190
— Polyteknikerraadets Forretningsudvalg bestod for 1925—26 af
følgende polytekniske Studerende: Q. Haarh, Formand, F. Garde,
Næstformand, B. R. Jacobsen, Sekretær, og A. Andreasen, Kasserer.
Under 19. Juni 1926 meddelte Polyteknikerraadet, at stud. polyt. G.
Haarh paa Grund af Eksamensarbejde havde ønsket at trække sig
tilbage som Formand for Raadet. 1 hans Sted havde Raadet valgt
stud. polyt. F. Garde til Formand.
III. Laboratorier, Samlinger m. m.
Midlertidig Nedsættelse af Laboratoriernes og
Samlingernes Annua.
Paa Finansloven for 1925—26 blev der paa Den polytekniske
Læreanstalts Udgiftsposter b. 1. — b. 22. opført et Beløb af ialt
352,345 Kr., hvilket Beløb imidlertid i Henhold til Bemærkning paa
Finansloven vilde være at nedsætte med en samlet Sum af 27,000 Kr.
at fordele paa Underkonti 1—15 og 17—22. Med Ministeriets Approba-
tion blev Nedsættelsen fordelt paa samme Maade som i Finansaaret
1924—25; se Univ. Aarbog for 1923—24, Side 181—82.
Paa Finansloven for 1926—27 blev de ovennævnte Udgiftsposter
opført med et Beløb af 430,801 Kr., der i Henhold til Bemærkning paa
Finansloven vilde være at nedsætte med en samlet Sum af 62,000 Kr.,
der med Ministeriets Approbation blev fordelt paa de enkelte Udgifts-
poster paa følgende Maade:
b. 1. Det kemiske Laboratorium, a. Til Raadighed for Fabrik-
ingeniører m. fl., ordentlig: 29,200 Kr. nedsattes til 23,400 Kr. og over-
ordentlig: 2976 Kr. nedsattes til 2701 Kr. b. Til Raadighed ved Under-
visningen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører, 6500 Kr., ned-
sattes til 5200 Kr.
b. 2. a. Det teknisk-kemiske Laboratoriums Afdeling for almen-
teknisk Kemi, 14,000 Kr., nedsattes til 11,200 Kr. b. Det teknisk-kemiske
Laboratoriums Afdeling for Mørtel, Glas og Keramik, 14,550 Kr., ned-
sattes til 12,700 Kr.
b. 3. Det fysisk-kemiske Laboratorium, ordentlig: 10,000 Kr., ned-
sattes til 8000 Kr. og overordentlig: 10,000 Kr. nedsattes til 9000 Kr.
b. 4. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium, 8000 Kr., nedsattes til
6400 Kr.
b. 5. a. Instrumentsamlingens Vedligeholdelse og Forøgelse, 12,000
Kr., hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes til 9600 Kr., hvoraf
2600 Kr. til Nyanskaffelser, b. Det fysiske Laboratorium, 15,000 Kr.,
hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes til 12,000 Kr., hvoraf 3000
Kr. til Nyanskaffelser.
b. 6. Det elektrotekniske Laboratorium, 15,000 Kr., hvoraf 5000
Kr. til Nyanskaffelser, nedsattes til 12,000 Kr., hvoraf 3000 Kr. til Ny-
anskaffelser.
191
b. 7. Maskinlaboratoriet, 15,000 Kr., hvoraf 5000 Kr. til Nyanskaf-
felser, nedsattes til 12,000 Kr., hvoraf 3000 Kr. til Nyanskaffelser,
b. 8. Den teknologiske Samling, 8000 Kr., nedsattes til 7000 Kr.
b. 9. Undervisningen i Materialisere: 22,500 Kr., nedsattes til
20,100 Kr.
b. 11. Biblioteket, 7200 Kr. nedsattes til 6200 Kr.
b. 12. Ekskursioner 10,900 Kr. nedsattes til 9000 Kr.
b. 13. Landmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelser og Ved-
ligeholdelse og Transport, 22,500 Kr., nedsattes til 18,000 Kr.
b. 14. a. Anskaffelse af Modeller og Tegninger, til Brug ved Un-
dervisningen i Opvarmnings- og Ventilationsanlæg, ordentlig: 1500 Kr.,
nedsattes til 1200 Kr. og overordentlig: 1200 Kr. nedsattes til 1100 Kr.
b. Anskaffelse af Modeller og Tegninger til Brug ved andre Forelæs-
ninger 1800 Kr. nedsattes til 1500 Kr.
b. 15. Til Raadighed ved Undervisningen i Mikroskopi og Ren-
dyrkning af Qæringsorganismer, 1225 Kr., nedsattes til 1000 Kr.
b. 17. Laboratoriet for Telegrafi og Telefoni med den dertil
hørende Samling, 11,000 Kr., nedsattes til 8800 Kr.
b. 18. Det fotokemisk-fotografiske Laboratorium, 6600 Kr., ned-
sattes til 5900 Kr.
b. 21. Laboratoriet for Bygningsstatik. 17,100 Kr. nedsattes til
11,600 Kr.
b. 19. Det teknologiske Laboratorium, ordentligt: 25,000 Kr., ned-
sattes til 20,000 Kr., og overordentlig: 84,500 Kr. nedsattes til 76,050 Kr.
b. 22. Den elektrotekniske Samling, 2000 Kr., nedsattes til 1600 Kr.
a. Det kemiske Laboratorium.
