II. Lærere og andre videnskabeligeTjenestemænd samt Censorer.
a. Afgang og Udnævnelser m. v.
Oversigt for Aaret 1925—26.
Det teologiske Fakultet.
Under 26. Juni 1926 meddelte Ministeriet Docent, Dr. theol. H.
Mosbech Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarssemestrec
1926 samt Rejsetilladelse til Udlandet for at kunne deltage i det tyske
evangeliske Palæstina-Instituts Kursus.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Lektor i Landbrugsøkonomi og Landbrugets Historie, fhv. Kontor-
chef Henrik Pedersen afgik ved Døden den 18. Februar 1926. Han var
Universitetslærer fra 1918 til sin Død.
Under 21. Oktober 1925 blev der meddelt konstitueret Professor
i Statsvidenskab, Dr. phil. Bertil Ohlin fast Ansættelse i den nævnte
Stilling fra d. 1. Maj 1925 at regne. (J. Nr. 174/23).
Ved Normeringsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—
26, Tillæg A., Sp. 4759, blev der tillagt Professor, Dr. phil. Bertil Ohlin
Lønningsanciennitet fra d. 1. December 1924 at regne. (J. Nr. 174/23).
Under 24. November 1925 blev Dommer i Østre Landsret Oluf
Haraldsen Krabbe udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved Univer-
sitetet fra den 1. December 1925 at regne, se nedenfor Side 24—26.
Under 9. December 1925 meddelte Ministeriet konstitueret Docent
i Retsvidenskab, Dr. jur. Poul Andersen Forlængelse af hans Konsti-
tution med 1 Aar fra d. 1. December 1925 at regne. (J. Nr. 248/1924).
Under 7. Maj 1926 bifaldt Ministeriet, at der af det ved Lektor
Henrik Pedersens Død besparede Honorarbeløb anvendtes det for-
nødne Beløb til Vederlag til en Lektor i Statistikens Teori, se neden-
for Side 26—27.
Under 24. Februar 1926 blev der meddelt Overretssagfører O. K.
Magnussen Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra d. 1. s. M. at regne
af hans Beskikkelse som Lektor ved det juridiske Laboratorium, idet
desuden hans Honorar fra 1. April 1926 blev forhøjet fra 2700 Kr.
aarlig + midlertidigt Tillæg til 3600 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg
og der fra det Tidspunkt, da Forhøjelsen traadte i Kraft kom til at
paahvile ham Pligt til at deltage i Arbejdet ved Eksaminer under det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet efter dettes nærmere Bestem-
16
Universitetet 1925—26.
melse, jfr. angaaende Forhøjelse af Lektorhonoraret Rigsdagstidende
1925—26, Tillæg A., Sp. 1731—32. (J. Nr. 119/26).
Under 22. December 1925 fritog Ministeriet Professor Oluf H.
Krabbe for hans Hverv som fast Censor ved Universitetets juridiske
Eksaminer og beskikkede Landsdommer O. Haack og Dommer Gu-
stav Heide-Jørgensen som henholdsvis fast Censor og Censorsup-
pleant ved de nævnte Eksaminer for Resten af Treaaret 1. April 1925
til 31. Marts 1928.
Under 14. April 1926 beskikkede Ministeriet Beregner i Arbejds-
givernes Ulykkesforsikring N. P. Bertelsen til Censor ved Eksamen i
Forsikringsvidenskab og Statistik for Resten af Treaaret 1. April 1925
til 31. Marts 1928, saaledes at der overdroges ham Censuren i Inter-
polationslære og lagttagelseslære samt Rentesberegning ved Eksamens
I. Del og Censuren i Forsikringsmatematik ved Eksamens II. Del.
Under 2. Januar 1926 meddelte Ministeriet Professor Oluf H.
Krabbe Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarssemestret 1926
for at han derved kunde faa fornøden Tid til et samlet videnskabeligt
Studium som Forberedelse til at overtage Strafferetten som Lærefag.
(J. Nr. 3 h/25).
Under 1. Juni 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. jur. H.
Munch-Petersen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraars-
semestret 1926 dels for at han kunde holde Forelæsninger paa det
nordiske Juristmøde i Stockholm og Uppsala, dels for efter Indbydelse
af »The Laura Spelman Rockefeller Memorial« i New York at kunne
rejse til Amerika for at lære Universiteter og andre Institutioner af
Betydning for de sociale Videnskaber at kende samt holde nogle Fore-
læsninger over skandinavisk Ret.
Under 3. Juni 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. polit. L.
V. Birck Orlov fra sin Embedsgerning i Efteraarssemestret 1926 ind-
til 1. Februar 1927 for at han kunde færdiggøre 2. Del af sin Bog om
Grænseværdilæren: Produktionslæren.
Fuldmægtig, cand. polit. J. Toftegaard meddeltes efter Ansøgning
Afsked fra Stillingen som Assistent ved Statistisk Laboratorium fra
den 1. September 1925 at regne.
Sekretær, cand. polit. Svend Nielsen ansattes som Assistent ved
Statistisk Laboratorium paa 1 Aar fra den 1. September 1925 at regne.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
Fhv. Professor i Kirurgi, Dr. med. Oscar Bloch afgik ved Døden
den 19. Juni 1926. Han var Universitetslærer fra 1886 til 1913.
Under 5. Marts 1926 meddeltes der Professor i Kirurgi ved Uni-
versitetet og Overkirurg ved Rigshospitalets Afdeling C., Dr. med.
6; chir. Niels Thorkild Rovsing Afsked efter Ansøgning paa Grund af
Svagelighed i Naade og med Pension fra den 1. September 1926 at
regne.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
17
Under 6. August 1926 meddeltes der Overkirurg ved Sundby
Hospital, Dr. med. Sigurd Eriksen Kjærgaard Konstitution som Profes-
sor i Kirurgi ved Universitetet fra d. 1. September 1926 at regne, se
nedenfor Side 27—34.
Paa Normeringsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26,
Tillæg A. Sp. 4736 tilvejebragtes Hjemmel for Oprettelsen af et Pro-
fessorat i fysiologisk Kemi under det lægevidenskabelige Fakultet, se
nedenfor Side 34—36.
Ved kgl. Resolution af 19. Juni 1926 blev Professor, Dr. med. Axel
Lendorf ansat som Overkirurg ved Rigshospitalets Afdeling C. paa
6 Aar fra den 1. September 1926 at regne.
Under 5. December 1925 blev Professor, Dr. med. A. Wimmer af
Københavns samlede Magistrat genvalgt til Overlæge ved Kommune-
hospitalets 6. Afdeling for et Tidsrum af 6 Aar fra den 1. Januar 1926
at regne.
Efter at Direktør for den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Pro-
fessor H. O. Q. Ellinger havde meddelt, at han ønskede sig fritaget
for sit Hverv som Censor i Fysik ved den lægevidenskabelige Em-
bedseksamen, udpegede Eksaminatorerne ved den nævnte Eksamen
(i Henhold til kgl. Anordning af 8. Juli 1870) Lektor, Dr. phil. H. A.
Kramers til at overtage det nævnte Hverv.
Efter Professor, Dr. med. M. Tschernings Afgang fra Universi-
tetet valgte det lægevidenskabelige Fakultet Professor, Dr. med. K. K.
K. Lundsgaard til i førstnævntes Sted at være Censor i Fysik ved den
lægevidenskabelige Embedseksamens Forberedelseseksamen.
Efter at Professor, Dr. med. N. A. Nielsen havde meddelt, at han
ønskede sig fritaget for sit Hverv som Censor i Retsmedicin ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen, beskikkede Ministeriet under
27. November 1925 i hans Sted den hidtilværende Suppleant i Faget
Professor, Dr. med. Viggo Christiansen som Censor og cand. med.
Herbert Seemann som Censorsuppleant for Resten af Seksaaret
1. November 1921 til 31. Oktober 1927.
Efter at Overlæge, Dr. med. Th. E. Hess Thaysen havde meddelt,
at han ønskede sig fritaget for sit Hverv som Censorsuppleant i pato-
logisk Anatomi ved den lægevidenskabelige Embedseksamen, beskik-
kede Ministeriet under 6. Februar 1926 cand. med. Willy Munck til det
ommeldte Hverv for Resten af Seksaaret 1. November 1921 til 31.
Oktober 1927.
Efter at Overaccouchør, Professor, Dr. med. E. Hauch havde
meddelt, at han ønskede sig fritaget for sit Hverv som Censor i Obste-
trik ved den lægevidenskabelige Embedseksamen, beskikkede Mini-
steriet under 25. Februar 1926 den hidtilværende Suppleant i Faget
Overlæge A. Tofte til Censor og under 29. Maj 1926 Reservelæge
Anton Pedersen til Censorsuppleant i Faget for Resten af Seksaaret
1. November 1921 til 31. Oktober 1927.
Universitetets Aarbog.	3
18	Universitetet 1925—26.
Efter at Dr. med. E. O. Folkmar havde meddelt, at han ønskede
sig fritaget for sit Hverv som Censorsuppleant i Fysiologi ved den
lægevidenskabelige Embedseksamen, beskikkede Ministeriet under
9. August 1926 Dr. med. E. Warburg til det ommeldte Hverv for Resten
af Seksaaret 1. November 1921 til 31. Oktober 1927.
Under 23. Januar 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
Kn. Faber Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 26. Januar 1926 til
Begyndelsen af April Maaned s. A. for efter Indbydelse af »The
American College of Physicians of Philadelphia« at kunne holde en
Række Forelæsninger i Amerika.
Under 18. Juni 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. med.
S. A. Gammeltoft Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 15. September
til 1. November 1926 for at kunne holde Foredrag paa en Kongres i
Diisseldorf og besøge fremmede Universitetskliniker.
Cand. med. H. M. Hou-Jensens Ansættelse som Prosektor ved
Normal-anatomisk Museum forlængedes med 1 Aar fra den 1. Sep-
tember 1925.
Cand. med. E. W. Qøthgens Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D forlængedes med 1 Aar fra den 1. Septem-
ber 1925.
Dr. med. Albert Fischers Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Septem-
ber 1925. *
Cand. med. N. Schoubyes Ansættelse paa Prøve som fast viden-
skabelig Assistent ved Hygiejnisk Institut forlængedes med 1 Aar fra
d. 1. September 1926.
Cand. med. Viggo Starcke meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Farmakologisk Institut fra 1. Oktober 1925.
Cand. med. G. Gelbjerg-Hansens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Afdeling for Hud- og Kønssygdomme for-
længedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1925.
Dr. med. Bj. Vimtrups Ansættelse som Prosektor ved Patologisk-
anatomisk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Oktober 1925.
Cand. med. Harald Okkels ansattes som Assistent ved Farmako-
logisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Oktober 1925.
Dr. med. J. E. Holst meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stil-
lingen som klinisk Assistent ved Rigshospitalets Afdeling B fra den
15. Oktober 1925.
Cand. med. Frk. Oline Christensen ansattes som klinisk Assistent
ved Rigshospitalets Afdeling B paa 1 Aar fra den 15. Oktober 1925.
Cand. med. Aage Nyfeldts Ansættelse som klinisk Assistent under
Professoratet i epidemiske Sygdomme forlængedes med 1 Aar fra
den 1. November 1925.
Cand. med. Tage Kemps Ansættelse som Assistent ved Institutet
for almindelig Patologi forlængedes med 1 Aar fra den 1. Novem-
ber 1925.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	19
Cand. med. Johannes Meyer ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling C paa et Aar fra den 1. November 1925.
Cand. med. G. R. Ulrich ansattes som klinisk Assistent ved Rigs-
hospitalets Børneafdeling paa 1 Aar fra den 1. November 1925.
Dr. med. K. O. Møller meddeltes efter Ansøgning Afsked fra Stil-
lingen som Assistent ved Farmakologisk Institut fra den 1. Januar 1926.
Cand. med. Lauritz Vøhtz ansattes som Assistent ved Farmako-
logisk Institut paa 1 Aar fra den 1. Januar 1926.
Cand. med. Fru Helga Frandsens Ansættelse som klinisk Assi-
stent ved Rigshospitalets Øjenafdeling forlængedes med 1 Aar fra
den 1. Februar 1926.
Cand. med. Axel Vibedes Ansættelse som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling for Næse-, Øre- og Halssygdomme forlæn-
gedes med 1 Aar fra den 1. Marts 1926.
Cand. med. E. W. Gøthgen meddeltes efter Ansøgning Afsked som
klinisk Assistent ved Rigshospitales Afdeling D fra den 1. April 1926.
Cand. med. Willy Munchs Ansættelse som Assistent ved Rets-
medicinsk Institut forlængedes med 1 Aar fra den 1. Maj 1926.
Cand. med. Flarald Paaby ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Afdeling D paa 1 Aar fra den 1. April 1926.
Dr. med. Albert Fischer meddeltes efter Ansøgning Afsked fra
Stillingen som Assistent ved Institutet for almindelig Patologi fra den
1. Maj 1926.
Cand. med. E. M. Steenberg ansattes som klinisk Assistent ved
Rigshospitalets Fødeafdeling A paa 1 Aar fra den. 1. Maj 1926.
Cand. med. Viggo Friedenreich ansattes som Assistent ved Insti-
tutet for almindelig Patologi paa 1 Aar fra den 1. Maj 1926.
Cand. med. J. Fog meddeltes fast Ansættelse i Stillingen som
fast videnskabelig Assistent ved Retsmedicinsk Institut fra den 1. Maj
1926.
Cand. med. Christian N. G. Gram ansattes som klinisk Assistent
paa Rigshospitalets Afdeling A paa 1 Aar fra den 1. Maj 1926.
Cand. polyt. Erik Sadolin ansattes som Assistent ved Farmako-
logisk Institut specielt til Udførelsen af retskemiske Forretninger paa
1 Aar fra den 1. Juni 1926.
Cand. polyt. H. Dams Ansættelse som Assistent ved Fysiologisk
Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. August 1926.
Det filosofiske Fakultet.
Professor i tysk Sprog og Litteratur, Dr. phil. Chr. Sarauw afgik
ved Døden den 22. November 1925. Han var Universitetslærer fra
1908 til sin Død.
Professor i Filosofi, Dr. phil. C. N. Starcke afgik ved Døden den
7. Marts 1926. Han var Universitetslærer fra 1916 til sin Død.
Under 12 December 1925 blev Docent i engelsk Sprog og Litte-
ratur, Dr. phil. Aage Brusendorff udnævnt til Professor i samme Fag
20	Universitetet 1925—26.
ved Universitetet fra den 1. Januar 1926 at regne, se nedenfor Side
36—39.
Under 12. Marts 1926 blev der meddelt Professor i nordiske
Sprog, Dr. phil. Verner Dahlerup Afsked paa Grund af Svagelighed i
Naade og med Pension fra den 1. September 1926 at regne.
Under 11. April 1926 blev Docent i Musikvidenskab, Dr. phil. Erik
Abrahamsen udnævnt til Professor i samme Fag ved Universitetet fra
den 1. April 1926 at regne, se nedenfor Side 39—41.
Under 14. April 1926 blev der meddelt Professor i klassisk Filologi,
Dr. phil. A. B. Drachmann Afsked paa Grund af Alder i Naade og med
Pension fra den 1. September 1926 at regne.
Under 3. Maj 1926 blev Docent i nordiske Sprog, Dr. phil. Johs.
Brøndum-Nielsen udnævnt til Professor i samme Fag ved Universitetet
fra den 1. September 1926 at regne samt under 7. Maj 1926 konstitueret
i Embedet fra den 1. April 1926 at regne, se nedenfor Side 41—42.
Under 29. Maj 1926 blev mag. art. Jørgen Jørgensen udnævnt til
Professor i Filosofi ved Universitetet fra den 1. Juni 1926 at regne, se
nedenfor Side 42—45.
Under 19. Juni 1926 blev der meddelt Professor i Arkæologi, Dr.
phil. Chr. Blinkenberg Afsked paa Grund af Svagelighed i Naade og
med Pension fra den 1. September 1926 at regne.
Under 17. Juli 1926 blev Dr. phil. Carsten Høeg udnævnt til Pro-
fessor i klassisk Filologi ved Universitetet fra den 1. September 1926
at regne, se nedenfor Side 45—48.
Under 14. April 1926 blev Docent i grønlandsk (eskimoisk) Sprog
og Kultur William Thalbitzer udnævnt til Professor extraordinarius
i samme Fag ved Universitetet fra den 1. April 1926 at regne, se neden-
for Side 48—51.
Under 30. Marts 1926 blev Dr. phil. C. A. Bodelsen udnævnt til
Docent i engelsk Sprog og Litteratur ved Universitetet fra den 1. April
1926 at regne, se nedenfor Side 51—52.
Under 3. Maj 1926 blev Lektor i anvendt Psykologi, Dr. phil. R. H.
Pedersen udnævnt til Docent i samme Fag ved Universitetet fra den
1. April 1926 at regne, se nedenfor Side 52—54.
Under 14. Maj 1926 beskikkedes Dr. phil. Kurt Wulff som Lektor
i Kinesisk ved Universitet for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April
1926 at regne, se nedenfor Side 54—60.
Under 5. Oktober 1925 meddelte Ministeriet Tilladelse til at
J. Adigard des Gautries holdt Forelæsninger i Fransk ved Universi-
tetet som adjungeret Professor Dr. phil. K. Nyrop.
Under 4. Januar 1926 meddelte Ministeriet Translatør i Russisk
cand. jur. H. C. Brodersen Forlængelse af den ham tilstaaede Bemyn-
digelse til at holde Øvelser over Russisk ved Universitetet med 2 Aar
fra Begyndelsen af Foraarssemestret 1926 at regne.
