Første Afsnit.
Universitetet og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
A.
Universitetet.
!. Bestyrelse.
a. Beretning for Aaret 1925—26.
Den akademiske Lærerforsamling har i 1925—26 holdt 4 Møder,
nemlig: 29. Okt. 1925 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rektor,
2) Valg af Universitetets Rektor for 1925—26, 3) Valg af Lærerfor-
samlingens Protokolfører for 1925—26, 4) Valg af et Medlem af Kon-
sistorium i Stedet for Professor, Dr. jur. Carl Torp til 15. Novbr. 1928,
5) Valg af 5 Medlemmer af Folkeuniversitetsudvalget, 6) Sagen om
Ændring i Reglerne for Ansættelse af Professorer, 7) Revision af de
gældende Regler om Doktordisputatser, 8) Meddelelse angaaende Løn-
ningssagen; 25. Marts 1926 med Dagsorden: 1) Meddelelser fra Rek-
tor, 2) Valg af et Medlem til Dansk Studiefonds Repræsentantskab
for Treaaret 1926—28, 3) Sagen om Revision af de gældende Regler
om Doktordisputatser; 6. Maj 1926 med Dagsorden: 1) Valg af Udvalg
til Forberedelse af Valg af Konsistorialer, 2) Fortsat Behandling af
Sagen om Revision af de gældende Regler om Doktordisputatser;
2. Juli 1926 med Dagsorden: Forslag til midlertidig Forbedring af
Universitetslærernes økonomiske Forhold.
Til Rektor i Rektoratsaaret 1925—26 valgte den akademiske
Lærerforsamling 29. Okt. 1925 Professor Dr. med. Johannes Fibiger,
som tiltraadte Rektoratet den 19. Novbr. 1925.
Til Protokoliører for den akademiske Lærerforsamling for Rek-
toratsaaret 1925—26 valgtes 29. Okt. 1925 Professor Dr. phil. Victor
Kuhr.
Dekanerne i Rektoratsaaret 1925—26 har været Professor Dr.
theol. Jens Nørregaard i det teologiske, Professor Dr. polit. Axel
Nielsen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor Dr. med. C. E.
Universitetets Aarbog.
1
4	Universitetet 1925—26.
2) Sager om Tilladelse til at disputere for en af Universitetets
Doktorgrader uden at de sædvanlige Betingelser er til Stede. I hvert
Fald naar Manglen kun vedrører Eksamens karakteren, vil Afgørelsen
uden Betænkelighed kunne henlægges til Konsistorium; men ogsaa
Spørgsmaalet om Tilladelse til at disputere uden forudgaaende Em-
bedseksamen eller Magisterkonferens synes naturligt at henhøre under
Universitetets egen Afgørelse.
III.	Sager der nu af Fakulteterne indstilles direkte til Ministe-
riets Afgørelse, men hvori Afgørelsen foreslaas henlagt til Konsisto-
rium.
1)	Tilladelse til Afholdelse af Eksaminer (herunder Syge-Eksami-
ner) udenfor de sædvanlige Eksamensterminer.
2)	Tilladelse til at indstille sig mere end 3 Gange til en Eksamen.
IV.	Sager der nu af Fakulteterne indstilles direkte til Ministe-
riets Afgørelse, men hvori Afgørelsen foreslaas henlagt til Fakul-
teterne selv.
1)	Alle Dispensationer fra Tidsfrister, indenfor hvilke, eller Be-
stemmelser om, paa hvilket Tidspunkt forberedende Prøver skal af-
lægges eller visse Kursus gennemgaas, forsaavidt Afgørelsen af disse
Spørgsmaal ikke allerede beror hos Fakultetet. Herunder falder f. Eks.
Dispensationer fra Tidsfrister ved den filosofiske Prøve, Udsættelser
med de i Anordn. 28. Febr. 1908 fastsatte Tillægsprøver i Latin og
Græsk, Udsættelse med Bogholderiprøven for statsvidenskabelige
Studenter til efter 1. Del.
2)	Fritagelse for rets- og statsvidenskabelige Studenter for at
aflægge Bogholderiprøven.
3)	Tilladelse for Dimittender fra Niels Brocks Handelsskole til at
tage Filosofikum samtidig med — eventuelt før end — den Tillægs-
prøve der giver dem Adgang til Universitetet.
Konsistorium modtog derefter under 14. Juli 1925 Meddelelse
om, at Ministeriet s. D. havde tilskrevet Administrationskommissionen
følgende med Hensyn til de i Konsistoriums ovenmevnte Skrivelse af
20. Maj omhandlede Sager:
ad I. 1. og 2. Ministeriet kan tiltræde, at Fordeling af Bevillingerne
til Universitetslærernes Studierejser og Repræsentationsrejser samt
til Rejseunderstøttelser til unge Videnskabsmænd foretages af Kon-
sistorium, men saaledes at der til Ministeriet sendes Indberetning om
Bevillingernes Fordeling, samt for saa vidt angaar Rejseunderstøttel-
ser til unge Videnskabsmænd, tillige en Fortegnelse over, hvem der
har søgt.
ad I. 3. Ministeriet kan tiltræde, at Afgørelser med Hensyn til
Anvendelsen af Bevillingerne under Universitetets Udgiftspost k. 2.
