IV. Universitetets retsregler
A. Styrelsesloven
(J.nr. 238/62, 265/63, 165/69 og 165/70).
1. Lov nr. 271 af 4. juni 1970 om universi-
teternes styrelse
Efter udsendelsen af Administrationsudval-
gets betænkning i 1960. som bl.a. indeholdt
forslag til en omlægning af uddannelsesvæse-
nets organisation, henstillede ministeriet ved
skrivelse af 10. maj 1962, at der blev nedsat et
særligt udvalg, Universitetsadministrationsud-
valget, med repræsentanter for ministeriet, læ-
reanstalterne og Administrationsudvalget med
den opgave at overveje spørgsmålet om de ad-
ministrative forhold for universiteterne og de
øvrige højere læreanstalter og i denne forbin-
delse det administrative forhold til undervis-
ningsministeriet.
Universitetsadministrationsudvalget afgav
under 31. august 1964 sin Betænkning I om
den højere undervisnings og forskningens ad-
ministrative organisation, hvori man behand-
lede forholdet mellem undervisningsministeriet
og universiteterne og de højere læreanstalter.
Under det fortsatte arbejde i Universitets-
administrationsudvalget skønnedes det rigtigt
at nedsætte to underudvalg: I, vedrørende uni-
versiteterne, og II, vedrørende de højere lære-
anstalter, til behandling af disse to områders
problemer hver for sig.
Underudvalget vedrørende Københavns og
Aarhus universiteters administration afgav un-
der 5. maj 1966 følgende anordningsforslag
med tilhørende indledende bemærkninger:
Rektorstillingen styrkes udadtil, idet rektor i
denne relation optræder på universitetets vegne i
såvel akademiske som økonomiske anliggender.
Indadtil afgiver rektor en del af sin hidtidige myn-
dighed til konsistorium og den nedenfor nævnte
universitetsdirektør.
Kuratorstillingen nedlægges, og rektors og kura-
tors administration samt fakulteternes administra-
tion samles under universitetsdirektøren. Denne
får sæde i konsistorium. Det påhviler universitets-
direktøren at påse, at universitetets forvaltning
foregår i overensstemmelse med de herom gæl-
dende regler.
Den akademiske lærerforsamling ophæves. For-
samlingen har i mange år hovedsageligt haft til op-
gave at vælge rektor, prorektor og konsistorialer.
Om valg af disse giver anordningsudkastet helt
nye regler, hvis anvendelse ikke forudsætter eksi-
stensen af et sådant kollegium. Endvidere ville kol-
legiet komme op på en sådan størrelse, at det ikke
kan antages at blive funktionsdygtigt.
Konsistoriums myndighedsområde udvides. Dets
medlemstal begrænses til 13 medlemmer, heraf 10
valgte.
De nuværende 5 fakulteter erstattes af indtil 15
fagråd med væsentlig samme funktioner som de
hidtidige fakulteter, og de hidtil for et år valgte
dekaner afløses af fagrådsformænd, der vælges for
3 år.
Der sikres de universitetslærere, som ikke er pro-
fessorer, indflydelse på universitetets ledelse ved,
at de efter nærmere regler bliver valgberettigede
og valgbare til konsistorium og fagråd, ligesom der
sikres disse lærere indflydelse på valg af rektor og
prorektor. Der pålægges institutledelsen pligt til at
drøfte instituttets vigtigere anliggender med den
videnskabelige stab.
De studerende får som hovedregel adgang til
uden stemmeret at deltage i forhandlingerne i
konsistorium og fagråd.
Det foreliggende forslag til anordning er i alt
væsentligt tiltrådt af samtlige medlemmer. På
enkelte punkter er der gjort afvigende opfattelser
gældende, som vil blive fremført for universitets-
administrationsudvalget.
Forslag til anordning om Københavns universitets
organisation.
Indledning
§ 1. Stk. 1. Københavns universitet er en stats-
institution, der har til opgave at drive forskning og
Universitetets retsregler
77
at meddele undervisning på videnskabeligt grund-
lag. Institutionen er i administrativ og økonomisk
henseende underlagt undervisningsministeriet.
Stk. 2. Regler om professorers ansættelse, om
studenternes immatrikulation, om doktordisputat-
ser, prisopgaver og universitetets eksaminer fast-
sættes ved anordning.
§ 2. Med de af universitetet fastsatte begræns-
ninger er forelæsninger og mundtlige eksaminer
offentlig tilgængelige.
Universitetets styre
§ 3. Universitetet ledes af rektor, konsistorium,
universitetsdirektøren, fagrådene og bestyrerne af
(bestyrerrådene ved) universitetets institutter (la-
boratorier) .
Rektor
§ 4. Stk. 1. Rektor optræder udadtil på univer-
sitetets vegne og har med de i denne anordning
fastsatte begrænsninger den øverste myndighed i
universitetets anliggender.
Stk. 2. Rektor vælges for et tidsrum af 2 år.
Valget gælder fra universitetets årsfest i november
måned, fra hvilket tidspunkt universitetsåret reg-
nes. Genvalg kan finde sted. Valgets udfald ind-
berettes af ministeriet til Kongen.
Stk. 3. Til bistand for rektor vælges en prorek-
tor. Valget gælder for universitetsåret. Genvalg
kan finde sted.
Stk. 4. Prorektor bistår rektor efter nærmere af-
tale med denne ved varetagelsen af rektors repræ-
sentative pligter. Endvidere kan rektor med kon-
sistoriums tilslutning overdrage prorektor andre af
de under ham hørende opgaver. Under rektors
forfald træder prorektor i rektors sted. Hvis rekto-
ratet indenfor valgperioden bliver ledigt, træder
prorektor ligeledes i rektors sted, indtil ny rektor
er valgt.
Stk. 5. Valgbar som rektor og prorektor er en-
hver professor ved universitetet. Om reglerne for
afholdelse af valg af rektor og prorektor henvises
til §§ 29, 30 og 33.
Konsistorium
§ 5. Stk. 1. Konsistorium består af rektor, der er
formand, prorektor, universitetsdirektøren og 10
valgte medlemmer.
Stk. 2. De 10 medlemmer, hvoraf 8 skal være
professorer, vælges af og blandt de i § 13, stk. 2,
nævnte medlemmer af fagrådene. Professorerne
vælges for 6 år og de andre lærere for 3 år. Valgene
gælder fra universitetsårets begyndelse. Genvalg
kan finde sted.
Stk. 3. Afgår et medlem i tiden mellem de regel-
mæssige valg. vælges efter ovennævnte regler et
andet medlem i hans sted for resten af funktions-
tiden. Om reglerne for afholdelse af valg af kon-
sistorialer henvises til §§ 29, 31 og 33.
§ 6. Stk. 1. Konsistorium holder ordentligvis
møde en gang om måneden. I øvrigt indkaldes
konsistorium, når rektor skønner det nødvendigt,
eller når det forlanges af universitetsdirektøren
eller af 3 andre konsistorialer.
Stk. 2. Konsistorium er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 3. Konsistorium fastsætter selv sin forret-
ningsorden.
§ 7. Stk. 1. For konsistorium skal forelægges:
a.	Forslag til anordninger eller ministerielle be-
kendtgørelser, instrukser og lignende for uni-
versitet.
b.	Forslag til almindelige bestemmelser, som
ønskes udfærdiget til efterlevelse af fagrådene
eller andre universitetsmyndigheder.
c.	Indstillinger fra fagrådene om besættelse af
professorater og af videnskabelige stillinger,
som ikke på forhånd er knyttet til et bestemt
institut eller fag. Indstillinger fra fagrådene om
tildeling af forskerstipendier, universitetsad-
junkturer og kandidatstipendier.
d.	Indstillinger fra fagrådene om tildeling af
æresdoktorgrader.
e.	Sager om udøvelse af den akademiske disci-
plin, for så vidt der efter rektors skøn kan blive
spørgsmål om relegation.
f.	Budgetsager, herunder fordeling af bevillinger
som er stillet til universitetets rådighed.
g.	Spørgsmål vedrørende planlægning af univer-
sitetets fremtidige virksomhed og udbygning.
h.	Spørgsmål vedrørende universitetskollegierne,
universitetets legater, fonds og stiftelser, som
ikke falder ind under § 12, stk. 4, litra e.
i.	Spørgsmål vedrørende universitetets stilling til
nye kollegier og andre studentersociale for-
anstaltninger, som ikke falder ind under § 12,
stk. 4, litra e.
j. Bortgivelse af legater eller understøttelser, der
ikke i henhold til særlige bestemmelser bort-
gives af andre universitetsmyndigheder.
k. Sager om valg af universitetsrepræsentanter til
ministerielle udvalg, fonds- og kollegiebestyrel-
ser m.m.
1. Spørgsmål vedrørende forholdet til den arna-
magnæanske stiftelse.
m. Sager, som ifølge denne anordnings §§ 13, 15,
17, 24, 29 og 33 eller ifølge andre anordninger,
bekendtgørelser, fundatser og lignende bestem-
melser afgøres af konsistorium.
Stk. 2. I ovennævnte sager er konsistoriums ved-
tagelse bindende for universitetets andre myndig-
heder.
78
Universitetets årbog 1969-70
Stk. 3. Konsistorium kan i øvrigt af egen drift
optage ethvert spørgsmål af interesse for universi-
tetet. Hvis en sådan sag forelægges ministeriet, kan
konsistorium forlange sin redegørelse vedlagt.
§ 8. Stk. 1. Konsistorium nedsætter blandt sine
medlemmer et stående forretningsudvalg til afgø-
relse under rekurs til konsistorium af de i § 7, stk. 1,
litra f. nævnte sager samt til afgørelse af sager af
presserende karakter og et stående planlægnings-
udvalg til forberedelse af de i § 7, stk. 1, litra g.
nævnte sager. Begge udvalg består af rektor, uni-
versitetsdirektøren og indtil 4 andre medlemmer.
For at udvalget skal være beslutningsdygtigt, skal
mindst halvdelen af dets medlemmer være til stede.
Stk. 2. Endvidere nedsætter konsistorium et stå-
ende stipendieudvalg.
Stk. 3. Valg til stående udvalg gælder for 6 år
med adgang til genvalg. Et medlem af de i stk. 1
nævnte udvalg udtræder dog, når han ophører at
være medlem af konsistorium, og et andet medlem
vælges for resten af hans funktionstid.
§ 9. Stk. 1. Studenterrådet ved universitetet ud-
peger for 1 år blandt sine medlemmer 1 repræsen-
tant, der uden stemmeret deltager i konsistoriums
forhandlinger. Endvidere kan studenterrådet for
de enkelte sager udpege endnu en repræsentant,
der uden stemmeret deltager i konsistoriums be-
handling af den pågældende sag.
Stk. 2. Studenterrepræsentanterne deltager ikke
i konsistoriums behandling af de i § 7, stk. 1, litra
c. og d. nævnte sager. Endvidere kan konsistorium
i særlige tilfælde bestemme, at en foreliggende sag
skal behandles uden deltagelse af studenterrepræ-
sentanterne.
§ 10. Stk. 1. Formænd for fagrådene, institut-
bestyrere, eforer for legater og kollegier m.v. kan
tilkaldes til uden stemmeret at deltage i forhand-
lingerne i konsistorium eller i de af dette nedsatte
udvalg.
Stk. 2. For så vidt angår budgetsager skal fag-
rådsformændene have adgang til at forhandle disse
sager med forretningsudvalget, forinden dette af-
giver indstilling til konsistorium.
§ 11. Alle forhandlinger i konsistorium og de af
dette nedsatte udvalg er fortrolige. Konsistorium
bestemmer, i hvilken form resultatet af forhand-
lingerne kan meddeles.
Universi tetsdirektøren
§ 12. Stk. 1. Universitetsdirektøren skal have
juridisk embedseksamen og gennem sin hidtidige
virksomhed være fortrolig med offentlig forvalt-
ning. Under særlige omstændigheder kan kravet
om juridisk embedseksamen frafaldes. Han udnæv-
nes af Kongen (undervisningsministeren) efter ind-
stilling fra konsistorium.
Stk. 2. Universitetsdirektøren forestår universi-
tetets forvaltning såvel i akademiske som i økono-
miske anliggender, og det påhviler ham at udføre
de beslutninger, som træffes af rektor, konsistorium
og fagrådene m.v. Han udøver på egen hånd de
beføjelser, som er henlagt til ham ved denne anord-
ning eller særligt overdraget ham i medfør af stk. 5.
Han forhandler med rektor de sager, i hvilke rektor
har afgørelsen, og forbereder de sager, der er hen-
lagt til konsistorium og til de i § 8, stk. 1, nævnte
udvalg.
Stk. 3. Det påhviler universitetsdirektøren at på-
se, at universitetets forvaltning foregår i overens-
stemmelse med de herom gældende regler. I til-
fælde, hvor man mener, at dette ikke er sket, er han
berettiget til, såfremt sagen ikke kan løses ved for-
handling mellem universitetets egne myndigheder,
at forelægge den for ministeriet.
Stk. 4. Universitetsdirektøren træffer afgørelse i:
a.	Sager vedrørende universitets administrative og
ikke-videnskabelige personale, for hvilket han er
øverste foresatte. Indstilling om ansættelse i og
afskedigelse fra kontorchefstillinger og stillinger,
der må sidestilles hermed skal dog forinden være
forelagt konsistoriums forretningsudvalg.
b.	Økonomiske spørgsmål vedrørende det viden-
skabelige personale og forskningsstipendiater.
c.	Sager om tilskud til trykning af doktordisputat-
ser og lærebøger.
d.	Spørgsmål om udlån af universitetets lokaler.
e.	Spørgsmål vedrørende den løbende forvaltning
af universitetskollegierne, universitetets legater,
fonds og stiftelser samt af studentersociale for-
anstaltninger.
f.	Spørgsmål vedrørende universitetets faste ejen-
domme, herunder udlejningsejendomme og jor-
degods, samt bestyrelsen af universitetets øvrige
formueværdier, jfr. dog § 7, stk. 1, litra g.
g.	Økonomiske spørgsmål vedrørende almanak-
privilegiet.
Stk. 5. Rektor kan med konsistoriums godken-
delse overdrage universitetsdirektøren at træffe af-
gørelse i andre sager end de her nævnte.
Fagrådene
§ 13. Stk. 1. Fagrådet varetager administrative
og faglige anliggender, der er fælles for en gruppe
fag. Konsistorium træffer bestemmelse om, hvilke
fag det enkelte fagråd skal omfatte. Hvor forhol-
dene taler herfor, vil et fag kunne henlægges under
flere fagråd. Fagrådenes antal, som ikke må over-
stige 15, fastsættes af konsistorium.
Stk. 2. Fagrådet består af samtlige professorer i
de til rådet henlagte fag samt af et af konsistorium
Universitetets retsregler
79
for hvert fagråd fastsat antal medlemmer, der væl-
ges af og blandt de andre universitetslærere inden-
for fagrådets område. Antallet af sådanne med-
lemmer må højst udgøre 1/3 af det samlede fagråd.
Såfremt et fag varetages selvstændigt af en viden-
skabsmand, der ikke er professor, kan konsistorium
efter indstilling fra fagrådet bestemme, at han ind-
træder i fagrådet og i dette sidestilles med en pro-
fessor.
Stk. 3. Fagrådets valgte medlemmer vælges for
3 år. Genvalg kan finde sted. Afgår et medlem i
tiden mellem de regelmæssige valg, vælges et andet
medlem i hans sted for resten af funktionstiden.
Om reglerne for afholdelse af valg henvises til §§ 32
og 33.
Stk. 4. Valgberettiget og valgbar til fagrådet er
enhver universitetslærer, der i mindst 3 år har været
ansat i en videnskabelig stilling i et under fagrådet
hørende fag. Spørgsmålet om en person herefter er
valgberettiget og valgbar til fagrådet afgøres af
konsistorium, som ligeledes efter indstilling fra fag-
rådet kan bestemme, at en person, der har været
ansat i et kortere tidsrum i et under fagrådet
hørende fag, er valgberettiget og valgbar til dette.
Stk. 5. Studenterrådet udpeger for 1 år blandt
sine medlemmer et af konsistorium for hvert fagråd
fastsat antal repræsentanter, dog mindst 2, der uden
stemmeret deltager i fagrådets forhandlinger. Fag-
rådet kan bestemme, at de studerende ikke skal del-
tage i behandlingen af de i § 16, stk. 2 og stk. 3
litra a og b nævnte sager samt i behandlingen af de
i stk. 3 litra c nævnte stillingsbesættelser, for så vidt
der ikke til disse stillinger er knyttet undervisning.
§ 14. Fagrådet vælger for 3 år blandt de i § 13,
stk. 2, nævnte medlemmer en formand og en næst-
formand. Genvalg kan finde sted. Afgår formanden
eller næstformanden i tiden mellem de regelmæs-
sige valg, foretages nyt valg for den resterende del
af perioden.
§ 15. Stk. 1. Fagrådet indkaldes til møde, når
formanden skønner det nødvendigt, eller når det
forlanges af 3 medlemmer.
Stk. 2. Fagrådet er beslutningsdygtigt, når
mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.
Konsistorium fastsætter efter indstilling fra fag-
rådet dets forretningsorden.
§ 16. Stk. 1. Fagrådet drager omsorg for under"
visningen og eksaminers afholdelse i de til rådet
henlagte fag.
Stk. 2. Fagrådet behandler og afgør i overens-
stemmelse med de herom gældende regler sager
vedrørende prisopgaver og doktordisputatser.
Stk. 3. Fagrådet afgiver indstilling i sager ved-
rørende :
a. Tildeling af æresdoktorgrader samt af jus
docendi.
b.	Besættelse i henhold til de herom gældende reg-
ler af professorater.
c.	Besættelse af andre videnskabelige stillinger.
d.	Det videnskabelige personales tjenstlige forhold,
herunder ansøgninger om orlov og rejsetilla-
delse.
e.	Tildeling af forskningsstipendier.
f.	Tildeling af legater og anden støtte til de stu-
derende.
Stk. 4. Fagrådet afgiver bidrag til universitetets
samlede bevillingsforslag til finanslov, tillægsbevil-
lingslov og normeringslov samt forslag om byg-
nings- og lokalemæssige udvidelser.
§ 17. Hvor det i en gældende fundats eller andre
retsregler er henlagt til et fakultet at træffe afgø-
relse eller foretage indstilling i en sag, skal denne
beføjelse fremtidig efter konsistoriums bestemmelse
udøves af det eller de fagråd, hvorunder sagen
nærmest hører.
§ 18. Stk. 1. I fagrådsmøde skal behandles alle
spørgsmål om ændringer i fagrådets sammensæt-
ning og kompetence, om besættelsen af selvstændige
lærerposter samt om oprettelsen af nye lærerposter.
Stk. 2. løvrigt træffes afgørelse i fagrådsmøde
eller ved skriftlig votering efter fagrådets nærmere
bestemmelse. Hvis et medlem ved en sags cirkula-
tion dissentierer, kan han forlange, at alle de andre
voterende inden sagens afgørelse gøres bekendt
med hans votum. Ved fagrådets indstilling eller
henvendelse til højere myndighed har et mindretal
ret til inden for en af fagrådsformanden fastsat
frist at formulere og motivere sit standpunkt i en
udtalelse, der medfølger flertallets indstilling, even-
tuelt ledsaget af dettes bemærkninger.
§ 19. Stk. 1. For hvert fagråd nedsættes et stå-
ende forretningsudvalg på 3 medlemmer. Fagrå-
dets formand er formand for dette udvalg, og de
to andre medlemmer vælges for 3 år samtidig med
valg af fagrådets formand. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Forretningsudvalget træffer på fagrådets
vegne beslutning i mindre administrative sager,
herunder sager vedrørende godkendelser eller dis-
pensationer, som ikke er henlagt til andre myndig-
heder. I forretningsudvalget forhandles alle bevil-
lingssager, som rejses af medlemmer af fagrådet
eller et under dette hørende institut, jfr. § 16, stk.4.
§ 20. Hvert fagråd nedsætter et eller flere studie-
nævn bestående af lige mange lærere og studerende
til behandling af studie- og eksamensmæssige for-
hold. Studenterrepræsentanterne udpeges af stu-
denterrådet. Såfremt et studie- og eksamensmæs-
sigt spørgsmål berører flere studienævn, træder
disse i forhandling med hinanden. De af studie-
nævnet (studienævnene) behandlede sager fore-
80
Universitetets årbog 1969-70
lægges fagrådet (fagrådene) til afgørelse eller efter-
retning.
§ 21. Fagrådet kan nedsætte andre udvalg til at
behandle enkelte sager eller grupper af sager.
§ 22. Fagrådets medlemmer er forpligtet til, for
så vidt de ikke har lovligt forfald, at komme til
stede i fagrådets møder.
§ 23. Forhandlingerne i fagrådet og de af dette
nedsatte udvalg er fortrolige. Fagrådsformanden
kan dog give sådanne meddelelser om stedfundne
drøftelser, som han finder rimelige. Såfremt sagen
skal forelægges højere myndigheder, afgør rektor,
i hvilken udstrækning meddelelse kan finde sted.
Instituter
§ 24. Stk. 1. I fag, hvor der findes et institut
(laboratorium) varetager dette forskningsmæssige
opgaver samt de undervisningsmæssige anliggen-
der, som af fagrådet henlægges til det.
Stk. 2. I fag, hvor der findes flere instituter, kan
konsistorium efter indhentet udtalelse fra vedkom-
mende fagråd bestemme, at sådanne instituter
sammenlægges til et enkelt institut. På tilsvarende
måde kan konsistorium efter indhentet udtalelse
fra vedkommende fagråd bestemme, at instituter
for nærbeslægtede fag sammenlægges.
§ 25. Stk. 1. Et institut ledes i almindelighed af
en professor som bestyrer, eller såfremt der til insti-
tutet er knyttet flere professorer, af disse som
bestyrerråd. Bestyrerrådet vælger selv sin formand.
Fagrådet godkender det enkelte instituts forret-
ningsorden.
Stk. 2. Bestyreren (bestyrerrådet) er pligtig at
orientere den videnskabelige stab om institutets
vigtigere anliggender og til mindst en gang i hvert
semester at forhandle derom med staben.
§ 26. Bortset fra sager, der indsendes gennem
fagrådet, jfr. § 16, forhandler bestyreren eller
bestyrerrådets formand instituttets sager med rek-
tor eller universitetsdirektøren.
§ 27. I fag, hvor der ikke er noget institut, fin-
der de i §§ 25 og 26 fastsatte regler tilsvarende an-
vendelse på forholdet mellem fagets professorer
indbyrdes og mellem dem og deres videnskabelige
stab samt på forhandlinger med universitetets høje-
ste myndigheder om fagets anliggender.
§ 28. Hvor flere instituter eller laboratorier lig-
ger geografisk samlet, kan universitetsdirektøren
fastsætte nærmere bestemmelser angående vareta-
gelsen af administrative fællesanliggender.
Valgbestemmelser
§ 29. Stk. 1. Valg af rektor, prorektor og med-
lemmer af konsistorium forestås af et valgudvalg.
til hvilket hvert fagråd udpeger en repræsentant.
Udvalgets forretningsorden fastsættes af konsisto-
rium.
Stk. 2. Valgene er hemmelige og foregår ved
skriftlig afstemning blandt fagrådenes medlemmer.
§ 30. Stk. 1. Om valg af rektor og prorektor
gælder følgende:
Stk. 2. Forslag til kandidater kan fremsættes af
et fagråd eller flere fagråd i forening, af mindst 25
valgberettigede universitetslærere eller af valg-
udvalget. Udvalget bringer samtlige forslag til de
valgberettigedes kundskab.
Stk. 3. Til valg af en kandidat kræves absolut
stemmeflertal blandt de i afstemningen deltagende.
Opnås ikke det krævede flertal, afholdes bundet
omvalg mellem de kandidater, som ved første af-
stemning har opnået de to højeste stemmetal.
§ 31. Stk. 1. Om valg af konsistorialer gælder
følgende:
Stk. 2. Ved sammensætningen af konsistorium
tilstræbes en ligelig fordeling af pladserne mellem
henholdsvis de humanistiske og de naturvidenska-
belige fag. Fordelingen af pladser mellem disse to
grupper af fag fastsættes af valgudvalget, som derpå
giver fagrådene meddelelse herom. Samtidig med-
deler udvalget hvor mange pladser indenfor hver
gruppe, der skal besættes med henholdsvis profes-
sorer og andre lærere, jfr. § 5, stk. 2. Om fremsæt-
telse af forslag til kandidater gælder det i § 30 an-
førte. Valgudvalget opstiller en liste over kandida-
ter opdelt i de to grupper og bringer listen til de
valgberettigedes kundskab.
Stk. 3. Samtlige valgberettigede deltager i val-
get af alle medlemmer af konsistorium. Indenfor
hver af de to grupper af fag betragtes under iagt-
tagelse af reglerne om fordelingen af pladser på
henholdsvis professorer og andre lærere de kandi-
dater, der opnår de højeste stemmetal, som valgt.
Opnår to eller flere kandidater det samme antal
stemmer, der er det laveste, som kan give adgang
til konsistorium, og nogle af disse på grund af
begrænsningen i medlemstallet ikke kan indvælges,
finder lodtrækning sted.
§ 32. Stk. 1. Om valg af medlemmer af fag-
rådene gælder følgende:
Stk. 2. Forslag til kandidater kan fremsættes af
enhver valgberettiget, jfr. § 13, stk. 4. Fagråds-
formanden drager omsorg for indkaldelse af for-
slag og for udsendelse af en fortegnelse over kandi-
dater til de valgberettigede. De kandidater, der
opnår de højeste stemmetal, betragtes som valgt.
Den i § 31, stk. 3, sidste punktum anførte regel
finder tilsvarende anvendelse. Ingen valgberettiget
kan stemme på flere kandidater, end der er ledige
pladser i fagrådet.
Universitetets retsregler
81
§ 33. De nærmere regler for afholdelse af de i
§§ 29-32 nævnte valg fastsættes af konsistorium.
Studenterrådet
§ 34. Studenterrådet er den af universitetet an-
erkendte repræsentation for de ved universitetet
immatrikulerede studerende.
§ 35. Studenterrådet repræsenterer de stude-
rende i forhold til universitetets myndigheder, lige-
som det overfor andre myndigheder er berettiget
til at optræde på de studerendes vegne.
§ 36. Studenterrådet fastsætter selv sin forret-
ningsorden, der meddeles universitetets myndig-
heder.
§ 37. Ordinære valg til studenterrådet afholdes
en gang om året. Valgret og valgbarhed har enhver
studerende, der har erhvervet legitimationskort for
det pågældende år. De nærmere regler for valg til
studenterrådet fastsættes i rådets forretningsorden.
Under 29. februar 1968 fremsendte ministe-
riet Universitetsadministrationsudvalgets Be-
tænkning II, om den højere undervisning og
forskningens administrative organisation, og
anmodede samtidig rektor om et udkast til
en ny styrelseslov.
I konsistoriums møde den 27. marts 1968
foreslog rektoratet nedsat et fællesudvalg be-
stående af universitetets centrale ledelse og
med repræsentanter for de fem fakulteter og
administrationen. På forslag af daværende de-
kan for det matematisk-naturvidenskabelige
fakultet, Morten Lange, blev det imidlertid
vedtaget at henvise sagen til primær behand-
ling i hvert fakultet.
Fakulteterne har derefter nedsat udvalg des-
angående.
I konsistoriums møde den 15. maj 1968 fore-
slog rektor nedsættelse af et udvalg vedrørende
universitetets centrale ledelse, med udgangs-
punkt i det forslag, som et fællesudvalg mellem
Københavns og Århus universitet i maj 1966
havde afgivet til universitetsadministrationsud-
valgets underudvalg I.
Efter at det af udvalget vedrørende den cen-
trale ledelse udarbejdede forslag til ny anord-
ning havde været på møde mellem rektor og
repræsentanter for fakulteter, amanuenser og
studenter, blev det behandlet i konsistoriums
møde den 19. marts og igen den 23. april 1969.
På grund af en studenteraktion måtte det af-
sluttende møde udsættes til den 30. april.
Efter afstemning i konsistorium vedtoges for-
slaget med 13 stemmer mod 6, hvorefter det
indsendtes til ministeriet.
Da der fra flere sider blev rejst kritik, dels
af sagens behandling, dels af selve forslaget,
vedtog konsistorium den 30. maj 1969 at for-
anstalte en meningstilkendegivelse blandt
samtlige professorer, som skulle angive, om
de var for eller imod det vedtagne forslag i
sin helhed. Resultatet forelå den 15. juli, 89
svarede Ja og 86 Nej. (Se iøvrigt rektors be-
retning i årbogen for 1968-69, side 10.)
Under 23. juni 1969 blev følgende anord-
ningsforslag med bemærkninger indsendt til
ministeriet:
Forslag til anordning om Københavns universitets
organisation.
§ 1. Københavns Universitet er en statsinstitu-
tion, der har til opgave at drive forskning og med-
dele undervisning på videnskabeligt grundlag.
