VI. Studenter og studieforhold A. Bestand og tilgang af studerende pr. oktober 1969 Bestand Tilgang Mænd Kvinder I alt pet. Mænd Kvinder I alt pet Det teologiske fakultet abs. 267 126 393 2 27 12 39 1 pet. 68 32 100 69 31 100 Det rets- og statsviden- abs. 3454 1219 4673 21 528 229 757 20 skabelige fakultet pet. 74 26 100 70 30 100 Det lægevidenskabelige abs. 3072 1107 4179 19 394 186 580 15 fakultet pet. 74 26 100 68 32 100 Det filosofiske fakultet abs. 4315 4578 8893 41 666 834 1500 39 pet. 49 51 100 44 56 100 Det matematisk-natur- abs. 2364 801 3165 14 423 150 573 15 vid. fakultet pet. 75 25 100 74 26 100 Fakultet ikke valgt abs. 297 307 604 3 210 215 425 10 pet. 49 51 100 49 51 100 Universitetet i alt abs. 13769 8138 21907 100 2248 1626 3874 100 pet. 63 37 100 58 42 100 Antal studerende Tilgang I JZL ■ Det teolog- Det rets-og iske fakul- statsvidensk. tet fakultet Det lægevi- Det filosofi- Det matema- Ikke valgt densk. fakul- ske fakultet tisk-naturvi- tet densk. fak - ultet Studenter og studieforhold 131 B. Bestand af studerende pr. oktober 1969fordelt på fakultet og alder pr. 1. januar 1970 18 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27-29 år 30 år og dero. I alt Det teologiske abs. _ 7 22 29 33 56 48 33 35 55 75 393 fakultet pet. - 1,8 5,6 7,4 8,4 14,3 12,2 8,4 8,9 14,0 19,1 100,1 Det rets- og abs. 40 243 444 564 540 626 603 507 338 430 338 4673 statsvid. fak. pet. 0,9 5,2 9,5 12,1 11,6 13,4 12,9 10,8 7,2 9,2 7,2 100,0 Det lægeviden- abs. 45 249 402 440 482 553 489 412 389 466 252 4179 skabelige fak. pet. 1,1 6,0 9,6 10,5 11,5 13,2 11,7 9,9 9,3 11,2 6,0 100,0 Det filosofiske abs. 47 432 827 992 1008 1047 873 783 683 1158 1044 8894 fakultet pet. 0,5 4,9 9,3 11,2 11,3 11,8 9,8 8,8 7,7 13,0 11,7 100,1 Det mat.-natur- abs. 32 176 319 408 433 384 339 282 258 352 182 3165 vid. fakultet pet. 1,0 5,6 10,1 12,9 13,7 12,1 10,7 8,9 8,2 11,1 5,8 100,0 Fakultet ikke abs. 16 106 118 88 40 46 43 41 33 33 40 604 valgt pet. 2,6 17,5 19,5 14,6 6,6 7,6 7,1 6,8 5,5 5,5 6,6 100,0 Universitetet abs. 180 1213 2132 2521 2536 2712 2395 2058 1736 2494 1931 21908 i alt pet. 0,8 5,5 9,7 11,5 11,6 12,4 10,9 9,4 7,9 11,4 8,8 99,9 Aldersfordelingsmaterialet omfatter 1 studerende mere end bestandstallet angiver. Aldersfordelingsmaterialet omfatter 1 studerende mere end bestandstallet angiver. C. Tilgang af studerende pr. oktober 1969fordelt på fakultet og alder pr. 1. januar 1970 18 år og deru. 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27-29 år 30 år og dero. I alt Det teologiske abs. _ 7 12 3 2 2 3 2 1 i 6 39 fakultet pet. - 17,9 30,8 7,7 5,1 5,1 7,7 5,1 2,6 2,6 15,4 100,0 Det rets- og abs. 38 209 203 106 30 30 20 22 22 33 44 757 statsvid. fak. pet. 5,0 27,6 26,8 14,0 4,0 4,0 2,6 2,9 2,9 4,4 5,8 100,0 Det lægeviden- abs. 45 208 167 62 28 22 10 12 4 15 7 580 skabelige fak. pet. 7,8 35,9 28,8 10,7 4,8 3,8 1,7 2,1 0,7 2,6 1,2 100,1 Det filosofiske abs. 39 375 384 188 113 80 56 62 43 66 94 1500 fakultet pet. 2,6 25,0 25,6 12,5 7,5 5,3 3,7 4,1 2,9 4,4 6,3 99,9 Det mat.-natur- abs. 32 154 142 75 53 26 23 27 16 18 7 573 vid. fakultet pet. 5,6 26,9 24,8 13,1 9,2 4,5 4,0 4,7 2,8 3,1 1,2 99,9 Fakultet ikke abs. 16 102 106 52 24 24 19 19 21 16 26 425 valgt pet. 3,8 24,0 24,9 12,2 5,6 5,6 4,5 4,5 4,9 3,8 6,1 99,9 Universitetet abs. 170 1055 1014 486 250 184 131 144 107 149 184 3874 i alt pet. 4,4 27,2 26,2 12,5 6,5 4,7 3,4 3,7 2,8 3,8 4,8 100,0 9* 132 Universitetets årbog 1969-70 D. Bestand af studerende pr. oktober 1969fordelt på civilstand Mænd Kvinder I alt Abs. pet. Abs. pet. Abs. pet. Ugift........................... 