VIII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. a. Valg af Eforer m. m. Til Medlem af Bestyrelsen for Dante Alighieri Mindelegat valgte det filosofiske Fakultet den 7. Juni 1926 Professor, Dr. Kr. Sandfeld og Konsistorium den 11. s. M. Docent, Museumsdirektør Dr. Fr. Beckett. Til Medlem af Studentergaardens Bestyrelse valgte Konsistorium den 30. Juni 1926 Professor Dr. Johs. Bock efter Professor Dr. Th. Rovsings Afgang fra den 1. September 1926. Som Patron for Rosenkrantz' Rejsestipendium anerkendte Kon- sistorium den 13. Jan. 1926 Baron Herluf G. L. Rosenkrantz efter Hof- jægermester Baron Fritz I. V. C. Rosenkrantz1 Død. Som Patron for Skeels Legat anerkendte Konsistorium den 23. Juni 1926 Greve Henrik Carl Axel Siegfried Scheel efter Lensgreve Hofjægermester Christian Scheels Død. b. Tildeling af videnskabelige Legater. 1. Universitetets og Kommunitetets Stipendier. Kommunitetets Kandidatstipendium tildeltes af Konsistorium Sep- tember 1925: Cand. theol. Svend Aage Flensborg Abrahams, Cand. jur. C. F. Popp Madsen, Cand. med. Kristian Overgaard, Mag. art. Hedvig Olsen og Mag. scient. Erik Mellentin Poulsen. Marts 1926: Cand. theol. Kristoffer Olesen Larsen, Cand. polit. Jørgen Schneekloth Dich, Cand. med. Herluf Ejner Hulgaard, Cand. mag. Erik Oxenvad og Mag. scient. Georg Villiam Rasch. Universitetets Rejsestipendium tildeltes af Konsistorium 17. Marts 1926: Cand. theol. Bjørn Kornerup 700 Kr., Cand. theol. Axel Ras- mussen 100 Kr., jfr. nedenfor, Cand. theol. Niels Nøjgaard 500 Kr., Cand. polit. Carl Langballe Iversen 800 Kr., Dr. med. A. Norgaard 100 Kr., jfr. nedenfor, Dr. med. J. Seedorff 500 Kr., Mag. art. Caroline Emilie Andersen 600 Kr., Cand. mag. J. O. Ahrnung 400 Kr., Cand. mag. Torsten Dahl 500 Kr., Cand. theol. Sv. Høgnason 400 Kr., Mag. sc. K. Fabricius Bjerre 200 Kr., jfr. nedenfor, Cand. mag. Therkel Mathiassen 500 Kr., Mag. sc. Kaj Birket-Smith 700 Kr., samt særlig til Rejser til franske Universiteter: Cand. theol. Axel Rasmussen, jfr. 150 Universitetet 1925—26. ovenfor, 400 Kr., Dr. med. A. Norgaard, jfr. ovenfor, 400 Kr., og Mag. sc. K. Fabricius Bjerre, jfr. ovenfor, 400 Kr. Kommunitetsstipendiet for unge Videnskabsmænd tildeltes af Konsistorium Juni 1926: Dr. med. Karen Marie Mansen, Mag. art. Louis Hjelmslev og Dr. phil. Hakon Lund 1000 Kr. hver samt Dr. med. Vimtrup, Cand. theol. P. O. Bostrup, Cand. mag. Brandt Rehberg og Cand. mag. Torsten Dahl 600 Kr. hver. 2. Andre Legater. J. L. Smiths Legat for Kandidater og viderekomne er af Kon- sistorium tildelt: I Juni Termin 1926: Dr. med. E. Warburg, en mindre Lod. Dr. phil. H. Blegvad, Oprykning til en større Lod. Af tidligere udnævnte har desuden følgende nydt Understøttelse af Stipendiet i Aaret 1925—26: Cand. polyt. Buch Andersen, en større Lod i begge Terminer. Dr. med. Q. V. Th. Borries, ligeledes. Dr. med. P. Iversen, ligeledes. Cand. mag. J. C. Jacobsen, ligeledes. Cand. polyt. Stig Veibel, ligeledes. Dr. phil. R. Spårck, ligeledes. Dr. phil. Torben Krogh, ligeledes. Dr. phil. C. Høeg, ligeledes. Dr. phil. K. Jessen, ligeledes. Dr. med. Einar Thomsen, ligeledes. Mag. art. Henning Kehler, en mindre Lod i begge Terminer. Dr. med. Robert Lund, ligeledes. Dr. phil. Carl Faurholt, ligeledes. Dr. med. H. C. Gram, ligeledes. Dr. med. P. G. K. Bentzon, ligeledes. Dr. phil. J. Himmelstrup, ligeledes. Dr. phil. S. Ranulf, ligeledes. Dr. med. J. Frandsen, ligeledes. Dr. phil. J. Brøndsted, ligeledes. Cand. mag. H. C. Broholm, ligeledes. Dr. med. Harald Larsen, en større Lod i December Termin. Finnes Legat: Decbr. 1925: Docent Dr. J. Brøndum Nielsen en fornyet Understøttelse paa 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til Forarbejderne ved Udgivelsen af Danmarks gamle Love med Kirkelovene; April 1926: Dr. jur. Kr. Østberg 500 Kr. til at anstille Arkivstudier i Køben- havn. Gundelach-Møllers Legat: Juni 1926: Dr. med. D. H. Bøggild Melchiors Legat: 1925: Dr. med. Poul Reiter. 151 Regenburgs Legat: Juni 1926: Mag. art. Emilie Caroline Ander- sen, Mag. art. Arthur Køcher, Mag. art. Albert Olsen, Mag. art. Hans Jensen. Japetus Steenstrups Legat: 1925: Cand. mag. Kaj Berg 200 Kr., Mag. scient. Erik M. Poulsen 200 Kr., Mag. scient. Elise Wesenberg- Lund 200 Kr., Cand. mag. Mogens Lund 150 Kr., Stud. mag. Niels Nielsen 300 Kr., Stud. mag. Gunnar Nygaard 73 Kr. 12 Øre, Exam. polyt. Alfred Rosenkrantz 150 Kr., Underinspektør H. C. Broholm 200 Kr. Gunnar Svenssons Legat: December 1925: Dr. med. Svend Aage Holbøll. Ludvig Triers Legat: December 1925: Cand. med. Oline Chri- stensen. 3. Rejselegater. Jesper Brochmands Stipendium: Juni 1926: Cand. theol. S. A. Abrahams. Carstensens Rejsestipendium: Juni 1926: Reservelæge Dr. Cai Holten. Classens Rejsestipendium: Juni 1926: Prosector Dr. Svend Hansen. Hurtigkarls Rejsestipendium: Juni 1926: Cand. jur. Erwin Munch- Petersen. Højesteretsadvokat Liebes Rejsestipendium: Juni 1926: Cand. jur. Stephan M. Hurwitz og Stud. jur. H. H. Holm-Nielsen. Dorette Miilertz Legat: 1925: Cand. med. Ellen Toni Krøll; 1926: Cand. med. Fru Rigmor von Magnus. Jens Lomand Rasmussens Rejselegat: Marts 1926: Dr. med. Fridthjof Bang 800 Kr. og Dr. phil. Jakob H. Blom 600 Kr. Rosenkrantz Rejsestipendium: December 1925: Cand. theol. N. Nøjgaard den større Portion og Cand. theol. J. L. Høgsgaard den mindre Portion. Starcks Rejsestipendium: en ikke uddelt Portion fra 1920: Cand. med. Willy Munck; 1925: Cand. med. Aa. Nyfelt. Lassons Rejsestipendium: Juni 1926: Cand. mag. F. C. Jørgensen. Thomsens Rejsestipendium: 1926: Cand. jur. C. F. Popp Madsen. Thotts Rejsestipendium: Juni 1926: Lektor Dr. C. M. Steenberg. Werner Ussings Legat: 1926: Cand. polit. Jørgen Chr. Pedersen. c. Tilkomne Legater ved Universitetet. I Aaret 1925—26 er tilkommet 4 nye Legater »Ekstraordinær Højesteretsassessor og Dommer i de internationale Domstole i Ægyp- ten, Carl Valdemar Krafts Rejsestipendium for juridiske Kandidater«, »Professor, Dr. med. Christian Bohrs Mindelegat«, »Dante Alighieri 152 Universitetet 1925—26. Mindelegat« og »Bogi Th. Melsteds Historikerfond«. Endvidere er af Carlsbergfondet oprettet »Carlsbergfondets U niv er silet slegat af 25. September 1926«. For dette Legat, der blev oprettet i Anledning af Carlsbergfondets 50-aarige Bestaaen, idet Fondets Direktion ved Skrivelse af 20. Maj 1926 til Konsistorium stillede et Legat paa 12,000 Kr. aarlig, foreløbig for 6 Aar, til Universitetets Raadighed, er Fun- dats endnu ikke udfærdiget. Fundatsen for »Ekstraordinær Højesteretsassessor og Dommer i de internationale Domstole i Ægypten Carl Valdemar Krafts Rejse- stipendium for juridiske Kandidater«, der under 12. Okt. 1925 for- synedes med kgl. Konfirmation (J. Nr. 217/24), er saalydende: Fundats for Ekstraordinær Højesteretsassessor og Dommer i de inter- nationale Domstole i Ægypten Carl Valdemar Krafts Rejsestipendium for juridiske Kandidater. Ved afdøde ekstraordinær Assessor i Højesteret og Medlem af de internationale Domstole i Ægypten Carl Valdemar Krafts i bekræf- tet Genpart vedhæftede Testamente af 3. Oktober 1911 med Kodiciller af 27. September og 3. Oktober 1919 og 14. Oktober 1922 er det bestemt, at alt, hvad han efter Udredelsen af visse nærmere fastsatte Legater maatte efterlade sig, skal tilfalde et til Københavns Universitet knyttet Rejselegat tør juridiske Kandidater som hans Universalarving, hvilket Legat dog først skal træde i Kraft efter visse testamentariske indsatte Rentenyderes Død. For dette Legat opretter undertegnede executores testamenti i Dødsboet efter Højesteretsassessor C. V. Kraft efter Samraad med det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet følgende FUNDATS. § 1. Legatets Navn er »Ekstraordinær Højesteretsassessor og Dommer i de internationale Domstole i Ægypten Carl Valdemar Krafts Rejse- stipendium for juridiske Kandidater«. §2. Legatets Kapital indestaar indtil videre i Overformynderiet i København til Rentenydelse for de i Testamentets § 5, Kodicil 27. Sep- tember 1919 § 2 samt Kodicil 3. Oktober 1919 nævnte Personer, men kan senere kræves udbetalte af Legatbestyrelsen efter de i de anførte Dispositioner indeholdte Bestemmelser, der, for saa vidt angaar Reg- lerne om Udbetaling af Renter og Kapital, er at anse som Bestanddele af nærværende Fundats. §3. Efter at være udbetalt forvaltes Legatkapitalen af Universitets- kvæsturen som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men i