Undervisningen for Fabrikingeniører m. fl.
Overordentlig Bevilling. Paa Finansloven for 1926—27 blev der
given en overordentlig Bevilling paa 2701 Kr. dels til Fornyelse af
nogle Bordplader i Laboratoriet, der var saa medtagne, at de kun
kunde anvendes en kort Tid endnu, og hvoraf en enkelt var ført med
ud fra Laboratoriet i Studiestræde, dels til Fornyelse af nogle Sten-
borde, et Tørreskab m. m., som havde været i daglig, stærkt Brug
siden Laboratoriets Indretning og nu ikke længere var anvendelige.
Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1755—56.
Om Skifte i Assistentstillingerne, se Side 183.
b. Det teknisk-kemiske Laboratorium.
1. Afdelingen for alme n-teknisk Kemi.
Omdannelse af Stillingen som faglig uddannet Betjent til en Labo-
rutoriemesterstilling. 1 Skrivelse af 31. Oktober 1925 foreslog Lære-
anstalten Stillingen som mekanisk uddannet Betjent ved det teknisk-
192
Den polytekniske Læreanstalt 1925—26.
kemiske Laboratoriums Afdeling for almen-teknisk Kemi omdannet til
en Laboratoriemesterstilling.
Da Tjenestemandsloven af September 1919 blev gennemført, var
dette Værksted endnu under Oprettelse, men det var efterhaanden paa
Grund af det store og omfattende Arbejde, der udførtes i Laboratoriet,
blevet et af de største Værksteder paa Læreanstalten, og den paagæl-
dende faguddannede Betjent inaatte derfor fuldt ud udføre samme
Arbejder som Læreanstaltens øvrige Laboratoriemestre, og der paa-
hvilede ham samme Ansvar som disse.
Forslaget gennemførtes paa Normeringsloven for 1926—27, jfr.
Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg B., Sp. 2267—68, og under 18.
Juni 1926 meddelte Ministeriet Indehaveren af ovennævnte Stilling for
en faglig uddannet Betjent Erik Just Ansættelse som Laboratorie-
mester ved det teknisk-kemiske Laboratoriums Afdeling for almen-
teknisk Kemi.
I samme Skrivelse foreslog Læreanstalten Stillingen som Betjent
ved det teknisk-kemiske Laboratoriums Afdeling for almen-teknisk
Kemi omdannet til en 1. Betjentstilling. Dette Forslag nød ikke Fremme.
Overordentlig Bevilling. I Anledning af, at der fra Amtsvejinspek-
tørforeningen i Danmark skete Henvendelse til Bestyreren af Lære-
anstaltens Laboratorium for almen-teknisk Kemi, Professor P. E.
Raaschou om Afholdelse paa nævnte Laboratorium af et Kursus om-
fattende Redegørelse for Arten af de organiske Bindemidler til Veje,
deres Forekomst, Fremstilling og vigtigste fysiske og kemiske Egen-
skaber samt en Gennemgang i Laboratoriet af de vigtigste Prøve-
metoder for Stof af denne Art, Omraader, paa hvilke de udøvende
Praktikere savnede den nødvendige Indsigt for at kunne kontrollere
Materialier og Arbejder under Udøvelsen, ansøgte Léereanstalten i
Skrivelse af 22. Januar 1926 Ministeriet for offentlige Arbejder gennem
Undervisningsministeriet om et Tilskud paa 2500 Kr. af det Beløb, der
var stillet til Raadighed for Ministeriet til Forsøg med Vejmaterialier,
til Indkøb af flere af de til Kursusets Gennemførelse nødvendige
Prøveapparater.
Under 25. Maj s. A. bevilgede det nævnte Ministerium det
ansøgte Tilskud, der blev stillet til Raadighed for Bestyreren af det
teknisk-kemiske Laboratorium for almen-teknisk Kemi.
2. Afdelingen for Mørtel, Glas og Keramik.
Forhøjelse af Laboratoriets Annuum. I Skrivelse af 2. Juni 1925
anmodede Laboratoriets Bestyrer, Professor Carl Jacobsen om en
Forhøjelse af Laboratoriets Annuum fra 14,000 Kr. til 16,000 Kr. Han
henviste til, at Huslejen m. m. af de Lokaler, som Laboratoriet benyt-
tede i Malmøgade Nr. 5 og 7 i det forløbne Aar var steget med 550 Kr.
og, at Laboratoriets Annuum i det hele ikke var tilstrækkelig til de
nodvendige Indkøb. Paa Finansloven for 1926—27 blev Annuet forøget
Laboratorier, Samlinger m. m.	193
med 550 Kr. til Dækning af den nævnte Forøgelse i Huslejen, men ved
den foretagne Nedsættelse af Finanslovens Bevillinger blev Annuet
fastsat til 12,700 Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp.
1755—56.
c. Det fysisk-keiniske Laboratorium.