Stk. 2. Institutionen er i administrativ og øko-
nomisk henseende underlagt undervisningsmini-
steriet.
§ 2. Med de af universitetet fastsatte begræns-
ninger er universitetets forelæsninger og mundtlige
eksaminer offentligt tilgængelige.
Rektor og prorektor
§ 3. Rektor optræder udadtil på universitetets
vegne, jfr. § 11, stk. 5, og har med de i denne an-
ordning fastsatte begrænsninger den øverste myn-
dighed i universitetets anliggender.
Stk. 2. Hvor den øverste myndighed tilkommer
andre af universitetets kollegiale organer, kan rek-
tor dog træffe beslutninger, der ikke tåler opsæt-
telse, (jfr. dog § 9, stk. 1, d). Meddelelse om den
trufne beslutning gives snarest til den pågældende
universitetsmyndighed.
Stk. 3. Rektor, der skal være ansat som profes-
sor ved universitetet, vælges for et tidsrum af 3
universitetsår ad gangen af de under universitetet
fast ansatte, videnskabelige medarbejdere, jfr.
§§ 25-26. Genvalg kan finde sted. Valgets udfald
indberettes af undervisningsministeren til Kongen.
Stk. 4. Til bistand for rektor vælges af og blandt
universitetets fast ansatte, videnskabelige med-
arbejdere en prorektor for 3 år ad gangen, jfr.
§§ 25-26. Genvalg kan finde sted. Prorektor bistår
rektor, efter nærmere aftale med denne, ved vare-
tagelsen af rektors repræsentative pligter. End-
videre kan rektor med konsistoriums tilslutning
overdrage prorektor andre af de under ham
6
82
Universitetets årbog 1969-70
hørende opgaver. Under rektors forfald træder pro-
rektor i rektors sted.
Stk. 5. Såfremt rektor eller prorektor fratræder
eller dør inden valgperiodens udløb, skal nyvalg
til den pågældende stilling for resten af valgperio-
den finde sted inden 4 måneder.
Konsistorium
§ 4. Konsistorium består af rektor, der er for-
mand, prorektor, kurator og dekanerne, samt 1
medlem valgt af det teologiske fakultet, 3 medlem-
mer valgt af det rets- og statsvidenskabelige fakul-
tet, 3 medlemmer valgt af det lægevidenskabelige
fakultet, 4 medlemmer valgt af det filosofiske fakul-
tet, 3 medlemmer valgt af det matematisk-natur-
videnskabelige fakultet og 11 medlemmer, udpeget
af Studenterrådet.
Stk. 2. De i stk. 1 anførte, af fakulteterne valgte
medlemmer, vælges af og blandt fakulteternes fast
ansatte, videnskabelige medarbejdere, jfr. §§ 25
og 27.
Stk. 3. De fakultetsvalgte medlemmer af konsi-
storium vælges for 3 år ad gangen. Genvalg kan
finde sted.
Stk. 4. Funktionsperioden for de af Studenter-
rådet udpegede medlemmer af konsistorium er ét
år. Genvalg kan ske. Såfremt et af Studenterrådet
udpeget medlem under sin normale funktionstid i
konsistorium på grund af nyt Studenterrådsvalg
mister sit mandat i Studenterrådet og/eller fag-
rådet, udskiftes vedkommende med et nyt medlem,
udpeget af det nye råd.
Stk. 5. Konsistorium fastsætter selv sin forret-
ningsorden.
§ 5. Konsistorium holder ordentligvis møde
mindst een gang i hvert kvartal. løvrigt indkaldes
konsistorium, når rektor skønner det nødvendigt,
eller når det begæres af kurator, eller af en fakul-
tetsstyrelse, eller af mindst 11 af konsistoriums
medlemmer.
§ 6. Konsistorium træffer afgørelse vedrørende:
a)	Udbygning af nye fagområder og oprettelse,
sammenlægning eller nedlæggelse af institutter.
b)	Fastsættelse af fakulteternes antal og deres fag-
områder, samt eventuel opdeling i fagråd, jfr.
§21.
c)	Indstilling om besættelse af professorater og
docenturer, som ikke henhorer under et bestemt
fakultet.
Indstilling om besættelse af stillingen som kura-
tor.
d)	Bortgivelse af legater m.v., der ikke i henhold
til særlige bestemmelser bortgives af andre
universitetsmyndigheder.
e)	Tildeling af æresdoktorgrader og jus docendi.
f)	Fastlæggelse af de nærmere regler for valg af
de fakultetsvalgte medlemmer af konsistorium,
jfr. § 27, og for antal og valg af lærerrepræsen-
tanter til fakultetsstyrelserne, jfr. §§ 14-15, og
disses budgetudvalg, jfr. § 19.
g)	Godkendelse af bestemmelser i henhold til § 18
og §21.
h)	Fastlæggelse af de nærmere regler vedrørende
institutternes styrelse, jfr. § 22 og studienævn,
jfr. § 23.
i)	Godkendelse af regler for valgudvalget, jfr.
§ 25, og af forretningsorden for konsistoriums
forretningsudvalg, jfr. § 7, og for fakultets-
styrelserne, jfr. § 17.
j) Udøvelse af den akademiske disciplin i til-
fælde, hvor der efter rektors skøn kan blive
tale om relegation.
k) Valg af lærermedlemmer af konsistoriums for-
retningsudvalg.
1) Nedsættelse af et stående stipendieudvalg,
m) Nedsættelse af særlige udvalg til behandling af
almene universitetsforhold, herunder planlæg-
ningsudvalg.
n) Bemyndigelser til forretningsudvalget og til
særlige udvalg til at træffe beslutninger på
konsistoriums vegne.
o) Spørgsmål vedrørende universitetskollegierne,
universitetets legater, fonds og stiftelser, som
ikke falder ind under §11, stk. 5 b.
p) Spørgsmål vedrørende universitetets stilling til
nye studentersociale foranstaltninger.
q) Valg af universitetsrepræsentanter til mini-
sterielle udvalg, fonds- og kollegiebestyrelser
m.v.
r) Spørgsmål vedrørende forholdet til den arna-
magnæanske stiftelse.
s) Godkender overladelse af opgaver til kurator,
jfr. §11, stk. 5f.
Stk. 2. Konsistorium behandler:
a)	Forslag til anordninger, bekendtgørelser m.v.
b)	Forslag om nye studieordninger, hvilke forslag
derefter med eventuelle bemærkninger frem-
sendes til ministeriet.
c)	Sager vedrørende planlægning, herunder om-
fattende byggearbejder som led i væsentlige
udvidelser af universitetet.
d)	Spørgsmål om indførelse af nye akademiske
grader og uddannelsesretninger efter afslut-
tende kandidateksamina.
e)	Forslag til almindelige bestemmelser, som
ønskes udfærdiget til efterlevelse af fakulteterne
eller andre universitetsmyndigheder.
Stk. 3. Konsistorium kan iøvrigt optage ethvert
spørgsmål af interesse for universitetet.
Stk. 4. Hvis de i stk. 2 og 3 nævnte sager fore-
Universitetets retsregler
83
lægges ministeriet, kan konsistorium forlange sin
redegørelse vedlagt.
Stk. 5. Konsistoriums afgørelser vedrørende de
i stk. 1 anførte forhold er bindende.
Konsistoriums forretningsudvalg
§ 7. Konsistorium nedsætter et stående forret-
ningsudvalg.
Stk. 2. Konsistoriums forretningsudvalg består
af rektor, der er formand, prorektor, kurator og 3
medlemmer valgt af lærerrepræsentanterne i kon-
sistorium blandt dettes medlemmer.
Herudover udpeger Studenterrådet 3 medlem-
mer af forretningsudvalget.
Stk. 3. Reglerne om funktionsperiode og gen-
valg i § 4, stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Forretningsudvalget fastsætter selv sin
forretningsorden, som skal godkendes af konsisto-
rium.
§ 8. Forretningsudvalget holder ordentligvis 2
møder pr. måned. løvrigt indkaldes forretnings-
udvalget, når rektor skønner det nødvendigt, eller
når kurator eller 3 medlemmer begærer møde af-
holdt.
§ 9. Konsistoriums forretningsudvalg:
a)	Udformer universitetets endelige, samlede bud-
getforslag og normeringslovforslag og foretager
fordeling af bevillinger mellem fakulteterne.
b)	Fordeler forsker- og kandidatstipendier samt
universitetsadjunkturer efter indstilling fra
fakultetsstyrelserne, jfr. § 16h.
c)	Behandler indstillinger om besættelse af profes-
sorater og docenturer.
d)	Behandler - efter rektors beslutning — sager,
hvis afgørelse ikke kan udsættes til normal
behandling i vedkommende kollegiale organ,
jfr. § 3, stk. 2.
e)	Forvalter opgaver, hvortil konsistorium bemyn-
diger forretningsudvalget.
f)	Godkender overladelse af opgaver til kurator,
jfr. §11, stk. 5f.
g)	Behandler sager, som rektor eller kurator finder
anledning til at forelægge for forretningsudval-
get.
h)	Behandler indstillinger om ansættelse i og af-
skedigelse fra kontorchefstillinger og stillinger,
der kan sidestilles hermed.
Stk. 2. Forretningsudvalgets beslutninger i hen-
hold til stk. la)—f) er bindende. For så vidt angår
beslutninger i henhold til stk. 1 d) kan vedkom-
mende kollegiale organ dog senere optage beslut-
ningen til revision i det omfang, den af forretnings-
udvalget trufne afgørelse kan omgøres.
§ 10. Til forretningsudvalgets behandling af de
i §9, stk. la) og b) nævnte sager skal indkaldes:
1°: dekanerne for de berørte fakulteter,
2°: forsåvidt et eller flere af disse er opdelt i fag-
råd, tillige vedkommende fagrådsformand,
3°: 1 studenterrepræsentant, der skal udpeges af
studenterrådet indenfor det pågældende fag-
lige område.
Stk. 2. Til forretningsudvalgets behandling af
andre sager, der særligt vedrører et fakultet eller
et fagområde, skal forretningsudvalget foretage
indkaldelse efter de i stk. 1 nævnte regler indenfor
den i stk. 1, l°-3° nævnte personkreds.
Stk. 3. Dekanerne har stemmeret i de i § 9,
stk. 1 a) og b) nævnte sager, men har iøvrigt ikke
stemmeret i forretningsudvalget.
Kurator
§ 11. Kurator forestår på rektors vegne univer-
sitetets forvaltning, jfr. dog stk. 5. Det påhviler
ham at forberede de sager, der afgøres af rektor
og de kollegiale organer. Det påhviler ham lige-
ledes at udføre de beslutninger, der træfies af rek-
tor og de kollegiale organer. Han drager endvidere
omsorg for, at der stilles den fornødne administra-
tive bistand til rådighed for de kollegiale organer.
Stk. 2. Det påhviler kurator at påse, at universi-
tetets forvaltning foregår i overensstemmelse med
de herom gældende regler.
Stk. 3. Finder kurator, at en af en universitets-
myndighed truffet afgørelse er i strid med gældende
love eller bestemmelser, skal han straks over for
vedkommende universitetsmyndighed fremsætte
indsigelse. Fastholdes afgørelsen desuagtet, fore-
lægges sagen for konsistoriums forretningsudvalg.
Såfremt forretningsudvalget tiltræder afgørelsen,
kan han forelægge sagen for ministeriet.
Stk. 4. Kurator kan, såfremt han finder en af en
universitetsmyndighed truffet afgørelse økonomisk
uforsvarlig, gå frem efter samme regler.
Stk. 5. Kurator træffer afgørelse i følgende sager:
a)	Spørgsmål vedrørende universitetets, kommu-
nitets og universitetslegaternes kasse- og regn-
skabsvæsen, for hvilket han i henhold til gæl-
dende regler er ansvarlig.
b)	Spørgsmål vedrørende den løbende forvaltning
af universitetskollegierne, universitetets legater,
fonds og stiftelser, jfr. § 6, stk. 1 o.
c)	Spørgsmål vedrørende den økonomiske for-
valtning af universitetets faste ejendomme, her-
under udlejningsejendomme og jordegods, samt
bestyrelsen af universitetets øvrige formuevær-
dier.
d)	Økonomiske spørgsmål vedrørende almanak-
privilegiet.
e)	Alle spørgsmål vedrørende stiftelsen Sorø Aka-
demis anliggender og andre forvaltningsområ-
84
Universitetets årbog 1969-70
der, som af undervisningsministeriet måtte blive
henlagt under kurators administration,
f) Andre sager, som det med konsistoriums eller
dettes forretningsudvalgs godkendelse overla-
des til kurator at træffe afgørelse i.
Fakulteterne
§ 12. Universitetets videnskabelige forskning og
undervisning foregår under fakulteterne, for tiden:
Det teologiske fakultet,
Det rets- og statsvidenskabelige fakultet,
Det lægevidenskabelige fakultet,
Det filosofiske fakultet,
Det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.
§ 13. Hvert fakultet ledes af en fakultetsstyrelse,
jfr. dog § 21.
Stk. 2. Fakultetsstyrelsen vælger for 3 år af sin
midte en formand. Genvalg kan finde sted. Afgår
formanden i tiden mellem de regelmæssige valg,
foretages nyt valg for den resterende del af perio-
den.
Stk. 3. Formanden for fakultetsstyrelsen benæv-
nes dekan.
§ 14. Fakultetsstyrelsen består af repræsentan-
ter for de fast ansatte, videnskabelige medarbej-
dere, de under fakultetet hørende stipendiater, og
— med konsistoriums samtykke — for de øvrige lærere
under fakultetet samt et så stort antal studenter-
repræsentanter, som svarer til en trediedel af fakul-
tetsstyrelsens samlede medlemstal, såfremt dette
antal er deleligt med tre. I modsat fald skal stu-
denterrepræsentanternes antal svare til en tredie-
del af det nærmeste højere tal, som er deleligt med
tre. § 4 stk. 4, 3. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 2. Antallet af repræsentanter for de fast
ansatte, videnskabelige medarbejdere og for sti-
pendiaterne fastsættes for hvert fakultet af konsi-
storium, således at alle faglige grupper kan få en
passende repræsentation.
Stk. 3. Antallet af eventuelle repræsentanter for
ikke fast ansatte lærere fastsættes ligeledes af kon-
sistorium.
§ 15. Repræsentanterne for de fast ansatte,
videnskabelige medarbejdere vælges for 3 år ad
gangen af og blandt de fast ansatte, videnskabelige
medarbejdere. Det kan bestemmes, at de valg-
berettigede skal inddeles i grupper efter fag. Valg-
reglerne, der skal indeholde bestemmelser om det
nødvendige antal stillere, godkendes af konsisto-
rium.
Stk. 2. Eventuelle repræsentanter for de ikke
fast ansatte lærere vælges for ét år ad gangen af
og blandt disse lærere. Det kan bestemmes, at de
valgberettigede deles i grupper efter fag. Valgreg-
lerne, der skal indeholde bestemmelser om det nød-
vendige antal stillere, godkendes af konsistorium.
Stk. 3. De af Studenterrådet udpegede med-
lemmer fungerer for 1 år, idet dog § 4, stk. 4,
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Ophører en repræsentant med at være
valgbar, foretages nyvalg til hans plads.
§ 16. Fakultetsstyrelsen træffer afgørelse ved-
rørende :
a)	Besættelse eller indstilling om besættelse af
videnskabelige stillinger bortset fra sådanne,
der er henlagt til studienævnene.
b)	Antagelse af afhandlinger til forsvar for doktor-
graden, konferering af doktorgrader, godken-
delse af licentiatarbejder og udskrivning og
bedømmelse af prisopgaver. Forslag til konsi-
storium om tildeling af æresdoktorgrader og
jus docendi.
c)	Indstilling til konsistoriums forretningsudvalg
om tildeling af forsker- og kandidatstipendier
samt universitetsadjunkturer.
d)	Generelle retningslinier vedrørende fælles-
spørgsmål for de under fakultetet hørende insti-
tutter og fag.
e)	Indstilling til konsistorium om udbygning af
nye fagområder og om oprettelse, sammen-
lægning eller nedlæggelse af institutter.
f)	Indstilling til konsistorium om institutledelse og
studienævn, jfr. § 22 og § 23.
g)	Budget, herunder normeringslovforslag og for-
deling af bevillinger i det omfang, disse forret-
ninger ikke henhorer under andre universitets-
organer.
h)	Det videnskabelige personales tjenstlige for-
hold, herunder ansøgninger om orlov og rejse-
tilladelse og herunder fornøden tjenestefritagelse
af hensyn til forskningsopgaver.
i)	Valg af egne udvalg, herunder et forretnings-
udvalg, til hvilket styrelsen kan delegere særlige
beføjelser.
Stk. 2. Fakultetsstyrelsen behandler:
a)	Forslag til nye studieordninger og -planer.
b)	Spørgsmål i forbindelse med væsentligere loka-
lesager og forslag vedrørende opførelse af større
nybygninger til undervisnings- eller forsk-
ningsformål.
c)	Fakultetsstyrelsen kan iovrigt optage ethvert
spørgsmål af betydning for de under fakultetet
horende institutter og fag til behandling.
§ 17. Fakultetsstyrelsens forretningsorden god-
kendes af konsistorium.
§ 18. Med konsistoriums samtykke kan en fakul-
tetsstyrelse bestemme, at flere eller færre af de
Universitetets retsregler
85
under § 16, a) og b) nævnte opgaver kan overdra-
ges til særligt sagkyndige udvalg. Disses medlem-
mer behøver ikke at være medlemmer af fakultets-
styrelsen.
De nærmere regler om udvalgenes sammensæt-
ning og virksomhed skal godkendes af konsistorium.
§ 19. For hvert fakultet nedsættes et budget-
udvalg.
Stk. 2. Dekanen er født formand. Udvalget
består iøvrigt af et af konsistorium fastsat antal
medlemmer, der vælges af fakultetsstyrelsen uden
deltagelse af studenterrepræsentanter, og et antal
repræsentanter udpeget af Studenterrådet svarende
til en trediedel af udvalgets samlede medlemstal,
jfr. § 14, stk. 1. Genvalg kan finde sted. Antallet af
fakultetsvalgte medlemmer fastsættes således, at
alle større faggrupper så vidt muligt er repræsen-
teret.
Stk. 3. De af lærerrepræsentanterne i fakultets-
styrelsen valgte medlemmer fungerer for 3 år. De
af Studenterrådet udpegede medlemmer fungerer
for ét år, dog at § 4, stk. 4, 3. pkt., finder anven-
delse.
§ 20. Budgetudvalget træffer endelig afgørelse
vedrørende alle under fakultetet hørende budget-
spørgsmål, herunder normeringslovforslag, og fore-
tager på grundlag af de fra institutbestyrelser og
studienævn og eventuelt fakultetsstyrelsen frem-
komme budgetforslag, prioritering af budgetforslag
og fordeling af bevillinger mellem de under fakul-
tetet hørende institutter og fag.
§ 21. Med konsistoriums samtykke kan et fakul-
tet opdeles i fagråd. De i §§ 13, stk. 1 og 2, 14, 15
og 17 indeholdte bestemmelser finder i så fald til-
svarende anvendelse på de enkelte fagråd.
Stk. 2. Fagråd har inden for hver sit område de
i § 16 anførte opgaver. § 18 finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. Selvom et fakultet deles i fagråd, skal det
i §§ 19-20 nævnte budgetudvalg nedsættes med
myndighed for hele fakultetets område. I budget-
udvalget skal hvert af fagrådene være repræsente-
ret. § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 finder til-
svarende anvendelse.
Stk. 4. Når et fakultet er opdelt i fagråd, skal
det i stk. 3 nævnte budgetudvalg for 3 år ad gan-
gen blandt sine medlemmer vælge en formand.
Formanden er tillige herved udpeget til dekan for
fakultetet for den samme periode, jfr. § 4, stk. 1, og
§ 10.
Stk. 5. Med konsistoriums samtykke kan foran-
stående bestemmelser fraviges i det omfang, hen-
synet til det lægevidenskabelige fakultets kliniske
fag kræver det.
Institutter
§ 22. Efter indstilling fra vedkommende fakul-
tetsstyrelse fastsætter konsistorium regler for ledelse
af de under fakultetet hørende institutter efter føl-
gende retningslinier:
a)	For hvert institut nedsættes en bestyrelse, af
hvis midte der, efter nærmere af fakultetssty-
relsen fastsatte regler, til den daglige ledelse ud-
peges en formand (institutbestyrer), der skal
være professor eller opfylde betingelserne for at
kunne udnævnes til professor.
b)	For så vidt det anses for påkrævet, kan der til-
lige nedsættes et institutråd.
c)	Bestyrelses- og rådsmedlemmer skal, medmin-
dre særlige forhold foreligger, udpeges gennem
direkte valg for en 3-års periode.
d)	Samtlige ved instituttet beskæftigede videnska-
belige medarbejdere har valgret og er valgbare
til dettes ledende organer.
e)	Det kan bestemmes, at andre til instituttet fast
knyttede medarbejdere skal have samme ret-
tigheder som de foran, under d), omhandlede
personer.
f)	Der fastsættes endvidere, medmindre særlige
forhold gør sig gældende, regler for repræsen-
tation for specialestuderende med nærmere til-
knytning til instituttets arbejde.
g)	Et institut kan efter indstilling til fakultets-
styrelsen deles i afdelinger eller laboratorier.
Afdelingernes og laboratoriernes ledelsesforhold
fastsættes af fakultetsstyrelsen.
Studienævn
§ 23. Efter indstilling fra fakultetsstyrelsen fast-
sætter konsistorium regler for nedsættelse af de
under hvert fakultet hørende studienævn efter føl-
gende bestemmelser:
a)	Studienævn kan omfatte fakultetets samlede
område, faggrupper, fag, linier eller dele af fag.
b)	Studienævn sammensættes ligeligt af repræsen-
tanter for lærere og studerende.
c)	Regler for valg af og valgperiode for lærer-
repræsentanterne fastsættes af konsistorium
efter fakultetsstyrelsens indstilling. Repræsen-
tanter for de studerende vælges for et år af
Studenterrådet, idet dog § 4, stk. 4, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
d)	Studienævn har i nærmere angivet omfang selv-
stændig kompetence vedrørende studieordnin-
ger, studieplaner, eksamensfordringer og be-
stemmelser, skema- og timeplaner, indtegnings-
regler og eksamensskemaer.
e)	Studienævnet afgor appel af individuelle dis-
pensationssager.
f)	Studienævnet fører kontrol med, at studiet kan
86
Universitetets årbog 1969-70
gennemføres i overensstemmelse med gæl-
dende bestemmelser.
g)	Studienævnet træffer bestemmelse om ansæt-
telse af undervisningsassistenter, manuduktører
og instruktorer. Det kan ligeledes bestemmes,
at studienævnet tillige træffer bestemmelse om
ansættelse af andre, ikke fast ansatte lærere til
mere elementær undervisning.
h)	Studievejledning udarbejdes af nævnet i for-
bindelse med universitetets centrale studievej-
ledningskontor.
i)	Studienævnet behandler bevillingsspørgsmål af
undervisningsmæssig betydning og forhandler
herom med institutbestyreren, for så vidt dette
ønskes af nævnet. Nævnet kan forlange, at dets
forslag uændret forelægges for fakultetets bud-
getudvalg.
j) Studienævnet kan give indstilling om formule-
ringen af opslag vedrørende et professorats om-
råde. Ved ansættelse af lærere, der ikke ansæt-
tes af studienævnet, skal dette høres om ansø-
gernes pædagogiske kvalifikationer,
k) Studienævnet deltager i behandlingen af
spørgsmål om fastsættelsen af studieegnetheds-
kriterier til brug ved behandling af ansøgnin-
ger om studiestøtte.
1) Studienævnet skal i videst muligt omfang høres
i andre sager, der berører undervisning under
nævnets område.
m) Under nævnets behandling af sager om fag-
områder, fag eller enkeltpersoner skal de der-
ved berørte høres af nævnet.
§ 24. Hvor et studienævn har selvstændig kom-
petence, træffes afgørelsen ved simpelt stemmefler-
tal. Står stemmerne lige, udsættes sagen til behand-
ling på et følgende møde. Står stemmerne også ved
dette møde lige, bortfalder forslaget, medmindre
et flertal i nævnet - i erkendelse af at sagen nød-
vendigvis skal afgøres - henskyder afgørelsen til et
andet universitetsorgan.
Stk. 2. I andre sager kan ethvert mindretal
kræve, at dets synspunkter videregives til det kom-
petente organ.
Va Igbestemmelser
§ 25. Valg af rektor, prorektor og de af fakul-
teterne valgte medlemmer af konsistorium forestås
af et valgudvalg, bestående af 3 medlemmer for
hvert fakultet.
Stk. 2. Medlemmerne vælges af vedkommende
fakultetsstyrelse - efter derom af konsistorium fast-
satte regler - for en periode på 3 år.
Stk. 3. Valgudvalgets forretningsorden fastsæt-
tes af konsistorium.
§ 26. Forslag til kandidater til hvervet som rek-
tor og prorektor kan fremsættes af mindst 50 valg-
berettigede eller af valgudvalget. Ingen kan brin-
ges i forslag mod sin vilje.
Stk. 2. Udvalget bringer samtlige forslag til de
valgberettigedes kendskab med oplysning om, af
hvem den pågældende kandidat er foreslået.
Stk. 3. Ingen kan optages på begge kandidat-
lister. Er en person bragt i forslag til både rektor
og prorektorhvervet, skal valgudvalget indhente
vedkommendes udtalelse om, på hvilken liste han
ønsker at optages.
Stk. 4. Valg af rektor og prorektor sker ved
skriftlig og hemmelig afstemning blandt samtlige
under universitetet fastansatte, videnskabelige med-
arbejdere.
Stk. 5. Den kandidat til henholdsvis rektor og
prorektorhvervet, der har opnået flest stemmer,
er valgt. Har flere kandidater til et hverv opnået
lige mange stemmer, foranstaltes omvalg mellem
de pågældende.
§ 27. Til de i nærværende anordning omhand-
lede kollegiale organer er samtlige fast ansatte,
videnskabelige medarbejdere pligtige at modtage
valg, jfr. dog § 26, stk. 1.
Stk. 2. Der fastsættes af konsistorium nærmere
regler for, hvorledes valg af suppleanter til de i
nærværende anordning omhandlede kollegiale or-
ganer skal finde sted. For rektor og prorektor væl-
ges ikke suppleanter.
Stk. 3. Valg af suppleanter vil være at foretage
samtidig med valg af ordinære medlemmer.
Stk. 4. Enhver fast ansat, videnskabelig med-
arbejder er pligtig at modtage valg som suppleant.
§ 28. De nærmere regler for valget af de fakul-
tetsvalgte medlemmer af konsistorium fastsættes af
konsistorium efter indstilling fra fakultetsstyrel-
serne. Det vil herved være at påse, at de større fag-
grupper, respektive fagråd, indenfor hvert fakultet,
repræsenteres i konsistorium.
Stk. 2. Forslag til kandidater kan fremsættes af
mindst 10 valgberettigede i vedkommende valg-
gruppe. Ingen kan bringes i forslag mod sin vilje.
Stk. 3. Valgudvalget bringer samtlige forslag til
de valgberettigedes kendskab med oplysning om,
af hvem den pågældende kandidat er foreslået.
Stk. 4. Valg sker ved skriftlig og hemmelig af-
stemning blandt samtlige valgberettigede i ved-
kommende valggruppe.
Stk. 5. Den eller de kandidater i hver valg-
gruppe, der har opnået flest stemmer, og som ikke
er valgt til rektor eller prorektor, er valgt. Har
flere kandidater opnået lige mange stemmer, væl-
ger fakultetsstyrelsens repræsentanter for de fast
ansatte, videnskabelige medarbejdere mellem disse.
Universitetets retsregler
87
Studenterrådet
§ 29. Studenterrådet er den af universitetet
anerkendte repræsentation for de ved universitetet
immatrikulerede studerende.
§ 30. Studenterrådet repræsenterer de stude-
rende i forhold til universitetets myndigheder, lige-
som det overfor andre myndigheder er berettiget
til at optræde på de studerendes vegne.
§ 31. Studenterrådet fastsætter selv sin forret-
ningsorden, der meddeles universitetets myndig-
heder. Studenterrådets forretningsorden skal god-
kendes af undervisningsministeriet.
§ 32. Ordinære valg til Studenterrådet afholdes
én gang om året. Valgret og valgbarhed har enhver
studerende, der har erhvervet legitimationskort for
det pågældende år. De nærmere regler for valg til
Studenterrådet fastsættes i rådets forretningsorden.
§ 33. Nærværende anordning træder i kraft den
......... 1969.
Samtidig ophæves kongelig anordning af 5. ok-
Itober 1936 om Københavns Universitets organisa-
tion.
Stk. 2. Senest (dato*) fremlægger Københavns
Universitet indstilling om revision af bestemmel-
serne i nærværende anordning.
*) Her anføres 3-års dagen for anordningens ikrafttræden.