øvrigt Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 153 paa samme Maade som Universitetets andre Legater. Den Kursgevinst, som maatte indvindes ved Udtrækning af Obligationer, lægges til Kapitalen som en Forøgelse af denne. Det samme gælder om Renter, der af en hvilkensomhelst Grund ikke maatte komme til Udbetaling, saavel som om de Rentesrenter, som indvindes ved, at Renterne udbetales Stipendiaten senere end de Terminer, hvori de forfalder. §4. Legatets Renter anvendes som Rejsestipendium for en videre- kommen juridisk Kandidat med første Karakter, der enten har præste- ret videnskabelige Arbejder af Værdi, som vidner om juridisk Bega- velse og selvstændig Tænkning, eller som kan forventes at ville præstere saadanne Arbejder eller at naa betydningsfulde Stillinger i Administrationen eller Domstolene. Den paagældendes juridiske Em- bedseksamens Udfald, og hvad han maatte have præsteret af viden- skabelige Arbejder vil derfor særlig være at tage i Betragtning ved Uddelingen af Stipendiet, men der vil dog ogsaa være at tage Hensyn til, at den paagældende har en saadan ydre Fremtræden, at han maa antages med Nytte at kunne leve i Udlandet paa egen Haand. For at kunne erholde Stipendiet er det derfor ikke tilstrækkeligt, at vedkom- mende har den forannævnte videnskabelige Dannelse, men han maa ogsaa være i Besiddelse af almindelig Dannelse og Kultur, saaledes at han kan færdes i Udlandet uden at støde an mod Former og Ved- tægter. § 5. Stipendiatens Rejsetid skal være fra et til to Aar efter Legatbe- styrelsens Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde. Stipendiet uddeles saa ofte, som det til en Rejse af en saadan Varighed nødvendige Beløb er til Raadighed. §6. Stipendiaten skal hovedsagelig tilbringe hele Rejsetiden i Frankrig for at studere i dette Land og tilegne sig det franske Sprog aldeles fuldstændigt og korrekt, og han maa kun opholde sig en Fjerdedel af Stipendietiden andetsteds, det være sig i England, Amerika, Tyskland eller Italien og i intet af disse Lande mere end højst tre Maaneder, eller efter særlig Tilladelse af Legatbestyrelsen enten i Sverige eller Norge, men ligeledes kun for et højst tre Maaneders Ophold i et af disse to Lande. Bortset fra Sverige og Norge maa han ikke opholde sig i noget af disse Lande, uden at han læser og taler Sproget, saa- ledes at han kan faa Udbytte af sit Ophold gennem Omgang med de indfødte. Opholdet i Udlandet maa ikke afbrydes for Besøg i Danmark uden efter særlig Tilladelse af Legatbestyrelsen, som kun maa gives i ganske særlige og uventet paakomne Tilfælde. § 7. Stipendiet bortgives af det juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, der er Legatets Bestyrelse. Universitetets Aarbog. 20 154 Universitetet 1925—26. § 8. Legatet maa ikke træde i Kraft, forinden dets Kapital udgør mindst 30,000 Kr., nominelt i 4 pCt.s rentebærende Papirer, eller det har en tilsvarende Renteindtægt. Indtil dette Tidspunkt skal samtlige Renter, som haves til Raadighed, oplægges, indtil Kapitalen naar den nævnte Størrelse. Derefter beror det paa Legatbestyrelsen, om Legatet skal træde i Kraft, eller om Oplægget skal fortsættes, indtil Kapitalen udgør 40,000 Kr., nominelt i 4 pCt.s Papirer, eller Renteindtægten har en tilsvarende Størrelse, i hvilket Tilfælde Legatet altid træder i Kraft, naar mindst to Trediedele af Renterne haves til Raadighed, medens Legatbestyrelsen i modsat Fald, indtil dette er Tilfældet, har Valget imellem at oplægge eller uddele de til Raadighed værende Renter. § 9. Ændringer i eller Tilføjelser til denne Fundats kan ske efter Ind- stilling af det juridiske Fakultet og Konsistorium, dog at Legatets Navn og Hovedøjemed ingensinde kan forandres. København, den 24. August 1925. Fr. Høst. A. V. Nielsen. Overretssagfører. Sagfører. Fundatsen for »Professor, Dr. med. Christian Bohrs Mindelegat«, der under 7. Maj 1926 forsynedes med kgl. Konfirmation (J. Nr. 143/26), er saalydende: Fundats for Professor, Dr. med. Christian Bohrs Mindelegat. I Henhold til den os ved en af afdøde Landstingsmand, Cand. phil. Herman Trier efterladt Bestemmelse givne Bemyndigelse opretter vi Professor, Dr. phil. Harald Bohr, Professor, Dr. phil. Niels Bohr og Professor, Dr. med. Vald. Henriques herved følgende Fundats for det ved hans tidligere afdøde Ægtefælle Fru Emma Trier, født Adler's testamentariske Bestemmelse stiftede »Professor, Dr. med. Christian Bohrs Mindelegat«. § 1. Legatets Navn er »Professor, Dr. med. Christian Bohrs Minde- legat«. § 2. Legatet bestyres af Konsistorium ved Københavns Universitet. Kapitalen 10,000 Kr., er Ti Tusind Kroner, der er indbetalt til Universitetskvæsturen, forvaltes af denne som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men iøvrigt efter de samme Regler som Univer- sitetets andre Legatmidler. Hvad der indvindes som Udbytte af Kapi- talen udover de aarlige Renter, saaledes Kursgevinst ved Udtrækning af Obligationer, bliver at lægge til Kapitalen. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 155 §3. Legatets aarlige Renter efter Fradrag af Administrationsgebyr til Universitetet bliver at opsamle for 3 Aar ad Gangen. Det Beløb, som de saaledes opsamlede Renter maatte udgøre udover et Multiplum af 100 Kr., lægges til Kapitalen. Resten udbetales hvert 3dje Aar, den 14. Februar, til en yngre lovende Videnskabsmand som en Anerken- delse for et værdifuldt videnskabeligt Arbejde indenfor den normale eller pathologiske Fysiologi. §4. Legatet bortgives af det lægevidenskabelige Fakultet, efter at der i Løbet af den umiddelbart før Udbetalingsterminen gaaende Januar Maaned er gjort Indstilling desangaaende af Professorerne indenfor det lægevidenskabelige Fakultet i Fysiologi, fysiologisk Kemi, almin- delig Pathologi og Pharmakologi. Den de nævnte Professorer ovenfor tillagte Indstillingsret er i Overensstemmelse med § 2 i Undervisningsministeriets Bekendtgø- relse af 20. Marts 1920 angaaende nye almindelige Bestemmelser for Universitetets Legater i Henhold til kgl. Anordning af 19. Marts 1920 at forstaa saaledes, at Indstillingen bliver at følge af Fakultetet, med mindre almindelige Grunde taler derimod. Vil Fakultetet ikke følge en Indstilling, gøres Professorerne bekendt med Grunden dertil og anmodes om at fremsætte ny Indstilling. Legatet kan kun tildeles Mænd eller Kvinder, som har dansk Indfødsret. Ved Afgørelsen af, hvem Legatet bør tildeles, vil der udelukkende være at tage Hensyn til det omspurgte Arbejdes videnskabelige Værd. §5. Dersom forandrede Forhold, f. F'ks. Rentefodens Nedgang skulde medføre, at det Beløb der i Henhold til Reglerne i § 3 hvert 3dje Aar skal udbetales af de opsamlede Renter, bliver mindre end 1200 Kr., oplægges og frugtbargøres de aarlige Renter saalænge, indtil Legat- kapitalen har naaet en saadan Størrelse, at der af dens Renter hvert 3dje Aar kan udbetales mindst 1200 Kr. § 6. Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium efter Indstilling af de i § 4 nævnte Professorer og det lægevidenskabe- lige Fakultet vedtage Tillæg til og Ændringer i denne Fundats, dog saaledes at Legatets Navn og Hovedprincippet for dets Bortgivelse ikke forandres. København, den 25. Februar 1926. Harald Bohr. Niels Bohr. Vakl. Henriques. Fundatsen for »Dante Alighieri Mindelegat«, der under 20. Maj 1926 forsynedes med kgl. Konfirmation (J. Nr. 182/26), er saalydende: 156 Fundats for Dunte Alighieri Mindelegat. Den 14. September 1921, 600-Aarsdagen for Dantes Død, opret- tede Generalkonsul Valdemar Qluckstadt og Hustru f. Rée et Dante Alighieri Mindelegat, stort 50,000 Lire, hvis Formaal ifølge de s. D. fastsatte Statuter er at søge at fremme det intellektuelle Samkvem mellem Danmark og Italien og i Danmark at udbrede Kendskab til italiensk Sprog og Kultur. Ud fra detØnske, at detteLegat, paa hvisStatuter der ikke tidligere er blevet søgt kgl. Konfirmation, i Fremtiden under de bedste og mest betryggende Former kan komme til at virke i Overensstemmelse med det i Statuterne fastsatte ovenfor nævnte Formaal har vi nuværende Medlemmer af Legatets Bestyrelse nemlig Fru Julie Qluckstadt, Pro- fessor, Dr. phil. Kr. Nyrop og Kommandør J. Schultz, besluttet at hen- lægge Legatet til Københavns Universitet og, efter at Konsistorium har erklæret sig villig til at modtage Legatet til Administration i Over- ensstemmelse med de i den nedenstaaende Fundats fastsatte Regler, opretter vi herved for dette Legat følgende FUNDATS. § 