Bevilling til Laboratoriets Udvidelse. Da der viste sig Mulighed
for at kunne overføre en Del af Læreanstaltens Modelsamling til et
ledigt Lokale ved Sølvgadens Kaserne, hvorved der paa Læreanstalten
vilde vindes Plads til en højst nødvendig Udvidelse af fysisk-kemisk
Laboratorium, gentog Læreanstalten et allerede i flere Aar stillet For-
slag om en ekstraordinær Bevilling til Udvidelse af det fysisk-kemiske
Laboratorium. Forslaget var fremkommet ved de yderst vanskelige Vil-
kaar, hvorunder nævnte Laboratorium arbejdede. Laboratoriets Budget
var for ringe, og det manglede Plads. Der var i det hele taget et iøjne-
faldende Misforhold til Stede mellem de Vilkaar, hvorunder der arbej-
dedes i Laboratoriet og den Betydning, som den fysiske Kemi havde
som Videnskab og som Undervisningsfag. Det fysisk-kemiske Labora-
torium var det eneste Sted i Danmark, hvor der gaves en videnskabelig
Undervisning i fysisk Kemi, ligesom det var Landets eneste officielle
Hjemsted for fysisk-kemisk Forskning. De fremragende fysisk-kemiske
Arbejder, som var blevne udførte i Laboratoriet, havde medført, at
fremmede Videnskabsmænd søgte dertil for at arbejde der, men med
det nuværende Budget lagdes der alvorlige Hindringer i Vejen for
Laboratoriets Virksomhed som videnskabeligt Institut.
Ved en Udflytning af Ingeniørmodelsamlingen fra Læreanstaltens
nuværende Bygninger vilde der kunne skaffes Plads til en Udvidelse
af det fysisk-kemiske Laboratorium.
Paa Finansloven for 1926—27 foresloges der bevilget 10,000 Kr.
som 1. Del af en 3-aarig Bevilling paa ialt 31,300 Kr. til Udvidelse af
Laboratoriet. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1755
—58. Ved den foretagne Nedsættelse af Bevillingerne paa Finansloven
blev 1. Del af Bevillingen nedsat til 9000 Kr.
— Medhjælp i Laboratoriet. 1 Anledning af, at Laboratoriets Be-
styrer, Professor, Dr. phil. J. N. Brønsted i Skrivelse af 14. November
1925 anmodede om at maatte anvende 600 Kr. aarlig af det fysisk-
kemiske Laboratoriums Budget til Udgift ved Maskinafskrivning, Kor-
respondance og andet kontormæssigt Arbejde, hvorom Læreanstalten
tilskrev Ministeriet under 18. s. M., meddelte dette i Skrivelse af 2.
Januar 1926, at det intet fandt at erindre mod det ansøgte, men at
man — da Annuet ikke gerne maatte anvendes til Afholdelse af faste
Honorarer — maatte finde det rettest, saafremt Medhjælpen ikke kun
krævedes midlertidigt, at et Beløb af 600 Kr. fremtidig overførtes fra
Laboratoriets Annuum til Læreanstaltens Medhjælpssum.
Universitetets Aarbog.	25
194
d. Det bioteknisk-kemiske Laboratorium.
Vikarhjælp. Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26 bevilgedes
der 1776 Kr. 25 Øre til Vikarhjælp ved Laboratoriet i Anledning af den
Assistent ved Laboratoriet, Fru Orla-Jensen givne Tilladelse til nedsat
Arbejdstid; jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 5667—68
e. Det fysiske Institut.
1. Den fysiske Samling.
Forhøjelse af Honoraret for Medhjælperen ved Samlingen. I Skri-
velse af 31. Oktober 1925 anmodede Læreanstalten Ministeriet om at
søge udvirket, at Stillingen som Medhjælper ved den fysiske Samling
ændredes til en fast ansat, ikke videnskabelig uddannet Assistent med
den for lignende Stillinger ved Universitetet fastsatte Løn.
Medhjælperens Arbejde var mangeartet og bestod i Pasning af
Samlingens Bibliotek og Regnskab, Besørgelse af Korrespondancen
(derunder Udsendelsen af fysiske Tidsskrifter til Gymnasielærere
o. a.), Renskrivning, Korrekturlæsning, Beregnerarbejde m. m. Arbej-
det var siden 1912 bleven besørget af den nuværende Medhjælper, som
for Tiden lønnedes med et aarligt Honorar af 2000 Kr. + midlertidigt
Tillæg.
Forslaget blev ikke fremmet paa Normeringsloven, men paa
Finansloven for 1926—27 forhøjedes Medhjælperens Honorar med
500 Kr. til 2500 Kr. + midlertidigt Tillæg. Jfr. Rigsdagstidende for
1925—26, Tillæg B., Sp. 1753—56.
2. Det fysiske Laboratorium.
Beretning om Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i Finans-
aaret 1925—26. Undersøgelse af 6 højgradede Termometre, 228 Læge-
termometre, hvoraf 18 maatte kasseres, 1 Normaltermometer, 2 Tunge-
termometre, 4 andre Termometre, 5 Audionlamper, 1 Manometer og
12 Lommelampebatterier samt Bestemmelse af Størkningspunkt for
en Legering.
f. Det elektrotekniske Laboratorium.
Arbejder udførte for Statsprøveanstalten i Finansaaret 1925—26.
Undersøgelse af 11 Elektricitetsmaalere, 16 alm. Strømtransforma-
torer, 2 Strømtransformatorer for 3000 Amp., 7 alm. eenfasede og 3
alm. trefasede Spændingstransformatorer, 1 Spændingstransformator
for 30,000 Volt, 5 Amperemetre, 5 Westonshunter, deraf 2 Stk. til 3000
Amp., 5 Voltmetre, 3 alm. Wattmetre, 2 trefasede Kilowattmetre, 6
Elektromotorer, 1 Støvsuger, 1 Tachometer, 41 Glødelamper med 49
Fotometreringer, 16 Kondensatorer, 1 Hojspændingsprøve med elektri-
ske Ledninger, 2 Højspændingsprøver med Gummi, 1 Højspændings-
prøve med Transformatorolie, 1 Isolationsmaaling af Isolationsmate-
riale, 10 Gittermodstande, 1 Varmeapparat og 2 Strygejern.
