III. Forelæsninger, Øvelser og Eksaminer. A. Fortegnelse over de Studerende, der i Aaret 1. Oktober 1923 til 30. September 1924 er blevet immatrikulerede. Dimitterede i 1908 ................................................................................1 — - 1914 ................................................................................1 — - 1915 ................................................................................2 - 1916 ..................................................................................1 - 1917 ................................................................................1 - 1918 ................................................................................1 - 1919 ................................................................................3 - 1920 ................................................................................7 - 1921 ................................................................................6 - 1922 ................................................................................10 - 1923 ................................................................................52 - 1924 ................................................................................904 cand. polyt. (3), Dimit. fra Officersskolen (2), Kadetskolen (4) .. 9 Islandsk Studentereksamen..................................................................1 Fra fremmede Universiteter eller Gymnasier....................................22 Immatrikulering uden Studentereksamen............................................7 lait .... 1028 løvrigt henvises til »Liste over de immatrikulerede Studerende, der følger Undervisningen ved Københavns Universitet i det akademiske Aar 1923—24« samt med Hensyn til de i 1923 dimitterede til Afsnittet »Eksamens og Aarskarakterer ved Studentereksamen 1923« i »Med- delelser angaaende de højere Almenskoler i Danmark for Skoleaaret 1922—23«. B. Afholdte Eksaminer. 1. Tillægseksamen i Henhold til Anordningen af 28. Februar 1908. Januar 1924: Der indstillede sig 1 Ikke-Student, som ikke bestod, 44 Stud. theol., hvoraf 5 afmeldtes og 4 ikke bestod, 4 Stud. jur., som alle bestod og 7 Stud. mag., hvoraf 2 afmeldtes. Juni 1924: Der indstillede sig 13 Stud. theol., hvoraf 2 afmeldtes, 1 forlod Eksamen og 2 ikke bestod samt 2 Stud. mag., som begge af- meldtes. 36 2. Almindelig filosofisk Eksamen efter Bekendtg. af 8. September 1871. I 1923—24 indstillede sig 872 Studerende, af hvilke 28 rejiceredes og 51 trak sig tilbage inden Eksamen. lait bestod saaledes 793 Stude- rende. 3. Særskilt Prøve i Hebræisk. Januar 1924: Der indstillede sig 14 Studerende, af hvilke 12 bestod. Juni 1924: Der indstillede sig 64 Studerende, af hvilke 55 bestod. 4. Teologisk Embedseksamen. Vinteren 1923—24: Der indstillede sig 28 28 fuldendte Eksamen. Sommeren 1924: — — 37 36 — — lait indstillede sig 65 64 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 25 Laudabilis, 23 Haud illaudabilis lmi gr. og 16 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1923—24. Algreen-Jensen, Ferdinand Axel Emil (1918) Haud ill. 2. Andersen, Lars Søren (1918) Haud ill. 1. Baun, Christian Møinichen (1917) Laud. Brask, Kai Laurits Albert (1918) Haud ill. 2. Christensen, Hans Poul (1917) Laud. Christensen, Volmer (1916) Haud ill. 2. Davidsen, Aage Immanuel (1917) Haud ill. 1. Hansen, Hans Skjerk (1918) Haud ill. 2. Hjorth, Valdemar Peter Andreas Rasmussen (1917) Haud ill. 2. Kåszner, Johan Frederik (1917) Laud. Larsen, Svend Tage (1917) Haud ill. 1. Lundblad, Kai Viktor Julius (1918) Laud. Madsen, Aage Peter (1918) Haud ill. 1. Mogensen, Christian Bruun (1918) Haud ill. 1. Munk, Kaj Harald Leininger (1917) Haud ill. 1. Møllgaard, Ulrich (1917) Laud. Nielsen, Carl Otto (1918) Laud. Norup, Ejnar (1916) Haud ill. 1. Nygaard, Laurits Laursen (1915) Haud ill. 2. Odsbjerg Frode (1916) Laud. Olesen, Axel Oliver Riis (1917) Haud ill. 2. Petersen, Hans Friedrich (1917) Haud ill. 2. Petersen, Valdemar Marius (1918) Laud. Rasmussen, Axel Clausen (1916) Laud. Schiøler, Gudmund (1917) Laud. Schou, Poul Laugesen (1917) Haud ill. 2. Strøbech, Erik Johannes (1918) Haud ill. 1. Thomsen, Niels (1918) Laud. Sommeren 1924. Aagaard, Herluf Jensen (1918) Laud. Andersen, Christian Nygaard (1917) Laud. Augustinus, Peter Dons (Ikke- Student Min. Skr. 10/3 1922) Haud ill. 1. Beck, Hans Peter Waage (1918) Haud ill. 1. Bundgaard, Aksel Marinus Pe- dersen (1918) Laud. Caspersen, Hans Lars Kastor Severin (1918) Haud ill. 2. Christensen-Buhl, Marie Chri- stine (1917) Laud. Fjeldgaard, Rudolph (1918) Haud ill. 2. Gregersen, Jens Thøger (1919) Laud. Hansen, Hans Jakob (1919) Haud ill. 2. Hansen, Harald, Alfred (1918) Haud ill. 2. Hansen, Knud Theodor (1918) Laud. Hansen, Peter Tobiasen (1916) Haud ill. 1. Hansen, Svend Bøegh Hultin (1908) Haud ill. 2. Jensen, Jens Christian Roed (1922) Haud ill. 1. Jensen, Svend Skov (1918) Laud. Jespersen, Aage Christian (1918) Haud ill. 1. Jespersen, Johannes (1917) Haud ill. 1. Johansen, Niels Jørgen (1917) Haud ill. 1. Kofoed, Markus Karl (1918) Haud ill. 1. Larsen, Ejner Carsten (1918) Haud ill. 1. Madsen, Anna Munch (1917) Laud. Martensen-Larsen, Aage (1912) Laud. Metz, Christian (1917) Haud ill. 1. Nissen, Erik Balslev (1918) Laud. Pedersen, Hans (1917) Haud ill. 2. Poulsen, Julius Florentinus (1918) Haud ill. 1. Rasmussen, Christian Henrik (1918) Laud. Universitetets Eksaminer. 37 Schjøning-Jepsen,*) Alfred Ernst (1915) Laud. Sørensen, Aksel Julius (1918) Laud. Thomsen, Alfred (1918) Haud ill. 1. Thomsen, Jens Theodor Chri- stian (1919) Haud ill. 1. Tolsgaard, Christen (1919) Haud ill. 1. Willer, Ludvig Frederik (1918) Laud. Windfeld, Vagn Thomsen (1918) Laud. Winther, Povel Høy Blicher (1917) ' Haud ill. 2. Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 3—2 4. 1) Nytestamentlig Indledning: En Prøvelse af de Grunde, der kan an- føres for og imod Ægtheden af andet Thessalonicenserbrev. 2) Kirkehisto- rie: a) (Maksimum og gammel Ordning): Ultramontanismen i det 19de Aar- hundrede og den Betydning for Romerkirken, b) (Minimum): Jesuiterorde- nen. 3) Nytestamentlig Eksegese: Jakobs Brev 2, 1—13 inkl. 4) Gammel- testamentlig Eksegese: a) (Gammel Ordning): Jesaja 11, 1—9 inkl., Hosea 9, 1—8 inkl. eller Jesaja 41, 21—29 inkl. Blandt disse Steder skrives over det førstnævnte, der er opgivet som læst. b) (Maksimum): Jesaja 1, 21—31 inkl. c) Minimum):Genesis 9, 1—11 inkl. 5) Dogmatik: Hvorpaa grundes Forudbestemmelseslæren, og hvilke er dens Følger for Lære og Liv? 6) Religionsfilosofi: Hvilke Vanskeligheder bereder den videnskabelige Op- fattelse af Verden for Antagelsen af Undere, og hvorvidt kan disse Vanske- ligheder overvindes? Sommeren 192 4. 1) Nytestamentlig Indledning: Hvilke Grunde kan der gøres gældende for og imod den saakaldte Tokildehypotese? 2) Kirkehistorie: a) (Maksi- mum og gammel Ordning): Den syriske Kirkes Historie fra ca. 100 til 499. b) (Minimum): Den danske Kirkes Historie fra 1559 til 1700. 3) Nytesta- mentlig Eksegese: Hebræerbrevet 10, 1—10 inkl. 4) Gammeltestamentlig Eksegese: a) (Gammel Ordning): Salme 90, 1—10 inkl., eller hvis denne Salme ikke er opgivet som læst, da Salme 92. b) (Maksimum): Salme 32, 1—10 inkl. c) (Minimum): Genesis 17, 1—10 inkl. 5) Dogmatik: Efter en Fremstilling af Daabens Væsen og Virkning undersøges Kirkens Ret til Barnedaab. 6) Etik: Hvilke Motiver til Helliggørelse rummer den retfær- diggørende Tro? 5. Juridisk Embedseksamen, Statsvidenskabelig Eksamen, Eksamen i For- sikringsvidenskab og Statistik samt Juridisk Eksamen for Ustuderede. a) Juridisk Embedseksamen. Vinteren 1923—24: Der indstillede sig 41 33 fuldendte Eksamen. Sommeren 1924: — — 60 56 — — lait indstillede sig 101 89 fuldendte Eksamen. Af disse erholdt 1 Første Karakter med Udmærkelse, 2 Laudabilis, 43 Første Karakter, 1 Haud illaudabilis lmi gradus, 29 Anden Karakter 1., 13 Anden Karakter 2. *) Ifl. kgl. Bevilling 31/s 1917; før: A. E. Jepsen. 38 Universitetet 1923—24. Vinteren 1923—24. Gammel Ordning. Boas Vilhelm Lauritz (1917) 190% Første Cold, Jørgen Hector (1917) 146 Anden 2. Qoos, Karl Villiam (1917) 145% Anden 2. Qrønvald, Frederik Chri- stian (1916) 144 Anden 2. Henriksen, Immanuel (1913) 164% Laud. Holbøll, Carl Theodor Tho- rel (1917) 169% Første Jacobsen, William (1916) 166 Første Jensen, Hans (1918) 164% Første Kuhn, Svend Erik (1917) 153% Anden 1. Overgaard, Alfred (1918) 162 Anden 1. Petersen, Wolmar Christian (1917) 155 Anden 1. Raffel, Eigil Berlak (1917) 166% Første • Rekling,*) Knud Peter An- dersen (1918) 164% Første Svane, Aksel (1917) 157% Anden 1. Thomsen, Einer Sigvald Bøgelund (1917) 150 Anden 2. Vestergaard, Paul (1917) 169 Første Ny Ordning. Bache, Knud Christian (1917) 157% Anden 1. Christensen, Poul (1918) 188% Første Ehlern, Viggo Aage (1918) 162% Anden 1. Flagstad, Poul Schiellerup (1918) Qivskov, Carl Christian (1919) Hansen, Harad (1919) Hauge, Kristian Nygaard (1918) Jensen, Mikkel (1918) Jeppesen, Aage (1914) Mygind, Peter Freuchen (1918) Nansen, Eli (1918) Nielsen, Thorvald Villy Krøl (1918) 152 Anden 1. Poulsen, Carl Aage (1918) 154% Anden 1. Poulsen, Thomas Kristjan (1918) 175% Første Prytz, Rud (1918) 180% Første Rosting,**) Carl Annard Theodor (1918) 194% Første Tollestrup, Christian Henrik Thurah (1918) 165% Første Sommeren 1924. Gammel Ordning. Bruun-Rasmussen, Knud (1917) 159% Anden 1. Cold, Jørgen Hector (1917) 152 Anden 1. Dejgaard, Jens Axel (1918) 157% Anden 1. Finsen, Hilmar (1917) 152% Anden 1. *) N. Bev. 4/e 1923: før: K. P. Andersen. **) N. Bev. 31/ia 1920, før: C. A. Th. Ras- mussen. Fischer, Erik Fritz Emil (1917) 172% Første Goldschmidt, Agnete (1918) 177% Første Greisen, Holger Palm (1916) 176% Første Hultberg, Oskar Frederik (1916) 180 Første Ingerslev-Hansen, Thorkild (1913) 157 Anden 1. Iversen, Isak Preetzmann Aggerholm (1918) 162 Anden 1. Jensen, Aage Ahlers (1916) 142 Anden 2. Jerk, Oluf Ewald (1914) 153Haud Hl. 1. -Johnsen, Karen Emilie (1918) Langberg, Magnus Carl Ferdinand (1916) Madsen, Einar Ulises (1917) "Møller, Karen Margrethe Nielsen (1918) Rasmussen, Ib Henrik Kruuse (1916) Thoft, Poul Ancher (1916) Warrer, Jens Kaj (1916) Ny Ordning. Andersen, Kaj Victor (1918) 155% Anden 1. Andersen, Tage (1918) 152% Anden 1. Bache, Henrik Bram (1918) 180% Første Bakke, Orla Richard Bruun (1918) 174% Første Bense, Knud Theodor Chri- stian (1918) 149% Anden 2. Brun, Tyge (1919) 178% Første Conrad, Rudolf Brynjolf Johannes (1918) 186% Første Egeløv, Arne Julius Johan- nes (1917) 172% Første Grandjean-Rasmussen, Svend Aage Ole Ludvig (1917) 154% Anden 1. Gulstad, Erik Vilhelm Frits Lawaets (1915) 150% Anden 2. Halskov, Sten (1917) 145% Anden 2. Hansen, Karl Emil Lassen (1918) 149% Anden 2. Hansen, Ole Christian (1918) 179% Første Henriksen, Carl Christian (1918) 161% Anden 1. Heuser, Viggo Axel Gustav (1918) 187% Første Isager, Erling Hugo (1918) 167 Første Jespersen, Poul Westh (1918) Kaspersen, Sigurd (1917) Kirketerp-Møller, Helge (1918) Knudsen, Jens Dalgaard (1919) Kromann, Axel Johannes Albert (1917) Langeløkke, Thorvald Ras- mus Peter Carl Lauritz Andersen (1918) 162% Anden 1. 180% Første 154% Anden 1, 178% Første 167 Første 175% Første 166% Første 163% Anden 1 156% Anden i 179 Første 166 Første 152 Anden 1. 149 Anden 2. 154 Anden 1. 152 Anden 1. 166 Første 152 Anden 1. 162% Anden 1. 177% Første 167% Første 161% Anden 1. Universitetets Eksaminer. 39 Lausten, Niels Georg (1917) 146% Anden 2. Lawaetz, Knud Daniel (1918) 175% Første Lund-Andersen, Hjalmar Erik (1918) 186K Første Madsen, Niels Frederik Kiksbøl (1918) 173% Første Munch-Petersen, Ervin Ju- lius Carl (1918) 196% Første Neergaard-Petersen, Frantz Carl Lauritz (1918) 167 Første Olsen, Niels Magnus Høyer (1919) 171% Første Pedersen, Lavrits Carl (1918) 148% Anden 2. Rohleder, Johannes (1919) 151% Anden 2. Rønnow, Knud Villiam (1918) 188 Første Schjønning, Poul (1918) 162% Anden 1. Sorterup, Erik Sejer (1919) 168 Første Svane, Oscar Bondo (1918) 206% Første m. Udm. Thestrup, Knud Ole Martin (1918) 168% Første Westerby, Niels Erik (1919) 182% Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 3—2 4. 1) Den store konkrete Opgave: I Aaret 1921 overdrog Proprietær Oscar Petersen sin Qaard »Avnbølgaard« til sin ældste Søn Frederik Pe- tersen mod, at denne udstedte tre Panteobligationer til sine Søskende, nem- lig to Obligationer, hver lydende paa 20,000 Kr., til Brødrene Niels og Seve- rin Petersen med sideordnet 2. Prioritets Panteret i Gaarden, og en Obli- gation paa 70,000 Kr. til Søstrene Helene og Jensine Petersen, hver for 35,000 Kr. med 1. Prioritets Panteret i samme Qaard. Den sidste Obliga- tion udstedtes den 16. September 1921 og tinglæstes den 23. s. M.; den var uopsigelig fra Søstrenes Side, saa længe deres Forældre eller nogen af disse var i Live, og Renterne, 5 °/0 aarlig, skulde tilfalde Forældrene, saa længe disse eller en af dem var i Live. Jensine Petersen var i 1916 blevet erklæret umyndig paa Grund af Sindssygdom under Værgemaal af Brode- ren Frederik Petersen. Oscar Petersen var indtil Begyndelsen af Aaret 1922 Formand for Be- styrelsen for Banken for N. N. Købstad og Omegn, og medens han be- klædte denne Stilling, paadrog saavel han som Frederik Petersen sig be- tydelige Gældsforpligtelser overfor Banken, bl. a. ved Børsspekulationer. For Frederik Petersens Forpligtelser heftede Brødrene Niels og Severin som Kautionister, men derimod ikke Søstrene Helene og Jensine. Hen paa Aaret 1922 viste det sig, at Frederik Petersen var ude af Stand til at op- fylde sine Forpligtelser overfor Banken, og der blev da med denne truffet en Ordning, ifølge hvilken de af ham til hans ovennævnte 4 Søskende ud- stedte Obligationer skulde overdrages til Banken. I Anledning heraf an- modede Frederik Petersen om Fritagelse for Værgemaalet for sin Søster Jensine, og den 17. Oktober 1922 blev Faderen Oscar Petersen derefter beskikket til Værge for hende. Allerede forinden, nemlig den 14. Oktober 1922, havde Oscar Petersen og Hustru samt Datteren Helene Petersen forsynet Obligationen paa de 70,000 Kr. med en Transport-Paategning, hvorved »underskrevne Frøken Helene Petersen og medunderskrevne Værge for Frøken Jensine Petersen« overdrog Panteobligationen til Ban- ken, og Oscar Petersen og Hustru overdrog Banken de dem efter Obliga- tionen tilkommende Rettigheder. Transporten blev tinglæst den 21. Okto- ber 1922 og ekspederet uden Retsanmærkning. Efter at Frederik Petersen hos et andet Pengeinstitut havde faaet et Laan, hvis Provenu udbetaltes Banken, kvitterede denne den 5. April 1923 Obligationen af 16. September 1921, der derefter den 10. April blev aflæst og udslettet af Pantebogen. Den 13. Juli 1923 blev Frederik Petersen paa Grund af tiltagende Sygelighed hos Faderen paany beskikket til Værge for Søsteren Jensine. Universitetet 1923—24. Frederik Petersen har nu anlagt Sag mod Banken. Idet han gør gæl- dende, at den af hans Fader som Værge for Jensine Petersen den 14. Ok- tober 1922 foretagne Overdragelse til Banken af den til hende for et Beløb af 35,000 Kr. udstedte Panteobligation er ugyldig, dels fordi Faderen ikke dengang var beskikket til Værge for Datteren, dels fordi der ikke til Over- dragelsen foreligger Samtykke fra Pupilautoriteterne, paastaar han Banken dømt til at betale ham i hans Egenskab af hendes Værge 35,000 Kr. med Renter deraf, 5 °/0 aarlig, fra Forligsklagens Dato. Banken paastaar sig principalt frifundet og støtter denne Paastand paa en Række Indsigelser. I første Række hævder Banken, at Udstedelsen af Obligationen af 16. September 1921 var et Led i en Ordning, hvorved Oscar Petersen fordelte en Del af sin Formue som Arveforskud til sine Børn. Han var imidlertid allerede dengang insolvent — hvilket maa anses for tilstrækkeligt bevist under Sagen — og da hans og Sønnen Frederik Petersens Forpligtelser overfor Banken nødvendiggjorde det, maatte de givne Arveforskud derfor gaa tilbage. De myndige Børn var enige heri, og efter Bankens Mening maa Værgen for Jensine Petersen være afskaaret fra nu at anfægte Trans- porten af 14. Oktober 1922, fordi det til hende givne Arveforskud maatte kunne anfægtes efter Konkurslovens Afkræftelsesregler, disses Analogi eller Forholdets Natur. Endvidere har Banken fremhævet, at Panteobligationen var holdt udenfor Overformynderiet, og at der ikke af Værgen blev aflagt Regnskab vedrørende Obligationen til Skifteretten. Som Følge heraf maatte — me- ner Banken — et forudgaaende Samtykke fra Pupilautoriteternes Side til Transporten af 14. Oktober 1922 være ufornødent, og Pupilautoriteterne maa i hvert Fald anses for bagefter at have godkendt Transporten, nemlig derved, at vedkommende Retsskriver, der tillige var Skifteforvalter, uden at fremsætte nogen Indsigelse og uden nogen Retsanmærkning har ekspe- deret Tinglæsningen af Transporten saavel som den under 10. April 1923 skete Aflæsning. Endelig hævder Banken, at Frederik Petersen selv er interesseret i Sagen paa en saadan Maade, at han som Følge deraf er afskaaret fra, i alt Fald paa egen Haand, hos Banken at indtale de 35,000 Kr. paa sin umyndig- gjorte Søsters Vegne. Den fremhæver, at han og Faderen — hvad disse erkender — har været enige i Transporten af 14. Oktober 1922 og er enige i nu at søge de 35,000 Kr. tilbage fra Banken, og at Frederik Petersen maa anses for at have misbrugt sin Stilling som Værge for Søsteren og der- ved have paadraget sig Erstatningsansvar overfor hende. Subsidiært gør Banken gældende, at den i hvert Fald ikke kan være pligtig at betale Beløbet mod Kvittering alene af Frederik Petersen som Værge, idet den maa have Sikkerhed for, at det indbetales til rette Ved- kommende paa den umyndiggjortes Vegne, ligesom Banken protesterer mod at betale Renter af Beløbet. Der ønskes en Drøftelse af de under Sagen foreliggende Spørgsmaal og en begrundet Besvarelse af, hvorledes Sagen bør afgøres. 2) Den almindelige Opgave: 1. I December 1900 forsvandt den da 45aarige Agent Sørensen sporløst. Han var Enkemand og havde 3 Børn, Anders, Betty og Carl, med hvem han forlængst havde skiftet. Disse fik i 1906 tilkendt Retten til at nyde Indtægterne af Faderens Formue. I 1919 døde Betty barnløs, og alle hendes Efterladenskaber tilfaldt i Henhold til Testamente hendes efterlevende Mand; i Oktober 1920 døde Carl, efter- ladende en Søn samt en Enke, der var med Barn og fødte en Datter i Marts 1921. I 1921 anlagte Sørensens Arvinger Sag for at faa hans Formue tilkendt til Ejendom. Dommen fastslog, at Sørensen maatte betragtes som Universitetets Eksaminer. 41 forsvundet i December 1900, og at Betingelserne for Ejendomserhvervelse var til Stede. Hvorledes bør nu paa Grundlag heraf Sørensens efterladte Formue fordeles? 2. A, af hvem B havde laant Penge, gjorde i Henhold til Dom Ekseku- tion hos B og forlangte herunder Udlæg i 2 Obligationer, der lød paa B's Hustrus Navn. Ægtefællerne, der levede i sædvanligt Formuefællesskab, protesterede mod Udlægget. Det blev godtgjort, at den ene Obligation allerede før Vielsen var købt af Hustruen for Penge, hun selv havde tjent, medens hun havde arvet den anden efter Vielsen, og at de begge straks var forsynet med hendes Navn. Hvem af Parterne bør der gives Medhold? 3. S solgte en Hest til K for 500 Kr. Paa Grund af Mangler ved Hesten blev S ved en i Henhold til de derom givne Lovbestemmelser afsagt Vold- giftskendelse tilpligtet mod Hestens Tilbagelevering at betale de 500 Kr. tilbage. Inden nogen af Parterne havde gjort Skridt til at opfylde Kendel- sen, døde Hesten, som det maa antages hændeligt. Kan K til Trods herfor fordre de 500 Kr.? 4. Ved Slutseddel af 31. Maj 1923 solgte S sin Ejendom til K, bl. a. paa Vilkaar, at K skulde overtage den i Ejendommen indestaaende Kreditfor- eningsgæld og give S Pant for Restkøbesummen, 20,000 Kr. K gav ved Pantebrev af 1. Juni A »2. Prioritets Panteret i Ejendommen næst efter Kreditforeningslaanet« for 10,000 Kr., og ved Pantebrev af 3. Juni gav han den godtroende B samme Ret for samme Beløb. Den 5. Juni gav S endelig den ligeledes godtroende C »2. Prioritets Panteret« i Ejendommen for 10,000 Kr. Den 11. Juni gav K i Henhold til Aftalen S »2. Prioritets Panteret« for Restkøbesummen og fik samtidig Skøde paa Ejendommen. Alle Pante- breve og Skødet tinglæstes rettidig. Hvorledes bliver Rangforholdet mel- lem Panterettighederne? 5. Hvilke civilrenge og strafferetlige Følger har det, at en Person ulov- lig haandpantsætter værdipapirer, der er betroet ham til Opbevaring? 6. En 12 Aars Dreng, der har fundet et Pengestykke paa Gaden, af- leverer det til sin Moder, der siger, at han kan lægge det i sin Sparebøsse, hvad han gør. Kan nogen af dem straffes og i bekræftende Fald hvor- ledes? Gør det nogen Forskel, om Drengen efter Moderens Opfordring i Stedet havde lagt Pengestykket i Fattigbøssen? Eller lagt det tilbage igen? Eller kastet det bort? 7. Hvorvidt kan Domhaver eller Domfældte appellere Dommen i en borgerlig Sag, efter at Eksekution er foretaget eller Dommen er frivillig opfyldt? 8. A, der da i nogen Tid havde været insolvent, gav d. 1. Februar 1923, til Sikkerhed for en ældre Skyld til C, denne Transport paa en mundt- lig Fordring, som han havde paa B. D. 15. Februar gav A og C i Forening B Meddelelse om Transporten. D. 1. April blev A's Bo taget under Kon- kursbehandling. Boet søgte Transporten afkræftet i Henhold til Konkurs- lovens § 21. Under Retssagen henstod det efter de fremkomne Oplysninger som usikkert, om C havde kendt A's Insolvens inden Konkursens Begyn- delse. Hvorledes vil Sagen være at afgøre? 