Almindelige bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at anordningens gyl-
dighedsperiode ifølge § 33 fastsættes til 3 år, i hvil-
ken periode der vil være adgang til at indhøste
erfaringer med henblik på en endelig anordning.
Udkastet adskiller sig navnlig fra 1936-anord-
ningen ved, at reglerne er gjort mere fleksible.
Bestemmelserne om universitetets ledende organer
er ret stramt formuleret, mens reglerne om de
underordnede organer er mere løst formuleret. Der
er i § 21 åbnet adgang til opsplitning af fakulteterne
i fagråd.
Ligeledes er der taget hensyn til, at institut-
struktur og -ledelse må udformes meget forskelligt
i fakulteterne, hvorfor nærmere regler herom hen-
lægges til afgørelse i universitetet indenfor anord-
ningens rammer.
Der er tilsikret de faste videnskabelige medarbej-
dere ligelig indflydelse i alle universitetsorganerne,
jfr. § 4 stk. 2, § 7 stk. 2, § 14 stk. 1. § 19 stk. 2. § 22
og § 23.
Amanuensisrepræsentanterne ønsker, at også
aspiranter og stipendiater skal have valgret og
valgbarhed til alle organer. Endvidere er studen-
terne med stemmeret foreslået paritetisk repræsen-
teret i studienævnene, jfr. § 23, og med 1/3 i næsten
alle andre kollegiale organer, jfr. § 4 stk. 1, § 7
stk. 2, § 14 stk. 1, § 19 stk. 2 og § 22.
Det ikke-videnskabelige personale har ingen ret
til repræsentation i de kollegiale organer. Der er
dog i § 22 åbnet mulighed for, at der kan gives de
til institutter fastknyttede ikke-videnskabelige med-
arbejdere adgang til at blive repræsenteret i insti-
tutbestyrelse og institutråd. Det er endvidere for-
udsat, at det administrative personale, som vare-
tager sekretariatsfunktionen for de forskellige kol-
legier, har ret til i møderne at udtale sig om de
sager, som forelægges kollegierne.
I forslaget har man i så vidt omfang som muligt
indsat bestemmelser om direkte valg til universi-
tetets organer, og man er intetsteds bundet til at
vælge personer, der i forvejen er valgt ind i et
andet kollegialt organ.
I tilfælde, hvor der undtagelsesvis er indirekte
valg, f.eks. budgetudvalget, er man heller ikke
bundet af nogen bestemt personkreds. Der kan dog
være anledning til at understrege, at effektiviteten
vil forbedres væsentligt, såfremt der i et vist om-
fang er personsammenfald mellem medlemskab i
de forskellige organer; dette gælder såvel lærere
som studenterrepræsentanter.
Der er foreslået en række bestemmelser om dele-
gation, jfr. § 6 stk. 1 litra n, § 9 stk. 1 litra e og
§ 11 stk. 5 litra f.
Valgperioden er for rektor og prorektor i § 3
stk. 3 og 4 fastsat til 3 år med adgang til genvalg.
Det samme gælder dekanerne, jfr. § 13 stk. 2 og
§21 stk. 4. Valgperioden for de videnskabelige
medarbejdere er i almindelighed også fastsat til
3 år, jfr. § 4 stk. 3, § 7 stk. 3, § 15 stk. 1, § 19 stk. 3
og § 22 stk. 1 litra c. For eventuelle repræsentanter
for de ikke fastansatte lærere, jfr. § 15 stk. 2, og for
studenterrepræsentanterne er valgperioden fastsat
til ét år med adgang til genvalg.
Efter 1936-anordningen er der tillagt Køben-
havns Universitets kurator et betydeligt selvstæn-
digt kompetenceområde. Efter det nu foreliggende
forslag nedlægges kuratorembedet, og der oprettes
en stilling som administrationens øverste chef, hvis
indehaver på rektors vegne forestår hele universi-
tetets forvaltning, men iøvrigt med selvstændig
kompetence på begrænsede tekniske områder ved-
rørende denne, således vedrørende regnskabsvæsen
og den løbende formueforvaltning. Stillingen inde-
holder tillige til sikring af lovlig og økonomisk for-
svarlig forvaltning en tilsynsfunktion og selvstæn-
dige chefbeføjelser for visse virksomheder, der tra-
ditionelt er henlagt under Københavns Universi-
tet, men som kun har periferisk eller ingen tilknyt-
ning til forsknings- og undervisningsvirksomheden,
(Sorø Akademi, almanakprivilegiet m.v.). Som
betegnelse for stillingen har man under udvalgs-
88
Universitetets årbog 1969-70
arbejdet til stadighed benyttet titulaturen »univer-
sitetsdirektør«, og der har ikke på noget tidspunkt
været tvivl om, at stillingen på væsentlige punkter
adskiller sig fra kuratorembedet. På konsistoriums
møde den 30. april fremsattes forslag om, at stil-
lingsbetegnelsen for administrationens chef fortsat
skulle være kurator, og dette forslag blev vedtaget.
I 1936-anordningen findes i §§15 og 29 visse
regler om omfanget af den tavshedspligt, der på-
hviler henholdsvis medlemmer af konsistorium og
fakulteterne. Efter det her foreliggende anordnings-
forslag vil der - bortset fra kurator — ikke længere
findes fødte medlemmer af de kollegiale organer i
den forstand, at de ikke på et eller andet tidspunkt
har været på valg.
Af hensyn til forbindelserne til vælgerne kan den
hidtil gældende, generelle tavshedspligt ikke opret-
holdes. Med bemærkning, at forslag til bestem-
melse om tavshedspligt gående ud på, at omfanget
heraf må sættes i relation til de konkret foreliggende
sager, snarest vil blive udarbejdet, skal her blot
anføres, at det betragtes som en selvfølge, at tavs-
hedspligten i hvert fald omfatter personlige anlig-
gender, samt at det forudsættes, at bestemmelser
herom vil blive optaget i forretningsordenerne for
de enkelte kollegiale organer.
Sluttelig skal anføres, at reglerne i 1936-anord-
ningens § 9 om den akademiske lærerforsamling og
i § 12 om refendaren ikke er gentaget i det nye
anordningsforslag.
Gennemføres anordningsforslaget med den i
§ 11 stk. 1 sidste punktum omtalte fornødne admi-
nistrative bistand til de kollegiale organer, vil en
betydelig udvidelse af det administrative, herunder
det akademisk uddannede personale blive nødven-
dig. Indtil dette er gennemført, må man påregne,
at studienævn og organer på institutniveau kun i
begrænset omfang vil kunne betjenes sekretariats-
mæssigt af den faste administrative stab.
Bemærkninger til forslagets enkelte regler
Til § 1. Det fremgår af § 1 stk. 2, at universi-
tetet er selvstyrende i den forstand, at der ikke ude-
fra kan gribes ind overfor lære- og forskningsfri-
heden ved universitetet. Derimod er universitetet,
som andre statsinstitutioner, underlagt fagministe-
riet og må følge dettes direktiver af administrativ
og økonomisk karakter. Ligeledes kan universitetet
ikke på egen hånd træffe bestemmelser angående
generelle adgangsbetingelser, eksamensordninger,
eller doktorgrader m.v. Man har i modsætning til
1936-anordningen undladt at opregne hvilke be-
stemmelser af undervisningsmæssig karakter, der
skal fastsættes ved særlig kgl. anordning. Under
behandlingen af anordningsforslaget var repræsen-
tanter for det filosofiske fakultet inde på, om § 1
burde suppleres med en bestemmelse om, at uni-
versitetet havde pligt til at virke for udbredelse af
kendskab til forskningens resultater. Da denne pligt
formentlig i forvejen ligger i den indledende pro-
gramudtalelse, og da folkeuniversitetet varetager
disse opgaver, er forslaget frafaldet.
Til § 2. Efter 1936-anordningens § 2 stk. 3 er
enhver berettiget til at overvære universitetets
offentlige forelæsninger. I forslaget er offentlig-
hedens adgang udvidet til også at omfatte mundt-
lige eksaminer, men man har imidlertid fundet det
nødvendigt, at universitetet selv kan fastsætte nær-
mere begrænsninger, f.eks. med hensyn til lokale-
nød eller visse medicinske forelæsninger.
Til § 3. Det fastslås i paragraffen, at universi-
tetets rektor udadtil optræder på universitets vegne
i såvel faglige som økonomiske anliggender. Indad-
til er universitetets myndighed delt mellem rektor,
kurator og de kollegiale organer.
Med hensyn til § 3 stk. 3 bemærkes, at repræsen-
tanterne for amanuenser og studenter mener, at
anordningen ikke bør gøre valgbarhed til rektora-
tet afhængig af stillingskategori.
Til § 4. Konsistorium er universitetets øverste
kollegiale organ. Det bør derfor i rimeligt omfang
være repræsentativt for de forskellige faggrupper,
som omfattes af universitetet. På grund af universi-
tetets størrelse og de meget store forskelligheder
mellem forskellige grupper af fag er det nødven-
digt, at konsistorium ved Københavns Universitet
bliver talstærkere end forudsat i UAU II.
Antallet af konsistoriums medlemmer var af ud-
valget fastsat således:
1 fra det teologiske fakultet, 2 fra det rets- og
statsvidenskabelige fakultet, 2 fra det lægeviden-
skabelige fakultet, 3 fra det filosofiske fakultet, 3
fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og
9 af studenterrådet udpegede medlemmer.
Motiveret med, at en deling i fagråd matte for-
udses indenfor 3 års-perioden er antallet ændret til
følgende:
1 fra det teologiske fakultet, 3 fra det rets- og
statsvidenskabelige fakultet, 3 fra det lægeviden-
skabelige fakultet, 4 fra det filosofiske fakultet, 3
fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet og
i konsekvens heraf er antallet af studenterrådsvalgte
repræsentanter sat til 11.
Til § 6. De konsistorium tillagte opgaver svarer
stort set til de i UAU II side 50-51 anførte; dog er
fordelingen af forsker- og kandidatstipendier samt
universitetsadjunkturer henlagt til konsistoriums
forretningsudvalg, jfr. § 9 stk. 1, litra b.
Til § 7. For at sikre, at en række sager, fortrins-
vis af økonomisk art, undergives hurtig og effektiv
behandling, har man anset det for nødvendigt, at
Universitetets retsregler
89
der nedsættes et særligt udvalg hertil, hvilket ud-
valg er relativt lille. Udvalget, hvori kurator i
overensstemmelse med det i UAU II side 51 an-
førte er født medlem, er her kaldt konsistoriums
forretningsudvalg, og svarer til det organ, der i
UAU II er benævnt universitetsrådet.
Under udvalgsbehandlingen har spørgsmålet om
administrationschefens medlemskab henholdsvis af
konsistorium og dettes forretningsudvalg været
debatteret indgående, ligesom det har været debat-
teret om denne (altså nu kurator) skulle have
stemmeret eller ikke. Det er vedtaget, at kurator
skal være medlem af begge organer og begge steder
skal have stemmeret.
Det er ligeledes blevet debatteret, hvorvidt
dekanerne, der skal være til stede ved behandlingen
af visse sager, i disse anliggender tillige skal have
stemmeret, og en sådan bestemmelse er vedtaget,
jfr. § 10 stk. 1, litra a og b.
Til § 9. Kernen i forretningsudvalgets opgaver
er sager, hvor der sker en fordeling af ressourcer
på fakulteterne, navnlig budgetsager og sager an-
gående fordeling af forskerstipendier, kandidat-
stipendier og universitetsadjunkturer; derudover er
der grund til at lægge vægt på bestemmelsen i § 9
stk. 1, litra g, hvorefter forretningsudvalget har
funktioner som rådgivende organ for rektor og
kurator.
Det forudsættes, at den hidtil gældende adgang
for repræsentanter for universitetet til ved en
mundtlig drøftelse med ministeriet at fastlægge
linierne for universitetets endelige budgetforslag,
inden dette formelt fremsendes til ministeriet, op-
retholdes for fremtiden, uanset at særskilt bestem-
melse herom ikke optages i anordningsforslaget.
Til § 10 var til konsistoriums afsluttende behand-
ling af anordningsforslaget stillet forslag om, at der
til behandling af visse sager, foruden vedkommende
dekan skulle ske indkaldelse af en eventuel fag-
rådsformand og en studenterrådsrepræsentant.
Dette forslag blev vedtaget, og § 10 er nu redigeret
i overensstemmelse hermed.
Til § 11. Kurators forretninger falder i tre grupper-
Han er chef for universitetets professionelle ad-
ministration. Heri ligger først og fremmest, at han
leder det administrative personale og bestemmer,
hvilke opgaver dette skal udføre. Universitetets
administrative personale udgør således en helhed
med kurator som administrativ chef, og ingen kol-
legiale organer - heller ikke fakultetsstyrelser og
studienævn - kan binde kurators personalemæssige
og andre administrative dispositioner. For at hin-
dre kompetencestrid er det dog fastslået, at rektor
har den øverste myndighed også i sådanne anlig-
gender. Man går imidlertid ud fra, at rektor kun i
yderst sjældne undtagelsestilfælde vil blande sig i
kurators administrative lederfunktioner.
De vigtigste dele af kurators virksomhedsområde
som leder af forvaltningen, er beskrevet i stk. 1.
Den anden gruppe af kurators forretninger er
omtalt i stk. 2 — stk. 4. De særlige traditioner på
Københavns Universitet og universitetets størrelse
gør det rimeligt at skabe en særlig garanti for, at
universitetets mange ikke-professionelle beslut-
ningsorganer handler inden for gældende rets
grænser og ikke handler økonomisk uforsvarligt.
Den tredie gruppe forretninger er omtalt i stk. 5,
der tillægger kurator en selvstændig kompetence i
en række økonomiske anliggender, der enten er
marginale for eller helt uden forbindelse med uni-
versitetets funktioner som undervisnings- og forsk-
ningsanstalt. Hertil føjes i stk. 5 litra f) en almin-
delig hjemmel til at overlade beføjelser, der hører
under rektors, konsistoriums eller forretningsudval-
gets myndighedsområde, til kurator. Denne hjem-
mel forudsættes udnyttet i videst muligt omfang.
Der er ikke i forslaget stillet krav om, at kurator
skal have juridisk embedseksamen, men de ham i
stk. 2 og 3 pålagte funktioner bevirker, at kurator
normalt bør være jurist. Som følge heraf kan stil-
lingen som referendar nedlægges.
Til § 12. I UAU 11 er foreslået, at de hidtidige
fakulteter afløses af et større antal fagråd ud fra den
betragtning, at den hidtidige historisk bestemte
fakultetsinddeling har overlevet sig selv. Da man
imidlertid endnu ikke har taget endelig stilling til,
om fakulteterne skal opdeles, og hvordan opdelin-
gen skal foregå, og da nærværende anordnings-
forslag foreløbig kun skal gælde for en 3-års periode,
kan man i princippet opretholde den nugældende
fakultetsinddeling, men har i §21 åbnet adgang
for en opdeling i fagråd. Herved har man bl.a.
taget hensyn til, at der i nogle fakulteter er stem-
ning for en sådan opdeling.
Fra det lægevidenskabelige fakultet er det under
forhandlingerne om anordningsforslaget stærkt
fremhævet, at særlige regler kan være påkrævet for
de under fakultetet hørende kliniske fag. For at
imødekomme dette er bestemmelsen i § 21 stk. 5
indsat.
Til § 13. Hvert fakultet foreslås ledet af en valgt
fakultetsstyrelse, hvis medlemstal vil afhænge af
fakultetets faglige omfang, institutstruktur m.v.
Til § 14. Forslaget bygger på princippet om, at
ingen er født medlem, men alle repræsentanter
enten for lærere eller studenter. Af hensyn til de
universitetsområder, hvor øvrige lærere spiller en
væsentlig rolle for undervisningen, er der åbnet
adgang til med konsistoriums samtykke i fakultets-
styrelsen at indvælge repræsentanter for disse (som
90
Universitetets årbog 1969-70
eksempel kan nævnes de under det rets- og stats-
videnskabelige fakultet beskæftigede manuduktø-
rer). Det anses for en forudsætning, at reglerne ud-
nyttes på en sådan måde, at de pågældende får en
passende repræsentation.
Til § 16. De fakulteterne tillagte opgaver svarer
stort set til de i UAU II side 46-47 til fagrådene
henlagte. I § 16 stk. 1 litra a) tænkes på de i det af
stillingsstrukturudvalget fremsatte forslag som
gruppe 2—4 betegnede stillinger (amanuenser,
docenter og professorer).
Nærværende anordningsudkast indeholder kun
få og spredte regler om kompetencen til at besætte
stillinger under Københavns Universitet, se f.eks.
§ 6 litra c), § 9 litra h) og § 16 stk. 1 litra a).
Det hænger sammen med, at man går ud fra, at
undervisningsministeren efter en ny tjenestemands-
lovs ikrafttræden ved bekendtgørelse vil fastsætte
de nærmere regler om udnævnelseskompetencen,
således som forudsat i udkastet til lov om statens
tjenestemænd, § 3.
Til § 18. Anordningen udelukker ikke, at et
fakultet kan afholde plenarforsamlinger; men på
grund af disses størrelse må det forudses, at sådanne
forsamlingers opgaver væsentligt bliver drøftelser
af generelle problemer og retningslinier for fakul-
tetsstyrelsens virksomhed.
Hovedindholdet af § 18 er bestemmelsen om, at
visse af de opgaver, der er henlagt til fakultetssty-
relsens afgørelse, kan henlægges til særlige udvalg.
Denne bestemmelse har givet anledning til
megen diskussion. Det foreliggende anordnings-
forslag, der på så mange måder radikalt adskiller
sig fra den nu gældende, har på intet punkt været
så indgående diskuteret som under debatten om
reglerne i §§ 16-18.
Som reglerne nu er udformet, kan den mulighed
foreligge, at afgørelse af rent videnskabelige kvali-
fikationsspørgsmål træffes af et forum, der ikke
eller i hvert fald ikke fuldtud består af personer der
gennem en officiel akt har godtgjort at være kom-
petente.
I 1936-anordningen er »fakultetet« identisk med
samtlige, under et fakultet hørende professorer.
Dette vil igen sige, at kun personer, der gennem en
særlig, faglig indsats har godtgjort at være i besid-
delse af visse kvalifikationer, kan blive medlemmer
af et fakultet.
Efter det nu foreliggende anordningsforslag
består fakultetsstyrelsen af repræsentanter for de
forskellige lærergrupper og for de studerende, og
styrelsen udpeges ved valg. Det er ikke en betin-
gelse for at blive indvalgt i en fakultetsstyrelse, at
man har særlige kvalifikationer.
Da fakultetsstyrelsen (§ 16, a, b og c) træffer
endelig afgørelse i anliggender, der efter de hidtil
gældende regler har været forbeholdt en person-
kreds (professorer), der er valgt efter et kvalifika-
tionsprincip, har det fra professorside med stor
styrke været anført, at der bestod risiko for en kva-
litetsforringelse, hvis afgørelser, hvortil særlig sag-
kundskab måtte anses for påkrævet, henlagdes til
organer (en valgt fakultetsstyrelse), hvis medlem-
mer ikke på forhånd havde kvalificeret sig.
Under forhandlingerne har overfor udvalget
været anført det synspunkt, at rent videnskabelige
anliggender burde bedømmes af personer på »lige
eller højere niveau«, at »professorer og personer
der var erklæret for »professorkompetente«, burde
være alene om sådanne bedømmelser«, og som en
mulighed, at adgangen til at bedømme rent viden-
skabelige anliggender måtte være forbeholdt f.eks.
»professorer og doktorer« eller eventuelt »fakulte-
tets faste videnskabelige medarbejdere«. Fra pro-
fessorside har man med megen vægt påpeget hen-
synet til den videnskabelige kvalitet, og fra studen-
terside har man peget på, at professorgruppen har
ønsket at opretholde de såkaldte »professorprivi-
legier«.
Fra amanuensisside er påpeget, at det ikke er en
kvalifikation i sig selv at være professor eller inde-
haver af en doktorgrad, og at også andre end de
personer, der har en »officiel« videnskabelig sta-
tus, kan være kompetente til at træffe sådanne af-
gørelser.
Når udvalget enedes om den fakultative regel i
§ 18 om, at sådanne anliggender kunne (ikke
skulle) henlægges til en særlig forsamling, er dette
udtryk for, at man var enig i de navnlig fra pro-
fessorside anførte betragtninger om, at hensynet til
den videnskabelige kvalitet krævede, at afgørelser,
der forudsatte særlige kvalifikationer, faktisk også
blev truffet af personer, der var kvalificerede.
Udvalget mente imidlertid ikke at kunne gå så
vidt som til at anbefale en regel om, at sådanne af-
gørelser skulle henlægges til særlige organer.
Dette har givet anledning til ret skarpe diver-
genser og er formentlig hovedproblemet i anord-
ningsforslaget. Det er utvivlsomt, at der blandt
mange af universitetets professorer er en vis frygt
for, at det videnskabelige kvalifikationsniveau skal
blive sænket ved, at der ikke er en obligatorisk
bestemmelse om, at rent videnskabelige anliggen-
ders afgørelse skal ske ved personer, der har kvali-
ficeret sig særligt, og det må formentlig antages, at
en betydelig del af den modstand, der har været
med det nu foreliggende, på mange punkter helt
utraditionelle anordningsforslag, ikke var frem-
kommet, hvis »kvalifikationsprincippet« var blevet
gennemført.
Fra udvalgets side har det naturligvis ikke været
hensigten at foreslå regler, der kunne bevirke, at
Universitetets retsregler
91
de strenge videnskabelige kvalifikationskrav blev
tilsidesat.
Netop ved at foreslå den fakultative adgang i
§18 mente man at have tilgodeset, at fornøden
fagkundskab i alle tilfælde kunne komme til orde,
og afstemningen om de nævnte regler gav da også
klart flertal for disse i den nu foreliggende form.
Når man på dette sted har fundet det nødven-
digt at gøre udførligt rede for problemerne, er det
dels for at henlede opmærksomheden på de fra pro-
fessorside anførte betænkeligheder, som man ikke
uden videre kan se bort fra, dels for at understrege,
at udvalget naturligvis har forudsat, at der i alle
tilfælde, hvor særlig fagkundskab er fornøden, gøres
brug af delegationsbestemmelsen i § 18.
Til § 19. De af fakultetsstyrelsen valgte med-
lemmer af budgetudvalgene behøver ikke at være
medlemmer af fakultetsstyrelsen. Der henvises dog
til de indledende bemærkninger om det ønskelige i
et vist personsammenfald, for så^ vidt angår med-
lemmer af forskellige kollegiale organer. For stu-
denterrepræsentanterne vil således et vist sammen-
fald af medlemmer af henholdsvis fakultetsstyrel-
sers budgetudvalg og af studienævnene utvivlsomt
være en fordel.
Det forudsættes, at budgetudvalgene fordeler til
rådighed værende bevillinger mellem institutioner
og fag med et samlet beløb (»rammer«), således at
institutter og fag indenfor de af rammebevillings-
systemet fastsatte grænser kan bruge beløbene i
overensstemmelse med egne ønsker.
Til § 21. Med hensyn til opdeling i fagråd hen-
vises til bemærkningerne ad § 12.
Til § 22. Institutbegrebet er i udkastet ikke nær-
mere defineret, idet det varierer meget fra fakultet
til fakultet.
Det samme gælder de institutterne påhvilende
opgaver, der kan bestå enten i forskning, herunder
eksperimenter med kostbart apparatur eller (øvel-
ses* eller speciale-)undervisning eller begge dele.
Endvidere findes under det lægevidenskabelige
fakultet en række service-institutter, der udover det
foran nævnte er pålagt en række pligtmæssige op-
gaver, bl.a. for statens rets- og sundhedsvæsen.
Bestemmelserne er derfor formuleret meget rum-
meligt og åbner mulighed for en etablering af
større institutter bestående af et antal afdelinger
(laboratorier).
Det har i overensstemmelse med det i UAU II
side 43 anførte hidtil ligget fast, at der til institut-
formand skulle kunne udpeges et andet medlem af
instituttets stab end en professor; under den afslut-
tende behandling i konsistorium var der fra profes-
sorside stærk interesse for, at der til visse hverv kun
kunne ske udpegning efter et kvalifikationsprincip,
jfr. bemærkningerne ad. § 18.
I modsætning til den fakultative regel i § 18 er
det vedtaget, at der til udpegningen af en institut-
leder skal herske et kvalifikationsprincip derved, at
han skal være professor eller opfylde betingelserne
for at kunne udnævnes til professor.
Med hensyn til § 22 litra c) bemærkes, at ama-
nuensisrepræsentanterne ønsker, at institutbesty-
relse og -råd vælges for ét år ad gangen med mulig-
hed for genvalg.
Institutbestyrelsen forudsættes at påtage sig den
økonomiske forvaltning af instituttet indenfor de af
givne bevillinger fastsatte grænser.
Bestyrelsen afgiver indstilling om ansættelse af
medarbejdere på instituttet, forestår tilrettelæggel-
sen af instituttets daglige, praktiske undervisnings-
opgaver indenfor de rammer, studienævnene gene-
relt har afstukket, samt bestemmer hvortil appara-
tur skal anvendes.
Til § 23. Udkastets mest betydningsfulde ny-
dannelse er overalt ved universitetet at indføre
paritetisk sammensatte studienævn med selvstæn-
dig kompetence på nogle områder og indstillings-
og udtalelsesret på andre områder. Den selvstæn-
dige kompetence angår særlig studieordninger og
studieplaner samt lignende forhold vedrørende
studiets indhold og tilrettelæggelse og generelle
bestemmelser og enkeltafgørelser, der har indvirk-
ning på de studerendes daglige forhold. Det bør af
denne grund tilstræbes, at valggrundlaget for stu-
dienævnenes lærerrepræsentanter bliver et fuldgyl-
digt udtryk for de i universitetsundervisningen
aktivt deltagende lærere. Indstillings- og udtalel-
sesretten angår især bevillingsspørgsmål samt fast-
læggelsen af professoraternes område og bedøm-
melsen af ansøgeres pædagogiske kvalifikationer.
De foreslåede bestemmelser om studienævn er
stort set identiske med de af det filosofiske fakultet
den 11. oktober 1968 og af konsistorium den 8. no-
vember 1968 vedtagne »Midlertidige regler for
studienævn ved det filosofiske fakultet«. I disse reg-
ler findes bestemmelser såvel om (fag)-studienævn
som fakultets-studienævn.
Ud over de i § 23 fastslåede bestemmelser for
studienævnene vil det være overladt de enkelte
fakulteter at udforme mere individuelle detailreg-
ler for nævnenes virksomhed, idet de meget for-
skellige forhold, der gør sig gældende fra fakultet
til fakultet, nødvendiggør, at de generelle bestem-
melser levner plads for de førnævnte individuelle
regler.
Med hensyn til § 23 litra d) bemærkes, at studie-
nævnenes vedtagelse om studieordninger og -planer
efter forslaget skal fremsendes til undervisnings-
ministeriet med eventuelle bemærkninger fra fakul-
tetsstyrelsen, jfr. § 16 stk. 2 litra a) og konsistorium,
jfr. § 6 stk. 2 litra b).
92
Universitetets årbog 1969-70
Af største betydning er den til studienævnene
henlagte selvstændige beføjelse til at træffe bestem-
melse om ansættelse af visse lærere (§23 litra g).
Det bemærkes, at det herved er forudsat, at der er
tale om rene undervisningsstillinger, og det må
herved erindres, at stillingsbetegnelsen ikke kan
være afgørende, idet der findes eksempler på, at
ansættelse af personer, der antages til rent eller
overvejende videnskabelige opgaver, sker i lektor-
stillinger.
Til § 24. I forslaget er ikke medtaget en almin-
delig regel om rekurs til nærmeste overordnede,
kollegiale organ i tilfælde, hvor der trods gentagne
behandling er stemmelighed i et studienævn, idet
man mener, det vil skabe en uhensigtsmæssig for-
handlingsatmosfære i nævnene. Man har i stedet
foreslået en bestemmelse om, at et flertal i nævnet
ved gentagen stemmelighed kan henskyde afgørel-
sen til et andet universitetsorgan, f.eks. et fakultets-
studienævn, fakultetsstyrelsen, konsistorium eller
dettes forretningsudvalg. Det vil være praktisk,
hvis studienævnene vælger en formand, men det
fremgår af § 24, at hans stemme ved gentagen
stemmelighed ikke er afgørende.
Til §§ 25-28. Efter anordningen af 1936 skete
valg af rektor, prorektor og konsistorium ved den
akademiske lærerforsamling, der var universitetets
øverste organ. Efter anordningsforslaget afskaffes
den akademiske lærerforsamling. Efter 1936-anord-
ningen havde man et særligt valgudvalg, hvis op-
gave var at sikre, at valget foregik på rette måde.