195
g. Maskinlaboratoriet.
Arbejder, udførte for Statsprøveanstalten i Finansaaret 1925—26:
Justering af 5 Stk. Indikatorfjedre.
h. Den teknologiske Samling.
I Beretningsaaret har Genstande, Lysbilleder og Films fra Samlin-
gen været fremvist 205 Gange for ca. 5642 Personer, deriblandt Per-
soner fra følgende Institutioner: Odense tekniske Skole, Den Suhrske
Husmoderskole, Handelshøjskolen, Frederiksberg tekniske Skole,
Skræddermesterforeningen af 1920, Teknisk Selskabs Skole, Frede-
riksberg Skolevæsen, Udstillingen for Fællesorganisation af Parcel-
ejere, Kursus for Lærere ved tekniske Undervisningsvirksomheder,
Tømrerlavet, Holte tekniske Skole, Gentofte tekniske Skole, Lærlinge-
hjemmets Minde, Solbjergvejens Kommuneskoles Elevforening, Dansk
Pharmaceutforening, Studerende fra hollandske Universiteter under
Ledelse af Professor Dr. D. van Os, og Bogbinderlavet.
i. Materialprøvelaboratoriet.
Af det paa Finansloven for 1925—26 genbevilgede Beløb 57,120
Kr. til Indretning af et Materialprøvelaboratorium i Staldbygningen
ved Sølvgadens Kaserne, blev kun 29,860 Kr. 19 Øre anvendt i det
nævnte Finansaar.
j. Tegne- og Konstruktionsovelserne.
Omdannelse uf en Assistentstilling ved Tegnestuen til en fast
videnskabelig Assistentstilling. I Skrivelse af 29. September 1925 anmo-
dede Professor i Tegning, J. Gunner om, at der i Stedet for den ene
faste Assistentstilling ved Tegnestuen maatte blive oprettet en Amanu-
ensisstilling, og at der tillagdes den anden faste Assistent lignende
Løn som de faste, videnskabeligt uddannede Assistenter. For-
slaget optoges paa Læreanstaltens Forslag til Normeringsloven for
1926—27 og motiveredes i Overensstemmelse med det af Professor
Gunner fremsatte med følgende:
»Ved Tjenestemandsloven af 1919 blev to af Assistentstillingerne
ved Tegnestuen gjort faste med en Grundløn af 2220 Kr. stigende til
3420 Kr. Forholdene har efterhaanden ført med sig, at den ældste af
disse faste Assistenter har faaet sit Arbejdsomraade betydelig udvidet,
hvorved Tjenestetiden er blevet forlænget. Saaledes paahviler det ham
at holde Foredrag for Fabrikingeniører om Geometriens Teori, for at
de enkelte Studerende med Udbytte kan deltage i Tegneundervisnin-
gen. Tilsynet med de til Undervisningen i Tegning hørende Samlinger
af Instrumenter, Tegnemateriel og Bøger paahviler ligeledes den
nævnte Assistent. Disse Samlinger er i de senere Aar blevet betydeligt
196	Den polytekniske Læreanstalt 1925—26.
udvidede. Assistenten fører desuden det daglig Tilsyn med Tegne-
stuens Inventar og træder i Stedet for Professoren som Leder af Tegne-
stuen paa Tider, hvor denne ikke kan være til Stede. Hans Stilling maa
nærmest sidestilles med en Amanuensisstilling ved andre videnskabe-
lige Institutter, og man foreslaar den derfor omdannet til en saadan
Stilling med en Grundløn af 3480 Kr. stigende til 5280 Kr.
Den anden faste Tegneassistent falder ind under Rammen for de
fast ansatte videnskabelige Assistenter, der for Tiden søger at faa
deres Stilling forbedret. Hvis en saadan Forbedring gennemføres, vil
det være uretfærdigt ikke at tillægge den nævnte Tegneassistent et
Tillæg i Løn svarende til det, der opnaas for de faste videnskabelige
Assistenter.«
Paa Normeringsloven blev Forslaget ændret til, at den førstnævnte
Stilling, som beklædes af Assistent H. Heslet, omdannedes til en fast
videnskabelig Assistentstilling, medens den anden forblev uforandret;
jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 4738.
— Oprettelse af en ny Assistentstilling i elektrotekniske Kon-
struktioner. Da Udviklingen i to af Elektroingeniørernes Hovedfag:
Elektriske Maskiner og Elektriske Anlæg skete saa hurtig, at det var
vanskeligt — for ikke at sige umuligt — for en enkelt Assistent fuldt ud
at følge med paa disse Omraader, hvortil kom, at Antallet af Elektro-
ingeniørstuderende, som tog 1. Del af Eksamen, og som skulde deltage
i Undervisningen i de nævnte elektrotekniske Fag var blevet 3 Gange
saa stort, som det var for nogle faa Aar Siden, blev der paa Finans-
loven for 1926—27 givet Bevilling til Ansættelse af en ny Assistent i
elektrotekniske Konstruktioner. Honoraret fastsættes til 3000 Kr. aarlig
+ midlertidigt Tillæg; jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A.,
Sp. 1751—52.