1. Legatets Navn er Dante Alighieri Mindelegat. §2. Legatets Formaal er at søge at fremme det intellektuelle Sam- kvem mellem Danmark og Italien og i Danmark at udbrede Kendskab til italiensk Sprog og Kultur. §3. Legatets Grundkapital bestaar af 12,125 Kr. der er indbetalt i Universitetskvæsturen og af denne forvaltes i Overensstemmelse med de for Forvaltningen af Universitetets Legatmidler fastsatte Regler. Legatkapitalen maa ingensinde angribes og skulde der nogensinde lides Tab af Kapitalen, skal en efter Bestyrelsens Skøn passende Del af Renterne opspares, indtil Tabet er dækket. § 4. De aarlige Renter af Kapitalen efter Fradrag af Administrations- gebyr til Universitetet uddeles — eventuelt efter Opslag — af Besty- relsen hvert Aar den 14. September til en dansk Personlighed - Mand eller Kvinde — der i Tale, Skrift eller paa anden Maade ved sit Arbejde har virket saaledes, at Legatets Formaal derved har vundet Fremme. Legatet uddeles af Bestyrelsen for et Aar ad Gangen. Ved Legatets Uddeling behøver man ikke at tage Hensyn til de paagæl- dendes økonomiske Stilling, ej heller til om de oppebærer andre Lega- ter. Ingen kan oppebære mere end 3 Legatportioner. Skulde Besty- relsen skønne, at Betingelserne for Uddelingen ikke foreligger enkelte 157 Aar, kan den undlade at uddele Legatet i de Aar. I saadant Tilfælde skal den derved opsparede Kapital henlægges, saaledes at der i et følgende Aar enten kan uddeles flere Legatportioner eller indtil 3 Portioner til en enkelt Person. Der er intet til Hinder for, at Legatet tillægges et af Bestyrelsens Medlemmer, naar Vedkommende opfylder Betingel- serne efter denne § for at nyde Legatet. Den, som modtager Legat- renten, skal være forpligtet til at holde et Foredrag om sit Emne, ifald Bestyrelsen ønsker det. § 5. Legatets Bestyrelse bestaar af 3 Universitetslærere samt af under- tegnede Fru Julie Gliickstadt, saalænge hun lever og ønsker at være Medlem af Bestyrelsen. Af Universitetslærerne vælges den ene af Kon- sistorium og de to af det filosofiske Fakultet, dog at Prof., Dr. phil. Kr. Nyrop er Medlem saa længe han lever og ønsker at være det, saa- ledes at Fakultetet indtil Professor Nyrops Udtræden kun vælger et Medlem. Bestyrelsen vælger selv sin Formand. Bestyrelsens Beslut- ninger træffes ved Stemmeflerhed; i Tilfælde af Stemmelighed indstil- les Spørgsmaalet til Konsistoriums Afgørelse. § 6. Ændringer i og Tilføjelser til denne Fundats kan foretages efter Indstilling af Bestyrelsen og Konsistorium, dog saaledes at Legatets Navn og Hovedøjemed ikke maa forandres. København, den 9. April 1926. Julie Gliickstadt. Kr. Nyrop. J. Schultz. Fundatsen for »Bogi Th. Melsteds historikerfond der under 1. Juni 1926 forsynedes med kgl. Konfirmation (J. Nr. 188/26), er saa- lydende: Gavebrev og Fundats for Bogi Th. Melsteds Historikerfond. Mange islandske Studenter har haft godt af at studere her ved Universitetet i København. Under nye Forhold er deres Synskres bleven udvidet og de har faaet større Indblik i den evropæiske Udvik- ling og Kultur end de vilde, om de stadig havde været hjemme. De fleste er igen vendt hjem til Island, men enkelte er blevet bosiddende her i København, og forholdsvis mange af disse har gjort Island og islandsk Videnskab og Litteratur stor Nytte. Selv om Island i den sidste Menneskealder er gaaet stærkt frem og blandt andet har faaet sit eget Universitet, vil det dog som tidligere altid være frugtbrin- gende for energiske og flittige unge Islændinge at studere ved andre Landes Universiteter og lære de udenlandske Forhold nærmere at kende. Endvidere vil det være meget heldigt at enkelte islandske 158 Universitetet 1925—26. Videnskabsmænd og Aandsarbejdere fremdeles har Bopæl udenfor Island, navnlig her i København, hvor der findes saa mange islandske Haandskrifter og Bøger og saa uhyre righoldige Biblioteker og viden- skabelige Samlinger, for stadig at arbejde der til Fremme for islandske Studier og Videnskab. Sandsynligvis kan de ogsaa bidrage til Oplys- ningen paa Island om andre Landes Forhold og Fremskridt, og give deres Landsmænd heldige Impulser i forskellige Retninger, saaledes som Islændingene i København stundom har gjort. Islands Befolkning, der snart som Folk fylder de Tusind Aar, har indtil de sidste Aar kun talt 30 til 70 Tusind Mennesker. Hos dette lille Folk har det som oftest været et fuldstændigt uopnaaeligt Gode for nogen Mand at leve saa uafhængigt stillet, at han helt har kunnet vie sine Kræfter til Videnskaben eller til nyttige og vigtige Samfunds- opgaver. Under saadanne Omstændigheder bliver det virkelig beun- dringsværdigt, hvad det lille islandske Folk, saavel i Middelalderen som i den nyere Tid og Nutiden, har kunnet udrette i litterær og viden- skabelig Henseende. Jeg nærer ingen Tvivl om, at mine Landsmænd i Fremtiden vil arbejde med samme Interesse i denne Retning; men siden de islandske Studenters Privilegium ved Københavns Universitet blev kapitaliseret, er det blevet meget vanskeligere end tidligere for islandske Studenter at studere her ved Universitetet, selv om der er Tale om meget betydningsfulde Fag, hvori der ingen Undervisning gives ved Universitetet i Reykjavik. Ft af disse Fag er almindelig Historie. Det er dog klart, at det islandske Folks Historie stadig maa studeres i Forbindelse med den evropæiske Udvikling og særlig i Forbindelse med Norges Historie i Middelalderen og Danmarks Historie i de senere Aarhundreder. For at søge at hjælpe de Islændinge, som i Fremtiden vil studere Historie i København, skænker jeg undertegnede herved 15,000 Kr. i Livsforsikringspolicer i »Statsanstalten for Livsforsikring«, som jeg har købt i tre Serier, 5000 Kr. 25. Novbr. 1884 (Indtegningsbevis Litr. A. II, Nr. 26372), 5000 Kr. 3 Novbr. 1894 (Indtegningsbevis Litr. A. II, Nr. 33797) og 5000 Kr. 3. Maj 1895 (Indtegningsbevis Litr. A. II, Nr. 34198), endvidere 7000 Kr. i 4V2 pCt.s Obligationer i »Østifternes Kre- ditforening«, 7. Serie, ialt 22,000 Kr., til et Legat under Københavns Universitetets Bestyrelse til Fremme af islandsk videnskabelig Historie- forskning. Naar Livsforsikringssummen bliver udbetalt efer min Død, skal dog min Søsterdatter Fru Stefania SigurSsson Clausen og efter Ilendes Død hendes Søn Knud Vagn Sigurdsson Clausen, sidstnævnte dog kun indtil sit fyldte 30 — tredivte — Aar, nyde hele Legatets aarlige Renter. Jeg forbeholder mig at kunne gøre Forandring i disse Renteny- delsesbestemmelser, ogsaa saaledes at midlertidig Rentenydelse til- lægges andre. Men efter Vedkommendes Død skal Renterne anvendes til at støtte videnskabelig islandsk Historieforskning her i København, saaledes som det er nærmere bestemt i følgende 159 FUNDATS. § 1. Dette Legat skal bære mit Navn og kaldes Bogi Th. Melsteds Legat for islandske Historikere; paa Islandsk skal det kaldes Sagn- frædingasjodur Boga Th. Melsteds. §2. Legatets Kapital bestaar af de ovennævnte tre til Udbetaling efter min Død til den Arnamagnæanske Kommission noterede Indtegnings- beviser i Statsanstalten for Livsforsikring, samt de ligeledes ovennævnte 7000 Kr. 41/2 pCt. Østifternes Kreditforenings Obligationer, 7. Serie, der er noterede som tilhørende Legatet. Naar efter min Død denne Kapital, samt hvad jeg iøvrigt eventuelt maatte efterlade Legatet, er indbetalt i Universitetskvæsturen, bliver Legatets Kapital at forvalte paa samme Made som umyndiges Midler og som et selvstændigt Fond, hvis Aktiver stedse skal holdes noterede paa Legatets Navn og for hvilket der aarlig aflægges selvstændigt Regnskab. Naar Legatet er traadt i Kraft efter sin egentlige Bestemmelse, jfr. nedenfor § 5, bliver det aarlige Regnskab at offentliggøre i et eller andet i København udkommende, islandsk eller dansk Skrift efter Bestyrelsens nærmere Bestemmelse. Kort Beretning bør ogsaa udkomme aarlig paa Island, navnlig hvis Regnskabet i København udkommer i et Skrift, der ikke er udbredt paa Island. §3. Legatet bestyres af tre Mænd, en Universitetsprofessor i Historie, som er Legatets Efor og som vælges af det filosofiske Fakultet, en Islandsinteresseret Professor eller Videnskabsmand, som vælges at Konsistorium, og en Islandsinteresseret Mand, som Den Arnamag- næanske Kommission vælger. §4. Dette Fond skal kun understøtte: 1. Islandske Studenter, som studerer almindelig Historie med Periode af Islands Historie til Speciale ved Københavns Universitet, for der at tage Magisterkonferens i Historie eller Skoleembedseksamen med Historie som Hovedfag (jfr. dog § 9). 