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Obligationsret: At fremstille de Retsforhold, der fremkommer ved Transport af en Fordring, der ikke er knyttet til et negotiabelt Doku- ment. Tingsret: Hvorvidt kan efter dansk Ret en Panteret ophøre ved Forældelse, og hvilken Indflydelse paa Panteretten har den pantesikrede Fordrings Forældelse? Universitetets Aarbog. 6 42 Universitetet 1923—24. 4) Det særlig læste Afsnit udenfor Formueretten: Privatret I: At udvikle Reglerne om Retshandler vedrørende ven- tendes Arv. Strafferet: At bestemme det direkte og analogiske Omraade for Straffelovens § 64. Retspleje: Hvad forstaas ved Forhandlingsmaksimen, og i hvilken Udstrækning gælder den efter Retsplejeloven? Statsret: Hvilken Retsstilling indtager islandske Statsborgere i Danmark? f# J (/VU. I*. V-4-n4-e r e n 1-9 2 3—2 4. 1) Den store konkrete Opgave: Grosserer P. Funch af København, der drev Agenturforretning, afgav den 20de September 1919 for Firmaet Bertil Carlsen & Co. af København til A/S. Selene Tilbud om Salg af 300 Kasser Flæsk å 23,.™ Rmk. pr. kg. cif Hamborg, bekræftet Rembours i hamborgsk Bank. Samme Dag sendte A/S. Selene følgende Akcepterklæring til P. Funch: »Kontrakt Nr. 183. Vi stadfæster herved idag at have købt gennem Dem af Herrer Bertil Carlsen & Co. 300 Kasser nordamerikansk short fat backs, gode, sunde Varer, loco København og prompt Afskibning herfra, å tyske Reichsmark 23,50 pr. Kilo Nettovægt, cif Hamborg, Betaling Netto kontant mod Af- ladedokumenter bestaaende af fuldt Sæt Konnossementer, Forsikringspolice og officielle Vægtattester, bekræftet Rembours i hamborgsk Bank.« Ved Skrivelse af 21de s. M. stadfæstede P. Funch overfor Bertil Carl- sen & Co. at have solgt 300 Kasser Flæsk overensstemmende med det i den citerede Skrivelse af 20de September anførte. I Skrivelse af samme Dato bekræftede Bertil Carlsen &. Co. overfor P. Funch at have solgt 300 Kasser Flæsk til A/S Selene paa de angivne Vilkaar, dog at der skulde stilles bekræftet Bankrembours til et Beløb af 1,700,000 Mark i Københavns Handelsbank senest den 22de s. M. Kl. 12 Middag, idet Forretningen i modsat Fald var annulleret. I Skrivelsen ud- bades P. Funchs Anerkendelse af det anførte samme Dag. I den Anledning skrev P. Funch samme Dag følgende til Bertil Carlsen & Co.: »Jeg har modtaget Deres ærede af D. D. angaaende de 300 Kasser short fat backs til A/S Selene, her, og er forsaavidt indforstaaet hermed, und- tagen at De forlanger Betaling mod bekræftet Rembours i Handelsbanken, stillet senest i Morgen Kl. 12, idet jeg udtrykkelig gør Dem opmærksom paa, at Deres telefoniske Tilbud til mig af 20de ds. mod Svar inden Kl. 12 i Dag lød paa Betaling ved bekræftet Rembours i Hamborg, hvilket jeg selvfølgelig ogsaa har opgivet min Køber og modtog hans Akcept paa disse Betingelser. Jeg henstiller til Dem, at Deres Stadfæstelse forandres hertil, da jeg i modsat Fald paa A/S Selenes Vegne i yderste Omfang maa gøre Dem ansvarlig for alle Følger i Tilfælde af, at De, som De skriver, vil annul- lere Forretningen.« Bertil Carlsen & Co. fastholdt imidlertid det af dem i Skrivelsen af 21de September opstillede Vilkaar, og der blev derefter d. 23de September mellem Bertil Carlsen & Co. og A/S. Selene afsluttet en Overenskomst, hvorefter Selene skulde aabne Rembours som af Bertil Carlsen & Co. for- langt, men saaledes at det Beløb, der repræsenterede A/S. Selenes Tab i denne Anledning — som Følge af Kursforandring — skulde deponeres i Pri- vatbanken af Bertil Carlsen & Co., hvorefter det ved Dom skulde afgøres, hvem af de paagældende der havde Ret til det deponerede Beløb. Beløbet, der udgjorde 20,900 Kroner, deponeredes som aftalt. Universitetets Eksaminer. 43 A/S. Selene anlagde derefter Sag mod Bertil Carlsen & Co., overfor hvem de paastod sig kendt berettiget til at hæve det i Henhold til Overens- komsten i Privatbanken deponerede Beløb, stort 20,900 Kroner, med Ren- ter. A/S. Selene indstævnede derhos i samme Sag P. Funch, hvem Selska- bet, for det Tilfælde, at det ikke maatte faa Medhold i sin Paastand overfor Bertil Carlsen & Co., paastod dømt til at betale det anførte Beløb 20,900 Kroner med Renter 5 °/„ p. a. fra Stævningens Dato tilligemed de Sagsom- kostninger, det eventuelt maatte blive dømt til at godtgøre Bertil Carlsen & Co. A/S. Selene anførte til Støtte for dets Paastand overfor Bertil Carlsen & Co., at dette Firma gennem sin Repræsentant havde tilbudt Partiet uden at opstille det som Vilkaar, at Rembours aabnedes i Handelsbanken, idet det tværtimod fra Repræsentantens Side blev erklæret, at man vilde mod- tage Rembours i hamborgsk Bank, hvorfor Bertil Carlsen & Co. maatte være uberettiget til senere, efter at Tilbudet var akcepteret, at ændre Vil- kaarene. Overfor P. Funch gjorde A/S. Selene gældende, at denne, der angav at optræde paa Bertil Carlsen & Co.'s Vegne, maatte være forpligtet overfor Aktieselskabet til at betale de 20,900 Kroner, hvis Bertil Carlsen &. Co. ikke havde nogen Pligt til at betale Beløbet, idet Selene havde afsluttet For- retningen med P. Funch i Tillid til, at denne som foregivet var bemyndiget til at handle for Bertil Carlsen & Co. Yderligere maatte efter A/S. Selenes Anbringende P. Funch eventuelt være forpligtet til at godtgøre Selskabet de Sagsomkostninger, Selskabet dømtes til at godtgøre Bertil Carlsen & Co., da det i saa Fald skyldtes P. Funchs urigtige Forhold, at Selene var kommet ind i en Proces, der medførte Tab for Selskabet. Bertil Carlsen & Co. paastod sig kendt berettiget til at hæve det depo- nerede Beløb med paaløbne Renter, idet Firmaet benægtede at have tilbudt at modtage Rembours i hamborgsk Bank, og hævdede, at det tværtimod ved den forud for Funchs Tilbud til Aktieselskabet stedfundne telefoniske Forhandling mellem Firmaet og Funchs respektive Prokurister havde til- kendegivet, at det ikke vilde modtage Rembours i Hamborg, men stadig fastholdt Rembours i Handelsbanken. P. Funch paastod principalt Sagen afvist for sit Vedkommende, idet han anførte, at der ikke fandtes Hjemmel til at indstævne ham i Forening med Bertil Carlsen & Co. Subsidiært paastod P. Funch sig frifundet under Anbringende af, at Bertil Carlsen & Co.'s Prokurist, da denne telefonisk paa sit Firmas Vegne gav P. Funch det omhandlede Parti paa Haanden, gik ind paa at modtage Rembours i hamborgsk Bank. P. Funch anførte derhos, at han, der overfor Selene udtrykkeligt havde tilkendegivet, at han optraadte paa Bertil Carl- sen & Co.'s Vegne, ikke kunde have noget personligt Ansvar for Opfyldel- sen af Handelen. P. Funch, der ikke fremsatte nogen Indsigelse mod Stør- relsen af det omprocederede Beløb, protesterede endvidere under alle Om- stændigheder mod at være pligtig at godtgøre Selene Sagsomkostninger til Bertil Carlsen & Co., idet han ikke havde nogen Andel i eller Ansvar for dette Sagsanlæg. Mere subsidiært paastod P. Funch Frifindelsen for Tiden, idet han anførte, at det først, naar Udfaldet af Sagen mellem Selene og Bertil Carlsen & Co. forelaa, vilde vise sig, om der overhovedet blev Spørgsmaal om at gøre Krav gældende overfor Repræsentanten, hvorfor Sagen var for tidligt anlagt mod ham. Bertil Carlsen & Co.'s Prokurist samt P. Funchs Prokurist, der som nævnt paa deres Principalers Vegne pr. Telefon havde forhandlet med hin- anden, da det omhandlede Parti Flæsk blev givet P. Funch paa Haanden, mødte som Vidner under Sagen. 44 Universitetet 1923—24. Bertil Carlsen's Prokurist forklarede, at han under Telefonsamtalen med P. Funchs Kontor udtrykkeligt udtalte, at der forlangtes bekræftet Rembours i Handelsbanken, og at han, da P. Funchs Prokurist heroverfor anførte, at bekræftet Rembours i hamborgsk Bank vel nok kunde god- kendes, nægtede at gaa med dertil og saaledes fastholdt Rembours i den københavnske Bank. P. Funchs Prokurist forklarede som Vidne, at Bertil Carlsens Prokurist under Telefonsamtalen vel til at begynde med forlangte Rembours i Han- delsbanken, men ikke protesterede, da Vidnet heroverfor foreslog, at be- kræftet Rembours i Hamborger-Bank kunde akcepteres. Vidnet forstod i hvert Fald Forholdet saaledes, at Bertil Carlsens Prokurist gik ind paa at tage hamborgsk Bank. Vidnet forklarede endelig, at han under Telefon- samtalen, uden at tilkendegive Bertil Carlsens Prokurist noget derom, for- lod Telefonen et Øjeblik for at hente Papir til Notater, og at Bertil Carl- sens Prokurist, da Vidnet atter tog Telefonen, stadig talte i denne, saaledes at Vidnet ikke kunde vide, hvad den anden Prokurist i Mellemtiden havde sagt i Telefonen. I Enkeltheder kunde Vidnet ikke huske Samtalens Forløb. Der ønskes en Redegørelse for, hvilket Udfald Sagen bør faa, med nærmere Fremstilling af, hvilken Vægt der bør tillægges samtlige de af Parterne fremsatte Søgsmaalsgrunde og Indsigelser. 2) Den almindelige Opgave. 1. Kan et gensidigt Testamente tilbagekaldes af den ene af Testatorerne, medens de begge er i Live? 2. Hvorvidt er en Aftale om Underhold til et Barn uden for Ægteskab forbindende? 3. Hvorvidt har flere Købere, som hæfter solidarisk for Købesummen, ind- byrdes Regres? 4. Andersen, der havde 600 Kr. til Gode hos Bruhn, men skyldte 500 Kr. til Christensen, overgav denne sidste en Anvisning, hvori han an- modede Bruhn om at udbetale 500 Kr. til Christensen d. 1. September, hvilken Dag netop var Forfaldsdagen for de 600 Kr. Der spørges nu, idet det forudsættes, at Anvisningen ikke bliver forevist til Accept: a. Kan Christensen, hvis Bruhn nægter at betale Anvisningen, paa Grundlag af denne faa ham dømt til at betale de 500 Kr.? b. Hvorledes bliver Bruhns Stilling, hvis Andersen og Christensen begge møder d. 1. September og kræver Betaling, og Andersen fordrer alle 600 Kr. erlagt til sig? 5. Hvad kræves der til gyldig Stiftelse af en Haandpanteret i Varer, der befinder sig hos en anden end Pantsætteren, naar der af denne er ud- stedt et Modtagelsesbevis? 6. Efter at der mellem A. og B. har været ført forskellige Samtaler om B.s vanskelige økonomiske Stilling, lover A., at han efter Høstens Af- slutning vil afbrænde B.s Gaard. Inden han har foretaget noget dertil sigtende Skridt, bliver A. anholdt for et af ham begaaet Tyveri. Under den i den Anledning foretagne Undersøgelse kommer det mellem A. og B. passerede for Dagen. Kan nogen af disse straffes for dette For- hold? 7. Er det efter dansk Ret strafbart, at en Person benytter en for en anden Person udstedt Anbefaling, som om den angik ham selv? 8. Kan Kreditorerne sige sig løs fra en Tvangsakkord, der ikke opfyldes fra Skyldnerens Side? 9. Hvilken Betydning har det, at et Udlægsdekret i fast Ejendom ting- læses? Universitetets Eksaminer. 45 3) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Tingsret: Hvorvidt rykker Efterpanthaveren op, naar en foranstaa- ende Prioritet indfries eller afdrages? Obligationsret: Under hvilke Betingelser er Sælgeren af en in- dividuelt bestemt Løsøregenstand erstatningspligtig for Forsinkelse med Levering? 4) Det særlig læste Afsnit indenfor Formueretten: Privatret I: Hvilken er Betydningen af, at et Testamente har Formmangler? Strafferet: Kan Straf efter dansk Ret paalægges for Handlinger eller Følger af Handlinger, naar henholdsvis Handlingen eller Følgen ikke kan tilregnes Gerningsmanden? Retspleje: At fremstille Reglerne om Afhøring af Parterne i bor- gerlige Sager. Statsret: I hvilket Omfang er Rigsdagsmænd beskyttede mod Rets- forfølgning? b. Statsvidenskabelig Eksamen. Vinteren 1923—24: Der indstillede sig 7 7 fuldendte Eksamen Sommeren 1924: — — 7 7 — — lait indstillede sig 14 14 fuldendte Eksamen Af disse erholdt 7 Laudabilis, 3 Haud illaudabilis lmi gr. og 4 Haud illaudabilis 2di gr. Vinteren 1923—24. Gammelgaard, Viggo (1914) 177 Laud. Gran, Rigmor Emarentze (1917) 195 Laud. Hjort, Knud Michael (1911) 146 Haud ill. Knudsen, Knud (1918) 160 Haud ill. Rée, Dorrit (1918) 185 Laud. Scheller, Nanna Marie Hen- riette (1915) 196 Laud. Sletten,*) Karl Adolf Otto Erik (1918) 187 Laud. Sommeren 1924. Collet, Harald Peter Otto (1918) 159 Haud ill. 1. Graae, Poul Gomme (1918) 141 Haud ill. 2. 2. Juel, Esger (1916) 141 Haud ill. 2. 1. Nielsen, Erik Wittrup (1915) 124 Haud ill. 2. Sandø-Pedersen, Sverre (1919) 172 Haud ill. 1. Weis, Ernst Markus (1918) 176 Laud. Vidar, Jens Gunnar (1917) 198 Laud. Skriftlige Opgaver. Eksamens 1. Del. Vinteren 192 3—2 4. 1) Nationaløkonomi: Diskontopolitikens Betydning for Vekselkurserne. 2) Borgerlig Ret: At udvikle Reglerne om Ægtefællers Arveret efter hin- anden og deres Hensidden i uskiftet Bo. Sommeren 192 4. 1) Nationaløkonomi: At fremstille det indbyrdes Forhold mellem Sam- funds- og Privatkapital. 2) Borgerlig Ret: Hvilke Beføjelser tilkommer der en Køber i Anledning af Mangler ved den solgte Ting? *) N. Bev. ™/3 1919; før: K. A. O. E. Petersen. 46 Universitetet 1923—24. Eksamens 2. Del. Vinteren 192 3—2 4. 1) Store skriftlige Opgave: a) Truster og Karteller: En Sammenligning mellem Produktions- og Forhandlingsmonopolers samfundsmæssige Ind- flydelse. /?) Landbrugspolitik: Der ønskes en almindelig Redegørelse for den europæiske Landbrugskrise i 1880'erne samt specielt en Sammenligning mellem Krisens Forløb og Virkninger i Tyskland og Danmark, y) Økono- misk Historie: Haandværkets Udvikling til Laug. b) Arbejderpolitik: Prin- cipper og Praksis for Mægling og Voldgift i Arbejderstridigheder og for Lønfastsættelse ved Lønnævn. e) Bankvæsen: Der ønskes en Fremstilling og Vurdering af de Synspunkter, der sædvanlig fremføres angaaende Sed- delbankers Modtagelse af forrentelige Indlaan. 2) Nationaløkonomiens Teori: Ad hvilke Veje kommer et teknisk Fremskridt i en Vares Produktion til at øve Indflydelse paa Varens Pris og Fagets Profit? 3) Nationaløkono- miens Politik: Principper for Jernbanetakster. 4) Folkeret: Hvilke Grund- sætninger følger Staterne med Hensyn til Forbryderes Udlevering? 5) Statistik: En Vurdering af Oplysningerne om danske Landbrugs Driftsregn- skaber i forskellige Aar og forskellige Størrelsesgrupper (Statistisk Aarbog, Tabel 49). Sommeren 192 4. 1) Store skriftlige Opgave: a) Truster og Karteller: Hvilken Rolle spil- ler Toldbeskyttelsen for Dannelsen og Opretholdelsen af Truster og Kartel- ler? fi) Socialpolitik: Den engelske Fagforeningsbevægelse i indeværende Aarhundrede. y) Landbrugspolitik: En Fremstilling og Vurdering af de for- skellige Forslag til Begrænsning af Prioritetskrediten indenfor Landbruget, b) Finansvidenskab: Hvorvidt udgjorde de danske Stats- og Kommune- skatter 1913 et sammenhængende Hele? e) Bankpolitik: Hvad forstaas ved Banklikviditet og hvorledes sikres den? 2) Nationaløkonomiens Teori: Hvilke Forskelligheder er der mellem en almindelig økonomisk Krise og den økonomiske Udvikling under og efter Verdenskrigen? 3) Finansviden- skab: Kan og bør Staten gennem sin Skattepolitik øve Indflydelse paa Ind- tægts- og Formuefordelingen i Samfundet? 4) Statistik: En Sammenligning mellem Københavns Elektricitetsværkers Regnskaber og Beretninger i 1913—14 og 1922—23. 5) Statsret: Hvilken Betydning har det ved Folke- tingsvalg og Valg af Valgmænd til Landstinget, at en Person er opført eller ikke opført paa Valglisten, og i hvilket Omfang kan Fejl paa de til Efter- syn fremlagte Lister rettes? c. Eksamen i Forsikringsvidenskab og Statistik. Vinteren 1923—24: Sommeren 1924: Der indstillede sig 1 Kandidat, som Der indstillede sig 2, som bestod: ikke bestod. Nielsen, Hans (1918) 242 Laud. Vang, Søren Einar Peder- sen (1918) 210 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. 1. Del. Vinteren 192 3—2 4. Rentesregning. 1. Vis, at de successive Differentialkvotienter af en Annuitet m. H. t. Rentefoden har afvekslende negativt og positivt Fortegn. Universitetets Eksaminer. 47 Beregn med fire Decimaler ved Interpolation med centrale Differenser i Spitzer's Tabeller Værdien af 10-aarig Annuitet til Rentefoden 102/3 °/0. Hvorledes har De sikret Dem, at de fire Decimaler er rigtige? 2. Et Laan paa 40000 Kr. forrentes og afdrages paa saadanne Betingel- ser, at Renten hvert Aar udgør 5 % af Restgælden, medens det samlede aarlige Beløb, der anvendes til Forrentning og Afdrag, er en fast Brøkdel af Restgælden; naar denne er gaaet ned til 1000 Kr., afbetales den helt sam- men med næste Renteydelse. Hvor stor en Del af Restgælden maa den aarlige Ydelse i det mindste udgøre, dersom Amortisationen skal være tilendebragt paa 40 Aar? Til hvilken Kurs maa Laanet i dette Tilfælde udstedes, dersom Laangiveren vil have 5V2 % Rente af sine Penge? 3. Vis, at flnjTj kan dannes ved gentagen Summation af v". Anvend Metoden til Beregning af en Tabel over an\j\ for n =1,2,... 10, idet vn tages af Spitzer's Tabeller til Rentefod 4 °/0. I Resultatet forlanges 4 rigtige Decimaler. Interpolation og Iagttagelseslære. 1. Find Sandsynligheden for, at der erholdes flere Points ved et Kast med to Terninger end ved et Kast med tre Terninger. 199 2. Beregn ^ x3 ved to forskellige af Interpolationslærens Metoder. 100 3. Angiv Sandsynligheden for, at Fejlens numeriske Værdi i et Til- fælde, hvor Elementærfejlloven gælder, ikke overskrider k Gange Middel- fejlen. Paavis dernæst, at Resultatet, som man i Forvejen kan vide, ikke stri- der mod Tchebychefs Ulighed. Hvor mange Gange Middelfejlen kan Fejlens numeriske Værdi i det højeste blive ved Elementærfejlloven? Matematik I. 1. Udvikl i Intervallet 0 < x < ti. Funktionen cos x i en sinus-Række X bn sin nx og Funktionen sin x i en cosinus-Række Z an cos nx. Angiv dernæst, hvilken Sum de fundne Rækker har i Punkterne 3 71 100 71 x = - 4 og x = — 2. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen d2 v + _v = 2e3x-f5 cos x + 2 x2 + 3, og bestem dernæst det partikulære Integral, der gaar gennem Linieelementet (x,y,yl) = (o,o, i). Matematik II. 1. Hvilken Flade fremstilles ved Ligningen 12 x2 -f 9y2 -f 6 z2 -f- \2xy -=r 12yz = 9 ? Find Volumen af det Legeme, der begrænses af Fladen og de to Planer x -\- z — 2 og x + z — 5. 2. I et polært Koordinatsystem er givet Kurverne r=30ogr© = 2, 0 < 0 < |. Find Planintegralet Jw (r + ©) d b hvor co angiver det af de r\ JT Omraader, der er begrænset af de to Kurver og Linjen © = som har det mindste Areal. 48 Universitetet 1923—24. 2. Del Vinteren 192 3—2 4. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. I et Livsforsikringsselskabs Aarsregnskab findes følgende Oplysnin- ger om Selskabets Bestand af livsvarige Livsforsikringer og Livsforsikring med Udbetaling, begge med Præmiebetaling i hele Forsikringstiden: 1°. Den samlede Forsikringssum S. 2°. Den samlede Præmiereserve V". 3°. Den samlede Præmieindtægt P. 4°. Den ved Opgørelsen benyttede Rentefod /. 5°. Det gennemsnitlige Tillæg til Nettopræmierne a. Opstil med disse Oplysninger den bedste Formel, De formaar, for den gennemsnitlige Værdi af den ved Opgørelsen benyttede Livrente og forklar, paa hvilke Punkter Formlen er behæftet med Usikkerhed. 2. En Mand, født den 6. April 1873, tegnede den 27. November 1913 en kvartaarlig, forudbetalt, opsat Livrente paa 1200 Kr. aarlig, begyndende paa hans 60 Aars Fødselsdag, med kvartaarlig Præmiebetaling i hele Opsæt- telsestiden og med Tilbagebetaling af Bruttopræmierne i Tilfælde af hans Død før det fyldte 60. Aar. Find paa Grundlag af 0M 4 °/ft, idet Tillæget til Nettopræmierne antages at være 16 °/0, Præmiereserven ved Udgangen af 1922. Hvad vilde De iøvrigt anse for det mest rationelle Grundlag for en saa- dan Forsikring? 3. Der er givet følgende Data: Aldersgruppe Middeltal af 5 Værdier af ex 40 — 44 25. 44 45 — 49 21 .86 50 — 54 18 .42 55 — 59 15.16 Beregn paa Grundlag heraf med Tilnærmelse Dødssandsynligheden for en 50-aarig Person. Forsikringsmatematik (8 Timer). Der ønskes beregnet en Tarif for Børneforsikringer paa Barnets Liv for Indtrædelsesaldre (fyldt Alder) 0, 1, 2... 9 Aar. Tarifen beregnes for en Forsikringssum af 1000 Kr., hvoraf en vis Del, som er den samme for alle Indtrædelsesaldre, udbetales paa den første Indtrædelsesdag efter den Forsikredes fyldte 14. Aar og Resten paa den tilsvarende Dag efter det fyldte 25. Aar eller ved Død forinden; hvis den Forsikrede dør før den første Udbetaling, yder Selskabet dog ikke mere end de indbetalte Præ- mier med et Tillæg af 5 °/0. Præmierne er helaarlige og betalbare til det fyldte 25. Aar eller tidligere Død. Tarifen beregnes saaledes, at Udbetalingen ved det 14. Aar, som skal være et helt Antal Hundrede Kroner, bliver saa stor, som det anses for for- eneligt med tekniske Hensyn, hvilket nærmere maa dokumenteres. Endelig ønskes et Forslag til en praktisk Tilbagekøbsregel for disse Forsikringer, belyst ved Taleksempler. Grundlaget er Hafnia's Tavle, og Tillæget til Nettopræmierne er 20 °/0. Sommeren 192 4. Forsikringsmatematik (4 Timer). 1. Beregn Kapitalværdien af en Overlevelsesforsikring, der forfalder til Udbetaling umiddelbart ved (x)'s Død, hvis (y) da er i Live. (x) er ved Indtrædelsen 40 Aar og (y) 50 Aar gammel, og Grundlaget er 0M<5) 3V2 %• Universitetets Eksaminer. 49 Kan det anførte Grundlag i Praksis anses for velegnet saavel for (x)'s som for (y)'s Vedkommende? 2. En Gruppe Personer, alle 40 Aar gamle, tegner livsbetinget Kapital- forsikring, betalbar om 10 Aar, med helaarlig Præmiebetaling i hele Forsik- ringstiden og Tilbagebetaling af Nettopræmierne ved Død før dennes Udløb. Vis Aar for Aar gennem hele Forsikringstiden, at de indgaaende Netto- præmier med Renter er tilstrækkelige til at dække Selskabets Forpligtelser, naar den faktiske Dødelighed og Rentefod stemmer med Grundlaget, som er 4 °/n, og der bortses fra Omkostningerne. 