5
Til andre overordentlige Udgifter, og under Kommunitetets Udgifts-
post 10. Overordentlige Udgifter, henlægges til Konsistorium, men
saaledes at Konsistorium i hvert enkelt Tilfælde forelægger Univer-
sitetskvæsturen Sagen til Erklæring og Fremsættelse af Forslag til
dens Afgørelse.
ad I. 4. Ministeriet kan gaa med til, at Afgørelsen af, om der kan
uddeles Guldmedaille for flere end een Besvarelse af et Prisspørgsmaal,
henlægges til Konsistorium, til hvilket Formaal man vil søge den
nugældende Anordning af 8. November 1924 ændret.
ad II. 1. Ministeriet kan ikke gaa med til at lade disse Sager om
Forelæsningsfritagelse og Rejsetilladelser afgøre af Konsistorium, men
skal i denne Henseende henvise til de om Rejsetilladelser i vedlagte
Cirkulære af 19. November 1924 givne Regler.
ad II. 2. Ministeriet har ikke noget at erindre imod, at Sager om
Dispensation fra de sædvanlige Betingelser for at disputere for en af
Universitetets Doktorgrader henlægges til Konsistorium og vil drage
Omsorg for, at de gældende Regler ændres i Overensstemmelse
hermed.
ad III. 1. og 2. Ministeriet kan tiltræde, at Sager angaaende Tilla-
delse til Afholdelse af Eksaminer (herunder Sygeeksaminer) uden for
de sædvanlige Eksamensterminer samt om Tilladelse til at indstille sig
mere end 3 Gange til en Eksamen overgaar til Konsistoriums Afgø-
relse, idet man i denne Henseende vil sørge for Ændring af de hidtil
gældende Anordninger.
ad IV. 1., 2. og 3. Ministeriet kan tiltræde, at Sager om Dispen-
sation fra Tidsfrister, om Fritagelse for Bogholderiprøve for juridiske
Studerende samt om Tilladelse for Dimittender fra Niels Brocks Han-
delsskole til at indstille sig til Filosofikum sammen med Studenter-
eksamen henlægges til Afgørelse i de vedkommende Fakulteter. De
gældende Anordninger vil blive ændret i Overensstemmelse hermed.
Det tilføjes, at Ministeriet maa forbeholde sig i alle Tilfælde at
bedømme eventuelle Klagemaal til Ministeriet over Universitetets
Afgørelse.
Ved Meddelelsen herom tilføjede Ministeriet, at det formentlig vil
være heldigst, at der udarbejdes Udkast til en ny Anordning om
Adgangen til Erhvervelse af akademiske Grader til Afløsning af For-
ordning af 9. Januar 1824, samt Udkast til en ny Anordning om Filo-
sofikum til Afløsning af de hidtil gældende Regler efter kongelig Reso-
lution af 1. September 1850 jfr. 8. September 1871, og anmodede Kon-
sistorium om at ville fremkomme med Forslag til saadanne Anord-
ninger, samt til de Ændringer i gældende Anordninger, som efter
ovenstaaende vil være at foretage.
6	Universitetet 1925—26.
Efter at Konsistorium under 2. Okt. 1925 havde stillet Forslag til
Ministeriet om, at de Ændringer, som ikke krævede Forslag til For-
andringer i de bestaaende Anordninger, blev gennemførte uden at
afvente disse Forslag, bifaldt Ministeriet 20. Okt. 1925 at Fordelingen
af Bevillingerne til Universitetslærernes Studierejser (for Tiden Uni-
versitetets Udgiftspost u.) og Repræsentationsrejser (for Tiden Uni-
versitetets Udgiftspost k. 1.) samt til Rejseunderstøttelser til unge
Videnskabsmænd (for Tiden Universitetets Udgiftspost p.) for Frem-
tiden overdrages til Konsistorium, dog saaledes, at der til Ministeriet
sendes Indberetning om Bevillingernes Fordeling samt for saa vidt
angaar Rejseunderstøttelser til unge Videnskabsmænd tillige en For-
tegnelse over, hvem der har søgt Understøttelse, samt, at Afgørelser
med Hensyn til Anvendelsen af Bevillingerne under Universitetets
Udgiftspost k. 2. Til andre overordentlige Udgifter, og under Kommu-
nitetets Udgiftspost 10. Overordentlige Udgifter, ogsaa fremtidigt hen-
lægges til Konsistorium, men saaledes at Konsistorium i hvert enkelt
Tilfælde forelægger Universitetskvæsturen Sagen til Erklæring og
Fremsættelse af Forslag til dens Afgørelse.
