202 Kr. Til delvis Dækning af Udgifterne ved en Studierejse, som Inspek- tør M. C. Harding foretog i Maj 1926 til de tekniske Højskoler i Paris 300 Kr. — Nedsættelse af forskellige Poster paa Læreanstaltens Budget. Foruden de foran nævnte Nedsættelser af Laboratoriers og Samlingers Bevillinger blev følgende Udgiftsposter nedsatte paa Finansloven for 1926-—27 med: d. Belysning, Brændsel, Rengøring og Inventarium 8000 Kr. e. Tryknings-, Kontor- og Eksamensudgifter 1800 Kr. f. Understøttelse af Studerende ved Den polytekniske Læreanstalt til Anskaffelse af Bøger, Tegnerekvisitter og lign. 500 Kr. g. 2. Tillæg til Understøttelser til ikke pensionsberettigede 1055 Kr. i. Overordentlige Udgifter 400 Kr. k. Til Rejseunderstøttelser 400 Kr. 1. Tilskud til Hjælpeforeningen for polytekniske Eksaminander 150 Kr. m. Bidrag til Kvæsturudgift 40 Kr. n. Til Dækning af Polyteknikerraadets Administrationsudgifter 25 Kr. p. Læreanstaltens Andel i Udgiften ved Udgivelsen af Universi- tetets, Kommunitetets og Den polytekniske Læreanstalts Aarbog 150 Kr. q. Til Godtgørelse for uformuende Doktorander for en Del af deres paaviselige Udgifter ved Trykning af Doktordisputatser til Erhvervelse af den tekniske Doktorgrad 150 Kr. IV. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. a. Forelæsninger og Øvelser. Med Hensyn til de af Læreanstaltens Lærere afholdte Forelæs- ninger og Øvelser henvises til Léereanstaltens korte Aarsberetning. — Ekstraordinære toredrag af Foredragsholdere udenfor Lære- anstaltens Lærerpersonale. Den 15. Oktober 1925 holdt Ingeniør Rejt- harek et Filmforedrag om den czekoslovakiske Sukkerindustri. — Den 26. s. M. holdt Professor, Dr. ing. h. c. C. Matschoss Foredrag om »Das deutsche Museum in Miinchen«. — Med Lærerraadets Billigelse afholdtes der i Efteraarshalvaaret 1925 to Rækker særlige Forelæs- ninger over Telefonteknik, nemlig af Afdelingsingeniør L. J. Saltoft: Om Kontrolmaalinger af Pupinkabler og om Forhold mellem Stærk- strøms- og Svagstrømsledninger, og af Ingeniør L. M. Olsen: Om Planlæggelsen og Udførelsen af Telefonledninger i København. Professor ved den tekniske Højskole i Stockholm, E. Hubendick holdt den 5. Marts 1926 Foredrag om Spiritusmotorer. Afholdte Eksaminer. 203 — Ingeniørerne, cand. polyt. Axel Petersen og cand. polyt. Arnold Poulsen holdt den 11. og 12. Marts 1926 Foredrag om den af dem opfundne talende Film for Læreanstaltens Studerende. — I Efteraarshalvaaret 1925 holdt Ingeniør, cand. polyt. Stig Veibel en Række offentlige Forelæsninger over Stenkulstjære og dens Anvendelse til Fremstilling af Farvestoffer og Lægemidler m. m. I Foraarshalvaaret 1926 holdt Ingeniør, cand. polyt. M. Kjølsen en Række offentlige Forelæsninger over Automobilteknik og Ingeniør, cand. polyt. F. Heikel Vinther over Brændselsmidlerne, deres Kemi, Fremstilling og Betydning. Udgifterne ved disse offentlige Forelæsninger afholdtes af et af Den Reiersenske Fond til Raadighed stillet Beløb. —■ Kursus i Bogholderi. I Efteraarshalvaaret 1925 afholdtes et Kursus i Bogholderi under Ledelse af Fuldmægtig T. M. Sabroe. Dette Kursus talte 44 Deltagere. b. Eksaminer. 1. Afholdte Eksaminer. Adgangseksamen. Til Adgangseksamen i Sommeren 1925 indstillede der sig 37. Føl- gende 26 bestod Eksamen: Andersen, Axel Brix Andersen, Kai Bach, Berg Peter Blume, Jørgen Verner Bock, Carl Vincens Riber Christensen, Henning Christensen, Kaj Gunnar Bastue Fjeldborg, Børge Christian Flensborg, Jakob Anker Rasmus Vilhelm Halberg, Olaf Hansen, Knud Julius Louis Harslof, Bryner Valdemarssøn Henningsen, Erik Mule Herbøl, Poul Victor Jensen, Olaf Laurids Kåhler, Viggo Niels Harald Joachim Lutken-Christensen, Ove Mikkelsen, Jørgen Mørch, Aage Nordmann, Georges Pedersen, Alfred Christian Pedersen, Axel Marinus Schytte, Hakon Jessen Trillingsgaard, Axel Regnar Ubbesen, Ditlev Vogel, Alf Erling Christoffer Følgende 112 Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie blev indskrevet som polytekniske Eksaminander: Agerskov, Christian Rudolph Agger, Svend Algreen-Ussing, Helge Alsted, Christian Sophus Andersen, Christian Frærup Andersen, Harry Andersen, Holger Stoltz Andersen, Poul Juul Bach, Christian Gabriel Bertzow, Johannes Andreas Bie, Thorkild Tvergaard Bjørnbo, Litten Brehm, Knud Palle Brinch, Jens Carlsen, Jens Poul Christensen, Edvard Christian Christensen, Frede Christensen, Bengt Henrik Wilfred Christiansen, Carl Immanuel Clausen, Eiler Bornø Ditlevsen, Leif Egtorp, Aage Engelhardt Ellegaard, Villiam Peter Harald Hegelund Eriksen, Andreas Mikal Herman Fanøe, Gregers Gustav Frandsen, Axel Villiam Frederiksen, Ernst Børge Førster, Walther Torkild Giersing, Jørgen Frode Haldorsson, Gisli Hannemann, Johan Georg Hansen, Carl Johan Axel 204 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. Hansen, Erik Holger Nannestad Hansen, Kjeld Egmose Hartmann, Johan Henrichsen, Ivar Aage Herløw, Anders Christian Hoffmann, Johan Heinrich Højrup, Rikard Ingels, Gustav Adolf Outzen Jacobsen, Kjeld Jensen, Astrid Christiane Pouline Jensen, Carl Arne Schleimann Jensen, Erik Børge Bolund Jensen, Edvin Karl Jensen, Folmer Allerslev Jensen, Johannes Jensen, Louis Weis Jensen, Niels Bang Jeppesen, Herluf Jepsen, Carl Grunnet Jespersen, Holger Johannes Jessen, Ivan Otto Steiner Jochumsen, Harald Leonhard Jæger, Arne Gregers Jørgensen, Carl Feter Kann, Poul Christian Kornerup, Andreas Louis Kuss, Johann Georg Lachmann, Jørgen Larsen, Christen Larsen, Hans . Larsen, Henning Irgens Holck Laurents, Svend Lauridsen, Ebbe Wisgaard Linde, Karl Axel Julius Lundgaard, Erik Viggo Madsen, Niels Georg Høst Mathiassen, Altred Kristian Meyer, Ove Mikkelsen, Vagn Mogensen, Thorkild Peter Sod Mortensen, Svend Møller, Knud Biilow Nielsen, Knud Ellegaard Nielsen, Povl Nielsen, Svend Aage Jørgen Nielsen, Svend Erik Stampe Nørgaard, Henrik Georg Deichmann Olsen, Villy Rosholm Ostenfeld, Erik Vagn Pedersen, Johannes Pedersen, Karen Marie Pedersen, Lars Peter Pedersen, Tage Perregaard, Lars Petersen, Bjørn Draminsky Rafn, Helge Ramsing, Werner Kolvig Rasmussen, Helge Høeg Runge, Peter Jacobsen Rømer, Vilhelm Christian Davitzen Rønning, Poul Schiødte, Eigil Jørgen Schleisner, Axel Horn Schrøder, Carl Sigurjonsson, Njall Skjoldborg, Poul Anders Stuhr, Sven Svane, Axel Lauridsen Sørensen, Lorens Christian Sørensen, Rikardt Møller Thaarslund, Sven Thiesen, Poul Ebbe Tiemroth, Mogens Topsøe-Jensen, Jørgen Bohr Wesche, Ebba Emilie Westenholz, Erik Westh, Edvin Andreas Martin Wiene, Poul Emil Windeballe, Holger Albert Øelund, Oscar Christian Desuden indskreves: Førslev, Carl Christian Jakob, i Henhold til bestaaet Afgangseksamen fra Offi- cersskolen. Sperling, Samuel, i Henhold til min. Resol. efter bestaaet lettisk Studentereksamen, der berettigede til Optagelse ved Uni- versitetet i Riga og den dertil knyttede polytekniske Læreanstalt. I. Del af polyteknisk Eksamen i Juni — Juli 192 6. Til denne Del af Eksamen indstillede der sig 169, nemlig 21 Fabrik- ingeniører, 45 Maskiningeniører, 55 Bygningsingeniører og 48 Elektro- ingeniører. Desuden indstillede der sig 3 til Prøve i Geologi, Neden- nævnte 118 bestod Eksamen, nemlig 15 Fabrikingeniører, 30 Maskin- ingeniører, 35 Bygningsingeniører og 38 Elektroingeniører. 3 Eksaminander blev sygemeldte under Eksamen. Fabrikingeniører. Busch, Henry Richard Frederiksen, Rudolf Richard Christophersen, Jakob Sander Ravn Giersing, Poul Johannes Engholm, Viggo Thor Gørtz, Jørgen Viggo Fagerholt, Gunnar Rindal Hahn, Carl August 205 Heising, Villy Aloysius Kjøller, Hans Peter Dam Otte, Niels Christian Pedersen, Erik Munch Peronard, Kaj Frangois Richard-Pedersen, Jørgen Holger Wiirtzen, Gustav Maskiningeniører. Andersen, Helge Weldingh Andresen, Haakon Karl Herman Christensen, Jens Alfred Dahlerup-Petersen, Alf Asbjørn Hansen, Johannes Michael Svendsmark Hansen, Jens Peder Ricard Heilmann, Kai Mau Hermann, Niels Hoff, Ove Høegh-Guldberg Houe, Jakob Overgaard Ingwersen, Christian Edlet* Jacobsen, Søren Peter Jensen, Lars Bjørn Jørlund, Georg Valdemar Kristensen, Knud Ejgil Sand Laage-Petersen, Helge Lendal, Folmer Lund, Georg Meng Marschall, Paul Høgh Nyeboe, Johannes Conrad Ib Ottesen, Svend Aage Pedersen, Knud Tønnis Pedersen, Svend Hostrup Riemann, Poul Jerndorff Storm Salomonsen, Ebbe Mørck Schepler, Carl Peter Ove Schultz, Harald Christian August Sørensen, Lars Kristian Thomassen, Esben Harder Wulff, Erik Bygningsingeniører. Andersen, Olaf Bentzen, Ole Hans Ditlev Bjørn, Arne Gregersen, Bent Frederik Salomon Hansen, Tage Guttorm Kierulff Haug, Svend Christian Henriksen, Aage Ludvig Mathias Henriksen, Anker Søren Gustaf Hunø, Bent Laage Jensen, Hans Oskar Jensen, Niels Georg Vilhelm Jessen, Ernst Jørgensen, Johannes Martin Kankelborg, Laurids Kristian Kjær, Thorkild Viggo Poul Kristensen, Hans Arne Kromann Ladegaard, Erik Bølling Lundgaard, Otto Ejnar Meyer, Kjell Gunnar Muller, Jørgen Nielsen, Svend Aage Okholm, Knud Smidt Rasmussen, Verner Raun, Herluf Eigil Riisager, Poul Riidinger, Jørgen Frederik Skov, Alf Erik Kjeld Steenstrup, Norman Vogelius Teglbjærg, Johannes Thomsen, Svend Aage Thorsen, Anker Christian Samuelsen Thrane, Axel Henri Vind, Knud Damkjær Walsøe, Børge Ørum, Sven Abel Elektroingeniører. Agersted, Knud Alfred Frederik Ammitzbøll, Jan Hakon Andersen, Niels Andersen, Svend Aage Johan Boest, Jokum Bronø, Axel Georg Halgreen, Morten Thielemann Hansen, Sigurd Johannes Hansen, Walter Wessel Hansson, Hans Helmuth Hindenburg, Holger Jansen, Holger Jensen, Børge Stæhr Jørgensen, Asger Lars Jørgensen, Børge Emil Jørgensen, Svend Kirchheiner, Christian Carl Kjeldsen, Tage Farfs Kjær, Aksel Christian Diemar, Poul Herskind Otterstrøm, Knud Krogh Jørgensen, Henning Jørgen Ejner Langballe, Poul Otto Mogensen, Erik Brtinnich Mortensen, Gustav Nyborg, Henning Axel Otterstrøm, Povl Aage Christian Pedersen, Ejnar Petersen, Paul Rasmussen. Børge Strøm Rasmussen, Villy Egon Reidl, Oskar Vilhelm Giegler Rosenkilde, Hakon Schmidt, Henrik Windfeldt