2. Islandske Historikere, der har taget Eksamen ved Københavns Universitet i almindelig Historie, enten Magisterkonferens eller Skole- embedseksamen med Historie som Hovedfag; de skal alle have haft Periode af Islands Historie til Speciale og være bosatte i København. Deres Universitetseksamen i Historie skal være Borgen for, at Sti- pendiaten har studeret Historie paa videnskabelig Maade (jfr. herved dog § 10). § 5. Legatet træder først i Kraft efter sin egentlige Bestemmelse efter de i ludledningen nævnte Rentenydelsers Ophør og naar Legatets aar- 160 Universitetet 1925—26. lige Renter ved Oplæg er naaet til at udgøre 2400 — to Tusind fire Hundrede — Kr. Naar et saadant aarligt Rentebeløb er naaet, deles Kapitalen i tre Dele. a. En Fremvækstkapital = Halvdelen af hele Legatets Kapital. b. En Hovedkapital A til Studenterunderstøttelsen = en Sjette- del af hele Legatets Kapital. c. En Hovedkapital B til Historikerunderstøttelsen = en Tredie- del af hele Legatets Kapital. Disse tre Kapitaler bestyres som selvstændige Kapitaler, saaledes at bl. a. en eventuel Kursvinding ved Udtrækning af Obligationer kom- mer den paagældende Kapital til Gode. De aarlige Renter af Fremvækstkapitalen anvendes til Forøgelse af Fremvækstkapitalen og Hovedkapital B, saaledes at hvert Aar den ene Halvdel af Renterne lægges til Fremvækstkapitalen og den anden Halvdel til Hovedkapital B. Derimod kan Hovedkapital A mest vokse ved Oplæg af dets egne Renter, naar disse ikke anvendes til Studenter- understøttelse. Den aarlige Rente af Hovedkapital A udbetales som Understøttelse til en islandsk Student, jfr. § 4, 1. Understøttelsen, der til at begynde med bliver 400 Kr. aarlig, forhøjes, efterhaanden som Hovedkapital A vokser, efter Bestyrelsens nærmere Bestemmelse, indtil den naar sam- me Højde som Kommunitets- og Regensstipendiet tilsammen, men højere end dette skal den aldrig blive. Hvis der i et eller flere Aar ikke findes nogen til Understøttelse kvalificeret islandsk Student, anvendes den aarlige Rente til Forøgelse af Hovedkapital A. Det samme gælder de Beløb, hvormed den aarlige Rente af Hovedkapital A overstiger den af Bestyrelsen fastsatte Understøttelse. Den aarlige Rente af Hovedkapital B udbetales som Understøt- telse til en islandsk Historiker, jfr. § 4, 2. Understøttelsen, der det første Aar kun bliver 800 Kr., men det andet Aar 1400 Kr., forhøjes efterhaanden som Hovedkapital B. vokser, indtil den har naaet højeste Professorlønning ved Københavns Universitet, jfr. dog § 12. Hvis der i ét eller flere Aar ikke i København findes nogen til Understøttelse kvalificeret islandsk Historiker, anvendes den aarlige Rente til For- øgelse af Hovedkapital B. Den, der oppebærer et Stipendium af mit Fond, skal ikke være udelukket fra samtidig at nyde Det Arnamagnæanske Stipendium. §6. Understøttelsen til Studenter gives for et Aar ad Gangen, men kan fornyes i fem Aar, hvis Vedkommende er flittig. Derefter faar en anden islandsk Student, som studerer Historie ved Københavns Uni- versitet, denne Understøttelse. Hvis ingen islandsk Student med Flid studerer Historie her ved Universitetet, skal Understøttelsen ikke bort- gives og Pengene lægges til Studenterunderstøttelsens Kapital. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 161 Understøttelsen til islandske Historikere gives for at skrive en nøjagtig Fremstilling af en Periode i Islændingenes Historie, muligvis en Fortsættelse af min »Islendinga saga«, eller til at skrive en samlet Fremstilling af den islandske Historie, eller for at undersøge paa en' meget grundig og kritisk Maade enkelte Sider eller Spørgsmaal af Islændingenes Historie, alt med tilstrækkeligt Hensyn til den histo- riske Udvikling. Fondets Maal er at bidrage til at man faar paalidelige og nøjagtige Fremstillinger af Islændingenes Historie, baade udførlige Fremstillinger og andre mindre i passende Omfang for almindelige Læsere, samt at disse bliver forbedret efterhaanden som Undersøgel- serne af de enkelte historiske Spørgsmaal skrider fremad. Selv om Hovedvægten skal lægges paa udførlige Fremstillinger med Henvis- ninger til alle Kilder og kritiske Undersøgelser, skal dog baade Besty- relsen af Fondet og Stipendiaterne til enhver Tid være tilstrækkelig frit stillede med Hensyn til Valget af de historiske Opgaver. De islandske Historikere skal i Regelen skrive paa Islandsk, men saafremt de i særlige Tilfælde ønsker at skrive paa et andet Sprog, maa det være deres egen Sag at bestemme paa hvilket Sprog de vil skrive. Fondet skal ogsaa bidrage til, at man faar en udførlig Frem- stilling af Islands Historie paa Dansk, og en anden mindre, der ogsaa kunde udkomme paa Engelsk og Tysk og muligvis flere Sprog. Fondet skal i det hele taget ikke blot bidrage til at udbrede Kendskabet til Islands Historie paa selve Island, men ogsaa i andre Lande, forsaavidt det kan overkomme det. § 8. Historikerstipendiet skal først bortgives paa fire Aar ad Gangen, men det kan fornyes atter og atter paa to Aar ad Gangen, og det kan blive livsvarigt, hvis Stipendiaten er dygtig og har udført et eller andet meget fortjenstfuldt Arbejde. Paa samme Maade skal man bortgive til unge islandske Historikere de nedenfor nævnte Stipendier, naar disse er oprettede (jfr. § 10). Naar der er Tale om flere Ansøgere end én, bør man særlig under- støtte den, der har vist Prøve paa kritiske Evner, Nøjagtighed og Grundighed. §9. Naar Studenterunderstøttelsen har naaet den i § 5 angivne højeste Størrelse og der ved Oplæg er sket en saadan Forøgelse af Hoved- kapital A, at den aarlige Rente tillader Oprettelse af en ny Studenter- understøttelse, skal dette ske, saaledes at Bestyrelsen fastsætter dens Størrelse. Med denne ny Understøttelse forholdes efter de samme Reg- ler, som angives i § 5 og 6 for den første Studenterunderstøttelse, og det samme skal gælde for eventuelle yderligere Studenterunderstøt- telser, der oprettes for Renterne af Hovedkapital A. Naar der er oprettet to Studenterunderstøttelser og der ikke er nogen Islænding, der studerer Historie, kan den ene af dem bortgives Universitetets Aarbog. 21 Universitetet 1925—26. til en islandsk Student, som studerer her ved det filosofiske eller det naturvidenskabelige Fakultet. Naar der er oprettet flere Studenter- understøttelser gælder det samme, men der skal stadig sørges for, at de islandske Studenter, der med Flid studerer Historie, kan faa Under- støttelse. Flvis en Understøttelse ikke bortgives, skal den altid hen- lægges til Studenterunderstøttelsens Kapital, der stadig skal vokse. § 10. Naar Flistorikerstipendiet har naaet den i § 5 angivne højeste Størrelse, bliver den overstigende Rente af Hovedkapital B at lægge til Kapitalen, saalænge indtil denne er blevet saa stor, at den aarlige Rente efter Bestyrelsens Bestemmelse tillader Oprettelsen af et nyt Stipendium for islandske Historikere, jfr. § 4, 2. Dette skal siden for- højes efterhaanden som Rentens Voksen tillader det, indtil det har naaet 2/3 — to Tredjedele — af højeste Professorlønning ved Universi- tetet. Denne Fremgangsmaade skal fortsættes, eftersom Fondet vokser. Naar der er oprettet tre Stipendier for islandske Historikere, kan der oprettes lignende Stipendier for andre islandske Videnskabsmænd, der er bosatte i København og har Islands Natur eller islandsk Sprog og Litteratur som Specialstudium. § 11. Alle de" Historikere, der nyder Stipendier af Fondet, skal være bosatte i København saalænge de oppebærer dem. Paa den anden Side skal det være dem tilladt at opholde sig en Tidlang paa Island og i andre Lande, naar de behøver det, for at undersøge Dokumenter og andre Kilder, men det bør aldrig strække sig udover 18 Maaneder ad Gangen, saafremt Overfarten mellem Landene er mulig. For at kunne betragtes som Islænding og oppebære Stipendium af Fondet, hvis Vedkommende iøvrigt fyldestgør de her stillede Betin- gelser, behøver vedkommende Historiker ikke at være født paa Island eller af islandske Forældre paa begge Sider, men han skal have opholdt sig paa Island saalænge, at han er det islandske Sprog fuldkommen mægtig. § 12. Naar de aarlige Renter af Fremvækstkapitalen og Hovedkapitalen B. tilsammen udgør 3600 Kr., ønsker jeg, forsaavidt der ikke findes nogen Stipendiat, at hele Beløbet, og hvis der findes en saadan, at Aarsrenterne af Fremvækstkapitalen i nogen Tid skal anvendes til