Ved Finansloven for 1926—27 blev dernæst Teksten til Universi-
tetets Udgiftspost o. »Til Rejseunderstøttelser efter Konsistoriums
Indstilling og Ministeriets Godkendelse« ændret til »Til Rejseunder-
støttelser«, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg B. Sp. 1753—54.
Udkastet til en ny Anordning om den filosofiske Prøve blev af
Konsistorium indsendt til Ministeriet 23. Marts 1926, Udkast til Æn-
dringer i Anordningerne om Prisopgaver og Eksaminer indsendtes 11.
Maj 1926. Med Hensyn til disse Udkast var Afgørelse endnu ikke
truffet ved Aarets Udgang. Udkast til en ny Anordning om Adgangen
til Erhvervelse af akademiske Grader var ved Aarets Udgang ikke
færdigbehandlet af den akademiske Lærerforsamling.
c. Ændring af Betegnelsen Laboratorieforstandere (Direktører) ved
Carlsberg Laboratoriet til »Professorer ved Carlsberg Laboratoriet«.
(J. Nr. 365/25).
Med Ministeriets Skrivelse af 8. Decbr. 1925 modtog Konsistorium
til Erklæring en saalydende Skrivelse af 18. Novbr. 1925 fra Carls-
bergfondets Direktion:
Direktionen for Carlsbergfondet tillader sig at henvende sig til det
høje Ministerium i følgende Anledning:
Blandt forskellige Forslag til Ændringer i Fondets Statuter, som
Direktionen agter at foreslaa Videnskabernes Selskab, er ogsaa den,
at man i § XX, der handler om Forstanderne for Carlsberg Labora-
toriet, skal ændre Begyndelsen, der nu lyder: »Laboratorieforstan-
derne (Direktørerne) skal ........« til »Laboratorieforstanderne, der
betegnes som Professorer ved Carlsberg Laboratoriet, skal ......«.
7
Som Begrundelse for dette Forslag skal man udtale:
Betegnelsen »Direktør«, som blev indført ved Statutredaktionen i
1916, anvendes saa godt som aldrig og passer ogsaa kun daarligt for
Videnskabsmænd, hvis Virksomhed bestaar i dels at foretage eksperi-
mentelle Undersøgelser, dels at undervise og uddanne unge Forskere
i forskellige Qrene af Kemien og Fysiologien. Betegnelsen »Professor
ved Carlsberg Laboratoriet« vil være at foretrække, baade af Hensyn
til Laboratorieforstandernes Position i den videnskabelige Verden og
især af Hensyn til den omfattende Lærervirksomhed, der til Stadig-
hed udøves af Forstanderne for Laboratoriets to Afdelinger.
Direktionen vilde sætte megen Pris paa, om det høje Ministerium
vilde udtale sig om, hvorvidt der fra dettes Side vil være noget at ind-
vende mod den Betegnelse for Carlsberg Laboratoriets Forstandere,
som man saaledes agter at foreslaa.
Det maa være Direktionen tilladt at gøre opmærksom paa, at den
meget gerne vil forelægge de ommeldte Ændringsforslag for Viden-
skabernes Selskab inden Udgangen af dette Aar, og at den derfor
vilde være taknemlig for at modtage Ministeriets Udtalelse snarest
belejligt.
Vedlagt følger et Exemplar af »Tredie Tillæg til Aktstykker ved-
rørende Carlsbergfondet«, hvori de nugældende Statuter er aftrykt
Side 9—24.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 10. Decbr. 1925 til Ministeriet
»at det under Henvisning til den fremragende Stilling, som Carlsberg
Laboratoriet indtager med Hensyn til den videnskabelige Forskning
og Undervisning, tillod sig at anbefale Direktionens Forslag« og Mini-
steriet meddelte derefter 8. Jan. 1926, at det s. D. havde tilskrevet
Carlsbergfondets Direktion, at Ministeriet intet vilde have at indvende
imod, at Laboratoriets Forstandere benævnes Professorer.
— Samme Standpunkt indtog Konsistorium overfor et fra Sund-
hedsstyrelsen udgaaet Forslag om at tillægge Direktøren for Statens
Seruminstitut Benævnelsen »Professor« (Konsistoriums Skrivelse af
24. April 1926, J. N. 180/26), men i denne Sag var Ministeriets Stilling
endnu ved Aarets Udgang ikke meddelt Konsistorium.
d. Universitetets Køb af Ejendommene Set. Pederstræde Nr. 19 og 21 og
Indretning af en Etage i Nr. 19 til Undervisningsbrug.
(J. Nr. 117/1925).
Ejeren af Ejendommene Set. Pederstræde Nr. 19 og 21, Bogtryk-
ker Poul Hertz, rettede i Januar 1925 gennem Højesteretssagfører H.
H. Bruun Henvendelse til Konsistorium om eventuelt Salg til Uni-
versitetet af de to nævnte Ejendomme. Konsistorium tilskrev i den
Anledning 21. Febr. 1926 Ministeriet saaledes:
8
Universitetet 1925—26.