Schou, Knud Bertel Skov, Egil Gottlieb Søndergaard, Niels Christian Sørensen, Ivan Byrge Toubro, Søren Kristian Waltenburg, Friedrich Wilhelm Siegfried Prøve i Geologi. Schilder, Axel Bernhard 206 Følgende Studerende indstillede sig til 1. Del af Eksamen i Under- visningsaaret 1924—25, men afsluttede paa Grund af Sygdom eller Udsættelse med Kursusarbejder først Eksamen i Efteraaret 1925: Fabrikingeniører. Ahlmann-Olsen, Ove Dethlef Petersen, Svend Ejler Pentz, Poul Emil Maskiningeniører. Diemar, Poul Herskind Bygningsingeniører. Bye-Jørgensen, Jørgen Steen Nygaard, Frode Viggo Jacobsen, Hugo Vilhelm Elektroingeniører. Steffensen, James Frederik Jenour Forprøve for Fabrikingeniører. Følgende 41 Studerende fuldendte Forprøven for Fabrikingeniører i September—Oktober 1925: Adsersen, Børge Vilhelm Bjerg, Niels Holger Bjerge, Torkild Brandt, Knud Gunnar Svendsen Broge, Johan Alfred Dietz, Jørgen Falck, Gunner Jensen Fich, Henrik Immanuel Brorson Fjeldtofte, Sigurd Grage, Poul Heinrich Kosmos Hannemann, Knud Harald Hansen, Poul Emanuel Hartmann, Svend Hartzack Hvidberg, Ib Christian Emil Valdemar Jarl, Jens Joachim Kjær, Inger Bolette Eline Koefoed, Tage Bjørn Krarup, Thure Frederik Kruse, Erik Flindt Larsen, Emil Lotz, Bendt Martin Madsen, Frederik Adolf Rancke Madsen, Poul Falck Mortensen, Kai Ib Wolfgang Mygind, Hans Gustav Møller, Erik Valdemar Orloff Nielsen, Frank Harald Olsen, Ellen Margrethe Caroline Olsen, Inger Pedersen, Karl Peter Pein, Gert Ludvig Heinrich Petri, Axel Theodor Andreas Rosen, Niels Emanuel Koch Sandø-Pedersen, Erling Scherfig, William Høgh Smith Schultz, Hans Schøning, Svend Suhr, Esther Henriette Sørensen, Gunnar Gylling Sørensen, Jørgen Hammer Thomsen, Thomas Arne Forprøve for Maskiningeniører. Følgende 42 Studerende fuldendte Forprøven for Maskiningeniører i September 1925: Algreen-Ussing, Haagen Ammentorp, Jørgen Christian Ancher Andersen, Carl Holger Andersen, Erik Bruun Brobjerg, Niels Johannes Biilow, Henning Viggo Carlsen, Lauritz Christian Christensen, Poul Anton Djørup, Mogens Ursin Due-Petersen, Jens Emanuelsen, Johan Hansen, Carl Frode Herluf Hassing, Olaf Sinius Henrichsen, Kaj Søren Johan Henriksen, Erik Karl Holst, Gunner Hviid, Svend Aage Georg Hvirvelkær, Karl Nielsen Jensen, Helge Holger Jensen, Jens Larsen Jensen, Poul Laurits Thagaard Jessen, Carl Christian Afholdte Eksaminer. 207 Jessen, Steen Jørgen Jørgensen, Johannes Kjærsgaard, Hugo Kristensen, Alfred Aabo Kristiansen, Kristian Frede Haugstrup Madsen, Jens Aksel Vindfeld Mærsk-Møller, Anker Peter Nielsen, Ejner Emil Nielsen, Poul Olav Krøyer Nordfjeld, Ingvar Madvig Olsen, Niels Peter Overgaard Hansen, Axel Viggo Ejnar Pedersen, Anders Hostrup Petersen, Henry Rohde-Jensen, Kaj Axel Ryom, Olaf Kongsted Vyff, Christen Hansen Wegener, Eyvind Viggo Juul Weibel, Marinus Peter Weincke, Ole Bifagsprøve for Bygningsingeniører. Følgende 79 Studerende fuldendte Bifagsprøven for Bygnings- ingeniører i Maj 1926: Bechgaard, Hans Christian Birkegaard, Poul Hansen Buhl, Knud Rudolph von Bulow, Olaf Reimar Bækgaard, Johannes Christensen, Anders Clausen, Carl Frederik Dahlman, Edle Ellen Damgaard, Poul Madsen Danø, Knud Peter Diihrkop, Henry Frederiksen, Thomas Christian Fuglsang Qanneskov, Hagbarth Mogen Arendrup Haderup, Ernst August Nachtegall Højsten, Christian Johannes Jacobsen, Gustav Jacobsen, Svend Egebjerg Jensen, Aage William Albert Jensen, Erik Jensen, Max Frithiof Holst Jensen, Mogens Gunner Gabriel Jensen, Otto Kristian Jeppesen, Sigurd Dam Jessen, Gert Staal Jessen, Micheli Jochimsen, Sven Ditlef Johansen, Hans Aage Kayser, Svend Hjalmar Viggo Monrad Klingemann, Frits Hugo Knudsen, Knud Torkil Kåhler, Poul Larsen, Einar Larsen, Ejgil Larsen, Sophus Laursen, Rasmus Klinke Lehmann, Jørgen Henrik Madsen, Erik Bendix Mejdahl, Anders Norbertus Møgelvang, Helge Herluf Møller, Harald Møller, Tyge Nielsen, Axel Nielsen, Børge Nielsen, Jørgen Winther Nielsen, Nikolaj Nielsen, Nimah Colombo Nielsen, Niels Henry Skovby Nielsen, Niels Jensen Sund Olafsson, Sigurdur Olsen, Erik Arne Broust Hermann Bauni- garten Olsen, Johannes Morten Olsen, Magnus Hvalsøe Palle, Oluf Thorvald Guldmann Pedersen, Arvid Peder Pedersen, Erling Helge Pedersen, Frederik Peder Pedersen, Hans Frimodt Pedersen, Peder Christian Lang Petersen, Frank Ove Beildorff Petersen, Felix Peter Kristian Petersen, Jens Vilhelm Petersen, Orla Christian Galschiøt Ramsby, Erik Rasmussen, Aage Gudmund Kann Rasmussen, Kaj Viktor Rasmussen, Niels Tage Rasmussen, Ulrich Fischer Riis-Carstensen, Erik Rosenkrantz, Alfred Johannes Schaffalitzky de Muckadell, Carl Adolf Schwarck, Paul Gunnar Franz Schøller, Henrik Secher-Jensen, Svend Frederik Christian Strebøl, Aage Sveinsson, Axel Sørensen, Alfred Clement Vestergaard Thoroddsen, Sigurdur Tvermoes, Gunnar Winkel, Carl Tage Forprøve for Elektroingeniører. Følgende 33 Studerende fuldendte Forprøven for Elektroingeniører i Januar 1926: Alsted, Peter Gutzon Christensen, Robert Iean Edslev, Holger Eriksen, Hans Ove Groule Fussing, Per Garde, Frits 208 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. Hammershøy, Kurt Axel Hansen, Ejler Boe Hansen, Ejnar Skov Hansen, Poul Eyvin Bjørn Hansen, Peter Orm Holst, Poul Frederik Georg Holstein, Christian Ludvig Huld, Kaj Arne Jensen, Kristian Adolf Marius Kristensen, Harald Kromann Kristensen, Niels Kristian Kruuse, Peder Lindberg, Niels Claudi Jensen Lomholt, Lars Christian Madsen, Harald Bernhard Mikkelsen, Mogens Ingvor Mollerup, Erik Worsøe Neergaard, Ove Nielsen, August Sigfred Evald Nielsen, Sven Frederik Rasmus Rasmussen, Orla Hesse Roos, Jørgen Rump, Gunnar Dyre Stenbæk, Svend Sørensen, Leo Thygesen, Kjeld Otto Vestergaard, Niels Sigurd II. Del af polyteknisk Eksamen. Til den afsluttende Eksamen indstillede der sig i Undervisnings- aaret 1925—26 51 Fabrikingeniører, 45 Maskiningeniører, 81 Byg- ningsingeniører og 26 Elektroingeniører. Følgende 41 Fabrikingeniører, 43 Maskiningeniører, 68 Bygnings- ingeniører og 25 Elektroingeniører bestod Eksamen. 1 Eksaminand blev sygemeldt under Eksamen. Det indklamrede Tal angiver Eksaminandaaret. Til at bestaa Eksamen med 1. Karakter med Udmærkelse kræves en Gennemsnitskvotient af mindst 7.50, med 1. Karakter af. mindst 6.00 og med 2. Karakter af mindst 4.00. Fabrikingeniører. Hoved- Gennemsn. karakter Point Adsersen, Børge Vilhelm (1921) .................. Første Kar. m. Udm. 7.61 Bjerg, Niels Holger (1918) ................................ Anden Kar. 4.79 Bjerge, Torkild (1921) .......................... Første Kar. m. Udm. 7.82 Brandt Knud Gunnar Svendsen (1921) ............ — — — — 7.50 Broge, Johan Alfred (1920) .............................. Anden Kar. 4.51 Dietz, Jørgen (1921) ...................................... — — 5.76 Fich, Henrik Immanuel (1919) ............................. Første — 7.46 Fjeltofte, Sigurd (1921) .................................. — — 7.17 Grage, Poul Heinrich Kosmos (1921) ...................... — — 7.02 Hannemann, Knud Harald (1921) ................ Første Kar. m. Udm. 7.63 Hansen, Paul Arne (1921) ....................... — — — — 7.59 Hvidberg, Ib Christian Emil Valdemar (1921) .............. Første Kar. 7.26 Jarl, Jens Joachim (1918) ................................. Anden — 5.18 Josefsson, Bjarni (1914) .................................. — — 4.27 Kjær, Inger Bolette Eline (1919) .......................... Første — 6.00 Klendshøj, Niels Christian (1921) .......................... Anden — 5.83 Klit, Jens Christian Andreas (1920) .............. Første Kar. m. Udm. 7.52 Krarup, Thure Frederik (1921) ............................ Anden Kar. 5.50 Kruse, Erik Flindt (1921) ................................. Første — 6.21 Lotz, Bent Martin (1921) ................................. Anden — 5.39 Madsen, Frederik Adolph Rancke (1921) .................... Første — 7.30 Madsen, Poul Falck (1920) ................................ Anden — 4.88 Mortensen, Kai Ib Wolfgang (1921) ...................... Første — 6.41 Mygind, Hans Gustav (1921) .............................. — — 7.03 Møller, Erik Valdemar Orloff (1920)........................ — — 6.17 Nielsen, Frank Harald (1921) .............................. Anden — 5.63 Olsen, Inger (1920) ...................................... — — 4.61 Pedersen, Aksel (1920).................................... Første — 6.55 Pedersen, Karl Peter (1920) ............................... — — 7.06 Pein, Gert Ludvig Heinrich (1917) ........................ Anden — 5.46 Petri, Axel Theodor Andreas (1920) ...................... — — 5.21 Rohde, Andreas Peter (1920) .............................. Første — 6.25 Rosén, Niels Emanuel Koch (1920) ........................ — — 6.73 Afholdte Eksaminer. 209 Hoved- Gennemsn. karakter Point Sandø-Pedersen, Erling (1921) ................... Første Kar. m. Udm. 7.59 Schultz, Hans (1919) ..................................... Første Kar. 6.90 Schøning, Svend (1921) ................................... . ..7.26 Suhr, Esther Henriette (1921) .............................. Anden — 5.20 Sørensen, Gunnar Gylling (1921) ................ Første Kar. m. Udm. 7.50 Sørensen, Jørgen Hammer (1917) ......................... Anden Kar. 5.08 Thomsen, Thomas Arne (1921) .................. Første Kar. m. Udm. 7.88 Weichel, Børge (1921) .................................... Anden Kar. 5.54 Maskiningeniører. Ammentorp, Jørgen Christian Ancher (1920) ............. Andersen, Carl Holger (1920) ........................... Andersen, Erik Bruun (1920) ............................. Berg, Edwin Rudolf Kaj (1918) ........................... Brobjerg, Niels Johannes (1918) ......................... Biilow, Henning Viggo (1920) ........................... Carlsen, Lauritz Christian (1919) ........................ Christensen, Poul Anton (1920) ........................... Due-Petersen, Jens (1920) ................................ Emanuelsen, Johan (1921) ............................... Hansen, Carl Frode Herluf (1920)......................... Hansen, Strange Ludvig (1920) ........................... Hassing, Oluf Sinius (1919) ................................ Henrichsen, Kaj Søren Johan (1920) ...................... Henriksen, Erik Karl (1920) ............;......... Første Holst, Gunnar (1920) .................................... Hviid, Svend Aage Georg (1919) .......................... Hvirvelkær, Karl Nielsen (1919) ........................... Jensen, Helge Holger (1920) .............................. Jensen, Jens Larsen (1917) ............................... Jensen, Poul Lauritz Thagaard (1919) ...................... Jessen, Carl Christian (1918) .............................. Jessen, Steen Jørgen (1918) .............................. Jørgensen, Johannes (1919) ............................... Koefoed-Nielsen, Rudolph (1918) .......................... Kristensen, Alfred Aabo (1920) ............................ Kristiansen, Kristian Frede Haugstrup (1920).............. Madsen, Jens Axel Windfeld (1918) ....................... Mærsk-Møller, Anker Peter (1919) ........................ Nielsen, Ejner Emil (1920) ............................... Nielsen, Poul Olav Krøyer (1920) .......................... Nordfjeld, Ingvar Madvig (1920) .......................... Olsen, Helge Carl Vilhelm (1918) .......................... Olsen, Niels Peter (1920) ................................. Overgaard Hansen, Axel Viggo Ejnar (1920) ............... Pedersen, Anders Hostrup (1921) .......................... Petersen Henry, (1920) ................................... Rohde-Jensen, Kaj Axel (1920) ............................ Ryom, Olaf Kongsted (1919) .............................. Vyff, Christen Hansen (1919) .............................. Wegener, Ejvind Viggo Juul (1919) ....................... Weibel, Marius Peter (1920) .............................. Weincke, Ole (1920) ...................................... Første Kar. 6.08 — — 7.05 — — 6.20 Anden — 5.66 — — 5.46 — 7.23 — — 7.03 Anden — 5.53 — — 5.12 5.44 — — 5.67 — — 5.02 Første — 6.80 Anden — 5.96 Kar. m. ' Udm. 7.83 Første Kar. 6.93 — — 7.23 Anden — 5.40 — — 4.64 — — 4.44 — — 5.90 Første — 7.40 — — 6.85 — — 6.87 Anden — 5.04 Første — 6.05 Anden — 5.16 — — 4.93 Første — 6.44 Anden — 5.46 — — 5.64 Første — 6.60 Anden — 4.86 Første — 6.49 Anden — 5.55 Første — 6.75 — — 7.10 — — 6.16 — — 6.68 Anden — 4.59 Første — 6.04 Anden — 5.82 Første — 7.37 Bygningsingeniører. Andersen, Laurits Julius Marius Anders (1919) ....-................Anden Kar. 4.91 Andersen, Mads Olav Peder (1919) ........................ — — 4.95 Anorsson, Hannes (1920).................................. — — 5.07 Bechgaard, Hans Christian (1914) ................................................Første — 6.92 Bendtsen, Bendt Børge (1920)............................. — — 6.09 Boeck-Hansen, Einer (1920) ............................................................Anden — 5.74 Universitetets Aarbog. 27 {2i0 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. Hoved- Gennemsn karakter Point Buhl, Knud Rudolph (1920) .............................. Første Kar. 6.98 von Biilow, Olaf Reimar (1921) .......................... _ 7.05 Bækgaard, Johannes (1919) ............................. __ 6.35 Christensen, Harald Emanuel (1921) ...................... . _ 6.04 Clausen, Carl Frederik (1920) ............................ Anden _ 5.70 Damgaard, Poul Madsen (1920) .......................... _ 5.72 Ellern, Henrik Olaf (1920) ............................... . Første _ 7.34 Engelsen, Carl Frederik (1919) ........................... . Anden _ 4.81 Eriksen, Paul Hugo (1921) ............................... . Første _ 7.11 Faldborg, Harald Arup (1921) ............................ _ 6.60 Qanneskov, Hagbarth Mogens Arendrup (1920) ........... — - 6.39 Hartier, Johannes (1920) ................................. Anden - 5.05 Heiede, Hans Poul Jensen (1921) ......................... . Første _ 6.38 Hirth, Poul (1919) ...................................... Anden - 5.22 Honoré, Rikard Karl (1921) ............................. . Første - 6.78 Hviid, Elg Aage Kristian (1921) ........................... Anden - 5.72 Jensen, Johannes Peter Marinus (1921) ................... Første - 7.13 Jensen, Kristen Ejnar Juel (1920) ......................... Anden - 5.71 Jensen, Mogens Gunner Gabriel (1920) .................... — - 5.22 Jessen, Gert Staal (1920) ................................ . Første - 6.37 Jochimsen, Sven Ditlev (1919) ............................ — - 6.90 Kirkegaard, Christian Anton (1920) ........................ — - 6.85 Klingemann, Frits Hugo (1920) ................... Første Kar. m. Udm. 7.52 Knudsen, Knud Torkil (1919) ............................. . Anden Kar. 5.28 Knudsen-Lyregaard, Viggo (1920) ......................... — — 5.52 Konradsson, Magnus (1919) .............................. — — 5.63 Larsen, Einar (1920) ..................................... Første — 6.29 Larsen, Poul Christian Johannes (1917) ................... Anden — 5.89 Lassen, Hans Ernst (1920) ................................ Første — 6.52 Madsen, Erik Bendix (1917) ............................. Anden — 5.29 Madsen, Thorkild (1920) .................................. Første — 6.79 Møller, Poul Christian (1917) ............................. — — 6.83 Nielsen, Nikolaj (1918) .................................. Anden — 5.00 Nielsen, Nimah Colombo (1920) ............................ Første — 6.00 Nielsen, Niels Henry Skovby (1919) ....................... — — 6.20 Nielsen, Niels Jensen Sund (1921) ......................... — — 6.76 Olsen, Erik Arne Broust Hermann Baumgarten (1919) ...... Anden — 5.54 Olsen, Magnus Hvalsø (1920) ............................. Første — 6.38 Pagh, Erik Johannes (1920) ............................... Anden — 4.50 Palle, Oluf Thorvald Guldmann (1919) .................... — — 5.15 Paulsen, Jørgen (1921) ................................... Første — 7.20 Pedersen, Aksel Gabriel (1919) ............................ Anden — 4.82 Pedersen, Peder Vilhelm (1921) ........................... Første — 6.63 Petersen, Frank Ove Beildorff (1921) ..................... Anden — 4.97 Petersen, Felix Peter Kristian (1916) ...................... — — 4.64 Rode, Johan Gotfred (1920) .............................. Første — 6.53 Rosenkrantz, Alfred Johannes (1917) ...................... Anden — 5.15 Schrøder, Svend Ove (1920) ............................. Første — 7.25 Schwarck, Paul Gunnar Franz (1921) ...................... — — 6.34 Schøller, Henrik (1914) ................................... Anden — 5.06 Strandbygaard, Jens Broder (1919) ........................ Første — 6.47 Strebøl, Aage (1917) ...................................... Anden — 4.55 Sørensen, Magnus (1918) ................................. — — 5.49 Thoroddsen, Bolli (1920) .................................. — — 5.24 Touborg, Andreas Friis (1921) ............................ Første — 7.12 Tvermoes, Gunnar (1919) ................................ — — 7.33 Vasegaard, Viggo Sørensen (1921) ........................ — — 6.52 Vedel, Poul Erling (1921) ................................. — — 7.09 Vedsted, Knud Frithiof (1921) ............................. Anden — 5.78 Walter, Bent Valdemar (1920) ............................ Første — 6.46 Winkel, Carl Tage (1921) ................................. — — 7.08 Ørum, Karl Johan Visby (1920) ........................... Anden — 5.34 Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 211 Elektroingeniører. Hoved- Gennemsn. karakter Point Boberg, Bent Egede (1919) ................................................................Første Kar. 6.78 Briem, Gunnlaugur (1920) ................................................................— — 6.75 Chmielnicki, Israel Kalma (1920) ....................................................— — 6.03 Christensen, Peder Alfred Rolighed (1919) ....................................Anden — 4.50 Fritzbøger, Gustav Kaspar (1919) ..................................................— — 5.07 Gudjohnsen, Jakob (1920) ................................................................Første — 6.25 Hansen, Ejner (1921) ..........................................................................Anden — 5.32 Hansen, Hans Frederik Bagge (1920) ..........................................— — 5.95 Hansen, Poul Flemming (1920) ........................................................Første — 6.92 Heegaard, Frederik Dreier (1915) ..................................................— — 6.27 Kielberg, Laurits (1922) ......................................................................— — 6.34 Knudsen, Axel Skov (1919) ...................... Første Kar. m. Udm. 7.65 Lawaetz, Ferdinand Otto Vollrath (1919) ....................................Første Kar. 6.48 Lundgreen, Sven Oscar Gunnar (1920) ........................................— — 7.25 Madsen, Erik Henning Schouboe (1919) ........................................— — 6.35 Møller, Jens Jensen (1920) ................................................................— — 6.78 Nielsen, Alfred Asger (1920) ..................................— — 7.49 Rybner, Jørgen Christian Frederik (1920) ........ Første Kar. m. Udm. 7.88 Rygaard, Paul Louis (1919) ............................................................Første Kar. 6.72 Sørensen, Erik Hammer (1920) ........................................................Anden — 5.66 Sørensen, Kai Søren Henri (1920) ....................................................Første — 6.02 Sørensen, Otto Byrge (1920) ............................................................— — 6.51 Thede, Herluf Gordon (1920) ..........................................................— — 7.07 Winther, Asbjørn (1920) .................................................Anden — 5.86 With, Kai Hakon Gunnar (1920) ................ Første Kar. m. Udm. 7.67 Følgende indstillede sig til Eksamen i Undervisningsaaret 1924— 25, men afsluttede først denne i 1925—26, for den førstnævntes Ved- kommende i Henhold til en ministeriel Tilladelse til at maatte supplere den af ham i 1924—25 afsluttede Hovedfagsprøve med en Bifagsprøve i 1925—26. Bygningsingeniører. £Sr "ToS"' Larsen, Janus Peter Georg Rasmus (1916) ................. Anden Kar. 4.76 Lou, Victor Henrik (1918) ................................ — — 4.50 2. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver ved de polytekniske Eksaminer. Eksamen i December 192 5—J a n u a r 1 9 2 6. Ved 11. Del af Eksamen for Fabrikingeniører. Praktiske Prøver. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk 1: m n e. 1. Kaliumoxalat, Natriumacetat, Natriumformiat, Druesukker, Urin- stof. 2. Benzoesyre, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Benzol. 3. Kalcium- citrat, Druesukker, Rørsukker, Urinstof, Kinin. 4. Garvesyre, Metylalkohol, Amylalkohol, Anilin, Nitrobenzol. 5. Blytartrat, Benzoesyre, Salicylsyre, Stearinsyre, Urinsyre. 6. Kaliumferrocyanid, Druesukker, Dextrin, Bly- acetat, Urinstof. 7. Citronsyre, Ætylalkohol, Fenol, Glycerin, Nitrobenzol. 8. Kaliumbitartrat, Kaliummerkuricyanid, Stearinsyre, Gummi, Stryknin. 9. Æter, Kloroform, Olein, Amylalkohol, Fenol. 10. Ammoniumoxalat, Kal- ciumacetat, Kalciumbenzoat, Rørsukker, Urinsyre. 11. Oxalsyre, Salicylsyre, Merkuricyanid, Urinstof, Stryknin. 12. Kinin, Eddikesyre, Meylalkohol, Klo- roform, Glycerin, lo. Natriumcitrat, Natriumformiat, Natriumbenzoat, Sæbe, Gummi. 14. Garvesyre, Druesukker, Rørsukker, Urinstof, Urinsyre. 15. Sali- 212 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. cylsyre, Ætylacetat, Amylalkohol, Anilin, Benzol. 16. Kalciumtartrat,Kalcium- acetat, Kalciumbenzoat, Kaliumzinkcyanid, Kinin. 17. Stearinsyre, Ætyl- alkohol Metylalkohol, Benzol, Nitrobenzol. 18. Kaliumferrocyanid, Gallus- syre, Gummi, Stivelse, Urinsyre. 19. Æter, Metylalkohol, Kloroform, Anilin, Fenol. 20. Vinsyre, Oxalsyre, Stearinsyre, Rørsukker, Stryknin. 21. Bly- citrat, Blyformiat, Blyacetat, Druesukker, Urinstof. 22. Gallussyre, Ætyl- alkohol, Amylalkohol, Myresyre, Glycerin. 23. Natriumacetat, Natriumben- zoat, Natriumsalicylat, Sæbe, Urinsyre. 24. Vinsyre, Myresyre, Metylal- kohol, Fenol, Nitrobenzol. 25. Ammoniumoxalat, Druesukker, Dextrin, Urin- stof, Kinin. 26. Kalciumcitrat, Natriumformiat, Gummi, Stivelse, Stearinsyre. 27. Urinstof, Eddikesyre, Kloroform, Amylalkohol, Nitrobenzol. 28. Kalium- antimonyltartrat, Kaliummerkuricyanid, Gallussyre, Rørsukker, Kinin, 29. Salicylsyre, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Benzol. 30. Kaliumferro- cyanid, Benzoesyre, Salicylsyre, Druesukker, Urinstof. 31. Kaliumnatrium- tartrat, Sæbe, Stivelse, Urinstof, Urinsyre. 32. Gallussyre, Metylalkohol, Eddikeæter, Kloroform, Fenol. 33. Kalciumoxalat, Kalciumbenzoat, Merkuri- cyanid, Rørsukker, Stryknin. 34. Stryknin, Kloroform, Æter, Ætylalkohol, Nitrobenzol. 35. Natriumacetat, Natriumformiat, Stearinsyre, Garvesyre, Urinstof. 36. Kalciumcitrat, Kaiciumacetat, Klaciumbenzoat, Druesukker. Dextrin. 37. Druesukker, Ætylalkohol, Anilin, Metylalkohol, Fenol. 38. Oxal- syre, Citronsyre, Salicylsyre, Stivelse, Urinsyre. 39. Æter, Kloroform, Olein, Amylalkohol, Fenol. 40. Natriumcitrat, Natriumformiat, Natriumbenzoat, Sæbe, Gummi. 41. Blytartrat, Benzoesyre, Salicylsyre, Stearinsyre, Urin- syre. 42. Benzoesyre, Æter, Metylalkohol, Ætylalkohol, Benzol. 43. Garve- syre, Druesukker, Rørsukker, Urinstof, Urinsyre. 44. Kinin, Eddikesyre, Metylalkohol, Kloroform, Glycerin. 45. Ammoniumoxalat, Kalciumacetat, Kalciumbenzoat, Rørsukker, Urinsyre. 46. Blycitrat, Blyformiat, Blyacetat, Druesukker, Urinstof. 47. Stearinsyre, Ætylalkohol, Metylalkohol, Benzol, Nitrobenzol. 48. Kaliumferrocyanid, Druesukker, Dextrin, Blyacetat, Urin- stof. 49. Citronsyre, Ætylalkohol, Fenol, Glycerin, Nitrobenzol. 50. Oxal- syre, Salicylsyre, Merkuricyanid, Urinstof, Stryknin. 51. Natriumacetat, Natriumbenzoat, Natriumsalicylat, Sæbe, Urinsyre. — Kvantitativ kemisk Undersøgelse. 1. I en Blanding af Nitrater og Karbonater bestemmes Indholdet af CO?, acidimetrisk. Der afleveres ca. Vs Liter af hver af de benyttede ca. 0,1 normale Titrervædsker. 2. I en Opløsning, der indeholder Ferriklorid, bestemmes Jern ved Titre- ring med Permanganat. Der afleveres ca. */« Liter af den benyttede ca. 0,1 normale Titrervædske. 3. I en Opløsning, der indeholder Nikkelsalt, bestem- mes Nikkel ved Titrering med Kaliumcyanid og Sølvnitrat. Der afleveres ca. Va Liter af hver af de benyttede Titrervædsker. 4. 1 en Blanding, der indeholder Bly- og Alkalikarbonat, bestemmes Bly ved Elektrolyse. 5. I en salpetersyreholdig Opløsning af Kalciumfosfat bestemmes Indholdet af P04. 6. 1 et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestemmes Indholdet af Si0.2. 7. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. 8. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af C10;. ved Vejning som Sølvklorid eller Sølv efter Reduktion med Natriumnitrit. 9. I en Opløsning af Kalcium- og Magnium- klorid bestemmes Indholdet af Magnium, idet Kalcium først fældes som Oxalat. 10. I en sulfatholdig Opløsning af Kobber bestemmes dette, idet det fældes som Sulfid og vejes som Oxyd. 11. I en Opløsning, der indeholder divalent Kviksølv som Klorid, bestemmes Indholdet af Kviksølv. Det fældes og vejes som Sulfid. 12. I et kvælstofholdigt, organisk Stof bestem- mes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede ca. 0,1 normale Titrervædsker. 13. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af C10;! ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium efter Reduktion med Natriumnitrit. Der afleveres ca. 213 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 14. I en Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet af Mangan efter Udfældning med Persulfat og Titrering af det udfældede Mn02 med Ferrosulfat og Permanganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 15. I en Opløsning af Nitrater bestemmes Indholdet af Sølv ved Titrering med Rhodanammonium. Denne indstilles paa en ca. 0,1 normal Sølvnitratopløsning, der som sædvanlig indstilles paa Natriumklorid. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyt- tede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 16. Ved Elektrolyse i svovlsur eller salpetersur Opløsning bestemmes Indholdet af Kobber i en Messinglegering. 17. I en salpetersyreholdig Opløsning af Kalciumfosfat bestemmes Indholdet af P04. I en »Dolomit« bestemmes Indholdet af C02 ved Vejning. 19. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Kalcium. Først fældes Jernet ved Acetathydrolyse, derefter fældes Kalcium som Oxalat og vejes som CaO eller CaS04. 20. I en Legering af Kobber og Nikkel bestemmes Indholdet af Ni ved Dimethylglyoximmetoden. 21. I en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Indholdet af Jern ved Udfældning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe20;!. 22. I en Opløsning af Kalcium- og Magniumklorid bestemmes Indholdet af Magnium, idet Kalcium først fældes som Oxalat. 23. I en Opløsning, der indeholder Kalium, Krom og Aluminium som Nitrat og Sulfat, bestemmes Krom ved Fældning som Merkurokromat og Vejning som Kromioxyd. 24. I en Blan- ding af Bly- og Alkalikarbonat bestemmes Indholdet af Bly ved Fældning og Vejning som Sulfat. 25. I en Blanding af Nitrater og Karbonater bestem- mes Indholdet af CO,, acidimetrisk. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 26. I en Mønnie bestemmes Ind- holdet af Pb02 jodometrisk efter Destillation. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 27. 1 en Formiatopløsning bestemmes Indholdet af HC02 ved Titrering med Permanganat og Oxal- syre. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 28. I en Kloratblanding bestemmes Indholdet af C10:> ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium efter Reduktion med Natri- umnitrit. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 29. I en Merkurikloridopløsning bestemmes Indholdet af Kviksølv ved Elektrolyse. 30. 1 en salpetersyreholdig Opløsning af Kal- ciumfosfat bestemmes Indholdet af P04. 31. I en Cementblanding bestemmes Indholdet af Si02. 32. I en Svovlkis bestemmes Indholdet af Svovl. 33. I en Opløsning, der indeholder Sølvnitrat og Kaliumnitrat, bestemmes Indholdet af Kalium. Sølvet fældes som Klorid, og i Filtratet bestemmes Kalium som Klorid. 34. I en Opløsning af Aluminium- og Kalciumsalt bestemmes Ind- holdet af Aluminium. Dette udfældes ved en Hydrolysemetode som Hydroxyd og vejes som Oxyd. 35. I en Opløsning af Mangano- og Nikkel- sulfat bestemmes Indholdet af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat. 36. I en Zinksaltopløsning bestemmes Indholdet af Zink. Det fældes som Ammoniumzinkfosfat og vejes som dette eller som Pyro- fosfat. 37. I en sulfatholdig Opløsning af Kobber bestemmes dette, idet det fældes som Sulfid og vejes som Oxyd. 38. I et kvælstofholdigt, organisk Stof bestemmes Indholdet af Kvælstof efter Kjeldahls Metode. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædsker. 39. I en Opløsning af Kobbersalt bestemmes Indholdet af Kobber jodometrisk. 40. I en Nitritopløsning bestemmes Indholdet af -N02 ved Titrering med Per- manganat. Der afleveres ca. 0,5 Liter af den benyttede, ca. 0,1 normale Titrervædske. 41. I en Blanding af Kaliumklorid og -sulfat bestemmes Klor- mængden ved Titrering med Sølvnitrat og Rhodanammonium. Der afleveres ca. 0,5 Liter af hver af de benyttede ca. 0,1 normale Titrervædsker. 42. 1 214 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. en Opløsning af Nikkel- og Ammoniumsulfat bestemmes Indholdet af Nikkel ved Elektrolyse. 43. I et Silikat, der ikke kan sønderdeles af Syrer, bestem- mes Indholdet af SiO.,. 44. I en Blanding af Nitrater og Karbonater af Kalcium og Kalium bestemmes Indholdet af CO;! ved Vejning. 45. I en Opløsning af Kalcium- og Aluminiumkiorid bestemmes Indholdet af Kalcium. Aluminium fældes ud som Al (OH);< ved en Hydrolysemetode og i Filtratet bestemmes Kalcium paa sædvanlig Maade. 