til fort- sat at leve op til sit formål. Den omtalte reduktion af stillinger vedrører højtkvalificeret videnskabeligt lærerpersonale. Da undervisningen skal passes, må den i sti- gende grad varetages af undervisningsassisten- ter m.v., hvilket - uanset disses iver og dygtig- hed — betyder en forringelse af uddannelsens niveau. Et udvalg under undervisningsministeriet afgav i marts 1970 Betænkning om stillings- strukturen ved universiteterne og de højere læreanstalter. Denne betænkning er endnu ikke færdig- behandlet i ministerier og i regering. Dens umiddelbare følge har derfor været, at vi ikke efter 1. april 1970 har kunnet ansætte personer svarende til de nuværende afdelingslederstil- linger og kun i ufornødent ringe antal udefra kommende lektorer, der navnlig er nødven- dige i det rets- og statsvidenskabelige fakultet. I det tidligere afsnit om anlægsbudgettet gøres rede for de lejemål, der har været nød- vendige for at skaffe lokaler til undervisningen. Udgifterne overstiger langt den til formålet afsete bevilling. Dertil kommer, at det er til- fældigt og i stadig højere grad vanskeligt at skaffe lokaler i den indre by, og at disse ofte må ombygges bekosteligt til nødtørftigt brug. Vore institut- og undervisningslokaler er spredt indenfor bycentret, hvilket medfører tidsspild og besvær. Man får kort sagt ikke fuld valuta for de anvendte beløb. Først en rationel midlertidig nødløsning og en snarlig permanent udbygning vil skaffe rimelige ar- bejdsvilkår og økonomisk udnyttelse af de midler, universitetet kan disponere over. Det er naturligvis rigtigt, at universiteterne og de øvrige højere læreanstalter må være un- derkastet de samme restriktioner, som den nu- værende finanspolitik medfører for den offent- lige sektors vedkommende. Men der er dog grund til at fremhæve, at universiteterne ikke er i stand til at indskrænke deres virksomhed, idet adgangen er åben for alle med studentereksamen eller tilsvarende uddannelse. Jeg anfægter på ingen måde dette princip, men når det findes, bør det tages i betragtning ved ansættelse af de midler, der stilles til vor rådighed. 5. Som omtalt i tidligere årsberetninger er der ved kgl. anordning af 5. maj 1967 givet uddannelsessøgende uden studentereksamen adgang til på visse betingelser at blive im- Organisation og administration 9 matrikuleret ved universiteterne. Gennem se- nere cirkulærer og sidst ved anordning af 10. oktober 1969 er denne adgang udvidet for en række foruddannelser, der nu giver automatisk adgang, såfremt de fagligt nødvendige tillægs- prøver er bestået inden afslutning af 1. del. I henhold til den oprindelige anordnings paragraf 2 kan rektor meddele andre end de nævnte adgang til at indskrive sig til bestemte studier. Denne dispensationsmulighed har i de sidste måneder været offentligt diskuteret. Ordningen praktiseres således, at administra- tionen i forbindelse med et immatrikulations- udvalg bestående af to professorer forbehand- ler ansøgningerne. Der lægges herunder vægt på, at uddannelsen efter skolen som helhed kan betragtes at svare til en af de adgangs- givende eksamina, f.eks. ved påfølgende anden fagrelevant uddannelse, evt. suppleret med ud- talelser om studieegnethed fra personer, som har indsigt i det universitetsstudium, som på- gældende ansøger om at følge. Foreligger der ikke dokumentation af denne karakter, vil vi ofte give ansøgeren anvisning på, hvorledes den tidligere uddannelse kan suppleres, således at indskrivning kan finde sted. I tvivlstilfælde indhenter udvalget udtalel- ser fra det pågældende studiums faglærere. Den endelige afgørelse er, som anført, rektors, hvilket i praksis betyder, at rektor får forelagt tvivlstilfælde og forslag om afslag. I adskillige tilfælde søger udvalget eller rektor gennem personlig samtale at danne sig et skøn over, hvilke »mangler« der må udfyldes før evt. im- matrikulation. Det ligger i anordningens § 2, at der ved disse sager må udøves et skøn, da ansøgernes forudsætninger og tidligere uddannelser er vidt forskellige. I praksis udformes efterhån- den for de forskellige studier visse retnings- linjer, som giver mulighed for ensartede afgø- relser udfra beslægtede kvalifikationer. Siden 1967 er indtil oktober i år ca. 230 dis- pensationer bevilget og ca. 100 afslået. Når den nye styrelseslov er iværksat, vil sags- behandlingen blive taget op til ny overvejelse. Der er siden sidste årsberetning udstedt kgl. anordning om ændring i lægevidenskabelig embedseksamen og om teologisk embedseksa- men ved Københavns og Århus universitet (6.2.70 og 22.1.70), bekendtgørelse om natur- videnskabelig embedseksamen ved Køben- havns og Århus universitet (19.5.70) samt om kandidateksamen og om magisterkonferens i sociologi ved Københavns universitet (16.10.70). Som omtalt i sidste årsberetning blev der den 19.8.69 udstedt kgl. anordning om ind- førelse af licentiatgrad ved universiteterne. I det forløbne år har et efterhånden stort antal kandidater og magistre søgt ind i licen- tiatstudiet, hvorved der er skabt et særdeles ønskeligt udvidet rekrutteringsgrundlag for kommende forskere og lærere såvel i universi- teterne som i andre institutioner. Dette er et stort fremskridt, men det gør en udvidelse af kandidatstipendier og universitetsadjunkturer udover det allerede opnåede, se afsnit 2, på- krævet, for derved at give aspiranterne økono- misk mulighed for gennemførelse af denne værdifulde videreuddannelse. Universiteterne afgav den 25.6.69 til under- visningsministeriet forslag til nye regler for erhvervelse af doktorgraden. Ministeriet har nu i det store og hele tilsluttet sig forslaget, men henstillet, at en endelig behandling af det først finder sted, når de nye styrelsesorga- ner er i funktion. Dette anser vi for rigtigt, og på samme måde vil et nu færdigbehandlet forslag om nye regler for tildeling af prisopga- ver blive forelagt det kommende konsistorium, før det fremsendes til ministeriet. 