»Som det af den vedl. Sag vil fremgaa, er der fra Højesterets-
sagfører H. H. Bruun som Repræsentant for Ejeren af Ejendommene
Nr. 19 og 21 i Set. Pederstræde, Bogtrykker Hertz, rettet Henvendelse
til Universitetet om eventuelt Salg til dette af de to nævnte Ejendomme.
Den største af disse, Nr. 19, det tidligere Set. Peders Gæstehjem,
støder umiddelbart op til de op til Universitets-Annekset og Kvæstur-
bygningen liggende Ejendomme Nr. 17 i Set. Pederstræde og Nr. 8
i Studiestræde, hvilke Universitetet erhvervede i 1919, men den har
ikke som disse sidste Ejendomme Fagade baade til Set. Pederstræde
og Studiestræde, men kun til Set. Pederstræde. Denne Ejendom er
f. T. indrettet til Bogtrykkeri og benyttes helt af Ejeren. Den vil der-
for i Tilfælde af Salg straks blive helt ledig. Den anden Ejendom Nr.
21, der støder op til Bogtrykkeriet og har direkte Forbindelse med
dettes Qaard ved en særlig indrettet gennem Ejendommen førende
Gang, er en mindre Beboelses-Ejendom, hvis Lejligheder, smaa 3-Væ-
relses Lejligheder, alle er udlejede. Begge Ejendommene er vel ved-
ligeholdte, Nr. 19 en særdeles solid, godt bygget og moderne indrettet
Forretnings-Ejendom, Nr. 21 derimod ældre og vistnok kun anvende-
lig til Beboelse. Købesummen for begge Ejendommene opgives til
375 000 Kr., hvad dog utvivlsomt er for højt ansat.
For Universitetet vilde Erhvervelsen af disse Ejendomme ikke
kunne begrundes paa samme Maade som i sin Tid Erhvervelsen af
Ejendommene Nr. 8 i Studiestræde og Nr. 17 i Set. Pederstræde, til
hvilke Ejendomme de nu tilbudte Ejendomme som nævnt støder op.
Købet i 1919 blev, som det nærmere er udviklet i Rigsdagst. 1918—19
Till. B. Sp. 2303—06, motiveret med, at de paagældende Ejendomme
dannede den naturlige Afslutning paa Univ.komplekset i Studiestræde
og Set. Pederstræde, og at det derfor under Hensyn til den stadig sti-
gende Benyttelse af Studiegaarden vilde være uforsvarligt ikke at er-
hverve Ejendommene til Studiegaardens Udvidelse. Disse Ejendom-
me var dernæst i en saa daarlig Forfatning, at der ikke kunde blive
Tale om Spild af Værdier, naar de ved en fremtidig Udvidelse af Stu-
diegaarden blev nedrevne.
Anderledes forholder det sig med de nu tilbudte Ejendomme. De
vil efter deres Beliggenhed ikke naturligt kunne indgaa under en Ud-
videlse af Studiegaarden og i hvert Fald Forretningsejendommen Set.
Pederstræde Nr. 19 er i en saa god Stand, at dens Nedrivning næppe
vil kunne forsvares. Imidlertid foreligger der andre Grunde, som efter
Konsistoriums Mening gør det naturligt at overveje det foreliggende
Tilbud meget nøje. Som det vil være Ministeriet bekendt har det i de
senere Aar været meget vanskeligt at skaffe den nødvendige Audi-
torie-Plads paa Universitetet og det til Trods for at Undervisnings-
lokalerne i Studiegaardens Laboratorier er taget i Brug langt ud over
hvad der oprindelig har været Hensigten med dem. Aarsagerne hertil
er flere. Dels medfører Stigningen i Universitetslærernes Antal, at der
behøves flere Auditorier end tidligere, dels er der i de senere Aar ind-
Bestyrelse.
ført forskellige nye Former for Undervisning, som lægger stærkt Be-
slag paa Lokalerne, saaledes Bogholderiundervisningen (i sidste Se-
mester 12 Timer ugentlig eller 2 Timer daglig) og Universitetsmanu-
duktionen under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (i sidste
Semester 102 Timer ugentlig eller 17 Timer daglig), dels stiller ende-
lig de skriftlige Eksaminer, baade Universitetseksaminerne og den af
Eksamenskommissionen paa Universitetet afholdte Skoleeksamen,
stadig forøgede Krav om Lokaler. De Vanskeligheder, som saaledes
allerede for Tiden er til Stede, og som i de sidste Semestre, særlig i
Eksamensperioderne, har været overordentlig store, maa dernæst ven-
tes at ville blive væsentlig forøgede i den allernærmeste Fremtid, i
hvilken Henseende man navnlig skal henvise til den nye Undervisning
ved Undervisningsassistenter, som vil blive optaget under det filoso-
fiske Fakultet i Forbindelse med Gennemførelsen af den senest ud-
stedte Anordning om Skoleembedseksamen, men ved Siden heraf og-
saa til forskellige andre Krav om Lokaler, der kan paaregnes at ville
blive rejste, f. Eks. i Anledning af den nye Ordning af Undervisningen
i Musikvidenskab. Det kan derfor allerede nu bestemt udtales, at der
meget snart vil opstaa en saa stærk Trang til Lokaler, at det vil være
umuligt at tilfredsstille den indenfor den givne Ramme.