46. I en Tin-Bly-Legering bestemmes Ind- holdet af Tin. 47. 1 en Opløsning af Kalcium- og Ferriklorid bestemmes Ind- holdet af Jern ved Udfældning af Jern ved Acetathydrolyse og Vejning som Fe.,0;!. 48. I en Opløsning af Mangano- og Nikkelsulfat bestemmes Indholdet af Mangan. Fældning med Persulfat og Vejning som Manganosulfat. 49. 1 en Zinksaltopløsning bestemmes Indholdet af Zink. Det fældes som Ammonium- zinkfosfat og vejes som dette eller som Pyrofosfat. — Tilvirkningaf et uorganisk Stof. Tilvirkning af: 1. Kali- umperklorat ved Elektrolyse. 2. Vandfri Salpetersyre af Va 1 raa Salpeter- syre. 3. Natriumkoboltinitrit af 50 g Koboltnitrat. 4. Fosforpentaklorid af Fosfortriklorid. 5. Stanniklorid af % Gramatom Tin. 6. Ammoniumplumbi- klorid ved Elektrolyse. 7. Fosforoxyklorid af Fosfortriklorid. 8. Baryum- klorid af 100 g Baryumkarbonat. Produktet renses ved at fælde den mæt- tede Opløsning med (luftformig) Klorbrinte. 9. Kaliumjodat ved Elektrolyse. 10. Ferrosulfat af Vi Gramatom Jern (Søm). 11. Kromioxyd af 147 g Kalium- dikromat. Af Kromioxydet fremstilles Krom aluminotermisk. 12. Baryum- klorid af ^ Mol. Baryumsulfat. 13. Vandholdigt Aluminiumklorid af Grammolekule teknisk vandfrit Aluminiumklorid. 14. Antimonklorid af 100 g Antimontrisulfid. 15. Baryumnitrat af 47 g Baryumsulfat. 16. Ammo- niumplumbiklorid af 20 g Blyklorid. 17. Fosfortriklorid af V2 Gramatom Fosfor. 18. Sulfurylklorid af Kloret, udviklet af et Grammolekule Brunsten og Saltsyre. 19. Natriumklorid af et Grammolekule Kogsalt. 20. Ammonium- plumbiklorid ved Elektrolyse. 21. Brombrinte af 50 g Brom. Brombrinten omdannes til Ammoniumbromid. 22. Mangan aluminotermisk af 500 g Brunsten. Af lidt Manganokarbonat fremstilles Manganooxyd. 23. Rent Am- moniumklorid af 1 kg raa Salmiak. 24. Natriumkoboltnitrit af 50 g Kobolt- nitrat. 25. Klorsvovl af Kloret fra et Grammolekule Brunsten og Saltsyre. 26. Kaliumjodat ved Elektrolyse. — Tilvirkning af et organisk Stof. 1. a) Anilin af 50 g Ni- trobenzol; b) Acetanilid af 20 g Anilin. 2. a) Anilin af 50 g Nitrobenzol; b) Fenyltiourinstof af 47 g Anilin. 3. a) Benzil af 10 g Benzoin; b) Benzilsyre af 25 g Benzil. 4. a) Benzoenitril af 40 g Anilin; b) Tiobenzamid af 10 g Benzoenitril. 5. a) p-Toluidin af 50 g p-Nitrotoluol; b) p-Klortoluol af 50 g p-Toluidin. 6. a) Benzylalkohol af 50 g Benzylklorid; b) Benzylacetat af 10 g Benzylalkohol. 7. a) Diætyloxalat af 100 g Oxalsyre; b) Oxamid af 20 g Diætyloxalat. 8. a) m-Dinitrobenzol af 10 g Nitrobenzol; b) m-Nitroanilin af 20 g m-Dinitrobenzol. 9. a) Fenol af 20 g Kaliumbenzolsulfonat; b) o-Nitro- fonol af 50 g Fenol. 10. a) Isoamylnitrit af 88 g Isoamylalkohol; b) Pinen- nitrosoklorid af 10 g Terpentinolie. 11. a) p-Bromanilin af 14 g Acetanilid; b) Acetanilid af 20 g Anilin. 12. a) Hydrokinon af 20 g Kinon; b) Hydrokinon- diacetat af 8 g Hydrokinon. 13. a) Jodbenzol af 20 g Anilin; b) Benzoesyre af 20 g Jodbenzol. 14. a) Kaliumbenzolsulfonat af 20 g Benzol; b) Fenol af 20 g Kaliumbenzolsulfonat. 15. a) Kaliumxantogenat af 100 g Kaliumhy- droxyd; b) ci-Xantogenpropionsyre af 15 g a-Brompropionsyre. 16. a) Ben- zoin af 50 g Benzaldehyd; b) Benzil af 10 g Benzoin. 17. a) |3-Naftol af 30 g Natrium- (3-naftalinsulfonat; b) Binaftol af 15 g |3-Naftol. 18. a) Nitrobenzol af 30 g Benzol; b) m-Dinitrobenzol af 10 g Nitrobenzol. 19. a) Acetylklorid af 60 g Iseddikesyre; b) Eddikesyreanhydrid af 50 g Acetylklorid. 20. 215 a) Benzoesyre af 50 g Benzylklorid; b) Ætylbenzoat af 50 g Benzoesyre. 21. a) Tiokarbanilid af 80 g Anilin; b) Fenylsennepsolie af 40 g Tiokar- banilid. 22. a) p-Tolunitril af 20 g p-Toluidin; b) p-Toluylsyre af 15 g p-Tolu- nitril. 23. a) Ætylanilin af 65 g Ætylbromid; b) Ætylbromid af 100 g Kali- umbromid. 24. a) Ætyljodid af 50 g Jod; b) Ætylisoamylæter af 39 g Ætyl- jodid. Skriftlige Prøver. Kemi. 1. Hvilke Principer ligger til Grund for den elektrometriske Bestemmelse af Brintionkoncentrationer? Hvilken Relation vil der være imellem Brintionkoncentrationerne i to Opløsninger, naar Potentialforskellen af Brintelektroder i disse ved 20 er 0.1 Volt? 2. Beskriv Princip og Fremgangsmaade ved kvantitativ Bestemmelse af Aluminium saavel i en Opløsning af et Aluminiumsalt som i Aluminium- bronze. 3. Beskriv Selenets og dets Forbindelsers vigtigste kemiske Forhold. — Bioteknisk Kemi. Gæringsprocessernes Teori med særligt Henblik paa den alkoholiske Gæring. — Bioteknisk Kemi. (Ved en Sygeeksamen). En systematisk Oversigt over samtlige Gæringsprocesser. — Teknisk Kemi. Ved Projektering af en kemisk Fabrik skal der tages Stilling til Spørgsmaalet om, hvilken Art af Varme- og/eller Kraft- anlæg, som i særlig Grad er fordelagtig for den paagældende Industri under de for den foreliggende Forhold. Til Belysning af Spørgsmaalet om de Synspunkter, der kan anlægges ved Valget mellem forskellige Arter af Varme- og/eller Kraftanlæg for kemiske Fabrikker, ønskes følgende Opgave besvaret: »Der ønskes en Redegørelse for de Synspunkter, der kan anlægges ved Valget mellem Arterne af Varme- og/eller Kraftanlæg for kemiske Fabrikker. Redegørelsen ønskes belyst med typiske Eksempler fra den kemiske Industri, idet dog Fabrikationsmetoderne kun skal omtales i den Udstræk- ning, som er nødvendig til Vurdering af Hensigtsmæssigheden ved Valget af Arten af Varme- og/eller Kraftanlæget. — Mekanisk Teknologi. Om Galvanisering og Fortinning samt Falsning. Opgaven ønskes for Falsnings Vedkommende ledsaget af Skitser. T eknisk Mekanik og Maskinlære. 1. En Buk af Tømmer, Fyrretræ, bestaar af en vandret Bjælke for oven, der ved hver Ende støttes af to skraatstillede Ben, som med hinanden danner en Vinkel paa 60 . Den vandrette Bjælke er 5 m lang og har kvadratisk Tværsnit. Benene, som ligeledes har kvadratisk Tværsnit, er 5,5 m lange. Man skal beregne Dimensionerne af den vandrette Bjælke og af Benene, naar Bukken skal kunne bære en Vægt paa 15 Tons ophængt paa Midten af den vandrette Bjælke. Der tages intet Hensyn til Bukkens egen Vægt. For Fyrretræ er den tilladelige Paavirkning til Bøjning 75 kg pr. cm2. Benene beregnes efter Formlen ni« 10 1! ' hvor P er den tilladelige Belastning i kg 1 er Længden i cm E = 90.000 I er Inertimomentet af Tværsnittet med Hensyn til en Midtlinje, 216 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. 2. En Bjælke er understøttet i det ene Endepunkt og i Midtpunktet. Imellem Understøtningerne er Bjælken belastet med den jævnt fordelte Byrde P og i det frie Endepunkt med Vægten Q. Bestem Forholdet mellem P og Q saaledes, at Nedbøjningen af det frie Endepunkt er Nul. Ved II. Del af Eksamen for Maskingeniører. Praktisk Prøve. Udkast til et ikke meget sammensat Maskina n læ g. En Centrifugalpumpe med lodret Aksel drives af en Vindmotor. Opgaven er at konstruere Transmissionsdelene paa Grundlag af følgende Data. Vindmotorens Aksel danner en Vinkel paa 8J med en vandret Plan. Paa Vindmotorens Aksel er der anbragt et konisk Tandhjul, hvorved Trækket overføres til en lodret Hovedaksel. Fra Hovedakslen overføres Trækket gennem cylindriske Tandhjul til Centrifugalpumpens lodrette Aksel. Ved en Vindhastighed paa 6 m pr. Sekund haves følgende Forhold: Vindmotorens Omdrejningstal .................... 40 pr. Min. Den udviklede Hestekraft ........................ 9 HK. Pumpens Omdrejningstal ......................... 300 pr. Min. Alle Dele skal være stærke nok til at modstaa de Paavirkninger, som fremkommer under kortere Perioder med en Vindstyrke paa 12 m pr. Sek., idet man da har Vindmotorens Omdrejningstal ..................... 40 pr. min. Den udviklede Hestekraft ........................ 50 HK. 1) Vælg Omdrejningstallet for den lodrette Hovedaksel. 2) Bestem Hoveddimensionerne saavel af de koniske Hjul foroven som af de cylindriske Hjul forneden paa den lodrette Hovedaksel. 3) Bestem Dimensionerne af den lodrette Hovedaksel og af den lodrette Pumpeaksel. 4) Tegn en Skitse af Transmissionen bcstaaende af: de koniske Hjul, den lodrette Aksel med Lejer, de cylindriske Hjul og Pumpeakslen med Lejer. Den lodrette Afstand fra de koniske Hjul til Pumpen er circa 15m, og den lodrette Afstand fra de cylindriske Hjul til Pumpen circa 3 m. Vindfang med Stativ samt Pumpen vises kun rent skematisk. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. 1. Idet Belast- ningen er lodret og virker i Fodens Knudepunkter, findes ved Hjælp af Maxwells Sætning og ved Anvendelse af y-Kræfter Influenslinien for For- længelsen af Stan- gen O (Moment- arm r) i hosstaa- drager, der er sim- C- pelt understøttet i og forlænget ud over Understøtningen C til B. Vis dernæst, at den heraf udledede Influens- linie for Spændingen i Stangen O falder sammen med den, man kommer til ved som sædvanligt at lade den lodrette Kraft 1 bevæge sig hen over Drageren og anvende de almindelige statiske Ligevægtsbetingelser til Be- stemmelse af O. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 217 2. Den i hosstaaende Figur viste massive Konstruktion ACB har Ind- spændinger i A og B, Charnier i C og bestaar af en flad Bue AC, hvis Alidtlinie er formet efter en 2den Grads Parabel med lodret Akse og Top- punkt i C (Pilhøjde /'), og den vandrette lige Bjælke CB. Saavel Bue som Bjæl- Højden h og Inertimomen- tet I=i\FI' omkring den _ ^ _i _ { _^ vandrette Tyngdepunkts- ^ akse. Naar de øverste Fibre for saavel Bue som Bjælke bliver h A t var- mere, de nederste Fibre hAt koldere, medens Midtliniens Temperatur bli- ver uforandret, skal man under Forudsætning af retlinet Temperaturvaria- tion fra øverste til nederste Fibre bestemme lodret og vandret Komposant af Charniertrykket i C. Buen er saa flad, at man kan regne sin 9 = 0, cos 9 = 1, ds = dx, idet 9 er Buetangentens Vinkel med den vandrette. — Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører, der har fulgt Teknologi II). 