6. Der er i årets løb udført et meget stort nødvendigt arbejde i en række udvalg, nedsat af konsistorium eller af rektor efter beslutning i konsistorium. Også indenfor fakulteter og de forskellige fagområder har udvalgsvirksomhe- den været særdeles udstrakt. Her skal kun re- fereres til virksomheden indenfor fællesanlig- gender. Den 10.12.1969 afgav rekrutterings- og stillings- strukturudvalget af 1968 betænkning til under- visningsministeriet. De fremsatte betragtninger og forslag indgik bl.a. i drøftelserne, som førte til den forud omtalte betænkning af marts 1970 vedrørende fremtidig stillingsstruktur. I december 1969 nedsatte rektor et koordine- ringsudvalg vedr. forslag til ny styreform for universitetet med repræsentanter for fakulte- 10 Universitetets årbog 1969-70 terne og studenterrådet. Prorektor, professor Mogens Pihl var udvalgets formand. Udvalget foretog henvendelse til folketingsudvalget vedr. styrelsesloven og behandlede overgangsord- ninger fra den nuværende til den fremtidige ordning. Det var en forudsætning for udvalgs- arbejdet, at de nærmere regler for institutråd og -ledelse, for fakulteter og fagråd og for konsistorium skal udarbejdes af de nyvalgte organer under styrelsesloven. Dette vil med de nu fastlagte terminer for valg først kunne ske fra begyndelsen af februar 1971 og vil - atter - pålægge lærere, studenter og admini- stratorer et meget stort arbejde. Det blev overladt udvalget med nogenlunde uændret sammensætning at forestå gennem- førelse af valgene af lærerrepræsentanter til de nye styrelsesorganer. Disse valg er nu gennem- ført på meget tilfredsstillende måde, idet der i et flertal af valggrupperne blev opstillet kun én kandidatliste. Valgdeltagelsen for de grup- per, hvor flere lister var opstillet, var ca. 85 pet. Som bekendt forestås valg af studenterre- præsentanter i henhold til undervisningsmini- steriets cirkulære af et valgudvalg på 3 perso- ner udenfor universitetet. Styrelsesloven forudsætter en ændring af den hidtidige administrative organisation, først og fremmest derved at rektors og kurators ad- ministrationer sammenlægges under en fælles chef, universitetsdirektøren. Denne stilling er endnu ikke normeret, til trods for at rektor og kurator allerede d. 17. juni henstillede til un- dervisningsministeriet, at sagen blev fremmet, og der d. 22. juli blev fremsendt en indstilling om universitetsdirektørstillingen og andre nød- vendige stillinger. Den langsommelige behandling af sagen be- tyder en belastende forsinkelse af den ratio- nalisering af universitetets drift, som er forud- sat i styrelsesloven. Den rationalisering ved oprettelse af de nye ledende stillinger, der er afgivet indstilling om, vil dog ikke være tilstrækkelig til at imøde- komme behovet for administrativ bistand hos de mange nye kollegiale organer. Universite- tets administration har i længere tid arbejdet med problemerne omkring den nye struktur, og der er i forsommeren 1970 indledt samar- bejde med et privat firma for organisation og rationalisering, som skal bistå med forslag til en ny administrativ opbygning på grundlag af en analyse af den nuværendes funktioner. I september 1970 nedsattes efter konsistori- ums beslutning et udvalg af fakultetsrepræsen- tanter, administratorer og studenter med den opgave at gennemgå den nuværende budget- procedure ved universitetet og overveje, hvor- ledes der kan tilvejebringes et forbedret be- slutningsgrundlag og en mere effektiv udnyt- telse af givne bevillinger under finansministe- riets rammebevillingscirkulære, ligesom udval- get skal søge tilvejebragt en forenkling af arbejdsgangen under den fremtidige admini- strationsstruktur. Formand for udvalget er nu stud. jur. Børge Klemmensen, efter at profes- sor Erling Olsen er udpeget som rektor for Roskilde universitet. I efteråret 1968 gennemførtes for hele uni- versitetet en kommunikationsanalyse omfattende den interne organisation og samspillet mellem de mangeartede funktioner, de ansattes og de studerendes bostæder, deres anvendelse af transportmidler til og fra arbejdsstederne og mellem disse, parkeringsforhold og telefon- trafik. Bearbejdelsen af dette meget omfattende og alsidige datamateriale har taget lang tid, og også tekniske vanskeligheder har forsinket publikationen, men nu foreligger analysen i i alt 6 delrapporter, hvoraf de sidste er udsendt i indeværende måned. Kommunikationsanalysen bygger på til dels nye metoder og har til hensigt gennem en oversigt over universitetsvirksomheden i alsi- dig belysning under nugældende forhold at give et rationelt grundlag for planlægning af ikke alene udbygningen af Københavns uni- versitet, men også af nye uddannelsescentre. Teksten er delvis oversat til engelsk, og der har både herhjemme og i udlandet vist sig stor interesse for værket. Også det såkaldte »centerudvalg«, der snarest bør benævnes universitetets planlægningsudvalg, har gennem arbejdsgrupper og vinderudvalg været meget aktivt. Der er arbejdet med pla- ner for et biologisk center omkring Nørre Fælled, med