Om Stillingens Besættelse, se Side 183.
k. Biblioteket.
Forhøjelse af Bibliotekarens Honorar. I en Række af Aar har
Læreanstalten stillet Forslag om Ordningen af Personaleforholdet ved
dens Bibliotek. Da Ministeriet ikke fandt Øjeblikket egnet til en saa-
dan Ordning, stillede det Forslag paa Finansloven for 1926—27 om en
Forhøjelse af Bibliotekarens Honorar med 1200 Kr., nemlig fra 2400
Kr. til 3600 Kr. + midlertidigt Tillæg. Forslaget vedtoges; jfr. Rigs-
dagstidende for 1925—26, Tillæg B., Sp. 1755—58.
1. Ekskursioner.
A/S Nordisk Brown Boveri, København, stillede i Forbindelse med
A. G. Brown, Boveri <5c Cie, Baden, Schweiz, under 5. Maj 1926 2000
schw. Frank til Læreanstaltens Raadighed for derved at muliggøre
en Studierejse til Schweiz af Elektroingeniørstuderende.
Laboratorier, Samlinger m. m.
m. Undervisningen i Opvarmning og Ventilation.
Paa Finansloven for 1926—27 genbevilgedes et overordentligt
Beløb paa 475 Kr. til Assistance ved Øvelserne i Opvarmningsteknik,
idet det forventedes, at Antallet af Studerende ved Undervisningen i
nævnte Fag i Foraarshalvaaret 1926 vilde blive ligesaa stort som i
Foraarshalvaaret 1925. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A.,
Sp. 1751—54.
—	Ved Skrivelse af 13. April 1926 bifaldt Ministeriet, at Udgifts-
post a. 6. — Betaling for Gennemsyn af Kursusarbejder — maatte
overskrides med 199 Kr. for Finansaaret 1925—26. Overskridelsen hid-
rørte fra, at Antallet af Maskiningeniører, der indstillede sig til 2. Del
af Eksamen, havde været større end tidligere.
—	Kontoen til Anskaffelse af Modeller, Apparater og store Teg-
ninger b. 14. a. blev paa Finansloven for 1926—27 foreslaaet forhøjet
med 700 Kr. til 1500 Kr. Forhøjelsen fremkom efter Anmodning af
Læreren i Opvarmning og Ventilation, Lektor C. F. Becker, der raade-
de over et Laboratorium, hvori varmetekniske Spørgsmaal kunde
behandles forsøgsmæssigt. Lektor Becker havde saaledes i de forløbne
Aar været beskæftiget med Spørgsmaal om økonomisk Varmeforsy-
ning i Bygningskomplekser og havde i denne Forbindelse anstillet en
Række Forsøg over rationel Opvarmning i eenstrengede Dampanlæg,
hvis Resultater tegnede til at faa stor økonomisk Betydning. Den
aarlige Bevilling til Laboratoriet havde hidtil kun været 800 Kr. Med
et saa ringe Beløb var det selvfølgeligt umuligt at gennemføre en For-
søgsvirksomhed af nogen Betydning. Behandlingen af opvarmnings-
tekniske Spørgsmaal havde ikke alene Betydning for Læreanstaltens
Undervisning, men ogsaa for Samfundsøkonomien. Jfr. Rigsdagstiden-
de for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1759—60. Bevillingen nedsattes med
20 pCt.
- Paa samme Konto bevilgedes der et overordentlig Beløb paa
1100 Kr. til Undersøgelse af nye Ovntyper. Der var i de senere Aar
fremkommet en Række nye, meget anvendte Ovntyper, hvis varme-
tekniske Forhold ikke var tilstrækkelig belyst. Udgiften vilde ikke
kunde afholdes af Laboratoriets Bevilling. Jfr. Rigsdagstidende for
1925—26, Tillæg A., Sp. 1759—60.
n. Undervisningen i Vandbygningsfagene.
Anskaffelse af et Vandmaalingsinstrument. For at give de Stude-
rende Lejlighed til ved Undervisningen i kultur-teknisk Vandbygning
selv at udføre Vandføringsmaalinger, idet et nøje Kendskab til Vand-
løbenes Vandføring og Variationer i denne var nødvendig for at kunne
foretage Projektering af Vandløbsreguleringer, Vandingsanlæg, Vand-
kraftanlæg og lign., søgte Læreanstalten og fik en Bevilling paa 1125
Kr. paa Finansloven for 1926—27 til Anskaffelse af et Vandmaalings-
instrument; jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp. 1757—60.
198
Den polytekniske Læreanstalt 1925—26.
o. Det teknologiske Laboratorium.
Laboratoriets Driftsbudget. Ved Skrivelse af 15. August 1925
billigede Ministeriet, at der af det til Driften af et teknologisk Labora-
torium bevilgede Beløb maatte anvendes 985 Kr. 25 Øre til Flytning
af Maskiner, tilhørende Laboratoriet. — Under 13. Februar 1926 og
1. Juli s. A. gav Ministeriet Tilladelse til, at der af samme Bevilling
maatte anvendes henholdsvis 1515 Kr. og 2372 Kr. 40 Øre til Dækning
af Udgifter ved Opbevaring og Vedligeholdelse af Laboratoriets Inven-
tar og Maskiner i forskellige private Magasiner. — Ved Skrivelse af
4. Marts 1926 tillod Ministeriet, at der af det til det teknologiske Labo-
ratoriums Drift bevilgede Beløb maatte anvendes 1000 Kr. til Assi-
stance for Laboratoriebestyreren ved Udarbejdelsen af Detailplaner til
Laboratoriets Montering. — Ved Skrivelse af 22. s. M. billigede Mini-
steriet, at der maatte anvendes 1700 Kr. af Laboratoriets Driftsbudget
til Dækning af den ved den forhøjede Betaling til Fagskolen for min-
dre industridrivende forventede Merudgift for den i Fagskolens Lokaler
stedfundne Undervisning af polytekniske Studerende.