3. Vis, at ax Laud. Jensen, Georg Brandt (1910) 133 Haud ill. 1. Jespersen, Kaj Thomas (1916) 1962/e Laud. Kjehr, Gunnar (1916) 127% Haud ill. 1. Kristensen, Ingrid (1916) 2208/9Laud. Lassen, Henry Cai Alexan- der (1918) 246% Laud. Lottrup, Mogens Christian (1916) 220% Laud. Lunding, Niels Christian (1916) 2305/ø Laud. Malmstrøm, Poul (1913) 2394/ø Laud. Meyer, Torkild Halfdan Bang Biering (1915) 192% Laud. Munck, Jørgen (1918) 239% Laud. Nielsen, Niels Aage (1916) 236% Laud. Nordentoft, Knud (1915) 163% Haud ill. 1. Norup, Johannes (1916) 191% Laud. Nørbæk, Svend Aage Bi- chel (1917) 2111/« Laud. Panduro, Gregers (1916) 190% Laud. Petersen, Aage (1916) 119% Haud ill. 1. Petersen, Svend Thorup (1915) 1777/» Haud ill. 1. Ramsing, Ingrid Vallentin (1916) 231% Laud. Rask-Nielsen, Hans Chri- stian (1915) 215 Laud. Rasmussen, Arthur (1917) 243% Laud. Rasmussen, Axel Damgaard (1916) 1587a Haud ill. 1. Reyn, Knud Arne Broust (1915) 203% Laud. Riis, Vagn (1917) 191 Laud. Scheibel, Børge Gunnar (1916) 216% Laud. Scherfig, Inga (1915) 1607/» Haud ill. 1. Schiødt, Erik Vilhelm (1917) 241% Laud. Schmidt, Max (1916) 248% Laud. Schwarz-Nielsen, Poul (1915) 171 Haud ill. 1. Sjørslev, Niels Laursen (1919) 217% Laud. Stougaard, Marie Elisabeth 0915) 1898A> Laud. Strandbygaard, Sven (1913) 1915/ø Laud. Termansen, Elong Kathri- nus (1914) 133 Haud ill. 1. Thiesen, Ejnar Frederik (1917) 225% Laud. Thomsen, Anton Frøkjær (1913) 183% Haud ill. 1. Tølbøll, Einer (1917) 223% Laud. Tønnesen, Hans Ove (1917) 240% Laud. Wandall, Erik Adolph (1916) 2151/ø Laud. Vigholt, Robert Willy Levy Wahlgreen (1916) 219 Laud. Wraae, Jørgen Peter Chri- stian (1916) 161 Haud ill. 1. Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 3—2 4. 1) Medicin: Hvilken er den hyppigste af Syfilis foraarsagede Sinds- sygdom? Giv en Beskrivelse af dens kliniske Billede (sjælelige og legem- lige Symptomer), dens Forløbsmaade og Udgang. Angiv dens vigtigste diagnostiske Kriterier. 2) Kirurgi: Den akute Larynxstenose, Symptomer, Ætiologi, Differentialdiagnose og Behandling. 3) Almindelig Patologi: Hvilke Principer har man lagt til Grund for Bakteriesystematik? I hvor høj Grad dækker de forskellige Inddelingsprinciper hverandre? Sommeren 192 4. 1) Medicin: Hvad forstaaes ved en Feberkurve? Ved hvilke akute medicinske Sygdomme kan Feberkurven have et karakteristisk Udseende? Giv en Beskrivelse af de vigtigste Feberkurver og deres Betydning for Diagnosen og Behandlingen af de Sygdomme, ved hvilke de kan træffes. 2) Kirurgi: Ved hvilke Sygdomme i Led kan der opstaa Ankylose? Under hvilke pathologisk-anatomiske Former forekommer en Ankylose? Hvor- vidt og hvorledes bør den behandles? 3) Almindelig Pathologi: Ved hvilke infektiøse Sygdomme spiller sunde Bacilbærere en væsentlig Rolle for Smitteoverførelse? Nævn Eksempler paa hvorledes man paaviser, om en Person er Bacilbærer. Paa hvilken Maade kan man søge at beskytte Sam- fundet mod Bacilbærere? 52 Universitetet 1923—24. Sygeeksamen. 1) Kirurgi: Der ønskes en Fremstilling af de forskellige Former af Klumpfod og deres Behandling. 2) Medicin: Hvorledes undersøges Urinen kvantitativt og kvalitativt for Æggehvide? Nævn de vigtigste medicinske Sygdomme, ved hvilke der kan optræde Albuminuri. Giv en Oversigt over Hyppigheden og Graden af Albuminuri ved de forskellige medicinske tfyre- og Hjertelidelser. Embedslægeeksamen. Maj 1924. Der indstillede sig 10, som alle bestod Eksamen. Bech, Jens 87% Jensen, Thomas Agnar 92 Bondo, Erik Karl 92% Rasmussen, Niels Frederik 77 Forsberg, Jørgen Anton 96% Schmith, Erik Bay 80% Fricke, Henry 91% Tscherning, Carl Wilhelm 98% Heegaard, Hans Tausen Deichmann 94 Vemming, Christian Vilhelm 92 Skriftlig Opgave i Hygiejne. Hvorledes begrundes Kravet om et sundhedsmæssigt Tilsyn med Sko- ler og Skolebørn? Hvorledes kan et saadant Tilsyn indrettes? Hvilke er en Skolelæges Opgaver? 7. Skoleembedseksamen. a. Ved det filosofiske Fakultet. Vinteren 1923—24 Der indstillede sig 9 Sommeren 1924: — — 9 7 fuldendte Eksamen 9 — — lait indstillede sig 18 16 fuldendte Eksamen Alle erholdt Første Karakter. Til Tillægsprøve efter kgl. Anordning af 16. Marts 1901 § 10 ind- stillede sig 1 Cand. theol., der erholdt Karakteren: Bestaaet. Vinteren 1923—24. Johansen, Holger (1916) Ho- vedfag: Tysk, Bifag: Fransk og Latin 73/e Første Jonsen, Oluf (1914) Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 5% Første Nielsen, Gerda (1915) Hoved- fag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 5% Første Prip-01sent Astrid (1915) Ho- vedfag: Klassisk Filologi, Bi- fag: Engelsk 65l\s Første Rue, Niels Harald Edvard (1913) Hovedfag: Dansk, Bi- fag: Engelsk og Tysk 6% Første Sørensen, Sigrid, f. Nielsen (1916) Hovedfag: Historie, Bifag: Fransk og Latin 65/ie Første Wiese, Conrad Frederik (1915) Hovedfag: Latin, Bifag: Tysk og Græsk 7% Første Tillægsprøve efter kgl. Anordning af 16 Marts 1901 § 10. Nielsen, Niels Peter Christian (1910) (cand. theol. Vinteren 1915—16) Hovedfag: Fransk 57/s Bestaaet Sommeren 1924. Balslev, Rasmus Lauritz (1917) Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 8% Første Bøgholm, Karl (1916) Hoved- fag: Historie, Bifag: Engelsk og Fransk 65/ie Første Gaunby, Ingeborg Johanne Nielsen (1917) Hovedfag: Dansk, Bifag: Tysk og Gymnastik 5% Første Universitetets Eksaminer. 53 Jørgensen, Frederik Christian (1914) Hovedfag: Historie, Bifag: Dansk og Engelsk 59/ie Første Larsen, Rasmus Georg (1916) Hovedfag: Historie, Bifag: Engelsk og Latin 611/™ Første Nielsen, Agnete Brandt (1915) Hovedfag: Tysk, Bifag: Dansk og Fransk 67/s Første Nielsen, Astrid Valborg (1915) Hovedfag: Historie, Bifag: Engelsk og Tysk 8B/ie Første Norrild, Svend Richard (1916) Hovedfag: Dansk, Bifag: Kristendomskundskab 73/s Første Vorbech, Carl Frederik (1913) Hovedfag: Dansk, Bifag: En- gelsk og Gymnastik 79/ie Første Skriftlige Opgaver. Vinteren 192 3—2 4. Dansk som Bifag: 1) De stærke Verbers Bøjning i Dansk. 2) Tegnérs Digt »Halkan« Vers 1—5 oversættes. Med Benyttelse af de i Stykket fore- kommende Substantiver gives en Oversigt over de svenske Substantivers Bøjning. Halkan. Vårldens gång utfor mitt fonster jag en stund betrakta skall. Akten er, I dagens monster! Som ett glas står gatans svall. Det år farligt, skynden varligt! Vårlden bringar er på fall. Se, dår går en stjårnprydd herre. Aj, hans nåd, han foll omkull. Hela himlens hår, dess vårre, rullar i den låga mull. Kryp och bocka, plocka, plocka, himlakartan åter full! Unga skona, foten slinter! Akta, ack, ren år det skedt! O hvad rosor i vår vinter, o hvad liljor himlen gett! Stackars tårna, rodna gårna! Res dig, jag har intet sett. Med ett Peru uppå fracken och ett kantschu i sin hand kommer hjålten, men i backen tumlar han for kung och land. Vårjan brister, — hvad du mister for ett vårn, mitt fosterland! Ers hogvordighet, predika ej om Adams fall så torrt! Se, dår ligger doktorn lika som de andra innan kort. Doktorshatten far for katten; grip den, lårdomen blås bort. 54 Universitetet 1923—24. 3) Norske Forfattere i dansk Litteratur 1750—1800. Engelsk som Bifag: 1) Stil: Hans Livshistorie er snart fortalt, — og det er da den, at han i de sidste fem og tyve Aar havde levet næsten uafbrudt paa Rejser. Han havde arvet betydeligt efter sin Fader, en i den national- liberale Periode her hjemme bekendt Jurist og Politiker, som ved Patrio- tisme og Forretningsdygtighed havde samlet sig en stor Formue; saaledes havde han fra sin tidligste Ungdom kunnet tilfredsstille ikke altfor yderlig- gaaende Ekstravagancer, og til disse hørte først og fremmest hans Rejselyst. Saa gennemrejste han da Europa paa Krys og tværs, han fordybede sig i Byernes Folkeliv, han kravlede paa Gletschere, han vandrede i skønne Haver og beundrede berømte Udsigter; han studerede Mennesker, og han studerede Kunst. Det første faldt ham grumme let: han havde jo sine Typer paa rede Haand før han lærte dem at kende, og han fandt da ogsaa Tyskerne brovtende og hjertensgode, Franskmændene høflige og ligegyl- dige, Englænderne stive og elskværdige, — og Sydens Folk besad ganske den Hede under Flegmaen, som han havde ventet at finde. Kunsten kostede det ham i Begyndelsen noget Besvær at komme paa det rene med. Han vandrede om i Gallerierne med forvildede Miner, thi alle disse gamle, sort- smudsede eller brogede Billeder var ham saa uendeligt fremmedartede; han forstod sjælden, hvad de betød, aldrig deres Kunst, og i sit stille Sind foretrak han langt de moderne. Men officielt dadlede han med Strenghed og Alvor Publikums Dovenskab og Ligegyldighed: for h a m var der over- hovedet ikke produceret Kunst i Verden siden de store Italieneres Tid, — ja skulde han være ærlig, egentlig ikke siden de primitive; thi da han var en dannet Mand og fulgte med Tiden, lært han snart at foragte Rafael og beundre Botticelli, — og nu var det hele uhyre let. Han rejste altid alene og omgikkes overhovedet næsten ingen. Kom han en sjælden Gang hjem til Danmark, holdt han sig mest for sig selv: dér havde han ingen Venner, thi de, han kendte, forstod ham ikke, mente han, — og Gud fri ham vel fra at slutte ny Bekendtskaber. 2) The Difference between Dickens's and Thackeray's Novels (to be written in English). 3) Version: In a little bright room at the top of one of those long stairs in Milne Square. two persons sat conversing pleasantly as equals, though their stations in life were very different. The first was the tenant of the room, Mrs. Lyons, who, through almost every phase of happiness and good fortune, calamity and reverses, had at last landed there in the poverty and retirement of that garret; and the second was Walter Hutton, medical student and amateur artist, who had been sent there by the Public Dis- pensary to attend the old lady in her sickness. Hutton was a gentleman by birth and education, studying for a profession merely for form's sake, and gliding along carelessly and easily, as became a man of wealth; but the suspicion had just dawned upon him that the poor woman he attended was not what she seemed, but in some respects even his superior. Mrs. Lyons sat propped in a chair by the fire facing the light, giving the »laddie,« as she persisted in calling her visitor, such solid and sterling advice, and talking to him in such kind, motherly strain, that at last his wayward sym- pathies were touched. »Excuse me, ma'am,« he said, brightening into a frank smile, and instinctively bowing before his poor patient, »but I think I have been mistaken in you. It seems to me that you have not always been in such a position. Believe me, I have no wish to pry into your affairs; but you talk so kindly and warmly, that Vm sure you must have had a wayward son of your own at one time?« Universitetets Eksaminer. 55 The words came out in a thoughtless, impetuous burst; but the speaker was astonished at their swift effect on the grave, still face before bim. Mrs. Lyons started violently, looked him keenly in the face to make sure that the words had no special meaning, and then pressed her hand on her breast with a weary sigh, and remained silent. It did not escape the quick eye of the student, however, that her tearful gaze was for a moment turned to a painting, veiled with crape and hung above the fireplace, the massive gilt frame of which contrasted strangely with the poverty of the other furnishings; and as this was a subject that had often dwelt in his mind and excited his curiosity, he determined to gently lead the conver- sation in that direction. But before any suitable form of words could rise to his hushed lips, Mrs. Lyons had found voice to say: »Oh, laddie! dinna speak of that. I once had a son, it is true, beautiful and guileless as the angels in heaven; but because a' my heart was set on him, he was swept for ever from my sight;« and the poor mother shook as she covered her furrowed face with her hånds. »He is dead, then?« returned the student in a subdued tone., (1) Oversættes. (2) De to første punktumer omskrives med lydskrift. (3) Stairs — stations — advice: giv reglerne for brug af eental og flertal. (4) At last: giv andre udtryk for det samme. (5) Sickness: fortæl ;om Udtryk for syg og sygdom. (6) To gently lead: er det den almindelige ordstilling? (7) Hvor stammer Mrs. Lyons fra? Tysk som Hovedfag: 1) Hans Sachs: Die ungleichen Kinder der Eva (Fabeln und Schwånke I. Nr. 194) V. 1—70 oversættes og fortolkes. 2) Den historiske Udvikling af det tyske Verbums sammensatte Tider. 3) Goethe 1770—1775 (skrives paa Tysk). 4) Laboratorieopgave i 10 Timer): Tyske Verbers Konstruktion med a n som Adverbium og som Præposition. Tysk som Bifag: I. 1) Kleist: »Prinz Friedrich von Homburg« II. 8 til Vers 695 (O Qott, wie herrlich) indledes, oversættes og fortolkes i det en- kelte (skrives paa Dansk). 2) J. v. Eichendorff: »Leben eines Taugenichts«, 8. Kapitel: »Wie sie nun soeben mit zum Himmel gerichteten Augen — von wem ist der Wisch, und an wen ist er?« indledes, oversættes og fortolkes (skrives paa Dansk). 3) Qerh. Hauptmann: »Der arme Heinrich« IV. Akt mod Slutningen »Rette mich, Vater! — Vater, rette mich! til---- doch ich will leben!! leben!! indledes, oversættes og fortolkes (skrives paa Dansk). 4) Fr. Hebbel: »Gyges und sein Ring« III. (1125—65): »Teures Weib, Dich hat die Nacht verstort — wenn nicht Dein Schwert fiir ihn« indledes, oversættes og fortolkes (skrives paa Dansk). 5) H. v. Kleist: »Kåthchen von Heilbronn« indledes, oversættes og fortolkes (skrives paa Dansk). , II. Stil: Inden den mangeaarige Stansning indtraadte i Hostrups dra- matiske Digtning, skrev han endnu det muntre og fornøjelige Sangspil »Feriegæsterne«, der nu atter — ligesom hans første Stykker — blev givet ved nogle Studenterforestillinger paa Hoftheatret. Det blev opført sammen med »Familietvist« og gav en god Indtægt, som Studenterforeningen og Forfatteren broderlig delte med hinanden. Paa det kgl. Theater kom »Feriegæsterne« derimod aldrig frem, skønt det var antaget af J. L. Hei- berg, som imidlertid nægtede at spille det, efterat det først var blevet op- ført ved en Studenterforestilling. Dette foregik i Sæsonen 1854. Samme Aar havde Hostrup faaet Til- bud om at overtage Direktørposten ved Casinos Theater, og dette Tilbud 56 Universitetet 1923—24. kunde have været saa meget mere fristende for ham, som han nok maatte kunne ønske en økonomisk betrygget Stilling, der vilde gøre det muligt for ham at holde Bryllup og sætte Bo1). Men nu var det helt andre Tanker og Planer, der opfyldte ham, end Theatervirksomhed og Skuespildigtning. Om det nye Livsafsnit, som dermed indlededes, udtaler Hostrup sig saaledes i Erindringerne: Nogle Aar tilbage havde jeg oftere sagt, at jeg med Fornøielse vilde sælge min theologiske Examen for hundrede Daler, da jeg mente, at jeg aldrig vilde faa Brug for den; men lidt efter lidt begyndte den at faa mere Betydning for mig. Christendommen var bleven mig Livs- sagen2), hvortil alt, hvad der gav Livet Værd for mig, var knyttet, og da Kierkegaards »Øieblikke« kom, kunde de ikke rokke min Tro paa, at der endnu var en levende Christenhed paa Jorden. Jeg ønskede selv at blive Præst for saa meget som muligt at sysle med det, der nu var blevet det høieste for mig, og det saa meget mere, som jeg følte en Trang til paa en mere personlig Maade at faa med levende Mennesker at gøre, end det, i i alt Fald for mig, kunde ske, naar jeg blot var Forfatter; dog maa dette ingenlunde forstaas, som om jeg ikke brød mig om min Forfattervirksom- hed eller skulde betragte den som noget ringere end Præstegerningen, nei, det var noget rent personligt hos mig, der med en indre Nødvendighed tvang mig ind paa denne nye Vei. III. Schiller 1794—1805 (skrives paa Tysk). Fransk som Hovedfag: 1) Version: Comparaison des alquemistes å la bonne femme qui portoit une potée de lait au marché. Chacun scait que le commun langaige des alquemistes, c'est qu'ilz se promettent un monde de richesses et qu'ilz scavent des secrets de nature que tous les hommes ensemble ne sgavent pas; mais å la fin tout leur cas s'en va en fumée, tellement que leur alquemie se pourroit plus proprement dire: Art qui mine ou Art qui n'est mie; et ne les sege {du, Tyr, Jju kunner aldrege bera tilt me5 tveim. hpnd ena hægre, monka hinnar geta, J)ér sleit Fenrer fra. 39. Tyr kvab: Handar emk vanr, en J>u hroSrsvitnes; bpl es beggja {irp ulfge hefr ok betr, es i bpndom skal bi'5a ragnar-ekrs. 40. Loke kvaS: Pege J>u, Tyr, jsat var5 {jinne kono, at åtte mpg viS mér. pin né penning hafSer aldrege \>ess vanréttes, vesall. 3) Den danske Litteratur mellem 1848 og 1864. 4) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: M. A. Goldschmidt: En stilistisk Under- søgelse af Goldschmidts »Ravnen«. 5) Afløsningsopgave for samme Kan- didat: Nemesis i Goldschmidts mindre Fortællinger. 6) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Dansk Naturalisme med særligt Henblik paa J. P. Jacobsen. Menneskeskildringen hos J. P. Jacobsen. 7) Afløsningsop- gave for samme Kandidat: H. S. Vodskovs Kritik og den naturalistiske Skole. 8) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Bjørnstjerne Bjørnson. Bjørnsons literære Paavirkning fra Danmark. 9) Afløsningsop- gave for samme Kandidat: En Sammenligning mellem Bjørnsons »Halte- Hulda« og Ibsens »Hærmændene paa Helgeland«. Dansk som Bifag: 1) Redegørelse for Nasalerne i Dansk: Endvidere ønskes følgende Stykke omskrevet med Lydskrift: Tænk engang, forleden Aften vilde Emma fjerne Haandklædesømmet i Køkkenentreen. Hun knugede Haanden fast om Tangen, men Sømmet knækkede. Saadan gik det til, at hun rev en slem Flænge i sin ene Finger. Da hun var nær ved at besvime, bad hun om Kamferdraaber, og hendes Moder gav hende femten Draaber. 62 Universitetet 1923—24. 2) Wimmers Læsebog S. 8618—87° oversættes og tolkes: »Nu vil ek bjoSa f)ér lpg«, segir Gunnlaugr, »at \>u gjalt mér fé mitt, eba gakk å holm vi5 mik ella å [>riggja nåtta fresti«. i>å hlo vikingrinn ok mælti: »til Jaess hefir engi orSit fyrri en {ju, at skora mér å holm, svå skarSan hlut sem margr hefir fyrir mér borit, ok em ek ]>essa albuinn«. Ok vift }>at skilSu Jaeir Gunnlaugr at sinni. Gunnlaugr sagfti konungi svå buit. Hann svarar: »nu er komit i alluvænt efni; {>essi maSr deyfir hvert våpn. Nu skaltu mi'num råSum fram fara; ok er hér sverS, er ek vil gefa jsér, ok meS J)essu skaltu vega, en syn honum annat«. Gunnlaugr Jaakkabi konungi vel. Ok er J^eir våru til hoims bunir, f)å spyrr t>6rormr, hvernig sverS J)at væri, er hann hafåi. Gunnlaugr synir honom ok bregSr, en haf&i lykkju um meftalkafla å konungsnaut ok dregr å hpnd sér. Berserkrinn mælti, er hann så sverbit: »ekki hræSumk ek J>at sverft«, segir hann, ok h]o til Gunnlaugs me<3 sverbi ok af honum mjr>k svå skjoldinn allan. Gunnlaugr hjo ftegar i mot meS konungsnaut, en berserkrinn stob hlifarlauss fyrir ok hugSi, at hann hefSi et sama våpn, ok hann syndi; en Gunnlaugr hjo hann pegar banahogg. Konungr ^akkafti honum verkit, ok af {jessu fekk hann mikla fræg5 i Englandi ok vi5a annars staSar. Um vårit, er skip gengu milli landa, |iå baS Gunnlaugr ASalråS konung orlofs at sigla nakkvat. 3) Et Hovedværk i dansk Litteratur og dets Stilling indenfor Forfatte- rens Produktion og i Forhold til den samtidige Litteratur. Engelsk som Hovedfag: 1) Hellenism in English poetry during the first quarter of XIX century. 2) En sproghistorisk og semasiologisk Redegørelse for engelske Orddubletter (f. Eks. band, bond; strap, strop; thrash, thresh; hale, haul; blood (Vb.), bleed (Vb.); raid, road; dale, dell; fain (Adj.), fawn (Vb.); harry, harrow; shade, shadow; ditch, dike; shred, screed; haste, hasten; off, of; mend, amend). 3) Version: (Nedenstaaende oversættes og kommenteres med hensyn til de franske ord). Whan that Aprille with his shoures sote The droghte of Marche hath perced to the rote, And bathed every veyne in swich licour, Of which vertu engendred is the flour; Whan Zephirus eek with his swete breeth Inspired hath in every holt and heeth The tendre croppes, and the yonge sonne Hath in the Ram his halfe cours y-ronne, And småle fowles maken melodye, That slepen al the night with open ye, (So priketh hem nature in hir corages): Than longen folk to goon on pilgrimages (And palmers for to seken straunge strondes) To ferne halwes, couthe in sondry londes; And specially, from every shires ende Of Engelond, to Caunterbury they wende, The holy blisful martir for to seke, That hem hath holpen, whan that they were seke. Bifel that, in that seson on a day, In Southwerk at the Tabard as I lay Redy to wenden on my pilgrimage To Caunterbury with ful devout corage, At night was come in-to that hostelrye Wel nyne and twenty in a companye, Of sondry folk, by aventure y-falle 63 In felawshipe, and pilgrims were they alle, That toward Caunterbury wolden ryde; The chambres and the stables weren wyde, And wel we weren esed atte beste. And shortly, whan the sonne was to reste, So hadde I spoken with hem everichon, That I was of hir felawshipe anon, And made forward erly for to ryse, To take our wey, ther as I yow devyse. But natheles, whyl I have tyme and space, Er that I ferther in this tale pace, Me thinketh it acordaunt to resoun, To telle yow al the condicioun Of ech of hem, so as it semed me. 4) En kommenteret Fremstilling af de literære Synspunkter, Fielding fremsætter i Tom Jones. Engelsk som Bifag: 1) Stil: Skønt ethvert Menneske bevarer en større eller mindre Kreds af Barndomsminder, derunder ogsaa Erindringer om, hvorledes han tænkte, følte og ræsonnerede som Barn, er det næppe noget voksent Menneske muligt nøjagtigt at forestille sig, hvorledes Barnehjernen fungerer. Den almindelige Opfattelse, at Barnet er et »lille Menneske«, er naturligvis rig- tig, for saa vidt man tænker paa Barnets Legeme, og der lader sig vel ogsaa heraf, som vi senere skal se, drage visse Slutninger til Barnets Tænkemaade. Men selve de Love, Barnets tænkende Funktioner er under- kastet, lader sig ikke udfinde blot ved at fæste Blikket paa den kvantita- tive Forskel mellem Barnet og dets Omgivelser — disse Love bunder dybere og kan kun forstaas, naar man gør sig klart, at Barnehjernen ogsaa kvalitativt er forskellig fra den Voksnes, og ad Abstraktionens Vej søger at finde ind til, hvori Kvalitetsforskellen bestaar. I saa Henseende kan Barnehjernen sammenlignes med en Klode under Udvikling. Elementerne har endnu ikke udskilt sig fra hinanden, alt bølger og flyder — kun ved Polerne er Livet begyndt at antage fastere Former: herfra breder det sig langsomt videre ud over Kloden. Hvad Barnet skal forstaa og opfatte, maa tage sit Udgangspunkt her. Mellem Latter og Graad svinger Barnets hele aandelige Indhold. Det, der fremkalder disse Følelsesudbrud, »forstaar« Barnet, dertil knytter sig dets første Forestillin- ger — det er den aandelige Mund, gennem hvilken den aandelige Føde maa tilføres det. Og Barnet tiltrænger store Mængder af Føde, paa det aandelige som paa det legemlige Omraade. Barnets hurtige Vækst beror paa, at det faar, hvad dets Legeme tiltrænger, og efterhaanden som denne Vækst fuld- byrdes, opstaar der saa at sige H u 1 r u m1), der trænger til at fyldes aandeligt. For en stor Del indfinder det dertil egnede Stof sig af sig selv — ligesom Luften, der trænger ind overalt, fylder Omverdenen Barnet med Aandsindhold: det behøver kun at lukke op for sine Sanser for at suge Næring. Denne Ernæringsproces finder Sted fra Barnets første Smil, til det har naaet sin fulde Udvikling, men tager først rigtig Fart fra den Tid, Bevidsthedslivet med Taleevnens Udvikling vaagner fuldtud — omkring Barnets 4. Aar — og antageligt indtil Barnets 7.