VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
a. Universitetsbiblioteket.
1. Skifte i Overbibliotekarstillingen.
(J. Nr. 235/25).
Ved kgl. Resolution af 10. Juli 1925 blev der meddelt Overbiblio-
tekar ved Universitetsbiblioteket, Dr. phil. Sofus Kristian Larsen, der
den 10. September 1925 fyldte 70 Aar, Afsked efter Ansøgning i Naade
og med Pension fra den 1. Oktober 1925 at regne.
Samtidig med at Konsistorium under 15. Juni 1925 fremsendte
Overbibliotekar Larsens Ansøgning om Afsked til Undervisningsmini-
steriet, anmodede man om, at der maatte blive givet Konsistorium Lej-
lighed til at udtale sig om Embedets Besættelse forinden Afgørelse her-
om blev truffet.
Under 27. August 1925 meddelte Undervisningsministeriet, at der
dels skriftligt, dels mundtligt til Ministeriet havde meldt sig følgende
Ansøgere: Bibliotekarer ved Universitetsbiblioteket, Alfr. Krarup, B.
Erichsen, V. Petersen og Alfr. Høyer, Underbibliotekarer sammesteds
C. Luplau-Jansen og Frk. A. Axelsen, Bibliotekar ved den kgl. Veteri-
nær- og Landbohøjskole Raphael Meyer og Biblioteksinspektør Svend
Dahl; af disse afgik Bibliotekar Raphael Meyer ved Døden den 8. Sep-
tember 192£T.
Under 9. September 1925 afgav Konsistorium sin Indstilling, hvori
meddeltes, at Sagen havde været behandlet i et Møde i Konsistorium
samme Dag, og at Stemningen paa dette Møde havde været stærkt
delt; Resultatet af den endelige Afstemning blev, at af de 17 tilstede-
værende Medlemmer 10 stemte for Biblioteksinspektør Svend Dahl og
7 for Bibliotekar ved Universitetsbiblioteket B. Erichsen.
Herefter blev ved kgl. Resolution af 17. September 1925 Biblioteks-
inspektør Svend Dahl udnævnt til Overbibliotekar ved Universitets-
biblioteket fra den 1. Oktober 1925 at regne.
2. Ændringer i Bibliotekets Reglement.
(J. Nr. lig og 11 k/26).
Under 13. April 1926 modtog Konsistorium fra Overbibliotekaren
for Universitetsbiblioteket følgende Andragende, som under 22. s. M.
blev indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	131
Ifølge Universitetsbibliotekets hidtil gældende Reglement er Biblio-
teket helt lukket saavel i Juli Maaned som i Tiden mellem Jul og
Nytaar, et Forhold, som ofte har givet Anledning til Klager fra
Publikums Side, ikke mindst fordi Det kgl. Bibliotek ikke er lukket i
Sommertiden eller mellem Jul og Nytaar. Efterhaanden som de to
Bibliotekers Bogbestand bliver mere og mere forskellig, og visse Fag
helt eller ganske overvejende overtages af Universitetsbiblioteket, maa
det siges at være uheldigt, at dette ikke ligesom Det kgl. Bibliotek er
tilgængeligt Aaret rundt; Dyrkerne af Medicinen og Naturfagene bør
i denne Henseende formentlig ikke være ringere stillet end de, der
studerer de humanistiske Fag.
Medens de andre og mindre væsentlige Punkter, paa hvilke de to
Bibliotekers Reglement afviger fra hinanden, ikke vil kunne tages op
til Behandling, før det af Ministeriet nedsatte Udvalg vedrørende Sta-
tens Biblioteksvæsen har afgivet sin Betænkning, mener jeg, at det
foran omtalte Punkt er af saa stor Betydning for Publikum, at der
allerede nu bør bringes Overensstemmelse til Veje, og jeg tillader mig
derfor at andrage om Bemyndigelse til fremtidig at holde Biblioteket
aabent i Sommerferien, idet jeg dog mener det unødvendigt at holde
Tidsskriftlæsesalen aaben (Tidsskrifterne vil kunne benyttes i den
almindelige Læsesal), ligesom det ikke vil være nødvendigt at holde
Biblioteket aabent længere end til Kl. 8 Aften, ikke som ellers til Kl. 10.
Det vil ved en passende Fordeling af Personalets Ferier være muligt
altid at indrette det saaledes, at det fornødne Personale er til Disposi-
tion, og der behøves altsaa ikke særlige Udgifter i Anledning af den
nye Ordning. For Personalet vil det iøvrigt nærmest være fordelagtigt
ikke som hidtil at være bundet til at holde Sommerferie netop i Juli
Maaned.
Endvidere tillader jeg mig at anmode om Bemyndigelse til ligesom
Det kgl. Bibliotek at holde Læsesalen aaben mellem Jul og Nytaar, dog
kun til Kl. 8 Aften. Heller ikke denne Foranstaltning vil kræve særlige
Udgifter.
Derefter bifaldt Ministeriet under 7. Maj 1926, at Bibliotekets Reg-
lement med Hensyn til Aabningstiden ændredes som indstillet af Over-
bibliotekaren.
Under 10. Juli 1926 indstillede Overbibliotekaren, at der foretoges
visse mindre Ændringer i Bibliotekets Reglement, af hvilke den
vigtigste angik Reglerne for Bøgers Hjemkaldelse, idet Overbibliote-
karen ønskede at bringe Overensstemmelse til Veje med det kgl.
Bibliotek paa dette Punkt. Under 12. August 1926 blev de foreslaaede
Ændringer bifaldet af Ministeriet.
Efter de af Ministeriet under 7. Maj og 12. August 1926 godkendte
Ændringer lyder Bibliotekets Reglement saaledes:
1. Bibliotekets Læsesal er almindeligvis aaben hver Søgnedag fra
Kl. 10 Formiddag til Kl. 10 Aften, i Dagene mellem Jul og Nytaar samt
132
Universitetet 1925—26.
i Juli Maaned dog kun til Kl. 8 Aften. — Tidsskriftlæsestuen er lige-
ledes aaben hver Søgnedag Kl. 10—10, i Dagene mellem Jul og Nytaar
og i Juli er den dog lukket. — Udlaanet (Hjemlaan og Tilbagelevering)
finder Sted Kl. 11—2. Kl. 4—10 Eftm. kan Bøger, der er bestilt i For-
vejen, dog afhentes paa Læsesalen, ligesom Tilbagelevering af lijetn-
laante Bøger kan finde Sted her. 1 Dagene mellem Jul og Nytaar er
Udlaanet lukket. — Juleaftensdag, Paaske- og Pinse-Lørdag, Kongens
Fødselsdag, Grundlovsdagen samt den Dag, Universitetets Aarsfest
holdes, er hele Biblioteket lukket.
2.	Foruden Universitetets Lærere og akademiske Borgere, for
hvem Biblioteket nærmest er bestemt, kan overhovedet alle, der søger
Kundskaber, benytte Biblioteket. Ganske unge Mennesker har dog
ikke Adgang.
3.	Af enhver, som ønsker Bøger til Laans, og som ikke er fast
ansat i Statens eller Kommunens Tjeneste, er Biblioteket berettiget til
at kræve et Sikkerhedsbevis, udstedt af en stats- eller kommunalt
ansat Embedsmand eller af en anden Biblioteket som vederhæftig
bekendt Mand. Sikkerhedsbeviset maa fornyes hvert femte Aar.