9712 71 5457 67 15169 70 Gift............................ 3799 27 2438 30 6237 28 Forhen gift...................... 259 2 243 3 502 2 lait........................... 13770 100 8138 100 21908 100 Aldersfordelingsmaterialet omfatter 1 studerende mere end bestandstallet angiver. E. Bestand af studerende pr. oktober 1969fordelt efter dimissions skoles beliggenhed Absolut procentvis Nordøstsjælland................................................................................15140 69,1 Sydvestsiælland og øer....................................................................2245 10,2 Fyn....................................................................................................828 3,8 Østjylland........................................................................................907 4,1 Nordjylland......................................................................................6i6 2,9 Vestjylland........................................................................................741 3,4 Sydjylland........................................................................................369 1,7 Uoplyst og udland..........................................................................1031 4,7 lait..................................................................................................21907 99,9 F. Bestand af studerende pr. oktober 1969fordelt på adgangsgivende eksamen Matematisk Sproglig Stud.eks. Udenlandsk Anden stud.eks. stud.eks. i alt eksamen eks. a t Det teologiske fakultet...... 89 284 373 5 15 393 Det rets- og statsvidensk. fak. 2683 1824 4507 48 118 4673 Det lægevidenskabelige fak. . 3108 1005 4113 35 31 4179 Det filosofiske fakultet...... 2360 6033 8393 259 241 8893 Det mat.-naturvid, fakultet. . 2682 346 3028 70 67 3165 Fakultet ikke valgt......... 242 303 545 6 53 604 Universitetet i alt.......... 11164 9795 20959 423 525 21907 Studenter og studieforhold 133 G. Indberetning fra studievejledningen I beretningsåret har studievejledningen haft ca. 825 nærmere klientkontakter, hvilket er godt 28 pet. flere end det foregående år. Af disse kontakter har ca. 15 pet. været med kli- enter, der tidligere har konsulteret studievej- ledningen. Da der i beretningsåret ikke er foretaget personaleændringer, har den voldsomme stig- ning i antallet af klientkontakter bevirket, at der ikke har været den ønskede kapacitet til optagelse af nye og påtrængende opgaver, som for eksempel udfærdigelse af publikationer, der specielt er beregnet til at informere potentielle studerende om studieforholdene. Det antages, at en forbedring af studievalgsgrundlaget alt andet lige vil betyde en reduktion af studie- frafalds-, herunder studieskiftfrekvenserne. Der er indledt en undersøgelse af en gruppe studerendes baggrund for deres studievalg med henblik på at få overblik over, hvilke informa- tionskilder og hvilke informationstyper, der især findes værdifulde. H. Indberetning fra studenterrådet Studenterrådets præsidium bestod i 1969-70 af: international sekretær, stud. scient. Niels Busk, socialsekretær, stud. mag. Kjeld Søren- sen, legatsekretær, stud. scient. Søren Striegler, økonomisekretær, stud. scient. Flemming Hart- vigsen, studiesekretær, stud. mag. Lene Koch, næstformand, stud. mag. Frans Gregersen og formand, stud. jur. Børge Klemmensen. En personopregning, der alene omfatter det generelle plan med præsidiet, der til daglig står som eksponent for rådets holdning både over for offentligheden og universitetets cen- trale myndigheder, kan ikke yde retfærdighed over for det meget store antal studerende, der på det faglige plan har ydet en enorm indsats. Det drejer sig om deltagelse i arbejdet i fakul- tet og studienævn samt initiativer til faglige de- batter både blandt lærere og studerende. I en række fag er der ligeledes ydet en meget stor, og trods stor velvilje fra universitetet, ofte me- get slet betalt indsats med afviklingen af Rus- kurser for nyimmatrikulerede studerende. Når den følgende redegørelse af pladshensyn kon- centrerer sig om de generelle og principielle problemer, vil der ikke kunne blive tale om nogen tilnærmelsesvis udtømmende beretning om Studenterrådets virksomhed i det forløbne år. Der er ingen grund til ved et tilbageblik at synke ned i lænestolen og fortælle om alle de ting, vi i årets lob har beskæftiget os med. Der kan derimod nok være grund til at prøve at se den sammenhæng, de enkelte begiven- heder kunne tænkes at befinde sig i. Set fra vores synsvinkel har der været en rød tråd gennem hele året: kampen for demokratise- ring af uddannelsessystemet. Denne generelle term har