Efter anordningsforslaget foregår de nævnte valg
ved skriftlig og hemmelig afstemning, og man har
fundet det nødvendigt at opretholde et særligt
valgudvalg for at sikre, at valget foregår i overens-
stemmelse med de derom fastsatte regler. Da man
yderligere har fundet det nødvendigt at sikre, at
foreslåede kandidater har tilstrækkelig støtte blandt
de valgberettigede, indføres i § 26 stk. 1 en regel
om, at mindst 50 stemmeberettigede skal være stil-
lere, og for fakultetsvalgte medlemmer af konsisto-
rium mindst 10 stillere (§27 stk. 2).
I afsnittet om valgbestemmelser omtales som
andre steder i forslaget »de fast ansatte videnska-
belige medarbejdere«. Ved fastlæggelsen af dette
begreb har man taget hensyn til det i UAU II,
kapitel VIII, anførte om de højere uddannelses-
institutioners fremtidige stillingsstruktur. Under de
nuværende forhold vil begrebet omfatte professo-
rer, docenter, afdelingsledere og amanuenser.
I § 27 er det bestemt, at der er pligt til at mod-
tage valg til de forskellige kollegiale organer dog
med undtagelse af hvervene som rektor og pro-
rektor. Endvidere er det bestemt, at der skal vælges
suppleanter til de forskellige hverv.
Til §§ 29-32. Bestemmelserne forudsætter, at
de studerende i studenterrådets forretningsorden
drager omsorg for at fastsætte regler for rådenes
valg m.v., som sikrer, at valgene bliver repræsen-
tative, og at kontinuiteten opretholdes. Det er i § 31
bestemt at rådets forretningsorden skal godkendes
af Undervisningsministeriet.
Under 16. januar 1970 fremsendte ministe-
riet følgende forslag til lov om universiteternes
styrelse:
§ 1. Universiteterne er statsinstitutioner, der
står under tilsyn af undervisningsministeriet.
Formål
§ 2. Universiteterne har til opgave at drive
forskning og meddele undervisning på videnskabe-
ligt grundlag.
Stk. 2. Universiteterne træffer selv afgørelse om
den forskning, der skal drives.
Stk. 3. Universiteterne forbereder til og afhol-
der de til dem henlagte eksaminer og prøver.
Eksaminer og prøver afholdes, med mindre un-
dervisningsministeren fastsætter andet, under med-
virken af censorer, der beskikkes af undervisnings-
ministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Stk. 4. Universiteternes forelæsninger og mundt-
lige eksaminer er offentligt tilgængelige med de
begrænsninger, der fastsættes af universiteterne.
Ledelse
§ 3. Et universitet ledes af en rektor i forbindelse
med et konsistorium samt de ved universitetet op-
rettede fakultets- eller fagråd, institutråd og studie-
nævn.
Stk. 2. Til rådighed for rektor og de i stk. 1
nævnte organer står en universitetsadministration,
der ledes af en administrativt uddannet chef.
Rektor
§ 4. Rektor vælges blandt universitetets profes-
sorer af de ved universitetet fast ansatte heltidsbe-
skæftigede lærere og de studerendes repræsentanter
i fakultets- eller fagråd. Valget gælder for 5 år.
Genvalg for perioder af 3 år kan finde sted. Kon-
sistorium fastsætter de nærmere regler for valgets
afholdelse.
Stk. 2. Rektor repræsenterer universitetet udad-
til.
Prorektor
§ 5. Prorektor vælges blandt universitetets pro-
fessorer efter samme regler som rektor. \ alget gæl-
Universitetets retsregler
93
der for 3 år. Genvalg kan finde sted. Prorektor er
rektors stedfortræder og bistår i øvrigt med vare-
tagelsen af rektors opgaver.
Konsistorium
§ 6. Konsistorium består af rektor, der er for-
mand, prorektor, administrationens chef, deka-
nerne for de enkelte hovedområder, et af under-
visningsministeren fastsat antal fastansatte, heltids-
beskæftigede lærere, der vælges af og blandt fakul-
tets- eller fagrådenes medlemmer for 3 år ad gan-
gen, samt et antal medlemmer, der vælges af stu-
denterrådet blandt de studerendes repræsentanter
i fakultets- eller fagråd for et år ad gangen. Antal-
let af de studerendes repræsentanter udgor en
tredjedel af konsistoriums samlede medlemstal.
Stk. 2. Konsistorium afgør alle sager, der ved-
rører universitetet som helhed, eller som vedrører
forholdet mellem to eller flere fakulteter eller fag-
grupper, med mindre andet fastsættes af under-
visningsministeren efter § 14.
Stk. 3. Konsistorium nedsætter et budget- og
forretningsudvalg, der dels udarbejder universite-
tets samlede budgetforslag, dels efter konsistoriums
bemyndigelse i øvrigt kan handle på dettes vegne.
Stk. 4. Konsistorium kan også i øvrigt nedsætte
udvalg og henlægge sine beføjelser til disse.
Fakultetsråd
§ 7. Et universitets videnskabelige forskning og
undervisning kan foregå inden for følgende hoved-
områder: teologi, samfundsvidenskab, lægeviden-
skab, humaniora og naturvidenskab.
Stk. 2. Forskningen og undervisningen inden
for hvert hovedområde ledes af et fakultetsråd,
medmindre området opdeles i flere faggrupper efter
§8.
Stk. 3. Hvert fakultetsråd består af et antal
medlemmer, valgt for 3 år ad gangen af og blandt
de fastansatte heltidsbeskæftigede lærere, mindst et
medlem valgt for et år ad gangen af og blandt de
deltidsansatte lærere, samt et antal medlemmer;
der vælges for et år ad gangen af hovedområdets
faglige studenterråd. Antallet af de studerendes re-
præsentanter udgør en tredjedel af fakultetsrådets
samlede medlemstal. Antallet af lærerrepræsentan-
ter fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 4. Hvert fakultetsråd vælger for 3 år ad
gangen blandt sine medlemmer en formand, der
benævnes dekan. Fakultetsrådet vælger for 1 år ad
gangen, ligeledes blandt sine medlemmer, en næst-
formand, der benævnes prodekan.
Stk. 5. Hvert fakultetsråd afgør alle sager, som
vedrører hovedområdet som helhed, samt sager
der vedrører forholdet mellem to eller flere insti-
tutter, medmindre andet fastsættes af undervis-
ningsministeren efter § 14.
Stk. 6. Hvert fakultetsråd nedsætter et budget-
og forretningsudvalg, der dels udarbejder hoved-
områdets samlede budgetforslag, dels efter fakul-
tetsrådets bemyndigelse i øvrigt kan handle på
dettes vegne.
Stk. 7. Sager om besættelse af videnskabelige
stillinger og om tildeling af doktor- og licentiat-
grader samt jus docendi behandles i særligt sag-
kyndige udvalg, der nedsættes af vedkommende
fakultetsråd.
Stk. 8. Hvert fakultetsråd kan også iøvrigt ned-
sætte udvalg og henlægge sine beføjelser til disse.
Fagråd
§ 8. Konsistorium kan opdele et hovedområde
i to eller flere faggrupper.
Stk. 2. Forskningen og undervisningen inden for
hver faggruppe ledes af et fagråd. § 7, stk. 3-8 fin-
der tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Fagråd inden for samme hovedområde
vælger i fællesskab en dekan, der repræsenterer
hovedområdet i konsistorium. Dekanen og sted-
fortræder for denne vælges af fagrådene for 3 år
ad gangen.
Institutter
§ 9. Det enkelte fagområdes forskningsvirksom-
hed drives inden for et institut. De til instituttet
knyttede videnskabelige medarbejdere varetager
tillige undervisningen inden for det pågældende
fagområde, og instituttets lokaler og udstyr står til
rådighed for undervisningen i fornødent omfang.
Stk. 2. Instituttets øverste organ er institutrådet,
der består af samtlige instituttets fastansatte hel-
tidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere, del-
tidsansatte lektorer samt efter nærmere af konsi-
storium fastsatte regler repræsentanter for det øv-
rige personale, stipendiater og studerende ved in-
stituttet.
Stk. 3. Institutrådet vælger efter regler, der fast-
sættes af undervisningsministeren, en bestyrer eller
en bestyrelse, der repræsenterer instituttet udad-
til og er ansvarlig for instituttets daglige ledelse.
Stk. 4. Konsistorium godkender efter indstilling
fra fakultets- eller fagråd oprettelse eller nedlæg-
gelse af institutter. Institutter kan med fakultets-
eller fagrådets godkendelse opdeles i laboratorier
eller samles i centralinstitutter.
Studienævn
§ 10. Der nedsættes under hvert hovedområde
eller faggruppe studienævn for hovedområdet eller
faggruppen som helhed, for linjer eller for enkelte
fag eller dele af fag. Nærmere regler herom fast-
sættes af konsistorium.
94
Universitetets årbog 1969-70
Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort
antal lærere og studerende, der vælges af henholds-
vis fakultets- eller fagrådet og det faglige studenter-
råd. Nærmere regler herom fastsættes af konsi-
storium.
Stk. 3. Studienævnene træffer efter regler, der
fastsættes af undervisningsministeren, afgørelse i
sager vedrørende studiernes indhold, undervisnin-
gens tilrettelæggelse og afholdelse af eksaminer.
Stk. 4. Studienævnene træffer endvidere afgø-
relse om ansættelse af undervisningsassistenter, in-
struktorer og tilsvarende lærere og skal udtale sig
om oprettelse og nedlæggelse af andre lærerstillin-
ger samt om de pædagogiske kvalifikationer hos
ansøgere til disse stillinger.
Stk. 5. Andre sager, der vedrører undervisningen
under et studienævns område, skal forelægges næv-
net til udtalelse, inden sagen afgøres.
Studenterråd.
§ 11. Studenterrådet repræsenterer de ved uni-
versitetet immatrikulerede studerende.
Stk. 2. Studenterrådet består af et antal faglige
råd, der fastsættes i studenterrådets vedtægter.
Stk. 3. De faglige råd vælges hvert år i forårs-
semestret af og blandt dem, som for det pågældende
universitetsår er i besiddelse af gyldigt legitimati-
onskort som studerende ved universitetet.
Stk. 4. Studenterrådets vedtægter godkendes af
undervisningsministeren.
Stk. 5. Universitetet stiller lokaler og kontoras-
sistance til rådighed for studenterrådet efter regler
fastsat af undervisningsministeren.
Universiteternes fonds- og legatmidler
§ 12. Et universitet har ret til at modtage til-
skud fra anden side end statskassen samt til at op-
rette fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.
Disse fonde og legater holdes uden for statskassen,
og der kan alene rådes over dem af de styrelser,
der er indsat af universitetet selv i overensstemmelse
med de for det enkelte fond eller legat fastsatte
vedtægter.
Andre bestemmelser
§ 13. Der afholdes normalt én gang om året
møder mellem repræsentanter for universiteterne
og repræsentanter for offentlige institutioner, or-
ganisationer og de dele af erhvervslivet, der be-
skæftiger universitetsuddannede kandidater, med
henblik på drøftelse af de enkelte universitetsud-
dannelsers indhold.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om sådanne
møders afholdelse fastsættes af undervisningsmini-
steren.
§ 14. Undervisningsministeren fastsætter de
nærmere regler for det enkelte universitets styrelse
samt for oprettelse og besættelse af professorater,
tildeling af akademiske grader, adgangen til at
studere og indstille sig til eksamen, eksamensord-
ninger og karaktergivning.
Særlige bestemmelser
§ 15. Undervisningsministeren kan fravige be-
stemmelserne i det omfang, som er påkrævet, for
at et universitet kan indgå i et universitetscenter.
§ 16. Undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler for bestyrelsen af Københavns Uni-
versitets Zoologiske Museum.
§ 17. Loven træder i kraft 1. september 1970.
Stk. 2. Lov nr. 73 af 7. marts 1952 om Aarhus
universitet og § 2, stk. 2 og stk. 3, samt § 5, 2. pkt.
i lov af 29. december 1862 om Det kongelige Na-
turhistoriske Museums overgang til Københavns
universitet m.m. ophæves.
Stk. 3. Staten overtager grunde, bygninger, in-
ventar og samlinger, der tilhører eller er stillet til
rådighed for den selvejende institution Aarhus
universitet, med undtagelse af aktiver under de i
§ 12 nævnte fonde og legater.
§ 18. Forslag til revision af denne lov fremsættes
for folketinget senest i folketingsåret 1972—73.
Regeringens forslag
Som det fremgår af foranstående, har man ved
Kobenhavns og Aarhus universiteter vedtaget at
betragte samtlige heltidsbeskæftigede, fastansatte
lærere som en enhed således, at den eneret profes-
sorerne har haft til at besætte posterne i konsisto-
rium og fakulteter ophører. Kun rektoratet, pro-
rektoratet ved Aarhus universitet og ved Køben-
havns universitet, hvervene som institutbestyrere
foreslås forbeholdt professorer.
Regeringen finder det ønskeligt, at denne inte-
gration af de forskellige lærergrupper finder sted,
dels fordi der derved gives alle lærere mulighed
for at deltage i universiteternes ledelse, dels fordi
det herigennem bliver muligt at fordele de ledelses-
mæssige og administrative opgaver inden for en
større kreds, og derigennem give professorerne lej-
lighed til i højere grad at koncentrere sig om forsk-
ning og undervisning.
Regeringen finder dog i overensstemmelse med
universiteterne, at rektorembedet kræver en sådan
erfaring inden for universitetsverdenen og en på
videnskabelige kvalifikationer hvilende autoritet, at
det bør besættes med en professor. Det samme
gælder prorektorembedet, da man finder det ønske-
ligt, at prorektor fremtidig aflaster rektor i større
omfang end hidtil.
Universitetets retsregler
95
For så vidt angår de af studenterne rejste krav
om medbestemmelsesret, finder regeringen det be-
rettiget, at de studerende gennem paritetisk sam-
mensatte studienævn får en afgørende medindfly-
delse på og et medansvar for deres egen uddannelse.
Det findes derimod ikke rimeligt, at de studerende
også skal besætte halvdelen af pladserne i univer-
siteternes øvrige ledelsesorganer. Regeringen læg-
ger herved vægt på følgende omstændigheder:
a.	Paritetisk sammensatte organer, hvor enhver
afgørelse forudsætter enighed mellem parterne, vil
indebære risiko for, at enighed ikke opnås, og at
vigtige afgørelser, der skal træffes, derfor ikke vil
blive truffet.
b.	De øvrige ledelsesorganer beskæftiger sig ikke
alene med undervisningsspørgsmål, men også med
spørgsmål som er afgørende for universitetets forsk-
ningsvirksomhed, og da de studerende endnu ikke
vil have erhvervet videnskabelige kvalifikationer og
erfaringer, bør de ikke kunne forhindre, at der
træffes beslutninger i sådanne sager. På den anden
side bør de gennem repræsentation i de nævnte
organer have lejlighed til at fremføre deres syns-
punkter og deltage i afgørelserne.
c.	De studerende tilbringer kun nogle år på uni-
versitetet, medens universitetet for det fastansatte
personale er den arbejdsplads, hvor de måske skal
lægge hele deres livsgerning, og over for hvilken
de har en ansættelsesmæssig forpligtelse og et an-
svar. Den vitale interesse, medarbejderne derfor
har i deres arbejdsplads' udvikling, må berettige
dem til at kunne træffe afgørelser uden de stu-
derendes tilslutning.
Som nævnt må de ved universitetet ansatte have
en vital interesse i institutionens forhold. Dette
gælder også det ikke-videnskabelige personale, som
uanset manglende indsigt i videnskabelige og ud-
dannelsesmæssige problemer bør have en formel
repræsentation, hvorigennem de kan fremføre deres
synspunkter. Det ikke-videnskabelige personale vil
først og fremmest have interesse i forholdene ved
det institut, hvor de er beskæftigede, medens de
sager, som vil komme til behandling i konsistorium
og fakultets- eller fagråd, kun i ringe omfang vil
angå det heromhandlede personales forhold.
Da det ikke-videnskabelige personale er en meget
heterogen gruppe omfattende laboratoriebetjente
og -mestre, kontorpersonale, biblioteksassistenter,
laboratorieassistenter m.fl., er det ikke muligt at
opstille en generel regel om dette personales repræ-
sentation i institutrådene ved samtlige institutter,
og det vil derfor være rimeligt at overlade til kon-
sistorium at afgøre, hvorledes repræsentationsfor-
holdene skal være ved det enkelte institut.
I tilfælde, hvor det ikke-videnskabelige personale
måtte have synspunkter at fremføre, som vedrører
hele gruppen, vil det være rimeligt, at repræsen-
tanterne i institutrådene vælger en mindre fælles-
repræsentation, som kan forhandle med universi-
tetets øverste ledelse.
Regeringen kan tilslutte sig, at institutterne skal
være de grundlæggende enheder inden for såvel
universiteterne som læreanstalternes organisatori-
ske opbygning. I øjeblikket foregår forskningen in-
den for institutter, laboratorier og afdelinger af for-
skellig størrelse og struktur, og en række professo-
rater er end ikke knyttet til sådanne enheder.
Gennemførelsen af en ny institutorganisation vil
derfor ikke kunne ske med ét slag. De fremtidige
institutter bør være så store, at de dels kan danne
rammen om et alsidigt forskningsmiljø, dels kan
sikre en forsvarlig udnyttelse af det udstyr og ap-
paratur, som moderne forskning benytter og ende-
lig kan danne et tilstrækkeligt grundlag for beskæf-
tigelse af administrativt og teknisk personale, som
kan fritage de videnskabelige medarbejdere for ar-
bejdsopgaver, de ikke er uddannet og ansat til at
udføre.
Gennem integrationen af det fastansatte viden-
skabelige personale, gennem indførelsen af studie-
nævn og gennem dannelsen af institutter, hvor flere
professorer vil være knyttet til samme institut, sker
der en ændring af professorbegrebets indhold. Den
enkelte professor, der opnår sin stilling efter en
omhyggelig vurdering af sine videnskabelige kva-
lifikationer, sammenholdt med det ledige professo-
rats faglige indhold, har hidtil formelt været ene-
bestemmende i spørgsmål om forskning og under-
visning inden for sit fag, og professorerne har ved
de enkelte universiteter og læreanstalter gennem
deres medlemskab af fagråd, fakulteter og konsi-
storium været enebestemmende om disse institutio-
ners forhold inden for de af de bevilgende myn-
digheder og undervisningsministeriet lagte ram-
mer.
Også i fremtiden vil professorerne have ret og
pligt til at drive forskning og til at virke for deres
fags videnskabelige udvikling. De vil i den forbin-
delse have en særlig forpligtelse til at medvirke
ved den del af undervisningen, der direkte sigter
på uddannelse af forskere; til at yde forsknings-
mæssig vejledning og til at medvirke ved bedøm-
melse af forskning. Professorerne skal endvidere
deltage i instituttets og fagets administration og
medvirke til at gennemføre undervisningen inden
for rammerne af gældende studieplaner. Inden for
universitetets ledelsesorganer kan professorerne som
valgte medlemmer ved deres erfaring og indsigt i
faglige problemer gennem debatterne præge afgø-
relserne, og endelig kan de gennem deres deltagelse
i de under fakultets- eller fagråd nedsatte særlige
udvalg, der skal behandle sager om besættelse af
96
Universitetets årbog 1969-70
videnskabelige stillinger og tildeling af akademiske
grader, fortsat have et væsentligt ansvar for uni-
versiteternes videnskabelige standard.
De andre lærere og studerende, som indvælges i
universiteternes ledelsesorganer, vil få nye arbejds-
opgaver, der ikke kan undgå at få indflydelse på
deres arbejds- og studieforhold. For så vidt angår
andre lærere, vil dette problem blive taget op i det
udvalg, som undervisningsministeriet har nedsat til
undersøgelse af lærernes arbejdsforpligtelser ved de
højere uddannelsesinstitutioner, medens studenter-
repræsentanterne vil få godkendt den forlængelse
af studietiden, som deltagelse i de forskellige ledel-
sesorganers arbejde medfører, således, at der tages
hensyn til den ved beregningen af frister for, hvor-
når deleksaminer og prøver inden for de enkelte
studieordninger skal være bestået, og ved fastlæg-
gelsen af det åremål, hvor støtte fra Ungdommens
Uddannelsesfond kan oppebæres.
Den ændring af de ledende organers sammen-
sætning, der her foreslås, og som skal sikre større
grupper medbestemmelsesret og medansvar, og
ønsket om at lette det videnskabelige personale
for administrativt arbejde i størst muligt omfang,
nødvendiggør en udbygning af universiteternes ad-
ministrative apparat. Administrationen må sættes
i stand til at udføre et grundigt sagsforberedende
arbejde således, at ledelsesorganerne får et gennem-
arbejdet grundlag at træffe beslutning på.
En deling af fakulteter i flere fagråd og indførel-
sen af studienævn med besluttende myndighed i
visse sager betyder en spredning af beslutnings-
myndigheden, og skal man sikre ensartede afgørel-
ser i ensartede sager, må administrationen sættes
i stand til at følge de enkelte sagsområder på tværs
af universitetsorganisationen for at kunne rådgive
de besluttende organer med henblik på opbygnin-
gen af en ensartet praksis.
I den forbindelse skal specielt nævnes behovet
for en udbygning af studieadministrationen, der
skal fungere som sekretariat for studienævnene og
i samarbejde med lærerne forestå studievejlednin-
gen.
Medens ingen skal kunne vælges til rektor eller
prorektor mod deres vilje, vil det være en tjenstlig
forpligtelse for lærerne at modtage valg til uni-
versitetets forskellige organer.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1. Bestemmelsen har til formål at slå fast,
at universiteterne er statsinstitutioner og at skabe
hjemmel for statsovertagelse af den selvejende in-
stitution Aarhus universitet, jfr. i øvrigt det under
Almindelige bemærkninger anførte.
Til § 2. Bestemmelsens stk. 1 skal fastslå uni-
versiteternes dobbelte funktion som forsknings- og
uddannelsesinstitutioner og angive, det niveau un-
dervisningen skal gives på. Stk. 2 har til formål at
sikre forskningsfriheden ved universiteterne. Be-
stemmelsen udelukker imidlertid ikke de bevil-
gende myndigheder fra enten direkte gennem be-
villingerne til universiteterne på de årlige finans-
love eller indirekte gennem bevillingerne til de
statslige forskningsfonde at prioritere nogle forsk-
ningsområder højere end andre. Stk. 3 skal sikre,
at universiteterne ikke alene afgør, hvilke uddan-
nelsesopgaver de vil tage op, og at eksaminan-
derne gennem uafhængige censorers medvirken
ved eksamen garanteres en ligelig og retfærdig be-
handling og bedømmelse. I stk. 4 lovfæstes en
meget gammel universitetstradition, og de be-
grænsninger i offentlighedens adgang til forelæs-
ninger og mundtlige eksaminer, universiteterne får
bemyndigelse til at foretage, tager specielt sigte
på visse medicinske forelæsninger og situationer,
hvor man på grund af pladsmangel må sikre de
studerende første ret til at overvære forelæsninger
og eksaminer.
Til §3. I det første stykke angives, hvilke orga-
ner der sammen med rektor leder et universitet, og
i det andet stykke slås det fast, at der skal stilles et
særligt administrativt apparat til rådighed for le-
delsen, og at ansvaret for dette apparats virksom-
hed skal ligge hos en højt kvalificeret, administra-
tivt uddannet leder, jfr. de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 4. Rektor foreslås valgt blandt universite-
tets professorer, idet der må lægges vægt på, at
den, der vælges til rektor, har et på egne erfaringer
hvilende kendskab til forskningens og undervis-
ningens problemer ved universitetet, og at han i
kraft af sine videnskabelige kvalifikationer vil blive
betragtet som den første blandt ligemænd af uni-
versitetslærere.
Rektorerne ved universiteterne er hidtil blevet
valgt for to år ad gangen med mulighed for gen-
valg, ved Aarhus universitet dog kun én gang.
Under hensyn til de meget store opgaver, som efter-
hånden hviler på rektorerne, og for at sikre en
kontinuitet i en tid, hvor universiteterne arbejder
med langsigtede udbygningsplaner og gennemgår
stadige forandringer, vil det være ønskeligt, at rek-
torens valgperiode bliver af længere varighed. Valg-
perioden foreslås i overensstemmelse med Univer-
sitetsadministrationsudvalgets forslag fastsat til 5 år
med mulighed for genvalg i 3-årige perioder.
Som en del af bestræbelserne på at sikre univer-
siteternes forskellige lærergrupper og de studerende
medindflydelse i ledelsen er det rimeligt, at ikke
blot professorerne, men også andre lærere og de
studerende sikres indflydelse på valget.
Universitetets retsregler
97
Da det er af stor vigtighed, at der er klare linjer
mellem universitetet og de myndigheder, som uni-
versitetet står i forbindelse med, fastslås det i
stk. 2, at rektor er legitimeret til at handle på
universitetets vegne uanset hvilke begrænsninger
i hans bemyndigelse de øvrige dele af universite-
tets ledelse har skabt.
Til § 5. Prorektoratet har i vid udstrækning
været af repræsentativ karakter, men med rektora-
tets stadig voksende arbejdsbyrde har prorekto-
rerne i de senere år i stigende grad aflastet rektor
for administrative og andre opgaver. Det søges nu
slået fast, at prorektor skal kunne varetage en del
af rektoratets opgaver. Prorektorerne er hidtil ble-
vet valgt for ét år ad gangen, men under hensyn
til ændringen i prorektors stilling vil det være rime-
ligt, at han kommer til at virke i 3 år.
De nærmere regler om opstilling af kandidater
til rektor- og prorektorvalg og om selve valget vil
blive fastsat i styrelsesbekendtgørelser for de enkelte
universiteter, jfr. § 14.
Til § 6. Den nødvendige koordinering af uni-
versitetets mangesidede undervisnings- og forsk-
ningsvirksomhed foregår i konsistorium, hvor der
træffes beslutninger, som er af betydning for uni-
versitetet som helhed. Rektor, prorektor og admi-
nistrationens chef bør derfor være fødte medlem-
mer. For at sikre, at der i konsistorium findes en
sagkundskab, som dækker virksomheden inden for
universitetets hovedområder foreslås dekanerne
derfor også som fødte medlemmer. Det må end-
videre anses for væsentligt, at det lærerpersonale
og de studerende, som konsistoriums beslutninger
vedrører, bliver repræsenteret og får lejlighed til
at udtale sig og deltage i afgørelserne. Derfor fore-
slås der indvalgt repræsentanter for samtlige fast-
ansatte heltidsbeskæftigede lærere og de studerende.
Det er ikke i lovforslaget fastsat, hvor mange re-
præsentanter de enkelte grupper skal have udover,
at de studerendes repræsentanter skal udgøre en
tredjedel af konsistoriums medlemmer. En nær-
mere fastsættelse af medlemstallene vil bedst kunne
ske i styrelsesbekendtgørelserne for de enkelte uni-
versiteter under hensyn til hvert universitets stør-
relse og særlige forhold i øvrigt, jfr. § 14.
I stk. 2 fastslås konsistoriums opgaver og kom-
petence i princippet. En detaljeret opregning af,
hvilke sager der skal behandles i konsistorium, og
i hvilke sager konsistorium skal træffe endelig afgø-
relse, foretage indstilling til ministeriet eller blot
rådgive rektor, vil ske i de enkelte styrelsesbekendt-
gørelser.
Da konsistoriums medlemstal under alle omstæn-
digheder vil blive ret stort — ved Københavns uni-
versitet formentlig over 30 -, foreslås det i stk. 3,
at konsistorium nedsætter et budget- og forret-
ningsudvalg. Dette udvalg skal selvstændigt bl.a.
på grundlag af bidrag fra tilsvarende udvalg under
fakultets- og fagrådene udarbejde universitetets
samlede budgetforslag og foretage de fornødne
prioriteringer. Derudover skal udvalget som forret-
ningsudvalg kunne handle på konsistoriums vegne
i henhold til bemyndigelse fra konsistorium. Ifølge
stk. 4 skal konsistorium i øvrigt kunne nedsætte
udvalg og delegere sin kompetence til disse, hvor
det vil være hensigtsmæssigt.
Til §7. Ved de danske universiteter er fem vi-
denskabelige hovedområder: teologi, samfundsvi-
denskaberne, lægevidenskaben, humaniora og na-
turvidenskaberne repræsenterede, og forsknings- og
undervisningsvirksomheden på disse hovedområ-
der er foregået inden for fakulteter. Ordet fakultet
har med tiden fået en dobbelt betydning, idet det
dels er betegnelsen for enheden, inden for hvilken
forskning og undervisning foregår, dels er beteg-
nelsen for det kollegiale organ, hvori alle professo-
rer, der virker ved fakultetet, har sæde. Oprindelig
bestod denne dobbelthed ikke, idet der ikke fand-
tes andre lærere end professorerne.
Med det her forelagte forslag bringes professorer-
nes automatiske medlemsskab af det kollegiale or-
gan, fakultetet, til ophør, og der indføres et repræ-
sentativt system. Et videnskabeligt hovedområdes
ledende kollegiale organ foreslås derfor kaldt fakul-
tetsrådet.