at trykke en ny forbedret Udgave af min »Islendinga saga«, især hvis det inden min Død ikke lykkes mig at faa besørget en ny forbedret Udgave, som jeg er begyndt paa at forberede, eller at Trykningen af en ny Udgave, som er forberedt af en anden i Henhold til mine Be- mærkninger, understøttes ved dem. Dernæst ønsker jeg, at Fondet sætter »Det islandske Litteratursamfund i København« i Stand til at optrykke i Bogform min udførlige Afhandling »FerSir, siglingar og Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 163 samgongur mille Islands og antiara landa å godorftatiSinni«, som findes trykt i »Safn til sogn Islands« 4. Bind, tillige med et Person- og Sted- navneregister. I denne Udgave skal optages de Ændringer og For- bedringer, som jeg har gjort til den. København, Ole Suhrsgade 18, den 15. Januar 1926. Bogi Th. Melsted. Carlsbergfondets Direktions Skrivelse af 20. Maj 1926 til Kon- sistorium angaaeride »Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. Sep- tember 1926« er saalydende: Carlsbergfondet har hidtil i det Hele kun ladet sine Understøttel- ser komme saadanne til Gode, der allerede ved større Arbejder har givet Bevis paa videnskabelig Evne, og har kun undtagelsesvis støttet yngre, lovende Videnskabsmænd med Stipendier. I de senere Aar har imidlertid Direktionen ikke uden Betænkelighed kunnet se paa de Kaar, hvorunder den begyndende Videnskabsdyrker maa arbejde her- hjemme. Samtidig med, at de Universitetsstipendier, der er bestemt for saadanne, og som i ældre Tid vel endog har været ret rigelige, som Følge af Pengenes ringere Værdi er blevet ganske utilstrækkelige, er det blevet stedse vanskeligere for yngre Kandidater at tjene det for- nødne til Livets Ophold uden at gaa ind i en Stilling, der lægger for stærkt Beslag paa deres l id og Arbejdskraft til, at de kan overkomme ved Siden af den at drive et alvorligt videnskabeligt Studium. Det maa befrygtes, at disse Misligheder i Tidens Løb vil føre til, at den viden- skabelige Stræben her i Landet overhovedet hemmes, og at det særlig vil være vanskeligt at faa de Poster besat, for hvilke en fyldig viden- skabelig Fordannelse og selvstændig videnskabelig Produktion er en nødvendig Forudsætning. For om muligt at raade Bod paa disse Forhold har Direktionen anset det for betimeligt at anvende en vis aarlig Sum til Stipendier for Kandidater, der i deres Studietid eller senere har vist udpræget viden- skabelig Evne. Idet man opfatter det Hele som et Forsøg, men er betænkt paa at fortsætte, dersom Forsøget falder heldigt ud og Fon- dets Midler tillader det, skal man fra den 25. September d. A., da Fondet fejrer sin 50-aarige Bestaaen, stille til Universitetets Raadighed et Legat paa 12,000 Kr. aarlig, foreløbig for 6 Aar, til det nævnte For- maal. Legatet betegnes som Carlsbergfondets Universitetslegat af 25. September 1926. Idet man haaber, at Universitetet modtager dette Tilbud, skal man som Grundlag for den Fundats, der vil blive at oprette, anføre følgende. Legatet uddeles i 4 Stipendier å 3000 Kr. og for 2 Aar ad Gangen. Stipendiet kan fornyes for højst 2 Aar til. 164 Universitetet 1925—26. I Medfør af Fondets Statuter vil Legatet kun kunne benyttes til Støtte for Studiet af de forskellige Naturvidenskaber samt Matematik, Filosofi, Historie og Sprogvidenskab. Stipendier vil ordentligvis kun kunne tildeles Kandidater, som endnu ikke har opnaaet en fast, lønnet Stilling, der lægger Beslag paa deres væsentlige Arbejdskraft. For saadanne Kandidaters Vedkom- mende vil der ikke være noget til Hinder for, at Stipendiet kumuleres med et af de større Universitetsstipendier. Direktionen mener dog, at det vil være rigtigt fra ovenstaaende Regel at undtage Tilfælde, hvor det godtgøres, at Ansøgeren ved at opnaa Lempelser i sin Tjeneste eller i Følge selve sin Stillings Natur vil være i Stand til at udnytte Stipendiet fuldt ud efter dets Formaal. Uddelingen af Stipendierne er overladt Universitetet efter Regler, der bliver at fastsætte i Fundatsen; men der vil, hver Gang et Stipen- dium uddeles, være at gøre Direktionen Meddelelse om, hvem der har faaet det tildelt og til hvilket Formaal. Direktionen vilde sætte Pris paa, om den første Uddeling kunde finde Sted den 25. September d. A. P. D. V. A. B. Drachmann. d. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne eller nærmere Regler for disse. 1. H. N. Clausens Boglegat. Efter Indstilling af Eforus og Stipendiebestyrelsen bifaldt Konsi- storium 21. Novbr. 1925, at der i Henhold til Fundatsens § 2 fra og med Aaret 1926 oprettedes en ny Portion paa 50 Kr. (J. Nr. 357/25). 2. Eichels Legat. Da det havde vist sig, at de i Henhold til Fundatsens § 3 for Stu- denter af Familien bestemte Stipendier (jfr. Aarbog 1893—94, S. 418) var steget stærkt i den senere Tid, besluttede Konsistorium 10. Okt. 1925 efter Forslag fra Eforus midlertidig fra Juni Termin 1926 at inddrage det i »Reglement for Dr. Joh. Eichels Stipendier for Stude- rende og Viderekomne i Almindelighed« af 2. Maj 1894 nævnte »Dr. Joh. Eichels Kandidatstipendium«, jfr. 1. c. S. 421. (J. Nr. 35 b/25). 3. Hammerichs Legat. Efter at Oplægssummen var vokset til 3600 Kr. med aarlig Rente efter Fradrag af Administrationsgebyr 139 Kr. 50 0., bestemte Kon- sistorium 23. Sept. 1925 efter Forslag af Stipendiebestyrelsen, at de 165 hidtilværende 4 Portioner paa hver 96 Kr. 88 0. aarlig skulde afrundes til 100 Kr. og at der samtidig skulde oprettes en ny 5te Portion af samme Størrelse. (J. Nr. 288/25). 4. Rostgaards Legat. Efter Indstilling af Eforus og Stipendiebestyrelsen bestemte Kon- sistorium 23. April 1926, at Halvdelen af de ved Afslutningen af Legatets Regnskab for 1925 paa Fremvækstkontoen opsamlede 1000 Kr. med Renter fra 11. Decbr. 1925 skulde tillægges Legatets Konto IV. til Forøgelse af de deraf udredede Stipendier for 4 Regensalumner. (J. Nr. 107/26). 5. A. W. Scheels Stiftelse. Efter Indstilling af Eforus bestemte Konsistorium 10. Juni 1926, at der efter den ved Udgangen af 1925 skete Kapitalforøgelse skulde oprettes en ny til Udbetaling første Gang i Decbr. Termin 1926 kom- mende Legatportion paa 300 Kr. aarlig for Personer af A. W. Scheels Slægt og især værdige Trængende af denne. (J. Nr. 32 k/26). e. De med Universitetet forbundne 4 ældre Kollegier. Paa Finansloven for 1926—27 bevilgedes under Kommunitetets Udgiftspost 14, 1675 Kr. til Forøgelse for Finansaaret 1926—27 af den Alumnerne ved de 4 Universitetskollegier indrømmede Brændsels- hjælp, jfr. Rigsdagstid. 1925—26, Tillæg A. Sp. 1885—86. (J. Nr. 129/25). Angaaende de enkelte Kollegier bemærkes: 1. Borchs Kollegium. Onsdag den 7. April 1926 afholdtes en Mindefest i Anledning af 300-Aarsdagen for Ole Borchs Fødsel, se foran S. 128. Som Tilskud til Udgifterne ved denne Fest bevilgede Konsistorium af Legaternes Over- skudsfonds Renter dels 500 Kr. som Tilskud til Aftenfesten, dels 125 Kr. som Tilskud til Trykningen af Fundatsen for Borchs Kollegium. (J. Nr. 312/25, 78 e/26). 2. Elers Kollegium. Efter at Kontreadmiral, Kammerherre F. C. C. Bardenfleth, der havde den i Fundatsen for Kollegiet hjemlede Etatsraad Jørgen Elers' Familie tilkommende Denominationsret, under 11. April 1925 fra og med 12. s. M. paa Grund af Svagelighed havde frasagt sig denne, og efter at Konsistorium i den Anledning havde indkaldt Anmeldelser fra dem, der mente at kunne gøre Rettigheder gældende i saa Henseende, 166 Universitetet 1925—26. anerkendte Konsistorium 8. Okt. 1925 Stiftamtmand, Kammerherre V. Bardenfleth som berettiget til at indtræde i Udøvelsen af fornævnte Denominationsret. Ved Skrivelse af 1. Maj 1925 bifaldt Konsistorium, at Stipendiebestyrelsen under Vakancen i Denominatorstillingen besatte de under den paagældende Denominator hørende ledige Alum- nepladser uden forudgaaende Denomination. (J. Nr. 48 b/25). Under 28. Sept. 1925 bifaldt Konsistorium, at der af Kollegiets Kassebeholdning afholdtes et Beløb af indtil 350 Kr. til Omlægning af Kollegiets Haveanlæg. (J. Nr. 48 c/25). 3. Hassagers Kollegium. 1 Sept. 1925 fejrede Kollegiet sit 25-Aars Jubilæum. Til den Fest, som i den Anledning fejredes paa Kollegiet, bevilgede Konsistorium et Tilskud paa 200 Kr. af Legaternes Overskudsfond. (J. Nr. 49 d/25). Under 3. Juli-1925 bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets Ud- giftspost a. 12., Vikarudgifter, for Finansaaret 1925—26 afholdtes et Beløb af 400 Kr. til Lønning af Ekstrahjælp i Kollegiets Have under Portnerens Sygdom. (J. Nr. 49 c/25). Under 2. Sept. 1925 meddelte Konsistorium Kollegiebetjent (Port- ner) Svend Peter Svendsen Afsked med Pension paa Grund af Syg- dom fra 31. Okt. s. A. at regne. Under 9. Okt. ansatte Konsistorium Bestyrer Svend Edvard Alblad som Kollegiebetjent foreløbig for en Prøvetid af 1 Aar fra 1. Novbr. 