udbygningen af de naturviden- skabelige fag, herunder deres eventuelle rela- tion til udbygningen af Roskildeuniversitetet, med problemerne omkring midlertidig udbyg- Organisation og administration 11 ning af de tre humanistiske fakulteter, plan- lægning af nødløsninger på Amager m.v. I hele dette kompleks af planlægningsopga- ver har universitetet haft væsentlig støtte i samarbejdet med civilingeniør Jørgen Vedels planlægningsfirma. Videreførelsen af Panum- instituttets programmering og udformning i detailler har støttet sig på samarbejde med arkitekter og ingeniører med afdelingsleder John Rastrup Andersen som koordinator, un- der ledelse af undervisningsministeriets bygge- administration. Når universitetet som ovenfor omtalt af eget initiativ og i modsætning til tidligere lægger så stor vægt på at udforme planer og forslag fer dets udbygning, er årsagen den, at dette nød- vendige arbejde ikke tilstrækkelig tidligt og med sagkyndig bistand iværksættes af vore overordnede myndigheder. Efterhånden som vore arbejdsforhold bliver mere og mere van- skelige indtil det umulige, må vi føle det som en forpligtelse at tage fat på opgaverne. - Universitetet er alle de lærere, studenter og administratorer, som har ofret tid og slid på deltagelse i det vidtomfattende udvalgs- arbejde stor taknemmelighed skyldig. 7. De studenter sociale foranstaltninger skal kun kort omtales. Vore pladsforhold og økonomi- ske muligheder begrænser de ønskværdige og påkrævede udvidelser på alle områder. Der rejses således krav om flere vuggestuer og børnehaver til studerende og ansattes brug, - foranstaltninger som ville virke tidsbespa- rende for dem og derved skabe dem mere ef- fektive studie- og arbejdsvilkår. Det har trods al positiv interesse for disse krav ikke været os muligt at imødekomme dem, men vi følger opmærksomt enhver udvej, der måtte vise sig. Den 1. september overgik driften af studen- ternes spisestuer til Den internationale Stu- denterkomité. Spisestuerne er en selvejende institution under en bestyrelse med universi- tets- og studenterrepræsentanter. Nyordningen vil gøre det rimeligt at ændre statutterne for bestyrelsens sammensætning. Ved overgangen til D.I.S. tog fru Kamma Bratting efter 45 års virksomhed ved spise- stuerne sin afsked. Universitetet har udtrykt sin store taknemmelighed for denne enestående indsats og Hans Majestæt Kongen har benådet fru Bratting med Dannebrogsordenen. Mogens Fog. C. Kommunikationsanalysen Den stadig stigende tilgang til de højere uddannelser i Danmark har forøget behovet for en omhyggelig planlægning af såvel de faglige som de fysiske rammer ved universite- terne. Det er som et led i disse bestræbelser, Københavns universitets kommunikationsana- lyse skal ses. »Formålet med analysen har været at få detaljeret kendskab til universitetets nuvæ- rende forbrug af kommunikation såvel internt på universitetet mellem dets forskellige afde- linger, institutter og undervisningslokaler som externt i forhold til den øvrige bys institutio- ner, virksomheder og boligområder.« (Rektor Mogens Fog). Kommunikationsanalysen er tilrettelagt og bearbejdet af trafik- og byplankonsulent, civil- ingeniør Jørgen Vedel. Resultaterne er præsenteret i 6 rapporter: DATAINDSAMLINGEN, UNIVERSITE- TET, BOSÆTNINGEN, TRAFIKKEN, PARKERINGEN samt TELEFONTRAFIK- KEN. 1. Dataindsamlingen Dataindsamlingen blev foretaget på grund- lag af spørgeskemametoden. Det skyldes dels et manglende forhåndskendskab til analyse- populationen, hvilket forhindrede, at man kunne anvende en interview-analyse af en delpopulation, dels kunne visse af de indhen- tede oplysninger ikke fremskaffes ved inter- views, men forudsatte, at de adspurgte ud- fyldte en dagbog for deres færden. Datamaterialet består af 4 typer spørge- skemaer, som er blevet benævnt: »Generelle 12 Universitetets årbog 1969-70 skema«, »Torsdagsskema«, »Ugeskema« og »Telefonskema«. I det »Generelle skema« skulle samtlige studerende og ansatte give oplysninger om deres bosætning, husstandsforhold, studie- og erhvervsforhold, faglige kontakter til andre institutioner, transportmiddelbesiddelse samt transportvaner etc. »Torsdagsskemaet« skulle anvendes til be- skrivelsen af de adspurgtes færden torsdag d. 3. oktober 1968. Skemaet var udformet som et hæfte med 20 enslydende sider, hvor der for hver tur skulle gives oplysning om turens ud- gangspunkt samt mål (adresser), afgangs- og ankomsttidspunkter (time- og minuttal), tu- rens formål samt transportmiddelanvendelsen. Ved befordring med kollektive transportmid- ler skulle man angive den anvendte gang- og ventetid, og ved anvendelse af privatbil skulle parkeringsmåde samt gangtid fra parkering til mål angives. Endelig skulle antallet af møde- deltagere ved universitetsfaglige møder opgi- ves. »Ugeskemaet« skulle tjene til at vurdere turaktiviteten i ugen d. 30. september til d. 6. oktober 1968 (excl. torsdag d. 3. oktober). Hver person skulle foruden en »torsdagsbog« besvare et »ugeskema« på en af ugens øvrige dage. »Ugeskemaet« gav oplysninger om tur- antal, -formål samt anvendt transportmiddel og kunne således benyttes til en vurdering af, om torsdagen var repræsentativ set i relation til ugens samlede trafikmønster. »Telefonskemaet« blev kun sendt til de uni- versitetsansatte, der skulle gøre rede for deres brug af telefonnettet ved angivelse af samtale- udgangspunkt og -mål (adresseangivelser und- tagen for private samtaler), samtaletidspunkt og varighed. Endelig skulle