—8. Aar — individuelle Afvigelser naturligvis ufortalt. J) empty spaces. 2) The Main Characteristics of Byron's Poetry. 3) Version: If there is as difference in the alertness of the people, there is also, it must be admitted, a difference in their leaders, who would, and who 64 Universitetet 1923—24. do, consider it disgraceful to advertise themselves at the expence of the blunders, or even the sins, of their countrymen. Though one may look askance at the politicai and educational con- dition of this class of the English populace, one can have little but admira- tion for the tousands of Englishmen who work away year in and year out at the details of local government in England. The country Towns, Boroughs, and D i s t r i c t s, and Pa- ri s h e s, and all the machinery of their government, are entirely managed by the voluntary labors of those with the wealth, leisure, and ability to do so. They sit as M a g i s t r a t e s, they govern the towns as C o u n c i 1- 1 o r s and A 1 d e r m e n, they look after the roads, sanitation, water supply, lighting, schools, poor-houses, and are expected by the powers that be in Parliament to put into, and keep in working order, educational and licensing enactments; and recently. the whole reorganization of the territorial forces, or new Army Bill, and the putting into effect of the Small Holdings Aet, are to be largely entrusted to them for their successful operation. That they undertake all these duties, that they do them so well, and with so little — almost no — friction, and with so little dissatisfaction to those whom they thus govern, is, I am inclined to think, the most impressive feature of English life. They are called »The Great Unpaid,« and the name is truthful rather than humorous. They aet as local commissioners, known as General or District Commissioners of Taxes, and collect the income tax, while quite independent of party and holding their appointments directly from Parlia- ment. All Justices of the Peace are ex-officio commissioners. Of the County Councils having under their control lunatic asylums, bridges, main roads, which are responsible for the county rate, I have written. Chairmen of Quarter Sessions also try all cases not necessarily going before Judges of Assize, and also hear appeals from Justices of the Peace at Sessions. The i t a 1 i c i z e d words are not to be translated, but are to be commented on in English (in separate notes). Tysk som Hovedfag: 1) Walther von der Vogelweide (Pauls Udg.) 75, 51—80 oversættes og fortolkes. 2) Om Dannelse af Abstrakter (Substan- tiver, der betegner Egenskaber eller Handlinger) paa Tysk (Skrives paa Dansk). 3) Schillers Wallenstein (Skrives paa Tysk). 4) (10 Timer) For en Kandidat: Forholdet mellem Affattelserne B og C af Nibelungenlied belyses med særligt Hensyn til XV—XVI's Aventiure. For en anden Kandidat: Lili Schonemann i Goethes Liv og Digtning. Tysk som Bifag: 1) Stil: Jeg er født den 10. Marts 1847 i København som yngste Søn af den første Jernbanedirektør her i Landet, Gustav Skram, i hans Ægteskab med Ida Johanne Hoé, Datter af Justitsraad Hoé, Kasserer i den kongelige Enkekasse. Min Fader var Søn af Chefen for samme Enkekasse, Konfe- rensraad Schram, og saavel fra fædrene som fra mødrene Side var det Hjem, hvori jeg voksede op, i al Ro og Selvfølgelighed stærkt præget af den æsthetisk farvede Embedsmandsdannelse, der udgjorde Baggrunden for mine Forældres Opdragelse. Min Morfader deltog indtil langt op i den modne Alder som anset pére noble med megen Alvor i den dramatiske Dilettantvirksomhed, der i Aarhundredets første Tredjedel blomstrede in- denfor store Grupper af det gode Selskab i København, og ved Slægtskab og Bekendtskab vedligeholdtes i min Familiekreds en ret nøje Forbindelse med det kongelige Theater, hvis Anliggender omfattedes af Tidens dannede Bevidsthed med en Interesse, der hyppig overragede enhver anden. Universitetets Eksaminer. 65 Dette mit Hjems aandelige Præg var sikkert den oprindelige Aarsag til, at jeg voksede op i Troen paa, at det var Digterne og ikke Præsterne, der meddelte Livets Sandheder. Al Digtning og Kunstfrembringelse1) gik i hine Dage som bekendt ud paa en Aabenbaring af »Skønheden«, og for de dannedes Bevidsthed var det klart, at denne ophøjede Virksomhed kunde kun iværksættes under Indflydelse af Kræfter udgaaede fra noget, som sædvanlig kaldtes »det højere«, men som, naar det nærmere skulde bestemmes, fik Betegnelsen: Aandernes og Ideernes Verden. Hele denne Opfattelse var mig imidlertid, selv lempet efter2) min Drengeforstand, for dunkel til, at jeg med min Hjærne kunde tilegne mig den, og jeg tænkte mig da i al Ligefremhed Tingen saaledes, at Digterne og overhovedet Kunstnerne hentede deres Meddelelser til os andre fra Forhold, de fore- fandt her paa Jorden og ikke fra Oplevelser, de havde under et eller andet overjordisk Samkvem. *) Kunstfrembringelse — kiinstlerisches Schaffen. 2) lempe efter — anpassen. 2) Klopstock und Wieland (Skrives paa Tysk). 3) a) Schillers Wilhelm Tell II2 (V. 987—1053) oversættes, indledes og fortolkes i Enkeltheder (Skri- ves paa Dansk); b) Schillers Maria Stuart Ifi (Ich zåhlte zwanzig Jahre — Schwur meinen Irrtum ab in seine Hånde) oversættes og fortolkes i det enkelte, med en Redegørelse for Mortimers Stilling i Dramaet (Skrives paa Dansk); c) Goethes Iphigenie auf Tauris Vr>, V. 2107—2174, oversættes, indledes og fortolkes i Enkeltheder (Skrives paa Dansk). Fransk som Bifag: 1) Stil: Ludvig den 14. gjorde det til en pligt for hans adel at opholde sig ved hoffet. »Hver dag, naar han stod op, (og) naar han gik i seng,« fortæller hertugen af Saint-Simon, »saa og lagde han mærke til alle; ingen undgik ham.« Han mærkede sig den ringeste hofmands fraværelser og tog ham dem ilde op. »Jeg kender ham ikke,« svarede han fra nu af, naar den ulykkeliges venner ansøgte om en gunst for ham, eller: »Det er en mand, som jeg aldrig ser.« For øvrigt behøvede han ikke at anvende saa megen strenghed. De adelige forlod i massevis deres prægtige gaarde i provinsen og deres over- daadige palæer i Paris. Deres højeste ærgerrighed var at opnaa en lejlig- hed (paa slottet) i Versailles for at være i herskerens umiddelbare nær- hed; selv om det blot var et trangt og ubekvemt værelse, der undertiden tjente til gennemgang, nøjedes de med det for at kunne kaldes hans bord- fæller1). De rettede sig i et og alt2) efter ham, gik i samme dragter som han, gentog hans ord, allesammen unge, saa længe han var ung, allesam- men gamle og gudfrygtige, da han blev gammel, kede af ikke at være syge, naar han var det. Den grusomste unaade der kunde ramme dem var, at de fik opfordring til at vende tilbage til deres landgodser for nogle uger. I denne landflygtighed vansmægtede de fjernt fra herskeren, med blikket vendt mod hoffet, idet de satte alt hvad de havde af venner i bevægelse og var rede til al mulig underkastelse og alle mulige lavheder for at opnaa deres tilbagekaldelse. En hofmand der var fjernet fra hoffet, var som et legeme uden sjæl. »Deres majestæt,« sagde en af dem, marquis de Vardes, efter sin tilbagekaldelse, »fjernt fra Dem er man ikke blot ulykkelig, men man bliver latterlig.« Da hertugen af Richelieu bønfaldt madame de Main- tenon om at opnaa tilgivelse for sig hos kongen, skrev han til hende: »Jeg vil lige saa gærne dø som leve to maaneder uden at se ham.« Hertug- og grevetitlen, forfædrenes berømmelse, de stolte3) krigs- bedrifter, alt dette er fra nu af intet. Man existerer kun gennem den rang, man har ved hoffet, gennem den lethed, man har ved at nærme sig kongen. En ganske almindelig kammerherre er af større betydning i den x) commensal. 2) se composer. 3) beau. Universitetets Aarbog. 9 66 Universitetet 1923—24. fine verden end en af korsfarernes ætlinge, der har trukket sig tilbage til sine landgodser. 2) La doctrine de Boileau. 3) Version: Il y a des noms amis de la légende et qui semblent l'appeler. Comme le lierre foisonne sur un vieux mur, vulgaire båtisse ou débris magnifique, le recouvre de la base au faite, en dissimule les lézardes, en comble les breches, en transforme l'aspect, et de cette ruine fait une paroi verdoyante, courronnée de feuilles qui luisent sous le soleil et la pluie, de fieurs ou bourdonnent les abeilles; ainsi la légende, quand elle s'attache å certains hommes, déguise la réalité de leur existence, de leur caractére et de leur oeuvre. Ce qu'on ne sait pas, et parfois ce qu'on ne peut pas savoir, elle l'invente. Dans le silence des documents et des témoins, elle imagine. Elle préte généreusement å son héros — ou å sa victime — des actions qu'il n'a point faites, des paroles qu'il n'a point dites, et elle les déforme. Les action qu'il a faites, les paroles qu'il a dites, elle les interpréte. Elle attribue aux oeuvres des sens inattendus; elle y découvre des intentions secrétes; elle y entend des confidences mystérieuses. Toujours plus touffue au cours des temps, elle dessine enfin on ne sait quelle silhouette fabuleuse, caricatu- rale parfois, comme celle d'un Siléne hilare et railleur, grandiose le plus souvent et surhumaine, comme celle d'un Mage prophétique, d'un Précur- seur méconnu, d'un Révolté audacieux, ou d'un Contemplateur plein d'amer- tume et de mélancolie. C'et lå ce qui s'est produit pour Moliére. Car, par une étrange fortune, toutes les conditions qui favorisent l'éclosion des légendes se sont rencon- trées dans sa vie, dans son oeuvre, dans sa destinée posthume méme. Il faut d'abord de l'obscurité. Il faut que la vie de l'homme illustre soit mal connue ou que certaines parties tout au moins en demeurent plongées dans l'ombre. Quand toute une existence s'est déroulée en pleine lumiére, que des témoignages contemporains nous permettent de la suivre pour ainsi dire pas å pas, la légende n'a plus ou s'accrocher. Au contraire, les lacunes d'une biographie sont pour elle un lieu d'élection. La plupart des esprits ne peuvent se résigner å ignorer ce qu'ils ignorent. Alors les hypothéses entrent en jeu pour combler vaille que vaille ces vides irritants. Alors on scrute avec ardeur les documents trop rares et l'on s'efforce de leur faire dire plus qu'ils ne disent. Alors surtout on demande å l'oeuvre le scret de l'auteur, on la sollicite, on la torture — et naturellement on y trouve ce qu'on y cherche: n'a-t-on pas déniché dans l'in-folio de Shake- speare le cryptogramme de Bacon? Or trente-six années de la vie de Moliére sont restées pendant long- temps presque inconnues. Il n'y avait aucune raison pour que personne, en dehors de ses proches et de ses voisins, s'intéressåt au fils du tapissier Jean Poquelin, å ses études méme brillantes, aux manifestations — s'il y en eut — de sa vocation dramatique, et nous en conservåt le souvenir. Quand, devenu jeune homme, å vingt et un ans, il renonpa, malgré sa famille sans doute, å la situation honorable et sure que son pére lui avait de longue main préparée, pour monter bientot aprés sur les planches, on imagine sans peine les conversations et les racontars qu' échangérent les bonnes gens du quartier. Mais toutes les fois que le fils d'honorables bourgeois tourne mal, la Muse de l'histoire aurait fort å faire s'il lui fallait commémorer un événement aussi commun. Latin som Bifag: 1) Stil: Efter at Achilles var faldet i Kampen foran Trojas Mure, bestemte hans Moder, at hans Vaaben skulde tilhøre den af Grækerne, som var ham nærmest i Tapperhed. Der var ikke mere end to af Grækerne, som selv syntes, at de var værdige til at bære Achilles's Vaaben: Aiax og Odysseus. Universitetets Eksaminer. 67 Af disse var Aiax den tapreste, Odysseus den klogeste, og det var derfor vanskeligt for Grækerne at afgøre, hvem af dem der var værdigst til Pri- sen. Hertil kom, at de var bange for, at den, der ikke fik Vaabnene, skulde blive vred paa Dommerne og tabe Interessen for den fælles Sag. Den kloge gamle Nestor gav da det Raad, at de græske Fyrster ikke selv skulde dømme, men at trojanske Fanger, af hvilke der var ikke faa i Grækernes Lejr, skulde afgøre, om Aiax eller Odysseus havde skadet deres Fædreland mest; naar Sagen blev overladt til dem, vilde Fyrsterne undgaa den Uvillie, som Dommen vilde fremkalde hos den, der blev forbigaaet. Aga- memnon, der havde Overkommandoen over den græske Hær, fulgte dette Raad, og de fangne Trojanere fældede den Dom, at Vaabnene skulde til- høre Odysseus. Som Sagen her er fortalt, var den overleveret i et af de Digte, der indeholdt Begivenhederne fra Hektors Død til Trojas Fald. Digtet selv er ganske vist tabt, men vi kender dets Indhold fra senere Forfattere. I et andet af disse Digte, der ligeledes er tabt, berettes Sagen lidt anderledes. Digteren fortalte, at Grækerne havde sendt Spejdere til Trojas Mure, og de havde ved at lytte til en Samtale mellem trojanske unge Piger erfaret, at de mente, at Odysseus havde overgaaet Aiax i Tapperhed i Kampen om Achilles's Lig. Som bekendt er Vaabendommen udførlig fremstillet i 13de Bog af Ovids Metamorphoser. Ovid lader dog ikke fangne Trojanere, men selve Grækernes Fyrster paadømme Sagen, og det er ikke svært at forstaa, hvorfor han har digtet saaledes. Der kan nemlig ikke være Tvivl om, at han har behandlet Vaabendommen saa udførligt i den Hensigt at vise sin Kunst i at forfatte Taler. Han lader derfor baade Aiax og Odysseus holde lange Taler, hvori hver af dem udvikler, paa Grund af hvilke Bedrifter han mener at fortjene Prisen; og det er klart, at dette vilde de ikke have gjort, hvis Sagen var blevet paadømt af fangne Trojanere. Hvilke Kilder Ovid har benyttet i Vaabendommen, veed vi ikke; men det er sandsynligt, at han har fulgt en eller anden tragisk Digter, maaske Accius, der havde skrevet en Tragedie af samme Indhold. Paa eet Sted har han dog laant en Idee fra Porcius Latro, der, som mange andre Rheto- rer, havde behandlet Vaabendommen i en Øvelsestale. Odysseus: Ulixes. — taber: depono. — forbigaar: posthabeo. — lytter til: ausculto. — Metamorphoser: metamorphoses, Gen. -seon. — digter: facio. — Idee: sententia. 2) Læst Sted: Seneca: De providentia III, 4—8 oversættes og for- tolkes. Historie som Hovedfag: 1) En Oversigt over Belgiens Forhold til Ud- landet 1789—1914. 2) Hovedaarsagerne til Enevældens Indførelse i de nor- diske Riger. 3) Hvad forstaar man ved en Stats Handels- og Betalings- balance, og hvilken Indflydelse har Hensynet hertil haft paa Staternes øko- nomiske Politik? 4) (10 Timer) En Karakteristik af Hovedpunkterne i C. G. Andræs Opfattelse af de nationalpolitiske Forhold indenfor det danske Monarki i Frederik Vils Tid. 5) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 1523—63. Den danske Stats finansielle Forhold under Frederik I. 6) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Rigshofme- steren Mogens Gøje. 7) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 20/-, 1848—Efteraaret 1870. Der ønskes en Fremstilling af Martsministeriets Dannelseshistorie, ledsaget af en kort kritisk Vurde- ring af Kildematerialet. 8) Afløsningsopgave for en Kandidat med Spe- ciale: Danmarks Historie 1536—88. Paa hvilke Kilder bygger Huitfeldt sin Skildring af Danmarks Historie 1536—40? 9) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Kansler Johan Friis, en Skildring af hans Livs Begivenheder og 68 Universitetet 1923—24. en Bedømmelse af hans Karakter og politiske Gerning. 10) Afløsningsop- gave for en Kandidat med Speciale: Englands Historie 1603—1658. Crom- wells Forhold til de skandinaviske Stater under hans Protektorat. 11) Af- løsningsopgave for samme Kandidat: Den engelske Stats finansielle For- hold under Cromwells Regering 1649—1658. 12) Afløsningsopgave for en Kandidat med Speciale: Danmarks Historie 1746—1772. Aarsagerne til J. H. E. Bernstorffs Afskedigelse September 1770. 13) Afløsningsopgave for samme Kandidat: Der ønskes en Karakteristik af de væsentlige Sider af Jens Schielderup Snedorffs Deltagelse i Drøftelsen af de offentlige Anlig- gender i Frederik V's Tid. Kristendomskundskab som Bifag: 1) Ny Testamente: Romerbrevet 8, 1—11 incl. 2) Speciale: a) GI. Testamente: Genesis 28, 1—11 incl. b) Kirke- historie: Den danske Statsmagts Stilling til Kurien og til den evangeliske Bevægelse 1523—1533. 3) Kirkehistorie: Bispestillingens Betydning i Old- kirken: 4) Religionshistorie: De hellenistiske Mysteriereligioner. b. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Vinteren 1923—24: Der indstillede sig 7 6 fuldendte Eksamen Sommeren 1924: — —_ 6 5 —_— lait indstillede sig 13 11 fuldendte Eksamen Af disse erholdt 2 Første Karakter med Udmærkelse og 9 Første Karakter. Efter kgl. Anordning 11. December 1916. Hovedfag: Naturhistorie og Geografi. Vinteren 1923—24. Brændegaard, Jens Rasmus Jensen 6221/252 Første Jensen, Aage Johannes Chri- stian 61/i4 Første Lund, Mogens Ferdinand 719/252 Første Sommeren 1924. Buchwald, Niels Fabritius VU2 Første Efter kgl. Anordning 18. Maj 1917. Vinteren 1923—24. Hovedfag: Fysik. Kriiger, Einar Kristian 717/24 Første m. Udm. Rasmussen, Carl Sigfred 623/24 Første Skriftlige Opgaver. Efter Anordningen af 11. December 1916. Vinteren 1923—24. Eksamens 1. Del. Fysik: Skriftlig Prøve. Hvorledes frembringes og transformeres Vek- selstrøm, og hvilke Fordele frembyder den for Jævnstrøm til Elektricitets- forsyning? Kemi: Praktisk Prøve for 8 Kandidater. Analyse af følgende Blandin- ger: Hovedfag: Matematik. Kæstel, Peter 721/32 Første m. Udm. Sommeren 1924. Hovedfag: Fysik. Mathiassen, Adolf Friis 75/i2 Første Nielsen, Leo 617/oe Første Sestoft, Ingolf Valdemar Partsch Olsen 731/96 Første Hovedfag: Matematik. Rønnau, Ejner Frederik Hen- drik 731/96 Første Universitetets Eksaminer. 69 1. Sølvnitrat, Magniumkarbonat, Natriumnitrat og Kalciumfosfat. 2. Arsentrioxyd, Blyilte, Natriumklorid og Zinkkarbonat. 3. Bismuthylklorid, Arsentrioxyd, Magniumkarbonat og Kaliumklorid. 4. Kaliumstanniklorid, Blynitrat og Manganokarbonat. 5. Kaliumstanniklorid, Baryumkarbonat og Magniumkarbonat. 6. Vismutilte, Aluminiumfosfat. Blynitrat og Natriumklorid (NHs). 7. Merkuriklorid, Kaliumaluminiumsulfat, Ferrosulfat og Kaliumklorid. 8. Arsentrioxyd, Kaliumstanniklorid og Magniumkarbonat. Eksamens 2. Del. Geologi: En Oversigt over de forskellige Former af Eruptivdannelse under Jordoverfladen. Geografi: Temperaturens Aftagen med Højden, dens Aarsager, dens daglige og aarlige Variationer. Eksamens 3. Del. Geologi: Samme Opgave som ved Eksamens 2. Del. Geografi: Oversigt over de vigtigste Kulturgrupper hos Sydamerikas oprindelige Befolkning. Speciale: Paa hvilke Steder i Atlanterhavet findes negativ Tempera- turanomali og hvad er Aarsagen dertil? Zoologi: Det forelagte Dyr (Flodkrebs) beskrives og bestemmes og Oplysninger om Hovedtrækkene af den indre Bygning meddeles. Botanik: Æggets Udvikling hos Angiospermerne fra dets Anlæg til umiddelbart efter Befrugtningen. Speciale for 3 Kandidater: Morphologien af Arachnidernes Bagkrop. — De forelagte tørrede Eksemplarer af danske Geraniumarter bestemmes og der gøres Rede for, hvilke Kendetegn der anvendes til Artsadskillelse; endelig oplyses de forelagte Arters geografiske Udbredelse indenfor Dan- marks Grænser. — Lichenernes Forhold til Underlaget. Sommeren 1924. Eksamens 1. Del. Fysik: Skriftlig Prøve. Hvad forstaas ved polariseret Lys, hvorledes frembringes det og hvorledes undersøges det? Kemi: Praktisk Prøve for 9 Kandidater. Analyse af følgende Blan- dinger: . 1. Vismutilte, Merkuriklorid, Ferrosulfat og Magniumkarbonat. 2. Bismuthylklorid, Natriumnitral, Ferrosulfat og Kaliumklorid. 3. Bismuthylklorid, Kadmiumsulfat, Zinksulfat og Kaliumklorid. 4. Bismuthylklorid, Blyilte, Kalciumkarbonat og Magniumkarbonat. 5. Arsentrioxyd, Manganosulfat, Kadmiumkarbonat og Natriumklorid. 