Under 7. Januar 1926 antog det filosofiske Fakultet Dr. phil. Car-
sten Høeg som Lærer i Latin og Græsk for teologiske og juridiske
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
21
Studerende fra Foraarssemestret 1926 at regne i Stedet for Dr. phil.
Kurt Wulff, som havde ønsket sig fritaget for dette Hverv.
Under 20. Marts 1926 bifaldt Undervisningsministeriet, at det
overdroges mag. art. Jørgen Jørgensen at varetage den ved Professor,
Dr. C. N. Starckes Død afbrudte Undervisning i filosofisk Propædeu-
tik fra den 22. s. M. til Begyndelsen af den filosofiske Eksamen i
Sommeren 1926, se nedenfor Side 43.
Under 11. Juni 1926 beskikkedes Dr. phil. J. Himmelstrup som
Censor og Dr. phil. S. V. Rasmussen som Censorsuppleant ved den
almindelige filosofiske Prøve for Resten af Treaaret 1. April 1925 til
31. Marts 1928.
Under 15. December 1925 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil.
Johs. Pedersen Fritagelse for at holde Forelæsninger i Foraarsseme-
stret 1926, for at han kunde studere orientalske Haandskrifter ved
udenlandske Biblioteker.
Under 10. Juli 1926 meddelte Ministeriet Lektor, Dr. phil. Kurt
Wulff Fritagelse for at holde Forelæsninger i Tiden ca. 15. September
til ca. 1. November 1926 af Hensyn til en videnskabelig Udenlandsrejse.
Stud. mag. Grundal Sjallung ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Psykologisk Laboratorium paa Prøve i 1 Aar fra den
1. Juni 1926 at regne.
Under 19. November 1925 meddelte Ministeriet, at den franske
Regering havde bifaldet, at Dr. phil. Viggo Brøndal, der var indstillet
til den paagældende Post af det filosofiske Fakultet og Konsistorium,
ansattes som Lektor i Dansk ved Universitetet i Paris for et Tidsrum
af 2 Aar. Det blev samtidig med Udnævnelsen af Ministeriet meddelt
Dr. Brøndal, at han skulde være pligtig at varetage Ledelsen af Stu-
dieoplysningskontoret i Paris for det fornævnte Tidsrum.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Lektor i fysiske Undervisningsforsøg Th. Sundorph afgik ved
Døden den 8. Juli 1926. Han var Universitetslærer fra 1920 til sin Død.
Under 20. Maj 1926 blev der meddelt Dr. phil. J. A. Christiansen
Fornyelse for et Tidsrum af 3 Aar fra den 1. April 1926 at regne af
hans Beskikkelse som Lektor i almindelige kemiske Fag ved Uni-
versitetet.
Under 18. Maj 1926 bifaldt Ministeriet, at de Lektorforretninger,
der hidtil havde paahvilet Dr. phil. H. A. Kramers i hans Egenskab af
Lektor i teoretisk Fysik ved Universitetet, overdroges til Dr. phil.
Werner Heisenberg foreløbig for Finansaaret 1926—27, se nedenfor
Side 145—46.
Under 3. Marts 1926 meddelte Ministeriet Docent R. H. Stamm
Fritagelse for sine Embedspligter af Helbredshensyn i 6 Uger i Maa-
nederne Marts og April 1926.
Under 12. Juni 1926 meddelte Ministeriet Professor, Dr. phil. J. N.
Brønsted Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 15. Juli 1926 til 15.
22
Februar 1927 for at kunne holde Forelæsninger over fysisk-kemiske
Emner og lede fysisk-kemiske Arbejder ved Yale-Universitetet i
Amerika.
Under 18. Juni 1926 meddelte Ministeriet Inspektor ved Zoologisk
Museums II. Afdeling, Dr. phil. Th. Mortensen Orlov fra sin Embeds-
gerning i 6 Maaneder fra Juni Maaned 1926 for at kunne foretage
en Studierejse til større Museer i Europa og Nordamerika.
Stud. mag. J. Kruse Bøggild ansattes som fast videnskabelig
Assistent ved Universitetets fysiske Laboratorium B paa Prøve i 1 Aar
fra den 1. Februar 1926.
Cand. mag. Kaj Bergs Ansættelse som Assistent ved Ferskvands-
biologisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Marts 1926.
Cand. mag. Richard Petersen meddeltes efter Ansøgning Afsked
fra Stillingen som Undervisningsassistent hos Professor, Dr. Niels
Nielsen og Bibliotekar ved Matematisk Laboratorium fra den 1.
Februar 1926.
Mag. scient. Erik Juul ansattes som Undervisningsassistent hos
Professor, Dr. Niels Nielsen og Bibliotekar ved Matematisk Labora-
torium paa 1 Aar fra den 1. Februar 1926.
Stud, mag. Axel V. Nielsen ansattes som Assistent ved Astro-
nomisk Observatorium fra 1. April 1926 til 31. Oktober 1926.
Cand. mag. David Fogs Ansættelse som Undervisningsassistent
hos Professor, Dr. J. Hjelmslev forlængedes med 1 Aar fra den 1.
April 1926.
Lektor, Dr. phil. H. A. Kramers meddeltes efter Ansøgning Afsked
som fast videnskabelig Assistent ved Institutet for teoretisk Fysik fra
den 1. Maj 1926.
Cand. mag. J. C. Jacobsen ansattes som fast videnskabelig Assi-
stent ved Institutet for teoretisk Fysik fra den 1. Maj 1926 med Løn-
ningsanciennitet fra den 1. Januar 1925.
Dr. phil. Werner Heisenberg ansattes som Assistent ved Institutet
for teoretisk Fysik paa 1 Aar fra den 1. Maj 1926.
Dr. phil. Hakon Lund ansattes som fast videnskabelig Assistent
ved Kemisk Laboratorium fra den 1. Maj 1926 med Lønningsancien-
nitet fra den 1. Maj 1924.
Cand. polyt. Jens Klit ansattes som Assistent ved Kemisk Labo-
ratorium fra den 1. Maj 1926.
Cand. mag. Einar Storgaards Ansættelse som Assistent ved
Geografisk Laboratorium forlængedes med 1 Aar fra den 1. Juni 1926.
Universitetsbiblioteket.
Under 10. Juli 1925 meddeltes der Overbibliotekar ved Univer-
sitetsbiblioteket, Dr. phil. Sofus Larsen Afsked paa Grund af Alder i
Naade og med Pension fra den 1. Oktober 1925 at regne.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	23
Under 17. September 1925 blev Biblioteksinspektør cand. mag.
Svend Dahl udnævnt til Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket
fra den 1. Oktober 1925 at regne, se nedenfor Side 130.
Under 8. Oktober 1925 ansatte Konsistorium ved Overbibliotekar,
Dr. Sofus Larsens Afgang i Stedet for ham Bibliotekar, cand. mag.
Victor Petersen som Universitetets Arkivar fra den 1. s. M. at regne.
Under 7. September 1925 meddelte Ministeriet konstitueret Un-
derbibliotekar ved Universitetsbiblioteket Frk. cand. mag. Ellen Larsen
fast Ansættelse som Underbibliotekar fra den 1. August 1926 at regne.
Under 30. Oktober 1925 meddelte Ministeriet Underbibliotekar,
Dr. phil. Ditlev Nielsen Orlov fra sin Embedsgerning af Hensyn til
videnskabeligt Arbejde i Maanederne Oktober og November 1925.
Under 12. Marts 1926 meddelte Ministeriet Bibliotekar, cand mag.
Alfr. Krarup Orlov fra sin Embedsgerning i Tiden 12. April til 14. Juni
1926 og Tilladelse til i samme Tidsrum at foretage en Rejse til Italien
for med Støtte fra Rask-Ørstedfondet at deltage i de skandinaviske
Arkivundersøgelser i Vatikanet.
b. Universitetets Fritrykskonto.
(J. Nr. 2/1925 og 2/1926).
Konsistorium har i 1925—26 bevilget følgende Bidrag af Fri-
trykskontoen:
Professor, Dr. phil. Erik Arup 70 Kr. pr. Ark til en ny Udgave af
Kr. Erslev: Historisk Teknik (17. November 1925), Professor Ed. Geis-
mar 50 Kr. pr. Ark til Udgivelse af hans Etik (10. December 1925),
Professor, Dr. phil. Einar Biilmann 70 Kr. pr. Ark til fjerde Udgave af
hans Lærebog i organisk Kemi (13. Januar 1926), Professor, Dr. phil.
et litt. isl. Finnur Jonsson 70 Kr. pr. Ark til Udgivelse af 2. Oplag af
Snorri Sturlusons Edda (14. Januar 1926), Professor Ed. Geismar 50
Kr. pr. Ark til en ny Udgave af »Nogle Tænkeres Syn paa Religion og
Moral« (18. Februar 1926), Professor, Dr. phil. Aage Friis 45 Kr. pr.
Ark til en ny Udgave af I. A. Fridericia: Det 17. og 18. Aarhundredes
Historie (20. Marts 1926), Professor O. B. Bøggild 45 Kr. pr. Ark til
2den Udgave af hans Lærebog i Krystallografi og Mineralogi (23. April
1926), Professor, Dr. med. J. Lindhard 65 Kr. pr. Ark til 3die Udgave
af hans Lærebog i speciel Gymnastikteori (12. Juni 1926), Professor,
Dr. phil. Johannes Pedersen 65 Kr. pr. Ark til Trykningen af hans
Hebræisk Grammatik (3. Juli 1926), Lektor Viggo Forchhammer 45
Kr. pr. Ark til 3die Udgave af hans »Taleøvelser« (7. Juli 1926).
c. Universitetslærernes Studie- og Repræsentationsrejser.
Af Universitetets Udgiftspost u. Til Universitetslærernes Studie-
rejser, blev i Finansaaret 1925—26 udbetalt til Professor, Dr. K. Fabri-
cius 250 Kr., Professor, Dr. V. Grønbech 300 Kr., Professor, Dr. Louis
24
Universitetet 1925—26.
Hammerich 600 Kr., Lektor, Dr. Q. Hatt 900 Kr., Lektor, Dr. K. Hude
900 Kr., Professor, Dr. Otto Jespersen 300 Kr., Lektor, Dr. H. A.
Kramers 300 Kr., Professor, Dr. Axel Nielsen 900 Kr., Professor, Dr.
Bertil Ohlin 900 Kr., Professor, Dr. C. Hansen Ostenfeld 300 Kr., Pro-
fessor, Dr. theol. N. M. Plum 600 Kr., Docent, Dr. O. E. Ravn 250 Kr.,
Professor, Dr. Edgar Rubin 600 Kr., Professor, Dr. Kr. Sandfeld 900
Kr., Professor, Dr. Elis Strømgren 450 Kr. og Professor, Dr. H. Ussing
400 Kr. (J. Nr. 45/25).
Af Universitetets Udgiftspost k. 1. Til Repræsentationsrejser, blev
i Finansaaret 1925—26 udbetalt til Professor, Dr. Chr. Blinkenberg
1000 Kr. (J. Nr. 172/25), Professor, Dr. C. H. Ostenfeld 800 Kr. (J. Nr.
114/26), Professor W. Thalbitzer 200 Kr. (J. Nr. 134/26) og Professor,
Dr. Fr. Torm 1000 Kr. (J. Nr. 324/24).
d. Professor, Dr. jur. Carl Torps Afgang fra Universitetet og Dommer i
Østre Landsret Oluf Haraldsen Krabbes Ansættelse som Professor i
Retsvidenskab.
(J. Nr. 180/25).
Under 12. Maj 1925 blev Professor i Retsvidenskab ved Univer-
sitetet, Dr. jur. Carl Torp, der i Juni Maaned s. A. fyldte 70 Aar, efter
Ansøgning afskediget i Naade og med Pension fra d. 31. August 1925
at regne, jfr. Universitetets Aarbog 1924—25 S. 6.
Efter Indstilling fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet og
Konsistorium blev det saaledes ledigt blevne Embede opslaaet ledigt
og under 3. August og 8. Oktober 1925 blev de indkomne 2 Ansøgnin-
ger, nemlig fra cand. jur. Oluf Briiel og Dommer i Østre Landsret
Oluf H. Krabbe, af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af
26. Juni 1918 et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. jur. Carl
Torp, Poul Johannes Jørgensen og Dr. jur. Frantz Dahl, som under
30. Oktober 1925 afgav følgende Indstilling til Fakultetet:
»Til Udvalgets Bedømmelse er henvist to Ansøgninger, nemlig fra
cand. juris Oluf Briiel og Landsdommer Oluf H. Krabbe.
Kandidat Briiel har offentliggjort nogle mindre Afhandlinger, af
hvilke enkelte omhandler kriminalistiske Spørgsmaal, men han har
hverken gennem disse Afhandlinger eller ad anden Vej dokumenteret
saadanne juridiske Evner eller et saadant almindeligt Kendskab til
Strafferetten, at der vil kunne være Tale om at overdrage ham et Pro-
fessorat i dette Fag.
Landsdommer Krabbe er en begavet Jurist, der, efter hvad der er
Udvalget bekendt, har gjort udmærket Fyldest i de praktiske juridiske
Stillinger, han hidtil har beklædt. Foruden den i de nævnte Stillinger
erhvervede praktiske Erfaring med Hensyn til kriminalistiske Spørgs-
25
maal medbringer han fra sit Arbejde i Dansk Kriminalistforening og
navnlig i Straffelovskommissionen af 9. Nov. 1917 et grnndigt Kend-
skab til de nyere Reformbevægelser indenfor Strafferetten og har i
Kommissionen haft Lejlighed til at gennemdrøfte alle vigtigere straffe-
retlige Spørgsmaal fra et lovgivningspolitisk Synspunkt. lian er saa-
ledes fra visse Sider vel rustet til en eventuel Lærergerning i Straffe-
ret, hvilken sikkert vil høste Qavn af hans praktiske Erfaring som Kri-
minalist, og er ogsaa i en vis Henseende godt forberedt til den Op-
gave, der vil blive stillet Professoren i Strafferet, hvis en ny Straffelov
vedtages. Hans litterære Produktion, der foruden nogle Anmeldelser
omfatter et Antal mindre Afhandlinger og Foredrag i Dansk Krimi-
nalistforening og ved det nordiske Juristmøde 1919 og overvejende
behandler kriminalistiske Emner, er imidlertid kun lidet omfattende,
og skønt den bekræfter, hvad ovenfor er bemærket om hans juridiske
Begavelse, idet den baade vidner om Skarpsindighed og et sundt juri-
disk Skøn, tillader den næppe en aldeles sikker Dom om, i hvilket
Omfang hans Begavelse er af egentlig videnskabelig Art, og navnlig
ikke om hans Evne til at behandle videnskabelige Spørgsmaal i en
større Sammenhæng, ligesom man ikke af de nævnte Arbejder kan se,
i hvor stor Udstrækning han er fortrolig med den strafferetlige Litte-
ratur. Uanset den Tvivl, som saaledes i de nævnte Retninger gør sig
gældende, og hvis Betydning Udvalget ikke er blind for, idet man er-
kender, at det i Almindelighed maa være afgørende for Bedømmelsen
af en Ansøgers Kvalifikationer, at ingen Tvivl af nævnte Art er til
Stede, kan Udvalget dog af de først anførte Grunde anbefale, at
Landsdommer Krabbe ansættes som Professor, hvorved man særlig
lægger Vægt paa, at hans fortrinlige juridiske Evner ikke kan drages
i Tvivl, og at hans praktiske Erfaring som Kriminalist er saa stor, at
den kan ventes i visse Retninger at ville give hans Lærer- og For-
fattervirksomhed en særlig Værdi, som en teoretisk bedre forberedt,
men mindre erfaren Videnskabsmands Virksomhed vilde savne.
I Henhold til det anførte indstiller hele Udvalget, at det ledige
Embede besættes med Landsdommer Krabbe. Undertegnede Torp
ønsker dog at bemærke, at det i Almindelighed lidet heldige ved at
besætte en Stilling som Professor ved Universitetet — navnlig saa-
længe vi kun har eet Universitet — med en Mand, der ikke ganske
utvetydigt har dokumenteret sin Evne til videnskabelig Behandling af
Stoffet og den videnskabelige Fordannelse, som er en Forudsætning
herfor, efter min Mening forøges, naar Ansøgeren har naaet en Alder,
der vanskeliggør at indhente det, som i saa Henseende maatte mangle.
Naar jeg til Trods herfor, om end med Betænkelighed, har sluttet mig
til ovenstaaende Indstilling, skyldes det foruden de i denne anførte
Grunde ogsaa væsentlig, at der i Virkeligheden ikke er Udsigt til i
den nærmeste Fremtid at finde nogen mere kvalificeret Mand til Em-
bedet.«
Universitetets Aarbog.
4
26
Denne Indstilling blev i Henhold til kgl. Anordning af 26. Juni 1918
meddelt Ansøgerne, af hvilke cand. jur. Briiel i en Skrivelse af 3. No-
vember 1925 indsendte Bemærkninger til Indstillingen, jfr. Anordnin-
gens § 4.
Under 12. November 1925 afgav det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet sin Indstilling, hvori meddeltes, at Udvalgsindstillingen var
blevet behandlet paa et Fakultetsmøde d. 10. s. M., i hvilket Professor
Torp i Henhold til § 3 i fornævnte kgl. Anordning deltog som Medlem
af Bedømmelsesudvalget, og Indstillingen blev her enstemmig ved-
taget. Den fra cand. Briiel indløbne Skrivelse gav ikke Fakultetet An-
ledning til nogen Bemærkning.