— Genbevilling af Restbeløb til Indretning af det teknologiske
Laboratorium. Af det paa Finansloven for 1920—21 og 1921—22 samt
Tillægsbevillingsloven for 1920—21 til Opførelse og Indretning af et
teknologisk Laboratorium bevilgede Beløb paa 155,000 Kr., hvoraf
90,000 Kr. til Maskiner, Inventar m. m., var der i Finansaaret 1925—26
endnu 84,500 Kr., hvoraf 19,500 til Maskiner, Inventar m. m., uanvendt
tilbage. Da det var meget ønskeligt, at Laboratoriet snarest muligt
blev sat i Qang, blev det nævnte Beløb 84,500 Kr. foreslaaet genbe-
vilget paa Finansloven for 1926—27. Jfr. Rigsdagstidende for 1924—25.
Tillæg B., Sp. 1189—94, og for 1925—26, Tillæg A, Sp. 1761—62.
Bevillingen nedsattes til 76,050 Kr.
p. Laboratoriet for Bygningsstatik.
Genbevilling af Beløb til Laboratoriets Indretning. Paa Tillægs-
bevillingsloven for Finansaaret 1924—25 blev der genbevilget et Beløb
af 57,250 Kr. 71 Øre, som ved Afslutningen af Finansaaret 1923—24
var til Rest af en tidligere given Bevilling til Indretning af et Labora-
torium for Bygningsstatik. Beløbet var fordelt med 40,000 Kr. til
Istandsætning af en Del af den gamle Staldbygning paa Sølvgadens
Kasernes Grund til Anvendelse for Laboratoriet og 17,250 Kr. 71 Øre
til dets Indretning og til Montering af Maskiner, som tidligere var
indkøbte, samt til supplerende Anskaffelser af Maskiner m. v. til Labo-
ratoriet.
Det lykkedes imidlertid ikke at faa den omtalte Staldbygning til
Raadighed inden nævnte Finansaars Udløb, og Bevillingen kom derfor
ikke til Anvendelse i Beretningsaaret.
Laboratorier, Samlinger m. m.	199
I Skrivelse af 4. November 1925 anmodede Læreanstalten derfor
om, at det maatte være den tilladt paa forventet Efterbevilling for
Finansaaret 1925—26 at anvende anførte Beløb af 57,250 Kr. 71 Øre til
Reparation m. v. af Staldbygningen og Indretning af Laboratoriet for
Bygningsstatik i en Del af denne Bygning.
Da det imidlertid viste sig, at det ikke vilde være muligt at fuld-
ende de paagældende Bygningsarbejder inden sidstnævnte Finansaars
Udgang, blev Beløbet optaget paa Finansloven for Finansaaret 1926
—27 ved dennes 3. Behandling i Folketinget i Stedet for som oprindelig
foreslaaet af Læreanstalten paa Tillægsbevillingsloven for Finans-
aaret 1925—26. Derved blev Beløbet paa Qrund af en almindelig Ned-
sættelse af Finanslovens Bevillinger formindsket med 10 pCt. til 51,525
Kr. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg B., Sp. 1759—60.
— Indretning af en Lejebolig for Professor, Dr. A. Ostenfeld. I Skri-
velse af 19. Februar 1926 tilskrev Læreanstalten Ministeriet om, at den
fra Professor, Dr. A. Ostenfeld havde modtaget Meddelelse om, at han
ved nærmere Overvejelse var kommet til det Resultat, at han paa Grund
af sinØjensvaghed ikke mente at turde paatage sig at indrette og bestyre
Laboratoriet for Bygningsstatik, med mindre der bødes ham saadanne
Arbejdsbetingelser, at der kunde være nogen Udsigt for ham til at
udrette noget i de Aar, han endnu havde tilbage. Disse Betingelser var,
at der ansattes en Assistent til udelukkende Tjeneste ved Laboratoriet,
og at der indrettedes en mindre Bolig for ham ved Laboratoriet, dette
sidste for at det kunde blive ham muligt at udnytte Tiden om Aftenen
til Laboratoriearbejde. Professor Ostenfeld tilføjede, at efter at han nu
havde ventet paa Laboratoriet i ni Aar til Trods for, at det efter gen-
tagne Forslag fra hans Side for længe siden kunde have været i Drift,
kunde han ikke anse sine Ønsker for ubeskedne.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om en Assistent maatte det i al
Almindelighed betragtes som givet, at et Laboratorium som dette ikke
kunde undvære en saadan Hjælp, men dette gjaldt i særlig Grad her,
hvor Bestyreren ikke havde sin fulde Synskraft, og det maatte derfor
betragtes som en Nødvendighed, at Professor Ostenfeld kom til helt
og holdent at raade over en Assistent. Indtil videre vilde man kunne
nøjes med en honorarlønnet Assistent med samme Løn som de andre
Assistenter i Bygningsstatik, nemlig 3600 Kr. + Dyrtidstillæg.
