III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Oversigt over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1925 til 30. September 1926 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1914..................................................................................1 — - 1915 .................................................................................1 - 1917 .......................................................................1 - 1918 ....................................................................1 - 1919..................................................................................2 - 1921..................................................................................1 - 1922 ..................................................................................5 - 1923 ..................................................................................7 - 1924 ..................................................................................6 - 1925 .................................................................................26 - 1926 ..................................................................................1054 Cand. polyt. (1), Dimit. fra Officersskolen og Kadetskolen (2) .. 3 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier (15) Reykjavik (5) 20 Uden Studentereksamen ..................................................4 lait .... 1132 løvrigt henvises til den i Efteraaret 1926 udkommende »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Kø- benhavns Universitet i det akademiske Aar 1926—27« samt Tillægs- Liste for 1925—26 og til Afsnittet »Eksamens- og Aarskarakterer ved Studentereksamen« i vedkommende Aargang af »Meddelelser an- gaaende de højere Almenskoler i Danmark«. b. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1926: Der indstillede sig 51 Stud. theol., hvoraf 49 bestod og 5 Stud. mag., som alle bestod. Juni 1926: Der indstillede sig 10 Stud. theol., hvoraf 9 bestod. 62 Universitetet 1925—26. 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtgørelse af 8. September 1871. I 1925—26 indstillede sig 1095 Studerende, af hvilke 969 bestod. 3. Særskilt Prøve i Hebraisk. Januar 1926: Der indstillede sig 19 Studerende, af hvilke 14 bestod. Juni 1926: Der indstillede sig 96 Studerende, af hvilke 78 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 32 32 fuldendte Eksamen. Sommeren 1926: — — - 26 26 — — lait indstillede sig 58 58 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 23 Laudabilis, 23 Haud iilaudabilis lmi gr. og 12 Haud iilaudabilis 2di gr. Vinteren 1925—26. Balslev, Joachim Ulrich Sper- ling (1920) Haud ill. 1. Bendt, Leo Axel (1915) Haud ill. 1. Bock, Karl Nielsen (1920) Laud. Bræmme, Povl Sofus Niel- sen (1918) Haud ill. 2. Elbek, Helge (1920) Laud. Flensmark, Harald Christian (1918) Haud ill. 2. Frederiksen, Frederik (1918) Haud ill. 2. Gammeltoft - Hansen, Mads (1918)*) Haud ill. 1. Granild, Niels Jeppesen Ri- chard (1910) Haud ill. 2. Holm, Søren Feter (1920) Laud. Honoré, Hans Peter (1917) Laud. Jensen, Anker (1914) Haud ill. 2. Jensen, Niels Otto Martin (1919) Laud. Jeppesen, Jens Anker (1920) Laud. Kristiansen, Aksel Søren (1921) Haud. ill. 1. Kure, Olaf Frede (1917) Haud ill. 1. Larsen, Kristofter Olesen (1919) Laud. Larsen, Otto Johannes (1920) Laud. Lomholt, Asger (1919) Haud ill. 1. Madsen,Harald Peder (1920) Laud. Nielsen, Ejnar (1918) Haud ill. 2. Roelsgaard, Søren (1917) Haud ill. 1. Schnicker-Pedersen, Gunnar (1921) Laud. Simonsen, Hans Peter Bruun (1920) Laud. Simonsen, Johannes (1920) Laud. Skjødt, Jens Jensen (1919) Haud ill. 1. *) Navneforandring 1923 fra Hansen. Skovgaard-Petersen, Eigil (1920) Laud. Sparring-Petersen, Wilhelm August Alfred Gunnar (1919) Haud ill. 1. Sørensen Christian (1920) Haud ill. 1. Sørensen, Søren Morten (1920) Haud ill. 1. Sørensen Thomas Christian (1920) Haud ill. 1. Thomassen, Marius Peter (1919) Haud ill. 1. Sommeren 1926. Andersen, Harriet Rebekka Margrethe (1918) Haud ill. 1. Christiansen, Ebbe Johannes (1920) Haud ill. 1. Davidsen, Valdemar Chri- stian (1921) Laud. Engsnap, Niels Bjerre (1920) Haud ill. 2. Gamst, Arne Nielsen (1919) Haud ill. 2. Hansen, Christian Vilhelm (1920) Laud. Hedegaard, Olga Marie (1920) Haud ill. 1. Hjerl-Hansen, Børge (1918) Laud. Koch, Hans Harald (1921) Laud. Koefoed, Jørgen (1918) Haud ill. 1. Laier, Anton Christensen (1921) Haud ill. 2. Larsen, Karl Povl (1920) Haud ill. 1. Larsen, Kristian (1919) Haud ill. 1. Madsen, Christian Theodor Hoffmann (1920) Laud. Madsen, Jens Niels Jørgensen (1920) Haud ill. 2. Munck, Johannes (1921) Laud. _ Universitetets Eksaminer. Nielsen, Agnar Kristian (1920) Haud ill. 1. Nielsen Karl (1918) Haud ill. 1. Nielsen, Madsbøll (1922) Haud ill. 1. Nordsig, Jens Kristian Sigen Ankjær (1917) Haud ill. 1. Nyholm, Asger (1919) Laud. Plesner, Carl Johan (1920) Haud ill. 2. 63 Rasmussen, Kaj Arthur Vil- helm Johannes (1920) Laud. Ræbild, Christian Immanuel (1920) Laud. Sadolin, Tage (1920) Haud ill. 1. Sørensen, Jakob Martin Busk (1921) Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1925 — 2 6. l) Nytestamentlig Indledning: Den nytestamentlige Kanons Historie til ea. 200. 2) Kirkehistorie: a) (Gammel Ordning): Bodsopfattelsen i Oldkir- ken før 300. b) (Maksimum): Cluniacenserreformen og dens Betydning for Kirken, c) (Minimum): Gnosticismen og dens Bekæmpelse. 3) Nytestament- lig Eksegese: Acta 19, 8—19 inkl. 4) Gammeltestamentlig Eksegese: a) (Gammel Ordning): Psalme 91, 1—13 inkl., eller, hvis denne Psalme ikke er opgivet som læst, da Psalme 42, 1—9 inkl. b) (Maksimum): Det gammel- testamentlige Israels Opfattelse af Forholdet mellem Skyld og Skæbne: c) (Minimum): Hirqija og Manasse. 5) Dogmatik: En Fremstilling og Vurdering af Treenighedslæren i det athanasianske Symbol. 6) Religions- filosofi: En Redegørelse for Mystikens Væsen, Motiver og Værdi. Sommeren 192 6. 1) Nytestamentlig Indledning: Hvorvidt er man i Stand til at tidfæste de forskellige Begivenheder i Paulus' Liv? 2) Kirkehistorie: a) (Maksimum og Gammel Ordning): Englands Kirkehistorie fra 1660 til 1714. b) (Mini- mum): Hvorledes opfattedes og hvorvidt virkeliggjordes Kirkens Enhed og Almindelighed i Oldtiden indtil ca. 500? 3) Nytestamentlig Eksegese: Lukas 16, 1—13 inkl. 4) Gammeltestamentlig Eksegese: a) (Gammel Ord- ning): Jes. 1, 10—18 inkl. eller, hvis dette Stykke ikke er opgivet som læst, da Hos. 5, 1—18 inkl. b) (Maksimum): Hos. 8, 1—10 inkl. eller, hvis dette Stykke ikke er opgivet som læst, da Jes. 52, 1—9 inkl. c) (Minimum): Gen. 32, 23—33 inkl. 5) Dogmatik: Efter en Fremstilling af den lutherske Nadver- lære undersøges det Spørgsmaal, hvorvidt der i Nadveren meddeles Synds- forladelse. 6) Etik: Hvorvidt kan Jesu Kristi Udtalelser om etiske Spørgs- maal gøres til Grundlag for den kristne Sædelære? 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik samt juridisk Eksamen for Ustuderede. «. Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 49 41 fuldendte Eksamen. Sommeren 1926: — — - 69 58 — — lait indstillede sig 118 99 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse, 62 Første Karakter, 31 Anden Karakter 1. og 5 Anden Karakter 2. Vinteren 1925—26. Boesgaard, Ejner (1919) 148>4 Anden 2. NyOrdning ' Christensen, Astrid (1919) 164 Første Bang, Jørgen (1919) ' 168% Første Solb.®r8y "arrY £nkel^Å9]cl3 , Bardenfleth, Hemming Lo- Dambæk, Knud Peer ( 921) 154/^ Anden 1. venørn (1913) 157>, Anden 1. ' Dybdal, Bodil Pauline (1920) 186 Første Universitetet 1925—26. Eide, Kai Yorklai (1919) 145% Elmlund, Edvin Ferdinand 152% 154% 180% 165% 145% 177% 185 159% 114 156 189% 169% 178% 177% (1919) Falkmar*), Egil Falck (1911) Fraenkel, Valdemar Niels (1919) Hansen, Anders Viggo (1918) Hansen, Gunnar (1919) Hansen, Henry Fischer (1919) Hansen, Valdemar Severin Moller (1921) Hermann, Povl (1920) Hessen, Emil (1919) Holm, Eivind Høgsbro (1913. Cand. polit. 1919: laud) Jensen, Jens Otto (1919) Juul, Kai (1920) Kofod, Kjeld Nybro (1919) Krabbe, Karen (1919) Kragh, Axel Roepstorff (1920) Krarup, Børge Steffen (1920) Krustrup, Anders Larsen (1912) Lorenzen, Aage (1920) Lyng, Lilly Astrid Marie Johanne (1919) 178% Lyngby, Svend Arne (1920) 176 Nielsen, Peter Dines (1918) 175% Olsen, Henning Becker (1920) Pedersen, Poul (1920) Ramsing, Svend Aage (1920) 174% Rohleder, Johannes (1919) 152 Røns**), Søren John (1919) 161% Scheel - Jensen***), Kaj Viggo Albert (1919) 173% Svendsen, Frank Anton (1919) 158% Sørensen, Christian Mathias (1920) 170% Thygesen, Jacob Christof- fer (1920) 183% Waarst, Thorkild (1919) 164% Weeke, Oscar (1919) 164% Ørvig, Kai Gordon Chri- stian (1919) 156% Anden 2. Anden 1. Anden 1. Første Første Anden 2. 164% Første Første Første Anden 1. Første Anden 1. Første Første Første Første 165% Første 157% 186% 174 163% Anden 1. Første Første Første Første Første Anden 1. Første Anden 1. Anden 1. Første Anden 1. Første Første Første Første Anden 1. Sommeren 1926. Gammel Ordning. Hampen, Thomas (1915) 148% Haud ill. 1. Holm-Nielsen, Henning Hol- ger (1917) 181 Første Svane, Aksel (1917) 166% Første *) N, Bev. V,o 1915; før E. Falck-Rasmussen. **) N. Bev. is/,a 1923; før S. J. Sørensen ***) Kgl. Bev. 16/i 1924; før K. V. A.Jensen. Ny Ordning. Agertoft, Holger (1921) Backhaus, Gregers Ferdi- nand Hansen (1920) Berntsen, Ejner Lundgård (1920) Brammer, Vagn Erik (1920) Bruun, Svend Tønsberg (1920) Briickner, Karl Emil (1920) Clausen, Sten Henrik (1920) Dahl, Poul (1918) Dam, Philip Rasch (1919) Dambæk, Knud Peer (1921) Eigaard, Helge Harthim- mer (1921) Fenger-Eriksen, Carl Nico- laus (1920) Fischer, Leo Gotlieb (1920) Fischer-Møller, Hans Otto (1920) 208 Første m Frank, Erik Valdemar (1920) Fugl, Mogens Christian (1920) Gautier, Kurt Walther (1920) Hansen, Erik Jakob Hen- ning (1920) Hansen, Hans Ditlev (1891) Hanson, Vagn Georg Viggo Grimer (1920) ' Henriksen, Inga Rigmor Wissing (1919) Høg-Petersen, Robert Ar- nold Henry (1920) Jensen, Otto Arent (1920) Kent, Johannes Holst Jen- sen (1918) Konow, Jens Jacob Wor- saae (1919) Larsen, Carlo Erik (1920) Lund, Arne Torben (1920) Lund, Frederik Christian Carl (1918) Løwe, Einar (1919) Munck, Hans Laurits Vil- helm (1920) Munk, Torkil Bendix (1918) - Nielsen, Dagmar Hecht (1918) Nøddeboe, Vagn Sonne (1920) Nørregaard, Børge Bille (1920) Olafsson, Halfdan (1921) Pedersen, Lavrits Carl (1918) Plate, Poul (1920) Poulsen, Oscar Eli (1919) Quist, Knud William (1920) 171% Første Rasmussen, Rasmus Holger (1913) 152% Anden 1 Rostrup, Hakon Emil (1919) 160% Anden 1 Røns, Søren John (1919) 166 Første 179 Første 164% Første 164% Første 178% Første 187% Første 161% Anden 1. 152% Anden 1. 164% Første 172 Første 166% Første 186% Første 163% Anden 1. 179% Første Udm. 156% Anden 1. 158% Anden 1. 152 Anden 1. 164 Første 164% Første 149% Anden 2. 166 Første 162% Anden 1. 159% Anden 1. 154% Anden 1. 160 Anden 1. 186 Første 185% Første 153% Anden 1. 167 Første 177 Første 147 Anden 2. 164% Første 172% Første 182% Første 194% Første 161% Anden 1. 178 Første 152% Anden 1. Universitetets Eksaminer. Schjørring, Knud Nikolin (1918) 172 Første Schouenborg, Erik (1918) 164% Første Stavnstrup, Povl Richardt (1919) 180% Første Stoustrup, Helge (1920) 173 Første Svanholm, Poul Hakon Op- permann (1920) 180% Første Søe, Julius Hansen (1920) 183% Første Thyssen, Sophus Adolf (1921) 171% Første 65 — Unsgaard, Adelgunde Hen- riette (1920) 178% Første Wilhjelm, Otto Johannes (1920) 166 Første Willemoes, Frants Joachim (1918) 152% Anden 1. Viuff, Karl (1918) 153% Anden 1. Voerberg, Sigurd Johannes (1918) 160% Anden 1. Zinn-Andersen, Ivar Mo- gens (1899) 165% Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 1925 — 2 6. 1) Den store konkrete Opgave: Grosserer Axel Kriiger, der drev For- retning med Import af Raaolie fra Polen, laante den 8. Januar 1925 25,000 Kr. hos Industribanken og overgav samtidig Banken et »Iiaand- pantebrev«, hvorved han til Sikkerhed for, hvad Banken havde eller maatte faa tilgode hos ham, bl. a. deponerede en til Banken stilet Erklæring af 8. Januar 1925, i hvilken Krugers Speditør meddelte, at der til Warnemunde til Krugers Ordre var ankommet 4 Vognladninger Raaolie, og derhos er- klærede, at disse Ladninger ikke vilde blive videresendt fra Warnemunde uden Industribankens Tilladelse, samt at ligeledes alle for Krugers Regning indtil Marts Maaneds Udgang til Warnemunde ankommende Vognladninger Raaolie kun vilde blive videreekspederede fra Warnemunde med Industri- bankens Tilladelse. Den 1. April, da Krugers Gæld til Banken var forøget med 1000 Kr., gav Banken paa Krugers Anmodning denne Tilladelse til at hjemtage de 4 Vognladninger, der henstod i Warnemunde, og tilstod ham samtidig en yderligere Kredit paa 30,000 Kr. Samme Dag havde Københavns Oliekom- pagni, til hvilket Kriiger havde solgt 7 Vognladninger polsk Raaolie at levere i København, med Krtigers Samtykke afgivet følgende Skrivelse til Industribanken: »Til Industribanken. Angaaende 7 Tankvogne Baaolie købt af Grosserer A. Kriiger. Vi forpligter os herved til, saasnart ovennævnte Parti Raaolie er stillet til vor Disposition her i København — ved Levering af Fragtbrev eller Udleveringsseddel —, at præstere Betalingen herfor med 50,000 Kr. til Industribanken mod behørig Kvittering. Med Højagtelse Københavns Oliekompagni.« Kriiger hjemtog nu de 4 Vognladninger fra Warnemunde og leverede dem til Oliekompagniet. I April blev der fra Polen afsendt yderligere 3 Vognladninger til ham; da de i Maj ankom til København, lod han dem anbringe i en tom Tank, som han havde lejet hos en Trediemand, og op- fordrede Oliekompagniet til at aftage dem. Oliekompagniet havde dog paa Grund af Pladsmangel ikke set sig i Stand til at modtage Olien endnu den 23. Maj 1925, da Krugers Bo paa en Kreditors Begæring af s. D. blev taget under Konkursbehandling. Inden Konkursens Begyndelse havde Kriiger op- brugt hele den ham af Banken aabnede Kredit, og hans samlede Gæld til Banken androg saaledes den 23. Maj 56,000 Kr. Ved Forhandlinger mellem Konkursboet, Banken og Oliekompagniet blev der nu truffet den Ordning, at Oliekompagniet fik de 3 Vognladninger Universitetets Aarbog. 9 t 66 Universitetet 1925—26. Olie udleveret mod at indsætte de i Skrivelsen af 1. April ommeldte 50,000 Kr., hvoraf ingen Del var betalt, paa Bankbog med Landmandsban- ken, og at det ved en af Boet mod Industribanken rejst Sag skulde afgøres, hvem af de to Parter der havde Ret til det paa Bankbogen indestaaende Beløb. Under Sagen paastod Boet sig principalt kendt berettiget til at hæve hele Beløbet og anførte til Støtte herfor, at Banken ikke havde haft nogen lovlig Sikkerhedsret i nogen Del af de 50,000 Kr., der skulde betales af Oliekompagniet, idet Skrivelsen af 1. April 1925 ikke kunde have anden Virkning end en Inkassationsfuldmagt. Banken paastod sig paa sin Side kendt berettiget til at hæve hele Beløbet, da Retten til de 50,000 Kr. var endelig erhvervet af Banken ved Skrivelsen af 1. April. Subsidiært paastod Boet sig kendt berettiget til af det paa Bankbogen indestaaende Beløb at hæve 24,000 Kr. med Renter. Købesummen for de 3 sidste Vognladninger Raaolie udgjorde nemlig 24,000 Kr., og da disse Vognladninger først var afsendt fra Polen i April Maaned og altsaa ikke omfattedes af Pantsætningsdokumentet af 8. Januar 1925, hævdede Boet, at det i Medfør af Konkurslovens § 16 vilde have været berettiget til at nægte Udlevering til Oliekompagniet, medmindre Købesummen blev ind- betalt i Boet, idet Kriiger den 23. Maj 1925 forsaavidt ikke havde opfyldt Retshandlen med Oliekompagniet. Banken bestred, at Konkurslovens § 16 kunde komme til Anvendelse med Hensyn til Købesummen for de 3 sidste Vognladninger, idet den gjorde gældende, at Ejendomsretten til disse Ladninger var overgaaet til Olie- kompagniet inden Konkursen, hvorfor Oliekompagniet vilde have været berettiget til-som Separatist i Kriigers Konkursbo at forlange de 3 Vogn- ladninger udleveret uden Betaling til Boet. For det Tilfælde at der ved den den 1. April foretagne Disposition maatte antages at foreligge en Betaling eller Sikkerhedsstillelse, gjorde Konkursboet endelig gældende, at Dispositionen maatte være afkræftet i Medfør af Konkurslovens §§ 20 eller 21, idet der, hvis Dispositionen delvist betragtedes som en Betaling af det Beløb, Kriiger den 1. April skyldte Ban- ken, 26,000 Kr., forelaa Betaling med en uforfalden Fordring paa Olie- kompagniet, hvilket maatte anses som et usædvanligt Betalingsmiddel, medens der, hvis Dispositionen betragtedes som en Sikkerhedsstillelse, var stillet Pant for en ikke samtidig stiftet Gæld, nemlig de 26,000 Kr., der skyldtes den 1. April. Boet hævdede, at det herefter maatte være berettiget til at hæve 20,000 Kr., nemlig den Del af de 50,000 Kr., der ikke medgik til Dækning af den nye Gæld, der som anført androg 30,000 Kr., og dets mere subsidiære Paastand gik derfor ud paa, at det kendtes berettiget til paa Kontrabogen at hæve 20,000 Kr. med Renter. Banken benægtede, at den den 1. April trufne Disposition kunde be- tragtes som en Betaling af uforfalden Gæld eller en Sikkerhedsstillelse. Banken, der erkendte, at det senere var oplyst, at Kriiger var insolvent den 1. April 1925, hævdede derhos, at den da var i god Tro med Hensyn til Kriigers Solvens, men kunde ikke anføre noget væsentligt til Støtte herfor, lige saa lidt som Konkursboet kunde føre Bevis for det modsatte. Der ønskes en Redegørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa, med Fremstilling af hvilken Vægt der bør tillægges samtlige de af Parterne fremsatte Søgsmaalsgrunde og Indsigelser. 