Efter at Konsistorium havde sluttet sig til Fakultetets Indstilling
blev ved kgl. Resolution af 24. November 1925 Dommer i Østre Lands-
ret Oluf Haraldsen Krabbe udnævnt til Professor i Retsvidenskab ved
Universitetet fra d. 1. December 1925 at regne.
Paa Normeringsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925
—26, Tillæg A., Sp. 4759—60, blev der tilvejebragt Hjemmel for at
Professor Krabbes Lønningsanciennitet beregnedes fra 1. December
1916, saaledes at han opnaaede samme Lønning som i sit tidligere
Embede.
e. Oprettelse af et Lektorat i Statistikens Teori under det rets- og stats-
videnskabelige Fakultet.
(J. Nr. 223/25).
Under 14. Maj 1925 afgav det rets- og statsvidenskabelige Fakul-
tet følgende Indstilling, som under 27. Juni blev indsendt til Undervis-
ningsministeriet med Konsistoriums Tilslutning:
»Fakultetet tillader sig herved at andrage det høje Ministerium
om, at der paa Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1926—27 maa
blive søgt Hjemmel for Oprettelsen af et Lektorat i Statistikens Teori.
Som det vil være Ministeriet bekendt, besørgede Professor We-
stergaard indtil sin Afsked Undervisningen i dette Fag, der efterhaan-
den er vokset op til en for det statsvidenskabelige Studium betyd-
ningsfuld Disciplin og efter de for Tiden gældende Regler udgør en
Del af Faget Statistik saavel ved statsvidenskabelig som ved forsik-
ringsvidenskabelig Eksamen. Naar Professor Westergaard ved Siden
af sin Undervisning i Nationaløkonomi tillige kunde læse over Stati-
stikens Teori, skyldtes det, at han oprindelig var uddannet som Mate-
matiker, men en saadan Forening af matematisk og økonomisk Ud-
dannelse vil selvfølgelig kun rent undtagelsesvis forekomme, og lige-
som man derfor ved Professor Westergaards Afsked fandt at maatte
foreslaa, at hans Professorat opsloges som et rent Professorat i Na-
tionaløkonomi, saaledes er Forholdet indenfor Fakultetet for Tiden
det, at ingen af Lærerne i Nationaløkonomi mener at kunne paatage
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	27
sig paa forsvarlig Maade at lede Undervisningen i Statistikens Teori.
Dette Fag er iøvrigt ogsaa saa omfattende, at det at følge med og
dyrke det som selvstændig Disciplin vil lægge Beslag paa en stor Del
af en Mands Arbejdskraft.
Med Hensyn til Besættelsen af det eventuelle Lektorat forbehol-
der man sig at fremkomme med Forslag herom, naar Lektoratet er
bevilget, men man skal dog allerede nu udtale, at det formentlig vil
være muligt at faa det besat med en fuldt kompetent Person.
Idet man endnu tilføjer, at det er Meningen, at vedkommende Lek-
tor foruden at læse over Statistikens Teori skal deltage i den teore-
tiske Del af Undervisningen ved de statistiske Øvelser paa Labora-
toriet, skal man foreslaa, at hans Honorar fastsættes til 2400 Kr. med
det sædvanlige Tillæg.«
Den ansøgte Bevilling blev imidlertid ikke optaget paa Finanslov-
forslaget for 1926—27.
Under 25. Februar 1926 indstillede det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet paany, at Lektoratet oprettedes fra 1. April 1926 under
Hensyn til at Lektor i Landbrugsøkonomi, fliv. Kontorchef Henrik
Pedersen var afgaaet ved Døden (jfr. foran Side 15) og det af ham
beklædte Lektorat dermed var bortfaldet, hvorved et Honorarbeløb
besparedes; i Skrivelse af 7. Maj 1926 meddelte Ministeriet derefter,
at man agtede at søge Hjemmel for Oprettelsen af det nævnte Lekto-
rat paa Finansloven for 1927—28 og at man foreløbig kunde bifalde, at
der fra 1. September 1926 af det ved Lektor Henrik Pedersens Død
besparede Honorarbeløb anvendtes det fornødne Beløb til Vederlag
for en Lektor i Statistikens Teori.
Om Lektoratets Besættelse vil blive givet Meddelelse i Aarbogen
for 1926—27.
f. Professor, Dr. ined. et chir. Thorkild Rovsings Afgang fra Universitetet
og Overkirurg ved Sundby Hospital, Dr. med. Sigurd Eriksen Kjærgaards
Ansættelse som Professor i Kirurgi.
(J. Nr. 102/26).
Under 11. Januar 1926 indgav Professor i Kirurgi ved Universite-
tet, Overkirurg paa Rigshospitalets Afdeling C, Dr. med. et chir. Niels
Thorkild Rovsing Andragende om Afsked fra sit Embede paa Grund
af Svagelighed fra den 1. September 1926 at regne.
I Skrivelse af 21. Januar s. A. fremsendte det lægevidenskabelige
Fakultet med sin Anbefaling dette Andragende og udtalte med Hensyn
til Besættelsen af Professor Rovsings Embede følgende:
»Fakultetet har paa et Møde d. 18. ds. enstemmigt vedtaget, at
man maa ønske, at Professor Rovsings Arbejde som Lærer i klinisk
Kirurgi overdrages Professor, Dr. med. Vilhelm Schaldemose, som
Universitetet 1925—26.
ogsaa selv har ønsket at overtage denne Undervisning. Fakultetet
skal udtale, at Professor Schaldemose med sin næsten 20-aarige Virk-
somhed som Overkirurg ved det kgl. Frederiks Hospital og Rigs-
hospitalets Afdeling D. og sin 18-aarige Virksomhed som Professor i
Kirurgi, først 5 Aar som Lærer i teoretisk Kirurgi, dernæst 13 Aar som
Lærer i operativ Kirurgi, maa anses for i højeste Grad velegnet til at
overtage den paagældende Undervisning.
Ved det lægevidenskabelige Fakultet er der for Øjeblikket tre
Lærere i Kirurgi, som alle er ordinære Professorer, og hvis Udnæv-
nelse alle lyder paa Professorer i Kirurgi (uden nogen Tilføjelse af
speciel Gren eller Undervisningsfag indenfor Kirurgien). Som Følge
heraf vil efter Fakultetets Mening det formelle ved Professor Schalde-
moses Overtagelse af Professor Rovsings Lærervirksomhed kunne
ordnes derved, at Undervisningsministeriet sanktionerer, at Undervis-
ningen i klinisk Kirurgi overdrages Professor, Dr. med. Vilh. Schalde-
mose fra d. 1. September d. A. at regne. Man undlader ikke at hen-
vise til, at denne Fremgan£smaade blev fulgt, da Professorerne Bloch
og Rovsing (begge ordinære Professorer) i 1903 byttede Undervis-
ningsfag, jfr. Universitetets Aarbog 1903—04, S. 852—53.
Ifølge kgl. Resolution af 22. Januar 1873 er Lærerposten i klinisk
Kirurgi knyttet fast til Stillingen som Overkirurg ved Rigshospitalets
(det kgl. Frederiks Hospitals) Afd. C. Det maa imidlertid erkendes,
at det, paa Grund af, at de to Afdelinger C. og D. efter Rigshospitalets
Aabning i 1910 nu er ganske ens, er ligegyldigt, om Læreren i klinisk
Kirurgi er Overkirurg paa Rigshospitalets Afdeling C. eller D. Da
Professor Schaldemose ikke ønsker at bytte Afdeling, og denne Flyt-
ning formentlig ogsaa vilde medføre Ulemper af forskellig Art, skal
man tillade sig at henstille, at det ved Forhandling mellem Ministeriet
og Rigshospitalet ordnes saaledes, at Professor Schaldemose kan be-
holde sin Afdeling.
Fakultetet skal derfor tillade sig at indstille, at der meddeles Pro-
fessor, Dr. med. et chir. Niels Thorkild Rovsing Afsked fra hans Stil-
ling som Professor i Kirurgi ved Universitetet fra d. 31. August d. A.
at regne, at det bifaldes at Undervisningen i klinisk Kirurgi ved det
lægevidenskabelige Fakultet fra 1. September 1926 overdrages Pro-
fessor i Kirurgi ved Universitetet, Overkirurg ved Rigshospitalets
kirurgiske Afdeling D., Dr. med. Vilhelm Schaldemose samt endelig,
at det af Professor Rovsing beklædte Embede snarest mulig opslaas
ledig paa sædvanlig Maade som et Professorat i Kirurgi med Til-
føjende, at den paagældende skal være pligtig at læse efter Fakultetets
nærmere Bestemmelse.«
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning under
26. Januar 1926 var indsendt til Ministeriet, blev der ved kgl. Reso-
lution af 5. Marts 1926 meddelt Professor Rovsing Afsked i Naade og
med Pension fra d. 1. September 1926 at regne; i Skrivelse af 8. Marts
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
29
1926 bifaldt Ministeriet derefter, at Undervisningen i klinisk Kirurgi
ved det lægevidenskabelige Fakultet fra 1. September 1926 blev over-
draget Professor, Dr. V. Schaldemose.
Efter at det ledige Embede dernæst som indstillet af Fakultetet og
Konsistorium var blevet opslaaet ledigt, blev de indkomne 9 Ansøg-
ninger, nemlig fra Underaccouchør og 1ste Reservelæge ved Rigshospi-
talets Fødeafdeling A., Dr. med. Otto C. Aagaard, Dr. med. H. Abra-
hamsen, Overlæge ved Aalborg Amtssygehus, Dr. med. Th. Eiken,
lste Reservekirurg ved Sundby Hospital, Dr. med. J. Fabricius-Møller,
Prosektor ved Bispebjerg Hospital, Dr. med. Svend Hansen, Over-
kirurg ved Sundby Hospital, Dr. med. Sigurd E. Kjærgaard, Dr. med.
V. Meisen, Overlæge ved Skive Sygehus, Dr. med. Aage Nielsen og
Dr. med. Ove Wulff under 24. Marts 1926 tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaa-
ende af Professorerne Dr. med. Fr. C. C. Hansen, Dr. med. A. Lendorf
og Dr. med. V. Schaldemose. Dette Udvalg afgav under 25. April 1926
efter at Overlæge, Dr. med. Aage Nielsen ved Skrivelse af 26.
Marts s. A. til Undervisningsministeriet havde meddelt, at han trak
sin Ansøgning tilbage — om de 8 øvrige Ansøgere følgende enstem-
mige Indstilling til Fakultetet:
»Undertegnede af Fakultetet i Henhold til kongelig Anordning af
26. Juni 1918 om Regler for Ansættelse af Professorer ved Køben-
havns Universitet nedsatte Udvalg i Anledning af den forestaaende
Besættelse af et Professorat i Kirurgi skal udtale følgende:
Efter nøje Overvejelse af de 8 Ansøgeres videnskabelige Arbej-
der og »vitæ ante actæ« skal vi indstille, at Overlæge, Dr. med. S.
Kjærgaard som den efter vor Mening bedst kvalificerede ansættes i
Stillingen.«
Denne Indstilling blev i Henhold til fornævnte kgl. Anord-
ning meddelt Ansøgerne, af hvilke Dr. med. Otto C. Aagaard, Dr. med.
Th. Eiken, Dr. med. Svend Hansen og Dr. med. Ove Wulff indsendte
Bemærkninger til Indstillingen, jfr. Anordningens § 4.
Under 7. Maj 1926 afgav Udvalget derefter i Kontinuation af sin
ovennævnte Indstilling af 25. April 1926 følgende nærmere Motivering
af Indstillingen:
»Som nøjere Motivering af den af Udvalget under 25. April d. A.
afgivne Indstilling, skal Udvalget udtale følgende angaaende:
I. Ansøgernes Uddannelse og praktiske Kvalifikationer.
Alle Ansøgerne har som Assistenter og Reservelæger ved kirur-
giske Afdelinger erhvervet sig en fyldig, kirurgisk Uddannelse, og
for de fleste af dem gælder det, at de gennem Assistentstillinger eller
paa anden Maade har erhvervet sig Uddannelse paa forskellige andre
30
Omraader som f. Eks.. Gynækologi, Obstetrik, Røntgenundersøgelse,
normal Anatomi, path. Anatomi m. m.
Foruden en stor og mangesidig Uddannelse har Dr. Kjærgaard
det Fortrin fremfor de andre Ansøgere, at han gennem sin Stilling
som Overkirurg igennem 4 Aar først paa St. Elisabeths Hospital og
senere paa Sundby Hospital har erhvervet sig den Modenhed som
Kirurg, som man kun kan erhverve sig igennem en saadan selvstændig
Stilling.
Det samme gælder Dr. Eiken, som i godt 4 Aar har været Over-
læge paa Aalborg Amtssygehus.
Alle Ansøgerne har i forskellige Assistentstillinger haft Lejlighed
til at undervise Studenter, om end i meget forskellig Udstrækning.
For Dr. Kjærgaard gælder, at han i mange Aar, deraf i 14 Semestre i
Kirurgi, har udført en saadan Undervisning, nemlig som Assistent paa
path. anat. Institut, som Reservekirurg og som Prosektor chirurgiæ,
og han har vist sig som en udmærket Lærer. Efter at være blevet
Overkirurg paa Sundby Hospital, har han fortsat Undervisningen som
Privatdocent.
Dr. Kjærgaard, Dr. Wulff og Dr. Meisen har været ansat som
Prosektor chirurgiæ og har saaledes været Assistenter under det
Professorat, som nu skal besættes og har deltaget i Undervisningen
af Studenterne.
II. Angaaende Ansøgernes videnskabelige Kvalifikationer maa det
siges, at ingen af Ansøgerne har nogen særlig stor videnskabelig Pro-
duktion. Den største Produktion har Dr. Kjærgaard og Dr. Svend
Hansen, som foruden deres Doktorafhandlinger har skrevet en ikke
hel lille Række Afhandlinger.
Dr. Kjærgaard's Doktordisputats om Endometritis er et omfat-
tende og selvstændigt Indlæg i dette Spørgsmaal. Gennem histologi-
ske Undersøgelser udskiller han en Række selvstændige Hovedgrup-
per og søger yderligere at knytte disse Grupper til bestemte kliniske
Billeder. I Hovedsagen synes han at have haft Ret i de Resultater,
hvortil han er kommet.
Af hans andre Produktioner er der Grund til at fremhæve hans
Arbejde om Abderhaidens Reaktion og hans Arbejde om Røntgenbe-
handling af Fibromer.
I hans Arbejde om Abderhaidens Graviditetsreaktion gaar han
imod den da almindelig herskende Anskuelse om Reaktionen som en
specifik Reaktion og viser gennem en lang Række meget velover-
tænkte og omhyggeligt gennemførte Forsøg paa overbevisende Maade,
at Reaktionen ikke er specifik.
I hans Arbejde over Røntgenbehandling af Metrorrhagier og Fi-
bromer, som han tildels har offentliggjort sammen med Dr. Panner,
men hvor hele den kliniske Del alene skyldes Dr. Kjærgaard, tager
han Spørgsmaalet op herhjemme til selvstændig Prøvelse. Paa Basis
af en betydelig Række Tilfælde, som han selv har haft Lejlighed til at
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	31
undersøge og følge, vurderer han Behandlingens Rækkevidde og de
Resultater, hvortil han kommer angaaende denne Behandlings Indika-
tioner, har vist sig at være rigtige, forsaavidt det er dem, der i Ho-
vedsagen stadig følges.
Dr. Kjærgaard har i disse Arbejder ydet en betydelig Indsats til
de ovennævnte Spørgsmaals Belysning. Disse Arbejder, ligesom hans
andre Arbejder er præget af god, videnskabelig Sans, at stor Evne til
at ramme det centrale i Spørgsmaalet, af stor Grundighed og Viden og
af en tiltalende Soberhed i Bedømmelsen af de Resultater, hvortil han
kommer.
Dr. Svend Hansen's Disputats hørte ikke til de gode Doktoraf-
handlinger.
Udover en Del kasuistiske Meddelelser skal af hans Arbejder næv-
nes et Arbejde om Coxa valga, om Ostitis fibrosa, om Empyema
pleuræ, men navnlig er der Grund til at nævne hans Arbejder om
Galdevejslidelser.
Han beskæftiger sig i disse Arbejder med mange Forhold: Urobi-
linuri, anatomiske Forhold vedrørende Galdegangene, Galdestens Hyp-
pighed og komplicerende Lidelser i Galdevejene, Galdestens Fore-
komst i de intrahepatiske Galdegange, Galdestens Alder, Galdens Bak-
teriologi m. m.
Hans Arbejder over Urobilinuri maa anses for gode. Paa flere
Punkter giver hans andre Undersøgelser over Galdevejslidelser Op-
lysninger af Interesse, men hans Arbejder virker i nogen Grad som en
Materialesamling, som foreløbige Meddelelser om hans Undersøgel-
ser, og man savner for meget en virkelig dybere Indtrængen i de fore-
liggende Problemer og en sammenhængende, kritisk Vurdering af tid-
ligere Forfatteres og hans egne Undersøgelser.
Man maa anerkende det store Arbejde og den Flid, som er ned-
lagt i disse Undersøgelser.
Dr. Fabricius Møller s Doktordisputats er et godt og selvstændigt
Arbejde, som synes at bringe væsentlig Klarhed paa Punkter, som
forgæves har været gjort til Genstand for Undersøgelse af andre.
Foruden nogle kasuistiske Meddelelser har han skrevet et pænt Ar-
bejde om Fract. oss. lunati, som dog udover at gøre det sandsynligt,
at denne Fractur forekommer hyppigere end tidligere antaget, ikke
bringer noget væsentlig nyt. Endelig har han skrevet et Arbejde om
Diastaseundersøgelse i Urin ved Pankreaslidelser, hvori han slaar til
Lyd for denne Undersøgelsesmetode.