1. Igennem et Værksted gaar der en ubrudt, lodret 1" Rør- streng (Vandledning af trukne Rør), der forbinder vandrette Rørled- ninger i Lokalerne over og under Værkstedet med hinanden. Fra nævnte Rørstreng ønskes der ført en Stikledning til en Taphane. Hvilke Fittings bliver nødvendige, hvilke Værktøjer skal anvendes, og hvorledes skal Arbejdet udføres? Opgavens Løsning ønskes skitseret, hvorimod der ikke ønskes Tegninger af de anvendte Vcerktøjer. 2. Da man i et Hærderi har stadige Uheld ved Hærdning af Vcerktøjer af almindeligt Kulstofstaal, idet Værktøjerne har Tilbøjelighed til Hærde- revner, spørges der om de mulige Aarsager og om, hvilke Forholdsregler der bør træffes derimod. 3. Hvorledes er Ringspindemaskinen indrettet, og hvorledes arbejder den? Opgaven ønskes ledsaget af de fornødne Skitser. Alle tre Opgaver ønskes besvarede. Mekanisk Teknologi. (For Maskiningeniører, der har fulgt Teknologi IV og V eller har valgt Eksamensprojekt i Skibsbygning). 1. og 2. Samme Opgaver som for Maskiningeniører, der har fulgt Tek- nologi II. 3. Der ønskes en Motivering for ved Valg af Tolerancesystem at vælge henholdsvis normalt Hul og normal Aksel. Alle tre Opgaver ønskes besvarede. M a s k i 111 æ r e. (For Maskiningeniører, som har valgt Eksamens- projekt i Maskinbygning). Bærelejer. — Skibsbygning. Spørgsmaal 1. For en Krydser er givet følgende Data: Deplacement ................................. 1320 t Metacenterhøjde .............................. 0,56 m Gyarationsradiens Kvadrat ....................12,50 nr Universitetets Aarbog. 28 ke har over hele Længden samme konstante Tvær- snit F, symmetrisk saavel omkring lodret som vand- ret Tyngdepunktsakse, med c 218 Endvidere har den tværskibs isokarene Stabilitetskurve nedenstaaende Ordinater. Krængningsvinkel 10 20 30 40 50° 60° Gz i Meter 0,11 0,22 0,33 0,43 0,54 0,57 1) Find Krydserens Rulningsperiode i stille Vand. 2) Hvis en Model, der er saavel statisk som dynamisk ligedannet med Krydseren i det lineære Forhold 16, bringes til at rulle i stille Vand med Svingningsudslag, som er mindre end 10 å 15 , hvor mange Svingnings- udslag vil en saadan Model da gøre i Tidsenheden? 3) I stille Vand krænges Krydseren 20c, hvorpaa den slippes fri. Find den Vinkelhastighed, hvormed den passerer den oprejste Stilling, ved Hjælp af: . 2 71 t a) Den almindelig anvendte Bevægelsesligning 9 = Om sin ? b) Den dynamiske Stabilitet? 4) Forklar Aarsagen til, at Resultatet i 3a) er mindre end Resultatet i 3b). Spørgsmaal 2. Om to engelske Krigskibe »Diadem« og »Powerful« giver den engelske Forfatter Attwood følgende Oplysninger: Fart i Knob 10 12 14 16 18 20 22 1HK for »Diadem« 1500 2500 4000 6000 9000 14000 23000 1HK for »Powerful« 1800 3100 5000 7500 11000 15500 23000 Paa Grund af et Maskinuheld, hvorved »Diadem« har mistet Skruerne, bliver det nødvendigt for »Powerful« hurtigst muligt at bugsere den i Havn. Hvis dette udføres saaledes, at »Powerful« udvikler sin maksimale Hestekraft, og Bugseringen ikke forøger Modstandene mod »Diadem«s Bevægelse, hvilken Bugserfart tør man da forvente at opnaa, naar Frem- drivningskoefficienten for saadanne Skibe sættes til 0,6. Find Relationerne mellem Hestekraft og Fart ved den fælles Bugser- hastighed og prøv derefter, om det fundne Resultat er rigtigt. Ved 11. Del af Eksamen for Bygningsingeniører. Praktisk Prøve. Teknisk Hygiejne. For at aflaste Strandvejen for Færdsel er det paatænkt at lægge en Hovedvej langs Dyrehavens vestlige Hegn. Det vil af Hensyn til den forventede Udvidelse af Bebyggelsen være nødvendigt at foretage en Kloakering af Hjortekær, og der ønskes udarbejdet et skitse- mæssigt Forslag til en saadan Kloakering med Redegørelse for, hvorledes Vandets Udledning i Mølleaaen kan foregaa. Generalstabskort i Maalestoksforholdet 1:10000 for hele den Stræk- ning, der kan komme i Betragtning, vedlægges. Skriftlige Prøver. Bygningsstatik og Jernkonstruktioner. Samme Op- gave som for Maskiningeniører. Vejbygning. Hvilke Krav maa ved Bygning af Skærveveje stil- les til Vejmaterialerne, og hvorledes kan man ved Laboratorieundersøgelser sikre sig det rette Vejmateriale? Vandbygning. Der ønskes en Beskrivelse, med tilhørende Skitser, af de forskellige Konstruktioner, der kan anvendes til den i et Bolværk indgaaende tætte Væg, eftersom denne udføres af Træ, Jern eller Jernbeton, samt en Redegørelse for, hvilke Forhold der er bestemmende for Valget af Konstruktion. 219 Ved II. Del af Eksamen for Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. Elektriske Anlæg. I Endepunktet af et 20 km langt underjordisk Kabel paa 3 X 70 mm5 aftages ved en Spænding paa 10000 Volt og 50 Perioder en Effekt paa 1000 kW ved cos cp = 0,7. Kablets Driftskapacitet pr. km er 0,28 Mf, Kapaciteten mod Jord er 0,14 Mf pr. km og Reaktansen pr. km er 0,8 Ohm. 1. Hvilken Spænding maa der holdes paa Centralen, naar Kablet er fuldt belastet og Spændingen i Endepunktet skal være 10000 Volt, og hvor stor er i dette Tilfælde Kablets Virkningsgrad? 2. Hvilken Spænding haves ved Tomgang i Ledningens Endepunkt, naar Spændingen paa Centralen er 10000 Volt? 3. Hvilken Strøm gaar der til Jord, naar Kablet ved en Spænding paa 10000 Volt har Jordslutning paa en Fase? NB. Bøger og andre Hjælpemidler kan medbringes. Elektriske Maskiner. 1. En trefaset asynkron Motor med Kortslutningsrotor skal have et maksimalt Drejningsmoment tre Gange saa stort som det normale. Ved Anvendelse af Trekant-Stjerneomskifter skal i dennes Stjernestilling Motoren i Igangsætningsøjeblikket udvikle et Drej- ningsmoment lig med Tredjedelen af det normale. Hvor stor maa det normale og det til det maksimale Drejningsmoment svarende Slip være? (Statormodstanden kan anses for forsvindende lille). 2. En Stjerne-Zigzag koblet, trefaset Transformator omkobles paa Pri- mærsiden til Trekant. Hvorledes maa Sekundærviklingen kobles, for at Omsætningsforholdet kan forblive uforandret? Hvorledes kan man gøre Brug af disse Omkoblinger for ved svag Belastning af Transpormatoren at opnaa mindre Jerntab og Magnetiserings- strøm (Forbedring af Anlægets cos ep)? Ved hvilken Belastning kan Om- koblingen hensigtsmæssigt foretages og hvilken Indflydelse vil den (om- trentlig) have paa Størrelsen af Jerntabene og Magnetiseringsstrømmen? 3. En Kunde ønsker øjeblikkelig Levering af en Jævnstrøms-Shuntmotor 15 HK, 220 Volt, n = ca. 460. En saadan findes ikke paa Lager, men derimod en Shuntmotor 35 HK, 440 Volt, n = 970. Kan denne anvendes og hvilke Forandringer vil der eventuelt være at fortage med den? 4. For en trefaset Transformator 15 kVA, 50.^, 1500 '/i90 Y er opgivet: Virkningsgraden ved Fuldlast og cos 9 = 0,8: 95,5 pCt Virkningsgraden ved Halvlast og cos 9 = 0,8: 95,6 pCt. I Tomgang optager Transformatoren 0,65 Amp. Hvor meget vejer (omtrentlig) Transformatorens Jernkærne, idet der forudsættes anvendt legeret Plade efter Tabellerne PA—10008/9 og samme Tværsnit i Aag og Ben? Kan det fundne Resultat anses for særligt paalideligt? 5. En trefaset asynkron Motor for 380 Volt har ifølge Opgivelserne paa Mærkepladen en Fuldlaststrøm paa 65 Amp. ved cos 9 = 0,85. Motoren anvendes til Drift af en til den direkte koblet Pumpe, og det viser sig, at den ved en Spænding paa 370 Volt optager en Strøm paa 40 Amp. Man ønsker et Skøn over, med hvilken cos 9 Motoren arbejder ved denne Belastning og maaler derfor, efter at have koblet Pumpen fra Motoren, ved 390 Volt en Tomgangsstrøm paa 23 Amp. 220 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. Bestem paa Grundlag af de givne og maalte Størrelser den omtrentlige Værdi af cos 9 ved den angivne Belastning. Hvorledes kan man gaa frem, hvis man ikke kan, eller ikke ønsker at koble Motoren fra Pumpen? 6. En Transformators Belastning i kVA holdes konstant, medens Fase- forskydningen varieres. Ved hvilken Faseforskydning indtræder det stør- ste Spændingsfald, og hvor stort er dette? — Stærkstrømsingeniørerne besvarer Spørgsmaal 1 samt to af Spørgs- maalene 2—5. Svagstrømsingeniørerne besvarer tre af Spørgsmaalene 1—6. Svagstrømselektroteknik. I en lang homogen Ledning med de primære Konstanter R Ohm km^1, L Henry km^1, A Siemens km-^1 og C Farad km^1 indskydes Pupinruller, idet Rulleafstanden er s km, Rullernes Selvinduktion L0 Henry og effektive Modstand R0 Ohm, hvor = il = Konstant. Lo Angiv Tilnærmelsesformler for den saaledes pupiniserede Lednings sekundære Konstanter, nemlig Karakteristikken Z,, Dæmpningskoefficien- ten et! og Hastighedskoefficienten (3i, samt for Bølgelængden Xi og Bølge- hastigheden D,. Hvorledes skal man vælge Værdierne af L() og Z, for at faa cti saa lille som mulig? Angiv tillige Værdien af cl i min. — Ma skinlære. Om Aarsagerne til Ubalance i Maskiner, med særlig Henblik paa: 1) Frem- og tilbagegaaende Massedeles Virkninger i Stempelmaskiner, 2) Akslers kritiske Omløbstal. — Maskinlære. (Ved en Sygeeksamen.) Om Svinghjul og Re- gulatorer. Forprøve for Fa brikingeniører i September 192 5. Skriftlige Prøver. Mekanisk Teknologi. Der gives frit Valg imellem følgende to Opgaver: 1. Om de forskellige Bronzers Egenskaber og Benyttelse. 2. Ulds Behandling ved Fabriksvask, Tørring og Karbonisering. Teknisk Mekanik og Maskinlære. 1) For et Trapez med Højden h og de parallelle Sider a og b skal man finde: a) Tyngdepunktets Afstand fra b. b) Inertimomentet med Hensyn til b, c) Inertimomentet med Hensyn til en med b parallel Linie gennem Tyngdepunktet. d) Idet h og a + b er givne, skal man bestemme a og b saaledes, at det under c) nævnte Inertimoment bliver saa stort som muligt. Endvidere skal man bestemme Forskellen mellem denne maksimale Værdi og den tidligere fundne. 2) En vandret Drager med Længden a, som er fast indspændt i sit ene Endepunkt, er i det frie Endepunkt belastet med en Vægt Q og i et Punkt med Afstanden b fra det indspændte Endepunkt med Vægten P. Find Nedbøjning af det fri Endepunkt. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 221 Forprøve for Elektroingeniører i Jan nar 192 6. Skriftlige Prøver. Almindelig Elektroteknik. En 3-faset asynkron Motor paa 10 HK til 380 Volt, 50 Perioder pr. Sekund og med 4-polet Statorvikling er blevet prøvet efter Dansk Elektroteknisk Komités Normer med følgende Resultat: Tomgangsforsøg: Hver af de tre Spændinger ...................... 380 Volt. Hver af de tre Strømme ........................ 5,4 Amp. Tomgangsforbruget ............................ 526 Watt. Modstandsmaaling: Modstand imellem to og to Statorklemmer........ 1,12 Ohm. Belastningsforsøg. Hver af de tre Spændinger .................... 380 Volt. Hver af de tre Strømme ...................... 15,5 Amp. Forbruget .................................... 8745 Watt. Slippet ........................................ 4,6 pCt. Alle de anførte Maaleresultater er korrigerede for Instrumentfejl og Instrumenternes Egetforbrug. Periodetallet er holdt nøjagtig lig 50. Alle Maalinger er udført i varm Tilstand. Opgaven falder nu i to Dele I og II. I. Heregn den af Motoren afgivne Effekt, Virkningsgraden cos (p og Omdrejningstallet alt for den under Belastningsforsøget ovenfor angivne Belastning. II. Tomgangsforbruget blev paa sædvanlig Maade maalt med to Watt- metre. Beregn, hvad hvert af de to Wattmetre har vist under Tomgangs- forsøget idet man forudsætter Sinusform og fuld 3-faset Symmetri. — Elasticitets- og Styrkelære. 1. En lige, vandret Bjælke ADCEB af Længde 3 l er fast indspændt i A og li og har et Charnier C. I Punkterne T) og E ?} overføres Kraftpar af Størrelse henholdsvis P/ og 2 PI virkende i Bjæl- kens lodrette Symmetri- plan og hver især drejen- de i den paa Figuren vi- ste Retning. Bjælken har variabelt Tværsnit, idet Tværsnittets Inertimoment omkring en Akse vinkelret paa Papirets Plan paa Strækningerne AI) og BE er /, paa Strækningerne DC og EG l /. Der ønskes bestemt Maksimalmomentet i Bjælken og Nedbøjningen i Charmeret C. 2. For det i hosstaaende Figur viste Tvær- snit er Tykkelsen t af saavel de vandrette Flige som af den lodrette Krop saa lille, at hele Arealet kan regnes koncentreret i Flige- nes og Kroppens Midtlinier. Tværsnittet, der ikke kan optage Træk- spændinger, antages paavirket af en ekscen- trisk Tryk-Normalkraft N, angribende i et Punkt beliggende paa Tværsnittets lodrette Symmetriakse, udenfor Kærnen, og i Afstanden a a fra Tværsnittets øverste Kant. Der ønskes bestemt Nulliniens Beliggenhed og den største optrædende Trykspænding udtrykt ved N, a og t. 3a !ta L // —r- , r - — r. \f 3a H 222 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. — Mekanisk Teknologi. Hvorledes fremstilles tynde Plader af blødt Staal, Kobber, Bly og Messing af de støbte Raaemner, hvilke Ma- skiner anvendes og hvilke Principper er gældende for deres Konstruktion? De benyttede Kraftmaskiner ønskes ikke nærmere omtalt. Eksamen i Juni — Juli 192 6. Ved 1. Del af Eksamen for Fabrikingeniører Praktisk Prøve. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Emne. 1. PbS, CdS, ZnS, (NH4kSnCl(!. 2. Na2SiF6, HgS, AlBo,, C. 3. NaJ, BaHP04, Cr.,0„ EeO, S. 4. Glas (Ca,Na,Si), Fe.,0., Hg.,Cr04. 5. Sn02, BaS04, CuHP64, CdO. 6. Na._,S04, MgNH4P04. CoO, A120„ Ni(). 7. K..H.,Sb.,07, grøn Ultramarin, PbHP04. 8. ZnHAs04, KCIO.,, MnHP04, CaliP()4. 9. KCIO,, BaCr04, FeP04,Pb0. 10. Na,AlF,, SrS04, ZnHAs04. 11. Cement, NH4Br, CoCO... 12. HgCl, AgNO.,, NaJ, CaCO.,. 13. Smalte, KMn04, FeP04. 14. ZnS, A1P04, SrS04, H.BO,'. 15. PbCr()4, NaBr, Sb205, HgO. 16. CoCO,, Sn02, CaCr04, PbS04. 17. CaF2, Fe20„ PbCO,, CoCO;,. 18. ZnSiF,;, MnHP04, As20„ C. 19. Cr(OH)„ SrS04, CnS, Bi2S,. 20. Smer- gel, MgNH4P04, CaS04, FeP04. 21. BaS04, NaF, CaCO.., As26;;. Skriftlige Prøver. F y s i k I. 1. En Luftmasse er indesluttet i en lodret stillet Cylinder med Stempel, hvis Gnidning der ses bort fra. Stemplet vejer 3 kg og har et Tværsnit paa 12 cm2, i Ligevægtsstillingen er det 30 cm over Cylinde- rens Bund. Med hvor stor en Kraft vil Stemplet drages ind mod Lige- vægtsstillingen, naar det forskydes x cm fra den? Trykændringen forud- sættes at foregaa adiabatisk med k = 1,4 og Trykket paa Stemplets ydre Side antages konstant lig 1 kg cm2. Hvilken Egensvingningstid T sek. vil Stemplet have ved smaa Svingninger om Ligevægtsstillingen? 2. Fra en pulserende Kugle, hvis Radius i cm til Tiden t er givet ved Udtrykket /?„ + s0 sin to t, udstraales pr. Sekund en Lydenergi E Erg/sek, som er proportional med 7?04.?02; desuden afhænger E af Lydhastigheden c, Luftens absolute Vægtfylde p, samt af to. Find ved Dimensionsbetragt- ninger Formen af denne Afhængighed. 3. Med et Grammolekyle af en Luftart med Cv = 5cal Moi.Grad fore- tages en reversibel Kredsproces bestaaende af to Isotermer, henholdsvis ved Temperaturerne 300 og 100 Grader Celsius, og to Isobarer, henholds- vis ved 2 og 10 Atmosfærers Tryk. Første Del af Processen begynder ved Tilstanden 300 C og 10 Atmosfærer og gaar isotermt til Tilstanden 300 og 2 Atmosfærer. Tegn en py-Diagramskitse af hele Processen og angiv for hver af Delprocesserne den Luften tilførte Varme — Q, Q2 Q, Q4 i Gramkalorier, det af Luften udførte Arbejde — A, A2 .4, — i Kilo- grammeter, samt Luftsmassens Entropitilvækst — ASi A S2 AS3 AS4 — i ca' grad- Selve Talregningerne i Opgaverne 1 og 3 ønskes ikke udført, blot Tallene tydeligt indsat i Udtrykkene. - Fysik I. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Udled Formlen for Lydens Hastighed i Luft. 2. 1 kg Vand ved 100 er indesluttet i en Cylinder med Stempel og udfører en Kredsproces, der bestaar af følgende fire Delprocesser. 1) En Opvarmning uden Fordampning til 121 C. 2) En reversibel isoterm Omdannelse til mættet Damp af 121 C (Rum- fang v). 3) Idet Rumfanget holdes konstant lig v afkøles til 100". 223 4) Ved denne Temperatur fortættes den i Cylinderen værende Damp (x kg) reversibelt til Vand ved 100 . Opskriv Udtrykkene for Varmetilførselen , Q., kgcal, Energiforøgel- sen A U\y A U2 kgcal, Arbejdet A2 kgm og Entropiforøgelsen A Si, A S2 kgcal grad ved de to første Processer. Find Rumfanget v i cm'5, Dampmængden x i kg og Entropiforøgelsen ved 4. Proces A S4 i kgcal/grad, samt derefter Entropiforøgelsen ved 3. Proces A S3 i ksca,/grad. Damptrykket ved 121 er 2 Atmosfærer. Fordampningsvarmen ved 100 er 537 cal/g, ved 121 522 cal/g- Det forudsættes, at Tilstandslig- ningen kan anvendes til at finde Dampens Rumfang. Talregningerne ønskes ikke udførte, men blot tydeligt opstillede og beskrevne. - Fysik II. (Besvarelserne skal indføres paa de nedenstaaende punkterede Linier.) Opgave 1. Efterfølgende Ligninger og Tekst skal fuldstændiggøres ved Tilføjelse af Enhedsbetegnelser og det iøvrigt manglende. e = 4,774 • lO-io...................................................................................... m0 — 0,903 : IQ-27 ........ J(Hds) - - ,'„4ni.............................................................................................................. hvor i betyder der angives med Enheden dk = & • / • ds • B - sin cp .................. hvor i betyder .............................................. der angives med Enheden ds betyder der angives med Enheden B betyder der angives med Enheden ....... cp betyder 1 Udtrykket for dk erstattes i • ds med e • u, saa at dk angiver Stør- relsen af den Kraft, hvormed V • A0 - - 12340 ............................................................................................................... Opgave 2. En Solenoide, hvis Længde er stor i Forhold til dens Diameter, har 10 Vindinger paa hver cm af Længden. Hvor stor bliver den magnetiske Feltstyrke II inde i Solenoiden, naar en Strøm paa 10 Ampere sendes gennem den. Svar: H = Opgave 3. I et Katodestraalerør er der en Spændingsforskel X = 3000 Volt mellem Anode og Katode. Hvilken Bevægelsesenergi E og hvil- ken Hastighed a har de Elektroner, som uden at støde mod Forhindringer har gennemløbet Afstanden fra Katode til Anode? Svar: E = u = ................................................................................................ Opgave 4. Den i Opgave 3 omtalte Anode er forsynet med et lille Hul, gennem hvilket et Katodestraalebundt passerer ind i et Magnetfelt, hvis 224 Den polytekniske Læreanstalt 1925—26. Feltintensitet H overalt er vinkelret paa Katodestraalebnndtet. Hvilket Udtryk faas for Radius r i den Cirkel, som Katodestraalebnndtet beskriver? Svar: ............................................................................................ Hvilken Længde faar r, naar H har den i Opgave 2 beregnede Værdi? Svar: r Opgave 5. Lader man det i Opgave 4 omtalte Katodestraalebundt træffe et Legeme, vil dette bl. a. udsende elektromagnetisk Straaling. Hvil- ken Betydning har sidste Ligning i Opgave 1 for denne Straaling? Svar: ........................................................................... 1 hvilket Spektralomraade er A0 beliggende? Svar: .............................................................................................................................. — Fysik II. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Der ønskes en Redegørelse for de Forhold, der er bestemmende for Røntgenstraalernes Gennemtræng- ningsevne gennem de forskellige Legemer. Hvorledes kan man frembringe Røntgenstraaler med en ganske bestemt Intensitet og Gennemtrængnings- evne? 2. Fn Traadrulle med n = 150 Vindinger med Middeldiametren 2R = 30 cm er opstillet saaledes, at Vindingernes Plan er lodret og har Ret- ningen Øst—Vest. Beviklingens Ender er forbundne, saa den samlede Mod- stand i Kredsen er r = 20 Ohm. Hvor stor en Flektricitetsmængde q Cou- lomb vil løbe gennem Kredsen, naar Traadrullen drejes a) 90 , b) 180 og c) 360 om en lodret Akse, hver Gang ud fra den oprindelige Stilling? Jordmagnetismens vandrette Komposant regnes til II = 0,2 Gauss. Matematik. 1. Man skal undersøge Kurven (2—x) y2 — x3 i sin Helhed (i Henseende til Symmetri, Voksen, Aftagen, Maksimum, Mini- mum), idet man specielt bestemmer /) Tangenterne til Kurven i Punkterne med Abscisserne h, 1 og 2) Grænseværdien for Tangenthældningen for x ^ 0, 3) Krumningen i Kurvepunkterne med Abscissen 1. Skitser Kurven og bestem Arealet af det Omraade, der afgrænses af denne og Linien x = 2. 