6. Kaliumstanniklorid, Blyilte og Kalciumkarbonat. 7. Merkurioxyd, Arsentrioxyd, Aluminiumsulfat og Kaliumklorid. 8. Ferrifosfat, Baryumnitrat, Manganokarbonat og Kaliumklorid. 9. Vismuthoxyd, Blyoxyd, Ammoniummagniumfosfat og Kalciumkar- bonat. Eksamens 2. Del. Geografi: For hvilke Erhverv frembyder Polarnaturen naturlige Be- tingelser, og hvorledes udnyttes disse i de forskellige Verdensdele, som strækker sig ind i Polarzonen? Geologi: Hovedtrækkene af Bjergkædernes Bygning og de vigtigste bjergkædedannende Afsnit i Jordens Historie. 70 Universitetet 1923—24. Eksamens 2. Del. Zoologi: Forelagte Skeletdele (Luffer af Hval, Pengvin og Havskild- padde) bestemmes og gennemgaas saaledes, at der gøres Rede for de en- kelte sammensættende Stykker, hvis Beliggenhed tillige angives paa simple Omridsfigurer. Botanik: De forelagte Planter (Primula sp., Androsaces sp., Armeria sp.) beskrives og bestemmes, om muligt til Familie og Slægt. Der gøres Rede for Familiernes eventuelle Slægtskab. Speciale: Hvilke Formeringsmaader udover Basidiesporedannelsen fin- des hos Polyporaceerne? Efter Anordningen af 18. Maj 1917. Vinteren 1923—24. Eksamens 1. Del. Matematik I: Paa ^-Aksen i et retvinklet Koordinatsystem xyz i Rum- met er der givet 2 Punkter 4 = (1,0,0) , B = (2,0,0). Liniestykket AB underkastes en Skruebevægelse om x-Aksen, saa- ledes at den af Punktet A beskrevne Skruelinie har Hældningen l i For- hold til xy-Planen. Find Hældningen for den af Punktet B beskrevne Skruelinie. Naar Liniestykket AB er skruet 1/a af en Skruegang, skal man finde Koordinaterne til de nye Stillinger af Punkterne A og B. Endvidere skal man beregne Arealet af den Flade, Liniestykket AB har beskrevet. II: 1. Find det fuldstændige Integral hørende til den lineære, ikke- homogene Differentialligning af nXe Orden y{n) ~ (?) a^(n_1) + (2) aYn~2) —____+ (— l)p (p)apy(n~p) +---- + (— 1 )n any = e> x, hvor a og er to indbyrdes forskellige Konstanter. 2. Find, ved Anvendelse af den opgivne Formel 71^ 111 — = — 4- — 4- — -4- 6 l2 22 32 Summen af den uendelige Række n=oo ^ 1 / 1 1 1 v 2* (n + 2)2 VI^2 + 2~^3 ' *' n (n + 1)1 n=1 3. Vis, at den kubiske Ligning 4x3 + 3x2 + 2x + 1 = 0 har en reel og to imaginære Rødder. III: 2. Partikler med Massen l er bundne til uden Gnidning at bevæge sig paa de 2 parallele Linier y — a, y = -a, i ^-Planen. Partiklerne til- trækker hinanden med en Kraft, der i numerisk Størrelse udtrykkes ved det dobbelte af Partiklernes indbyrdes Afstand. Hvorledes bestemmes Be- vægelsen af Systemets Tyngdepunkt, og hvorledes bestemmes derefter de enkelte Partiklers Bevægelse? Universitetets Eksaminer. 71 Særligt undersøges det Tilfælde, da Partiklerne udgaar fra Begyndel- sesstillingerne (b, a) og (-b, -a) med lige store og modsat rettede Hastig- heder, henholdsvis u og -u. Praktisk Matematik: Anvendelsen af de mindste Kvadraters Metode paa Opløsning af et System af Ligninger med flere Ubekendte. Fysik: Praktisk Prøve for 4 Kandidater: a) Vis Forsøg over Fald- lovene. b) Vis et Forsøg over Selvinduktion. Skriv en Rapport om, hvor- ledes Forsøgene er udført. — a) Vis Forsøg med de Joner, der opstaar, naar et Stearinlys eller en Spritlampe brænder, b) Vis Forsøget over Isens Genfrysning. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er udført og hvor- ledes. — a) Find den største og den mindste Strømstyrke, som vi kan tage fra Reguleringsmodstanden for Bystrømmen og bestem Modstanden i den uforanderlige Del samt i den Del, der kan reguleres, b) Fremstil en kunstig frauenhofersk Linie paa 2 Maader. Skriv en Rapport over, hvorledes For- søgene er udført. — Vis Forsøgene over elektrisk Spænding og Kapacitet. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er udført og hvorledes. Skriftlig Prøve: Om Lufttermometrets Indretning og Anvendelse. Kemi: Praktisk Prøve for 4 Kandidater. Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Bismuthylklorid, Kaliumklorid, Ferrifosfat og Manganosulfat (NH,,). 2. Bergumnitrat, Blynitrat, Kaliumnitrat og Magniumkarbonat. 3. Kaliumsulfat, Aluminiumfosfat, Magniumsulfat og Kuprisulfat. 4. Merkuriklorid, Bismuthylnitrat, Bargumfosfat og Kaliumnitrat. Skriftlig Prøve: 1. Hvor mange Gram Kalciumkarbonat og hvor mange Kubikcentimetre Saltsyre paa 20 Procent (Vægtfylde 1.10) medgaar der til Fremstilling af 100 Liter Kulsyreanhydrid (0° og 760,cm.)? 2. Hvad er en Syre? Anfør tre Eksempler paa stærke Syrer og tre Eksempler paa svage Syrer. Hvad forstaas ved en Syres Normalitet, Dis- sociationsgrad og Dissociationskonstant? 3. Ved hvilke Reaktioner dannes Anhydriderne af Ætylalkohol, Ætyl- englykol og Eddikesyre, og hvorledes forholder disse Anhydrider sig over- for Vand? 4. Hvor mange Kilogram Jern indeholder 100 Kilogram Jernmellemilte? Ved Besvarelsen maa medfølgende Atomvægtstabeller benyttes. Astronomi: Trelegemeproblemets Differentialligninger og dets kendte Integrater. Matematik I: Angiv, hvorledes man for en forelagt Transformation i Planen kan beregne Arealet af et Omraade, der fremkommer ved Trans- formation af et givet Omraade. Som Eksempel undersøges Transformationen særligt anvendt paa et Kvadrat med Vinkelspidserne (0,0), (1,0), (1,1), (0,1). II: 1. Bestem den Primfunktion F(x), hvis Nulpunkter er de positive hele Tal, saaledes at Tallet n, for alle n, er af n Orden. Find dernæst som uendelige Rækker Koefficienterne i den Potensrække, der i Omegnen af Begyndelsespunktet fremstiller D logF(x), og vis endelig, at x — 0 er tre- dobbelt Rod i den transcendente Ligning F(x) = 1. 2. Find Værdien af det krumlinede Integral Eksamens 2. Del. xt = 6x — 2y + x3, yl = 2x — y + x2 — y\ 1 cx(x 1) (^"t" 2).... (x -f /i) a_x cos Tixdx 72 Universitetet 1923—24. hvor a er en fra 0 forskellig Konstant, medens Integrationsvejen C er en Cirkel med Centrum i Begyndelsespunktet og en Radius større end det positive hele Tal n. 3. Angiv en Metode til Bestemmelse af det positive hele Tal p, dels saaledes, at det første Kvadrattal paa venstre Side af Identiteten (2p' - 1)* + (2pf = (p2 + (p -1Y) ((p + 1)! + p') bliver et Bikvadrat, og dels saaledes, at en af Faktorerne paa højre Side bliver et Kvadrattal. III: Der ønskes en Forklaring af, hvad man forstaar ved, at en Dob- beltlinie i en plan Kollineation er associeret med et Dobbeltpunkt i Kollinea- tionen. Undersøg, om man kan opstille en Analogi hertil for Rumkollinea- tioner, for det første saaledes, at en Dobbeltplan tænkes associeret med et Dobbeltpunkt, for det andet saaledes, at en Dobbeltlinie tænkes associeret med en anden Dobbeltlinie. Kursusopgave: Exhaustionsbeviset gennem Tiderne. Eksamens 3. Del. (Matematik). Matematik I: Fordelingen af Accelerationer ved en vilkaarlig Bevæ- gelse af et fast Legeme i Rummet. li: Lagranges Række efter Potenser af en given analytisk Funktion. Kursusopgave: Der ønskes en kortfattet Fremstilling af de vigtigste Egenskaber ved den i de hele Transænders Teori benyttede Funktion M(r). Fysik med Speciale indenfor den teoretiske Fysik. Fysik I: Lorentz Transformationen, dens Udledning og Betydning. II. Der ønskes en Redegørelse for de Fænomener, man iagttager i en kileformet Plade af en enaksig Krystal mellem parallelle eller krydsede Nicoler i monokromatisk Lys, naar Kilekanten er parallel med Krystallens optiske Akse og danner en Vinkel paa 45° med Nicolernes Svingingsplaner. Hvilke Ændringer medfører det, at en V^-Bølgeplade lægges paa Krystal- kilen, saaledes at den ene Hovedsvingningsretning er parallel med Kile- kanten? Speciale: Korrespondensprincippet. Sommeren 1924. Eksamens 1. Del. Matematik I: Find Afstanden fra den rette Linie, der fremstilles ved Ligningerne y = a x, z — k, hvor a og k er givne Konstanter, til Punktet (xQ, yn, z0). Find derefter det geometriske Sted for et Punkt, hvis Afstande fra de to Linier y = a x, z = k, og y = -a x, z = -k, har en given Kvadratusm «2. I hvilke Tilfælde vil den fundne Flade være en Omdrejningsflade? Universitetets Eksaminer. 73 II: 1. Dan den homogene lineære Differentialligning af Ordenen n = nt -\- n2 nr, som har de n partikulære Integraler e«ixf xea*x,_____ x^i-1 e°i*, ea*x, xeu*x,____, x"«-1 eurx, xearx,____, Xnr~l e«r*, hvor Konstanterne cis er indbyrdes forskellige og forskellige fra 0. Eks. r = 4; n1 = 1, ctj = lj — 3, ct2 = 1 j — 2, ct3 = i, = 2, ct4 = — /. 2. Find de multiple Rødder i den algebraiske Ligning (n — 1) xn — xn"-1 +1=0, hvor n er et helt Tal større end 1. 3. Find, ved Dekomposition, Summen af Rækken n—oo Y__12/2* — 2n — 1____ ^4 2n (2/2 + 1) (4/2 — 1) (4/2 + 1)' 71=1 III: 2 tunge Partikler med Masserne m og 2m er forbundne med en vægtløs Snor af Længde 4a, der er lagt over en i en lodret Plan beliggende fast, glat Cykloide, der i et Koordinatsystem med vandret .z-Akse og lod- ret opadgaaende ^/-Akse er fremstillet ved Ligningerne x — a (w-sin u), y — a (l-cos u), hvor u er en Parameter, der gennemløber Intervallet fra 0 til 2 . Hele Snoren og Partiklerne hviler paa Cykloiden, saaledes at Systemet er i Ligevægt. Find Koordinaterne ti Ide to Punkter af Cykloiden, hvor Par- tiklerne befinder sig. Praktisk Matematik: Principperne for numerisk Differentiation og Into- gration. Fysik: Praktisk Prøve for 4 Kandidater: a) Vis Forsøget over Lysets Brydning og fuldstændige Tilbagekastning i fluorescerende Vand. b) Vis Mariottes Lov for det Tilfælde, at Luftens Rumfang formindskes til det halve og gør i Rapporten Rede for Enkelthederne i Forsøget, naar det skal forevises for en Klasse. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er ud- ført. — Vis Forsøg over staaende Luftbølger. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg der er udført og angiv Resultaterne. — Vis Forsøg over den elektriske Strøms magnetiske Felt. Skriv en Rapport over, hvilke Forsøg aer er udført, og hvad Forsøgene viser. — a) Vis Elektrolyse af Natrium- sulfat og Stannoklorid. b) Udfør dets Forsøg — med Sømmet og med Kla- verstrengen — som omtales i Professor Knudsens Fysik Side 372. Prøv om sidstnævnte Forsøg giver lige godt Resultat med de udleverede Staal- traade. Skriftlig Prøve: Hvorledes bestemmes Stoffernes Varmefylde og hvilke Resultater har Maalingerne givet? Kemi: Praktisk Prøve for 4 Kandidater. Analyse af følgende Blan- dinger: 1. Kaliumstanniklorid, Magniumkarbonat, Antimonylklorid og Natrium- klorid. 2. Kaliumstanniklorid, Manganokarbonat og Kalciumkarbonat. 3. Antimonylklorid, Kvægsølvilte, Manganosulfat og Natriumklorid. 4. Kvægsølvilte, Aluminiumfosfat, Ferrosulfat, Natriumklorid og Am- moniumsulfat. Universitetets Aarbog. 10 74 Universitetet 1923—24. Skriftlig Prøve: 1. Hvor mange Liter Kvælstofilte dannes der ved Op- løsning af 100 Gram Kobber i Salpetersyre? Hvor mange Gram Kobber- nitrat dannes der? 2. Beregn Normaliteten af en Opløsning af Kaliumpermanganat, hvoraf 22.25 Kubikcentimeter ilter 0.1525 Gram Natriumoksalat. 3. Angiv Konstitutionsformler for Ætylnitrit, Nitroætan, Nitroglycerin, Nitrobenzol og Pibrinsyre. 4. Hvorledes bestemmes et Stofs Molekylvægt gennem Bestemmelse af Frysepunktet for en Opløsning af Stoffet? Kemiske Formler og Reaktionsligninger anføres. Ved Besvarelsen maa medfølgende Atomvægtstabeller benyttes. Astronomi: Trelegeproblemets Hovedformler. Eksamens 2. Del. (Kemi.) Praktisk Prøve: Fysisk Kemi: Bestemmelse af en udleveret Syres Dissociationskonstant ved Diazoeddikeætermetoden. Uorganisk Kemi: 1. I en Blanding af Kaliumklorid og Kaliumsulfat be- stemmes Indholdet af Klor. Dette fældes som AgM og vejes som AgM eller Ag. (J. P. pag. 80). 2. Af Kloret, der udvikles af 1 Grammolekyle Brunsten + den bereg- nede Mængde korc. Saltsyre, fremstilles Klorsvovl efter Biltz, Side 69. Organisk Kemi: Fremstilling af Dinitrolenzol og Nitroanilin. Analyse af en Blanding, der indeholdt: Kaliumoxalat, Natriumbenzoat og Gummi. Skriftlig Prøve: Kemi: Kulhydraternes Konstitution. (Matematik). Matematik I: Der er forelagt en plan algebraisk Kurve af 3. Orden uden Dobbeltpunkt. Vis, at der fra hvert af dens Vendepunkter kan drages 3 Tangenter til Kurven, hvis Røringspunkter ligger paa en ret Linie (Vende- punktets Polarlinie). Vis derefter, at Polarlinierne for 3 Vendepunkter, der er beliggende paa samme rette Linie, maa gaa gennem samme Punkt, og angiv ved Hjælp heraf de væsentligste Egenskaber ved den Figur, der dannes af Polar- linierne for samtlige Vendepunkter paa den forelagte Kurve. II: 1. Vis, at det uendelige Produkt n=l fremstiller en hel Transcendent; bestem dernæst Nulpunkterne for F(x), og find det almindelige Udtryk for Koefficienterne i den bestandig konver- gente Potensrække, der fremstiller F(x). 2. Vis, at den homogene lineære Differentialligning af Orden y(n) -y _ o har et Fundamentalsystem af Integraler af Formen yQ=foW, yi = )>2 = x%(x),----- yn-\ = xn~xfn-\{x), hvor, for alle r,/,(0)4=0. 3. Hvorledes bestemmes tre Trekantstal, som danner en Differens- række? Universitetets Eksaminer. 75 III: 1. Hvorledes bestemmes en Omdrejningsflade, hvis Bueelement ds foreligger givet ved Formlen cfs2 = du2 + U2dv2, hvor U er en given Funktion af u alene? 2. En given Halvkugleflade skal ved Bøjning omdannes til en lukket Omdrejningsflade. Vis hvorledes denne Flades Meridiankurve kan bestem- mes. Vis, at Fladen er konveks, og at den har 2 fremspringende Punkter, hvis Tangentkegler er Omdrejningskegler. Undersøg Udseendet af de geo- dætiske Kurver paa Fladen. Kursusarbejde: Grundlaget for Læren om de negative Tal. Eksamens 3. Del. (Matematik.) Matematik I: Der ønskes en Redegørelse for nogle af de simpleste Sætninger, man har opstillet vedrørende Forbindelsen mellem et uforan- derligt Systems Bevægelse og den dertil svarende omvendte Bevægelse. Som Anvendelse ønskes nærmere omtalt Bestemmelsen af Bevægelser med plane Banekurver. II: Fundamentalligningen for den Riemannske Zetafunktion. Kursusarbejde: Der ønskes en Undersøgelse af de Systemer af Kug- ler, der rører 3 faste Kugler. Fysik med videregaaende eksperimentel Uddannelse. Fysik I: Hvad kan den rene Termodynamik og den kinetiske Luftteori lære os i teoretisk Henseende om Luftarternes Egenskabers Afvigelser fra de ideelle Gaslove? II: Om optiske Billeders objektive Intensitet og subjektive Klarhed. Fysisk Eksperimentalarbejde (indtil 6 Uger) for 4 Kandidater: Der ønskes tilvejebragt en Elektronrørgenerator for elektriske Svingninger med akustisk Frekvens til Brug i en Maalebor, og denne Generator ønskes prø- vet overfor Maaling af Elektrolyters Modstand, Selvinduktioner, og for- saavidt Tiden tillader det} tillige Kapaciteter. — Der ønskes en Under- søgelse af, hvilken Nøjagtighed der kan opnaas ved kvantitativ Analyse med Institutets lille Røntgenspektroskop efter den af Coster angivne rønt- genspektroskopiske Metode. Analyserne kan foretages med Hafnium-Zir- konblandinger. — Der ønskes en kritisk Undersøgelse af /-Straalemetoden til Maaling af større Radiummængder, hvorefter Metoden ønskes anvendt dels til Bestemmelse af Absorptionskoefficienten for y-Straaler fra Radium C i nogle Metaller og dels efter den i Treitels Dissertation (Karlsruhe 1920) angivne Metode til Bestemmelse af Mesothoriumpræparats Sammensæt- ning. — Der ønskes foretaget en saa alsidig Undersøgelse som muligt af Institutets Trappegitter, saaledes at Værdierne af dets Konstanter kan sam- menlignes med de beregnede Værdier. Derefter anvendes det til Under- søgelse af Zeeman-Effekten for Heliumlinier i svage Felter, navnlig med Hensyn til Drabanternes Opførsel i Feltet. 8. Magisterkonferencer. a. Ved det filosofiske Fakultet. 22/9 1923. Cand. philos. Jens Vilhelm Klinkby (1914). Admissus. Fag: Tysk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne L. L. Hammerich og Chr. Sarauw. 76 Universitetet 1923—24. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (2h—13/2 1923: Gottfried Kellers Livsanskuelse. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Wolfram Parzival 787—78920 oversættes og fortolkes (6/» 1923). 2) De germanske Diftonger og deres Udvikling i Højtysk og Nedertysk (7/o 1923. 3) Hans Sachs (skrives paa Tysk) (8/9 1923). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelsestid): Gerhard Hauptmann (21/g 1923). Eksamination: Heliand V. 2799— 2831, Merigarto 2, V. 1—40. Simplicissimus 1 cp. 13 (Slutn). Lessings: Hamburg. Dramaturgie cp. 101—104. Hebel, Statthalter v. Schopfheim. — Litteraturhistorie: Skæbnetragedien. Byrons Indflydelse paa den tyske Litteratur. 7/n 1923. Cand. philos. Harry Charly Andrew Pihler (1913). Ad- missus. Fag: Engelsk. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Bøgholm, O. Jesper- sen og Docent A. Brusendorff. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (4U—16/5 1923): Prono- minernes Brug i det 18. Aarhundredes engelske Roman (Artiklerne iberegnet). Opgaver.til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) The immediate predecessors of Shakespeare in English dra- matic literature (16/io 1923). 2) Det engelske Verbalsubstantiv, særlig i de ældre Tider (17/10 1923). 3) Beowulf 916—949 oversættes og kom- menteres (18/J0 1923). Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 8 Dages Forberedelsestid): Samuel Johnson's Attitude towards Contemporary Literature (3/n 1923). 2) Eksamination: Wimmer, Oldnord. Læsebog 14. Chancer, Reeves Tale 4124 ff. Shakespeare Merch. of Ven. II. 6. Wanderer 1. 1 ff Kipling, The Light that failed 19. Mc Kenna, Sonia ch IV. Literatur- historie i Tilknytning til Teksterne. 24/io 1923. Cand. philos. Louis Trolle Hjelmslev (1917). Admissus. Fag: Sammenlignende Sprogvidenskab. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Dines Andersen, J. L. Heiberg og Holger Pedersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (9/5—20/r> 1923): De litavl- ske Intonationer og Nominalaccentens Udvikling i Litavisk. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn uden Hjælpemidler: 1) Vernes Lov ("/io 1923). 2) Læst Græsk. Odysseen XX 91—12) oversættes og forsynes med de nødvendige sproglige Oplysninger (12/i0 1923). 3) Ulæst Latin: Curtius IX. 10, 8—17 oversættes (13/m 1923). 4) Codex Zographensis Luc. V. 4—13 incl. oversættes og for- synes med en sproglig Kommentar (15/i0 1923). Universitetets Eksaminer. 77 Mundtlig Prøve: 1) Forelæsning (med 7 Dages Forberedelsestid): Schleichers Indsats i den indoeuropæiske Sprogvidenskab (23/i0 1923). Eksamination: Latin: Horats Epistl. I. 2 v 1—15. Indisk. Atharva- Veda IV. 16 v 6—7. Påli Reader p. 28, 1—10. Littauisk: Wiedemanns Handb. p. 244, 1—14. Russisk: H. Pedersen: Russ. Læseb. p. 79—80. Gotisk: Markus Ev. X., 1—9. En Kandidat, som i Oktober 1923 paabegyndte en Magisterkon- ferens i Historie opnaaede ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (6/i0—17 lu 1923): Der øn- skes en Fremstilling af Martsministeriets Dannelseshistorie ledsaget af en kort Vurdering af Kildematerialet. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) En Oversigt over Toscanas Historie siden Lorenzo Medicis Død (]2/o 1924). 2) Reformationens Gennemførelse i Danmark—Norge under Christian III. (13,/5 1924). 3) Primitiv social Organisation før Høvdingedømmets Opstaaen. (Ejendomsret, Ægtskabsklasser og Al- dersklasser) O0/3 1924). 4) Oversæt og giv Kommentar til Gertz: Hi- storisk Læsebog i Middelalders Latin Side 96 Lin. 11 f. n. (At Scani- enses — S. 97 Lin. 2 f. n. (Herici constituitur), hvorved ogsaa gives Oplysning om Kilden selv (15/3 1924). En Kandidat, som i November 1923 paabegyndte en Magisterkon- ferens i Engelsk opnaaede efter Besvarelsen af den store skriftlige Opgave: Forholdet mellem Natur og Menneske i Wordsworths og Coleridges Digtning (V11—13/12 1923) ikke Tilladelse til at fortsætte Prøven. 12/4 1924. Cand. philos. Ludvig Martin Hunø (1899). Admissus. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Edgar Rubin, Victor Kuhr og Frithiof Brandt samt Lektor R. H. Pedersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (24/n 1923—5/i 1924): Forestillingstyper. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Legens Natur og Betydning (17/3 1924). 2) Om Forholdene ang. Emotionerne og de legemlige Tilstande (18/s 1924). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Om Farverne — Om Læsning (3/4 1924). Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Overgangsaarenes Psykologi (12/4 1924). Vb 1924. Cand. philos. Poul Portefée Bahnsen (1918). Admissus. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Edgar Rubin, Victor Kuhr og Frithiof Brandt samt Lektor R. H. Pedersen. 78 Universitetet 1923—24. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (Vi2 1923—12/i 1924): Om Øvelsens Problemer paa Grundlag af foreliggende Materiale. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemid- ler: 1) Om Undersøgelsen af Reaktionstiden (V4 1923). 2) Vrede (2/4 1923). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Fechners Lov-Principer til Vurdering af psykologiske Prøver (10/4 1923). Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Betydningen som den teoretiske Psykologi og Psykotekniken har for hinanden (V5 1924). 6/s 1924. Cand. philos. Henning Emil Meyer (1903). Admissus. Fag: Teoretisk og anvendt Psykologi. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Edgar Rubin, Victor Kuhr og Frithiof Brandt samt Lektor R. H. Pedersen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (V2—14/3 1924): En Rede- gørelse for, hvorvidt den eksperimentalpsykologiske Hukommelses- forskning har pædagogisk Betydning. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: 1) Om de Faktorer, der har Indflydelse paa den visuelle Dybdeopfattelse (9/4 1924). 