Dr. Abrahamsen s Arbejder angaar væsentlig orthopædiske Em-
ner. Saavel hans Doktordisputats som flere af hans andre Arbejder er
flittige og dygtige, men man savner maaske i nogen Grad selvstæn-
dige, originale Synspunkter.
Dr. Eiken's Doktordisputats er en velskreven Afhandling om Frak-
turer af Fodrodsknoglerne og giver en samlet Fremstilling af disse
Lidelser dog uden at bringe noget væsentligt nyt. Foruden et path.
32
Universitetet 1925—26.
anat. Arbejde om Osteogenesis imperfecta og et Arbejde om 4 Timers
Røntgenretention omfatter hans øvrige Arbejder dels en Del Emner,
som knytter sig til hans Disputats og supplerer denne, dels en Del
Oversigtsartikler og kasuistiske Bidrag til Belysning navnlig af ma-
ligne Svulster. Han har været en flittig og interesseret Forfatter.
Dr. Aagaard har indsendt 5 videnskabelige Arbejder, hvoraf de
4 omhandler rent anatomiske Spørgsmaal, alle af meget speciel Art,
og alle paa hinanden meget nærstaaende Omraader samt i udpræget
Qrad baseret paa Anvendelsen af den af Qerota angivne Injektions-
methode. Hans sidste og største af disse Arbejder, nemlig hans Dok-
tordisputats svarede ikke til de Forventninger, man efter hans Guld-
medaljeafhandling nærede til hans videnskabelige Udvikling.
Det bør bemærkes, at Dr. Aagaard trods mange Aars Virksomhed
paa videnskabeligt arbejdende Hospitalsafdelinger kun har præsteret
en enkelt Oversigtsartikel over et kirurgisk Spørgsmaal og iøvrigt
ikke har nogen original kirurgisk Produktion.
Dr. Wulffs vigtigste Arbejder er hans Doktordisputats og Arbej-
der om Emner, der slutter sig hertil. Han har paa disse Omraader
ydet Bidrag af ikke ringe Værdi, medens hans andre Arbejder har
mindre Betydning. Han har skrevet et smukt, historisk Arbejde om
Stenknusningens Historie.
Dr. Meisen har foruden en Del interessante, historiske Arbejder
skrevet en Doktordisputats, somi med Rette blev stærkt kritiseret. Han
har desuden skrevet en Del mindre Arbejder, hvoraf nogle som hans
Arbejder over Bennet's Fractur og Luxatio humeri har nogen Betyd-
ning, men alle disse Arbejder ligger ret langt tilbage i Tiden, først i
det sidste Aar har han skrevet en Afhandling om Varicebehandling,
der selv om den omtalte Behandlingsmethode ikke er original, maa
betegnes som et fortjenstfuldt Arbejde.
Som det fremgaar af ovenstaaende Gennemgang af Ansøgernes
videnskabelige Kvalifikationer og »vitæ ante actæ« maa vi anse Dr.
Kjærgaard i Henseende til videnskabelig Begavelse og Evne til origi-
nal Produktion samt med Hensyn til praktisk Uddannelse, Erfaring
og Modenhed for at være alle de andre Ansøgere saa overlegen, at vi
ikke tager i Betænkning at indstille, at han uden Konkurrence ansættes
i Stillingen som Professor i Kirurgi.«
Denne Motivering blev ligeledes tilstillet de 8 Ansøgere, af hvilke
Dr. med. Otto C. Aagaard, Dr. med. H. Abrahamsen, Dr. med. J.
Fabricius-Møller, Dr. med. Svend Hansen og Dr. med. V. Meisen ind-
sendte Bemærkninger.
Den 20. Maj 1926 afgav Fakultetet derefter sin Indstilling, hvori
meddeltes at Udvalgsindstillingen var blevet behandlet paa et Møde
den 17. Maj s. A., paa hvilket den var blevet tiltraadt af et Flertal af
Fakultetets tilstedeværende Medlemmer, idet 10 stemte for Indstillin-
gen, medens 7 stemte imod. De af Ansøgerne fremsatte Bemærkninger
til Indstillingen tog Fakultetet til Efterretning. Fakultetet indstillede i
33
Henhold hertil, at Overkirurg, Dr. S. Kjærgaard fik Ansættelse i det
ledige Embede fra den 1. September 1926 at regne.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning under
10. Juni 1926 var indsendt til Ministeriet, meddelte dette, under 6. Aug.
1926 Overkirurg ved Sundby Hospital, Dr. med. Sigurd Eriksen Kjær-
gaard Konstitution som Professor i Kirurgi ved Københavns Univer-
sitet fra den 1. September 1926 at regne, idet Ministeriet samtidig
udtalte, at det maatte anses for uforeneligt med Tjenestemandslovens
Regler, at en Tjenestemand samtidig oppebærer pensionsberettiget
Lønning i to offentlige Stillinger, hvorfor der ikke vilde kunne med-
deles Overkirurg Kjærgaard fast Ansættelse saa længe han stod i fast
pensionsgivende Tjenesteforhold til Københavns Kommune; Ministeriet
udbad sig derfor nærmere Meddelelse om, hvorledes Forholdet til
Københavns Kommune vilde kunne ordnes.
Foranlediget ved, at fire af Ansøgerne til Embedet, dels i deres
Bemærkninger til Udvalgsindstillingen og dels i en Skrivelse til Kon-
sistorium af 2. Juni 1926, dels endelig i en Skrivelse til Undervisnings-
ministeriet af 15. s. M., havde fremsat Klage over den Maade, hvorpaa
Reglerne i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 angaaende Professorers
Ansættelse ved denne Sags Behandling var iagttaget, udtalte Mini-
steriet, efter at det fra Fakultetet og Konsistorium havde indhentet en
Udtalelse om de fire Ansøgeres Skrivelse af 15. Juni 1926, følgende:
Med Hensyn til den af fire af Ansøgerne til det paagældende
Professorat fremsatte Klage over den Maade, hvorpaa Reglerne i kgl.
Anordning af 26. Juni 1918 angaaende Professorers Ansættelse er iagt-
taget, skal man under Henvisning til D'Herrers Skrivelse af 30. Juni
(102/26) udtale, at Ministeriet med Dem er enig i, at de formelle
Regler i nævnte Anordning foreligger overholdt. Det Punkt, der
specielt har givet Anledning til den fremsatte Klage, nemlig det i
Komitéens Motivering trufne Valg af Rækkefølge for Omtalen af ikke-
indstillede Ansøgere, ligger udenfor disse Regler, idet der ikke i Anord-
ningen indeholdes Forskrifter om dette Forhold. Ministeriet undlader
imidlertid ikke at udtale, at naar der — som i det foreliggende Tilfælde
— afgives en Indstilling, der kun gaar ud paa Forslag om Ansættelse
af en bestemt Ansøger, men ikke indeholder noget subsidiært Forslag,
ej heller nogen Udtalelse om, hvilke Ansøgere der foreslaas som Del-
tagere i en eventuel Konkurrence, nødvendiggør Indstillingen kun en
Motivering for, at den indstillede foretrækkes, altsaa en Vurdering af
hans Kvalifikationer i Forhold til hver enkelt af de andres, men ikke
en indbyrdes Vurdering af disse sidste. Komitéen har i det foreliggende
Tilfælde heller ikke ladet sin Omtale af de ikke-indstillede Ansøgere
konkludere i en saadan sammenlignende Vurdering, men det vilde da
efter Ministeriets Opfattelse have været rigtigere, om Komitéen for
disse Ansøgeres Vedkommende havde valgt en neutral Rækkefølge
for Omtalen af dem, f. Eks. den alfabetiske Orden, fremfor en Række-
Universitetets Aarbog.
5
34
følge, der, selv om den maaske er tilfældig, dog leder Tanken hen paa
en indbyrdes Vurdering, der ikke har fundet positivt Udtryk og efter
Indstillingen heller ikke var nødvendig.
— Ved Undervisningsministeriets Resolution af 6. Marts 1926 blev
der meddelt Professor Dr. Th. Rovsing Fritagelse for sit Undervis-
ningsarbejde af Helbredshensyn i Foraarssemestret 1926, og efter Ind-
stilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium blev det
bifaldet, at Undervisningen i klinisk Kirurgi i det nævnte Tidsrum
samt Eksaminationen i dette Fag i Eksamensterminen Sommeren 1926
overdroges Professor, Dr. V. Schaldemose, og, at den ellers Professor
Schaldemose paahvilende Undervisning i kirurgisk Praktikantklinik i
Foraarssemestret 1926 overdroges 1. Reservekirurg ved Rigshospi-
talets Afdeling C, Christian Rovsing samt at der herfor udbetaltes ham
et Honorar af 1350 Kr. + midlertidigt Tillæg af Universitetets Udgifts-
post a. 12. Vikarudgifter for Finansaaret 1926—27.
g. Oprettelse af et Professorat i biologisk (fysiologisk) Kemi under det
lægevidenskabelige Fakultet.
(J. Nr. 188/24).
Under 31. Marts 1924 indsendte det lægevidenskabelige Fakultet
følgende Andragende:
Det lægevidenskabelige Fakultet tillader sig herved at indgaa til
det høje Ministerium med Anmodning om, at der under Fakultetet
oprettes et ordinært Professorat i fysiologisk Kemi.
Som det vil være Ministeriet bekendt, indtog den fysiologiske
Kemi en meget beskeden Plads i den fysiologiske Undervisning, da
Professoratet i Fysiologi oprettedes ved Universitetet i Aaret 1829,
medens den komparative Anatomi dengang spillede en meget vigtig
Rolle indenfor Faget, saaledes som det her i Landet doceredes af
Eschricht.
Efter Panums Ansættelse i Aaret 1864 begyndte allerede den
fysiologiske Kemi at spille en stadig større og større Rolle, hvilket
bl. a. gav sig Udslag i Indførelse af systematiske praktiske fysiologisk-
kemiske Kurser for Studenterne. Kurserne var til en Begyndelse frivil-
lige men gjordes senere obligatoriske.
I endnu højere Grad end Panum var Bohr klar over den store
Betydning, den fysiologiske Kemi efterhaanden havde faaet for de
medicinske Studerende, ikke alene for deres rent teoretiske Uddannelse
men ogsaa for deres senere Undervisning i de praktiske Fag. Dette
bevirkede, at Bohr fik ansat en fast Assistent, hvis Hovedopgave det
blev under Professorens Overledelse dels at lede de fysiologisk-kemi-
ske Øvelser dels at holde Forelæsninger og Eksaminatorier over
fysiologisk Kemi.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	35
Det mægtige Opsving, den fysiologiske Kemi har taget i de senere
Aar, hovedsagelig grundet paa Fysikens og Kemiens rivende Udvik-
ling, har bevirket, at den, der fuldtud skal beherske dette for Medicinen
grundlæggende Fag, maa have en helt anden og langt mere omfattende
fysisk-kemisk Uddannelse end den, der tidligere krævedes af en fysi-
ologisk Kemiker.
Det har da ogsaa vist sig, at Fakultetet, hvor det drejede sig om
at bedømme Doktordisputatser af rent fysiologisk-kemisk Indhold, har
maattet søge Bistand hos Universitetetslærere udenfor Fakultetet.
Hvor berettiget og nødvendig Oprettelsen af et Professorat i fysi-
ologisk Kemi ved vort Universitet nu maa siges at være, fremgaar
bl. a. deraf, at vort Naboland Sverige forlængst, paa et Tidspunkt, da
den fysiologiske Kemi ikke paa langt nær havde naaet den Udvikling
som nu, ved Siden af de sædvanlige Professorater i Fysiologi, har
oprettet ordinære Lærerpladser i fysiologisk Kemi (medicinsk Kemi)
ved alle dets tre medicinske Læreanstalter (Lund, Stockholm og
Uppsala).
Det følger af sig selv, at Oprettelsen af et ordinært Professorat
i fysiologisk Kemi maa fordre Indretningen af et særligt Laboratorium.
Under de nuværende vanskelige økonomiske Forhold vil dette vel
næppe kunne realiseres straks; dog kan Fakultetet — efter derom at
have forhandlet med Bestyreren af Universitetets fysiologiske Labo-
ratorium — udtale, at et saadant Laboratorium, selvom det nødven-
digvis maa blive indenfor meget beskedne Rumforhold, foreløbig vil
kunne indrettes i det nuværende fysiologiske Laboratorium, samt at
Udgifterne herved næppe vil blive af væsentlig Betydning udover
Udgifterne til Ansættelsen af en Assistent.
Ud fra de her fremførte Betragtninger er det, at det lægeviden-
skabelige Fakultet tillader sig at foreslaa Oprettelsen af et ordinært
Professorat i fysiologisk Kemi.
Dette Forslag blev fremsendt til Undervisningsministeriet med
Konsistoriums Tilslutning men blev ikke optaget paa Normeringsloven
for 1925—26.
Under 24. April 1925 fornyede Fakultetet sit Andragende, som
atter blev indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning.
Imidlertid havde Universitetet fra de to amerikanske Fonds,
»Rockefeller Foundation, Division of Medical Education« og »Inter-
national Education Board« modtaget Tilsagn om en Bevilling til Op-
førelse af en større Laboratoriebygning for de fysiologiske Viden-
skaber. (Det nærmere herom vil blive meddelt i et senere Hefte af
Aarbogen). Efter Planen for denne Laboratoriebygning vilde der her
blive indrettet 5 Laboratorier, deraf et for biologisk Kemi, og der for-
udsattes saaledes Ansættelse af en særlig Leder for dette Laborato-
rium og Professor i Faget.
36
Herefter blev der paa Normeringsloven for 1926—27, jir. Rigs-
dagstidende for 1924—25, Tillæg A. Sp. 4736 tilvejebragt Hjemmel for
Oprettelsen af et Professorat i biologisk (fysiologisk) Kemi under det
lægevidenskabelige Fakultet.
Om Professoratets Besættelse vil blive givet Meddelelse i Aar-
bogen for 1926-—27.
h. Professor, Dr. phil. Otto Jespersens Afgang fra Universitetet og Docent,
Dr. phil. Aage Brusendorffs Ansættelse som Professor i engelsk Sprog og
Litteratur.
(J. Nr. 208/25).
Ved kgl. Resolution af 27. Maj 1925 blev der meddelt Professor i
engelsk Sprog og Litteratur ved Universitetet, Dr. phil. et litt. et. jur.
Jens Otto Harry Jespersen Afsked efter Ansøgning paa Grund af
Alder fra det nævnte Embede i Naade og med Pension fra den 31.
August 1925 at regne.
Samtidig blev det saaledes ledigt blivende Embede efter Indstil-
ling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium opslaaet ledigt og
under 10. Juni og 10. September 1925 blev de indkomne;4 Ansøgninger,
nemlig fra Dr. phil. C. A. Bodelsen, Docent i engelsk Sprog og Litte-
ratur ved Universitetet, mag. art. Aage Brusendorff, cand. mag.
Torsten Dahl og Lektor i Dansk ved Londons Universitet, cand. mag.
J. H. Helweg tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme Ansøgernes Kvalifikationer nedsatte aet filosofi-
ske Fakultet i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et
Udvalg bestaaende af Professorerne Dr. N. Bøgholm, Dr. V. Grønbech,
Dr. Otto Jespersen, Dr. Chr. Sarauw og Dr. Vald. Vedel. Dette Udvalg
afgav under 10. November 1925 følgende Indstilling til Fakultetet:
Til Besættelsen af det ledige Professorat i Engelsk har der meldt
sig 4 Ansøgere: cand. mag. Torsten Dahl, Dr. phil. C. A. Bodelsen,
Docent Aage Brusendorff og Lektor Helweg.
Ved Bedømmelsen af disses Kvalifikationer har Udvalget deit sig
i et Flertal og et Mindretal, som har afgivet følgende Betænkninger:
Undertegnede Flertal Otto Jespersen, Chr. Sarauw, Vald. Vedel
og N. Bøgholm skal udtale følgende om de fire Ansøgeres Kvalifika-
tioner:
Cand. mag. Torsten Dahl er en ung Mand, til hvem man bl. a. paa
Grund af hans udmærkede Eksamen, nærer store Forhaabninger, men
han har foreløbig ikke præsteret noget, der viser, at han er egnet til
at overtage den ledige Post.
Dansk Lektor i London Cand. mag. Helweg har gennem et fler-
aarigt Ophold i England erhvervet sig særdeles gode Kundskaber i
engelsk Sprog og med Hensyn til engelsk Tankesæt, ligesom han har
indlagt sig Fortieneste af Danmark (og England) ved sin Universi-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
37
tetsvirksomhed som Lektor i vort Sprog og dets Litteratur; men hans
Arbejde har ligget paa helt andre Felter end den vordende Professor
i Engelsk ved Universitetet vil faa at beskæftige sig med. Lektor
Helweg har, ligesaalidt som cand. mag. Dahl, udgivet noget litterært
Arbejde.