1925 at regne. Under 11. Okt. 1926 meddeltes der ham fast Ansættelse fra 1. Novbr. s. A. at regne. (J. Nr. 49 a/25). 4. Valkendorfs Kollegium. Under 6. Sept. 1926 meddelte Konsistorium Kollegiebetjent Niels Christian Thorsen fast Ansættelse fra 1. Okt. s. A. at regne. (J. Nr. 50 a/25). f. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. I. Forøgelse af Kommunitetsstipendierues og Huslejegodtgorelsernes Antal. (J. Nr. 103/26). Under 21. Jan. 1926 fremsatte Stipendiebestyrelsen en saalydende Indstilling: »Ved Skrivelse til Konsistorium af 24. Marts 1924, paa et enkelt Punkt ændret ved Skrivelse af 29. April s. A., godkendte det høje Ministerium, at der fra 1. Marts 1924 under Kommunitetets Udgifts- post 1 under en ny Underkonto udrededes 3600 Kr. til nye Husleje- godtgørelser af indtil 360 Kr. aarlig til uprivilegerede Kommunitets- alumner, der ikke bor paa Regensen, samt at der fra samme Dato udrededes 8 nye ordinære Kommunitetsstipendier å 900 Kr. aarlig, Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 167 saaledes at der under Udgiftspost 1. b. til 138 ordinære Kommuni- tetsstipendier å 900 Kr. blev 124,200 Kr. til Raadighed, mod at der samtidig besparedes ialt 10,880 Kr. under samme Udgiftspost i Anled- ning af, at de islandske Studerende var ophørt med at have fortrinsvis Adgang til Universitetets Beneficier. Den ved Skrivelsen af 24. Marts 1924 godkendte Forhøjelse af Antallet af de ordinære Kommunitetsstipendier med 8 fandt Sted i Henhold til en Indstilling fra Stipendiebestyrelsen af 22. Januar s. A., hvori der var gjort udførligt Rede for den Række Forhold, som bevir- ker, at der i de senere Aar er en overordentlig Trang til Forøgelse af Universitetets Legatmidler til Understøttelse af Studenter. Denne Rede- gørelse, til hvilken henvises, har endnu fuldtud Gyldighed, og det siger sig selv, at den deri paapegede Trang til Oprettelsen af nye Legater, kun i ringe Grad er blevet afhjulpet ved Tilkomsten af de ovennævnte 8 nye Stipendier. Stipendiebestyrelsen har derfor vedblivende haft sin Opmærksomhed henvendt paa Muligheden af en forøget Anvendelse af Kommunitetets Midler til Studenterunderstøttelser, og efter indhen- tede Oplysninger mener man, at Kommunitetets Stilling nu er en saa- dan, at man uden at udelukke fortsat Opsparing, hvilken efter tidligere Aars Kapitalforbrug maa anses for i høj Grad ønskelig, igen kan skride til Oprettelsen af et mindre Antal Stipendier. Disse bør forment- lig ligesom de i 1924 oprettede være ordinære Kommunitetsstipendier å 900 Kr. aarlig. Det er vel saaledes, at baade Bevillingen paa Kommu- nitetets Udgiftspost 2 b til mindre Understøttelser til fattige Studenter i de første Studieaar (det saakaldte »lille Kommunitet«) og Bevillingen paa Udgiftspost 2d til Bogunderstøttelser, hvilken sidste Bevilling ikke er blevet forøget i over 30 Aar, trænger meget stærkt til For- højelse, men man maa dog anse Oprettelsen af nogle nye ordinære Stipendier for at være i endnu højere Grad i de Studerendes Interesse. Antallet af de nye Stipendier har man tænkt sig sat til 7, hvorefter det samlede Antal af ordinære Kommunitetsstipendier vil blive 200, nemlig 145 faste Stipendier og 30 + 25 midlertidige Stipendier, hvilke dog allerede i en Aarrække har været bevilgede uden Tidsbegræns- ning og faktisk maa anses for faste. Udgiftsforøgelsen ved de nye Stipendier vil blive 6300 Kr. aarlig. Som omtalt i Indstillingen af 1924, vil en Forøgelse af Antallet af Kommunitetsstipendier, da Regensboligernes Antal ikke kan forøges, have til Følge, at Kommunitetsalumnerne maa vente længere paa at opnaa Fribolig, hvorved Stipendiernes Værdi for mange Alumner vil forringes. Samtidig med at Indstillingen foreslog Oprettelse af 8 nye Stipendier, gik den derfor ud paa, at der skulde oprettes et Antal Hus- lejeportioner for uprivilegerede Kommunitetsalumner, der endnu ikke kunde opnaa Bolig paa Regensen, eller af hvem man af særlige Grunde, f. Eks. den, at de havde Bolig paa Studentergaarden, ikke vilde for- lange, at de for at komme til at bo frit skulde flytte ind paa Regensen. Der foresloges hertil stillet til Raadighed et Beløb af 3600 Kr. aarligt, 168 Universitetet 1925—26. saaledes at den enkelte Huslejegodtgørelse ligesom de tilsvarende Godtgørelser, der ydes privilegerede Kommunitetsalumner, der ikke bor paa Regensen, normalt skulde være 360 Kr. aarlig, men kunde sættes lavere, hvorved særlig var tænkt paa Alumner paa Studenter- gaarden, der kun betaler 300 Kr. aarlig for deres Bolig og derfor heller ikke skulde have større Huslejegodtgørelse. Ogsaa denne Del af Indstillingen blev, som ovenfor nævnt, bifaldet af Ministeriet, og da de Grunde, der førte til den, ogsaa gør sig gæl- dende ved den nu foreslaaede Oprettelse af 7 nye Kommunitetsstipen- dier, foreslaar Stipendiebestyrelsen, at der samtidig stilles et Beløb til Raadighed til Udredelse af et Antal nye Huslejegodtgørelser. En For- øgelse af disses Antal vil ogsaa være i Studentergaardens Interesse. De nu bevilgede 3600 Kr. anvendes for Tiden til 12 Huslejegodtgørelser til Kommunitetsalumner, der tillige er Alumner paa Studentergaarden (der følges den Regel, at disse kommer i Betragtning, naar det Tids- punkt indtræder, hvor de vilde have haft Ret til at faa Regens, hvilket normalt vil sige et halvt Aar efter deres Udnævnelse til Kommunitets- alumner), men det er allerede saaledes, at flere af de paa Studenter- gaarden boende Kommunitetsalumner, der herefter skulde have haft Huslejegodtgørelse, ikke har kunnet faa det og derfor har staaet over- for det Valg, enten at maatte flytte fra Studentergaarden til Regensen eller at give Afkald paa den Fribolig, som egentlig skulde være en Del af Stipendiet. Omflytninger fra det ene Kollegium til det andet er imidlertid hverken fra Kollegiebestyrelsernes eller Alumnernes Stand- punkt ønskelige, og ogsaa af Hensyn til Studentergaarden er det der- for af Vigtighed, at det bliver muligt at uddele et større Antal Hus- lejegodtgørelser af den ovennævnte Art end hidtil. Hvad Antallet angaar, vilde man foreløbig anse en Forøgelse med 10 for passende. Da det imidlertid kan forudses, at det hele til Raadighed værende Beløb som oftest vil blive tillagt Kommunitetsalumner, der bor paa Studentergaarden, og følgelig uddelt i Beløb af 300 Kr. aarlig, har man intet imod, at de 10 nye Huslejegodtgørelser kun regnes til dette Beløb, saaledes at Forøgelsen af den nuværende Bevilling af 3600 Kr. kun kommer til at udgøre 3000 Kr. Af samme Grund vil der intet være til Hinder for, at den nuværende Bevilling fremtidig gives saaledes, at Understøttelsernes Maksimum sættes til 300 Kr. i Stedet for 360 Kr. Stipendiebestyrelsen tillader sig altsaa at andrage det høje Mini- sterium om, at der paa Finansloven for Finansaaret 1926—27 maa blive søgt Hjemmel for, at der under Kommunitetets Udgiftspost 1. kan udredes dels ialt 6600 Kr. til Huslejegodtgørelser af indtil 300 Kr. aarlig til uprivilegerede Kommunitetsalumner, som ikke bor paa Regensen, dels udover de allerede bevilgede ordinære Kommunitets- stipendier yderligere 7 saadanne Stipendier å 900 Kr. aarlig. Da det vil være meget ønskeligt, at saavel de nye Stipendier som Husleje- godtgørelserne kan uddeles med Virkning allerede fra 1. Marts i Aar, der er sædvanligUddelingstermin, tillader man sig yderligere at andrage Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 169 om, at det nødvendige Beløb til Udredelse af Stipendier og Godtgørel- ser i Marts Maaned, nemlig for de første 525 Kr. og for de sidste 250 Kr., maa blive søgt bevilgede paa Tillægsbevillingsloven for indevæ- rende Finansaar.