2) Den almindelige Opgave: 1. Fru B., der har siddet i uskiftet Bo efter sin i 1910 afdøde Mand, Gros- serer A., dør i 1925, efterladende sig Værdipapirer og Indbo til Beløb 67 100,000 Kr. Ægtefællerne har haft 3 Sønner, C., D. og E. og en Datter F. Den ældste Søn C. er død i 1924, efterladende sig et Beløb af 10,000 Kr., som han havde laant Moderen. Han, der var ugift, havde i sit Testamente indsat Søsteren F. til sin Universalarving. Hvorledes skal de 100.000 Kr. fordeles, naar C.'s Bo er den eneste Kreditor? 2. Gaardejer Nielsen optager i 1924 en Kassekredit paa 10,000 Kr. i en Bank og stiller som Sikkerhed Aktier til 15,000 Kr. Paalydende. 1 1925 gav disse Aktier et Udbytte af 4 pCt., der kunde hæves i Juli s. A., men ikke var hævet, da en af Nielsens Kreditorer i Septbr. s. A. gjorde Udlæg i den uhævede Dividende, 600 Kr. Da Aktierne imidlertid var sunket til en Kurs af 60 pCt., protesterede Banken mod Udlæget og paastod sig kendt berettiget til at hæve Beløbet. Mellem Nielsen og Banken var ingen Aftale truffet med Hensyn til Dividenden af Ak- tierne. Hvem har Ret til Beløbet? 3. Hvad forstaas ved skadesløs Betaling, skadesløs Kvittering, skadesløs Transport og skadesløse Procesomkostninger, og hvilken Betydning har en Vedtagelse herom? 4. Et Aktieselskab befragtede et Sejlskib til at føre en Ladning Kokes til X-købing for en Fragt af 2500 Kr. I Certepartiet var bestemt, at Liggetiden skulde være 5 Dage og Overliggedagspengene udgøre 200 Kr. pr. Dag, dog at ingen Overliggedagspenge skulde betales i Til- fælde af Strejke blandt Lossearbejderne i Land. Ved Skibets Ankomst til X-købing var der Havnearbejderstrejke, og A/S var paa Grund heraf ude af Stand til at modtage Ladningen ved dens Ankomst. Hvor længe er Kaptajnen pligtig at blive liggende med Skibet? Hvor meget kan han forlange af A/S? Hvilke Retsmidler staar til Kaptajnens Raadighed til Gennem- førelse af hans Krav? 5. A. har til B. udstedt et Gældsbrev og senere betalt det mod løs Kvitte- ring, da B. havde forlagt Gældsbrevet. Senere finder B. det og sender det i ukvitteret Stand som almindelig Brevforsendelse til A. Undervejs tabes Brevet af Postbudet og findes kort efter af C., der forsyner det med falsk Transport til sig selv og senere sælger det til den god- troende D. Denne henvender sig til A. og forlanger Betaling af Gælds- brevets Paalydende. Er A. pligtig at betale? 6. Hvad kræves i dansk Ret til Fuldbyrdelse af Forbrydelsen Aager, og hvorvidt er Forsøg paa Aager strafbart? 7. Hvorledes forholdes i dansk Ret overfor en Person, der ikke i rette Tid betaler en ham idømt Bøde? 8. Hvilke Myndigheder foretager Mægling i Ægteskabssager? 9. I en Slutseddel vedrørende Salg af en Ko er det vedtaget, at alle Tvistigheder, der maatte opstaa af Handelen, skal finde deres Af- gørelse ved Landsretten. Hvorvidt er denne Vedtagelse gyldig? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Hvorvidt udelukkes en Parts Beføjelse til at hæve en gensidig Kontrakt paa Grund af Misligholdelse derved, at han har erlagt eller modtaget noget i Henhold til Kontrakten? Tingsret: At udvikle Reglerne om den ved Tinglysning af en Købekontrakt angaaende en fast Ejendom erhvervede Retsbeskyttelse. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: Hvem har efter dansk Ret Tvangsarveret, og hvilke er Reglerne om dennes retlige Betydning? 68 Universitetet 1925—26. Strafferet: At udvikle de almindelige Betingelser for Gentagelses- virkning efter Straffelovens § 61. Retspleje: Hvorvidt tilkommer der offentlige Forlig samme Rets- virkning som Domme, og i hvilke Tilfælde vil de kunne sættes til Side som ugyldige? Statsret: Hvorvidt er Domstolene beføjede til at tilsidesætte grundlovsstridige Love? Sommeren 192 6. 1) Den store konkrete Opgave: Købmand Chr. Hansen, der drev For- retning i Humlum, var svagelig og ønskede at afhænde Forretningen. Hans Kommis Johan Resen, der var født den 5. August 1898 og var forlovet med en Datter af den i Humlum boende Husejer Tanggaard, vilde gerne købe Forretningen for at komme i Vej og kunne gifte sig, men var ikke selv i Besiddelse af Midler dertil. Tanggaard var villig til at hjælpe Johan Resen, men han var gift, havde flere Børn og var kun Ejer af en ret begrænset Kapital, hvorfor det var ham af Vigtighed, at Hjælpen ydedes paa en saa- dan Maade, at han ikke løb nogen væsentlig Risiko for at miste Kapitalen. Forholdene ordnedes med dette for Øje saaledes, at der ved Kontrakt med Lemvig Bank af 12. Oktober 1922 blev tilstaaet Johan Resen en Kasse- Kredit paa indtil 16,000 Kr., for hvilke Tanggaard dels paatog sig personlig Kaution, deils ved Skadesløsbrev gav Pant i sit Hus. Samme Dag oprettedes Købekontrakt mellem Chr. Hansen og Johan Resen, hvorved førstnævnte solgte Købmandsforretningen, herunder ikke indbefattet Inventar, til Johan Resen for 5000 Kr., der betaltes ved Hjælp af Kassekreditten. Endvidere blev der samme Dag af Chr. Hansen udstedt Kvittering for, at han som Købesum for det til hans Forretning hørende nærmere specificerede Butiks- inventar havde modtage 10,000 Kr. af Tanggaard: dette Beløb udrededes ligeledes ved Hjælp af Kassekreditten. Endelig oprettedes der samme Dag en Købekontrakt mellem Tanggaard og Johan Resen, hvorved Tanggaard overdrog det samme nærmere specificerede Inventar til Johan Resen for 10,000 Kr., der skulde forrentes og afdrages med 1200 Kr. hvert Kvartal, saaledes at Sælgeren havde Ejendomsret til det solgte, indtil Købesummen med Renter var fuldt betalt. Johan Resen overtog straks Forretningen og holdt kort efter Bryllup med Tanggaards Datter; Tanggaard forærede dem til Brylluppet en Del Bohave som Udstyr. Forretningen gik imidlertid ikke godt for Johan Resen, til Dels paa Grund af hans egen Forsømmelighed, og Renterne og Afdragene til Tanggaard blev slet ikke erlagt. Den 21. November 1923 blev der af en af Johan Resens Varekreditorer gjort Udlæg hos ham i en Del af Indboet, der vurderedes til 930 Kr., og da Udlægshaveren senere truede med at sætte ham ud af Besiddelsen deraf, blev der den 7. Februar 1924 mellem ham og hans Broder, Mejerist Søren Resen, oprettet to Kontrakter, nemlig dels en Kontrakt, hvorved Johan Resen til Søren Resen solgte de udlagte Genstande for Vurderingssummen, 930 Kr., der straks betaltes kontant af Søren Resen og udbetaltes videre til Udlægshaveren, som derefter frafaldt Udlæget, dels en Laanekontrakt, hvorved Søren Resen uden Godtgørelse laante Indbogenstandene til Johan Resen, der skulde vedligeholde dem og holde dem assurerede, medens Søren Resen til enhver Tid skulde kunne forlange dem udleverede som sine. Johan Resen kunde imidlertid ikke klare sig, og den 19. April 1924 blev hans Bo taget under Konkursbehandling. Ved Registreringen blev det af Tanggaard og Søren Resen gjort gældende, at henholdsvis Inventaret og dc omtalte Indbogenstande tilhørte dem; der opnaaedes dog Enighed om at lade samtlige Effekter bortsælge, hvorved der fremkom henholdsvis Universitetets Eksaminer. 69 6932 Kr. og 897 Kr., og Boet anlagde derefter Sag mod Tanggaard og Søren Resen til Udbetaling til Boet af de respektive indvundne Beløb med Renter 6 pCt. aarlig fra Stævningens Dato den 5. Juli 1924. Tanggaard og Søren Resen, der ikke fremsatte nogen Indvending mod Kumulationen, hvorved ingen af dem droges fra sit Værneting, paastod sig frifundne, idet de gjorde gældende hver for sit Vedkommende at være lovlige Ejere af de respektive Effekter eller nu af deres Udbytte. Tanggaard, der havde maattet indfri Kassekreditten, anførte under sin Procedure særlig, at det beroede paa en Misforstaaelse, naar Johan Resen og ikke han var kom- men til at staa som Hoveddebitor i Skyldbeviset til Banken, og dette be- styrkedes forsaavidt, som Banken i en under Retssagen afgiven Erklæring udtalte, at Kassekreditten udelukkende var ydet i Tillid til Tanggaards Be- talingsdygtighed og det af ham stillede Pant, medens Banken ikke vilde have ydet Johan Resen selv nogen Kredit. Hvad kan der henholdsvis fra Boets og dets Modparters Side anføres som Støtte for deres Standpunkt, og hvorledes bør Retstvisten afgøres? 2) Den almindelige Opgave: 1. Kan Bestemmelsen i Myndighedslovens § 44, 1. Stk., 2. Punktum finde Anvendelse i et Tilfælde, hvor den umyndige ikke kan tilbagelevere en Ting, han har lejet? 2. I 1923 døde Hans Jensen, efterladende Enke og to Fællesbørn, en Søn og en Datter. Ægtefællerne havde levet i almindeligt Formuefælles- skab, og Fællesboet blev taget under Skiftebehandling. Det viste sig, at Sønnen i 1917 havde faaet 400 Kr. til Hjælp til Etablering af en Forretning. I Afdødes Gemmer fandtes et af ham den 1. Decbr. 1919 underskrevet »Testamente«, hvori han erklærer det for sin Vilje, at de 400 Kr. skulde afkortes i Sønnens Arv. Fællesboets Nettoformue ved Dødsfaldet var 1600 Kr. Hvorledes vil Boet være at opgøre, naar der ses bort fra offentlige Afgifter? 3. Hvorvidt maa en Cessionar, der indkræver en forfalden Pengefordring hos Cessus, finde sig i, at Cessus modregner en forfalden Pengefor- dring, som han har paa Cedenten? 4. A., som havde nogle B. tilhørende Varer i Forvaring i sit Pakhus, be- sluttede at tilegne sig dem og afsendte dem ad Søvejen til en anden By. Det for Varerne udstedte Konossement, der lød paa A.'s Ordre, blev af A. transporteret til Ihændehaveren og solgt til den godtroende C., der fik Varerne udleveret paa Bestemmelsesstedet. Kan B. vin- dicere Varerne fra C? 5. En Gaardejer giver ved et Pantebrev, der dog først tinglæses 3 Maa- neder efter, Pant i Gaarden med Besætning, Inventarium samt den til enhver Tid paa Ejendommen værende Gødning og Afgrøde. Et halvt Aar efter stifter han ved et Pantebrev, der tinglæses en Uge efter Op- rettelsen, en anden Prioritet med lignende Indhold. Han, der befandt sig i stadige Pengevanskeligheder, skaffede sig senere et Laan fra Naboen mod at give denne Sikkerhed dels i en Mejemaskine dels i et Parti Kunstgødning, der var indkøbt til Brug for Ejendommen. Meje- maskinen og Gødningen fandtes i en Ladebygning, som nu blev af- laaset, og Nøglerne dertil blev overleverede til Naboen. — Hvilken Beskyttelse nyder de forskellige saaledes stiftede Rettigheder ind- byrdes? 6. En Karl, der tjener hos en Gaardejer, modtager som sædvanlig ved Ugens Slutning, da han om Lørdagen paa et Mejeri afleverer Mælk fra sin Husbond, en til denne adresseret lukket Konvolut, denne Gang indeholdende et Beløb paa 125 Kr. 50 Øre, som tilkommer Husbonden for Mælk, der af denne er leveret i den forløbne Uge. I Stedet for at 70 aflevere Beløbet til sin Husbond tilegner han sig imidlertid selv dette og indbilder Husbonden, at han ingen Penge har faaet fra Mejeriet. — Hvorledes maa dette Forhold straffes? 7. Hvorvidt, og da under hvilke Betingelser, kan der blive Spørgsmaal om Straf for Forsøg med Hensyn til de i Straffeloven § 188, §§ 194 og 195 og § 198 omhandlede Forbrydelser? 8. Kan en Mand, der ifølge Anklageskriftet er tiltalt for Tyveri, i Stedet blive dømt for Hæleri? Kan Nævningerne, naar de er spurgt, om Tiltalte er skyldig i Tyveri, i Stedet erklære ham skyldig i Hæleri — eller omvendt? Kan Retten, efter at Nævningerne har erklæret den tiltalte skyldig i Tyveri, forkaste Nævningernes Erklæring og for det samme Forhold blot kende ham skyldig i Hæleri? Kan Retten omvendt dømme den tiltalte for Tyveri, naar Nævningerne kun har erklæret ham skyldig i Hæleri? 9. En dansk Mand, der formener at have et Beløb til Gode hos en Mand, som bor i Norge, anlægger Sag ved dansk Ret, i hvis Kreds en Ejen- dom tilhørende Skyldnerens Fader — der sidder i uskiftet Bo med sine Børn, og som ligeledes bor i Norge — er beliggende. Behøver den nor- ske Skyldner at finde sig i et saadant Søgsmaal? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: Efter en Fremstilling af de forskellige Modreg- ningsteorier gøres der i Hovedtræk Rede for dansk Rets Stilling til dem. Tingsret: At fremstille det ved Pant for fremtidige Fordringer stiftede Retsforhold. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: Hvorledes afgøres det, om en ved et Testamente begunstiget bør opfattes som Arving eller som Legatar, og hvilken er i Hovedsagen den retlige Betydning af Afgørelsen? Strafferet: At udvikle dansk Rets Regler om Strafbarheden af den saakaldte efterfølgende Meddelagtighed. Retspleje: Hvad forstaas ved Retsplejens Mundtlighed, og hvor- ledes gennemføres den efter Retsplejeloven nærmere ved Behandlingen af borgerlige Sager i første Instans? ;9. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 9 7 fuldendte Eksamen. Sommeren 1926: 16 15 lait indstillede sig 25 22 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 13 Laudabilis, 8 Haud illaudabilis lmi gradus og 1 Haud illaudabilis 2di gradus. Vinteren 1925—26. Dich, Jørgen Schneekloth (1920) 201 Laud. Gad, Paul Gunnar (1920) 183 Laud. Graessler, Herbert Emil Franz (1919) 191 Laud, Larsen, Lars Peder Emil (1918) 190 Laud. Nielsen, Carl Gerlach (1919) 173 Haud ill. 1. Rasmusen, Frands Carl Adolf Gunnersen (1918) 170 Haud ill. 1. Rasmussen, Sven Tillge (1920) 170 Haud ill. 1. Universitetets Eksaminer. Sommeren 1926. Bjerg, Lejf Egmont Fre- derik Nicol (1919) 174 Haud ill. Dige, Ejnar Mose Jensen (1918) 179 Laud. Duborg, Jes Broe (1918) 182 Laud. Fjellerup, Frits Aage (1920) 191 Laud. Gormsen, Hans Marius (1920) 176 Laud. Graae, Poul Gomme (1318) 156 Haud ill. Kroman, Johan Albert (1918) 197 Laud. Sommeren 1926. 71 Martinsen, Harald Røns- holt (1920) 162 Haud ill. 1. Mossin. Viggo Carl (1919) 140 Haud ill. 2. Nielsen, Jørgen Frede Bøgh (1919) 160 Haud ill. 1. Poulsen, Poul Andreas (1920) 174 Haud ill. 1. Povlsen, Gudrun (1919) 183 Laud. Rubow, Sven Bjarne (5921) 183 Laud. Westlund, Knud Johannes Edvard (1920) 189 Laud. Wille, Carl Ejnar Poul (1919) 176 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 1925 — 26. 1) Nationaløkonomi: Aarsagerne til den ulige Indtægtsfordeling. 2) Borgerlig Ret: Hvorvidt kan man ifalde Erstatningsansvar for sine egne eller andres Handlinger, uden at der kan lægges En noget til Last? Sommeren 1 926. 1) Nationaløkonomi: En kort Belysning af følgende fire Emner: I. Er en aktiv Handelsbalance gunstig for et Lands Økonomi? II. Indkomstfor- delingens Indflydelse paa Varepriserne. III. Hvorfor holdt Guldværdien sig relativt konstant før Verdenskrigen, men er nu vekslende og væsentlig lavere? IV. Langtids- og Korttidsprisen. 2) Borgerlig Ret: At fremstille Hovedreglerne om Kreditorernes Retsstilling i et Dødsbo, hvor der ikke efterlades en Ægtefælle. Eksamens 2. Del. Vinteren 1925 — 26. 1) Store skriftlige Opgave: ct) Landbrugspolitik: En Fremstilling og Vurdering af de ledende Tanker ved den danske Landboreform i Slutningen af det 18. Aarhundrede. |3) Bankpolitik, Kriser og Kriseteorier, Penge og Kredit: Hvilken Kreditpolitik bør der følges før, under og efter en Krise? y) Finansvidenskab: Hvilke financielle Principper bør der lægges til Grund for Driften af kommunale Erhvervsvirksomheder? 2) Nationaløkonomiens Teori: Raastoffernes Prisdannelse. 3) Nationaløkonomiens Politik: Hvor- ledes virker Krigsskadeerstatninger paa Udenrigshandelen og Prisniveauet? 