I stk. 3 nævnes de grupper, som skal være re-
præsenterede i fakultetsrådet. Bortset fra krav om
en mindsterepræsentation, herunder at de stude-
rende skal besætte en tredjedel af pladserne, er
det ikke angivet i lovforslaget, hvor mange pladser
der skal være i et fakultetsråd. Dette vil afhænge
af de enkelte hovedområders størrelse, og de nær-
mere regler vil blive fastsat i hvert enkelt univer-
sitets styrelsesbekendtgørelse.
I stk. 4 foreslås valgperioden for dekaner fastsat
til 3 år, idet det er ønskeligt, at dekanen ud fra de
samme synspunkter, der er fremført om valgperi-
odens længde for rektorer og prorektorer, får mulig-
hed for at virke i en længere periode end det ene
år, som hidtil har været normalt.
Fakultetsrådene har til opgave at koordinere ar-
bejdet inden for hovedområderne, foretage indstil-
linger til konsistorium i sager, som kan have betyd-
ning for universitetet som helhed og foretage ind-
stillinger til ministeriet i sager, der ikke har betyd-
ning for universitetet som helhed, og som fakultets-
rådet ikke kan afgøre selv. En nærmere opregning
af fakultetsrådenes opgaver og kompetence vil ske
i de enkelte styrelsesbekendtgørelser.
Også fakultetsrådenes medlemstal kan blive
store, derfor foreslås det i stk. 6 ligesom for konsi-
storiums vedkommende, at fakultetsrådene skal
7
98
Universitetets årbog 1969-70
nedsætte budget- og forretningsudvalg, og at de
i øvrigt får hjemmel til at nedsætte udvalg og at
delegere deres kompetence til sådanne udvalg.
Med den brede sammensætning fakultetsrådene
vil få med repræsentation også af yngre lærere og
studerende, vil rådene ikke kunne foretage en kom-
petent bedømmelse af ansøgernes videnskabelige
kvalifikationer, når videnskabelige stillinger skal
besættes, og af den videnskabelige indsats, der er
forudsætningen for tildelingen af videnskabelige
grader som f.eks. doktorgraden, æresdoktorgraden
og licentiatgraden samt af forelæsningsret (jus do-
cendi). Ansøgere til videnskabelige stillinger, og de,
som har præsteret et videnskabeligt arbejde med
henblik på opnåelse af en videnskabelig grad, har
imidlertid et berettiget krav om at få deres viden-
skabelige kvalifikationer vurderet af personer, som
har forudsætninger for at vurdere disse kvalifika-
tioner. Det foreslås derfor, at sager af den her-
omhandlede art skal behandles i særligt sagkyndige
udvalg nedsat af fakultetsrådet. Disse udvalg, der
enten kan være stående udvalg eller ad hoc udvalg,
nedsætter de snævre bedømmelsesudvalg, som fore-
tager den indgående vurdering af ansøgerne til pro-
fessorater eller af arbejder, som skal danne grundlag
for tildeling af videnskabelige grader, og modtager
indstilling fra disse bedømmelsesudvalg.
Da der også må lægges vægt på de pædagogiske
kvalifikationer hos ansøgere til videnskabelige lærer-
stillinger, foreslås det i § 10, at studienævnet skal
høres om ansøgernes kvalifikationer på dette om-
råde.
Til § 8. Allerede i dag er nogle hovedområder
opdelt i faggrupper. Ved Københavns universitet
er det rets- og statsvidenskabelige fakultet delt i en
retsvidenskabelig og en statsvidenskabelig fag-
gruppe, og det matematisk-naturvidenskabelige fa-
kultet er delt i en matematisk-fysisk og en natur-
historisk-geografisk faggruppe. Ved Aarhus uni-
versitet er det økonomiske og juridiske fakultet
delt i fire faggrupper. I disse faggrupper behand-
les alle sager, som ikke vedrører fakultetet som
helhed.
Universitetsadministrationsudvalget pegede i sin
betænkning på, at flere fakulteter efterhånden var
blevet så store, blandt andet på grund af den stadig
stigende videnskabelige specialisering, at fakulte-
terne burde deles op i et større antal faggrupper.
Universiteterne har i den anledning udtalt, at de
ikke med kort varsel vil kunne gennemføre en fuld-
stændig opdeling i faggrupper, men denne bestem-
melse tilsigter at skabe hjemmel for en opdeling,
der bør være afsluttet, når en ny lov om universi-
teternes styrelse træder i kraft 1. september 1973.
For at undgå, at konsistoriums medlemstal skal
vokse, foreslås det i stk. 3, at de faggrupper, som
tidligere har udgjort et fakultet, i fællesskab vælger •
en dekan, som skal repræsentere faggrupperne i i
konsistorium.
Til § 9. Universitetsadministrationsudvalg har
som nærmere omtalt under Almindelige bemærk-
ninger foreslået, at den grundlæggende enhed in-
den for de højere uddannelsesinstitutioners forsk-
nings- og undervisningsvirksomhed blev instituttet,
og at instituttet blev en så stor enhed, at der kunne
sikres en effektiv udnyttelse af udstyr og apparatur
og et tilstrækkeligt grundlag for ansættelse af teknisk
og administrativt personale til aflastning af det vi-
denskabelige personale.
I stk. 2 foreslås det, at instituttets øverste myn-
dighed skal være institutrådet, og at samtlige fast-
ansatte heltidsbeskæftigede videnskabelige medar-
bejdere og lektorer, som har deres hovedbeskæf-
tigelse uden for universitetet, skal have sæde i rådet.
Derudover vil der til et institut være knyttet en
kreds af personer med mange forskellige opgaver:
stipendiater, kontorpersonale, laboratorieassisten-
ter, teknikere, betjente med flere, ligesom der alt
efter instituttets større eller mindre opgaver inden
for undervisningen kan være studerende. De nær-
mere regler for disse gruppers repræsentation vil
blive fastlagt af konsistorium.
Institutrådets opgaver vil bestå i fordeling af
forsknings- og undervisningsarbejdet, fordeling af
instituttets bevillinger, lokaler, apparatur og andet
udstyr, i udarbejdelse af budgetforslag samt i ind-
stillinger i personalesager.
I stk. 3 omtales valget af en bestyrer eller be-
styrelse, som skal varetage den daglige ledelse og
være instituttets repræsentant over for de øvrige
universi tetsmyndigheder.
I stk. 4 åbnes der mulighed for, at flere institutter
samles i et centralinstitut. Det vil kunne være hen-
sigtsmæssigt, at flere institutter, der har faglige
berøringsflader eller har opgaver inden for den
samme uddannelse, har til huse i samme bygning
og dermed adgang til fælles faciliteter. Der åbnes
ligeledes mulighed for at inddele et institut i flere
laboratorier, hvilket kan være praktisk, hvor der
inden for samme institut findes flere subspecialer.
Til § 10. Som det fremgår af Almindelige be-
mærkninger lægges der stor vægt på, at de stu-
derende får medindflydelse på og medansvar for
deres egen uddannelse. Dette skal først og frem-
mest ske i studienævnene, hvor lærere og stude-
rende er ligeligt repræsenterede. Der kan ikke gives
en fast regel om, at der skal oprettes et studienævn
inden for hvert hovedområde eller faggruppe. An-
tallet af studienævn vil afhænge af, hvor mange
studieretninger, der findes, og hvorledes studierne
er bygget op inden for hovedområdet eller fag-
gruppen. Det vil derfor i styrelsesbekendtgørelsernc
Universitetets retsregler
99
blive overladt til det enkelte universitet at afgøre,
hvorledes studienævnssystemet skal bygges op, hvor
mange medlemmer der skal være i hvert nævn, og
hvordan de skal vælges. Af hensyn til kontinuiteten
i studienævnenes arbejde må repræsentanterne for
de studerende dog vælges for et år ad gangen,
medens repræsentanterne for lærerne må vælges
for mindst et år ad gangen.
Studienævnene vil som anført i stk. 2 blive sam-
mensat af lige mange lærere og studerende. Man må
derfor forudse, at der vil opstå tilfælde, hvor stem-
merne vil komme til at stå lige, og at en afgørelse
derfor ikke kan træffes. I sådanne tilfælde bør sagen
udsættes til næste møde. Står stemmerne også lige
ved dette møde, må forslaget betragtes som bort-
faldet, medmindre et flertal vedtager at henskyde
afgørelsen til fakultets- eller fagråd.
I stk. 3 til 5 angives studienævnenes opgaver,
idet den mere detaljerede beskrivelse dels vil ske
i styrelsesbekendtgørelserne, dels ved interne uni-
versitetsbeslutninger.
Som nævnt i bemærkningerne til § 7 skal studie-
nævnene høres over de pædagogiske kvalifikationer
hos ansøgerne til videnskabelige lærerstillinger. Så-
fremt ansøgerne i forvejen er ansat ved universi-
tetet, vil studienævnet have let adgang til at er-
hverve sig oplysning om deres pædagogiske kvali-
fikationer. For så vidt angår ansøgere, der ikke
allerede er ansat ved universitetet, må det påhvile
studienævnet at indhente oplysninger om ansøger-
nes pædagogiske kvalifikationer, såfremt de tid-
ligere har været beskæftiget med undervisning.
Til § 11. Studenterrådet er de studerendes offi-
cielle repræsentation og består af de faglige råd,
som vælges af de forskellige studieretningers stu-
derende. De nærmere regler om studenterrådenes
opbygning, valgregler m.v. skal godkendes af un-
dervisningsministeren .
I stk. 3 foreslås det at henlægge studenterråds-
valgene til forårssemesteret, for at der kan gives de
nye studerende mulighed for at blive fortrolige med
studieforholdene, inden de går til valg.
Da studenterrådet er de studerendes officielle
repræsentation, og da studenterrepræsentanternes
deltagelse i de forskellige universitetsorganer vil
være forbundet med et betydeligt administrativt
arbejde, foreslås det i stk. 5, at universitetet stiller
lokaler og kontorassistance til rådighed for rådet.
Til § 12. Universiteterne har i tidens løb mod-
taget og modtager stadig betydelige beløb ved
testamentariske bestemmelser og på anden måde
fra privat side. Disse midler er altid blevet admini-
streret adskilt fra universiteternes finanslovbevil-
linger, ofte af særlige i forbindelse med midlernes
overdragelse etablerede styrelser. Det er hen-
sigten med denne bestemmelse at bekræfte denne
tilstand. Efter hvert finansårs udløb indsender
universiteterne til undervisningsministeriet og 3.
revisionsdepartement en indberetning om samt-
lige de i finansårets løb modtagne gavebeløb
m.v., idet modtagelse af gaver som f.eks. fast ejen-
dom, hvis drift og vedligeholdelse kan komme til
at påføre staten udgifter, dog altid vil kræve de
bevilgende myndigheders godkendelse.
Til § 13. Der er fra mange sider fremført ønsker
om at sikre aftagerne af den universitetsuddannede
arbejdskraft medindflydelse på universiteternes ud-
dannelsesvirksomhed. Man må imidlertid nære be-
tænkelighed ved at give repræsentanter for disse
interesser sæde i universitetsorganerne og på dette
område gøre indgreb i universiteternes hævdvundne
frihed. Hertil kommer, at det vil være vanskeligt
at dække de nævnte interesser, uden at der vil
blive tale om en meget talrig repræsentation. På
den anden side må det anses for ønskeligt, om der
kunne etableres en snævrere og mere formaliseret
forbindelse mellem aftagerinteresserne og universi-
teterne, og for at skabe et forum for en sådan
regelmæssig forbindelse foreslås de i § 13 omtalte
møder afholdt.
Til § 14. Som det fremgår af de foranstående
bestemmelser, er der en lang række forhold, som
skal fastlægges i mere detaljerede regler, og som
må fastlægges under hensyn til det enkelte univer-
sitets særlige forhold. Undervisningsministeren fore-
slås derfor bemyndiget til at fastsætte sådanne nær-
mere regler og til at fastsætte regler for de øvrige
i bestemmelsen nævnte forhold.
Til § 15. Der foregår for tiden overvejelser i
Planlægningsrådet for de højere uddannelser om,
hvorledes universitetscentre kan opbygges organi-
satorisk. Sålænge disse overvejelser endnu ikke er
tilendebragt, og der ikke har kunnet tages stilling
til konkrete forslag fra planlægningsrådet, er det
ikke muligt at angive om og i bekræftende fald
hvorledes dette lovforslags bestemmelser må æn-
dres, hvis et universitet skal indgå i et universitets-
center. Undervisningsministeren foreslås derfor be-
myndiget til i givet fald at fravige de foranstående
bestemmelser i fornødent omfang.
Til § 16. Ifølge de særlige om Zoologisk muse-
ums bestyrelse gældende bestemmelser i lov af 29.
december 1862 om Det kongelige Naturhistoriske
Museums overgang til Københavns universitet
m.m. ledes museet af et museumsråd direkte under
konsistorium under overtilsyn af ministeriet for
kirke- og undervisningsvæsenet. Museet har her-
ved haft en særstilling i forhold til andre museer
og institutter under det matematisk-naturviden-
skabelige fakultet, idet det blandt andet ikke har
været undergivet fakultetets myndighed.
100
Universitetets årbog 1969-70
Udviklingen har nu nødvendiggjort en koordine-
ring af den samlede zoologiske undervisning og
forskning, som indebærer, at museet inddrages spe-
cielt i den videregående uddannelse af zoologer.
Dette vil kræve, at museet bliver ligestillet med
fakultetets øvrige institutter m.v., hvorfor de for
museet gældende særbestemmelser foreslås ophævet.
Til § 17. Bestemmelsen i stk. 2 og 3 er en kon-
sekvens af bestemmelsen i § 1. Retsgrundlaget for
den selvejende institution Aarhus universitet er lov
nr. 73 af 7. marts 1952 samt de i henhold til lovens
§ 6 udstedte af undervisningsministeriet godkendte
statutter af 21. juni 1958.
Spørgsmålet om opretholdelse af universitetets
status som selvejende institution var i 1957 gen-
stand for indgående overvejelser og drøftelser mel-
lem universitetet og undervisningsministeriet. Drøf-
telserne resulterede i, at ministeriet ved skrivelse
af 23. september 1957 meddelte, at man kunne
tiltræde, at universitetet indtil videre bevarede sin
status som selvejende institution, men at spørgs-
målet om en eventuel overgang til egentlig stats-
institution ville være at optage til fornyet over-
vejelse efter forløbet af 10 år.
I Universitetsadministrationsudvalgets betænk-
ning II blev der bl.a. stillet forslag om, at Aarhus
universitet overgik til statsuniversitet, og undervis-
ningsministeriet anmodede i forbindelse med den
generelle høring over betænkningen Aarhus univer-
sitets bestyrelse om at tage stilling til dette specielle
punkt. Bestyrelsen kunne tilslutte sig forslaget.
Til § 18. Dette lovforslag betyder på mange
punkter et brud på meget gamle traditioner inden
for universiteternes styrelse, jfr. Almindelige be-
mærkninger, og det må derfor være rimeligt at
tage loven op til revision, når man har indhøstet
erfaringer for de nye styrelsesformers funktion i
praksis.
Under 9. marts 1970 rettede konsistorium
følgende henvendelse til Folketingets udvalg
vedrørende forslag til lov om universiteternes
styrelse:
I. Mere væsentlige ændringer
1.	Københavns universitet kan tilslutte sig det af
Aarhus universitet fremsatte forslag om, at funk-
tionsperioden for rektor nedsættes til 3 år.
2.	Indirekte eller direkte valg
a. Ifølge lovforslagets § 6, stk. 1, vælges de lærer-
repræsentanter i konsistorium, der ikke er fødte
medlemmer, af og blandt fakultets- eller fagråde-
nes medlemmer og studenterrepræsentanterne i
konsistorium af studenterrådet blandt de studeren-
des repræsentanter i fakultsts- eller fagråd.
Københavns universitet erkender, at der er be-
hov for en koordinering af konsistoriums og fa-
kultets« eller fagråds virksomhed. Selvom Køben-
havns universitet havde foreslået direkte valg til
konsistorium, kan man derfor tiltræde lovforslaget,
for så vidt angår lærerrepræsentanterne, jfr. dog
nedenfor under punkt 7. For studenterrepræsen-
tanternes vedkommende må behovet for koordi-
nering imidlertid vige for interessen i at kunne fast-
holde en velindarbejdet tradition i studenterråds-
arbejdet, hvorefter der sker en vis fordeling af dette
mellem de studenterrepræsentanter, der især tager
sig af de nære, faglige opgaver og dem, der især be-
skæftiger sig med spørgsmål af fælles betydning for
alle studenter ved Københavns universitet. Denne
fordeling har hidtil vist sig hensigtsmæssig og er
vistnok ligefrem nødvendig på grund af den rela-
tivt korte periode, hvori de studerende kan - og
bør - være aktive i studenterrådsarbejde.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om de stu-
derendes repræsentanter i konsistorium udformes
således: »samt et antal medlemmer, der vælges i over-
ensstemmelse med studenterrådets vedtægter for et år ad
gangen«.
Ordene »blandt de studerendes repræsentanter
i fakultets- eller fagråd« i § 6, stk. 1, udgår.
Et mindretal ønskede dog teksten i lovforslaget
opretholdt.
Et andet mindretal ønsker bestemmelsen udfor-
met således: »samt et antal medlemmer, der vælges af
studenterrådet for et år ad gangen«, idet man ikke vil
gå med til en henvisning til studenterrådets for
nærværende ukendte vedtægter.
De studerendes repræsentanter i konsistorium
ønsker bestemmelsen formuleret således: »samt et
antal medlemmer, der vælges i overensstemmelse med stu-
denterrådets vedtægter«, idet man ikke ønsker valget
bundet til et år ad gangen.
b. Ifølge lovforslagets § 7, stk. 3, vælges fakultets-
rådenes studenterrepræsentanter af hovedområ-
dets faglige studenterråd.
Da man må forudse, at adgangen til i henhold
til lovforslagets § 8 at opdele hovedområder i fag-
grupper vil blive udnyttet, og forholdene derfor
også på studenterside vil blive meget forskellig-
artede, bl.a. med hensyn til det antal studerende,
der hører under et fakultets- eller fagråd, vil man
fraråde at binde til bestemte valgformer.
Det foreslås derfor, at ordene »af hovedområ-
dets faglige studenterråd« erstattes med »i overens-
stemmelse med studenterrådets vedtægter for et år ad gan-
gen«. Det er hverved en selvfølgelig forudsætning,
der også er tiltrådt af de studerendes repræsentan-
ter i konsistorium, at kun studenter, der hører
Universitetets retsregler
101
under vedkommende fakultetsråds eller fagråds
område, er valgberettigede til dette.
c. Ifølge lovforslagets § 10, stk. 2, vælges medlem-
merne af studienævn henholdsvis af fakultets- eller
fagrådet og det faglige studenterråd.
Inden for de store hovedområder kan der —
selv efter en eventuel opdeling i faggrupper, jfr.
lovforslagets § 8 - være så store forskelligheder, at
den foreslåede valgmåde kan være uhensigtsmæs-
sig, således at repræsentanterne hellere bør vælges
af de lærere og studerende, der direkte omfattes
af vedkommende studienævns virksomhed.
Det foreslås derfor, at § 10, stk. 2, får følgende
ordlyd: »Hvert studienævn består af et lige stort antal
lærere og studerende, der vælges af og blandt henholdsvis
lærerne og de studerende under vedkommende studienævns
område. Nærmere regler om valg af lærerrepræsentanter
fastsættes af konsistorium. Nærmere regler om valg af re-
præsentanter for de studerende fastsættes i studenterrådets
vedtægter«.
3. Opdeling i faggrupper
I henhold til lovforslagets § 8 kan et hovedom-
råde opdeles i faggrupper. Hvis dette sker, har
hovedområdet ingen andre fællesorganer end de-
kanen og dennes stedfortræder, jfr. lovforslagets
§ 8, stk. 3, og - formentlig - et budget- og forret-
ningsudvalg, jfr. nedenfor under punkt 5.
Denne bestemmelse fører til højst uhensigtsmæs-
sige resultater for det lægevidenskabelige hoved-
områdes vedkommende. Medicinsk forskning og
undervisning ved Københavns universitet vil for
fremtiden foregå dels på universitetets teoretiske
instituter, dels på Rigshospitalet, Københavns
kommunes hospitalsvæsen og Københavns amts-
råds sygehusvæsen. Der vil derfor være et åben-
bart behov for decentralisering ikke blot efter fag-
lige, men også efter geografiske kriterier.
Da alle afdelinger imidlertid indgår i en ensar-
tet uddannelse, er et mere omfattende fællesorgan
end dekan og eventuelt budgetudvalg nødvendigt.
Det lægevidenskabelige fakultet ønsker gerne at
kunne dele sig i 5 sektionsråd — 2 for de teoretiske
fag og 3 for de kliniske ved de 3 hospitaler -
men samtidig at opretholde et fælles fakultetsråd.
Som følge af det lægevidenskabelige hovedom-
rådes særlige forhold anser universitetet en sådan
ordning for hensigtsmæssig og foreslår, at der til
§ 8 som nyt stk. 4 føjes: »Undervisningsministeren kan
for hovedområder, hvor der gør sig særlige forhold gæl-
dende, fastsætte andre regler om hovedområdets opdeling
end de i stk. 1-3 angivne«.
Selvom en bestemmelse som den foreslåede i
første række må anses nødvendig for at tilgodese
de særlige forhold, der gør sig gældende for det
lægevidenskabelige hovedområde, kan det tænkes,
at det kan være ønskeligt for andre hovedområder
- eksempelvis det hovedområde, der dækkes af det
nuværende filosofiske fakultet - at gøre brug af
bestemmelsen.
4. Kategorier af valgbare og valgberettigede
I henhold til lovforslagets § 4, stk. 1, § 6, stk. 1,
og § 7, stk. 3, udgør universitetets fastansatte, hel-
tidsbeskæftigede lærere en særlig gruppe af valg-
berettigede til rektorvalg og valgbare og valgbe-
rettigede til konsistorium og fakultetsråd. I hen-
hold til § 7, stk. 3, udgør de deltidsbeskæftigede
lærere en valggruppe til fakultetsrådet. I henhold
til § 9, stk. 2, er institutets fastansatte, heltidsbe-
skæftigede videnskabelige medarbejdere og deltids-
beskæftigede lektorer fødte medlemmer af institut-
rådene, mens det øvrige personale, stipendiater og
studerende ved institutet udgør mulige valggrup-
per.
Disse kategorier kan være vanskelige at anvende
både efter den nuværende stillingsstruktur og efter
den, der kan forudses at ville komme. Desuden er
det efter Københavns universitets opfattelse tvivl-
somt, om resultatet af kategoriernes anvendelse —
rent bortset fra deres uklarhed — altid rammer det
rette.
Man lægger herved især vægt på følgende to
betragtninger: Ved andre styrelsesorganer end
studienævnene er det ikke afgørende, om en valg-
berettiget eller valgbar er lærer. De - få — viden-
skabsmænd ved universitetet, der ikke er lærere,
bør deltage i alle styrelsesorganer undtagen netop
studienævn på samme vilkår som lærerne. Afgø-
rende for, om en person skal henregnes til den
ubetingede valggruppe i henhold til § 4, stk. 1,
§ 6, stk. 1, og § 7, stk. 3, og de fødte medlemmer i
institutrådene i henhold til § 9, stk. 2, bør være
vedkommendes heldagsbeskæftigelse ved universi-
tetet, ikke beskæftigelsens retlige karakter af fast-
ansat eller ikke.
Man foreslår således at gå ud fra følgende kate-
gorier - foruden studerende og ikke-videnskabelige
personale:
Gruppe 1: Heltidsbeskæftigede, videnskabelige medarbej-
dere.
Gruppe 2: Deltidsansatte, videnskabelige medarbejdere
ved universitetet.
Ved størstedelen af Københavns universitet vil
denne inddeling kunne anvendes uden vanskelig-
heder.
Til gruppe 1 hører for tiden: Professorer, afde-
lingsledere, amanuenser, kandidatstipendiater, uni-
versitetsadjunkter, forskningsstipendiater, kandi-
datinstruktorer med mindst to hold. Aspiranter og
vikarer i disse stillinger må sidestilles med de fast
102
Universitetets årbog 1969-70
ansatte. Til gruppe 2 hører i alt fald: Lektorer,
undervisningsassistenter og manuduktører. På visse
områder kan der dog opstå vanskeligheder ved at
indpasse bestemte grupper under inddelingen. Det
vil særlig være tilfældet vedrørende den del af den
lægevidenskabelige forskning og undervisning, som
foregår på hospitalerne. Forholdene er her så
særegne, at det bør overlades til fakultetsrådet at
fastlægge de nærmere grænser. Udgangspunktet bør
være, at kun de lærere ved den kliniske undervis-
ning, der er heltidsansatte ved vedkommende hospi-
tal og som deltager i formaliseret undervisning, bør
være valgbare og valgberettigede, men fordelingen
af forskellige grupper mellem de to valggrupper
bør overlades til fakultetsrådets frie skøn.
Man foreslår herefter følgende ændringer i lov-
forslaget :
I §4, stk. 1, ændres »fast ansatte, heltidsbeskæf-
tigede lærere« til »heltidsbeskæftigede, videnskabelige
medarbejdere«.
I §6, stk. 1, ændres »fast ansatte, heltidsbeskæf-
tigede lærere« til »heltidsbeskæftigede, videnskabelige
medarbejdere«.
I § 7, stk. 3, ændres »fastansatte, heltidsbeskæf-
tigede lærere« og »deltidsbeskæftigede lærere« til
henholdsvis: »heltidsbeskæftigede, videnskabelige med-
arbejdere« og »deltidsbeskæftigede, videnskabelige med-
arbejdere ved universitetet«. Der tilføjes som nyt punkt:
»Fakultetsrådet fastsætter i tvivlstilfælde, hvilke der skal
betragtes som heltidsbeskæftigede og hvilke der skal be-
tragtes som deltidsbeskæftigede, videnskabelige medarbej-
dere«.
§ 9, stk. 2, får følgende ordlyd: »Institutets øverste
organ er institutrådet, der består af samtlige institutets hel-
tidsbeskæftigede, videnskabelige medarbejdere og efter nær-
mere af konsistorium fastsatte regler repræsentanter for in-
stitutets deltidsbeskæftigede, videnskabelige medarbejdere,
det øvrige personale og studerende ved institutet. Fakultets-
rådet fastsætter, hvem der kan betragtes som et instituts
deltidsbeskæftigede, videnskabelige medarbejdere. Repræ-
sentanter for de studerende udpeges i overensstemmelse med
studenterrådets vedtægter«.
De studerendes repræsentanter i konsistorium
har foreslået at slette ordene: »studerende ved in-
stitutet« med den begrundelse, at man kun der-
ved kan sikre, at der altid er studenterrepræsentan-
ter i institutrådene. Konsistorium har ikke kunnet
tiltræde dette forslag, fordi der findes instituter
uden studerende. Det vil i sådanne tilfælde være
særdeles unaturligt at skulle være tvunget til i rå-
dene at indvælge studerende.
5. Lovforslagets § 7, stk. 7
Ifølge lovforslagets § 7, stk. 7, skal sager om be-
sættelse af videnskabelige stillinger og omtildeling
af doktor- og licentiatgrader samt jus docendi be-
handles i særlige sagkyndige udvalg nedsat af ved-
kommende fakultetsråd.
Denne bestemmelse har givet anledning til me-
gen debat og har mødt stærk modstand hos repræ-
sentanter for amanuenser og studerende. For at
imødekomme indvendingerne og samtidig fast-
holde det essentielle i baggrunden for forslaget -
nemlig at »ansøgere til videnskabelige stillinger og
de, som har præsteret et videnskabeligt arbejde
med henblik på opnåelse af en videnskabelig grad,
har ... et berettiget krav om at få deres viden-
skabelige kvalifikationer vurderet af personer, som
har forudsætninger for at vurdere disse kvalifika-
tioner« — foreslår man en ordning, hvorefter ind-
stillingen eller beslutningen om besættelse af viden-
skabelige stillinger og akademiske grader ligger i
fakultetsrådet, men at dette altid skal handle på
grundlag af en konkret sagkyndig bedømmelse i et
særligt sagkyndigt bedømmelsesudvalg. Følgen er,
at lignende, omend enklere regler end professor-
ansættelsesanordningen må anvendes ved andre
stillinger end professorater. Tilsvarende må lig-
nende, omend enklere regler end anordningen om
erhvervelse af doktorgraden anvendes på licentiat-
grader og jus docendi.
De særlige regler i § 7, stk. 7, gælder naturligvis
kun de egentlige videnskabelige stillinger, hvilket
vil sige, at de stillinger, der med hensyn til besæt-
telse falder ind under studienævnenes kompetence,
er undtagne. Ved forslaget til omformulering af
§ 7, stk. 7, er der taget hensyn hertil.