Med Henblik herpaa vilde det være af den allerstørste Betydning,
om man kunde erhverve de tilbudte Ejendomme, idet Forretningsejen-
dommen, der vil blive ledig ved Salget, er saaledes indrettet, at der
uden større Bekostning i hver af dens 3 Etager vil kunne indrettes
3 å 4 Lokaler passende for Universitetsmanuduktionen og den nye
Undervisning i det filosofiske Fakultet, ligesom Lokalerne selvfølgelig
ogsaa vil kunne anvendes som Eksamenslokaler og eventuelt paa
anden Maade, saaledes til den ovenfor omtalte Undervisning i Musik-
videnskab. Ganske vist vil Universitetet næppe f. T. kunne udnytte alle
3 Etager, men dels vil det vel i Almindelighed med fremtidige Udvidel-
ser for Øje være af Interesse for Universitetet at erhverve Ejendom-
men, dels kunde man tænke sig at andre af de under Ministeriet sor-
terende Institutioner kunde være i Trang for Lokaler, en Trang som
da midlertidig vilde kunne afhjælpes gennem Erhvervelsen af denne
Ejendom. Forøvrigt vil de Lokaler, som ikke benyttes paa den oven-
for angivne Maade, efter deres Beskaffenhed og Ejendommens Belig-
genhed formentlig let kunne udlejes til Forretningsbrug, ligesom den
lille Beboelsesejendom i Fremtiden vil kunne finde Anvendelse til
Funktionær-Boliger, hvortil der er stor Trang.
Konsistorium er klar over, at den allerede forhaandenværende og
i Fremtiden endnu mere truende Lokalemangel, som skulde være Ho-
vedmotivet til Erhvervelse af Ejendommene, ogsaa kan tænkes afhjul-
pet paa anden Maade, nemlig ved Opførelse paa de i 1919 erhvervede
Grunde mod Studiestræde og Set. Pederstræde af en ny Ejendom i
Forbindelse med Universitetsannekset og Kvæsturbygningen, og man
vilde selvfølgelig foretrække denne Løsning af Spørgsmaalet. Imid-
Universitetets Aarbog.	2
10	Universitetet 1925—26.
lertid vilde Opførelsen af en saadan Ejendom ikke blot blive meget
kostbarere end Erhvervelsen af de to Ejendomme, om hvilke der haves
Tilbud, og maaske af den Grund for Tiden være uoverkommelig, men
det vil rimeligvis ogsaa være forbundet med næsten uoverstigelige
Vanskeligheder i de nærmeste Aar at faa Raadighed over Grundene,
idet de paa dem for Tiden staaende Ejendomme rummer en Mængde
Smaalejligheder, hvis Beboere der maatte skaffes Lejlighed til andet-
steds. Paa den anden Side vil der næppe ved Erhvervelsen af de til-
budte Ejendomme være forgrebet noget med Hensyn til Fremtiden,
idet de sikkert altid igen let vil kunne afhændes.
I Henhold til det anførte finder Konsistorium, at Spørgsmaalet
om Erhvervelse af Ejendommene fortjener nøje Overvejelse, og man
skal derfor tillade sig at henstille til Ministeriet at afgøre, om det vil
optage Forhandlinger om Købet af de nævnte Ejendomme, eller om
det eventuelt vil paalægge Konsistorium i Forbindelse med Kvæsturen
at fremskaffe nærmere Tilbud.«
Efter at Ministeriet havde indhentet en Erklæring af 19. Marts
1925 fra Kvæstor og fra Konsistorium under 3. April havde modtaget
nærmere Oplysninger om de Undervisningslokaler, der i Universite-
tets Bygninger ved Frue Plads og i Studiestræde stod til Universite-
tets Disposition, samt efter at Finansudvalgets Byggeudvalg den 4.
Maj havde taget Ejendommene i Øjesyn, anmodede Ministeriet 26. Maj
1925 Kvæstor om at ville indlede Forhandling med Ejeren om Køb af
de nævnte Ejendomme for en Sum af 300 000 Kr. foruden Omkostnin-
ger og Bankhæftelse, og saaledes at Universitetet overtager de i Ejen-
dommene indestaaende Prioriteter, medens Restkøbesummen udredes
kontant af Universitetets Formue. De paa Grundlag af denne Anmod-
ning førte Forhandlinger resulterede i følgende Indstilling af 6. Juni
1925 fra Kvæstor til Ministeriet:
»Efter Modtagelsen af det høje Ministeriums Skrivelse af 4. Juni
1925 (J. Nr. 1673/25, Brev Nr. 8774—75) vedrørende de med Ejeren
af Ejendommene Set. Pederstræde Nr. 19 og 21, Bogtrykker Poul
Hertz, førte Forhandlinger angaaende Køb af de nævnte Ejendomme
til Universitetet, har man paany forhandlet med Højesteretssagfører
Bruun om Tilvejebringelsen af en Ændring i det af ham fremsatte
Tilbud paa Salg af Ejendommene.
