III. Universitetets udbygning på længere sigt I den bearbejdning af planerne for universi- tetets udbygning på længere sigt, der løbende er sket siden Dispositionsplanudvalget i 1966 afgav sin betænkning om »Københavns uni- versitets udbygning«, har udbygningsspørgs- målet været opdelt i to hovedgrupper, nemlig dels udbygningerne i Nørre Fælled-området med omkringliggende arealer for det lægeviden- skabelige fakultet og dele af det matematisk- naturvidenskabelige fakultet, dels udbygnin- gerne på andre arealer i København for det teologiske, det rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske fakultet samt evt. dele af det matematisk-naturvidenskabelige fakultet. Sondringen mellem de to grupper skyldes, at medens der i Nørre Fælledområdet findes et klart afgrænset areal og hvor planlægningen derfor har kunnet få karakter af en konkret bygnings- og arealanvendelsesplanlægning, har det for de 3 humanistiske fakulteter i en lang periode været uvist, på hvilke arealer udbyg- ningen skulle ske, og planlægningen for disse fakulteter har derfor primært taget sigte på at belyse oversigtlige arealbehov samt den mest hensigtsmæssige lokalisering. A. Udbygningen i Nørre Fælledområdet m.m. For planlægningen af universitetets udbyg- ning i Nørre Fælledområdet og omkringlig- gende arealer har det været et hovedsynspunkt, at der i dette geografiske område på længere sigt skal dannes et biologisk-naturvidenskabe- ligt uddannelsescenter. Københavns universitets bygningsanlæg skal her integreres med andre uddannelsesinstitu- tioners og på langt sigt må det forventes, at uddannelse og forskning i centret vil blive or- ganiseret og administreret efter ensartede prin- cipper, muligvis i en helhedsorganisation, i det omfang en sådan kan gennemføres med for- nøden hensyntagen til de enkelte institutioners egenart. A.l. Uddannelsesstrukturelle hensyn En skitse til en uddannelsesmæssig integra- tion blev præsenteret i rapporten »Køben- havns universitets placeringsmuligheder i Stor- københavns centrale byområder«, bilag C, af nov. 1968. Der blev her givet et eksempel på sammen- sætningen af en bred biologisk grunduddan- nelse af 1 '/2-års varighed, opbygget over fagene biologi, kemi, fysik, matematik, elementær sta- tistik, psykologi og filosofikum. Grunduddannelsen tænktes efterfulgt af mere specialiserede uddannelser, ligeledes or- ganiseret i studieforløb af 1 '/2-års varighed. Om forholdet til andre uddannelsesinstitu- tioner anførtes i bilag C bl.a.: »De ovenfor beskrevne perspektiver i retning af en mere fleksibel og rationel studiestruktur kan uden tvivl få langt større dimensioner, såfremt man ikke blot betragter universitetets forskning og ud- dannelser men også anden forskning og højere og videregående uddannelse indenfor den biologisk- medicinske sektor. Planlægningsrådets indstilling om udbygning af universitetskapaciteten øst for Storebælt omtaler forsknings- og uddannelsesvirk- somheden ved Tandlægehøjskolen, Farmaceutisk højskole samt Danmarks højskole for legemsøvelser. Hvad angår de to første institutioner mener man, som tidligere nævnt, at der ikke består større van- skeligheder ved at indpasse disse i et kommende biologisk centers forsknings- og uddannelsesvirk- somhed. Med hensyn til Danmarks højskole for legemsøvelser har denne nære relationer til univer- 62 Universitetets årbog 1969-70 sitetets gymnastikteoretiske laboratorium, og dette har igen nære relationer til de biologisk-medicinske grundfag (anatomi, fysiologi m.m.). Endvidere vil en udbygning af det gymnastikteoretiske laborato- rium give forskningsmuligheder for andre uddan- nelsesretninger, f.ex. biologer med speciel interesse for human fysiologi m.m., læger (idrætslæger, fysi- urger, orthopæder, revalideringslæger, industri- læger o.a.), paramedicinske uddannelser (fysioterapeu- ter, ergoterapeuter, afspændingspædagoger), inge- niører (bioteknikere, rationaliseringsingeniører - det nye tværvidenskabelige forskningsområde, ergono- mien vil have sit naturlige biologiske hjemsted på et sådant center).« Om behovet for integration internt på uni- versitetet mellem på den ene side de biologi- ske og medicinske fag og på den anden side de rene naturvidenskabelige fag, hedder det i bilag C: »Biologi og medicin er i samme grad afhængig af disciplinerne matematik, fysik og kemi, som da også indgår i studieplanerne for begge fakulteter. For disse fags vedkommende melder der sig imidlertid specielle problemer, idet der principielt kan være tale om dels at opretholde dem i det omfang, hvori de er nødvendige basal- og hjælpefag for biologi og medicin og dels at søge dem fuldt udbygget inden- for det geografisk definerede område. Den sidste mulighed forekommer helt urealistisk, og den lades derfor ude af betragtning. En konsekvens heraf må være, at udbygning af matematik, fysik og kemi indenfor centret må ske op til det niveau, hvor et betragteligt antal biologer og medicinere er afhæn- gig af løbende kontakt med disse fag. Over dette niveau må kontaktbehovet dækkes gennem en løs- ning af kommunikationsproblemet fra det biologi- ske til det matematisk-fysiske center, hvilket ikke skulle rumme uoverstigelige vanskeligheder, da det kun berører et beskedent antal forskere, lærere og studerende. Undervisningen i disse discipliner (matematik, fysik, kemi), i det omfang denne udnyttes af stu- derende under biologiske og medicinske studie- linier, gives i øjeblikket af de matematiske, fysiske og kemiske laboratorier i H. C. Ørsted-instituttet, Universitetsparken 5 samt af det medicinsk-kemiske institut, Rådmandsgade 71. Uden en sådan under- visning placeret indenfor centret vil dette ikke kunne fungere tilfredsstillende. På grund af den matematisk-fysiske faggruppes velmotiverede ud- flytningsønsker er den fremtidige disposition over H. C. Ørstedinstituttet et kardinalpunkt i centrets eventuelle etablering. På grundlag af dispositionsplanudvalgets be- tænkning af 1966 om Københavns Universitets udbygning og Planlægningsrådets indstilling om udbygning af universitetskapaciteten øst for Store- bælt må man som den sandsynligste løsning antage, at H. C. Ørstedinstituttet helt eller delvis rømmes af den matematisk-fysiske faggruppe. Under denne forudsætning anses det for nød- vendigt: (1) at fagene matematik, fysik og kemi opretholdes på Nørre Fælled i det omfang, der dik- teres af de biologiske fags behov. Det er nærlig- gende at tænke sig fagene placeret i H. C. Ørsted- instituttets bygninger. Arealbehovet for disse fag lader sig dog ikke opgøre på nuværende tidspunkt, idet det afhænger af, hvilket af de to alternativer der realiseres: (a) om fagenes servicefunktion for de biologiske fag lader sig overbygge med egen specialforsk- ning og -undervisning i et sådant omfang, at det biologiske center kan gøres attraktivt også for matematikere, fysikere og kemikere takket være forskningsmuligheder indenfor biomate- matik, biofysik og biokemi. Denne løsning er pladskrævende men fagligt langt at foretrække. (b) eller om der indenfor centret kun lader sig op- retholde matematik, fysik og kemi på service- niveau. I så fald er pladskravene beskedne, idet den avancerede forskning og undervisning må muliggøres gennem samarbejde med det matematisk-fysisk-kemiske center lokaliseret andetsteds.« A.2. Fysisk planlægning I et tidligere afsnit i årbogen er der rede- gjort for de løbende og igangsatte bygnings- arbejder på og omkring Nørre Fælled. Om udbygningen iøvrigt i Nørre Fælled- området har Folketinget med lov af 4. juni 1970 om Københavns universitets placering og universitetscentre vedtaget (lovens § 1): »Københavns universitets udbygning gennem- føres på de arealer, som universitetet allerede råder over, samt på arealer, der erhverves inden for et område, som begrænses af Jagtvejen, Tagensvej, Haraldsgade og Vermundsgade.