de angive formålet med samtalen (administration, undervisning, forskning, indkøb m.m.). Der blev udsendt spørgeskemaer til 20820 studerende og til 3134 ansatte. Antallet af anvendte skemabesvarelser fremgår af tabel 1. Datamaterialets behandling er i sin helhed sket ved anvendelse af edb. Til brug for den geografiske udplotning blev der for Køben- havnsregionen fastlagt et koordinatnet med 1 X 1 km's maskevidde (i Central-København dog 500x500 meter). En grovere områdeopdeling af kvadratnet- Tabel 1: Besvarelsesprocenterne for de enkelte skema- typer i relation til den samlede universitetspopulation. Antal anvendte skemabesvarelser absolut og relativt i forhold til 20 820 studerende 3 134 ansatte Skematype absolut % absolut °/o »generelle skema« 12 813 62 2 204 70 »torsdagsskema« 11 196 53 1 912 61 »telefonskema«. . . - - 1 236 40 »ugeskema«..... 11 372 54 1 768 56 Antal anvendte skemabesvarelser absolut og relativt i forhold til 20 820 studerende 3 134 ansatte Skematype absolut % absolut °/o tet er tilpasset distriktsinddelingen i Egnsplan- rådets Trafikanalyse 1967. 2. Universitetets interne kommunikationsstruktur Den interne kommunikationsstruktur hæn- ger sammen med de faglige relationer såvel i undervisnings- som i forskningsmæssig hen- seende. Derudover er den afhængig af en hen- sigtsmæssig organisation af de fysiske rammer for uddannelse og forskning. 2.1 De faglige kontakter Af de 2204 ansatte, der besvarede kommu- nikationsanalysen, angav 648 at have interne forsknings- eller undervisningsmæssige kon- takter ved Københavns universitet. Disse be- svarelser fordelte sig på følgende måde: antal personer antal kontakter Forskning...... 595 1 213 Undervisning. . . 283 521 684 1 734 En nærmere undersøgelse af besvarelserne i relation til de 7 stillingsgrupper, som analysen arbejder med, viser, at såvel besvarelsespro- centerne som kontaktfrekvenserne (antallet af kontakter pr. besvarer) i høj grad afhænger af disse stillingsgrupper. Besvarelsesprocenterne ligger således på ca. 65 for professorer, ca. 50 for lektorer og amanuenser og falder endelig til ca. 35 for andre lærere. Et tilsvarende fald ned gennem stillingsgrupperne gør sig gæl- dende for de ansatte under administrationen. Der er ikke nogen nævneværdig forskel i besva- Organisation og administration 13 relsesprocenter og kontaktfrekvenser mellem de enkelte fakulteter. Ser man på kontakternes fordeling mellem institutgrupper/fakulteter, viser der sig føl- gende billede: Af de 1 734 kontakter udveksles 568 på tværs af fakultetsgrænserne, mens 390 af kontakterne er mellem institutgrupper inden for det enkelte fakultet. De øvrige 776 kontak- ter udveksles internt inden for hver enkelt in- stitutgruppe. Det største antal kontakter over fakultetsgrænserne udveksles til og fra det lægevidenskabelige fakultet og til og fra fæl- lesinstitutterne (bl.a. H. C. Ørstedinstituttet, UB 1 og UB2). De interne kontakter viser en umiddelbar kompleksitet i universitetsstrukturen, en kom- pleksitet, der har to aspekter. På den ene side sker der en vis udveksling af lærere mellem forskellige studiefag, som iøvrigt ikke i videnskabelig henseende har berørings- flader - der tænkes her på undervisningen i hjælpediscipliner. Eksempelvis kan nævnes de lægestuderendes undervisning i elementær fy- sik og kemi, en undervisning som stadig i et vist omfang varetages af lærere ansat ved det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Den- ne type kontakter har ingen dyberegående funktionel betydning og er ikke nogen lokali- seringsmæssig binding for det enkelte institut, idet den kan substitueres gennem læreransæt- telser. Det andet kontaktaspekt griber mere funda- mentalt ind i universitetsstrukturen — og der- med i spørgsmålet om den lokaliseringsmæs- sige frihed. Det drejer sig om grænsediscipli- nernes betydning for forskellige fagområder. Den kontaktflade, der opstår her, har afgø- rende betydning for et frugtbart forsknings- og undervisningsmiljø. Det er derfor af stor be- tydning, bl.a. ud fra hensynet til en hensigts- mæssig planlægning, på et så tidligt tidspunkt som muligt at erkende tilstedeværelsen af disse kontakter. Det her sagte gælder naturligvis i lige så høj grad for kontakterne til institutio- ner (specielt undervisningsinstitutioner) uden for Københavns Universitet (jvf. omtalen af disse kontakter i afsnit 3.1). 2.2 Lokaleanvendelser Københavns universitet rådede i efteråret 1969 over ialt ca. 220000 m2 bruttoetageareal, hvoraf de 210000 m2 er beliggende i Køben- havns og Frederiksberg kommuner, 5000 m2 i den øvrige del af Københavnsregionen og en- delig 5000 m2 i det øvrige Danmark. Med henblik på planlægningen opererer man med forskellige kategorier af lokalean- vendelser. I opgørelsen for Københavns uni- versitet er der foretaget en opdeling på insti- tutarealer (42000 m2 netto), biblioteksarealer (11000), undervisningslokaler (21000), kan- tiner og spisestuer samt studenterfaciliteter (12000), specialarealer (50000) og endelig centraladministrative arealer (2000). I forbindelse med overvejelser om lokale- normer er der foretaget en nøjere vurdering af undervisningslokalernes udnyttelse og stør- relse. Undersøgelsen viser, at til trods for en lav pladsudnyttelse, nemlig 2 skematimer pr. plads pr. dag, så udnyttes de fleste undervis- ningslokaler meget intenst, mellem 30 og 40 timer pr. uge. Årsagen til den ringe plads- udnyttelse må tilskrives undervisningslokaler- nes uhensigtsmæssige størrelse i relation til de forekommende holdstørrelser. Biblioteksforholdene afspejler på samme måde som undervisningslokalernes udnyttelse den generelle lokalesituation ved universite- tet. Det er således typisk, at bibliotekssamlin- ger ved de tre humanistiske fakulteter ofte står spredt over hele instituttet (på gange, i kælder- magasiner etc.), hvilket også er forklaringen på, at man ikke altid benytter samlingerne efter hensigten, idet der lægges kraftige be- grænsninger på låne- og læsemuligheden. Det er vigtigt, at samlingerne eksisterer som en integrerende del af de øvrige studie- og forsk- ningsfaciliteter. 