Reglen foreslås herefter af konsistoriums flertal
formuleret således:
»Fakultetsrådet træffer afgørelse om tildeling af doktor-
og licentiatgrader samt jus docendi og gør indstilling om
besættelse af andre videnskabelige stillinger end de i § 10,
stk. 4, omhandlede. Til bedømmelse af den enkelte afhand-
ling eller ansøger til den enkelte stilling skal fakultetsrådet
nedsætte sagkyndige udvalg.«
Et mindretal i konsistorium er af den opfattelse,
at det i hvert fald ved besættelsen af professorater
og tildeling af doktorgrader bør være sagkyndige
udvalg som nævnt i lovforslagets § 7, stk. 7, der i
stedet for fakultets- eller fagrådene nedsætter be-
dømmelsesudvalgene og tager standpunkt til sa-
gerne på grundlag af bedømmelsesudvalgenes ud-
talelser. Man kan med hensyn til kravene om sag-
kundskab tilslutte sig den udtalelse, der er fremsat
i Aarhus universitets skrivelse til folketingsudvalget,
nemlig at medlemmerne skal beklæde en stilling
(henholdsvis være indehaver af en grad), der mindst
svarer til den, hvis besættelse (eller tildeling), der
i det konkrete tilfælde er tale om.
Et medlem af mindretallet finder dog, at bedøm-
melsesudvalgene bør nedsættes af fakultets- eller
Universitetets retsregler
103
fagrådet, men at deres indstilling bør behandles
af udvalg som i lovforslagets § 7, stk. 7, omtalt.
6. Fælles budgetudvalg trods opdeling i faggrupper
Det er af stor betydning for budgetarbejdets
praktiske tilrettelæggelse, at prioriteringen for hele
universitetet kan ske mellem så få grupper som
muligt. I universitetets anordningsforslag, §21,
stk. 3, var det derfor bestemt, at et fakultet skulle
have et fælles budgetudvalg, selvom det deltes i
fagråd.
Det er uklart, om denne - ønskelige - bestem-
melse er i overensstemmelse med lovforslagets § 8,
stk. 2 og 3, og man foreslår derfor, at der i § 8,
stk. 3, efter »hovedområde« indsættes ordene:
»nedsætter et fælles budgetudvalg og«.
II. Detailspørgsmål
7.	Til lovforslagets § 3, stk. 2, jfr. § 6, stk. 3 og 4
1)	I Københavns universitets anordningsforslag
§ 6, stk. Is), jfr. § 11, stk. 5f), er foreslået adgang
til at delegere sager til administrationens chef.
Man går ud fra, at lovforslagets ovenanførte be-
stemmelser ikke er til hinder herfor.
2)	I Københavns universitets anordningsforslag
§11, stk. 5a)-e), er kuratorembedets selvstændige
kompetence nærmere fastlagt.
Det er uklart, om disse bestemmelser er i over-
ensstemmelse med lovforslagets § 3 og dettes be-
mærkninger vedrørende universiteternes admini-
stration, og man vil sætte pris på, at området for
kuratorembedets selvstændige stilling klarlægges.
3)	Efter Københavns universitets anordnings-
forslag § 11, stk. 2-4, er det pålagt administratio-
nens chef at påse, at universitetets forvaltning
foregår i overensstemmelse med gældende regler,
og der er fastsat særlige regler for, hvorledes man
skal gå frem, hvis han mener, at reglerne ikke
overholdes.
Man går ud fra, at disse særlige beføjelser ikke
har hjemmel i lovforslagets § 3.
8.	Valg af lærerrepræsentanter til konsistorium i henhold
til lovforslagets § 6, stk. 1, valg af konsistorium og
fakultetsråds budget- og forretningsudvalg, lovforsla-
gets § 6, stk. 3, og § 7, stk. 6
I Københavns universitets anordningsforslag var
det et gennemgående træk, at lærerrepræsentanter
valgtes af lærere, og studenterrepræsentanter af
studenter. Dette princip finder man fortsat rigtigt.
Man foreslår derfor, at ordene i § 5, stk. 1, »der
vælges af og blandt fakultets- eller fagrådenes med-
lemmer« ændres til »der vælges af og blandt fakultets-
eller fagrådenes repræsentanter for videnskabelige med-
arbejdere«.
Man går ud fra, at lovforslagets § 6, stk. 3, og
§ 7, stk. 6, ikke er til hinder for, at der fastsættes
regler om, at repræsentanterne for de videnskabe-
lige medarbejdere vælges af disse, jfr. anordnings-
udkastets § 7, stk. 2, og § 19, stk. 2.
9.	Til lovforslagets § 7, stk. 7
Det er gammel praksis, at sager om tildeling af
æresdoktorgrader afgøres endeligt af konsistorium,
jfr. anordningsforslagets § 6, stk. le).
Man går ud fra, at lovforslaget ikke hindrer en
fortsættelse af denne praksis.
10.	Til § 7, stk. 4, og § 8, stk. 3
Man går ud fra, at det er en følge af bestem-
melsen om valgperiode for dekaner og stedfortræ-
dere for disse, at der til disse hverv kun kan vælges
repræsentanter for de heltidsbeskæftigede.
11.	Til § 9, stk. 1
Ved dele af det rets- og statsvidenskabelige fa-
kultet, det lægevidenskabelige fakultet og det filo-
sofiske fakultet varetages en betydelig del af un-
dervisningen af lærere, der ikke i nogen rimelig
mening kan siges at være knyttet til instituter.
Selv om alle er enige om det ønskelige i, at
instituterne på langt sigt bliver universitetets mind-
ste enhed, finder de omtalte områders repræsen-
tanter, at der under de nuværende omstændigheder
ikke vil være vundet noget ved at søge alle disse
områders lærere knyttet til instituterne, og man
går ud fra, at lovforslaget ikke tvinger hertil.
III. Særligt om studenterrådets forhold
Vedlagt fremsendes et af studenterrådets repræ-
sentanter for konsistorium fremsat forslag til æn-
dret formulering af lovforslagets §11.
Konsistoriums lærerrepræsentanter har ikke
ment at burde tage stilling i detailler til, hvordan
styrelseslovens regler om studenterråd bør ud-
formes. Man ønsker dog at pege på to efter lærer-
repræsentanternes opfattelse væsentlige principi-
elle synspunkter:
Som omtalt ovenfor under punkt 1 a vedrørende
valg af studenterrepræsentanter til konsistorium,
må det anses for hensigtsmæssigt, at nogle studen-
terrepræsentanter koncentrerer sig om det faglige
og andre om problemer fælles for alle universite-
tets studerende. Denne tendens vil, især når ho-
vedområderne må forudses i et vist omfang at
blive opdelt, blive modarbejdet ved en bestem-
104
Universitetets årbog 1969-70
melse som lovforslagets §11, stk. 2, hvorefter alle
studenterrådets medlemmer skal tilhøre faglige
råd. Man finder derfor ingen grund til i loven at
binde studenterrådets organisationsforhold på dette
punkt.
For at de mange kollegiale organer, som styrel-
seslovens gennemførelse vil medføre, kan komme
til at fungere effektivt, er det nødvendigt, at stu-
denterrepræsentanterne, der kommer til at spille
en vekslende, men overalt betydelig rolle, virkelig
er repræsentative, både i den forstand, at de har
en rimelig bred dækning blandt de studerende, og
i den forstand, at de i videst muligt omfang har
mandat til at forhandle med de øvrige medlem-
mer af de kollegiale organer og at deltage i beslut-
ninger på grundlag af sådanne forhandlinger.
Efter en supplerende henvendelse af 9. april
udtalte konsistorium i skrivelse til udvalget af
27. april 1970 efter universitetets interne be-
handling af lovforslaget, at man ikke ville stille
yderligere forslag til ændring af lovforslaget.
Herefter udstedtes
Lov nr. 271 af 4. juni 1970 om universite-
ternes styrelse
§ L.
Universiteterne er statsinstitutioner, der står
under tilsyn af undervisningsministeriet.
Formål
§2"
Universiteterne har til opgave at drive forsk-
ning og meddele undervisning på videnskabe-
ligt grundlag samt bidrage til udbredelse af
kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og
resultater.
Stk. 2. Universiteterne træffer selv afgørelse
om den forskning, der skal drives.
Stk. 3. Universiteterne forbereder til og af-
holder de til dem henlagte eksaminer og prø-
ver. Eksaminer og prøver afholdes, medmindre
undervisningsministeren fastsætter andet, un-
der medvirken af censorer, der beskikkes af
undervisningsministeren eller den, han be-
myndiger dertil.
Stk. 4. Universiteternes forelæsninger og
mundtlige eksaminer er offentligt tilgængelige
med de begrænsninger, der fastsættes af uni-
versiteterne.
Ledelse
§■?.
Et universitet ledes af en rektor i forbindelse
med et konsistorium samt de ved universitetet
oprettede fakultets- eller fagråd, institutråd og
studienævn.
Stk. 2. Til rådighed for rektor og de i stk. 1
nævnte organer står en universitetsadministra-
tion, der ledes af en administrativt uddannet
chef.
Rektor
§4.
Rektor vælges blandt universitetets profes-
sorer af de ved universitetet heltidsbeskæftigede
videnskabelige medarbejdere og lærere samt de
studerendes repræsentanter i fakultets- og fag-
råd. Valget gælder for 3 år. Genvalg kan finde
sted. Konsistorium fastsætter de nærmere reg-
ler for valgets afholdelse.
Stk. 2. Rektor repræsenterer universitetet
udadtil.
Prorektor
§5.
Prorektor vælges blandt universitetets pro-
fessorer efter samme regler som rektor. Valget
gælder for 2 år. Genvalg kan finde sted. Pro-
rektor er rektors stedfortræder og bistår i øv-
rigt med varetagelsen af rektors opgaver.
Konsistorium
§6.
Konsistorium består af rektor, der er for-
mand, prorektor, dekanerne for de enkelte ho-
vedområder, et af undervisningsministeren
fastsat antal heltidsbeskæftigede videnskabe-
lige medarbejdere og lærere, der vælges af og
blandt fakultets- og fagrådenes medlemmer for
3 år ad gangen, samt et antal medlemmer valgt
for et år ad gangen af og blandt de ved uni-
versitetet immatrikulerede studerende. Antal-
let af de studerendes repræsentanter udgør en
tredjedel af konsistoriums samlede medlemstal.
Stk. 2. Konsistorium afgør alle sager, der
vedrører universitetet som helhed, eller som
vedrører forholdet mellem to eller flere fakul-
teter eller faggrupper, medmindre andet fast-
sættes af undervisningsministeren efter § 14.
Stk. 3. Konsistorium nedsætter et budget-
og forretningsudvalg, der dels udarbejder uni-
versitetets samlede budgetforslag, dels efter
Universitetets retsregler
105
konsistoriums bemyndigelse i øvrigt kan handle
på dettes vegne.
Stk. 4. Konsistorium kan også i øvrigt ned-
sætte udvalg og henlægge sine beføjelser til
disse.
Stk. 5. Administrationens chef deltager uden
stemmeret i konsistoriums møder.
Fakultetsråd
§7-
Et universitets videnskabelige forskning og
undervisning kan foregå inden for følgende
hovedområder: teologi, samfundsvidenskab,
lægevidenskab, humaniora og naturvidenskab.
Stk. 2. Forskningen og undervisningen inden
for hvert hovedområde ledes af et fakultetsråd,
medmindre området opdeles i flere faggrupper
efter § 8.
Stk. 3. Hvert fakultetsråd består af et antal
medlemmer, valgt for 3 år ad gangen af og
blandt de heltidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere og lærere, mindst ét medlem
valgt for et år ad gangen af og blandt de del-
tidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere
og lærere samt et antal medlemmer valgt for
et år ad gangen af og blandt de under det på-
gældende hovedområde indskrevne studerende.
Antallet af repræsentanter for de videnskabe-
lige medarbejdere og lærerne fastsættes af un-
dervisningsministeren. Antallet af de studeren-
des repræsentanter udgør en tredjedel af fakul-
tetsrådets samlede medlemstal.
Stk. 4. Hvert fakultetsråd vælger for 3 år
ad gangen blandt sine medlemmer en formand,
der benævnes dekan. Fakultetsrådet vælger for
1 år ad gangen, ligeledes blandt sine medlem-
mer, en næstformand, der benævnes prodekan.
Stk. 5. Hvert fakultetsråd afgør alle sager,
som vedrører hovedområdet som helhed, samt
sager der vedrører forholdet mellem to eller
flere institutter, medmindre andet fastsættes af
undervisningsministeren efter § 14.
Stk. 6. Hvert fakultetsråd nedsætter et bud-
get- og forretningsudvalg, der dels udarbejder
hovedområdets samlede budgetforslag, dels
efter fakultetsrådets bemyndigelse i øvrigt kan
handle på dettes vegne.
Stk. 7. Hvert fakultetsråd nedsætter fra sag
til sag fagkyndige udvalg til bedømmelse af
ansøgerne til videnskabelige stillinger, af vi-
denskabelige arbejder indleveret med henblik
på erhvervelse af licentiat- eller doktorgrader
samt af ansøgninger om tildeling af jus docendi.
De fagkyndige udvalg afgiver indstilling til fa-
kultetsrådet.
Stk. 8. Hvert fakultetsråd kan også i øvrigt
nedsætte udvalg og henlægge sine beføjelser til
disse.
Fagråd
§8.
Konsistorium kan opdele et hovedområde i
to eller flere faggrupper.
iStk. 2. Forskningen og undervisningen inden
for hver faggruppe ledes af et fagråd. § 7,
stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Fagråd inden for samme hovedom-
råde vælger i fællesskab en dekan, der repræ-
senterer hovedområdet i konsistorium. Deka-
nen og stedfortræder for denne vælges af fag-
rådene for 3 år ad gangen.
Stk. 4. Der kan af konsistorium for det en-
kelte hovedområde nedsættes et budgetudvalg,
der koordinerer budgetforslagene fra fagråde-
nes budget- og forretningsudvalg. Hvert fagråd
vælger 3 medlemmer til hovedområdets bud-
getudvalg.
Stk. 5. Intet fagråd kan være tilsluttet mere
end ét hovedområde.
Institutter
§9.
Det enkelte fagområdes forskningsvirksom-
hed drives inden for et institut. De til institut-
tet knyttede videnskabelige medarbejdere vare-
tager tillige undervisningen inden for det på-
gældende fagområde, og instituttets lokaler og
udstyr står til rådighed for undervisningen i
fornødent omfang.
Stk. 2. Instituttets øverste organ er institut-
rådet, der består af samtlige institutters hel-
tidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere
og deltidsansatte lektorer samt repræsentanter
for det øvrige personale og de studerende, der
deltager i den undervisning, som varetages af
instituttet. Fakultets- eller fagrådet fastsætter
efter retningslinjer fastlagt af konsistorium de
nærmere regler om det øvrige personales og de
studerendes repræsentation.
Stk. 3. Institutrådet vælger efter regler, der
fastsættes af undervisningsministeren, en besty-
rer eller en bestyrelse, der repræsenterer in-
106
Universitetets årbog 1969-70
stituttet udadtil og er ansvarlig for instituttets
daglige ledelse.
Stk. 4. Konsistorium godkender efter indstil-
ling fra fakultets- eller fagråd oprettelse eller
nedlæggelse af institutter. Institutter kan med
fakultets- eller fagrådets godkendelse opdeles
i laboratorier eller samles i centralinstitutter.
Studienævn
§ io.
Der nedsættes under hvert hovedområde eller
faggruppe studienævn for hovedområdet eller
faggruppen som helhed, for linjer eller for en-
kelte fag eller dele af fag. Nærmere regler herom
fastsættes af konsistorium.
Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige
stort antal lærere og studerende, der vælges af
henholdsvis de lærere, der underviser, og de
studerende, der studerer inden for det pågæl-
dende studienævns område.
Stk. 3. Studienævnene træffer efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren, af-
gørelse i sager vedrørende studiernes indhold,
undervisningens tilrettelæggelse og afholdelse
af eksaminer.
Stk. 4. Studienævnene træffer efter regler,
der fastsættes af undervisningsministeren, end-
videre afgørelse om ansættelse af undervisnings-
assistenter, instruktorer og tilsvarende lærere
og skal udtale sig om oprettelse og nedlæggelse
af andre lærerstillinger samt om de pædagogi-
ske kvalifikationer hos ansøgere til disse stil-
linger.
Stk. 5. Andre sager, der vedrører undervis-
ningen under et studienævns område, skal fore-
lægges nævnet til udtalelse, inden sagen afgø-
res.
Valgregler m.v.
§ 11.
Regler om valg af medlemmer til universi-
tetsorganerne fastsættes af undervisningsmini-
steren.
Stk. 2. Anvendes listeopstilling af kandidater
til poster i universitetsorganerne, fordeles po-
sterne efter reglerne om forholdstalsvalg.
Stk. 3. Universitetet stiller lokaler og kontor-
assistance til rådighed for de valgte repræsen-
tanter i universitetsorganerne efter regler fastsat
af undervisningsministeren.
Universiteternes fonds- og legatmidler
§ 12.
Et universitet har ret til at modtage tilskud
fra anden side end statskassen samt til at op-
rette fonde og legater for sådanne tilskudsmid-
ler. Disse fonde og legater holdes uden for
statskassen, og der kan alene rådes over dem
af de styrelser, der er indsat af universitetet
selv i overensstemmelse med de for det enkelte
fond eller legat fastsatte vedtægter.
Andre bestemmelser
§ 13.
Der afholdes normalt én gang om året mø-
der mellem repræsentanter for universiteterne
og repræsentanter for offentlige institutioner,
organisationer og de dele af erhvervslivet, der
beskæftiger universitetsuddannede kandidater,
med henblik på drøftelse af de enkelte universi-
tetsuddannelsers indhold.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om så-
danne møders afholdelse fastsættes af under-
visningsministeren.
§ 14.
Undervisningsministeren fastsætter de nær-
mere regler for det enkelte universitets styrelse
samt for oprettelse og besættelse af professora-
ter, tildeling af akademiske grader, adgangen
til at studere og indstille sig til eksamen, eksa-
mensordninger og karaktergivning.
Særlige bestemmelser
§ 15.
Undervisningsministeren kan fravige be-
stemmelserne i det omfang, som er påkrævet,
for at et universitet kan indgå i et universitets-
center.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvi-
dere fravige bestemmelserne, for så vidt angår
det lægevidenskabelige hovedområde under
hensyn til de kliniske undervisningsenheders
særlige forhold.
§ 16.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler for bestyrelsen af Københavns universi-
tets zoologiske museum.
Universitetets retsregler
107
§ 17.
Loven træder i kraft 1. september 1970.
Stk. 2. Lov nr. 73 af 7. marts 1952 om Aar-
hus universitet og § 2, stk. 2 og stk. 3, samt
§ 5, 2. pkt., i lov af 29. december 1862 om
Det kongelige Naturhistoriske Museums over-
gang til Københavns universitet m.m. ophæves.
Stk. 3. Staten overtager grunde, bygninger,
inventar og samlinger, der tilhorer eller er
stillet til rådighed for den selvejende institu-
tion Aarhus universitet, med undtagelse af
aktiver under de i § 12 nævnte fonde og legater.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter de
nærmere overgangsregler i forbindelse med lo-
vens ikrafttræden. Herunder kan ministeren
fravige bestemmelserne med henblik på videre-
førelse af forsøgsordninger, som er iværksat ved
lovens ikrafttræden, og som lærere og stude-
rende er enige om, og som tiltrædes af konsisto-
rium.
§ 18.
Forslag til revision af denne lov fremsættes
for folketinget senest i folketingsåret 1972-73.
2. Bekendtgørelse af 13. august 1970 om
foranstaltninger ved ikrafttræden af lov
om universiteternes styrelse
I henhold til § 17, stk. 4 i lov nr. 271 af 4.
juni 1970 om universiteternes styrelse fastsatte
undervisningsministeriet følgende:
§ 1.
De hidtidige styrelsesorganer fungerer vi-
dere, indtil nye universitetsorganer, jf. § 3,
stk. 1, i lov om universiteternes styrelse, er valgt.
De forretninger, som efter de hidtil gældende
regler har været henlagt til de pågældende or-
ganer, udføres indtil da af disse med de afvi-
gelser, som følger af nedenstående bestemmel-
ser, jfr. især §§ 5 og 6.
Stk. 2. Kurator for Københavns universitet
leder universitetets økonomiske forvaltning,
indtil en chef for universitetets samlede admi-
nistration er udnævnt.
§2.
Der afholdes snarest nyvalg til konsistorium,
fakultets-, fag- og sektionsråd i henhold til reg-
ler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Stk. 2. De heltidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere og læreres repræsentanter i kon-
sistorium vælges for 3 år ad gangen, og de
studerendes repræsentanter vælges for 1 år ad
gangen. De heltidsbeskæftigede videnskabelige
medarbejdere og læreres repræsentanter i fa-
kultets-, fag- og sektionsråd vælges for 3 år ad
gangen. Repræsentanter for deltidsbeskæfti-
gede videnskabelige medarbejdere og lærere i
fakultets-, fag- og sektionsråd vælges for 1 år
ad gangen, og de studerendes repræsentanter
heri ligeledes for 1 år ad gangen.
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte valg skal være af-
sluttet senest den 30. november 1970.
§3.
Valg af rektor og prorektor skal være af-
holdt senest den 31. januar 1971 efter regler
fastsat af det i § 2, stk. 1, nævnte konsistorium,
jf. § 4, stk. 1, i lov om universiteternes styrelse.
Stk. 2. Indtil de i stk. 1, nævnte valg har
fundet sted, har den hidtidige rektor og pro-
rektor sæde i det i § 2, stk. 1, nævnte konsisto-
rium.
§4.
Øvrige styrelsesorganer fungerer videre, ind-
til valg af nye universitetsorganer kan afholdes
i overensstemmelse med regler fastsat i henhold
til § 14 i lov om universiteternes styrelse, jfr.
dog § 5.
§5.
Indtil de i § 4 nævnte valg har fundet sted,
fungerer de inden den 1. september 1970 op-
rettede studienævn videre og varetager de i
§ 10 i lov om universiteternes styrelse omhand-
lede funktioner.
Stk. 2. Indenfor områder, hvor der den
31. august 1970 ikke var oprettet studienævn,
og hvor varetagelsen af de i § 10 i lov om
universiteternes styrelse omhandlede funktio-
ner nødvendiggør oprettelse af studienævn, kan
sådanne oprettes midlertidigt. Midlertidige
studienævn sammensættes af lige mange lærere
og studerende og fungerer, indtil de i § 4 nævnte
valg har fundet sted.
§6.
Det påhviler de i § 2 nævnte organer snarest
at udarbejde regler til udfyldning af bestem-
melserne i lov om universiteternes styrelse,
hvor loven tillægger disse kompetencen hertil.
108
Universitetets årbog 1969—70
Stk. 2. Derudover fremsætter konsistorium
forslag til de bestemmelser, som i henhold til
samme lov skal fastsættes af undervisningsmini-
steren.
Stk. j. Indtil de i stk. 1 og 2 omhandlede
regler er fastsat, udfører det i § 2 omhandlede
konsistorium de forretninger, som efter de hid-
til gældende regler henhørte under konsisto-
rium, medens de i § 2 omhandlede fakultets-,
fag- og sektionsråd alene eller tilsammen ud-
fører de forretninger, som tidligere henhørte
under fakulteterne, for Odense universitets
vedkommende fagrådene, med de afvigelser,
som følger af § 5.
Under 5. november 1970 udsendte ministe-
riet følgende
Ændring af bekendtgørelsen af 13. august 1970:
I henhold til § 17, stk. 4, i lov nr. 271 af
4. juni 1970 fastsætter undervisningsministeren
følgende:
§ 2, stk. 3, i bekendtgørelse af 13. august
1970 udgår og i stedet indsættes som nyt
Stk. 3. De i stk. 2 nævnte valg skal være af-
sluttet senest den 18. december 1970.
3. Valgregler
Cirkulære af 29. august 1970 om valg af repræsen-
tanter for videnskabelige medarbejdere og lærere til
fakultets-, fag- eller sektionsråd ved Københavns
universitet
Valg af repræsentanter for videnska-
belige medarbejdere og lærere til fa-
kultets-, fag- eller sektionsråd
Repræsentationsområder
§L
Valget foregår inden for repræsentations-
områder.
Stk. 2. Fastlæggelsen af repræsentationsom-
råderne sker på grundlag af: inddelingen i
hovedområder, delingen i fagråd eller sektions-
råd, opdelingen i valggrupper inden for væl-
gerne til fakultetsråd, fagråd eller sektionsråd
samt sondringen mellem heltidsbeskæftigede
og deltidsbeskæftigede medarbejdere og lærere.
Stk. 3. For valget i 1970 er fastlagt de re-
præsentationsområder, der fremgår af §§ 2 og 3.
§2.
Til det teologiske fakultetsråd vælges 7 repræ-
sentanter for de heltidsbeskæftigede, viden-
skabelige medarbejdere og lærere og 1 repræ-
sentant for de deltidsbeskæftigede lærere.
Stk. 2. Til det retsvidenskabelige fagråd vælges
7 repræsentanter for de heltidsbeskæftigede,
videnskabelige medarbejdere og lærere og 3
repræsentanter for de deltidsbeskæftigede læ-
rere.
Stk. 3. Til det statsvidenskabelige fagråd vælges
7 repræsentanter for de heltidsbeskæftigede,
videnskabelige medarbejdere og lærere og 3
repræsentanter for de deltidsbeskæftigede læ-
rere.
Stk. 4. Til det sociologiske fagråd vælges 6 repræ-
sentanter for de heltidsbeskæftigede, videnska-
belige medarbejdere og lærere og 2 repræsen-
tanter for de deltidsbeskæftigede lærere.
Stk. 5. Til det lægevidenskabelige fakultetsråd
vælges 24 repræsentanter for videnskabelige
medarbejdere og lærere således, at 6 vælges
inden for teoretisk sektion I, 6 inden for teo-
retisk sektion II, 4 inden for den kliniske sek-
tion på Rigshospitalet, 4 inden for den klini-
ske sektion ved Københavns kommunes hospi-
taler og 4 inden for den kliniske sektion under
Københavns Amts sygehusvæsen og Stats-
hospitalet i Glostrup.
Stk. 6. Til det lægevidenskabelige sektionsråd for
hver af de nævnte sektioner vælges 10 repræ-
sentanter for videnskabelige medarbejdere og
lærere.
Stk. 7. Til det humanistiske fakultetsråd vælges
30 repræsentanter for de heltidsbeskæftigede,
videnskabelige medarbejdere og lærere og 6
repræsentanter for de deltidsbeskæftigede læ-
rere.
Stk. 8. Til det naturvidenskabelige fakultetsråd
vælges 20 repræsentanter for heltidsbeskæf-
tigede, videnskabelige medarbejdere og lærere
og 2 repræsentanter for deltidsbeskæftigede læ-
rere.
§3.
De i § 2, stk. 6, omtalte repræsentanter for-
deles for så vidt angår sektionsrådet for den
kliniske sektion på Rigshospitalet med 8 til
de på selve Rigshospitalet beskæftigede og 2
til de på Frederiksberg Hospital beskæftigede
medarbejdere og lærere.
Universitetets retsregler
109
Stk. 2. De i § 2, stk. 7, omtalte repræsentan-
ter for de heltidsbeskæftigede, videnskabelige
medarbejdere og lærere fordeles mellem neden-
nævnte valggrupper:
3 vælges af valggruppen for nordisk filologi
3 vælges af valggruppen for psykologi
2 vælges af valggruppen for romansk filologi
2 vælges af valggruppen for historie
2 vælges af valggruppen for engelsk
2 vælges af valggruppen for musikvidenskab
2 vælges af valggruppen for germansk filologi
1 vælges af valggruppen for samfundsfag
1 vælges af valggruppen for klassisk filologi
1 vælges af valggruppen for slavisk filologi
1 vælges af valggruppen for filosofi og teore-
tisk pædagogik
1 vælges af valggruppen for assyriologi, semi-
tisk filologi og ægyptologi
1	vælges af valggruppen for^ forhistorisk ar-
kæologi og klassisk og nærorientalsk arkæo-
logi
2	vælges af valggruppen for centralasiatisk fi-
lologi, indisk filologi, iransk filologi, østasia-
tiske sprog og religionshistorie og kristen-
domskundskab
2 vælges af valggruppen for eskimologi, nor-
disk folkemindevidenskab, materiel folke-
kultur, kultursociologi og religionssociologi
2 vælges af valggruppen for fonetik, lingvi-
stik, sproglaboratoriet og filologisk labora-
torium
2 vælges af valggruppen for kunsthistorie, lit-
teraturvidenskab, teatervidenskab, filmkund-
skab samt metrik og foredragslære.