Dr. phil. C. A. Bodelsen har skrevet en meget dygtig Disputats,
der er blevet overordentlig gunstigt bedømt i flere ledende engelske
Blade. Dens Emne (Victoriansk Imperialisme) ligger imidlertid i Ud-
kanten af det ledige Professorats Omraade, hvilket ogsaa viste sig i,
at den ene af Opponenterne ved Disputatsen maatte hentes blandt de
historiske Professorer. Med al Anerkendelse af Dr. Bodelsens viden-
skabelige Evner og af hans meget gode Kundskaber i Faget som Hel-
hed, mener vi, at han ubetinget maa staa tilbage for den fjerde Ansøger-
Dr. Aage Brusendorff blev for over fire Aar siden ansat som Docent
i Engelsk væsentligt i Betragtning af den ualmindelig dygtige Afhand-
ling om Chaucer, som han den Qang lige havde faaet antaget til
Forsvar for Doktorgraden. Da der kort efter blev vedtaget en Bestem-
melse om, at Doktorafhandlinger kunde affattes paa et fremmed Sprog,
var det naturligt, at han af Hensyn til Emnets Beskaffenhed ønskede,
at Disputatsen skulde fremtræde i engelsk Sprogform. Dette har
været en af Grundene til Afhandlingens forsinkede Fremkomst. Bogen
er nu udkommet og Disputatsen fandt Sted den 29. Oktober 1925.
Foruden at henvise til Opponenternes gunstige Dom, skal vi fremhæve,
at Disputatsens Emne: The Chaucer Tradition, er af væsentlig Be-
tydning for Engelskfilologien. Dernæst er Behandlingsmaaden af
meget omfattende Art. Forfatteren belyser sit Stof ud fra historiske,
litterære, kulturhistoriske og sproglig-filologiske Synspunkter og
frembringer værdifuldt nyt.
Hertil kommer, at Docent Brusendorff i en Aarrække har vist sig
som en dygtig Universitetslærer, der med Iver har taget flere Sider
af Faget op i sin Undervisning og i Virkeligheden har gjort samme
Arbejde som en Professor; han har ogsaa energisk taget Del i det
almindelige Fakultetsarbejde, f. Eks. ved den nye Eksamensordning.
Vi skal derfor indstille Docent Dr. Aage Brusendorff til det ledige
Professorat, idet vi udtaler, at vi ikke kan tænke os, at nogen Kon-
kurrence skulde kunne ændre vort Syn paa nærværende Sag.
Mindretallet, Vilh. Grønbech, har afgivet følgende Udtalelse;
Hr. cand. mag. Dahl har endnu ikke givet nogen Prøve paa sine
videnskabelige Evner og kan derfor ikke umiddelbart komme i Be-
tragtning.
Hr. Lektor Helweg har dels som Lektor ved University College
i London, dels som indbudt Forelæser i Cambridge udført et betyde-
ligt og fortjenstfuldt Universitetsarbejde, som er højt vurderet af
ledende engelske Universitetsmænd. Han er i Besiddelse af et intimt
Kendskab til engelske Kulturforhold som vort Universitet gerne vilde
40
tilføjes, at i nøje Tilknytning til denne nævnte Forandring er den Ma-
gisterkonferens, der kan tages under Docenturet, fra en Magisterkon-
ferens i Musikhistorie omdannet til en Magisterkonferens i Musik-
videnskab, og at jeg, i den Tid jeg har været ansat ved Universitetet,
har læst over samtlige tre Discipliner.
Ved Indførelse af Faget Sang som Bifag ved Skoleembedseksamen
blev der paalagt mig en yderligere forøget Undervisningspligt. Inden
for dette Fag paahviler det mig at undervise i Musikhistorie og i Mu-
sikteori, i hvilke Discipliner der eksamineres til Skoleembedseksamen.
Da Stoffet til denne Eksamen ikke kan gennemgaas paa et enkelt Aar,
maa jeg inden for denne Gruppe af Studenter stedse have to Hold
Studerende (et yngre og et ældre) med tre Timer ugentlig Undervis-
ning for hvert Hold. Hertil kommer et meget omfattende Hjemme-
arbejde med Rettelse af teoretiske Opgaver, der er uomgængelig nød-
vendige for Teoriundervisningen,' — ikke mindst af Hensyn til den
skriftlige Opgave i Satsskrivning, som ifølge Reglerne for Skoleem-
bedseksamen fordres ved den afsluttende Prøve. Da Stoffet ved Ma-
gisterkonferens og Stoffet ved Skoleembedseksamen ikke falder sam-
men, maa jeg saaledes undervise ialt tre særskilte Grupper af Stu-
derende med hver sin Række af Forelæsninger og Øvelser.
Dels denne omfattende Forøgelse af Undervisningspligten, — dels
den ovenfor omtalte stærke Udvidelse af Docenturets videnskabelige
Virkefelt, dels endelig det meget betydelige Ansvar, der ved disse
Nyordninger er blevet paalagt Læreren i Musikvidenskab (foruden det
alt paapegede, endvidere Indseende med Undervisningen i Tale og
Sang, med de Studerendes Arbejde paa Instrumentalomraadet, med
Laboratoriearbejde — samt Ansvaret overhovedet ved dette nye Fags
Indrettelse og Gennemførelse og ved den Omlægning af Faget i den
lærde Skole, der bliver Følgen af Fagets Oprettelse ved Universitetet)
— mener jeg at turde fremføre som Motivering tor min Ansøgning om
Forandring af Docenturet til Professorat.«
Det filosofiske Fakultet fremsendte dette Andragende med sin
varmeste Anbefaling, idet Fakultetet bl. a. udtalte:
»Docent Abrahamsens Arbejde ved den nye Eksamensordning
er blevet af en ganske anden Art end hans Forgængers, Professor
Hammerichs. Professor Hammerich havde som Docent i Musikhisto-
rie kun Arbejde med Uddannelse af et meget begrænset Antal Stu-
derende, der forberedte sig til Magisterkonferens i Musikhistorie. Fa-
get Musikhistorie blev ved Professor Hammerichs Afgang udvidet til
Musikvidenskab, og ved den nye Skoleembedseksamensordning er
Faget blevet Bifag, for efter Skolens Ønske at muliggøre Universitets-
uddannelse af den højere Skoles Lærere i Sang og Musik. Denne nye
Ordning vil paalægge den eneste Universitetslærer i Faget et saa ud-
videt og i det hele saa omfattende Arbejde at det ikke kan bestrides af
en Docent, af hvem det kun kan forlanges, at han stiller en Del af sin
41
Arbejdskraft til Universitetets Raadighed. Fakultetet indstiller derfor,
at Docenturet i Musikvidenskab ændres til et ordinært Professorat.«
Herefter indstillede Konsistorium under 9. November 1925, at de)
paa Normeringsloveri for 1926—27 tilvejebragtes Hjemmel for Om-
dannelsen af Docenturet i Musikvidenskab til et Professorat. Konsi-
storium udtalte bl. a. følgende:
»Som eneste Repræsentant for et omfattende Fag, i hvilket der
ved flere af Udlandets Universiteter er ikke et men flere Professorater
— et Fag der endda er nyt ved vort Universitet og derfor vil stille
særlig store Fordringer til Læreren med Hensyn til Tilrettelæggelsen
af Undervisningen og Udarbejdelse af Lærebøger — vil der komme til
at paahvile Docent Abrahamsen et saa stort og fuldt ud selvstændigt
videnskabeligt Arbejde, at det helt og holdent vil beslaglægge hans
Tid. Det maa derfor baade under Hensyn til Fagets Karakter og un-
der Hensyn til Omfanget af det Arbejde, som det vil kræve af sin
Repræsentant, siges at være paakrævet, at Docenturet i Musikviden-
skab omdannes til et Professorat.«
Herefter blev der paa Normeringsloven for 1926—27 tilvejebragt
Hjemmel for Omdannelsen af det ordinære Docentur i Musikvidenskab
til et ordinært Professorat i samme Fag, jfr. Rigsdagstidende 1925
—26, Tillæg A., Sp. 4734—36 og ved kgl. Resolution af 11. April 1926
blev Docent, Dr. phil. Erik Abrahamsen udnævnt til Professor fra d.
1. s. M. at regne.
k. Professor. Dr. phil. Verner Dahlerups Afgang fra Universitetet og
Docent, Dr. phil. Johannes Brøndum-Nielsens Ansættelse som Professor i
nordiske Sprog.
(J. Nr. 140/26).
Ved kgl. Resolution af 12. Marts 1926 blev der meddelt Professor
i nordiske Sprog ved Universitetet, Dr. phil. Karl Verner Hornemann
Dahlerup Afsked paa Grund af Svagelighed i Naade og med Pension
fra d. 31. August 1926 at regne.
Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium blev
det saaledes ledigt blivende Embede opslaaet ledigt, og under 26.
Marts 1926 blev den eneste indkomne Ansøgning fra Docent, Dr. phil.
Johs. Brøndum-Nielsen, tilstillet Universitetet til Erklæring.
Allerede for længere Tid tilbage havde Docent Brøndum-Nielsen
andraget om Omdannelse af det af ham beklædte Docentur i nordiske
Sprog til et ekstraordinært Professorat i samme Fag, idet han under
28. Januar 1924 indsendte Andragende herom til det filosofiske Fa-
kultet. Fakultetet og Konsistorium indstillede herefter, at der paa
Finansloven for 1925—26 oprettedes et ekstraordinært Professorat for
Docent Brøndum-Nielsen, men Ministeriet meddelte i Skrivelse af 11.
Universitetets Aarbog.	6
42
Oktober 1924 at man ikke havde set sig i Stand til at imødekomme
Andragendet.
Under Budgetbehandlingen til Finansloven for 1926—27 indgav
Fakultetet og Konsistorium paany Andragende om Professoratets Op-
rettelse og paa Finanslovforslaget for 1926—27 blev der af Ministeriet
stillet Forslag herom, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Tillæg A., Sp.
1731—32. Forslaget blev imidlertid atter udtaget under Finanslovsbe-
handlingen, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Tillæg B., Sp. 1735—38,
idet Ministeriet efter at Professor Dahlerup havde ansøgt om Afsked
ikke mente at. kunne opretholde Forslaget.
Til at bedømme Docent Brøndum-Nielsens Ansøgning om det af
Professor Dahlerup beklædte Embede nedsatte det filosofiske Fakultet
et Udvalg, bestaaende af Professorerne, Dr. phil. et litt. isl. Finnur
Jonsson, Dr. phil. Verner Dahlerup og Dr. phil. Vilh. Andersen, som
under 19. April 1926 afgav følgende Indstilling til Fakultetet:
»Dr. J. Brøndum-Nielsen, der er født 1881 og Dr. phil. 1914, har
været ansat som Docent i nordiske Sprog siden 1919 og har i den
Tid virket paa en særdeles fyldestgørende Maade, idel han ved sin
Deltagelse baade i Undervisningen og Eksaminer har udført en Pro-
fessors Gerning. Hans videnskabelige Virksomhed har i den senere
Tid hovedsagelig bestaaet i Udgivelsen af de gamle danske Love, som
han har dejtaget i og ledet paa en fortréeffelig Maade.
Vi mener derfor, at Dr. J. Brøndum-Nielsen er fuldtud
kvalificeret til at beklæde det nævnte Professorat. Man tillader sig at
minde om, at han af Fakultetet tidligere er bleven indstillet til at opnaa
et ekstraordinært Professorat, som kunde ventes at ville blive bevilget
af Regering og Rigsdag.«
Efter at Fakultetet og Konsistorium havde sluttet sig til denne
Indstilling, der i Henhold til Anordningens § 4 havde været tilstillet
Ansøgeren, som indsendte en Svarskrivelse, blev ved kgl. Resolution
af 3. Maj 1926 Docent, Dr. phil. Johannes Brøndum-Nielsen udnævnt
til Professor i nordiske Sprog ved Københavns Universitet fra d. 1.
September 1926 at regne. Samtidig blev han ved Undervisningsmini-
steriets Resolution af 7. Maj 1926 konstitueret i Embedet fra d. 1. April
1926 at regne.
1. Mag. art. Jørgen Jørgensens Ansættelse i det ved Professor, Dr. phil.
C. N. Starckes Dod ledigt blevne Embede som Professor i Filosofi.
(J.Nr. 161/26).
Den 7. Marts 1926 afgik Professor i Filosofi ved Universitetet,
Dr. phil. C. N. Starcke ved Døden.
Under 9. Marts 1926 tilskrev Professorerne, Dr. phil. Fr. Brandt
og Dr. phil. Victor Kuhr det filosofiske Fakultet saaledes:
43
»I den Nødstilstand, hvori den propædeutiske Undervisning er
bragt ved Prof. Starckes Sygdom og Død, tillader vi Undertegnede os
som den eneste tilfredsstillende Udvej, vi har kunnet tænke os af de
derved opstaaede Vanskeligheder, der jo for Studenternes Skyld kræ-
ver den hurtigst mulige Afhjælpning, at foreslaa: at det overdrages
mag. art. J. Fr. Jørgensen med det kortest mulige Varsel at føre den
afbrudte Undervisning videre indenfor de af Prof. Starcke fastlagte
Rammer, idet Spørgsmaalet om Ordningen af Eksaminationen til Som-
mer udskydes til senere Afgørelse. Da Magister Jørgensens faglige
Kvalifikationer formentlig er tilstrækkelig velkendte, skal vi indskrænke
os til at oplyse, at han tidligere har manuduceret til Filosofikum i Prof.
Starckes Pensum, og at han har erklæret sig villig og i Stand til at
efterkomme en eventuel Opfordring. Idet vi endnu kun tilføjer, at
Prof. Starcke selv i sin sidste Samtale med Prof. Kuhr, hvor de bl. a.
drøftede den ved en mulig Forhaling af hans Sygdom og Ferie op-
staaede Eventualitet, har udtalt sig for den ovfr. foreslaaede Ordning
som den eneste efter hans Mening tænkelige Løsning, skal vi henstille,
at Afgørelsen af denne for Studenterne saa presserende Sag frem-
skyndes det mest mulige.«
I Skrivelse af 13. Marts 1926 sluttede det filosofiske Fakultet sig
hertil og foreslog tillige, at der tillagdes Magister Jørgensen et Hono-
rar af 1000 Kr. + midlertidigt Tillæg for den nævnte Undervisning.
Efter at denne Indstilling under 16. Marts 1926 var blevet ind-
sendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning, bifaldt Ministeriet
under 20. Marts 1926, at Magister Jørgensen fik overdraget Vare-
tagelsen af den ved Professor Starckes Død afbrudte Undervisning i
filosofisk Propædeutik fra d. 22. s. M. indtil Begyndelsen af den filo-
sofiske Eksamen i Sommeren 1926 og at der herfor tillagdes ham et
Honorar af 1000 Kr. + midlertidigt Tillæg at afholde af Universitetets
Udgiftspost a. 12. for Finansaaret 1926—27.
Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet og Konsistorium var
desuden Embedet blevet opslaaet ledigt og under 26. April 1926 blev
de indkomne to Ansøgninger, nemlig fra mag. art. Jørgen Jørgensen
og Dr. phil. S. Ranulf af Ministeriet tilstillet Universitetet til Erklæ-
ring.
Til at bedømme de indkomne Ansøgninger nedsatte Fakultetet i
Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg bestaaende
af Professorerne, Dr. phil. Frithjof Brandt, Dr. phil. Victor Kuhr og
Dr. phil. Edgar Rubin. Dette Udvalg afgav under 5. Maj 1926 følgende
enstemmige Indstilling til Fakultetet:
»Magister Jørgensen er ved sin Kundskabsfylde, sin videnskabe-
lige Modenhed og store Arbejdsevne fuldtud kvalificeret til det ledige
Professorat. Han har, som det fremgaar af Bedømmelserne af Besva-
relserne af Universitetets Prisopgave i Filosofi 1913 (Schopenhauers
Erkendelsesteori i dens Forhold til Kants) og af Videnskabernes Sel-
44
Universitetet 1925—26.
skabs Prisopgave 1924, samt af Professor Høffdings Udtalelse med
Henblik paa hans Deltagelse i Professorkonkurrencen i 1922, arbejdet
paa en Maade, der har vundet ham megen Anerkendelse.
Ved mindre Bøger om Bergson og om Paul Natorp, ved en Række
Anmeldelser, Artikler og Afhandlinger, har han vist sig at være godt
orienteret paa forskellige filosofiske Omraader. Hans Hovedarbejde
(der foreligger i Manuskript) er en Besvarelse af Videnskabernes Sel-
skabs Prisopgave i Filosofi for 1924—25 med Titlen: Den formelle
Logik, dens Udvikling og Hovedgrene, samt dens Forhold til Mate-
matik og Filosofi. Dette Arbejde (paa 1034 maskinskrevne Sider) er
ment som en Haandbog i alle herhen hørende Spørgsmaal. Forfatte-
ren synes fuldtud at beherske den foreliggende Litteratur angaaende
Logik, Logistik etc. og er nøje inde i den højere Matematik og dens
erkendelsesteoretiske Grænseomraade. Med stor Klarhed og over-
legen Sikkerhed, med saglig begrundet Forsigtighed og med stadig
vaagen kritisk Sans behandles den klassiske Logik, den symbolske
Logik og den moderne Logistik, samt Forholdet mellem denne og
Matematiken. Den udførlige i Enkeltheder gaaende Fremstilling af til
dels yderst vanskelige Emner er særdeles værdifuld. I det store Ar-
bejde findes indkapslet en Række paa meget omfattende Kendskab til
Speciallitteraturen hvilende Specialundersøgelser af betydelig Værdi
f. Eks. angaaende Aristoteles' Opfattelse af Logiken, Kants Lære om
Logik og Matematik, Forholdet mellem Matematik og Anskuelse, Be-
grebet Intuition, Tænkningens Psykologi, Forholdet mellem Logik og
Psykologi, Forholdet mellem Sprogvidenskab og Logik, Logikens Gen-
standslære og Logikens Forudsætninger.
Da der for Tiden inden for de eksakte Naturvidenskaber og Mate-
matiken foregaar Ting, der er overmaade betydningsfulde for Filo-
sofien, er det særdeles værdifuldt, at en af de filosofiske Professorer
har Forudsætninger for at følge med her.