2.3 Parkeringsanlæg Under hensyntagen til den forventede stig- ning i bilbenyttelsen vil parkeringsanlæggene være en af de mest pladskrævende faciliteter, hvad enten man vælger en løsning på åben mark eller kælderparkering. Det er derfor af afgørende betydning at kunne fastlægge be- hovet for parkeringspladser så nøjagtigt som muligt. Specielt er det vigtigt at kunne udtale sig om behovsstigningen svarende til etape- udbygningen af et uddannelsescenter. For at belyse disse problemer nøjere blev der i til- 14 Universitetets årbog 1969-70 knytning til spørgeskemaregistreringen fore- taget en parkeringsanalyse på Nørre-Fælled d. 3. oktober 1968. Området mellem Bleg- damsvej, Tagensvej, Jagtvej og Øster Allé blev opdelt i 6 delområder, hvoraf 2 områder udelukkende består af uddannelsesinstitutio- ner. For de 2 rene universitetsområder udgør den maksimalt tilkørende timetrafik ca. 20 pet. af den samlede døgnbiltrafik til områderne. I forhold til den største akkumulerede sum af parkerede biler udgør den maksimale time- trafik ca. 50 pet. I forhold til de eksisterende parkerings- muligheder på privat areal er kapacitetsud- nyttelsen (forholdet mellem det maksimale an- tal holdende biler og antallet af pladser) for universitetsområderne ca. 85 pet. Medregnes parkeringspladser på offentligt areal, dvs. kant- stensparkeringen, fås en kapacitetsudnyttelse på ca. 67 pet. I den forbindelse er det interes- sant at bemærke, at ca. 10 pet. af de universi- tetsstuderende på Nørre-Fælled, der har bil eller hyppig adgang til bil, angav, at de ikke benyttede bilen på grund af parkeringsbesvær. Det tilsvarende tal er for den Indre By ca. 35 pet. Udtrykt i forhold til antallet af universitets- tilknyttede personer udgjorde det største antal samtidigt holdende biler på Nørre-Fælled 0,09 parkeret personbil pr. person. I dette område er bilbenyttelsesprocenten i dag 13 for de studerende og 40 for de ansatte. Under forudsætning af en bilbenyttelsesprocent på 40/80 for de studerende og 80/90 for de an- satte og besøgende i en fremtidig situation, så kan man beregningsmæssigt skønne parkerings- behovet pr. person til 0,28/0,47. Til sammen- ligning kan nævnes, at man ved Panum-insti- tuttet planlægger parkeringsforsyningen til 0,3 P-plads pr. person, medens man ved DTH regner med 0,6 P-plads pr. person ved 1. eta- pen. Ved afvejningen af, hvilken P-plads norm man skal benytte sig af ved planlægningen af parkeringsforsyningen, indgår med særlig vægt visse eksterne betingelser som f.eks. det for- ventede bosætningsmønster, områdets betje- ning med kollektive transportmidler, dvs. fak- torer der hænger nøje sammen med politisk- økonomiske målsætninger. 3. Universitetets eksterne kommunikationsstruktur Ud fra en samfundsmæssig synsvinkel griber den eksterne kommunikationsstruktur i lige så høj grad ind i planlægningsprocessen som den interne kommunikationsstruktur. I den hidtidige planlægning af uddannelsesinstitutio- ner i Danmark har man fortrinsvis beskæftiget sig med de interne problemer, hvilket sand- synligvis hænger sammen med, at uddannelses- institutionernes udbygning først er blevet ak- tuel i det øjeblik den indre organisation ikke længere fungerer hensigtsmæssigt, dvs. på et tidspunkt, hvor en offentlig planlægning burde være påbegyndt for år tilbage. 3.1 De faglige kontakter til det øvrige samfund 669 ansatte har angivet 1477 faglige kon- takter til institutioner og virksomheder uden for universitetet. Disse eksterne kontakter for- deler sig med 640 til uddannelsesinstitutioner, 167 til hospitaler og behandlingshjem, 255 til offentlige laboratorier o.l., 60 til statslige og kommunale administrationskontorer, 277 til biblioteker, museer og samlinger samt 78 kon- takter til private erhvervsvirksomheder. Den overvejende del af de eksterne kontak- ter udveksles med institutioner og virksomhe- der beliggende i København og Frederiksberg kommuner. 43 pet. af de eksterne kontaktan- givelser er registreret i det Københavnske city-område, og inden for Københavns amts grænser er placeret i alt 80 pet. af kontaktan- givelserne. Kun 7 pet. er udenlandske kontakt- adresser. Det er ikke muligt på baggrund af analyse- materialet at udtale sig om kontakternes af- hængighed af den geografiske beliggenhed; men det er f.eks. helt indlysende, at for de fag, der i særlig grad har behov for den hyppige adgang til biblioteker, museer og an- dre samlinger, er den geografiske nærhed til city en betydelig fordel - ja, muligvis en nødvendighed. 3.2 Universitetspopulationens erhvervsarbejde Den samme afhængighed af nærheden til city gør sig gældende, når man ser på de stu- derendes og ansattes erhvervsarbejde uden for Københavns universitet. Organisation og administration 15 4328 studerende har angivet at have er- hvervsarbejde uden for universitetet, mens 475 studerende havde erhvervsarbejde ved universitetet. 