Med Hensyn til Boligen var Forholdet det, at Professoren paa
Grund af sin Øjensvaghed ikke kunde færdes paa Gaden om Aftenen
og derfor ikke vilde kunde udnytte Aftenerne til Laboratoriearbejde,
hvis han ikke fik Bolig i umiddelbar Forbindelse med Laboratoriet. Han
anmodede kun om en beskeden Lejebolig paa ca. 4 Værelser. Efter
hvad Arkitekten havde oplyst, var det muligt at indrette en saadan
Bolig i nogle Lokaler ovenover det Staldrum, som nu indrettedes til
selve Laboratoriet. Bekostningen herved skønnedes at ville blive ca.
10,000 Kr., en Udgift, der ikke vilde være spildt, selv om Professor
Ostenfeld ikke kom til at bo der i ret mange Aar, da Læreanstalten i
Den polytekniske Læreanstalt 1925—26.
højeste Grad manglede Lokaler og derfor vilde kunne benytte Værel-
serne i en eventuel Lejebolig som en Udvidelse af sine Undervisnings-
lokaler. Det bemærkedes, at Professor Ostenfeld var villig til at give
en efter Forholdene rimelig Leje af Boligen, f. Eks. 1200 Kr. aarlig, og
at Læreanstalten i længere Tid havde søgt at finde en Bolig for Profes-
sor Ostenfeld i Nærheden af Sølvgadens Kaserne, men uden Resultat.
Da Professor Ostenfeld i sin Tid havde udarbejdet Planerne for
Laboratoriet for Bygningsstatik, og da han i de sidste 10 Aar i stadigt
Haab om snart at komme til at indrette Laboratoriet havde syslet med
alle Enkelthederne Laboratoriet vedrørende, vilde det være et stort
Tab for Læreanstalten og for Faget, hvis han ikke fik Lejlighed til at
sætte Laboratoriet i Drift. Professor Ostenfeld var en af Verdens mest
fremragende Bygningstatikere, og det vilde af Hensyn til Læreanstal-
tens Prestige i Udlandet være af stor Betydning, om Professoren ved-
blev endnu i nogle Aar at være knyttet til Læreanstalten.
Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26 blev der indført følgende
Tekstanmærkning: »Af det under Den polytekniske Læreanstalts Ud-
giftspost b. 21. Laboratoriet for Bygningsstatik besparede Beløb kan
anvendes indtil 10,000 Kr. til Indretning af en Bolig for Professor
Ostenfeld paa Sølvgadens Kasernes Grund«, jfr. Rigsdagstidende for
1925—26, Tillæg B., Sp. 2449—52, medens Forslaget om Ansættelse
af en Assistent ikke blev fremmet.
q. Andre Forhold vedrorende Læreanstaltens Budget.
Under 3. Maj 1926 meddelte Ministeriet, at Lejesummen 1500 Kr.,
som' Læreanstaltens Forberedelseskursus til dens Adgangseksamen
hidtil havde betalt for Benyttelse af Lokaler, kunde nedsættes til 1350
Kr., efter at Tilskudet til Hjælpeforeningen for polytekniske Eksami-
nander paa Finansloven for 1926—27 var blevet nedsat med et lig-
nende Beløb.
—	Under 16. September 1925 bifaldt Ministeriet, at der afholdtes
et Beløb af 1596 Kr. af Læreanstaltens Udgiftspost a. 4. Vikarudgifter,
til Antagelse af løs Medhjælp under Gaardbetjent J. C. Larsens Syg-
dom i Tiden fra Januar—August s. A.
—	Ved Skrivelse af 21. November 1925 billigede Ministeriet, at
der paa Udgiftspost A. 4., Vikarudgifter, afholdtes en Udgift paa 140
Kr. til Vikarhjælp i P/2 Maaned under Bibliotekmedhjælperens Syg-
dom.
—	Under 29. Maj 1926 bifaldt Ministeriet følgende Nedsættelse af
det paa Léureanstaltens Udgiftspost c. Bygningsudgifter for Finans-
aaret 1926—27 opførte Beløb, ialt 49,245 Kr.:
c. 1. Aarlige Vedligeholdelsesudgifter nedsattes med 4440 Kr. til
22,560 Kr.
c. 2. Vedligeholdelse af Tjenesteboliger nedsattes med 1035 Kr.
til 1485 Kr.
201
c. 3. Hovedistandsættelser nedsattes med 495 Kr. til 2130 Kr.
c. 4. Vedligeholdelse af Kedelanlæget nedsattes med 375 Kr. til
1625 Kr.
c. 5. Skatter og Afgifter, nedsattes med 100 Kr. til 12,900 Kr.
- Til Indretning af W. C. i to af Læreanstaltens Tjenesteboliger
i Portbygningens Kælderetage foresloges der paa Finansloven for
1926—27 bevilget et Beløb af 2625 Kr. Indehaverne af nævnte Boliger
havde hidtil været henviste til at benytte to Qaardklosetter, hvortil der
kun var Adgang gennem en aaben Qaard. I Sygdomstilfælde og om
Vinteren var dette til stor Gene, hvortil kom, at Klosetternes Belig-
genhed i et Udhus, der ikke kunde opvarmes, tit voldte Vanskelig-
heder om Vinteren. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp.
1761—64. Ved den foretagne Nedsættelse af Finanslovens Bevillinger
blev Beløbet nedsat til 2130 Kr.