Alumnerne paa Regensen, Studentergaarden og Universitetets
Kollegier behøver dog, saa længe de er Alumner paa en af disse Stif-
telser, ingen videre Sikkerhed at stille.
4.	De Bøger, som forlanges til Laans eller til Benyttelse, hentes
ved Bibliotekets Funktionærer ind i Udlaanslokalet eller i Læsesalen.
I selve Bogmagasinerne maa ingen Uvedkommende opholde sig uden
at være ledsaget af en af Bibliotekets Funktionærer.
5.	For hvert Skrift, som udlaanes, udsteder Laaneren en Kvittering
paa hvilken anføres Skriftets Titel, Trykkeaar samt (naar Skriftet er
i flere Bind) Bindtal. Desuden anføres paa Kvitteringen Laanerens
Navn, Stand og Bopæl. Bojnelsforandring maa snarest muligt meldes
til Biblioteket.
6.	Biblioteket afgør, hvor mange Bind en Laaner kan have hjemme
ad Gangen.
7.	Med Undtagelse af Universitetets Lærere, hvem visse Lempel-
ser er indrømmet, er ingen berettiget til at beholde de laante Bøger
længere end en Maaned. En Forlængelse af Laanetiden kan dog til-
lades, hvis ingen anden imidlertid har forlangt den paagældende Bog.
Fremlaan af Bibliotekets Bøger er ikke tilladt.
8.	Hvis en Bog, der har været hjemlaant ud over en Maaned,
ønskes hjemkaldt af en anden Laaner eller af Biblioteket selv, sker
Hjemkaldelsen ved et aabent Brevkort, hvorefter Bogen skal afleveres
indenfor den paa Kortet angivne Frist (for indenbys Laanere 3 Dage,
for udenbys 7 Dage). Er den derefter ikke afleveret, sendes en fornyet
Anmodning om uopholdelig Aflevering, og Laaneren ifalder da en Bøde
til Bibliotekets Kasse af 1 Kr. Afleveres Bogen da ikke, vil den blive
anskaffet for Laanerens (eventuelt Kautionistens) Regning. Undladelse
af at betale fornævnte Bøde eller gentagen Forsyndelse mod Laane-
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	133
reglerne medfører Fortabelse af Retten til at laane Bøger for kortere
eller længere Tid.
9.	Enhver Laaner er i alle Henseender ansvarlig for de Bøger, han
har hjemme eller til Benyttelse paa Læsesalene. Ingen maa ved Til-
skrivning, Indstregning eller paa anden Maade beskadige Bøgerne.
Afhentes Bøger paa Biblioteket i fugtigt Vejr, maa Afhenteren være
forsynet med Indpakningsmateriale. Tilbageleveres en Bog i beska-
diget eller makuleret Stand, beholdes den paa Biblioteket, indtil
Laaneren har erstattet den med et andet Eksemplar, som Biblioteket
erklærer sig tilfreds med. Da faar Laaneren det beskadigede Eksemplar
tilbage som sin Ejendom, forsynet med Paategning om, at det er
udgaaet af Biblioteket. Kan et nyt Eksemplar ikke skaffes, maa Laane-
ren betale en Erstatning, svarende til Værdien af den beskadigede Bog.
10.	Fra Udlaan undtages i Almindelighed: a) Haandskrifter (med
de Arnamagnæanske forholdes efter Legatets Fundats), b) kostbare
Kobberværker, Pragtudgaver, Kort, Aviser, samt overhovedet saa-
danne Værker, som vanskelig kan erstattes, c) Ordbøger og andre
Leksika, bibliografiske Værker og andre til Læsesalens Haandbibliotek
hørende Bøger, d) Skolebøger, og endelig e) alle væsentlig underhol-
dende Bøger, særlig danske eller paa Dansk oversatte Romaner og
Noveller. Undtagelser fra disse Regler kan dog gøres med Overbiblio-
tekarens Billigelse.
11.	Udenbys Laanere kan paa de ovenfor angivne Betingelser faa
Bøger tilsendt fra Biblioteket. For hver Bog, der ønskes, maa indsen-
des en Kvittering; Blanketter til dette Brug udleveres gratis fra Biblio-
teket. Ved Tilbagesendelsen af Bøgerne maa den af Biblioteket udlagte
Porto godtgøres i Frimærker. Undladelse heraf kan medføre Udeluk-
kelse fra Laan indtil videre. Bøger, der tilbagesendes med Posten, skal
være forsvarlig indpakket, og for saa vidt Fremsendelsen er sket under
Værdiangivelse, skal ved Tilbagesendelsen samme Værdiangivelse
benyttes.
12.	De Besøgende paa Læsesalene er forpligtet til at opgive deres
Navn, Stilling og Bopæl; de maa endvidere iagttage den størst mulige
Stilhed og nøje følge de Anvisninger med Hensyn til Bøgernes Be-
handling og Ordenens Opretholdelse, som gives af Læsesalenes Funk-
tionærer. Romaner og Noveller udleveres paa Læsesalen kun til Studie-
brug, ikke til Morskabslæsning.
13.	Besøgende har Ret til at reservere sig de til Brug paa Læse-
salen laante Bøger en Maaned. Men benyttes de ikke i Løbet af en
Uge, kan de udlaanes til andre.
14.	De Besøgende paa Læsesalene skal aflevere Stokke, Paraplyer
samt Haandtasker, Mapper o. 1. i Garderoben, som er gratis.
15.	Bibliotekets Kataloger staar som Regel til Publikums Raadig-
hed i Katalogværelset.
16.	De Bøger, som ønskes benyttet paa Læsesalen i Eftermid-
dagstimerne, maa være bestilt senest samme Dag inden Kl. 3.
134
Universitetet 1925—26.
3. Andre Sager.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg B., Sp. 1743—46 tilvejebragtes Hjemmel for, at to overordentlige
Bevillinger under Bibliotekets Budget, nemlig 4480 Kr. som 2. Del af
en 5-aarig Bevilling paa 4480 Kr. aarlig til Udarbejdelsen af en alfa-
betisk Katalog og en Fornyelse af Realkatalogen og 1000 Kr aarlig
midlertidigt Tillæg som 2. Del af en 2-aarig Bevilling paa 1000 Kr.
aarligt + midlertidigt Tillæg til Ordning af Bibliotekets Smaatryk i
Forbindelse med et Beløb paa 720 Kr. under Bibliotekets almindelige
Raadighedssum til Vederlag for Qarderobetjeneste, ialt 6400 Kr., kon-
verteredes til en fast aarlig Bevilling, som for at muliggøre en regel-
mæssig Støvsugning af Bogbestanden forhøjedes til 7000 Kr. og der-
efter som Universitetets Udgiftspost a. 6. c., Medhjælpssum ved Uni-
versitetsbiblioteket, stilledes til Bibliotekets frie Raadighed. (J. Nr.
11 k/25).
Under 29. April 1926 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at et paa
Bibliotekets Brændselskonto for Finansaaret 1925—26 besparet Beløb
af 2774 Kr. 49 Øre anvendtes til delvis Dækning af en paa Bibliotekets
Konto for Bogindkøb i det nævnte Finansaar fremkommen Overskri-
delse (J. Nr. 11 c/25).