2) Forholdet mellem Emotion og Instinkt (10/4 1924). Mundtlig Prøve: 1) Eksamination: Opmærksomhed. — Statistiske og diagnostiske Tests i Undervisningen (26/4 1 924). Forelæsning (med 8 Dages Forberedelse): Hvad er Selvvirksom- hed og hvilken pædagogisk Værdi har den? (6/5 1924). b. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 9/10 1923. Cand. philos. Hans Erhard Jensen (1917). Admissus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Elis Strømgren, J. Hjelmslev, Niels Nielsen og Einar Biilmann. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (13/2—2,lz 1923): Der øn- skes en Fremstilling af Funktioners Udvikling i Kædebrøk og disse Udviklingers Sammenhæng med asymptotiske Rækker. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Matematik I. 1) I et sædvanligt Trekantskoordinatsystem er givet et Keglesnit ved Ligningen x2 x3 — *3 xx + xi x2 = 0. Find Polaren til et vilkaarligt Punkt {ai,a2,az) med Hensyn til Keglesnittet. Vis at alle Kollineationer, der fører Keglesnittet over i sig selv, og som lader Punktet (/,1,1) forblive fast, lader endnu 2 Punkter være faste, og bestem disse Punkter. Universitetets Eksaminer. 79 2. Bueelementet ds paa en Flade er bestemt ved ds2 = Edu2 --- 2 Fdudu + Gdv2. Hvilke Betingelser maa E, F og G opfylde, naar begge Sæt Para- meterkurver skal være geodætiske Kurver? (8/5 1923. II. 1) Find Værdien af det bestemte Integral /»CO \ e - ax (sin x) n dx, Jo naar a er en positiv Konstant, n positiv hel. 2. Find de positive hele Værdier af x og y, som tilfredsstiller den ubestemte Ligning af anden Grad 5*2 — 2* = y2. 3. Find Værdien af det krumlinede Integral C xPdx 2ni «'c x6n + 2—1 hvor n og p er positive Tal medens Integrationen C er Cirklen med Centrum (1,0) og Radius 1. (12/6 1923). Astronomi: Beregn for et Sted med Polhøjden den + 55 41'86 Tiden for Opgang og Nedgang for en Stjerne med Rektasc. 15h 42m 16s. 3. Dekl. -4- 12 18'46. Stjernetid i nærmest foregaaende Middel- solmiddag er 4h 38m 46s. 2. Tiden ønskes angivet i Mellemeuropæisk Tid. Stedets Længde er 52m 45s. 0 Øst for Greenwich. Der behøves ikke at tages Hensyn til Refraktionen. De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b. cos c + sin b. sin c. cos A. sin a. sin B = sin b. sin A. sin a. cos B — cos b. sin c sin b. cos c. cos A. . (Hjælpemidler: Logaritmetabel og Tabel til Forvandling af Stjernetid til Middelsoltid i Nautical Almanach). (3/6 1923). Fysik: Hvorledes bestemmes en Vædskes Overfladespænding? (9/e 1923). Praktisk Matematik: Den typiske Fejllov (15/6 1923). Mundtlig Eksamination (2/10 1923). Opgave ved den offentlige Forelæsning (9/irt 1923): Hovedpunk- terne af Teorien for hele transcendente Funktioners Genre. 2/n 1923. Cand. philos. Lars Peter Christian Madsen (1916). Admissus. Fag: Matematik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Elis Strømgren, Niels Nielsen, Martin Knudsen og J. Hjelmslev. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (23/i—19/3 1923). Der øn- skes en kortfattet og saavidt mulig systematisk Fremstilling af Læren om Cirkelperiferiens Deling og dens vigtigste Anvendelser. 80 Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpemid- ler: Matematik I: Samme Dag og samme Opgave som for Hans Er- hard Jensen. II: 1) og 3) Samme Dag og samme Opgave som for Hans Erhard Jensen. 2) Bestem Konvergensomraadet for Rækken f( \ NT (2O2"4"1 /(*) 2* 2n + l n—0 og undersøg Rækkens Forhold paa Konvergensgrænsen og find ende- lig dens Sum. Astronomi: Samme Dag og samme Opgave som for Hans Erhard Jensen. Fysik og praktisk Matematik: Ligeledes. Mundtlig Eksamination (26/10 1923). Opgave ved den offentlige Forelæsning (2/xl 1923): Reciprocitets- sætningen for kvadratiske Rester. 23/n 1923. Cand. philos. Olaf Asmussen Hagerui) (1911). Admissus. Fag: Botanik: Eksamens 1. Del bestaaet i Januar 1913 (som 1. Del af Skoleem- bedseksamen). Fysik I: Hvorledes maales et Stofs Varmefylde? (8/i 1913). Fysik II: Der ønskes en Beskrivelse af de almindeligste Linsefejl, deres Virkemaade og hvorledes man søger at ophæve deres uheldige Virkninger (9/i 1913). Kemi: Analyse af en Blanding, der indeholdt Vismutilte, Ammoni- um-Tinbromid og Bariumkarbonat. (21/12 1912). Eksamens 2. Del. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne C. H. Ostenfeld, O. B. Bøggild, Ad. S. Jensen, L. Kolderup Rosenvinge og Lektor P. Boysen Jensen. Kandidatens Afhandling med Titel: »Om Empetrum nigrum L.« traadte i Stedet for den store skriftlige Opgave. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Botanik: De forelagte to Planter (en Aratiace (Acanthopanox) og en Hydrophyllacé (Phaælia)) beskrives og deres systematiske Plads bestemmes (7n 1923). Zoologi: Forelagte Kranier (Lemur, Cebus, Hapale, Semnopithe- cus) bestemmes paa Grundlag af en beskrivende Sammenligning af Tandforholdene og de vigtigste Træk i Kraniebygningen (3/n 1923). Geologi: Der ønskes en Oversigt over de forsteningsførende dan- ske Aflejringer fra Istiden (5/n 1923). Universitetets Eksaminer. 81 Mundtlig Eksamination (14/n 1923). Opgave ved den offentlige Forelæsning (23/i0 1923): Blomster- planternes Overvintring. 27/n 1923. Cand. phil. Christian Michael Hvorslev (1914). Ad- missus. Fag: Fysik. Eksaminatorer og Censorer: Professorerne Martin Knudsen, H. M. Hansen, J. Hjelmslev og Niels Nielsen. Opgave til skriftlig Besvarelse hjemme (5/i0—16/n 1922): Der øn- skes en teoretisk Begrundelse af det termistiske Molekulartryk og en Redegørelse for de Metoder, der frembyder sig til dets eksperimen- telle Bestemmelse. Der foretages en Række Maalinger af det termiske Molekulartryk og de fundne Resultater diskuteres. Opgaver til skriftlig Besvarelse under Tilsyn og uden Hjælpe- midler: Fysik: Der ønskes en Redegørelse for de i Elektrostatikken benyttede Enheder og Dimensioner (14/5 1923). Matematik I: I retvinklede Koordinater x,y, = az, hvor a er en positiv Konstant. Man skal 1) bestemme Fladens Røringskurve med en omskreven Cylinder- flade, hvis Frembringere er parallele med Linien x = 2y = 3z; 2) beregne Størrelsen af det Areal af den givne Flade, der falder inden for Cylinderfladen: (x2 + y2) =2 a2 (x2 — y2). II: 1. Sættes, for en positiv hel, C xn \ —r ex d x = ex Fn (x), n\ skal man vise, at Fn(x) er et helt Polynomium af «teGrad, der tilfreds- stiller Funktidealligningerne Fn' (x) = Fn-, « = ~ - Fn-. (X), n! og derved finde det almindelige Udtryk for Fn(x). 2. Idet at a2----an er Rødderne i denne binome Ligning xn — 1 = 0, skal man finde arpasq, hvor r og s er givne positive hele Tal og hvor 1 < p < n og 1 <:q *" ^ n ) nu n=1 og undersøg Rækken paa Konvergenscirklens Periferi, a og er to vilkårlige komplexe Konstanter. 2. Idet 9 (x) og ^ (x) er to reciprike Polynomier henholdsvis af Graden n og af Graden n-\-2, medens A(x) ikke har reelle Nulpunkter, skal man bevise Formlen C00 9 (x) d x _ £ ^ cp {x) d x Jo i() (*) Jo x{) (x) 3. Fremstil Produktet af to paa hinanden følgende Tal af Formen 4fe -f- 1; k = 1, 2. 3 .... som en Sum af to Kvadrattal, og vis derved, at 5 er det eneste Primtal af Formen (2p + l)4n_+ 4, hvor n > 0. (7/4 1924). Astronomi med praktisk Matematik: Beregn uden Hensyn til Re- fraktionen Tiden (mellemeuropæisk Tid) for Opgang og Nedgang for 84 Universitetet 1923—24. Københavns Observatoriums Horisont den 8. April 1924 for en Stjerne, hvis Koordinater er a = 12h 14m 8S b = 10° 15' 19" Femcifret Regning! De sfærisk-trigonometriske Grundformler er: cos a = cos b cos c + sin h sin c cos A. sin a sin B = sin b sin A. sin a cos B = cos h sin c -f- sin b cos c cos A. Hjælpemidler: Nautical Almanac 1924 og Logaritmetabel (s/4 1924). Mundtlig Eksamination (7/5 1924). Opgave til den offentlige Forelæsning (14/5 1924): Berøringstrans- formationer i Planen. C. Almindelige Bestemmelser og enkelte Afgørelser. 1. Immatrikulation. a. Anordning af 8. Januar 1924 om Adgang for Søofficerer, der har bestaaet Afgangseksamen i Land fra Kadetskolen (Søofficerssko- len), og for Kadetter, der har bestaaet Overgangsprøven i Land, til at blive immatrikulerede ved Københavns Universitet. (J.Nr. 297/23). Foranlediget ved et under 27. Juli 1923 af Marineministeriet frem- sat Forslag blev der under 8. Januar 1924 udstedt følgende kgl. An- ordning: »Søofficerer, der har bestaaet Afgangseksamen i Land fra Kadet- skolen (Søofficersskolen) efter Plan for Søofficersskolen af 23. April 1881 eller senere Planer, samt Kadetter, der uddannes efter Planen af 15. Juni 1923 og har bestaaet Overgangsprøven i Land, har Adgang til uden forudgaaende Tillægsprøve at blive immatrikulerede ved Uni- versitet, ligesom de i det hele vil være at stille paa lige Fod med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie.« b. Anordning af 14. Juni 1914 om Adgang for Ingeniørkadetter, der har bestaaet Overgangsprøven i Land fra Kadetskolen, for Inge- niørelever og Ingeniørkadetter, der har bestaaet Afgangseksamen i Land fra Marinens Ingeniørelevskole og fra Kadetskolen, til at blive immatrikulerede ved Københavns Universitet. (J. Nr. 197/24). Foranlediget ved et under 25. Marts 1924 af Marineministeriet fremsat Forslag blev der under 14. Juni 1924 udstedt følgende kgl. Anordning: »Ingeniørkadetter, der har bestaaet Overgangsprøven i Land fra Kadetskolen i Henhold til midlertidig Plan for Kadetskolen af 1. Ok- tober 1916, tillægges der samme Ret til, efter at have bestaaet en Til- Universitetets Eksaminer. 85 lægsprøve i Dansk, Historie og Oldtidskundskab, at immatrikuleres ved Københavns Universitet, som der i Henhold til kongelige Anord- ning af 24. Januar 1916 § 7, 3 (cfr. kongelig Anordning af 29. Juni 1910) er givet Ingeniørelever, der har bestaaet Overgangsprøven ved Mari- nens Ingeniørelevskole i Henhold til den for denne Skole ved kongelig Anordning fastsatte Plan af 22. April 1904. Ingeniørelever og Ingeniørkadetter, der har bestaaet Afgangs- eksamen i Land, henholdsvis fra Marinens Ingeniørelevskole i Henhold til Plan af 22. April 1904 og fra Kadetskolen i Henhold til midlertidig Plan for Kadetskolen af 1. Oktober 1916, har Adgang til, uden forud- gaaende Tillægsprøve, at blive immatrikulerede ved Universitetet, lige- som de i det hele vil være at stille paa lige Fod med Studenter af den matematisk-naturvidenskabelige Linie.« c. Bemyndigelse for Konsistorium til at modtage de Elever, som har bestaaet Abiturium ved de tyske Afviklingsklasser ved de sønder- jydske Statsskoler, til Immatrikulation ved Universitetet. (J. Nr. 94c/23, 94]/24, 277/24). I Anledning af et af Ministeriet til Konsistoriums Erklæring sendt Andragende fra en Student, der i 1923 var blevet dimitteret fra Søn- derborg Statsskoles tyske Afdeling, om at blive immatrikuleret, ud- talte Konsistorium 5. Juli 1923 følgende: »Da den paagældende Student har bestaaet en Studentereksamen ved en Statsskole i Danmark maa der formentlig herefter tilkomme ham Ret til at blive immatrikuleret ved Københavns Universitet, hvil- ken Ret han iøvrigt i hvert Fald efter de bestaaende Retsregler vilde kunne opnaa ved forinden at lade sig immatrikulere ved et tysk Uni- versitet. Man gaar herved ud fra, at han efter sin Eksamen maa ligestilles med Studenter med dansk Studentereksamen efter den matematisk- naturvidenskabelige Retning.« Paa lignende Maade udtalte Konsistorium sig 13. Maj 1924 om et tilsvarende Andragende fra en Elev ved Haderslev Katedralskoles tyske Afdeling om Adgang til at blive immatrikuleret efter bestaaet Studentereksamen idet man tilføjede, at det formentlig vilde være praktisk, om der kom en principiel Afgørelse angaaende Adgangen til Immatrikulation ved Københavns Universitet af Dimittender fra de sønderjydske Statsskolers tyske Afdelinger. Ministeriet meddelte derefter 28. Juni 1924 Konsistorium Bemyn- digelse til at modtage de Elever, som har bestaaet Abiturium ved de tyske Afviklingsklasser ved de sønderjydske Statsskoler, til Immatri- kulation ved Universitetet. d. Immatrikulation af Udlændinge. Under 7. Januar 1924 bifaldt Ministeriet, at en kvindelig Student paa Grundlag af en af hende i Tyskland bestaaet Lærerindeeksamen 86 blev immatrikuleret for at forberede sig til Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet. (J. Nr. 94 1/23). Under 28. Februar 1924 bifaldt Ministeriet, at en kvindelig Stu- dent blev immatrikuleret paa Grundlag af en af hende ved en russisk Eksamenskommission i Berlin aflagt Prøve. Ministeriet tilføjede, at det vilde være betænkeligt ved vedblivende*) at anerkende denne ekstraordinære Eksamen som tilstrækkeligt Grundlag for en Imma- trikulation, idet man vilde finde det naturligt, at det fremtidig kræves, at de paagældende har underkastet sig den almindelige danske Stu- dentereksamen eller en ordinær udenlandsk Studentereksamen, der giver Adgang til Immatrikulation ved et fremmed Universitet. (J. Nr. 94 b/24). e. Immatrikulation uden Studentereksamen. Ved kgl. Resolution af 29. Oktober 1923 (J.Nr. 284/23), 15. Januar 1924 (J.Nr. 289/23), 14. Juni 1924 (J.Nr. 65 f/24), 18. August 1924 (J.Nr. 65 e/24) og 21. August 1924 (J.Nr. 65 h/24) er der meddelt ialt 5 Personer Tilladelse til uden forud bestaaet Studentereksamen at blive immatrikuleret for at studere Teologi og derefter indstille sig til den teologiske Embedseksamen paa Vilkaar, at de paagældende under- kastede sig de sædvanlige Tillægsprøver i Latin og Græsk samt den filosofiske Prøve og Prøven i Hebraisk. Ved kgl. Resolution af 24. Juni 1924 blev det bifaldet, at en Semi- narielærer efter bestaaet Tillægsprøve i Latin omfattende det i Gym- nasiets nysproglige Afdeling i Henhold til Anordning af 1. December 1906 krævede Pensum blev immatrikuleret med de for Studenter af den nysproglige Linie gældende Rettigheder. (J.Nr. 65 g/24). 2. Bekendtgørelse af 21. Marts 1924 angaaende Tillægsprøve i Latin til Studentereksamen for studerende under det teologiske Fakultet. (J.Nr. 120/24). Under 21. Januar 1924 stillede det teologiske Fakultet Forslag om, at den ved kgl. Anordning af 28. Februar 1908 § 2 oprettede Tillægs- prøve i Latin for Teologer, der hidtil kun havde kunnet tages ved Uni- versitetet, fremtidig tillige skulde kunne tages paa den i Bekendt- gørelse af 17. Juni 1919 for Jurister bestemte Maade. Ministeriet udbad sig i denne Anledning først — 9. Februar 1924 — en Udtalelse om, hvorvidt det ikke vilde være rimeligt, at der samtidig blev udfær- diget en tilsvarende Bestemmelse for Tillægsprøven i Græsk for de teologiske Studerende. Herpaa svarede Fakultetet 23. Februar 1924: *) I Henhold til Ministeriets Resolution af 11. Okt. 1919 blev 2 Studenter immatri- kulerede paa Grundlag af tilsvarende Prøve ved Eksamenskommissionen ved den herværende russiske Legation (J.Nr. 94ø/19). Universitetets Eksaminer. 87 »at da Hensynet til Ensartetheden med de for Tillægsprøven for Jurister gældende Regler ikke gør sig gældende ved Tillægsprøven i Græsk, og da det kan befrygtes, at en Del af dem, som ønsker at tage Prøven ved en Skole, vil forberede sig dertil gennem en hurtig Gen- nemgang af Stoffet paa et Kursus eller hos en Manuduktør og saa- ledes ikke vil gøre Brug af den omhyggelige Gennemgang af Stoffet paa Universitetet, kan Fakultetet i Betragtning af den grundlæggende Betydning, som det græske Sprog har for det teologiske Studium, ikke anbefale, at der gives Tilladelse til at tage Tillægsprøven i Græsk ved en Skole.« Herefter blev der under 21. Marts 1924 af Ministeriet udfærdiget en saalydende Bekendtgørelse: »Den i kgl. Anordning af 28. Februar 1908 § 2 omhandlede Til- lægsprøve i Latin for Studenter af den matematisk-naturvidenskabe- lige Retning, som vil indstille sig til Eksaminer under det teologiske Fakultet, kan foruden ved Universitetet tages ved Gymnasieskoler, som afholder Studentereksamen i vedkommende Sprog, samt ved Eksamenskommissionen for Studentereksamen for Privatister. Ved Gymnasieskoler kan Prøven afholdes saavel i som udenfor Eksamensterminen efter nærmere Aftale med Skolens Rektor. Denne sender senest 3 Uger forinden hver Prøve Undervisningsinspektøren for Gymnasieskolerne Meddelelse om, 1) paa hvilket Tidspunkt Prøven agtes afholdt, 2) hvilket Pensum der opgives, 3) hvilken Lærer der skal eksaminere, 4) hvilken Censor der foreslaas. Den, der har under- vist Eksaminanden i det paagældende Fag, maa ikke eksaminere eller censurere ved Prøven. Ved Eksamenskommissionen for Privatister kan Prøverne kun afholdes i den ordinære Eksamenstermin. 3. Den filosofiske Prøve. Under 2. Juni 1924 bifaldt Ministeriet, at en Stud. jur., der ved Kiels Universitet havde deltaget i filosofiske Forelæsninger, fritoges for at underkaste sig den filosofiske Prøve. (J. Nr. 207/24). 4. Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet. Under 16. Jaunar 1924 udfærdigede Ministeriet efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet (22. September 1923) og Konsistorium (7. November 1923) følgende: »Bekendtgørelse angaaende Magisterkonferenser under det filosofiske Fakultet. I Henhold til den ved kongelig Anordning af 7. Maj 1915 om Magisterkonferenser under det filosofiske og det matematisk-natur- 88 Universitetet 1923—24. videnskabelige Fakultet givne Bemyndigelse vil Ministeriet herved have fastsat følgende ændrede Bestemmelser angaaende Afholdelse af Magisterkonferens under det filosofiske Fakultet: § 1. Konferensen bestaar i to Prøver, en Kundskabsprøve og en viden- skabelig Modenhedsprøve, der betegnes som første og anden Del. Den maa omfatte en hel under Fakultetet hørende Videnskabsgren i dens Sammenhæng og dens Hoveddele, dog saaledes, at Kandidaten opgiver et ikke for snævert afgrænset Speciale som studeret fuldt videnskabe- ligt paa første Haand. § 2. Fakultetet har i ethvert forekommende Tilfælde at afgøre, hvor- vidt det af Kandidaten opgivne er tilstrækkeligt til at fyldestgøre de saaledes foreskrevne Fordringer, ligesom det bestemmer, hvilke af dets Lærere der skal forestaa Prøvens Afholdelse. § 3. Konferensens første Del bestaar i en skriftlig Prøve og en mundt- lig Eksamination i alle Hoveddele af det opgivne Videnskabsfag. Ved den skriftlige Prøve skal der forelægges Kandidaten en Opgave til Besvarelse paa det filologisk-historiske Laboratorium med Adgang til Hjælpemidler og i en Tid af indtil ti Timer, samt to eller tre mindre Opgaver til Besvarelse uden Hjælpemidler i en Tid af fire Timer hver. Ved en Konferens i Filosofi med Speciale i Psykologi saavel som ved en Konferens i teoretisk og anvendt Psykologi skal der i Stedet for Laboratorieopgaven fremlægges en Redegørelse for en i Studie- tiden udført eksperimental-psykologisk Undersøgelse. Konferensens anden Del bestaar i en større skriftlig Opgave i Specialet til Besvarelse hjemme i en Tid af 4 til 8 Uger med Benyttelse af ethvert Hjælpemiddel, der er fornødent til selvstændig Besvarelse af Opgaven, samt i en offentlige Forelæsning over et opgivet Emne holdt med 2 til 8 Dages Forberedelsestid. § 4. Hvis Kandidaten ved første Del af Konferensen ikke udviser en saadan Modenhed eller saadanne almene Kundskaber i sit Fag, som vilde udkræves til at opnaa første Karakter ved en Embedseksamen, tillades det ham ikke at aflægge Prøverne til anden Del. Heller ikke kan han før efter et Aars Forløb paany indstille sig til første Del. Saafremt Kandidaten bestaar første Del af Konferensen, skal han paabegynde Besvarelsen af den store Opgave inden Udløbet af højst 6 Maaneder efter Afslutningen af første Del. Hvis hans Besvarelse vel ikke findes fyldestgørende som Helhed, men dog vidner om gode Kundskaber paa væsentlige Omraader og videnskabeligt Anlæg, kan Fakultetet efter Indstilling af de ved Prøven fungerende Universitets- Universitetets Eksaminer. 89 lærere tillade ham tidligst et halvt og senest et helt Aar efter Besva- relsens Bedømmelse endnu en Gang at besvare en lignende Opgave uden paany at underkaste sig den første Del af Prøven. Den offentlige Forelæsning holdes snarest efter den store Opgaves Antagelse. § 5. Udfaldet af Prøven betegnes med Karakteren »bestaaet« eller »ikke bestaaet«. § 6. Disse Bestemmelser træder i Kraft straks, dog kan man indstille sig til Magisterkonferens efter de hidtidige Bestemmelser indtil to Aar efter denne Bekendtgørelses Dato. Hvilket herved bekendtgøres til Efterretning og Iagttagelse for alle Vedkommende.« Ved Fremsendelsen af sit Forslag i denne Sag havde Fakultetet udtalt følgende: »Det filosofiske Fakultet tillader sig herved at indsende til det høje Ministerium Forslag til ændrede Bestemmelser for Magisterkon- ferenser under det filosofiske Fakultet, som tænkes at skulle træde i Stedet for Ministeriets Bekendtgørelse af 8nde Maj 1915. Forslaget gaar i Hovedsagen ud paa en Omordning af Prøvernes Rækkefølge saaledes at de mindre skriftlige Prøver og den mundtlige Examination afholdes først, den større skriftlige Opgave derimod paabegyndes inden Udløbet af højst seks Maaneder derefter, og den offentlige Fore- læsning holdes som en Afslutning paa den hele Prøve. Man har nemlig i forskellige Fag følt Vanskeligheder ved den nu gældende Ordning af Magisterkonferensen, hvorefter Prøven foregaar saaledes, at den store Specialopgave leveres først, de mindre skriftlige og mundtlige Opgaver, som skal vise Kandidatens almindelige Kund- skaber, tilsidst. Det viser sig Gang efter Gang, at Kandidatens al- mindelige Kundskaber er altfor ringe, ogsaa i Tilfælde hvor Besvarel- sen af den store Opgave vidner om virkelige videnskabelige Evner, idet adskillige Kandidater er tilbøielige til altfor ensidigt at koncen- trere sig om deres Speciale. Denne Ulempe mener man at kunne raade Bod paa ved at lade Prøverne foregaa i omvendt Orden, saa- ledes at man sikrer sig, at Kandidatens almindelige Kundskaber er fyldestgørende, før det tillades ham at besvare den store videnskabe- lige Opgave, og denne Ordning maa da ogsaa forekomme Fakultetet at være den principielt set naturligste. Hvad den offentlige Forelæs- ning angaar, maa man finde, at den efter sin Karakter bør knyttes til den Prøve, der skal godtgøre Kandidatens videnskabelige Modenhed. Den hidtil fakultative Laboratorieopgave tillægger man saa stor Be- tydning som foreløbig Prøve i videnskabelig Dygtighed (Evne til at Universitetets Aarbog. 