« I betænkningen af 15. maj 1970 over for- slaget til ovennævnte lov hedder det uddy- bende: »For så vidt angår Københavns universitets ud- bygning, forudsættes det lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet udbygget Universitetets udbygning på længere sigt 63 i området på og omkring Nørre Fælled som nævnt i lovforslagets § 1 ...« Det er værd at bemærke, at der i nævnte betænkning tales om det matematisk-natur- videnskabelige fakultet som en helhed, i mod- sætning til det synspunkt om en opdeling af fakultetet, der kom til udtryk i beretningen fra folketingsudvalget af 30. september 1969. Heri giver udvalget tilslutning til: ». . . at det lægevidenskabelige fakultet og de biologiske fag under den naturhistorisk-geografiske faggruppe udbygges på arealerne på og omkring Nørre Fælled, og at de øvrige dele af faggruppen placeres i Danmarks tekniske højskoles hidtidige bygninger på Øster Voldgade og ved Sølvtorvet.« Synspunktet om en deling af fakultetet var sammenfaldende med tankegangen i Disposi- tionsplanudvalgets betænkning fra 1966, hvor- efter såvel de 3 humanistiske fakulteter som den matematisk-fysiske faggruppe forudsattes udflyttet til et nyt udbygningsareal. Den ændrede opfattelse fra foråret 1970, hvorefter fakultetet ikke ønskes opdelt på to geografisk adskilte områder, er i overensstem- melse med det matematisk-naturvidenskabe- lige fakultets egne ønsker, idet fakultetet ser betydelige fordele ved at bevare den geogra- fiske nærhed mellem dets to hovedfaggrupper. For den fysiske planlægning i Nørre Fælled- området m.m., har universitetets ledelse dra- get konsekvensen af den nye situation og der blev i maj 1970 nedsat en planlægningsgruppe, der fik til opgave bl.a. at belyse det matema- tisk-naturvidenskabelige fakultets arealbehov under den forudsætning, at hele fakultetet skulle lokaliseres på og omkring Nørre Fælled. A.3. Status for planlægningen på og om- kring Nørre Fælled Planlægningsområdet, der skal omfatte de geografiske områder, hvor det lægevidenskabe- lige og det matematisk-naturvidenskabelige fa- kultet er lokaliseret, er betydeligt mere om- fattende end Nørre Fælledområdet (der er be- tegnelsen for det trekantede areal mellem Jagt- vej, Tagensvej og Nørre Allé). Mod nord afgrænses planlægningsområdet af Haraldsgade (jvf. lovens § 1) og mod syd af Øster Voldgade. Det rummer de nuværende bygninger omkring Botanisk Flave, de to hidtidige DTH-komplekser ved Øster Vold- gade og ved Sølvgade, de eksisterende uni- versitetsbygninger på Nørre Fælled, Blegdams- hospitalets areal, samt det ny udbygningsom- råde mellem Jagtvej og Haraldsgade. For plan- lægningsområdet er anvendt betegnelserne Nørrebrocentret eller det biologiske center. Planlægningsgruppen har i sommeren 1970 fremlagt en del arbejdsrapporter til drøftelse i centerudvalget under konsistorium og det for- ventes, at gruppen færdiggør sit arbejde med det matematisk-naturvidenskabelige fakultets udbygningsproblemer i marts 1971. Herefter vil der med generalplanen for Pa- numinstituttet og ovennævnte rapport være skabt grundlag for en vurdering af, i hvilket omfang universitetets bygningsanlæg bør ud- bygges i Nørrebro-centret. Det må herefter forventes, at der for de øvrige uddannelsesinstitutioner i det biologiske center foretages tilsvarende opgørelser over be- hov og forventninger til den fremtidige ud- vikling og at der af undervisningsministeriet tages skridt til en koordinering af udbygnin- gen i det samlede planlægningsområde. A.4. Udbygningsbehovet for det matema- tisk-naturvidenskabelige hovedområde ved Københavns universitet I 1980 må det i henhold til foreliggende prog- noser forventes, at studenterbestanden øst for Storebælt ved de matematisk-naturvidenskabe- lige fag vil være af størrelsen 5.000-6.000 stu- derende (3.165 i 1969-70). Det er af planlægningsgruppen foreslået, at der på længere sigt regnes placeret maksimalt ca. 3.200 matematisk-naturvidenskabelige stu- derende i det biologiske center, fordelt med ca. 1.000 i den matematisk-fysiske faggruppe og ca. 2.200 i den naturhistorisk-geografiske faggruppe. Den øvrige del af studenterbestanden må herefter lokaliseres ved andre uddannelsescen- tre øst for Storebælt, først og fremmest ved Roskilde universitet. Det er dog antaget, at der i det humanistiske-samfundsvidenskabelige center på Amager kan placeres 4-500 matema- 64 Universitetets årbog 1969-70 tisk-naturvidenskabelige studerende med særlig tilknytning til de samfundsvidenskabelige fag. Det samlede arealbehov for de ovennævnte 3.200 studerende i Nørrebro-centret er bereg- net til ca. 172.000 m2 brutto-etageareal, som fordeler sig med ca. 118.000 m2 i normale byg- ningsanlæg (excl. kantiner og studenterfacilite- ter), og ca. 54.000 m2 i specielle forskningsan- læg, museer, større samlinger o.l. Fakultetets nuværende bygningsanlæg i Nør- rebro-centret (excl. kantiner og studenterfacili- teter) udgør ca. 109.000 m2 br.etageareal, for- delt med ca. 71.000 i normale bygningsanlæg og ca. 38.000 i specielle anlæg. Hertil kommer udbygningsbehovet for kan- tiner og studenterfaciliteter. Disse funktioner rummes ved fakultetet i dag i ca. 2.500 m2 brutto-etageareal. Der er af rektor nedsat et udvalg, der specielt skal belyse behovet for kantineudbygningen og det må forventes, at der i Nørrebro-centret må ske en vis udvidelse af disse fællesfunktioner. Det er dog givet, at udvidelser må ske i nøje koordination med til- svarende udbygninger ved områdets øvrige ud- dannelsesinstitutioner. En nøjere analyse af de bebyggelsesmæssige muligheder i Nørrebro-centret har godtgjort, at udbygningsbehovet ved det matematisk- naturvidenskabelige hovedområde i Nørrebro- centret, ca. 63.000 m2 brutto-etageareal, sand- synligvis vil kunne dækkes ved fakultetets over- tagelser af de hidtidige DTH-komplekser samt ved opførelse af nye bygninger i Nørrebro- centrets nordlige afsnit. Hertil kommer en endnu ikke nøjere afklaret udbygning med kantiner og studenterfaciliteter. Den samlede udbygning vil kun beslaglægge en mindre del af den nuværende arealreserve i Nørrebrocentret og vil næppe hindre, at der også kan foretages en betydelig udbygning for de biologiske og medicinske fag i centret, både ved det lægevidenskabelige fakultet og ved de øvrige uddannelsesinstitutioner. Det er i nævnte analyse godtgjort, at ud- nyttelsesgraden af Nørrebrocentrets grundare- aler som et gennemsnit bør være 0,9-1,0, bl.a. af hensyn til en hensigtsmæssig og økonomisk tilvejebringelse af friopholdsarealer og parke- ringsarealer. B. Udbygningen for de tre humanistiske fakulteter I universitetets årbog 1967-68 gjordes rede for planlægningsarbejdet i 1968, afsluttende med omtalen af rapporten af 15. november 1968 om »Københavns universitets placering i Storkøbenhavns centrale byområder«. Heri argumenterede universitetet for, at dets ud- bygning på længere sigt måtte ske på et stort, sammenhængende og ubebygget areal, place- ret så nær Københavns City som muligt, idet navnlig det filosofiske og det rets- og stats- videnskabelige fakultet havde behov for en central beliggenhed. B.l. Et humanistisk-samfundsvidenska- beligt uddannelsescenter Det har for universitetet været et hoved- synspunkt at udbygningen for de 3 humanisti- ske fakulteter bør finde sted på et areal, der er tilstrækkeligt stort til, at det også kan rumme andre beslægtede uddannelsesinstitutioner, så- ledes at de 3 fakulteter på længere sigt kan blive en integreret del af et humanistisk-sam- fundsvidenskabeligt uddannelsescenter, i