« Over denne Sag indhentede Konsistorium en saalydende Erklæ- ring af 26. Jan. 1926 fra Universitetets Kvæstor: »I Henhold til Lov af 12. Februar 1919 og de sig dertil sluttende senere særlige Lovbestemmelser er Kommunitetsstipendiet fra 1. Sep- tember 1918 at regne blevet udbetalt med Tillæg af 50 pCt., altsaa med 75 Kr. maanedlig. Siden 1. April 1922 har denne Forøgelse af Kommu- nitetsstipendiet været udbetalt med Hjemmel paa selve Finansloven, idet der paa Finansloven for 1922—23 under Kommunitetets Udgifts- post 1. b., Kommunitetsstipendiet, bevilgedes det fornødne Beløb til Forhøjelse af Stipendiet med 50 pCt. saalænge Prisforholdene er væsentlig uforandrede, jfr. Rigsdagstidenden for 1921—22, Tillæg A., Sp. 1975—78. Ved Skrivelser af 24. Marts og 22. April 1924 bifaldt Undervis- ningsministeriet efter stedfunden Brevveksling med Folketingets Finansudvalg, at der fra 1. Marts 1924 at regne — i Tilknytning til Besparelser paa Kommunitetets Udgiftspost 1. a., Regensstipendiet. Underkontoen for Huslejegodtgørelser, og Udgiftspost 1. b., Kommu- nitetsstipendiet, Underkontoen for Kommunitetsstipendier til overtal- lige privilegerede Alumner, — dels oprettedes 8 nye ordinære Kom- munitetsstipendier å 900 Kr. aarlig, saaledes at der under Udgifts- post 1. b. blev 124,200 Kr. til Raadighed til Udredelsen af 138 ordentlige Kommunitetsstipendier å 900 Kr., dels udrededes 3600 Kr. aarlig til Huslejegodtgørelser paa indtil 360 Kr. aarlig til uprivilegerede Kom- munitetsalumner, der ikke bor paa Regensen, jfr. Rigsdagstidenden for 1924—25, Tillæg A., Sp. 2037—40. Kommunitetsstipendiet er herefter paa Finanslovforslaget for 1926—27, jfr. Rigsdagstidenden for 1925 —26, Tillæg A., Sp. 1875—76, opført saaledes: 1. Ordinært 138 X 900 Kr......................... 124,200 Kr. Stipendier for det Tilfælde, at Antallet af de privilege- rede Alumner overstiger 20 (Reglementet af 11. Fe- bruar 1848 § 2) og Stipendier til færøske og grønland- ske Studerende udenfor de i Reglementets § 4, 2. Stk. iuevnte Tilfælde, hvor der maatte findes særlig Anled- ning til saadan Understøttelse .................... 7,200 2. Ekstraordinært til 4 grønlandske Alumner å 900 Kr. 3,600 L)e Stipendieportioner, for hvilke der ikke bliver An- vendelse efter det oprindelige Formaal, kan indtil videre stilles til Raadighed for Stipendiebestyrelsen til Uddeling til uprivilegerede Alumner, dog saaledes, at Midlertidigt 30 X 900 Kr Midlertidigt 25 X 900 Kr. 27,000 22,500 Universitetets Aarbog. 22 170 Universitetet 1925—26. Undervisningsministeriet, saafremt der senere maatte haves Anvendelse for Portionerne til Alumner ved det grønlandske Seminarium, med V2 Aars Varsel til en af Stipendiets sædvanlige Uddelingsterminer kan kræve det fornødne Antal Portioner tilbage til Seminariets Raadighed. 3. Til Huslejegodtgørelser paa indtil 360 Kr. aarlig til uprivilegerede Kommunitetsalumner, der ikke bor paa Regensen....................................... 3,600 Kr.« Efter et Referat af Stipendiebestyrelsens Indstilling fortsatte Kvæstor saaledes: »I Anledning af den saaledes foreliggende Sag skal man udtale,-at det forholder sig som i Stipendiebestyrelsens Skrivelse forudsat, at Kommunitetets økonomiske Stilling for Øjeblikket er ret gunstig. Dette hidrører dels fra, at adskillige Udgifter, der er Kommunitetets For- maal uvedkommende, paa Finanslovene for 1920—21 og 1921—22 fjernedes fra Kommunitetets Budget, dels fra den Forøgelse af Ind- tægter, der bl. a. opnaaedes ved Forhøjelsen af Rentefoden for de af Stiftelsen ydede Prioritetslaan fra 4 pCt. til 5 pCt. p. a., jfr. Rigsdags- tidenden for 1919—20, Tillæg B., Sp. 2101—02. I de sidste Aar har Kommunitetets Driftsregnskab herefter udvist følgende Resultat: Overskud Underskud 1917—18 ........................................21,238 Kr. 30 0. 1918—19 ........................................90,609 — 46 - 1919—20 ........................................146,461 — 30 1920—21 ........................................94,305 — 44 — 1921—22 .................... 17,916 Kr. 42 0. 1922—23 .................... 66,997 — 54 — 1923—24 .................... 52,317 — 31 — 1924—25 .................... 46,358 — 18 — idet der ved denne Opgørelse er bortset fra de Udgifter, der hidrører fra Stiftelsens Tilskud til Ombygningen af den saakaldte Kommuni- tetsbygning. Saafremt disse Udgifter medtages, bliver Underskuddet i 1918—19 299,335 Kr. 68 Øre og i 1919—20: 283,718 Kr. 08 Øre. Paa Finansloven for indeværende Finansaar er der regnet med et Overskud paa 29,216 Kr., medens der paa Finanslovforslaget for 1926—27 er opført et forventet Overskud paa 31,350 Kr. Efter det saaledes foreliggende skulde det synes at være uden Betænkelighed at forhøje Kommunitetets faste Udgifter med de 9300 Kr., som nærværende Sag angaar, idet der selv med denne Merudgift turde regnes med et Aarsoverskud paa ca. 20,000 Kr. til Ophjælpning af tidligere Kapitalforbrug og til Imødegaaelse af fremtidige Krav. Herved er imidlertid at bemærke, at Muligheden af at bevare den øje- Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 171 blikkelige gunstige Stilling ganske afhænger af, at Rentefoden for Kommunitetets Prioritetslaan holdes oppe paa de 5 pCt. p. a., som nu er gældende. Stiftelsens 5 pCt. Obligationer beløber sig til en Kapital paa ialt ca. 4,137,000 Kr., hvoraf følger, at en Nedsættelse af Rente- foden til de 4 pCt. p. a., som den tidligere udgjorde, vil medføre en Indtægtsnedgang paa ca. 41,370 Kr. aarlig og en Nedsættelse med 1/2 pCt. en Nedgang paa ca. 20,685 Kr. aarlig. Blot en Nedsættelse af Rentefoden med V2 pCt. vil altsaa medføre, at saa godt som hele Indtægten vil medgaa til at dække de ordinære Udgifter, saaledes at der bliver intet eller kun meget lidt til Afholdelse af overordentlige Udgifter og til Fremvækst af Kapital. Nu er der ganske vist, saaledes som Kreditforholdene lige for Øjeblikket stiller sig, ikke nogen Sand- synlighed for, at Rentefoden i nær Fremtid vil gaa ned, men paa den anden Side maa man ikke vente, at den nuværende Rentefod kan opretholdes ret længe udover det Tidspunkt, da det i Almindelighed bliver billigere at optage Laati i fast Ejendom end det nu er. Da det saaledes kan imødeses, at Kommunitetet før eller senere atter vil kom- me i den Situation, at det vil være vanskeligt at faa Balance i Bud- gettet, er Kvæsturen ude af Stand til at anbefale en Gennemførelse af det foreliggende Andragende som en varig Foranstaltning. Paa den anden Side indser man meget vel, at der er betydelig Trang til den foreslaaede Forhøjelse af de paagældende Bevillinger, og man kan derfor herfra tiltræde Stipendiebestyrelsens Forslag, naar der dertil knyttes den udtrykkelige Bestemmelse, at Forhøjelserne kun skal være midlertidige og skal bortfalde, naar Opretholdelsen af Balance mellem Indtægt og Udgift paa Kommunitetets Regnskab gør det tilraadeligt at foretage Indskrænkning af Udgifterne. Som ovenfor nævnt beteg- nes 55 af de nuværende 193 Kommunitetsstipendier som midlertidige. 30 af disse midlertidige Stipendier tilkom i Finansaaret 1881—82 og de resterende 25 i Finansaaret 1889—90, jfr. Rigsdagstidenden for 1880—81, Tillæg A., Sp. 631—34, og Tillæg B., Sp. 393—94, og for 1888—89, Tillæg A., Sp. 769—72, og Tillæg B., Sp. 1305—06, og da de saaledes nu har bestaaet i henholdsvis ca. 45 og 37 Aar, tør man vel gaa ud fra, at der ikke vil blive Spørgsmaal om deres Inddragning. Man vilde derefter anse det for passende, at den fra gammel Tid overleverede Betegnelse af 55 af Kommunitetsstipendierne som mid- lertidige bortfalder, saaledes at Stipendiet fremtidig opføres med 193 ordinære Portioner, medens de foreslaaede 7 nye Stipendier opføres som midlertidige. Saafremt dette sker og der iøvrigt fra alle Sider kan paaregnes Tilslutning til, at disse nye Stipendieportioner skal ind- drages, naar Kommunitetets Status som Følge af Rentefodens Ned- sættelse eller af anden Aarsag gør det nødvendigt, kan man herfra tiltræde en Indstilling til Undervisningsministeriet om, dels at Kommunitetets Udgiftspost 1., Understøttelser til Studerende, Underkonto A. b., Kommunitetsstipendiet, ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1926—27 søges affattet saaledes: 172 Universitetet 1925—26. b. Kommunitetsstipendiet. 1. -Ordinært 193 X 900 Kr. Midlertidigt 7 X 900 Kr. 173,700 Kr. 6,300 — Stipendier for det Tilfælde, at Antallet af de privili- gerede Alumner overstiger 20 (Reglementet af 11. Februar 1848 § 2) og Stipendier til færøske og grøn- landske Studerende udenfor de i Reglementets § 4, 2. Stk. nævnte Tilfælde, hvor der maatte findes særlig Anledning til saadan Understøttelse .............. 