studenterrådet i det forløbne år gen- tagne gange og på vidt forskellige områder udmøntet i konkrete krav. Vores periode faldt efter det berømmelige år, hvor studenteroprø- ret startede og kastede et skarpt lys ind over institutionen og dens funktion i såvel uddan- nelses- som samfundssystem. Vi overtog et råd, der sammen med DSF havde formuleret de generelle kritikpunkter og i store træk opstillet et alternativ. I vores periode har ingen snak- ket om de destruktive studenter, som kun var ude på at rive ned, men ikke har nogen forslag til forbedringer. Tværtimod er den mest gen- kommende reaktion vel: Disse studenter, som tror de har løsningen på alt. Den kamp for demokratisering, der har væ- ret ført, kan deles op på følgende måde: de- mokratisering, som ligelig rekruttering til de højere og videregående uddannelser, demokra- tisering, som målsætningen for planlægning af disse uddannelsers indhold og af forskningen, og demokratisering, som indflydelse på de be- slutninger, der træffes på universitetet. Med hensyn til det første punkt kan man i årets løb notere sig tre vigtige beslutninger i form af love og vedtagelser, som på afgørende måde har standset en demokratisering. Den 134 Universitetets årbog 1969-70 første var folketingets beslutning om at udvide skolepligten ikke til 12, men til 9 år. I forbin- delse med beslutningen afholdt regeringen et par festtaler for sig selv og kaldte det en mål- sætningsdebat. Det var en seance, der mere end noget andet bevidnede, at der virkelig er brug for en målsætningsdebat, og det er da også på netop kravet om enhedsskole, der i det store og hele kan opnås den største enighed f.eks. mellem arbejdere og studenter. Mens der således officielt er sat en stopper for demokra- tiseringen af det underliggende skolesystem, vil det være en væsentlig udfordring til stu- denter, arbejdere og lærlinge og ikke mindst de nuværende elever sammen at udforme et konkret forslag til en enhedsskole, der nedbry- der faggrænser, klasseformen og ikke mindst skellet mellem praktisk og teoretisk arbejde. Den anden afdeling af dramaet kom, da undervisningsministeriet, efter at have opgivet den famøse Nørrebro-plan, skulle fordele un- dervisningskapaciteten i form af de til lejlig- heden opfundne universitets-centre. Det er det, vi andre — som ønsker at integrere al videre- gående uddannelse — kalder et uddannelses- center. Uagtet, at alle véd og' at DSF kunne fremlægge talmæssigt bevis for, at stigningen i tilgangen til videregående uddannelse er størst vest for Storebælt, og at der i forhold til befolkningstal er meget få, der har chance for at få en videregående uddannelse i Nord- jylland, uagtet at en demokratiserings-målsæt- ning klart pegede på Ålborg, besluttede rege- ringen at lave et universitet i Roskilde. Og ikke nok med det. Man forsøgte at indvikle en løsning af KU's problemer på langt sigt ved at lade lufthavnen på Saltholm være nøgle- beslutningen. Til trods for teknikerrapporter i stabelvis pegede på Vestamager og til trods for, at ingen havde undersøgt, om der over- hovedet kunne være et universitet i Roskilde, fik vi ikke den forventede beslutning om, at undervisningen skulle begynde i 1972 på Vest- amager. Det hårdt trængte KU skulle åben- bart uden nogen saglig grund til det, være re- geringens alibi for Roskilde — kortslutningen. Nu forventer man i hvert fald en samtidig begyndelse af undervisningen på Vestamager nø^universitet og i Roskilde, men med histo- rien i baghovedet er man lidt skeptisk. Hvad angår demokratisering som målsæt- ning for uddannelse og forskning var det om det, de studerende holdt statusuge i marts. Statusugen, som jo blev indledt af en omfat- tende demonstration mod styrelsesloven, bør ikke i eftertiden stå som overskrifterne i avi- serne så ud. Inde i lokalerne og rundt omkring i fagene foregik der nemlig livlige diskussioner af, hvor langt man var nået siden 1968 og hvad de nye mål skulle være. Samtidig blev for første gang forskningen trukket med ind i debatten med det forkætrede slagord forskning for folket, ikke for profitten. Uddannelsesplanlægningen er