Foranlediget ved et derom fra Lektor, Dr. phil H. O. Lange
fremsat Andragende meddelte Konsistorium under 14. Januar 1926 Til-
ladelse til, at ca. 50 Værker ægyptologisk Litteratur overførtes fra
Universitetsbiblioteket til det nyoprettede ægyptologiske Labora-
torium, dog kun forsaavidt de paagældende Veerker tillige fandtes i
det kgl. Bibliotek (J. Nr. 11 a/26).
Foranlediget ved et derom fra Lektoren i Dansk ved Londons
Universitet, cand. mag. H. J. Helweg fremsat Andragende, meddelte
Konsistorium under 24. Marts 1926 Overbibliotekaren Bemyndigelse
til at afgive et Eksemplar af de efter 1902 trykte danske Romaner o. 1.,
af hvilke der forefindes 3 eller flere Oplag, til det danske Lektorats
Bibliotek i London (J. Nr. 11 d/26).
Foranlediget ved et derom fra Røde Kors fremsat Andragende,
meddelte Konsistorium under 7. Maj 1926 Overbibliotekaren Bemyn-
digelse til at afgive et Eksemplar af de efter 1902 trykte danske
Romaner o. 1., som skønnedes egnede dertil og som forefindes i 4 eller
flere Oplag, til Biblioteket paa Folkekuranstalten ved Hald. (J. Nr.
11 i/26).
4. Universitetets Arkiv.
Paa Finansloven for 1926—27 jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg B., Sp. 1741—42 nedsattes den under Universitetets Udgiftspost
b. 1. Biblioteket opførte overordentlige Bevilling paa 1800 Kr. aarlig
som 5. Del af en 5-aarig Bevilling paa 1800 Kr. aarlig til Restaurering
og Registrering af Universitetets Arkiv til 300 Kr. aarlig, nemlig med
det hidtil af Overbibliotekar S. Larsen som Arkivar for Tilsyn med
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	135
Arbejdet oppebaarne Beløb 400 Kr., Halvdelen af det til Indbinding
og Materiale bestemte Beløb paa 600 Kr. og det til Honorar for
Arbejdets Udførelse bestemte Beløb 800 Kr. Samtidig blev det sidst-
nævnte Beløb 800 Kr. som udbetaltes den nye Arkivar, Bibliotekar
ved Universitetsbiblioteket Victor Petersen for Udførelsen af Arbejdet
ved Arkivet overført til Universitetets Udgiftspost a. 6. Honorarer ved
Universitetsbiblioteket som et Honorar paa 700 Kr. + midlertidigt
Tillæg. (J. Nr. 11 j/25).
b. De lægevidenskabelige Instituter.
1. Farmakologisk Institut.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26, jfr. Rigsdagstidende 1925
—26, Tillæg B., Sp. 2445—48 bevilgedes et Beløb af 2752 Kr. til Istand-
sættelse af Assistentboligen og Laboratoriebetjentboligen paa Institutet.
(J. Nr. 95 a/26).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Til-
læg B., Sp. 1567—70 tilvejebragtes en Bevilling under Justitsministe-
riets Budget paa 3600 Kr. aarlig -f- midlertidigt Tillæg som Refusion
af Undervisningsministeriets Udgifter til Honorar til en videnskabelig
Assistent ved Institutet for Udførelsen af retskemiske Forretninger.
(J. Nr. 167 a/25).
Om Ansættelse i den saaledes oprettede nye Stilling se foran S. 19.
Under 13. Oktober 1925 blev der meddelt Laboratoriebetjent J. E.
O. Hilstrøm Afsked med Pension paa Grund af Alder fra den 1. Januar
1926 at regne; i den saaledes ledig blevne Stilling ansatte Konsistorium
under 5. December 1925 Mekaniker Hellmuth F. V. Andersen fra 1.
Januar 1926 at regne (J. Nr. 167 b/25).
Under 10. Juli 1926 bifaldt Ministeriet, at der blev givet ikke-viden-
skabelig Assistent ved Institutet Frk. Karen Werner Bolig i et Værelse
i Institutet mod et Boligfradrag af 144 Kr. aarlig (J. Nr. 167 d/25).
2. Institutet for almindelig Patologi.
Under 10. Juli 1926 bifaldt Ministeriet, at der blev givet ikke-
videnskabelig Assistent ved Institutet, Frk. E. Jacobsen fri Bolig i 2
Værelser paa Institutet, saaledes at hun som Ydelse herfor paatog sig
at udføre uopsættelige Laboratoriearbejder i Tiden Kl. 5 Eftm. til Kl.
12 Aften efter Institutbestyrerens nærmere Bestemmelse. (J. Nr.
167 d/25).
3. Retsmedicinsk Institut.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26, jfr. Rigsdagstidende for
1925—26, Tillæg B., Sp. 2445—46 bevilgedes et Beløb af 1000 Kr. til
Dækning af Institutets forøgede Driftsudgifter i Finansaaret 1925—26.
(J. Nr. 282 b/25).
136
4. Hygiejnisk Institut.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Til-
læg A., Sp. 1721—22 forhøjedes Institutets Annuum fra 5635 til 6735
Kr. af Hensyn til forøgede Driftsudgifter (J. Nr. 17 a/25).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Til-
læg B., Sp. 1747—50 optoges en overordentlig Bevilling under Institu-
tets Budget paa 2095 Kr. aarlig som 1. Del af en 2-aarig Bevilling paa
2095 Kr. aarlig til Afholdelse af Kursus i Diætetik — særlig Koge-
kursus — for lægestuderende og Læger; af Bevillingen kan 1000 Kr.
+ midlertidigt Tillæg aarligt anvendes til Undervisningshonorar. Den-
ne Bevilling blev givet som Erstatning for den tidligere under Under-
visningsministeriets Konto Vil. C. 41 for Finansaaret 1925—26 givne
personlige Bevilling i samme Øjemed til Professor, Dr. med. Chr.
Jiirgensen, som paa Grund af Alder og lielbredshensyn havde ønsket
at ophøre med dette Arbejde.
Under 23. April 1926 ansatte det lægevidenskabelige Fakultet,
Reservelæge, Dr. med. Erik Begtrup som Leder af disse Kursus i
Diætetik for den 2-aarige Periode, for hvilken Bevillingen var blevet
givet. (J. Nr. 337/25).
5. Psykiatrisk Laboratorium.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1733—34 blev bevilget et overordentlig Beløb af 540 Kr.
til Indkøb af en Minot's Mikrotoin til Laboratoriets patologisk-anato-
miske Undersøgelser. (J. Nr. 154 a/24).
6. Indretning af et Haandbibliotek paa Rigshospitalet — Universitetets medi-
cinske Læsestue — for de lægevidenskabelige Studerende.
(J. Nr. 70 b/25 og 221 c/26).
Under 6. Juni 1925 modtog Konsistorium fra Medicinsk Forening
et Andragende om at Universitetet vilde overtage den hidtil af denne
Forening af lægevidenskabelige Studenter drevne Frokoststue og Læse-
stue (Haandbibliotek) paa Rigshospitalet. I Tilslutning, hertil indsendte
det lægevidenskabelige Studenterraad under 7. Juli 1925 et Andragende
om Oprettelse af et Laboratorium med Haandbibliotek for de læge-
videnskabelige Studerende i Lighed med de Laboratorier, som fandtes
i Studiegaarden for Universitetets øvrige Studerende. Studenterraadet
føjede hertil en Liste over de Bøger, som efter Raadets Formening
burde findes i et saadant Haandbibliotek, idet man henviste til, at der
allerede i Medicinsk Forenings Bibliotek vilde være et Grundlag til
Stede for et Haandbibliotek.
