B.
Den polytekniske Læreanstalt.
1. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplanen samt
almindelige Afgørelser vedrørende Lærerstillingerne m. m.
a. Ændring i Undervisnings- og Eksamensplanen for Faget Opvarmning
og Ventilation.
I Beretningsaaret vedtog Lærerraadet en ny Undervisningsplan
for Faget Opvarmning og Ventilation. I Følge denne skulde Maskin-
ingeniørstuderende kunne vælge Eksamensprojekt i nævnte Fag. I
Forbindelse hermed udarbejdedes Forslag til Ændringer i Eksamens-
planen. Da den kgl. Approbation af disse Ændringer endnu ikke fore-
laa ved Beretningsaarets Udløb, vil en nærmere Omtale af den nye
Ordning først blive meddelt i Aarbogen for det følgende Aar.
b. Omdannelse af Docenturet i Maskinlære til et Professorat.
1 Skrivelse af 11. Maj 1924 anmodede Docent i Maskinlære,
A. R. Holm om at hans Stilling maatte blive omdannet til et Profes-
sorat. Han udtalte følgende i Skrivelsen:
»Til Begrundelse herfor skal jeg fremføre, at der allerede i 1917,
da jeg ved Professor Borchs Afgang modtog Stillingen som Docent,
fra Udvalget vedrørende Undervisnings- og Eksamensarbejdet i
Maskinlære forelaa en Betænkning (af 5. Maj 1917), hvori bl. a.
udtales:*)
»Udvalget er af den Formening, at Stillingen, saa fremt Ordnin-
gen viser sig tilfredsstillende, bør søges omdannet til et Professorat,
saaledes at der bliver 4 Professorater i Maskinlære, som allerede fore-
slaaet i Udvalgets Betænkning af Nov. 1916.«
*) Se Univ. Aarbog for 1915—20, V, S. 173.
181
Hertil skal jeg føje følgende Bemærkninger: Ved den i 1917 fore-
slaaede Ordning var under Docentstillingen henlagt følgende Under-
visning: Maskinelementer for Maskin- og Elektroingeniører, Hejse-
og Løftemaskineri for Maskiningeniører, og Maskinelementer samt
Hejse- og Løftemaskineri i det særlige Kursus for Bygningsingeniører.
Efter min Ansættelse som Docent viste det sig dog, at en Ændring
af ovennævnte Program var ønskelig. Ved den endelige Udformning
af den nye Ordning viste det sig nemlig at være hensigtsmæssigt at
udskille Bygningsingeniørernes Undervisning i »Kraft- og Arbejds-
maskiner« fra den tilsvarende Undervisning for Fabrikingeniører, og
efter Anmodning fra et Udvalg, hvori Professor Bache var Formand,
gik jeg ind paa at overtage den før nævnte Undervisning for Byg-
ningsingeniørerne. Da jeg herved naturligt maatte overtage ogsaa
Konstruktionsøvelserne i Maskinisere, var den fremkomne Forøgelse i
mit Arbejde ikke uvæsentlig.
En anden, om end ikke saa stor, Arbejdsforøgelse fik jeg, da jeg
fra Læreanstalten modtog Meddelelse om, at Hvervet som Censor ved
1. Dels Tegneundervisning blev mig overdraget; et Hverv, som paa
Orund af min kgl. Docent-Udnævnelse er ulønnet.
Mit Arbejde paa Læreanstalten omfatter saaledes følgende Fore-
læsninger og Øvelser, for hvilke jeg alene har Ansvaret og Ledelsen,
nemlig:
For Maskingeniører og Elektroingeniører: i 5. Halvaar: Forelæsnin-
ger om Maskindeles Konstruktion og Beregning; — i 6. Halvaar:
Maskiner til Løftning og Flytning af Byrder; — Øvelser i Ma-
skinkonstruktion, for Elektroingeniører i 5. og 6. Halvaar og for
Maskiningeniører i 6. Halvaar, indtil 15. Juni.
For Bygningsingeniører: i 7. Halvaar: Forelæsninger om Kraft- og
Arbejdsmaskiner (d. v. s. Vandmotorer, Vindmotorer, Dampma-
skiner, Pumper, o. s. v.); — i 5. Halvaar: Hejse- og Løftema-
skineri samt Entreprenørmaskineri, og Maskindeles Konstruktion
og Beregning; — i 5. Halvaars Januar Maaned: Øvelser i Ma-
skinkonstruktion.