12 90 Universitetet 1923—24. benytte et Bibliothek, f. Ex.), at man ønsker at den gøres obligatorisk.« (J.Nr. 304/23). — Efter Indstilling fra det filosofiske Fakultet (17. December 1923) og Konsistorium (17. Januar 1924) meddelte Ministeriet 25. Januar 1924 det filosofiske Fakultet Bemyndigelse »til at tilkalde Lektor i an- vendt Psykologi, Dr. phil. R. H. Pedersen som Eksaminator i eksperi- mental Pædagogik og Psykoteknik ved Magisterkonferenser, der maatte blive at afholde i teoretisk og anvendt Psykologi, hvilket Hverv Dr. Pedersn ifølge det af Fakultetet oplyste havde erklæret sig villig til at overtage uden særligt Honorar.« (J. Nr. 359/23). 5. Skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. a. Overforelse af Karakterer fra 1. Del af polyteknisk Eksamen og fra lægevidenskabelig Forberedelseseksamen til Skoleembedseksamen. Ved Ministeriets Resolution af 7. December 1923 blev det tilladt 2 Studenter efter nærmere angivne Regler at overføre Karakterer fra 1. Del af polyteknisk Eksamen henholdsvis for Bygningsingeniører og for Fabrikingeniører til 1. Del af Skoleembedseksamen med Matematik som Hovedfag. (J.Nr. 272b/1923). — Foranlediget ved nogle Ansøgninger om Overførelse af Karak- terer fra lægevidenskabelig Forberedelseseksamen til Skoleembeds- eksamen i Naturhistorie og Geografi blev der under 24. Decbr. 1924 udstedt følgende kgl. Anordning om Ændring i Anordning af 11. Decbr. 1916 om en Omordning af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet: »Til § 4 føjes følgende nye Stykke: »Paa samme Maade kan fastsættes Regler for Overførelse af visse Karakterer fra en i sin Helhed bestaaet lægevidenskabelig Forberedel- seseksamen.«« samt følgende Bekendtgørelse af 27. Decbr. 1923 fra Undervis- ningsministeriet angaaende Ændring af Undervisningsministeriets Be- kendtgørelse af 13. Decbr. 1916 indeholdende Bestemmelser om Skole- embedseksamen i Naturhistorie og Geografi under det matematisk- naturvidenskabelige Fakultet : »Fra lægevidenskabelig Forberedelseseksamen kan i Kemi Karak- teren Laudabilis eller højere Karakterer overføres til første Del af Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi under det matema- tisk-naturvidenskabelige Fakultet, saaledes at Laudabilis (13) over- føres som mg, og fuldt opnaaet 14 og 15 henholdsvis som mg+ og ug-r- samt Laudabilis præ ceteris (16) som ug. Universitetets Eksaminer. 91 Ministeriet vil derhos have fastslaaet følgende ændrede Affattelse af 2det Punktum i Punkt e. »Fysik«: Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Fysik, maa han have gennemgaaet det almindelige Øvelseskursus paa Universitetets fysiske Laboratorium samt et Kursus i fysiske Undervisningsforsøg paa samme Laboratorium. Disse Ændringer træder i Kraft fra og med Eksamen i Sommeren 1924.« (J.Nr. 272 a/1923). b. Anordninger af 13. August 1924 om forandret Indretning af Skoleembeds- eksamen i begge Fakultetets Faggrupper. (J. Nr. 320/23). A. 1. Anordning af 13. August 1924 om en forandret Indretning af Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. § 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet kan der tages en Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe (Mate- matik, Fysik, Kemi, Astronomi). § 2. Eksamen bestaar af 3 Prøver: Forprøven, Lærerprøven og Fag- prøven, som kan tages samtidig eller i forskellige Eksamensterminer. Forprøven og Lærerprøven omfatter alle 4 Fag i Faggruppen og er fælles for alle Kandidater. Fagprøven omfatter specielle Omraader indenfor Faggruppen. § 3. Gymnastik kan indgaa som Fag ved denne Skoleembedseksamen og træder da i Stedet for Fagprøven. Eksamen betegnes i dette Til- fælde som Skoleembedseksamen i Gymnastik. Den, der vil indstille sig til Skoleembedseksamen i Gymnastik, skal gennemgaa Statens Gymnastik-Instituts etaarige Kursus for Gym- nastiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. § 4. Eksamen bestaar af skriftlige, praktiske og mundtlige Prøver. Af de Karakterer, som gives for de enkelte Prøver, uddrages en Hoved- karakter, som betegnes »Første Karakter«, hvortil kan føjes Tillæget »med Udmærkelse«, eller »Anden Karakter«. § 5. Regler vedrørende Eksamensfordringer og Eksamenskarakterer (herunder ogsaa Regler for eventuel Overførelse af Karakterer fra andre Eksaminer) fastsættes af Ministeriet efter Indstilling af Fakul- tetet. 92 Universitetet 1923—24. § 6. Den, der har bestaaet en fuldstændig Skoleembedseksamen i Fag- gruppen efter en tidligere Anordning, har Ret til at underkaste sig den i § 2 omtalte Lærerprøve som Tillægseksamen. § 7. Eksamen efter denne Anordning afholdes første Gang i Januar 1925. Eksamen efter Anordning af 18. Maj 1917 afholdes sidste Gang i Vinteren 1928—29. Afvigelser fra denne Bestemmelse kan dog tillades af Ministeriet efter Fakultetets Indstilling. For dem, der inden sidst- nævnte Tidspunkt har taget 1ste Del af Skoleembedseksamen efter Anordning af 18. Maj 1917, kan denne 1ste Del træde i Stedet for For- prøven efter nærværende Anordning.« A. 2. Bekendtgørelse af 20. August 1924 fra Undervisningsmini- steriet om den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 indrettede Skole- embedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe under det mate- matisk-naturvidenskabelige Fakultet: »Med Hensyn til den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 ind- rettede Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser. A. Forprøven. § 1. Forprøven omfatter alle 4 Fag i Faggruppen (Matematik, Fysik, Kemi, Astronomi). § 2. 1. Eksamensfordringerne. a. Matematik: Matematisk Analyse. Analytisk Plan- og Rum- geometri. Infinitesimalgeometri. Deskriptiv Geometri. Rationel Me- kanik. b. Fysik. Fysikkens Hovedafsnit: Mekanisk Fysik, Varmelære, Elektricitetslære, Lyslære. c. Kemi. Grundtrækkene af den almene, den uorganiske og den organiske Kemi. d. Astronomi. Propædeutisk Astronomi. Elementerne af Teorien for Himmellegemernes Bevægelse. Sfærisk Astronomi. § 3. 2. Eksamensordningen. > I Matematik holdes 2 skriftlige og 3 mundtlige Prøver, i Fysik 2 skriftlige og 2 mundtlige Prøver, i Kemi 1 skriftlig og 1 mundtlig Prøve, og i Astronomi 1 skriftlig og 1 mundtlig Prøve. Til hver af de skrift- lige Prøver tilstaas 4 Timer. For hver af de nævnte Prøver gives 1 Karakter. 93 De, der agter at indstille sig til denne Eksamen, skal forelægge Attest for ved Universitetet at have gennemgaaet: a) et Kursus i geometrisk Tegning, b) et Kursus i fysiske Eksperimentalarbejder; hvert af disse to Kursus i et saadant Omfang, som kan ventes gennemgaaet med 3 Timers Øvelse ugentlig i 1 Halvaar; c) et Kursus i uorganisk kvalitativ Analyse, kvantitativ Analyse (væsentlig Titreranalyse), kemiske Øvelser af almen Art, i et saadant samlet Omfang, som kan ventes gennemgaaet med 3 Timers Øvelse ugentlig i 3 Halvaar. B. Lærerprøven. § 4. Lærerprøven omfatter alle 4 Fag i Faggruppen. § 5. Forinden Kandidaten indstiller sig til Lærerprøven, maa han fore- lægge Attest for ved Universitetet at have gennemgaaet: 1. Et Kursus i fysisk Teknik; 2. Et Kursus i fysiske Undervisningsforsøg, hvert af disse Kursus i saadant Omfang, som kan ventes gennemgaaet med 3 Timers Øvelse om Ugen i 1 Halvaar. 3. Et Kursus i kemiske Undervisningsforsøg i saadant Omfang, som kan ventes gennemgaaet med 3 Timers Øvelse om Ugen i 2 Halvaar. 4. Et Kursus i Sekstantobservationer. Der gives Kandidaterne Lejlighed til ved Universitetet at gen- nemgaa andre af Fakultetet anerkendte Øvelseskursus med særlige Undervisningsformaal for Øje (numerisk Regning, Fysik, Kemi) med Ret til efter tilfredsstillende Gennemgang af saadanne Kursus at faa paategnet Eksamensbeviset Attest herfor. § 6. /. Eksamensfordringerne. a) Matematik. Grundigt Kendskab til den elementære Matematiks Lærebygning, (Regning, Aritmetik, Algebra, Geometri) fra didaktiske og videnskabelige Synspunkter. Kendskab til Euklids Elementer og til karakteristiske ældre og nyere Lærebøger. De matematiske Grund- spørgsmaals Historie. N b) Fysik. Kendskab til fysisk Teknik og fysiske Undervisnings- forsøg. Kendskab til karakteristiske elementære Lærebøger og til Brug af Haandbøger og Tabelværker ved Undervisningen. De fysiske Grund- spørgsmaals Historie. c) Kemi. Kendskab til Forberedelse og Udførelse af kemiske Under- visningsforsøg. Kendskab til karakteristiske elementære Lærebøger. De kemiske Grundspørgsmaals Historie. Elementært Kendskab til enkelte vigtigere kemiske Industrier. 94 Universitetet 1923—24. d) Astronomi. Astrofysikens og Stellarastronomiens Grundbegre- ber. Astronomiens Historie. Anvendelse af den propædeutiske Astrono- mis Begreber paa simple Observationer. § 7. 2. Eksamensordningen. I Matematik afholdes en skriftlig Prøve, til hvilken der tilstaas en Tid af indtil 14 Dage. For denne Prøve gives en dobbelt Karakter. Desuden afholdes en mundtlig Prøve, for hvilken gives 1 Karakter. I Fysik afholdes 2 Prøver, nemlig 1 praktisk og 1 teoretisk. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. Til den praktiske Prøve tilstaas en Tid af indtil 8 Timer. Den teoretiske Prøve kan være en skriftlig 4 Timers Prøve eller en mundtlig Prøve. I Kemi afholdes 2 Prøver, 1 skriftlig 4 Timers og 1 mundtlig Prøve. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. I Astronomi afholdes 1 mundtlig Prøve, for hvilken gives 1 Karakter. C. Fagprøven. § 8. Fagprøven omfatter særlige Fagomraader inden for Faggruppen. § 9. 7. Eksamensfordringerne. Grundigt Kendskab til et større Fagomraade, inden for hvilket der vælges et Speciale. Fagomraadet kan tilhøre et enkelt Fag eller være dannet ved Kombination af Emner, der kan henføres under forskellige Fag inden for Gruppen. De nærmere Regler for Fagomraadernes Af- grænsning fastsættes af Fakultetet. 2. Eksamensordningen. I Specialet afholdes 1 større, skriftlig eller praktisk Prøve, til hvilken tilstaas en Tid af højest 4 Uger. Til praktiske Prøver kan der dog, naar Forholdene kræver det, tilstaas en Forlængelse af Fristen. Desuden afholdes 1 mindre skriftlig 4-Timers Prøve samt 2 mundt- lige Prøver. For den større Prøve i Specialet gives en dobbelt Karakter, for hver af de øvrige Prøver 1 Karakter. D. Gymnastik som Fag ved denne Eksamen. § 10. For Studerende, der har Gymnastik som Fag, træder dette i Stedet for Fagprøven. Forinden Kandidaten indstiller sig til denne Eksamen, skal han forelægge Bevis for paa Statens Gymnastik-Institut at have gennem- gaaet Institutets etaarige Kursus for Gymnastiklærere dog med Und- tagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. Universitetets Eksaminer. 95 1. Eksamensfordringerne. a. Anatomi. Kendskab til Grundtrækkene af Menneskets Anatomi. b. Gymnastikteori. Kendskab til samtlige Hovedafsnit indenfor Fysiologien, idet der dog særlig lægges Vægt paa saadanne, der har direkte Berøring med Musklernes og Muskelarbejdets Fysiologi, samt den fysiologiske Bevægelseslære. Noget Kendskab til de vigtigste fysiologiske Metoder og elementær fysiologik Teknik. 2. Eksamensordningen. I et Speciale, der kun kan vælges indenfor Oymnastikteorien, gives en større skriftlig eller eksperimentel Opgave, til hvis Besvarelse der tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. For denne Prøve gives 1 Dobbelt- karakter. I Qymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 Timers) skriftlig Op- gave, for hvilken gives 1 Karakter. Den ene af de nævnt Opgaver skal normalt falde inden for den fysiologiske Bevægelseslære. Der prøves mundtlig i Anatomi samt i Qymnastikteori. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. E. Almindelige Bestemmelser. § 11. Karakterskalaen er ug = 8, ug-^- = 72/3, mg+ = 7V3, mg —7, mg-^- = 61/3, g+ = 52/3, g = 5, g-^- = 32/3, tg+ = 273, tg = 1, tg-j- — ~j~l2/3, mdl. +=:-M73, mdl. =H-7, mdl. -^ = -M273, slet+= h-172/3, slet =-h23. For at bestaa Eksamen maa Kandidaten have opnaaet mindst 4 som Gennemsnitskarakter ved hver af de 3 Prøver (Forprøven, Lærerprøven og Fagprøven), samt mindst 5 som Hovedkarakter. Ho- vedkarakteren betegnes som Gennemsnit af de 3 ved Forprøven, Lærer- prøven og Fagprøven opnaaede Gennemsnitskarakterer, saaledes at 71/2 eller mere giver Første Karakter med Udmærkelse. 6 indtil 7V2 — Første Karakter. 5 — 6 — Anden Karakter. § 12. Ved Tillægseksamen gives ingen Hovedkarakter. Til at bestaa kræves mindst 5 som Gennemsnitskarakter. § 13. Fra lægevidenskabelig Forberedelseseksamen kan i Kemi Karak- teren Laudabilis eller højere Karakterer overføres til første Del af Skoleembedseksamen, saledes at Laudabilis (13) overføres som mg, og fuldt opnaaet 14 og 15 henholdsvis som mg+ og ug-f- samt Laudabilis præ ceteris (16) som ug. § 14. Ved Indtegnelse til Skoleembedseksamen erlægges en Kendelse af 24 Kr., hvoraf 20 Kr. tilfalder Universitetets Kasse, 4 Kr. Dekanus.« 96 Universitetet 1923—24. B. 1. Anordning af 13. August 1924 om en forandret Indretning af Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe un- der det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. »§ 1. Under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet kan der tages en Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe (Botanik, Zoologi, Fysiologi, Geologi, Geografi) med Kemi (eventuelt tillige Fysik) som forberedende Fag. § 2. Eksamen holdes to Gange aarlig; den tages i 3 Dele, saaledes at 1ste Del indbefatter Kemi (eventuelt tillige Fysik), 2den Del Botanik og Zoologi og 3die Del Fysiologi, Geologi og Geografi. 2den og 3die Del kan dog tages samtidig. § 3. Fordringerne i de enkelte Fag saavel som Karakterfordelingen fastsættes af Undervisningsministeriet efter Indstilling fra Fakultetet. Paa samme Maade kan fastsættes Regler for Overførelse af visse Ka- rakterer fra en i sin Helhed bestaaet lægevidenskabelig Forberedelses- eksamen eller fra andre Eksaminer. § 4. Eksamen er dels skriftlig (eller delvis praktisk), dels mundtlig. Den mundtlige Eksamen foregaar ved Eksamination, den skriftlige ved Besvarelse af Opgaver under Opsyn, hver med 4 Timer til at besvare den stillede Opgave; dog kan der undtagelsesvis tilstaas indtil 8 Timer, naar Opgavens Natur maatte kræve det. § 5. Gymnastik kan indgaa som Fag ved denne Skoleembedseksamen, og træder da i Stedet for enten Botanik og Zoologi eller Geologi og Geografi; i begge Tilfælde bortfalder Eksamen i Fysiologi som selv- stændigt Fag. Eksamen betegnes i dette Tilfælde som Skoleembeds- eksamen i Gymnastik. Den, der indstiller sig til Skoleembedseksamen i Gymnastik, skal gennemgaa Statens Gymnastik-Instituts etaarige Kursus for Gym- nastiklærere, dog med Undtagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. § 6. Indtegning til 1ste Del af Eksamen efter denne Ordning foregaar første Gang i Vinteren 1924—25, efter Anordning af 11. December 1916 sidste Gang i Sommeren 1926. De, der har taget 1ste Del efter den ældre Anordning, kan tage den resterende Del af Eksamen efter den nye Anordning.« 97 B. 2. Bekendtgørelse af 20. August 1924 fra Undervisningsmini- steriet om den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 indrettede Skole- embedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. »Med Hensyn til den ved kgl. Anordning af 13. August 1924 ind- rettede Skoleembedseksamen i den naturhistorisk-geografiske Fag- gruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet fastsættes herved følgende nærmere Bestemmelser. A. Eksamens lste Del. § 1. Stk. i. Eksamens lste Del bestaar for alle Studenter af en Prøve i Kemi i samme Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseks- amen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Kemi, maa han have gennemgået et Kursus i kvalitativ Analyse, der normalt tilende- bringes i 3 ugentlige Timer i et Halvaar, samt et Kursus i kemiske Øvelser af almen Art af samme Varighed. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst g. Stk. 2. Studenter af de sproglige Linier og Studenter af den mate- matisk-naturvidenskabelige Linie, der ikke har opnaaet g i Fysik til Studentereksamen, skal tillige underkaste sig en Prøve i Fysik i sam- me Omfang som ved den lægevidenskabelige Forberedelseseksamen. Forinden Kandidaten indstiller sig til Prøven i Fysik, maa han have gennemgaaet et Kursus i fysiske Eksperimentalarbejder, der normalt tilendebringes i 3 ugentlige Timer i et Halvaar. Prøven er alene mundtlig, der gives 1 Karakter, som ikke med- regnes i det endelige Eksamensresultat, og Prøven er kun bestaaet, naar der opnaas mindst godt. Prøven skal tages samtidig med Prøven i Kemi. B. Eksamens 2den og 3die Del. § 2. Stk. i. Eksamens 2den Del omfatter Botanik og Zoologi. 3die Del Fysio- logi, Geologi og Geografi. Stk. 2. Eksamensfordringerne er følgende: 1. Botanik. Kendskab til Planternes Systematik, Morfologi, Ana- tomi, Biologi, Fysiologi og Genetik i et Omfang, som svarer til de større, almindelige Haand- og Lærebøgers Fremstilling. Stoffet til- egnes og indøves gennem Forelæsninger, Eksaminatorier, Laboratorie- øvelser, Ekskursioner og Studier i botanisk Haves Samlinger. De al- mindeligere i Danmark vildtvoksende Planter bør kendes. Endvidere fordres Kendskab til de vigtigere Kulturplanter og deres Betydning og Forekomst, samt til danske Plantesamfund. Forinden Kandidaten ind- stiller sig til Eksamen i Botanik, maa han have gennemgaaet et Øvel- seskursus i Planteanatomi (derunder de vigtigste Typer af Sporeplan- Universitetets Aarbog. 13 98 Universitetet 1923—24. ter), der normalt tilendebringes i 4 ugentlige Timer i 2 Halvaar, samt et Øvelseskursus i Plantefysiologi paa normalt 3 ugentlige Timer i et Halvaar; endvidere maa han have sammenstillet og faaet godkendt et Herbarium paa mindst 200 Arter vildtvoksende, danske Planter. 2. Zoologi. En Oversigt over Dyreriget, omfattende Anatomi, Morfologi, Systmatik, Udviklingshistorie, Genetik, Biologi og geogra- fisk Udbredelse i et Omfang, som svarer til større, almindelige Haand- og Lærebøgers Fremstilling. Stoffet tilegnes gennem Forelæsninger, Eksaminatorier, Laboratorieøvelser, Studier i de zoologiske Samlinger og Ekskursioner. Der fordres endvidere et noget nærmere Kendskab til den nordiske Hvirveldyrfauna. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Zoologi, maa han have gennemgaaet et Øvlseskursus i Zootomi, der normalt tilendebringes i 4 ugentlige Timer i 2 Halvaar, samt et Øvelseskursus i Histologi paa 2 ugentlige Timer i 2 Halvaar. 3. Fysiologi. Kendskab til Pattedyrenes almindelige Fysiologi i et Omfang, der svarer til Fremstillingen i Lærebøgerne i Fysiologi for Medicinere, og til saadanne Afsnit af Menneskets specielle Fysiologi (navnlig Sansefysiologien), som finder Anvendelse ved Undervisnin- gen i Gymnasiet. Forinden Kadidaten indstiller sig til Eksamen i Fysiologi, maa han have gennemgaaet et Kursus i fysiologiske Under- visningsforsøg, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar. 4. Geologi. Kendskab til de vigtigste Mineraler og Bjergarter og til Hovedtrækkene af den dynamiske Geologi, Jordens Udviklingshistorie og Forsteningslæren i et Omfang, som svarer til de almindelige, større Haand- og Lærebøgers Fremstilling, et nøjere Kendskab til Danmarks og de tilgrænsende Landes Geologi. Stoffet tilegnes ved Forelæsnin- ger, Eksaminatorier, Studier i de mineralogiske og geologiske Samlin- ger og ved Ekskursioner. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eks- amen i Geologi, maa han have tilendebragt et Øvelseskursus i Mineral- bestemmelse, der normalt tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar. 5. Geografi. Kendskab til den almindelige Geografi, saavel astro- nomisk-fysisk som biologisk Geografi, og til Regionalgeografien i et Omfang, der svarer til de almindelige mellemstore Haand- og Lære- bøger. Stoffet tilegnes gennem Forelæsninger, Eksaminatorier og Laboratorieøvelser. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamen i Geografi, maa han have tilendebragt et Øvelseskursus i Kartografi, der normalt tilendebringes i 1 ugentlig Time i 1 Halvaar. § 3. I hvert af de i § 2 nævnte Fag afholdes en skriftlig (eller delvis praktisk) og en mundtlig Prøve; for hver Prøve gives een Karakter. § 4. Forinden Kandidaten indstiller sig til Eksamens 3die Del, maa han 99 paa Observatoriet have gennemgaaet et Kursus i elementær Astro- nomi, der tilendebringes i 2 ugentlige Timer i 1 Halvaar, og ved eri afholdt Prøve i dette Fag have opnaaet Karakteren g eller derover. C. Gymnastik som Fag ved denne Eksamen. § 5. Stk. i. For Studerende, der har Gymnastik som Fag, udgør dette 3die Del af Eksamen, medens 2den Del kan være enten Zoologi og Botanik, eller Geologi og Geografi. Eksamen betegnes som Skoleembedseks- amen i Gymnastik. Stk. 2. Forinden Kandidaten indstiller sig til denne Eksamen, skal han forelægge Bevis for paa Statens Gymnastik-Institut at have gennem- gaaet Instituttets etaarige Kursus for Gymnastiklærere, dog med Und- tagelse af Fagene Anatomi og Fysiologi. Eksamens ford ringerne. a. Anatomi. Kendskab til Grundtrækkene af Menneskets Anatomi. b. Gymnastikteori. Kendskab til samtlige Hovedafsnit indenfor Fysiologien, idet der dog særlig lægges Vægt paa saadanne, der har direkte Berøring med Musklernes og Muskelarbejdets Fysiologi, samt den fysiologiske Bevægelseslære. Noget Kendskab til de vigtigste fysiologiske Metoder og elementær fysiologisk Teknik. § 6. Eksamensordningen. I et Speciale, der kun kan vælges indenfor Gymnastikteorien, gives en større skriftlig eller eksperimentel Opgave, til hvis Besvarelse der tilstaas en Tid af indtil 4 Uger. For denne Prøve gives 1 Dobbelt- karakter. I Gymnastikteori gives desuden 1 mindre (4 Timers) skriftlig Op- gave, for hvilken gives 1 Karakter. Den ene af de nævnte Opgaver skal normalt falde inden for den fysiologiske Bevægelseslære. Der prøves mundtlig i Anatomi samt i Gymnastikteori. For hver af disse Prøver gives 1 Karakter. D. Almindelige Bestemmelser. § 7. Ved Eksamen benyttes følgende Karakterskala: ug = 8, ug-5-== 72/3, mg+ = 71/3, mg = 7, mg-f- = 6\/3, g+ = 52/3, g = 5, g-5- = 32/8, tg+ = 2V3, tg =1, tg-5-=-5-l2/3, mdl.