Stk. 3. De i § 2 stk. 8 omtalte repræsentan-
ter for de heltidsbeskæftigede, videnskabelige
medarbejdere og lærere fordeles mellem neden-
nævnte valggrupper:
2 vælges af valggruppen for matematik, om-
fattende: Matematisk institut, De eksakte
videnskabers historie, institut for matema-
tisk statistik, forsikringsmatematisk labora-
torium, institut for geodæsi
2 vælges af valggruppen for kemi, omfattende:
De kemiske laboratorier I-V
2 vælges af valggruppen for fysik, omfattende:
De fysiske laboratorier I og II, fysisk labora-
torium II's isotopafdeling, institut for teore-
tisk meteorologi, institut for geofysik, insti-
tut for fysisk oceanografi, de astronomiske
observatorier
2 vælges af valggruppen for Niels Bohr Insti-
tutet
2 vælges af valggruppen for zoologi, omfat-
tende: Institut for almen zoologi, institut
for sammenlignende anatomi, zoologisk la-
boratorium og studiesamling, zoologisk mu-
seum, zoologisk centralinstitut, ferskvands-
biologisk laboratorium, Hillerød, marinbio-
logisk laboratorium, Helsingør
2 vælges af valggruppen for botanik, omfat-
tende: Institut for planteanatomi og cyto-
logi, institut for sporeplanter, institut for
økologisk botanik, institut for systematisk
botanik, Botanisk Have, botanisk central-
bibliotek, havbiologisk laboratorium, Frede-
rikshavn, arktisk station, Disko, botanisk
museum
2 vælges af valggruppen for biologi, omfat-
tende : Institutter for biologisk kemi A + B,
genetiske institutter A + B, mikrobiologisk
institut, plantefysiologisk laboratorium
2 vælges af valggruppen for geologi, omfat-
tende: De mineralogisk-geologiske institut-
ter og mineralogisk museum
2 vælges af valggruppen for geografi, omfat-
tende: Geografisk institut og institut for
etnologi og antropologi
2 vælges af valggruppen for zoofysiologi, om-
fattende: Zoofysiologiske laboratorier A, B
+ C, og disse institutters fællesafdelinger samt
de øvrige zoofysiologiske laboratorier, gym-
nastikteoretiske laboratorier A + B.
Stk. 4. De i § 2, stk. 8, omtalte repræsentan-
ter for de deltidsbeskæftigede lærere fordeles
mellem nedennævnte valggrupper:
1 vælges af valggrupperne for matematik,
kemi, fysik og Niels Bohr Institutet
1 vælges af valggrupperne for zoologi, bota-
nik, biologi, geologi, geografi og zoofysiologi.
Valgret, valgbarhed og valglister
§4.
Valgret ved valget af de i §§ 2 og 3 nævnte
repræsentanter har:
enhver, der inden for vedkommende repræsen-
tationsområde med virkning fra 15. septem-
ber, jfr. dog § 12, stk. 3, i det undervisningsår,
hvori der afholdes valg, er heltidsbeskæftiget
lærer, eller deltidsbeskæftiget lærer med afslut-
tende eksamen fra et universitet eller en dertil
svarende uddannelse.
110
Universitetets årbog 1969-70
Stk. 2. Ingen kan afgive stemme inden for
mere end ét repræsentationsområde. Hvis
nogen har tilknytning til mere end ét repræ-
sentationsområde, meddeler han valgudvalget
hvor han vil afgive sin stemme.
§ 5.
Enhver, der efter § 4 har valgret inden for
et repræsentationsområde, er også valgbar
inden for dette.
§6.
Valget foregår som forholdstalsvalg mellem
lister, hvorpå bestemte personer i en angiven
rækkefølge bringes i forslag til valg.
§7>
Senest 15. september indkalder valgudvalget
forslag til kandidatlister gennem »Meddelelser
fra Københavns universitet« og på anden af
valgudvalget godkendt måde.
§8.
Forslag til kandidatlister indgives af mindst
5 valgberettigede inden for vedkommende re-
præsentationsområde til valgudvalget.
Stk. 2. En valgberettiget kan være stiller for
flere kandidatlister inden for sit repræsenta-
tionsområde. En kandidat kan være stiller for
den liste, hvorpå han er opstillet.
Stk. 3. En kandidatliste skal angive kandi-
daternes rækkefølge. En kandidatliste kan inde-
holde færre navne end det antal repræsentan-
ter, der skal vælges. En kandidatliste kan ikke
indeholde flere navne end det dobbelte af det
antal repræsentanter, der skal vælges.
Stk. 4. Samme kandidat kan opstilles på flere
kandidatlister, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. Når alle en kandidatlistes stillere og
kandidater tiltræder dette, kan listen indgå
valgforbund med en eller flere andre lister.
Stk. 6. Valgudvalget påser, at antallet af
samtlige opstillede kandidater er mindst halv-
delen mere end antallet af repræsentanter in-
den for vedkommende repræsentationsområde.
Er det således nødvendige antal kandidater
ikke opstillet, opstiller valgudvalget selv det
manglende antal.
Stk. 7. Ingen kan opstilles inden for mere
end ét repræsentationsområde.
§ 9.
Kandidatlisterne samt anmeldelse af ind-
gåede valgforbund skal være valgudvalget
ihænde senest den 15. oktober 1970.
Stk. 2. Kandidatlisterne offentliggøres ved
valgudvalgets foranstaltning i »Meddelelser
fra Københavns universitet« samt ved opslag
og på anden af valgudvalget godkendt måde.
Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
listernes stillere og om eventuelle valgforbund.
§ io.
Findes for et repræsentationsområde kun én
gyldig kandidatliste, og er der på denne op-
stillet mindst halvdelen mere end det antal
repræsentanter, der skal vælges inden for ved-
kommende repræsentationsområde, bortfalder
valget.
Stk. 2. De på listen opførte kandidater er-
klæres for valgte uden afstemning i den række-
følge, hvori de er opført på kandidatlisten. De
ikke valgte kandidater betragtes som stedfor-
trædere for de valgte.
Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør valgets
bortfald og påser, at stemmesedler vedrø-
rende bortfaldne valg ikke udsendes.
§11.
Enhver heltidsbeskæftiget, videnskabelig
medarbejder er pligtig at modtage valg som
repræsentant eller stedfortræder.
Valgets afholdelse
§ 12.
Ved rektors foranstaltning udarbejdes lister
over de valgberettigede, inddelt efter repræsen-
tationsområde.
Stk. 2. Listerne fremlægges de syv første
hverdage efter den 15. september på konsi-
storialkontoret, på universitetsbibliotekets 2.
afdeling, og på H. C. Ørsted Institutets kon-
tor.
Stk. 3. Valgberettigede, der ansættes i peri-
oden fra 1. til 15. september, må selv drage
omsorg for at blive optaget på valglisterne.
Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende valgbe-
rettigelse afgøres af valgudvalget.
Universitetets retsregler
111
§ 13.
Medmindre vedkommende valg bortfalder i
henhold til § 10, udsendes de i stk. 2 og 3
nævnte stemmesedler, ledsaget af en frankeret
svarkuvert forsynet med adressatens person-
nummer, senest den første hverdag i novem-
ber.
Stk. 2. Til heltidsbeskæftigede, videnskabe-
lige medarbejdere og lærere og til deltidsbe-
skæftigede lærere under andre hovedområder
end det lægevidenskabelige, udsendes stemme-
seddel vedrørende valg af repræsentanter til
fakultets- eller fagråd. Stemmesedlen skal tyde-
ligt angive, at den angår valg af fakultets- el-
ler fagrådsrepræsentanter, og skal desuden
indeholde oplysning om, hvilket repræsenta-
tionsområde vedkommende valgberettigede til-
hører, hvor mange repræsentanter der skal
vælges inden for repræsentåtionsområdet, de
opstillede kandidatlister og navnene på de
forskellige listers kandidater. Stemmesedlen
skal tillige indeholde oplysning om, at der
kun kan stemmes enten på en liste eller på en
bestemt kandidat.
Stk. 3. Til videnskabelige medarbejdere og
lærere under det lægevidenskabelige hoved-
område udsendes én stemmeseddel vedrørende
valg til fakultetsråd og én stemmeseddel ved-
rørende valg til sektionsråd. Hver stemmesed-
del skal tydeligt angive, hvilket valg den an-
går, og i øvrigt indeholde oplysninger om,
hvilket repræsentationsområde den valgberet-
tigede tilhører, hvor mange repræsentanter til
henholdsvis fakultetsråd og sektionsråd, der
skal vælges inden for repræsentåtionsområdet,
de opstillede kandidatlister og navnene på de
forskellige listers kandidater. Hver stemmesed-
del skal tillige indeholde oplysning om, at der
kun kan stemmes enten på en liste eller på en
bestemt kandidat.
§ 14.
Stemmesedlerne tilbagesendes i den frem-
sendte konvolut til konsistorialkontoret, så-
ledes at de kan være kontoret i hænde senest
på 10'ende dagen efter udsendelsesdatoen, jfr.
§ 13, stk. 1. På konsistorialkontoret sammen-
holdes de modtagne konvolutter med valg-
listerne, og det opgøres, hvor mange inden for
de enkelte repræsentationsområder der har
stemt, og hvor mange der ikke har stemt.
Efter at personnummeret er afrevet fra konvo-
lutterne, overleveres disse uåbnede til valgud-
valget, der opgør valget og offentliggør dettes
resultat.
Valgets opgørelse
§ 15.
Valgudvalget afgør, om stemmesedler er
gyldige. En stemmeseddel er ugyldig,
1)	når det ikke med sikkerhed fremgår, hvil-
ken kandidatliste den valgberettigede har
villet give sin stemme,
2)	når beskaffenheden af stemmesedlen giver
grund til at antage, at denne ikke er en af
de af universitetet udsendte,
3)	når der på stemmesedlen findes skrevet,
tegnet eller på anden måde anbragt no-
get, hvorved det findes forsætligt tilkende-
givet, hvem den stemmende er, eller der
overhovedet ved en behandling udover den
af afstemningen følgende findes forsætligt
af den valgberettigede at være givet stem-
mesedlen et særpræg.
§ 16.
Ved opgørelse af valget afgøres først, hvor
mange kandidater hver kandidatliste har fået
valgt. Har flere lister indgået valgforbund,
sammenlægges stemmerne for de forbundne
lister.
Stk. 2. Det for hver kandidatliste eller valg-
forbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3
osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal
så stort som det antal mandater, der i det
højeste kan tænkes at tilfalde vedkommende
kandidatliste eller valgforbund. Den største af
de således fremkomne kvotienter giver den
liste eller det valgforbund, den er tilfaldet, ret
til repræsentant nr. 1, den næststørste kvotient
giver den liste eller det valgforbund, den er
tilfaldet, ret til repræsentant nr. 2 og således
fremdeles, indtil det antal repræsentanter, der
skal vælges, er fordelt mellem de forskellige
kandidatlister og valgforbund. Er kvotienterne
lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtræk-
ning foretages af valgudvalgets formand.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet
et valgforbund, deles mellem de kandidatlister,
hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af
samme fremgangsmåde.
112
Universitetets årbog 1969-70
§ 17.
Ved opgørelsen af, hvilke af en listes kandi-
dater der kan anses for valgt, sondres mellem
listestemmer og personlige stemmer.
Stk. 2. Som personlige stemmer betragtes
kun stemmesedler, hvor den valgberettigede
har sat kryds ud for en af en listes kandidater.
Stk. 3. Når antallet af personlige stemmer og
listestemmer er opgjort, udfindes det forde-
lingstal, der vil være at lægge til grund for
udvælgelsen af kandidaterne, ved at dividere
antallet af samtlige på kandidatlisten afgivne
stemmer med et tal, der er 1 større end det
antal repræsentanter, der skal vælges fra listen.
Det fremkomne forholdstal forhøjes til det føl-
gende hele tal.
Stk. 4. Opgørelsen foregår herefter således:
Til det antal personlige stemmer, som er op-
nået af den som nr. 1 på kandidatlisten op-
førte kandidat, lægges et så stort antal af liste-
stemmerne, at fordelingstallet nås. De liste-
stemmer, der herefter bliver tilovers, lægges
derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på
kandidatlisten har opnået, indtil fordelings-
tallet nås; på tilsvarende måde forholdes for
de øvrige kandidaters vedkommende i den
rækkefølge, hvori deres navne er opført på
kandidatlisten. Når på denne måde samtlige
listestemmer er fordelt på listens kandidater,
anses de kandidater, der har opnået fordelings-
tallet, eller de, der som personlige stemmer har
fået et større antal stemmer end fordelingstal-
let, for valgte i den rækkefølge, hvori de på
listen er opført. Opnås det ikke på denne måde
at få valgt hele det antal kandidater, der skal
vælges, anses så mange af listens øvrige kandi-
dater, som endnu skal vælges fra listen, for
valgt, i rækkefølge efter størrelsen af de op-
nåede stemmetal (personlige stemmer og liste-
stemmer tilsammen). Har 2 kandidater op-
nået samme stemmetal, og kan kun 1 opnå
valg, erklæres den kandidat, der står først på
kandidatlisten, for valgt.
§ 18.
Skal der på en kandidatliste vælges flere re-
præsentanter end det antal kandidater, der
findes opført på listen, overføres det eller de
overskydende mandater til den kandidatliste,
med hvilke den udtømte liste har anmeldt
valgforbund. Hvis den udtømte liste har an-
meldt valgforbund med flere kandidatlister til-
falder mandatet den af disse lister, der ifølge
den i § 16 foretagne fordeling er nærmest be-
rettiget til at få mandat. Såfremt en kandidat-
liste eller et valgforbund er udtømt efter oven-
stående regler, overføres mandatet til den af
de øvrige kandidatlister eller valgforbund, der
har nærmest krav herpå.
§ 19.
De på en kandidatliste opførte kandidater,
der ikke er valgte, betragtes som stedfortrædere
for de valgte af samme liste, i rækkefølge efter
størrelsen af de opnåede stemmetal. Har to
eller flere kandidater opnået samme stemme-
tal, betragtes den, der står først på kandidat-
listen, som stedfortræder forud for de øvrige
ikke valgte kandidater.
Valgudvalget
§20.
Konsistorium nedsætter et valgudvalg.
Stk. 2. Valgudvalget forestår ovennævnte
valg og udøver de i §§ 7-10, § 12 og §§ 14-15
nævnte beføjelser.
Stk. 3. Medlemmer af valgudvalget kan ikke
deltage i behandlingen af en sag, som angår
hans eget valg eller hans egen stemmeafgivelse.
Stk. 4. Afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme afgørende.
Cirkulære af 12. oktober 1970 om valg i efteråret
1970 af repræsentanter for de studerende til konsisto-
rium, fakultets-, fag- og sektionsråd ved Københavns
universitet
Repræsentationsområder
§ 1.
Valget foregår inden for repræsentationsom-
råder, bortset fra valg til sektionsråd, jf. § 3,
stk. 2.
Stk. 2. Fastlæggelsen af repræsentationsom-
råder til de i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9 om-
handlede valg sker på grundlag af inddelingen
i hovedområder, fagråd og valggrupper.
Stk. 3. Valg til konsistorium finder sted in-
den for et repræsentationsområde omfattende
samtlige indskrevne studerende.
Universitetets retsregler
113
§2.
Til konsistorium vælges 11 repræsentanter
for de ved Kobenhavns universitet indskrevne
studerende.
Stk. 2. Til det teologiske fakultetsråd vælges
4 repræsentanter for de under det teologiske
hovedområde indskrevne studerende.
Stk. 3. Til det retsvidenskabelige fagråd væl-
ges 5 repræsentanter for de under den juridiske
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 4. Til det statsvidenskabelige fagråd
vælges 5 repræsentanter for de under den stats-
videnskabelige faggruppe indskrevne stude-
rende.
Stk. 5. Til det sociologiske fagråd vælges 4
repræsentanter for de under den sociologiske
faggruppe indskrevne studerende.
Stk. 6. Til det lægevidenskabelige fakultets-
råd vælges 12 repræsentanter for de under
den lægevidenskabelige faggruppe indskrevne
studerende.
Stk. 7. I de lægevidenskabelige sektionsråd
repræsenteres de studerende med følgende
antal:
a)	3 i teoretisk sektion I.
b)	3 i teoretisk sektion II.
c)	2 i den kliniske sektion på Rigshospitalet.
d)	2 i den kliniske sektion ved Københavns
kommunes hospitaler.
e)	2 i den kliniske sektion under Københavns
amts sygehusvæsen og Statshospitalet i Glo-
strup.
Stk. 8. Til det humanistiske fakultetsråd
vælges 18 repræsentanter for de under det
humanistiske hovedområde indskrevne stu-
derende.
Stk. 9. Til det naturvidenskabelige fakultets-
råd vælges 11 repræsentanter for de under det
naturvidenskabelige hovedområde indskrevne
studerende.
§3-
De i § 2, stk. 4, nævnte repræsentanter væl-
ges af de under de statsvidenskabelige, forsik-
ringsvidenskabelige og statistiske studier ind-
skrevne studerende i én valggruppe.
iStk. 2. De i § 2, stk. 7, nævnte repræsentan-
ter vælges af og blandt de studerendes repræ-
sentanter i det lægevidenskabelige fakultetsråd,
jfr. § 15, stk. 2, i lov om universiteternes sty-
relse.
Stk. 3. De i § 2, stk. 8, nævnte repræsentan-
ter fordeles således mellem nedennævnte valg-
grupper :
a)	2 vælges af valggruppen for historie.
b)	1 vælges af valggruppen for samfundsfag.
c)	1 vælges af valggruppen for forhistorisk ar-
kæologi, græsk arkæologi, eskimologi, itali-
ensk-romersk arkæologi, klassisk arkæologi,
kristendomskundskab, kultursociologi, ma-
teriel folkekultur, nordisk arkæologi, nor-
disk folkemindevidenskab, nærorientalsk
arkæologi og religionshistorie.
d)	2 vælges af valggruppen for filmens æstetik
og historie, filmens psykologi og sociologi,
kunsthistorie, musik (musikvidenskab) og
teatervidenskab.
e)	1 vælges af valggruppen for fonetik, lingvi-
stik. litteraturvidenskab, retorik, sammen-
lignende sprogvidenskab og sprogpsykologi.
f)	2 vælges af valggruppen for dansk og nor-
disk filologi.
g)	2 vælges af valggruppen for engelsk.
h)	1 vælges af valggruppen for germansk filo-
logi, nederlandsk og tysk.
j) 2 vælges af valggruppen for fransk, itali-
ensk, katalansk, portugisisk, provencalsk,
romansk filologi, rumænsk og spansk,
k) 1 vælges af valggruppen for bulgarsk, finsk,
polsk, russisk, serbokroatisk, slavisk filologi,
tjekkisk og ungarsk.
1) 1 vælges af valggruppen for arabisk og is-
lamisk kultur, byzantinistik, græsk, indisk
filologi, iransk filologi, japansk, jødisk litte-
ratur, kinesisk, kinesisk kultur, klassisk filo-
logi, latin, middelalderlig latin, nygræsk,
semitisk filologi, sinologi, thai, tyrkisk filo-
logi og ægyptologi.
m) 2 vælges af valggruppen for filosofi, psyko-
logi og pædagogik.
Stk. 4. De i § 2, stk. 9, nævnte repræsentan-
ter fordeles således mellem nedennævnte valg-
grupper :
a) 5 vælges af valggruppen for den matema-
tisk/fysiske faggruppe omfattende de under
nedennævnte fag og linier indskrevne stu-
derende: matematik linie (matematik 1, 2,
3, 4, 5 og 6), matematik linie (matematik
1, 2, 4 og 5, datalogi 1 og 2), matematik
linie (matematik 1, 2 og 3) med legems-
øvelser, matematik (bifag til skoleembeds-
8
114
Universitetets årbog 1969-70
eksamen), matematik-fysik linie, matema-
tik-statistik linie, fysik-astronomi linie, fysik-
geofysik linie, kemi-fysik linie, kemi linie,
kemi linie med legemsøvelser og biokemi
linie.
b) 6 vælges af valggruppen for den naturhi-
storisk/geografiske faggruppe omfattende de
under nedennævnte fag og linier indskrevne
studerende: botanik-zoologi og zoologi-
botanik linierne (med matematik, fysik og
kemi), botanik-zoologi og zoologi-botanik
linierne (med geologi og geografi), botanik-
zoologi og zoologi-botanik linierne (med
legemsøvelser), geologi-geografi og geogra-
fi-geologi linierne (med matematik, fysik og
kemi), geologi-geografi og geografi-geologi
linierne (med botanik og zoologi), geologi-
geografi og geografi-geologi linierne (med
etnografi), geologi-geografi og geografi-geo-
logi linierne (med legemsøvelser), geografi
(bifag til skoleembedseksamen), legems-
øvelser (hovedfag) med matematik, le-
gemsøvelser (hovedfag) med kemi, legems-
øvelser (hovedfag) med zoologi og botanik,
legemsøvelser (hovedfag) med geografi og
geologi, legemsøvelser (bifag til skoleem-
bedseksamen) samt etnografi.
Valgret, valgbarhed og valglister
§4.
Valgret ved valget af de i § 2, stk. 1, nævnte
repræsentanter har enhver, der pr. 1. oktober
er indskrevet som studerende ved Københavns
universitet for det akademiske år, hvori valget
afholdes.
Stk. 2. Valgret ved valget af de i § 2, stk. 2,
3, 4, 5, 6, 8 og 9 nævnte repræsentanter har
enhver, der pr. 1. oktober er indskrevet som
studerende inden for vedkommende repræsen-
tationsområder.
Stk. 3. Ingen kan til de i stk. 2 omhandlede
valg afgive stemme inden for mere end ét
repræsenta tionsområde.
Stk. 4. Hvis nogen har tilknytning til mere
end ét repræsentationsområde vedrørende de i
stk. 2 omhandlede valg, meddeler han valg-
udvalget inden den af udvalget fastsatte frist
og på den af udvalget angivne måde, hvor han
vil afgive sin stemme.
§5.
Enhver, der efter § 4 har valgret inden for
et repræsentationsområde, er også valgbar in-
den for dette.
§6.
Valget foregår som forholdstalsvalg mellem
lister, hvorpå en person eller flere personer i en
angiven rækkefølge eller sideordnet bringes i
forslag til valg.
§7.
Valgudvalget indkalder senest den 31. okto-
ber gennem dagspressen eller på anden af
valgudvalget godkendt måde kandidatlister.
§8.
Forslag til kandidatlister indgives af mindst
5 valgberettigede inden for vedkommende re-
præsentationsområde til valgudvalget.
Stk. 2. En valgberettiget kan være stiller for
flere kandidatlister inden for sit repræsenta-
tionsområde. En kandidat kan være stiller for
den liste, hvorpå han er opstillet.
Stk. 3. En kandidatliste skal angive kandi-
daternes rækkefølge, eller om opstillingen er
sideordnet. En kandidatliste kan indeholde
færre navne end det antal repræsentanter, der
skal vælges. En kandidatliste kan ikke inde-
holde flere navne end det dobbelte af det antal
repræsentanter, der skal vælges.
Stk. 4. Samme kandidat kan opstilles på
flere kandidatlister, jfr. dog stk. 8.
Stk. 5. Stillerne har pligt til at drage om-
sorg for, at enhver indstillet kandidat skriftligt
over for valgudvalget har erklæret sig villig til
at modtage valg.
Stk. 6. Når alle en kandidatlistes stillere og
kandidater tiltræder dette, kan listen indgå
valgforbund med en eller flere andre lister.
Stk. 7. Valgudvalget påser, at antallet af
samtlige opstillede kandidater er mindst halv-
delen mere end det antal repræsentanter, der
skal vælges.
Stk. 8. Ingen kan til de i § 2, stk. 2, 3, 4,
5, 6, 8 og 9 omhandlede valg opstilles inden for
mere end ét repræsentationsområde.
§9.
Kandidatlisterne samt anmeldelse af ind-
gåede valgforbund skal være valgudvalget i
hænde senest den 7. november.
Stk. 2. Kandidaterne offentliggøres ved
Universitetets retsregler
115
valgudvalgets foranstaltning ved opslag og på
anden af valgudvalget godkendt måde. Med-
delelsen skal indeholde oplysninger om lister-
nes stillere og evt. valgforbund.
§ 10.
Findes for et repræsentationsområde kun én
gyldig kandidatliste, og er der på denne op-
stillet mindst halvdelen mere end det antal re-
præsentanter, der skal vælges inden for ved-
kommende repræsentationsområde, bortfalder
valget, medmindre der er sideordnet opstilling.
Stk. 2. De på listen opførte kandidater er-
klæres for valgte uden afstemning i den række-
følge, hvori de er opført på kandidatlisten. De
ikke valgte kandidater betragtes som supple-
anter for de valgte.
Stk. 3. Valgudvalget bekendtgør valgets
bortfald senest 10 dage efter anmeldelsesfristens
udløb.
Valgets afholdelse
§ 11.
Medmindre vedkommende valg bortfalder i
henhold til § 10, udsendes senest den 10. no-
vember de i stk. 2 nævnte stemmesedler tillige
med 2 blanke kuverter, beregnet til de udfyldte
stemmesedler, samt 2 frankerede svarkuverter,
forsynet med den stemmeberettigedes afsender-
adresse. Såfremt en studerende kun har valgret
til konsistorium, udsendes kun stemmeseddel
til dette valg, samt 1 blank og 1 frankeret svar-
kuvert som angivet i 1. punktum.
Stk. 2. Til alle stemmeberettigede stude-
rende sendes stemmeseddel vedrørende valg af
repræsentanter til konsistorium.
Stk. 3. Til alle valgberettigede til de i § 2,
stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9 omhandlede valg
sendes desuden stemmeseddel vedrørende valg
af repræsentanter for de studerende i de på-
gældende universitetsorganer.
Stk. 4. Stemmesedlerne skal tydeligt angive,
hvilket valg de angår og skal desuden inde-
holde oplysning om, hvor mange repræsentan-
ter der skal vælges inden for repræsentations-
området, de opstillede kandidatlister og nav-
nene på de forskellige listers kandidater, og
for så vidt angår de i § 2, stk. 2, 3, 4, 5, 6, 8
og 9 omhandlede valg, hvilket repræsentations-
område vedkommende valgberettigede tilhø-
rer. Stemmesedlerne skal desuden indeholde
oplysning om, at der ved hvert valg kun kan
stemmes på én liste eller på én bestemt kan-
didat.
§ 12.
Klager over manglende modtagelse af stem-
mesedlerne eller over forkert repræsentations-
områdeplacering skal ske skriftligt og være
vælgudvalget i hænde senest 5. dagen før val-
gets afslutning. Tvivlsspørgsmål vedrørende
valgberettigelse afgøres af valgudvalget.
§ 13.
Stemmesedlerne tilbagesendes i den frem-
sendte svarkuvert til den til formålet oprettede
post-box, hvortil de skal være fremkommet
senest den 20. november. Valgudvalget sam-
menholder de modtagne konvolutter med im-
matrikulationslisterne, og det opgøres, hvor
mange inden for de enkelte repræsentations-
områder der har stemt ved hvert valg, og hvor
mange der ikke har stemt.
Stk. 2. Først efter at de blanke kuverter med
stemmesedlerne er udtaget af alle svarkuver-
terne, kan valgudvalget bryde de blanke ku-
verter, sortere stemmesedlerne, opgøre valget
og offentliggøre resultatet.
Valgets opgørelse
§ 14.
Valgudvalget afgør, om stemmesedler er
gyldige. En stemmeseddel er ugyldig,
1)	når det ikke med sikkerhed fremgår, hvil-
ken kandidatliste den valgberettigede har
villet give sin stemme,
2)	når beskaffenheden af stemmesedlen giver
grund til at antage, at denne ikke er en
af de af universitetet udsendte,
3)	når der på stemmesedlen findes skrevet,
tegnet eller på anden måde anbragt noget,
hvorved det findes forsætligt tilkendegivet,
hvem den stemmende er, eller der over-
hovedet ved en behandling udover den af
afstemningen følgende findes forsætligt af
den valgberettigede at være givet stemme-
sedlen et særpræg.
§ 15.
Ved opgørelse af valget afgøres først, hvor
mange kandidater hver kandidatliste har fået
116
Universitetets årbog 1969-70
valgt. Har flere lister indgået valgforbund,
sammenlægges stemmerne for de forbundne
lister.
Stk. 2. Det for hver kandidatliste eller valg-
forbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3,
osv., indtil hvert stemmetal er delt med et tal
så stort som det antal mandater, der i det
højeste kan tænkes at tilfalde vedkommende
kandidatliste eller valgforbund. Den største af
de således fremkomne kvotienter giver den liste
eller det valgforbund, den er tilfaldet, ret til
repræsentant nr. 1, den næststørste kvotient gi-
ver den liste eller det valgforbund, den er til-
faldet, ret til repræsentant nr. 2, og således
fremdeles, indtil det antal repræsentanter, der
skal vælges, er fordelt mellem de forskellige
kandidatlister og valgforbund. Er kvotienterne
lige store, gør lodtrækning udslaget. Lodtræk-
ning foretages af valgudvalgets formand.
Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet
et valgforbund, deles mellem de kandidatlister,
hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af
samme fremgangsmåde.
§ 16.