4) Statistik: En Sammenligning mellem Hjælpekassernes og Fattigvæsenets Virksomhed. 5) Statsret: I hvilken stats- eller folkeretlig Forbindelse staar Danmark og Island til hinanden efter Forbundsloven af 30. November 1918? Sommeren 192 6. 1) Store skriftlige Opgave: a) Trafikpolitik: Et typisk Indhold af en Jernbanekoncession og Forklaring af, hvilke offentlige Interesser de en- kelte Punkter skal tilfredsstille. (3) Landbrugspolitik: Forskellighederne i Landbrugskriserne i 1820'erne, 1880'erne og i 1920'erne. y) Kriser: En kri- tisk Bedømmelse af Teorien om for stor Opsparing som Krigsaarsag. £>) Fagforeninger: De økonomiske Virkninger af Fagforeningernes Bestræbel- ser for at regulere Tilgangen til Faget, e) Bankpolitik: En kritisk Frem- 72 Universitetet 1925—26. stilling af Bankernes Stilling til Industriens Forsyning med Kapital. £) Finansvidenskab: Hvorledes bør de offentlige Opgaver fordeles mellem Stat og Kommune? 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvorvidt og i hvilket Omfang er det rigtigt, at Landbruget er underkastet det aftagende Udbyttes Lov? 3) Nationaløkonomiens Politik: Principperne for Omkostningernes Fordeling ved Arbejdsløshedsforsikring. 4) Statistik: En Sammenligning mellem Befolkningens Fordeling efter Erhverv i de sønderjydske Amter og i det øvrige Danmark. 5) Statsret: Paa hvilke Maader kan en foreløbig Lovs Gyldighed ophøre? y. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1925 — 2 6. Der indstillede sig 3, som alle fuldendte Eksamen. Christensen Kaj (1921) 274 Laud. Nielsen. Aksel Kousgaard Lindberg, Inger Ermerud (1920) 241 Laud. (1920) 262 Laud. Sommeren 192 6. Der indstillede sig 1 Kandidat, som ikke bestod. Skriftlige Opgaver. /. Del. Vinteren 1925 — 2 6. Rentesregning (4 Timer). 1. En Præferenceaktie, stor 1000 Kr., yder en halvaarlig Dividende af 10 Kr., hvortil hvert femte Aar kommer en »Bonus« paa 100 Kr. 30 Maane- der efter en Bonusbetaling og umiddelbart efter, at en halvaarlig Dividende er bleven betalt, købes Aktien for 800 Kr. Hvilken effektiv aarlig Rentefod opnaar Køberen ved denne Anbringelse? 2. Vis, at for et Tidsrum, som er mindre end et Aar, er simpel Diskonto mindre end sand Diskonto, medens det for større Tidsrum forholder sig omvendt. Kan det herefter forsvares, at en Bank ved Diskontering af Veksler nøjes med simpel Diskonto? 3. En Fabrik beskæftiger 60 Arbejdere, der hver tjener 4800 Kr. aarlig. Ved Anskaffelse af en Maskine kan Arbejdsstyrken reduceres til 20 Mand, der lønnes paa samme Maade. Maskinen udkræver en aarlig Reparationsudgift af 10 000 Kr. og er opslidt paa 10 Aar, hvorefter den kan fornyes til samme Pris. Find den Pris, Fabriken kan betale for Maskinen, naar der gennem dens Anskaffelse skal tjenes 20 000 Kr. aarlig, idet man forudsætter, at Op- sparingen til Maskinens Fornyelse finder Sted med lige store aarlige Beløb, at Penge kan anbringes sikkert til 5 pCt. aarlig, og at den i Maskinen an- bragte Kapital forrentes med 6 pCt. aarlig. Interpolationsregning og Iagttagelseslære (4 Timer). 1. En Mand har glemt sin Mappe i en af n Butikker, som han har besøgt. Sandsynligheden for, at han glemmer sin Mappe i en Butik, er p. Angiv paa den simpleste Form Sandsynligheden for, at Mappen er glemt i den kte Butik. Eksempel: n = 10, k — 3, p = ioV 73 2. At udvikle det nedstigende Faktoriel efter centrale Faktorieller. For Koefficienterne angives det simpleste eksplicite Udtryk. Eksempel: x(4> udvikles efter centrale Faktorieller, idet Talkoefficien- terne bringes paa den simpleste Form. 3. De fircifrede Logaritmer til Tallene 500, 501, 502,....599 under- søges; dersom den fjerde Decimal er et lige Tal, sættes +, er den et ulige Tal, sættes —. Undersøg i Enkeltheder, om den saaledes erholdte For- tegnsfølge forholder sig som en tilfældig Fortegnsfølge. Borgerlig Ret. Samme Opgave som ved Statsvidenskabelig Eksamens 1ste Del. II. Del. Vinteren 1925 — 2 6. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Værdien af «4n til Rentefoden 3 % er 16.957; til Rentefoden 4 % er den 14.972. Find saa nøjagtigt, som det paa Grundlag af disse Data lader sig gøre, «4ft til Rentefoden 3% %. 2. En Livsforsikring med Udbetaling, tegnet i Alderen x og forfaldende om n Aar, har været t Aar i Kraft, paa hvilket Tidspunkt Forsikringssum- men gennem Bonus er forøget med a %. Den forsikrede ønsker at anvende denne Bonus til at opnaa en tidligere Udbetaling af Forsikringssummen. Opstil den hertil nødvendige Formel og anvend den til at finde den ny Udbetalingsalder i det Tilfælde, hvor x = 30, n = 40, t — 20, a — 15. Der regnes netto og Grundlaget er 0M 4 %. Hvorledes vil De i Praksis behandle den brudne Varighed? 3. Undersøg, hvilken Fejl man begaar ved at sætte fxx V* = Col px, og find Grænser for denne Fejl, naar Dødelighedstavlen er 0M(5). Forsikringsmatematik (8 Timer). En Livsforsikring med Udbetaling med Præmiebetaling i hele Forsik- ringstiden, tegnet i Alderen x og med Varigheden n, tænkes efter t Aars Forløb omdannet til en præmiefri Forsikring. Der ønskes en Oversigt over de Værdier af x, n og t, for hvilke det, naar Hensyn skal tages baade til den Forsikredes og Selskabets Interesser, kan anses som forsvarligt at t beregne Fripolicen som af Forsikringssummen. Grundlaget er Hafnia's Grundtavle; der regnes netto og kontinuert. Nationaløkonomi: Samme Opgave som for Statsvidenskabelig Eksamens 1. Del. Statistik (mindre Opgave): Samme Opgave som for Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del. Obligationsret: At fremstille Reglerne om Tilbagesøgning af Penge, der er betalt i urigtig Formening om Skyld. Statistik (8 Timer): Med Benyttelse af dansk Statistik, eventuelt sup- pleret med udenlandsk Materiale og Beregninger, opstilles en Beregning over, hvor mange Børn der maa fødes i Ægteskaber med Børn, for at Folketallet kan bevares uforandret. For de Momenters Vedkommende, hvor en Beregning er uoverkommelig i den til Besvarelsen indrømmede Tid, er det tilstrækkeligt at angive Fremgangsmaaden. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetet 1925—26. Sommeren 192 6. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Angiv Værdien af en efterbetalt Annuitet paa 1 aarlig, der ophører om n Aar fra Dato, men først begynder at løbe, naar enten (x) eller (y) er død, og under Forudsætning af, at det første af disse Dødsfald indtræffer mellem k og m Aar fra Dato (k < m < n). Eksempel: k = 5, m = 20, n — 30, x = 40, y = 45, Grundlag 0M yA %. 2. Angiv de vigtigste Tilnærmelsesformler af Formen Ax — Ax • hvor afhænger af Rentefoden alene. Der ønskes en Begrundelse og Sammenligning af disse Tilnærmelses- formler. 3. En 30-aarig Mand, der ønsker at tegne en livsvarig Livsforsikring med livsvarig Præmiebetaling, faar at vide, at han kun kan antages med 5 Aars Aldersforhøjelse. Han tilbyder i Stedet herfor at deponere et Beløb, der med Renter tilfalder Selskabet, hvis han dør i Løbet af de første 20 Aar, men tilbagebetales ham uden Renter om 20 Aar, hvis han da er i Live. Find Beløbets Størrelse, idet Grundlaget er 0M(5) 4 %. Der regnes netto, og der gives en Begrundelse af, om man ved Beregningen skal regne med eller uden Aldersforhøjelse. Vil Selskabet som Regel kunne indgaa paa et Forslag af denne Art? Forsikringsmatematik (8 Timer). Der ønskes en Tabel over Netto-Aarspræmier for en Livsforsikring med dobbelt Udbetaling. Forsikringssummen udbetales dels i Dødsøjeblik- ket, dels ved 60 Aars Alderen, dersom denne opnaas. Præmiebetalingen skal finde Sted i det størst mulige hele Antal Aar, som er forenelig med praktiske Hensyn. Tabellen ønskes beregnet for Indtrædelsesaldrene 30, 31, 32, ----; Grundlaget er 0M (5) 3V* %. Kan Netto-Tilbagekøbsværdien altid udbetales kontant? Nationaløkonomi: Samme Opgave som for Statsvidenskabelig Eksa- mens 1. Del. Statistik (mindre Opgave): Samme Opgave som for Statsvidenskabelig Eksamens 2. Del. Obligationsret: At fremstille Reglerne om Eksstinktion af Indsigelser mod et Gældsbrev. Statistik (8 Timer): Paa Grundlag af Lov Nr. 348 af 7. August 1922 om Aldersrente §§ 5 og 6 foretages for København (dog med hele Landets Dødelighed) en Beregning over, i hvilke Tilfælde en 65aarig Person med eller uden andre Indtægtskilder, med eller uden Ægtefælle, har Fordel af at vente i 3 Aar med at søge Aldersrente. De til Beregningen nødvendige Konstanter vælges i Overensstemmelse med dansk Statistik. Af Hensyn til Tidens Begrænsning er det tilstrækkeligt at foretage Beregningen for nogle af de mest typiske Tilfælde. 6. Juridisk Eksamen for Ustuderede. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 4 2 fuldendte Eksamen. Sommeren 1926: — — - 11 5 —_— lait indstillede sig 15 7 fuldendte Eksamen. 75 Af disse erholdt 3 Første og 4 Anden Karakter. Vinteren 1925—26. Jakobsen, Niels Alfred 96 Første Andersen, Georg Anker 100 A Første Jensen, Marius 92 Anden Lund, Christen 88K Anden Knudsen, Knud Karl Johan c Lindegaard 84 Anden sommeren 1926. Midtgaard, Ingvard Peder Jacobsen, Hugo Carl Frederik 92 A Anden Larsenius 94 Første Opgaverne (den store konkrete og den almindelige Opgave) var de samme som ved Juridisk Embedseksamen. 6. Lægevidenskabelig Embedseksamen. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 37 Sommeren 1926: — — 46 34 fuldendte Eksamen. 45 lait indstillede sig 83 79 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 57 Laudabilis, 21 Haud illaudabilis lmi gradus og 1 Haud illaudabilis 2di gradus. Vinteren 1925—26. Andersen, Aage Ortved (1918) 2365/e Laud. Arndal, Ellen Laura Emilie (1917) 1611/o Haud ill. 1. Balslev, Ulrik Adolf (1916) 197V3 Laud. Bay, Hans Waldemar (1918) 1891/« Laud. Berthelsen, Ove Henry (1917) 1652/3 Haud ill. 1. Bjering, Tage Richard Borrebye (1918) 2245/e Laud. Christensen, Ejnar Møller (1918) 2452/3 Laud. Christensen, Laurids Emil Nitzsche (1919) 2125/e Laud. Damm. Peter Nicolai (1917) 2014/9 Laud. Damsbo, Erna (1918) 159)4 Haud ill. 1. Eegholm, Ingeborg Elisa- beth (1918) 2101/« Laud. Fenger, Rasmus Jørgen (1918) 2325/e Laud. Fischer, Peder (1917) 2105/e Laud. Hansen, Niels Ove Krarup (1917) 1775/6 Haud ill. 1. Hatting, Kirsten Marie Jacobine (1918) 1705/e Haud ill. 1. Hulgaard, Herluf Ejner (1919) 250 Laud. Jensen, Aage Joakim (1916) 143 Haud ill. 1. Jeppesen, Hans Ebbe Christian Bernhard Louis (1918) 19P/3 Laud. Kent, Vilhelm Holst Jen- sen (1918) 2071/e Laud. Koefoed, Johan Conrad Munch (1917) 189V3 Laud. Kragh, Prisca (1918) I9P/2 Laud. Madsen Niels (1919) 69'A Haud ill. 1. Mikkelsen, Kristian Za- chæus (1916) 157Vs Haud ill. 1. Nielsen, Ejnar Søren Peter (1918) 1965/e Laud. Nissen, Nicolai Iversen (1920) 91 Haud ill. 1 Nørgaard, Aage Ole (1918) 221 Laud. Olsen, Hans Christian (1918) 2282/a Laud. Olsen, Ole Dige (19 1 8) 1832/a Haud ill. 1 Pedersen, Peder Hansen (1918) 189V3 Laud. Sarup, Hans Valdemar Hansen (1919) 95V3 Laud. Sørensen, Paul Ingvard (1918) 199l/a Laud. Thomsen, Christine (1919) llOVs Laud. Thomsen, August Johan- nes Abraham (1919) 167% Haud ill. 1 Windfeld, Peter Mathias (1918) 2425/o Laud. Sommeren 1926. Agerbæk, Jørgen Christen Hinkbøl (1918) 190V6 Laud. Andersen, Karl Marinus (1919 ) 2055/e Laud. Brolim, Hans Constantin Johan Henning (1917) 210 Laud. Christensen-Dalsgaard, Erik (1917) 2112/s Laud, 76 Universitetet 1925—26. Christiansen, Tage Bren- dekilde (1919) 245Vs Laud. Clemmesen, Svend Vil- helm Michael (1918) 2211/a Laud. Dahl, Jørgen Kristian (1916) . 210V3 Laud. Dam, Einar Axel (1908) 219 Laud. Dam, Elin Magdalene (1919) 2O8V2 Laud. Ebbehøj, Erik Vilhelm (1919) 236±/a Laud. Frandsen, Karen (1918) 181 Haud ill. 1. Erøik, Andreas Emanuel Hansen (1914) 179M Haud ill. 1. Funch, Vibeke Constance Mathilde (1917) 2241/2 Laud. Gram, Anne Marie (1918) 2192/3 Laud. Gram-Hanssen, Claus Jo- hannes Beyer (1916) 173Vø Haud ill. 1. Hjertholm, Poul (1916) 218 Laud. Jensen, Anders Poulsen (1917) 173% Haud ill. 1. Johnsen, Sven (1918) 202V2 Laud. Jørgensen, Theodor Vil- liam Lemvigh (1914) 1157/ø Haud ill. 2. Kielberg, Knud (1917) 153% Haud ill. 1. Kietz, William (1915) 195^3 Laud. Kirk, Knud Børge (1917) 189 Laud. Kristensen, Anders Knud Aage (1916) I89V0 Laud. Lainbjerggaard,' Carl Georg Wulff Hansen (1919) 2371/e Laud. Lind, Christian Gerhard Vilhelm Holst (1919) 2451/« Laud. Lipschitz, Binem (1918) 211 Laud. Lorentzen, Ejner (19 1 6) 1847/ø Haud ill. 1. Lund, Aage Ernst Vil- helm (1918) 21 l5/e Laud. Lund, Ebbe (1915) 1738/ø Haud ill. 1. Nielsen, Eiler Gudmund (1919) 23P/3 Laud. Nielsen, Johanne Katrine (1919) 257 Laud. Nielsen, Poul Bechshøft (1919) 2291/« Laud. Nygaard, Holger Peter (1918) 227l/3 Laud. Olsen, Hans Arvad (1919) 189V2 Laud. Paulin, Lauritz Falken- berg (1919) 225V2 Laud. Petersen, Knud Normann (1918) 199V« Laud. Rask, Anton Andersen (1916) 2011/« Laud. Rasmussen, Hans Christian (1918) 215V2 Laud. Rohleder, Karen Eva (1917) 1962/3 Laud. Rørdam, Mogens Skat (1916) 1664/ø Haud ill. 1. Thusing, Christian Kjær (1919) 154V6 Haud ill. 1. Tietze, Otto Johan Mer- rild (1917) 159V2 Haud ill. 1. Vestergaard, Jacob Dide- rik Eskesen (1919) 22P/6 Laud. Westergaard, Frode Han- sen (1919) 213V2 Laud. Østerberg, Gustav (1918) 2O8V2 Laud. Skriftlige Opgaver. Vinteren 1925 — 2 6. 1) Medicin: Ved hvilke Sygdomme i Barnets første Leveaar findes Obstipation? Hvorledes kendes disse Lidelser? Hvorledes behandles Ob- stipationen ved disse Lidelser? 2) Kirurgi: De kaldes til en voksen, mand- lig Patient, som pludselig er blevet syg med stærke Smerter i Underlivet og Opkastning. Hvilke Sygdomme kan det dreje sig om, og hvorledes vil De afgøre, hvad Patienten fejler? 3) Almindelig Patologi: Hvad forstaas i Arvelighedslæren ved de Mendel'ske Regler? Gælder disse Regler i alle Tilfælde eller findes der tilsyneladende eller virkelige Afvigelser, og hvor- paa beror i saa Fald disse? Sommeren 192 6. 1) Medicin: Hvad forstaas ved en Hemiphlegi og under hvilke Om- stændigheder kan den opstaa? Hvorledes erkendes dens Aarsag, og hvor- ledes bør den behandles i de forskellige Tilfælde? 2) Kirurgi: Hvorledes opstaar Incarceration af et Tarmbrok, og hvilke er Symptomerne herpaa? Hvilke andre sygelige Tilstande kan Tarmbrokincarcerationen forveksles med og hvorledes bør den behandles? 3) Almindelig Patologi: Hvad for- staas indenfor Immunitetsomraadet ved diagnostiske Hudreaktioner? Der ønskes en nærmere Beskrivelse af saadanne Reaktioners Udførelse, deres pathogenetiske Grundlag, Forløb og diagnostiske Betydning. 77 7. Embedslægeeksamen. Maj 1926. I. Læmpet Prøve (jvfr. Ændr. af 23. Decbr. 1925 § 2 til Lov af 21. Apr. 1914). Lemche^l'1^' } Kredslæger bestod Eksamen. Skriftlig Opgave i Hygiejne for Kandidat 1: De hygiejniske Krav til Skolebygninger paa Landet og i mindre Købstæder. Skriftlig Opgave i Hygiejne for Kandidat 2: Om Tilsynet med Bagerier og dette Tilsyns hygiejniske Opgaver. II. Ordinær Prøve. Der indstillede sig 3, som alle bestod Eksamen. Dammegaard, P. V. D. 95 lA Schmiegelow E. R. 89% Dich, P. H. 96% Skriftlig Opgave i Hygiejne: Om Kødkontrollens sundhedsmæs- sige Opgaver og Betydning og om Ordningen af Kødkontrollen i Danmark. 8. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1925—26: Der indstillede sig 17 Sommeren 1926: — — 10 14 fuldendte Eksamen. 9 lait indstillede sig 27 23 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 15 Første og 7 Anden Karakter. 