7,200 2. Ekstraordinært til 4 grønlandske Alumner å 900 Kr. 3,600 — De Stipendieportioner, for hvilke der ikke bliver An- vendelse efter det oprindelige Formaal, kan indtil videre stilles til Raadighed for Stipendiebestyrelsen til Uddeling til uprivilerede Alumner, dog saaledes, at Undervisningsministeriet, saafremt der senere maatte haves Anvendelse for Portionerne til Alumner ved det grønlandske Seminarium, med 1/2 Aars Varsel ti! en af Stipendiets sædvanlige Uddelingsterminer kan kræve det fornødne Antal Portioner tilbage til Semi- nariets Raadighed. 3. Til Huslejegodtgørelser paa indtil 300 Kr. aarlig til uprivilegerede Kommunitetsalumner. der ikke bor paa Regensen..................................... 6,600 — hvoraf 3000 Kr. er midlertidigt dels at der paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26 søges bevilget 1/j2 af de ommeldte 7 midlertidige Stipendiers samlede Aarsbeløb, 6300 Kr., med 525 Kr. og V12 af de til Forøgelse af Huslejegodtgørelserne ønskede Beløb af 3000 Kr. med 250 Kr., altsaa tilsammen 775 Kr., for at den foreslaaede Nyordning kan træde i Kraft fra 1. Marts 1926 at regne. Alt saaledes at der i Anmærkningerne til Forslagene tages For- behold om Inddragning af Bevillingerne, naar Kommunitetets Status som Følge af Rentefodens Nedsættelse eller af anden Aarsag gør det nødvendigt.« Konsistorium indstillede 30. Jan. 1926 i Overensstemmelse med Kvæstors Forslag, og under 12. Marts meddelte Ministeriet, at Folke- tingets Finansudvalg i Skrivelse af 4. Marts havde givet sin Tilslut- ning til, at der fra 1. Marts 1926 under Kommunitetets Budget (Ud- giftspost 1. b.) oprettes 7 nye midlertidige Kommunitetsstipendier å 900 Kr. aarlig, samt at det under samme Udgiftspost opførte Beløb af 3600 Kr. til Huslejegodtgørelse paa indtil 360 Kr. aarlig til uprivili- gerede Kommunitetsalumner, som ikke bor paa Regensen, midlertidigt forhøjes med 3000 Kr. til 6600 Kr. til Oprettelse af 10 nye midlertidige Huslejegodtgørelser paa indtil 300 Kr. aarlig, ligeledes fra 1. Marts 1926, saaledes at den med disse Forhøjelser forbundne Udgift for 173 Finansaaret 1925—26, 1/12 af 6300 Kr. + Vi 2 af 3000 Kr., ialt 775 Kr. afholdes paa forventet Tillægsbevilling for indeværende Finansaar til Kommunitetets Udgiftspost 1. b. Det tilføjedes, at de omhandlede mid- lertidige Forhøjelser af Kommunitetsstipendiernes og Huslejeportioner- nes Antal vilde være at inddrage, naar Kommunitetets Status som Følge af Rentefodens Nedsættelse eller af anden Aarsag gør det nød- vendigt. 1 Skrivelse af 13. April 1926 meddelte Ministeriet dernæst, at Forhøjelsen 775 Kr. for Finansaaret 1925—26 kunde afholdes af Kom- munitetets Udgiftspost 1. b. mod regnskabsmæssig Forklaring. For Finansaaret 1926—27 blev Hjemmelen for Forhøjelsen med den i Ministeriets Skrivelse af 12. Marts 1926 tagne Reservation givet paa Finansloven efter Ændringsforslag til 3dje Behandling, jfr. Rigsdags- tid. 1925—26, Tillæg B., Sp. 1789—92. Endelig blev paa Finanslovfor- slaget for 1927—28 Kommunitetets Udgiftspost 1. A. b. Kommunitets- stipendiet optaget 1 den af Kvæstor foreslaaede From, jfr. Rigsdags- tid. 1926—27, Tillæg A., Sp. 1793—94. 2. Forskellige Afgorelser. Et Andragende fra en Student, der var født paa Færøerne som Søn af en Lærer, der i de første 12 Aar af Sønnens Levetid havde Embede paa Færøerne, men nu var forflyttet hertil, om et ekstraordi- nært Kommunitetsstipendium, blev i Overensstemmelse med Stipendie- bestyrelsens og Konsistoriums Indstillinger afslaaet ved Ministeriets Resolution af 26. Febr. 1926. (J. Nr. 26 a/26). Den 20. Febr. 1926 om Aftenen aflagde Hans Majestæt Kongen et Besøg paa Regensen. Under 3. Marts 1926 bifaldt Konsistorium, at der af Kommunitetets Udgiftspost 10, Til overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1925—26 afholdtes 300 Kr. som Tilskud til Udgifterne ved den da afholdte festlige Sammenkomst paa Regensen. (J. Nr. 25 b/26). Under 10. April 1926 bifaldt Konsistorium, at der af Kommunitetets Udgiftspost 10, Til overordentlige Udgifter, for Finansaaret 1925—26 afholdtes 128 Kr. 50 0. til Anskaffelse af nogle Billeder til Erstatning for tvende Billeder, der i Julen 1925 var bortstjaalne fra Regensens Læsestue. (J. Nr. 25 c/26). Ved Finansloven for 1926—27, jfr. Rigsdagstid. 1925—26, Tillæg A., Sp. 1883—84 blev under Kommunitetets Udgiftspost 9, Overor- dentlige Udgifter, bevilget indtil 500 Kr. som Tilskud til Regensens Tennisklub. Om den nærmere Ordning af denne Sag, hvorved der skaffedes Regensalumnerne Adgang til Akademisk Boldklubs Tennis- baner for et nedsat Kontingent, henvises til det nævnte Sted i Rigs- dagstidenden. For Finansaaret 1925—26 bevilgedes ved Konsistoriums Skrivelse af 23. Febr. 1926 et Beløb af 150 Kr. af Kommunitetets Konto for overordentlige Udgifter til delvis Refusion af Kontingenter, som i 1925 var udbetalt af Regensianere for Deltagelse i Tennisspil. (J. Nr. 25 g/25). 174 Universitetet 1925—26. Om et af Stipendiebestyrelsen paa Foranledning af Regensprov- sten fremsat Forslag angaaende Omlægning og Indskrænkning af Arbejdstiden for Regensbetjenten samt forskellige andre Ændringer for den ved Regensen ansatte Nattevagt og for Regenskarlen — hvil- ket Forslag gennemførtes ved Finansloven for 1926—27, — se Rigs- dagstid. 1925—26, Tillæg B., Sp. 1793—96. (J. Nr. 25 h/25). g. Studentergaarden. 1. Kapital-Balancen den 31. December 1925. Studentergaardens Kapital-Balance Konto den 31. December 1925. Aktiver. Kr. 0. Obligationer, tilhørende Hovedkapitalen ................................102,100.00 Obligationer, tilhørende Reservefonden ................................250,000. 00 Laan til Port-Forretningens Start ............................................1,950.00 Beholdning i Handelsbanken ....................................................28,197.96 382,247. 96 Inden Linien. Legater, knyttede til enkelte Værelser paa Kr. ø. Stndentergaarden A. Til I. N. Madvigs Værelse I. N. Madvigs Legat -for en Almnne paa Stndentergaar- den, bestaaende af 4 pCt. Østifternes Kre- ditforenings Obligationer af 11. Serie, lydende paa ialt ...................... 3,200. 00 De til Stndentergaarden knyttede Legater, der er oprettede af de Donatorer, som mod at skænke en større Kapital har forbeholdt sig Renten af denne for Livstid, lydende paa ialt 1040 £ og ............................ 305,909.32 1040 £ og 309,109.32 382,247.96 Passiver. Kr. 0. Laan fra Statskassen ................................ 196,901.03 Saldo Formue...................................... 185,346. 93 382,247. 96 Inden Linien. Modstaaende Legater til samlet Paalydende af Kr. 0. 1040 £ og .............................. 309,109.32_ _1040 £ og 309,109.32 382,247. 96 Kr. 0. Kapital-Formuen er den 31. December 1925 ............ 185,346.93 men var ved Overtagelsen fra Byggeregnskabet, jfr. Fol. 1 183,274.36 Formue-Forøgelse, jfr. Fol. 8 .......................... 2,072. 57 175 Ved Konsistoriums Skrivelse af 4. Juni 1926 blev det paalagt Stu- dentergaardens Regnskabsfører ved Siden af Driftsregnskabet at anlægge og føre et Kapitalregnskab, hvorpaa skal optages samtlige de Indtægter og Udgifter, som ikke vedrører Studentergaardens Drift. 2. Nye Værelser. I Tiden 1. Sept. 1925 til 31. Aug. 1926 er med Konsistoriums Ap- probation oprettet følgende Værelser: Otto Benzons Værelse, skænket af Forfatteren Otto Benzon. For- trinsret for Farmaceuter, der tillige har Studentereksamen og vil studere videre ved Universitetet. (Konsistoriums Approbation 1. Febr. 1926. J. Nr. 23 a/26). Hagbart Buchwalds Værelse, skænket af Enkefru Dorothea Catrine Buchwald. Fortrinsret for en Student fra Sorø Akademi. Fun- dats af 9. og 14. April 1926, kgl. konf. 18. Maj 1926. (J. Nr. 182/26). 3. Andre Sager. Paa Finansloven for 1926—27 blev under Universitetets Udgifts- post ø, Tilskud til Driften af »Studentergaarden«, bevilget 22,500 Kr. som 1. Del af en ny 3-aarig Bevilling paa 22,500 Kr. aarlig, jfr. Rigs- dagstid. 1925—26, Tillæg A., Sp. 1745—48 og Tillæg B., Sp. 1617—18 og 1621—22. (J. Nr. 31 f/25). Under 2. Juli 1926 valgte Konsistorium Professor Dr. med. J. C. Bock til Medlem af Studentergaardens Bestyrelse fra 1. Sept. 1926 i Stedet for Professor Dr. med. 6; cliir. Thorkild Rovsing. Under 3. Sept. 1926 valgte Bestyrelsen Professor Bock til sin Formand. (J. Nr. 23 d/26). Under 10. Decbr. 1925 udnævnte Konsistorium Universitetsinspek- tør P. Fønss til Vice-Efor for Studentergaarden fra 1. Sept. s. A. at regne. (J. Nr. 31 i/25). Under 12. Decbr. 1925 meddelte Konsistorium Martin Jensen fast Ansættelse som Portner ved Studentergaarden og Knud Jensen fast Anstettelse som Fyrbøder ved Studentergaarden. (J. Nr. 31 h/25).