Ved disse Forhandlinger, i hvilke Universitetsinspektøren har del-
taget paa Konsistoriums Vegne, har Højesteretssagfører Bruun med-
delt, at han kan indgaa paa følgende Vilkaar for et Salg:
Salgssummen er 300 000 Kr. foruden Omkostninger og Bankhæf-
telsen. Summen berigtiges derved, at Universitetet overtager de i
Ejendommene indestaaende Prioriteter og udbetaler Resten kontant.
Universitetets Overtagelse regnes fra 1. Juni 1925, saaledes at Univer-
sitetet udreder alle med og efter denne Dag forfaldende Ydelser uden
Refusionsopgørelse. Kælder og Stueetagen i Set. Pederstræde Nr. 19
Bestyrelse.
11
udlejes til Bogtrykker Hertz for den i Skrivelse herfra af 29. f. M.
angivne Aarsleje af 6000 Kr. og paa de der anførte nærmere Betingel-
ser, dog at Godtgørelsen til Bogtrykker Hertz for Opsigelse forinden
Udløbet af den ønskede 6-aarige Uopsigelighedsperiode sættes til
3000 Kr. pr. Aar.
Idet bemærkes, at Højesteretssagfører Bruun senere vil frem-
sende Oversigt over de Udgifter, der kunde være Genstand for Refu-
sionsopgørelse, men foreløbig garanterer, at de ikke overstiger 5400
Kr., kan man paa det bedste anbefale, at de saaledes foreslaaede Vil-
kaar antages. Det tilføjes herved, at Højesteretssagfører Bruun ud-
trykkeligt har udtalt, at han ikke kan strække sig videre end nu sket.
Opmærksomheden henledes endelig paa Ønskeligheden af en meget
hurtig Afgørelse af Sagen, saaledes at denne om muligt kan foreligge
inden Terminens Indtræden.«
Paa de angivne Yilkaar — dog at Godtgørelsen til Bogtrykker
Hertz for eventuel Opsigelse før 6 Aars Periodens Udløb fastsattes
til 2000 Kr. pr. Aar — blev der derefter i Henhold til Bemyndigelse fra
Ministeriet af 4. Juli 1925 afsluttet Kontrakt om Købet af Ejendomme-
ne. Ved Meddelelsen om Ministeriets Bemyndigelse tilføjedes det, at
Ministeriet maatte ønske, at Lejlighederne i Nr. 21, der var udlejede
til en samlet aarlig Leje af 3600 Kr., ogsaa fremtidig udlejedes og ikke
anvendtes til Funktionærboliger. Skødet til Universitetet udstedtes
den 9.—10. Juli 1925. Bevillingen til Købesummens Udredelse blev
givet paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26 ved en Tekstanmærk-
ning til § 4, jfr. Rigsdagstid. 1925—26 Tillæg B. Sp. 2371—72.
Med Hensyn til Ejendommens Benyttelse blev, som det fremgaar
af foranstaaende, Stue og Kælder udlejet til Bogtrykker Hertz; 2den
Sal blev udlejet til Statens Bibliotekstilsyn for en aarlig Leje af 5000
Kr. fra 1. Okt. 1925 at regne. Om Udleje af 3die Sal var der ved
denne Aarbogs Udsendelse endnu ikke truffet Bestemmelse. 1ste Sal
blev indrettet til Universitetets Brug og hertil blev der paa Tillægsbe-
villingsloven for 1925—26 under Universitetets Udgiftspost k. 3. Ho-
vedistandsættelser bevilget 10 000 Kr., jfr. Rigsdagstid. 1925—26 Til-
læg A. Sp. 5665—66, som ved Ministeriets Skrivelse af 23. Novbr. 1925
blev tilladt afholdt paa forventet Tillægsbevilling. Der indrettedes 4
Undervisningslokaler, hvoraf det ene blev Lokale for den ægyptolo-
giske og assyriologiske Undervisning. Disse Lokaler toges i Brug
ved Begyndelsen af Foraarssemestret 1926.
e. Indførelse af en Efteraarsferie ved Universitetet.
(J. Nr. 205/26).
Under 28. April 1926 tilskrev Konsistorium Ministeriet saaledes:
»Ifølge de gældende Regler, jfr. Samling af de for Universitets-
forholdene gjældende Retsregler I. § 103, er Ferierne ved Universitetet
følgende: Juleferien fra 23. Decbr. til 6. Jan., Paaskeferien fra Ons-
12
Universitetet 1925—26.
dagen før til Tirsdagen efter Paaske, Pinseferien fra Lørdagen før til
Tirsdagen efter Pinse og Sommerferien fra 10. Juli til 31. Aug., alle de
nævnte Dage medregnede; endvidere holdes der, jfr. Retsreglernes
§ 109, ikke Forelæsninger paa Kongens Fødselsdag, paa den Dag Uni-
versitetets Aarsfest holdes, og Grundlovsdagen samt — ifølge en me-
get gammel Praksis — Fastelavnsmandag. Medens saaledes Foraars-
halvaaret er endda meget rigeligt forsynet saavel med enkelte Fri-
dage som med mindre Ferier er der derimod ikke ved Universitetet saa-
ledes som ved Skolerne nogen Efteraarsferie, men der er i hele Efter-
aarshalvaaret — fra 1. Sept. til 22. Decbr. ingen andre Afbrydelser
end Kongens Fødselsdag og den Dag, Universitetets Aarsfest holdes.