1 fik Karakteren Bestaaet. Vinteren 1925—26. Gammel Ordning. Eschen, Berta Marie (1917) Hovedfag: Tysk, Bifag: Engelsk og Gymnastik 31U Anden Jensen, Karen Else Edvine (1913) Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Tysk 39/ie Anden Jessen, Christine (1917) Ho- vedfag: Historie, Bifag: Kristendomskundskab 53U Første Kure, Bodil (1914) Hoved- fag: Tysk, Bifag: Engelsk og Gymnastik 71/s Første Nielsen, Gunnar Damgaard (1917) Hovedfag: Dansk, Bifag: Kristendomskund- skab 5Vi6 Anden Oxenvad, Erik Carl Lau- ridsen (1919) Hovedfag: Dansk, Bifag: Latin og Historie 7u/ie Første Prior, Helge (1919) Hoved- fag: Historie, Bifag: Kri- stendomskundskab 711 /16 Første Raae, Ellen Frederikke Anna, f. Sørensen (1918) Hoved- fag: Dansk, Bifag: En- gelsk 67/ie Første Skov, Gunnar Jacobsen (1918) Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Fransk 63/ie Første Smaakjær, Anton Nielsen (1918) Hovedfag: Dansk, Bifag: Engelsk og Historie VU Første 78 Universitetet 1925—26. Ny Ordning. Baastrup, Magda (1918) Ho- vedfag: Engelsk, Bifag: Dansk 103 Første Blom-Sørensen, Ingeborg (1917) Hovedfag: Fransk, Bifag: Dansk 116 Første (Hjælpefag: Engelsk: g.) Gredal, Niels Julius (1911) Hovedfag: Engelsk, Bifag: Dansk 98 Første Sørensen, Niels Christian (1918) Hovedfag: Fransk, Bifag: Dansk ^ 97 Første Sommeren 1926. * Gammel Ordning. Christiansen, Mary Johanne (1921) Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk 51/« Anden Klem, Knud Harald (1918) Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 4r7s Anden Moltke, Erik (1919) Hoved- fag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Latin Nielsen, Bernhard Kjærulff (1919) Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Engelsk Riedel, Kai (1918) Hoved- fag: Dansk, Bifag: Kri- stendomskundskab v. Sperling, Gerda Ragnhild (1918) Hovedfag: Tysk, Bifag: Fransk og Latin Troensegaard, Carl Sigurd Thorning (1909) Hoved- fag: Fransk, Bifag: Dansk og Gymnastik Ny Ordning. Raft, Rolf (1911) Hovedfag: Latin, Bifag: Græsk Hjælpefag: Fransk Christensen, Anders Carl (1912) mag. art. (17la 1923) Tillægsprøve i Engelsk 55/e Første 62/3 Første 5LU Anden 6139/2m Første 527/so Anden 100 Første Bestaaet Bestaaet Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 5—2 6. Dansk som Hovedfag: 1) Nedenstaaende Tekststykke oversættes og tolkes: Fore stens hog ok bens hog ok næfæ hog ok hargrip ok ior{»askuf skal bøtæ {»re mark, sua gofiæ sum enæ mark silfs, ællær tyltær e{»; uar{»ær annær man haldin, sua at han muhi æi misgøræ andrum manni, ok kærær hin, ær fore uar{>, bøtæ hanum |)re mark ællær stande fore mæ{> tyltær e{»e. Hoggiæ mæn træ sammæn, ok fallær ofna annar }>era, sua at han dør af, {»a bøtæ {>e, ær mæ{) hanum hioggo, frændom hans f>re mark. Dør man i brunni annærs manz, {»æn ær han a enzsamæn, ]>a bøtæ han, ær brunnin atte ok grafæ løt, frændom hins dø[»e {»re mark; druknar man i almænnings brunni, {jæn ær alli grannæ eho, {»o at en grofæ, [>a bøtæs æi hin dø}»e atær. Dør man i lergrafum ællær ræfrægrafum, bøtæ ok hin {ire mark, ær grafæ løt; æn {)0 sihir kunung, at fore {jæskyns grafæ skal man ækki bøtæ. 2) Nial Kap. 97 § 11—18 (tysk Udg.) oversættes og tolkes: Nu rifta {)eir austan. Njall leitaSi Hi>skuldi um mannaforråS, ok vild engi selja sitt go^orS. Liftr nu sumarit til al{)ingis. IJetta sumar våru {»ingdeildir miklar. Gerfti \)A margr sem vant var, at fara til fundar vift Njål, en hann lagfti {>at til måla manna, sem ikki {»otti likligt, at eydduz soknir ok varnir; ok varft af {)vi {»ræta mikil, er målin måttu eigi lukaz, ok riftu menn heim af {»ingi osåttir. LicSr nu {iar til er kømr annat {»ing. Njåll reicS til {»ings. Ok er fyrst kyrt {»ingit, allt {»ar til, er Njåll talafti, at miinnum væri mål at lysa sokum sinum. Margir mæltu, at til litils {»ætti |>at koma, er engi kvæmi sinu måli fram, jio at til {»ings væri stefnt — »ok vilju vér heldr,« segja {jeir, »heimta meS oddi ok eggju.« »Svå må eigi vera,« segir Njåll, »ok hlyftir {»at hvergi, at hafa eigi log i landi. Eu f>o hafiS J»ér mikit til ySvars måls um {»at, ok kømr {iat til vår, er login kunnum ok {jeim skulum styra. I^ykki mér {»at råft, at vér kallimz sanian allir hofQingjar ok talim um.« Universitetets Eksaminer. 79 t>eir gengu på til logréttu. Njåll mælti: »£>ik kve9 ek at pessu, Skapti t»oroddsson! ok aSra hof&ingja, at mér pykkir sem målum vårum sé komit i onytt efni, ef vér skulum sækja mål i fjorftungsdomum, ok ver&i svå vafit, at eigi megi lukaz né fram ganga. I>ykki mér {^at råSligra, at vér ættim enn fimta dom ok sættim pau mål par i, er eigi megu lukaz i fjorSungsdomi.« »Hversu skalt })u,« sag&i Skapti, »nefna fimtardominn — er fyrir forn goftorS er nefndr fjorSungsdomr — fernar tylftir, i fjorbungi hverjum?« 3) Teatret i sidste Halvdel af det attende Aarhundrede. 4) Stilen i Chr. Winthers Træsnit. Afløsningsopgaver: for en Kandidat med Speciale Fr. Paludan Mullers Digtning: »Paludan-Mullers ungteologiske Digtning«; for en Kandidat med Speciale St. St. Blicher: »Jydske Almuetyper i Blichers Noveller«; for en Kandidat med Speciale 1) Dansk Lyd- og Bøjningslære i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, 2) Nysjællandsk: D »Oehlenschlågers Helge (Frodes Drapa). Lyd- og Formlære samt Syntaks i Forhold til Samtid og Nutid« 2) »Behandlingen af ældre dansk et og ist i Sjællandsk«; for en Kandidat med Speciale Jydsk: »De dialektale Lydforhold i den østlige Del af Middel- som Herred indtil Grænsen mellem Øst- og Vestjydsk«. Dansk som Bifag: 1) Wimmers Læsebog S. 913«—92i-> oversættes og tolkes: SiSan gengu {>eir fjplmennir til buSar t»orsteins Egilssonar; hann fagna<5i peim vel. Skapti mælti: »Hrafn frændi minn vill biSja Helgu dottur pinnar, ok er pér kunnig ætt hans ok au5r fjår ok menning go5, frænda afli inikill ok vina«. f>orsteinn svarar: »hon er åftr heitkona Gunnlaugs, ok vil ek halda pli mål viS hann, pau sem mælt våru«. Skapti mælti: »eru nu eigi liSnir prir vetr, er til våru nefndir me5 yftr? »Jå«, sag5i I>orsteinn, »en ei er sumar li&it, ok må hann enn til koma i sumar«. Skapti svarar: »en ef hann kemr eigi til sumarlangt, hverja vån skulu vér \)å eiga {>essa måls?« IJorsteinn svarar: «hér munu vér koma annat sumar, ok må [>å sjå, hvat råcSligast [>ykkir, en ekki tjoar nu petta at tala lengr at sinni«. Ok vi5 pat skilSu |>eir, ok ribu menn heim af }>ingi. Ekki for jietta tal leynt, at Hrafn ba?) Helgu. Ei kom Gunnlaugr ut å {>vi sumri. Ok annat sumar å aljtingi fluttu jjeir Skapti bonorSit åkafliga, kvå?)u {)å r>orstein lausan allra måla vi5 Gunnlaug. 2) N. F. S. Grundtvigs Arbejde for Kirke og Folk. 3) Verbernes Maader (modi), disses Form og Betydning i nuværende Dansk. Fngelsk som Hovedfag: 1) Version: But yonder comes the pow'rful king of day, Rejoicing in the east. The less'ning cloud, The kindling azure, and the mountain's brow Illum'd witli fluid gold, his near approach Betoken glad. Lo! now, apparent all, Aslant the dew-bright earth, and colour'd air, He looks in boundless rnajesty abroad; And sheds the shining day, that burnish'd plays On rocks, and hills, and tow'rs, and wand'ring streams, High-gleaming from afar. Prime cheerer light! Of all material beings first and best! Ffflux divine! Nature's resplendent robe! Without whose vesting beauty all were wrapt 80 Universitetet 1925—26. In unessential gloom; and thou, O sun! Soul of surrounding worlds! in whom best seen Shines out thy maker! may I sing of thee? Tis by thy secret, strong, attractive force, As with a chain indissoluble bound, Thy system rolls entire: from the far bourne Of utmost Saturn, wheeling wide his round Of thirty years; to Mercury, whose disk Can scarce be caught by philosophic eye, Lost in the near effulgence of thy blaze. Informer of the planetary train! Without whose quick'ning glance, their cumbrous orbs Were brute unlovely mass, inert and dead, And r.ot, as now, the green abodes of life! How rtiany forms of being wait on thee, Inhaling spirit; from th' unfetter'd mind, By thee sublim'd, down to the daily race, The mixing myriads of thy setting beam! The vegetable world is also thine, Parent of Seasons! who the pomp precede That waits thy throne, as through thy vast domain, Annual, along the bright ecliptic road, In world-rejoicing state, it moves sublime. Mean time, th' expecting nations, circled gay With all the various tribes of foodful earth, Implore thy bounty, or send grateful up A cømmon hymn: while, round thy beaming car, High-seen, the Seasons lead, in sprightly dance, Harmonious knit, the rosy-finger'd hours, The zephyrs floating loose, the timely rains, Of bloom ethereal the light-footed dews, And soften'd into joy the surly storms. These in successive turn with lavish hand, Show'r ev'ry beauty, ev'ry fragrance show'r, Herbs, flow'rs, and fruits; till, kindling at thy touch, From land to land is flush'd the vernal year. Nor to the surface of enliven'd earth, Graceful with hills and dales, and leafy woods, Her lib'ral tresses, is thy force confin'd: But to the bowel'd cavern darting deep, The min'ral kinds confess thy mighty pow'r. Effulgent, hence the veiny marble shines: Hence labour draws his tools; hence burnish'd war Gleams on the day; the nobler works of peace Hence bless mankind, and gen'rous commerce binds The round of nations in a golden chain. James Thomson, The Seasons. 1. Ovenstaaende ønskes oversat paa (jodt og naturligt Dansk. 2. Give an account (in English) of the chief differences between the lan- guage of the present extract and the common English speech of lo-day. 3. Give an account {in English) of the present work and its author and of its significance in the tradition of English literature. 2) Stil: Om italiensk Literatur i Middelalderen. Det varede længe efter det romerske Kejserriges Undergang, førend Italien fik en Nationalliteratur. Universitetets Eksaminer. 81 Af de unge Folkeslag, der fremvoksede paa det styrtede Romerriges Grund, var Italienerne dem, der kom senest med: Nordfrankrig havde forlængst sine Heltedigte i Landets eget Sprog, Spanien havde i mange Tider sunget sine Folkesange om Nationalheltes Bedrifter, da endelig langt om længe det italienske Sprog blev nyt Klædebon for nye Tanker og friske Følelser. Men da først Gennembrudet fandt Sted, stod Alt snart i rig Blomstring. Det, der hidtil i visse Maader havde hæmmet det Nyes Udvikling paa den Jordbund, hvor Oldtidskulturen havde sit sidste Hovedsæde, nemlig en Tradition fra dens Dage, hvilken var stærkere her end ellers i Vesteuropa, blev nu just til Gavn for dets Vækst. Her er det, at den første mægtige Forfatterpersonlighed siden Oldtiden fremtræder, han, der samler hele Mid- delalderens aandelige Liv som i en Sum og tillige peger frem mod den kommende Tid. Denne kom med Dantes store Efterfølgere, Petrarca og Boccaccio, der indledede det stolte Tidsrum af Menneskeslægtens Historie, som man med Henblik paa en af dets vigtigste Fremtoninger, Genoplivel- sen af den klassiske Oldtid, har kaldet »Renaissancen«. Hvad der vækkes og frembringes i denne Periode er en saa væsentlig Del af, hvad Men- neskeheden endnu lever og bygger paa, at det vel kan forsvares at be- gynde en Fremstilling af Verdensliteraturens nyere Historie med det Land, der var det første, som Førerskabet i Kulturens Tog fremad tilfaldt. Folket, Romernes Efterkommere, var i Løbet af Middelalderen blevet betydelig blandet med fremmede Bestanddele ved barbariske Nationers Indfald. Saaledes satte Normannerne.sig fast paa Halvøen og efterlod na- turligvis deres Spor der. Men skønt det gamle Roms udvortes, politiske Magt var forbi, herskede dets Navn og Minde endnu med lønlig Kraft. Theodorik søgte saaledes i sin Regeringstid at forbinde Romersk og Ger- mansk. Paa samme Maade gik det med andre Stammer, som væltede ind over Italien. Det endte med, at de antog romerske Sæder og Skikke og tilførte Nationen nyt Blod til Gengæld for det meget, de havde udgydt. Ovenstaaende oversættes til Engelsk, hvorefter Oversættelsen tran- skriberes fonetisk saa langt som man kan naa. 3) Version: My soverainlord and fader, I recomande me to yowr good and gracieux lordship, as humbly as I can, desiring to heere as good tyd- ingges of yow and of yowr hye estat, as ever did liegeman of his soverain- lord. And, Sir, I trust to god, that ye shal have now a companie, comyng with my brother of Bedford, that ye shal like wel, in good feith, as hit is, do me wite. Neverthelatter my brothers mainy have I seyn, which is right a tal ineyny. And so schal ye se of thaym, that be of yowr other captaines leding, of which I sende yow al the names in a rolle be the berer of this. Also so, Sir, blessid be god of the good and gracieux tydingges, that ye have liked to send me word of be Herford yowr messager, which were the gladdist, that ever I my^t liere next yowr welfare, be my trouth. And, Sir, with goddes grace I shal sende al tilise ladies as ye have comandid me, in al hast beseching yow of yowr lordship, that i my3t wite, how that ye wolde, that my cosine of York shuld reule her, whether she shuld be barb- id1) or not, as I have wreten to yow, my soverainlord, afore this tyme. And, Sir, as' touching Tiptot, he shal be delivered in al hast; for ther lakkith nothing but shipping, which with goddes grace shal be so ordeined for that he shal not tary. Alsø, Sir, blessid be god, yowr gret ship the Grace Dieu is ever as redy and is the fairest, that ever man saugh, I trowe in good feith; and this same day th'erle of Devenshir my cosin maad his moustre in her, and al other have her moustre the same tyme that shal go to yc *) tilsløret. Universitetets Aarbog. 11 / 82 Universitetet 1925—26. see. And, Sir, I trowe, ye have on comyng toward yow as glad as anyman can be, as fer as hc shewith, that is the king of Scottes; for he thanketh god, that he shal shewe be experience th' entente of his goodwill be the suffrance of yowr good lordship. My soverainlord, more can I not write to yowr hynesse at this tyme, but £>at ever I beseche yow of your good and gracieux lordship, as — be my trouth — my witting willingly I shal never deserve the contrary — that woot god, to whom I pray to send yow al |>at yowr hert desireth to his plaisance. Writen in yowr toun of Hampton, the XIIIth day of may. Yowr trewe and humble liegeman and sone H. G. Der ønskes: 1. En Oversættelse til Dansk af ovenstaaende. 2. En indgaaende lydhistorisk og grammatisk Kommentar til de kursive- rede Ord. 3. En sammenfattende Behandling af de kursiverede Formers Vidnesbyrd om Affattelsestiden. 4) Describe (in English) in what way the treatmenl of the subject and the style of each of the extracts below are eharacteristic of their authors and per/ods. She fell away in her first ages spring, Whil'st yet her leafe was greene, and fresh her rinde, And whil'st her braunch faire blossomes foorth did bring, She fell away against all course of kinde. For age to dye is right, but youth is wrong; She fel away like fruit blowne downe with winde. Wepe, Shepheard! weepe, to make my undersong. Yet fell she not as one enforst to dye, Ne dyde with dread and grudging discontent, But as one toyld with travaile downe doth lye, So lay she downe, as if to sleepe she went, And closde her eyes with carelesse quietnesse; The whiles soft death away her spirit hent, And soule assoyld from sinfull fleshlinesse. How happie was I when I saw her leade The Shepheards daughters dauncing in a rownd! How trimly would she trace and softly tread The tender grasse, with rosie garland crownd! And when she list advance her heavenly voyce, Both Nymphes and Muses nigh she made astownd, And flocks and shepheards causéd to rejoyce. But now, ye Shepheard lasses! who shall lead Your wandring troupes, or sing your virelayes? Or who shall dight your bowres, sith she is dead That was the Lady of your holy-dayes? Let now your blisse be turnéd into bale, And into plaints convert your joyous playes, And with the same fill every hill and dale. For I will walke this wandring pilgrimage, Throughout the world from one to other end, And in affliction wast my better age: My bread shall be the anguish of my mind, My drink the teares which fro mine eyes do raine, My bed the ground that hårdest 1 may finde: So will 1 wilfully increase my paine. Universitetets Eksaminer. Ne sleepe (the harbenger of wearie wights) Shall ever lodge upon mine ey-lids more; Ne shall with rest refresh my fainting sprights, Nor failing force to former strength restore: But I will wake and sorrow all the night With Philumene, my fortune to deplore; With Philumene, the partner of my plight. And ever as I see the starres to fall, And under ground to goe to give them light Which dwell in darkness, I to minde will call How my fair Starre (that shinde on me so briglit) Fell sodainly and fadet under ground; Since whose departure, day is turnd to night, And night without a Venus starre is found. And she, my love that was, my Saint that is, When she beholds from her celestiall throne (In which shee joyeth in eternall blis) My bitter penance, will my case bemone, And pitie me that living thus doo die; For heavenly spirits have compassion On mortall men, and rue their miserie. So when I have with sorowe satisfide Th' importune fates, which vengeance on me seeke, And th' heavens with long languor pacifide, She, for pure pitie of my sufferance meeke, Will send for me; for which I daylie long; And will till then my painful penance eeke. Weep, Shepheard! weep, to make my undersong! Spensers Daphna'ida Weep no more, woful Shepherds weep no more, For Lycidas your sorrow is not dead, Sunk though he be beneath the watry floar, So sinks the day-star in the Ocean bed, And yet anon repairs his drooping head, And tricks his beams, and with new spangled Ore, Flames in the forehead of the morning sky: So Lycidas sunk low, but mounted high, Through the dear might of him that walk'd the waves Where other groves, and other streams along, With Nectar pure his oozy Lock's he laves, And hears the unexpressive nuptiall Song, In the blest Kingdoms meek of joy and love. There entertain him alle the Saints above, In solemn troops, and sweet Societies That sing, and singing in their glory move, And wipe the tears for ever from his eyes. Now Lycidas the Shepherds weep no more; Hence fortil thou art the Genius of the shore, In thy large recompense, and slialt be good To all that wander in that perilous flood. Mil ton's Lycidas 84 Universitetet 1925—26. The One remains, the many change and pass; Heaven's light forever shines, Earth's shadows fly; Life, like a dorne of many-coloured glass, Stains the white radiance of Eternity, Until Death tramples it to fragments.