over- ensstemmelse med de af Planlægningsrådet for de højere uddannelser udtrykte tanker herom. Af sådanne beslægtede institutioner skal i flæng nævnes: Danmarks Biblioteksskole, Dan- marks sociale Højskole, Handelshøjskolen, Det kgl. akademi for de skønne kunster, Filmsko- len, Det kgl. Musikkonservatorium, journalist- skolen m.fl. For adskillige af disse gælder, at også deres nuværende lokaleforhold er util- fredsstillende og at de i 1970'erne må formo- des at skulle have nye bygningsanlæg. Det er universitetets opfattelse, at såfremt tanken om et humanistisk-samfundsvidenska- beligt uddannelsescenter i København skal rea- liseres, er det af største betydning, at de for- skellige institutioners forestående udbygninger Universitetets udbygning på længere sigt 65 bliver koordineret i en fælles plan. Hvis nemlig udbygningen i 1970'erne finder sted på tilfæl- digt, spredt beliggende arealer, vil chancen for at gennemføre en geografisk samling af beslægtede institutioner være forskertset for en meget lang periode. Derfor har universitetet lagt vægt på, at ud- bygningen for dets 3 humanistiske fakulteter - uanset at pladskravet for disse er relativt be- skedent - finder sted i et område, der på kor- tere og længere sigt indbyder til en mere om- fattende udbygning med uddannelsesinstitutio- ner. B.2. Planlægningsarbejdet i perioden november 1968-november 1970 Sideløbende med folketingsudvalgets arbejde i vinteren 1968/69 blev der "i den offentlige debat fremlagt forskellige synspunkter og ar- gumentationer for den mest hensigtsmæssige lokalisering af udbygningsarealet, idet der på daværende tidspunkt forelå 3 muligheder. Der var mulighed for placering, dels i indu- striområdet på det ydre Nørrebro, dels i Høje Tåstrup, dels på et areal i Kalvebodkilen, d.v.s. på de inddæmmede og de vandfyldte arealer mellem bebyggelserne på Amager og i Hvidovre. B.2.1. Lovforslag af 14. marts 1969 I et forslag af 14. marts 1969 til lov om cen- tre for højere uddannelser og Københavns uni- versitets placering stillede undervisningsmini- steren forslag om, at Københavns universitets udbygning delvis fandt sted i Nørrebrocentret, jvf. tidligere afsnit A.2. I lovforslagets § 2 hed det yderligere: »Derudover erhverves der andetsteds i hoved- stadsområdet arealer, der er tilstrækkeligt store til også at sikre universitetets udbygning på langt sigt.« I bemærkningerne til lovforslaget udtaltes bl.a.: »Regeringen må derimod, bl.a. af de i betænk- ningen af november 1968 fra Københavns univer- sitet anførte grunde, nære betænkelighed ved iøv- rigt at basere Københavns universitets fremtidige udbygning på de i arbejdsgruppens rapport af 3. august 1968 beskrevne andre arealer inden for området Jagtvejen, Tagensvej, Rovsingsgade og Lyngbyvejen og på de nuværende militære arealer i Svanemøllearealet, uanset at der her ville kunne opføres et etageareal, som er dobbelt så stort som universitets i dag opgjorte behov.« Med disse bemærkninger måtte herefter den første af de 3 ovennævnte muligheder for lokali- seringen betragtes som værende udelukket. I forslagets bemærkninger understøtter rege- ringen yderligere tanken om den geografiske samling af beslægtede uddannelsesinstitutioner. Det hedder således: »Regeringen må derfor gå ind for, at man søger tilvejebragt andre og mere hensigtsmæssige arealer, som kan sikre universitetets udbygning på lang sigt, foreløbig dog bortset fra det lægevidenskabe- lige fakultet og den naturhistorisk-geografiske fag- gruppe. Man finder i denne forbindelse at måtte konstatere, at en geografisk samling af alle univer- sitetets aktiviteter som følge af de allerede iværk- satte dispositioner ikke vil kunne realiseres indenfor overskuelig tid, og at bestræbelserne derfor forelø- big må koncentrere sig om at tilsikre en samlet pla- cering af naturligt sammenhørende fagområder, herunder også sådanne, som ikke traditionelt har været henlagt til universitetet. En samlet placering af eksempelvis universitetets og handelshøjskolens samfundsvidenskabelige studier vil således inde- bære uddannelses- og forskningsmæssige fordele«. Af ovenstående citat fremgår yderligere in- direkte, at regeringen på daværende tidspunkt var indstillet på, at også den matematisk-fysiske faggruppe under det matematisk-naturviden- skabelige fakultet skulle udflyttes fra dets nu- værende beliggenhed, jvf. det foregående af- snit A.2. Bemærkningerne til lovforslaget indeholder tillige en omtale af de to øvrige placerings- muligheder, Høje Tåstrup og Amager. Herom hedder det: »Om Høje Tåstrup gælder det, at der i Høje Tåstrup kommune og syd på i Thorslunde-Ishøj kommune fortsat er mulighed for at erhverve store arealer til universitetsformål. Trafikalt set er disse arealer vel beliggende, idet der i begyndelsen af 1970-erne vil være etableret S-togsforbindelser til en ny station, som ligger nær disse arealer, ligesom de ligger centralt i forhold til det overordnede vej- system, som er påbegyndt eller planlagt til gen- nemførelse i 1970-erne. Der er imidlertid flere alternative muligheder for en endelig arealpla- cering, som i givet fald måtte forhandles nærmere 5 66 Universitetets årbog 1969-70 med bl.a. de stedlige kommunale myndigheder. Undervisningsministeriet har imidlertid ikke uden en forudgående behandling i folketinget fundet at kunne optage sådanne forhandlinger. Til Københavns universitets forslag om en ud- flytning til Kalveboderne-Vestamager knytter der sig en række betydelige usikkerhedsmomenter. Det er således en absolut forudsætning for planens gen- nemførelse, at Københavns lufthavn på længere sigt flyttes til Saltholm. Selv om der med lovforsla- get om bygning af en lufthavn på Saltholm tilveje- bringes en principbeslutning herom, tilbagestår en række væsentlige forudsætninger, som må afklares, før man med rimelighed vil kunne træffe en så vidtrækkende beslutning, som en placering af uni- versitetet helt eller delvis på Vestamager indebæ- rer.« Lovforslaget indeholdt endvidere forslag til oprettelse af et uddannelsescenter ved Roskilde. De vigtigste konsekvenser heraf for Køben- havns universitet skulle være, dels at Københavns universitets kapacitet på længere sigt fastsættes til 20-25.000 studerende og dels at man i Roskildecentret kunne påbegynde undervisning til aflastning af de store fag under det filosofiske fakultet, af visse fag under den matematisk-fysiske faggruppe og senere af det rets- og statsvidenskabelige fakultet ved Københavns universitet. En sådan aflastning skulle i 1970-erne sigte på at reducere væksten i tilgangen af studerende til Københavns uni- versitet med ca. 50 pet. B.2.2. Universitetets rapport af marts 1969 om 2 udflytningsmuligheder Omtrent samtidig med fremsættelsen af ovenomtalte lovforslag, fremlagde Københavns universitet en rapport af marts 1969 om »Kø- benhavns universitets 2 udflytningsmuligheder i Københavnsregionen«. Der blev i rapporten opstillet følgende forud- sætninger om en hensigtsmæssig fordeling af studerende mellem Københavns og Roskildes universiteter: Københavns universitet....... ca. 24.000 stud. heraf i Nørrebrocentret. . ca. 8.000 stud. (i medicinske og biologi- ske fag.............. ca. 6.000 stud.) (i naturhistoriske fag.. . . ca. 2.000 stud.) og andetsteds i Køben- havnsområdet................ca. 16.000 stud. (i humanistiske og sam- fundsvidenskabeligefag ca. 12.000 stud.) (i matematisk-naturviden- skabelige fag..................ca. 4.000 stud.) Roskilde universitet (i humani- stiske og samfundsviden- skabelige fag)........ ca. 18.000 stud. Rapporten indeholdt en beskrivelse af ud- bygningsmulighederne i Høje Tåstrup og i Kalvebodkilen og der omtaltes fordele og ulemper ved de to placeringer. Universitetet fandt ikke, at der, på det da foreliggende grundlag, kunne træffes en ende- lig beslutning om udbygningsarealets placering, men anbefalede, at der omgående blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle undersøge en række planlægningsmæssige forhold, til grund- lag for en endelig beslutning. Der blev foreslået et undersøgelsesprogram, hvori følgende skulle belyses: Interne universi- tetsplanmæssige forhold, byplanmæssige under- søgelser, trafikale forhold, koordinering med egnsplanlægningen og teknisk-økonomiske for- hold. B.2.3. Beretning af 30. september 1969 fra udvalget angående forslag til lov om centre for højere uddannelse og Køben- havns universitets placering Folketingsudvalgets beretning af 30. sep- tember 1969 indeholdt en tilkendegivelse af, at udvalget fandt en hurtig udbygning af Roskilde universitet særdeles påkrævet. Yderligere var udvalgets flertal nu af den opfattelse, »... at en langsigtet løsning af Københavns uni- versitets øvrige udbygningsproblemer bør søges på Vestamager eller på en kommende inddæmning af Kalveboderne. En endelig afgørelse bør dog af- vente resultatet af det udredningsarbejde, der under ledelse af en af undervisningsministeren nedsat styringsgruppe er sat igang omkring 1. au- gust 1969 . . .« I sammenhæng med dette synspunkt citeres yderligere fra beretningen: Universitetets udbygning på længere sigt 67 »Med iværksættelse af den omtalte udbygning ved Roskilde finder flertallet, at det ikke vil være rimeligt at søge Københavns universitets udbyg- ningsproblemer løst på arealer ved Høje Tåstrup og i Thorslunde-Ishøj kommune.« B.2.4. Forslag af 28. november 1969 til lov om Københavns universitets placering og universitetscentre Lovforslaget af 28. november 1969 er i store træk en genfremsættelse af det tidligere om- talte forslag af 14. marts 1969, idet der dog i forslagets bemærkninger er indføjet de i folke- tingsudvalgets beretning af 30. september 1969 fremsatte synspunkter om Københavns univer- sitets udbygning. Resultatet af folketingsudvalgets arbejde i perioden november 1968-november 1969 var således, at 2 af de oprindelige 3 lokaliserings- muligheder for universitetets udbygning blev udelukket og at der nu var almindelig politisk enighed om, at udbygningen bør ske i Kalve- bodkilen, såfremt hensynet til den øvrige plan- lægning iøvrigt tillader det. Dette gjaldt dog ikke udbygningen for det lægevidenskabelige fakultet og den naturhi- storisk-geografiske faggruppe, som fortsat reg- nedes placeret i Nørrebrocentret. Om den matematisk-fysiske faggruppe siges det, at visse dele heraf med fordel kunne ud- bygges i tilknytning til Risøanlæggene, men iøvrigt omtales denne faggruppes udbygnings- problemer ikke nøjere. B.2.5. Undervisningsministeriets rapport af november 1969 »Universitet i Kalve- bodkilen« Den af undervisningsministeriet d. 1. august 1969 nedsatte styringsgruppe afleverede i de- cember 1969 en rapport om mulighederne for at udbygge Kobenhavns universitet i Kalve- bodkilen. Rapportens tekniske afsnit blev udarbejdet af arkitekterne m.a.a. Ib Andersen og E.Juul Møller og disse drog følgende 4 hovedkonklu- sioner : »a. Kun under forudsætning af, at Kastrup luft- havn er afviklet endeligt med udgangen af 1985, vil det kunne overvejes at placere en ud- bygning af Kobenhavns universitet i Kalve- bodkilen. Opfyldes denne forudsætning ikke, vil det være uforsvarligt at påregne en sådan udflytning. b. Såfremt der gennemføres en samlet planlæg- ning af området, synes en udbygning af Uni- versitetet i Kalvebodkilen med arealudlæg på 360 ha forenelig med krav om udlæg af area- ler til overordnede regionale funktioner, her- under rekreative anlæg, samt til boligbebyg- gelse. c. Såfremt der sker en afklaring af de øvrige in- vesteringer i Kalvebodkilen i form af definitive beslutninger om trafikanlæggene, og såfremt det i øvrigt stemmer overens med den kom- mende egnsplans overordnede bystruktur, synes det muligt at placere en udbygning af dele af Københavns universitet i Kalvebod- kilen. d. Såfremt der kan ske en tidsmæssig koordinering af planlægnings- og beslutningsprocessens en- kelte led, skønnes den tidligst tænkelige ud- flytning af de første faggrupper at kunne ske i 1976. De foreliggende oplysninger gør det dog lige så sandsynligt at regne med, at en udflyt- ning først kan ske i begyndelsen af 1980-erne.« Styringsgruppen, der dannedes af Bjørn Brynskov, Mogens Fog, Edmund Hansen, Preben Larsen, Hugo Marcussen og Vagn Rud Nielsen, konkluderede: »Styringsgruppen vil sammenfattende udtale, at lægges der afgørende vægt på, at en beslutning om udbygning af Københavns universitet træffes i nær fremtid, vil det ikke være forsvarligt at vælge en placering i Kalvebodkilen. Kan beslutningen derimod udskydes, viser kon- sulentfirmaets rapport, at en placering i Kalvebod- kilen er mulig. Dette vil dog forudsætte, at der i nært samarbejde mellem kommunale, regionale og statslige myndigheder kan tilvejebringes et plan- lægningsresultat, der kan vinde tilslutning hos de mange implicerede parter, og som tilgodeser Uni- versitetets behov. En udsættelse af beslutningen, indtil dette ar- bejde er afsluttet, behøver efter styringsgruppens opfattelse ikke at betyde en tilsvarende udsættelse af udflytningstidspunktet (sml. diagram, side 25). Det har ligget uden for styringsgruppens kom- missorium at foretage en afvejning af den i rappor- ten omhandlede placeringsmulighed med andre løsninger. Man skal i den forbindelse pege på risi- koen for, at andre placeringsmuligheder falder bort, mens overvejelserne pågår.« Universitetets rektor, Mogens Fog, ønskede dog at tilføje: 68 Universitetets årbog 1969-70 »Efter mit synspunkt anføres der ikke i rappor- ten forhold af teknisk, trafikal eller byplanmæssig art, som i sig selv kan hindre, at et universitets- byggeri i Kalvebodkilen får tildelt en høj prioritet i den overordnede fysiske planlægning. Jeg finder det godtgjort, 1) at der af folketinget, umiddelbart efter endelig beslutning om flytning af Københavns lufthavn til Saltholm, vil kunne træffes beslutning om ud- bygning af Københavns universitet i Kalvebod- kilen. 2) at der umiddelbart efter denne beslutning kan iværksættes programmering af universitetsbyg- geri samt fastlægges en tidsfølgeplan og en be- villingsramme herfor. 3) at der i programmeringsfasen sideløbende kan forhandles med ministeriet for offentlige arbej- der, egnsplanrådet og Københavns, Tårnby og Hvidovre kommuner om en nøjere geografisk placering af universitetsarealet, om tilpasning af trafikanlæg og anden arealanvendelse, samt opfyldelse af Universitetets behov i øvrigt. Jeg henviser i denne forbindelse til Beretning fra udvalget angående lovforslag om centre for højere uddannelse og Københavns universitets placering, afgivet den 30.9.1969 af Folketingsudvalget (Folke- tinget 1968-69), side 65-66, hvor undervisnings- ministeren i svar på spørgsmål 41 bl.a. anfører, at der er adgang til revision og ændringer af de planer for vejanlæg og arealanvendelse, som lokale myn- digheder har vedtaget, under hensyn til indpasnin- gen af et universitetscenter.