Det lægevidenskabelige Fakultet anbefalede under 14. Juli 1925
varmt dette Andragende og efter at Sagen havde været til Behandling
i et mindre Udvalg, hvori Repræsentanter for Konsistorium, Fakultetet
137
og Studenterraadet havde deltaget, afgav Konsistorium under 21. Juli
1925 følgende Indstilling til Ministeriet:
Fra Medicinsk Forening, der i en Aarrække har oppebaaret et
Tilskud — siden 1921 400 Kr. aarlig — af Kommunitetets Midler til
sin Studiesamling, har Konsistorium modtaget først det vedlagte An-
dragende af 13. Maj d. A., hvori anholdes om at dette Tilskud, der har
været givet for 5 Aar ad Gangen, og som udløb med forrige Finansaar,
maa blive fornyet for 5 Aar fra 1. April d. A. at regne, og dernæst det
ligeledes vedlagte Andragende af 6. f. M., hvori anholdes om, at den
af Foreningen med Hjælp dels af det ovennævnte Tilskud dels af
Rigshospitalet drevne Læse- og Frokoststue paa Rigshospitalet maa
blive overtaget af Universitetet. Foreningen henviser herved til, at der
for Universitetets øvrige Studenter siden 1916 har været indrettet en
Kaffestue i Studiegaarden, og at der dels i dennes forskellige Labo-
ratorier dels — for saa vidt angaar de naturvidenskabelige Studenter
-	rundt omkring paa de forskellige Instituter findes Læsestuer med
Haandbiblioteker til Brug for de Studerende, saaledes at de lægevi-
denskabelige Studenter er de eneste, for hvem Universitetet endnu
ikke har indrettet disse under Studiet højst nødvendige Bekvemmelig-
heder.
Saavel i det lægevidenskabelige Fakultet som i Konsistorium er
der Enighed om, at det er meget ønskeligt, at der skaffes de lægeviden-
skabelige Studenter en tilsvarende Adgang til et praktisk indrettet
Haandbibliotek som den der er skaffet de allerfleste af Universitetets
øvrige Studenter ved Indretningen af Studiegaardens forskellige Labo-
ratorier med Læsesale og Haandbiblioteker. Og ligeledes maa det siges
at være paakrævet, at der for de lægevidenskabelige Studenter, hvis
Arbejde efter de første Aar er koncentreret om Rigshospitalet og Insti-
tuterne derved, indrettes et Sted hvor de kan spise deres Frokost og
tilbringe eventuelle Mellemtimer. Det er denne Trang til et Arbejds-,
Spise- og Opholdssted, der er søgt afhjulpet ved Indretningen af
Medicinsk Forenings Lokaler paa Rigshospitalet, men ligesaavel som
det maa erkendes, at det har været en naturlig Opgave for Rigshospi-
talet at bistaa ved en saadan Ordning, ligesaa vist maa det siges, at
det ikke vedblivende kan paalægges den private Medicinsk Forening
at opretholde disse Lokaler som Hjemsted for alle de medicinske Stu-
denter, dette saa meget mere som denne Opgave i økonomisk Hen-
seende langt overstiger Foreningens Evner.
Forholdet er det, at Rigshospitalet har stillet Lokaler med Lys og
Varme samt de fleste Møbler til Raadighed for Foreningen. Ligeledes
har Hospitalet stillet Service til Raadighed, alt paa Betingelse af, at
samtlige medicinske Studenter — ikke blot Foreningens Medlemmer
-	har Adgang til den Del af disse Lokaler, der benyttes til Frokost-
stue, saaledes at kun den — mindre — Del af Lokalerne, der optages
af Haandbiblioteket har været forbeholdt Foreningens Medlemmer
en Adskillelse der dog vist nok ikke har kunnet opretholdes i Praksis.
Universitetets Aarbog.	18
138
Frokoststuen har været bestyret af en Dame — gift med en af Hospi-
talets Funktionærer — til hvem Foreningen har betalt 15 Kr. maanedlig
foruden ca. 25 Kr. for forskellige Udlæg, medens Hospitalet har betalt
30 Kr. maanedlig til en Pige til Rengøring af Lokalerne. Hospitalet har
ført Tilsyn med Frokoststuen navnlig derved, at den har fastsat de
Priser, der skulde betales for Varerne, væsentlig Kaffe, Smørrebrød
og Wienerbrød. I Lokalerne findes Telefon, der tidligere har været
betalt af Foreningen men i det sidste Aar — da Foreningens økonomi-
ske Forhold forværredes — af Hospitalet.
De Opgaver, der saaledes har paahvilet Foreningen, har som
nævnt i de sidste Aar økonomisk oversteget dennes Kræfter. Medvir-
kende hertil har det været, at Foreningen, der oprindelig, som den
eneste Sammenslutning indenfor de medicinske Studenter, naturligt
kom til at repræsentere disse overfor Fakultetet, efter Studenterraadets
Oprettelse kun har haft selskabelig Betydning for sine Medlemmer,
men paa Grund af de økonomiske Ofre, den maatte bringe for Opret-
holdelse af den for alle medicinske Studenter bestemte Frokoststue,
ikke har været i Stand til at varetage disse selskabelige Opgaver, og
derfor stadig er gaaet tilbage i Medlemsantal. Foreningen staar nu med
en Qæld paa ca. 800 Kr., til Dækning af hvilken den kun har sit
Bibliotek og de enkelte Møbler den ejer.
Den Ordning, som nu ønskes gennemført om muligt allerede fra
Begyndelsen af det kommende Semester, er da den, at Universitetet
overtager Frokoststuen og Haandbiblioteket i Stedet for Medicinsk
Forening. Hertil vil — da Rigshospitalet er villigt til som hidtil at stille
Lokale med Lys, Varme og Rengøring samt Møbler og Service, men
ikke Telefon — kræves, dels at Universitetet overtager Foreningens
Møbler og Bibliotek for en Sum, der formentlig passende kan sættes
til 800 Kr., dels at Universitetet supplerer Haandbiblioteket, saaledes
at det bliver brugbart for Studenterne, hvortil efter den med Bilag
vedlagte Skrivelse af 14. d. M. fra Fakultetet vil medgaa 2400 Kr., dels
endelig at Universitetet overtager de fremtidige Driftsudgifter — her-
under dog ikke Udgiften til Telefon, idet Telefon-Spørgsmaalet skøn-
nes bedst at kunne løses paa samme Maade som i Studiegaarden, hvor
der er anbragt en Telefon-Automat til Brug for Studenterne. Til Driften
af Haandbiblioteket vil efter Fakultetets fornævnte Skrivelse medgaa
800 Kr. aarlig. Hvilke Udgifter Driften af Frokoststuen vil kræve, er
noget vanskeligere at sige, men det vil formentlig være naturligt i de
første Aar at regne med det samme Beløb, som Foreningen har anvendt
nemlig ca. 40 Kr. maanedlig eller ca. 500 Kr. aarlig. lait vil der saa-
ledes udkræves en Bevilling en Gang for alle paa 3200 Kr. samt en
aarlig Bevilling paa 1300 Kr. foreløbig for 3 Aar, idet man formentlig
i de første Aar vil kunne indvinde tilstrækkelig Erfaring til en endelig
Fastsættelse af Bevillingen.
