XI. Støtte til de studerende,
kollegier og studenterfaciliteter
1.	Indberetning fra stipendie-
administrationen
Stipendiekontoret har i 1969-70 af Ung-
dommens uddannelsesfond formidlet:
stipendier.................. 21.063.464 kr.
lån........................ 24.253.996 kr.
i alt....................... 45.317.460 kr.
til 9.587 ansøgere og statskau-
tion til studielån.......... 41.020.705 kr.
fordelt på 6.920 garantierklæringer.
2.	Indberetning fra Studenterrådet
Det sociale område. De studerendes økonomiske
forhold
Samtidig med styrelsesloven blev loven om
uddannelsesstøtte vedtaget. Loven blev stort
set en afskrift af von Eyben-betænkningens
uheldigste sider. Man ser f.eks. de forskellige
slags rentebærende lån indført (de var hidtil
rentefri), hvoraf den ene type, nemlig den,
der forrenter med 1 pet. over diskontoen efter
studietiden, blev indført her i efteråret.
Helt konkret kommer dette til at betyde en
fordobling af studiegælden, der i forvejen an-
ses for at være en af de væsentligste årsager til,
at studieegnede fra lavere sociale lag afholder
sig fra at påbegynde en længerevarende ud-
dannelse.
Denne yderligere stramning til fordel for de
højere sociale lag i uddannelsessystemet gav
anledning til, at uddannelsessøgende fra for-
skellige uddannelser fandt sammen under en
fælles protestaktion den 11. april i år mod ce-
menteringen af den sociale diskrimination i
uddannelserne.
Det er af den grund ikke uforståeligt, at
klimaet på vores arbejdsplads bliver præget af
større og større bitterhed.
En anden grund til den voksende bitterhed
er, at de studerende på deres krop mærker, at
administrationen af de utilstrækkelige midler
heller ikke fungerer tilfredsstillende.
Først 2-3 uger efter efterårssemestrets be-
gyndelse forelå den ministerielle bekendtgø-
relse om de statsgaranterede lån.
Dette betød, at stipendiekontorets arbejde
med statskautionerne blev tilsvarende forsin-
ket, og at stipendieudvalget har måttet køre
på slump, hvilket bevirker, at uregelmæssig-
hederne rammer de støtteberettigede særlig
hårdt.
Det ret kostbare administrative apparat, som
støttesystemet forudsætter, bliver på grund af
ministeriets langsommelighed ikke udnyttet, og
resultatet er dobbeltadministration og et unød-
vendigt spild af i forvejen utilstrækkelige
midler.
En del diskussion opstod omkring bruder-
klæringer.
Bruderklæringer anvendes i de tilfælde,
hvor en ansøger har brudt enhver forbindelse
med sine forældre.
Bruderklæringen anvendes som et kriterium
for, at der ved bedømmelsen af ansøgerens
økonomiske støtteberettigelse ses bort fra for-
ældrenes økonomiske forhold.
Kriteriet bliver altså samkvem med forældre
eller ikke. Et nok så relevant kriterium, når
man ikke vil uddannelsesløn, burde være, om
man faktisk får hjælp eller ej. Den, der besø-
ger sine forældre uden i øvrigt at få hjælp fra
dem, tvinges ud i at høre op med besøgene.
Eller han må tjene det hele ved arbejde ved
siden af studierne.
Det er derfor umuligt at rejse den samme
moralske forargelse, som der i en del af pres-
sen er mobiliseret i anledning af et par politi-
sager i Århus.
Det kan ikke fortsat være rimeligt, at en
ansøger, indtil han er 28 år, skal være afhængig
af sine forældres økonomiske forhold.
Støtte til de studerende
327
Disse absurditeter er udtryk for, at statens
uddannelsesstøtte kører efter almisseprincip-
pet, og uddannelsesløn som en målsætning er
fuldstændig forsvundet.
I lovens bemærkninger står det helt tyde-
ligt, at der ikke hjemles mulighed for en over-
gang til en ordning med uddannelsesløn.
Alt i alt: Et magert år med tiltagende mis-
vækst.	Søren Striegler.
3. Universitetets Spisestuer
Under 27. august 1970 blev der mellem den
selvejende institution Universitetets Spisestuer,
i det følgende kaldet US, og Danmarks Inter-
nationale Studenterkomité, i det følgende kal-
det DIS, indgået følgende
FORPAGTNINGSAFTALE
§ 1.
U.S. overdrager den 1. september 1970 driften
af samtlige U.S. underlagte kantiner, eksisterende
(jvf. bilag 1) såvel som fremtidige, på Københavns
Universitet til DIS.
§5.
U.S. forpligter sig til gennem bevillingsandragen-
der at søge de i § 4 nævnte forudsætninger opfyldte.
§ 6.
DIS forpligter sig til at drive de eksisterende kan-
tiner med samme åbningstider som de umiddelbart
før overtagelsen gældende, jvf. bilag 2.
DIS er berettiget til efter eget skøn at holde
kantinen i Købmagergade (Pop'en) åben også i
Københavns Universitets ferieperioder, bl.a. med
henblik på servering for udenlandske studerende.
DIS forpligter sig til at aflægge særskilt regnskabs-
oversigt herfor til U.S., der kan begære driften
i ferieperioder udskilt fra det U.S. vedkommende
regnskab.
§7.
Alle udsalgspriser fastsættes således, at målsæt-
ningen for kantinedriften efter § 3 søges realiseret.
Udsalgspriserne skal godkendes af U.S. En for-
tegnelse over de ved kontraktunderskrivelsen gæl-
dende priser er vedhæftet nærværende aftale som
bilag 3.