Dr. Ranulfs Studier gaar i overvejende Grad i sociologisk Ret-
ning. Ved Rejser til Tyskland, Frankrig og Amerika har han søgt at
dygtiggøre sig især med det sociologiske Studium for Øje, et meget
værdifuldt Felt, paa hvilket der netop for Tiden udføres et betydnings-
fuldt Forskningsarbejde. Dr. Ranulfs Disputats, der bevæger sig paa
Grænsen af klassisk Filologi, Filosofihistorie, Logik og Sociologi har
vakt ikke ringe Interesse. Den har baade vundet Anerkendelse, som
bl. a. vedlagte paaagtelsesværdige Udtalelse af Wilamowitz-Moellen-
dorff vidner om, og har ægget til Modsigelse. Med Henblik paa Dis-
putatsen, den lille religionspsykologiske Studie »Dionysos« og andre
mindre Arbejder, der foreligger fra Dr. Ranulfs Haand, kan det siges,
at han arbejder maalbevidst og ihærdigt. Han har udpræget Sans for
Problemernes Brod, og han formaar med Klarhed og stor argumen-
tativ Styrke at holde en Tankegang fast og føre den skarpt igennem.
Alsidig Skønsomhed gør sig endnu ikke saa stærkt gældende hos
denne kundskabsrige, lovende Skribent, som man maaske kunde ønske.
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	45
I Henhold til ovenstaaende Karakteristik at de to Ansøgeres Kva-
lifikationer skal vi indstille, at Magister Jørgensen udnævnes til at
beklæde det ledige Professorat.«
Udvalgets Indstilling var i Henhold til § 4 i den fornævnte An-
ordning blevet tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. Ranulf indsendte en
Svarskrivelse.
Under 18. Maj 1926 afgav det filosofiske Fakultet sin Indstilling,
hvori meddeltes, at Udvalgsindstillingen havde været behandlet paa
et Fakultetsmøde og her var blevet tiltraadt af et Flertal af de til-
stedeværende Medlemmer af Fakultetet og i Henhold til § 5 i den
fornævnte Anordning indstillede Fakultetet derfor, at mag. art. Jør-
gen Jørgensen ansattes i det ledige Embede.
Efter at denne Indstilling med Konsistoriums Tilslutning var ind-
sendt til Ministeriet, blev ved kgl. Resolution af 29. Maj 1926 mag. art.
Jens Jørgen Frederik Theodor Jørgensen udnævnt til Professor i Filo-
sofi ved Københavns Universitet fra d. 1. Juni 1926 at regne.
in. Professor, Dr. phil. A. B. Drachmanns Afgang fra Universitetet og
Dr. phil. Carsten Hoegs Ansættelse soni Professor i klassisk Filologi.
(J. Nr. 160/26).
Ved kgl. Resolution af 14. April 1926 blev der meddelt Professor
i klassisk Filologi ved Universitetet, Dr. phil. A. B. Drachmann Afsked
efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade og med Pension fra den
1. September 1926 at regne.
Efter Indstilling af det filosofiske Fakultet og Konsistorium blev
det saaledes ledigt blivende Embede opslaaet ledigt, og under 15. Maj
1926 blev de to indkomne Ansøgninger, nemlig fra Dr. phil. Carsten
Høeg og Bibliotekar, Dr. phil. Hans Ræder tilstillet Universitetet til
Erklæring.
Til at bedømme Ansøgningerne nedsatte det filosofiske Fakultet
i Henhold til § 3 i kgl. Anordning af 26. Juni 1918 et Udvalg, be-
staaende af Professorerne Dr. phil. A. B. Drachmann, Dr. phil. Wil-
liam Norvin og Dr. phil. Holger Pedersen, som under 17. Juni 1926
afgav følgende Indstilling til Fakultetet:
Det til Bedømmelse af de indkomne Ansøgninger om det ledige
Professorat i klassisk Filologi ifølge Anordningens § 3 nedsatte Ud-
valg har delt sig i et Flertal og et Mindretal.
Flertallet (Professorerne A. B. Drachmann og Holger Pedersen)
udtaler følgende:
Dr. H. H. Ræder, der er født 1869, har en ikke ringe Produktion
af rent filologisk Art bag sig, der gør det muligt at skønne sikkert om
hans videnskabelige Kvalifikationer. Hans Disputats om Theodoret
(1900) er et solidt Arbejde, hvori der gøres Rede for den sidste kriste-
46
lige Apologets Overlevering paa Grundlag af selvstændige Haand-
skriftundersøgelser, og Theodorets Kilder og Arbejdsmaade bestem-
mes. Nær til den slutter sig Udgaven af Theodorets Apologi, hvori
Disputatsens Undersøgelser, supplerede med Kendskab til endnu et
vigtigt Haandskrift, udnyttes til for første Gang at fremstille en til
Nutidens Fordringer svarende, med fuldstændigt kritisk Apparat,
Kildesteder og Paralleler forsynet Tekst af den hidtil forsømte For-
fatter. Den i og for sig ikke særlig vanskelige Opgave, der dog kom-
pliceredes ved at visse Haandskrifter indeholder Interpolationer ved
Siden af ægte, selvstændig Overlevering, er løst med Dygtighed og
Samvittighedsfuldhed. — Ræders andet Hovedværk, der handler om
Platons filosofiske Udvikling, er fremkaldt ved et Prisspørgsmaal, ud-
sat af Videnskabernes Selskab. Det er en omhyggelig og grundig Ud-
redning af de mange og indviklede Problemer, som Platons filosofiske
Udvikling frembyder, derunder særlig Spørgsmaalet om Dialogernes
kronologiske Rækkefølge. Foruden at give en vel egnet Indledning i
Forskningens daværende Standpunkt indeholder Bogen talrige gode
Enkeltiagttagelser. Nye Synspunkter af banebrydende Betydning giver
den ikke, og i Behandlingen af det filosofiske Stof og af den kunstne-
riske Side af Platons Forfatterskab, er den forbavsende tør, under-
tiden endog noget pedantisk. — Ræders senere, mindre Arbejder om
Platon forandrer ikke noget i det Billede af hans Ejendommeligheder
som Forsker og Fremstiller, som Platonbogen giver. Visse af dem
præges af en vidt dreven Konservatisme i Behandlingen af Proble-
merne. Dr. Ræders tredie Hovedværk, Udgaven af Oreibasios, fore-
ligger jo endnu ikke for Offentligheden; vi tvivler dog ikke om, at det
vil være præget af de samme solide Egenskaber, som hans Udgave
af Theodoret. — Ved andre Arbejder, dels af mere populær Art
(Leksikonartikler), dels som Hjælper ved Udgiverforetagender (Tycho
Brahe), har Dr. Ræder yderligere dokumenteret sin solide filologiske
Metode og tillige vist sig vel bevandret paa Omraader af Filologien,
der ligger hans Specialstudier fjernt.
Den anden Ansøger, Dr. Carsten Høeg (født 1896) behandler i det
Værk, der hidtil er hans Hovedarbejde (Les Saracatsans, I 1925, II
1926) en moderne græsk Nomadestammes Sprog og til Dels dens
Etnografi. Dette er et i en hver Henseende fortræffeligt Arbejde.
Emnevalget er lykkeligt; indenfor den endnu uopdyrkede Del af ny-
græsk Dialektologi vilde det næppe have været muligt at finde et
andet Stof, som frembød lige saa stor almen og historisk Interesse.
Forberedelsen er omhyggelig; Forfatteren har ikke skyet nogen Møje
for dels at sikre sig et absolut paalideligt Materiale, dels at erhverve
sig de højst mangeartede Forudsætninger for den videnskabelige Be-
handling deraf. Og Udførelsen vidner om et sikkert videnskabeligt In-
stinkt og fuld Beherskelse af Metoden. Unægtelig falder et Emne fra
nygræsk Dialektologi i og for sig udenfor den kiassiske Oldtidsviden-
skabs Ramme; men for Forfatteren er dette Arbejde et Led i en Hel-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
47
hedsplan, som ingenlunde er den klassiske Filologi uvedkommende:
det græske Sprogs Historie. Dertil kommer, at Dr. Høeg allerede i
det foreliggende Arbejde gør det til et Hovedsynspunkt at fastslaa
Forholdet mellem Oldtid og Nutid ikke blot sprogligt, men ogsaa kul-
turelt. Det samme Synspunkt viser sig ogsaa i den lille Meddelelse
om Dialekten i Chimarra, som Dr. Høeg har offentliggjort paa Ny-
græsk i Tidsskriftet 'Aftryvd 36, 289—304. Den klassiske Filologi, Dr.
Høegs Eksamensstudium, er saaledes ogsaa i disse nygræsk-dialekto-
logiske Arbejder den moderlige Jord, som han drager Omsorg for at
blive i Berøring med.
Efter Fuldendelsen af »Les Saracatsans« kastede Dr. Høeg sig
over et Arbejde, som helt falder inden for klassisk Filologi: Udgivel-
sen af Det kongelige Biblioteks græske Papyri, et Arbejde, som han
forberedte ved Studieophold i Paris, senere i Berlin. Imidlertid er han
endnu ikke naaet til at forelægge den synlige Frugt af dette Arbejde,
der nødvendigvis maa lægge Beslag paa en rum Tid. Hans Produk-
tion inden for den egentlige klassiske Filologi omfatter derfor indtil
videre i det væsentlige kun tre korte Afhandlinger, der imidlertid er
hentede fra ret forskellige Omraader, (Homer-Overleveringen, old-
græsk Dialektbestemmelse, den byzantinske Musiks Teori i dens For-
bindelse med Oldtiden) og vidner baade om Skarpsindighed og god
Metode og ikke mindst om en selvstændig Forskerpersonlighed, der
selv er grebet af en personlig Interesse for Problemerne og derfor
evner at vække Interesse for dem.
Man kan saaledes ikke være i Tvivl om, at vi i Dr. Høeg har en
udpræget videnskabelig Begavelse. Han har hidtil med en mærkvær-
dig Sikkerhed løst de Problemer, han har stillet sig, og man har sikkert
Ret til at vente meget af ham.
Det vil fremgaa af den her givne Karakteristik af de to Ansøgere,
at Udvalget staar overfor en meget vanskelig Opgave, naar der skal
træffes et Valg mellem dem. Paa den ene Side staar en ældre Mand,
hvis Produktion giver et klart Billede baade af hans Fortrin og hans
Begrænsning, og som ikke kan antages at ville udvikle sig videre; paa
den anden Side en yngre, som allerede har præsteret fremragende
Arbejder, og som giver Anledning til meget store Forventninger. Begge
er utvivlsomt kvalificerede til et Professorat i klassisk Filologi, og vi
vilde uden Betænkelighed indstille enhver af dem, hvis han var ene
Ansøger.
En Konkurrence, der kunde synes en nærliggende Udvej, vil i
dette Tilfælde næppe være nogen Nytte til. Begge Ansøgere er godt
nok kendte, og Spørgsmaalet er i Virkeligheden det principielle, om
man skal foretrække en fuldmoden Mand af solide, men ikke glim-
rende Egenskaber, eller en yngre initiativrig Personlighed, der med
Sikkerhed kan ventes at ville tilføre Faget nyt Liv og friske Impulser.
Vi er, naar Sagen staar saaledes, ikke i Tvivl om, at det er i Fagets
og Universitetets Interesse at vælge den yngre Kraft, og mener der-
48
Universitetet 1925—26.
for at burde indstille Dr. Høeg til den ledige Plads som Professor i
klassisk Filologi.
Mindretallet (Professor William Norvin) kan i det Hele slutte
sig til Flertallets Karakteristik af Ansøgerne, men maa dog stærkere
fremhæve de gode Egenskaber ved Dr. Ræders Bog om Platons filo-
sofiske Udvikling, som stadig er anerkendt som et af de Værker, der
giver den bedste Vejledning til Studiet af den store Tænker. Medens
Mindretallet saaledes ogsaa kan tiltræde det første Stykke af Fler-
tallets Konklusion, at begge Ansøegere ubetinget maa anses for kvali-
ficerede, mener det, udfra de givne Præmisser, særlig den ældre An-
søgers omfattende, rent filologiske Produktion, at burde indstille Dr.
Ræder til den ledige Plads som Professor i klassisk Filologi.
Udvalgets Indstilling blev i Henhold til § 4 i den fornævnte An-
ordning tilstillet Ansøgerne, af hvilke Dr. Ræder indsendte Bemærk-
ninger til Indstillingen.
Den 29. Juni 1926 afgav Fakultetet sin Indstilling, hvori med-
deltes, at Udvalgsindstillingen havde været til Behandling paa et
Fakultetsmøde den 28. Juni 1926, og at Flertalsindstillingen var blevet
tiltraadt af mere end 2/3 af de tilstedeværende Medlemmer. Under
Henvisning til den fornævnte Anordnings § 5 indstillede Fakultetet
derfor, at Dr. phil. Carsten Høeg udnævntes til Professor i klassisk
Filologi. De -af Dr. Ræder til Udvalgsindstillingen fremsatte Bemærk-
ninger tog Fakultetet til Efterretning.
Efter at Fakultetets Indstilling var indsendt til Ministeriet med
Konsistoriums Tilslutning blev ved kgl. Resolution af 17. Juli 1926
Dr. phil. Carsten Høeg udnævnt til Professor i klassisk Filologi ved
Københavns Universitet fra den 1. September 1926 at regne.
n. Docent i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur William Thalbitzers
Udnævnelse til Professor extraordinarius i samme Fag.
(J. Nr. 141/24).
Under 23. Januar 1924 modtog det filosofiske Fakultet fra Docent
i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur, cand. mag. William Thal-
bitzer følgende til Undervisningsministeriet stilede Andragende:
»Herved ansøger jeg det høje Ministerium om at udvirke Hjemmel
for, at det normerede Docentur i grønlandsk (eskimoisk) Sprog og
Kultur, jeg for Tiden beklæder ved Københavns Universitet, indtil
videre gøres til et ekstraordinært Professorat. Til Motivering af denne
Forandring skal jeg anføre følgende:
1) at saaledes som i den sidste Tid Grønlands Forhold til Dan-
mark har udviklet sig internationalt, vilde det synes meget passende
og ønskeligt, om det danske Universitets Lærestol fik en mere frem-
skudt Position i den offentlige Bevidsthed end den, det blotte Docentur
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
49
frembyder. Den danske Regering kunde ogsaa paa denne Maade
understrege sit gamle historiske Forhold til Grønland.
2) at jeg, siden jeg i 1920 overtog Stillingen som Docent ved Uni-
versitetet, har faaet mine økonomiske Vilkaar saa stærkt forringede,
at jeg føler min mangeaarige Virksomhed som Videnskabsmand alvor-
lig truet.
Som Forfatter af en lang Række Skrifter om Grønland og Eski-
moerne mener jeg at have bidraget til at gavne Videnskaben og til,
baade her hjemme og i Udlandet, at have udbredt Kendskabet til vor
nordligste Koloni. Efter i Fjor at have afsluttet en Bog om Østgrøn-
land (i »Meddelelser om Grønland« 40. Bind), vilde jeg ønske at kunne
fortsætte dette Arbejde og samtidig i højere Grad end før at gøre min
Videnskab frugtbringende i min Universitetsvirksomhed.
Men det er mig for Tiden ganske umuligt, paa Grundlag af min
Lønning som Docent, at fyldestgøre de Fordringer, der videnskabelig
set stilles til min Virksomhed, da jeg ikke oppebærer nogen Ekstra-
Indtægter udenfor Docentgagen.
Min Stillings Vanskelighed ses ogsaa af Misforholdet mellem min
Gages Størrelse og mine uofficielle Repræsentationspligter: gennem
mine Skrifter (især de paa Engelsk) har jeg ofte haft den Tilfredsstil-
lelse at henlede udenlandske videnskabelige Institutioners Opmærk-
somhed paa mit Arbejde, saa at man gennem Korrespondance og Op-
fordringer til Samarbejde har lagt Beslag paa min Tid, hvorved jeg
direkte eller indirekte har kunnet gøre Udlandet takskyldigt til Dan-
mark for dets Indsats i Grønlands Udforskning; nogen kendelig Ind-
tægt har jeg ikke haft derved. Jeg kan eksempelvis anføre, at mit
første Arbejde (A Phonetical Study of the Eskimo Language, 1904)
blandt mange andre anerkendende Udtalelser i Udlandets Tidsskrifter
fremkalte en Erklæring i en Anmeldelse fra en ledende amerikansk
Videnskabsmand (P. E. Goddard) om, at dette Arbejde indeholdt »den
første fonetisk adækvate Behandling af et amerikansk (Indianer- eller
Eskimo-) Sprog« (med andre Ord, det indledte en Reform af den
amerikanistiske Sprogvidenskab). Et Par Aar efter (1906) blev det
overdraget mig — for Smithsonian Institution i Washington — at for-
fatte Afsnittet om Eskimoernes Sprog til »The American Handbook
of Indian Languages« (vol. 1), den eneste Udlænding, der fik en saa-
dan Opfordring. Siden 1917 er jeg Medredaktør af det i New York
udkommende og først da stiftede Tidsskrift »International Journal of
American Linguistics« (sammen med Franz Boas, Goddard og Uhlen-
beck). 1914 blev jeg udnævnt til korresponderende Medlem af Société
des Americanistes de Paris. To Gange har jeg repræsenteret Danmark
paa Amerikanistkongresser (i Wien 1908, i Rio Janeiro 1922). I 1913
blev jeg opfordret til at deltage i den af V. Stefansson ledede Ekspedi-
tion The Canadian Arctic Expedition, og blev af den kanadiske Rege-
ring indbudt til Forhandlinger med Ekspeditionens Leder i London:
Universitetets Aarbog.