54 pet af de studerendes arbejds- pladser uden for universitetet er beliggende i Central-København. Den største arbejdsplads- koncentration forekommer i kvadrater, der indeholder skoler og sygehuse samt ved Slots- holmen. For de studerende har universitetets centrale beliggenhed således betydning gen- nem de muligheder for erhvervsarbejde, der tilbydes. Disse tilbud vil man imidlertid på forskellig vis kunne kompensere for - f.eks. gennem en forøgelse af uddannelsesstøtten - hvorfor nærheden ikke er en absolut nødven- dighed. Blandt 2 192 besvarelser om de ansattes er- hvervsforhold konstateredes det, at 440 an- satte - svarende til 20 pet. - havde lønnet er- hvervsarbejde uden for universitetet. 60 pet. af disse arbejdspladser er beliggende i Central- København og er for en stor dels vedkommende knyttet til offentlige og halvoffentlige institu- tioner og virksomheder. For det videnskabe- lige personale er erhvervshyppigheden ca. 35 pet. Det er betydningsfuldt, at erhvervs- hyppigheden ved det rets- og statsvidenskabe- lige samt det filosofiske fakultet er helt oppe på 40 pet. For disse fakulteter kan nærheden til Central-København således være afgørende af hensyn til rekrutteringen af kvalificerede medarbejdere. 3.3 Bosætningsstrukturen Bosætningsstrukturen er en tungtvejende faktor ved planlægningen af et nyt uddannel- sescenter, hvadenten det drejer sig om en ud- flytning eller en nyetablering. Det hænger bl.a. sammen med, at bopælsarbejdssteds- trafikken udgør en væsentlig del af universitets- populationens samlede transportmængde. Ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel vil det være relevant at søge de samlede udbygnings- omkostninger minimeret. Det betyder bl.a., at man for hvert lokaliseringsalternativ bør sam- menholde bosætnings- og transportomkost- ningerne ved alternative bosætningsstrukturer. Gennem analysen har man fået mulighed for at belyse spørgsmålet om, hvorledes bosæt- ningsstrukturen vil kunne ændre sig ved alter- native universitetslokaliseringer i hovedstads- området. For de studerendes vedkommende var bo- sætningsfordelingen i regionen således: I Kø- benhavns og Frederiksberg kommuner 61 pet., i vestegnen (syd for Frederikssundsvej) 9 pet. og i nordegnen 28 pet. For de ansatte var den tilsvarende fordeling: I Københavns og Frede- riksberg kommuner 53 pet., i vestegnen 10 pet. og i nordegnen 35 pet. For de ansattes ved- kommende er der endvidere karakteristiske forskelle i bosætningsmønsteret for akademi- kere og ikke-akademikere. Akademikerne har i stort omfang deltaget i den almindelige by- spredning - dog med tyngdepunkt i nordegnen med 45 pet. - mens ikke-akademikere i vidt omfang stadig er bosat i de centrale bydele (60 pet.). Det kan måske betyde, at ikke-aka- demikerne er mere følsomme over for ændrin- ger i bopæls-arbejdsstedsafstandene end det akademiske personale. I vurderingen af bosætningsstrukturen ind- går foruden boligernes geografiske fordeling også udbuddet af hensigtsmæssige boligtyper samt boligområdernes trafikbetjening. I relation til udbuddet af hensigtsmæssige boligtyper til universitetspopulationen er den nuværende lokalisering af universitetet yderst favorabel. Der tænkes i denne forbindelse spe- cielt på udbuddet af værelser, klublejligheder, pensionater og mindre lejligheder i brokvar- tererne, der efterhånden bliver uegnede som familieboliger, men som kan opfylde de stu- derendes boligbehov. Ca. 12 pet. af de stu- derende angav, at de boede på kollegium, mens 36 pet. af de studerende boede hos deres forældre. Det er altså 52 pet. af de studerendes boligbehov, der dækkes ind på anden måde. En uhensigtsmæssig placering af universitetet kan — set i dette perspektiv - betyde enten et betragteligt behov for øget kollegiebyggeri el- ler forøgede transportomkostninger for de stu- derende. 3.4 Det trafikale mønster Universitetets nuværende lokalisering er i trafikal henseende gunstig i forhold til en be- tjening med kollektive og lette individuelle transportmidler, men uhensigtsmæssig i for- hold til den stigende bilbenyttelse. 16 Universitetets årbog 1969-70 Biltætheden var blandt de studerende 12 pet., mens den var 43 pet. for de ansatte. End- videre angav 11 pet. af såvel de studerende som de ansatte, at de havde hyppig adgang til at bruge bil. De væsentligste faktorer, der påvirker trans- portmiddelfordelingen i henholdsvis B/S og B/A rejserne, har i analysen vist sig at være: a. Det relative antal bilejende personer. b. Afstanden mellem bopælen og studie-/ar- bejdsstedet. c. Parkeringsfaciliteterne ved universitetsom- rådet kombineret med den kollektive trafik- betjening. d. Den kollektive trafikbetjening ved bopælene. I planlægningsmæssig henseende er det des- uden af betydning at kende universitetstrafik- kens fordeling over dagen. I »Trafikken« be- skriver en række diagrammer, hvorledes de studerendes og de ansattes ture fordeler sig over døgnet. Det viser sig, at en væsentlig der af turene ikke er universitetsorienterede, og at de universitetsorienterede ture især for de stu- derendes vedkommende udviser et mere jævnt fordelt mønster end normalt for andre trafi- kanter med en største timetrafik kl. 12-13 i retning bort fra universitetet. Dette forhold betyder, at de studerende kun i mindre grad belaster trafikanlæggenes kapacitet i de sæd- vanlige myldretider, specielt i betragtning af at ca. 2/3 af spidstimetrafikken afvikles med lette individuelle transportmidler. Det er således væsentligt, at man - bl.a. for at undgå fejlinvesteringer i trafikanlæg til nye uddannelsesinstitutioner — opbygger sin trans- portmodel på et så realistisk grundlag som muligt. 