§2.
DIS overtager ved overdragelsen af kantinerne
det fulde ansvar i relation til lovgivningen og den
økonomiske risiko ved driften af disse.
§3.
DIS er ved sin ledelse af kantinerne forpligtet
til med en passende risikomargin at få driften til
at balancere. Det tilstræbes i kantinerne at servere
god og nærende mad til rimelige priser.
§4.
DIS forudsætter
at Københavns Universitet vederlagsfrit stiller
serveringslokaler, køkkener, lagerrum, kontorer
og andre til kantinedriften naturligt hørende
lokaliteter til rådighed for DIS,
at Københavns Universitet afholder alle med om-
bygninger og nyindretninger forbundne inve-
steringer til lokaler såvel som maskiner,
at supplering af køkkenudstyr og vedligeholdelse af
teknisk og andet inventar bekostes af Køben-
havns Universitet,
at udgifter i forbindelse med supplering af service
afholdes over kantinernes drift, såfremt disse
ikke bæres af Københavns Universitet,
at Københavns Universitet vederlagsfrit leverer
varme og elektricitet samt rengøring af samtlige
kantinearealer med undtagelse af køkkener.
§8.
Udover betjening af de studerende påhviler det
DIS i de for kantinedriften til rådighed stillede
lokaler at betjene de ved Københavns Universitet
ansatte.
§9.
DIS modtager til dækning af sine omkostninger
i forbindelse med kantinedriften et vederlag be-
regnet på grundlag af pågældende regnskabsårs
omsætning, udregnet efter følgende skala.
Af indtil 1.000.000,00 kr.	10°/o
Af 1.000.000.00 kr. indtil 2.000.000.00 kr.	8"/0
Af 2.000.000,00 kr. indtil 3.000.000,00 kr.	7°/0
Af 3.000.000.00 kr. indtil 4.000.000,00 kr.	6°/0
Af 4.000.000,00 kr. indtil 5.000.000,00 kr.	5°/0
Af resten	4°/0
De anførte grundbeløb reguleres ved hvert
regnskabsårs begyndelse, første gang pr. 1/4 1971,
i takt med lønudviklingen for kvindelige arbejdere
i København.
Reguleringen sker på basis af Dansk Arbejdsgi-
verforenings lønstatistik, således at grundbeløbet
pr. 1/4 reguleres med samme procent som lønnen
for kvindelige arbejdere i København er steget i
det forudgående år, beregnet fra oktober kvartal til
oktober kvartal.
328
Universitetets årbog 1969-70
§ 10.
DIS er berettiget til at lade alle omkostninger,
der direkte kan henføres til de enkelte kantiners
drift, afholde over disses regnskaber. Herved forstås
især lønninger til personale inkl. de enkelte kanti-
ners daglige ledere, telefoner, lokalt kontorhold i
mindre omfang samt vareforbrug.
DIS kan ikke belaste kantinernes drift med om-
kostninger hidrørende fra den fælles overordnede
ledelse af kantinerne. Herved forstås især lønninger
til kantineinspektør og dennes medhjælp, kontor-
hold, telefon, regnskab og revision samt DIS' gene-
ralomkostninger, idet disse forudsættes vederlagt
gennem de i § 9 fastsatte beløb.
§ 11.
DIS er forpligtet til at udarbejde og fremlægge
årsregnskab revideret af DIS' statsautoriserede
revisor samt halvårsregnskab udarbejdet af DIS.
Regnskabsåret er 1. april til 31. marts. DIS er
endvidere forpligtet til at fremlægge sine halv- og
helårsbudgetter for kantinedriften samt til udover
den i § 6, stk. 2 nævnte regnskabsoversigt at fore-
lægge særskilt oversigt over udgifter og indtægter
ved fremmedsalg.
§ 12.
Et eventuelt overskud tilfalder ubeskåret U.S.
Ved overskud forstås her samtlige fra kantinernes
drift hidrørende indtægter, fratrukket samtlige de i
§§ 9 og 10 anførte omkostninger.
DIS er berettiget til at overføre et eller flere års
eventuelle underskud til følgende års driftsregnskab-
er). Ved underskud forstås her samtlige de i §§ 9
og 10 anførte omkostninger, fratrukket samtlige de
fra kantinernes drift hidrørende indtægter.
§ 13.
DIS påtager sig vederlagsfrit at virke som sekre-
tariat for U.S. samt at føre institutionens regnska-
ber. DIS forpligter sig endvidere til i rimeligt
omfang at medvirke i udvalgsarbejde vedrørende
planlægning af nye kantiner.
§ 14-
Enhver ved DIS' overtagelse af kantinedriften
U.S. påhvilende pensionsforpligtelse er DIS uved-
kommende, hvad enten denne foreligger konkret
eller som løfte. DIS pådrager ikke U.S. pensions-
forpligtelser.
§ 15.
Anskaffelser, der afholdes over kantinernes
driftsregnskaber, forbliver U.S.'s ejendom, og DIS
har ved kontraktens eventuelle ophør ikke noget
krav på U.S. udover ovenstående bestemmelser.
§ 16.
Denne aftale er indgået for en periode af 2 år.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til den
1. juli 1972. Derefter løber aftalen under uændrede
vilkår til den af en af parterne opsiges med 6 måne-
ders varsel til en 1. juli.
København, den 27. august 1970.
for Universitetets Spisestuer
(E. A. Koch) (H. Gade-Rasmussen)
Mogens Fog
for Danmarks Internationale Studenterkomité
Ole Scherfig