En kortere samlet Afbrydelse af denne lange Forelæsningstid vilde
man imidlertid anse for gavnlig saavel for Lærerne som for Studen-
terne, medens det paa den anden Side maatte anses for ønskeligt, om
enkelte af Foraarssemestrets Fridage kunde bortfalde. Den akade-
miske Lærerforsamling har derfor fremsat Ønsket om, at der ogsaa
ved Universitetet indføres en kortere Efteraarsferie mod at der sam-
tidig gives Afkald paa den eneste af de i Foraarssemestret faldende
Fridage, hvorpaa der efter Lovgivningens Bestemmelser kan gives Af-
kald, nemlig Fastelavnsmandag. Man har tænkt sig denne Efteraars-
ferie lagt i Okt. Maaned samtidig med Skolernes Efteraarsferie, men
saaledes at den kun omfattede de to første Søgnedage i denne, idet
man derved bl. a. vilde opnaa, at de Universitetslærere som ønsker at
deltage i Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteraarsmøde ikke var
forhindrede deri af deres Embedsvirksomhed.
Man tillader sig derfor at indstille det bifaldet af det høje Ministe-
rium, at der ved Universitetet indføres en kortere Efteraarsferie saa-
ledes at der ikke holdes Forelæsninger eller Øvelser Oktober Flytte-
dag og Dagen før denne Dag, medens samtidig den gældende Bestem-
melse om, at der ikke holdes Forelæsninger paa Fastelavnsmandag,
ophæves.«
Ministeriet meddelte derefter 1. Juli 1926, at det intet vilde »have
at erindre imod, at Universitetet fremtidig holder lukket de 2 første
Dage af Skolernes Efteraarsferie og paa den anden Side lader Faste-
lavnsmandag bortfalde som Fridag i Foraarssemestret.«
f. Studenterraadet.
Som Formænd for Studenterraadene har i Rektoratsaaret 1925
—26 fungeret: Det samlede Studenterraad: Stud. med. I. P. Moes-
gaard, det teologiske: Stud. theol. Johs. Eilschou Holm, det rets- og
statsvidenskabelige: Stud. jur. Victor Vilner, det lægevidenskabelige:
Stud. med. Albert Andersen indtil Juni 1926 og derefter Stud. med.
Kurt Brøste, det filosofiske: Stud. mag. Preben Arentoft og det mate-
matisk-naturvidenskabelige: Stud. mag. Frithiof Røvik.
Bestyrelse.
13
Som Medlemmer af Studenterraadets Legatudvalg har fungeret:
Stud. theol. Johs. Eilschou Holm, Stud. jur. Mogens Melchior, Stud.
med. Alfred Fly, Stud. mag. Preben Arentoft og Stud. mag. Frk.
Schmidt.
Som Medlemmer af Universitetets staaende Idrætsudvalg har
fungeret: Stud. med. S. Heiberg og Stud. mag. P. Galle.
—	I Anledning af et Andragende af 5. Maj 1925 fra Studenter-
raadet om en Bevilling paa 1200 Kr. til Dækning af Udgifterne ved
en Studenterstatistik tilskrev Konsistorium 11. Novbr. 1925 Raadet,
at man ikke paa det foreliggende Grundlag saa sig i Stand til at ind-
stille til Ministeriet, at den ansøgte Bevilling blev optaget paa Finans-
loven (J. Nr. 75 f/25).
1 Anledning af et Forslag af 15. Sept. 1925 fra Studenterraa-
det om en Centralisering af den Virksomhed, der fra enkelte af de fag-
lige Raads Side var udført med Udsendelse af Forelæsninger i ma-
skinskrevne Hefter, saaledes at der til dette Formaal stilledes et Laan
paa 1500 Kr. til Disposition for Studenterraadets Bogudvalg, tilskrev
Konsistorium 11. Novbr. 1925 Raadet, at man ikke ansaa en Centra-
lisering paa dette Omraade for ønskelig og derfor ikke kunde tiltræde
den af Raadet foreslaaede Ordning. (J. Nr. 75 n/25).