For /. Dels Undervisningen: i Juni: Censur af de i Løbet af 2—3 Aars
Kursus udførte Tegnearbejder fra ca. 200—250 Elever.
Hertil kommer Afholdelsen af Eksamen i Maskinlære i Januar og Maj,
samt dertil svarende Gennemgang af Kursusarbejder i Maskinlære i
December og April.
Til det her fremførte skal yderligere føjes, at jeg ifjor har paabe-
gyndt Manuskript til og iaar og de følgende Aar maa søge fuldført
Udarbejdelsen af Lærebøger indenfor samtlige ovennævnte Grupper
af Maskinlære, hvilket Arbejde ikke kan gøres tilfredsstillende, med
mindre jeg, saavel ved Fabriksbesøg som ved Studier i den hastigt
182
voksende Literatur søger opnaaet og uddybet Kendskab til de nyeste
og bedste Konstruktioner indenfor Maskintekniken. Af Betydning i
saa Henseende vil det ogsaa være, om jeg bliver saaledes stillet, at
jeg i væsentlig større Udstrækning end hidtil kan tillade mig at
anskaffe mig Dele af den nyere Literatur.
Samfundsmæssigt set vil det sandsynligvis være god Økonomi
at holde den danske Ingeniøruddannelse paa et højt og hæderligt
Standpunkt. Industriens og Maskinteknikens hurtige Udvikling her i
Landet i de senere Aar gør den bedst mulige Uddannelse paakrævet.
Men den stærke Udvikling af Tekniken, som baade forøger Elev-
antallet og nødvendiggør Behandlingen af nye Teorier og Konstruk-
tioner, gør det paa den anden Side forklarligt, at jeg ikke i Længden
kan føle mig tilfredsstillet ved at fortsætte som Docent.
Jeg tillader mig derfor at bede Direktøren for Den polytekniske
Læreanstalt at tage de i denne Skrivelse fremsatte Tanker under
velvillig Overvejelse.«
Det staaende Udvalg for Maskiningeniørernes Undervisning anbe-
falede paa det bedste Sagen til Lærerraadet, der i sit Møde den 24.
September 1925 enstemmig vedtog at søge Docenturet omdannet til
et Professorat.
I Skrivelse af 31. Oktober s. A. til Ministeriet stillede Læreanstalten
Forslag i Overensstemmelse hermed. Der henvistes til, at det ved de i
Aarene 1916—17 førte Forhandlinger gentagne Gange blev fremhævet,
at Docentstillingen i Maskinlære var saa omfattende, at den, hvis den
vedtagne Ordning af Undervisningen var tilfredsstillende, burde søges
omdannet til et Professorat, og efter at have nævnt det Arbejde, der
paahvilede Docenten, udtalte Læreanstalten, at Arbejdet var saa stort,
at det i Forbindelse med Tilrettelægningen at Forelæsningerne og
Arbejdet med at følge med i Fagets Udvikling lagde Beslag paa
Docentens hele Arbejdsevne, hvorfor det i høj Grad vilde være rime-
ligt og retfærdigt, at Docenturet omdannedes til et Professorat, saa
meget mere som det vilde være af største Betydning, at Undervis-
ningen var fuldt ud tidssvarende, da den danske Maskinindustri for at
kunne hævde sig overfor Udlandet maatte kunne raade over fortrinligt
uddannede Ingeniører. Den nuværende Indehaver af Stillingen, Docent
A. R. Holm, havde med meget stor Interesse og Dygtighed varetaget
sin Virksomhed, og det vilde være meget beklageligt, om Docent Holm
paa Grund af Stillingens utilfredsstillende Karakter forlod Lærean-
stalten.
Forslaget gennemførtes paa Normeringsloven for 1926—27; jfr.
Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A, Sp. 4737—38.
Under 2. Juli 1926 blev der ved kgl. Resolution meddelt Docent
A. R. Holm Udnævnelse til Professor i Maskinlære ved Læreanstalten
fra den 1. April s. A. at regne.