7
50
efter nogen Forhandling med ham afslog jeg at deltage. — For den
danske Stats Midler har jeg, udsendt af Kommissionen for Ledelsen
af de geografiske Undersøgelser i Grønland, foretaget tre Rejser, der-
under to Overvintringer i Grønland, og staar nu i Begreb med at
tiltræde en fjerde 4-Maaneders Rejse til Vestkysten.
Hvis jeg i Fremtiden skal kunne opretholde min videnskabelige
Virksomhed i Forbindelse med min Stilling ved Universitetet, ser jeg
ingen anden Udvej end at anmode om den med en Professorudnæv-
nelse forbundne Lønforbedring.«
Det filosofiske Fakultet videresendte under 12. Februar 1924 dette
Andragende med sin varmeste Anbefaling, idet Fakultetet udtalte:
»W. Thalbitzer, der blev ansat som Docent i grønlandsk (eski-
moisk) Sprog og Kultur 1920, var allerede dengang forlængst aner-
kendt som en af de mest fremragende Kendere af eskimoisk Sprog og
Kultur, som han ved gentagne Ophold i Grønland havde erhvervet sig
Førstehaandskundskaber om. Hans mange Arbejder er anerkendte
overalt, hvor den Slags Studier drives. Særlig skal man fremhæve
hans sidste store Bog: »The Ammassalik Eskimo II: Language and
Folklore« i »Meddelelser om Grønland«, Bind XL (1913, omtr. 560
Sider), et i Virkeligheden enestaaende fyldigt og grundigt Arbejde om et
primitivt Samfunds Sprog og folkelige Overlevering, der sikkert lige-
som hans fonetiske Undersøgelse af Vestgrønlands Sprog vil faa
grundlæggende Betydning i videnskabelig Henseende.
Idet Fakultetet iøvrigt henviser til selve Andragendet og den med
dette følgende Fortegnelse over Docent Thalbitzers Arbejder, skal man
udtale, at det maa betragtes ikke blot som ønskeligt, men som nød-
vendigt, at denne udmærkede Forskers Arbejde fremtidig kan fore-
gaa uden Trykket af altfor store pekuniære Vanskeligheder, saa at
han udelukkende kan anvende sin Tid og sine Kræfter paa sit For-
skerarbejde. Derfor kan Fakultetet paa det bedste anbefale, at Docen-
turet ombyttes med et ekstraordinært Professorat.«
Efter at Andragendet under 16. Juni 1924 var blevet indsendt til
Ministeriet med Konsistoriums Anbefaling, meddelte Ministeriet
imidlertid under 11. Oktober 1924, at man ikke saa sig i Stand til at
stille Forslag paa Finanslovforslaget for 1925—26 om en Bevilling i
det nævnte Øjemed.
Under 28. Februar 1925 fornyede Docent Thalbitzer sit Andra-
gende, idet han henviste til sine tidligere Udtalelser og desuden anførte
bl. a. følgende:
»Den stigende Opmærksomhed for den Videnskab, jeg repræsen-
terer ved vort Universitet, skyldes ikke blot den Fart, der er kommet
i Udforskningen af Grønland — dels som det Polarland, hvorom Vi-
denskaben med Hensyn til de arktiske Naturforhold og Folkeslag hid-
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	51
til er naaet længst frem, dels som det danske Koloniland, overfor hvis
Befolkning Danmarks Kolonisationsmetoder i udpræget Grad har vun-
det international Opmærsomhed; — Interessen for mit Fag stammer
ogsaa fra Hensynet til hele det beslægtede Arbejdsfelt vest for Grøn-
land henimod Beringstrædet, der først langt senere end Grønland er
taget op til Undersøgelse, Eskimoernes og Nordindianernes Egne i
Kanada og Alaska, hvor Kanadas og U. S. A.'s Regeringer igennem
nogle faa Decennier har haft store Undersøgelsesforetagender i Gang,
og hvorfra nu sidst en dansk Ekspedition under Knud Rasmussen
bringer os nye, betydningsfulde Resultater. Mit Fags fremtrædende
Stilling skyldes ikke blot den i Øjeblikket vaagnende Interesse for Eski-
moerne, men bunder vel endnu dybere i Interessen for Naturfolkene.
Der røres her ved saa mange Problemer af sproglig, etnografisk og
kulturhistorisk Art, at det kræver et meget betydeligt Arbejde at følge
med paa dette Omraade.«
Efter at dette Andragende med Fakultetets og Konsistoriums Til-
slutning var blevet indsendt til Ministeriet, blev der paa Finansloven
for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1729—32,
tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et ekstraordinært Professorat
for Docent Thalbitzer, og ved kgl. Resolution af 14. April 1926 blev der
herefter meddelt ham Udnævnelse som ekstraordinær Professor i
grønlandsk (eskimoisk) Sprog og Kultur fra den 1. s. M. at regne.
o. Dr. phil. Carl Adolf Gottlieb Bodelsens Ansættelse soin Docent i engelsk
Sprog og Litteratur.
(J. Nr. 372/25.)
Efter at Docent, Dr. phil. Aage Brusendortf var blevet udnævnt
til Professor i engelsk Sprog og Litteratur, jfr. ovenfor S. 36—39, blev
det saaledes ledigt blevne Embede efter Indstilling fra det filosofiske
Fakultet og Konsistorium opslaaet ledigt, og under 21. Januar 1926
blev den eneste indkomne Ansøgning fra Dr. phil. C. A. Bodelsen
tilstillet Universitetet til Erklæring.
Til at bedømme Ansøgningen nedsatte det filosofiske Fakultet et
Udvalg bestaaende af Professorerne, Dr. Aage Brusendortf, Dr. Niels
Bøgholm og Dr. K. Fabricius, som derefter afgav følgende Indstilling
til Fakultetet:
»Dr. phil. C. A. Bodelsen er cand. mag. fra 1919. Allerede som
Student gjorde Dr. Bodelsen sig fordelagtig bemærket ved Grundig-
hed, et sikkert Overblik, hurtig Opfattelse og stor Flid.
Siden da har han i en Aarrække dels været ansat ved udenrigs-
ministerielt Arbejde som væsentlig har drejet sig om engelske For-
hold, dels været optaget af engelsk Manuduktion af forskellig Art.
Foruden at have lagt sit Kendskab tii engelske Forhold for Dagen i
52
forskellige Artikler i danske Tidsskrifter har Dr. Bodelsen erhvervet
Doktorgraden ved en Disputats betitlet: Studies in Mid-Victorian Im-
perialism.
Disputatsen vidner om en omfattende Belæsthed, den trækker
klare Linjer op i den brogede Række af Udslag, Imperialismen har haft
i England og paapeger hvorledes Aaret 1869 danner et af forskellige,
nærmere præciserede Grunde naturligt Skillepunkt; dens Forfatter
har i faa Linjer formaaet at give rammende Karakteristikker af Im-
perialismens Mænd.
Disputatsens Forløb var meget ærefuldt for Doktoranden. Efter
at Bogen er udkommet i Boghandelen har man fra sagkyndig engelsk
Side udtalt sig meget anerkendende om Afhandlingen.
I Anmeldelser af indfødte har ogsaa med Rette været paapeget
den gode engelske Stil, der gaar gennem Bogen.
Vi finder da, at Dr. C. A. Bodelsen bør indstilles til det ledige
Docentur i Engelsk, hvortil han forøvrigt er Eneansøger.«
I Skrivelse af henholdsvis 2. og 4. Marts 1926 sluttede Fakultetet
og Konsistorium sig til Udvalgets Indstilling, og derefter blev ved
kgl. Resolution af 30. Marts 1926 Dr. phii. Carl Adolf Gottlieb Bodel-
sen udnævnt til Docent i engelsk Sprog og Litteratur ved Universite-
tet fra den 1. April 1926 at regne.
p. Oprettelse af et normeret Docentur i anvendt Psykologi og Lektor,
Dr. phii. R. H. Pedersens Ansættelse i denne Stilling.
(J. Nr. 257/23).
Allerede i 1922 indstillede Konsistorium efter Forslag fra det filo-
sofiske Fakultet under Forhandlingerne om Besættelsen af det ved
Professor, Dr. Alfred Lehmanns Død ledigt blevne Embede som Pro-
fessor i eksperimentel Psykologi, at der oprettedes et personligt
Docentur i anvendt Psykologi for Assistent ved Universitetets psyko-
fysiske Laboratorium, Dr. phii. R. H. Pedersen. Dette Forslag blev
imidlertid ikke gennemført, hvorimod der blev oprettet et Lektorat i
det nævnte Fag for Dr. Pedersen (herom vil Beretning blive givet i
Universitetets Aarbog 1920—23, Bd. 3).
Under 8. Juni 1923 androg Lektor, Dr. Pedersen om, at der maatte
blive oprettet et Docentur i anvendt Psykologi for ham, og det filoso-
fiske Fakultet anbefalede i Skrivelse af 20. s. M. under Henvisning til
sin tidligere Indstilling varmt dette Andragende, idet man subsidiært
anbefalede en Fornyelse af Lektoratet. I Skrivelse af 14. Juli 1923
meddelte Ministeriet, at man ikke saa sig i Stand til at stille Forslag
om Oprettelsen af Docenturet, men at man vilde stille Forslag om
Fornyelse af Lektoratet (jfr. Universitetets Aarbog 1923—24, S. 11).
Under 5. September 1925 modtog det filosofiske Fakultet følgende
Andragende fra Lektor Pedersen:
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.	53
»Undertegnede, Lektor i anvendt Psykologi, Dr. phil. R. H. Pe-
dersen tillader sig herved ærbødigst at ansøge det høje Undervis-
ningsministerinm om at maatte blive ansat som Docent i dette Fag.
Som Begrundelse maa jeg henvise til den gunstige Stilling, den
anvendte Psykologi indtager ved Universiteterne i andre Lande,
medens den herhjemme kun er repræsenteret ved et Lektorat. Da dette
kun honoreres med 1800 Kr. om Aaret, hvortil kommer et Dyrtids-
tillæg, der for Tiden er 360 Kr., kan Lektoren kun delvis ofre sig for
sit Arbejde, der, idet det baade omfatter Forelæsninger, Øvelser og
eksperimentale Undersøgelser, i Virkeligheden kræver hele hans Ar-
bejdskraft. Hidtil har jeg haft yderligere Tid til Raadighed for mit
Arbejde i Lektoratet ved, at Universitetet har tilladt mig at holde
Vikar til en Del af min Virksomhed som Assistent, men da denne Ord-
ning er midlertidig og nu maa ophøre, vil mine Arbejdsvilkaar herefter
være højst uheldige.
Lektoratet blev oprettet i Sommeren 1922. I den forløbne Tid
har jeg holdt Forelæsninger over følgende Emner: Skrivningens Psy-
kologi og Fysiologi, Læreprocessens Psykologi, Øvelsens Psykologi,
nyere Litteratur over Intelligensundersøgelser og den differentielle
Psykologis Metodik. Mit Laboratoriearbejde har bestaaet i Under-
søgelser over Haandskrivningen og Udarbejdelse af et Grundlag for
en ensartet Bedømmelse af Haandskrift. Disse Undersøgelser vil blive
offentliggjort i den nærmeste Fremtid. Desuden har jeg indsamlet
Materiale over Regneundervisningens Metodik og foretaget det for-
beredende Arbejde til Intelligensundersøgelser af Skolebørn og til
Fremstilling af Undervisningsprøver i Regning.
Hvad mit fremtidige Arbejde angaar, vil jeg anføre, at jeg vil
fortsætte mine Forelæsninger over den almindelige differentielle Psy-
kologi og over Undervisningsfagene, særlig Færdighedsfagenes Psy-
kologi, og som Laboratoriearbejde vil jeg dels optage Undersøgelser
over sidstnævnte Emne dels tage Del i Begavelsesforskning og i Un-
dersøgelserne over Barnets intellektuelle Udvikling, saaledes som
dette Arbejde drives ved andre Universiteter.«
Efter at dette Andragende var fremsendt til Ministeriet med det
filosofiske Fakultets og Konsistoriums Tilslutning, blev der paa Nor-
meringsloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Tillæg A,
Sp. 4736—37 og 4760, tilvejebragt Hjemmel for Oprettelsen af et ordi-
nært Docentur i anvendt Psykologi. I Skrivelse af 21. April 1926 med-
delte Ministeriet derefter, at man vilde være sindet at ansætte Lektor
Pedersen i Docentstillingen paa Betingelse af, at han foruden sin nu-
værende Stilling som Assistent ved det psykologiske Laboratorium,
opgav Stillingen som fast Lærer under Københavns Skolevæsen, idet
der til Gengæld herfor vilde blive tillagt ham 9 Aars Lønningsancien-
nitet under Hensyn til hans mangeaarige Virksomhed ved det psyko-
54
logiske Laboratorium, saaledes at lian straks opnaaede ældste Docent-
lønning.
Efter at Lektor Pedersen var indgaaet paa disse Betingelser, og
Konsistorium havde sluttet sig hertil, blev ved kgl. Resolution af 3.
Maj 1926 Lektor, Dr. phil. Rasmus Hans Pedersen udnævnt til Docent
i anvendt Psykologi ved Universitetet fra den 1. April 1926 at regne.
q. Oprettelse af et Lektorat i Kinesisk for Dr. phil. Kurt Wulff.
(J. Nr. 400/21 og 322/25).
Under 3. November 1921 modtog det filosofiske Fakultet følgende
Andragende fra Dr. phil. Kurt Wulff:
»Undertegnede Dr. phil. Kurt Wulff tillader sig herved aller-
ærbødigst at ansøge om Ansættelse som ekstraordinær Professor ved
Universitetet i østasiatiske Sprog.
Jeg er født nær København 1881, dimitteredes til Universitetet i
1900 og studerede derpaa i København, samt to Semestre 1905—06 i
Leipzig, klassisk Filologi og sammenlignende Sprogvidenskab, tog i
Sommeren 1906 Skoleembedseksamen i klassisk Filologi som Hoved-
fag med sammenlignende sprogvidenskabeligt Speciale og Engelsk
som Bifag og erhvervede 1917 ved Københavns Universitet den filo-
sofiske Doktorgrad med en Afhandling »Den oldjavanske Wirataparwa
og dens Sanskrit-Original. Bidrag til Mahabharata-Forskningen«,
København 1917.
I November 1906 ansattes jeg i Miinchen som fast Medarbejder
ved den af tyske og østrigske Akademier udgivne »Thesaurus linguae
latinae«, i hvilken Stilling jeg forblev, indtil jeg fra 1. April 1918 blev
ansat som ekstraordinær Medhjælper ved det kgl. Bibliotek i Køben-
havn. Fra Efteraarssemestret 1918 har jeg tillige været ansat som
Lærer i Græsk ved Universitetet og har siden Foraarssemestret 1920
som Privatdocent læst over forskellige asiatiske Sprog (Oldtyrkisk
og Malajisk).
Efter Universitetsstudiernes Afslutning i 1906 har jeg fortsat mine
sprogvidenskabelige Studier i videre Kredse, idet jeg ved Siden af de
indoeuropæiske Sprog inddrog en Række Sprog, navnlig i Asien og
paa Australiens Øer, i mit Arbejdsomraade.
Som mit egentligste Speciale har jeg siden da dyrket de malajisk-
polynesiske Sprog, idet jeg til at begynde med søgte at skaffe mig et
fyldigt Overblik over Hovedgrupperne og Hovedsprogene i denne
uhyre vidtforgrenede Sprogæt, der strækker sig fra Madagaskar til de
østligste Australøer.
Hovedvægten har jeg fra første Færd lagt paa Ættens vestlige,
indonesiske Gruppe, indenfor hvilken dens eneste Litteratur- og Kul-
tursprog findes. Blandt disse har jeg i senere Aar mere koncentreret
mit Arbejde om de to Hovedsprog, Malajisk, der foruden at have en
55
ikke helt lille Litteratur, spiller en fremtrædende Rolle som Omgangs-
og Forretningssprog i Østen, og Javansk, Ættens betydeligste Litte-
ratursprog og det eneste, der i Litteraturen kan forfølges gennem et
saa langt Tidsrum som henved 1000 Aar.
Indenfor Javansk er det især Sprogets ældste Form, Oldjavansk,
jeg indgaaende har beskæftiget mig med; den oldjavanske Litteratur
er baade sprogligt og med Hensyn til Indholdet ogsaa af væsentlig
Betydning for den indiske Filologi og tillige et saa lidet bearbejdet
Arbejdsomraade, at selv de elementæreste Hjælpemidler, en fuldstæn-
dig Grammatik og en brugbar Ordbog, mangler. Min Doktorafhand-
ling er et Forsøg paa ved strengt filologisk Behandling af et oldjavansk
Skrift at indvinde nyt Stof til Løsningen af et af den indiske Littera-
turhistories store Spørgsmaal.
Min hidtidige Produktion vedrører hovedsagelig den indonesiske
Sprogvidenskab og omfatter mindre Afhandlinger (nævnte i Festskrift
ved Universitetets Aarsfest 1917, S. 225) og Disputatsen, hvilken sidste
af Videnskabsakademiet i Berlin blev belønnet med Bopp-Stipendiet
for 1918 (1350 mark) og af det Bayerske Akademi med en Præmie
paa 500 Mark.
Siden min Ansættelse i København har jeg maatte splitte mine
Kræfter for meget til at kunne udgive noget af det i tidligere Aar sam-
lede Stof, deriblandt Samlinger til oldjavansk Grammatik og Leksiko-
grafi. Bl. a. har Biblioteksgerningen krævet noget Kendskab til for-
skellige Sprog, som Hebraisk og Arabisk.