Som nævnt er det saavel Universitetets som Medicinsk Forenings
Ønske, at Lokalernes Drift allerede fra 1. September maa overgaa til
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	139
Universitetet og hertil maa da paaregnes at medgaa 7/i2 af 1300 Kr.
eller ca. 750 Kr., idet i saa Fald Tilskudet til Medicinsk Forening i
indeværende Aar kan bortfalde.
Med Henvisning til foranstaaende skal man tillade sig at indstille,
at der paa forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar stilles
til Raadighed et Beløb af indtil 7,50 Kr. til Drift af en Frokoststue og
et Haandbibliotek for de medicinske Studenter paa Rigshospitalet,
samt at der paa Finansloven for 1926—27 søges bevilget et Beløb af
3200 Kr. een Gang for alle til Etablering af en Frokoststue og et
Haandbibliotek (Laboratorium) for de lægevidenskabelige Studerende,
samt at der optages en Bevilling paa 1300 Kr. som 1. Del af en 3-aarig
Bevilling paa 1300 Kr. aarlig til Driften af denne Frokoststue og dette
Haandbibliotek.
Herefter blev der paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdags-
tidende 1925—26, Tillæg A., Sp. 1747—48, under en ny Udgiftspost
cc. under Universitetets Budget optaget en Bevilling paa 2160 Kr.
til Driften i Finansaaret 1926—27 af et Haandbibliotek og en Frokost-
stue paa Rigshospitalet for de lægevidenskabelige Studerende. — Un-
der 17. Maj 1926 valgte det lægevidenskabelige Fakultet Professor,
Dr. med. C. E. Bloch til Forstander for Haandbiblioteket og Frokost-
stuen.
c. Lokale og Materiel til Undervisningen i Musikvidenskab.
Under 17. Marts 1925 indsendte Docent i Musikvidenskab, Dr.
phil. Erik Abrahamsen, følgende af det filosofiske Fakultet varmt an-
befalede Andragende:
Undertegnede Docent i Musikvidenskab tillader sig herved at
anmode Konsistorium om at faa overladt et af Universitetets Lokaler
til Indrettelse som musikvidenskabeligt Laboratorium og Auditorium,
saaledes beliggende, at Anvendelsen af Flygel (til Anskaffelse af hvil-
ket jeg søger Bevilling paa Finansloven for 1926—27) ved Undervis-
ning og Eksaminer ikke kan forstyrre det øvrige Universitetsarbejde.
Jeg tillader mig til dette Brug at pege paa det saakaldte Panums
Værelse bag ved Festsalen, der, uden Udgift af nogen Art for Uni-
versitetet, med kort Varsel kunde indrettes — midlertidigt — for den
musikvidenskabelige Undervisning.
Med Henblik paa en endelig Ordning af Forholdene vilde jeg dog
anmode Konsistorium om at overlade mig et større Lokale end det
nævnte, og vilde gerne i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden
paa et af de Lokaler, der bliver ledigt, naar Rockefellerinstitutet om
en kortere Aarrække tages i Brug, nemlig det gymnastikteoretiske
Laboratorium i Universitetsannekset. Ogsaa dette Lokale i Annekset
egner sig ved sin Beliggenhed til musikvidenskabeligt Arbejde, under
Forudsætning af, at der tages tilbørligt Hensyn til Disputatser og
Rusforelæsninger i det ovenover beliggende Auditorium A.
140
Universitetet 1925—26.
Konsistorium bifaldt herefter under 2. April 1925, at det saakaldte
Panutns Værelse i Universitetets Hovedbygning bag ved Festsalen
indtil videre stilledes til Raadighed i det ovennævnte Øjemed (J. Nr.
169/25).
Under 20. Marts 1925 indsendte Docent Abrahamsen følgende af
det filosofiske Fakultet varmt anbefalede Andragende, som under 20.
Juni s. A. blev indsendt til Ministeriet med Konsistoriums Tilslutning:
Da Fagene Musikhistorie og Musikteori er blevet obligatorisk for
Studerende, der har Sang som Bifag ved Skoleembedseksamen, sam-
tidig med, at disse Discipliner er Hoveddiscipliner for Magisterkon-
ferensstuderende (Magisterkonferens i Musikhistorie), tillader under-
tegnede Docent i Musikvidenskab sig ærbødigst at ansøge Undervis-
ningsministeriet om en Bevilling paa Finansloven for 1926—27 paa
2900 Kr. til Anskaffelse af et Flygel til Brug ved Undervisningen paa
Universitetet i nævnte Fag.
Til Støtte for denne Ansøgning kan anføres, at Undervisningen
paa Universitetet i saavel Musikhistorie som Musikteori særdeles vilde
fremmes i Tilfælde af, at Docenten i Musikvidenskab fik et Musik-
instrument af den omtalte Art til sin Disposition. Som Forholdene nu
er, hemmes Undervisningen i Musikteori og vanskeliggøres Tilegnelsen
hos de Studerende af Stoffet i dette Fag i overordentlig stærk Grad,
fordi det ikke er muligt ved Gennemgangen af Klanglæren (Klang-
analyse og Klangforbindelse) nærmere at demonstrere det System
af Klange, som Musikken og dens Teori opererer med. Om Under-
visningen i Musikhistorie kan det udtales, at denne i meget betydeligt
Omfang vilde lettes og dertil først vilde opnaa en moderne Form,
naar Hovedværkerne i Musiklitteraturen kunde gennemgaas stilana-
lytisk ved Flygel.
Der gøres yderligere opmærksom paa, at Lektoren i Tale og Sang
ikke vil kunne undvære et Flygel ved sin Undervisning i disse Fag,
ligesom Universitetet først, naar det er i Besiddelse af et Instrument
som det nævnte, kan gennemføre de Eksaminationer i Sang, Musik-
teori og praktisk Instrumentbrug, der kræves ved Skoleembedseks-
amen, hvor Sang er Bifag.
Dels til Vedligeholdelse af det omtalte Musikinstrument, dels til
Anskaffelse af musikvidenskabelig Litteratur og Nodemateriale til
Brug for de Studerende og til Brug for Undervisningen tillader jeg
mig desuden at ansøge det høje Ministerium om et Annuum til Faget
paa 600 Kr.
Det maa anses for at være af stor Betydning, om der paa Uni-
versitetet efterhaanden skabtes et mindre Bibliotek af musikvidenska-
belig Litteratur og Materialier, dels fordi de større musikvidenskabe-
lige Haandbøger som Regel kun forefindes her i Byen i et å to Eksem-
plarer (bl. a. paa det kgl. Bibliotek) og af denne Grund er meget
vanskeligt tilgængelige for Laan for en større Kreds af Studerende
—, dels fordi Haandbogslitteraturen — paa Grund af de mange Node-
Universitetets videnskabelige Samlinger og, Anstalter.
141
illustrationer, der forefindes i den — er uundværligt Hjælpemiddel i
selve Undervisningen. For Musikaliernes Vedkommende gælder gan-
ske de samme Synspunkter; det kan hertil føjes, at især ældre Musik
samt helt moderne Musikalier er meget kostbare og i flere Tilfælde
ganske uoverkommelige for de Studerende selv at anskaffe.
Nogen nærmere Specifikation for Beløbets Anvendelse er det ikke
muligt i Øjeblikket at give.