« I styringsgruppens arbejde blev der bl.a. anvendt resultater fra »Københavns universi- tets kommunikationsanalyse 1968«, og det blev i den forbindelse godtgjort, at der var en nøje sammenhæng mellem omfanget af den trafik, som universitetet ville give anledning til - og som på grund af de hårdt belastede vejforbindelser mellem Amager og Sjælland kunne rejse problemer — og den nøjere geogra- fiske placering i Kalvebodkilen. Det måtte således forventes, at en sydlig pla- cering i Kalvebodkilen, i f.eks. Tårnby kom- mune, ville resultere i en betydelig biltrafik til og fra universitetet, medens det, ved en nord- lig placering, f.eks. syd for Islands Brygge, kunne forventes, at mere end halvdelen af universitetstrafikken vil blive afviklet med lette individuelle transportmidler (cykel, knallert, o.l.). B.2.6. Universitetets skrivelse af 19. ja- nuar 1970 om styringsgruppens rapport Styringsgruppens rapport blev behandlet i universitetets centerudvalg og udvalgets kom- mentarer blev meddelt folketingsudvalget i skrivelse af 19. januar 1970. Centerudvalgets konklusion lød: »Det er Københavns universitets opfattelse, at der i Kalvebodkilen kan tilvejebringes et velegnet areal for en universitetsudbygning - navnlig for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag inden for Københavns universitet — og for denne udbygnings senere integration i et egentligt ud- dannelsescenter. Et hensigtsmæssigt valgt areal i Kalvebodkilen vil således i høj grad opfylde de krav til et udbyg- ningsareals beliggenhed og beskaffenhed, som det i tidligere undersøgelser og vurderinger er fundet væsentligt at søge opfyldt. Heriblandt skal fremhæves: Der må udlægges et areal af størrelsesordenen mindst 350 ha. Til brug for den i nærmeste frem- tid forestående udbygning af Københavns univer- sitet skal anvendes mindst 150 ha grundareal. Der- udover skal arealet - bl.a. med henblik på univer- sitetets fremtidige indpasning i et egentligt uddan- nelsescenter - rumme reserver på mindst 200 ha for de i dag uforudseelige byggebehov. Et areal på omkring 350 ha vil m.a.o. gøre det muligt at gennemføre en vis udbygning af Køben- havns universitet samt give udbygningsmuligheder for andre uddannelsesinstitutioner, som i de kom- mende år skal flytte til nye arealer i hovedstads- området og som er beslægtet med de universitets- fag, der placeres på arealet. Udbygnings- og reservearealerne skal være sam- menhængende og ubebyggede. Udbygningsarealet bør i tidsafstand være be- liggende så nær ved de nuværende universitets- funktioner, at den daglige kommunikation mel- lem de enkelte universitetsafsnit ikke forringes væsentligt i forhold til den nuværende situation. Arealet bør være beliggende centralt i forhold til sådanne eksisterende biblioteker, arkiver, samlin- ger og andre kulturelle institutioner, som ikke i den nærmeste fremtid kan forudses udflyttet og som specielt de humanistiske og samfundsviden- skabelige fag har behov for at have hyppig - ofte daglig - kontakt med. Arealet bør være beliggende centralt i forhold til de studerendes bosætningskoncentrationer for der- ved at kunne undgå at fordyre de studerendes ud- gifter til transport mellem bopæle og studiesteder. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i Universitetets udbygning på længere sigt 69 1975 vil forefindes ca. 4.500 kollegieværelser på Amager (jvf. bilag A). Samtlige disse krav vil efter universitetets opfat- telse i høj grad blive opfyldt ved en placering i Kalvebodkilen. Københavns universitet finder det endvidere godtgjort, at der ikke er konstateret problemer af teknisk, økonomisk, byplanmæssig eller trafikal art, der kan motivere, at et universitetsbyggeri i Kalve- bodkilen ikke gennemføres, idet der alene tages for- behold over for muligheden af, at lufthavnen for- bliver i Kastrup og samtidigt udbygges til en egentlig storlufthavn. I styringsgruppens sammenfattende vurde- ring hedder det: »Styringsgruppen vil sammenfattendeu dtale, at lægges der afgørende vægt på, at en beslutning om udbygning af Københavns universitet træffes i nær fremtid, vil det ikke være forsvarligt at vælge en placering i Kalvebodkilen. Kan beslutningen derimod udskydes, viser kon- sulentfirmaets rapport, at en placering i Kalvebod- kilen er mulig«. Københavns universitet ønsker hertil at bemærke at det — i betragtning af udtalelsens definitive karak- ter - havde været ønskeligt med en præcisering af begrebet »i nær fremtid«. Såfremt styringsgruppens kommentar kan tolkes således, at der alene tales om en udskydelse indtil egnsplanen og Københavns kommunes disposi- tionsplan for Vestamager foreligger i 1970, kan universitetet tilslutte sig styringsgruppens udta- lelse, idet man dog skal fremhæve, at universitetet må anse et universitetsområdes indpasning i Kalve- bodkilens arealanvendelse for at være et så betyd- ningsfuldt element - alene størrelsesmæssigt - at det vil være nødvendigt med en definitiv beslutning allerede tidligt i 1970 fra Folketingets side om, hvorvidt og i givet fald hvor store arealer, der skal reserveres i Kalvebodkilen for uddannelsesfunktio- ner, forinden en nøjere planlægning af arealanven- delsen i Kalvebodkilen reelt vil kunne finde sted. Forholdet til det andet sjællandske universitets-)uddannel- sescenter og udbygningstakten i Amager-centret. Over for den kendsgerning, at studenterbestan- den øst for Storebælt vil passere 30.000 universi- tetsstuderende omkring 1975 og 40.000 omkring 1980, ønsker Københavns universitet fortsat at til- slutte sig »Planlægningsrådet for de højere uddan- nelser«^ synspunkt om, at det andet sjællandske universitetscenter bør opbygges både hurtigt og hensigtsmæssigt, og finder, at dette center bør op- bygges som en selvstændigt fungerende enhed. Det skal i den forbindelse fremhæves, at blokvis udflytning af fag fra Københavns universitet til dette nye center vil medføre betydelige ulemper, først og fremmest for studerende og lærere ved det eksisterende universitet, men i lige så høj grad for selve opbygningen af en tidssvarende forsknings- og undervisningsstruktur ved det nye center. Det skal endvidere kraftigt understreges, at uan- set, hvor effektive bestræbelser, der udfoldes for hurtigt at gøre det nye sjællandske center funk- tionsdygtigt er det realistisk at regne med, at Københavns universitet fra midten af 1970'erne og mange år frem skal uddanne op mod 30.000 universitetsstuderende. En nærmere vurdering af i hvilken takt et andet sjællandsk universitet vil kunne aflaste Københavns universitet i perioden indtil 1980 er ikke mulig på det foreliggende grundlag. Derfor finder Københavns universitet det tillige tvingende nødvendigt, at der snarest træffes beslut- ning om en universitetsudbygning i Kalvebod- kilen, og at en sådan beslutning umiddelbart følges op med bevillinger til programmering og planlæg- ning af udbygningen. I tilslutning hertil skal det påpeges, at det kunne være ønskeligt at undersøge muligheden for hur- tigt at etablere et midlertidigt pavillonbyggeri på de byggemodne arealer i den nordligste del af V estamager-arealerne. Et sådant pavillonbyggeri kunne, i perioden ind- til permanente bygninger er opført på Vestamager syd for Sjællandsbroen (1970-75) medføre, at ind- gåelse af nye, dyre og uhensigtsmæssige lejemål i indre by kunne reduceres væsentligt i nævnte periode.