—Die, If thou wouldst be with that which thou dost seek! Follow where all is fled!—Rome's azure sky, Flowers, ruins, statues, music, words, are weak The glory they transfuse with fitting truth to speak. Why linger, why turn back, why shrink, my Heart? Thy hopes are gone before: from all things here They have departed; thou shouldst now depart! A light is past from the revolving year, And man, and woman; and what still is dear Attracts to crush, repels to make thee wither. The soft sky smiles,—the low wind whispers near: Tis Adonais calls! oh, hasten thither, No more let Life divide what Death can join together. That Light whose smile kindles the Universe, That Beauty in which all things work and move, That Benediction which the eclipsing Curse Of birth can quench not, that sustaining Love Which through the web of being blindly wove By man and beast and earth and air and sea, Burns bright or dim, as each are mirrors of The* fire for which all thirst, now beams on me, Consuming the last clouds of cold mortality. The breath whose might I have invoked in song Descends on me; my spirit's bark is driven, Far from the shore, far from the trembling throng Whose sails were never to the tempest given; The massy earth and sphered skies are riven! 1 am borne darkly, fearfully, afar; Whilst burning through the inmost veil of Heaven, The soul of Adonais, like a star, Beacons from the abode where the Eternal are. Shelley s Adonais. Afløsningsopgaver: for en Kandidat med Speciale Søstrene Bronté: 1) »Charlotte Bronté's Oplevelser og Meninger, som de træder frem i hendes Romaner«; 2) »Forskellen paa Personskildringen hos Emily og Char- lotte Bronté«; for en Kandidat med Speciale Dickens i hans tidligere Værker incl. David Copperfield: »Det romantiske Element i Dickens Værker før David Copperfield«. Engelsk som Bifag: 1) Version: Our conversation proceeded. »Sir, (said he), I am friend to subordination, as most conducive to the happiness of society. There is a reciprocal pleasure in governing and being governed.« »Dr. Qoldsmith is one of the first men we now have as an authour, and he is a very worthy man too. He has been loose in his principles, but he is coming right.« When 1 talked to him of the paternal estate to which I was heir, he said, »Sir, let me tell you, that to be a Scotch landlord, where you have a number of families dependent upon you and attached to you, is, perhaps, Universitetets Eksaminer. 85 as higli a situation as humanity can arrive at. A merchant upon the 'Change of London, with a hundred thousand pounds, is nothing; an English Duke, with an immense fortune, is nothing; he has no tenants who consider themselves as under his patriarchal care, and who will follow him to the field upon an emergency.« His notion of the dignity of a Scotch landlord had been formed upon what he had heard of the Highland Chiefs; for it is long since a lowland landlord has been so curtailed in his feudal authority, that he has little more influence over his tenants than an English landlord; and of late years most of the Highland Chiefs have destroyed, by means to well known, the princely power which they once enjoyed. He proceeded: »Your going abroad, Sir, and breaking off idle habits, may be of great importance to you. I would go where there are courts and learned men. There is a good deal of Spain that has not been perambulated. I would have you go thither. A man of inferiour talents to yours may furnish us with useful observations upon that country.« His supposing me, at that period of life, capable of writing an account of my travels that would deserve to be read, elated me not at little. I appeal to every impartial reader whether this faithful detail of his frankness, complacency, and kindness to a young man, a stranger and a Scotchman, does not refute the unjust opinion of the harshness of his general demeanour. His occasional reproofs of folly, impudence, or im- piety, and even the sudden sallies of his constitutional irritability of tern- per, which have been preserved for the poignancy of their wit, have pro- duced that opinion among those who have not considered that such in- stances, though collected by Mrs. Piozzi into a small volume, and read over in a few hours, were, in faet, scattered through a long series of years: years, in which his time was chiefly spent in instructing and delighting mankind by his writings and conversation, in acts of piety to God and good will to men. Boswell's Johnson. 1. Ovenstaaende ønskes oversat paa godt oy naturligt Dansk. 2. Give an account (in English) of the work from which the present extract is taken, of its author, and of the chief persons mentioned liere. Engelsk som Bifag: 2) Stil: Det største og mest typiske Imperium, Verden har set, er jo det engelske. Tysklands Imperialisme er af ret ny Datum. Bismarcks Tyskland kan næppe med Rette betegnes som imperiali- stisk. Hans tre Krige tjente væsentlige nationale Forinaal. Naar man i ham ser en særlig udpræget Repræsentant for baade Militarisme og Imperialis- me, fordi han har benyttet det Udtryk, at de nationale Sarnlingsideer ikke kunde virkeliggøres gennem Taler og Parlamentsbeslutninger, men med Blod og Jærn, saa glemmer man, baade at dette var en gammel Sandhed, der atter i hans Tilfælde viste sig rigtig, og at Datidens mest liberale Stats- mand havde sagt det samme før Bismarck. Selve Storbritannien blev samlet med Blod og Jærn, men havde det Held, at det skete et Par Hundrede Aar, før det samme lykkedes for Tysk- land, der i Aarhundreder var en Slags fælles evropæisk Valplads. Grunden til Italiens Enhed var allerede lagt, før Bismarck udtalte de bekendte Ord, og disse synes en Efterligning af tidligere fuldstændig tilsvarende Udtalel- ser af Cacour. Den autokratiske Bismarck og Demokraten Cavour hylder overfor den samme Opgave den samme Teori og handler paa samme Vis. Men Tysklands imperialistiske Politik fremtræder først efter Bismarck, der hverken interesserer sig for Kolonier eller Balkan. Den gaar jævnsides med en enestaaende Udvikling paa alle den saakaldte Civilisations Om- 86 raader, ogsaa det rent sociale. Tyskland lader her det demokratiske Eng- land bag sig og viser sig endog paa Verdensmarkedet som en mægtig Konkurrent. Alene fra 1904 til 1913 steg dets Udenrigshandel med 10 Mil- liarder Mark, og medens England vel endnu i 1913 førte med 28 Milliarder, var Tyskland samme Aar naaet op til 22. Hermed følger den bekendte Udvikling af Handels- og Krigsflaaden samt Forsøg paa Erhvervelsen af Kolonier, hvilket dog kun i indskrænket Grad lykkes. Ovenstaaende oversættes til Engelsk, hvorefter Oversættelsen tran- shriberes fonetisk saa langt som man kan naa. 3) British Law Courts (to be written in English). Engelsk som Hjælpefag: 1) Version. Lord Cromer as a Man of Letters. In the obituary notices which attended the death of Lord Cromer, it was necessary and proper that almost the whole space at the command of the writers should be taken up by a sketch of his magnificent work as an administrator, or, as the cant phrase goes, »an empire-builder.« For thirty years, during which time he advanced to be one of the most powerful and efficient of proconsuls, he held a place in the politicai world which arrested the popular imagination, and must continue to outweigh all other aspects of his character. Of this side of Lord Cromer's splendid career I am not competent to say a word. But there was another facet of it, one more private and individual, which became prominent after his retirement, I.mean his intellectual and literary activity, which I had the privilege of observing. It would be a pity, perhaps, to let this be wholly submerged, and I propose to give, from my own recollection, some features of it. Lord Cromer was the author of six or seven published volumes, but these are before the public, and it is needless to speak much about them. What may be found more interesting are a few impressions of his attitude towards books and towards ideas. On the first occassion on which I met him, he was characteristic. It was some fifteen years ago, at the time when the brilliant young politi- cians who cailed themselves (or were rather ineptly cailed) the Hooligans had the graceful habit of asking some of their elders to dine with them in a private room of the House of Commons. At one of these little dinners the only guests were Lord Cromer and myself. I had never seen him before, and I regarded him with some awe and apprehension, but no words had passed betveen us, when the division-heil rang, and our youthful hosts darted from the room. The division-bell, Afstetnningsklokken. Ovenstaaende oversættes til godt og naturligt Dansk. 2) Stil. »Er Middagen færdig?« spurgte Hr. Thomsen Pigen, der lukkede op for ham, »Lige strax,« svarede hun. For at komme til sit Arbejdsværelse, gik han gennem Spisestuen, hvor han saa Bordet var dækket til fem, skønt han kun ventede to Gæster, sin Søster og sin Svigerfader. I samme Øjeblik viste Fru Thomsen sig i Døren med en Vase, i hvilken hun havde sat Blomster. Hr. Thomsen pegede paa den femte Tallerken: »Hvem er den til?« spurgte han. »Til Hr. Smit,« svarede hans Hustru; »jeg traf ham imorges, og da vi ikke har set ham længe, indbød jeg ham til Middag.« »Det er udmærket,« svarede hendes Mand. »Marie og Fader er allerede kommet,« tilføjede Fru Thomsen; »de er inde i Dagligstuen.« Universitetets Eksaminer. 87 Hr. Thomsen gik strax derind og talte med Gæsterne. Imidlertid bemærkede hans Kone pludselig: »Klokken er allerede fem Minutter over halv otte, og Hr. Smit er endnu ikke kommet; lad os begynde at spise, saa kommer han nok!« Der var ingen, der modsagde hende, og man gik ind i Spisestuen. I samme Øjeblik hørte man Dørklokken ringe. »Sagde jeg det ikke nok!« Udbrød Fru Thomsen glad. Hr. Smit traadte ind og gjorde mange Undskyldninger. Det var en høj, svær Mand med en lav Pande og et langt, smalt Ansigt; han kunde paa ingen Maade kaldes smuk, men han var en klog og dannet Mand, der havde rejst meget. Under Maaltidet udvexlede man først Bemærkninger uden Interesse; senere blev de alle meget muntre, og der blev sagt en hel Del Vittigheder. Ovenstaaende oversættes til Engelsk. Tysk som Hovedfag: 1) a) Von deutscher Art und Kunst. Herder: Shakspeare (Deutsche Litteraturdenkmale des 18. u. 19. Jahrhunderts 40/41 Side 57, Lin. 3—26). »Offenbar siehet man also auch ____(eine Sache, die man so erschrecklich missverstehet) Grosse.« Oversættes, indledes og for- tolkes. — b) Gottfried von Strassburg: Tristan 4721—4748 (Wen mag ich nu mer uz gelesen? — an worten unde an wisen) oversættes og fortolkes. 2) Det nyhøjtyske Adjektivs Bøjning, historisk belyst. 3) a) Grillparzer und die osterreichische Geschichte. b) Grillparzer und die Antike. (Begge skrives paa Tysk). 4) Heinrich v. Kleist og hans Værker i Aarene 1808—09. Afløs- ningsopgave for en Kandidat med Speciale Lessings Sprog: 1) »Særegen- heder ved Substantivernes Formlære hos Lessing« 2) »Konjunktiv i Bisæt- ninger hos Lessing«. Tysk som Bifag og Tillægsfag: 1) Følgende Stykke af Schillers Don Carlos III Akt Sc. 5 (Vers 2809—2851) oversættes og fortolkes: Jetzt gib mir einen Menschen, gute Vorsicht! — Du hast mir viel gegeben. Schenke mir Jetzt einen Menschen. Du — du bist allein, Denn deine Augen priifen das Verborgne — Ich bitte dich um einen Freund, denn ich Bin nicht, wie du, allwissend. Die Gehilfen, Die du mir zugeordnet hast — was sie Mir sind, weisst du. Was sie verdienen, haben Sie mir gegolten. Ihre zahmen Laster, Beherrscht vom Zaume, dienen meinen Zwecken, Wie deine Wetter reinigen die Welt. Ich brauche Wahrheit—ihre stille Quelle Im dunkeln Schutt des Irrtums aufzugraben, Ist nicht das Los der Konige. Gib mir Den seltnen Mann mit reinem, offnen Herzen, Mit hellem Geist und unbefangnen Augen, Der mir sie finden helfen kann — ich schiitte Die Lose auf; lass unter Tausenden, Die um der Hoheit Sonnenscheibe fiattern, Den Einzigen mich finden. (Er offnet eine Schatulle und nimmt eine Schreibtafel lieraus. Nachdem er eine Zeitlang darin gebliittert:) Blosse Namen — Nur Namen stehen hier, und nicht einmal Erwåhnung des Verdiensts, dem sie den Platz Auf dieser Tafel danken — und was ist Vergesslicher als Dankbarkeit? Doch hier 88 Auf dieser andern Tafel les' ich jede Vergehung punktlich beigeschrieben. Wie? Das ist nicht gut. Braucht etwa das Qedachtnis Der Rache dieser Hilfe noch? (Liest weiter.) Graf Egmont? Was will der hier? — der Sieg bei Saint Quentin War långst verwirkt. Ich werf ihn zu den Toten. (Er loscht diesen Namen aus und schreibt ihn auf die andre Tafel. Nachdem er weiter gelesen.) Marquis von Posa? — Posa? — Posa? Kann Ich dieses Menschen mich doch kaum besinnen! Und zveifach angestrichen — ein Beweis, Dass ich zu grossen Zwecken ihn bestimmte! Und, war es moglich? dieser Mensch entzog Sich meiner Qegenwart bis jetzt? vermied Die Augen seines koniglichen Schuldners? Bei Gott! im ganzen Umkreis meiner Staaten Der einz'ge Mensch, der meiner nicht bedarf! Besåss' er Habsucht oder Ehrbegierde, Er ware långst vor meinem Thron erschienen. Wag' ich's mit diesem Sonderling? Wer mich Entbehren kann, wird Wahrheit fur mich haben. (Er geht ab.) 2) Stil. Kun hvis Frederik Vilhelm den Anden havde været en stor Feltherre eller Lovgiver, kunde det være lykkedes ham at bevare sin Onkels Arv uformindsket. Den voldelige Forening af den samlede Stats- magt i een Haand krævede til sin moralske Retfærdiggørelse Løsningen af en stor Opgave: endnu engang at sammenfatte dette Folks krigerske Kræfter til et dristigt Forsøg paa ved Prøjsens Vaaben at gengive det Hellige Romerske Rige Livskraften. Statsomraadets udvidede Omfang, de øgede Krav til Staten og de velhavende Klassers mægtigt styrkede Selv- følelse fordrede en omfattende Forfatningsændring, der bl. a. skulde tillade Undersaaten selv at arbejde med i Kreds' og Kommunes Forvaltning. Hvis en saadan Nydannelse ikke forsøgtes, saa truedes Monarkiet af Hensygnen og Stivnen. For Datidens Tyskland blev det skæbnesvangert, at Frederiks Efter- følger ikke kunde løse nogen af disse to Opgaver. Frederik Vilhelm II havde sine Aners ridderlige Tapperhed og en levende Følelse for sin kon- gelige Værdighed, men hverken den Sagkundskab og udholdende Flid eller den Sikkerhed i Dommen og faste Viljestyrke, som hans svære Gerning forlangte. Ligesaa mild og velvillig, som hans aldrende Onkel havde været menneskefjendsk; let bevægelig, rig paa gode Indfald, modtagelig for højt- flyvende Planer lod han ofte det, han rask og ildfuldt havde taget fat paa, falde, saasnart seig Modstand trættede ham eller snu Modstandere forstod at smigre for hans Højmodighed. De smaa blandt Menneskene aandede lettet op, da den gamle Helts trykkende Storhed gik bort, og oprigtig Jubel hilste den meget elskede nye Hersker, da han uden i noget væsentligt Punkt at ændre det gamle fjernede mange af den fridericianske Regerings Haard- heder, — men ganske vist ogsaa den Herskeraand, der havde besjælet den. Da Førerne var Oldinge, fordi Kongen ikke vovede at afskedige de Vete- raner, som endnu bar Syvaarskrigens Kranse om Panden, forfaldt Hæren redningsløst. styrket — erstarkt; Gerning — Amt; fjerne — beseitigen. 