+ = -MV3, mdl. == -5-7, mdl. -5- = -5-12V3, slet+ = —5—172/3, slet = -5-23. Hovedkarakteren beregnes af Karakteren i Kemi til 1ste Del og af samtlige Karakterer til 2den og 3die Del, saaledes at der ialt bliver 11, eller hvis Gymnastik er Fag, 10 Karakterer. 100 Hovedkarakteren beregnes som Gennemsnit af samtlige Karak- terer. 7V2 eller mere giver 1ste Karakter med Udmærkelse. 6 indtil 71/« giver 1ste Karakter. 5 indtil 6 giver 2den Karakter. § 8. Fra bestaaet lægevidenskabelig Forberedelseseksamen kan i Kemi Karakteren 8 eller højere Karakterer overføres til 1ste Del af Skole- embedseksamen, saaledes at fuldt opnaaet 8, 92/3, 111/3, 13, 14, 15 og 16 overføres henholdsvis som g, g+, mg-f-, mg, mg+, ug-^ og ug. De sproglige Studenter fritages for Prøven i Fysik, hvis de ved den læge- videnskabelige Forberedelseseksamen i dette Fag har opnaaet Karak- teren 8 eller derover. Fra Forprøven af Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe kan Karakteren i mundtlig Kemi over- føres, hvis den er g eller derover. § 9. De studerende, som har taget 1ste Del af Skoleembedseksamen efter den ældre Ordning, kan tage Resten af Eksamen efter den nye Ordning, idet i saa Fald kun den mundtlige Karakter i Kemi overføres (forudsat at den er g eller derover). løvrigt kan Fakultetet i Over- gangstiden give saadanne Dispensationer fra Bestemmelsen om For- delingen af Fagene paa 2den og 3die Del af Eksamen, som kan motive- res af et allerede paabegyndt Studium af nogle af disse Fag. § 10. Ved Indtegnelse til Skoleembedseksamen betales en Afgift paa 24 Kr., hvoraf 20 Kr. tilfalder Universitetets Kasse, 4 Kr. Dekanus.« Med Hensyn til disse Anordninger og Bekendtgørelser bemærkes følgende: Den 24. Oktober 1923 indsendte Fakultetet Forslag der i det væ- sentlige (se dog nedenfor angaaende Bestemmelserne om Gymnastik som Fag) var enslydende med de under A 1 og A 2 foran aftrykte An- ordning og Bekendtgørelse angaaende Eksamen i den matematisk- fysiske Faggruppe. Fakultetet ledsagede sine Forslag med følgende Bemærkninger: »Ved den ved kgl. Anordning af 18. Maj 1917 og Ministeriets Be- kendtgørelse af 21. Maj 1917 fastlagte Skoleembedseksamen under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultets matematisk-fysiske Fag- gruppe har det vist sig, at Studiet gennemgaaende kræver en Studietid ved Universitetet af 6 Aar eller endog mere. Dette Forhold maa man finde urimeligt, navnlig i Sammenligning med den tilsvarende Lærer- uddannelse i Udlandet, der gennemføres paa langt kortere Tid. Og da man tillige har fundet det ønskeligt, at der foretages en Revision Universitetets Eksaminer. 101 af selve Læreruddannelsen, saaledes at denne i noget højere Grad end det hidtil har været Tilfældet, kunde tage Sigte paa Dygtiggørelse til Lærervirksomhed i Gymnasierne, har Fakultetet taget under Over- vejelse, om man ved en Ændring af den nævnte Skoleembedseksamen og de Undervisningskursus, der lægges til Grund for denne, skulde kunne opnaa Forbedringer i de to anførte Retninger. Dette har efter Fakultetets Mening vist sig at være muligt, for det første ved en Afkortning af Studiet til den egentlige forberedende Eksamen (1ste Del, Forprøven), idet en Reduktion i Henseende til Læsestof og Øvelser paa adskillige Punkter kan gennemføres. I Matematik er der saaledes ved de Undervisningskursus, som man tænker sig lagt til Grund for Gennemførelsen af det foreliggende Forslag i Sammenligning med den hidtidige Ordning givet Afkald paa alt, hvad der gaar ud over Emnerne for de Kursus i Matematisk Ana- lyse og Mekanik, der efter det nugældende Program for den polytek- niske Læreanstalt foredrages for Maskin-, Bygnings- og Elektroinge- niører. Endvidere tænker man sig foretaget en Indskrænkning i det Kursus i Geometri, der hidtil har været foredraget (det normale Kursus i deskriptiv Geometri for Maskin-, Bygnings- og Elektroingeniører paa den polytekniske Læreanstalt), idet man ved en passende Omlægning af Stoffet har anset det for muligt i Stedet for de hidtil benyttede ugentlige Timetal: 4 i 1ste, 3 i 2det og 3 i 3die Halvaar at kunne nøjes med et Kursus paa 3 Timer i 1ste Halvaar og 3 Timer i 2det. Al Un- dervisning i Elementær Matematik (Aritmetik, Algebra, Elementær Geometri) bortfalder til 1. Del og henlægges til det senere Lærer- kursus. I Fysik bortfalder til 1. Del ligeledes Alt, hvad der hidtil har været fordret udover Polyteknikernes Pensum. Desuden udgaar Undervis- ningsforsøg og fysisk Teknik af 1. Dels Undervisningen og henlægges til det senere Lærerkursus. I Kemi udgaar kemiske Undervisningsforsøg af Kursus til 1ste Del (og henlægges til Lærerprøven). Tillige nedsættes Øvelseskursus i Kemi med 3 Timer ugentlig i 1. Halvaar, og der indføres samtidig Attest for Øvelserne i kvalitativ Analyse i Stedet for en Eksamensprøve. I Astronomi nedsættes det nuværende Forelæsningskursus til 1. Del fra 10 ugentlige Timer ialt (fordelt paa 4 Semestre med Time- tallene 2, 2, 4, 2) til 5 ugentlige Timer ialt (fordelt paa 3 Semestre, med Timetallene: 2, 2, 1). Undervisningen til 1ste Del (Forprøven) vil derved kunne afsluttes paa 2 Aar. For at kunne opnaa en Forbedring af selve Læreruddannelsen tænker man sig indført en særlig Lærerprøve, til hvilken man hen- lægger alle saadanneKursus, der tilstræber fagligUddannelse til Lærer- virksomhed: Kendskab til Lærebøger; det videnskabelige Grundlag for 102 Universitetet 1923—24. den elementære Undervisning i Forbindelse med de paagældende Fags Historie; fysiske og kemiske Undervisningsforsøg; Emner, der knytter Videnskaben til det mere praktiske Liv. Dette Lærerkursus anlægges saaledes, at det gennemføres i Løbet af 2 Semestre. I hvert af de 2 Semestre afholdes: i Matematik et Fore- læsningskursus paa 3 Timer ugentlig, i Fysik 3 Timers ugentlige Øvel- ser, i Kemi ligeledes 3 Timers ugentlige Øvelser. Desuden kan i hvert af Fagene Fysik og Kemi anvendes 1 Time ugentlig i 1 Semester til Forelæsning. I Astronomi holdes et Forelæsningskursus paa 2 Timer ugentlig i 1 Semester. Desuden Sekstantobservationer. Foruden Forprøven og Lærerprøven omfatter Eksamen efter dette Forslag en Fagprøve. Studiet til denne tænkes paabegyndt samtidig med Studiet til Lærerprøven, altsaa ved Begyndelsen af 3die Læseaar. Undervisningen indrettes saaledes, at det hele Kursus til Fagprøven kan tilendebringes paa 2 Aar, saaledes at hele Eksamen normalt til- endebringes paa 4 Aar. De Fagomraader, som særligt gøres til Genstand for Eksamination ved Fagprøven, fastsættes af Fakultetet. Man finder det ikke nød- vendigt at fremsætte faste Bestemmelser for Emner ved Fagprøven. Disse vil bedst fremkomme ved den Praksis, som uddanner sig ved de Kursus, der foredrages. Det nye System vil for Universitetsundervis- ningen frembyde den Fordel, at Lærerne stadig kan optage nye Emner i deres Eksamenskursus, idet Emnerne ved Fagprøven kan variere, hvorimod man hidtil har været bundet ved faste Eksamenskursus. For Gymnastikkens Vedkommende har Forholdet hidtil været det, at der nok har været givet Tilladelse til at tage Skoleembedseksamen i Faggruppe med Gymnastik som Fag. Men man har ikke været i Stand til at anvise nogen tilfredsstillende Plads til Faget. Dette vil man for- mentlig paa den naturligste Maade opnaa i Tilknytning til nærværende Forslag derved, at man lader Gymnastikken indgaa alene som Emne ved Fagprøven. De Kandidater, der vælger Gymnastik som Fag, vil da gennem Forprøven og Lærerprøven være kvalificerede til Under- visning i matematisk-fysiske Fag som Bifag, medens den specielle faglige Uddannelse kun omfatter Gymnastik. Angaaende den nær- mere Eksamensordning for dette Fags Vedkommende agter man senere at fremkomme med et særligt Forslag. Naar man har ment at kunne stille i Udsigt, at den i nærværende Forslag omhandlede Eksamen virkelig normalt skal kunne gennem- føres med en Studietid ved Universitetet af 4 Aar i alt, da kan dette kun opnaas ved en paa nogle Punkter væsentlig Indskrænkning i For- dringerne, saaledes at det bredt anlagte Fagstudium, som man hidtil har tilstræbt ved den nuværende Eksamens 2. og 3. Del, maa afløses af et Studium, hvor Eksamensfordringerne kun omfatter et noget snævrere Fagomraade, medens det dog samtidig maa fremhæves, at Universitetets Eksaminer. 103 det foreliggende Forslag med Hensyn til Læreruddannelsen rummer meget betydelige Fremskridt.« Fakultetet vedlagde sine Forslag Udtalelser fra Undervisnings- inspektøren for Gymnasieskolerne Dr. H. Bertelsen og Rektor V. A. C. Jensen, der begge, den sidste som Medlem af Bestyrelsen for Alminde- lig dansk cand. mag. Organisation, gav Forslagene deres Tilslutning. Konsistorium indsendte 9. Novbr. 1923 Forslagene med Anbefaling til Undervisningsministeriet, idet det dog forbeholdt sig at fremkomme med en særlig Udtalelse angaaende den Ordning, der ønskes truffet, naar Gymnastik indgaar som Fag ved den heromhandlede Eksamen, idet Konsistorium, forinden det tog Stilling hertil, ønskede at indhente en Erklæring fra det filosofiske Fakultet med Hensyn til, at det af Pro- fessor Dr. Lindhard var bragt i Forslag, at — foruden som hidtil den praktiske Undervisning i Gymnastik — ogsaa Undervisningen i den dertil nøje knyttede specielle Gymnastikteori skulde foregaa paa Sta- tens Gymnastikinstitut. Professor Lindhards Forslag herom, der var fremsat i en Skri- velse af 7. Juni 1923 til Dekanus for det matematisk-naturvidenskabe- lige Fakultet, var saalydende: »I Anledning af det foreliggende Forslag skal jeg herved udtale, at den Stilling, som man har tiltænkt Faget Gymnastik ved den kom- mende Nyordning af Skoleembedseksamen i den matematisk-fysiske Faggruppe under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet, vil betegne et meget væsentligt Fremskridt med Hensyn til Fagets Stilling ved Universitetet, idet der herigennem for første Gang aabnes en Mulighed for, at de Studenter, der har de bedste Forudsætninger for at kunne studere Legemsøvelsernes Teori, uden alt for store personlige Ofre vil kunne vælge dette Fag som Eksamensfag. Noget større i Omfang end de øvrige Fag maa Gymnastiken altid blive, fordi dette Fags særlige Praksis og Undervisningsteknik fordrer et ikke ringe Antal Timer, som ikke vil kunne tages fra Fagets teoretiske Del, uden at denne derved reduceres saa stærkt, at det bliver illusorisk at tale om akademisk uddannede Gymnastiklærere. Det lader sig imidlertid ikke gøre direkte at overføre de for Bifaget Gymnastik gældende Bestemmelser paa den her omhandlede Eksamen; dertil er det nugældende Pensum for elementært og tillige alt for spredt. For at det skal blive muligt indenfor den i det foreliggende Forslag fastsatte Tid at gennemgaa et teoretisk Pensum, der i nogen Maade æquivalerer for, hvad der i de andre Fag bydes Studenterne, vil det være nødvendigt, at Undervisningen i den Del af Gymnastik- teorien, der er — eller burde være — nøje knyttet til Gymnastikens Pædagogik og Praksis, ligesom tidligere forlægges til Statens Gym- nastik Institut. Dette gælder største Delen af, hvad jeg har kaldt Spe- ciel Gymnastikteori: Øvelsesstoffets Inddeling, Dagsøvelsens Bygning, 104 Universitetet 1923—24. Gennemgangen af det egentlige gymnastiske Øvelsesforraad. Det gæl- der tillige Gymnastikhistorie, idet denne naturligt er knyttet dels til ovennævnte Del af Gymnastikteorien, dels til den gymnastiske Pæda- gogik. Den egentlig teoretiske Del af Faget har endnu ingen Historie, undtagen for saa vidt som denne falder sammen med Anatomiens og Fysiologiens Historie. En Ordning, der tilfredsstillede ovennævnte Krav uden paa ind- gribende Maade at ændre de bestaaende Forhold, specielt uden f. T. at medføre forøgede Udgifter, vilde være den, at de paagældende Studenter gennemgik et ordinært Aarskursus paa Statens Gymnastik Institut, idet de dog der fritoges far Fagene Anatomi og Fysiologi, medens de paa Universitetet gennemgik et Kursus i Anatomi og Gym- nastikteori. Denne sidstnævnte Disciplin skulde da omfatte dels Fysio- logi, særlig tilrettelagt under Hensyn til Legemsøvelsernes Fysiologi i videste Forstand, dels den fysiologiske Bevægelseslære. En saadan Ordning vilde desuden have den Fordel fremfor den nugældende, at Studenterne opnaaede samme praktiske Brugbarhed som Gymnastiklærere som Institutets øvrige Elever, tillige, at de paa Grund af deres betydeligt større teoretiske Uddannelse vilde kunne danne det Bindeled mellem det videnskabelige Laboratoriearbejde paa den ene Side og det praktiske Gymnastiklærerarbejde paa den anden, som vi hidtil har maattet savne.« Det filosofiske Fakultet afgav 4. December 1923 følgende Ud- talelse: »Som Svar paa Konsistoriums Skrivelse af 9. November 1923, hvori Konsitorium udbeder sig en Udtalelse af Fakultetet om det For- slag, at fremtidig foruden som hidtil den praktiske Undervisning i Gymnastik ogsaa Undervisning i den dertil nøje knyttede specielle Gymnastikteori skal foregaa paa Statens Gymnastikinstitut, skal Fakultetet udtale følgende: Fakultetet betragter det som overmaade uheldigt, at nogen væ- sentlig Del af den Undervisning, der udkræves som Forberedelse til Skoleembedsexamen, foregaar udenfor Universitetet, og Fakultetet be- tragter det derfor ligeledes som saare uheldigt, at der ikke er tilveje- bragt de fornødne Forudsætninger for, at Undervisningen i Gymnastik i sin Helhed kan finde Sted ved Universitetet. Da det imidlertid, trods Universitetets gentagne indtrængende Indstillinger herom, ikke har kunnet lykkes at gennemføre en saadan Ordning, og der ikke synes at være nogen Udsigt til, at det foreløbig kan ske, og dette Forhold utvivl- somt frembyder Vanskeligheder baade for Undervisningen og for de Studerende, mener Fakultetet ikke at burde rejse nogen Indvending imod de : af det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Professor J. Lindhard fremsatte Forslag. 105 Men naar den foreslaaede Nyordning er bleven nødvendig, maa Fakultetet imidlertid ønske, at den gennemføres ogsaa for Gymnastik- undervisning- og Examen ved det filosofiske Fakultet og vil tillade sig, efter en allerede indledet Forhandling med det matematisk-naturviden- skabelige Fakultet, snarest at fremsende Forslag herom. Yderligere skal Fakultetet henstille til Konsistorium at undersøge Mulighederne for, at Universitetet kan faa nogen Indflydelse paa eller nogen Kontrol med Aflæggelsen af den Prøve ved Statens Gymnastik- institut, der er gjort til en Betingelse for Universitetets Gymnastik- examiner.« Derefter udbad Konsistorium 11. Decbr. 1923 sig Forslag fra det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet til Bekendtgørelse angaaende den nærmere Ordning af Gymnastik som Fag ved Skoleembeds- eksamen og efter at have modtaget dette, der var enslydende med det i den endelige Anordning og Bekendtgørelse optagne, indsendte Kon- sistorium 19. Decbr. 1923 dette til Ministeriet med sin Tilslutning. Ministeriet udbad sig imidlertid 21. Decbr. 1923, forinden videre foretoges. Oplysning om, hvorledes Forholdet stillede sig indenfor den naturhistorisk-geografiske Faggruppe, idet det henstillede, at Studie- planen ogsaa indenfor dette Omraade omarbejdedes, saaledes at Studietiden ogsaa her paa lignende Maade begrænsedes. Fakultetet udarbejdede derefter og indsendte under 16. April 1924 Forslag til de foran under B 1 og B 2 aftrykte Anordning og Bekendtgørelse angaa- ende Eksamen i den naturhistorisk-geografiske Faggruppe, hvilke For- slag det ledsagede med følgende Bemærkninger: »Ved den ved kgl. Anordning af 11. December 1916 og ministeriel Bekendtgørelse af 13. December 1916 fastlagte Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi under det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet har det vist sig, at Studiet gennemgaaende kræver en Studie- tid af 6—7 Aar eller endog mere. Fakultetet har fundet, at denne lange Studietid af mange Grunde er uheldig og har derfor taget under Over- vejelse at udarbejde en ny Ordning, efter hvilken Studietiden vilde blive væsentlig forkortet, og som Resultat af disse Overvejelser til- lader det sig hermed at indsende medfølgende Forslag. Herefter menes Studietiden at blive normalt 4V2 Aar, af hvilke 4 regnes at ville medgaa til Tilegnelsen af de egentlige Skoleembeds- eksamensfag, medens der regnes 1 Halvaar til Tilegnelsen af de nød- vendige Forkundskaber i Kemi. I Forhold til den ældre Ordning frembyder den nye væsentlig følgende Reduktioner: Hvad 1ste Dels Fagene (Fysik og Kemi) angaar, mener Fakultetet, at de naturhistoriske studerende bør lære saa meget af dem, som er nødvendigt for Forstaaelsen af de egentlige Eksamensfag. Herved kan opnaas væsentlige Reduktioner; Undervisningsforsøgene kan bortfalde, Universitetets Aarbog. 14 Universitetet 1923—24. Undervisningen i Fysik kan helt bortfalde for Hovedmassen af de studerende (de matematiske Studenter), og i Kemi kan Øvelserne reduceres fra ialt 12 til 6 Halvaarstimer. Hvad der bliver tilovers af denne Eksamen (mundtlig Kemi samt de forholdsvis kortvarige Øvel- ser) kan formodentlig med Lethed tilegnes ved et halvt Aars Arbejde, selv om Ordningen af Undervisningen medfører, at Eksamen i Faget først kan tages efter 1 Aars Studietid. For de sproglige Studenter maa Tilegnelsen af 1ste Dels Fagene derimod nødvendigvis forlænge hele Studietiden med mindst 1 Halvaar. Hvad selve Eksamensfagene angaar, har Fakultetet ment, at en Udannelsestid paa ialt 4 Aar maatte være nødvendig for at bibringe de studerende saa fyldige Kundskaber, at de kan besørge Undervisnin- gen i Skolen i disse Fag paa tilstrækkelig grundig Maade. Det har der- for været nødvendigt at opgive Tanken om et særligt, tvungent Hoved- fag med dertil hørende Speciale. Alene herved kan Studietiden redu- ceres ret væsentlig, men der er desuden overalt foretaget forskellige Reduktioner i selve Undervisningen i Fagene som Bifag betragtet. De obligatoriske Øvelseskursus, som tidligere varede ialt i 39 Halvaaars- timer, er reducerede til 28 Timer, og i lige Maade er de normerede Forelæsnings- og Eksaminatoriekursus reducerede ganske væsentlig, hvormed naturligvis ogsaa følger en tilsvarende Reduktion af Eksa- menspensumet. Paa den anden Side vil Kursuset i Astronomi nødven- digvis medføre en ringe Forøgelse af Arbejdet, men da alle natur- historiske Kandidater normalt kommer til at undervise i dette Fag i Gymnasiets sproglige Linier, maa det nærmest skyldes en Forglem- melse, at et saadant Kursus ikke allerede tidligere er indført. 1 Modsætning til tidligere er der foreslaaet en fast Fordeling af Fagene ved de to Afdelinger af Eksamen, saaledes at 2den Del altid skal indbefatte Botanik og Zoologi, 3die Fysiologi, Geologi og Geo- grafi. Herved opnaas, at der kan lægges en ganske fast og for alle studerende ensartet Studieplan, hvad der baade for Lærerne og for de studerende vil være meget bekvemt. I Modsætning til tidligere er Fysiologien skilt ud som et selvstændigt Fag med baade skriftlig og mundtlig Prøve, medens der tidligere kun afholdtes den sidstnævnte, for hvilken Karakteren regnedes sammen med den mundtlige Karakter i Zoologi. Dette motiveres dels ved, at Fysiologien som Fag betragtet indtager en meget selvstændig Stilling, der ligger Zoologien ret fjernt, dels ved dette Fags store Betydning som Skolefag, der fuldt ud kan ligestilles med et af de andre Eksamensfag. Denne Omlægning vil derimod ikke medføre en forøget Undervisning eller et forøget Eksamenspensum i dette Fag. For de gymnastikstuderende har Fakultetet ikke ment, at der var nogen Mulighed for at anvise nogen væsentlig Reduktion i den øvrige Eksamen, uden at halvere denne, saaledes at den studerende maa vælge mellem Faggruppen Botanik-Zoologi eller Geologi-Geografi, me- Universitetets Eksaminer. 107 dens Fysiologi i alle Tilfælde betragtes som unødvendig, da dette Fag udgør en væsentlig Del af selve Qymnastikstudiet. Da Skoleembedseksamen i den foreslaaede Form ikke indbefatter noget tvungent Hovedfag eller Speciale, tager den ikke særligt Hensyn til Muligheden for videregaaende videnskabelig Virksomhed. Fakul- tetet paatænker derfor at give de Kandidater, der føler Evne og Lyst til en saadan, let Adgang til efter Eksamen at kunne fortsætte Studiet af et enkelt af Fagene. Saafremt denne Eksamensordning bliver gen- nemført, vil man senere stille Forslag om, at der gives saadanne Kan- didater Lejlighed til at aflægge en afsluttende Prøve et Par Aar efter Eksamen.« Efter at disse Forslag under 8. Maj 1924 var indsendt af Konsisto- rium til Ministeriet udbad dette sig 26. Maj 1924 Oplysning om, hvor- vidt der om Forslagene var forhandlet med det matematisk-natur- videnskabelige Studenterraad, og efter at Fakultetet havde fremsendt de fra Raadet indhentede Erklæringer tilligemed Fakultetets egne Ud- talelser blev de foran aftrykte Anordninger af 13. August 1924 og Be- kendtgørelser af 20. s. M. udfærdigede.