« Universitetet fandt endvidere, at der var grund til at give en nøjere vurdering af sty- ringsgruppens synspunkter om støjproblemet hidrørende fra Kastrup lufthavn. Centerudvalget kommenterede støjproble- met således: »Om støjproblemets karakter for universitetet er det i Kalvebodrapporten anført: »Det er skønnet, at et universitet i støjmæssig henseende kan sidestilles med et boligområde. Det er dog muligt, at det er lidt mindre følsomt, idet universitetet stort set kun er i brug i dagtimerne«. Til denne vurdering ønsker universitetet at bemærke, at for så vidt angår støjbelastningerne i dagtimerne kan det ikke udelukkes, at der må stil- les strengere støjmæssige krav ved et universitet end ved et boligområde under hensyn til, at undervis- ning og forskning først og fremmest finder sted i dagtimerne, og at disse funktioner er mere støjføl- somme end dagfunktionerne i boligområder. De i Kalvebodrapportens illustration D viste 70 Universitetets årbog 1969-70 støjgrænser anskueliggør en stituation, hvor de nu- værende beflyvningsmæssige restriktioner for start- bane 12-30 er ophævet med heraf affødte betyde- lige støjgener for såvel eksisterende som fremtidig bebyggelse på Amager. Det fremhæves imidlertid af ministeriet for of- fentlige arbejder, at nævnte situation tegner et sær- deles uønsket skræmmebillede af de fremtidige støjproblemers omfang, og at netop dette bl.a. er en medvirkende årsag til at ønske lufthavnen flyttet til Saltholm. Såfremt en sådan flytning ikke sker - en formod- ning, der er blevet fremført i styringsgruppen - vil konsekvensen antageligt, snarere end at støj- restriktionerne opgives, blive, at Kastrup lufthavn ikke udbygges til betydelige trafikmængder. Sidst- nævnte omstændighed er formentlig baggrund for, at lokale planlæggende myndigheder disponerer under den klare forudsætning, at de vestlige dele af Amager ikke vil blive væsentligt udsat for støjgener fra beflyvningen af lufthavnen, uanset at anlægs- arbejderne på Saltholm endnu ikke er igangsat. Det forekommer derfor sandsynligt - og det er for universitetet en nødvendig forudsætning — at støjproblemet bliver betydeligt mindre end det i Kalvebod-rapporten antydede omfang. Under denne forudsætning kan det meget vel tænkes, at støjproblemet ved en universitetsplacering i Kalve- bodkilen i en samlet vurdering vil være mindre end de problemer af anden art, der vil opstå, såfremt en universitetsudbygning i Kalvebodkilen ikke gennemføres.« B.2.7. Universitetets redegørelse af marts 1970 om den midlertidige udbygning ved de teologiske, rets- og statsvidenskabelige og filosofiske fakulteter i perioden 1970-75 I ovennævnte skrivelse (pkt. B.2.6) konklu- derede centerudvalget bl.a., at det i tiden før en permanent udbygning for de 3 humanistiske fakulteter kunne realiseres, ville være nødven- digt at træffe visse midlertidige foranstaltnin- ger for at imødekomme det stadigt voksende pres på lokalerne i indre by. Der blev af planlægningsgruppen under cen- terudvalget udarbejdet en særlig redegørelse af marts 1970 om dette problem. Fra redegørelsens indledning citeres: »I materialet påvises nødvendigheden af hurtigt at tilvejebringe øgede arealer for disse fakulteter, ud over de for tiden disponible og forudsete, bl.a. Danmarks tekniske Højskoles Østervoldkompleks. således at det nuværende og stigende studentertals undervisnings- og andre pladsbehov og institutters og administrationens funktioner kan tilgodeses på forsvarlig måde inden for de nærmeste år. Der fremlægges en talmæssig oversigt over de hertil nødvendige arealer ud fra angivne normer for de forskellige funktioner, sammenholdt med prognoser for studenterbestanden i de pågældende fakulteter i årene 1970—75. Det fremhæves, at nødløsninger mest hensigts- mæssigt og med mindst bekostning kan tilvejebrin- ges ved et nybyggeri, indrettet provisorisk til oven- nævnte formål og at omfanget af sådanne foran- staltninger må sættes i relation til, hvor hurtigt og i hvilken udstrækning en aflastning af universitetet kan finde sted ved opførelse af bygninger til perma- nent brug for Københavns universitet. De fremsatte forslag til nødløsninger præjudi- cerer ikke beslutningen om placering af universi- tetets permanente udbygning og vil derfor kunne planlægges og iværksættes uafhængigt heraf. Universitetet skal anmode om, at der snarest under undervisningsministeriet nedsættes en ar- bejdsgruppe, som skal undersøge forudsætningerne for at gennemføre de fremlagte forslag og afgive en konkret plan for deres iværksættelse. Redegørelsen har været behandlet i universite- tets »centerudvalg« og bilagsmaterialet er ud- arbejdet af et underudvalg under centerudvalget. De beregninger og forslag, som indeholdes i notat og bilag, vil kun i nogen grad udligne uni- versitetets lokalemæssige »efterslæb«, som bl.a. er nævnt i bemærkningerne til lovforslag nr. 60/1969- 70 om Københavns universitets placering og uni- versitetscentre. Det angives her, at den nuværende kapacitet ud fra de i Planskitsen for de højere ud- dannelser indtil 1980 angivne normer kun svarer til ca. 10.000 studenter. Universitetet må derfor indstændigt henstille, at der samtidig med beslutning om dets fremtidige placering fastsættes kortfristede terminer for plan- lægning og påbegyndelse af permanente bygninger til universitetsformål.« Der blev foretaget en opgørelse over de 3 fakulteters lokalebesiddelser pr. december 1969. Opgørelsen viste, at de arealer, der ved års- skiftet 1969/70 står til rådighed for de 3 hu- manistiske fakulteter i den indre by, omfatter i alt 27.624 m2 netto etageareal, incl. kantiner og studenterfaciliteter i indre by samt en andel af rektors, kurators og fakulteternes admini- strationslokaler. Antallet af studerende under de 3 fakulteter er i alt 13.959, svarende til, at der er 2,0 m2 Universitetets udbygning på længere sigt 71 netto etageareal til rådighed pr. studerende. Dette etageareal fordeler sig med 0,85 m2 til institut- og bibliotekslokaler, 0,71 m2 til auditorie- og eksamenslokaler, 0,10 m2 til kantiner, 0,17 m2 til studenterfaciliteter og 0,17 m2 til centraladministration. I disse arealangivelser er ikke medregnet periodisk lejede lokaler til undervisning og eksamensafholdelse. Om lokalebehovet frem til 1980 siges i rede- gørelsen bl.a.: »I indstilling af september 1967 fra Planlæg- ningsrådet for de højere uddannelser til undervis- ningsministeren vedrørende udbygningen af uni- versitetskapaciteten øst for Storebælt anføres i ind- stillingens bilag 2 som norm for de humanistiske fakulteter et etagearealbehov på 5,5 m2 netto pr. student i tiden frem til 1980. I denne norm er medregnet arbejdsrum til videnskabeligt personale og 2. delsstuderende (specialstuderende) samt un- dervisningslokaler (auditorier m.v.). I rapport fra styringsgruppen til undervisnings- ministeren af november 1969 om universitets- placering i Kalvebodkilen anføres en norm på 10 m2 brutto pr. student. En planlægningsgruppe ved Københavns uni- versitet har foretaget en ajourføring af disse areal- normer, jvf. bilag 1. Resultatet af denne ajourføring har været, at det samlede lokalebehov ved de humanistiske og sam- fundsvidenskabelige fag omfattende institut- og bibliotekslokaler, auditorier, eksamenslokaler, kan- tiner, studie- og studenterfaciliteter samt lokaler til centraladministrationen er opgjort til 7,3-8,8m? netto pr. tilmeldt studerende med en fordeling på de enkelte lokalekategorier som angivet: Arealbehov ved de 3 humanistiske fakulteter i tiden frem til 1980 m2 netto etageareal Funktionstype pr. tilmeldt studerende 1. Institutlokaler....................1,3 2. Bibliotekslokaler (mindre håndbogssamlinger o.l.) .. 0,2 3. Auditorie- og undervis- ningslokaler ........................1,5-2,5 4. Eksamenslokaler....... . 0,4 5. Kantiner..............................2.1 6. Primære studenterfaciliteter 0,9 7. Sekundære » 0,5-1,0 8. Centraladministration. . . . 0,4 I alt arealbehov........... 7,3-8,8 m2 netto Ved en midlertidig løsning findes det rime- ligt at nedsætte arealnormerne, og det anbefa- les til dette formål at disponere efter følgende norm: institut- og bibliotekslokaler. 