4. Konklusion I de 6 rapporter, der nu foreligger, er der givet et afrundet billede af kommunikations- strukturen for såvel ansatte som studerende ved Københavns universitet. Analysen har for en afgrænset del af uddannelsessektoren åbnet mulighed for en mere omhyggelig planlæg- ning; men det er væsentligt for den fremtidige uddannelsessituation, at denne sektor ses i sammenhæng med hele spektret af uddannel- sesinstitutioner. Rapporterne er i al væsentlighed en præsen- tation af data, som det så er op til de plan- læggende organer at benytte sig af. Det er som et redskab for den videre planlægning analysen skal anvendes - og bliver anvendt. Jørgen Vedel. D. Indberetning fra lokalekontoret Undervisningslokalerne I forårssemestret 1970 måtte afgives 2 un- dervisningslokaler i Museumshuset med til- sammen 92 pladser til Data- og servicekon- toret. Da man forventede at påbegynde om- bygning af Linnésgadeannekset, Linnésgade 22, kunne 10 auditorier i denne bygning med tilsammen 276 pladser ikke benyttes. Ombyg- ningen kom dog ikke i gang. Universitetet fik rådighed over 4 auditorier i Danmarks tekni- ske Højskoles lokaler, Øster Voldgade 10, med i alt 380 pladser, men i løbet af semestret viste de sig uegnede på grund af den særlige audi- torieopbygning. Endvidere lejedes 7 lokaler i Vartov med tilsammen 270 pladser og 1 i Helligåndshuset med 40 pladser. Der blev i forårssemestret benyttet i alt 130 undervis- ningslokaler i fællesauditorierne foruden den undervisning, der fandt sted på institutterne. Ved efterårssemestrets begyndelse måtte af- gives yderligere 3 auditorier i Museumshuset med 124 pladser til Data- og servicekontoret og i Hovedbygningen måtte afgives 2 audito- rier med 205 pladser til Institut for anvendt universitetspædagogik med henblik på indret- ning til kombineret undervisningslokale og T.V.-studie. Lokalerne på D.t.H., Øster Vold- gade 10, kunne heller ikke bruges. Da lokale- kontoret desuagtet skulle skaffe 156 undervis- ningslokaler, måtte man leje 19 lokaler i Stu- denterforeningen med 968 pladser og skynd- somst indrette 16 lokaler i Linnésgadeannekset Organisation og administration 17 til undervisningsbrug, idet ombygningen her var ramt af byggestop. Der indløb mange kla- ger over lokalerne i Studenterforeningen, idet adskillige lærere fandt dem uegnede til under- visningsbrug. Der er heller ikke mulighed for at benytte audio-visuelle hjælpemidler i de lejede lokaler, da der ikke findes opbevarings- muligheder. Yderligere har de lejede lokaler det minus kun at være til rådighed en del af dagen og slet ikke om lørdagen. Der klages jævnligt over filmsalen i Trinita- tisannekset. Støj herfra ved kørsel af tonefilm umuliggør en effektiv undervisning i det til- stødende lokale, og forsøg på at afhjælpe de- fekten har ikke hidtil medført en bedring af forholdet. Såvel lærere som studenter beklager sig jævnligt over de lange afstande, der er mellem lokalerne. En hensigtsmæssig skemalægning vil med den nuværende lokalemasse kunne med- føre, at en lærer eller en student vil være nødt til at gå 1,8 km mellem to undervisningsloka- ler, hvilket medfører at timerne afkortes. Eksamenslokalerne Egentlige eksamenslokaler til afholdelse af skriftlige eksaminer har universitetet ikke. I de senere år er man som følge af de nye studie- ordninger begyndt at afholde skriftlige eksami- ner næsten hele året, og man kan derfor ikke mere bruge undervisningslokalerne i indre by til dette formål. I stedet har man måttet klare sig med større rum i nyligt erhvervede ejen- domme, hvor ombygningen ikke umiddelbart har kunnet påbegyndes. Lokalerne har fået en nødtørftig rengøring og der er blevet sat ekstra lysstofarmaturer op, hvor belysningen var særlig ringe, dog uden at opnå en tilstræk- kelig belysning. Flere steder har det også knebet med at få den nødvendige varme. I vinteren 1969-70 havde vi 758 eksamens- pladser til rådighed fordelt med 148 pladser i Nørregade 7 H, 5. sal, og 540 pladser i Køb- magergade 44-46 samt 70 pladser i festsalen. Til sommereksamen 1970 kunne Købmager- gade 44-46 ikke bruges. Bygningen skulle om- bygges og var af den grund ryddet fra 1. april. I stedet fik vi rigget 240 pladser til i Nørre- gade 7 H på 3. og 4. sal. Universitetet havde herefter rådighed over 658 eksamenspladser fordelt med 388 i Nørregade 7 H, 120 i Studie- stræde 34, 80 i Linnésgade 22 og 70 i festsalen. Dette var imidlertid utilstrækkeligt og der måtte flere dage lejes yderligere 406 eksamens- pladser i Studenterforeningen, Grundtvigshus og Foreningen af 1860. I maj måned begyndte klager over støj i lokalerne i Nørregade at ind- løbe til lokalekontoret og til rektor, og da det ikke var muligt at få stoppet det tagarbejde, der gav anledning til klagerne, måtte man fra 20. maj flytte eksaminerne fra Nørregade 7 til Købmagergade 44-46, hvor ombygningsar- bejdet endnu ikke var kommet i gang. Ved den ved årets slutning påbegyndte vin- tereksamen er antallet af eksamenspladser gået ned til 658 fordelt med 388 i Nørregade 7 H, 120 i Studiestræde 34, 80 i Frederiksholms Kanal 4, baghuset, og 70 i festsalen. Se oven- stående illustration. Reparations- og vedligeholdelses- afdelingen I 1969 etableredes under kurators bygge- og anlægskontor en reparations- og vedligeholdel- sesafdeling under lokaleinspektørens