3) Grillparzer: Sappho (skrives paa Tysk). 89 Fransk som Hovedfag: 1) Kristian von Troyes Yvain (Der Løwenrit- ter) Vers 649—681 oversættes og kommenteres. 2) De possessive Prono- miner, deres Oprindelse og Anvendelse. 3) Notice historique et littéraire sur le Misanthrope de Moliére. Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale Alfred de Musset: »Karakteristik af Alfred de Musset som dramatisk Forfatter«. Fransk som Bifag: 1) Version: Je voudrais, pour parler de La Fontaine, faire comme lui quand il allait å l'Académie, »prendre le plus long.« Ce chemin-lå lui a toujours plus agréé que les autres. Volontiers il citerait Platon et remonterait au déluge pour expliquer les faits et les gestes d'une belette, et, si l'on juge par l'issue, bien des gens trouvent qu'il n'avait pas tort. Laissez-nous prendre comme lui le chemin des écoliers et des philo- sophes, raisonner å son endroit comme il faisait å l'endroit de ses bétes, alléguer l'histoire et le reste. C'est le plus long si vous voulez: au demeu- rant c'est peut-étre le plus court. I. Me voici done å l'aise, libre de rechercher toutes les causes qui ont pu former mon personnage et sa poésie; libre de voyager et de conter mon voyage. J'en ai fait un l'an dernier par la mer et le Rhin, pour revenir par la Champagne. Partout, dans ce circuit, éclate la grandeur ou la force. Au nord, l'Océan bat les falaises blanchåtres ou noie les terres piates; les coups de ce bélier monotone qui heurte obstinément la greve, l'entassement de ces eaux stériles qui assiégent l'emboucliure des fleuves, la joie des vagues indomptées qui s'entre-choquent follement sur la plaine sans limites, font descendre au fond du cæur des emotions tragiques; la mer est un hote disproportionné et sauvage dont le voisinage laisse toujours dans l'homme un fond d'inquiétude et d'accablement. — En avancant vers l'est, vous rencontrez la grasse Flandre, antique nourrice de la vie corporelle, ses plaines immenses toutes regorgeantes d'une abondance grossiére, ses prai- ries peuplées de troupeaux couchés qui ruminent, ses larges fleuves qui tournoient paisiblement å pleins bords sous les bateaux chargés, ses nuages noiråtres tachés de blanclieurs éclatantes qui abattent incessamment leurs averses sur la verdure, son ciel changeant, plein de violents contrastes, et qui répand une beauté poétique sur sa lourde fécondité. 2) Stil. Blandt de litterære Selskaber, der havde dannet sig under Henrik IV og Ludvig XIII som f. Eks. Hotel de Rambouillet, var der et, der var talrigere end alle de andre. Det holdt Mode hos en kgl. Statsraad ved Navn Conrart. Det bestod kun af anden Rangs Litte- rater som Chapelain, Godeau o. s. v., der nu er lidet kendte, men som dengang nød en vis Anseelse, ti hverken Balzac, Corneille, Rotrou eller Pascal var Medlemmer af det. Richelieu, som ikke holdt meget af frie For- eninger, hvor uskadelige de end var, overdrog en af sine Husdigtere, Bois- robert, at spørge Medlemmerne af denne litterære Kreds, om de ikke vilde danne et Akademi og holde regelmæssige Møder. Efter nogen Betænkning tog de imod, eller rettere sagt de vovede ikke at sige nej. Saaledes opret- tedes det franske Akademi i 1635. Parlamentet, der stadig var paa Vagt over for alle Kardinalens Foretagender, og som var bange for, at han skulde oprette et nyt Statsraad, viste en vis Modvilje mod at indregistrere Fundatsen.1) Det ny Akademi foresatte sig at ordne Ordenes Brug, at gøre Sproget mere udtryksfuldt og at udarbejde en Ordbog. Paragraf 1 i Statuterne udsagde, at ingen vilde blive optaget i Akademiet, som ikke behagede Pro- Universitetets Aarbog. 12 90 tektoren, d. v. s. Richelieu. Derfor bestræbte man sig for at være ham behagelig i alt, ganske særlig i Sagen vedrørende le Cid. Colbert paatrykker Akademiet en mere officiel Karakter, idet han i 1672 opnaar hos Kongen, at det maa holde sine Møder i Louvre. Han frem- skynder dets Arbejder, han tager imod at være Medlem af det og over- værer dets Møder. Akademiet takker ham i Udtryk, som viser, at det tilfulde værdsætter hans Reformer. Dette Akademi, som tillader at indrul- lere2) Talenterne, og som indfører den monarkiske Disciplin i Litteraturens Verden behager i højeste Grad Colbert. Akademiet er for ham som et Slags privilegeret kongeligt Laug. *) l'édit de fondation. 2) embrigader. 3) Resumé du Barbier de Séville de Beaumarchais. Latin som Hovedfag: 1) Stil. Det er noksom bekendt, at den romerske Digter Lucretius, grebet af Afsind, berøvede sig selv Livet, og at der efter hans Død fandtes et Haandskrift, som blev overgivet til Cicero, der udgav det. Det tjener saaledes den bekendte Taler til Ære, at dette Digterværk, som, skønt det ikke var bleven fuldført, dog bør regnes blandt den romerske Litteraturs Mesterværker, ikke gik tilgrunde. Uden Tvivl har Cicero udgivet Værket, saaledes som han forefandt det uden at foretage nogen Ændringer eller Tilføjelser deri, og nogen kritisk Udgave har han ikke besørget; de ikke faa Steder, hvor Versene ikke er gjort færdige eller hvor Meningen er dunkel, og som har sat nyere Lærdes Skarpsindighed paa Prøve, er efterladt saaledes af Digteren og er ikke bleven forbedret af den første Udgiver. Hvad der har bevæget Cicero til at udgive dette Værk, var mere de poetiske Fortrin, som ogsaa vi beundrer, end dets Indhold, idet Lucretius her giver en i hvert Fald efter sin egen Mening nøjagtig Frem- stilling af den epikureiske Filosofi; og til denne Retning kunde Cicero ikke blot ikke slutte sig, men han bekæmpede den, ja behandlede den ofte med aabenbar Ringeagt. Epikur paastaar, at Sjælen gaar tilgrunde tilligemed Legemet; for denne Lære nærer Lucretius som Skolens øvrige Disciple Beundring og takker begeistret dens Ophavsmænd, som derved har befriet Menneskene fra en stadig Rædsel, fra Frygten for Døden og Underver- denens tomme Skyggebilleder. Over denne Glæde spotter Cicero. Der er nemlig ingen, siger han, som har lært noget om Naturen, der frygter disse Ting; en Filosof maa skamme sig over at prale af ikke at frygte noget, hvis Tomhed han har erkendt. Det maa være et stort Resultat, de har naaet, det at de tror, at de fuldstændig skal gaa tilgrunde, naar Dødens Time kommer. At Ciceros Dom om Epikurs Filosofi ikke er synderlig klar, erkender man let, naar man nøje undersøger de Steder, hvor han mere udførligt drøfter den, men at gøre dette vilde føre for vidt. Han var næppe den Mand som formaaede at følge en græsk Filosof, der med indviklet Kunst efterforsker Sandheden og stræber at trænge ind til Sagernes Kærne; tilstrækkelig bekendt er det, hvor mange Prøver han har givet paa sin Ukyndighed og Skødesløshed, og træffende er det sagt, at hans Begavelse var skabt ikke for Skolen men for det offentlige Liv. Alligevel vilde det være ganske uretfærdigt, hvis man vilde paastaa, at Ciceros filosofiske Værker ikke har noget Værd; overalt har han nemlig benyttet de bedste græske Hjemmelsmænd, mange Teorier har han forklaret baade skarpsin- digt og i en smuk Form, og ofte lægger han en ikke ringe Lærdom for Dagen, som i hvert Fald for os er af stor Betydning, da de Kilder, hvoraf han har øst, for største Delen er gaaet tabt. Som ung Mand havde han baade paa Rhodos og i Athen studeret alle Skolernes Lære, saa at han maa regnes for den kyndigste i disse Ting i sin Samtid. Der er heller ingen 91 Uenighed mellem de Lærde, som har drøftet Ciceros Filosofi, om at vi af ham lærer mange Ting, hvorom vi ellers vilde være uvidende. Kritisk: criticus. — begeistret: udtr. v. exsultare. — klar: liquidus. — indviklet: spinosus. — Kærne: viscera. 2) Opgave i Realdisciplinerne: De vigtigste romerske Præsteskaber. 3) 10-Timers Opgave: Tibullus: carm. I 3, 1—20 incl. (Ibitis Aegaeas sine me — signa dedisse pedem). Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale Quintilian: l) »Quin- tilian inst. orat. III 5, 12—18 incl. oversættes og fortolkes samt forsynes med en kort Indledning, der viser Stykkets Plads i Sammenhængen«; 2) »Quintilian som Litteraturkritiker«. Latin som Bifag: 1) Stil. I den niende Bog af sin Historie fortæller Herodot, at da Grækerne havde slaaet Leir ved Platææ og ventede at Perserne skulde levere dem et Slag, fordrede Tegeaterne den første Plads paa den ene Fløi for sig, idet de dels paa Grund af andre af dem udførte Bedrifter, dels paa Grund af deres Seir over Herakliderne syntes at de fortjente denne Ære mere end Athenæerne. En anden græsk Forfatter, Diodorus fra Sicilien, der har berettet meget om Grækenlands ældste Historie, stemmer omtrent med Herodot i hvad der berettes om Heraklidernes første Tog til Peloponnes, og tilføier tillige Grunden dertil paa følgende Maade. Efter Herakles's Død boede hans Sønner en Tid lang i Trachin hos Kong Ceyx; men da flere af dem allerede var blevet voxne, besluttede Eurystheus, Konge af Mycenæ, som var bange for at de skulde hævne deres Fader, at fordrive Herakliderne og dem der havde sluttet sig til deres Parti, fra hele Græken- land, og truede derfor Ceyx med Krig, dersom han beholdt dem længere i sit Rige. For ikke at bringe en Konge, der havde vist sig som deres Ven, i Fare, forlod da Herakliderne frivillig Trachin og gik rundt til de anseteste af de andre Stater med Bøn om at de vilde give dem Bopæl hos sig: ingen Stat vovede dog at modtage dem undtagen Athen, hvis Konge Theseus ogsaa hjalp dem dengang da Eurystheus nogen Tid efter drog imod dem med en stor Hær. Herakliderne vandt en glimrende Seir under Hyllos's Anførsel; Eurystheus mistede største Delen af sin Hær og blev selv dræbt paa Flugten af Hyllos. Saa gjorde Herakliderne, hvem deres Medgang havde skaffet mange Venner og Forbundsfæller, med for- enede Kræfter et Indfald i Peloponnes. Atreus, der var blevet Konge i Mycenæ efter Eurystheus's Død, mødte, efter at have faaet Arkaderne og andre Folk paa Peloponnes med sig, Herakliderne paa Isthmen. Da begge Hære stod i Slagorden der, udfordrede Hyllos hvem der vilde af Fjenderne til Tvekamp paa den Betingelse, at hvis han selv overvandt sin Mod- stander, skulde Herakliderne have Eurystheus's Rige; hvis ikke, skulde de drage bort og ikke vende tilbage til Peloponnes indenfor 50 Aar. Echemos, Konge af Tegea, traadte frem som hans Modstander, og da Kampen havde fundet Sted og Hyllos var faldet, opgav Herakliderne efter Aftalen deres Forehavende og trak sig tilbage til Athen, hvor de blev indtil den fast- satte Tid var udløbet. Herakliderne: Heraclidae. — Trachin, Gen. Trachinis. — Arkadere: Arcades, Gen. Arcadum. — Isthmen: Isthmus. — Aftale: pactio. — udløber: abco. 2) a) Cicero pro Murena Kap. 14 § 30 Duae sunt artes — til § 31 de Corinthiis L. Mummii oversættes og forklares. b) Sallustius: Jugurtha Cap. 25—26, 1. (His litteris recitatis — de ceteris senatui curae fore) oversættes og forsynes med Oplysninger. 94 Universitetet 1925—26. og Kalkuner, som langsomt vraltede henad Vejene imod London i hun- drede engelske Mils Omkreds mellem August og Oktober, og som levede af Stubbene paa de tilgrænsende Marker. Paa een Vej mellem Ipswich og London gik 150,000 Kalkuner over Stour-Broen hvert Aar. Paa de bedste Veje begyndte Diligencerne at vise sig. Men Hoved- parten af de vejfarende var Ryttere. Korn, Kul og andre Varer transpor- teredes paa Hesteryg. Tysk som Hovedfag: 1) Neudrucke 31—32, S. 106: Hans Sachs: Der farendt Schiller im Paradeiss V. 28 (Secht, lieber Herr) — 71 (zu sammen wil das suchen ich) oversættes og fortolkes. 2) De nyhøjtyske Vokaler. 3) a) J. G. Herder (skrives paa Tysk), b) C. M. Wieland (skrives paa Tysk). 4) Stil: Han var paa dette Tidspunkt endnu ikke helt klar over, om det vilde blive som Komponist eller Skribent, han skulde gribe ind i Verdensudvik- lingen. Og dog havde han allerede udgivet nogle af sine skønneste Kom- positioner. Baade »Vaartoner« og »Du, som jeg saae i Drømme« og flere andre af de Sange, hvormed han tidligt sang sig ind i det danske Folks Hjerte, var dengang bleven til. Men desuden optraadte han med Bravur som Musik- og Teateranmelder i et af Byens Blade og var i det hele paa gode Veje til at vinde sig baade Navn og Indflydelse i Hovedstaden. Alle kendte ham i hvert Fald af Omtale. Det var i sjelden Grad lykkedes ham at erobre Bysnakken. »Der kommer Hugo Martens!« lød det overalt, hvor han viste sig, — og sødere Musik kendte hans Øre ikke. Unge Mennesker fra Studenter- og Kunstnerverdenen hilste ham med den uvilkaarlige Ærefrygt, Ungdommen nærer for Ryet, især saa længe det er ungt og friskt. Hans ældre Bekendte derimod skraaede gerne over paa det andet Fortov, naar de saae ham komme. De skøttede endnu den- gang ikke om at blive omfavnet af ham paa aaben Gade. Selv hilste han ingen. Langsomt, tilsyneladende ubekymret om den Opmærksomhed, han vakte, bevægede han sin middelstore, noget tunge Skikkelse mageligt henad Flisercekken med den ene Haand i Siden, den anden om Haandtaget paa en Stok. Fngang imellem vendte han sig langsomt omkring for i kunstnerisk Selvforglemmelse at eftergabe et Par unge Damer, der var strøget ham hviskende og tiskende forbi; eller han blev staaende med et spekulativt Smil foran et Butiksvindu, som om han faldt i Tanker over de udstillede Varer, mens han i Virkeligheden fortabte sig i Synet af sit eget kære Spejlbillede. Han boede endnu dengang i »Stærekassen« — den beskedne Kvist- lejlighed ved Søerne, som hans Digtervenner siden saa ofte har skildret i Vers og Fortælling. Her holdt han hver Fredag aabent Hus for en Kreds af unge Forfattere, Kunstnere og lignende Folk, der havde sluttet sig til de samme kunstneriske Anskuelser, han forfægtede i sine Avisartikler. 5) Laboratorieopgave (10 Timer) a) Heinrich v. Kleist og hans Søster Ulrike. b) Hovedpersonen i Schillers »Wallenstcin« og den historiske Al- brecht Wallenstein. 6) Afløsningsopgaver for en Kandidat med Speciale Goethes Roman og hans Tanke om Opdragelse: 1) Goethes Romanteknik i »Wahlverwandtschaften« 2) Den pædagogiske Provins i »Wilhelm Mei- sters Wanderjahre«. Fransk som Hovedfag: 1) Version: Des mal contents. Dont vient cela, mon amy Pierre, que jamais nul ne se contente de son estat, soit que Fortune le luy ayt offert et donné, ou que luy mesmes l'ayt choisy pour certaine cause et raison? »Que les marchans sont heureux!« diet le vieil souldart qui se sent tout rompu de peine et de coups. Et, au rebours, celuy 95 qui est dessus la mer, en marchandise, diet ainsi quand il faiet tormente: »il faiet bien meilleur å la guerre; qu'il ne soyt vray, on s'y escarinouche de sorte qu'en un moment vient ou mort ou joyeuse victoire.« Le eonseiller ou l'advocat (quand il oyt le soliciteur hurter, devant jour, å sa porte) loue l'estat du laboureur. Le paysan, qui vient de loin pour comparoistre å sa journée, diet qu'il n'y a d'heureux que ceulx qui ont leur demeure en la ville. Et tant d'autres semblables choses que Fabius, ce grand causeur, se lasseroit å les compter.Mais (afin que ne te tienne trop longuement) escoutez un peu lå ou c'est que tend mon propos. Si quelque Dieu disoit ainsi å telle maniére de gens: »Qa, que je donne å un chascun de vous ce que plus il désire. Toy qui estois souldart naguéres, å ce coup marchant deviendras; et vous, Monsieur le eonseiller, serez bon homme de village. Or. puis qu'avez changé d'estatz, vuidez d'icy, allez vous en, sus, haye! avant! qu'attendez-vous? Sire Dieu! ilz grattent leurs testes: C'est signe qu'ils sont mal contens. Et, toutes fois ilz peuvent estre tous bien heureux, selon leur dire. A quoy tient il que Jupiter, voyant cela, ne se despite å bon droict contre telles gens, disant que plus n'escoutera væux ne priéres qu'on luy face. Au reste, afin que ce discours ne semble å celuy d'un plaisant qui ne tasche qu'å faire rire (combien qu'il n'est pas défendu qu'en riant l'on ne puisse dire et remonstrer la vérité; comme font les bons magisters, qui donnent aucunes fois aux petits enfants des lettres faictes de marcepains, pour mieulx les faire connoistre); mais, laissons risées et jeux, et parions å bon escient. Le laboureur, le tavernier, le souldart et les mariniers, qui par toutes mers vont et viennent, se disent tant prendre de peine å celle fin qu'en leur vieillesse ilz se puissent mettre å repos, voyantz qu'ils auront de quoy vivre; comme faiet le petit formy, de grand labeur parfait exemple, qui porte et traine, å tout sa bouche, tout cela qu'il peult au monceau qu'il faiet, luy qui n'est ignorant ny nonchalant de l'advenir. Puis, en hiver, durant les neiges, qu'il ne peult alier nulle part, il vit content, en patience, usant des biens qu'il ha acquis. Mais toy, il n'est si grand chaleur, froid, feu, eaux, ny autres dangers, qui jamais engarder te puissent d'aller et venir pour le gaing. Brief, il n'y a rien qui te nuyse, pourveu qu'un autre n'ayt le bruyt d'étre plus riche que toy. 2) De vigtigste Nominalsuffixer i Fransk, deres Oprindelse og Betyd- ning. 3) Le drame romantique. Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale Jean Racine: Racine og Port-Royal. Fransk som Hjælpefag: 1) Version: Marie Antoinette. Des son entrée å Strasbourg, la petite dauphine avait eu un mot que la ville entiere avait répété. Comme le chef du Magistrat, c'est-å-dire du conseil de ville, dans la pensée de lui étre agréable, entamait une harangue en allemand: »Ne parlez pas allemand, monsieur, å dater d'aujourd'hui je n'entends plus que le francais«. Nous devons å la plume d'Edmond et de Jules de Goncourt le meilleur portrait de Marie-Antoinette qui ait été tracé: »Un coeur qui s'élance, se livre, se prodigue, une jeune fille allant, les bras ouverts, å la vie, avide d'aimer et d'étre aimée: c'est la dauphine. Elle aimait toutes les choses qui bercent et conseillent la réverie, toutes les joies qui parlent aux jeunes femmes et distraient les jeunes souveraines: les retraites familiéres ou l'amitié s'épanche, les causeries intimes ou l'esprit s'abandonne, et la nature, cette amie, et les bois, ces confidents, et la campagne et l'horizon, ou le regard et la pensée se perdent, et les fieurs et leur féte éternelle. Par un contraste singulier, la gaieté couvre le fond ému, presuue mélancolique de la dauphine. C'est une gaieté folie, légére, pétulante, qui va et vient, remplit tout Versailles de mouvement et de vie. 96 Universitetet 1925—26. La mobilité, la naiveté, l'étourderie, l'expansion, l'espiéglerie: la dauphine promene et répand tout autour d'elle, en courant, le tapage de ses mille gråces. La jeunesse et l'enfance, tout se mele en elle pour séduire, tout s'allie contre l'étiquette, tout plait en la princesse, la plus adorable, la plus femme, si l'on peut dire, de toutes les femmes de la Cour. Et toujours sautante et voltigeante, passant comme une chanson, comme un éclair, sans souci de sa queue ni de ses dames d'honneur«. En tete de ces dames d'honneur vient Mme de Noailles, duégne grave et solennelle, pénétrée de l'importance de son emploi. La dauphine, rieuse, l'a baptisée: Mme l'Étiquette. Quand la dauphine fut devenue reine et mere, et que, tenant son enfant dans ses bras, elle voulait le poser dans le berceau, Mme de Noailles intervenait: ce n'était pas conforme å l'étiquette. 11 arriva, Marie-Antoinette étant un jour montée å dos d'åne, que la bete, d'un coup d'arriére-train, la jeta sur le gazon. Elle est assise dans l'herbe haute, les jupes retroussées et battant des maitis: »Vite! allez chercher Mme de Noailles, qu'elle nous dise ce que veut l'étiquette quand une reine de France est tombée d'un ane!« Ce trait caractérise l'esprit de Marie- Antoinette, son ironie faite de gaieté et de bon sens; ironie charmante par laquelle elle fut bien de son temps, mais qui lui suscita des inimitiés irrécon- ciliables. Dans sa bouche de souveraine, les mots avaient un poids plus grand. Les traits qu'elle langait pénétraient plus avant, et les blessures faites étaient d'autant plus douloureuses que, le plus-souvent, la malice portait juste. 2) Stil: Ludvig den femtende havde engang en mærkelig Drøm. Det forekom ham, at han saa fire Katte, der sloges: en fed, en mager, en enøjet og en blind. Disse Dyr gjorde et dybt Indtryk paa Kongens Sind, saa at han vaagnede ganske bekymret. Ved at se ham tankefuld og tavs, mente hans første Kammertjener, at han burde spørge ham om Grunden dertil. Ludvig d. 15. lod sig ikke nøde: der er ingen, der er en stor Mand for sin Tjener, siger Ordsproget, og Konger er som store Mænd. De har intet skjult for dem, der er i nær Berøring med dem og har rig Lejlighed til at se deres Ufuldkommenheder og Svagheder. Altsaa fortalte Ludvig d. 15. sin Drøm, og da han var færdig, sagde Kammertjeneren med al mulig Ær- bødighed: »Hvis Deres Majestæt ønsker det, kan jeg give Dem Forklarin- gen paa denne Drøm«. Ludvig d. 15. nikkede bifaldende. »Deres Majestæt vil ikke beskylde mig for at have glemt den Respekt, der skyldes Deres ophøjede Person?« — »Slet ikke«, sagde Kongen, »Kom med det«.1) - »Saa skal jeg tale«, sagde Tjeneren. »Den magre Kat er Deres Folk«. — »Ja saa«. — »Den fede Kat er Pengemændene«. — »Det er godt set«, sagde Ludvig d. 15. og nedlod sig til at smile. — »Den enøjede Kat er Deres Raad«. — »Det er min Tro meget muligt. Men den fjerde, din Skælm, den fjerde?«. — Kammertjeneren kløede sig forlegen i Haaret, aabnede Mun- den, lukkede den igen og sagde saa, idet han samlede alt sit Mod: »Den fjerde, den blinde Kat, er Deres Majestæt, som ingenting vil se«. Næsvis- heden var stor. Ludvig d. 15. blev rød i Hovedet og var nær ved at blive vred, men han genvandt sin Koldblodighed og svarede: »Hvordan vil man have, at det skal gaa i et Land, hvor Kammertjenere belærer deres Souve- ræner? Pas dine Sager, din Skælm; du har anbragt mit Ordensbaand helt skævt. Sæt det som det skal sidde. Det vil være bedre end at hov- mesterere din Konge«. Historien melder ikke noget om, at Kammertjene- ren gentog sin Spøg. *) Udtrykkes ved aller. r Universitetets Eksaminer. 97 Græsk som Bifag: 1) Demosthenes's Tale mod Konon § 41 (Tcurr' éyco —) til 43 (— eAdrrouc) oversættes. e^co\r|q: i Bund og Grund. — biappayri: ne. af Løgn og Ondskab. 2) Læst Sted: Homers Ilade IX v 162 (rov b' T\juev|3er' til 191 (åjioTB Xt^etev devbæv) oversættes og forsynes med sproglige og reale Oplysninger. Historie som Hovedfag: 1) Middelhavslandene i det 11. Aarhundrede. 2) Provinsialstænderne i Danmark. 3) Hovedtrækkene af Amerikas for- enede Staters økonomiske Udvikling siden 1850. 4) Historieskrivningen i Norge i det 18. og 19. Aarhundrede. 5) Afløsningsopgaver: for en Kandidat med Speciale England 1154—1232: Det engelske Riges Indtægter 1154— 1232; for en Kandidat med Speciale Danmarks Historie 1629—1660: »Dan- marks udenrigspolitiske Forhold fra Freden i Brømsebro til Kristian IV's Død« og »Danmarks Len og Lensmænd 1648—1660«. 6) Modenhedsop- gaver for 5 Kandidater: I hvor høj Grad gennemtrængte Reformationens Tanker de lavere Stænder før Statsforandringen 1536 og hvilke politiske Udslag gav dette sig? — En Karakteristik af Norges Stilling i den dansk- norsk-holstenske Helstat i Slutningen af det 18. Aarhundrede. — Danske Kilder til Vikingetidens Historie. — En Vurdering af A. F. Kriegers Dag- bøger som historisk Kilde for Frederik VII's Tid. — Thomas a Beckett. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1925—26: Der indstillede si g 4 4 fuldendte Eksamen. Sommeren 1926: — — - 6 5 — lait indstillede sig 10 9 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse, 5 Første og 3 Anden Karakter. Efter kgl. Anordning 11. December 1916. Hovedfag: Naturhistorie og Geografi, Sommeren 1926. Larsen, Arne Absalon Koefoed (1920) 75/252 Første Pedersen, Sejer Dal (1918) 541/i2g Anden Efter kgl. Anordning 18. Maj 1917. Vinteren 1925—26. Hovedfag: Matematik. Jensen, Holger (1920) 71/« Første Jessen, Axel Bergishagen (1918) 67/øc Første Prior, Axel (1920) 6,7/48 Første Hovedfag: Fysik (med videregaaende eks- perimentel Uddannelse). Rasmussen, Ebbe Kjeld (1919) 523/øo Anden Sommeren 1926. Hovedfag: Fysik (med videregaaende eks- perimentel Uddannelse). Ventzel, Karl Lund (1920) 5u/i2 Anden Hovedfag: Fysik (med Speciale indenfor den teoretiske Fysik). Burrau, Carl Øjvind (1913) 79/i6 Første m. Udm. Hovedfag: Astronomi med praktisk Matematik. Nielsen, Axel Vilfred (1920) 77/32 Første Skriftlige Opgaver. Efter Anordningen af 11. December 1916. Vinteren 192 5—2 6. Eksamens 2. Del. Geografi: Oversigt over Czechoslovakiets Erhvervsforhold og deres Sammenhæng med Landets Natur. Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetet 1925—26. Geologi: Iserosion. Zoologi: Der ønskes en Fremstilling af Hydromedusernes Forplant- ning og Udvikling, herunder Polymorfien hos Kønsindividerne. Botanik: Æggets Bygning og Befrugtningen hos de dækfrøede Blom- sterplanter. Sommeren 192 6. Eksamens 2. og 3. Del. Geografi: Nedbørsforholdene i den tropiske Del af Asien, deres Aar- sager og Betydning for Plantevéeksten. Geologi: Planternes Udvikling i den prækvartære Tid. Zoologi: Der ønskes en Redegørelse for de ydre og indre Forandrin- ger, som foregaar under Metamorphosen hos Insekterne. Botanik: De forelagte 3 Plantearter (Anthriscus silvestris, Medicago lupulina, Polerno nicum coctuleum) ønskes beskrevne og bestemte. Speciale: De foreliggende 3 Geraniaceer (Pelargonium zonale, P. gran- diflorum og P. radula) beskrives og henføres til Slægt, eventuelt til Art. Stænglens anatomiske Bygning hos de danske Equisetum-Arter. Grup- pen Phalaropincæ karakteriseres der gøres Rede for dens systematiske Inddeling samt for dens Arter, ligesom for disses geografiske Udbredelse og ejendommeligere, biologiske Forhold. Efter Anordningen af 18. Maj 1917. Vinteren 192 5—2 6. Eksamens 2. Del. (Matematik.) Matematik 1:1)1 Planen er givet 4 reelle Punkter A, B, C, D med vil- kaarlig Beliggenhed. Man skal bestemme en Kollineation, der fører A over i B, B i C, og C i A, medens Punktet D ligger fast. Vis, at Kollineationen har en reel Dobbeltlinie, og angiv, hvorledes denne kan konstrueres. Vis endvidere, at Kollineationen har 2 imaginære Dobbeltpunkter. 2) Naar ABC vælges som Grundtrekant for et sædvanligt Trekants- koordinatsystem og I) vælges som Enhedspunkt, skal man finde de Trans- formationsligninger, der fremstiller den opgivne Kollineation, og derefter bestemme Koordinaterne til Kollineationens Dobbeltpunkter. Matematik II: 1. Find Resultanten for de to hele Polynomier af Gra- derne mn og n f (x) = Xmn — XP + 1, cp (x) = x" — 1. 2. Bevis Formlen \*lx)dx = o, :c f X) hvor f(x) er et helt Polynomium af nte Grad med lutter forskellige Nul- punkter, medens

0, har lutter reelle Rødder. Matematik III: I et retvinklet Koordinatsystem xyz er givet i xy-Pla- nen en Cirkel med Ligningen X2 + y2 = ax. Cirklen skrues omkring ^-Aksen saaledes, at Stigningen svarende til Drejningen 1 er h. Find ved et simpelt Parametervalg et Udtryk for Bue- elementet paa den frembragte Flade. Find dernæst de retvinklede Trajektorier baade til Frembringercirk- lerne og til de Baner, Cirklens Punkter beskriver under Skruebevægelsen. Kursusopgaver for 2 Kandidater: Cirkelperiferiens Længde. — Kon- struktion med Passer alene. (Fysik.) Skriftlig Opgave: Fysik I: Vis, hvordan Lagranges Bevægelseslignin- ger benyttes til at finde: a) Bevægelsesligningerne for et Massepunkt, paa hvilket der ikke virker ydre Kræfter, men som kan bevæge sig paa en 102 given, krummet Flade. Diskuter Tilfældet, hvor Fladen er en Omdrejnings- flade. b) de smaa Svingninger, som et Dobbeltpendul kan udføre i en verti- kal Flade. Pendulet bestaar af en Punktmasse »/,, der gennem en vægtløs Snor af Længde /,, er forbundet med en Punktmasse m2, som selv gennem en vægtløs Snor af Længde l2 er hængt op i et fast Punkt. Fysik II: Hvad forstaas ved Luftioners »Bevægelighed«, hvorledes be- stemmes den eksperimentelt, og hvorledes beregnes den teoretisk? Praktisk Opgave: Fysik I: Selvinduktionskoefficienten for to udleve- rede Spoler ønskes bestemt absolut ved Sammenligning med en Normal- kapacitet efter Andersons Metode (Phil. mag. 31, 329, 1891) eller Owens Metode (Proc. Phys. Soc. 27, 39, 1915), hvorefter Resultaterne kontrolleres gennem Sammenligning ved en Telefonbro. Eksamens 3. Del. (Fysik.) Skriftlig Opgave: Fysik I: Hvad er d'AIemberts Princip, hvorledes udleder man Hamiltons Variationsprincip af dette, og hvorledes følger Lagranges Bevægelsesligninger igen af Hamiltons Princip? Fysik II: Samme Opgave som for Eksamens 2. Del. Speciale: Forklar Forskellen mellem Seriespektrene og Røntgenspek- trene, og diskuter, hvorledes denne Forskal skal tydes ifølge Atomteorien. Praktisk Opgave for 1 Kandidat: Der ønskes en Undersøgelse af Gul- dets Buespektrum i Omraadet fra ca. 1800 Å til ca. 5000 Å, idet der sær- ligt tages Hensyn til eventuelle nye Linier i den mest kortbølgede Del af dette Omraa'de. (Astronomi med praktisk Matematik.) Sekulære Perturbationer. Stor Opgave: En Undersøgelse af Mira-Stjerner V Bootis. Efter Anordningen af 13. August 1924. Vinteren 192 5—2 6. Forprøven. Matematik I: En homogen Omdrejningskegle med Vægt 1 kg, Grund- fladens Radius 25 cm, Højde 50 cm, er ophængt ved en Snor af Længde 32 cm, hvis ene Endepunkt er fastgjort i Centrum af Keglens Grundflade, medens dens andet Endepunkt er gjort fast i et Punkt af en lodret glat Væg, til hvis Flade Randen af Keglens Grundflade støtter sig, idet Keglens Spids vender nedad. Man skal angive, hvilken Ligevægtsstilling Keglen paa denne Maade kan komme til at indtage, idet man søger: 1) Størrelsen af den Vinkel, Snoren skal danne med Væggen; 2) Størrelsen af den Vinkel, Keglens Grundflade skal danne med Væggen. Derefter bestemmes Trækket i Snoren og Keglens Tryk paa Væggen. Matematik II: 1. Udregn Integralet C00 \ e~lx sin 3x dx. .'o 2. For hvilke Værdier af Konstanterne a, b, c er den uendelige Række / ean . nb . (log n)c n = 2 konvergent? Universitetets Eksaminer. 103 3. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen (— 2x + 3y — 7)dx + (Ax — 5y + 13)dy — 0. (Udfør først en passende Parallelforskydning af Koordinatsystemet). Fysik I: 1. To lige store cirkulære Skiver med Radius r cm er anbragt vandret den ene over den anden i den lille indbyrdes Afstand o cm og saa- ledes, at deres Centrer ligger i samme lodrette Linje. Mellemrummet er fyldt af Olie med Gnidningskoefficienten Den ene Skive holdes i Hvile, medens den anden roterer med Vinkelhastigheden co om en lodret Akse gennem dens Centrum. Bevægelsen af Olielaget mellem Skiverne antages at være laminar, saa at den sædvanlige Gnidningslov kan anvendes. Find det Drejningsmoment, II Kilogrammeter, der maa paavirke Skiven for at holde Vinkelhastigheden konstant. Find endvidere Varmeudviklingen pr. Sekund, Q cal/'sek> der udvikles ved Gnidningen i Olielaget. Taleksempel: r = 10 cm, a = 0,1 cm, n = 0,02 g cm^sek1, Aksen gør 5 Omdrejninger pr. Sekund. 2. Naar en Draabe falder, vil den i Alm. udføre smaa Svingninger om Kugleformen som Ligevægtsfigur, idet den snart er lidt langstrakt, snart lidt fladtrykt. Svingningstiden T for denne Bevægelse afhænger af Draa- bens Overfladespænding C, Vægtfylde p og Radius r. Bestem ved Dimen- sionsbetragtninger Formen af Udtrykket for T. 3. Af Udtrykket for Varmetilførselen til et Gram af et homogent Stof T bp dQ = cv . dT + lv • dv, hvor lv = — . ———, skal man finde et almindeligt / o 1 Udtryk for cp — cv (cp Varmefylde ved konstant Tryk, cv Varmefylde ved konstant Rumfang, v Rumfang, p Tryk, T absolut Temperatur, I Varme- ækvivalent). Beregn cp — cv i cal/g. Grad for 1 g Ætervædske ved 0 C., naar Æterens Vægtfylde ved 0 C. er 0,736, dens Udvidelseskoefficient 16 . 104, dens Sammentrykkelighedskoefficient 145 . 10~6 Amt. _1. NB. Selve Talregningerne i Opgave 1 og 3 ønskes ikke gennemført, men blot Talværdierne tydeligt indsat i Udtrykkene. Fysik II: 1) I et Magnetfelt med Feltstyrken 5000 abs. Fnheder roterer en cirkulær Kobberskive med Diametren 16 cm om sin geometriske Akse, som er parallel med Feltretningen. Hvor stor en elektromotorisk Kraft induceres herved mellem Aksen og Periferien, naar Skiven gør 3000 Om- drejninger pr. Minut? 2) To Kondensatorplader er forbundne med Polerne af et Batteri med Spændingsforskellen V Volt. Den ene Plade er fast, den anden bevæger sig frit under Paavirkning af Tiltrækningen fra den første. Der ses bort fra Tyngdekraften. Find den frie Plades Hastighed v for en vilkaarlig Afstand x cm mellem Pladerne, naar disses Afstand i Udgangstillingen, hvor Ha- stigheden er Nul, er a cm. Hvor megen Energi har Batteriet afgivet under denne Bevægelse fra Afstanden a til Afstanden x? Hvor meget er Konden- satorens elektrostatiske Energi forandret? Diskuter Forholdet mellem disse to Energimængder. Pladsarealet er /S cm2 og Massen af den bevæge- lige Plade er m Gram. 3) Fresnels Spejle belyses med Lys med Bølgebredden X fra en Spalte parallel med Skæringslinien mellem Spejlene og i Afstanden r fra denne. Find Vinklen ci mellem Spejlene, naar de lyse Linier paa en Skærm i Af- standen d fra Skæringslinien har en indbyrdes Afstand lig x. Ved Bereg- ningen kan der anvendes Tilnærmelsesformlen 1 1 + 2b = 1 -f-b, hvor b er en lille Størrelse. 