Af andre Sprogætter end de nævnte har jeg mere indgaaende
arbejdet med Papuasprogene og især med ældre tyrkiske Dialekter.
Efter i September 1913 af Prof. Vilh. Thomsen at være blevet ind-
ført i Orchonindskrifterne har jeg siden da bestandig syslet med Old-
tyrkisk og derved haft Lejlighed til at gaa Prof. Thomsen til Haande
med Arbejde paa dette Omraade. Siden min Bosættelse i København
har jeg kunnet gøre dette i større Udstrækning og regelmæssigt og
bistaaet Prof. Thomsen dels ved Udgivelsen af hans Samlede Afhand-
linger, dels ved Arbejdet paa en stor Udgave af alle de oldtyrkiske
»Rune«-Indskrifter; dette sidste Værk har jeg efter Prof. Thomsens
udtrykkelige Ønske givet Tilsagn om, om fornødent, at fuldende og
udgive.
Det kgl. Biblioteks Erhvervelse i Vinteren 1920—21 af en stor
Samling kinesisk Litteratur gav Stødet til, at jeg, tilskyndet dertil fra
forskellige Sider, især ogsaa af Overbibliotekar H. O. Lange, kastede
mig over Studiet af Kinesisk, og siden Januar 1921 har jeg anvendt det
meste af min Fritid paa dette Arbejde, hvori jeg har faaet rigelig og
meget værdifuld Hjælp af en videnskabeligt uddannet Kineser, Hr.
Legationsattaché Sia Lei.
Allerede tidligere havde Carlsberg-Fondets Direktion, der ogsaa
ellers i en Aarrække har understøttet mit Arbejde, bevilget mig en
Sum som Grundlag for et til 6 Maaneder beregnet Studieophold paa
56
Universitetet 1925—26.
Java, hvortil jeg paa Finansloven 1920—21 fik bevilget et Tilskud.
Med forventet Billigelse af Carlsberg-Fondets Direktion og Under-
visningsministeriet og med forventet Permission agter jeg at benytte
disse Pengemidler til et Studieophold i Peking fra Foraaret 1922 for
at uddybe mine Kundskaber i Sproget, studere kinesisk Litteratur og
ved Selvsyn at lære Land og Folk at kende. Opholdets Varighed vil
afhænge af Størrelsen af de Bevillinger, det endnu lykkes mig at
opnaa. Om muligt skulde det strække sig over et Aar.
Ved Siden af Kinesisk har jeg, siden dette Aar begyndte, syslet
med dets mindre afslebne Søstersprog Siamesisk. I dette Arbejde har
jeg en kortere Tid faaet Hjælp af en i Siam bosat Dansker, som beher-
sker Sproget, og kan vente til enhver Tid at kunne faa Lejlighed til at
arbejde med Hjælp af indfødte i dette Sprog. Foreløbig har jeg kunnet
paatage mig Katalogiseringen af en af det kgl. Bibliotek erhvervet
Samling af siamesisk Litteratur.
Ved den store og yderst værdifulde Samling af kinesisk Litte-
ratur, som det kgl. Bibliotek har erhvervet, og som danner Kernen i
dets nyoprettede østasiatiske Afdeling, er København, der i Forvejen
i sit etnografiske Museum raader over kinesiske Samlinger, som reg-
nes blandt de fyldigste og værdifuldeste i Europa, med et Slag blevet
en af de Byer i denne Verdensdel, der rummer det rigeste og bedste
Materiale til Studiet af kinesisk Sprog, Litteratur og Kultur, og det
er Bibliotekslederen magtpaaliggende at udbygge denne Stilling yder-
ligere ikke alene ved Supplering af den kinesiske Samling, men ogsaa
ved Erhvervelse i "størst muligt Omfang af Litteratur fra andre øst-
asiatiske Lande. En Begyndelse hertil er gjort med en større sia-
mesisk Bogsamling og Køb af en betydelig Samling Haandskrifter paa
Lao-Sproget i Siam.
I Betragtning af de mangehaande Forbindelser, som Landet har
med Østasien, synes det da naturligt, at Danmark, der i de orientalske
Videnskaber altid har spillet en saa fremtrædende og paa nogle Om-
raader epokegørende Rolle, og som der har erhvervet sig et saa højt
anset Navn, nu ogsaa tager sin Andel i Udforskningen af disse fjerne
Lande, der frembyder saa mange og saa vigtige videnskabelige Pro-
blemer, som heller ikke er uden nære Berøringer med Discipliner, der
allerede har fundet betydelige Repræsentanter i vort Land, og som
paa den anden Side byder dansk Erhvervsvirksomhed et stort og vig-
tigt Arbejdsfelt.
Kan Erhvervslivets Forbindelser med Østen paa forskellige Maa-
der komme Videnskabsmanden til Gode, saa kan paa den anden Side
den videnskabelige Forskning fremme Udviklingen af det økonomiske
Samkvem, ikke alene ved at byde danske, der gaar til Østen, Muligheder
for forud at lære Hovedsprogene, men ogsaa ved at skabe mere Kund-
skab om og dybere Forstaaelse af Østasiens Folk, deres Tankegang,
Smag og Livsforhold, en Forstaaelse, der ogsaa i det praktiske Liv
vil stille Landet gunstigere i Konkurrencen. At der her hjemme ogsaa
Lærere og andre videnskabelige Tjenestemænd.
57
er Interesse herfor, fremgaar af, at der til Hr. Sia Lei's Øvelser over
Kinesisk for Begyndere, der første Gang holdtes paa Universitetet i
dette Efteraarssemester, meldte sig over 20 Deltagere.
For et af de østasiatiske Landes Vedkommende er det endog
naturligt, at Danmark bliver det førende Land i den videnskabelige
Forskning; saavidt bestemte Omraader overhovedet kan siges at være
enkelte Landes naturlige videnskabelige Domæne, hvor de har særlige
videnskabelige Forpligtelser, maa Siam i denne Henseende tilfalde
Danmark.
Ingen Nation har i lignende Qrad som den danske Mulighed for
her at gaa i Spidsen. Gennem de mange og dygtige Landsmænd i Siam
vil det være muligt at skaffe højst værdifuldt Studiemateriale til Veje
og ogsaa paa anden Maade drage Nytte for Videnskaben af praktisk
Kendskab til Land, Folk og Sprog, for omvendt at give Erhvervslivet
disse Erfaringer tilbage i systematisk forarbejdet Form.
Bestræbelserne for Landets videnskabelige Udforskning paa alle
Omraader, ganske særlig dog paa det historiske og dermed beslæg-
tede, er overordentlig levende i Siam, men trænger til Støtte fra den
europæiske metodiske Forsknings Side. En saadan Støtte vil ikke
blive modtaget med større Paaskønnelse og Imødekommenhed af Sia-
meserne fra noget Land end fra Danmark, hvis Navn allerede har saa
god en Klang i Siam, overfor hvilket ingen politiske Betænkeligheder
kan gøre sig gældende, og som selv kun kan vinde ved at høste Aner-
kendelse og gøre sig fortjent af Siam ogsaa paa det videnskabelige
Omraade.
I Kraft af sin højt udviklede Kultur, sin rige og værdifulde Littera-
tur og de stærke Paavirkninger, der er udgaaet derfra, vil Kina altid
være det naturlige Midtpunkt i den østasiatiske Forskning; denne
maa paa sin Side bygge paa den kinesiske Sprogforskning. I Betragt-
ning af dette Forhold har jeg, hvis Uddannelse er udpræget sproglig-
filologisk, ved, saasnart der her i Landet var skabt et fast Grundlag
for det kinesiske Sprog- og Litteraturstudium, at optage Studiet af
Kinesisk som væsentligt Led af mit Arbejde haabet at kunne bidrage
til at bane Vejen for en metodisk kinesisk og i det hele østasiatisk
Videnskab i Danmark, en Videnskab der, hvis den bliver den danske
Orientalistiks Traditioner tro, kun kan blive Landet til Ære og Gavn.
Paa Grundlag af ovenstaaende og med Henvisning til de med-
følgende Udtalelser af Hs. Ekscellence, Hr. Professor, Dr. phil. Vilh.
Thomsen og Hr. Overbibliotekar Dr. phil. H. O. Lange tillader jeg mig
da allerærbødigst indtrængende at ansøge om den ovennævnte An-
sættelse.«
Denne Ansøgning fremsendte det filosofiske Fakultet til Konsi-
storium ledsaget af følgende Bemærkninger:
»Idet Fakultetet herved fremsender til det høje Ministerium ved-
lagte Andragende fra Dr. phil. Kurt Wulff om Ansættelse som Pro-
Universitetets Aarbog.	8
58
Universitetet 1925—26.
fessor extraordinarius i østasiatiske Sprog, skal man i Tilslutning til
Hs. Ekscellence, Professor Vilh. Thomsens og Overbibliotekar H. O.
Langes Erklæringer udtale, at man paa det varmeste anbefaler Sagen
baade af Hensyn til Fagets videnskabelige og praktiske Betydning og
med Henblik paa Ansøgerens enestaaende Kvalifikationer.
Den Sprogæt, som nødvendigvis vil komme til at danne Midt-
punktet for Virksomheden i det Professorat, hvorom der andrages, den
indokinesiske Sprogæt, er sprogvidenskabeligt og historisk ubetinget
en af de allerinteressanteste indenfor hele Jordens Sprogverden, og
den har en praktisk Betydning, som vanskeligt kan overvurderes.
Slægtskabet mellem Kinesisk, Siamesisk, Birmansk og Tibetisk (der
tilsammen udgør den indokinesiske Sprogæt) er aldeles klart og utvivl-
somt, og den nøjagtige Undersøgelse af Slægtskabsforholdet, som der
her er Mulighed for, vil være det første Skridt til Opklaring af- en
Mængde Problemer af største Betydning for Asiens Etnografi. Til-
lige har Kinesisk en umaadelig Interesse ved sin meget ejendomme-
lige Sprogbygning og faar derved i metodisk Henseende en ikke ringe
Betydning for den samlede Sprogvidenskab. Ogsaa den kinesiske
Skrift, der i praktisk Henseende er en meget stor Vanskelighed, frem-
byder en stor teoretisk Interesse. Ikke mindre er den historiske In-
teresse, som knytter sig til Kinesisk. Næppe vil nogen Forsker, som
beskæftiger-sig med Asiens historiske Fortid, undgaa paa et eller andet
Punkt af sit Omraade at blive henvist til kinesiske Kilder, og det vii
være et stort Gode for danske Videnskabsmænd, om vi i vor Midte
har en Forsker, der er i Stand til at yde Bistand i saa Henseende. Men
hvad der giver Kinas Folk sin allermest udprægede Særstilling, er det
højst mærkværdige Faktum, at det ikke blot har fortsat sit Kultur-
arbejde gennem Fortidens lange Aartusinder, men at det endnu den
Dag i Dag staar som et nationalt ubrudt og aandeligt kraftigt Folk,
hvis Indsats i den ny Verdensudvikling kan blive større end man aner.
Hvis vi ønsker med vaagent Øje at følge Fremtidens Muligheder, vil
det være af stor Betydning for os at have en direkte Bro til det kine-
siske Kulturliv og ikke være henvist til Andenhaandskilder. Vort
Nabofolk Svenskerne har netop for Tiden gennem en fremragende
yngre Forsker gjort en stor Indsats i de kinesiske Studier, og det vilde
være i høj Grad ønskeligt, om vi ikke i den Henseende kom til at staa
tilbage, hvad der vilde være desto mere beskæmmende paa Baggrund
af de hos os tilvejebragte fortrinlige biblioteksmæssige Betingelser.
Om den store praktiske Btydning, som det særlig for os Danske
maa have, ogsaa at have en direkte Bro til Siams Kulturliv, skal
Fakultetet ikke udbrede sig, men blot udtale, at det ganske kan slutte
sig til de Betragtninger, som Ansøgeren har fremsat herover. Lige-
ledes skal Fakultetet kun i allerstørste Korthed fremhæve den mang-
foldige Interesse, der knytter sig til de Sprogætter, som grænser til
den indokinesiske og vii blive inedomfattede af Professoratet.
59
Til ved Universitetet at repræsentere de østasiatiske Sprog er Dr.
Kurt Wulff egnet som ingen anden. Han er gennem sit Eksamens-
studium fortrolig med den klassiske Filologis strænge Metoder, og
han har under en Mester som Vilh. Thomsen tilegnet sig den sammen-
lignende indoeuropæiske Sprogvidenskabs eksakte Forskningsmaade.
Saaledes er han gaaet til Studiet af de fremmede Sprogætter i Asien
med en metodisk Udrustning, som endnu desværre alt for mange af
Forskerne paa disse Omraader savner. Hans usædvanlige Sprogevner
har givet ham en Fremgang i hans Studier og Undersøgelser, hvorom
hans Produktion, navnlig hans Afhandling for Doktorgaden, bærer
Vidne, og hvorom der desuden kan henvises til Professor Villi. Thom-
sens Anbefaling. Den videnskabelige Drift, som har tilskyndet Dr.
Wulff til i 15 Aar at tilsidesætte de økonomiske Hensyn for de viden-
skabelige, er en Borgen for, at han vilde blive en nidkær Indehaver
af den Post, hvorom han søger. Som Lærer i elementært Græsk ved
Universitetet og som Privatdocent har han lagt en Undervisningsdyg-
tighed for Dagen, der i høj Qrad vilde komme ham til Gode ogsaa i
den Stilling, han attraar. Hans Vejledning i Kinesisk i indeværende
Semester har allerede været de Studerende til væsentlig Nytte.
Fakultetet skal derfor meget indtrængende anbefale, at man ved
at søge oprettet et ekstraordinært Professorat i østasiatiske Sprog
skaffer Universitetet en i videnskabelig og praktisk Henseende lige
betydningsfuld Lærestol og sikrer sig en Kraft, hvis videnskabelige
Evner det vilde være uforsvarligt ikke at tage i Brug.«
Konsistorium indstillede herefter under 12. Juni 1922 til Under-
visningsministeriet, at der paa Finansloven for 1923—24 tilvejebragtes
den fornødne Bevilling til dette ekstraordinære Professorats Opret-
telse; men i Skrivelse af 14. Juli 1922 meddelte Ministeriet, at man
ikke for Tiden saa sig i Stand til at stille Forslag om en Bevilling i
det nævnte Øjemed.
Det filosofiske Fakultet og Konsistorium indstillede derefter under
Budgetbehandlingen til Finanslovene for 1924—25, 1925—26 og 1926
—27 at dette Professorat oprettedes, men en dertil sigtende Bevilling
blev ikke optaget.
Under 28. September 1925 indstillede Overbibliotekaren for det
kgl. Bibliotek Carl S. Petersen til Undervisningsministeriet, at der paa
Normeringsloven for 1926—27 søgtes oprettet en ekstraordinær Un-
derbibliotekarstilling for Dr. Kurt Wulff, saaledes at denne Under-
bibliotekarstilling skulde bortfalde, naar Dr. Wulff opnaaede et Pro-
fessorat ved Universitetet. Overbibliotekaren paapegede samtidig den
Mulighed, at Underbibliotekarstillingen kunde forenes med et even-
tuelt Lektorat ved Universitetet i østasiatiske Sprog.
Om denne Sag og særlig det sidste Spørgsmaal udbad Ministe-
riet sig i Skrivelse af 15. Oktober 1925 en Udtalelse fra Konsistorium.
Efter at dette havde indhentet en Udtalelse fra det filosofiske Fakul-
60
tet, som ikke fandt nogen Vanskelighed ved at de to Stillinger som
Underbibliotekar og Lektor ved Universitetet forenedes, og efter at
man under 6. November 1925 fra det filosofiske Fakultet yderligere
havde modtaget et af Fakultetet varmt anbefalet Andragende fra Dr.
Wulff om Oprettelsen af dette Lektorat, som han dog, naar det kun
drejede sig om et Lektorat, foreslog begrænset til at omfatte Kinesisk,
indstillede Konsistorium under 7. December 1925 til Ministeriet, at der
paa Finansloven for 1926—27 tilvejebragtes den fornødne Bevilling
til Lektoratet. Konsistorium udtalte samtidig, at man ligesom Fakul-
tetet maatte lægge megen Vægt paa dette Lektorats Oprettelse, dog
kun som en midlertidig Foranstaltning, indtil Forholdene maatte til-
lade Oprettelsen af det Professorat for Dr. Wulff, som man adskillige
Gange havde ansøgt om.
Under 2. Januar 1926 meddelte Ministeriet imidlertid, at man ikke
saa sig i Stand til at stille Forslag om den paagældende Bevilling til
Finansloven for 1926—27, men at man, hvis den ekstraordinære Un-
derbibliotekarstilling ved det kgl. Bibliotek, hvorom man stillede For-
slag paa Normeringsloven for 1926—27, blev oprettet, vilde være
sindet at søge Lektorstillingen for Dr. Wulff oprettet paa Finansloven
for 1927—28.
Imidlertid blev Dr. Wulff, foranlediget ved at der ved Oprettelsen
af et Docentur i anvendt Psykologi for Lektor, Dr. R. H. Pedersen
(jfr. ovenfor S. 52) besparedes et Honorarbeløb paa Universitetets
Udgiftspost g, af Ministeriet under 14. Maj 1926 beskikket som Lektor
i Kinesisk ved Universitetet for et Tidsrum af 3 Aar fra 1. April 1926
at regne med et aarligt Honorar af 2000 Kr. -\- midlertidigt Tillæg.