daglige ledelse og hovedsageligt med virke i den indre by. Afdelingen skulle først og fremmest tage sig af de lejede lokaler, som indgik i de hastigt etablerede nødløsninger til afhjælpning at den akutte lokalemangel for de humanistiske fag. Afdelingen havde i den første del af året en halvdagsbeskæftiget bygningskonstruktør til hjælp i den daglige ledelse, men blev i de sidste 5 måneder af året ledet uden denne assi- stance. Der er beskæftiget 7 håndværkere (5 malere, 1 snedker og 1 tømrer) ved årets slut- ning. Der er i det forløbne år, efter fornødne re- parationer, nedtagning eller opsætning af skil- levægge, fuldstændig istandsat godt 4.000 m2 etageareal. Materialforvaltningen Indkob af inventar gennem lokalekontoret samt ønsket om at universitetet selv kunne foretage småreparationer og inventarrepara- tioner førte i marts 1968 til oprettelsen af materialforvaltningen. I det akademiske år 1969-70 udførte ma- 2 18 Universitetets årbog 1969-70 Skriftlig eksamen i Nørregade 7. terialforvalteren en række reparationsarbejder på institutter og i undervisningslokaler i indre by, reparerede gammelt inventar, ompolstrede en del stole og fremstillede forskelligt inventar efter specielle behov og ønsker. Lokalekontoret ekspederer alle inventarbe- stillinger og foretager de nødvendige indkøb til universitetets inventarlager, der forvaltes af materialforvalteren. Der er i det forløbne år fra dette lager leveret 4.042 stk. inventar eller inventardele - hovedsageligt SKM-inventar indkøbt gennem Christiansborg Slotsforvalt- ning. Der er desuden leveret 9.611 dele til stålreoler, som af materialforvalteren samles på leveringsstedet, 182 tegnebordslamper, 4 gulvtæpper samt pålagt 210 m2 tæppetøj i sta- tens eget mønster. AV-centralen Rektor nedsatte den 9. december 1968 et udvalg, som skulle klarlægge universitetets behov for AV-udstyr og finde frem til en hen- sigtsmæssig måde at løse problemerne om- kring brugen og vedligeholdelsen af dette ud- styr. Resultatet af udvalgets arbejde blev, at der skønnedes at være behov for en AV-central i den indre by, mens behovet på Nørre Fælled mentes dækket af de stedlige institutter. I slutningen af 1969 stilledes et mindre be- løb til rådighed til etablering af en AV-central og til dennes drift finansåret ud. AV-centralen underlagdes lokaleinspektøren. En tekniker an- sattes fra 1. januar og påbegyndte arbejdet med at skabe en AV-central med et accepta- belt værksted for båndoptagere, grammofoner m.v. samtidig med, at han overtog vedlige- holdelse og reparation af AV-udstyret i den indre by, dog undtaget materiel i institutter, der selv havde radioværksted. Centralen kom først rigtig til at virke hen- imod sommeren 1970 på grund af de lange leveringstider for det tekniske udstyr. Organisation og administration 19 AV-centralen har dog nået at fremstille 2.500 transparenter til brug i undervisningen, og på udstationerede kopimaskiner i forskellige bygninger i indre by er der yderligere frem- stillet 3.500 transparenter. Der er desuden brugt 700 Dentax transparenter, på hvilke lærerne selv kan tegne eller skrive i hånden eller på maskine, og hvor transparenten først kan anvendes som master i en spritduplikator inden den anvendes som transparent. I centralens område er der i undervisnings- lokalerne udstationeret 113 overheadprojekto- rer, 110 borde til overheadprojektorer, 5 kopi- maskiner til fremstilling af transparenter, 27 båndoptagere, 9 diaprojektorer, 3 epidiasko- per, 2 episkoper, 2 kinogengivere, 2 grammo- foner og 7 forstærkeranlæg samt ophængt 101 lærreder i specielt konstruerede vinkelbøjler. På institutter i indre by har AV-centralen udstationeret 11 overheadprojektorer, 8 borde til overheadprojektorer, 1 kopimaskine til fremstilling af transparenter, 21 båndoptagere, 1 diaprojektor, 1 epidiaskop, 1 kinogengiver, 1 grammofon, 2 mikrolæseapparater og 1 tele- fonfordeler samt ophængt 9 lærreder. H. Bækvig. E. Un iver sit et et s fritrykskonto Universitetets rektor har i 1969-70 bevilget følgende bidrag af fritrykskontoen: Reinhard Lund 375 kr. til udgivelse af »Arbejdslivet, Det danske samfund«, hefte V (januar 1970). Børge Spang-Thomsen 150 kr. pr. ark til udgivelse af »Fransk Fonetik 3. del« (marts 1970). Ellen Andersen 150 kr. pr. ark til udgi- velse af »Noter til nationaløkonomi« (marts 1970). Hans Chr. Johansen 1.250 kr. til udgivelse af »Udenrigshandel og betalingsbalance. Er- hverv og samfund« (april 1970). Thomas Henriksen 1.625 kr. til udgivelse af »Handel og transport m.v. Erhverv og samfund« (april 1970). Kaare Svalastoga 250 kr. pr. ark til udgi- velse af »Sociologisk Metodik II« (august 1970). Til udgivelse af »Oversigt over Botanisk Haves Plantesamling« 150 kr. pr. ark (august 1970). Til udgivelse af «Præmedicinsk kursus i Fy- sik. Matematikkompendium« 935 kr. (septem- ber 1970). Steen Leth Jeppesen 1.500 kr. til udgivelse af »Løn og priser« (september 1970). F. C. Matthiessen 900 kr. til udgivelse af »Teoretisk demografi. Opgavesamling« (sep- tember 1970). Samme: 1.275 kr. til udgivelse af »Teore- tisk demografi« (september 1970). Thure Hastrup 150 kr. til udgivelse af »La- tinsk Sprogfærdighed« (september 1970). Søren Holm 7.000 kr. til trykning af »Reli- gionsfilosofi«, 2. udgave (oktober 1970). Kr. Weinholt Petersen 750 kr. til udgivelse af »Analyse af J. S. Bach's 2-st. inventioner« (oktober 1970). Erik Sønderholm 4.950 kr. til udgivelse af »Dansk Barokdigtning 1600-1750 II« (okto- ber 1970). 2»