nok det, som statsugen har haft mest indflydelse på. Vi kon- staterer, at »statusuger« i fagene er blevet in- stitutioner, som giver alle en mulighed for uden for examenspresset at omdefinere faget. De fleste steder foregår denne planlægning i en stadig større bevidsthed om, at ingen ud- dannelse kan sige sig fri for at indgive de stu- derende en holdning. Er man først så langt, kan man begynde at diskutere, hvilken hold- ning, og har man så diskuteret sig frem til en målsætning, har man i realiteten praktiseret en nok så væsentlig indlæring. I den officielle debat har strukturdiskussionen været i for- grunden i forbindelse med basisuddannelsen. Men allerede længe har det været klart, at de emner, uddannelserne tog op og de holdnin- ger, man fik indarbejdet, måtte ændres radi- kalt, hvis også akademikernes funktion skulle demokratiseres. Endelig er der så demokrati- seringen af selve den antikverede institutions styrelse. Kampen for medbestemmelse er bestemt ikke slut endnu. Den startede som bekendt på fagplanet, blev stadig eskaleret indtil det endte med styrelsesloven. Og der ender det slet ikke. Den styrelseslov, der jo har vist sig ikke at kunne bruges til at tvinge et ministerdemokra- tur ned over hovedet på de studerende, kan heller ikke bruges til at tage vinden ud af sejlene på et 50 pet.s krav. Trods ihærdige an- strengelser for at forklare denne århundredets liberaleste lov, som for nylig af undervisnings- ministeren blev kaldt en revolution, demon- strerede mellem 6 og 8.000 universitetsstu- derende imod den og agter fortsat kun at benytte sig af den på egne betingelser. Den egentlige debat og arbejdet med ud- dannelsespolitiske og forskningspolitiske spørgs- Studenter og studieforhold 135 mål blev af denne grund i højere grad end ønskeligt tvunget over i en meget langvarig og kapacitetskrævende argumentation om orga- nisatoriske forhold inden for studenternes egen verden. Oprøret i 68 viste klart, at en omlægning af studenterrådets struktur var meget påkræ- vet. Et arbejde med dette spørgsmål blev sat igang i et udvalg i sommeren 69 og konkreti- seredes i et forslag til ny struktur i løbet af sommeren 70 efter mange og heftige debatter. Studenterrådets repræsentantskab tog stilling til forslaget i august og det blev herefter sendt til urafstemning sammen med et alternativt forslag fra Konservative Studenter. Der blev holdt en række studentermøder om forslagene og rådet satte ind med en omfattende informa- tionsvirksomhed om spørgsmålet, vel nok den største direkte informerende "aktion fra rådets side nogensinde. Resultatet er kendt og disku- teret frem og tilbage i alle medier. Hele denne debat om, hvorledes de stude- rende ønskede at ordne deres egne forhold, herunder hvorledes de ønskede at udpege de- res repræsentanter i universitetets organer, kort, hvorledes vi ønskede at udmønte vores organisationsfrihed, tog det nøjagtig 2 døgn for en minister at feje af bordet. Det ene døgn blev brugt til at tale med repræsentanter fra universitetet, medens vi aldrig, trods anmod- ning herom, fik lov til at redegøre for reglerne, endsige argumentere mod dette åbenlyse ind- greb i vores organisationsforhold. Trods diverse udsendelser til de studerende, en sum, stor nok til et par amanuensers løn, eller mere end 1/4 af Studenterrådets totale budget, kunne kun 49 af 70 pladser i de kol- lektive organer besættes, og stemmeprocenten blev 13,7. Amanuensisrådet forsøgte en mægling, men måtte konstatere, at undervisningsminister (og regering) ikke ønskede at finde anden løsning end deres egen. Man ønsker splittelse og kon- frontation - og man vil få den. Det var ikke retten til at bestemme over nogen, ej heller retten til at få reel medind- flydelse, det var reduceret til at dreje sig om retten til at opretholde den hidtidige selvbestemmelse. Børge Klemmensen. I. Andre forhold Ved konsistoriums beslutning af 10. juni 1970 blev en stud. med. relegeret fra universi- tetet i 1 år fra den 4. maj 1970, idet den på- gældende ved eksamen i skriftlig anatomi havde medbragt og benyttet ulovlige hjælpe- midler (j. nr. 98 A/70).