—	Paa Tillægsbevillingsloven for 1925—26 bevilgedes der 4645
Kr. til Anskaffelse af 2 nye Vandvarmere til Varmeanlægene i Lære-
anstaltens elektrotekniske Fløj, jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Til-
læg A., Sp. 5667—68.
Paa Tillægsvillingsloven for 1925—26 bevilgedes der 2000 Kr.
til Reparation af Fyrapparatet ved en af Læreanstaltens Kedler i Op-
varmningsanlæget. Jfr. Rigsdagstidende for 1925—26, Tillæg A., Sp.
5667—68.
—	Ved Skrivelse af 29. April 1926 tillod Ministeriet, at Lærean-
staltens Udgiftspost C. 5. — Skatter og Afgifter — maatte overskrides
med et Beløb af 2000 Kr. for Finansaaret 1925—26. Den regnskabs-
mæssige Overskridelse af Kontoen blev ved Regnskabets Afslutning
opgjort til 792 Kr. 85 Øre.
—	Med Ministeriets Billigelse afholdtes der følgende Udgifter
af Udgiftspost i. Ekstraordinære Udgifter for Finansaaret 1925—26:
Til Dækning af Udgifter ved Læreanstaltens Direktørs Rejse til den
tekniske Højskole i Karlsruhe i Anledning af denne Højskoles 100-Aars
Jubilæum 644 Kr. 69 Øre. Til Bomster, Kranse og lign. 287 Kr. Til
Anskaffelse af 100 Særtryk af »Polyteknikeren«, indeholdende
Direktørens Tale ved Læreanstaltens Aarsfest 25 Kr. 94 Øre.
Til Dækning af Repræsentationsudgifter m. v. ved et Besøg af Inge-
niør, Dr. E. J. Philip, Inspektør ved den tekniske Højskole i Stockholm
52 Kr. 30 Øre. Til delvis Erstatning for en stjaalet Overfrakke 50 Kr.
Til Dækning af Udgifterne ved et Foredrag for Læreanstaltens Stude-
rende af Professor i Maskinlære ved den tekniske Højskole i Stock-
holm C. E. L. Hubendick 118 Kr. 20 Øre. Til Dækning af Udgifterne
ved et Foredrag for Den polytekniske Læreanstalts Studerende
om Deutsches Museum i Miinchen af Professor, Dr. Matschoss
184 Kr. Til Dækning af Udgifterne ved 3 Foredrag med tilhørende
Filmsforevisning, som Ingeniørerne Axel Petersen og Arnold Poulsen
holdt for Læreanstaltens Studerende om »Den talende Film« 345 Kr.
70 Øre. Til Dækning af Udgifterne ved Læreanstaltens Aarsfest 1595
Universitetets Aarbog.	26
202
Kr. Til delvis Dækning af Udgifterne ved en Studierejse, som Inspek-
tør M. C. Harding foretog i Maj 1926 til de tekniske Højskoler i Paris
300 Kr.
— Nedsættelse af forskellige Poster paa Læreanstaltens Budget.
Foruden de foran nævnte Nedsættelser af Laboratoriers og Samlingers
Bevillinger blev følgende Udgiftsposter nedsatte paa Finansloven for
1926-—27 med:
d.	Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium 8000 Kr.
e.	Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter 1800 Kr.
f.	Understøttelse af Studerende ved Den polytekniske Læreanstalt
til Anskaffelse af Bøger, Tegnerekvisitter og lign. 500 Kr.
g.	2. Tillæg til Understøttelser til ikke pensionsberettigede 1055 Kr.
i. Overordentlige Udgifter 400 Kr.
k. Til Rejseunderstøttelser 400 Kr.
1. Tilskud til Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander
150 Kr.
m. Bidrag til Kvæsturudgift 40 Kr.
n. Til Dækning af Polyteknikerraadets Administrationsudgifter
25 Kr.
p. Læreanstaltens Andel i Udgiften ved Udgivelsen af Universi-
tetets, Kommunitetets og Den polytekniske Læreanstalts Aarbog 150 Kr.
q. Til Godtgørelse for uformuende Doktorander for en Del af deres
paaviselige Udgifter ved Trykning af Doktordisputatser til Erhvervelse
af den tekniske Doktorgrad 150 Kr.
IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer.
a. Forelæsninger og Øvelser.
Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs-
ninger og Øvelser henvises til Léereanstaltens korte Aarsberetning.
— Ekstraordinære toredrag af Foredragsholdere udenfor Lære-
anstaltens Lærerpersonale. Den 15. Oktober 1925 holdt Ingeniør Rejt-
harek et Filmforedrag om den czekoslovakiske Sukkerindustri. —
Den 26. s. M. holdt Professor, Dr. ing. h. c. C. Matschoss Foredrag om
»Das deutsche Museum in Miinchen«. — Med Lærerraadets Billigelse
afholdtes der i Efteraarshalvaaret 1925 to Rækker særlige Forelæs-
ninger over Telefonteknik, nemlig af Afdelingsingeniør L. J. Saltoft:
Om Kontrolmaalinger af Pupinkabler og om Forhold mellem Stærk-
strøms- og Svagstrømsledninger, og af Ingeniør L. M. Olsen: Om
Planlæggelsen og Udførelsen af Telefonledninger i København.
Professor ved den tekniske Højskole i Stockholm, E. Hubendick holdt
den 5. Marts 1926 Foredrag om Spiritusmotorer.