Ved opgørelsen af, hvilke af en listes kandi-
dater der kan anses for valgt, sondres mellem
listestemmer og personlige stemmer.
Stk. 2. Som personlige stemmer betragtes
kun stemmesedler, hvor den valgberettigede
har sat kryds ud for en af en listes kandidater.
Stk. 3. Når antallet af personlige stemmer
og listestemmer er opgjort, udfindes det for-
delingstal, der vil være at lægge til grund for
udvælgelsen af kandidaterne, ved at dividere
antallet af samtlige på kandidatlisten afgivne
stemmer med et tal, der er 1 større end det
antal repræsentanter, der skal vælges fra listen.
Det fremkomne forholdstal forhøjes til det føl-
gende hele tal.
Stk. 4. Opgørelsen foregår herefter således:
Til det antal personlige stemmer, som er op-
nået af den som nr. 1 på kandidatlisten op-
førte kandidat, lægges et så stort antal af liste-
stemmerne, at fordelingstallet nås. De liste-
stemmer, der herefter bliver tilovers, lægges
derpå til de personlige stemmer, som nr. 2 på
kandidatlisten har opnået, indtil fordelings-
tallet nås; på tilsvarende måde forholdes for
de øvrige kandidaters vedkommende i den
rækkefølge, hvori deres navne er opført på
kandidatlisten. Når på denne måde samtlige
listestemmer er fordelt på listens kandidater,
anses de kandidater, der har opnået fordelings-
tallet, eller de, der som personlige stemmer
har fået et større antal stemmer end fordelings-
tallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de på
listen er opført. Opnås det ikke på denne
måde at få valgt hele det antal kandidater,
der skal vælges, anses så mange af listens øv-
rige kandidater, som endnu skal vælges fra
listen, for valgt, i rækkefølge efter størrelsen
af de opnåede stemmetal (personlige stemmer
og listestemmer tilsammen). Har 2 kandidater
opnået samme stemmetal, og kan kun 1 opnå
valg, erklæres den kandidat, der står først på
kandidatlisten, for valgt.
§ 17-
Hvis en kandidatliste er anmeldt med side-
ordnet opstilling, opgøres valget således, at
antallet af opnåede personlige stemmer alene
er afgørende for kandidaternes indbyrdes ræk-
kefølge.
Stk. 2. Har to eller flere kandidater fået lige
mange stemmer, og de ikke alle kan opnå valg,
afgøres rækkefølgen for de pågældende ved en
lodtrækning, som foretages af valgudvalgets
formand på et valgudvalgsmøde.
Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes
rækkefølge således er fastslået, anses kandida-
terne for valgt i det antal, som de afgivne
stemmer (listestemmer såvel som personlige
stemmer) berettiger til.
§ 18.
Skal der på en kandidatliste vælges flere re-
præsentanter end det antal kandidater, der
findes opført på listen, overføres det eller de
overskydende mandater til den kandidatliste,
med hvilke den udtømte liste har anmeldt
valgforbund. Hvis den udtømte liste har an-
meldt valgforbund med flere kandidatlister,
tilfalder mandatet den af disse lister, der ifølge
den i § 15 foretagne fordeling er nærmest beret-
tiget til at få mandat. Såfremt en kandidatliste
eller et valgforbund er udtømt efter ovenstå-
ende regler, overføres mandatet til den af de
øvrige kandidatlister eller valgforbund, der har
nærmest krav herpå.
Universitetets retsregler
117
§ 19.
De på en kandidatliste opførte kandidater,
der ikke har opnået valg, betragtes som supple-
anter for de valgte af samme liste, i rækkefølge
efter reglerne i §§ 16 og 17.
Stk. 2. Såfremt en listes kandidater og sup-
pleanter i løbet af valgperioden skulle blive
udtømt ved fratræden eller af andre årsager,
tilfalder mandatet, jfr. § 18, den liste, der op-
rindeligt havde nærmeste krav på mandatet.
Valgudvalget
§20.
Der nedsættes et valgudvalg bestående af 3
personer. Som udvalgets formand udpeges en
dommer. Udvalgets øvrige medlemmer skal
have særlig indsigt i valgtekniske spørgsmål.
Stk. 2. Rektor drager omsorg for, at for-
nøden sekretariatsbistand stilles til valgudval-
gets rådighed.
§21.
Valgudvalget forestår valget og udøver de
i §§ 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15 og 17 nævnte
beføjelser.
Bekendtgørelse af 9. november 1970 om ændring af
regler om valg af studenterrepræsentanter ved Køben-
havns universitet
I henhold til § 11, stk. 1, i lov nr. 271 af
4. juni 1970 om universiteternes styrelse fast-
sættes følgende ændringer i cirkulære nr. 427
af 12. oktober 1970 om valg i efteråret 1970
af repræsentanter for de studerende til konsi-
storium, fakultets-, fag- og sektionsråd ved
Københavns universitet:
§ 1. § 2, stk. 7, udgår og i stedet indsættes
som nyt stk. 7:
I de lægevidenskabelige sektionsråd repræ-
senteres de studerende med følgende antal:
a)	5 i teoretisk sektion I.
b)	5 i teoretisk sektion II.
c)	5 i den kliniske sektion på Rigshospitalet.
d)	5 i den kliniske sektion ved Københavns
kommunes hospitaler.
e)	5 i den kliniske sektion under Københavns
amts sygehusvæsen og Statshospitalet i
Glostrup.
§ 2. § 3, stk. 2, udgår og i stedet indsættes
som nyt stk. 2:
De i § 2, stk. 7, nævnte repræsentanter væl-
ges af de studerendes repræsentanter i det
lægevidenskabelige fakultetsråd, jfr. § 15, stk.
2, i lov om universiteternes styrelse.
§ 3. § 8, stk. 7, udgår og i stedet bliver stk.
8 til stk. 7.
§ 4. I § 9, stk. 1, ændres datoen »den 7. no-
vember« til »den 20. november«.
§ 5. § 10, stk. 1, udgår og i stedet indsættes
som nyt stk. 1:
Findes for et repræsentationsområde kun én
gyldig kandidatliste, bortfalder valget, med-
mindre der er sideordnet opstilling af flere
kandidater end det antal repræsentanter, der
skal vælges.
§6. § 11, stk. 1, udgår og i stedet indsættes
som nyt stk. 1:
Medmindre vedkommende valg bortfalder i
henhold til § 10, udsendes senest den 4. de-
cember de i stk. 2 nævnte stemmesedler tillige
med 2 blanke kuverter, beregnet til de ud-
fyldte stemmesedler, samt 1 frankeret svar-
kuvert, forsynet med den stemmeberettigedes
afsenderadresse. Såfremt en studerende kun
har valgret til konsistorium, udsendes kun
stemmeseddel til dette valg, samt 1 blank og
1 frankeret svarkuvert som angivet i 1. punk-
tum.
§ 7. I § 13, stk. 1, ændres datoen »den 20.
november« til »den 14. december«.
§ 8. Til § 14 føjes som nyt pkt. 4:
når den blanke kuvert ikke er den af uni-
versitetet fremsendte eller indeholder andet og
mere end stemmesedlen, eller der er givet den
et særpræg.
og som nyt pkt. 5:
når forskrifterne for stemmeafgivning i øv-
rigt er tilsidesat.
§ 9. Som ny § 22 indsættes:
Studerende, der er indskrevet ved Køben-
havns universitet, og som har noget at klage
over i anledning af det stedfundne valg, må,
for at klagen kan blive behandlet, inden 6 dage
efter valgresultatets offentliggørelse fremsætte
skriftlig indsigelse over for undervisningsmini-
steriet.
118
Universitetets årbog 1969-70
Stk. 2. Er der ikke inden den i stk. 1 nævnte
frist indgivet klager over valget, tilintetgøres
valglister, kandidatlister og stemmesedler.
Stk. 3. Er der indkommet en eller flere kla-
ger inden den i stk. 1 nævnte frist, må kandi-
datlister og stemmesedler forst tilintetgøres,
når klagesagerne er afgjort.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft straks.
Cirkulære af 14. oktober 1970 om konsistoriums
sammensætning ved Københavns universitet
§ 1.
Konsistorium har 32 medlemmer.
§2.
Rektor, prorektor, dekanen for det teologi-
ske fakultetsråd, dekanen for det samfundsvi-
denskabelige hovedområde, dekanen for det læ-
gevidenskabelige fakultetsråd, dekanen for det
humanistiske fakultetsråd og dekanen for det
naturvidenskabelige fakultetsråd er fødte med-
lemmer af konsistorium.
§3.
iStk. 1. Det teologiske fakultetsråd vælger
blandt de af dets medlemmer, der er heltids-
beskæftigede videnskabelige medarbejdere og
lærere, et medlem af konsistorium.
Stk. 2. De retsvidenskabelige, statsvidenska-
belige og sociologiske fagråd vælger blandt de
af deres medlemmer, der er heltidsbeskæfti-
gede videnskabelige medarbejdere og lærere,
hvert et medlem af konsistorium.
Stk. 3. Det lægevidenskabelige fakultetsråd
vælger blandt de af dets medlemmer, der er
videnskabelige medarbejdere og lærere, 3 med-
lemmer af konsistorium, jfr. § 15, stk. 2, i lov
om universiteternes styrelse.
Stk. 4. Det humanistiske fakultetsråd vælger
blandt de af dets medlemmer, der er heltids-
beskæftigede videnskabelige medarbejdere og
lærere, 4 medlemmer af konsistorium.
Stk. 5. Det naturvidenskabelige fakultetsråd
vælger blandt de af dets medlemmer, der er
heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbej-
dere og lærere, 3 medlemmer af konsistorium.
§4.
Af og blandt de ved universitetet immatriku-
lerede studerende vælges 11 medlemmer af
konsistorium efter herom af undervisningsmini-
steren fastsatte regler.
B. Licentiatgraden
Konsistorium vedtog i møde den 5. novem- guldmedailleafhandlinger ikke kan bruges til
ber 1969 uden for dagsordenen, at tidligere opnåelse af licentiatgraden.
C. Kgl. anordning af 22. januar 1970 om ændring
af anordning om den teologiske embedseksamen ved Københavns og
Aarhus universiteter
(j.nr. 101 A/69 og 86 K/70)
Ved skrivelse af 13. november 1969 med-
delte ministeriet, at der efter dets opfattelse ikke
er hjemmel til at lade karakteren for emne-
kredsopgaver indgå i eksamenskarakteren i
kirkehistorie, og at man derfor, da fakultetet
ønsker ordningen opretholdt, agter at ned-
lægge forestilling for Kongen om ændring af
anordning nr. 255 af 5. august 1958 om den
teologiske embedseksamen og forprøve ved Kø-
benhavns og Århus universiteter således, at der
til §15, som nyt stk. 5 tilføjes:
»Stk. 5. Ved udregningen af karakteren for
den mundtlige prøve i kirkehistorie tæller gen-
nemsnittet af karaktererne for de under stu-
Universitetets retsregler
119
diet udarbejdede emnekredsopgaver som en
halv karakter. Fakultetet fastsætter de nær-
mere bestemmelser om emnekredsenes antal,
indhold og omfang. Nærværende bestemmelse
finder også anvendelse på eksaminer aflagt før
1. december 1969.«
Herefter udstedtes følgende:
Kgl. anordning af 22. januar 1970 om ændring af
anordning om den teologiske embedseksamen og for-
prøve ved Københavns og Århus universiteter:
I anordning nr. 255 af 5. august 1958 om
den teologiske embedseksamen ved Køben-
havns og Århus universiteter foretages føl-
gende ændring:
I § 15 tilføjes som nyt stk. 5:
Stk. 5. Ved udregningen af karakteren for
den mundtlige prøve i kirkehistorie tæller gen-
nemsnittet af karaktererne for de under studiet
udarbejdede emnekredsopgaver som en halv
karakter. Fakultetet fastsætter de nærmere be-
stemmelser om emnekredsenes antal, indhold
og omfang. Nærværende bestemmelse finder
også anvendelse på eksaminer aflagt i tidligere
eksamensterminer.«
D. Bekendtgørelse af 10. juli 1970 om nordisk tentamens gyldighed
indenfor det retsvidenskabelige fagområde
(j.nr. 125 B/66)
Et af ministeriet i august 1969 udarbejdet
udkast til bekendtgørelse om nordisk tenta-
mensgyldighed inden for det retsvidenskabe-
lige område blev efter forhandling med det
økonomiske og juridiske fakultet i Århus under
11. april 1970 tiltrådt af det rets- og statsviden-
skabelige fakultet.
Herefter udstedtes følgende:
Bekendtgørelse af 10. juli 1970 om nordisk tenta-
mensgyldighed inden for det retsvidenskabelige fag-
område
I henhold til § 1 i anordning nr. 395 af 24.
juli 1969 om nordisk tentamensgyldighed fast-
sættes :
§ 1.
Af de i anordning nr. 288 af 21. juli 1966
om juridisk embedseksamen ved Københavns
og Aarhus universiteter fastsatte prøver kan
følgende erstattes af de nedenfor nævnte prøver,
bestået ved finske, norske og svenske universi-
teter:
1) Prøven i økonomi kan erstattes af:
a. Prøven i nationalekonomi och foretagsekono-
mis huvudstycken i henhold til forordnin-
gen den 29. mars 1963 om examina
inom juridiska fakulteten vid Helsing-
fors universitet och Fakultetens beslut
samma dag eller nationalekonomi och
foretagsekonomi i henhold til ordnings-
stadgan for Åbo universitet den 5. mars
1964 (188/64).
b.	Prøven i sosialøkonomi i henhold til det
norske Reglement for juridisk embets-
eksamen den 16. februar 1968 (indtil
forårsterminen 1970 tillige Reglement
av 18. november 1960).
c.	Prøven i nationalekonomi med foretagseko-
nomi i henhold til Kungl. Maj: ts stadga
den 30. juni 1958 (nr. 435) angående
juridiska och samhållsvetenskapliga ex-
amina.
2)	Prøven i retshistorie kan erstattes af:
a.	Prøven i rattshistoria och romersk ratt i
henhold til de i nr. 1, a nævnte bestem-
melser.
b.	Prøven i rettshistorien 1) romerrett och 2)
middelalderens og den nyere tids rettshistorie
i henhold til de i nr. 1, b nævnte be-
stemmelser fra 1960 eller rettshistorie i
henhold til de i nr. 1, b nævnte bestem-
melser fra 1968.
c.	Prøven i rattshistoria i henhold til de i
nr. 1, c nævnte bestemmelser.
3)	Prøve i udvalgte afsnit af folkeretten (i fa-
get statsforfatningsret, forvaltningsret og
120
Universitetets årbog 1969-70
udvalgte afsnit af folkeretten) kan erstattes
af:
a.	Prøven i folkrdtt i henhold til de i nr. 1, a
nævnte bestemmelser.
b.	Prøven i folkerett i henhold til de i nr.
1, b nævnte bestemmelser.
c.	Prøven i delstudiekursen folkrdtt (i exa-
mensåmnet offentlig rått med folkrått)
i henhold til de i nr. 1, c nævnte be-
stemmelser.
Den ved en af de under a-c nævnte prø-
ver opnåede karakter kan efter reglerne i
§ 3 indregnes i karakteren for den mundtlige
og den skriftlige prøve i statsforfatningsret
og forvaltningsret med 1/3.
4) Prøver i to kursusfag eller den selvstændige
skriftlige opgave, der kan træde i stedet for
dkse, kan erstattes af:
a.	Den til juris kandidatexamen horande af-
handlingen i henhold til de i nr. 1, a
nævnte bestemmelser.
b.	Prøver i spesialfag eller mindre avhandling
i henhold til de i nr. 1, b nævnte be-
stemmelser.
c.	Prøver i tillampade studier i et af fagene
råttshistoria, civilrått, straffrått, process-
rått, offentlig rått med folkrått, finansrått,
internationell privatrått og allmån råtts-
låra i henhold til de i nr. 1, c nævnte
bestemmelser.
§2-
Foruden de i § 1 nævnte prøver kan fakul-
teterne godkende prøver bestået ved finske,
norske og svenske universiteter som helt eller
delvis ækvivalente med prøver, der er fastsat
i bestemmelserne om juridisk embedseksamen
i Danmark, jfr. § 11, stk. 3, i anordningen af
21. juli 1966.
Stk. 2. Fakulteterne kan give studerende for-
håndstilsagn om godkendelse af prøver i hen-
hold til stk. 1.
§3.
Omregning og overførsel af den opnåede
karakter ved finske, norske og svenske prøver,
der skal indgå i dansk juridisk embedseksamen,
kan efter den studerendes ønske foretages af
fakultetet. I tilfælde, hvor overførsel ikke finder
sted, anføres prøven med den i det pågæl-
dende land opnåede karakter og resultatet
medtages ikke ved beregningen af gennem-
snitskvotienten.
§4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. au-
gust 1970.
E. Fremgangsmåden ved besatteisen af professorater ved den
kliniske undervisning på Københavns hospitaler
(j.nr. 175/66)
Det lægevidenskabelige fakultet afgav under
21. januar 1970 følgende indstilling:
»Som det vil være rektor bekendt, føres der
for tiden ved undervisningsministeriets foran-
staltning forhandlinger om gennemførelse af
en udvidelse af den kliniske del af det læge-
videnskabelige studium ved oprettelse af klini-
ske undervisningsenheder henholdsvis på Kø-
benhavns amt og Københavns bys sygehuse,
således som det er forudsat i undervisnings-
ministeriets betænkning nr. 503 af 25. juni
1968 om en ny organisation af den kliniske
del af studenterundervisningen ved det læge-
videnskabelige fakultet under Københavns
universitet, den såkaldte »Helga Pedersen-
betænkning«. Udvidelsen er behandlet i et i
december 1969 af regeringen i folketinget fore-
lagt lovforslag, og undervisningsministeriet har
optaget forhandlinger med de implicerede
hospitalsvæsener om ordningens endelige
ikrafttræden under forudsætning af lovforsla-
gets vedtagelse.
Ved disse forhandlinger er der kommet for-
hold frem, der gør, at ordningens første periode
kan blive mere kompliceret end oprindeligt for-
udset, i alt fald i Københavns kommune.
Hvad angår Københavns amts sygehusvæ-
sen, er der ingen væsentlige problemer. Under-
Universitetets retsregler
121
visningen vil blive varetaget på sygehusene i
Glostrup og Gentofte indtil der åbnes et nyt
amtssygehus i Herlev, som er udset til at være
det samlende undervisningshospital for Kø-
benhavns amt. Man er fra amtets administra-
tion indstillet på, at overlægestillingerne med
de dertil knyttede professorstillinger skal op-
slås uden begrænsning af ansøgerkredsen og
således at besættelse sker efter de sædvanlige
procedurer allerede nu med henblik på en se-
nere udflytning til sygehuset i Herlev ca. 1972—
73. Forholdene simplificeres ved, at sygehuset i
Herlev repræsenterer en udvidelse af sygehus-
kapaciteten i Københavns amt.
I Københavns kommune har forholdene som
nævnt vist sig mere komplicerede. Det er her
meningen, at undervisningen skal indledes på
de 2 eksisterende hospitaler, Bispebjerg hospi-
tal og Københavns kommunehospital, for se-
nere at flytte til Københavns kommunes hospi-
tal i Hvidovre, der er under opførelse. Da be-
folkningstallet i Københavns kommune er fal-
dende, vil denne overflytning ikke repræsen-
tere en udvidelse af sygehuskapaciteten, men
snarere en udflytning af en række allerede
eksisterende afdelinger til bedre forhold. Dette
har medført, at Københavns hospitalsvæsens
administration ønsker at fortsætte udbygnin-
gen af Hvidovre hospital længst muligt ved
den planlægningskomité, der allerede nu er i
arbejde, således at man senest muligt udpeger
de chefer, der skal overtage ledelsen af de
enkelte afdelinger. Dette medfører, at det vil
vare 3-4 år, inden de udpegede lægechefer
kan overtage afdelingerne. I denne periode
skal undervisningen gennemføres inden for
rammerne af de eksisterende kommunale
hospitaler uden at det, af sygehusadministra-
tive og kommunalpolitiske grunde, vil være
muligt at designere »faste« professorer. At gen-
nemføre en sædvanlig akademisk bedømmelse
for at ansætte en person i en art midlertidig
chefstilling for en så kort årrække må anses
som urealistisk. Man skal derfor spørge rektor
og konsistorium, om man fra universitetets
side kan tiltræde følgende plan:
Fakultetet ønsker i en overgangsperiode at
udnytte den allerede nu eksisterende ordning
med professorer ved den kliniske praktikant-
undervisning. Disse professorer udnævnes del-
vis med hensyntagen til den geografiske belig-
genhed af det hospital, de er tilknyttet og uden
egentlig akademisk bedømmelse. Hidtil er pro-
fessorerne ved den kliniske praktikantunder-
visning ansat for perioder på 6 år ad gangen,
men i de seneste år har ansættelsestiden været
kortere af hensyn til den her omtalte nye or-
ganisation af den kliniske undervisning. De
har hidtil haft undervisningspligt, men ikke
eksamensret eller eksamenspligt.
Man skal hermed anmode om tilladelse fra
universitetet til at benytte denne ramme til at
ansætte et begrænset antal midlertidige un-
dervisere inden for de fag, hvori der skal un-
dervises på Københavns hospitaler, at de be-
tegnes som professorer ved den kliniske under-
visning, at de udpeges uden fuld akademisk be-
dømmelse men væsentligt efter beliggenheden
af de hospitaler, hvor undervisningen skal gen-
nemføres efter opslag, der angiver at stillin-
gerne kun kan søges af nuværende administre-
rende overlæger, og at der tilbydes en ansæt-
telsestid på 3-4 år.
Da disse professorer ved den kliniske under-
visning skal have eksamensret, vil det fore-
komme rimeligt, at de honoreres efter reglerne
for udefra kommende lektorer. Det må være
muligt at tillade, at de deltager i universite-
tets styre på lige fod med andre fast ansatte
lærere, såfremt en kommende anordning om
universitetets styre måtte hjemle integration.
Man vil herefter, når Københavns hospitals-
væsens nuværende byggeperiode er afsluttet,
kunne opslå de pågældende overlægestillinger,
kombineret med professoratet uden begræns-
ning af ansøgerkredsen.
Det kan oplyses, at disse spørgsmål har været
drøftet i det lægevidenskabelige fakultets mode
den 5. januar 1970, hvor fakultetet har til-
trådt, at den her skitserede ordning søges gen-
nemført.«
Efter at konsistorium havde behandlet ind-
stillingen i møde den 5. februar, tiltrådte uni-
versitetets rektor ved skrivelse af 3. marts 1970
i princippet den foreslåede ordning på de af
fakultetet angivne vilkår.
122
Universitetets årbog 1969-70
F. Forståelse af begreberne »deleksamen« og
»tidsmæssigt adskilte prøver« i § 5 i 1968-anordningen om eksaminer og
magisterkonferens i de humanistiske fag ved universiteterne
(j.nr. 171/70)
Ved skrivelse af 27. august 1970 til rektor
for Aarhus universitet udtalte ministeriet føl-
gende:
»I skrivelse af 10. juli d.å. har formanden
for eksamensudvalget under det humanistiske
fakultet ved Aarhus universitet, professor, dr.
phil. K. Rahbek Schmidt, forelagt spørgsmål
om forståelsen af begreberne »deleksamen« og
»tidsmæssigt adskilte prøver« i § 5 i anordning
nr. 312 af 26. august 1968 om eksaminer og
magisterkonferens i de humanistiske fag ved
universiteterne. Spørgsmålet har betydning for
anvendelsen af beståelseskriterierne og for ret-
ten til at indstille sig flere gange til eksamen.
I den anledning skal man herved udtale:
I anordningens § 5, stk. 2 og 3, fastsættes, at
hovedfagseksamen består af en 1. del og en
2. del, og at magisterkonferens består af en
1., en 2. og en 3. del. Disse deleksaminer er
de eneste deleksaminer, der nævnes i anord-
ningen, og om disse deleksaminer gælder be-
stemmelsen i § 5, stk. 7, hvorefter beståede del-
eksaminer bevarer deres gyldighed, selv om
resten af vedkommende eksamen ikke bestås.
I § 5, stk. 1, 2 og 3, fastsættes, at bifagseksa-
men og hver deleksamen under hovedfagseks-
amen og magisterkonferens kan opdeles i 2
eller flere tidsmæssigt adskilte prøver. Opdeling
i tidsmæssigt adskilte prøver er således enhver
videre opdeling af eksaminerne end den an-
ordnede opdeling af hovedfagseksamen og ma-
gisterkonferens. Ved en sådan videre opdeling
kan der etableres grupper af prøver (»et større
kompleks«) eller enkeltprøver.
Ministeriet kan således ikke godkende den
af Aarhus universitet foreslåede forståelse af
begrebet »tidsmæssigt adskilte prøver«, hvor-
efter sådanne skulle bestå af én prøve og indgå
i et større kompleks. Hvor et fakultet har be-
nyttet muligheden for opdeling af de anord-
nede deleksaminer i to eller flere tidsmæssigt
adskilte prøver, eventuelt til og med etablering
af en enkelt prøve i et enkelt fag, vil beståelses-
kriterierne i anordningens § 13 være således at
anvende, at en deleksamen anses for bestået,
når den sidste af de prøver, der i henhold til
fakultetsbestemmelserne henhører under den
pågældende deleksamen, er bestået.
Én gang beståede prøver bevarer deres gyl-
dighed, men fornyet indstilling til en af de
ved fakultetsbestemmelserne etablerede prøver
vil være at betragte som fornyet indstilling til
den pågældende deleksamen, uanset om det
drejer sig om en enkelt prøve i et fag eller
flere prøver i en gruppe fag, jfr. anordning af
25. februar 1969 om indstilling til eksaminer
og prøver ved universiteterne § 4.
Ministeriet kan således ikke godkende, at
tidligere aflagte tidsmæssigt adskilte prøver be-
tragtes som ikke beståede, såfremt der ved en
tidsmæssigt adskilt prøve ikke opnås mindst
karakteren tg+ (2,00).
Det bemærkes i øvrigt, at beståelseskrite-
rierne i § 13 kun kan anvendes på de anord-
nede deleksaminer under ét og ikke på even-
tuelle ved fakultetsbestemmelser etablerede
grupper af prøver.«
Universitetets retsregler
123
G. Bekendtgørelse af 19. maj 1970 om ændring af bekendtgørelse
om naturvidenskabelig embedseksamen under det matematisk-naturviden-
skabelige fakultet ved Københavns universitet og det naturviden-
skabeligefakultet ved Aarhus universitet
I § 1 i bekendtgørelse nr. 317 af 12. august
1960 om naturvidenskabelig embedseksamen
under det matematisk-naturvidenskabelige fa-
kultet ved Københavns universitet og det na-
turvidenskabelige fakultet ved Aarhus univer-
sitet tilføjes som nyt stk. 2:
»Stk. 2. Fakultetet kan, når vægtige grunde
taler derfor, tillade, at et fagområde ved en
1. del erstattes af andre fagområder.«
H. Tilkomne legater
Provstinde Ellen Holms Lindelegat
Til minde om den gamle regenslind, som
blev fældet i året 1954, og som på foranstalt-
ning af undertegnede, provstinde, professor-
inde Ellen Holm, gift med regensprovst, pro-
fessor, dr. phil. Søren Holm, blev solgt i styk-
ker og skiver har jeg, ved min bortflytning fra
regensen i efteråret 1967, besluttet for det ved
salget indkomne beløb at oprette et legat for
regensianere og fastsætter for dette legat her-
ved følgende
F undats:
§ I-
Legatets navn er »Provstinde Ellen Holms
Lindelegat«.
§2.
Legatets kapital består af Østifternes Kre-
ditforenings 5 pet. obligationer af pålydende
i alt 5.000 kr. Beløbet indbetales til kurator
for Københavns universitet og forvaltes af denne
som en for sig bestående formue, men iøvrigt
på samme måde som universitetets øvrige le-
gatmidler.
Hvad der indvindes af kapitalen, herunder
ikke udbetalte renter, bliver at lægge til den,
således at der købes obligationer, så ofte det
kan ske.
Uddeling af legatet finder ikke sted, forin-
den kapitalen er forøget til 6.000 kr. pålydende
obligationer.
§3.
Legatets årlige renter uddeles af regens-
provsten hver sommertermin til en student,
der oppebærer kommunitetsstipendiet og re-
gensbeneficiet, fortrinsvis til brug ved studie
eller ferierejse.
Ingen kan modtage legatet mere end én
gang.
§4.
Regensprovsten indkalder hvert år i sidste
halvdel af maj måned ved opslag på regensen
og universitetet ansøgere til legatet, ligesom
han på samme måde bekendtgør, hvem lega-
tet er tildelt.
§ 5.
Legatet skal forblive selvstændigt indtil 1.
januar i året 2001. På dette tidspunkt ophører
legatets virksomhed, og dets midler indgår i
den »Regensprovst, professor Julius Lassens
Mindelegat for Regensianere« tilhørende legat-
kapital.