104 Kemi: 1. Hvor mange Procent Jern indeholder Jernammoniakalun? 2. Hvorledes fremstilles Ammoniak af Salmiak? Hvor mange Liter luft- formig Ammoniak vindes af 100 Gram Salmiak? 3. Naar man for en en- basisk Syre har fundet, at i 0,1 normal Opløsning er 2,5 % af Syren dis- socieret, hvorledes beregnes da Dissociationskonstanten og Dissociations- graden i 0,01 normal Oplosning? (Udregningen udføres ikke). 4. Hvor mange Gram Svovlsyre indeholdes der i en Liter 0,5 normal Opløsning? Hvor mange Gramækvivalenter og hvor mange Gram Kaliumhydroksyd kan 100 Kubikcentimeter af denne Opløsning neutralisere? 5. Beskriv Klo- ral og dets Forhold overfor Vand, Alkohol og stærke Baser. 6. Hvorledes kan Benzol omdannes til Fenol? (Reaktionsligninger anføres. Medfølgende Atomvægttabel maa benyttes.) Astronomi: Tolegemeproblemet. Lærerprøven. Fysik: Skriftlig Opgave: Der ønskes en elementær Fremstilling af Ind- ledningen til Læren om Kraft og Masse. Kemi: Skriftlig Opgave: 1. Hvad forstaas ved »Normalrumfang« og hvori ligger det, at det er praktisk at anvende Normalrumfanget ved visse støkiometriske Beregninger? Anfør tre Fksempler paa Anvendelsen. 2. Hvad er en Syre og hvilke er de væsentlige Principer for Metoderne til Fremstilling af Syrer? Belys den almindelige Beskrivelse med Fksempler. 3. Beskriv Forskellen mellem Stahls og Lavoisiers Forklaring af Forbræn- dingsprocessen. Sommeren 1 926. Forprøven. Matematik I: 1. En plan Bue er fremstillet ved den naturlige Ligning A s = a sin ;j, idet 0 varierer fra 0 til ti. Find en Parameterfremstilling for Buen i retvinklede Koordinater, og tegn en Figur, der viser Buens Udseende. Tegn ogsaa Buens Fvolut og find den naturlige Ligning for denne. Vis derefter, at Evoluten er ligedannet med den oprindelige Bue. 2. Idet den forelagte Bue antages homogen skal man bestemme Tyng- depunktet for Buen. Endvidere skal man beregne Arealet af den Omdrej- ningsflade, der opstaar, naar Buen drejes helt rundt om Normalen i det Endepunkt, der svarer til 0=0. Omprøve i skriftlig Matematik I: 1. En plan Bue AB har den naturlige 71 Ligning s = atg 0, hvor 0 varierer fra 0 til Find en Parameterfremstil- ling af den Afvikler af Buen, der udgaar fra Endepunktet A svarende til 0 = 0. 2. Find Tyngdepunktet for et homogent Fladestykke, der ligger paa Pladen z — xy, og hvis Projektion paa ^-Planen udfylder Cirklen x2 + y2 = 1. Matematik II: 1. Find Konvergensintervallet for Potensrækken 00 xn 2-n (l.nf og undersøg Rækken i Intervallets Endepunkter. 105 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen xydy — (x2—1) dx = 0, og angiv, hvor mange Integralkurver, der gaar gennem et vilkaarligt op- givet Punkt i Planen. (Undersøg særlig Punktet (1,0)). Bestem dernæst den partikulære Integralkurve K, der gaar gennem Punktet (5, 0), og skitser paa en Figur Kurvens Forløb. Udregn sluttelig Voluminet af det Omdrejningslegeme, der begrænses af en Plan gennem Punktet (1, 0) vin- kelret paa X-Aksen og af den Flade, der fremkommer ved Omdrejning omkring X-Aksen af det Stykke af Kurven K, der bestemmes vedi*>x<2. Fysik I og II: Samme Opgave som ved 1ste Del af polyteknisk Eksamen 1926. Kemi (skriftlig Opgave) og Astronomi: Samme Opgave som ved Eksa- mens 1. Del efter Anordningen af 18. Maj 1917. Lærer prøven. Fysik: Praktiske Prøver for 8 Kandidater: a) Vis Forsøg over Lysets Brydning og fuldstændig Tilbagekastning med fluorescerende Vand. b) Vis med Linser og Vinkelspejle Billeddannelsen i en Prismekikkert. — a) Vis Forsøg over Faldlovene, b) Find ved Kundts Metode Forholdet mellem Lydens Hastighed i Glas og Luft. — a) Vis Forsøg over Straalevarme (Mellemskolen), b) Vis Forsøg over Elektrolyse af Natriumsulfat. —• a) Vis Forsøg over Faldlovene, b) Vis Forsøg over Kapacitet ved Hjælp af Elek- troskopet og Kondensatorpladerne, og med Kugle og Messingstang. — a) Vis Mariottes Lov for det Tilfælde, at Luftens Rumfang formindskes til det halve, og gør i Rapporten Rede for Enkelthederne i Forsøget, naar det skal forevises for en Klasse (Mellemskolen), b) Vis Forsøg med de Joner, der opstaar, naar et Stearinlys brænder. — a) Find Varmens mekaniske Ækvi- valent. b) Vis et Forsøg over Vands Frysning med Æter. — a) Vis to For- søg over Fremstilling af en kunstig frauenhofersk Linie, b) Vis Billeddan- nelsen med den terrestriske Kikkert. — Vis to Forsøg over det magnetiske Felts Virkning paa en elektrisk Strøm. Angiv i Rapporten, hvorledes Mod- standen for Bystrømmen er indrettet, find dens Størrelse samt den største og mindste Strømstyrke. Fysik: Skriftlig Opgave: Der ønskes en elementær Fremstilling af Læ- ren om Ohms Lov baade for en Ledning uden og med elektromotorisk Kraft, med nøjagtig Definition af de indgaaende Størrelser og Angivelse af de Forudsætninger, som Fremstillingen bygger paa. Kemi: 1. Beskriv Arrhenius' Dissociationsteori, og belys ved Eks- empler dens Anvendelse til Forklaring af kemiske Reaktioner, navnlig saa- danne, som har Betydning ved den kvalitative Analyse. 2. Beskriv Udførelsen af et Udvalg af Forsøg, der belyser de under Besvarelsen af 1. omtalte Forhold. Universitetets Aarbog. 14 106 Universitetet 1925—26. 9. Magisterkonferenser. a. Ved det filosofiske Fakultet. En Kandidat, som i Juni 1925 paabegyndte en Magisterkonferens i Filosofi bestod ikke. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (18/6—30/'7 1925): Der ønskes en Redegørelse for vor Tids Tænkning i dens Stilling til Problemet om teleologisk og mekanisk Naturkausalitet, belyst fortrins- vis ved Bergsons og Qeysers Erkendelseslære. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Hume's Indsats i den moderne Tænkning (3/n 1925). 2) Pligtbegrebet hos Kant og Stuart Mill (4/ii 1925) 3) Den moderne Undersøgelse af Villiens Psykologi (6/n 1925). 12/n 1925. Cand. philos. Kcij Barr (1917). Admissus. Fag: Klassisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne A. B. Drachmann, Holger Pedersen og W. Norvin. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (15/4—27/5 1925): Philip V's Breve til Larissæerne (Michel 41) oversættes og forsynes med en Kommentar især med Hensyn til det sproglige; der tilføjes en Rede- gørelse for Perfektums Historie indenfor Qræsk, væsentlig i syntak- tisk Henseehde. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Græsk Stil (22/i„ 1925). 2) Ulæst Latin: Suetons Augustus Kap. 30 (Spatium urbis —) til Kap. 31 med (— ablaturum se fuisse eam.) oversættes og forsynes med sproglige og reelle Oplysninger (24/io 1925). 3) Realia: De ti attiske Fylers Oprindelse og politiske Betydning (27/io 1925). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Brugen af Taler hos de græske og romerske Historieskrivere (7/n 1925).2) Eksamination: Græsk: Euripides' Orestes 492—512. Euripides' Liv og Digtning. — Attisk Mordproces. — Isocrates ad Nicoclem 1—4 med. — Komparativens Dannelse paa Græsk. Latin: Lucretius III, 136—160. Lucrets's Psychologi. Dødeforestillinger i Rom. — Livius VIII, 6, 8—16. — Grammatikeksamination. 19/12 1925. Cand. philos Anders Thudborg (1919). Fag: Filosofi. \ Eksaminatorer og Censorer: Professorerne F. Brandt, V. Kuhr. E. Rubin og C. N. Starcke. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (:'/9—15/io 1925): Ansvar- lighedsbegrebets psykologiske Begrundelse i den nyere Tid. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Erkendelsesproblemet hos David Hume og hans Nutids- efterfølger Herbert Iversen (28/n 1925). 2) Instinkterne hos Mennesket (30/n 1925). 3) Descartes' Forhold til Religion og Videnskab (V12 1925). Universitetets Eksaminer. Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: F. Brandt: Om Kategorier. V. Kuhr: Kants Bestemmelse af det Skønne. E. Rubin: Lyst og Ulyst. C. N. Starcke: Spinoza's Etik. (10/'i2 1925). 2) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Kants Etik i dens Forhold til vore Dages sociale Bevægelser (19/12 1925). 6/3 1926. Cand. philos. Kai Aage Bruun (1917). Admissus. Fag: Musikhistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne E. Abrahamsen og V. Kuhr. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme 05/9—3/n 1925): Kuhlau som dramatisk Komponist med særligt Henblik paa hans Stilling til italiensk, fransk, tysk-romantisk samt dansk-dramatisk Tonekunst. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Ricercar og Canzona (10/2 1926). 2) »Den ældste Flerstem- mighed« (Organum-Satsen før og efter 1050) (22/2 1 926). 3) Formal- analyse af Bachs Fuga Nr. XXII i B-Moll i »Das wohltemperierte Klavier« (24A> 1926). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Klaversonaten fra Haydn til Schubert (5/3 1926). 2) Eksamination: Den gregorianske Sang [Purificationsmessen] — Palestrinastil [Missa Brevis] — Impressionismen i Frankrig (6/3 1926). En Kandidat, som i Maj 1926 paabegyndte en Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie, forlod Eksamen under 3. Opgave. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) En æstetisk Karakteristik af Bernardin de St. Pierres Paul et Yirginie (:nl5 1926). 2) Folkepoesiens Genoplivelse indtil »Des Knaben Wunderhorns« Fremkomst (3/6 1926). 3) Impressionistisk Romankunst i moderne nordisk Litteratur (7/« 1926). 3/6 1926. Cand. philos. Erik Zahle (1917) Admissus. Fag: Kunsthistorie. Eksaminatorer og Censorer: Professor Vald. Vedel og Docent Francis Beckett. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Vasari: Le vite ecc. Firenze 1550, S. 338 fra »Vedesi nel tnedesimo Tempio« til »Et esso con tanto giudizio« oversættes og kom- menteres (5/3 1926). 2) Andagtsbilledet i det 15. Aarhundredes neder- landske Malerkunst (6/3 1926). 3) Hovedtrækkene af Tysklands roman- ske Arkitektur (8/3 1926). Eksamination: 1) Litterære Kilder til Kunsthistorien. 2) Prøve i Fagets hele Omfang. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (22/3—3/5 1 926): Det vene- tianske Portrætmaleri fra Slutningen af 15.—Slutningen af 16. Aar- Universitetet 1925—26. hundrede med særligt Hensyn til det samtidige Portrætmaleri i det øvrige Italien og i Nederlandene. Forelæsning (med 7 Dages Forberedelse): Hovedtrækkene af det 14. Aarhundredes italienske Billedkunst (3/6 1926). 91a 1926. Cand. philos. Svend Maltesen (1919). Admissus. Fag. Filosofi: Eksaminatorer og Censorer: Professorerne F. Brandt, V. Kuhr, og E. Rubin. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (T/i—18/2 1926): Hoved- punkter i Diskussionen mellem den psykologistiske og antipsykologi- stiske Betragtning af Erkendelsen og Vurdering af denne Diskussion. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Den franske Sociologi i dens Forhold til Etiken (V5 1926). 2) Descartes' Metode (4/5 1926). 3) Betingelserne for Dybdeopfattelse ved Synsrummet (T/5 1926). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Forholdet Subjekt-Objekt (4/6 1926). 2) Eksamination: Kuhr: Kritik der Urtheilskraft, Einl., IV. VII. § 1—5; Kuhr: Forholdet mellem Æstetik og Etik; Brandt: Om teoretiske Domme og deres Klassifikation; Rubin: Forbindelser mellem det sjælelige og det, der foregaar i Lege- met (9/6 1926). 9/e 1926. Cand. philos. Poul Chr. Poulsen. Admissus. Fag: Filosofi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne F. Brandt, V. Kuhr og E. Rubin. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (7/i—-18/2 1926): En Rede- gørelse for Forskellen og Sammenhængen mellem Humes empiristiske og Kants kritiske Begrundelse af Erkendelsen. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Forholdet mellem human og teologisk Etik (Vs 1926). 2) Spinoza's Pantheisme (4/5 1926). 3) Hovedpunkter angaaende Øvelse (7s 1926). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Miraklet i erkendelsesteoretisk Belysning (3/0 1926). 2) Eksamination: Kuhr: Realitetsproblemet; Brandt: Karakteristik af Høffdings Etik; Brandt: Den græske Etik; Rubin: Instinkter (°/6 1926). 24/6 1926. Cand. philos. Harry Johannes Andersen (1919). Ad- missus. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Finnur Jonsson, V. Gu&mundsson, Vilh. Andersen og Johs. Brøndum Nielsen. 109 Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (20/2—9/4 1 926): Tegnérs Frithiofs Saga som Grundlag for en Paavisning af Forholdet mellem denne Digters Poesi og Oehlenschlågers. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Blichers E Bindstow 11()—2!) overføres til Rigsmaal og fortolkes (V5 1926). 2) Thor og hans Dyrkelse i Norden (7/5 1926). 3) Forholdet mellem dansk og norsk Litteratur fra Rigernes Adskillelse indtil 1870. (14/5 1926). Mundtlig Prøve 1) Forelæsning (med 4 Dages Forberedelse): Dansk Navnegivning (Personnavne) indtil Middelalderens Slutning (12/6 1926). 2) Eksamination: Gotisk: Lucas 2. 1—7. — GI. Dansk: »Lægebogen« A. M. 187: 54l6—■2,1 (ulæst) — Svensk: Noreen: Altschwed. Leseb. 873"-31 — Opedalsindskriften — Eyrbyggjasaga Kap. 14 — Are frode — Synisbok S. 101—02. — Nordisk Studenterdigtning. 24/0 1926. Cand. philos. Poul Max Henrik Andersen (1919) Ad- missus. Fag: Nordisk Filologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Finnur Jonsson, V. GuSmundsson, Vilh. Andersen og Johs. Brøndum Nielsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (27/2—27/.3 1 926): Udviklin- gen af nj og n-Lydene i Fynsk. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Samme Opgaver og Tider som for Harry Johannes Andersen, se ovenfor. Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 5 Dages Forberedelse): Kritisk Oversigt over Røkstenindskriftens Tolkning (Mærk M. Olsens Anmeldelse af v. Friesens Bog i Arkiv 37. Bind). (12/,j 1926). 2. Eksa- mination: Danske Sprogtekster S. 1415 — Matthæus 8. Kap. (gotisk). Noreens Lesebuch S. 51 — Jomsvikingadrapa 43—5 — Eyrbyggjasaga Kap. 20 — Orknøske Skjalde — Synisbok S. 56 og 57 — Holberg, Dalin. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1G/10 1925. Cand. philos. Niels Sophus Lorentz Benzon Nielsen (1919). Admissus. Fag: Botanik. Konferensens 1. Del (Fysik og Kemi) bestaaet i Januar 1921 (som 1. Del af Skoleembedseksamen) Konferensens 2. Del: Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. H. Ostenfeld, W. Johannsen, L. Kolderup Rosenvinge, O. B. Bøggild og Ad. S. Jensen samt Lektor P. Boysen Jensen. Kandidatens Afhandling: »Studies on the transmission of stimuli in the coleoptile of Avena« træder i Stedet for Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme. 110 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Botanik: De to forelagte Planter (Viola og Potentilla (Fraga) sterilis) beskrives og henføres til Slægt. Dernæst gøres der Rede for den Maade, hvorpaa deres Frø maa antages at spredes, og der gives en kort almindelig Fremstilling af den Frøspredningsmaade, hvorpaa de forelagte Planter er et Par Eksempler (4/c 1925). Zologi: Medfølgende Skeletpartier (Skulderparti og Brystben af Springpadde, Øgle, Fugl og Pattedyr) beskrives og henføres til syste- matiske Hovedgrupper. (°/6 1925). Geologi: Kulperioden (8/6 1925). Mundtlig Eksamination (,2/i0 1925). Opgave ved den offentlige Forelæsning (1G/10 1925): Seksualiteten hos Mucoraceerne. 10/n 1925. Cand. philos. Georg William Rasch (1919). Admissus. Fag: Matematik. Konferensens 1. Del bestaaet i April 1925. Konferensens 2. Del: Eksaminatorer og Censorer: Professorerne .1. Hjelmslev, N. E. Nørlund og Niels Nielsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (23/4—4/6 1925): Der ønskes en kortfattet og saavidt mulig overskuelig Fremstilling af vor Viden om de ubestemte Ligninger af anden Grad med to ubekendte samt en Vurdering af de Metoder, man har anvendt ved Studiet af disse Lig- ninger. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Matematik I.: 1. Løs Integralligningen (x v*(t) f(x) = ) (x __ ty dt, 0 < n < 1, hvor den givne Funktion fix) antages at have en kontinuert Differen- tialkvotient i Intervallet a ^ x < b. Angiv Betingelsen for, at der eksisterer en Løsning, som er kontinuert i Intervallet a