—	Af Universitetets Udgiftspost k. 2., Til andre overordentlige
Udgifter, blev der ved Konsistoriums Skrivelse af 10. Febr. 1926 be-
vilget 200 Kr. som Tilskud til Studenterraadets Udgifter til Repræ-
sentanter ved den internationale Studenterkongres (Confédération In-
ternational des Étudiants1 7de Aarsmøde i København) i August 1925
(J. Nr. 75 m/25). Paa Kommunitetets Budget for 1925—26 blev end-
videre bevilget et Beløb af 1500 Kr. som Tilskud til Dækning af Un-
derskudet ved det nævnte Modes Afholdelse, jfr. Rigsdagstidende 1925
—26, Tillæg A., Sp. 5677—78 (J. Nr. 319/1925).
g. Forskellige Sager.
Ved Festlighederne i Anledning af Edinburgh Universitets læge-
videnskabelige Fakultets 200 Aars Jubikeum 10.—11. Juni 1926 var
Universitetet repræsenteret ved Rektor Professor Dr. med. Johannes
Fibiger, der overrakte en Adresse. (J. Nr. 176/26).
Til at overvære Hendes Majestæt Enkedronning Louises Bisæt-
telse i Roskilde Domkirke 28. Marts 1926 var Rektor, de 5 Dekaner og
Universitetets ældste Professor indbudt. (J. Nr. 174/26).
Ved den Fest, som Kungl. Svenska Vetenskaps Akademien fej-
rede 18. Aug. 1926 paa Hven i Anledning af 350-Aaret for Uranien-
borgs Grundlæggelse var Universitetet repræsenteret af Administra-
tor Professor Dr. jur. H. Munch-Petersen. (J. Nr. 276/26).
Ved den 4. internationale botaniske Kongres, som blev afholdt i
August 1926 paa Cornell Universitetet, Ithaca, New York, repræsen-
terede Professor Dr. C. Hansen Ostenfeld den danske Regering og
Universitetet. (J. Nr. 114/26).
14
Universitetet 1925—26.
Astronomische Gesellschaft afholdt Kongres i København 16.—21.
August 1926. Aabningsmødet fandt Sted i Universitetets Festsal 16.
August. (J. Nr. 67 f/26).
—	Fra Ny Carlsberg Fondet har Universitetet som Gave mod-
taget en Afstøbning af Døbefonten i Malt Kirke. Denne Afstøbning er
opstillet i Studiegaarden som Pendant til Merciés David. (J. Nr.
248/25).
Fra Stadsfuldmægtigen i Wasa har Universitetet modtaget et
Eksemplar i Bronce af den Medalje, som Staden Wasa havde præget
til Minde om Begyndelsen af Finlands Frihedskrig i denne Stad Aar
1918. Fra Finlands Udenrigsministerium har Universitetet modtaget
et Eksemplar af hver af Minde-Medaljerne i Anledning af Finlands
Selvstændigheds-Erklæring og i Anledning af Indførelsen af den repu-
blikanske Statsform. Alle disse Medaljer er overgivne til den kgl.
Mønt- og Medaljesamling. (J. Nr. 374/24).
Fra det czeckiske Universitet i Pressburg (Universitas Come-
niana Bratislavensis) har Universitetet modtaget en Mindemedalje i
Anledning af dets Grundlæggelse. Ogsaa denne Medalje er overgivet
til den kgl. Mønt- og Medaljesamling. (J. Nr. 175/26).
—	Ved Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26,
Tillæg B., Sp. 1737—1740, blev Honoraret til Universitetets Admini-
strator forhøjet fra 2400 Kr. + midlertidigt Tillæg til 3000 Kr. +
midlertidigt Tillæg. (J. Nr. 193/25).
- Universitetsfuldmægtig Cand. phil. Ivar Folmer Bachevold af-
gik 28. Juli 1926 ved Døden. Han konstitueredes 22. Febr. 1911 som
2den Universitetspedel fra 1. s. M. at regne, beskikkedes 3. Juni 1916
af Undervisningsministeriet til 2den Universitetsfuldmægtig fra 1.
April 1916 at regne og fik under 5. Decbr. 1919 kongelig Udnævnelse
som Universitetsfuldmægtig fra 1. Okt. s. A. at regne. Under hans
Sygdom i Jan. og Febr. 1926 vikarierede Cand. phil. M. Vogelius for
ham mod et maanedligt Honorar af 400 Kr., der i Henhold til Ministe-
riets Skrivelse af 10. Febr. 1926 afholdtes af Universitetets Udgiftspost
a. 12. Efter hans Død bifaldt Ministeriet under 11. Aug. 1926, at hans
Embedsforretninger indtil videre overdroges Cand. Vogelius ligeledes
mod et maanedligt Honorar af 400 Kr. (J. Nr. 377/25 og 278/26).
Som sædvanlig har Konsistorium fra Københavns Politi faaet
Udskrift af de Sager, der ved Københavns Byret har været anlagt
mod Studenter. I Aaret 1925—26 har der været 3 saadanne Sager,
hvoraf den ene medførte at den paagældende Student blev adgangs-
forment til de under Universitetet hørende Lokaler, medens den an-
den medførte, at den paagældende Student fik tildelt en Advarsel af
Universitetets Rektor. (J. Nr. 126/26).