1,0 m2 auditorier..................................1,5 m2 eksamenslokaler........................0,3 m2 kantinelokaler..........................0,7 m2 studiefaciliteter........................0,9 m2 centraladministration..............0,4 m2 1 alt..........................................4,8 m2 Med de hidtil forberedte udbygninger i indre by og med en forventning om at studenterbe- standen ved de tre fakulteter i 1975 vil blive af størrelsesordenen 18-20.000 studerende, konkluderes det herefter, at det i 1975 vil være nødvendigt at kunne disponere over yder- ligere 35-40.000 m2 netto etageareal og det anbefales at søge en midlertidig udbygning af dette omfang fremmet. Der blev i redegørelsen peget på to mulig- heder for placeringen af det midlertidige byg- geri. Den ene mulighed var erhvervelse af en større 6-etages ejendom, der kunne opføres ved Christmas Møllers Plads på Amager, in- deholdende ca. 50.000 m2 brutto etageareal. Den anden mulighed var at opføre et 1- etages pavillonbyggeri på et ca. 15 ha stort areal, beliggende umiddelbart syd for Serum- instituttet på Nordamager. Redegørelsen blev ledsaget af en række bi- lag, og der skal især omtales bilag 6, der inde- holder en økonomisk sammenligning mellem forskellige måder at fremskaffe nye lokaler på. Det fremgår heraf, at lokalefremskaffelse ved indgåelse af lejemål med hertil hørende nød- vendige ombygninger generelt er 25-40 pet. dy- rere end såvel erhvervelse af en eksisterende ejendom med påfølgende ombygning, som ny- opførelse af en ejendom indrettet til formålet. B.2.8. Betænkning af 15. maj 1970 over forslag til lov om Københavns universi- tets placering og universitetscentre (frem- sat 28. november 1969) Den 15. maj 1970 afgav Folketingsudvalget betænkning om det af undervisningsministeren 72 Universitetets årbog 1969-70 d. 28. november 1969 fremsatte lovforslag om bl.a. Københavns universitets placering. Generelt om etableringen af uddannelses- centre fastslog udvalget: »På grundlag af folketingets behandling af det foreliggende lovforslag må der gennemføres en yderligere konkretisering af planlægningen af de højere uddannelsers udbygning indtil 1980 og fore- tages en videreudvikling af centerideerne på kon- kret grundlag. Dette planlægningsarbejde må gennemføres så- ledes, at der senest i 1972—73 kan fremlægges en helhedsplan for udbygningen. Helhedsplanen bør bygge på centerideens forudsætninger og bør også omfatte andre videregående uddannelser, der helt eller delvis skal foregå inden for centrene.« Specielt om Københavns universitets udbyg- ning angav folketingsudvalget følgende ret- ningslinier : »For så vidt angår Københavns universitets ud- bygning, forudsættes det lægevidenskabelige og det matematisk-naturvidenskabelige fakultet udbygget i området på og omkring Nørre Fælled som nævnt i lovforslagets § 1. Det teologiske, det rets- og stats- videnskabelige og det filosofiske fakultets udbyg- ningsbehov søges foreløbigt dækket ved et midler- tidigt byggeri på det nordlige Amager i overens- stemmelse med det af Københavns universitet stil- lede forslag. De hermed forbundne udgifter afhol- des inden for de i lov af 31. maj 1968 om universi- teternes udbygning fastlagte rammer, og der ned- sættes snarest en arbejdsgruppe, som skal gennem- arbejde Københavns universitets forslag og ud- arbejde en plan til dets gennemførelse. Der er i udvalget principiel enighed om, at den permanente udbygning af de tre nævnte fakulteter bør ske på et areal i Kalvebodkilen, og at denne forudsætning må indgå i den videre planlægning af Københavnsegnens udvikling. Der tages endelig stilling til den permanente udbygning, så snart den øvrige planlægning tillader det. I den samlede planlægning af Københavns uni- versitets udbygning bør man sigte mod en kapaci- tet på ca. 23.000 studerende.« Om universitetscentret i Roskilde blev føl- gende retningslinier angivet: »Universitetscentret i Roskilde skal bl.a. om- fatte nogle humanistiske og naturvidenskabelige uddannelses- og forskningsenheder. Der skal ned- sættes en planlægningsgruppe med den opgave at tilrettelægge centrets opbygning således, at under- visningen så vidt muligt kan påbegyndes i 1972-73. Det foreløbige mål for centrets udbygning må være, at det i 1980 kan have kapacitet til 6-8.000 stu- derende.« I forhold til de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved dets fremsættelse d. 28. no- vember 1969 er der sket visse ændringer. I foregående afsnit A om udbygningen i Nørrebrocentret er omtalt, hvorledes udbyg- ningen for de matematisk-naturvidenskabelige fag nu fortrinsvis må tænkes at skulle ske, dels i Nørrebrocentret, dels ved Roskilde universi- tet, men derimod næppe på Københavns uni- versitets udbygningsareal i Kalvebodkilen. Af 15. maj-betænkningen fremgår endvidere, at kapaciteten ved Københavns universitet på længere sigt bør begrænses til ca. 23.000 stu- derende, men begrebet »længere sigt« define- res ikke nøjere. I forbindelse hermed er det værd at be- mærke, at kapaciteten ved Roskilde universi- tet i 1980 forudsættes at skulle være 6-8.000 studerende. Sammenholdes dette med de fore- liggende prognoser for studenterbestanden øst for Storebælt i 1980, må det betyde, at der i 1980 ved Københavns universitet må påregnes en studenterbestand på 30-35.000 studerende, jvf. det foregående punkt B.2.2. Såvidt vides foreligger der på nuværende tidspunkt (februar 1971) ikke tilkendegivelser fra folketingsudvalgets side af, hvorledes lo- kaleproblemerne ved Københavns universitet skal løses i en sådan situation. For så vidt angår bemærkningen i 15. maj- betænkningen om, at der snarest skal nedsæt- tes en arbejdsgruppe, der skal gennemarbejde universitetets forslag om midlertidig udbyg- ning, må det konstateres, at en sådan arbejds- gruppe endnn ikke var etableret ved årsskiftet 1970/71. B.2.9. Dispositionsplanforslag fra Vesta- magerarealerne, udarbejdet af Direktora- tet for Københavns kommunes general- planlægning i oktober 1970 Siden afgørelsen i 1965 af arkitektkonkur- lencen om de fremtidige bebyggelser på Vest- amager har der hos kommunens generalplan- myndigheder været foretaget et løbende plan- lægningsarbejde for området. Universitetets udbygning på længere sigt 73 I oktober 1970 fremlagdes af kommunens direktorat for generalplanlægning en række dispositionsplanforslag for Vestamager. I disse var universitetets placering et betyd- ningsfuldt element og planerne er sammenfat- tet til 3 forskellige hovedtyper. I den første hovedtype er universitetet og uddannelsescentret placeret på et 230 ha stort areal mellem Islands Brygge, Sydhavnen, Sjæl- landsbroen og en fremtidig tunnelbanelinie, placeret i nord-sydretningen gennem de ube- byggede arealer. Generalplandirektoratet har, ud fra en række by- og trafikplanmæssige hen- syn, fundet denne plan mest hensigtsmæssig. I den anden hovedtype er uddannelsescen- tret placeret i den vestlige del af arealet mel- lem en fremtidig lufthavnsmotorvej og en Sverigesmotorvej, og endelig er uddannelses- centret i den tredie hovedtype placeret i Tårnby kommune syd for Sverigesmotorvej en. Dispositionsplanforslagene forventes i det kommende år behandlet af Københavns kom- munes borgerrepræsentation og når en plan er vedtaget, må det formodes, at planlægningen af universitetets permanente udbygning på Vestamager kan konkretiseres. Det skal yderligere nævnes, at generalplan- direktoratet i dispositionsplanrapporten har foreslået, at universitetets midlertidige udbyg- ning mest hensigtsmæssigt kan finde sted på et areal, der er mere sydligt beliggende end det af universitetet foreslåede areal syd for Serum- instituttet. B.2.10. Universitetets skrivelse af 13. no- vember 1970 om den midlertidige udbyg- ning på Amager Uanset at der ikke er nedsat den ovenfor omtalte arbejdsgruppe vedr. den midlertidige udbygning, har universitetet fortsat tilrettelæg- ningen af den midlertidige udflytning, bl.a. motiveret i, at det er tvingende nødvendigt, at der kan tages lokaler i brug her i efteråret 1972. I skrivelse til undervisningsministeriet af 13. november 