Herefter blev der paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdags-
tidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1723—26, under en ny Underkonto
(30) under Universitetets Udgiftspost b. bevilget et Beløb af 600 Kr.
til Undervisningen i Musikvidenskab, ligesom der under samme Konto
blev optaget en overordentlig Bevilling paa 2900 Kr. til Anskaffelse
af et Flygel. (J. Nr. 168/25).
d. Lokale samt Annuum for en ægyptologisk og assyriologisk Bogsamling.
Under 19. Oktober 1925 modtog Konsistorium fra Lektor i Æyg-
tologi, Dr. phil. H. O. Lange følgende Andragende:
Forholdene, hvorunder de ægyptologiske Studier ved Universi-
tetet drives, er meget primitive og vanskelige. Pladsmangelen er føle-
lig, jeg maa i dette Semester holde mine Øvelser i Statens Biblioteks-
tilsyns Lokaler i Grundtvigs Hus. Jeg maa delvis selv stille Bøger til
Raadighed for de Studerende. Jeg er henvist til at benytte det konge-
lige Biblioteks Eksemplarer af de større kostbare Værker; men saa-
længe jeg ikke raader over et beskedent aflaaset Rum, kan jeg ikke
forsvare at lade saadanne ligge i Studiegaarden. Jeg er derfor af-
skaaret fra at holde arkæologiske Øvelser med Benyttelse af de store
Plancheværker. I filologisk-historisk Laboratorium findes to ganske
elementære Bøger om ægyptisk Sprog og et Haandlexikon, som til-
hører mig. Fagtidsskrifterne findes kun paa det kongelige Bibliotek,
hvorfra de jo kan laanes hjem, saa at man ofte ikke kan benytte det,
som man søger. Der findes ikke her i Byen nogen Fotografisamling
eller Samling af Papiraftryk til Øvelsesbrug.
Der er for Tiden 4 Studerende, der for Alvor arbejder paa dette
Omraade, hvoraf de 3 uddanner sig til Ægyptologer, og jeg venter
til næste Aar en ung Svensker herned. Vore gode Samlinger, særlig
Glyptoteket, vil uden Tvivl drage adskillige til det ægyptologiske
Studium.
Jeg har grundet Haab om som Gave til et saadant Laboratorium
at faa en ret betydelig Gave af ægyptologisk Litteratur, og selv agter
jeg til det at skænke en vigtig Samling Fotografier og Papiraftryk
samt en Del Bøger.
Endnu skal jeg nævne, at det Rum, som jeg anmoder om at faa
stillet til Raadighed, ogsaa vil kunne afgive Plads for et assyriologisk
Laboratorium. Der behøves kun et mindre Rum af Størrelse som det
142
Universitetet 1925—26.
arkæologiske Laboratorium, et Bord til 6 Personer, en sort Tavle, syv
Stole, en stor Reol og et Skab til Fotografier og Papiraftryk samt en
Knagerække og en Vaskekumme.
Da Universitetet har erhvervet Bogtrykker Hertz1 Ejendom og
paatænker Indretningen af 1ste Sal til Universitetsbrug, andrager jeg
herved om, at der ved denne Lejlighed maa skaffes Udvej til et be-
skedent Lokale med Udstyr.
Samtidig anmoder jeg om, at Filologisk-historisk Laboratoriums
Budget forhøjes med 300 Kr., saa at de vigtigste Tidsskrifter kan holdes
til denne Aflægger af Laboratoriet og til Indbinding af Bøger af den
forventede store Boggave.
Jeg tilføjer, at det først, naar der skabes et saadant fast Arbejds-
sted for Studierne, vil blive muligt at skabe en rationel og forsvarlig
Undervisning i dette Fag, hvori vi ikke behøver at staa tilbage for
de større Lande, og som for Tiden ikke er repræsenteret ved andre
nordiske Universiteter. For Tiden er jeg Eksaminator i Ægyptologi og
Koptisk ved fil. Kandidat- og fil. Licenciat-Fksamen ved Universitetet
i Upsala.
I en senere Skrivelse meddelte Lektor Lange, at den i hans tid-
ligere Skrivelse nævnte Gave var en meget kostbar Samling ægyp-
tologisk og assyriologisk Litteratur, som afdøde Professor Valdemar
Schmidt havde testamenteret til Glyptoteket, og hvis filologiske Del
af Glyptoteket var blevet stillet til Universitetets Disposition. Da der
fandtes mange uindbundne Bøger i Samlingen, anmodede Lektor
Lange, som anslog Værdien af hele Gaven til ca. 7000 Kr., indtræn-
gende om en Bevilling til Indbinding.
Under 13. November 1925 ansøgte Docent i Assyriologi, Dr. phil.
O. E. Ravn, i Tilslutning til Lektor Langes Andragende om et Annuum
paa 300 Kr. samt om en overordentlig Bevilling til Indbinding af den
assyriologiske Del af Bogsamlingen.
Det filosofiske Fakultet anbefalede i Skrivelser af 6. og 13. No-
vember varmt disse Andragender, idet Fakultetet udtalte, at man
vilde finde det rimeligt, at det nye Laboratorium ikke blot som fore-
slaaet kom til at omfatte Ægyptisk og Assyrisk, men at den Mulighed
holdtes aaben, at det ogsaa kunde blive et Laboratorium for orien-
talske Studier, hvori semitisk Filologi kunde finde Plads.
Herefter indstillede Konsistorium under 14. December 1925 til
Ministeriet, at der paa Finansloven for 1926—27 bevilgedes et Beløb
af 600 Kr. aarlig til den ægyptologiske og assyriologiske Bogsamling
samt en overordentlig Bevilling paa 600 Kr. til Indbinding af Bøgerne.
Konsistorium udtalte samtidig, at man mente at burde imødekomme
Andragendet om et særligt Lokale til disse Bogsamlinger ogsaa under
Hensyn til den stadig stigende Pladsmangel paa det filologisk-histo-
riske Laboratorium, og at man derfor agtede at stille et mindre Lo-
kale i Universitetets nyerhvervede Ejendom, Set. Pederstræde 19 (jfr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	143
ovenfor S. 7 ff.) til Raadighed i Overensstemmelse med det af Fa-
kultetet stillede Forslag. Med Hensyn til de ansøgte Bevillinger ind-
stillede Konsistorium, at de søgtes som Forhøjelse af det filologisk-
historiske Laboratoriums Annuum, idet det var Meningen, at de her
omhandlede Fag, omend de fik selvstændigt Lokale, dog stadig skulde
henhøre under Laboratoriet og betjenes af dettes Bibliotekar.
Herefter blev paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende
for 1925—26, Tillæg B., Sp. 1747—48, Universitetets Udgiftspost b. 15.
Det filologisk-historiske Laboratorium forhøjet med 270 Kr. som
Annuum for en ægyptologisk og assyriologisk Bogsamling. Den an-
søgte Bevilling paa 600 Kr. til Indbinding af Bøgerne blev derimod
ikke optaget paa Finansloven. (J. Nr. 324/25 og 350/25).
e. Den botaniske Have.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Til-
læg A., Sp. 1737—40, bevilgedes et Beløb af 1650 Kr. til Installation
af lystætte Rullegardiner i Auditoriet ved botanisk Laboratorium. (J.
Nr. 20 e/25).
Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26, jfr. Rigsdagstidende for
1925—26, Tillæg A., Sp. 5665—66, bevilgedes et Beløb af 2360 Kr. som
Overskridelse af botanisk Haves Annuum i Anledning af Forhøjelse
af Dagarbejdernes Lønninger. I samme Anledning forhøjedes Havens
Annuum paa Finansloven for 1926—27 med 2600 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1715—16. (J. Nr. 20 i/25).
Under 8. Februar 1926 ansatte Konsistorium Havebrugskandidat
H. C. Larsen som honorarlønnet Gartnermedhjælper ved botanisk
Have paa 1 Aar fra den 1. April 1926 at regne. (J. Nr. 15 a/26).
f. Det zoologiske Museum.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1709—10, tilvejebragtes Hjemmel for en Forhøjelse af
det Præparator ved Museets 1. og 2. Afdeling Harry Madsen tillagte
Honorar fra 2200 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg til 3400 Kr. aarligt
+ midlertidigt Tillæg. (J. Nr. 12 c/25).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1709—12, tilvejebragtes Hjemmel for en Forhøjelse af
det Medhjælper ved Museets 2. Afdeling Anker Olesen tillagte Ho-
norar fra 1800 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg til 2800 Kr. aarligt
-f midlertidigt Tillæg. (J. Nr. 12 d/25).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1717—18, opførtes en overordentlig Bevilling paa 1200
Kr. som 1. Del af en overordentlig Bevilling paa ialt 2380 Kr. til Ind-
retning af et Magasin for Museets 2. Afdeling. (J. Nr. 12 b/25).
144
Universitetet 1925—26.
Under 13. April 1926 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at der af
et paa Museets Brændselskonto for Finansaaret 1925—26 besparet
Beløb paa ca. 2200 Kr. anvendtes et Beløb af indtil 500 Kr. til Dæk-
ning- af Merudgiften paa Museets Konto til Fællesudgifter og indtil
800 Kr. til Dækning af Merudgiften paa Museets Rengøringskonto. (J.
Nr. 12 e/26).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1715—18, forhøjedes Museets Konto til Rengøring og
Rengøringsartikler med 1000 Kr. fra 6618 Kr. til 7618 Kr., idet samtidig
Museets Konto til Brændsel og Belysning nedsattes med 1000 Kr. fra
8000 Kr. til 7000 Kr. (J. Nr. 339/24).
g. Det mineralogisk-geognostiske Museum.
Under 7. Maj 1926 meddelte Ministeriet Tilladelse til, at et paa
Museets Brændselskonto for Finansaaret 1925—26 bespaiet Beløb paa
2145 Kr. 64 Øre anvendtes til Dækning af Merudgiften paa Museets
øvrige Konti. (J. Nr. 13 d/26).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1717—20 forhøjedes Museets Annuum med 4000 Kr.
fra 14,563 Kr. til 18,563 Kr. i Anledning af forøgede Driftsudgifter (jfr.
ogsaa den udførlige Redegørelse i Rigsdagstidende 1924—25, Tillæg
B., Sp. 1957—60). ( J. Nr. 13 c/25).
h. Det kemiske Laboratorium.
Om Forhøjelse af det Laboratories Assistenter tillagte Honorar
for Afholdelsen af Eksaminatorier, se ovenfor S. 120—122.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg B., Sp. 1739—42 bevilgedes under Universitetets Udgiftspost
a. 3. Medhjælpssummer, et Beløb af 1500 Kr. til Udførelsen af det
kontormæssige Arbejde ved Laboratoriet. (J. Nr. 14 b/25).
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1737—38 bevilgedes et Beiøb af 3520 Kr. til Ombygning
af Elevatoren i Laboratoriet. (J. Nr. 14 c/25).
i. Det ferskvands-biologiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1733—34, fornyedes Bevillingen til Laboratoriet som
en fast aarlig Bevilling med samme Beløb, hvormed Laboratoriet var
opført paa Finansloven for 1925—26, nemlig 10,737 Kr., som 1ste Del
af en 10-aarig Bevilling. (J. Nr. 97/25). Beløbet blev dog ved den ved
3dje Behandling af Finansloven skete almindelige Nedsættelse nedsat
til 10,060 Kr.
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	145
k. Det matematiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1721—22 forhøjedes Laboratoriets Annuum fra 800 Kr.
til 1600 Kr. af Hensyn til forøgede Udgifter ved Indkøb og Vedlige-
holdelse af Bogsamlingen. (J. Nr. 22/25). /
1. Det forsikringsmatematiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 1709—10 tilvejebragtes Hjemmel for en Forhøjelse af
det videnskabelig Assistent ved Laboratoriet Frk. cand. mag. Inge
Lehmann tillagte Honorar fra 700 Kr. aarligt + midlertidigt Tillæg
til 1200 Kr. aarligt + Tillæg. Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26,
jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 5663—64 tilvejebrag-
tes Hjemmel for Forhøjelsens Ikrafttræden fra den 1. April 1925 at
regne.
m. lnstitutet for teoretisk Fysik.
Under 14. April 1926 indsendte Bestyreren af Universitetets In-
stitut for teoretisk Fysik, Professor, Dr. phil. Niels Bohr følgende
Andragende:
I Anledning af, at den nuværende Lektor i teoretisk Fysik ved
Universitetet og Assistent ved Universitetets Institut for teoretisk Fy-
sik, Dr. H. A. Kramers, til Maj forlader Landet for at tiltræde et
Professorat i Holland, tillader undertegnede Bestyrer for lnstitutet
sig at ansøge Ministeriet om, at det aarlige Beløb (Kr. 2400 + Tillæg),
der nu er bevilget som et personligt Honorar til Dr. Kramers for hans
Lektorgerning, fremtidig bevilges som et Honorar til en Lektor ved
lnstitutet. Jeg skal i denne Forbindelse henvise til Anmærkningerne
paa Finansloven af 1923, hvorved Bevillingen til Dr. Kramers moti-
veredes ved de særlige Forhold, der gør sig gældende for Undervis-
ningen og det videnskabelige Arbejde paa lnstitutet, og som vil bestaa
uanset Dr. Kramers' Fratræden. Som Virksomheden paa lnstitutet har
formet sig, vil de Pligter, som paahviler Lektoren, bestaa i en Under-
støttelse af Institutbestyreren, saavel hvad angaar Ledelsen af Under-
visningen i teoretisk Fysik af de Universitetsstuderende, som Ledelsen
af videnskabelige Arbejder af teoretisk Natur.
Samtidig tillader jeg mig at foreslaa, at det omhandlede Lektorat
ved Universitetets Institut for teoretisk Fysik fra 1. Maj tildeles Dr.
Werner Heisenberg, der fra dette Tidspunkt formentlig vil være ansat
som Assistent ved lnstitutet. Jeg skal i denne Forbindelse anføre, at
Dr. Heisenberg saavel paa Grund af sin Uddannelse som af sin selv-
stændige videnskabelige Virksomhed besidder fortrinlige Forudsæt-
ninger for at bestride de med Lektoratet forbundne Pligter. Ikke alene
har Dr. Heisenberg under sin Virksomhed som Privatdocent i Got-
Universitetets Aarbog.	19
146	Universitetet 1925—26.
tingen varetaget en tilsvarende Undervisning, men tillige har han
gennem sine videnskabelige Arbejder gjort en Indsats indenfor Atom-
teorien, der maa antages at være af største Betydning for denne
Teoris Udvikling i de kommende Aar.
Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet anbefalede i Skri-
velse af s. D. varmt dette Andragende, hvorved Professor Bohr
i fornødent Omfang vilde blive sat i Stand til at opnaa den Assistance
ved Undervisning og videnskabelig Virksomhed, som man havde vil-
let sikre ham ved den hidtidige Ordning og som man lagde megen
Vægt paa at sikre ham ogsaa i Fremtiden.
I Skrivelse af 26. April 1926 meddelte Konsistorium derefter Mi-
nisteriet, at Lektor, Dr. H. A. Kramers som Følge af sin Udnævnelse
til Professor i Holland var blevet afskediget som fast videnskabelig
Assistent ved Institutet fra den 1. Maj 1926 at regne, at den saaledes
ledigblevne Stilling fra s. D. var blevet besat med honorarlønnet Assi-
stent ved Institutet, Cand. mag. J. C. Jacobsen, samt at man vilde
være sindet at ansætte Dr. Heisenberg i den saaledes ledig blevne Stil-
ling som honorarlønnet Assistent. Konsistorium indstillede desuden
i Overensstemmelse med Professor Bohrs Forslag, at der tilveje-
bragtes Hjemmel for Oprettelsen af et Lektorat ved Institutet for teo-
retisk Fysik i Stedet for det tidligere af Dr. Kramers beklædte Lek-
torat i teoretisk Fysik ved Universitetet samt at Dr. Heisenberg an-
sattes i Lektorstillingen paa 1 Aar fra den 1. Maj 1926 at regne.
Under 18. Maj 1926 meddelte Ministeriet derefter, at man paa
Finansloven for 1927—28 vilde søge Hjemmel for Oprettelsen af den
nævnte Lektorstilling, og at man foreløbig bifaldt, at det for Finans-
aaret 1926—27 overdroges Dr. Heisenberg at varetage Lektorforret-
ningerne. (J. Nr. 193/26).
n. Universitetets havbiologiske Kursus.
I Anledning af et fra Bestyrelsen for Universitetets havbiologiske
Kursus fremkommet Andragende om en Forhøjelse paa Finansloven
for 1927—28 af den til disse Kurser opførte Bevilling paa 3500 Kr. til
6500 Kr. og om en overordentlig Bevilling paa 13,100 Kr. paa samme
Finanslov til Indretning af faste Lokaler for en havbiologisk Station i
Frederikshavn samt endelig om en overordentlig Bevilling paa 3400
Kr. med Udbetaling paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret
1926—27 til Afholdelse af Kurserne i Frederikshavn i Sommeren 1926
(det nærmere om disse Forslag vil blive meddelt i Aarbogen for 1926
—27), stillede Ministeriet under 15. Juni 1926 et Beløb paa 900 Kr. til
Raadighed af Ministeriets Konto til kunstneriske og videnskabelige
Formaal i Almindelighed, for at der derved kunde skaffes Pladser til
de Studerende paa Kurserne i Sommeren 1926. (J. Nr. 137 b/26).
Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.	147
o. Den Arnamagnæanske Stiftelse.
Efter at Professor H. Hermannsson var blevet beskikket som For-
stander for den Arnamagnæanske Samling fra den 1, Juli 1925 at
regne (se Universitetets Aarbog 1924—25, S. 202), blev der' paa Til-
lægsbevillingsloven for 1925—26, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26,
Tillæg A., Sp. 5663—5664 optaget en Bevilling som Monorar til Pro-
fessor Hermannsson, beregnet efter 7800 Kr. aarlig + midlertidigt
Tillæg, ligesom Honoraret ogsaa blev optaget paa Finansloven for
1926—27, jfr. Rigsdagstidende 1925—26, Tillæg B., Sp. 1743—44.
Under 3. September 1925 modtog Konsistorium følgende Indstil-
ling fra Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat:
Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat tillader sig herved
at foreslaa, at Prof. Haldor Hermannsson bliver udnævnt til Medlem
af Kommissionen.
Prof. H. Hermannsson er fra 1. Juli d. A. blevet udnævnt til For-
stander for den Arnamagnæanske Samling, efter at Kommissionen
havde sluttet sig til Forslaget herom. Undervisningsministeriet har
i en Skrivelse af 26. Juni 1923 meddelt, at det i sin Skrivelse til Prof.
Hermannsson af 11. Maj s. A. har udtalt, at det var Tanken, at han
ogsaa blev Medlem af Kommissionen samt besørgede Sekretærforret-
ningerne.
Vi skal tillade os at minde om, at Kommissionen oprindelig fra
1772 bestod af 6 sagkyndige Medlemmer (»seviri Arnamagnæani«). I
1883 blev det foreslaaet og ved kgl. Resolution af 8. Maj bestemt, at
Antallet kun skulde være 5. Samme Aar den 7. December bestemtes,
at Overbibliotekaren ved Universitetsbiblioteket ex officio skulde være
Medlem; Følgen heraf maatte blive, hvis Overbibliotekaren ikke til-
lige var sagkyndig paa det Omraade, Stiftelsen omfatter, at der kun
var 4 sagkyndige i Kommissionen, hvilket maatte siges at være en ret
betydelig Reduktion fra det oprindelige Forhold. Vi mener derfor, at
det er en meget naturlig Tanke, at Prof. H. Hermannsson, der paa
anden Maade er bleven saa nøje knyttet til Stiftelsen, ogsaa bliver
Medlem af Kommissionen, hvad han er fuldtud kvalificeret til. Antallet
af sagkyndige Medlemmer vilde da blive 5 eller 6 (det oprindelige An-
tal), hvis Overbibliotekaren tillige er sagkyndig.
I Betragtning af alt dette tillader man sig derfor at foreslaa, at
der udvirkes en kgl. Resolution for, at Prof. H. Hermannsson udnæv-
nes til Medlem af den Arnamagnæanske Kommission saalænge han
indtager Stillingen som Forstander.
I Skrivelse af 12. September 1925 til Ministeriet sluttede Konsisto-
rium sig derefter til Kommissionens Indstilling, idet man henledte Op-
mærksomheden paa, at Grunden til, at Antallet af Kommissionens
Medlemmer ved kgl. Resolution af 7. December 1883 blev indskrænket
fra 6 til 5, alene var den, at det dengang ikke var muligt at udpege
nogen, der egnede sig til at indtage Pladsen i Kommissionen efter
148
Universitetet 1925—26.
afdøde Professor Grundtvig (jfr. Universitetets Aarbog for 1882—83,
S. 89).
Herefter blev ved kgl. Resolution af 5. Oktober 1925 Forstander
for den Arnamagnéeanske Samling, Professor Halldor Hermannsson
optaget som Medlem af Kommissionen for det Arnamagnæanske Le-
gat, saa længe lian beklæder Stillingen som Forstander for Samlingen.
(J. Nr. 33 b/25).
Under 8. Juli 1926 meddelte Ministeriet Professor Hermanns-
son Permission i Tiden 1. Juli—1. Oktober 1926 samt Rejsetilladelse
til Amerika, for at han kunde ordne sine derværende Forhold og
fuldende forskellige Skrifters Udgivelse, og saaledes at Forretningerne
som Forstander for den Arnamagnæanske Samling og Sekretær ved
Kommissionen under hans Fraværelse besørgedes af Bibliotekar, Dr.
phil. Sigfus Bløndal paa Professor Hermannssons Ansvar og Be-
kostning. (J. Nr. 1/26).