2. Man skal undersøge, hvilken Flade der fremstilles ved Ligningen 13.x2 -j- 7 y2 + 8 xy — \bz2 — 5x + 10y + 6z = 0, idet man først bestemmer Fladens Symmetripunkt og dernæst reducerer Ligningen til sin simpleste Form ved passende Ændringer af Koordinat- systemet. — Matematik. 1. (Ved en Sygeeksamen.) 1. For hvilke Værdier af a har Ligningssystemet x + y -\- az = 0 3x -j- 2ay + 4z =0 5x -)- ny + 16z = 0 egentlige Løsninger? Angiv dernæst for de paagældende Værdier af a den fuldstændige Løsning til Systemet. 2- Find Længden af den (endelige) Bue, som Y-Aksen afskærer af Kurven y- = x + 1. (Fig.) Opgaver ved de praktiske og skriftlige Prøver. 225 3. Bestem Ligningen for Tangentplanen til Fladen 3x2y -f~ 2xz2 -}- 4xyz = 18 i Punktet (1,0,3). Ved I. Del af Eksamen for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører. Skriftlige Prøver. — Fysik I og II. Samme Opgaver som ved Eksamen for Fabrik- ingeniører. — Matematik I. 1. Vis, at Ligningen 5 x2 + 2y2 + §22 — $xy — $yz = 1 fremstiller en Ellipsoide, og find dennes Halvakser a, b. c. Bestem dernæst Voluminet af det Omraade, der ligger indenfor Ellipsoiden, men udenfor den Kegleflade af 2den Orden med Toppunkt i Begyndelsespunktet O. der skærer Ellipsoiden i to Ellipser, hvis Planer har Afstanden \ fra Punktet O og staar vinkelret paa den af Ellipsoidens Hovedakser, hvorpaa den største af Halvakserne er beliggende. 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen d2y n dy — — —10 + 74 y = 2 cos x. d x- dx 3. Bestem den Kurve i den komplekse IF-Plan, hvori den i den kom- plekse Z-Plan beliggende rette Linie (1 + i) Z + (1—/) Z = 2 afbildes ved Ligningen W = ez. — Matematik I. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Udregn Integralet f(x) = \OC(^ + ,V 1 + * (l+x)M og bestem de 5 første Koefficienter am a2, cr;!, «4 i Potensrækkeudviklin- gen «(l + a-\X + o2x2 + ••••for Funktionen F(x). 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen (8y + 10x) dx + (5y + 7%) dy = 0 samt bestem den partikulære Integralkurve, der gaar gennem Punktet (x, y) = (0, 1). 3. Løs Ligningen eiz _)_ 2 e-u = 3 /, og angiv Løsningernes Beliggenhed i den komplekse Plan. — Matematik II. 1. Bestem en i hele XY-Planen kontinuert Funk- tion L (x, y), der opfylder følgende to Betingelser: 1. Udtrykket L (x, y) dx -f (3 x2 y2 + x ey) dy er et totalt Differential. 2. Paa X-Aksen er Funktionen L (x, y) lig med sin x, altsaa L (x, 0) = sin x. Find dernæst den Funktion u (x, y), hvoraf Udtrykket L (x, y) dx + (3x2y2 4- xey)dy er det totale Differential, og angiv sluttelig Værdien af det krumlinede Integral J~ L(x,y)dx -f- (3x2y2 -j- xey)dy taget langs en Vej, der fører fra Punktet (0,0) til Punktet (1,2). 2. Bestem saavel Potensrækken som Fourierrækken for Funktionen f{x) = x ex + cos 3x (— ti < x < tt). Universitetets Aarbog. 29 226 — Matematik II. (Ved en Sygeeksamen). 1. Idet r og Øer polære Koordinater i Planen, er der givet Kurvebuen r =-- + cos 2 0, — — < 0 < —. cos 0 4 4 Find Arealet af det Omraade, der begrænses af denne Bue og de to 71 71 Radivektorer 0 =--— og 0 = + 2. Find Arealet af den Del af Fladen cz'z = (#•(- y)3, der afskæres af XZ-Planen, YZ-Planen og Planen x + y = i c. — Deskriptiv Geometri. I lodret Billedplan ligger en Cirkel med Centrum o og den givne Radius B. Grundlinien lægges i Afstanden 3B under o. Cirklens øverste Pungt betegnes med p. En variabel ret Linie gennem p skærer Cirklen anden Gang i a, og til begge Sider for a afsættes paa Linien ab=2B. 1. Af det geometriske Sted, K, for Punktet b bestemmes de Punkter, som svarer til L.opa = 30 og Tangenterne i disse Punkter. Endvidere be- stemmes Punkter med lodrette og vandrette Tangenter. 2. Find Krumningsradius i det nederste Punkt af K. 3. Bevægelsen af Liniestykket ab = 2B kan omsættes til en Rulning. Bestem Polkurverne for denne. En lodref Linie M, hvis lodrette Billede falder i op, har Afstanden 2B fra lodret Billedplan. M og K tages til Ledekurver for en Konoide med vandret Retningsplan. 4. Bestem Konoidens singulære Frembringere. 5. Konoiden skæres med en Frontplan i Afstanden B fra lodret Billed- plan. Bestem et Punkt c af Skæringskurven svarende til L. opa = 30° og Tangenten i dette Punkt. 6. Hvilken geometrisk Forbindelse er der mellem Skæringskurvens lodrette Billede og Kurven K? 7. Hvorledes bestemmes Linier af størst Fald paa Konoiden? Kon- struer Tangenten i c til den Faldlinie, som gaar igennem c, 2 R — Deskriptiv Geometri. (Ved en Sygeeksamen). Dobbelt ret- vinklet Afbildning. To rette Linier A og B ligger i lodret Billedplan, idet de med Grundlinien danner en ligesidet Trekant med den givne Side 2s. Gennem A og B lægges to paa hinanden vinkelrette Planer, der skærer hinanden i Linien F. Naar Planerne varierer, beskriver F en Kegleflade. 1. Konstruer en vilkaarlig Stilling af F. 2. Vis, at Keglefladen skærer vandret Billedplan i en Ellipse, og be- stem dennes Akser ved Konstruktion og Beregning. 3. Bestem de cirkulære Snit i Keglefladen. 4. Konstruer Keglens Slagskygger paa Billedplanerne for den Lysret- ning, hvis Projektioner danner 45 med Grundlinien. 5. Bestem Belysningstallet paa den forreste Frembringer. Opgaver ved de praktiske og skriftlige Frøver. 227 — Rationel Mekanik. 1. Et Legeme bestaar af to homogene Halvkugler med samme Vægtfylde og med Radierne R og r. De to Cirkler, der begrænser de krumme Overflader af Halvkuglerne, ligger i samme Plan og rorer hinanden indvendig. Legemet hviler paa et glat vandret Bord, som det berører i et Punkt af den store Halvkugles krumme Overflade. Bestem den Vinkel, som den førnævnte Plan danner med Bordet i denne Lige- vægtsstilling! 2. En vægtløs, ustrækkelig og fuldkom- men bøjelig Snor, hvis ene Endepunkt er et fast Punkt, er lagt om en løs Trisse og der- næst om en fast Trisse og bærer i sin frit nedhængende Ende en Vægt P kg. Trisser- ne er kongruente, homogene, cirkulære Ski- ver, og hver af dem vejer V kg. Den faste Trisse kan uden Gnidning dreje om sin vand- rette Akse, der ligger i samme Højde som det faste Punkt. Den løse Trisse kan lige- ledes uden Gnidning dreje sig om sin vand- rette Akse, til hvilken der er fastgjort en Vægt Q kg. Alle tre Snorstykker er lodrette, og Snoren kan ikke glide paa nogen af Tris- serne. Find Accelerationen for P og Spændin- gerne i de tre Snorstykker! — Rationel Mekanik. (Ved en Sygeeksamen). 1. Et Stangsystem bestaar af 8 lige lange og tunge, homogene og uelasti- ske Stænger af Vægten P og Længden 2 a, hvoraf de 4 støder sammen i et Punkt A og de andre i et Punkt B. A og B er for- bundne med en elastisk Snor, hvis naturlige Længde er 2 a, og hvis Elasticitetskoefficient er E. Idet Stængerne er forbundne ved gnid- ningsfrie Hængsler, og Systemet er ophængt i Punktet A (se Figu- ren), skal man ved Hjælp af de virtuelle Arbejders Princip finde Spændingen i Snoren samt den Vin- kel 0, som Stængerne i Ligevægtsstillingen danner med Vertikalen. 2. Under Paavirkning af en frastødende Kraft, der stadig gaar gennem et fast Punkt O, beskriver en Partikel i Cen- tralbevægelse en Kurve, hvis Lig- ning i polære Koordinater med O som Pol er 0 r cos 3 0 = a 228 Bevægelsen begynder i Punktet r = a, 9 = O, hvor Hastigheden er givet lis vn. Find Hastigheden og Kraften udtrykte ved Afstanden r, a og vn i et 71 vilkaarligt Punkt af Banen (hvor 9 < —). o Hvor lang Tid bruger Partiklen til at gaa fra Begyndelsesstillingen til 71 det Punkt, hvor 9 = —? -Kemi. 1. Faseloven og dens Anvendelse paa Fordampning, Smelt- ning, Forvitring og Kalkbrænding. 2. 10 Liter af en Kulbrinte forener sig ved 0 og 760 mm Tryk direkte med 71,36 g Brom. Produktet indeholder 85,08 % Brom. Find Kulbrintens Molekylvægt, Formel og Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft. C = 12,00 H = 1,01 Br = 79,92 — Kemi. (Ved en Sygeeksamen.) 1. Der ønskes en Oversigt over Valenslæren med særligt Henblik paa Kulstofforbindelsers Konstitution. 2. 0,1571 g af et flygtigt Stof, som kun indeholder C, H og O, gav ved Analyse 0,1283 g Vand og 0,3143 g Kuldioksyd. Dampens Vægtfylde i For- hold til Luft blev fundet til 1,52. Find Stoffets Formel. C = 12,00 H = 1,01 Adgangseksamen 192 6. 1. Til Bestemmelse af en indskrivelig Firkant ABCD er givet: AB = 234,58 AC = 222,12 BC = 135,6 BI) = 239,1 Find den omskrevne Cirkels Radius, samt Vinklerne og de ikke givne Sider i de herved bestemte Firkanter. — II. 1. Om en Kugle med Radius 7? er omkrevet en ret cirkulær Keglestub, hvis Rumfang er m Gange Kuglens Rumfang. Find Radierne i Stubbens Grundflader, samt Grænserne for m, naar Løsning skal være mulig. 2. Find de Værdier af Vinklen x, der bestemmes ved Ligningen tg3x = 1—2tgx. 3. Fra en Vinkelspids C i en Trekant ABC er paa Grundlinien AB fæl- det Højden CD, hvor 7) er Højdens Fodpunkt. Konstruer Trekanten, naar man har givet BD—AD = m. BC—AC = p, A— B = v, hvor m og p er givne Liniestykker og v en given Vinkel. — III. 1. Løs Ligningerne 21.x2—19 xy—22y2 = 0 x2 + y2—34a; = 0. Undersøg Fortegnet for de to Polynomier 2\x2—19xy—22y2 og x2 + y2 ~Mx, naar Punktet (x,y) varierer, og angiv derefter Beliggenheden af de Punkter, hvor begge Polynomier er positive. 229 2. Af Tallene: O, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 dannes alle Kombinationer med 6 i hver. I hvor mange af disse Kombinationer er de 3 laveste Tal netop 3 paa hinanden følgende Tal i ovennævnte Række? —• IV. 1. Givet et retvinklet Koordinatsystem. Punktet (acosv, bsinv) forbindes med Punktet (a,o) og ligeledes Punktet (acos v,—bsin v) med Punktet (—a.o). Find Koordinaterne til Forbindelseslinjernes Skærings- punkt. Find endvidere Stedet for dette Punkt, saavel som for Punktet {acosv, bsinv), naar v varierer. Angiv endelig, hvorledes de to sidstnævnte Punkter bevæger sig, naar v gennemløber de 4 Intervaller: TI 71 71 oji — — 0