1970 har universitetet opstillet et foreløbigt udbygningsprogram. Hovedsynspunktet heri er, at der i 1972 på Amager skal skaffes lokalekapacitet for ca. 3.000 studerende i de samfundsvidenskabelige faggrupper og at der i 1973 skal være kapacitet til ca. 5.000 studerende. Det er herunder en klar forudsætning, at også Roskildeuniversitetet er funktionsdygtigt i 1972 og at dettes kapacitet løbende udbyg- ges, og det er samtidigt forudsat, at studenter- tilgangene ikke bliver større end beregnet i undervisningsministeriets prognose 1969-75. Det antages, at der i 4-års perioden 1972-75 kan etableres ca. 40.000 m2 netto etageareal, udbygget med ca. 10.000 m2 pr. år. Ved midlertidige universitetsudbygninger har man tidligere anvendt begrebet pavillon- byggeri, forstået som 1-etages træbygninger. Den teknologiske udvikling har i de allersene- ste år imidlertid medført, at hovedformålet med pavillonbygninger — at få et hurtigt gen- nemførligt lavprisbyggeri — nu også kan op- fyldes med bygningsopførelser i tungere ma- terialer (præfabrikerede standardbygninger i beton). Under hensyn til landets almindelige øko- nomiske situation forudser universitetet, at de midlertidige bygninger skal anvendes igennem en længere årrække, og man foreslår derfor, at interessen samles omkring et byggeri udført i mere bestandige materialer og som ikke i første omgang forsynes med komplicerede in- stallationer, men som blot er forberedt til, at yderligere udstyr senere kan indbygges. Rektor påpeger endvidere i sin skrivelse behovet for, at hele den tekniske forberedelse igangsættes omgående, d.v.s. at forhold omkring grund- og trafikmodning samt planlægningen af tek- niske forsyningsanlæg (kloak, vand, el, fjern- varme) tages op til en omhyggelig bearbejd- ning sammen med Københavns kommune, idet det fremhæves, at netop de beslutninger, hvor man er afhængig af andre myndigheders planlægning, ofte kan trække i langdrag. Endelig henstiller universitetet, at spørgs- målet om den nøjere afgrænsning af arealet, hvor den midlertidige udbygning skal finde sted, tages op til hurtig behandling i samejet mellem stat og kommune for Vestamager- arealet og der henvises herunder til den af Københavns byplanmyndigheder i oktober fremlagte dispositionsplan for Vestamager. 74 Universitetets årbog 1969—70 B.3. Status ved årsskiftet 1970/71 Sammenfattende kan det i den forløbne periode opnåede planlægningsresultat vedr. de 3 humanistiske fakulteters udbygning karakte- riseres som relativt tilfredsstillende. Det er dog med en vis bekymring, at universitetet må kon- statere en langsommere beslutningstakt i de forskellige spørgsmål, end den sagens vigtig- hed nødvendiggør, og det er universitetets håb, at dette forhold må bedres i det kommende år. Ved årsskiftet har universitetet igangsat en mere detailleret planlægning af, hvorledes ud- flytningen til Amager kan ske mest hensigts- mæssigt. Ved tilrettelægningen heraf vil navn- lig følgende hensyn blive tilgodeset: a. Den funktionelle sammenhæng mellem fag og institutter, under hensyn til såvel igang- værende samarbejde i uddannelse og forsk- ning som forventninger om hensigtsmæssige fremtidige institutstrukturers organisation og faglige samhørighed. Hensynet til reali- seringen af en samfundsvidenskabelig basis- uddannelse indgår heri med en særlig vægt. b. De nuværende ejendommes og lokalers byg- ningsmæssige standard, således at det, i en afviklingsplan for provisoriske lejemål og ejendomsbesiddelser, sikres, at de mest uhensigtsmæssige lokaler afvikles først. c. Under hensyn til perspektivet for de en- kelte fags og institutters lokalisering på det længere sigt vil det blive tilstræbt, at an- tallet af omflytninger inden for den samlede lokalemasse minimeres, dette såvel af øko- nomiske grunde som på grund af de ulem- per, flytteprocesser forvolder i det daglige arbejde. d. En økonomisk optimering, hvori årlige ud- gifter vedr. lejemål, forrentning og afskriv- ning af midlertidige ombygninger samt an- lægsinvesteringer i nybyggeri for de 3 hu- manistiske fakulteter vurderes i en helhed. C. Program for en helhedsplanlægning ved Kobenhavns universitet I begyndelsen af året 1969-70 blev der ta- get initiativ til at forberede en procedure for universitetets fremtidige planlægning af drifts- og anlægsvirksomheden såvel for kortsigtede som langsigtede planlægningsperioder. Tilskyndelsen til dette initiativ har bl.a. været, at der for samtlige offentlige aktiviteter forberedes en perspektivplanlægning for 15- årsperioder, hvori der skal fastlægges rammer for den økonomiske ekspansion inden for de enkelte samfundssektorer. En yderligere tilskyndelse har det været, at der ved gennemførelsen af den nye styrelseslov skal ske en omlægning af universitetets admi- nistrative struktur og at det i forbindelse med denne omdannelse vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en konsekvent procedure for den måde, hvorpå der skal foretages prioritering mellem universitetets hovedområder og insti- tutter, både hvad angår den løbende drift og an lægsvirksomheden. Uanset, at de hidtidige overvejelser har væ- ret rent foreløbige, skal der dog kort omtales nogle forhold, som må indgå i helhedsplan- lægningen. Undervisningsbyrden. På baggrund af studie- planer og skemaplaner må der ved hvert fag foretages en løbende registrering af undervis- ningsbyrden, udtrykt f.eks. ved antal studen- terskematimer pr. uge, som de enkelte hoved- områder og institutter vil være forpligtet til at dække. Undervisningskapaciteten. På tilsvarende måde må der foretages en løbende registrering og vurdering af undervisningskapaciteten, ud- trykt ved antal nødvendige lærertimer pr. uge. Vurderingen må bl.a. basere sig på, dels normer for forholdet mellem direkte og indi- rekte undervisningstid opstillet for hvert fag ud fra deres særlige karakteristika, dels den mest hensigtsmæssige sammensætning af lærerstaben ved de enkelte fag (fast og løst ansatte lærere, stipendiater, instruktorer m.v.). Forskningskapaciteten. Ud fra synspunkter om, hvorledes universitetet bedst varetager sine samlede forskningsforpligtelser over for sam- Universitetets udbygning på længere sigt 75 fundet, må der for både kortere og længere perioder opstilles retningslinier for, hvorledes forskningskapaciteten, udtrykt ved antal stil- linger eller forskertimer pr. år, skal fordeles mellem hovedområder og institutter. I den forbindelse må det haves for øje, at bevillinger i fremtiden måske snarere generelt vil blive til- delt forskningsprojekter frem for forskere, bl.a. på grund af den langt større tværfaglige inte- gration og gruppearbejdsform, som moderne forskning indebærer. Løbende drift og administration. For de løbende udgifter til inventar og andre driftsmidler samt til administrativt personale må der ligeledes opstilles funktionelt begrundede normer som grundlag for den indbyrdes prioritering mel- lem hovedområder og institutter. Anlægsvirksomhed. Gennemførelse af nyanlæg eller ombygninger af eksisterende anlæg må ligeledes prioriteres ud fra nærmere specifice- rede normer for forhold mellem bygningsarea- lers størrelse og studenterbestand, personale- antal, forskningsaktiviteter o.l. Bygningsvedligeholdelse. Der må foretages en løbende registrering af omkostningerne ved de enkelte universitetsbygningers løbende drift og vedligeholdelse, med henblik på en stadig mi- nimering af disse udgifter. De her nævnte forhold giver en — omend ikke udtømmende - antydning af, hvorledes uni- versitetet i fremtiden kan medvirke til, at de økonomiske resourcer udnyttes med mindst mu- ligt spild, således at foreliggende bevillinger på ethvert tidspunkt udnyttes mest hensigtsmæssigt.